BLUZ 01 2021

MAGASINET TIL SENIORER OG SENIORVÆBNERE

01 FEBRUAR 2021

Tema

OUT OF COMFORT

FDFterskole

MØD TO ELEVER FRA HARDSYSSEL EFTERSKOLE

Kend din grejtype Er du mainstream eller hipster?

Bål-test Hvad brænder bedst?

What to do?

Tag på dilemmaløb

FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

March og Lejr 2021 - forudbestil nu

I March og Lejr 2021 skal vi sammen synge om glæden ved fællesskab, sang og lejrliv.

En pandemi har sendt kredsene hjem bag skærme, men fællessangen lever fortsat i bedste velgående på diverse digitale platforme.

I år skal vi måske være ekstra kreative med, hvordan vi synger sammen, men vi håber, at I vil tage de nye sange til jer og få sunget dem højt ude i kredsene – også selvom I måske i starten af dette år må synge sammen hver for sig.

Forudbestil hos 55NORD nu, og modtag March og Lejr 2021 på udgivelsesdagen d. 1. marts 2021.

FORUDBESTILLING March og Lejr 2021, ALM. SANGBOG: 49,March og Lejr 2021, SANGBOG SPIRAL: 59,March og Lejr 2021, CD: 219,March og Lejr 2021, NYE SIDER TIL MAPPE: 199,March og Lejr 2021, MAPPE: 498,-

Planlæg dit første FDF-møde

9

Vi på BLUZ-redaktionen byder det nye år velkommen og håber, at I er kommet igennem jul og nytår uden øjenskader og for mange mavekneb. Vi går en lysere tid i møde, og selvom mange af forårets aktiviteter er sat på pause, håber vi, det kan være med til at åbne op for en sommer med højt humør, sol og sommerlejre, som vi kender dem.

I dette nummer af BLUZ inviteres du til at træde ud af din comfort zone og kaste dig ud ting, du ikke ville normalt. Skal din nye ynglingssnack være chokoladeovertrukket græshoppe eller har du overvejet at tage på seniorkursus, men tør ikke gøre det alene? Du kan møde to efterskoleelever, der fortæller om, hvordan det er at gå på efterskole, og manualen guider dig, hvis du skal holde møde alene for første gang og synes det er lidt skræmmende.

I fotoreportagen ses der tilbage på et år, der ikke helt blev, som vi forventede, men alligevel gav mange gode og anderledes stunder.

Klar. Parat. Læs!

Stina Lykke Hyllested Volf, redaktionssekretær

BLUZ spørger

rs Hvad er din mest grænseove

Redaktion

Vær Velkommen 2021

Hvor kommer kurserne fra?

Ida Sofie Kristensen Redaktør

Stina Lykke Hyllested Volf Redaktionssekretær

Mathilda Rom FDF K 27 Lundehus

Yngve Saxil A­ ndersen FDF Birkerød

Lærke Kramer Lysdahl FDF Odense 10 Dahlum-Hjallelse

Katja Dalsgaard Petersen FDF Vejle 1

12

Maya Thor Eieroff Frederiksen

kridende FDF oplevelse?

Karl, 17 år, FDF K27 Lundehus sogn Det er fra et kursus på SKS. Vi fik udleveret mad, der ikke var lavet, så vi skulle ringe på hos nogle frem mede, og spørge om vi måtte lave det hos dem. Familien vi spur gte, var søde og på et tidspunkt, var vi alene i deres hus. Moren var ude for, at hente deres egen aftensmad, og datteren gik tur med hunden. Vi syntes, at det var vildt, hvor meget tiltro de havde til os, fordi vi havde FDF skjorte på.

Falke Andersen, 17 år, FDF Toftlun d Det mest grænseo verskridende, jeg har prøvet med FDF, er at sk ulle planlægge na tløb på kongeweekenden for væbnerne i Land sdel 5. Det endte dog med at blive en af de be dste oplevelser, jeg har haft m ed FDF.

Følg BLUZ på @BLUZ_FDF

NOR DI

MILJØMÆR SK

541

ING KN

BLUZ er FDFs blad til alle seniorvæbnere og seniorer. Bladet udtrykker ikke nødvendigvis FDFs officielle holdning. BLUZ udkommer i 4000 ­eksemplarer på tryk fire gange årligt. Næste BLUZ på tryk udkommer i maj 2021.

BLUZ udgives af ­Frivilligt D ­ renge- og Pige-Forbund, FDF, Rysensteensgade 3 1564 København V. Telefon: 33 ­­ 13 68 88 • www.FDF.dk • Mail FDF@FDF.dk Ansvarshavende redaktør Ida Sofie Kristensen, isk@FDF.dk, Telefon: 4173 1192 Redaktions­medlemmer Yngve Saxil Andersen, Lærke Kramer Lysdahl, Katja Petersen, Mathilda Rom ­Layouter Morten Haake, ­mh@FDF. dk Forsidefoto Lars Bertelsen Tryk Zeuner A/S

Tryksag

006

3

TEKST SARAH KAMILLA AMFELT FOTO KASPER HENRIKSEN, THOMAS HEIE NIELSEN, ASBJØRN LAUBERG

Tema

Fællesskaber Har du prøvet at rapelle ned ad en bygning? Tage alene på kursus uden at kende nogen?

Vandret 50 km på en weekend? Det kan være svært at prøve noget nyt. Specielt hvis man tvivler på, om det kan lade sig gøre - så kan det være ekstra svært at komme ud af sin comfortzone. Det er formentligt noget, du selv har prøvet før i dit liv. I FDF er der fokus på at flytte grænser og opbygge fællesskaber gennem betydningsfulde oplevelser.

[

- og ­læringszone gs in kl vi ud , ne zo rt fo m Co : op i 3 niveauer opgaver, vi kender. de r Man deler en comfortzone få vi og t, fin t de nen har vi n udfordre sig selv lidt. og panikzone. I comfortzo ka og e er og kl er iv bl g, an tin kroppen ved, at er er ag re I ­udviklingszonen lærer m or rf de ; er nd ke ngere noget, man eller leger med ild. r re at kl I ­panikzonen er det ikke læ I r nå . fx F; FD til t åske oplevet de vi bliver nervøse. Du har m

Vidste du at...

]

a Se verden fra et nyt perspektiv!

4

der rykker

At flytte grænser på seniorkurserne. I FDF arbejdes der med at opbygge relationer og flytte grænser gradvist. Kursusleder for Seniorkursus Sletten og Forbundssekretær i Landsdel 2, Jeppe Sølvberg Strauss, fortæller, hvordan relationer særligt opbygges gennem oplevelser, der rykker ved ens grænser: “Man opbygger relationer og fællesskaber, når man har fælles oplevelser og referencerammer” siger han. "Og det er netop noget af det, mange oplever at få, når de tager på kursus". Jeppe Sølvberg Strauss understreger, hvordan seniorkurserne både er med til at skabe langvarige, dybe relationer, men at de også rummer evnen til at danne korte, men meget betydningsfulde relationer. Derudover er fællesskabet mere konsekvensløst på et seniorkursus, og man tør tage flere chancer. Her tilføjer Jeppe: “I FDF er der plads til at famle og prøve, og seniorkurserne understreger det virkelig i de fællesskaber, der laves der” Jeppe fortæller, hvordan “Kernen af seniorkurserne beskrives rigtig godt i seniorkursus-sangens omkvæd: "Det er her jeg kan være, lige præcis som jeg er". Vi kommer alle sammen med forskellige ting i bagagen, og vi har vores forskelligheder, men på et

”

b Man kan have lyst til at gemme sig, når man træder ud af sin comfort zone

I FDF er der plads til at falme og prøve, og seniorkurserne understreger det virkelig i de fællesskaber der laves der.

JEPPE SØLVBERG STRAUSS

kursus står vi alle i den samme situation samtidig - med plads til at udvikle os”.

"Jeg-kan-faktisk-godt"-mod Det, som Jeppe Sølvberg Strauss beskriver, er det, som Malte Grosmann, senior i FDF Gredstedbro, har kunnet mærke, når han har deltaget på seniorkurserne og har været en del af fællesskabet dér: “Det har givet mig en masse selvtillid, og det har fået mig til at tro på mig selv, og så har det vist mig, at jeg er god nok, som jeg er” fortæller Malte Grosmann. 3

5

TEKST SARAH KAMILLA AMFELT FOTO KASPER HENRIKSEN, THOMAS HEIE NIELSEN, ASBJØRN LAUBERG

Tema

b Seniorkurserne rykker grænser og giver oplevelser at se tilbage på.

` Det er nemlig her du kan være, præcis som du er og komme ud af din comfort zone

2 Malte Grosmann har været på seniorkursus fire gange, og hver gang har han kunnet tage noget nyt med sig hjem. Udover de fællesskaber, der bliver skabt på seniorkurserne, får han altid redskaber med hjem, han kan bruge i kredsarbejdet. Han beskriver det, han oplever og får med sig hjem fra kurserne, som et særligt “Jeg-kan-faktisk-godt”-mod. ”Kurserne har samtidig givet mig et godt grundlag for at tage mine ideer og gøre dem til virkelighed” tilføjer han. “Og én ting er i hvert fald sikkert: Jeg er SÅ klar til at tage afsted igen” afslutter Malte.

At stille op til hovedbestyrelsen Til Landsmødet 2020 blev Sofie Larsen, som er 21 år og kredsleder i FDF Pandrup, stemt ind i FDFs hovedbestyrels for de næste fire år. Det har både været fedt, men også grænseoverskridende og fuldstændig “out-of-comfort” for hende at stille op.

Hun beskriver, hvordan der gik mange tanker igennem hovedet på hende, da hun tog valget op at stille op. Det var tanker som: “Vil folk synes, jeg er kompetent eller god nok?" og “Tør jeg gå op og sige min mening foran flere hundrede mennesker?”. Sofie fortæller: “Jeg talte med flere i mit netværk om at stille op. Jeg

6

fik mange forskellige svar; nogle sagde “JA, det skal du da gøre”, mens andre sagde “Hvorfor stille op nu, når du er så ung? Du har masser af tid til det, når du bliver ældre"". Sofie fortsætter: "Under opstillingsperioden og i selve valgkampen handlede det jo om at få formidlet sine meninger, mens man var til offentligt skue - hvorefter alle skulle vurdere, om de havde lyst til at stemme på en eller ej. Den slags kræver en del mod, for det ville havde været hårdt ikke at få stemmer nok”.

Det er Sofies ønske og forhåbning, at flere unge FDFere på sigt har lyst til at engagere sig i hovedebestyrelsen, for her kan man virkelig gøre en forskel.

Det mod, Sofie brugte i sin opstilling til hovedbestyrelsen, har hun også brugt i sit kredsarbejde. Her fortæller hun, at noget af det vildeste, hun har prøvet som FDFer, var at stå for et natløb med 75 deltagere på en udlandstur: “Der var et par deltagere, der gik sukkerkolde og flere ting, der gik galt undervejs. Men alligevel var det det fedeste at se de glade og trætte deltagere, når de kom tilbage fra løbet”, fortæller Sofie. Så selvom det ikke var alting, der gik som planlagt, gik hun alligevel fra opgaven med en god følelse i maven. 5

[

Prøv noget nyt...

en fra et nyt perspektiv. rd ve le he se og t de ve ho brug for lidt hjælp, r ha Stå på du is hv – n se ed kr i de mindre børn : Lav dit eget møde for dig til det gode møde. er id gu r de n, le ua an M i e kan du kigg digvis skal med. en dv nø ke ik er nn ve FFD lvom dine : Tag på kursus, også se

:

”

]

Jeg var rigtig glad for at få stemmer nok til at komme i FDFs hovedbestyrelse. Samtidig gik der ikke særlig længe, før jeg måtte rette ryggen lidt, fordi jeg kunne mærke, hvilken ære det var at blive betroet den post. Det minder lidt om den følelse, jeg havde, da jeg først startede som hjælpeleder og senere blev leder og kredsleder og skulle være et forbillede for børnene.

SOFIE LARSEN

7

TEKST MATHILDA ROM FOTO THOMAS HEIE NIELSEN, JACOB WARRER, EMIL AMUNDSEN

Godt grej

Mainstream eller hipsterFDFer? Er du FDFeren, der elsker lækkert grej? Eller er du mere FDFeren, der ikke går op i den nyeste grejmode? Vi giver dig et bud på alternative muligheder til seniorernes favoritgrej.

Du kunne vælge ­Fjällrävenbukserne

hvilken Men du kunne også vælge en bomen med s buk en som helst and nemlig uld/polyester blanding, de er så også slidstærke og kan vokses, de er vandafvisende.

Du kunne vælge ­Ospreyrygsækken

retro Men du kunne også vælge en og brug gen le loka den rygsæk fra samtidig støtte en god sag.

Du kunne vælge t ­æggebakkeunderlage mere

Hvad med et underlag med comfort? Det kunne være et opmindre pusteligt underlag, der fylder me. sam det r og veje

Du kunne vælge FDFs forbundsskjorte

Men du kunne også vælge... Nej vent! Her skal du nok følge med flokken!

8

SKABELON TIL DET GODE MØDE

har ikke helt styr på, en m e, ød m FFD te rs fø t di e Skal du til at planlægg eller ti sange? Bluz giver en re væ r de al Sk ? re væ al hvordan formen sk øde. dig skabelonen til det gode m

TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF FOTO FDF HALS

Manual

Indledning Det er altid godt at indlede med en sang eller historie for at få ro på ungerne.

Saftevand og en kiks er også en sikker vinder, når børnene skal tie stille og høre efter – Så er de værste ulvetime-sukkercravings også klaret.

Vælg en sang med gang i for at få mødet op i tempo.

Aktivitet Del gerne mødet op i to dele og hold dig til 1-2 aktiviteter afhængig af, hvor langt mødet er.

Man kan også dele børnene op i hold og skifte aktivitet halvejs i mødet.

Pause Læg en lille pause ind midtvejs, så børnene kan komme på toilettet og få en drikkepause. En lille blære bliver hurtigt fyldt, og vi skulle jo helst undgå uheld...

Aktivitet På dette tidspunkt skal aktiviteten lede hen mod mødets afslutning, så lad være med at putte for mange nye elementer ind i aktiviteten.

Afslutning Få samling på tropperne og kom ned i gear, inden mødet er slut. Syng en afslutningssang og bed fadervor sammen.

Tip #1 Hav altid en leg i baghånden. Det skal være en, der hurtigt kan sættes i gang og afbrydes igen.

Tip #2 Til slut i mødet kan I lave en opsamling på, hvad I har lavet til mødet. Så kan børnene bedre huske det og fortælle det videre til deres forældre eller venner.

9

FOTO DININSEKTBUTIK.DK TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF, IDA SOFIE KRISTENSEN

Siesta

INSTAGRAM FOTOCOLLAGEN ”Èn på opleveren” Efteråret har budt på hyggelige ­aktiviteter som græskarskæring, ­julebanko med restriktioner og ansigtsmaling. Ungdoms­­repræsen­tanterne har også været på ­landsmøde.

Hvis du vil have dit billede med i ­bladet, så brug hashtagget #fdfoplevelser.

Fdfubby

#fdfnårdeterbedst #fdfoplevelser @fdfudby

5 Ting

out-of-comfort-udfordringer til hverdagen

1.

2.

3.

4.

5.

Gå en tur alene og nyd naturen – uden musik eller selskab.

Rejs dig for andre i bussen eller toget.

Send et gammeldags postkort til en, du holder af.

Tag på kursus uden nogen, du kender.

Tag på weekendtur eller overnat udendørs med din FDF-klasse i vinterhalvåret.

Det mener ungdomsrepræsentanterne om… Out-of-comfort ”FDF giver børn og unge et ståsted at møde verden fra. Et ståsted, hvor fællesskab, sammenhold og gensidig tro på hinandens evner og værdier er elementære værdier.

I FDF udfordrer vi os selv og hinanden. Gang på gang kaster vi os ud i ting, som kan synes grænseoverskridende og overvældende for os hver især men vi gør det aldrig alene. I FDF får vi uforglemmelige og græseoverskridende oplevelser i trygge rammer, for her står vi altid klar til at hjælpe hinanden”.

Fdfk27

De søde nissepiger Izabella og Ingrid deler julebanko-poser ud ved kirken. #fdfoplevelser #fdfk27 #nogetpåhjerte #julebanko #fdfchristmas #godjul

Alberte Bager, Ungdomsrepræsentant i Landsdel 1 `

Fdfholstebro1

Seniovæbnerne og seniorer er her til aften gået amok i uhyggelige græskar. Nogle forsøgte sig endda med et FDFskjold. #fdfoplevelser #fdfholstebro #fdf

Opskrift Chokoladeovertrukne Græshopper Skal der en anderledes snack på bordet og vil du samtidig gerne flytte dine egne grænser, så er her en snack, der vil få folk til at spærre øjnene op.

Landsdel 3

TO meget trætte ungdomsrepræsentanter takker for et langt og godt møde og nogle gode beslutninger. #hiphiporange #fdflm20 #ståsted #fdfoplevelser #landsdel3 #ungdomsræpræsentanter #fdf

10

Ingredienser 1 pose store frysetørrede græshopper 1 plade chokolade eller en pose chokoladeknapper.

1: Smelt chokoladen over et vandbad.

2: Pil vingerne af græshopperne 3: Dyb insekterne i chokoladen og læg dem på noget bagepapir 4: Lad chokoladen størkne

Bon Appetit!

Fremgangsmåde

Vidste du at græshopper bliver kaldt ”luftens rejer”? For er man allergisk overfor skaldyr, vil man højst sandsynligt også slå ud ved at spise græshopper!

Hvilken fantasi er du?

TEKST KATJA DALSGAARD PETERSEN

Quiz

11

TEKST ANNA CECILIE SKINNERUP NIELSEN FOTO KASPER HENRIKSEN

Hvor kommer det fra

På kurserne får du både nye venner og inspiration til kredsarbejdet med hjemme i kredsen

Seniorkursus

Et sted man virkelig kan mærke FDFs fællesskab er på de mange kurser, vi har i FDF. Kurserne er med til at uddanne os og giver os meget, vi kan tage med videre i livet.

Men hvor kommer seniorkurserne egentlig fra?

Betegnelserne ”senior” og ”seniorvæbner” blev først indført i 1960. Senere i disse år begyndte seniorlejre at blive afholdt på Sletten, hvilket efterfølgende blev et fast element af de kursustilbud, der kom fra Landsforbundets side. Seniorkurserne har altid været afholdt i påsken og efteråret, og havde allerede fra start over hundrede deltagere. Allerede dengang kunne man vælge mellem forskellige interessegrupper, og om aftenen få lov til at danse i diskoteket; det vi i dag kender som ”Pop og cafe”.

Dette var før FDF og FPF var slået sammen

12

til én organisation, hvilket gav kurserne øget opmærksomhed. Som Børge Schmidt beskriver i sin bog ”Fri så det mærkes”, var det der – på kurserne – at pigerne kom med! Seniorkursus på Vork opstod dog først efter, at FDF og FPD blev slået sammen i 1974, hvorefter FPFs tidligere førertræningscenter – Vork – skulle have samme tradition for seniorkursus, som Sletten havde haft indtil da.

Hvordan er det anderledes fra i dag?

Egentlig minder seniorkursus i dag meget om det kursus, der blev oprettet fra start.

Det handler stadig om at uddanne de unge

seniorer, så de kan tage noget med hjem i kredsen. Noget der dog kan ses som en forskel er, som forbundssekretær og kursusleder på Seniorkursus Sletten Jeppe Sølvberg Strauss siger det, at: ”kurserne er blevet bedre til at komme med en temaramme, så det ikke handler så meget om at lære noget mere, men mere om oplevelsen og om at være til på kurset”. Selvom der oftest kan ses en forskel på Seniorkursus på Vork og Sletten, handler begge kurser om at give de unge et ståsted at møde verden fra.

Hvad brænder bedst?

BLUZ har lavet en båltest for at finde ud af hvilket bål, der definitivt brænder bedst. Piltene fra FDF Birkerød hjalp til og bålene er testet på tre parametre.

Pagodebål

Hvis du er pjattet med at bygge, er pagodebålet noget for dig. Træet kløves til mindre stykker, som så kan stables vinkelret på hinanden, så man får bygget en lille kasse. Inden i ”kassen” antænder du bålet og herefter kan du bare stable oven på med træstykker.

Hvor nemt er bålet af lave?

Berberild

Til dette bål skal brændet hugges lidt finere end til et pagodebål. Man starter med at lave et lag af brændestykker i bunden og bygger herefter op. I modsætning til de andre båltyper antændes berberilden fra oven. Derfor er denne båltype rigtig god i f.eks. sne eller hvis en stor del af ens brænde er fugtigt. I så fald vil varmen fra de øverste lag nemlig tørre det fugtige brænde i bunden.

TEKST ANNA CECILIE SKINNERUP NIELSEN FOTO KASPER HENRIKSEN

Testen

Pyramidebål

En klassiker og nok det bål, de fleste har prøvet af lave. Store træstykker lægges, så de hviler mod hinanden i en pyramideform. Under dem antændes et lille bål, så flammerne kan få fat i de store stykker.

Hvor nemt er bålet af lave?

Hvor godt brænder det?

Hvor nemt er bålet af lave?

Hvor godt brænder det?

Hvor godt er det til at lave popcorn?

Hvor godt brænder det?

Hvor godt er det til at lave popcorn?

Hvor godt er det til at lave popcorn?

13

TEKST LÆRKE LYSDAHL FOTO HARDSYSSEL EFTERSKOLE

Artikel

b Efterskolelivet indbyder til fællesskab og venner for livet.

Hardsyssel Efterskole Kan du heller ikke få nok af FDF? Kunne du godt tænke dig at være en del af et fedt fællesskab og få en masse nye venner, imens du tackler nye udfordringer? Så burde du måske overveje et år på en af FDFs efterskoler. Rasmus og Freja går på Hardsyssel Efterskole og har fortalt om efterskolelivet til BLUZ. Hvad er det fedeste ved at gå på efterskole?

Freja Helt klart fællesskabet! Jeg synes, det er så fedt, at man bare kan gå hen til stort set alle og starte en samtale med dem. Det er noget helt andet end på en folkeskole, fordi vi bor sammen. Vi bliver meget hurtigt tættere med hinanden, fordi vi også ser hinanden, når vi har fri, når vi spiser og på alle andre tidspunkter af dagen. Man lærer rigtig meget om folk, både deres gode og dårlige sider, og også noget om, hvordan man lever med det. Jeg synes, det er fedt at blive så tæt med folk og knytte bånd for livet.

14

Rasmus Det fedeste ved efterskolen er det fællesskab, du får med de andre, samt de fede aktiviteter, der er i weekenderne.

Hvorfor valgte du at tage på efterskole, og hvorfor valgte du lige præcis Hardsyssel?

Freja Det gjorde jeg, fordi jeg havde hørt mange gode ting om det at være på efterskole. Jeg havde også bare brug for et års pause, inden jeg skulle videre, og så tænkte jeg, at efterskole var en god

”

Jeg kan helt klart mærke, at efterskolen har fokus på det samme værdigrundlag som FDF, og det bidrager virkelig meget til fælleskabet - FREJA

”

Det fedeste ved efterskolen er det fællesskab, du får med de andre, samt de fede aktiviteter, der er i weekenderne - RASMUS

ide. Det var også en god mulighed for at udvikle mig personligt, og så lød det rigtig hyggeligt.

Jeg valgte Hardsyssel, fordi jeg syntes, der var god stemning på skolen. I starten, da jeg kiggede på efterskoler, kiggede jeg meget på, hvilke linjer, der var, men efter at have set på et par efterskoler, fandt jeg ud af, at det med linjerne ikke betød så meget for mig.

Det var vigtigere, at jeg følte mig hjemme på skolen. På vej hjem fra Hardsyssel, efter at have besøgt den første gang, kunne jeg mærke, at det var der, jeg skulle gå. En stor bonus er, at der er en outdoor-linje, men det er ikke det, der fylder mest.

Hvordan føler du, at det påvirker hverdagen, at Hardsyssel er en FDF-efterskole?

Rasmus

Rasmus

Jeg har altid været sikker på, at jeg skulle på efterskole. Det blev Hardsyssel Efterskole, fordi mine forældre fik slået benene væk under sig af de steder, man bor i, og så valgte jeg også Hardsyssel, fordi jeg selv er FDFer.

Man kan næsten ikke mærke, at det er en FDF-efterskole, fordi de fleste, der går her, ikke er FDFere. Men der er selvfølgelig også nogle, der er det og har valgt efterskolen, netop fordi de var FDFer, før de startede her.

Freja Jeg kan helt klart mærke, at efterskolen har fokus på det samme værdigrundlag som FDF, og det bidrager virkelig meget til fællesskabet. Det virker også lidt bekendt på en måde - lidt ligesom at være på en stor lejr. Der er også mulighed for at komme med på kursus og andre lejre for alle elever, også selvom man ikke er FDFer, hvilket er rigtig fedt.

15

TEKST LÆRKE LYSDAHL FOTO CHRISTIAN KYED

Min historie

Interview med Kristian Rieland BLUZ synes altid, det er fedt at se unge FDFere engagere sig i FDF på flere måder, men hvad kan man egentlig lave udover at være leder i en kreds? BLUZ har snakket med kursusleder på ­Kongeådalens seniorvæbnerkursus Kristian Rieland.

Hvad vil det sige at være kursusleder på KE?

Vi er en ledelse på tre, hvor vi sætter rammen for kurset og finder egnede instruktører, som kan hjælpe os med at afholde kurset. Vi har selvfølgelig en ide om, hvad vi gerne vil lave, men mit første kursus som kursusleder skulle have været i påsken og blev desværre aflyst. Alligevel er det en meget anden rolle, jeg har nu, end da jeg var instruktør.

Hvad har du ellers lavet af kurser og andet, der er FDF relateret?

Jeg har bl.a. været på SKS fire gange, Jagten (interrail) og netværkstur til Polen. Jeg har også været instruktør på MSE og KE to gange.

Har du nogle råd til unge FDFere, der gerne vil engagere sig i andet end kredsarbejdet?

I 3.g lavede jeg faktisk ikke FDF, men så spurgte en af mine veninder, om jeg ikke ville være instruktør på et seniorvæbnerkursus. Jeg tænkte, at jeg hverken var dygtig eller uddannet nok til tilbuddet, så jeg var lige ved at sige nej. Jeg endte med at sige ja, og det blev min indgangsbillet til at lave kurser. Det var i 2018, og det har kun været optur. Jeg tror, den svære del er, at man skal kunne stille sig op og tage ansvar i en meget kort tidsramme. I kredsen har man en stærk relation, men når man laver kursus har man kun en uge til at levere et godt resultat.

16

TEKST CAMILLA HØJER SVENDSEN FOTO: GLOBUS-UDVALGET

Globus

g n i l m a s d n i e S og n ? n a d r o v h g o r hvad, hvorfo Hvordan deltager man Step 1 Plag din leder så me

?

get, at hele kredsen ender med at saml e ind. Bare sig til din leder, at de skal kontakte de n lokale indsamling sleder eller læse mere om sogn eindsamlingen på Folkekirkens Nødhjælps hjemm eside.

Step 2 Hvis ikke plageriet

virker, så fortvivl ej. kan godt samle ind Man uden sin FDF-kreds ; man skal bare tilmelde sig på https://blivindsaml er.noedhjaelp.dk/ .

Step 3 Husk at skrive d. 14.

marts 2021 i kalen ren, så du ikke gle demmer, at du skal sa mle ind!

Step 4 Gør det til en hygg elig dag d. 14. marts 2021, hvor du saml er ind til fattige, de r er ramt af klimaforandringern e.

Hvad er en sogneindsa

mling ?

Sogneindsamlinge n er en indsamling organiseret af Folke Nødhjælp, som GL kirkens OBUS har et sama rbejde med. Selvom er et forholdsvis ny GLOBUS t projekt, så har ma nge FDFere samlet sogneindsamlingen ind til i mange år, og i fle re FDF-kredse er de en tradition. Faktisk t sågar er 1/3 af alle indsa ml ere FDFere, konfirm der, spejdere eller anfra andre ungdomso rganisationer. De ha den første landsind r siden samling bidraget til, at der er samlet mere 245 millioner krone end r ind til verdens fat tigste og nødlidend være med næste ga e. Skal du ng?

Hvorfor har man en so

gneindsamling ?

Det er lidt forskell igt, hvad man saml er ind til fra år til år. klimaforandringern I år handler det om e driver flere ud i fat , at tigdom, hvilket ma Derudover prøver ma n prøver at forebygg n at hjælpe dem, de e. r allerede er påvirke Med klimaforandri t af klimaforandring nger kommer der me er. re ekstremt og ufo fører til flere overs rudsigeligt vejr, de vømmelser og tørke r bl.a. . Det betyder, at fle livsgrundlag, og en re mennesker miste der i fattigdom. No r deres gle ved måske ikke skaffe det næste må engang, hvordan de ltid eller sove trygt skal om natten. Derfor indsamling at forhin prøver man med de dre, at folk ender i nne fattigdom på grund Helt konkret går pe af klimaforandring ngene til: erne. : Træplantning – Træ er giver skygge og liv. : Diger og dæmning er, der stopper overs vømmelser. : Sikring af huse og veje, så de kan mo dstå vandmasser og jordskred. : Vandpumper og vandrensningsanlæ g, der sikrer familie r ren t drikkevand. : Nye afgrøder, de r kan overleve i de t nye klima.

17

ÅRET DET GIK, MEN IKKE HELT A­ LLIGEVEL

I FDF Brabrand lader de sig ikke slå ud af Corona. Derfor besluttede de sig for - på blot et enkelt møde - at gennemleve det år 2020, som vi alle havde drømt om, men ikke fik.

TEKST MATHILDA ROM FOTO FDF BRABRAND

18

Fotoreportage

Det blev tid til fastelavn og ansigtsmaling. Der blev malet alt fra blomster til mundbind.

Vi skal tilbage til julen 2019. Julen, hvor vi levede uvidende om, hvad lod vente på sig.

Julemandens hjælper deler flittigt gaver ud til alle søde FDFere.

Efteråret har været koldt og vådt, og derfor sprang vi direkte til julen 2020. En jul hvor selv julemanden måtte holde afstand. Fra hans vindue højt mod nord delte han ud af flødeboller, æbleskiver og andre julegodter til alle, der kunne gribe godterne i deres tæpper.

Nytåret 2019/2020 blev fejret med sketches inspireret af 90-årsfødselsdag.

Her havde tjeneren glemt, at man ikke kan drikke med mundbind. Noget han vidst er blevet mindet om mange gange efterfølgende.

Til påske blev der først malet æg i hold; hold rød og hold gul.

Herefter gik den store æggejagt i gang. Først blev æggene gemt for efterfølgende at blive fundet af modstanderholdet.

Vi indhentede sommerens festivaler, som vi blev snydt for. DJs spillede op til UnzUnz-stopdans heeeeele sommeren.

19

TEKST MARIA JEPPESEN KNUDSEN, TROSUDVALGET FOTO CHRISTIAN KYED, RIEKE POPPE

Kristendom

o t r o f m o c f o Out Enhver FDFer kender glæden ved et godt natløb. Det er lidt grænseoverskridende at bevæge sig rundt i mørket, for hvem ved, hvad der gemmer sig derude? Vi kommer af og til ud af vores comfort zone, og der lærer vi noget om os selv og hinanden - og måske bliver vi lidt sejere til næste gang. Det føles måske ikke altid lige rart, men så kan vi trøste os med, at Biblens hovedpersoner heller ikke altid var på hjemmebane...

Moses – ikke den store ledertype

fort zone på kan En måde at komme ud af sin com nesker. Sådan men e andr foran være ved at skulle tale ham gå til Farao bad Gud men , også det s Mose e havd e faktisk, “Hvem og få israelitterne frigivet. Moses sagd israelitterne ud føre og Farao til gå e skull jeg at er jeg, faktisk til en han e sagd Det 11).

3, af Egypten?” (2. Mos. temmelig out-ofer det tror, jeg og busk e dend bræn e busk. Moses comfort at skulle tale til en brændend senere førte han og det, gøre at med vel allige e endt brugte 40 år på at israelitterne ud af Egypten, hvor han e også et smart havd s Mose en. ørken em genn dem lede til faraoen, så op med Aron bror trick, for han tog sin alene (2. Mos zone fort com sin af ud e skull ikke han kap. 3-5).

Peter på dybt vand

r, som var ude og I bibelen hører vi historien om Pete de andre disciple og ham t send e sejle, fordi Jesus havd ude på vandet og s Jesu står selig Plud båd. en i ud . Han går ud på beder Peter om at komme ud til ham er to meter dybt, der hvor bro, bade en ved ikke et, vand en dybde på ca. men midt ud på Geneserat sø, som har rligt at Peter unde Ikke st. dybe er den hvor der r, 25 mete zone og fort com sin af ud vej på mærkede, at han var han ned i vandet, sank e, bang blev han Da e. bang blev gik de tilbage til men Jesus hev ham op, og sammen det rart at have en var her Også 3).

22-3 14, .

(Matt n både en, når man komven, der kunne være sammen med . zone fort com sin af ud mer

Den ultimative out-of-comfort

komme ud, hvor Der er mange gode historier om at Den vildeste er en. bibel i e, dend spæn for lidt er det hvert år til jul. den r høre Vi selv. s nok historien om Jesu og blev menneske Gud være at v opga søn, Guds s, Jesu lagt i en krybbe, for at leve sammen med os. Blev født, r vi om, hvordan høre en påsk i og e nesk men som e leved grænserne og han brød der Selv r. han døde efter tortu påskedag (fil. igen de leven blev han at n, kirke i r vi høre 2, 6-8).

20

n e l b i B i r e s l e v ople a Det kan være grænseoverskridene at tale foran andre.

b Nogle gange er det nemmere, at komme ud af sin comfort zone, med hjælp fra en ven

21

TEKST KATJA DALSGAARD PETERSEN FOTO KATJA DALSGAARD PETERSEN

Hemmeligt møde

Dilemmaløb Livet er fuldt af store og små spørgsmål. Det er dog ikke alle, der er lige nemme at besvare. Men for at gøre det lidt sjovere at gruble over hverdagens dilemmaer, foreslår BLUZ, at I prøver et dilemmaløb.

Man kan lave et dilemmaløb på mange måder, og det eneste det egentlig kræver er nogle dilemmaer, man kan diskutere. BLUZ har lavet en vejledning til, hvordan du kan lave dit eget dilemmaløb.

For at lave et godt dilemmaløb, kræver det først og fremmest nogle poster. Du bestemmer selv, hvor mange poster, der skal være med, men regn med, at hver post tager mindst 5-10 minutter. Skulle der være mangel på dilemmaer, har BLUZ lavet en liste med forslag, her på siden.

Når du har lavet posterne, skal deltagerne inddeles i grupper.

DILEMMAFORSLAG

gammle skjorte : Den nye vs. den en FDF-lejr vs. t fes : En familie gchokolade : Lys vs. mørk pålæ hverdags-mode vs. de mo : Fjällrävenryger i smug på en : Din ven/veninde er det til din leder ell du er FDF-tur. Sig ej? er dste ven/veninde : Du ved, din be iinv er e ikk r de n, den eneste i klasse din du r t. Støtte teret med til en fes ver hjemme eller bli og e ind en n/v ve ? deltager du i festen

` Opdel deltagerne i grupper af 3-5 personer

` Snak om dilemmaerne i grupper

22

Afhængig af hvor mange I er, kan I inddele jer i grupper på 3-5 personer. Det er vigtigt, at der ikke er for mange i grupperne, da det kan være svært at få en ordentlig diskussion i gang, hvis alle skal ud med deres mening om dilemmaet.

Så skal løbet sættes i gang. Det starter med, at alle grupper har en post, de skal ud til. Hvis posterne er spredt ud over et større område, kan du evt. lave et kort over posterne til hvert af holdene.

Ved hver post skal gruppen forholde sig til et dilemma og nå til enighed om et svar. Når gruppen har fundet et svar, som alle kan være enige om, må de gå videre til næste post.

Mere skal der faktisk ikke til for at lave et godt dilemmaløb. Det hele står og falder med, om man har nogle gode dilemmaer at tale om.

` Deltagerne kan også snakke om dilemmaerne i mindre grupper c Sværhedsgraden kan variere, så der både er svære og lettere dilemmaer

` Deltagerne skal være enige om et svar før de går videre Det kan godt være svært!

23

TEKST SARAH KAMILLA AMFELT

Comfort-zone-cirkel

Stil dig i cirklen Vent lidt Træd ud af cirklen Tillykke Du er nu ude af din comfort-zone.