Færinger i Danmark 2

den nordatlantiske gruppe i folketinget The North Atlantic Group in the Danish Parliament Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi Atlantikup Avannaani Suleqatigiit

hvorfor færinger bosætter sig i danmark e n u n d e r s ø g e l s e a f fæ r i n g e r i 1 . g e n e r at i o n i alderen 20 til 45 år bosiddende i danmark

hovedsponsor:

Tórshavnar Kommuna

indholdsfortegnelse

2

Den største udfordring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4

Overordnet beskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Civilstatus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7

Uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8

Hovedbeskæftigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11

Indkomstniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

12

Relationer til Færøerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14

Tilknytning til Færøerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14

Relation til det færøske samfund i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

16

Tilknytning til Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18

Fremtidsplaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19

Holdning til færøske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21

Fire segmenter af færinger i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

25

Om faktor- og clusteranalysen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

25

Beskrivelse af segmenterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

25

Sammendrag af clusteranalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

30

Epilog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

31

den nordatlantiske gruppe

Den største udfordring

Det er ikke et lands naturressourcer, som er afgørende for den samfundsmæssige udvikling.

Det er mennesker. Veluddannede, dygtige og arbejdsomme mennesker. Og konkurrencen om menneskene er stor. Specielt om dem, med de bedste uddannelser.

De lande, som vinder denne afgørende konkurrence, er dem, som har fremgang.

Og Færøerne taber. På trods af, at vi har et forholdsvis stort fødselsoverskud, har vi ingen vækst i folketallet, fordi så mange flytter.

Resultatet er, at en stor del af de børn, som har færøske mødre, bliver født og vokser op i udlandet. Store økonomiske, kulturelle og sociale værdier, som kunne være skabt i det færøske samfund, får andre lande glæde af. Færøerne mangler kvalificeret arbejdskraft på flere afgørende områder, skønt der er kvalificerede færinger i andre lande. Og landets kvindeunderskud har stor indvirkning på både trivsel og befolkningsvækst.

At begrænse fraflytningen fra Færøerne er uden sammenligning vores største udfordring overhovedet. Og problemet bliver større, som tiden går.

Vi ved, at det er en ond cirkel. Jo flere, der flytter, jo flere får lyst til at flytte. Og da man i dag kan have daglig kontakt med familie og venner på Færøerne via Internettet, er ”prisen” for at bosætte sig i udlandet mindre, end den var for blot nogle få år siden. Dermed bliver afgørelsen også lettere at tage.

Men på trods af, at fraflytningen er samfundets største problem, så bliver der ikke snakket meget om det. Måske fordi dem, der er flyttet, hverken kan høres eller ses på Færøerne. Og at de ikke stemmer, når der er valg, gør dem også mindre interessante for det politiske system.

Denne undersøgelse er et forsøg på at give de mange færinger i Danmark en stemme.

Formålet er at få spørgsmålet om fraflytningen på dagsordenen på Færøerne, og at give os konkret viden om, hvad der kan gøres for at vende udviklingen.

Dette er første del af en større undersøgelse. Når denne er færdig, går arbejdet i gang med at lave dybtgående interviews med fokusgrupper af færinger i Danmark. Formålet er at få et klarere billede af, hvorfor de flytter, og hvad de savner på Færøerne. Denne del af undersøgelsen skal efter planen også være færdig i år.

Det er mig som folketingsmedlem, der har taget initiativ til undersøgelsen. Men det store spørgeskema blev udformet i samarbejde med flere andre – bl.a. Universitetet på Færøerne, Færøernes Arbejdsgiverforening og Thorshavns Kommune.

En undersøgelse som denne er meget dyr at lave, og den havde ikke set dagens lys uden økonomisk støtte fra først og fremmest Thorshavns kommune, men også Eik Grunnurin, Færøernes Arbejdsgiverforening, SamVit og Færøernes Kulturministerium. Jeg vil gerne takke disse for støtten.

Leivur Persson var med til at formulere spørgeskemaet, Barbara Jacobsen, Gunnar Bjarnason og Høgni Reistrup har bearbejdet datamaterialet og skrevet teksten i dette hæfte, og statistikeren Regin Reinert har vejledt dem. Min sekretær i Folketinget, Silja á Borg, har koordineret og forestået arbejdet.

Uden deres store ihærdighed var der ingen undersøgelse.

Sjúrður Skaale Folketingsmedlem

den nordatlantiske gruppe

3

INDLEDNING

Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget udarbejdede i efteråret 2007 den første omfattende undersøgelse blandt færinger i Danmark. Den gav nogle konkrete oplysninger om, hvor mange færinger der er bosiddende i Danmark, samt viden om deres overordnede forhold. I denne undersøgelse bliver en del af færingerne i Danmark undersøgt nærmere.

Når man tænker på, hvilke færinger der er mulighed for at få tilbage til Færøerne, samler interessen sig især om færinger i første generation. Denne gruppe har ikke slået rødder på samme måde i det danske samfund som de senere generationer.

Formål Hovedformålet med denne undersøgelse er at finde ud af, hvorfor så mange færinger bosætter sig i Danmark, og hvorfor de ikke vælger at flytte tilbage til Færøerne. For at nærme sig dette spørgsmål er det nødvendigt at kende årsagerne til, at så mange færinger bosætter sig i udlandet, og hvilke forhold der har betydning for dem, som ikke vælger at flytte tilbage til Færøerne. Der er selvfølgelig flere grunde, og derfor er et omfattende spørgeskema grundlaget for denne undersøgelse. I spørgeskemaet er deltagerne bedt om at svare på en række spørgsmål, som kunne tænkes at have betydning.

Om stikprøven Deltagerne i stikprøven er fundet på baggrund af Den Nordatlantiske Gruppes registerundersøgelse fra 2007, og omfatter kun førstegenerations færinger i alderen 20-45 år,1 bosiddende i Danmark. Definitionen af en færing i denne undersøgelse er en person, som er født på Færøerne, men som i dag er bosiddende i Danmark. Derudover er personer, som er bosiddende i Danmark, og som har forældre, som er født på Færøerne og har boet i Danmark i perioden 1980-2004 også med i undersøgelsen. Deltagerne i undersøgelsen er begrænset til dem, som er på arbejdsmarkedet eller under uddannelse.2 Hvis ikke andet er anført, bliver denne gruppe kaldt færinger eller færinger i Danmark.

Grundlaget for dette hæfte er en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Statistik har stået for. Til undersøgelsen blev 1505 færinger tilfældigt udvalgt til telefoninterviews, hvoraf 1022 deltog. Den samlede svarprocent er dermed 68%, hvilket er tilfredsstillende. Derudover er det værd at nævne, at der tilsammen bor 7737 førstegenerations færinger i Danmark. Af disse er 2502 i alderen 20-45 år, og de er enten på arbejdsmarkedet eller under uddannelse. Antallet af deltagere i denne undersøgelse er 1022, og det svarer dermed til 41% af den samlede population i aldersgruppen 20-45 år. En nærmere analyse af dem, som ikke valgte at deltage i undersøgelsen, viser, at frafaldene er usystematiske.

Sammenlignet med populationen er de ældre personer overrepræsenterede.3 Derfor er svarene i denne undersøgelse vægtet efter alder, således at aldersfordelingen i stikprøven er i overensstemmelse med aldersfordelingen i populationen. Derudover har vi valgt at fra Alle personer i undersøgelsen var mellem 20-45 år, da de blev tilbudt at deltage i undersøgelsen. Nogle personer, som var 45 år da de fik tilbudet var 46 år, da telefoninterviewet blev lavet.

Derfor er der nogle personer, som er 46 år i aldersgruppen 40 år og ældre.

2) Disse oplysninger er 1-1½ år gamle, så der kan forekomme ændringer i forhold til interviewtidspunktet.

3) Ifølge Danmarks Statistik er dette på grund af, at forholdsvis mange yngre personer har valgt forskerbeskyttelse.

1)

4

den nordatlantiske gruppe

sortere 101 personer fra undersøgelsen. Disse personer kom til Danmark som børn sammen med forældrene. Hvis man undersøger denne gruppe nærmere, viser det sig, at den har en meget tættere forbindelse til Danmark sammenlignet med de andre deltagere. Da hovedformålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvorfor færinger i Danmark ikke flytter tilbage til Færøerne, vurderede vi, at resultaterne var mere troværdige, hvis disse personer ikke var med. Sammenfattende kan det siges, at afvigelsen mellem populationen og stikprøven ikke er særlig stor. Dette, sammen med det forholdsmæssige store antal deltagere og det usystematiske frafald gør, at undersøgelsen er repræsentativ for alle førstegenerations færinger i alderen 20-45 år, bosiddende i Danmark.

Dette hæfte I begyndelsen af dette hæfte er der en overordnet beskrivelse af førstegenerations færinger i Danmark. Derefter ses der nærmere på, hvilken forbindelse færinger har til Færøerne; deres nationale identitet, samt deres forhold til Færøerne og Danmark. I slutningen af hæftet bliver fire segmenter af færinger i Danmark behandlet. Segmenterne er identificeret med statistiske redskaber. Der lægges specielt vægt på de forhold, som kan tænkes at have indflydelse på, om færinger ønsker at flytte hjem eller ikke.

Den Nordatlantiske Gruppe har, i samarbejde med Danmarks Statistik, lavet undersøgelsen. Barbara Jacobsen (stud.scient.soc.) Gunnar Bjarnason (stud.polit.) og Høgni Reistrup (stud.mag. medievidenskab) har udarbejdet hæftet på vegne af Den Nordatlantiske Gruppe.

En stor tak til statistiker Regin Reinert for god vejledning og rådgivning.

den nordatlantiske gruppe

5

OVERORDNET BESKRIVELSE

I dette afsnit bliver færinger i Danmark beskrevet i tal, tabeller og figurer. Formålet er at give en overordnet beskrivelse af, hvem færingerne bosiddende i Danmark er, deres forhold og af årsagerne til, at de flyttede til Danmark. For at nå dette mål bliver deres demografiske og socioøkonomiske forhold beskrevet.

For at gøre oversigten bedre er personerne i undersøgelsen delt op i fem aldersgrupper.

Tabel 1 viser alders- og kønsopdelingen på færingerne i Danmark.

Tabel 1: Alders- og kønsopdeling %

20-25 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-45 år

Mænd

35

4

24

20

26

27

Sammenlagt 100

Kvinder

65

5

22

20

24

30

100

Sammenlagt

100

5

23

20

24

29

100

Gennemsnitsalderen på deltagerne i undersøgelsen er 35 år. Deltagerne blev også spurgt om, hvor gamle de var, da de flyttede til Danmark. Gennemsnitsalderen, da de flyttede til Danmark, er 23 år. Figur 1 viser, hvor mange år henholdsvis kvinder og mænd har boet i Danmark. Antal år i Danmark er delt op i seks grupper, dette for at gøre oversigten mere overskuelig.

Figur 1: År i Danmark fordelt på køn Mænd

Kvinder

% 30 26

25

25 20 15

26

20

18

20

22

14

14 9

10

4

5 1 0

0-4 år

5-9 år

10-14 år

15-19 år

20-24 år

25 år eller længere

Færingerne i undersøgelsen har i gennemsnit boet i Danmark i 12 år. Figuren viser, at omkring hver fjerde færing har boet i Danmark i 10-14 år. Derudover viser figuren, at kvinder bor i Danmark i forholdsvis længere tid end mændene. Dette viser, at flere kvinder ikke flytter tilbage til Færøerne efter f.eks. afsluttet uddannelse.

Figur 2 viser, fordelt på køn, hvorfor færinger flytter til Danmark. Respondenterne havde 9 svarmuligheder, og de skulle svare på, hvad hovedårsagen var til, at de flyttede til Danmark.

6

den nordatlantiske gruppe

Figur 2: Hovedårsag til at færinger flytter til Danmark fordelt på køn Mænd

Kvinder

Læse på universitetet

39

29 16

Erhvervsuddannelse

22

15 14

Flyttede sammen med ægtefælle/samlever For at arbejde

10

6 9

For at noget skulle ske 5

Efterskole/højskole 4

Andet 2

Efteruddannelse/kursus

11

8

5 5

1 1

Kunstnerisk uddannelse 0

5

10

15

20

25

30

35

40

%

Hovedårsagen til at færinger flytter til Danmark er for at tage en universitetsuddannelse. 39% af mændene og 29% af kvinderne flytter til Danmark i forbindelse med en højere uddannelse. Hvis de færinger, som er flyttet til Danmark for at tage andre uddannelser (efterskole/ højskole, efteruddannelse, kursus, erhvervsuddannelse og kunstnerisk uddannelse) medregnes, så er godt 60% flyttet til Danmark i forbindelse med en uddannelse. Omkring 15% flyttede til Danmark sammen med ægtefælle/kæreste, lige over 10% for at der skulle ske noget, 8% flyttede på grund af arbejde og omkring 5% af andre årsager.

Der er forskel på kønnene, når man kigger på hovedårsagen til, at færinger flytter til Danmark. Forholdsvis flere mænd flytter til Danmark for at læse på universitet, og forholdsvis flere kvinder flytter for at tage en erhvervsuddannelse. Forholdsvis flere mænd flytter også i forbindelse med arbejde.

Civilstatus I undersøgelsen blev der også spurgt om civilstatus. Derudover bliver det nedenfor beskrevet, hvilken nationalitet ægtefællen/samleveren har, og om de er forældre. Samlet er 80% af færingerne i Danmark gift eller lever i parforhold. De resterende 20% er dermed enlige, enker eller enkemænd. Tallene er så godt som identiske med dem på Færøerne. På Færøerne er 19% i alderen 20-45 år ugift, fraskilt eller enker/enkemænd (Kilde: Hagstova Føroya, 2008).

Tabel 2 viser, hvilken nationalitet ægtefællen/kæresten har hos dem, som er gift eller lever i parforhold.

den nordatlantiske gruppe

7

Tabel 2: Ægtefælles/samlevers nationalitet fordelt på køn %

Færing

Dansker

Anden nationalitet

Sammenlagt

Mænd

50

39

11

100

Kvinder

33

60

7

100

Sammenlagt

39

53

8

100

Over halvdelen af dem, som er gift eller lever i parforhold har en dansk ægtefælle/samlever.

39% har færøsk ægtefælle/samlever, og de resterende har en ægtefælle/samlever med en anden nationalitet. Forholdsvis flere kvinder har en dansk ægtefælle/samlever sammenlignet med mændene. Dette er uden tvivl en af årsagerne til, at flere kvinder vælger at blive boende i Danmark (se figur 1).

De fleste har mødt ægtefællen/samleveren i det land, som ægtefællen/samleveren kommer fra. Af dem, som har færøsk ægtefælle/samlever, har omkring tre fjerdedele mødt vedkommende på Færøerne, og 88% af dem med dansk ægtefælle/samlever har mødt vedkommende i Danmark. Tabel 3 viser fordelingen af dem, som har eller ikke har børn, fordelt på civilstand.

Tabel 3: Civilstand og børn %

Gift/i parforhold

Enlig

Sammenlagt

Ingen børn

32

62

39

100

Et eller flere børn

68

88

12

100

Sammenlagt

100

80

20

100

Samlet er 68% forældre. Blandt disse forældre er 12% enlige forsørgere med et eller flere børn.4 De færøske kvinder i Danmark har en gennemsnitsalder på 27 år, når de får deres første barn. På Færøerne er gennemsnitsalderen 26 år (kilde: Hagstova Føroya, 2005) og i Danmark 29 år (Kilde: Danmarks Statistik, 2005). Færøske kvinder, bosiddende i Danmark, har dermed næsten samme alder, når de får deres første barn, som kvinderne på Færøerne.

Uddannelsesniveau Denne del skildrer uddannelsesniveauet for færinger, bosiddende i Danmark. Nedenfor vises, hvilken uddannelse færinger i Danmark har fra henholdsvis Færøerne og Danmark.

Respondenterne blev spurgt om, hvilken skolegang de havde fuldendt på Færøerne, inden de flyttede til Danmark. I de tilfælde, hvor deltagerne havde en afsluttet uddannelse efter folkeskolen eller efter gymnasial uddannelse, blev de spurgt om, hvilken uddannelse der var tale om. Sidst i dette afsnit vises, hvor mange der havde taget en del eller hele uddannelsen på Færøerne i stedet for i Danmark, hvis dette var muligt.

Det er ikke sikkert, at alle blandt disse 12% er enlige forsørgere. I undersøgelsen blev respondenterne spurgt om, hvor mange børn vedkommende havde, men ikke om de var enlig forsørger.

4)

8

den nordatlantiske gruppe

Tabel 4 viser, hvilken ikke-kompetencegivende uddannelse færinger i Danmark har fra Færøerne, fordelt på køn.

Tabel 4: Folkeskole eller gymnasial uddannelse på Færøerne fordelt på køn Mindre end 9 års skolegang

Folkeskolens afgangseksamen

Gymnasium, HF, HTX eller HHX

Anden uddannelse

Tilsammen

Mænd

7

43

47

3

100

Kvinder

6

32

61

1

100

Tilsammen

6

36

56

1

100

%

De fleste har taget en gymnasial uddannelse, inden de flyttede til Danmark. Forholdsvis flere kvinder har en gymnasial uddannelse fra Færøerne. 43% af mændene har folkeskolens afgangsprøve fra Færøerne sammenlignet med 32% af kvinderne.

Der blev også undersøgt, om deltagerne har en kompetencegivende uddannelse fra Færøerne. Tilsammen havde 16% en kompetencegivende uddannelse fra Færøerne, da de flyttede til Danmark. Tabel 5 viser, hvilke uddannelser disse havde.

Tabel 5: Kompetencegivende uddannelse fra Færøerne (i %) Håndværker

37

Anden uddannelse

21

Handels-/kontoruddannelse

16

Uddannelse fra Færøernes Universitet

10

Søfarts eller maskinmesteruddannelse

9

Sygeplejerskeuddannelse

4

Lærer-/pædagoguddannelse Tilsammen

2 100

Som man kan se på tabel 5, havde 37% en håndværkeruddannelse, 16% havde en uddannelse indenfor handel og kontor, og 10% havde en uddannelse fra universitetet på Færøerne.

21% havde andre kompetencegivende uddannelser.

Figur 3 viser uddannelsesniveauet hos dem, som er under uddannelse eller har taget en uddannelse i Danmark. Sammenlagt har 62% taget en kompetencegivende uddannelse i Danmark. Derudover er 22% af færingerne i undersøgelsen under uddannelse.

den nordatlantiske gruppe

9

Figur 3: Kompetencegivende uddannelse fra Danmark fordelt på køn Mænd

Kvinder

46

Lang videregående uddannelse

23 21

Mellemlang videregående uddannelse

39 13

Kort videregående uddannelse

22 12

Lærling

8 6

Andet

6 2

Specialarbejderuddannelse

1 0

10

20

30

40

50

%

Kommentar: Medregnet personer under uddannelse, 22%.

Der er stor forskel på kønnene, når man kigger på, hvilken kompetencegivende uddannelse færingerne har fra Danmark. Blandt mændene har dobbelt så mange taget eller er i gang med at tage en lang, videregående uddannelse. Derimod er der forholdsvis mange kvinder i de mellemlange og kortere videregående uddannelser. Indenfor lærlinge- og specialarbejderuddannelserne er mændene i overtal sammenlignet med kvinderne.

Dem, der flyttede til Danmark for at tage en uddannelse (se figur 2), blev spurgt, om de havde taget uddannelsen på Færøerne, hvis dette var muligt. Figur 4 viser, hvor mange der svarede henholdsvis ja og nej.

10

den nordatlantiske gruppe

Figur 4: Uddannelse på Færøerne hvis det var muligt (i %)

3

Ja Nej 34

Ved ikke

63

En tredjedel af dem, som flyttede til Danmark for at tage en uddannelse, havde taget hele eller dele af uddannelsen på Færøerne, hvis der var mulighed for det. Af dem, som havde taget uddannelsen på Færøerne, er 39% i lang, videregående uddannelse, 32% i mellemlang, videregående uddannelse og 17% i kortere, videregående uddannelse. Derudover er 8% lærlinge. De resterende 4% er under andre uddannelser.

Hovedbeskæftigelse Nedenfor vises, hvad færinger i undersøgelsen laver i Danmark. Figur 5 viser hovedbeskæftigelsen blandt færingerne i Danmark fordelt på køn. Der var 15 svarmuligheder. På grund af, at der var meget få svar til flere svarmuligheder, er nogle svar lagt sammen. Personer i orlov, i aktivering, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, efterlønsmodtagere, hjemmearbejdende og værnepligtige er samlet under ”andet”. Derudover er lærlinge med i gruppen ”under uddannelse”.

den nordatlantiske gruppe

11

Figur 5: Færingers hovedbeskæftigelse i Danmark fordelt på køn Mænd

Kvinder 39

Funktionær/ Tjenestemand

53 23 21

Under uddannelse

22

Faglært arbejder

13 7

Selvstændig erhvervsdrivende

4 6

Ufaglært arbejder

5 1 1

Arbejdsløs

0

Andet

3 0

10

20

30

40

50

60

%

Ifølge tallene har 75% arbejde som hovedbeskæftigelse. Af de resterende er 22% under uddannelse og omkring 3% er arbejdsløse eller andet. Figur 5 viser, at forholdsvis flere kvinder er funktionærer/tjenestemænd. Derimod er forholdsvis flere mænd faglærte arbejdere og selvstændige erhvervsdrivende.

Indkomstniveau Indkomstniveauet hos dem, der havde arbejde som hovedbeskæftigelse, bliver beskrevet nedenfor. Figur 6 viser den årlige bruttoindkomst fordelt på køn.

12

den nordatlantiske gruppe

Figur 6: Bruttoindkomst fordelt på køn Mænd

Kvinder

% 48

50 40

30

30

24

26

24

20

16 11

10 0

0

1

50.000 kr.

- 99.999 kr.

6

4 100.000 kr.

- 199.999 kr.

200.000 kr.

- 299.999 kr.

300.000 kr.

- 399.999 kr.

400.000 kr.

- 499.999 kr.

5 500.000 kr. eller mere

Der er stor forskel på kvinders og mænds indkomstniveau. Næsten halvdelen af kvinderne har en årlig indkomst på mellem 200.000 kr. og 300.000 kr. Derimod tjener over to tredjedele af mændene over 300.000 kr. årligt. Forskellen mellem mænd og kvinder er særlig stor, når den årlige indkomst overstiger 400.000 kr. 40% af mændene tjener over 400.000 kr. årligt sammenlignet med 11% af kvinderne. En af årsagerne til den store forskel i den årlige indkomst er det ujævne uddannelsesniveau mellem kønnene. Som figur 3 viser, er der forholdsvis flere mænd, som er under eller har en lang, videregående uddannelse sammenlignet med kvinderne.

Tabel 6 viser fordelingen mellem offentligt og privat ansatte fordelt på køn.

Tabel 6: Arbejde i det offentlige eller private fordelt på køn %

Offentligt ansat

Privat ansat

Samlet

Mænd

19

81

100

Kvinder

60

40

100

Samlet

45

55

100

Samlet arbejder 45% indenfor det offentlige og 55% indenfor det private. Der er stor forskel på kønnene. Som tabel 6 viser, er over 80% af mændene ansat inden for den private sektor.

60% af kvinderne er ansat inden for den offentlige sektor. Der er stor forskel på indkomstniveauet, alt efter om man er offentligt eller privat ansat. 61% af dem, som arbejder inden for det offentlige, tjener under 300.000 kr. brutto om året, sammenlignet med 36% af dem, som arbejder i den private sektor. Forskellen er særlig stor blandt de højere indkomstgrupper.

34% af dem, som arbejder i den private sektor, tjener over 400.000 kr. årligt, sammenlignet med 7% af dem i den offentlige sektor. Dette skyldes formentlig, at der er flere kvinder, som arbejder indenfor den offentlige sektor sammenlignet med mændene, og at kvinderne derfor tjener mindre (se figur 6). den nordatlantiske gruppe

13

relationer til færøerne

I dette afsnit belyses forskellige forhold, som påvirker færingers afgørelse om, hvor de bosætter sig. Tilknytningen til henholdsvis Færøerne og Danmark bliver blandt andet beskrevet samt færingers forbindelse til det færøske samfund. Respondenterne blev også spurgt, om de føler sig mest som færinger eller danskere. Derudover blev de spurgt, hvor de kunne tænke sig at bo i fremtiden, og hvorfor de stadig er i Danmark. Til sidst i dette afsnit er en beskrivelse af, hvilken holdning færinger har til forskellige udsagn, og hvilken betydning disse udsagn har for, hvor de ønsker at bosætte sig i fremtiden.

Tilknytning til Færøerne Tilknytningen til hjemlandet kan indvirke på, hvor færinger vælger at bosætte sig i fremtiden. Dette bliver beskrevet nærmere nedenfor. Derefter ser vi nærmere på, hvor tit færinger har forbindelse til familie og venner på Færøerne, samt hvornår de sidst besøgte Færøerne.

Om færinger føler sig mest som færing eller dansker, bliver der redegjort for sidst i dette afsnit. Hvilken nationalitet personerne i undersøgelse føler at de har, bliver i undersøgelsen kaldt for national identitet.

Respondenterne i undersøgelsen blev spurgt om, hvor stærk tilknytning de har til Færøerne. Tabel 7 viser, hvor stærk denne følelse er.

Tabel 7: Tilknytning til Færøerne (i %) Ingen tilknytning

Mindre stærk tilknytning

Stærk tilknytning

Meget stærk tilknytning

Samlet

1

13

44

42

100

Som tabel 7 viser, føler et stort flertal (86%) af færingerne i Danmark en stærk eller meget stærk tilknytning til Færøerne.

Figur 7 viser, hvor ofte færinger i Danmark har forbindelse til familie og venner på Færøerne.

Figur 7: Forbindelse til familie og venner på Færøerne (i %) 2

Hver dag

9

Hver uge 27

Hver måned Hvert år

62

14

den nordatlantiske gruppe

De fleste, 62%, har forbindelse til familie og venner på Færøerne hver uge. Derudover har 27% forbindelse hver dag. Tabel 8 viser, hvornår færinger i Danmark senest var på Færøerne.

Tabel 8: Senest på besøg på Færøerne (i %) Sidste halve år

Sidste år

Sidste fem år

Sidste ti år

Tilsammen

43

34

20

2

100

Som man kan se i tabel 8, har 43% været på Færøerne inden for det sidste halve år. Godt 77% har været på Færøerne det seneste år. Der er ikke den store forskel på, hvor tit kønnene besøger Færøerne. Tabel 9 viser, om færinger bosiddende i Danmark føler sig mest som færing, dansker eller både som færing og dansker.

Tabel 9: Nationalidentitet (i %) Færøsk

Dansk

Færøsk og Dansk

Tilsammen

64

9

27

100

De fleste færinger i Danmark føler sig som færing. Som det fremgår af tabel 9, føler 64% af færingerne sig mest som færing og 9% mest som dansker. De resterende 27% føler sig både som færing og dansker. Der er ikke den store forskel mellem kønnene.

Figur 8 viser forbindelsen mellem national identitet og antal år, færingerne har boet i Danmark.

Figur 8: Nationalidentitet fordelt på år i Danmark Færøsk % 100 90

3 10

80

Dansk

Færøsk og dansk

4 10 20

15

13

32

40

31

70 60 50 40

27

35 87

76

30

59

20

53

48

15-19 år

20-24 år

38

10 0

0-4 år

5-9 år

10-14 år

25 år eller længere

87% af dem, som har boet i Danmark i 0-4 år, føler sig mest som færing. Denne procentdel falder kontinuerligt, desto længere færingerne har boet i Danmark. Efter 25 år i Danmark er

den nordatlantiske gruppe

15

der alligevel forholdsvis mange, der føler sig mest som færing. På den anden side stiger antallet af dem, som føler sig som både færing og dansker over samme periode.

Relation til det færøske samfund i Danmark Deltagerne fik stillet tre spørgsmål, som angår relationen til det færøske samfund i Danmark.

Disse spørgsmål kan belyse, om færinger har interesse for færøske forhold, på trods af at de er bosiddende i Danmark. De tre spørgsmål bliver behandlet nedenfor og sat op efter, hvor tit færinger er i henholdsvis færøske foreninger, til færøske gudstjenester eller religiøse møder, og hvor tit færinger følger med i færøske medier (trykte, såvel som tv, radio, internet).

Derefter foretages der en komparativ analyse af, hvor tit færinger er sammen med henholdsvis færøske og danske venner. Dette bliver gjort for at finde frem til, hvilken forbindelse færinger har til andre færinger, på trods af at de bor i Danmark.

Figur 9 viser tilknytning til det færøske samfund i Danmark og det færøske mediebrug.

Figur 9: Tilknytning til det færøske samfund i Danmark og færøsk mediebrug (i %) Hver uge

Hver dag

3

3 4

8

Hver måned

41

Sjældent

Hvor ofte kommer du i en af de fæøske foreninger, huse?

47

21

Hvor ofte kommer du til færøske gudstjenester eller frikirker?

72

44

25

Aldrig

10

16

Hvor ofte følger 4 du med i de færøske medier?

I figur 9 kan man se, at næsten halvdelen af færingerne aldrig er i en af de færøske foreninger.

Sammenlagt er kun 11% i en færøsk forening mindst en gang om måneden. Ligeledes er en stor del af færingerne aldrig til færøske gudstjenester eller religiøse møder. Figuren viser, at 72% aldrig er til færøske gudstjenester, og at 21% sjældent er til disse. I denne forbindelse må man tage det forbehold, at undersøgelsen ikke viser, hvor i Danmark respondenterne bor. En af forklaringerne på, at forholdsvis få besøger disse steder og arrangementer kan være, at mange bor i byer, hvor der ikke er en færøsk forening eller færøske gudstjenester. Figuren viser derudover, at et flertal af færingerne bruger færøske medier hver dag eller hver uge.

Tabel 10 viser det færøske medieforbrug fordelt efter antal år i Danmark. Ved at sammenligne det færøske medieforbrug med antal år i Danmark, kan man finde ud af, om antallet af år i Danmark påvirker færingers medieforbrug og interesse for færøske forhold.

16

den nordatlantiske gruppe

Tabel 10: Mediebrug fordelt på år i Danmark %

Hver dag

Hver uge

Hver måned

Sjældent

Aldrig

Tilsammen

0-4 år

65

15

11

10

1

100

5-9 år

50

30

5

13

2

100

10-14 år

40

26

13

15

6

100

15-19 år

35

28

14

19

6

100

20-24 år

35

25

10

25

6

100

25 år +

35

15

8

35

8

100

Tilsammen

44

25

10

16

4

100

Der er en klar forbindelse mellem interessen for færøske forhold og antal år i Danmark. Tabel 10 viser, at 80% af dem, som har boet i Danmark i op til 4 år, bruger færøske medier hver dag eller hver uge. Antallet af færinger, som følger med i færøske medier hver dag, falder desto længere personerne har boet i Danmark.

Figur 19 viser, hvor tit færinger er sammen med henholdsvis danske og færøske venner.

Figur 10: Forbindelse med færøske og danske venner (i %) Hver uge

Hver dag

42

15

Hver måned

Sjældent

42

34

25

11

20

Aldrig

Hvor ofte er du 4 1 sammen med danske venner?

6

Hvor ofte er du sammen med færøske venner?

Færinger i Danmark er generelt oftere sammen med danske venner sammenlignet med færøske. Figur 10 viser, at 84% af respondenterne er sammen med danske venner hver dag eller hver uge. Til sammenligning er 49% sammen med færøske venner hver dag eller hver uge.

Det kunne tænkes, at en af grundene til, at forskellen er så stor, er, at færinger bosiddende i Danmark arbejder og læser sammen med danske venner, og derfor ses de dagligt. Der er ikke den store forskel på kønnene, når man ser på, hvor ofte de er sammen med henholdsvis danske og færøske venner.

For at gøre rede for en af faktorerne, som har indflydelse på, hvor tit færinger er sammen med andre færinger, inddrages ægtefællens/samlevers nationalitet. Figur 11 viser ægtefællens/samlevers nationalitet, og hvor tit færinger i Danmark er sammen med færøske venner.

den nordatlantiske gruppe

17

Figur 11: Ægtefælles/samlevers nationalitet og kontakt til færøske venner Ægtefælle/samlever dansker

Ægtefælle/samlever færing 45

Anden nationalitet

42

40

35

35 30

29

27 26

25

23

22

27

26

20 15

12 8

10

9

6

5

6

2

0

Hver dag

Hver uge

Hver måned

Sjældent

Aldrig

Færinger med færøsk ægtefælle/samlever er oftere sammen med færøske venner sammenlignet med færinger med dansk ægtefælle/samlever. Figur 11 viser, at 64% af færingerne med færøsk ægtefælle/samlever er sammen med færøske venner hver dag eller hver uge.

Dette tal er 35% hos færinger med dansk ægtefælle/samlever.

Tilknytning til Danmark Det har stor betydning at vide, hvor stærk tilknytning færinger føler til Danmark, når man skal vurdere sandsynligheden for at få færingerne til at flytte tilbage til Færøerne. Det kan tænkes, at de personer, som har en stærk tilknytning til Danmark, ikke flytter tilbage til Færøerne. Dette er dog ikke en selvfølge, da man sagtens kan have en stærk tilknytning til et land, uden at dette har betydning for, hvor man ønsker at bo i fremtiden. Tabel 7 beskrev tilknytningen til Færøerne, og nedenfor bliver tilknytningen til Danmark beskrevet i forhold til, hvor mange år færingerne har boet i Danmark. I slutningen af dette afsnit bliver hovedårsagerne til, at færinger stadig bor i Danmark beskrevet.

Tabel 11 viser færingers tilknytning til Danmark fordelt efter antal år i Danmark.

Tabel 11: Tilknytning til Danmark fordelt på år i Danmark

18

%

Ingen tilknytning

Mindre stærk tilknytning

Stærk tilknytning

Meget stærk tilknytning

Tilsammen

0-4 år

1

35

47

17

100

5-9 år

1

23

57

19

100

10-14 år

2

11

55

31

100

15-19 år

–

11

50

39

100

20-24 år

1

7

52

40

100

25 ár +

–

8

44

48

100

Tilsammen

1

17

53

29

100

den nordatlantiske gruppe

Tilknytningen til Danmark er stærk blandt færinger i Danmark. Over halvdelen har en stærk tilknytning til Danmark. Derudover har 29% en meget stærk tilknytning. Kvinderne har en stærkere tilknytning til Danmark sammenlignet med mændene. Antallet af færinger, som har en meget stærk tilknytning til Danmark vokser kontinuerligt, desto længere personerne har boet i Danmark.

Figur 12 viser nogle af grundene til, at færinger stadig bor i Danmark. Respondenterne havde mulighed for at vælge flere svar, derfor er svarprocenten over 100%.

Figur 12: Grund til at færinger stadig bor i Danmark fordelt på køn Mænd Har stiftet familie i Danmark

Kvinder 71

56 45 47

Har arbejde i Danmark 20 21

Studerer i Danmark 12 14

Andet Lønnen er bedre i Danmark Arbejdet på Færøerne er ikke tilstrækkeligt interessant

12 11 6

8

5 4

Har familie i Danmark Får ikke arbejde på Færøerne

2

4

1 1

Vil starte på uddannelse i Danmark 0

10

20

30

40

50

60

70

80

%

Kommentar: Der var mulighed for at vælge flere svar.

Hovedårsagen til, at færinger bliver boende i Danmark, er, at de har stiftet familie. Betydeligt flere kvinder har stiftet familie sammenlignet med mændene. Udover familie er arbejde en hovedårsag til, at færinger forbliver bosiddende i Danmark. Derudover bor hver femte færinger i Danmark, fordi de er under uddannelse.

Fremtidsplaner I dette afsnit beskrives, hvor færinger ønsker at bo i fremtiden. Respondenterne blev også spurgt om, hvor de boede, inden de flyttede til Danmark. Derudover blev de spurgt om, hvor på Færøerne de ville flytte til, hvis dette blev aktuelt.

den nordatlantiske gruppe

19

Tabel 12 viser, hvor færingerne ønsker at bo i fremtiden, fordelt på køn. Respondenterne havde mulighed for at vælge imellem Færøerne, Danmark, Færøerne eller Danmark, eller andet land.

Tabel 12: Fremtidig bopæl fordelt på køn %

På Færøerne eller i Danmark I andet land

På Færøerne

I Danmark

Mænd

25

48

17

Kvinder

21

56

18

Tilsammen

22

53

18

Ved ikke

Tilsammen

5

5

100

2

3

100

3

4

100

Omkring halvdelen, 53%, ønsker at blive boende i Danmark. Forholdsvis flere mænd end kvinder ønsker at bosætte sig på Færøerne.

Figur 13 viser, hvor færingerne ønsker at bo i fremtiden fordelt efter, hvor mange år de har boet i Danmark.

Figur 13: Fremtidig bopæl fordelt på år i Danmark I andet land

På Færøerne eller i Danmark

I Danmark

På Færøerne

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

0-4 år

5-9 år

10-14 år

15-19 år

20-24 år

25 år eller længere

Som det fremgår af figur 13, ønsker 50% af dem, som har boet i Danmark i op til 4 år, at bo på Færøerne i fremtiden. Efter mere end 4 år i Danmark aftager denne procentandel kontinuerligt. Andelen af dem, som ønsker at bo i Danmark i fremtiden, vokser kontinuerligt, jo længere personerne har boet i Danmark. 20% af dem, som har boet i Danmark i op til 4 år, ønsker at bo i Danmark i fremtiden sammenlignet med 64% af dem, som har boet i Danmark i 10 år eller længere. Efter 9 år i Danmark er der flere, som ønsker at blive boende i Danmark, sammenlignet med antallet, som ønsker at flytte tilbage til Færøerne. Antallet af dem, som ønsker at bo på Færøerne eller i Danmark, er ens for alle grupper.

Tabel 13 viser, hvor på Færøerne respondenterne boede, inden de flyttede til Danmark, samt hvor på Færøerne de personer, som ønsker at flytte tilbage, kunne tænke sig at bo.

20

den nordatlantiske gruppe

Tabel 13: Hvor vedkommende flyttede fra og hvor vedkommende flytter til I Thorshavn

I anden by

I en bygd

Forskelligt

Tilsammen

­ opæl på Færøerne inden ved­ B kommende flyttede til Danmark

%

45

29

25

1

100

Bopæl hvis vedkommende flytter tilbage til Færøerne

71

9

13

3

100

Som man kan se, har næsten halvdelen boet i Thorshavn, inden de flyttede til Danmark.

Blandt dem, som overvejer at flytte tilbage til Færøerne, ønsker 71% at bo i Thorshavn, 9% ønsker at bo i en anden by og 13% i en bygd. Der er derfor forholdsvis flere personer, som ønsker at bosætte sig i Thorshavn, hvis de flytter tilbage til Færøerne, sammenlignet med det antal, der flyttede fra Thorshavn til Danmark.

Holdning til færøske forhold For at undersøge, hvilke holdninger færinger i Danmark har til færøske forhold, tog respondenterne stilling til, hvor enige eller uenige de var i forskellige udsagn og derefter, hvilken betydning udsagnene har for, hvor personerne ønsker at bo.

Figur 14 viser, hvor enige eller uenige færinger i Danmark er i 6 forskellige personlige udsagn om færøske forhold.

Figur 14: Personlige synspunkter vedrørende Færøerne

1 5

34

6

6

8

33

18

42

Færøerne er et godt sted for børn at vokse op Jeg ønsker at mine børn lærer færøsk

56

37

17

Meget enig

59

31

3 6

6

Enig

Uenig

Meget uenig

53

Det er vigtigt at kunne være sammen med familie og venner på Færøerne

53

Jeg savner den færøske natur

39

25

Jeg ønsker at være med til at skabe økonomisk og kulturel fremgang på Færøerne

26

22

11

Jeg savner fritidsaktiviteter på Færøerne

Figur 14 viser, at 90% er enige eller meget enige i, at Færøerne er et godt sted for børn at vokse op. Kun 6% er uenige eller meget uenige. Over halvdelen er meget enige i, at det har betydning at kunne være sammen med familie og venner på Færøerne. Derudover er 37% enige i dette udsagn. Samlet er ni ud af ti enige eller meget enige i udsagnet. Hele 87% ønsker, at børnene lærer færøsk. Hvis vi ser på ægtefællen/samlevers nationalitet, så viser det sig, at i de tilfælde, hvor ægtefælle/samlever er færing er 92% enige eller meget enige den nordatlantiske gruppe

21

i, at det har betydning, at børnene lærer færøsk. I de tilfælde hvor ægtefælle/samlever er dansk, er tallet 83%. Ud af dem, som ønsker at bo på Færøerne i fremtiden, ønsker 97%, at børnene lærer færøsk, sammenlignet med 81% af dem, som ønsker at bo i Danmark i fremtiden. De fleste færinger savner den færøske natur. Antallet af dem, som savner den færøske natur, udgør 86%. Figuren viser også, at 65% ønsker at være med til at skabe økonomisk og kulturel fremgang på Færøerne. Forholdsvis mange, der føler sig som danskere, ønsker ikke at være med til at skabe økonomisk og kulturel fremgang på Færøerne. På den anden side er der mange, der føler sig som færinger, som ønsker dette. Hele 67% savner ikke fritidsaktiviteterne på Færøerne. Fritidsaktiviteter er i denne sammenhæng de traditionelle aktiviteter – fiskeri, fårehold, grindedrab osv. Der er stor forskel på, hvor mange mænd og kvinder der savner de traditionelle aktiviteter på Færøerne. 27% af kvinderne svarer, at de er enige eller meget enige i, at de savner disse aktiviteter. Hos mændene udgør denne andel 43%.

Figur 15 viser, om færinger i Danmark er enige eller uenige i ni forskellige udsagn, som omhandler Færøerne, det færøske samfund og færøske forhold.

Figur 15: Synspunkter vedrørende Færøerne (i %) Uenig

Meget uenig

10

17

5

13

5

13

3

1

6

29

10

19

22

13

32

23

23

Det er svært at finde et sted at bo

20

Børnetilpasningstilbudene på Færøerne er for dårlige

12

29

16

Den færøske folkeskoles dårlige omdømme bekymrer mig

12

28

16

Fritidsaktiviteter/ kulturelle tilbud på Færøerne er ikke gode nok

34

22

De økonomiske/sociale støtteordninger på Færøerne er for dårlige

32

28

33

21

Der mangler faglige udfordringer på Færøerne

37

24

26

Samfundet er for konservativt

40

37

Meget enig

Vejret er for dårligt

48

37

9

13

Enig

24

4

12

Ved ikke

den nordatlantiske gruppe

37

3

13

12

Regulariteten på flytrafikken til og fra Færøerne er for dårlig

Hele 77% synes, at det færøske samfund er for konservativt. Ligeledes synes et stort flertal, 74%, at der mangler faglige udfordringer og et fagligt miljø på Færøerne. Hvis vi ser på, hvad personerne synes om vejret på Færøerne, så viser figuren ovenfor, at 72% er enige eller meget enige i, at vejret på Færøerne er for dårligt. Figur 15 viser også, at 61% er enige eller meget enige i, at de økonomiske og sociale støtteordninger på Færøerne er for dårlige. Det er også interessant at se, at 24% ikke kender noget til disse forhold. Der er flere kvinder, som synes at de økonomiske og sociale støtteordninger på Færøerne er for dårlige, sammenlignet med antallet af mænd. Hvis vi ser på de enlige forsørgere, så viser det sig, at hele 67% er enige eller meget enige i, at de økonomiske og sociale støtteordninger på Færøerne er for dårlige. Over halvdelen af Færingerne i Danmark er enige eller meget enige i, at det er svært at finde et sted at bo på Færøerne. Figuren viser også, at 45% er bekymrede for den færøske folkeskoles omdømme. Der er omkring lige mange, som er tilfredse og utilfredse med tilbudet angående fritidsaktiviteter og de kulturelle tilbud på Færøerne. Hvis vi ser på holdningen til børnepasning på Færøerne, så er 43% enige eller meget enige i, at børnepasningstilbudene er for dårlige. En tredjedel ved ikke, om børnepasningstilbudene på Færøerne er for dårlige. 25% synes, at regulariteten på flytrafikken til og fra Færøerne er for dårlig.

Respondenterne blev også spurgt om, hvilken betydning de ovenforstående forhold (se figur 14 og 15) har på lysten til at flytte tilbage til Færøerne eller at blive boende i Danmark.

Gennemsnitstallene for, hvor enige eller uenige og hvilken betydning udsagnene har, er vist i figuren nedenfor.

Figur 16: Hvad har betydning for at færinger flytter hjem?

Færøerne er et godt sted for børn at vokse op

Meget 4,0 enig 3,5

Holdning

Enig 3,0

Jeg ønsker at mine børn lærer færøsk

2,5 Uenig 2,0 1,5 Meget uenig 1,0 1,0 Ingen betydning

Jeg savner den færøske natur

Det er vigtigt at kunne være sammen med familie og venner på Færøerne

Jeg ønsker at være med til at skabe økonomisk og kulturel fremgang på Færøerne Jeg savner fritidsaktiviteterne på Færøerne 1,5

2,0 En del betydning

2,5

3,0 Stor betydning

Betydning

På trods af at respondenterne er enige i flere udsagn, så viser det sig, at forholdene ikke har særlig stor betydning for, hvor personerne ønsker at bo. I figur 16 kan man se, at færinger i Danmark ikke savner de færøske fritidsaktiviteter, og at dette ikke har betydning for, om de ønsker at flytte tilbage til Færøerne. Færingerne er i gennemsnit enige eller meget enige i, at Færøerne er et godt sted for børn at vokse op. Dette er også af betydning for, om de flytter

den nordatlantiske gruppe

23

tilbage til Færøerne. Det, der ser ud til at have størst betydning for, om færingerne flytter tilbage til Færøerne, er at kunne være sammen med familie og venner på Færøerne.

Figur 17 viser – på samme måde som figur 16 – gennemsnitstal for, hvor enige eller uenige færinger er i nogle udsagn, samt hvilken betydning forholdene har for ønsket om at blive boende i Danmark.

Figur 17: Hvad har betydning for at færinger bliver boende i Danmark?

Meget 4,0 enig

3,5

Holdning

Enig

De økonomiske/sociale støtteordninger på Færøerne er for dårlige

3,0 Børnetilpasningstilbudene på Færøerne er for dårlige 2,5

Uenig 2,0

Samfundet er for konservativt Der mangler faglige udfordringer på Færøerne

Vejret er for dårligt Det er svært at finde et sted at bo Fritidsaktiviteter/kulturelle tilbud på Færøerne er ikke gode nok

Den færøske folkeskoles dårlige omdømme bekymrer mig 1,5 Regulariteten på flytrafikken til og fra Meget 1,0 Færøerne er for dårlig uenig 1,0 1,5 2,0 Ingen En del betydning betydning

2,5

3,0 Stor betydning

Betydning

På trods af, at færingerne er enige i flere udsagn, er der ikke noget, som tyder på, at forholdene har stor betydning for, om de flytter til Færøerne eller ikke. Det, der påvirker færingernes afgørelse om at være boende i Danmark mest, er de manglende faglige udfordringer og det manglende faglige miljø på Færøerne. De resterende udsagn har mellem ingen eller svag betydning for, hvor færinger ønsker at bo i fremtiden.

24

den nordatlantiske gruppe

fire segmenter af færinger i Danmark Et af formålene med denne undersøgelse er at give et fingerpeg om, hvad der kan gøres for at få færinger tilbage til Færøerne. Færingerne i Danmark er delt op i 4 segmenter ved hjælp af statistiske redskaber. I dette afsnit beskrives disse segmenter. Vi har lagt særlig vægt på at undersøge, hvad der skal til for at få de enkelte segmenter tilbage til Færøerne.

Om faktor- og clusteranalysen Der er udarbejdet en faktoranalyse af spørgsmålene om de forskellige holdninger vedrørende Færøerne, se figur 14 og 15. Helt kort kan man sige, at en faktoranalyse er en statistisk metode, som kan bruges til at opdele spørgsmål, som repræsenterer det samme. For eksempel svarer personer, som siger, at de savner de færøske fritidsaktiviteter i mange tilfælde også, at de savner den færøske natur. Faktoranalysen af de 14 spørgsmål om personlige eller mere generelle holdninger vedrørende Færøerne identificerede tre faktorer. Disse tre faktorer har vi brugt til at gruppere personerne i undersøgelsen i 4 segmenter ved hjælp af en clusteranalyse. Således er de enkelte segmenter defineret ved, at de nogenlunde er identiske med udsagnene vedrørende Færøerne. På Den Nordatlantiske Gruppes hjemmeside, www.dnag.dk, findes en mere detaljeret beskrivelse af faktor- og clusteranalysen og de enkelte segmenter.

Beskrivelse af segmenterne Nedenfor bliver segmenterne beskrevet og defineret ved at fremhæve fællestrækkene hos personerne indenfor de enkelte segmenter. Det er værd at lægge mærke til, at segmenterne indeholder mange personer, så derfor skal beskrivelsen tages med en del forbehold. En oversigt over personernes fællestræk i de 4 segmenter er vist i tabel 14.

den nordatlantiske gruppe

25

Tabel 14: Resultater af gruppeanalyse Gruppe 1

Gruppe 2

Gruppe 3

Gruppe 4

Traditionelle og integrerede

Etablerede og integrerede

Moderne og fremadstræbende

Moderne og hjemkære

Antal personer (921 tilsammen) 210

229

258

224

• Ikke unge

• Ikke unge

• Unge

• Unge

• Flest kvinder

• Kvinder og mænd

• Kvinder og mænd

• Flest mænd

• Lav eller middel indkomst

• Middel indkomst

• Studerende

• Dansk ægtefælle/ samlever

• Færøsk ægtefælle/ samlever

• Studernede eller godt arbejde med høj indkomst

• Dansk ægtefælle/ samlever • Har barn/børn • Boet længe i Danmark • Vil helst bo i Danmark • Savner Færøerne • Ikke interesseret i færøsk politik • Kritiserer færøske forhold som fx. børne­ tilpasningstilbud og støtteordninger

• Boet længe i Danmark • Ingen børn • Trives godt i Danmark • Savner ikke Færøerne • Ikke interesserede i færøske forhold og færøsk politik • Er i Danmark fordi de arbejder

• Er i Danmark fordi de har stiftet familie

• Boet kort tid i Danmark

• Færøsk eller dansk ægtefælle/samlever

• Ønsker at flytte tilbage til Færøerne

• Ved ikke om de vil bo på Færøerne eller i Danmark, men hælder mest til Færøerne

• Savner Færøerne

• Savner Færøerne

• Ønsker at være med til at skabe fremgang på Færøerne

• Kritiserer ikke færøske forhold som fx. børne­ tilpasningstilbud, støtteordninger og folkeskolen

• Kritiserer færøske forhold som fx. børne­ • Er i Danmark fordi tilpasningstilbud og de studerer eller har støtteordninger stiftet familie • Er i Danmark fordi de studerer

Gruppe 1: Traditionelle og integrerede Segmentet traditionelle og integrerede består hovedsageligt af kvinder, som er 35 år eller ældre, og som har børn sammen med en dansk ægtefælle/samlever, som de har mødt i Danmark. De har en lav eller ingen uddannelse og en lav eller gennemsnitlig løn. De har boet længe i Danmark, har etableret sig i det danske samfund og ønsker ikke at flytte tilbage til Færøerne. Hovedårsagen til, at de stadig bor i Danmark, er, at de har stiftet familie. De har næsten ingen interesse i færøsk politik; men har holdninger til færøske samfundsforhold: de kan ikke lide de økonomiske og sociale støtteordninger på Færøerne, de synes at børnepasningstilbuddene på Færøerne er for dårlige, og at det er for dyrt og besværligt at finde et sted at bo. På trods af, at de ikke har planer om at flytte tilbage til Færøerne, savner de den færøske natur og synes, Færøerne er et godt sted for børn at vokse op.

Gruppe 2: Etablerede og integrerede De etablerede og integrerede er 35 år og ældre. De har en mellemlang højere uddannelse og en gennemsnitlig lønindkomst. Personerne i dette segment har boet i forholdsvis mange år i Danmark og ønsker at være boende i Danmark. De har en dansk ægtefælle/samlever, som de har mødt i Danmark. Derudover er de i Danmark, fordi de har arbejde. Personerne trives godt i Danmark, har en mindre tilknytning til Færøerne, besøger sjældent Færøerne, følger ikke meget med i færøske forhold, er sjældent sammen med andre færinger og har aldrig overvejet muligheden af at flytte tilbage til Færøerne. Dette segment har taget danske traditioner til

26

den nordatlantiske gruppe

sig og har en stærk tilknytning til Danmark. De ønsker ikke, at børnene skal lære det færøske sprog, og ønsker ikke at være med til at skabe økonomisk eller kulturel fremgang på Færøerne. Det har ingen betydning for disse personer at være sammen med familie og venner på Færøerne, og de savner ikke den færøske natur eller fritidsaktiviteter på Færøerne. Flertallet har ingen indsigt i færøske samfundsforhold, så som børnepasningstilbud, boligforhold og økonomiske og sociale ordninger. Personerne i dette segment synes, at Færøerne er for konservativt, og sammenlignet med de andre segmenter flyttede disse personer til Danmark, fordi de ønskede, at ”der skulle ske noget”.

Gruppe 3: Moderne og fremadstræbende Personerne i dette segment er yngre end 30 år. De er studerende, bor i lejlighed, har færøsk ægtefælle/samlever og har ingen børn. Disse personer er karrieremennesker, som flyttede til Danmark i forbindelse med en højere uddannelse. Personerne har en meget stærk tilknytning til Færøerne: de er meget sammen med andre færinger i Danmark, er tit hjemme på Færøerne, følger meget med i færøske forhold og savner Færøerne. Personerne i dette segment har boet kort tid i Danmark, og de fleste har planer om at flytte tilbage til Færøerne.

Samtidig stiller de krav til det færøske samfund. De synes at Færøerne er for konservative, at børnepasningstilbudene, de økonomiske og sociale ordninger, udbuddet af fritidsaktiviteter og kulturelle tilbud er for dårlige på Færøerne. Derudover synes personerne, at der mangler faglige udfordringer på Færøerne og et fagligt miljø. Disse personer bekymrer sig også om den færøske folkeskoles omdømme. Personerne i dette segment ønsker at være med til at skabe økonomisk og kulturel fremgang på Færøerne.

Gruppe 4: Moderne og hjemkære I segmentet moderne og hjemkære er der et flertal af mænd, som er under højere uddannelse, eller som har et godt arbejde, har en god indkomst og bor i ejerlejlighed. De flyttede til Danmark for at studere, og de har i de fleste tilfælde planer om at flytte tilbage til Færøerne.

Nogle er dog i tvivl om, hvorvidt de skal bo på Færøerne eller i Danmark i fremtiden. Disse føler sig mest som færinger, har en stærk tilknytning til Færøerne og følger med i færøske forhold. De kritiserer ikke færøske samfundsforhold og er meget positive overfor Færøerne.

Disse personer havde taget uddannelsen på Færøerne, hvis det var muligt.

den nordatlantiske gruppe

27

Figur 18: Fremtidig bopæl fordelt på segmenter På Færøerne % 100

3 9

3

90

21

80

På Færøerne eller i Danmark

I Danmark

I andet land 1

5 17

23

43

43

31

29

Moderne og fremadstræbende

Moderne og hjemkære

70 60 50

50

79

40 30 20 22

10 0

6 Traditionelle og integrerede

Etablerede og integrerede

Figur 18 viser, at det specielt er segment 3 og 4, som har tænkt sig at bo på Færøerne i fremtiden. Segment 2 er mindst interesserede i at flytte tilbage til Færøerne. Udover at der er forholdsvis mange i segment 3 og 4, som ønsker at flytte tilbage til Færøerne, så er det også personerne i disse segmenter, som føler sig mest som færinger. I segment 2 er der flest, som føler sig som danskere.

Figur 19: Nationalidentitet fordelt på segmenter Færøsk

Færøsk og dansk

Dansk

% 100 90 80 70

30

39

5

22

21

7

6

71

73

Moderne og fremadstræbende

Moderne og hjemkære

60 20

50 40 30

65 40

20 10 0

28

Traditionelle og integrerede

Etablerede og integrerede

den nordatlantiske gruppe

Figur 20 viser de fire segmenters interesse for færøsk politik. Figuren viser dermed også, hvilken interesse de forskellige segmenter har for færøske forhold. Segmentet ”modernistisk og fremadstræbende” (segment 3) samt segmentet ”modernistiske og hjemkære” (segment 4) har stor interesse for færøsk politik. Derimod har segmentet ”etablerede og integrerede” (segment 2) ingen interesse for færøske forhold. Personerne i segmentet ”traditionelle og integrerede” (segment 1) har ikke stor interesse for færøske forhold, men interessen er trods alt større, når man sammenligner med segmentet ”etablerede og integrerede”.

Figur 20: Interesse for færøsk politik fordelt på grupper Slet ikke interesseret

Kun lidt interesseret

Noget interesseret

Meget interesseret

% 100 90 80

12

6 20

27

25

70

32

60

43

50 40

20

0

29

45

30

10

20

31

36

12

12

Moderne og fremadstræbende

Moderne og hjemkære

32 18 Traditionelle og integrerede

Etablerede og integrerede

den nordatlantiske gruppe

29

Sammendrag af clusteranalyse Efter at have fundet frem til forskellige kendetegn, som blev brugt til at generalisere omkring de fire segmenter, kan vi nu konkludere og vurderer, hvilke færinger der er mulighed for at få tilbage til Færøerne. Konklusionen skal selvfølgelig tages med en del forbehold, da opdelingen af segmenterne er lavet med særdeles grove statistiske redskaber.

Det ser ud til, at de traditionelle og integrerede (gruppe 1) har besluttet sig for ikke at flytte tilbage til Færøerne. De bryder sig ikke om de økonomiske og sociale støtteordninger på Færøerne, de synes, at børnepasningstilbuddene er for dårlige, og at det på Færøerne er for dyrt og svært at finde et sted at bo. Disse personer savner – trods alt – Færøerne, og synes, at Færøerne er et godt sted for børnene at vokse op. Hvis færre personer skal ende i dette segment i fremtiden, så skal de sociale støtteordninger på Færøerne op på et dansk niveau.

Dette i sig selv gør ikke, at flere personer flytter til Færøerne, men det kan muligvis minimere andelen af dem, som er i denne situation og har denne holdning, og som flytter til Danmark som følge af disse forhold.

Det bliver helst sværest at få de etablerede og integrerede (segment 2) til at flytte tilbage til Færøerne. Disse ser ud til at have fæstet rødder i Danmark, og de har mistet så godt som al tilknytning til Færøerne. Disse har også en negativ holdning til Færøske forhold sammenlignet med de andre segmenter. Som det fremgik af beskrivelsen af segmenterne, flyttede mange af personerne i dette segment til Danmark, fordi ”der skulle ske noget”.

De moderne og fremadstræbende (segment 3) vil gerne flytte tilbage til Færøerne, og de har stærke følelser for det færøske samfund. Disse stiller dog krav til forbedringer indenfor samfundsforhold som eksempelvis rejseforbindelsen med omverdenen og børnepasningstilbudene.

Det er sandsynligt, at en del af de moderne og hjemkære (segment 4) flytter tilbage til Færøerne. Som undersøgelsen har vist, er der dog flere, som er i tvivl om, hvorvidt de skal bo på Færøerne eller i Danmark i fremtiden. Dem, der er i tvivl, kunne godt tænke sig at flytte tilbage, men de står af en eller anden grund i en situation, hvor det ikke lader sig gøre. Dette segment har stærke følelser for det færøske samfund, men de har i mange tilfælde slået rødder i Danmark, hvilket gør det svært at stipulere, hvad der skal til, for at få disse personer til at flytte tilbage til Færøerne.

30

den nordatlantiske gruppe

epilog Der har i længere tid været gisnet om forhold, som vedrører færinger i Danmark. Denne kvantitative undersøgelse er et forsøg på at skaffe ny viden om disse forhold og opklare nogle uafklarede antagelser.

Vi har med dette hæfte forsøgt at beskrive færingerne i Danmark, og hvilke forhold der har betydning for, hvor de bosætter sig.

Næste del af Den Nordatlantiske Gruppes undersøgelser bliver en kvalitativ undersøgelse, som graver dybere i færingers forhold i Danmark. Den kvalitative undersøgelse vil give et mere alsidigt og grundigt billede af færingerne i Danmark og argumenterne hos dem, som vælger at blive i Danmark. Denne del af undersøgelsen vil give uddybende oplysninger om, hvad der skal til for at få færinger tilbage til Færøerne .

den nordatlantiske gruppe

31

den nordatlantiske gruppe i folketinget Christiansborg • DK-1240 København K Telefon: (+45) 33 37 55 00 • Dir. fax: (+45) 33 37 53 99 • www.dnag.dk

den nordatlantiske gruppe i folketinget The North Atlantic Group in the Danish Parliament Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi Atlantikup Avannaani Suleqatigiit