__MAIN_TEXT__

Page 1

01 FEBRUAR 2021

LEDEREN Vores nye formand

MØD DORTE FOG

Gammel traver

FÆLLESSANG FORENER OS Gys i mørket

PUST TIL BØRNENES FANTASI


Lederens redaktion

Forår med fællesskab Lys forude. Netop i år synes udsigten til forår endnu lysere end vanligt. Med foråret kommer forhåbentlig muligheden for atter at kunne samles fysisk – til nærværende og meningsfulde møder med kredsens børn og andre ledere. At kunne samles i fællesskaber er afgørende for mennesker. Ikke mindst for det stigende antal unge, der oplever ensomhed. En problematik der er forværret under ned-

lukningen. I dette nummer ser FDF LEDEREN nærmere på fællesskabets og lederes betydning for trivslen blandt nutidens unge. Mød også vores nye formand, Dorte Fog, der vil fremme åben dialog og samtale i FDF – og mærk gyset, når legeudvalget tager os med på to særlige natløb. God læselyst.

b En god gerning luner i en mørk tid. Tumling Jacob fra FDF Hvidovre spiller trækbasun for forbipasserende i januars vinterkulde.

Mia Fanefjord Hansen

Stina Lykke Hyllested Volf

Thomas Heie Nielsen

Kim Horsevad

BY Hedehusene

BY Ishøj

BY København

BY Østervrå

MAIL miap@fdf.dk

MAIL slhv@fdf.dk

MAIL thomas.dj@cool.dk

MAIL kim@horsevad.dk

ALDER 33

ALDER 27

ALDER 47

ALDER 45

PROFESSION Redaktør

PROFESSION Redaktionssekretær

PROFESSION Fængselsbetjent

PROFESSION Naturundervisning.dk

Rasmus Lind

Andreas Egholm Nielsen

Jasmin Sørensen

Rikke Nord

BY: Herlev

BY Bagsværd

BY Aarhus

BY Jyllinge

MAIL rasmuslind@fdf.dk

MAIL andreasnielsen@fdf.dk

MAIL jasmins@fdf.dk

MAIL rikke@nord.dk

ALDER: 34

ALDER 22

ALDER 28

ALDER 35

PROFESSION: Projektmanager

PROFESSION Studerer bygningsdesign ved DTU

PROFESSION Studerer oplevelsesøkonomi

PROFESSION Folkeskolelærer

Cecilie Kruse

Maria Mølholm

Sebastian Faber

BY Aarhus

BY Lyngby

BY Odense

MAIL Cecilie09@live.dk

MAIL nikhitamaria@gmail.com

MAIL sebbefh@gmail.com

ALDER 20 år

ALDER 27

ALDER 27

PROFESSION Journaliststuderende ved Danmarks Medie- og

PROFESSION Studerende ved RUC samt international

PROFESSION Produktionsmedarbejder

Journalisthøjskole

­s tudentermedarbejder ved DUF

2 FDF LEDEREN februar 2021

NOR DI

MILJØMÆR SK

541

ING KN

Udgiver FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V, Telefon: 33 13 68 88 Layouter Morten Haake, mh@FDF.dk Forsidefoto Thomas Heie Nielsen Tryk GP/ZEUNER A/S ISSN 1398-3121 FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge- og Pige-Forbunds blad til samtlige medlemmer over 18 år i landsforbundet. Bladet udtrykker ikke ­n ødvendigvis FDFs officielle holdning. Det udkommer i 6.550 eksemplarer fire gange årligt og ekspederes af FDFs forbundskontor.

Tryksag

006


Jeg glæder mig virkelig meget til samarbejdet på tværs af landet. Vi ved jo, at der nærmest ingen grænser er for, hvad vi kan udrette i FDF, når vi arbejder sammen. DORTE FOG, FORMAND

INDHOLD 01 februar 2021

04 SIDEN SIDST. NYHEDER FRA FDF 05 NYT TIL HYLDEN. PODCASTS

Inspiration på farten

06 TESTEN. VANDRESKO

Undgå vabler og ømme tæer 08 DE KÆRE BØRN. LEGEMESTRE

Fællesskabets betydning for ungdomsliv 12 FOTOREPORTAGE. TRYKKERIET 2.0

PR-værktøjer til kredsen

16 FRILUFTSLIV. ÅRSTIDENS MULIGHEDER

8

Ledere er legemestre

Forårsfornemmelser

20 PROFIL. DORTE FOG

Mød vores nye formand 22 TRO. NADVER

Ritualets betydning 26 10 TING. BÅLMAD

Gourmet over flammerne 28 REJS UD. UNGDOMSPRÆST

Videre på rejsen

32 TÆT PÅ FDF. FÆLLESSANG

Gammel traver eller ny dille 35 LANDET RUNDT. STORT OG SMÅT

Historier fra hele FDF 36 LEG. NATLØB

Gys i mørket

38 DEN BLÅ KASSE. KREA-KLIP

Væk børnenes kreativitet på nye måder

20

Mød vores nye formand

38

Krea i nye ­rammer FDF LEDEREN februar 2021 3


Siden sidst Gode gerninger FDFere gjorde gode gerninger og støttede Danmarks Indsamling 2021. I starten af det nye år hjalp FDFere over hele landet med at samle penge ind til Danmarks Indsamling 2021 ved at gøre gode gerninger for andre. I et nyt samarbejde med DR Ramasjang, Friluftsrådet og Danmarks Biblioteker skulle FDF inspirere børn i Danmark til at gøre en masse gode gerninger for andre – for på den måde at samle penge ind den landsdækkende indsamling, som i år støtter børn, der er ramt særligt hårdt af coronakrisen. For hver god gerning har Novo Nordisk Fonden doneret 20 kroner. Mange kredse har gennem januar og februar afholdt onlinemøder, hvor omdrejningspunktet var at gøre gode gerninger.

Ny hovedbestyrelse i FDF På FDFs online-landsmøde 14.-15. november 2020 blev en ny hovedbestyrelse valgt. Tre nye medlemmer blev valgt ind, og på et konstituerende møde umiddelbart efter landsmødet blev Dorte Fog af en enig hovedbestyrelse valgt som ny formand. Siden er Kim Koch Rasmussen tiltrådt som næstformand, mens Emil Gaarde fortsætter som kasserer. På landsmødet vedtog FDFs kredse blandt andet en ny strategi, som over de kommende år skal sikre flere medlemmer og nye kredse på landkortet. Landsmødet affødte også tre nye udviklingsmål, som kredse, landsdele og

landsforbund skal arbejde med i den kommende tid.

1.981.212 kr. fik kredsene fra landslotteriet

Mange kredse har på trods af corona-restriktioner og svære vilkår gjort et kæmpe stykke arbejde og formået at få en rigtig fin fortjeneste ud af landslotteriet til kredsens arbejde. JAKOB HARBO KASTRUP, ADMINISTRATIONSCHEF

3 Mest læste på Facebook...

Gode gerninger

Så er vi i gang! De kommende uger kan FDFere over hele landet være med til at samle ind til Danmarks Indsamling 2021 ved at gøre gode gerninger for andre /6862

Trykkeriet – nu for alle Fravalg af FDF LEDEREN på tryk Du kan selv vælge, om du ønsker at modtage den trykte udgave af FDF LEDEREN med posten. Log ind på din profil i FDFs medlemssystem, Carla, på Carla.FDF.dk. Her kan du fravælge FDF LEDEREN på tryk. Du modtager fortsat magasinet per mail.

4 FDF LEDEREN februar 2021

Nu er det blevet endnu nemmere at lave god PR i kredsen. Trykkeriet åbnes op for alle ledere. Starten af 2021 har budt på en åbning af FDFs PR-platform for kredse, Trykkeriet, så alle ledere fremover kan tilgå det fulde produktkatalog, tilpasse materialer med kredsens egen tekst og egne billeder, printe foldere og indbydelser og bestille varer til tryk. På Trykkeriet.FDF.dk vælges kreds, hvorefter du som leder får adgang til produkterne. Ved trykordrer sendes bestillingen automatisk til godkendelse hos kredsens godkender.

Ny hovedbestyrelse

FDF har fået en ny hovedbestyrelse. Tre siddende hovedbestyrelsesmedlemmer blev genvalgt, og tre helt nye kandidater blev valgt ind, da landsmødet søndag valgte deres nye hovedbestyrelse. /4991

Sletten får friluftskatedral En stor bevilling på 75.000 kroner fra Folkekirkens Udviklingsfond muliggør opførelsen af en helt ny friluftskatedral i Slettens flotte natur, som i fremtiden skal danne ramme om gudstjenester, andagter og andre stjernestunder på lejre, kurser og udflugter for Slettens mange tusinde besøgende. / 4227

i facebook.com/FDFerne


Nyt til hylden

TEKST CECILIE SØRENSEN FOTO SPOTIFY

Podcast til kredsarbejdet Ny og smart teknologi har gjort læring sjovere for børn og voksne. Her er fem gode podcastserier til kredsen, som både børn og ledere kan få gavn af. Alle Podcasts kan findes på Spotify. Samtaler om Kredslederhåndbogen

Kredslederhåndbogen er en podcast fra 2019, hvor ledere blandt andet debatterer emner som pædagogik, ståsted og den gode historie. Få inspiration til det ugentlige møde og et indspark til ledermødet i kredsen. Tag fx udgangspunkt i et af Kredslederhåndbogens emner til jeres næste møde.

FDF og Folkekirken

FDF og Folkekirken er en podcastserie om FDFs samarbejde med folkekirken. Tro er en af de fire værdibegreber i FDFs ambition, og kirken udgør for mange FDFere en væsentlig del af det ståsted, de får med fra FDF. Serien dykker ned i, hvordan man bedst kan skabe et samarbejde mellem kredsen og kirken. Podcastserien er også for dig, der savner et friskt indspark til det nuværende samarbejde.

Forestillinger om frivillighed

Forestillinger om frivillighed er en ekstremt interessant podcastserie, hvor konsulenter fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde deler tips og tricks til, hvordan man bevarer og rekrutterer flere frivillige til sin kreds. Denne podcast kan bruges til ledermødet og blandt andet er det 7. afsnit godt til lederrekruttering.

Spejderliv

Spejderliv er en podcast lavet af KFUM-Spejderne, der har frivilligheden til fælles med ledere i FDF. Hver episode sætter fokus på et nyt emne, blandt andet forkyndelse, lejrbål og den gode aktivitet. Spejderliv er en god serie til inspiration og ideudvikling til det ugentlige møde.

FDF LEDEREN februar 2021 5


Testen

3 gode råd til dit valg af vandresko

, da vandresko ofte er noget, 1 Komforten har en del at sige tid, til flere kilometer og i al som anvendes over længere igt at vælge en sko, som har vigt det er slags terræn. Derfor er et bredt udvalg til både en fremragende komfort. Der damer og herrer. om valget af vandresko. Det må 2 Designet siger også noget lide at se på, og som passer gerne være en sko, som du kan fri. det i til dit outfit på turen le r og kvaliteter bør også spil 3 Vandreskoens egenskabe et egn e vær e gern en sko l t, ska ind på dit valg. Når det er sag regn! til al slags vejr – både sol og

Vandresko med ­komforten i fokus Det kan være en jungle for de fleste, når der skal vælges vandresko. Udvalget er stort, især da der er kommet flere brands på markedet. Vi har valgt at teste tre par sko fra tre forskellige brands, som er velkendt af alle.

6 FDF LEDEREN februar 2021


TEKST SEBASTIAN FABER FOTO KASPER HENRIKSEN, 55NORD, FRILUFTSLAND, SKETCHERS STORE

Haglöfs Ridge GT True ­Black

North Face Hedgehog Fastback II Sketchers Escape Plan 2.0 Set hos Friluftsland

Set hos Sketchers Store

Pris: 1.395 kr.

Pris: 999 kr.

Pris: 900 kr.

Bedømmelse

Bedømmelse

Bedømmelse

Takket være Gore-tex extended comfort er skoen både vandtæt og åndbar. Det kan mærkes, da skoen afviser alt vand, selv i større mængder. Skoens vægt er i den lave ende, så den ikke tynger, når man går i den.

Med dette par fra The North Face har du den samme komfort og fleksibilitet som i et par løbesko, bare med bedre støtte og beskyttelse. Sålerne giver et godt greb på forskellige underlag, og konstruktionen i mellemsålen kombinerer en god stødabsorbering og høj stabilitet. Denne vandresko er et godt og let alternativ til vandreren.

Suveræn og komfortabel vandresko i et sporty design. Takket være sketchers' velkendte Air Cooled Memory Foam er skoen rigtig god for fødderne. Designet er anderledes, da vandreskoen er gjort mere sporty.

Set hos 55nord

Komfort Komforten fejler intet her, bagfodspolstringen fra GEL yder en formidabel støddæmpning. Midtersålen fra Spevafoam forbedrer affjedringen og har derfor en behagelig tilbageslagsfornemmelse.

Samlet vurdering Overordnet er disse sko et godt match til vandreren, da skoen er let og behagelig. Skoen er yderst tilfredsstillende, og med den lave vægt er skoen alsidig og kan bruges i dagligdagen. Designet er i top og i den moderne ende.

Komfort Komforten fejler intet, skoen er let, praktisk og komfortabel. Den er velegnet til personen, som påskønner komfort og lav vægt i en alsidig vandre-/fritidssko, som kan bruges til lidt af hvert.

Samlet vurdering Skoen er beregnet til vandreren, som gerne vil pakke let og bevæge sig hurtigt rundt i bjergene eller naturen. Skoen er behagelig og tilfredsstillende med en lav vægt. Flot design.

Komfort Denne sko er komfortabelt at gå med. Skoen er udstyret med en stødabsorberende mellemsål og en fleksibel All Terrain-ydersål i gummi. Overdelen af skoen er i vandafvisende og slidstærkt skind. Tå, hæl og siderne er forstærket for at opnå øget stabilitet. Alt dette gør skoen komfortabel i al slags terræn og vejr.

Samlet vurdering Igen har vi en vandresko, som er en anelse anderledes. Både komforten og det gode design er i den rigtige ende. Skoens vægt er i den lave ende og er rettet mod vandreren, som ønsker en sporty vandresko.

TESTVINDER FDF LEDEREN februar 2020 7


De kære børn

Ledere er nutidens

De rammer, et ungdomsliv er bygget op omkring, har ændret sig markant på få årtier. Som ledere har vi fået en betydningsfuld rolle som kulturbærere og legemestre i de unges liv. En leder, der nysgerrigt spørger ind, tør at tage svære emner op og formår at skabe trygge rum. Det er dét, der kan gøre en forskel for unge i foreningslivet i dag. Ungdomslivets rammevilkår har ændret sig markant de sneste årtier – og med dét de unges relation til og brug af voksne. Det kræver noget andet af voksne i dag at blive opfattet som medspillere af unge. I efteråret 2020 udgav Center for Ungdomsstudier, CUR, bogen "Jagten på frirum – perspektiver på unge, hverdags8 FDF LEDEREN februar 2021

liv og fællesskaber". Bogen dykker med baggrund i en større undersøgelse ned i, hvad der kendetegner ungdomsliv anno 2020, og peger på de muligheder, man som voksen – herunder leder i foreningslivet – har for at være betydningsfuld i unges liv.

Kulturbærere og legemestre I dag tilegner børn og unge sig sociale komtencer på anden vis end tidligere. Det hænger i høj grad sammen med, at alders-

sammensætningen i de sociale sfærer, de unge indgår i, er anderledes end for fx 25 år siden. I dag er børn mere sammen med jævnaldrende, blandt andet fordi skærme og anden elektronik har fået dem væk fra de gård- og gadefællesskaber, der førhen spillede en stor rolle i de unges liv. - Tidligere lærte man om fællesskaber ved i høj grad at aflure relationelle kompetencer fra andre, lidt ældre børn. Vi er gået fra at lege i gården og på gaden til at holde os til skærmen, forklarer Søren


TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO MAGNUS DAHL JENSEN OG CHRISTIAN KYED

b Ledere i foreningslivet er legemestre i de unges liv. Det er dem, der sætter legen i gang, skaber trygge rum og lærer de unge at indgå i fællesskabet.

legemestre Østergaard, ungdomsforsker ved CUR og den ene af bogens to forfattere. Derfor er der heller ikke i dag samme mulighed for at aflure relationelle kompetencer i vennegruppen som tidligere. Kompetencer som er vigtige for at indgå i fællesskaber. - I dag vokser vi op i det, der kaldes ”horisontale” vennegrupper. Det vil sige vennegrupper, hvor man er på samme alder. De legemestre og kulturbærere, der førhen satte legene i gang og introducerede en til nye arenaer, findes ikke i så høj grad mere,

siger Søren Østergaard. Samtidig har de unges voksenrelation ændret sig, så de unge kun i ringe omfang opsøger voksne for råd og hjælp. Samlet set har udviklingen ført til, at mange unge ganske enkelt ikke ved, hvordan de skal bære sig ad med at komme med i fællesskabet. - Unges helt store udfordring er, at man skal kunne mase sig ind i et fælleskab. Fælleskaber skal kunne åbne sig for en, men man skal også kunne mase sig ind i

b Øverst Unges vennegrupper består i højere grad end før af jævnaldrende unge. Nederst Unge har brug for nysgerrige voksne, der bringer sig selv i spil for at få en fornemmelse af, hvor i livet de unge befinder sig.

fælleskaber og række hånden op og sige: "dét vil jeg gerne", siger Søren Østergaard.

Ensomhed blandt unge Det at unge selv har svært ved at række ud til fællesskaberne, er en af årsagerne til, at netop unge i stigende omfang føler sig ensomme. Faktisk peger bogen på, at mere end hver sjette ung – 17,6 procent af elever i 9. klasse – er ensomme. En procentsats der er fordoblet siden 2010. Andre foreløbige studier tyder på, at den FDF LEDEREN februar 2021 9


De kære børn tendens endda er forværret under coronapandemiens nedlukning. Til gengæld har pandemien medført, at vi som samfund er begyndt at tale om ensomhed. I efteråret slog 34 organisationer, herunder DUF, alarm i et fælles opråb til Christiansborg mod den voksende ensomhed blandt børn og unge. Det øgede fokus har været med til at tydeliggøre, hvorfor fællesskaber – og evnen til at indgå i dem – er vigtigt i unges liv. Det er i fællesskabet, at sociale kompetencer indøves og opbygges. Her er der en unik mulighed i forenings-

livets fællesskaber, hvor ledere kan have afgørende betydning for tilegnelsen af de relationelle kompetencer, der skal til for at indgå i fællesskaber – også unden for foreningslivet. - Ledere har overtaget funktionen som legemestre og kulturbærere på lige fod med de ældre drenge og piger, der før i tiden lærte de mindre børn at sjippe og spille fodbold. Her er der nogen, der er lidt ældre de unge selv, som kan hjælpe dem med at gebærde sig ordentligt og løse konflikter, siger Søren Østergaard.

- Lige nu har vi en ungdomskultur, hvor man primært rækker hånden op, når man har det rigtige svar – og ikke når man har brug for hjælp. Her handler det rigtig meget om at turde byde sig selv til og tage en chance og komme ud af sin comfort zone. Her har de voksne en funktion ift. at skabe det trygge rum, hvor den unge oplever, at uanset hvad er der en voksen, der kan hjælpe mig igennem, siger Søren Østergaard.

Ungdomslivets rammer har ændret sig markant de seneste 25 år Børne- og ungdomsliv i "gamle dage"

Børne- og ungdomsliv i 2020’erne

Børn og unge var i højere grad en del af intergenerationelle flokfællesskaber på tværs af socialgrupper.

Færre analoge flokke, flere horisontale vennegrupper og flere virtuelle algoritme-fællesskaber.

Piger og drenge havde et “funktionelt” kendskab til hinanden uden for skolen.

Færre fællesskaber på tværs af køn som følge af færre ­analoge flokke og segmentering i fritidslivet.

Flere selvorganiserede aktiviteter med “nogen”.

Flere organiserede aktiviteter – man går til “noget”.

Kulturbærere og “legemestre” på gaden – de “små” lærte på godt og ondt af de “store”.

Kulturbærere og “legemestre” er i vid udstrækning voksne i foreningslivet, klubpædagoger og influencere.

Venner hvor man boede.

“Venner” i hele verden.

Leg foregik udenfor/på gaden.

Leg foran skærm/leg derhjemme.

Mange fysiske lege, som var kendte af flertallet! – kongeløber, fodbold osv.

Mindre bevægelse og mere segmenterede aktiviteter – CS:GO, The Sims osv.

Få og veldefinerede relationer.

Mange forskelligartede relationer på mange forskellige ­arenaer.

De voksne var det “klogeste”.

De voksne er stadig de “klogeste” på nogle områder, men må acceptere at være novicer på andre.

Forældre vidste ikke, hvad man konkret lavede, men de kendte rammerne.

Forældre ved ikke, hvad man laver, og de kender ikke ­rammerne.

Formel autoritet – man lyttede, fordi de voksne var noget – forældre, lærere mv.

Funktionel autoritet – man lytter, fordi de voksne kan noget.

Ungdom som en bro mellem barn- og voksendom.

Ungdom som en permanent tilstand.

Fra “Jagten på frirum – Perspektiver på unge, hverdagsliv og fællesskaber”, 2020

10 FDF LEDEREN februar 2021


FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

March og Lejr 2021 - forudbestil nu

I March og Lejr 2021 skal vi sammen synge om glæden ved fællesskab, sang og lejrliv. En pandemi har sendt kredsene hjem bag skærme, men fællessangen lever fortsat i bedste velgående på diverse digitale platforme. I år skal vi måske være ekstra kreative med, hvordan vi synger sammen, men vi håber, at I vil tage de nye sange til jer og få sunget dem højt ude i kredsene – også selvom I måske i starten af dette år må synge sammen hver for sig.

Forudbestil hos 55NORD nu, og modtag March og Lejr 2021 på udgivelsesdagen d. 1. marts 2021. FORUDBESTILLING March og Lejr 2021, ALM. SANGBOG: 49,March og Lejr 2021, SANGBOG SPIRAL: 59,March og Lejr 2021, CD: 219,March og Lejr 2021, NYE SIDER TIL MAPPE: 199,March og Lejr 2021, MAPPE: 498,-


Fotoreportage

Trykkeriet åbnes op for alle ledere Trykkeriet er en nem vej til god PR i kredsen. Nu bliver det endnu nemmere, for platformen er netop lanceret i en ny version, hvor alle ledere har adgang. På Trykkeriet.FDF.dk findes et hav af bannere, foldere, flag, rollups, plakater, postkort, indbydelser, klippekort, klistermærker og andre PR-materialer – som kan hjælpe med at gøre kredsen mere synlig lokalt. Der udvikles løbende nye materialer til Trykkeriet, og mange er redigerbare og kan tilpasses med kredsens

egen tekst og egne billeder. Flere materialer kan printes nu og her – eller bestilles til tryk. I sidstnævnte tilfælde sendes ordren til godkendelse hos kredsens "Trykkeri-ansvarlige". Gå ind på Trykkeriet.FDF.dk, og vælg din kreds på forsiden. Så får du adgang til alle materialer og produkter.

Et legende fællesskab

Vil du lege med

Fer

–bliv FD

Ståsted FDF skaber ansvarli ge, demokratis ke og deltaende medborgere , der engagerer vi lever i. FDF skaber verden, den i sig i livet, på et folkekirkel igt plads til tro og samtale om de store spørgsmål oplever og vokser i mødet og unge glædes, r grundlag. FDF er et frirum, hvor børn verden større, når vi gennem leg og udfordringe bliver FDF I med ledere, der har noget på hjerte. demokratis ke og detagende ansvarlige, skaber FDF er. lærer at indgå i forpligtend e fællesskab samtale om de vi lever i. FDF skaber plads til tro og medborgere , der engagerer sig i den verden, hvor børn og unge glædes, frirum, et er FDF grundlag. igt store spørgsmål i livet, på et folkekirkel større, når vi der har noget på hjerte. I FDF bliver verden oplever og vokser i mødet med ledere, i forpligtend e fællesskab er. gennem leg og udfordringe r lærer at indgå FRA. ET STÅSTE D AT MØDE VERDEN FDF GIVER BØRN OG UNGE sig i den verden, vi engagerer de , medborgere deltagende og igt FDF skaber ansvarlige demokratis ke om de store spørgsmål i livet, på et folkekirkel lever i. FDF skaber plads til tro og samtale i mødet med ledere, vokser og oplever glædes, unge og r grundlag. FDF er et frirum, hvor børn større, når vi gennem leg og udfordringe der har noget på hjerte. I FDF bliver verden demokratis ke og ansvarlige, skaber FDF er. lærer at indgå i forpligtend e fællesskab plads sig i den verden, vi lever i. FDF skaber deltagende medborgere , der engagerer i livet, på et folkekirkel igt grundlag. til tro og samtale om de store spørgsmål der oplever og vokser i mødet med ledere, FDF er et frirum, hvor børn og unge glædes, r lærer udfordringe og leg gennem vi når større, har noget på hjerte. I FDF bliver verden og deltagende FDF skaber ansvarlige, demokratis ke at indgå i forpligtend e fællesskab er. til tro og samtale plads skaber FDF i. lever vi verden, medborgere , der engagerer sig i den igt grundlag. FDF er et frirum, hvor børn om de store spørgsmål i livet, på et folkekirkel med ledere, der har noget på hjerte. og unge glædes, oplever og vokser i mødet leg og udfordringe r lærer at indgå I FDF bliver verden større, når vi gennem er. fællesskab e i forpligtend

Mødested

xxxxxxxx xxxxxxx xxxxxxx xxx xxxxxxxxx xxxxxxx xxxxxx xxx

Rubri k m a ks m a ks 4 5 a to linj er, to nslag Underr ubrik ma ks 180 linjer brik ma anslag ks 180 Underr anslag 180 ansla ubrik ma Underr g Un ub ks derrub

rik ma

xxxxxx Kontak t xxxxxx xxxxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxx xxx xxxxxxxxx xx xxxxx xxxxx xxxxxxxxx xx xxxxx www.xxxx xxx.dk

180

anslag rik maks ks Brødte Underr kst. ma 180 ansla 180 anslag Un uks 380 Brødte derr g Underr anslag kst. ma Brødte ubrik ma ubrik maks ks 380 Brødte kst. ma anslag kst. ma ks 180 ks 380 Brødte ks 380 anslag Brødte an kst sla an . g maks 38 kst. ma slag Brø Brødte ks 380 kst. ma 0 ansla dtekst. Brødte anslag ks g ma kst. ma Brø 380 ks 380 dtekst. Brødte ks 380 anslag maks 38 anslag kst. ma anslag Brødte ks 380 0 ansla Brødte kst. ma anslag g kst. ma ks 380 Brødte ks 380 anslag kst. ma anslag ks 380 anslag

Synlige arrangementer Gør kredsens arrangementer synlige i bybilledet med beachflag, roll-ups og plakater. Skift ud med kredsens egne billeder og egen tekst.

12 FDF LEDEREN februar 2021

FDF.dk


TEKST MIA FANEFJORD HANSEN

Foldevejledning

1. Hiv firkanten fri. 2. Læg firka nten med tegn og fold hjørn ingerne neda erne ind til d, midten. 3. Vend firka nten rundt, og fold hjørn 4. Nipnappe erne ind til ren er klar midten igen. til at lege med .

1

2

3

4

Sådan leger vi

Vælg en af tegningerne 1-4. Nipnap det antal du har valgt. Vælg en af de tegninger , der Nipnap det antal, der står nu kommer til syne. Vælg nu en på tegningen af de tegninger . gemmer sig , du kan se, bag feltet. og leg den Start forfra leg, der indtil du ikke orker mere

Sæt i gang!

.

I nipnapperen har Kan du ikke gætte vi tegnet, hvad man skal gøre. det, kan du få en vokse n til at læse

Frivilligt Drenge

- og Pige-Forbund

, FDF er en folkek organisatio n, der ønske irkelig børne r at give børn fra - genne - og ungdo og unge et m leg og stærk msståste e relationer plads til tro i et åbent fælles d at møde verden og rum til at udvikle sam skab, hvor der FDF har 25.00 fundsengag 0 medlemme er ement. ri ledere møde r børn og unge 350 lokale afdelinger, hvor frivillige med ugentlige voksne aktiviteter, ture og lejre.

Vil du lege med

–bliv FDFer

beskrivelsen her: I FDF elske r vi at lege. Kan du nå din albue med tungen? I FDF løfte r vi i flok. Tag hinanden i hænderne , stol på hinan I FDF får man den, og læn jer tilbage. gode venner. Giv en high five til den, der står nærm est. I FDF synes vi, det er sjovt Prøv at tage , når tingene hovedet unde er lidt på hove r armen og stå på et ben. det. I FDF er der seje voksne, der Få en voksen til at give dig kan få dig til at flyve. en svingetur. I FDF synes vi, det er vigtig Luk øjnene t at gøre noge og få en ven t, der hjælp til at føre dig ikke snyde! er gennem rumm andre. et. Du må I FDF hører vi historier fra Bibelen Prøv at dann e et kors med med andre. din krop. Lav et stort kors sammen I FDF kan vi tale om tro. Hvad tror du på?

3

G FÅ MED O R GRATIS ORTET DE TAG K RSTE MØ Ø DE 3 F

Spændende FDF-oplevelser

1 2 3

Tage med på weekend-tur uden forældre

Holde en tissemyre i hånden

Materialer til børn Flere materialer er målrettet børn. Del klistermærker ud, eller giv en nipnapper til et barn, der ikke kender FDF. Klippekort til tre gratis mødegange kan både printes og bestilles til tryk.

Glide på den kæmpe sæbe-rutschebane

Fange de voksne, når de klæder sig ud som skurke

FDF LEDEREN februar 2021 13


Fotoreportage

Et stærk

Frederik 11 år

t fælless

kab

Kernen i FDF er fællesska grine og bet. Det tale sam at lege, men og respekt at blive - uanset mødt med baggrund FDF er , alder et helle og evne sted, hvor du er, og r. du kan i FDF får være den, du venn er det de er for livet voksne, . I FDF der sætt fællesska er ramm bet, så erne for det blive børn og r et friru unge. I m for alle FDF er hvad vi det ikke laver, men så vigti hvordan gt, vi er sam men.

“Det sjov este ved at lege er, at lederne kender en masse lege og så selvfølgelig, at de selv er med. Det at de altid er sejt, giver den gas og er med.”

Vi giver børn og unge et ståsted

fødderne for at kunne leve Vi må have fast grund under ændrer sig. Det får og handle i en verden, som konstant stærke, og det er netop man i FDF. I FDF er fællesskaber videre. I FDF bliver man fællesskaberne, der bringer os ikke til noget, man bliver til nogen.

August 7 år

“Vi leger mange fors Det er så kellige lege sjovt, at . man grine helt nede i mav kommer til at sjovt, når en. Det er de voksne rigtig leger med .”

4

Leg gør os

2

ker

I FDF taler vi om alt mellem himmel og jord har en

voksne, der I FDF møder børn og unge plads til tro og rum til holdning til livet. Vi giver De ting, der kan samtale om de store spørgsmål. vil FDF er der voksne, der være svære at forstå. I kender de ikke altid selv lytte og snakke. Måske noget af sig selv. Vi svarene, men de deler gerne og værdier videre på en giver de kristne fortællinger for moderne børn og unge. relevante er der måde,

Carl Christian 10 år

6

25.000 kammerater venter

–bliv FDFer

VIL DU LEGE MED

til mennes

I FDF elsk er vi at lege, for nesker. leg gør Leg er os til men et friru legen udvi m til bare kler også at være vi leger, , men fantasi og opfi øver vi nderi. Når os i at kan udfo indgå i rdre regle fælless kaber. Vi rne og fællesska udforske bets ram legens mer. I lege til kant og en. Gå n kan på opda vi gå lige eller opda gelse i det uhyg ge nye sider af gelige ok at fejle os selv. , for i sids Og så er vi leger. te ende det er det bare noget,

en god “Når vi beder til Gud, giver det lige tid stemning. Når vi gør det, er der oplevet.” til at tænke over det, man har

, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund børne- og FDF er en folkekirkelig ungdomsorganisation.

Tag del

udvikler selvstænverden, vi er en del af. Mennesker Vi er ansvarlige for den er vigtigt, at børn og unge og medindflydelse. Det dighed gennem medansvar at de hver især kan være en bedre verden. De oplever, lærer at tage ansvar for else er fra et tidligt Demokrati og medbestemm med til at gøre en forskel. lærer FDFere I internationale projekter vigtige dele af FDF-mødet. tidspunkt andres vilkår. 3 engagement og blik for socialt giver det om andre kulturer,

FDF er for børn fra skolealderen der til 18 år. Nogle steder er børn også familiearbejde for under 5 år. FDF har ca. 25.000 medlemmer i 350 lokale afdelinger fordelt over hele

Amanda 14 år

landet.

5

sætter Frivillige voksne ledere rammerne for overraskende, e nytænkende og uforglemmelig oplevelser.

varierer De konkrete aktiviteter musik, fra kreds til kreds, men den leg og friluftsliv udgør ofte

røde tråd. FDF.dk Find en kreds nær dig på

man ellers ikke “Man oplever ting i livet, som dig ud over ville. Man kan sige, at FDF får rampen og ud ad døren.”

Foldere til forskellige målgrupper L eg

FDF er...

vet

Vil I lege med? Eng

Foldere er en nem måde at gøre forældre, nye ledere og samarbejdspartnere klogere på FDF. De fleste foldere i Trykkeriet kan rettes til med tekst og billeder.

a

ge

me

- Bliv FDFer

nt

en

ga

Ve

e l e d e re

nne

re d

ge

Hej forælder

Un

En guide til dig, der er forælder

ik ke o p leve lser

Tr o

til en FDFer.

FDF.dk Facebook.com/FDFerne @fdferne

VESTER OG ØSTE R HASSING MUSIKKRE DS tid

Kom og leg med

sted

at byde dit ledere klar til ] står frivillige Hos [kredsnavn teter hver uge. n til sjove aktivi barn velkomme i på opdagelse går r, sbane og forhindring fiduser over Vi bygger huler erier, rister skum gåder og myst rier, naturen, løser os ud, hører histo og lejre, klæder bål, tager på ture . mere t mege r og holder filmaftene til det! – og vi er gode ] elsker vi at lege erne for Hos [kredsnavn skaber vi ramm si og opfinderi om. Hos os Gennem leg, fanta elsesrig barnd r ab og en oplev sskab og får venne godt kammeratsk et stærkt fælle af del en bliver dit barn

kon tak t

and et

for livet.

og tale klar til at lytte ledere er altid ale om alt melVores engagerede til tro og samt Vi giver plads med dit barn. el lem himm og jord. ét. Gennem melse fra dag e medbestem til at tage Dit barn vil oplev erer vi dit barn medansvar inspir demokrati og i. samfund, vi lever det i del aktiv gratis en få og forbi med? Så kom Skal dit barn være prøvetime.

Foto Jonas Holmriis

VESTER OG ØSTE R HASSING MUSIKKR EDS

14 FDF LEDEREN februar 2021

7


TEKST MIA FANEFJORD HANSEN

Flag_2019_250x150.

indd 1

Skilte, skjolde og flag

21.01.2021 14.12

Skilte og skjolde fås i forskellige udgaver og størrelser, så de kan bruges i forskellige sammenhænge. Ved kredshuset, på kirkens mur eller hos en samarbejdspartner. Flaget til kredsens flagstang kan også købes her.

VESTER OG ØSTER HASSING MUSIKKREDS

VESTER OG ØSTER HASSING MUSIKKREDS

FDF LEDEREN februar 2021 15


Friluftsliv

Opdag naturens forårstegn

Så er foråret lige om hjørnet – og hvis man leder godt efter ude i naturen, kan man allerede nu se, hvordan alt er ved at forberede sig på sommeren. Nogle af dyrenes årstidsmønstre er styret af temperatur og snedække, idet både temperaturen og snedækket kan variere, hvor meget føde der er tilgængeligt. Planternes årstidsmønster er derimod hovedsageligt varieret efter lysmængden, hvorfor deres mønster er meget forudsigeligt fra år til år. Vi kan derfor, som i artiklen her, give et relativt præcist overblik over, hvornår de forskellige planter begynder spiring, blomstring og løvspring, mens der er mulighed for lidt større variation i de forskellige dyrs mønster. Samtidigt er der forskellige lokationer i landet med et klima, som afviger fra landsgennemsnittet. På sådanne lokationer kan angivelserne variere med op til et par uger.

Februar 1. uge Rågerne begynder at finde tilbage til deres kolonier. En del stære har overvintret i vadehavsområdet, andre flyver længere sydpå, men på dette tidspunkt plejer man at kunne se de første eksemplarer uden for vadehavsområdet.

16 FDF LEDEREN februar 2021

Vi er vant til, at trækfugle flyver sydpå for at finde varmere områder end Danmark om vinteren, men for andre trækfugle er Danmark overvintringsområde. Et sådant eksempel er Havlitten, som ellers holder til i Arktis, men overvintrer i havområderne omkring Danmark. Den har et karakteristisk skrig – noget i retning af "Av-lit", som man ofte hører, hvis man er på vandet om vinteren. 2. uge Planterne er i højere grad styret af lysmængde og dagslængde end af temperaturer, så hvis der ikke ligger store mængder sne på jorden, vil man i anden uge af februar begynde at kunne se de første erantis. Hvis man har foderbrædder til småfugle, vil man kunne se mange forskellige småfugle. Især mod slutningen af vinteren kan det være en god hjælp for småfuglene at kunne finde lidt ekstra fodertilskud. Nogle af de fugle, vi ser ved foderbrættet, er faktisk hjemmehørende i de nordligere egne af Sverige og Norge, men flyver hertil, fordi vintrene deroppe er for strenge. Gulspurv er en af disse fugle. På varme dage vil en del dyr allerede begynde parringsritualer.


TEKST KIM HORSEVAD FOTO KASPER HENRIKSEN

Fuglene skal jo have ungerne på vingerne, inden det igen bliver koldt. Et eksempel er ringduen, hvor især dens klap med vingerne signalerer parringsstemning. Andre dyr er dog væsentlig længere fremme. Gråsælen plejer at føde ca. midt i februar. De får kun meget sjældent mere end en unge. Også harerne kan, hvis forholdene gennem vinteren har været gunstige, få unger allerede i midten af februar. 3. uge Store flokke af grågæs trækker op over landet på dage med egnet flyvevejr. I store træer i bymiljøet kan man finde husskaden, som allerede nu er flittigt i gang med redebygningen. Det er en forholdsvis stor rede – omkring 1/2 meter i diameter – som sidder godt fast mellem træets mindre grene. Mod slutningen af februar – og faktisk et godt stykke hen i marts, lidt afhængigt af hvor mildt vejret er – begynder ravnene deres parring. Ravnene er lidt sjældne, men samtidigt ret interessante. Både pga. deres rolle i den nordiske mytologi, men også fordi det er kloge dyr med en interessant adfærd. Normalt er ravnene meget sky, men i parringstiden er de ikke så optagede af, om mennesker kommer tæt på – de har vigtigere ting at tænke på! Deres parringslege omfatter "akrobatflyvning" og nogle spøjse lyde, der kan beskrives enten som "honk-honk" eller "klonk". Reden er stor – ofte i nærheden af en meter i diameter, så den er til at få øje på. 4. uge Fiskehejrerne plejer at ankomme på denne tid af året. Ligeledes er det på dette tidspunkt af året, at de første viber plejer at komme til landet. På hasseltræerne kan man se store rakler – til pollenallergikernes store fortrydelse.

Marts 1. uge Egernet plejer at få sine første unger i starten af marts. Vintergækkerne springer ud på denne tid. Nogle gange dog lidt før – det afhænger af, hvor hurtigt de kan komme i gang med fotosyntesen, når solen begynder at komme tilbage i februar. Stenbiderne fanges mere i bundgarn end med krog og snøre, men det er på denne tid af foråret, at de søger ind på lavt vand ved kysten for at gyde. Er man i nærheden af Bornholm, vil man på Christiansø kunne opleve, hvad der nok er Danmarks eneste "fuglefjeld". På denne tid af året kommer alke og lomvier for at yngle på Græsholm. Der er dog adgangsforbud, så det er nok ikke en god ide at komme for tæt på! 2. uge Musvågerne trækker mod nord. Nogle skal helt op i de nordlige dele af Sverige og Norge – andre kommer ikke længere end forskellige dele af Danmark. Musvitter (og mange andre småfugle) kvidrer løs. Modige krokusser plejer at starte blomstringen på denne tid. Fasanhannerne kæmper med hinanden for at sikre sig hunnernes gunst. 3. uge Er man interesseret i at finde et afkastet gevir fra en kronhjort, er det nu man skal ud i skovene. Og man skal være hurtig, for de bliver hurtigt spist af mus og andre gnavere, som mangler mineraler.

FDF LEDEREN februar 2021 17


Friluftsliv

I bøgeskovene kan man finde små mirakler under laget af visne blade. De bog, som har været så heldige at kunne få kontakt med jorden, er nemlig ved at spire. De fleste af dem bukker under i løbet af ganske kort tid – kun når andre store træer dør eller mister store grene, trænger der lys nok ned til skovbunden, til at nye træer kan vokse op. Derfor kaldes bøgeskoven for en klimaksformation – når først bøgeskoven er etableret, ændrer naturen sig ikke yderligere ad naturlig vej. Har vi mildt og varmt vejr, vil man på denne tid kunne se de første sommerfugle. Især nældens takvinge kommer frem tidligt. 4. uge Så er det nu, man skal ud, hvis de store bjørneklo-planter skal bekæmpes, mens de er små spirer. En del småfugle indfinder sig fra vinterkvarteret på denne tid. Eksempelvis sangdrossel og hvid vipstjert. I det sydlige Jylland vil man kunne opleve Bramgæs. De fleste er dog på vej videre og holder blot et kort rast.

18 FDF LEDEREN februar 2021

April 1. uge Solsorten lægger æggene til det første kuld i starten af april (eller hvis vejret har været rigtig godt, så der er føde nok til at opfostre de små unger tidligere i marts). Solsortehannen bliver i landet for at holde på sit territorie – og ofte er det de samme hanner og hunner, som danner par år efter år, for solsortene er meget stedfaste. Hunnen udvælger hannen efter, hvor kraftig farve han har på sit gule næb. Næbfarven dannes nemlig af nogle stoffer, som fuglen ikke selv kan danne, men er afhængig af at få tilført gennem føden (karotenoider). En kraftig gul farve viser, at hannen har kunnet fastholde et territorie med et godt fødegrundlag. Toppet skallesluger begynder parringsspillet, mens gråspurvene allerede er i gang med at lægge æg. I bøgeskovene kommer endnu et lille forårsmirakel, nemlig anemonerne. Hvis du gerne vil have helt tidlige anemoner, så find et sted med stærke spirer og sæt et tomt og rent syltetøjsglas omvendt hen over. Det vil virke som et lille drivhus, og anemonen vil skynde sig at blomstre!


2. uge Husskaden er blevet færdig med redebyggeriet og starter med æglægningen. Råbukkene begynder at etablere territorie. Om vinteren er de ikke territoriehævdende. Er man på de rigtige steder (på de rigtige tidspunkter med godt flyvevejr), kan man se flokke af traner, som er på vej mod nord. Mange finder sammen ved Hornborgasjön i Sverige, hvor de raster og påbegynder parringen. Anemonerne begynder deres blomstring. De skal nå at blomstre og skaffe energi nok til at overleve endnu et år i mørke, for når først bøgetræerne springer ud, når der ikke meget lys ned til skovbunden. 3. uge Mange haveejeres skræk, skvalderkålen, er allerede i gang med at etablere sig. Planten er dog ikke så slem, som den har fået ry for. Dens rødder sidder næsten udelukkende i overfladen af jorden. Og så er bladene tilmed spiselige. Viberne er nu i gang med deres akrobatiske flyveopvisninger over engdrag og marker. Det er en del af deres parringsleg og territoriehævdelse. I vandløb kan man finde haletudser. Frøer er fredede, men det

er tilladt at tage haletudser med hjem i et akvarie, hvis man blot sætter dem ud samme sted, som de blev fanget. Grævlingens unger har ligget skjult inde i hulen, men i tusmørket på varme aftener begynder de efterhånden at turde at vove sig udenfor. Grævlingeiagttagelse er den ultimative test af ens evner til at skjule sig og snige sig uset gennem skovbunden, for grævlingemoderen er virkelig sky og passer meget godt på sine unger. Blot den mindste forstyrrelse så er alle væk, og de vover sig ikke ud igen før næste nat. 4. uge Hvis du møder en havterne, står du ansigt til ansigt med en virkelig globetrotter med stor rejseerfaring. Havternerne flyver nemlig langt væk om vinteren – mange så langt sydpå som Antarktis. Tårnfalken lægger sine æg på denne tid. Det er sjældent at se reden, men det er ikke sjældent at se fuglen, for den er rigtig god til at stå stille i luften (muse) over en skråning i nærheden af en større vej – for at få en lækkerbisken når et eller andet smådyr bliver kørt ihjel af bilerne. Er det varmt i vejret er det i slutningen af april, at de første mariehøns viser sig.

FDF LEDEREN februar 2021 19


Profil

Formand med FDF i blodet Dorte Fog blev efter landsmødet i november valgt til formand for Hovedbestyrelsen i FDF. Hun har fået FDF ind med modermælken og har brugt en stor del af sit liv på det frivillige arbejde. Ind med modermælken Det lå i kortene, at Dorte Fog skulle være FDFer. Hendes mor var med til at starte kredsen i hjembyen, og hele hendes familie har været og er aktive FDFere. Både i barndommen, men også i hendes voksenliv, hvor begge børn og mand har nydt livet i den fælles forbundsdragt. Som barn i FDF nød hun klassemøder, ture og lejre, men allerede som helt ung fik hun smag for ledergerningen. Hun var kun 11 år, da hun blev "assistent" for kredsens tumlingeklasse, som hendes mor var leder for. Skridtet til at blive leder og kredsleder var derfor nærliggende for FDFs nye formand, der nu har erstattet børnemøder med udvalgsarbejde, strategier, økonomi og ledelse af både professionelle og frivillige. - FDF er en central del af mit liv. Det er et fællesskab, hvor jeg kan være mig selv, men også et sted, hvor jeg uafhængigt af alder har fået lov til at modtage og til at give. Det har formet mig som menneske og givet mig et ståsted, siger Dorte Fog

Den store fortælling, fælleskabet og den nære relation For Dorte er FDF både den store fortælling, det store fællesskab og den nære relation. Det er i FDF, hun har mærket, at hun er en del af den store fortælling. ”Det arbejde vi laver i dag, står på skuldrene af dem, der var her før os”, siger hun. Derfor er det så vigtigt, at vi har blik for historien og fortiden, når vi udvikler nutidens og fremtidens FDF. Det er også i FDF, Dorte har lært, at hun er en del af det store kristne fællesskab. - Som barn i FDF fik jeg den gave, at jeg mødte voksne, der kunne oversætte evangeliet for mig, så det blev nærværende og gav mening. Som voksen har jeg påtaget mig opgaven med at formidle den gave til nye generationer, siger Dorte Fog - I FDF mødes vi ligeværdigt med fællesskabet som udgangspunkt. Uafhængigt af alder opbygger vi særligt nære relationer, når vi deler tanker om tro og tvivl, leger, 20 FDF LEDEREN februar 2021

griner og deler oplevelser, der har presset en lidt længere, end man selv troede, man kunne klare, siger Dorte Fog.

En åben dialog er vejen frem Som menneske vil Dorte gerne være lyttende og grundig. FDF bæres af ildsjæle, og Dorte lægger vægt på, at en åben dialog er en forudsætning for at udvikle FDF. Det gælder lige fra den engagerede børneleder til FDFs mange dedikerede udvalgsfolk. I denne tid er hun derfor i gang med den store ringerunde til Landsforbundets mange udvalg for at høre, hvad der rører sig, så Hovedbestyrelsen bedst kan hjælpe og understøtte udvalgenes arbejde. Det er hendes opfattelse, at man kommer længst med dialog og samtale. ”Vi skal lære af hinanden og lytte til hinanden, så vi i fælleskab bevæger os i den samme retning”, siger hun - Jeg bliver inspireret af dialogen med engagerede FDFere. Som formand er det vigtigt for mig at lytte til perspektiver fra alle dele af vores landsforbund. Kernen i FDF er kredsarbejdet, men i kredsene er vi også dybt afhængige af, at der er nogen, der vil de opgaver, der understøtter vores arbejde. Det kan være landsdelsledelse, udvalgsarbejde, praktiske opgaver som vedligehold af kredshytter o.lign. Vi bidrager alle sammen med vigtige delelementer i at give børn og unge et ståsted at møde verden fra, siger Dorte Fog. Det er Dorte Fogs opfattelse, at åbenhed og gennemsigtighed gør det nemmere at invitere til en god dialog. Hovedbestyrelsen har derfor allerede taget hul på en drøftelse af, hvordan de gerne vil skabe mere åbenhed omkring hovedbestyrelsens arbejde. Derfor lyder der også fra Dorte en opfordring til at, hvis man gerne vil i dialog med hovedbestyrelsen, så tag kontakt på mail eller telefon.

En ny strategi i FDF Overskriften for FDFs nye strategi er, at ”Sammen giver vi flere børn og unge et ståsted.” Dorte forklarer, at kernen i stra-

tegien er, at vi skal være flere FDFere. Det faldende medlemstal igennem mange år har påvirket FDFs økonomi og selvopfattelse negativt. Derfor er der brug for at blive flere medlemmer. ”Det skal vi,” siger Dorte, ”fordi vi har et budskab om evangeliet og et fællesskab i FDF, som alle børn fortjener at være en del af.” Landsmødet vedtog, at vi de kommende år på tværs af landsforbundet skal arbejde sammen om at få startet kredse i de dele af Danmark, hvor der endnu ikke findes en FDF-kreds. Ligeledes vedtog landsmødet, at vi alle sammen skal blive bedre til både at tiltrække nye medlemmer og fastholde vores eksisterende i kredsene. - Når vi skal løfte opgaven sammen, betyder det, at vi hver især som ledere i FDF skal finde ud af, hvilke handlinger vi skal lave for at få flere børn og unge med i fællesskabet i FDF, siger hun. Allerede da hovedbestyrelsen lagde oplægget til strategien frem til landsmødet oplevede Dorte en energi fra mange ender af landet. Flere landsdelsledelser har allerede idéer til, hvor der kan etableres nye kredse, mens nogle kredse er ved at planlægge, at de skal åbne en puslingeklasse, så børn kan komme med i FDF fra skolestart eller tidligere. - Jeg glæder mig virkelig meget til samarbejdet på tværs af landet. Vi ved jo, at der nærmest ingen grænser er for, hvad vi kan udrette i FDF, når vi arbejder sammen,” siger FDFs nye formand.

Dorte Fog

Alder 45 år Barndomskreds FDF Kragelund Nuværende kreds FDF K 25 Brønshøj År i FDF 42 år Rolle i FDF Formand for Hovedbestyrelsen Yndlingssang i March og Lejr ”Når morgensolen lyser her”


TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

Det arbejde, vi laver i dag, står på skuldrene af dem, der var her før os.

FDF LEDEREN februar 2021 21


Tro

Nadveren er et kys Kærlighed er mere end bare ord. Kærlighed, som vi ikke kan mærke, er lige meget. Vi vil mærke kærligheden – som kys, knus og kram og som respektfuldt nærvær. Kærligheden må blive virkelig. Kærligheden skal have krop – den må blive kød og blod. Nadver er Guds kærlighed, som bliver virkelig – som bliver kød og blod. Nadveren er Guds kys.

22 FDF LEDEREN februar 2021


TEKST GUNDER GUNDERSEN, SOGNEPRÆST OG MEDLEM AF TROSUDVALGET FOTO RIEKE POPPE, THOMAS GRINDERSLEV, HENRIK PEDERSEN

b Det er på landslejren, vi holder gudstjeneste og fejrer nadver i helt stor skala.

Jesu sidste måltid Nadver betyder aftensmåltid, og nadverens grundfortælling er det påskemåltid, som Jesus spiste med sine disciple aftenen inden han døde. Det jødiske påskemåltid har et lang og detaljeret forløb. Men Jesus bryder forløbet og tilføjer et udsagn om 'det andet velsignelses brød' og 'det tredje bæger'. Nemlig om brødet: "Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til min ihukommelse!" Og om bægeret (kalken): "Drik alle heraf, denne kalk er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, så ofte som I drikker den, til min ihukommelse!"

Trosstof der giver indsigt

I Den danske Folkekirke er der indledt en samtale om kirkens gudstjeneste samt dåb og nadver – hvordan det skal være fremover. I de seneste numre af FDF LEDEREN har ledere på disse sider kunnet læse om 'Gudstjeneste og andagt', 'Dåben' og nu 'Nadveren'. FDFs trosudvalg ønsker med artiklerne på trossiderne i FDF LEDEREN at formidle forståelse, viden og indsigt til at indgå i dialog med den lokale præst og menighed.

Den sidste Nadver med Peter og Judas Vi ved, at Peter og Judas deltog, sandsynligvis også de andre 10 af de 12, og muligvis også andre disciple, herunder kvinderne. Mens de spiste, forudsagde Jesus, at Judas ville forråde ham, at han selv ville blive arresteret og lynchet, at disciplene ville flygte, og at Peter senere ville nægte sit kendskab til og venskab med Jesus. Alligevel var de alle med, mens de spiste, også da han gav dem brødet og sendte bægeret rundt. Når Peter og Judas var med til nadveren dengang, så kan alle andre også være med til nadveren i dag.

Jesus giver sig selv – hele sit liv – med kød og blod Når Jesus siger om brødet, at det er hans legeme/krop/kød, og om druevinen, at det er hans blod, så er det en billedhandling.

Den er et tegn på, at Jesus giver sig selv med kød og blod – med hud og hår. Et tegn på at han giver sig selv helt. Jesus giver alt, hvad han er, med hele sit liv fra fødsel til død til disciplene. Sådan inddrager nadveren både julenat, hvor Gud bliver født som et menneske, og korset langfredag, hvor Gud dør som et menneske. Gud selv og hele Guds liv bliver rakt frem som brød og som druevin, når vi fejrer nadver.

Gud er kærlighed Gud er kærlighed (1 Joh 4,8.16). Og denne Gud-kærlighed blev virkelig – blev kød og blod i Jesus af Nazaret. Han talte ikke bare om Gud-kærlighed. I Bjergprædikenen siger han: Elsk dine fjender FDF LEDEREN februar 2021 23


Tro

b På den årlige familielejr på Sletten foregår gudstjenesten – og nadveren – i det fri.

(Matt. 5,44) – det er let at sige. I 'Lignelsen om den barmhjertige Samaritaner' fortalte han den lovkyndige jøde en historie om, at han skal elske sin fjende – nemlig samaritaneren (Luk 10,5-37) – det er også let at fortælle den historie. Men Jesus gjorde det! Jesus elskede sine fjender og sine svigtende venner. Overfor venners forræderi, svigt og fornægtelse og alene overfor sine fjenders hån, falske anklager og spot og alene med sine tortur-bødler – sagde han intet og gjorde ingen modstand. Han var ikke vred, skældte ikke ud, bebrejdede ingen. Og da de korsfæstede ham, sagde han: 'Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør' (Luk 23,34). Se, det er kærlighed – en kærlighed med en kraft så stærk, at den også gælder fjenderne – de fjender, som slår ihjel! – Og den kærlighed er Gud!

Gud bliver kød – igen og igen Gud blev krop med kød og blod, da Jesus kom til verden og levede og døde som menneske. Gud materialiserede sig i verden som 24

FDF LEDEREN februar 2021

menneske. Gud-kærligheden materialiserede sig. Sådan materialiserer Gud-kærlighed sig igen og igen, hver gang vi fejrer nadver og deler brød og druevin. Gud-kærligheden bliver virkelig – som et kys. Gud-kærlighed bliver kød og blod – og trænger ind i os. Ligesom brødet og druevinen og sammen med brødet og druevinen bliver Gud-kærligheden optaget i os, og den bliver en del af os, når vi spiser det. Sådan bliver vi en del af Gud-kærligheden. Sådan bliver vi Guds kød og blod i verden. Formålet med, at Gud-kærligheden bliver kød og blod, er det samme i dag, som det var dengang, og som det altid vil være: At virkeliggøre Gud-kærligheden i menneskers liv. Virkeliggørelsen af den kærlighed, der omslutter og omfavner os – og virkeliggørelsen af den kærlighed, der optages i os og indgydes i vore hjerter, så vi får mod og styrke til at elske fjender og venner.

Kærligheds kraft Den kraft til at elske både fjender og venner er samtidig kraften


TEKST GUNDER GUNDERSEN, SOGNEPRÆST OG MEDLEM AF TROSUDVALGET FOTO RIEKE POPPE, THOMAS GRINDERSLEV, HENRIK PEDERSEN

Sådan materialiserer Gud-kærlighed sig igen og igen, hver gang vi fejrer nadver og deler brød og druevin. Gud-kærligheden bliver virkelig – som et kys. GUNDER GUNDERSEN, TROSUDVALGET

b Gudstjenester er fast del af de fleste arrangementer i FDF. Her er vi til Aktiv Lejr på Sletten.

til at tilgive, bære over og vise barmhjertighed. Ved nadveren overføres den kraft til os. Sådan bliver vi i stand til at være Guds kærlighed i verden – med vores ord og handlinger. Fordi vi er Guds elskede børn og redskaber for Gud-kærligheden, brænder kærlighedens Ånd i os – usynlig dog mærkbar – Guds hellige ånd.

Nadveren = Kristus i os = Gud i os Ved nadveren forenes vi med Gud. Brød og druevin bliver i os til Guds kød og blod – Guds virkeliggjorte kærlighed. Det er nadverens hemmelighed: Kristus i jer, herlighedens håb (Kol 1,27). Ved nadveren kommer Kristus/Gud ind i os.

Nadveren er et tegn på at Kristus er til stede Når to elskede kysser, er kysset på én gang et pant på kærligheden og et tegn på, at kærligheden er til stede. Sådan er brødet og druevinen ved nadveren et pant på Gud-kærligheden, og at man hører til i den kærlighed, og samtidigt er det et tegn på, at Gud-

kærligheden er til stede. Det er tegn på, at Kristus er til stede ved nadver-begivenheden.

Nadveren er en hellig handling – et sakramente Nadveren er et sakramente, fordi (1) Jesus har sagt, at vi skal dele brød og vin: ”Tag det og spis det – drik alle heraf – gør det hver gang i drikker”. (se Matt. 26,26-27 og 1. Kor. 11,23-25) og fordi (2) der er en ydre handling med et fysisk materiale, nemlig brødet og vinen, som vi deler og spiser. (Det andet sakramente i Den danske Folkekirke er dåben).

Få besøg af Trosudvalget i kredsen

Vidste du, at I kan få besøg af FDFs trosudvalg i kredsen? Kontakt trosudvalget på tro@FDF.dk og book et møde. Det kan være både fysisk og virtuelt besøg.

FDF LEDEREN februar 2021 25


Ti ting

Mulighederne for at lave mad på bål og trangia er uendelige. På disse sider finder du inspiration til 10 gode og anbefalelsesværdige retter.

2 Pebersakteaksnse pakkes ind i Peberste anniol og to omgange st inut ter på m 7 6skal have blive en bålrist for at . te eg st m iu ed m

10

gode retter på bål og trangia

3 Olivenvendte kartofler

De olivenvendt e kartofler fik ca . 30 -40 minut te r på bålet. De skal røres i of te for ikke at brænde fast til foliebakken, og så hellere lidt for meget olie end lidt for lid t. Svitses med forårsløg og ur ter.

1 Fyldte portobellosvampe

Portobellosvam pene fyldes med he nholdsvis fetaost og en mozarellakugl e skåret ud i små st ykker. De rtil kommes basil ikum og oregano i. Svam pene pakkes ind i to la g stanniol og sk al have ca . 15 minut ter på bålristen.

nobrød 4 Gourmedet-sjen laves som en

Snobrøds n rødsdej, men ka almindelig snob t blande mos piftes op ved at . derurter i dejen yd kr t m hvidløg, sa

26 FDF LEDEREN 2021


TEKST MARIA NIKHITA MØLHOLM FOTO MARK SKOVBO OLSEN OG MARIA NIKHITA MØLHOLM

5 Havregrød med mørk chokol

6 Svamperisblevottoligeledes lavet

ade Havregrøden bl ev varmet og tilberedt med vand på trangia . Mens den stad ig var varm, ko m der små st ykke r af mørk chokolade i. De nne ret kan varmt anbefa les, da den ho lder energiniveauet oppe og mæthedsforne mmelsen et godt st ykke tid .

Risottoen r svitses på trangia , og he og når de er ie, ol i løgene først ldenbrune ved at være gy pe og grødris tilsættes svam . Til sidst samt 5 dl . vand ed m til samges der dt tip er at go Et t. al kr ydders parmesan og toppe den med forårsløg.

7 Snobrød med bacon

Sørg for at vikle et stykke bac on rundt om pinden, inden du vikler selv e snobrødsdejen omkring.

8 Indisk butterchickrineenres fra med baco 9 Grillecode nasrupandrgest om en

Kyllingen kan ma l morgenen af, hvis det ska . nen bruges om afte

n

Vikel ba vende sørg for at asparges og rum. m vne melle dem med jæ

10 Røde linser med karrypas

ta og kokosmælk Simpel, men sm ag fuld ret. Ko g de røde linser, hvoref te r rød karr ypas ta og til sidst kokosmælk til sættes. Dernæ st skal det hele koges op sammen. Grøn sa ger eller kød kan tilføje s.

FDF LEDEREN februar 2021 27


Rejs ud

Ud og hjem igen

FDF LEDEREN har sat Thomas Nedergaard i stævne, da han efter ti år som ungdomspræst i København er vendt hjem til den jyske muld – og et nyt liv som sognepræst.

Thomas Nedergaard til et arrangement for uKirke

28 FDF LEDEREN februar 2021


TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF FOTO UKIRKE

Thomas Nedergaard er efter et årti som ungdomspræst i uKirke på Vesterbro vendt tilbage til den jyske muld – til hustruens hjemby, Aabenraa – og et nyt liv som sognepræst. Selv er han fra Holstebro, men siger, at det føles som at vende hjem, da han får familien tættere på. Med flytningen skifter han rollen som ungdomspræst ud med jobbet som sognepræst i Sct. Jørgens Kirke. Men erfaringerne med at lave anderledes kirke – som taler til unge – tager han med.

Hvordan har du oplevet årene i uKirke? - Det er et stort spørgsmål! I bund og grund har det været helt fantastisk, det har jo været næsten 10 år, hvor det bare er gået opad hele vejen, og indlæringskurven har været kæmpehøj. Jeg kom jo til et sogn, hvor der hverken var noget ungdomsarbejde eller nogen grundlæggende ideer til at starte det op. Jeg fik nøglerne til kirken og en masse tillid – og så var det bare at gå i gang. I starten brugte vi lang tid på at finde ud af, hvad det egentlig var, vi skulle lave, i samarbejde med sognet. Hvordan kan vi få det med kristendommen til at, betyde noget? Herfra var der mange mennesker, der responderede positivt tilbage, og det har jo i sig selv været en vidunderlig oplevelse og rejse.

Det at erfare, at lige så snart vi isolerer det kulturelle i kristendommen og tager det ned i øjenhøjde, så giver det mening for mennsker, og det har været meget spændende.

Hvad tror du, uKirke har givet de unge? - Det har givet mange forskellige ting. Nogen er kommet i uKirke og har fået en festlig oplevelse – og set deres bror eller klassekammerat spille i et band. De er blevet en del af en ungdomskultur, som de synes er sej. Andre finder ud af, at det er okay at være kristen på den måde, som de er det, eller de har fundet ud af, at det, de går og tror, har et navn og faktisk rummes i kristendommen. Fra de to yderpunkter er der flere ting, som de unge oplever og får med sig fra Ukirke. Det handler enormt meget om relationen.

Hvordan kan man gøre kirken relevant for de unge? - Det er at vende det hele rundt. Det var at lade være med at gøre det, jeg selv syntes var rigtigt, og i stedet for lytte til, hvad de unge sagde og havde lyst til. Jeg måtte ikke lave kirke for de unge, men i stedet skulle jeg lave kirke sammen med dem. Jeg havde erfaring fra Brorsons Kirke og fra FDF i forhold til, hvad relevant kirke er for de mennesker, men det kunne jeg ikke bare overføre til den nye virkelighed. FDF LEDEREN februar 2020 29


Rejs ud

Har der været store forskelle fra dit arbejde i uKirke til nu? I uKirke havde jeg en helt specifik opgave, hvor man som sognepræst, som jeg også har oplevet nu, har flere forskellige opgaver. Du skal både lave børnegudstjeneste, du skal begrave folk, du skal lave sjælesorg for dem, der ikke er gamle nok til at miste en forælder – og lave gudstjeneste om søndagen. Det har været et kæmpe privilegie at få lov til at stikke af sted med at lave én specifik opgave, som jeg også skulle udvikle samtidig. Det er i hvert fald en af de store forskelle.

Hvorfor valgte du at gribe muligheden for et job som sognepræst i Sct. Jørgens Kirke? - Jeg tænkte, at det ville være godt for mig, at være et sted, hvor der var mulighed for at udvikle mit arbejde. Jeg så potentiale, efter min samtale med menighedsrådet og i den måde, jeg så kirken på. Her så jeg, at der var mulighed for at skabe nogle af de ting, jeg gerne ville, hvorimod hvis jeg var kommet i en stor kirke, med to-tre præster, så havde der måske ikke været de samme muligheder for, at jeg kunne sætte mit præg. Vi ville samtidig gerne tilbage til min hustrus hjemby Aabenraa, fordi vi her kunne give vores børn noget, som de ikke kunne få ret mange andre steder – at komme tættere på familien og deres rødder. Jeg var klar til, at skulle videre, til at der skulle ske noget

30 FDF LEDEREN februar 2021

nyt og til at rykke mine og familens rødder op i København. I Aabenraa var der god jord at plante i, og der var nogen ved siden af os, som kunne hjælpe med, at vi blev sået sunde, hvis man kan forstille sig det billede. Helt fagligt er det som at rive en plante op med roden og skulle plante den i noget andet. Der står man meget alene som præst, men jeg har fået nogle gode kollegaer.

Får du stadig frie hænder i forhold til, hvad du skal lave i Sct. Jørgens Kirke? - Der er jo en forventning om, at jeg får sat forskellige ting i gang. En af mine kollegaer, i en af de andre kirker i sognet, nævnte, at "når du så er færdig med at skrive din prædiken til højmesse, OG når du har holdt dine to møder med menighedsrådet, OG du har lavet dine to begravelser OG lavet din prædiken til de begravelser, så glæder vi os til at se, hvad du skal lave af kreative ting". Så det er jo ikke helt simpelt, men jeg oplever også, at der er en interesse i, at vi skal have noget op at køre og måske kan det lykkes med lidt omstrukturering i sognet, så jeg kan fokusere mere på, at skabe noget nytænkende fremadrettet.


TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF FOTO UKIRKE

a Sovekoncert i uKirke - 12 timer uden ord med konstant lyd i hinandens selskab.

FDF LEDEREN februar 2020 31


Tæt på FDF

Fællessang forener os “Det er ikke Phillip Faber, der har opfundet fællessangen”, fortalte FDFs afgående formand, Jonas Kolby Laub Kristiansen, i sin åbningstale på FDFs Landsmøde 2020. Fællessang og musik har altid fyldt i FDF. Kan du huske sidste landslejr? Suset, da alle lejrdeltagerne på samme tid skrålede med på Landslejrsangen? Følelsen af at være en del af noget større. Fællesskabet. Eller måske husker du, hvordan du som senior lynhurtigt dannede en tæt relation til dem, du var i gruppe med på seniorkurset? Det kan du blandt andet takke fællessangen for. Fællessang er nemlig langt fra bare 32 FDF LEDEREN februar 2021

sang. Den danner tråde ud til både nationalfølelser, hormoner og relationsdannelse.

Fællessang blev hvermandseje For omkring et år siden ramte Covid-19 for alvor Danmark, og med ét blev fællessang hvermandseje, og troligt var vi mange, der


TEKST RIKKE NORD FOTO THOMAS HEIE NIELSEN, RIEKE POPPE OG CHRISTIAN KYED

b Sang er altid et fast element på sommerlejren.

b Der synges med vindstyrke 10 til Sing-In i 2019 på Midtsjællands Efterskole.

Det er ikke Phillip Faber, der har opfundet fællessangen. JONAS KOLBY LAUB KRISTIANSEN, TIDL. FORMAND FOR FDF

sad klistret til skærmen fredag aften for at synge sammen – hver for sig. Eller sang med på morgensangen i TV’ets skær, hver eneste morgen inden vi skulle arbejde hjemmefra. I det øjeblik var vi ikke længere alene, selvom vi stort set var isolerede i vores hjem. Fællessang er dog ikke en helt ny ting. Og da slet ikke i FDF, hvor det fra start af har været en grundsten, og i samfundet er fællessangen flere gange spiret frem. Sangen kan nemlig noget helt unikt, når det kommer til fællesskab og samhørighed.

Fællessang i krisetid Historisk set har fællessang vundet frem i krisetider. Du husker måske, at der sidste forår var arrangeret alsang rundt om i landet

Studier om fællessang

Læs mere om studierne i fællessangs betydning for relationer på https://www.ox.ac.uk/news/2015-10-28-singing%E2%80%99ssecret-power-ice-breaker-effect-1 Vil du vide mere om fordelene ved at synge sammen, kan du læse mere her https://videncenterforsang.dk

FDF LEDEREN februar 2021 33


Tæt på FDF

b March og Lejr findes frem til sæsonstart i FDF Virum. b Det giver en følelse af samhørighed at synge sammen.

for at fejre 75-året for Danmarks befrielse. Alsang var fællessangsarrangementer, der blev afholdt under de første år af Danmarks besættelse fra 1940-1945. Man sang fædrelandssange og skabte en national- og fællesskabsfølelse blandt de deltagende danskere. Også i Sønderjylland fik fællessangen stor betydning, da landsdelen var en del af det tyske rige fra 1864-1920. Fællessangen gav mulighed for at give udtryk for sit nationale sindelag samt at give et stykke dansk sprog og kultur videre til næste generation, der jo ikke i alle årene havde mulighed for at blive undervist i og på dansk i skolen.

Sangbogen, der er over hundrede år gammel Som nu afgåede formand, Jonas Kolby Laub Kristiansen, nævnte fra talerstolen på FDF Landsmøde 2020, er det helt unikt, at vi i FDF, hvert eneste år udgiver en ny sangbog – en ny March & Lejr. Den ikoniske sangbog, der passer perfekt i brystlommen, er blevet udgivet hvert eneste år siden 1929. Den allerførste udgave blev dog udgivet helt tilbage i 1916. I starten hed sangbogen March 34 FDF LEDEREN februar 2021

& Lejrsange, og det faldt nogle for brystet, at man sådan kunne blande alvorlige sange og salmer med nonsens og sjove sange. Men det viste sig at være den perfekte kombination, og sangbogen er stadig den dag en uundgåelig del af enhver FDFers udstyr.

Forskning i fællessang Spørgsmålet er her, hvad det er, fællessang gør så godt. Fællessang skaber uden tvivl en fællesskabsfølelse. Faktisk viser studier fra University of Oxford, at hvis man synger sammen, skaber man hurtigere et stærkt fællesskab og knytter sig til hinanden. Ifølge forskerne udvikler vi, når vi synger sammen, hormonerne Oxytocin (også kaldet tilknytnings- og kærlighedshormonet) og Beta-endorfin, der blandt andet gør os gladere og mere villige til at samarbejde. Oxytocin bliver også ofte betegnet som hjernens belønningssystem, og det får os til at føle os godt tilpas. Det viser sig faktisk også, at vi udskiller mere Oxytocin, når vi synger sammen, end når vi synger alene. Det styrker desuden følelsen af samhørighed – og det giver jo rigtig god mening i en større FDF-sammenhæng.


Landet rundt

Nyt pus/tum-udvalg i landsdel 5

Hvert år en lørdag i januar har der i mange år vrimlet med over 100 puslinge og tumlinge fra hele landsdel 5 på Kongeådalens Efterskole. Det har stået på pause i et par år, men nu er et puslinge/tumlingeudvalg nedsat i landsdelen. Fem ledere fra fire forskellige kredse har sat sig sammen og har store planer om at skabe fantasifulde og sjove dage for landsdelens puslinge og tumlinge. Planen er en dag i foråret, hvor børnene skal prøve en masse skøre poster af, mærke det første sus ved fællesskabet og have det sjovt med deres kredshold. Om det bliver med opstart i 2021 eller om vi må vente spændt til 2022 vides jo ikke endnu.

Mindeord om Kaj Kjeldsen Af: Børge Schmidt

Kaj Kjeldsen blev født i 1925 og døde den første dag i dette nye år. I hans lange liv har han sat mange aftryk på FDF – også bogstaveligt talt. Kaj tilbragte som helt ung nogle år i København og var fører og kredsfører i K6 og K8 fra 1949-1955. Han vendte hjem til Aarhus og var en årrække med i 8. kreds som kredsfører og formand, men fandt også tid til medvirken på førerskoler og holdt foredrag og festtaler i lange baner. Dertil engagementet i Marselisborglejrene 1957 samt 1962, hvor han fik titlen ”storskriver”. Det vil sige, han med sit udvalg holdt kontakten til de tusindvis af drenge, der havde meldt sig ind i Marselisborg-klubben. Den helt store lidenskab var det skrevne ord. Det kom til udtryk i nogle år som medarbejder ved bladet Danske Drenge, hvilket i 1967 førte ham ind i Førerbladets redaktion og senere som redaktør af bladet Lederen fra 1971 og ti år frem. Ser man i de mange årgange af bladet, glædes og forundres man over, hvor meget Kaj fik skrevet. Først og fremmest om FDF-livet, men også mange artikler om, hvad der rørte sig i tiden, og som kunne få indvirkning på FDFs arbejde. Hans beretninger om landsmøderne er i sig selv historieskrivning – skrevet med det kendte glimt i øjet. (...) Her fik vi lov at være, Helt enkelt være til – Her fik vi lov at lære Til lyd af sang og spil – at livet bedst kan gro, når man er tro! Første vers i den første sang i FDF-sangbogen. Skrevet af Kaj Kjeldsen i 1987. Han gav os ikke mindre end 25 sange og salmer, der er en del af vores sangskat. Den første han fik med i March & Lejr-sangbogen i 1964: "Atomerne farer omkring". Derefter fulgte de i en lind strøm. For eksempel: "Så blænder vi op" (1967), "Vi er med i svundne tider" (1972) og "Nu løber dagen ud" (1976). I bogen "Fri så det mærkes" er der flere eksempler på Kajs mange tekster og indfald. Bl.a. ”Som forgården til himlen” – om sommerlejre. I en artikel om FDFs formål, der var stor debat om i 1970, står der nærmest som en fodnote: Kaj Kjeldsen gjorde sig nogle overvejelser i den sammenhæng: - FDF har kun kun ét formål. Alle andre formål er biformål, som enten må udtrykkes i andre grundlovsparagraffer eller leve i FDF-traditionen. Alle disse formål, nationale, samfundsmæssige eller karakterdannende skal være underordnede selve formålet. Og jeg kunne godt have tænkt mig, at den nye formålsparagraf havde fået følgende ordlyd: FDFs formål er at møde drenge og unge med evangeliet om Jesus Kristus!" Med lidt ændringer blev det formålsparagraffen de næste halvt hundrede år. Tak Kaj – for alt det du har givet os i FDF!

Nytænkt onlinekoncept i FDF Klovborg

I FDF Klovborg har børnene taget rigtig godt imod et helt nyt onlinekoncept, der hver uge udfordrer dem i nye ’Stormester’opgaver. Alle kredsens børn mødes fast online om onsdagen, hvor de viser, hvordan de hver især har løst sidste uges opgave. Der fordeles point – og særligt kreative og skøre løsninger udløser endda bonuspoint. Første opgave i rækken lød: ”Tag et billede, hvor du (og måske din familie) går i ét med omgivelserne”. Til slut præsenteres næste uges opgave. Fælles for opgaverne er, at de kan løses sammen i familien, da kredsen oplevede stor succes med netop dét i foråret. Alle møder starter og slutter med en sang, da det giver både børn og ledere en følelse af fællesskab.

Nyt samlingssted for historieinteresserede

For nylig så et nyt samlingssted for historieinteresserede dagens lys, da museet Historisk Samling på Sletten lancerede en ny facebookgruppe. Frivillige kræfter bag museet på Æblegården vil med den nye gruppe skabe et fællesskab af historieinteresserede nuværende og tidligere FDFere, der sammen kan huske tilbage, mindes, dyrke deres passion og dele stort og småt om FDF gennem tiden. Gruppen har i løbet af kort tid rundet 500 medlemmer, som nu i fællesskab kan indsamle information og kommentere øjeblikke og begivenheder, der tilsammen udgør FDFs historie. Find gruppen 'FDF - Historisk Samling' på Facebook og vær med.

Vil I have jeres historie i FDF LEDEREN?

Så send en tekst på maks. 200 ord og tilhørende billede til miap@FDF.dk FDF LEDEREN februar 2021 35


Leg

”Sidste år var der kun 5, der gennemførte!” Natløbet er en kilde til fantastiske oplevelser. Det leger med vores sanser, sætter gang i fantasien og er noget børnene husker – især når lederne leger med. Den her artikel kommer til at handle om LEG! I FDFs legeudvalg har vi valgt at fokusere på en leg, der allerede eksisterer ude i kredsene. I løbet af de næste numre af FDF LEDEREN vil vi prøve at dykke ned i den leg, der opstår, når vi sammen tager på temasommerlejr, laver lejrbål, holder siesta, opfinder skøre maskiner og synger sammen. I denne omgang vil vi fokusere på natløbet. Traditionen for at tage ud i mørket og lege med vores sanser. Der er uendeligt mange vilde historier om natløbet, og vi bringer her to af dem. Har du som læser lyst til at dele flere natløbshistorier med os, så skriv til os på leg@fdf.dk.

Nattens Hemmelige Liga FDF Mørkhøj

”Sidste år var der kun fem, der gennemførte! Ved I, hvad det 36 FDF LEDEREN februar 2021

er, der sker, hvis man gennemfører?” Ordene bliver udvekslet mellem to børn ved morgenbordet den sidste dag på sommerlejren. Om aftenen skal årets natløb gennemføres på FDF Mørkhøjs sommerlejr. Det traditionsrige natløb, som ingen rigtigt kender til eller ved noget om. Det er Nattens Hemmelige Liga, kendt som NHL. Til morgenmaden bliver det nævnt, at der om aftenen vil blive afholdt et natløb. Natløbet er for alle, der tør være med, og som udgangspunkt er man med til det, medmindre man går til en leder og siger, at man ikke har lyst. Børnene bruger dagen på at fortælle historier om dengang, hvor de næsten kom med på natløbet. Hele dagen er fyldt med spænding, især da mørket begynder at sænke sig over lejren. Efter Lejrbålet bliver de tilbageværende børn taget med ind i et lokale,


TEKST LEGEUDVALGET FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

hvor lederne har mørklagt vinduerne. Børnene skal sidde herinde, indtil natløbet starter. Her er der brætspil, og der bliver fortalt historier for at slå tiden ihjel, samtidig med at flere og flere børn bliver sendt i seng, fordi de ikke kan holde sig vågne eller alligevel ikke vil være med. Lederne er gode til at sende børnene i seng, for der er ingen udskamning af dem, der vælger at trække sig. Senere bliver der også fortalt gyserhistorier, der igen skærer markant ned på antallet af mulige deltagere til natløbet. Til sidst er der omkring 5-10 børn tilbage, der tør at bevæge sig ud på natløbet. Hver enkelt person skal nu igennem en lygte-oplyst sti ud i natten, hvor de skal gå fra lygte til lygte, indtil de når enden. Undervejs på ruten bliver de mødt af underlige væsner og uhyggelige skikkelser, der prøver at forskrække dem. Det er en aften, hvor lederne har klædt sig ud og giver de tilbageværende børn noget af en oplevelse. De af børnene, der er tilbage finder ud af, hvad natløbet ender med, men det er ikke muligt at få en kommentar fra FDF Mørkhøj om, hvordan løbet ender. Det er en hemmelighed, som kun de modigste af deltagerne får lov til at opleve, men vi kan sige så meget, at de bliver indlemmet i Nattens Hemmelige Liga. Det kan virke mystisk, at der bruges så meget tid og energi fra en lederflok på at lave et natløb for fem deltagere. Den leg, der opstår i mørket, handler lige så meget om de historier, børnene fortæller til hinanden i løbet af dagen, samt drømmen om at blive en del af Nattens Hemmelige Liga.

Et lidt mærkeligt natløb FDF Viby J

”Ej, hvem var det?” Sådan sagde en af væbnerne fra FDF Viby J., efter et, med deres egne ord, lidt mærkeligt natløb. Væbnerne var på juleweekend med resten af kredsen, og her er der fokus på traditioner, hygge og lederkontakt. Dog er Juleweekenden ikke nødvendigvis så god til at udfordre de store børns energi, men det var der nogle ledere, der havde sat sig for at ændre. I år skulle temaet være The Nightmare Before Christmas, hvor væbnerne skulle befri julemanden,

som var blevet taget til fange af et af nattens mærkelige væsner. Selve løbet var simpelt bygget op, men væbnerne blev hele tiden forstyrret af nattens væsner, som kom slentrende i et langsomt, men alligevel frygtindgydende tempo. Væbnerne formåede at befri julemanden, på trods af at de gentagne gange måtte flygte fra nattens væsner. Undervejs mødte væbnerne flere af deres ledere, som opførte sig lidt for normalt. De drak kaffe, spiste kage og lavede andre helt normale lederting. Væbnerne undrede sig meget, og efter at have mødt alle deres ledere kunne de ikke forstå, hvem det var, der jagtede dem. Det var også det første, de spurgte deres ledere om, da de kom ind i spisestuen efter løbet. Lederne så ud som om, de ikke helt forstod, hvad det var, de unge talte om. Væbnerne i Viby fandt aldrig ud af, om lederne skiftedes til at klæde sig ud, eller om det var nogle helt andre, der havde jagtet dem. Måske var det i virkeligheden nattens væsner, der spillede dem et pus? Men det var måske heller ikke så vigtigt, for det var jo bare noget, de legede.

Kilde til fantastiske oplevelser

Natløb er en gammel leg, som ledere har leget med børn i over 100 år. Vi tror på, at lederne i FDF er de bedste i hele verden, når det kommer til at ”natløbe”, og vi tror på, at det er en meget vigtig ting at være dygtig til. Det er her, hvor I med jeres fantasi skaber en helt ny verden, fuld af drømme og muligheder. Et natløb kan fyldes med eksplosioner og sjove hatte, men de natløb, som børnene husker, vil altid være dem, hvor lederne legede med. Det er, når lederne leger med, at grænsen mellem fantasi og virkelighed forsvinder for børnene. Når de ser, at deres ledere bliver bange for den uhyggelige heks ved det gamle egetræ, så tror de også på historien. Eller når lederen jubler højt over, at man har formet en hest af en ostehaps kl. 4 om morgenen i regnvejr, så er det pludselig ikke bare en dum post, men en virkelig fantastisk oplevelse.

FDF LEDEREN februar 2021 37


Den blå kasse

Påskepynt med puslinge Påsken er atter gul i år, og det er fristende at afholde et krea-møde med de mindste. Her trækker mange kredse på gamle kendte skabeloner og klare rammer for, hvad børnene skal kreere. Men kan vi som ledere understøtte børnenes kreativitet på anden vis? Når man skal være kreativ med kredsens mindste, er slutproduktet ofte i fokus: man laver en bakke til karse eller klipper gule kyllinger til pynt. Vi voksne har altså bestemt slutresultatet for børnene ved at sætte nogle snævre rammer for, hvordan mødet skal foregå. Dette betyder ikke, at børnene makker ret og producerer identiske kyllinger - vi ser heldigvis, at kyllingerne har sjove frisurer, nogle med seje solbriller og andre med lange vipper. Men hvem er kyllingerne? Hvorfor ser de ud, som de gør? Og hvorfor laver vi dem egentlig? Og hvad vil ser ske, hvis vi udvider den kreative ramme og lader børnene være med til at forme retningen? Hvad hvis vi fjerner fokus fra slutresultatet og i stedet fokuserer på, hvilke rammer vi stiller op? De faste og klare rammer for et kreamøde kan være en stor hjælp for både leder og børn – når der fokuseres på ét bestemt udfald, er det muligt at nørde teknikker og for ledere at videregive metoder til, eksempelvis, at klippe den der lækre zig-zag. De klare rammer kan samtidig give ro hos nogle børn, da tydelige programpunkter giver tryghed.

være meget optagede af at tegne, men de er som regel ikke særligt optagede af de færdige tegninger. For de ledere, som synes, at krea er udfordrende, kan fantasirammen samtidig fungere som en indgang. Når vi flytter fokus fra at skabe pæne eller funktionsdygtige produkter, kan vi i stedet fokusere på at støtte børnenes kreative proces ved at anerkende deres input og bygge videre på dem. For det allerbedste ved det er: det behøver ikke være pænt!

Mindre pres på det pæne

1. Udvælg fantasiverden

De brede rammer har dog et andet potentiale. Det er legen i sig selv og øjeblikket, der har værdi for børn – ikke det fysiske produkt, der kommer ud af anstrengelserne. Børn kan eksempelvis

Forud for mødet besluttes det, hvad rammen for mødet er. Her er frit spil på alle hylder, når det gælder om at skabe en fantasiramme! Måske er I i lederflokken superhurtige til at blive enige

38 FDF LEDEREN februar 2021

Børnene i fokus Hvordan kan man gøre det? Der er intet helligt svar, men her er et bud, som tager udgangspunkt i fire punkter, som uddybes i det følgende: 1. Udvælg fantastiverden 2. Skab impuls hos børnene 3. Byg videre på børnenes idéer 4. Skab overgang


TEKST JASMIN SØRENSEN FOTO MAGNUS DAHL JENSEN OG FREDERIK ØSTERBY JESPERSEN

Eksempel på krea-aften med fantasiramme : Fantasiramme: Dyr og deres egenskaber. Hvordan ville vi se ud, hvis vi havde samme egenskaber som en giraf eller en søløve? : Materiale-idé: Printer, billeder af børnene, billeder af dyr, saks, lim. : Impuls: Lederne har klædt sig ud, så de er halvt det dyr, de gerne ville kunne det samme som. Børnene mødes af Karsten, der har én meeeget lang arm – så han kan pille de andres næser (det er nemlig hans nye superkraft). I dag skal vi på safari, og næste gang måske bygge os selv om til et nyt væsen. : Puslinge-Peter har tapet nogle farverige stykker papir på blusen, for han er nemlig piratens papegøje – grib det (!) og vær hans skibsassistent. Hvordan skal I nu finde skatten? Kan I få hjælp af de andre? Kan Karstens lange pille-næse-arm bruges? : “Når man er halvt dyr, har man en helt speciel farvelhilsen – den skal vi øve nu.” Når man er halvt dyr kan det også være, at man står eller sidder på en lidt anden måde, når man beder fadervor.

Inspiration

Find mere inspiration hos ‘En hemmelig klub’. Kunstnerduoen brillerer i at skabe skæve rammer, hvor børn kan udfolde deres kreativitet. Tjek dem ud på schhh.net.

om en ramme, eller også har I brug for at søge inspiration fra andre steder. Uanset hvad er det vigtigste, at den ramme, I skaber, enten er et tema, en historie eller verden, som børnene kan være med til at bygge videre på eller på anden vis kreere ting ud fra.

2. Skab impuls hos børnene Når mødet begynder, skal I have besluttet, hvordan børnene skal bydes velkommen ind i rammen. Er der stemningsmusik? Har lederne sjove masker på og fået nye navne? Italesættes rammen på metaplan, eller taler I ind i fortællingen, lige fra de træder ind i rummet? Det vigtige er her at få skabt en impuls af nysgerrighed, fjolleri eller fantasi, som kan smitte børnene.

3. Byg videre på børnenes idéer Når stemningen er sat, så er I igang. Hvor skal I hen?. Det er børnenes idéer med til at bestemme. Hvad sætter temaet igang hos børnene? Hvordan kan I gribe det, til at fremhæve deres idéer eller bygge videre på den legen?

4. Skab overgang. Når I som ledere er med til at sætte rammen fra begyndelsen, har I samtidig et godt værktøj til at slutte af. Det kan virke brat at lukke ned for legen, hvis det skal foregå på to minutter. Hvordan fantasirammen slutter af er derfor lige så vigtigt, som hvordan den sættes igang. Drag fordel af legen ved at italesætte mødets afslutning som en del af fantasirammen. FDF LEDEREN februar 2021 39


TEKST JASMIN SØRENSEN

Kedelig udklædning - Mundbindsversion Hverdagen er stadig præget af restriktioner, og som leder kan det være svært at finde overskud til at være kreativ med sin fastelavnsudklædning. Efter et begivenhedsrigt år som 2020, kan det ikke andet end at blive en kedelig fastelavn i år. Og en kedelig fastelavn kræver en kedelig udklædning, hvor der samtidig tages højde for smittefaren. Så her har I en kedelig liste med idéer til en kedelig udklædning med mundbind. Tandlæge Øjenlæge Øre-næse-halslæge Narkoselæge Praktiserende læge Dyrlæge Gynækolog Kirurg Bankrøver

Profile for FDFerne

FDF LEDEREN 01 2021