Gårdboen, Hjørring Gymnasium

Gårdboen 2013 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Gårdboen 2013 Årsskrift for Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Redaktion: Gert Schwaner, Mette Godske Houmann og Karen Lindegaard Skribenter: Elsebeth Austin, Gert Schwaner, Lars Høgh, Brit Jørgensen, Martin Andersen, Marie Lund, Claus Sand, Anders D. Jørgensen, Signe Borup, Katrine M. Jakobsen, Sigrid K. Adamsson, Jakob Stampe, Annesofie L. Horne, Karen Lindegaard, Thulerådet, Jacob Mohr og Liva Hvarregaard

2 VELKOMMEN

Foto: Jacob Noes, Mette Godske Houmann, Claus Sand, Bo ludvigsen m.fl.

Elevarbejder: Cathrine Skjoldager Madsem , 2q Amanda Schaltz andersen, 3l Astrid Nørrelind Madsen, 2p Christian Agerholm, 2c

HJØRRING GYMNASIUM OG HF-KURSUS

Aurasma APP - gør billedet levende Aurasma er en app. Den arbejder med augmented reality, som er digitalt materiale lagt ned over virkeligheden. Din telefon er filteret, hvorpå materialet bliver vist.

Denne fysiske udgave af Gårdboen er afsæt. Aurasma er i stand til at genkende billeder, og for at du ved, hvilke billeder du skal pege på, har vi indsat et lille ikon, som ser sådan ud:

Indhold 3 Rektors velkomst 4

Hjørring LIVE

6

Nye tider - nyt byggeri

8 iPaderne 10 På kant med uddannelsen 14 Cuba 16 Sprog banker på 18 Den Gule Kurv 20 Næste stop Beijing

Sådan henter du app’en!

Søg på Aurasma i din app-store.

App’en findes også til Android.

Installér. Åbn. Tryk på (indsat A logo fra aurasma). Tryk på forstørrelsesglasset (for at søge) forneden.

Søg på: Gårdboen2013 Klik på vores kanal. Vælg ”follow” foroven. Klik på firkanten i midten forneden og fang herefter de billeder, som har ikoner tilknyttet.

22 Action Painting 23 Opdigtet Onsdag 24 Københavnertur 26 Besøg fra Kina 28 Tur til Milano 30 Kina Blogout!

33 Thulerådet 34 Elevrådet 35 Fransk er meget nemt...

36 Essay: Naturen i litteraturen

Se mere på hj-gym.dk

Hjørring Gymnasium og Hf-kursus er en gammel skole med stolte traditioner. Vi sætter faglighed og kvalitet i fokus, men samtidig stiller vi skarpt ind på det gode sociale miljø og prioriterer også de kreative sider af uddannelsesforløbet højt. Vi tilbyder to ungdomsuddannelser med hver sin selvstændige profil, men begge giver adgangsgivende kompetence til korte og lange videregående uddannelser.

Skolen har i de senere år satset på flere internationale samarbejder og aktiviteter, som tilfører undervisningen en ekstra dimension og giver eleverne kompetencer, som de også kan glæde sig over at have med i det videre uddannelsesforløb.

Skolens gamle traditioner folder sig smukt ud i de årlige begivenheder som skolefest med tilhørende skolekomedie og opvisningen med »les lanciers«, idrætsdage, forårskoncerter, elevfester og aktiviteter i øvrigt, hvor både lærere og elever lærer hinanden bedre at kende – og frem for alt: godt kammeratskab på tværs af klassegrænserne.

Skolen har et engageret Elevråd, der er en vigtig samarbejdspartner og medspiller. Elevrådet består af repræsentanter fra alle klasser, og de sørger for, at elevernes stemme bliver hørt, fx i de mange udvalg, de er med i.

Som rektor står jeg altid til rådighed for en snak om stort eller småt, så kig ind på mit kontor! Velkommen til Hjørring Gymnasium og Hf-kursus: fremtidens skole med stærke rødder i fortiden, som betyder noget for det, vi er i dag og bliver i morgen.

Elsebeth Austin, rektor

VELKOMMEN 3

Vi er en stor skole, men har samtidig formået at skabe en nærhed i det daglige miljø, som er med til at styrke den enkeltes selvstændige udvikling. Med valget af en gymnasial uddannelse har man som elev også tilkendegivet, at man selv vil yde en indsats for at udvikle sit eget potentiale. En ungdomsuddannelse skal foruden at give en god, solid faglig ballast også udvikle studieegnetheden hos eleverne, hvilket sker gennem de mange, spændende udfordringer i skolehverdagen.

Hjørring LIVE!

4 HJØRRING LIVE

Hjørring Kommune blæste skoleåret i gang med studiestartseventen Hjørring Live for at sætte øget fokus på Hjørring som ungdoms- og uddannelsesby

Gert Schwaner Lærer

Ikke mindre end 130 klasser fra byens uddannelsesinstitutioner deltog i Hjørring Live Game, hvor de konkurrerede om flotte 15.000 kr. til en klassefest.

Vinderne blev annonceret ved open air koncerten om eftermiddagen med superbandet Outlandish.

Indsatsen ved hver post blev honoreret med points på grundlag af de kvaliteter, der også vægtes ved en uddannelse: Præcision, disciplin, kreativitet og teamwork.

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus fik en 3. plads til bedst placerede hold, men vi er klar til at revanchere os til Hjørring Live 2013, som bestemt er en rigtig EVENT!

5

Hver klasse skulle rundt til 8 poster, eller gates, som var styret af folk fra byens skoler, kulturinstitutioner og mange frivillige foreninger. Byen var inddelt i 4 zoner, rød, gul, grøn og blå med poster i hver deres temakategori så som: Kærlighed og omsorg, miljø og sundhed, viden og teknologi, ild og sand.

HJØRRING LIVE

Fredag d. 7. september 2012 blev starten på et nyt skoleår markeret med en ny stor event i Hjørring, Hjørring Live, som skulle markere byen Hjørring som en farverig studieby. Nu er betegnelsen event til tider lidt lånte fjer i Hjørring, hvor den provinsielle tornerosestemning ofte er fremherskende. Men ikke omkring Hjørring Live. Alle sejl var sat til, og den mest moderne teknik bragt i anvendelse for via apps og Smart /IPhones at gelejde deltagerne rundt til udfordrende poster i Hjørring midtby.

Nye tider - nyt byggeri

6 NYT BYGGERI

Til august 2013 står en ny tilbygning til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus klar til indvielse.

Bygningen indeholder bl.a. nye musik- og dramalokaler, men giver også skolen en mere markant profil i gadebilledet Lars Høgh Vicerektor

I efteråret 2011 besluttede Hjørring Gymnasiums bestyrelse at igangsætte et større nybyggeri.

I flere år har skolen været plaget af, at støjen fra vores musiklokaler har generet de omkringliggende lokaler, og arbejdstilsynet har givet skolen påbud om at løse problemet. Det har vi gjort via nye lofter, men der er ikke kommet en tilfredsstillende løsning ud af det, som virker på langt sigt. Faget drama har i praksis stået uden faste faciliteter, da undervisningen er ” foregået, hvor der lige var plads, og skolens gamle pedelbolig har været brugt som depotrum.

Skolens pedel og rengøringspersonale har også manglet ordentlige omklædningsforhold, spiseplads m.v., og desuden har vi manglet kantineplads og et sted, hvor mange elever kan samles.

efter dimissionen, og derefter er arbejdet gået frem stort set som planlagt. Op mod julen 2012 kunne der holdes rejsegilde. Ved denne lejlighed sagde arkitekt Kjeld Bjerg i sin tale bl.a.: ”Verden er altid i forandring, sagde filosoffen Heraklit for 2500 år siden. Man kan ikke bade to gange i samme flod.

Det vand, man stiger op af, flyder videre, så næste gang bader man i noget andet

Klar profil Den nye tilbygning indeholder fem musiklokaler til undervisning og til øvebrug, et nyt dramalokale og en kantineudvidelse på ca. 100 pladser. Desuden kommer der et stor auditorium med plads til 150 personer, og skolen får en ny indgang og en større foyer. Endelig bliver der et større fællesareal, hvor eleverne kan lave gruppearbejde m.v. Ud over de mange nye lokaler giver bygningen også skolen en mere klar profil ud mod Skolevangen, og den markerer tydeligere indgangsvejen ude fra gaden. Alt i alt en stor gevinst for skolen.

NYT BYGGERI

Vi er blevet klogere Alle disse ting er blevet medtænkt i den nye tilbygning. Bygningen er på 1600 kvm og tegnet af arkitektfirmaet Kjeld Bjerg Arkitektur. Der blev afholdt licitation over byggeriet i begyndelsen af maj 2012, og efter licitationen viste det sig, at det tilbud, som skolen fandt mest attraktivt, var et tilbud fra HP Byg A/S, der kunne opføre bygningen for 16,6 mio. kr. De igangsatte herefter arbejdet med at projektere og finde underentreprenører til de mange forskellige opgaver – herunder at rive den gamle pedelbolig ned. Der blev taget første spadestik lige

vand. Eller også er man blevet en anden.

I denne ustandselige forandring finder alting sin modsætning. Sådan er det også her. Da Hjørring Gymnasium blev bygget i 1958/59, blev det udført med store gangarealer i glas til grønne uderum og lyse klasse- og faglokaler – alt opvarmet med traditionelt centralvarmeanlæg. I dag bygger vi et nyt indgangsparti, nye musik- og teaterrum i forbindelse med salen og stort glasparti mod syd, som passivhus med solen som den primære varmekilde. Dermed reducerer vi energiforbruget, samtidig med at vi opnår et bedre indeklima.

Vi er blevet klogere!” Byggeriet blev afleveret til skolen den 1. maj og skal stå klar til brug ved skolestart i august 2013.

7

Vi reducerer energiforbruget, samtidig med at vi opnår et bedre indeklima. Vi er blevet klogere!”

Den nye elevtype – iPaderne!

8 IPADERNE

Den papirløse klasse er – næsten – blevet en realitet med skolens nye iPad-klasse

Brit Jørgensen Lærer

Martin Andersen Lærer

”iPader?” Det kan lyde som et fejlslagent genetisk forsøg fra biologigangen, men det er faktisk den kærlige betegnelse for 1l.

I år har Hjørring Gymnasium og HFKursus nemlig været frontløbere på IT-området. Vi har haft hele to forsøgsklasser i gang: en papirløs PC-

Det fælles mål har naturligvis været at finde ud af, hvor undervisningen kan gøres bedre og under alle omstændigheder holdes på samme niveau i anvendelsen af elektroniske medier. Derfor har det heller ikke været forbudt at udlevere en god gammeldags kopi til eleverne, hvis det var det, der skulle til, for at læringen var i top.

Som ved alt pionerarbejde viste der sig selvfølgelig en række udfordringer i det praktiske arbejde med mediet: Hvad stiller man op med hensyn til at gemme noter og dokumenter, så man kan få fat i dem til eksamen, hvor der er lukket for internetadgang? Hvilke noteprogrammer skal vi anvende? Hvordan giver man lektier for i en internetbaseret bog, og hvorfor virker netværket ikke? Spørgsmålene og udfordringerne har været mangfoldige, men her ved årets slutning ser det ud til, at både lærere og elever har fundet sig endog overordentlig godt til rette i arbejdsformen, og der har været mange gevinster ved denne form for undervisning.

Det har givet en fleksibilitet i arbejdsformen i klassen, der gør, at eleverne på en naturlig og konstruktiv måde har vænnet sig til at arbejde på flere platforme ad gangen. Dette har skabt et godt miljø i forhold til kompetenceudviklingen hos eleverne, der nu ubesværet arbejder med padlets, iBøger, filmredigering og undervisningsegnede apps.

Det at arbejde sammen om dette projekt har også været medvirkende til at skabe et stærkt sammenhold i klassen såvel I iPad-klassen var glæden stor, da elesom i lærerstaben. Der er blevet udverne i den kommende 1l i sommervekslet tips og tricks på lærerværelset, ferien blev informeret om, at de ikke og eleverne har konkurreret om, hvem behøvede at købe en stor og der kunne lave den bedste film rummelig taske til de mange ”Lærerne har været glade for at slippe af eller den bedste præsentation bøger, som de skulle have med ”den sorte mur” af opslåede laptops, på iPaden. Pædagogisk Råd har med i skole – de ville få en samtidig gennem afholdelsen af der synes at afskære kommunikationen iPad i stedet, og alle bøger flere pædagogiske dage været ville komme til at befinde i undervisningen noget i de klasser, hvor medvirkende til at sprede resulmange medbringer computere.” sig der. taterne og diskussionen om de elektroniske medier og brugerUdfordringer og gevinster Fri for den sorte mur flader ud i hele lærerkollegiet.

Forud for dette havde en række af skoLærerne har været glade for at slippe af lens lærere og ansatte arbejdet intenst med ”den sorte mur” af opslåede lapEn ting er sikkert: De gamle ”pader” med at afsøge mulighederne ved at antops, der synes at afskære kommunikalærerne i iPadklassen – glæder sig i vende iPaden i undervisningen og tjekke tionen i undervisningen noget i de klashvert fald lige så meget til at forsætte op på, hvilke programmer og bøger, man ser, hvor mange medbringer computere; undervisningen i 1l, som eleverne glæville kunne anvende i undervisningen. iPaden ligger nemlig sådan, at man kan der sig til at komme i 2.g og arbejde Ligeledes havde skolens IT-afdeling arse, hvad der foregår på skærmen i stort videre med dem. bejdet på højtryk for at sikre, at vores set hele klassen, og det er godt – selvom netværk og faciliteterne i klasselokafristelsen hos eleverne til at klikke sig ud lerne var klar til denne form for underi verden til tider stadig kan være for stor. visning.

IPADERNE 9

klasse og en iPadklasse. Og det har været et særdeles spændende år for både lærere og elever.

P책 kant med uddannelsen - i kanten af Danmark

10 HIRTSHALS

Hvordan får man unge til at vælge en gymnasieuddannelse, hvis der ikke i deres miljø er tradition for at gå gymnasievejen? Det skal et nyt projekt og samarbejde mellem bl.a.

Hjørring Gymnasium og Hirtshals Skole afklare Marie Lund Lærer

Fordomme og gymnasiechok Ved at deltage i projektet ”Uddannelse og udkant: pilotprojekt med fokus på Hirtshals” er Hjørring Gymnasium og HF-Kursus med til at sætte fokus på ovenstående problemstilling. Projektets overordnede formål er at få flere unge fra gymnasiefremmede miljøer til at tage en ungdomsuddannelse. Konkret er der fokus på Hirtshals, som opland og udkantsområde, og tanken er, at man gennem en målrettet indsats kan øge frekvensen af optag til ungdomsuddannelserne i Hjørring Kommune – og fastholde eleverne. Projektet består af mange delelementer, og et af dem er faglærernetværk på tværs af Hirtshals Skole og ungdomsuddannelserne i Hjørforsættes på næste side... ring.

HIRTSHALS 11

”Vore børn skal blive så dygtige, at de efter folkeskolen kan tage en faglig uddannelse eller gå i gymnasiet. Jeg vil sige til alle Danmarks unge: Tag en uddannelse. Ikke for jeres forældres skyld.

Ikke for min skyld. Men for jeres egen skyld. Det vigtigste er ikke, hvilken uddannelse I tager. Det vigtigste er, at I tager én.” Budskabet i ovenstående citat fra Statsministerens nytårstale 2013 er ikke nyt, og som gymnasielærer er det vanskeligt at være uenig, uanset partifarve. Det påtrængende spørgsmål er imidlertid, hvordan man får fat i de unge, som kommer fra områder med mangeårige traditioner for erhverv, som ikke har krævet en ungdomsuddannelse eller en uddannelse overhovedet.

12 HIRTSHALS

Dansklærernetværket består, ud over sige, at man, som gymnasieelev, i højere keskolen. mig selv, af dansklærerne på overbyggrad selv er ansvarlig for at markere sig Frygten for hverdagen kobler til arningen (8.-10. årgang) på Hirtshals fagligt og deltage aktivt i undervisninbejdsformerne i hverdagen, idet det Skole og to dansklærere fra HHX og HTX gen. At man ikke længere har en fast hurtigt blev tydeligt, at man fra folkepå EUC Nord. Efter de første indledende klasselærer, og at den langvarige perskolens side havde en (måske ikke helt møder i netværket, hvor vi på godt og sonlige kontakt til lærerne mindskes. uberettiget) forestilling om, at underondt fik fremlagt og udfordret vores visningen i gymnasiet primært består af fordomme om hinandens arbejde, tavleundervisning, eller som ”En gennemgående problematik var, hvorhar vi nu fastlagt tre fokuspunkdet så smukt blev udtrykt ter, som vi mener giver problemer dan man kunne vælge ungdomsuddan- ”røv-i-sæde-undervisning”. og har betydning for de unges nelse, hvis man endnu ikke vidste, hvad overgang fra folkeskolen til gymErfaringsudveksling man ville med resten af sit liv.” nasiet. Lidt dramatisk kunne man Og måske kan man godt kalde dem: gymnasiechokket, forstå, at ovenstående virker Kampen mellem to sider skrevet med kampen mellem to sider skrevet med skræmmende for nogle elever… Så for hjertet og fire siders sproglig korrekthed hjertet og fire siders sproglig korrektat mane de værste skrækforestillinger omhandler udformningen af og kravene hed, og endelig frygten for hverdagen. i jorden drog vi en tirsdag formiddag i til det skriftlige arbejde. Mængden af marts mod Hirtshals. Vi var tre gymnaBarrierer for gymnasiet skriftligt arbejde vokser, når man starsielærere og seks elever fra de gymnaGymnasiechokket handler om de perter i gymnasiet, og kravene til sproglig siale uddannelser i Hjørring. ”Vores” elesonlige og sociale forandringer, som præcision og genrekendskab er nogle ver havde alle en tilknytning til Hirtshals finder sted med skoleskiftet. Det vil bl.a. andre end dem, eleverne kender fra folog i en fællestime for alle 8. klasserne

På nuværende tidspunkt har alle lærere i dansklærernetværket byttet afleveringer, dvs. at vi har udvekslet danske stile på tværs af årgangene, med henblik på at undersøge og diskutere opgaveformuleringer, faglige niveauer, retteteknikker mm. Håbet er, at vi i fællesskab kan afdække nogle af de forskelle, der er i kravene til de skriftlige afleveringer og derved forebygge nogle af de værste sproglige huller, som mange af eleverne har, når de starter i gymnasiet – for selvom det er godt at kunne skrive med hjertet, er det ikke godt nok til at bestå studentereksamen.

Det videre arbejde kommer til at bestå af observation af undervisning på tværs af skolerne, så vi kan få diskuteret undervisningsformer i hverdagen, og måske fjerne frygten og fordommene om røv-i-sæde undervisning…

Hirtshalsprojektets forløb: • • • • •

10.10.2012: Minikonference om fagudveksling mellem undervisere i folkeskolen og ungdomsuddannelserne (Hirtshals Skole) 7.11.2012: Opstartsmøde for dansklærere (HHX) 23.01.2013: Planlægnings- og strategimøde for dansklærere (Hirtshals Skole) 5.03.2013: Elevoplæg om overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og observation af undervisning (Hirtshals Skole) 3.04.2013: Dansklærermøde om skriftlighed (Hirtshalsskole) – desværre aflyst pga. af lærerlockout

HIRTSHALS 13

på Hirtshals Skole fortalte de om deres personlige oplevelser med overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse.

Herefter kunne folkeskoleeleverne stille spørgsmål. Og spørgsmålene var mange og forskelligartede, omhandlende alt fra fester til faglighed. En gennemgående problematik var, hvordan man kunne vælge ungdomsuddannelse, hvis man endnu ikke vidste, hvad man ville med resten af sit liv. Vores elever svarede (næsten med Statsministerens ord): ”For vores egen skyld, for at finde ud af hvad vi vil og for at holde alle vores muligheder åbne.”

Cuba - kontrasternes land

Claus Sand Lærer

Vigtige årstal:

14 CUBA

Inciterende salsa og kvælende censur, revolutionsromantik og rationeringsmærker, smukke badestrande og nedslidte bygninger – lærer Claus Sand har besøgt kontrasternes land

Fakta om Cuba: • • • •

Indbyggertal: ca. 11,5 mio.

Størrelse: ca. 110.000 km2 (knap tre gange Danmark) Sprog: Spansk Hovedstad: La Habana (ca. 2,4 mio indbyggere)

1492: Columbus ”opdager” Cuba 1898: Spanien overdrager Cuba til USA 1959: Fidel Castro og Che Guevara overtager magten efter tre års kamp mod militærregimet, og indleder den cubanske revolution (nationalisering af jord og virksomhed, afskaffelse af analfabetisme og uddannelse af tusindvis af læger) 1962: Cuba bliver mere eller mindre ufrivilligt centrum for den kolde krigs hedeste 13 dage, da Sovjet opstiller atommissiler på Cuba – bare 150 km fra Florida.

1967: Che Guevara bliver dræbt i Bolivia, hvor han forsøger at udbrede den cubanske revolution – og Che opnår kultstatus i hele verden.

2008: Fidel Castro overdrager formelt magten til sin bror Raúl

deliggøre de berømte drinks Mojito og Daiquiri – begge med cubansk rørsukker og lys cubansk rom som væsentlige ingredienser. Så, jo – Cuba er godt stof til mange spansktimer.

Cuba i dag – med turistens øjne Men hvordan oplever man så Cuba som fremmed i dag? Hovedindtrykket er et ideologisk og materielt nedslidt land, der lider kraftigt under mange års økonomisk nedtur i kølvandet på storsponsoren Sovjetunionens kollaps for over 20 år siden. Mange mennesker bor under ret kummerlige forhold, og for mange kniber det alvorligt med at få enderne til at mødes, selvom de statslige rationeringskuponer sikrer det mest basale fødevarebehov.

serviceydelse til gengæld for en håndfuld stærk valuta.

Omvendt får man også et indtryk af en relativt ubekymret, livsglad og ualmindeligt venlig, imødekommende og gæstfri befolkning, der benytter enhver chance til at få sig et glas rom, en cigar og en spontan salsa-sving-om til de inciterende rytmer, der ustandseligt kværner fra alle huse og beværtninger. Man møder – især ældre - stolte cubanere, der med patriotisk patos stadig hænger revolutionsskilte op, hvor de hylder socialismen, Che og Fidel Castro – og de uomgængelige resultater som Castro har opnået, især på uddannelses- og sundhedsområdet.

Cuba i spanskundervisningen Der er mange grunde til, at Cuba er et populært og ofte benyttet tema på spanskholdene. De fleste har fx nok hørt om revolutionshelten Che Guevara, om Fidel Castros socialistiske revolution, om amerikanernes blokade og forsøg på invasioner og om Cuba-krisen i 1962, der nær havde startet en 3. verdenskrig. PoOg så er Cuba jo også det tropiske klima, litisk og historisk er Cuba således afsæt Mange - især unge - mennesker fortælmed kridhvide palmestrande op mod det for mange interessante diskusturkisblå havvand i Den Mexisioner, men også kulturelt har ”Mange - især unge - mennesker fortæl- canske Golf, og i det hele taget landet en masse at byde på. ler om deres drømme om at forlade landet en gudsbenådet natur.

Musikalsk har Cuba haft stor til fordel for Costa Rica eller Mexico, hvor indflydelse; rumba, mambo, de håber at få et bedre liv.”

Det samlede indtryk er således cha-cha-cha og salsa har alle noget tvetydigt – på den ene rødder i cubanske traditioner, side et smådeprimerende forog mange har sikkert hørt om spilleler om deres drømme om at forlade lanfald, og på den anden side et livsbekræfstedet Buena Vista Social Club, som har det til fordel for Costa Rica eller Mexico, tende møde med et stolt og velbegavet lagt navn til en verdensberømt CD og hvor de håber at få et bedre liv. Læger folkefærd, der på trods af de åbenlyse dokumentarfilm. og andre veluddannede personer på problemer generelt er præget af menCuba tjener 2-300 kroner om måneden talt overskud, gæstfrihed, livsglæde, Cuba har også været inspiration for som statsansatte og søger i stedet over i sammenhold – og tro på fremtiden. utallige berømte forfattere, fra vores turistbranchen, hvor de dagligt kan tjeegen Leif Davidsen til den legendariske ne det samme som tjenere eller ved at Ernest Hemingway. Sidstnævnte boede køre cykel-taxa – eller i værste fald som mange år på Cuba og var med til at udø”jineteras”, der tilbyder enhver tænkelig

CUBA 15

Som et led i Hjørring Gymnasium & HF’s løbende efteruddannelse af lærerne fik jeg som spansklærer i februar mulighed for at deltage i et kursus i Cubas hovedstad, Havana. Kurset gav ikke blot rig lejlighed til at opfriske det spanske sprog, men også til at få et nærmere førstehåndskendskab til et spansktalende land, som i mange år har været et centralt tema i spanskundervisningen.

Gert Schwaner Lærer

16 SPROGCAMP

Sprogcamp har udviklet sig til en årligt tilbagevendende begivenhed på Hjørring Gymnasium. Her kan elever og lærere få en anderledes oplevelse af sprog i samarbejde med erhvervsvirksomheder og universitetsfolk

Den 26. -27. januar 2013 løb den anden dukter; interkulturel kommunikation og at eleverne får brugt deres sprog på nye nationale sprogcamp af stablen på Hjørkommunikation med kunder på telefon og større udfordringer, end i den daglige ring Gymnasium i et samarbejde melog e-mail. undervisning. At dette lykkedes kan man lem Hjørring Gymnasium og HF-kursus, bl.a. tolke ud fra følgende udtalelse fra Aalborg Universitet og virksomheder Hvert sprog havde sit sponsorfirma, og Trine fra Vesthimmerlands Gymnasium: i regionen. Sprogcampen er en event deltagerne blev delt i mindre arbejds”Jeg har fået meget mere selvtillid. Selvmed fokus på sprog. Deltagerne, der grupper, der hver især skulle forberede om vi har stået over for folk, der er merepræsenterer følgende fremget dygtigere til tysk, så skal medsprog: engelsk, tysk, fransk, man bare kaste sig ud i det.” ”Jeg har fået meget mere selvtillid. Selvspansk, græsk, latin, kinesisk og italiensk, kom overvejende fra om vi har stået over for folk, der er meget Det er også vigtigt at huske, de nordjyske gymnasier, men for dygtigere til tysk, så skal man bare kaste at et sprog er forankret i sin de mindre sprogs vedkommende sig ud i det.” egen kultur. Eller som Johanvar der også sendt indbydelnes, også elev på Vesthimser til resten af Jylland og Fyn. merlands Gymnasium, sagde: Eleverne arbejdede under vejledning af sig på at betjene en stand for det på”Det mest overraskende har været, at gældende firma ved en stor erhvervsstuderende og undervisere fra Aalborg man skal være så opmærksom på kulmesse, som til lejligheden var blevet Universitet, hvoraf mange var ”native turforskelle mellem landene for at undopbygget i skolens sportshal. speakers”. gå at ramme ved siden af hinanden.”

Dette års sprogcamp havde som sit bærende tema: kommunikation på forretningsmesser; eleverne skulle via workshops arbejde med forskellige kommunikationssituationer såsom modtagelse af og interaktion med gæster; præsentation af virksomhed og pro-

En rasende tyr Ved messens afvikling søndag eftermiddag fik de forskellige stande besøg af mange specielt inviterede gæster og en jury, som udvalgte en vinder inden for hvert sprog. Som rektor Elsebeth Austin sagde, så er det vigtigt og spændende,

At sprog bygger bro oplevede deltagerne til fulde lørdag aften, hvor der var, om ikke lejrbål, så solid basecamp-stemning med lækkerier fra diverse lande, sprogbattles og ikke mindst kamp på Rodeotyren Ferdinand el Furioso.

SPROGCAMP 17

Sprog banker på - og lukker op!

Den Gule Kurv

”Man skulle tro, at de har opnået deres drøm, men alt hvad de vil er at flygte.”

18 DEN GULE KURV

Musicalen er en fast tradition på Hjørring Gymnasium med eleverne som bærende kraft – både når det gælder skuespil, musik og manuskript. I år handlede musicalen om OL, mystiske kvinder og hemmelige agenter Anders D. Jørgensen Lærer

Med andre ord er vores musical et helt liv kogt ned på tre dage. Vi har en fødsel, de fuldfede år og på sidstedagen, dødens indtræden med det mere end almindeligt symbolske tæppefald. Dernæst vender vi først i ceremoniel procession tilbage til samme sted med samme ceremoni året efter. Der er kommet nye ansigter til blandt gamle, men de kender tilsyneladende til ceremoniens ABC, for de ved alle som én, hvor de skal gå, hvor højt de skal tale, og hvor de skal sidde og stå. Det samme gør sig gældende for de begravende. For når det går løs, sidder alle på magisk vis ned og kigger i samme retning. Og de klapper. Sikke de klapper. Det er en fornøjelig begravelse, selv for de begravede.

Nu hvor dette års ceremoni er afsluttet, musicalen begravet og gæsterne gået hjem, undervisningen normaliseret og eleverne ”ligeså”, hvad er der så tilbage i erindringen om dette års musical?

Jacob Sproegel og Caroline Rasmussen har skrevet et rigtig fint manuskript, men tidspresset har været for overvældende for alle implicerede, hvilket har resulteret i et lidt rodet minde. Det er dog opløftende med erkendelsen af, at denne gravhøj er færdig. Næste år og årene fremover vil der blive bygget en ny og lige så imponerende gravhøj op, der hos alle vil vække beundring, latter og glæde.

Drømmens virkeliggørelse Emnet for dette efterårssemesters begravelse var ”den gule kurv”, ikke mindre end symbolet på drømmens virkeliggørelse og det endda drømmens virkeliggørelse blandt topatleter. Man skulle tro, at de har opnået deres drøm, men alt hvad de vil er at flygte. Er den

Vi kan altså med ro i sindet se frem til de næste års ceremonielle begravelser, hvor minde på minde vil afløse hinanden, samtidig med at vi kan skæve til tidligere gravhøje med de konstruktionsmæssige erfaringer, vi har opsamlet derfra, og bygge videre i nye retninger, hvor plot, skuespil og dramaturgi fylder mindst lige så meget som musikken.

19

ene drøm ikke nok, når man først har ført den ud i livet? Nej! Så enkelt kan det udtrykkes. Mere vil have mere og meget, meget mere. De vil have deres frihed og et ”rigtigt” arbejde. De flygter for selv at gå på jagt, og de har succes, men ak og ve, virkeligheden indhenter dem til sidst, og de bliver alle som én anholdt i en alt for pludselig afslutning.

Tæppefald.

DEN GULE KURV

Ét er sikkert! Vi skal alle se musicalen.

Forårssemesterets imødesete samlingspunkt oven på en vinter, der aldrig helt vil slippe sit greb i det nordjyske. Musicalen er for os, hvad gravhøjen var for stenalderens enkeltgrave: et ritualiseret sted, hvor man begraves og først vender tilbage til, når døden kræver sit næste offer, hvor der begraves ovenpå de allerede døde, og mere jord fyldes på.

Næste stop Beijing Annesofie L. Horne 2u

20 BEIJING

I juli 2012 drog en lille udvalgt flok elever fra Hjørring Gymnasium og HF-Kursus til Beijing med organisationen Global Youth Institute for at mødes med andre unge fra hele verden og diskutere løsninger på verdens påtrængende globale problemer

Venskaber på tværs af kontinenter Efter den første nat i Kina skulle vi morgenen efter møde de andre unge mennesker, som deltog i programmet.

BEIJING 21

Kursen blev sat – næste stop var BeiProgrammet var lavet af GYI, som er en Grew as friends jing. De næste tre uger skulle vise sig at organisation, der står for nogle helt fanDet var lærerigt – både kulturelt, perblive en af de absolut største og vildetastiske sommerprogrammer, hvor unge sonligt og fagligt. Det er sjældent, at ste oplevelser i mit liv. Jeg skulle samfra hele verden mødes og diskuterer gloman på bare tre uger kan få så stor men med fire andre, helt fantastiske bale problemstillinger, kulturforskelle indsigt i et land, som vi har fået i Kina. elever fra Hjørring Gymnasium til Kina og skaber venskaber på tværs af landeVi fik afprøvet – og ikke mindst flytog opleve en helt anden kultur. Vi skulle grænser og kontinenter. De første dage tet – grænser, vi mødte ikke bare den desuden se bl.a. Den Kinesiske Mur og gik med navnelege, oplæg fra de forkinesiske kultur, men også den ameriDen Forbudte By. Udover dette kanske, russiske og taiwanske, skulle vi helt tæt på en kinesisk ”Vi skulle prøve grænser af, møde en helt og vi fik ikke mindst set verden hverdag, da vi skulle bo hos en fremmed kultur og se verden på en helt fra et helt andet perspektiv! kinesisk familie, hvor kommuJeg vil afslutte, med et citat, anden måde, end hvad vi er vant til” nikationen til tider var mere som alle tidligere deltagere i et besværlig, end vi på forhånd GYI-program kender: ”We met havde forventet. Vi skulle prøve grænser skellige lande samt introduktion til årets as strangers – we grew as friends – we af, møde en helt fremmed kultur og se hovedemne: urbanisering! Herefter stod parted as ONE!” verden på en helt anden måde, end hvad programmet på bl.a. virksomhedsbesøg, vi er vant til. forlænget weekend på et lækkert hotel med Team Building samt diskussioner af Eventyret startede d. 15. juli, hvor vi problemer ved urbaniseringen og løsblev hentet i Beijing Lufthavn af en af ningerne på disse problemer – ikke kun i lærerne fra Global Youth Institute (GYI).

Kina, men globalt set.

Efter 24 timers rejse med fly, bus og tog ankom vi omsider til den by, hvor vi skulle bo de næste to uger. Byen hedder Shijiazhaung, ligger cirka 200 kilometer fra Beijing og er en forholdsvis lille by, med ”kun” 17.000.000 indbyggere. Da vi ankom, var vi alle utrolig trætte og sultne, men vi var dog alle indstillede på at gøre et godt indtryk på vores respektive værtsfamilier, som vi nu skulle møde for første gang.

ACTION PAINTING

22

ACTION PAINTING!

Opdigtet Onsdag

Lokalt på Hjørring Gymnasium er vi ikke mere end en lille håndfuld læsere, som er samlet om det, litteraturen kan, nemlig at beskrive, forklare og forvandle almindelige menneskers hverdag til noget enestående, smukt – ja, endog opløftende. Forfattere undres og stiller spørgsmål, videregiver erfaringer og informationer, vigtige som mindre vigtige. Det er det, vi på disse eftermiddage tager op til kærlig behandling, i samarbejde med dygtige og inspirerende lærere, hvilket bevirker, at vi går derfra med fornyet interesse og et forfrisket syn på tendenserne i dansk litteratur.

For at fange og fastholde deltagerne lægges der stor vægt på, hvorledes de enkelte værker bearbejdes fra gang til gang. Denne variation kommer til udtryk ved den metode, vi tager i brug, når bøgerne diskuteres. Nogle gange er det næsten udelukkende vi elevers meninger, der sætter dagsordenen. Andre dage præges i højere grad af yderst velforberedte lærere, som åbenlyst deler vores litterære begejstring. Det giver naturligvis anledning til refleksion hos alle de deltagende, som lader sig smitte med det store engagement. Det kommer sig

nok i virkeligheden af, at tankegangen bag ”undervisningen” er en anden, altså mere kreativ. Og netop kreativiteten er i højsædet, når en ganske almindelig onsdag bliver til en Opdigtet Onsdag.

I fiktionen kan alting ske, intet er umuligt, og det samme gør sig gældende i disse litterære stunder. En stor og ikke uvæsentlig del af omdrejningspunktet er, at vi har det hyggeligt, når vi mødes.

Der er også plads til andet end ”bare” snakke af litterær karakter, og det sker ikke sjældent, at samtaleemnet går ad andre veje end de seriøse, boglige af slagsen. Men lynsnart finder vi som regel tilbage til dagens fokus og bliver ledt derhen af en undren, som en af os har gjort os over bogen. Således er vi atter tilbage på sporet. Først og fremmest er Opdigtet Onsdag jo en litteraturcafé, ikke en kaffeklub, selv om der er elementer af begge dele.

Det er således med de allervarmeste anbefalinger, jeg vil opfordre til, at så mange som muligt deltager i fremtidige arrangementer på skolen. Opdigtet Onsdag er ikke bare fiktion. Det er virkelighed, og dét er det også på Hjørring Gymnasium.

23

Smal litteratur for det brede publikum Som oftest er de bøger, vi læser, et mindre udpluk af det smalleste, dansk litteratur har at byde på. De er umiddelbart svære at gå til, de er – på trods af deres størrelse – tidskrævende og inviterer til fordybelse. For nogle kan dette virke direkte demotiverende og trættende, for andre pirrer det blot til interessen og nysgerrigheden for værket. Dette er naturligvis en diskussion, vi har haft mere end blot en enkelt gang. Men måske er det i virkeligheden hele missionen, ja, eksistensgrundlaget for Opdigtet Onsdag som fænomen: at udbrede og præsentere den smalle litteratur for det brede publikum?

OPDIGTET ONSDAG

På en ganske ordinær onsdag er vi på Hjørring Gymnasium nogle stykker, der mødes og diskuterer litteratur en gang om måneden. Det er et koncept, som har spredt sig fra de københavnske caféer og rundt på landets gymnasier. Her samles de mest ivrige læsere over en kop kaffe og et stykke kage. Med os har vi de slanke romaner eller digtsamlinger, som er på programmet den pågældende dag.

De er udgivet på Opdigtet Onsdags eget lille forlag, som drives af kunstneriske April Lauring, der med sit store engagement har udviklet denne litterære sammenkomst.

Signe Borup, elev i 2m, fortæller om, hvordan en helt almindelig onsdag bliver til Opdigtet Onsdag, når elever mødes over en kop kaffe og diskuterer den allernyeste litteratur

Københavnertur - med skitseblok

24 KØBENHAVN

Der var gang i skitseblok og kamera, da Olga Thranes og Palle Knudsens billedkunsthold var på kulturrejse til København.

Klokken 06.45 fredag den 14. september stimlede elever fra Hjørring Gymnasium og HF-Kursus sammen på kryds og tværs af studieretninger og alder. Regndråber oversvømmede Hjørring Banegård, og skyerne var grå, dog var humøret højt. Alle var spændte og fulde af forventninger til kulturrejsen til København med Olga

Katrine M. Jakobsen 1u

Thrane og Palle Knudsen i spidsen.

Der gik ikke længe, før alle var samlet, bussen pakket og vejviseren sat mod Aalborg. Morgenmaden blev spist i smug bag sæderne, den sidste søvn indhentet og de første ord udvekslet.

På banegården i Aalborg steg vi på toget mod Fredericia. Regnen var aftaget, og solen begyndte så småt at kigge

KØBENHAVN 25

frem bag træerne langs skinnerne. Ved Efter turen rundt i Middelalderbyen Tivoli om aftenen. Vi blev spredt for alle 16-tiden ankom toget til København, stod den på shopping. Vi myldrede vinde – nogle gik tilbage til hotellet, anhvor vi med raske skridt bevægede os af sted med masser af penge på lomdre endnu en tur på Strøget og de sidste hen mod Glyptoteket. Bagagen blev låst men, og få timer efter kom vi tilbage en tur til Christianias hyggelige miljø. inde, og der var tid til at tage en dyb med fyldte poser og tomme lommer. Vi Klokken 20.00 stod hele holdet klar til at indånding og kigge på de smukke omhavde vadet Strøget tyndt mange gange gå i Tivoli. Det blev en ualmindelig god givelser. Der var gang i kameaften, der for nogle varede helt raerne, tegneblokkene og ikke ”Der var rig mulighed for at se på ny- til den lyse morgen. mindst viskelæderet, for ikke opførte bygninger, gamle skæve huse og alt skitsearbejde gik glidende.

Formidabel skulptur høre sjove historier” Alle var trætte næste dag, men Efter en times tid på Glyptoteket gik tuog fået middagsmad, så energibehodet gik alligevel nogenlunde hurtigt ren mod Danhostel Hotel, hvor der blev vet var dækket. Vi samlede os omkring med at pakke sammen og komme ud tid til at pakke ud og hvile fødder og hoRundetårn, før turen gik mod Statens af døren og videre til Thorvaldsens Muved. En flok piger havde besluttet sig for Museum for Kunst. Endnu engang blev seum. Palle fortalte om malerierne, der en tur til Valby for at kigge nærmere på skitsebøgerne fundet frem og nogle tioptager Thorvaldsens Museums facade Live Fra Bremen, så der var ikke mange mer tilbragt sammen med uvurderlige og forestiller Thorvaldsens hjemkomst. tilbage, da den stod på aftenvandring kunststykker af verdenshistoriens allerDa vi havde gået en lille runde, så stod i Frederiksstaden. Palle ledte an med dygtigste kunstnere. En fantastisk opleden for sidste gang på skitsetegninger fortællinger om byen og ikke mindst velse. af Thorvaldsens formidable skulpturer.

Amalienborg, hvor turen sluttede, og De sidste billeder blev taget, og turen der blev tid til at udforske København Solen skinnede atter, da der blev sat gik mod Københavns Hovedbanegård. på egen hånd. kurs mod DFDS-bådene i Nyhavn. Et lille Madpakken blev købt, og et direkte tog pitstop ved Aldi skete på vejen, så der til Aalborg indtaget.

Fyldte poser og tomme lommer var slik og sodavand til kanalrundfarAlt i alt en fantastisk spændende og læKlokken 9 næste morgen var der aften. En italiensk guide ledte os gennem rerig tur med en masse nye venner og gang fra Danhostel, hvor de første timer Københavns kanaler på fire forskellige bekendtskaber. skulle gå med byvandring i Middelalsprog. Der var rig mulighed for at se på derbyen. Vi skulle se på arkitektur fra nyopførte bygninger, gamle skæve huse middelalder til modernisme. Vi rundede og høre sjove historier. Den mest brugte mange af Københavns – og ikke mindst sætning på turen var ”Pas på hovedet, Danmarks - arkitektoniske perler: Det broen er lav!”

Kongelige Teater, Marmorkirken, Christiansborg, Rundetårn og så videre. Der Efter en god times kanalrundfart fik vi blev holdt interessante oplæg af Olga fast grund under fødderne igen. Det var og Palle i det gode vejr, så alt i alt kunne endnu engang tid til at udforske Købendet ikke blive bedre. havn på egen hånd, før vi skulle mødes i

At spise flæskesteg med pinde

Martin Tristan Andersen, Lærer

26 KINA I DK

Et gensyn med kinesere fra Hjørring Gymnasium og Hf-kursus’ venskabsskole involverede lærere og elever og bød bl.a. på en overraskende musikoplevelse og flæskesteg indtaget med spisepinde

I uge 7 havde vi besøg fra vores kinesiske venskabsskole, Shijiazhuang Foreign Language School (SFLS), som ligger i Hebei-provinsen i Kina. Det var et besøg, der i den grad involverede hele skolen og ikke mindst skolens lærere. SFSL ligger ca. 300 km fra Beijing.

Det er en temmelig stor skole med omkring 15.000 elever, der aldersmæssigt

fordeler sig fra børnehaveklasse op til gymnasiealderen. Skolen har et stærkt fokus på kunst og kultur og udbyder derfor blandt andet klasser i den flere tusind år gamle klassiske kinesiske kalligrafi og traditionel kinesisk musik.

Musikken var også det, der bragte kineserne til Hjørring i denne omgang.

ter, og hele showet blev flot præsenteret af Pernille Brath fra 2m i samarbejde med en af de kinesiske elever. Det var en både koncentreret og overrasket forsamling i en nyindviet festsal, der tog imod den kinesiske kultur, og skal man dømme efter bifaldet, var det en kæmpe succes.

Men før vi nåede dertil, skulle der mobiliseres sovepladser og indkvartering En fast del af ethvert besøg udefra er til gæsterne. Dette sørgede lærer Søselvfølgelig, at man bliver præsenteret Vores første genbesøg fra Kina var derren Calundan for. De blev indkvarteret for den egn, man er kommet til, og læfor i den grad en god oplevelse for skopå snart sagt alle nilen, der viste, at Hjørring Gymveauer på gymnasiet ”Det var helt igennem fantastisk at opleve, nasium ikke kun er et sted, hvor – nogle hos lærere, hvordan besøget kom til at gribe ind i alles man er fem dage om ugen, men andre hos elever og hverdag på en både positiv og inspirerende vis.” at det hele bliver lidt sjovere og atter andre boede hos større, når alle involverer sig. kontorpersonale eller familie. Det var rerne Anne Fonnesbech og Hanne Boel helt igennem fantastisk at opleve, hvorhavde arrangeret en sand perlerække af dan besøget kom til at gribe ind i alles seværdigheder, som vores venner skulle hverdag på en både positiv og inspirese. Turen gik derfor selvfølgelig til Verende vis. sterhavet og Lønstrup, der var besøg på borgmesterkontoret og i Skagen. Et virKinesiske instrumenter og Playstation kelig flot program, der helt sikkert har Og der kom mange spændende kulgjort indtryk på vores gæster. turmøder ud af besøget. Det viste sig eksempelvis, at snart sagt alle værtsfaKinesisk kultur i ny festsal milier den første aften havde valgt at Som en afslutning på besøget skulle servere en dansk klassiker for gæsterne: de kinesiske talentelever optræde med Flæskesteg med alt, hvad dertil hører. traditionel kinesisk musik foran skolens Undertegnede havde selv to gæster boelever. Og hvilken overraskelse det var ende, Judy og Zhau, og også jeg servereat se, hvor interesseret vores elever tog de den danske klassiker for mine gæster. imod den kinesiske musik og kultur. KiI spisesituationen fik jeg reminiscenser nesisk musik er i sagens natur markant fra mit tidligere besøg i Kina, da jeg så forskellig fra vores og bliver spillet på skuffelsen hos gæsterne over manglen fantastiske og mærkværdige instrumenpå spisepinde på bordet – præcis som ter såsom tostrengede violiner (Erhu) og jeg havde manglet kniv og gaffel unstore mundorgler (Sheng). De kinesiske der mit besøg i Riget i Midten. Heldigvis elever optrådte i traditionelle folkedrag-

27

havde vi spisepinde, og både flæskesteg, kartofler og brun sovs gled ned. Aftenerne gik med at tale om Kina og Danmark, og min ældste søn på syv fik på trods af kultur- og sprogbarrierer spillet en del Playstation med Zhau – drenge er og bliver drenge!

KINA I DK

En gruppe på 20 musiktalentelever og 5 lærere havde været på besøg i deres svenske venskabsby, Falkenberg, og det var derfor oplagt for dem at lægge turen forbi Danmark, før rejsen gik videre tilbage til Kina.

Italiensktalenter i Milano Gert Schwaner LĂŚrer

28 MILANO

Otte italienskelever og deres lĂŚrer drog i april til Milano for at suge til sig af sproget, maden og moden

det naturlige sprog og engelsk et eventuelt støttesprog. De skulle lære at udskille de enkelte ord og forstå eller gætte deres betydning ud fra den kontekst, de var placeret i. Billetter, skilte, spisesedler, reklamer, tiggere, gadehandlere, snak i mobiltelefon, højtalere, skældud, goddag, farvel – alt på italiensk.

”Det er utroligt, at man kan blive

Formålet var at styrke elevernes fødderne af at lære sprog!” kommunikative kompetencer, og her især at forstå italiensk Marked og modemekka talt af ”native speakers” i alle mulige Derfor var programmet også meget vasammenhænge og situationer. Det er rieret. 3-4 daglige timer på sprogskolen utroligt svært at lære et fremmedsprog, som man stort set ikke hører anvendt for at løsne lidt op for stemmebåndet, 2 i ens daglige omgivelser. Hvor tit ser besøg på et gymnasium, hvor vi deltog i 3 forskellige klassers italienskunderdu en italiensksproget film eller hører visning (ligesom vi har dansk på Hjøren italiensksproget sang? Det er yderst sjældent. Vore medier er invaderet af ring Gymnasium). Her var de italienske engelsksprogede kulturelementer. elever både enormt aktive og utroligt Eleverne skulle opleve, at italiensk var hjælpsomme. Vi var på kunstmuseum,

i udgravningerne under domkirken og rundt i Milanos modemekka med Gucci, Versace, Valentino etc. i vinduerne. Vi var på marked, så der kunne købes gaver til dem derhjemme. Vi købte is, frugt og spiste os tykke og runde på hyggelige trattoriaer. Vi blev eksperter i Metroen.

Men det er utroligt, at man kan blive så øm i fødderne af at lære sprog!

Hvad vi havde med hjem, vil så øm i jeg lade eleverne udtrykke: Julie: ”Jeg forstod en masse, selv om alle mennesker talte italiensk, og jeg vender tilbage til Milano for at se resten af byen.

Den er så smuk, og jeg holder allerede af den.”

Mette: ”Hvor kan man ellers se en udstilling af de smarteste modesko lavet af lækker chokolade?”

Jo, vi havde alle fået smag for italiensk.

MILANO 29

KLM’s rute fra Aalborg til Amsterdam giver os nordjyder bedre muligheder for at komme ud i verden, da vi bliver fri for de besværlige og tidkrævende transporter til Billund eller Kastrup. Søndag d. 14. april kl. 05 om morgenen mødtes 8 sprogtalenter fra italiensk valghold 2.g og deres lærer i Aalborg Lufthavn for at indlede en uges intensiv sprogtræning i Milano.

Kina Blogout!

30 KINA

Hjørring Gymnasium sendte i april 2013 en gruppe elever og tre lærere til sin kinesiske partnerskole Shijiazhuang Foreign Language School. Her følger dagbogsklip fra rejsen.

præsenterede vores land og skole og fortalte, hvor meget vi har glædet os til besøget. Og jeg er nødt til lige at gentage: det var foran 7000 elever. Virkelig flot og modigt.

15.4 - Mads Thomsen, 2w Møde med Shijiazhuang Foreign Language School. Renee holdt som repræsentant for vores lille delegation en kort tale for den store forsamling, hvor hun

18.4 - Pernille Brath, 2m Vi tog af sted til Feng Long Shan, som på dansk betyder, ’bjerget som blokerer dragen’. Det var et meget højt bjerg, men jeg havde sat mig det mål, at jeg bare

16.4 - Ane Nielsen, 2a Vi mødte på skolen klokken otte, og frem til frokost blev vores kunstneriske 13.4 - Tine Bach, 2k færdigheder udGruppens første ”Trafikken var ét stort kaos, fordret. Vi blev bedrift i Kina bli- men det er jo hverdagen i yderligt kreaver Ninas tab af sin tivt udfordrede Kina. Der sad jeg uden sele i knitting-class, bagage. På ”natmarkedet” stifter (som man ikke kender til i hvor især HenThomas Kaptain be- Kina) og frygtede et sam- rik og Kaptainen kendtskab med ‘ba- menstød” havde deres hyr nan-nosser’, mens med de kinesiske vi andre prøver mindre eksotiske ting knuder. Aftenen var enormt hyggelig – som: kakerlakker, biller, blæksprutter og selvom vi måtte indse, at vi fik en del slanger. Alle går i seng ved 21-tiden, alle flere ”spis-noget-du-ikke-ved-hvad-er” undtagen Nina, der må vente på sin kufsamt noget af en lotusplante. fert...

17.4 - Haldis Tapper, 1a 14.4 - Julie Pape, 2z Byrundtur. Eleverne fik til opgave at Vores dag begyndte med en skør kineobservere forskellige kulturelle fænosisk turguide, hvor vi blev kørt ud til mener, handel og køkultur, kropsvæsker, hutongerne, som er et beskyttet slumberøring, børn og ældre. Vi overværede kvarter. Mødet med vores værtsfamilier en time med drama-undervisning for var meget interessant, f.eks. ville min børn på cirka 7 år, og vi lavede sanglege kinesiske familie have mig til at vaske med børnene til stor morskab for både mine fødder, inden jeg skulle i seng. børn og elever.

fortæsttes på næste side...

KINA 31

Gert Schwaner Lærer

12.4 - Henrik Pedersen, lærer Heldigvis fik jeg løbetrænet en anelse, da to af vores elever manglede til checkin i København imod Beijing. På trods af lidt forvirring med fly, var eleverne utroligt optimistiske og glade, selv den famøse flymad blev fortæret med stor vildskab.

skulle op på toppen for at vise de andre, at mit knæ godt kunne holde til det.

Frokost. Jeg må indrømme, at jeg ikke er særlig vild med grøntsager overhovedet, jeg er mere til kød, men æselkød er heller ikke lige noget for mig. Efter frokosten tog vi af sted til Da Fo Si, som er et stort tempel, som er hjemsted for buddhisme. Der bor munke i templet, som reparerer og renoverer stedet. Det var virkelig smukt, og der var nogle smukke planter og bygninger, som viste Kinas skønhed i sin fineste form. Efter templet tog vi af sted for at se Kinas og verdens ældste bro, Zhaozhou Bridge.

Aften. Zhao Li kom med en liste over alt det, jeg havde spist i løbet af ugen samt spurgte, om jeg kunne lide det eller ej, det grinte vi lidt af.

32 KINA

19.4 - Helle Nguyen, 1a Afrejse mod Beijing. Trafikken var ét stort kaos, men det er jo hverdagen i Kina. Der sad jeg uden sele (som man ikke kender til i Kina) og frygtede et sammenstød, som kunne komme fra både højre og venstre. Marked. Nina havde forberedt os alle på at presse prisen i bund og være rigtig hårde. Kl. 19.00 fik vi vores hidtil billigste måltid.

Restauranten hed Mr. Lee, og jeg fik noget, som jeg tror var lunge med ris. Det var ikke specielt godt, men det kostede kun 19 kr.

20.4 - Mathilde Klitgaard, 2z Vi blev mødt af vores meget energifyldte guide, som mest af alt minder

om en lille, men sød pekingeserhund, med meget langt hår. Tianamen Square, hvor der var mulighed for at stille sig i en lang kø i 2-3 timer for at komme ind i Maos mausoleum, hvor man kunne se Mao, som er tidligere leder af Kina. (læg mærke til tidligere, det var nemlig hans lig). Nationalteatret. Især elskede jeg detaljen med, at noget af bygningen lå under vand, så når solen skinnede, kunne man se vandspejl indenfor. Herefter tog vi benene på nakken, og gik imod den forbudte by. Det vrimlede med mennesker og folk, der gerne ville tage billeder af os. I starten af ugen var det ret sjovt, men efter at have taget billeder med så mange forskellige mennesker må jeg indrømme, at jeg er glad for, jeg ikke er en kendis. OL-byen. Efter at have set det hele fik jeg helt lyst til at tage til OL, fordi man næsten kunne fornemme, hvor fed stemningen vil være.

21.4 - Simon Paludan, 2z Den kinesiske mur. Jeg blev bestemt ikke skuffet, da jeg så den fantastiske udsigt fra det 6000 km lange bygningsværk udover de vindblæste nordkinesiske bjergtoppe. Da vi skulle ned fra Muren foregik det for de fleste i en slags rutsjebane-kælk kaldet en toboggan, som det også klart kan anbefales at prøve engang. Omkring 16:00 var vi tilbage på hotellet. Da jeg endelig kom i seng om aftenen, var det med blandede følelser og en ganske underlig mavefornemmelse, for selvom turen måske ikke har varet så længe, har den her tur været så underligt grænseoverskridende, autentisk, sjov, spændende og fantastisk anderledes, at mange af os dårligt kan forestille os at skulle tilbage på den samme gamle skolebænk som før, allerede tirsdag morgen.

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus er et gymnasium med flere traditioner. Én af de mange traditioner er de 4 årlige Thulefester. Her bliver afleveringerne glemt for en stund, og det sociale liv kommer i centrum. ”Her

Thulefesterne har været helt i top! Det har været en kamp at stoppe rygningen til festen, men alligevel er vi kommet stærkt igennem det. Vi er helt klar til det nye skoleår med nye bliver afleveringerne glemt for en stund, formænd for Thulerådet, som helt sikkert gør deres og det sociale liv kommer i centrum” I dette skoleår har Thulerådet for at skabe 4 fester med inviteret hele skolen først til lækker musik, kold øl og Disneyland, hvor der var fyldt med både muligheden for, at venskaber på tværs reality stjerner til årets sidste Thule, prinsesser, Mickey Mouse og Mulan. af både årgange og studieretninger kan nemlig Reality Thule.

Dernæst kom den traditionsrige Juletspire. hule, som denne gang blev holdt på det I Thulerådet synes vi det har været et magiske slot ”Hogwarts” fra Harry PotHilsen Thulerådet fantastisk år, hvor den gode stemning til ter. I vinteren, hvor man helst vil gemme sig for alt det dårlige vejr, var alle gemt bag masker til Maskebal. Og sidst men ikke mindst mødte alle op som alverdens

THULE 33

Thule

Elevrådet

34 ELEVRÅD

På Hjørring Gymnasium & HF-kursus har vi et stærkt elevråd! En del af jer kender måske elevrådet fra folkeskolen, hvor indflydelsen er begrænset. Det er ikke tilfældet her – vi har virkelig noget at skulle have sagt. For eksempel er vi med til at bestemme, hvordan jeres

Elevrådet er med til at præge Hjørring Gymnasium - både fagligt, socialt og kulturelt.

studieretninger skal opbygges, hvad den nye tilbygning skal indeholde, opstart af iPad-klasse m.v. Udover alt det seriøse arbejde har vi et rigtig godt sammenhold. I elevrådet skaber du relationer på tværs af årgangene på en rigtig god måde. Vi har både interne fester, og så

er vi med til at arrangere 1.g’ernes introfest. Så meld dig ind i elevrådet på Hjørring Gymnasium og HF-kursus, hvor vi har indflydelse, samtidig med, at vi har det sjovt!

Hilsen Liva og Jacob, Elevrådet

Fredag den 5. april kunne man se 2.g’erne sidde bøjet intenst over ordbøger og computere i arbejdet med ikke helt nemme, men helt autentiske oversættelsesopgaver. Og senere på dagen kunne man opleve de samme elever i fri dressur rappe over temaet EU og hestekødsskandalen.

For andet år i træk blev der holdt oversættelsesdag på Hjørring Gymnasium.

Oversættelsesdagen er en del af et udviklingsprojekt, støttet af Undervisningsministeriet, som har været i gang siden august 2011. Projektet sætter fo-

Karen Lindegaard Lærer

Gert Schwaner Lærer

indblik i oversættelsens finurligheder og faldgruber. Claus Thornby (gammel elev fra HG!) fortalte bl.a., hvordan man som oversætter skal vogte sig for ”false friends” – ord, der ligner hinanden besnærende på forskellige sprog, men som har forskellig betydning, som f.eks ”eventually” og ”actually”, der hverken betyder ”eventuelt” eller ”aktuelt” på engelsk.

kus på sprogene for at understrege, hvor vigtigt det er at kunne et – eller flere – fremmedsprog.

Oversættelsens falske venner Temaet i år var EU, og tre repræsentanter fra EU gæstede gymnasiet og holdt oplæg for eleverne, så de fik mulighed for at høre om arbejdet som oversætter i EU-regi. De tre oversættere, Jakob Øhrgaard, Bo Skovsbøll og Claus Thornby Larsen – med arbejdssted i henholdsvis København, Bruxelles og Luxembourg – gav i tre spændende oplæg et

I løbet af formiddagen arbejdede eleverne i små grupper inden for fransk, spansk, italiensk, tysk eller engelsk med at oversætte den samme autentiske EU-tekst til dansk. Teksten omhandlede forårets fødevareskandale, hvor det blev afsløret, at der blev blandet hestekød i kødprodukter, der solgtes under prædikatet 100% oksekød! Eleverne konkurrerede indbyrdes inden for hvert sprog om den bedste oversættelse, og der var biografbilletter med tilbehør som præmier.

Dagen sluttede med et festligt indslag, hvor klasserne havde fået kunstnerisk frihed til selv at lave rap på engelsk, der handlede om EU – på den ene eller anden måde! Få adgang til at se de forskellige indslag her på siden.

OVERSÆTTELSE 35

Fransk er meget nemt…

Hest hedder cheval – og sådan er det hele vejen igennem!

At oversættelse er knap så nemt, som Storm P i sin tid beskrev det, fik man lejlighed til at opleve, da Hjørring Gymnasium holdt oversættelsesdag for 2.g’erne.

Naturen i litteraturen Sigrid K. Adamsson 3u

36 ESSAY

I 2012 deltog 350 gymnasieelever i essaykonkurrencen ”Litteratur*Natur”, udskrevet af Københavns Universitet og Statens Naturhistoriske Museum. Vinderen af konkurrencen blev Sigrid Kraglund Adamsson fra Hjørring Gymnasium. Om hendes essay skrev dommerne bl.a., at det er en ”tekst rig på sansede erindringer om barndomssomre i naturen.”

Gårdboen bringer her vinderessayet.

Sneglehuse på ruderne, rivende hudafskrabninger, smagen af skovsyre en lun eftermiddag. Mariehøner i massevis, kravlende på fingrene, og de laver gule klatter, som jeg tror er tis. Vilde lege under træer eller bål i sommerferien og klatre nøgne i træer. At finde en forvirret fugleunge ved stuevinduet og prøve at få den til at flyve. Virrende, spæde minder om vilde hindbær i en kølig skov.

At finde en død muldvarp og lægge den i en pose ude i skuret i nogle dage. Et velbehageligt gys som en varm strøm helt nede fra fødderne, videre op gennem maven og langs rygraden ved synet af dens hårde krop beboet af små, hvide mider. Naturen determinerer det hele, og det er essensen af min barndom. Det kunne formentlig være de fleste andre børns barndom. Selvom børn vokser op i vidt forskellige miljøer, ligner de hinanden i graden af nysgerrighed og åbenhed. De fleste får lov til at mødes med naturen, om det så er via ture til store skove eller blot er leg i baghaven. Børn er optagede af naturen, og den udgør også et fint udgangspunkt for nysgerrige undersøgelser og den evne til at undres, børn er gennemsyrede af. Børn besidder også en umiddelbar evne til at

acceptere, at vi mennesker er en del af naturen, og at naturen står over mennesket og ikke omvendt. Netop sådan, som en ubestemmelig, magtfuld kraft, fremstilles naturen i Klaus Rifbjergs digt, ”Kanariefuglens begravelse” udgivet i 1964 i digtsamlingen ”Amagerdigte.”

I digtet fortæller jeg-personen om, hvordan han som barn opsamlede døde fugle og begravede dem. Først med menneskelige begravelsesritualer hvor fuglen blev lagt i en cigarkasse og fik en blomsterbuket. Nogle dage senere blev fuglen gravet op, idet den var ved at blive fordærvet i jorden. Barnet var fascineret af denne proces, og hvad den gjorde ved fuglen, og han siger i digtet, at han gentog det flere gange, så han hele tiden kunne følge processen.

Digtet starter med vendingen: ”Med misantropisk saglighed,” om jeg-personens undersøgelser af den døde fugl. Ordet misantropisk betyder noget i retning af ”menneskefjendsk.” I digtet er barnet, der undersøger fuglen, en biolog, en iskold videnskabsmand, der kun nødtørftigt beskæftiger sig med følelsesladede ritualer i forbindelse med fuglens død.

fortæsttes på næste side...

ESSAY 37

I stedet fascineres barnet af, hvordan For hvor store katedraler vi mennesker til at tilberede alverdens madvarer. Der fuglen ser ud, når den har været død i end har bygget igennem tiderne, så må er med andre ord umiddelbart ikke melang tid. Han er en observatør i naturen, vi, når vi betragter naturens vidundere, get natur lige for næsen af mig. Mine og ikke en invaderende kraft, og han acerkende, at vi blot er mikroskopiske omgivelser giver mig følelsen af, at det, cepterer naturens iskolde præmisser om tandhjul i naturens klokkespil. Ganske der er menneskeligt forædlet gennem liv og død, og dette kommer til udtryk vist har tiden vist, at vi har en uovertiderne, gør mig uafhængig af naturen. flere gange med malende beHar jeg altid haft det sådan? skrivelser som: ”(…) Og mellem ”Børn er optagede af naturen, og den Svaret skal findes i min barndunene/arbejdede maddikerne udgør også et fint udgangspunkt for dom. fortrøstningsfuldt./Fuglen var nysgerrige undersøgelser og den evne til Da jeg var et lille barn, var levende igen/på en ny og inteat undres, børn er gennemsyrede af.” ressant måde.” verden meget simpel: Det var Barnet frastødes ikke af, at sjovt at lege udenfor med sine fuglen forgår, men tiltrækkes af det. truffen evne til at være over hele vores venner, og det var kedeligt at være klode, ja, oven i købet også en smule tvunget til at være indenfor med famiNaturen og mennesket er to forskellige uden for vores klode. Vi fylder i hvert lien. Der gjaldt naturligvis også andre ting. Faktisk er det, vi mennesker skafald en del her på Jorden, vi mennesimple definitioner i mit barnesind, men ber eller står for, kulturen, et antonym sker. Efterhånden fylder vi så meget, at netop denne husker jeg tydeligst. Året til naturen. Naturen står alene, og den vi har været stort set overalt med vorundt brugte jeg tiden på at lege udener uberørt af menneskehånd. Vi tænker res trampende fødder og vores tekniske for med nabolagets børn (der var en ikke på anlagte parker og haver som nafremskridt. Kulturen, produktet af den ordentlig flok), og der var ingen græntur, men derimod er naturen det vilde, unikke, menneskelige intelligens er der ser for, hvad vi kunne finde på. ”Kanadet der ikke kan styres. Det er ikke tilaltid plads til lidt mere af. Vi kan tænke riefuglens begravelse” af Klaus Rifbjerg fældigt, at vi kalder discipliner som fyeller bygge os ud af hvad som helst efmindede mig om en bestemt episode, sik, kemi eller geografi for naturvidenterhånden. Man kan få lyst til at sige: hvor vi var nogle børn, der fandt en skab. Naturen er den fysiske verden og ”Pyt med naturen, vi kan klare os fint fugleunge, der netop var fløjet ind i milliarder og atter milliarder af organisuden!”. en rude. Den så ud til at leve og være mer, hver med deres egne egenskaber og nogenlunde frisk, men den kunne ikke særpræg. Naturen er også det ydre rum, Hvis jeg kaster et blik ud i mit køkken, flyve, og den var forvirret. Vi afgjorde i stjerner, galakser og lysende støv, tyngstår der fiskeoliekapsler i vinduet, fra plenum, at vi måtte gøre vores bedste dekraften, lysets afbøjning og rum og fisk, man ikke længere behøver at gå og for fuglens overlevelse. Den var blevet tid. Den er himmelhøje bjerge og dybe jagte i naturen. Nej, for man kan efterrevet ud af sine naturlige rammer, og dale, der har udviklet sig igennem milhånden ”dyrke” fisk i dambrug helt uden jeg havde engang hørt i en godnathilioner, hvis ikke milliarder, af år. Bjergede store problemer. Der er nogle blomstorie, at fugle ikke kan klare sig, hvis de ne, hvor rolige de end ser ud, har jo ikke mer på køkkenbordet, der er blevet dyrikke kan flyve. Så fuglen måtte lære at stået her altid, men vi vil aldrig nå at se ket nede i Italien. Der er et komfur, hvor flyve. Vi opspændte en snor i et legehus dem vokse synderligt, mens vi lever. man, uden at skænke fysikkens love en og begyndte herefter at lave forskellige tanke, kan opnå høje nok temperaturer øvelser med fuglen. Vi måtte

38 ESSAY

forestille os, hvordan det ville være at til jorden. I kanariefuglens begravelse er at det ikke var i min tidligste barndom. flyve, selvom det ikke var let. Fuglen der ingen skrig og skrål over døden af Som barnet i digtet, der kigger på fublev som resultat naturligvis gang på fuglen. Den bliver begravet og senere glen med ”menneskefjendske” øjne, så gang tabt på jorden, og inden længe var undersøgt, uden at der fældes en eneste jeg også på naturen, da jeg var lille. Det den død. Den fik en dæmpet var nemt at se, at først levede begravelse, og vi diskuterede en lille fugl, og senere var den ”Vi fylder i hvert fald en del her på Jor- død, og så blev den begravet. indbyrdes, om vi havde skyld i fuglens død. Alle var dog eni- den, vi mennesker. Efterhånden fylder vi Det var interessant, ja ligefrem ge om, at vi havde gjort, hvad så meget, at vi har været stort set over- tilfredsstil-lende, at se en muldvi kunne. Vi havde jo forsøgt alt med vores trampende fødder og vores varp blive spist af hvide mider. at etablere nogle naturlige tekniske fremskridt.”

Jeg bærer måske ikke længere omstændigheder for fuglen. denne opfattelse, eller også har Hele vejen igennem var vi jeg bare glemt den. Klaus Rifiskolde og analytiske. Begravelsen var tåre. Det minder om de vestlige begrabjerg skriver til sidst i digtet ”Det har tit højtidelig, men vi accepterede fuglens velsesceremonier, så måske er det netop slået mig senere/hvor meget af sin børdød til fulde. Det er, hvad der sker. typisk for vores kultur at minde os selv nelærdom/man fortrænger.” Det er inom, at døden er naturlig, idet den indteressant at følge hans tankegang, fordi I den vestlige verden er død civiliseret. træffer. Det er ingen overraskende beginetop denne ærefrygt over for naturen Min egen mormor blev begravet, da jeg venhed, når en gammel dame dør. er sjælden i dette moderne samfund. var omkring elleve år gammel. Hun lå i Naturen bliver opfattet som noget vildt, en åben kiste i et kapel, og så kom vi og Naturen er ligeglad med, hvordan vi vi bare skal lære at tæmme med tiden. sang ”En rose så jeg skyde.” Da vi havde vælger at indrette vores begravelser, og Den holdning, Klaus Rifbjerg udtryksunget den, måtte jeg gå ud af kapellet, hvor meget vi græder. Den er ligeglad ker igennem barnets misantropi, minså jeg kunne hulke og sørge. Indenfor med størrelsen på vores bygninger og dede mig om et digt af Tove Ditlevsen, var der stille, man gjorde det man gør, kompleksiteten af vores maskiner. Den ved navn ”For sidste gang.” I dette digt og den nussede bedemand sørgede for hverken håner os eller giver os ret, men fortæller hun, hvordan hun selv (antaat styre slagets gang. Kulturen bestemén ting er sikker: den lader os leve, og geligvis, eftersom hendes forfatterskab mer, at sådan er begravelser her hos os. så lader den os dø. Vi er mennesker, og var dybt præget af selvbiografisme) ikke I store dele af Asien derimod, følges døsom alt andet levende skal vi dø, forvil lægges i en kiste på en kirkegård, når den af helt andre ritualer end i Vesten. svinde og gå i forrådnelse. Det er nohun skal begraves. Hun vil lægges i den Det er normalt, at kvinderne kaster sig get, som jeg sjældent hører mennesker frie natur, og der står ”ingen kiste skal over kisten til deres afdøde mand i skrig snakke om. Det virker som om, at vi har lægge sit dræbende låg/over det, der og hulk. Mange steder har man ligefrem en grundlæggende angst for at forgå engang var mig.” Her kommer digtets ansat grædekoner for at udpensle smeruden at komme til at betyde noget. Vi holdning tydeligt til udtryk, da forfatteten ved at miste sine kære så meget som ønsker ikke at ligge døde for blot at ren ser det som en ideel følge af døden, muligt. Det står helt i kontrast til det blive fundet og smidt i en skraldespand. at man til fulde skal integreres i naturen. billede, jeg har af danske begravelser, Jeg ved ikke, hvornår jeg selv fik denne Kisten, skabt af mennesker, beskrives hvor man kan høre en knappenål falde tanke første gang, men jeg er sikker på, som ”dræbende,” selvom hun allerede

Det er interessant, hvordan litteraturen beskæftiger sig med naturen i digte som disse. Trods deres simple små historier stiller de store spørgsmål til døden, og deres ellers mangelfulde naturbeskrivel-

ser er gennemsyret af forfatternes opfattelse af naturen. Det er ikke det visuelle udtryk og de pittoreske landskaber, der bruges til at beskrive naturen. Det er derimod menneskets rolle i og opfattelse af naturen, der skærer igennem.

Man kunne nemt have valgt digte, hvor beskrivelser af naturlandskaber fylder en masse, men i stedet kan disse digte bruges til at understrege, hvor stor og vigtig naturen er, fordi den har os i sin hule hånd og ikke sådan har tænkt sig at give slip. Naturen lader sig ikke tæmme,

og hver dag ryster den vores verden igen og igen. Ikke blot ved at døden puster os i nakken. Den finder sig ikke i misbrug, og den griner af os, hvis vi bliver for kæphøje. Den er på én gang en løftet pegefinger og et vindpust i den rigtige retning. Det levede vi efter som børn, men vi glemmer det til dels som voksne.

Hvad det koster for menneskeracen i det lange løb forbliver et ubesvaret spørgsmål.

ESSAY 39

er død, når dette sker. Som i ”Kanariefuglens begravelse” fremstilles det at rådne og blive til jord og ormeføde som værende noget andet end død. Da den er ved at blive spist af maddiker, skriver Rifbjerg, at: ”Fuglen var levende igen/på en ny og interessant måde.”

Design: EUC Nord· juni 2013

HJØRRING GYMNASIUM OG HF-KURSUS

Skolevangen 23, 9800 Hjørring Telefon 98 92 24 33 adm@hj-gym.dk