Indholdsfortegnelse og forord fra 'Medicinsk kommunikation, 2. udgave'

Kommunikation inden for sundhedsvæsenet er et emne, som er genstand for stigende fokus.

Medicinsk kommunikation behandler en række forskellige aspekter af kommunikationen mellem læge og patient samt kommunikation mellem sundhedsprofessionelle.

Denne 2. udgave er opdateret med den nyeste viden inden for området og er udvidet med hele tre nye kapitler.

Den er ideel som grundbog til kurser i kommunikation ved medicinstudiet i København, Aarhus, Odense og Aalborg, men vil også være nyttig for andre sundhedsprofessionelle, fx på hospitalerne og i almen praksis.

BONUS: Med bogen følger CEKU’s og FADL’s kommunikationskoncept!

N SB

-87-7749978 76

Basal og klinisk 5. udgave

Medicinsk

kommunikation

kologi Kaj Sparle Christensen, Søren Cold, Tove Hansen, Merete Jørgensen, Anette Fischer Pedersen & Birgitte Dahl Pedersen (red.)

2. udgave

Redigeret af Kim Brøsen, Ulf Simonsen, Redigeret af

Kim Brøsen, Ulf Simonsen,

Jens P. Kampmann og Simonsen, Steffen Thirstrup Kim Brøsen, Ulf

Jens P. Kampmann og Steffen Thirstrup

Jens P. Kampmann og Steffen Thirstrup

7-

I

4

97

Medicinsk kommunikation_tryk.indd 1

Redigeret af

farma farma kologi 5. udgave

Basal og klinisk

5. udgave

Basal og klinisk

farmakologi

farma kologi -

Basal og klinisk

Basal og klinisk

Medicinsk kommunikation

Basal og klinisk

farmakologi

-

farmakologi

-

887

77497

4 67

FADL’s Forlag FADL’s Forlag

FADL’s Forlag

09/06/15 21.48

Medicinsk

kommunikation Kaj Sparle Christensen, Søren Cold, Tove Hansen, Merete Jørgensen, Anette Fischer Pedersen & Birgitte Dahl Pedersen (red.)

FADL’s Forlag

Medicinsk kommunikation 2. udgave, 1. oplag Kaj Sparle Christensen, Søren Cold, Tove Hansen, Merete Jørgensen, Anette Fischer Pedersen og Birgitte Dahl Pedersen (red.) © FADL’s Forlag 2015 ISBN 978-87-7749-767-4 Forlagsredaktion og projektledelse: Carl-Albert Demidoff Redaktionsassistent: Anna Wendelboe Omslag, grafisk opsætning og illustrationer: Line Larsson, linegraphic Illustrationer i kapitel 11: Lars Thorsen Tryk: Balto Print Printed in Lithuania 2015 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

FADL’s Forlag Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K www.fadlforlag.dk redaktion@fadlsforlag.dk

FAGFÆLLEBEDØMT / I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.

Indhold

Forfattere og redaktører ....................... 9 1. Indledning ..................................... 11 2. Generel kommunikation .................. 15 Sygdom og indsigt ................................................15 Sprogets betydning ..............................................16 Kontekstens betydning for samtalen .....................17 Den professionelle samtale ....................................18 Tre kerneområder i den professionelle samtale .....19 Forskellige typer af professionelle samtaler...........21 Kommunikative færdigheder............................... 22 Etiske overvejelser .............................................. 23 Resume .............................................................. 23 Litteratur ............................................................ 24 3. Kommunikationsteknikker .............. 25 Forudsætningen for den gode relation................. 25 Kommunikationsprocessen.................................. 26 Værktøjskassen .................................................... 27 Transaktionsanalyse ............................................ 29 Cave! ...................................................................37 Resume ...............................................................39 Litteratur .............................................................39 4. Læge-patient-relationen .................. 41 Lægen som person ................................................41 Referencerammer ............................................... 44 Sygdomsadfærd ................................................... 44 PEARLS ............................................................. 46 Samtaler med flere parter ......................................47 Placeboeffekt ...................................................... 48 Den diagnostiske proces ......................................49

Patientklager ........................................................49 Resume .............................................................. 50 Litteratur .............................................................51 5. Kommunikation i den digitale tidsalder ............................ 53 Paradigmeskift i sundhedssektoren ...................... 53 Patientinvolvering ............................................... 53 IT-inddragelse i patientbehandlingen.................. 54 Sociale medier .................................................... 54 Din udfordring som læge i den digitale tidsalder .............................................................55 Udvikling af sundhedskompetence hos patienterne ........................................................ 56 Kommunikation med den praktiserende læge/speciallæge ................................................57 Kommunikationen på hospitalet ......................... 58 Betydningen af digitale og sociale medier for patientbehandling............................ 58 Resume ...............................................................59 Litteratur ............................................................ 60 6. Når kommunikationen kikser .......... 61 Indledning ............................................................61 Om relationer .......................................................61 Om kommunikationen .........................................62 Konflikthåndtering ..............................................62 Vrede .................................................................. 65 Trusler ................................................................ 66 Vold og risiko for vold ..........................................67 Hvis skaden sker ................................................. 68 At være sig selv som læge (autenticitet) ................70 Når relationen slutter ...........................................71

Feedback – kan man tillade sig at bede om det? ...72 Resume ...............................................................72 Litteratur .............................................................73 7. Den af klarende samtale.................... 75 Den patientcentrerede metode .............................75 Den af klarende samtale ........................................75 Konsultationsprocessen.........................................78 Konsultationsprocessens opbygning .....................78 Om at nå til enighed .......................................... 84 Sikkerhedsnettet ................................................. 84 Betydningen af den objektive undersøgelse ........ 85 Nonverbale signaler ............................................ 85 Spørgsmål, svar og gensvar .................................. 85 Lægens refleksion ............................................... 85 Resume .............................................................. 86 Litteratur ............................................................ 86 8. Det medicinske interview – journaloptagelsen ......................... 87 Formålet ............................................................. 88 Start af samtale .................................................... 88 Indsamling af information ud fra journalens punkter ............................................ 89 Struktur ...............................................................91 Afslutning ........................................................... 92 Redskaber ........................................................... 92 Ærlige og åbne gensvar ........................................ 93 Relation .............................................................. 93 Ledetråde ............................................................ 94 Småsnak .............................................................. 94 Udfordringen ..................................................... 94 Resume .............................................................. 95 Litteratur ............................................................ 95 9. Informationssamtalen ..................... 97 Det informerede samtykke .................................. 98 Mindreårige ........................................................ 98 Forberedelse til samtalen ..................................... 99 Selve samtalen .................................................... 99 Bekymringer .....................................................100 Lægens bekymring ............................................100 Patientens bekymring ........................................100 Resume .............................................................101 Litteratur ...........................................................102 10. Den eksistentielle samtale ............. 103 Krise og krisehjælp .............................................103 Sorg og sorgbearbejdelse.....................................109 Formidling af ”Det triste budskab” .................... 114 Resume .............................................................119 Litteratur ...........................................................120

11. Den evidensbaserede motivationssamtale ...................... 121 Baggrund ............................................................121 Udfordringer i forhold til adfærdsændringer ......121 Motivationsarbejdet ...........................................122 ”At gå med modstanden” ....................................122 Ydre og indre motivation ...................................122 Fokus på patienten ..............................................123 Præsentation af tre kommunikationsstile ...........123 Et passende stilmix ............................................126 Hvad er motivationssamtalen? ............................126 Motivationssamtalens begrænsninger .................127 Fundamentet i motivationssamtalen ...................128 Virkningsmekanismer ........................................128 Færdighederne i motivationssamtalen ................128 Selvmotiverende udsagn ved hjælp af skaleringer ....................................................129 En eksplosion af viden ........................................130 Undervisning og træning ...................................130 Resume .............................................................131 Litteratur ...........................................................131 12. Den problemløsende samtale ......... 133 Hvor går grænsen mellem kommunikation og psykoterapi? ................................................133 Hvad er problemløsende behandling? ................134 Hvordan udføres problemløsende behandling? ..135 Supplerende teknikker ........................................137 PST-skemaet ......................................................139 Resume .............................................................139 Litteratur ...........................................................140 13. Interkulturel kommunikation ........ 141 Sprogbarrieren ...................................................142 Den sociokulturelle barriere ...............................143 Læge-patient-kommunikationen........................143 Resume .............................................................145 Litteratur ...........................................................146 Nyttige links .....................................................146 14. At tale med børn – når barnet er patient i almen praksis .............. 147 Lidt historie og aktuel forskning ........................147 Forudsætninger for den gode samtale .................148 Grundregler for børnesamtalen ..........................150 Den vanskelige børnesamtale .............................157 Etik ....................................................................160 Resume .............................................................161 Litteratur ............................................................161 15. Den psykiatriske samtale .............. 163 Første gang i psykiatrien.....................................165 Samtaleprocessen ...............................................165 En hjernegymnastisk øvelse................................167

Trin-for-trin – en integreret model....................168 Andre med .........................................................171 Fælles beslutningstagning ...................................171 Svære spørgsmål ................................................171 Vanskelige samtaler ...........................................173 Resume .............................................................180 Litteratur ...........................................................180 16. Feedback ...................................... 183 Om at lære sig den professionelle samtale – hvad er problemet? ........................................183 Video – fordele og ulemper ................................183 Video – hvad ser og lytter vi efter? .....................184 At modtage feedback – hvad er problemet? ........186 Hvad er konstruktiv feedback? ...........................187 Supervision – aftalt og systematiseret feedback ..190 Hvad kan udbyttet af supervision være? .............192 Individuel supervision? .......................................193 Gruppesupervision – hvordan mindskes ubehaget ved supervision? ...............................194 Kort vejledning i vinduesmetoden .....................195 Vinduesmetoden – supplerende kommentarer til de enkelte vinduer ................195 Resume ............................................................ 200 Litteratur .......................................................... 200 17. Kommunikation med læger og sygeplejersker ..........................203 Formål og struktur i kapitlet ............................. 203 At vænne sig til klinikken ................................ 204 Hvad kan du selv gøre? ...................................... 205 Den daglige kliniske hverdag ............................ 206 Skadestuen .........................................................210 Ambulatoriet .....................................................211 Modtagelsen ......................................................214 Konsultationen ..................................................214 Konferencen ......................................................215 Kaffestuen ..........................................................216 Vagtskifte ...........................................................216 Læger .................................................................217 Sygeplejersker ....................................................219 Konklusion ....................................................... 222 Litteratur .......................................................... 222 18. Etik og professionalisme ...............225 Begrebet etik .................................................... 226 Medicinsk etik .................................................. 226 Medicinsk etikette ............................................ 228 Sprogets magt og magtsprog.............................. 230 Paternalisme ......................................................232 Maternalisme, nudging og libertariansk paternalisme .....................................................233 Autonomi ......................................................... 234 Tavshedspligten ................................................ 236

At fortælle sandheden ........................................ 238 Den nazistiske nyresten ..................................... 240 Kritik af kollega .................................................241 Argus eller kyklop .............................................242 Litteratur ...........................................................243 19. Patienters retsstilling ....................245 Autonomi ...........................................................245 Sundhedsrettens kilder .......................................245 Autorisationsloven § 17 ..................................... 246 Patientens ret til ydelser i det offentlige sundhedsvæsen ................................................ 246 Det informerede samtykke .................................249 Tavshedspligt .................................................... 256 Aktindsigt ......................................................... 263 Resume ............................................................ 266 Litteratur .......................................................... 266 Register ........................................... 267

Forfattere og redaktører

Sidse Marie Hemmingsen Arnfred Forskningsoverlæge, dr.med., ph.d.

Klinisk forskningslektor i psykiatri ved Københavns Universitet Psykiatrisk Center Ballerup Line Sloth Carlsen Læge og organisationskonsulent Koncern HR, Organisation, Ledelse og Procesoptimering, Region Midtjylland Aarhus Kaj Sparle Christensen Praktiserende læge, lektor, ph.d.

Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, og Almen Praksis ved Universitetet i Aarhus Søren Cold Speciallæge i onkologi, overlæge, ph.d.

Onkologisk afd. R Odense universitetshospital Lise Dyhr Praktiserende læge, ph.d.

Almen praksis i Brøndby Strand og Forskningsenheden for Almen Praksis København Ruth Kirk Ertmann Postdoc, praktiserende læge Forskningsenheden for Almen Praksis København

Karen Lisbeth Faarvang Speciallæge i reumatologi Enkeltfag i sundheds jura Lyngby Reumatologi Klinik Sigrid Bjerge Gribsholt Cand. med., ph.d.-studerende Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Tove Hansen Praktiserende læge, Lægehuset Ågade, Hadsten Afdelingslæge på Klinik for Funktionelle lidelser, Århus.

Underviser i kommunikation Aarhus Universitet Ole Johannes Hartling Ledende overlæge Nuklearmedicinsk Afdeling Vejle Sygehus Merete Jørgensen Speciallæge i Almen Medicin Studielektor Afdelingen for Almen Medicin Københavns Universitet Lars Kayser Lektor, ph.d., Speciallæge i Intern Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Det Medicinske og Sundhedsvidenskabelige fakultet Københavns Universitet.

Forfattere og redaktører

9

Jan-Helge Larsen Praktiserende læge, f hv. lektor Sundhedscenter Ålsgårde Kirsten Lykke Seniorforsker, praktiserende læge, ph.d.

Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Sundhed og Samfund København Else-Marie Lønvig Indehaver og adm. direktør Sundhedsekspressen ApS, Forskerparken Odense Odense M Michala Paulli Journalist og kommunikationsrådgiver København Anette Fischer Pedersen Postdoc.

Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis, Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

10

Medicinsk kommunikation

Birgitte Dahl Pedersen Psykolog, kursusleder Center for Klinisk Uddannelse Rigshospitalet, Afsnit 5404 København Torsten Risør ph.d., praktiserende læge, studieplanchef på lægeuddannelsen Det Helsevitenskapelige Fakultet, UiT Norges Arktiske Universitet Tromsø, Norge Lene Sjöberg Indehaver og direktør Sundhedsekspressen ApS, Forskerparken Odense Odense Klaus Witt Seniorforsker Forskningsenheden for Almen Praksis København

kaPIteL

Indledning

Du koMMunIkerer konstant. Også når du ikke laver noget. Du kommunikerer verbalt og nonverbalt, og du gør det hele tiden. Du reagerer på det budskab, du tror, du hører. Vi andre tolker dine signaler og reagerer på dem. At ligge på sofaen og stirre huller i luften er også et signal, som dine medmennesker vil tolke og reagere på.

Medicinsk kommunikation handler om at skabe tillidsfulde relationer og tilegne sig specifikke professionelle kommunikationsfærdigheder. Målet er, at du som læge skal blive bedre til at diagnosticere, behandle, informere, vejlede og motivere dine patienter. Målet er også, at du skal blive bedre til at kommunikere med dine kolleger og samarbejdspartnere i sundhedsvæsnet. Og sidst, men ikke mindst, er målet, at du skal blive opmærksom på, hvordan du kan passe på dig selv som professionel i en travl hverdag i klinikken.

Lærebogen i medicinsk kommunikation udkommer nu i 2. udgave. Det har været redaktørerne magtpåliggende, at

bogen blev opdateret med den nyeste viden indenfor de forskellige områder for kommunikation i sundhedsvæsnet, som bogens kapitler afspejler. Vi har ligeledes fundet det væsentligt at supplere med nogle nye emner indenfor professionel kommunikation. Det drejer sig om kommunikation i den digitale tidsalder.

Sundhedssektoren er i fuld gang med at drage nytte af den digitale udvikling til at understøtte videndeling med patienterne, ved at lade den enkelte deltage mere i overvejelser omkring diagnoser og behandling og ved at lade patienten selv måle flere ting som fx puls, iltmætning, vægt og blodtryk i eget hjem. Udviklingen kan derfor være en hastigt voksende grobund for at opnå mere handlekraftige og indsigtsfulde patienter. Det stiller også nye krav til lægens kommunikation, at patienterne i dag er mere oplyste om deres sygdomme og besidder en større sundhedskompetence og handlekraft. Vi har også som noget nyt tilføjet et kapitel, der omhandler kommunikation med den psykiatriske patient. Samtalen med den

Indledning

11

1

psykiatriske patient stiller særlige krav til lægens kommunikative kompetence, idet de psykiatriske symptomer forstyrrer den kontakt, man som læge gerne vil have med patienten. Af den grund opleves de fleste psykiatriske samtaler som vanskelige samtaler, og hvis samtalens indholdsdel også er svær, som fx at skulle informere en patient med psykosesymptomer om, at det drejer sig om skizofreni, så bliver det ekstra svært. Kendskab til samtalen som diagnostisk redskab er en vigtig forudsætning for at kommunikere med patienter med forskellige psykiatriske diagnoser. Herudover er der et kapitel om den problemløsende samtale. Mange patienter henvender sig i dag til lægen med konkurrerende fysiske og psykiske problemstillinger. En kategorisk opdeling af problemerne i psykiske og fysiske komponenter er sjældent meningsfuld eller mulig, og det er vigtigt at læger klædes på til at håndtere de komplekse bio-psyko-sociale problemstillinger.

Mange læger i klinikken efterspørger redskaber til med en samlet strategi at kunne af hjælpe både de fysiske og de psykiske aspekter af patientens problemstillinger. Den problemløsende samtale er et veldokumenteret bud på, hvordan du målrettet kan bidrage til en løsning af patientens problemer og begrænsninger i funktionsevnen.

En god forudsætning for at tilegne sig medicinsk kommunikation er at starte med at tillade sig selv de 3 A’er – at være Afventende, Adaptiv og Autentisk. Du hører bedst, når du ikke selv taler. Når der er noget, du ikke forstår, så spørg.

Og prøv frem for alt ikke på at være en anden end den, du er.

12

Medicinsk kommunikation

De følgende grundregler gælder almindeligvis i al kommunikation: 1. Tanker er påvirkelige (spørg, diskuter, korriger, accepter) 2. Følelser er sande (angst, vrede, nedtrykthed, sorg og lignende kan ikke diskuteres) 3. Symptomerne meddeler, at noget er galt (ligesom advarselslamper) 4. Handlinger/adfærd tæller (andre mennesker vurderer dig på det, du gør).

Når noget er uklart, kan misforstås eller går galt, kan du vende tilbage til disse fire grundregler og finde årsagen og måske løsningen. Og ja, nogle gange går kommunikationen skævt, både i forhold til patienten og i forhold til dine kolleger. I sjældne tilfælde kan en dårlig kommunikation få mere alvorlige konsekvenser for patientbehandlingen.

Men forhåbentlig går det aldrig så galt, at du ikke er i stand til at lære af dine fejltagelser og forebygge en gentagelse.

Forventningerne er store til de sundhedsprofessionelle, fordi der ofte er rigtig meget på spil for patienten og dennes pårørende. Derfor kan der være ganske kort fra tanke til vredesytringer og egentlige klager. Uhensigtsmæssige patientforløb, fejl og klager kan ofte forebygges gennem rettidig og velfungerende kommunikation.

Inden du iværksætter omfattende undersøgelser og behandling, er det vigtigt at spørge patienten: Hvad forhindrer dine symptomer dig i at gøre?

Hvad vil du gerne have min/vores hjælp til? Hvad ved du selv om behandlingsmulighederne? Netop funktionsind-

skrænkningen og mulighederne for at af hjælpe den, vil ofte være vejledende for, hvor intensiv en udredning og behandling du bliver enig med patienten om at iværksætte.

Andre gange er du i den situation, at patienten har en risikoadfærd (fx rygning eller et skadeligt alkoholforbrug) eller har fået diagnosticeret en kronisk sygdom (fx forhøjet blodtryk eller diabetes), som først ad åre kan forventes at medføre funktionstab. I den situation har du brug for nogle samtalefærdigheder, der motiverer patienten til en stabil adfærdsændring (livsstil og medicin) i retning af at undgå eller begrænse en sygdomsudvikling.

Tilsvarende er det vigtigt, at du lærer, hvordan du bedst muligt kan overbringe både mindre og mere alvorlige beskeder på en måde, så patienten føler sig mødt med empati og hjælpsomhed. Ingen situation er nogensinde helt håbløs – du kan altid hjælpe patienten med at formulere og prioritere sine problemer.

På arbejdspladsen har vi behov for en løbende forventningsafstemning. Hvem gør hvad, og hvornår? Tydelig og klar kommunikation med kolleger og andet personale er mindst lige så vigtig for et velfungerende samarbejde omkring patienten og de pårørende.

Medicinsk kommunikation skal læres, trænes og vedligeholdes. Derfor er det vigtigt, at du løbende får feedback på, hvordan du fungerer i rollen som kommunikator, så du lærer dit eget værdigrundlag og dine egne kommunikationsmønstre at kende. Det kan være medvirkende til, at du bedre kan håndtere en travl hverdag med mange

faglige udfordringer og således blive mindre tilbøjelig til at udvikle stress og udbrændthed.

Gennem feedback vil du med tiden udvikle din evne til løbende at reflektere over og tilpasse din egen kommunikation til den aktuelle situation på en hensigtsmæssig måde.

Lærebogen i medicinsk kommunikation er en kommunikationsgrundbog, der kan benyttes ved de sundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark.

Bogen henvender sig primært til den lægestuderende, som vil kunne bruge bogen på de obligatoriske kurser i kommunikation ved medicinstudiet i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Her er bogen pensumdækkende. Men bogen vil også med fordel kunne læses af andre sundhedspersoner, fx på hospitalerne, i psykiatrien og i almen praksis.

Vi har lagt vægt på en let tilgængelig formidling af stoffet med mange praktiske eksempler på god og i nogle tilfælde mindre god kommunikation, frem for en meget teoretisk og koncentreret præsentationsform.

Rigtig god fornøjelse!

Redaktørerne

Indledning

13