Indholdsfortegnelsen og forord til 'Destruktiv digitalisering'

DIGITALISERING

DESTRUKTIV

NIELS BENTZON & JACOB ROSENBERG

En debatbog om Sundhedsplatformen 2016-2021

Med bidrag af Jørgen Bansler, Jes Søgaard, Benedicte Dahlerup og interview med Bertel Haarder

FADL’S FORLAG

D E S T R U K T I V D I G I TA L I S E R I N G - E N D E B AT B O G O M SUNDHEDSPLATFORMEN 2016-2021 Niels Bentzon & Jacob Rosenberg Med bidrag af Jørgen Bansler, Jes Søgaard, Benedicte Dahlerup og interview med Bertel Haarder © FADL’s Forlag, København 2021 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-93810-95-2 Forlagsredaktion og projektledelse: Emma Nielsen Omslag: Julie Panton Sats: Gitte Thorsted Tegninger: Lars Andersen & Jens Hage Tryk: ADverts Printed in Latvia 2021 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

FADL’s Forlag Blegdamsvej 26 2200 København N www.fadlforlag.dk

Indhold

FORORD

13

INDLEDNING

20

Grundtanken i EPJ

20

En handlingsplan for EPJ

21

Grundstrukturen for en EPJ

21

Et landsdækkende EPJ-system

22

Muligheder for primærsektoren

23

Så gik tiden …

24

1. IT-PROJEKTET DER KØRTE AF SPORET 1. Valg af system 1.1 Epics styrker og svagheder 1.2 Usability – Epics største svaghed

2. Konfigurering

26 29 30 32

34

2.1 Store forskelle på sundhedsvæsenet i USA og Danmark

34

2.2 Den generiske kerne

35

2.3 Uklarhed om nye arbejdsgange og procedurer

36

2.4 Stor kompleksitet og mangelfuld dokumentation

37

2.5 Interoperabilitet med danske nationale systemer

38

2.6 Konsekvenser

38

3. Organisatorisk implementering

39

3.1 Mangelfuld forberedelse

41

3.2 Ugennemtænkt gevinstrealisering

41

3.3 Krav om standardisering og ensretning

43

3.4 Stram tidsplan

44

3.5 Dårlig kommunikation

45

3.6 Konsekvens: Mistillid, apati og modstand

48

4. Løbende optimering

48

Konklusion

51

2. BAGGRUND OG FORHISTORIE

54

SP er en database

55

En kærkommen og tiltrængt fornyelse

56

Et fælles, nationalt EPJ-system

57

Hvad kom vi fra?

58

Blev 30 systemer så samlet i ét?

59

3. BESLUTNINGSPROCESSEN

64

Overordnede udbudskrav

65

Programorganisationens idégrundlag

66

Erfaringerne fra udlandet

71

Klinikernes simulation

72

Kreativ bogføring

72

Et velafprøvet system?

74

Til gengæld er det dyrt

75

4. IMPLEMENTERINGSPROCESSEN

78

Big Bang!

79

– og det skulle være på Herlev Hospital

80

Sproglig gak-gak

80

Nonsensmeddelelser i hobetal

83

Undervisningen

85

Regionens tidsskema

87

Aabergs varmluftsrunde

88

Hvorfor går det galt?

88

Tog Regionen så Rigsrevisionen alvorligt?

92

Opdatering fra Rigsrevisionen

93

Hvor blev gevinstrealiseringen af?

94

MUMPS

95

5. PATIENTEN VÆK FRA CENTRUM

98

De tre universalargumenter

99

Lægen som amatørsekretær

100

Julies brystkræft

101

Patienten væk fra centrum

102

Hvad er god kvalitet?

104

Er SP medskyldig i manglen på jordemødre?

105

Journalens kvalitet falder

107

Patientovergange

108

Medicinering

108

Epikrisen

110

Absurde systemkrav

111

Utilsigtede hændelser

113

Søg, og du skal finde …

113

Føler patienten sig i centrum?

115

Mere eller mindre kontakt?

118

Store problemer også i psykiatrien

120

Forskellige skærmbilleder

121

Den eneste ene

121

FMK: Det evige problembarn

122

Opgraderinger i SP

124

Medicinændringer

126

Stor risiko for fejlmedicinering

127

Rekordmange indberetninger

130

Man kan ikke klage over et it-system

132

Er SP virkelig en dræber?

134

Manglende datasikkerhed

136

Max Schrems; irriterende type

138

6. ARBEJDSKLIMAETS NEDKØLING

142

Karakteristiske egenskaber?

143

Kontrol, styring og overvågning

144

Pansergeneralernes ledelsesfilosofi

147

Bonus efter fortjeneste?

147

Regionens selektive information

149

Mismod og misstemning

150

Et valg mellem to muligheder

151

Når varme hænder bliver kolde og pengene fosser ud af regionskassen

152

Sidste advarsel!

154

Menneskets infame tilpasningsevne

155

SP’s venner

155

Anæstesiafdelingernes særlige vanskeligheder

157

Falsk alarm og overalarmering

160

”De skal bare se at få lært det”

161

Brugertilfredshedsundersøgelserne

163

Hvad gjorde Lægeforeningen?

165

Er naboens græs altid grønnere?

166

Mørket sænkede sig overalt

170

Medicineringsfejl

171

Uddannelse forringes

172

Varme hænder bliver kolde

173

Regionens tilfredshedsmåling

175

De tre standardsvar

176

Konvergens mod fælles danske it-løsninger

177

7. ROUND UP PÅ SEKRETÆRERNE Et oplagt sted at gevinstrealisere

182

Laver sekretærerne da noget?

183

Lykkedes gevinstrealiseringen da slet ikke?

185

Vi har fået en henvisning

186

Politikerne redder sekretærerne

188

Clickers og Medical scribes

188

Gode råd – nej tak!

190

En borgers beretning

191

En KIK’er med på en kigger

192

180

8. DA FORSKNINGSDATA TØRREDE UD

194

Men så kom SP til Danmark …

196

Forskningsdræberen

198

STORKEN i kornmarken?

199

Øst taber højde, mens Vest fungerer

201

Skidt, pyt!

202

Folketinget ignoreres

203

9. NÅR ØNSKETÆNKNING AFGØR SAGEN

206

De tilgrundliggende businesscases

207

Hvorfor måle, når man bare kan gætte?

208

Gevinsterne på de forskellige områder

210

Ad gevinstområde 6

210

Ad gevinstområde 7

210

Ad gevinstområde 8

210

Risikoanalysen: Ærlig, men uspecifik

211

BCSP opfylder Digitaliseringsstyrelsens retningslinjer

212

De to brugerundersøgelser

212

Businesscase med kæmpegevinster og store besparelser

214

Forskningstemaer

215

Patientsikkerhed

215

Balance mellem behov

215

Teknisk performance

215

Høje udgifter til drift og vedligehold

216

Konklusion om beslutningsgrundlaget

217

Summa summarum

217

10. TILLIDSBRUDDET OG KNÆGTELSEN AF YTRINGSFRIHEDEN

220

Fra begejstring til konfrontation

221

Hvad siger Grundloven?

222

Dagens Medicins undersøgelse af lægers ytringsfrihed

223

Fyringssæson

226

En stridslysten direktion

228

Er der en ansvarlig leder til stede?

230

Ytringsfrihed – eller?

231

Tavshedsløftet

234

En på bærret

235

Det unævnelige

239

SP-nonsens

240

Ekspertråd med forbehold

242

Et blandt mange

244

Kløften mellem hospitalsmedarbejdere og direktionen

246

Sygeplejerskernes tavshedskultur

249

11. TYRANNIETS PRIS

252

Er bogholderen glad?

253

Hvordan påvirkes brugergruppen?

254

For SP er effektivitet lig med penge

256

Magtarrogance magno gradu

257

Amotivering

257

Drømmejobbet som sygeplejerske

259

Udbrændthed

259

Ny på jobbet. Vis hensyn?

262

757 lægers selvmord

263

Den kognitive byrde og mere stress

264

”Den, som uagtsomt forvolder en andens død …”

268

Hvem skal vi stemme på?

269

Sværg troskab til SP!

269

”Christiansb… Hvad for noget?”

270

12. MIN AFSKED MED SP-ISMEN

272

Nye koste fejer bedst

273

SPexit

274

”… ikke noget problem!”

281

Jo, det er!

282

13. BERTEL HAARDERS POLITISKE ANALYSE

284

14. KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER

290

Økonomiske aspekter ved at skifte SP ud

292

Store, men bristede forhåbninger

293

Man kunne let have udnyttet optionen

294

Den fremtidige digitalisering i Danmark

295

Hvad gør vi så?

296

REFERENCER

298

Om forfatterne Jørgen Bansler Professor i datalogi

Niels Bentzon Overlæge i brystkirurgi

Benedicte Dahlerup Speciallæge i neurokirurgi

Jacob Rosenberg Professor, dr. med., Overlæge i mave-tarm-kirurgi

Jes Søgaard Professor i sundhedsøkonomi

Forord Aarhus. Den fine by med de krogede og bakkede gader og med sejlskibe på det blinkende hav i Aarhusbugten, når det ser allersmukkest ud en solrig majdag fra skrænterne langs Marselisborgs bøgeskov. Byen med det charmerende universitetsmiljø og det rige teater-, kunstnerog musikliv. ”Smilets By”. Eller næh, det var vist dét, de fleste danskere erindrer, at det hed engang. Men sådan skulle det ikke have lov at forblive. For en dag fandt kreative og visionære administratorer i Aarhus Kommune ud af, at ”Smilets By” lød provinsielt og utjekket. Så bystyret hyrede Goosebump Brand Consulting fra London til at lave et nyt slogan. Som var … Hvad? ”Danish for pleasure”? Eller var det ”Aarhus for pastry”? Ingen husker det1, og godt det samme. Men denne ambitiøse genistreg med at udskifte byens slogan kostede Aarhus’ skatteborgere 1 mio. kroner for at købe et nyt ovre i London, selvom Aarhus Kommune dengang selv havde 42 journalister ansat i kommunikationsafdelingen. Århus Stiftstidende havde i øvrigt 35.

Denne Aarhushistorie er illustrativ for, at der ikke altid er overensstemmelse mellem pris og kvalitet. At dyrt ikke behøver at betyde godt.

At ikke alle forandringer er forbedringer. At man ikke for enhver pris skal lave hvad som helst om og tro på alt, hvad smarte konsulenter og sælgere med blankpudsede Church-sko og lækkert hår påstår. Og at en kæmpestor kommunikationsafdeling ikke altid er pengene værd.

Dette leder naturligt til at drage paralleller til historien om danmarkshistoriens dyreste it-system, Sundhedsplatformen, SP2. Vi vil nemlig i denne bog granske processen, som ledte til indkøbet af det 2,8 mia. kr. dyre system. Vi vil forsøge at analysere beslutningsprocessen og implementeringen, og vi vil belyse konsekvenserne af indførelsen af SP i forhold til arbejdsklimaet på sygehusene, indflydelsen på undervisning i 1

Sloganet var Aarhus – Danish for progress. Det blev droppet igen i 2014.

2 I hele denne bog benyttes SP som betegnelse for Epics it-system Sundhedsplatformen.

FORORD

13

forskellige faggrupper samt forholdet mellem ledelse og menige ansatte.

Desuden beskriver vi, hvilke konsekvenser SP har haft for patientsikkerhed og behandlingskvalitet, og vi gransker desuden, om SP har indvirket mærkbart på den overalt i verden anerkendte forskning i det danske sygehusvæsen. Vi mener på solidt grundlag at kunne dokumentere, at SP har påvirket alle disse faktorer.

Kronikken Den dræbende platform3 fra Weekendavisen i 2018 var en synopsis af indtryk og oplevelser fra de første to år med SP. Vi underkaster pointerne herfra en nærmere granskning og undersøger især, om der er faktuelt belæg for den ret dramatiske retorik. Kan det således med rimelighed retfærdiggøres at påstå, at virkningen af SP er dræbende for det psykiske arbejdsmiljø, på effektiviteten, på journalkvaliteten, på patientkontakten, på behandlingssikkerheden i forhold til medicinering m.m. samt på de ansattes arbejdsentusiasme og deres forhold til arbejdsgiveren, som er direktionerne på sygehusene og i Region Hovedstaden og Region Sjælland?

Siden SP’s indførelse maj 2016 har utallige fagfolk med meget varieret baggrund ytret sig i skrift og tale i både offentlige medier og internt i organisationen. Hovedparten af journalisters artikler og fagfolks debatindlæg har været beskrivelser af, hvorledes man oplever SP som uhensigtsmæssigt, kontraintuitivt og enerverende at anvende som primærbruger, dræbende for forskning og undervisning, med alvorlige sikkerhedsbrister til ulempe for patientbehandlingen og desuden ressourcetungt og uforholdsmæssigt dyrt. Det har været i form af kommentarer relateret til Rigsrevisionens sønderlemmende kritik, og der har været beskrivelser af grædefærdige sekretærer og læger, som i afmægtighed har måttet opgive jobbet. Regionens magtfuldkommenhed har været tydelig igennem de fem år med SP, og det har været stærkt belastende for de mange ansatte, der har oplevet sanktioner med påtaler og trusler om fyring fra Regionens side. Derfor er også en betydelig mængde sygehusansatte blevet så nedbrudt over

3 https://www.weekendavisen.dk/2018-35/samfund/den-draebende-platform.

14

D E ST R U K T I V D I G I TA L I S E R I N G

Regionens4 magtarrogance, at de har måttet søge arbejde andetsteds.

Forfattergruppen til denne bog består af skribenter med alsidig faglig baggrund indenfor datalogi, forskning, sociologi, sundhedsfaglighed, politik og økonomi, men desuden fortælles historien om SP af både navngivne og anonyme stemmer. Vi står inde for, at alle udsagn er korrekt og sandfærdigt formidlet, og at bidragyderne har godkendt udtalelser, de citeres for. Mange udtalelser er ikke anonymiserede, men er gengivet med reference til relevante dagblade, artikler i fagblade eller TV-indslag.

Konsekvenserne af SP’s indførelse mærkes både af patienter og sygehusansatte brugere, og derfor medtager vi mange personlige udtalelser både fra brugersiden, fra menige borgere og fra den administrative og politiske side. Det har ikke været en målsætning at hænge nogen ud, men som i enhver anden form for historieskrivning er det ikke muligt at redegøre for hændelsesforløb eller begivenheder, uden at konkrete personer nævnes. Man kan ikke skrive en historiebog om Napoleonskrigene uden at formidle noget om personen Napoleon, og bøger om Muhammedkrisen kan heller ikke undgå at omtale en lang række navngivne personer, der havde betydning for forløbet.

Kapitel 1 tager udgangspunkt i fagområdet datalogi og it-videnskab.

Vanskelighederne ved at designe og implementere et stort it-system beskrives af professor i datalogi ved Københavns Universitet Jørgen Bansler. Bansler anskueliggør bl.a., hvorfor det ikke er så enkelt, som det amerikanske it-firma Epics sælgere påstod, at flytte et it-system halvvejs rundt om jordkloden og anbringe det i en hospitalsverden, som radikalt afviger fra den verden, det er skabt til. Bansler giver samtidig et klart og sammenfattende overblik over vanskelighederne i implementeringsprocessen og baggrunden for alle brugernes frustrationer, samt hvordan det påvirkede hele organisationen.

Mange af disse pointer uddybes i de efterfølgende kapitler, hvor vi gennemgår mere om beslutningsprocessen om at købe SP, og vi 4 Når vi i bogen skriver Regionen, dækker det over administrationen både i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.

FORORD

15

analyserer implementeringsprocessen og giver et detaljeret billede af, hvordan det påvirkede arbejdsklimaet for de knap 45.000 ansatte på sygehusene i de to østdanske regioner. SP har haft betydeligt mere vidtrækkende konsekvenser, end man som udenforstående måske umiddelbart forestiller sig. SP er jo basalt set bare en database og ikke andet. Det tror man i hvert fald, indtil det ved nærmere eftersyn står klart, at SP har betydet en omkalfatring af arbejdsgange og jobfunktioner.

Regionen meldte helt nøgternt ud, at indkøbet af det dyre it-system skulle finansieres bl.a. gennem effektiviseringer i arbejdsgangene og besparelser, herunder ”udrensning” af sekretærerne; deres arbejdsopgaver var levn fra fortiden, hvorfor de let kunne varetages af andre faggrupper. Kapitel 7 beskriver konsekvenserne af denne monumentale fejlkalkulering.

Dansk forskning indenfor det medicinske fagområde er verdensberømt. Ikke mindst registerforskningen har gjort landets forskere anerkendte og respekterede overalt. Men da man pludselig indførte et amerikansk faktureringssystem, stoppede overførslen af data og registreringer til brug for den danske registerforskning. Vi gennemgår dette meget sorte kapitel i dansk forskningshistorie i kapitel 8.

Herefter tryktester vi SP, i forhold til om effekten har været produktiv eller kontraproduktiv for sygehusene betragtet som en virksomhed og arbejdsplads, ikke mindst i forhold til personalets arbejdsglæde, -miljø og -betingelser. Regionsledelsen har efter manges skøn praktiseret en konfrontatorisk ledelsesstil, der har slået dybe sprækker i tillidsforholdet mellem ledelse og ansatte. Der er solid både videnskabelig og empirisk evidens for, at glade ansatte skaber større succes for en virksomhed, og lykkelige medarbejdere løfter en organisations effektivitet og innovationskraft. Stokkemetoden virker generelt kontraproduktivt og er dræbende for at kunne mærke og bevare gnisten i arbejdslivet. Regionen har tilsidesat alle gode ledelsesprincipper om, hvordan man skaber begejstring og entusiasme. SP har vendt strukturer i arbejdsdagen på hovedet, så mange medarbejdere føler, at hvor Systemet førhen var til for at tjene og betjene brugeren, synes det nu 16

D E ST R U K T I V D I G I TA L I S E R I N G

at være brugeren, der er til for at fodre og tilfredsstille Systemet. Vi uddyber begrundelsen for den konklusion i kapitel 6,7, 10 og 11.

Da mangt og meget jo – også i sundhedsvæsenet – i sidste ende er et spørgsmål om økonomi, fortjener dette aspekt en nøje granskning.

Foruden at belyse om investeringen var klog, rentabel og hensigtsmæssig, søger vi at afdække, hvorvidt de løbende drifts- og vedligeholdelsesudgifter er udtryk for hensigtsmæssig forvaltning af borgernes og samfundets fælles ressourcer. Dermed søger vi også at besvare spørgsmålet, om det forekommer formålstjenligt, at talløse konsulenter, byggere, superbrugere, it-eksperter og en stadigt voksende supportorganisation fortsat bruger tusindvis af timer på at tilrette, tilpasse og fejlrette i SP-systemet. De såkaldte ”byggere” er en meget stor skare af klinikere fra alle afdelinger, der blev ansat til at lave ændringer, såkaldte ”smart-phrases”, rullemenuer og alle mulige andre tilpasninger, som var stærkt påkrævede for at få systemet tilpasset til den danske virkelighed. Det var (og er stadig) meget forstyrrende, idet de jo blev taget ud af klinikken – men selvfølgelig uden at produktionen af den grund måtte reduceres. Kapitlet om økonomiske aspekter er skrevet af professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, som beskriver

Tegnet af Lars Andersen.

FORORD

17

den businesscase, som Regionen stillede op forud for beslutningen om at indkøbe SP. Professor Jes Søgaard har i flere dagbladsindlæg fremhævet, at SP blev besluttet på baggrund af ønsketænkning og en analyse blottet for empiriske data1. Disse vurderinger og betragtninger uddybes i kapitel 9. Desuden er økonomien et væsentligt punkt, når vi i kapitel 14 samler alle trådene og drager en konklusion.

I kapitel 13 kaster vi lys over de politiske processer og mekanismer.

Ingen politiker har siddet tættere på det parlamentariske system i Danmark end Bertel Haarder; Folketingets nestor med 46 år på Christiansborg. Bertel Haarder har haft utallige tillids- og udvalgsposter, ordførerskaber og været minister5 mange gange igennem fire årtier.

Haarder var bl.a. Indenrigs- og sundhedsminister i 2011, da Folketinget fremlagde visioner for en landsdækkende it-løsning med elektronisk patientjournal for hele Danmark, og Haarder løfter sløret for, hvorfor Region Hovedstaden stak af fra den nationale strategi, man fra Folketingets side havde ønsket at implementere på it-området.

Det har været fristende at bruge screendumps fra SP, fordi de er så illustrative for uoverskueligheden i skærmbilledet og de til tider absurde beskeder, som brugeren møder med SP’s mange uforståelige dialogbokse, advarselstrekanter og røde stopsignaler. Erfaringen har dog vist, at Epics jurister kan være ganske aggressive i forhold til at påberåbe sig patentrettigheder til SP, hvorfor vi blot har gengivet formuleringer og dialogbokse i flad tekst.

Det er et bevidst valg, at referencelisten bagest i bogen er så omfattende, for selvom der kan være en risiko for ”overdokumentation”, vil vi hellere oplyse for grundigt end for mangelfuldt om de mange anvendte kilder og dokumentere, at der er dækning for de bragte citater.

Det vil også øge brugervenligheden i forbindelse med undervisning 5 Kulturminister og kirkeminister 2015-2016, Indenrigs- og sundhedsminister 2010-2011, Undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde 2007-2010, Undervisningsminister og kirkeminister 2005-2007, Integrationsminister og udviklingsminister 2004-2005, Integrationsminister 2003-2004, Integrationsminister og Europaminister 2001-2003, Undervisnings- og forskningsminister 1987-1993, Undervisningsminister 1982-1987.

18

D E ST R U K T I V D I G I TA L I S E R I N G

eller forskningsprojekter. Bogen er tilegnet alle patienter, sygehusansatte og skatteborgere i Danmark, men vi håber og forventer desuden, at bogen vil finde anvendelse på undervisningsinstitutioner fx indenfor datalogi, økonomi, ledelse, sociologi, statskundskab og alle de sundhedsfaglige uddannelser.

Vi vil afslutningsvis drage en konklusion i forhold til, om SP er det rigtige og det bedst fremtidssikrede it-system for det danske sygehusvæsen. Hvorfor betragter nogle SP som ”too big to fail”, så systemet ikke kan afvikles, hvad enten man vil eller ej? Er det muligt, at en lille, men magtfuld gruppe af administratorer og/eller politikere holder stædigt fast i, at man hverken kan eller vil opgive SP og dermed erkende, at beslutningen om at indføre netop dét system i sin tid var forkert? Ja, det tyder meget på, og vi vil forsøge at begrunde, hvorfor man bør ophøre med at kaste gode penge efter dårlige og udarbejde en afviklingsplan for SP.

FORORD

19