Efterskolerne 23-2023

Styrk fællesskabet

Flere elever har behov for at blive hjulpet ind i fællesskabet. Tre efterskoler giver gode råd til aktiviteter, der styrker sammenholdet.

HF FLOW

• Musik

• Teater

• Kunst & Design

• Film

- På FLOW kan man bare være sig selv

På med det lange lys

For nylig var jeg til et møde ved Amager Fælled sammen med omkring 100 andre. Her skulle vi forestille os verden om 100 år. I sig selv en umulig opgave. Tænk blot på, hvis vi i 1923 skulle have forestillet os verden i 2023.

Inspirationen til mødet kommer fra ‘The Seventh Generation Principle,’ der er baseret på en sammenslutning af oprindelige amerikaneres filosofi om, at de beslutninger, vi træffer i dag, kan skabe en bæredygtig verden om syv generationer – eller cirka 100 år.

Helt bogstaveligt gik vi 100 skridt ud i fremtiden – et skridt for hvert år – hvorefter vi udvekslede tanker og drømme. Derefter gik vi de 100 skridt tilbage for at beskrive de forandringer, vi ønskede at sætte i gang i 2023 for at nå vores drømme i 2123.

Jeg tog klogere hjem. Det er første gang i meget lang tid, at jeg har haft mulighed for og tid til at sætte det helt lange lys på. Vores hverdag er på alle måder fyldt op af beslutninger, der helst skal tages i morgen med virkning fra lige om lidt. Vi har alt for travlt med at handle i nuet. Vi forholder os til unges trivsel, energipriser, kreditforeningsrenter og koranafbrænding, hvor vi gerne ser konsekvenser og handlinger med det samme. Hvor er det kortsigtet. Vi skylder både os selv og vores unge at italesætte større milepæle end blot et, to eller fire år frem.

Instituttet for Fremtidsforskning arbejder med megatrends, der rækker 10 eller 20 år frem. Og for nylig blev endnu en tænketank søsat, Institut for vilde problemer (INVI), for at komme med bud på de store udfordringer, samfundet står overfor. Det kan jeg kun bifalde. For det er vigtigt at rette fokus længere end blot på morgendagens udfordringer. Vi har brug for meningsdannere og politikere, der ikke alene ser på næste finanslov eller næste folketingsvalg, men tør sætte et længere lys på. Men det handler også om os selv. Det erfarede jeg den dag på Amager Fælled. Næsten alle små og

store beslutninger er taget af mennesker, som også kunne have truffet en anden beslutning og dermed påvirket udviklingen bare en lille smule i en anden retning.

I øjeblikket er vi i foreningen rundt i alle regioner med konkrete forslag til fremtidige spor i skoleformen. Det er ikke spor, der rækker 100 år frem, men jeg håber, vi sammen finder langsigtede løsninger, der justerer skoleformen, så vores efterfølgere om mange år kan sige: Godt, de handlede dengang i 2023.

TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

“Vi skylder både os selv og vores unge at italesætte større milepæle end blot et, to eller fire år frem”

TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

Redaktøren guider

Eleverne har ikke de samme forudsætninger for at deltage i det store fællesskab som tidligere, oplever de på flere efterskoler. Tre skoler fortæller om deres øgede fokus på aktiviteter, der hjælper de unge ind i fællesskabet på skolen og giver gode råd til ni aktiviteter, der styrker sammenholdet (s. 10).

I dette nummer ser vi også nærmere på, at det er blevet en mere naturlig del af efterskolelivet – både for elever og lærere – at unge eksperimenterer mere med deres kønsidentitet (s. 34).

Læs også, hvordan det var for Inutsiaq Boassen at rejse 3.500 kilometer væk fra sit hjem i Grønland for at gå på efterskole i Danmark (s. 24).

God læselyst.

Anna Rossman Thejsen Redaktør

Tema: Styrk

fællesskabet /10

Flere unge har svært ved at se meningen med det store fællesskab på skolen. Bliv klogere på, hvordan I kan arbejde med fællesskabende aktiviteter.

3.500 kilometer væk hjemmefra

Savnet var stort, men det var efterskoleoplevelsen også, da Inutsiaq Boassen sidste skoleår rejste fra Grønland til Danmark for at gå på efterskole.

Gosia Herba

“Jeg har fået håb for min fremtid som transperson”

JAMIE ROBENHAGEN (I MIDTEN), TIDLIGERE EFTERSKOLEELEV

3 udvalgte: Løft teamsamarbejdet

Få anbefalinger til praktiske redskaber og viden, der kan udvikle teamsamarbejdet.

Tendens:

Unge vælter kønsbarrierer /34

Transkønnede og nonbinære elever er blevet en naturlig del af efterskolelivet, og kønnede aktiviteter og drenge- og pigegange er nogle steder på retur.

Stafetten:

Unge skal lære at lave mad fra bunden Køkkenleder Claus Bogh Christensen oplever, at mange elever ikke aner, hvordan man laver mad fra bunden. Han sætter en ære i at lære dem at lave alt fra dhal til brødtort.

Skru op for dannelsen / 52

Høng Efterskole har skruet op for dannelsesarbejdet. Ifølge personale og elever har det forbedret det pædagogiske arbejde, debatkulturen og forældrekommunikationen.

Hvad er det bedste ved Efterskolesangbogen?

En elev, en lærer og en forstander fortæller om, hvad deres yndlingselementer i foreningens nye sangbog er.

Navnenyt Efter 40 år som køkkenleder går Hans Peter Brande stadig glad på arbejde hver eneste dag. Mød ham og flere andre jubilarer, nye ledere og pedeller i navnenyt.

Klumme:

Hvad ved en smed om at drive skole?

Alle bestyrelsesmedlemmer på efterskoler har noget at bidrage med, uanset hvilken baggrund og kompetencer de har, mener næstformanden på Hellebjerg Idrætsefterskole.

efterskolerne

Oktober 2023 N R. 23

REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80

Magasinet Efterskolerne, 5. årgang

Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk

LAYOUT e-Types, e-types.com

ILLUSTRATIONER e-Types og Freepik

JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk

ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia. dk ac@ac-amsmedia.dk tlf. 21 72 59 39

Annonceinformation på efterskolerne.dk

ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86

TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk

FORSIDEFOTO Trine Bukh

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier.

ISSN: 0109-8535

Elever skaber designmøbler af plastaffald

Elever fra Langelands Efterskole kommer i et nyt projekt til at deltage i alt fra indsamling af plastik og spøgelsesnet langs kysterne til design og produktion af møbler. Det sker i et nytænkende samarbejde mellem SHORES Langeland, Wehlers og Langelands Efterskole, som sætter fokus på betydningen af uddannelse, innovation og ansvarlighed i kampen mod plastforurening og miljøødelæggelse. De færdige designmøbler, der vil inkludere stole, borde og bænke, bliver stående på skolen, og når møblerne bliver beskadiget eller

Foreningen opfordrer til dialog om alkohol

skal udskiftes, bliver de returneret til Wehlers til genanvendelse. Projektet forener SHORES Langelands fokus på rekreativ brug af kysten på Langeland, Wehlers' bæredygtige designfilosofi og Langelands Efterskoles fokus på at arbejde med FN's 17 verdensmål.

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn og unge under 18 år drikker alkohol, og undersøgelser viser, at mange unge oplever et pres for at drikke. Derfor har Efterskolernes bestyrelse valgt at være medunderskriver på et brev sammen med Sundhedsstyrelsen og en række andre foreninger, som opfordrer til at understøtte fester uden alkohol og til dialog med forældre om alkohol. Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen siger: “Vi vil gerne opfordre til, at hver enkelt efterskole går i dialog med forældrene om alkohol til private elevfester. Vi ved, at elevfesterne formelt set er private fester. Men vi håber, at skolerne vil være med til at gå foran i arbejdet med, at eleverne kan holde fester, hvor det er muligt for alle at være med.”

300 unge til Special Skills

Karise Efterskole samlede på den sidste dag i august over 300 unge fra efterskoler, specialskoler STU, private opholdssteder og skoletilbud til ’Special Skills’. Det er anden gang, at skolen afholder Special Skills, som udspringer fra et ønske om, at elever med særlige behov også skal kunne deltage i skills-konkurrencer. Dagen bød på boder, hvor uddannelsesretninger blev præsenteret, vejledning og skills-konkurrencer. Som noget nyt i år var der også en samtalesalon om, hvordan man kan forbedre vejledningen af elever, som får specialundervisning. Debatten blev modereret af Karise Efterskoles forstander Troels Brandt, og paneldeltagerne var borgmester i Faxe Kommune Ole Vive, børne- og undervisningsordfører i Folketinget Lotte Rod og Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen, 1. næstformand i Region Sjælland Anne Møller Ronex, bestyrelsesformand i Special Skills Ulla Groth og sekretariatschef i Ligeværd Esben Kullberg.

FOTO

FOTO Wehlers

Stor bevilling styrker valgfaget sejlads

En bevilling på 780.000 kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond gør det sammen med Bork Havn Efterskoles egen investering muligt at udskifte hele skolens gamle og udtjente jolleflåde med fem nye og moderne Aira 22 fods kølbåde. “Det er helt fantastisk. Vi får en ny og moderne flåde og kan samtidig øge antallet af elever på valgfaget sejlads og deltage i flere stævner og sociale arrangementer med andre efterskoler, som tilbyder sejlads til deres elever,” siger lærer på Bork Havn Efterskole Lars Bægaard. Bork Havn Efterskole er for unge med læse- og stavevanskeligheder, og skolen arbejder målrettet på gennem valgfag som bl.a. sejlads at kombinere boglige fag som bl.a. dansk og matematik med praktisk undervisning. Flere af skolens elever går allerede i dag efter endt efterskoleophold videre ad den maritime vej i uddannelsessystemet.

32.368

Så mange elever er startet på efterskole i skoleåret 2023/24 mod 32.447 sidste skoleår. Det viser en analyse af årets elevtal. 24.749 efterskoleelever er i år startet i 10. klasse. Det er 177 flere end sidste år og udgør 76 procent af det samlede antal elever.

KILDE ’Analyse af elevtal 2023’, efterskolerne.dk

Kommission skal se på unges trivsel

Hvordan kan vi forebygge mistrivsel og sårbarhed blandt børn og unge, og hvordan styrker vi fællesskaber og stærke relationer? Det er nogle af de spørgsmål, regeringens nye trivselskommission skal se på. Forstander på Krogerup Højskole, Rasmus Meyer, er formand for kommissionen, som derudover består af ti medlemmer, der bl.a. tæller praktikere, forskere og børne- og ungerepræsentanter. Kommissionen

har mulighed for løbende at inddrage yderligere eksperter, praktikere, børn, unge og organisationer mv. for at kvalificere arbejdet og anbefalingerne. Kommissionen skal løbende komme med sine anbefalinger og skal senest afslutte sit arbejde ved udgangen af 2024.

Rettelse

I Magasinet Efterskolerne 2123 i artiklen ’De 8 mest udbredte nikotin- og tobaksprodukter’ stod der, at en række af produkterne er lovlige at sælge til unge og voksne over 16 år. Det er dog forkert. Det er ulovligt at sælge alle former for tobaksprodukter til unge under 18 år. Vi beklager fejlen.

2 gratis undervisningstilbud, der er værd at kende

1. Lær eleverne om Holocaust

I sensommeren 1943 gav den tyske besættelsesmagt i Danmark ordre om at arrestere og deportere alle danske jøder. En ordre, mange danskere nægtede at acceptere og følge. Nazisternes aktion mod de danske jøder og konsekvenserne heraf er beskrevet i animationsfilmen ’Stemmer i stilheden’. Filmen beretter om det danske samfundssind og de danske jøders flugt til Sverige via fortællingen om drengen Bent Melchior, der senere blev overrabbiner i Danmark. Filmen markerer samtidig 80-året for de danske jøders flugt under Anden Verdenskrig. ’Stemmer i stilheden’ er at finde på hjemmesiden af samme navn, hvor der også er et digitalt og interaktivt undervisningsmateriale, som kan bruges sammen med filmen. Humanity in Action har produceret filmen, og undervisningsmaterialet er udviklet af Ghetto Fighters’ House Museum i samarbejde med Dansk Jødisk Museum – begge dele med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og Udenrigsministeriet. Målgruppen er elever i udskolingen og gymnasiet, og formålet er at inspirere til debat om egne og

TAG MED PÅ EN GRØN STUDIETUR TIL POLEN

fælles værdier, hvad vi kan lære af Holocaust, og hvad vi som individer og samfund kan gøre for at forhindre, at historien gentager sig. Både film og undervisningsmateriale er gratis.

LÆS MERE voicesinthevoidgfh.com/da

2. Få unge fra asylsystemet ud på skolen

“Det er fedt at få mulighed for at forklare om asylsystemet og vores hverdag på et center. Jeg føler lidt, det er mit ansvar at fortælle.” Sådan siger 21-årige Ashkan, der kommer fra Iran og bor på udrejsecenter. Ashkan er en del af en gruppe unge i asylsystemet, der kan bookes gratis til at holde oplæg. Der er Ungdommens Røde Kors, der tilbyder skoler at få besøg af en ung, der kan fortælle om sin hverdag i asylsystemet og sine drømme om fremtiden. Sidste skoleår havde Gylling Efterskole besøg af en ung asylansøger. “Alle har hørt ordet asylansøger, men overraskende mange vidste alligevel ikke helt, hvad det var. Her kom én ud og satte ansigt på det. Man kan glemme, at der er et menneske bag,” siger lærer på Gylling Efterskole Terje Vigan. Et oplæg kan være alt fra en halv time til to timer.

LÆS MERE urk.dk/skolebesøg

Vi

sætter bæredygtighed og kulturmødet i centrum

På studieturen kan I forvente:

ƒ Klimavenlig transport

ƒ Et bredt udvalg af emner

ƒ Undervisning og udflugter af lokale eksperter

ƒ Inspirerende møder med polske unge

ƒ Underholdning med mening

Læs mere på: globalcontact.dk eller ring til os på: 77310022

Du har gratis adgang resten af året. Udforsk et fleksibelt og relevant læringsunivers fyldt med materiale, som er udviklet med et skarpt blik for den fagligt spredte gruppe af elever, der går i 10. klasse. Brug portalen på den måde, der giver mening for dig.

10klasse.alinea.dk

3 efterskoler: Brug for at styrke det store elevfællesskab

Flere efterskoler oplever, at eleverne har sværere ved at tage del i det store fællesskab på skolen. Tre skoler fortæller, hvordan de arbejder med fællesskabende aktiviteter for at få de unge bedre med.

Det er som om, eleverne ikke har de samme forudsætninger for eller overskud til at deltage i det store fællesskab som tidligere. Sådan lyder det fra flere efterskoler.

Under nedlukningerne gik mange af dem, der i dag går i udskolingen, i længere perioder glip af vigtige erfaringer med at blive en del af et fællesskab i idrætsforeninger, klubber og i skolen. Coronapandemien var på den måde med til at skubbe på en udvikling, der allerede var i gang, hvor børn og unge bruger mere tid alene hjemme foran en skærm frem for sammen med andre. Det har flere undersøgelser de senere år vist, og det er også oplevelsen ude på flere efterskoler.

Det er blevet sværere at få eleverne til at se meningen med det store fællesskab.

True North Efterskole, Eisbjerghus Internationale Efterskole og Flakkebjerg Efterskole er nogle af de skoler, der har bemærket forandringen hos de unge

TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard ILLUSTRATION e-Types/Freepik

“Vi har mange elever, der bare har brug for at gå en tur med en enkelt veninde eller ligge og se Netflix for sig selv, fordi de hurtigere bliver mættet socialt. Der skal ikke så meget til, før de har brug for at trække sig eller tage en pause i løbet af dagen,” fortæller lærer på True North Efterskole Kirsten Rasmussen.

På en efterskole er det forpligtende fællesskab en af grundpillerne, og når man er en del af et positivt fællesskab, skaber det tryghed og større trivsel. Det understøttes af forskning fra bl.a. DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, ved Aarhus Universitet og Center for Ungdomsforskning (CeFU).

Fællesskabet leges ind på Eisbjerghus Internationale Efterskole.

Magasinet Efterskolerne har derfor spurgt tre efterskoler, hvad de gør for at modvirke tendensen blandt de unge til at trække sig fra fællesskabet. Fælles for dem er, at de er begyndt at arbejde mere intensivt med fællesskabende aktiviteter.

Leger samhørigheden ind “Når vi skaber de her aktiviteter, og de er med i dem, har de stjerner i øjnene og er flyvende. Det, synes jeg, er det fedeste nogensinde,” siger Lærer på Eisbjerghus Internationale Efterskole Silja Marston Arge.

Efter den slags oplevelser har personalegruppen ofte en fornemmelse af, at eleverne har en større forståelse af, at fællesaktiviteterne er med til at skabe et fællesskab og et klarere billede af, hvordan de selv kan deltage i fællesskabet.

“Men så kan der gå en lille uge, og så kommer vi igen i en situation, hvor eleverne står der og er lidt usikre på, om de tør. De skal gentagne gange kastes i vandet,” siger Silja Marston Arge.

Også på Flakkebjerg Efterskole har de skruet op for aktiviteterne, og her arbejder lærer Anders Dall målrettet med at få eleverne ud af deres skal og overgive sig til at være barnlige og lege med de andre.

“For nogle elever kan der være en modstand, fordi de rummer et indre paradoks, hvor de gerne vil være voksne, men stadigvæk har det legende barn i sig. Det kommer til udtryk, når de giver sig hen til aktiviteterne.

Forpligtet til at lære elever om fællesskaber

• Efterskoler er ifølge Efterskoleloven forpligtet på at lære eleverne om fællesskaber. Ifølge Efterskoleloven er efterskolernes hovedsigte livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

• Livsoplysning handler bl.a. om at lære eleverne at give udtryk for, afprøve, eksperimentere, udvikle og formgive egne eksistentielle sammenhænge og fælles menneskelige vilkår.

• Folkelig oplysning drejer sig bl.a. om store og små fællesskaber, og hvordan de forholder sig til det individuelle. Eleverne skal lære, hvordan det individuelle og det fælles er to sider af samme sag og hinandens forudsætninger.

• Demokratisk dannelse fokuserer på, at mennesket lever i politiske og demokratiske fællesskaber. Eleverne lærer, hvad det vil sige at deltage i demokratiske processer både ved at lære om demokrati og ved selv at deltage i demokratiske processer.

KILDER ‘Indholdsplaner i de frie kostskoler’, Efterskoleforeningen m.fl., juni 2008, retsinformation.dk, Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler

Et positivt fællesskab skaber større tryghed og trivsel.

Jeg synes, noget af det fedeste ved at være efterskolelærer er, når de overgiver sig lidt til deres børnesind og lægger den brokkende teenager på hylden,” siger Anders Dall.

Alle tre efterskoler arbejder løbende med at forbedre deres fællesaktiviteter. Efter coronanedlukningerne samlede alle lærerne på Eisbjerghus Internationale Efterskole f.eks. alle deres idéer til fællesaktiviteter og udviklede nye. Og på Flakkebjerg Efterskole har de gjort mere for at brede de store fællesskabsfremmende aktiviteter ud over hele året i stedet for primært at have dem i den første del af skoleåret. Det samme gælder på True North Efterskole.

“Vi har ikke nogen gymnastikopvisning eller sport, vi er fælles om på vores efterskole. Derfor vil vi gerne skabe et fællesskab på tværs med en bred palet af fællesaktiviteter,” siger Kirsten Rasmussen.

9 aktiviteter der styrker sammenholdet

Trænger I til ny inspiration til skolens fælles aktiviteter? Tre efterskoler deler hver tre aktiviteter, som på deres skoler fungerer som gode fællesskabsfremmere.

1. Sønderjysk egnsfest

Frivillig eller obligatorisk?

Aktiviteten er obligatorisk.

Det skal I bruge

Elevernes cykler og cykelhjelme, præmie (f.eks. slik), en anordning til ringridning, dvs. at en ring skal fastgøres i en klips i et reb f.eks. mellem to træer, hvor eleverne kan køre under. Derudover skal I bruge et antal ringe i forskellig størrelse (alt efter hvor mange runder I vil gennemføre), kasserede billardkøer (jo flere, jo bedre), et musikanlæg og masser af kager.

Forberedelse

Eleverne inddeles på forhånd i hold. Løbet skal hypes i god tid, så de kan nå at give den gas med at pimpe deres cykel, finde en fed temasang og klæde sig ud. En pedel eller en anden ansat på skolen foranstalter en anordning til ringridning.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh, Maria Tuxen Hedegaard og Michael Sørensen ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Kun fantasien sætter grænser for udsmykningen af cykler og cykelhjelme til ringridning.

Fremgangsmåde

Eleverne konkurrerer i ringridning på cykel. De kører to på cyklerne – begge med cykelhjelm, ellers bliver de diskvalificeret. Det gælder om at ramme den ophængte ring med en billardkø, mens de kører på cyklen. En lærer står for musikken, som betyder meget for stemningen til løbet. En anden lærer står for at udskifte ringen. En tredje lærer er kommentator og pisker en stemning op. Der er flere runder med konkurrence, og alle hold deltager i alle runder – også selv om de ikke rammer ringen. Holdene får to point for at få ringen med på køen, et point for bare at ramme igennem og 0 point for at misse. Holdene får ekstra point i forhold til udklædning og stemning på holdet. Aktiviteten afsluttes med sønderjysk kagebord efter konkurrencen.

Gode råd

For at få stemningen helt i top er det en god idé, at lærerne også er klædt ud og med på legen.

Fordele

Alle er på udebane, fordi ingen har prøvet det før, og samtidig ser alle sjove ud med deres udklædning og cykelhjelm, og alle har det sjovt med at grine af sig selv og hinanden.

2. Godnatbreve

Frivillig eller obligatorisk?

Lad aktiviteten være obligatorisk første gang, derefter kan den gøres enten obligatorisk eller frivillig at deltage i.

Det skal I bruge

Papir, karton, skriveredskaber og farver, så eleverne har mulighed for at udfolde sig kreativt.

Fremgangsmåde

Saml eleverne et sted, hvor de alle kan sidde og skrive. Lad derefter eleverne skrive godnatbreve til hinanden. Efterfølgende samler vagtlæreren brevene sammen, systematiserer dem efter værelsesnummer og afleverer dem på natrunden.

Gode råd

I kan med fordel bruge godnatbreve som aftenaktivitet flere gange i løbet af året, men lad den være obligatorisk første gang, hvor vagtlæreren også tildeler eleverne en tilfældig kammerat, som de skal skrive et godnatbrev til. Når det obligatoriske brev er skrevet, kan eleverne skrive flere breve til dem, de

KILDE Lærer på Flakkebjerg Efterskole Anders Dall

Det er en fordel, at alle er på udebane, når det kommer til ringridning på jernhest.

har lyst til. Senere på året kan det være forskelligt, om de får tildelt en, de skal skrive til, eller om de bare skriver til dem, de har lyst til.

Aktiviteten samler altid mange elever, fordi den er forholdsvis uforpligtende. Eleverne behøver ikke være til stede hele aftenen. Det ender dog næsten altid med, at eleverne sidder der længe, snakker og hygger sig med det. Eleverne bliver gode til at lægge mærke til, om der er nogen, som ikke får så mange breve og også skrive til dem. Til daglig er eleverne ikke altid gode til at få sagt, hvor glade de er for hinanden, men det gør de i brevene, som ofte bliver gemt og hængt op på værelset. Efter sådan en aften går eleverne til ro i en tyk atmosfære af kærlighed.

3. Gang- eller husdyst

Frivillig eller obligatorisk?

Aktiviteten er obligatorisk.

Det skal I bruge

Et sted, hvor eleverne kan spille høvdingebold, løse sudoku og gåder, indtage spiselige insekter eller lignende, noget drikkeligt, fitnesscenter (hvis I har det på skolen) eller ingredienser til andre sjove konkurrencer, I kan finde på.

Forberedelse

Eleverne bliver opdelt i hold med dem, de bor på gang,

i hus eller lignende med. Alle holdene laver bannere, forbereder kampråb og klæder sig ud til dagen. En eller to lærere er ansvarlige for aktiviteten og udsender en plan til de andre lærere, som så står for en udfordring, de selv kan finde på. Det kan for eksempel være fysiske udfordringer i fitnesscentret, hvem der tør spise et insekt eller hurtigst kan drikke et glas vand eller mælk, løse en sudoku, en gåde eller på bedste eller sjoveste manér kan synge en fransk sang. Find selv på mere.

Fremgangsmåde

Aktiviteten går ud på at finde skolens bedste gang eller hus. Konkurrencens omdrejningspunkt er en turnering i høvdingebold, men mens to hold spiller, kan de andre hold vinde point ved at løse andre planlagte udfordringer.

Fordele

KILDE Lærer på Eisbjerghus Internationale Efterskole Silja Marston Arge

“For at få stemningen helt i top er det en god idé, at lærerne også er klædt ud og med på legen”

ANDERS DALL, LÆRER PÅ FLAKKEBJERG EFTERSKOLE

Derudover gives der point for udklædning, kampråb og generel gejst på holdet. Desuden kan der indlægges spurtkonkurrencer, hvor det pludselig gælder om hurtigst at finde en genstand – f.eks. en orange hat.

Fordele

Aktiviteten styrker flere fællesskaber på en gang. Både internt på værelserne, på gangene eller i husene og det store fællesskab. De mange forskellige typer udfordringer udligner de fordele, som de elever, der er gode til sport, ellers ofte har.

4. Avanceret bingo med oplevelsespræmier

Frivillig eller obligatorisk?

Aktiviteten er obligatorisk for alle elever.

Det skal I bruge

Bankoudstyr, dvs. bankoplader, brikker eller små stykker papir samt numre.

Forberedelse

Hype aktiviteten og få ansatte og elever til at udlove oplevelsespræmier. Det kan f.eks. være, at en ansat udlover en køretur til stranden for vinderen og to andre elever, et kursus i guitar eller en forårsklargøring af vinderens cykel. Eller en elev kan donere et kursus i, hvordan man laver fede TikTok-videoer, en gåtur inklusiv en is eller et kursus i gode scorereplikker.

Fremgangsmåde Som almindeligt bingo.

Gode råd Aktiviteten kan bruges flere gange i løbet af året og krydres med ekstra indslag som at puste jetonerne af hinandens plader, baglæns bingo, skøre indslag mv.

Fordele

Ud over en sjov bingoaften opstår der nye relationer på kryds og tværs, når præmierne skal i brug. Eleverne får mulighed for at få fælles oplevelser med en tilfældig anden elev på skolen, som de ikke nødvendigvis ellers ville snakke med.

5. Isbad

Frivillig eller obligatorisk?

Aktiviteten er obligatorisk at tage del i, men det er frivilligt at gennemføre selve isbadet.

Det skal I bruge

Fire små plastikbadebassiner, koldt vand og op til et halvt ton is.

KILDE Lærer på True North Efterskole Kirsten Rasmussen

KILDE Lærer på Eisbjerghus Internationale Efterskole Silja Marston Arge

Alle elever og lærere skal to og to sammen sidde i isbadet i to minutter.

Eleverne bryder deres egne grænser sammen. De støtter hinanden og taler hinanden igennem de to minutters kuldechok.

Forberedelse

En af lærerne skal forberede et oplæg om isbad, hvad det gør ved kroppen, og hvilke fordele det har. Begynd i god tid at fylde badebassinerne med vand.

Fremgangsmåde

Alle elever hører først et oplæg om, hvad isbad er, og hvad det kan. Derefter skal alle elever og lærere to og to sidde i isbadet i to minutter.

Gode råd

Aktiviteten kræver store mængder is. Måske er I så heldige at have en havn i nærheden, hvor I kan hente is. Ellers skal I nogle uger i forvejen begynde at tømme ismaskinen dagligt og komme det i frysere.

Fordele

Eleverne bryder deres egne grænser sammen. De støtter hinanden og taler hinanden igennem de to minutter, mens det står på. Det opbygger også tillid til lærerne, at de også gennemfører isbadet.

KILDE Lærer på True North Efterskole Kirsten Rasmussen

6. MGP og toast

Frivillig eller obligatorisk?

Aktiviteten er frivillig.

Det skal I bruge

Alle de toastere, I kan få fat i – både konfiskeret fra elevernes værelser og købt i genbrug – en masse toastbrød, ost og skinke, ketchup og dressing, en scene, en skærm bag scenen til sjove effekter, som eleverne vælger, mikrofoner, en højtaler som kan forstærke sang i mikrofon og evt. software til stemmeoptælling, så det går hurtigere (f.eks. mentimeter).

Forberedelse

Hæng en tilmeldingsseddel i spisesalen i løbet af samme dag eller dagen før. Sæt alle toastere samt ingredienser til toast frem. Hav styr på de elektriske installationer, så I ikke brænder en sikring af, når I sætter gang i de mange toastere.

Fremgangsmåde

Hold aktiviteten i jeres spisesal, hvor det er mest praktisk, at eleverne laver toast. Så kan eleverne hygge sig med at lave toasts, mens en konkurrence i at fremføre det bedste, sjoveste eller mest kiksede MGP-nummer udspiller sig.

Gode råd

Hvis du har mod på det, så forbered et åbningsnummer alene eller sammen med en anden lærer, som I kan fremføre – gerne med elever som baggrundsdansere. Eleverne vil elske det.

Fordele

Eleverne hygger sig og har det sjovt på tværs. Mange er desuden vilde med at gå i barndom og synge med på

“Vil vi gerne skabe et fællesskab på tværs med en bred palet af fællesaktiviteter”

KIRSTEN RASMUSSEN, LÆRER PÅ TRUE NORTH EFTERSKOLE

alle de sange fra MGP, som de garanteret kan udenad. Samtidig er det skønt at få lov til at lave og spise alle de toasts, man har lyst til.

KILDE Lærer på Flakkebjerg Efterskole Anders Dall

7. Brudeløb

Frivillig eller obligatorisk?

Aktiviteten er obligatorisk for alle elever.

Det skal I bruge

En playliste med brudevalsen, melodien til en fællesdans og øvrige gallopsange, flag, flot pyntet lagkage, havetraktor og gamle dåser, en forhindringsbane, brudebuket med matchende brystbuket.

Forberedelse

Eleverne skal have information om brudeløbet i god tid, så de kan melde sig til i par og finde udklædningstøj til løbet. Det medfører mange sjove og kreative frierier op til løbet. En fællesdans øves op til løbet. Pynt på dagen f.eks. fodboldbanen eller et andet udeområde, hvor I kan holde løbet med flag, balloner og lignende.

Fremgangsmåde

Alle elever behøver ikke at deltage i selve løbet, men alle skal være med til aktiviteten og deltage i den afsluttende fællesdans. De tilmeldte par konkurrerer to og to mod hinanden på tid. Brudgommen m/k skal have bruden m/k på ryggen gennem hele forhindringsbanen, som bl.a. rummer en tur i trillebør. De to hurtigste par konkurrerer mod hinanden, og det hurtigste par vinder. De andre elever hepper med flag på sidelinjen og er også ofte klædt ud. Som en overraskelse får vinderparret en tur i en vogn bag på pedellens flot pyntede havetraktor, hvor tomme dåser selvfølgelig rasler efter. Derefter samles alle elever og danser en fællesdans. Til slut serverer køkkenet bryllupskage til alle.

Gode råd

Det er vigtigt at hype løbet helt vildt, så eleverne er med på legen.

Hele skolen er involveret i brudeløbet. Fra pedellerne, som hjælper med at bygge banen til køkkenet, som bager kage til alle.

Fordele

Aktiviteten er virkelig sjov, og alle ser det som en festdag. Hele skolen er involveret fra pedellerne, som hjælper med at bygge banen og køre traktorturen, til køkkenet, som bager lagkage til alle.

KILDE Lærer på Eisbjerghus Internationale Efterskole Birthe Marie Lausten

8. Bingo-banko-show

Frivillig eller obligatorisk?

Aktiviteten er obligatorisk.

Det skal I bruge

Bankoplader og brikker.

Forberedelse

Alle ansatte forbereder en oplevelsespræmie. Det kan f.eks. være rengøring af et værelse, en tur i speedbåd sammen med tre venner, natmad til hele værelset fra nattevagten el. lign.

Fremgangsmåde

Ingen numre bliver trukket – de skal i stedet findes. Det kan f.eks. være at tælle lamperne i lokalet, hvor mange sekunder det tager en elev at drikke en danskvand, hvor mange armbøjninger en elev kan tage osv.

Derudover sendes en lærer ud på skolen for at tælle forskellige ting, f.eks. antallet af sokker på et værelse. Han optager med sin telefon og livestreamer til bankosalen. I kan også bede en elev ringe sin mor op og bede hende sige et nummer. Hver gang en får bingo, er der sidepræmier i form af 4-lags luksustoiletpapir.

Gode råd

Brainstorm i forvejen over forskellige måder at finde på numre på, så I ikke løber tør for idéer på dagen. Jo flere muligheder, jo bedre.

Fordele

Mange vinder en præmie. Desuden vil eleverne gerne hjælpe hinanden med at få et bestemt nummer, så en elev måske laver et bestemt antal armbøjninger.

9. Musikbingo

Frivillig eller obligatorisk? Aktiviteten er frivillig.

Det skal I bruge

Nogle små stykker papir eller brikker og nogle sjove eller fede præmier.

Forberedelse

Find en masse sange, gerne i samarbejde med elever. Find en bingo-generator, som kan generere bingoplader med de sange, I har fundet. Brug f.eks. osric.com/bingo-card-generator. Skriv sangene ind i bingo-generatoren og udskriv pladerne. Lav en playliste med alle sangene.

Fremgangsmåde

Udlevér spilleplader til eleverne og sæt playlisten på shuttle-funktion. Spil det antal runder, som I har lyst til.

Gode råd

Hvis eleverne hjælper med at finde sange, skaber det ofte en ekstra god stemning. De finder tit sange fra deres barndom, som det er sjovt for alle at synge med på.

Fordele

Nogle elever går op i selve bingospillet, mens mange går fra og til og mere ser det som en hyggelig stund, hvor de mødes om et fælles tredje.

KILDE Lærer på True North Efterskole Kirsten Rasmussen

KILDE Lærer på Flakkebjerg Efterskole Anders Dall

“Når vi skaber de her aktiviteter, og de er med i dem, har de stjerner i øjnene og er flyvende”

SIL JA MARSTON ARGE, LÆRER PÅ EISBJERGHUS INTERNATIONALE EFTERSKOLE

7 gode råd til at få succes med fællesaktiviteter

Elevinddragelse, tydelige rammer og dit engagement som lærer er enormt vigtigt for at få en fællesskabende aktivitet til at lykkes.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Skab tydelige rammer

Hvis eleverne er i tvivl om, om en frivillig fællesaktivitet er noget for dem, er der større risiko for, at de ikke dukker op. Derfor er det vigtigt at fortælle tydeligt, om de f.eks. forventes at være med til det hele, kan gå til og fra aktiviteten, som de har lyst til, om de selv må vælge hold og lignende.

2. Lad alle lærere deltage

Det giver et særligt fællesskab og en fælles referenceramme, når det ikke bare er alle elever, men også alle kontaktlærere, som har delt en oplevelse. True North Efterskole har f.eks. to gange om måneden fælles caféaftener, hvor alle kontaktlærere deltager, men mindre kan også gøre det.

3. Inddrag eleverne i holddeling

Når I blander hold til en aktivitet på tværs af eksisterende ven- og fællesskaber, kan det være en god idé få nogle af de elever, som tænker på andre og på de dynamikker, som er i fællesskabet, til at gå dem igennem og rette lidt på dem. De kan ofte se, hvilke grupper der ikke vil fungere, og hvordan I kan rette op på dem.

4. Få eleverne til at arrangere

Det virker også altid godt at få eleverne til at arrangere fællesaktiviteter – enten alene eller med dig på sidelinjen. Det skaber stor opbakning til aktiviteten blandt de andre elever. Hvis eleverne ikke selv tager initiativ, så hjælp dem ved at spørge, hvad der kunne være fedt, med at sætte rammerne og med at få dem til at præsentere aktiviteten. Eleverne kan også lære en masse af at være med til at planlægge de store obligatoriske fællesaktiviteter. Med en lærer som løbende sparringspartner kan de udvikle sig meget ved at få ansvar og løse udfordringer hen ad vejen.

5. Frist med en gulerod

Ofte er det små ting, som kan få eleverne til at deltage i frivillige fællesaktiviteter som f.eks. en lille præmie, eller at en af de elever, som er god til at tale med alle, præsenterer aktiviteten.

6. Engager dig

Hvis du som lærer viser, at du lever dig ind i aktiviteten og f.eks. klæder dig ud, vil flere elever turde kaste sig ud i at lege og være med.

7. Husk, at alle elevhold og skoler er forskellige

Det kan være en god idé at gentage succesfulde aktiviteter og at lade sig inspirere af andre. Men husk at gøre aktiviteten til jeres egen og tilpasse den til de elever og lærere, som er på skolen nu. Ofte skal man gøre noget anderledes, selv om aktiviteten har fungeret godt tidligere eller andre steder. Det er derfor en god idé løbende at genbesøge og udvikle jeres aktiviteter, så I har de bedste forudsætninger for at skabe et godt fællesskab med lige præcis det elevhold, I har lige nu.

KILDER Lærer på Eisbjerghus Internationale Efterskole Silja Marstorn Arge, lærer på True North Efterskole Kirsten Rasmussen og lærer på Faxehus Efterskole Anders Dall

Eleverne kan lære meget af at blive inddraget i planlægningen af de store fællesaktiviteter.

Kan du løse opgaven?

fag - et system!

Scan koden, og bliv klogere på Verdens naturfag

Skab sammenhæng i naturfagene, så dine elever opnår en større forståelse for, hvad der binder biologi, geografi og fysik/kemi sammen. Verdens naturfag til 7.–9. klasse sætter fokus på de fællesfaglige fokusområder og den fælles prøve. Systemet binder de tre naturfag sammen med grundbøger, der alle er bygget identisk op, og som berører mange af de samme emner fra hver sit perspektiv. Gennem afvekslende elevaktiviteter, spændende tekster og flotte illustrationer, bliver det lettere for eleverne at opdage fagenes fællesnævnere og forskelligheder.

Læs mere på gyldendal-uddannelse.dk/verdensnaturfag

Gyldendal Grundskole

@gyldendal_grundskole

Gyldendal Uddannelse

Scan mig, og se en kort film om Verdens naturfag

Et nyt hjem,

langt hjemmefra

Inutsiaq Boassen rejste sidste skoleår 3.500 kilometer væk fra sit hjem i Grønland for at gå på Klank Efterskole i Danmark. Her lærte han trods afsavn og faglige udfordringer at stå på egne ben og fik stærke venskaber. Magasinet Efterskolerne fulgte ham den sidste tid på efterskolen.

17-årige Inutsiaq Boassen eller ’Inu’, som alle på efterskolen kalder ham, ligger med mobilen i hånden og scroller. De søvnige øjne afslører, at det er tidlig morgen, og at han lige er vågnet, selvom det sorte skarpe strithår umiddelbart fortæller en anden historie. En tyk lugt af teenager hænger i rummet. Inutsiaq gnider sig i øjnene og svinger benene ud over sengekanten. Klokken er 7.01. Fjorten minutter senere er der morgentur med resten af Klank Efterskole. Ovenstående scene kunne copy-pastes til de fleste af landets efterskoleelever. Men der er alligevel noget ekstra særligt over Inutsiaq Boassens historie. Han er nemlig en af de 276 grønlandske unge, som i skoleåret 2022/23 hoppede i et af Air Greenlands flysæder og tog turen fra Grønland til Danmark for at gå på efterskole.

Inutsiaq Boassen er født og opvokset i Sisimiut på den grønlandske vestkyst. Med høje bjergtinder i baghaven og mountainbikekørsel på grusvejene med vennerne. Umiddelbart et sted, der minder meget lidt om Galtens parcelhuskvarterer, flade marker og den store og gamle bygning af røde mursten, som huser Klank Efterskoles aktive liv. Men da Inutsiaq Boassen sidste sommer var færdig med folkeskolen, var han ikke i tvivl: Han ville på efterskole. Hans egen mor gik i sin tid selv på efterskole i Danmark, og mange af hans venner skulle også afsted.

“Jeg ville rigtig gerne lære at stå på egne ben, og det ville jeg gerne prøve at gøre i Danmark. Min mor havde fortalt om dengang, hun gik på efterskole, og det lød rigtig sjovt,” fortæller Inutsiaq Boassen.

Hårdt at være væk hjemmefra

Det var en forventningsfuld, men også lidt nervøs Inutsiaq Boassen, der tilbage i august 2022 troppede op på Klank Efterskole med sin mor og moster ved sin side. Fra start var indtrykkene mange, ansigterne ukendte og den første tid var da heller ikke bare nem.

“I starten var det hårdt, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle tale med de andre. Det var svært at udtrykke mig på dansk, og jeg var i tvivl om, hvad der var rigtigt og forkert. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle komme i kontakt med de andre,” husker han.

Og når de andre elever kunne tage hjem i weekenden for at få en pause fra de mange indtryk, vaske deres tøj og måske ses med gamle venner, var situationen markant anderledes for den grønlandske dreng Hans hjem ligger rundt regnet 3.500 kilometer væk fra Danmark. Det tog tid at vænne sig til.

TEKST OG FOTO Oscar Scott Carl redaktion@efterskolerne.dk

“Jeg har boet sammen med min mor hele mit liv, og selvom jeg også var lidt træt af det, kommer man jo til at savne det på efterskolen. Det har været hårdt at være væk fra min mor, venner og den kultur, jeg er født i,” fortæller han.

Oplevelsen på efterskolen viste sig dog heldigvis kun at gå én vej.

“Det er helt klart blevet nemmere i løbet af året. Jeg har hele tiden sagt til mig selv: ’Først bliver det hårdt, og så skal det nok blive godt’. Det er blevet nemmere med tiden i takt med, at jeg har fået en masse gode venner,” siger han.

Knyttede vigtige venskaber

På den daglige morgengåtur følges Inutsiaq Boassen og Elias Fragtrup oftest ad. Det gør også sig gældende denne lune forårsmorgen.

“Vi plejer ellers at snyde her og skære over fodboldbanen, men jeg ved ikke, hvorfor vi ikke gør det i dag. Måske fordi Klaus (forstander på Klank Efterskole, red.) er her,” fortæller Inutsiaq Boassen. Elias Fragtrup griner og stemmer i. Samtalen mellem de to venner bevæger sig hurtigt ind på dagens aktiviteter. De forsøger at finde tid til en cykeltur sammen i løbet af dagen.

Elias Fragtrup er endt med at blive en af Inutsiaq Boassens bedste venner på efterskolen. Netop venskaberne har været en meget vigtig del af, at Inutsiaq Boassens efterskoleophold er blevet så vellykket.

“Det at have haft en ven som Elias har været med til, at jeg har nået de ting, som jeg har, på efterskolen. Han har hjulpet mig med alle mulige forskellige ting, og det er rart at vide, at der er en at snakke med, når man har brug for det,” siger Inutsiaq Boassen.

Og venskaberne har ikke kun gjort livet på de krogede efterskolegange sjovere. Inutsiaq Boassen mener også, at det har givet ham mere mod på fremtiden.

300 grønlandske unge på efterskole – men stort frafald

• Hvert år tager ca. 300 grønlandske unge på efterskole i Danmark. I skoleåret 2022/23 gik der 276 grønlandske elever på efterskole i Danmark. Det svarer til en tredjedel af en grønlandsk ungdomsårgang.

• Frafaldsprocenten ligger på omkring 20 procent for grønlandske elever og er størst på skoler med en til to grønlandske elever. Frafaldsprocenten for samtlige elever på efterskole er omkring 13 procent.

• Frafaldsprocenten blandt grønlandske elever ligger generelt højere for piger end drenge. De fire primære årsager til frafald er bortvisning, mistrivsel, psykiske problemer og hjemve. Kun meget få stopper på efterskolen pga. sproglige udfordringer.

vennen Elias Fragtrup sidder og snakker op ad skolens røde murstensfacade.

Inutsiaq Boassen og

KILDER fgb.dk og konsulent hos Efterskolerne Hanne Lautrup

“Nu ved jeg også til fremtiden, at dét, at jeg kunne finde Elias som ven, betyder, at jeg også kan finde gode venner, når jeg skal starte på Aarhus Tech efter sommer. Det har givet mig en tro på, at selvom det kan være svært i starten, så skal det nok lykkes,” siger han.

Udover Elias Fragtrup har Inutsiaq Boassen også fundet en særlig god ven i sin landsmand Kussiaq Nielsen Isaksen. Sammen deler de nogle af udfordringerne ved at være kommet til et nyt land med et nyt sprog.

“Det er rart, at Kussiaq også er her. Det kan være hårdt at tale dansk en hel dag, og så kan vi lige tale lidt grønlandsk sammen stille og roligt. Han er her også altid i weekenderne, så det er dejligt at have en at dele dem med,” siger Inutsiaq Boassen.

De to grønlandske elever var ikke kommet i samme klasse, da de startede på efterskolen, men Kussiaq Nielsen Isaksen blev hurtigt flyttet over i Inutsiaq

Som grønlandsk efterskoleelev er det påkrævet, at du har en kontaktfamilie i Danmark, som du kan tage hjem til i weekenderne. Inutsiaq Boassen vælger dog oftest at blive på skolen, så alle de praktiske gøremål inkl. vask af tøj foregår på skolen.

Boassens klasse. Kussiaq Nielsen Isaksen taler ikke særlig meget dansk, og på den måde har Inutsiaq Boassen kunnet hjælpe med at oversætte, når der var noget, han ikke forstod.

Stort fagligt spring

Inutsiaq Boassen sætter sig ved det forreste bord i klassen. Han slår computeren op og gør klar til undervisning. Engelsk er på skemaet. Det sværeste fag for ham fortæller han, mens han svinger benene over kors og op på bordet. Hans hvide Nike Sneakers har han efterladt under bordet.

“Det faglige niveau er meget højere her i Danmark end i Grønland. Det kan godt være svært at vænne sig til. Man bruger også en masse redskaber i skolen her, som jeg ikke er vant til at bruge i Grønland. Bare sådan en lille ting som at søge i en ordbog. Det havde jeg ikke

prøvet før,” fortæller Inutsiaq Boassen.

Inutsiaq Boassen får ekstra timer i engelsk, og desuden skal han op i det grønlandske eksamenssæt og ikke det danske, som de andre elever.

Inutsiaq Boassens engelsklærer

Janne Rebo fortæller og viser, hvordan han kan begynde at forberede sig på den eksamen, som venter lige om hjørnet. De taler om, hvordan eksamen skal forløbe. Han er nervøs, men alligevel mener han, at han nok skal klare den. For han har rykket sig en del i løbet af efterskoleåret.

“Jeg er blevet meget bedre fagligt i løbet af mit år på efterskole. Både skriftligt og mundtligt, og mit danske sprog er også blevet meget bedre.”

Har søgt ind på tømreruddannelse

Netop den forbedrede faglighed kan vise sig vigtig for Inutsiaq Boassen. Han har nemlig søgt ind på tømreruddannelsen på Aarhus Tech efter sommerferien. Her skal karaktererne være i orden for at blive optaget. Noget, som han i dén grad håber på.

Efter engelsktimen er det frokosttid. Inutsiaq Boassen sidder sammen med sin kontaktgruppe. Den lille gruppe griner højlydt. Der er ingen tvivl om, at de hygger sig. Men selvom Inutsiaq Boassen trives i fællesskabet, savner han stadig sin mor en gang imellem. De skriver sammen hver dag. Om hvordan dagen er gået, og hvad morgendagen kunne bringe. Om weekendernes langsommelighed og hverdagens travle

“Jeg har lært at stå på egne ben og klare tingene selv. Jeg har lært at prøve mig frem. Det var svært i starten, men jeg gjorde det”

INUTSIAQ BOASSEN, ELEV PÅ KLANK EFTERSKOLE, 2022/23

skema. Og så er der én ting som Inutsiaq Boassen gentagne gange vender tilbage til, når man spørger ham, hvad han savner: “Jeg savner den grønlandske mad. Hvalkød, sælkød, tutu (moskus) og rensdyr. Som min mor laver den.”

Efter frokost bevæger Inutsiaq Boassen sig op på værelset. Der er fritime, inden fodbold starter. Han lægger sig i sengen og lytter til Kesis sang ’Blå Himmel’. ’Blå himmel, jeg’ hundred på, vi’ klar’ det, for jeg – Holder mit hoved højt, holder min’ kort tæt, ja.’

Som en slags profetisk slagsang til hans eget jeg i starten af efterskoleåret.

For det har været et udfordrende år. Hvor hovedet skulle holdes højt, når udfordringer kom. Men også et år, hvor tætte venskaber er blevet skabt, og selvstændigheden vokset. Inutsiaq er ikke i tvivl om, at han har fået det ud af året, som han havde håbet på.

“Jeg har lært at stå på egne ben og klare tingene selv. Jeg har lært at prøve mig frem. Det var svært i starten, men jeg gjorde det. Jeg kommer til at savne mine venner fra efterskolen, men dem kan jeg jo stadig holde kontakt til efter,” siger han.

Interviewet med Inutsiaq Boassen blev lavet, mens hans stadig gik på efterskole. Efter sommerferien er han startet på Teknologi, byggeri og transport på EUC Lillebælt, hvor han vil specialisere sig som tømrer. Han fortæller, at den første tid på uddannelsen har været udfordrende, men at han er heldig med, at hans gode ven fra efterskolen Elias Fragtrup er startet på samme uddannelse. Inutsiaq Boassen bor nu hos sin mormor i Fredericia.

Ny handlingsplan for grønlandske elever på efterskoler

Efterskoleforeningen har for nylig lavet en handlingsplan for grønlandske elever med tre overordnede indsatsområder, som har til formål at:

1. St yrke kontaktfamiliers rolle og kvalitetssikre samarbejdet mellem efterskoler og kontaktfamilier.

2. St yrke samarbejdet med Selvstyret i Grønland for at få flere grønlandske elever på efterskole i Danmark.

3. Nedbringe frafaldet blandt grønlandske elever i Danmark.

Som en del af den styrkede indsats arrangerede Efterskoleforeningen i maj 2023 desuden en studietur til Grønland for 18 efterskoleforstandere og efterskolelærere. Formålet med turen var at besøge efterskolernes samarbejdspartnere i det grønlandske skolesystem, heriblandt Uddannelsesstyrelsen, folkeskolevejledere, læreruddannelsen og gymnasiet i Nuuk. Formålet var også at styrke deltagernes kendskab til den grønlandske kultur og natur, så skolerne bliver bedre klædt på til at modtage og fastholde de grønlandske elever.

Vennerne Inutsiaq Boassen og Elias Fragtrup på den daglige morgentur, hvor de har haft mange både sjove og alvorlige snakke i løbet af året.

KILDE Konsulent hos Efterskolerne Hanne Lautrup

anbefalinger til at styrke teamsamarbejdet

Teamsamarbejde en del af hverdagen i alt fra planlægning af undervisningen til årets musical og aftenaktiviteter. Her er nogle redskaber, som kan styrke teamsamarbejdet.

1. Bliv klogere på proces og kompleksitet i ’teaming’

I ’Teaming i organisationer’ kommer forfatter Birger Søndergård ind på, hvad teaming er, hvornår man teamer, og i hvilke sammenhænge det kan være en fordel at holde fast i fleksibiliteten og dynamikken i forskellige konstruktioner, selvom det kan være enormt komplekst. Bogen får et ekstra lag med forfatterens gengivelse af samtaler, han har haft med filosof Anders Fogh Jensen om personlig integritet og filminstruktør Christina Rosendahl om intuition. Bogen slutter af med en række punkter, der er vigtige for at udvikle et trygt miljø for teaming og læring.

’Teaming i organisationer’, Birger Søndergård, Samfundslitteratur, 2023

2. Styrk samarbejdet med kollegial supervision

Supervision kan være med til at styrke det kollegiale fællesskab. Med udgangspunkt i KRAP-metoden kan du og dine kolleger udvikle praksis gennem styrket vejledning, faglighed og sparring. KRAP står for kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende praksis og bygger på solide strukturer, der støtter både supervisor

og deltagere i supervisionen. Bogen giver en god faglig baggrundsviden, praksiseksempler og arbejdsredskaber, som med fordel kan bruges i teams, når man har brug for styret sparring eller for at få åbnet for nye perspektiver.

’Kollegial KRAP-supervision’, Maria Metner og Lene Metner, Dafolo, 2023

3. Styrk samarbejdsfællesskabet med udgangspunkt i opgaven

’POP – På opdagelse i pædagogik og læring’ er en podcastserie, og anbefalingen her går på episoden ’Teamsamarbejde’, hvor vært Dorthe Geisnæs har besøg af ledelses- og organisationskonsulent Nicolaj Suhr. De taler om vigtigheden i, at det er opgaven, der definerer måden at samarbejde på. Nogle opgaver egner sig bedst til gruppearbejde, andre til teamsamarbejde. Via praksiseksempler får du hjælp til at genkende opgavetyper og refleksioner om, hvordan konflikter ikke bør undgås, men påskønnes.

’Episode 15 Teamsamarbejde’ i podcastserien ’POP – På opdagelse i pædagogik og læring’, Professionshøjskolen UCN, act2Learn Pædagogik og Læring, bit.ly/3OM7h6e

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk

FOFO PR ILLUSTRATION e-Types/Freepik

SPAR ENERGI MED

LOOP-BRUSERE Et godt bad med ren samvittighed

UBBY EFTERSKOLE

”På bare en måned har vi formået at spare imponerende 13.000 liter vand, hvilket kan mærkes markant på vores budgetter. Vi overvejer allerede nu at få installeret flere Flow Loop brusere.”

– Esben Lambreth, forstander på Ubby Efterskole

VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

”Eleverne er meget tilfredse med vores nye brusere, og jeg har også personligt afprøvet bruseren. Jeg er solgt. Vandstrømmen er utrolig behagelig, og brusehovedets fordeling er perfekt.”

– David Lund Krause, pedel på Vejle Idrætshøjskole

LOOP – BRUG

FÅ MERE

Spar vand uden at gå på kompromis med komforten. Lærerstaben behøver ikke længere at skynde på eleverne og eleverne kan nyde deres bad og samtidig lære om innovative løsninger, der kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

Kontakt os allerede i dag for at høre om jeres muligheder og vores

finansieringsmodel hos: christian.lundeborg@flow-loop.com

Jeg kan ikke beskrive, hvor meget glæde jeg fik ud af det lille stykke respekt, de viste mig ved bare at kalde mig det rigtige navn og sige han og ham

Skaber frirum for transkønnede og nonbinære elever

En række efterskoler formår allerede i dag at skabe et åndehul for unge med flydende kønsidentitet, mener eksperter. Forfatter bag bog om LGBTQ+-elever opfordrer dog flere efterskoler til at være med til at vælte kønsbarrierer i skolen.

Et stigende antal unge sætter i disse år spørgsmålstegn ved deres eget køn og ved samfundets kønsnormer, og den tendens er også flyttet ind på landets efterskoler.

Sekretariatschef for LGBT+ Danmark, Susanne Branner, mener, at der er tale om en flok af unge, som tidligere, bevidst eller ubevidst, har lagt låg på deres trang til at udfolde andre kønsudtryk.

Både danske og internationale undersøgelser viser, at omkring en halv til en procent af hele befolkningen identificerer sig som andet end ciskønnet, og at 80 procent af dem er nonbinære. Det vil sige, at de opfatter deres køn som mere og andet end udelukkende mandligt eller kvindeligt. En andel der ikke har ændret sig meget gennem tiden.

Ser man udelukkende på den unge del af befolkningen, er der dog omkring dobbelt så mange, som har en anden kønsidentitet. Desuden har de unge fået et sprog til at udtrykke deres kønsidentitet, og det er blevet mere normalt at klæde og udtrykke sig mindre kønsstereotypt. Også blandt unge, som ikke nødvendigvis føler sig som andet end det køn, de er blevet tildelt.

Et nyt ungdomsoprør

“Det føles lidt som i 1968, altså en form for ungdomsoprør mod nogle normer for køn, som lige nu brager igennem hos de yngre generationer. Der noget I gære, som kan udvide vores forståelse for at have og leve med et køn,” siger Susanne Branner.

Hun byder forandringerne velkomne. Set fra hendes perspektiv er kønsnormerne for fastlåste. Det ser hun bl.a. ved, at der med opgøret mod kønsnormer

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

følger en voldsom modreaktion. LGBT+ Danmark møder i dag mest vold, udgrænsning og fremmedgørelse mod mennesker, som bryder normerne for køn, hvor reaktionerne tidligere i højere grad handlede om seksualitet.

Forfatter og foredragsholder Morten Ramsland sammenligner ligesom Susanne Branner opbruddet i kønsnormerne med ungdomsoprøret i 1960’erne.

“Der er ikke mange gange i historien sket så store nybrud i store dele af samfundets måde at tænke på. Alle de nonbinære former, der ligger midt imellem mand og kvinde, er jo nye. Tidligere skulle man passe ind i den ene eller anden kategori,” siger Morten Ramsland.

I januar tog han hul på en billedforedragsturné om køn, krop og seksualitet gennem tiderne. 12 efterskoler har indtil videre haft besøg eller booket ham til et foredrag. På efterskolerne har han erfaret, hvordan flere af skolerne skaber et frirum for de unge, som har en alternativ kønsidentitet – og et frirum til at prøve forskellige udtryksformer og identiteter af.

“Jeg ser efterskoler som et meget specielt, unikt sted, hvor man kan få noget selvtillid af at være i et rum, hvor man kan vokse,” siger han.

Ifølge Susanne Branner har det stor betydning.

“Når det handler om kønsidentitet oplever vi, at det er meget svært at stå i, særligt for unge, fordi majoritetsbefolkningen er så uvant med det. Vi oplever mange efterskoler som meget rummelige og forstående. Skolerne ser, at de er nødt til at give de her unge et rum for at kunne udtrykke sig på en måde, som de ikke har kunnet før,” siger hun.

Undersøgelser fra både det nu nedlagte LGBT+ Ungdom og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, viser, at trivslen blandt transkønnede og nonbinære unge er langt dårligere end blandt gennemsnittet af unge. De er mere ensomme, har flere selvmordstanker mv.

Kønsopdeling kan virke ekskluderende

Derfor rummer efterskolerne potentialet til at give dem et godt ståsted, mener både Morten Ramsland og Susanne Branner. Susanne Branner understreger dog

En halv til en procent af hele befolkningen identificerer sig som andet end ciskønnet. Blandt unge er det dobbelt så mange.

samtidig, at ikke alle skoler er lige gode til at skabe et inkluderende miljø for LGBTQ+-elever.

“Undersøgelser har vist, at et ret overvældende antal LGBTQ-personer ikke føler sig tilpas i de sportslige fællesskaber,” siger Susanne Branner, og det er også den fornemmelse, hun får, når hun taler med nogle idrætsefterskoler.

Hun er endnu ikke stødt på en idrætsefterskole, som tilbyder kønsneutrale værelser, ligesom hun oplever, at idrætsgrenene på skolerne for det meste er opdelt efter køn.

“Det er jo lige meget, når man ikke er på eliteniveau, om man som transkønnet pige spiller på pigeholdet,” mener hun.

Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI, Dansk Boldspil-Union (DBU), DanskHåndbold, Spillerforeningen, Pan Idræt, Institut for Menneskerettigheder og Amnesty International har sammen igangsat en indsats for at skabe et mere rummeligt miljø i sportsverdenen, og Susanne Branner mener, det ville være stærkt, hvis idrætsefterskolerne bakkede op om tiltaget.

“De traditionelle kønsnormer betyder en udelukkelse af mange fra de idrætsfællesskaber, som jo er sunde og gode for alle at være i,” påpeger hun.

Annette Hildebrand Jensen er forfatter til bogen ’LGBTQ+ i skolen’. Bogen har til formål at vejlede og inspirere lærere til mere inkluderende undervisning og til at møde og støtte LGBTQ+-elever.

Hun pointerer, at selv om skoleledelsen eller lærerne ikke umiddelbart mærker på nogen elever, at de har en anden kønsidentitet end de traditionelle, er der højst sandsynligt alligevel elever, som selv identificerer sig anderledes eller kender nogen, der gør.

“Man ved aldrig, hvem der er i en skole eller et klasserum, og derfor er det en god idé at gå ud fra, at her er alle slags til stede. Er man i et meget stereotypt kønnet miljø, er det jo ikke der, man står frem som f.eks. biseksuel eller udtrykker, at man ikke føler sig som hverken pige eller dreng,” siger Annette Hildebrand Jensen.

Ifølge hende har alle uddannelsesinstitutioner, herunder også efterskoler, en forpligtelse til at inkludere alle, også forskellige kønsidentiteter.

Annette Hildebrand Jensen peger på, at det er et indsatsområde på mange niveauer – også på regeringsniveau. Helt konkret lavede den daværende VKLA-regering allerede i 2018 ’Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer’.

Her står bl.a., at: “Ledelsen på skolerne, lærerne og andet pædagogisk personale skal have viden og

redskaber, som klæder dem på til at møde og støtte LGBTI-elever samt til at give klassekammeraterne en bedre forståelse af, hvad det vil sige at være LGBTI-person. Det skal være med til at skabe en kultur, hvor LGBTI-elever kan være trygge ved at være åbne om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.”

“På efterskoler får unge mulighed for en ny begyndelse på et tidspunkt, hvor de springer ud i deres seksualitet. Derfor har efterskolerne en forpligtelse til at have skærpet opmærksomhed på og støtte til LGBTQ+-elever,” siger Annette Hildebrand Jensen. 0

Bagom kønsidentitet

• Ciskønnet er betegnelsen for mennesker, som oplever, at deres kønsidentitet svarer til det køn, de blev tildelt ved fødslen.

• Transkønnet er betegnelsen for mennesker, som oplever, at de har et andet køn end det, de blev tildelt ved fødslen. Dvs., at en transpige blev identificeret som dreng ved fødslen, men føler sig som pige – og omvendt.

• Nonbinær og intetkønnet er betegnelsen for mennesker, som ikke identificerer sig udelukkende med det ene eller det andet køn eller måske slet ikke identificerer sig som et køn.

• LGBTQ+ og LGBTI er forkortelser, der står for henholdsvis Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender og Queer eller Intersexual. Intersexual betegner en person, som har medfødte variationer i fysiske kønskarakteristika. Queer betegner en tilgang til køn og seksualitet i opposition til den binære kønsforståelse.

• 0,54 procent af de 15-64-årige i Danmark identificerer sig som andet end ciskønnet.

• 1,2 procent af de 15-34-årige i Danmark identificerer sig som transkønnet eller nonbinær.

• 0,05 procent af 18-64-årige i Danmark har fået juridisk kønsskifte. Dvs., at de har fået et nyt cpr-nummer, som juridisk set giver dem et andet køn end det, de blev tildelt ved fødslen.

KILDER ’Sex i Danmark – Nøgletal fra Projekt Sexus 2017-2018’, Morten Frisch m.fl., Statens Serum Institut og Aalborg Universitet, 2019, ’Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse, Jane Greve m.fl. og VIVE, 2022 og lgbt.dk

William (tv.), Jamie og Noah har alle oplevet, at der er et mere afslappet forhold til køn og kønsidentitet på efterskolen, end de ellers er vant til.

Køn fylder mindre i dagligdagen

I løbet af de seneste to-tre år er transkønnede og nonbinære elever blevet en naturlig del af Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. Samtidig har skolen droppet drenge- og pigegange og skruet ned for kønnede aktiviteter.

Da Lise Christensen begyndte som lærer på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole (VGE) i 2007, fyldte transkønnede og nonbinære elever ingenting. Ingen elever udtrykte, at de følte, at deres køn ikke passede til deres identitet.

“Der har jo været de samme problemstillinger, men dengang var det noget, eleverne holdt for sig selv,” siger Lise Christensen.

For fem-seks år siden begyndte der imidlertid at ske noget. Enkelte elever rakte ud til lærerne og bad om hjælp, fordi de havde det svært med deres køn. Fælles for dem var, at de oplevede det som en personlig krise.

“Det var noget, der var hemmelighedsfuldt, skamfuldt og problematisk for eleverne,” fortæller Lise Christensen.

I nogle tilfælde hjalp lærerne de pågældende elever med at fortælle de andre om, hvordan de havde det med deres køn.

I løbet af de seneste to-tre år har det ændret sig markant. Flere af eleverne på VGE identificerer sig allerede som transkønnede eller nonbinære, når de begynder på skolen. Flere eksperimenterer i løbet af efterskoleåret med andre kønsudtryk. Og nogle finder måske ud af i løbet af skoleåret, at de ikke kan passe ned i en

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

“Det er godt for os at holde op med at tænke i traditionelle køn. Det er der sådan set ikke nogen grund til”

LISE CHRISTENSEN, L ÆRER PÅ VARDEEGNENS GYMNASIEFORBEREDENDE EFTERSKOLE

traditionel opfattelse af køn og begynder det næste år på skolen som transkønnet eller nonbinær.

“De er blevet mange flere, og samtidig er det kommet ud af vores hænder. De har ikke brug for vores hjælp til at få det til at fungere i flokken. Vi gør vores bedste for at huske at bruge de rigtige pronominer, men det er tit de andre unge, som irettesætter os, og som automatisk bruger de rigtige pronominer,” siger hun.

Mindre kønsopdeling

Lærerne på skolen arbejder med ikke at kønne forskellige aktiviteter og har i den forbindelse fået øjnene op for, hvor ofte de har gjort netop det, uden der var grund til det. F.eks. har skolen i mange år haft tradition for, at pigerne gik Luciaoptog, mens drengene lavede en anden aktivitet. Sidste år lod skolen i stedet for eleverne selv vælge, om de ville gå Luciaoptog. Både piger, drenge, nonbinære og transkønnede tog imod tilbuddet. Det samme gælder, når skolens lærere arrangerer en aktivitet med kropsudsmykning eller at lave sine egne hudprodukter af naturlige ingredienser.

“Hvis vi præsenterer det som en pigeaktivitet, så protesterer drengene. For det vil de faktisk også gerne. Så det lader vi være med,” siger Lise Christensen.

Det samme gælder for de aktiviteter, som de tidligere har kategoriseret som drengeaktiviteter.

“Vi har oplevet, at hele den kønsopdeling er opløst på en anden måde, end vi havde troet. Det er godt for os at holde op med at tænke i traditionelle køn. Det er der sådan set ikke nogen grund til,” siger hun.

Tidligere havde skolen drenge- og pigegange, men det har den ikke længere. Til gengæld tilbyder den ikke kønsneutrale værelser.

“Vi har ikke haft nogen som helst henvendelser på det. Heller ikke, når vi bytter værelser. Det har aldrig været et problem blandt de unge at bo sammen med en, som identificerer sig som et andet køn,” fortæller hun.

Selv om Lise Christensen ikke oplever problemer i dagligdagen, kan hun blive i tvivl om, hvorvidt hun i sit forsøg på at være rummelig, giver eleverne nok modspil, især når det kommer til samtaler om svære emner som kropslige forandringer som hormoner og operationer.

“Jeg synes, det er svært at vide, om man kommer til at være en ukritisk samtalepartner i forsøget på at være så rummelig som overhovedet muligt. Og at de måske faktisk havde brug for nogen til at udfordre deres opfattelse af, hvornår man f.eks. skal ændre sin krop,” siger Lise Christensen. 0

3 råd til den gode samtale om kropsubehag

Hvad gør du, hvis en elev begynder at tale om kropsforandrende tiltag som kønsskifteoperation eller hormoner? Sekretariatschef for LGBT+ Danmark Susanne Branner giver gode råd.

1. Bliv ikke forskrækket eller berøringsangst

LGBTQ+-elever har i høj grad brug for voksne samtalepartnere, som er rolige, selv om de bringer kontroversielle emner op. Mange af dem har måske ikke andre voksne at tale om det med. Det er helt naturligt, at unge føler ubehag ved deres kroppe. Det særlige ved unge transkønnede og nonbinære er, at de oplever et kraftigt kønsubehag, der ofte resulterer i tanker om at forandre deres krop.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

2. Sæt dig ind i emnet

Sørg for at du har den nødvendige viden til at være en samtalepartner for den unge. Ingen under 18 år bliver godkendt til operationer og kun ganske få til hormonbehandling. Også for mennesker over 18 år er vejen til kønsbekræftende behandling lang. Men der er mange andre måder at hæmme følelsen af kropsubehag.

3. Henvis til eksperter

Ingen efterskolelærere skal rådgive om sundhedsfaglig behandling såsom hormonbehandling eller operationer. Hvis en elev oplever stort kropsubehag og har brug for at tale med en om sit kønsubehag, bør du henvise videre til terapeuter med speciale i området eller nogle af de gratis tilbud, der er om rådgivning f.eks. hos LGBT+ Danmark eller Foreningen for støtte til transkøn-

“Jeg har fået håb

for

min fremtid som transperson”

På efterskolen oplevede Jamie Robenhagen for første gang at blive mødt med accept og forståelse af sin kønsidentitet.

“Da jeg var 14 år, blev jeg helt sikker på, at jeg var intetkøn. Jeg vil hellere bare være mig selv end en pige eller en dreng. På min gamle skole sagde jeg derfor til folk, at jeg hed Jamie nu og helst ville have, at de brugte de og deres som pronominer. Men det var virkelig svært for folk at forstå,” fortæller Jamie Robenhagen.

Det ændrede sig heldigvis, da Jamie Robenhagen sidste skoleår kom på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole.

“På efterskolen har eleverne gjort sig umage for at bruge det rigtigt, og jeg føler mig meget mere accepteret, end jeg har oplevet før. Også lærerne på efterskolen er meget mere accepterende, selv om de var lidt forvirrede til at starte med. Det gjorde mig rigtig glad at vide, at jeg kunne være helt mig selv,” siger Jamie Robenhagen.

Ikke alene i verden mere Til at begynde med boede Jamie Robenhagen på værelse med en pige, senere blev værelseskammeraten en transkønnet dreng. Men Robenhagen understreger, at det med køn egentlig ikke betyder så meget. Det, der betyder

noget, er, om de er venner og kan lide at være sammen. Det betød også meget at møde ligesindede.

“At begynde på efterskolen gjorde mig rigtig glad, fordi jeg kunne se, at jeg ikke er alene. På min gamle skole var jeg den eneste intetkønnede person. Eller der var nok andre, som bare ikke sagde noget. Det kan jeg godt forstå, for det var skræmmende at skulle sige til folk, som måske ikke lige var de mest åbne, at du hverken er en pige eller en dreng,” siger Jamie Robenhagen.

Men på efterskolen mødte Jamie Robenhagen andre, som også turde sige, at de var anderledes.

“Det gjorde mig rigtig glad, og det gav mig håb for min fremtid som transperson. Det viser, at jeg ikke er alene i verden. Der er andre som mig. Folk, som jeg vil møde gennem mit liv og forhåbentlig blive venner med,” siger Jamie Robenhagen, som også hviler mere i sig selv nu.

“Efter jeg har gået på efterskole, føler jeg mig mere sikker i at kunne udtrykke, hvordan jeg har det, fordi jeg har været et sted, hvor det var trygt at sige. Jeg har været ligesom alle andre, og det har været en rigtig fed oplevelse, så selvom jeg er rimelig nervøs for, om folk er lige så accepterende på gymnasiet, tænker jeg, at det er en rimelig stor skole, og at jeg finder nogen, som kan forstå det og vil respektere det.” 0

“Det har været dejligt bare at være dreng”

William Worthington fik kønnet pige ved fødslen, men føler sig som dreng og har gjort det længe. Det var dog først på efterskolen, han blev rigtig glad som dreng.

William Worthington fortalte det til sin mor, lige før efterskolen startede, men havde allerede været trans og sagt til sine nærmeste venner, at de skulle sige han om ham godt to år før den tid.

“Jeg sagde det kun til mine tætteste venner. Bare tanken om at skifte køn over for folk, som ikke var særligt flinke mod mig i min gamle klasse, var rigtig hård. Det er meget skræmmende at være trans. Jeg var meget ensom og kendte ikke andre transpersoner, før jeg kom på efterskole,” fortæller William Worthington.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Maria Tuxen Hedegaard

På den måde blev opholdet på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole sidste skoleår også skelsættende for William Worthington.

“Det at vide, at der er flere, der forstår, hvad jeg er i gang med, og hvordan det er at være trans, er virkelig dejligt. Jeg havde valgt navn, da jeg kom på efterskole, så her har jeg kun brugt det navn, og det var rigtig dejligt, at jeg kun blev kendt for det navn, jeg selv har valgt,” siger William Worthington.

Hviler mere i sig selv

Det gjorde det meget nemmere at begynde på efterskolen, og William Worthington oplevede, at folk gjorde sig umage med at bruge de rigtige pronominer.

“Jeg kan ikke beskrive, hvor meget glæde jeg fik ud af det lille stykke respekt, de viste mig ved bare at kalde mig det rigtige navn og sige han og ham. Den

3 veje til bedre undervisning om køn og seksualitet

• På emu.dk kan du finde en lang række links og undervisningsmaterialer om LGBTQ+ til udskolingen. Søg på ’LGBT+’ og gå ind på den side, der hedder ’Materialer og ressourcer om LGBT+ til grundskolen’.

• Bogen ’LGBT+ i Skolen’ fra 2023 af Annette Hildebrand Jensen og Mette la Motte Gundersen klæder lærere på til at tale med og støtte LGBTQ+-elever samt til at tilrettelægge en inkluderende undervisning.

• Efterskolerne har i samarbejde med Sex & Samfund udviklet et undervisningsmateriale specielt til efterskoler. Materialet har særligt fokus på krænkende adfærd og seksuelle grænser. Find det på efterskolerne.dk – søg på ’6dialoger’.

første uge på efterskolen er en af de uger i mit liv, hvor jeg har følt mig mest glad og mest sikker i, at det er min rigtige identitet.”

Under efterskoleopholdet følte William Worthington sig i det hele taget meget gladere.

“Det har været rigtig dejligt bare at være dreng. Jeg har oplevet, at jeg er meget gladere, end jeg plejer at være, og at jeg har det meget mere behageligt i min krop. Jeg kan ikke beskrive, hvor glad jeg har været for at gå på efterskolen, hvor folk respekterede den, jeg er.”

Det betød ikke så meget for William Worthington at bo på pigeværelse i starten af året, fordi han vidste det i forvejen. Men da de skulle have nye værelser, spurgte han specifikt efter at komme til at bo med en anden transkønnet dreng.

“Der er nogle regler på skolen, der er lidt gammeldags, men jeg havde det helt fint med at bo sammen med en anden transkønnet dreng. Alle mine roomies har været meget flinke, men det var godt at være sammen med en, som forstår følelsen af kønsdysfori og det at være trans. Og så var det ret hyggeligt at kunne kalde sit værelse for et drengeværelse,” siger William Worthington.

Selv mener William Worthington, at året på efterskolen har gjort ham meget mere sikker på, hvem han er og vil være.

“Jeg ville ikke være det samme menneske, hvis jeg var gået direkte fra grundskolen til gymnasiet. Det ene år her har gjort meget for mit selvværd.” 0

“Jeg kom nogle gange til at kalde Valdemar for Frida”

Først på efterskolen lærte

Noah Bekker-Iversen Dhiman

transkønnede og nonbinære unge at kende. Han delte værelse med to transkønnede piger og fandt ud af, at køn ikke er så vigtigt for ham.

For Noah Bekker-Iversen Dhiman handler det om respekt. Så længe mennesker viser ham re spekt, så viser han dem respekt, og så er det lige meget, hvilken seksualitet de har, eller hvordan de identificerer sig kønsligt.

“Selvfølgelig er der forskel på at gå i en klasse som på min gamle skole, hvor der ikke var nogen LG BTI-elever og så komme på efterskole, hvor i hvert fald en femtedel var LGBTI. Men du lægger ikke mærke til det, hvis du ikke selv gør noget ud af det. Så længe de ordner deres, og jeg får lov til at ordne mit, og de ikke blander sig i min seksualitet, har jeg noget imod dem,” forklarer han.

Han husker, hvordan han nogle gange kom til at sige han i stedet for hun eller omvendt til transkønnede kammerater.

Okay at lave fejl

“Så længe de kunne tåle, at jeg kom til at lave en fejl, så prøvede jeg at gøre mit bedste,” siger han.

Det blev dog lidt sværere sidst på året, da en af hans venner gennem hele året ændrede navn til Valdemar fra Frida.

“Selvfølgelig kom jeg nogle gange til at kalde Valdemar for Frida. Det var lidt svært. Men han sagde, det var fint nok.”

To af hans værelseskammerater var transkønnede og skiftede i løbet af året navn, men for Noah Bekker-Iversen Dihman er kønnet ikke det vigtigste.

“Vi connectede meget hurtigt over vores musiksmag, og lige meget om hun er en pige eller en dreng, så har vi stadig samme musiksmag og de samme interesser. Så jeg er ligeglad med, om min roommate identificerer sig som en dreng eller en pige, så længe de ikke ændrer hele deres personlighed,” siger han. 0

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Morten Ramsland: Det handler om at turde være den, du er

Det er vigtigt at se de store linjer i den historiske udvikling inden for krop, køn og seksualitet, mener forfatter Morten Ramsland. Derfor turnerer han nu på efterskoler med et foredrag, som udfordrer de opfattelser, vi har i dag.

Da Morten Ramsland gik i gymnasiet, kunne han ikke gå i byen med sine kammerater på det lokale diskotek.

“Man kunne ikke tage i byen i Bogense, hvis man var langhåret og havde en ørering. Så fik man tæsk. Det var bare sådan, verden var,” fortæller Morten Ramsland.

Det er bare en af de oplevelser, som fik forfatter, billedkunstner og foredragsholder Morten Ramsland til allerede i en ung alder at dykke ned i emnerne krop, køn og seksualitet. Et tema, som er gået som en rød tråd gennem hans uddannelse, hele hans liv og dele af hans forfatterskab. Sidste år samlede han essensen af sin indsamlede viden i et billedforedrag, som han nu holder på efterskoler og højskoler.

Målet er oplysning: At give både elever og lærere et indblik i, hvad der ligger bag nutidens køns- og kropsforståelse fra de første buttede venusfigurer og op gennem historien.

“Der er for få, der kender til de store linjer i den køns-, krops- og seksualitetsdebat, der foregår i øjeblikket. Nogle gange synes jeg, at diskussionerne er

lidt for dumme,” siger han og nævner argumentet ’sådan har det altid været’.

For ’sådan’ har det ikke altid været, påpeger Morten Ramsland. Hvordan vi forholder os til køn, krop og seksualitet har forandret sig drastisk gennem historien. “Det har altid været en kampplads for forskellige hensigter,” siger han.

Frisynet er blevet større

Problemet er, at de små nuancer og detaljer, som debatterne let ender i, slører for, hvad der egentlig er sket på de store linjer. De argumenter, der bliver fremført i debatter, bunder altid i et historisk perspektiv, mener Morten Ramsland, og de kan sløre for, hvad det egentlig handler om.

“I sidste ende handler repræsentation om personlig sikkerhed: Kan du være i verden, som du er, uden at være bange for overgreb på den ene, anden eller tredje måde? Det perspektiv forsvinder lidt, hvis du ikke selv er stødt på det. Hvis man aldrig har rystet i sin ret til at være i verden eller tænkt på, om det ville være farligt at gå gennem Strøget om eftermiddagen, som man ser

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

ud i dag, kan man synes, det er for galt, eller at nu er det ved at tage overhånd. Men så glemmer man, hvad det egentlig handler om,” understreger Morten Ramsland.

Samtidig er det vigtigt at have øje for den store udvikling, som sker i disse år. Når han er ude at holde foredrag på efterskoler og højskoler møder han af og til nogle unge, som ser sort på udviklingen.

“Der er unge, der er meget bekymrede for modreaktioner og moddemonstrationer og de tilbagerulninger, der sker for transkønnede i f.eks. USA. Men hvis man bare har et lidt større historisk perspektiv, ser man, at der aldrig har været et tidspunkt med større frisyn, hvad de ting angår, end der er i verden i dag,” siger Morten Ramsland. 0

“Der er for få, der kender til de store linjer i den køns-, krops- og seksualitetsdebat, der foregår i øjeblikket”

Unitas Rejser fylder 75 år!

Mød os i København 9/11 og Silkeborg 16/11

Ansvarlighed, tryghed og sikkerhed på rejsen er nøgleordene, når vi markerer vores 75 år med en faglig fejring, hvor du kan få viden om, hvordan du kan rejse mere trygt, sikkert og ansvarligt på din næste rejse.

Vi har inviteret en række oplægsholdere, som vil komme med nyttig information om, hvad du bør være opmærksom på, når du har ansvar for unge mennesker på rejse. Der er også fokus på, hvordan du kan rejse med omtanke for miljø, klima og dine medmennesker. Imellem oplæggene bliver der plads til fejring og en snak med din rejsekonsulent. Vi byder på et glas og en bid mad til alle tilmeldte.

Fejringen foregår i København d. 9. november og i Silkeborg d. 16. november. Du er velkommen til at deltage i hele eller dele af arrangementet. Del invitationen med dine kollegaer eller tag dem med til fejringen.

Tilmelding er nødvendig i forhold til bestilling af mad og drikke. Se www.unitasrejser.dk eller scan QR­koden for at læse mere og send os din tilmelding senest den 26. oktober.

Vi glæder os til at se dig.

Program

Kl. 14.00 Workshop 1: Tryghed og sikkerhed på rejsen

Beredskabet

v/ Uffe Wolffhechel, Udenrigsministeriet

Alarmcentralen

v/ Gouda Rejseforsikring

Sikkerhed før, under og efter rejsen

v/ Jacob Jensen, Unitas Rejser

Kl. 15.00 Reception: Mød din rejsekonsulent

Kl. 16.00 Workshop 2: Den ansvarlige rejse

I luften

v/ Anita Wagner Feddersen og

Christian Dottorini, Air France KLM

På destinationen

v/ Josephine Piplits, TripDoodler og bestyrelsesmedlem, Unitas Rejser

Ansvarlighed, hele vejen

v/ Klaus Boe Østergaard, Unitas Rejser

Kl. 17.00 Tak for i dag

Vil lære unge at lave alt fra dhal til brødtort

For køkkenleder på Rejsby Europæiske Efterskole Claus Bogh Christensen er det vigtigt at lære eleverne at spise og tilberede alt fra lokal egnsmad til retter fra alverdens lande. Han oplever, at mange ikke lærer at lave mad fra bunden hjemmefra.

Claus Bogh Christensen har stafetten

På Rejsby Europæiske Efterskole har vi elever fra hele landet og en mindre gruppe fra udlandet, som går i vores internationale klasse. På ét skoleår rejser eleverne fire gange i Europa som en del af undervisningen, og hver klasse har besøg af en venskabsskole fra Europa.

Rejsby Europæiske Efterskole er med andre ord en efterskole med udsyn mod verden.

Stafetten er givet til mig med et ønske om, at jeg deler mine tanker om international madkultur, og hvordan jeg får eleverne til at omfavne det.

Det er noget, jeg som køkkenleder går meget op i. Jeg synes, det skal afspejles i den mad, vi serverer. Ligesom jeg mener, det er vigtigt, at eleverne møder nye

smagsoplevelser, mens de går på efterskole. Jeg vil gerne præsentere eleverne for alsidig mad, som både har rødder i traditionel dansk madkultur og international madkultur. Min kolleger i køkkenet og jeg skiftes til at lave madplan. Vi har hver vores livretter, og mad vi kan lide at lave, så det bliver mange forskellige retter, eleverne prøver på et skoleår. En sommerdag kan vi f.eks. finde på at spise udenfor ved vores bålhytte, hvor vi får hjemmelavet pulled pork, stegte majs med koriander og chilisyltede gulerødder. Det er lidt noget andet end en traditionel madpakke med rugbrødsmadder.

Når vi laver indisk mad som dhal eller en mexicansk bønnegryde, har jeg fokus på, at der er noget lækkert tilbehør ved siden af såsom creme fraiche, krydderurter, hjemmebagt brød og nachos, så eleverne ikke føler, de ’kun’ skal have en brun gryderet til frokost. Hvordan eleverne modtager maden, handler meget om, hvor præsentabel maden ser ud.

Jeg finder selv inspiration til nye retter ved at bladre i utallige kogebøger og kigge på billeder. Når jeg ser noget, som ser lækkert ud, laver jeg noget i samme stil på efterskolen.

Vant til præfabrikeret mad Jeg oplever, at mange elever kommer fra travle hjem, hvor

TEKST Claus Bogh Christensen, køkkenleder på Rejsby Europæiske Efterskole FOTO Rejsby Europæiske Efterskole

forældrene ikke laver mad fra bunden. Det er nemmere og hurtigere at købe takeaway og præfabrikeret mad i stedet for at lave god mad fra bunden. Det er ærgerligt, at hjemmelavet mad er gået lidt i glemmebogen. Jeg synes, vi skal finde nogle af de gamle traditioner frem fra vores bedsteforældre, som var vant til at sylte, bage og sammensætte retter ud fra sæsonens råvarer.

Det er en kultur, som skal bygges op igen, og det vil jeg gerne være med til at gøre på efterskolen. De unge skal med på rejsen og lære at værdsætte hjemmelavet mad. Jeg har for eksemplet lavet nogle lege med eleverne, hvor de skal gætte navnene på forskellige rodfrugter. Mange af dem kendte ikke navnet på en squash. Forleden syltede jeg rødbeder med to elever, som var meget overraskede over, hvor nemt det var, da de kun har smagt syltede rødbeder fra supermarkedet. Når eleverne er i køkkenpraktik, skal de gerne både hygge sig og lære en masse. De lærer bl.a., hvordan de laver mayonnaise og remoulade fra bunden, bager rugbrød, laver rødkål, pickles, syltetøj og yoghurt med smag. Maden smager både bedre og er mere klimavenlig, når vi bruger råvarer, som er i sæson. Jeg kunne derfor aldrig finde på at købe jordbær i februar. Til gængæld præsenterer jeg gerne eleverne for kålrabi, hvidkål, spidskål, grønkål og forskellige græskar.

Jeg ønsker ikke at vinke helt farvel til kødet, men jeg tilsætter mere grønt til retterne, så kødet rækker længere. Og vi har også en gruppe elever, som får vegetarmad hver dag.

Jeg synes, eleverne tager godt imod krydret mad og retter, som de ikke er vant til, hvis det er præsenteret på en lækker måde.

Når eleverne har været ude at rejse med efterskolen og vender retur, oplever jeg ofte, at de siger, at de har savnet vores mad, når de kommer hjem. Sammenlignet med andre europæiske unge, tror jeg, at landets efterskoleelver får meget alsidig og nærende mad. Det gør mig glad at se, hvor meget mine kollegaer på de andre efterskoler også går op i at lave velsmagende mad ud fra lokale råvarer.

Indføring i dansk og sønderjysk madkultur

Når vi er værter for skoler fra andre lande, arrangerer vi en ’dansk aften’ for at vise vores gæster, hvad dansk madkultur er. Vi laver gode gamle klassikere fortolket på en ny måde og anrettet som tapas. Vi laver menuen efter, hvad der er i sæson, så råvarerne er friske og smager af noget. Menuen kan bestå af smørrebrød, æggekage, flæskesteg,

Og stafetten går til ...

Køkkenleder på Rejsby Europæiske Efterskole Claus Bogh Christensen sender stafetten videre til METTE ØGENDAHL JACOBSEN, der er kommunikationsmedarbejder på Vedersø Idrætsefterskole. Han vil gerne høre hendes tanker om, hvilken rolle sociale medier og mobiler spiller på efterskoler i dag og hendes bud på, om der er brug for at gentænke brugen af skærme på efterskolen.

bøf med bløde løg, frikadeller, fiskefilet med remulade, brødtort, gammeldags æblekage og risalamande, hvis vi har besøg op til jul. Vores elever og gæster tager godt imod maden, og det er sjovt at se reaktionen på de forskellige retter fra vores gæster. Smørrebrød ser vi som noget ret almindeligt her, men det er virkelig eksotisk for vores gæster.

Udover det gør vi meget ud af, at vi også er en skole, som ligger godt placeret i den sønderjyske muld. Der er rigtig mange traditioner forbundet med sønderjysk mad, og noget af det prøver vi også virkelig at give videre til vores elever, mens de går på Rejsby.

Rejsby Europæiske Efterskole har stafetten

Køkkenleder på Rejsby Europæiske Efterskole Claus Bogh Christensen har modtaget stafetten fra køkkenleder på Vejstrup Efterskole Rasmus Skov Lolk. I sin begrundelse opfordrede Rasmus Skov Lolk køkkenlederkollegaen Claus Bogh Christensen til at dele sine tanker om og fokus på international madkultur i efterskolekøkkenet og om, hvordan eleverne tager imod det.

En ret, vi har haft stor succes med, er hjemmelavet klar suppe med kød- og melboller, hvor det sønderjyske indslag, der bliver serveret til, er ’ris med rosiner’. Det er altid sjovt at se, hvordan nogle reagerer på det, men en rigtig god fornemmelse bagefter at se, at alle har prøvet at smage det og fundet ud, af det egentlig ikke var så skævt. Skolen modtager jævnligt udenlandske specialiteter og lokal slik fra vores gæster, når de er på besøg. Det kan være alt fra spanske pølser til franske oste og chokolade med hytteost fra Ungarn. Det giver anledning til gode snakke om forskellige madkulturer og smagsoplevelser. Jeg håber, at elever, som har gået på Rejsby Europæiske Efterskole, føler, de har fået udvidet deres madhorisont og er blevet mere åbne for mad fra andre kulturer. 0

Husk at bestille Efterskolesangbogen

Efterskolesangbogen er nu udkommet. Den henvender sig særligt til unge og indeholder 178 af de mest populære efterskolesange. Vi håber, den vil sprede masser af glæde og fællessang!

Prisen er 199,- pr. stk. ved over 50 eks. Ellers 239,-

Bestil den her eller på efterskolesangbogen.dk

Skru op fordan n e nesl

For et år siden skruede Høng Efterskole gevaldigt op for dannelsesarbejdet. Dannelse har i dag en langt mere fremtrædende plads i det pædagogiske arbejde, debatkulturen er blevet styrket, og kommunikationen med forældrene bedre.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Førhen hændte det, at lærere og ledere på Høng Efterskole måtte diskutere med forældre om noget, som skolen fandt indlysende. Det kunne være, hvorfor lærerne talte med eleverne om, hvordan de gik klædt på en studietur. Eller hvordan eleverne talte sammen. Det fortæller Jannie Haupt Christensen, som indtil sommerferien var pædagogisk leder på Høng Efterskole.

“Som skole tog vi for givet, at vi selvfølgelig arbejder med fremtoning og med tonen i sproget, men vi oplevede, at det kom bag på nogle af forældrene og eleverne og endte med diskussioner med dem,” siger Jannie

Haupt Christensen.

På Høng Efterskole mente – og mener de stadig – at det er en essentiel del af den almene dannelse at diskutere og gøre eleverne opmærksomme på, hvordan deres fremtoning og sprog kan påvirke andre mennesker. Problemet var, at det kom bag på flere forældre og elever, som hverken mente, de havde hørt om det til introaftener og infomøder eller læst om det på skolens hjemmeside eller i brochurer.

Noget stemte ikke overens mellem det, skolen gerne ville med eleverne, og det, skolen udstrålede, måtte lærere og ledelse erkende.

Det blev startskuddet til en pædagogisk indsats, som skulle give dannelse den hovedrolle, som skolens personale er enige om, at den bør have på skolen.

Ifølge Jannie Haupt Christensen er det lidt underbelyste dannelsesarbejde ikke noget, Høng Efterskole står alene med. Når hun ser sig om i efterskolelandskabet, ser hun en tendens til, at skolerne glemmer at fortælle om den dannelse, som ligger til grund for hele skoleformen, og måske indimellem lader det overskygge af fortællinger om fede faciliteter, rejser og oplevelser.

“Efterskoler skal være andet end bare underholdning og et godt datingsite. Det er jo det, der slås på mange gange, når man vil sælge en efterskole. Men så kommer der nogle elever her, som tænker, hvorfor skal vi pludselig snakke dannelse,” siger hun.

Da Jannie Haupt Christensen for to år siden gik fra udelukkende at være lærer på skolen til også at varetage rollen som pædagogisk leder, blev en af hendes hovedopgaver at beskrive skolens pædagogiske grundlag. I et internt arbejdspapir har hun nedfældet, hvad skolen gerne vil med eleverne. Fra de store linjer begyndende med efterskolernes hovedsigte over skolens værdier og helt ned i detaljer om, hvordan skolen gennem forskellige aktiviteter og undervisning konkret lever idealerne ud.

Dannelse har fået sit eget afsnit med fire overordnede måder, som skolen bl.a. vil arbejde med dannelse på: 1. Grundlæggende viden. 2. Fokus på at kunne deltage i debatter. 3. Sprog, adfærd og fremtoning og 4. Kunst, litteratur, musik og anden kultur.

Har givet bedre debatkultur

Det faldt hende let at få det ned på papir, fortæller Jannie Haupt Christensen. For det drejede sig om at sætte ord på noget, som skolen allerede gjorde. Alligevel har det også ført til nogle ændringer i hverdagen på skolen, efter at papiret kom ud at leve blandt lærerne i efteråret 2022.

Debatkultur er et af de emner, som fylder meget mere på Høng Efterskole i dag. Skolen vil ruste eleverne til at argumentere for deres holdninger på en ordentlig og respektfuld måde og give dem modet til at stå frem og ytre deres holdninger.

“Hvis ikke folk tør blande sig i en demokratisk debat, er det kun dem, der råber op, der får lov til at fylde. Ordentligheden skal have sin ret og sin plads,” siger hun.

Debatkultur fylder nu noget i alle uger på skolens årshjul. Både gennem den almindelige undervisning i bl.a. argumentationsteknik og til de samlinger, som skolen i forvejen havde på

“Efterskoler skal være andet end bare underholdning og et godt datingsite. Det er jo det, der slås på mange gange, når man vil sælge en efterskole. Men så kommer der nogle elever her, som tænker, hvorfor skal vi pludselig snakke dannelse”

JANNIE HAUPT CHRISTENSEN, PÆDAGOGISK LEDER PÅ HØNG EFTERSKOLE TIL OG MED SKOLEÅRET 2022/23

skemaet. Derudover har skolen indført ekstra debatarrangementer og foredragsaftener med personer, der er trådt frem i den offentlige debat.

Fokus på debatkulturen læner sig op ad et andet emne, som også har fået plads i beskrivelsen af dannelse på Høng Efterskole: Sprog, fremtoning og adfærd.

Skolens personale har flere gange oplevet, at mennesker fra andre kulturer er blevet stødt af elevernes fremtoning og opførsel. F.eks. fortæller Jannie Haupt Christensen om en elev, som var vokset op i England og efter næsten et år på skolen fortalte om, hvor chokeret hun var blevet over, hvordan eleverne talte og opførte sig ved buffeten i spisesalen. På studieture har chauffører og personale på hoteller og restauranter også påtalt elevernes påklædning.

“Hvis vi ikke er opmærksomme på det, buldrer vi bare ud i verden. Vi mangler næsten bare vikinghjelmen. Og vi er ikke engang opmærksomme på, at vi er grove i vores retorik eller mangler høflighed,” siger Jannie Haupt Christensen.

Hun understreger, at efterskolen på ingen måde ønsker at tage kanten ud af eleverne.

“De skal turde gå ud og være provokerende og have en holdning og også gå gamle nisser midt imod. Selvfølgelig skal de det,” siger hun.

Skolen ønsker heller ikke at sætte regler op for, om eleverne må gå med croptop eller ej, men vil gerne gøre eleverne opmærksomme på, at andre kan blive stødt af det – især i andre kulturer.

“Der var især et par år, hvor, hvis bare vi åbnede munden angående påklædning, fór både forældre og elever

op og pålagde os et menneskesyn, vi ikke har. Det blev næsten giftigt at tale om. Men vi vil have lov til at tale om sprog og om fremtoning uden at være fordømmende og regelsættende,” siger Jannie Haupt Christensen.

Månedlige forældremøder

Fokus på både sprog og omgangsform har medført, at skolen har indført mere kommunikation med forældrene.

“Vi kan høre fra mange skoler, at den måde, forældre kommunikerer på, er blevet meget hård. Ved at have italesat at vi er nødt til at have en fri og åben debat, er det blevet bedre,” fortæller Jannie Haupt Christensen.

Derfor har skolen nu cirka en gang om måneden onlinemøder med forældrene, hvor personalet fortæller om, hvad der sker på skolen og især hvorfor. Det har ført til langt færre opkald fra forældre, som var bekymrede eller utilfredse.

Skolens forståelse af dannelse fylder også mere i dag end tidligere, når der er åbent hus og introaftener. Forældre og elever bliver gjort opmærksomme på, at hvis de melder sig ind, siger de ja til at arbejde med dannelse. Dannelse og værdier indgår også som en del af nye læreres introduktion. Hvert år er det desuden meningen, at dele af skolen skal arbejde med udvalgte punkter i skolens pædagogiske grundlag, ligesom det er vigtigt løbende at opdatere det.

“Vi er blevet mere optagede af at tale om værdier og dannelseselementer, end vi var tidligere,” siger Jannie Haupt Christensen.

Fokus på dannelse og værdier kommer bl.a. til udtryk, når personalet taler om, hvad de kan tilbyde nye elever næste år. Før ville de automatisk tale om faciliteter, f.eks. nye sheltere, hængekøjepladser eller lignende.

“Vi skal selvfølgelig stadigvæk udvikle de fysiske rammer, men vi husker mere på den anden del, f.eks. hvordan vi får integreret debatkulturen lidt mere,” påpeger hun.

Selv har Jannie Haupt Christensen fra og med dette skoleår valgt at tage en pause fra lærerlivet uden et traditionelt job på hånden. Dannelsesarbejdet har hun dog ingen ambitioner om at sætte på hold. Hun satser på at bruge noget af sin nyvundne fritid på at hjælpe andre efterskoler i gang med at skrue op for dannelsen. 0

Månedlige online forældremøder har ifølge Jannie Haupt Christensen ført til et bedre og mere tillidsfuldt skole-hjem-samarbejde.

3 elever:

Sådan oplever vi skolens fokus på dannelse

De har fået mere mod på at debattere, fortæller tre elever. Sådan har de mest mærket fokus på dannelse på Høng Efterskole.

I slutningen af sidste skoleår gik der stort set ikke en aften, uden at Oscar Saietz Lavsen og hans roommate debatterede et eller andet emne på deres værelse på Høng Efterskole. Det var alt lige fra fodbold til politik.

“Jeg synes, det er vildt sjovt at debattere,” siger Oscar Saietz Lavsen.

Det gælder ikke kun, når det kommer til hans egne holdninger. På Høng Efterskole har han og hans kammerater bl.a. skullet eksperimentere med at tage et andet

synspunkt end deres eget og argumentere for det.

“Det giver et indblik i, hvad andre tænker. Her på efterskolen lærer vi ikke kun at kunne kæmpe for vores egne holdninger men også at prøve at forstå andres holdninger,” fortæller han, da Magasinet Efterskolerne besøger Høng Efterskole i slutningen af skoleåret 2022/23.

Magasinet har sat tre unge stævne for at høre, om de som elever har kunnet mærke Høng Efterskoles fokus på dannelse. De har ikke andet at sammenligne med end den skole, hvor de gik før, men både Oscar Saietz

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

Lavsen, Linus Andreas Færge og Rosa Metz Michelsen har især været glade for det fokus, der har været på debatkultur på skolen.

“Jeg synes, det har været megafedt. Det bliver et mere åbent rum, hvor du kan sige dine holdninger på en ordentlig måde, så det ikke bliver til et skænderi. I stedet for debatterer vi på en ordentlig måde med et ordentligt sprog og lytter til hinanden, selvom vi måske ikke er enige,” siger Linus Andreas Færge.

Da rektor på Nyborg Gymnasium, Henrik Stokholm, i løbet af skoleåret holdt foredrag på skolen om, hvordan han havde oplevet, at folk angreb ham verbalt, efter han havde forsvaret nogle elever, som risikerede at blive udvist af Danmark, fik det dem ikke til at frygte at stå frem. De blev nærmere inspireret af hans mod, fortæller Linus Andres Færge.

“Han tog hånd om nogle andre og tog slagene, og det, synes jeg, var ret sejt. Jeg fik lyst til at gøre noget lignende af at høre om det,” siger han.

Også Rosa Metz Michelsen har fået lyst til at gøre en indsats for noget, hun tror på.

“Jeg vil gerne debattere lidt mere seriøse og større ting. Det er noget, jeg er blevet mere klar til på grund af efterskolen. Jeg sad og snakkede med en af mine andre veninder herfra i går om at melde os ind i Rød-Grøn Ungdom. Jeg vil være mere aktivistisk og melde mig ind i en større debat. Det er megafedt,” siger hun. 0

“På efterskolen lærer vi ikke kun at kunne kæmpe for vores egne holdninger men også at prøve at forstå andres holdninger”

OSCAR SAIETZ LAVSEN, ELEV PÅ HØNG EFTERSKOLE, 2022/23

På efterskolen fik både Rosa Metz Michelsen, Oscar Saietz Lavsen (i midten) og Linus Andreas Færge øjnene op for værdien i at have en ordentlig debatkultur.

Sådan oplever jeg skolens fokus på dannelse

Signe Foersom begyndte som lærer på Høng Efterskole sidste skoleår. Hun oplever, at dannelsesarbejdet er til stede i alt, hvad der foregår på skolen.

For Signe Foersom var det som at begynde i skole igen, da hun sidste skoleår trådte ind på Høng Efterskole som lærer. Med sig havde hun 20 års erfaring som kommunikationsrådgiver. Særligt muligheden for at være med til at danne unge tiltrak hende, da hun skiftede branche.

“Jeg ville gerne hen til et sted, hvor man vil noget mere med eleverne end bare give dem et sjovt år. Det kunne jeg se, at man vil her på Høng. For mig handler det meget om den demokratiske dannelse. Og også den personlige dannelse; at blive dannet som et helt menneske på den måde, man kan i interaktion med hinanden i ægte, nærværende fællesskaber,” siger Signe Foersom.

Hun husker godt, at pædagogisk leder Jannie Haupt Christensen fortalte om skolens værdier og idégrundlag i begyndelsen af skoleåret. Det er dog ikke så meget den indføring, der har fået hende til at føle, at arbejdet med elevernes personlige og demokratiske dannelse ligger som en grundtone i hele livet på efterskolen.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Den er der bare hele tiden som en naturlig del af hverdagen på Høng Efterskole. Det er naturligt, at lærerne sørger for, at eleverne har nogle spørgsmål til de foredragsholdere, som kommer på skolen, og at de ved og forstår, at deres spørgsmål er lige så vigtige som alle mulige andres. Dannelsesarbejdet gennemsyrer også den måde, det bliver gjort klart, at det er vigtigt, at de møder op til timerne. Ikke fordi de skal stå til regnskab over for læreren, men fordi deres bidrag er vigtigt.

“Overskriften i forhold til elevernes dannelse er, at verden er federe, hvis vi alle byder ind med noget,” siger Signe Foersom. 0

Diplomuddannelse med 100% fokus på skoleledelse

Ledere på skoleområdet har i disse år en helt særlig opgave, som består i at løfte elevernes læring og trivsel samtidig med, at en lang række forandringer skal realiseres.

Derfor har Professionshøjskolen Absalon udviklet en særlig diplomuddannelse, som er 100% målrettet ledere på skoleområdet.

Uddannelsen henvender sig til alle ledere på skoleområdet og arbejder bl.a. med Hvordan man sætter en tydelig retning for skolens udvikling Hvordan man styrer ressourcerne og sikrer en ansvarlig og stabil drift

Faglig ledelse, herunder hvordan man understøtter et godt teamsamarbejde Hvad ledelse er, og hvem man er som leder Lederens rolle, muligheder og betydning – fra politiske mål til elevernes læring.

Tæt koblet til hverdagen

Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes egne problemstillinger og dilemmaer. Undervejs prøves nye ledelsesformer og tiltag af i praksis. Og drøftelserne både i og uden for undervisningen giver masser af konkret inspiration med hjem.

Praktisk information

Undervisningen foregår som udgangspunkt på Professionshøjskolen Absalons campus i Roskilde, men for at styrke netværksdannelsen indledes næsten alle moduler med et 2-dages internat på et konferencested.

Uddannelsen tager i alt 2½ år.

“Jeg ville gerne hen til et sted, hvor man vil noget mere med eleverne end bare give dem et sjovt år”

SIGNE FOERSOM, LÆRER PÅ HØNG EFTERSKOLE

NYHED

Udkommer

17. november

I bogen Spot på refleksion arbejder eleverne – både alene og sammen med andre – med forskellige tekster, og elevernes refleksioner er det vigtige omdrejningspunkt.

Bogen er bygget op i tre hovedkapitler, der tager afsæt i de tekstkategorier, som danskfagets tekster er inddelt i samt et afsluttende kapitel, der handler om refleksion til prøven.

60% MEDLEMSRABAT

Til og med 13. november

Læs mere på dansklf.dk/bogpakken

Serien Sæt spor er målrettet 7.-10. klasse og lægger vægt på danskfagets kerneområder: skriftlighed, læsning, analysearbejde og de afsluttende prøver.

Hvad er det bedste ved Efterskolesangbogen?

“Den

en uformel stemning”

“Efterskolesangbogen er aktuel og supplerer med nogle populære sange. Det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke ser Efterskolesangbogen som en erstatning for Højskolesangbogen. Det er et supplement, og vi bruger begge sangbøger hver dag. Men vi har manglet et godt format til vores aftensang, og der skaber Efterskolesangbogen en uformel stemning med lidt mere pop og sjov og ballade.”

Hvad er dit yndlingselement?

“Det er sjovt med små citater og overstregninger i sangteksterne. Eleverne lægger mærke til sætningen på en anden måde, når den får lov til at træde frem grafisk. Det er også rart for de lærere, der ikke selv spiller et instrument, at de kan afspille musikken fra en playliste.”

“Efterskolesangbogen er bredt favnende med både klassiske sange og sange henvendt til unge, men alle har et fællesskabselement. Vi vil jo gerne have, at eleverne oplever en glæde ved at synge sammen, og det er fedt med en sangbog, som gør, at eleverne sætter pris på at synge. Jeg synes, det er

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

skaber

PER KRØIS KJÆRSGAARD, FORSTANDER PÅ OSTED EFTERSKOLE

“Eleverne sætter pris på at synge”

TROELS MYNSTER, MUSIKLÆRER PÅ OSTED EFTERSKOLE

vigtigt, at vi også præsenterer dem for sange, der anerkender deres tid.”

Hvad er dit yndlingselement?

“Jeg er jo lærer, så jeg kan rigtig godt lide, at der følger slides med, så vi kan vise teksterne på storskærm. Det giver et andet fokus, når vi også husker at kigge op og synge sammen.”

de frie skolers advokat ®

de frie skolers advokat ®

Danmarks

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

af frie skoler

“Det fede ved Efterskolesangbogen er, at der er moderne sange i, f.eks. med Rasmus Seebach og Andreas Odbjerg. Det giver meget til efterskolelivet, fordi alle kan være med til at synge. Der er også de sange, som er lidt mere salmeagtige, så der er en meget god variation af moderne og gamle sange. Jeg kan godt lide de traditionelle sange, men det er fedt også at synge noget, vi selv hører i hverdagen.”

Hvad er dit yndlingselement?

“Jeg kan godt lide, at den er dekoreret med små tegninger, som gør det lidt mere hyggeligt.” 0

Salg af nye og brugte

• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

“Der er god variation af moderne og gamle sange”

ELL A KIBSGAARD, GÅR I ’PROJEKT 10’ PÅ OSTED EFTERSKOLE

Rejser med efterskolen

Vi arrangerer grupperejser som er 100% skræddesyet til din efterskoles behov. Vi arrangerer både ski-, storby- og aktivrejser.

Sparring og tryghed

Hos AlfA Travel møder du branchens mest erfarne team af rejserådgivere. De hjælper dig med gode råd, og giver dig tryghed - lige fra tilbud til I er godt hjemme på skolen igen.

Når rejsen købes hos et rejsebureau, så har I en unik forbrugerbeskyttelse, idet det vores opgave at håndtere evt. aflysninger og ændringerhelt uden økonomisk risiko for skolen.

Ny teknologi kan hjælpe med at tiltrække og fastholde de bedste lærere – og vi kan vejlede jer.

Hvorfor vælge Mac til uddannelse?

Mac er den ideelle computer til uddannelse. Den er spækket med funktioner, der understøtter lærere i at skabe et endnu mere innovativt, involverende og spændende læringsmiljø.

Mac er den perfekte computer til alle de apps og arbejdsgange, som undervisningen afhænger af – heriblandt Google Workspace for Education, Microsoft 365 og mange af nutidens almindelige læringssystemer.

Er du vild med din iPhone vil du elske din Mac!

Og med macOS kan lærere køre mange af deres foretrukne iPhone­ og iPad apps direkte på Mac, ligesom der er en sømløs og problemfri integration mellem enhederne, så indhold på den ene enhed simpelt kopieres og arbejdes videre på, på den anden enhed.

Når I vælger Mac på skolen, kan I give jeres medarbejdere én samlet og helt og aldeles ubesværet oplevelse.

Er skolens gode kaffemaskine ikke længere nok til at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere?

Kun vittighederne er de samme efter 40 år

Eleverne og efterskolelivet gør hver dag uforudsigelig for Hans Peter Brande. Det gør, at han stadig går glad på arbejde efter 40 år som køkkenleder på Midtsjællands Efterskole.

“Er du her endnu – skal du ikke snart lave noget andet?”

Det er efterhånden blevet en tradition, at en af Hans Peter Brandes tidligere elever for sjov stikker til ham til den årlige fejring af grundlovsdag på Midtsjællands Efterskole. Hvert år lyder svaret fra Hans Peter Brande:

“Du må jo sige til, hvis du kan finde noget, som er bedre end det job, jeg har.”

I år kan han fejre 40-års jubilæum som køkkenleder på Midtsjællands Efterskole, og der er en helt særlig grund til, at han stadig synes, det er sjovt at gå på arbejde.

“Hvert år kommer der nye, glade og nysgerrige unge mennesker ind ad døren. Det er eleverne og livet på efterskolen, der gør hver dag så forskellig, og at jeg gider efter så mange år. Hvis det bare handlede om at lave mad, kunne jeg gøre det på et plejehjem,” siger han.

Blandt kollegerne og eleverne på Midtsjællands Efterskole går Hans Peter Brande bare under navnet ’kok’. Ifølge forstander Christian Hougaard-Jakobsen har Hans Peter Brande personificeret køkkenet på efterskolen. Dér kan man være sikker på at høre en af Hans Peter Brandes ’dårlige far-jokes’ eller høre ham synge ved komfuret.

“Den største ros, jeg har fået, var, da en elev spurgte mig, om jeg aldrig var sur,” siger Hans Peter Brande.

Der er faktisk kun ét problem ved at have været ansat på den samme efterskole i så mange år:

“Jeg plejer at kunne genbruge mine vittigheder år efter år, når nogle nye, unge mennesker starter. Men det begynder jo at blive et problem, når en elev svarer: ’Den kender jeg godt, for min mor har sagt, at du ville fortælle den vittighed!’,” siger han.

Startede som skibskok

Det var Hans Peter Brandes eget efterskoleophold på Løgumkloster Efterskole, der i sin tid fik ham til at drømme om selv en dag at arbejde på en efterskole. Han kunne ikke forestille sig at blive lærer, så han uddannede sig til skibskok og sejlede verden rundt i nogle år, indtil han en dag læste i Kristeligt Dagblad, at Midtsjællands Efterskole søgte en kok. Året var 1983, og hans forældre måtte køre ham til jobsamtalen i deres lille folkevognsboble,

fordi han endnu ikke havde fået kørekort. Den daværende forstanders eneste betænkelighed ved at ansætte ham var, at han var så ung.

“Men det kan du jo vokse fra,” konstaterede forstanderen afslutningsvis, og Hans Peter Brande fik jobbet som køkkenleder trods sine 21 år.

Han flyttede ind på skolen i en lærerbolig sammen med sin kone, som året efter fødte deres første barn.

“Det var virkelig et slaraffenland for vores børn at vokse op i. Dengang boede der over 20 unger under konfirmationsalderen, som alle var børn af de ansatte. Hver dag, når børnene kom hjem fra skole, kunne de lege i gymnastiksalen, i sløjdlokalet, i skoven eller på markerne ved hestene. Og hver eftermiddag turnerede de rundt fra det ene hjem til det andet, så de kunne få mere end én eftermiddagsforfriskning,” siger han.

Nok har Hans Peter Brande titel af køkkenleder, men hans job handler langt fra kun om madlavning. Han underviser elever i køkkenet, har vagter på skolen og tager med på lejrture.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

Når Hans Peter Brande ser tilbage, er der sket meget i løbet af de fire årtier, han har været på efterskolen. Selvom han, som den tidligere forstander sagde, endte med at vokse fra sine 20’ere, føler han sig stadig ung, når han kan kalde sig 40-års jubilar som 61-årig.

“Hvor blev tiden lige af?” siger han.

På Hans Peter Brandes første dag som nyansat på skolen stod menuen på farsbrød, kogte kartofler, brun sovs og budding. I dag er der to faste vegetardage, selvom det stadig er de gammeldags retter, som han og resten af køkkenpersonalet høster mest ros for.

Der er dog særligt ét punkt, hvor Hans Peter Brande synes, at efterskolen har forandret sig gennem tiden. For 40 år siden var der to telefonbokse i kælderen, som eleverne kunne låne, hvis de skulle ringe hjem. I dag har de unge sværere ved at være ét sted ad gangen, mener han.

“At gå på efterskole i dag er anderledes end dengang, hvor man kun var hjemme, når der var forlænget weekend. I dag er eleverne på en eller anden måde hjemme hele tiden gennem deres telefoner. ’Fear of missing out’ – er det ikke sådan, det hedder? Det er blevet sværere at fordybe sig, når man samtidig skal være alle andre steder. Det, synes jeg, er ærgerligt,” siger han.

Han har dog også spottet en positiv udvikling i unges måder at være i et fællesskab på.

“Jeg synes, de er blevet bedre til at give rum til hinanden og forstå og acceptere hinandens forskelligheder,” siger han.

Laver mere end ’bare’ mad

Det blev til to børn og 35 år i forskellige lærerboliger på Midtsjællands Efterskole, inden Hans Peter Brande og hans kone for fem år siden besluttede sig for at flytte op i deres sommerhus.

“Når man har boet på sit arbejde i så mange år og samtidig er leder af køkkenet, kan det også være meget godt at prøve at komme lidt væk efter arbejde. Jeg har altid været på arbejde hele tiden og har kunnet gå ned i køkkenet og sætte en dej over eller for at se, om de har husket at sætte frem til aftensmaden.

På en måde er det fedt, men i dag det er også fedt at kunne køre hjem, og hvis jeg så kommer i tanker om noget, må det vente til i morgen,” siger Hans Peter Brande.

Blå bog

• Hans Peter Brande, 61 år

• Er køkkenleder på Midtsjællands Efterskole, hvor han i oktober 2023 kan fejre 40-års jubilæum

• Er opvokset i Dragør på Amager

• Gik i 9. og 10. klasse på Løgumkloster Efterskole i 1976/77 og 1977/78

• Har gået på Kogtved Søfartsskole i Svendborg og været i lærer som skibskok i rederiet J. Lauritzen, hvor han sejlede rundt i verden i tre år. Han afsluttede sin uddannelse på en kokkeskole i Aalborg og var efterfølgende værnepligtig hos Den Kongelige Livgarde, inden han startede som køkkenleder på Midtsjællands Efterskole i 1983

• Bor sammen med sin kone Karin ved Isefjorden. Sammen har de to voksne børn på 39 og 36 år og tre børnebørn

“Vi er en hel skole. Vi er ikke inddelt i TAP’ere, lærere og ledere her på skolen, og jeg har gennem årene haft et rigtig godt forhold til mine kolleger”

HANS PETER BRANDE, KØKKENLEDER PÅ MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE

Selvom Hans Peter Brande er flyttet fysisk væk, sætter han stadig et stort aftryk på Midtsjællands Efterskole. Spørger man forstander Christian Hougaard-Jakobsen, er Hans Peter Brande ikke ansat til at lave mad. Han er ansat til at drive efterskole – og så laver han i øvrigt også mad. Det er ifølge Hans Peter Brande en af grundene til, at han stadig er der 40 år efter.

“Vi er en hel skole. Vi er ikke inddelt i TAP’ere, lærere og ledere her på skolen, og jeg har gennem årene haft et rigtig godt forhold til mine kolleger. Køkkenet er heller ikke sådan et sted, man ’bare’ laver mad,” siger han.

Hver uge har han ansvaret for to til tre elever, som i stedet for normal undervisning hjælper til og får undervisning hos personalet i køkkenet. Ifølge forstander Christian Hougaard-Jakobsen kommer eleverne sprudlende tilbage efter en uge i køkkenet hos Hans Peter Brande. Det er bl.a. dér, skolen har succes med at nå nogle af de elever, der ikke sprudler i de boglige fag, fordi de i køkkenet kan få lov til at bruge hovedet og hænderne på en helt anden måde.

At have de unge med ude i køkkenet uge efter uge er også det, der gør, at Hans Peter Brande stadig tager glad hjem fra arbejde hver dag. Han kan dog mærke på kroppen, at der er gået 40 år. Han har lige fået konstateret slidgigt i knæene, men han bliver ved, så længe kroppen kan holde til det. For selvom vittighederne sagtens kan tåle gentagelse 40 år efter, er hverdagen aldrig forudsigelig i hans job:

“De unge mennesker giver bare noget liv, som man ikke får andre steder.” 0

LISBETH FREDENSBORG TEGLBJÆRG

Ny efterskoleleder, Sdr. Nærå Efterskole

1. august i år tiltrådte Lisbeth Fredensborg Teglbjærg som ny skoleleder på Sdr. Nærå Efterskole. Hun kommer med en god portion erfaringer fra efterskoleverdenen, senest fra jobbet som viceforstander på Magleby Efterskole. Lisbeth Fredensborg Teglbjærg brænder for ungeinvolvering, ungekulturprojekter, skoleudvikling og ledelse. Tidligere har hun arbejdet som viceungdomsskoleleder i Nyborg Ungdomsskole, været konsulent i Ungdomsringen, mentor i et satspuljeprojekt og arbejdet som lærer. Hun er uddannet lærer og har siden efteruddannet sig som proceskonsulent og fastholdelsesmentor og har derudover en diplomuddannelse i ledelse. Lisbeth Fredensborg Teglbjærg er 48 år, gift og mor til tre børn på 15, 18 og 20 år og bor på Sydfyn.

FOTO Privat

ROLF BURGDORF LEINUM

Ny forstander, Hedemølle Efterskole

Hedemølle Efterskole har ansat 48-årige Rolf Burgdorf Leinum som ny forstander fra 1. august i år. Han kommer fra en stilling som lærer på Markusskolen i Esbjerg, men har fra tidligere et indgående kendskab til efterskoleverdenen. Som nyuddannet lærer i 2001 blev han ansat som lærer på Efterskolen Solgården, hvor han blev frem til august 2020 – dog afbrudt af et seksårs ophold fra 2011-2017 som missionær i Peru. Rolf Burgdorf Leinum er gift med lærer Mirjam Burgdorf Leinum, og sammen har de fire børn mellem 9 og 18 år. Parret har stort set altid arbejdet sammen, og Mirjam Burgdorf Leinum er blevet ansat i en deltidsstilling på Hedemølle Efterskole.

FOTO Privat

MIKKEL

BITSCH OVERGAARD

Ny pedel, Dronninglund Efterskole

Dronninglund Efterskole har med det nye skoleår fået en ny pedel: Mikkel Bitsch Overgaard. Han er startet i jobbet sammen med skolens nuværende pedel Ole Lauersen, og efter planen overtager han tøjlerne helt i løbet af året. Mikkel Bitsch Overgaard er en erfaren håndværker og har desuden en baggrund som instruktør på FDF’s seniorkurser og er tidligere klatreinstruktør og idrætslærer i Norge. Han er vild med outdoorlivet, dyrker MTB, O-løb, klatring og ski. Der bliver også tid til kanoture, bålmad og teltture med familien.

FOTO Dronninglund Efterskole

LEIF KRUSE

Ny forstander, Grejsdalens Efterskole

Grejsdalens Efterskole har dette skoleår fået ny forstander. Leif Kruse er 56 år og uddannet lærer. Han kommer fra en stilling som skoleleder på Daugård Skole, men har dog et indgående kendskab til efterskoleverdenen fra årene 2009-2019, hvor han var forstander på Sydvestjyllands Efterskole. Tidligere har Leif Kruse også både været lærer og viceforstander på Djurslands Efterskole. “Jeg glæder mig meget over at være tilbage i efterskolen og har allerede oplevet, at jeg på Grejsdalens Efterskole er omgivet af fantastiske medarbejdere, som bare vil de unge en masse og dele liv med dem. Det lover så godt for fremtiden,” siger Leif Kruse.

FOTO Poul Mundbjerg

ULLA VISTESEN

40 års jubilæum som køkkenassistent, Midtjysk Efterskole

Egentlig skulle Ulla Vistesen bare prøve at være i køkkenet på Midtjysk Efterskole i 14 dage i praktik. Men i august i år kunne Ulla Vistesen fejre 40 års jubilæum på selvsamme skole. Det er samarbejdet med de unge mennesker, fortroligheden med dem, snakken over gryderne – og så det gode køkkenteam – som har holdt køkkenassistenten så mange år det samme sted. Nu ser Ulla Vistesen dog frem til snart at kunne nyde pensionisttilværelsen i sofaen derhjemme, i sommerhuset på Endelave og med vandreture med Ældresagen.

FOTO Midtjysk Efterskole

40 års jubilæum som pedel, Midtjysk Efterskole

I 40 år har Kim Stahl passet på Midtjysk Efterskole som pedel. Som tømrer stod han i begyndelsen af 1980'erne uden arbejde, men kendte den daværende pedel på Midtjysk Efterskole og fik gennem ham en pedelstilling på skolen. Han havde selv gået tre år på efterskole og kunne sagtens se sig selv arbejde et sted, hvor man med hans egne ord kommer hinanden ved, og hvor man kan være med til at flytte unge mennesker. Og det har han så nu gjort i 40 år. Spørger man eleverne, sætter de ord som ’spasmager’, ’god at snakke med’ og ’altid klar til at hjælpe’ på skolens mangeårige pedel.

FOTO Midtjysk Efterskole

Tip os om navnenyt!

BERIT LYNGE KRISTENSEN

Ny køkkenleder, Midtjysk Efterskole

Det er en lokal, som har overtaget ledelsen af køkkenet på Midtjysk Efterskole. Berit Lynge Kristensen kommer fra Isenvad, som ligger små 20 minutters kørsel fra skolen. Hun efterfølger Lene Mortensen, som har ledet skolens køkken i fire årtier. Berit Lynge Kristensen er dog heller ikke selv helt ubekendt med efterskoleverdenen. Hun har en fortid som køkkenleder på et par efterskoler og ser nu frem til at være med til udvikle køkkenet på Midtjysk Efterskole. Hun ønsker at fortsætte køkkenets hidtidige økologiske linje og har desuden planer om, at eleverne bl.a. skal være med til at dyrke grøntsager og krydderurter på skolens grund.

FOTO Midtjysk Efterskole

TINA BACH OLESEN OG JAKOB ØRNSBJERG JENSEN Ny ledelse, Ladelund Efterskole

Tina Bach Olesen og Jakob Ørnsbjerg Jensen er pr. 1. august i år ansat som ny ledelse for Ladelund Efterskole. De to skal lede skolen sammen med Erik Kjær Carstensen i en fælles ledelse. Tina Bach Olesen og Jakob Ørnsbjerg Jensen har i henholdsvis 18 og 15 år været ansat som lærere på skolen og søgte stillingen som ledelsesteam. De tager begge et mangeårigt stort engagement og erfaringer med og viden om skolen med ind i ledelsesarbejdet og har store visioner og drømme for Ladelund Efterskole, både som skole og som arbejdsplads. De er begge i gang med en diplomuddannelse i ledelse.

Har du eller din kollega skiftet job for nylig, eller er der en på skolen, som har jubilæum og fortjener omtale, så tip os om det til navnesiderne. Skriv til art@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

KIM STAHL

FOTO Ladelund Efterskole

“Hvad ved en smed om at drive skole?”

Et af skolens andre bestyrelsesmedlemmer, som er uddannet smed, sagde for nogle år siden på et bestyrelsesmøde: “Hvad ved en smed i grunden om at drive skole?”

Svaret er, at en smed kan bidrage med et andet syn på skoleformen – både menneskeligt og fagligt. En smed kan give udsyn til en verden, der foregår uden for efterskolerne. Det er i det hele taget en vigtig del af grundlaget for at drive en efterskole, at der sidder personer i bestyrelsen, som på hver deres måde ønsker at bruge tid på at give unge mennesker et godt og udbytterigt skoleår.

For mig at se har alle bestyrelsesmedlemmer på landets efterskoler noget at bidrage med, uanset hvilke kompetencer eller hvilken baggrund de har. Men vi har som politisk valgte bestyrelsesmedlemmer også en pligt til at dygtiggøre os i vores bestyrelsesarbejde.

De fleste efterskoler er i dag store virksomheder med høje omsætninger,

mange ansatte og store bygninger, og derfor er der mange regler og love, som skal overholdes. Der er heldigvis dygtige ledere og medarbejdere ude på efterskolerne, som kan hjælpe med at holde styr på regler og økonomi, men det er i sidste ende bestyrelsen, som har det overordnede ansvar for skolens drift.

Man kan håndplukke bestyrelsesmedlemmer med specifikke kompetencer, men der vil i de fleste bestyrelser også være medlemmer, som er valgt udelukkende på grund af deres engagement i lige præcis dén skole. Og det skal der også være. Men bestyrelsen skal også kunne agere sparringspartner for ledere og medarbejdere og drive en sund skole med efterskolernes hovedsigte for øje. Derfor er det vigtigt, at vi som bestyrelsesmedlemmer sparrer med hinanden på tværs af skoler, og at vi sørger for at opkvalificere vores kompetencer i forhold til at kunne drive en efterskole. Det kan vi bl.a. gøre ved at deltage i bestyrelseskurser, fyraftensmøder og årsmøder i Efterskoleforeningen.

er skrevet af bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til art@efterskolerne.dk

I bestyrelserne er vi ’bare’ almindelige mennesker, der laver et stykke frivilligt arbejde, men vi sidder også med et meget stort ansvar. Derfor har vi en forpligtelse over for forældre, elever og ansatte om at gå aktivt ind i bestyrelsesarbejdet. 0

ESBEN DAMGAARD

, 45 år, har siddet i bestyrelsen på Hellebjerg Idrætsefterskole siden 2008 og været næstformand siden 2019. Han har selv gået på Hellebjerg Idrætsefterskole i 9. og 10. klasse i 1993/94 og 1994/95. Til daglig arbejder han som forhandlingskonsulent i Region Syddanmark.

EHMSEN

FOTO Privat

KLUMMEN I MAGASINET EFTERSKOLERNE

Kør i egen bus på studietur

Hos BENNS får du din egen personlige rejsekonsulent, som laver en skræddersyet pakkeløsning efter jeres ønsker. Vi har 60 års erfaring med studieture, så overlad trygt planlægningen til os.

www.benns.dk/studietur

group@benns.dk

HØJSKOLESANGBOGEN FOR BØRN NYUDGAVE

I alt 90 sange med lyriske illustrationer af Zarah Juul.

I FORSALG NU! Udkommer 1. november

Pris: 299 kr. 20 % rabat ved køb af minimum 20 stk. Bestil på webshop.hojskolerne.dk

Gør den personlig med et navn i guldtryk: Pris i alt: 419 kr.