FDF LEDEREN 01 2025

01 FEBRUAR 2025

PORTRÆT

FDFs NYE FORMAND TAG HÅND OM KONFLIKTERNE NYT MATERIALE

FÅ SUCCES SOM SANGSKRIVER

MARCH OG LEJR REJSEBERETNING

PÅ TUR TIL TANZANIA

Foto: Thom as

INDHOLD 02 ­INDHOLD 03 LANDET RUNDT 04 PORTRÆT FDFs nye formand 06 LANDSDELSMØDER Valg til landsdelsledelserne 08 SPIRER I TANZANIA Rejseberetning 12 MARCH OG LEJR Fra idé til sangbog 14 KREDSUDVIKLING Sommerens mange muligheder 17 SEMIFINALEN Nyt koncept

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

n

01 FEBRUAR 2025

18 KREDSUNDERSØGELSEN En vej til indflydelse

35 SOGNEINDSAMLING Nyt mødemateriale

20 VÆBNERMESTERSKABET Få hjælp fra forældre

36 SAMVÆRSREGLER Plads til forskellighed

22 KREDSUDVIKLING Foregrib kredsens udfordringer

38 ANNONCE FDFs efterskoler

26 ANNONCE Ny beklædningslinje i Eventyrsport

39 SLETTEN Sommerlejr til halv pris

28 LANDSLOTTERI Succes med lang salgsperiode

40 BAGSIDEN FDF sætter aftryk

30 LEGEUDVALGET Tilpas din yndlingsleg 32 LANDSLEJR Tre bærende principper

Forsidefoto: Tobias Bro Klindt Redaktør: Simone Borup og Rasmus Lind Fotoredaktør: Thomas Heie Nielsen FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge- og Pige-Forbunds medlemsblad til landsforbundets medlemmer over 18 år. Vil du have et læserbrev bragt i FDF LEDEREN, kan du sende din tekst på maks. 125 ord til laeserbrev@FDF.dk.

2

Heie Nielse

FRAVALG AF FDF LEDEREN PÅ TRYK På din profil i Medlemsservice kan du fravælge at modtage FDF LEDEREN på tryk.

Du modtager fortsat magasinet per mail.

Landet rundt Foto: Thom as

Nytårskur med ømme lattermuskler FDF Landsdel 6 inviterede i januar alle frivillige voksne i landsdelen til en festlig nytårskur med både faglig inspiration og masser af underholdning. Nytårskuren begyndte med en workshop om kredsudvikling, hvor en af FDFs foreningsudviklere satte gang i tanker om, hvordan kredsene kan styrkes. Herefter blev salen omdannet til en festsal, og de 40 deltagere satte sig til bords med en lækker tre-retters menu.

Traditionen tro – for nytårskuren er en stolt tradition i Landsdel 6 – var der også plads til grin og underholdning. Årets indslag blev leveret af Jonathan Chrisensen, en 22-årig standup-komiker, som deler ud af sin dagligdag med tourettes. Han fik hurtigt publikum i sin hule hånd og sørgede for, at alle gik hjem med ømme lattermuskler.

Efterskolestemning bringer unge voksne til FDF

Heie Nielse

n

FDF K 27 Lundehus Sogn har startet et nyt initiativ, som skal genoplive den særlige efterskolestemning for at engagere unge voksne i FDF. Idéen er at skabe et fællesskab med samme nærvær og energi, som mange kender fra efterskoletiden. Det har allerede tiltrukket tre nye unge, hvoraf to aldrig før har været en del af FDF. Initiativet har to formål: at give de unge gode oplevelser og at inspirere dem til på sigt at blive ledere i kredsen. Aktiviteterne planlægges af deltagerne selv, så de får erfaring med organisering og ansvar.

– Vi giver dem oplevelser og et fællesskab, der minder om efterskoletiden, og det skaber grobund for, at de senere kan tage større ansvar i kredsen, forklarer kredsleder Karl Schjødt Thorsen.

Kredsen håber på at kunne videreføre projektet over de næste par år. Indtil videre er der planer om at udvide målgruppen ved at besøge efterskoler sidst på skoleåret for at invitere eleverne med til at forlænge efterskolestemningen i kredsen.

Fornyet energi og nye medlemmer til FDF Godthåb J. FDF Godthåb J. har på kort tid forvandlet sig fra en lille kreds til et blomstrende fællesskab. Det voksende medlemstal skyldes blandt andet, at kredsen har fået to nye frivillige, som har pustet nyt liv i kredsen.

– Vi fik to nye ledere gennem gamle FDFere i byen, og de kom med en masse ny energi. De begyndte at reklamere på skolerne i byen, og så begyndte vi at bruge vores Facebook-side aktivt, og det har hjulpet rigtig meget, fortæller Emil Andersen, kredsleder i FDF Godthåb J.

Foto: Simon Fauerskov

FDF Godthåb J. er et godt eksempel på, at små kredse kan vokse, hvis man fokuserer på det basale og skruer på det, man kan. Typisk vil det være at åbne kredsen mod nye frivillige og gøre det interessant at være FDFer i kredsen – både for børn, unge og voksne.

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

3

FDF har præget meget af mit liv, og det vil jeg gerne give videre.

ANNA KORSGAARD BERG

4

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

d e m d n a m r o f y N r e n o i t i b m a g o håb rtæller om sine fo , rg e B rd a a g rs d, Anna Ko ling.

FDFs nye forman orbundets udvik sf d n la l ti r e g in forventn IKLER FOTO

RENINGSUDV

US LIND, FO TEKST RASM

IE NIELSEN

THOMAS HE

F

DFs hovedbestyrelse valgte i november Anna Korsgaard Berg som ny formand for FDF. Hun efterfølger Dorte Fog, der i forbindelse med landsmødet i november valgte at trække sig fra hovedbestyrelsen efter fire år som formand. Anna Korsgaard Berg træder ind i rollen som formand med fire års erfaring fra hovedbestyrelsen bag sig, og et hurtigt blik på hendes FDF-CV afslører en lang og bred erfaring fra flere kredse.

- Jeg er vokset op i FDF Sct. Jørgensbjerg i Roskilde, hvor jeg startede som pusling og stoppede, da jeg tog et halvt år på Silkeborg Højskole. Derefter var jeg i FDF Skovlunde frem til 2021, hvor jeg sammen med min mand og nogle andre gode FDFere gik i gang med at starte en ny kreds i Ganløse, siger hun.

Sideløbende med kredsarbejdet har Anna Korsgaard Berg været engageret i udvalg, kurser og andet nationalt FDF-arbejde. Hun har blandt andet været skribent i FLUX-redaktionen, instruktør på Seniorkursus Vork, formand for trosudvalget og stået i spidsen for forkyndelsen på de seneste to landslejre.

alle steder nok, som oplever det. Jeg er optaget af vores medlemstal, netop fordi jeg brænder for, at endnu flere kommer til at møde FDF. Derfor er det også så afgørende, at vi sammen har forlænget vores strategi – og som en del af løsningen må vi bakke op om hinanden på tværs af kredse, så ingen står alene, når noget er svært, eller når nedgang tærer på ressourcerne, siger hun.

Den interne opbakning fra kreds til kreds er ifølge den nye formand ikke det eneste svar på medlemsudfordringen, for FDF påvirkes også af nogle generelle tendenser i samfundet.

- Den frivillige, der stiller op hver uge, bruger sine weekender og også hjælper med at sælge juletræer, er ikke så hyppig som tidligere. Det udfordrer os, fordi vores fællesskab bygger på tætte relationer mellem voksne, børn og unge. Løsningen for mig at se er absolut ikke, at lederne skal skifte fra uge til uge i en vagtplan, for det oplever de rigeligt alle andre steder, men vi har nogle snakke til gode om, hvad en leder er, og hvad voksenengagement betyder, siger hun.

Jeg er optaget af vores medlemstal, fordi jeg brænder for, at endnu flere kommer til at møde FDF.

I sine første fire år i hovedbestyrelsen har Anna Korsgaard Berg været tilknyttet kredsstart-projektet som hovedbestyrelsens repræsentant og senere formand for den styregruppe, der har fastlagt projektets større linjer. Projektet blev vedtaget på landsmødet i 2020 – samtidig med at Anna Korsgaard Berg blev valgt ind i hovedbestyrelsen – og siden har hun formet og sat sine egne aftryk på dét, der med hendes egne ord er hendes hidtil største bidrag til FDF som hovedbestyrelsesmedlem.

FORTSAT FOKUS PÅ MEDLEMSTAL Anna Korsgaard Berg har i den foregående hovedbestyrelsesperiode også været involveret i udviklingen af de to fokusområder Kredsens udvikling og FDF sætter aftryk, som blev vedtaget af landsmødet i november sammen med en forlængelse af strategien med ordlyden “Sammen giver vi flere børn og unge et ståsted”.

I sin nye rolle som FDFs formand er Anna Korsgaard Berg tydeligt fokuseret på medlemstallet. På trods af fire år med et strategisk fokus på medlemsfremgang er det endnu ikke lykkedes, men med forlængelsen af strategien vil hun arbejde for, at flere børn og unge møder FDF. - Der bliver lavet virkelig meget godt FDF, men der er ikke

EN STEMME I SAMFUNDET Med kun et par måneder som formand bag sig mener Anna Korsgaard Berg, at det er lidt tidligt at se frem mod sit eftermæle, men under mild protest indvilger hun alligevel i at sætte nogle ord på, hvordan hun håber, FDF vil have ændret sig, når hun en dag skal overdrage formandsposten til sin efterfølger.

- Jeg håber selvfølgelig, at vi har fået medlemsfremgang, både gennem flere indgange til FDF i form af nye kredse og nye klasser og med fastholdelse i længere tid. Og så er jeg meget opsat på, at FDF vil være til stede i den offentlige debat som en samfundsrelevant aktør. Forhåbentlig vil det føre til, at vi i samarbejde med andre laver flere eksternt finansierede projekter, som gør en forskel for børn og unge, både medlemmer og ikke-medlemmer, siger hun.

Helt uden protest slutter Anna Korsgaard Berg til gengæld gerne med at fortælle om sine personlige bevæggrunde for at påtage sig formandsposten.

- I skoletiden var FDF et sted, hvor jeg kunne være helt mig selv, og som mor til to dejlige piger oplever jeg nu, hvad det giver dem at være med i FDF. FDF har præget meget af mit liv, og det vil jeg gerne give videre til andre, og så er det samtidig en stor, spændende og udfordrende ledelsesopgave, som jeg har fået mulighed for at påtage mig, siger hun. 

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

5

VÆRD AT VIDE OM LANDSDELENE

Nye landsdelsledelser på banen TEKST ASTRID LUNDSGAARD OG RUNE KLØVE JUNGE, FORENINGSUDVIKLERE FOTO: THOMAS HEIE NIELSEN OG KASPER HENRIKSEN

I

februar 2025 er der valg til landsdelsledelsen i alle FDFs landsdele (nogle valg er afholdt ved dette magasins udgivelse, mens andre afholdes i slutningen af februar, red.). Men hvad laver en landsdelsledelse egentlig? Hvorfor er landsdelene vigtige? Og hvordan kan du være med til at gøre arbejdet endnu bedre?

LANDSDELSLEDELSERNE PÅ ARBEJDE Vi foreningsudviklere siger ofte, at gode landsdelsledelser og landsdele skaber gode kredse og et landsforbund med sammenhængskraft - og det mener vi.

Det er landsdelsledelserne, der varetager det løbende arbejde i landsdelen. De har bl.a. ansvar for lederuddannelse, valg til ungdomsrepræsentanter, formøde til landsmødet og regnskabet for landsdelen. Derudover kan de nedsætte udvalg, der laver arrangementer i landsdelen.

Landsdelsledelserne kan ses som et bindeled mellem kredse og netværk og mellem hovedbestyrelsen og landsdelen.

Landsdelsledelserne holder som regel møder hver eller hver anden måned, hvor der følges op på, hvordan det går i kredsene og netværkene, om der er nyt relevant fra landsforbundet, kommende arrangementer og udviklingsopgaver i landsdelen.

HVEM KAN VÆRE MED I LANDSDELSLEDELSEN? Arbejdet som landsdelsledelse kan have mange forskellige former, og derfor rummer landsdelsledelsen også mange forskellige personer og kompetencer. Forskellighed gør landsdelsledelsen god, og det spreder ringe til stærke netværk og kredse. Derfor er det også vigtigt, at I ude i kredsene overve-

6

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

jer og tager ansvar for, at et godt kandidatudvalg stiller op til landsdelsledelsen.

Når invitationerne til landsdelsmøderne flyver ud i landsdelene, gør de det med en kraftig opfordring til, at I alle overvejer, om I selv, eller nogen I kender, kan være en stærk kandidat til valget. Finder I nogen, der skal skubbes i den retning, er det altid en god idé at tage kontakt og fortælle dem, hvorfor de ville være gode kandidater – en personlig opfordring er ofte en stor motivation til at melde sig på banen.

At arbejdet i landsdelsledelsen er spændende, hersker der ingen tvivl om – i hvert fald ikke, hvis vi spørger afgående landsdelsleder i Landsdel 1, Aksel Munk-Hansen.

- Jeg synes, det er meningsfuldt at sidde i landsdelsledelsen, fordi vi sætter de daglige rammer for udvalgene og for de arrangementer, der skal laves i landsdelen. Og så er vi samtidig med til at få seniorerne engageret i det politiske arbejde i FDF, og det er jo noget, jeg selv synes har været rigtig spændende, forklarer Aksel.

HVORDAN KAN DIN KREDS BRUGE LANDSDELSLEDELSEN? Når I som kreds bøvler med ting, får gode idéer eller blot savner en sparringspartner at dele FDF-arbejdet med, er landsdelen ofte et rigtig godt sted at gå hen. Som regel er I ikke alene om at have de problemer, I har, og flere hjerner sammen tænker som regel bedre. Måske findes der allerede et forum, som landsdelsledelsen kan pege jer i retning af, eller også kan I sammen få nye idéer til gode løsninger.

GODE RÅD TIL LANDSDELSMØDET Når vi samles til landsdelsmøder, kan det være rart at være forberedt på, hvad der skal ske. Dagsordenen er sendt ud på forhånd, og invitationen med tid og sted lander mindst 8 uger før mødet. Her er et par hurtige, gode råd, der gør det nemmere for dig at deltage og være med i snakken på landsdelsmødet: 1.

2.

3.

4.

5.

Ifølge Katrine Gørup Benée, medlem i landsdelsledelsen i Landsdel 4, er landsdelsledelsen et godt sted at hente hjælp som kredsleder. Hun fortæller: - Landsdelsledelsen er med til at italesætte nogle af de ting, som måske er lidt svære som kredsleder. Det samme gør sig gældende med de beslutninger, vi vedtager på landsmødet - hvordan vi får det gjort kredsnært, og hvordan kan vi løse det sammen.

HVAD SKER DER TIL ET LANDSDELSMØDE?

Tjek dagsordenen på forhånd.

Kig budgettet igennem og overvej hvilke poster, der er relevante for dig og din kreds.

Overvej, om du har drømme og forhåbninger for landsdelen i fremtiden.

Prik til dine bedste FDF-kammerater, og tag dem med til mødet – er der nogen af dem, der kunne være en god kandidat til landsdelsledelsen?

Husk det gode humør og ros landsdelsledelserne for deres engagement og gode, frivillige arbejde.

LANDSDELSMØDE I DIN LANDSDEL LANDSDEL 1: 6. februar 2025 - Dronninglund Efterskole LANDSDEL 2: 24. februar 2025 - FDF Ørum

Landsdelsmøder afholdes som minimum hvert ulige år i februar, og for de fleste landsdele betyder det, at landsdelsmøderne er lige om hjørnet. På landsdelsmøderne inviterer landsdelsledelserne til at samles og sætte en fælles retning for landsdelen. På mødet skal der vælges ny landsdelsledelse, regnskab og budgetter gennemgås, og der lægges op til forslag og debat om arbejdet i landsdelen for den næste periode. Som en del af kredsen i landsdelen er det her, du kan få indflydelse på retningen. Mange landsdele inviterer også til andre spændende og hyggelige programpunkter i løbet af aftenen.

LANDSDEL 3: 27. februar 2025 - Hardsyssel Efterskole

Landsdelsmøderne er et vigtigt samarbejdsforum for alle i landsdelen, og det er vigtigt, at der som minimum deltager stemmeberettigede repræsentanter fra kredsene (efter samme regler som til landsmøder) samt ungdomsrepræsentanter og kandidater til landsdelsledelsen (jf. FDFs vedtægter). Møderne er netop til for, at I som kreds kan sikre sammenhængskraft og styrke arbejdet i landsdelen på tværs.

LANDSDEL 7: 24. februar 2025 - FDF Næstved

LANDSDEL 4: 19. februar 2025 - Silkeborg Højskole LANDSDEL 5: 20. februar 2025 - Kongeådalens Efterskole LANDSDEL 6: 26. februar 2025 - Lærkeskolen

LANDSDEL 8: 27. februar 2025 - Frederiksberg Medborgerhus

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

7

Fra Danmark til Tanzania Lokale initiativer spirer globalt håb

I oktober drog otte unge fra Spirer i Tanzania- udvalget på en rejse til Tanzania. Formålet var at besøge vores samarbejdspartnere hos Danmission og de projekter, som vi støtter i FDF. Det blev en tur fyldt med nye indsigter, møder med inspirerende mennesker og oplevelser, der både rørte og udfordrede os.

TEKST ELISE MARIE DINESEN, FORMAND FOR INTERNATIONALT PROJEKT FOTO TOBIAS BRO KLINDT

8

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

9

EN LANG FLYREJSE Efter en lang flyrejse landede vi i Ugandas natur. Vi kørte gennem frodige marker, skove og savanner med rødt sand, så langt øjet rækker.

Det var svært for os at sætte os ind i den komplekse problemstilling, så vi fik lov til at stille alle de spørgsmål, vi havde – om alt fra juridiske og politiske regler på området til hvordan man helt lavpraktisk passer 100 køer.

Da vi kom frem, blev vi indkvarteret på et af ELCT’s hoteller.

Her mødte vi vores første tanzanianske måltid, som bestod af cirka seks forskellige retter, bl.a. chapati, bønnesovs, jordnøddesovs, matoke-bananer og ris.

Efter mødet med nomaderne besøgte vi en skole. Det var eksamensperiode, så eleverne sad i deres klasselokaler dybt begravet i deres swahiliopgaver. Skolens pigekor havde dog sat tid af til at synge lidt sammen med os. Vores korstem- mer faldt fuldstændig igennem i forhold til de unge, dygtige pigers stemmer, men vi fik dog revanche, da vi lærte koret at synge “Dav Dav alle sammen”. Endnu bedre blev det, da Lea og Valdemar begav sig ud i at oversætte “Der er slag i bolledejen” til engelsk.

Vi fandt hurtigt ud af, at denne kombination skulle blive vores kost de næste 10 dage. Det var lækkert, så det var ikke noget problem.

Vi oplevede hurtigt en stor gæstfrihed blandt alle, vi mødte. Vi blev bl.a. budt velkommen af biskoppen, andre ansatte i kirken og tilfældige mennesker på gaden.

BÆREDYGTIGHED, BIODIVERSITET OG BONGOTROMMER

KAMPEN OM JORDEN Vores første møde med et af projekterne i Tanzania var RPRprojektet, der arbejder for at skabe klarhed over juridiske rettigheder til jord. I Tanzania er jorden en livsnerve, men også en kilde til konflikter omkring hvem der ejer hvad.

Senere på ugen besøgte vi sammen med Danmission Uwakiliprojektet, som arbejder for at fremme biodiversitet og bæredygtighed i lokalsamfun- dene. Her blev vi budt velkommen af en komité på omkring 20 mennesker – mænd og kvinder, kristne og muslimer – der repræsenterede forskellige grupper som unge, kvinder og børn.

Vi mødte en projektgruppe, der med stort engagement arbejder for at skabe klarhed og dialog mellem jordejere, nomader og de politiske instanser. Målet er at forhindre uretfærdige bøder og sikre en bæredygtig fremtid for nomaderne. Udover projektgruppen mødte vi en gruppe mænd, som gennem projektet har dannet et fællesskab og netværk, hvor de kan dele deres udfordringer og støtte hinanden.

Vi besøgte nogle af projektets bistader og planteskoler, hvor vi selv fik jord under neglene. Vi plantede små stiklinger, blandede jord og var med til at plante træer ud i naturen.

Symbolsk begyndte det at regne kraftigt, da vi var færdige, så vi søgte ly i en gammel kirke sammen med komitéen. Regnen blev ved, og vi begyndte at kede os. Vi havde tidligere oplevet, hvor glade tanzanianerne er for fællessang, så vi satte gang i en god klassiker fra March og lejr – “Dampen er oppe”. Endnu engang blev vi dog overgået, da de tanzanianske kvinder og mænd fandt bongotrommer frem og indtog dansegulvet med vilde moves og flerstemmig korsang.

10

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

FÆLLESSKAB OG ANSVAR I løbet af ugen fik vi også tid til at tale med unge tanzanianere. Deres interesse for projekterne og bæredygtighed var stor, men vi mødte også en berettiget skepsis. Mange stillede kritiske spørgsmål til vores del af verden og vores store CO2-udledning.

Særligt ét budskab ramte os: Hvis man ikke har mad på bordet, kan man ikke prioritere at lave den bæredygtigt – eller prioritere andre klimahandlinger. Netop derfor er det så vigtigt, at vi, der har ressourcerne, tager ansvar for at skabe et bæredygtigt samfund for alle.

Vi fandt det enormt inspirerende, hvordan de to projekter, vi besøgte, er blevet til. Det hele begyndte med et lille frø. Det har siden spiret og skabt samarbejde på tværs af religioner og samfundslag for en bæredygtig fremtid. Det er bestemt en mentalitet, vi vil tage med hjem.

Vi rejste hjem med nye perspektiver, stærke minder og endnu stærkere motivation til at arbejde videre med projektet. Vi

tog afsted nysgerrige og klar på at give en masse af os selv –og vi fik så meget igen fra de mennesker, vi mødte. De var glade, gæstfrie, fulde af håb, vilje og gode ideer. Sammen kan vi gøre en forskel – både i Tanzania og i Danmark. Vi ser frem til samarbejdet med Danmission og de muligheder der ligger i samarbejdet mellem vores organisationer.

HVAD SÅ NU? I 2025 kan I glæde jer til en masse aktivitetsmateriale, som gør det nemmere at formidle projektet til alle - uanset om det er puslinge eller ledere. Vi arbejder f.eks. på mødemateriale til starten af foråret, så hvis I har mulighed for det, så hold et møde eller to fri i planlægningen til et Spirer i Tanzania-møde i sidste halvdel af sæsonen. Følg med på FDF.dk, eller følg os på Instagram og Facebook for at høre mere. I er også altid velkomne til at række ud, hvis I har nogle spørgsmål.

Vi er så taknemmelige for at mærke den store opbakning og interesse fra jer alle sammen, og vi glæder os til at dele projektet med alle ude i FDF-land.

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

11

FRA IDÉ TIL SANGBOG

Sådan skriver du en sang til March og lejr TEKST LISE PILTOFT OG ANDERS MÅRUP, FORMANDSKAB FOR MARCH OG LEJR-UDVALGET FOTO TOBIAS BRO KLINDT

H

ar du nogensinde spekuleret over, hvad der skal til for at skrive en sang til March og lejr?

I denne artikel guider vi dig til at komme i gang med sangskrivningen og giver dig et indblik i, hvad vi i March og lejr-udvalget vægter, når vi udvælger sange til årets sangbog.

De færreste er født som sangskrivere. Mange af March og lejrs store sangskrivere har skrevet flere sange, før de skrev en, der virkelig sad. Hvis du allerede har motivationen til at blive en god sangskriver, er der kun to ting, du har brug for: tid og sparring.

Det sidste er March og lejr-udvalget behjælpelige med. Vi sender gerne hjælp og kritik tilbage til dit forslag. Det er nemlig en høj prioritet for os at hjælpe nye musikere i gang med at skrive, så vi kan få flere skønne sange med i March og lejr.

METODER TIL SANGSKRIVNING Der er mange måder at gribe sangskrivning an på. Nogle begynder med at skrive en tekst, måske inspireret af en melodi, de allerede kender. Andre får en melodi på hjernen og ønsker at omsætte den til musik for så senere at sætte tekst til. Mange sangskrivere foretrækker enten at være tekst-

12

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

forfattere eller komponister, men der er ikke nogen forkert måde at gå til sangskrivningen på. Start dér, hvor din motivation er størst.

Gode idéer kan opstå alle steder. Du kan f.eks. gå rundt i indkøbscenteret og pludselig få en idé til en tekst, et tema eller en melodistump. Når det sker, vil vi altid anbefale, at du skriver idéen ned eller indspiller den på din telefon med det samme – ellers har du garanteret glemt den, når du er hjemme igen.

Det sværeste ved sangskrivning er ofte at komme i gang, men den færdige sang kommer først, når du sætter dig ned og arbejder aktivt med den. Her gælder det om at prøve en masse ting af. Syng eller spil melodien igennem et par gange.

Prøv at eksperimentere med forskellige tilgange. Skriv flere forslag til tekstlinjer. Ved at spille eller synge den igennem mange gange, vil du som regel opdage, hvilke dele der kræver lidt mere opmærksomhed. Hvis du føler dig usikker på en bestemt del, kan det være en god idé at samarbejde med en, der er stærk til det, du finder udfordrende.

Du kan gøre brug af Facebook-gruppen: “Musiknetværk ved March og lejr-udvalget”. Der er mange håbefulde musikere med en sang eller tekst derude, der også gerne vil i gang. Her

kan du skrive, hvad du mangler, hvad du allerede har, hvad du har tænkt osv. Det er tidligere lykkedes at matche folk op, så alle kan koncentrere sig om den del, de gør bedst.

DEN GODE TEKST Når du skriver en tekst til March og lejr, er det vigtigt at starte med en konkret idé: Hvad vil du skrive om? Hvad mangler vi i March og lejr? Er det en børnesang, vi har brug for? Eller måske en sang om klatring?

Når du begynder at skrive, er det vigtigt at overveje versefødder, også kaldet tryksvage og trykstærke stavelser. Det er her, du sikrer, at rytmen og flowet i teksten fungerer naturligt til musikken.

I sangskrivning refererer tryksvage og trykstærke stavelser til den rytme, der opstår, når du betoner enkelte stavelser i ordene. Trykstærke stavelser er de stavelser, der naturligt får mest vægt eller tryk, mens de tryksvage stavelser er dem, som er lettere og mindre betonet. Hvis du for eksempel tænker på “Mads Mathiesen”, så skifter den mellem de to: “Mit NAVN er MADS ma-THIE-sen”.

At kende forskellen mellem trykstærke og tryksvage stavelser er vigtigt for at skabe en naturlig rytme i både tekst og musik. Hvis rytmen er for ujævn, kan det gøre sangen svær at synge eller få teksten til at føles klodset. Og så er versene nødt til at være ens i forhold til antal stavelser, og hvor trykket ligger. Hvis versene er forskellige, kan de, der synger, ikke vide, hvordan de skal få det hele til at ‘passe sammen’, og de vil begynde at synge noget forskelligt. Det kommer til at rode, og sangen bliver ikke helt så lækker at synge.

Sidst men ikke mindst er det godt at vurdere, hvem den tekst, du skriver, er relevant for. Er det en sang for alle? Eller er det en sang, der egner sig bedst til en bestemt målgruppe? I så fald, hvem risikerer du at “lukke ude”? Jo bredere målgruppe er, desto bedre. Medmindre der er tale om de klassiske klasse-sange såsom “Piltesangen”.

DEN GODE MELODI Når melodien skal skrives, er det vigtigste, at sangen er sangbar. Det betyder, at den skal være nem at synge for en stor forsamling og ikke for kompliceret at lære.

Det er vigtigt at huske, at bare fordi en melodi er god at nynne, er det ikke nødvendigvis en melodi, der egner sig til fællessang. Store, pludselige spring fra lyst til mørkt gør det svært for en forsamling at “følges ad”. Det er heldigvis let at tjekke. Put hurtigt nogle ord på din melodi. De behøver ikke at give mening eller passe til hinanden, men det gør, at du kan synge din melodi og dermed se, om den er til at synge.

En effektiv måde at gøre melodien let tilgængelig på er ved at bruge gentagelser, som hjælper med at gøre sangen mere memorabel og let at synge med på. Tænk fx på alle de melodi-gentagelser, der er i Sørøverkongen Jonathan. Nogle gange er det bare rytmen, der gentages med nogle nye toner sat på.

Er du ikke det store node-geni? Ingen grund til bekymring.

Har du en god melodi og en velskrevet tekst, kan du sagtens indsynge sangen for eksempel med en guitar eller et klaver.

Vi i udvalget er klar til at hjælpe dig med at få det sidste på plads, så din sang bliver klar til at blive en del af årets sangbog.

PRØV DIN SANG AF Når du har noget, der nærmer sig en færdig sang, kan det anbefales at få andre til at synge den. Det kan være en god leder-ven, kredsen eller seniorvæbnerholdet, som du sætter i sving. Lynhurtigt vil du få øje på, om der er steder i sangen, hvor det er uklart, hvilken rytme de skulle synge, eller om der er nogle versefødder, der ikke helt passer så godt, som når du sang sangen derhjemme.

Og når du så er klar, så håber vi meget, at du har lyst til at indsende din sang på marchoglejr.dk.

God skrivelyst!

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

13

n e r e m m o s Brug

g n i l k i v d til kredsu

14

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

En kreds kan arbejde med kredsudvikling hele året, men sommeren kan for mange være et overset tidspunkt, som på sigt kan give kredsen ny energi.

TEKST SIMON FAUERSKOV, FORENINGSUDVIKLER FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

K

redsudvikling er for mange voksne FDFere et spændende emne, og det er noget, som de fleste kredse gerne vil sætte på dagsordenen. Nogle kredse er gode til at udvælge et område, som de fokuserer på i en periode, og det kan skabe gode resultater. Men for de fleste kredse bliver det blot til en snak på ét eller to ledermøder i løbet af sæsonen, selvom kredsen egentlig kunne have brugt mere tid og flere ressourcer. Det kan nemlig være svært at få prioriteret tid til udvikling, når kalenderen ofte er så godt som fyldt.

Så er der overhovedet tidspunkter i kalenderen og i årshjulet, hvor der ikke er så meget på to-do’en? Svaret er JA! Sommeren. Den lune tid, hvor lyset forlænger mulighederne for at kunne mødes. Hvor tiden går i stå ved hjælp af skolesommerferien og de selvvalgte ugers ferie - væk fra hamsterhjulet og den fyldte kalender. Sommeren kan være et oplagt tidspunkt at sætte kredsudvikling på programmet, for der er ofte flere gode muligheder for at skabe rum, tid og lyst til kredsudvikling. Det kan være en dag i juni, når de sidste børnemøder er afholdt, en lørdag i maj, en dag i sommerferien eller måske én eller flere aftener på årets sommerlejr.

STYRK FÆLLESSKABET OG KREDSEN PÅ SAMME TID Når de frivillige voksne mødes, kan det styrke relationerne - og med den rigtige tilgang og et godt program kan mødet fylde

energitanken op og give lyst til at engagere sig mere. Det er derfor en god investering at bruge ressourcer på at mødes i gode rammer med godt indhold. Men hvad skal vi dog lige finde på af indhold?

KLATRETÅRNET GIVER DIG INSPIRATION OG LET ADGANG Når først beslutningen om at mødes er taget, skal der sammensættes en dagsorden, så der kan arbejdes seriøst med det, I ønsker at bruge tid på. Sørg for at være generøs med tiden til de enkelte punkter, så I ikke sidder med følelsen af, at noget bliver hastet igennem. Skær hellere lidt ned på antal punkter, så tiden ikke bliver et problem.

På FDF.dk/kredsudvikling ligger Klatretårnet, som har inddelt kredsudvikling i fem kategorier. I hver kategori findes der værktøjer, processer og flere konkrete greb og indsatser, som I kan arbejde med i kredsen. Lige nu er der over 30 muligheder, som alle ligger med letforståelige beskrivelser, og det er derfor relevant at bruge ifm. arbejdet i kredsen.

Klatretårnet kan med fordel arbejdes med nedefra og op, men det må absolut ikke opfattes som noget, I kan blive færdige med. Med tiden opstår sprækker, nye tider, nye ansigter, nye holdninger m.v., og det er derfor vigtigt, at I genbesøger og udforsker kategorierne for at sikre en stabil og sund kreds på lang sigt.

KREDSUDVIKLING – SAMMEN MED ANDRE Nogle gange kan det være lærerigt og sjovt at høre, hvad andre gør.

Derfor kan det være sundt for kredsen at række ud til andre kredse med ønsket om at lave kredsudvikling sammen. Det kan både ske som venskabskreds og i netværks- og sparringsgrupperegi. Det kan være for en enkelt aften eller et længere samarbejde. Det kan være fysisk eller som et onlinemøde.

BRUG NETVÆRKET OMKRING KREDSEN Midt på sommeren, når kredsen er lukket mere eller mindre ned, kan det give mulighed for ro til fordybelse. Her kan det være spændende at dykke ned i kredsens netværk. Man kan nemlig hurtigt glemme, hvor rigt et netværk en kreds i virkeligheden har. Udover de frivillige voksnes egne venner og bekendtskaber, har alle børn i kredsen mindst en og ofte to eller flere voksne i deres dagligdag. Det gør kredsens netværk kæmpestort, hvilket få benytter sig af.

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

15

Kredsen kan bruge netværket til rigtig mange ting - en af de mest oplagte er kredsudvikling. For eksempel når kredsen planlægger sæsonen, er det oplagt at række ud i netværket og høre, om nogen har den specifikke kompetence eller interesse, I søger.

Det kunne for eksempel være en brandmand, en håndværker eller en naturvejleder, som kan være med på ét eller flere børnemøder.

Det kan også gøres omvendt, så når I ”opdager” en forælder, der kan det, I mangler, så er I klar til at spørge – og ikke mindst gribe

chancen for at oprette Familie-FDF, et børnekor, en naturpatrulje, en kreagruppe eller noget helt femte. Kredsens netværk er ofte meget større og kan meget mere, end man lige regner med. Som oftest handler det blot om at være opsøgende og spørge direkte.

FÅ HJÆLP OG SPARRING TIL AT KOMME I GANG Hvis I er i tvivl om, hvordan I kommer i gang eller har brug for sparring til det rigtige greb, så husk, at FDFs foreningsudviklere altid er klar på at hjælpe.

En god bog i sommerferien Kunne du tænke dig at vide mere om klatretårnet og de tanker og erfaringer, som ligger til grund for det? Så har du noget at glæde dig til. FDFs foreningsudviklere har i efteråret 2024 udgivet en bog med titlen Tendenser i kredse.

Bogen ligger til fri læsning og lytning. Find den på FDF.dk/kredsudvikling og som lydbog, der hvor du hører podcasts.

16

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

VÆBNERMESTERSKABETS

SEMIFINALE

Til Væbnermesterskabet 2025 skal vi sammen prøve noget nyt. Lørdag den 8. marts afholder vi semifinale i seks skove fordelt ud over hele landet. Vi flytter på den måde hotspot-konceptet med store oplevelser ud i en skov nær dig.

Rold Skov

Se på kortet, hvor vi afholder semifinale, og tilmeld jeres patruljer på www.mesterskabet.dk.

Klosterhede Plantage

Frederikshåb Plantage

Lille Hareskov Rude Skov Bidstrup Skovene

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

17

KREDSUNDERSØGELSEN

EN VEJ TIL INDFLYDELSE TEKST ANNE KATHRINE ØSTERBY MULDBJERG, FORENINGSUDVIKLER FOTO THOMAS GRINDERSLEV OG THOMAS HEIE NIELSEN

F

orestil dig en sommerlejr, hvor det ved en fejl kun var seniorerne, der fik en mail om at komme med idéer. Alt er orange, der er mazarintærter til morgenmad, alle er på natløb hver nat, og til andagterne skal man bare sidde og tænke på, at man savner kæresten derhjemme. Eller hvad nu, hvis det kun var tumlingenes idéer, der var kommet med. Så var tutten døgnåben, hele lejrbudgettet skulle bruges på vandballoner, og godnathistorien blev læst kl. 19.30. Her er det tydeligt, at hvis sommerlejren skal indeholde noget for alle deltagere, er det nødvendigt at tage højde for mange forskellige interesser og behov.

De sidste tre år har FDF lavet en analyse af kredsenes liv og tilstand. Denne analyse kaldes kredsundersøgelsen, og den laves på baggrund af to primære datakilder, nemlig medlemsbekræftelsen og en spørgeskemaundersøgelse til kredsledere.

I 2024 svarede 189 af FDFs kredse – svarende til 59 % – på spørgeskemaet, mens det i 2023 var 65 % og i 2022 var 68 %.

18

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

Undersøgelsen bruges som grundlag for mange forskellige beslutninger og meget forskelligt arbejde i FDF, og derfor er det vigtigt, at svarene afspejler virkeligheden i så mange kredse som muligt. Jo flere besvarelser, desto bedre datagrundlag og dermed bedre beslutninger for flest mulige kredse.

Så på samme måde som sommerlejren bliver bedre af, at vi inddrager alle deltageres ønsker og behov, bliver udviklingen af landsforbundet bedre af, at den baseres på situationen i flest muligt kredse.

GRUNDLAG FOR STORE BESLUTNINGER De seneste års udviklingsmål og fokusområder for landsforbundets arbejde er konkrete eksempler på udvikling, der har været inspireret af besvarelserne i kredsundersøgelsen.

I 2022 vedtog landsmødet at arbejde med flere puslinge og engagerede voksne. At hovedbestyrelsen foreslog landsmødet at have et særligt fokus på puslinge – både at tiltrække flere puslinge og oprette puslingeklasser – udsprang blandt andet

Du kan godt besvare kredsundersøgelsen med handsker, men det er nemmere uden.

4 GRUNDE TIL IKKE AT SVARE PÅ KREDSUNDERSØGELSEN Du ELSKER rykkermails. Den slags med “Ih, vi vil så gerne høre fra dig”. Du kan faktisk slet ikke få nok af dem. Helst fire om dagen og også gerne nogle sms’er – så er du motiveret til mere FDF.

1 2

Du er bekymret for, at din besvarelse bruges til en fjendtlig overtagelse. Hvem deler forbundskontoret egentlig data med? Lander dine svar om kredsens arbejde med strategien hos DGI? Eller endnu værre ... hos SPEJDERNE!?

3

Du vil helst ikke have indflydelse. Du er den ydmyge type, der tænker, at dem i HB sikkert ved bedst. De skal ikke sådan gøre sig ulejlighed, de behøver da virkelig ikke at overveje, hvad der er godt for dig og din kreds.

4

Du er den humanistiske type, der ved, at verden er kompleks og aldrig kan koges ned til et spørgeskema og et Excel-ark. Hvorfor overhovedet forsøge at svare på komplekse spørgsmål? Det er alligevel dømt til at mislykkes.

fra en analyse af medlemstal, der viste, at medlemmer, der starter i puslingealderen, er medlemmer i længere tid, end medlemmer, der starter senere.

Udviklingsmålet Flere engagerede voksne havde i lang tid arbejdstitlen Flere frivillige, men på grund af mange forskellige opfattelser af, hvordan voksne i vidt forskellige roller bidrager, blev det tilpasset til i stedet at være engagerede voksne. Det har blandt andet betydet, at podcasten Fangst har haft fokus på forskellige måder at give en hånd til kredsens liv samt forskellige roller i kredse, og kredsmaterialer har fokuseret på mange forskellige engagementsformer – på netværksmøder og uddannelsesmoduler har mange eksempelvis hørt om engagementstrappen som et værktøj til at forstå forskellige former for frivillighed.

Et andet meget konkret eksempel på, at besvarelser i kredsundersøgelsen har ført til forandringer i virkeligheden, er, at alle kredse, der har svaret ”det går ikke så godt, og vi ved ikke, hvad vi skal gøre ved det” i spørgeskemaet, er blevet kontaktet af FDFs ansatte med tilbud om hjælp til at komme videre.

VEJEN TIL MERE INDFLYDELSE Demokratiet og samtalen er vigtig i FDF, når vi skal sætte retning for vores fælles forbund, og derfor træffes de store beslutninger på landsmødet. Men i perioden mellem landsmøderne, hvor vi er spredt over hele landet og ikke kan have samme store, fælles samtale, er kredsundersøgelsen en god, systematisk vej til at opnå bred indsigt i kredsenes liv og tilstand – og en sikring af, at beslutninger og initiativer har relevans for flest muligt kredse.

Hovedbestyrelsen blive r SÅ glade, hvis de får nogle besvarelser til at kvali ficere FDFs udvikling.

Når kredsundersøgelsen danner grundlag for meget arbejde i FDF, er det vigtigt at den besvares af så mange kredse som overhovedet muligt. Når Danmarks Statistik, Rambøll og andre store analysebureauer laver undersøgelser, kan de korrigere og lave antagelser ud fra matematiske modeller. Det kan vi ikke i FDF, for vi kan ikke gå ud fra, at kredse med samme ydre parametre – medlemstal, geografi osv. – også har samme holdninger og samme interne forhold. To kredse i samme størrelse beliggende i et lignende område med lige mange pilte mener ikke nødvendigvis det samme om, hvordan det gode forældresamarbejde ser ud. De er måske heller ikke enige om, hvad der gør en andagt god, eller hvordan samværsreglerne skal udformes.

Der er mange emner med stor relevans i FDF, hvor vi ikke kan gøre den slags antagelser – snarere tværtimod. Vi ved, at alle kredse arbejder for det samme formål, men på meget forskellige måder. Og kredsundersøgelsens opgave er så at finde frem til de gennemgående behov, der alligevel findes på tværs af kredse, for at give et grundlag for at beslutte, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er.

Hvis samtlige kredsledere, der svarer på kredsundersøgelsen, eksempelvis mener, at et godt forældresamarbejde opstår helt af sig selv, vil landsforbundet ikke bruge ressourcer på at skrive artikler, lave vejledning og undersøge forældrekommunikation.

ALLE SVAR TÆLLER Mange kredsledere ønsker at få flere anledninger til at reflektere over kredsens hverdag og praksisser, og netop sådan en anledning er kredsundersøgelsen. Når en kredsleder bliver spurgt “Hvordan tror du kredsens medlemstal ser ud om 5 år?” og “Hvad tror du årsagen er?” vil vedkommende helt uundgåeligt komme til at reflektere over kredsens udvikling. Således får besvarelsen en ekstra dimension, nemlig som et spejl, man som kredsleder stiller op foran sig selv og sin egen kreds.

Spørgsmålet “Har I forholdt jer til FDFs samværspolitik” vil for nogle føre til en lille stolthed over, når de kan svare “Ja”, mens det for andre kan være et skub til at få det på dagsordenen og dermed gøre kredsens rammer lidt mere solide.

Man kan tænke "Jeg mener jo ikke noget særligt” eller ”Min holdning er meget udbredt, så jeg har ikke noget nyt at sige”, når spørgeskemaet lander i indbakken. Men det er slet ikke sikkert, og vi kan kun vide det, hvis alle kredse rent faktisk svarer. Først da er det til at se, om den enkelte holdning er på linje med eller helt forskelligt fra de øvrige besvarelser.

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

19

TAG FORÆLDRENE MED PÅ VÆBNERMESTERSKABET TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF, MEDLEM AF VÆBNERMESTERSKABSUDVALGET FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

20

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

Samtidig med at danskerne skød det nye år ind med krudt og bobler, åbnede tilmeldingen til væbnermesterskabets netdel. Her skal patruljer de næste måneder løse de opgaver, der uge efter uge bliver lagt på mesterskabet.dk, inden det hele kulminerer i finalen sidst i maj.

Du kan allerede nu glæde dig til en spændende finale, der løber af stablen fra den 28. maj til den 1. juni i hele Storkøbenhavn.

For at finalen kan blive til noget, skal der bruges mange frivillige hænder til postmandskab.

Postmandskabet er det, der binder Væbnermesterskabet sammen. Uden et stort og godt postmandskab, er der ingen væbnermesterskabsfinale. Mange kredse har svært ved at finde de nødvendige frivillige til postmandskabet, men her kommer forældrene ind i billedet.

Især i de sjællandske kredse er det oplagt at række ud til forældrene og invitere dem med til finalen som postmandskab. De behøver ikke vide en masse om FDF eller Væbnermesterskabet, for der bliver afholdt et aftenmøde med grundig information om opgaven som postmandskab, og kapitellederne giver også grundig indføring i de konkrete arbejdsopgaver. I kan allerede nu indvie forældrene i opgaven ved at invitere dem med på ugemøderne, hvor I løser netopgaver, eller invitere dem med til semifinalen den 8. marts.

DEL OPGAVEN OP Postmandskabet bemander poster på finalen, og de har ansvaret for, at alle patruljer får den bedste oplevelse på posterne. Hver kreds skal deltage med én person til postmandskab for hver 2. patrulje. Som forælder kan man deltage på hele finalen – det vil sige vagter i dagtimerne torsdag-lørdag samt et aftenløb torsdag og/eller lørdag – men vagterne kan også fordeles mellem flere af kredsens forældre, og der kan være flere på samme post.

GØR DET ATTRAKTIVT! Gør det lækkert for forældrene at være postmandskab på finalen, og tal opgaven op i kredsen. I kan måske pakke lækre snackposer og sørge for, at de er sat godt ind i opgaven.

Og Væbnermesterskabet tilbyder en madordning til en billig dagspris, som kredsen kan betale for at gøre tjansen ekstra attraktiv. Et par dage som postmandskab giver de perfekte betingelser for, at kredsens forældre lærer hinanden at kende eller hygger med dem, de allerede kender.

BRUG FORÆLDRENE TIL ANDRE OPGAVER Hvis nogle af kredsens forældre ikke kan se sig selv som postmandskab, kan I måske i stedet invitere dem med på finale som tanter og onkler. Så skal de ikke på post, men kan i stedet lægge en indsats i at gøre jeres tid på kredspladsen så god som muligt. De kan også komme med aftensmad til jer, så I har mere tid til at slappe af efter en lang dag med pointhøst på posterne, eller de kan levere frokost og snacks til jer i løbet af dagen.

VIGTIGE DATOER I 2025 Netdelen åbner Semifinalen Finalen

1. januar 8. marts 28. maj - 1. juni

Læs meget mere på Mesterskabet.dk, eller kontakt væbnermesterskabsudvalget på vm@mesterskabet.dk.

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

21

TEKST OG FOTO ANNE KATHRINE ØSTERBY MULDBJERG OG RASMUS LIND, FORENINGSUDVIKLERE

UDVIKLING SKAL FREMTIDSSIKRE

FDF STRANDBY Gentag succeserne. Sådan kunne opskriften på meget godt kredsarbejde lyde. Men hvad der indtil nu har været en succes, bliver ikke nødvendigvis ved med at være det for altid, så de gamle rutiner må jævnligt ses efter i sømmene. Derfor arbejder en sund kreds løbende pwå at fremtidssikre sig ved at spørge, om det hele fungerer, som det skal. Er der brug for at sløjfe noget, der har haft sin tid, tilpasse noget eller sætte gang i noget nyt?

22

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

I

FDF Strandby har de et ønske om, at kredsen skal være aktiv og levende i mange år fremad, så de tager nødvendigheden af udvikling alvorligt. De har derfor nedsat et visionsudvalg, som har til opgave at formulere og planlægge kredsens kommende initiativer og projekter.

- Det er måske lidt fortærsket at sige, at man enten er i udvikling eller afvikling, men der er noget sandhed i det.

For at finde ud af, hvor kredsen skal bevæge sig hen, har vi nedsat et visionsudvalg bestående af bestyrelsesformanden, vores to kredsledere og to bestyrelsesmedlemmer, forklarer Morten David, der er formand for visionsudvalget og et af de to bestyrelsesmedlemmer.

mange af kredsens bærende kræfter, der er klar til at give det fra sig, og vi har også nye, der står klar til at overtage. Men de vil overtage på deres egen måde, så det skal vi gøre kredsen klar til, siger Morten David.

SMÅ SKRIDT GIVER PLADS TIL EJERSKAB I det ugentlige arbejde er ét af kredsens udviklingstiltag synligt, for når seniorerne mødes, er de iklædt Carhartt-trøjer med FDF-logoet broderet på. Alle har en forbundsskjorte, som også bruges ved særlige lejligheder, men med trøjen har kredsen fundet en beklædning, som matcher seniorernes forventninger til moderne FDF-beklædning.

- Vi kan godt lide traditioner og historie,

Det er måske lidt men vi kan også godt gøre noget nyt, uden at Idéen til visionsudvalget opstod, fordi kredvi giver køb på kernen. Verden udvikler sig, og fortærsket at sige, at sen kunne se, at nogle grundlæggende forudnår vi bøjer os med den udvikling, for eksemman enten er i udvikling pel med Carhartt-trøjerne, kan vi blive ved sætninger for kredsarbejdet var i gang med at ændre sig. Der skal noget andet til for at være en attraktiv og bæredygtig kreds, eller afvikling, men der er med at fastholde de unge end for ti år siden, og siger Morten David. en generation, som står klar til at overtage noget sandhed i det. ansvaret for kredsen, vil gøre det på deres egen måde. Det førte til en række spørgsmål, om kredsens fremtid: Hvordan sikres et tilstrækkeligt antal ledere? Hvordan fastholdes et stort børnetal? Hvordan får engagementet og opgaverne en form, der også er meningsfuld i fremtiden?

Når først man får smag for udvikling, når man kan se, at initiativerne bærer frugt, kan man blive grebet af iver efter at gøre mere i en vældig fart. Det har de også mærket i FDF Strandby, men for at få bredt ejerskabet ud i hele kredsen og for at være sikre på at kunne realisere idéerne, har de nogle gange måttet slå bremsen i.

- Vi kan se, at der er et generationsskifte på vej. Der er

- I momentet kan man tænke “fedt, det gør vi bare”, men

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

23

på den lange bane skal der også være de nødvendige ressourcer. Derfor insisterer vi på lige at mærke efter og tænke os om, så vi bruger kræfterne rigtigt. Vi kan få mange gode idéer, men vi kan ikke gøre det hele, og vi skal også passe på lederne, så de ikke taber pusten. Derfor vender vi idéerne grundigt i visionsudvalget, og så snakker vi med bestyrelsen og lederne om dem, inden vi beslutter, hvad vi skal gå i gang med, forklarer Morten David.

Generelt kan man sige om udvikling, at den skal gå hurtigt nok til, at man får løst sine udfordringer i tide, og langsomt nok til, at de dårlige idéer bliver siet fra – de gode skal nok hænge ved.

Med erfaringerne fra visionsudvalgets arbejde har Morten David særligt ét godt råd til andre, der vil arbejde godt og effektivt med kredsudvikling. Han foreslår, at man finder nogen udefra, som kan stille de kritiske spørgsmål til kredsens fastgroede selvfølgeligheder, gamle vaner og tilsyneladende gode idéer.

- For at få samlet op på idéerne er det en god idé at tage fat i nogen, der kan lytte og så stille spørgsmål oppe fra helikopteren. Det skal helst være nogen, man ikke kender eller har en relation til, så de ikke kommer til at tage misforståede hensyn. Vi fik hjælp til vores proces af Anne Kathrine, en af FDFs foreningsudviklere, men det kan også sagtens være andre, siger Morten David.

Det skal helst være nogen, man ikke kender eller har en relation til, så STIL SPØRGSMÅL TIL VANERNE de ikke kommer til at tage FDF Strandby er gået meget grundigt til værks ved først at formulere de grundlægmisforståede hensyn. gende spørgsmål til kredsens fremtidige trivsel, nedsætte et udvalg til at stå i spidsen for udviklingsindsatserne og så inddrage kredsens ledere i arbejdet med at klargøre kredsen til de næste generationer.

Så omfattende behøver god kredsudvikling ikke at være, og mange steder vil man kunne komme langt ved at fokusere kræfterne på at finde sin største udfordring og så lægge en plan for at få den løst. Den helt afgørende pointe i kredsudvikling er, at man skal holde sig åben for nye idéer og være klar til at foretage nødvendige ændringer.

Inspiration til kredsudvikling Find inspiration til at komme i gang med kredsens udvikling på: FDF.dk/kredsudvikling.

Her finder du et samlet overblik over velafprøvede processer og værktøjer.

24

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

Som kreds har man mange forskellige muligheder for at komme i gang med sit næste udviklingsprojekt. Netværksmøderne kan være kilde til inspiration, erfaringsudveksling og støtte, og på FDF.dk/kredsudvikling er der information om sparringsgruppeforløbet i 2025 samt et samlet overblik over værktøjer og processer, som andre kredse har brugt i deres udvikling.

SPARRINGSGRUPPER FOR ALLE KREDSE I løbet af 2025 foregår et forløb, hvor et stort antal kredse mødes online til sparring om lokale udviklingsprojekter. Sparringsgrupperne er inddelt efter temaer, og hver enkelt kreds afgør selv, hvilken gruppe, der er mest relevant for netop dem. Første sparringsmøde blev afholdt den 29. januar – og det er fortsat muligt at springe på inden næste møde.

Læs mere om de fem sparringsgrupper her.

KREDSENS RAMMER

ENGAGEREDE FRIVILLIGE

Kredsens rammer er fundamentet for kredsens eksistens og virke. Ved at vedligeholde og udvikle kredsens grundlæggende rammer vil kredsen få overskud til at udvikle andre dele af sit arbejde.

På første møde i sparringsgruppen blev deltagerne guidet til at sætte ord på de udfordringer, de har i hver enkelt kreds i forhold til bestyrelsesarbejdet, økonomien, faciliteter eller andet, der påvirker kredsens fundament. Efterfølgende delte deltagerne deres idéer til løsninger med hinanden, og deltagerne tog fra mødet med et overblik over deres udfordringer, forskellige idéer til løsninger og en realistisk tidsplan.

Ingen kredse kan eksistere uden en flok engagerede frivillige voksne. Denne sparringsgruppe handler om at blive en bæredygtig kreds, og på første møde undersøgte deltagerne sammen det frivillige danmarkskort anno 2025 for at blive klogere på de tendenser, der gør sig gældende.

Herefter så de på den frivilliges rejse gennem en kreds og talte om arbejdet med at tiltrække og fastholde flere voksne i kredsen – blandt andet gennem den gode velkomst.

KREDSENS FORTÆLLING

MERE FDF

Kredsens fortælling sætter fokus på, hvorfor vi laver FDF, og hvorfor FDF er en fantastisk opfindelse. Det er vigtigt, at alle frivillige voksne i kredsen får mulighed for at tale med hinanden om FDFs værdier, ambition og formål, for når der er styr på kredsens fortælling, ved vi både, hvad der driver os over i kredshuset uge efter uge, og hvad det er, vi ønsker for børn og unge. I denne sparringsgruppe er der især fokus på, hvordan samtalen bliver sat godt i gang i kredsen.

Sparringsgruppen arbejder i flere retninger. Dels arbejder deltagerne med, hvordan de kan få eksisterende klasser og hold i kredsen fyldt op, og dels ser de på mulighederne for velkendte og nye tiltag som for eksempel Familie-FDF, Familieklassen, puslinge, musikarbejde, naturpatruljer, teater eller helt andre koncepter. Ambitionerne er høje, når sparringsgruppens deltagere dykker ned i det velkendte og det helt nye – alt der, der skal udvikles, nytænkes, afprøves og udbredes.

KREDSENS LEDELSE

KOMMENDE MØDER I SPARRINGSGRUPPERNE

En udvikling af kredsens ledelse er en investering i hele kredsfællesskabet, og den kan se ud på mange måder. Sparringsgruppens deltagere arbejder med at styrke deres personlige lederskab og sikre et godt samarbejde mellem kredsleder, kasserer og formand/-kvinde/-person til gavn for hele kredsen. På det første møde var der fokus på, hvordan ledelsesudviklingssamtaler kan styrke kredsfællesskabet, og hvordan man kommer i gang med dem. I løbet af mødet fik deltagerne konkret inspiration til samtalerne, og de delte erfaringer og ambitioner med hinanden.

Der er planlagt tre møder i sparringsgrupperne resten af 2025, og du kan stadig være med.

Møderne afholdes online på følgende datoer:  13. maj  25. august  27. november

Læs mere på: FDF.dk/sparringsgrupper

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

25

Udvid FDF-garderoben Ny beklædningslinje med logovarer skabt af FDF og Eventyrsport

T-SHIRT

Enkel T-shirt med teksten ‘FDF’ og ‘Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund’ på brystkassen. T-shirten er lavet i økologisk bomuld, og den er Fairtrade, GOTS-certificeret og OekoTex® 100-certificeret. T-shirten fås i naturhvid udgave med FDF-blåt navn og navnetræk eller i en mørkeblå udgave med hvidt navn og navnetræk.

Regular T-shirt m/Brystlogo vejledende pris 239,-

SOLHAT

Mørkeblå solhat i økologisk bomuld som er Fairtrade, GOTS-certificeret og OekoTex® 100-certificeret. Vælg mellem en solhat med mørkeblåt FDF-skjold eller et FDF-skjold i rød/hvide farver.

Fås i størrelserne S/M og M/L. Bucket Hat m/Logo vejledende pris 179,-

VEST

Fleecevest fra Craft med ‘FDF’ og ‘Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund’ på venstre skulder.

Vesten er lavet i genanvendt polyester og har tre lommer: to sidelommer og en brystlomme.

ADV Explore Pile Fleece Vest m/Logo vejledende pris 599,-

Logovarer har 4-10 dages leveringstid. Ønsker du at bestille flere logovarer, kontakt B2B@eventyrsport.dk.

HÅNDTERING AF KONFLIKTER OG KRISER SKAB FORSTÅELSE I KREDSEN

Selvom uenigheder er en naturlig del af livet, kan de sommetider eskalere til konflikter, som man kan få brug for andres hjælp til at håndtere. Derfor har FDFs foreningsudviklere udarbejdet materialer, der kan hjælpe dig som frivillig med at tage svære samtaler og skabe forståelse mellem parterne.

TEKST ASTRID LUNDSGAARD OG RUNE KLØVE JUNGE, FORENINGSUDVIKLERE FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

KRISEHÅNDTERING KONFLIKTMÆGLING Konfliktmægling involverer parterne i konflikten og en neutral mægler. Fokus er på at bearbejde og tale om konflikten og samtidig forebygge de uenigheder og misforhold, der har skabt konflikten, så det ikke sker igen.

Er det en konflikt eller en krise?

Det korte svar er: Hvis det skal løses akut med hjælp fra FDFs ansatte midt i sommerferien, er det en krise.

Derimod kan konflikter ofte vente, men de kan være langvarige og kræve omfattende mægling. Nogle situationer kan svinge frem og tilbage mellem krise og konflikt, og det er vigtigt at tage begge dele alvorligt for at finde de bedste løsninger.

VÆRKTØJER

En krise kendetegnes ved tre elementer: Den kommer som en overraskelse, udgør en trussel og kræver hurtig reaktion. Kriser kan være pludselige som naturkatastrofer, men de kan også komme snigende fx ved brud på samværsregler. Under en krise er det vigtigt at handle hurtigt og kommunikere tydeligt. Kontakt altid forbundskontoret, så FDFs ansatte kan hjælpe med at håndtere krisen.

I FDFs kredsudviklingsmateriale, klatretårnet, kan du finde viden om, hvordan konflikter mellem frivillige i kredsen kan håndteres internt. I kan arbejde med materialet forebyggende og/eller benytte det, hvis I står midt i en konfliktsituation. I materialet finder du bl.a. en trin-for-trin-guide til konflikthåndtering.

Find materialet her:

Kredsens samværsregler

En forudsætning for at forebygge konflikter er at være enige om spillereglerne i kredsen. Bliver I enige i fredstid, er det nemmere at tage spillereglerne op igen, hvis der opstår en konflikt i kredsen. I FDF kalder vi vores spilleregler for samværsregler.

Dem skal alle FDFs kredse have, og de skal revideres årligt.

Læs mere og find en guide til at lave samværsregler:

FÅ

ET GODT RÅD En løsning på en konflikt bør både tage højde for sagens kerne og forbedre forholdet mellem parterne.

Hvis kun de praktiske udfordringer løses, uden at parterne føler sig hørt, er løsningen ikke holdbar. Omvendt vil fokus på følelser alene sjældent skabe varige resultater. Forebyggelse af konflikter handler om at minimere de misforhold, der skaber dem og reducere deres skadevirkninger.

ING R R A P S G HJÆLP O

ig til en n vikler s d u t hvorda ik fl ring til, en kon r a t p a s r, r e plev ug fo er I altid .

Hvis I o r hvis I har br i jeres kreds, viklere e r ll ningsud nflikte re o krise, e k fo s re F e åndt kte FD I kan h t konta ne til a m o lk e v

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

27

LANDSLOTTERIET FLERE MULIGHEDER OG NY ENERGI TEKST TRINE LINDBERG OG MIA FANEFJORD HANSEN, FORENINGSUDVIKLERE FOTO THOMAS HEIE NIELSEN OG FDF ESBJERG 2 MIDTBY

Udvidelsen af salgsperioden i FDFs årlige landslotteri har gjort det langt mere fleksibelt for kredse at rejse midler gennem lodseddelsalg. Kredse kan kombinere det med flere af deres eksisterende aktiviteter – og dét giver ny energi til at sælge lodsedler.

Ved at tage hul på salget af lodsedler allerede i forårsmånederne oplevede lederne i FDF Esbjerg 2 Midtby, at sidste års landslotteri kunne gøres til en del af langt flere kredsaktiviteter end tidligere.

I 2024 blev salgsperioden for FDFs landslotteri nemlig udvidet, så den starter allerede i foråret – i midten af april – og løber helt indtil midten af oktober.

“VIL DU KØBE EN LODSEDDEL?” For FDF Esbjerg 2 Midtby gjorde det en stor forskel for, hvordan de som kreds kunne tilrettelægge salget.

- I vores kreds har den udvidede salgsperiode været en måde at sælge flere lodsedler på, som ikke har krævet ekstra

28

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

af os som kreds. Vi har solgt lodsedler til allerede eksisterende arrangementer som sommerafslutning, sommerlejren, sæsonstart og årsmøde for kredsens støtteforening, hvor bl.a. forældre, bedsteforældre og venner af kredsen har støttet ved at købe lodsedler, fortæller Andreas Nielsen, der er kredsleder i FDF Esbjerg 2 Midtby.

Ud over lodseddelsalg til flere arrangementer har kredsen valgt at holde fast i det ugentlige salgsmøde for alle klasser i september. For kredsleder Andreas Nielsen er det væsentligt, at det er FDF, der står som afsender på landslotteriet, da kredsen så er sikker på at kunne stå inde for salget over for køberne. Det vækker derfor også glæde, at landslotteriet nu kan kombineres med endnu flere af kredsens arrangementer.

MERE FLEKSIBELT Formålet med at udvide salgsperioden har netop været at øge fleksibiliteten i forhold til, hvornår kredsene kan vælge at sælge lodsedler. Det har samtidig givet flere kredse mulig-

hed for at være med og åbnet muligheden for, at salget af lodsedler kan ske til fx en byfest før sommer og igen på fx børnemøder efter sommerferien.

- Med udvidelsen af salgsperioden er det blevet muligt for kredse at gøre salget af lodsedler til en del af flere eksisterende arrangementer.

Vi er glade for, at flere kredse allerede sidste år greb muligheden for at sælge lodsedler til fx sommerens byfester, sankthans, sommerlejre og sæsonstart – og herigennem oplevede et øget salg. Vi håber, at endnu flere kredse vil benytte sig af muligheden i år og fremover, siger Stefan Buntzen, chef for nationalt engagement og identitet i FDF.

PRÆMIER TIL KREDSEN Både FDF Esbjerg 2 Midtby og FDF Ørslev-Vordingborg satte i 2024 lokal salgsrekord i landslotteriet. For dem er muligheden for at tjene penge til kredsen forbedret, samtidig med at de med lodseddelsalget kan skabe synlighed om aktiviteterne og fællesskabet i FDF.

For os har den udvidede salgsperiode betydet, at Udover den økonomiske fortjeneste, som kredse får ved at sælge lodsedler, er deltagende vi har fået overskud og kredse også automatisk med i lodtrækningen om at vinde en af de tre gevinster i den årlyst til at sælge lodsedler. lige kredskonkurrence. For hver tiende solgte

lodseddel får kredsen ét lod i lodtrækningen om følgende præmier: 1 x gavekort på 10.000 kr. til Eventyrsport, 1 x pizza-oplevelse på FDF Landslejr 2026 eller 1 x FDF- eller landslejr-t-shirt til alle medlemmer i kredsen.

BIRGITTE APEL JACOBSEN, FDF ØRSLEV-VORDINGBORG

FORNYET ENERGI Også i FDF Ørslev-Vordingborg har ledere og børn oplevet den udvidede salgsperiode som et positivt tiltag. Birgitte Apel Jacobsen, der er bestyrelsesmedlem og puslinge- og tumlingeleder i kredsen, fortæller, at kredsens ledere førhen oplevede den korte salgsperiode som presset. Af samme grund har kredsen kun solgt lodsedler hvert andet år og haft bankospil de øvrige år.

- Salg af lodsedler har tidligere været en opgave, som ingen i kredsen så frem til grundet den korte salgsperiode, som vi oplevede som presset. Sidste år oplevede vi pludselig, at der både var tid til de almindelige børnemøder samt at bruge møder på at sælge lodsedler, fortæller Birgitte Apel Jacobsen.

Ligesom Andreas Nielsen oplever hun, at der er relativt få ressourcer forbundet med at skulle sælge lodsedler nu, og at kredsen får en god fortjeneste ud af det. Kredsen har derfor også et ønske om at sælge lodsedler til flere af kredsens arrangementer i 2025.

- For os har den udvidede salgsperiode betydet, at vi har fået overskud og lyst til at sælge lodsedler, og fremover vil vi fokusere på at sælge lodsedler hvert år. Nu er landslotteriet blevet en aktivitet, som vi i kredsen ser på med positive øjne og glæder os til, fortæller Birgitte Apel Jacobsen.

LANDSLOTTERIET HAR TO ÆNDRINGER I ÅR 1.

2.

Lodsedlerne skal grundet den forestående renovering af Rysensteen sendes retur til Sletten.

Kredse opkræves i år 2 kr. pr. Lodseddel ved bestilling. Når salgstallene opgøres i november, opkræves det resterende beløb for solgte lodsedler. Betalingen for evt. returnerede lodsedler fratrækkes, og et evt. overskud betales tilbage til kredsen.

Opkrævningen sker på faktura fra FDF og ikke i forbindelse med bestilling af lodsedler hos Trykkeriet. Den delvise betaling indføres for at dække løbende udgifter forbundet med afvikling af landslotteriet.

Læs mere på FDF.dk/landslotteri

OM FDF LANDSLOTTERI 2025  L odsedler kan allerede nu bestilles

på Trykkeriet.FDF.dk

 B estilte lodsedler sendes ud til

kredse fra uge 14.

 K redse kan sælge lodsedler fra

søndag d. 13. april til søndag d. 12. oktober 2025.  S algsprisen er 25 kr. pr. lodseddel.  K redse kan forvente at tjene 19-20 kr. pr. solgt lodseddel.  H usk at få landslotteriet med i sæsonplanlægningen.

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

29

TEKST MARIA ILUM ANDERSEN, MEDLEM AF LEGEUDVALGET FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

Din yndlingsleg på 101 måder

30

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

Har du et par yndlingslege, som du altid hiver frem til FDF-mødet? Savner du nogle gange afveksling, men glemmer lige at tjekke legedatabasen på vej til mødet? Eller er du på dybt vand, hvis dine tre umiddelbare ideer ikke passer ind i omgivelserne? Her får du inspiration til at tilpasse de lege, du allerede kender.

Når du først bliver god til at tilpasse lege, kan dine tre yndlingslege hurtigt blive til 30, og så har du altid en leg klar til enhver lejlighed.

Det er langtfra nyt, at lege bliver tilpasset, og det er let at forestille sig, at langt de fleste af de regelstyrede lege, vi leger i dag, er opstået som variationer af andre lege. Tilpasning af lege er også tydeligt, når man leger med nye folk, og der pludselig er uenighed om de regler, du selv troede var helt universelle.

Den frie leg er også fyldt med tilpasninger, hvor vi hele tiden må forhandle reglerne og rollerne. Hvem er ridderen og hvem er dragen?

Den her træstub er en hest, og under det her væltede træ er der en portal til et magisk land. Den frie leg er fyldt med kreativitet og forhandlinger, som man med fordel kan tage med sig i tilpasningen af de regelstyrede lege.

De regelstyrede lege fungerer kun, hvis man fra starten er enige om grundreglerne. Hvem er fanger? Hvor må man løbe hen? Kan man blive befriet? Det betyder dog ikke, at reglerne er skrevet i sten. En del af legen er, at den altid kan tilpasses, og at alle reglerne er til forhandling, så længe deltagerne kender og forstår ændringerne. Vi har alle sammen prøvet at lege ståtrold, hvor deltagerne i legen bliver befriet, så snart de er blevet taget. Her er det en nem og hurtig tilpasning at udråbe en ny fanger for at gøre det sværere for. Sådan har ændring af en enkelt persons rolle ændret legen for alle.

EKSPERIMENTÉR MED IDÉERNE Som legeleder skal du være god til at gribe deltagernes løse idéer og forsøge at omsætte dem til konkrete regler. Måske synes en deltager, at fangelegen går for hurtigt, og så kan legelederen eksempelvis omsætte det til, at alle deltagerne skal hinke eller kravle. Når du skal eksperimentere med legetilpasning er det altid en god ide at vælge en leg, som alle kender, og så tilpasse et enkelt element af gangen. Når I så leger igen, skal du holde øje med, hvordan ændringen påvirker legen, og beslutte, om I skal beholde ændringen.

Tilpasning af en leg sammen med deltagerne er en eksperimenterende proces. Nogle gange virker en ny regel, og andre gange gør den ikke – men i bedste fald giver en lille ændring pludselig en helt ny yndlingsleg.

Sørg for som legeleder selv at have et par ideer til ændringer, som man kan starte med, da det godt kan være, at deltagerne skal vende sig til, at legens regler må ændres, inden de begynder at komme med ideer.

Lege har mange elementer, der kan tilpasses:  B anens størrelse  M aterialerne, fx vandballon i stedet for ballon  D eltagernes roller, fx flere/færre fangere  H astigheden, fx løbe i stedet for at kravle  S anserne, fx fjerne syn eller hørelse  B enspænd, fx kun ét ben, ingen arme, bundet sammen  T iden Workshop mellem FDF og Danmission, hvor det nye internationale projekt og opstartsturen til Tanzania blev planlagt.

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

31

Landslejren skaber vi sammen

FDFS KOMMENDE LANDSLEJR SPIRER TEKST CHRISTIAN CANNON, LANDSLEJRCHEF FOTO RASMUS BERNT NIELSEN, THOMAS HEIE NIELSEN, MADS STRØJER RASMUSSEN

Planlægningsarbejdet er på rette vej, og på nuværende tidspunkt er der nedsat 24 udvalg og en række arbejdsgrupper, der alle er begyndt at skabe rammerne og de praktiske løsninger for den kommende lejr.

32

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

H

jemme i kredsene er forberedelserne også begyndt - patruljekasser støves af, og i sæsonplanerne tænkes forberedelserne så småt ind. Landslejren vokser, og det er dejligt at mærke den gode stemning og lysten til at skabe endnu en god landslejr i rækken af mange tidligere fantastiske lejre ved Julsø.

I det sidste halve år har landslejrudvalget blandt andet arbejdet på en fælles retning for landslejren. En retning, der skal sikre, at vi indarbejder de bedste erfaringer fra kredslivet og tidligere lejre, mens vi samtidig sikrer, at det, som trender og betyder noget i dag, indarbejdes og udfoldes på landslejren. Vi har reflekteret over, hvordan generationer kan mødes til lejr på ny, og hvordan vi kan gøre vores del i et samfund, hvor de rette valg er vigtigere end nogensinde.

VI BYGGER LANDSLEJR PÅ TOPPEN AF TRE BEN  Bevidste valg  Fælles ansvar  Sammenhæng

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

33

BEVIDSTE VALG Det, vi kender, passer vi på. Slettens natur bærer os igennem lejren og danner de smukkeste rammer for en oplevelse mellem træer, sø og åben himmel. Derfor har vi også et ansvar for at slå lejr på den mest hensynsfulde måde overfor naturen, ligesom vi spiser hensynsfuldt og planterigt.

Materialer på landslejren skal være genbrugt eller have en plan for genanvendelse efter lejren. Materialer, vi bruger, skal være produceret ansvarligt i forhold til miljø, ressourcer og mennesker. Vi bygger modulært og skaber elementer, som har en kvalitet, der sikrer, at det kan få et liv ude i forbundet efter landslejren.

FÆLLES ANSVAR FDF skaber vi sammen – det gør vi også, når vi skaber landslejr.

Alle har noget værdifuldt at tilbyde. Uanset om du er barn, ung, voksen eller familie, har vi alle et ansvar for at bidrage, så vi skaber de bedste oplevelser for alle. Jo flere vi er, der bidrager med initiativ og engagement, des stærkere vokser vores fællesskab på både kredsplads og i lejrens oplevelser.

Det er vigtigt, at alle føler sig værdsat og får den støtte, de har brug for, så alle kan yde deres bedste og samtidig have en god lejroplevelse. Det skal være en landslejr, der skaber en bære- og væredygtig oplevelse for de voksne på lejren, og som giver mod på mere.

SAMMENHÆNG Landslejrens fælles fortælling og visuelle udtryk skaber indlevelse og inspirerende minder. Fortællingen er et magisk univers, som danner en rød tråd gennem hele landslejråret og sniger sig ind i alle kroge af lejroplevelsen. Landslejrens fortælling starter i udvalgene og forplanter sig ud i alle kredse og vokser sammen på landslejren.

Deltagerne på landslejren spænder bredt og rummer pilte,

34

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

væbnere, seniorvæbnere, seniorer, familier, ledere, medarbejdere og gæster. Alle skal kunne få en meningsfuld landslejr. Derfor laver vi landslejr for alle, så vi oplever det samme, men i forskelligt omfang - det skaber sammenhæng på tværs af alle målgrupper.

Vi sætter scenen i noget af Danmarks smukkeste natur, og dét skal lejrens udtryk være med til at understøtte og bakke op om. Landslejrens æstetik skal finde inspiration og spejle sig i naturen, så vi får en sammenhængende, flot og sanselig lejr.

DET NÆSTE TRÆK I de kommende måneder lægges flere og flere ting fast frem mod landslejrkurset den 19.-21. september 2025. Alle udvalg er godt i gang med at konkretisere retninger og drømme, så vi på kurset kan løfte sløret for fortælling, deltagerpriser, boformer, madkoncepter og meget, meget mere – og så er vi klar til at tage hul på en forrygende landslejrsæson 2025/26.

LANDSLEJREN UDVIDER MÅLGRUPPERNE. TAG MED PÅ LANDSLEJR, HVIS DU ER:  Pilt  Væbner  Seniorvæbner  Senior  Familie  Voksen  Gæst

TEKST SARAH AMFELT, MEDLEM AF SAMFUNDSENGAGEMENTSUDVALGET

HJÆLP ZIMBABWES UNGE I KAMPEN MOD KLIMAFORANDRINGER I FDFs nye mødemateriale om sogneindsamlingen kan du hjælpe 12-årige Delight fra Zimbabwe i kampen mod korruption og klimaforandringer.

I efteråret 2024 var FDF med Folkekirkens Nødhjælp på en partnertur til Zimbabwe. Her deltog jeg, Sarah Amfelt fra FDFs samfundsengagementsudvalg, og Lise Aslak, som er medlem af FDFs hovedbestyrelse samt af rådet i Folkekirkens Nødhjælp.

Formålet med turen var at gøre os deltagere klogere på de udfordrende forhold, som befolkningen i nogle af landets mest udsatte landområder lever under, og at vise os nogle af de projekter, som Folkekirkens Nødhjælp arbejder med.

UDFORDRINGER OG KLIMAFORANDRINGER I Zimbabwe oplever befolkningen store klimakatastrofer – senest en ni måneder lang tørke uden regn og med ekstreme temperaturer, som får høsten til at slå fejl og vilde dyr til at søge ind i landsbyerne efter vand og føde.

Disse forandringer satte mange refleksioner i gang hos min rejsemakker, Lise Aslak, om forskelle og ligheder mellem Zimbabwe og Danmark.

- Både Zimbabwe og Danmark står med store problematikker forårsaget af klimaforandringer, men på vidt forskellige måder.

I Danmark bygger vi diger og stormflodssikringer til at flytte vandet væk, mens søen Lake Kariba i Zimbabwe aldrig har haft en lavere vandstand end nu, forklarer hun.

BÆREDYGTIG UDDANNELSE Gennem projekter, som er støttet af Folkekirkens Nødhjælp, bliver indbyggerne i de udsatte landområder undervist i bæredygtige teknikker og alternative metoder til dyrkning af deres afgrøder. Vi besøgte blandt andet en bynær køkkenhave, som er drevet af en komité på 24 kvinder. Her var vi med til at bygge bæredygtige bede, hvor organisk materiale i bunden kan give næring til flere sæsoner og binde vandet i jorden.

Ved at uddanne en enkelt i byen, som så kan lære det videre til andre, kan vigtig viden gives videre fra familie til familie og fra generation til generation. Det satte spor hos både Lise og mig,

da en ung mor fortalte os, hvordan hun ved at sælge nogle af afgrøderne nu er blevet uafhængig af sin mands økonomi og nu også har mad nok til sine børn og kan sende dem i skole.

HÅB FOR FREMTIDEN Vi besøgte også Nyamakate Primary School, hvor valgfaget Conservation Club sætter bæredygtigt forvalterskab og klimatilpasning på dagsordenen for børn og unge. Her lærer de om træplantning, sædskifte og naturlige pesticider, og vi mødte den 12-årige skolepige Delight, som fortalte os om livet som ung i Zimbabwe.

- Skolebørn gør altid et meget stort indtryk på mig. De kommer ind under huden på mig på en helt anden måde end de voksne. At møde børn, som trods deres livsvilkår drømmer om at blive læger, advokater, piloter, sygeplejersker eller lærere, det giver tro på en fremtid for landet, siger Lise Aslak.

BRUG DE NYE MØDEMATERIALER Samfundsengagementsudvalget har udviklet tre FDF-møder, som du kan bruge til at forberede kredsens deltagelse i sogneindsamlingen den 9. marts 2025.

Møderne er målrettet mod puslinge, tumlinge og pilte.

Find møderne på FDF.dk/sogneindsamling

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

35

Samværsregler er grundlaget for gode relationer i kredsen.

PLADS TIL FORSKELLIGHED

SÅDAN SKABER I INKLUDERENDE SAMVÆRSREGLER I KREDSEN TEKST ASTRID LUNDSGAARD OG RUNE KLØVE JUNGE, FORENINGSUDVIKLERE FOTO SEBASTIAN FABER OG CHRISTIAN KYED

N

år vi leger gemmeleg, spiller fodbold eller holder væbnermøde, har vi et sæt spilleregler, vi kan tage frem og tale ud fra, hvis vi bliver uenige. Det har vi også, når det handler om de måder, vi er sammen på i kredsen. Dem kalder vi samværsregler.

HVORFOR ER SAMVÆRSREGLER VIGTIGE FOR KREDSEN? Samværsregler er jeres fælles aftale om, hvordan I er sammen i kredsen. Samværsregler er vigtige, fordi de fortæller, hvordan kulturen er i jeres kreds, og det gør det nemmere for nye frivillige at blive en del af kredsen. Derudover er samværsreglerne med til at vise lokalområdet, at I tager arbejdet med børn og unge alvorligt - og det viser forældrene, hvad de sender deres små poder til.

og flere kredse, landsdele og arenaenheder henvender sig til os med et ønske om hjælp, fordi de møder børn og unge, der tilhører en kønsminoritet.

Ifølge Vidensbanken om kønsidentitet defineres kønsminoriteter som ”personer, hvis kønsidentitet, kønskarakteristika eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke svarer til det køn, de blev tildelt ved fødslen. Det inkluderer f.eks. transpersoner, interkønnede og nonbinære personer.”

FDF er for alle, og alle skal føle sig velkomne. Derfor er vores råd, at I, når I udvikler jeres samværsregler, taler om, hvordan I kan rumme kønsminoriteter – også selvom I pt. ikke har børn eller unge, der er en del af en kønsminoritet. Det er bedre at være på forkant, fremfor pludselig at skulle håndtere en situation, der kan blive ukomfortabel for alle parter.

Samværsreglerne er vedtægtsbestemte, og de skal minimum indeholde disse fem afsnit: Soveforhold, bade- og toiletforhold, sprogbrug, indtagelse af rusmidler og brugen af sociale medier.

Det kan også være fint at tale om, hvordan kredsen rummer andre minoriteter. Det er fedt at have et inkluderende fællesskab med plads til alle, for det får FDF-ånden og kredsens børn og unge til at gro.

KØNSMINORITETER OG SAMVÆRSREGLER

SPØRG, HVIS DU ER I TVIVL

Selvom der i samværsreglerne ikke er lagt op til et særligt fokus på kønsminoriteter, er det alligevel relevant at nævne i denne sammenhæng. Vi ansatte i FDF oplever nemlig, at flere

Amalie Bjerre Falkesgaard er efterskolelærer, kursusleder på Seniorkursus Vork, kredsleder i FDF Aarhus 2. og betegner sig som queerperson.

36

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

NYTTIGE MATERIALER FDFs guide til kredens nye samværsregler kan sagtens stå alene, men hvis I har brug for at udvide snakken, kommer her en række gode steder at søge inspiration.

FDF – KREDSENS GUIDE TIL NYE SAMVÆRSREGLER Her får I en guide til, hvordan I laver nye samværsregler til kredsen eller opdaterer jeres gamle.

DIF – INKLUSION AF TRANSKØNNEDE, INTERKØNNEDE OG NONBINÆRE I IDRÆTTEN Danmarks Idrætsforbund udgav i 2021 en rapport om inklusion af forskellig kønsidentitet i idrætten, der indeholder masser af gode pointer, der også sagtens kan bruges i sammenhæng med FDF.

TRIVSEL OG TRYGHED I FORENINGEN Et materiale, vi udarbejdede i samarbejde med Spejderne, KFUM og KFUK samt DUI - leg og virke i 2021. Det kan bruges til at udfolde flere samværsdilemmaer.

FDF-PÆDAGOGIKKEN FDF har sin egen pædagogik, der beskriver det samvær, vi har med børn og unge i hele landet. Den kan være god at kigge i, når I skal forholde jer til, hvordan I er sammen med jeres børn og unge i kredsen.

Amalie har flere gange været i dialog med børn og unge fra en kønsminoritet eller nogen, der var i gang med at transitionere. Hendes bedste råd er simpelt: Snak med personen om det, for vi er alle sammen forskellige og har brug for noget forskelligt. Amalie forklarer:

KOM GODT I GANG MED SAMVÆRSREGLER

- Jeg kan tage mig selv som eksempel. Jeg er tildelt kønnet kvinde ved min fødsel, og jeg har det bedst med at sove med andre, der også bruger den markør, selvom jeg har en flydende kønsidentitet. Men en anden person, for eksempel transpersoner, har det måske på en anden måde.

1. BRUG FDFS GUIDE

Amalie har som kursusleder også stået i en situation, hvor en deltager, der er en del af en kønsminoritet, har haft særskilte ønsker.

Inviter alle frivillige. Det omfatter ledere, bestyrelse, vikarer og dem, der slår græsset. Reglerne skal gælde for alle, og alle skal have mulighed for at sætte deres præg.

i har for eksempel kontaktet en deltager og dennes forælV dre, hvis det stod i tilmeldingen, at personen var en del af en kønsminoritet. Vi taler med dem inden kursus, og på kurset tager vi en snak med deltageren om, hvilke hensyn vi kan tage, og hvordan personen er mest komfortabel, fortæller Amalie.

3. SÆT GOD TID AF

- Hvis hensynet skal tages i sove- eller badesituationer, er det vigtigt også at tale med de andre, der skal dele værelse eller bad med personen og inddrage dem. Oftest har Amalie oplevet, at de andre deltagere tager godt imod det og sagtens kan finde ud af det.

Få nogen udefra til at afholde mødet for jer – det gør det nemmere for alle at byde ind, og det kan give en tryghed i gruppen, så det er nemmere at sige sin mening.

Et sidste råd fra Amalie til at tage snakken med en person, der er en del af en kønsminoritet, er: Spørg personen eller forældrene om, hvad denne gerne vil kaldes.

- Man skal huske at være god og ordentlig, når man spørger, men alle laver fejl. Jeg ved heller ikke selv alt om kønsminoriteter, for det er meget individuelt fra person til person, afslutter Amalie.

Det kan være svært at starte samtalen om samværsregler, så her kommer nogle råd til, hvordan I kan gøre det på en god måde.

For at være sikre på, at I har lavet samværsreglerne korrekt jf. vedtægterne, vil vi anbefale, at I følger FDFs guide til samværsregler.

2. INVITER ALLE

Giv jer god tid - især første gang, I laver samværsregler. Send en dagsorden ud, hvor samværsregler er det eneste, I skal nå.

Brug mindst to og gerne tre timer for at komme hele vejen rundt.

4. FIND EN EKSTERN MØDESTYRER

5. SÆT DET FAST PÅ DAGSORDENEN Husk, at I skal genbesøge reglerne årligt. Vi anbefaler, at I gør det til første ledermøde ved hver sæsonstart. Det behøver ikke være længere end en halv times tid, hvor I går igennem de nuværende retningslinjer og taler om, hvorvidt noget mangler.

FDF LEDEREN FEBRUAR 2025

37

Kom og be

søg os til

Å BENT HU

Læs mer

S

e på sko hjemmes lernes ider

Vidste du, at der findes fem FDF-efterskoler?

DRONNINGLUND

På en FDF-efterskole får man et unikt fællesskab, minderige oplevelser, nye venskaber og et solidt ståsted for livet.

HARDSYSSEL

Hjælp os gerne med at sprede budskabet til forældre og børn i din kreds, så de kan komme forbi og opleve stemningen.

KONGEÅDALENS

MIDTSJÆLLANDS TOMMERUP

Midtsjællands Efterskole

hardsyssel.dk

tommerup-efterskole.dk

kongeskole.dk

mse.dk

dronninglundefterskole.dk

50%

på din sommerlejr i 2025 Book Limbjerggård eller Bøgebjerghytterne til sommer og oplev lejrmagien på Sletten til halv pris.

LIMBJERGGÅRD

Lejren: Sovesalsbygning og hovedhus med køkken, stor spisesal og hyggeligt opholdsrum.

Spisepladser: 72 siddende.

Sengepladser: 66 køjepladser fordelt på i alt 10 køjerum.

Limbjerggård er alt det, du forbinder med den hyggelige, traditionelle lejrbygning – det er ren lejrnostalgi. Her er du tæt på både skov, sø og masser af aktiviteter lige til at gå til.

Pris med rabat fra lørdag-lørdag*: 21.082 kr. *Kan lejes færre dage.

Gælder disse ledige uger i 2025: Uge 28-32

BØGEBJERGHYTTERNE

Lejren: 4 friluftshytter, som både kan lejes samlet og hver for sig.

Spisepladser: 8 siddende pr. hytte. 32 i alt.

Sengepladser: 8 køjepladser pr. hytte. 32 i alt.

Bøgebjerghytterne er den perfekte ramme for en lejr, hvor I ønsker at være midt i naturen og dyrke friluftslivet, uden alt bøvlet med en teltlejr. Her får I en blød seng at sove i, et varmt bad og køkken med alt udstyr.

Pris med rabat fra lørdag-lørdag* for 4 hytter + lejrbasen: 10.220 kr. *Kan lejes færre dage.

Gælder disse ledige uger i 2025: Uge 29-31

BOOK DIN SOMMERLEJR HER Tlf.: Mail: Web:

86 84 60 28 sletten@FDF.dk friluftscentersletten.dk

Pssst ... Vidste du 30 gratis aktivite , at du kan booke vores mere end ter, når du er lejr gæst på Sletten?