Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede brandsikringsanlæg. Brandteknisk Projektopgave, DTU Byg 2013, René Kærup.
Det at brandventilatorer overdøver varslingssignalet, viser at man ikke betragter de brandtekniske installationer som en helhed, hvis funktionalitet er afhængig af hinanden, men betragter anlæggene som specifikke enkelte anlæg. Det ses at 85 % af de undersøgte varslingsanlæg ikke er ”overvåget” forstået på den måde at såfremt der opstår en fejl i varslingsanlægget, eksempelvis strømsvigt, generes der ikke en fejl i ABA anlægget, og dermed forbliver fejlen ukendt. I eksemplet kan man sige, så vil batteribackup enheden tage over, det er korrekt, men den har begrænset levetid, og typisk efter et par døgn er den ikke funktionel mere, så er der et varslingsanlæg uden strøm og batteri, hvis vi ser på drifts- kontrol-, og vedligeholdelsesplanen fra case 4, bilag 1, vil varslingsanlægget skulle tilses månedligt, så i det tilfælde vil varslingsanlægget kunne stå uvirksomt i næsten en måned, forudsat at fejlen er opstået lige efter sidste kontrol, og at der foretages de planlagte kontroller med de planlagte intervaller. Det siger sig selv at et varslingsanlæg der ikke virker, har indflydelse på sikkerhedsniveauet i bygningen, konsekvenserne er ikke dokumenteret. Forudsætningen for den brandtekniske dokumentation som nævnt tidligere er helt væk, i forhold til evakueringsberegningen. I afsnit 1, nævnes der en hændelse i Düsseldorf lufthavn [9], hvor konsekvensen af et ikke funktionelt varslingsanlæg var 17 omkomne personer, og 62 tilskadekomne. I de tilfælde hvor funktionen var til stede, blev der ved en fejl på varslingsanlægget overført en fejl til det automatiske brandalarmeringsanlæg, hvorefter både den driftsansvarlige modtager en alarm, typisk på dennes mobiltelefon, samtidig modtager den vagtcentral hvor ABA-anlægget er overført til, en fejlalarm. Vagtcentralmedarbejderen kontakter derefter den driftsansvarlige og sikrer sig at denne er bekendt med alarmen, og igangsætter en udbedring af fejlen. Når fejlen er udbedret vil fejlen forsvinde på vagtcentralens skærm, og ikke før. I 85 % af de undersøgte cases forelå der ikke dokumentation for varslingsanlæggets lydtryk/ taleforståelighed, der er derfor ikke sikkerhed for at anlæggene opfylder de krav der er til lydtryk og taleforståelighed, der er med andre ord ikke foretaget kvalitetssikring på anlægget i form af dokumentation på lyd målinger, det formodes dog at der i alle tilfælde er kommet lyd ud af varslingsanlægget. Konsekvensen af for lavt lydtryk og manglende taleforståelighed kan være at folk ikke hører eller forstår de befinder sig i en evakueringssituation, og dermed ændres forudsætningen for evakueringsberegningen, med samme konsekvens som nævnt tidligere. Case 9 & 10, overtryksventilationsanlæg. Disse inspektioner er medtaget da evakueringsproblemstillingen i trapperum, ses løst med overtryksventilerede trapper. Det kan af konstruktionsmæssige eller arkitektoniske årsager være en udfordring, at etablerer sikkerhedstrapper med ventilerede forrum. Så vælges modellen med tryksatte trapper, de inspicerede anlæg viser at der er yderst relevant, at der udføres en uvildig inspektion på sådanne anlæg, for funktionsverifikation. Der er ingen DBI-retningslinier eller anden vejledning ej heller specifik krav i lovgivningen der beskriver hvorledes sådanne anlæg skal udføres og kontrolleres. De undersøgte anlæg er inspiceret op imod DS/EN 12010-6. Fremtiden, implementering efter revision af 001 [25], 002 [26], og 003 [32]. Hvad kan vi forvente hvis høringsforslagene for revisioner af 001 [25], 002 [26] og 003 [32], blive implementeret? Kommer funktionsdygtigheden op i nærheden af AVS 95,4 % [13], og ABA 99,1 % [5]. Jeg 46