Projektledelse og forlagsredaktion: Joachim Sømark Omslagsdesign: Julie Panton Grafisk Opsætning: Anne-Mette Thomsen, Grafiliokus Tryk: ADverts SA
Printed in Latvia 2025
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem undervisningsministeriet og Tekst & Node. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
FADL’s Forlag A/S
Blegdamsvej 26
2200 København N
Besøg os på fadlforlag.dk Skriv til forlaget på redaktion@fadlsforlag.dk
FADL’S FORLAG
INDHOLD
3.2 |
KAPITEL 4
4.1
5
5.2 | Patientsikkerhed og arbejdsmiljø ...................................................... 208
Arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser – og betydningen for patientsikkerheden .................................................................................. 208
Overlap mellem patentsikkerhed og arbejdsmiljø 211
Patientsikkerhedsarbejde er arbejdsmiljøarbejde 212
5.3 | Når der sker fejl: Hvornår er sundhedspersoner beskyttet, og kan de sanktioneres? ....................................................................... 214
Beskyttelsen bag patientsikkerhedssystemet 214
Afgrænsning mellem utilsigtede hændelser og de sanktionerende systemer ........................................................................................................... 216
Sanktionsmuligheder fra sundhedsmyndighederne ................................ 221
Sanktionsmuligheder fra ansættelsesmyndigheden/arbejdsgiver ........ 226
KAPITEL 6
Inddragelse og involvering af patienter og pårørende i patientsikkerhedsarbejdet ............................................................... 233
6.1 | Metoder til inddragelse af patienter og pårørende ......................... 234
Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) 235
Patientinddragelsesguiden 236
Idékatalog om pårørendeinddragelse ........................................................ 238 Den involverende stuegang (DIS) 238 Feedbackmøder for pårørende ................................................................. 239
Godt du spør’ ................................................................................................... 241
Landsdækkende undersøgelse af patienternes oplevelser (LUP) .......... 242
Patient reported outcome (PRO) 243
Sundhedsprofessionelles holdning til at inddrage patienter og pårørende ................................................................................................... 244
Patienter og pårørendes rapporteringer af utilsigtede hændelser ........ 245
Inddragelse af patienter og pårørende i analyse og læring af UTH 247
6.2 | Et pårørendeperspektiv på inddragelse af patienter og pårørende i patientsikkerhedsarbejdet ............................................. 250
Overvejelser om, hvorfor inddragelse af patienter og pårørende 251
Overvejelser over, hvordan patienter og pårørende inddrages ................ 255
KAPITEL 7
7.1 | Praktisk ledelsesarbejde med patientsikkerhed – Eksempler fra dagligdagen på en sygehusafdeling .....................
FORORD
Hver eneste dag diagnosticeres, behandles og plejes et stort antal patienter i det danske sundhedsvæsen. I langt de fleste tilfælde leverer sundhedsvæsenet ydelser af meget høj kvalitet, og vi har et sundhedsvæsen, som vi kan være stolte af. Men desværre går det ikke altid, som vi ønsker og planlægger for vores patienter. Nogle gange sker der fejl, og indimellem er det desværre fejl, der skader patienter. Det har vi som sundhedspersoner en faglig og etisk forpligtelse til at arbejde på at gøre bedre.
Vi ønsker ikke at forvolde skade på vores patienter. Vi ønsker at levere den mest sikre og effektive behandling af højeste kvalitet. Ud over den grundlæggende faglige og etiske fordring er der også et økonomisk incitament for at arbejde med patienternes sikkerhed. Skade på patienter er dyrt i forlængede indlæggelser, behandlinger og erstatninger. I 2017 viste en OECD-rapport, at 15 % af OECD-landenes sygehusudgifter kan tilskrives håndtering og behandling af fejl og patientskader1. Penge, som kunne være anvendt til at gavne patienterne på anden vis.
Ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv er sundhedsvæsenet at betragte som en højrisikoindustri. Vi bringer syge mennesker sammen i komplekse systemer, med fejlbarlige professionelle mennesker og avanceret teknologi, hvor fejl kan få fatale følger. Det betyder, at det er nødvendigt med en risikostyring, der er af både proaktiv og reaktiv karakter. Vi skal både planlægge sikker diagnostik, behandling og pleje, men vi skal også lære af det, der går galt. Ved at inddrage proaktive og reaktive tilgange og metodikker kan vi bedst understøtte patienternes sikkerhed i mødet med sundhedsvæsenet.
Patientsikkerhed og klinisk risikostyring har høj prioritet på alle niveauer af arbejdet i sundhedsvæsenet. Der har været en tendens til at være mest orienteret mod den reaktive tilgang med fokus på de utilsigtede hændelser, men de senere år bevæger vi os mere hen mod den proaktive tilgang og kombinationen af de to tilgange med hver deres styrker og svagheder.
1 Slawomirski L, Auraeen A, Klazinga N. The Economics of Patient Safety – strengthening a value-based approach to reducing patient harm at a national level. OECD, 2017.
Patientsikkerhed, UTH og risikostyring
Med denne bog ønsker vi at bidrage til at gøre arbejdet med patientsikkerhed og klinisk risikostyring nærværende og tilgængeligt i den kliniske hverdag. Bogen henvender sig til sundhedsprofessionelle og er tænkt som en grundbog i patientsikkerhed, som kan bruges på uddannelser for sundhedsprofessionelle og i den kliniske hverdag. Bogen kan læses i sin fulde længde, men for at gøre den brugbar i praksis er den bygget op således, at man kan udvælge kapitler enkeltvis og derved fokusere på de dele af patientsikkerhedsarbejdet, som man ønsker at sætte fokus på i egen afdeling, afsnit, enhed etc.
I bogens første kapitel gives der en kort og grundlæggende introduktion til patientsikkerhedsbegrebet og sikkerhedstænkningens historiske udvikling.
Bogens andet kapitel sætter fokus på klinisk risikostyring og den proaktive del af patientsikkerhedsarbejdet. Kapitlet er delt i fire dele, som behandler forskellige aspekter: første del handler om proaktiv risikostyring og robuste arbejdsgange. Anden del handler om patientsikkerhedskultur, herunder hvordan kulturen kan måles, og hvad målingerne kan bruges til for at øge sikkerheden for patienterne. Patientsikkerhedskultur hænger uløseligt sammen med psykologisk tryghed, dvs. at vi har en arbejdsplads, hvor vi tør tale om fejl, og hvor vi er trygge ved at ”speake up” til hinanden og andre, hvis vi oplever noget, der udgør en risiko for patienterne. Det handler tredje del af kapitlet om. Kapitlets sidste del beskriver udvalgte proaktive analysemetoder, og hvordan de kan bruges i den kliniske hverdag.
Kapitel tre handler om det reaktive arbejde med patientsikkerhed i den kliniske risikostyring. I denne bog fokuseres der i den henseende på arbejdet med utilsigtede hændelser. Kapitlets første del beskriver bl.a. lovgivningen, definitioner, organisering og arbejdsgange omkring utilsigtede hændelser. I anden del af kapitlet beskrives udvalgte analysemetoder, og der gives eksempler på, hvordan der kan skabes læring af utilsigtede hændelser.
I kapitel fire beskrives, hvordan vi kan arbejde systematisk med forbedringer, dvs. hvordan vi kan nå de mål, vi sætter os, sikre at vi reelt skaber forbedringer samt fastholde en god forbedringspraksis i den kliniske hverdag. Kapitlet tager udgangspunkt i ’Forbedringsmodellen’, der har vundet bredt indpas i det danske sundhedsvæsen.
Bogens femte kapitel er tilegnet personaleperspektiver i arbejdet med patientsikkerhed og er delt i tre dele: I loven om utilsigtede hændelser understreges det, at sundhedspersonalet ikke kan blive straffet, fordi de rapporterer eller er involveret i en utilsigtet hændelse. Men det betyder ikke, at man ikke straffer sig selv, hvis man har været involveret i en utilsigtet hændelse, som evt. har alvorlig eller måske endda dødelig konsekvens for en patient. I den henseende anvendes ofte
begreberne first victim (patienten, som kommer til skade) og second victim (den sundhedsprofessionelle, som kommer til at forårsage skaden). Kapitlets første del omhandler derfor, hvordan sundhedsprofessionelle kan opleve det, og giver forslag til, hvordan vi kan hjælpe kolleger, som har været involveret i en alvorlig utilsigtet hændelse. Kapitlets anden del beskriver, hvor tæt arbejdet med patientsikkerhed og arbejdsmiljø hænger sammen. I tredje del beskrives juridiske forhold. Selvom sundhedspersonale ikke kan straffes, fordi de er involverede i en utilsigtet hændelse, betyder det ikke, at sundhedspersonale aldrig kan straffes, hvis de begår fejl. Det kan de, når andre systemer træder i kraft. I denne tredje del beskrives juridiske aspekter, i forhold til hvordan sundhedspersonale er beskyttet af patientsikkerhedsordningen, og om de kan sanktioneres.
Kapitel seks handler om værdien af at inddrage patienter og pårørende i patientsikkerhedsarbejdet. I første del af kapitlet gives forslag til metoder til patientog pårørendeinddragelse. I anden del af kapitlet giver en far, som også er patientambassadør, et personligt og værdifuldt perspektiv på at inddrage pårørende i patientsikkerhedsarbejde.
Bogens sidste kapitel sætter fokus på ledelsesarbejdet med patientsikkerhed, dvs. hvordan man som leder kan tænke patientsikkerhed ind i alle aspekter af sit arbejde, og kapitlet giver mange konkrete og praksisnære eksempler på, hvordan man kan arbejde med patientsikkerhed i dagligdagen.
Vi har været så privilegerede at få flere dygtige forfattere til at bidrage til bogen med hver deres specialviden og dermed gøre bogen endnu stærkere og interessant i et læringsperspektiv. Vi vil gerne takke Solvejg Kristensen, Peter Dieckmann, Simon Tulloch, Cecilie Kvist, Katja Schrøder, Maiken Baagøe Christensen, Anna Murphy, Inge Kristensen, Vibeke Rischel, Ivar Petersen og Poul Henning Madsen for deres store bidrag. En særlig tak skal også gives til Anja Vibe for sparring på udvalgte kapitler.
Vi håber, at bogen kan bruges til at få en grundlæggende viden om patientsikkerhed og redskaber til at kunne arbejde med patientsikkerhed i sundhedsvæsenet på såvel hospitaler, kommuner, praksissektoren, sociale virksomheder, akutberedskaber/præhospital, og at den kan understøtte en løbende refleksion, som kan bruges i den daglige praksis.
God læselyst
Helle Rexbye og Helle Søgaard Frappart
Patientsikkerhed, UTH og risikostyring
BIDRAGYDERE
Anna Murphy
Ekstern lektor, cand.jur.
Foredragsholder, forfatter og konsulent i Murphys-lov
Cecilie Kvist
Cand.cur.
Udviklingskonsulent og risikomanager
Region Syddanmark
Helle Rexbye
Hospitalsrisikomanager, ph.d.
Kvalitet og Patientsamarbejde, Klinisk
Udvikling
Odense Universitetshospital
Helle Søgaard Frappart
Regional risikomanager, chefkonsulent, MPF
Enhed for Kvalitet, Forskning og
Patientsikkerhed
Region Hovedstaden
Inge Kristensen
Direktør
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Ivar Petersen
Forretningsudvikler, datalog Far til Hans, patientambassadør og formand for Bekæmp Meningitis
Gæsteforelæser, Københavns Universitet
Katja Schrøder
Jordemoder, ph.d., lektor Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Maiken Baagøe Christensen
Erhvervspsykolog, cand.psych.aut, specialist i arbejds- og organisationspsykologi
Autoriseret arbejdsmiljørådgiver i psykisk arbejdsmiljø CRECEA
Peter Dieckmann
Ph.d., dipl.psych., seniorforsker, lektor Center for Human Resources og Uddannelse
CAMES, Herlev Hospital Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
