Indløb - bog

Page 1


Medicinske procedurer på børn og unge –

hvad vi ved, og hvad vi kan gøre bedre

Søren Walther-Larsen og Pernille Raasthøj Mathiesen

FADL’s Forlag

Medicinske procedurer på børn og unge

- hvad vi ved, og hvad vi kan gøre bedre

Søren Walther-Larsen og Pernille Raasthøj Mathiesen

1. udgave, 1. oplag

©2026 FADL’s Forlag A/S

ISBN: 978-87-7625-052-2

Forlagsredaktion og projektledelse: Argiro Hay Baltzis

Tekstredigering: Laura Priyanka og Joachim Sømark

Grafisk opsætning: Anne-Mette Thomsen, Grafiliokus

Omslag: Sissel Vejby Møller/Le Bureau

Tryk: ADverts

Printed in Poland, 2025

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Tekst og Node. Enhver anden udnyttelse inden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

FADL’s Forlag Blegdamsvej 26 2200 København N

Besøg os på www.fadlforlag.dk Kontakt forlaget på redaktion@fadlsforlag.dk

En særlig tak til Strandmøllen for støtte til udgivelsen samt Mary Elizabeths Hospital, Rigshospitalet, som har støttet med frikøb af fagredaktør og forfatter Søren-Walther Larsen til de redaktionelle opgaver i forbindelse med udarbejdelsen af bogen.

Denne bog er vigtig og skulle være skrevet for længe siden. Bogen handler om børn og unge, der oplever ængstelse og smerte ved deres møde med sundhedsvæsenet. Børn og unge, der lever med sygdom og behandling og tilbringer tid på hospitalet, hvor de alt for ofte har både bekymringer og ubehagelige oplevelser i forbindelse med en række forskellige procedurer. Bogen handler også om raske børn og unge, der skal vaccineres hos egen læge, skal have syet en flænge i panden på skadestuen eller have foretaget en undersøgelse eller et indgreb hos tandlægen.

Når vi taler med disse børn og unge og spørger, om de oplever smerter, så er svaret ja. Når vi spørger, hvornår de oplever smerter, så er svaret i halvdelen af tilfældene, at smerterne relaterer sig til stikprocedurer. Når vi spørger, hvad de frygter allermest på hospitalet, så er svaret helt enkelt smerter. For mange børn og unge er det ikke blot en fysisk smerte, men også en følelsesmæssig smerte, som kan sætte sig i form af angst og modstand over for behandling længe efter, at proceduren er overstået.

Denne viden forpligter os som sundhedsprofessionelle til at handle. Der er gennem lang tid opbygget megen viden om, hvordan børn og unges bekymringer og oplevelse af smerte kan imødekommes, og dette belyses i denne bog, som derfor hilses meget velkommen:

En bog, der sætter barnet og den unges perspektiv i front, belyser mødet med sundhedsvæsenet og beskriver, hvordan vi kan hjælpe børn og unge til at mestre procedurer, så de oplever mindre angst, mindre smerte og mere kontrol.

En bog, der handler om, hvordan forældrene styrkes til dels at være et trygt fundament for børn og unge, dels at spille en aktiv rolle, som hjælper børn og unge gennem de svære situationer.

En bog til de professionelle med invitation til at samarbejde, se og

lytte til barnet og den unge og handle sammen med dem på et professionelt grundlag, så procedurer på hospitalerne i højere grad kan blive situationer, hvor barnet og den unge føler sig styrket. Jeg håber, at mange vil bruge denne bog som inspiration til arbejdet i sundhedsvæsenet til gavn for både raske og syge børn og unge.

Eva Mosfeldt Jeppesen

Cheflæge, ph.d.

Afdeling for Børn og Unge

Rigshospitalet

Indhold

1

Alder, udviklingstrin og

erfaringsniveau ............. 71

Almengyldige råd til kommunikation med børn og unge 72

Børn og unges rettigheder på hospitalet 80

Sammenfatning 81 Referencer 81

6 . Farmakologisk angstog smertereduktion . . . . . 85

Indledning .................. 85

Farmakologiske tiltag i forskellige aldersgrupper. . . . . . . . 86

Inden opstart af farmakologiske tiltag ................88

Større og mere smertefulde medicinske procedurer 89

Basale farmakologiske tiltag 91

Smertevoldende procedurer 107

Sammenfatning 110 Referencer ................... 111

7. De nye forældre . . . . . . . . 115

Indledning ................. 115

Et tårnhøjt ideal ............. 116

Forældre som børns ’årsag’ .. 117

Det nye børnesyn og de anerkendende forældre ..... 118

Fordi lægen siger det 121

Let forældrenes byrde – og

hjælp barnet 122

Sammenfatning 123 Referencer 124

8 . Samarbejde med forældre . . . . . . . . . . . . . . . 127

Indledning 127 Procedurens betydning for forældre 127

Hvordan hjælper vi forældre til at støtte deres barn ved en procedure? ............... 129

Når det bliver svært at gennemføre proceduren  .... 134

Sammenfatning ............ 137 Referencer .................. 138

9 . Stemmer fra virkeligheden: Når børn, forældre og personale mødes om medicinske procedurer . 141 Indledning 141

10 . At forbedre praksis i din afdeling . . . . . . . . . . . 159 Indledning ................. 159 Modstanden ................ 160

Holdningsændring.......... 160

Sådan kan du gøre: Handling .................. 161

Sådan kan du gøre: Kommunikation 166

Aflivning af en myte 168

Sammenfatning 169

Referencer 169

Medicinske procedurer på børn og unge

11 . Proceduresmerter

hos nyfødte . .

. 173

Indledning ................. 173

Smertevurdering ........... 175

Smertetrappen og nonfarmakologiske strategier hos nyfødte ................. 178

Farmakologiske strategier

hos nyfødte ................. 180

Evaluering af proceduren ... 180

Sammenfatning 180

Referencer 181

12 . Objektiv undersøgelse af børn – tilpasset barnets alder og udvikling .

183

Indledning ................. 183

Den objektive undersøgelse . 183

Generelle principper for den objektive undersøgelse .. 185

Alderssvarende tilgang til den objektive undersøgelse .. 187

Strategier til at undgå fastholdelse 187

Sammenfatning 190

Referencer 191

13 . Medicinske procedurer på unge .

193

Indledning ................. 193

Unges udvikling og udviklingens betydning for relation, kommunikation og procedurer ............... 194

Unges ønsker og behov til sundhedsvæsenet ........... 195

Unges patientrettigheder. . . . 198

Involvering af unge –en rettighed og en forudsætning for ejerskab ......203

Forældre som støtte –en dynamisk rolle i ungdomsårene 205

Unge med kronisk sygdom – særlige behov og erfaringer 207

Sammenfatning ............207

Referencer .................. 210

14 . Medicinske procedurer på neuroatypiske børn og unge . . . . .

213

Indledning ................. 213

Neuroatypiske børn og unge – før, under og efter procedurer 214

Sammenfatning 226

Referencer 226

15 . Anæstesiinduktion til børn og unge . . . . . . . . 229

Indledning .................229

Sammenfatning ............ 237

Referencer .................. 238

16 . Billeddiagnostiske procedurer . . . . . . . . . . . . 241

Indledning 241

Alders- og situationsbestemt tilgang 241

Kommunikation og tryghed . 243

Organisatorisk planlægning . 244

Proceduretyper ............ 244

Children Centered Care .... 248

Redskaber til forberedelse af børn inden billeddiagnostisk undersøgelse ....... 252

Plan B – Når non-farmakologiske metoder ikke er nok 255

Overordnet forberedelse 259

Sammenfatning 260

Referencer ................. 260

17. Børne- og ungemodtagelser og akutmodtagelser .

263

Indledning ................. 263

Procedurer i børne- og ungemodtagelsen ...........264

Medicinindtag og pilletræning 270 Akutstuen 272

Børn på skadestuen 272 Sammenfatning 282

.................. 283

18 . Børnepatienten på tandklinikken .

287

Indledning .................287

19 . Procedurer i almen praksis . . . . . . . . . . . . . . .303 Indledning ................. 303 Den første barnet ser ........ 303

Børn i almen praksis med akutte smerter ..............305

Erfaringer ved behandling af smerter hos børn .........305

........... 308

20 . Børn og unge med type 1-diabetes . .

. . . 313 Indledning ................. 313 Konsekvenser af stikprocedurer hos børn med diabetes ...................... 316 Procedurer ................. 318 Sammenfatning ............ 321 Referencer .................. 321

324

procedurer på børn og unge

Fagredaktører og forfattere

Fagredaktører

Søren Walther-Larsen

Overlæge

Anæstesi og Operationsklinikken

Videnscenter for Børnesmerter

Juliane Marie Centret

Rigshospitalet

Forfattere

Ann-Britt Kiholm Kirkedal

Overlæge

Afdeling for Børn og Unge

Herlev og Gentofte Hospital

Anne Birkeholm Jensen

Tandlæge og tenure-track adjunkt

Institut for Odontologi og Oral

Sundhed

Aarhus Universitet

Arash Afshari

Børneanæstesiolog og forskningsansvarlig overlæge

Anæstesi og Operationsklinikken

Juliane Marie Centret

Rigshospitalet

Pernille Raasthøj Mathiesen

Overlæge, ph.d., MPG

Afdeling for Børn og Unge

Herlev og Gentofte Hospital

Betina Hebbelstrup Jensen

Speciallæge i Almen Medicin

Adjunkt ved Center for Almen

Medicin

Københavns Universitet

Daniel Dybdal

Læge og klinisk forsker

Afdeling for Børn og Unge

Rigshospitalet

Frederik Mondrup

Overlæge

Fagansvarlig for børneanæstesi

Anæstesi og Operationsklinikken

Juliane Marie Centret

Rigshospitalet

Gitte Bruun Aagaard

Børnesmertesygeplejerske

Afdeling for Bedøvelse og

Operation

Juliane Marie Centret

Rigshospitalet

Henrik Lemming

Partner i Betterday

Ledelse, selvledelse og menneskelig interaktion

Hristo Stanchev

Ledende overlæge

Børne- og Ungeafdeling

Sjællands Universitetshospital

Roskilde

Jakob Louis Demant Thomsen

Afdelingslæge

Afdeling for Bedøvelse og

Intensiv Behandling

Neurocentret

Rigshospitalet

Jannet Svensson

Overlæge, professor

Børne og ungeafdelingen

Steno Diabetes Center

Copenhagen Københavns Universitet

Jannie Haaber

Intensiv sygeplejerske

NIDCAP-træner og Centerchef

Dansk NIDCAP Trænings- og

Udviklingscenter, København

Afdeling for Intensiv Behandling af Nyfødte og Mindre Børn

Rigshospitalet

Kirsten Boisen

Overlæge, ph.d.

Ungdomsmedicinsk Enhed

Afdeling for Børn og Unge

Rigshospitalet

Line Klingen Gjærde, Læge, ph.d., 1. reservelæge/ postdoc

Afdeling for Børn og Unge

Mary Elizabeths Hospital

Rigshospitalet

Maria Ørskov Akselvoll

Sociolog, ph.d. Forfatter og konsulent

Marie Tolstrup

Cand.psych.aut.

Specialist og supervisor i psykoterapi med børn og unge

Børne- og ungepsykologisk

Praksis

på børn og unge

Marie-Louise Milvang

Nørregaard

Afdelingstandlæge og

studielektor i pædodonti

Institut for Odontologi og

Oral Sundhed

Aarhus Universitet

Niklas Breindahl

Læge, ph.d.

Afdeling for Intensiv Behandling

af Nyfødte og Mindre Børn

Rigshospitalet

Pernille Opstrup

Overlæge

Anæstesi og Operationsklinikken

Videnscenter for Børnesmerter

Juliane Marie Centret

Rigshospitalet

Pia Jæger

Afdelingslæge, ph.d. og dr.med.

Anæstesi og Operationsklinikken

Juliane Marie Centret

Rigshospitalet

Rebekka M. Hammelsvang

Klinisk sygeplejespecialist

Børne- og Ungeafdelingen

Sygehus Lillebælt

Syddansk Universitetshospital

Kolding

Rikke Møller Andersen

Ledende overlæge

Børne- og Ungeafdelingen

Sygehus Lillebælt

Syddansk Universitetshospital

Kolding

Sonja Breinholst

Cand. psych.aut., ph.d.

Specialist i psykoterapi med børn

Lektor i klinisk børnepsykologi

Leder af Center for Angst

Institut for psykologi

Københavns Universitet

Signe Jonsbo Broholm

Projekt- og udviklingssygeplejerske

Afdeling for Børn og Unge

Herlev Hospital

Stig Ingelsson

Afdelingslæge

Børneanæstesigruppen

Anæstesiafdelingen

HovedOrtoCentret

Rigshospitalet

Susanne Molin Friis

Anæstesisygeplejerske

Videnscenter for Børnesmerter

Juliane Marie Centret

Rigshospitalet

Indledning

Det Etiske Råd definerer omsorg som en relation mellem mennesker, hvor et menneske retter sin opmærksomhed mod et andet menneske og handler på en måde, som det andet menneske har brug for og som tjener dets velbefindende.

Omsorg er et grundlæggende menneskeligt behov, og i særdeleshed børn og unge er sårbare og har formelle og etiske krav på omsorg, når de møder personalet i det danske sundhedsvæsen. I denne bog ønsker vi at fokusere på omsorgen for børn og unge (0-18 år) i forbindelse med medicinske procedurer. Der udføres årligt tusindvis af procedurer på børn og unge i sundhedsvæsenet. Børn kan have svært ved at kooperere til dette; de vil ofte gerne deltage, men det kræver, at vi hjælper dem. Det ”vanskelige barn” findes derfor ikke, men bør betragtes som et barn, der endnu ikke har lært det, og vores opgave bør anskues som støtte til en læringsproces.

Vi oplæres og trænes som sundhedspersonale i tekniske/praktiske færdigheder. Forudsætningen for at gennemføre en diagnostisk eller terapeutisk procedure på børn og unge kræver imidlertid samarbejde med barnet/den unge, og evnen til at sikre god kommunikation og relationsdannelse bør ses som en faglig kompetence på lige fod med de øvrige kompetencer, hvilket indtil nu ikke berøres systematisk i uddannelse af sundhedspersonalet i Danmark. Den tillidsfulde relation mellem barn, forældre og sundhedspersonale har også betydning for kvaliteten af diagnostiske og terapeutiske medicinske procedurer, da grundlaget for en succesfuld procedure er at opnå (gøre sig fortjent til) barnets/den unges tillid. Med denne bog vil vi bidrage med viden og redskaber i håbet om i sidste ende at gøre en forskel for børn, som skal gennemgå en medicinsk procedure.

Medicinske procedurer på børn og unge

I sundhedsvæsenet er kerneopgaven at undersøge og behandle barnet. I denne bogs kontekst definerer vi medicinske procedurer bredt som alle de processer, hvor personalet interagerer med børn: den kliniske undersøgelse, diagnostik (blodprøver, venflon-anlæggelse forud for diagnostik, røntgenundersøgelser), behandlinger (tandbehandling, vaccination, sondering, sårbehandling, frakturbehandling) med mere.

Personalet i det danske sundhedsvæsen gør sig umage. Der er imidlertid dokumentation for, at mange børn (og forældre og personale) oplever vores håndtering som utilstrækkelig, og målet med vores vidensdeling er således at inspirere til at gøre det endnu bedre. Som personale oplever vi et krav om effektivisering. Omkostningsbevidstheden må aldrig dominere omsorgsbevidstheden. Udgangspunktet for omsorgen er etablering af den tillidsvækkende relation og nærværet til barn/ung og forældre, og dette kræver ikke nødvendigvis mere tid. Det kan også give tid og være berigende for personalet.

Medicinske procedurer opfattes af mange børn som ikke bare smertefulde, men også angstfremkaldende. Dårligt gennemførte procedurer har konsekvenser for barnet, dels for kvaliteten af undersøgelse og behandling, og hvorvidt vi kan gennemføre proceduren, og dels for individets tillid til sundhedsvæsenet langt op i voksenlivet. Værst er det, når procedurer gennemføres med ufrivillig fastholdelse af barnet.

Vi ønsker at beskrive de medicinske procedurer, børn/unge møder og præsentere redskaber til personalet, som håndterer børn i sundhedsvæsenet – redskaber, som er beskrevet i litteraturen og anvendt af en gruppe af eksperter med mangeårig klinisk erfaring.

Bogen er opdelt i kapitler om generelle emner, efterfulgt af kapitler om procedurer inden for forskellige alders- og patientgrupper. Teksten suppleres med henvisninger (QR-koder) til kliniske scenarier og inspirerende interviews med eksperter inden for specifikke områder samt vejledninger til forældre og personale.

I de første kapitler beskriver vi forberedelse af børn og unge, forældre og personale, det vil sige skabelse af passende rammer, kommunikation og relationsdannelse. Vi gennemgår farmakologiske og i særdeleshed non-farmakologiske strategier til at etablere en tryg

relation mellem sundhedspersonale og barn, således at den aktuelle procedure (og fremtidige udfordringer i sundhedsvæsenet) kan mestres. Vi beskriver forældre som en vigtig part under medicinske procedurer, og hvordan vi forbereder samtidens forældre til at støtte deres barn. For personalet beskrives evidensbaserede redskaber, ligesom vi diskuterer kulturelle og organisatoriske barrierer for afvikling af medicinske procedurer.

Vi har samarbejdet med mange dygtige og dedikerede mennesker for at lave denne bog. Tak for jeres store engagement i skriveprocessen og for at dele jeres viden.

procedurer på børn og unge

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.