Indholdsfortegnelsen og forord fra 'Sygepleje & klinisk lederskab, bind 2'

SYGEPLEJE &

KLINISK LEDERSKAB BIND 2

Steen Hundborg (red.)

FADL’S FORLAG

1

Sygepleje & klinisk lederskab – bind 2 Steen Hundborg (red.)

1. udgave, 1. oplag © 2019, FADL’s Forlag, København ISBN: 978-87-93590-35-9 Forlagsredaktion og projektledelse: Thomas Bo Thomsen Illustrationer: Birgitte Lerche og Per Jørgensen (hvor intet andet er anført) Omslag: Julie Panton Layout: Camilla Severinsen Sats: Per Baasch Jørgensen, Graphorama.dk Tryk: Opolgraf Printed in Poland 2019 Studenterreviewere: Randi Baunbæk Larsen, Rikke Holmboe og Louise Brøndum Pedersen Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

FADL’s Forlag Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K www.fadlforlag.dk redaktion@fadlsforlag.dk Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at sikre, at oplysningerne i denne bog er korrekte. Vi kan dog ikke garantere, at den er fejlfri. Man bør derfor altid holde sig orienteret om de nyeste anbefalinger og retningslinjer, f.eks. vedrørende procedurer, doser og parametre. Forlaget og forfatterne kan ikke holdes ansvarlige for sundhedsfaglige fejl, der er sket som følge af brug eller misbrug af information i denne bog.

FAGFÆLLEBEDØMT / I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.

2

INDHOLDSOVERSIGT KAPITEL 1

KAPITEL 16

Klinisk lederskab 26

Sygepleje til borgere i eget hjem 382

KAPITEL 2

KAPITEL 17

Selvledelse 50

Klinisk lederskab og tværsektorielt samarbejde 408

KAPITEL 3

Klinisk lederskab og sundhedslovgivning 78

KAPITEL 18

KAPITEL 4

KAPITEL 19

Patientrettigheder 94

Sygepleje og hovedtraumer 458

KAPITEL 5

KAPITEL 20

Klinisk lederskab og overflytning af patienter 118

Sygepleje til patienter med neurologiske lidelser 484

KAPITEL 6

KAPITEL 21

Klinisk lederskab og sammenhængende patientforløb 136

Sygepleje og øjensygdomme 516

Sygepleje og kræft 436

KAPITEL 22 KAPITEL 7

Sygepleje og hjertesygdomme 538

Sundhed og sygdom 158 KAPITEL 23 KAPITEL 8

Sygepleje og nyresygdomme 570

Patientsikkerhed 178 KAPITEL 24 KAPITEL 9

Sygepleje og hoftenær kirurgi 598

Evidensbaseret sygepleje 202 KAPITEL 25

Interkulturel sygepleje 226

Sygepleje til patienter med abdominalkirurgiske lidelser 616

KAPITEL 11

KAPITEL 26

Sygepleje og patientundervisning 250

Sygepleje til patienter med lungelidelser 632

KAPITEL 10

KAPITEL 12

Sygepleje og forskning 278

KAPITEL 27

Sygepleje og diabetes 668 KAPITEL 13

Kvantitative metoder i sygepleje 304

KAPITEL 28

KAPITEL 14

Sygepleje til patienter med urologiske lidelser 702

Kvalitative metoder i sygepleje 330 KAPITEL 29 KAPITEL 15

Teknologi og e-sundhedskompetence 358

Sygepleje til patienter med reumatologiske lidelser 730 KAPITEL 30

Sygepleje til patienter med ørenæse-halslidelser 756

3

SÅDAN LÆSER DU BOGEN OPBYGNING AF VÆRKET Dette nye sæt lærebøger består af 3 dele: Bind 1: Sygepleje & klinisk beslutningstagen Bind 2: Sygepleje & klinisk lederskab Bind 3: Sygepleje & patientinvolvering.

STEEN HUNDBORG (RED.)

STEEN HUNDBORG (RED.)

STEEN HUNDBORG (RED.)

SYGEPLEJE

SYGEPLEJE

SYGEPLEJE

KLINISK BESLUTNINGSTAGEN

KLINISK LEDERSKAB

PAT I E N T I N V O LV E R I N G

BIND 1

BIND 2

BIND 3

FADL’S FORLAG

FADL’S FORLAG

FADL’S FORLAG

Værket er bygget op, så det passer til den

I hver del af bogen indgår en række elemen-

nye studieordning på sygeplejerskeuddan-

ter, som er med til at give et ensartet præg

nelsen fra 2016. Her er netop begreberne

bøgerne imellem.

klinisk beslutningstagen, klinisk lederskab og patientinvolvering strukturerende og gennemgående på uddannelsen.

OPBYGNING AF DE ENKELTE KAPITLER Hvert kapitel er bygget op på samme måde:

Sidst i hver kapitel findes der refleksions-

Først et kort resume af kapitlet med de

spørgsmål, som præsenteres med dette

vigtigste begreber og pointer ridset op. Re-

ikon:

sumeet præsenteres med dette ikon: Ved at gennemgå disse enten alene eller i din studiegruppe, kan du afprøve den viden, du har opnået gennem læsning af det pågældende kapitel.

4

Sådan læser du bogen

Bokse I bøgerne indgår tre bokstyper: Faktaboks, Klinisk boks og Case:

KLINISK BOKS Kliniske bokse sætter den præsenterede viden ind i en klinisk og praksisnær sygeplejefaglig kontekst.

CASE

FAKTABOKS

CASE

Faktabokse indeholder enten uddybende og supplerende viden om præsenterede emner, eller de indeholder helt ny viden, som er relevant for forståelsen af teksten.

Cases præsenterer eksempler på patienthistorier, der tager udgangspunkt i de emner, det enkelte kapitel omhandler.

FIND RUNDT I BOGEN Hvert kapitel er forsynet med fingermær-

Derudover er hvert kapitel forsynet med en

ker i siden, så det er nemt at lokalisere det.

indholdsfortegnelse og en klummetitel, som angiver, hvor langt det er. På denne måde kan du hurtigt se, hvor du er i kapitlet.

KAPITEL 3

SYGEPLEJE­ PROCESSEN SOM GRUNDLAG FOR KLINISK BESLUTNINGSTAGEN Lene Bjerregaard

justere sygepleje på individ-, gruppe- og samfundsniveau.

INDHOLD Indledning Sygeplejeprocessen Sygeplejeprocessens faser Vurderingsfasen Sygeplejediagnose Planlægning inkl. mål Interventionen – handlingsfasen Evaluering Refleksioner om sygeplejeprocessen Sygeplejeprocessens begrænsninger

Og endvidere står der, at sygeplejersken:

69 70 72 73 79 81 82 83

har viden om og kan reflektere over videnformer til systematisk at observere, diagnosticere, kommunikere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere,

3

dokumentere og justere sygepleje til patient og borger.

Ved brug af sygeplejeprocessen som metode er sygeplejersken i stand til at udnytte

84

sin viden, færdigheder og kompetencer, som de er beskrevet i bekendtgørelsen. Sy-

84

geplejepraksis indeholder både det relationelle forhold imellem patient og sygeplejerske og de kundskabsbaserede handlinger, der kommer til udtryk i sygeplejen og derved afspejler, at sygeplejen er funderet i et

INDLEDNING

spændingsfelt mellem natur-, human- og samfundsvidenskab (Scheel, 2005). Det betyder, at sygeplejersken begrunder sin syge-

Kapitlet har til formål at gøre læseren fortrolig med metoder, der er knyttet til kliniske beslutningsprocesser, og som anvendes i sygeplejen. Formålet er at identificere patientens behov og problemstillinger og på baggrund heraf rationelt og velbegrundet at planlægge og udføre den rette sygepleje. Kapitlet er bygget op om problemløsningsmetoden sygeplejeprocessen og dens faser: vurdering, planlægning, intervention og evaluering. Kapitlet indeholder en redegørelse for centrale begreber og termer som dataindsamling, fagligt skøn, klinisk beslutningstagen, klassifikation og terminologi knyttet hertil, sygeplejediagnose m.m. I kapitlet gøres læseren fortrolig med principper for kliniske beslutningsprocesser og med sygeplejeprocessen som metode til problemløsning. Der inddrages relevante eksempler til illustration af metodens centrale begreber. Kapitlet beskriver baggrunden for sygeplejeprocessens anvendelse og kritiske refleksioner i forhold til dens berettigelse; men kapitlet udgør ikke en udtømmende historisk gennemgang af sygeplejeprocessens udvikling.

Begrebet patient dækker over modtagere af sygeplejeydelser i både primær og sekundær sektor, ligesom den kliniske setting kan være begge sektorer.

Sygeplejefagets grundlag omfatter sygeple-

pleje ud fra kundskaber, der udspringer fra

jens værdigrundlag og kundskabsområder,

forskellige vidensfelter.

herunder sygeplejeteorier, metoder knyt-

I sygeplejen stilles der krav til, at pleje

tet til professionsudøvelse og sygeplejens

og behandling udføres som evidensbaseret

virksomhedsområde. Dette kapitel giver

praksis (se også kapitel 8 om evidensbase-

eksempler på metoder, som sygeplejersken

ret sygepleje). Det betyder, at sygeplejer-

kan gøre brug af i praksis.

sken må planlægge en sygepleje til patien-

I Bekendtgørelse om uddannelsen til

ten, der bygger på den bedste foreliggende

professionsbachelor i sygepleje (Uddannel-

evidens. Rycroft-Malone et al. (2004) be-

ses- og Forskningsministeriet, 2016) er det

skriver, at evidensbaseret sygeplejepraksis

beskrevet, at sygeplejersken efter endt ud-

kan begrundes i patientens perspektiv, i

dannelse kan:

sygeplejerskens egen erfaring og i det faglige skøn, i den tilgængelige forskning og i

anvende, vurdere og formidle klinisk

de lokale forhold, der kan have indflydelse

beslutningstagen ud fra forskellige for-

på den sygeplejefaglige beslutningsproces.

mer for viden i samspil med patient

Denne forståelse af evidensbaseret praksis

og borger til systematisk at observere,

tager højde for en sygeplejepraksis, hvor en

diagnosticere, vurdere, prioritere, lede,

holistisk tilgang og patientens perspektiv

koordinere, evaluere, dokumentere og

kan være styrende.

Kapitel 3 – Sygepleje processen som grundlag for klinisk beslutnings tagen

69

Sådan læser du bogen

5

INDHOLD Sådan læser du bogen Forord

4 19

KAPITEL 1

Klinisk lederskab Introduktion Sundhedsvæsenets kompetencekrav Individ-, institutions- og samfundsniveau Baggrund og historik Selvledelse Ledelse og lederskab Hvad er klinisk lederskab?

Komponenterne i klinisk lederskab Den dobbelte kompetence Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Prioritering, koordinering og skøn Prioritering Koordinering Skøn Personlige karakteristika Hvordan læres klinisk lederskab?

Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

6

73 74

KAPITEL 3

26 27 27 28 29 30 30 34 36 36 38 41 41 42 42 43 45 45 47 47

KAPITEL 2

Selvledelse Indledning Selvledelse Begrebets organisatoriske oprindelse og aktualitet Selvledelse i organisatorisk perspektiv Selvledelsens dimensioner Prioritering Afslutning

Refleksionsspørgsmål Referencer

50 51 51 51 54 61 70 72

Klinisk lederskab og sundheds­ lovgivning Klinisk lederskab udøvet på dansk lovgrundlag Autorisation – og de særlige forpligtelser, der følger heraf Kort fortalt om de fem lovgivninger Sundhedsloven Serviceloven Forvaltningsloven Offentlighedsloven Psykiatriloven Diskussion af klinisk lederskab ift. lovgrundlaget relateret til casen Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

78 79 81 82 82 84 85 85 86 87 90 90 91

KAPITEL 4

Patientrettigheder Indledning Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager Tilsyn Individtilsynet Sanktioner Organisationstilsynet Reaktive tilsyn Læringsindsatser Rapportering af utilsigtede hændelser Patientklager Sundhedsfaglige klager Rettighedsklager Serviceklager

94 95 95 96 97 99 100 101 101 101 102 102 103 104

Sygesikring over grænser 104 Indledning 104 Det blå EU-sygesikringskort 105 Grænsependlere 105 Danske pensionister i udlandet 105 Køb af behandling 106 Andre udlændinge 106 Patienterstatning 106 Oversigt over patienterstatningsordningen 106 Baggrund 107 Dækningsområdet 107 Erstatningsbetingelserne 111 Udmåling af erstatning 113 Afslutning 114 Referencer 114 Refleksionsspørgsmål 115 KAPITEL 5

Klinisk lederskab og overflytning af patienter Indledning Patientens transition Overflytning mellem afdelinger Overlevering af information Patientsikkerhed Overflytning af børn Pårørende Årsag til overflytning Transport Opdateret behandlingsplan Opdateret sygeplejestatus Funktionsniveau og bevægeapparat Ernæring Udskillelse af affaldsstoffer Væske Hud og slimhinder Kommunikation Psykosociale forhold Respiration og cirkulation Seksualitet Smerter og sanseindtryk

118 119 119 120 121 123 123 124 125 125 126 126 126 127 127 127 128 128 128 128 129 129

Søvn og hvile Viden og udvikling Medicin Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

129 129 130 131 132 132

KAPITEL 6

Klinisk lederskab og sammen­ hængende patientforløb 136 Det sammenhængende sundhedsvæsen 137 Sammenhænge i et institutionelt perspektiv 139 Sammenhænge i et sundhedsfagligt perspektiv 141 Sammenhænge i et borger-/ patient-/pårørendeperspektiv 142 Forsøg på at skabe sammenhænge 144 Følge-hjem-besøg, opfølgende hjemmebesøg og fremskudt visitation 144 Forløbsprogrammer og pakkeforløb 144 Forløbskoordinator 146 Sammenhængende kommunikation og digitale løsninger 146 Kontaktperson og den patientansvarlige læge 147 Sammenhæng i et patientforløb 148 Tre perspektiver: forsøg på sammenhæng 148 Sammenhængende forløb og klinisk lederskab 152 Afslutning 153 Refleksionsspørgsmål 153 Referencer 154 KAPITEL 7

Sundhed og sygdom Indledning Sundhed og sygdom i et historisk perspektiv

158 159 159

7

Social ulighed i sundhed Sundhed og sygdom i et nutidigt perspektiv Den nationale sundhedsprofil 2017 Sundhed over for “sundhedisme” Klinisk lederskab ift. sundhed og sygdom Perspektiver på sundhed og sundhedsbegreber Nola Pender (f. 1941) Cheryl Mattingly (f. 1951) WHO (1948) Katie Eriksson (f. 1943) Perspektiver på sygdom og sygdomsmodeller Den biomedicinske sygdomsmodel Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel Den humanistiske sygdomsmodel En narrativ tilgang til sundhed og sygdom Hvad er en narrativ?

Roller i den narrative samtale Inden, under og efter samtalen Et fremtidsplot Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

160 162 162 162 163 164 165 166 166 167 169 169 170

8

184 185 187

188 189 189 191 192 192 193 195 196 196 197 198

170 KAPITEL 9

170 171 171 172 172 173 173 174

KAPITEL 8

Patientsikkerhed Introduktion Baggrund og samfundsrelevans Klinisk lederskab og patientsikkerhed Den danske patientsikkerhedsordning Et ikke-sanktionerende system Styrelsen for Patientsikkerhed Forståelsesmodellen bag

patientsikkerhedsordningen Rapportering af utilsigtede hændelser Analyse af utilsigtede hændelser Patienter og pårørende, der har været involveret i en utilsigtet hændelse Personale, der har været involveret i en utilsigtet hændelse Patientsikkerhedskultur Ledelse og patientsikkerhedskultur Patientsikkerhedsrunder Datadrevet patientsikkerhed Forbedringsarbejdet Patientsikkerhedsindikatorer Global Trigger Tool Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

178 179 179 181 183 183 184

Evidensbaseret sygepleje 202 Indledning 203 Patientens værdier, ønsker og behov samt medinddragelse af pårørende 204 Sygeplejerskens faglige vurdering og klinisk erfaring 205 Forskningsbaseret viden 205 Formål med evidensbaseret sygepleje 205 Klinisk lederskab og evidensbaseret sygepleje 206 Evidensbaseret sygepleje – sammen med patienten 206 Effekten af at arbejde evidensbaseret som sygeplejerske 206 Kløften mellem forskning og praksis 207 Vigtigheden af evidensbaseret sygepleje 207

Evidensbaseret sygepleje i praksis Implementering af evidensbaseret sygepleje i praksis Sygeplejerskens vej til evidensbaseret sygeplejepraksis At søge efter evidens Peer-review-processen Litteratursøgning Typer af forskningsdesign At læse forskningsartikler Vurdering af validiteten af forskningsartikler Oversættelse af forskning til evidensbaseret praksis Implementering af forskningsresultater i sygeplejen Implementering af evidens i sygeplejen Hvornår er noget godt nok til implementering?

Afslutning og perspektivering Refleksionsspørgsmål Referencer

207

217

Tolkebrug 239 Klinisk lederskab i kulturmøder 241 Unge og ældre etniske minoriteter 241 Unges identitetsvalg 241 Ældre personer med minoritetsetnisk baggrund 242 Demens 243 Døden 243 Hvornår er det lovligt at inddrage pårørende i behandlingen?

244 Anbefalinger til sygeplejerskers møde med pårørende til alvorligt syge 244 Afslutning 245 Referencer 245 Refleksionsspørgsmål 246

219

KAPITEL 11

208 209 211 211 212 214 214 216 216

220 221 220 221

KAPITEL 10

Interkulturel sygepleje 226 Indledning 227 Inddragelse af minoritetsetniske patienter 228 Introduktion til forståelsen af kultur og kultursyn 230 Etnisk minoritet 230 Etnicitet 230 Kulturbegrebet 231 Det beskrivende og det komplekse kultursyn 232 Tværkulturel sygepleje 233 Selvvurderet helbred 233 Interkulturel kommunikation og sundhed 234 Interkulturel kommunikation 234 En interkulturel kommunikationsmodel 236

Sygepleje og patient­ undervisning Indledning Pædagogik og empowerment i et sygeplejeperspektiv Empowerment Læring Læringens fundamentale processer og dimensioner Læringstyper Barrierer for læring Undervisning og didaktik Det didaktiske octagram Situationsanalyse: Hvem Formål med undervisningen Mål og tegn Indhold Metoder og principper Læringsforløb Dokumentation og evaluering Pædagogisk justering Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

250 251 253 254 255 256 257 258 259 259 259 264 264 267 269 269 269 270 271 271 272

9

KAPITEL 12

Sygepleje og forskning 278 Introduktion 279 Samfundsrelevans 279 Definition af begreberne forskning, udvikling og innovation 280 Forskning og videnskab 280 Hvem udfører forskningsarbejde?

281 Evidens og forskning 283 Evidensbaseret medicin 283 Evidensbaseret sygeplejepraksis 284 Forskningsarbejde under uddannelse til sygeplejerske 286 Forskningsprocessen 286 Begrebsfase 287 Designfase 292 Empirisk fase 295 Analytisk fase 297 Disseminationsfase 298 Læring gennem forskningsarbejde 299 Afslutning 300 Refleksionsspørgsmål 300 Referencer 301 KAPITEL 13

Kvantitative metoder i sygepleje Introduktion Klinisk lederskab og anvendelse af kvantitative forskningsresultater Eksponering og udfald At læse risikoestimater i tabeller Bias og confounding Bias Selektionsbias Informationsbias Confounding P-værdier og 95 % sikkerhedsintervaller

10

304 305

306 306 308 308 309 309 310 311 312

Kvantitative forskningsmetoder Intern validitet Ekstern validitet Analytiske og observationelle forskningsmetoder Anekdoter Ekspertudtalelser Tværsnitsstudier Case-control-studier Kohortestudier Randomiseret klinisk undersøgelse Systematisk review Metaanalyse Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

313 314 315 315 316 317 318 319 320 322 324 324 326 327 327

KAPITEL 14

Kvalitative metoder i sygepleje 330 Introduktion 331 Forskningsformål og forskningsspørgsmål, der kalder på kvalitative metoder 332 Videnskabsteoretisk grundlag for kvalitative metoder 333 Det ontologiske ståsted 333 Det epistemologiske ståsted 334 Forskerrolle og refleksivitet 334 Kvalitative metoder: design, metodologi og metode 335 Design – en overordnet plan for gennemførelse af undersøgelsen 335 Metodologi 336 Informanter 337 Metoder og datakilder 338 Observationer og feltarbejde 345 Dokumentanalyse 346 Analyser og fund udledt af kvalitative data 346 Kvalitativ indholdsanalyse 348

Kvalitet i forskning baseret på kvalitative metoder Kvalitative metoder og klinisk lederskab Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

350 352 353 353 354

Sygeplejestuderendes e-sundhedskompetence Hvilke faktorer har betydning for e-sundhedskompetence?

Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

KAPITEL 15

KAPITEL 16

Teknologi og e­sundheds­ kompetence 358 Introduktion 359 Teknologi og digitalisering 360 Hvorfor skal kommende sygeplejersker være bevidste om teknologisk udvikling i Danmark og i sundhedsvæsenet?

360 Hvor udbredte er sundhedsteknologierne?

361 Hvad kan videokonferencer bidrage med?

362 Hvad kræver det at arbejde med telemedicin?

366 Effekten af mobile sundhedstjenester (mHealth) 366 E-sundhedsløsninger og individets ansvar 367 Robotternes indtog i pleje og omsorg 368 Hvad skal sundhedsprofessionelle og patienter med robotter?

368 Robotter og ældre: udsigt til større tryghed?

369 Accept og uafhængighed 372 Sociale robotter 373 Etiske overvejelser 374 E-sundhedskompetence hos sygeplejestuderende 375 Hvad er en e-sundhedskompetence?

375 E-sundhedskompetence og samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle og patienter 376

Sygepleje til borgere i eget hjem Indledning Hjemmesygeplejens kontekst Hjemmesygepleje som samfundsinstitution Fra generalist til specialist Organisering af hjemmesygeplejen Dokumentation At koordinere plejen i et borgerforløb Sygepleje i borgers eget hjem – vægtning af hverdagslivet At forstå borgerens situation Oplevelse af rum og rumlighed Oplevelse af krop og kropslighed Tidslighed Sam-væren Stemthed Hukommelse og historiskhed Dødelighed Afslutning Referencer Refleksionsspørgsmål

376 377 378 378 379

382 383 383 384 385 386 387 388 390 390 391 392 393 396 398 399 400 402 402 403

KAPITEL 17

Klinisk lederskab og tværsektorielt samarbejde 408 Indledning 409 Hvad indebærer et tværsektorielt samarbejde?

410 Fælles Sprog III 413

11

Tværsektorielle kommunikationsog samarbejdsredskaber 414 Digitale kommunikationssystemer 414 Telekommunikation ved udskrivelse 415 Telefonisk og anden personlig kontakt mellem sektorerne 416 Planmøder og udskrivelseskonferencer 417 Fremskudt visitation 418 Udkørende teams 418 Tværsektoriel stuegang 419 Opfølgende og forebyggende hjemmebesøg 420 Kompleksiteten i det tværsektorielle samarbejde 420 Udfordringer i det tværsektorielle samarbejde 423 Kommunikation på tværs af sektorerne 423 Når patienten er multisyg og ikke passer ind 424 Sammenhængende forløb og brugerinvolvering 425 Forskellige vidensparadigmer: Viden og magt 426 Klinisk lederskab i det tværsektorielle samarbejde 428 Klinisk lederskab på mikroniveau 428 Klinisk lederskab på mesoniveau 429 Klinisk lederskab på makroniveau 430 Afslutning 430 Refleksionsspørgsmål 431 Referencer 432 KAPITEL 18

Sygepleje og kræft Introduktion Kræft i et samfundsmæssigt perspektiv Kræft og uddannelse Kræft og patientperspektivet

12

436 437 437 438 439

Kræft og kompleksitet i sygepleje 440 Klinisk lederskab 440 Selverkendelse 441 Kommunikative færdigheder 441 Risikovillighed 442 At være velinformeret 442 “Fundamentals of Care” – en ramme for sygepleje 442 Introduktion til begrebsrammen “Fundamentals of Care” 443 Etablering af patientsygeplejerske-relation 444 Opmærksomhed 445 Viden 445 Tillid 445 Forudseenhed 445 Vurdering 445 Integration af sygepleje 446 Konteksten for sygepleje 447 Anvendelse af begrebsrammen i klinisk praksis 447 Afslutning 451 Referencer 452 Refleksionsspørgsmål 453 KAPITEL 19

Sygepleje og hovedtraumer 458 Indledning 459 Diagnosticering og behandling af hovedtraumer 460 Vurdering af hovedtraumets sværhedsgrad på baggrund af patientens bevidsthedsniveau 460 Klassificering af hovedtraumer 462 Minimale til lette hovedtraumer (commotio cerebri) 462 Moderate til svære hovedtraumer 465 ABCDE-principperne 466 Patofysiologien bag udviklingen af forhøjet intrakranielt tryk (ICP) 466 Symptomer på forhøjet ICP 467 Neurologisk observation 468

Kirurgisk behandling af årsagerne til forhøjet ICP 469 Kraniebrud 471 Sygeplejeinterventioner til patienten med et hovedtraume 471 Krampeanfald 471 Temperaturregulering 472 Ernæring 473 Blodsukkerkontrol 473 Udskillelser 474 Obstipation 474 Lejring og mobilisering i sengen 474 Smertebehandling 474 Rehabilitering og terapeutisk miljø 475 Initialt berøringspunkt 476 Beroligende og opkvikkende vask 476 Lejring 476 Sansestimulation 476 Pårørende 476 Hjernedød og organdonation 477 Refleksionsspørgsmål 479 Afslutning 480 Referencer 480 KAPITEL 20

Sygepleje til patienter med neurologiske lidelser 484 Introduktion 485 Apopleksi 485 Epidemiologi 485 Patologisk anatomi 486 Forløbsformer 489 Diagnostik og behandling – akut medicinsk og kirurgisk behandling 490 Symptomer og evidensbaserede sygeplejeinterventioner 491 Epilepsi 497 Epidemiologi 497 Patologisk anatomi 497 Forløbsformer/anfaldstyper 498 Diagnostik og behandling

– akut medicinsk og kirurgisk behandling 499 Symptomer og evidensbaserede sygeplejeinterventioner 500 Multipel sklerose 505 Epidemiologi 505 Patologisk anatomi 506 Forløbsformer 507 Diagnostik og behandling – akut medicinsk og kirurgisk behandling 507 Symptomer og evidensbaserede sygeplejeinterventioner 508 Afrunding 512 Refleksionsspørgsmål 512 Referencer 513 KAPITEL 21

Sygepleje og øjensygdomme 516 Introduktion 517 Øjets anatomi 517 Øjets opbygning 517 Øjets omgivelser 517 Sygdomme i øjet 520 Sygdomme i øjets eksterne omgivelser og orbita (øjenhulen) 520 Sygdomme i øjets forreste afsnit 520 Sygdomme i øjets nethinde 521 Sygeplejeinterventioner til patienter med øjensygdomme 522 Præoperativ sygepleje 522 Postoperativ sygepleje 522 Generelle sygeplejeinterventioner til patienter med øjensygdomme 523 Patientens møde med øjenspecialet 526 Ambulatorium 526 Operationsafsnit 527 Sengeafsnit 528 Øjenpraksis i primærsektor 528 Forebyggelse af øjensygdomme 528 Krise og livskvalitet 528

13

Krise Livskvalitet Omsorg og støtte til patienten med øjensygdom Refleksionsspørgsmål Referencer

542 544

Sygepleje til patienten med hjerteinsufficiens Hjerteklapsygdom Sygepleje til patienten med hjerteklapsygdom Medfødt hjertesygdom Sygepleje til patienten med medfødt hjertesygdom Rehabilitering til patienter med iskæmisk hjertesygdom, arytmisygdom, hjerteklapsygdom og hjerteinsufficiens Refleksionsspørgsmål Afslutning Referencer

544

KAPITEL 23

529 529 530 533 535

KAPITEL 22

Sygepleje og hjertesygdomme Introduktion Iskæmisk hjertesygdom Incidens og prævalens Akut opstået iskæmisk hjertesygdom STEMI NSTEMI og ustabil angina pectoris Symptomer på iskæmisk hjertesygdom Sygepleje til patienter med akut koronart syndrom Observationer, sygeplejeinterventioner og dokumentation Smerter Information Omsorg Udskrivelse Sygepleje til patienter med NSTEMI og UAP Psykisk påvirkning Informationsbehov At være pårørende til en hjertepatient Arytmisygdom (hjerterytmeforstyrrelser) Bradykardi Pacemaker Takykardi Anden supraventrikulær takykardi Ventrikulær takykardi Sygepleje til patienten med arytmisygdom Hjerteinsufficiens (hjertesvigt)

14

538 539 540 540

545 547 547 547 547 548 549 550 551 552 554 554 554 555 556 557 557 557 558

Sygepleje og nyresygdomme Introduktion Nyresygdomme Akutte nyresygdomme Kroniske nyresygdomme Behandling ved nyresvigt Nyretransplantation Hæmodialyse Peritonealdialyse Maksimal uræmisk medicinsk behandling Lindring af de uræmiske symptomer Hudkløe og tør hud Knogleforandringer Nedsat forplantningsevne og seksuelle problemer Anæmi og træthed Hypertension, overhydrering og ødemer Hyperkaliæmi Madlede, kvalme og opkastninger Kognitive vanskeligheder Nedsat udskillelse af medicin Afslutning

559 560 561 561 562

562 563 564 564

570 571 571 571 573 574 575 578 581 584 585 585 587 588 589 590 591 592 593 593 594

Refleksionsspørgsmål Referencer

594 594

KAPITEL 24

Sygepleje og hoftenær kirurgi 598 Introduktion 599 Pleje af patienter med hoftenær fraktur 599 Tidlig opsporing af kritisk sygdom 600 Smertebehandling 603 Ernæring 603 Forebyggelse af tryksår 604 Udskillelse 604 Forebyggelse af delirium 604 Mobilisering 606 Prognose for patienter med hoftenær fraktur 606 Pleje af patienter med hoftealloplastik 606 Klinisk lederskab 608 Patientinvolvering 609 POMI-modellen 609 Faserne i Coaching to Selfcare 611 Prognose for patienter efter hoftealloplastik 611 Afrunding 611 Refleksionsspørgsmål 612 Referencer 613 KAPITEL 25

Sygepleje til patienter med abdominalkirurgiske lidelser Indledning Præoperativ sygepleje Faste- og tørsteregler Abdominalkirurgiske lidelser Akut abdomen Appendicit Ileus Hernier Stomi Peritonitis

616 617 617 618 619 620 623 623 624 624 625

Ascites Gastrointestinale blødninger Pancreatitis Galdesten Refleksionsspørgsmål Referencer

625 626 626 627 627 629

KAPITEL 26

Sygepleje til patienter med lungelidelser Indledning Pneumoni Kronisk obstruktiv lungesygdom Astma Interstitielle lungesygdomme Cancer pulmonis Kliniske observationer Modtagelse af patient med akut lungesygdom Ankomst til afdelingen Observationer hos den akutte patient Sygepleje til patient med bekymring, dyspnø og angst Angst hos en patient med kronisk lungesygdom Sygepleje ved iltbehandling Pleje af patient med lungesygdom og åndenød Lejring Ekspektorat Mundhygiejne Hygiejne Huden Søvn og hvile Udskillelser At leve med en kronisk lungesygdom Inddragelse af pårørende Socialt samvær Samliv Transport Ferie

632 633 633 636 640 641 641 643 645 645 646 647 648 648 651 651 652 653 653 654 654 654 655 655 656 656 657 657

15

Hjælpemidler og tips til patientens hverdag Undervisning Forebyggelse og identificering af forværring Medikamentel behandling Inhalationsmedicin Fysisk træning Lungefysioterapi Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

657 658 658 659 660 660 661 661 662 663

KAPITEL 27

Sygepleje og diabetes Introduktion Sundhedspædagogik og patientuddannelse Type 1-diabetes Insulins virkning og glukosereguleringen Ketoacidose Insulinbehandling Principper for insulinbehandling Hypoglykæmi Behandlingsmål Type 2-diabetes Gestationel diabetes mellitus Behandling Uddannelse til livet med diabetes Mad og drikke Kulhydrattælling Motion og bevægelse Blodglukosemåling Injektionsteknik Sygdom, herunder feber Rygning og diabetes Følgesygdomme til diabetes Mikrovaskulære komplikationer Diabetisk neuropati Makrovaskulære komplikationer

16

668 669 669 672 674 675 675 676 677 678 679 680 680

Andre komplikationer Psykologiske reaktioner på diabetes Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

695 695 696 696 698

KAPITEL 28

Sygepleje til patienter med urologiske lidelser Introduktion Sten i urinvejene Hydronefrose Urinvejsinfektioner Epididymitis Kræft i urinvejene og de mandlige kønsorganer Blærekræft Nyrekræft Prostatakræft Testikelkræft Peniskræft Infravesikal obstruktion Prostatahypertrofi Urethrastriktur Urinretention Afrunding Refleksionsspørgsmål Referencer

702 703 703 707 710 710 713 714 718 719 720 721 722 722 723 724 725 725 725

KAPITEL 29

681 682 683 683 684 687 688 689 690 691 692 695

Sygepleje til patienter med reumatologiske lidelser Introduktion Gigtsygdomme Definition og forekomst Årsager til gigtsygdomme Anatomi Symptomer på gigt Inflammatoriske gigtsygdomme Ætiologi og patogenese Diagnosticering Behandlingsprincipper

730 731 731 731 733 733 734 734 734 734 735

Udviklingen af reumatologisk sygepleje Ambulante sygeplejekonsultationer Den medicinske behandling og sygeplejerskens rolle Hvordan oplever patienterne sygeplejekonsultationer?

Problemstillinger relateret til livet med inflammatorisk gigtsygdom Self-management Symptomer Smerter Fatigue Søvn Body image, seksualitet og fertilitet Sygeplejeinterventioner og livsstil Fysisk aktivitet og inaktivitet Screening for hjerte-karsygdomme Psykologiske og sociale aspekter af gigtsygdomme Pårørende Sygeplejerskens rolle ved reumatologisk rehabilitering Afslutning Refleksionsspørgsmål Referencer

736 736 737 738 739 740 740 740 740 741 741 742 743

Tonsillektomi 771 Det typiske tonsillektomiforløb 772 Patienters og pårørendes perspektiv på tonsillektomi 772 Sygepleje ved tonsillektomi 772 Udskrivelse 775 Epistaxis 776 Det typiske epistaxisforløb 776 Patienters og pårørendes perspektiv på epistaxis 778 Sygepleje til patienter med epistaxis i den akutte fase og under indlæggelse 778 Epistaxisbehandling 778 Udskrivelse af patienten med epistaxis 782 Afslutning 782 Referencer 782 Refleksionsspørgsmål 783

743 Register

785

744 746 746 748 749 750

KAPITEL 30

Sygepleje til patienter med øre­næse­halslidelser 756 Indledning 757 Hoved-hals-kræft 758 Human papillomavirus (HPV)induceret kræft i mundsvælg 758 Det typiske hoved-halskræft-forløb 760 Patient- og pårørendeperspektiv på hoved-hals-kræft 761 Sygepleje til patienter med hoved-hals-kræft 762 Udskrivelse og rehabilitering 770

17

18

FORORD Sygeplejerskeuddannelsen fik i 2016 en ny

og bind 3 omhandler sygepleje og patient-

bekendtgørelse samt studieordninger. Am-

involvering. Kapitlerne i bind 1 har fokus

bitionen er, at undervisningen i den nye

på basisviden i sygeplejen, samtidig med at

sygeplejerskeuddannelse skal sigte mod at

begrebet klinisk beslutningstagen er ind-

give de studerende et stærkt teoretisk og

draget i et vist omfang i de enkelte kapitler.

klinisk afsæt for at forstå og håndtere sy-

Kapitlerne i bind 2 har fokus på essentielle

geplejefagets udvikling i et foranderligt og

sygeplejeområder, som er væsentlige for at

stadig mere komplekst sundhedsvæsen.

kunne praktisere sygepleje i det moderne sundhedsvæsen. 13 af kapitlerne i bind 2

Bekendtgørelsens fastsatte formål med

har fokus på sygepleje til udvalgte patient-

uddannelsen til professionsbachelor i sy-

grupper. I disse kapitler introduceres syg-

gepleje er at kvalificere de studerende til ef-

domslære og evidensbaseret sygepleje til

ter endt uddannelse selvstændigt at udføre

disse patientgrupper. Begrebet klinisk le-

sygepleje for og med patienter og borgere i

derskab er i et vist omfang inddraget i alle

alle aldre. Den færdiguddannede sygeple-

bidrag i bind 2. Kapitlerne i bind 3 har fokus

jerske skal selvstændigt kunne håndtere

på, at sygepleje også handler om at kunne

komplekse og udviklingsorienterede situa-

indgå i relationer, og bidragene i bind 3 er

tioner i sygepleje og intervenere med afsæt

derfor centreret om patientinvolvering.

i en evidens- og forskningsbaseret praksis i alle dele af sundhedsvæsenet. Dette skal

107 forfattere har bidraget til det samlede

ske under hensyntagen til den samfunds-

værk. Alle forfattere har en forskningsbag-

mæssige, videnskabelige og teknologiske

grund og/eller akademiske kompetencer i

udvikling samt befolkningens behov for

relation til de fagområder, de har formid-

sygepleje, omsorg, sundhedsfremme og

let. Størstedelen af kapitlerne er skrevet at

forebyggelse. I arbejdet med bekendtgørel-

forfattere, som har et indgående kendskab

sen har det været magtpåliggende for Dan-

til sygeplejerskeuddannelsens opbygning,

ske Regioner og Danske Kommuner, at den

indhold, progression og pædagogiske til-

færdiguddannede sygeplejerske selvstæn-

rettelæggelse. Kapitlerne er efterfølgende

digt kan varetage klinisk beslutningstagen,

vurderet og kommenteret af fagfæller og

klinisk lederskab og involvere patienter,

sygeplejestuderende for at sikre et kompe-

borgere og pårørende i sygepleje.

tent fagligt og pædagogisk niveau.

Værkets indhold er motiveret af bekendt-

Hvert kapitel er på ca. 20-30 sider. Den ny-

gørelsens og studieordningernes indhold

este forskning er inddraget i hvert kapitel,

og ambitioner. Værket er inddelt i tre bind

og læseren vil få bud på relevante sygeple-

med i alt 75 kapitler. Bind 1 omhandler sy-

jeinterventioner. Der er inddraget mange

gepleje og klinisk beslutningstagen, bind 2

tabeller, figurer, bokse m.v. for at gøre bogen

omhandler sygepleje og klinisk lederskab,

så pædagogisk som overhovedet muligt, og

Forord

19

hvert kapitel indeholder refleksionsspørgs-

lige sygeplejefaglige områder inddraget

mål med afsæt i kapitlets indhold. Endelig

klinisk lederskab, hvor det forekommer

vil læseren kunne inspireres til yderligere

relevant, da klinisk lederskab overordnet

fordybning i referencerne, som hvert ka-

handler om at kunne varetage klinisk le-

pitel afsluttes med. Det har været intenti-

delse af forskellige kliniske patientforløb

onen, at det faglige indhold og forfatternes

med inddragelse af relevant sygeplejefaglig

formidling skulle have plads til udfoldelse.

viden.

Alle kapitler i bind 2 har fokus på sygepleje

Værkets primære målgruppe er sygeple-

og klinisk lederskab. Kapitel 1 introducerer

jestuderende. De tre bind er tænkt som

begrebet klinisk lederskab som en proces,

lære- og opslagsbøger med baggrund i

hvori der organiseres og prioriteres aktivi-

forskningsbaseret viden om teoretisk og

teter, der kan foregå på forskellige niveau-

klinisk sygepleje, som vil kunne anvendes

er, og som handler om at udøve indflydelse

gennem hele sygeplejerskeuddannelsen.

med en blanding af effektiv ledelse og kli-

Sekundære målgrupper er kliniske vejle-

nisk lederskab. Sygeplejerskens kliniske

dere, afdelingssygeplejersker, uddannelse-

lederskab skal sikre høj kvalitet i pleje, be-

sansvarlige sygeplejersker, som er involve-

handling og patientsikkerhed som de væ-

ret i uddannelsen af sygeplejestuderende,

sentlige mål for klinisk lederskab, samtidig

og andre, som har interesse i at være opda-

med at sygeplejersken i sin hverdag tager

teret på det sygeplejefaglige felt.

ansvar for patient- og borgerforløb.

Bogens forfattere takkes for særdeles komDe efterfølgende 29 kapitler har fokus på te-

petente og spændende bidrag. Uden jer

ori og forskningsbaserede områder, herun-

ville værket ikke være blevet en realitet.

der patientrettigheder, patientsikkerhed,

Stor tak til forlagsdirektør Rikke Sommer

patientforløb på tværs af hospitalsafdelin-

og chefredaktør Thomas Bo Thomsen på

ger og sektorer, interkulturel sygepleje og

FADL´s Forlag for jeres store engagement

sygepleje i borgerens hjem. 13 ud af bindets

og mange arbejdstimer på projektet.

30 kapitler har fokus på klinisk sygepleje.

De 13 kapitler indeholder forskningsba-

Jeg håber, at værket vil være til glæde og

seret viden om sygdomslære og sygeple-

gavn for sygeplejestuderende, undervisere

jeinterventioner i relation til eksempelvis

på sygeplejerskeuddannelsen og færdigud-

kræft, hjerte-kar-sygdomme, neurologiske

dannede sygeplejersker.

lidelser, diabetes, øjensygdomme m.v. Læseren vil få en bred og nuanceret indføring

God læselyst!

i disse sygeplejefaglige områder på et højt fagligt niveau. Forfatterne har i de forskel-

20

Forord

Steen Hundborg, Randers, marts 2019

REDAKTØR OG FORFATTERE Redaktør

Lotte Evron Ph.d., cand.mag., sygeplejerske og lektor

Steen Hundborg

Sygeplejerskeuddannelsen, Københavns

Cand.cur., SD, sygeplejerske, lektor

Professionshøjskole

VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Randers

København

Randers Liv Fegran Sykepleier, MScN, ph.d., professor

Forfattere

Universitetet i Agder Kristiansand, Norge

Helle Bischoff Sygeplejerske, Master i uddannelse og

Jeanette Finderup

læring, klinisk underviser

RN, MHR, Klinisk Sygeplejespecialist og

Gastroenterologisk kirurgisk afd.,

ph.d.-studerende

Rigshospitalet

Nyresygdomme, Aarhus

København

Universitetshospital Aarhus

Susanne Dau Ph.d., RN, docent

Christina Frølund

Professionshøjskolen University College

Sygeplejerske, cand.cur., lektor,

Nordjylland

uddannelseskoordinator

Aalborg

UCL erhvervsakademi og professionshøjskole

Bente Appel Esbensen

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Sygeplejerske, cand.cur., ph.d.,

Vejle

forskningsleder, lektor Videncenter for reumatologi og

Mette Glindorf

rygsygdomme, Rigshospitalet-Glostrup &

Klinisk oversygeplejerske, MCN, teamleder

Institut for Klinisk Medicin, Københavns

Steno Diabetes Center Copenhagen

Universitet

Gentofte

København Katrine Haase Sygeplejerske, cand.cur., lektor Københavns Professionshøjskole København

Redaktør og forfattere

21

Ole Abildgaard Hansen

Peter Jakobsen

Udviklingssygeplejerske, SD, cand.cur.

Cand.jur.

Neurologisk Afdeling N, Odense

Chefkonsulent i Patienterstatningen

Universitetshospital

Ekstern lektor i sundhedsret på

Odense

Københavns Universitet København

Pia Palnæs Hansen Sygeplejerske, cand.mag. i Europæisk

Randi Jakobsen

Etnologi, MMD, lektor, uddannelsesleder,

Cand.cur., lektor

professionsbacheloruddannelserne

VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Randers

UC Diakonissestiftelsen

Randers

Frederiksberg Lone Jørgensen Kamila Adellund Holt

SD, cand.cur., ph.d., post.doc. i klinisk

Lektor, ph.d., cand.scient.san.,

sygepleje

sygeplejerske

Klinik for Kirurgi og Kræftbehandling &

Institut for Sygeplejerske- og

Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje,

Ernæringsuddannelser

Aalborg Universitetshospital

København

Aalborg

Ditte Høgsgaard

Maja Lindeblad Jørgensen

Ph.d., forsker/post.doc.

Afdelingssygeplejerske

Region Sjælland, Slagelse Sygehus/

Øjenklinikken, Rigshospitalet

Syddansk Universitet, Institut for Regional

Glostrup

Sundhedsforskning Slagelse/Odense

Jette Westenholz Jørgensen Cand.cur., lektor

Lene Bomholt Højgaard

VIA University College,

Sygeplejerske, Sundhedsfaglig Diplom og

Sygeplejerskeuddannelsen

Master i Læreprocesser, adjunkt

Aarhus

Sygeplejerskeuddannelsen Vejle

Solvejg Kristensen Ph.d., MHSc,, projektleder PRO-Psykiatri

Ida Elisabeth Højskov

Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien

Sygeplejerske, cand.cur., ph.d.

Aalborg

Thoraxkirurgisk Klinik, Rigshospitalet København

Pernille Langkilde Kvalitetskoordinator, cand.pæd.pæd., BA

Britta Hørdam

sygepleje

Ph.d. (Medicin), cand.cur., sygeplejerske,

Centerledelsen, HovedOtoCentret

seniorforsker: Rehabilitering,

Rigshospitalet

ortopædkirurgi, gerontologi København

22

Redaktør og forfattere

Camilla Larsen

Lotte Løntoft Mathiesen

Intensivsygeplejerske og

Master i klinisk sygepleje, uddannelses- og

donationsansvarlig sygeplejerske,

udviklingsansvarlig sygeplejerske

Neurointensiv afdeling,

Nyresygdomme, Aarhus

Odense, Dansk Center for Organdonation,

Universitetshospital

Skejby

Aarhus

Susanne Vahr Lauridsen

Pernille Harding Mellerkær

Ph.d., klinisk sygeplejespecialist

Diplomuddannelse i Sundhedsformidling,

Urologisk Klinik, Rigshospitalet

Master i Uddannelse og Læring, klinisk

København

underviser Øjenklinikken, Rigshospitalet-Glostrup

Helen Lilja

København

Sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik, udvikling og læring

Ulla Nielsby

Kardiologisk Intensiv afd., Rigshospitalet

Sygeplejerske, cand.cur., BA filosofi, lektor

København

Sygeplejerskeuddannelsen University College Nordjylland

Mette Spliid Ludvigsen

Hjørring

Ph.d., cand.cur., sygeplejerske Lektor og seniorforsker, Health, Aarhus

Ben Farid Røjgaard Nielsen

Universitet-Regionshospitalet Randers og

BA erhvervssprog, sygeplejerske og cand.

professor, Fakultet for sykepleie og

cur., lektor

helsevitenskap, Nord universitet, Bodø,

Sygeplejerskeuddannelsen, Københavns

Norge

Professionshøjskole København

Rebecca Mackel Cand.cur., BA i sygepleje, Klinisk

Heidi Nissen

sygeplejespecialist

Master i klinisk sygepleje, selvstændig

Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk

konsulent

Klinik, Rigshospitalet

Tekst og Tavle

København

Odense

Anne-Katrine Mathiassen

Anni Nørregaard

Cand.cur., klinisk sygeplejespecialist

Cand.cur., udviklingssygeplejerske

Afdelingen for Led- og Knoglekirurgi,

Odense Universitetshospital

Herlev og Gentofte Hospital

Odense

Hellerup

Redaktør og forfattere

23

Birgith Pedersen

Kristian Paaske

Sygeplejerske, SD, cand.cur., ph.d., post.

Cand.cur., lektor ved

doc. i Klinisk Sygepleje

Sygeplejeuddannelsen i Odense

Klinik for Kirurgi og Kræftbehandling,

UCL Erhvervsakademi og

Aalborg Universitetshospital

Professionshøjskole

Aalborg

Odense

Ea Ditte Stage Pedersen

Mette Kildevæld Simonsen

Cand.cur., stedfortrædende

Sygeplejerske, SD, MPH, ph.d., lektor,

afdelingssygeplejerske

ekstern lektor ved Aarhus Universitet

Kirurgisk Afdeling A, Svendborg Sygehus

og forskningsleder for den Danske

(OUH)

Sygeplejerskekohorte

Svendborg

Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole Frederiksberg

Jan Barasinski Pedersen Udviklingssygeplejerske, cand.scient.san.

Anne Dichmann Sorknæs

Neurologisk Afdeling N, Odense

Post.doc., ph.d., sygeplejerske,

Universitetshospital

forskningssygeplejerske

Odense

Post.doc.: Syddansk Universitet, forskningssygeplejerske: Medicinsk

Anette Lykke Petri

Afdeling M/FAM, OUH, Svendborg Sygehus

Enhedschef, overlæge, ph.d., MPG

Svendborg

Styrelsen for Patientsikkerhed København

Søren Enggaard Stidsen Cand.jur., kontorchef

Jette Primdahl

Styrelsen for Patientklager

Sygeplejerske, MHH, ph.d., professor i

Aarhus

reumatologisk rehabilitering Dansk Gigthospital, Sønderborg; Sygehus

Dorthe Sørensen

Sønderjylland, Aabenraa og Institut

Sygeplejerske, ph.d., lektor og leder af

for Regional Sundhedsforskning ved

VIA Sundhedsfremme og Rehabilitering,

Syddansk Universitet, Odense.

Center for forskning

Sønderborg

VIA University College Aarhus

Karen Paaske RN, SD, cand.pæd. og ph.d., lektor,

Mette Winkelmann

programkoordinator

Sygeplejerske, intensivsygeplejerske

Center for Profession & Uddannelse VIA

NIA (NeuroIntensivAfsnit)

UC

Odense OUH

VIA University College Silkeborg

24

Redaktør og forfattere