Tidsskrift for fællesantenneanlæg • Nr. 1 Marts 2021
ORIENTERING
På vej ud af Coronaens skygge? I disse uger ser vi frem mod forår og sommer og ikke mindst et genåbnet Danmark
FDAORIENTERING Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er udgivet den 19. marts 2021.
Godt nytår…!!
Bladets artikler kan frit anvendes i udgivelser fra medlemmer af FDA med tydelig kildeangivelse.
Det er vel en passende indledning på dette års første leder i FDA Orientering
I redaktionen: Kris Vetter, redaktør Thomas Bak, Per Theisen, Carl-Erik Madsen og Søren Birksø Sørensen, ansv. redaktør. Deadline for redaktionel tekst: Nr. 2: 9. juni 2021. Indlæg til FDA Orientering sendes til: E-mail: redaktion@fda.dk Medsend gerne illustrationer/foto. Forsiden Vi er endnu ikke ikke ude af Coronaens favntag, men Danmark er gradvist ved at blive åbnet mere op og lad os håbe vi snart kan ses igen til konferencer og anden form for fællesskaber. Inde i bladet kan du læse om de mange fremtidsforudsigelser eksperterne kommer med, ikke mindst fra Institut for Fremtidsforskning og analyseinstituttet Wilke samt Claus Bülow, Future TV. Abonnement: Gratis til bestyrelsesmedlemmer i antenneanlæg, der er medlem af FDA. Andre interesserede: DK-abonnement 2021: kr. 795,Prisen er ekskl. moms og inkl. forsendelse. Kontakt: Mie Jørgensen Annoncer: Kontakt: Mie Jørgensen, mie@fda.dk. Se medieplan på www.fda.dk Grafisk produktion og distribution: Layout: Vmarketing Distribution af nr. 2: Fredag d. 18. juni 2021.
Thomas Bak Landsformand
Og når den så skrives den 11. marts – på årsdagen for det første ”nedlukningspressemøde”, som statsministeren holdt i Spejlsalen på Christiansborg, så vil de vilkår, vi alle har levet under det seneste års tid, påvirke denne leder, uden at den skal handle om covid-19 som sådan. Den vil således komme ind på de ændrede rammer, for både den enkeltes dagligdag og for jer som brugerejede antenneanlæg. Et af de nye ord, som vi for alvor er blevet fortrolige med i de seneste 12 måneder, er Teams-møder, eller møder på Zoom, eller hvad nu for en konkret online-platform, man nu benytter sig af. Online er blevet endnu mere synligt og centralt Online er blevet endnu mere centralt gennem de seneste 12 måneder. I høj grad for den enkelte skoleelev – den enkelte unge studerende – rigtig manges arbejdsliv – kulturelle oplevelser, med meget mere. Store dele af vores dagligdag er rykket over på online-medier i forskellig grad. Det er FDAs aktiviteter også – mere herom senere. Samtidig er værdien af den brugerejede infrastruktur blevet meget synlig – det er ejerskabet desværre ikke nødvendigvis i samme grad, men det ville være fint om det kunne ske. Om begejstringen for at være medejer af den, ellers i fysisk forstand ganske usynlige infrastruktur, kunne vækkes. En øget opmærksomhed kunne måske gøre det nemmere, at rekruttere de nødvendige kræfter til at føre stafetten videre, når nogle af de meget prøvede kræfter ønsker afløsning. Udfordringen med generationsskifte Det er ikke sjældent at møde endog meget erfarne bestyrelsesmedlemmer rundt i de brugerejede antenneanlæg. Det er i sig selv fint med kompetente og erfarne ledelser, men det er bekymrende, hvis det er et resultat af, at der et problem med at finde de nødvendige afløsere til at tage en tørn i bestyrelserne. Måske de seneste måneders store fokus på den digitale infrastruktur kan bruges til, at øge interessen for at stille sig i spidsen for det lokale brugerejede anlæg. Og udfordringerne er der jo sådan set nok af; øget dobbelt-kabling med deraf følgende infrastrukturkonkurrence mange steder – mere opmærksomhed omkring adgang for flere udbydere på samme netværk – hele spørgsmålet om hvor høj en kapacitet der er - fortsætter på side 4 ›››
Forenede Danske Antenneanlæg Højby Hovedgade 83 4573 Højby Tlf. 59 96 17 00 fda@fda.dk www.fda.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-13
2
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
FDAINDHOLD
5 Kært barn har mange navne
6 Streamingtjenesterne modnes
10 Medierne lever i coronaens skygge 14 Begrebsforvirring - live, flow eller stream?
15 KK Partner overtager virksomheden Digital Installation
6 Har været med hele vejen
16 Corona sætter fart i tv-vanerne 18 Har været med hele vejen
20 Hvem skal levere tv til dig i fremtiden?
26 Mediernes rolle er på dagsordenen 29
Branchenyt: Prisen stiger Vipper populær serie af pinden Poul Madsen stopper Disney udvider nu med Star
20 Hvem leverer tv i fremtiden?
20 Disneys nye stjerne
AN 2021 L P E I D E M Se .fda.dk og på w w w u! annonce n book din
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
3
FDAORIENTERING ››› - fortsat fra side 2 nødvendig – og så har jeg endda ikke nævnt spørgsmålet om streaming over for traditionelt fordelt tv i pakker. Flere af disse problemstillinger bliver i forskellig grad berørt i artikler længere inde i dette nummer af FDA Orientering. Netværk for brugere af Panther Admin Netværk for brugere af Panther Admin udbyder i regi af ERFA-gruppen for Selvstændige Anlæg, en møderække, hvor Panther Admin gennemgås modul for modul, den viser sig ganske succesfuld. Mange deltagere har meldt sig til hele møderækken og til det første møde deltog hele 13 anlæg. Tilslutningen vidner naturligvis om, at
der er et behov for initiativet, men det vidner måske også om at mødeformen er rigtig bekvem – deltagerne skal slet ikke flytte sig geografisk for at være med, og selvom tidspunktet ligger i slutningen af det, som for de mange vil være normal arbejdstid, så er det altså et godt tidspunkt. Vi optager møderne og gør disse optagelser tilgængelige for deltagere i Netværket for brugere af Panther Admin, ligesom de viste plancher også bliver tilgængelige for deltagerne. Denne model er et direkte udspring af et tidligere møde i Netværket for Forretningsførere m.fl., hvor ideen til en særlig møderække blev fostret lidt tidligere i år.
Hvem skal være de næste? FDA vil rigtig gerne bruge de gode erfaringer i forhold til dette særlige netværk for brugerne af Panther Admin, til at lave tilsvarende initiativer med andre leverandører eller produktgrupper. Ved at gennemføre møderne på en onlineplatform er omkostningerne i form af tid og udgifter til transport langt mindre for anlæggene, og derfor er det forhåbentligt nemmere, at opnå tilstrækkelig deltagelse til at det giver mening at afvikle møderne. Det kunne være netværk for særlige typer af modems, eller andet tilsvarende teknisk udstyr – eller det kunne måske være for kundegrupper på et mere detaljeret niveau, end det vi allerede har med vores nuværende ERFA-gruppestruktur. Kom frisk med jeres ønsker og ideer – både fra medlemmer, men også gerne fra leverandører eller andre samarbejdspartnere. Digitalt også fremover – MEN vi skal stadig ses også fysisk FDA har således også rykket sine aktiviteter over på en digital platform, i første omgang, fordi vi er nødt til det, men som det netop er beskrevet, så betyder det også en lang række fordele, som FDA fremadrettet helt sikkert skal fortsætte med at udnytte. Det betyder langt fra, at vi ikke alle sammen ser frem til at kunne mødes fysisk igen – selvfølgelig gør vi det, og vi håber stadig meget at i hvert fald FDA Festival i november vil blive afviklet på ”god gammel maner”. Og så vil det nok alligevel slet ikke blive som det plejede at være. FDA Festival vil være forskellig fra de tidligere Messer og Konferencer, men meget mere herom, når vi kommer tættere på. Vi er i den første af kalenderens forårsmåneder og lyset er ved for alvor at få magt igen – mon ikke vi kan ses også før det bliver november. Det håber vi meget, men ind til videre har vi ikke nogen konkrete planer om at skulle samle medlemmerne til arrangementer med mange deltagere – altså bortset fra på de digitale platforme. Godt forår ønskes for alle.
4
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
Kært barn har mange navne Blankmedie-afgift, -vederlag, -ordning, -aftale handler jo om ophavsrettigheder Blankbåndsafgiften var oprindeligt tiltænkt kassettebånd, men er i dag en hel række andre medier. Opfinderen af kassettebåndet Lou Ottens er netop afgået ved døden og lukker derved et kapitel, som fik afgørende betydning for vores måde at kunne lytte til musik (og egne optagelser) på.
Søren Birksø Sørensen FDA Sekretariatschef
Private må til eget brug lave kopier af ophavsretligt beskyttet materiale. Til gengæld skal der ske en rimelig kompensering af ophavsmændene. Startede med kassettebånd Tidligere var ordningen kendt som blankbåndsafgiften da den var en afgift på uindspillede kassettebånd. Siden blev også andre ”blanke medier” indlemmet i bestemmelserne – eksempelvis dvd’er, hvorved der i perioder har kunnet være anledning til grænsehandel på dette område. I og med at indtægterne fra vederlagsordningen tørrede ud, har der i en periode været tilført penge fra statskassen – i 2019 var det samlede kompensationsbeløb til ophavsmændene på samlet ca. 27,6 mio. kr., og heraf udgjorde den såkaldte dvd-kompensation langt størstedelen med 22,4 mio. kr. Nu er der så indgået et politisk forlig om en ny strukturering af disse kompensationer. Udgangspunktet i aftalen er, at alle midlerne fremadrettet skal inddrives gennem afgifter på diverse lagringsmedier – og altså betales af brugerne. Beregnes baglæns Den nye afgift bliver beregnet baglæns – altså, så starter man med resultatet og udfinder de enkelte vederlag ved at fordele det ønskede provenu ud på det
forventede salg af de forskellige lagringsmedier, som er udtaget til at være omfattet af ordningen. Helt konkret, så er der udarbejdet en liste over en række lagringsmedier, som fremadrettet skal belægges med afgifter og en liste over andre, som ikke skal. Hvor store de enkelte afgifter bliver, skal beregnes ud fra, at provenuet fremadrettet skal være på 93 mio. kr. og baseres på gennemsnitlige salgstal af de enkelte omfattede medier i årene 2018, 2019 og 2020. Taksterne skal første gang fastsættes i år til brug i 2022. Disse takster skal så pålægges de enkelte lagringsmedier i ordningen, hvorved – hvis der er regnet rigtig og forudsætningerne om salgstal
holder – det ønskede resultat på netop 93 mio. kr. kommer ind til fordeling som kompensation. Aftalen er indgået af Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Frie Grønne. Kulturministeriet vil, inden ordningen træder i kraft og efter drøftelse med aftaleparterne, foretage en vurdering af, om de foreslåede fritagne lagringsmedier efter nærmere undersøgelse bør indgå i ordningen og/eller om andre lagringsmedier måtte være relevante at inddrage. Bemærk, at det IKKE skal overvejes om nogen af de omfattede lagringsmedier eventuelt skal tages ud af ordningen.
FAKTA I
FAKTA II
Disse medier er omfattet af aftalen: • CD • DVD/Blu-Ray • USB-stik • Hukommelseskort • Ekstern harddisk • Netværksharddisk • Smartphone • Tablet • Bærbar computer • Stationær computer
Følgende medier fritages fra ordningen på grund af minimal skadevirkning for rettighedshaverne ved kopiering på disse medier eller det forhold, at mediet er uegnet til privatkopiering: • Kassettebånd • Mini Disc • VHS-bånd • Smartwatch • Smart TV • Media gateway • Spillekonsol
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
5
FDAORIENTERING
Streamingtjenesterne modnes Fik slutbrugeren så den valgfrihed man ønskede ved hjælp af nye teknologi? Gert Svendsen Millenium
Der er sket rigtig meget med udbuddet af streamingtjenester i Danmark, siden Netflix blev grundlagt i 1997, og blev lanceret i Danmark i 2012, som den nye frække spiller på markedet, der kunne levere serier og film billigere, end de etablerede udbydere på alle forbrugerens platforme. Under Covid-19 har nedlukningen af alle kulturtilbud og kriminaliseringen af ethvert socialt samvær med flere deltagere, end hvad der kan befinde sig på en gennemsnitlig dansk familiematrikel, fået de fleste til at se sig om efter endnu mere indhold på streamingmarkedet. Indholdsleverandørerne er klar De har indset, at den 20 år gamle forretningsmodel med tv-udbydere, der samler indhold og præsenterer det som en samlet underholdningsløsning for slutbrugeren i form af sammensatte tv-pakker, er forbi. De vil handle direkte med slutbrugerne uden fordyrende 6
mellemled, og vi har set eksempler på, at en slutbruger kan købe de samme tvkanaler billigere direkte på tv-stationens streamingplatform, end via hans lokale antenneforening, og det viser med al tydelighed, at man som indholdsleverandør, tv-station eller streamingplatform, ønsker et opgør med de eksisterende forretningsmodeller. For 10 år siden diskuterede man begrebet valgfrihed, og ve den tv-udbyder, der ikke var i stand til at tilbyde slutbrugerne et fuldstændigt frit valg imellem de mange tv-kanaler man tilbød. Det vakte undren hos de prisbevidste, for prisen for den enkelte tv-kanal endte tit markant højere, end hvis slutbrugeren valgte en af de samlede pakker. Men det var ligegyldigt. Der var et markant politisk pres på tv-udbyderne om, at den form for løsning skulle tilbydes slutbrugerne uanset prisen, for man skulle ikke betale for flere kanaler end dem man ville se. Det blev aldrig en kommerciel succes, for når det kom til stykket ville slutFDA ORIENTERING · MARTS 2021
brugerne ikke betale den merpris for den valgfrihed, de fik mulighed for at anvende. Men så kom streamingplatformene med Netflix i spidsen og det ændrede hele den måde, hvorpå vi ser og anvender indhold. Nu kan man i princippet se alt overalt på alle de nye enheder, såsom tablets og små IP baserede tv-bokse, der via apps kan vise det indhold, man vil se, og man har bevæget sig væk fra den store fokus på valgfrihed. Stort udbud Ser vi på udbuddet af streamingtjenester i dag, så er stort set alle de store indholdsleverandører og tv-kanaler repræsenteret med hver deres egen streamingplatform, og de kan nu oprette et kundeforhold direkte med slutbrugeren. Nogle er stadig repræsenteret hos de store tv-udbydere med både tv-kanaler og streamingtjenester, men man skal som slutbruger se sig godt for, da der kan være begrænsninger i de streamingløsninger man får tilbudt som en del af sit abonnement hos sin tv-udbyder, sammenlignet med dem man får, hvis
man indgår kundeforholdet direkte med indholdsleverandøren. Det kan være antallet af samtidige streams, en forskel på de enheder der er understøttet, samt noget så simpelt, som tv-udbyderens oppetid på sin egen streamingplatform. Noget man med rette ikke skulle forvente er et problem i 2021, hvor streamingteknologien og netværkene er så veludviklende, at det stort set altid fungerer. Men det har vist sig at være en stor udfordring for selv de største tv-udbydere i Danmark, specielt under fodboldkampe og reaktionerne fra de berørte fodboldfans er ikke til at tage fejl af på de sociale medier. Fik slutbrugeren så den valgfrihed, man ønskede ved hjælp af nye teknologi? Både ja og nej. Muligheder med begrænset valgfrihed Man kan i dag vælge imellem rigtig mange indholdsleverandører, der alle har deres egne abonnementsbetingelser og priser. Nogle har valgt at hæve prisen markant her på det sidste, hvilket er et valg man kan tage som udbyder.
Slutbrugerne bryder sig ikke om prisstigninger, generelt og udfordringen bliver ikke mindre af, at begrundelsen bunder i de meget dyre sportsrettigheder. Ingen kan være i tvivl om, at sport er blevet ekstremt dyrt, men netop i en nedlukningsperiode, hvor mange sportsbegivenheder enten har været aflyst eller er blevet gennemført i en noget amputeret form, kan man stille spørgsmål ved, om slutbrugeren har fået de sportsoplevelser, han har betalt for. Covid-19 har skabt en helt speciel situation, som ingen kunne forudsige og som har påvirket os alle, men timingen med at lade priserne stige så markant i sådan en periode, er at bede om badwill hos slutbrugerne og reaktionerne hos de berørte sportsfans er da heller ikke udeblevet. Vi kan også glæde os over en valgfrihed, vi har opnået, når det gælder hvilke programmer, vi ønsker at se. Vi kan vælge at se de fleste programmer, når vi selv vil, på den platform vi vil.
Men så stopper valgfriheden. Ser vi på de abonnementsløsninger, som de enkelte indholdsudbydere tilbyder slutbrugerne, så ligner det til forveksling det billede, vi så på tv-pakker for 15 år siden. Stort set ingen valgfrihed, når det kommer til enkeltkanaler. Valgfriheden sniger sig i yderste konsekvens op til, at slutbrugeren kan vælge imellem funktioner, som ”med eller uden reklamer” – ”med eller uden live-kanaler” eller ”med eller uden sport” Altså meget få valg, når slutbrugeren skal vælge abonnement. Ingen politisk interesse Det politiske fokus på valgfrihed er tilsyneladende helt fraværende. Det kan undre, at bare fordi vi har bevæget os væk fra den lineære tankegang, om hvordan man ser indhold, over i et mere ”on demand” univers, der teknisk set i mange tilfælde medfører et skift fra de traditionelle DVB-C, DVB-T og DVB-S transmissionsplatforme til IP, så er det igen helt legalt at lancere store abonnementspakker. Forskellen bliver ikke mindre af, at små IP-baserede tv-bokse som AppleTV un-
Dette er Svend Erik Han graver kabler ned ved Outrup – i hånden. Svend Erik har været tekniker og fællestillidsmand i Dansk Kabel TV gennem 45 år. Kig med når Svend Erik fortæller gode historier fra sin tid i Dansk Kabel TV. Vi fylder nemlig 50 år.
Hør Svend Eriks historier og meget mere på www.danskkabeltv.dk/50
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
7
derstøtter de fleste streamingplatforme, så det er meget nemt at få indholdet op på sit store tv. Slutbrugeren kan endvidere glæde sig over, at fordi det er en IP-baseret boks,
så skal den ikke tilsluttes hverken det jordbaserede sendenet eller antenneforeningens stik i lejligheden, så han kan undgå udgiften til antenneforeningen og retransmission.
Med udsigten til den nye blankbåndsafgift, der introduceres i 2022, er der endnu flere penge at spare. Politikerne har vedtaget, at de såkaldte ”medie gateways”, som er den kategori en
kr. md.
*Pris pr. md. ved halv- eller helårlig betaling
*Pris pr. md. helårlig betaling
*Pris med reklamer
Som det fremgår af grafen, er der et væld af streamningtjenester på markedet og forventningen er at endnu flere kommer til i de kommende måneder. Priserne svinger meget og i flere tilfælde kan det minde om tilsvarende tv-pakker på flow-tv. Kompleksiteten er stor og desværre gør det ikke beslutningerne lettere for de almindelige forbrugere. 8
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
* Favorit + Sport
* Favorit
* Basis
Film · Serier
Årligt*
Månedsabb.
Årligt*
Halvårligt*
Film · Serier · Dokumentar
230 220 210 200 190 180 170 160 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0
Månedsabb.
550 540 530 520 510 500 490 480 470 460 450 440 430
Årligt*
Halvårligt*
Månedsabb.
Film · Serier · Golf
rerne til at sammensætte deres abonnementsløsninger som de vil, ligesom de platforme, tjenesterne kan afvikles på, er fritaget for de afgifter, der er pålagt antenneforeningerne.
Film · Serier
Golf
Premium
Standard
Basis
mingtjenesterne for alvor har fået vind i sejlene og udfordrer både den eksisterende distributionsform og de forretningsmodeller, vi kender. Der er stort set frit slag for indholdsleverandø-
Total + 16 tv-kanaler
Film · Serier + 12 tv-kanaler
Total
Film · Serier
Sport
Underholdning + Live
Underholdning
Udvalgte programmer (gratis)
AppleTV boks hører ind under, er fritaget for blankmedieafgift, selvom en AppleTV boks kan indeholde op til 64 GB hukommelse. Man må derfor konkludere, at strea-
*Pris pr. md. ved halv- eller helårlig betaling
Forbrugerne er forvirrede og ofte ender det med, at man ”forkøber” sig for at være dækket ind. Dette resulterer i dårlige totaloplevelser og mangel på tillid til udbyderne. Læs mere i artiklen ”Hvem skal levere tv i fremtiden” hvor medie og tveksperter ser ind i fremtiden. FDA ORIENTERING · MARTS 2021
9
FDAORIENTERING
Medierne lever i coronaens skygge Har den danske medieudvikling pludselig ændret retning på grund af corona? Kris Vetter FDA Redaktør Illustration: DR
Blev 2020 et år, som vil være undtagelsen, når vi kigger tilbage på udviklingen og hvor længe fortsætter udviklingen? Er der sket kortvarige forandringer i vores måde at se og optage medier på, eller får det langvarige konsekvenser? Danskerne bruger fortsat over syv timer på medier dagligt. En del af forbruget foregår koncentreret, f.eks. når man fordyber sig i et afsnit af sin yndlingsserie, men meget af mediebrugen er flygtig og foregår med flere medier i spil samtidigt – når man f.eks. skimmer sin foretrukne nyheds-app, mens man streamer musik i bussen. Vi ser stadig tv, men måden ændrer sig Styrkeforholdet mellem de forskellige medier har ikke ændret sig markant fra 2019 til 2020, til trods for den coronapandemi, som ramte verden, og i stor
stil ændrede på de fleste danskeres hverdag. Knap halvdelen af vores mediebrug bliver brugt på at se tv, hvad end det foregår via et traditionelt tv-signal, eller som streaming, der også er begyndt at få godt fat i den ældste del af befolkningen, mens den anden halvdel er domineret af lyd. Radio, podcast og streaming af musik står sammenlagt for 26 procent af danskernes medieforbrug, mens onlinenyheder, sociale medier og onlinegaming står for 21 procent, hvilket efterlader 6 procent til printmedier.
Forbruget af traditionelt tv voksede med over 10 procent, da forårets corona-lockdown var på sit højeste i Danmark. Det var ikke nok til at vende udviklingen, men har dog været med til at afbøde faldet, så tv-seningen i 2020 kun faldt med knap 4 minutter mod ca. 8 minutter de foregående år. Danskerne bruger i gennemsnit lige over 2 timer dagligt på at se traditionelt fjernsyn, hvilket dækker over at de ældste fortsat ser over 4 timer dagligt, mens niveauet blandt den yngre del af befolkningen er historisk lavt. TV 2 er den klart største spiller på markedet for traditionelt tv. Knap halvdelen af det traditionelle tv-forbrug foregår i 2020 i selskab med TV 2-kanalerne, der bl.a. har succes med Badehotellet, Lykkehjulet og TV 2 News. Det er en markant fremgang ift. 2019, der dog især må tilskrives ydre omstændigheder. DR har lukket tre flow-kanaler, og samtidig er Discovery Networks raget uklar
Selvom tallene ikke har ændret sig markant siden 2019, gemmer der sig dramatiske historier under overfladen. Styrkeforholdet på tv-markedet er radikalt forandret, nye radiokanaler er blevet sat i søen, og cookie-lovgivningen har sat en kæp i hjulet for mange spillere på det digitale marked. Og så kan man heller ikke komme uden om, at selve nedlukningen af samfundet også fik en stor betydning for vores mediebrug.
2020
30%
2019
30%
2018
33%
2017
34%
2016
Fordeling af danskernes mediebrug
37%
0%
15%
19%
Streaming af tv-indhold, film og klip
Spil og gaming på nettet
Sociale medier
10%
50%
Radio
6%
22%
40%
6% 60%
7%
5%
6%
22% 10%
30%
4%
21%
13%
20%
7%
20%
15%
10% Tv
17%
70%
Streaming af podcast, radio og musik
11%
6%
3% 6%
3% 6% 4% 80%
10%
11%
11% 5%
10% 90%
6%
5%
5%
6% 5% 100%
Læse nyheder på nettet
Trykte medier
Målgrupper: 15-75 år, Kilde: Estimatet er baseret på en række forskellige kilder, heriblandt de officielle markedsmålinger på radio og tv, men også en række spørgeskemaundersøgelser, hvor tidsforbruget ikke måles direkte, men opgøres på baggrund af respondenternes besvarelser. 10
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
2020
30%
2019
30%
2018
33%
2017
Seerandele fordelt på kanalfamilier
34%
0%
37% TV 2
17%
19%
15%
20%
15%
21%
13% 10% DR
20% NENT Group
30%
40% 10%
Discovery Networks
22% 50%
60%
70%
6%
80% 4% 5%
5%
5%
9%
4%
10%
4%
10%
5%
90% 10%
100% 5%
Øvrige
Målgruppe: 3+ år, Kilde: Kantar Seer-Undersøgelsen, Data: Live + VOSDAL + TS med YouSee, hvilket har resulteret i en halvering af den amerikanske tv-koncern på det danske marked, målt på seerandele. DR lukker kanaler Lukningen af DR3, DR Ultra og DR K på traditionelt tv har desuden styrket de resterende DR-kanaler, idet der tidligere har været en grad af kannibalisering mellem dem. Med andre ord har nogle af de historieog kulturinteresserede DR K-seere søgt mod bl.a. Kunstnerkolonien i Skagen, Den klassiske musikquiz og Fru Stæhr og mysteriet om babyliget på loftet på DR2. Andre DR-seere har omvendt søgt nye græsgange, bl.a. mod TV 2 Charlie, der har succes med Sygeplejeskolen og Lykkehjulet, og som nyder godt af øget
husstandsudbredelse efter at være blevet flyttet til grundpakken hos YouSee. Også TV 2 News blev ifm. corona flyttet til grundpakken, mens DR2 ligeledes har fået et løft blandt YouSee-husstande på ca. 45 procent, efter at være blevet flyttet fra plads nr. 19 til nr. 5 på fjernbetjeningen. På DR2 har der bl.a. været høje seertal til flere af de historieprogrammer, der tidligere blev sendt på DR K. Streaming fortsat i vækst Mens TV 2 er klart dominerende på det traditionelle tv-marked, er styrkeforholdet anderledes på streamingmarkedet. Netflix og YouTube er størst, målt på antallet af ugentlige brugere, mens TV 2 Play er lillebror både i forhold til DRTV og Viaplay fra NENT Group. Disney+ har i sidste kvartal af 2020 en ugentlig
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
dækning på 16 procent, og ser indtil videre ud til at være et supplement, snarere end en erstatning for de tjenester, danskerne allerede bruger. Men det er et marked, som fortsat er i udvikling og forandring, så man skal ingenlunde tage et billede af situationen i 2020 og tro, at det billede vil stå stabilt de næste mange måneder og år. Nye tjenester og samarbejder opstår hele tiden, og kan være med til at forskyde status quo. Samlet set er antallet af danskere, der streamer film, serier og tv-programmer ugentligt steget til 55 procent i 2020 mod 52 procent i 2019. Der er fremgang på tværs af alder, men den største stigning ses blandt den ældste halvdel af befolkningen. Hvis den udvikling fortsætter, og for
11
FDAORIENTERING Streamingtjenester: Bruger mindst ugentligt 46%
YouTube
52% 39%
Netflix
48% 37%
DRTV*
42% 15%
Viaplay
25% 18%
TV2 Play
20%
Disney+**
16% 15%
YouSee TV & Film
12% 15%
HBO Nordic
Dplay
Apple TV+
C More Play
Viafree
Amazon Prime Video
0
10% 3% 5%
3% 3% 3% 3% 3%
3% 5
10
15
20 2019
25
30
35
40
45
50
55
2020
Målgruppe: 12+ år (2019), 4+ år (2020), Kilde: Kantar Index Danmark (2019, 1H) / Kantar for DR Medieforskning (2020) *Kilden til DRTV er Kantar for DR Medieforskning i både 2019 og 2020 **Disney+ havde premiere 15. september 2020, og tallet i grafen er et gennemsnit fra denne dato og året ud. For året som helhed er det 6 procent. alvor begynder at gnave af det traditionelle tv-forbrug, vil det resultere i markante fald i forbruget de kommende år. Flere nyheder og mere taleradio På indholdsfronten har der været to helt klare tendenser at spore i tv-forbruget i 2020. 12
Seertallene til tv-nyheder er steget markant på både traditionelt tv og streaming ift. 2019, hvilket næppe kan siges at være overraskende, årets nyhedsbillede taget i betragtning. F.eks. er TV Avisen kl. 21:00 steget med knap 100.000 seere pr. aften på DR1, mens TV Avisen kl. 18:30 er vokset FDA ORIENTERING · MARTS 2021
med 80 procent på DRs streamingtjeneste DRTV. Samtidig med at seerne har haft brug for at holde sig opdateret om corona og præsidentvalg, har de også haft behov for at sænke skuldrene, hygge sig med familien og finde et lys i mørket. Det er bl.a. kommet til udtryk ved ny
seerrekord til ”Den store bagedyst” på både traditionelt tv og streaming, samt tårnhøje seertal til Fællessang på DR1. På radiomarkedet var flere øjne end ører i 2020 rettet mod Radio LOUD, som vandt over bl.a. Radio24syv i udbuddet om den ledige DAB-frekvens. En tildeling, som kom bag på mange, men som også var spændende, da LOUD proklamerede, at der skulle laves taleradio til de unge på DABfrekvensen, hvorfor kanalen var imødeset med en vis spænding, da den lancerede i april. Corona-pandemien gjorde dog, at kanalen mildest talt ikke fik de mest optimale forhold at starte under, og i den første del af LOUDs levetid gik snakken meget på, at Kantars lyttermåling ikke var i stand til at opfange lytningen på frekvensen. Nu, da vi har data for en længere periode, kan vi konstatere, at der i gennemsnit er 11.000 ugentlige lyttere til kanalen, hvoraf de 1.000 er unge mellem 15 og 31 år.
Radio LOUD har altså ikke revolutioneret taleradiomarkedet endnu. Retfærdigvis skal det dog anføres, at Radio4 og P1 tilsammen har 161.000 ugentlige lyttere mellem 15 og 31 år. Og i sin tid havde Radio24syv 119.000. LOUD har altså også stillet sig selv en stor opgave: Nemlig at få flere unge til at lytte til taleradio – og taleradio på DAB. Som det er i dag, lytter 45 procent af de unge til DAB eller flowradio via nettet ugentligt, men kun 6 procent lytter til taleradiokanaler på disse platforme. Cookies or not cookies Det er ikke kun corona, der har påvirket netmedierne. Ved udgangen af 2019 kom Erhvervsstyrelsen med deres fortolkning af EUs regler om cookies. I februar måtte DMI, som de første, stå model til kritik i en principiel afgørelse fra Datatilsynet, hvilket danner praksis for det nye cookiesamtykke på danske hjemmesider.
Skal jeres antenneanlæg have ny hjemmeside eller tryksag? Vi klar med idésparring og oplæg til konkurrencedygtige priser Suså Net har f.eks. fået designet: NYT LOGO INFO-FOLDER TILBUDS-LØSBLAD ROLL UPS BEACHFLAG - kontakt os og hør om mulighederne!
Vores kendskab til antenneanlæggene er stort, vi producerer f.eks. også FDA Orientering. Uanset hvilken form for markedsføring I har brug for, er vi klar med et godt tilbud.
Mange onlinetilbud har siden da fulgt trop og har givet brugeren et mere symmetrisk valg i forhold til at kunne til- og fravælge anvendelsen af cookiedata, som følge af deres adfærd på internettet. Med andre ord skal det være lige så nemt, at vælge cookies fra som til. Det betyder, at en betragtelig andel af brugerne nu fravælger cookies. Det har selvfølgelig været et hårdt slag for de kommercielle mediehuse, da deres dokumentation og målretning af kommercielle budskaber for annoncørerne er bundet op på anvendelsen af cookies. Samtidig er alle medier i ringere grad i stand til at personalisere indholdet til brugerne, hvilket kan give dem en dårligere oplevelse. Cookies bruges som bekendt ikke kun til at målrette og dokumentere reklamebudskaber bedre, men også til at tilpasse onlineindhold til brugernes præferencer og give mulighed for at føre statistik over, hvordan brugerne anvender indholdet og dermed forbedre brugernes oplevelser online. Alt dette vanskeliggøres, når mange brugere pludselig blokerer for brugen af cookies. Kampen om rettighederne Forholdet mellem globale techgiganter og lokale aktører har budt på en række dramatiske kontroverser. I sommer kunne Google og Koda ikke blive enige om en ny aftale om afregning, hvorfor al dansk musik blev fjernet fra YouTube. Der skulle gå to måneder inden parterne nåede en aftale, og danskerne igen kunne opleve dansk musik på YouTube. Både de danske kunstnere og YouTube har tabt penge på konflikten, men det er nok kunstnerne, det har gjort mest ondt på, da de samtidig har være pressede af manglende koncertindtægter, som følge af coronapandemien. En anden kontrovers med Google på den ene side opstod, da den amerikanske mastodont valgte at fjerne DR’s Ramasjang-app til børn, da de mente, at den havde upassende indhold. Det upassende indhold var i Googles optik Onkel Reje, der tæsker ninjaer og Kristian Gintberg, der udleverer lakridspiber til børn i Ramasjang Mysteriet. Få dage senere var appen dog at finde i Google Play igen, efter massiv kritik af Googles indgriben.
www.vmarketing.dk • Tlf. 73 84 85 45
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
13
FDAORIENTERING Som tv-seer kan det ofte være vanskeligt at forstå de mange begreber omkring hvornår en udsendelse sendes, er den direkte eller optaget, er det flow eller streamning?
Begrebsforvirring… - live, flow eller stream? Vi har forsøgt at navigere i ”junglen” af begreber, når det kommer til at se tv Søren Birksø Sørensen FDA Sekretariatschef
Nedenstående har sit udspring i en henvendelse fra webmaster for AntenneforeningenSkansen, Per Ulrik Pedersen. Han kunne godt tænke sig en forenkling af begreberne for deres medlemmer specielt flow-tv vs. live-tv. - Er i praksis to sider af samme sag, men TV 2 og DR bruger live-tv for ”nu og her” tv og i jeres ugeoversigt bruger I flow-tv, siger Per Ulrik. - Når I bruger begrebet, er det så kun tv via traditionelt tv-signal via kabel og dækker det også ”flow”-programmer afspillet via arkiv, eller er det ”nu og her” tv hos brugeren, spørger han. Der er jo dybest set tale om to dimensioner: En, som knytter sig til det tekniske omkring sende og modtage-teknologi og en som knytter sig til en tidsmæssig dimension. ”Live-tv” er udtryk for at noget sendes direkte (her og nu), altså mens det sker. 14
Typisk for sport - interview & reportager og forskellige store tv-shows (X-factor - indsamlingsshows og tilsvarende). Desværre så vil ”live-skiltet” ofte ikke blive fjernet fra udsendelsen ved senere (gen)brug, hvilket kan give anledning til en vis form for forvirring og forkert opfattelse af om man ser udsendelsen direkte eller den er optaget. - Begrebet ”flow-tv” kan skabe en voldsom forvirring, især når jeg på FutureTV har haft internationale talere, for det er et dansk begreb, siger vores medieekspert Claus Bülow! - Der er tale om en såkaldt pseudo-anglificering, hvor vi opfinder et smart ord på engelsk, uden det har oprindelse i tilsvarende engelske ord eller begreber. På engelsk vil man næsten altid i stedet sige ”scheduled broadcasting”, konkluderer Claus Bülow. (Tak for forklaring til Claus Bülow Christensen). I begrebet ligger, at seeren kobler ind i en sendeplan fra tv-stationen, altså kigger med på det tidspunkt hvor tv-statioFDA ORIENTERING · MARTS 2021
nen udsender signalet (det man kan læse i programoversigten). Streaming er både en teknisk betegnelse, med har også et tidsmæssigt aspekt. Teknikken består i, at den enkelte forbruger efterspørger indholdet aktivt, i modsætning til at koble ind på et signal, som tv-stationen udsender allerede af sig selv så at sige. Streaming kan således både være ”samtidig med” at udsendelsen også udsendes af tv-stationen og det kan være på et andet tidspunkt. Enten før det udsendes, efter det er udsendt eller imens det udsendes men tidsforskudt (startet lidt senere eksempelvis at se med på 21-Søndag på DR1 men først ”starte udsendelsen” klokken 21.05). Det kan jo naturligvis have stor betydning i forhold til de tal, som indgår i de seermålinger. Tallene, vi anvender i Nyt fra FDA, er baseret på seening samme dag, som udsendelsen er udsendt. I FDA arbejder vi på, at få lavet en ordbetegnelse, som gør det lettere og mere overskueligt at navigere.
KK Partner overtager virksomheden Digital Installation KK Partner, som arbejder under temaet Teknologisk Infrastruktur, overtager virksomheden Digital Installation i Hedehusene Kris Vetter FDA redaktør Foto: KK Partner
Virksomheden Digital Installation, Hedehusene, blev den 1. marts 2021 en del af den hurtigt voksende virksomhed KK Partner, som har hovedsæde i Brørup. Direktør Jesper Møller Baltzer etablerede Digital Installation i 2010, og siden er virksomheden vokset med mange spændende og trofaste kunder til følge, som har nydt godt af virksomhedens høje serviceniveau og kvalitetsløsninger inden for kabel-tv, fiber og netværk, samt rådgivning omkring de helt rigtige og forventningsafstemte helhedsløsninger. Hos KK Partner arbejder man med
det overordnede tema Teknologisk Infrastruktur, og har kunder over hele landet. - Idet Digital Installation bliver en del af KK Partner-familien, får vi et endnu bedre fundament, som vi kan servicere vores mange nuværende og nye kunder ud fra, udtaler indehaverne i KK Partner, Lars Wagner og Esben Kjær. - Med en stor og bred pallette af kunder, lige fra Folketinget, kabel-tv-kunder, industri, erhverv og hoteller blandt andre, glæder vi os over, at vi kan bibeholde vores høje serviceniveau på Sjælland og udvikle vores arbejdsstyrke og fleksibilitet endnu mere, uddyber de. Jesper Møller Baltzer påpeger også, at
hans kunder kan forvente at møde en endnu bredere vifte af kompetencer og fremtidssikrede løsninger, når hans virksomhed bliver en del af KK Partner. Alle kunder i Digital Installation vil blive informeret og besøgt af Jesper Møller Baltzer samt medarbejdere fra KK Partner. - I dagligdagen kommer mine kunder ikke til at mærke nogen forskel – de kan stadig ringe på det samme nummer, som de altid har gjort, udtaler Jesper Møller Baltzer. Han glæder sig til at kunne tilbyde endnu flere af KK Partners kompetencer, indenfor eksempelvis projektstyring, til sine kunder.
KK Partner arbejder med det overordnede tema Teknologisk Infrastruktur og har kunder over hele landet, og har nu også overtaget virksomheden Digital Installation i Hedehusene. FDA ORIENTERING · MARTS 2021
15
FDAORIENTERING
Corona sætter fart i tv-vanerne Som vi har beskrevet flere gange, ændrer tv-vanerne sig i disse år Kris Vetter FDA Redaktør
Danskernes tv–vaner har ændret sig efter introduktionen af de nye retningslinjer fra regeringen, der betyder at folk i højere grad bliver inden døre. Grafen nedenfor viser udviklingen i den gennemsnitlige tv-sening pr. dag opdelt i de første elleve uger af 2020. Corona har sat ekstra fart på udviklingen Tallene er indhentet i den kommercielt interessante målgruppe personer 25-60
år, og der sammenlignes mellem 2020 og 2019. På en enkelt uge er tv–seningen steget fra 83 minutter i gennemsnit pr. dag til hele 102 minutter. Det svarer til en stigning på mere end 22 procent. Normalt vil man i denne periode løbende se et fald i tv-seningen, når vejret bliver bedre, og danskerne kommer ud af deres vinterhi og skal fange de første forårssolstråler. Holdes dette op i mod 2019, er det en endnu mere bemærkelsesværdig ændring, da seningen altså normalt vil falde en smule i denne periode.
Vi har set en nedgang i de unges tv-forbrug. Det er derfor også interessant at se på, om det er hele Danmarks befolkning, der har ændret tv-vaner eller om der er forskelle på tværs af målgrupper. Grafen nederst viser, at personer i alderen 15-30 år målt over en 2-ugers periode har set 2 minutter mere flow-tv, eller hvad der svarer til 6 procent mere. Mænd i alderen 25-60 år har derimod haft en stigning i antal sete minutter på 19 procent og kvinder 25-60 år hele 25 procent.
Kommercielt TV; Gns. antal sete minutter pr. dag - personer i alderen 18+ 160
142
140 120
123121
118
Uge 10
Uge 11
100 80 60 40 20 0 Uge 1
Uge 2
Uge 3
Uge 4
Uge 5
Uge 6
Kommercielt TV: Gns. antal sete minutter pr. dag 2020
Uge 7
Uge 8
Uge 9
Kommercielt TV: Gns. antal sete minutter pr. dag 2019
Kilde: TechEdge - AdvantEdge 2020 Kommercielt TV; Gns. antal sete minutter pr. dag 160 140 120
127 132 123
142
100
84 84 80
80 60
98
98 100 94
121
112 84 96 88
103
103 105
100
48 49 49 51
40 20 0 A18+
A15-30
A21-50 Uge 8
Uge 9
A18-60 Uge 10
Kilde: TechEdge - AdvantEdge 2020 16
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
M18-60 Uge 11
K18-60
Det er især de unge som ændrer tv-vaner og forbrug, men også flere ældre skifter i disse år til streaming
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
17
FDAORIENTERING
Har været med hele vejen Dansk Kabel TV har udgivet en jubilæumsbog i anledning af, at flere af de installatørvirksomheder, som er grundlaget for virksomheden blev grundlagt omkring 1970 Kris Vetter FDA Redaktør Input: Søren Birksø Sørensen FDA Sekretariatschef
Dansk Kabel TV har udgivet en jubilæumsbog i anledning af, at flere af de installatørvirksomheder, som er grundlaget for virksomheden blev grundlagt omkring 1970. FDA-Orientering har bedt Sekretariatschef Søren Birksø Sørensen anmelde bogen her i bladet. Robust netværk blev skabt Det er dejligt at se dette initiativ, som er med til at fortælle – og dermed dokumentere – historien også om de mange hundrede antenneanlæg – foreninger, laug, grundejerforeninger, boligafdelinger mm. – som gennem en ihærdig frivillig og oftest ulønnet indsats for rigtig mange lokalområder over hele landet har sikret grundlaget for det meget robuste netværkssamfund, som Danmark lige nu fremstår som. Grundlaget blev skabt for 50 år siden Det netværkssamfund, som muliggør at børnenes skolegang ikke går i stå selvom covid-19 lige nu betyder, at mange ikke må møde frem til undervisning i skolerne. At de unge for størstedelens vedkommende kan fortsætte deres ungdoms- og videregående uddannelser og at rigtig mange på arbejdsmarkedet kan vedblive at løse meget store dele af deres opgaver hjemmefra. Alle disse muligheder bygger ovenpå den indsats, som blev gjort for ca. 50 år siden med det formål at kunne få adgang til andet og mere end bare Danmarks Radios TV i sort/hvid nogle timer hver aften. I bogen beskrives det fint hvordan installatørerne og foreningerne kæmper med at få det hele op og flyve – både 18
teknisk-praktisk og organisatorisk. Men også helt konkret – hvordan der benyttes helikoptere for at finde den helt rette placering af masterne og den tilstrækkelige højde. Der gøres en imponerende indsats fra rigtig mange lokale ildsjæle – som var det måske før det lidt fortærskede udtryk overhovedet blev gængs. Flere hundrede antenneforeninger blev skabt Denne indsats resulterer, som vi jo nu ved det, i mange hundrede selvstændige antenneforeninger, hvor de tilsluttede husstande i fællesskab er ejere af infrastrukturen – en infrastruktur, som igen
på daværende tidspunkt havde den vageste anelse om ville udvikle sig til først mange flere tv-kanaler – til returvej og telefoni og ikke mindst internet med meget store og meget stabile kapaciteter. Det er der kommet en rigtig fin fortælling om de seneste 50 års udvikling ud af. Fokus er selvsagt på virksomheden Dansk Kabel TV, men fordi den udvikling er vævet tæt sammen med antenneforeningerne, bliver den også en fortælling om udviklingen af - og i - antenneforeningerne. I tillæg hertil træder en række af vores branches personligheder også frem i bogen – selvfølgelig de personer, som har
Dansk Kabel TVs stamtræ
TV Antenne-teknik Nordjysk Antenne Electronic
Scansatel
Scantemo
Siemens
Scantemo
Grindsted Antenneservice Skelmose Electronic Skelmose Electronic
Dansk Kabel TV (DKT)
1970 ... 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
FAKTA Dansk Kabel TV har distribueret bogen til en bred kreds af kunder med videre. en tæt relation til virksomheden, men da vores branche jo ikke er så voldsom stor, vil det være kendte ansigter for rigtig mange af branchens aktører.
Interesserede vil – så længe oplaget rækker – kunne rekvirere bogen ved at skrive til marketing@ danskkabeltv.dk. Bogen kan også tilgås elektronisk sammen med andre historier i anledning af virksomhedens 50 års jubilæum.
Ud over afstikkerne til antenneforeningerne, så er der også hele tiden et løbende sidefokus på både den politiske ramme og de lovgivningsmæssige forhold. Det gør bogen til interessant læsning for andre, end kun dem, som har en meget direkte interesse i virksomheden.
Det findes på hjemmesiden: www.danskkabeltv.dk/50!
Bogen har to tidslinje-illustrationer, som vi har fået lov at gengive. - Bogen får 5 ud af 6 antennemaster og så skal jeg gøre opmærksom på at jeg er blevet interviewet til bogen, men jeg bilder mig ind, at det ikke påvirker min bedømmelse af den, siger Søren Birksø Sørensen slutteligt.
Søren Jensen A/S Cirque Bredbånd Fascom
ComX Networks
Fast TV
i-Connect
A+ Telecom
A+
A+
A+
Arrowhead Connect Partner Telelet Connect Partner Dansk Kabel TV
Dansk Kabel TV
Scansatel Kabel TV Scantemo Kabel TV
Dansk Kabel TV Nordit
Skelmose Kabel TV
Dansk Kabel TV
FAE LP Service ApS
Dansk Kabel TV DKT
5 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 ...
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
19
FDAORIENTERING Da det er Dansk Kabel TV, der har udgivet en jubilæumsbog har FDA Orientering valgt at interviewe den nuværende adm. direktør Henrik Dudek om hans syn på de danske antenneanlæg, og ikke mindst fremtiden. - Hvordan ser du udviklingen af de i hundredevis af antenneanlæg, der er opstået gennem årene? Udviklingen af de danske antenneforeninger har været en fantastisk rejse, hvor lokale folk med masser af hjerteblod og passion, har startet noget op fra ingenting for 45-50 år siden, derefter fulgt med teknikken, til i dag hvor de fleste står med opgraderede anlæg som kan levere 1G. Det viser foreningsDanmark når det er bedst.
- Har du et indblik i, hvor antenneanlæggene står i politikernes øjne? Jeg tror på at politikerne ønsker bredbånd til alle, også i de tyndt befolkede områder, adgang til bredbånd skal ligestilles med el- og vandforsyningen. Kan der i områder skabes konkurrence mellem flere udbydere, enten på samme netværk eller parallel netværk, hvor et af dem er den lokale antenneforening, hvor flere samles for at gøre noget for andre, tror jeg på at politikerne føler vi er nået langt, uanset om det er lokal eller lands politik.
- Har antenneanlæggene en fortsat rolle at spille? Jeg tror, at hvis antenneforeningerne fortsat kan følge med på det tekniske område, samtidig med, at de formår at finde nye bestyrelsesmedlemmer og har tiden til et generationsskifte, er der fortsat en rolle at spille i den konkurrence, som er i deres lokalområde. - Hvorfor er det vigtigt, at ejerskabet forbliver på ikke kommercielle hænder, set med dine øjne? En fastholdelse af foreningstankegangen og indkøb i puljer til bedre priser, vil altid være bedre for lokalsamfundet, og sikre at der er en reel valgmulighed mellem flere udbydere.
- Har du andre kommentarer til udviklingen og hvordan ser du den fremadrettet mod mere og mere internetbaseret samfund?
Den Teknologiske Tidslinje Dansk Kabel TV har udviklet sig sideløbende med den teknologiske udvikling de seneste 50 år. Lige fra de første fællesantenneanlæg til satellitter og paraboler, videre til bredbånd, internet og integrerede netværksløsninger.
Cat. 5
På disse sider har vi samlet en oversigt over den teknologiske udvikling, som har haft en væsentlig betydning for Dansk Kabel TV’s historie.
Anvendes til 100Mbit Fast Ethernet
Udvikling i MHz 300 MHz
450 MHz
606 MHz
862 MHz Docsis 1.0
Oprindelig udgivelse
Udvikling i tid 1970
1980
1990
PDS Fællesantenneanlæg Coax-anlæg I 60’erne og 70’erne begynder de første eksperimenter med at hente signaler fra udenlandske TV-kanaler ned via høje antennemaster. Installatørerer og antenneforeninger bygger de første fællesantenneanlæg med hovedstation, forstærkere og coax-kabler, der fører signalerne ud til de danske husstande.
20
Fiberstrækning
Paraboler og satellitter
Internet/Bredbånd Coax
Op gennem 80’erne bliver flere TVkanaler nu sendt via satellit. Det bliver derfor muligt at hente langt flere TVkanaler ned via parabol-antenner. De store fællesantenneanlæg bliver løbende opgraderet for at følge med udviklingen i antallet af TV-kanaler
I 80’erne og 90’erne dukker internettet op, hvilket stiller nye krav til fællesantenneanlæggene om ikke blot at kunne sende data frem til kunderne. Nu skal det også være muligt at sende data den anden vej. Det betyder, at mange fællesantenneanlæg igen bliver udviklet og opgraderet med såkaldt returvejsteknologi
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
e
Jeg tror på, at alle, herunder de lokale antenneforeninger, skal levere bedre og hurtigere bredbånd. Antenneforeningerne sælger ikke længere tv, men godt bredbånd, hvor den enkelte selv kan bestemme, hvad der skal downloades. Vi får nu både bredbåndet fra den faste forbindelse, men nu også fra mobilt bredbånd i 5G, hvor vi kan se frem til, at styre alt, vi har kun set en brøkdel af det bredbåndet i årene fremover kan bruges til, prøv og se 10 år tilbage, hvor var vi der? Prøv derefter at lave samme øvelse og forstil dig samfundet og brugen af bredbånd i vores samfund, jeg tør ikke komme med mit bud, men vildt bliver det. Henrik Dudek, adm. direktør Dansk Kabel TV
TV-hovedstationer til boligforeninger
Trafikshapere i boligforeninger V-Lan tekonoligi i boligforeninger
Dataswitche til boligforeninger Cat. 5e Forbedret Cat-5 med lavere tolerancer. Anvendes til 1000Base-T ethernet, 100 MHz
Cat. 6
Cat. 6a
Forbedret Cat-5e med lavere tolerancer. Garanteret op til 1000Base-T ethernet, 250 MHz
Garanteret op til 10GBASE-T (10 Gigabit Ethernet), 500 MHz
1218 MHz - Gigaspeed Docsis 1.1
Docsis 2.0
Docsis 3.0
Docsis 3.1 - Gigaspeed
Tilføjede mulighed for VoIP, standardiserede DOCSIS 1.0 servicekvalitetsmekanismerne
Forøgede uploadkapaciteten
Drastisk forøgelse af download/uploadhastighederne, understøttelse af IPv6, introducerede kanal-bonding
Drastisk forøgelse af download/upload-hastighederne, ændringer til kanalspecifikationerne
2000
Fiber
2010
2020 Digital 2-vejs opbygning
FTTC
FTTH
Fiber-Ø-deling
CWDDM Fiberteknologi 18 kanaler
Fiber MM 50 my
WiFi og netværksløsninger De senere år er der sket en kraftig vækst i behovet for digitale netværksløsninger. Digitaliseringen og Internet of Things (IoT) kobler flere og flere systemer og services sammen. Den øgede datakommunikation kræver mere båndbredde. Kapaciteten på hovedstationer og i coax-kablerne øges og der rulles fiber ud
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
21
FDAORIENTERING
Hvem skal levere tv i fremtiden? Tv-branchen har gennemlevet en voldsom forandring de seneste år, båret frem af den hurtige udbredelse af streamingteknologi Kris Vetter FDA redaktør Illustrationer venligst udlånt af Future TV v. Claus Bülow Christensen
Claus Bülow Christensen, Copenhagen FutureTV, satte scenen for et webinar i samarbejde med analysefirmaet Wilke og Instituttet for Fremtidsforskning tirsdag 16. marts, hvor man især kiggede på tv-markedets nye udfordringer. Emnerne på webinaret var: Hvor langt er techgiganterne nået med deres distributionstrategi, og hvilke produkter er de på vej med? Hvem bliver de foretrukne leverandører af tv- og streaming i den nærmeste fremtid? Hvordan påvirkes det danske tv-marked af udviklingen, og hvad ved vi på nuværende tidspunkt om danske forbrugeres adfærd og præferencer? Og hvad vil forbrugeren foretrække længere ud i fremtiden – at købe ind hos én, eller selv shoppe frit rundt? Det prøvede man at give nogle svar på i dette webinar. Indlægsholdere var: Commercial director Mette Stensbek Christensen fra Wilke og associeret partner Sofie Hvitved, Instituttet for Fremtidsforskning samt Claus Bülow Christensen fra Copenhagen Future TV. Der er tale om et broget marked med
endnu flere amerikanske streamingtjenester fra mediegiganterne, og nye streamingstrategier fra techgiganterne. Wilke præsenterede nyeste indsigt i forbrugervaner og viden om nye trends på vej. Hvem leverer hvad i fremtiden? Det har lagt stort pres på de traditionelle tv-distributører, der gennem mange år har samlet vores tv-kanaler i forskellige pakker. For nu kan tv-stationer og mediegiganter nemt selv distribuere deres indhold direkte ud til kunderne. Spørgsmålet er jo: Hvad er kunderne parate til? Kunderne orienterer sig i stigende grad, som bekendt, mod streamingløsninger. De tegner abonnement på lokale streamingtjenester som TV 2 Play og Viaplay, men i særlig grad mod de omsiggribende amerikanske streaminggiganter. I horisonten lurer store techgiganter som Apple, Google og Amazon, der hver især arbejder ihærdigt på at blive fremtidens tv- og streaming distributører. Techgiganterne (Eks. Google og Apple) har den store markedsmæssige fordel, at de allerede har data på forbrugerne Samtidig er de nye fladskærme, som danskerne køber i stor stil, udstyret med apps og funktioner, der gør dem til tvog streaming one-stop-shops i sig selv.
Udvikling i seerfænomenerne: Andelen uden tv-pakke er stabil det seneste år
Kombinerer tv-pakken med streamingtjenester
Har kun en tv-pakke
Har kun streamingabonnementer
22
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
Især salget af fladskærme er eksploderet under Corona-krisen, hvor kunderne typisk køber større og større skærm, hele 12 procent af forbrugerne køber skærme over 65 tommer. Claus Bülow Christensen kom i sit indlæg ind på Google som mulig fremtidig tv-leverandør (YouTube-TV) og allerede nu er det muligt i USA, at taste et givent postnummer eks. 90210 og så får man alle de tv-stationer frem som forbrugerne i dette område kan se. - Tv bliver til streaming og mediekonercerne bliver til globale streamingaktører, samtidig med at tech-giganterne bliver til globale medie og tv-distributører, sagde Claus Bülow. Aggregatorer i deres eget lukkede kredsløb Den søgningsfunktion og datamængde som de store tech-giganter besidder giver dem umiddelbare fordele i kampen om forbrugernes gunst. Apple er på vej med et tilbud om at samle alle streamingskanaler ét sted sammen med tv-kanalerne. Det er den aggregatorrolle, som vi så ofte har omtalt her i FDA Orientering, de nu træder ind i. Det spændende er jo, om de kan overtage det danske marked, så slaget om
Ingen tegn på at markedet er mættet endnu - vækst i bredde såvel som dybde
tv-forbrugerne er indledt og pågående. Han påpegede også, at indhold giver økonomisk værdi og kampen om de originale film og udsendelser foregår lige nu, ligesom der bliver produceret nyt indhold som aldrig før. Værdien på nyt indhold anslås at være 70 mia. kr. alene i 2020. Disney viser med al tydelighed at købekraften hos forbrugerne er tilstede. De har rundet de 100 mio. abonnenter og tallet vokser stadig, selvom de har indført prisstigninger. Mange nye gadgets er på vej fra de store operatører, såsom en ny chromecast med fjernbetjening med mange nye funktioner. Mette Stensbek Christensen fra Wilke kom i sit oplæg ind på status for danskernes streamingadfærd, hvad efterspørger danskerne og ikke mindst hvem har danskerne tillid til?
66 procent af danskerne har stadig en tv-pakke her i 2021 og 31 procent har kun streaming, altså er cabel cuttere. Trods det store udbud af streaming tilbud er der ingen tegn på at markedet er mættet endnu! Antallet af streamingtjenester stiger fortsat og er nu oppe på 3,5 procent af totalmarkedet mod 2,8 procent i 2020. Samtidig er andelen, der ikke har en streamingtjeneste, faldet fra 17 til 12 procent fra 2020 til 2021. Det er tankevækkende, at de kunder Disney+ har kapret, forbliver kunder selvom mastodonten har varslet prisstigninger. Hele 55 procent vil beholder deres abonnement, 29 procent har ikke truffet en beslutning endnu, mens 16 procent forventer at opsige. Som det fremgår af oversigten, er der et væld af tilbud på streaming allerede og
meget tyder på flere vil komme til, hvorfor markedspotentialet fortsat er der. Hvad efterspørger danskerne? Ingen tvivl om, at det store udbud og brug af tjenester medfører en øget kompleksitet i markedet. Brug af ny teknologi (hastig udvikling), udbud af indhold og mængden/antallet af leverandører er med til at skabe et meget komplekst marked. Leg med tanken om, at du kunne få en tv-løsning, hvor du kunne samle dine tvog streamingabonnementer i en pakke. Dvs. at du kunne samle din tv-pakke, hvis du har sådan en, og dine streamingtjenester i en samlet digital løsning. Løsningen ville også betyde, at du fik én samlet regning og skulle til- og framelde abonnementer ét sted. Når man spørger danskerne om hvor attraktivt dette ville være svarer 38 procent, at det ville være dejligt med en
Der er bred interesse for streamingtjenesterne i markedet
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
23
FDAORIENTERING Aggregator-løsningen appellerer ikke til alle, men er attraktiv i visse markedssegmenter
Forestil dig, at du kunne få en tv-løsning, hvor du kunne samle dine tv- og streamingabonnementer i en pakke. Dvs. at du kunne samle din tvpakke, hvis du har sådan en, og dine streamingtjenester i en samlet digital løsning. Løsningen ville også betyde, at du fik en samlet regning og skulle til- og framelde abonnementer ét sted. aggregatorløsning, 37 procent ved ikke og 26 procent synes ikke om tanken. Aggregator løsningen viser med al tydelighed, at løsningen kan være attraktiv i visse segmenter. En aggregator-løsning skal særligt: • Kunne tilbyde den bedste pris..........5,8 • Levere det bedste indhold................5,4 • Levere den mest brugervenlige løsning..............................................4,9 • Håndtere personlig data mest korrekt.....................................3,6 • Levere det bedste danske indhold....3,3 • Tilbyde den bedste kundeservice.....3,1 • Komme med gode anbefalinger til, hvilket indhold jeg skal se................1,9
Altså pris, indhold, convinience, datasikkerhed og personalisering spiller væsentlige roller for an aggregators succes i forhold til kunderne. Frygten for at dele data er steget gennem de sidste år, og hele 48 procent er adspurgt ikke interesseret i at dele data. Dette kan være en udfordring, da netop disse algoritmer er udbydernes måde at kunne finde ud af, hvad kunderne ønsker og målrette tilbud og budskab. Elementer som genkendelighed og popularitet bør vægte højest. Hele 54 procent siger, at det betyder meget at filmen minder om noget man tidligere har set. 37 procent siger, at populariteten hos
Der er overordnet stor tillid til danske udbydere
24
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
andre har betydning for om man skal se den. Herefter har vidensdannelse og humørtilstand, betydning for valget. Og nå de fleste af dine filmvalg sker på baggrund af algoritmer er det naturligvis ikke godt for udbyderne at forbrugerne helst undgår at dele data. Hvem har danskerne tillid til? De såkaldte cablecuttere har større forventninger til tech-aktørerne og deres tillid til de nuværende aktører er væsentlig lavere end hos de forbrugere der har tv-pakker. Google forventes at kunne konkurrere på pris og anbefalinger.
Fem konklusioner: Danskernes tv/streamingforbrug er ikke mættet endnu, og der er plads til både nye formater og abonnementer. Hvis ikke behovet for større brugervenlighed opfyldes bedre, er der risiko for, at pris og indhold bliver de eneste konkurrenceparametre. Det er nødvendigt med mere værdiskabelse, hvis danskerne ikke skal blive mere skeptiske overfor datadeling. De største danske udbydere står stærkt i forbrugernes bevidsthed, men der er også åbenhed for leverandører udenfor det traditionelle felt. Google forventes at levere på de områder, hvor de danske leverandører er udfordret – pris og personalisering.
Det nye begreb er den flydende forbruger, defineret ved høje forventninger og stor illoyalitet. De opfører sig ikke længere som de plejer, de er ikke loyale overfor brands og det handler ikke så meget om, hvem de er, men i højere grad om, hvordan de opfører sig i den pågældende situation. De har et højt krav til fleksibilitet og service til enhver tid - og det er slut med ’one size fits all”.
aldrig behøver at vælge? (F.eks. Netflix Direct). Der er en massiv efterspørgsel efter kuratering! - Vi vil se en strøm af hyper-personaliserede digitale assistenter der hjælper dig (Beyond Chatbots / Googles eller Tiktok’s ”For You”-sider), sagde Sofie Hvitved.
af min vågne tid går med at “ Meget prøve at lokalisere, hvor serier og
Men som nævnt tidligere, er det efterhånden en videnskab at holde styr på, hvad der udkommer på hvilke platforme.
film, jeg får anbefalet, rent faktisk kan ses. Og jeg er nok ikke alene om at være forvirret. Vi bruger ekstremt meget tid og ikke mindst mange penge på streaming... Netflix , HBO Nordic, Viaplay, DPlay, Amazon, Apple TV og Disney+ – det myldrer frem med tjenester
Sofie Hvitved, Institut for fremtidsforskning, kom i sit indlæg ind på fremtidens forbrugere og hvordan vores vaner, behov og forventninger vil være på lang sigt? Hun konkluderede, at Covid-19 har fået udviklingen i mediebranchen til at accelerere. Institut for fremtidsforskning er ikke sat i verden for, at forudsige fremtiden, men derimod sikre, at vi er forberedt på det, der kommer. Vi bliver nødt til at skifte vores mindset fra at tro, at vi kan forudsige udviklingen, til at gøre os forberedte på såvel de foretrukne sandsynlige og mulige fremtider.
The next generation of algorithms er på vej!. ”Vi ser dig” - og giver dig det perspektiv, du mangler! Men hvordan sikrer I jer, at brugerne vil dele deres data med jer? Hvordan bliver udviklingen mod den cookieløse fremtid? Hvem skal guide danskerne indenfor disse valg? Og hvilke værdisæt skal algoritmerne bygges op efter?
I fremtiden, forudser eksperten, får forbrugerne brug for en time out, bare 15 minutter hvor man kan være anonym. Hos Institut for fremtidsforskning fokuserer man ud fra et citat fra bekendt af Mette Stensbeck fra Wilke nordisk perspektiv, fordi man opfatter vores tankegang og Manglende fleksibilitet og unødigt udgangspunkt i Norden ens. tidsforbrug i forbrugssituationer tolereDerfor er tilliden til de danske streamres ikke af fremtidens forbruger, som ingleverandører også højest. grundlæggende er blevet mere utålmoDog er den generelle tillid til institutiodig. ner og brands faldende, hvorfor tiden er inde til at fokusere mere på værdiskaAlgoritmerne vinder belse for forbrugerne. Hvad er fremtiden for et valg? Valg er sjældent ønsket som et mål i sig - Det kan siges meget enkelt: Lær at selv. forstå de mulige fremtider, så I kan tage Hvad nu hvis du kunne få en personlig beslutninger i dag, sagde Sofie Hvitved kuratering (udvælgelse) så perfekt, at du afslutningsvis.
”
Anticipatory media
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
25
FDAORIENTERING
Mediernes rolle er på dagsordenen Et godt eksempel på mediernes fremtidige rolle er om medierne skal sende live-tv fra Støjberg-sag? Kris Vetter FDA Redaktør
Retskorrespondent i DR, Trine Maria Ilsøe, kriminalreporter på Politiken Frank Hvilsom og Sune Fischer retsreporter på Ekstra Bladet, har diskuteret på live-tv/podcast om der skal sendes fra den kommende rigsretssag mod Inger Støjberg. Er det en god ide og sætter det en ny standard for fremtidens involvering af hr. og fru Danmark? Rigsretssagen mod Inger Støjberg begynder til september og diskussionerne går på, om det vil fremme indsigten i retssystemet eller tivolisere og politisere at sende live-tv fra den kommende rigsretssag mod Inger Støjberg. Spørgsmål er kommet til debat, efter tidligere udlændinge- og integrationsminister Ingen Støjberg har fremsat et lovforslag, der skal give medierne mulighed for at sende fra rigsretsmøderne til efteråret. Medierne står på spring. Det er jo kommunalvalgsår i år, hvorfor dette naturligt vil fylde mere og mere. Behovet for at kunne følge med er stigende, da borgerne i stigende grad fravælger abonnement på dagblade/aviser. Dagbladene investerer kraftigt i, at udbygge lokaldækningen digitalt med henblik på at finde ud af om der er betalingsvillighed hos borgerne for en digital nyhedstjeneste lokalt. I og med flere og flere lokalredaktioner nedlægges er det jo oplagt at opruste netop i et år, hvor lokale kommunalpolitikere skal promovere sig og have deres budskaber ud.
til at øge bevidstheden om det danske retssystem og hvordan begrebet retssikkerhed fungerer i Danmark. Offentligheden får viden direkte uden filter og danskerne ønsker mere åbenhed omkring retssager og domstolene generelt. Det kan være med til, at øge forståelsen for kompleksiteten ved retssager. Trine Marie Ilsøe: Faren ved tv-dækning, kan være at vidnernes nervøsitet ved at være tv-dækket kan stige. Derfor kan man måske med fordel slukke for tv-kameraerne, når retten finder det behørigt. Jeg synes generelt domstolene er
Inger Støjberg ser gerne live transmission. Frank Hvilsom: Jeg synes det er en god ide, da det er en sag som kan være med 26
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
for forsigtige. Man kunne sommetider blive klogere på, hvorfor man kommer frem til afgørelser ved at øge transparensen. Sune Fischer retsreporter på Ekstra Bladet: Ønsker også større åbenhed omkring retssager. Der er jo for og imod; kan det misbruges, dog er jeg stadig tilhænger af mere åbenhed. Man skal dog nok passe på, at bruge den konkrete sag mod Inger Støjberg som en test, men drøfte mere generel åbenhed politisk. Der er jo mange forskellige hensyn i andre strafferetssager.
BRANCHENYT
Prisen stiger Prishop på Viaplay, mens tv-distributører vil holde pakkepriser i ro - for nu Kris Vetter FDA Redaktør
Viaplay har hævet prisen markant over for kunderne, men det får ikke umiddelbart betydning for Stofa og Boxers prissætning af tv-pakker og streamingtilbud, siger direktør. Hos Waoo vil ét produkt følge Viaplays stigning. Priserne på sportsmarkedet er blevet skruet for højt op, og forbrugerne betaler prisen, mener Sune Nabe Frederiksen, adm. direktør for Norlys Digital, der driver Stofa og Boxer. Det blev ikke så lidt dyrere at være abonnent på Viaplay, da Nent hævede priserne på streamingtjenesten med hhv. 20 procent på basispakken, Film & Serier. Fremover kommer kunder, der abonnerer på Viaplay Sport og Viaplay Total, til at betale i alt 449 kr. om måneden, hvilket svarer til en prisstigning på 32,4 procent Viaplay har givet kunderne besked om prisstigningen, som Nent, der står bag Viaplay, selv kalder markant. Stigningerne rammer dog ikke de tv-kunder, der har adgang til Viaplay
eller TV3-kanalerne, der også indgår i streamingtjenesten - gennem Stofa eller Boxer, ifølge Sune Nabe Frederiksen. Prisstigninger er set før på tv-markedet, men den stigning, som Nordic Entertainment Group (Nent) har offentliggjort for streamingtjenesten Viaplay, er i en klasse for sig. Nent har med Viaplay gennem de seneste år investeret tungt i sportsrettigheder, såsom Premier League, som selskabet har købt fra 2022 i hele Norden, og som selskabet i forvejen har i Danmark, Sverige og Finland. Prisen nærmer sig den gode side af 10 mia. kr. Dertil kommer investeringer i egne dramaproduktioner, som Nent vil producere 40 af i år – begge dele er indhold, der flytter kunder i markedet. Ifølge fagfolk afspejler Viaplays prisstigninger de meget dyre sportsrettigheder. Den markante prisstigning, som Viaplay har lagt for dagen, bunder i massive investeringer i drama, og især sport, og indevarsler både nye og dyrere tider på distributionsmarkedet, vurderer fagfolk. Nent har investeret kæmpe beløb i sportsrettigheder, og den eneste måde, de kan finansierer dem på, er ved pris-
stigninger på Viaplay, lyder det fra flere sider. Man kan måske med rette sige, at prisstigningen er en udløber af det voksende streamingmarked, der giver indholdsudbyderne mere kontrol over distributionen, fordi de selv ejer distributionsplatformen. Dette kan jo ikke gøres tilsvarende på kabel-pakkerne, for så vil man bare skubbe mere til udviklingen over mod streamingbølgen. Antallet af abonnenter på Viaplay stiger løbende. Ved udgangen af 2020 havde abonnementsbasen rundet 3 mio. efter en vækst på omkring 750.000 i forhold til året forinden. Forventningen er også at Nent vil hæve priserne, eller begrænse indholdet på de lineære kanaler. De har samtidig meldt ud, at en del af deres vækst på Viaplay skal komme via partnerskaber (med distributørerne), så en prisstigning på tv-kanalerne (TV3kanalerne) og mere eksklusiv sport på Viaplay giver måske et indirekte incitament til at gøre Viaplay mere atttraktiv over for distributørerne. Uanset distributionsform er det på Viaplay, Nent skal have vækst.
Melodi Grand Prix vippede populær sommerserie af pinden Kris Vetter FDA Redaktør Foto: DR
Danskerne er et Melodi Grand Prixbegejstret folkefærd. Den årligt tilbagevendende musikkonkurrence på DR1 fik i uge 9 skubbet den ellers populære TV 2-serie ”Badehotellet” af den bedste placering på ugens topliste. FDA ORIENTERING · MARTS 2021
27
BRANCHENYT
Poul Madsen stopper Kris Vetter FDA Redaktør Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Efter 14 år som chefredaktør, de seneste 11 år i frontlinjen som ansvarshavende, tager Ekstra Bladets ubestridte frontfigur ,og folkeligt kendte ansigt udadtil, sig en puster på bænken efter år på mål for tabloidpressen, der tør, hvor andre tier. Handskerne er overdraget til konstitueret ansv. chefredaktør Pernille Holbøll - den første kvinde på posten. Poul Madsen har i sine mange år i spidsen for Ekstra Bladet været kendt som klassens frække dreng, der med en kontant og provokerende facon går hårdt til magthavere, politikere og virksomheder. I sin tid har han været med til at positionere Ekstra Bladets netavis, som et af de medier med flest sidevisninger i Danmark.
58-årige Poul Madsen begrunder sit stop med, at han for nylig er blevet far igen og gerne vil bruge mere tid med familien.
Disney udvider nu med Star I februar lancerede Disney endnu et univers med mængder af nyt indhold til kunderne, altså de voksne kunder Kris Vetter FDA Redaktør
Titlen for det nye univers er Disney Star og henvender sig til den voksne del af befolkningen. Hvad betyder Star for Disney+, hvor indholdet kommer fra og hvem det henvender sig til, hvorfor Norden er noget særligt for Disney+, om ”streamingkrigen” og prissætning, kampen om kunderne og det overvældende store udbud, om vigtigheden af at have sin egen platform med originalt indhold i modsætning til den skrøbelige rolle kun at være distributør af andres indhold. Medieekspert Claus Bülow gennemførte i starten af marts et virtuelt interview med Hans van Rijn, Senior Vice President and Country Manager, Nordics and Baltics at The Walt Disney Company for at få belyst blandt andet brugerfladen på streamingtjenester, om Disneys biograffilm på Disney+ under 28
coronakrisen og om kundernes forhold til høj lyd- og billedkvalitet - og lidt om, hvad vi kan forvente os i fremtiden. Disney lancerede som bekendt Disney+ (målgruppen børn og unge) allerede i efteråret 2020, velvidende at forældrene til de selvsamme børn ønsker lidt mere voksent indhold, og voksne uden børn ønsker at kunne kigge ind i det kendte Disneyunivers med alle de kendte figurer, såsom eks. Marvel. Ønsket er at der skal være noget at se for hele familien. Der ligger jo både en gammel kendt stor andel af indhold, men også mange nye krimier med videre på vej. - Vi havde jo næsten forventet dette, siger Claus og hentyder til en Star-knap på fjernbetjeningen. Hans van Rijn tilføjer at der jo er tale om et massivt stort indhold af nye titler: Over 300 kendte titler fra FDA ORIENTERING · MARTS 2021
Disneyuniverset, 750 nye titler og i alt over 1100 titler inden udgangen af 2021. Tv ændrer sig hurtigt og Disney føler de skal spille en rolle og har meget at byde ind med. Ved at samle Disneykartoteket får kunderne adgang til utrolig mange gammelkendte titler og mange nye på vej. Disney har i skrivende stund (10.3) mere end 100 mio. abonnenter verden over. Disney+, som er lanceret i 59 lande, har dermed på kort tid nået op på halvdelen af det kundetal, som branchens sværvægter har. Netflix havde nemlig med udgangen af fjerde kvartal krydset mere end 200 mio. betalende kunder i over 190 lande, efter at 37 mio. nye kunder var kommet til gennem 2020.
LINK Interviewet er optaget på Zoom - se det her...
FDAHOVEDBESTYRELSEN
Landsformand Thomas Bak Tlf. 26 72 46 18 tb@fda.dk
Næstformand Per Theisen Tlf. 51 51 09 85 pt@fda.dk
2. næstformand Carl-Erik Madsen Tlf. 75 52 90 55 cem@fda.dk
Bestyrelsesmedlem Vera Dahl Olesen Tlf. 25 13 16 05 vdo@fda.dk
Bestyrelsesmedlem Morten Paaske Tlf. 28 69 22 42 mp@fda.dk
Bestyrelsesmedlem Sten Andersen Tlf. 22 51 43 27 sa@fda.dk
Bestyrelsesmedlem Peter Dam Tlf. 22 28 45 84 pd@fda.dk
UDVALG OG REPRÆSENTANTER FDAs Forretningsudvalg Thomas Bak, tb@fda.dk Per Theisen, per@fda.dk Carl-Erik Madsen, cem@fda.dk
Fagligt netværk for Kabel TV Søren Birksø Sørensen sbs@fda.dk Gert Kaae Hansen teknik@fda.dk
Cable Europe Søren Birksø Sørensen sbs@fda.dk Thomas Bak tb@fda.dk
Dansk Ledningsejerforum Gunner M. Nielsen gmn@gmn.dk Tommy Schmidt kasserer@them-salten-antenneforening.dk
FDAs Teknisk udvalg Gert Kaae Hansen, formand teknik@fda.dk
Verdens TV udvalget Vakant
BOLIGFORENINGER: Peter Dam, formand Lone Jakobsen Hans Erik Odgaard Thomas Brandt-Knudsen
STOFA: Arne Rohde, tovholder Vera Dahl Olesen
ERFAGRUPPER SELVSTÆNDIGE ANTENNEANLÆG: Jan List, formand Per Theisen, næstformand Per M. Sørensen René Sieben Svend Nielsen Per J. Nielsen, suppleant
YOUSEE/DANSK KABEL TV: Tommy Schmidt, formand Gunnar Rasmussen Freddy Chr. Olesen Jørgen Hansen Peter Gøttig
FDASEKRETARIAT
Søren Birksø Sørensen Sekretariatschef Tlf. 59 96 17 07 Mobil 26 16 00 71 sbs@fda.dk
Anne-Mette Reslow Regnskabsassistent Tlf. 59 96 17 06 anne-mette@fda.dk
Mie Jørgensen Sekretær Tlf. 59 96 17 05 mie@fda.dk
Yderligere oplysninger om FDAs organisation på www.fda.dk
FDA ORIENTERING · MARTS 2021
29
