Efterskolen 4-2017

16. november 2017 Nr. 4

Ekstrem Mød ekstremløberen og efterskolelæreren Kristina Schou Madsen.

30

E-sport og pædagogik Vigtigt med et læringsperspektiv.

10

Integration pilles ud Regeringen vil have bred opbakning til lovforslag.

12

Indhold

Efterskolen 16. november 2017 Nr. 4 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Ole Wisler, ole@magasinhuset.dk. Tlf. 40287888 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 50. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 10

Malkemaskine eller pædagogisk redskab

Der er elever i at udbyde e-sportslinjer. Men skolerne bør tænke læring før økonomisk incitament, mener Troels Mølgaard i 5 hurtige.

12

Integration pilles ud

Regeringen vil have bred opbakning til lovforslag.

14

Ordblindeskoler i 50 år

YK

SA

61

TR

8

Den første efterskole for ordblinde fejrer jubilæum.

1 G N R . 54

-

22

Få kontrol

Læge og IT-ekspert Imran Rashid har recept på at få mere kontrol over det digitale liv.

29

Skoleeksport

Efterskoleforeningen formaliserer sit samarbejde med Sydkorea.

30

Ekstrem efterskolelærer

Mød ekstremløberen og efterskolelæreren Kristina Schou Madsen i serien Mennesker i efterskolen.

34

Brug dig selv

Dine egne teenageoplevelser er relevante, når du skal nå eleverne, skriver efterskolelærer Stine Rye. 36

Husk de svage

Debat om efterskolernes fokus på stærke elever kontra hensynet til de svage.

38

Grundtvig motiverer

Projektledelse skal være grundvigiansk forankret, for at den indre motivation blomstrer, lyder det i universitetsspeciale.

47

Efterspil

Nyheder

Replik

Er fordybelse og koncentration overhovedet godt?

Hvis man tager udgangspunkt i, hvilke kompetencer der nøgternt set er de rigtige og relevante i et kompliceret og digitaliseret netværkssamfund, er det faktisk problematisk entydigt at besynge fordybelsen og koncentrationen…

Der er snarere brug for de modsatte kompetencer.

Søren Schultz Hansen, erhvervsforsker i Politiken

Drama-elever udvalgt til teater-koncert med verdensstjerne »For mig er det en åbenbaring , at få lov til at arbejde sammen med professionelle skuespillere og musikere, og det er en utrolig mulighed for at afprøve, om det virkelig er skuespiller, jeg vil være,« fortæller 15-årige Ane Risbjerg Bendtsen.

Sammen med resten af drama-holdet fra Efterskolen Ådalen i Hørning er hun udvalgt til at spille med i den stort anlagte teater-koncert SAGN – En verden af fortællinger. Forestillingen er en del af Aarhus 2017 Europæisk kulturhovedstad, og den verdenskendte færøske sanger og sangskriver Teitur står øverst på rollelisten. Efterskolens dramaelever fremfører tekster baseret på deres egne ord og på interview med andre unge mennesker i Remisen i Odder den 18. november.

Klapjagten Hvem er den næste minoritet, politikerne vil kaste sig over? Sådan spørger Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening, Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening og Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen i en fælles kronik i Politiken. Her kan du læse et uddrag: Hvis friheden kun skal forstås som en værdi for majoriteten, er det ikke længere den frihedstradition, Danmark er kendt for verden over. Er vi i færd med at ødelægge friheden indefra i iveren efter at bevare den?

Hvis vi forbyder bestemte grupper i samfundet at benytte sig af den frihed, som alle andre borgere nyder, hvad er så næste skridt?

Hvem er de næste, der ifølge et mere eller mindre snævert politisk flertal ikke lever op til det ansvar, der er forbundet med friheden, og som derfor må stilles uden for det fællesskab, der deler frihedsrettighederne her i landet?

Frihedsrettighederne er for alle. Ellers er de slet ikke frihedsrettigheder... ... Nogle af vores politikere er altså parate til at kaste vrag på den frihedstradition, der virker for noget nær 100 procent af skolerne, og som flere og flere skolefolk verden over ser som et forbillede.

Intentionen om at balancere den ’håndfaste’ indsats med respekten for forskellighed er essentiel.

De frie skoler er selve billedet på, at vi i Danmark tør mangfoldigheden praktiseret gennem pædagogik, ideologi, politik og religion.

Derfor er det også et anslag mod vores fundamentale frihedsprincipper, når de frie skolers lovgrundlag overvejes indskrænket alene på baggrund af frygt for radikalisering.

Efterskolen · 16. november 2017

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Solgårdens unge drenge tæskede Skjern Håndbold

Løb 118.000 kr ind til velgørende formål Vi troede næsten ikke vores egne øjne i de tre timer vores elever løb for velgørenhed. De gav blod, sved og tårer, og de lykkedes med at rejse 118.000 kroner til hjælp i Afrika, Indien og København, fortæller Skovbo Efterskole begejstret.

Efterskolens 108 elever, der løb i den gode sags tjeneste, havde inden lykkedes med at få mange aftaler i stand med private og virksomheder, det støttede op om det traditionelle sponsorløb.

Det er 12. gang skolen rejser penge til velgørenhed, og i faget ”Gør en forskel”

4

Efterskolen · 16. november 2017

har eleverne sammen udvalgt tre projekter, som de ønsker, at de indsamlede midler skal støtte. Tidligere har skolen støttet: Julemærkehjem, julehjælp, Dansk Flygtningehjælp, Child Care Denmark og mange flere. Hvert år er der samarbejde med nye organisationer, og i år fordeles de 118.000 kroner – som er ny rekordindsamling for skolen – mellem New Life Africa International, The Care Center India og Regen Julehjælp i København. Se mere på www.skovboefterskole.dk/sp17

Godt 500 feststemte gæster oplevede Solgårdens unge drenge tæske de formstærke ligaspillere fra Skjern Håndbold, da den nye sportshal på Efterskolen Solgården blev indviet sidst i oktober.

Som en del af den festlige indvielse bød programmet nemlig på en særdeles underholdende volleyballkamp, hvor Skjern Håndbolds Ligaspillere, i en for dem noget uvant sportsgren, dystede mod Solgårdens DM-sølvvindere i volleyball.

Solgårdens drenge trak sig sejrrigt ud af opgøret. De vandt i to sæt med cifrene 25-12 og 25-21, i en meget velspillet kamp, hvor Skjern-herrerne gav alt, hvad de havde i sig.

De lokale håndboldstjerner fra Skjern Håndbold var særdeles veloplagte og klar til at skrive autografer efter kampen. Og ikke mindst landsholdsprofilen, Kasper Søndergaard, tiltrak sig stor opmærksomhed blandt publikum.

Cykeltyv på efterskolerov

Efterskoleelever som verdensborgere I de senere år er der kommet et øget fokus på at give unge interkulturelle kompetencer. Det handler i store træk om at udvikle og styrke unge menneskers verdensborgerskab. Og netop efterskolerne har særligt gode forudsætninger for at arbejde med elevernes interkulturelle kompetencer. Derfor deltager 12 efterskoler i et forskningsprojekt, som strækker sig fra september til november i år. Her undersøger man, hvordan efterskolernes undervisning i formelle og uformelle læringsrum bidrager til elevernes tilegnelse og mestring af interkulturelle kompetencer. Eisbjerghus Internationale Efterskole i Nørre Aaby er en af de efterskoler, der deltager. ”Vi glæder os over, at være en del af projektet. For os er det meget vigtigt, at

vores elever tilegner sig viden om, oplever og udforsker den verden, vi lever i, og ikke mindst bliver i stand til at forholde sig til den”, fortæller forstander Mads Poulsen.

Projektet skal munde ud i en bog, som beskriver, hvordan efterskolerne kan arbejde målrettet netop for at fremme interkulturelle kompetencer hos de unge.

En forsker foretager observationer, deltager i undervisningen og interviewer både nuværende elever, tidligere elever og ansatte. Planen er også, at nogle af eleverne på Eisbjerghus skal deltage som medforskere, hvilket vil sige, at de skal interviewe deres efterskolekommerater for på den måde at give forskerne en endnu bedre indsigt i de unges oplevelser af arbejdet med den internationale dimension.

Da Nordjyllands politi i oktober stoppede en mand i VW Transporter, fyldt med stjålne cykler fra Han Herred Efterskole, fandt de et brev i lommen på ham med adresser, der kunne ligne en ønskeliste.

- Jeg kan bekræfte, der er fundet en seddel, som vi efterforsker. Den er meget interessant i forhold til, om han skal have været andre steder også, og det er derfor, vi vil have ham varetægtsfængslet så, vi kan undersøge de adresser, der eventuelt fremgår af den, fortæller politikommissær ved Nordjyllands Sune Myrup til TV2nord.

Cykeltyven er også sat i forbindelse med et mislykket tyveriforsøg på Farsø Efterskole. Og så kommer han i øvrigt fra Vordingborg-området. Magasinet Efterskolen har tidligere skrevet om massive cykeltyverier på sydsjællandske efterskoler – blandt andet på Idrætsefterskolen Grønsund samt Gunslevholm Idrætsefterskole og Næsgaard Efterskole.

Skals Efterskole udvider For at modstå de fortsatte nedskæringer, der ligger i statens omprioriteringsbidrag på to procent om året, ruster efterskolen i Skals sig økonomisk ved at udvide elevtallet. Et helt nyt – og femte – elevhus får plads til 32 nye elever.

Det nye elevhus tages allerede i brug lige efter jul.

Med det nye hus vil skolen fremover have plads til 160 elever, der alle kommer til at bo på moderne fire-sengsværelser.

Der er 16 elever i en etagefamilie.

Der har i de senere år været en meget stor og konstant søgning til Skals Efterskole, som i år oplever det største elevtal i skolens 27-årige historie.

Efterskolen · 16. november 2017

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Vejstrup Efterskole 150 år Vejstrup Efterskole, der er en af landets ældste efterskoler, fejrede sit 150 års jubilæum tirsdag d. 7 november 2017.

Den 7. november 1867 åbnede Vejstrup Højskole for første gang dørene for 11 unge karle. I løbet af vinteren steg antallet af elever til 125, og hermed var Vejstrup Højskole grundlagt. I 1930’erne blev højskolen til efterskole, og i dag, 150 år senere, fremstår Vejstrup Efterskole som en af landets største efterskoler med 244 elever. »Med sine 150 år er Vejstrup Efterskole en traditionsrig efterskole, som i årenes løb har gennemlevet mange forskellige faser, men som altid har været i stand til at imødekomme de forskellige udfordringer.

Vejstrup fremstår i dag som en populær og attraktiv efterskole for nutidens unge i et spændende samspil mellem tradition og fornyelse,« siger Michael Bjørn, der er

forstander.

Der er udgivet et stort jubilæumsskrift på 80 sider om Vejstrup Efterskole, og på selve dagen blev der afholdt et internt jubilæumsarrangement, hvor man havde en stor gymnastikopvisning med 150 års gymnastik, man afslørede det nye logo på facaden med lys i, som er sponsoreret af

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk 6

Efterskolen · 16. november 2017

LB Foreningen og holdt en stor festmiddag om aftenen. Lørdag den 11. november afholdt skolen også en stor officiel med taler fra Efterskoleforeningens formand, Troels Borring og borgmester Lars Erik Hornemann. Du kan se mere om jubilæet her: https://www.youtube.com/ watch?v=JN9cioQ9Etc

OBS!

Lige nu 4 å rs “OMKOSTN INGSGARA NTI” UDEN merp ri s og UDEN s erviceaftale !

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

Rundt om folk

Efterskoleelever på vild jobjagt

Efterspørgsel på badminton i Haarby

140 jobsamtaler – på én dag. Gangene summer af aktivitet på Midtjysk Efterskole, hvor eleverne skal lære at være parate til arbejdsmarkedet. Derfor skal de til jobsamtale. De har skrevet ansøgninger, og de bliver kastet for løverne som ved en rigtig jobsamtale. Over 20 forældre har sagt ja til at bruge en dag på at hjælpe med at føre jobsamtaler med skolens elever. I løbet af dagen blev der gennemført 140 jobsamtaler.

Alle har skrevet en ansøgning i forbindelse med deres såkaldte OSO-opgave, som handler om at gøre dem parate til at komme videre med en ungdomsuddannelse og senere beskæftigelse. De har også skrevet deres CV som en del af jobansøgningen. »Eleverne skal forestille sig, de er nyuddannede og skal ud at søge det job, de drømmer om,« fortæller Nanna Kjelstrup Birkkjær, der er vejleder på Midtjysk Efterskole.

Eleverne har fået undervisning i at søge job og få adgang til en jobsamtale.

Som ved rigtige jobsamtaler sidder der flere med til samtalen. Foruden forældre, er der en lærer og tre kammerater fra den jobsøgendes kontaktgruppe, der har roller som tidtagere og som stiller uddybende spørgsmål.

Eleverne har sat sig godt ind i, hvad det specifikke job kræver, og de har forberedt sig grundigt på at kunne svare på spørgsmålene fra den måske kommende chef. »Selvom vi sørger for, at alle får en succesoplevelse, og at de får jobbet, som de søger, så glemmer de unge alt om det i løbet af samtalen. Vi oplever faktisk, der går sport i at overbevise panelet om, at netop de skal have jobbet, siger Nanna Kjelstrup Birkkjær.

Badminton er på vej frem i Danmark, der har Victor Axelsen som nummer 1 på verdensranglisten. Det giver stor opmærksomhed og stigende medlemstal i klubberne landet over. Også efterskolerne oplever en større efterspørgsel omkring badminton, og derfor tilbyder Haarby Efterskole fra næste skoleår, august 2018, badminton som et nyt linjefag. Den nye idrætslinje bliver den femte idrætslinje på efterskolen.

Skolen har både kompetencerne og faciliteterne til at tilbyde træning på et højt niveau. Træner på badmintonlinjen bliver Anders Noer, som har været ungdomstræner i TPI og er netop nu i gang med at dygtiggøre sig endnu mere på træneruddannelsen hos Badminton Danmark. Derudover vil man samarbejde med andre i badmintonmiljøet og benytte sig at dygtige gæsteundervisere. »Det bliver en idrætslinje med helhedsorienteret badmintontræning for både drenge og piger i 10. klasse. - og mulighed for at komme på en aktiv sportsrejse sammen med resten af efterskolen et sted i Europa,« fortæller forstander Henrik Thrane om den kommende badmintonlinje. Du kan læse mere her: http://www.haarbyefterskole.dk/sport/ linje/badminton

Ved årsskiftet tiltræder 43-årige Nikolai Vangkilde Terp som forstander på Skals Efterskole.

Nikolai var først lærer og senere viceforstander på Himmerlands Ungdomsskole i Haubro, derefter var han lærer på Vandel Efterskole, indtil han blev forstander på Venø Efterskole.

Nikolai flytter med kone og to døtre til Skals.

51-årige Kim Thynebjerg er tiltrådt som forstander på Levring Efterskole Idræt- og Life Performance. De sidste 19 år har han arbejdet på Haarby Efterskole, hvor han siden 2010 har han været forstander.

Den 1. Oktober tiltrådte Michael Beiskjær som ny forstander på Den Rytmiske Efterskole i Båring. Michael har tidligere været ansat som lærer på DREIB, og har ligeledes fungeret som tillidsmand på skolen. I forbindelse med forstanderskiftet er det besluttet at udvide skolens profil med 2 nye linjer, som ikke er musiske, en medielinje og en E-sport-linje.

Efter 35 år som lærer, skolemor og forstander på Ingstrup Efterskole har Inger Dueholm besluttet at sige farvel ved skoleårets udløb til sommer. Egentlig var det en tilfældighed, der førte Inger Dueholm til et liv med de mange elever på efterskolen, da hendes mand i 1983 søgte en stilling som lærer. Inger Dueholm var med sin mand til jobsamtalen og blev efter samtalen spurgt om hun kunne undervise. Den nyuddannede sygeplejerske begyndte i første omgang som dramalærer 12 timer om ugen. I 1987 blev hendes mand forstander og hun selv skolemor. Siden er titlen i 1997 skiftet ud med viceforstander og i 2007 blev hun forstander. Inger Dueholm er 61 år.

Efterskolen · 16. november 2017

7

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Ingen ny efterskole i Svankjær Det er ikke lykkedes arbejdsgruppen for en ny efterskole i Svankjær at komme overens med den nye ejer af bygningerne.

Jørgen A. Kristensen fra arbejdsgruppen oplyser til Thisted Dagblad, at man opgiver planerne, fordi den nye ejer har krævet en husleje, der er tre gange højere end forventet.

»Selv om vi havde 100 elever eller mere, ville vi ikke nå op på det beløb, som den nye ejer kræver,« konstaterer arbejdsgruppen i et brev til de 45 personer, der har vist interesse i at arbejde for at genoplive efterskolen i Svankjær.

Svankjær Efterskole gik konkurs og lukkede for et år siden. Skolen, der kan

huse 120 elever, har 14 bygninger, herunder en stor idrætshal, og den ligger på en 34.000 kvadratmeter stor grund lige op til Nationalpark Thy. Den offentlige vurdering på Svankjær Efterskole var på 12,3 mio kr, men den blev i sommer solgt på tvangsauktion for 4 mio kr til Peter Hugo Hagen, der er iværksætter fra Haslev på Sjælland.

Husk tilmelding til DM i dans for efterskoler 2018

Dobbelt så mange ansøgere til talentskole Da overbygningen Akademiet på Mariager Efterskole sidste uge slog dørene op for næste års ansøgere på prøvedagen ”Smag på Akademiet”, kom over 40 ansøgere og deres forældre på besøg. Det er over en fordobling af ansøgere til skolen, der startede sit første hold i august i år. »For et år siden annoncerede vi på Mariager Efterskole, at vi ville starte en overbygning med fokus på talentudvikling og tro. 19 elever ansøgte dengang om at blive en del af det første hold«, fortæller Akademiets leder Morten Iversen, og fortsætter: ”Frem mod sommerferien arbejdede vi hårdt på at fortælle om vores nye tiltag og 8

Efterskolen · 16. november 2017

den sidste plads blev først besat to uger inde i skoleåret.”

Akademiet udvider med 15 nye pladser til næste år, så der er endnu ikke helt fyldt op, men Morten Iversen forventer, at starte op med fuldt hus til næste sommer.

Akademiet på Mariager Efterskole er en overbygning for elever, der har afsluttet 9. eller 10. klasse. Skolen har fokus på tro, talent- og karakterudvikling indenfor felterne; iværksætteri, fodbold, kommunikation, skuespil, musik eller lederskab. Talentundervisningen foregår i samarbejde med mentorer, som til dagligt har deres professionelle virke på de respektive områder.

Der er nu åben for tilmelding til Regionsmesterskaberne, hvorfra de bedste hold kvalificerer sig til DM i dans.

Sjællandske Mesterskab - 5. april 2018 på Sportsefterskolen Sjælsølund Syddanske Mesterskab - 25. april 2018 på Haarby Efterskole Midt- og Nordjyske Mesterskab - 24. april 2018 på Levring Efterskole Se mere og tilmeld jer på aabybroefterskole.dk eller efterskoleidræt.dk DM i dans for efterskoler afvikles den 16. og 17. Maj 2018 med Aabybro Efterskole som arrangør. Sidste år deltog omkring 700 elever i kvalifikationerne og 300 til DM. Levring Efterskole blev danske mestre.

Pakkeløsninger funktionelle kvaliteter stærke priser

Nyhed

Medlemsmøde om tilskudssystemet

til efterskolers elever og lærere

Efterskoleforeningen inviterer til tre medlemsmøder i november for at drøfte arbejdsgruppens anbefalinger til en revision af tilskudssystemet.

På generalforsamlingen i 2017 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle komme med anbefalinger til en revision af tilskudssystemet.

Dels for at sikre, at alle unge har mulighed for at komme på efterskole, dels for at skabe gode vilkår for skoleformens mangfoldighed og udvikling i fremtiden.

Medlemsmøderne finder sted på følgende skoler fra kl.

15.30-18.00: • Gørlev Idrætsefterskole den 20.11.

• Eisbjerghus Internationale Efterskole den 23.11.

• Skals Efterskole den 29.11.

Mike Hoodie fås også i disse farver

Rapporten med anbefalinger vil være tilgængelig på efterskoleforeningen.dk i starten af næste uge.

Efterskoleforeningens bestyrelse vil herefter tage stilling til, hvilke anbefalinger, der skal tages op på generalforsamlingen i 2018. •

Miley Hoodie fås også i disse farver

Power pant, unisex str. XXS-3XL Miley hoodie, dame str. XS-3XL Mike Hoodie, herre str. XXS-3XL

Brug af data kan være spild af tid Det er vanskeligt at bruge data som grundlag for konkrete indsatser i klasseværelset. Det oplever både forvaltninger og skoledelser. Arbejdet med data kan derfor blive en tidsrøver, som ikke nødvendigvis styrker elevernes læring og trivsel. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Resultater fra nationale tests, svar på trivselsmålinger og karakterer fra afgangsprøver er data, der kan bruges som grundlag for skoleudvikling. Men det er vanskeligt for forvaltninger og skoleledelser at bruge data på en meningsfuld måde, der understøtter elevernes læring og trivsel, viser undersøgelsen. Der advares mod at bruge stadig mere tid på data, når det er svært at omsætte observationerne til praktisk skolearbejde.

COOLDRY® KVALITET, ÅNDBAR OG SVEDTRANSPORTERENDE samlet sætpris ekskl. moms

Power pant fås også i denne farve

399,-

Inkl. moms kr. 498,75

Ved årsaftale på 1, 2 el. 3 år ekstra 10, 15, 20% i rabat (Ved køb af min. 50 sæt)

tornvigs

Kontakt Image Kompagniet for nærmeste forhandler på tlf. 7585 8493

Efterskolen · 16. november 2017

9

5 hurtige

Lærerambitioneer

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

?: Hvordan ser du på, at mange efterskoler på rekordtid har oprettet fag i e-sport

Lidt dobbelt, for der er stor forskel på, hvordan skolerne griber det an. Jeg synes, skolerne skal huske at bevare den fag-faglige vinkel. Vi ser skoler, der tager faget ind for at tiltrække elever, altså på grund af et økonomisk incitament. Men hvis skolerne ikke samtidig har et stærkt fokus på de læringsmæssige perspektiver, så har jeg svært ved at se, at det bringer noget godt med sig.

?: Hvad er forcen ved e-sport i undervisningen

Det kan løfte de unge, der har det svært, men også give den enkelte kompetencer. E-sport kan løfte og udvikle den gruppe af unge, hvis man på den enkelte efterskole formår at arbejde fagligt med faget og i fritiden formår at skabe et fællesskab

10

Efterskolen · 16. november 2017

omkring sporten for de unge, i stedet for at de sidder på værelserne hver for sig med hver deres computer. Man skal passe på, det ikke bare bliver computerspil uden nogen anden effekt.

?: Mange skoler ansætter elitespillere inden for esport. Hvordan ser du på det?

Jeg anerkender dem for det, de kan, men deres begrænsning kan være kendskabet til, hvordan de pædagogisk og didaktisk rammesætter en undervisning med klare læringsmål. Akkurat som i andre fag, er det vigtigt, at e-sport betragtes som et fag, hvor eleverne udvikler kompetencer som kreativitet, kritisk tænkning, samarbejde og kommunikation.

Det er et kæmpe problem, når uddannelsesinstitutioner tager e-sport ind, uden der er kendskab til det i lærerkredsen.

Det er ikke nok selv at være en god e-sportspiller. Man skal

Vi ser skoler, der tager faget ind for at tiltrække elever, altså på grund af et økonomisk incitament. Men hvis skolerne ikke samtidig har et stærkt fokus på de læringsmæssige perspektiver, så har jeg svært ved at se, at det bringer noget godt med sig.

Troels Mølgaard, initiativtager til Dansk e-sportuddannelse

E-sport må ikke kun være økonomisk malkemaskine En del efterskoler har fået øjnene op for, at e-sport kan tiltrække elever.

Men e-sport på uddannelsesinstitutionerne er et broget marked, mener Troels Mølgaard, initiativtager til Dansk e-sportuddannelse. Han vil derfor hjælpe landets skoler, så de er rustede til didaktisk og pædagogik at udnytte e-sportens muligheder. For der bør være et læringsmæssigt argument for at tage e-sport ind i fagrækken

have kendskab til spillene for at kunne undervise i esport, men også have lærerens kundskab. Vi mener derfor, at man enten skal være dygtig til spillene og lærer, eller have begge faggrupper repræsenteret.

?: Er det baggrunden for jeres kursustilbud i Dansk e-sportuddannelse

Ja. Jeg har selv tidligere undervist på en efterskole og kan se, at der er behov for mere uddannelse af både lærerne og de esportfaglige, så de kan gå ind i e-sportundervisningen. Lærerne kan så være med til at støtte de e-sportspillere, som en del efterskoler ansætter til at promovere og undervise i faget i de her år. Dermed kan man sikre, at der bliver sat nogle læringsmål for undervisningen.

?: Men en del efterskoler har vel god succes med at ansætte dygtige gymnaster og fodboldspillere, som qua engagement og praktisk erfaring kan skabe motivation hos eleverne. Hvorfor gælder det ikke inden for e-sport

Det er vigtigt, at kunne skabe motivation, ved at eleverne identificerer sig med underviserne. Men jeg mener faktisk også, det er er problematisk, hvis man ansætter en superligaspiller eller en dygtig gymnast til at undervise i fodbold og gymnastik, uden man sikrer sig, at der er en høj didaktisk faglighed, så der kan blive et læringsperspektiv.

Dansk eSport Uddannelse har netop afviklet deres første kursusmodul 1 for bl.a. efterskolelærere. Målet er på sigt at udbyde en hel uddannelse for lærere, der underviser i faget.

Efterskolen · 16. november 2017

11

Politik

Frihedspakke

Frihedspakke renset for integration Efterskolerne bør bidrage til integrationsopgaven, siger undervisningsminister Merete Riisager. Men samtidig har hun pillet alle forslag, som kunne hjælpe opgaven på vej, ud af nyt lovforslag. Efterskoleforeningen protesterer

ning for tosprogede elever. Det giver jo helt særlige muligheder for en god integrationsindsats, at man tilbringer døgnets 24 timer sammen,« Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten.

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Integration

Det lyder indlysende, at en varm seng ved siden af en dansk efterskoleelev igennem et helt skoleår er den ultimative vej til integration af flygtninge.

Men efterskolerne skal kigge langt efter forbedringer for at få hjælp til integrationsopgaven i det lovforslag, som behandles i Folketinget i øjeblikket. Det skortede ellers ikke på gode intentioner, da undervisningsminister Merete Riisager i foråret lancerede idéen om en ”frihedspakke” til efterskolerne.

Dengang var tanken at udstyre skoleformen med en ny tillægstakst, så endnu flere unge flygtninge kunne få del i værdifællesskabet på en efterskole. Men det må efterskolerne kigge langt efter i lovforslaget, hvor væsentlige elementer omkring integration af flygtninge er gledet helt ud.

Undervisningsminister Merete Riisager forklarer sig med, at hun ønsker bred opbakning i Folketinget. »Jeg har fremlagt en samlet pakke af forslag til friere og mere moderne rammer for efterskolerne i Folketinget.

Forslagene giver efterskolerne bedre muligheder for fortsat at drive en velfungerende og spændende skole til gavn for eleverne. Det var vigtigt for mig, at 12

Efterskolen · 16. november 2017

Jeg har fremlagt en samlet pakke af forslag til friere og mere moderne rammer for efterskolerne, forklarer Merete Riisager (LA).

der var bred opbakning blandt partierne i Folketinget om den samlede pakke, og derfor var det nødvendigt at justere lidt i indholdet,« siger Merete Riisager til Efterskolen.

Reelt betyder det, at regeringen ikke vil lægge sig ud med Dansk Folkeparti.

SF, Enhedslisten og Radikale Venstre under sig over regeringens tilsidesættelse af integrationsopgaven. »Det er ærgerligt, at man ikke har lyttet til efterskolernes ønsker og kigget på, hvordan man kunne forbedre de tillægstakser, der gives til danskundervis-

Benspænd for integration Også i Efterskoleforeningen er der forundring over Regeringens kursændring. »Vores ønske om, at en tillægstakst for tosprogede elever også skulle ydes for elever, der har midlertidig opholdstilladelse, er ikke kommet med i lovforslaget. Det er helt uforståeligt, for på den ene side efterspørger samfundet, at vi løser en større integrationsopgave, men på den anden side ønsker Regeringen tilsyneladende ikke at give os de nødvendige redskaber,« lyder det fra Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

To andre forslag som skulle give efterskolerne mulighed for at løfte en større integrationsopgave er også gledet ud af lovforslaget. Det gælder forslaget om at elevtallet, der kan udløse tillægstaksten, skulle øges fra de nuværende 8 procent af en skoleårselevtal til 10 procent og for det andet et forslag om, at tillægstaksen kan udløses for skoleophold under 12 uger for flygtninge/indvandrere. »Det er utroligt, vi ikke kan få opbakning til disse forslag fra en liberal undervisningsminister, der selv har efterlyst flere initiativer på integrations-

Foto: Peter Klode

opgaven fra vores side,« siger en tydeligt frustreret Troels Borring.

Undervisningsminister Merete Riisager mener dog fortsat, efterskolerne kan bidrage til integration, og opfordrer dem til at påtage sig opgaven: »Efterskolerne kan i høj grad bidrage til integrationsopgaven, fordi de er med til at styrke elevernes personlige udvikling, selvstændighed og dannelse, og det er centrale elementer i integrationsindsatsen. Tit står kulturelle barrierer i vejen for, at flere unge med ikke-vestlig baggrund vælger et efterskoleophold. Her har skolerne en opgave med at være mere opsøgende og fortælle både de unge og deres forældre – uanset baggrund – hvad efterskoler kan tilbyde.« •

Ny frihed Elementer i det nye lovforslag: • Kravet om, at en skoles bygninger og arealer skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed blødes op.

• Skoler får mulighed for at leje bygninger og arealer i op til 10 år.

• Efterskoler får mulighed for at varetage administrative opgaver for andre skoler omfattet samme lovområde.

• Skolens midler kan i begrænset omfang anvendes til folkelysningsaktiviteter. Hensigten er, at efterskolerne i højere kan styrke den lokale forankring.

Jakob Sølvhøj (EL) synes det er ærgerligt, at man ikke har lyttet til efterskolernes ønsker.

Efterskolen · 16. november 2017

13

Ordblinde

Jubilæum

Det hele menneske er det vigtigste Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

Nørbæk Efterskole Meget er forandret og det er blevet lettere for de ordblinde elever, der nu i 50 år har oplevet fællesskabet på Nørbæk Efterskole. Alle år har skolen arbejdet for at gøre de unge til hele mennesker og give dem mod på livet

50 år har den ligget der ved mosen, Nørbæk Efterskole. 50 år hvor mere end 3.000 unge har makket med motorer, været på jagt, forarbejdet glas, udøvet kampsport, tilbragt tid i træværkstedet og med stor entusiasme kastet sig over en lang række af praktiske aktiviteter, som altid har været en væsentlig del af Nørbæk Efterskoles DNA. »Vi har altid været gode til det med det praktiske, og det er fantastisk, at se eleverne tanke selvtillid, i takt med de opdager, at skole ikke kun betyder nederlag,« siger forstander Lene Blinksbjerg.

Og nederlag har de fleste af skolens ele-

50 år som efterskole for ordblinde

1967 – 1973 Forstander Egon Andersen

Nørbæk Efterskole slog dørene op for 26 elever i november 1967. Elevtallet steg ret hurtigt til 42. Den første forstander var Egon Andersen. Han forlod forstanderstolen i 1973.

Tryghed er en central parameter. Der må maksimalt være 42 elever. Undervisningen foregår på meget små hold og nederlag skal undgås. Derfor bliver eleverne ikke indstillet til afgangsprøver.

14

Efterskolen · 16. november 2017

ver oplevet til overflod. Alle har kæmpet med deres ordblindhed og ofte mistet troen på, at de kunne noget. »Mange har i årenes løb anset de ordblinde for at være dumme. På et tidspunkt kaldte man dem for eksempel læseretarderede. I dag er det anderledes og lettere at stå ved, at man har udfordringer med læsningen,« siger hun og glæder sig over, at flere og flere kendte står frem og fortæller om deres ordblindhed. »For vores elever er det bevis på, at mulighederne er der – også for de ordblinde,« siger hun og tilføjer, at det praktiske på ingen måde står alene.

Lettere at være ordblind I 50 år er der også blevet holdt i hånd, joket og lavet sjov med hinanden, skabt

Landets første ordblindeefterskole fylder 50 år nye venskaber og ført fortrolige samtaler. Samværet mellem de unge har været en væsentlig del af livet på Nørbæk Efterskole. »Her har de unge mødt andre unge med samme udfordringer som dem selv og oplevet, at de ikke er alene,« siger Lene Blinksbjerg.

Det faglige har helt indlysende haft en fremtrædende plads alle årene, og ofte har det tætte samvær og de mange praktiske aktiviteter øget de unges motivation for læsningen og de andre fag.

Det hele menneske har været målet.

Vidende og ansvarlige unge med mod på livet og selvtilliden i orden er det, skolen har arbejdet for at fremme. Og det er lykkedes. »Vi hører tit fra tidligere elever, at de-

•

1973 – 1981 Forstanderparret Carsten og Hanne Krathus

1981 – 1994 Forstander Poul Anker Møller

Elevtallet forøges til 68 for at finansiere en ny værkstedshal. Eleverne skal nu hjælpe med at gøre rent og lave mad. Der er fokus på praktiske valgfag for at motivere og løfte de unges selvopfattelse. Der indføres dobbeltlektioner og tolærerordninger.

Lærerne får indflydelse igennem en flad struktur med lidt topstyring.

Der er for mange elever, som ikke burde være på skolen. Der sættes derfor fokus på, at Nørbæk Efterskole er for normaltbegavede unge med læsevanskeligheder.

Små grupper og arbejdsbåse erstattes af åbne rum og store hold på 14 -15 elever.

Tre lærere er tilknyttet hvert hold, og der er altid to lærere i undervisningen.

Undervisningen skal handle om noget,

eleverne syntes er vigtigt. Der indføres sangtimer, klokken afskaffes og fag bliver slået sammen. Elever føres ikke til afgangsprøver.

Forstanderen er med at starte Videnscenter for Læsning samt sætte fokus på ordblinde som normaltbegavede igennem udsendelserne ”Ung og ordblind” i DR radio og TV.

Efterskolen · 16. november 2017

15

Ordblinde

Jubilæum

res tid på Nørbæk har gjort en kæmpe forskel og hjulpet dem til et godt liv,« siger Lene Blinksbjerg og peger på, at det på sin vis er blevet lettere at være ordblind.

Teknologien hjælper kolossalt »Da jeg startede som lærer på Nørbæk Efterskole tilbage i 1989, sad eleverne og klappede stavelser, øvede fonemer

og morfemer, klippede ord og stavelser ud af aviser, og skrev med blyant.

I dag sidder de med en telefon, en iPad og en computer, der er sket utroligt meget med hjælpemidlerne,« siger Lene Blinksbjerg og forklarer, at det i dag er vigtigt, at de unge bliver dygtige til at håndtere hjælpemidlerne, og at de klarer de afgangsprøverne på bedste vis, når de er det.

Jeg synes, holdningen til ordblinde er vendt.

De opfattes ikke mere som dumme, men for den enkelte elev fylder ordblindheden stadig meget.

De unge kommer med sår på sjælen, og med et stærkt ønske om at lære at læse, som alle andre.

Lene Blinksbjerg, forstander på Nørbæk Efterskole

1994 – 2003 Forstander Finn Wilkens Skolen øger til 76 elever for at få råd til et nyt bibliotek og forbedre udeområder.

Undervisningen foregår på hold op til 18 elever. Der er tre lærere tilknyttet et hold - altid to i undervisningen. Der anskaffes computere. Finn Wilkens er med til at stifte den fælles forening for ordblindeefterskoler.

16

Efterskolen · 16. november 2017

»Vi fører nu helt naturligt eleverne op til afgangsprøverne, hvilket var utænkeligt, da skolen startede, og vi har for eksempel haft en pige, der fik 12 i skriftligt dansk til trods for sine læsevanskeligheder,« siger hun og pointerer, at Nørbæk Efterskole altid har haft fokus på, at man læser for at skaffe sig viden.

Ikke alt forandrer sig En række ting er forandret på Nørbæk.

Skolen har fået flere elever, og der er blevet bygget til. Men der er også traditioner, som rækker langt tilbage. Den årlige skitur har været der fra starten. I mange år vendte man tilbage til det samme sted i Norge, hvor man stod på langrendsski, men i dag får de unge også mulighed for at boltre sig på alpine ski. Alle år har turen været med til at udvikle de unge, som har haft ansvaret for en række ting og været med til at planlægge turen.

De mange valgfag med både et kreativt og praktisk indhold har også været på programmet fra skolen start, og en flad struktur, hvor medarbejderne i udstrakt grad er blev taget med på råd, når noget skulle besluttes, har kendetegnet skolen igennem mange år. »Og så har vi altid lagt vægt på, at vi er en efterskole med stort E. Vores elevgruppe kunne nok ikke klare et ophold

på en almen efterskole, men vi giver dem muligheden for trods deres læsevanskeligheder at få fornøjelsen af et efterskoleophold, hvor de udvikler sig personligt, socialt og fagligt,« siger Lene Blinksbjerg.

Holdningen er vendt »Vi har i dag udarbejdet en vision for skolen. Vi ønsker ”at gøre en god skole

stærkere”, og lægger vægt på et forpligtende fællesskab, værdien af forskellighed og ønsker at højne den enkelte elevs dannelse og faglige niveau. Og så ønsker vi at være førende på ordblindeområdet,« siger den dedikerede forstander og forklarer, at det blandt andet betyder, at lærernes faglighed løbende skal styrkes. »Der er et godt og konstruktivt læ- •

2003 – 2010 Forstander Lene Hviid Udviklingen indenfor IT-hjælpemidler til de ordblinde gør det muligt for de unge at gå til afgangsprøve uden at opleve det som et nederlag. Skolen investerer i en stor kopimaskine, som kan scanne tekster og hele bøger. Eleverne kan så hente det ned på deres computer og få læst teksten op.

Skolen sætter større fokus på idræt, bevægelse og friluftsliv og deres betydning for de unges læring. Der skabes plads til flere elever for at kunne bygge en ny hal.

Efterskolen · 16. november 2017

17

Ordblinde

Jubilæum

ringsmiljø blandt de ansatte, vi udnytter hinandens styrker, og lærerne er på en del kurser. Vi er godt i gang med at opbygge en selvforståelse af, at vi er dygtige her på Nørbæk,« siger Lene Blinksbjerg. Flere af skolens lærere er for eksempel begyndt at holde kurser for lærere fra andre skoler. »Jeg er trådt ind i bestyrelsen for Netværket af Ordblindeefterskoler, hvor jeg mødes med forstanderne fra andre ordblindeefterskoler. Det er meget inspirerende og også med til at udvikle Nørbæk Efterskole,« siger hun og fortæller, at netværket generelt arbejder for at skabe større forståelse for de ordblinde og deres vilkår. »Jeg synes, holdningen til ordblinde er vendt. De opfattes ikke mere som dumme, men for den enkelte elev fylder ordblindheden stadig meget. De unge kommer med sår på sjælen, og med et stærkt ønske om at lære at læse, som alle andre,« siger Lene Blinksbjerg.

nebrættet,« siger Lene Binksbjerg og fortæller, at der det sidste års tid har været holdt møder og lagt planer. Først i personalegruppen om behov og ønsker, dernæst i bestyrelsen. »Et byggeudvalg blev nedsat i foråret 2016. Dette udvalg har haft møder og været på ekskursioner til andre efterskoler for at få inspiration. I skrivende stund er prioritering for byggeriet lagt fast, og arkitekt er i gang i samarbejde

med ombygningsudvalget.« siger Lene Blinksbjerg. Alle pengene er ikke fundet endnu, men hun håber, at byggeriet kan komme i gang her sidst i 2017 eller i 2018. »Vi er inde i en god udvikling, med dygtige og engagerede ansatte og med fokus på hele tiden at blive bedre. Og Vi lægger meget stor vægt på, at vi er en efterskole, som arbejder for at skabe hele mennesker,« siger hun. •

Nye tider på Nørbæk »Skolens køkken er for lille. Det er bygget til 45 elever i tidernes morgen. Foredragssalen er for smal og skal udvides.

Gymnastiksalen har også i mange år trængt til en kærlig hånd. Desuden er der andre mindre forbedringer på teg-

2010 – 2013 To forstandere og to konstitueringer Problemer mellem bestyrelse og skoleleder skaber en tumultarisk periode på Nørbæk Efterskole, der har to forstandere samt to konstituerede forstandere på bare tre år…

18

Efterskolen · 16. november 2017

2013 – i dag Forstander Lene Blinksbjerg Lene Blinksbjerg har af to omgange været konstitueret forstander på skolen i perioden 2010 – 2013 inden hun sætter sig i forstanderstolen i 2013. Skolens økonomi er dårlig og elevtallet er nede på 70 – med 26 tomme senge. En del elever passer heller ikke ind under målgruppen.

Det lykkedes hurtigt at rette op. Allerede i 2014 er der fuldt hus med 96 elever, som passer til elevprofilen for skolen.

Ambitionen er nu at være landets bedste ordblindeefterskole ved at have de bedste lærere og de bedste faciliteter.

Lærerne videreuddanner sig og deler viden i deres interne netværk, og Nørbæk Efterskole står i dag overfor en større modernisering med ombygning og tilbygning i 2018.

Er du og dine elever klar til terminsprøverne?

Med Clio Onlines digitale læremidler sikrer du dine elever den bedst mulige prøveforberedelse: Digitale opgavesæt, I kan træne med

I vores selvrettende opgavesystem kan du gøre alle dine elever helt trygge ved den digitale prøveform.

Ressourcer til både dig og dine elever

Under portalens fane ”Ressourcer” finder du uddybende materiale om folkeskolens prøver og meget andet.

Prøvevejledninger til alle fag

Til alle fag har vores redaktører udarbejdet grundige beskrivelser, prøvevejledninger, oplæg og meget mere.

Gratis webinarer om prøverne

Deltag i et af vores mange gratis webinarer, og lad vores redaktører guide dig sikkert frem mod prøverne i alle fag.

Læs mere og prøv gratis på clioonline.dk/termin2017

Clio Online Inspirerer til ny viden

Løst og fast

Frikvarter 15 pct. af de børn under 18 år, hvor de voksne i familien kun har en grundskoleuddannelse, bor med minimum tre andre søskende under 18 år. Det gælder under 4 pct. af de børn, hvor en eller begge voksne har en lang videregående uddannelse.

Kritik af læremidlerne

Læremidlerne i dansk i grundskolen vægter det faglige indhold skævt og understøtter ikke fagets dannelsesmæssige formål. Det viser en ny undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet, der er den første af sin art i Danmark.

Faget dansk er både i Folkeskoleloven, i målene for faget og i fagets selvforståelse skolens helt store dannelsesfag. Men de læremidler, som lærerne bruger i faget, understøtter langt fra de dannelsesmæssige formål, som faget har. »De dannende elementer i danskfaget består blandt andet i, at man arbejder med selvstændig tænkning, fortolkning, diskussion og perspektivering. Det er også vigtigt, at man forbinder elevernes egen verden med den faglige verden, ligesom det at se Danmark - og dermed også danskfaget – som en del af en større, global verden, også er en del af dannelsen.

De elementer er desværre stærkt nedtonede i de læremidler, som lærerne bruger mest,« siger Jesper Bremholm, der er adjunkt på DPU, Aarhus Universitet.

Kortlægningen viser, at der er en meget stor mængde læremidler i brug i danskfaget - over 300 forskellige - men samtidig er der nogle få, der bliver brugt rigtigt meget.

Stor viden, mindre engagement Danmark indtager førstepladsen i en ny international undersøgelse af 8. klasseelevers politiske dannelse. 24 lande har deltaget i undersøgelsen, der viser, at ingen lande klarer sig bedre end Danmark, når det kommer til elevernes viden om demokrati, politik og samfundsforhold. Til gengæld er de danske elever de mindst tilbøjelige til at omsætte deres viden til politisk engagement og aktiv deltagelse i demokratiet.

Det viser resultaterne af den nyeste internationale ICCSundersøgelse (International Civic and Citizenship Education Study) af 8. klasseelevers politiske dannelse.

20

Efterskolen · 16. november 2017

Personligt kan jeg uden at blinke sige, at selvom man ikke vælger den efterskole med det bedste håndboldtilbud, så kan man alligevel sagtens nå at blive liga - eller landsholdsspiller.

Når der kommer et mere afklaret og selvstændigt ungt menneske hjem fra efterskole, så indhenter han hurtigt det, der eventuelt skulle være mistet på håndboldbanen, og har gode forudsætninger for at forløse potentialet senere hen.

Claus Hansen, talentchef på herresiden og ungdomslandstræner i Dansk Håndboldforbund.

Forskning i e-sport Sagt om e-sport: Lad os kalde tingene ved rette navn. Der er tale om underholdning. Den eneste læring, der er, er øje-hånd koordination; men den får man såmænd mere end nok af uden E-sport.

Louis Mogensen, tidl. højskoleforstander, pæd. konsulent og underviser på pædagoguddannelsen til fyens.dk

40 danske skoler skal deltage i et forskningsprojekt, der sætter fokus på at øge elevernes motivation og styrke deres kompetencer ved at inddrage spilredskaber som Minecraft eller Scratch i undervisningen. Innovationsfonden investerer 10 mio. kr. i projektet

OL N?

r se mere ndholdsmæs­ idragene. on til under­ gaver, som så hvem der gang.

K ÆRESTER OG KON TRO – HVAD ER I ORDENL ?

SKOLEREJSEN DER UDFORDRER ELEVERNE

KONTAKT OS

En aktiv skolerejse til tjekkiske Harrachov sikrer, at alle elever får en oplevelse for livet.

KREATIV KONKURR ENC DELTAG OG VIND 5.00 E 0 KR. TIL KLASSEN Er det i orde

n, at din kæreste beste mmer hvornår du skal du må være sammen være hjemme og hvem med, kræver at tjekke dine beskeder og din Hvor går din grænse facebookprofil? for, hvad der er i orde n?

Læs mere på www.bryd tavsheden.dk og forvi ldmeddig.dk

• Cave-Expedition og Kickbike • Mountainbike og Zipline • Klatring og Rapelling • Bjergvandring • ...

Niels Peter Nielsen

Der er frist for at deltag e den 30. november 2017

Masser af aktiviteter, der med garanti flytter grænser hos den enkelte elev!

Sæt fokus på kærestevold Igen i år inviteres unge landet over til at deltage i en kreativ konkurrence mod kærestevold. Alle kan deltage ved at indsende kreative bidrag, for eksempel digte, fotos, film, sange, noveller eller plakater. Fristen for at indsende bidrag er den 30. november 2017.

Skønsmæssigt har ca. 19.500 unge kvinder og 12.000 unge mænd mellem 16 og 24 år inden for det seneste år været udsat for fysisk, psykisk og/eller seksuel vold fra en nuværende eller tidligere kæreste. Helt unge - særligt piger - der ikke har mange erfaringer med at være i kæresteforhold, har den største risiko for at opleve kærestevold. Årets tema er kærester og kontrol. På brydtavsheden.dk eller forvildmeddig.dk kan du læse mere om konkurrencen og de indholdsmæssige og tekniske krav til bidragene.

Kombiner programmet med • Besøg i Prag • Stop i Teresienstadt • Virksomhedsbesøg SAMARBEJDE MED FOKUS Dialogen med jer som skole er den vigtigste - og det er den lige fra første samtale, til I er vel hjemme igen. Vi har fokus på: • Tryghed • Fleksibilitet • Personlig service FÅ BESØG PÅ SKOLEN Ring til os og fortæl om jeres overvejelser omkring den næste skolerejse. Vi kommer gerne ud til et møde hos jer.

Betina Smidt

Charlotte Boes

Få et GRATIS tilbud, der matcher ønsker og budget Tlf.: 82 303 909 E-mail: Mail@aktivferie.dk

AktivFerie.dk Jernbanegade 44 | 6000 Kolding Læs mere på www.aktivferie.dk

Efterskolen · 16. november 2017

21

Dannelse

Sociale medier

De digitale dopaminkilder kan nemt udkonkurrere vigtige ting i vores liv.

Recepten på et sundt digitalt liv De unge har ikke en chance for at undslippe de sociale mediers ødelæggende omklamring af deres person. Eller har de? Læge og IT-ekspert Imran Rashid har faktisk en recept på at få mere kontrol over det digitale liv, og Ågaard Efterskole har med succes smagt på medicinen

22

Efterskolen · 16. november 2017

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Digital dannelse

Indtal din besked efter klartonen! »Hej Kirsten! Det er Ole Wisler. Fra magasinet Efterskolen. Jeg har skrevet til dig et par gange på mailen og også forsøgt at ringe, men er desværre ikke lykkedes med at fange dig. Lægger derfor en besked her: Er du sød at ringe tilbage.

Det var angående jeres projekt omkring digital dannelse på Ågaard Efterskole…« Det er lidt utroligt, tænker jeg. Man har da sin mobil på sig. Her, et godt stykke inde i det 21’ende århundrede. Har man ikke?!

Kirsten Storgaard, der er viceforstander, har i hvert fald ikke. Det lykkedes ikke at fange hende. Og jeg hører intet fra hende ...

Jeg kører over til Ågaard Efterskole om aftenen. For at opleve læge, It-specialist og forfatter Imran Rashid fortælle om os mennesker, vores hjerne og de implikationer, der ligger i den massive brug af mobiltelefoner og skærmaktivitet. Her finder jeg ud af, hvorfor Kirsten var så stille.

Hun byder indenfor med et stort og varmt: Hej og velkommen! Hun undskylder. Og fortæller, at hun og hele Ågaard Efterskole – elever og lærere – alle har sagt farvel til deres mobiltelefoner og deres computere i et 3-dages projekt, hvor de sætter fuldt fokus på Digital Dannelse. »Det er en del af et eksperiment. Vi vil nemlig gerne skabe noget refleksion over, hvad den digitale verden byder os,« fortæller viceforstander Kirsten Storgaard, mens salen fyldes med godt 300 forventningsfulde forældre og deres børn, der går på Ågaard Efterskole.

Imran Rashid kommer på scenen og leverer et – for både forældre, elever og

lærere – spændende, chokerende og lærerigt foredrag om det at leve og overleve i det digitale samfund.

Dødelig alvor Imran Rashid er helt klar og præcis på, at det faktisk er dødelig alvor, det her. Han har som læge oplevet, hvor syge mennesker kan blive af det informationsoverflow, der kommer ved at være online på mobiltelefonen hele tiden. »Mennesker kan simpelthen blive syge af for meget information. Derfor har jeg sat mig for at finde ud af, hvad der rent faktisk sker, når hjerne møder smartphone,« siger Imran Rashid og fortsætter: »Du skal vide fire vigtige ting om din hjerne. For det første, at den er plastisk, så det, du gør meget eller bruger den til hele tiden, det automatiseres, og så gør du det bare – uden at tænke over det. For det andet skal du vide, at hvis du træner din ”ventehjerne” fremfor ”her-&-nuhjernen”, så opnår du behovskontrol, som er en meget, meget vigtig livsparameter. For det tredje så indgår dopamin i en afhængighedsskabelse, der kan slå os ihjel før tid, hvis den er helbredsskadelig. Og for det fjerde, at vi mennesker er langt mindre bevidste end vi går og tror,« fortæller Imran Rashid, og henviser til, at unge i dag eksempelvis er supergode og ekstremt hurtige til at lave svipe-bevægelsen med fingeren eller at skrive sms’er – helt uden at tænke over det.

Her-&-nu-hjernen »Vi styrer kun vores hjerne 10-15 % af ti-

Imran Rashid er uddannet i 2005 som speciallæge i almen medicin. Han er hjernen bag flere populære sundheds-apps, og er i dag ansat som innovationschef ved Aleris-Hamlet Privathospitaler ved siden af sin egne aktiviteter som konsulent og virksomhedsrådgiver, forfatter og foredragsholder på sunddigital.dk Efterskolen · 16. november 2017

23

•

Dannelse

Sociale medier

30 % Medlemsrabat

SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden Imran Rashid har i år udgivet den meget anmelderroste bog ”SLUK - kunsten at overleve i en digital verden”. Her sætter han fokus på, hvorvidt fordelene ved en uhæmmet digitalisering opvejer langtidspåvirkningerne af den menneskelige krop og psyke.

Det digitale informationsoverflow truer med at sende milliarder af mennesker ud i liv fyldt med digitale følgesygdomme som stress, søvnbesvær og manglende koncentrationsevne.

Bogen er et must read, hvis du vil vide, hvordan du kan genvinde kontrollen med dit liv – tro mod din natur og din hjerne.

Titel: ”SLUK - kunsten at overleve i en digital verden”.

Forfatter: Imran Rashid.

Bogen er på 176 sider og koster 249,95 kr.

MEDLEMSRABAT: Vi har i denne måned fået en aftale om 30% rabat til efterskolelærere og personale på alle efterskoler. Det vil sige din medlemspris er 175 kr. Du indtaster blot koden SLUK17, når du går til kassen, og så udløses rabatten på 30%. NB! Koden er kun aktiv indtil 1. december 2017 Du kan læse mere og købe bogen her: https://www.lindhardtogringhof.dk/sluk

24

Efterskolen · 16. november 2017

Snapstreak siger indirekte: Vi laver et digitalt venskabsbål, der brænder ud, hvis du ikke passer os.

Og så er du en dårlig ven…

den. Derfor er der forskel på det, vi ved, og det vi gør. Lige så snart vi retter fokus på noget, så kan vi faktisk styre det bedre,« fortæller Imran Rashid. Den dyriske hjerne, der har med jagt, forsvar, sove og formering at gøre, har sørget for overlevelse igennem titusindvis af år.

Den har evnen til at kunne stoppe lysten til at gøre, det man vil og i stedet gøre det, der skal til for at opnå et bedre liv. »Det, der føles godt og smager godt, skaber dopamin – og energi til hjernen.

Det styrer vores adfærd. Men evnen til at sige nej, gør faktisk, at man klarer sig bedre, og at man overlever ved for eksempel at undgå at ryge, drikke eller spise for fedt eller sødt,« forklarer Imran Rashid.

Han fortæller om en ældre, men meget bemærkelsesværdig undersøgelse, der implicit viser, hvad der kan ligge skjult i de sociale mediers hjernetilfredsstillende quickfix.

Man satte en skumfidus foran 3.000 børn og fortalte dem, at hvis de ventede i 15 minutter, ville de få tre skumfiduser i stedet for en én. Når man senere i livet undersøgte de to grupper, kunne man se, at de, der havde evnen til at kunne udsætte deres umiddelbare behov, klarede sig meget bedre end den gruppe, der hapsede skumfidusen med det samme.

De, der havde evnet at udsætte deres behov fik bedre karakterer, have et bedre helbred, mindre stofmisbrug, mindre

overvægt og mindre kriminalitet samt ikke mindst bedre sociale evner.

Planlæg mod din egen natur Der er meget, der tyder på, at smartphones og sociale medier kan påvirke de unges mentale sundhed negativt. Og resultaterne fra den store ”skumfidusundersøgelse” viser, at det umiddelbare, behagelige dopamin-quickfix til hjernen ikke nødvendigvis gør os godt på den lange bane. Det er derimod vigtigt at kunne udøve selvkontrol samt at være oplyst og vide, hvordan hjernen fungerer. »De digitale dopaminkilder kan nemt udkonkurrere vigtigere ting i vores liv. I skal derfor lære at planlægge mod jeres egen natur. Vi kan nemlig kun forebygge og handle på de ting, vi er bevidste om,« siger Imran Rashid ret præcist, så det ikke er til at misforstå.

De store udbydere af sociale medier, som eksempelvis Facebook, Instagram, Twitter og Snapchat lever af forbrugernes digitale aktivitet og tid på platformen, og derfor har de adfærdspsykologer koblet på deres systemudvikling. »De ved simpelthen, hvordan vores hjerner fungerer. Og de spekulerer i at levere algoritmer og et ”behavior design”, der styrer og stimulerer vores trang til at være på hele tiden,« fortæller Imran Rashid, og serverer et bombardement at eksempler på, hvorledes vi som

gå i seng,« forklarer Imran Rashid, og fortsætter: »Jo bedre, de store techfirmaer og deres app’s kender jer, jo bedre kan de konkurrere med jeres venner, kæreste forældre og jeres søvn!« PhD. psykolog Michal Kosinski fra Stanford University har fundet ud af, at man, ved kun at kende 10 facebook likes, kan sige voldsomt meget om en person.

70 likes kan udkonkurrere hvad en nær Hjernen forstår ikke digitale ven ved om dig, 150 likes matcher hvad venskaber forældre ved om dig og 300, hvad din kæDe store techfirmaer gør det i dag så reste ved om dig. Flere end 300 likes kan godt, at vi vælger at bruge mere tid på at endda passere, hvad du ved om dig selv … være på de sociale medier, end at være »Så virkeligheden taber. med vores familier og venOg vi taber. Vi distrahener. Og vores nære og virres og påvirkes voldsomt kelige relationer er faktisk igennem det digitale uniblevet konkurrenter for vers, og det er jeg meget ejerne af de sociale medier. bekymret for. Vi ved ikke, »Snapstreak siger for ekHey! Der er mere hvad der sker på den lange sempel indirekte: Vi laver på vej til dig bane. Hjernen forstår ikke et digitalt venskabsbål, der – bliv hængende … konceptet med digitale brænder ud, hvis du ikke venskaber. Den har brug passer os. Og så er du en for mimik og berøringer. Og vi kan ikke dårlig ven,« forklarer Imran Rashid. rumme mere end 5 til 7 nære og dybe Undersøgelser viser, at unge fra millerelationer. Det er det absolut vigtigste, niumgenerationen i gennemsnit tjekker hvis man vil have et godt liv. Det er vigderes smartphone 157 gange dagligt. De gør det bare. Af vane. Det går ud over deres koncentrationsevne, de distraheres og udfordres på deres søvn. Og søvn er ekstremt vigtigt. »Vi har en kæmpe udfordring her: 10 år med smartphones Ingen af os kan fungere uden søvn. Når – og det går den forkerte vej vi sover bliver vi renset. Vi får en frisk hjerne,« forklarer Imran Rashid, og viser samtidigt et statement fra Reed HaDer er i dag kun gået 10 år med smartphostings, der er CEO hos Netflix: ”Our bignes, så det er endnu ikke undersøgelser, gest competition is sleep!” (vores største der kan dokumentere langtidsvirkninger konkurrent er søvn, red) af et overdrevent og afhængighedsskaOg på spørgsmålet om der er nogen i bende mobilforbrug. Men der er tendensalen, der nogensinde har set et serieafser. Det ser ikke godt ud for generationen snit mere end planlagt, kommer næsten fra 1990 – 2012 i USA: De får for lidt søvn, alle hænderne op … hænger for lidt ud med venner, har ingen »Den gode nyhed er: Det er ikke jeres kærester og de føler sig ensomme. skyld! Den dårlige er: Det er ikke jeres Målinger viser en bemærkelsesværdig skyld! Du kan ikke sige nej, du forføsammenhæng mellem introduktionen af res. Du skal ingenting gøre! Det komden første Iphone i 2007 og amerikanske mer bare efter de 6 sekunder, 5, 4, 3, 2, unges oplevelse af at føle sig alene eller 1 … Det er simpelthen designet til netop udelukket. Kurven var ellers faldende frem ikke at vare længere, så din hjerne ikke mod 2007, men siden da er tallet steget til når at reagere og slukke skærmen for at over 30% - en stigning på næsten 10% på brugere på de sociale medier manipuleres med belønninger som likes, nyheder og cliffhangers. »Man påvirker bevidst menneskers brug af apps, og gør dem afhængige. Små ikoner fortæller os, der er nyt i app’en, så vi må ind og se. Igen og igen. Ind og se, om vi bliver set og liket,« siger en bekymret Imran Rashid.

Det er skræmmende, at Facebook ved mere om en selv, end man selv gør, siger Victor Mortensen, elev på Ågaard Efterskole.

tigt at føle sig accepteret, og man kan se andre, for det de er, og de ser en, som den man er. Man får en grundfølelse af at have det godt. Det er derfor, det er godt, I er her – på efterskole. Det I lærer med fælleskaber her i den virkelige verden, kan modvirke truslen fra digitale mediers misbrug,« slutter Imran Rashid.

10 år. Tendensen spores i øvrigt også i et stigende antal selvmord blandt amerikanske unge.

Efterskolen · 16. november 2017

25

•

Dannelse

Sociale medier

Man skal tænke sig lidt mere om.

Hvad kan man egentlig bruge tiden på i stedet for? Måske være sammen med nogle andre mennesker.

Torben og Rasmus Møller ( far og søn) fik noget at tænke over under og efter foredraget med Imran Rashid

5 principper for sund digitalisering i efterskolen Sund digitalisering i forbindelse med læring og dannelse i efterskolen bør ifølge læge og IT-ekspert Imran Rashid have som princip: 1. At teknologien understøtter klare og veldefinerede læringsmæssige formål.

2. At den digitale verden ikke gør eleverne dårligere til at agere hensigtsmæssigt i den fysiske verden.

3. At den digitale dannelse indeholder en langt dybere forståelse for de enorme kommercielle interesser, der ligger til grund for en stor del af den udvikling, som finder sted i disse år.

4. At eleverne lærer at forholde sig kritisk til de biologiske, psykologiske, sociale og teknologiske aspekter af digitaliseringen.

5. At eleverne forstår forskellene mellem adfærdsmønstrene i henholdsvis det analoge, det digitale og det ‘blandede’ rum.

26

Efterskolen · 16. november 2017

En skræmmende oplevelse Forældre og unge elever sidder målløse.

Kan det være sandt? Kan det passe, at vores nærmeste ven og tro følgesvend, vores kære mobi, kan gøre så meget skade med de afhængighedsskabende app’s, vi bruger derinde på de såkaldte sociale medier? »Det er skræmmende, at Facebook ved mere om en selv, end man selv gør.

Det er vildt, vi er så afhængige af de sociale medier. Det, synes jeg, har været fedt at få noget at vide om,« siger 16-årige Viktor Mortensen, der er elev på Ågaard Efterskole. Han forventer, at projektet om digital dannelse får ham til at bruge sin mobiltelefon mindre, og han savner faktisk ikke sin mobil, når han er på efterskole. »Det har været helt fint at undvære mobilen. Jeg har ikke savnet den, overhovedet. Det er ret svært at få den brugt, alligevel, for vi har ikke ret meget tid til at bruge den. Så jeg tror faktisk, jeg vender mig af med det her på efterskolen,« siger Viktor. Sådan er det nu ikke for efterskolekammeraten Rasmus Møller, der ikke var helt tilfreds med at aflevere sin mobil. »Jeg synes, det var hårdt i starten.

Man har pludselig ikke noget at komme over til. For eksempel er det blevet en vane, lige efter fælles gymnastik, at gå

over og tjekke mobilen,« siger Rasmus, der dog henover dagen har vænnet sig til at undvære mobilen, og han har da også fået noget med fra aftenens foredrag. »Man skal tænke sig lidt mere om.

Hvad kan man egentlig bruge tiden på i stedet for? Måske være sammen med nogle andre mennesker. Måske få snakket lidt mere i stedet for bare at sidde bag en skærm,« siger Rasmus Møller eftertænksomt. Hans far sidder ved siden af.

Han har også fået noget at tænke over. »Der er nogle ting, der påvirker de unge, som vi ikke selv er klar over. Som er med til at påvirke deres ”jeg”, og hvordan de egentlig bliver. Det synes jeg faktisk var ret skræmmende,« siger Torben Møller. Han er glad for Ågaard Efterskoles håndtering og fokus på de digitale medier. »De er gode til at holde de digitale medier på et lavt niveau her på skolen. Det er vigtigt, at de unge, også når de kommer hjem, er bevidste om, hvor farligt et redskab det er. Jeg vil tage det med mig, at vi derhjemme skal huske at reminde hinanden om at bevare vores sociale samvær. Det hjælper jo ikke noget at have 1.000 venner, hvis du skal ud til en samtale, og så ikke kan sidde og snakke face to face med ham eller hende, der sidder overfor dig,« siger Torben Møller. •

Stor succes for projekt Digital Dannelse »Vi kan næsten ikke få armene ned. Vores forløb omkring digital dannelse har sat så mange tanker i gang hos både elever og voksne. Eleverne har fået en stor indsigt i deres mobilvaner.

De synes, det er godt, at alle på hele skolen har været med i forsøget og de fortæller, de har oplevet en forandring i fællesskabet samt både måden, vi taler sammen på, og indholdet i samtalen. Og en stor del af deres forældre er blevet opmærksomme på det vigtige i, at kunne styre sig eget liv, lære at sige nej, tage noget selvkontrol og at få fjernet mobilen fra nattesøvnen,« fortæller en begejstret Kirsten Storgaard, der er viceforstander på Ågaard Efterskole. Igennem 3 dage levede elever og lærere uden deres mobiltelefoner.

Dag 1: To timer med fokus på menneskelige behov, dopamin, de sociale medier. Vekslende mellem læreroplæg og parvise samtaler. Hensigten er at skabe forforståelse for aftenens foredrag med Imran Rashid og den efterfølgende workshop med forældre.

Dag 2: Undervisning uden digitale hjælpemidler. Om formiddagen to timer, hvor der i dansk trænes håndskrift og i engelsk alfabetiseringsøvelse. Om eftermiddagen undervises der to timer i ansigtsløs kommunikation vs. digital kommunikation.

Hvad fortæller kropssprog og øjenbevægelser os?

Dag 3: Formiddag med debatcafe om dilemmaer i forhold til digitale medier; shitstorm, digital mobning, fravær og nærvær.

Eleverne fik til opgave at være for eller imod for at afprøve holdninger og argumenter.

Om eftermiddagen afslutter eleverne i deres boenheder under temaet Medborgerskab. De laver individuelle målsætninger og målsætninger for boenheden omkring digital dannelse.

Fælles læring for de 3 dage: Elever oplever, det er nemmere at koncentrere sig, og de snakker meget mere sammen. De savner dog ordbogen på computeren og synes, det er nemmere at holde styr på noter og organisere undervisningsmaterialer.

Lærerne oplever, at elevernes opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod undervisningens indhold, og at de er meget nemmere at komme i kontakt med.

Elever laver selv nye online-regler Ågaard Efterskole har i forvejen en klar holdning til brug af mobiltelefoner og tablets, således der skabes gunstige vilkår for opbygning af nærvær og samvær på efterskolen, men i forbindelse med projektet omkring Digital Dannelse besluttede eleverne i fælleskab følgende resolution: • Mobilen skal ikke være den lette udvej, og vi vil hjælpe hinanden med at undgå et unødvendigt mobilforbrug. Vi må gerne sige til hinanden, hvis vi bruger mobilen for meget.

• Vi skal lære at slappe af uden mobiler; bonde mere, være nærværende og mere sammen i fritiden.

• Det er ikke tilladt, at bruge mobil eller tablet i opholdsstuen. Mobil og tablet slukkes kl. 22.00 • Når der skal spilles musik fra mobilen, skal det være noget alle vil høre.

Fysik/kemi-, matematikog idrætslærer søges til vikariat 22. januar 2018 - 30. juni 2018 med mulighed for forlængelse Vi er en boglig og praktisk/kreativ efterskole. Vores fokus er på Friluftsliv & Natursport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF. Vi tilbyder et spændende og udfordrende vikariat i et tæt og engagerende arbejdsfællesskab, der omfatter både elever og medarbejdere.

Vi skal først og fremmest have dækket: Fysik/kemi, matematik og idræt.

Kan du også undervise i geografi og musik, vil det være en stor fordel.

Derudover lytter vi gerne til, hvad du kan byde ind med i vores fagprofiler.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC. Se vores hjemmeside www.mse.dk for det fulde stillingsopslag.

Ansøgningsfrist: 8. dec. 2017.

Vi ved ikke, hvad der sker på den lange bane.

Hjernen forstår ikke konceptet med digitale venskaber.

Henvendelse til forstander Christian Hougaard-Jakobsen 27 63 16 33 cj@mse.dk

Efterskolen · 16. november 2017

27

Anmeldelse

Velskrevet bog om FN’s verdensmål og bæredygtig pædagogik Anmeldt af Ole Borgå, tidl. chefkonsulent i Efterskoleforeningen

Titel: Bæredygtig dannelse.

Skitser til en empatisk verden, Forfatter: Lone Belling (med Leif Frandsen), Forlag: Dafolo Omfang: 230 sider

Denne velskrevne bog handler om, hvordan FNs 17 verdensmål lader sig forbinde med både dannelse og bæredygtighed i en pædagogisk sammenhæng.

Der er mange gode historier og citater fra en række skolefolk, som har gennemført et udviklingsforløb for lærere, ledere og ansatte i skoleforvaltningen.

I eksempelvis Vejle kommune har man vedtaget et mål om bæredygtighed i kommunens skoler.

Men det er ikke let at gennemføre nye tiltag, som bæredygtighed, i en epoke, hvor folkeskolen blev og bliver hundset i uset grad af Finansministeriets folk og et politisk flertal.

I 2015 blev folkeskolen ud over mange kvalitetsmålinger pålagt bindende fælles trin og slutmål. Derfor skal der arbejdes læringsmålstyret. Undervisning, metoder og aktiviteter er blot midler til at opnå de 3.000 mål – dog har undervisningsministeren i juni 2016 lovet at ville prøve at reducere antallet til 1.081 mål! Mamma Mia! Let læselig og inspirerende Bogen beskriver let læseligt New Public Managements indflydelse; nemlig ignorering af faglighed og mistænkeliggørelse af de professionsgrupper, som djøffere ikke er fortrolig med. Hertil kommer en manisk og udokumenteret tro på, at digitalisering er det rigtige svar på alt.

Det er på mange områder en inspirerende bog, men den breder sig over for mange domæner og har for mange, lidt trættende og luftige politiske programerklæringer.

28

Efterskolen · 16. november 2017

Omvendt har forfatterne fat i nogle meget centrale pædagogiske udfordringer som i kapitlerne 4-7 om ”opmærksomhed og nærvær” og ”empati og relation”, og der er gode analyser og tips til læreren og krav til at etablere relationskompetence til eleverne.

Det tjener bogen til ære at gøre opmærksom på digitaliseringens negative sider i form af uopmærksomhed, fravær af nærvær og mangel på håndtering af data – kort sagt er der også behov for digital dannelse.

En misforståelse Af mindre indvendinger er bogens definition af ”hjertets dannelse”, s. 59, som mere får karakter af politisk statement – sådan har jeg aldrig opfattet det.

Endvidere finder en misforståelse sted, når Per Schultz Jørgensen s. 90 citeres for at sige, at mangel på selvkontrol er en afgørende selvstændig faktor for læring, men få linjer senere får forfatteren Schultz Jørgensens udtalelse til at handle om mangel på koncentration.

Det er ikke det samme.

I øvrigt undrer jeg mig over, at Schultz Jørgensen i sit forholdsvist lange forord ikke nævner ordet karakter, som han ellers med rette og med succes er rejst rundt med – også i efterskolekredse.

Begrænsningens kunst Bogen har mange eksempler på god praksis og er inspirerende. Men Goethes ”Først i begrænsningen viser mesteren sig” gælder stadig, og der er klemt voldsomt meget ind i bogens ramme, og målgruppen er uhyre bred. Skal vi ikke alle sammen også lære, at det er OK at gå glip af noget og gøre begrænsning og prioritering til en del af dannelsen? •

Internationalt

Efterskoleformen eksporteres til Sydkorea Sydkorea er meget interesserede i de danske efterskoler og undervisningsformer som prøvefri forløb, interessebetonede valgfag og kreative projekter.

Efterskoleforeningen har netop underskrevet en formel samarbejdsaftale med Seoul Metropolitan Office of Education, som er “undervisningsministeriet” i den sydkoreanske hovedstad Seoul, der har 10 millioner indbyggere. Aftalen – et såkaldt Memorandum of Understanding – blev underskrevet ved en stor ceremoni den 7. november. »Det er vigtigt for efterskoleformen, at den modtager inspiration og kan give inspiration. Efterskoleformen er særlig dansk, og at Sydkorea også har fået øjnene op for den, kan jeg kun være stolt over,« siger Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen. »Selve ceremonien er udtryk for et forpligtende håndslag for et øget samarbejde, der kan styrke vores skoleform yderligere og give mulighed for udveksling af lærere og elever imellem Danmark og Sydkorea,« siger Troels Borring og fortsætter: »Sydkoreanske lærere, der besøger den danske efterskole vil opleve, hvordan den tætte lærer-elev relation på efterskolen bidrager til et positivt læringsmiljø, og de vil se en skoleform præget af lærelyst og livsglæde. Noget, de ikke er vant til i Sydkorea, hvor presset i skolesystemet er helt enormt. Til gengæld vil danske efterskolelærere og efterskoleelever kunne blive inspireret af koreanernes flid, ambitioner og viljen til at arbejde hårdt for at nå deres mål. Det kan vi godt lære noget af i Danmark.”

Nationalt samarbejde på vej Sideløbende med aftalen, arbejdes der på ministerielt plan for at lave en national samarbejdsaftale mellem Danmark og Sydkorea. Forventningen er, at det vil

Foto: Sune Kobberø

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Troels Borring, formand for efterskoleforeningen, og Mr. Cho Hee Yeon, der repræsenterer bystyret i Seoul, underskriver aftalen mellem Efterskoleforeningen og Seoul Metropolitan Office of Education, som er “undervisningsministeriet” i den sydkoreanske hovedstad Seoul, der har 10 millioner indbyggere.

betyde endnu flere samarbejdsaftaler på uddannelsesområdet mellem de to lande. »Vi oplever en stor reformvilje både hos regeringspartiet og hos oppositionen i Sydkorea, der begge erklærer deres støtte til den danske efterskoleform.

Vi er nu med til at så et historisk frø, der kan vokse til en plante og med tiden blive til en hel skov af efterskoler i Sydkorea,« siger Troels Borring.

Det nationale samarbejde mellem Danmark og Sydkorea omkring efterskoleformen blev initieret sidste år, hvor Lars Løkke Rasmussen, som første punkt på sit statsbesøg, sammen med Troels Borring og Sune Kobberø fra Efterskoleforeningen, aflagde Ggumtle Efterskole, et betydningsfuldt besøg. Det vægtede meget højt hos den koreanske regering, at Danmarks Statsminister, som det allerførste på sit besøg til Korea, valgte at besøge efterskolen.

Ggumtle Efterskole, der åbnede sidste år, ligger 40 km udenfor Seoul. Det er den første og indtil videre eneste efterskole i Sydkorea.

Mr Oh’s efterskole At den danske efterskoleånd gennem de senere år har vundet et meget stort indpas i det sydkoreanske uddannelsessystem skyldes ikke mindst Mr Oh. Han er journalist, og stifter af mediehuset Oh-

MyNews, der har 250 ansatte i dag. Mr Yeonho Oh har leveret et væld af meget positive artikler om de danske efterskoler samt en yderst populær bog ”Can we also be happy?”, der er blevet en bestseller. Bogen er inspireret af, at Danmark igennem mange år har været verdens lykkeligste land. Han er blevet så begejstret for den danske efterskoleform, at han – via sit mediehus – blev medstifter af Ggumtle Efterskole, der åbnede for 30 nye elever sidste år.

Det er Mr Oh’s ambition at lave 100 nye efterskoler over hele Sydkorea, men den øvelse kræver, der kommer en lovgivning på det sydkoreanske efterskoleområde, således staten supporterer og er medfinansierende på skoleformen. »Vi har mødt de to politiske fløje, der er i Sydkorea. De ved godt, at hvis de skal holde kadancen i samfundet, så er de nødt til at tænke i andre baner, når vi snakker uddannelse af børn, unge og mennesker i al almindelighed,« fortæller Troels Borring.

Den koreanske Professor Song Sunjae, ekspert i dansk pædagogik, supplerer den ”bevægelse” som Mr Oh har initieret i Sydkorea. Han fortæller, at den dansk-inspirerede efterskole er et vigtigt skridt mod at reformere det koreanske uddannelsessystem. • Efterskolen · 16. november 2017

29

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Den ultra ekstreme efterskolelærer Hun har løbet de længste og mest vilde langdistanceløb. Hun har smagt sejrens sødme flere gange og vil have mere. Og så elsker Kristina Schou Madsen livet som efterskolelærer

30

Efterskolen · 16. november 2017

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

sen vinder faktisk Jungle Ultra 2016 – et af verdens hårdeste og mest ekstreme etapeløb.

Det er mørk nat i Perus jungle ved Amazonas. Under et spinkelt regnslag ligger 30-årige Kristina fra Kolding.

Regnen begynder for alvor at sile ned – og sive ind i hængekøjen. Kristina er afkræftet og svag. I løbet af natten har hun tømt alt, hvad der var af energi i kroppen. Tre dage og mere end 100 km løb i det kanonhårde Peru Jungle Ultra etapeløb har sat sine spor. Forude venter endnu to dage med mudder, floder, 30 grader, jungle, op og ned i de 2-3.000 meter høje bjerge. Der stadig mange kilometer tilbage i det 230 km lange ekstremløb. »Jeg ligger dér og har bare vildt ondt, med maveonde, er presset over ikke at kunne sove, og så skal jeg oveni købet ud af min køje og rette på mit regnslag.

Det var mit livs største, mentale udfordring,« fortæller Kristina Schou Madsen, der i det øjeblik havde svært ved at finde en mening med lige netop ultraløb. »Men når man kommer sig over de her kriser, så er det altså bare en kæmpe sejr,« siger Kristina glad.

Løbsstart på 4. dagens løb bliver udsat et par timer på grund af regn, og det giver lige nøjagtigt Kristina mulighed for at få en ekstra time på øjet. Det er nok, og hun overvinder både sig selv og de andre konkurrenter. Kristina Schou Mad-

Vejen til efterskolelærer Sensommersolen stråler mildt på Koldingegnens Idrætsefterskole, der ligger smukt i bakkerne ved Drejens og med en fantastisk udsigt – lige ud til Kolding Fjord. Noget af en kontrast til sidste år jungleræs. Efterskolen er base for Kristina Schou Madsen. Her er hun efterskolelærer. Hun havde egentlig taget en bachelor i Informationsvidenskab med sidefag i idræt på universitet, og ville fortsætte på kandidaten. Men inden da skulle hun lige pause et år og tjene lidt penge til studierne, så hun fik et vikariat på Koldingegnens Idrætsefterskole. »Der gik ikke lang tid, før jeg tænkte: Hold da op, mand. Kan det være så fedt at gå på arbejde! Så jeg droppede faktisk mine planer om at læse videre på universitetet, og blev på Koldingegnens Idrætsefterskole,« fortæller Kristina.

Hun tog meritlæreruddannelsen i Jelling og Odense på 2 år, sideløbende med sit arbejde, og har i dag hovedfag dansk og idræt.

Det var ikke skrevet i kortene, at Kristina skulle blive efterskolelærer.

Hun har aldrig selv været på efterskole eller gået på højskole, så det var en helt ny verden for hende at komme ind i. Men det har givet hende meget.

•

Som en del af sit løbeprogram har Kristina i mange år løbet langs stranden, hele vejen inde fra Kolding og ud til efterskolen, som ligger ved den nordlige spids af Kolding Fjord – og hjem igen.

Jeg tænkte: Hold da op, mand!

Kan det være så fedt at gå på arbejde.

Efterskolen · 16. november 2017

31

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Det er altså ekstremt, i de unges øjne, at skulle løbe 21 km, så den her oplevelse med at hjælpe hinanden, træne sammen og siden tage ud og gennemføre et halvmaraton, det er altså bare en rigtig fed fællesskabsfølelse!

»Det har helt klart formet mig som menneske at få en forståelse af, hvad et fællesskab er for noget. At arbejde med unge mennesker. Være med til at danne og udvikle dem, gør dem til hele individer og hjælpe dem med at finde ud af, hvem de er og hvor de vil hen. Det synes, jeg er en enorm stor og overvældende opgave, som jeg er meget taknemmelig for at få lov til at være med til,« siger Kristina.

Det bedste og det værste »De bedste og mest succesfulde øjeblikke er, når jeg bliver bekræftet i, at jeg, og vi som skole, har hjulpet et ungt menneske den rigtige vej,« siger Kristina. Hun husker dog også svære perioder, hvor det ikke er så sjovt at være efterskolelærer. Det værste, hun har oplevet, var, at skulle sige farvel til en af sine gruppeelever. Her var det svært, at skulle erkende, der ikke var mere at arbejde videre med. »Sådan en proces, efter beslutningen er taget, er hård: Kunne vi have gjort noget anderledes? Kunne vi have gjort mere? Hvad sker der med eleven nu?

Det har været det værste i mit liv som efterskolelærer,« fortæller Kristina, og fortsætter: »Men det også der, hvor jeg som menneske og efterskolelærer er vokset. Det er en god erfaring at smide om i rygsækken. Det var en tid, der var forbundet med rigtigt mange tanker og ondt i maven, men vi kom godt omkring det – både som lærere og som elevflok. Der var ikke 32

Efterskolen · 16. november 2017

nogle forkerte beslutninger, men det var nogle hårde beslutninger. Sådan er det jo at arbejde med mennesker.« Løber og lever i nuet Kristina Schou Madsen har altid været glad for sport, særligt fodbold, og så har hun også bokset i mange år. Det med løb er så kommet lidt snigende. Det startede med et halvmarathon, og så skulle der løbes et marathon. »Jeg fandt egentligt ud af, at det her løbetræning var et sted, hvor jeg både fik brændt noget energi af. Men det var også et sted, hvor jeg kunne slappe af, samle mine tanker, få ideer, tænke over mit arbejde og undervisning af mine elever,« fortæller Kristina. Det blev til flere, lange løb og hun blev helt solgt til ultraløb, da hun i 2013 fik mulighed for at deltage i et meget specielt løb i Himalaya: The Everest Marathon. »Det var en vild oplevelse. Det var en ekstrem hård, fysisk og mental udfordring. Naturen var absolut fantastisk.

Og da jeg kom tilbage, kunne jeg godt mærke, at de almindelige halvmarathon og helmarathon’er, ikke gav det samme som før,« fortæller Kristina. Hun oplever, at alle hendes sanser bliver slået til på én gang, når hun løber i ekstremt svært terræn. »Der er bare så mange ting, man skal være opmærksom på. Jeg lever virkelig i nuet, når jeg løber ekstremløb. Det er synsindtrykkene, det er følingen, det er lugte, det er alt,« fortæller Kristina begejstret.

At kunne give Kristina Schou Madsen har igennem sit ekstremløb lært utroligt meget om sig selv. Hun ved, hvem hun er, når alt det fysiske er skrællet af. Og det giver hende en forberedelse på nogle af de hårde situationer i livet, når hun møder dem.

Hun ser også sit efterskoleliv, som noget, der handler hende, men det er samtidigt et liv, der rækker meget længere ud over sig selv. Et liv, der handler om at kunne give.

Kristina krydser målstregen som nummer 1 i Jungle Ultra i Amazonas. Hun er en af verdens bedste, kvindelige langdistance- og trailløbere.

Det blev slået fast, da hun i år vandt DM i Lang Trail på 60 km med hele 18 minutter ned til nummer 2.

»Det er en verden med en kæmpe interaktion med andre mennesker, som jeg synes er enorm givende. Men jeg glæder mig også over, at jeg kan give noget til andre, som vil tage imod. Det vigtigste for mig, som efterskolelærer, er, at kunne give noget videre til mine elever, som handler om, at der er så mange muligheder i dag,« siger Kristina. Hun forstår godt, de unge føler et pres udefra: Både fra de sociale medier, fra omverdenen og fra forældrene. Så hun bruger sine erfaringer, til at hjælpe eleverne med at finde ind til, hvad det er, de har lyst til. Og hun forsøger at hjælpe dem til at se, det er muligt.

Passionen for ultraløb kan fint bruges i jobbet som efterskolelærer. Det giver nemlig også grobund for en evne til at kunne reflektere. »Jeg synes helt klart mit drive, mit engagement og ambitionsniveau i og omkring mit ultraløb, er noget, jeg kan bruge i mit liv som efterskolelærer. Jeg har lært at løbe og lært at kunne reflektere over, hvad giver det mig, at dyrke den her sport,« siger Kristina. Hun synes godt om hele efterskoleperspektivet med at reflektere og lære af de ting, man gør – særligt i samspil med andre mennesker.

Fælleskabsegosport Koldingegnens Idrætsefterskole er en breddeidræts-efterskole, der har en bred vifte af forskellige idrætsgrene, men løb vinder også frem blandt de unge – især nye typer af løb. »Løb er jo suverænt den største motionsform i Danmark, og så er trail-løb i skov, strand og bakker noget relativt nyt, utraditionelt og spændende,« fortæller Kristina. Da hun selv var teenager kunne hun ikke drømme om at løbe hverken 10 eller 20 km, men hun oplever, at mange af hendes elever gerne vil dyrke løb. De kan mærke, det giver dem noget. Og løb er faktisk ikke en egosport, men snarere en fælleskabsegosport, der fint passer med efterskolernes fæl-

lesskabsforståelse, vurderer Kristina Schou Madsen. »Løb har i mange år haft et ry for at være en egosport, men nu har jeg haft ret mange halvmarathonelever – også her på skolen. Vi hjælper hinanden og bakker hinanden op. Det er altså ekstremt, i de unges øjne, at skulle løbe 21 km, så den her oplevelse med at hjælpe hinanden, træne sammen og siden tage ud og gennemføre et halvmaraton, det er altså bare en rigtig fed fællesskabsfølelse!« fortæller Kristina. Ultraløb er for hende heller ikke en ultrakompetitiv sport. Hun ser det som en gentlemansport, en meget social sport, hvor hun både kan være nysgerrighed i forhold til sig selv, det sted hun løber, og de folk hun møder »Jeg møder mange forskellige mennesker, med meget forskellige baggrunde.

Og dér synes jeg også, efterskoleverdenen har lært mig, at være åben og nysgerrig omkring det,« siger Kristina.

Ud og hjem Kristina Schou Madsen har for nyligt deltaget i Trans Alpine Run, hvor hun har løbet over alperne, igennem Tyskland, Østrig, Italien og Schweitz. Derefter tog hun til Marathon De Sables for at løbe et lille ørkenløb på kun 120 km. Og programmet er herefter fortsat spækket med træning og løb i dette skoleår, hvor hun har orlov. »Jeg har fuld fart på nu, og er tilmeldt alle mulige løb rundt om i verden. Jeg arrangerer også selv løb herhjemme. Og så skal jeg ud at besøge 50 efterskoler og højskoler her i efteråret. Det er planen, at jeg vil løbe fra sted til sted. Det bliver en tur rundt i Danmark på omkring 1.300 km,« fortæller Kristina Schou Madsen. Hun glemmer dog ikke efterskolen, og på spørgsmålet om, hvorvidt hun kommer tilbage til efterskolen, svarer hun kontant: »Jeg kommer helt klart tilbage til efterskolen!« •

Kristina Schou Madsen Født og opvokset i Kolding. 31 år.

160 cm og 55 kg. Efterskolelærer på Koldingegnens Idrætsefterskole med hovedfag i Idræt og dansk. (p.t. orlov) Ekstremløber på det danske landshold i Trail og det danske landshold i bjergløb.

Løbe-CV: 2018: 2. plads til Marathon des Sables 120 km ørkenløb 2017: 1. plads - vinder af DM i 60 km lang trail 2016: 1. plads ved Jungle Ultra 2016, Amazonas, Peru.

2015: 1. plads ved Volcano Marathon 2015 , Atacama 2014: 4. plads ved The Polar Circle Marathon 2014, Grønland 2013: 2. plads ved The Everest Marathon 2013, Himalaya

Efterskolen · 16. november 2017

33

Debat

Inspiration

Af Stine Rye, lærer på Levring Efterskole

Brug dine egne, famlende teenageår til at inspirere eleverne Det er sådan med hjertesager, at de har det med at vokse på en. Efter 10 år som lærer, har jeg lyst til at fastslå min hjertesag: Knaldhamrende gode, personlige, åbne og ærlige relationer til eleverne giver uanede muligheder for elevens udvikling og læring.

Da jeg sluttede mit første år som efterskolelærer denne sommer, havde mine elever lavet en mindebog til mig. En af mine yndlingssider var MH’s. Han starter den sådan her: ”At du kan være dig selv på den måde, du er i blandt os, er helt fantastisk!”

Vis du er et helt menneske Det MH taler om, er at jeg gør meget ud af at være mig selv, når jeg er omkring eleverne. Jeg fortæller dem en hel masse fra mit helt almindelige liv. Jeg fortæller også, hvad jeg tumlede med, da jeg var i deres alder, som eksempelvis frygt for at tale med drenge, et forkvaklet forhold til min krop, ekstrem generthed og lavt selvværd.

Eleverne må meget gerne se, jeg er et helt menneske med alt, hvad det indebærer. Hvis jeg ikke behøver at være perfekt, behøver de nemlig heller ikke. Og så kan det være, at det er lidt nemmere at fortælle om de svære ting, der følger med til at være et uperfekt og ungt menneske. Så hvis mine famlende teenageår kan inspirere de unge til udvikling og selvforståelse, så har de da alligevel gjort noget godt.

Facebook venskaber kan være en fordel Endda Facebook-anmodninger siger jeg ja tak til. Det giver mig nemlig anledning til at spørge: ”Hey Karoline, var du lige i Berlin i weekenden?”. Jeg har ikke en eneste gang oplevet elever misbruge, at de må holde øje med mig, ligeså tosset de vil, på de sociale medier. Fak34

Efterskolen · 16. november 2017

tisk oplever jeg, at det kun er en fordel for relationen.

Flere gange er jeg blevet spurgt af velmenende kollegaer: ”Jamen, hvad så hvis eleverne ser, at du er ude at feste med vennerne en weekend?” Ja, hvad så? Det må de simpelthen bare så gerne vide. Hvis man ikke er den generte og private type, er sociale medier et oplagt middel til at opbygge relationen, til at finde samtaleemner og til at lære hinanden at kende på.

Verdens bedste job Ordet relationsarbejde har altid stikket på mig. Der er ikke noget bedre end at være med til at inspirere til udvikling. Tænk at få lov til at være en person, der betyder noget i en anden persons liv. Det er så givende, og det gør mig glad i låget på daglig basis. Og så er det desuden sjovt at være en lærer, som eleverne gider snakke med og tør lave sjov med. Hverdagen får meget mere værdi.

Det er helt misforstået, hvis eleverne får den opfattelse, at jeg betragter det som hårdt arbejde at lytte til deres bekymringer og forsøge at hjælpe dem videre. Det er nærmere et win-win privilegie.

Balancen mellem at være personlig og privat Når jeg så kommer i tvivl, om jeg er ved at udvikle mig til Martin Højsteds pinlige udgave af en gymnasielærer fra Danish Dynamite, der drikker sig fuld sammen med eleverne og tror, han er 17 år igen, så har jeg min egen rettesnor, der aldrig slår fejl: Hvis det, jeg siger eller skriver til eleverne, kan fortælles videre til deres forældre uden problemer, så er der ingen problemer. Så jeg fortæller dem ikke de alt for private ting om mig selv.

Jeg er stadig den, der bestemmer, og jeg står stadig til ansvar for deres forældre. Desuden skal det være sådan til enhver tid, at eleverne kan trække sig fra den tætte og fortrolige relation, hvis de ikke har brug for den

mere, uden at de skal tage hensyn til mig.

Det er den ene side af sagen. Den, hvor det er en fordel for elevernes personlige udvikling, at de tør åbne sig, og at de kender mig. Nogle gange, på en efterskole, er denne, den vigtigste.

nervøs for, om jeg nu blev privat, hvis jeg fik grineflip sammen med en elev.

Det besværliggjorde også mine relationer til eleverne i starten, at jeg nogle gange fik ro i timerne ved at råbe højt. Typisk var det i afmagt. Stolt er jeg heller ikke af, at jeg tog det personligt, hvis nu eleverne afbrød mig og talte, mens jeg talte, eller ikke lavede deres lektier. Så blev jeg irriteret og vrissede.

Eleverne tilgiver os, at vi vrisser eller råber. De er vant til det, også selvom vi skriver 2017. Men relationen er meget nemmere at opbygge med gensidig respekt, positive forventninger og andre sanktioner end skæld ud. Det kræver, at vi som voksne kan beherske vores krybdyrhjerne, der elsker at få afløb for frustrationer.

De læringsmæssige fordele Men den anden side ligger mig nu også voldsomt meget på sinde. Det er, når der eksempelvis står matematik på programmet onsdag morgen. Det er så meget nemmere, hvis relationen er god. Jeg sætter altid de første tre minutter af til lige at smalltalke lidt. Og så går vi i gang.

Så får vi styr på de andengradsfunktioner. Det fantastiske er, at hvis du er autentisk, kan eleverne sagtens finde ud af, hvorHæng dit beskidte når ”hyggesnakke-hatten” vasketøj lidt til tørre kommer af, og hvornår det smitter ”konsekvent matematikDet er allerskønnest, når lærer-hatten” kommer på. en af de kollegaer, der ellers Når den sidste kommer på, aldrig laver fejl, tør fortælved de, at jeg mener, hvad le, hvordan hun har sendt jeg siger, og at jeg går meget sine pensumopgivelser til op i, at de lærer så meget den forkerte skole! Så skynsom muligt. der jeg mig altid at fortælle, Gode relationer og tryghvordan jeg engang slog en ge elever går hånd i hånd. lille prut, en dag, jeg var ude Trygge elever tør spørge som censor... om det, de stadig ikke forHvis vi skal danne de ægte står. De tør også spørge relationer til eleverne, skal dagen efter. Jeg har opdavi turde give noget af os selv. get, at det kan være fordelStine Rye Både de hårde tider, vi har agtigt, hvis jeg også nogle været igennem, og de ikke så gange regner forkert på pæne sider af os selv. Eleverne har brug for at se, at vi er tavlen, og griner lidt af mig selv. Det har aldrig givet elehele mennesker. Kun dér tror jeg, de tør åbne op. Kun dér verne anledning til at tvivle på mine faglige kompetenudvikler de sig virkeligt, og får arbejdet med sig selv. cer som underviser. Det bidrager til, at klasserummet Jeg har lyst til at slutte af med nogle af de rosende ord bliver et sted, hvor man tør fejle og hermed lære. fra føromtalte mindebog, så jeg kan bevise, at det virker, alt det her med at turde give noget af sig selv. Her er en At turde være sig selv er noget man lærer af de stille pigers ord: ”Jeg blev helt vildt rørt, da du forEn af mine praktikanter, Andreas, spurgte mig: ”Har talte om din fortid. Det havde jeg ikke lige set komme. du aldrig syntes, det var svært at få gode relationer til Især når du virker så selvsikker. Det vil jeg altid huske”. eleverne?” Hertil svarede jeg, at jeg turde ikke helt i Når man er 16 år virker det nogle gange som om, at starten. Der var så mange, der snakkede om forskelalle voksne har styr på deres liv. Og at man som ung står len mellem at være privat, personlig og professionel. alene med usikkerhederne. Lad os give eleverne det priDe sagde, at man skulle have autoritet og respekt, og at vilegie at få lov til at spejle sig i vores erfaringer. • man ikke måtte give for meget af sig selv. Så jeg var lidt Efterskolen · 16. november 2017

35

Indspark

Debat

At save den gren over man selv sidder på Jeg hører, at skoler bruger ekstra midler på elite frem for at gøre opholdet billigere for alle elever. Hører jeg mon rigtigt, spørger nordjysk efterskolelærer i dette indspark

Af Mads Overvad Nielsen, lærer på Hørby Efterskole

36

Efterskolerne er en mangfoldig størrelse, vi gør en forskel, det er godt, vi er dygtige. Vi er faktisk så dygtige, at vi har sat et mål om at være hele Danmarks efterskole. En skole(form), der er en mulighed for alle, som giver hele den danske ungdom mulighed for at blomstre.

Vi er som skoleform afhængige af, at eleverne og deres forældre vælger os til.

Det er kostbart at sende sine børn på efterskole. Heldigvis kan man dele regningen med staten. Fælleskassen (staten) bidrager med 600 til 1.200 kroner pr. elev pr. uge.

Ca. 29.000 elever drager hvert år afsted for at få en oplevelse for livet i ca. 40 uger. Det bliver jo til et anseeligt antal kroner.

Os der er i efterskoleverdenen er nok ikke så meget i tvivl om, at pengene er givet godt ud, men i et samfund, hvor alle skal spare og effektivisere 2 % pr. år, vil en ”luksusvare” som et efterskoleophold altid være til debat.

Jeg tror, vi må se det i øjnene som et grundvilkår, at udenforstående med en vis rimelighed kan have lyst til at spørge ind til, hvorfor staten giver støtte til skiture, springgrave og lignende. Vi skal holde tungen lige i munden og have styr på vores værd og prioriteter.

For tiden er det svært for mig at holde tungen lige i munden – den slår faktisk knuder på sig selv.

For jeg hører fuglekvidder om skoler, der giver øko-

Efterskolen · 16. november 2017

nomisk friplads (til elever der ellers var indmeldt på anden efterskole), blot fordi eleven er dygtig til sport! Ideen må være noget i retning af, at med ham/hende på holdet, kan man måske vinde noget, eller højne et træningsmiljø…

Her mener jeg, at en hel skoleform skubbes ud på tynd is.

Hvorfor skal de med knap så flotte sportsmeritter betale for denne elitære tilgang til det at lave efterskole? Hvorfor skal staten støtte en skoleform med så flot et overskud, at man kan tilbyde dette? I stedet for at give fripladsen til denne stærke elev, kunne man jo gøre det billigere for resten af holdet eller tildele fripladsen til en der ellers ikke har mulighed for at opleve syv menneske år på bare et enkelt efterskole år.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på grund(tvig) tanken om at oplyse FOLKET og at lyset jo ikke blot er for de lærde (formuende eller dygtige).

Der må hjertens gerne tilstræbes at have et højt niveau, det må bare ikke ske på bekostning af de (økonomisk) svages mulighed for at deltage.

Man har selvfølgelig lov at håbe på at fuglene synger falsk og kvidrer om ting, de ikke har fuldstændigt styr på, men omvendt synger hver fugl jo med sit eget næb. Og der går jo ikke røg af et bål, uden der har været en eller anden form for brand… •

Der må hjertens gerne tilstræbes at have et højt niveau, det må bare ikke ske på bekostning af de økonomisk svages muligheder.

Vi laver software til jer, inspireret af jer.

viggo.dk

Kronik

Når den indre motivation skal blomstre Projektledelse skal være grundvigiansk forankret for at den indre motivation blomstrer, konkluderer forfatter til nyt universitetsspeciale om konkurrencestatens menneskesyn i efterskolen

Tekst: Marie Guldager Nielsen, cand. mag. i Pædagogik og Uddannelsesstudier, Roskilde Universitet

Hvordan kan de grundtvigske værdier spille sammen med den mere konkurrencestatsorienterede projektledelse?

Det har været præmissen for Marie Guldager Nielsen speciale på Roskilde Universitet, hvor hun netop er færdig som kandidat i Pædagogik og Uddannelsesstudier. Hun er tidligere uddannet lærer fra den Frie Lærerskole og har arbejdet et år i praktik på Baunehøj Efterskole.

Udgangspunktet for specialet var en efterskole, som begår sig indenfor begge værdisæt; nemlig Ryslinge Efterskole.

De arbejder med og gennem projektledelse. Her skal eleverne klædes på og gøres stærke til efterfølgende at kunne agere i samfundet.

I projektledelsen og i skolens værdigrundlag er de grundtvigske værdier centrale. Projektledelse er ikke kun et afgrænset fag, men er tænkt til at gennemsyre hele skolen, fra undervisningen til elevernes frie tid.

Ydre og indre motivation Når Ryslinge Efterskole deltager i konkurrencer, kan der hos eleverne opstå gnidninger mellem den indre og den ydre motivation. Den indre motivation er tilstede, når eleven har lyst til at gøre eller vide noget, fordi det i sig selv er interessant og tilfredsstillende. Den ydre motivation er omvendt den tilstand, hvor eleverne foretager sig noget på grund af det resultat eller den konsekvens, der kan komme ud af det, men som ikke ligger i aktiviteten selv.

Den indre motivation blomstrer, når eleverne arbejder med deres liv her og nu, og ikke fokuserer på at lære noget af en hypotetisk fremtidig årsag. Den ydre motivation har ikke den dybdegående egeninteresse, men fokuserer på eksterne forventninger til elevens kunnen og præsteren; denne tankegang ligger i forlængelse af konkurrencestatens udgangspunkt. Ligesom den ydre motivation ikke kun kan tolkes som en negativ motiva-

tionsfaktor, skal konkurrencestatstænkningen heller ikke kun forstås som en nedbrydende ramme. Det, der gøres opmærksom på her, er, at den ydre motivation kan medvirke til, at eleverne ikke sætter sig ind i det, de arbejder med, og læringen kan risikere at blive overfladisk.

På Ryslinge Efterskole er der en overvejende del af de elever, jeg har haft kontakt med, som har en indre motivation til at arbejde med projektledelse; de synes eksempelvis at emnet de arbejder med er spændende, de er glade for den anderledes, ikke-fagfaglige undervisning og for ansvaret, friheden og tilliden, de møder fra lærerne.

Den ydre motivation opstår for mange af eleverne, når skolen deltager i en konkurrence, og de i stedet får fokus på, hvordan de lever op til kravene, der stilles i konkurrencen og fra skolen. Det kan blandt andet skabe uoverensstemmelser hos eleverne, når de arbejder i grupper og gruppemedlemmerne er henholdsvis ydre eller indre motiverede.

Foto_ Colourbox

38

Efterskolen · 16. november 2017

Eksempelvis opstod der i en gruppe frustrationer og uenigheder over de forskellige tilgange. Nogle elever ville arbejde med emnet, fordi de synes, det var spændende, andre fra gruppen ville arbejde for at vinde konkurrencen, og var derfor villige til hele tiden at ændre emnet for at tilfredsstille det, de mente, dommerne lagde vægt på.

En afsluttende note her er, at når eleverne oplever ydre motivation, kan de miste eller mindske deres indre motivation, og dermed svække de grundtvigske værdier udtrykt i den dybe optagethed af emnet for emnets og elevens egen skyld.

Synlighed eller fordybelse At give eleverne mere end rene kompetencer er en del af Ryslinge Efterskole værdigrundlag. Det gør personlig udvikling og den grundtvigske livsoplysning vigtig for elevernes læring. Når skolen deltager i en konkurrence, kommer der et fokus på den enkelte elevs synlighed og præsentationsevne kaldet at pitche.

‘At pitche’ er en meget kort præsentationsteknik, der kan bane vej for en idé.

Det kan eksempelvis bruges til at sælge et nyt forretningskoncept eller søge finansiel støtte.

Ny forskning indenfor det moderne arbejdsliv viser, at det er vigtigt at være synlig og god til at netværke, hvilket kan medføre, at det gode og gedigne håndværk kan glide i baggrunden. At der så og sige bliver mere fokus på indpakningen end på selv pakken.

På Ryslinge Efterskole er der meget fokus på, at eleverne skal blive gode til at være synlige. De skal nemlig lære ‘at pitche’. Her kan der opstå modsætninger mellem den hurtige og synlige pitch og det grundige, men ikke så synlige forarbejde, som gerne skulle være substansen bag pitchen.

På skolen blev eleverne frustrerede, når de skulle ind og øve deres pitch foran enten andre elever eller lærere, men ikke havde nået at fastsætte indholdet i

pitchen. Bekymringen er, at grundigheden og håndværket i at opstarte projekter bliver nedprioriteret til fordel for at opbygge kompetencer for synlighed.

På det mere grundtvigske plan bruger Ryslinge Efterskole det ‘at pitche’ som et pædagogisk værktøj, hvor eleverne bliver udfordret. Det sås, da en elev i ugerne op til konkurrencen ikke vil pitche. Dagen inden konkurrencen ændrer hun mening, fordi hun var en del af en gruppe, hvor de alle sammen skulle pitche i fællesskab. Hun forklarede det med, at hun gerne ville være med i fællesskabet, og derfor turde hun godt. Det endte også med at være en positiv oplevelse for hende, og hun oplevede større, personligt mod.

Projektledelse som livsstil Projektledelse forbereder eleverne på et iværksættermindset i modsætning til et lønmodtagermindset, og hermed på at arbejde og fritid ikke nødvendigvis kan splittes op.

På Ryslinge Efterskole er det et ideal, at projektledelse skal gennemsyre hele skolen. Tidligere studier indenfor efterskolen har opdelt skolelivet i tre kategorier. 1) Det nødvendige rum hvor undervisningen finder sted. 2) Det kontraktfæstede rum, hvor eleverne møder skolens værdier. 3) Det frie rum, hvor eleverne har deres frie tid.

På Ryslinge Efterskoler oplever eleverne, at de har projektledelse med sig hele tiden, og at det også er noget, som optager dem i hverdagen udover projektperioder samt i deres frie tid.

Det frie rum er interessant, idet det lader til, at jo mere lærerne definerer, hvordan eleverne skal bruge projektledelse, og forventer af eleverne, at de skal arbejde sent eller deltage i konkurrencer, des mere bliver eleverne demotiverede og trætte af projektledelse.

Omvendt, når eleverne selv definerer, hvordan de bruger projektledelse i deres frie tid, så stiger engagementet.

På vej hjem i bussen efter en konkurrence er eleverne trætte, både af pro-

jektledelse og af at deltage i konkurrencer. De begynder at tale om skolens merchandise, og at det godt kunne forbedres, og stemningen skifter. På ti minutter har eleverne planlagt, hvordan de vil tage ideen videre for at kunne forbedre skolens merchandise, og hvem af dem der tager sig af hvilke opgaver. Det ændrer stemningen fra lav til meget høj.

Med udgangspunkt i specialet er det tydeligt for mig, at de grundtvigske tanker har en stor berettigelse som grundværdier i projektledelse. De kan blandt andet være med til at opveje og balancere den ydre motivation og fokus på synligheden samt sætte de unge mennesker ind i et fællesskab, som kan flytte fokus fra mig til vi. For mig er det derfor ikke et spørgsmål om at projektledelse kan være grundtvigsk, men mere at det skal være grundtvigsk. •

Konkurrencestatens vs det grundtvigske menneskesyn Konkurrencestatens menneskesyn kan forklares ud fra den opportunistiske person.

Denne ses som selvinteresseret og økonomisk rationelt handlende individ, der ikke af sig selv tager hensyn til fællesskabet. Det er opbyggelse af faglighed og kompetencer til arbejdsmarkedet, der er i centrum.

Modsat handler det grundtvigske menneskesyn om livsoplysning; at oplyse og gøre den menige mand i stand til at forstå, hvem han selv er, og hvordan han vil, og kan, deltage i samfundet.

Grundtvig ville i dag mene, at skolen ikke kun skal fokusere på kompetenceopbygning, og på at uddanne konkurrencestatssoldater, men først og fremmest skal danne det hele menneske gennem fællesskabet.

Efterskolen · 16. november 2017

39

Kalender

Kurser og møder

Medlemsmøde om revision af tilskudssystemet

Kursus i psykisk førstehjælp

På Generalforsamlingen i 2017 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til en samlet revision af tilskudssystemet.

Formålet var dels at sikre, at alle unge har mulighed for at komme på efterskole samt skabe gode vilkår for skoleformens mangfoldighed og udvikling i fremtiden.

Der inviteres til medlemsdebat om rapportens indhold og anbefalinger.

Tid: 29. november kl. 15:30- 18:00 Sted: Skals Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 22. november, 2017

Flere og flere unge rammes af psykisk sygdom. Også på efterskolerne mærker vi, at flere elever har psykiske udfordringer. Målet med kurset i Psykisk Førstehjælp er at klæde dig på at til kunne handle og hjælpe elever, der har det psykisk svært. På kurset får du viden om psykiske sygdomme og kriser og du får kompetencer til at kunne handle, hvis du møder en elever, der viser tegn på psykisk mistrivsel.

Tid: 30. januar - 31. januar Sted: Brogaarden, Strib Arrangør. Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. januar, 2018

Formandstræf for bestyrelsesformænd 2018

Styrk dine roller som efterskolelærer 24/7

Efterskoleforeningen indbyder igen i år til en landsdækkende kursusdag, der er specielt tilrettelagt for formænd og næstformænd. Programmet er under udarbejdelse, men sæt allerede et kryds i kalenderen nu Tid: 20. januar kl. 10:00- 16:00 Sted: Ryslinge- Høj- og Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen

Kurset styrker dig i alle de roller og relationer, som et 24/7-efterskolelærerliv indeholder, og giver dig anvendelige værktøjer og indsigter, så du kan udnytte dit potentiale i efterskolens centrale læringsrum. Kurset afholdes over 2 moduler. 2. modul den 2.. - 3.5. 2018.

Tid: 12. april - 13. april Sted: Hornstrup Kursuscenter, Vejle Arrangør: Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening Tilmeldingsfrist: 25. februar, 2018

Arbejdsmiljøuddannelse den obligatoriske Nye arbejdsmiljørepræsentanter og de ledere, der er udpeget til arbejdsmiljøorganisationen, skal på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen særligt tilrettelagte kurser for de frie skoler.

Tid: 23. januar - 25. januar Sted: Roskilde Arrangør: Efterskoleforeningen, Frie Skolers Lærerforening m.fl.

40

Efterskolen · 16. november 2017

Social inklusion målrettet efterskolerne (Diplommodul) Ensomme unge, unge med sociale problemer, unge med psykiske ubalancer og unge, der bare ikke trives. Alle efterskoler skal håndtere inklusion af både lettere og vanskeligere former, og selv den mest erfarne lærergruppe kan møde store udfordringer i de meget sammensatte elevgrupper, som kommer til efterskolen. Kostskoleformen giver nogle særlige muligheder for at skabe fællesskaber om også de udsatte elever, og nu kan et nyt uddannelsestilbud give viden og metoder til det daglige arbejde med inklusion i efterskolens særlige rammer. Udbydes som 2 internater den 21.2. -23.2.18 og 2.5. -4.5.18.

Tid: 21. februar - 23. februar Sted: Den Frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole Tilmeldingsfrist: 4. december, 2017

Ollerupkursus 2018

Tid: 19. marts – 23. marts 2018 Sted: Den Frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole Tilmeldingsfrist: 15. januar 2018 via www.dfl-ollerup.dk

Kursus for pedeller Efterskoleforeningens årlige pedelkursus er en meget fin kursusmulighed for pedellen eller pedelmedhjælperen. Her kan man få relevant faglig viden og inspiration, og kurset giver muligheder for at netværke med andre inden for samme arbejdsområde. Program og tilmelding er klar i begyndelsen af december 2017, men sæt allerede nu et kryds i kalenderen.

Tid: 18. april - 20. april Sted: Dalum Landbrugscenter Arrangør: Efterskoleforeningen

Se flere kurser på efterskoleforeningen.dk

Inspiration til udvikling på Ollerupkurset 2018 Savner du udvikling og inspiration til din undervisning på efterskolen, kan du få tanket godt op på Ollerupkurset 2018. Kurset varer en hel uge og i programmet finder du et væld af både nye og klassiske emner at vælge imellem. Du kan blandt andet lære om E-sport, robot-teknologi og IT i undervisningen, dans og udtryk, teater, nye tendenser i litteraturen, filosofiske samtaler med børn eller hvordan du kan implementere læring om FN’s 17 vigtige og bæredygtige verdensmål i din undervisning.

På Ollerupkurset vil du opleve et unikt, fagligt kursusforløb med plads til fordybelse og inspiration sammen med andre lærere, ledere og pædagoger fra de frie skoler i Danmark.

Du kan se hele programmet og læse meget mere om Ollerupkurset 2018 på https://goo.gl/mpQWb1

Salg af nye og brugte busser/minibusser • • • • • • • • • • • •

Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

Reparation af trafik skader.

Udskiftning af ruder.

Maling og foliearbejde.

Montering og rensning af partikelfilter.

Hjælp med finansiering.

Evt. services aftale.

Eftermontering af sikkerhedsseler.

Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

Mulighed for hjælp med transport til og fra vores værksted.

Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

En bro til udsatte unge

Efterskoleforeningen har indgået en samarbejdsaftale med foreningen BROEN om indstilling af ansøgere til Egmont Fondens stipendieordning ’En Håndsrækning til efterskole’, som Efterskoleforeningen administrerer. En Håndsrækning er stipendier á 20.000 kr. til dækning af en del af egenbetalingen for et efterskoleophold. BROEN giver økonomisk støtte til for eksempel udstyr og transport i løbet af opholdet.

Statistisk set har udsatte unge generelt højere risiko for at falde fra uddannelser.

Samarbejdet med BROEN skal styrke Efterskoleforeningens udvælgelse af stipendiemodtagere under En Håndsrækning.

Læs mere på efterskoleforeningen.dk

Fællesskab om den brune sovs Ældresagen

”Danmark Spiser Sammen” gentages i uge 46, og Ældresagen ser frem til nye, lokale samarbejder med efterskolerne – for eksempel om at lave brun sovs.

Med fællesspisninger i hele landet i uge 46 sætter Folkebevægelsen mod Ensomhed fokus på måltidet som rammen for fællesskaber. Sidste gang projektet kørte var i foråret 2016, hvor der flere steder i landet opstod frugtbart samarbejde mellem efterskoler og lokalafdelinger af Ældresagen.

Fællesspisningerne kan f.eks. være med lokale flygtninge, den lokale spejderklub eller med den lokale afdeling af Ældresagen. Se mere på www.danmarkspisersammen.dk

Efterskolen · 16. november 2017

41

Annoncer

Skift til den læringsplatform, lærere og elever er glade for!

• Læringsforløb vises direkte i skoleskemaet • Direkte integration til Cicero • Synkronisering med Google Classroom • Klar til Aula

”Vi er meget tilfredse med MoMo og har ikke været i tvivl, da vi skulle vælge læringsplatform.

MoMo tager udgangspunkt i lærernes hverdag og er tænkt som et positivt bidrag til lærernes arbejdsliv. Man kan mærke, MoMo er udviklet af lærere – og der skiller den sig ud fra de andre læringsplatforme, vi har testet” Lene Ejsing Drost Lærer og PLC-konsulent, Tingagerskolen

Vil du vide mere om læringsplatformen MoMo, så send os en mail på learning@systematic.com eller læs mere på www.systematic.com/momo

Efterskolen_Annonce_Nov2017_210x140_V02.indd 1

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

42

05/11/2017 20.16

Sønderhå-Hørsted Friskole og Børnehaven Krudtuglen søger ny leder …og vi har følgende ønsker… #1: En rar leder

#4: Som sætter pris på…

Vi ved det godt: At finde en som Lise, der har været med siden friskolens oprettelse for over 25 år siden, er ikke nemt. Men vi er sikre på at det nok skal lykkedes at finde den helt rigtige leder til at sikre fremtiden for vores skole og børnehave, og hermed opslår vi stillingen som leder for SønderhåHørsted Friskole og Børnehaven Krudtuglen. På friskolen er der 80 glade elever, som møder ind med deres skoletaske på ryggen, for at fylde den med dannelse og lærdom hver dag i et tilbud, der tæller til og med 8. klasse. I Krudtuglen er der 20 glade børne, der i trygge rammer bliver fortrolige med huset, og med leg begynder at udforske den verden, der venter dem.

Vi har et meget stærkt sammenhold i huset. På tværs arbejder vi sammen for at gøre vores skole til det bedste tilbud for vores børn, og vi har et godt netværk omkring os. Du skal derfor værdsætte det lokale nærvær, og det store frivillige arbejde, der bliver lagt på vores skole. Gennem årene har vi skabt mange faste traditioner, og vores kalender er fyldt med højdepunkter, som vi glæder os til at få dig med i. Kan du i øvrigt spille musik eller teater, så har vi allerede en rolle til dig.

#2: Som kan passe godt på vores skole og børnehave Vi er meget glade for vores skole og børnehave og ønsker alt det bedste for den i fremtiden. Hemmeligheden bag den er nemlig, at både børn og medarbejdere ser det som deres andet hjem, og sådan et hjem kræver varme – men også orden.

Derfor skal du kunne skabe faste rammer, så der er plads til at være impulsiv. Vores elever og børnehavebørn skal nemlig have lov til at opleve verden, og gå ud og lære af den – og har du nogle gode ideer, så bare byd ind.

#3: Som ser den enkelte Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole, og lever efter, at først skal man oplive, så skal man oplyse. Forudsætningen for det er, at rammerne er trygge, for ellers kan man ikke lære. Men når de så er det, ved vi, at eleven slet ikke kan lade være med at suge viden til sig. Det samme gælder de ansatte. Gode arbejdsforhold giver glade medarbejdere, der giver det hele noget ekstra, som kommer alle til gavn.

#5: Som vil være med til at…

Vi sætter meget stor pris på det hus, vi bor i, selvom det også har noget patina. I de kommende år bliver det tid til at kigge på bygninger og faciliteter, og vi har så mange ideer til noget, vi gerne vil skabe. Det bliver en af dine opgaver at hjælpe os på vej. Men vi har også så mange andre gode ideer. Fælles for dem er, at vi vil udvikle vores skole og børnehave.

Så hvis du tænker…

Det lyder som et rart sted, og det vil jeg gerne være med til, så skriv en ansøgning og send den fluks afsted til job.shfriskole@gmail.com snarest muligt.

Vil du gerne vide mere, så kontakt bestyrelsesformand Stine Kvejborg på tlf. 2712 2686, eller mail: stinekvejborg@gmail.com Vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse: 1. januar 2018 eller efter nærmere aftale.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning forhandles i intervallet 383.928 - 456.752 kr.

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Annoncer

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

BERLINSPECIALISTEN

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Vi er specialister på grupperejser til Berlin

Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

Berlin 4 dage/3 nætter

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

januar 2010

januar januar2010 2010

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

E R U T E I D U T S ropa u E f a e t s e m t e - til d

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

44

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y b Stor ing d il u b m a e t & n actio

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Tryghed og komfort • Vi anvender altid 4-stjernede luksusbusser • Vi går ikke på kompromis med køresikkerheden • Vore chauffører er veluddannede og erfarne • Vore chauffører er vant til at køre med unge mennesker • Udflugter er indlagt i prisen

RING OG FÅ ET TILBUD

BUSREJSER oplevelser og fællesskab

Berlin fra 995,-

krakov fra 1.395,-

Prag fra 1.285,-

Aktivitetsrejse til tjekkiet: Det Bøhmiske Paradis byder på udfordringer i alle sværhedsgrader. Klatring i Krkonosebjergene, rafting i Jizerafloden, mountainbike og masser af hygge og kammeratskab. Professionelle instruktører.

Egen bus til rådighed til udflugter i naturen eller nærliggende byer.

44 94 60 90

Se mere på www.grupperejsebureauet.dk

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

Annoncer

Troll Aktiv fra 1.918,-

Krakow fra 2.198,-

Vrådal fra 1.548,-

Hvor skal jeres rejse gå hen?

ÅBNET FOR BOOKING I EFTERÅRET 2018 Der er nu åbnet op for booking af pladser i efteråret 2018. Jo før I er ude, jo bedre vilkår har I - fx valgfrihed mht. rejsedatoer, bredere udvalg af indkvartering samt de bedste priser!

Erfaren håndtering af meget store grupper

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Fx Krakow, Troll Aktiv eller Vrådal med aktivprogram Ovenfor finder du spændende muligheder for aktivrejser.

Uanset hvor I gerne vil rejse hen i efteråret 2018, så kontakt os allerede nu med jeres forespørgsel - så kommer I nemlig forrest i køen til pladserne på jeres rejsemål!

Fast kontaktperson og dialog fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

Bemærk! TrollAktiv og Vrådal er INKL. aktivprogram. Krakow er ekskl.

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Vetoret Kan de ikke bare blive som os? Indordne sig danske normer? Tage de danske værdier til sig?

Tanken om assimilation som en farbar vej i integrationspolitikken er blevet stærkere de senere år.

Uanset om man køber hele pakken om assimilation som den rigtige vej, så vil en enkelt refleksion dog være nyttig. Hvordan skal man tage nogle værdier til sig, som man ikke kender?

Uanset hvilken vej man læner sig op ad i integrationspolitikken, burde det være indlysende, at et vist kendskab til hinanden er befordrende for en fornuftig sameksistens i det her samfund. Et efterskoleophold, hvor man bor sammen 24 timer i døgnet gennem et helt år, må de fleste også kunne se som et meget reelt bud på at lære hinandens vaner, kultur, talemåder og værdier at kende.

Regeringen spillede da også i foråret ud med et forslag til en lovændring som skulle give efterskolerne endnu flere muligheder for at kunne løfte en integrationsopgave.

I foråret lød det således i en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet, at ”personkredsen for det særlige tilskud til efterskoler til danskundervisning af tosprogede elever udvides til også at omfatte elever med midlertidig opholdstilladelse omfattet af integrationsloven.”

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

Men hen over sommeren, hvor landets statsminister har været i parterapi med Dansk Folkepartis leder, er der øjensynlig sket det mærkværdige, at de har fundet sammen om et nyt kodeks for deres fælles politiske samliv.

For med ét mener regeringen ikke det, den gjorde i foråret. Regeringen ønsker et ”bredt flertal” i Folketinget omkring efterskoleloven. Reelt betyder det, at støttepartiet har fået vetoret.

På sin vis mærkeligt at DF ikke anerkender efterskolernes særlige mulighed for at bygge bro mellem kulturer. For egentlig roser Dansk Folkeparti ofte efterskolernes arbejde. Partiet har også tidligere talt om, at det er et godt sted for indvandrere at møde danskere. Men pludselig ser det ud til, at sund fornuft er kørt ud på et sidespor, fordi det ikke må stå i vejen for symbolske udmeldinger på flygtninge og integrationsområdet.

Derfor er det nye lovudspil renset for integration.

Det er sørgeligt. Alle kan se, at efterskolerne som institution kan bidrage markant til øget forståelse mellem mennesker.

Men i praktisk politik er sund fornuft og muligheden for gode løsninger afløst af det ypperste værktøj i den politiske værktøjskasse: De symbolske statements.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

TIL SKOLER

Tilbuddene gælder til og med 30. november

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Køkken & catering

Rengøring

De perfekte rammer til undervisning og leg Stol kun

999,-

,-

SPAR 400

Kun

2199,-

,-

SPAR 800

Bord kun

1999,-

SPAR 500, Online www.lomax.dk

Bestil nemt på

lomax.dk/efterskolen Ring

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

E-mail

Lomax

salg@lomax.dk

Elsenbakken 37 3600 Frederikssund

Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

Gratis levering ved køb for min. kr. 800,- ekskl. moms (kr. 1000,- inkl. moms)