Page 1

BRANDVÆSEN NR. 7 • september 2009

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Engageret minister Beredskabets minister, Søren Gade, er altid en engageret og interesseret gæst, når han vises rundt på brandpunkterne på FKBs årsmøde. Her demonstrerer Aalborgs Beredskabsskole højderedning. Side 8-10


BRANDVÆSEN NR. 7 • september 2009 • 7. ÅRGANG ISSN1603-0362

Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk Ekspedition LH Kontorservice Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen Telefon 75 58 01 43 E-mail: lhkontor@vejen-net.dk Kontortid: Bedst kl. 8.30-10.00 Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 3.200 eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk Bladudvalg beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, viceberedskabschef Ole Nedahl, beredskabschef Jørgen Pedersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame www.fingerprint.dk, Telefon: 23 83 84 20 Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN oktober er 28. september 2009

2

BRANDVÆSEN

Indhold Leder: Helhed i beredskabet Af Jesper Djurhuus, næstformand i FKB........................................ side 3 NAVNE Steen Faurby, Holstebro, takker af med god samvittighed............... side 4 Henrik Littau-Jensen, ny BRC i Holstebro...................................... side 5 Iver Sloth Kristensen, ny BRC i Ringkøbing-Skjern.......................... side 6 Influenza H1N1 må ikke lamme beredskabet....................... side 7 Konference om sikkerhed for brandmænd......................... side 7 FKB årsmøde Brikkerne falder på plads (forsiden).............................................. side Ministeren: Beredskabet til international eksamen......................... side Ministeren: Tid for nyt beredskabsforlig....................................... side Ministeren vil arbejde for deltidsbrandmændene............................ side Direktøren: Beredskabsstyrelsen samler guldkorn......................... side SINE-sekretariatet: Midlertidige løsninger kan få kontrolrummene i gang...................... side ”Midlertidig løsning”................................................................... side ”Paradoks”................................................................................ side Politiet: Loyaliteten undersøges................................................... side PRIMO: Risikotænkning på tværs................................................. side Uddannelseschefen: Metropol efterlyset projekter til praktikanter... side Sådan åbner man en bil.............................................................. side Festaften: Å’ det er ikk’ engang løwn............................................ side Viceborgmesteren: Uundværlighed.............................................. side Vinder...................................................................................... side 10.000 kr. til hverdagens helte................................................... side Fotos fra Årsmødet................................................................... side FKB spiller ud til det nye beredskabsforlig..................................... side Dødsfald................................................................................... side Kontingent................................................................................ side Næste år: Brøndby.................................................................... side Genvalg til bestyrelsen............................................................... side Ledsagerudflugt: Højtideligt og fornøjeligt..................................... side

12 13 14 14 15 16 17 18 18 18 19 19 20 21 21 21 22 23

Årsmøde brandpunkter Kortbøger efter ønske................................................................ Årets brandpunkt: Vejle Brandvæsen........................................... Godkendte støvler..................................................................... Derfor bliver terminalerne ikke billigere........................................ Lyden, der rydder tunnelen......................................................... I højden med udstyr................................................................... Overtræk til hjelmen................................................................... Giftdragt kan lagres i 5 år.......................................................... Billigere at redde liv................................................................... ISL bil med elevator.................................................................... ”S” giver ekstra sendestyrke.......................................................

side side side side side side side side side side side

24 25 25 26 26 27 27 28 28 29 29

SINE SINE i fuld drift om et år............................................................. Tidsplan.................................................................................... Terminalerne bliver ikke billigere.................................................. Indsamling af radioer.................................................................. Inspiration................................................................................

side side side side side

30 30 30 31 31

8 8 9 10 11

Brandmandskonkurrencer: 3 sølv og 6 bronze til Danmark............................................ side 32 Halsnæs: Fire mand til mindre brande................................ side 33 Hvem sælger............................................................................ side 34


Leder:

Helhed i beredskabet Vi kan nå det endnu: at etablere alarmcentraler med det store overblik og mulighed for koordinering – og at udnytte det fintmaskede net af brandstationer i den præhospitale indsats Kommunerne er godt i gang med udarbejdelse af helhedsorienterede beredskabsplaner – en rigtig og fornuftig beslutning, hvor der sættes fokus på helheden og dermed den tværgående udnyttelse af de samlede beredskabsmæssige ressourcer i kommunerne til gavn for borgerne. Men hvor er helheden i det fælles kommunikationssystem for beredskabets aktører – SINE? Endelig får vi det system, vi har efterspurgt gennem årene, så vi kan kommunikere sammen på skadestederne. Men det er også det hele, for når der sættes fokus på kontrolrummene, hvor der skal skabes overblik over ressourcer, og indsatsen skal koordineres, må vi konstatere, at det er noget af en farce. Politiet etablerer egne kontrolrum, det samme gør regionerne, og brandvæsenerne gør stort set det samme eller finder sammen i mindre områder. Det hele er faktisk autonomt – og på toppen sidder (uden for det storkøbenhavnske område) politiets alarmcentraler, der fungerer som call-centre med envejskommunikation uden nogen form for overblik eller koordinering. Jokeren Men midt i kontrolrumsfarcen er tændt et lys:

Da etableringen af kontrolrum i praksis er gået i stå, har SINE-seketariatet nu godkendt, at der laves midlertidige løsninger. Vi har altså fået en pause, og den bør udnyttes til at revurdere hele kontrolrumsproblematikken. Den 24.-25. juni holdt FKB et 24 timers seminar for beredskabscheferne, hvor der blev sat fokus på fremtidens kontrolrum. Her blev drøftet forskellige modeller ud fra de kort, der var givet fra SINEsekretariatet. Men jokeren manglede. Stort set alle var enige om, at jokeren er helhedsorienterede og fælles kontrolrum placeret på alarmcentraler efter modellen fra alarmcentralen for Storkøbenhavn eller den svenske SOS-model. Kun derved kan der skabes overblik, disponering, koordination og kommunikation til de samlede beredskabsressourcer, så borgerne kan modtage en hurtig hjælp, der er tilpasset den akutte situation, uanset om det drejer sig om brand, redning, tilskadekomst eller pludselig sygdom. Det er nu, politikerne skal på banen og stille krav om koordinerende alarmcentraler. Det kan nås endnu i det vakuum, der er opstået, men sandet er ved at løbe ud af timeglasset.

Se på helheden Hvis det samlede beredskab skal fungere, og ressourcerne skal udnyttes optimalt, må der præcis som i den kommunale beredskabsplanlægning anlægges et helhedsorienteret syn, hvor de samlede ressourcer kan anvendes tværgående uden dog at nedbryde sektoransvaret. Den mulighed får vi på et andet plan i et udvalg, som skal se på, hvilke alternative ressourcer, der med fordel kan anvendes i det præhospitale system, herunder anvendelse af brandvæsenets nødbehandlere. FKB finder det naturligt, at med det tætte netværk af brandstationer landet over samt de kompetencer, brandmandskabet har, kan vi være med til at gøre en forskel i den umiddelbare præhospitale indsats. Samtidig vil det være en økonomisk fornuftig løsning i forhold til regeringens kvalitetsreform, hvor det forudsættes, at akut hjælp skal være fremme ved den skadelidte indenfor 15 minutter. Også her kan der hentes inspiration fra Sverige, hvor der bl.a. i Skåne er et formaliseret samarbejde mellem sundhedsområdet og brandvæsnerne i det såkaldte IVPA ”I Venten Pä Ambulans”.

Jesper Djurhuus Næstformand i FKB

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer BRANDVÆSEN

3


navne

Takker af med god samvittighed Steen Faurby afleverer et beredskab, samlet under én hat Af Erik Weinreich

På sin vis har det været ren luksus for Steen Faurby først at være beredskabschef i Ulfborg-Vemb Kommune i 15 år og siden 2007 i den nye Holstebro Kommune. Selvfølgelig har der været en hel del planlægning omkring kommunesammenlægningen og den risikobaserede dimensionering og senest i forbindelse med beslutningen om én entreprenør til hele beredskabet, men indsatsmæssigt har Faurbys beredskab været forskånet for de voldsomme hændelser. Den længstvarende opgave har været en skovbrand, fortæller han. Den sidste, administrative opgave med samling af beredskabet sluttede ved årsskiftet, hvor Falck overtog brandslukningen i hele kommunen, og Steen Faurby kunne den 1. september med god samvittighed lade sig pensionere efter 37 års kommunal ansættelse.

Jeg er vant til at samarbejde med Falck, og sammenlægningen af beredskabet fungerer godt, men det er jo også de samme folk som tidligere, fortæller Steen Faurby.

Han begyndte i 1972 som kommuneingeniør i Ulfborg-Vemb, hvor han 20 år senere som en bibeskæftigelse fik ansvaret for beredskabet. Kommunen havde altid haft slukningskontrakt med Falck, så opgaven var udelukkende administrativ med brandteknisk byggesagsbehandling og beredskabsplanlægning, svarende

til omkring 20 % af hans arbejdstid. I ny Holstebro havde to af de tre kommuner kontrakt med Falck, og da et forsøg på et fælles beredskab med Struer og Lemvig kommuner løb ud i sandet, ønskede politikerne i Holstebro beredskabet samlet under én hat – enten som kommunalt eller med en Falck-kontrakt. Inden den endelige beslutning var der lidt uro, men da først beslutningen var taget til fordel for Falck, oplevede Steen Faurby en stor forståelse for, at tingene skulle lykkes. – Jeg har oplevet en fantastisk korpsånd i samarbejdet, og også hos vore mange frivillige har der Holstebro været

et voldsomt og positivt engagement, fortæller Steen Faurby. Mens Falck står for selve brandslukningen, er indsatslederne fortsat kommunale. I hvert fald er det målet, for lige nu har kommunen kun tre indsatsledere, så man har lejet en fjerde hos Falck, indtil en ny mand er færdiguddannet til foråret.

Fakta om Holstebro Kommune Region: Midtjylland Areal: 800,19 km² Indbyggere: 57.267 (2009)

Adgangskontrol………….i nøgleboksen Mekanisk & Elektronisk Ingen omlægninger Ingen risiko Ingen ledninger

GODKENDT www.birepo.dk - info@birepo.dk - Tlf: +45 43903733 4

BRANDVÆSEN


navne Henrik Littau-Jensen er vendt hjem til Danmark for at blive chef for byggeri, ejendomme og beredskab i Holstebro.

Fra Qatar til Holstebro

bygningskonstruktør og i ti år var tilknyttet Creo Arkitekterne i Odense, været projektleder, byggeleder og tilsynsførende på forskellige byggerier, så han har bl.a. kendskab til brandteknisk byggesagsbehandling fra ”den anden side” af bordet. Det har ikke været en forudsætning, at Holstebros nye beredskabschef skulle have kendskab til redningsberedskabet. Der er tale om en rent administrativ stilling, hvor beredskabschefen har fire kompetente og erfarne indsatsledere til at tage sig af den praktiske del – hvoraf de 2 er ansat i Byggeri og Ejendomme.

Henrik Littau-Jensen har en praktisk indgang til tingene, og han kan godt forestille sig, at han vil uddanne sig beredskabsmæssigt, alt efter om tiden tillader det. I øvrigt var han umiddelbart efter sin studietid aktiv i redningsberedskabet i Svendborg, hvor han gik til førstehjælp og fik et 37 timers grundkursus i brandbekæmpelse. – Jeg ser frem til opgaven som beredskabschef. Det bliver en spændende udfordring, hvor det bl.a. gælder om at forstå udviklingen og tilpasse beredskabet efter nutidens trusler og opgaver. Jeg er meget interesseret i at skabe samarbejde på tværs, så Holstebro kan få det beredskab, der er nødvendigt efter de udstukne retningslinier – og så økonomisk fordelagtigt som muligt, siger han til BRANDVÆSEN.

Ny beredskabschef med praktisk erfaring fra større byggerier Af Erik Weinreich

Henrik Littau-Jensen, 39 år, er den 1. september tiltrådt som ny beredskabschef i Holstebro, hvor han samtidig bliver afdelingschef for ”Byggeri og Ejendomme”. Henrik Littau-Jensen kommer direkte fra Qatar, hvor han i tre år har været konstruktionschef og efterfølgende teknisk chef i Qatar Precast Company LLC.

Virksomheden projekterer, producerer og monterer betonelementer, bl.a. op til 30.000 kvadratmeter betonhuldæk om måneden. Ud af de 300 ansatte arbejder de 25 i den tekniske afdeling, der primært beskæftiger sig med projektering og kvalitetssikring. Forinden har Henrik LittauJensen, der er uddannet

Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk

BRANDVÆSEN

5


navne

Fra byggesager til BRC Beredskabschefen i Ringkøbing-Skjern har været indsatsleder i 15 år. Nu ønskede han selv et job på deltid Af Erik Weinreich

Andre beredskabschefer kan også være ansat på deltid, men så har de som regel en anden kommunal funktion til at udfylde arbejdsdagen. Sådan er det ikke for Iver Sloth Kristensen, 48 år og siden årsskiftet beredskabschef i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det var direkte et ønske fra hans side, da han blev tilbudt jobbet som afløser for Bent Foldager, der gik på pension, at han blev ansat på deltid uden supplering med andet arbejde. Egentlig var det slet ikke et job i beredskabet, den unge Iver Sloth Kristensen søgte i den daværende Ringkøbing Kommune, men som byggesagsbehandler. Han fik jobbet, og med det fulgte opgaven som indsatsleder og beredskabsinspektør. Han er stort set blevet i branchen lige siden, og nye jobs er kommet til ham, ikke omvendt. Efterhånden avancerede han til viceberedskabschef, men i forbindelse med kommunesammenlægningen sprang han til et privat ingeniørfirma – blot for efter et par år at blive hentet tilbage til storkommunens Brand & Redning. Har valgt alle muligheder Inden for brandslukning har

I 15 år var Iver Sloth Kristensen indsatsleder i Ringkøbing. Som beredskabschef deltager han ikke længere i indsatsledervagten, men går bl.a. brandsyn.

Ringkøbing-Skjern kommune alle muligheder, idet Falck dækker det meste af kommunen fra fem brandstationer i Ringkøbing, Videbæk, Skjern, Tarm og Hvide Sande. Dertil kommer en kommunal hjælpebrandstation i Lem, samt slukningsaftaler for yderdistrikter med alle nabokommuner: Holstebro i nord, Herning mod øst og Varde mod syd. Her hører det med, at Ringkøbing-Skjern med sine 1.489 kvadratkilometer ikke kan nøjes med færre brandstationer. Der er regnet på at slå brandstationerne i Skjern og Tarm sammen, men så kan man

ikke overholde responstiden. Skjern og Tarm fungerer som én brandstation, men fysisk er køretøjer og mandskab fordelt på stationer i Skjern og Tarm. Også, når det gælder indsatsledere, benytter Ringkøbing-Skjern flere opskrifter, både kommunale medarbejdere, en Falck-medarbejder og folk, der har job i det private erhvervsliv. Frivillige klarer brandhanerne Ved kommunesammenlægningen fortsatte det store korps

www.bygningskontrol.dk

DØGNVAGT 7228 2819 6

BRANDVÆSEN

af frivillige i Ringkøbing, der er baseret på det tidligere Civilforsvar. Tilmed er det lykkedes at udvide styrken til nu 45 mand, som beredskabet har utrolig stor glæde af, fortæller Iver Sloth Kristensen. Ud over at de på Beredskabsgården har en forholdsvis ny autosprøjte som benyttes i uddannelsessammenhæng og to tankvogne, som de kan rykke ud med til større, sammensatte indsatser, har de også faste opgaver som at vedlige alle kommunens brandhaner og deltage i det forebyggende arbejde. Det er således i stor udstrækning de frivillige, der står for kurser i både førstehjælp og elementær brandslukning. Endvidere har de en af landets få afdelinger for redningshunde, og den er så populær, at flere af medlemmerne kommer fra nabokommuner.

RingkøbingSkjern

Fakta om Ringkøbing-Skjern Kommune Region: Midtjylland Areal: 1488,86 km² Indbyggere: 58.803 (2009)


H1N1 må ikke lamme nødberedskabet

ramte 10 % af befolkningen i den netop overståede vinter.

Influenzaen er en mild sygdom med en stærk smittespredning. Den kan ramme Danmark netop under klima-topmødet Af Erik Weinreich

Udvalgte dele af det danske beredskab, sundhedspersonale og politi vil få tilbudt vaccine mod influenza A-H1N1, ikke på grund af sygdommens farlighed, men fordi nødberedskabet skal kunne fungere, hvis mellem en fjerdedel og en tredjedel af alle danskere bliver smittet over en periode på blot to-tre måneder. Og det er netop pandemi-scenariet for den kommende vinter.

Beredskabet er i den forbindelse både de kommunale og statslige enheder, samt underleverandører. En mere detaljeret oversigt over vaccinations-tilbud vil foreligge på Sundhedsstyrelsens hjemmeside i løbet af september. Topmødet forstærker ikke smittepresset Hvis vitale områder af samfundet rammes massivt af sygdom, kan det få voldsom-

me konsekvenser, og endnu værre, hvis et stort influenzaudbrud falder sammen med FNs klima-topmøde i København den 7.-18. december. Derimod ventes topmødet ikke i sig selv at forstærke smittepresset, selv om der kommer officielle delegationer fra 150 lande foruden måske 20.00030.000 demonstranter fra hele verden. Det vurderer man ud fra generelle erfaringer fra New Zealand, hvor influenzaen

Fredelig sygdom For de allerfleste vil sygdommen forløbe fredeligt og opleves som almindelig influenza eller mildere, lyder den umiddelbare vurdering fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Inkubationstiden svarer med 3-4 dage til en normal influenza. På trods af den kraftige smittespredning forventes der dog ikke flere dødsfald i Danmark end ved en normal influenza – måske op mod 1.000. Det gælder først og fremmest i forvejen svækkede personer med et lavt immunforsvar, men også blandt tilsyneladende raske personer kan forekomme dødsfald. LINK

Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk

Sikkerhed for brandmænd Konference om arbejdsmiljø Af Erik Weinreich

Sikkerheden er på dagsordenen den 30. september, hvor Brancheudvalget for Brand og Redning holder arbejdsmiljøkonference på Hotel Nyborg Strand. Dagens emner bliver vold, udrykningskørsel og skæreslukkere – samt

orientering om de nyeste branchevejledninger. Hvordan skal man tackle vold og trusler om vold, som er blevet et dagligt problem for mange brandog ambulancefolk? Hvordan undgår man ulykker under

udrykningskørsel, så man kommer sikkert hjem? og kan skæreslukkeren være med til at forbedre brandog redningsfolks sikkerhed? Hver af branchens parter ved konferencen, heriblandt FKB, er på forhånd tilgodeset

med 15 pladser, og øvrige interesserede kan tilmelde sig, indtil man når 100 deltagere. LINK

Tilmelding: www.teller-dcb.dk

Zodiac SRR er en ny RHIB serie udviklet til militære og professionelle opgaver. De udmærker sig ved at have et særlig kraftigt og forstærket skrog, aftagelig ponton og så kan de opbygges efter kundeønsker da konsoller, sæder og lanternebøjer m.m. er valgfrie optioner. SRR leveres fra 4,20 – 8,78 meter. Få flere oplysninger her: www.unisafe.dk - info@unisafe.dk

Se også www.unisafemilpro.com Beredskabsbåd – Zodiac SRR 650 monteret med 2x75 HK Evinrude E-TEC.

Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615

BRANDVÆSEN

7


fkbs årsmøde 2009

Forsiden:

Brikkerne falder på plads Efter at ansvaret for al redning for et år siden entydigt blev placeret hos de kommunale redningsberedskaber, er der bl.a. kommet gang i uddannelsen i højderedning. Fx vil beredskabsskolen i Aalborg i efteråret undervise 2-3 hold. På skolens brandpunkt demonstrerede instruktør og beredskabsmester Claes Molin for forsvarsminister Søren Gade, hvordan man med tovværk og taljer redder en person ned. Til formålet ”lånte” han Winnie Frande fra nabobrandpunktet, Secure Zone, der syntes, det var en overvindelse at se ned, men ellers følte sig helt tryg ved situationen. Nedfiringen foregik med et ”rockersæt”, som ICM i tæt samarbejde med Beredskabscenter Aalborg har udviklet specielt til brandvæsener. Det smarte ved sættet er, at det kan bruges til såvel faldsikring ved arbejde på tag og til højderedning, samt at det er simpelt at bruge.

8

BRANDVÆSEN

Der lyttes med stor opmærksomhed fra de fyldte tilhørerpladser, når beredskabets minister, Søren Gade, taler.

Beredskabet til international eksamen Planlægning, samarbejde, øvelser, ja til styrkelse af holdlederuddannelsen og et lille vink om, at forsvarsministeren vil følge med i, om kommunerne får vedtaget deres beredskabsplaner inden nytår Af Erik Weinreich

Det internationale klimatopmøde – også kaldet COP 15 – bliver uden sammen¬ligning det største topmøde, der nogensinde er holdt i Danmark. Blandt deltagerne vil være mellem 100 og 150 statsoverhoveder, herunder en del repræsentanter fra lande med en særlig høj risiko. Den type arrangementer kræver en særlig indsats fra en lang række myndigheder, fortalte Søren Gade på FKBs årsmøde. Som både forsvarsminister og minister for det civile beredskab er han om nogen orienteret om forberedelserne, hvor kodeordet er samarbejde. Samarbejde mellem blandt andre Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, herunder Hjemmeværnet, Udenrigsministeriet,

Rigspolitiet og Københavns Brandvæsen. Beredskabsstyrelsen vil således placere en række specialkøretøjer tæt på København. Specielt på det kemiske område skal der uddannes to nye specialenheder – to såkaldte HazMatTeams – for at sikre en hurtig og effektiv indsats ved hændelser med kemiske stoffer og produkter.

beredskabets aktører. Et budskab, som parterne allerede har taget til sig, og han benyttede lejligheden til at takke de kommunale beredskabschefer for en god og frugtbar dialog. Det gælder eksempelvis dimensioneringsundersøgelsen, etablering af lokale og nationale stabe, et nyt øvelsesforum og den nye indsatslederuddannelse.

Samarbejde i fokus Forberedelserne til COP 15 – og til topmødet i IOC, Den Internationale Olympiske Komite, der holdes i oktober, ligeledes i København – er et godt eksempel på Søren Gades generelle budskab om samarbejde og dialog blandt

ISL- og HL-uddannelse Erfaringerne fra det første hold indsatsledere, der er uddannet efter den nye ordning, lover godt for den fortsatte kompetenceudvikling, lød det rosende fra Søren Gade, der også havde hørt budskabet fra FKB om,


fkbs årsmøde 2009 at det nu er holdledernes tur til kompetenceudvikling. Holdlederne skal også følge med udviklingen, og ministeren lovede, at Beredskabsstyrelsen vil udbyde grundlæggende specialkurser for holdledere, samt kurser, der skal styrke holdlederne på områder som ledelse og indsatstaktik. Øvelsesforum Den længere uddannelse skal så følges op med større fokus på øvelser. Et centralt øvelsesforum med forankring i Beredskabsstyrelsen er således etableret og skal blandt andet sikre en central koordinering af øvelsesaktiviteterne samt vejlede og formidle bistand til landets beredskabsaktører. – Så vær opmærksomme på det årlige seminar om øvelser, lød det fra Søren Gade, der ligeledes lovede, at

Beredskabsstyrelsen fortsat vil arbejde med at styrke grundlaget for lokale og regionale fuldskalaøvelser, lige som der fremover bliver større mulighed for lokalt at få styrelsen til at deltage i store øvelser med materiel og mandskab. Evaluering Også en anden nyhed er kommet op at stå, nemlig Institut for Beredskabsevaluering, der skal foretage ikkeansvarsplacerende evalueringer af særlige indsatser. Instituttet har indledt sit arbejde og er ved at fastlægge de detaljerede rammer for sit virke. Kriseinfo.dk Den tredje nyskabelse er portalen kriseinfo.dk, der havde sine debut-vanskeligheder i forbindelse med et efter danske forhold stort jordskælv. Heref-

ter tog Søren Gade initiativ til, at portalen bliver brugt mere aktivt ved usædvanlige hændelser, bl.a. med en instruks til kommunerne om, hvordan de får noget med. Efterfølgende har kriseinfo. dk været brugt ved A-influenza, stormvarsel, oversvømmelser i Nordsjælland og to vandforureninger i Greve og Køge. Gade får status på planer Søren Gade erkendte, at det kan være svært at nå det hele, og at kommunesammenlægninger og arbejdet med den risikobaserede dimensionering har fyldt meget de sidste 2-3 år. Han forstod godt, at den generelle beredskabsplanlægning i kommunerne ikke er blevet ofret den samme opmærksomhed, men det er et lovkrav, at den

generelle beredskabsplan revideres i hver kommunale valgperiode – og den udløber om ca. fire måneder. Her har beredskabscheferne en væsentlig opgave med at sikre, at den kommunale beredskabsplan bliver vedtaget af den nuværende kommunalbestyrelse, understregede han og henviste samtidig til Beredskabsstyrelsens nye vejledning om helhedsorienteret beredskabsplanlægning. Den skulle kunne lette arbejdet med at udarbejde en generel, handlingsorienteret beredskabsplan. En sådan plan kan samtidig fungere som en manual under en krise. Og som et lille hip til beredskabschefer og kommuner nævnte ministeren, at han har bedt om løbende at blive holdt orienteret om status for de kommunale beredskabsplaner.

Tid for nyt beredskabsforlig Det kemisk-biologiske beredskab skal styrkes i både Danmark og EU Af Erik Weinreich

Forsvarsminister Søren Gade er i topform til de politiske forhandlinger omkring et nyt beredskabsforlig for 20112014, ikke mindst efter at han har brugt det meste af foråret og forsommeren på at få forsvarsforliget i hus. Han håber at få beredskabsforliget på plads, inden Folketinget går på sommerferie næste år, fortalte han i sin tale på årsmødet. Derfor glædede det ham også, at FKBs formand, Peter Staunstrup, i det seneste nummer af BRANDVÆSEN tager hul på debatten med emner, som FKB gerne vil have med. Søren Gade var ligeledes enig med Peter Staunstrup i at fokusere på snitfladerne mellem den statslige del af beredskabet og niveau 1 beredskabet, og han lovede, at FKBs bidrag vil indgå i det

kommende forligsarbejde, lige som FKB vil blive hørt og taget med på råd undervejs. Ministeren nævnte også, at den nuværende forligskreds bakker op om konklusionerne i AG DIMSUN rapporten, hvor der peges på en styrkelse af det statslige redningsberedskab på områder som CBRN, pumpe- og læsningskapacitet og redning. EU-beskyttelse Også EU-kommissionen har fokus på CBRN-beredskabet, der skal styrkes inden for civilbeskyttelsen i hele fællesskabet. Foreløbig er der udarbejdet en CBRN-handlingsplan med over 130 anbefalinger om tiltag. Danmark er aktiv både i dette arbejde og i et andet fokus-område, forebyggelse. Her ønsker EU-Kommissionen en

fælles strategi til forebyggelse af natur- og menneskeskabte katastrofer, og for begges

vedkommende er der planlagt politiske beslutninger i december, fortalte Søren Gade.

STP8000 SERIEN RØGDYKKER UDGAVE Den seneste TETRA terminal fra Sepura fås nu også i en røgdykker udgave med begrænset tastatur. STP8038 er certificeret til SINE STP8138 forventes certificeret inden udgangen af maj

AACOMPANY COMPANYIN INTHE THE VHF VHF GROUP GROUP AS

43 74 44 60 | www.radiocom.dk

BRANDVÆSEN

9


fkbs årsmøde 2009

Ministeren vil arbejde for deltidsbrandmændene Sikkerhed for beredskabets ansatte. Sikkerhed i jobbet. International sikkerhed med frivillig indsats Af Erik Weinreich

Allerede inden Folketingets åbning den 6. oktober skal en arbejdsgruppe med Finansministeriet som formand have fundet en løsning omkring aflønning af deltidsbrandmænd, så de i tilfælde af ledighed ikke tvinges til at opgive deres job i beredskabet. Deltidsansatte brandmænd giver det danske samfund et effektivt, fleksibelt og ikke mindst ”billigt” redningsberedskab, og nu skal der findes en hurtig, fyldestgørende og ”langtidsholdbar” løsning, understregede forsvarsminister Søren Gade i sit indlæg på FKBs årsmøde. Også de frivillige havde ministerens opmærksomhed. Det kan godt være, at behovet for dem ikke længere er så stort inden for brandslukning, men så kan frivillige måske gøre en forskel inden for eksempelvis det kommunale forebyggelsesarbejde. I den forbindelse skal der udvikles en række nye uddannelser, som både FKB og Beredskabsforbundet har lovet at engagere sig i. Og til frivillige, der ønsker sig mere action, anbefalede ministeren Den Frivillige Indsatsstyrke, DFI. De to første, internationale redningshold, de såkaldte USAR-hold (Urban Search and Rescue), trænes i øjeblikket i Herning og Hedehusene, og målet er, at de i 2010 kan blive godkendt til international indsats. Frivillige forventes i fremtiden at spille en betydelig rolle i udviklingen af Beredskabsstyrelsens internationale beredskab, og en del af disse frivillige vil komme fra de kommunale 10

BRANDVÆSEN

Søren Gades hjerte banker varmt for frivillige, der også fremover vil spille en betydelig rolle i beredskabet.

beredskaber, og i takt med nye udfordringer, forventer Søren Gade, at det bliver lettere at rekruttere og fastholde frivillige i redningsberedskabet. Også i det nordiske samarbejde kommer der mere fokus på den frivillige indsats, sagde han. Sikkerhed med social indsats Redningsfolk sørger for samfundets sikkerhed, og så må samfundet til gengæld sørge for redningsfolkenes sikkerhed. Der er tale om et reelt problem, når unge bøller i bestemte områder kan finde på at angribe politi, ambulancer og redningskøretøjer med sten og flasker eller begå hærværk på materiel, og det er ikke kun et dansk problem. Derfor er emnet taget op i EU-Kommissionen, fortalte Søren Gade og understrege-

de, at den form for adfærd er fuldstændig uacceptabel. Den hverken kan eller må bortforklares med henvisning til alder, kultur eller sociale forhold. Accept og respekt for redningsberedskabets arbejde skal være den samme overalt i landet. Sociale myndigheder og politi gør deres for at lære de unge, hvordan man bør opføre sig, og Gade glædede sig over, at de kommunale redningsberedskaber ligeledes bidrager med indirekte initiativer. Ved indsats på landets skoler omkring brandforebyggelse bliver redningsberedskabet synligt, og potentielle bøller vil erfare, at redningsberedskabet kun rykker ud for at hjælpe mennesker i nød og begrænse skader på ejendom og miljø. Sikkerhed i havne Forebyggelse er et vigtigt

element i regeringens beredskabspolitik, og i sin tale nævnte Søren Gade specielt sikkerheden i landets oliehavne, herunder Århus Havn, hvor mange brand- og eksplosionsfarlige virksomheder er placeret. Det gælder både sikkerheden for de borgere, der bor tæt på brand- og eksplosionsfarlige virksomheder, og sikkerheden for det redningspersonel, der skal slukke en opstået brand. Beredskabsstyrelsen arbejder bl.a. på skærpede regler for bl.a. skumslukningskapaciteten på oliehavne, og sideløbende ser en særlig Task Force gruppe specielt på sikkerheden i Århus Havn. Sikkerhed i højlagre Et andet risikoområde for både værdier og redningspersonel er højlagre, og her i efteråret vil Søren Gade personligt besøge Jyskkoncernens højlager i Uldum – Skandinaviens største – for med egne øjne at se, hvorledes virksomheden og kommunen samarbejder om beredskabet. Han har samtidig besluttet, at hele højlagerområdet skal underkastes en nærmere analyse, så man kan vurdere, om der er en passende balance mellem på den ene side hensyn til brandsikring, beskyttelse af menneskeliv, miljø og værdier – og på den anden side hensyn til økonomi i etablering og drift. Analysen skal udføres af en arbejdsgruppe, som også FKB deltager i.


fkbs årsmøde 2009 Dialog mellem Beredskabsstyrelsen og kommunerne er ikke alene i fokus. Nu har styrelsen udarbejdet en plan for en styrkelse af dialogen, sagde Frederik Schydt i sin tale på FKBs årsmøde.

Specielt for oliehavne nævnte Frederik Schydt, at styrelsen vil se nærmere på risikoen for en dominoeffekt mellem risikovirksomheder, hvor en eventuel brand eller eksplosion kan brede sig til nabovirksomheder med farlige stoffer og derved øger ulykkens omfang.

Beredskabsstyrelsen samler guldkorn Direktør Frederik Schydt bebuder skærpet sikkerhed ved store oplag af brandfarlige væsker Af Erik Weinreich

Det er oplagt for beredskabets centrale aktører at samarbejde om øvelser, og det vil fremover foregå via et øvelsessekretariat under Beredskabsstyrelsen, fortalte styrelsens direktør, Frederik Schydt på FKBs årsmøde i en tale, der havde samarbejde som tema. I den forbindelse efterlyste han forslag til udvikling af øvelsesområdet til gavn for alle. Der foregår allerede en dialog til flere sider, og Beredskabsstyrelsen vil nu i samarbejde med kommuner, KL og Kommunaldirektørforeningen udvikle et koncept for kommunale dilemmaøvelser. Disse øvelser vil tage afsæt i større, komplekse hændelser, der kan lamme kommunens handlingsevne. Hændelserne skal derfor håndteres i samarbejde med andre

myndigheder og organisationer, så den enkelte kommune får mulighed for at afprøve sin beredskabsplan og styrke samarbejdet udadtil. Konceptet vil være klar i begyndelsen af 2010. EU udveksling En anden måde at få erfaring er ved udveksling af eksperter på EU-plan, og da EU betaler transport- og hoteludgifter, behøver økonomien ikke være en begrænsende faktor. Udvekslingen går begge veje, så i Danmark bør vi tilsvarende være åbne for at modtage kolleger fra andre lande, lød opfordringen fra Frederik Schydt. Samler guldkorn Han bebudede derefter, at Beredskabsstyrelsen vil samle ”guldkorn” fra kommunernes

arbejde med dimensioneringsplaner til en eksempelsamling. Samlingen vil kunne benyttes til den revidering af den risikobaserede dimensionering, som alle skal lave i den nye, kommunale valgperiode. Eksempelsamling ventes færdig til årsskiftet, og der er stadig plads til input, sagde Schydt og inviterede tilhørende til at kontakte styrelsens medarbejdere med deres erfaringer. Skærpet sikkerhed Sikkerheden bliver nu skærpet ved store oplag af brandfarlige væsker, fx på oliehavne. Nye regler vil stille større krav til sluknings- og overrislingskapacitet. Ændringerne vil ikke mindst højne sikkerheden for det personel, som skal slukke eventuelle brande.

Bog til 47.000 børn Schydt glædede sig over, at rigtig mange skoler benytter materialer om brandforebyggelse. Det gælder ikke mindst elevbogen Da legehuset brændte, der i 2008 blev bestilt i 47.000 eksemplarer. Til sammenligning er en skoleårgang på ca. 66.000 elever. Han nævnte ligeledes TrygFondens Brandskole, der er et computerprogram til undervisning i brandforebyggelse og -slukning, som Fonden har fået udarbejdet i et samarbejde med Beredskabsstyrelsen og FKB. Samarbejde Det danske beredskab bygger på et fællesskab, hvor hver aktør bidrager med sine kompetencer både til daglig og ved store og usædvanlige hændelser. Derfor er det vigtigt at holder fast i det niveaudelte beredskab og fokuserer på samarbejdet, understregede styrelsens direktør videre og henviste til en workshop om de fremtidige rammer for dialog og samarbejde inden for redningsberedskabet. Denne workshop vil blive gennemført inden årets udgang med deltagelse af bl.a. redningsberedskabets medlemmer i Beredskabskontaktudvalget. BRANDVÆSEN

11


fkbs årsmøde 2009

Midlertidige løsninger kan få kontrolrummene i gang SINE-projektet er 80 % i mål. Hele nettet er en succes til 1,7 mia. kr., siger SINEprojektets chef, Lars Bo Kjær Af Erik Weinreich

Kontrolrummene til SINE-projektet er forsinket i halvandet år i forhold til den gældende kontrakt, og lige nu er der brug for midlertidige løsninger, så nettet kan blive brugt mest muligt. Kreative folk hos Vordingborg Brandvæsen, der er en del af SINEs pilotprojekt, har allerede udtænkt en midlertidig løsning, hvor status for et køretøj ”pakkes ind”, så den kan sendes i en SDS. Hjemme på brandstationen trækkes oplysningerne over i en PC, hvor de ”pakkes ud” på en måde, så de også kan lægges direkte over i Odinregistranten. Ideen blev på årsmødet rost af SINE-projektets chef, Lars Bo Kjær, der i sit indlæg opfordrede andre af beredskabets kreative folk til at aflevere deres gode ideer til SINE-sekretariatet, der skal undersøge og godkende dem, inden de implementeres. Midlertidige løsninger kan være meget interessante, men de skal også kunne pilles

12

BRANDVÆSEN

Midlertidig løsning Lars Bo Kjærs omtale af midlertidige løsninger til SINE-projektets kontrolrum fik Jesper Djurhuus, næstformand i FKB, til at kommentere: Midlertidig, hvad er det? Christianshavn Brandstation blev opført midlertidigt for 100 år siden og er stadig i brug! ud, når kontrolrummene er klar, så man kan benytte de centrale funktioner. De midlertidige løsninger skal få gang i brugen af nettet på fire vigtige områder: Status Som nævnt ovenfor – kan status nemt pakkes ind i en SDS. Samme løsning kan også bruges til at sende mindre databeskeder ud – f.eks. en opgavebeskrivelse. Tale Med den gode dækning, der er i SINE-nettet, vil

en almindelig bordterminal kunne løse mange beredskabers umiddelbare behov, men man kan ikke styre flere betjeningspladser på denne måde. Pakkedata Her findes løsninger, men da der er tale om større datamængder, kræver det mere end en bordterminal, nemlig en ICCS, der er et tilslutningspunkt til SINEnettet. Det sidste område, positioner, kan vise sig lidt sværere. Her vil opdateringsfrekvensen hurtigt vise sig at kunne give problemer, hvis den skal styres via en bordterminal. Glædeligt er det dog, at de midlertidige løsninger ikke nødvendigvis behøver at være dyre. For ”nogle få tusinde” kan man komme langt, sagde Lars Bo Kjær. Køb bare Han kunne ikke fortælle, hvornår Termas kontrolrum vil være klar.

Men ser man på forsinkelsen og den nødvendige tid til implementering, kunne han godt anbefale redningsberedskaberne at investere i midlertidige løsninger, og han benyttede samtidig lejligheden til kraftigt at opfordre alle til at bestille nye radioer. Nettet er på plads og klar til at bruge. Med en simpel, midlertidig løsning kan man udnytte måske 80 % af faciliteterne, indtil kontrolrummene kommer på plads, understregede Lars Bo Kjær, og så kan beredskaberne også begynde at uddanne brugere. Vær tålmodig … Et andet af hængepartierne er vejledningen


fkbs årsmøde 2009

Paradoks Hos Terma arbejder 50 højtuddannede IT-teknikere med programmer til SINE-kontrolrum, der er så komplicerede, at projektet er halvandet år forsinket. Nu opfordres beredskabets almindelige medarbejdere til at opfinde enkle, billige og midlertidige løsninger bare for at kunne benytte SINE-nettet, indtil Termas teknikere melder klar! i, hvordan hele SINE-projektet kan og må benyttes. Vejledningen afventer, at alle programmer til kontrolrummene er klar, for man kan ikke lave en vejledning til noget, der ikke er der. Lige nu overvejer SINEsekretariatet at udsende en foreløbig vejledning for terminaler alene. Det nuværende udkast skal i så fald opdeles og sendes i høring, og det er en administrativ stor mundfuld, som så skal gentages i fuldt omfang, når kontrolrummene kommer på plads. Så Lars Bo Kjær opfordrede til tålmodighed – også på dette punkt. Virkelighed Men selv om kontrolrummene

er forsinket, er SINE virkelighed, understregede Lars Bo Kjær, der var rimelig stolt af at være projektchef. Hele nettet er færdigt og lige ved at være i mål, og det er trods alt et projekt til 1,7 mia. kr., som er kørt lige efter bogen. Selv om kontrolrummene ikke er klar, blev antallet af samtaler på SINE-nettet mere end fordoblet fra juni til juli, hvor der blev foretaget 250.000 samtaler. 87 % af disse var vel at mærke samtaler hos beredskabet, så andre aktører som fx Movia har samlet kun en meget lille del. Bag virkeligheden Mens den tekniske proces skrider langsomt frem, forhandler SINE-sekretariatet fortsat med Terma om kontrolrumsdelen. Parterne mødes hver uge for at fortolke og genforhandle den oprindelige kontrakt. Lars Bo Kjær kunne på årsmødet blot gentage, at forhandlingerne er inde i en god gænge, uden at han kunne sige noget nærmere om, hvor langt, man er nået. Samtidig er firmaet PAConsulting ved at foretage en ekstern gennemgang af hele kontrolrumsdelen. Formålet er at vurdere status og det resterende projektforløbs gennemførlighed, og mon ikke undersøgelsen også vil munde ud i fastlæggelse af ansvaret for de mange forsinkelser?

Danmarks dygtigste inden for skadebegrænsning… ...Verdens største inden for fugtteknik

24 timers døgnvagt

70 11 00 44 Skadebegrænsning Brand Vand Miljø Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Lars Bo Kjær, chef for SINE-projektet, kom med en kraftig opfordring til beredskaberne om at købe terminaler nu og bruge nettet i den udstrækning, det er muligt.

Polygon & Munters Rypevang 5, DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 Fax +45 4814 0554 www.polygon.dk Email: munters@polygon.dk

BRANDVÆSEN

13


fkbs årsmøde 2009

Loyaliteten undersøges Bedre arbejdsmiljø, når alle er godkendt til at håndtere fortrolige oplysninger Af Erik Weinreich

Som en direkte følge af World Trade Center katastrofen i 2001 skal kommunale beredskabschefer eller deres stedfortrædere nu sikkerhedsgodkendes. Godkendelsen har skabt lidt røre rundt omkring, men er i øvrigt godt i gang, og på FKBs årsmøde fortalte politiinspektør Erik Johansen fra Rigspolitiet både om selve godkendelsen og om den nationale sikkerhedsorganisation. Beredskabschefer skal godkendes til næsthøjeste sikkerhedsniveau med adgang til klassificerede oplysninger. Det bl.a. kræver undersøgelser hos tidligere arbejdsgivere med angivelse af dømmekraft og loyalitet. Undersøgelse

Tilsvarende sikkerhedsgodkendelse foretages hos samarbejdspartnere i andre lande, så man også her kan føle sig tryg i samarbejdet. Da PET hele tiden opdaterer oplysninger af sikkerhedsgodkendte personer, er det vigtigt, at man afmeldes fra listen, hvis man stopper i den funktion, der kræver godkendelse.

En hovedopgave for NOST er inden en time at kunne orientere regeringens sikkerhedsudvalg om, hvad der foregår, fortalte Erik Johansen i sin gennemgang af den nationale sikkerhedsorganisation.

af økonomi, og om man har begået noget kriminelt, og undersøgelser i forskellige registre. Selve undersøgelsen foretages af PET, men i sidste ende vil det være den myndighed, hvor man er ansat – det kunne her være kommunaldirektøren – der godkender. Inden undersøgelsen giver hver enkelt sit samtykke.

Baggrunden er alvorlig nok, for som medlemmer af de lokale beredskabsstabe – en i hver politikreds – skal en beredskabschef kunne deltage i møder, hvor der udveksles fortrolige oplysninger, og så giver det et langt bedre arbejdsmiljø, når man på forhånd ved, at alle har samme sikkerhedsniveau, fortalte Erik Johansen.

NOST Ved så store hændelser, at de ikke kan løses af den lokale beredskabsstab, eller hvis der er behov for på nationalt plan at koordinere af indsatsen ved samtidige hændelser i flere politikredse, træder den Nationale Operative Stab, NOST sammen. Den blev oprettet i 2005 efter en grundig undersøgelse af den nationale sårbarhed, og som udgangspunkt har den Rigspolitiet som formand. NOST har til opgave at skabe overblik over kritiske situationer og dermed grundlag for beslutninger, og ud over de faste medlemmer, bl.a. Beredskabsstyrelsen, Forsvarskommandoen og Udenrigsministeriet, kan op til 60 andre aktører indkaldes, afhængig af opgavens art.

:: ALT INDENFOR SPECIALOPBYGNING & AUTOELEKTRO :: SPECIALISTER INDEN FOR BRAND & REDNING :: AUTOELEKTRO-MASKINVÆRKSTED-SMEDE-HYDRAULIK :: 24H SERVICE MED RULLENDEVÆRKSTED

SE MERE PÅ

WWW.BSSUPPORT.DK

TLF. 26 11 41 41 · ANELYSTPARKEN 50 · 8381 TILST

14

BRANDVÆSEN


fkbs årsmøde 2009

Henning Seiding (billedet) er direktør for velfærdsteknologi i Odense Kommune og samtidig med i PRIMOs bestyrelse. Her sidder også Ole Borch, beredskabschef i Vejle, som repræsentant for FKB, der netop har indgået et strategisk samarbejde med PRIMO.

Risikotænkning på tværs Kommunale beredskaber har en naturlig plads i bestyrelsesarbejdet i PRIMO og bør i øvrigt have det overalt, når der står risikohåndtering på dagsordenen. Orientering fra foreningen PRIMO Af Erik Weinreich

– Vi skal i den samlede offentlige sektor tænke mere i helheder. Sådan lød det klare budskab fra Henning Seiding, da han på årsmødet fortalte om FKBs seneste samarbejdspartner, PRIMO. Offentlig administration og forvaltning er karakteriseret ved siloer. I risikohåndtering er det vigtigt at forlade silo-tænkningen og i stedet tænke, planlægge og handle på tværs, fortsatte Henning Seiding og understregede vigtigheden af det nye samarbejde med FKB. Det samarbejde har afgjort styrket

PRIMO, sagde han og fortalte om nogle af kommunernes mange risici: Kommunale risici For eksempel vil antallet af borgere over 60 år om ti år være steget med 25 % i Danmark – og det samme vil gælde for andre lande i hele Europa. Samtidig vil antallet af personer, der skal passe de ældre, i samme periode falde med 25 %. Løsning af en sådan udfordring kan ikke klares i en enkelt forvaltningsgren. Det samme gælder for klimaforandringer, der vil få enorm

PRIMO Danmark har taget initiativ til Dansk Selskab for Risikoledelse, der holder sin første konference den 23. oktober i Ingeniørhuset i København. Link: www.dsfr.dk

PRIMO er en forening af kommuner, regioner, statslige organisationer og private virksomheder, der arbejder for at gøre risikoledelse til en naturlig del af kommuners og andre offentlige organisationers ledelsesgrundlag. PRIMO står for Public Risk Management Organisation.

betydning for hele samfundets økonomi. Her får man brug for al viden og for at arbejde på tværs, og lige præcis dét er en kunst, som ikke alle – politikere såvel som offentlige chefer og ledere – mestrer. Måske også fordi man først kan se resultatet af forebyggelse efter valg – kontraktperiodens udløb! Eller hvad med nedslidningsskader hos kommunale

medarbejdere? I visse situationer producerer den offentlige sektor patienter og brugere til sig selv i form af flere, der skal have offentligt støtte, hjælp og behandling. Vi bør og skal målrettet arbejde meget mere viden- og evidensbaseret. Integrationsindsatserne i kommunerne bør ikke ske under politibeskyttelse, men derimod gennem målrettet inddragelse og respekt for den enkelte. En fx kommunal ansættelse af ”Ahmed fra Iran” giver ikke blot kommunen en øget multikulturel kompetence og Ahmed et arbejde, men giver også erfaringsmæssigt positive ringe i vandet blandt en hel gruppe nydanskere, forklarede Henning Seiding. Med ved bestyrelsesbordet Han begrundede bl.a. FKBs naturlige deltagelse i PRIMO med, at de kommunale beredskaber er vant til en opdeling i et strategisk, et taktisk og et operationelt niveau, præcis som der er behov for ved risikostyring. Det giver beredskabet en naturlig plads i PRIMOs bestyrelse, og understøtter herved helt klart, at risikoledelse fortsat vedbliver at have en høj prioritet på den kommunale dagsorden. Tilbud Henning Seiding opfordrede kommunerne til at melde sig ind med organisatorisk medlemskab, hvorved alle medarbejdere principielt har adgang til foreningens kurser, seminarer m.m. med rabat. Faktisk er de fleste kommuner allerede medlem på et eller andet plan, selv om ikke alle afdelinger er klar over det. Det kan derfor være en god idé lige at spørge sig for. Foreløbig har PRIMO ca. 900 medlemmer, både enkeltpersoner og organisationer. LINK

www.primodanmark.dk

BRANDVÆSEN

15


fkbs årsmøde 2009

Metropol efterlyser projekter til praktikanter Praktikværterne i bacheloruddannelsen kan benytte lejligheden til at finde fremtidige medarbejdere Af Erik Weinreich

Den nye uddannelse som professionsbachelor i beredskab er godkendt i alle instanser, og sideløbende med, at Professionshøjskolen Metropol i København oplever en pæn interesse for uddannelsen, arbejdes der på faste aftaler med praktiksteder. På FKBs årsmøde fortalte Kurt Pedersen, der er chef for Viden og Udvikling på Metropol, at både de studerende og værterne kan have glæde af praktiktiden. Dels er den en vigtig del af selve uddannelsen, og dels kan værterne

benytte ordningen til fremtidig rekruttering. De studerende vil endvidere fra studierne på Metropol være godt klædt på til deres praktik og dermed også til at gå ind i dagligdagen og løse opgaver af relevans for værterne – selvfølgelig med mere og mere baggrundsviden, efterhånden som uddannelsen skrider frem. I forbindelse med de studerendes afsluttende bachelorprojekter vil praktikværterne således eksempelvis kunne få udført et hjørne af et udviklings- eller forskningsarbejde.

DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN AUTOTEC BEREDSKAB

INDSATSLEDER

ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ.

16

- EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED

RING OG HØR NÆRMERE OM HVAD VI KAN TILBYDE LIGE PRÆCIS DIG OG HVILKEN LØSNING DER PASSER DIG BEDST.

TLF: 56 16 19 20 FAX: 56 16 19 29 WEB: WWW.AUTOTEC.DK

SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER KONTAKT OS.

BRANDVÆSEN

Udviklingschef Kurt Pedersen fra Metropol har allerede oplevet en pæn interesse for den nye bachelor-uddannelse for beredskabet.

Professionshøjskolen skal garantere et praktiksted til de studerende og er derfor meget interesseret i at samarbejde med forskellige aktører i beredskabet om oprettelse af praktiksteder, som de studerende kan benytte sig af. Ligeledes vil skolen være glad, hvis forskellige aktører indmelder problemstillinger af forskellig art, som de ønsker at få belyst i forbindelse med bachelorprojekterne. Et bachelorprojekt varer ti uger, hvor de studerende kan hjælpe værternes egne medarbejdere med analyser

og undersøgelser – lige fra analyse af forebyggende tiltag til sammenligning af indsatser og undersøgelse af tekniske muligheder. Skolen skulle gerne have de første aftaler om praktiksteder klar til efteråret 2010, hvor uddannelsen begynder, hvorimod der er tre år, til de første bachelorprojekter skal sættes i søen. Bacheloruddannelsen er på forhånd godkendt i udlandet, og det er også muligt at tage dele af uddannelsen uden for landets grænser, oplyste udviklingskonsulent Therese Sachs. Uddannelsen giver desuden ret til SU, lige som det er muligt efter en individuel vurdering at opnå dispensation i forhold til adgangskravene, hvis man ikke har studentereller HF-eksamen. Som en overbygning på Bacheloruddannelsen arbejder Metropol sammen med blandt andre FKB, Falck, Primo og Beredskabsstyrelsen på at få lov til at udbyde en uddannelse som professionsmaster i beredskab.


fkbs årsmøde 2009

På få minutter er bilen åbnet som en konservesdåse, så der er fri adgang for en lempelig udtagning af den tilskadekomne.

Sådan åbner man en bil … Beredskabsinspektør Peter Reinau, Aalborg, guidede på FKBs årsmøde tilskuerne gennem en demonstration af kæderedning, som den er udviklet i et samarbejde mellem regionens præhospitale udvalg, Norsk Luftambulance, Falck og Beredskabscenter Aalborg Af Erik Weinreich

Færdselsulykke med melding om fastklemte. Indsatslederen ankommer og holder god afstand til køretøjet. Den indre afspærring er øget fra ti til 20 meter, så der i alle tilfælde kan anvendes kæderedning, hvis det bliver nødvendigt. Indsatsleder Politi skal være med til at sikre plads i den indre afspærring, og selv ambulancer placerer sig uden for den indre afspærring, så de hurtigst muligt kan køre fra ulykkestedet igen. Akutbehandleren stabiliserer den tilskadekomne, og når ambulanceleder eller læge ankommer, vurderer denne tilstanden. Er den kritisk, kan kæderedning besluttes for hurtigst muligt at sikre livreddende behandling på hospitalet. Når redningskørtøjerne ankommer, lyder meldingen i dette tilfælde på kæderedning.

Først lægges kæder på akslen af det forulykkede køretøj, der trækkes ud på fri vej eller plads. Et lavt punkt ved forflytning sikrer, at større rystelser i affjedring undgås, og under forflytningen sikrer en behandler placeret i køretøjet, at den tilskadekomne forbliver stabiliseret. Kæder anbringes derefter om C-stolperne bagerst og om A-stolperne foran samt om ratstammen. Med redningskøretøjernes spil trækkes nu, til bilen er rettet ud til normal position, og belastningen er væk fra den tilskadekomne. Det giver plads til behandling. Førerdøren spredes op, A-stolperne klippes over højt, og bilen trækkes nu helt åben, så der er fri adgang til den tilskadekomne, der under

denne del er beskyttet af et stort stykke plast, som en paramediciner holder.

Nu kan den tilskadekomne flyttes over på et spineboard og lægges over i ambulancen.

HØJ KVALITET KOSTER IKKE NØDVENDIGVIS EKSTRA! Termiske kameraer - K250 / SD 250 Lotek præsenterer en helt ny generation inden for termiske kameraer med ISG K250 og SD250. Kameraerne kombinerer høj kvalitet og god funktionalitet med en særdeles favorabel pris.

Kontakt Lotek for en uforpligtende demonstration på 70 13 52 00.

Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 86 80 32 39, www.lotek.dk, info@lotek.dk

BRANDVÆSEN

17


fkbs årsmøde 2009

Å’ det er ikk’ engang løwn Kanon festaften med 482 deltagere Af Erik Weinreich

oplevelse med hjem, herunder fornøjelige minder om en af Jyllands bedste historiefortællere, Poul Erik Krogen, der bl.a. var kendt for sit motto Å’ det er ikk’ engang løwn. Det lokale Dunkelfolk bidrog også til underholdningen sammen med skuespiller

Niels Ellegaard, der som italiensk pizzabud underviste danske mænd i forførelsens kunst. Samlet havde årsmødet 638 registrerede deltagere, og 98 inden- og udendørs brandpunkter, fordelt på 80 firmaer.

Årsmødets finale, festaftenen, samlede ikke færre end 482 deltagere, der med beredskabsinspektør Peter Reinau som konferencier fik en stor

Det sociale aspekt er en vigtig del af årsmødet, og bl.a. ved festaftenen er der god lejlighed til at vedligeholde kontakter og skabe nye mellem beredskaber indbyrdes og til leverandører.

Uundværlighed Beredskabscenteret er 72 % selvfinansierende Af Erik Weinreich

Der var masser af ros til beredskabschef Jørgen Pedersen, Aalborg, da byens viceborgmester, Kristian Schnoor, i sin festtale fortalte, hvordan beredskabet har

frigjort sig fra kommunens budget ved at være 72 % selvfinansierende. Ved at inddrage mange andre funktioner under Beredskabscenter Aalborg

Vinder En af årsmødets mange traditioner er en lodtrækning blandt deltagerne på kammeratskabsaftenen. Selve lodtrækningen finder sted på festaftenen og foretages af værten for årsmødet det kommende år, i dette tilfælde viceberedskabschef Jan Riis, Brøndby.

18

BRANDVÆSEN

Under nøje overvågning af årsmødearrangør Sven Urban Hansen blev vinderen af et gavekort på 2.500 kr. til et kroophold: Morten Ljungdal Hansen, der er ansat hos Lotek og samtidig er deltidsbrandmand i Hedensted.

Som medlem af beredskabskommissionen kunne viceborgmester Kristian Schnoor roligt sætte sig i byens gamle brandsprøjte.

har Jørgen Pedersen samtidig gjort sig usårlig, for fjerner man brandtjenesten, hvad skal man så med alt det andet? sagde Kristian Schnoor. Han understregede sin dybe respekt for beredskabets folk og fortalte, at det

havde været et kulturchok at komme fra den tidligere Sejlflod Kommune og ind i den nye storkommune. Her blev han i beredskabskommissionen bedt om at tage stilling til emner som responstid, hvilket han slet ikke var vant til tidligere.


fkbs årsmøde 2009

På beredskabschefernes årsmøde blev Karina Widding og Jan Witte hyldet med stående klapsalver for deres resolutte indsats, og Peter Staunstrup (t.v.) var stolt over at kunne overrække diplomer, blomster og 10.000 kr. for deres dåd.

10.000 kr. til hverdagens helte FKBs hæderslegat til hjemmehjælpere fra Sønderborg, der reddede to personer ud af brændende hus Af Erik Weinreich

– I arbejdede som et team og ved en fælles indsats fik I reddet to personer ud af det brændende hus. Derfor har vi helt utraditionelt valgt at dele legatet mellem jer. Hæderslegatet på 10.000 kr. er den flotteste anerkendelse, vi kan give. Sådan lød de rosende ord på årsmødet, da Peter Staunstrup som formand for FKB overrakte diplom, blomster og check til 38-årige Karina Widding fra Uge Hede ved Tinglev og 36-årige Jan Witte fra Lysabild på Sydals. Hæderen var mere end velfortjent, for det var udelukkende en hurtig indsats fra de to hjemmehjælpere, der med

fare for eget liv forhindrede to personer i et rækkehus i Sønderborg i at indebrænde tidligt om morgenen den 4. januar. Karina Widding og Jan Witte var som så mange gange tidligere på kørende nattevagt, da de modtog et nødkald, hvor de hørte råbet ”brænder”. Heldigvis var de lige i nærheden, og på få minutter var de fremme ved huset, hvor de kunne se flammer i entreen, mens røgen væltede ud fra en terrassedør, der stod på klem. En kvinde lå bevidstløs lige inden for døren, og ved fælles hjælp fik de hende trukket

ud. Inde fra et værelse råbte en ældre mand om hjælp. De vidste, at han var lam og hverken kunne stå eller gå, men det var ikke til at se noget for den kraftige røg. Til sidst lykkedes det Jan Witte at kravle gennem stuen og ind i værelset, hvor han rejste sig op og efterfølgende hurtigt bar manden ud i sine arme. Karina Widding havde ringet 112, inden de fik den bevidstløse kvinde ud og anbragt i en havestol i den vinterkolde nat, og selv om Sønderborg Brand & Redning var hurtigt fremme, er det tvivlsomt, om de to

personer havde overlevet, hvis ikke Karina Widding og Jan Witte havde handlet så resolut. Både de to beboere og Jan Witte blev efterfølgende kørt på sygehuset for undersøgelse for røgforgiftning, mens Karina Widding – efter at have ringet til sin mand – fortsatte ruten alene. Andre borgere skulle også mærke trygheden fra hjemmeplejen! Brandårsagen har sandsynligvis været tobaksrøg eller et væltet stearinlys.

Fotos fra Årsmødet Billederne fra FKBs årsmøde i Aalborg er taget af fotograf Tony Holmstrøm Larsen. Flere billeder på www.fkbnet.dk

BRANDVÆSEN

19


fkbs årsmøde 2009

Bestyrelsens beretning:

FKB spiller ud til det nye beredskabsforlig En samlet administration skal give rum for nye samarbejder og projekter Af Erik Weinreich

FKB vil gerne sætte sit fingeraftryk på det kommende beredskabsforlig, selv om det vedrører det statslige redningsberedskab. Den statslige del sætter nemlig nogle afgørende rammebetingelser for den kommunale del af beredskabet, sagde FKBs formand, Peter Staunstrup, i sin beretning på foreningens generalforsamling. Arbejdet med beredskabsforliget indledes her i efteråret, og FKB er klar til at spille ud: • Indsatskapaciteten hos niveau 1 beredskaberne bør styrkes i forhold til terror. Det er dem, der redder liv og værdier. • Klima er et vigtigt fokus område såvel lokalt, natio nalt som internationalt. • Både den generelle fore byggelse og brandfore byggelse i kommunerne bør styrkes. • Kravet om afgangstid skal væk. Kommunerne har selv fastsat det serviceniveau, der skal overholdes. • Kommunerne mangler en klar definition af deres ansvar i vådområder, her under kystredning, dykker opgaver og badesikkerhed. • Der mangler overblik og koordinationsmuligheder i SINE-projektet. Alarm centralerne bør tænkes ind i konceptet. • Der er behov for bedre ud dannelsesmuligheder for det personale, der arbejder med forebyggelse. Holdledernes uddannelse bør styrkes. 20

BRANDVÆSEN

118 A-medlemmer deltog i årets generalforsamling, der atter i år blev ledet af Peter Johansen, DBI, som dirigent.

• Øvelsesaktiviteten på alle niveauer bør styrkes – evt. via en pulje med centrale midler. • Tværgående krisestyrings øvelser skal prioriteres, så der skabes et fælles niveau og en fælles platform. • Kommunerne skal være repræsenteret i de lokale beredskabsstabe i de nye politikredse. Der mangler et overordnet fælles koncept for den overordnede plan lægning. • Det bør sættes fokus på de forskellige stabes arbejds betingelser og vilkår, og der bør udarbejdes fælles procedurer og systemer til brug for kommunikation, log, kortmateriale etc. • Danmark mangler fortsat en uafhængig forsknings enhed, der kan udføre egentlig beredskabsforsk ning. • Brandårsagen til de årligt ca. 15.000 brande bør

undersøges af brandvæsnet, så der kan udføres et målrettet forebyggelsesarbejde mod de hyppigste brandårsager, så man kan blive klogere på brandforløb og brandspredning.

Strategiplan Inden for foreningen arbejder FKB målrettet ud fra en strategiog handlingsplan, der revideres en gang om året, fortalte Peter Staunstrup. Bestyrelsen og kredsledelsen sætter her nogle faglige målsætninger, der senest er udvidet med et nyt område, nemlig de klimatiske udfordringer. De andre satningsområder er forebyggelse, kompetenceudvikling, risikoledelse, brandstedsundersøgelser og søredning. Peter Staunstrup forudså i den forbindelse, at forebyggelsesområdet i den kommende tid vil undergå store ændringer:

– Uden tvivl skal vi se forebyggelse i et bredere perspektiv i det kommunale virke, gerne i samarbejde med andre forvaltningsområder og måske i samarbejde med eksempelvis politiet. Her kunne SSP-området måske være et virkefuldt område at tage del i, hvilket man ser i flere af vore nabolande. Aftale med KL Ud over at have gode forbindelser til øvrige aktører på beredskabsområdet, herunder ikke mindst Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen har FKB i foråret indgået en ny og vidtrækkende samarbejdsaftale med KL. Aftalen forpligter FKB, der bl.a. rettidigt skal kunne levere faglige input, og i diverse møder stå som rådgiver for KL. Det i sig selv gør det nødvendigt at styrke FKB administrativt og sekretariatsmæssigt.


fkbs årsmøde 2009 Aftalen med KL rummer bl.a. afsnit om: • Gensidig information, her under artikler i BRANDVÆSEN og DANSKE KOMMUNER. • Faste halvårlige kontakt møder mellem KL og FKB. • Faste årlige (evt. halvårlige) møder mellem Forsvars ministeriet, Beredskabs styrelsen, KL og FKB. • Fast høringsprocedure, hvor FKB udarbejder input til KLs høringssvar. • Ændret faggruppestruktur i FKB, hvor de regionale kredse udpeger repræsen tanter til faggrupperne. Det sidste er en følge af et ønske fra KL om en struktur på beredskabsområdet, svarende Kommunal Teknisk Chefforening, og det indebærer, at kredsene skal udpege faste repræsentanter til de forskellige fagudvalg. Derved sikrer KL sig den fornødne bredde arbejdet. Projekt med Falck I beretningen kom Peter Staunstrup desuden ind på et fælles projekt med Falck om at skaffe og fastholde deltidsbeskæftigede, honorarlønnede brandfolk. Projektet gennemføres som et afgangsprojekt fra et universitet eller en anden højere læreanstalt som en bacheloreller kandidatopgave, og parterne deles om udgifterne på ca. 100.000 kr.

Dødsfald To medlemmer af FKB er døde i det forløbne år, beredskabsinspektør Max Jørgensen, Guldborgsund Redningsberedskab, og tidligere formand for Dansk Brandinspektørforening, Per Miller, Aalborg, der var æresmedlem af FKB. På nordisk plan har brandchefforeningerne aftalt udveksling af yngre medarbejdere, og Sverige indleder næste år som

Kontingent Økonomien i FKB er fortsat sund, og for fortsat at sikre en god handlefrihed vedtog generalforsamlingen efter forslag fra bestyrelsen en mindre kontingentforhøjelse fra 2010. Da skal A-medlemmer betale 750 kr., B-medlemmer 550 kr., og S-medlemmer 200 kr. Aktive medlemmer i ledende stillinger i de kommunale beredskaber er A-medlemmer. S-medlemmer er pensionerede A-medlemmer, mens enhver, der interesserer sig for FKBs virksomhed, kan optages som B-medlem. Kommunesammenlægningen har betydet færre ledende stillinger i beredskabet og dermed færre medlemmer. Medlemstallet har nu stabiliseret sig omkring de 800, som var forudset. Seneste opgørelse siger 792 medlemmer.

den første værtsnation, sagde Peter Staunstrup. Også Føderationen af Europæiske Brandchefforeninger, FEU, arbejder med projekter, herunder ”Safe-Hotels”, hvor man forsøger at kategorisere hoteller efter brandsikkerheden og markere dette med flammer efter samme model som hotelstandarden markeres med stjerner. Samlet administration Ud fra et ønske om personligt at frigøre sig fra den daglige drift af foreningen og årsmødet og i stedet hellige sig det faglige arbejde har FKBs bestyrelse ønsket at samle administrationen ét sted, og out-source så mange af opgaverne som muligt. Resultatet er blevet en aftale med firmaet Larsen & Partnere, der i forvejen redigerer BRANDVÆSEN, og som fra den 1. januar 2010 skal varetage en ny, samlet administration for FKB.

Jan Riis glæder sig til – på Storkøbenhavns vegne – at være vært ved FKBs årsmøde 2010.

Næste år: Brøndby ... og i 2011 er der årsmøde i Odense Af Erik Weinreich

FKBs næste årsmøde holdes den 25.-27. august 2010 i Brøndby, og planlægningen er begyndt med viceberedskabschef Jan Uldahl Riis, Brøndby, som tovholder. I den anledning fik han på generalforsamlingen behørigt overdraget årsmøde-stafetten, der er en dirigentklokke, bygget over et messing strålerør. Klokken var en gave til foreningen i 1957, og værten ved det kommende årsmøde har pligt til at have den stående fremme, indtil den sendes videre til en ny vært. Derfor vil Jan Riis næste år kunne sende stafetten videre til Peter Staunstrup, der som

beredskabschef i Odense bliver vært i 2011, sådan som generalforsamlingen vedtog.

BRANDVÆSEN

21


fkbs årsmøde 2009

Genvalg til bestyrelsen Jesper Djurhuus vil gerne afslutte “de kystnære områder” Af Erik Weinreich

Der var ingen problemer med at få genvalgt de to bestyrelsesmedlemmer, der var på valg ved FKBs generalforsamling, Jesper Djurhuus og Niels Christensen.

Sidstnævnte har været med i to år, og Jesper Djurhuus, der blev valgt ind i 1999, har lovet at tage en periode mere for at få afsluttet sit projekt om placering

af ansvar for redning i søer og kystnære områder – en opgave, som han har arbejdet for i mange år, og som nu endelig ser ud til at kunne finde en løsning.

På generalforsamlingen var der ligeledes genvalg til T.K. Jensen som kritisk revisor og Leif Bang som revisorsuppleant.

FKBs bestyrelse er uændret fra sidste år og fortsat med Peter Staunstrup ved rattet (som formand). Derefter siddende: Jesper Djurhuus, Niels Christensen og Ole Nedahl. Forrest: Jørgen Pedersen, Sven Urban Hansen og Ole Borch. Brandbilen er en Triangel fra 1932, som Beredskabscenter Aalborg havde kørt frem som vartegn for årsmødet.

22

BRANDVÆSEN


fkbs årsmøde 2009

Traditioner, alvor og humor i en god blanding. Her formaner lavets oldermand de nye medlemmer, inden de syngende skulle gå rundt i Aalborg. Foto Helle Larsen.

Højtideligt og fornøjeligt Flot og vellykket arrangement for ledsagere

Mens den fagligheden var i fokus i Aalborg Kongres & Kultur Center, havde Beredskabscenter Aalborg arrangeret ledsagerudflugter med fokus på lokale kulturoplevelser. Højdepunktet var her optagelse i Christian IV’s Laug i Duus’ Vinkjælder under Jens Bangs berømte Stenhus. Som en del af den traditionelle optagelsesceremoni skulle de nye laugsmedlemmer gå syngende gennem de nærliggende gader, mens de holdt venstre hånd på højre skulder af den forangående. Alt foregik naturligvis under højtidelig ledelse af laugets rødklædte oldermænd.

Den fornøjelige ceremoni tog et par timer og omfattede naturligvis også en skål i Aalborgs nok så bekendte kartoffeljuice! Christian IV’s Laug blev stiftet under 2. Verdenskrig med det formål at sikre Duus´ Vinkjælder som et mødested alene for danskere, idet kun medlemmer havde adgang. Siden er traditionen fortsat, dog således at såvel byens egne borgere som udenbys gæster bydes velkommen og kan optages som medlemmer af Lauget, hvilket over 20.000 navngivne personer siden er blevet. Lauget administrerer samtidig en fond, hvis afkast deles ud til sociale, humanitære og kulturelle formål i Aalborg.

44447747#8400

Af Erik Weinreich

BRANDVÆSEN

23


Brandpunkter 2009

Kortbøger efter ønske

Med over 100 forespørgsler på kortbøger havde Ole Boysen travlt på sit brandpunkt.

Hos Krak Specialkort bestemmer kunderne præcis, hvilket område, der skal med Af Erik Weinreich

Brandbogen er en speciel udgave af en almindelig kortbog, som Kraks Specialkort lancerede for nogle år siden på opfordring af beredskabet i Albertslund Kommune. Kortene er forstørret op til A3 og dækker præcis det område, kunden ønsker. Siderne er lamineret og samlet med spiralryg, og bogen indeholder desuden et gaderegister med gadenavne indenfor dækningsområdet, som typisk er en given kommune.

Præcis som i en almindelig kortbog har Brandbogen oversigtskort med kortnumre, og bogen er efterhånden blevet et praktisk værktøj for mange redningsberedskaber, fortæller specialkort-konsulent Ole Boysen. Ud over produktionen af kortbøger har Kraks Specialkort i 20 år fremstillet vægkort til ophængning hos redningsberedskab og politi. Disse kort, der er indrammet og forsynet med en white-

boardoverflade, kan desuden bestilles med gaderegistre.

Nye kurser 2009 – ½ dags

Formål: at give deltagere kendskab til Co2 udstyr og procedurer, samt praktisk erfaring.

H2S kurser

– 1 dags

Hjælperøgdykker kurser – 3 dags

Formål: at give deltagere kendskab til H2S, udstyr og procedurer, samt praktisk erfaring.

Formål: en hjælperøgdykker skal kunne assistere det lokale brandvæsen, eller politi med at rede værdifulde genstande, og derved at mindste tab for virksomheden

Kontakt salgsafdelingen på +45 7612 1314 eller se mere på www.falcknutec.dk for yderligere info omkring kurserne

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk

24

BRANDVÆSEN

www.vestmedia.dk

CO2 kurser


Brandpunkter 2009 Viceberedskabschef Erik Skallerup, Vejle, fik både anerkendelse og diplom for forebyggelsens vikingeskib. Diplomet overrækkes her af årsmødearrangør Sven Urban Hansen (t.v.), mens beredskabsinspektør Jan Nedza, Aalborg, der har haft ansvaret for brandpunkt-udstillingen ser til.

projekter fra andre kommuner som fx filmen ”Ild en farlig ven” fra Horsens Brand og Redning. Som påskønnelse for sin indsats kunne Vejle Brandvæsen tage hjem med en ekstra anerkendelse i form af et diplom for ”Årets Brandpunkt”.

Årets brandpunkt Skibet er ladet med forebyggelse Af Erik Weinreich

Et af årets utraditionelle brandpunkter var opbygget af Vejle Brandvæsen, der høstede ros både for sit elevmateriale ”Brandskole – vi lærer om ild og brand”, og for at stille det til rådighed for andre brandvæsner, der fra Vejle Brandvæsens hjemmeside frit kan downloade det og

påføre det eget logo inden kopiering. Vejle har i flere år systematisk arbejdet med forebyggelse, og tanken med brandpunktet var at dele erfaringer kolleger. Brandpunktet var opbygget som et vikingeskib i to etager, hvor beredskabsfolk fra andre kommuner kunne hente

inspiration til lokalt, forebyggende arbejde. Her kunne man også se forebyggelses-

LINK

www.vejlebrandvaesen.dk

Godkendte støvler Af Erik Weinreich

Ny udstiller på brandpunkterne var i år Tasko i Nr. Alslev, der sælger brandog sikkerhedsstøvler til kommunale beredskaber, Beredskabsstyrelsen og Forsvaret. Senest har

Beredskabsstyrelsen indgået en rammeaftale for tre Haix-modeller. Alle er med lynlås og med en sål, der i 40 minutter er modstandsdygtig overfor varme op til 250 grader.

BRANDVÆSEN

25


Brandpunkter 2009

Derfor bliver terminalerne ikke billigere Ud over mængderabatter på op til 10 % ligger priserne fast Af Erik Weinreich

Markedet for almindelige mobiltelefoner er eksploderet, og på verdensplan sælges nu 1,4 mia. GSM-mobiltelefoner om året, fordi folk i gennemsnit køber en ny model hver 18. måned. Med et så gigantisk salg kan fabrikkerne sagtens sætte prisen ned på de gamle modeller. Til sammenligning sælges der kun 350.000 Tetra-terminaler om året, fortæller Lars Nordstrand fra Zenitel som

en forklaring på, at der ikke er udsigt til prisfald foreløbig. Fortjenesten hos fabrikkerne er ikke stor nok.

Men selvfølgelig kan der altid forhandles mængderabatter, som da Beredskabsstyrelsen bestilte 1.000 EADS-terminaler hos Zenitel, der generelt har udvidet garantien fra to til tre år. Hvis regionerne eller flere kommuner går sammen og i fællesskab bestiller terminaler hos én leverandør, vil de også kunne få en god rabat, siger Lars Nordstrand og henviser til de mængderabatter, som står på den lukkede del af SINEs hjemmeside. Afhængig af leverandør gives op til 10 % rabat ved køb af over 500 bærbare terminaler. Til brug uden for det nationale beredskab kan der desuden købes billigere terminaler,

som så kan noget mindre. Den dag, kommunerne skal bruge nettet til fx hjemmeplejen, kan de således vælge en model uden GPS. Herved sparer man over 1.000 kr. pr. terminal, men inden for beredskabet ønsker SINE-sekretariatet, at alle terminaler har en indbygget GPS, forklarer Lars Nordstrand. Hvis man undtager de store køb af terminaler til Politiet og Beredskabsstyrelsen, mener han, at de tre store leverandører, EADS, Motorola og Sepura hver står for omkring en tredjedel af salget af SINE-terminaler, mens det er meget begrænset, hvad de små leverandører, Niros og Selex, sælger.

Zenitel har netop solgt 1.000 EADS-terminaler til Beredskabsstyrelsen, så styrelsens direktør, Frederik Schydt, måtte på Zenitels brandpunkt lige forhøre sig om de sidste modeller.

Lyden, der rydder tunnelen ... og lav lysbro, hvor LED-lyset bliver spredt af paraboler Af Erik Weinreich

Det er ikke tonen, men frekvensen, der er det specielle, når man slår Rumblersirenen til. En særlig lavfrekvens af de tre, godkendte standard-toner giver vibrationer, der kan mærkes både inde og ude. Fremover skal man være mere end tonedøv for at overhøre, at en udrykning er på vej. Nogenlunde sådan lyder tilbagemeldingen til firmaet Autotec, der som

26

BRANDVÆSEN

afslutning på årsmødet gav en demonstration – ikke på brandpunktet inde i hallen, men af gode grunde udenfor. Første Rumbler er leveret til Beredskabscenter Aalborg, der tidligere har haft problemer med ”at blive hørt og set” under udrykning i Limfjordstunnelen, men med de lavfrekvente toner giver andre trafikanter nu plads langt hurtigere end før.

Også en ny, superlav lysbro af mærket Raydian gav opmærksomhed, fordi dens LED-lys reflekteres ind i en parabol, der giver en stor lysspredning. Lyset er så kraftigt, at der er mulighed for natsænkning for ikke at blænde andre og modvirke egen blænding (såkaldt lysmur) under kørsel, samt andre beredskaber på et skadested. Lysbroen er kun 6,3 cm høj.


Brandpunkter 2009

I højden med udstyr Af Erik Weinreich

Intet årsmøde uden store redningslifte, der fortsat har 32 meter som max højde ved 2-akslede køretøjer, men det er intet problem at bestille en redningslift, der kan række 52 meter op – det kræver blot et par aksler mere, lyder det fra Steffen Svenningsen hos Sawo, der er dansk Metzforhandler. Leveringstiden er blot 8-10 uger på en redningslift, og nu kan et chassis også skaffes med kort varsel, hvor der for et år siden kunne være mange måneders leveringstid. Næste udfordring vi være at skaffe pengene, for en redningslift koster i omegnen af tre mio. kr. afhængig af udstyr. Prisen er uden chassis. Og har man brug for at komme gennem en port, kan det hele opbygges med en højde ned under 3,2 meter og en længde på 9 meter.

Frank Reinhart fra Metz gav på årsmødet gerne en tur i liften, mens han fortalte om muligt udstyr. Den udstillede model var monteret med en radiostyret vandkanon, der kan styres nede fra sædet. Det er en utrolig god – men også dyr – løsning. Desuden havde den slangevinde til højtryk, B-udgang, dyser under kurven, samt vindmåler.

Overtræk sparer på hjelmen Af Erik Weinreich

Et spritnyt overtræk kan være en rigtig god investering, for det kan spare rigtig meget på brandhjelmen, der holder længere, mener Claus Mortensen fra ICM, der allerede har solgt 120 stykker til Beredskabsstyrelsen på Bornholm. Hver af de værnepligtige har her sin personlige hjelm, som det gælder om at passe på. Det særlige ved overtrækket, der yderst er beklædt

med en stærk aluminimumsfolie, er, at der på forhånd er lavet et hul i hver side til fastgørelse af iltmaske.

En elastik hele vejen rundt sikrer, at overtrækket bliver siddende på hjelmen.

Også flere brandskoler har bestilt overtrækket, og nu kommer turen til de enkelte brandvæsner rundt i landet.

Det 190 gram lette overtræk er foret med uld og har en kraftig alu-overflade som beskyttelse mod høje temperaturer.

BRANDVÆSEN

27


Brandpunkter 2009

Giftdragt kan lagres i 5 år Gastæt EN943-2 kemikaliedragt kan lageres i 5 år. Først derefter skal dragten trykprøves en gang om året Af Erik Weinreich

Der er plads til både mand og røgdykkerapparat i en Respirex Tychem TK heldragt, som Procurator lancerede i Danmark for halvandet år siden, og kunderne er især begejstret for, at den i uåbnet emballage kan lagres i fem år, før den skal trykprøves og recertificeres. Det giver besparelser både i kroner og i tid, og tilmed vejer dragten under fire kg, så den er forholdsvis nem at opbevare, fortalte Per Sørensen på Procurators brandpunkt. Den limegule dragt består af et flerlags materiale. Den koster under 6.000 kr. og har en forventet levetid på 12-15 år.

Per Sørensen er her ved at forvandle Procurators sælger, Jan Færge, til noget, der ligner frøen Kermit. Den tynde dragt er gastæt og resistent mod et hav af kemikalier.

Billigere at redde liv 5 års garanti for 2,2 kg hjertestarter Af Erik Weinreich

Som så meget andet falder også hjertestartere i pris, og samtidig bliver de hele tiden lettere at betjene. Vel nok den billigste på markedet kommer fra Cardiocare til en pris under 10.000 kr., og den er så enkel, at også et barn kan bruge den ud fra den 28

BRANDVÆSEN

indbyggede tale-instruktion, fortæller firmaets salgschef Steen Møller Jensen. Der er tale om I-PAD, der både er vandtæt og slagfast og kun vejer 2,2 kg. Batteriet har en holdbarhed på 24 måneder i drift eller ti års ”lagerholdbarhed”. Cardiocare

tilbyder desuden en af markedets billigste serviceordninger: 500 kr. årligt for

I-PAD er markedets nyeste og billigste hjertestarter til kun 10.000 kr. Den leveres med fem års fabriksgaranti og er droptestet fra 1,2 meters højde.

udskiftning af batteri og elektroder.


Brandpunkter 2009 Hele skuffearrangementet kan hæves og sænkes, viser Brian Sørensen, der er uddannet inden for auto-elektro.

ISL bil med elevator Veludstyret Mercedes med blåt blink i blinklyset Af Erik Weinreich

Masser af udstyr kan let skabe kaos i en bil, når man skal have fat i det, der ligger nederst, men det er ikke noget problem i en ny indsatslederbil, som Århus Brandvæsen er ved at få opbygget hos BS Support i Tilst. Her har Brian Sørensen løst problemet med en lille elevator.

Da han først havde fået ideen, var konstruktionen en smal sag for specialværkstedet, der har udført en hel del bestillingsopgaver til brand og redning. Når man åbner baglemmen på den store Mercedes GL 320 CDI, er der lys ind på et skuffearrangement

med fire skuffer, hvor den nederste, der indeholder to røgdykkerapparater, er gemt ”nede i kælderen”. Denne skuffe kommer til syne, når man hæver hele skuffearrangementet ved tryk på en knap. Næste skuffe er et whiteboard, der hurtigt kan

trækkes ud og slås op i forskellige vinkler, når der er behov for lave en skitse over et skadested. Næstøverste skuffe har både A4-printer, førstehjælpstaske, ildslukker, halskrave, en stor boltsaks og en transportabel LED-lampe på fod, mens den øverste skuffe indeholder kort, sporingsudstyr, printerpapir m.v. Blandt bilens andet udstyr kan nævnes to 12’’ touchskærme ved indsatslederens plads, samt at Brian Sørensen har monteret blåt blink i blinklyset, men det kunne først godkendes, da han monterede et relæ, der slukker det, når det gule blinklys slås til, forklarede han på sit brandpunkt på FKBs årsmøde.

”S” giver ekstra sendestyrke Høj Atex-godkendelse koster ekstra Af Erik Weinreich

En af nyhederne på Motorolas brandpunkt var en Tetra-terminal model MTP850S, hvor ”S” henviser til en sendestyrke på 1,8 W, mens de fleste andre terminaler sender med 1,0 W. Den kraftige sendestyrke giver en langt større rækkevidde i DMO,

fortæller Bjørn Rasmussen, der står for Tetra-salget i Norden. Modellen er så ny, at den endnu ikke er certificeret til brug i SINE-nettet, og den er heller ikke prissat. Søster-modellen, MTP850Ex, der har den højeste Atex-godkendelse som

Tetra-terminal, er en kostbar investering, som Motorola sælger for ca. 12.000 kr. Til sammenligning koster den nye skadestedsterminal MTP810Ex med Atex-godkendelse i en lavere klasse, blot det halve, nemlig ca. 6.400 kr.

BRANDVÆSEN

29


sine

SINE i fuld drift om et år Den overordnede tidsplan er aftalt mellem Terma og SINE-sekretariatet, men ikke offentliggjort endnu Af Erik Weinreich

En ny tidsplan for SINE-projektet er ved at være på plads. De overordnede rammer er aftalt mellem Terma og SINEsekretariatet, og til næste sommer skulle SINE-nettet i al væsentlighed være i drift. Så meget vil divisionsdirektør i Terma, Peter Deichmann, gerne fortælle, men han vil ikke komme nærmere ind på, hvornår de enkelte tilvalg til kontrolrummene vil være færdige. Heller ikke tilvalget for positionering, som bliver en del af en større pakke. En mere detaljeret tidsplan må vente, til det hele er aftalt. Et er dog sikkert: Det bliver

en helt anden tidsplan end den oprindelige og med et helt andet udrulningsforløb, lige som indholdet bliver justeret, og det er ikke usædvanligt i forhold til hele projektets størrelse, siger Peter Deichmann. Der er tale om en rammekontrakt, for man kan ikke beskrive alle detaljer, og selv om man kunne, vil der altid komme ekstra brugerønsker. Alligevel har det overrasket Terma, hvor komplekse og forskellige, brugerønskerne har været. Hvilke nye tilvalg, der kommer til kontrolrummene, ønsker Peter Deichmann ikke at oplyse, og ej heller de

Tidsplan I den oprindelige SINE-tidsplan skulle pilotprojektet på LollandFalster begynde i april 2008 og afsluttes i løbet af sommeren. Dansk Beredskabskommunikation fik stort set klaret sin del med selve SINE-nettet til tiden, mens Terma ret hurtigt kom bagud og endnu ikke har fået godkendt sin del af pilotprojektet – gældende for kontrolrumsdelen. Allerede i 2. halvår af 2008 skulle SINE være sat i drift i Region Sjælland, og udrulningen skulle derefter fortsætte, så Region Nordjylland som det sidste skulle have været med i 2. halvår af 2009.

økonomiske konsekvenser af forsinkelser i forhold til nye brugerønsker. Den centrale serverfarm, der skal være backup for de enkelte beredskaber og

Terminalerne bliver ikke billigere DBK forventer ordrer på SINE terminal nr. 10.000 inden nytår Af Erik Weinreich

Beredskabet skal ikke forvente billigere priser på Tetra-terminaler de næste 12 måneder. Intet tyder på, at priserne vil falde. Til gengæld vil de heller ikke stige, for Dansk Beredskabskommunikation, DBK, har i sin kontrakt med SINE-sekretariatet forpligtet sig til at levere til en fast pris. Dog således at lavere priser fra producenterne vil havne direkte hos slutbrugerne. Hidtil har kun EADS sænket sine priser en gang, så de nu ligger på linie med priserne for Motorola og Sepura terminaler. 30

BRANDVÆSEN

Alle terminaler var en del af det oprindelige udbud, og DBK er leverandør til beredskaberne af førnævnte tre mærker. Både disse og andre certificerede terminaler kan frit købes til de priser, der står i SINE-sekretariatets liste, uden at beredskaberne først skal sende ordren i udbud, fortæller DBK-direktør Bo Wassberg. Alle terminaler skal oprettes i SINE-systemet Der er intet i vejen for, at

de enkelte brugere køber tilsvarende terminaler andre steder, hvis de kan finde dem billigere. Blot skal modellen først certificeres af SINEsekretariatet som værende sikkerhedsmæssig i orden. Desuden skal DBK have en kode sendt direkte fra producenten for hver enkelt terminal for at oprette den på SINE-nettet. Det sker af rent sikkerhedsmæssige grunde netop fordi, der er tale om et nationalt net for beredskabet. Denne oprettelse koster ikke brugeren noget, men

gemme alle de data om samtaler, positioner og lignende, som ønskes gemt, er installeret og oppe at køre, lige som hele infrastrukturen og andre tekniske installationer.

er indeholdt i DBKs kontrakt med Staten. Kontrakten omfatter op til 20.000 terminaler til beredskabet og op til 40.000 terminaler til andre offentlige brugere, fx kommuner. Også Niros og Selex sælger certificerede terminaler til beredskabet, men de leveres uden om DBK. 6.000 til politiet Frem til den 1. september havde DBK fået bestillinger på i alt ca. 8.500 SINE-terminaler, hvoraf de 6.000 er til politiet. De sidste til politiet skal leveres i begyndelsen af oktober. Forventningen er, at antallet inden nytår når 10.000. Hver terminal kan programmeres med op til 4.800 nummergrupper, hvoraf de 1.200 på forhånd er reserveret de almindelige skadestedssæt. Hvert skadestedssæt består således af seks nummergrupper.


sine Hit med de gamle radioer. De kan sagtens gøre nytte et andet sted, siger Niels Christensen. Det kan både være radioer som vist på billedet, og andre fabrikater.

Færøerne er ikke med i SINEnettet, og da der kan være mange gode år tilbage i de radioer, der skal udskiftes, vil Niels Christensen gerne påtage sig at formidle den videre transport til Færøerne, hvor kredsformand Sunleiv Højgaard vil tage imod og sørge for fordeling til kolleger på øerne. Og skulle der indkomme flere radioer, end Færøerne umiddelbart kan bruge, lover Niels Christensen at finde andre beredskaber,

Indsamling af radioer Gamle radioer, der bliver til overs, når SINE-radioerne kommer, kan fx gøre god gavn på Færøerne Af Erik Weinreich

Smid ikke de gamle radioer ud, når I køber nye radioer til SINE-nettet, lyder opfordringen fra beredskabschef Niels Christensen fra Ikast-Brande.

Mange af dem vil kunne gøre gavn andre steder, fx på Færøerne, hvor det kun er Thorshavn Brandvæsen, der har vognradioer.

der kan bruge de resterende radioer. Alle skal kontrolleres Indsamlingen gælder både vognradioer og skadestedsradioer – og uanset alder og fabrikat. Blot skal det være funktionsdueligt eller kunne repareres forholdsvis let. Og skulle en læser med forstand på radioer have lyst til at være med til at gennemgå og afprøve radioerne, inden de sendes videre, vil Niels Christensen gerne kontaktes. Alt materiel, der gives væk, skal fungere 100 %. Kontakt: Beredskabschef Niels Christensen Ikast-Brande Kommune Kirkegade 104, 7430 Ikast nichr@ikast-brande.dk

Inspiration Det er ikke helt korrekt, at den danske model for SINEnettet er forbillede for tilsvarende udbud i Tyskland og Holland, som der stod i sidste nummer af BRANDVÆSEN. Inspiration ville have været en mere korrekt betegnelse, lige som Danmark tilsvarende har hentet inspiration i Norge. Landene i Europa udveksler løbende erfaringer omkring deres nye radionet til beredskaberne, og der er mange måder at opbygge

såvel beredskaber som radionet. I Danmark har man valgt en tværgående model, som SINE-sekretariatet inden for det sidste år eksempelvis har fortalt hollænderne og tyskerne om. Tilsvarende mener SINEprojektets chef, Lars Bo Kjær, at udviklingen i Tyskland og Holland er interessant at følge omkring både den tekniske løsning og de nødvendige, organisatoriske ændringer.

BRANDVÆSEN

31


Danskerne stillede udelukkende op i de traditionelle brandmandskonkurrencer, der bl.a. består af et 400 m langt forhindringsstafetløb, og af et tørt slukningsangreb med 2 C-rør, som BillundGrindsted her er i gang med.

3 sølv og 6 bronze til Danmark Opfordring: Danske ungdomsbrandkorps bør deltage i brandmandskonkurrencer i 2011 Af Erik Weinreich

Flot klaret, at ni danske hold – hver på ti deltagere – der i juli deltog i CTIFs Brandmandsolympiade i Tjekkiet, vendte hjem med tre sølvmedaljer og seks bronzemedaljer. I alt 3.500 deltagere, dommere og officials fra hele Europa, samt et enkelt hold fra Japan, deltog i olympiaden. Sølvmedaljerne gik til Herning, Hornslet og Viborg, mens der var bronze til Billund-Grindsted, Slagelse, Frederikshavn, Tønder, Haderslev og Tinglev. Danmark gjorde sig i øvrigt bemærket i ligestillingens navn, da man udpegede brandmand Anne Mette Juul 32

BRANDVÆSEN

Jensen fra Slagelseholdet til faneofficer og ikke ville ændre beslutningen, selv om konkurrenceledelsen opfordrede til i stedet at udpege en mand ”af hensyn til ensartetheden”. Efterfølgende var der meget ros for Anne Mettes deltagelse. Efterhånden findes der her i Danmark en del ungdomsbrandkorps, som vil kunne stille hold til de næste internationale ungdomskonkurrencer, der holdes i 2011 i Slovenien – hvis nogen vil tage hånd om sagen, lyder opfordringen fra Poul Laustsen, der er formand for Dansk CTIFs Brandmandskonkurrenceforening.


Fire mand til mindre brande Halsnæs indfører reduceret udrykning lige som i Frederikssund Af Erik Weinreich

Her efter sommerferien har også Halsnæs indført den reducerede udrykning, der i lang tid har været gældende i Frederikssund: Til alle meldinger om mindre brande køres nu med holdleder + tre mand. Den reducerede udrykning fremgår af den risikobaserede dimensionering for Frederikssund og Halsnæs kommuner, der ved årsskiftet lagde deres redningsberedskaber sammen i et fælles § 60 selskab. I Frederikssund har den reducerede udrykning fungeret over al forventning, fortæller beredskabschef Kim Lintrup,

der både ved kommunesammenlægningen i Frederikssund og nu med det nye samarbejde med Halsnæs har arbejdet meget for at styrke samarbejdet mellem brandfolkene på de i alt seks brandstationer, og senest med at forberede den reducerede udrykning. Den lille udrykning med vagtholdet på mindst fire mand vil altid komme fra nærmeste brandstation. Ved større hændelser vil også dem, der ikke er på vagt, blive kaldt ud, og samtidig kan en supplerende styrke sendes fra nabostationen, uanset om hjælpen er

DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf. 70 100 888 ... vi er der inden for 1 time!

endnu en sprøjte, en tankvogn, en redningsbåd – eller måske redningsliften, der er placeret i Frederikssund. Den reducerede udrykning på fire mand betyder dels en økonomisk besparelse og dels, at brandmændene nu kun har vagt hvert tredje uge i stedet for som tidligere hver anden uge.

Frederikssund og Halsnæs kommuner har tilsammen 86.000 indbyggere og dækker et areal på 426 kvadratkilometer. Det fælles redningsberedskab har i alt seks brandstationer i Frederikssund, Frederiksværk, Hundested, Jægerspris, Skibby og Slangerup.

Frederiksværk Halsnæs Hundested Jægerspris

Frederikssund

Centre Aulum Esbjerg Frederikshavn Haderslev Holbæk København Odense Randers Rønne Silkeborg Snedsted Vejle Vordingborg Aalborg Århus

Slangerup Frederikssund Skibby

97 20 82 44 75 13 56 66 98 42 64 64 74 52 33 66 59 44 40 11 38 10 40 11 65 93 03 30 86 42 65 65 56 95 60 65 86 81 52 44 97 93 45 64 75 72 73 48 55 37 19 83 98 15 64 00 87 38 81 81

Storskadeberedskab Øst / Vest 70 10 08 88

BRANDVÆSEN

33


HVEM SÆLGER ... 1. affugtningsanlæg

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

7. brandsimulering

8. BS-, BD- og F-døre samt branddøre og jalousier

2. alarm- og meldeudstyr s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 3. aspirationssystemer s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. beredskabskurser Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 5. Beredskabsplaner Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 6. brandanlæg s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

34

BRANDVÆSEN

ABC BRANDTEKNIK Grusbakken 2, 2820 Gentofte Telefon 96 19 10 19 www.abcbrandteknik.dk

DEKO, loft+væg a/s Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk DENIOS ApS Dannevirkevej 6, 7000 Fredericia www.denios.dk Tlf. 76 24 40 80, Fax 76 24 40 89 JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer 9. brandventilation

Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 10. brandvæsenets materiel og udstyr AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE Albatros International A/S Bransagervej 4, 9490 Pandrup Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 info@albatrosint.dk www.albatrosint.dk AUTOTEC ApS Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. BFI Optilas A/S Langebjergvænge 8 B. 1. th., 4000 Roskilde Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 info.dk@bfioptilas.com www.bfioptilas.com TERMISK-KAMERA – FORHANDLER AF BULLARD Condor International Clothing A/S Toksværd Bygade 8, 4684 Holmegaard, Tlf. 30 36 18 68, Henning Hansen hh@condorint.com www.condorint.com DANSK UNIFORM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com

foerstehjaelpsudstyr.dk www.foerstehjaelpsudstyr.dk Tlf. 86 85 48 30, Fax 87 70 66 86 mobil 23 39 46 86 udstyr@foerstehjaelpsudstyr.dk Genoplivningsudstyr – Behandlingsudstyr – Kurser – Førstehjælpsudstyr – Piktogrammer m.m. FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj GKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk ICM SIKKERHEDSMATERIEL A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk PARATECH EUROPE Landbrugsvej 10 N, 5260 Odense S Tlf: 66 11 24 22, fax: 66 11 24 32 paratech@paratech.dk, www.paratech.dk Løftepuder, stabiliseringsudstyr og håndværktøjer PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 www:procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højdered ningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING skovbyvej 7, 6500 Vojens Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50 www.rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr -- Deres Totalleverandør - SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14 vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com 11. dørlukningsanlæg og portautomatik DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 12. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk 13. forureningsbekæmpelsesmateriel DENIOS ApS Dannevirkevej 6, 7000 Fredericia www.denios.dk Tlf. 76 24 40 80, Fax 76 24 40 89 Brandsikre containere med opsam lingskar, fleksible afspærringsbar rierer, granulater, absorberende måt ter, mobile nødhjælpssæt ved lækage af kemikalier etc. s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskim mer m.m. Markedets bredeste pro gram. Mulighed for levering døg net rundt. 14. Gnistdetektering og -slukning

Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69 15. håndildslukkere, salg og opsætning

BrandSikring Danmark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk


HVEM SÆLGER ... s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted STUDSGAARD BRANDMATERIEL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted 16. informationssystemer

DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook 17. lofts- og vægbeklædning

DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk

18. maritimt sikkerhedsudstyr

Pablo Diversity ApS Gåseagervej 8, 8250 Egå www.pablo.dk Tlf 86 26 56 55, Fax 86 265 265 Professionelle gummibåde (RIB), flydedragter og redningsveste Pro-Safe Reflection A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 Redningsveste, gummibåde, kompressorer, reflekser. Uni-safe Amager Strandvej 124, 2300 København S Tlf. 32 58 16 15 www.unisafe.dk 19. radio-/kommunikationsudstyr

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digi tale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigationssystemer, 112 stations printere, tale- & hjelmgarniture for Tetra radioer, alarmmodtagere NIROS COMMUNICATIONS A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com

RADIOCOM DANMARK BGeminivej 24, 2670 Greve Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk. Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup ICOM distributør i Danmark. Bærbare og mobile radioer. Skadestedsradioer. Dataradioer. Marineradioer. Flyradioer. Scannere. SEPURA/SINE distributør i Danmark. Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways STEVN TEKNIK Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmeringssystemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service. 20. rådgivende firmaer

DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk Novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com 21. sikringsskilte s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 22. stationære slukningsanlæg s BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00 s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s GW SPRINKLER A/S Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 L & H RØRBYG A/S Industriholmen 82, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 23. total renovering af sekundærskader AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66 Dansk Bygningskontrol A/S Høgevej 2, 3400 Hillerød Tlf.: 72 18 30 90 Stamholmen 163 B, 2650 Hvidovre Tlf: 72 28 28 18 ISS Damage Control Døgnberedskab tlf. 70 10 08 88 Centre: Aulum 97 20 82 44 Esbjerg 75 13 56 66 Frederikshavn 98 42 64 64 Haderslev 74 52 33 66 Holbæk 59 44 40 11 København 38 10 40 11 Odense 65 93 03 30 Randers 86 42 65 65 Rønne 56 95 60 65 Silkeborg 86 81 52 44 Snedsted 97 93 45 64 Vejle 75 72 73 48 Vordingborg 55 37 19 83 Aalborg 98 15 64 00 Århus 87 38 81 81 Storskadeberedskab: Øst/Vest 70 10 08 88 NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 SKADESERVICE DANMARK Året rundt - døgnet rundt - Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk POLYGON Skadebegrænsning MUNTERS Fugtteknik Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Næstved 70 11 00 44 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00 DØGNVAGT 70 11 00 44

24. tv- og videoovervågning

METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 25. vagtcentraler

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk Intergraph Danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com 26. vandfyldte slangevinder s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slange skabe – godkendte Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk VENTI AS Banevænget 3, 8362 Hørning Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 info@venti.dk, www.venti.dk 27. vandtåge slukningsanlæg s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com VID ApS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg. Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk Brandslukning med vandtåge www.vidaps.com s Medlem af Sikkerhedsbranchen

Tegn en optagelse under

“Hvem sælger” Ring til:

Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN

35


Al henvendelse: LH Kontorassistance, Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen, lhkontor@vejen-net.dk, Tlf. 75 580 143

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00 www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

/2009_07_Brand_sep  

http://www.fkbnet.dk/wp-content/uploads/2011/08/2009_07_Brand_sep.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you