Indholdsfortegnelsen og forord fra 'Sygepleje & patientinvolvering, bind 3'

SYGEPLEJE PATIENTINVOLVERING BIND 3

Steen Hundborg (red.)

FADL’S FORLAG

Sygepleje & patientinvolvering – bind 3 Steen Hundborg (red.)

1. udgave, 1. oplag © 2019, FADL’s Forlag, København ISBN: 978-87-93590-36-6 Forlagsredaktion og projektledelse: Thomas Bo Thomsen Teksredaktion: Joachim Sømark Illustrationer: Birgitte Lerche og Kathinka Fennestad (hvor intet andet er anført) Omslag: Julie Panton Layout: Camilla Severinsen Sats: Kat·Art, Kathinka Fennestad Tryk: Opolgraf Printed in Poland 2019 Studenterreviewere: Randi Baunbæk Larsen, Tina Berg, Louise Brøndum Pedersen, Stine Pedersen og Anja Ziemer

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

FADL’s Forlag Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K www.fadlforlag.dk redaktion@fadlsforlag.dk Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at sikre, at oplysningerne i denne bog er korrekte. Vi kan dog ikke garantere, at den er fejlfri. Man bør derfor altid holde sig orienteret om de nyeste anbefalinger og retningslinjer, f.eks. vedrørende procedurer, doser og parametre. Forlaget og forfatterne kan ikke holdes ansvarlige for sundhedsfaglige fejl, der er sket som følge af brug eller misbrug af information i denne bog.

FAGFÆLLEBEDØMT / I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.

INDHOLDSOVERSIGT KAPITEL 1

KAPITEL 11

Sygepleje og patientinvolvering 22

Sygepleje, sorg og sorgprocesser 240

KAPITEL 2

KAPITEL 12

Sygeplejens virksomhedsområde 46

Sygepleje og udsatte patientgrupper 264

KAPITEL 3

Sygepleje og kommunikation 62

KAPITEL 13

KAPITEL 4

Sygepleje, håb, håbløshed og mestring 288

Patient- og sygeplejerskerelationen 90

KAPITEL 14

KAPITEL 5

Sygepleje, egenomsorg og patientinvolvering 310

Sygepleje og pårørende 114 KAPITEL 15

Sygepleje og innovation 136

Sygepleje, kronisk sygdom og multisygdom 330

KAPITEL 7

KAPITEL 16

Patientforeninger 160

Sygepleje og børn 348

KAPITEL 8

KAPITEL 17

Sygepleje og den urolige patient 174

Sygepleje og ældre 370

KAPITEL 6

KAPITEL 18 KAPITEL 9

Dokumentation 396

Sygepleje og accelererede patientforløb 200

KAPITEL 19

Teori om sygepleje 418 KAPITEL 10

Værdier, etik og moral i sygepleje 220

KAPITEL 20

Den reflekterede sygeplejerske 446

SÅDAN LÆSER DU BOGEN OPBYGNING AF VÆRKET Dette nye sæt lærebøger består af 3 dele: Bind 1: Sygepleje & klinisk beslutningstagen Bind 2: Sygepleje & klinisk lederskab Bind 3: Sygepleje & patientinvolvering.

STEEN HUNDBORG (RED.)

STEEN HUNDBORG (RED.)

STEEN HUNDBORG (RED.)

SYGEPLEJE

SYGEPLEJE

SYGEPLEJE

KLINISK BESLUTNINGSTAGEN

KLINISK LEDERSKAB

PAT I E N T I N V O LV E R I N G

BIND 1

BIND 2

BIND 3

FADL’S FORLAG

FADL’S FORLAG

FADL’S FORLAG

Værket er bygget op, så det passer til den

I hver del af bogen indgår en række elemen-

nye studieordning på sygeplejerskeuddan-

ter, som er med til at give et ensartet præg

nelsen fra 2016. Her er netop begreberne

bøgerne imellem.

klinisk beslutningstagen, klinisk lederskab og patientinvolvering strukturerende og gennemgående på uddannelsen.

OPBYGNING AF DE ENKELTE KAPITLER Hvert kapitel er bygget op på samme måde:

Sidst i hver kapitel findes der refleksions-

Først et kort resume af kapitlet med de

spørgsmål, som præsenteres med dette

vigtigste begreber og pointer ridset op. Re-

ikon:

sumeet præsenteres med dette ikon: Ved at gennemgå disse enten alene eller i din studiegruppe, kan du afprøve den viden, du har opnået gennem læsning af det pågældende kapitel.

4

Sådan læser du bogen

Bokse I bøgerne indgår tre bokstyper: Faktaboks, Klinisk boks og Case:

KLINISK BOKS Kliniske bokse sætter den præsenterede viden ind i en klinisk og praksisnær sygeplejefaglig kontekst.

CASE

FAKTABOKS

CASE

Faktabokse indeholder enten uddybende og supplerende viden om præsenterede emner, eller de indeholder helt ny viden, som er relevant for forståelsen af teksten.

Cases præsenterer eksempler på patienthistorier, der tager udgangspunkt i de emner, det enkelte kapitel omhandler.

FIND RUNDT I BOGEN Hvert kapitel er forsynet med fingermær-

Derudover er hvert kapitel forsynet med en

ker i siden, så det er nemt at lokalisere det.

indholdsfortegnelse og en klummetitel, som angiver, hvor langt det er. På denne måde kan du hurtigt se, hvor du er i kapitlet.

KAPITEL 3

SYGEPLEJE­ PROCESSEN SOM GRUNDLAG FOR KLINISK BESLUTNINGSTAGEN Lene Bjerregaard

justere sygepleje på individ-, gruppe- og samfundsniveau.

INDHOLD Indledning Sygeplejeprocessen Sygeplejeprocessens faser Vurderingsfasen Sygeplejediagnose Planlægning inkl. mål Interventionen – handlingsfasen Evaluering Refleksioner om sygeplejeprocessen Sygeplejeprocessens begrænsninger

Og endvidere står der, at sygeplejersken:

69 70 72 73 79 81 82 83

har viden om og kan reflektere over videnformer til systematisk at observere, diagnosticere, kommunikere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere,

3

dokumentere og justere sygepleje til patient og borger.

Ved brug af sygeplejeprocessen som metode er sygeplejersken i stand til at udnytte

84

sin viden, færdigheder og kompetencer, som de er beskrevet i bekendtgørelsen. Sy-

84

geplejepraksis indeholder både det relationelle forhold imellem patient og sygeplejerske og de kundskabsbaserede handlinger, der kommer til udtryk i sygeplejen og derved afspejler, at sygeplejen er funderet i et

INDLEDNING

spændingsfelt mellem natur-, human- og samfundsvidenskab (Scheel, 2005). Det betyder, at sygeplejersken begrunder sin syge-

Kapitlet har til formål at gøre læseren fortrolig med metoder, der er knyttet til kliniske beslutningsprocesser, og som anvendes i sygeplejen. Formålet er at identificere patientens behov og problemstillinger og på baggrund heraf rationelt og velbegrundet at planlægge og udføre den rette sygepleje. Kapitlet er bygget op om problemløsningsmetoden sygeplejeprocessen og dens faser: vurdering, planlægning, intervention og evaluering. Kapitlet indeholder en redegørelse for centrale begreber og termer som dataindsamling, fagligt skøn, klinisk beslutningstagen, klassifikation og terminologi knyttet hertil, sygeplejediagnose m.m. I kapitlet gøres læseren fortrolig med principper for kliniske beslutningsprocesser og med sygeplejeprocessen som metode til problemløsning. Der inddrages relevante eksempler til illustration af metodens centrale begreber. Kapitlet beskriver baggrunden for sygeplejeprocessens anvendelse og kritiske refleksioner i forhold til dens berettigelse; men kapitlet udgør ikke en udtømmende historisk gennemgang af sygeplejeprocessens udvikling.

Begrebet patient dækker over modtagere af sygeplejeydelser i både primær og sekundær sektor, ligesom den kliniske setting kan være begge sektorer.

Sygeplejefagets grundlag omfatter sygeple-

pleje ud fra kundskaber, der udspringer fra

jens værdigrundlag og kundskabsområder,

forskellige vidensfelter.

herunder sygeplejeteorier, metoder knyt-

I sygeplejen stilles der krav til, at pleje

tet til professionsudøvelse og sygeplejens

og behandling udføres som evidensbaseret

virksomhedsområde. Dette kapitel giver

praksis (se også kapitel 8 om evidensbase-

eksempler på metoder, som sygeplejersken

ret sygepleje). Det betyder, at sygeplejer-

kan gøre brug af i praksis.

sken må planlægge en sygepleje til patien-

I Bekendtgørelse om uddannelsen til

ten, der bygger på den bedste foreliggende

professionsbachelor i sygepleje (Uddannel-

evidens. Rycroft-Malone et al. (2004) be-

ses- og Forskningsministeriet, 2016) er det

skriver, at evidensbaseret sygeplejepraksis

beskrevet, at sygeplejersken efter endt ud-

kan begrundes i patientens perspektiv, i

dannelse kan:

sygeplejerskens egen erfaring og i det faglige skøn, i den tilgængelige forskning og i

anvende, vurdere og formidle klinisk

de lokale forhold, der kan have indflydelse

beslutningstagen ud fra forskellige for-

på den sygeplejefaglige beslutningsproces.

mer for viden i samspil med patient

Denne forståelse af evidensbaseret praksis

og borger til systematisk at observere,

tager højde for en sygeplejepraksis, hvor en

diagnosticere, vurdere, prioritere, lede,

holistisk tilgang og patientens perspektiv

koordinere, evaluere, dokumentere og

kan være styrende.

Kapitel 3 – Sygepleje processen som grundlag for klinisk beslutnings tagen

69

Sådan læser du bogen

5

INDHOLD Sådan læser du bogen Forord

4 15

KAPITEL 1

Sygepleje og patientinvolvering Introduktion til begrebet patientinvolvering Effekt af patientinvolvering Hvor stammer begrebet fra?

Patientinvolvering på flere niveauer Det individuelle niveau Det organisatoriske niveau Samfundets udvikling ift. patient­ involvering Patienters selvbestemmelsesret Patient­ og pårørendeinvolvering Pårørende Patientinvolvering i klinisk praksis Redskaber til patientinvolvering – individuelt niveau Fælles beslutningstagen Brugerstyret behandling Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) Hvad er vigtigt for dig?kampagnen Redskaber til patientinddragelse – organisatorisk niveau Brugerdialog og gruppeinterviews Brugerpaneler Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) Fordele og ulemper ved patient­ involvering Refleksionsspørgsmål Referencer

22 23 24 24 26 27 28 28 29 31 33 34 36 36 37 38 39

KAPITEL 2

Sygeplejens virksomhedsområde Begreber Forandringer, konflikter og efterspørgsel Virksomhedsområde i et udefra­ og et indefra­ perspektiv Den sociale dimension – sygeplejerskers virksomheds­ område i formelle dokumenter Bekendtgørelse om uddannelsen til professions­ bachelor i sygepleje Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp Sundhedsloven Den kulturelle dimension: sygeplejerskers forventninger til eget virksomhedsområde Afrunding Refleksionsspørgsmål Referencer

46 47 47

50

51

51

53

54 55

55 57 58 59

39 KAPITEL 3

39 40

40 41 42 42

Sygepleje og kommunikation Indledning Kommunikation og samarbejde Kommunikationsteori Samtalen Kommunikationsfærdigheder Aktiv lytning Transaktionsanalyse Feedback

62 63 64 64 64 66 67 68 69

Kommunikationsstrategier Gensvarsmodeller Alternativ og supplerende kommunikation Konflikthåndtering Nonverbal kommunikation Kroppens sprog Ansigtets udtryk og øjenkontakt Berøring Interkulturel kommunikation Sprogbarrieren Sociokulturelle barrierer Digital kommunikation It i pleje og behandling Webkommunikation Sociale medier Kommunikation og patientinvolvering Patientinvolvering Brugerstyret behandling Klinisk beslutningsstøtte Beslutningsstøtteværktøjer Patientens retsstilling Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

70 71 72 73 74 74 75 75 76 77 77 78 78 79 80 81 81 81 81 84 84 85 86 86

KAPITEL 4

Patient- og sygeplejerskerelationen Perspektiver på patient­ og sygeplejerskeinteraktioner og patientinvolvering Ting og steder som del af en kompleks relation Aktivitet og hvile Senge og stole som del af sundhedspædagogiske strategier Involvering i komplekse processer Fra normativ tolkning til situeret analyse

90

91 93 94 96 98 99

Mikro­, meso­ og makro­ perspektiv – en situeret opmærksomhed Patientinvolvering som koncept i sygeplejerske­ og patient­ relationen Involvering – et mangetydigt koncept Involvering på makroniveau Involvering på mesoniveau Involvering på mikroniveau Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

100

102 102 102 105 106 109 109 111

KAPITEL 5

Sygepleje og pårørende Indledning ”Den pårørende” Patienten Pårørende under forandring Pårørende i dag Velfærdsstatslige rammer for ”at være pårørende” Pårørendes omsorgsopgaver Pårørendes køn Pårørende forskellige steder Sundhedsprofessionelle og pårørende Tværprofessionalitet og pårørende Sygeplejefaglighed og pårørendesamarbejde Pårørendeinddragelse Vanskeligheder ved pårørendeinddragelse Potentialer ved pårørendeinddragelse Pårørendeinddragelse og sundhedsteknologier Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

114 115 115 117 118 119 119 120 121 121 122 122 123 124 125 126 128 130 130 131

KAPITEL 6

Sygepleje og innovation Hvorfor innovationsarbejde i sygepleje?

Hvad er innovation?

Tre forskellige grundtilgange til innovationsarbejde Discovery Theory – innovation som bjergbestigning Creation Theory – innovation som bjergbygning Artistiske tilgange – innovation som bjergtagelse Brugerdrevet innovation Udviklings­ og innovations­ arbejde i praksis – en empirisk undersøgelse Udvikling og innovation som tidsoptimerende Udvikling og innovation som fejlfinding Udvikling og innovation som teknologidrevet Innovation – udvikling eller afvikling af sygepleje?

Innovation fra ”det skønne” i sygepleje ”Skønhedssaloner” som meningsfyldte innovationsrum Afrunding Refleksionsspørgsmål Referencer

136 137 138 139 140 141 142 144

164 165 166 166

167 169 170 171

KAPITEL 8

144 145 146 148 149 149 151 153 154 155

KAPITEL 7

Patientforeninger Kort om patientforeninger i Danmark Hvem er de?

Hvad laver patientforeninger?

Hvordan er foreningerne finansieret?

Organisationer Danske Patienter

ViBIS Hvordan er patientinvolvering relevant for sygeplejersker?

Sygepleje, brugerinddragelse, samarbejde og patientforeninger Samarbejde mellem sygeplejersker og patientforeninger Eksempel: Kræftens Bekæmpelse og samarbejde med patientforeninger Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

160 161 161 162 164 164 164

Sygepleje og den urolige patient Introduktion Karakteristika ved urolige patienter Motorisk aktivitet Patientens svækkede kognitive funktioner Patientens følelsesmæssige ubalance Konsekvenser af den motoriske uro Årsager til uro Delir Uro hos patienter med demenssygdomme Forekomsten af urolige patienter i det danske sundhedssystem Sygepleje til urolige patienter Relationen til og kommunikation med den urolige patient Nonverbal kommunikation Verbal kommunikation Kommunikation under behandling eller undersøgelse Patientinvolvering og den urolige patient

174 175 176 176 176 178 178 179 179 180 180 181

181 182 183 186 187

Forebyggende indsatser og håndtering af somatiske problemer 189 Sygeplejerskens opgaver ved udredning af delir 189 Planlægning af undersøgelser og behandlinger til den urolige patient 190 Forebyggelse af tilstødende somatiske komplikationer 191 Søvn og ro 191 Ernæring og væske 192 Udskillelser 193 Forebyg ulykker 193 Juridiske og etiske udfordringer i hjælpen til urolige patienter 194 Juridiske udfordringer 194 Etiske udfordringer 195 Afslutning 196 Refleksionsspørgsmål 196 Referencer 197

Narrativ 2: At opleve sig overset, overhørt og presset af det standardiserede program Kort opsummering af de to narrativer Refleksion over de to narrativer med afsæt i caring science Accelererede forløb og ”gøremålstravlhed” Patientinvolvering og egen­ omsorg i et accelereret forløb Patientinvolvering som middel eller som værdi?

Patientens restitution efter udskrivelsen – en overset dimension?

Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

KAPITEL 9

KAPITEL 10

Sygepleje og accelererede patientforløb Introduktion Historisk rids bag udvikling af accelererede forløb Principperne bag accelererede operationsforløb Sygeplejeopgaver ved accelererede operationsforløb Præoperativ information Smertebehandling og mobilisering Ernæring Caring science­paradigme som referenceramme for sygepleje Patientinvolvering i et accelereret forløb Narrativ 1: At være til stede i nuet sammen med patienten under udførelse af standardiseret pleje

Værdier, etik og moral i sygepleje Hvad er værdi i sygepleje?

Etiske retninger Dydsetik Pligtetik Konsekvensetik Etiske principper i klinisk beslutningstagen Autonomiprincippet Værdighed og integritet Etiske situationer og dilemmaer i sygeplejen Refleksionsmodel i klinisk beslutningstagen Trin 1: Forberedelse Trin 2: Dataindsamling Trin 3: Baggrundsviden Trin 4: Analyse Trin 5: Handlemuligheder Trin 6: Handleplan

200 201 201 202 203 204 204 204 205 206

207

208 209 209 210 211 212

213 214 215 216

220 221 221 222 225 227 229 229 230 230 231 232 232 232 232 232 233

Afrunding Refleksionsspørgsmål Referencer

233 234 237

KAPITEL 11

Sygepleje, sorg og sorgprocesser Introduktion Sorgteori Tosporsmodellen Det tabsorienterede spor Det restaurerende (genindførende) spor Symptomer på sorg Den akutte reaktion Kønsmæssige forskelle på sorgens udtryk Ældre og sorg Børn, unge og sorg Kompliceret sorg Sygeplejerskens rolle i en sorgproces Afrunding Refleksionsspørgsmål Referencer

240 241 243 244 245 246 247 248 249 250 251 253 255 259 260 260

KAPITEL 12

Sygepleje og udsatte patientgrupper Udgrænsning og social eksklusion Sygeplejen til socialt udsatte grupper Socialt udsattes sundheds­ udfordringer Kvinder og udsathed Hjemløshed Barrierer i samarbejdet med patienten At skabe relationer Initiativer til mennesker, der er socialt udsatte Stofindtagelsesrum

264 265 266 267 269 270 271 274 276 276

Betydningen af indførsel af stofindtagelsesrum Rehabilitering Stigmatiseringsprocessen Begrebet samhandling Begrebet ”at passere” Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

278 278 280 280 281 283 284 284

KAPITEL 13

Sygepleje, håb, håbløshed og mestring Introduktion Håb i samfundet Håbet grundlægges i barndommen En suveræn livsytring – håb og tillid Håb i den kristne tro Joyce Travelbee om håb Kristianna Hammer om håb Håb i en sygeplejefaglig praksis Håbløshed Hvad kan sygeplejersken gøre?

De seks S’er Mestring Oplevelse af sammenhæng Mestring gennem problemløsning eller følelsesfokusering Hvad kan vi sige?

Afrunding Refleksionsspørgsmål Referencer

288 289 290 291 293 293 295 296 298 298 300 300 303 303

304 304 306 307 307

KAPITEL 14

Sygepleje, egenomsorg og patientinvolvering Introduktion Egenomsorg i sygeplejefaglig sammenhæng Orems egenomsorgsmodel

310 311 312 312

Egenomsorgsbehov Egenomsorgshandlinger Kritik af Orems teori Egenomsorg i andre forståelser Patientinvolvering som styring Varierende patientinvolvering i egenomsorg Egenomsorg som politik Egen beslutning om egenomsorg Nye roller i egenomsorgen Teknologi, som understøtter nye roller i egenomsorg Økonomi i egenomsorg Biopolitik Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

313 313 315 316 317 318 318 319 320 322 322 323 325 326 326

KAPITEL 15

Sygepleje, kronisk sygdom og multisygdom Indledning Kronisk sygdom og multisygdom Særlige sundhedsudfordringer ved multisygdom Generelle fællestræk ved kroniske sygdomme Mistet tilknytning til arbejdsliv Lavere sundhedskompetencer Udfordringer med sexlivet Hverdagslivet med kronisk sygdom eller multisygdom Et liv med usynlig sygdom Afhængighed og uafhængighed Et liv i bølgebevægelser Unge og kronisk sygdom At leve som kvinde med HIV At leve som ældre mand med kronisk hjertesvigt Pårørende Etniske minoriteter

330 331 332 332 333 333 334 334 335 335 336 337 337 337 338 338 339

Sygeplejeinterventioner til patienter med kroniske sygdomme og deres pårørende 1. Opsamling af løse ender 2. Tag ikke ansvaret fra patienterne 3. Guidet egenbeslutning (GEB) Kommunikative kompetencer Afrunding: fremtiden – organisatorisk bruger­ inddragelse Refleksionsspørgsmål Referencer

340 340 340 341 341

343 343 344

KAPITEL 16

Sygepleje og børn Introduktion Historisk rids af børnesygepleje Børn og unges rettigheder Børn og unge i sundhedsvæsenet Alder og udviklingsniveau Det ukendte hospitalsmiljø Personalet Procedurer, undersøgelser og behandling Mestringsstrategier Afledningsteknikker Valgmuligheder Smerte, ubehag og ufrivillig fastholdelse Samarbejde med forældrene Afrunding Refleksionsspørgsmål Referencer

348 349 349 352 354 354 356 356 358 359 360 360 361 363 365 365 366

KAPITEL 17

Sygepleje og ældre Introduktion Den normale aldring Biologisk aldring Knogler, muskel og fedtvæv Respiration og cirkulation

370 371 371 372 372 373

Væskebalance og urinudskillelse Ernæring, fordøjelse og udskillelse af afføring Hjerne/kognition Sanser Funktionsevne Psykologisk og social aldring Den geriatriske patient – funktionstab, akut og kronisk sygdom Skrøbelighed (frailty) Multimorbiditet/multisygdom Multimedicinering Funktionstab Akut sygdom Infektioner Dehydrering Delirium Fald Underernæring Obstipation og afføringsinkontinens Smerter Forebyggende tiltag til ældre Geriatri Geriatrisk helhedsvurdering som baggrund for klinisk beslutningstagen Organisering Patientinvolvering Pårørende Livets afslutning Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

373 373 374 374 374 375

375 375 375 376 377 379 380 381 381 382 382 383 384 384 385

385 387 387 388 388 389 390 391

KAPITEL 18

Dokumentation Definition på sygeplejerskers dokumentation Formålene med sygeplejerskers dokumentation

Sygeplejerskers dokumentation i et historisk perspektiv Hvad siger loven?

Sygeplejerskers dokumentationspraksis Patientperspektivet på sygeplejerskers dokumentationspraksis Patientinvolvering i sygeplejerskers dokumentationsproces Overflytning af patient og overdragelse af sygeplejerskens ansvar for patienten Det faglige perspektiv på sygeplejerskers dokumentationspraksis – forskning, kvalitetssikring og fagets udvikling Organisationsperspektivet på sygeplejerskers dokumentationspraksis Teknologiperspektivet på sygeplejerskers dokumentationspraksis – den elektroniske patientjournal Sproget i sygeplejerskers dokumentation Uddannelsesperspektivet på sygeplejerskers dokumentationspraksis Sygeplejerskers dokumentationspraksis i primærsektoren Afrunding Refleksionsspørgsmål Referencer

398 400 403

404

404

405

406

407

411 412

412

413 413 414 415

396 KAPITEL 19

397 397

Teori om sygepleje Introduktion til sygeplejeteori Sygeplejefaglig relevans

418 419 419

Hvad er en sygeplejeteoretiker?

Klassiske teorier om sygepleje Florence Nightingale (1820-1910) Virginia Henderson (1897-1996) Sygeplejemodeller 1955­1985 – teorier med generel og uspecifik viden Behovsteoretikere Interaktionsteoretikere Systemteoretikere Omsorgsteoretikere Den postmoderne tid – nordiske omsorgstænkere fra 1980’erne Moderne teori om sygepleje Personcentreret pleje Shared Decision Making og Self Management Support McCormack og McCances model for PCC Globalt perspektiv på personcentreret pleje Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

420 421 421 422

424 425 428 429 431

433 436 437 438 439 440 441 442 442

KAPITEL 20

Den reflekterede sygeplejerske Indledning Definitioner af refleksion Hvorfor refleksion?

Teorier om refleksion John Dewey Donald Schön David A. Kolb Jack Mezirow Steen Wackerhausen Marit Kirkevold Refleksion som mål og middel Refleksion som middel Refleksion som mål

446 447 447 449 451 451 454 457 459 460 462 464 464 464

Refleksionsmodeller At skrive reflekterende Tips til egen skriftlig refleksion Tip 1: Anvend referencer aktivt i dit skriftlige materiale Tip 2: Nedskriv dine refleksioner systematisk Tip 3: Brug dit netværk Refleksionsspørgsmål Referencer

465 468 468

Register

473

468 469 469 470 470

FORORD Sygeplejerskeuddannelsen fik i 2016 en ny

og bind 3 omhandler sygepleje og patient-

bekendtgørelse samt studieordninger. Am-

involvering. Kapitlerne i bind 1 har fokus

bitionen er, at undervisningen i den nye

på basisviden i sygeplejen, samtidig med at

sygeplejerskeuddannelse skal sigte mod at

begrebet klinisk beslutningstagen er ind-

give de studerende et stærkt teoretisk og

draget i et vist omfang i de enkelte kapitler.

klinisk afsæt for at forstå og håndtere sy-

Kapitlerne i bind 2 har fokus på essentielle

geplejefagets udvikling i et foranderligt og

sygeplejeområder, som er væsentlige for

stadig mere komplekst sundhedsvæsen.

at kunne praktisere sygepleje i det moderne sundhedsvæsen. 13 af kapitlerne i bind

Bekendtgørelsens fastsatte formål med

2 har fokus på sygepleje til udvalgte pa-

uddannelsen til professionsbachelor i sy-

tientgrupper. I disse kapitler introduceres

gepleje er at kvalificere de studerende til ef-

sygdomslære og evidensbaseret sygepleje

ter endt uddannelse selvstændigt at udføre

til disse patientgrupper. Begrebet klinisk

sygepleje for og med patienter og borgere i

lederskab er i et vist omfang inddraget i alle

alle aldre. Den færdiguddannede sygeple-

bidrag i bind 2. Kapitlerne i bind 3 har fokus

jerske skal selvstændigt kunne håndtere

på, at sygepleje også handler om at kunne

komplekse og udviklingsorienterede situa-

indgå i relationer, og bidragene i bind 3 er

tioner i sygepleje og intervenere med afsæt

derfor centreret om patientinvolvering.

i en evidens- og forskningsbaseret praksis i alle dele af sundhedsvæsenet. Dette skal

107 forfattere har bidraget til det samlede

ske under hensyntagen til den samfunds-

værk. Alle forfattere har en forskningsbag-

mæssige, videnskabelige og teknologiske

grund og/eller akademiske kompetencer i

udvikling samt befolkningens behov for sy-

relation til de fagområder, de har formid-

gepleje, omsorg, sundhedsfremme og fore-

let. Størstedelen af kapitlerne er skrevet at

byggelse. I arbejdet med bekendtgørelsen

forfattere, som har et indgående kendskab

har det været magtpåliggende for Danske

til sygeplejerskeuddannelsens opbygning,

Regioner og Danske Kommuner, at den fær-

indhold, progression og pædagogiske til-

diguddannede sygeplejerske selvstændigt

rettelæggelse. Kapitlerne er efterfølgende

kan varetage klinisk beslutningstagen, kli-

vurderet og kommenteret af fagfæller og

nisk lederskab og involvere patienter, bor-

sygeplejestuderende for at sikre et kompe-

gere og pårørende i sygepleje.

tent fagligt og pædagogisk niveau.

Værkets indhold er motiveret af bekendt-

Hvert kapitel er på ca. 20-30 sider. Den ny-

gørelsens og studieordningernes indhold

este forskning er inddraget i hvert kapitel,

og ambitioner. Værket er inddelt i tre bind

og læseren vil få bud på relevante sygeple-

med i alt 75 kapitler. Bind 1 omhandler sy-

jeinterventioner. Der er inddraget mange

gepleje og klinisk beslutningstagen, bind 2

tabeller, figurer, bokse m.v. for at gøre bogen

omhandler sygepleje og klinisk lederskab,

så pædagogisk som overhovedet muligt, og

Forord

15

hvert kapitel indeholder refleksionsspørgs-

Værkets primære målgruppe er sygeple-

mål med afsæt i kapitlets indhold. Endelig

jestuderende. De tre bind er tænkt som

vil læseren kunne inspireres til yderligere

lære- og opslagsbøger med baggrund i

fordybning i referencerne, som hvert kapi-

forskningsbaseret viden om teoretisk og

tel afsluttes med. Det har været intentio-

klinisk sygepleje, som vil kunne anvendes

nen, at det faglige indhold og forfatternes

gennem hele sygeplejerskeuddannelsen.

formidling skulle have plads til udfoldelse.

Sekundære målgrupper er kliniske vejledere, afdelingssygeplejersker, uddannelses-

Alle kapitler i bind 3 har fokus på sygepleje

ansvarlige sygeplejersker, som er involveret

og patientinvolvering. Kapitel 1 introdu-

i uddannelsen af sygeplejestuderende, og

cerer begrebet patientinvolvering som et

andre, som har interesse i at være opdate-

begreb, hvor patientens perspektiv, viden,

ret på det sygeplejefaglige felt.

holdninger og behov inddrages og får betydning for de aktiviteter, som sygeplejer-

Bogens forfattere takkes for særdeles kom-

sken iværksætter for den enkelte patient.

petente og spændende bidrag. Uden jer ville værket ikke være blevet en realitet.

De efterfølgende 19 kapitler har fokus på

Stor tak til forlagsdirektør Rikke Sommer

teori og forskningsbaserede sygeplejefagli-

og chefredaktør Thomas Bo Thomsen på

ge områder, som har indflydelse på patien-

FADL’s Forlag for jeres store engagement

tinvolvering, herunder kommunikation,

og mange arbejdstimer på projektet.

pårørende, brug af patientforeninger, sorg, håb, dokumentation, egenomsorg, refleksi-

Jeg håber, at værket vil være til glæde og

on m.v. Læseren vil få en bred og nuanceret

gavn for sygeplejestuderende, undervisere

indføring i disse sygeplejefaglige områder

på sygeplejerskeuddannelsen og færdigud-

på et højt fagligt niveau. Forfatterne har

dannede sygeplejersker.

i de forskellige sygeplejefaglige områder inddraget patientinvolvering, hvor det fore-

God læselyst!

kommer relevant, da patient- og pårørendeinvolvering er et væsentligt samfundskrav til sygeplejersken.

16

Forord

Steen Hundborg, Randers, marts 2019

REDAKTØR OG FORFATTERE Redaktør

Marianne Eg Ph.d., MscN, forskningssygeplejerske

Steen Hundborg

Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg og

Cand.cur., SD, sygeplejerske, lektor

Center for Forskning i Klinisk Sygepleje

VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Randers

Viborg

Randers Lisbeth Vinberg Engel Cand.cur., lektor

Forfattere

Københavns professionshøjskole København

Camilla Bernild Sygeplejerske, cand.mag., ph.d., post.doc.

Kirsten Gotfredsen

Hjertecentret, Rigshospitalet

Sygeplejerske og Master i Public Health,

København

konsulent Masterclass på Demensområdet

Grete Brorholt

Randers

Antropolog, ph.d., chefkonsulent Københavns Professionshøjskole

Charlotte Hald

København

Cand.cur., udviklingssygeplejerske Hospice Djursland

Gitte Bunkenborg

Rønde

Intensiv sygeplejerske, ph.d., post.doc., forskningsleder for MVU-området

Tina Charlotte Bitsch Hansen

Institut for Regional Sundhedsforskning

Intensiv sygeplejerske, Master i

og Holbæk Sygehus

Humanistisk sundhedsvidenskab

Holbæk

og praksisudvikling (MHH), konstitueret uddannelsesansvarlig

Pia Dreyer

for intensivsygeplejersker og

Diplomuddannet sygeplejerske, cand.cur.,

specialuddannelsen i intensiv sygepleje i

ph.d., klinisk sygeplejespecialist og lektor

Holbæk, forskningsassistent

Aarhus Universitetshospital, Intensiv

Intensiv afdeling 12-3, Holbæk Sygehus

Afdeling, og Aarhus Universitet,

Holbæk

Folkesundhed, Sygepleje Aarhus

Redaktør og forfattere

17

Sine Maria Herholdt-Lomholdt

Trine Schifter Larsen

Sygeplejerske, cand.pæd. i generel

Pædagogisk antropolog, ph.d.-studerende

pædagogik, ph.d.-studerende

Roskilde Universitet, Center for

VIA University College,

Sundhedsfremmeforskning og Klinisk

Sygeplejerskeuddannelsen i Randers

Forskningscenter samt Ortopædkirurgisk

Randers

afdeling, Amager og Hvidovre Hospital København

Anna Holm Cand.cur., ph.d.-studerende

Mia Ingerslev Loft

Intensiv afd., Aarhus Universitetshospital

Sygeplejerske, cand.cur., ph.d., post.doc.

Aarhus

Neurologisk klinik, Rigshospitalet København

Ingeborg Ilkjær Ph.d., cand.mag., sygeplejerske og lektor

Susan Hovmand Lysdal

Selvstændig

Cand.scient.san.publ., ph.d., projektleder

Frederiksberg

Kræftens Bekæmpelse, afdeling for Patient- & Pårørendestøtte

Claus Sixtus Jensen

København

Ph.d. og post.doc.

Center for Akutforskning

Ben Farid Røjgaard Nielsen

Aarhus

BA erhvervssprog, sygeplejerske og cand. cur., lektor

Kim Jørgensen

Sygeplejerskeuddannelsen, Københavns

Sygeplejerske, SD, cand.cur, ph.d.

Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole

København

Hillerød Annelise Norlyk Nanna Kappel

Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. lektor og

Sygeplejerske, ph.d., lektor

uddannelsesleder, Sektion for Sygepleje,

Sygeplejerskeuddannelsen, Københavns

Institut for Folkesundhed, Aarhus

Professionshøjskole

Universitet

København

Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed

Niels Sandholm Larsen

Aarhus

Sygeplejerske, cand.scient.soc., ph.d., lektor

Jan B. W. Pedersen

Institut for Sygeplejerske- og

Ph.d. i filosofi, cand.mag., lektor

Ernæringsuddannelser, Københavns

Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen

Professionshøjskole

Frederiksberg

København

18

Redaktør og forfattere

Jette Lindegaard Pedersen

Lene Tanderup

Sygeplejerske, MHSc., ph.d.,

Sygeplejerske

udviklingsansvarlig sygeplejerske

SundhedsTeam, Center for Udsatte Voksne

Ældresygdomme, Aarhus

og Familier, Københavns Kommune

Universitetshospital

København

Aarhus Dorte Winther Marianne Krogsgaard Pedersen

Sygeplejerske, cand.scient.san.,

Sygeplejerske og cand.phil. i etnologi,

projektsygeplejerske

lektor

Respirationscenter Vest, Intensiv, Aarhus

Københavns Professionshøjskole, Institut

Universitetshospital

for sygepleje og ernæring

Aarhus

København Anne Pleth Cand.cur., adjunkt VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Randers Susanne Friis Søndergaard Ph.d., Master i læreprocesser (MLP) og sygeplejersker, forskningssygeplejerske Center for Forskning i Klinisk Sygepleje, Regionshospital Viborg og VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Viborg

Redaktør og forfattere

19