Page 1


J A C OB MO S G A A RD

10 0

MYTER OM K ÆRL I G HED O G F OREL SKEL SE

F A D L’S F O R L A G


100 myter om kærlighed og forelskelse 1. udgave, 1. oplag Jacob Mosgaard © 2018 FADL’s Forlag, København ISBN 978-87-93590-10-6 Forlagsredaktion og projektledelse: Joachim Sømark Omslag grafisk tilrettelæggelse og sats: Gitte Thorsted Illustrationer: Andreas Erstling, Pinligt Selskab Tryk: Opolgraf Printed in Poland 2018 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med Copydan, skal ved ønske om kopiering henvende sig til FADL’s Forlag.

FADL’s Forlag Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K www.fadlforlag.dk redaktion@fadlsforlag.dk


INDHOLD

8 INDLEDNING 20 KÆRLIGHED

3

K ÆRL IGHED O G FORELSKELSE

1. Kærlighed er bare en følelse 23 2. Kærlighed er intuitiv 25 3. Kærlighed ved første blik er ægte kærlighed 26 4. Vi fuldender hinanden 29 5. All you need is love 32 6. Vi leder efter den eneste ene 34 7. Elsker – elsker ikke 36 8. Man skal følge sit hjerte 38 9. Den første kærlighed er den største 40 10. Hjerte rimer på smerte 42 11. Den, man elsker, tugter man 44 12. Vi elsker vores børn mere end vores partner 46 13. Ægte kærlighed er uselvisk 48 14. Vi vil elskes, som vi er 50 15. Til døden os skiller 52 16. Kærligheden overvinder alt 54 17. Kærligheden er guddommelig 56 18. Kærlighed er en universel kraft 57 19. Størst af alt er kærligheden 59


100 MY TER

62 FORELSKELSE OG SEX 20. Kærlighed og forelskelse er det samme 65 21. Det er ren kemi 67 22. Forelskelse er projektion 69 23. Forelskelse er en form for sindssyge 71 24. Forelskelse er uforudsigelig 73 25. Forelskelse er farlig 75 26. Vi falder altid for de samme typer 77 27. Modsætninger mødes, og sød musik opstår 79 28. Vi falder for nogle, der minder om vores forældre 82 29. Stormende forelskelse hører ungdommen til 84 30. Vi skal være alt for hinanden 87 31. Flirt handler om at score og er ikke nødvendig, når vi har fundet sammen 88 32. Sex handler om dyrisk tiltrækning 90 33. Sex er syndigt 92 34. Sex skal være gensidigt 94

98 KØN OG IDENTITET 35. Mennesket er af natur enten han eller hun 103 36. Kønsforskelle er medfødte 105 37. Kønsforskelle skyldes udelukkende opdragelse 107 38. Homoseksualitet er unormalt 109 39. Homoseksualitet er et valg 112 40. Homoseksualitet er et medfødt karaktertræk 115 41. Bøsser er feminine, lesbiske er maskuline 117 42. I homoseksuelle parforhold indtager den ene mandens og den anden kvindens rolle 119

4


43. Biseksuelle er homoseksuelle, som endnu ikke tør springe ud 121 44. Transkønnede er forvirrede over deres eget køn 123

126 MÆND OG KVINDER

168 PARFORHOLD 62. Vi skal stræbe efter det perfekte parforhold 173 63. Det handler om at passe sammen 175 64. Man skal finde partner efter personlighedstype 177 65. Selvhjælpsbøger hjælper os til et bedre parforhold 179

5

K ÆRL IGHED O G FORELSKELSE

45. Kvinder snakker, mens mænd handler 130 46. Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus 132 47. Kvinden er det svage køn 134 48. Kvinden er det stærke køn 136 49. Mænd tænker kun på sex 138 50. Kvinder kræver ømhed før sex, mens mænd kræver sex før ømhed 141 51. Diamonds are a girl’s best friend 143 52. Den bløde mand er en kedelig mand 145 53. Kvinder kan elske for meget 147 54. Mænd vil løse problemer, kvinder vil lyttes til 149 55. Manden er af natur dominerende og aggressiv 151 56. Kvinder er hysteriske 153 57. Mænd er bange for kvinder 156 58. Kvinder lider af penismisundelse 159 59. I omklædningsrummet taler mænd krænkende om kvinder 161 60. Relationen mellem kønnene er en kamp 163 61. Mænd og kvinder kan aldrig blot være venner 165


100 MY TER

66. Ægteskabet er den bedste ramme om et parforhold 181 67. Vi bør bo sammen et stykke tid, inden vi bliver gift  183 68. Vi skal gøre os umage for kærlighedens skyld 185 69. Et godt forhold er et stabilt forhold 187 70. Gnisten holder parforholdet levende 189 71. Begge parter skal give lige meget til forholdet 191 72. Elskende kan aflæse hinanden uden ord 193 73. Vi har ingen hemmeligheder for hinanden 195 74. Kærlighed rimer på ærlighed 197 75. Vi skal respektere hinandens grænser 199 76. Vi behøver aldrig at skamme os sammen med den, der elsker os 201 77. Hold negative følelser for dig selv for ikke at såre din partner 204 78. Kærlighed kender ingen alder 206 79. At få børn sammen styrker parforholdet 209 80. Bevar parforholdet – undlad at få børn 211

214 PARFORHOLD I KRISE 81. Alle konflikter skal løses 218 82. Manden trækker sig, fordi kvinden brokker sig 220 83. Fiks jeres fejl, og få det bedre 222 84. Konflikter opstår, fordi den ene gør noget forkert 224 85. Skænderier ødelægger et parforhold 226 86. Vi vil begge bestemme, hvor skabet skal stå 227 87. Vi bør klare vores problemer selv 230 88. Parterapi kan redde et parforhold 232 89. Hvert andet ægteskab ender med skilsmisse 234 90. Se dig ikke tilbage efter et brudt forhold 236 91. Mænd går i hundene efter skilsmisser 238

6


92. Voldelige mænd tiltrækker svage kvinder 240 93. Utroskab er moralsk forkasteligt 242 94. Utroskab fører til skilsmisse 244 95. Jalousi er værre end utroskab 247 96. Forældre føler tomhed, når børnene flytter hjemmefra 249 97. Vi kommer os aldrig over en ægtefælles død 252 98. Undskyld, når du har svigtet 254 99. Kender vi hinanden for godt, keder vi hinanden ihjel 256 100. Forsvinder følelsen, må forholdet stoppe 258 K ÆRL IGHED O G FORELSKELSE

262 REFERENCER

7


INDL EDNING

8


9

K ÆRL IGHED O G FORELSKELSE

En indianerhøvding blev engang interviewet af en journalist fra The New York Times om livet i indianerreservatet. Det blev en kort samtale. Høvdingen afbrød interviewet efter få spørgsmål med denne begrundelse: At de svar, han gav, sagde mere om interviewerens spørgsmål end om livet i reservatet. Hvordan kan vi overhovedet forstå hinanden? Selv når vi spørger så nysgerrigt som muligt, rammer vi altid en mur af kulturforskelle. Selv når jeg er allermest interesseret i at lære om det anderledes, er mit sprog en barriere. Det er nemlig mit sprog, der stiller spørgsmålene, og som rammer de svar ind, som overhovedet er mulige at give mig. Mennesket er et fortolkende væsen. Vi søger mening, og vi skaber mening, uafbrudt. Til gengæld kan vi have utroligt svært ved at acceptere det uforståelige, det, der ikke giver mening for os. Vi forsøger som detektiver i en Agatha Christie-roman at finde frem til meningen. Oplever vi noget, der virker meningsløst, kan vi have svært ved at lade det ligge. Som studier af fx gidseltagninger viser, kan vi have sværere ved at komme os over det uvisse end over selv den visse overbevisning om vores egen livsfare. Verden derude, som vi søger at afkode, er dog ikke direkte aflæselig, den er kompleks og kan forstås på et utal af måder. Menneskelivet er ikke en undtagelse fra dette. Noget så simpelt som et smil kan fortolkes på et hav af måder, fra glæde, flirt og lettelse til et dække over en


100 MY TER

reel tristhed eller endda som manipulation. Det afhænger af konteksten, det afhænger af vores forventninger, det afhænger af vores kulturelle koder, og det afhænger af forhistorien og af dagsformen. Det er altså helt almindeligt og fuldstændigt menneskeligt at konkludere på verden omkring os og på menneskelivet generelt. Det er almindeligt at skabe myter, altså små fortællinger om, hvordan fx kærligheden eller parforholdet hænger sammen. Og det er lige så almindeligt og menneskeligt, at vores myter kan pege i mange retninger, for de afhænger af komplicerede fortolkninger, som vi er blevet enige om. Ofte eksisterer også modstridende myter side om side med hinanden. Napoleon Bonaparte skal angiveligt have udtalt, at ”historien er et sæt løgne, vi er blevet enige om”. Helt så slemt er det måske ikke fat med myter, men de har deres akilleshæle, for selv om der sjældent er tale om rendyrkede løgne, så er myter generaliserede erfaringer, som ikke tager højde for nuancer. Og i modsætning til facitlisten i en matematikbog, vil vi oftest ikke selv lede efter svar på, om vores myter tager fejl eller er forsimplede. Det kan tilmed siges, at vi kan blive ret vedholdende i vores tro på dem, uanset hvad andre siger. Hvorfor er vi så overbeviste om de myter, vi elsker? Der er især to psykologiske fænomener, som gør sig gældende, og dem vil jeg kalde hhv. tradition og dagsordener.

10


Dagsordener. En anden fastholdende faktor i myter er i familie med tradition og har at gøre med, at myter oftest taler ind i vores egne liv, at de passer i vores kram. De stemmer overens med vores dagsordener, altså det vi i forvejen tror på, og det vi i forvejen vil. Vores dagsordener hjælper os til at fastholde holdninger og fortolkninger af oplevelser langt ud over deres sidste holdbarhedsdato. Og de bliver oftest blot stærkere i modvind, for det kan gøre dem værd at kæmpe for. De to professorer i

11

K ÆRL IGHED O G FORELSKELSE

Tradition. Hvert år undrer mange seere sig over, at dronning Margrethe i sin nytårstale ikke sender en hilsen til ”søens folk”, som hun plejede. Søens folk er endda blevet en af de mest centrale fraser, når man vil forsøge at lave en parodi på Dronningens Nytårstale. Dronning Margrethe har bare aldrig nævnt det selv. Det er en myte. Det var derimod hendes far, kongen og sømanden, som havde for vane at hilse søens folk, og det ligger over fyrre år tilbage. Men hvorfor tror vi det så? Fordi vi er blevet fortalt, at det er sandt, og fordi vi selv har videreført denne fortælling. Myter er ofte traditioner, og vi har lært dem som barn, i opdragelsen eller i skolen, af venner eller andre steder, og vi er selv aktive formidlere og fastholdere af traditionerne. Vi overtager dem, og vi giver dem videre. De giver os mening, ligesom den øvrige mængde af viden og erfaring hjælper os til ikke hver eneste dag at skulle opfinde den dybe tallerken, for det har andre gjort før os.


100 MY TER

psykologi, ægteparret Mary og Kenneth Gergen, eksemplificerer fænomenet dagsordener med tre avisoverskrifter fra efter sammenbruddet af Saddam Husseins regime i Irak: ”Amerikanske tropper sejrer i Bagdad”. ”Det amerikanske imperium hævder at have sejret i Irak”. ”Irakiske tropper skjuler sig, mens amerikanerne besætter Bagdad”. De tre aviser, hhv. amerikansk, brasiliansk og arabisk, forsøger at beskrive, hvad der skete, men konklusioner og konsekvenser er markant forskellige. Og de peger på noget underliggende, noget dybere, noget, der ikke er til at ændre med et snuptag, for det handler om overbevisninger, om kulturelle forestillinger, om dagsordener. Denne bog er lidt anderledes fra de øvrige bøger i serien 100 myter om … Myter er nemlig noget andet i det psykologiske felt end i det naturvidenskabelige. Psykologiens domæne er mere i familie med antropologiens. Det nytter ikke altid at lede efter sandheden i sig selv. Den er som nævnt ofte sovset ind i traditioner og dagsordener. Det giver ofte mere mening at lede efter de mange sandheder. Indianerhøvdingens, vores egen, vores partners. De sandheder, som er fremherskende her og nu i en dansk kontekst. De sandheder, som eksisterer andre steder i verden eller i andre historiske epoker. Det gør os mere ydmyge. Og de hjælper os til at opdage, at selv

12


13

K ÆRL IGHED O G FORELSKELSE

i en dansk kontekst findes mange sandheder, og hver af disse sandheder har noget gående for sig, samtidig med at de kan modsiges. Myter om kærlighed kan ikke på nogen som helst sort/hvid måde bevises eller forkastes. De er komplekse. Selv de mest tåbelige myter kan ende med at blive sande. Vi mennesker lever nemlig ikke kun efter vores myter, vi skaber dem selv. Og vi ændrer vores liv, hvis vi støder på myter, der overbeviser os. Hvis nok mennesker tror på myten om mænd og kvinder fra hhv. Mars og Venus, så kan vi være nok så uenige i teoriens udgangspunkt, for den bliver disse menneskers sandhed, netop fordi de begynder at leve efter den. Med andre ord: Vi skaber ikke kun myter, de skaber også os. Myterne i denne bog handler om forskellige aspekter af kærlighed. Om kærligheden som fænomen, om forelskelse og sex. Fra myter om køn til myter om parforhold. Nogle er mere rodfæstede i vores kultur end andre, nogle kan virke så indlysende, at vi ikke opdager deres myte-karakter. Nogle kan uden videre afvises, andre blot nuanceres. Hver myte udfordres og undersøges på den måde, der er relevant for netop den. Nogle bygger på tradition, andre på specifikke dagsordener, nogle passer til den enes liv, mens andre passer til den andens. I bogen præsenteres myter om kærlighed, som varierer fra det tåbelige til det delvist rigtige. Fra de let afviselige og ubrugelige myter til dem, som fanger noget


100 MY TER

essentielt om den menneskelige tilstand. For overskuelighedens skyld vil jeg skelne mellem fire forskellige typer af myter, og måske kan læseren genkende typen under læsningen af de enkelte kapitler i bogen: 1. Myter uden hold i nogen virkelighed Nogle myter er ganske enkelt bare tåbelige eller rammer fuldstændigt ved siden af skiven. Det er myter, som helt uproblematisk kan afvises af logik, af eksperimenter, af at se os omkring. De har typisk at gøre med simple facts og kan afprøves ved at spørge en, som ved noget om denne type af facts. Får man dårligt syn af at læse i halvmørke? Her kan der gøres kort proces: Det får man ikke, undtagen måske midlertidigt, fordi man skal fokusere mere og blinker mindre og derfor får tørre øjne. Men tørre øjne går som bekendt over. 2. Reduktionistiske myter Denne type myter er måske de mest udbredte. De er ikke i sig selv bygget på forkerte udsagn, de er blot bygget på forsimplede udsagn. Reduktionisme betyder, at en kompleks virkelighed reduceres til fx en simpel sætning.   Reduktionisme kan vise sig igennem anekdotisk bevisførelse: Vi ved, at et fænomen er sandt, fordi vi kender en, der kender en, der engang havde en konkret oplevelse med dette fænomen. Et eksempel er de vedholdende myter om håndværkere som dovne

14


3. Normaliseringsmyter Myter kan også komme i form af normative udsagn, altså påstande om, hvordan vi bør opføre os. De er også på mange måder reduktionistiske, men har samtidig et indhold, der handler om normer, om det rigtige. De har den ulempe, at de dermed udgrænser adfærd, der ikke passer ind som forkert eller måske endda som undtagelser, som bekræfter reglen. Normaliseringsmyter kan genkendes ved at indeholde ord som ”man” og ”bør”, og også gerne ”altid” eller ”aldrig”. En normaliseringsmyte kunne være: Det er vigtigt at sætte grænser for sine børn. For det første

15

K ÆRL IGHED O G FORELSKELSE

og utroværdige. De møder for sent og går for tidligt og bliver færdige med opgaven på den dobbelte tid af aftalen. Faktisk viser en aktuel undersøgelse, at 82 % af folk, der for nylig har benyttet sig af håndværkere, er enten tilfredse eller meget tilfredse med både resultatet og processen. Reduktionistiske myter peger nogle gange på genkendelige fænomener, og de er derfor enormt tillokkende at tro på. Men de snævrer virkeligheden ind, så vi går glip af konteksten. Kontraspørgsmålene bliver i stedet: Hvorfor netop denne ”sandhed” på dette tidspunkt? Hvad kan denne sandhed hjælpe til at se, hvad kan den gøre muligt? Og hvordan kan vi forhindre blind tiltro og huske det kritiske spørgsmål: Hvad forhindrer denne sandhed os i at tænke, opdage eller gøre?


100 MY TER

har denne myte det problem, at grænser er et meget fluffy begreb, det kan betyde alt fra at give ørefigner til at være en tydelig voksen. Men den er også normativ, for den understreger, at det altid og i alle sammenhænge er en god idé.   Forestil dig en familie, som insisterer på at opdrage deres børn ved at åbne nogle grænser og kaste dem ud i den store verden af oplevelser og udfordringer. Hele familien ror til Istanbul i kajak. Gør denne familie det forkert? Ja, efter nogle menneskers normer, måske endda efter de flestes. Men gør de børnene skade? Sandsynligvis ikke. Normaliseringsmyter har det med at stemple folk, som ikke lever op til dem. De har det med at give dårlig samvittighed. Og de har det med at være blinde for andre måder at skrue livet sammen på, end det der for tiden er defineret som normalt. 4. Individualiseringsmyter Mange myter om parforhold falder i det, jeg vil kalde individualismens grøft. De reducerer oplevelser og problemer mellem flere mennesker til at have deres rod i den ene person. Og kun denne person. Risikoen med denne slags myter er, at de peger fingre. De udpeger skyld. Og de overser, at de fleste udfordringer mellem fx elskende par ikke handler om den enes idioti, men om kommunikation. Om det, der er imellem dem, frem for det der ligger hos den enkel-

16


Hvordan kunne man have undersøgt livet i indianerreservatet, så interviewet rent faktisk havde endt med at

17

K ÆRL IGHED O G FORELSKELSE

te. Her kunne et eksempel være inden for det psykiatriske diagnosesystem, for der er de senere år sket en eksplosion i det, som professor i psykologi Svend Brinkmann taler om som patologisering af tilstande og adfærd, der tidligere blev opfattet som almindeligt.   Et eksempel på en moderne individualiseringsmyte kunne være: Depression skyldes en ubalance i hjernen. Depression, ligesom fx ADHD og borderline, er en lidelse, som er ganske indgribende i folks liv, og derfor søges der desperat efter forståelser på fænomenet. Et svar er: Det er i virkeligheden kemi. Men det er igen en forsimpling, og selv om der findes en korrelation mellem noget i hjernen og depression, så mangler der noget: Den konkret udløsende faktor er nemlig aldrig en pludseligt opstået ubalance, den har altid rod i begivenheder ude i den komplekse verden. I samspillet med andre mennesker. Fx opstår depression ofte efter langvarige stressreaktioner på bl.a. dårlige arbejdsvilkår og usunde livsomstændigheder. Individualiseringsmyter har desværre tendens til at gøre individer eneansvarlige for ikke bare deres egen lykke, men også deres egen ulykke. Og det er i sig selv ulykkeligt, når nu vi er relationelle væsener, som både skaber, men i høj grad også løser problemer sammen.


100 MY TER

afspejle høvdingens beskrivelser mere end interviewerens livsverden? Hvordan kan vi undersøge et emne som kærligheden uden at stille spørgsmål, som indeholder deres egne svar? Det kan vi ved at lytte efter det, vi ikke vidste, at vi ikke vidste. Ved at være åbne over for, at vores spørgsmål ikke er de rette, og at vores myter måske indeholder aspekter, som vi end ikke havde tænkt på at vise interesse for. Ved at stille spørgsmål som: Hvad er ikke blevet belyst af mine spørgsmål? Hvad har myten ikke øje for? Hvad kunne der også være på spil her? Bogen vil forsøge denne taktik.

18


K ÆRL IGHED O G FORELSKELSE

19


K ÆRL IGHED

20


21

K ÆRL IGHED

“What’s love got to do with it?”, spurgte Tina Turner i midten af 1980’erne. Og ja, hvad har kærlighed med noget som helst at gøre? For nogle er kærlighed det hele, intet mindre. For andre er kærlighed en abstrakt idé, endda et irrationelt selvbedrag om noget større end os selv. Og hele spændingen i fænomenet kærlighed ligger i dette felt, mellem det altomsluttende, det absolut vigtigste i verden, og det utilregnelige og ubrugelige, som stiller sig i vejen for de vigtigste ting i verden. Spændingsfeltet mellem romantikeren, der søger kærligheden, og kynikeren, der søger at undgå dens forstyrrende virkninger. Og midt i dette står videnskabsmanden, som forsøger at holde hovedet koldt og vurderingerne neutrale. Lad os se nærmere på denne vinkel på kærligheden. Nogle psykologiske teorier, inspireret af en biologisk og evolutionsteoretisk tilgang til menneskelivet, skelner mellem to former for kærlighed, som spiller ind på de helt konkrete oplevelser, vi har med kærlighed i vores liv. To former for kærlighed, som viser sig på forskellige tidspunkter og i forskellige kontekster. Den ene kærlighedsform kan kaldes yngelpleje. Den er vores biologiske, vores evolutionære tilbøjelighed til at sætte os selv til side og passe på et andet menneskes liv. Det er den type kærlighed, som naturligt viser sig i forholdet til vores børn, men som også kan beskrive en side af forholdet mellem et kærestepar. Den side, der har at gøre med omsorg, opofrelse og en basal interesse for den anden.


100 MY TER

Den anden kærlighedsform har at gøre med sex eller forplantning. Den er vores lige så biologiske tilbøjelighed til at ville parre os, principielt skabt med det formål at reproducere os selv, men sjældent med det for øje i selve parringsøjeblikket. Denne type kærlighed handler om et stærkt bånd til et andet menneske, men et mere grådigt og objektgørende bånd. I kærlighedsforhold viser den sig i den basale tiltrækning mellem to parter. Mange kan nok genkende deres oplevelse af kærlighed som en blanding af de to. Men selv om denne teori kan forklare meget, så kan ordene alligevel virke fattige. Er vi virkelig blot determinerede til enten at parre os eller at passe på vores afkom? Er det kærlighed? De følgende kapitler vil forsøge at stille spørgsmål ind i dette spændingsfelt, mellem omsorg og tiltrækning, mellem det romantiske og det ikke-romantiske. Et spændingsfelt, som har beskæftiget mennesket i århundreder, og som vi har kastet os ind i med spørgsmål og tvivl – i populærkultur og finkultur, i romaner, film og musik. Kærlighed er kompleks, og mange af myterne har fat i forskellige elementer af denne kompleksitet. Fra det kropslige til det spirituelle, fra det følelsesmæssige til det relationelle. Der, hvor flere af dem er udfordrede, er, når de påstår, at ét eneste af disse elementer er lig med hele kærligheden. Hvad kærlighed er, har nemlig meget at gøre med øjnene, der ser. Er det fysisk, er det åndeligt, er det personligt, er det relationelt? Det er lidt af det hele, men for nogle mere af det ene end det andet.

22


Nr. 1

Kærlighed er bare en følelse

23

K ÆRL IGHED

Kærlighed er måske den mest simple og alligevel den mest komplicerede følelse i verden. Og billedsproget må træde til, når vi skal forsøge at indfange den: Vi mærker den dybt indeni, i maven eller i hjertet. Kærligheden overstrømmer os, eller måske slår den os som en hammer. Det er indlysende, at kærlighed eksisterer som en følelse, som vi alle sammen kan genkende. Det er så indgroet en del af vores kultur, af vores sprog, at vi alle ved, hvad kærlighed er – eller gør vi? Kærlighed er så central en del af vores liv, at vi til tider glemmer at stille os selv det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er det egentlig for noget, det her kærlighed. Queen undrede sig over ”this thing called love”, denne ”crazy little thing”, og de var hverken de første eller sidste. Som en talemåde siger, er det sværeste at forklare den mest simple sandhed kaldet kærlighed. Og det er, fordi det slet ikke er så simpelt. Som Den Store Danske beskriver det, er kærlighed et ”navn for tusinde følelser, der spænder fra en mere overfladisk og kortvarig sympati til den dybeste og varigste opfyldelse, et menneske kan opleve.” Så det er ikke nogen simpel følelse, ja, måske er det forsimplet at begrænse os til blot at kalde det en følelse. På tværs af kulturer genkendes en række følelser. Forskere har rundt på kloden vist billeder af en masse personer med en masse forskellige ansigtsudtryk og bedt


100 MY TER

folk om at betegne den følelse, de ser. De genkendelige følelser er følgende: Glæde, frygt, vrede, sorg, afsky og overraskelse. Derudover kan de fleste genkende de sammensatte følelser taknemlighed og skam. Der kan siges meget om alle disse basale, genkendelige følelser, men først og fremmest vækkes spørgsmålet: Hvor i undersøgelserne er kærlighed? Den følelse, som vi ofte beskriver som den vigtigste i vores liv – er det ikke en genkendelig følelse? Svaret er, at nej, det er det ikke, for kærlighed kan ikke bare forstås som en følelse. Eller rettere, det er en følelse, der er nært knyttet sammen med relationer, og som derfor ikke blot kan forstås som noget inden i os. Kærlighed er en relationel følelse – og kærlighed er en relationel praksis. Det er noget, vi gør sammen, ikke kun noget, vi føler for en anden. Med andre ord: Skal vi bede folk om at beskrive følelsen ”kærlighed”, vil vi få en række forskellige og til tider modstridende svar. Faktisk vil de fleste af de basale følelser ofte indgå i den beskrivelse – fra taknemlighed til vrede over at have mistet sig selv i kærlighedens forførelse. Hvad er kærlighed så, hvis det ikke bare er en simpel følelse? Det er et rodsammen af en masse følelser, som kredser om at opleve sig selv tæt forbundet til et andet menneske. At føle sig forbundet til et andet menneske er en af de bedste følelser i livet. Og det er en af de mest frustrerende. Kærlighed er en kompliceret affære – og det er måske det tillokkende ved den.

24


Nr. 2

Kærlighed er intuitiv

25

K ÆRL IGHED

Kærlighed er en oplevelse, som bare kan mærkes, som bare er der. Den kan og skal ikke forklares, den skal sanses. Som det beskrives i sangen Love is All Around You: “I feel it in my fingers, I feel it in my toes”. Kærlighed som intuitiv oplevelse peger på ét aspekt af følelsen, som giver god mening. Nemlig det relationelle. Det handler om en fornemmelse i kroppen, i fingre og tæer, som dukker op, når vi møder en anden person, eller når vi tænker på denne person. Myten om den intuitive kærlighed går galt i byen, hvis vi lever efter den i naiv godtroenhed. Alt for mange mennesker har kastet sig ud i alt for mange ulykkelige forhold, fordi ”det føltes rigtigt”. Ingen kan argumentere imod denne udtalelse – for det er ikke et argument. Og i mange tilfælde må vi sige: heldigvis, for mange dejlige affærer og ægteskaber er opstået ud af spontane forelskelser, som venner eller familie forsøgte at advare imod. Mange er også endt lige modsat, med ulykke, og en vennegruppe, der næsten ikke kan holde et ”hvad sagde vi?” tilbage. Den største udfordring ligger dog i selve idéen om intuition. Det er nemlig et af de mere misforståede begreber, for det er nærmest blevet synonymt med spontanitet, som er fuldstændigt frakoblet enhver eftertanke. Det er bare en følelse, og fordi vi tror på spontaniteten i dette, hæver vi fornemmelsen op til en status af høje-


100 MY TER

re autoritet. Vi tror på det, fordi det føles rigtigt, nede i maven, eller måske i hjertet. Og i hovedet under armen. Kærlighed er intuitiv – hvis vi definerer intuition lidt anderledes. Undersøgelser af intuition peger nemlig på, at der ikke er tale om en eller anden overmenneskelig fornemmelse med stor sandhedsværdi. Intuition er faktisk ikke blot en følelse, men i høj grad også en erfaring. Vi har simpelthen gjort os utroligt mange erfaringer gennem livet om de små signaler mellem mennesker. Erfaringer om alt det usagte, alt det, vi ikke får reflekteret over, men som ikke desto mindre er en del af vores vidensbank. Kærlighed kan bestemt være intuitiv, for kærlighed er slet ikke dum. Vi føler det i kroppen, og vi lader denne følelse fylde os, for vi kender den og ved, at den hører til noget godt og rart, og at den er blevet fremkaldt af nogle oplevelser fra tidligere, som kan give en god indikation af, hvordan det her vil gå. Intuition er erfaring, men en paradoksal type erfaring, som ikke opleves som erfaring, men som spontanitet.

Nr. 3

Kærlighed ved første blik er ægte kærlighed En kvinde forlader sin mand efter 10 år, ikke fordi hun ikke længere kan lide ham, men fordi hun til en fest mø-

26


27

K ÆRL IGHED

der en fyr, som ”rammer hende lige i hjertet”. Han har det på samme måde, og de smider begge alt, hvad de har bygget op hver for sig og flytter sammen. De er vilde med hinanden, meget forelskede og seksuelt tiltrukkede af hinanden. Men efter nogle måneder begynder kvinden at lægge mærke til, at hun ikke kun er vild med ham, faktisk begynder han at gå hende på. Hun beskriver, hvordan det er gået op for hende, hvor forskellige de er, og hvor lidt de deler af grundlæggende værdier og holdninger. Hun forlader ham efter 20 uger. Og hun er desillusioneret – det er kommet bag på hende, at denne kærlighed ikke kunne holde. Det var i hendes øjne kærlighed ved første blik, men oplevelsen har skuffet hende dybt. Hun er færdig med kærligheden. Hvordan kan vi forstå kvinden? Er det kærligheden, der er noget galt med, eller blot myten om det første blik? Nogle gange skal der ikke mere til end ét blik, de første ord eller den første tanke, før vi rammes af forelskelse. En gang imellem er det første blik måske ikke det første blik i praksis, men den første gang vi pludselig ser den anden som mere end blot en anden person. Det kan faktisk føles, som om det er første gang, vi ser vedkommende. Ser dem rigtigt. Det er ganske rigtigt, at vi kan møde et andet menneske, og med det samme klikker det bare. Det kan skyldes noget rent fysisk som en seksuel spænding, når vi ser den anden. Mange studier peger på, at det først og


100 MY TER

fremmest kan have noget med lugtesansen at gøre – vi tiltrækkes af bestemte dufte, og det ligger helt uden for vores egen kontrol, hvordan det fungerer. Der kan være en sammenhæng med, om de er tilpas anderledes fra vores egen, hvilket kan have med en evolutionær fordel at gøre, men det er lidt spekulativt, og vi kan i hvert fald ikke regne det ud på forhånd. Derudover kan den umiddelbare tiltrækning have at gøre med erfaring og smag, stadig på et ikke-bevidst plan. Et bestemt udseende eller en bestemt stemning omkring situationen kan vække en stærk følelse, fordi den vækker minder eller blot passer med, hvad vi typisk falder for. Ofte er der tale om et sammenfald af mange faktorer på én gang, som til sammen giver en kraftig oplevelse af tiltrækning. Som det måske bliver tydeligt ud fra disse beskrivelser, er kærlighed ved første blik egentlig ikke, hvad vi ellers har kaldt kærlighed. Der er snarere tale om tiltrækning ved første blik, for det er mere i familie med forelskelse eller seksuel tænding end kærlighed. Alt i alt: Kærlighed ved første blik er ikke realistisk, men tiltrækning ved første blik er helt almindeligt. Og er den gensidig, og vi ikke tager følelsen for andet, end den er, så kan det også være ret fantastisk trods alt.

28


Nr. 4

Vi fuldender hinanden

29

K ÆRL IGHED

En gammel græsk myte fortæller, at menneskene engang var ét køn, en slags cirkelformede væsener med nok i sig selv. Cirklen er et traditionelt symbol på perfektion, og det perfekte kan guderne i klassiske myter kun acceptere blandt dem selv. Zeus brød sig således ikke om menneskenes kræfter og deres høje tanker om sig selv, og derfor skar han dem midt over. Siden da har mennesket været mangelfuldt og i evig søgen efter at genskabe cirklens perfektion. En evig søgen efter vores manglende del, vores bedre halvdel. Den person, som gør os hele. Vi leder efter lige præcis den eneste ene, som kan fuldende os, så vi kan blive til en helhed. Vi falder i hak i det, der bliver til en slags kærlighedens puslespil. Myten rammer ned i det store spørgsmål om, hvorfor vores længsel efter en partner kan føles så stærk og uden for vores kontrol. Men giver den også mening, eller indeholder den faldgruber? Lad mig forsøge at svare på dette gennem en slags litterær videreførelse af den græske myte. Forfatteren Shel Silverstein har skrevet den illustrerede børnebog The missing piece meets the big O, en enkel og smuk fortælling med en trekantet hovedperson, som leder efter den rette form at passe sammen med. Tegningerne i bogen viser hovedpersonen som en slags lagkagestykke, som leder efter den lagkageform, som


100 MY TER

mangler netop et stykke på dens størrelse til at kunne fuldende en cirkel. Trekanten møder mange på sin vej, men enten er der ikke noget fit, eller også møder den nogle, hvor den passer ind i ”lagkagen”, men hvor den er for lang, og de kan derfor ikke rulle sammen. Nogle mangler for mange stykker, andre har forkerte former. Dette fortsætter et stykke tid, indtil den en dag møder en perfekt lagkageform, med et hul lige præcis i trekantens størrelse. Det er skønt, men utroligt nok begynder trekanten at vokse, mens partneren ikke vokser synkront, og de to begynder langsomt at passe dårligere sammen og glider fra hinanden. ”Jeg vidste ikke, at du ville vokse!” ”Det vidste jeg heller ikke.” En dag møder trekanten en cirkel, det store O. Den mangler ikke noget stykke, men ruller fint af sig selv og med sig selv. ”Du kan ikke rulle med mig, men måske du kan rulle selv,” siger det store O. ”Men jeg har jo skarpe hjørner”. ”Men hjørner kan slides ned”. Og trekanten forsøger det, den flipper sig selv rundt, begynder at bumpe afsted og kan efterhånden rulle mere og mere jævnt, indtil den selv bliver en cirkel. Uden ord dukker det store O op igen, og sammen ruller de derudaf. Måske det, denne historie illustrerer, er den psykologiske pointe, at hvis vi har brug for hinanden som et manglende stykke, når vi behøver hinanden til at fylde et hul i os selv, ja, så risikerer vi at være sammen i gensidig afhængighed mere end kærlighed. Som forfatteren Antoine de

30


K ÆRL IGHED

Saint-Exupéry udtrykte det: “Kærlighed består ikke af at kigge på hinanden, men af sammen at se udad i den samme retning”.

31


Nr. 5

All you need is love

100 MY TER

It’s easy All you need is love All you need is love All you need is love, love Love is all you need The Beatles Som relativt nyuddannet psykolog havde jeg et vellykket forløb med et par, en kvinde og en mand, som ønskede at finde kærligheden igen, efter at de angiveligt havde tabt den undervejs i livet sammen. Det lykkedes at få talt om deres kærlighed, som lå gemt henne i hjørnet sammen med alle pligterne og hverdagen. Vi fik talt om, hvad de var faldet for ved hinanden, og hvad de stadig elskede ved hinanden. Vi talte om glæden ved at se hinanden og kysse efter en lang dag på arbejdet. Vi talte om følelserne, de havde glemt, og følelserne begyndte at dukke op igen. Parret fandt i terapien forskellige måder at vise hinanden deres kærlighed på. Han begyndte at give hende blomster, og hun begyndte at lægge sig ind til ham om aftenen. De begyndte at lægge mærke til smukke og tiltrækkende ting ved hinanden, og de begyndte at fortælle det til hinanden. Det var rart, og de var meget glade for samtalerne. De sluttede forløbet og takkede mig for hjælpen.

32


33

K ÆRL IGHED

Det var et vellykket forløb. Troede jeg. For jeg så det som målet i sig selv, at de fandt kærligheden igen. All you need is love. Et halvt år senere mødtes jeg med kvinden, som fortalte, at de var gået fra hinanden kort efter vores sidste samtale. Hun sagde, at de begge havde sat pris på forløbet med mig, men at det ikke havde kunnet holde forholdet sammen. Kærlighed var ikke alt, de havde brug for, så det ud til. Det viste sig, at vi i vores fokus på kærligheden havde overset en række andre faktorer. Hun ville have børn, det ønskede han slet ikke. Han ville rejse, måske bosætte sig en årrække i udlandet, og den udlængsel delte hun overhovedet ikke. De kunne fx ikke få hverdagen og økonomien til at hænge sammen, og da manden fik et jobtilbud i Paris, slog han til. Hun flyttede ikke med. Myten om, at kærlighed er alt, vi behøver, er så gennemtrængende i vores kultur, at vi ikke altid opdager, hvor snæver den er. For mange par skal der desværre mere til: Livet er ikke en popsang, det består også af alt det besværlige, som kærligheden ikke er løsningen på. Parret havde fundet kærligheden igen. Det var en dejlig følelse, og den gjorde dem glade. For hinanden og for livet. Men de kunne ikke finde ud af at leve sammen. Kærlighed var simpelthen ikke nok i sig selv.


There was a time When all on my mind was love Now I find That most of the time Love’s not enough In itself Depeche Mode

Nr. 6

100 MY TER

Vi leder efter den eneste ene Det er en sejlivet hollywoodkliché. To mennesker går igennem livet med en række lunkne kæresteforhold bag sig og har efterhånden mistet troen på kærligheden, da de pludselig en dag støder ind i hinanden, to fremmede i et tilfældigt møde. Bang! Og så er den der, den følelse, de altid har ledt og længtes efter. Her er endelig den person, som de er skabt for, den eneste ene. De to personer ser hinanden dybt i øjnene i et uendeligt øjeblik. Nærmest lammet af deres følelser. Og de ved bare, at den her person er deres skæbne. De fleste opfatter i dag denne myte som netop en myte, men det gør den ikke mindre levende i populærkulturen. Musik, film, romaner. Vi elsker myten om den eneste ene, samtidig med at vi ikke helt tror på den, sådan rigtigt. Det er ganske paradoksalt, egentlig, og som

34


35

K ÆRL IGHED

sådan er det ganske kendetegnende for et helt almindeligt menneske. De færreste tror på skæbnen og endnu færre på en så konkret forudbestemt skæbne som den, at to personer skulle være født til at finde hinanden i en stor verden. Men vi tror på et eller andet ved den. Det interessante ved denne myte er egentlig ikke, at den er forkert eller urealistisk, for den handler ikke om realisme. Vi ved godt, den ikke er sand. Og alligevel handler den om noget sandt. Og hvad er det? Hvad er det, der holder myten om den eneste ene i live i vores drømme? Den eneste ene er drømmen om en person, som vi er forudbestemt til at møde og elske og leve vores liv sammen med. Det er en smuk drøm om positive følelser, om tryghed og om orden i en hverdag, som måske til tider kan opleves noget mere kaotisk og mangetydig. Her er endelig kærlighedens svar på ”meningen med livet”. Tænk, hvis den var der! ”Den eneste ene er en løgn”, siger den amerikanske forfatter Dan Savage. ”Men den smukke del af løgnen er, at det er en løgn, du kan fortælle dig selv. Ethvert langt parforhold, som er vellykket, er reelt set en myte, som to mennesker fortæller hinanden.” Den slags løgne giver os ro i urolige tider og håb i ensomme stunder. Derfor lever de, selv om vi ikke tager dem bogstaveligt. De giver os liv.


Nr. 7

100 MY TER

Elsker – elsker ikke ”Elsker du mig? Ja, eller nej?” Skønt det er et konfronterende spørgsmål, vil mange af os umiddelbart mene, at det må være muligt at svare på. Enten elsker jeg personen, eller også gør jeg ikke. Spørger min kone, bør svaret uden for megen tøven være ja, men spørger min chef, bør jeg nok hurtigt svare nej. Men spørgsmålet er mere tricky, end det lige ser ud til. Og det har bragt mange par unødige kvaler og kriser. Hvad nu hvis spørgsmålet stilles af en, du er vild med og har været på flere dates med, og hvor det hele virker til at blive mere og mere seriøst mellem jer? Eller hvis det stilles af ægtefællen umiddelbart efter et voldsomt skænderi, hvor mange grimme ord føg gennem luften? Hele myten beror på, om man tror på kærlighed som kategoriel eller dimensionel. Forstås kærlighed kategorielt, tilhører mine følelser enten ja- eller nej-kategorien. Jeg elsker, eller jeg elsker ikke. Ligesom det er umuligt at være delvist gravid, er det umuligt at elske med forbehold. Kærlighed er en fuldkommen følelse, og den kan ikke skæres i skiver. Der er dog meget, der taler for, at en dimensionel forståelse af kærlighed giver mere mening. Altså en forståelse af følelser som nogle, der kan beskrives med et spektrum. Følelser er nemlig ikke entydige, de er snarere mangetydige. For det første kan vi have modstridende følelser på

36


37

K ÆRL IGHED

samme tid. Efter skænderiet med ægtefællen er det måske mere vrede end kærlighed, der fylder, men måske opleves der også kærlighed – måske er det den, der overhovedet gjorde det vigtigt at tage konflikten. Måske opleves også andre følelser, såsom tristhed eller sorg. Bliver vi i denne situation tvunget til at svare på, om kærligheden er der eller ej, kan det føles urimeligt over for de øvrige følelser – hvis jeg svarede utvetydigt ja, ville det føles, som om vreden eller tristheden ikke betød noget. For det andet opleves følelser ofte i grader, og i kærlighedens tilfælde kan vi føle den med forskellig styrke,


100 MY TER

fra den gryende varme i kroppen over samværet med det andet menneske til den dybe følelse af samhørighed. I begyndelsen af et kæresteforhold kan der eksempelvis opleves dejlige følelser, som du måske vil være tilbageholdende med at karakterisere som kærlighed. Det virker på en måde for forpligtende på dette tidspunkt i relationen. Samtidig kan det sagtens være, at du har en stærk fornemmelse af, at følelsen nok vil blive stærkere, jo mere tid I bruger sammen. Mange par er fanget i kategorielle forestillinger om kærlighed, og her kan skalaspørgsmål være et simpelt værktøj til at udfordre disse forestillinger. ”På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er en lille, spæd følelse, mens 10 er det mest jubelagtigt fantastiske, I kan forestille jer, hvor befinder jeres kærlighed sig lige nu?” Det virker ikke som en gradbøjning af kærligheden, altså en værdiladet vurdering af, om følelserne er gode nok – det virker snarere som en anerkendelse af de følelser, der er. Det er en udfordring af sort/hvide idéer om kærligheden og hjælper til at opdage, at følelser kan gå op og ned i intensitet.

Nr. 8

Man skal følge sit hjerte Det gælder i kærligheden, som det gør i livet som sådan. Hvis vi følger vores hjerte, ender vi ikke med at gå på kompromis med vores værdier, vores principper og vores

38


39

K ÆRL IGHED

drømme. Og vi ender ikke med at se disse drømme suse forbi os, fordi vi ikke turde gribe dagen. Kærligheden skal gribes, og nogle gange skal den gribes her og nu. Alt for mange mennesker sidder på verandaen i deres livs efterår og fortryder den pige eller fyr, som de lod slippe væk, fordi de ikke tog springet lige på dét tidspunkt, lige på dét sted. Vi fortryder oftere det, vi ikke fik gjort, end det vi gjorde. De fleste ægteskaber bærer på smukke fortællinger om to mennesker, der traf et valg, netop dén aften, i netop den gadedør, da de valgte at læne sig ind mod hinanden og dele det kys, der blev det første af mange i et årelangt kærlighedsforhold. Havde de ikke gjort det, havde hun ladet ham gå hjem alene, havde han sagt godnat i stedet for ”Må jeg byde på en drink?”, ja, så er det ikke sikkert, at de ville dele nogen fortælling overhovedet. Det føles nærmest som skæbnen. At følge sit hjerte har dog en dyster bagside, for mens det hjælper os til at finde modet og stå fast på os selv midt i svære situationer, så kan det også skabe ulykke. Vi kan nemlig enten lade vores hjerte guide os, eller vi kan følge det blindt. Og blind tiltro kan blive til blind overbevisning, og vi kan følge vores hjerte lige ind i fanatismen. Som et gammelt mundheld siger: Følg de mennesker, som søger sandheden, men flygt fra dem, der har fundet den. I kærlighedens navn har folk til alle tider fulgt deres hjerte ind i ulyksalige og umulige stræbener efter personer, som slet ikke vil dem. Eller ind i skadelige forhold,


100 MY TER

hvor de er blevet fastholdt af den blinde tiltro på deres hjertes bud. Hjertet sagde det, og højere autoritet kan de ikke forestille sig. Vi skal følge vores hjerte. Men vi skal hele tiden holde et skarpt øje med hjertet, så vi sikrer, at det følger vores værdier. At det kobles med en sund dosis uærbødighed over for det, vi gør. At det ikke leder os ind i det onde, men giver os modet til at springe ud i livet – med os selv i behold. Follow your heart. For your heart will ­always know the answer. But if it tells you to strangle kittens or something then don’t follow it anymore. Postkort af Edward Monkton

Nr. 9

Den første kærlighed er den største De færreste glemmer deres første forelskelse. Blikket på tværs af klasselokalet, de skarpe jag i hjertet, hver gang han går forbi, eller hver gang hun ser i min retning. De lange aftener med overvejelserne om, hvilken sød eller vittig bemærkning, der skal siges på lige præcis det rette tidspunkt i morgen, og de plagsomme nætter efter den dag, hvor modet svigtede, og det alligevel ikke lykkedes at få det sagt.

40


41

K ÆRL IGHED

De færreste glemmer deres første kys og deres første kæreste. Intet lader til at kunne overgå den første kærlighed, og på i hvert fald én måde er denne myte korrekt: I vores hoved er den første kærlighed den største. Det er den, vi ofte vender tilbage til, når vi skal definere, hvad kærlighed overhovedet er. Vi ser situationer levende for os, vi genkalder os dufte og fornemmelser fra lange somre eller den berusende musik fra festerne. De bliver i os resten af livet. Men myten er også forkert. Bare fordi det er en milesten, er det ikke nødvendigvis den største. Det er en oversimplificering, som vi har tendens til at lægge ned over betydningsfulde oplevelser. Vi placerer en central værdi på oplevelsen, fordi den selvfølgelig havde en stor betydning. Men rent faktisk oplever de fleste i løbet af livet kærligheden igen og igen, og for de fleste af os også en større kærlighed, en dybere kærlighed, en kærlighed, der definerer os langt mere end den første. For eksempel oplever de fleste en langt vigtigere kærlighed til den partner, de vælger at leve sammen med, end til den, de første gang kyssede, eller stjålent kiggede efter i skolegården. Myten er opstået ud fra det psykologiske fænomen, at vi ofte lægger stor værdi i førstegangsoplevelser, og så kommer vi ofte automatisk til at sætte dem øverst i værdihierarkiet. De kan til tider få en nærmest mytologisk karakter – tænk bare på Joakim von Ands lykkemønt, hans allerførste 25-øre.


Myten er korrekt – i den forstand, at den var den største kærlighed, da den fandt sted, fordi den var den første. Vi havde aldrig oplevet noget lignende. Og uanset at den ikke i virkeligheden var den største kærlighed – ja, så kommer vi aldrig til at opleve den første kærlighed igen.

Nr. 10

Hjerte rimer på smerte

100 MY TER

Well, since my baby left me, I found a new place to dwell Down at the end of Lonely Street at Heartbreak Hotel Elvis Presley  Myten om hjerte og smerte er som en countrysang eller en blues. Kærlighed kan gøre ondt. Det smukkeste i verden kan også være det barskeste. Det lyder paradoksalt. Hvorfor skulle en følelse, der udelukkende er forbundet med positive oplevelser, kunne være så tæt forbundet med smerte? Svaret er dialektik – det ene eksisterer i kraft af og i samspil med sin modsætning. Kærlighed er en stor følelse, og den storhed gør den mere forfærdelig at miste. Smerten ligger lige under overfladen og lurer, for det er den, der giver kærligheden mening. Det er i håbet om kærlighedens holdbarhed, at frygten for uholdbarheden stikker sit hoved frem. Det er netop denne dobbelthed i udtrykket, der gør,

42


43

K ÆRL IGHED

at lige præcis denne myte er meningsfuld. Kærlighed handler om relationer, og det handler om et bånd mellem to mennesker. Og bånd kan brydes. Jo vigtigere bånd, jo større reaktion på et brudt bånd. Denne dobbelthed er bl.a. blevet betegnet som det nærværende, men usynlige, nemlig det usagte, som alligevel ligger helt tæt på overfladen. Under vores frygt ligger vores drømme, under vores problemer ligger vores værdier. Smerten ved eller frygten for at miste kærligheden er netop en bekræftelse af, hvor vigtig denne kærlighed er. At sige: ”Jeg vil så nødig miste dig,” er i denne optik en stærk kærlighedserklæring, og Heartbreak Hotel er i sig selv et monument over en stor kærlighed, der var. Så myten er meningsfuld, men kun til en vis grænse. For det viser sig, at der ofte sker en ændring med tiden. Jo nyere kærlighed, desto skrøbeligere. Jo nyere et bånd mellem to mennesker, desto mere håb er der på spil. Ældre mennesker med lange ægteskaber bag sig beskriver ofte kærlighed med helt andre ord. Ord som ro, stabilitet, afklarethed. Mange holder simpelthen op med at frygte tabet af kærligheden, og de oplever, at den ikke forsvinder, selv efter at en ægtefælle eksempelvis går bort. Ensomheden og forladtheden er naturligvis nye følgesvende, men kærligheden – den er ganske enkelt stærkere end døden.

100 myter om kærlighed og forelskelse - et uddrag  

Uddrag fra bogen "100 myter om kærlighed og forelskelse". Skrevet af Jacob Mosgaard og udgivet på FADL's Forlag. Udkommer d. 31/5

100 myter om kærlighed og forelskelse - et uddrag  

Uddrag fra bogen "100 myter om kærlighed og forelskelse". Skrevet af Jacob Mosgaard og udgivet på FADL's Forlag. Udkommer d. 31/5

Advertisement