Camp-håndbog for fagpersoner

Page 34

Alle dem med

En ‘fanger’ placeres i midten, mens resten fordeles i hver ende af hallen. Tovholderen siger nu, hvem der skal løbe, fx: ‘Alle dem med sort tøj’ el. ‘Alle dem, der er over 13 år’. Alle, der kan nikke genkendende til udsagnet, skal nu løbe ned i den anden ende af hallen. Fanges man på vejen, bliver man en del af fangerteamet. Efter hvert ‘løb’ kommes med et nyt udsagn, der afgør, hvem der skal løbe næste gang. Legen fortsætter, indtil alle er fanget.

Mik & Mak

Sammen to og to (den ene er Mik og den anden Mak). Deltagerne stiller sig i en rundkreds i par, og i midten af kredsen lægges der tre bluser eller lign. Tovholderen siger nu ‘Mik rundt om/under/over Mak’, hvorefter deltagerne gør det. På et tidspunkt siges der ‘klip klap’, hvorpå den deltager, der står yderst i kredsen, skal løbe hele vejen rundt om kredsen, gennem makkerens ben, og ind og tage en af de tre bluser. De tre, der får bluserne vinder runden, mens de resterende skal lave en symbolsk ‘straf’, fx 5 armstrækninger, eller fortælle vinderne, hvor seje de er og giv dem en ’high five’ J

Cowboys og indianere

Gruppen deles op i to, hvor det ene hold bliver indianere og det andet hold cowboys. Holdene placeres over for hinanden med ca. en meter i mellem. Tovholderen kaster nu en genstand op i luften, der har en spids (fx kegle el. badmintonbold). Det hold, som spidsen peger på, skal nu fange de andre, der skal skynde sig at løbe ned i sikkerhed til deres helle. De, der fanges, kommer over på det andet hold. Man kan efter noget tid stille deltagerne op på forskellige måder (på maven, på ryggen, sidde ned mm.). Legen stopper, når alle er blevet indianere eller cowboys. Alternativt kan man slutte legen efter X antal minutter og tælle op, hvilket hold der det pågældende tidspunkt er flest.

34

Camphåndbog


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.