a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 1

Camp-håndbog Praksis-teoretisk håndbog for fagpersoner - En aktivitetsintervention for målgrupper med udfordringer Af Mie Maar Andersen

Elsass Fonden

1


2

CamphĂĽndbog


Elsass Fonden

3


Indholdsfortegnelse Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Introduktion til camp-konceptet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 Risiko- og ressourceanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13 Opbygning af indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13 Fysisk aktivitet og bevægelse som redskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 Kroppen i centrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Udbredt interesse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Mange udviklingspotentialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Multifunktionelt didaktisk redskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Relationsdannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Overførbarhed til hverdagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Sådan etableres en camp i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Rammerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Tryghedsskabende rammer - det kendte og overskuelige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Komplementerende rammer - det tilpas stimulerende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Udfordrende rammer - det intense og det ukendte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Aktiviteter og didaktiske overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31 Tryghedsskabende aktiviteter - legende og fællesskabsorienterede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Komplementerende aktiviteter – individuelle udviklingsprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Udfordrende aktiviteter – til grænsen …og måske lidt over . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Aktivitetskontakter og anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Den professionelle relation og tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51 Tryghedsskabende professionelle – at skabe en god relation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Komplementerende professionelle – at stimulere til udviklingsprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Udfordrende professionelle – at gøre en forskel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .59 Tryghedsskabende grupper – inkluderende og styrkebaseret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Komplementerende grupper – relationer med ligestillede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Udfordrende grupper – de nye og de uoverskuelige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Samlinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .65 Vælg et tema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Narrativfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Bevidning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Inddragelse af kroppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Eksempler på øvelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Dagens ven og dagens fighter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Aftensamling og brief for de professionelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

Aftenaktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .83 Den gode start . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Den gode afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Inspiration fra en rollemodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Oplæg og diskussion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87

Velkomst og afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 4

Camphåndbog


God start er halvt i mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Det sidste indtryk står tydeligst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

Tjeklisten - praktiske og administrative forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .94 Lang tid før campstart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Lige inden campstart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Under campen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Efter campen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98

Program - eksempler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .99 Overordnet program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Detaljeret program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100

Personale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Fast kerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Tværfaglighed er en styrke – engagement en nødvendighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Realistiske rollemodeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Frivillige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Eksterne instruktører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103

Typer af camps . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Sommercamp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Vintercamp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Voksencamp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Sportscamp for kørestolsbrugere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Familiecamp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Aktivitetscamp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106

Forældreinddragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Før campen – introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Forældre med på camp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Forældre ikke med på camp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109

Under campen – beretninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Forældre med på camp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Forældre ikke med på camp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110

Efter campen – opfølgning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110

Budget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Deltagerbetaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Lokaliteter - fysiske rammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Faciliteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Forplejning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Personale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113

Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Elsass Fonden

5


Forord Kroppen er den eneste grænseflade, der eksisterer for at kommunikere mellem Jeg’et og omverdenen, så at komme til en frugtbar gensidig forståelse med sin egen krop, er en forudsætning for at kunne fungere socialt. Kroppen som kommunikationsmiddel er en af de grundlæggende ideer bag camp-konceptet, som denne håndbog omhandler. Elsass Fonden har fokus på børn, unge og voksne med medfødt hjerneskade, specielt cerebral parese (CP). For mange mennesker med CP opleves kroppen som en hindring snarere end et middel til kommunikation med omverdenen. De finder i nogle tilfælde sig selv i en situation, hvor kroppen ikke umiddelbart fornemmes som en del af Jeg’et, men i stedet som afskåret og uafhængig af Jeg’et. Det er netop med udgangspunkt i denne udfordring, at camp-konceptet er udviklet. Camps sætter kommunikation mellem Jeg’et - gennem kroppen til omverdenen, i højeste gear. Gennem nøje tilrettelagte og individuelt afpassede opgaver og udfordringer oplever den enkelte deltager på camps at komme i et flow med sig selv, hvor hjerne, krop og omverdenen kommunikerer så effektivt og orkestreret, at Jeg’et og kroppen flyder sammen og bliver til en enhed. Når hertil lægges, at det sociale aspekt i camps-konceptet understøtter og højner oplevelsen af selvtillid hos deltagerne, så kan camps medvirke til at sætte en udvikling i gang hos den enkelte, der i bedste fald fører til øget selvværd, bedre social kommunikation og større grad af eget initiativ.

6

Camphåndbog


At kroppen bliver en integreret del af Jeg’et medvirker til, at camp-deltagerne oplever, at de bedre bliver i stand til at kontrollere såvel sig selv som interaktionen med omverdenen. Det skal understreges, at camp-konceptet kan anvendes i forhold til alle mennesker, der ønsker en forbedret dialog med egen krop og omverdenen. At det er udviklet i relation til CP, skal blot ses og forstås som en case. Camp-håndbogen bygger dels på direkte praksiserfaring fra Elsass Fondens camps med børn, unge og voksne med CP, dels på relevant teori og forskning. Den er udarbejdet af Mie Maar Andersen, der er udviklingsmedarbejder i afdelingen Sport for Brains og uddannet fra Københavns Universitet på Institut for Idræt og Ernæring i humanistisk- og samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab. Håndbogen er redigeret af Camilla Voigt, der er projektleder i afdelingen Sport for Brains, Sofie Ejlersen, der er psykolog i afdelingen Moves og af sekretariatsleder Karina Riiskjær Raun.

God fornøjelse med camps, både som arrangør og som deltager. Peder Esben Direktør Elsass Fonden Elsass Fonden

7


8

CamphĂĽndbog


Elsass Fonden

9


Indledning Camps for børn, unge og voksne med cerebral parese (CP), der er bygget op omkring fysisk aktivitet og bevægelse, har vist sig at indeholde et stort potentiale i forhold til at booste deltagernes personlige og sociale udvikling og hermed styrke deres tro på egne evner og resiliens1 (robusthed). Det er formålet at fremme disse udviklingspotentialer ved at viderebringe Elsass Instituttets viden og erfaringer og konceptualisere disse camps i denne håndbog. Formålet er således, at denne håndbog kan fungere som et praktisk-teoretisk arbejdsværktøj for relevante faggrupper - eksempelvis pædagoger, lærere, terapeuter og idrætsfaglige. Der findes naturligvis ikke blot én vej til succes, da en camp - afhængig af formål, ressourcer, mål- og aldersgruppe - kan have mange udtryk. Det er derfor hensigten, at håndbogen både kan fungere som inspiration på et mere overordnet plan, men også som vejledning til, hvordan man helt konkret kan tilrettelægge en camp. I håndbogens første kapitel ‘Introduktion til camp-konceptet’ belyses det, hvilke teoretiske og metodiske forståelsesrammer der arbejdes ud fra. I de resterende kapitler tydeliggøres det, hvordan disse perspektiver kan implementeres og danne grundlag for konkret praksis i camp-regi. Målet med håndbogen som arbejdsværktøj er således at udbrede kendskabet til denne type camp-koncept og ydermere gøre det muligt for andre, der arbejder med målgrupper med udfordringer, at adaptere konceptet. Det overordnede håb er, at flere børn, unge og voksne med vanskeligheder i deres liv kan få et boost, der kan stille dem stærkere og giver dem flere muligheder.

1 10

Defineres på s. 11 under ‘Formål’ Camphåndbog


Introduktion til camp-konceptet Som generelt fænomen kan ”Camps” indebære mange forskellige elementer. Camp-konceptet som denne håndbog præsenterer er i alle tilfælde defineret ved følgende: •

En begrænset periode på ca. 4 dage

Heldagsprogram med overnatning

En deltagergruppe på 5-30 ligestillede – i dette tilfælde mennesker med cerebral parese

Sociale og adventureprægede bevægelsesaktiviteter som hovedfokus

I det følgende præsenteres tankerne og overvejelserne bag Elsass Instituttets udvikling af camp-konceptet: Formålet, valget af metoder, samt hvorledes der opbygges en camp-indsats, der imødekommer, understøtter og forfølger det pågældende formål.

Formål Det overordnede formål med denne type camp er at booste målgrupper med udfordringer med henblik på udvikling af resiliens. Resiliens er et psykologisk teoretisk begreb som omhandler fænomenet, at nogle mennesker opnår kompetencer og succes på trods af et liv med modgang og ugunstige omstændigheder (Rutter, 2002; Sommer, 2011). Resilienstanken og -forskningen tager hermed en plads i udviklingspsykologien, hvor overbevisningen er, at mennesket udvikler sig hele tiden, hvorfor betydningsfulde begivenheder gennem hele livet kan og ofte vil være udslagsgivende for, hvilken person man udvikler sig til at blive. At udvikle resiliens er således ikke en medfødt egenskab, men et udviklingspotentiale, som vi alle har (Sommer, 2012; Rutter & Rutter, 1997). Mere konkret tages der udgangspunkt i en definition af børnepsykiateren Michael Rutter: ‘- processer, der bevirker, at udviklingen når et tilfredsstillende resultat, til trods for at barnet har erfaringer med situationer, der indebærer en relativ høj risiko for at udvikle problemer eller for afvigelser’ (Rutter, 2002, s. 10)

Elsass Fonden

11


En definition, der dels henviser til vigtigheden af at skabe positive vendepunker, og hvor der til forskel fra tidligere tages en salutogenetisk vinkel (Antonovsky, 2000). Det vil sige en vinkel, hvor der fokuseres på tiltag, der stimulerer modstandskraft og sundhedsfremme, fremfor blot at fokusere på sygdoms- og risikoelementerne. Definitionen retter desuden sit fokus mod processer, hvorfor netop en camp - bygget op omkring fysisk aktivitet og bevægelse - kan være et vigtigt procestiltag og et positivt vendepunkt i denne sammenhæng. Resiliens som overordnet paraplybegreb kan være svært at forholde sig til og handle på, hvorfor der i det følgende er opstillet en række delmål, der tilsammen vil underbygge denne proces. En proces, der bør være helhedsorienteret og dermed både have fokus på personlig, social og fysisk kompetenceudvikling. Med campen er det således hensigten at stimulere til:

Personlig

Socialt

Større tro på egne evner

Opbygning af betydningsfulde sociale relationer og venskaber

Mod på nye udfordringer Selvtillid Positiv og optimistisk indstilling Løsningsorienteret og kreativ tankegang Styrket selvbillede Oplevelse af større kontrol over eget liv og empowerment Realistisk forståelse af egne styrker og svagheder

Mere aktiv involvering og deltagelse i fællesskabet Muliggøre et større netværk med ligestillede Give deltagerne redskaber til at begå sig i fællesskaber Oplevelse af et inkluderende og rummeligt Interessefællesskab, hvor der er plads til alle

Udvikling af resiliens 12

Camphåndbog

Fysisk

Oplevelse af større kontrol Oplevelse af flow og prærefleksivitet Bedre fornemmelse af egen krop En god kropsoplevelse En oplevelse af fysisk at kunne mere end man troede man kunne Inspiration og lyst til fysisk aktivitet efter campen


Risiko- og ressourceanalyse Inden den konkrete indsats planlægges, bør der laves en risiko- og ressourceanalyse af målgruppen. En analyse, der skal tydeliggøre, hvilke kognitive, fysiske og sociale udfordringer og styrker der overordnet set definerer målgruppen, så disse elementer kan indtænkes i selve planlægningen. For at lave den bedst mulige indsats er det derfor væsentligt, at man søger at forebygge, imødekomme eller helt forhindre tiltag og initiativer, som målgruppen ikke kan rumme eller håndtere. Modsat skal målgruppens styrker sættes i spil mest muligt. Tag eventuelt udgangspunkt i nedenstående model og udfyld felterne med konkret tekst, der passer lige præcis til jeres målgruppe.

Imødekom Forebyg Forhindre

Risikoanalyse Målgruppe

Indsats Ressourceanalyse

Intensivér Skab Støt

Opbygning af indsats Formålet er vigtigt at have for øje, men det essentielle i denne manual er metoden. Inden for resiliensforskning er det almindeligt at arbejde med følgende tre modeller: Beskyttelses-, kompensations- og udfordringsmodellerne for at forstå, forklare og fremme udviklingen af resiliens i en given proces (Borge, 2003) - i denne sammenhæng: Camps med fysisk aktivitet og bevægelse. Beskyttelsesmodellen:

Denne model går på, at beskyttende og tryghedsskabende faktorer kan være med til at øge kompetenceudvikling og selvværd. I forhold til nærværende håndbog er det opfattelsen, at beskyttelse af mennesker ikke i sig selv fremmer udvikling, men at tryghed og tillid er et helt essentielt fundament for udvikling, hvorfor Elsass Fonden

13


elementer fra denne model vil blive omtalt som tryghedsskabende faktorer. Kompensationsmodellen: Denne model indebærer, at der iværksættes tiltag, der kan støtte og imødekomme elementer, der umiddelbart mangler i målgruppens liv. I denne håndbog er det valgt at omtale dette som komplementerende faktorer frem for kompenserende faktorer, da det er opfattelsen, at man ikke direkte kan erstatte det, deltagerne ikke har, men at man derimod kan være medskabende ift. at fremme elementer og ressourcer, der kan supplere, styrke og udvikle den position, målgruppen allerede er i. Udfordringsmodellen:

Argumentet bag udfordringsmodellen er, at mennesker med udfordringer vil blive stærkere og bedre i stand til at tackle nye udfordringer, hvis vedkommende bliver passende udfordret og herigennem oplever at kunne håndtere denne type situationer.

Implementeringen af disse tre modeller i praksis viser sig i forskellige kontekster. I denne manual zoomes der ind på de fire områder, der vurderes at omfatte de forhold, der bør tillægges størst opmærksomhed, når campen skal planlægges og afholdes: 1) Rammerne omkring campen, 2) Valget af aktiviteter, 3) Den professionelle relation og tilgang, samt 4) Gruppedynamikken. Nedenfor er opstillet en overordnet model for hvorledes der kan arbejdes med de tre resiliensmodeller i henhold til de fire førnævnte områder. De enkelte elementer vil med udgangspunkt i praksiserfaringer og relevant teori og viden blive uddybet og konkretiseret i kapitel 2 ‘Sådan etableres en camp’.

14

Camphåndbog


Aktiviteterne

Rammerne

1. Deltag i aktiviteter

Professionel relation

1. Alle er i samme båd

1. Sjove lege og icebreakers

2. Udvis forståelse og indsigt

2. Støtte og opbakning

3. Se mennesket bag handicappet - vær interesseret i deltagerne

3. Gode venner

2. Teambuilding og samarbejde

1. Fast og tydelig struktur på dagen

4. Risikér dig selv

5. Ansvar for fællesskabet

5. Vis vej, støt og gå forrest, når det er nødvendigt

Gruppen

4. Inkluderende fællesskab

interesse-

3. Vi er ikke alene, men lykkes sammen

2. Fast kendt base 3. Retningslinjer, rutiner og tydelig orientering 4. Et rum der understøtter aktiviteten

6. Vis overskud og brug humor

Professionel relation

Professionel relation

1. Symmetrisk og samskabende

1. Tro på dem - se deres styrker

2. Risikér dig selv og vær kaostolerant

2. Indrag og giv ansvar

3. Støt tilpas - læg op til selvstændighed

4. Udfordre og pres dem tilpas

3. Træk dig tilbage når du kan

4. Eksperimenter sammen med dem - tænk ud af boksen

5. Vær nysgerrig

Tryghedsskabende

Gruppen 1. Ligestillede i forhold til alder og handicap

Gruppen

2. Det umormale er normalt

1. Alene og genert i starten

3. Empatisk forståelse af hinanden

Aktiviteterne 1. Stor nyhedsværdi 2. Mulighed for progression, så udfordringsniveauet passer

2. Nye sociale relationer

Golden Window

Komplementerende

3. Se og høre ligestillede klare / ikke klare en udfordring

Udfordrende

3. Alle kan være med på deres måde - et kreativt blik

6. Coachene refleksive samtaler og underbyggende kropslige øvelser

Rammerne 1. Kompenserende midler

hjælpe-

2. Mulighed for selvstændighed

Aktiviteterne 1. Adventureprægede, grænsesøgende kropslig aktiviteter 2. Succes i en middelbart svær aktivitet

4. Forskellige aktiviteter, så alle får mulighed for mestring og succes 5. Udformet som individuelle fællesskaber

6. Fokus på det nuværende øjeblik, og stimulér til reflektion

3. Lille eller ingen erfaring 4. Signifikant oplevelse

Campmodel

Rammerne 1. Intenst ophold 2. Være inspirerende 3. Skabe nysgerrighed spænding

4. Være uvant og ukendt terræn 5. Uvished - hvad har jeg sagt ja til

3. Frie rammer 4. Det er okay at fejle 5. Tid og overskud til den enkelte

og

Elsass Fonden

15


Fysisk aktivitet og bevægelse som redskab Valget af fysisk aktivitet og bevægelse som værende redskabet og metoden, der definerer interventions- og camp-indsatsen – frem for eksempelvis musik, maling eller teater – skyldes, at fysisk aktivitet og bevægelse vurderes til at stimulere til den mest optimale udvikling af personlige, sociale og fysiske kompetencer. Argumenterne bag denne vurdering fremstilles i det følgende.

Kroppen i centrum Inden for kropsteori har der tidligere været en meget dualistisk tankegang, hvor der tydeligt blev skelnet mellem objekt og subjekt, hvor kroppen, som følge heraf, blev set som en isoleret, objektiv genstand, adskilt fra hjernen og bevidstheden (Rønholt, 2008). I modsætning hertil præsenterede Merleau-Ponty i 1962 begrebet den levede krop, hvor kroppen anskues som en del af en helhed, hvor krop, tanke, følelse og verden bliver forbundet (Merleau-Ponty, 1962;2002). Med andre ord sanser mennesker ikke verden neutralt. Vores øjne er ikke en kikkert, og vores ører ikke høretelefoner – vi analyserer og fortolker løbende de input, vi får, og giver dem betydning og mening. Som mennesker stimuleres vi således ikke blot af den omgivende verden; vi interagerer med den. Til dette udgangspunkt knytter sig en forståelse af, at kroppe rummer mere information og viden, end de umiddelbart kan sprogliggøre. Det vil sige en tavs, prærefleksiv embodied (kropsforankret) viden, der er bundet op på tillærte rutiner, vaner og erfaringer, og som har afgørende betydning for, hvilke oplevelses-, erkendelses- og dannelsesmuligheder der åbner sig (Engel, 2007). En anerkendt teoretisk forståelse, der også ligger til grund for denne camp-håndbog, hvor kroppen er i centrum. På baggrund af viden om, at vaner og erfaringer således sætter sig som en prærefleksiv kropslig viden – samt en antagelse af, at mange mennesker med CP, som følge af diagnosen, vil have flere negative kropslige, indlejrede oplevelser - anses idrætsindsatsen for et afgørende redskab til at skabe nye og succesfulde erfaringer, der kan sætte sig som nye, tilfredsstillende og meningsskabende oplevelser i deltagernes kroppe. Oplevelser, der kan give fornyet tro på egne evner samt åbne op for et større handle- og mulighedsrum.

16

Camphåndbog


Udbredt interesse Fysisk aktivitet og bevægelse er et område, som alle på den ene eller anden måde har erfaringer med, ligesom mange på et tidspunkt har været tilknyttet et tilbud eller en fritidsaktivitet, hvor dette er omdrejningspunktet. Aktivitetsformen er mangfoldig, socialt anerkendt og ofte drevet af en indre lyst og vil derfor tiltale både drenge og piger samt store og små. At lade fysisk aktivitet og bevægelse være campens hovedaktiviteter, vil således også appellere til en bred skare, da det er noget, de fleste kan relatere til og identificere sig med. Med denne type indsats vil der dermed være stor sandsynlighed for at etablere et tilbud, der tiltaler rigtig mange, uafhængigt af udfordringstype, alder og køn.

Mange udviklingspotentialer Et af hovedargumenterne bag brugen af fysisk aktivitet og bevægelse som indsats er, at det er forbundet med store udviklingspotentialer inden for et bredt og helhedsorienteret kompetenceperspektiv. Ved brug af bevægelsesaktiviteter kan man med udgangspunkt i Rønholt (2008) således stimulere og forbedre både: Kropslige kompetencer: Omhandler bevægelsesmæssige basisfærdigheder, som hop, gang, løb, kast, sparke, hænge, rulle osv. Idrætslige kompetencer: Er en mere specifik idrætslig færdighed, hvor der læres forskellige idrætshandlinger, som træning, konkurrence og lege samt mere tekniske og taktiske egenskaber. Personlige kompetencer: Retter fokus mod de mere affektive og kognitive dimensioner hos individet. Her arbejdes med selvopfattelse og -oplevelse, udtryk af følelser, empati, problemløsning, frustrationstolerance, selvstændighed og kritisk tænkning mm. Sociale kompetencer:

Handler om individets forståelse, accept og vurdering af regler og normer, konfliktløsning, ansvar, rollefordeling, kommunikation, samvær, samarbejde mm. Elsass Fonden

17


Almene handlekompetencer: Et kompetenceintegrerende dannelsesideal, der optræder i kraft af samspil mellem de fire ovenstående kernekompetencer. Med idrætten som værktøj fås hermed et redskab, hvis alsidige udtryks- og bevægelsesformer potentielt kan fremme de resiliente processer, der ønskes. Gennem kropsnære, teamudviklende og legende aktiviteter på campen rettes fokus mod de sociale kompetencer og processer, der bliver afgørende for oplevelsen af tryghed og samhørighed (Winther, 2008; Peitersen, 2008; Wenger, 2004). Med nye og anderledes aktiviteter udformet som individuelle fællesskaber2 er det muligt at arbejde med deltagernes kropslige-, idrætslige- og personlige kompetencer, da der her er mulighed for at niveaudifferentiere, så deltagerne stimuleres tilpas og derved udvikler en større motivation, oplevet succes og mestringsevne, samtidig med at fællesskabets muligheder bevares (Vygotsky, 1978; Csikszentmihalyi, 2005; Bandura, 1997; Deci & Ryan, 1985). Endelig anvendes udfordrende og risikobetonede idrætsgrene særligt mhp. at styrke deltagernes almene handlekompetence og hermed også deres selvbillede og -identitet. Med en opfattelse af, at individets selvidentitet er til forhandling gennem hele livet og vil kunne ændre sig i kraft af vores handlinger (Giddens, 1996), vurderes risikoaktiviteter dermed at være medskabende til at give deltagerne nogle signifikante oplevelser, der styrker troen på egne evner og gør deltagerne mere modstandsrobuste i ukontrollerede og udfordrende situationer, hvilket potentielt vil åbne deltagernes øjne for et større mulighedsog handlerum (Henriksen et. al., 2007; Bandura, 1997; Breivik, 2014; Moltke Martiny & Aggerholm, 2014; Moltke Martiny, 2015).

Ovenstående kompetenceområder illustrerer, hvilke primære effekter der søges opnået gennem aktiviteterne. I praksis fungerer kompetenceområderne ikke isoleret, men vil overlappe og influere på hinanden.

2 18

Begrebet individuelle fællesskaber beskrives nærmere på side 46 Camphåndbog


Multifunktionelt didaktisk redskab Som nævnt fungerer fysisk aktivitet og bevægelse på en camp som mere end blot idræt og sport – det er et konkret værktøj i arbejdet med deltagerne. Ovenfor er fokus på værktøjets mulige positive konsekvenser og effekter, i dette afsnit ses på kvaliteten af fysisk aktivitet og bevægelse som et metodisk redskab, der besidder netop de fleksible og multifunktionelle didaktiske egenskaber, der er brug for på en camp. I et camp-regi som dette, er man ikke bundet op på ydre konkurrence- og præstationsbetingelser, og man kan derfor tillade sig at have holdningen: ‘Der er ikke kun én rigtig måde at gøre det på’. En holdning, der giver mulighed for at lege med udformningen af bevægelsesaktiviteterne, så de passer lige præcis til målgruppen. Aktiviteternes normale regelsæt kan således ændres og korrigeres, de gængse brugsgenstande og rekvisitter kan tages ud eller erstattes, og det typiske bevægelsesmønster, -udtryk og mål for succes kan redefineres. Med andre ord, så kan man forme interventionen på mange forskellige områder, hvilket gør, at rammer og indhold vil kunne tilpasses mange forskellige målgrupper, uden at man er nødsaget til at gå på kompromis med det overordnede formål.

Relationsdannelse Undersøgelser viser, at særligt et forhold kan have en udslagsgivende faktor mht. til at udvikle resiliens - betydningsfulde relationer (Borge, 2004; Elsborg, Juul Hansen & Rabøl Hansen, 1999). Mens det for børn har vist sig at have stor betydning, at de er vokset op i familier, hvor der har været et stærkt sammenhold, og hvor forældrene har respekteret børnenes individualitet, så har det ikke nødvendigvis været familiære forhold, der har været determinerende for de voksne. Det afgørende i voksnes positive udvikling har derimod været kendetegnet ved relationer, der har: •

Givet en oplevelse af personlig anerkendelse, hvilket dermed har udviklet troen på det gode liv.

Givet positive bekræftelser, der har overskygget de negative.

Understøttet selvtillid og selvværd i en sådan grad, at personens øvrige kompetencer bliver sat i spil (Elsborg, Juul Hansen & Rabøl Hansen, 1999).

Elsass Fonden

19


Undersøgelser viser helt tydeligt vigtigheden af et aktivt fokus mod etableringer af styrkebaserede og anerkendende relationer. Et forhold, der fremmes i en camp som denne. På enhver type camp (teater, billedkunst, musik) vil der være et interesse- og praksisfællesskab (Wenger, 2004), som bliver et fælles tredje, der bygger bro og dermed skaber gode forudsætninger for relationsdannelse. Fysisk aktivitet og bevægelse kan imidlertid mere end blot udgøre et fælles tredje for camp-deltagerne: I sin direkte form kan aktivitet og bevægelse være relationsdannende, når de tilrettelægges med omtanke (Bugge et al., 2015). Særligt på tre områder skiller fysisk aktivitet sig ud fra andre indsatser. Tre områder, der derfor bør få en særlig opmærksomhed i forbindelse med stimulering til relationsdannelse:

Samarbejde og kommunikation

Teamaktiviteter, der indeholder gensidige afhængighedsforhold og en rettethed mod et fælles mål, vil stille krav til deltagernes kommunikations- og samarbejdsevner. Et fokus, der medfører, at deltagerne bliver sat i en situation, hvor de bliver nødt til aktivt at forholde sig til hinanden samt bevæge sig som en helhed frem for som individer. Deltagere, der kan have svært ved at tage kontakt til andre, vil igennem sådanne aktiviteter blive hjulpet ind i praksisfællesskabet, hvilket antageligt vil gøre det lettere for dem at tage kontakt også uden for aktiviteten. I denne sammenhæng er det dog væsentligt ikke at orientere sig mod teknisk svære og meget konkurrenceprægede idrætsgrene og aktiviteter, da det i værste fald kan have en modsatrettet, ekskluderende effekt. Deltagere, der føler, 20

Camphåndbog


de ikke kan præstere på holdet, og at de er til gene for de andre, kan således udvikle en form for angsttilstand og som reaktion herpå trække sig.

Kropskontakt Aktivitet og bevægelse – særligt lege – kan rent kropsligt være meget konfronterende og derfor også skabe situationer, som under andre omstændigheder vil være dybt upassende. Men fordi aktivitetens form og regler dikterer disse forhold, bliver det socialt acceptabelt og legitimt at krydse intime og personlige grænser, såsom at stå tæt op ad hinanden, holde i hånden eller kramme. Selvom den nære fysiske kontakt til en start kan opleves lidt ubehagelig eller akavet, vil den samtidig medvirke til, at den sociale distance nedbrydes, og tillidsvækkende relationer kan opstå (Winther, 2008). Tillidsvækkelsen i denne henseende hænger uløseligt sammen med selve kropskontakten og berøringen. Kropskontakt er den mest oprindelige form for kommunikation (Argyle, 2002), og selve berøringen vil ofte medvirke til udskillelsen af kærlighedshormonet oxytocin, hvilket vil blive opfattet som et signal om ro, tillid, omsorg og lindring (Moberg, 2006). Behovet for kropskontakt og oplevelsen af tillid herigennem er således ’embodied’ (Lowen, 2006) og forbundet med en dybtliggende indlejret kropslig erfaring, der vil følge os gennem hele livet. Gennem basal, kropslig berøring og interaktion kan deltagerne på campen opleve nærvær og udvikle tillid, hvilket muliggør relationer på rekordtid.

Latter Lege kan fungere som icebreakere i en ny og lidt usikker social gruppe (Peitersen, 2008). En icebreaker-effekt, der typisk også opstår, fordi aktivitetens udformning og udtryk bevirker, at vi kommer til at grine sammen. Grin, der kan lette stemningen, og som nyere forskning viser, kan være med til at skabe tætte relationer, da man som konsekvens heraf har nemmere ved at dele intime oplysninger og åbne sig op over for hinanden (Gray et al, 2015).

Elsass Fonden

21


Sammen i udfordringen At opstille et scenarie, hvor camp-deltagerne bliver stillet over for en udfordring, er muligt i mange sammenhænge. Udfordringen som element har en helt central rolle i mange idrætsgrene og ikke mindst i dette camp-koncept. Når vi udfordres tilstrækkeligt, bliver andre mennesker både direkte og indirekte meget vigtige, for at vi lykkes og kommer godt og styrket ud på den anden side. Hvad enten, det er praktisk hjælp, verbal opbakning eller blot en kropsligt støttende og nærværende tilstedeværelse, vil opmærksomheden og engagementet fra andre have en stor betydning. Andres tilstedeværelse i udfordringen er et signal om, at de tager os seriøst, bekymre sig om os og ønsker, at vi kommer godt igennem. Alt sammen signaler, der udtrykker, at vi gerne vil relationen til den anden. Udfordrende oplevelser indebærer tilmed et element af noget unikt. Oplevelsen og den kropslige respons bliver derfor ofte noget ud over det sædvanlige, og det samme gør relationen til de deltagende. At dele en oplevelse, som andre ikke kan sætte sig ind i på samme måde, gør relationen speciel og derfor også stærk. Med baggrund i ovenstående vil en camp-oplevelse med fysisk aktivitet og bevægelse som omdrejningspunkt således kunne give venner for livet.

Overførbarhed til hverdagen Børn og unge med CP har generelt et langt mindre aktivitetsniveau sammenlignet med normalt udviklede i samme alder, og de ligger betydeligt under de anbefalede guidelines for fysisk aktivitet (Carlon et al., 2012). De mange fysiologiske (McArdle, 2015; Michalsik & Bangsbo, 2002; LeMura & von Duvillard, 2003, kognitive (Damiano, 2006; Colcombe & Kramer, 2003; Kramer, 2007; Hilman et al., 2014; Bugge et al., 2015) og neurologiske (Dayan & Cohen, 2011; Lorentzen & Nielsen, 2012) effekter ved fysisk aktivitet vil ofte fremgå som hovedargumenter i en bevægelsesintervention. Anderledes ser det ud i tilfældet 22

Camphåndbog


med campen, hvor interventionen er så kort, at det ikke er muligt at gøre hverken fra eller til på dette punkt. Dog er disse argumenter alligevel centrale for valg af intervention. Aktualiteten skal her ses som en del af forankringsprocessen, eftersom det med campen er hensigten at give deltagerne et boost, der også vil influere på glæden, lysten og viljen til aktivitet, og hermed også deltagernes engagement i bevægelsesaktiviteter efter campen.

Elsass Fonden

23


Sådan etableres en camp i praksis Rammerne Med rammer menes såvel de fysiske som de strukturelle rammer, der bygges op omkring alle campens delelementer. Det er vigtigt i camp-regi, da disse rammer kan være med til at skabe nogle fælles retningslinjer for gruppen. Retningslinjer, der både kan medvirke til en ro og tryghed, der resulterer i større tilstedeværelse i forbindelse med de forskellige aktiviteter, men som samtidig kan understøtte de forskellige udviklingsprocesser. Nedenfor ses en model, der kort beskriver, hvordan der kan arbejdes med rammerne for campen på forskellige niveauer.

hedsfremmende Tryg

Fast kendt base Fast og tydelig struktur på dagen Et rum der understøtter aktiviteten

24

Frie rammer Kompenserende hjælpemidler Mulighed for selvstændighed Tid og overskud til den enkelte Det er okay at fejle

Camphåndbog

Rammer

Intenst ophold Uvished – hvad har jeg sagt ja til Uvant og ukendt terræn Være inspirerende

Udfordrende

plementerende Kom

Retningslinjer, rutiner og tydelig orientering


Tryghedsskabende rammer - det kendte og overskuelige

Tydelig struktur For at skabe en rolig og tryg atmosfære på campen er det væsentligt, at deltagerne har nogle faste og kendte holdepunkter i løbet af dagen. På campen imødekommes dette blandt andet ved, at den overordnede programstruktur er fælles for alle dage (se s. 99). Det konkrete dagsprogram sættes ligeledes på deltagernes døre hver dag og gennemgås som det første efter morgenmaden. Foruden programstrukturen giver det også ro, at de enkelte elementer tager afsæt i de samme rammer hver dag. Alle samlinger holdes således i det samme lokale, måltider spises i det samme rum – på eksempelvis større skoler sørges der for, at det samme bord bliver reserveret til deltagerne alle dage, og endeligt sover deltagerne i den samme seng på det samme værelse alle dage.

Sæt scenen Rummet, der vælges til de forskellige aktiviteter, er vigtigt. Rum er ladet med forskellige stemninger og forestillinger, der både kan understøtte og modvirke den pågældende hensigt (Strandberg 2009). En kantine, en hal eller et klasselokale motiverer os derfor til de handlinger, de associeres med. På campen er det derfor vigtigt, at der aktivt bliver tænkt over at sætte scenen og vælge et rum, der understøtter hensigten. Et eksempel er samlingerne, der gerne skal lægge op til fordybelse og refleksion, og som derfor ikke skal finde sted i en hal, der er fyldt med trampoliner og bolde, men derimod i et roligt, intimt lokale.

Retningslinjer og rutiner Når rummet er sat, kan det være godt at indføre nogle retningslinjer og rutiner, så hele gruppen har den samme forståelse for, hvordan man opfører sig, når man er en del af campen. Retningslinjerne kan her forstås som overordnede regler, mens rutinerne skal ses som mere situationsspecifikke handlingsmønstre.

Elsass Fonden

25


Eksempler på overordnede retningslinjer: •

Man må ikke forlade camp-området uden en voksen

Vi snakker ordentlig til hinanden og tolererer ikke mobning

Man må ikke indtage alkohol eller ryge på campen

Eksempler på situationsspecifikke rutiner: •

Vi rydder vores egen tallerken op, når vi er færdige med at spise

Vi sidder i en stor rundkreds, når vi holder samling

Vi er stille og lytter, når der er en, der har ordet

Beskeder Samlede beskeder kan være med til skabe fokus og overblik. Dog er det vigtigt, at disse er korte og præcise, hvis de skal trænge igennem. I henhold til ovenstående retningslinjer og rutiner, giver det derfor mening at komme med fx tre overordnede retningslinjer til et velkomstmøde, men vente med rutinerne, til gruppen er i den pågældende situation for første gang. Rutinerne omkring madsituationen fortælles således først til gruppen, når det første måltid indtræffer. Samlede beskeder er også med til at sætte rammen for de enkelte aktiviteter. Start således altid en aktivitet med at fortælle, hvad planen er, og slut aktiviteten af med at sige tak for nu samt fortælle, hvor og hvornår vi mødes til den næste aktivitet.

Komplementerende rammer - det tilpas stimulerende

Tid Deltagernes forskellighed betyder, at de lærer og vænner sig til aktiviteterne i forskelligt tempi. Det er derfor vigtigt, at der afsættes nok tid til alle aktiviteter, så deltagerne får oplevelsen af, at de kan tage det i eget tempo. Dette element er særligt vigtigt, hvis der arbejdes med udviklingen af færdigheder som fx at 26

Camphåndbog


lære at cykle eller lave en siddelanding i trampolinen, hvor fordybning og mange gentagelser bliver afgørende for udviklingen. Ligeledes er det vigtigt, hvis det omhandler en aktivitet, hvor man skal tage sig mod til. Hvis oplevelsen skal være succesfuld, skal der være tid til at se aktiviteten an, se de andre lykkes i den og prøve sig langsomt frem. Hvis tiden bliver et element, der presser og stresser, har vi tendens til at opgive og helt undlade at prøve, hvilket i sidste ende ofte ender i en ærgrelse eller følelse af nederlag.

Frirum Rent strukturelt er det i denne sammenhæng vigtigt, at der afsættes tid til fri leg inden for de pågældende aktiviteter. De frie rammer er vigtige, da det ofte er her kreativiteten og den indre motivation får frit spil, og derfor også her deltagerne i højere grad fordyber sig og eksperimenterer med nye og endnu ikke færdigudviklede kompetencer. I sådanne legende og eksperimenterende frirum står man ikke på samme måde til regnskab for sine præstationer, hvorfor fejl og uperfekte handlinger - der typisk skal til for at udvikle sig - pludselig bliver sjove og uhøjtidelige. Et selvstændigt legende frirum kan således være meget stimulerende (Bøje, 2002).

Selvstændighed At etablere rammer, der lægger op til selvstændighed og muliggør succesfulde handlinger i alle campens faser, er med til at udvikle deltagerne. Helt lavpraktisk betyder dette eksempelvis, at buffeten i spisesituationen skal gøres let tilgængelig, og at stedet, hvor campen afholdes, skal muliggøre at deltagerne selv kan komme rundt. I forhold til bevægelsesaktiviteterne skal alle delelementerne tænkes igennem, så deltagerne kan deltage bedst muligt på deres måde. Endelig kan det være en god ide at analysere på, hvilke forhold der bliver determinerende for, hvordan rammerne skal etableres, så aktivitet, stimulering og udvikling bliver bedst mulig.

Elsass Fonden

27


Aktivitetshjulet Hjulet er tænkt som en tjekliste, man kan tage udgangspunkt i, når rammerne for en aktivitet skal tænkes igennem. Alle parametre er fleksible og vil derfor variere fra aktivitet til aktivitet.3

Betingelser

Rekvisitter • Alternative medier • Hjælpemidler

• Regler • Krav • Forudsætninger

Sted

Medie • • • •

Primære redskaber Sekundært grej Antal tilgængelige Størrelser

Aktivitet

Deltagere • • • •

• • • • •

Ude Inde Størrelse Underlag Tilgængelighed

Personale

Antal Opdeling Individuelt Hold

• Antal • Profession • Rollefordeling

Formål • Succeskriterier

Betingelser: Hvilke regler skal der etableres, så aktiviteten fungerer, og der undgås skader? Hvad kræver det af deltagerne at deltage? Er der forudsætninger, som skal være på plads, før man kan deltage? Sted:

Hvor skal aktiviteten finde sted, og hvilken betydning har det for deltagerne? Hvordan er tilgængeligheden og underlaget? Fungerer det, eller skal der laves nogle justeringer? Er det nødvendigt med en plan B?

Personale: Hvor mange professionelle er der brug for? Hvilke fagligheder er nødvendige, og hvordan er rollefordelingen (instruktør, hjælper, deltagende), når aktivteten starter? Formål:

3 28

Hvad er aktivitetens formål, og hvilke kriterier opstilles der for succes? Er succesen, at alle kommer igennem, at man vinder, at man bare prøver, at man griner, eller skal man opnå en færdighed? Hvordan imødekommes disse succeskriterier? Skal der laves et pointsystem eller skal det udelades? Skal der laves målsætninger eller noget helt tredje?

Aktivitetshjulet er udviklet med inspiration fra det didaktiske værktøj ‘Spilhjulet’ (Eiberg & Siggaard, 2000). Camphåndbog


Deltagere:

Hvor mange deltagere er det muligt at håndtere? Hvor mange ad gangen kan deltage, så ventetiden ikke bliver for lang? Skal gruppen deles op? Foregår det individuelt eller holdorienteret?

Medie:

Hvilke medier og redskaber er afgørende for den pågældende aktivitet? Hvor mange er der brug for/er tilgængelige? Kan deltagerne benytte disse på egen hånd?

Rekvisitter: Skal der findes og medbringes alternativer til de primære medier – noget, der supplerer eller erstatter? Kan der laves ellers findes små hjælpegenstande, der muliggør, at deltagerne bliver mere selvstændige i aktiviteten?

Udfordrende rammer - det intense og det ukendte

Intenst ophold Camp-setup’et er kendetegnet ved, at det er en intensiv proces – både fysisk og socialt. Programmet er typisk tæt pakket, alle skal deltage aktivt, og der er hele tiden deltagere omkring en, man skal forholde sig til. Nogle har det rigtig godt i disse rammer, men det kan blive udfordrende for deltagere, der har brug for ro, pauser og alenetid. Det gælder derfor om at have en god fornemmelse for målgruppen, ift. hvordan disse pauser skal tænkes ind, så alle fastholder gejsten og lysten til at deltage i de fysiske aktiviteter og interagere med gruppen. En vigtig overvejelse i denne forbindelse, specielt hvis der er tale om børn og unge, er at pauser for nogle kan være rigtig gode, mens de for andre kan være rigtig svære. For ekstroverte personer er pauser ofte en måde, hvorpå man finder på hyggelige sociale påfund, mens introverte personer kan komme til at føle sig på sidelinjen og derfor ufrivilligt trækker sig og tager afstand til resten af gruppen. I en pause bør deltagerne derfor altid have muligheden for at deltage i en aktiv pause. Det behøver ikke være noget stort, men alle skal vide, at hvis man ikke ved, hvad man vil bruge sin pause på, så kan man søge ud på græsplænen, ned i hallen eller kantinen, fordi her vil der være en voksen, der har nogle rekvisitter med, som man kan lege med.

Elsass Fonden

29


Ukendt og inspirerende Terrænet og miljøet, som aktiviteterne udspiller sig i, kan og skal også udgøre en udfordrende dimension. Deltagerne skal opleve, at de bliver præsenteret for rammer, underlag og steder, som de finder inspirerende og motiverende, men som de umiddelbart ikke havde forestillet sig selv i. En rå og voldsom militærforhindringsbane, en upoleret og gyngende klatreskov eller en stejl og glat skibakke i Norge er eksempler på terræn, der for mange er ukendte i forhold til egen involvering, og som umiddelbart stimulerer til usikkerhed, men som samtidig også kan virke meget inspirerende og lægge op til aktivitet, hvis det bliver præsenteret på den rigtige måde.

Uvished – hvad har jeg sagt ja til? At planlægge, være forudseende og søge kontrol i hverdagen er en copingstrategi, mange mennesker med CP har taget til sig (Martiny, 2014). At komme på en camp, hvor både stedet og store dele af dagsprogrammet er nyt og ukendt, kan derfor virke stress- og angstprovokerende for nogle deltagere. Forhold, der tydeliggør vigtigheden af fast struktur og gennemsigtighed i forhold til dagsorden og fremgangsmåde.

30

Camphåndbog


Aktiviteter og didaktiske overvejelser De fysiske aktiviteter, der udgør størstedelen af campens indhold, er udvalgt mhp. at understøtte både personlige, sociale og fysiske udviklingsprocesser. Aktiviteterne er derfor et vigtigt socialpædagogisk værktøj i arbejdet og må aldrig vælges på baggrund af argumenter som ‘Det er nemt’, ‘Det er billigt’, eller ‘Det var lige det, der kunne lade sig gøre’. Hermed ikke sagt, at aktiviteter ikke må være simple og billige, der skal blot ligge et tungere argument bag valget. Aktivitetsprogrammet udformes på baggrund af, at opbygningen af tillid og tryghed til camp-konceptet, til de professionelle (arrangørerne) og til de andre gruppedeltagere er altafgørende for de udviklingsmuligheder, deltagerne får på campen. Først når denne tryghed er etableret, og fundamentet er lagt, er det muligt at begynde at bevæge sig ud i de afgørende stimulerende og udfordrende aktiviteter, der kan modne og udvikle deltagerne. Nedenfor ses en model, der kort beskriver, hvordan der kan arbejdes med aktiviteterne på campen på forskellige niveauer.

hedsfremmende Tryg

Sjove lege og icebreakers Teambuilding og samarbejde Vi er ikke alene, men lykkes sammen

Stor nyhedsværdi Et udfordringsniveau der passer til kompetenceniveauet

Aktiviteter

Alle kan være med på deres måde Mulighed for mestring og succes

Signifikant oplevelse Adventureprægede & grænsesøgende Succes i en svær aktivitet Lille eller ingen erfaring

Udfordrende

plementerende Kom

Kropskontakt og berøring

Individuelle fællesskaber Refleksive øvelser Elsass Fonden

31


Tryghedsskabende aktiviteter - legende og fællesskabsorienterede På campens første dag, hvor de fleste deltagere ofte er spændte, nervøse, ser hinanden og arrangørerne an, er det vigtigt, at deltagerne oplever at være i et behageligt, inkluderende og rummeligt miljø. Et miljø, hvor samarbejde, fællesskab og støtte er en fundamental del af det at være på camp. De første aktiviteter, deltagerne præsenteres for, skal derfor altid være sjove lege samt kropsnære og teamudviklende aktiviteter.

Lege Lege kan fungere som icebreakers i en ny og lidt usikker social gruppe (Peitersen, 2008). Det er dog væsentligt, at der vælges lege, der kan rumme alle deltagere, hvor der ikke er noget præstationsfokus, og hvor legens regler er simple, men samtidig sætter en tydelig ramme for, hvad der skal ske. Deltagerne skal ikke koncentrere sig om andet end at deltage og være tilstede i legen. Lege har yderligere den gavnlige effekt, at der kan skabes nogle situationer, som under normale omstændigheder aldrig ville finde sted. Men fordi legen dikterer det, bliver det acceptabelt at krydse nogle intime, personlige og sociale grænser, så som at stå tæt op ad hinanden, holde i hånden eller kramme. Selvom den nære fysiske kontakt til en start kan opleves lidt ubehagelig eller akavet, vil den medvirke til, at den sociale distance nedbrydes, hvorfor gruppen allerede første dag vil opleve at komme tættere på hinanden (Winther, 2008). Legene bliver således et fælles tredje, der er medvirkende til at få skabt en god, fri og humoristisk stemning, der kan opbygge tillid og nedbryde sociale grænser deltagerne imellem.

Følgende er eksempler på navne- og opstartslege: Navn + dyr + bevægelse Vælg et dyr, der starter med forbogstavet i dit navn (fx Troels-Tiger) samt en bevægelse, der ligner en tiger. Næste person siger den foregåendes navn og dyr samt laver bevægelsen, hvorpå personen siger sit eget navn, dyr og laver en bevægelse, den 32

Camphåndbog


næste siger de to foregående og sit eget osv. indtil man er hele vejen rundt. Vurderes det, at det bliver for svært, så lad være med at gentage de andres navne og bevægelser. Krammefange

Tovholderen siger et navn på en person fra gruppen. Gruppen skal nu forsøge at fange denne person ved at lave et stort gruppekram, som han/hun ikke kan slippe ud af. Personen skal naturligvis gøre alt for at undslippe krammet. Når personen er fanget, siges navnet på en ny person, der nu skal fanges i et stort kram.

Rundkredsfange

Tre til seks personer danner kæde ved at holde hinanden i hånden. Uden for cirklen står fangeren. Han skal nævne navnet på en af deltagerne i cirklen – og derpå prøve at berøre den nævnte. Cirklens deltagere skal forsøge at forhindre fangeren i at røre den nævnte. Sker det, er denne ny fanger. Går cirklen itu – uden at fangeren har revet den itu – kan han frit vælge en ny fanger.

Familiefange

Der laves 6 familier, der hver får et tal fra 1-6. Der slås nu med en terning, hvorefter familien med det pågældende tal skal fange de andre familier, der samtidig skal forsøge at undslippe ved at løbe ned i området i enden af hallen, hvor der er helle. De, der fanges, bliver nu en del af denne familie. Efter alle enten er blevet fanget eller kommet ned i helle-området, finder de seks familier ud til deres pladser igen. Man kan nu se, hvor mange den pågældende familie fik fanget, og om der evt. er nogle familier, der er blevet udryddet. Når alle er kommet hen på plads, kastes terningen igen, og samme forløb tager form. Legen er slut, når en familie har taget alle de andre, hvorfor det er den eneste familie, der er tilbage. Alternativt kan man slutte legen efter X antal minutter og tælle op, hvilken familie der på det gældende tidspunkt er størst. Elsass Fonden

33


Alle dem med

En ‘fanger’ placeres i midten, mens resten fordeles i hver ende af hallen. Tovholderen siger nu, hvem der skal løbe, fx: ‘Alle dem med sort tøj’ el. ‘Alle dem, der er over 13 år’. Alle, der kan nikke genkendende til udsagnet, skal nu løbe ned i den anden ende af hallen. Fanges man på vejen, bliver man en del af fangerteamet. Efter hvert ‘løb’ kommes med et nyt udsagn, der afgør, hvem der skal løbe næste gang. Legen fortsætter, indtil alle er fanget.

Mik & Mak

Sammen to og to (den ene er Mik og den anden Mak). Deltagerne stiller sig i en rundkreds i par, og i midten af kredsen lægges der tre bluser eller lign. Tovholderen siger nu ‘Mik rundt om/under/over Mak’, hvorefter deltagerne gør det. På et tidspunkt siges der ‘klip klap’, hvorpå den deltager, der står yderst i kredsen, skal løbe hele vejen rundt om kredsen, gennem makkerens ben, og ind og tage en af de tre bluser. De tre, der får bluserne vinder runden, mens de resterende skal lave en symbolsk ‘straf’, fx 5 armstrækninger, eller fortælle vinderne, hvor seje de er og giv dem en ’high five’ J

Cowboys og indianere

Gruppen deles op i to, hvor det ene hold bliver indianere og det andet hold cowboys. Holdene placeres over for hinanden med ca. en meter i mellem. Tovholderen kaster nu en genstand op i luften, der har en spids (fx kegle el. badmintonbold). Det hold, som spidsen peger på, skal nu fange de andre, der skal skynde sig at løbe ned i sikkerhed til deres helle. De, der fanges, kommer over på det andet hold. Man kan efter noget tid stille deltagerne op på forskellige måder (på maven, på ryggen, sidde ned mm.). Legen stopper, når alle er blevet indianere eller cowboys. Alternativt kan man slutte legen efter X antal minutter og tælle op, hvilket hold der det pågældende tidspunkt er flest.

34

Camphåndbog


Teambuilding Som ordet hentyder til, handler teambuilding om at bygge et hold eller en gruppe op. Aktiviteterne er derfor baseret på samarbejde, kommunikation og dynamiske synergieffekter, der kan danne fælles klangbund og stimulere til succesfuld fælles opgaveløsning, hvilket styrker relationerne deltagerne imellem (Henriksen et al., 2008; Stelter, 1999). I teambuildingopgaver er reglerne ofte ikke defineret lige så skarpt som i lege. I opgaverne fremlægges der derimod typisk en problemstilling eller et ønskeligt scenarie, hvorefter gruppen på kreativ vis skal samarbejde om at komme i mål med opgaven. Denne type opgaver kræver nødvendigvis, at der er en eller flere fra gruppen, der skal komme med ideer til løsningsforslag og tage styringen. En beslutning, som relativt hurtigt kan påvirke rollefordelingen på både god og dårlig vis. I nogle tilfælde vil gruppedeltagerne finde en måde, hvorpå de med deres forskellige kvaliteter supplerer hinanden og finder et godt flow i arbejdsgangen. Andre gange vil der i gruppen være enkelte, der stormer frem, og tager beslutninger hen over hovedet på resten, der bliver passive tilskuere i processen.

For at imødegå dette, kan man gøre tre ting: 1. Opdele større hold i mindre grupper. På den måde er det nemmere for alle at komme til orde. Ydermere er der nogle forhold, der gør, at jo flere man er i en gruppe, jo mere legitimt bliver det at tage en passiv rolle. Ved mindre gruppestørrelser på 4-6 personer bliver det sværere at gøre sig selv usynlig, hvorfor de fleste mere automatisk vil deltage mere aktivt i fællesskabet. 2. Inden selve øvelsen italesættes vigtigheden af, at alle gruppemedlemmer høres og aktivt tager del i opgaveløsningen. 3. Holdet kan have en facilitator, der hjælper til at styre processen, såfremt der er brug for det.

Teambuildingøvelser kan laves selvstændigt, men på campen kan de sættes ind i en løbskontekst, hvor opgaverne udgør en post, og løsningen heraf tjener det formål at komme igennem hele løbet.

Elsass Fonden

35


Løbene kan have forskellige udformninger. Her beskrives fire: Lineært løb: Et lineært løb har en fast opgaverækkefølge. Deltagerne skal således starte ved post A, så til B, C, D osv. indtil de rammer slutposten. Fordelen ved denne type løb er, at det er forudsigeligt, hvor holdet kommer hen næste gang, hvorfor der er behov for færre professionelle. Der kan tilmed laves overgange posterne i mellem, således at deltagerne vinder noget ved post A, som de skal bruge ved post B. En af ulemperne ved det lineære løb er dog, at der ved flere deltagende hold, kommer til at være en ventepause i starten, da alle hold ikke kan sendes af sted samtidig. Rokadeløb: Et rokadeløb har som et lineært løb også en fast rækkefølge. Forskellen er dog her, at alle hold starter samtidigt på hver deres post, hvorfor det er individuelt fra hold til hold, på hvilken post man starter og slutter. Da alle hold og poster er i gang samtidig, kræver det også, at alle opgaver tager lige lang tid, så holdene rokerer videre samtidig. Opgaverne skal derfor tilrettelægges, så de i deres udformning enten kan løses inden for den pågældende tidsramme eller at opgaven har et fokus, hvor det gælder om at nå så meget, eller så langt man kan, inden der fløjtes af, og alle rokerer videre. Tidsrammen skal ikke være for lang, så man begynder at kede sig, men heller ikke for kort, så det bliver stressende. En tidsramme på ca. 7 minutter ved hver post plejer at være passende. Denne form for løb kan man også tilrettelægge, så der er to hold ved hver post samtidig. På denne måde bliver det en lille konkurrence mellem de to pågældende hold. Når tiden er gået, er konkurrencen færdig, og det ene hold rokerer med uret og får her en ny modstander, mens det andet hold rokerer mod uret, hvor de møder deres modstander. 36

Camphåndbog


Stjerneløb: Et stjerneløb har en midte, hvor der fast sidder en, der har overblikket over, hvilke poster de forskellige hold har været ude på, og hvor der er ledigt til, de kan komme hen næste gang. Holdene ved således aldrig, hvor de skal hen næste gang, da dette udelukkende bestemmes af personen i midten. Ved denne løbsform kan alle sættes i gang samtidig på hver deres post, eller man kan lave en indledende prolog eller stafet, der afgør, hvornår holdet må starte. Det vil være en fordel at lave flere poster, end der er deltagende hold, så der kommer et naturligt flow uden ventetid. Antallet af professionelle er afgørende for mængden af henholdsvis bemandede og ubemandede poster. Løbet kan enten slutte, når alle har været igennem alle poster, når et hold har været igennem alle poster efter en fast tidsramme. Vinderen bliver det hold, der har klaret flest poster rigtigt/bedst. Kaosløb: Start grøn

Et kaosløb kan minde om et stjerneløb ift. opbygningen af posterne. Den store forskel ligger i måden, hvorpå holdene bevæger sig rundt mellem disse. I modsætning til stjerneløbet, bestemmer holdene her selv i, hvilken rækkefølge de vil tage posterne, og skal hermed forsøge at planlægge deres løb, så de hurtigst muligt kommer rundt til alle poster. Der må kun være et hold ved hver post af gangen, så der skal planlægges uden om de andre hold.

Start rød

Løbet kan enten slutte, når alle hold har været igennem alle poster, når ét hold har været igennem alle poster eller efter en fast tidsramme. Vinderen bliver det hold, der har klaret flest poster rigtigt/bedst.

Elsass Fonden

37


Post

Beskrivelse

Rekvisitter

Post 1

‘Tepose-kast’

En spand med vand

Alle deltager får en tepose, der dyppes i vand. Efterfølgende stiller deltagerne sig på skift ved en startlinje, hvorfra et målebånd er spændt ud.

30 teposer

Målebånd

Snoren fra teposen tages i munden, hvorpå krop og hoved svinges og posen kastes så langt som muligt.

Kuglepen

Legoklodser

En kasse

Stopur

Kuglepen

‘Spindelvævet’

Snor/gavebånd

Lav et spindelvæv af snor. Alle skal en ad gangen igennem spindelvævet med så få berøringer som muligt. Når en deltager er igennem spindelvævet, må han/hun ikke gå tilbage igen. Der må gerne hjælpes fra begge sider.

Saks

Kuglepen

Puslespil

Stopur

Kuglepen

Pointsystem Kastenes længder lægges sammen og noteres på de medbragte svarark.

Post 2

‘Lego-stafet’ Der laves en legoklodsfigur, som gemmes bag en kasse/sten. Deltagerne løber en ad gangen ned og kigger på legoklodsfiguren, skal derefter hen og hente legoklodser fra en bunke, der ligger på halvvejen, og så tilbage og lave så meget af den samme figur, som de kan huske. Så snart en deltager er tilbage, må en ny løbe ned og kigge på figuren.

Pointsystem Tiden, holdet er om at lave den rigtige figur, noteres på de medbragte svarark.

Post 3

Samme åbning i spindelvævet må ikke bruges to gange!

Pointsystem Antal berøringer med spindelvævet noteres på deres medbragte svarark.

Post 4

’Lav puslespillet’ Der laves et stort puslespil som dette. Brikkerne lægges i en bunke, og deltagerne får nu 5 minutter til at løse opgaven.

Pointsystem Tiden, det tager fra start til slut, noteres på de medbragte svarark. 38

Camphåndbog


Post 5

‘Kort-stafet’

10 kegler

Kortspil

Stopur

Kuglepen

‘Kims leg’

En masse forskellige ting

X antal genstande gemmes under et klæde. Deltagerne får nu 30 sekunder til at se på tingene. Herefter lægges klædet på igen, og deltagerne skal nu nævne så mange ting som muligt.

Et lagen/ tørklæde, der kan dække tingene

Pointsystem

Stopur

Holdet får 1 point pr. rigtig genstand

Kuglepen

‘Lad ringen vandre’

30 tandstikker

Ring

Stopur

Kuglepen

Bil

Kegler

Ur

Kortene fra es til ti placeres under 10 kegler. Kortene skal nu hentes i den rigtige rækkefølge. Deltagerne løber en ad gangen ud og kigger under en kegle. Hvis de finder det kort, de er nået til i talrækken, tager de det med tilbage. Hvis ikke, så lader de det pågældende kort ligge og løber tilbage til gruppen, hvor næste deltager står klar. Deltagerne må gerne snakke sammen og hjælpe hinanden med at finde frem til det rigtige kort.

Pointsystem Tiden, det tager gruppen at finde alle 13 kort i den rigtige rækkefølge, noteres på de medbragte svarark.

Post 6

Post 7

Deltagerne står på en række. Hver deltager får nu en tandstik i munden, og på den første deltagers tandstik hænges en ring. Ringen skal nu vandre fra person til person, uden den tabes eller der gøres brug af hænder til hjælp. Tabes ringen, startes der på ny.

Pointsystem Tiden, det tager fra start til slut, noteres på de medbragte svarark.

Post 8

‘Skub en bil’ Deltagerne skal ved fælles hjælp få skubbet en bil fra A til B, så hurtigt de kan.

Pointsystem Tiden, det tager fra start til slut, noteres på de medbragte svarark. Elsass Fonden

39


Kun kreativiteten sætter grænsen for teambuildingopgaverne. Nedenfor er eksempler på opgaver med og uden behov for bemanding:

Eksempler på bemandede opgaver Eksempler på ubemandede opgaver Opgaverne skrives på et papir, der hænges op rundt omkring. Alle svarene nedskrives på deltagernes medbragte svarark. De ubemandede poster giver mening, hvis man ikke er så mange i personalegruppen, eller hvis man vil sikre sig, at man ikke ‘løber’ tør for opgaver under løbet.

1. ‘Firkanten’ Opgave: Hvordan kan I danne en firkant ved blot at flytte en tændstik? Løsning: Den nederste tændstik trækkes lidt ned, så der dannes en lille firkant i midten.

2. ‘Kampråb’ Opgave: Lav et kampråb, som I kan vise til sidst.

3. ‘Byen bag rebussen’ Opgave: Løs nedenstående tre rebusser, der alle er navne på danske byer.

40

ET SPILLEKORT + ET HØJDEPUNKT = ?

Løsning: Es + bjerg = Esbjerg

VANDLØB + LEGEMSDEL + UBEHANDLET = ?

Løsning: Å + ben + rå = Åbenrå

TIDSRUM + BYGNING = ?

Løsning: År + hus = Århus

Camphåndbog


4. ‘Gæt ordet’ Opgave: Gæt ordet ved hjælp af disse tre ledetråde: Ledetråd 1:

Ledetråd 2:

Ledetråd 3:

Man kan sætte dem i en kage.

Der kan være huller i dem.

Vi har dem alle!

Løsning: Tænder

5. ‘Lagkagen’ Opgave: Mie og Camilla har inviteret Sofie og Helle til kage og har netop delt den i fire, lige store stykker, da fire søde deltagere pludselig kommer brasende ind… ‘VI VIL OGSÅ HAVE KAGE!’ råber de fire deltagere. Mie, Camilla, Sofie og Helle kan godt se, at de ikke rigtig kan slippe uden om, selvom det betyder, at de selv vil få et mindre stykke. Camilla siger derfor: ‘Den klarer jeg i ét enkelt lige snit!’ …Hvordan deler Camilla kagen i 8 lige store stykker? Løsning: Der er flere løsninger til denne opgave – her kommer nogle af dem! 1. Der laves et vandret snit igennem kagen. 2. Stykkerne stilles efter hinanden som vist nedenfor, og der laves et snit ned igennem rækken

3. De fire stykker stilles oven på hinanden, og der laves et snit ned igennem.

Elsass Fonden

41


6. ‘Mønten’ Opgave: Hvordan kan man, ved at flytte blot 1 mønt, lave to rækker med 6 mønter i hver??? Løsning: Tag den nederste eller øverste mønt fra den lodrette række, og placér den oven på mønten, der samler de to rækker.

7. ‘Trekanterne’ Opgave: Hvor mange trekanter kan I se? Løsning: I ALT = 27 16 7 3

1

Komplementerende aktiviteter – individuelle udviklingsprocesser Efter en første dag, hvor fokus har været på de sociale aspekter mhp. at få skabt en følelse af tillid og sammenhold deltagerne imellem, rettes opmærksomheden nu på aktiviteter, der stimulerer til individuelle udviklingsprocesser på færdighedsniveau. Processer, der kan medføre en oplevelse af succes og selvtillid. I det følgende gives et indblik i de didaktiske overvejelser, der kan have en betydning, når denne udvikling skal stimuleres.

Motivation Graden af motivation har stor betydning for måden, vi agerer og deltager på. Kendetegn på en motiveret person er som udgangspunkt følgende tre karaktertræk (Henriksen et. al., 2008): 42

Camphåndbog


1. Målrettethed: Når en person er målrettet, er der en tydelig mening bag adfærden, og vedkommende er koncentreret og opmærksom. 2. Vedholdenhed: En person, der er vedholdende, bliver i opgaven og holder ud, selvom det er svært og hårdt. 3. Intensitet: Intensitet er kendetegnet ved, at en person anstrenger sig og er indstillet på at investere en masse ressourcer i den aktuelle aktivitet. Karaktertrækkene tydeliggør, at motivationsniveauet nødvendigvis vil influere på succesniveauet af vores individuelle udvikling. At have øje for, hvilke aktiviteter og didaktiske overvejelser der kan være medvirkende til, at deltagerne bliver motiveret, er derfor vigtigt.

Nyt og anderledes At noget er nyt og anderledes kan vække nysgerrigheden og være inspirerende og motiverende, hvorfor det i valget af aktiviteter kan være en god idé at tænke aktiviteter ind, som deltagerne ikke har den store erfaring med i forvejen. Det ny og anderledes kan tilmed være en styrke. Det kan imødegå følelsen af nederlag, hvis deltagerne finder opgaven svær. Tanken er her, at det ny og anderledes kan legitimere, at deltagerne ikke kan udføre aktiviteten perfekt, netop fordi det er nyt, og alt nyt er svært og kræver træning og tilvænning. Hvis de professionelle omkring deltagerne aktivt italesætter dette aspekt, og tillægger ‘det nye og andeledes’ den værdi, at det er helt legalt at fejle og okay at komme med bud og prøve sig frem, kan det medføre, at deltagerne i højere grad kan være i mislykkedes forsøg. At fejle bliver således en del af processen og en levet erfaring, der ruster deltagerne til at gøre det bedre næste gang, de prøver. At nye aktiviteter ofte er lidt vanskelige til en start, betyder ofte også, at der er gode muligheder for at opnå en hurtig succes. Når kroppen og hjernen først har tunet sig ind på opgaven og har haft sine første oplevelser med den pågældende opgave, har vi tendens til ret hurtigt at korrigere vores teknikker og strategier, så der opnås en succesfuld handling. At føle sig kompetent vil øge selvtilliden og den indre motivation (Deci & Ryan, 1985), hvorfor også lysten til yderligere kompetenceerhvervelse styrkes.

Elsass Fonden

43


Flow

Angst Stress

Kontrol

Fl ow

Lav

zo ne :

En ga ge m en to g

Middel

m ot iva tio n

Høj

Pointen er her, at mennesker motiveres, når udfordringsniveauet stemmer overens med vores færdigheder. Udfordres vi for meget, har vi således tendens til at stresse eller få angst, mens et for lavt udfordringsniveau vil medføre kedsomhed. Begge tilfælde vil i de fleste tilfælde bevirke, at man som udøver vil stoppe aktiviteten.

Kompleksitet

Et andet element, der i flere tilfælde kan hænge sammen med ovenstående, kan forklares ud fra Csikszentmihalyis Flow-teori (Csikszentmihalyi, 2005).

Lav

Kedsomhed Middel

Høj

Færdigheder

Det bliver derfor en vigtig didaktisk opgave at finde måder, hvorpå aktiviteterne kan ramme lige netop det niveau, hvor deltagerne udfordres tilpas og hermed giver mening for den enkelte.

44

Camphåndbog

en

Ovenstående flow-model omhandler de to variabler færdigheder og kompleksitet, der også er de to determinerende parametre i Vygotskys læringsstrategi om nærmeste udviklingszone (Vygotsky, 1978). Forskellen er, at mens flow-modellen argumenterer for en motivationszone, omhandler denne model en zone for udvikling af færdigheder.

ghedszonen y r Ut ingszon ikl

Ud v

Nærmeste udviklingszone

Trygheds zonen


Tanken i denne model er, at deltagere, der befinder sig i den grønne tryghedszone, allerede mestrer aktiviteten til fulde, finder tryghed og stabilitet heri, men ikke udvikler sig. I den røde utryghedszone skyldes den manglende udvikling, at deltagerne bliver udsat for en opgave eller aktivitet, der kræver for meget af dem i forhold til deres kompetencer, hvorfor de ikke kan se sig selv i aktiviteten. Man kan fx forestille sig, at man bliver bedt om at lave en baglænssalto på egen hånd – hvis ikke man er springgymnast, vil svaret for langt de fleste være nej. Kompleksiteten og sværhedsgraden er simpelthen for stor til, at man overhovedet vil forsøge. I den gule udviklingszone oplever deltagerne derimod at blive udfordret tilpas. Et niveau, hvor man lige akkurat selv lykkes, hvis man anstrenger sig meget, eller lykkes med lidt hjælp fra andre. Med andre ord et niveau, der stimulerer til læring og udvikling og igen understreger vigtigheden af professionelle, der er opmærksomme på at re- og progrediere aktiviteterne, så alle kan være med på egen måde. Niveaudifferentiering og -integration er derfor nøgleord i denne sammenhæng, hvilket kræver et fleksibelt og kreativt blik.

Et kreativt blik At udforme et bevægelsesprogram, der kan ramme alle, betyder, at man som professionel skal have et kreativt blik og er meget fleksibel i sin opfattelse af, hvordan idrætten, der tages udgangspunkt i, skal udføres. Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at der kan være mange måder at hoppe, løbe, cykle, svømme, klatre eller stå på ski på. Igen er det aktuelt at rette et blik mod aktivitetshjulet for at vurdere, om der skal justeres på eller tilføjes regler, rekvisitter eller andet, der kan muliggøre tilpas stimuli, succesfulde handlinger og udvikling. Et konkret eksempel er, hvordan klatring kan gøres til den sværeste disciplin, når aktiviteten udøves alene på en isglat klippeskråning flere hundrede meter over jorden, når grebene er små, afstandene store og målet først er nået, når man står på toppen af bjerget. Omvendt kan klatring gøres til en forholdsvis motorisk ukompliceret disciplin, når den udøves på en klatrevæg, hvor der er store, gode greb med lille afstand, og målet blot er at fange det næste greb, eller se hvor langt man kan komme. Det kan tilmed gøres endnu nemmere, hvis der eventuelt er en co-klatrer, der støtter deltageren på vejen op af væggen, og personen, der sikrer klatreselen i bunden, samtidig kan være med til at trække en smule op. Pointen er, at oplevelsen i begge tilfælde vil være det samme – nemlig, at man klatrer.

Elsass Fonden

45


Individuelle fællesskaber Vigtigheden af re- og progression er helt essentiel for at stimulere til både motivation og udvikling. Det kan dog være en udfordring i flere idrætsgrene og bevægelseskontekster at opnå en optimal niveaudifferentiering i et set up, der samtidig vægter køns- og handicapintegration samt en fællesskabsoplevelse højt. For at imødekomme dette, kan der arbejdes med begrebet individuelle fællesskaber. Det individuelle fokus betyder, at deltagerne skal kunne udøve aktiviteten alene på lige præcis eget niveau, uden at være afhængige af hvordan de andre klarer sig. Deltagerne skal kunne klare det i eget tempo, og der opbygges øvelser og igangsættes initiativer, der udfordrer den enkelte på netop vedkommendes eget kompetenceniveau. Deltagerne skal dog samtidig opleve at være en del af et fællesskab. De skal kunne spejle sig i de andre, kunne grine sammen og bakke hinanden op i aktiviteterne. Eksempler på idrætsgrene, hvor netop disse elementer er i spil, kunne være stortrampolin, cykling eller kampsport. Her er alle i den samme hal eller inden for det samme område og oplever derfor at lave aktiviteterne sammen med andre. Dog er de uafhængige af hinanden i forhold til præstation og kan derfor udføre aktiviteterne på egen måde uden at blive holdt nede eller presset for meget af andre.

Udfordrende aktiviteter – til grænsen …og måske lidt over Under de intensive camps skal man turde opfordre og invitere deltagerne ud i grænselandet. En pointe, der er særdeles vigtig, for jo større udfordringen er, jo større bliver oplevelsen af succes og tro på egne evner bagefter, hvis man mestrer udfordringen (Henriksen et. al., 2008). Ved at give deltagerne enkelte signifikante oplevelser, hvor de som udgangspunkt ikke føler sig på hjemmebane og dermed gør noget, de ikke troede, de kunne, kan de få oplevelser, der kan danne grundlag for et ændret og nyfortolket selvbillede. Deltagerne udvikler sig på den måde på kort tid til i højere grad at have et positivt ’mindset’, hvor selvfortællingen er 46

Camphåndbog


‘Jeg kan godt!’, fremfor ‘Det kommer jeg aldrig til at mestre’. Det bliver således et boost, der kan være med til at danne et nyt grundlag og udgangspunkt i måden, hvorpå deltagerne ’deltager i deres eget liv’. Aktiviteten kan være meget udfordrende for deltagerne på to måder: Enten i forhold til deres tryghedsgrænser eller ift. deres kompetencegrænser.

Kompetencegrænse Kompetencer handler om at besidde nogle færdigheder, der muliggør, at en handling mestres. Igen kan modellen af Vygotskys læringsteori, nærmeste udviklingszone, tydeliggøre denne pointe: Når deltagerne bliver sat over for aktiviteter, der rummer et stort udfordringsniveau og er på grænsen eller over deres kompetencer, begiver deltagernes sig ud, hvor de sjældent lykkes. Et eksempel kan være, at deltageren bliver kraftigt udfordret på sine fysiske færdigheder og kompetencer på en klatrevæg, fordi banerne flere steder er rigtig svære, hvilket kræver stor rækkevide, stærke arme, fingre og ben, smidighed samt et analytisk blik over banen. Såfremt deltageren allerede har klaret en lettere bane og derved har fået en succes, er det kun rigtig fint at udfordre med en sværere bane, hvor man risikerer at komme ud i den røde zone. Deltageren vil i den sammenhæng være fuld af selvtillid efter den første vellykkede klatretur, hvorfor en mislykket tur på en svær bane næppe vil opleves som et underminerende nederlag. Den gode erfaring og opretholdelse af selvtillid i mødet med den røde zone på den svære bane vil derimod ligge i selve det at begive sig ud i udfordringen og forsøge og prøve, så godt man kan. Sker det, at deltageren rent faktisk ender med at knække den fysiske og tekniske kompetencekode, får vedkommende en succes og en signifikant oplevelse, der vil påvirke selvopfattelsen. Pointen er, at det stadig vil være en succes at tage kampen op mod sig selv, også selvom man ikke lykkes. Har deltageren ikke oplevet ovenstående progression i sværhedsgrad og selvtillid, men kastes derimod direkte ud i et stort nederlag, kan det se helt anderledes ud. Ofte vil deltageren stå tilbage med følelsen af skuffelse og nederlag og dermed få bekræftet en negativ selvfortælling og –opfattelse af ikke at kunne klatre. Mange vil på sådan en baggrund miste tilliden og troen på sig selv og hermed også lysten og gejsten til at forsøge igen. Når det handler om at udfordre deltagernes kompetencegrænser, er det derfor vigtigt at være opmærksom på at gå langsomt frem, så deltagerne hele tiden får bygget selvtilliden op og dermed evner at være i den negative erfaring, når den kommer. Negative erfaringer skal således ikke undgås – det er ofte dem, Elsass Fonden

47


der gør os stærkere. Som professionel skal man blot være opmærksomme på at stimulere deltagerne på det rigtige tidspunkt i processen, så oplevelserne får en positiv, opbyggende effekt frem for en negativ, nedbrydende.

Tryghedsgrænse Til forskel fra kompetencegrænserne handler tryghedsgrænserne ikke om at mestre, men derimod om at turde. Aktiviteten klatring i ovenstående eksempel vil i mange tilfælde også være en aktivitet, der provokerer mange ud i den røde zone. Ikke fordi deltagerne ikke kan rent fysisk eller teknisk, men fordi højderne og usikkerheden medfører angst og stress og hermed skaber en mental barriere. Risikoaktiviteter, der rummer denne type udfordring, har typisk elementer af følgende (Sandseter, 2010): •

Høj fart

Store højder eller dybder

Er voldsomme og kan skade

Usikkert underlag og utrygge omgivelser

Helt konkret kan den mentale tryghedsgrænse nemt udfordres ved adventureprægede aktiviteter såsom udspring fra vipper og klipper, vandaktiviteter, kajak, klatring, rafting, nedkørsel på mountainbike eller en skibakke. Forskellen i udfordringsdimensionen – kompetence vs. tryghed – gør samtidigt, at det er nogle andre elementer, der er afgørende for, hvorvidt deltagerne overkommer grænsen og får en stor succes på den anden side. Mens en kompetencegrænse typisk kræver meget træning, gentagende forsøg og hermed også en længerevarende proces - hvilket kan vanskeliggøre en succes i camp-sammenhæng - er det omvendt med tryghedsgrænser. Her kan succesen komme hurtigere, da det overvejende bliver en mental overvindelse, hvor man på trods af en oplevelse af kropslig og mental usikkerhed og nervøsitet, kaster sig ud i udfordringen og overkommer sin grænse. Oplevelsesresponsen vil ofte være det samme, uafhængig af typen af grænseovervindelse, dvs. signifikant succes og større tro på egne evner. Dog er det en væsentlig pointe i camp-sammenhæng, at det er lettere og hurtigere at arbejde med tryghedsgrænsernes røde zoner frem for kompetencegrænsernes, hvorfor dette anbefales.

48

Camphåndbog


Aktivitetskontakter og anbefalinger

Der kan anvendes mange forskellige aktiviteter på camps, og nedenfor er i alfabetisk orden listet en række forslag til aktiviteter, og hvem man evt. kan kontakte.

Aktivitet

Klub / Arrangør / Udlejning Lokation

Hjemmeside / Mail

Boksning

Bispebjerg Bokseklub

København (Grøndalscenteret)

www.bbkboksning.dk facebook.com/Bispebjerg-Bokseklub-1949-465613533511687/

Cykling/ mountainbike

Brug den nærmeste skov, sti eller græsplæne.

Benyt deltagernes egen cykler, eller lej hos et firma – der findes adskillige.

Dans

Let´s Dance / Soffie Dance Studio

Århus / København (Kommer gerne ud)

www.letsdance.tv www.soffie.dk

El-hockey

De blå djævle / Århus Rolling Tigers

København Århus (Kommer gerne ud)

www.el-hockey.dk

Fægtning

Hellerup Fægteklub

Hellerup (Kommer gerne ud)

www.hellerupfaegteklub.dk

Judo

Brøndby Judo Klub

Brøndby (Kommer gerne ud)

www.broenbyjudoklub.dk

Kajak

Århus Kano og Kajak Klub / Kajak Ole

Århus København

www.aarhuskanokajak.dk www.kajakole.dk

Kano

Århus Kano og Kajak Klub / Nybro kano udlejning

Århus / Lyngby

www.aarhuskanoogkajak.dk / www.nybrokano.dk

Karate

Århus Karate Klub

Århus (Kommer gerne ud)

www.aarhus-karate-skole.dk

Kin-ball

Mie Maar Andersen

København

mma@elsassfonden.dk

Elsass Fonden

49


Aktivitet

Klub / Arrangør / Udlejning Lokation

Hjemmeside / Mail

Klatring

Klatreskov

klatreskoven.dk/

Hele landet

• Carlsberg • Roskilde • Kolding • Odense • Næstved • Kragerup

www.blocs-walls.dk/ campadventure.dk/aktivitetspark-naestved kragerup.dk/klatrepark-go-high/ funkymonkeypark.dk/

Klatrevægge eks. ‘Blocks and Walls’ på Refshaleøen Egmonthøjskolen I egne træer i haven

Racerunning

Connie Hansen

Skate

Skaterbanen på Østerbro

Sjælland (Kommer gerne ud)

www.by-conniehansen.com / www.racerunning.org

Lav egen bane

Spinning

De fleste fitness-centre er villige til at udlåne deres spinningslokaler, såfremt det passer ind i deres program.

Hele landet

Stand up paddle board (SUP)

Kajak Ole

København

www.kajakole.dk

Teambuilding

Der ligger mange øvelser tilgængelige på nettet – lad jer inspirere heraf.

Trampolin

Københavns Trampolin Klub (KTK) / Herning Gymnastik Forening / Ry Gymnastik Forening / Springteam Nordjylland

København / Herning / Ry / Hjørring

www.kbhtrampolin.dk / www.hgf-gym.dk / www.rygymnastik.dk / www.springteamnordjylland.net

Vandaktiviteter

Svømmehallen på Egmonthøjskolen og Idrætshøjskolen i Sønderborg

50

Camphåndbog


Den professionelle relation og tilgang Det tager tid at opbygge en relation med tillid, fortrolighed og en fælles historie - og det kræver professionelle, der løbende udsender signal om, at de er klar til at engagere sig. Tidsaspektet bliver særligt væsentligt udfordret i en camp-kontekst, hvor konceptet bygger på et kort, intensivt forløb. Der er derfor behov for, at man som professionel arbejder hårdt på at stimulere til andre relationsskabende initiativer og virkemidler, der skaber en god relation, så deltagerne opbygger den tryghed og tillid, der skal være tilstede, før de hengiver sig til de personlige, mere krævende og udfordrende udviklingsprocesser. Nedenfor ses en model, der kort beskriver, hvordan der kan arbejdes med den professionelle relation og tilgang på campen på forskellige niveauer.

hedsfremmende Tryg

Deltag i aktiviteterne Vis overskud og brug humor Vær nærværende og interesseret i deltagerne Udvis forståelse, indsigt og vær anerkendende

Symmetrisk og samskabende Risiker dig selv og vær kaostolerant Støt tilpas læg op til selvstændighed Vær kreativ og eksperimenter sammen med dem Udnyt din position

Prof. relation

Vær nysgerrig Udfordr og pres dem tilpas Tro på dem – se deres styrker Træk dig tilbage når du kan Fokus på det nuværende øjeblik og stimulér til refleksion

Udfordrende

plementerende Kom

Vær professionspersonlig

Inddrag og giv ansvar

Elsass Fonden

51


Tryghedsskabende professionelle – at skabe en god relation Den gode, tillidsfulde relation kan fremmes gennem flere forskellige, professionelle tilgange. I det følgende peges på en række pædagogiske og menneskelige handlinger, karaktertræk og tilgange, der understøtter en sådan proces.

Vis overskud og brug humor Det kan virke indlysende, men det spiller en stor rolle, at man som professionel gør sig umage med at vise overskud, glæde og positivitet. Humor og en uformel stemning kan nedbryde formelle og sociale grænser, der typisk vil forekomme i starten. Det løsner spændingen, beroliger og skaber hermed tryghed i det ukendte og nye terræn og selskab. Langt de fleste deltagere synes desuden godt om professionelle, der ikke altid tager det hele så seriøst, men også kan se situationen og sig selv fra en humoristisk vinkel. Humor kan således virke befriende og samtidig åbne op for en stemning og atmosfære, hvor man i højere grad tør risikere sig selv (Stelter, 2012).

Vær autentisk og deltag aktivt Deltagere finder det motiverende, når de professionelle træder i karakter som engagerede og passionerede mennesker, der selv har lyst til at deltage og ikke blot fungerer som igangsættere af aktiviteter (Jørgensen, 2014; Musmann & Østergaard, 2012). Vær derfor med til at give aktiviteten liv, udtryk egen oprigtige interesse for aktiviteten, og vis vejen med eget nærværende engagement. Ægtheden og autenticiteten vil styrke relationen til deltagerne.

52

Camphåndbog


Vær nærværende og interesseret Den professionelle skal udvise en lyst til at lære deltagerne at kende som personer, og ikke blot som deltagere (Musmann & Østergaard, 2012; Fibæk Laursen, 2003). Det handler om at se mennesket bagved. Hvem er de? Hvad interesserer de sig for? Hvorfor har de valgt at tage på camp? Vis interesse ved at sidde sammen med deltagerne under måltider, i bussen mm., men vær opsøgende uden det bliver påtrængende eller pligt. Det skal virke naturligt og give mening i situationen, ellers kan det blive opfattet som anmassende, kontrollerende og overvågende.

Vær professionspersonlig Professionelle skal ikke blot være interesserede i deltagerne, men også være klar til at give noget af sig selv. Ved at være professionspersonlig (Winther, 2014) dvs. at man i det professionelle arbejde inddrager sig selv personligt - kan man fremskynde relationsopbygningen. Som professionel kan man således fortælle, hvad man arbejder med til hverdag samt løbende gøre brug af narrativer fra eget liv, når aktiviteter skal eksemplificeres, eller der er tid til en uformel snak over maden. På den måde fremstår man som professionel ikke ’fremmed’. Det har ydermere den fordel, at det kan være nemmere at være nysgerrig på deltagernes verden, hvis man åbner op for sin egen og relaterer herudfra.

Udvis forståelse og indsigt Deltagernes handicap eller udfordring skal ikke fortrænges, men alene tillægges et indirekte fokus, så deltagerne får følelsen af, at der er forståelse for deres vanskeligheder, så de kan være lige præcis dem, de er. Det skal være underforstået i måden, man interagerer på, og ikke centrum for samtalen og handlingen.

Vær anerkendende Det er vigtigt, at den professionelle har et anerkendende blik, hvor deltagerne oplever at blive set og hørt (Honneth, 2006). Handlingen skal hermed ikke nødvendigvis vurderes ift., hvor god man er, men derimod spejles verbalt– ‘Se, jeg hopper’ ‘Ja, du hopper’ - eller kropsligt bekræftes i form af fx et nik med hovedet, et smil eller store øjne. Pointen er, at deltagerne skal kunne mærke, at de får fuld opmærksomhed, når der arbejdes med vanskelige og utrygge situationer. Den professionelle skal være oprigtig tilstede i relationen.

Elsass Fonden

53


Komplementerende professionelle – at stimulere til udviklingsprocesser En god relation er afgørende, men på campen er det altafgørende, at de professionelle formår at indtage en position, der stimulerer til større selvstændighed og udvikling.

Risiker dig selv Tænk selv over typer af situationer, hvor der er en risiko for, det går galt. Når man som professionel tør gå forrest og tager det med et smil og opløftet pande, inviterer man andre til at gøre det samme. Samtidig viser man vejen til, at succesen ikke lægge i selve præstationen, men i valget om at turde kaste sig ud i situationen – altså bare at prøve.

Hjælp og støt tilpas Hvad vil det sige at hjælpe? Er det eksempelvis en hjælp at gøre noget for andre, som de i virkeligheden godt selv kan? Nej! Der er en vigtig pointe at have et øje for, hvornår hjælpen virkelig er tiltrængt og på sin plads, og hvornår man skal trække sig. Brug viden om deltagerens handicap og udfordringer til at imødekomme det med faglighed på en passende måde. Og vær opmærksom på, at hjælpen nogle gange blot er at være guiden på vejen, der får deltagerne til at indse, at de faktisk godt selv kan (Ziehe, 2004).

Indgå i en symmetrisk samskabende relation Som det er påpeget, er det ikke professionelles opgave at hjælpe deltagerne, så de bliver passive. Man skal derimod indgå i et opmærksomt samarbejde, hvor man sammen lykkes i aktiviteten og så vidt muligt udviser en symmetrisk relation. Deltagerne skal således have ejerskab i campen, så det ikke kun bliver de professionelles projekt, men noget man er fælles om. Et ejerskab, der kan opnås, hvis ansvaret i forskellige sammenhænge uddelegeres til deltagerne, når de støttes i initiativer og inddrages i beslutningsprocesser.

54

Camphåndbog


Deltagerne skal således opleve at blive set, forstået og mødt med åbenhed af et voksent, professionelt menneske, der hverken dømmer eller har en fastlagt agenda, men som indgår i relationen som en ligeværdig samtale- og aktivitetspartner, der giver dem ejerskab i processen (Deci & Ryan 1985; 2012; Stelter, 2012).

Vær kaostolerant Når der appelleres til selvstændighed og samskabelse, kan det i flere sammenhænge være tæt forbundet med kaostolerance. Hvis man overvåger og analyserer hvert et skridt og sætter ind over for en hver mulig fejlhandling, lærer deltagerne aldrig at korrigere egne handlinger og mønstre. Tilmed udviser man som professionel ikke tillid til, at deltagerne selv kan, og giver dem hermed en indirekte grund til, at de heller ikke skal tro på sig selv. Det skal være okay at fejle og lære af sine handlinger, og det kræver professionelle, der kan træde et skridt tilbage og blot observere, selvom muligheden for et mindre kaos er tilstede.

Eksperimenter og vær kreativ Drop ideen om, at alting kun kan gøres på én måde. Man kan klatre på mange forskellige måder, og det er de professionelles ansvar at være dygtige til at finde passende fremgangsmåder sammen med deltagerne, så det lykkes. I denne proces handler det om at lokalisere udfordringerne og styrkerne og forsøge at sætte dem i spil på bedste vis. I dette arbejdet er det afgørende at være løsningsorienteret og eksperimentere med de professionelle fysioterapeutiske, ergoterapeutiske og pædagogiske ressourcer, der måtte være til stede. Samtidig skal man ikke være bange for at tænke ud af boksen og komme med alternative løsningsforslag på aktuelle problemstillinger. Kun manglende kreativitet sætter begrænsningerne for, hvordan man kommer i mål.

Udnyt den frie position På en camp er man som professionel ikke på samme måde låst af den kontekst, den professonelle faglighed normalt kan associere til. Man er ikke fysioeller ergoterapeut på en klinik eller afdeling, pædagog i en institution eller på anden måde ’sat i bås’ med dertilhørende forventninger.

Elsass Fonden

55


Ved at være opmærksom på dette aspekt, kan man som professionel mere aktivt vælge at indtage en position, der bidrager til, at deltagerne oplever, at de professionelle på campen kan noget andet, end dem de møder i deres hverdag. Der skal ikke opdrages, gives karakterer eller diagnosticeres – som professionel er man der for at være sammen med deltagerne.

Udfordrende professionelle – at gøre en forskel Et væsentligt sigte med campen er at skubbe til deltagernes opfattelse og forståelse af, hvem de selv er, hvad de kan, og hvilke muligheder de har. Udviklingsprocesser, der i høj grad afhænger af professionelle, der gør en ekstra indsats og går med ind i udfordringen, når den opstår, frem for at trække både sig selv og deltageren ud af situationen.

Tro på det Som professionel må man ikke lade sig bremse af sin egen kaosangst eller nervøsitet for aktivitetens eller deltagerens succesrate, men derimod turde være modig i egne valg og tage deltagerne med derhen, hvor andre har tendens til at bremse sig selv. Man skal altid tro på, at deltagerne på et eller andet plan kan mestre de udfordringer, de præsenteres for. Hvis ikke, hvorfor skulle de så selv tro på det? Ved at være orienteret mod deltagernes styrker og aktivt vise og fortælle dem, at de godt kan, er man med til at understøtte en positiv udvikling (Seligman, 2014), hvor deltageren begynder at tro mere på sine egne evner og derfor også begiver sig ud i ny situationer.

Udfordr og pres tilpas Når man står over for en stor udfordring, er det de færreste, der uden tøven kaster sig ud i den. I denne proces skal man være med til at pirre og presse på en måde, der gør beslutningen lettere at tage. Det er dog vigtigt, at presset ikke opleves som overtalelse eller et direkte overgreb mod deltagerens vilje. Det skal være en udvik56

Camphåndbog


lende proces med et positivt outcome, og det sker kun, hvis man overvinder sig selv – ikke når andre tager beslutningen for en! Deltageren skal derfor, på trods af nervøsitet, stress og angst, selv udtrykke en form for lyst og vilje til at klare udfordringen. Den professionelle opgave er her at motivere til at tage skridtet og opstille muligheder, der gør det nemmere (Ziehe, 2004). I den sammenhæng kan følgende være med til at hjælpe deltageren i udfordringen: 1. Gør det sammen første gang, hvis der er en mulighed for det. 2. Et skridt af gangen. Lad være med at tænke udfordringen som en helhed, men bryd den ned i små dele og anerkend hvert trin. Handler det eksempelvis om en klatrevæg, så hjælp med at tale klatreturen ned på et plan, hvor deltageren kan være i det. Start med at få udstyret på og mærk, hvordan det føles. Prøv at sidde i selen kun 1 m. over jorden og fornem, hvordan selen griber dig. Lad være med at have fokus på, at målet er toppen – målet er blot det næste trin på væggen. 3. Hjælp med at beslutte, hvornår det skal gøres. Tæl eksempelvis sammen højt til tre og hop på nummer 4, eller spørg ‘Vil du gøre det før eller efter X?’. 4. Afmystificer konsekvenserne, de er typisk større i hovedet end i virkeligheden. Spørg: ‘Hvad er det værste, der kan ske?’. 5. Vend deltagerens nervøse og negative selv-samtale til et handlingsorienteret fokus. Spørg: ‘Hvordan kan jeg hjælpe dig?’, ‘Hvor vil du gerne have mig henne?’, ‘Hvor kunne du tænke dig at starte henne?’

Ret fokus mod det nuværende øjeblik At være orienteret mod det nuværende øjeblik (Stern, 2004) betyder, at den professionelle skal søge at give deltageren en mulighed for at give den levede oplevelse af den aktuelle situation en lyd. At lade det nuværende øjeblik være omdrejningspunkt for en efterfølgende samtale anses for væsentligt, hvis værdien af de levede oplevelser skal implementeres som en større del hos deltagerne og ikke blot være et flygtigt forbipasserende øjeblik. Den øgede opmærksomhed på deltagernes kropslige sanse- og tankemæssige oplevelse i den gældende situation kan således medvirke til, at oplevelsen i højere grad sætter sig i dem.

Stimuler til refleksion Foruden den direkte levede erfaring med risikoaktiviteter, kan en refleksiv samtale stimulere til en ændring i selvforståelse og mulighedsrum (Stelter, 2012). Elsass Fonden

57


At have en samtalepartner, der kan være med til at danne et rum, hvor der er plads og overskud til at reflektere over nogle af hverdagens og livets både små og store spørgsmål og udfordringer, kan være af stor betydning. Den refleksive professionelle er en person, der på en ydmyg, neutral og nærværende måde er nysgerrig på deltagernes handlinger og tanker, når tidspunktet og de rigtige omstændigheder er tilstede. Gennem spørgsmål, der kan være overraskende, tilpas forstyrrende og hypotetiske ift. fremtidsscenarier, indtager den professionelle en position, der både udforsker og udfordre deltagernes forskelige synspunkter og virkelighedsopfattelser - uden at vurdere og konfrontere. Hensigten er, at deltagerne gennem disse samtaler giver sig selv lov og plads til at forestille sig andre måder at se virkeligheden på. Nye perspektiver og vinkler, der kan medvirke til, at deltagerne får øjnene op for, at ugunstige vaner og mønstre kan ændres, og at de har en masse muligheder foran sig, hvis viljen og modet til handling er tilstede.

58

Camphåndbog


Gruppen Fællesskab og sammenhold er nogle af kerneværdierne på en camp. Udgangspunktet er, at det er det sociale samspil og relationerne deltagerne og de professionelle imellem, der danner fundamentet for de handlinger samt den fælles forståelse og virkelighed, der tager form på campen. Personlig og social udvikling er dermed tæt forbundet, hvorfor betydningen af gruppen som socialt omdrejningspunkt bør tillægges et særligt fokus. Nedenfor ses en model, der kort beskriver, hvordan der kan arbejdes med gruppen på forskellige niveauer.

hedsfremmende Tryg

Alle er i samme båd Støtte og opbakning Ansvar for fællesskabet

Ligestillede i forhold til alder og handicap

Gruppen

Oplevelse af normalitet Empatisk forståelse af hinanden Større tro på egne evner ved at se ligestillede mestre en opgave

Alene og genert i starten Nye mennesker Se ligestillede mislykkes i en udfordring Finde sin plads i en ny gruppe

Udfordrende

plementerende Kom

Inkluderende interessefællesskab

Netværk og venner

Elsass Fonden

59


Tryghedsskabende grupper – inkluderende og styrkebaseret På campen arbejdes der med nogle helt grundlæggende opmærksomhedspunkter, som hele gruppen – både professionelle og deltagerne – skal have fokus på. Et fokus, der skal sikre, at atmosfæren på campen og stemningen i gruppen bliver god og dynamisk.

Ansvar for fællesskabet Det er vigtigt at tydeligøre, at der er nogle sociale retningslinjer og fællesværdier, som alle på campen er indforstået med, for at stemningen og sammenholdet bliver bedst mulig. Det betyder også, at hver enkelt deltager skal gøre en aktiv indsats for på den ene side at være åben over for fællesskabet, og på den anden side åbne op for fællesskabet. Man skal altså både vise, at man gerne selv vil deltage, men samtidig også være opmærksom på at få andre med. Helt lavpraktisk kan man tage en snak om, hvordan man er sammen på campen. Det kan foregå på flere forskellige måder, og det er et skønsspørgsmål, hvad der vil virke bedst ift. målgruppen. Forslag hertil kan være:

60

Direkte:

Der fortælles på en samling eller lidt hen ad vejen, når det giver mening.

Indirekte:

Man siger ikke direkte noget om retningslinjer, men er opmærksom på tidligt i forløbet at rose gruppen for alle de gode observationer, man har gjort. På denne måde viser man, hvilke værdier campen står på og får dermed indirekte gjort opmærksom på retningslinjerne.

Samskabende:

Det bliver en fælles proces, hvor hele gruppen er med til at definere, hvordan man skal opføre sig på campen. De fælles retningslinjer skrives ned og sættes op på væggen.

Camphåndbog


Budskaber, man kan sætte i spil: 1. Man taler ordentlig til hinanden 2. Man respekterer og lytter, når de andre har noget at fortælle 3. Man venter på alle fra sit værelse, når man går til samling, aktivitet eller måltider 4. Man inviterer hinanden med i lege og samtaler 5. Der er altid plads til en mere 6. Man kigger på hinanden og smiler til hinanden på gangen 7. Ingen sidder alene 8. Man respekterer sovetiderne, så alle er friske næste dag 9. Hvis man kan se, der er en, der ser trist ud, så spørger man, om personen er okay

Opbakning og bekræftelse At opbygge en god dynamik, synergieffekt og et stærkt gruppetilhørsforhold betyder også, at man som deltager har en vigtig funktion i forbindelse med sine kammeraters op- og nedture. At være der med hinanden i oplevelserne kan betyde meget, både for personen, der præsterer, og den, der observerer. Som deltager har man således en vigtig rolle som en god ven, der kommer med verbal opbakning, når det er svært, ligesom man efterfølgende er med til at fejre hinandens sejre med jubelbrøl, high 5’s, kram og klap. I denne sammenhæng kan en simpel ting i høj grad forstærke oplevelsen af succes – nemlig verbal bekræftelse og anerkendelse fra en tredjepart (Bandura, 1997). Man forventer nemlig ofte, at de involverede parter – typisk nærmeste venner og den aktuelle professionelle – vil give en noget positivt feedback. Dette er naturligvis en god ting, men effekten af, at en tredjepart har lagt mærke til en, kan betyde noget ekstra – eksempelvis hvis en deltager eller professionel ikke selv er en del af den givne situation, men blot vidne til den. Problemet er blot, at der ikke er særlig mange, der er gode til at sige det! SIG DET – alle bliver glade for en verbal gave!

Elsass Fonden

61


Komplementerende grupper – relationer med ligestillede Grundlæggende tanker om måden, man er sammen på som gruppe, er vigtig. Men det er også vigtigt at gøre en indsats for at få samlet en homogen gruppe, hvor deltagerne kan spejle sig i og relatere til hinanden. Når man laver camps, bør man derfor aktivt tænke homogenitet ind ift. to parametre: Alder samt graden af handicap og udfordringer. Det skal således helt eksplicit fremgå af invitationen til campen, hvilket alderstrin camp-tilbudet gælder, samt hvorvidt man skal være normalt begavet og gående, eller tilbudet fx gælder kørestolsbrugere (I kan finde et eksempel på en invitation på vores hjemmeside: www. sportforbrains.dk).

Forståelse for udfordringen Når deltagerne har nogenlunde samme udgangspunkt – er homogene - har de også bedre forudsætninger for at sætte sig ind i hinandens verdener, styrker og udfordringer. Særligt når det drejer sig om en sygdom eller et handicap, vil deltagerne dermed opleve at blive mødt med en forståelse og anerkendelse, som de ikke møder mange andre steder: Alt skal ikke forklares og italesættes – de andre forstår det, fordi de har følt, mærket og oplevet det på egen krop. Dette element gør, at deltagerne har bedre muligheder for at søge støtte hos hinanden, udveksle gode ideer og komme med løsningsforslag. Den autenticitet og oprigtighed, der ligger bag en ligestillets ord og handlinger, må ikke negligeres – de vil ofte veje tungere end professionelles (uddybes i afsnittet ”Samlinger”).

Oplevelse af normalitet Oplevelsen af ikke at være alene med en udfordring, gør en forskel for deltagernes oplevelse af fællesskabet og deres egen risikovillighed. På campen oplever deltagerne at blive forstået og behøver derfor ikke i samme omfang som normalt at forklare, hvorfor de føler, oplever og handler, som de gør. Dette ligger ofte helt implicit i måden, hvorpå man er sammen på campen, og måden rammerne er bygget op. Deltagerne bliver ikke konfronteret med deres handicap eller udfordringer hele tiden. Det unormale er normalt på campen, hvilket kan medføre, at handicappet bliver sekundært, og mennesket i større grad træder frem. Der er således mere plads til, at deltagerne kan være sig selv og glemme deres udfordringer for en stund.

62

Camphåndbog


Det trygge og inkluderende miljø, hvor deltagerne oplever at blive accepteret, som de er, betyder, at de i højere grad tør risikere sig selv og indtræde i situationer, hvor den kalkulerede risiko for at fejle er højere end normalt (Rønholt, 2008).

Hvis du kan – så kan jeg også Gruppen af ligestillede kan have stor betydning for personlig udvikling og styrket self-efficacy - troen på egne evner (Bandura, 1997). Ved at observere andre i samme situation som sig selv, opnås erfaringer, der ligger til grund for en vurdering af, om de samme aktiviteter og udfordringer kan mestres af en selv. En styrkelse af troen på egne evner kan således fremmes ved at se ligestillede udføre en opgave med et positivt udfald, idet det vil forstærke egne overbevisninger om, at man selv besidder de kompetencer og færdigheder, det vil kræve at udføre en sammenlignelig aktivitet.

Netværk og venskaber Unikke oplevelser med unikke personer knytter unikke bånd. Bånd, der er stærke og uerstattelige, fordi udenforstående aldrig vil have den samme følelse, levede kropslige fornemmelse og viden om, hvordan det er at være tilstede lige netop på dét tidspunkt, hvor det var allersjovest eller vildest. Deltagerne vil derfor have noget specielt sammen. Noget, der danner grundlag for nye venskaber og et særligt netværk, som mange af deltagerne ikke har andre steder. En af de ting, som deltagere ofte peger på som noget af det vigtigste – både på selve campen, men også efterfølgende er ‘Nye venner!’.

Elsass Fonden

63


Udfordrende grupper – de nye og de uoverskuelige

Nye mennesker og relations dannelse At møde op på camp uden venner kan være svært for de fleste. Især hvis man er genert, har svært ved at tage kontakt til andre, eller ikke har de store sociale succeser med hjemmefra. En anden dimension er, at der med den nye gruppe og konstellation også er rigtig mange nye ansigter at forholde sig til, hvilket for mennesker med kognitive udfordringer kan virke overvældende, forvirrende og skræmmende. Flere kan som konsekvens heraf have lyst til at trække sig en smule fra fællesskabet for at kunne være i det. Det er derfor vigtigt at være forberedt på, at den største udfordring den første dag formentlig ikke er forbundet med aktiviteterne, men med sociale aspekter såsom relationsdannelse og at finde sin plads i gruppen. Det er derfor vigtigt, at man som professionel har et vågent blik på, om alle er med, og om enkelte har brug for hjælp til en social åbning.

64

Camphåndbog


Samlinger Samlingerne har som udgangspunkt to overordnede formål – et strukturelt og et refleksivt. Rent strukturelt danner samlingerne dels en ramme for dagen, da campen dagligt omfatter både en morgen- og en aftensamling. En ramme, hvorpå hele gruppen får en fælles opstart og afrunding på dagen, hvilket både sikrer et fælles udgangspunkt og tilmed skaber et overblik og en rutine, der kan bidrage til stabilitet i programmet. I denne sammenhæng benyttes samlingerne hver morgen til at gennemgå dagens program, så deltagerne både praktisk og mentalt kan forberede sig på dagens aktiviteter. Her bliver der også mulighed for at stille spørgsmål og få afklaret væsentlige detaljer. Samlingernes andet – refleksive - formål er at rette fokus mod relevante værdier og temaer, som deltagerne med udgangspunkt i egne og andres liv, virkeligheder og personlige fortællinger, kan relatere til og reflektere over. Til samlingerne stimuleres deltagerne således til selvrefleksion og nyperspektivering mhp. at udvikle og opnå større indsigt i egne livsværdier. Perspektiver, der kan være medskabende til, at deltagerne opnår en bedre og mere positiv sammenhæng mellem identitet, selvopfattelse og handlerum. Det refleksive coachingorienterede element i samlingerne kan være både svært og abstrakt for mange, hvorfor der i det følgende gives en nærmere beskrivelse af metoderne, der kan anvendes, for at gøre det så praksisnært og tilgængeligt som muligt.

Vælg et tema Når der i en større gruppe lægges op til dialog og refleksion, anbefales det, at der kun rettes fokus mod ét tema af gangen. Ved at indsnævre omdrejningspunktet, vil deltagerne bedre kunne være i det. Teamet skal dog være så stort, at alle har noget at sige om det, eller i hvert fald kan forholde sig til det i et eller andet omfang. På campen vil det være væsentligt og aktuelt at rette et blik mod emner, som bliver aktuelle på selve campen, men som også kan have stor relevans, når deltagerne kommer hjem til hverdagen. Nedenfor listes en række mulige temaer og emner, man kan tage udgangspunkt i:

Elsass Fonden

65


Styrker og udfordringer

Tillid og tryghed

Grænser

Løsningsorienteret og eksperimenterende

Kommunikation

Tankernes kraft

Venskaber

Konfliktløsning

Narrativfortælling Når emnet er præsenteret af den professionelle, der styrer samlingerne (tovholderen), kan der laves en narrativfremstilling, der skal medvirke til at indkapsle emnet og gøre det mere håndterbart og levende. I den narrative teori (White, 2008) fokuseres der på den lokale sandhed, hvor den professionelle kommer med en levet fortælling, der sætter emnet i perspektiv. På en sådan måde bliver det lettere for deltagerne at relatere til emnet og indgå mere levende, samtidigt med, at de centrale pointer, der ønskes fremhævet ifm. narrativet, underbygges. Formålet er, at deltagerne gennem refleksion over andre menneskers fortællinger opnår indsigt i egne og andres livsførelse og livsverden. En proces, hvormed den enkelte kan udvikle en oplevelse af sammenhæng og inspireres til refleksion i forhold til egen livssituation.

Bevidning Efter tovholderen har fremlagt en narrativfortælling, inviteres gruppen ind i en bevidningsproces - hvad tænker deltagerne om det, de hørte? Kender de til den slags tanker, handlinger og reaktioner, der blev fremlagt i fortællingen? Har de selv oplevet noget lignende? Hvad gjorde de selv? Konkret går metoden på, at én person (A) bevidner det, en anden person (B) har fortalt ved at reflektere over udsagnet på basis af egne værdier, erfaringer og livssituation. Med dette bliver bevidningen et led i en forstærkning af person A’s eksisterende virkelighed, såfremt forestillingen er den samme, eller en de66

Camphåndbog


konstruktion, hvis den er en anden. Andres bevidning kan hermed understøtte (re-)konstruktionen af vedkommendes virkelighed og blive et afgørende led i dennes egenopfattelse samt styrke evnen til at kunne håndtere situationer, der opleves udfordrende eller utilfredsstillende. Hensigten med bevidning er således, at det via andre og deres fortællinger og beretninger bliver muligt at lære noget om sig selv (Stelter, 2012).

Inddragelse af kroppen At gøre aktivt brug af krop og sanser har vist sig at indebære et stort potentiale, der på flere måder kan understøtte samlingernes refleksive og perspektiverende formål. Ligesom narrativer kan de forstærke og understøtte temaer og budskaber, da deltagerne ofte bedre kan relatere hertil, såfremt der har været en øvelse, der underbygger og supplerer mere kropsligt. Symbolik og metaforik taler til deltagernes mere kropslige, tavse og prærefleksive viden (Gendlin, 1983), hvilket muliggør en større bevidsthed og mere nuanceret blik på begivenheden, hvorfor deltagerne i sidste ende bedre kan indgå i en refleksiv samtale. Øvelserne fungerer også som en opkvikkende og motiverende metode, der er med til at fange deltagernes opmærksomhed. Samlingerne bliver på denne måde ikke en passiv seance, hvor der kun skal lyttes og snakkes, men derimod et fælles tredje, hvor deltagerne aktivt er medskabende til processen. Et væsentligt element er også, at medinddragelsen kan have den effekt, at deltagerne bedre husker det, der rettes fokus mod. Ved at inddrage hele kroppen aktiveres et meget større sanseapparat, der giver deltagerne bedre forudsætninger for at huske både verbale og nonverbale pointer. Som en sidste pointe kan øvelserne have et inkluderende aspekt, da de kan være en platform for niveauintegration. Med øvelserne inddrages alle gruppemedlemmerne automatisk, hvorfor der ikke er en enkelte eller flere, der sidder og føler sig tabt i samtalen. På denne måde kan de mindst refleksive og engagerede indgå i kraft af deres fysiske involvering, mens de mest reflekterede og engagerede foruden deres fysiske nærvær, kan blive yderligt udfordrede, når der foretages en verbal refleksion med udgangspunkt i øvelsen.

Elsass Fonden

67


Eksempler på øvelser I det følgende gives eksempler på helt konkrete øvelser, der kan benyttes til samlinger eller andre refleksive initiativer.

Hvordan er stemningen Smiley Samlingerne startes med en lille, indledende øvelse for at fornemme stemningen blandt deltagerne. Udførelse På gulvet lægges en masse forskellige smileys, der er printet og lamineret, se eksemplerne. Beskeden lyder nu på at vælge en smiley, som viser, hvordan man har det lige nu. Når alle har valgt en smiley, kan man vælge at gøre en række forskellige ting: 1. Alle fortæller på skift om deres smiley. Det kan være en fin måde, hvorpå alle kommer på banen og får sagt noget foran hele gruppen. Hvis det er en stor gruppe, kan dette dog tage lang tid. 2. Alle vender sig mod sidemanden, og man fortæller om sin smiley til hinanden. På den måde får alle mulighed for at reflektere over, hvorfor de har valgt netop den. Dette tager ikke så lang tid som ovennnævnte. 3. Alle holder deres smiley frem, og den professionelle, der står for samlingen, tager et blik rundt på alle, hvorefter der spørges ind til enkelte deltageres smiley: ‘Kan du beskrive din smiley og fortælle, hvad den betyder for dig?’. Denne metode kan være en fordel, når den professionelle af forskellige årsager er interesseret i at få bestemte deltagere eller professionelle på banen. 4. Alle holder deres smiley frem, og den professionelle, der står for samlingen, tager et blik rundt på alle, hvorefter der spørges: ‘Er der nogle, der gerne vil beskrive deres smiley og fortælle, hvad den betyder?’. Denne version lægger op til eget initiativ og sikrer derfor, at de, der vælger at fortælle, også gerne vil høres. Punkt 2, 3 og 4 kan naturligvis kombineres.

68

Camphåndbog


Styrker og udfordringer Kompetencekort Det kan være relevant for de professionelle at få en indsigt i, hvilke styrker og udfordringer deltagerne selv vurderer, de har. Samtidig kan en snak herom være med til at knytte bånd deltagerne imellem – giver man lidt af sig selv, åbner op og gør sig sårbar, så lader man også andre komme ind på livet af sig. Det er dog ikke en nem øvelse, den kræver både indsigt og mod. Den kan dog gøres nemmere og mere håndterbar, hvis der rettes et fokus mod udvalgte områder eller kompetencer, så deltagerne har noget at forholde sig til. Der kan eksempelvis arbejdes med brikker med følgende fem illustrationer, der repræsenterer fem forskellige kompetencer.

Fysisk Socialt Humør Indstilling Andet

Udførelse I praksis lægges en bunke brikker med symbolerne (flere brikker af hver) i midten af deltagercirklen. Tovholderen fortæller nu, hvad de forskellige symboler betyder, og at alle skal tage to brikker – en, der symboliserer en styrke, og en, der symboliserer en udfordring. Efter alle har valgt, tages en runde, hvor alle – inklusiv de professionelle – fortæller om deres brikker, og hvad de betyder for netop dem. Man skal således ikke blot fortælle, at det er en social styrke, man har, hvis man vælger cirklen af mennesker, men være mere konkret og eksempelvis fortælle, at man er meget åben og er god til at snakke med nye personer.

Tryghed og tillid At beskrive tillid og tryghed kan være svært. Er man tryg, og har man tillid til sin ven? Sin nabo? Sagen er den, at tillid og tryghed i høj grad er forbundet med kropsligt følte fornemmelser, som vi sjældent er i tvivl om, når de er til stede, men som til gengæld kan være utrolig svære at definere. Følgende øvelser kan være en måde at arbejde med tillid og tryghed på.

Elsass Fonden

69


Tryghedsgrænser I forbindelse med tryghed, grænser og udvikling er der tidligere præsenteret en model som den runde, der ses her. Denne model er fortsat meget illustrativ, når man blot skal se og forstå, men i denne øvelse, hvor man i højere grad skal være og forstå, giver det mening at opstille den på en mere lineær måde som nedenfor.

Øvelsen kan være god, inden man skal i gang med en grænsesøgende aktivitet, da den giver et indblik i, hvilke deltagere der føler sig ekstra pressede og derfor skal tildeles større opmærksomhed. Tilmed kan man få en snak om, hvad man kan gøre for at lette presset en smule. Øvelsen kan også være god efterfølgende, da den giver deltagerne mulighed for at få reflekteret over dagens oplevelser ift. tanker, følelser og handlinger, og de herigennem kan blive mere bevidste på egne reaktionsmønstre i pressede situationer. Udførelse I praksis kan de farvede felter tegnes med kridt, laves med papir, der lægges i forlængelse af hinanden eller via andre kreative fremstillinger. Pointen er nu, at tovholderen - eventuelt med udgangspunkt i en narrativfortælling – beskriver, hvad det vil sige at være i henholdsvis grøn, gul og rød zone, så deltagerne forstår forskellen. Efterfølgende inddrages deltagerne mere aktivt, hvor der spørges ind til forskellige aktiviteter – enten nært forestående eller netop erfarede. Der kan eksempelvis spørges:

70

‘Om lidt skal vi ud og klatre – hvordan har I det i kroppen lige nu ift. til det?’

‘I dag har vi været ude at klatre – hvordan havde I det, lige inden I skulle op i træerne?’

Camphåndbog


‘Hvordan havde I det under?’

‘Hvordan har I det nu?’.

Efter hvert spørgsmål skal deltagerne nu placere sig selv, eller fx en sko, fysisk på linjen. Når alle har placeret sig, spørges der ind til enkelte deltagere: •

‘Hvorfor står du, hvor du står?’

‘Hvad betyder det for dig at være i gul zone?’

‘Jeg kan se, at du rykkede dig fra grøn til gul – hvad skete der, siden du rykkede dig?’

‘Jeg kan se, du rykkede dig fra rød til gul – hvad gjorde, at du pludselig ikke længere var i rød zone?’

Circle of trust Denne øvelse kan være medskabende til at øge tilliden deltagerne imellem. Det handler både om at vise, at de andre kan stole på en, men også om at lade sig overgive og hermed vise, at man stoler på de andre. Udførelse Som vist på billedet, stiller en deltager sig i midten og resten i en cirkel omkring denne person. Personen i midten skal nu lukke øjnene og gøre sig stiv som bræt, og lade som om ens fødder er sømmet til gulvet, så de ikke kan bevæge sig. Personen skal nu lade sige føre af de andre deltagere – frem, tilbage og rundt i cirklen. Man er ude af balance og kontrol, og undgår kun at falde, hvis de andre griber en. Hvis førligheden blandt deltagerne er god, og de kender hinanden, så kan man lade personen falde langt, inden man griber, men når man er i en ny gruppe, så anbefales det, at alle hele tiden har kontakt til personen i centrum, og lader denne føle sig tryg under hele øvelsen. Elsass Fonden

71


Begreber og værdier Tillid og tryghed er værdi- og følelsesbetonede begreber, der kan være relevante at forholde sig til. Dog kan begreberne være svære at sætte ord på. Der findes et utal af øvelser, der kan understøtte netop disse begreber, mens det kan være svært at finde håndgribelige øvelser, når det gælder andre relevante begreber såsom respekt, venskab, kærlighed, fremtid, sandhed, fællesskab, magt, motivation, det gode liv, håb, nederlag/succes mfl. Ønskes en mere kropsbaseret dialog om sådanne begreber, kan følgende tre metoder anvendes.

Skala Formålet er i første omgang at lade deltagerne vurdere og tage stilling til sig selv ift. forskellige emner (1. bølge-spørgsmål) for herefter at få dem til at forholde sig til den vurdering, de har foretaget af sig selv (2. bølge-spørgsmål). Pointen er, at der altid vil komme et 2. bølge-spørgsmål efter et 1. bølge-spørgsmål. For overskuelighedens skyld, listes spørgsmålene op hver for sig.

Udførelse En skala kan se ud på mange måder, afhængig af formålet. I det følgende ses eksempler på tre forskellige muligheder – bogstaver, ansigter og tal - men man kan eksempelvis også benytte en trappe, hvor hvert trin repræsenterer et højere stadie.

72

Camphåndbog


Der laves en fysisk skala, fx henover ti A4-papirer, der lægges ud på en lang række. Deltagerne får nu besked på, at tovholderen vil stille nogle forskellige spørgsmål i forbindelse med det pågældende emne, der er fokus på, hvorefter deltagerne skal forholde sig til spørgsmålet ved at stille sig på skalaen.

Eksempler på 1. bølge-spørgsmål: •

På en skala fra 1-10, hvor stor betydning har det for jer, at andre respekterer jer?

På en skala fra 1-10, i hvor høj grad oplever I, at I bliver respekteret af jeres familie? Jeres klassekammerater? De andre campdeltagere?

På en skala fra 1-10, hvor god er du til at respektere andre?

Eksempler på 2. bølge-spørgsmål:

Hvorfor står du, hvor du står?

Hvordan har du det med at stå, hvor du står? Ville du hellere stå et andet sted?

Hvad ville det betyde for dig, at stå to trin højere oppe på skalaen?

Hvad tror du der skal til, for at du kan komme til at stå det sted på skalaen, hvor du gerne vil stå?

Enig-uenig

Enig

Uenig

Formålet med denne øvelse er meget lig den forrige. Deltagerne skal vurdere og tage stilling til sig selv ift. forskellige emner (1. bølge-spørgsmål), hvorefter de skal forholde sig til den vurdering, de har lavet af dem selv (2. bølge-spørgsmål). Udførelse Der tegnes en linje på gulvet eller lægges et tov. Herefter defineres den ene side som dér, man skal stille sig, hvis man er enig i det udsagn, der kommer efterfølgende, mens men stiller sig på den anden side, hvis man er uenig.

Elsass Fonden

73


Tovholderen stiller nu en række spørgsmål, der omhandler et bestemt emne. Eksempler på 1. bølge-spørgsmål: •

Er I enige eller uenige i, at det kræver en stor indsats af en selv at få nye venner?

Er I enige eller uenige i, at man godt kan have mere end én bedste ven?

Er I enige eller uenige i, at man godt kan være uenige med sine venner?

Er I enige eller uenige i, at det er svært at få nye venner?

Er I enige eller uenige i, at det er nemt at snakke med mennesker, man ikke kender så godt?

Eksempler på 2. bølge-spørgsmål: •

Hvorfor er du enig/uenig i dette?

Er der noget, der kunne få dig til at skifte holdning?

Er det altid sådan? Hvornår er det, hvornår er det ikke?

Du har vist, at du synes det er nemt at få nye venner – hvordan gør du?

Man kan vælge at sige, at deltagerne skal starte med at stille sig på stregen i midten med lukkede øjnene, når spørgsmålet bliver stillet. Her efter tager de et skridt til den ene eller anden side – fortsat med lukkede øjne. Først når alle har taget en beslutning, må man åbne øjnene. På denne måde sikrer man sig, at deltagerne ikke tager deres beslutning på baggrund af andre gruppedeltageres valg.

74

Camphåndbog


Billedekort Billeder kan være en hjælp til at tydeliggøre og afdække oplevelser, erfaringer og tanker omkring et pågældende emne eller begreb. Troen på, at netop denne metode kan medføre større refleksionsmuligheder og hermed en større dybde og forståelse, skal ses i lyset af, at billedrige metaforer vil stimulere en mere kropslig, prærefleksiv viden, da det anses for at være den bedste måde at italesætte oplevelser, følelser og kropsligt forankrede erfaringer på (Stelter, 2012). Billedkortene bliver et omdrejningspunkt, hvorfra samtalen kan tage form. En samtale, hvor alle kommer på banen, og hvor deltagerne får en større forståelse for hinanden som individer og som velfungerende og harmonisk gruppe. Udførelse I praksis sættes der således fokus på det valgte begreb - eksempelvis respekt. Deltagerne skal ikke besvare spørgsmål verbalt i første omgang, men derimod finde et billedkort, der symboliserer det, de mener, føler og oplever omkring begrebet. Proceduren kan være som følgende og indledes med et spørgsmål: 1. På campen er det rigtig vigtigt at have respekt for hinanden, men hvad betyder respekt egentlig for jer? I skal ikke besvare spørgesmålet endnu, men derimod vælge et af de billedkort, der ligger på gulvet – et kort, der for jer fortæller noget om respekt. 2. Alle vælger nu et kort uden at snakke sammen – man må gerne vælge det samme kort. 3. På tur beskriver alle det kort, de har valgt, samt hvorfor de har valgt det pågældende kort. 4. I enkelte tilfælde kan man spørge: ‘Hvad tænker I andre, når X fortæller dette?’ Elsass Fonden

75


Tankernes kraft I det følgende gives to eksempler på, hvordan man kan arbejde med tankernes kraft. To eksempler, der henviser til to forskellige dimensioner heraf.

Mønten I denne øvelse bliver samspillet mellem krop og hjerne helt tydeligt. Den psykoneuromuskulære teori går på, at en tænkt bevægelse vil fremkalde det samme respons i muskler, nervebaner og neuroner som den egentlige bevægelse – dog i meget mindre grad (Henriksen, 2008). Med andre ord vil det, du tænker, afspejle sig i din handling. I det følgende eksemplificeres dette i en øvelse, hvor man som udgangspunkt holder sig fuldstændig i ro, mens man med tankerne retter fokus mod helt konkrete bevægelsesmønstre. Når man koncentrerer sig tilstrækkeligt om en bestemt bevægelse, i dette tilfælde at få en mønt til at svinge, bliver denne forestilling signaleret til det autonome nervesystem, som ikke er underlagt den bevidste viljes styring. Fingrene, der styrer mønten, som umiddelbart synes at være i fuldstændig ro, vil på baggrund heraf lave nogle meget små bevægelser, uden man er sig dette bevidst, og hermed få mønten til at bevæge sig. Øvelsen viser meget tydeligt, hvordan kroppen vil arbejde med en og understøtte den intentionelle bevægelse, hvis man har et koncentreret fokus. Samtidig understreger det også vigtigheden af at være orienteret mod det, man skal, fremfor at have sine tanker på det, man skal væk fra. Hjernen kan nemlig ikke differentiere mellem ‘skal’ og ‘skal ikke’. Med andre ord, kan man komme til at planlægge sin egen fiasko, hvis man har sine tanker rettet mod negative og uhensigtsmæssige udfald, hvorimod man forøger sandsynligheden for succes, når fokus er på den positive og konstruktive handling.

76

Camphåndbog


Udførelse Helt konkret fungerer øvelsen på følgende måde: •

Alle får udleveret et papir med en cirkel og et kryds henover midten samt en snor med en mønt i.

Snoren lægges mellem pegeog tommelfinger, som vist på billedet til højre, albuen understøttes på bordkanten, og deltagerne får besked på at holde mønten helt stille, lige hen over krydset.

Fra nu af er det kun tovholderen, der siger noget. Alle deltagere skal være helt stille og koncentrere sig om hver deres mønt.

Tovholderen fortæller nu, at denne undervejs kommer til at give instrukser på, at deltagerne skal få mønten til at svinge fra side til side, frem og tilbage samt rundt i cirklen. Det er vigtigt, at deltagerne i denne forbindelse ikke aktivt gør nogen indsats for, at det skal ske, men at de blot meget koncentrerede tænker på, at mønten skal lave disse bevægelser.

Efter disse guidelines starter øvelsen. Tovholderen siger nu roligt: o Få mønten til at svinge op og ned. Op og ned langs den lodrette linje. Op og ned, op og ned.. o Få nu mønten til at stå helt stille over krydset i midten igen… o Nu skal mønten fra side til side. Fra side til side langs den vandrette linje. Fra side til side, fra side til side… o Få nu mønten til at svinge rundt og rundt og rundt. Rundt langs cirklen. Rundt og rundt og rundt…

Øvelsen er nu slut, og langt de fleste deltagere vil rent faktisk opleve, at mønten i større elle mindre grad gør det, som deltagerne har tænkt, den skal gøre.

Elsass Fonden

77


3 positive ting Håb og optimisme er forbundet med bedre psykisk og fysisk sundhed og robusthed (Seligman, 2014). Optimister lever længere end pessimister, og positivt sind er tilmed forbundet med større kreativitet og bedre præstationer i udfordrende og pressede situationer. Optimister har desuden en tilbøjelighed til at opfatte egne problemer som forbigående, situationsspecifikke og hermed også mulige at løse. At være optimistisk og positiv kan med andre ord have mange gavnlige effekter, hvorfor det er en evne der bør trænes – fordi det kan den! Selvom denne øvelse kan virke en smule for simpel til at gøre nogen betydelig nytte, så har forskning vist, at øvelsen er et utroligt effektivt redskab til at fremkalde generel og vedvarende optimisme og lykkefølelse i hverdagen, såfremt den laves hver dag i en måned (Seligman, Steen, Park & Peterson, 2005). På campen bliver øvelsen et startskud til en ændring i deltagernes tankemønstre – arbejdet fortsætter, når man kommer hjem. For at gøre det mere konkret, kan der printes og medbringes et skema som det viste, hvor der nedskrives dato samt tre stikord, der hver især rummer en positiv oplevelse fra dagen. På denne måde kan deltagerne nemmere tage øvelsen med hjem. Udførelse Et af de mest dokumenterede redskaber inden for positiv psykologi (Seligman, 2014), er også et af de mest simple. Hver aften inden man går i seng, skal man blot nedskrive eller tænke på 3 gode ting, som er sket i løbet af dagen. Det kan f.eks. være noget, som man har gjort for andre, noget som andre har gjort for en eller positive ting, som er hændt i løbet af dagen, hvad enten de er store eller små.

Løsningsfokuseret og kreativ Når man lever med et handicap eller en anden type udfordring, kan flere pro78

Camphåndbog


cesser være forbundet med vanskeligheder, hvorfor flere ofte vælger at benytte sig af hjælp eller helt at undlade den pågældende aktivitet. At benytte sig af hjælp er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men kunne det ikke være dejligt at være den foruden? At være mere selvstændig og lave aktiviteter på eget initiativ på sin egen måde? Kryds og bolle At være løsningsfokuseret betyder, at både de professionelle og deltagerne skal forsøge at fokusere på de muligheder og løsninger, der er ift. en given problemstilling, frem for at lade sig hænge fast i de vanskeligheder og begrænsninger, der umiddelbart træder frem. Med henvisning til ovenstående om tankernes kraft, så gælder det også her, at et fokus på problemer genererer problemer, mens et fokus på løsninger skaber løsninger. Problemer er meget sjældent definitive. De er ’konstruerede’ og er derfor også ofte til forhandling på et eller andet plan. Når man går ind til en aktivitet, tror man derfor som udgangspunkt på, at det godt kan lade sig gøre i et eller andet omfang. Når der i camp-regi søges løsninger, er det ofte i forbindelse med fysiske aktiviteter. Aktiviteter, som flere af deltagerne i første ombæring ikke tror, de kan mestre. Det er derfor helt essentielt, at der opbygges en stemning, hvor deltagelse og mestring kan se ud på mange måder, og hvor der er fokus på kreative processer. At tænke ud af boksen og være orienteret mod alternativer kan være en væsentlig dimension – muligheden er sjældent helt efter bogen. Men virker det, så virker det. Denne øvelse er tænkt som en måde, hvorpå det kan trænes at tænke alternativt og kreativt i forbindelse med at opnå en løsning, når udfordringen i første omgang ser umulig ud. Udførelse Der laves eller tegnes et kryds-og-bolle-bræt, og brikkerne placeres som vist på tegningen. Opgaven lyder nu: ‘Få tre på stribe ved blot at rykke én brik’.

Elsass Fonden

79


De fleste vil nu sidde i et stykke tid og tænke, hvorpå de vil konkludere, at opgaven ikke kan løses. Tovholderen understreger nu, at opgaven er rigtig formuleret, og at der faktisk er meget mere end bare én løsning. Typisk vil der her komme et friskt bud, men hvis ikke dette er tilfældet, gives næste ledetråd, der er: ‘Tænk ud af boksen’. Når først en af løsningerne er fundet, vil de næste typisk hurtigt følge trop – et godt eksempel på, at løsninger genererer løsninger. Nogle af løsningerne kunne se ud som følgende. Trækket er markeret med en stiplet linje, mens løsningen er vist med en grøn streg.

Lad øvelsen være en måde, hvorpå deltagerne får øjnene op for, at der ofte findes en løsning på problemer, der ser vanskelige ud, og at løsningen ikke altid ligger ligefor, men godt kan være lidt kreativ og alternativ. Italesæt eventuelt øvelsen, når man står ude ved en udfordrende aktivitet: •

‘Kan du huske kryds-og- bolle-øvelsen? Der var det også svært at finde en løsning. Hvis vi nu skulle finde på en underlig løsning lige nu, hvad tænker du så, det kunne være?

‘Jeg ved godt, du siger, at du ikke kan. Men hvis vi nu leger, at du godt kan – lige som i kryds-og-bolle-øvelsen – hvad ville du så gøre anderledes.?’

Det handler igen om at rette fokus mod mulighederne frem for begrænsningerne.

80

Camphåndbog


Dagens ven og dagens fighter Dagens ven og dagens fighter er to priser, som uddeles hver aften på campen. Priserne er en måde, hvorpå der sættes fokus på nogle af alle de seje og flotte ting, deltagerne har gjort i løbet af dagen. Det er hermed også en måde, hvorpå enkelte deltagere får et skud selvtillid. At være blevet lagt mærke til af andre, for at have gjort noget godt, kan få alle til at vokse et par centimeter. Argumentet for, at det lige præcis er en ‘fighter-pris’ og en ‘venne-pris’ er, at det er nogle af de kerneværdier, campen står på. For at lykkes, er det helt afgørende, at man kæmper, specielt når det ser sværest ud. Det er ligeledes afgørende, at der bliver opbygget et inkluderende, rummeligt og styrkebaseret socialt fællesskab, hvor deltagerne er der for hinanden. Det er tilmed to meget forskellige priser, hvorfor alle deltagere i løbet af campen har gode muligheder for at blive nomineret til enten den ene, den anden eller begge priser.

Dagens ven: En person, der har hjulpet, støttet eller sagt noget positivt til en anden.

Dagens fighter: En person, der har været igennem noget - som for ham/hende - var rigtig svært eller skræmmende, men som på trods heraf, kæmpede rigtig meget og overkom udfordringen. Udførelse Priserne uddeles en af gangen. •

Tovholderen præsenterer den første pris og spørger herefter, om der er nogle af deltagerne, der har oplevet eller set en, der har gjort sig fortjent til at blive nomineret til dagens ven.

Deltagerne kan nu række hånden op og fortælle, hvem de vil nominere, og hvad denne person har gjort for at fortjene at vinde. Elsass Fonden

81


De professionelle må i denne sammenhæng også gerne nominere nogle af deltagerne – det kan være en måde, hvorpå nogle af de stille deltagere også kan få stemme.

Når alle nomineringer er kommet i spil, laves der en klappe-afstemning, hvilket betyder, at alle de nominerede præsenteres en af gangen, hvorpå de andre skal udtrykke deres støtte i form af klap. Den person, der modtager de højeste klapsalver, bliver dagens ven.

Efter udnævnelsen af dagens ven, hviskes tavlen rent, og samme procedure følger nu for at finde dagens fighter.

Aftensamling og brief for de professionelle Hver aften, når deltagerne er gået i seng, kan det anbefales at lave en aftenbrief, hvor alle professionelle samles. Denne samling bør omhandle:

Gennemgang af dagen:

Observationer og erfaringer fra dagen: Hvad er gået godt? Hvad kan gøres bedre? Er der noget, vi skal være særligt opmærksomme på?

Gennemgang af deltagerne: Hvilke udfordringer har deltagerne, og hvilke succeser de har opnået? Hvordan skal der sættes ind de resterende dage?

Dagsprogram:

82

Camphåndbog

Gennemgang af dagsprogrammet for næste dag, og koordinering af hvem der gør hvad hvornår.


Aftenaktiviteter Afhængig af aldersgruppe, kan man nogle dage arrangere en aftenaktivitet. Aktiviteten skal som udgangspunkt ikke være fysisk krævende, men have et socialt og oplysende fokus. Eksempler kan være som følger.

Den gode start Det kan være en god ide – især den første aften – at sørge for, at dagen er så tæt pakket med aktiviteter, at der ikke er mulighed for at komme til at kede sig eller føle sig udenfor, da det kan føre til en følelse af hjemve. For at øge muligheden for en god første dag, arrangeres typisk en teamkonkurrence den første aften. En konkurrence, hvor man som hold skal arbejde sammen, og hvor konkurrencerne lægger op til grin, sjov og en hyggelig stemning. I det følgende præsenteres to konkurrencekoncepter, der i deres opbygning minder meget om hinanden.

‘Børn vs. Voksne’ En konkurrence, hvor deltagerne deles op i to hold, der dyster mod hinanden. Denne opdeling anbefales, hvis gruppen er tilstrækkelig lille, eller hvis der er to oplagte hold, såsom børn/voksne, drenge/piger mm. Holdene deles, og hvert hold tildeles en holdkaptajn (evt. en professionel), der får papir og blyant, og konkurrencemasteren sætter showet i gang. Pointene tælles op løbende efter hver konkurrence, og holdet med flest point til sidst får en præmie.

Hullahopringen Alle fra holdet skal op og stå i en rundkreds og holde hinanden i hænderne. Hvert hold får nu en hulahopring, som de skal lukke ind i deres cirkel. På ‘NU’ skal deltagerne have transporteret ringen hele vejen rundt i cirklen, uden der gives slip på hinanden. Deltagerne skal således på skift igennem ringen. Det hurtigste hold får tildelt et point.

Elsass Fonden

83


Gæt en sang En fra hvert hold, eller to af de professionelle, kaldes op på scenen, og får et glas vand. Tovholderen har nu fundet på 4-6 sange, som denne har nedskrevet. De to udvalgte får på skift en seddel med en sang, som de skal gurgle højt foran begge hold. Holdene skal nu skrive ned, hvilken sang de tror, der bliver gurglet. Der gives ét point pr. rigtig svar.

Sokkebrydning En fra hvert hold, eller to af de professionelle, kaldes op på scenen og får besked på at tage skoene af. De to brydere skal nu forsøge at få en af modstanderens sokker af. Den person, der først får en sok af den anden, har vundet. Inden kampen starter, skal de to hold tippe på, hvem de tror, der vinder. Det giver god intensitet til kampen, at holdene vil heppe på den person, de tror vinder. Det hold, der gætter rigtigt, får et point.

Næse til fod Alle fra holdet skal op og deltage. Hver holdkaptajn får nu udleveret en bunke kort, hvorpå der er angivet to kropsdele, fx ‘Mave – tommelfinger’. På to minutter skal deltagerne placere så mange af kortene imellem de to pågældende kropsdele som muligt. Får man således et kort, hvorpå der stå ‘Hånd - lår’, så skal en person tage sin hånd og placere den på en andens lår med sedlen imellem og fastholde denne position. Holdet med flest kort får et point.

Pinocchio spiser flødeboller Der vælges fire deltagere, der bliver til dukkeførere, og fire voksne/professionelle, der bliver til Pinocchio’er. Pinocchio’erne sætter sig ved et bord, hvor der står en flødebolle foran dem, og får snor rundt om hvert håndled. Bagved dem stiller dukkeførerne sig og tager fat i snorene. Dukkeførerne må nu hive så meget, de vil, i snorene, mens Pinocchio’erne skal forsøge at spise flødebollen. Der tippes forinden på, hvilken Pinocchio deltagerne tror, bliver først færdig med sin flødebolle. 84

Camphåndbog


Klipfiskerne I løbet af campen bliver der optaget adskillige film af deltagerne – til denne quiz benyttes nogle af disse klip. Deltagerne får besked på at være meget opmærksomme på det kommende filmklip, da der efterfølgende vil blive stillet en række spørgsmål hertil. Klippet vises, og tovholderen spørger eksempelvis: ‘Hvor mange havde blå bluser på’, ‘Hvem faldt i vandet’ osv. Alle hold skriver deres svar ned. Hvert rigtig svar giver point.

Sodavandsroulette Alle professionelle kaldes op på scenen. Det stilles nu X antal dåsesodavand frem på bordet, hvoraf den ene rystes hårdt foran alle deltagerne. Sodavandene blandes nu, så der ikke er nogen, der ved, hvor den rystede sodavand er. De to hold skal nu gætte på, hvem der trækker den rystede sodavand. De professionelle går en efter en frem og vælger en sodavand, hvorefter de en ad gangen åbner dåsen, mens den er holdt helt op til næsen. Holdet der gætter, hvem af de professionelle, der får sodavand op i næsen, får et point.

Mit hold kan ’Mit hold kan’ er i princippet den samme type konkurrence som den ovenfor. Forskellen er blot, at der i disse rammer sagtens kan deltage mere end to hold, hvilket er en fordel på større camps. Helt lavpraktisk kan mange af de konkurrencer, der er beskrevet ovenfor også fungere i denne konkurrence-form. For overskuelighedens skyld anbefales det i denne sammenhæng, at hvert hold får udleveret en seddel som nedenfor, hvor holdene efter hver konkurrence kan indlevere deres svarark. Det lille break, hvor svarene opgøres, giver også helt automatisk en lille snakke-musik-pause, der kan blive et hyggeligt element. Konkurrence 1 Svar spm. 1 Svar spm. 2 Svar spm. 3

Op på gulvet

Konkurrence 2

Konkurrence 3

Konkurrence 4

Konkurrence 5

Hvem Tipper i på

Op på gulvet

Hvem Tipper i på

Konkurrence 6

Konkurrence 7

Hvem Tipper i på

Svar spm. 4 Holdnavn:

Elsass Fonden

85


Konkurrencerne ovenfor skal ses som eksempler på konkurrencer og inspiration til en aftenaktivitet - kun kreativiteten og fantasien sætter grænserne for, hvilke opgaver denne type aktivitet kan rumme. Dog anbefales det, at der skiftes lidt i mellem aktiviteter, hvor deltagerne selv er fysisk deltagende, og hvor de blot skal observere. Det er vigtigt, der er fokus på leg og sjov.

Den gode afslutning Campens afslutningen skal markeres, og derfor skal der sidste aften være et festligt indslag. En teamaktivitet som konkurrencen ovenfor kan udgøre rammen for en afslutningsfest, men der er naturligvis mange måder, hvorpå man kan sætte en god og festlig ramme. Eksempelvis kan man hyre en danseinstruktør til at lære gruppen nogle sjove danse eller lave et minidiskotek med klassiske selvskabslege som ballondans, limbo samt fri dans og plads til at være teenager – det plejer at fungere godt!

Inspiration fra en rollemodel Det kan også være en god idé at invitere andre med CP eller lignende handicap til at komme og holde et oplæg om deres liv og de aktiviteter, de involverer sig i. I så fald anbefales det et særligt fokus på følgende dimensioner, dvs.: •

Det skal være en person, der har en idrætsvinkel på sin fortælling

Det skal være en person, der kan være til inspiration for målgruppen

Det skal være en person, der har gjort noget ud over det sædvanlige på trods af sit handicap

Det skal være en person, der er en realistisk rollemodel. Deltagerne skal kunne spejle sig i personen og få fornemmelsen af, at de muligvis kunne opnå noget tilsvarende, hvis de kæmpede for det.

Oplæggene kan være interaktive, og deltagerne skal opleve, at de kan gå i dialog med oplægsholderen og stille lige præcis de spørgsmål, de har lyst til – både dem der omhandler deres vej til guldmedaljen, og dem der handler om, hvordan de binder deres snørebånd. Formålet med at invitere en oplægsholder er at booste deltagernes tro på egne evner ved at høre en ligestillet fortælle sin gode, positive og inspirerende historie.

86

Camphåndbog


Oplæg og diskussion For de ældre målgrupper kan det være relevant og interessant at sætte fokus på et emne, der er for stort til at blive givet en opmærksomhed til samlingerne, men som kunne have deltagernes interesse. Der kan umiddelbart være to vinkler på et sådant oplæg – en vidensbaseret og en personlig (personlige erfaringer). To vinkler, der i de fleste tilfælde kan kombineres. Et oplæg har som udgangspunkt to formål. Som det første skal det give deltagerne en større viden inden for det pågældende emne, og for et andet skal der lægges op til diskussion, debat og selvrefleksion, så deltagerne gennem deres egne og andres fortællinger, personlige erfaringer og holdninger, bliver klogere på sig selv og egne holdninger. Emnerne kunne være: •

Relevansen af fysisk aktivitet

Sport og motivation

Kost og ernæring

Læring og udvikling

Den nyeste viden inden for den aktuelle diagnose/udfordring

Elsass Fonden

87


Velkomst og afslutning I det følgende gives råd og inspiration til, hvilke forhold der kan være gode at have for øje i forbindelse med campens opstart og afslutning.

God start er halvt i mål Deltagernes førstehåndsindtryk er vigtigt, da det kan være afgørende for et generelt indtryk af både konceptet og de professionelle. Det er derfor vigtigt, at hele det professionelle hold fremstår forberedt og har både overskud og overblik fra start.

Hvem gør hvad En af metoderne til at udvise overskud og overblik er, at alle professionelle er fuldstændig sikre på deres egen rolle og opgave, hvorfor der skal foreligge en helt tydelig plan for rolle- og opgavefordelingen ved deltagernes ankomst. Roller og opgaver, der skal fordeles, kan være:

88

Camphåndbog


Rolle

Opgave

‘Vejviser’

Vejviserens opgave er at få guidet deltagerne hen til de rigtige parkeringspladser. Det er væsentligt at have for øje, at denne person bliver det første møde med campen, hvorfor alle skal mødes af et stort smil.

(Står ude på vejen)

‘Velkomstkomite og hyttefordeler’ (Står på parkeringspladsen)

‘Taskebærere’ (Står på parkeringsplads)

‘Værelsesvoksen’ (Kommer ud til deltagernes værelser)

Den eller disse personer står og byder velkommen, der hvor deltagerne ankommer. Deltagerne får også her besked om, hvilket værelse/hvilken hytte de skal bo i. Denne person krydser også deltagerne af, så holdet hele tiden er opdateret på, hvor mange der er kommet, og hvem der mangler. Disse personer er klar til at følge deltagerne fra parkeringspladsen og hen til deres værelse. De hjælper med bagage, smalltalker lidt, og fortæller deltagerne, hvor og hvornår de skal stå klar i sportstøj. Afhængig af campens størrelse og deltagernes alder, kan man tilknytte en værelsesvoksen til de forskellige værelser, da det kan give en tryghed for deltagerne, at de kan et navn, og der eksempelvis er en voksen, der ved, hvordan de tager deres medicin mm. Kort efter alle er ankommet, samles deltagerne i deres værelser med deres værelsesvoksen. Her tager man en lille navnerunde, den professionelle fortæller om de få regler, der er på campen, dagens program gennemgås, og deltagerne kan stille de spørgsmål, de har, i en forholdsvis lille gruppe.

‘Campleder’

Efter værelsesmødet samles alle et oplagt samlingssted, fx i kantinen/hallen/scenen.

(Samlingssted)

Her laver camplederen en mere formel velkomst, hvor alle professionelle præsenteres, og børnene kaldes op en ad gangen, og der laves et kampråb. Herefter siges der farvel til de sidste forældre, og campens første aktiviteter starter.

Elsass Fonden

89


Tag både deltagere og forældrene i hånden I dette første møde er det naturligvis vigtigt at se børnene i øjenhøjde og få dem i tale med neutrale og interesserede spørgsmål, som fx: •

‘Har du været på camp før?’

‘Hvor har du hørt om campen henne?’

‘Går du til noget sport derhjemme?’

‘Kender du andre på campen?’

At skabe en relation til deltagerne med det samme er naturligvis vigtigt, men relationen til forældrene er også vigtig. Hvis forældrene ikke kender de professionelle eller konceptet, vil der være en naturlig skepsis og beskyttertrang, der kan smitte af på deltagerne. At vise forældrene, der er styr på det, at de vil blive kontaktet, hvis der opstår problemer - og samtidig give dem mulighed for at stille spørgsmål og overdrage beskeder og information om deres børn - kan skabe ro og tryghed, hvorved de vil have det bedre med at overdrage deres børn med et smil på læben.

Det sidste indtryk står tydeligst Den gode afslutning er ligeså vigtig som starten, da det er den, der sidder i kroppen på vej hjem. I denne sammenhæng skal man derfor have for øje, at campen ikke er slut, før den sidste deltager er taget hjem – og det skal man kunne mærke. Der må gerne være en afsluttende stemning, men deltagerne må ikke få oplevelsen af, at de professionelle allerede er på vej videre og står med det ene ben ude af døren. For at sikre den gode afslutning, lægges forskellige afsluttende elementer ind i programmet for både deltagere og forældre.

Afslutning alene med deltagerne Campen har gjort stort indtryk på deltagerne, og den skal rundes ordentlig af med de involverede deltagere og professionelle uden forældre og søskende. 90

Camphåndbog


Ved denne afsluttende samling skal alle stille sig i en stor cirkel. Deltagere og professionelle skal nu en ad gangen – ikke i rækkefølge, men når man føler sig klar – træde et stort skridt ind i cirklen og fortælle om to ting: 1. Det sjoveste eller fedeste på campen 2. Hvad jeg tager med hjem herfra

Efter alle har været inde i cirklen, laves et stort gruppekram og kampråbet, og der opfordres til, at alle får sagt ordentligt farvel til hinanden, mens man er sikker på, at alle er tilstede.

Oplæg for forældre Mens deltagerne og de fleste professionelle er sammen til den afsluttende samling, holdes et orienterende oplæg for forældrene om dagene, der er gået. Her er der mulighed for at sætte fokus på de processer, der er sat i gang, de oplevelser og reaktioner der har været, samt give forældrene nogle redskaber til, hvordan de kan implementere elementer fra campen i deres hverdag, når de kommer hjem. Forældrene har her også mulighed for at stille spørgsmål og komme med reaktioner og evalueringer på campen. Forældrene gøres også opmærksomme på, at børnene kan opleve det som meget ensomt at komme hjem efter nogle meget intense dage. De opfordres derfor til at hjælpe deres børn med at skabe kontakt til de andre campdeltagere, så de ikke står alene med oplevelsen.

En lille ceremoni Når både deltagerne og forældrene er færdige med hver deres afslutning, samles alle til en fælles, ceremoniel afslutning, der kan bestå af forskellige elementer – følgende tre kan anbefales.

Præsentation for forældre Deltagerne har i mindre grupper øvet hver deres præsentation af en af camp-dagene. En præsentation, der nu vises for forældre og søskende. Elsass Fonden

91


Video og billeder På campen er der optaget mange film og taget mange billeder. Hvis tiden er til det, så er det altid sjovt for både deltagerne og forældrene at se enkelte klip fra de dage, der har været – både de seje og komiske øjeblikke. Hvis det er muligt, er det en god idé at klippe en film sammen på ca. 10 minutter.

Diplom Som et sidste element kaldes deltagerne op en efter en for at modtage et diplom. Det kan i princippet laves lige så enkelt som det her viste. Det er ikke udseendet, men symbolikken, der har værdi for deltagerne. På camps med mange deltagere, skrives blot navnet, men ved mindre camps kan det være en god idé at bruge diplomet som en kåring af deltagerne. En kåring, der retter fokus mod deltagernes kvaliteter eller kendetegn. Det kunne være ‘Campens klatretøs’, ‘Campens humørbombe’, ‘Campens vandhund’ osv. Når alle deltagere har fået deres diplom, laves et sidste gruppekram og kampråbet, og der siges farvel.

Diplom ________________ Har deltaget på Helene Elsass Center’s Sportscamp 2015, og er blevet kåret til campens: __________________________

92

Camphåndbog


Elsass Fonden

93


Tjeklisten - praktiske og administrative forhold Der er en lang række praktiske og administrative forhold, der er væsentlige, når en camp skal planlægges og afvikles. Tjeklisten her beskriver, hvilke forhold der skal håndteres før, under og efter campen.

Lang tid før campstart Title

Uddybing

Invitation

I invitationen bør der være en kort beskrivelse af campen samt information om sted, tid, dato, pris, tilmeldingsforhold, aldersgruppe, målgruppe f.eks. diagnose, betingelser f.eks. deltagerne skal være gående og kunne klare egen hygiejne.

Tilmelding

Det skal fremgå tydeligt, hvem man skal tilmelde sig til, hvornår der er sidste frist, samt hvordan betalingen foregår.

Booking

De rette lokaliteter, hvor campen skal afholdes, skal findes. Her er

Personale

det væsentligt både at have deltagernes funktionsniveau samt aktiviteternes placering og tilgængeligheden for øje. Foruden selve camp-lokaliteten, skal der i god tid bookes: •

Hal/lokaler

Instruktører til aktiviteter I ikke selv kan undervise i (husk at forventningsafstemme: Hem har ansvaret for hvad)

Oplægsholdere

Rekvisitter

Transport til aktiviteter der ligger i kørselsafstand fra campen

Det faste personale omkring campen skal findes: Hvor mange er der brug for? Hvilke skal med – faglighed og frivillige? Det anbefales, at der afholdes et personalemøde, hvor alle lærer hinanden at kende, og alle kan komme med deres input til campen.

Børneattest

Hvis deltagerne på campen er under 15 år, kan det være en god idé at indhente børneattest for medarbejdere og frivillige. Børneattesten er gratis og vil sædvanligvis blive sendt inden for 10 dage. Her er et link til en skriftlig bestilling: https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/D45547E8-5DF6-4B39-B33F7DE6BEDF84E8/0/P274_1112.pdf

94

Camphåndbog


Title

Uddybing

Samtykkeerklæring vedr. foto og video

Der skal laves en samtykkeerklæring vedr. foto- og video, som deltagere eller forældre (værger) bedes underskrive, hvis det ønskes at benytte foto og video efterfølgende i andre, professionelle sammenhænge, jf. nedenstående eksempel:

Foto- og videoerklæring Billeder og videoer vil blive gemt i vores database, og kan med jeres samtykke bruges i forbindelse med dokumentation og kommunikation af vores arbejde. Såfremt du er indforstået hermed, bedes du underskrive nedenstående erklæring: Undertegnede er indforstået med at de billeder og videoer, som bliver taget af mig, kan benyttes af Elsass Fonden både nationalt og internationalt. (Er du under 18 år skal én af dine forældre skrive under)

Dato

Underskrift

Navn

Telefon eller mailadresse

Planlægning af aktiviteter

Samlinger og de aktivitetspas, som personalet selv står for, skal planlægges. Foto- og videoerklæring • • • •

Hvilke delelementer og øvelser aktiviteten af? med Billeder og videoer vil blive gemt i vores database, og kanbestår med jeres samtykke bruges i forbindelse dokumentation og kommunikation af vores arbejde. Såfremt du er indforstået hermed, bedes du underskrive nedenstående erklæring: Hvordan skal aktiviteten og undervisningen bygges op?

Undertegnede med at de billeder og videoer, som bliver taget af mig, kan benyttes af Hvordaner indforstået skal deltagerne fordeles? Elsass Fonden både nationalt og internationalt. (Er du under 18 år skal én af dine forældre skrive under)

Hvor mange og hvilke professionelle skal være med? Dato

Forplejning

Underskrift

Der skal bestilles mad, hvis man vælger at få den udefra. Navn

Hvis deltagerne skal hjælpe til med madlavningen, anretningen, bordækning eller afrydning, skal der laves en plan for dette. Telefon eller mailadresse

Facebookgruppe

Lav eventuelt en lukket Facebookgruppe for alle deltagerne og deres forældre. Her kan der skrives informationer, deltagerne kan lære de professionelle og hinanden lidt at kende inden selve campen, og der kan stilles spørgsmål.

Elsass Fonden

95


Title

Uddybing

Turnusplan

Turnusplanen er en fordeling af arbejdsopgaver for personalet. Der er altid nogle faste opgaver, og det kan hjælpe lidt på energien, når personalet fordeler disse imellem sig – eksempelvis, så man har ansvaret for én hel dag ad gangen og kan ’holde fri’ andre dage. Turnusopgaver kan være: • • • • •

Vække deltagerne. Stå og hjælpe ved buffeten og styre, hvornår deltagerne må tage mad ved måltiderne. Hjælpe med madpakker, hvis man skal på tur. Gå rundt på værelserne og gøre deltagerne opmærksomme på, at man skal mødes 15 minutter før tid. Sørge for, at alle er på deres værelse og klar til at gå i seng, når der siges godnat

Værelsesfordeling

Der skal laves en plan og fordeling af, hvilke deltagere der skal bo sammen.

Værelsesvoksen

Der laves fordeling af, hvilke personaler der er tilknyttet de forskellige værelser. Disse skal være informeret om de pågældende deltageres opmærksomhedspunkter, brug af medicin mm.

Ugeprogram

Der skal udarbejdes et program for hele campen - hvad skal der ske hvornår. Programmet skal indeholde aktivitetsbetegnelser og tidspunkter. Se eksempel på program på s. 100 og inspiration til aktiviteter på s. 31-50.

Camp-regler og -retningslinjer

På campen vil der typisk være nogle helt faste regler og retningslinjer, som deltagere og personale skal kende til. Der skal overvejes, hvilke forhold der kan være hjemsendelsesgrunde, samt hvilke der skal opfattes som retningslinjer for adfærd. Evt. hjemsendelsesgrunde: • Forlader campområdet uden en voksen • Rygning, alkohol og stoffer • Udøver skade på sig selv eller andre Evt. retningslinjer: •

• • • 96

Camphåndbog

Spiseforhold: Vaske hænder inden mad, alle skal være tilstede, inden man starter, et bord ad gangen til buffeten, holde bordskik, ingen sidder alene mm. Slikpolitik: Er der nogen fra værelset, der har slik med, så deler man ud til de andre på værelset. Mobilpolitik: Når der er sagt godnat, så lægger alle mobilen fra sig. Mobilen bliver på værelset under alle aktiviteter. Sovetiderne skal respekteres og overholdes.


Lige inden campstart Title

Uddybing

Klargøring af værelser

Tjek, at alle værelser ser ud som de skal.

Velkomstpakke

På hvert værelse lægges en velkomstpakke til alle deltagerne. Velkomstpakken kan indeholde: Drikkedunk, T-shirt, nøgle til værelse, kort over stedet, oversigt over værelsesfordeling, campledernes telefonnumre og campens program.

Info-mail til deltagere

Intro-møde med personalegruppen

Nogle uger inden campen sendes en info-mail til alle deltagere. Mailen kan indeholde: • •

Reminder om mødetid og –sted Pakkeliste

Program

• •

Deltagerliste Samtykkeerklæring vedr. foto og video (underskrives og sendes retur/medbringes på campen)

Det anbefales, at personalegruppen mødes lige inden campen, og gennemgår hele campen. Punkter på dagsordenen kan være: • • • • •

Gennemgang af programmet Hvilke børn er med, og hvad er deres opmærksomhedspunkter Rollefordelingen – værelsesvoksen/turnusplan/under aktiviteterne Pædagogiske retningslinjer – hvordan er tilgangen til deltagerne Forventningsafstemning – hvad er forventningerne til camp, deltagere og personale

Dobbelttjek aftaler og booking

Alle aftaler, der er indgået ift. instruktører, aktiviteter, transport, forplejning mm. konfirmeres.

Handle ind til rekvisitter

Til samlinger, team-opgave-løb, aftenaktiviteter og fest skal der typisk benyttes en række rekvisitter. Sørg for at få handlet alle disse ind, så der ikke skal bruges tid på det under campen.

Handle ind til forplejning

Ud over måltiderne skal der også handles ind til:

Takke-gaver

Har der været frivillige tilknyttet campen, kan det være en fin gestus at have købt en symbolsk takke-gave.

Diplomer

Som et bevis på, at deltagerne har været på campen, gives et diplom ved afslutningen. Dette skal udfyldes, printes og underskrives.

• • •

Formiddags- og eftermiddagssnacks (frugt, boller, rosiner, müslibar) Om aftenen kan det være hyggeligt med lidt lækkert til personalet Snacks til festen den sidste aften

Elsass Fonden

97


Under campen Title

Uddybing

Facebookgruppe

I den lukkede facebookgruppe kan der evt. lægges lidt billeder og film fra dagen, så forældrene kan følge med i, hvad deres børn/unge laver på campen. Dette kan evt. samtidigt imødekomme forældrenes behov for at kontakte deres børn/unge, hvilket bør holdes til et absolut minimum.

Diplomer

Uddeling af diplomer den sidste dag

Efter campen

98

Title

Uddybing

Sende billeder og video

Efter campen redigeres film og billeder, hvorefter de deles med deltagerne. Evt. i en dropbox.

Opfølgningsdag

Er der planer om en opfølgningsdag eller ’reunion’ for alle deltagerne, så sendes besked ud.

Facebookgruppe

I den etablerede facebookgruppe lægges der op til, at deltagerne holder kontakten ved lige. De kan bruge gruppen til fortsat at dele oplevelser, arrangere sammenkomster og stille spørgsmål til hinanden.

Anbefalinger og udtalelser til frivillige

Har der været frivillige med, bør der skrives en anbefaling og udtalelse, som de kan benytte i anden uddannelses- og arbejdssammenhæng.

Camphåndbog


Program - eksempler Overordnet program Dette er en skematisk fremstilling af et generelt, overordnet program: Ca. Tidspunkter

Dag 1

Kl. 8.00 – 9.00

Dage 2

Dag 3

Dag 4

Morgenmad

Morgenmad

Morgenmad

Kl. 9.00 – 9.30

Velkomst (kl. 11.30)

Samling

Samling

Samling

Kl. 9.30 – 12.00

Aktivitet (kl. 12.00)

Aktivitet

Aktivitet

Aktivitet

Kl. 12.00 – 13.00

Frokost (kl. 13.00)

Frokost

Frokost

Frokost

Kl. 13.00 – 17.00

Aktivitet (kl. 14.00)

Aktivitet

Aktivitet

Afslutning & farvel

Kl. 17.00 – 18.00

Fritid/badepause

Fritid/badepause

Fritid/badepause

Kl. 18.00 – 19.00

Aftensmad

Aftensmad

Aftensmad

Kl. 19.00 – 19.30

Samling

Samling

Samling

Kl. 19.30 – 21.00

Evt. aftenaktivitet

Evt. aftenaktivitet

Afslutningsfest

Elsass Fonden

99


Detaljeret program Dette er et eksempel på et konkret program.

Søndag

Mandag

Tirsdag

Onsdag

11.00 – 11.30

8.00 – 9.00

8.00 – 9.00

8.00 – 9.00

Ankomst

Morgenmad

Morgenmad

Morgenmad

(smøre madpakke)

(smøre madpakke)

11.30 – 12.00

9.00 – 9.30

9.00 – 9.30

9.00 – 11.30

Velkomst

Samling

Samling

Samling og planlægning af præsentation til forældre

12.00 – 13.00

9.30 (afgang fra HEC)

11.30 – 12.00

Navnelege og icebreakers

16.30 (retur til HEC)

9.30 (afgang fra HEC) – 14.00

13.00 – 14.00 Frokost

Kano- og badetur (Frokost på turen)

14.00 – 17.00

Trampolin & Springgymnastik (Frokost i hallen)

– 17.00 (retur til HEC)

& Kinball

12.00 – 13.00 Frokost

14.00 (afgang fra Grøndalscenteret)

Teambuilding

Forældreankomst og nedpakning

13.00 – 14.00 Fælles aktivitet

Klatreskoven på Carlsberg

17.00 – 18.00

17.00 – 18.00

17.00 – 18.00

14.00 – 15.30

Fritid & badepause

Fritid & badepause

Fritid & badepause

Forældreoplæg

18.00 – 19.00

18.00 – 19.00

18.00 – 19.00

+

Aftensmad

Aftensmad

Aftensmad

Afslutning med deltagerne

19.00 – 19.30

19.00 – 19.30

19.00 – 19.30

15.30 – 16.30

Samling

Samling

Samling

Præsentation for forældrene

19.30 – 21.00

19.30 – 21.00

19.30 – 21.00

Farvel

Aftenaktivitet

Aftenaktivitet

Bålfest

‘Mit hold kan’

‘Oplæg af to Paralym- Overnatte i telte piske-atleter med CP’

100

Camphåndbog


Personale Afhængig af camp-formål, målgruppe, antal deltagere, personale, erfaring og økonomi, kan personale-sammensætningen se ud på mange forskellige måder. Nedenstående er overvejelser og erfaringer i forhold til elementer, der kan styrke personaleteamet.

Fast kerne En del af det at være på camp, er oplevelsen af et nært, trygt og styrkebaseret gruppetilhørsforhold. Et forhold, der ikke kun opstår deltagerne imellem, men også mellem professionelle og deltagere. Disse nære relationer er medvirkende til, at de professionelle i højere grad kan møde deltagerne, hvor de er, og er derfor et meget vigtigt element. Det anbefales derfor kraftigt, at der på campen er en fast personalekerne, der er med alle dage. Det tager på kræfterne at være med alle dage, men det er godt givet ud i forhold til udviklingsprocessen og kommunikationen personalegruppen imellem. For at spare på ressourcerne og sikre personalets overskud, kan man fordele opgaver og ansvar samt give hinanden pauser, der hvor der i forvejen er indlagt pauser, samlinger eller oplæg i programmet.

Elsass Fonden

101


Tværfaglighed er en styrke – engagement en nødvendighed At have et tværfagligt personaleteam på campen er en åbenlys fordel - flere hoveder tænker bedre, og forskellige perspektiver giver flere nuancer til aktiviteterne og deltagernes udviklingsprocesser. Følgende er et eksempel på forskellige fagligheder repræsenteret i samme personaleteam: •

Idrætsfaglig - humanfysiologi

Idrætsfaglig – humanistisk og samfundsvidenskabelig

Psykolog

Fysioterapeut

Ergoterapeut

En succesfuld camp afhænger ikke af tværfaglighed i personalegruppen. Det afgørende er at have et team, hvor engagementet er højt og tilgangen til deltagerne er i overensstemmelse med de omtalte anbefalinger ift. en professionel relation og tilgang (s. 51).

Realistiske rollemodeller Hvis det er muligt, kan man vælge at inddrage rollemodeller som en del af personalegruppen. Eksempelvis rollemodeller, der selv har CP, og som har den fornødne faglige viden eller erfaring til at bidrage til campens overordnede formål. At have en fra personalet, der qua egne erfaringer kan bidrage med førstehåndserfaringer og hermed kan tale til og med deltagerne med en større autenticitet, vil typisk være en styrke. For det første kan spejlingen i en ligestillet fremme deltagernes tro på egne evner, og for det andet kan budskaber fra personalegruppen fremstå tydeligere, når det kommer fra rollemodellen. At det ikke er ‘os’, der belærer dem, men det er fra ‘en af os’ beretningen kommer, kan og vil i mange sammenhæng medvirke til, at budskabet går renere ind.

102

Camphåndbog


Frivillige Mangler varme hænder i personalegruppen, så er frivillig hjælp en rigtig god mulighed. Det kan i så fald anbefales at rette henvendelse til idrætsstuderende, fysioterapeutstuderende samt elever fra idrætshøjskoler. De væsentligste fordele ved disse målgrupper er, at de med deres faglige baggrund typisk har kompetente input og hermed kan bidrage med stor kvalitet ift. aktiviteterne. Disse målgrupper vil ofte også have et helt naturligt ’drive’ og engagement, da konceptet falder inden for deres faglige interesseområder, hvilket vil smitte af på måden de engagerer sig i campen. Endelig vil det hos yngre deltagergrupper ofte være en succes med bidrag fra unge kræfter, der byder ind med sjov, leg og umiddelbarhed.

Eksterne instruktører Det professionelle team vil ofte have en bred kompetenceflade, men det kan være svært at opnå en ’fuldt dækkende’ i forhold til de aktiviteter, man ønsker at præsentere deltagerne for. I så fald kan man benytte sig af eksterne instruktører og undervisere, der har ansvaret i de enkelte aktivitetspas. Det anbefales da at have klar forventningsafstemning og være meget tydelig i kommunikationen med de eksterne instruktører, så aktiviteten forløber som ønsket. Når der benyttes ekstern hjælp, må det være en selvfølge, at det faste personale fortsat er en del af aktiviteten og ikke blot placerer sig på sidelinjen. Har deltagerne brug for støtte, så er dette personalets rolle – og har de ikke, så deltager personalet på lige fod med deltagerne.

Elsass Fonden

103


Typer af camps Et af hovedbudskaberne i denne manual er, at konceptet for den type sportscamp, som håndbogen omhandler, kan anvendes i forbindelse med langt de fleste målgrupper. Måden, hvorpå rammerne, den pædagogiske tilgang, aktiviteterne og det sociale fokus er tilrettelagt og indtænkt, er således ikke alene hensigtsmæssig i forbindelse med målgruppen, der har CP, men kan udgøre fundamentet i arbejdet med alle typer camp-interventioner, der sigter efter at stimulere og booste resiliente processer. I det følgende præsenteres kort, hvilke konkrete camps Elsass Instituttet har erfaringer med, og som håndbogen bygger derfor på:

Sommercamp Målgruppe 10-14 årige med CP. Sted Campen er afholdt med base på Elsass Instituttet, Charlottenlund. I forbindelse med aktiviteter har vi både benyttet os af egne arealer, men har også søgt mod Bellevue Strand samt haller og aktivitetsområder i Københavnsområdet. Bemærkning Det har været et krav, at alle var gående og kunne klare egen hygiejne.

Vintercamp Målgruppe 15-18 årige med CP. Sted Campen har været afholdt i Norge – Beitostølen og Hemsedal.

104

Camphåndbog


Bemærkning Det har været et krav, at alle var gående og kunne klare egen hygiejne. Denne camp adskiller sig fra de andre i sin aktivitetsform, da den er bygget op omkring én hovedaktivitet, nemlig ski. Hver eftermiddag har der dog været indlagt andre aktiviteter, eksempelvis snescooter, airboard, kælk, 5 kamp mm.

Voksencamp Målgruppe 18+ årige med CP. Sted Vi har både været på Idrætshøjskolen i Sønderborg og på Club La Santa, Lanzarote. Bemærkning Det har været et krav, at alle kunne bevæge sig rundt på egen hånd, enten med eller uden stokke eller rollator samt klare egen hygiejne.

Sportscamp for kørestolsbrugere Målgruppe 10-16 årige med CP. Sted Vi har benyttet os af Egmonthøjskolens faciliteter. Både ift. hytter, haller og spiseforhold. Bemærkning Det har været et krav, at alle var kørestolsbrugere, og at man kognitivt var velfungerende og hermed kunne kommunikere. Ydermere har det været en betingelse, at man havde egen hjælper med, der var en støtte i alle campens aspekter. På denne camp har der også været et særligt fokus på hjælperne ift., hvordan vi mente, de burde indtage den bedst mulige hjælperrolle med henblik på at understøtte de processer, vi gerne ville sætte i gang. Elsass Fonden

105


Familiecamp Målgruppe 6-10 årige med CP samt deres familier (forældre, søskende eller andre betydningsfulde familiemedlemmer). Sted Vi har benyttet os af Egmonthøjskolens faciliteter. Både ift. hytter, haller og spiseforhold. Bemærkning Det har været et krav, at børnene skulle kunne komme rundt på egen hånd. På denne camp har der også været et særligt fokus på forældrene. Det var vigtigt for os, at de fik en forståelse for, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde, samt hvordan forældrene bedst muligt kunne være med til at understøtte de processer, vi igangsatte.

Aktivitetscamp Målgruppe 5-10 årige med CP fra udvalgte samarbejdskommuner samt deres familie (forældre, søskende eller andre betydningsfulde familiemedlemmer). Sted Campen er blevet afholdt med base på Elsass Instituttet, Charlottenlund. I forbindelse med aktiviteter har vi benyttet os af egne arealer, søgt mod Bellavue Strand, haller samt andre aktivitetsområder i Københavnsområdet. Bemærkning Disse camps har været afholdt som en del af et projekt og har derfor adskilt sig fra de andre camps på et par punkter. De fundamentale tilgange har været i overensstemmelse med de omtalte, men der har været et større fokus på terapeutiske tiltag samt psykologiske samtaler som en del af campen. En anden forskel er, at graden af CP ikke har haft betydning. Alle med CP har kunnet deltage.

106

Camphåndbog


Elsass Fonden

107


Forældreinddragelse Når det gælder camps for børn og unge, er forældrene en vigtig faktor ift. den samlede indsats, særligt i den efterfølgende forankringsproces. Med andre ord opfatter vi ikke campen for 100% vellykket, hvis deltagerne kun oplever at lykkes i den lukkede camp-setting. Boostet fra campen skal nemlig gerne give mod på ’mere’, også når man kommer hjem. Det er her, at forældrene er altafgørende. Det er alment kendt, at måden hvorpå forældrene interagerer med deres børn, ser på dem og tager beslutninger for eller med dem er betydningsfulde for, hvordan børnene udvikler sig som mennesker. At arbejde med børn og unges selvudvikling handler derfor også om at arbejde med forældrene og deres tilgang til børnene. I det følgende beskrives, hvordan vi har arbejdet med at engagere forældrene i den fælles proces både før, under og efter campen.

Før campen – introduktion Der er stor forskel på indsats og aktiviteter afhængig af, om der er tale om en familiecamp, hvor forældrene selv er deltagende alle dage på campen, eller om det er en camp, hvor kun børn og unge deltager, og forældrene alene er med på sidelinjen.

Forældre med på camp På camps, hvor forældrene selv er deltagende, har vi prioriteret at dele børneog forældregruppen op om formiddagen og så afholde fælles aktiviteter om eftermiddagen. I forhold til tiden med børnene alene har det givet bedre mulighed for at ’presse’ dem, frem for hvis mor eller far kunne stå og kigge nervøst med fra sidelinjen. I tiden med forældrene alene har vi holdt oplæg og haft en fælles dialog og diskussion om camp-formål, hvorfor vi gør som vi gør, samt hvordan de som forældre bedst muligt kan være en støtte i denne proces både under og efter campen.

108

Camphåndbog


Forældre ikke med på camp På camps, hvor forældrene ikke har været deltagende, har vi erfaringer med to forskellige modeller: 1) Introdag ca. en måned inden campen og 2) Introdag på den første campdag. Formålet med introdagen har været at fortælle om tankerne bag campen – hvorfor vi gør som vi gør, samt hvilke processer vi ønsker at stimulere til herigennem. At både formål, indsats og proces er gennemsigtig for både deltagere (børn og unge) og forældre, er vigtigt, da det i højere grad muliggør at bevæge sig sammen mod et fælles tredje. Foruden oplæg og dialog omkring den konkrete camp-indsats, har vi også valgt at holde et oplæg om CP samt den nyeste forskning i relation hertil. Samlet set har overskriften på introduktionsdagen været ‘Viden som fundament’. Herudover har vi til hver camp oprettet et lukket onlineforum på Facebook for deltagere og forældre, hvor vi har postet informationer, og deltagere og forældre kunne stille spørgsmål og begynde at lære hinanden at kende. Facebookgrupperne bliver således stedet, hvor gruppen både før, under og efter campen har en fælles, stabil platform, hvor de altid kan komme i kontakt med os og hinanden.

Elsass Fonden

109


Under campen – beretninger Forældre med på camp Når forældrene deltager på campen, har det den fordel, at de vil få en ’hands on’ og direkte levet erfaring med deres børn. De vil se deres børn lykkes og være vidne til, hvordan vi arbejder med dem, og hvordan de selv kan støtte og deltage på en mere på en mere ’empowerende’ måde, end de muligvis tidligere har gjort. Forældrene kan således på campen selv få inspiration samt forsøge at eksperimentere med flere selvstændige tiltag og aktivitetsmuligheder for deres børn, samt arbejde med sig selv og egen tilgang og interaktionen med deres børn. Når forældrene deltager i campen, får de endvidere mulighed for aktivt at bruge hinanden som sparringspartnere og derved dele både bekymringer og gode erfaringer. Nøjagtigt som det gælder ligestillede børn, gælder det også for ligestillede forældre, at de i højere grad kan spejle sig i hinanden og herigennem få oplevelsen af ikke at være alene - og dermed et mere optimistisk syn på de muligheder, der måtte være for dem som familie.

Forældre ikke med på camp Når forældrene ikke deltager på campen, er det en anden situation. På den ene side opfordrer vi både deltagerne (børnene eller de unge) samt forældrene til at have så lidt kontakt med hinanden som muligt, sådan at deltagerne kan lade sig opsluge af stemningen og være mest muligt til stede i aktiviteterne og fællesskabet. Samtidig ønsker vi naturligvis også, at forældrene skal kunne få indsigt i, hvad der sker på campen, bl.a. så de får mulighed for at følge relevant op i den efterfølgende forankringsproces. For disse camps har vi valgt at anvende facebookgruppen aktivt under campen ift. forældrene - ikke for at deltagerne skal kommunikere med deres forældre. Hver aften skriver vi professionelle en lille beretning om dagen og lægger fotos og små film op. På den måde har forældrene kunnet følge med, uden at deltagerne har været nødsaget til at løsrive sig fra camp-aktiviteterne.

Efter campen – opfølgning Som en del af den efterfølgende forankringsproces inviteres forældrene med på campens sidste dag. En dag, hvor de både får mulighed for at se deres børn 110

Camphåndbog


udøve enkelte aktiviteter, men også en dag med opsamling på campen. På opsamlingen er der fælles dialog og diskussion om, hvordan camp-oplevelserne kan implementeres i hverdagen, når deltagerne og familien kommer hjem. På denne dag søger vi at give forældrene en oplevelse af, hvad deres børn har gennemlevet, og hvad det er, de tager med sig hjem. Med udgangspunkt i konkrete situationer er det hensigten at inspirere forældrene og motivere dem til at blive ved med at udfordre deres børn, når de kommer hjem. Budskabet er, at unødvendig beskyttelse og hjælp er falsk støtte, der i det lange løb kun er med til at gøre deres børn mere uselvstændige. Hvorimod krav og forventninger, egne levede erfaringer og konfrontation med udfordringer er med til at bygge os alle op som mennesker samt ruste os at navigere i og håndtere det liv, der venter. I denne proces er det en væsentlig pointe, at forældrene ikke skal hjem og selv opfinde og iværksætte tiltag, som de mener, kan styrke deres børn. For at sikre mere vedvarende tiltag, er det essentielt, at børnene og familien som helhed er motiverede, hvorfor det er vigtigt, at beslutninger og nye aktivitetsindsatser sker i en samskabende proces. Forældrene opfordres derfor til at være nysgerrige på børnene, at søge at mærke og forstå, hvor deres energi og engagement er stort og drevet af en egen lyst og motivation - og på baggrund heraf styrkes i at kunne hjælpe børnene med at se de mange muligheder, de har. Det er således vigtigt at sætte fokus på, hvordan forældrene kan være med til at vejlede og støtte deres børn i nye muligheder, vaner og mønstre, når de kommer hjem. Ligeså vigtigt er det imidlertid også at støtte forældrene i at vende blikket indad og ikke alene forholde sig til, hvilke tiltag der skal sættes i gang, når de kommer hjem, men også hvilke vaner skal der ryddes op i. En proces, hvor det giver mening at sætte forældrenes egen ekspertviden i spil i små grupper, hvor de kan sparre, inspirere og motivere hinanden.

Elsass Fonden

111


Budget Det er vigtigt, at der udarbejdes et realistisk budget. I det følgende omtales nogle af de store poster på budgettet, herunder forslag og ideer, der kan hjælpe til at holde udgifterne på et rimeligt niveau.

Deltagerbetaling Det er oplagt at undersøge, om der findes muligheder for at søge (økonomisk eller anden) støtte til afviklingen af den pågældende camp – via kommune, legater, fonde mv. Hvis det ikke – eller kun delvis – er tilfældet, er det nødvendigt at opkræve deltagerbetaling. Af hensyn til potentielle deltagere, der har begrænsede muligheder for selv at betale deltagerafgiften, anbefales det at undersøge og informere om, hvilke legater og fonde det er muligt at søge om individuelt tilskud. Her kan det eksempelvis oplyses, at børn, unge og voksne med CP har mulighed for at søge Elsass Fonden om økonomisk støtte til aktiviteter som fx camps. Ansøgningsformular findes her: http://elsassfonden.dk/fonden/ansogninger/

Lokaliteter - fysiske rammer Campen skal have en base. Et sted hvor deltagerne kan sove, hvor hovedmåltiderne som udgangspunkt indtages, og hvor nogle af camp-aktiviteterne kan afholdes. I mange tilfælde vil det måske være muligt at afholde campen inden for egne rammer, i lokaler tilknyttet den pågældende institution, forening eller organisation, hvilket vil holde denne udgiftspost til et absolut minimum. Hvis det ikke er muligt, eller det vurderes hensigtsmæssigt at finde en anden location, har vi gode erfaringer med at booke værelser og lokaler på højskoler, især Egmonthøjskolen (www.egmont-hs.dk) og Hou Søsportscenter (www.hou-seasport. com). De er rimelige i pris, og alle faciliteter er handicapvenlige. Man skal dog være ude i god tid. 112

Camphåndbog


Faciliteter Hvis man vil gøre brug af sportshaller, vil det naturligvis kræve booking og betaling, men mange halaktiviteter kan i sommerperioden finde sted på en græsplæne. Desuden er stranden og skoven til fri afbenyttelse og rummer mange muligheder. Dog kan det være nødvendigt med booking og betaling af rekvisitter som eksempelvis kajakker eller andet udstyr. Afholdes campen på en højskole vil denne typisk have både hal, skov, vand og rekvisitter til rådighed.

Forplejning Forplejning kan gribes an på flere forskellige måder. Selve maden kan man vælge at bestille ude fra, selv handle ind til eller, i tilfælde af at man er tilknyttet en højskole, kan man vælge at benytte det madkoncept – typisk en buffetordning – som stedet udbyder. Rent praktisk kan der ansættes et crew eller findes frivillige, der står for at lave maden, sætte den frem samt rydde op herefter. Alternativt kan der laves en turnusordning, hvor det går på skift mellem de professionelle, eller en endnu større ordning, hvor man gør det til en del af konceptet, at deltagerne i hold skal hjælpe til med både madlavning, opdækning og afrydning. Det afhænger også af målgruppen. Hvis man vælger at afholde campen på en højskole, vil maden – og afrydningen - typisk være en del af den pakke, man betaler for.

Personale Eget personale kan være tilstrækkeligt til at afvikle campen som helhed. Der, hvor der typisk skal afsættes ekstra midler, er ift. ansættelse af instruktører, hvis personalet fx ikke har den fornødne idrætsfaglige kompetence i forbindelse med aktiviteterne. Vær obs på, at nogle aktiviteter, eksempelvis klatring og kajak, kræver at man har et certificeret kursus. Vi kan varmt anbefale at supplere egen personalegruppe med frivillige hjælpere. Vi har kun gode erfaringer med at gøre brug af idræts- og fysioterapeutstuElsass Fonden

113


derende samt højskoleelever med en interesse i idræt og bevægelse. De frivillige er højt motiverede, kommer med en enorm energi, og er ofte fagligt meget kompetente. I flere tilfælde har vi haft frivillige, der ikke blot har været praktiske og pædagogiske hjælpere, men som også har kunnet fungere som instruktører i eksempelvis dans, klatring eller ski. Et samarbejde, der har været et stort plus såvel økonomisk som fagligt.

114

Camphåndbog


Elsass Fonden

115


116

CamphĂĽndbog


Elsass Fonden

117


Referencer Antonovsky, A. (2000) Helbredets Mysterium, 1. udgave, Hans Reitzels Forlag Argyle, M. (2002) Körpersprache und Kommunkation. Das Handbuch zur nonverbalen Kommunkation. Paderborn: Junfermann Verlag Breivik, G. (2014) Ekstremsport – Et senmoderne fenomen? Norges Idrettshøgskole Bandura, A., (1997), Self-efficacy, the Exercise of control, W. H. Freeman and Company New York Borge, A. I. H. (2003) Resiliens – Risiko og sund udvikling. Hans Reitzels Forlag Bugge, A. et al. (2015). Forsøg med læring I bevægelse. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Bøje, C. (2002). Idrættens kvaliteter. KVAN – et tidsskrift for læreruddannelsen og folkeskolen, 22 (62), pp. 5-16. Carlon, S. L. et al. (2012). Differences in habitual physical activity levels of young people with cerebral palsy and their typically developing peers: a systematic review. In Disability and Rehabilitation (2013); 35(8): pp. 647–655. Informa UK, Ltd. Colcombe, S. & Kramer, A. F. (2003). Fitness effects on the cognitive function of older adults: a meta-analytic study. Psychol Sci. 14: pp. 125-130. Csikszentmihalyi, M. (2005) Flow: optimaloplevelsens psykologi. Dansk psykologisk Forlag Deci, E. L., & Rayn. M. (1985). Intrinsic motivation and self-determination in human behaviour. New York: Plenum. Damiano, D. L. (2006) Activity, Activity, Activity: Rethinking Our Physical Therapy Approach to Cerebral Palsy. Physical Therapy . Volume 86 . Number 11 Eiberg, S. & Siggaard, P. (2000). Boldbasis, en praktisk håndbog. København: Hovedland. 118

Camphåndbog


Elsborg, S., Juul Hansen, T. & Rabøl Hansen, V. (1999). Den sociale arv og mønsterbrydere. Danmarks Pædagogiske Institut. Engel, L. (2007) Kroppens fortællinger. I: Winther, H. et al, Fodfæste og himmelkys. Forlaget Hovedland Fibæk Laursen, P. (2003) Personligheden på dagsordenen. In: Weicher, I. & Fibæk Laursen, P., Person og profession, en udfordring for socialrådgivere, sygeplejersker, lærere og pædagoger (s. 13-38). Værlæse: Billesø & Baltzer Gendlin, E. T. (1983) Fokusering. En Selvhjælpsteknik. København: Apostrof Giddens, A. (1996) Modernitet og selvidentitet – selvet og samfundet under sen-moderniteten. Hans Reitzels Forlag Gray, A.W. et al (2015). Laughter’s Influence on the Intimacy of Self-Disclosure, Human Nature. DOI 10.1007/s12110-015-9225-8 Henriksen, K. et al. (2007) Gyldendals Idrætspsykologi. Nordisk Forlag A/S, København Hillman, C. H. et al. (2014). Effects of the FITKids randomized controlled trial on executive control and brain function. Pediatrics. 134: pp. 1063-1071. Honneth, A. (2006) Kampen om anerkendelse – Sociale konflikters moralske grammatik. 1. udgave. Hans Reitzels Forlag Kramer, A. F. & Erickson, K. I. (2007). Effects of physical activity on cognition, well-being, and brain: human interventions. Alzheimers Dement. 3: pp. 45-S51. Lowen, A. (2006). The Language of the Body. Physical Dynamics of Character Structure. Alachua: Bioenergetic Press. McArdle, W. D. (2015) Exercise Physiology - Nutrition, Energy, and Human Performance. 8 udgave. Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams & Wilkins. Philadelphia Merleau-Ponty, M. (1962). The Phenomenology of Perception. Oversat af Bjørn Nake. London: Routledge and Keagan Paul.

Elsass Fonden

119


Merleau-Ponty, M. (1994). Kroppens fænomenologi. Frederiksberg: Det lille Forlag Michalsik, L. & Bangsbo, J. (2002) Aerob og anaerob træning. Dansk Idræts-Forbund Moberg, K. (2006) Afspænding, ro og berøring. København: Akademisk Forlag. Moltke Martiny, K. (2015). Embodying Investigations of Cerebral Palsy- A Case of Open Cognitive Science. Phd. Københavns universitet Moltke Martiny, K. & Aggerholm, K. (2014). ‘Ja vi kan’. Helene Elsass Center Mussmann, N. & Østergaard, S. (2012) Problemet med venner er, at de jo altid giver én ret. København: Ungdomsanalyse.nu. LeMura, L. & von Duvillard, S. (2003) Clinical Exercise Physiology - Application and Physiological Principles, Lippincott Peitersen, B. (2008). Leg. In Rønholt, H. & Peitersen, B. (2008) Idrætsundervisning – En grundbog i idrætsdidaktik. København: Museum Tusculanum Ryan, R. M. et. al. (2009). Self-determination theory and physical activity: The dynamics of motivation in development and wellness (s. 107-124) In: Hellenic Journal of Psychology, Vol 6. New York. Rutter, M. & Rutter, M. (1997). Den livslange udvikling. København: Hans Reitzels Forlag. Rutter, Michael og Taylor Eric (2002): Rutter’s child and adolescent psychiatry. Cambrigde: Blackwell Science, s.10-12 Rønholt, H. (2008) Handlekompetence som dannelsesideal. In Rønholt, H. & Peitersen, B. (2008) Idrætsundervisning – En grundbog i idrætsdidaktik. København: Museum Tusculanum Sandseter, E. (2010) Scaryfunny. A qualitiative study of risky playing among preschool children. Norwegian university of science and tecnology, Trondheim Schultz Jørgensen, P. (2014). Den personlige underviser – I et vidensamfund. In: Winther, H. (2014) Kroppens sprog i professionel praksis, pp. 29-29. Værløse: Billesø og Baltzer 120

Camphåndbog


Seligman, M.E.P., Steen, T., Park, N. & Peterson, C. (2005) Positive psychology progress: Empirical validation of interventions. American Psychologist, 60 (5), pp. 410-421 Seligman, M. E. P. (2014) At lykkes – En perspektivrig positive psykologi om lykke 0g trivsel. 2. udgave. København: Mindspace Sommer, D. (2011). Resiliens – forskning, begreber, modeller. In: Psyke & Logos, 32, pp. 372-394 Sommer, D. (2012). A Childhood psychology. Young children i changing times. 1st ed. Basingstoke and New York: Palgrave MacMillan. Stelter, R. (1999) Med kroppen I centrum – idrætspsykologi i teori og praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Stelter, R. (2012) Tredje generations coaching – en guide til narrativ-samskabende teori og praksis. Dansk Psykologisk Forlag Stern, D. (2004) Det nuværende øjeblik – I psykoterapi og hverdagsliv. København: Hans Reitzels Forlag. Vygotsky, L. 1978: Mind in Society: The Development of higher Psychological Processes. Harvard University Press. Wenger, E. (2004) Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzels Forlag, White, M. (2008) Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels Forlag Winther, H. (2008) Kropsbasis. In: Rønholt, H. & Peitersen, B. (2008) Idrætsundervisning – En grundbog i idrætsdidaktik. København: Museum Tusculanum Winther, H. (2014) Det professionspersonlige. Om kroppen som klangbund i professionel kommunikation, pp. 74-89. Kroppens sprog i professionel praksis. Billesø og Baltzer Ziehe, T. (2004) Læringskultur i skolen og tidstypiske mentalitetskriser: Øer af intensitet i et hav af rutine: nye tekster om ungdom, skole og kultur (pp. 101124), redigeret af Jens Christian Jacobsen, oversat af Hans Christian Fink m.fl. Politisk Revy. Elsass Fonden

121


122

CamphĂĽndbog


Elsass Fonden

123


Holmegårdsvej 28 2920 Charlottenlund Camphåndbog 2016

ISBN-13: 978-87-92155-03-0

124

Camphåndbog

EAN 9788792155030

Profile for Elsass Fonden

Camp-håndbog for fagpersoner  

På camp får deltagerne øget deres selvværd, bliver bedre til social kommunikation og opnår en større grad af eget initiativ. Camp som koncep...

Camp-håndbog for fagpersoner  

På camp får deltagerne øget deres selvværd, bliver bedre til social kommunikation og opnår en større grad af eget initiativ. Camp som koncep...