/2009_08_Brand_okt by Peter Finn

BRANDVÆSEN NR. 8 • oktober 2009

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Brandfolk bør kunne undersøge et brandsted Brandvæsenet har ansvar for brandforebyggelse. Derfor skal bør brandfolk kunne undersøge brandsteder og hente erfaring om brandforløb og slukningsindsats. Foto: Beredskabscenter Aalborg Side 10-13

BRANDVÆSEN NR. 8 • oktober 2009 • 7. ÅRGANG ISSN1603-0362

Indhold Leder: Tværfagligt samarbejde – helt fra start Af Ole Nedahl, bestyrelsemedlem i FKB.......................................... side 3

Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk

NAVNE Eigil Dejgaard Knudsen, landsbrandinspektør på Grønland............... side 4

Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk

FKB Staunstrup trækker sig som formand........................................... side 5 Jesper Djurhuus ny formand........................................................ side 5 Kreds 3 Syddanmark.................................................................. side 5

Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk

Ribe: Flot gave fra brandmændene...................................... side 8

Ekspedition LH Kontorservice Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen Telefon 75 58 01 43 E-mail: lhkontor@vejen-net.dk Kontortid: Bedst kl. 8.30-10.00 Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 3.200 eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk Bladudvalg beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, viceberedskabschef Ole Nedahl, beredskabschef Jørgen Pedersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame www.fingerprint.dk, Telefon: 23 83 84 20 Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN november 2009 er 26. oktober 2009

BRANDVÆSEN

Ekstraordinær indsats.......................................................... side 6

Støttepunkterne under lup.................................................. side 9 Støttepunkt Greve skal behandles på lige fod med andre... side 9 Brandstedsundersøgelser: Brandstedsundersøgelser bør være brandvæsenets pligt................ side 10 Efterforskning i dag.................................................................... side 11 FKBs oplæg til arbejdsgruppen om brandstedsundeersøgelser........ side 12 SINE Kontrolrum – kaos for 320 mio. kr............................................... Hvor blev september releasen af?................................................ AG KRAV................................................................................... Fælleskommunal, sjællandsk vagtcentral i sigte.............................. Roskilde Vagtcentral................................................................... Minimal-løsninger til seks kommuner............................................ Vordingborg kigger langt efter tilvalgene....................................... IBS er klar med certificerede positioner og status’er...................... IHM-modeler delvis fremtidssikret................................................ Indbyggede begrænsninger.......................................................... Første Falck-beredskab på SINE................................................... Regionerne reddet af EVA........................................................... Måske nyt kontrolrums-udbud...................................................... Regionerne styrker kontrol af kontrolrum...................................... Vellykket politi-premiere på SINE...................................................

side side side side side side side side side side side side side side side

14 14 14 15 15 16 16 17 17 18 18 19 19 20 20

Virksomhedsberedskab Medarbejdere som aktiv brandsikring........................................... DKV......................................................................................... Lederkursus i eget beredskab...................................................... Eget beredskab.......................................................................... Sælg budskabet under brandsyn.................................................. Internt beredskab slukkede på Christiansborg................................ El-kraftværk forvandles til multihøjhus med interaktiv brandcentral...

side side side side side side side

21 21 22 22 22 23 24

Århus Oliehavn Opgradering af beredskabet på Oliehavnen i Århus......................... Oliehavne.................................................................................. 3 slukningssystemer.................................................................. High volume pumps.................................................................... Nye regler.................................................................................

side side side side side

26 26 27 29 29

Afghanistan: Døgnvagten varede tre og en halv måned.. side 30 Hvad skal en redder i Afghanistan?..................................... side 32 Hvem sælger............................................................................ side 34

Leder:

Tværfagligt samarbejde – helt fra start Alarmcentralen skal samle og koordinere i stedet for at sprede og opsplitte Uddannelsen af indsatsledere er kommet godt fra start, og begrebet tværfaglig ledelse indarbejdes i stadigt højere grad på skadestedet. Det giver anledning til at spørge, hvorfor det først er på skadestedet, vi skal handle tværfagligt? Det tværgående samarbejde skal da begynde allerede ved borgerens første kontakt med samfundets afhjælpende beredskab. Med andre ord: Det skal starte ved modtagelse af alarmen på Alarmcentralen. Sådan burde det være, men stik modsat er opsplitningen nu blevet fuldstændig. På alarmcentralen modtages alarmer til både politi, sundhed og brandvæsen, hvorefter den splittes ud til hver sin vagtcentral, og først på skadestedet samles de forskellige aktører igen i samarbejdets ånd. Vi skal have ændret alarmcentralen til at være andet end meldingsmodtagelse og videregivelse. Den skal være koordinerende, og den skal starte det tværfaglige samarbejde! Alarmcentralen skal være det koordinerende organ med overblik og kompetence til at styre det samlede beredskab – selvfølgelig efter input fra de forskellige aktører og med bemanding fra de forskellige aktører. Alarmcentralen skal også være den naturlige forankring for den lokale, operative stab (KSN). På den måde vil man fra start til slut arbejde fælles med de samme informationer og det samme overblik i de samme systemer. Vi spilder megen god tid på at flytte informationer mellem alarmcentral, vagtcentral,

indsatsledere, kommandostader (KST) og KSN m.fl. – hver gang med risiko for tab af informationer eller endnu værre – forvanskning af samme. Fælles forståelse For at kunne komme så langt skal vi: • etablere en egentlig uddannelse af alarm centralens personale, der gør den enkelte medarbejder i stand til at afsende den rette hjælp til borgeren – uanset om der er behov for sundhed, politi, brandvæsen eller en kombination. Alarmcentralmedarbejderen skal kunne indgå i arbejdet på KSN. • etablere en egentlig uddannelse af ledere fra både brandvæsen, politi og sundhed til at indgå i tværfaglige stabe. • lave fælles beredskabsplaner på tværs af kommuner, regioner og politi, så ledere i stabe kan arbejde på tværs af organisa tioner. Ikke forstået sådan, at politimanden skal træffe sundhedsfaglige beslutninger, eller brandmanden skal styre en politiindsats – men de skal kunne samarbejde tæt om det fælles mål. • forstå, at vi laver en fælles indsats til gavn for borgeren, og ikke flere parallelt kørende indsatser. • etablere fælles informations- og styrings systemer, der kan viderebringe de samme informationer helt op i NOSTen (den Nationale Operative Stab). Ole Nedahl medlem af bestyrelsen i FKB

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer BRANDVÆSEN

navne

Grønlands første landsbrandinspektør 49-årig udnævnt til national beredskabschef for fire meget store kommuner Af Erik Weinreich

Eigil Dejgaard Knudsen, 49 år, er pr. 1. juni udnævnt til Grønlands første landsbrandinspektør. Det er en nyoprettet stilling, der svarer til en national beredskabschef, og den er placeret i en ligeledes ny Ejendoms- & Beredskabsstyrelse under Grønlands Selvstyre. I over halvdelen af de 26 år, Eigil Knudsen har været ansat inden for brand og redning, har han arbejdet i Grønland, og for ham er udnævnelsen et ønskejob med et af verdens flotteste arbejdsområder. Han stammer oprindelig fra Nordborg på Als og har ud over en teknisk uddannelse gennemført alle brand- og redningsuddannelser, siden han i 1983 begyndte som brandmand i Fredericia.

1996-2002 vendte han tilbage til Nanortalik, nu som brandchef. De seneste to år har han været brandchef i Paamiut (Frederikshåb). Den nye Ejendoms- & Beredskabsstyrelse i Grønland har fire medarbejdere, hvis opgaver svarer til distriktsbrandinspektørernes i Danmarks Beredskabsstyrelse.

Én gang Grønland, altid Grønland, lyder det fra Eigil Knudsen, der elsker det store land, hvor temperaturen om vinteren kan nå ned på minus 50 grader.

Blot fire år senere blev Eigil Knudsen brandinspektør i Nanortalik i Sydgrønland, og efter en afstikker som beredskabschef i Nordborg

18 byer og 62 bygder Fra januar i år er der i Grønland gennemført en kommunesammenlægning til nu kun fire storkommuner, hvoraf de to nu er verdens største. I alt bor der i Grønland ca. 56.000 mennesker fordelt på 18 byer og 62 bygder. Hver kommune har en beredskabschef (koordinerende brandchef), mens byernes

brandvæsener ledes af brandchefer/brandinspektører. I Grønnedal og Ivittuut (tidligere Ivigtut), hvor flådestationen ligger, varetager militæret brandslukningen, mens det i de andre byer er deltidsansatte brandfolk, der rykker ud fra kommunale brandstationer. Generelt er Grønland godt udstyret med slukningsmateriel, frigørelsesværktøj, miljøcontainere og redningsbåde. Det gælder også i bygderne, der med indbyggerantal fra 50 til 400 har materiel i forhold til deres størrelse og risici. Det samlede beredskab består af 1.500 deltidsbrandfolk plus lufthavnenes brandberedskaber.

Nøglebokse - Dobbelt Sikring & Godkendte Mekanisk & Elektronisk Ingen omlægninger Ingen risiko Ingen ledninger

Patenteret www.birepo.dk - info@birepo.dk - Tlf: +45 43903733 4

BRANDVÆSEN

FKB

Staunstrup trækker sig som formand Formanden for FKB, Peter Staunstrup, er fratrådt sin stilling i Odense, og han har valgt også at træde ud af bestyrelsen. Peter Staunstrup har i den forbindelse sendt følgende til BRANDVÆSEN: Den 6. oktober 2009 fratrådte jeg min stilling som beredskabschef ved Odense kommune. Det skete som kulmination på længere tids uro omkring brandvæsenet og min person. Udover nogle rent faglige spørgsmål har pressen, bl.a. på grundlag af anonyme henvendelser, også formået at sætte spørgsmålstegn ved min personlige integritet, hvilket har været særdeles belastende for mig og min familie. Som en konsekvens af min fratræden har jeg anmodet

bestyrelsen i FKB om at blive fritaget fra mit hverv som formand, som jeg har varetaget i godt 5 år. Det er med vemod, jeg har taget denne beslutning, men det kan ikke være anderledes. Formandsjobbet har været utroligt givende for mig personligt, og jeg håber også, at min indsats har været til gavn for de kommunale beredskaber – og dermed for foreningens medlemmer. Jeg finder selv, at der er sat nogle vigtige spor, som

har trukket foreningen i den rigtige retning – og jeg vil gerne nævne flg. hovedområder: • vore samarbejdsrelationer til de øvrige aktører på beredskabsområdet er gode og nære • vores fagblad, Brandvæsen, er en værdig budbringer af vores holdninger og aktu elle nyheder • vores tilgang til udfor dringerne er præget af åbenhed, dialog, pragmatisme og stærk faglighed

• vi har fastholdt og videre udviklet årsmødet som det absolutte højdepunkt i den danske beredskabs verden Ansvaret bliver nu lagt på skuldrene af bestyrelsen, der med Jesper Djurhuus i spidsen som ny formand skal tegne fremtiden. Det er jeg tryg ved, og jeg ønsker jer al mulig held og lykke i det fremtidige arbejde. Tak til alle gode samarbejdsparter gennem tiden: Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Beredskabsforbundet og Falck. Og tak til alle jer andre, som jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med: Kredsformænd, gode kolleger og medlemmer, de nordiske kolleger, firmaet Larsen & Partnere og alle de mange andre, som jeg har haft relationer til. Lev vel – og fremad påny! Peter Staunstrup

Jesper Djurhuus Kreds 3 ny formand Syddanmark 6 medlemmer af bestyrelsen frem til næste generalforsamling Af Erik Weinreich

FKBs hidtidige næstformand, Jesper Djurhuus, har overtaget hvervet som formand efter Peter Staunstrup. Jesper Djurhuus er beredskabschef i Rudersdal Hørsholm Brandvæsen.

Derudover fortsætter bestyrelsen uændret med nu seks medlemmer frem til næste generalforsamling i august 2010, idet foreningen ikke opererer med suppleanter.

Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere.

Torsdag den 5. november 2009 kl. 10.00-14.00 Fagteam Forebyggelse: Arrangement på Ndr. Boulevard 95 i Varde. Parkering på Laboratorievej 16. Tilmelding senest 30. oktober pr. mail til Jacob Christensen, Tønder. Dagens emne er lejlighedstilladelser ved større udendørsarrangementer. Sagsforløb, samarbejdspartnere og ansvarsfordeling. Torsdag den 19. november 2009 kl. 9.30-15.30 Kredsmøde og generalforsamling på Vejle Brandstation, Norgesvej, Vejle.

Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk

BRANDVÆSEN

Kontorchef Susan Nissen var glad for at kunne overrække en redningsberedskabspris til Falck-holdet fra Stenløse, her repræsenteret ved en stolt stationsleder Michael Nyrand Pedersen.

på spil for at redde personer, hvis liv er i fare. – Man kan derfor sige, at I griber livet for de personer, der ellers er ved at miste det i ulykker og katastrofer. Det var præcis hvad I gjorde, da I fik reddet den lille dreng op af brønden.

Ekstraordinær indsats 13 mand fra Egedal hædret Af Erik Weinreich

Den Danske Redningsberedskabspris på 75.000 kr. samt en statuette af kunstneren Vibeke Falk. Prisen blev indstiftet ved Falcks 100 års jubilæum i 2006 for at hædre en eller flere kolleger i redningsberedskabet for en særlig heltemodig og

Lille Kasper ville ikke have været i live i dag, hvis det ikke havde været for en ekstraordinær indsats i maj 2007 fra 13 mand fra Egedal Redningsberedskab, nærmere betegnet Falck i Stenløse. En heltemodig indsats, der den 2. oktober blev belønnet med

uselvisk indsats, og det var kontorchef Susan Nissen fra Forsvarsministeriet, der på vegne af forsvarsministeren overrakte den i Holmens Kirke. Hun roste holdet for dets kreative indsats, da det reddede den dengang kun to år gamle Kasper op ad en brønd: – Statuettens titel er meget rammende: ”Grib livet!”. Det er jo netop dét, som arbejdet i redningsberedskabet handler om. Om ikke dagligt så meget ofte sætter folk i redningsberedskabet deres liv

3 meter dyb brønd Og Kaspers liv var virkelig i fare, da han faldt i en tre meter dyb brønd med en diameter på blot 40 cm. Da han blev fundet, nåede vandet ham til lige under hagen, og det var ikke muligt at nå drengen med hverken mandskab eller værktøj. Mens der blev etableret ilttilførsel, og vandet blev holdt i ave med en håndpumpe, blev der gravet et parallelt hul, hvorfra man til sidst kunne grave vinkelret ind og save hul i brønden. Alt i alt en utrolig redningsaktion i kamp med tiden.

KraKs vægKort vej

VE GA STE j DE R- Røj l e m osev e

n dv ejen

ÆLT SB

Stra

Sn vej oghø j-

j G l. eve rg

E20

ROE

Abelo nelu

J VE DE

28 Ly n g s - Lyn yh a ve v e j gso vej dd ev LIL LE B ej

Bill

vev Ny Bil l esha le Bil ej

Strib

AN IB L STR

ØSTJYS KE M O KOLDING TOR VEJ 59 LAN DE V EJ Fæ

Røjborgvej

Kro ager

Sn a rem o se

n Kystvej e

EV E20

SNOGHØ J

- dækker hele danmark

STAURBY SKOV

S sk taur ov b y ve j

ndv

Røjle

ran d

Søl

Staurbyvej

rgv Ulvs bje

ugv ej

VEJE N

Kirke

Hør mere om dine muligheder for at skræddersy dit eget kortudsnit. Kontakt Ole Boysen på tlf. 88 38 09 08 eller olb@eniro.dk

Svenstrup j es te ve r j

FÆNØ

r ks

væ Va nd

Ø. H o

Hesselmose Skov

AS SEN SV EJ

Stau

Hylle h vej øj-

VA VÆR NDKSVE J

ej søv Læ SKRILLINGE

ve j

Vestre Houg vej

rg e

Fæ

Skansev ej

FÆ N

VED

IDRÆTSPLADS

vej

nø

ve j

TEGLGÅRDS BUGT

g Ø. Hou

Fæ

Store ovløkke

ve j

Oddevejen

TeglgårdsH vej gaedsse

n Ko

ge in sv

vej en

v ko

N S BATTERIPLANTAGE EJ G DSVHøjSN Æ V RI NG E als AN gå rdve Mathilde- k lintvej LL j plantage Konge58 broskoven MIDDELFART Julieg eb ro plantage Krybeskov vej BO GE Hav NSEVEJ Hindsgavl Hin 161 gea neAdlerde Slot d husvej Fyn All sga vl Ode svej é nse ve j B R OV E JE N ØKSENRADE SKOV Færø vej HO

Salg af vægkort i alle størrelser og udsnit.

Eniro Danmark A/S . Sydmarken 44A . 2860 Søborg . www.krak.dk

BRANDVÆSEN

Overrækkelsen af redningsberedskabsprisen fandt sted i forbindelse med den årlige kransenedlægning ved mindestenen for de brand- og redningsfolk, har mistet livet i tjenesten. Kransen blev lagt af Allan Søgaard Larsen, mens Ejgil Bank Olesen, provst ved Holmens Kirke, og Peter Staunstrup, formand for FKB, ser på.

Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum?

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt speciﬁkke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.

Answers for infrastructure.

Flot gave fra brandmændene i Ribe Samlede 130.000 kr. ind til ny redningsbåd. Den gamle var ikke sødygtig i bølger over 30 cm Af Erik Weinreich Esbjerg Kommune

Den frivillige tradition blomstrer på sin helt egen måde i Esbjerg, hvor Brandmandsforeningen har indsamlet 130.000 kr. til en ny redningsbåd og foræret den til kommunen. Foreningen gik selv i spidsen med 30.000 kr., og derefter tog det blot en måned at indsamle resten af pengene hos det lokale erhvervsliv. Hidtil har Falck haft ansvaret for redning i kystnære områder, søer og åer i den gamle Ribe Kommune, og da Esbjerg Kommune ved årsskiftet overtog dette ansvar, fulgte en 30 år gammel redningsbåd med. Efterfølgende var brandmændene i Ribe på kursus hos EUC-Vest, og da de prøvede redningsbåden i Esbjerg

BRANDVÆSEN

Havn, dumpede den med glans: Den var ikke særlig sødygtig ved bølger over 30 cm, fortæller brandinspektør Kjeld Tauman, der er formand for Ribe Brandmandsforening. På generalforsamlingen i april besluttede foreningen derfor at samle ind til en ny redningsbåd, en Falcon 500 i ”Falck-udgave” til 130.000 kr. Først spyttede foreningen selv 30.000 kr. i kassen, og da målet var nået, stoppede indsamlingen, selv om man ikke havde nået at spørge alle. For, som Kjeld Tauman siger: – Vi skal være troværdige og kun samle dét ind, som vi har brug for. Særlig tradition Også tidligere har Ribes

Ribe Ribe kommune med 18.000 indbyggere blev 2007 lagt sammen med Bramming og Esbjerg til Ny Esbjerg Kommune. Ribe har siden beholdt sit kommunale brandvæsen, mens Bramming fortsatte med Falck. I Esbjerg er der begge dele, idet Falck sørger for et minuts udrykninger, og de kommunale deltidsbrandmænd for fem minutters beredskabet.

erhvervsliv været usædvanlig positiv over for beredskabet. Fx har det givet til to hjertestartere, samt for nogle år

siden 100.000 kr. til frigørelsesværktøj. Modsat er der også stor hjælpsomhed fra beredskabets side, idet Ribes 40 frivillige er med, når handelsstandsforeningen skal have opsat lamper eller scene til en byfest. Og de 7.-8.000 kr., som de årligt selv tjener ved frivilligt arbejde, går i en fælles kasse sammen med alt, hvad de 18 deltidsbrandmænd får ind ved brandvagter. På den måde er der altid et grundlag for aktiviteter eller som nu en gave. Stolt beredskabschef Esbjerg Kommune har slet ikke været indblandet i indsamlingen. Brandmændene kunne godt fornemme, at der næppe ville være stemning for en bevilling til en ny redningsbåd, men det hindrer ikke, at beredskabschef Niels Hejslet er både glad for og også stolt over, at der kan tages sådan et initiativ.

De større redningsbåde fra Esbjerg kan ikke sejle i vadehavsområdet eller op ad Ribe Å, så Ribe kan ikke undvære en redningsbåd, der nu er udskiftet med denne fem meter lange Falcon, der har en 50 hk Yamaha motor, samt agterbøjle med lanterner og radarreflektor. Foto: Mikkel Berg.

Støttepunkterne under lup Nu kommer den risikobaserede analyse af niveau 2 beredskabet Af Erik Weinreich

De kommunale støttepunkter – også kaldet niveau 2 beredskabet – bliver de næste par måneder underkastet en risikobaseret analyse. Indsamling af materiale til analysen foregår her i oktober, hvor de ni støttepunkt-kommuner hver indkalder til et stormøde for de kommuner, de skal servicere, samt for det lokale statslige beredskabscenter. På disse møder vil man finde frem til, hvilke særlige risici/scenarier, de enkelte kommuner forestiller sig, at de behøver hjælp til fra støttepunktet. Disse risici skrives ind i sammenlignelige skemaer, der senest den 2. november skal afleveres til Beredskabsstyrelsen, der fungerer som sekretariat.

Næste fase bliver en stribe møder i en 5-mands arbejdsgruppe, der får ansvaret for den endelige rapport. I arbejdsgruppen er FKB repræsenteret af beredskabsinspektør Jan Nedza, Aalborg, mens beredskabschef Ole Borch, Vejle, repræsenterer KL. Herudover har Beredskabsforbundet et medlem og Beredskabsstyrelsen to medlemmer i arbejdsgruppen. Sluttelig skal rapporten afleveres til Forsvarsministeriet inden nytår. Samme ramme Analysen er en direkte opfølgning på sidste års AG DIMSUN rapport om dimensionering af det statslige redningsberedskab. Denne rapport

anbefalede, at placering af og materiellet på de kommunale støttepunkter blev nærmere belyst gennem en risikoanalyse. AG DIMSUN rapporten har taget hul på debatten ved at foreslå, at det kommunale støttepunkt i Greve flyttes til det statslige frivilligcenter i Hedehusene, og at støttepunktet i Fredericia flyttes til Hjørring. Disse forslag indgår ikke direkte i den nye analyse, men selvfølgelig indirekte, fordi alle støttepunkternes placering undersøges. I dag er støttepunkterne placeret med udgangspunkt i, at assistancen herfra skal kunne nå frem overalt inden for ca. 1 time. Formålet med den risikoanalyse som arbejdsgruppen skal gennem-

føre, er en vurdering af placeringen af støttepunkterne ud fra risici frem for alene det tidsmæssige aspekt. Tilsvarende har det været fremme, at støttepunkterne ikke længere behøver tankvogne, og at pengene så kan bruges til andet materiel. En af mulighederne i analysen er, at støttepunkterne ikke længere behøver ens materiel, men at materiellet tilpasses det enkelte områdes risici og behov, oplyser brigadechef Peter Wehler, Beredskabsstyrelsen, der er arbejdsgruppens formand. Arbejdsgruppens forslag skal i henhold til opdraget fra Forsvarsministeriet holdes inden for den nugældende økonomiske ramme for de kommunale støttepunkter.

Støttepunkt Greve skal behandles på lige fod med landets øvrige støttepunkter Tilfredshed med analyse af niveau 2 beredskabet Af Erik Weinreich

– Vi er meget tilfredse med, at støttepunkterne nu bliver analyseret på ens vilkår, lyder det fra Greves beredskabschef Jan Funk Nielsen, der nødigt vil miste sit støttepunkt. Ikke alene er støttepunktet omdrejningspunkt for et hold engagerede frivillige under Greves beredskab. Geografisk ligger Greve også bedre i forhold til fx motorvejsnettet i hele dækningsområdet, end Hedehusene gør, mener han.

Jan Funk Nielsen gør desuden opmærksom på det økonomiske aspekt, idet en flytning af støttepunktet vil betyde en hel del bygningsmæssige ændringer i Hedehusene, hvor der bl.a. skal bygges garager. En flytning af Støttepunkt Greve til Hedehusene giver ikke et bedre assistanceberedskab i hovedstadsområdet – tværtimod. Som et sidste argument for at beholde støttepunktet

i Greve understreger han, at en indsatsstyrke i Greve på 30 veluddannede mænd/kvinder, der er vant til at komme på skadesteder, ikke kan sammenlignes med 300 i den frivillige indsatsstyrke (DFI) i Hedehusene, som aldrig vil få samme erfaring. – Lad dog Greve beholde sit støttepunkt med redningsvogn, behandlingsplads og lys/ luft samt evt. ny pumpekapacitet til indsættelse i forbindelse

med oversvømmelser, mens Hedehusene kan overtage de mandskabstunge opgaver som fx rensekapacitet i forbindelse med CBRN-hændelser, eller oprensning i forbindelse med kemikalier, der skyller i land på kysten, som de frivillige kan blive specialister i. Lad os hver især gøre det, vi er bedst til, og derved sikre, at tandhjulene i det enstrengede beredskab hænger bedst muligt sammen, siger Jan Funk Nielsen. BRANDVÆSEN

brandstedsundersøgelser

Når halmbranden er slukket, er brandvæsenets arbejde slut, for efterfølgende har brandfolkene – i dag – ingen beføjelse til at lede efter brandårsagen eller til at undersøge, om branden kunne have været begrænset. Foto: Karsten H. Petersen/Fotoforalle.

Brandstedsundersøgelser bør være brandvæsenets pligt Brandvæsenets ”brandstedsundersøgelser” kunne bibringe mange erfaringer Af Jørgen Pedersen, beredskabschef i Aalborg

Hvor kunne vi dog blive klogere på det forebyggende område, hvis brandvæsenet lavede nogle grundige brandstedsundersøgelser, så hvorfor laver vi ikke disse undersøgelser? Ja, det er der flere grunde til, og ikke at begrundelserne er acceptable, men ikke desto mindre er de årsag til, at man hellere laver 10

BRANDVÆSEN

skalaforsøg for at finde svarene end bruger de erfaringer, som virkeligheden bringer os. Hvad er så hindringerne? • Først skal vi have lovhjem mel til at undersøge et skadested, efter vi har sluk ket branden. Det er jo som regel på privat ejendom. • Dernæst skal vi selvfølgelig

overbevise vores nærmeste samarbejdspartner – politiet – om, at vi ikke er på strandhugst efter deres arbejde. • Så skal vi have organiseret arbejdet, så den rette kompetence er til stede til at udføre opgaven. • Og endelig skal vi have en fælles og troværdig data base at indberette til.

Processen bremset Foreningen af Kommunale Beredskabschefer tog i 2006 initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe for at afklare disse forhold. For at få så bred en accept og så stor en viden som muligt inviterede vi alle relevante parter. Det var Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Forsikring og Pension, Dansk

brandstedsundersøgelser Brand- og Sikringsteknisk Institut, Kommunernes Landsforening og FKB varetog formandsposten. Altså tunge drenge, som burde kunne få ting til at ske. Vi nåede langt i arbejdet og manglede stort set kun økonomien, som efter aftale skulle være det sidste og ikke det, som skulle stoppe processen, men så blev projektet til vores overraskelse bremset af centrale myndigheder. Vi tager ikke politiets arbejde For at der ikke skal være tvivl om, hvad formålet med brandstedsundersøgelser er, skal jeg kort ridse op, at brandstedsundersøgelser ikke er brandefterforskning, som er politiets opgave. Altså den kriminelle del overlader vi til politiet! Vi ønsker derimod at uddrage alle de brand- og

Efterforskning i dag Brandvæsenet slukker ca.16.500 brande om året. Kun omkring 1.500 af disse brande efterforskes. Forsikringsselskaberne behandler ca. 35.000 brandsager om året uden brandvæsenets medvirken.

beredskabsmæssige erfaringer, hændelsen kan give. Dette alene for at få erfaring i at kunne forebygge endnu bedre og for at blive endnu bedre til vores slukningsarbejde. Ser vi på landene i det meste af verden, så har brandvæsenet ikke alene en ret til at undersøge, men også pligt. Erfaringer vedrørende brand må siges at være størst hos den myndighed, som forestår og udfører såvel brandforebyggelse som brandslukning, så må man da sige, at de lande som ikke udnytter

det, ikke handler hensigtsmæssigt.

positive samarbejde, brandvæsenerne i forvejen har med politiet. Og lad mig understrege, at vores brandtekniske undersøgelser selvfølgelig skal foretages, så de ikke hindrer kriminaltekniske undersøgelser. Redningsberedskabets fremtidige, nye opgave ved brand skal alene være en brandteknisk undersøgelse med det formål at indhøste

Ny arbejdsgruppe Derfor har FKB besluttet at gøre endnu et forsøg og nedsætter en ny arbejdsgruppe, som vi forsøger at sammensætte lige så bredt som tidligere, med samme interessenter og med 3-4 FKBrepræsentanter fra forskellige kredse. Formålet med den nye arbejdsgruppe er at nå de mål, som ikke lykkedes tidligere. Flere har i forvejen tilkendegivet, at vi bør forsøge igen, også som en del af det

Fortsættes side 13

Dansk kvalitet, dansk produktion ...din sikkerhed Mød os til FKBs årsmøde 2009 - brandpunkt 104

BRANDVÆSEN

brandstedsundersøgelser

FKBs oplæg til arbejdsgruppen om brandstedsundersøgelser Kommissorium: Med henblik på at udarbejde en vejledning vedrørende samarbejdet i brandstedsundersøgelser nedsættes en arbejdsgruppe således, at brandårsag, brandforløb, indsatsløsninger m.v. kan opsamles og registreres, og viden kan formidles til fælles gavn. Erfaringsmaterialet gøres tilgængelig for såvel politi som for redningsberedskab og gøres anvendeligt i såvel det forebyggende arbejde som i det afhjælpende Af Jørgen Pedersen, beredskabschef i Aalborg

Den brandtekniske brandstedsundersøgelse skal forsøge med de muligheder, redningsberedskabet har, at klarlægge, hvordan branden er opstået, og hvordan den evt. kunne have været forhindret: • Hvordan forløb branden, og hvorfor forløb den, som den gjorde? • I hvilke materialer var branden startet, og hvad brændte? • Fulgte konstruktioner, ind retning og brug de gældende forskrifter? • Hvad gjorde brandvæsenet og med hvilken effekt? • Kunne ”efterfølgende erfaring” pege på en bedre løsning end den valgte? • Hvordan påvirkede brand væsenets indsats brand forløbet? • Hvordan indgik alarmen, og hvordan lød meldingen?

BRANDVÆSEN

• Hvad var responstiden, og havde den evt. indflydelse på brandforløbet? • Hvor var initialbranden, og hvor længe havde branden forløbet forud for brandvæsenets ankomst? • Havde andre gjort ind sats mod branden forud for brandvæsenets ankomst? • Hvor lang tid efter brand væsenets ankomst gik der, før branden var slukket, og hvor længe tog eftersluk ningen. • Hvilket slukningsmiddel blev anvendt og i hvor stor mængde? • Iværksattes følgeskade begrænsninger, og i givet fald hvilke og hvornår? • Hvad blev der gjort for miljøet på skadestedet efter brandslukningen? Hvad siger loven? I henhold til Beredskabslovens § 23 skal redningsberedskabet så vidt muligt sikre brandstedet for evt. efterforskning. Redningsberedskabet har, som reglerne er i dag, pligt til at ”visitere” det videre forløb efter branden. På baggrund af det brandbillede, der er på skadestedet, skal indsatsleder brand meddele politiet, om det vurderes, at der er foretaget ildspåsættelse, eller om det er et hændeligt forløb.

Brandstedsundersøgelsen er således inddelt i to faser: A) Visitering, som indsatsleder brand er ansvarlig for, gerne i samarbejde med politiet, og B) Brandstedsundersøgelse. Visiteringen kan herefter falde ud i to typer brande: 1) Ulovlighedsbrand, forsætlig/uagtsom over trædelse af en særlov, der i givet fald medfører en politimæssig behand ling, hvor redningsbered skabet alene indhenter oplysninger i samarbejde med politiet for registrering af brandtekniske forhold i forebyggelsesøjemed. 2) Alle øvrige brande vil være hændelsesbrande, der alene undersøges for brandtekniske forhold til erfaringsopsamling. Dette vil være en redningsbered skabsmæssig opgave og gerne i samarbejde med politiet. Som forholdene er nu, kan redningsberedskabet alene foretage denne registrering, indtil redningsberedskabets indsats er slut. Denne definition af sluttidspunkt for redningsberedskabets indsats skal juridisk klarlægges mere præcist, så redningsberedskabet gives mulighed for at udføre registreringen.

Hvilke brande? Det vil nok ikke være formålstjenligt at undersøge alle brande, hvortil brandvæsenet er alarmeret, hvorfor arbejdsgruppen skal klarlægge følgende: • Hvilke brande skal under søges? • Hvem iværksætter? • Hvem medvirker? • Skal der etableres en selv stændig database? • Skal der være en skabelon for standard-oplysninger som minimums-indberet ning? • Skal der aftales kategorier af brande? • Hvordan offentliggøres resultater? Kompetence Det forudsættes, at lovgivningen tilrettes, så redningsberedskabet får hjemmel til at foretage disse undersøgelser, og der skal også gives den nødvendige, faglige kompetence. Det skal bemærkes, at lovgivningen i Sverige anfører, at redningsberedskabet skal undersøge brandårsager – samt, at hvis det nægtes adgang, kan denne skaffes via politiet. Der kunne tænkes tre niveauer ind i organiseringen. Uddannelsen kunne omfatte alle indsatsledere og ikke mindst udpegede, regionale specialister.

brandstedsundersøgelser På landsplan vil gruppen af indsatsledere andrage ca. 300, der kunne gives et 3-dages kursus. Fremadrettet kunne det blive en del af indsatslederuddannelsen at lære at visitere og undersøge de regulære udpegede hændelsesbrande og at undersøge hændelsesbrande med større interesse. For øvrige brande kunne der på landsplan tænkes uddannet ca. 20 fælleskommunale brandspecialister. Disse kan være indsatsledere med en mere teoretisk tilgang, fx brandingeniører eller lignende. På længere sigt kunne det være et mål, at alle indsatsledere har gennemgået uddannelsen som brandteknisk byggesagsbehandler. For at sikre tilstrækkelig kompetence på området, også hvis det er en holdleder med udvidet taktisk beføjelse, der forestår brandslukningen, skal ansvaret for undersøgelsen præciseres som et kommunalt ansvar. Kommunen må så sikre tilstrækkelig kompetence til opgaven. Undersøgelse af hændelser med national interesse bør udføres af det nedsatte evalueringsinstitut under Beredskabsstyrelsen. Behandling af de indsamlede data ville være en naturlig opgave for Beredskabsstyrelsen via en udvidelse af ODIN. Arbejdsgruppens indsatsområder Arbejdsgruppen skal således udvikle løsninger på områderne • Lovgrundlag • Organisering • Uddannelse • Erfaringsopsamling og samarbejde • Økonomi Arbejdsgruppen tænkes opstartet i efteråret/vinteren 2009 og skal være klar med forslag, så det kan indgå i det kommende beredskabsforlig.

Brandforebyggelse hører nøje sammen med viden om brandes udvikling i forskellige materialer og anlæg. Her en indsats fra brand i et korntørringsanlæg. Foto: Bent Tindahl Pedersen.

Fortsat fra side 11 al den erfaring af hændelsen, som er muligt. Der er således tale om et nyt tiltag, som redningsberedskabet skal tildeles faglig kompetence til at udføre korrekt og meget gerne i samarbejde med politiet, uanset om skadestedet efterforskes for en kriminel handling eller ej. Redningsberedskabets undersøgelser har alene en målsætning om at klarlægge en mulig brandårsag, brandforløb, samt virkningen af vores indsats. Det gælder også ved ”hændelsesbrande”, som ikke efterforskes politimæssig. Målet bør være at indsamle oplysninger af forebyggelsesmæssige hensyn samtidig med den øvrige statistik. Både i planlægning og ved indsats fokuserer hele vores beredskab på risici, men først og fremmest i den operative indsats. Nu er det tid til at styrke den forebyggende indsats, og det bør ske i den nye, politiske aftale om beredskabets fremtidige virke og vilkår, som fastlægges i det nye Beredskabsforlig. Skal forebyggelse virke, er det nødvendig konsekvent at indsamle erfaringer, som systematiseres i forhold til både materialer, anvendelse, adfærd, indsatsforløb og indsatsmetoder. På de fleste skadesteder og ved de fleste ulykker kan vi samarbejde om at opsamle denne læring, også selv om vi måtte gøre det med forskellige formål og efter forskellige metoder.

DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN AUTOTEC BEREDSKAB

INDSATSLEDER

ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ. - EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED

RING OG HØR NÆRMERE OM HVAD VI KAN TILBYDE LIGE PRÆCIS DIG OG HVILKEN LØSNING DER PASSER DIG BEDST.

TLF: 56 16 19 20 FAX: 56 16 19 29 WEB: WWW.AUTOTEC.DK

SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER KONTAKT OS.

BRANDVÆSEN

sine

Mens vi venter på Terma I

Kontrolrum – kaos for 320 mio. kr. Af Erik Weinreich

“Kaos” er et mildt udtryk for kontrolrums-delen af SINEprojektet. Frustrationer hos brugerne er for længst afløst af apati, og mens alle venter på Terma, samler vagtcentralerne støv. Den 1. april 2008 skulle Terma have leveret basisversionen af et kontrolrum til pilot-projektet. Efter et par måneders tilretning skulle det have været godkendt den 1. juni. Kontrolrummet er leveret, men det er aldrig godkendt. Intet virker, og på vagtcentralerne samler det fine IT-udstyr støv. Eksempelvis fik Guldborgsund indrettet en ny vagtcentral med hæve-sænke skriveborde, skærme, PC’er og antenner. Alt er færdigt – blot mangler Termas software til at putte ind i computerne.

Uvished En gang om ugen mødes Termadirektør Peter Deichmann med vicedirektør i Økonomistyrelsen, Henrik Pinholt. I over et år har de genforhandlet den oprindelige kontrakt og ikke mindst en ny tidsplan, og imens er projektet nærmest gået i stå. Terma er for længst holdt op med at love noget, og ingen aner, om Terma vil eller kan opfylde sin del af kontrakten til 320 mio. kr. Mens de kommunale redningsberedskaber stort set kan klare sig med det gamle, analoge udstyr, må regionerne nu leje udstyr hos Falck til at disponere ambulancer. Endnu værre er det hos politiet, der desperat forsøger at finde midlertidige løsninger, tilsyneladende uden hjælp

fra Terma. Det gælder fx hos Politiet i Næstved, der som en del af pilot-projektet har fået et basiskontrolrum. Nu er alle tilvalg pillet af, mens man forsøger at få kontrolrummet op i omdrejninger. Nok en gang om ugen går kontrolrummet i baglås. Den ene dag kan man ikke kalde biler, den næste kan der ikke modtages opkald, og da systemet er en del af det sovende pilot-projekt, er der ingen servicekontrakt med Terma. Ergo må politiets egne teknikere finde løsninger. Politiet har derfor ingen planer om at skrotte de gamle, analoge Thor-radioer som backup for SINE-radioerne. Skuffelse Flere af de personer, der i sin tid var med til at pege på

Terma som leverandør af kontrolrum til SINE, udtrykker i dag voldsom skuffelse over, at Terma intet færdigt har leveret. De har skuffet på alle parametre, hedder det. Terma ønsker ikke at kommentere situationen ud over, at de afventer en ny tids- og leveranceplan for, hvad der skal leveres hvornår. Hvornår en ny aftale med SINE-sekretariatet kan være klar, aner ingen, men måske vil man teste en ny version af kontrolrummet til foråret, forlyder det uofficielt. Løs kontrakt Tilsyneladende er Termas kontrakt med Staten om at levere kontrolrumssoftware til SINE-projektet så løs, at den hele tiden skal fortolkes. Med en strammere kontrakt havde man måske undgået den lange dialog mellem Terma og SINE-sekretariatet om detaljer. – SINE er et omfattende projekt med stor betydning for mange mennesker landet over, og derfor er det vigtigt at gå grundigt til værks. Det tager tid, lyder det fra Termas Peter Deichmann!

Mens vi venter på Terma II

Hvor blev september releasen af? Af Erik Weinreich

I november 2008 meldte Terma ud, at de sidste tilvalg være ville være klar til test i pilotforsøget senest 1. september 2009 med forventet endelig aflevering den 1. november. Selv om tidsplanen ikke var underskrevet, holder den 100 %, og der er ingen tvivl om, at Terma vil kunne opfylde den, lovede Termas daværende projektleder, Michael Lentge Andersen, der havde det overordnede ansvar på området. Terma har aldrig trukket tidsplanen tilbage, og den lå 14

BRANDVÆSEN

også til grund for det møde, som Arbejdsgruppe KRAV RGN SJ holdt den 2. juni hos Terma i Herlev for bl.a. at få demonstreret de seneste tilvalg og Termas testsite. Næste møde i KRAV blev holdt 14. september i Vordingborg, hvor beredskabscheferne forventede at få demonstreret alle ni tilvalg. Mødet blev holdt uden demonstration. Ikke et eneste tilvalg er fuldt implementeret i pilotdriften i Vordingborg, og der foreligger ingen oplysninger om, hvornår de måtte komme.

AG KRAV AG KRAV RGN SJ er nedsat af ti sjællandske kommuner, der arbejder for en fælles vagtcentral. Forkortelsen står for Den Tværkommunale arbejdsgruppe vedrørende etablering af en fælles døgnbemandet vagtcentral i Region Sjælland. Arbejdsgruppen skal udarbejde oplæg til en model for etablering af en fælles døgnbemandet SINE vagtcentralløsning for kommunerne; Greve, Solrød, Køge, Stevns, Faxe, Vor¬dingborg, Lolland, Guldborgsund, Roskilde og Næstved. Vagtcentralen skal være skalerbar og kunne betjene alle 17 kommuner i Region Sjælland, hvis de med tiden ønsker at komme med i samarbejdet. Valg af serviceleverandør skal ske ved udbud når teknik, organisation mv. er på plads. Beredskabschef i Greve, Jan Funk Nielsen er formand for arbejdsgruppen.

sine

Mens vi venter på Terma III

Fælleskommunal, sjællandsk vagtcentral i sigte Af Erik Weinreich

Ti sjællandske kommuner har startet en proces, der efter al sandsynlighed vil munde ud i en fælleskommunal organisation, som skal stå for at drive vagtcentral for beredskabet. Den fælleskommunale vagtcentralløsning skal etableres som et shared service center og skal være skalérbar, så den om nødvendigt kan rumme alle regionens 17 kommuner. I første omgang gælder det om at finde den rigtige samarbejdsform. Hvad vagtcentralen skal kunne, og hvor den skal ligge, kommer i anden række. Tre af de ti kommuner, Roskilde, Næstved og Vordingborg har i dag døgnbemandede vagtcentraler, og i samarbejdets første fase vil disse tre forsøge at danne én fælles vagtcentral, der skal stå færdig inden udgangen af juni 2010. Datoen er vigtig, for vagtcentralen skal kunne servicere Faxe Brandvæsen, der på det tidspunkt vil stå uden vagtcentralservice. Beredskabschef Jan Funk Nielsen i Greve, understreger i den forbindelse, at vagtcentralen kun er midlertidig, men hvis denne ”fuldskala øvelse” med én vagtcentral for fire kommuner lykkes, og økonomien ikke viser tænder, er man klar til fase to. Samarbejde Samarbejdet tager udgangspunkt i en KKR beslutning og i en fælles, kommunal ambition om at danne en helhedsorienteret vagtcentralløsning. Den fælles vagtcentral skal fungere på det horisontale plan inden for kommunen i samarbejde med de øvrige kommunale serviceområder, samt på det vertikale plan som

Roskilde Roskildes vagtcentral disponerer i dag ambulancer, og seks mand fra vagtcentralen flytter med, når Region Sjælland den 1. februar 2010 tager egen vagtcentral i brug på Slagelse Sygehus (foreløbig med Falcks udstyr). Roskilde skal stadig disponere eget brandvæsen og en hel del øvrige kommunale aktiviteter, men vil stadig have plads til overs til en forsøgs-vagtcentral. Endnu er intet aftalt, men Roskilde vil være et godt bud på en foreløbig placering af en fælles, foreløbig vagtcentral. en professionel samarbejdspartner i forhold til de regionale og statslige beredskabsaktører. Organisation De ti kommuner skal danne en organisation, der overordnet set skal have ansvaret for etablering og drift af den fælles vagtcentral. Organisationen skal stå for et udbud af den endelige vagtcentral, herunder for udarbejdelse af en kravspecifikation, udbudsstyring, evaluering af tilbud mv. Organisationen kunne passende bestå af et repræsentantskab af kommunernes beredskabschefer i et ligeværdigt samarbejde, samt af en bestyrelse med deltagelse af fx næstformanden for K17. Der vil blive tale om et forpligtende samarbejde med løbende tilmelding, idet nogle kommuner vil kunne kobles på lige fra begyndelsen, mens andre først kan komme med, når deres nuværende kontrakter med Falck udløber. Ligeledes skal der aftales, hvordan andre af regionens kommuner kan koble sig på, og hvordan en kommune kan melde sig ud igen. Politisk pause I forhold til, at der er kommunalvalg i november, kan der ikke tages

politiske beslutninger om organisationen i øjeblikket, men naturligvis skal hele køreplanen og ikke mindst organisationen have politisk opbakning i Region Sjællands kommunaldirektør-samarbejde, K-17, i det kommunale kontaktråd, KKR, og til sidst i de lokale byråd. Udbud Fase 3 er selve udbuddet, og her forventes det, at den midlertidige vagtcentral vil byde ind som serviceleverandør. Den geografiske placering af vagtcentralen har ikke stor betydning, men der vil formentlig blive stillet nogle fysiske krav til sikkerheden omkring vagtcentralen.

Økonomiske forventninger Hvad en fælles vagtcentral vil koste i investering og drift, kan der kun gættes på, men umiddelbart forventer de sjællandske kommuner, at der vil være en række stordriftsfordele forbundet med den fælles drift, om ikke andet så på bemandingen. Roskilde, Næstved og Vordingborg har tilsammen 17 medarbejdere på deres døgnbemandede vagtcentraler, og selv om en fælles vagtcentral skal dække et større geografisk område, vil man indledningsvis kunne klare sig med færre folk. Ud fra de listepriser, som SINE-sekretariatet har udsendt, vil et Terma kontrolrum med alle tilvalg kunne anskaffes for 3.470.000 kr., hvortil kommer knap 39.000 kr. om måneden i licenser. Hertil husleje, forbrugsafgifter, bemanding mv. I en rapport til SINE sekretariatet har analysefirmaet Gartner beregnet, at det koster omkring 4-5 millioner at etablere vagtcentralen og rundt regnet det samme i årlige driftsomkostninger, hvis alle Regionens 17 kommuner tilslutter sig.

BRANDVÆSEN

sine

Minimal-løsninger til seks kommuner Ingen grund til at forhaste sig med dyr, sjællandsk vagtcentral Af Erik Weinreich

De seks sjællandske kommuner, der har valgt – indtil videre – ikke at deltage i forberedelserne til en stor, fælles vagtcentral, har valgt den mindste og billigste løsning for opkobling på SINE-nettet. Kommunerne føler ikke i øjeblikket et behov for et dybt engagement i SINE-kontrolrum, og ønsker at afvente SINE-sekretariatets vejledning for kontrolrum. Alle seks kommuner, Lejre, Odsherred, Holbæk, Ringsted, Sorø og Slagelse, har i dag

ubemandede Com4500 kontrolrum fra IHM, og tanken er, at disse bliver koblet på SINE-nettet med et datakabel til en SINE-godkendt bordterminal. Forventet pris: 25.000 kr. Via bordterminalen vil man modtage statusmeldinger fra køretøjer over SINE-radioen og ind i Com4500, fortæller beredskabsinspektør Henrik Vibits, der er Slagelses ansvarlige for radiokommunikationen: – I princippet vil vi dermed kunne mindst det samme

som i dag, blot med en bedre dækning. Desuden vil vi kunne kommunikere med andre SINE-radioer og formentlig snart have tværgående kommunikation på skadesteder. Oven i førnævnte pris kan så komme nogle individuelle udgifter til det enkelte kontrolrum afhængig af lokale behov. Fx ønsker Slagelse Brandvæsen at benytte SINEterminalerne til alarmering af den vagthavende indsatsleder og servicevagt, fordi den

Vordingborg kigger langt efter tilvalgene Forventer tidligst samlet pilottest i foråret 2010 Af Erik Weinreich

Termas kontrolrum hos Vordingborg Brandvæsen kan ikke bruges til ret meget.

BRANDVÆSEN

Foreløbig er kun basisløsningen sat op, så man har radioforbindelse til egne terminaler, og så man kan tale med politiets kontrolrum. Desuden kan man oprette lokale talegrupper (patche) på et skadested, hvis man ikke lige ønsker at benytte et skadestedssæt. Men kun inden for egen VPN, dvs. inden for redningsberedskaber. Sådan har det været i et halvt år, mens Termas teknikere prøver at få tilvalg-1 til at virke. Det er det, der omfatter opgaveog ressourcestyring, herunder statusmeldinger og positionering, fortæller beredskabsmester Brian Larsen.

Tilvalg-1 er installeret, men dumpede stort ved den første test, og Terma har ikke siden forsøgt at få det godkendt ved en ny test. Tilvalg-3 og tilvalg-9 er muligvis også lagt ind, men Terma har end ikke undervist i brugen af dem, så de kan ikke testes, forklarer Brian Larsen. Disse to tilvalg omfatter vagtplanlægning til opgaveog ressourcestyring, samt rapportering og efterbehandling i forbindelse med opgaveog ressourcestyring. Han forventer ikke, at der kan foretages en samlet pilottest før tidligst i foråret 2010.

nuværende pager ikke dækker i hele kommunen. Denne del skulle gerne kunne køre inden årets udgang. De fleste af de seks kommuner har indkøbt SINE-terminaler, og Slagelse planlægger at bestille her i oktober. Over tre år bliver der behov for 90 terminaler. Løsning i 3 år Henrik Vibits regner med, at denne løsning vil kunne holde i mindst tre år. Tidligst i midten af 2010 venter han, at alle Termas tilvalg til SINE-kontrolrummet vil være klar, og når de derefter er afprøvet og godkendt, skal regioner og politi have installeret kontrolrum. Først når systemet fungerer her, vil man begynde at udrulle den færdige løsning til de kommunale beredskaber, og så lyder 2012 ikke urealistisk for implementering, siger Henrik Vibits.

Passer ikke til brugerne – Problemet er, at vi har fået en standardløsning, som ikke passer til nogen. Det er sikkert et udmærket styresystem, som Terma har leveret, og det kan formentlig mere, end vi har brug for, men også noget andet, end vi har brug for. Det er ikke målrettet brugerne. – Dertil kommer forsinkelsen. – Meningen er fx, at tilvalg-5 skal modtage alle alarmer, både fra 112-alarmcentralen og almindelige ABA-brandalarmer, men det er ikke klar endnu. – Derfor er der sat en gammel IHM Com-4500 server op på SINEs centrale serverfarm til at modtage 112-alarmer og sende dem videre til de respektive vagtcentraler. Vi har således ingen forbindelse til alarmcentralen – ud over en almindelig telefon, siger Brian Larsen.

sine

IBS er klar med certificerede positioner og status’er Beredskabet kan frit vælge tilvalg til kontrolrum Af Erik Weinreich

IBS – Innovative Business Software, der bl.a. har leveret kontrolrum til politiets 11 vagtcentraler uden for København – arbejder hårdt på at lave de tilvalg, som Terma endnu ikke har kunnet levere, og få dem certificeret i SINE-sekretariatet. Det første tilvalg, positionering, er netop blevet godkendt, og tilvalg for både status og nødkald er på vej. Begge vil formentlig blive certificeret indenfor den næste måned, håber projektchef Jens Larsen, IBS. Firmaet er i forvejen godt inde i beredskabets behov, idet IBS udover politiet også

har leveret kontrolrum til bl.a. beredskaberne i Aalborg, Århus, Vejle, Fredericia, Grenå, Næstved og Rudersdal, og her vil fx den certificerede positionering blot blive et tilkøb til det, man har i forvejen. Leveringen af positioner, status’er og nødkald kan ske uafhængigt af den løsning, Terma på et tidspunkt måtte levere, fordi tilvalgene ikke nødvendigvis skal leveres af Terma. Beredskaberne kan frit vælge at købe de tilvalg, de ønsker, hvor de vil. Flådestyring IBS’ flådestyringsprogram,

Interview-fleet, bruges bl.a. af politiet uden for København, der hele tiden kan se, hvilke patruljevogne, der kører hvor, samt hvilken status, de har. Systemet har ikke andre begrænsninger end terminalens muligheder, så hvis en kunde ønsker 100 forskellige statusmeddelelser om opgaver, bemanding, køretid, udrykning eller andet, kan det let oversættes fra terminalens oplysninger. Tilsvarende med positioner. Her vil det alene være indkodning, der afgør, om der skal afsendes positioner i forhold til tidsrum og hvor

langt et køretøj flytter sig. Disse meldinger vil IBS-systemet abonnere på og overføre til kontrolrummet. SINE-sekretariatets certificering af de enkelte tilvalg er samtidig en garanti for, at alle data vil være sikre og korrekte. Store kontrolrum Diskussionen om store, fælleskommunale og døgnbemandede vagtcentraler til beredskabet følges nøje af IBS. IBS vil meget snart kunne tilbyde forskellige tilvalg med tilkobling direkte til SINE-nettet, på samme måde som Termas løsninger skal sættes op.

IHM-model er delvis fremtidssikret 112- og ABA-alarmer kan sendes over SINE-nettet som SDS Af Erik Weinreich

Ingeniørfirmaet H. Mortensen – IHM – har leveret de første midlertidige opkoblinger til SINE-nettet til Falcks vagtcentraler, og en hel del kommunale redningsberedskaber står klar til at bestille tilsvarende løsninger, så de kan benytte deres SINE-radioer. Tilslutningen sker med et kabel fra en SINE-godkendt

bordterminal til fx en Com4500 vagtcentral, således at bordterminalen sikrer forbindelsen til SINE-nettet. Derefter vil man fra vagtcentralen kunne alarmere via SINE-nettet og dermed til alle de SINE-terminaler, man har adgang til, udveksle korte SDS meddelelser, samt ligeledes via SDS modtage statusmeldinger fra biler.

IHM giver som eksempel, at SDS-meldinger kan være 112- og ABA-alarmer. Fremtiden Statusmeldingerne følger ganske vist ikke den endelige specifikation fra SINE-sekretariatet, men beredskaberne vil efter ansøgning gennem SINE- sekretariatet kunne få tilladelse til brug

af den midlertidige opkobling, og dermed begynde at anvende de nye SINE terminaler, og få den nødvendige erfaring med anvendelsen. Et IHM-valg vil indeholde en slags fremtidssikring, fordi IHM senere vil kunne opdatere de eksisterende vagtcentraler, så de kan anvendes som 3.-parts kontrolrum i den endelige SINE løsning.

Vi leverer de ideelle og optimale løsninger i alt indenfor brand/redning sawo.dk | Tlf.: 5636 0466

BRANDVÆSEN

sine

Indbyggede begrænsninger Midlertidige SINE-løsninger har flaskehalse Af Erik Weinreich

De midlertidige kontrolrumsløsninger, som beredskaberne er ved at etablere for at kunne benytte SINE-nettet og de nye SINE-godkendte terminaler har nogle indbyggede begrænsninger i forhold til store data-mængder. Kun i pilot-projektet er der i dag etableret en bred, fast ledningsforbindelse ud til et net af sendemaster landet over.

Det vil sige fra brandstationen i Vordingborg, fra politistationen i Næstved og fra regionens vagtcentral i Slagelse – men Vordingborgs virker ikke, Slagelses er ikke taget i brug, og Næstved har store problemer. Alle andre steder vil de midlertidige løsninger være baseret ren trådløs radiokontakt helt frem til den SINEbordterminal, der forbindes

til de gamle kontrolrumscomputere, og det er lige præcis her – mellem bordterminalen og den nærmeste mast – at flaskehalsen opstår. Hvis kontrolrummet så har mange vogne ude, og alle sender samtidig, kan der opstå et par sekunders ventetid på et taleopkald, men problemet burde kunne fjernes ved at opsætte flere bordterminaler.

SDS-beskeder (svarer til SMS) belaster ikke nettet, men meget store datamængder som fx video vil teoretisk kunne blive forsinket, fordi systemet automatisk vil placere den slags bagest i opkalds-køen. Foreløbig har alle ansøgningen om midlertidige løsninger til SINE-nettet dog alene drejet sig om tale og SDS-overførsler.

Første Falck-beredskab på SINE SINE-snak i Ikast-Brande kan det samme som de analoge radioer Af Erik Weinreich

Ved en simpel, nærmest lavteknologisk løsning er brandvæsnet i Ikast-Brande som det første Falck-beredskab kommet 100 % på SINE-nettet, mens de gamle, analoge radioer indtil videre tjener som back-up. For brugerne er ændringerne imidlertid små, for den alternative, midlertidige løsning kan hverken mere eller mindre end den gamle, fortæller Claus Canzella fra Falcks IT-afdeling.

BRANDVÆSEN

Løsningen består af to såkaldte FWT (Fixed Wireless Terminal) der hos Falck er forbundet med Com4000, der er vagtcentralens radiostyresystem. Com4000 konverterer SDS-meddelelser til statusmeldinger, der sendes videre til Falcks EVA2000 disponeringssystem, og dirigerer mundtlige samtaler til operatørens headset. På den måde kan man fra Falcks vagtcentral i Skejby

tale over SINE-nettet med alle de tilsluttede brandkøretøjer, og samtidig kan man med EVA-2000 disponere køretøjerne som hidtil. Som nævnt er det en midlertidig løsning, der kun er taget i brug, fordi flere af de kommuner, der samarbejder med Falck om brandslukning, har ønsket at få deres SINE-terminaler i drift. Selv om Falcks Vagtcentraler i Kolding og Holbæk arbejder på tilsvarende modeller,

er ikke andre Falck-beredskaber SINE-aktive endnu. Det er i øvrigt endnu kun Falcks brand-beredskaber, der bliver tilbudt denne løsning, der p.t. ikke er godkendt til ambulance-disponering. Gruppekald er ikke muligt, kun én-til-én kommunikation, så for brugerne vil en bedre talekvalitet og mulighed for mere brug af de indkøbte SINE-terminaler indtil videre være de vigtigste fremskridt.

sine

Regionerne reddet af EVA Kontrakt med Falck om benyttelse af EVA 2000 Af Erik Weinreich

De fem regioner har indgået en kollektiv aftale med Falck om at benytte korpsets EVA2000 disponeringssystem i regionernes nye vagtcentraler.. Kontrakten med Falck redder regionerne, der ellers ville stå med et alvorligt

problem, fordi Terma ikke har leveret det nødvendige software til kontrolrummene. Eksempelvis har Region Sjælland en vagtcentral klar på Slagelse Sygehus, og udstyret er for længst leveret, men regionen har ikke noget at

bruge det til så længe det nødvendige software ikke er på plads. Som det står nu, kan det ikke engang bruges til præpilotdrift, mener chefkonsulent Peter Mondrup Braad. Det, der hænger mest, er tilvalget til at disponere am-

bulancer. Man kan hverken registrere CPR-numre, eller hvor patienten skal hen. Indtil 1. februar 2010 gælder de hidtidige aftaler i Region Sjælland om at ambulanceentreprenørerne disponerer ambulancerne fra deres egne vagtcentraler, fortæller Peter Mondrup Braad. Når regionens vagtcentral kommer op at køre, vil det være Falck og Roskilde Brandvæsen, der skal levere personale til i fællesskab at sørge for, at ambulancerne når frem i rette tid.

Måske nyt kontrolrums-udbud Regionerne har mange ønsker uden for den nuværende SINE-kontrakt Af Erik Weinreich

Kontrakten mellem Staten og Terma opfylder ikke regionernes forventninger til kontrolrum. Regionerne har så mange ekstra ønsker, at det vil kræve en supplerende kontrakt, hvis de skal opfyldes.

Ifølge EUs udbudsregler må der ikke ændres ret meget teknisk eller økonomisk i en kontrakt, uden at den skal gå om, eller også skal tilføjelserne komme i et selvstændigt udbud. Et supplerende udbud er mest nærliggende, men det

vil kræve fuldstændig afklaring omkring den basisløsning til det kontrolrum, som Terma for længst skulle have leveret, således at man kan sikre sig, at de nye programmer kan arbejde sammen med kontrolrummet.

Først derefter vil regionerne kunne færdiggøre et udbud. Ud fra erfaringerne med Terma-kontrakten kan man forestille sig, at et nyt udbud bliver meget detaljeret i forhold til brugerønsker.

STP8000 SERIEN RØGDYKKER UDGAVE Den seneste TETRA terminal fra Sepura fås nu også i en røgdykker udgave med begrænset tastatur. STP8038 er certificeret til SINE STP8138 forventes certificeret inden udgangen af maj

AACOMPANY COMPANYIN INTHE THE VHF VHF GROUP GROUP AS

43 74 44 60 | www.radiocom.dk

BRANDVÆSEN

sine

Regioner styrker kontrol af kontrolrum Regionerne koordinerer SINE-ønsker og krav i nyt sekretariat Af Erik Weinreich

De fem regioner vil have mere styr på at sikre rettidig og korrekt implementering af de grundlæggende funktionaliteter – herunder

SINE-nettet, kontrolrum og forretningsfunktionalitet – i vagtcentralerne. Eller rettere på forberedelserne til de kommende SINE-vagtcen-

traler. Regionerne har derfor oprettet et fællessekretariat, P-VIT (Projekt-Vagtcentral IT), der er placeret hos Region Syddanmark, og skal fungere

som en tværregional projektegruppe, der skal følge regionernes ønsker til dørs. Per Guldbæk Larsen, der leder sekretariatet, har en ingeniørmæssig og datalogisk baggrund, og han er vant til at køre store projekter for det private erhvervsliv. Han har således “ikke noget i klemme” i forhold til SINE-projektet. Sammen med en kollega skal Per Guldbæk Larsen sørge for den nødvendige krav-, leveranceog kvalitetssikring i regionernes del af SINE-projektet. En slags kontrol af kontrolrummene.

Vellykket politi-premiere på SINE 3.500 SINE-radioer i brug under IOC. Nu gælder det statusmeldinger Af Erik Weinreich

IOC-mødet i København var en kærkommen lejlighed for politiet til at afprøve

SINE-nettet med omkring 2.500 radioer, og kun et par gange meldtes om ventetid

Indsatsledervogn

på op til et par sekunder på at få forbindelse. Det skete bl.a. ved Kastrup Lufthavn

åske) rks (m a m n Da E IGSTE TTED HURT VELINDRE MEST EFFEKTIVE MEST INDSATSLEDERBIL

VW Tiguan Sport & Style 4x4 200 hk

Udvendig monteret med blink på tag samt for og bag. Blink indvendig i bagklap, når klappen er åben. Bagagerum indrettet med boks til slukningsudstyr m.m. Udtræksplade med røgdykkerflaske. Udtrækshylde med kortplade. Kabine indrettet som arbejdsplads med kommunikationsudstyr, plads til ringbind, arbejdsbord og plads til førstehjælpstaske. Fuldstændigt separat el-system med ekstra batteri for alt udstyr.

auto-mobil.nu har mange års erfaring i opbygning af alle typer køretøjer. Vi tilbyder fleksible løsninger, der målrettet tilgodeser individuelle ønsker og behov.

“ Først og fremmest en stor ros til ingeniøren og opbyggerne hos auto-mobil.nu.Vi har fået et køretøj, der indretnings- og udstyrsmæssigt til fulde lever op til vores forventninger.

Alt er muligt.

Jens Mølgaard

Det - der har betydet mest - er, at al udvikling og opbygning af samtlige komponenter er foregået ét og samme sted, siger Jens Mølgaard” Indsatsleder, Esbjerg Kommune

Konsulent i specialopbygninger Jens Peter Kragelund, 7542 0600

Villy Veirup as. Industrivej 1. 6760 Ribe. 7542 0600. www.auto-mobil.nu

BRANDVÆSEN

og ved Christiansborg, hvor der ind imellem var spidsbelastning. Ellers var det en meget fin generalprøve på det kommende klima-topmøde, fortæller Flemming Dalgaard, der er chefkonsulent hos Rigspolitiet. Gennem 2-3 måneder har politiet holdt flere øvelser i brugen af de nye radioer, så også betjeningen var på plads, men foreløbig benytter politiet stort set kun SINE til tale. Ganske vist kan politiets SINE-radioer sende en halv snes statusmeldinger, samt positioner, men som sikkerhed for ikke at overbelaste nettet begrænser politiet antallet af positioner, og det udstyr, der skal modtage statusmeldingerne, ventes først klar i løbet af november. Københavns Politi har i mange år fået sit kontrolrum leveret fra Frontline Software i Birkerød, og det er også dem, der skal sørge for en endelige løsning i København, mens Terma skal levere kontrolrummene i provinsen.

virksomhedsberedskab

Medarbejdere som aktiv brandsikring Brug af hjælperøgdykkerordning i Aalborg kommune Af Bent Tindahl Pedersen, viceberedskabsinspektør, Aalborg

Aalborg Kommune har ladet sig inspirere af Københavns Brandvæsen m.h.t. brug af hjælperøgdykkere på relevante virksomheder m.v. Vi bruger samme udgangspunkt som København, idet vi forsøger at få virksomhederne til at se denne uddannelse/ordning som et led i virksomhedens eget beredskab. Altså en overbygning for et mindre antal medarbejdere, der får en generel instruktion i brandforhold på arbejdspladsen og et traditionelt kursus i elementær brandbekæmpelse. Det er meget vigtigt for os, at virksomhederne selv opfatter ordningen som et aktiv i egen organisation. Vi tager udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens uddannelsesbestemmelser, så den gennemførte uddannelse er kompetencegivende for den enkelte medarbejder, der kan bruge sine kvalifikationer på eventuelle senere arbejdspladser. I uddannelsen retter vi et gennemgående fokus på hjælperøgdykkerens muligheder for at hæve det generelle brandforebyggende niveau på arbejdspladsen, og vi oplever, at den indsigt, denne uddannelse giver dem, virker meget motiverende også på det forebyggende område. Krav om kompetencer Vi har p.t. fem etablerede ordninger, alle i Aalborg by. To på virksomheder med betydning for samfundets infrastruktur og forsyningssikkerhed, en på et biologisk laboratorium, og de to sidste

DKV DKV-plan står for Drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplan. I Eksempelsamling om brandsikring af byggeri benævnes den drifts- og vedligeholdelsesplan.

der skal være hjælperøgdykkere på tilkald eller fysisk til stede i bygningen, hvilket tager udgangspunkt i den aktuelle personbelastning i huset, som igen afhænger af de konkrete arrangementer. Der er således en tæt løbende dialog om driften mellem Nordkraft og brandmyndigheden. Der er pt. uddannet fem hjælperøgdykkere på Nordkraft, og dette antal skal udvides i takt med, at husets etaper står klar til at tage mod brugere og gæster.

Farverne på hjelm og jakke viser tydeligt, at hjælperøgdykkeren er brandvæsnets lokalkendte hjælper, der ikke skal deltage i selve slukningsindsatsen. Foto: Beredskabscenter Aalborg.

på større bygninger indeholdende forsamlingslokaler. Et af de sidstnævnte er særlig interessant på den måde, at der her er tale om en pligtig ordning, som indgår som én af mange forudsætninger for bygningens drift. Ophører ordningen, så bortfalder brugstilladelsen! Der er her tale om Nordkraft, der er byens tidligere, kulfyrede kraftværk. Da det ophørte som kraftværk, besluttede byrådet, at bygningen skulle være Aalborg Kommunes kulturmæssige kraftværk. Ny anvendelse – nye krav En sådan anvendelse var bygningen jo ikke tænkt

til, hvorfor byggesagen er behandlet med en blanding af præskriptive regler, beregninger og en aktiv driftsorganisation. De funktionskrav, der er stillet som forudsætning for bygningens drift, er således beskrevet i den af brandmyndigheden godkendte brandstrategi og DKV-plan. Det særlige ved denne bygning er, at disse funktionskrav omfatter såvel de brandtekniske installationer som de brandmæssige kompetencer i bygningens driftsorganisation. Én af disse kompetencer er uddannelsen som hjælperøgdykker.

Farvekode på dragten I forbindelse med ordningen på Nordkraft ønskede bygherre, at Beredskabscenter Aalborg var behjælpelig med at indkøbe det nødvendige udstyr til hjælperøgdykkerne. Vi udviklede derfor en ”Aalborg model”, hvor såvel farve på branddragt som på hjelm adskiller sig fra det øvrige indsatspersonel, således vi lettere kan skelne brandmand fra hjælperøgdykker under indsats. Næste ordning, vi forventer implementeret, bliver på Aalborg Sygehuse.

Variable krav Det er således nøje beskrevet hvornår og i hvilket omfang, BRANDVÆSEN

virksomhedsberedskab

Lederkursus i eget beredskab Virksomheders egne beredskaber tilpasses den enkelte arbejdsplads Af Erik Weinreich

24 københavnske virksomheder har deres eget beredskab, hvor flere medarbejdere er uddannet i forskellige former for beredskab, nøje tilpasset den enkelte arbejdsplads. Københavns Brandvæsen har stået for uddannelsen, og målet er over de næste fem år at komme op på 30-35 virksomheder,

Hele landet Virksomhedsberedskaber er ikke kun et fænomen for de store byer, selv om ideen har taget sit udspring i København og er ved at brede sig til Aalborg, Århus og Odense. Alle kan være med, uanset geografisk beliggenhed og antal medarbejdere.

fortæller brandinspektør Jan Sørensen. Mest kendt er hjælperøgdykkerne, men beredskabet kan også omfatte fx førstehjælp og kendskab til farlige stoffer. Som seneste tiltag tilbyder Københavns Brandvæsen nu et lederkursus om eget beredskab. Det henvender sig både til nye og eksisterende virksomhedsberedskaber og består af syv moduler på her tre dage. Første hold er netop begyndt med ni deltagere, og flere skal der heller ikke være, hvis alle skal have noget ud af undervisningen, siger Jan Sørensen. Han har også et vedligeholdelseskursus for eksisterende virksomhedsberedskaber, et beredskabsvagtkursus og nu også et slangevindingskursus, hvor man lærer at bruge de indbyggede

Eget beredskab Den oprindelige betegnelse hjælperøgdykker er flere steder erstattet af eget beredskab, der benyttes som fællesnævner, fordi virksomhedernes beredskaber er meget forskellige – og også for at undgå misforståelser, fordi mange tror, at hjælperøgdykkeren også slukker brande. Hans/hendes vigtigste opgave er – iklædt det fornødne sikkerhedsudstyr – at vise vej – fx på et sygehus med mange gange og mange etager. Andre betegnelser er internt beredskab og virksomhedsberedskab.

slangevinder og med dem begynde en slukningsindsats fra døråbningen – uden selv at gå ind i det brændende lokale. Sidst, men ikke mindst, er kendskab til egen virksomhed det vigtigste. Mange virksomheders produktioner er komplekse og nærmest uerstattelige, det kan være vanskeligt at finde vej gen-

nem museernes kostbare samlinger, og måske er ikke alle risici afdækket. Hidtil har Københavns Brandvæsen uddannet omkring 250 medarbejdere på forskellige arbejdspladser i eget beredskab. Arbejdspladserne rangerer lige fra Finansministeriet til renseanlægget Lynetten, hvor der er en gas- og giftrisiko.

– Sælg budskabet under brandsyn Et godt virksomhedsberedskab gør brandsynet lettere Af Erik Weinreich

Når beredskabet alligevel er ude på brandsyn, kan man samtidig prøve at sælge budskabet om den interne forebyggelse, der egentlig koster så lidt. Et lokalt virksomhedsberedskab bygger meget på forebyggelse og 22

BRANDVÆSEN

på styrkelse af brandsyn på den enkelte virksomhed, hvilket igen vil styrke forholdet til det lokale brand og redning. Denne opfordring kommer fra Samarbejdsgruppen vedrørende Virksomheds-

beredskab, der bl.a. har FKB som medlem. Lokal kultur Det gælder om at skabe en lokal kultur på virksomhederne omkring forebyggelse, gerne set i forhold til, hvor

sårbare mange virksomheder i grunden er, hvis ulykken er ude, lyder det fra arbejdsmiljøkoordinator Niels E. Bølling, der er sekretær for gruppen. Som en ekstra gevinst til det kommunale beredskab vil

virksomhedsberedskab en god sikkerhedskultur gøre brandsyn meget lettere. Det lokale beredskab vil i øvrigt være det naturlige omdrejningssted for kurser i elementær brandbekæmpelse, førstehjælp og anden forebyggelse. Kontakt Samarbejdsgruppen vedrørende virksomhedsberedskab er en

uformel gruppe, bestående af blandt andre FKB, DBI, Beredskabsforbundet, Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark, samt Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab.

Danmarks dygtigste inden for skadebegrænsning… ...Verdens største inden for fugtteknik

LINK

www.virksomhedsberedskab.dk www.virk-bered.dk

Internt beredskab slukkede på Christiansborg Betydningen af hjælperøgdykkere kan ikke overvurderes Af Erik Weinreich

Det interne beredskab på virksomheder er uvurderligt, selv om det er sjældent, at hjælperøgdykkere kommer ”i ilden”, som det skete den 12. maj 2004 på Christiansborg. Den vigtigste betydning er den daglige opmærksomhed om sikkerhed, som forhindrer mange brande i overhovedet at opstå. Den nævnte dag modtog portvagten på Christiansborg en melding om brand i taget over Statsministeriet, hvor der tilfældigvis ikke var en brandmelder, men hvor der var rejst stillads pga. tagarbejde. Branden blev hurtigt slukket af to hjælperøgdykkere. Heldigvis, for en teknisk fejl havde samtidig blokeret for automatisk alarmering til Københavns Brandvæsen.

Nu kunne brandvæsnet nøjes med en efterslukning, mens de to hjælperøgdykkere, der i det daglige er folketingsbetjente, blev hædret for at have reddet Christiansborg fra en stor tagbrand. Viste vej Et lige så vigtigt eksempel stammer fra Davids Samling i København, hvor en forbipasserende opdagede røg fra kælderen. Efterfølgende gik tre røgdykkerhold ind, uden at de kunne finde arnestedet, men til alt held blev også en af de ansatte, der var uddannet som hjælperøgdykker, tilkaldt. Han havde hurtigt en idé om, hvor røgen kunne komme fra, og kunne både låse op og vise vej.

24 timers døgnvagt

70 11 00 44 Skadebegrænsning Brand Vand Miljø Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon & Munters Rypevang 5, DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 Fax +45 4814 0554 www.polygon.dk Email: munters@polygon.dk

BRANDVÆSEN

virksomhedsberedskab

El-kraftværk forvandles til multihøjhus med interaktiv brandcentral Kompliceret byggesag i Aalborg er nu ved at blive til virkelighed Af Anders Brosbøl, områdeleder, Beredskabscenter Aalborg

Aalborg kommunes kulturforvaltning har ønsket det gamle ”Nordkraft” forvandlet til et multihus med biografer, koncertsale, læringsmiljøer til Universitetet, kontorlokaler for iværksættere, ungdomsskole, kunstatelier, teater, restauranter samt en ny DGI-by. Alt sammen i en gammel industribygning, der har en højde på 43 meter og et samlet etageareal på ca. 30.000 kvadratmeter på 14 etager. Byggesagen er organisatorisk blevet kompliceret, fordi kommunen har solgt bygningen i småbidder til enkeltinvestorer med deraf forskellige driftsmæssige komplikationer i forhold til fælles flugtveje og sikring af de aktive anlæg. Der forventes en samlet personbelastning på ca. 8.000 mennesker samtidig med ønsket om bevarelse af mest mulig af den oprindelige bygning, herunder anvendelsen af forholdsvis smalle trapper. De 14 etager er placeret forskudt i forhold til hinanden, og det har ikke været muligt at dokumentere de bærende konstruktioner i beton og stål i forhold til brand. Bygningens første etape blev taget i brug i efteråret 2009, og bidder af bygningen kunne opleves ved kammeratskabsaftenen ved FKBårsmødet i år. Anden del, som er væsentlig større, skal tages i brug i sommeren 2010. Intelligente detektorer For at kunne opretholde sikkerhedsniveauet er der 24

BRANDVÆSEN

Kreativiteten har fået frit spillerum, når det gælder brugen af det tidligere kraftværk, og de mange forskellige brugere har nødvendiggjort en omhyggelig overvågning.

Upraktiske flugtveje har gjort det nødvendigt at opdele bygningskomplekset i varslingszoner.

anvendt alle former for aktive og passive brandtekniske anlæg. Dette for at kunne opfylde bygherrens ønsker om et åbent multihus med varierende brandbelastning i forhold til udstillinger og mulighed for i stor stil at bruge åben ild, fakler, røg m.v. For at beskytte bygningen er der anvendt fuldsprinkling i hele bygningen, der detekteres ved bl.a. atrium sprinkling med aspirationsanlæg/flam-

medetektorer. De bærende konstruktioner beskyttes af konstruktionssprinkling, store rum beskyttes med side-wall sprinkling og de små rum med traditionel sprinkling. Et fulddækkende ABA anlæg omfatter også intelligente detektorer med CO måler. Dette for at tilgodese anvendelsen af forskellige typer af teater-røg. Varsling Varslingen er et kapitel

for sig. Man har ønsket at anvende bygningen uafhængigt af antal mennesker og anvendelseskategorier samt tidspunkt for arrangementer. Derfor er bygningen delt i forskellige varslingszoner. Lodret er bygningen opdelt pga. forholdsvis smalle trappetårne, idet simuleringer har vist, at det er nødvendigt at varsle bygningen niveaudelt lodret for at kunne få folk ud, inden der opstår kritiske forhold. Driftsorganisation For at kunne håndtere de forskellige arrangementer i bygningen er der i byggesagen stillet krav om en egentlig driftsorganisation. Der er ansat en driftsleder. Ligeledes indgår et hjælperøgdykkerkorps, samt en arrangementsgruppe. De tre grupper har alle været på kursus ved Beredskabscenter Aalborg. Dette for at kunne håndtere en brand, dels for kunne håndtere de aktive anlæg som driftsleder, dels som vejviser ved en brand som hjælperøgdykker og dels som evakueringsassistent, hvis man f.eks. er bartender. Hjælperøgdykkerne er udstyret med røgdykkerapparat og er iklædt branddragt i afvigende farve fra Beredskabscenter Aalborgs indsatsstyrke. Der er ved indgåelse af aftalen lavet en servicekontrakt, således at funktionen sikres fremadrettet. Det forkromede overblik For at styre og have overblik over de mere end 100 sprinklere og ABA grupper, det automatiske varslingsanlæg og brandventilation, styring af røgudluftning i indeliggende rum samt alle trappe-rum, brandmandselevator, lodrette/ vandrette stigrør mv. har Beredskabscenter Aalborg ønsket et visuelt anlæg til at forenkle overskueligheden af anlæggene for derved bl.a. at kunne lokalisere branden hurtigst muligt. Forinden har Beredskabscenter Aalborg bl.a. været på besøg i Karlskrona i Sverige

virksomhedsberedskab særskilt strømforsyning for at imødegå drifts- og strømsvigt. Anlægget virker på den måde, at når branden detekteres af et af anlæggene i huset, springer den rigtige gruppeplan frem på skærmen. Samtidig markeres de aktive anlæg med en blinkende signatur for det specifikke område, hvorved man nemt kan lokalisere branden, ja endda følge udviklingen af branden.

Det helt unikke er at der er en interaktiv brandcentral med to 50 tommer fladskærme, hvorfra man kan se det hele, hvor det brænder, og den hurtigste adgangsvej. Vistnok første af sin slags i Danmark.

for at få inspiration, idet den svenske flåde anvender et sådant anlæg til overvågning af sine bygninger. Et såkaldt ”Pulsar anlæg” er nu blevet installeret i Nord-

kraft efter at være blevet tilrettet de danske forhold. Det indebærer bl.a., at tegningsgrundlaget er cad-tegninger. Ideen er nemlig, at flugtvejsplanerne, der er ophængt

rundt omkring i bygningen, danner grundlag for både orienteringsplaner samt skærmbilledet på de to 50” fladskærme. De to skærme er tilkoblet deres egen PC med

Lovgrundlaget Idet byggeriet er kategoriseret som et højhus (dvs. over 22 m.), har bygningsreglementet med tilhørende eksempelsamling og information ikke været tilstrækkeligt. Der har været skelet til udenlandsk litteratur, og især den amerikanske norm NFPA 101 er blevet flittigt brugt. LINK

www.nordkraft.dk

Nye kurser 2009 – ½ dags

Formål: at give deltagere kendskab til Co2 udstyr og procedurer, samt praktisk erfaring.

H2S kurser

– 1 dags

Hjælperøgdykker kurser – 3 dags

Formål: at give deltagere kendskab til H2S, udstyr og procedurer, samt praktisk erfaring.

Formål: en hjælperøgdykker skal kunne assistere det lokale brandvæsen, eller politi med at rede værdifulde genstande, og derved at mindste tab for virksomheden

www.vestmedia.dk

CO2 kurser

Kontakt salgsafdelingen på +45 7612 1314 eller se mere på www.falcknutec.dk for yderligere info omkring kurserne

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk

BRANDVÆSEN

århus oliehavn

Opgradering af beredskabet på Oliehavnen i Århus På baggrund af årlige afprøvninger af de faste skumslukningsanlæg på Oliehavnen i Århus, samt erfaringer fra slukningsindsatsen ved oliedepotet Buncefield i England i december 2005, besluttede Århus Kommunes Beredskabskommission i foråret 2008 at gennemføre en operativ analyse af Oliehavnen. Efterfølgende hændelser på Århus Havn har blot understreget behovet for den operative analyse – og dermed behovet for at få analyseret beredskabets muligheder for at slukke en større oliebrand Af Børge Juhl, beredskabsinspektør, Århus Brandvæsen

De fleste tankanlæg på Oliehavnen er opført i årene 1950-1970, mens de stationære slukningsanlæg er opført i de tidlige 1970’ere. Slukningsanlæggene er således ca. 40 år gamle, men løbende vedligeholdt.

Oliehavne Ud over Århus Havn tæller de danske oliehavne: København, Aalborg, Fredericia og Kalundborg.

Erfaringer fra stikprøvevise ydelsesmålinger i efteråret 2008 viste, at flere gyderør og dele af rørinstallationen svigtede. Stikprøvevise målinger af ydelser på skumudlægning i tankgårde på Oliehavnen viste, at der i 30 minutter kan lægges skum ud med en kapacitet på ca. 2 l/min/kvm. For at afdække hvor stor kapacitet, der kræves for at slukke en brand i en tank – eller hindre en brand i at

Oliehavnen i Århus. Foto: Cowi/Kortal.

BRANDVÆSEN

århus oliehavn

Principskitse af det semifaste slukningssystem. Bemærk, at specialtendere tilkobles de enkelte tankes interne slukningssystem. Ved nedbrud af faste installationer anvendes specialtenderne som mobile slukningsenheder, mens køling sikres med vandkanoner.

Nødvendig fordobling Patric og Garry er begge tilknyttet det svenske SMC (Släckmedelscentralen A/B), der tager hånd om større oliebrande i Sverige. Resultatet udmøntedes i en rapport, som beskriver, hvor stor varmepåvirkning en brændende tank vil påføre nabotankene, samt hvor stor kapacitet, der kræves henholdsvis for at slukke den brændende tank og for at køle nabotankene således, at en brandudbredelse hindres. Med henvisning til internationale anbefalinger fra NFPA (National Fire Protection Association) beskrev

rapporten tillige nødvendige sluknings- og kølingskapaciteter, som er ca. 4 l/min/kvm i 60 minutter (gældende for ikke polære væsker) afhængig af væskernes egenskaber samt påføringsmetode. Århus Brandvæsen kunne således konstatere, at de nuværende skuminstallationer kun leverer halvdelen af de internationale anbefalinger i såvel kapacitet som indsatstid. For lidt vand og skum Erfaringer fra afprøvninger med vandkanoner foretaget af Århus Brandvæsen i 2002, samt branden på Westway Terminals den 27. juli 2008 viser, at der ikke er tilstrækkelig kastelængde i det eksisterende udstyr til at foretage en effektiv køling. En egentlig slukningsindsats med skumudlægning fra nuværende mobile anlæg (håndholdte skumrør) kan

ikke foretages sikkerhedsmæssigt forsvarligt, på grund af utilstrækkelig kastelængde og kapacitet (indsatspersonalets sikkerhed).

Århus Brandvæsen konkluderede i Operativ analyse af Oliehavnen, at den nuværende Fortsætter næste side

44447747#8400

brede sig til andre tanke i nærheden – bad Århus Brandvæsen Patric Nielsson og Garry Asplund fra Räddningstjänsten Syd i Malmø om at undersøge et tænkt scenario.

3 slukningssystemer Ud over brandvæsnets mobile slukningsenheder tales i det daglige også om faste installationer tilsluttet pumpecentral. Et semifast slukningssystem er en mellemting, dvs. faste tomrørsinstallationer, som tilsluttes brandvæsnets slukningsenheder til enten vand eller udlægning af skum.

BRANDVÆSEN

århus oliehavn

Øvelse med køling af olietank med crashtender på oliehavnen. Foto: Århus Brandvæsen.

Fortsat fra side 27 slukningskapacitet på Oliehavnen ikke findes tilstrækkelig, hverken når det gælder skumudlægning (slukning af oliebrand), eller når det gælder køling (hindre brandspredning). For at sikre tilstrækkelig sluknings- og kølingskapacitet anbefalede Århus

BRANDVÆSEN

Brandvæsen på baggrund af analysearbejdet, at indsatstaktikken på Oliehavnen ændres, således at kølingsindsatsen og slukningsindsatsen fremover baseres på et semifast slukningssystem. Anbefaling For at sikre et tilfredsstillende beredskab på oliehavnen

baseret på et semifast slukningssystem anbefalede Århus Brandvæsen i februar følgende: • Der etableres nye pumpe installationer med tilstræk kelig vandydelse (fast lægges endelig efter risiko baseret dimensionering) samt overjordisk ringled ning med afgange placeret efter brandvæsenets anbe faling.

• Tanke, der kan blive udsat for kritisk varmepåvirkning, forsynes med vandsprinkler system (tørt system) tilslut tet ringledning. • Tanke og tankgårde sikres med tomrørsinstallationer for skumudlægning. • Beholdning af skumvæske baseres på baggrund af ydelsesberegningerne, så de opfylder internationale

århus oliehavn

High volume pumps Til meget store indsatser med stort vandbehov tales om high volume pumps, hvor de største slanger er 30 cm i diameter. På Århus Havn tænkes i den forbindelse på F-slanger med en diameter på 15 cm, og hvor pumperne kan give 8.000 liter vand i minuttet.

standarder i forhold til kapacitet. • Der anskaffes to special tendere. • Der anskaffes tre container baserede high volume pumps med en ydelse på 8.000 l/min. Pr. enhed. • Der anskaffes trailerbase rede vandkanoner med en samlet kapacitet på ca. 20.000 l/min pr. enhed som sikkerhed for køling, samt supplerende sluk ning. • Der anskaffes køretøjer til transport af containere, pumper, skumvæske og vandkanoner. • Der udføres tilslutnings muligheder for special tendere på strategiske steder (i passende afstand fra tanke og tankgårde) til brug for skumudlægning i tanke og tankgårde. • Der udføres faste suge steder ved kajkant på strate giske steder for opstilling af high volume pumps (vand forsyning). • Der udarbejdes en ind satstaktisk plan for uheld på Oliehavnen.

Der er således både tale om en opgradering og udbygning af virksomhedernes egne slukningsinstallationer på oliehavnen, samt etablering af et mobilt havneberedskab hos Århus Brandvæsen. Midlertidig løsning På anbefaling fra brandvæsenets indstillede Århus Kommunes Beredskabskommission i foråret 2009 byrådet, at kommunens beredskab opgraderes med et egentlig mobilt havneberedskab. Da det kan tage op til et par år at anskaffe og implementere et sådant, besluttede byrådet straks at øge kølingsog slukningskapaciteten på oliehavnen ved en midlertidig anskaffelse af to crashtendere, samt mobile pumper og vandkanoner. Scenarier Århus Havn indkaldte alle interessenter i januar 2009, for at drøfte sikkerheden på oliehavnen set i lyset af de seneste års hændelser.

Deltagerne havde fælles interesse i at fremme en hurtig proces, der fremadrettet tilsikrer det fornødne sikkerhedsniveau på oliehavnen, og man enedes derfor om at nedsætte en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, hvor alle virksomheder på oliehavnen blev tilbudt deltagelse sammen med repræsentanter fra Århus Havn, Beredskabsstyrelsen og Århus Brandvæsen. I øjeblikket arbejdes der på identificering af største uheldsscenarier med henblik på fastlæggelse af maksimal vandbehov samt skum- og kølingskapaciteter for de enkelte tankanlæg.

Nye regler De nye tekniske forskrifter forventes at træde i kraft 1. januar 2010. Fra denne dato har virksomhederne pligt til at opgradere indenfor en 3 årig periode.

tilsikre, at de aftalte initiativer vedrørende Århus Havn gennemføres, og som fremadrettet skal udgøre et forum, hvor forholdene på Århus Havn hurtigt og nemt kan drøftes. Gruppen skal endvidere sikre, at politikerne hurtigt orienteres, hvis der skulle opstå problemer omkring sikkerheden på Århus Havn. Sideløbende hermed har Forsvarsministeriet gennem Beredskabsstyrelsen bedt om, at der i tekniske forskrifter for brandfarlige væsker kommer nye krav, så kølings- og slukningskapaciteter ved tankanlæg bliver dimensioneret efter en konkret risikovurdering for det enkelte anlæg. Dette skal også til at gælde for eksisterende tankanlæg, og på oliehavnen i Århus vil det over de næste tre år betyde en opgradering af skumslukningsinstallationer og etablering af kølingsinstallationer.

Ministeren med I marts 2009 mødtes forsvarsminister Søren Gade med borgmester Nicolai Wammen og rådmand Peter Thyssen for at drøfte sikkerhedsniveauet på Århus Oliehavn. Det blev på mødet aftalt, at der skulle nedsættes en ”Task Force” gruppe, som dels skal

BRANDVÆSEN

Døgnvagten varede tre og en halv måned Fra Roskilde til Afghanistan. Bevæbnede ambulancereddere med på patrulje. 20-30 civile såret af selvmordsbombe Af Erik Weinreich

– Ja, jeg er glad for, at jeg tog ud. Jeg ville ikke være den oplevelse foruden, og jeg er kommet hjem med flere gode end dårlige oplevelser. Men jeg tager ikke afsted igen. Kim Paaske, 34 år og med ni års erfaring som ambulanceredder, er blevet en erfaring rigere både fagligt og på sjælen. Tilfældigt så han på internettet, at Forsvaret søgte behandlere og assistenter til knap fire måneders tjeneste i Afghanistan. Sammen med Arne Laursen, der lige som han selv er redder og behandler hos Roskilde Brandvæsen,

meldte han sig, og efter tre måneders militær træning i Aalborg, fløj de direkte til krigszonen i Afghanistan. Begge har været soldater i Danmark, og for ti år siden var Kim Paaske udsendt til Kosovo, men det her var noget helt andet. Trusselsbilledet er markant større og mere råt: – Det fysiske kan ikke beskrives hårdt nok. Det er hårdt og krævende at gå i op til 40-45 graders varme med 35 kg udstyr ud over egen kropsvægt. Ikke mindst ud fra, at der er en trussel omkring os hele tiden. Vi skal

lige pludselig tage beslutning om en fjende, der ligger og beskyder eller kaster noget mod os eller har lagt noget i jorden til os. Redder med våben – Helt nyt var det, at vi som reddere skulle bære våben, når vi var med ude på patrulje. Ude, hvor der kan ske noget, og her er det et naturligt krav, at redderen også kan indgå som en kampenhed, for Taliban skelner ikke mellem soldater og ambulancefolk. Vi er alle fjender, og i den situation skal vi også kende til våbenbetjening.

– Flere har ligefrem oplevet, at der skydes mere på Røde Kors køretøjer end på andre. Derfor udgør det en stor trussel med Røde Kors på siden af bilerne, så de fleste steder er ambulancernes Røde Kors skilte malet over. Er der mere? – Vi havde en rolig start. De første 14 dage tog vi os kun af lokale civile og af afghanske soldater, der havde trådt på miner eller var blevet ramt af skud. – Så kom den første store hændelse med en 250 kg vejsidebombe, der var gravet ned under en asfalteret vej. En britisk-dansk kolonne blev ramt, og et engelsk køretøj blev sprunget massivt fra hinanden. Tre englændere blev dræbt på stedet. – Jeg var med i den ambulance, der rykkede ud fra lejren for at støtte, og her kom så alle tankerne: Er der flere ting i jorden? Bliver vi beskudt? Osv. Samaritterarbejde – En ambulancegruppe består af en befalingsmand på vognen, en kører, en behandler (sygehjælper) og en redder. I mangel af reddere er den sidste også sygehjælper.

Martin Obert fra Falck i Horsens og Kim Paaske fra Roskilde Brandvæsen i traumestuen i Camp Price.

BRANDVÆSEN

Vejsidebomber er den uhyggelige hverdag i Afghanistan.

Ved gående patrulje bliver køreren hjemme eller ved køretøjet. – Hvis der sker noget, er man selvfølgelig på, men ellers servicerer man de lokale i byen med brønde, skoler, almindelig information, uddeling af kuglepenne, samt rent samaritterarbejde. Man renser sår, giver en hovedpinepille og andre basale opgaver, der er rent goodwill fra forsvaret. – I tilfælde med brandsår eller hvor arme, ben, øjne eller liv er i fare, dvs. traumeskader, så bringer vi patienterne ind i lejren. Man må ikke lade en døende ligge og gå til uden for lejren. Præcis som i Danmark – I princippet er arbejdet præcis som i Danmark, hvor redderne skal standse ulykken, stabilisere og sende patienten afsted til hospitalet. – Her er det bare et felthospital eller ved større

tilskadekomster en båreplads, der typisk bliver tilknyttet en læge. Sårede i hobetal – De civile ved, at vi har en traumestue, og hvis der er tale om en selvmordsbombe, kommer en ambulancemand rigtig til sin ret. Så bliver sårede afghanske soldater og civile i hobetal kørt ud og sat af ved lejren. De kommer på ladet af en lastbil med 20-30 ad gangen. – Det oplevede jeg flere gange nede i Price. – Så åbner lejren sine porte. Vi øger beredskabet til det maksimale og gør alt for at hjælpe. Vi samler alle, der kan sætte plaster på, i traumestuen, og så hjælpes vi ad med de ressourcer, der er. – Her må vi så handle ud fra situationen. Vi kan ganske enkelt ikke magte at stabilisere ordentligt, og lægen må her beslutte, hvem der må

vente, og hvem, der skal reddes først. – Det er en fuldstændig skæv situation, som man ikke kan planlægge sig ud af. Så er det, min personlige horisont bliver udvidet, og jeg som redder får bekræftet, at det, jeg har lært, kan bruges fuldt ud. – Redderen er den støttepæl, der giver ro på et skadested. Den positive erfaring – Som redder får man en oplevelse, man aldrig vil glemme. Rent fagligt bliver man udfordret ved nye behandlingsmåder og ikke mindst ved skader, man aldrig har set før. Ikke kun skudsår fra maskingeværer og maskinpistoler, men også skader fra granater. – I Danmark er skudsår uhyre sjældne, og de få, man ser, vil typisk være fra pistol eller jagtgevær i forbindelse med selvmord.

– I krig er det en helt anden kaliber, og som redder får man en helt anden erfaring. Der vil her komme tider, hvor man bliver udfordret, og hvor man pludselig sparrer med læger, når patienterne vælter ind i bølger. Op til den enkelte – Jeg vil hverken anbefale eller fraråde andre at tage afsted. Det skal den enkelte redder gøre op med sig selv. – Rent psykisk var det et hårdt sted at være. Man er på hele tiden som redder. Folk læner sig op ad én, når sårede kommer ind. Så skal man træde til, have overblik og erfaring. – Jeg følte det som én lang døgnvagt på tre og en halv måned. Jeg var bare så træt, da jeg kom hjem, og det var ikke kun fordi jeg havde boet i en teltlejr med sand og støv alle vegne, og hvor man hele tiden bliver svedig og beskidt… BRANDVÆSEN

Lige som i Danmark skal reddere og sygehjælpere i Afghanistan standse blødninger og stabilisere patienterne, indtil de kan blive bragt til en læge, og transporten af sårede soldater sker ofte med helikopter.

Hvad skal en redder i Afghanistan? Forsvaret skal lære at informere mere om opgaven. Vigtigt med flere års erfaring inden udsendelse Af Erik Weinreich

End ikke cheferne i Danmark vidste helt, hvad opgaverne gik ud på, da Kim Paaske meldte sig som ambulanceredder i Afghanistan. Der var ikke nogen profil af opgaven, og man kunne ikke læse sig til, hvordan man skulle bruge sin erfaring fra Danmark. Udfordringen var ikke den samme som i Danmark, og det kræver en vis indsigt at 32

BRANDVÆSEN

kunne forklare, hvad den enkelte enhed skal lave. – Det kan strengt anbefales, at man taler med tidligere udsendte reddere, inden man tager afsted, så man får et bedre billede af, hvad man skal ud og lave, fortæller Kim Paaske, der selv var på det andet redder-hold. Han nåede lige at tale med hold 1, men han måtte selv opsøge holdet.

Ny ordning Ordningen med at udsende erfarne ambulancefolk er ret ny. Tidligere brugte forsvaret egne sygehjælpere, men i de senere år er der sket meget på det præhospitale område, der har fået et stort løft, og denne udvikling vil forsvaret også gerne have del i. Redder-hold 1 har efterfølgende skrevet en del erfaringer ned, men da Kim Paaske var afsted, var der endnu ikke ændret noget. Nu har Kim og hans hold givet deres evaluering, og den vigtigste opfordring er nok, at opgaven skal overleveres. Mindst én af det nye redder-hold skal ned, inden det gamle hold rejser hjem, og have en grundig introduktion. Også i Danmark skal der være mulighed for at spørge til uddannelse, funktion og arbejdsopgaver.

400 soldater Det danske forsvar har p.t. udstationeret 400 soldater i Afghanistan.

Erfaring vigtig Mens et hold soldater er på tjeneste i Afghanistan i seks måneder, er redderne blot af sted i godt tre måneder. Tre krævende måneder, hvor man er helt i front, både fysisk og mentalt. En opgave, der kræver meget af den enkelte redder. Til gengæld får man bekræftet, at vores uddannelse i Danmark er rigtig god. Men erfaring tæller også, og Kim Paaske vil ikke råde nogen til at tage afsted uden at have kørt flere år som redder i Danmark. – Den patienterfaring, vi har med hjemmefra, giver så meget ballast dernede, at

DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf. 70 100 888 ... vi er der inden for 1 time!

Afghanistan

man kan arbejde med meget få midler. Vi er vant til at vurdere patienter og se, hvad det næste skal være. Det er vi er rigtig gode til, fortæller Kim Paaske og fortsætter: – Forsvarets sygehjælpere har en stor viden, men de har stort set aldrig haft patienter i hænderne. Forsvarets ambulancegrupper læner sig meget op af én, vil gerne lære og suger viden. De burde nok have noget mere erfaring med hjemmefra. – Forsvaret har faktisk en aftale med beredskabet i Danmark om, at sygehjælpere skal ud og køre

døgnvagter med Falck og med Københavns, Frederiksbergs og Roskildes brandvæsner, så de kommer ud og ser patienter, men endnu har forsvaret ikke benyttet denne aftale. – Forsvaret har behov for 6-12 reddere til at passe de seks danske ambulancer, men hidtil har det været småt med interessen, og forsvaret bliver nok nødt til at tænke i andre baner, hvis det skal ændres, lyder det fra Kim Paaske. Selv har han kørt fem år som redder ved Københavns Brandvæsen og senest fire og et halvt år ved Roskilde Brandvæsen. Han er uddannet som brandmand, niveau-2 behandler og redder.

Centre Aulum Esbjerg Frederikshavn Haderslev Holbæk København Odense Randers Rønne Silkeborg Snedsted Vejle Vordingborg Aalborg Århus

97 20 82 44 75 13 56 66 98 42 64 64 74 52 33 66 59 44 40 11 38 10 40 11 65 93 03 30 86 42 65 65 56 95 60 65 86 81 52 44 97 93 45 64 75 72 73 48 55 37 19 83 98 15 64 00 87 38 81 81

Storskadeberedskab Øst / Vest 70 10 08 88

BRANDVÆSEN

HVEM SÆLGER ... 1. affugtningsanlæg

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 2. alarm- og meldeudstyr

s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 3. aspirationssystemer s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. beredskabskurser Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 5. Beredskabsplaner Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 6. brandanlæg s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

BRANDVÆSEN

7. brandsimulering

ABC BRANDTEKNIK Grusbakken 2, 2820 Gentofte Telefon 96 19 10 19 www.abcbrandteknik.dk 8. BS-, BD- og F-døre samt branddøre og jalousier

DEKO, loft+væg a/s Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk DENIOS ApS Dannevirkevej 6, 7000 Fredericia www.denios.dk Tlf. 76 24 40 80, Fax 76 24 40 89 JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer 9. brandventilation

Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 10. brandvæsenets materiel og udstyr AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE Albatros International A/S Bransagervej 4, 9490 Pandrup Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 info@albatrosint.dk www.albatrosint.dk AUTOTEC ApS Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. BFI Optilas A/S Langebjergvænge 8 B. 1. th., 4000 Roskilde Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 info.dk@bfioptilas.com www.bfioptilas.com TERMISK-KAMERA – FORHANDLER AF BULLARD Condor International Clothing A/S Toksværd Bygade 8, 4684 Holmegaard, Tlf. 30 36 18 68, Henning Hansen hh@condorint.com www.condorint.com DANSK UNIFORM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com

foerstehjaelpsudstyr.dk www.foerstehjaelpsudstyr.dk Tlf. 86 85 48 30, Fax 87 70 66 86 mobil 23 39 46 86 udstyr@foerstehjaelpsudstyr.dk Genoplivningsudstyr – Behandlingsudstyr – Kurser – Førstehjælpsudstyr – Piktogrammer m.m. FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj GKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk ICM SIKKERHEDSMATERIEL A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk PARATECH EUROPE Landbrugsvej 10 N, 5260 Odense S Tlf: 66 11 24 22, fax: 66 11 24 32 paratech@paratech.dk, www.paratech.dk Løftepuder, stabiliseringsudstyr og håndværktøjer PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 www:procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højdered ningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING skovbyvej 7, 6500 Vojens Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50 www.rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr -- Deres Totalleverandør - SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14 vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com 11. dørlukningsanlæg og portautomatik DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 12. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk 13. forureningsbekæmpelsesmateriel DENIOS ApS Dannevirkevej 6, 7000 Fredericia www.denios.dk Tlf. 76 24 40 80, Fax 76 24 40 89 Brandsikre containere med opsam lingskar, fleksible afspærringsbar rierer, granulater, absorberende måt ter, mobile nødhjælpssæt ved lækage af kemikalier etc. s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskim mer m.m. Markedets bredeste pro gram. Mulighed for levering døg net rundt. 14. Gnistdetektering og -slukning

Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69 15. håndildslukkere, salg og opsætning

BrandSikring Danmark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

HVEM SÆLGER ... s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted STUDSGAARD BRANDMATERIEL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted 16. informationssystemer

DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook 17. lofts- og vægbeklædning

DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk

18. maritimt sikkerhedsudstyr

Pablo Diversity ApS Gåseagervej 8, 8250 Egå www.pablo.dk Tlf 86 26 56 55, Fax 86 265 265 Professionelle gummibåde (RIB), flydedragter og redningsveste Pro-Safe Reflection A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 Redningsveste, gummibåde, kompressorer, reflekser. Uni-safe Amager Strandvej 124, 2300 København S Tlf. 32 58 16 15 www.unisafe.dk 19. radio-/kommunikationsudstyr

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digi tale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigationssystemer, 112 stations printere, tale- & hjelmgarniture for Tetra radioer, alarmmodtagere NIROS COMMUNICATIONS A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com

RADIOCOM DANMARK BGeminivej 24, 2670 Greve Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk. Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup ICOM distributør i Danmark. Bærbare og mobile radioer. Skadestedsradioer. Dataradioer. Marineradioer. Flyradioer. Scannere. SEPURA/SINE distributør i Danmark. Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways STEVN TEKNIK Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmeringssystemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service. 20. rådgivende firmaer

DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk Novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com 21. sikringsskilte s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 22. stationære slukningsanlæg s BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00 s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s GW SPRINKLER A/S Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 L & H RØRBYG A/S Industriholmen 82, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 23. total renovering af sekundærskader AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66 Dansk Bygningskontrol A/S Høgevej 2, 3400 Hillerød Tlf.: 72 18 30 90 Stamholmen 163 B, 2650 Hvidovre Tlf: 72 28 28 18 ISS Damage Control Døgnberedskab tlf. 70 10 08 88 Centre: Aulum 97 20 82 44 Esbjerg 75 13 56 66 Frederikshavn 98 42 64 64 Haderslev 74 52 33 66 Holbæk 59 44 40 11 København 38 10 40 11 Odense 65 93 03 30 Randers 86 42 65 65 56 95 60 65 Rønne Silkeborg 86 81 52 44 Snedsted 97 93 45 64 Vejle 75 72 73 48 Vordingborg 55 37 19 83 Aalborg 98 15 64 00 Århus 87 38 81 81 Storskadeberedskab: Øst/Vest 70 10 08 88 NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 SKADESERVICE DANMARK Året rundt - døgnet rundt - Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk POLYGON Skadebegrænsning MUNTERS Fugtteknik Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Næstved 70 11 00 44 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00 DØGNVAGT 70 11 00 44

24. tv- og videoovervågning

METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 25. vagtcentraler

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk Intergraph Danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com 26. vandfyldte slangevinder s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slange skabe – godkendte Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk VENTI AS Banevænget 3, 8362 Hørning Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 info@venti.dk, www.venti.dk 27. vandtåge slukningsanlæg s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com VID ApS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg. Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk Brandslukning med vandtåge www.vidaps.com s Medlem af Sikkerhedsbranchen

Tegn en optagelse under

“Hvem sælger” Ring til:

Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN

Al henvendelse: LH Kontorassistance, Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen, lhkontor@vejen-net.dk, Tlf. 75 580 143

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00 www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.