FDF LEDEREN - 01 2024

01 FEBRUAR 2024

REJS UD

INTERNATIONALE OPLEVELSER DET BEDSTE SPISEGREJ TEST

EN VEJ IND I TROEN

RELEVANT FORKYNDELSE

NYT FRA MÆRKEUDVALGET

OPDATERET MÆRKEKONCEPT

LEDER

Lad lederglæden brede sig

Med foråret kommer lyset, og som garvede cirkusheste mærker vi, at et nyt år endelig er kommet rigtigt i gang. Vi drømmer os ud i det fri i dét fællesskab af børn, unge og voksne, som vi investerer så meget af os selv i. I foråret gør vi klar til at høste de første af lederglædens velfortjente frugter.

Dette nummer af FDF LEDEREN giver anledning til eftertanke, når en ung leder fortæller om sin vej tilbage til barndomskredsen. Og samtidig får du gode idéer til opvaskevenligt spisegrej og simple bålsnacks, inspiration til internationale oplevelser, tips til fondssøgning, nyt om det opdaterede mærkekonceptog meget mere.

God læselyst!

Gå foråret i møde me d frisk energi. Invitér dine medledere til en svingom i skovbunde n, del jeres bedste opl evelser med hinand en, og lad lederglæden bre de sig.

Foto: Thomas Heie Nie

lsen

INDHOLD 02 ­INDHOLD 03 SIDEN SIDST Nyheder fra FDF 04 ENGAGEREDE VOKSNE Lederglæde Et sted at høre til 08 TESTEN Godt spisegrej Bedst i opvasketest 10 FOTOREPORTAGE FDF Særslev på juleweekend Konfekt og juleklip 14 REJS UD Internationale oplevelser FDFere rejser ud

01 FEBRUAR 2024

18 PROFILEN Camilla Toft Kredsens fundraiser

32 DEN BLÅ KASSE Ud i det fri Naturbanko i farver

20 TRO En vej ind i troen Relevant forkyndelse

34 NYT TIL HYLDEN Kunstig intelligens Hjælp til kredsarbejdet

24 10 TING Simple bålsnacks Lækkerier med få ingredienser

35 LANDET RUNDT Nyt fra FDFs kredse

26 TÆT PÅ FDF Nyt fra mærkeudvalget Opdateret mærkekoncept 30 LEG Udklædning Et kreativt benspænd

36 BAGSIDEN Tvivlsom telefonbetjening

FRAVALG AF FDF LEDEREN PÅ TRYK På din profil i Medlemsservice kan du fravælge at modtage FDF LEDEREN på tryk.

Du modtager fortsat magasinet per mail.

Forsidefoto: Mia Fanefjord Hansen Redaktører: Mia Fanefjord Hansen og Rasmus Lind Fotoredaktør: Thomas Heie Nielsen Artikler: FDF LEDERENs skribentfællesskab.

FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge-og Pige-Forbunds medlemsblad til landsforbundets medlemmer over 18 år.

Bladet ekspederes af FDFs forbundskontor.

2

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

Siden sidst OPDATERING AF FDFS MÆRKEKONCEPT I 2024 FDFs mærkeudvalg lancerer i foråret 2024 en opdatering af FDFs mærkekoncept. Det sker for i højere grad at imødekomme kredses ønsker og behov i anvendelsen af mærkerne.

Mens antal og typer af mærkestrenge i hovedtræk forbliver uændret, vil det opdaterede mærkekoncept blandt andet omfatte en række generelle ændringer i mærkernes struktur, justering af mærkernes fremtoning samt en konkretisering af mærkebeskrivelserne.

Tre mest læste på Facebook HIP HIP HURRA – FDF HAR FØDSELSDAG

I 121 år har FDF givet børn og unge fællesskab, oplevelser og et ståsted at møde verden fra.

I dagens anledning besøgte FDFs to giv-et-år-medarbejdere, Malthe og Laura, FDFs stifter Holger Tornøes gravsted på Solbjerg Parkkirkegård.

Her mødtes de med Preben Eerslew fra FDF K 27 Lundehus Sogn, der hvert år køber blomster til graven. /7400

TILLYKKE TIL H.K.H. PRINS CHRISTIAN MED DE 18 ÅR!

Som repræsentanter for FDF deltager hovedbestyrelsesmedlem Sofie Larsen og suppleant Aksel MunkHansen i fødselsdagsfejringen ved dagens gallataffel på Christiansborg Slot, hvor H.M. Dronning Margrethe II, FDFs protektor, er vært. /6915

I DAG ER DE FØRSTE DELTAGERE TAGET AFSTED PÅ EFTERÅRETS KURSER FOR UNGE I FDF

I dag er de første deltagere taget af sted på efterårets kurser for unge i FDF – og over de næste dage følger flere hundrede! Sammen kaster de sig hovedkulds ud i fantasifulde aktiviteter, mærker deres plads i det helt store fællesskab og knytter nye venskaber på tværs. Alt sammen gjort muligt af FDFs mange engagerede og nærværende frivillige kursusledere og instruktører, der skaber trygge ællesskaber at være ung i. /4926 facebook.com/FDFerne

Ca.

CHRISTINE RAVN LUND GENVALGT

2.000.000 KR.

FDFer Christine Ravn Lund er genvalgt som forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) på delegeretmødet i december. Sammen med den nyvalgte styrelse ser hun frem til at sætte den politiske retning for DUF de kommende to år.

GÅ MED GIV-ET-ÅR-MEDARBEJDERNE

tjente se FDFs kred 23 tteriet i 20 på landslo

I januar arrangerede Malthe og Laura fælles gåture rundt i landet. Gåturene var en del af Børnenes Danmarks Indsamling, hvor FDF igen i år har været partner, og hvor Novo Nordisk Fonden har doneret 20 kr., hver gang et barn har gået en kilometer i løbet af januar.

”FDF løser hver eneste dag en samfundsopgave og gør en uvurderlig indsats for børn og unge.”

- DORTE FOG, FDFS FORMAND, I NYTÅRSHILSEN

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

3

ENGAGEREDE VOKSNE

FDF GAV MENING TIL SABBATÅRET TEKST RASMUS LIND FOTO MAGNUS DAHL JENSEN, PER SPEEDY PEDERSEN OG THOMAS HEIE NIELSEN

Kathrine Bruun vendte tilbage til sin barndomskreds som leder. Her oplevede hun, at voksenfællesskabet fyldte et ensomt sabbatår med mening.

F

or børn og voksne er kredsfællesskabet et sted høre til, hvor man kan bidrage med sin del, og hvor man har sin helt egen plads. I kredsfællesskabet forpligter man sig til hinanden.

I FDF Brande blev Kathrine Bruun i sommeren 2022 leder på et piltehold. Hun var stoppet i kredsen adskillige år tidligere, men da hun tog hul på et sabbatår umiddelbart efter HF, stod hun med en tom følelse. Og her gav FDF-møderne noget tiltrængt indhold.

- I løbet af HF gik vi alle sammen og snakkede om,hvordan vores sabbatår skulle være en masse fritid og hygge, og at vi skulle ud og opleve verden. Men jeg havde ikke rigtig lyst til at rejse, så jeg arbejdede bare dag efter dag. Det drænede, og jeg blev træt og mistede lysten til at lave andre ting og til

4

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

at holde kontakten til mine venner. Her gjorde FDF en forskel for mig. I kredsen fandt jeg et fællesskab, som hjalp mig ud af min ensomhedskrise, siger hun.

Kathrine Bruun kendte godt til FDF-livet fra sin tid i kredsen.

Hun havde været medlem som barn og frem til de tidlige teenageår, hvor hun stoppede, da andre interesser begyndte at konkurrere om fritiden. Hendes far havde også været leder i kredsen i en årrække.

ET TILFÆLDIGT MØDE I REMA Det var et tilfældigt møde med Poul – en af Kathrine Bruuns tidligere ledere – som skulle vise sig at blive hendes vej tilbage til kredsen. Det skete en dag, hvor hun løb ærinder i byen med sin far, og her løb de ind i Poul.

- Poul har altid hilst, når vi har mødtes i Rema. ”Hvornår starter du til FDF igen, Kathrine?” plejede han at spørge mig, ligesom han også spørger alle andre, han kender fra kredsen.

Jeg svarede, som jeg plejede, at det gør jeg nok ikke lige, men den her dag gik jeg alligevel hjem og tænkte videre over det, fortæller Kathrine Bruun.

Derhjemme gik tankerne på, om det alligevel kunne være en idé at vende tilbage til FDF. Og fjorten dage senere stod Kathrine Bruun i kredshuset i sin fars gamle skjorte – for hendes egen var for længst blevet for lille. Sådan viste Pouls venlige interesse hende en vej ud af det rastløse sabbatår og ind i kredsens voksenfællesskab.

Sammen med de andre voksne i kredsen oplevede Kathrine Bruun et fællesskab, som først og fremmest handlede om

børnene, men hvor hver enkelt også havde plads til at byde ind i fællesskabet på sin egen måde.

”FDF gjorde en forskel for mig. I kredsen fandt jeg et fællesskab, som hjalp mig ud af min ensomhedskrise.”

- Når man mødes med sine venner, så mødes man først og fremmest med hinanden, og man snakker om sig selv og hinanden. I FDF mødes vi som voksne om noget tredje, nemlig børnene. Børnene er udgangspunktet for, at vi voksne mødes, så derfor er der plads til, at man kan være voksen på mange forskellige måder. Alle er lige vigtige for fællesskabet, siger hun.

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

5

ENGAGEREDE VOKSNE

ET STED AT HØRE TIL I kredsens voksenfællesskab lagde Kathrine Bruun særligt mærke til, at hun var vigtig i sig selv, og ikke på grund af den opgave, hun løste.

- På min arbejdsplads var det et problem, hvis jeg ikke kom, fordi jeg havde en opgave at udføre. I FDF er det ikke på samme måde vigtigt, at jeg er der, for det hele skal nok gå alligevel. De andre ledere skal nok få det til af fungere. Men til gengæld taler vi om det, når en leder ikke kommer. Vi interesserer os for hinanden, og vi holder af hinanden. Det er nok noget af det allervigtigste for mig, siger hun.

Kun kort tid efter, at Kathrine Bruun var vendt tilbage til sin barndomskreds, kunne hun mærke en forskel på humøret, overskuddet og lysten til socialt samvær med andre. Sabbatåret gik meget bedre, da hun fandt et fællesskab at træde ind i. Et sted at høre til. Og som en bonus gav piltenes begejstring et ugentligt skud energi.

- Jeg bliver helt vildt høj, når jeg mærker, at det bare kører. Når en pilt endelig har løst en morsekode, som han har kæmpet med. Og jeg er helt vild med, at børnene nogle gange forstyrrer vores planlægning og finder på noget helt andet. Vi skulle for eksempel engang bygge en rutsjebane af et stort,

6

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

gammelt plastrør. Det var beskidt, og børnene fandt så selv ud af, at det skulle vaskes. Det var slet ikke planlagt, men pludselig stod de alle sammen og skrubbede løs. Sådan noget bliver jeg helt begejstret for, og så bliver jeg nødt til at løbe ud for at fortælle lederne på de andre hold om det, griner hun.

Kathrine Bruun tilbragte efteråret på Silkeborg Højskole, og i foråret har hun fået en praktikantstilling på skolen. Hun er fortsat med i FDF Brande, selvom hun på grund af afstanden

”Vi interesserer os for hinanden, og vi holder af hinanden.” ikke kan deltage på de ugentlige møder i samme omfang som før.

TALER I OM LEDERGLÆDEN? Man har meget at være stolt af som FDF-leder. Og meget at være glad for.

Taler du med dine medledere om, hvad I er glade for? Får I vist hinanden, at I alle sammen har en særlig plads i kredsens voksenfællesskab?

Her er et par refleksionsspørgsmål, som du kan have med, når I næste gang går og rydder op efter børnemødet.  Hvilke forventninger til dagens møde

hjalp os til at komme afsted til FDF?

 I hvilke situationer på dagens møde

mærkede vi opbakning fra de andre ledere?

 Hvornår på dagens møde mærkede vi at

være en del af et værdifuldt fællesskab for børn og voksne?

SÅDAN BLEV DENNE ARTIKEL TIL Kathrine Bruun var i efteråret 2023 elev på Silkeborg Højskole. I et af hendes fag skulle hun skrive en tale om et personligt emne, og hun valgte at skrive en tale om, hvorfor hun vendte tilbage til sin barndomskreds som leder efter adskillige år udenfor FDF. Med det færdige talemanuskript i hånden skrev hun på eget initiativ til FDF LEDERENs redaktører for at spørge, om teksten kunne bringes som en påmindelse til andre ledere om, hvor vigtig en opgave de løfter.

Selve talemanuskriptet var ikke velegnet til magasinformatet, men Kathrine Bruuns historie og hendes overvejelser om at være leder i FDF var så gode, at der i stedet kom denne interview-artikel ud af det.

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

7

Testen

OPVASKEVENLIGE SPISESÆT FDFs Giv-Et-År-medarbejdere Malthe og Laura har trodset vinterkulden og testet spisegrej på ægte lejrmanér. De vurderer her hvert af spisesættenes generelle anvendelighed – og så har de særligt undersøgt, hvor nemt den rødbrune fedtkant fra en stærk chiligryde vaskes af i en hurtig lejropvask.

TEKST MALTHE FRIIS OG LAURA FONSECA MUNK THUESEN FOTO MIA FANEFJORD HANSEN

Alle tre spisesæt kan købes i Eventyrsport

8

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

SEA TO SUMMIT DELTALIGHT TM SOLO SET Sættet består af en dyb tallerken, en kop, bestik og en praktisk pose, som gør det let at holde styr på alle delene i tasken og på lejrpladsen. Det klart bedste ved sættet er, at du får kniv, gaffel og ske hver for sig – selvom den medfølgende karabinhage til bestikket kan være lidt besværlig at få på plads de første par gange.

Tallerkenens runde form gør den let at vaske op, fordi skidtet ikke kan gemme sig i krogene. I opvasketesten skulle den kun et par gange i baljen med sæbevand, før den holdt op med at være fedtet.

LIGHT MY FIRE MEALKIT BIO

Dette spisesæt består af mange forskellige dele. Det er idéelt, hvis du skal have en madpakke med på tur, fordi den flade og den dybe tallerken kan samles til en lukket beholder. Samtidig kan du bruge de små beholdere til at holde styr på dine snacks. Den medfølgende spork er fin, så længe man tager forbehold for, at den er en ... ja, spork.

Light My Fire-sættet klarede sig bedst i opvasketesten på trods af den trekantede form. Chiligryden efterlod efter en almindelig skrubning stort set ingen røde mærker på viskestykket. En enkelt ulempe er, at du risikerer at skulle vaske hele syv dele op.

WILDO FDF-MUG

En mug er det enkle valg. En mug kan hænge på skjorten, så du altid har den lige ved hånden. Du kan drikke af den og spise af den – men kun de mest øvede kan gøre begge dele på samme tid. Muggen er praktisk, fordi den i modsætning til de to andre spisesæt effektivt forhindrer dit bestik i at falde ned i maden – bestik, som du i øvrigt selv skal supplere med, for det medfølger ikke.

Muggen dumpede opvasketesten, for selv efter grundig skrubben blev fedtkanten hængende. Det bedste tip er at købe den orange model. Usynligt skidt er jo ikke rigtigt skidt, vel?

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

9

FOTOREPORTAGE

PÅ JULEWEEKEND MED FDF SÆRSLEV TEKST RASMUS LIND FOTO SEBASTIAN FABER

Julen varer lige til påske, siger man. Men for de fleste af os ligger duften af andesteg og minderne om farvestrålende guirlander, sød konfekt og sprøde småkager efterhånden gemt i en fjern fortid. Derfor ser vi her tilbage på den hyggelige højtid med en fotoreportage fra FDF Særslevs juleweekend.

10

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

1 t Intet gør fællesskabe r nå d en , stærkere hænderne er klistret ind i samme dej.

2 Og intet er mere klassisk jul i FDF end havregrynskugler med farvet krymm el.

3

weekend et på jule ppe! r æ v e d nt? Næ ogensin Har du n -klister og julepy e p uden klip FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

11

“Let’s do th is It’s Christm . as.”

- Rudolf, rødnæset rensdyr

4

FOTOREPOR TAGE F ORTSAT

Fire pilte klarer dre krummerne be te ds end selv de be . re ge støvsu

12

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

5

6

kend giver lig julewee e g g y h n e På ud i det fri. i at komme rg e n e y n t de

7

I eftermidd agens sidste sols tråler giver en ga mmel lædersofa plads til ro og næ rvær.

8 ild i Og den knitrende ille st r fo r pejsen åbne d. he m so nk eftertæ

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

13

PÅ VÆBNERMESTERSKABET – som leder Der findes et væld af måder, du som leder kan engagere dig i Væbnermesterskabet på!

Hver rolle er uundværlig for et vellykket VM. Læs mere om dem her: FOTO HENRIK BARFOED LARSEN

POSTMANDSKAB FOR EN KREDS

PATRULJELEDER Som patruljeleder tager du med kredsens børn på VM og deltager i konkurrencen på lige fod med dem.

Din opgave er en af de vigtigste på VM, fordi du sørger for, at alle kommer godt rundt til alle oplevelserne, og hjælper jeres patrulje med praktiske forhold. I kan være op til to patruljeledere på et hold – så du og din medleder kan tage afsted sammen.

TANTE/ONKEL Nogle kredse har en tante eller onkel med til at hjælpe patruljerne med aftensmaden. Snak med jeres egen kreds om muligheden for at deltage som tante eller onkel.

Denne deltagergruppe betaler kun en lille praktik-afgift for at deltage, som dækker deres andel af faciliteterne på VM-pladsen.

OER T A D E G I T VIG

ar 2024 3. febru 2024 s rt a 9. m 024 2 3. april j 2024 a m .

8.-12

MEDARBEJDER

Køkkenfolk, reception, lydfolk, fotografer, videografer, praktikere og meget andet. På VM hjælper op mod 100 mennesker med at få lejren og praktikken til at rulle. Det er en helt uundværlig del af VM og en god mulighed for at engagere sig både før, under og efter selve finalen.

T 1 HOTSPO T 2 O P S T O H

EVELSE L P NETO på rskabet FINALE ermeste sudvalget n b æ V om kab get mere æbnermesters V læse me t k n a ta k n u o D .K kabet.dk bet.dk Mesters rska te s e m på vm@ 14

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

Postmandskabet er limen, der holder VM sammen. De bemander alle posterne og sørger for, at alle patruljerne får den bedste oplevelse på netop deres post. Du kan deltage i hele perioden, men også nøjes med at deltage noget af tiden. Alle kredse skal stille med postmandskab ift. antallet af patruljer, men I må gerne bytte rundt og være flere om at dække tiderne.

Postmandskab for VM-udvalget Du kan være postmandskab uden at være tilknyttet en kreds. Du deltager under Væbnermesterskabsudvalget, som betaler din transport og aftaler med dig, hvilke poster du betjener. Du skal som udgangspunkt kunne deltage alle dagene. Er det ikke muligt, kan du sende os en mail – og vi laver en aftale.

FORÆLDRE Forældre er altid meget velkomne!

De kan hjælpe med alle nævnte opgaver på lige fod med en leder.

Hvis lederressourcerne er knappe, så tag fat i forældrene og hør, hvordan de kan hjælpe jer. Hvis de ikke kan deltage, kan I måske få dem til at bage snacks til jer eller forberede nem aftensmad, I bare skal varme.

Uddrag fra rejsedagbøgerne

Det seneste år har endnu engang budt på store internationale oplevelser i FDF. Kredse der drager til fjerne egne for at møde og lære om fremmede kulturer, hele landsdele der rejser ud i verden i samlet flok – og FDFere i alle aldre der deltager i internationale kurser, lejre og udvekslinger gennem vores venskabsorganisationer rundt om i verden. International Forum giver her beretninger fra to ture, der har gjort stort indtryk på dem, der var med.

TEKST INTERNATIONALT FORUM I FDF FOTO CHRISTIAN BIERING (INDIEN-TUREN)

FRA SILKEBORG TIL INDIEN – ET KULTURMØDE I starten af januar 2023 rejste ti ledere fra FDF Silkeborg 1 den lange tur til staten Tamil Nadu i Indien for at besøge FDFs venskabsorganisation Junior Ministry of Arcot Lutheran Church (ALC). Turen bød på besøg ved nogle af de projekter og skoler, som ALC har, samt deltagelse i en regional lejr over weekenden.

På lejren skulle vi bl.a. stå for aktiviteter for ca. 200 børn lørdag eftermiddag. Vi måtte imidlertid hurtigt improvisere, da det begyndte at regne, så vi ikke kunne være udenfor.

Der var tale om en mængde regn, som nok ikke ville have skabt den store forstyrrelse i Danmark, men som øjensynligt var for meget for inderne. Aktiviteterne blev derfor hurtigt og under delvist kaos flyttet indenfor i et par sale, hvor vi kunne fortsætte. Børnene skulle blandt andet arbejde med koder i et ”Escape Game”. De gik til opgaverne med højt humør, trods det ikke var noget, de havde meget erfaring med!

Vi fik også mulighed for at opleve et – næsten – almindeligt Junior Ministry-møde, da vi besøgte Saron Kirkes ”circle” – som er det samme som en kreds på FDFsk. Det ualmindelige bestod i, at vi blev budt velkommen med trommer og gaver.

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

15

Men herudover stod programmet på ”action songs”, lege, en aktivitet hvor der skulle flettes stjerner af palmeblade, samt forkyndelse. Det var interessant at opleve de unge Junior Ministry-ledere lege sammen med børnene, som vi gør det i FDF i Danmark. Og interessant at se, at børnene havde lige så svært ved at folde palmebladsstjerner, som vi FDF-ledere havde.

Ud over at opleve Junior Ministry var vi også på besøg ved ALC Quovadis Study Centre, som er et center for dialog mellem religioner. Det ligger tæt ved et af de helt store ashrams i byen Tiruvannamalai, hvor mange europæere kommer for at meditere og ”finde meningen med livet”.

Quovadis er et sted, hvor der kommer både muslimer, hinduer og kristne og beder og mediterer sammen.

Som ledere tog vi en masse oplevelser med hjem – både personlige, men også ideer til hvordan vi kan lave aktiviteter på nye måder og vise kredsens børn, hvordan man lever og laver ”FDF” i Indien. Første gang vil være, når kredsen skal på kredsweekend med temaet Indien.

16

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

GLIMT FRA BARCELONA CITY CHALLENGE 2023 I 2023 drog over 80 deltagere af sted for at deltage i Barcelona City Challenge. Sammen oplevede vi byen på en ny og anderledes måde! I forbindelse med sidste City Challenge året forinden blev vi i Internationalt Forum opfordret til at skabe et endnu stærkere kulturmøde, og den opfordring tog vi til os! Derfor var der i årets City Challenge deltagende hold fra flere lande!

City Challenge er et stort byløb over en hel weekend i en europæisk storby, med alt hvad vi kender fra byløb i FDF i Danmark. Her er det bare krydret med nye lege, fællesskab ud over den danske grænse og kulturmøder. Vi glæder os til, når vi 2024 laver endnu en City Challenge, den sidste inden næste landslejr, og denne gang i London! Hvis du har mod på et eventyr i en europæisk storby, så saml dine kammerater og vær klar!

I DEN NÆSTE TID ARBEJDER INTERNATIONALT FORUM PÅ AT UDVIDE MED FORSKELLIGE ARBEJDSGRUPPER. VI SØGER:   



Stærke kommunikatører – især i SoMe Personer med en stærk grafisk profil til arbejde med redigering af billed- og videomateriale Stærke kredsaktive, der ved, hvad der rør sig ude i kredsene og er nysgerrige på, hvordan vi kan udvikle aktiviteter og materialer til uge møder og lejre for alle aldersgrupper i FDF. Personer der har mod på at være holdledere på internationale kurser og lejre eller ønsker at engagere sig i vores internationale netværk på forskellige måder – denne funktion kalder på stor rejselyst og nysgerrighed på mennesker fra andre lande og organisationer.

Hvis du har lyst til at være med, så skriv til international@FDF.dk eller kontakt Kamilla Palbjørn på tlf. 26 14 89 61. Vi glæder os til at få dig med på holdet!

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

17

Man skal som regel bare skrive, hvad man har behov for, hvad man skal bruge det til, og hvorfor man ikke selv kan købe det.

CAMILLA TOFTS FIRE GODE RÅD TIL FUNDRAISING 1 G å systematisk til værks, og hold styr på støttemuligheder, tidsfrister og krav til ansøgningen.

2 S kab overblik over kredsens behov på længere sigt. Planlægning giver de bedste resultater.

3 S ørg for et estimere lidt højt i budgetlægningen, så der ikke pludselig mangler penge til de faktiske udgifter.

4 T ilpas kredsens aktiviteter efter mulighederne hos fonde og puljer – så er der masser af muligheder.

18

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

DONATIONER TIL FDF HAVDRUP  M astesejl  S ider til mastesejl  S eks patruljetelte  Tre trætop-telte  H ængekøje  N aturkasser med observationsudstyr, bøger m.m.  Klatreudstyr  Trailer  Førstehjælpskursus til klatreinstruktører  Tur med vikingeskib på Roskilde Fjord  Udflugt til Den Blå Planet  Shelter-overnatning ved Kragerup Gods  Transport til landslejr  Udstyr til landslejr

Profilen

ER F F A K S T R OF E T J L A L U L P I G M O CA DE N O F A R F onationer til d e ff a k s t e d e MIDLER m s ft haft stor succe llige materialer, serer Camilla To skaffet midler til mange forske s a k r a h p ru d v a I FDF H te fem år har hun s id s e D t. e jd e rb kredsa dflugter. uddannelse og u US LIND

TEKST RASM

Camilla Toft er kasserer i FDF Havdrup. I tiden mellem betaling af fakturaer, refundering af ledernes udlæg og udarbejdelse af kredsregnskabet arbejder hun målrettet for at skaffe midler til kredsens aktiviteter fra en lang række forskellige fonde og puljer.

Hun er kredsens fundraiser..

Hendes målrettede arbejde har over de sidste cirka fem år ført til donationer af alt fra patruljetelte, naturkasser og klatreudstyr til en sejltur i et vikingeskib og en udflugt til Den Blå Planet. Og det er bare nogle få eksempler på de donationer, FDF Havdrup har modtaget.

Vejen ind i fundraising-tjansen var ikke planlagt på forhånd, men den opstod i perioden efter, at Camilla Toft blev valgt ind i kredsens bestyrelse. Her oplevede hun nemlig, at der i bestyrelsen var snak om, at der manglede penge til forskellige ting, og så gik hun i gang.

- Jeg blev valgt ind i kredsbestyrelsen, og der kunne jeg høre de andre tale om, at der ikke var råd til det ene eller andet.

Samtidig søgte vores kredsleder penge til et mastesejl, og da vi fik dem bevilget, fik jeg blod på tanden. Så startede jeg fra en ende af, siger hun.

EN SYSTEMATISK PROCES

den som regel ikke, siger Camilla Toft.

Hun tilføjer, at det i nogle tilfælde også kan være nødvendigt at skrive noget lidt mere generelt om FDF og den forskel, vi gør for børn og unge.

PLANLÆGNING OG TILPASNING I de fleste tilfælde kan penge fra en donation ikke bruges på udgifter, der allerede er afholdt, og penge fra en donation må først bruges, når de er blevet tildelt. Det kræver planlægning.

- Det største og sværeste arbejde er planlægningen, fordi man bliver nødt til at tænke langt frem – ofte også længere end sæsonplanerne. Normalt går jeg til lederne og spørger lidt ind til deres behov, og så ser jeg ellers på de større arrangementer i fremtiden som for eksempel landslejre og så på ting, der gentager sig fra år til år, forklarer Camilla Toft.

Det største og sværeste arbejde er planlægningen, fordi man bliver nødt til at tænke langt frem – ofte også længere end sæsonplanerne.

Camilla Toft gik systematisk til værks og søgte efter mulige fonde og puljer, noterede støttemuligheder og tidsfrister. Hun fandt i dén proces også frem til forskellige muligheder for at søge kommunale puljer, som de andre lokale foreninger ikke var så opmærksomme på.

- Jeg er typen, der bare kaster mig ud i det og prøver noget af. Vi ligger heldigvis i en kommune, som støtter godt op om kultur- og foreningslivet, og der var nogle muligheder, som kredsen indtil da ikke havde orienteret sig så meget i. Og så gik jeg ellers på nettet og fandt en masse muligheder, som jeg fik kategoriseret i forhold til beløbsgrænser, tidsfrister og krav til ansøgning og afrapportering, forklarer hun.

I takt med at donationerne begyndte at komme, blev Camilla Tofts motivation til at fortsætte med ansøgningerne større. Hvert nyt tilsagn om støtte gav en positiv energi til næste ansøgning. Og hun har fundet en rimelig simpel opskrift på at få en ansøgning gjort klar.

- Jeg tror, mange bliver afskrækket af, at man skal formulere sig på den helt rigtige måde. Men det skal man ikke. Man skal som regel bare skrive, hvad man har behov for, hvad man skal bruge det til, og hvorfor man ikke selv kan købe det. Og så skal man lave et budget med et overslag over priserne, længere er

FDF Havdrup har fået de fleste donationer i hus på dén måde, altså ved at opdage et behov for materialer eller lignende og så finde et sted at søge om dem. Men i nogle tilfælde viser støttemulighederne sig i den modsatte rækkefølge, nemlig hvor Camilla Toft har opdaget en pulje med et særligt formål, som hun så har fundet en måde at passe ind i kredsens aktiviteter.

- På et tidspunkt havde DUF en pulje, hvor vi som kreds kunne søge om at komme på en udflugt, men betingelsen for støtte var, at et barn skulle planlægge turen for nogle andre. Så tog jeg fat i et barn fra kredsen, og sammen lagde vi en plan for en udflugt til Den Blå Planet. Jeg lagde et budget, og så fik vi støtte fra DUF. Det er et eksempel på, at vi tilpassede vores aktiviteter til en uventet støttemulighed, siger hun.

Camilla Tofts grundtanke med fundraising-indsatsen i kredsen er, at alle midler, der kommer udefra, er midler, som kredsen ikke skal finde i pengeskabende arrangementer og forældrebetalinger. Med den systematiske tilgang til ansøgning om støtte til materialer og aktiviteter vil Camilla Toft som næste skridt i kredsens fundraising-indsats undersøge mulighederne for at opnå sponsorater fra lokale ehvervsdrivende.

REDAKTØREN ANBEFALER Find flere gode råd til fondssøgning i Torben Steenstrups håndbog Tak for donationen, hr. Fond

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

19

Tro

HVEM GAV DIG DIN TRO? HVOR LEVER DIN TRO? TEKST GUNDER GUNDERSEN, SOGNEPRÆST OG MEDLEM AF FDFS TROSUDVALG FOTO MADS STRØJER RASMUSSEN, MARTIN SØNDERGÅRD

20

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

21

BØRN OG UNGES VEJ TIL TRO Berit Weigand Berg har været KFUMspejder siden 1977. Hun er præst og konsulent i Kirkefondet med en master i kirkelig deltagelse med særligt fokus på unge. I øjeblikket arbejder hun på en ph.d. om pionerkirker og kirkeligt iværksætteri.

Berit Weigand Berg organiserede sidste år en workshop for FDFs hovedbestyrelse, og hun mødtes med FDFs trosudvalg. Med udgangspunkt i flere europæiske undersøgelser fortalte hun om børn og unges forhold til kirke og tro, og hvordan deres tro opstår og udvikles.

T

roen kommer fra andre mennesker. Hver del af troen tager vi til os fra mennesker, som vi har tillid til – eksempelvis i det fadervor, vi har bedt med en bedstemor, eller fra en fars aftensang ved sengetid. På samme måde bærer FDF også vores tro, og den ramme, troen får for udfoldelse i FDF er en gave, for her er vi med til at bære hinandens tro.

Berit Weigand Berg, der er præst og konsulent i Kirkefondet, laver her en serie nedslag i nogle temaer, der på forskellig vis har indvirkning på, hvordan børn og unge møder troen i FDF.

22

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

Børn og unge har en stor åbenhed overfor det religiøse, men de søger det ikke hos præsten eller i kirken.

- De unge synes, at kirke er kedeligt. De savner noget, de kan genkende, og de savner at føle sig genkendt, forklarer Berit Weigand Berg.

Heldigvis, tilføjer hun, gælder det ikke for FDF. FDF har en helt anden rolle og mulighed, når det gælder børn og unges tro, fordi de i FDF møder en religiøs praksis – her gør de noget. Børn og unge finder vej til troen ved at tage mange forskellige religiøse elementer og gøre dem til deres egen individuelle praksis.

BYGGEKLODS-SPIRITUALITET - Børn i alderen 6-12 år bygger deres tro op af tros-klodser.

De sætter deres trospraksis sammen af elementer, som de støder på og kender i praksis. Det er ikke kun kirkelige eller kristne elementer, men også andet, der virker for dem. Og det vigtigste er her, at de overtager hvert enkelt element fra et menneske, de har tillid til, siger Berit Weigand Berg.

Troen kommer altså fra andre mennesker. Tro er noget, vi lærer af andre. Mennesker, som vi havde tillid til, har vist og lært os forskellige trosudtryk: Fadervor, aftensang, bordbøn, kirkegang – og vores tro er dannet ud fra de dele. Børn og unge, der kommer fra et kristent eller kirkeligt hjem, har lært meget fra familie, venner og i kirken. Kommer de fra en ikke-religiøs familie, skal de have deres tro fra andre voksne.

- Den opgave kan vi ikke overlade til præsterne, for det er alt for vigtigt, og de kan ikke løfte den alene, siger Berit Weigand Berg.

Hun understreger, at FDF-ledere har en særlig betydning, fordi

vi tager børn og unge i trosmæssig mesterlære – eksempelvis når vi giver dem til opgave at tænde lys til andagten, bede for på Fadervor, læse en tekst eller opføre en bibelfortælling. Men de børn og unge, som ikke har et trossprog, har brug for, at vi er tydelige. Ellers opdager de ikke, at vi taler om tro, fortsætter hun.

- Troen gives i de tillidsfulde relationer til børn og unge, hvor vi tør vise og fortælle, hvad vi gør. Ellers opdager de ikke, at vi taler om tro, siger Berit Weigand Berg.

”Vi kan ikke overlade opgaven til præsterne, for det er alt for vigtigt, og de kan ikke løfte den alene.”

er godt, hvis vi gennem forkyndelsen kan starte samtaler, hvor vi ikke kender svarene, men måske kan finde dem sammen.

- Når vi voksne tager bladet fra munden – fx ved en andagt – kommer vi let til at gøre det på en måde, vi selv har oplevet, og som har virket på os. Og det er godt og vigtigt, for sådan bliver det troværdigt og autentisk, men vi skal også huske at variere den måde, vi forkynder på, siger Berit Weigand Berg.

Hun peger på, at det er godt, hvis vi gennem forkyndelsen kan starte samtaler, hvor vi ikke kender svarene, men måske kan finde dem sammen.

”Vi skal huske at variere den måde, vi forkynder på.”

DEN OVERSETE MEDSPILLER

HVOR LEVER DIN TRO?

- Vi voksne overser let mediernes rolle. I underholdningsbranchens film, serier og sport – og også på sociale medier – finder de unge mange elementer til deres religiøsitet og trospraksis, forklarer Berit Weigand Berg.

- Dér, hvor man forsøger at starte kirke fra bunden, har man fundet ud af, at man kun kan lave kirke ved at kirke. Det vil sige, at det team, som vil skabe et kristent fællesskab, selv må være et kristent fællesskab, forklarer Berit Weigand Berg.

Det kan være fodboldspillerens korstegn inden en kamp eller engelske vendinger fra film og underholdning, som børn og unge tager til sig: OMG/Oh My God, Jesus Christ, count your blessings. eller .

Og det kan være emojis med religiøst indhold som

Det rejser et spørgsmål om FDFs arbejde med tro og kristendom og om, hvad vi skal gøre som ledere i FDF. I følge Berit Weigand Berg er svaret enkelt: Ledernes fælles religiøse praksis er forudsætning for, at FDF bliver et kristent fællesskab.

- Fælles for det er, at børn og unge tager det religiøse alvorligt, men som noget meget konkret. De har brug for at føle og erfare det. Andre eksempler er den retfærdighed, som karma er udtryk for, eller forestillingen om, at Gud er ekstremt nærværende til stede i alting og repræsenteret af engle, siger Berit Weigand Berg.

- Hvis børn og unge skal opleve FDF som et kristent fællesskab, så skal lederflokken også være religiøse sammen. Ellers bliver det ikke til et kristent fællesskab. Lederne skal selv bestemme, hvordan, hvor og hvornår de er religiøse sammen, men det skal være uden børn. Så begynder vores fokus nemlig med vores egen tro og ikke med børnenes, slutter hun.

🙏

😇

VOKSNES SKJULTE RELIGIØSITET Overfor børn og unges åbenhed og interesse for det kristne og religiøse står voksnes blufærdighed.

- Mange konfirmander er glade for at gå til præst, og de får et godt indtryk af kirken. Men de længes efter en dybere indføring i kristendom – og det får de ikke. Tit er det kirken og de kristne selv, der fjerner det religiøse fra sproget, siger Berit Weigand Berg.

Når vi holder op med at bruge kristne ord som nåde, frelse, Jesus, inkarnation, Helligånd og andre religiøse ord, så forsvinder det kristne og religiøse sprog i følge Berit Weigand Berg.

- Når det kristne sprog forsvinder, så opdager børnene og de unge ikke, at vi taler om det religiøse og kristne. Og endnu værre, så lærer vi på den måde børnene og de unge, at tro ikke er noget man skal eller må tale om, siger hun.

VOKSNES RELIGIØSE SKÆVHED

BERIT WIEGAND BERG GIVER FORSLAG TIL EN KRISTEN PRAKSIS BLANDT LEDERNE • • • • •

Begynd alle ledermøder med sang og fadervor.

Tag på kirkehike med andagter i kirkerne undervejs.

Tag sammen i kirke på udvalgte helligdage.

Deltag sammen i kirkens studiekreds.

Tag på en fælles rejse til klostret i Taizé.

I forkyndelse skal vi voksne sørge for at bruge praktiske, fysiske og synlige måder at bearbejde forkyndelsen på for dem, der ikke er gode til at lytte til bibelhistorier, lignelser og fortællinger. Det

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

23

TEKST MALTHE FRIIS OG LAURA FONSECA MUNK THUESEN FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

10 SIMPLE BÅLSNACKS

24

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

Har du også siddet lidt småsulten ved bålet og tænkt: "Ikke snobrød igen!"?

Nu har du chancen for at prøve noget nyt, for vi har samlet 10 simple snacks, som du kan lave over bålet. De kan laves med få ingredienser, og du skal ikke bruge andet end simpelt båludstyr.

Find køkkenrullen frem, for vi garanterer, at din mund løber i vand, når du har læst alle ti forslag til simple bålsnacks.

1. VANDRERENS RYGSÆK Her er tale om en tunet toast (ikke en tuntoast, red.) Du skal bruge toastbrød, ost, skinke og ananasringe. Saml toasten, pak den ind i to lag sølvpapir, og smid den direkte i gløderne. De første bliver måske lidt svedne, men med den rette øvelse får du gyldne, sprøde snacks på få minutter.

2. VAGABONDENS GAVE Hvis det klør i din søde tand, er vagabondens gave noget lige noget for dig. Snup en banan, og læg den med skræl og det hele på en rist over bålet. Når den er brun udenpå og helt smumfet indeni, skærer du et snit på langs og fylder den med gode sager. Gode sager: knust pålægschokolade og karamelsovs.

3. MAJSKOLBER MED SMØR Har du majs? Så skal du først og fremmest sikre dig, at de sidder på en kolbe – dåsemajs dur ikke. Lad bladene blive på kolben, og læg den direkte i gløderne. Når den er sort udenpå, er den varm inden i, og du kan spise den med smør, salt og eventuelt andre krydderier.

4. RISTEDE SKUMFIDUSER Her er måske tale om en klassiker næsten på niveau med snobrødet, men de ristede skumfiduser har fundet vej til listen, fordi de simpelthen er for lækre. Snit en pind spids, sæt skumfidusen på, og rist den brun og smeltende smækker. Luksusmodellen spises i en sandwich med mariekiks og pålægschokolade.

5. RISTEDE KERNER MED SALT Er du vokset fra de søde, fedtede snacks, men vil du gerne have lidt at spise ved bålet? Så er ristede kerner et hit. Kom nogle græskar- eller pinjekerner i et net eller på en pande med salt, og rist dem forsigtigt, til de dufter godt og lækkert.

6. POPCORN Ungdommen nu til dags tror, at popcorn kun kan komme fra en mikroovn, men de skal nok blive vilde med bålversionen. Hæld løse popcorn i et net, og ryst dem over bålet. Så længe du undgår at futte de poppede popcorn af i flammerne, er der garanti for en lækker snack.

Nydes med fint salt.

7. RISTEDE MELORME Vil du udfordre dig selv og tage forskud på fremtidens proteinkilde?

Eller vil du prøve at spise som en Robinson-deltager for en dag? Så skal du smide en håndfuld melorme på panden og tilsætte dine foretrukne krydderier eller andre smagsgivere – her sætter kun fantasien grænser.

8. BØNNER MED BACON Nogle hævder, at bacon er livets krydderi. Hvis du får sådan nogen på besøg ved bålet, kan du servere denne simple snack. Tag fire-fem grønne bønner, og pak dem ind i en skive bacon. Rist på en pande eller en rist, og vent på, at duften og de sultne smil breder sig omkring dig.

9. FYLDTE ÆBLER Intet smager af sødmefuld livsglæde som bagte æbler. Fjern kernehuset fra æblet – men undgå at lave hul hele vejen igennem det – og fyld det med rosiner og hakket chokolade. Pak det ind i sølvpapir, og bag det i gløderne i cirka ti minutter. Og så skal du bare vente på at fange den vidunderlige duft, når du pakker æblet ud.

Jo større bål, desto flere snacks – men mindre kan også gøre det.

10. GRØNNE PANDEPIZZAER Hvis din snack gerne må have lidt tyngde, kan du sætte tænderne i en grøn pandepizza. Flæk et pitabrød, smør det med grøn pesto, læg tomatskiver på, og drys med revet ost. Bag pizzaen på en pande i lidt olie, og glæd dig til en sprød mundfuld. 

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

25

Tæt på FDF

Mærker skal motivere til gode børnemøder Et opdateret mærkekoncept er på vej i FDF. Fremover skal mærkerne lægge op til oplevelser både med og uden progression for at understøtte kredsenes børne- og ungdomsarbejde bedst muligt.

TEKST MÆRKEUDVALGET OG MIA FANEFJORD HANSEN FOTO RIEKE POPPE, MICHAEL HJORT OG THOMAS HEIE NIELSEN

26

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

I

starten af året tog FDFs mærkeudvalg hul på udrulningen af et opdateret mærkekoncept i FDF. Et arbejde der er udsprunget af ønsket om i højere grad at imødekomme kredses behov i anvendelsen af mærkerne.

- Siden overgangen til de oplevelsesbaserede mærker i 2020, har det været debatteret bredt i FDF, om mærkerne i tilstrækkelig grad opfylder kredsenes behov. Derfor har det været vigtigt for mærkeudvalget at være nysgerrige på, hvordan kredsene bruger mærker, og hvad de ønsker mærkerne skal kunne, siger formand for FDFs mærkeudvalg Jonatan Hjul.

Mærkeudvalget udførte blandt andet en spørgeskemaundersøgelse, og det er resultaterne fra den sammenholdt med input fra og dialog med FDFs medlemmer, der har ført til, at mærkekonceptet nu skal opdateres.

Mens mærkestrengene i hovedtræk forbliver uændrede, vil det opdaterede mærkekoncept blandt andet omfatte en række generelle ændringer i mærkernes struktur, justering af mærkernes fremtoning samt en konkretisering af mærkebeskrivelserne.

- Mærkerne skal motivere og inspirere såvel børn som ledere til kredsens møder. Vi tror i mærkeudvalget på, at de ændringer, det opdaterede koncept fører med sig, i højere grad rammer det, kredsene efterspørger, siger Jonatan Hjul.

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

27

OPLEVELSER MED OG UDEN PROGRESSION Særligt to former for oplevelser har mærkeudvalget identificeret som centrale i et fremtidigt mærkekoncept.

Den ene form er oplevelser med en progressionsbaseret struktur. Her er de enkelte mærkeniveauer koblet til specifikke krav, der er en udvikling gennem mærkestrengen, og mærkerne kan med fordel tages i rækkefølge, idet oplevelserne bygger oven på hinanden.

Denne type mærker hedder fremover progressive mærker.

Den anden form er oplevelser inden for samme område, men som alligevel kan betragtes som uafhængige af hinanden. Oplevelser man som kreds vender tilbage til år efter år, og hvor de konkrete aktiviteter kan variere alt efter børnenes alder. Denne type mærker bliver koblet til klasserne og hedder fremover klassemærker.

MÆRKER PÅ FLERE MÅDER En mærkestreng kan dog ikke indeholde begge strukturer, og derfor vil hver enkelt mærkestreng ud fra en konkret vurdering være opbygget ud fra en af de to modeller.

- Med den nye opdeling vil nogle mærker indeholde en tydelig progression, mens andre rummer

28

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

de mange forskelligartede oplevelser inden for hvert tema, der findes i FDF. Begge dele er meget efterspurgte af kredsene, siger Jonatan Hjul.

Ved at give plads til oplevelser både med og uden progression er det håbet at skabe rum for flere måder at tage mærker på ude i kredsene.

- Det er vigtigt for os, at vi med mærkerne kan understøtte kredsene på den bedst mulige måde i deres daglige arbejde for børn og unge. Med det opdaterede mærkekoncept kan kredsene anvende mærkerne på den måde, der passer til deres kreds, siger Jonatan Hjul.

Overgangsperiode Mærkeudvalget vil facilitere udviklingen af mærkestrengene over en periode, så flere og flere mærker overgår til det nye koncept.

Justeringen af tal og farver vil ligeledes foregå løbende under hensyn til lagerbeholdningen hos Eventyrsport af de eksisterende mærker. Dette for at sikre, at overgangen sker på den mest bæredygtige og økonomisk rentable vis.

I overgangsperioden vi l det være op til den enkelte leder at beslutte, om der tages mærker ud fra de nuværende beskrivelser eller de nye. De eksisterende mærkebeskrivelser vil i overgangsperioden fortsat være tilgængelige på FDF.dk. Mærkeudvalget anbefaler, at kredsen benytter mærke 1-6 til både at modsvare klassemærkerne og de progressive mærker, indtil lagerbeholdningen er brugt op. Herudover kan mærke 10 benyttes til at svare til guldmærket.

Frivillige er med til at udvikle mærker FRIVILLIGE I HELE FDF SKAL I LØBET AF 2024 VÆRE MED TIL AT UDVIKLE MÆRKER. Udviklingen af de enkelte mærker vil ske med hjælp fra et bredt udvalg af frivillige i hele FDF, herunder ledere i FDFs kredse og Arena. Mens nogle mærker kun ændres ganske lidt, vil andre undergå en større forandring med justeret design, opdaterede mærkebeskrivelser og nye aktivitetsforslag. Når der er tale om større ændringer, vil mærkeudvalget facilitere en involverende proces, fortæller formand for mærkeudvalget Jonatan Hjul.

- I udviklingen af det enkelte mærke er vi som mærkeudvalg optagede af at inddrage frivillige, der har særlig viden og interesse inden for specifikke mærker. Det vil blandt andet foregå ved åbne brainstorms samt nedsættelse af udviklergrupper, siger Jonatan Hjul.

De første mærker, der ændres til den nye mærkestruktur, vil være bålaktivitetsmærket, kirkemærket, vandringsmærket og jubilæumsaktivitetsmærket.

- Vi håber i udvalget meget på, at FDFere over hele landet vil byde ind med gode idéer til mærkerne, siger Jonatan Hjul.

FORANKRING GENNEM ARENAEN Der vil i flere tilfælde være mærker, hvis tema relaterer sig til eksisterende udvalg og arbejdsgrupper i FDF. Her har det særlig prioritet at involvere dem i udviklingen, således at der bliver en kobling mellem de fremtidige mærkebeskrivelser og det, de pågældende udvalg og arbejdsgrupper arbejder med inden for deres felt.

- Håbet er at skabe øget sammenhæng mellem mærker og øvrige indsatser og udviklingsspor i FDFs Arena. De frivillige i udvalgsarbejdet har indgående kendskab til det arbejdsområde, de er engageret i, og deres bidrag er vigtige for den brede forankring af mærkerne, siger Jonatan Hjul og fortsætter: - Samtidig kan anvendelsen af mærkerne være med til at bære nogle indsatser fra Arenaen ud i kredsene.

Efter endt udvikling vil de enkelte mærker fortsat blive vedligeholdt, så aktiviteter og rammer er tidssvarende og i tråd med kredsenes ønsker. Det er et løbende arbejde, hvor alle i FDF må byde ind.

Mærkernes nye struktur

I den nye mærkestruktur skæres antallet af mærker i hver mærkestreng fra de nuværende ti til syv mærker. Det syvende mærke i alle mærkestrenge bliver et helt særligt guldmærke, som skal give inspiration til en ekstraordinær aktivitet, der kræver noget ekstra af dem, der tager det. Det eksklusive guldmærke vil have samme form som de øvrige seks mærker i mærkestrengen, men vil være guldfarvet og uden tal. Når FDFere mødes på tværs af kredse, skal der være en fælles forståelse af, hvad det enkelte guldmærke har indebåret af aktivitet.

Herudover opdeles mærker fremover i henholdsvis progressive mærker og klassemærker:

PROGRESSIVE MÆRKER Progressive mærker tager udgangspunkt i oplevelser med progression. Her er det enkelte mærke koblet til specifikke krav, og der opleves en udvikling op gennem mærkestrengen. De adskiller sig fra de gamle niveaumærker ved fortsat at have fokus på oplevelser – men oplevelser i rækkefølge, hvor et mærke vil lægge grunden for det næste i rækken. På de progressive mærker vil fremgå tal, som angiver forskellige niveauer.

KLASSEMÆRKER Klassemærker tager udgangspunkt i oplevelser, der er uafhængige af hinanden, men som ligger inden for samme område. Her kan mange forskelligartede aktiviteter udløse mærket, som det også er tilfældet i det nuværende mærkekoncept. Klassemærkerne vil være uden nummerering, men med farver svarende til de enkelte klasser i FDF.

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

29

l lejrbå leger i V a t s 1. r sie sik i lege o g mu 2. V s ang r e g i le er 3. V opfind ning leger d i V æ l k 4. r ud i l ege V .

5

LEG

VI LEGER UDKLÆDNING TEKST PETER RANDORFF LARSEN, FORMAND FOR FDFS LEGEUDVALG

L

ad os dykke dybt ned i udklædningskassen. Udklædning er et simpelt værktøj, der kan give både børn og voksne en mulighed for at udforske forskellige roller og identiteter – og ikke kun for sjov, men også for at udvikle fantasi, kreativitet og empati.

I denne artikel kigger vi dybt i udklædningskassen. Vi prøver lange kjoler, sjove hatte, skæg og briller, når vi undersøger, hvorfor det er så vigtigt selv at være lidt på dybt vand, når man som leder møder børn i FDF. Artiklen er den sidste i en serie, hvor vi har udforsket flere forskellige af legens mange sider.

30

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

Siden februar 2023 har vi skrevet om lejrbålet som legeramme, den frie leg i siestaen, leg med sang og musik og leg med opfinderi.

for at finde ud af, hvad der ville fange børnenes interesse. På den måde blev udklædningskassen et benspænd og et springbræt for deres kreativitet.

VI PLYNDREDE UDKLÆDNINGSKASSEN

- Vi forsøgte at sætte os selv helt ud på dybt vand. Vi tvang os selv til at tænke i ren fantasi uden på forhånd at

Da Signe Randorff Larsen for nogle år siden havde et hold med puslinge og tumlinge sammen med medlederne Lærke og Lene, begyndte eventyret altid i udklædningskassen. Her tvang de sig til at starte møderne med et blankt lærred. De mødtes ofte en halv time, inden mødet skulle starte, og fandt noget skørt udklædningstøj og begyndte at lege sammen. En leg kun med voksne. Så klædte de sig ud som alt fra pirater til vandmænd,

Vi forsøgte at sætte os selv helt ud på dybt vand. have idéer om de aktiviteter, vi skulle lave, mindes hun.

Ledernes tilgang resulterede i nogle af de mest mindeværdige og kreative

GODE RÅD TIL LEG MED UDKLÆDNING

1

GÅ PÅ DYBT VAND

2

SKAB EN INSPIRERENDE RAMME

3

VÆR ROLLEMODELLEN

Giv dig selv en udfordring ved at tænke i fantasifulde og uventede retninger. Når du træder ind i en karakter, der er radikalt forskellig fra dit almindelige jeg, åbner der sig helt automatisk nye udtryksformer, og både du og børnene inspireres til at tænke kreativt.

Tænk først og fremmest over hvilken fortælling eller hvilket tema, du vil invitere børnene ind i. Det er vigtigere end at fokusere på, hvad I skal lave. En velgennemtænkt ramme vil give retning og dybde til legen og gøre oplevelsen mere mindeværdig.

Dit engagement og din entusiasme er afgørende. Når du viser, at du er villig til at træde ind i en ny rolle og udforske den fuldt ud, vil børnene føle sig mere trygge ved at gøre det samme.

lege, de nogensinde havde oplevet sammen med børnene.

- Ved at droppe tanken om, hvad vi ville lave, og i stedet fokusere på de rammer, vi ville skabe, åbnede vi op for nogle langt bedre møder, siger Signe Randorff Larsen.

UDKLÆDNING ER IKKE KUN UNDERHOLDNING Hver eneste gang, lederne trak fantasifulde udklædninger på, gav det et tydeligt element af overraskelse, boblende nysgerrighed og spændt forventning hos børnene. De udklædte ledere vat et signal til børnene om, at de skulle i gang med noget helt ekstraordinært.

Forvandlingen fra de velkendte ledere til fantasifigurer i udklædning skaber en helt unik forbindelse mellem

Ved at droppe tanken om, hvad vi ville lave, og i stedet fokusere på de rammer, vi ville skabe, åbnede vi op for nogle langt bedre møder.

udklædning ikke blot er underholdning, men at det kan fungere som en grundlæggende ramme.

I udklædningens verden bliver de traditionelle grænser mellem leder og barn, mellem virkelighed og fantasi, udvisket. I dette unikke rum oplever voksne og børn at udforske og udvikle sig i fællesskab. 

voksne og børn, fordi de gennem udklædningen sammen træder ind i et ukendt fantasiunivers. Og at dén forbindelse opstår, understreger, at

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

31

IDÉ FDF F 10 SOLBJERG OG LEGEDATABASEN.DK TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF OG LEGEDATABASEN.DK FOTO STINA LYKKE HYLLESTED VOLF OG FDF F 10 SOLBJERG

FDF F10 Solbjerg har knækket koden til at undgå at tingene falder af pladen. e Dobbeltklæbend tape er sagen.

DEN BLÅ KASSE

32

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

NATURBANKO I FARVER

Du har sikkert prøvet at spille banko, måske endda naturbanko, hvor børnene skal finde forskellige ting i naturen – men har du prøvet det med en farvet bankoplade?

Gad vide, hvor mange nuancer brun man kan finde i et gammelt råddent træ?

I

déen med naturbanko i farver er at give børnene mulighed for at opleve naturen omkring dem med nye øjne. Når man leder efter et bestemt blad, risikerer man at overse alt andet. Men når man skal finde noget ubestemt i en bestemt farve, bliver man nødt til at lægge mærke til alt muligt. Det handler altså ikke først og fremmest om, hvem der først får banko, men i stedet om at inspirere til at holde godt øje med naturens mange små særheder.

EN ÅBNING FOR SAMTALE OM NATUREN Et møde med naturbanko kan samtidig give anledning til at tale med børnene om natur og nærmiljø, hvad naturen kan, og hvorfor det er vigtigt at passe på den. Måske finder I ikke alle farverne, og dét er et godt udgangspunkt for at snakke

lidt om, hvorfor nogle af dem var svære at finde, og om det havde været lettere at finde dem på et andet sted eller en anden årstid.

GØR LEGEN TIL JERES EGEN Alt efter hvilket hold I er, og hvilken sværhedsgrad I er ude efter, kan legen leges eller afsluttes på flere måder.

Pladen kan varieres i sværhedsgrad, så den passer til alle klasser. Giv benspænd, såsom at man kun må finde ting på jorden eller inden for et bestemt område. I kan også lave om på farverne på pladerne. Skal der være mange eller få farver?

Skal alle have de samme plader?

Gør legen til jeres helt egen, og sæt i gang!

KLAR, PARAT ...

Hvordan kommer du i gang med legen?  S kaf et stykke papir til hver deltager, og markér det med otte

forskellige farvenuancer.

MATERIALER TIL ET NATURBANKO-MØDE 

 P røv at printe på tykt papir (120 g), og brug noget dobbelt



 G å ud i haven eller naturområdet, og find en base, hvor alle



klæbende tape, så tingene kan sidde fast.

deltagerne kan placere deres farvenuance-papir.

En spand eller pose til at samle naturtingene.

En bankoplade per deltager eller hold – lav dem selv, eller find dem under Naturbanko i farver på Legedatabasen.dk Dobbeltklæbende tape til at sætte naturtingene fast på bankopladen.

START! Hvordan leger man legen?  L egen begynder med en fælles nedtælling fra 3, hvorefter alle

deltagerne går ud for at finde naturgenstande, der matcher farvenuancerne på deres papir.

 D eltagerne skal forsøge at finde så mange naturgenstande

som muligt, der matcher de otte farvenuancer på deres papir.

Kan I finde naturting, der passer til alle FDF-farverne?

Det kan de i FDF Karlslunde .

SLUT? Hvordan afsluttes legen?  L egen kan afsluttes på flere måder:

Banko på én række: Deltageren, der først finder og markerer naturgenstandene i en vandret række på deres papir, vinder.

Banko på hele papiret: Deltageren, der først finder og markerer alle otte naturgenstande, der matcher farvenuancerne på deres papir, vinder.  L egen slutter, når der er en eller flere vindere, der har opnået

banko.

DEN BLÅ KASSE I DIGITAL FORM Har du set, at Legedatabasen.dk er blevet opdateret? Udover nye navigationsmuligheder er Den Blå Kasse nu blevet digitaliseret. Som en lille leg er den blevet gemt godt – hvor lang tid skal du bruge på at finde den?

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

33

TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO: CHRISTIAN KYED

Nyt til hylden

5 SKARPE PROMPTS TIL KREDSARBEJDET Kunstig intelligens buldrer frem og griber ind i snart sagt alle dele af vores tilværelse.

Hvordan vil AI række ind i foreningslivet, og kan det bruges til at lette det frivillige arbejde? Selvom ChatGPT næppe nogensinde kommer til at tage opvasken på sommerlejren, kan værktøjet med de rette instrukser – eller prompts – allerede nu hjælpe dig et godt stykke af vejen med andre rutineprægede opgaver i kredsen.

Her får du fem skarpe prompts til ChatGPT, der på få sekunder samler viden og giver udmærkede tekstforslag, som du kan arbejde videre med. Åbn ChatGPT i din app eller browser og sæt teksten ind.

FONDS- OG PULJEANSØGNINGEN OPSLAGSTEKSTEN Prompt: “Skriv en fængende tekst til et facebookopslag med en invitation til sæsonstart i FDF Kredsnavn.”

Prompt: “Du er frivillig i FDF Kredsnavn. Skriv en ansøgning til Navn på pulje/fond med henblik på at få tilkendt midler til indkøb og opførelse af en ny bålhytte til kredsen.”

KORTLÆGNINGEN JOBOPSLAGET Prompt: “Skriv ud fra jobskabelonen på Frivilligjob. dk et fængende jobopslag om muligheden for at blive frivillig børneleder i FDF Kredsnavn, der skal planlægge og afholde børnemøder.”

34

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

Prompt: “Lav et overblik over fritidsaktiviteter for børn i alderen 6-9 år i Bynavn, og hvornår på ugen aktiviteterne finder sted.”

FORÆLDREMAILEN Prompt: “Du er frivillig i FDF Kredsnavn. Skriv en mail til medlemmernes forældre med de opgaver, de kan hjælpe kredsen med i løbet af sæsonen. Mailen skal indeholde en opfordring til at skrive sig på opgaver.”

Landet rundt FDFere leger med pædagoger i Hedehusene Høje Taastrup Kommune spurgte FDF Hedehusene om hjælp, da en nyligt sammensat personalegruppe i en ny integreret børneinstitution skulle gennemføre et introduktionsforløb.

Opgaven var dels at præsentere kredsen for institutionens personalegruppe og dels at lave en aktivitet med dem. I løbet af en time fik de 18 medlemmer af personalegruppen hørt om FDFs fokus på leg og relationer og oplevet FDF, når det er bedst.

FDF Hedehusene havde sammensat et legeprogram til deltagerne med lege, hvor alle er med i hele legen uden at dø eller udgå – Sten-Saks-Heppekor, Kispus, Langeskridt og Hvad er klokken Hr. Ulv. Mellem legene blev der samtidig gjort god reklame for Legedatabasen.

Som afsluttende aktivitet blev personalet sendt på et tre-posters sørøverløb med et minimum af materialer og forberedelse, hvor de oplevede, at det kræver fantasi og indlevelse at gøre en leg sjov. Her gav hele personalegruppen den gas med pirattørklæder, sværd og sørøverråb.

For kredsens ledere var det en spændende udfordring at vise FDF frem på en anderledes måde, og de er overbeviste om, at arrangementet har givet nye ambassadører for kredsen.

GIV DIN MENING TIL KENDE Vil du have et læserbrev bragt i FDF LEDEREN?

Så send din tekst på maks. 125 ord til laeserbrev@FDF.dk senest d. 1. april.

2. plads i kåring af årets ungdomsforening FDF Gullestrup løb med en flot 2.-plads i DUFs kåring af årets ungdomsforening. Her var FDF-kredsen ved Herning oppe imod mange tusinde lokalforeninger i Danmark, men fordi de på kort tid har formået at vende en lukningstruet kreds til et velfungerende fællesskab, blev de hædret ved kåringen.

Da kredsen var ved at dreje nøglen om trådte seks voksne uden tilknytning til kredsen til for at starte kredsen op igen.

Jette kruse lagde stor vægt på ledernes sammenhold, og at børnene ser det ugentlige FDF-møde som ugens højdepunkt på ugen, da hun indstillede kredsen til prisen.

FDF Gullestrup er taknemmelige for at modtage prisen, og samtidig er de glade for at sætte FDF på forenings-landkortet.

Fra papmaché-ko til nyrenoveret hytte I januar kunne FDF Ansager indvie deres nyrenoverede kredshus med et åbent hus-arrangement med ristede pølser og sodavand.

Idéen om at renovere kredshuset begyndte i 2016, hvor en papmaché-ko efter en tur til Østrig, stod og fyldte i huset.

Formanden ville have den ud af hytten, men kredslederen modsatte sig kraftigt. De indgik kompromiset, at koen blev brændt i bytte for en renoveringsplan for køkken, toiletter og et helt nyt bad.

Efter syv år med salg af utallige lodsedler, julekalendere, brændte mandler, parkering af hundredvis af biler, afholdelse af OK-kampagner, støtte fra et utal af private sponsorer og firmaer til kredsens adventsarrangementer samt Ansager Y's Men's Club, Ansager Borgerforening, Odd Fellow Logen i Grindsted, Den Jyske Sparekasses Støttefond, Louis-Hansen Fonden, Nordea Fonden, Nykredit Fonden og Norlys VækstPulje, blev renoveringen færdig med hjælp fra dygtige lokale håndværkere.

FDF LEDEREN FEBRUAR 2024

35

De sidste par måneder har FDFs ansatte forsøgt at finde fodfæste i nye, tværfaglige teams.

Det har blandt andet givet visse udfordringer for telefonbetjeningen.

Det er hos FDF, hvad kan jeg hjælpe med? …

Mmh … Mmh, ja … Det er vist ikke mig, du skal tale med. Et øjeblik.

Hej, hvem taler jeg med? … Nå … Nej, det kan jeg ikke … Nej … Jeg tror, du skal have fat i en forbundssekretær …

Ja, jeg prøver lige at finde en til dig.

Nej, jeg er ikke forbundssekretær … Ja, ja … Nå, men hvad drejer det sig om? … Okay, hæng på, så skal du lige videre til teamet for nationalt engagement.

Goddag, hvad kan jeg gøre for dig? … Okay, ja … Det er desværre ikke lige mig … Nej …

Du skal nok lige snakke med en fra det lokale team, to sekunder.

Det er hos FDF, hvad kan jeg hjælpe med? … Ja, hej igen … Mmh, ja ... Nej, jeg er foreningsudvikler … Nåh … Ja, men jeg laver også det samme som i november, da jeg var forbundssekretær.