FDA Orientering 2-2018

Tidskrift for fællesantenneanlæg • Nr. 2 april 2018

ORIENTERING

Medieforliget vil skære 20 procent af DR LÆS OGSÅ:

■ Moderniser DR men

■ Ministeriet baserer

■ Bestyrelsesansvar

sælg ikke TV2, Socialdemokratiets input til medieforliget

fremtiden på myter og ikke fakta

belyses ved vores egen advokat

FDAORIENTERING Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg.

Dette nummer er trykt i 2.000 ekspl. og udgivet den 6. april 2018.

Bladets artikler kan frit anvendes i udgivelser fra medlemmer af FDA med tydelig kildeangivelse.

I redaktionen: Kris Vetter, redaktør Thomas Bak, Per Theisen, Carl Erik Madsen og Søren Birksø Sørensen, ansv. redaktør.

Deadline for redaktionel tekst: Nr. 3: 13. juni 2018 Indlæg til FDA Orientering sendes til: E-mail: redaktion@fda.dk Medsend gerne illustrationer/foto.

Forsiden Dansk Folkeparti og Regeringen er blevet enige om at licensen skal afskaffes og opkræves over skatten, samt at forlange besparelser på DR svarende til 20 procent.

Det spændende nu er om medieforliget kan blive bredt som regeringen har ønsket, det vil de videre forhandlinger med blandt andet Socialdemokratiet vise.

Abonnement: Gratis til bestyrelsesmedlemmer i antenneanlæg, der er medlem af FDA. Andre interesserede: DK-abonnement 2018: kr. 1.185,EU-abonnement 2018: kr. 1.410,De angivne priser er ekskl. moms og incl. forsendelse.

Kontakt: Mie Jørgensen Annoncer: Kontakt: Mie Jørgensen, mie@fda.dk.

Se medieplan på www.fda.dk Grafisk produktion og distribution: Vmarketing Distribution af nr. 3: Fredag d. 29. juni 2018.

Tryk: PR Offset

Forenede Danske Antenneanlæg Bøgehus Annebergparken 21, 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 96 17 00 Fax 59 96 17 17 fda@fda.dk www.fda.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-13

2

FDA sidder med ved bordet Thomas Bak Landsformand

Socialdemokraterne har for kort tid siden spillet ud med sit mediepolitiske oplæg forud for den kommende medieaftale. Læs mere herom på side 7-8.

FDA besøgte Mogens Jensen kort tid efter at udspillet blev offentliggjort, og det var et rigtig godt møde, hvor han bestemt viste stor forståelse for de problemstillinger, antenneanlæggene bredt står over for, herunder FDAs ønske om, at reguleringen og tilgangen bliver platformsneutral.

Blandt det særligt spændende på mødet var Mogens Jensens pointe om, at (i hvert fald dele af) begrundelsen for retransmissionsvederlaget er at der tjenes store penge på indholdet hos operatørerne. Skulle det forholde sig sådan, bør de brugerejede antenneanlæg, som jo ikke skaber overskud til eksterne ejere, men muligheder for de tilsluttede husstande, fritages for betalingen og teknisk set sidestilles med direkte privat modtagelse.

Den logik vil FDA selvfølgelig forfølge, for at se om det kunne være en vej til en mindre forskelsbehandling af brugerne.

Hul igennem Der er nu kommet hul igennem til Copydan Verdens TV, og fra FDAs side ser vi frem til, at vi kan opnå aftaler, som er enkle og dermed gennemsigtige, så det bliver klart, hvorfor der skal betales og hvor meget, og som for alle parter opleves som rimelige. Ønskerne om gennemsigtighed og rimelighed gælder ikke alene overfor VTV – det er et generelt ønske fra FDAs side i forhold til alle leverandører til antenneanlæggene.

Aktuelt kan vi se, at der kan komme udfordringer i forhold til eksempelvis bestemmelsesretten over pakkesammensætningen i det enkelte anlæg, herunder om det er rimeligt, at ønsket om adgang til eksempelvis web-tv skal kunne (mis)bruges til at gennemtvinge krav om bestemte placeringer i flow-universet.

Bekymring for finansiering af danske indhold og lige vilkår FDA har det helt klare afsæt, at ophavsmændene til det indhold, der ligger i de kanaler og andre tjenester, anlæggene håndterer skal aflønnes. Selvfølgelig skal de det. Aflønningen skal “bare” være gennemsigtig og rimelig.

Antenneanlæggene formidler meget store pengestrømme til den dansksprogede tv-produktion og til - fortsætter på side 4 ››› FDA ORIENTERING · APRIL 2018

FDAINDHOLD

5 Antenneanlæggenes interesser bliver varetaget 7 Reformering, mangfoldighed og kvalitet 8 Radikale medietanker

10 Regeringen og DF indgår forlig

10 Regeringen og Dansk Folkeparti indgår forlig 12 Regeringens initiativer for teleområdet 14 Ministeriet baserer fremtiden på myter og ikke på fakta 20 Dansk sport giver vækst 21 Vil fortsat sende tv ud med antenne 22

Advokatens bord: En løsning, en skattejagt, forudsætningslæren og en cliff-hanger

17 Ministeriet baserer fremtiden på myter

24 Roadshow 25

Branchenyt: Solen skinner på Badehotellet DR ønsker høj troværdighed Skræmmende positivt eller skræmmende negativt?

20 FDAs roadshow besøger seks byer

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

3

FDAORIENTERING ››› - fortsat fra side 2 markedstilpassede internationale og nabolandskanaler. Det sker gennem to pengestrømme; betalingen for retransmissionsrettigheder mv. gennem forvaltningsselskaberne – konkret VTV. Men det sker i endnu højere grad gennem de meget store beløb i abonnementsindtægter, som anlæggene formidler til de kommercielle dansksprogede tv-kanaler i de brede flow-tvpakker.

Det er vigtigt, at vi ikke forspilder de muligheder, vi har med den nuværende model, som sikrer rigtig mange midler til dansksproget indhold gennem en (for) snæversynet kamp om kundeejerskabet.

Politikerne bør således spørge sig selv om eksempelvis DR primært vil være indholdsproducent/aggregator/kurator eller distributør i direkte konkurrence med (mod) de private operatører, uanset

hvilken platform, de agerer på og uanset hvilket ejerskab de måtte have.

Ikke kun et DR-medieforlig Jeg vil så stærkt, som jeg på nogen måde kan, opfordre ministeren og mediepolitikkerne til at løfte blikket og se længere end kun til DR, når de skal indgå den næste medieaftale!

DR er særdeles vigtig i en dansk sammenhæng, men der er en lang række andre elementer, som også har stor betydning for området.

Og DR er vigtig på andre måder end kun i det konkrete indhold på programfladen som helhed og i enkeltudsendelserne. Det kan meget hurtigt vise sig meget afgørende, at DRs rolle i hele værdikæden er under forandring, og FDA opfordrer politikerne til at tage dette med ind i beslutningerne om de kommende rammevilkår.

Jo mere attraktiv DR bliver som “standalone”-produkt, der kan tilgås om ikke gratis, MEN UDEN direkte betaling knyttet til brugen, jo flere husstande vil fravælge de kollektive løsninger i form af brugerejede antenneanlæg og kommercielle operatører på såvel kabel, DTT som satellit.

4

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

DET handler ikke om ikke at ville betale for indholdet og sikre det økonomiske grundlag for en fremtidig produktion af vedkommende dansk indhold på dansk og i høj kvalitet.

DET handler netop om at sikre denne finansiering ved at have øje for HELE VÆRDIKÆDEN og ikke kun for at suboptimere i forhold til snævre institutionsinteresser.

DET bør ikke være et selvstændigt succesmål for DR hvor mange, der tilgår indholdet via DRTV.dk, MEN hvor mange husstande, der benytter tjenesterne fra public service-institutionen, UANSET hvilken teknisk adgangsvej den enkelte finder mest bekvemt.

På snarligt gensyn Der bliver helt sikkert meget at tale om på de kommende Roadshow-møder rundt i hele landet. Til den tid er vi (nok) kommet et stykke videre i dialogen med VTV, og mon ikke regeringens eget udspil til en kommende medieaftale til den tid også er lagt frem?

Jeg glæder mig meget til sammen med den øvrige ledelse i FDA at møde rigtig mange af medlemmerne og gerne også anlæg, som ikke lige nu er en del af fællesskabet i FDA.

Antenneanlæggenes interesser bliver varetaget ved FDAs tilstedeværelse FDA repræsenterede inden for kun én uge i slutningen af februar de brugerejede antenneanlægs interesser, ved hele to forskellige høringer om mediepolitik arrangeret af folketingsudvalg Søren Birksø Sørensen Sekretariatsleder Kris Vetter FDA redaktør Foto: Landdistrikternes Fællesråd

Det er et tydeligt tegn på, at vi nærmer os det tidspunkt, hvor de politiske drøftelser frem mod den næste medieaftale for alvor går i gang.

Udspillet fra regeringen har ladet vente på sig og er for nuværende endnu ikke lagt frem. Én af grundene hertil er angiveligt, at forhandlingerne om DRs økonomi lige nu løber i Finansministeriet i et helt andet regi end det mediepolitiske.

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer afholdte høring om public servicemedierne i landdistrikterne. Den høring blev gennemført i et samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd og fandt sted i sidstnævntes lokaler i Egtved. Det var fredag den 23. februar 2018.

Udvalgets formål med høringen var at få belyst og drøftet public servicemediernes dækning af nyheder, begivenheder, kultur og samfundsliv m.m. i regioner, yderområder og landdistrikter med henblik på, at drøftelserne på høringen kan indgå i de kommende politiske forhandlinger om en ny medieaftale.

Kulturministeren indledte og afrundede høringen, som hun deltog i fra start til slut.

To væsentlige udfordringer I sin indledning understregede Mette Bock, at vi i en mediemæssig sammenhæng står over for to væsentlige

udfordringer; En indholdsmæssig udfordring og en distributionsmæssig udfordring.

Høringen havde sit helt overvejende fokus på indholdssiden og naturligvis på dækningen af de dele af landet, som ikke er hovedstaden.

FDA opfordrede i et spørgsmål/en kommentar sidst på konferencen til at også have øje for distributionssiden, herunder selvfølgelig ikke mindst, at der skabes rimelige og lige vilkår for de forskellige distributionsplatforme.

Vi benyttede samtidig lejligheden til, at pege på de brugerejede antenneanlægs meget væsentlige rolle, som højhastigheds bredbåndsinfrastruktur med meget stor betydning for rigtig mange lokalsamfund.

I forbindelse med konferencen fik FDA tillige skabt god kontakt til Landdistrikternes Fællesråd – en organisation, som vi måske på flere stræk kunne have god gavn af at arbejde tættere sammen med.

Høring i Kulturudvalget Kun knapt en uge senere var det så Kulturudvalget, der inviterede til åben høring. Denne gang om finansiering af fremtidens danske digitale indhold og mere klassisk gennemførtes høringen i Landstingssalen på Christiansborg.

På høringen var der oplæg fra fire eksperter; Lisbeth Knudsen, ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør Mandag Morgen - Mikkel Flyverbom, professor, Copenhagen Business School - Thomas Riis, professor, Københavns Universitet og - Martin Gormsen, konsulent.

På denne konference benyttede FDA FDA ORIENTERING · APRIL 2018

5

FDAORIENTERING lejligheden til at pege på den forskellige behandling af brugerne afhængig af teknisk tilgang til indholdet, særligt fra DR. TV-optagelserne af begge udvalgshøringer kan tilgås på Folketingets hjemmeside. Gå til udvalgets side og vælg der tv – så ligger udsendelserne let tilgængelige. Særligt Kulturudvalgets høring kan være af interesse for vores område.

BFE-konference aflyst Tirsdag den 13. marts skulle Nationalmuseet om ikke have genlydt af, så dog lagt lokaler til BFEs nærmest traditionelle mediepolitiske konference.

Desværre blev den som følge af sygdom hos, og afbud fra nogle, af de mest centrale oplægsholdere aflyst med kort varsel.

Der var eller lagt op til en række meget spændende indlæg og debatter. Dem har vi så til gode for nuværende. Vi havde i høj grad glædet os til den samtale om samarbejdsmuligheder, der var lagt op til mellem DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn og BFEs formand Jørgen Stensgaard.

I programmet beskrevet som: Hvordan kan offentligt støttet indhold virke som lokomotiv for dansk indholdsproduktion?

Samtale om muligheder mellem

Maria Rørbye Rønn, DR og Jørgen Stensgaard, Waoo.

Politisk opbakning hver anden gang Men hvis vi kigger på mediernes udvikling gennem tiderne, har i praksis hvert andet medieforlig siden 2000 haft bred politisk opbakning, mens den anden halvdel af forligene er indgået med smalt flertal.

Som et kuriosum kan nævnes, at man allerede tilbage i 2002 talte om et salg og dermed privatisering af TV 2.

Det skulle ske “så hurtigt som muligt” i aftaleperioden, som løb fra 2002 til 2006, nævnte daværende Kulturminister Brian Mikkelsen.

I dag næsten 16 år senere, er salget som bekendt ikke blevet til virkelighed.

I 2012 efter et regeringsskifte, hvor Helle Thorning-Schmidt (S) blev statsminister og Uffe Elbæk (R) kulturminister, blev alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance enige om en medieaftale, der skulle gælde frem til slutningen af 2014.

Blandt de store nyheder i aftalen var, at planerne om at privatisere TV 2 blev hevet af bordet. I stedet skulle der i forligsperioden ses nærmere på “fordele og ulemper ved andre måder at organisere et fremtidigt TV 2 på”.

Som det er læserne bekendt udløber

nuværende medieforlig i slutningen af 2018.

Et nyt forlig har været længe undervejs, måske endda i årevis med skiftende kulturministre foran “trækvognen”. Seneste udmelding er fra nuværende kulturminister Mette Bock (LA), som lige før jul varslede, at regeringens udspil til et nyt medieforlig ville blive præsenteret i begyndelsen af februar.

Her midt i marts 2018 (ved red. afslutning) lader regeringens udspil vente på sig.

De sidste detaljer mangler fortsat og afventer forhandlingerne om DRs kommende budget.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti kræver besparelse på 16-18 procent for at de vil indgå i et regeringsudspil om medierne (det bliver nu 20 procent).

Her ved redaktionens slutning venter vi stadig på regeringens forslag til et medieforlig og vi følger udviklingen tæt.

Medielicensen er væk…!

Regeringen og Dansk Folkeparti er i en aftale op til medieforhandlingerne blevet enige om at skære 20 procent i DRs budget.

Den nuværende medielicens skrottes som ventet og erstattes af skattefinansiering af public service-indhold og DRs økonomiske rammer skal de kommende fem år beskæres med 20 procent, ifølge finansminister Kristian Jensen (V) ved en pressebriefing fredag den 16. marts, efter regeringen har indgået en aftale med støttepartiet Dansk Folkeparti.

Public service-indholdet skal fremover finansieres over skatten.

FDA følger den endelige medieaftale tæt.

FDA deltog i Folketingets kulturudvalgs hørring i Landstingssalen i februar.

Foto: David Kahr.

6

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

Reformering, mangfoldighed og kvalitet I seneste medieudspil ønsker Socialdemokratiet at modernisere DR og fastholde ejerskabet i TV 2 Kris Vetter FDA redaktør Foto: Steen Brogaard Kilde: Medieordfører Mogens Jensen, Socialdemokratiet

Socialdemokratiet har spillet ud med et program om medierne, som oplæg til medieforhandlingerne. Det indgår heri, at DR skal moderniseres, en public service-pulje oprettes og TV 2 ikke skal sælges.

Socialdemokratiet spiller ud med en 10-punkts-plan op til

SOCIALDEMOKRATIETS 10-PUNKT PLAN • Finansieringen af public service-medier omlægges fra medielicens til en skattebaseret finansiering i form af en medieskat efter finsk model.

• Det kommende medieforlig skal sikre, at internationale aktører, der opererer i Danmark, også bidrager økonomisk til dansk indholdsproduktion.

• Der skal gennemføres en DR-reform. DR skal i højere grad fokusere på klassisk public service.

• DR skal styrke sit onlineindhold således, at der er størst mulig adgang til DRs arkiv, ligesom DRs egenproducerede nyheder i højere grad skal udgøre indholdet af den samlede nyhedsmængde på dr.dk.

• Der skal skabes større åbenhed om DRs økonomi og ledelsesmæssige prioriteringer.

• DRs organisation skal moderniseres med henblik på, at nedjustere administrations- og ledelsesomkostningerne.

• Public service-puljen skal styrkes ved at udvide størrelsesniveauet gennem frigjorte midler fra DRs budget. Samtidig skal puljen gøres mere dynamisk ved, at puljen søges af private produktionsselskaber.

• Der skal oprettes en Danmarkspulje til at understøtte, at produktionen af film, drama og dokumentarer i højere grad afspejler hele Danmark.

Der skal oprettes en børne- og ungepulje til projekter målrettet de yngre brugere.

• TV 2 skal fortsat være på danske hænder i form af en statslig ejerandel på minimum 51 procent.

• De publicistiske medier skal kompenseres for public service-mediernes brug af deres indhold gennem en årlig betaling.

Medieordfører Mogens Jensen, Socialdemokratiet, ønsker, at DR fortsat er et stærkt nationalt medie, og som sammen med TV 2 og andre produktionsselskaber kan sikre fortsat danskproduceret kvalitetsindhold medieforliget og det overordnede mål er, at DR skal være en stærk, national public service-aktør også fremadrettet Udenlandske aktører skal betale til medieudviklingen Blandt punkterne er skabelsen af en public service-pulje, som alle medieaktører skal kunne søge. Socialdemokratiet vil endvidere modernisere DR, få internationale aktører som Google, Facebook og Netflix til økonomisk at bidrage til medieudviklingen i Danmark. Og så vil Socialdemokratiet som nævnt ikke sælge TV 2.

Det beløb vi har i dag til at lave public service kommer ind via licensmidlerne.

Det beløb skal, ifølge Socialdemokratiet, forblive det samme, også selvom der bliver flertal for at overgå fra licens til en skattefinansiering af DR. FDA Orientering har interviewet Mogens Jensen for at få input til ovenstående holdninger.

Hvorfor ønsker I ikke et salg af TV 2?

Svar: Vi synes egentlig TV 2 gør det godt, som udgangspunkt.

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

7

FDAORIENTERING De leverer godt kvalitets-TV, både når det gælder nyheder, drama og dokumentarudsendelser.

Ved et salg ville risikoen være på kvaliteten af fremtidige tv-produktioner samt den public service-forpligtelse som både DR og TV 2 har. En risiko, som vi ikke ønsker at løbe ved et salg, betoner medieordfører fra Socialdemokratiet, Mogens Jensen, overfor FDA Orientering.

Hvordan vil I tvinge udenlandske operatører som Netflix til at betale til medieudviklingen i Danmark?

Svar: Allerede nu kender vi til, at man i syv lande har indført ordninger til betaling til nationalt indhold.

De modeller kan vi med fordel gøre bruge af, det være sig investeringsforpligtelser i dansk producerede udsendelser, som en andel af den udenlandske virksomheds omsætning i Danmark, enten som eget produceret indhold eller via en pulje/fond, hvor pengene så går til produktionsselskaber, der producerer dansksprogede udsendelser, siger medieordføreren.

Kan du uddybe, hvad I forstår med ønsket om mere privat dynamik?

Svar: Vi ønsker dybest set at ”public service-puljen” bliver større og at puljen bliver tilgængelig for alle, så produktionsselskaber i almenhed kan søger midlerne. Dette ønskes for at opnå større diversitet og få mange andre og gode nye ideer på banen. Vores krav er også, at disse tv-produktioner skal kunne ses af alle danskere, det vil sige, de skal vises på hovedkanalerne, fastslår han.

Vil I slanke eller reformere? Der har været forskellige holdninger blandt dine kollegaer i partiet?

Svar: Vi lægger op til reform, men når rygtet har været, at vi vil slanke DR, er der kun tale om den administrative del, hvor vi ønsker en slankning.

Vi ønsker at omprioritere midlerne til mere børn og unge tv og større fokus på lokalt regionalt tv.

Derudover ønsker vi, at bruge pengene til at styrke public service produktionen regionalt og lokalt, konkluderer Mogens Jensen.

Radikale medietanker Radikale Venstre har med to fokuspunkter i sit medieudspil lagt op til afpolitisering af DRs bestyrelse Kris Vetter FDA redaktør Foto: Steen Brogaard Kilde: Radikale Venstre

Zenia Stampe, medieordfører, Radikale Venstre, påpeger at DRs bestyrelse skal afpolitiseres.

Lige nu består bestyrelsen af 11 medlemmer, hvoraf tre udpeges af Kulturministeren, mens seks udpeges af de største partier i Folketinget.

De sidste to medlemmer af bestyrelsen er medarbejdervalgte.

Radikale Venstre foreslår fremadrettet, at de seks bestyrelsesmedlemmer, der udpeges af Folketinget, vælges af hele kredsen bag medieforliget.

De politisk udpegede medlemmer skal desuden være kulturpersonligheder, så de har indsigt og forståelse for området.

Man ønsker ikke eksempler på politikere, som blander sig ned i mindste detaljer og derved skaber unødig uro. Radikale Venstre ønsker som sagt ikke politisering af DR iflg. medieordføreren og derudover ønsker partiet at sikre finansieringen af dansk medieindhold, hvilket også er et tema med høj prioritet hos en række partier.

Hvordan ser i samarbejdet med de danske antenneanlæg i fremtiden og hvilken rolle ønsker I de spiller?

- Vi ser de danske antenneanlæg som vigtigt bindeled til og repræsentanter for forbrugerne. Derfor skal de høres, når der træffes beslutninger, som har betydning for forbrugerne. Så jeg vil gerne lægge op til endnu mere dialog i fremtiden.

Antenneanlæggene har en vigtig rolle, også i fremtiden, fastslår medieordføreren slutteligt.

Som Mogens Jensen konkluderer ønsker Socialdemokratiet et fortsat stærkt DR. Det er der behov for med den internationale mediekonkurrence, som vi er udsat for i Danmark, ifølge partiet.

DR er blevet kritiseret for at fylde for meget. Den kritik ønsker man at komme i møde ved at foreslå, at DRs netside dr.dk hovedsagelig skal bringe egen journalistisk og at de private aktører skal understøttes af puljen for at støtte de private.

8

Medieordfører Radikale Venstre, Zenia Stampe, ønsker at afpolitisere DRs bestyrelse, så politikere ikke blander sig i for mange uvæsent-lige detaljer

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

SPORT I 2018 APR CYKLING TENNIS LANGREND CYKLING BADMINTON

Flandern Rundt 1 apr WTA Charleston 2 - 8 apr Ski Classics Finland 14 apr Amstel Gold race 15 apr EM individuelt 27 - 29 apr

MAJ ISHOCKEY TENNIS MOTORSPORT TENNIS BADMINTON

VM Danmark 4 - 20 maj WTA Madrid 7 - 12 maj DTC Jyllandsringen 12 - 13 maj WTA Rom 14 - 20 maj Thomas & Uber Cup – Thailand

JUN FODBOLD CYKLING CYKLING RONING CYKLING TENNIS

VM i Rusland 14 jun - 15 jul Criterium Dauphine 3 - 10 jun Tour de Suisse 9 - 17 jun WC I Linz 23 - 24 jun DM landevej 24 jun WTA Eastbourne 25 jun - 1 jul

JUL CYKLING BADMINTON TENNIS BADMINTON

DM landevej 1 jul Indonesia Open 4 - 8 jul WTA Washington DC 30 jul - 5 aug VM I Nanjing 30 jul - 5 aug

ALT DET VI DELER

20 - 27 maj

FDAORIENTERING

Regeringen og Dansk Folkeparti indgår forlig I skrivende stund har VLAK-regeringen og DF indgået en aftale om at reducere DR med 20 procent Kris Vetter FDA redaktør Foto: Bjarke Ørsted Kilde: Jyllands Posten, DR, Kulturministeriet

En aftale mellem DF og regeringen er netop faldet på plads, hvilket betyder en afskaffelse af medielicensen og store besparelser i DR. Aftalen skal efter planen iværksættes fra 2019 og implementeres over en fem-årig periode.

Medieforliget skal være forhandlet færdigt inden sommerferien og træde i kraft fra 2019.

Kulturminister Mette Bock udtrykker tilfredshed med en sådan markant aftale, men ønsker en bred aftale, hvorfor der nu skal forhandles med de øvrige partier.

Hun håber dog alle partier i Folketinget fortsat ønsker en fokusering fra DR, så DR fortsat forbliver en kulturinstitution, som ministeren udtrykker det.

Ifølge ministeren er dette en logisk konsekvens af, at verden har ændret sig, med et bredere medieudbud til følge.

Derfor er det nu vigtigt, at se på balancen mellem statsstøttede udbud og private medier.

Hun ønsker også at der nu kan drøftes og tales om andet end DR inden det endelige forlig skal indgås med Folketingets partier.

TV 2 og TV 2 regionerne samt dagbladene og de nye digitale medier er vigtige emner, der skal drøftes ind i det kommende medieforlig.

Kulturminister Mette Bock ønsker et bredt forlig mellem Folketingets partier, hvorfor hun ser frem til de videre drøftelser frem mod et endeligt medieforlig

Hvor skal der spares?

Det hører til sjældenhederne, at Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er enige, men nu er det lykkedes med hensyn til at spare i DR og så er det spændende punkt jo, hvor Socialdemokratiet står, når de sidste forhandlinger skal iværksættes?

I slutspillet forsøgte DF at få finansiering via bundskatten, et forslag som de reelt set godt vidste, at regeringen og især de Konservative ikke ville gå med til. Men der blev lagt det fornødne pres, som nu er resulteret i en aftale.

Længe har vi forventet et “spareniveau” på 18 procent over fem år, men resultatet på de 20 procent betyder, at en del af pengene bliver i danskernes lommer, således det bliver billigere for enlige at betale medielicens over skattebilletten og lidt dyrere for husstande med to voksne.

Spareøvelsen går i al sin enkelhed ud på, at partierne ønsker, at DR fortsat har forpligtelser i forhold til de programmer, der skal vises og produceres, samtidig med at der skal spares på den mest fornuftige måde.

“Kunsten ” er nemlig, at ingen ønsker DR sparer lige meget over det hele, det handler om fokusering og der vil fra Folketingets partier være megen fokus på, at det ikke går udover de regionale tv-stationer, som bekendt ligger de fleste partier meget nær.

DF vil gerne helt ned i detaljerne og f.eks. være med til at bestemme generaldirektørens løn mv.

10

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

Generaldirektøren forudser tab af arbejdspladser og flere programmer der forsvinder.

Maria Rørbye Rønn ønsker for nuværende ikke at pege direkte på, hvor der skal spares.

Ifølge DR er besparelsen på 773 mio.kr. Det betyder at tilskuddet i 2023 ender på 3,1 mia.kr.

Flere medarbejdere i DR mener besparelserne er forfejlede og ikke vil løfte mediebilledet i Danmark, men tværtimod svække dette og åbne op for endnu mere udenlandsproduceret indhold.

Medarbejderne frygter massive fyringer og lukning af hele afdelinger samt en hel række programmer.

Når kulturministeren har den politiske medieaftale og publicservicekontrakt helt på plads, vil DR gå i gang med at konkretisere besparelserne og komme med en plan.

Generaldirektøren foretrækker større og færre strategiske udmeldelser, så man undgår usikkerhed blandt de ansatte over en længere periode. Det giver mere ro på arbejdspladsen på sigt.

Efter indgåelse af forliget skal der analyseres, men allerede nu bekendtgør hun, at det vil få konsekvenser for det dansksprogede indhold og dermed public-service-forpligtelserne, det er uundgåeligt, ifølge Maria Rørbye Rønn.

Uundgåelige elementer Regeringens udspil forventes med al tydelighed at indeholde fire hovedtemaer.

Regeringen lægger således op til, at der skabes en bedre balance mellem private og offentligt ejede medier, mellem gamle og nye medier, mellem ældre og unges medieforbrug samt mellem landsdækkende og regionale/lokale medier, ifølge Mette Bock.

Ministeren pointerer, at der i dag er en stor generationskløft mellem unge og ældres medievaner, og at kvalitetsindhold kan leveres af andre end statsfinansierede medier som DR. Der har nok aldrig været produceret programmer med mere dansk kvalitetsindhold end i dag, men udfordringen er, at få borgerne, ikke mindst børn og unge, til at bruge det.

Derfor ønsker regeringen med ministeren i spidsen at DR skal gentænkes som kulturinstitution og -formidler, så DR står som et tydeligt fyrtårn i mediehavet.

Hjemmebane

Tv med noget på hjerte Nabolandskanalerne giver dig dramaserier i høj kvalitet og med noget på hjerte.

Den norske serie ’Hjemmebane’ fortæller historien om Helena Mikkelsen, som bliver den første kvindelige fodboldtræner for et professionelt herrehold. I SVT’s ’Bonusfamilien’ bliver den moderne familiestruktur taget under kærlig behandling, mens ungdommen forsøger at finde fodfæste i efterkrigstidens Tyskland i ’Ku’damm 59’ på ZDF. DANSKE UNDERTEKSTER NABOLANDSKANALERNE.DK FACEBOOK.DK/NABOLANDSKANALERNE

Hjemmebane: NRK. Bonusfamilien: SVT / Ulrika Malm. Kudamm 59: ZDF/ Stefan Erhard

Det spændende lige nu er, hvilken strategi Socialdemokratiet vælger efter seneste udmelding fra regeringen.

Det er ikke tiltalende for regeringen, hvis Socialdemokratiet står udenfor det kommende medieforlig og måske der kan forhandles med dem om hvordan pengene skal bruges, så en bred aftale er fortsat ikke udelukket.

Bonusfamilien

Ku’damm 59

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

11

FDAORIENTERING

Regeringens initiativer for teleområdet Bedre mobil- og bredbåndsdækning indgår løbende i den politiske debat, og der er over de seneste år taget en række initiativer, som skal understøtte bedre dækning i hele Danmark Kris Vetter FDA redaktør Foto: Henrik Sørensen

Fra 2008 til 2013 faldt branchens samlede investeringer.

Som følge heraf har telebranchen ved flere lejligheder efterspurgt konkrete politiske initiativer, der kan fremme investeringerne på teleområdet. Energistyrelsen har derfor bestilt en analyse af, hvordan der kan fastsættes bedre rammer for investeringer på teleområdet navnlig investeringer i teleinfrastruktur, som sikrer brugerne bedre dækning.

Energistyrelsen bad derfor DAMVAD Analytics undersøge, hvordan investeringerne på teleområdet kan understøttes.

DAMVAD har været i dialog med en række interessenter på teleområdet og har foretaget undersøgelsen med udgangspunkt i denne dialog.

Gode rammevilkår fremmer investeringslysten Gode og stabile rammevilkår og vilkår for etablering af infrastruktur er vigtige for de private investeringer.

Det er afgørende for, at danske virksomheder kan udnytte potentialet i digitalisering.

Telesektoren giver udtryk for, at priserne og overskudsgraderne i Danmark, såvel som i resten af EU, over en årrække har været faldende.

Dette reducerer villigheden til at investere, fordi afkastet af investeringen bliver mindre.

Derfor var det vigtigt for regeringen at finde nye tiltag, som kan fremskynde lysten til at investere i infrastrukturen.

Dette gælder blandt andet arbejdet med lovforslag om muligheden for realkreditfinansiering, implementeringen af EUs infrastrukturdirektiv og Erhvervsstyrelsens-OTT-analyse.

12

Formålet med dette projekt er ikke at gentage disse forslag eller fund, men at identificere nye.

Infrastrukturen består som bekendt, af fastnet og mobilinfrastruktur, der begge understøtter bredbåndsteknologier.

Så dybest set handler det jo om at finde nye metoder til at understøtte fremtidig udvikling på området, så vi ikke oplever dele af Danmark med dårlig eller slet ingen bredbåndsdækning!

Billigere teknologier og samarbejde mellem teleselskaberne kan også medføre, at selskaberne med færre investeringer, kan sikre bedre dækning og kapacitet.

Set i det lys har initiativerne snarere til formål at sikre, at telebranchen har de rette rammer og tilskyndelser til at udrulle velfungerende teleinfrastruktur i hele Danmark til gavn for forbrugerne (borgere og virksomheder) og samfundsøkonomien samlet set.

Der er tendens til, at IT- og teleteknologi bliver billigere og bedre over tid.

Det kan isoleret set føre til et faldende investeringsbehov målt i kroner.

Der har i telebranchen været markante teknologispring, som har skabt behov for investeringer, som i perioder har hævet investeringsniveauet generelt.

Det gælder f.eks. indførelsen af først 3G og sidenhen 4G, elselskabernes fiberinvesteringer og TDCs opgradering af kobbernettet og kabel-tv.

Det betyder, at det bliver billigere at investere i teleområdet over en årrække og at samarbejde mellem teleoperatørerne betyder en øget samfundsgevinst.

Kan vi lære af hollænderne?

Organisering af forbrugerne i grupper, er i Holland resulteret i samlet større efterspørgsel.

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

Myndighederne har været med til at facilitere læringsplatforme, ligesom borgerne har kunnet søge tilskud fra statsfinansierede puljer (som subsidierer forbrugernes regning), således støtten gives direkte til klynger og ikke som i Danmark til infrastrukturen/bredbåndspuljen.

Støtten skal være teknologineutral.

Fordelene er umiddelbart, at det samlet set vil sikre større efterspørgsel i de tyndt befolkede områder.

Offentlige lån (i stedet for tilskud), som gives til at finansiere etableringen af bredbåndsnet i yderområderne.

Midlerne udlånes til virksomheder eller til private parter og implementeringen skal leve op til EUs regler, herunder statsstøttereglerne. I andre tilfælde har de en tendens til at bruge den generelle gruppefritagelsesforordning for at give mulighed for statslig intervention.

Konkrete forslag skal sikre teleområdet langt ind i 21. århundrede 16 konkrete forslag i regeringens forslag vil ifølge ministeren på området Lars Chr. Lilleholt give telepolitikken fra 90’erne et voldsomt ryk ind i det 21. århundrede.

Teleforlig har været og vil altid være komplicerede, fordi de involverer mange interesser, med hver sin dagsorden.

Det handler både om politisk ønske om så god kvalitativ dækning i hele Danmark, samtidig med, at de kommercielle aktører ønsker gode finansieringsforhold og ikke mindst økonomisk afkast af deres investeringer.

Der er store økonomiske faktorer på spil i milliardstørrelsen mange år frem, hvorfor der skal handles og tænkes intelligent fra alle parter for at opnå det bedste kompromis.

Det tidligere forlig blev indgået i 1999 mellem Venstre, Konservative, Social-

demokratiet, SF, Radikale og daværende CD, med andre ord bredt forankret i hele Folketinget.

Tænk på, at vi i det gamle forlig alle havde fastnettelefoner, nu er det faktisk kun virksomheder der fastholder det!

Bedre vilkår for telebranchen, men også krav Regeringen ønsker i det ny udspil at lægge op til bedre investeringsvilkår for telebranchen for at øge interessen for investeringer i infrastruktur.

Derfor lægger regeringen yderligere 60 mio. kr i bredbåndspuljen (som i øvrigt fortsætter, hvis det står til regeringen.

Denne pulje skulle efter planen lukkes ned i 2019).

Det vil sige at puljen øges fra 40 til 100 mio. kr i år.

Energiministeriet vurderer, at det betyder hurtigt bredbånd til 4.000 flere boliger og virksomheder vel at mærke målrettet tyndtbefolkede områder.

Et andet fokusområde er at lette det ad-

ministrative arbejde for teleselskaberne.

Kravet til teleselskaberne er til gengæld god mobildækning til 25.000 adresser, der har dårligst mobildækning herhjemme.

Derudover lægger regeringen op til en national handleplan for udrulning af 5G over hele landet.

Møder kritik fra eksperter Voldsomme krav om bedre dækning i bestemte områder af landet risikerer ifølge eksperter nemlig at betyde, at der ikke vil være penge nok til den almindelige udbygning af mobilnettet og internetforbindelserne i jorden.

Flere eksperter antyder også, at vi i

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

fremtiden skal satse mere på mobilmaster til at sikre bredbåndsforbindelsen.

Det er dyrt at grave kabler ned Eksperter antyder, at man med de 80 millioner kroner fra sidste års Bredbåndspulje kunne dække 3-4 provinsbyer med mobilmaster.

Så diskussionen er naturligvis, hvad man samfundsøkonomisk får mest ud af?

Lars Dittmann, professor på DTU foreslår, at vi helt dropper debatten om fiber versus kobber og i stedet fokuserer på, hvordan vi med hjælp af mange forskellige teknologier kan sikre danskerne bedre bredbånd.

13

FDAORIENTERING

Ministeriet baserer fremtiden

FDA Orientering har spurgt den førende ekspert på teleområdet, John Strand, om hans holdni Kris Vetter FDA redaktør Input/interview: John Strand, Strand Consult

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det udspil, som regeringen er kommet med, kun er et udspil og at man endnu ikke har forhandlet en aftale på plads.

Den proces starter først den 15. marts (skrivende stund), altså ti dage efter at regeringen kommer med deres anbefalinger.

Når vi ser på processen i Danmark, minder den meget om den, vi har set og ser i lande som USA, Canada, Mexico, og den hænger tæt sammen med det, der sker i EU. Vi siger typisk, at USA er cirka to år foran Danmark, hvorfor det kan være en god ide til at skele til, hvordan udviklingen har været og forventes at bliver over there.

Tilbage i 2012/2013 startede Strand Consult med at afdække og afsløre, hvor dyrt og besværligt det var at bygge god mobilinfrastruktur i mange af landets kommuner.

Det resulterede i, at Telestyrelsen sammen med den ansvarlige minister tog initiativ til at ændre på de vilkår, der var for at bygge og drive mobilinfrastruktur i Danmark.

Derfor har FDA Orientering valgt at interviewe John Strand, for at høre om hans mening om Regeringens udspil til det kommende teleforlig.

Det nye telepolitiske udspil - gamle vin på nye flasker Når man ser på forliget så skal man dele det op i det der har med rammebetingelserne for teleindustrien at gøre, og det der har med det operationelle at gøre.

Rent praktisk, så er udsagn som teknologineutral, markedsdrevet osv. ting, der har med rammebetingelserne at gøre.

Det der omhandler mobilfrekvenser, som dem der bliver udbudt i 2018 (700 Mhz, 900 Mhz samt 2.300 Mhz), drejer sig om det operationelle.

14

Rent praktisk, så kræver udbuddet af de nye frekvenser ikke et nyt forlig på samme måde, som man ikke har lavet nye teleforlig i forbindelse med de mange mobilfrekvenser, der er blevet solgt de sidste 19 år i Danmark under det gamle forlig.

mobildækning”, “TDC tjener for mange penge”, “Regulator skal gennem regulering kompensere for vor manglende evne til at få succes”, “Fiber skal reguleres på samme måde som kobber” osv. osv. Det er myter og ikke baseret på fakta!

- Det første problem med udspillet er, at man ikke har lavet en regulatory impact assessment (konsekvensanalyse af påtænkte handlinger/lovgivning) af det man præsenterer for offentligheden.

Det fortæller noget om kvaliteten af det arbejde, man har lavet, siger John Strand fra Strand Consult.

Som han pointerede i en klumme i 2017 var tankerne og målsætningen dengang man liberaliserede telemarkedet, at gå fra et marked med fuld regulering til et liberaliseret marked, hvor der ikke er brug for en regulator.

Det er vel en teleregulators job at gøre sig selv overflødig og sørge for, at telereguleringen bliver erstattet af almindelig konkurrencelovgivning.

I Danmark var vi kommet langt i den proces, indtil for få år siden, hvor vi så stigende politisk indblanding fra EU, regeringen, regionerne og ikke mindst kommunerne.

Danskerne har adgang til noget af verdens bedste bredbåndsinfrastruktur, så problemet er ikke udbud, men efterspørgsel.

Hele 86 procent af danskerne kan få en 100 Mb forbindelse i dag, men det er kun omkring 10 procent af danskerne, der køber de høje hastigheder.

Det er værd at bemærke, at når elselskaberne graver fiber ned, så siger syv ud af ti, der bliver tilbudt fiber, pænt nej tak og holder fast i den forbindelse, de har. Ergo er det største problem i Danmark efterspørgslen.

Han pointerede også, at den øgede politiske indblanding har haft en negativ effekt på investeringerne og innovationen i Danmark.

I maj måned 2017 skrev John Strand et debatindlæg om teleforliget.

Han skrev blandt andet: En modernisering af teleforliget kan minde om en nationalisering af telebranchen og der er meget der tyder på, at jeg har fået ret i meget af det som jeg frygtede.

Der er stor risiko for, at myter og populistiske holdninger fra blandt andet landets kommuner kommer til at veje tungere i processen end fakta.

Vi frygter, at de nye rammebetingelser får samme effekt som en nationalisering af industrien uden at give aktionærer økonomisk kompensation for deres tab.

Her ni måneder senere er der noget der tyder på, at det man leverer nu er gammel vin på nye flasker.

I bund og grund er der ikke mange ændringer i formuleringen af den basale telepolitik.

- Hvorfor det har taget så lang tid at lave dette udkast til et nyt teleforlig er mig en gåde, specielt set i lyset af, hvor lidt telepolitik der er i oplægget, og hvor meget der drejer sig om operationelle ting, siger John Strand.

Afliv nu myterne Ifølge eksperten stortrives myterne om telemarkedet i Danmark i bedste velgående: “Vi vil have fiber”, “der er dårlig FDA ORIENTERING · APRIL 2018

Telepolitikken i Danmark har været god…!

Den danske telepolitik har været baseret på et bredt politiks forlig fra 1999, hvor man har haft en teknologineutral tilgang til tingene og en markedsbaseret udrulning af infrastruktur.

Det betyder på dansk, at man har overladt det meste til markedet og den almindelige konkurrence. Den model

på myter og ikke fakta

ing til regeringens teleudspil

Ministeriet famler i blinde og ender med at baserer fremtiden på myter istedet for fakta

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

15

FDAORIENTERING har været så stor en succes, at danskerne i dag har adgang til noget af verdens bedste bredbånd og den bedste mobildækning.

Internationalt set betragtes Danmark som et teletopia, et land hvor borgerne har fået adgang til gode produkter og lave priser og det uden den store politiske indblanding.

Hvis man ser på investeringerne i EU i forhold til USA, så er det sådan, at teleindustrien i Europa over en periode på de sidste 12 år har investeret det halve (målt pr. husstand / indbygger) af, hvad de amerikanske operatører har gjort.

Der er meget få lande i EU, der er på niveau med USA, men et af de lande er Danmark. Denne forskel kan tilskrives den forudsigelige telepolitik, man har ført i Danmark og hvor industrien og markedet har drevet udviklingen.

I oktober måned 2017 stod Strand Consult bag en event i Washington om modernisering af den amerikanske telesektor.

Læs hele rapporten og se videoen her: https://www.mercatus.org/events/ modernizing-us-telecom-law-lessonsdenmark.

Rapporten var baseret på en rapport, som man havde lavet for Mercatus (en tænketank som er en del af George Mason-universitetet).

- Desværre har den regering, vi har lige nu i Danmark, valgt at gå væk fra nogle af de principper, der gjorde den danske regulering til en succes. Regeringen har faktisk skabt ret meget skade på ganske få år, hvor symbolpolitikken har været vigtigere end at stimulere de private investeringer, fastslår John Strand.

Den ”nye” telepolitik indeholder masser af symbolpolitik Igennem de senere år har regeringen implementeret en del symbolpolitik på teleområdet (bredbåndsfond og boligjob-ordning).

Fundamentet for den politik har været

en række myter om, hvad danskerne kan få og hvad de har behov for.

I medierne har der floreret et række historier om dårlig mobildækning og dårligt bredbånd – fakta er at mange af disse historier er kommet frem, uden at man har set på fakta.

I Strand Consult har man et stort overblik, både nationalt og internationalt, og kombinerer ofte den viden, der findes nationalt, med den viden man indsamler internationalt.

Det spørgsmål man skal stille sig er, hvad er det danskerne efterspørger og køber og hvad kan de få? I medierne ser det ud som om danskernes efterspørgsel overstiger udbuddet, det ser ud som om vi ikke kan få det vi gerne vil have og som vi gerne vil betale for.

Alle de undersøgelser, som myndighederne publicerer dokumenterer, at problemet ikke er udbuddet at teleydelser, men efterspørgslen på teleydelser.

- Hvis man skal sige det meget enkelt,

Telepolitikken har fokus de store klassiske teleselskaber og den tager ikke højde for at en stor del af Danmarks TV og bredbåndskunder får deres ydelser gennem foreninger som bliver drevet på en helt anden måde end et traditionelt og kommercielt teleselskab, siger John Strand 16

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

så er danskerne født med korte arme og dybe lommer, siger John Strand med et smil og underbygger det i nedenstående afsnit.

stiller-begraensede-krav-til-bredbaandshastighed-283457

Hvad er det så danskerne efterspørger og hvad de har behov for?

I Danmark taler man meget om båndbredde og det uden at se på hvad danskerne efterspørger og hvad de bruger.

I en verden, hvor folk uden den store indsigt i televerden blander sig i debatten, så er det nemt at tale om hvor mange Mbit/s folk har brug for.

Hvis man har indsigt i dette område vil man vide, at i 2010 kunne 25 procent af alle danske husstande og virksomheder få adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet hastighed på mindst 100 Mbit/s, det var under 4 procent, der købte sådan en.

I 2017 var tallet for dem, der kunne få en 100 Mbit/s forbindelse 88 procent - det betyder, at antallet af husstande, der kan få adgang til 100 Mbit/s er vokset med 63 procentpoint.

I dag er det under 18 procent, der køber en 100 Mbt/s forbindelse, og det betyder, at mens dem, der kan få, er vokset med 63 procentpoint, er dem, der køber, vokset med 14 procentpoint.

Hvis man vil se Netflix i HD-kvalitet kræver det en forbindelse på 5 Mbit/s.

Der er ingen bevis for at danskerne har behov for en 100 Mbit/s forbindelse og forklaring på, hvad de skal bruge den til…!

Den “oplevede” mobildækning i Danmark Ministeren er ude med en række løfter der drejer sig om mobildækningen.

En del af de løfter tager udgangspunkt i en række myter, han elsker at dyrke og han glemmer at fortælle om alle de begrænsninger, som myndighederne har skabt og skaber.

“ Danskerne er født med

get 417 udendørssteder i Danmark.

Stederne er udvalgt på baggrund af, at kommunerne har karakteriseret dem som “mobilhuller” samt på baggrund af henvendelser vedrørende manglende dækning og fra presseomtale af mobilhuller. Konklusionen i den undersøgelse er at på fire ud af de 417 steder, udpeget som mobilhuller, var det ikke muligt at gennemføre et eneste opkald uanset hvilken telefon eller hvilket mobilnet, der blev benyttet.

Fire andre steder var det ikke muligt at foretage opkald i alle fire mobilnet.

På 155 af stederne var det muligt at foretage opkald i alle fire mobilnet med mindst en af de fire mobiltelefoner.

På 254 af stederne var det muligt at foretage opkald i alle fire mobilnet med alle fire mobiltelefoner. Det betyder, at der på 409 af de 417 steder som landes kommuner omtalte som mobilhuller, svarende til ca.

98 procent, var det muligt Consult at gennemføre opkald i alle fire net.

korte arme og dybe lommer

Den båndbredde danskerne er blevet tilbudt gennem mange år er vokset markant hurtigere, end den danskerne efterspørger.

Betalingsviljen for de højere hastigheder er ikke særlig stor i Danmark.

Vi mener at en af årsagerne til dette skyldes, at danskerne ikke kan se, hvad de skal bruge de ekstremt høje hastigheder til, og at de føler at de får mere værdi for pengene, når de køber de lavere hastigheder, som langt de fleste husstande har adgang til.

Man kan også se på hvilken hastighed folk har brug for til at betjene de løsninger, som det offentlige tilbyder.

Rapporten: “Digitale velfærdsløsninger stiller begrænsede krav til bredbåndshastighed” viser med al tydelighed, at ingen offentlige løsninger kræver en hastighed der er mere end 5 Mbit/s.

Se rapporten her: Http://presse.ens. dk/news/digitale-velfaerdsloesninger-

John Strand, Strand

- Jeg vil med udgangspunkt i myndighederne egne data redegøre for hvad der skaber den oplevede mobildækning og hvilke begrænsninger, som myndighederne har lavet, begrænsninger der gør det dyrt og besværligt at sætte mobilmaster op, siger John Strand til FDA Orientering.

Der er meget stor forskel på den oplevede mobildækning og den mobildækning som folk rent faktisk har. Langt de flestes dårlige dækningsoplevelser skyldes ikke mobilnettene, men de telefoner folk har.

Hvis du vil dybere ned i rapporten kan den ses på Energistyrelsens hjemmeside: Https://ens.dk/ansvarsomraader/telefoni/mobildaekning Her kan du bl.a. læse om den analyse af mobiltelefonernes antenner, som Aalborg Universitet har lavet for myndighederne på: Https://ens.dk/ansvarsomraader/telefoni/undersoegelse-af-antennekvalitet Hvis man ser på en undersøgelse fra 2013 (oplevet mobildækning) lavede myndighederne en kortlægning, som var baseret på målinger, der er foreta-

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

”

Resulterede i massive investeringer Siden den undersøgelse blev gennemført har mobilselskaberne investeret næsten 10 milliarder kroner i opgraderingen af deres mobilnet.

I dag har Danmark ifølge OECD, ITU, EU og Energistyrelsens Europas bedste mobildækning.

- Den dækning er skabt i et land, hvor det ofte kan være svært at få lov til at sætte mobilmaster op, og hvor mobilselskaberne slås med grådige kommuner, siger eksperten.

På toppen af disse udfordringer så har vi en række naturbeskyttelsesregler, der gør det svært at sætte master op i store dele af landet.

- Efter min mening stiller ministeren (Lars Chr. Lilleholt red.) krav til mobilindustrien, uden at han ser på, hvordan det offentlige over hele landet arbejder imod at man skal kunne sætte mobilmaster op, siger John Strand.

Her har John Strand set på regeringens påstand om at: “Tallene er meget opløftende”.

17

FDAORIENTERING De viser, at regeringens indsats og ambition virker ude i landet.

Når man læser dette så ser det ud som om regeringen har gennemført en række tiltag der har givet en vækst fra 64 procent til 85 procent.

STRAND CONSULT I øjeblikket har virksomheden seks fokusområder: • Det mobile bredbåndsmarked • MVNO-markedet • Markedet for Value Added Services • Next Generation Prepaid Services • Smartphone-markedet • Digital strategi for telekom- og medieindustrien.

Hovedområdet er forskning og offentliggørelsen af en række omfattende rapporter og workshops med fokus på ovenstående områder.

Markedsaktører, der har ambitioner om at blive succesfulde inden for disse områder, kan enten forsøge at få et overblik selv, finde løsninger og købe eksterne konsulenter til at hjælpe dem på vej eller alternativt bruge Strand Consults rapporter, med eller uden værk-steder, for at erhverve den viden de har.

Virksomheden har fulgt telemarkedet i over 20 år.

Har gennem årene beskrevet hvad der rent faktisk sker og hvilke udfordringer, industrien har haft og har.

Et team af folk fokuserer på de regulatoriske udfordringer, som teleindustrien møder.

Den viden virksomheden og ikke mindst de ansatte besidder anvendes i mange lande, når man moderniserer telelovgivningen.

Hele fire kontinenter har fået og får rådgivning fra Strand Consult.

18

- I svaret på en række aktindsigts anmodninger/spørgsmål, jeg sendte i sidste uge, skriver ministeriet til mig, at den vækst udgør en vækst på 717.491 forbindelser (en vækst fra 2.186.641 til 2.904.132 forbindelser), siger John Strand.

- Jeg har også spurgt ministeret om, hvor stor en andel af den vækst, som kan tilskrives bredbåndspuljen, som regeringen konstant fremhæver, når de taler om deres indsats. I vedlagte brev skriver ministeriet, at det drejer sig om ca. 3.000 adresser svarende til 0,41 procent af den vækst, der har været i perioden, fastslår han.

Samtidig med at pressemeddelelsen blev sendt ud, lavede ministeriet et tweet med påstanden om at en regeringens bredbåndspulje og bolig/jobordning skulle have en del af æren for den store vækst..!

- Vi lever i en verden, hvor politikerne gerne vil tage æren for alle de gode ting, der sker i samfundet, mens man påstår at andre har ansvaret for det negative, konkluderer han.

Ministerens egen bredbåndsforbindelse I Danmark er der masser af bredbåndsinfrastruktur og fakta er at danskerne kan få leveret bredbånd ved hjælp af forskellige teknologier (Fiber, Coax, Kobber, LAN, FWA, Wi-Fi, 3G og 4G etc.) og forskellige produkter.

I det som myndighederne har sendt ud tager man ikke højde for, at forskellige mennesker kan have forskellige behov og benytte forskellige teknologier.

- Jeg har tilladt mig at undersøge, hvilket bredbånd, ministeren Lars Christian Lilleholt kan få på sin privat adresse, og hvad han rent faktisk køber.

Ifølge CVR bor han på Langelinie 56, 5230 Odense M og ifølge https://tjekditnet.dk/ så har han adgang til bredbånd via DSL (15/1), Kabel TV (Glenten 100/20) samt via fiber (Energi Fyn 500/500), siger John.

I svaret på en af mine aktindsigter har jeg fået at vide, at den bredbåndsforbindelse, Lars Christian Lilleholt får FDA ORIENTERING · APRIL 2018

betalt af sin arbejdsgiver på sin privatadresse, er en DSL-forbindelse på 15/1, som bliver købt ind via statsaftalen.

Det betyder på dansk, at den ansvarlige minister er et rigtigt godt eksempel på, hvor forskellige behov folk kan have og hvad korte arme og dybe lommer betyder for danskernes valg af bredbåndsforbindelse.

Hvad er udfordringerne med det udspil regeringen kommer med: - Store dele af udspillet er baseret på en række myter om den danske mobildækning – hvad danskerne kan få, hvad de efterspørger og hvad de køber.

- De hastighedskrav, der er til båndbredden, strider i mod den teknologi neutrale politik – man stiller højere krav til hastigheden på mobilnettet, end på fastnettet.

- Man har mærket 212 udvalgte områder, hvori der ligger 19.335 adresser, som man mener i dag har dårlig dækning. I de områder stiller man nogle dækningskrav, og det uden at man har lavet en vurdering af hvad årsagen til at der er dårlig dækning de steder og det uden at se om kravene i forbindelse med 800 Mhz. - Det bliver meget dyrt at levere det, som man ønsker fra politisk side i relation til 700 og 900 Mhz – forestil dig at du lavede 19.335 pletter på din stuevæg, hyrede en maler til at male stuen og fortalte maleren at han skulle male de 19.335 pletter over individuelt inden han måtte male hele stuen. Det krav, og den metode, som de der skal til at levere det man ønsker, er dyr og besværlig og får konsekvenser for andre dele af landet.

- De krav, der er i relation til 2.300 Mhz, hvor man skal levere 50 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload samt taledækning på 5.050 adresser inden 2022, bliver tilsvarende dyrt at levere.

- De tidsfrister der er er for korte, idet man tvinger operatørerne til at foretage nogle store investeringer tidligt og inden den nye 5G-teknologi er klar og på banen. Rent praktisk, så kan de krav, der er forbundet med dækning inden 2022, betyde at selskaberne må ændre

ved de planer de har og den udrulning, man normalt vil lave.

- Den auktionsmodel som man anbefaler, er ikke så positiv som ministeren påstår. De selskaber der har 900 Mhzspektrum som udløber og skal auktioneres bort i 2018 er nødt til at byde på både 700 og 900 Mhz-spektrumet, som sælges samlet, og de er tvunget til at leve op til de nye dækningskrav.

Hvis de ikke gør det, så mister de det spektrum, de benytter i dag og dermed dækning og kapacitet.

- Man vil nok vælge at licenserne kører i 15 år (det er kort tid) og det i et Europa hvor kommissionen anbefaler 25 år. Den korte frekvenstid gør at selskaberne har kort tid til at tjene deres investeringer hjem.

til, at leve op til de krav, man stiller og det betyder, at der er andre, der bliver forsømt. Alternativt må man hæve priserne, siger eksperten adspurgt.

Dårlig timing De politiske og regulatoriske udfordringer medfører, at ændringer lige nu vil være dårlig timing ifølge John Strand.

- Vi ved ikke hvad der sker med TDC og hvordan de nye ejeres politik påvirker det danske telemarked. Med de planer, som de nye ejer af TDC er kommet med, så er der en meget stor risiko for at man bør ændre dele af dette forlig, siger John Strand.

Når vi fra Strand Consult ser på udspillet ser det godt ud, hvis man ikke har indsigt i det der står. Hvis man kender omkostningerne, der er forbundet med at realisere det, som man er kommet med, så bør advarselslamperne lyse.

Alt i alt så kan man sige, at man er ude med er en historie, der lyder godt, omvendt så har man glemt at fortælle om bagsiden af medaljen.

TDC udgør over 60 procent af de samlede teleinvesteringer i Danmark, hvorfor den investeringspolitik som TDC vælger, vil komme til at påvirke hele udviklingen i Danmark.

Hvis der kommer en opsplitning af TDC i et serviceselskab og et infrastrukturselskab, så kan det godt resultere i højere priser for antenneanlæggene.

Rent praktisk så vil dem der handler hos TDC skulle købe bredbånd i netselskabet og de skal købe TV-signaler i serviceselskabet.

- Igen, jeg vil gerne se ministeriets regulatory impact assessment (konsekvensanalyse red.) af det udspil man laver. Rent praktisk, så har operatørerne et investeringsbudget hvert år og mange af disse penge vil de kommende år gå

- Det mener vi kan gøre det dyrere for antenneforeningerne, da et opsplittet TDC vil optimere deres indtjening i begge de forretninger, antenneforeningerne bliver kunder i, siger John Strand.

Generelt så kan man sige, at telepolitikken har fokus de store klassiske teleselskaber og den tager ikke højde for, at en stor del af Danmarks tv- og bredbåndskunder får deres ydelser gennem foreninger, som bliver drevet på en helt anden måde end et traditionelt og kommercielt teleselskab. Det ser ud som om ministeren ikke har den store interesse for de mange hundredetusinde husstande der er kunder i en antenneforening?

Ud over det, så kører der en parallel proces i EU, som får stor indflydelse på det man kan gøre i Danmark.

Rent praktisk, så er EU i gang med at revurdere store dele af deres telepolitik, og det som EU bestemmer, får stor indflydelse på, hvad man må, og hvad man skal gøre i Danmark.

Meget enkelt, så er EUs telepolitik grundloven for den nationale telepolitik, og når EU er ved at lave store ændringer i fundamentet for den nationale telepolitik, så er det dårlig timing at lave ny dansk telepolitik, ifølge John Strand, Strand Consult.

- Vi kender en del af det nye udspil og det ligner gammel vin på nye flasker krydret med en masse symbolpolitik som drejer sig operationelle tiltag, der ikke har meget med telepolitik at gøre, siger han afslutningsvis til FDA Orientering.

GODT WIFI KAN MÅLES I PANTHER ADMIN! KONTAKT TELECENTERET, OG HØR MERE OM DIN ANTENNEFORENINGS MULIGHEDER MED DKT WAVE2 OG PANTHER Telecenteret A/S Mårkærvej 13 DK-2630 Taastrup

tc@telecenteret.dk +45 4352 6644

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

19

FDAORIENTERING

Dansk sport giver vækst på TV 2 SPORT Strategien for TV 2s sportskanal virker: Ny seerrekord til TV 2 SPORT, som i 2017 opnåede den højeste seertilslutning, en sportskanal nogensinde har fået i Danmark Kris Vetter FDA redaktør Kilde: TV 2

TV 2 SPORT kom flot ud af sit allerførste år i 2015, og 2016 blev endnu bedre. Da 2017 sluttede, havde TV 2s sportskanal på ny sat rekord og var igen – og meget klart – danskernes foretrukne sportskanal.

Med en seerandel på 2,2 procent i 2017 – en fremgang på cirka 30 procent – var TV 2 SPORT større end alle de øvrige dedikerede sportskanaler tilsammen, nemlig TV3 SPORT og de tre Eurosport-kanaler, hvis seerandel var uændret i forhold til 2016.

Seerandelen på 2,2 procent er den højeste andel, en sportskanal nogensinde har haft på dansk tv.

- 2017 var et strålende år og endnu bedre end 2016, hvor vi endda havde OL-rettigheder og eksklusive håndboldslutrunder sammen med TV 2s hovedkanal. Det er fantastisk at se TV 2 SPORT fortsætte sin opadgående kurve, som viser, at seere og brugere virkelig har taget kanalen til sig, siger TV 2s sportschef, Frederik Lauesen.

Også i begyndelsen af 2018 har TV 2 SPORT været særdeles stærk og har fået den bedste start på et år – en udvikling, som heller ikke vinter-OL på andre kanaler ændrede på. I den første hele OL-uge blev TV 2 SPORT mere set end OL-kanalerne DR3, Kanal 5 og Euro-

20

sport – og mere set end TV3+ og TV3 SPORT tilsammen.

Fokus på dansk sport og danske topidrætsfolk TV 2 SPORT har fra starten haft særligt fokus på dansk sport: Danske ligaer og idrætsgrene, hvor danskerne klarer sig godt, f.eks. badminton. Kernerettighederne er håndbold, cykling, WTAtennis og netop badminton, og derudover har TV 2 SPORT erhvervet en bred vifte af rettigheder og events.

- Vi vil præsentere seere og brugere for stævner og sportsgrene, hvor de bedste danske sportsfolk deltager og ofte klarer sig godt. Tallene viser, at strategien for TV 2 SPORT virker, og resultaterne forbedres yderligere af, at vi har udviklet vores sportsdækning med stærke værter og eksperter, som seerne gerne vil være i selskab med, siger Frederik Lauesen.

Sportschefen er klar over, at man i sport både skal være heldig og dygtig. Det var også tilfældet for TV 2 SPORT, da man i begyndelsen af 2017 erhvervede rettighederne til WTA-tennis på et tidspunkt, hvor Caroline Wozniacki var i fremgang og spillede sig i en række WTA-finaler.

- Ja, man skal også være heldig nogle gange – men det er et held, vi bevidst har opsøgt, siger Frederik Lauesen.

Senest har TV 2 SPORT og TV 2 PLAY erhvervet rettighederne til VM i atletik i årene 2018-2013. I denne seksårige periode kan TV 2 SPORT også sende VM i halvmaraton, U20-VM i atletik og VM i cross country (terrænløb) – sidstnævnte foregår i 2019 i Aarhus.

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

Vi så sports-tv i 94 timer i 2017 – men på hvilke kanaler?

Analyse af Kantar Gallup-data viser, hvilke kanaler der er vores favoritter, når vi følger med i sport og sportsnyheder: TV 2 og TV 2 SPORT var i 2017 de to mest sete kanaler i Danmark, når det gælder sportsforbruget på tv.

Selv om 2017 var et såkaldt lille sportsår, brugte hver dansker over tre år i gennemsnit 94 timer på at se sport og sportsnyheder i tv.

Det var lidt mere end i 2015 – det seneste lille sports-år – men cirka 16 timer mindre pr. person end i det store sportsår 2016, som bl.a. bød på sommer-OL og på EM i fodbold.

Det viser en analyse, som TV 2 har foretaget på baggrund af data fra Seer-Undersøgelsen fra Kantar Gallup.

Sportstransmissioner, som alene er udsendt på en streamingtjeneste som f.eks.

TV 2 PLAY, er ikke medregnet.

41 timers sportssening på TV 2s kanaler TV 2 og TV 2 SPORT var i 2017 de to største enkeltkanaler, når det handlede om at se sport i tv. Og sammen med TV 2 NEWS’ sportsnyhedsdækning stod TV 2-kanalerne for 41 timers sening af sportsprogrammer. Det svarer til 43,4 procent af danskernes samlede sening af sports-tv.

I det foregående lille sports-år – 2015 – foregik 40,3 procent af sportsseningen på TV 2s kanaler.

Fremgangen til TV 2-familien skyldes især, at sportskanalen TV 2 SPORT har haft markant vækst siden premieren i januar 2015.

Her så vi også sports-tv i 2017 I 2017 foregik knap 22 procent af sportsseningen på TV3-kanalerne, knap 18 procent på Discovery Networkskanalerne (inkl. Eurosport) og 17 procent på DR-kanalerne. Som nævnt stod TV 2-kanalerne for godt 43 procent af sportsseningen.

DR1 var i 2017 den kanal, som efter TV 2 og TV 2 SPORT havde tredje mest sportssening herhjemme – efterfulgt af TV3+, TV3 SPORT og 6’eren.

Direktør Ulf Lund Boxer er en flittig deltager ved FDAs konferencer og debatmøder og ses her i paneldebatten fra sidste event i Kolding i forbindelse med FDA Messen og konferencen (nr. tre fra højre).

Vil fortsat sende tv ud med antenne TV-distributøren Boxer TV indfører totalt frit valg, når man vælger de tv-kanaler, man vil abonnere på Kris Vetter FDA redaktør Kilde: Boxer TV

I puljen af ansøgere ligger Boxer, klar til at blive vejet og vurderet, når Radio- og tv-nævnet skal se på puljen af ansøgere.

- Det er på mange måder kulminationen på det arbejde, jeg har været med til at lave de seneste tre år, så det er en stor tilfredsstillelse, siger direktør for Boxer Ulf Lund.

Boxer ved af gode grunde ikke, hvem konkurrenterne er.

Men Slots- og Kulturstyrelsen offentliggør ansøgerne på www.slks.dk i april måned.

I det seneste udbud var MTG og Telenor blandt ansøgerne.

Men Boxer vandt den nuværende sendetilladelse, som gælder frem til 2020.

Den kommende licens gælder i 10 år fra 2020 til 2030.

FDA Orientering kontaktede Ulf Lund for at høre om motivationen til at

ansøge igen, men han ønsker ikke at udtale sig før i maj måned, hvor vi vil vende tilbage til ham.

Dog konstaterer han, at man ikke arbejder med et nederlag (en plan B), men Boxer er selvfølgelig klar med en plan hvis det ikke lykkes at generobre licensen.

Der er jo trods alt lidt “luft”, da udbuddet af den nye licens først afgøres to år, før den nuværende udløber.

?

Skal jeres antenneanlæg have

NY HJEMMESIDE

- Vi har mange års erfaring i opbygning af hjemmesider - Vi producerer og bygger op i eget CMS system via JOOMLA - Din garanti for et system som er nemt at vedligeholde og opdatere - Sikkerheden er i top, da vi (efter jeres ønske) opdaterer til nyeste version løbende - Du kan vælge selv at lægge tekster mv. på eller vi gør det - I får en hjemmeside som fungerer og som hele tiden er up to date.

ne Husk vi laver jeres flyers til medlemmer - fra idé til færdig tryksag...

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

www.vmarketing.dk

Tlf. 73 84 85 45

21

ADVOKATENSBORD

En løsning, en skattejagt, forudsætningslæren og en Benny Jensen Advokat

I forrige nummer forsøgte jeg igen at udfordre læserne af min klumme; denne gang med et spørgsmål om bestyrelsesansvar i en forening. Der er ikke indkommet nogle bud på løsningen, men om det skyldes, at opgaven var for svær – eller måske alt for nem – eller om der ikke længere er et marked for den slags opgaver, skal jeg ikke kunne sige.

Hvis det sidste er tilfældet, vil jeg ikke fremover bebyrde læserne med tilsvarende gåder, hvilket dog så måske vil betyde, at jeg må lade min klumme udgå i de perioder, hvor jeg intet øvrigt relevant har at berette inden for vores område.

De, der måtte have tænkt over den rejste problemstilling, skal imidlertid ikke snydes for svaret.

Opgaven var kalkeret over en dom afsagt af Vestre Landsret den 9. juni 2017, der i lighed med byretten – med piber og trommer – pålagde bestyrelsesmedlemmerne i en forening erstatningsansvar for ikke at have standset en entreprise efter at have konstateret, at denne ville blive væsentligt dyrere end forventet, og dermed ikke kunne betales af foreningen.

Ingen af bestyrelsesmedlemmerne var såkaldt professionelle bestyrelsesmedlemmer, og man må da håbe, at der var tegnet en behørig og fyldestgørende bestyrelsesansvarsforsikring.

Der er – utvivlsomt – fortsat en vis differentiering af ansvarsbedømmelsen på professionelle bestyrelsesmedlemmer, og for de bestyrelsesmedlemmer, hvis bestyrelsesarbejde har udspring i mere personlige interesser og venerationer, men pas alligevel på derude – og tænk 22

Jer om, hvis I fornemmer, at bestyrelsen kan være på vej ind i et minefelt. ** Fra vores egen verden kan jeg nu omsider vende tilbage med noget konkret om den sag, som jeg omtalte i flere af udgivelserne af dette blad i 2017.

Som de faste læsere af min klumme vil erindre, har jeg repræsenteret en antenneforening, der på forventet indmeldelse fra en ny boligforening, spyttede 150.000 kr. i kassen for etablering af en ny fiberforbindelse til boligforeningen. Boligforeningen “sprang i målet”, og tilbage stod antenneforeningen med en temmelig stor udgift, og en fiberforbindelse, som man ikke kunne bruge til andet formål.

Efter forgæves forligsforhandlinger udtog jeg stævning mod boligforeningen, der imidlertid anvendte en stor del af sagens forberedelse på at argumentere for, at antenneforeningen ikke eksisterede, da den i 2009 var afmeldt fra CVRregisteret, - at foreningen derfor ikke havde såkaldt retsevne, og at sagen således skulle afvises fra realitetsbehandling.

Denne formelle del af sagen fandt sin afgørelse ved en kendelse afsagt af byretten den 8. februar 2017, der var sålydende: Sagsøgeren har fremlagt sine vedtægter vedtaget på en ordinær generalforsamling den 16. april 2012. Sagsøgeren har endvidere fremlagt et årsregnskab for regnskabsåret 2016, som er udarbejdet af statsautoriseret revisor xx og et referat fra foreningens ordinære generalforsamling den 25. april 2017.

Herudover er der fremlagt en erklæring fra ejendomsleder yy, Boligselskabet zz, [….], hvori det anføres, at [foreningen] eksisterer og bliver administreret af zz.

På denne baggrund finder retten, at det FDA ORIENTERING · APRIL 2018

er dokumenteret, at sagsøgeren er en eksisterende forening, og at sagsøgeren som følge heraf har retsevne.

At foreningen ikke længere har et cvr.nr. kan ikke føre til et andet resultat.”

Jeg bemærker, at det bl.a. var et springende punkt for modparten, at jeg ikke var i stand til at fremlægge antenneforeningens stiftelsesdokument fra slutningen af 1980’erne. Dette forhold valgte byretten imidlertid at se bort fra.

Skulle jeg dog som advokat for andre foreninger senere komme i en tilsvarende situation, ville det være rart at kunne fremlægge beviset for foreningens tilblivelse. Denne udgaves hjemmeopgave er således ikke en gåde, men en skattejagt. Hvor mange af Jer kan finde dokumentet fra Jeres forenings stiftende generalforsamling? ** Efter denne kendelse kunne vi herefter gå videre med det, sagen egentligt drejede sig om, og sagen blev hovedforhandlet ved byretten den 28. februar 2017.

Allerede under forelæggelsen, der angår sagens faktiske – objektive – omstændigheder, kom der krig på kniven. Efter ca. et kvarter blev min forelæggelse afbrudt, da modpartens advokat fik et ildebefindende, og forlod retslokalet.

Modpartens advokat insisterede efter tilbagekomsten på, at forelæggelsen skulle indeholde en beskrivelse og gennemgang af diverse dokumenter, som han imidlertid ikke havde fremlagt under sagens skriftlige forberedelse.

Det var retten bestemt ikke enig med ham i.

Dokumenterne forsøgte han herefter at snige ind ad bagvejen, ved at læse op fra dem under hans parts afgivelse af forklaring. En ikke helt ukendt taktik, som retten dog heller ikke billigede.

cliff-hanger Forklaringer for retten – uanset om det er parts- eller vidneforklaringer – handler om spørgsmål og svar, og intet andet.

Da røgen havde lagt sig – og parterne og vidnerne var blevet afhørt - kunne vi herefter overgå til den egentlige procedure.

Jeg procederede på to forhold: For det første på, at selvom antenneforeningen ikke var egentlig underskriver på entrepriseaftalen mellem boligforeningen og entreprenøren, anså jeg det for dokumenteret, at antenneforeningens tilsagn i aftalen om betaling af 150.000 kr. til nedgravning af en fiberforbindelse til boligforeningen, var en del af en samlet aftale mellem entreprenøren, boligforeningen og antenneforeningen.

Herefter procederede jeg subsidiært på den såkaldte forudsætningslære om afgivne løfter. Denne lære har adskillige år på bagen, og er ganske præcist beskrevet af professor Bernhard Gomard i Obligationsret 1. del, 2. omarbejdede udgave, Jurist- og økonomforbundets forlag (1989), p. 147f: ”Ussing opstillede i sin forudsætningslære to grundbetingelser, som han mente var fælles for alle forudsætningstilfælde i vid forstand. Disse almengyldige betingelser for at tillægge en forudsætning relevans var, at forudsætningen var væsentlig for løftegiver, idet den har været bestemmende for hans beslutning om at afgive et løfte og for at afgive løftet med det indhold, det har, samt at forudsætningen og dennes afgørende betydning for løftegiveren var kendelig for løftemodtageren. Kun hvor disse to grundbetingelser er opfyldt, kan der være tale om efter omstændighederne at tillægge forudsætningen retlig betydning. Betingelsen ud over grundbetingelserne for at tillægge forudsætningssvigt retlig betydning

er, at dette stemmer med en passende risikofordeling. Svaret på, hvem der må bære risikoen, må findes ved et studium af de enkelte situationer og af almindelige retskilder.”

Populært udtrykt, er forudsætningslæren designet med henblik på at fange de tilfælde, hvor den almindelige aftaleret ellers vil føre til et urimeligt resultat.

Forudsætningslæren skal man som advokat anvende med forsigtighed og efter nøje overvejelse, da den som antaget af professor Mads Bryde Andersen med rette er blevet kritiseret for sin meget upræcise angivelse af, hvornår løfter mister gyldighed.

Man må i den konkrete sag begynde med at spørge, om det var en væsentlig forudsætning for antenneforeningens løfte om betaling af anlægsomkostninger med 150.000 kr., at boligforeningen meldte sig ind. Det mener jeg selvfølgelig, at det var. Bortset fra løfter i egentlige gavemiljøer, er det vanskeligt at forestille sig en situation, hvor et løfte af den størrelse gives, uden at der forventes en modydelse.

Det næste spørgsmål man må stille er, om boligforeningen vidste – eller burde have vidst – at indmeldelsen som modydelse var væsentlig for antenneforeningen.

Baseret bl.a. på de parts- og vidne-

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

forklaringer, der blev afgivet af boligforeningens folk, kunne det i hvert fald slås fast, at boligforeningen ikke i tidligere tilfælde havde modtaget løfter af den kaliber, uden at skulle præstere en modydelse. Dertil blev det – lidt mere nølende – forklaret af formanden for boligforeningen, at det nok ikke var helt rimeligt, at antenneforeningen intet havde fået til gengæld for de betalte 150.000 kr.

Det tredje og vanskeligste spørgsmål, der skal besvares er herefter, hvem der er nærmest til at bære risikoen.

Er det antenneforeningen, der burde have ventet med at lade entreprisen sætte i gang, indtil man stod med en udfyldt indmeldelseskontrakt i hånden?

Eller er det boligforeningen, der i august gav grønt lys, - accepterede entreprisens igangsættelse, og lod denne fortsætte frem til afleveringsforretningen, selvom man angiveligt ikke internt var enige i bestyrelsen, for derefter at sige ”nej tak” i midten af november?

Den redaktionelle deadline den 14. marts for nærværende udgivelse betyder, at I må vente til næste nummer med at få svaret, da dom i sagen først forventes afsagt den 23. marts.

Med denne ”cliff-hanger”, ønskes I et lunt og behageligt forår.

23

FDAORIENTERING

Roadshows rundt i hele landet FDA ønsker konstruktiv dialog med medlemmerne for at høre deres mening og for at kunne fortælle og formidle viden til medlemmerne de danske antenneanlæg Et af de steder, hvor det sker, er på de årlige Roadshowmøder hvor FDAs ledelse kommer rundt i landet.

Igen i 2018 år er der seks møder strategisk placeret rundt i landet.

Inden selv mødet er der fra 16-18 mulighed for at møde FDA på to-mands-hånd, hvor FU og sekretariatschefen er til rådighed for møder med såvel medlemmer som med anlæg, som gerne vil høre mere om FDA. Det er ligeledes muligt at tale med FDAs regnskabspersonale angående administrering af anlæg.

Herefter byder FDA landsformand Thomas Bak velkommen og giver en kort opdatering på hvad der lige nu rør sig af vigtighed for anlæggene dels et oplæg til den frie debat.

Så går vi over til de mere faglige indlæg ved TELECENTERET A/S og DKT. Nyt om stort og småt fra FDA og anlæggenes verden og nyt fra FDA selv; VTV-udvalg m.v. er ved Sekretariatschef Søren Birksø Sørensen.

Deltagelse i Roadshow-møderne er igen i år gratis – både for medlemmer af FDA og for anlæg, som lige nu ikke er organiseret i fællesskabet i FDA. Hvis man ønsker at spise forud for mødet, så er denne del for deltagernes egen regning. Tilmelding til og afregning for eventuel spisning skal ske gennem FDA.

FDA Roadshow

FORÅRET 2018

DATOER: Mandag d. 9. april: Mediecentret, Aabybro Tirsdag d. 10. april: Danhostel Vandrehjem, Skanderborg Onsdag d. 11. april: Hotel Arnbjerg, Varde Tirsdag d. 17. april: Café Mocca, Præstø Onsdag d. 18. april: Restaurant Håndværkeren, Roskilde Torsdag d. 19. april: Hotel Scandic, Odense PROGRAM: 16.00-18.00 Mulighed for at møde FDA på to-mandshånd; FU og Sekretariatsleder er til rådighed for møder med såvel medlemmer som med anlæg, som gerne vil høre mere om FDA. Det er ligeledes muligt at tale med FDAs regnskabspersonale angående administrering af anlæg.

18.00-19.00 Spisning af aftensmad for de tilmeldte.

Pris 225 kr. pr. person ekskl. moms.

19.00-19.10 Velkommen til Roadshow-møde 2018 19.10-20.10 Fagligt indlæg ved TELECENTERET A/S og DKT 20.15-20.25 Nyt om stort og småt fra FDA og anlæggenes verden • Nyt fra FDA selv; VTV-udvalg m.v.

20.25-20.45 Oplæg til den frie debat • Hvor lange aftaler er det klogt at indgå?

• Hvem skal have kontrollen over indholdet i pakker mv.?

• VTV – godt at have en yndlingsaversion eller..?

20.45-21.05 Kaffe og plads til at summe over oplægget rundt ved bordene 21.05-21.50 Debat – primært på baggrund af oplægget fra FDA men er ordet frit 21.50-22.00 Afslutning – tak for i aften og kom godt hjem – på gensyn Vi glæder os til at tilbringe en god og begivenhedsrig aften i rigtig manges selskab rundt omkring i Danmark!

Læs mere om det enkelte møde og tilmeld på www.fda.dk/kalender

24

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

BRANCHENYT

Fru Helene Aurland (Cecilie Stenspil) og hr. Edward Weyse (Jens Jacob Tychsen) i ‘Badehotellet’.

Solen skinner på Badehotellet Kris Vetter Redaktør Kilde: Kantar Gallup Foto: Mike Kollöffel/TV 2

TV 2s ferieserie Badehotellet tager gang på gang og uge efter uge listens bedste placering med mere end en kvart million seere i forspring.

Kantar Gallups ugentlige seerbarometer taler sit tydelige sprog.

Samlet trak Badehotellet eks. 1,457 mio. seere mandag aften i uge 6, endda lidt færre end ugen før, men stadig en seerbasker.

DRs X Factor kommer først på andenpladsen med 1,199 mio. seere.

På listens femteplads når vi til DRs seneste dramasatsning, Liberty.

På TV 2 kører den konkurrerende dramaserie Greyzone i samme tidsrum som Liberty.

Her var seerniveauet nogenlunde intakt under det tredje afsnit, hvor 534.000 danskere så med - mod 545.000 ugen før.

Også her stiger seertallene lidt, hvis man medregner den tidsforskudte sening. Samlet har 703.000 set premiereaf-

snittet af Greyzone, mens 601.000 hidtil har set seriens andet afsnit. Skal de nye dramaer kæmpe for seerne, har evergreenen Matador i sin restaurerede udgave ingen problemer med seeropbakningen. 951.000 så med lørdag aften, da den knivskarpe udgave af afsnittet “At tænke og tro” gled over skærmen.

DR ønsker høj troværdighed Derfor strammer man praksis for godkendelse af bijobberi Kris Vetter Redaktør Kilde: DR

Medarbejderne har derfor fået en orienteringsmail, hvor man gør opmærksom på at DR vil være ret restriktive i forhold til at tillade beskæftigelse for kommercielle virksomheder, rene

interesseorganisationer og lignende, der kan rejse tvivl om DR eller DR-ansattes uafhængighed, sammenblanding af interesser og troværdighed.

Det er ikke en ændring af eksisterende regler, men en opstramning.

Det der har kickstarten diskussionen

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

menes at være tv-værten Lillian Gjerluf Kretzs bijobberi.

Hun lavede i april 2017 et tv-program om høretab på DR og nogle måneder senere blev hyret af høreapparat-producenten Oticon til en debat om samme emne ved Folkemødet på Bornholm.

25

BRANCHENYT

Skræmmende positivt eller skræmmende negativt?

Når de store medieselskaber fusionerer og lægges sammen, tales der altid om stordriftsfordele, innovationskraft og endnu flere muligheder i fremtiden for kunderne, men er sandheden mere nuanceret?

Kris Vetter Redaktør Kilde: MTG, TDC og meremobil.dk Foto: Morten Henriksen

Når nu senest TDC og MTG påtænkte at gå sammen om at skabe et samlet selskab på det nordiske marked, betyder det, at to store produktionsselskaber kunne blive til et og dermed have skabt et kæmpestort medie og produktionsselskab.

Som flere af vores medlemmer udtaler; kan man vel tale om et de facto monopol.

I værste fald kan det begrænse antenneanlæggenes indkøbsmuligheder, hvis mastodonten kan finde på at forlange, at man køber flere “varer” på hylden kun et sted?

Konkurrencestyrelsen spiller en væsentlig rolle, når det skal afgøres (også i fremtiden) om en sådan monopollignende virksomhed, som helt naturligt vil begrænse indkøbsmulighederne for “kunderne” og ikke være et frit marked, skal godkendes?

26

Gigantisk handel var på vej Der var tale om en handel til 14,86 mia. kr.

Det skulle foregå således, at TDC udsteder nye aktier, som gives til MTGs aktionærer, mens en del af transaktionen skulle betales kontant fra TDC til MTG. Og det kunne have fået vidtrækkende konsekvenser for Yousee, TV3-kanalerne og Viaplay som derved kunne komme under samme ejerskab.

Det fusionerede selskab ville have fået en omsætning på omkring 30 mia. kr. årligt, hvor TDC står for to tredjedele og MTG for den resterende tredjedel.

Samtidig har selskabet MTG allerede opkøbt indtil flere gaming- og e-sportvirksomheder.

Selskabet ville dermed være i kontakt med op imod 3 mio. tv-abonnenter i Norden og over 10 mio. husstande i Norden.

Målsætningen var ifølge selskabet, at styrke den lokale indholdsprofil og økosystem gennem fortsatte investeringer.

Fusionen nu aflyst Gigantfusionen er nu aflyst, da TDC har

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

fået et bud fra en interesseret køber, der vil overtage alle aktier i TDC. TDCs bestyrelse vil derfor tilbagekalde sin anbefaling af transaktionen med MTG vedrørende MTGs Nordic Entertainment og Studios forretning.

Dette sker kun 12 dage efter at ovenstående fusion blev offentliggjort.

Et konsortium, bestående af ATP, PKA, PFA og australske Macquarie har vist interesse for at købe samtlige TDC aktiver til 48 kroner pr. aktie.

Samtidigt har de meddelt, at de vil satse på gigabit internethastigheder til danskerne!

Første tilbud blev angiveligt fremlagt inden før første offentliggjorte fusion mellem parterne.

Men nu har pensionskasserne åbenbart fremlagt et endnu bedre tilbud på hele forretningen, hvor prisen nu er sat til 50,25 kroner pr. aktie. Bestyrelsen i TDC anbefaler aktionærerne, at acceptere tilbuddet, der er betinget af, at sammenlægningen af TDC og MTG Nordic ikke fortsætter.

FDAHOVEDBESTYRELSEN

Landsformand Thomas Bak Tlf. 26 72 46 18 tb@fda.dk

Næstformand Per Theisen Tlf. 51 51 09 85 per@fda.dk

2. næstformand Carl Erik Madsen Tlf. 75 52 90 55 cem@fda.dk

Bestyrelsesmedlem Vera Dahl Olesen Tlf. 25 13 16 05 veradahlolesen@ mounet.dk

Bestyrelsesmedlem Peter Lyngby Tlf. 22 28 45 84 formand@dal1973.dk

Bestyrelsesmedlem Preben Pedersen Tlf. 88 80 60 81 formand@ yderholm.net

Bestyrelsesmedlem Peter Dam Tlf. 22 28 45 84 pedam@frederiksholm.net

UDVALG OG REPRÆSENTANTER FDAs Forretningsudvalg Thomas Bak, tb@fda.dk Per Theisen, per@fda.dk Carl-Erik Madsen, cem@fda.dk FDAs Teknisk udvalg Kontakt fda@fda.dk

Fagligt netværk for Kabel TV Søren Birksø Sørensen sbs@fda.dk Carl-Erik Madsen cem@fda.dk Preben Pedersen formand@yderholm.net

Cable Europe Thomas Bak tb@fda.dk Per Theisen per@fda.dk Søren Birksø Sørensen sbs@fda.dk

YOUSEE: Flemming Madsen, formand Tommy Schmidt, næstformand Peder Pedersen, sekretær Gunnar Rasmussen Sjak Christiansen Freddy Chr. Olesen, suppleant

BOLIGFORENINGER: Kontakt fda@fda.dk

Dansk Ledningsejerforum Gunner M. Nielsen gmn@gmn.dk Tommy Schmidt kasserer@them-salten-antenneforening.dk

ERFAGRUPPER FOR ANLÆG MED EGET TV-UDBUD OG/ELLER EGET INTERNET: Jan List, formand Per Theisen, næstformand Per M. Sørensen Flemming Borg René Sieben Per J. Nielsen, suppleant Svend Nielsen, suppleant

FDASEKRETARIAT

Søren Birksø Sørensen Sekretariatschef Tlf. 59 96 17 07 Mobil 26 16 00 71 sbs@fda.dk

Mie Jørgensen Sekretær Tlf. 59 96 17 05 mie@fda.dk

Anne-Mette Reslow Regnskabsassistent Tlf. 59 96 17 06 anne-mette@fda.dk

Svend Hansen Regnskabsassistent Tlf. 59 96 17 18 svend@fda.dk

Yderligere oplysninger om FDAs organisation på www.fda.dk

FDA ORIENTERING · APRIL 2018

27