Efterskolerne 22-2023

efterskolerne

MAGASINE T EFTERS KOLE RNE NR . 2 2 — AUGU S T 2023

Meget mere end fodbold Pernille Harder tog på efterskole for at spille fodbold. I dag husker landsholdsspilleren tilbage på et år, hvor hun også fik skubbet til sine grænser og lært en masse om sig selv og om fællesskaber. / SIDE 10

Efterskolens op- og nedture:

12 gode råd til at støtte dit barn / SIDE 28

Intet nyt er godt nyt:

“Sorry, at I ikke hører fra mig, men jeg har det meganice” / SIDE 6

O OU UR RE E K KO OS ST TG GY YM MN NA AS S II U UM M DYRK DIN PASSION, FÅ DIN STUDENTERHUE OG DYRK DIN PASSION, FÅ DIN STUDENTERHUE OG OPLEV OURES FANTASTISKE FÆLLESSKAB OPLEV OURES FANTASTISKE FÆLLESSKAB

HVIS DU HAR MOD PÅ MERE, NÅR DIT HVIS DU HAR MOD PÅ MERE, NÅR DIT EFTERSKOLEOPHOLD ER SLUT EFTERSKOLEOPHOLD ER SLUT - SÅ KOM OG BESØG OURE KOSTGYMNASIUM - SÅ KOM OG BESØG OURE KOSTGYMNASIUM MUSIK, SKUESPIL, DANS, SEJLADS, ADVENTURE, FODBOLD, HÅNDBOLD, SKI MUSIK, SKUESPIL, DANS, SEJLADS, ADVENTURE, FODBOLD, HÅNDBOLD, SKI

3

Velkommen til et år med op- og nedture TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Det er måske med lidt våde øjne, at du læser dette deres egen retning. Gøre dem robuste til livet. Det ligger maga­sin. For du har netop afleveret det dyrebareste, i vores hovedsigte om folkelig oplysning, livsoplysning du har – dit barn – på efterskolen. Det er stort for barnet, og demokratisk dannelse. Hvordan det sker i praksis, og det er stort for dig som forælder. har hver efterskole frihed til selv at definere. Én ting kan jeg love: Efterskolen gør alt for at pasMit bedste råd til dig som forælder lige nu er: se godt på dit barn. Og det vil blive et år med stor glæde Giv dit barn plads – og ikke mindst tid. Tid til at udvikle og mange udfordringer. Med op- og nedture. Nu skal de sig. Tid til at finde fællesskaber. I dette magasin kan du unge mennesker selv tage læse meget mere om at være stilling, rydde op, løse konefterskole­forælder. Jeg håber, flikter. I fællesskab med en du kan bruge det. hel masse andre unge.

God læselyst. Og rigtig godt efterskoleår til både dig Over 32.000 unge startede sidste skoleår på og dit barn. én af landets 240 efter­ skoler. 25.000 af dem i 10. klasse. Og netop det — TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND klasse­t rin har der været meget debat om i år.

Jeg har selv arbejdet på efterskoler gennem mere end 15 år og er nu formand for Efterskolerne, en forening, som alle efterskoler er medlem af. Sammen med resten af bestyrelsen kæmper jeg for, at det også fremover vil være muligt at gå på efterskole efter 9. klasse, efter Reformkommissionen i maj 2023 foreslog at afskaffe klassetrinnet for i stedet at indføre et såkaldt ungdomsår på efterskoler. Til det dobbelte af prisen for det, et efterskoleophold koster i dag vel at mærke. Det er der selvsagt ikke opbakning til – hverken fra politikere eller forældre rundt omkring i Danmark.

Kampen er ikke færdig. Vores unge og vores samfund har brug for forskellige platforme, hvorfra unge selv kan tage ejerskab for lige netop deres vej. Efterskolerne er en af dem.

Vores opgave er at gøre unge mennesker klar til at finde

“Mit bedste råd til dig som forælder lige nu er: Giv dit barn plads”

EFTERSKOLERNE

INDHOLD

Redaktøren guider Et nyt kapitel er startet for dit barn, som det næste år både skal indgå i et nyt fællesskab på efter­skolen og lære at stå på egne ben.

Fodbold­spiller Pernille Harder følte sig fra starten ude af sin komfortzone på efterskolen, men fandt hurtigt ud af, hvor meget man kan lære af det (s. 10).

Efterskolen er også et nyt kapitel for dig som forælder. Da Nina Tanges datter startede på efter­ skole, følte hun, at hendes rolle som mor blev sat på pause (s. 16). Hvis du også synes, det er svært at finde din rolle som forælder på afstand, giver tidligere elever gode råd til, hvordan du kan være den bedste støtte (s. 6).

ILLUSTRATION Gosia Herba

Forhåbentlig vil du også opleve, at både du og dit barn får stor gavn af efterskoletiden. En under­søgelse blandt forældre viser, at de op­ lever, at deres børn har taget personlige, faglige og sociale kvantespring på efterskolen (s. 38).

/38

Louise Wethke Buch Redaktør

6

“I skal ikke være bekymrede, hvis jeg ikke ringer hjem” Tidligere elever giver gode råd til, hvordan du hjælper dit barn godt fra start.

10

Pernille Harder: “Efterskolen fik mig ud af min komfortzone” Fodboldspiller Pernille Harder ser tilbage på et efterskoleår, hvor hun for første gang lærte at stå på egne ben.

Ramt af ’empty nest’? /16 Det er helt normalt, hvis du føler sorg eller tomhed, efter dit barn er flyttet på efterskole. Det er en følelse, der kan sammenlignes med at blive forladt.

/16 4

5

24

28

efterskolerne

Venner fra efterskolen er for livet Fem tidligere elever fortæller om det særlige bånd, de har med deres efterskolevenner.

August 2023 — NR. 22

REDAKTØR Louise Wethke Buch lb@efterskolerne.dk UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 4. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com ILLUSTRATIONER e-Types og Freepik JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia. dk ac@ac-amsmedia.dk tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEFOTO Harriet Lander

På efterskole med op- og nedture Efterskolen er både sjove oplevelser og en grå regnvejrsdag i november. Få 12 gode råd til at støtte dit barn, når det går op og ned.

Forældre:

Vi har fået mere selvstændige børn hjem /38

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier.

En undersøgelse blandt tidligere efterskole­ forældre viser, at de oplever, at deres børn har gennemgået en stor udvikling på efterskolen.

To forældre fortæller, hvordan efterskolen har gavnet dem og deres børn.

ISSN: 0109-8535

42

3 anbefalinger, du kan dykke ned i To bøger og en podcast gør dig klogere på unge i efterskolealderen.

46

Er dit efterskolebarn også skilsmissebarn? … Så har dit barn pludselig tre hjem at forholde sig til og måske lidt ekstra dårlig samvittighed.

Få gode råd til, hvordan du kan være en støtte.

3 tidligere elever:

Det sværeste og bedste ved året /52 Hvad vil man altid huske fra efterskolen? Tre elever fortæller om det vigtigste, de tager med sig.

60

Guide til et godt samarbejde med efterskolen Få gode råd til, hvad du selv kan gøre, og hvad skolen gør for at skabe trygge rammer for dit barn.

66

Klumme: I er heldige at have efterskoler i Danmark Deborah Marlow flyttede til Danmark i 2001 og kendte ikke efterskoler. Hun beskriver sine fordomme, da hun første gang hørte om efterskoler, og hvad der fik hende til at ændre mening og sende sin egen datter afsted.

/52

EFTERSKOLERNE

efterskolestemmer

Hej derhjemme

🥰 TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk FOTO Andreas Nelander og privatfoto ILLUSTRATION e-Types

Bertel Thormann Villesen Dronninglund Efterskole 2022/23 Maja Katborg Ravn Salling Efterskole 2021/22 og 2022/23

Jeg ELSKER, når I sender en pakke herop - taaaaaaak.

Bliv endelig ved. Det er superhyggeligt med snacks, som jeg kan dele med mine roomies - og mig selv Sorry, at I ikke hører så meget fra mig, men jeg har det meganice BTW, jeg kommer heller ikke hjem i ­næste weekend Hils derhjemme.

😅

🤩

Lige nu er det hele nyt, skræmmende, spænd­ ende og fremmed for mig. Jeg ved, at I er bekymrede og nysgerrige og gerne vil vide, hvordan det går. Men det er bedst, hvis I lader mig ringe og skrive til jer, så jeg kan gøre det, når jeg har tid og overskud. Ellers kan jeg komme til at mærke (endnu mere) savn og hjemve. I skal også huske på, at når jeg ringer, er det kun et øjebliksbillede, og at jeg sagtens kan have både op- og nedture imellem opkaldene. Men det hele skal nok gå, og jeg har et af de fedeste, hårdeste og mest selvudviklende år foran mig.

😉

Jeppe Gadager Madsen Hestlund Efterskole 2022/23 Nu får I lige en update om, hvordan de første to uger er gået.

Jeg har det så megagodt herude. Jeg har lært en masse nye mennesker at kende, og de er så megasøde alle sammen. Jeg kan allerede mærke, at jeg er blevet meget mere ­udadvendt. Det ville være dejligt, hvis I ville lade være med at skrive hele tiden. Jeg skal nok selv skrive, hvis jeg får brug for hjælp til vasketøjet, eller hvis jeg synes, at I mangler at høre fra mig.

Morten Friis Ussing Høng Efterskole 2022/23 I behøver ikke være særlig involveret i mit efterskoleliv. Jeg vil tage mine egne beslutninger, og jeg kan godt klare mig selv!

6

7

Magne Cramer-Petersen Faarevejle Efterskole 2022/23 Den første uge kan være hård, så der er det vigtigt, at der er plads til at ringe hjem og snakke om, hvordan man har det. Men man kommer hurtigt ind i en efterskoleboble, og der er det vigtigt, at man ikke bliver kimet ned af sine forældre, som hele tiden vil høre, hvordan det går. Tiden heroppe går meget hurtigt, så I behøver ikke være bekymrede, hvis jeg ikke ringer hjem i 14 dage. Heroppe kan det føles som fem dage. Støt mig i de interesser, jeg har, så jeg får valgt de fedeste valgfag. Og husk at acceptere de venner, jeg får, for et efterskoleår giver venner for livet. Tusind tak for at give mig det fedeste år i mit liv!

Noa Isager Vardeegnens Gymnasieforberedende ­Efterskole 2022/23

Lena Thi Phan Klejtrup Musikefterskole 2021/22 Intet nyt er godt nyt. Hvis jeg ikke ringer hjem så ofte, betyder det ikke, at jeg ikke savner jer derhjemme. For det gør jeg! Men jeg skal bare lige vænne mig til at være på efter­ skolen sammen med alle de her nye og søde mennesker og lære dem godt at kende, så jeg engang i fremtiden kan kalde dem min "familie" nummer to.

🥰

At starte på efterskole har været en stor forandring fra mit trygge, ’nemme’ liv hjemme hos jer. Jeg har virkelig kastet mig ud i noget nyt, og jeg vidste overhovedet ikke, hvordan det ville være at leve på en efterskole, før jeg startede. Derfor er det klart, at der kommer tidspunkter, hvor det bliver megauoverskueligt og ­udfordrende. Jeg synes især, det kan være svært hele tiden at tage stilling til alting selv. Der er ikke nogen, der kommer og fortæller mig det rigtige svar. Derfor er mit allerbedste råd til jer at lytte til mig og prøve at forstå mig. Og at I hjælper mig med at tro på, at det er okay og naturligt at være i tvivl og synes, det er hårdt.

For efterskolen er udfordrende, og det går rigtig meget op og ned, men det er også utroligt givende og sjovt, ligesom resten af livet. Det er bare svært, når det er første gang, man oplever det.

Viktor Dorow Petersen Efterskolen Flyvesandet 2022/23 Det er vigtigt, at jeg kan være på skolen uden at være afhængig af at skulle kommunikere med jer hele tiden. Intet nyt er næsten lig med godt nyt. Lad mig selv vælge, om jeg vil hjem eller blive på skolen i weekenderne, og støt mig i beslutningen.

EFTERSKOLERNE

Skoleture med 60 års erfaring Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger 60 års erfaring Tryghed på turen?

Vi har 24 timers vagttelefon

Berlin

1.

2.

3.

fra kr. 1.295,-

Rom

fra kr. 1.998,-

3 dage/2 nætter

5 dage/4 nætter

Transport i min. 3-stjernet bus t/r

Transport med fly inkl. bagage

2 nætter på hostel inkl. morgenmad

4 overnatninger i campinghytter

Aktivitetskompendium

Aktivitetskompendium

Studieguide til Berlin

Studieguide til Rom

Aktivitetsforslag:

Aktivitetsforslag:

Museumshuset ved Checkpoint Charlie DDR Museum Berlin on Bike

1.

2.

3.

Hos BENNS får du din egen personlige rejsekonsulent, som laver en skræddersyet pakkeløsning efter jeres ønsker. Vi har 60 års erfaring med studieture, så overlad trygt planlægningen til os. www.benns.dk/studietur

group@benns.dk

Sightseeing i Rom med guide Ekskursion til Pompeji Musei Vaticani med guide

Ring til os på:

65 65 65 63

Lejrskoler i hele landet

Lejrskole med Danhostel Danhostel er eksperter i lejrskoleophold med mere end 135.000 glade lejrskoleelever om året i hele Danmark. Vi har hjælpsomme værter med et stort lokalkendskab og mange års erfaring.

Som lejrskole på et Danhostel overnatter I på dejlige lyse værelser og får typisk serveret tre gode måltider om dagen. Vi tilbyder gode fællesog grupperum til fagligt og socialt samvær.

Danhostel.dk/lejrskole

KENDER DU Ranum Efterskole Colleges særlige fordele?

SIDEN 2005 har Ranum ALTID …  s tillet nye sejlbåde, gaming-pc’er og mountainbikes til rådighed  i ndfriet elevernes mangeartede forventninger til aktiviteter  r ådet over tidssvarende udstyr – fra dykkergrej til gastronomikøkken

HEMMELIGHEDEN BAG er … ingen hemmelighed Ved at lease alverdens udstyr hos Leasing Fyn får Ranum Efterskole College frigjort forbløffende stor likviditet. Samtidig fordeler de deres momsydelser jævnt over 5-10 år – hvilket giver dem endnu større frihed og fleksibilitet.

Dét hjælper dem med at holde sig opdaterede og attraktive.

SKAL DIN EFTERSKOLE have samme fordele? Så tag en snak med os. Frit og uforpligtende

leasingfyn@leasingfyn.dk · www.leasingfyn.dk

portræt

“Man vokser som menneske, når man kommer ud af sin komfortzone” Pernille Harder tog på efterskole for at spille fodbold, men fandt hurtigt ud af, at efterskolen var meget andet end sport. I dag ser hun tilbage på et efterskoleår, hvor hun bl.a. fik skubbet til sine grænser og lært værdien af at være en del af et stærkt fællesskab.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk FOTO Harriet Lander

10

11

EFTERSKOLERNE

portræt

Hvordan bliver det næste år? Får jeg overhovedet nogen venner?

Det var nogle af de tanker, der løb igennem Pernille Harders hoved, inden hun startede på efterskole.

Det var egentlig udsigterne til at spille fodbold hver dag, der fik hende til at tage 10. klasse på ISI Idrætsefterskole tilbage i 2008/09. Allerede dengang spillede hun på ungdomslandsholdet og vidste, at hun ville være professionel fodboldspiller.

“Da jeg startede på efterskolen, var jeg super­ fokuseret på fodbold og måske lidt, ikke genert eller introvert, men heller ikke den frembrusende type. Jeg kan huske, at jeg var nervøs for at møde nye mennesker, og at jeg var ude af min komfortzone,” siger Pernille Harder.

Der gik dog ikke mere end et par dage, før hun følte sig hjemme på efterskolen.

“Man laver så mange ting de første uger for at lære hinanden at kende, og det var vildt fedt. Jeg kan huske den første introtur, hvor jeg lærte min familiegruppe rigtig godt at kende. Der fandt jeg ud af, at efterskolen var mere end bare fodbold,” siger hun.

Når de andre elever kom ind på livet af Pernille Harder, fandt de hurtigt ud af, at hun ikke var så tilbage­ holdende, som hun kunne virke ved første øjekast. Samtidig udviklede hun sig med stormskridt i takt med, at hun trådte ind i et nyt fællesskab med mennesker, hun aldrig havde mødt før.

“Man vokser bare som menneske, når man kommer ud af sin komfortzone. Selvom jeg var nervøs de første dage, blev jeg mere modig af det, og jeg lærte, hvor fedt det var at lære nye mennesker at kende, og hvor meget man kan lære af andre,” siger hun.

Knyttede tætte bånd Pernille Harder fik hurtigt gode venner blandt fodboldspillerne og i familiegruppen. Der skulle dog gå et halvt år, før hun begyndte at snakke med hende, der i dag er hendes bedste veninde.

På en skitur med hele efterskolen skulle Pernille Harder dele hytte med Anne Sofie Hjort, en håndboldspiller, som hun ikke rigtigt havde snakket

Pernille Harders bedste råd til nye efterskoleforældre “Tag det roligt. Der bliver taget hånd om jeres børn, og de kommer til at få et af de bedste år i deres liv. Efterskolen er en fantastisk oplevelse.”

Pernille Harder blev en bedre holdspiller på efterskolen, fordi hun var en del af et fællesskab med en masse forskellige mennesker.

12

13

“Man tænker, at det er de store ture, der er det sjove, men det er hverdagslivet på efterskolen, der er det fedeste” ­— PERNILLE HARDER, FODBOLDSPILLER PÅ DET DANSKE KVINDELANDSHOLD OG TIDLIGERE ELEV PÅ ISI IDRÆTSEFTERSKOLE

med før. Pernille Harder var ikke lige så sikker på ski, som hun var på fodboldbanen, og pludselig befandt hun sig i et nyt fællesskab, hvor hun og Anne Sofie Hjort bare faldt i hak. Selvom landegrænser i dag skiller de to efterskoleveninder ad, holder de stadig kontakt, og det er Anne Sofie Hjort, som Pernille Harder prioriterer at besøge de få gange om året, hun er i Danmark.

“Et efterskolevenskab bliver noget dybere end andre venskaber. Selvom Anne Sofie og jeg måske kun ses to gange om året, er vi stadig bedste venner i dag. Vi behøver ikke se hin­anden hver weekend, for vi kender hinanden rigtig godt, og vi ved, hvor vi har hinanden,” siger hun.

Når Pernille Harder i dag ser tilbage på sit efterskoleophold, er det venskaberne, der fylder allermest i hukommelsen.

“Det vigtigste, jeg tager med mig fra efter­ skolen, er de mennesker, jeg har mødt, og de bånd, jeg har knyttet. Det er virkelig nogle tætte bånd, man knytter på en efterskole, fordi man er sammen 24 timer i døgnet. Efterskolen har givet mig venner for livet,” siger hun.

Lærte at være teamplayer På mange måder blev efterskolen første skridt mod det liv, Pernille Harder lever i dag. I løbet af efterskoleåret fik hun mulighed for at øge sin træningsmængde, men vigtigst af alt har hun taget det mod, hun opbyggede allerede de første dage på efterskolen, med sig ud i verden som professionel fodboldspiller.

“Efterskolen var første gang, jeg flyttede hjemme­ fra og skulle stå på egne ben. Det blev også start­ skuddet til det, jeg laver i dag. Hver gang jeg skifter

EFTERSKOLERNE

portræt

og det giver nogle værdier, som man tager med sig videre i livet,” siger hun.

Selvom Pernille Harder altid har levet og åndet for fodbold, er det ikke fodboldtræningen eller de store turneringer, hun husker bedst fra sit år på ISI Idrætsefterskole. Hun kan faktisk slet ikke huske, om hendes efterskolehold vandt ­finalen, da de spillede VM i skolefodbold i ­Tyrkiet. Til gengæld husker hun tydeligt de stille mandage på efterskolen.

“Det fedeste ved efterskolen er de der eftermiddage, hvor man bare hænger ud på værelset efter en dansktime og hygger sig, ­inden man skal spise aftensmad sammen. Man tænker, at det er de store ture, der er det sjove, men det er hverdagslivet på efterskolen, der er det fedeste.” 0

Blå bog

klub i dag, skal jeg også flytte og lære nye mennesker at ­kende. Efterskolen var første gang, jeg lærte, hvor fedt det var,” siger hun.

Netop det står Pernille Harder over for nu, hvor hendes kontrakt med Chelsea FC udløb i sommeren 2023, og hun efter sommerferien skal spille i FC Bayern München. Drømmen om en professionel karriere i udlandet har altid været der for Pernille Harder, men efterskolen har gjort det nemmere for hende at starte forfra med nye holdkammerater i et helt nyt land.

“Efterskolen var et år, hvor jeg lærte meget om mig selv, og hvor jeg blev inspireret af så mange forskellige mennesker. Jeg har altid gerne villet til udlandet og spille fodbold, men efterskolen har helt sikkert givet mig mere selvtillid til det,” siger hun.

Ud over en god portion mod har Pernille Harder lært at være en holdspiller på efterskolen – også uden for fodboldbanen. Ifølge Pernille Harder gav fælles­ skabet og sammenholdet på efterskolen en grundlæggende respekt for andre mennesker.

“På efterskolen er man en del af et fællesskab, hvor der er andre mennesker at tage hensyn til. Man lærer at være en teamplayer for at få tingene til at fungere,

14

•

Pernille Harder, 30 år

•

Er vokset op i Ikast, hvor hun har spillet fodbold, siden hun var helt lille

•

Gik i 10. klasse på ISI Idrætsefterskole i 2008/09

•

Fik som 16-årig debut på det danske kvindelandshold i fodbold i 2009 og har været med til at vinde EM-sølv i Holland i 2017. Har senest spillet VM i Australien og New Zealand i sommeren 2023

•

Har bl.a. spillet i Linköpings FC i Sverige, VfL Wolfsburg i Tyskland og Chelsea FC i London.

Er i sommeren 2023 skiftet til FC Bayern München

•

Er bl.a. blevet kåret som Europas bedste kvindelige fodboldspiller i 2018 og 2020 af Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) og verdens bedste kvindelige fodboldspiller i 2018 af avisen The Guardian. I dag er hun den mest scorende spiller på det danske kvindelandshold nogen­ sinde og har været anfører for kvindelands­ holdet siden 2016

•

Har indtil sommeren 2023 boet i London sammen med sin svenske kæreste Magdalena Eriksson, som også spillede i Chelsea. Nu flytter de sammen til München, hvor begge skal spille i FC Bayern München

FRA EFTERSKOLE

TIL EFTERSLÆGTEN HF-Centret Efterslægten udbyder hvert år en HF-klasse for efterskoleelever Bliv i efterskoleånden på Efterslægten – tag en 2-årig hf og bliv klar til videregående uddannelse.

I efterskoleklassen møder du ligesindede unge.

Efter

slæg opfa ten n efter dt skole klass en

Læs også om vores interesseklasser på vores hjemmeside bl.a. n Drama Dans Street & Storby n Film & Musik i New York n Idrætsklassen n Og mange flere

Efterslægten udbyder alle kreative fag: billedkunst, dans, design, drama, idræt, musik & mediefag

www.hfc.dk · hfc@hfc.dk · 3396 4000 HF-CENTRET EFTERSLÆGTEN Efterslægtsvej 5 · 2400 København NV

Vil du vide mere?

Se mere på vores hjemmeside, eller kontakt os. www.hfc.dk · hfc@hfc.dk tlf. 3396 4000 Bliv en del af fællesskabet!

hfc.dk

Med ét blev der Perspektiv

16

17

stille Den dag, Nina Tanges datter startede på ­efterskole, føltes det, som om navlestrengen blev klippet over. Hun skulle pludselig vænne sig til at være mor på afstand.

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

“Okay. Nu er vi kun tre. Hvordan bliver hverdagen så for os?”

Sådan lød snakken på vej hjem i bilen, da Nina Tange, hendes mand Jonas Løvstad og deres yngste datter Sara Tange havde afleveret Anna Tange på Odsherreds Efterskole første skoledag i august 2020.

I hjemmet i Virum plejede aftensmaden at være ­samlingspunktet for familien, og Anna snakkede højest ved bordet, når de hver især delte de bedste oplevelser fra dagen. Nu var den fjerde stol tom, og den yngste datter Sara begyndte at bruge mere tid på værelset bag en lukket dør.

“Den hverdag, vi havde den ene dag, var fuldstændig forandret den næste. Jeg forestiller mig, at de børn, der tager direkte videre fra folkeskole til en ungdomsuddannelse, frigør sig stille og roligt fra forældrene. Men da vi afleverede Anna på efterskolen, blev navlestrengen klippet meget brat,” siger Nina Tange.

På Annas efterskole måtte de ikke have deres telefoner de første uger, og efterfølgende hørte Nina Tange ikke meget fra datteren, som nød at være i sin efterskoleboble.

Normalt betroede Anna sig til og søgte støtte hos sin mor, men nu var de nære samtaler og den daglige kontakt sat på pause.

“Anna og jeg har et meget tæt forhold, og fra den ene dag til den anden skulle jeg give slip. Det, hun plejede at bruge mig til, begyndte hun at bruge sin roommate og vennerne på efterskolen til.

På mange punkter var hun også nødt til selv at finde ud af nogle ting, hun før ville have sparret med mig om.

Det var et kæmpesavn for mig, men jeg vidste jo også, at intet nyt var godt nyt,” siger Nina Tange.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh ILLUSTRATION e-Types/Freepik

“Anna og jeg har et meget tæt forhold, og fra den ene dag til den anden skulle jeg give slip”

Tid til at være andet end mor I weekenderne plejede Nina Tange at køre Anna til basket og se kampene på side­ ­— NINA TANGE, MOR TIL TIDLIGERE EFTERSKOLEELEV ANNA TANGE linjen. Nu var Anna på efter­ skolen de fleste weekender, og når hun endelig var hjemme, var hun så træt, at hun sov det meste af tiden.

“Samtidig med at vi var glade for, at Anna havde lyst til at blive på efterskolen, skulle vi også til at finde ud af, hvad vi nu skulle fylde weekenderne med. Huset føltes pludselig meget tomt,” siger hun.

Nina Tange havde glædet sig til et år, hvor hendes yngste datter, Sara, kunne være i centrum, men hun oplevede, at Sara havde brug for at finde sin egen plads og ikke trivedes i den nye rolle som ’enebarn’. Meget af den tid, som

18

19

Nina Tange før havde brugt på at være mor for Anna, skulle hun nu finde ud af at bruge på noget andet.

“Det vigtigste var, at Anna havde det godt, og når jeg så stod tilbage med en sorg eller udækkede behov, måtte jeg selv finde ud af at deale med det,” siger hun.

Kan bedre lide sin rolle nu Da Anna kom hjem fra efterskolen, skulle Nina Tange igen finde ud af, hvordan hun skulle agere som mor. Anna var ­blevet meget mere selvstændig, så Nina Tange skulle ikke længere hjælpe med at holde styr på hendes kalender, smøre madpakker eller huske hende på at lave lektier.

“Jeg kan bedre lide den rolle, jeg har nu, hvor vi stadig har den samme tætte relation, men alle de trælse koor­ dineringsopgaver er væk. Det er faktisk blevet både nemmere og sjovere for mig at være mor for hende,” siger hun.

Hvor Nina Tange før skulle være en støtte for sin datter, oplever hun nu, at Anna også er en støtte for hende i mange sammenhænge.

“Hun er gået fra at være et barn til at være voksen. På efterskolen lærte hun både at håndtere sine egne problemer og at være en støtte for de andre.

Selvom jeg savnede hende det år, hun var afsted, har efterskoleåret været til gavn for både Anna og mig,” siger hun.

I dag går Anna på gymnasiet, og når hun er færdig næste år, starter hendes lillesøster Sara på efterskole.

“Til den tid står vi måske uden børn i hjemmet. Men nu ved jeg, at sorgen og tomheden følger med, og at den selvfølgelig skal have plads. Men jeg har lært, hvilke muligheder det også kan give,” siger hun. 0

Nina Tange er mor til Anna Tange, som gik i 9. klasse på Odsherreds Efterskole i 2020/21.

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

Naturlig reaktion på en livsovergang Det er helt normalt, hvis du føler sorg eller tomhed, efter dit barn er flyttet på efterskole. Det er en følelse, der kan sammenlignes med at blive forladt, forklarer psykolog Heidi Agerkvist med speciale i ’empty nest’-syndromet.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Efterskolen er en stor omvæltning – både for dit barn og for dig som forælder. Når du træder ind ad døren efter at have afleveret dit barn på efterskole, er der pludselig tomt i entreen, som normalt flyder med sko fra din teenager og de venner, der plejer at være på besøg.

For nogle fylder tom­heden så meget, at den kan føles som en stor sorg, forklarer psykolog Heidi Agerkvist. Hun er specialiseret i forældreskab og holder foredrag om ’empty nest’ – et syndrom, som kan udløses, når nogen flytter hjemmefra. Det kan sammenlignes med følelsen af at blive forladt.

“Man er vant til hele tiden at tjekke op på, hvordan barnet har det, og når man pludselig ikke kan det længere, kan det føles som et tab. Det er en følelse af at miste kontrol og en følelse af at miste den relation, man før havde til sit barn,” siger hun. ’Empty nest’ kan være særlig tydelig hos forældre, som sender deres barn på efterskole, forklarer Heidi Agerkvist. Også selvom man ved, at barnet kommer hjem igen.

“Normalt kan forældre gradvist vænne sig til, at barnet løsriver sig, men ved en efterskolestart er barnet væk fra den ene dag til den anden. Der sker et meget tydeligt skifte i relationen, hvor man før har været meget symbiotiske, til at barnet bliver mere selvstændigt,” siger hun.

oplever, at forældre får fra omverdenen, når de beskriver en tomhed og tristhed, efter deres barn er fløjet fra reden. Derfor kan ’empty nest’-syndromet også være forbundet med skam og ensomhed, og det kan være svært at dele med andre, hvis man får at vide, at man bare er for følsom.

“Man kan føle sig så forkert, når ens barn stråler, mens man selv føler sig helt tom indeni. Man kan tænke: ’Hvem er jeg som forælder, hvis jeg ikke bare er glad på mit barns vegne?’ Men vi rummer hele tiden modsat­ rettede følelser, og det er helt naturligt at glæde sig over

Bagom ’empty nest’

’Hvad så med mig?’ ’Tag en tudekiks!’ Eller: ’Det ville da være værre, hvis dit barn blev boende hjemme, til han var 25!’

Det er nogle af de reaktioner, som Heidi Agerkvist

•

’ Empty nest’-syndromet er en tilstand af sorg, ensomhed og tomhed, som udløses af, at nogen flytter hjemmefra, eller at barnet flytter på efterskole. Det er ikke en diagnose eller en sygdom.

Det er en fase, hvor en række symptomer viser sig på samme tid.

•

Det er en helt normal reaktion på en livsovergang. Nogle oplever det slet ikke, mens andre kan have symptomerne i flere uger eller måneder efter, de har afleveret barnet på efterskolen.

•

Hvis symptomerne stadig er der efter et halvt år, er det vigtigt at tage det alvorligt og søge hjælp.

Det kan også være reaktioner på andre ting, der er sket i ens liv.

KILDE Heidi Agerkvist, psykolog med speciale i parforhold, forældreskab og ’empty nest’

20

21

én ting og samtidig være ked af det og forvirret over noget andet. Det har intet med egoisme at gøre – det er en helt naturlig reaktion på en stor forandring,” siger hun. ’Empty nest’ har i mange år været et relativt ukendt begreb, men i dag får Heidi Agerkvist flere og flere henvendelser fra forældre, som mærker tomhed, savn og tristhed, efter barnet er flyttet på efterskole.

“Vi er en generation af forældre, som er ekstremt optagede af vores børn og optagede af at være gode forældre. Vi har pisket rundt for at læse beskeder på Aula, være med til svømmestævner og sørge for, at barnet har det godt. Det er langt hen ad vejen en god ting, men vi kan i mellemtiden have glemt, at vi også er andet end forældre. Så står vi tilbage og tænker: ’Hvad så med mig? Hvem er jeg så?’” siger Heidi Agerkvist.

“Man kan føle sig så for­kert, når ens barn stråler, mens man selv føler sig helt tom indeni”

6 gode råd, hvis du er ramt af ’empty nest’ Psykolog Heidi Agerkvist giver gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du mærker tomhed eller tristhed, efter du har afleveret dit barn på efterskolen.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

­— HEIDI AGERKVIST, PSYKOLOG MED SPECIALE I PARFORHOLD, FORÆLDRESKAB OG ’EMPTY NEST’

En livsovergang, som skal æres Ifølge Heidi Agerkvist er vi i vores del af verden ikke ret gode til at ære de store overgange i livet. I dag er forældre blevet bedre til at ære den tid, hvor barnet kommer til verden, men den fase, hvor barnet forlader familien igen, er også en livsovergang, som vi glemmer at ære og give plads til.

“Den ene dag flytter barnet hjemmefra, og den næste dag går vi på arbejde og laver en Power­Pointpræsentation. Vi glemmer, at det også er en livsovergang, som for nogle kan være en livskrise. Det kan føles som at stå på en vaklende tømmerflåde uden at vide, hvilken retning den driver i. Det, der før gav mening, giver ikke mening længere, og man skal til at finde ud af, hvordan hverdagen så skal se ud. Det kan godt tage noget tid,” siger hun.

Ifølge Heidi Agerkvist er første skridt at tale med andre om, hvordan man har det, så det ikke bliver en ensom proces.

“Hvis man ikke snakker om det, kan man tro, man er den eneste i verden, der har det sådan her. Livskriser kan vække gamle kriser, så det er vigtigt at give følelsen plads, så den ikke ender med at bide sig fast og vokse sig større,” siger hun. 0

1. Stå ved, hvordan du har det

Uden at dyrke sorgen skal du give den plads og sige: ’Ja, jeg er faktisk ked af det og forvirret, og nu tillader jeg mig selv at være det!’.

2. Tal med andre efterskoleforældre Tal med nogen, som selv har eller har haft et barn på efterskole, og som forstår, hvad du går igennem. Vend dig mod nogen, som kan rumme, at du har det svært, og som lytter frem for at give gode råd.

3. Dyrk dit netværk

Giv plads til andre relationer i dit liv. Brug f.eks. mere tid med venner eller søskende og invitér dem på middag, så du skaber liv i hjemmet.

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

4. Undgå store beslutninger

6. Tag plads i eget liv

Se det som en begyndende mulighed for at tage plads i eget liv. Mærk i højere grad efter, hvad du har lyst til, og tillad dig selv ikke at komme, lige så snart nogen kalder. Øv dig i at sige: ’Jeg kan ikke hente dig dér, for der er jeg ude at løbe, men jeg kan komme en halv time efter!’. 0

Giv dig selv tid til at lande i den nye hverdag. Ofte er det i krisetider, at man får lyst til at sælge huset, skifte job eller blive skilt, men lige nu er du i forvejen midt i en stor livsomvæltning.

5. Giv alle følelser plads Tillad dig selv at have det på flere måder på én gang. Øv dig i at rumme alle dine følelser, og at det er okay at være glad over noget og ked af det eller vred over noget andet.

Leder- og medarbejderudvikling med naturen som samtalerum Sparrings- og coachingforløb for ledere på alle niveauer, der: • er nye i ledelse • står overfor større organisationsændringer og udviklingsopgaver • har behov for udvikling af eget personlige lederskab • er overbelastede og har tegn på stress “Anettes tilgang til Udvikling af lederteams ledercoaching i naturens rum Karrierevejledning kan noget særligt. Hun formår at Mental trivsel på arbejdspladsen skabe refleksion hos dig som leder, som du kan trække længe på.”

Lederrekruttering

Jesper, forstander

Jeg bistår også bestyrelser med professionel lederrekruttering tilpasset jeres behov “Væredygtig ledelse er forudsætningen for den bæredygtige arbejdsplads”

Anette Ingemansen Tlf.: 30 57 99 19 • mail@anetteingemansen.dk • www.anetteingemansen.dk

22

Tag din HF eller STX på kun 2 år

- Det bedste ved FYNs HF er fællesskabet

FYNs HF + STX I vucfyn.dk/fynshf Kottesgade 2 I 5000 Odense C I tlf. 62 65 65 80

Efterskolebånd

Et år kan give venner for livet Venskaber fra efterskolen er noget helt særligt.

Det mener fem tidligere elever, som stadig har tætte bånd med nogen, de mødte på efterskolen.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk FOTO Privat

e olt, 26, Sill rby Ravnh erg, b n e te Ida Sønde S z r, 26, Elna e sp o, Ja sb d e fi u So se Kn chaldemo Liv g o , 5 2 26, Naya S , n se Bøgh Jen hinanden 26, Laura 25, mødte , n se n a H 2012/13. i Elena le

by Eftersko Å e rr ø N å p

Er blevet hinandens livsvidner “Vi var ikke en samlet gruppe på efterskolen, men var veninder på kryds og tværs. Da vi stoppede, boede alle bortset fra én på Fyn, så vi aftalte at arrangere en reunion for hele efterskolen. Det var fællesskabet omkring det, der knyttede os sammen som gruppe. I dag er de mine bedste ven­inder og min anden familie. Vi bor forskellige steder, men vi besøger hinanden, rejser meget sammen eller tager på sommerhusture sammen.

Vi er megaforskellige, men vi har også udviklet os sammen. Vi tog alle seks på efterskole, fordi vi gerne ville starte på en frisk og bryde ud af vores

24

roller fra folkeskolen, og på en eller anden måde er vi blevet til noget sammen. Vi er blevet hin­andens livsvidner, fordi vi havde en hverdag sammen på efterskolen. Vi kunne jo ikke bare tage hjem, hvis vi var kede af det, så vi var der for hin­anden, og det fællesskab har styrket vores venskab i dag. Det er meget specielt at møde hinanden i sådan en sårbar alder. I dag ville jeg aldrig kunne ­undvære de piger.” 0 — IDA SØNDERBY RAVNHOLT, TIDLIGERE ELEV PÅ NØRRE ÅBY EFTERSKOLE

25

Er roomies i dag “Jeg ringede til Halfdan og Vang for fire år siden og sagde ’Hva’ så drenge! Jeg flytter til København – vil I ikke flytte med?’ Jeg gav dem en måned til at beslutte sig. Så ringede de tilbage og sagde: ’Vi gør det sgu’!’ Halfdan er fra Sønderborg, Vang er fra Næstved og jeg er fra Kold­ ing, og det har været helt naturligt for os at holde kontakten og besøge hinanden efter efterskolen. Nu bor vi sammen i en lejlighed i Nordvest. På efterskolen møder man hinanden i en udviklingsalder, hvor man er ved at finde sig selv, og det betyder rigtig meget, for det er de venskaber, man holder fast i. Halfdan og Vang er i dag mine bedste venner og min selvvalgte familie, selvom vi er rigtig forskellige. Vang er meget stille, Halfdan er der fuld fart på, og jeg er den person, der samler de to poler.

Vi snakker stadig med en del andre fra efterskolen, og de andre ved godt, at inviterer man til noget, så inviterer man os alle tre. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi tre kommer til at holde sammen resten af livet.” 0

g , 25, o aksen nden Is n a lfd hina 25, Ha ødte unch, sen, 25, m M r . e 15 n p / Kas g Joh ole i 2014 k e Van Malth nge Efters li s y R på

— KASPER MUNCH, TIDLIGERE ELEV PÅ RYSLINGE EFTERSKOLE

Støtter stadig hinanden i at være ordblind

Caroline Riisborg Jørgense mødte hin n, 23, anden på Sjørringvo og Katrine Thisted , 22, ld Eftersko le i 2016/1 7.

“Katrine og jeg snakkede ikke rigtigt sammen i starten af efter­skoleåret, men da vi skulle flytte værelser, kom vi til at bo sammen, og så udviklede det sig derfra. Vi gik på en efterskole for ordblinde, og det har betydet helt vildt meget, at vi har kunnet læne os op ad hinanden og støtte hinanden i at være ordblind, også efter efterskolen. Vi gik på forskellige gymnasier efter­følgende, men vi hjalp hin­anden, hvis der var noget i skolen, vi havde svært ved, og støttede hinanden i, at

EFTERSKOLERNE

vi godt kunne klare det. Nu er vi også blevet en del af hinandens familier og er med på ture eller holder spil­a ftener sammen. I dag bor Katrine i Odense, og jeg bor i Aalborg, men vi ses så ofte, vi kan komme til det. Vi har jo boet sammen et år på efterskolen og levet i en boble sammen. Det kan være svært for dem derhjemme at forstå, men det gør bare, at vi har noget helt særligt sammen.” 0 — CAROLINE RIISBORG JØRGENSEN, TIDLIGERE ELEV PÅ SJØRRINGVOLD EFTERSKOLE

Efterskolebånd

Drømmer om at flytte til Aarhus sammen “Vores venskab betyder så meget for os, og nogle ­gange romantiserer vi lidt om vores fremtid sammen.

Hvis vi har holdt sammen indtil nu, hvorfor skulle ­vores venskab så ikke holde resten af vores dage? Efter gymnasiet drømmer vi om at flytte til Aarhus, så vi kan bo ­sammen og være sammen hele tiden. Vi kender hin­anden så godt, og det er de drenge, jeg har lyst til at dele alt med. Vi har boet sammen på efterskolen og været sammen hver dag, og vi vil altid have efterskoleåret som fælles reference. Det var den bedste tid, og jeg tror bare, at når man lærer hinanden at kende ud over skole eller fodbold, så bliver man meget mere autentisk over for hinanden. Vi plejede tit at mødes til en øl, men vi har også snakket om, at det ikke kun skal handle om det. Hvis vi mødes en weekend, må vi kun drikke øl én dag, og den næste dag spiller vi padeltennis, tager i svømme­hallen eller spiller brætspil og køber noget mad. Jeg vil vove at påstå, at vi ville kunne lave alt sammen, og det ville være fedt. Det er noget af det, der gør vores venskab stærkt.” 0

n, j Lehman 0, Nikola 2 , n e s n å e nden p , Oliver J ødte hina n Stahl, 19 ldt, 20, m Sebastia fe g n ly G . icolaj i 2019/20 20, og N Efterskole g in m m ­Fle

Er en del af hinandens familier

— NIKOLAJ LEHMANN, TIDLIGERE ELEV PÅ FLEMMING EFTERSKOLE

“Jeg mødte Mille en af de første dage på efterskolen, og vi blev hurtigt vildt gode veninder. Dengang var der corona, og jeg var så heldig at komme i primærgruppe med Mille, fordi hun boede på min gang. Jeg gik i 9. klasse, og hun gik i 10., men det havde ikke nogen betydning for os.

Vi blev sendt hjem fra efterskolen i tre måneder, og Mille endte med at bo hos mig og min familie. Mille er det vigtigste menneske i mit liv, og min familie ser hende også som en del af vores familie. Da Mille havde fødselsdag i februar, var hendes familie ikke hjemme, så hun holdt fødselsdag hos os, hvor mine bedsteforældre kom på besøg til brunch. Mine forældre spørger tit, hvornår Mille kommer igen. I dag går vi på hver vores gymnasium, men vi ringer til hinanden, når det hele brænder på, eller vi har brug for hjælp til en aflevering. På gymnasiet kan jeg gemme mig bag en maske, men jeg kan ikke gemme mig for Mille.” 0

er, 19, Juul Teisn 18, og Mille , 0/21. n 2 e 0 rs 2 u i a le L olst Eftersko rg o b Mathilde H e ilk S anden på mødte hin

— MATHILDE HOLST LAURSEN, TIDLIGERE ELEV PÅ SILKEBORG EFTERSKOLE

26

RUM TIL BEVÆGELSE Moderne og fleksibelt byggeri til læring, leg og fællesskab

Dansk Hal har 25 års erfaring i efterskolebyggeri.

Vi lytter til jeres ønsker, og hjælper jer gennem den komplicerede byggeprocess. På den måde skaber vi et byggeri, der passer præcis til jeres behov, og som følger tidsplan, økonomi og kvalitet.

Se mere på danskhal.dk

”

Jeg er stolt over at have bygget for så mange efterskoler, og over at være en lille brik i det fantastiske arbejde, efterskolerne gør for vores samfund.

Alle skoler er forskellige, men en ting går igen: Fællesskab. Og det fællesskab er vi utroligt glade for at være en del af, når vi bygger.

Kenneth Brodersen, Projektleder i Dansk Hal

årets gang

Hjælp dit barn igennem årets Efterskolen kan både være nye ­oplevelser, nære venskaber og en grå hverdag i ­november. Lær at forstå de følelses­ mæssige reaktioner, dit barn kan have i løbet af året, og få gode råd til, hvordan du bedst støtter dit efterskolebarn.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

28

29

op-

1. august

Tvivlen kan melde sig Ugen op til første skoledag på efterskolen er de fleste unge både nervøse og spændte, men for nogle begynder tvivlen også at melde sig. Mens dit barn pakker taskerne, kan han eller hun følge med i, at der foregår et helt andet ungdomsliv blandt vennerne, som flyver i forskellige retninger på ungdomsuddannelser, til udlandet eller på andre efterskoler. For dit barn kan det føles som at stå på perronen og se de andre tog køre forbi, mens dit barn skal alene med det sidste tog. Mens du som forælder har mest fokus på, hvordan I får cyklen og tørrestativet med hen til efterskolen, kan dit barn tænke: ‘Jeg håber, mit tog er det rigtige, for ellers er de andre kørt’. Du kan hjælpe dit barn ved at italesætte, at det er helt normalt at få kolde fødder lige inden, der sker så stor en forandring i dit barns hverdag og tale åbent om de bekymringer, dit barn har.

Træt og på overarbejde De første 14 dage har efterskolen planlagt en masse aktiviteter for at ryste eleverne sammen. De unge er ofte trætte og overvældede af de mange nye indtryk, og de kan reagere fra det ene yderpunkt til det andet. Nogle elsker, at der sker en masse nyt, mens andre er mere tilbageholdende og har brug for at se det hele lidt an.

Begge reaktioner er helt normale. Ud over at have skiftet skole er dit barn også flyttet hjemmefra i en ung alder. Dit barn er på overarbejde hele tiden og skal finde ud af alt fra, hvor spisesalen ligger til navnene på de andre i kontaktgruppen, og hvem der kan blive den nye bedste ven.

Hvis du får et overtræt og udmattet barn i røret, hjælper du bedst dit barn ved at vise forståelse og lytte frem for at sige, at det går over. Prøv at sætte dig i dit barns sted, og forestil dig, at du selv var startet på et helt nyt job i en ny by med fuldt program fra 7-23 hver dag, og hvor du i øvrigt skulle dele værelse med andre.

Første skoledag

og nedture

EFTERSKOLERNE

årets gang

Savner trygheden derhjemme Hvis den første tid på efterskolen er præget af hjemve, kan det for mange efterskoleelever føles nemmere at flygte frem for at stå igennem de første hårde uger. I stedet for at hjælpe dit barn med at pakke taskerne og tage hjem, er det vigtigt, at du hjælper dit barn med at holde ud. Alt på efterskolen er nyt, ingen kender hinanden i starten, og dit barn kan føle, at han eller hun er den eneste, der ikke har fundet venner endnu. I den situation er det nemmere at beskytte sig selv ved at sige: ‘Efterskolen er alligevel ikke noget for mig!’ Det er hårdt at få et barn i røret, der er ked af det og vil hjem, men du skal huske, at det kun er et øjebliksbillede af, hvordan det går.

Dit barn ringer kun hjem, når han eller hun sidder på værelset og savner det trygge og velkendte derhjemme, ikke når der er aktiviteter i hallen, eller når dit barn sidder i hyggekrogene på efterskolen sammen med vennerne.

Når dit barn ringer hjem og er ked af det, er det i virkeligheden ikke for at få råd, men for at blive lyttet til. Hvis dit barn har slem hjemve, er det en god idé at tage fat i kontaktlæreren, som er vant til at håndtere hjemve og kan hjælpe med at skabe nogle rammer for, hvordan I sammen kommer bedst igennem det.

Intet nyt er godt nyt!

For mange forældre opstår der en tomhed i hjemmet, efter barnet er flyttet på efterskole, og det er helt naturligt at vise kærlighed ved at sende sms‘er eller at ringe for at høre, hvordan det går. I mellemtiden er dit barn ved at suge alt det nye til sig, og dit barn har ikke brug for at rette blikket hjemad imens. Tillykke! Hvis du ikke hører noget, har dit barn det godt, og der er andet, der er meget mere vigtigt end at svare mor eller far. Som forælder kan det være smertefuldt, at der pludselig er andre voksne, dit barn er tryg ved, eller at dit barn ikke længere har brug for, at du husker ham eller hende på at pakke sportstasken eller lave lektier. Du skal vænne dig til, at din forældrerolle er sat på pause i et år, mens dit barn lærer at klare sig selv. Det bedste, du kan gøre, er at sige: ‘Det er dit år, og du skal ikke føle dig forpligtet til at ringe eller skrive hjem hver dag’.

30

31

1. september

Hjemmeweekend bag lukket værelsesdør

Søndag kan være svær

Der er typisk forskellige forventninger til, hvad der skal ske, når dit barn er hjemme i weekenden. Du har glædet dig til at være sammen med dit barn og høre alt, hvad der er sket på efterskolen. Dit barn har derimod brug for ro, og du vil måske opleve, at dit barn går ind på værelset og lukker døren. Inden du spørger, om der er noget galt, skal du huske at lave regnestykket: Dit barn er hjemme i 48 timer og sover ca. 20 timer. Resten af tiden er dit barn træt, fordi han eller hun ikke har været et sekund alene på efterskolen. Dit barn skal nå at se vennerne hjemmefra, og hvis dit barn er skilsmissebarn, skal han eller hun måske også nå at se både mor og far de få timer, der er tilbage af weekenden. Det bedste, du kan gøre, er at give din teenager plads, være fleksibel og nyde hver time, I har sammen, i stedet for at forvente mere, end dit barn har overskud til. Hvis dit barn er skilsmissebarn, kan begge forældre hjælpe ved at have forståelse for, at de faste weekendaftaler bliver mere fleksible, mens barnet er på efterskole. Samtidig er det vigtigt at holde fast i de regler og huslige pligter, som I plejer at have derhjemme. Hvis dit barn bliver en slags gæst i hjemmet i et år, bliver det rigtig svært for både dit barn og hele familien, når dit barn flytter hjem fra efterskolen igen.

Nogle kan slet ikke vente med at komme tilbage på efter­skolen efter en hjemmeweekend, mens søndag kan være en rigtig svær dag for andre i starten. Dit barn har været hjemme i trygge rammer en hel weekend og skal pludselig tilbage til efterskolen, hvor alt stadig er nyt og utrygt. Mange forældre vil af et godt hjerte gerne selv køre barnet på efterskole, men du hjælper bedst dit barn ved at lave kørselsaftaler eller aftaler om at mødes ved bussen eller toget, så de er et par stykker, der følges ad.

Det forpligter på en anden måde til at komme afsted, og samtidig starter efterskolelivet og samtalerne allerede på bagsædet af bilen, i toget eller bussen. Når gruppen bliver sat af på efterskolens gårdsplads, føles det heller ikke helt så utrygt, når de går ind i samlet flok.

EFTERSKOLERNE

årets gang

Efterårsferie 1. oktober

1. december

1. november

Efterskolehverdagen er også grå og kedelig

Når regelbrud får konsekvenser

Efter en lang efterårsferie kan det for nogle være svært at skulle tilbage til efterskolen igen. Der har været fuld knald på aktiviteterne den første tid på efterskolen for at ryste eleverne sammen, og nu er det pludselig blevet hverdag, hvor de kender hinanden og kender rutinerne på efterskolen. Hvedebrødsdagene er ovre, og det er blevet koldere og mørkere udenfor. Dit barn har i to måneder anstrengt sig for at vise de bedste sider af sig selv, og nu kan dit barn ikke opretholde facaden længere. Perioden efter efterårsferien kan også være svær for dig som forælder, fordi det er hos dig, dit barn søger tryghed og fortæller om det, der er svært. Som forælder kan du hjælpe ved at italesætte, at hverdagen også er en del af det at gå på efterskole, og at efterskolelivet ikke kan blive ved med at være nyt og spændende. Spørg ind til, hvad dit barn tror, han eller hun selv kan være med til at gøre for at ændre situationen.

Nu er de fleste elever faldet rigtig godt til på efterskolen.

De kender hinanden på kryds og tværs, har fået et tæt forhold til lærerne og føler sig hjemme. Det er ofte i denne periode, at nogle elever begynder at udfordre reglerne på efterskolen. Det kan være alt fra ikke at møde op til køkkentjansen til at lave natterend eller drikke alkohol.

I den alder er det helt normalt at prøve grænser af, men på efterskolen er der nødt til at være konsekvenser, når reglerne bliver overtrådt. Selvom alle elever kender reglerne, bliver de alligevel overraskede, når regelbrud får konsekvenser for dem eller deres venner. Hvis dit barn overtræder efterskolens regler, kan det føles lige så frustrerende for dig som forælder. Her er du nødt til at have tillid til efterskolen, og til at skolen træffer det valg, der er bedst for dit barn og fællesskabet på efterskolen.

32

33

Klamrer sig til efterskoleboblen Når læseperioden starter, kan eleverne mærke, at efterskoleåret lakker mod enden. De klamrer sig til efterskolen den sidste tid, og mange vælger at blive på skolen i stedet for at tage hjem i weekenderne. Der bliver krammet lidt ekstra, de første tårer bliver fældet, og de ligger i bunker i græsset iført joggingtøj og badesandaler. Det går ud over fællesskabet, hvis nogle elever tager hjem på ‘læseferie’, så hoveddøren bliver en svingdør, og eleverne ikke kan regne med, om deres venner er der.

Det er derfor en god idé at støtte op om, at efterskolen er dit barns hjem lige nu, hvor der, ligesom hjemme hos jer, er mulighed for ro og fordybelse. Det er også vigtigt at have forståelse for, at dit barn ikke kan deltage i alle familiearrangementer i løbet af foråret, så dit barn får mulighed for at blive på efterskolen i weekenderne og suge den sidste tid til sig.

Bange for at miste pladsen i gruppen Nogle efterskoler vælger midt i skoleåret at hjælpe eleverne ind i nye fællesskaber f.eks. ved at arrangere værelsesbyt eller bestemme værelsesfordelingen på studieturen. Det kan skabe en frygt hos dit barn for at miste de venskaber, han eller hun har opbygget. De frustrationer bliver ofte læsset af på forældrene. Husk, at efterskolen gør det for at gøde fællesskabet på skolen, men også for at ruste dit barn til at kunne indgå i forskellige sociale konstellationer. Det kan føles uretfærdigt, hvis dit barn f.eks. har fundet en tæt ven for første gang og derefter bliver placeret i et andet fællesskab. Men tænk, hvis dit barn kunne få den succesoplevelse at danne nye fællesskaber flere gange i løbet af året!

1. april 1. marts

Vinterferie 1. januar

1. februar

EFTERSKOLERNE

årets gang

Den svære afsked Det er en god idé at have en pakke Kleenex med, når du henter dit barn sidste skoledag, for ‘store tudedag’ kan også være en rørende dag for dig at være vidne til. Dagen er fyldt med kærlighed, men også stor sorg, fordi et helt særligt år er slut, som dit barn aldrig får igen. Imens dit barn er i sorg over at skulle forlade vennerne og livet på efterskolen, kan det for dig være en stor dag, fordi du får dit barn hjem igen. Det bedste, du kan gøre, er at give plads til, at sorgen fylder mest for dit barn denne dag. Måske kan du opmuntre dit barn til at lave aftaler med efterskolevennerne, inden I kører hjem, så dit barn kan glæde sig til at se dem igen.

Sidste skoledag

1. juli

Behov for at efter­skolelivet fortsætter

1. maj

Normalt har du måske oplevet, at dit barn har glædet sig til sommerferien, men for dit efterskolebarn kan starten af sommerferien føles tom og kedelig efter at have boet sammen med så mange andre unge i et år. Dit barn har et stort behov for at holde fast i venskaberne fra efterskolen, men vennerne er ikke længere lige uden for værelsesdøren. Du kan hjælpe ved at vise forståelse for, at du ikke ser meget til dit barn i starten af sommerferien og samtidig hjælpe med alt det praktiske. Du kan f.eks. lade dit barn invitere efterskolevennerne hjem til jer eller køre dit barn til toget, så han eller hun kan besøge sine venner og fortsætte efterskolelivet.

1. juni

KILDE Mie Juul Ingerslev, trivselskonsulent hos Efterskolerne med ti års erfaring som efterskolelærer og trivselscoach. Hun er uddannet lærer, har en master i positiv psykologi fra Aarhus Universitet og er selv tidligere efterskoleforælder til to børn

34

Skolevalg 2024 Årets demokratiske begivenhed for 8., 9. og 10. klasse.

Skal din skole med? nu Tilmelding valg.dk www.skole

Tilmeldingsfrist den 1. december Statsministeren udskriver Skolevalg den 14. januar Valgdag den 1. februar.

#efterskoleliv

Følg med i efterskolelivet

Efterskolernes Instagram er et vindue til efterskolelivet, hvor elever har takeovers og viser deres hverdag på efterskolen frem.

På Efterskolernes sociale medier kan du følge med i unges hverdag ude på efterskolerne og få aktuelle historier fra efterskoleverdenen.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads og privat

Følg med i, hvad der rører sig i efterskole­ verdenen, og find nyheder, portrætter og fortællinger fra landets efterskoler på ­Efterskolernes facebookside.

Hop med på TikTok-bølgen og find sjove videoer om livet på en efterskole.

36

Vi gør din verden større

hf med andre unge som har været på efterskole FREDERIKSBERG HF

teenageliv

97% Så mange forældre oplever, at deres barn har udviklet sig personligt på efterskolen. 90 procent svarer også, at deres barn har udviklet sig socialt, mens 81 procent svarer, at deres barn har udviklet sig fagligt.

KILDE Forældreundersøgelse blandt mere end 10.000 forældre med børn på efterskole i skoleåret 2021/22 foretaget af Analysefirmaet Megafon for Efterskolerne, maj-juni 2022

38

39

Simone sprang et klassetrin over På efterskolen opdagede Kim Stagaards datter Simone, at hun kunne meget mere fagligt, end hun troede. Hendes to år på efterskole har bl.a. givet hende globalt udsyn og mod på at flytte alene fra Vestjylland til København.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

“Simone tog på efterskole i 8. klasse, fordi hun var klar til at prøve noget andet. Hun gik i en folkeskoleklasse med mange udfordringer, så da hun foreslog at komme på efterskole allerede i 8., sagde vi, at det var tidligt, men en fremragende idé.

Dengang havde vi den opfattelse, at hendes faglige niveau var gennemsnitligt. På efterskolen var der ikke så mange elever i 8. klasse, så hun fik undervisning sammen med 9. klasse. Det endte med, at hun fik lov til at springe et år over og gå direkte til 9.-klasseeksamen. På efterskolen lærte hun noget, som, hun syntes, var spændende, og der var et godt miljø, så der har nok været et uforløst potentiale, siden hun kunne rykke til 9. klasse uden problemer. Derefter tog hun 10. klasse på en anden efterskole.

Begge efterskoler gav hende en masse socialt. Der skete en stor udvikling det første år i forhold til at finde sig til rette sammen med andre og skulle fungere i det minisamfund, som sådan en efterskole er, også efter sidste undervisningstime. Hun blev mere selvstændig.

I 10. klasse udviklede hun især samfunds­ engagement. Hun gik på en international efterskole med hundrede internationale elever, og der opstod nogle fede diskussioner og debatter, når en elev f.eks. fortalte, at vedkommende havde fået et legat for at kunne tage på efterskole i Danmark og normalt bor i Mexico under meget fattige kår. Det giver virkelig meget at tænke over for en 16-årig.

Efter sommerferien flytter hun alene til København og starter på Det frie Gymnasium. Jeg er sikker på, at ­hendes to år på internationale efterskoler har gjort, at hun ikke kunne se sig selv på det lokale gymnasium i Varde – uden at der er noget i vejen med det. Men det ville være et antiklimaks for hende nu.”

Kim Stagaard er far til Simone Sejrup Stagaard, som gik på efterskole i 2020/21 og 2021/22.

teenageliv

Silas er landet mere i sig selv Rikke Zeuners søn Silas har lært at stå på egne ben på efterskolen. Samtidig har hans forældre lært at give ham mere plads til at stå selv, fortæller hun.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

“I starten brugte Silas enormt meget krudt på at holde facaden og være ham den glade og sjove, men til sidst var der ikke mere energi at give af. Heldigvis rakte han ud og fik talt med en af sine venner på skolen, som sagde til ham: ’Du behøver jo ikke at spille sjov hele tiden. Du er superfed, som du er!’. Det var rørende at høre ham fortælle om det og forklare os, at hans ven jo kunne forstå ham og give råd på en helt ­anden måde, end vi kan som forældre. Og det er jo fuldstændig rigtigt.

Efter den oplevelse kom der en anden ro på, og han fandt ud af, at det er okay at have en dårlig dag og ikke køre på med 100 kilometer i timen hele tiden. Han har lært, hvor værdifuldt det er at have venner og åbne sig for dem, og som forældre oplever vi, at han er landet mere i sig selv. Han er blevet mere moden og selvstændig, har fået nogle rigtig gode venskaber og en større forståelse for sin egen plads i fællesskabet. Vi oplever i det hele taget en gladere dreng, der har fået en langt større tiltro til, at han er okay, som han er.

I løbet af efterskoleåret var vi langt mindre inde over hans skolearbejde end tidligere, hvor vi ofte læste lektier med ham og læste hans opgaver igennem inden

Rikke Zeuner er mor til Silas Kornerup Zeuner, som gik på efterskole i 2021/22.

aflevering. Men det har været godt for Silas, at han selv har været ansvarlig for at få alle opgaver i hus – og til tiden. Han er blevet sin egen problemknuser, og han kan tage fuld credit for sine egne faglige sejre. Noget, vi som forældre også har lært meget af.

Efterskolen har lært Silas at tage ansvar for egne bommerter og nyde glæden ved egne succeser, og så er han blevet mere fagligt afklaret. Han har fundet en faglig motivation og ved rent faktisk, hvad han har lyst til, når det kommer til hans videre skolegang.”

40

EFTERSKOLER – VI HAR BRUG FOR JER! LØB SAMMEN OG STØT EN GOD SAG

3 udvalgte

anbefalinger til at blive klogere på dit efterskolebarn Dyk ned i det, der fylder hos dit teenagebarn og mange andre unge.

Disse anbefalinger åbner bl.a. dørene til efterskolelivet og giver ny viden om, hvad der rører sig blandt unge.

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Forstå sammenhængen mellem fysiologi og trivsel

2. Tag med på efterskole … Altså ikke i bogstavelig forstand! Men i fotobogen ’Vokseværk’ kommer du med på rejse i alle efterskole­ livets glæder og sorger. I et år har fotojournalist Mads Joakim Rimer Rasmussen dokumenteret fællesskab, kærestesorger, forvirring, fritid og teenagehormoner på den efterskole, hvor han selv gik. Det er samtidig et kærligt portræt af skoleformen, og bogen giver et poetisk øjebliksbillede af, hvordan det er at vokse op, vokse sammen og vokse fra hinanden i et år på efterskole.

Søvn er et af de områder, der spiller en vigtig rolle for­ unges sundhed og trivsel. Flere efterskoler arbejder også aktivt for, at de unge har mulighed for at få de mange timers søvn, de har brug for. Chris MacDonald giver i sin bog ’Ikke til forhandling – livets ligning’ et virkelig godt indblik i bl.a. fysiologien omkring søvn og leverer spiddende pointer om fysisk og mental sundhed, der ikke er til at misforstå.

FOTO PR

FOTO PR

’Ikke til forhandling – livets ligning’, Chris MacDonald, Politikens Forlag, 2020

’Vokseværk’, Mads Joakim Rimer Rasmussen, forlaget Disko Bay, 2022

42

43

3. Få forskernes bud på tendenser blandt unge Center for Ungdomsforskning (CeFU) har siden 2020 udgivet podcasten ’Ungdomsforskning’, der sætter fokus på resultater fra den nyeste forskning om ungdomslivet. Første sæson ’10 tendenser i ungdomslivet’ er anbefalelsesværdig, da den sætter lys på tendenser, der også er på spil blandt de unge, vi møder på efterskolerne. Mistrivsel, køn, seksualitet, unges skaberkraft, livsmestring og præstation er blot nogle af temaerne, som forskere og gæster går ombord i.

Lyt til podcasten her

TINA GINNERUP JESPERSEN er efterskolelærer og afdelingsleder på Flakkebjerg Efterskole. På denne side udvælger hun bøger, podcasts og film om unge og efterskolelivet, som kan være interessante for forældre at dykke ned i.

FOTO Signe Find Larsen

RETTIGHEDER UNDER PRES - et gratis undervisningsforløb til udskolingen

Fem danske unge tager temperaturen på ytringsfrihed, fake news og diskrimination af LGBTI+personer, når de rejser til Østeuropa og møder unge på deres egen alder. De unge fortæller i videoer om den kamp for rettigheder, som foregår i lande som Moldova, Ukraine, Belarus og Polen.

I forløbet lærer eleverne samtidig om menneskerettigheder via dilemmabaseret e-læring og en nybygget CS:GO-bane.

EFTERSKOLERNE

FÅ MERE IN OG BE FO MATERIAL STIL ET H AMNESTY ER: .D UDSKOLIN K/ G

LÆR DIG SELV OG VERDEN BEDRE AT KENDE Rejs ud med Global Contact Tag på højskole i udlandet (18-29 år) Oplev andre landes kulturer og natur i trygge og sikre rammer Lær om globale problemstillinger gennem udflugter og besøg

Tag på Work Camp i udlandet Lav frivilligt arbejde i din sommerferie (2-3 uger) Få nye venner i det internationale fællesskab og udførtiltiljanuar-nr.: Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annonce januar-nr.: spændende arbejdsopgaver, der støtter lokalsamfundet

Vi skaber rammerne for et godt ophold de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® s. 12

s.s.12 12

Læs mere på: globalcontact.dk eller ring til os på: 77310022

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Salg af nye og brugte busser/minibusser • Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

januar 2010

DANSK BUS RENOVERING

v/ Kasper og Simon • Tel. 7690 3157 simon@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

tendens

Fra 2

til 3 hjem

Dårlig samvittighed er en følelse, som mange skilsmissebørn går rundt med på efterskolen, fordi de ikke kan være tre steder på én gang. Pædagogisk leder på Brøruphus Efterskole giver gode råd til, hvordan du kan støtte dit barn.

TEKST Louise Wethke Buch lb@efterskolerne.dk FOTO Privat ILLUSTRATION e-Types/Freepik

For alle efterskoleelever bliver efterskolen et helt nyt hjem, de skal forholde sig til, men for de unge, der i forvejen har været vant til at pendle imellem to forældre, bliver efterskolen pludselig et tredje hjem.

Det kan være dilemmafyldt for mange skilsmisse­ børn, oplever pædagogisk leder på Brøruphus Efterskole, Margrethe Brunsbjerg. Hun har samtalegrupper for skilsmissebørn på efterskolen, og hvert år oplever hun stor tilslutning til grupperne.

“Det er blevet så almindeligt at være skilsmissebarn, at vi glemmer at tale om det. Men for efterskole­ elever kan det fylde rigtig meget at gå fra at have to hjem til pludselig at have tre. Der er mange dilemmaer i det for de unge, fordi de gerne vil tilgodese begge forældre, samtidig med at de også har lyst til at blive på efter­ skolen i weekenderne,” siger hun.

En følelse af dårlig samvittighed Margrethe Brunsbjerg fremhæver, at efterskolen også kan være en omvæltning for dig som skilsmisse­ forælder. Hvis du i forvejen har været vant til at have et delebarn, skal du pludselig vænne dig til at se endnu mindre til dit barn i løbet af efterskoleåret.

46

47

Men ifølge Margrethe Brunsbjerg er det netop den dårlige samvittighed over for forældrene, der fylder aller­mest hos de unge, når hun har samtalegrupper på Brøruphus Efterskole.

“I de weekender, hvor de unge enten bliver på efter­skolen eller tager hjem til den ene forælder, op­ lever mange, at den anden forælder spørger: ’Kommer du ikke snart hjem til mig?’. Det skaber en enorm dårlig samvittighed hos dem,” siger hun.

Hun oplever dog, at langt de fleste forældre er gode til at opfordre deres barn til at blive på efter­skolen i weekenderne. Men dermed kan der hurtigt gå flere måneder, inden barnet får set den ene af sine forældre.

Ofte er det den forælder, hvor barnet har haft sin primære base, og hvor vennerne bor i nærheden, som barnet tager hjem til i weekenderne for at slappe af.

Det vigtigste, du kan gøre som forælder, er ifølge Margrethe Brunsbjerg at vise forståelse for, at dit barn har sin base på efterskolen og samtidig sætte forventningerne ned i forhold til, hvor meget du ser dit barn i løbet af efterskoleåret.

“Det er naturligt at savne sit barn, mens barnet er på efterskole. Men det kan være svært for den unge, som gerne vil nå hele vejen rundt i løbet af året og både nå at være sammen med efter­ skolevennerne, vennerne hjemmefra og begge sine forældre. Der kan hurtigt snige sig en følelse af dårlig samvittighed ind, hvis barnet føler, at den ene forælder er skuffet og føler sig overset,” siger hun.

Vigtigt at tale om det, der bøvler Hvis I er blevet skilt for nylig, kan det stadig være svært og sorgfuldt for den unge, mens mange af de unge, hvis forældre blev skilt for længe siden, ser det som en del af hverdagen.

Uanset hvor den unge er i processen, bliver efterskolen en helt ny base, hvor den unges rutiner bliver grundlæggende forandret. Netop derfor holder Margrethe Brunsbjerg samtalegrupper for skilsmissebørn. Hun mener, at det er vigtigt også at tale om det, der kan være svært ved at gå på efterskole, så efterskoleåret ikke bliver et glansbillede.

“Mange unge holder igen med at tale om det, der er svært, fordi de har forventninger om, at efterskolen skal være det bedste år i deres liv. Når jeg har samtalegrupper, oplever jeg ofte, at reaktionerne er: ’Gud, der er jo mange andre, der har det ligesom mig!’ Det er vigtigt også at tale om de ting, der bøvler, mens man går på efterskole,” siger hun. 0

“Det var rart, at de indrettede sig efter mig” — SARA FREDSLUND EL MASRI, GIK I 10. KLASSE PÅ FLEMMING EFTERSKOLE I 2022/23

“Da jeg startede på efterskole, havde jeg rigtig mange bekymringer i forhold til, om jeg kunne være lige meget ved begge mine forældre i weekenderne. Jeg havde ikke lyst til at svigte nogen af dem. Samtidig var det svært at komme hjem og skulle være to steder på én gang, især når jeg var så drænet og træt i weekenderne.

Jeg blev på efterskolen hver anden weekend, og i de andre weekender endte det med, at lige meget hvem af mine forældre, jeg var hjemme hos, hentede den anden mig fra efterskolen, kom på besøg eller mødtes med mig inde i byen. Jeg så derfor altid begge mine forældre i hjemmeweekenderne, og jeg kunne mærke, at mine forældre gjorde meget for at få det til at passe med mit skema. Det var rart, at de forstod, at jeg gerne ville nå at se dem begge, og at jeg ikke altid havde så lang tid sammen med dem hver især. Jeg sætter rigtig meget pris på, at de viste, at de var der for mig.” 0

EFTERSKOLERNE

tendens

“Jeg ville gerne have været mere inkluderet” — JACOB HOLM JENSEN, GIK I 9. KLASSE PÅ SUNDEVED EFTERSKOLE I 2022/23

4 gode råd til at støtte dit barn 1. Sæt dit barn fri.

2. Send positiv energi ved at vise, at du glæder dig over, at dit barn har lyst til at blive på efterskolen. Send f.eks. en pakke afsted med et kort, hvor der står: ’Hvor er det dejligt, at du skal være på efterskolen – her er lidt guf til weekenden’.

“Jeg syntes, at det var træls ikke altid at vide på forhånd, hvem jeg skulle hjem til i weekenderne og i ferierne, og hvem der hentede mig på efterskolen. Jeg kunne for det meste selv være med til at bestemme, hvor jeg ville være i weekenderne, men nogle gange skulle en af mine forældre noget andet. Jeg kunne godt have tænkt mig, at jeg var blevet mere inkluderet, og at det var blevet planlagt i lidt bedre tid, hvor jeg skulle være. Man kan godt føle sig lidt glemt i det hele, når man går på efterskole og først får at vide et par uger inden jul, hvor man skal holde jul og nytår.” 0

3. Forsøg at være fleksibel og åben over for, at de aftaler, I plejer at have, kommer til at ændre sig, mens dit barn går på efterskole.

4. I stedet for at spørge, hvornår dit barn kommer hjem til dig, kan du spørge, om du må komme på besøg på efterskolen med en kage og gå en tur sammen dit barn.

KILDE Margrethe Brunsbjerg, pædagogisk leder på Brøruphus Efterskole

Snus/Nikotin - ung formidler Mit navn er Frederik Vestbjerg og jeg er en 20-årig dreng med en mission. Jeg vil eliminere brugen af snus blandt unge, eller i hvert fald gøre et stort og ihærdigt forsøg. Jeg gør dette gennem mine foredrag på 30-35 minutter og igennem spørgsmål fra publikum.

I mit fore drag kommer jeg ind på, hvordan snus har påvirket mit liv både fysisk, økonomisk såvel som psykisk.

bølle Efterskole og holde et super foredrag for vores elever om snus. Han er virkelig på øjenhøjde med eleverne og har på en humoristisk måde, fortalt eleverne om de problemer snus medfører ud fra egne erfaringer.

Han når eleverne på en måde vi som medarbejdere slet ikke kan. Eleverne var MEGET begejstrede for oplægget. Det foregik uden at vi medarbejdere var til stede, hvilket gav en anderledes fortrolig dialog mellem Frederik og eleverne. – Vi kan varmt anbefale Frederik som et indspark i snus-snakken på andre skoler!”

Jeg har igennem hele min ungdom fået at vide, at jeg aldrig måtte ryge eller tage snus. Hverken mine forældre eller venner tog snus, da jeg begyndte. Grunden til jeg alligevel startede på snus skyldtes simpelthen, at jeg syntes det var sejt. Selv

(Niels Skak Nielsen – Forstander Gørlev idrætsefterskole): “Vi vil meget gerne anbefale Frederik Vestbjerg, til at tale med unge mennesker om nikotin.

om kommunens søde ældre rygestopvejleder kom og holdt foredrag, trængte det ikke igennem.

På Gørlev Idrætsefterskole har vi brugt Frederik Vestbjerg til at tale med vores elever om brug af nikotinprodukter.

I udgangspunktet er det lidt utrygt at slippe en ung foredragsholder fri sammen med skolens elever, uden at nogle af skolens medarbejdere deltog i arrangementet. Jeg er meget glad for at vi gjorde det! Elevernes tilbagemeldinger efter foredraget bekræfter, at Frederik Vestbjerg har gjort det godt.

Set i bakspejlet vil jeg tro, at en ung relaterbar fyr ville have gjort en verden til forskel for mig og andre unge i samme situation som jeg var i. Så den måde jeg vil formindske de unges brug af snus er ved at latterliggøre snus, ikke blot fortælle at det giver kræft. Jeg vil komme med sjove og uhyggelige anekdoter fra mit personlige liv, og her vil jeg bruge humor for at formidle det absurde ved snusforbrug.

Eleverne påpeger, at Frederik har mødt dem i øjenhøjde og at Frederiks form har været særdeles relaterbar for tilhørerne. Ifølge eleverne, har det ikke været den sædvanlige omgang, hvor man blev slået i hovedet med fakta om nikotinens fortrædeligheder. Ved hjælp af humor og komik, har Frederik formået holde de unge menneskers opmærksomhed fast.

Eleverne fortæller at han har brugt lidt atypiske referencer. Særligt pointer omkring økonomien i forbindelse med nikotinforbruget har sat sig fast. – På Gørlev Idrætsefterskole inviterer vi meget gerne Frederik indenfor igen. Og vil være helt trygge ved, at han er et godt indspark til kampen mod at få nikotin ud af de unge kroppe.”

Hvis du tror dette foredrag, kunne være noget din efterskole ville være interreseret i. Så tøv ikke, kontakt os for pris.

Kontakt: Mail: Frederik@snusforedrag.com – Telefon: 23 36 43 14 Hjemmeside: Snusforedrag.com Anbefalinger (Martin Diget Aamand – Forstander Vesterbølle Efterskole): “Foredrag d. 16. november 2022: “Frederik har i dag været her påVester-

48

R E T R S E A T M R S E E A T T M S S E A TTAASSTTEMA T N U T Y N

G N I N S DERVI

L I T B Ø SFORL

HVORDAN KAN VI FÅ FLERE TIL AT FØLGE KOSTRÅDENE? I TASTEMASTER UNDERSØGER ELEVERNE , OM SVARET FINDES I MADENS FYSIK OG KEMI. Eleverne skal arbejde praktisk og eksperimentelt med forskellige metoder til at ændre smagsoplevelsen ved grøntsager, bælgfrugter og vand.

» » »

E S S A L 10. K

Gratis forløb til fysik/kemi i 10. klasse Modulært forløb på 8-12 lektioner Udviklet i samarbejde med KU Food

LÆS MERE OG BOOK PÅ LIFE.DK

BAGOM TALLET

Så meget mindre sandsynlighed er der for at afbryde gymnasiet, hvis man har gået i 10. klasse på efterskole, end hvis man har afsluttet grundskolen med folkeskolens 9. klasse. Elever på erhvervsuddannelser har 27 procent mindre sandsynlighed for at afbryde deres uddannelse, hvis de har gået i 10. klasse på efterskole.

KILDE ‘Effektanalyse’, analysefirmaet Moos-Bjerre for Efterskolerne, januar 2022

50

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

38%

ANNONCE

”Jeg har udviklet mig helt vildt – både fagligt og personligt” 19-årige Maiken Kjær Olesen syntes, det var svært at gå i skole, men efter 9. klasse kom hun på Hadsten Fri Fagskole, og det ændrede alt. I dag er hun ved at uddanne sig til tømrer og har lige fået sit første 10-tal i matematik.

Da Maiken Kjær Olesen for første gang fik et stykke træ og en sav i hånden på CRAFT-linjen på Hadsten Fri Fagskole, blev hun fanget af håndværket med det samme.

– Det er vildt fedt at arbejde med træ. Det er et fantastisk materiale, det er flot, og du kan lave så mange forskellige ting med det, fortæller hun begejstret.

Efter to år på fagskolen er hun i dag i gang med at uddanne sig til tømrer, hvilket hun aldrig havde forestillet sig, da hun kæmpede sig igennem niende klasse.

Stor omsorg fra de voksne Dengang syntes Maiken ikke, det var spor sjovt at gå i skole. Hun havde svært ved at komme ud af døren om morgenen, og hun syntes, det var svært at skulle sidde stille og lave opgaver.

Derfor foreslog hende UU-vejleder, at hun tog 10. klasse på Hadsten Fri Fagskole, der hjælper

OM HADSTEN FRI FAGSKOLE Hadsten Fri Fagskole er for dig, der er på vej mod uddannelse, job og voksenliv. Skolen har en praktisk og kreativ tilgang til undervisningen og hjælper dig med det, du har brug for – uanset om du gerne vil blive dygtigere til matematik eller klogere på din fremtid.

Du kan vælge mellem fem forskellige erhvervslinjer: FOOD – for dig der elsker mad og gastronomi CRAFT – for dig der har hænderne skruet helt rigtigt på GAME – for dig der drømmer om at designe fremtidens computerspil CARE – for dig der vil være fremtidens varme hænder for børn, unge og ældre KREA – for dig der drømmer om at designe keramik, smykker eller tøj Læs mere på hadstenff.dk

unge med at finde sig selv og blive klar til at tage en ungdomsuddannelse.

– Det har ændret mig så meget at gå på skolen. Jeg har udviklet mig helt vildt, fortæller Maiken.

På Hadsten Fri Fagskole bor eleverne også på skolen med undtagelse af nogle enkelte dagselever, der tager hjem og sover, og det gjorde en stor forskel for Maiken.

KOM OG SE SKOLEN Vi er altid klar til at vise skolen frem.

Kontakt os på 86 98 01 45 eller: info@hadstenff.dk – hvis du er interesseret i en rundvisning.

– Jeg var aldrig nogensinde alene. Der er hele tiden en voksen, der sørger for, at du kommer op om morgenen, og at du kommer ned og spiser, når der er mad – og ellers kommer de og spørger, om alt er ok. Der er rigtig meget omsorg fra lærerne, forklarer hun.

De nye rammer havde også stor betydning for Maikens faglige niveau. Inden hun startede, stod hun fx til at kunne bestå matematik med nød og næppe, men da hun tog sin 9. klasses eksamen på fagskolen, fik hun et 7-tal.

– Klasserne er ret små – på mit matematikhold var vi for eksempel kun fire elever – så der er meget mere fokus på den enkelte elev, og det

har gjort en kæmpestor forskel for mig, fortæller Maiken, der har forsat sin udvikling og fik 10 i matematik på grundforløbet til tømreruddannelsen.

Vild med træ Hadsten Fri Fagskole har fem forskellige erhvervslinjer, eleverne kan vælge imellem.

Da Maiken startede, valgte hun CARE-linjen, fordi hun tænkte, hun gerne ville arbejde med mennesker – børn, unge eller ældre. Hun var i praktik hos en dagplejemor og havde en rigtig god oplevelse, men det ændrede sig, da hun prøvede at arbejde med træ, så hun tog et år mere på skolen på CRAFT-linjen.

– Der er mange, der tager et ekstra år på skolen, fordi det er så fedt at være der, og du har mulighed for at udforske forskellige retninger.

Da jeg først prøvede at arbejde med træ, var jeg i hvert fald slet ikke i tvivl, fortæller Maiken.

Nu er hun i fuld gang med at færdiggøre den sidste del af grundforløbet på tømrer-uddannelsen og glæder sig til at komme ud i sin første praktik og prøve det hele af i praksis.

eftertryk

TRE TIDLIGERE ELEVER SER TILBAGE PÅ DERES EFTERSKOLETID:

Mit år

gav mig mulighed for at starte på en frisk Inden efterskolen gik Sofus Sunding igennem en hård periode, hvor han havde svært ved at stole på andre. Efterskolen blev en tryg base, hvor han landede i et fællesskab, der ændrede hans liv.

TEKST Louise Wethke Buch lb@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Inden jeg startede ...

... var jeg virkelig spændt og nervøs. Jeg er fra København og skulle gå på efterskole på Fyn – en helt anden ø og sammen med mennesker, som jeg aldrig havde mødt før. For mig var det også en mulighed for at starte på en frisk. Inden efterskolen havde jeg en del ud­fordringer og ­mange ting, jeg kæmpede med. Jeg havde det rigtig svært i skolen, og så kom corona oveni. Jeg havde brug for at komme fysisk væk fra problemerne og starte helt forfra.

Den første tid ...

ing, 19 år Sofus Sund linge sse på Rys Gik i 10. kla i 2020/21. e.

Efterskole t uddannels e efter end jd e rb a i u n Er

52

... tænkte jeg: ’Jeg vil ikke væk herfra!’ Alle var glade og allerede fra første aften havde jeg en følelse af, at ­efterskolen var ’once in a lifetime’. Det var også ekstremt hårdt og udfordrende at være sammen med fremmede mennesker hele tiden, men det var jo noget, jeg virkelig gerne ville lære. Jeg kan huske et kontaktgruppe­ møde på dag fire, hvor vi hver især skulle fortælle om

53

en person, der havde stor betydning for os. Jeg var den allersidste, der skulle sige noget, og jeg havde lovet mig selv ikke at græde, men det lykkedes sgu ikke. Pludselig havde jeg en base med mennesker, jeg stolede på, og hvor der var gensidig respekt, fordi vi havde delt noget med hinanden.

Det bedste ...

... var rejsen. Jeg startede på efterskolen som ét menneske og stoppede som et helt andet menneske, og nøgle­ordet var fællesskab. Jeg havde ikke prøvet at være en del af et fællesskab før efterskolen. Vi boede sammen, sov sammen, spiste sammen og lærte ekstremt meget af hinanden. Til sidst var vi én kæmpestor familie, som jeg ville gøre hvad som helst for. På efterskolen lever man for at lære, og jeg fik nogle meget tætte venskaber, en masse nye oplevelser og erfaringer og fandt ud af, hvad jeg ville i livet.

Det sværeste ...

... var at møde nye mennesker, men det var også ekstremt lærerigt for mig at komme ud af min komfortzone.

Jeg kan huske den første tid, hvor jeg spurgte, om jeg måtte få lov til at kigge på, når andre spillede brætspil.

Jeg havde en grundlæggende mistillid til alle omkring mig, men jeg kunne også mærke, at der på efterskolen var nogle mennesker, som bare ville efterskolelivet, og som ville hinanden det bedste.

Det vigtigste, jeg tager med mig ... ... er min måde at udtrykke kærlighed og taknemmelighed på. På efterskolen begyndte jeg at sende godnat­ hilsner til de andre på Snapchat for at sprede så meget positiv energi som muligt. De havde gjort så meget for mig, så de skulle bare have kærlighed, glæde og god energi tilbage. Jeg er generelt blevet et mere positivt menneske, og jeg er glad for, hvor jeg er i livet.

“Jeg havde ik prøvet at væ ke r af et fælles e en del sk efterskolen ab før ” ­— SOFUS SUNDING, TIDLIGERE PÅ RYSLING ELEV E EFTERSKO LE

Sofus’ åd r bedste ndigt,

selvstæ n i r mere ode rn blive mere m g ne “Dit ba o t re al væn kte k e s fl u re D år. mere næste hjem t e rn d a f b a t løbet et ande på t du får dig lidt dig til, a og stille d lli ti e igen, vis .” afstand

Jeg overvandt mig selv ...

... da jeg meldte mig til ’rød sofa’, hvor vi var en gruppe, der fortalte hinanden, hvad vi hver især kæmpede med.

Det var ekstremt grænseoverskridende for mig. Men det gjorde også, at jeg hele tiden tog et lille skridt mod den person, jeg er i dag.

Efterskolen har lært mig ...

... at alle kæmper med et eller andet. Før troede jeg, at jeg var den eneste, men jeg fandt ud af, at der altid er en grund til, at folk er, som de er, og at de agerer, som de gør. På efterskolen møder man folk, der kommer fra så mange forskellige steder med så forskellige bag­grunde, og man kommer virkelig ind på livet af hin­ anden. Det gør, at man åbner øjnene op for, at det ikke gør ­noget, at vi alle er forskellige. Det er bare en styrke.

Jeg vil altid huske ...

... de mange aftener, hvor vi sad i Æblelunden, en lille skov med et bålsted, hvor vi varmede snobrød over bålet, sang fællessange og hyggesnakkede. Efterskolen var i det hele taget en ekstremt vigtig og skelsættende periode, som jeg tænker tilbage på hver dag. 0

EFTERSKOLERNE

eftertryk

Mit år

gjorde mig mere selvstændig På efterskolen var Liva Marie Korf Hjort tvunget til at snakke med nye mennesker hele tiden.

I dag har hun meget nemmere ved at danne nye relationer, fordi hun på efterskolen lærte at være åben og stå på egne ben.

TEKST Louise Wethke Buch lb@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Inden jeg startede ...

... var jeg meget spændt og nervøs. Jeg skulle starte i 9. klasse, og jeg kendte ikke andre, som havde gået på efterskole i 9. Jeg frygtede lidt, at vi ville blive opdelt i 9. og 10. klasse, og at dem i 10. ville kunne mærke, at jeg var et år ’bagud’. Jeg var faktisk også bekymret for, om jeg ville kunne følge med fagligt på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Jeg havde hørt, at efterskolen var et ’slacker-år’. Sådan var det heldigvis overhovedet ikke, og nu er jeg glad for, at jeg valgte at gå i 9. klasse på efterskole. Man har jo timer og projektopgaver fuldstændig som i folkeskolens 9. klasse. Nu, hvor jeg er kommet på gymnasiet, kan jeg mærke, at jeg overhovedet ikke har misset noget i forhold til de andre i min klasse.

Den første tid ...

... var overvældende, men jeg faldt også hurtigt til på efterskolen. Der var planlagt en masse aktiviteter for at ryste os sammen, og vi lærte hinanden at kende på så mange forskellige områder. Vi var sammen, når vi var glade, og når vi var kede af det, så vi blev hurtigt meget tætte og trygge ved hinanden.

Liva Marie K orf Hjort, 17 år Gik i 9. klass e på Sportse fterskolen Aab ybro i 2021/ 22.

Går nu i 2.g på HHX.

54

55

Det bedste ...

... var sammenholdet og fællesskabet. Man kunne især mærke, at vi var ét hold, når vi lavede gymnastikopvis­ ninger, hvor vi var fælles om at få opvisningen til at lykkes. I dag kan jeg godt savne, at der på efterskolen altid var nogle at gå hen til, og at der altid var sat aktiviteter i gang.

“Mine fo der jo i rældre var k tingen ke til at løse e jeg lær for mig, så t selv ” e at løse dem

Det sværeste ...

... var at lære at starte nye fællesskaber op. Vi blev hele tiden sat sammen i nye grupper, og så skulle vi lære at få det til at fungere. Det var også svært, når jeg kom til at savne dem derhjemme. Jeg havde ikke som sådan hjemve, men der var perioder, hvor jeg savnede min familie og mine venner, især når de lavede noget sammen, som jeg ikke kunne være med til.

Jeg overvandt mig selv ...

... da jeg fortalte mine nye roommates meget mere om mig selv, end jeg havde fortalt dem, jeg havde gået i folkeskole med i flere år. Jeg vidste, at jeg skulle være sammen med dem så længe, så vi støttede hinanden og fandt hurtigt tryghed ved hinanden.

ste s bed

Liva

Efterskolen har lært mig ...

... at være meget mere åben, fordi jeg hele tiden var tvunget til at snakke med nye mennesker. Nu hvor jeg går på en ungdomsuddannelse, kan jeg mærke, at jeg har nemt ved at danne nye relationer. Det, tror jeg også, kommer til at gavne mig i fremtiden. Flere af mine venner på gymnasiet, som ikke har gået på efterskole, har også sagt, at de kan mærke, jeg er meget mere åben end dem. Efterskolen modner virkelig en, så man bliver meget mere selvstændig og tør stå på egne ben. Mine forældre var der jo ikke til at løse tingene for mig, så jeg lærte at løse dem selv.

Det vigtigste, jeg tager med mig ...

­— LIV A MAR PÅ SPO IE KORF HJO RT, TID RTSEF LIGER TERSK E OLEN AABYB ELEV RO

råd

r det rten, e i t i sta r p o æ v e nd et s er he t er har d barn am ell elvom de h it r d e k is s k e å a s “Hv b p g u o to s p n, t, at d rskole er ville de vigtig å efte ine venind n p e e m v at bli dt år.” f året, r af m rten a Et pa ildt go hårdt. skolen i sta g have et v o er på eft ed at blive m endte

Jeg vil altid huske ...

... er alle de mange forskellige mennesker, jeg har mødt på efterskolen, og som jeg stadig skriver sammen med og ses med. På efterskolen var der altid nogen, jeg kunne komme til, uanset om jeg var ked af det eller glad. Nu har jeg så mange venner fra hele landet.

... den sidste dag, hvor vi bare var sammen og bare havde lyst til at være i det, for vi vidste, at lige om lidt var det slut. Om aftenen lå vi på luftmadrasser og skrev mindebøger i hallen, og vi sov alle sammen i hallen den nat. Den dag betyder meget for mig. Vi vidste, at det var et år, vi altid ville se tilbage på, og som vi aldrig ville få igen. Det år, man går på efterskole, er virkelig det bedste år i ens liv. 0

EFTERSKOLERNE

eftertryk

Mine år

gav mig mod til at tale foran mange mennesker Showaib kom til Danmark som 14-årig som uledsaget flygtningebarn og kunne ikke tale dansk, da han startede på efterskole. I starten var han tilbageholdende, men han endte med at stille sig op foran hele skolen og fortælle sin historie.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Inden jeg startede ...

... vidste jeg slet ikke noget om efterskoler. Min reserve­ mor i Danmark sagde til mig, at jeg måske skulle på efterskole for at blive bedre til dansk og lære om dansk kultur. Jeg besøgte mange efterskoler og prøvede også at være en uge på Frijsenborg Efterskole for at se, hvordan det ville være at være en del af hverdagen. Det var godt at være sammen med mange mennesker og at have det sjovt samtidig med, at jeg kunne lære dansk.

Jeg besluttede mig for at starte på efterskolen. Jeg var lidt nervøs, inden jeg skulle starte, for dengang kunne jeg slet ikke tale dansk. Jeg tænkte, at det ville være svært for mig at kommunikere med de andre. Jeg følte mig alene. Men forstanderen sagde til mig, at han ville hjælpe mig, og at der var mange andre indvandrere på skolen, så jeg ikke skulle være bekymret for sproget.

Jeg blev lidt beroliget, og jeg tænkte, at det nok skulle blive godt.

Showaib Ahmadi, 21 år Gik i 9. og 10. klass e på Frijsenborg Efterskole i 2018/19 og 2019/20.

Er nu i gang med uddannelsen til pædagogisk as sistent.

56

Den første tid ...

... kunne jeg allerede mærke megameget energi. Vi ­havde nogle rigtig gode dage, og de andre elever var gode til at hjælpe mig og guide mig, så det ikke var svært for mig at være med i det sociale. Det var en god start.

57

Det bedste ...

... var linjefagene, fordi jeg var social med de andre, og vi lavede noget hyggeligt sammen, når vi f.eks. havde ’Kok Amok’ eller idræt. Det var rart at være sammen med de andre på en anden måde end i skolen, hvor det godt kunne være lidt kedeligt.

nemt for mig. Det var megahårdt, fordi jeg skulle fortælle om alle de ting, der var sket, foran så mange mennesker.

Men det var også godt. De andre elever fik en bedre forståelse for, hvordan det er at være flygtning og komme til et andet land, og de tog godt imod det. Jeg kunne nogle gange blive trist, men efter jeg fortalte min historie, var de andre gode til at hjælpe mig, når jeg var trist.

Det sværeste ...

... var, at de andre kunne tale perfekt dansk, og det kunne jeg ikke. Det krævede meget energi, men jeg kunne mærke, at jeg hurtigt blev bedre til sproget, fordi jeg var meget sammen med de andre på efterskolen.

Jeg overvandt mig selv ...

... da jeg fortalte min historie om, hvordan jeg var flygtet fra Afghanistan, foran alle på efterskolen.

Før jeg kom på efterskole, turde jeg ikke tale i større forsamlinger, så det var første gang, jeg stod foran mange mennesker og fortalte min historie. Der var cirka 90 elever, så det var ikke

“Jeg va inden j r lidt ner vøs, e star te, g skulle f kunne or dengang j tale da eg slet ikke nsk ”

Efterskolen har lært mig ...

... mange ting. For det første har jeg lært meget om den danske kultur. Vi havde også et fag, der hed Verdens­ borgerskab, hvor vi hørte meget om krig. Det har ­været med til at hjælpe mig til at forstå, hvordan systemer ­fungerer. Desuden prøvede jeg nogle ting, som g ­ jorde mig mere selvstændig. Før holdt jeg mig ofte tilbage, men i timerne skulle vi tale i en ­mikrofon, fordi der var elever med nedsat hørelse.

Det udviklede mig, og jeg begyndte at turde tale i timerne.

ibs a w Sho ste råd et å liv an bed re p

e im klog t, ford er så ver d ig n bli stænd og mø på r a b r “Dit ere selv ge ting neske nyd n n g e og m r så ma llige m å det, o p e ve prø e forsk æt pris .” g S man kolen. ikler sig v rs efte barn ud it at d

­— SH

OWAIB PÅ FRIJ AHMADI, TID SENBO LIGER E ELEV RG EF TERSK OLE

Det vigtigste, jeg tager med mig ... ... er det sociale, alle de gode venner og alle de gode stunder, vi har haft sammen. Jeg har stadig kontakt med nogle af vennerne fra efterskolen.

Jeg vil altid huske ...

... vores lejrture, hvor vi slog telte op, lavede bål, spillede spil og lavede forskellige aktiviteter sammen. Det var rigtig sjovt. Også turen til Norge. Det var sjovt at stå på ski, og der var en flot natur, som er meget anderledes end i Danmark. 0

EFTERSKOLERNE

Rejser med efterskolen Vi arrangerer grupperejser som er 100% skræddesyet til din efterskoles behov.

Vi arrangerer både ski-, storby- og aktivrejser.

Skitur Nassfeld

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r, 4 dg. skileje/liftkort og helpension

Sparring og tryghed Hos AlfA Travel møder du

Fra kr.

3.998

Oplev New York Inkl. 5 nætter og flyrejse t/r

Fra kr.

5.498

branchens mest erfarne team af rejserådgivere. De hjælper dig med gode råd, og giver dig tryghed - lige fra tilbud til I er godt hjemme på skolen igen.

Når rejsen købes hos et rejsebureau, så har I en unik forbrugerbeskyttelse, idet det vores opgave at håndtere evt.

New York/Washington Inkl. 5 nætter, flyrejse t/r og transfer ml. byerne Fra kr.

aflysninger og ændringer helt uden økonomisk risiko for skolen.

6.498

Heine, Sanne og Morten er dine erfarne rejserådgivere heine@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk morten.k@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 22 +45 96 10 81 31 +45 96 10 81 39

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Skitur Geilo

Inkl. 5 nætter, færge, bus i Norge, 4 dg. liftkort og skileje og slutreng.

Fra kr.

3.648

FIRST ® LEGO® League - en oplevelse for livet på Hedemølle Efterskole

/ Louise Overgaard og Michael Jakobsen Når man spørger eleverne fra Hedemølle Efterskole om, hvad de fik ud af at deltage i årets FIRST® LEGO® League, hvor de både vandt Danmarksfinalen og en Break Through Award til VM i Houston, så er de meget klare i spyttet: Vi fik mod på fremtiden. Vi fik erfaringer med at arbejde som ingeniør, arbejde med programmering, planlægning, kommunikation og fundraising.

Og spørger man lærer Kristian Bang Sørensen, giver han dem ret og understreger, at dette års succes i FIRST® LEGO® League skal tilskrives eleverne og deres hårde arbejde, for det er deres ekstra arbejde uden for skoletiden, deres entusiasme og teamwork, der har gjort den helt store forskel.

Har skabt sit eget produkt FIRST® LEGO® League er en global innovations- og robotturnering, hvor hold dyster om at skabe de bedste innovationsprojekter og de bedste robotløsninger. Holdene bliver også vurderet på, hvordan de arbejder med nogle udvalgte kerneværdier, som er undersøgelse, innovation, Impact, inklusion, samarbejde og sjov. Hvert år arbejder de mange hold med et højaktuelt tema og derfor arbejdede Hedemølle Efterskole i 2022/23 sammen med resten af de mange teams i årets FIRST® LEGO® League med temaet SuperPowered (energi).

Team Hedemølle lavede i denne sammenhæng en funktionel prototype på EnergiPakken, som er en innovativ og bæredygtig løsning på den betydelige udfordring med ineffektiv energilagring i arbejdstiden inden for grøn energi. De har arbejdet med trial’n’error, når de har prototypet, programmeret, 3D-printet og lasercuttet. “Vi har arbejdet som rigtige ingeniører og skabt vores eget produkt”, siger en af drengene, som efter FIRST® LEGO® League har besluttet, at han vil være ingeniør.

Team Hedemøller sikrer sig tur til USA Hedemølle Efterskole har været med i FIRST® LEGO® League i en længere årrække. De bruger det som valgfag og deres erfaring er, at eleverne bliver så optagede af det, at projektet bliver limen til at få forskellige personligheder og kompetencer til at smelte sammen. De arbejder både på det i skoletiden og i fritiden i deres helt eget projektrum, som de selv har indrettet med genbrugsmøbler.

Hedemølle Efterskole har flere gange været i udlandet, men det er ti år siden sidst og det er første gang, at de kommer hjem med en international pokal. Hele skolen - både ledelse, elever og forældre - har bakket op. Med alt fra tips og tricks til at skabe fundraising strategi, bidrage med netværk, til at komme med snacks ud på de sene timer, når holdet har arbejdet.

Men det er elevernes arbejde, der har bevirket, at det blev muligt at komme til USA og med et indsamlet beløb på 201.000 kr, doneret af velvillige lokale virksomheder, lykkedes det dem både at komme afsted og have et overskud, som går til næste års FIRST® LEGO® League hold på Hedemølle Efterskole.

Har lært det, som man ikke lærer i de andre fag Eleverne mener, at de med deltagelse i FIRST® LEGO® League har lært og tilegnet sig mange af de kompetencer, som de ikke får i de traditionelle fag og lærer Kristian Bang Sørensen giver dem ret: “På Hedemølle Efterskole vurderer vi, at FIRST® LEGO® League er et rigtig godt projekt i efterskole-regi, for de elever, der bliver grebet af det, bruger også meget af deres frie tid på arbejdet, og det er en rigtig god måde at lave et stærkt team- og projektarbejde.

Foreningen Coding Pirates er Operatør på FIRST® LEGO® League i Danmark.

For mere info og kontakt: firstlegoleague.dk Se video fra Danmarksfinalen her: https://youtu.be/nED_T1Dcdgo Følg Team Hedemølles rejse i USA på Instagram: team_hedemoelle

FIRST ® LEGO® League er skabt til efterskolerne Eleverne er enige. De har brugt mange mange timer på det, og de kunne have brugt meget mindre, men de valgte at sætte et højt ambitionsniveau. Nogle gange har de spurgt sig selv, om det var det hele værd, og det er det enige om. Men det var ikke alene arbejde, det var venskab, det var eksperimenteren, det var en oplevelse for livet. Det var ikke kun et professionelt projekt, men et passionsprojekt, siger en af drengene og de andre nikker.

Kristian Bang Sørensen understreger, at FIRST® LEGO® League er skabt til efterskolernes måde at drive skole på, og mens Hedemølle Efterskole gør klar til nye elever, gør Kristian klar til en ny omgang FIRST® LEGO® League.

Det kommende år er temaet MASTERPIECE og har fokus på, at få det kunstneriske og de kulturelle elementer i STEAM med fokus på A`et.

guide

trin – til et godt samarbejde med skolen Du kan ikke følge med i dit barns skoleliv på helt samme måde, som før dit barn kom på efterskole. Du er dog stadig en vigtig medspiller. Trivselslærer på Halstedhus Efterskole Lene Sonnenborg Christiansen og kontaktlærer på Osted Efterskole Troels Mynster guider dig til et godt samarbejde med skolen.

TEKST Karen Greve, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

60

61

Det kan du gøre

3. Meld ærligt ud

1. Stol på din beslutning (og på skolen) Det er en stor omvæltning at sende et barn på efterskole. Nogle forældre bliver overraskede over, hvor stærkt det kan føles. Din opgave er at få ro i maven, huske på hvorfor I valgte netop denne skole og vide, at intet nyt er godt nyt. Skolens voksne skal nok sørge for dit barn. Når det er sagt, er det stadig dig, der kender dit barn bedst, og hvis du er bekymret, fordi dit barn virker for overvældet, trist eller usikker, må du hellere ringe til skolen en gang for meget end at vente, til situationen har udviklet sig til et større problem. Forsøg først at få dit barn til selv at handle ved at kontakte en lærer, og hvis du kan mærke, at det ikke sker, må du selv have fat i kontaktlæreren.

2. Vent med at fikse Når du henvender dig til skolens kontor eller dit barns kontaktlærer, er en god strategi enten at stille spørgsmål (f.eks. hvis der er noget, der undrer dig) eller at bidrage med information om dit barn (f.eks. at du oplever, at hun eller han ikke trives). Hold dig fra at foreslå en løsning. Det er efterskolens opgave at beslutte, hvordan det er bedst at handle på et problem. Måske oplever du, at dit barn ikke kan med sin værelseskammerat, men det er ikke dig, der skal fikse det ved at foreslå at bytte rundt. Det er ikke anderledes end i samarbejdet med dit barns tidligere grundskole, men det kan kræve lidt mere af dig at holde dig tilbage, fordi du er langt væk fra dit barn, og situa­ tionen er ny for jer begge.

For mange elever er efterskolen en kærkommen ‘ny start’, en mulighed for at komme væk fra gamle roller og mønstre og møde nye lærere og venner, der ikke på forhånd har en holdning til, hvem man er, og hvad man kommer med. Nogle forældre undlader – i bedste mening og i håb om at støtte deres barn i en ny start – at fortælle skolen om nogle af de problemer, som barnet tidligere er løbet ind i. Men ærlig kommunikation giver dit barns nye lærere de bedste forudsætninger for at hjælpe, så sørg for at dele vigtige oplysninger med skolen.

Det gælder også, hvis dit barn har oplevet sorg i forbind­ else med f.eks. en skilsmisse eller sygdom i familien.

Det er ikke noget, alle på skolen behøver at vide, men det kan give en forståelsesramme for lærerne, som er vigtig for at sikre dit barns trivsel.

4.

Forvent kriser Hvis du har talt med forældre til tidligere efterskoleelever, har du uden tvivl hørt den helt eventyrlige fortælling om det fuldkommen fantastiske år, hvor børnene vokser enormt og bliver selvstændige som aldrig før. Sådan ser det måske ud, når man ser tilbage og husker alle de gode ting. Men ingenting er kun fantastisk. Det går op og ned i løbet af et år. Nogle elever har en krise i starten, andre får det senere hen. Og det er bl.a. de kriser, der får de unge til at vokse, når de får lov at styre igennem dem og opleve, at der er lys på den anden side af det meste.

Det bedste, du kan gøre, er at indstille dig på, at kriserne kommer og være klar til at lytte og vise dit barn den tillid undervejs, der giver ham eller hende styrke til at klare ærterne selv.

EFTERSKOLERNE

guide

Det gør skolen

5. Vær deltagende socialt Det er positivt for samarbejdet med skolen, når familiens medlemmer deltager i de arrangementer, som alle efterskoler afholder i løbet af året. Måske er der bedsteforældre eller søskende, som også gerne vil med? Det er også en god idé at sende breve og pakker med jævne mellemrum. Alle vil gerne på den ene eller anden måde mærke, at deres forældre bakker op om deres ophold og aktiviteter på efterskolen.

7. Sørger for generel information Skolens hjemmeside giver dig mulighed for at finde generel information om praktiske ting og skolens overordnede værdier. På hjemmesiden kan du ofte også få indtryk af dagligdagen fra tidligere elever. Måske har du også fået stukket en folder i hånden, der forklarer hvilke begivenheder, der løber af stablen det næste år på dit barns efterskole? Til forskel fra folkeskolen vil du ikke modtage en daglig strøm af beskeder om dit barns dagsprogram og undervisning, men de store linjer kan du altid orientere dig i. Måske sender skolen også nyhedsbreve ud, hvor forstanderen giver et indblik i livet på skolen og kommer med praktiske informationer om arrangementer og ture.

6. Inviter venner hjem Har du mulighed for det, så inviter nogle af dit barns nye venner med hjem på weekend.Det er rart for dig at lære dem at kende, og det er med til at skabe sammenhold blandt de unge. Samtidig giver det dit barn mulighed for at koble sine to verdener lidt sammen.

62

63

8. Alle elever får en kontaktlærer Alle elever får en kontaktlærer, og medmindre det drejer sig om praktiske ting, som du kan afklare med skolens kontor, er det kontaktlæreren, du skal ringe eller skrive til, hvis der opstår behov for at tale om dit barn. Lærerne har stor erfaring i at hjælpe nye efterskoleelever i gang, men de ser ikke alt, og især i begyndelsen kender de ikke de unge så godt. De har dog prøvet det før, og du kan være sikker på, at hvis skolen oplever problemer, bliver du kontaktet. Både når det gælder trivsel og faglighed.

Nogle efterskoler har særlige trivselslærere. De svarer lidt til folkeskolernes AKT-lærere og har ekstra timer til at tage sig af elever, der kræver lidt ekstra opmærksomhed for at føle sig trygge og fortrolige med deres nye liv.

erfaringer med tidligere skoler. Spørgsmål af rent praktisk karakter som f.eks. om betaling, særlig kost, officielle arrangementer osv. kan skolens kontor tage sig af, og med de fleste andre spørgsmål gælder det om at finde en balance, hvor du henvender dig, når det er nødvendigt, men samtidig har forståelse for, at lærerne skal bruge det meste af deres tid på elevernes trivsel og lidt mindre på at servicere forældre.

9. Deler på sociale medier Mange efterskoler lægger løbende billeder op fra dagligdagen på f.eks.

Facebook og Instagram, så forældrene kan følge lidt med på distancen. Det betyder ofte noget for de unge, at du liker og måske også kommenterer på nogle af de billeder, som skolen offentliggør. Det kan føles som en lille hilsen hjemmefra, at mor eller far har set, at skolen har været på tur eller fejret en bestemt tradition.

Det er en måde at bakke op, der er velkendt for de unge. Så selvom du måske normalt mest bare kigger med i stedet for at reagere direkte på sociale medier, har du i de unges øjne først været der, når du har liket eller kommenteret.10. Svarer på dine spørgsmål Er mit barn ene om ikke at kunne cykle 30 kilometer?

Må vi komme forbi med et par fødselsdagsgaver? Er I opmærksomme på pjækkeri, og hvordan tackler I det?

Dine spørgsmål vil afhænge af dit barn og jeres fælles

EFTERSKOLERNE

Det gør en kontaktlærer typisk •

Alle elever på en efterskole får en kontakt­lærer. En kontaktlærers specifikke opgaver kan variere fra skole til skole, men typisk minder en kontakt­ lærer på efterskolen om en kontaktlærer i folkeskolen (og med et ord fra din egen skoletid om en klasselærer)

•

Kontaktlæreren har ansvar for omkring 12-14 elever og er den, du som forælder skal kontakte først

•

Kontaktlæreren vil typisk være med sine kontaktelever på udflugter, have nogle faste møder med dem og sikkert også deltage ved s ­ kole-hjem-samtaler

Det gør en trivselslærer typisk •

En trivselslærer minder mere om det, man i folkeskolen kalder en AKT-lærer

•

Læreren har fået afsat timer til at støtte den sociale trivsel og er til rådighed for alle elever, som har et særligt behov for en voksen i en periode. Det kan være under opstarten, eller hvis der sker noget undervejs enten på skolen eller hjemme

•

Funktionen er organiseret forskelligt på skolerne, men alle skoler har fokus på at sørge for et trygt sted, eleverne kan gå hen i fortrolighed

KILDER Lene Sonnenborg Christiansen, trivselslærer på Halstedhus Efterskole og Troels Mynster, kontaktlærer på Osted Efterskole

guide

11. Holder skole-­hjem-samtaler

skolens område en meget vigtig del af årets traditioner.

Festdagene bliver senere gode minder om et ofte hektisk år, og for forældre giver arrangementerne mulighed for at tale mere med, både nu, og når efterskoleåret er overstået, hvor det kan være rart for dit barn at kunne se tilbage sammen med nogen, der også kan huske lidt om, hvordan det var.

Det er forskelligt fra skole til skole, hvordan og hvornår skole-hjem-samtaler finder sted, men de findes, og de kan minde om de samtaler, du kender fra folkeskolen.

Enten med fokus på trivsel, faglighed eller uddannelsesvalg. Men måske foregår det på en søndag, for at flere forældre langvejs fra har mulighed for at deltage, måske sidder lærerne klar rundt omkring på skolen, og så kan du sammen med dit barn besøge de relevante faglærere. Hvis du gerne vil vide, hvornår den første skole­-hjem-samtale er, og hvordan den kommer til at foregå, så spørg kontoret.

12. Laver fællesarrangementer For de fleste efterskoler er fælles arrangementer som en elevkoncert, en teaterforestilling, et julemarked eller bare et åbent hus med kaffe, kage og rundvisning på

Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve Onsdag den 29. november 2023 – Campus Aarhus C Faglige oplæg og workshopper om de fællesfaglige fokusområder Lars Brian Krogh – Motivation i klimaundervisningen, ængstelse og håb Mathias Clausen – Bæredygtige fødevarer skal smage af noget Prøverne i naturfag – Simuleringer i naturfaglige undersøgelser – Byg vindmøller – Bæredygtig madkultur – Turbovækst – Modellering i det fællesfaglige arbejde – Solcellebiler

viacfu.dk/naturfagispil Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

64

klumme

I er heldige at have efterskoler i Danmark “Der må være noget i vejen med deres forhold,” tænkte jeg, da min veninde tilbage i 2016 fortalte, at hun ville sende sin datter på en kostskole i Nordjylland. Hun kaldte det ­’efterskole’. Jeg flyttede fra Californien til Danmark for 20 år siden og har lige siden skullet lære at omstille mig til en anden kultur.

Men at sende sin teenager væk i et år, forstod jeg slet ikke. Mit begrænsede kendskab til kostskoler var, at de enten var et særligt uddannelsestilbud for rige forældres børn eller et tilbud til unge med særlige udfordringer.

Den næste sommer var min ­venindes datter, som jeg har kendt, siden hun var helt lille, pludselig forvandlet fra at være en tilbage­holdende, stille pige til at stråle af selvtillid. Hun havde lige afsluttet sit efterskoleår på Ranum Efterskole College og fortalte passioneret om skolens internationale linje, sine nye venner, alt det, hun havde lært, og den lange liste af mål, hun havde sat for sig selv. Vi skrev øjeblikkeligt vores datter op på venteliste til samme efterskole.

KLUMMEN I MAGASINET EFTERSKOLERNE er skrevet af tidligere efterskoleforældre, som deler ud af deres erfaringer med at have børn på efterskole. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til lb@efterskolerne.dk

Vi havde oprindeligt planlagt at flytte tilbage til Californien, så vores to piger kunne få en international oplevelse, inden de skulle i gymnasiet. Da vores datter Anna startede på efterskole, blev det dog hurtigt tydeligt, at hun havde hungret efter et miljø som efterskolen.

Hun mødte unge fra hele landet, som levede sammen på efterskolen og rejste sammen ud i verden for at lære og skubbe grænser. Hun arbejdede i sydamerikanske landsbyer, svømmede med hvaler, fik sin første kæreste og krydsede markerne i Nordjylland med traktor for at komme til fest med efterskolevennerne. Hun fik et utal af nye oplevelser – også de hårde. Hun h ­ avde kæreste­sorg for første gang og måtte sige farvel til nogle af sine venner, som blev sendt hjem fra efterskolen. Men hver gang var de unge der til at støtte hinanden, og de blev guidet igennem deres livs rejse af lærere, som har prøvet det før og ved, hvad de gør.

Når hun var hjemme i weekenderne, blomstrede hun og strålede af selvsikkerhed og selvstændighed. Da hun kom hjem fra efterskole, stod det klart for os, at alt det, vi ønskede for hende ved at rejse tilbage til USA, fik hun, da hun kom på efterskole. Hun behøvede ikke flytte til et nyt land for at blive mere rummelig, nysgerrig og moden. Hun skulle bare flyve fra reden. 0

66

DEBORAH BAYER MARLOW, 52 år.

Flyttede til Danmark fra ­Californien med sin mand Jacob Marlow i 2001.

Sammen har de børnene Anna og Vera, som begge har gået på Ranum Efterskole College i hhv. 2018/19 og 2022/23. D ­ eborah er filmproducer og medejer af ­MARLOWFILM PRODUCTIONS og bor på Frederiksberg.

FOTO Privat

Husk at bestille Efterskolesangbogen Efterskolesangbogen er nu udkommet. Den henvender sig særligt til unge og indeholder 178 af de mest populære efterskolesange. Vi håber, den vil sprede masser af glæde og fællessang!

Prisen er 199,- pr. stk. ved over 50 eks. Ellers 239,-

Bestil den her eller på efterskolesangbogen.dk

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

Kompensation er købt hos: South Pole Carbon

ID NR. 42042

www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000033/DK

Nordisk sammenhold BEITOSTØLEN – fra lette alpine begynderløjper til sorte FIS certificerede løjper, samt et storslået langrend løjpenet.

Hytter ski in ski out, Dansk bus, Færge, mulighed for Fuldpension eller egen madlavning, skileje, liftkort, skiskole.

VI SØRGER FOR ALT Konkurrencedygtige priser i billige norske kroner. Norges Rejser Aktiv Familie Ferie AS, Fingeren på pulsen, her hvor det sker.

Vi snakker jysk og har erfaring med efterskoleture i Norge.

Kontakt: nraff@nraff.no tel:+47 4811 6469 www.nraff.no/da