Page 1

Nr. 12

4600 elever klar til landsstævnet 16

Foto: Vibeke Green

6. juni 2013

Ledere vil rive sig løs Forårets konflikt får ledere til at overveje løsrivelse fra fagforeningen 12

Science motiverer Virkelighed og skole mødes 22

Prøver til debat Skal elever kunne dumpe? 34


Indhold

Efterskolen 6. juni 2013 Nr. 12 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolen.com Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 10 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Rounborgs Grafiske Hus Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 45. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 12

Uafhængig forening

Lederne vil rive sig løs fra fagforening. Mange har allerede meldt sig ud af lederforeningen under FSL. 16

Klar til landsstævne

Rekordstort hold repræsenterer efterskolerne ved DGI’s landsstævne. Se billederne fra fællestræning. 20

Cous cous deller

Sund opskrift fra Idrætsfterskolen Ulbølle. 22

Virkeligheden motiverer På ny sciencelinje springer elevernes projekter ud af virkeligheden.

26

Efter lockouten 28

Sophus siger farvel

Efter 32 år som sekretariatsleder stopper Sophus Bang Nielsen. Stort interview. 34

Stopprøver

Skal man kunne dumpe ved folkeskolens afgangsprøve. Dansk Erhverv og oppositionen siger ja. En efterskoleforstander advarer. 36

Læserdebat 44

Filosofi med elever Brug tvivlen som drivkraft.


Nyheder

Replik

Vi radikale er meget begejstrede for, at de unge kan tage 10. klasse på en efterskole. Et sådan ophold er dannende på mange forskellige måder, især på det sociale plan, og derfor vil vi stå stærkt på at bevare den mulighed.

Hvordan er det at være med på efterskolernes store landsstævnehold?

Jeppe Mikkelsen, folketingsmedlem for Radikale Venstre, til Altinget.dk

10. klasse

LO og DA lægger i fælles udspil op til, at 10. klasse fremover skal målrettes de unge, der har brug for afklaring enten fagligt eller personligt. Men Radikale Venstres efterskoleordfører, Jeppe Mikkelsen, skyder forslaget ned. Alle unge skal også i fremtiden have mulighed for at tage 10. klasse på en efterskole, mener han. Venstres undervisningsordfører Peter Juel Jensen bakker principielt op om anbefalingerne fra DA og LO, men siger samtidig, at efterskolen skal være for alle.

Marie Biisgaard Jensen, elev på Bjergsnæs Efterskole

»Det er kun en gang i livet, man kan deltage på så stort et hold, så det skal jeg bare med til, og hele efterskolen går meget op i landsstævnet. Det virker rigtig fedt at være med, så jeg glæder mig til det rigtige landsstævne.«

Thomas Pedersen, elev på Ladelund Efterskole

Kampsport hitter Kampsport. Kast. Spark. Slag. Hos Danmarks Idrætsforbund kan man mærke den stigende interesse for kampsport blandt unge på medlemstallene. Tendensen smitter også af på efterskolerne. »Jeg er ikke i tvivl om, at vi gjorde det helt rigtige, da vi lancerede linjefagskampsport på efterskolen. Vi har haft en hel del henvendelser og besøg fra unge kampsportsinteresserede fra hele landet, og mener, at den stigende efterspørgsel inden for dette område vil fortsætte. Denne sportsgren

er udover det rent fysiske også en unik mental og disciplinær træning«, siger Agnes Østergaard, forstander på Højer Efterskole. For nylig deltog mere end 40 unge i alderen 13-16 år i Højer Efterskoles kampsports camp. »Vi ønsker, at være et supplement til de i forvejen mange kampsportsstævner. Det gør vi ved, at have fokus på læringsdelen,« siger forstanderen Agnes Østergaard.

»Jeg er glad for gymnastik, så det er en spændende mulighed at få lov til at være med på efterskolernes hold til landsstævnet. Selvom vi ikke rigtig har nået at snakke med de andre elever endnu, så er det virkelig sjovt at være så mange elever sammen fra vidt forskellige efterskoler. Der er meget ventetid her ved fortræningen, men det var vi forberedt på hjemmefra, så det er ok«

Efterskolerne deltager med 4600 elever og godt 500 lærere ved DGI’s landsstævne første uge i juli. Læs mere inde i bladet

Efterskolen · 6. junil 2013

3


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Danmarksmesteren i sangskrivning fundet

Papkasse vinder DM Tre piger fra Vesterdal Efterskoles 10. Klasse vandt DM i entreprenørskab. Pigerne har udviklet et projekt, hvor de papkasser, man bruger til at fragte nødhjæp frem til katastrofeområder, genbruges til skolemøbler og undervisningsmaterialer. Konkurrencen var arrangeret af Fonden for Entreprenørskab og 1200 grundskoleelever havde fremsendt projekter. I finalen, der blev afholdt i Odense d. 24 maj, konkurrerede 20 projekter i fire kategorier.

Sang til fællesskabet 16 årige Simone Holst Lemming, der er elev på Rinkenæs Efterskole ved Gråsten hitter på YouTube med en sang til fællesskabet. Tidligere på året fik Simone, lige som de øvrige elever på efterskolens musiklinje, stillet en konkret kompositionsopgave. Hun valgte at skrive en hyldestsang til det unikke fællesskab, hun oplever på den lille sønderjyske efterskole. De mange nære venskaber og det tætte samvær på efterskolen har haft stor betydning for hendes personlige udvikling og selvværd. Sangen hedder ”A Garden full of Friends”, og siden den blev lagt på på Youtube, har flere end 32.000 personer været inde og se hendes video. 4

Efterskolen · 6. juni 2013

Vesterdal Efterskole vandt alle kategorier, så den afsluttende finale var en intern konkurrence mellem eleverne fra den vestfynske efterskole. Lærer på Vestedal Efterskole, Flemming Schultz, var glad for, at det gik godt for skolens elever, men ikke overrasket. »Vores 10. PRO-klasse arbejder målrettet med entreprenørskab, og jeg tror, vi er den skole, som bruger flest ressourcer på innovation og entreprenørskab,« siger han.

Sjællandske skoler skal åbne dørene

Region Sjælland slår nu et slag for fælles rekruttering ved at bede alle sjællandske efterskoler åbne dørene for lokalområdets 7. klasse fredag den 14. marts 2014. Målet er at skabe en værdifuld efterskoledag, hvor 7. klasserne får indblik i, hvordan efterskolelivet leves. »I tråd med efterskolernes dag og efterskolernes aften forventer vi, at denne dag er en dag, alle de Sjællandske efterskoler sætter i kalenderen til det kommende skoleår. Vi forventer at en del folkeskoleelever på denne måde vil få øjnene op for muligheden for at tilbringe et år på efterskole og forhåbentlig udvælge en efterskole, de vil besøge til efterskolernes dag i september, sammen med deres forældre,« lyder det fra Vibeke Bergfeldt, der er medinitiativtager.

Årets udgave af DM i sangskrivning for efterskoler blev vundet af Mads Kofoed med sangen ”Red Lipstick”. Mads Kofoed, der er elev på Den Rytmiske Efterskole, vandt en studieindspilning af sin sang i konkurrence med 70 andre sange. »Mads har skrevet en fantastisk sang om den pirrende følelse, man får fra forelskelse. Den nærmest drillende guitarmelodi giver lytteren lyst til mere, meget lig det at blive tryllebundet af en anden,« siger medlem af juryen, Pelle Møller, om den vindende sang. Andenpladsen gik også til en elev fra Den Rytmiske Efterskole. Clara Boysens sang ”God put a smile” henviste sangen ”Prema” skrevet af Rebekka Nedergaard til tredjepladsen. Rebekka Nedergaard er elev på Efterskolen Kildevæld. Carpark North musikeren Lau Højen er imponeret over de deltagende sanges høje niveau. »Nu er det tredje gang jeg er med som dommer på konkurrencen, og kvaliteten er faktisk steget år for år,« siger han og sætter stor pris på at få lov at dykke ned i cremen af dansk efterskoletalent. »Jeg elsker den upolerede originalitet, der vokser og gror her,« siger han.


Rundt om folk

Esben Jensen, forstander på Vejstrup Efterskole, er ny formand for den selvstændige forening Ledere i Frie Skoler. Han har afløst Henning Christiansen fra Hellebjerg Idrætsefterskole.

Høj stemning under truende skyer Trods omskifteligt vejr var humøret højt til den årlige Klintebjerg Festival, hvor syv efterskoler mødes, konkurrerer, spiller musik og generelt hygger med hinanden. Festivalen strækker sig over tre dage, hvor de unge i ægte festivalstil overnatter i telte rundt på skolens grund. I dagtimerne konkurrerer elever mod hinanden i forskellige aktiviteter som tovtrækning, playstation med mere. Hver aften samles de unge i et stort cirkustelt, hvor musikalske elever fra de syv skoler underholder. Musikken var alt fra gamle klassikere, selvskrevne raps og helt nye numre. Alle numre blev leveret med gejst og energi og positivt modtaget af et klappe- og danselysten publikum. Selv et kæmpe regnskyl midt i en af koncerterne satte ikke en dæmper på stemningen.

HCI danske mestre i basket Pigerne fra Himmerlandscentrets Idrætsefterskole vandt danmarksmesterskabet i basket, som netop er blevet afholdt i Haslev. Pigerne vandt en meget tæt finale, hvor spillet var præget af kampens betydning og blev en noget rodet affære, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Ranum Efterskole har ansat Joakim Philipsen som international afdelingsleder. Han skal lede den internationale afdeling på Ranum Efterskole, hvor både danske og udenlandske elever har mulighed for at tage et skoleår. Joakim Philipsen kommer fra en stilling som leder af Viborg Internationale Skole, som han også var med til at starte i 2010. Han har tidligere været International Koordinator og lærer på Skals Efterskole.

Efter to år som formand for Hørby Efterskole siger Mette Boddum Behrndtz nu farvel til Hørby og Nordjylland og er flyttet til Nr. Lyndelse nær Odense, hvor hun har fået nyt embede som sognepræst. Ny formand er Jens Højer fra Gandrup, der til dagligt driver Højer Møbler A/S og har siddet i efterskolens bestyrelse gennem en årrække. Han var selv elev på skolen i skoleåret 1983/84.

Ifølge nordjyske.dk er Malene Kirk Stougaard blandt nitten ansøgere blevet udpeget som ny forstander på Mejlby Efterskole. 42-årige Malene Krik Stougaard kommer fra en stilling som afdelingsleder på specialcenter Brændkjær i Kolding. Et kommunalt skoletilbud til alvorligt udviklingshæmmede elever og børn med infantil autisme. Den ny

forstander er uddannet fra Odense Seminarium og har tidligere arbejdet ti år som lærer på en efterskole for ordblinde i Stouby. Malene Kirk Stougaard tiltræder forstanderstillingen efter sommerferien.

Mogens Nørgård, tømrermester og medlem af regionsrådet i Nordjylland for Socialdemokraterne, er tiltrådt som ny formand for Skrødstrup Efterskole. »Skrødstrup Efterskole har gennem mange år været hjem 1-2 år for mine børn, og de værdier som skolen står for, og som smitter af på de unge, vil jeg gerne være med til at bære videre frem,« siger Mogens Nørgård, der også har landspolitisk erfaring med sig i bagagen. I årene 2002-2005 sad han i Folketinget for Kristendemokraterne.

Bjarne Lundager er nye formand for Osted Fri- og Efterskole. Bjarne Lundager er til daglig vicedirektør i tænketanken DEA og har tidligere været formand for Efterskoleforeningens arbejdsgruppe om socialt ansvar.

Rundt om folk Dette er den nye navnespalte i Efterskolen, hvor vi omtaler folk, der rykker til nyt job. Eller en kollega, der har jubilæum eller rund fødselsdag. Måske har skolen skiftet ud i bestyrelsen eller måske er der en iblandt jer, som involverer sig særligt i et projekt. Redaktionen vil gerne have små navnenoter og portrætfoto. Så hold jer ikke tilbage, men mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 6. juni 2013

5


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Foto: Peter Klode

Ingen kære mor

Ove Korsgaard gav et historisk tilbageblik på demokratiets udvikling, men talte også om vor tids potentialer for et samtalende demokrati

Samtale i byens rum Det er fuldstændigt afgørende, for det liv vi lever sammen, at samtalen har en helt central plads, når vi som mennesker møder hinanden. At vi har tid og rum til at forklare os, og at vi i kraft af hinandens argumenter og synspunkter formår at gøre menneskelivet større og bedre. Så vi ikke bare har noget at leve af - men også at leve for. Det er baggrunden for et nyt samarbejde mellem Eriksminde Efterskole og lokale fra Odder området. Første arrangement var ”Dagens Samtale”, hvor der rundt om i "byens rum" foregik samtaler over forskellige emner med fokus på demokratiets hjørnesten: Samtalen. Emnerne var: Demokratiet og folkeligheden, børnene er det vigtigste, samtalen i verden fuld af sociale medier, tillid eller tilsyn, økologien i det moderne samfund, fremtidens Odder – et historieløst samfund, værdiernes virkelighed, frivillighed i det moderne samfund, dogmesamtale om landbrugets rolle i samfundet. På stedet var der en oplægsholder og en ordstyrer for samtalen. Dagen blev rundet af med Ove Korsgaard, professor i pædagogik ved Aarhus Universitet. Han talte om folkelighed med afsæt i sin seneste bog "Folk". Samtalerne blev en fin indikator på hvad dialogen kan føre til, nemlig udveksling, refleksion og i visse tilfælde forandring og vidsyn. Eriksminde Efterskole satser på at skabe en lokal tradition for samtale mellem borgere, meningsdannere, skolefolk m.fl.

6

Efterskolen · 6. juni 2013

Elever fra Rudehøj Efterskole har været på en “ingen kære mor”-tur, hvor de unge i to døgn var udsat for anstrengelser og udfordringer af både fysisk og psykisk karakter. Meget lidt søvn, masser af oppakning, klatreudfordringer, navigations prøvelser, og kyllingeslagtning var på programmet. Sara Werk og Maria Skovgaard Jensen, der begge deltog i strabadserne, fortæller, at turen føltes meget længere end de to døgn, den varede, men at den lærte dem en hel del om deres egne grænser. »Vi er blevet udfordret både fysisk og psykisk, og det har lært os, at vi kan meget mere, end vi selv tror. Vi har også lært, at det, at man forsøger, er en præstation i sig selv og dermed en sejr. Der er ingen tvivl om, at det har været en af de fedeste weekender på Rudehøj,« udtaler de to piger.

Elever laver logo

Idrætsefterskolen Ubby har fået nyt logo og hjemmeside. Skolens elever har været en integreret del af arbejdet med de nye markedsføringstiltag. På en række workshops beskrev eleverne den særlige DNA, der kendetegner skolen, og de formulerede en række udsagn om skolen, som resulterede i et nyt logo og sloganet: ”Idrætsefterskolen Ubby - vi er gode til at gøre hinanden bedre.” »Vores reklamer har selvfølgelig til formål at tiltrække elever udefra, men man må konstatere, at de også virker indad til – alle på skolen går rundt og smiler af det nye flotte logo,« siger forstander Helle Grevit.


NYT TIL uNdErvIsNINgEN

Breaking news:

ekstra Bladet fortæller verdenshistorie Få gamle nyheder fortalt på en ny måde gennem Ekstra Bladets forsider

ekstrabladet.dk/tidsrejser Efterskolen · 6. juni 2013

7


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Ordblinde skal være innovative

Intens politisk debat på skemaet Eleverne på Agerskov Ungdomsskoles projektfokuserede 10. klasse har debatteret SU-reform, valgretsalder og andre aktuelle politiske emner. Debatten var en del af Dansk Ungdoms Fællesråds demokratispil, hvor de unge vælger forskellige roller. Nogle er politikere, nogle journalister og andre vælgere. Det er således ikke altid, at ”politikerne” er enige i den politik, de skal forsvare. Eleverne havde forberedt sig meget grundigt og havde godt styr på de forskel-

lige partiers politik. Debatten var seriøs og vidnede om, at de unge havde gjort sig en række meget grundige overvejelser. Casper Olofsen havde valgt rollen som SF politiker, selv om han ikke sympatiserer med partiets holdninger. »Jeg gjorde det for at udfordre mig selv, og tit havde jeg lyst til at sige, hvad jeg egentlig mener. Det har været meget lærerigt og interessant at prøve at skulle argumentere for et andet synspunkt,« siger han.

Vosstock for 19. gang Dette års Vosstock festival løb af stablen sidst i maj. Det er nittende gang, at festivalen, som navnemæssigt associerer til den legendariske Woodstock festival, gennemføres. Men i modsætning til sin berømte storebror er den vestjyske festival både røg, stof og alkohol fri. Skolens elever spiller en væsentlig rolle i den praktiske gen8

Efterskolen · 6. juni 2013

nemførelse af arrangementet, og mange af de unge er desuden på scenen. Forårets lockout betød, at Vostrup Efterskoles show ”Vostrup On Tour” ikke blev opført så mange gange, som det var meningen. På Festivalen fik gæsterne dog muligheden for at se showet, der har været en tur i Italien, en sidste gang.

Efterskolen Strand på Danebod i Fynshav sætter innovation og entreprenørskab på skemaet, når det nye skoleår begynder. Baggrunden er, at forskning peger på, at ordblinde er langt mere entreprenante, og besidder en bred vifte af kompensationsstrategier. De ordblinde kompenserer for deres manglende skriftlige kundskaber ved at udvikle deres mundtlige kommunikationsevner. Kan man tale, har man nemmere ved at lede, netværke og inspirere andre, hvorfor også mundtlig kommunikation er et stærkt ”forretningsværktøj” Skolens mål er, at eleverne skal forlade skolen med et eksamensbevis i hånden, men i den grad også redskaber til og troen på, at de kan iværksætte og realisere idéer.

Vestjyske nørder i Portugal Drengene på Nørd-holdet fra Sydvestjyllands Efterskole har været en tur i Portugal, hvor de deltog i RoboParty. Et arrangement hvor 100 hold konkurrerede om at byge den bedste robot. De danske elevers tur var sponsoreret af en lokal erhvervsmand og blev en stor oplevelse for drengene. »Vi var genstand for megen opmærksomhed og blev blandt andet interviewet til universitetets nyhedsblad,« udtaler lærer for Nørdholdet, Mads Madsen til JyskeVestkysten. Drengen havde fire dage til at bygge deres robot, og efter først at have hvilet ud ovenpå rejsen kastede de sig over opgaven med stor iver. Drengen var stort set tilfredse med deres robot, men desværre klarede den sig ikke så godt i konkurrencen, hvor den ikke teede sig, som den skulle.


Foto: Jasper Andresen

5 hurtige

Elever spiller vikinger Ved årets Fyrkatspil stiller Østerskov Efterskole med 11 vikinger. De unge krigere optræder ifølge Hobro Avis som hårde halse kun iført lændekæde. En beklædning som godt kan være noget kølig, da Fyrkatspillene ofte rammes af koldt vejr, men ikke kan skræmme en gruppe hårdføre nordboer. I alt medvirker næsten 100 mennesker i spillet, der hvert år sættes op ved det rekonstruerede vikingehus på Fyrkat.

Finalebolden faldt ned fra himlen Ifølge Vejle Amts Folkeblad var deltagerne i det netop overståede danmarksmesterskab i fodbold for efterskoler meget imponerede over, at bolden til finalen blev leveret fra 2,5 kilometers højde. Tre faldskærmsudspringere bragte bolden fra højderne og ned på banen ved Hellebjerg Idrætsefterskole. Det er anden gang, at Hellebjerg Idrætsefterskole arrangerer danmarksmesterskabet i fodbold for efterskoler. Denne gang deltog 450 elever i det tre dage lange stævne. Finn Kristensen, der er afdelingsleder for idræt på Hellebjerg, fortæller, at skolen har et godt samarbejde med den lokale idrætsforening omkring stævnet. »Der er ikke mange efterskoler, der har mulighed for at rumme så mange elever, men vi kan, og gør det blandt andet fordi det er en del af vores selvforståelse som efterskole at holde store stævner,« siger han til Vejle Amts Folkeblad. BGI-Akademiet vandt mesterskabet både hos drenge og piger.

Martin Holst, 39 år. Cand. mag. i litteratur og dansk, meritlærer. Kåret som nr. 3 i Politikens konkurrence om landets bedste lærer. Underviser på Deutsche Nachschule Tingleff. ?: Hvad kendetegner en god lærer Høj faglighed. Eleverne får respekt og bliver motiverede, når de møder en velforberedt lærer. Jeg bruger megen tid på forberedelse, for jeg vil ikke fanges på min faglighed. Desuden er en god lærer nysgerrig på ny viden og parat til at gøre tingene på nye måder. En god lærer stiller store krav til eleverne, og han vil flytte dem til et højere niveau. Jeg synes, det er helt utilstedeligt, når 18 procent af eleverne ikke kan består FSA. Jeg vil gerne gøre mit til, at det bliver anderledes.

?: Hvorfor er du god Jeg forsøger at møde velforberedt og inspireret op. Jeg har kærlighed til litteraturen og forsøger at åbne elevernes øjne for den verden af viden og inspiration, der er i skøn litteratur. Desuden er det min mission at få eleverne til at opdage, at de kan mere, end de tror. Jeg arbejder ikke ud fra faste analyseskemaer, men vi leger os mere frem gennem teksterne. Eleverne skal have nogle værktøjer, men det er lige så vigtigt, at de kommer til at stole på deres mavefornemmelser. En god lektion er den, hvor eleverne tager over og går i dialog, og det sker heldigvis de fleste gange.

?: Hvad inspirerer dig ved en underviser Passion.

?: Hvad er vigtigt for dig som underviser Eleverne skal være trygge og glade, før de kan omsætte undervisningen til læring. ?: Med tredjeprisen følger 25.000 kr. Hvad skal de bruges til Nogle af pengene går til en aktivitet på skolen. Så kunne jeg godt bruge nogle flere bøger og en ny computer. Indtil videre har jeg dog brugt penge på nye sommerdæk til bilen. Jeg kører fra min bopæl i Odense til skolen ved den dansk-tyske grænse 3-4 gange om ugen, så det slider på bilen. Men det er skønt med tid til frie tanker og god musik, når man sidder alene i bilen.

Efterskolen · 6. juni 2013

9


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Entreprenørskab på Samsø På Nord-Samsø Efterskole har 10. klasse i det forgangne år haft entreprenørskab på skoleskemaet. Formålet med forløbet har været at ruste eleverne, så de med de fornødne evner, lyst og mod kan komme ud over rampen i den virkelige verden og realisere deres egne drømme, idéer og projekter. Forløbet har været økonomisk støtte af Fonden for For Entreprenørskab/ Young Enterprise og er blevet til i et samarbejde med DITwerk, som har tilrettelagt processen og jævnligt har været på Samsø for at føre eleverne videre i processen. Forløbet på Nord-Samsø Efterskole har været tilrettelagt som tre kortere projektforløb i efteråret, hvor eleverne i mindre grupper er blevet udfordret med en PR opgave for en lokal virksomhed på Samsø og deltagelse i Danish Entrepreneurship AwardsEleverne besluttede sig desuden for at lave “Den Store Legedag” for alle Samsøs skoleelever i 0. - 7. klasse. Legedagen løb af stablen 24. maj.

Efterskoleforeningen søger to ildsjæle til internationalt udvalg Efterskoleforeningens visioner for verdensborgerskab Mellemfolkelig forståelse og opbygning af venskaber på tværs af kulturer, nationer, sprog og forskellige tilværelsesfortolkninger bidrager til en moderne verdensåben livsoplysning. • At efterskoleopholdet bidrager til styrkelsen af mellemfolkelig forståelse, respekt og tolerance. • At eleverne tilegner sig interkulturelle kompetencer, så de får mod på at blive aktive verdensborgere, som kan agere i en globaliseret verden. • At lærerne udvikler interkulturelle kompetencer gennem samarbejde og efteruddannelse med lærere i andre lande. • At skabe internationale læringsmiljøer. • At efterskoleformen er synliggjort i verden.

Internationalt udvalg Udvalget blev oprettet i 2008 som en udløber af foreningens ønske om at fokusere mere på mulighederne for internationalt samarbejde. Formålet med udvalget er at bringe internationale spørgsmål på dagsordenen på efterskolerne. Udvalgets medlemmer sidder i to år af gangen med mulighed for at forlænge med yderligere to år. På Nord-Samsø Efterskole har 10. klasse i det forgangne år haft entreprenørskab på skoleskemaet. Formålet med forløbet har været at ruste eleverne, så de med de fornødne evner, lyst og mod kan komme ud over rampen i den virkelige verden og realisere deres egne drømme, idéer og projekter. Senest har eleverne arrangeret “Den Store Legedag” for alle Samsøs skoleelever i 0. - 7. klasse. Læs mere på www.efterskolen.com

10

Efterskolen · 6. juni 2013

Udvalget består pt. af 8 medlemmer – www.efterskoleforeningen.dk/internationaltudvalg • Seks efterskolelærere eller -ledere med erfaring for internationalt samarbejde

• E  t styrelsesmedlem og medlem af Efterskoleforeningens pædagogiske enhed • En konsulent med ansvar for internationale aktiviteter i Efterskoleforeningen • Pt. ingen eksterne samarbejdspartnere

Møder tre-fire gange årligt Møderne har fokus på fremtidige initiativer og ønsker om at sætte det internationale på dagsordenen med fokus på at kvalificere efterskolernes arbejde. Udvalget mødes tre gange årligt (september, januar og maj) på efterskoler over hele landet, herudover et seminar eller lignende hvor udvalget også deltager. Transportudgifter i forhold til arbejdet i internationalt udvalg dækkes af Efterskoleforeningen. Det første møde er tirsdag d. 3. september 2014 kl. 10-15. Noget for dig? Vi forestiller os, at du er lærer eller forstander på en efterskole og har erfaring med internationalt samarbejde – evt. i forhold til unge med læse- og skriveproblemer. Er du interesseret i at deltage i udvalget, så skriv en mail til konsulent for internationale aktiviteter Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk Vi vil gerne vide, hvilken skole, du kommer fra, hvorfor du gerne vil være med i udvalget og hvilke erfaringer og kompetencer du kan byde ind med. Læs mere om det internationale arbejde på www.efterskoleforeningen.dk/ international


Nyt ordblindemateriale FONOLOGIK er et multisensorisk læsestave-materiale i tre trin, der med udgangspunkt i en tælleteknik (tapping) træner grundlæggende principper for læsning og stavning.

Materialets særlige tælleteknik gør læsningen/stavningen mere overskuelig, idet den hjælper med at fastholde sproglydene i arbejdshukommelsen. Desuden giver teknikken en taktil/kinæstetisk fornemmelse for begrebet syntese, altså at lydene kan samles til en sammenhængende lydstreng i form af stavelser og ord. På fonologik.alfabetaforlag.dk ligger lærervejledning med videoeksempler, facitlister og lyd.

17536-EFTF12-2013-BureauLIST.dk · Priser er ekskl. moms. Forbehold for prisstigninger og trykfejl

FONOLOGIK bygger på den nyeste viden om ordblindhed, og er et gennemarbejdet undervisningsmateriale med fokus på lydforbindelser og systematisering af sproglyde.

Arbejder med det grundlæggende princip for læsning og stavning – at der til hvert bogstav hører én lyd.

af Thomas Mose og Mikael Højbjerg Kr. 120,- pr. bog 88 sider

Bygger videre på de lærte bogstavlyde og præsenterer de hyppigste betingede udtaler.

Se vores nye katalog på alfabetaforlag.dk

Efterskolen · 6. juni 2013 Vognmagergade 11 · 1148 København K · Telefon 3691 7070 · info@alfabetaforlag.dk · alfabetaforlag.dk

11


EfterskoleLIV

Ledelse

Lederne vil have uafhængig forening Mange fri- og efterskoleledere kan efter forårets konflikt ikke længere se sig selv som en del af lærernes fagforening. Ledere i Frie Skoler er et muligt alternativ og Frie Skolers Ledere arbejder aktuelt på at blive uafhængige af lærerne Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Forårets Lockout sendte de fleste af landets efterskoleledere på overarbejde. Mange steder flyttede lederne ind på skolen og arbejdede i døgndrift for at få hverdagen til at hænge sammen. Bevæggrundene for den ekstra arbejdsindsats har været forskellig fra skole til skole, men mange steder har frygten for konsekvenserne af manglende elevbetaling været i spil. Adskillige ledere har efterfølgende fundet det urimeligt, at de skal betale til en fælles konfliktfond. »Under konflikten arbejdede jeg på højtryk for at sikre eleverne en rimelig hverdag og for at sikre den fælles arbejdsplads, skolen jo er,« siger viceforstander på Glamsbjerg Fri- og Efterskole, Gitte Jørgensen. Hun undrer sig derfor over at skulle betale ekstra strejkekontingent, og det har medvirket til, at hun nu har meldt sig ud af Frie Skolers Ledere. »Alt det, der har været omkring konflikten, har jo vist, at der er behov for at skille lærere og ledere. Lederne har været bundet i debatten på grund af afhængigheden af lærernes organisation. Jeg manglede udmeldinger fra foreningen, og jeg synes, at det var mærkeligt, at 12

Efterskolen · 6. juni 2013

mine interesser blev formuleret af Bondo og Corydon,« siger hun og fortæller, at hun har meldt sig ind i Ledere i Frie Skoler, hvor hun er fri af afhængigheden til lærernes fagforening. Mange udmeldinger Formand for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, fortæller, at mange har været utilfredse med forløbet omkring konflikten og derfor meldt sig ud af foreningen. »Omkring 100 har forladt os, og før konflikten var vi cirka 900 medlemmer,« siger han og fortæller, at den ekstra betaling til konfliktfonden har virket som en rød klud for mange, men en stor del giver også udtryk for, at de manglede en synlig forening under lockouten. »Et formandsskifte i foreningen er en af flere forklaringer, men jeg anfægter ikke, at der har været for få informationer i forløbet. Det har vi lært af,« siger han og forklarer, at der nu arbejdes på at gøre foreningen uafhængig. Forhandlingsretten skal med »Vi vil gerne fri af afhængigheden, men forhandlingsretten skal med, og vi skal

Mange flytter til Lederne En del af de ledere, som forlader Frie Skolers Lederforening vælger tilsyneladende at melde sig ind i lederorganisationen Lederne. Forhandlings- og relationschef i organisationen, Bo Vistisen, fortæller, at Lederne har modtaget mere end 120 nye skoleledere i forbindelse med forårets konflikt. Han kan se, at 13 procent af disse kommer fra fri- og efterskoler, men skønner at tallet er højere, da meget få har angivet, hvor de kommer fra. »Vi får stadig henvendelser, så vi regner med, at der kommer flere i den nærmeste fremtid,« siger han.

fortsat være en forening for de frie skolers ledere,« siger Rud Nielsen og fortæller, at repræsentantskabsmødet i


Flemming Ibsen

Esben Jensen regner med, at foreningens medlemstal vil stige fremover, blandt andet som en konsekvens af de nye aftaler, der ændrer ledelsesrollen, og gør det mere tydeligt, at lærere og ledere bør være i hver deres forening.

Frie Skolers Lærerforening i november formodentligt vil bakke op om en løsrivelse. Allerede nu arbejder Frie Skolers Ledere aktivt i LC-lederforum for at se, om samarbejdsparterne der vil være med i et tættere samarbejde. »Det helt afgørende er, om forhandlingsretten følger med, og i den sammenhæng er det LC, der skal tages i ed,« siger han og forklarer, at det er svært at sige noget om, hvor lang tid der vil gå før en fri forening kan se dagens lys. Tidspunktet er nu Ifølge professor og arbejdsmarkedsforsker, Flemming Ibsen, skal løsrivelsen ske så hurtigt som muligt og helst inden næste overenskomst. »Ledernes rolle har ændret sig. De skal så at sige være mere arbejdsgivere, og det kan de ikke uden en distance til lærerne. Derfor skal de have deres egen organisation,« siger han og forklarer, at det første skridt må være at melde sig ud og danne en ny forening. Alternativet er der For fri- og efterskolelederne er der allerede en forening, som er fri af lærerne.

Foto: Hung Tien Vu

Ledernes rolle har ændret sig. De skal så at sige være mere arbejdsgivere, og det kan de ikke uden en distance til lærerne. Derfor skal de have deres egen organisation.

Mange har forladt os, fordi de synes, det er urimeligt, at de skal betale til konfliktfonden, siger Rud Nielsen. Vi arbejder nu på en ordning, hvor der femover vil være to konfliktkasser. FSL´s bestyrelse har bakket op, og det vil blive bragt op på repræsentantskabsmødet i november.

Ledere i Frie Skoler har aktuelt omkring 130 medlemmer og er en selvstændig organisation. Formand i foreningen Esben Jensen fortæller, at han i forbindelse med konflikten har oplevet en stor interesse fra ledere, der overvejer at melde sig ind. »Vi har fået 15 nye medlemmer, som alle ønsker at komme fri af lærerne, og jeg render til en række møder med grupper af ledere, som overvejer et skifte,« siger han. For Esben Jensen er uafhængigheden så væsentlig, at han i en periode accepterer, at hans forening ikke har forhandlingsretten. »Vi håber, at vi bliver så store, at vi også kan få forhandlingsretten,« siger han. Sammenhold nødvendigt Professor og arbejdsmarkedsforsker, Flemming Ibsen, peger på, at forhandlingsretten er væsentlig. »Hvis ikke man har forhandlingsretten, bliver man en form for vinduespynt,« siger han og forklarer, at forhandlingsretten er noget, man skal kæmpe sig til, og at det bedst gøres, når man er mange og står sammen.

»Lederforeningerne for de forskellige skoleformer bør gå sammen og danne en fælles forening. På den måde vil de få den nødvendige styrke til at skaffe sig forhandlingsretten,« siger han. En forening optimalt Rud Nielsen er som nævnt allerede i kontakt med de andre foreninger i LClederforum, for at se om der er basis for et tættere samarbejde. Målet er at fastholde en volumen på mere end 5000 ledere. Han ser dog gerne, at der fremover kun er en forening, der organiserer lederne på fri- og efterskolerne. »Vi er jo på vej væk fra lærerforeningen, så i en anden konstruktion kunne det være, at vi og Ledere i Frie Skoler kunne indlede et samarbejde,« siger han og peger på, at der er mange ting, som de to foreninger er enige om. Esben Jensen ser også mange fælles holdninger og værdier, men for ham er uafhængigheden afgørende. »Jeg kan godt forestille mig, at de to foreningen mødes og genforenes, men for os er det afgørende, at der ikke er en tilknytning til fagforeningen. Uafhængigheden skal være total,« siger han. • Efterskolen · 6. junil 2013

13


4 1 0 2 Billigt på ski Baggrund

– bo på pisten

4 dage langrend

Valdres

© Nils-Erik Bjørnholt - Visitnorway.com

1.495

Aurdal Fjellpark Valdres ligger 1.030 m o.h. flot på fjeldet i Aurdal. 15 km gode og velpræparerede pister gennem flot skov- og fjeldterræn og desuden terrænpark og off pistemuligheder. 175 km gode langrendsmuligheder. Pisterne er velegnede både til nybegyndere på ski og til erfarne skiløbere, der gerne vil have udfordringer. Overnatning i hytter af god standard. Boligerne ligger få meter fra pisten med ski in/ski out. Alle hytter er indrettet med køkken/alrum, komfortable soverum samt bad.

4 dage alpin

Du får:

1.995

Ophold søndag-torsdag i ugerne 2-5 og 9-12.

• 4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i hytter i Valdres • Bo på pisten • 4 dages liftkort ved alpin • 4 dages skileje • Funpark • Lysløjper • 15 km pister, grøn-sort • Offpist • 175 km langrend lige ved hytten • Erfarent personale på destinationen • Fællesrum • Grill ved pisten • Rejsegaranti

For yderligere information, spørgsmål og tilmelding, kontakt gruppeansvarlig Mette Nielsen på direkte tlf.

46 95 58 41


l a d e s Hem 2.595 Priser p.p. fra Du får: • Færge fra Jylland • 4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i lejligheder • Rengøring ved afrejse • Bo i gå afstand til pisten • 4 dages liftkort • 4 dages skileje • Funpark • Lysløjper • 43 km pister, grøn-sort • Offpist • 210 km langrend lige ved lejligheden • Erfarent personale på destinationen • Grill ved pisten • Gratis skredkursus • Gratis skibus i Hemsedal • Rejsegaranti

© Terje Rakke/Nordic Life - Visitnorway.com

© Terje Rakke/Nordic Life - Visitnorway.com

Geilo

2.595

Priser p.p. fra Du får: • Færge fra Jylland • 4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i hytter i Geilo, ved Bardøla Hotel • Ski in • Wi-fi • Rengøring ved afrejse • 4 dages liftkort • 4 dages skileje • 3 dages skiskole á 80 min • Funpark • Selftimer • Lysløjper • 34 km pister, grøn-sort • Offpist • 220 km langrend lige ved hytten • Grill ved pisten • Erfarent personale på destinationen • Fællesrum • Rejsegaranti

er Vi har også storbyrejs i hele Europa

Se mere på

besttravel.dk/grupperejser BeSt travel • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • tlf.: 70 20 98 99 • mail: grupperejser@besttravel.dk


Landsstævne

Et efterskoleår fortalt med bevægelser Efterskolerne får en helt central rolle ved DGI’s landsstævne første uge i juli. Det rekordstore efterskolehold med 4600 elever viser Showet ”Fremtidens stjerner – en bevægende aften” på Blue Water Arena både fredag den 5. juli og lørdag den. 6. juli, og der er tæt på udsolgt begge aftener. De mange efterskoleelever var for første gang samlet på det esbjergensiske superligastadion 28. maj for at koordinere de mange bevægelsesserier, som er indøvet vinteren igennem på de 48 deltagende efterskoler. Showet byder på en bevægelsesmæssig fortælling inspireret af de stemninger, oplevelser og udtryk som et år på efterskole byder på. »Vi lægger ud med en sommerfugleserie, der skal symbolisere elevernes møde med efterskolen. Mange har på første skoledag store forventninger til, hvad de skal opleve, men også mange sommerfugle i maven. Vi har serier med bolde og anderledes rekvisitter som paller og kabeltromler, inden vi slutter af med en afsked, som den tager sig ud på en efterskole efter ti måneders intenst samvær,« fortæller kunstnerisk leder Sanne Maj Hvelplund. Hendes intention er, at showet kommer til at udtrykke følelser som glæde, overskud og selvtillid, fordi det er så kendetegnende for de oplevelser efterskoleleverne tager med sig fra et ophold. »Det har vi sat os for at formidle til en bredere kreds, nemlig til de 23.500 deltagere som kommer til DGI´s landsstævne,« fortæller Sanne Maj. • 16

Efterskolen · 6. juni 2013

Foto: Vibeke Green

EfterskoleLIV


Efterskolen 路 6. junil 2013

17


Efterskoleholdet

Foto: Vibeke Green

Foto: Vibeke Green

I 1985 deltog 578 elever på det første fælles landsstævnehold. Siden er interessen steget stævne for stævne. Ved det sidste landsstævne i Holbæk i 2009 deltog 3857 elever, mens deltagertallet runder 4600 elever og mere end 500 lærere ved stævnet i år.

18

Efterskolen · 6. juni 2013


Efterskoleeleverne vil på mange måder sætte et meget synligt præg på landsstævnet, og det er meget positivt, at hele 48 efterskoler har elever med til landsstævnet. Vi håber, eleverne får nogle fantastiske idrætsoplevelser, der også giver dem lyst til foreningsidræt i fremtiden. Søren Brixen Direktør i DGI

Aviskonkurrencen nyhedsugen 2013 (tidl. Skriv til Avisen) Hvor langt vil du gå for at være en del af kliken? Hvor langt vil du gå for det, du tror på? Hvor langt vil du gå for at finde de helt rigtige bukser? Hvor er din grænse? ”På grænsen” er temaet for dette års aviskonkurrence, der ikke bare skifter navn fra ”Skriv til Avisen” til ”Nyhedsugen”, men også byder på en række nye muligheder. Tilmelding Tilmeld klassen online på www.aviseniundervisningen.dk fra 1. juni 2013, hvor du samtidig skal vælge det dagblad, klassen ønsker at arbejde sammen med, og hvilken uge, I ønsker at deltage. Følg med Du kan læse mere om Nyhedsugen på www. aiu.dk, hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du kan følge med i konkurrencen i løbet af året. med Venlig HilSen Berlingske, Bornholms Tidende, BT, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Ringsted/Roskilde/ Køge, Ekstra Bladet, Flensborg Avis, Fredericia Dagblad, Frederiksborg Amts Avis, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Helsingør Dagblad, Herning Folkeblad, Horsens Folkeblad, JydskeVestkysten, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Lemvig Folkeblad, Lolland-Falsters Folketidende, Midtjyllands Avis, Morsø Folkeblad, Nordjyske Stiftstidende, Politiken, Randers Amtsavis, Sjællandske (Vordingborg, Næstved, Slagelse), Skive Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Århus Stiftstidende.

Avisen i Undervisningen dAnmArks skolebibliotekArer dAnsklærerforeningen


EfterskoleMAD

Opskrift "Hjernemad" fra Ulbølle Dellerne er en stor succes og mange kan ikke forstå, de er uden kød. Græskarsmørret udgør efterhånden det normale smør på Idrætsefterskolen Ulbølle

Cous cous deller Ingedienser Ca. 60 deller 5 stk. bagekartofler i fine tern 4 stk. løg i fine tern 3 fed hvidløg 2 spsk. paprika, røget 1 spsk. karry 1/2 spsk. spidskommen 2 cl. olivenolie 3 l. vand 2 spsk. grønsagsbouillon 2.5 kg. cous Cous 1 spsk. citronkoncentrat 1 bundt persille 7 dl. helæg Salt/peber Olie til stegning Romanesco sovs 1 kg. røde grillede peberfrugter 200 g. mandler m. skal 4 fed hvidløg 2 røde chili 1-2 dl. olivenolie 4-5 skiver brød uden kerner Salt/peber Alle tingene blendes m. en stavblender.

Gik 2012 som forventet? a Økonomi a Strategi a Likviditet a Investering a Elever ............

Har du brug for sparring så læs mere på bdo.dk/skoler BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne.

20

Efterskolen · 6. juni 2013

Græskarsmør 5 dl. græskarkerner Salt/peber 1 dl. god koldpresset olie 1 stk. avocado Græskarkernerne ristes på varm pande til de begynder at "poppe". Blendes meget fint i foodprocessor. Til sidst tilsættes krydderi, olie og avocado. Skal være tyk som smør. Nix muffins (24 stk.) uden gluten.. 8 bananer 2,5 dl. æggeblommer 2 dl. sukker 1/2 spsk. vanillesukker 150 g. kokosmel 250 g. melmix fra Finax 150 g. chokoladeknapper 1/2 spsk. appelsinkoncentrat

Hit med en opskrift Vi vil også gerne bringe en god opskrift fra jeres efterskolekøkken. Send den sammen med en kort begrundelse for, hvorfor maden er populær hos jer. Husk også at sende foto. redaktionen@magasinhuset.dk

Sådan gør du Kartofler, løg og hvidløg sauteres i olien. Krydderierne tilsættes og derefter vandet. Kartoflerne koges møre. "Farsen" stilles køligt (evt. natten over). Resten af ingredienserne tilsættes og farsen røres godt igennem. Steges i olie som frikadeller. Kan serveres med sauterede grønsager og f.eks. Ramanescosovs. Sovs: Alle tingene blendes m. en stavblender. Smør: Græskarkernerne ristes på varm pande til de begynder at "poppe". Blendes meget fint i foodprocessor. Til sidst tilsættes krydderi, olie og avocado. Skal være tyk som smør. Muffins Bananer og æggeblommer piskes sammen. Øvrige ingredienser ilsættes og røres godt sammen. Puttes i smurte muffinsforme og bages. 18 min. v. 170 grader


bullseyecom.dk

Annonce

Sammen er vi svage

Normalt er det ‘at være sammen’ rigtig positivt. I 1910’erne gik suffragetterne sammen og fik indført valgret til kvinder. I 60’erne og 70’erne demonstrerede de unge og kvinderne for medbestemmelse på universiteterne og kvinderettigheder. Og de blev hørt. I et fællesskab med andre deler og skaber vi noget sammen. Værdifulde, unikke ting som vi ikke kan skabe alene. En sag eller en idé, der binder os sammen, gør os stærkere. Men det forudsætter enighed. Efter regeringens indgreb i lærerkonflikten er det ikke længere sikkert, at danske skoleledere og skolelærere bedst repræsenteres af den samme forening. Skoleledere skal fremover bestemme, hvordan lærerne bruger deres tid. Det betyder, at skolelederne og skolelærerne i 2.100 fri-, efter- og folkeskoler mere end nogensinde har forskellige interesser. Hver deres hverdag, hver deres arbejdsopgaver og hver deres ansvar.

Lige nu er 850 skoleledere medlem af Frie Skolers Lærerforening sammen med 9.380 skolelærere. Tolv gange så mange. Er dét en forening for eller imod skoleledere? Bliver skoleledere her hørt og repræsenteret bedst muligt? Er der i øvrigt en grund til, at DA og LO ikke er i samme forening? Vi tror på, at vi bedst kan varetage dine interesser som skoleleder. Sikre dine juridiske rettigheder og sørge for, at du får en løn, der afspejler dine kvalifikationer og resultater. Samtidig udstyrer vi dig med faglige værktøjer, så du kan tage ansvar i en ny ledelsessituation og stadig inspirere dine lærere og elever. Hvordan kan vi love det? Fordi vi i vores forening kun plejer dig og dine interesser som skoleleder. Meld dig ind i foreningen Ledere i Frie Skoler på www.lifs.dk (du kan vælge forening helt frit). Sammen er vi stærke.


EfterskoleLIV

Virkeligheden motiverer og højner fagligheden På ny sciencelinje springer elevernes projekter ud af virkeligheden på en lokal virksomhed. Det motiverer de unge, og den faglige overlægger sættes højt blandt andet gennem samarbejde med HTX. Projektet støttes af Industriens Fond og giver bud på en større sammenhæng mellem efterskolerne og ungdomsuddannelserne INDUSTRIPROJEKT Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

To postkasser i pap. To bud på den opgave, som Jonas Johansen sammen med en anden elev fra 10. klasse på Han Herreders Ungdomsskole, har påtaget sig. Jonas Johansen går på efterskolens sciencelinje, og postkasserne skal standses ud af metalplader, bukkes og popnittes på Scaniro, en lokal virksomhed i det nærliggende Fjerritslev. Samarbejdet mellem Scaniro og efterskolen er kommet i stand som en del af et projekt, hvor Industriens Fond har bevilget tre millioner med det mål at skærpe de unges interesse for at gøre karriere i industrien. Jens Andersen, der er lærer og koordinator for projektet på den nordjyske efterskole fortæller, at skolen i et par år har syslet med planer om at gøre undervisningen mere virkelighedsnær for eleverne, men ikke rigtigt har fået planerne til at rykke. »Da vi så fik muligheden for at være med i industriprojektet, kunne vi pludselig realisere vores planer og endda gøre dem mere ambitiøse,« siger han og tilføjer, at projektet indeholder et partnerskab med Scaniro og med EUC Nordvest i Thisted. Partnerskaber som er en bonus i forhold til de oprindelige planer, og partnerskaber som har været særdeles givtige for skolen. »Samarbejdet med Scaniro gør, at elevernes projekter kan bruges i den virkelige verden, Noget vi ofte har stræbt efter, men ikke tidligere har haft held med. Noget der motiverer eleverne,« siger Jens Andersen. 22

Efterskolen · 6. juni 2013

Efterskolerne ser andre tilgange og metoder til undervisningen. Vi er inspireret af den måde, efterskolen arbejder med de unges trivsel. Det må have positiv indflydelse på deres faglige udbytte. Henrik Nyby, uddannelsesleder EUC Nordvest Henrik Nybo EUC Nordvest

Høj motivation Jonas Johansen er særdeles motiveret og meget tilfreds med sit projekt. »Det har været sjovt at lave en ting, der rigtigt kan bruges til noget,« siger han og forklarer, at han glæder sig til at se den færdige postkasse. Han har ikke tidligere prøvet at arbejde, som han har gjort i scienceklassen, hvor han og makkeren selv har skullet bestemme og tage beslutningerne om, hvad postkassen skulle kunne. »Vi har tænkt på rigtig mange ting undervejs for, at postkassen for eksempel kunne blive tyverisikker og børnevenlig,« siger han og fortæller, at direktøren på Scaniro roste projektet og fortalte, at de to drenge var længere fremme i processen, end det han normalt oplever, når noget kommer fra udviklerne. Jens Andersen fortæller, at alle elever har arbejdet forbilledligt med deres projekter. Et par grupper er endda kommet op med forslag, som virksomheden reelt overvejer at sætte i værk. Elverne tager selv ansvar To elever udtænkte et system, hvor spildvarme fra en stor ovn kan udnyttes til at varme vandet op i en gigantisk vaskemaskine. Og de fremlagde beregninger, der viste, at en investering i projektet ville kunne betales tilbage på omkring et år. Direktør på Scaniro, Keld Jensen, fortæller at virksomheden overvejer at realisere projektet. »Der var flere af elevernes forslag, som vi kunne bruge. Vi skal bare lige finde den rette måde og det rette tidspunkt til at gennemføre dem. Det kan for eksem-


Ulrik Kallehave Jørgensen og Ida Høier Jensen har lavet en stor tegning, som viser, hvordan den lokale virksomhed, Scaniro, kan udnytte spildvarmen fra en ovn i en stor vaskemaskine. Tegningen blev brugt, da de to elever fremlagde deres plan på en konference i København. Virksomheden regner med at gennemføre de to elevers plan.

pel være et problem at skulle standse hele produktionen, for at gennemføre projektet med spildvarme,« siger han. Jens Andersen er begejstret for at projekterne kan anvendes i det virkelige liv og glad for det engagement, som eleverne har lagt i arbejdet. »Det er fedt at opleve elevernes engagement og se, hvordan de arbejder ansvarligt med deres opgaver,« siger Jens Andersen og tilføjer, at samarbejdet med EUC Nordvest har hjulpet de unge på vej i den sammenhæng. Dynamisk samarbejde med EUC »Vores samarbejde med EUC i Thisted har været outstanding. Det har været særdeles dynamisk, og de har været meget lydhøre overfor os,« siger Jens Andersen. Lærerne i Thisted udstyrede de unge med en projektstyringsmodel, som har sat dem i stand til at gennemgå de væsentlige faser i processen fra ide til realitet. Et værktøj som alle elever har haft gavn af uanset deres faglige forudsætninger.

»Vi fik stor hjælp fra lærerne på EUC. De gjorde os for eksempel opmærksomme på, hvad der var vigtigt, hvis vores postkasse skulle i produktion,« siger Jonas Johansen. For Jens Andersen har samarbejdet med EUC gjort, at hans forventninger til, hvad de unge kan kapere, er blevet større. »Underviserne i Thisted er jo vant til at arbejde med projektet, og det har højnet niveauet. Jeg sætter nu projekter i gang i klassen, som jeg ikke ville have bundet an med før. På den måde er det faglige niveau blevet højere, og det er fedt,« siger Jens Andersen, som bruger meget tid på at udfordre alle eleverne. Forskellig faglig ballast »Vores elever kommer med meget forskellig faglig baggrund, og det giver os en udfordring som undervisere,« siger Jens Andersen. Han synes dog, at det er lykkedes at udfordre dem alle. »Vi var klar over, at der er rigtig mange ting på en fabrik, som eleverne ikke

må være med til,« siger han og fortæller, at han inden det første besøg på Scaniro havde lavet en liste over ting, som han synes, de unge kunne tage fat i, men den fik han ikke brug for, da alle kunne selv. »De havde taget ingeniørbrillerne på og kiggede efter processer, og stort set alle kom op med forslag til ting, der kunne gøres anderledes,« siger han og fortæller, at selv om alle fik udfordringer, ville han gerne have mulighed for at komme længere med de dygtigste. Udgangspunktet for samarbejdet med Industriens Fond er et ønske om at få flere dygtig elever til at søge en karriere i industrien, men på Han Herreders Ungdomsskole er scienceklassen meget bredt sammensat. Motivationen er afgørende Forstander Jens Sørensen fortæller, at det er en del af virkeligheden i det nordjyske, hvor efterskolerne ikke har lange ventelister, men han ser det ikke som et problem. • Efterskolen · 6. junil 2013

23


EfterskoleLIV

»Det afgørende for mig er, at de unge, der melder sig til vores sciencelinje, er motiverede for at arbejde med det naturfaglige,« siger han og fortæller, at linjen på den måde ikke adskiller sig fra skolens engelsk linje, hvor det afgørende også er, om man gerne vil noget med engelsk. »Vi siger ja til de elever, der er motiverede, og som falder inden for det, man forstår ved normalområdet,« siger han og tilføjer, at succesen for ham skal ses i forhold til, om de unge fra klassen får et nyt perspektiv på deres videre uddannelsesforløb. »Overgangen til ungdomsuddannelsen skulle gerne blive kvalificeret gennem dette projekt, og det gælder både de dygtige og de lidt svagere elever,« siger han. Efterskolen som begyndelsen på en ungdomsuddannelse Jens Sørensen er optaget af, hvordan man kan sikre de unges uddannelsesmuligheder. Og han er meget opmærksom på, hvilken rolle efterskolerne skal spille i den sammenhæng. »Det er jo ingen hemmelighed, at efterskolerne her i det nordjyske har det svært med faldende elevtal,« siger han og forklarer, at efterskolerne i højere grad bør se sig selv som begyndelsen på en ungdomsuddannelse og ikke som afslutningen på et grundskoleforløb. »Det her projekt kan vise vejen, så der bliver større sammenhæng mellem, hvad der sker på efterskolerne og på ungdomsuddannelserne,« siger han og fortæller, at man har en udvidelse af samarbejdet i støbeskeen. Et projekt hvor gymnasieleverne og efterskoleeleverne konkret samarbejder om naturfag. Måske med en nordisk overbygning på. Efterskolepædagogik inspirerer Uddannelsesleder på EUC Nordvest, Henrik Nyby, ser frem til et fremtidigt samarbejde med Han Herreders Ungdomsskole. »Vi har været glade for det hidtidige samarbejde,« siger han og forklarer, at 24

Efterskolen · 6. juni 2013

Jonas Johansen og en klassekammerat har udviklet en postkasse. Undervejs har de to elever lavet et par eksempler af postkassen i pap. På den lokale virksomhed, Scaniro, bliver postkassen senere standset ud af pladejern, bukket og popnittet.

mødet med efterskolen har været inspirerende for lærerne på hans institution. »Efterskolerne ser andre tilgange og metoder til undervisningen, og vi føler os for eksempel inspireret af den måde, efterskolen arbejder med de unges trivsel i det daglige. Det må have positiv indflydelse på deres faglige udbytte,« siger han og forklarer, at de nye samarbejdstiltag skal bringe elever fra de to institutioner sammen. Noget han forventer sig meget af. »Vi ville aldrig gå ind i et samarbejde uden at sikre os, at vores elever fik et fagligt udbytte med derfra. Og jeg er sikker på, at eleverne vil profitere af mø-

det med efterskoleeleverne. Det kan for eksempel give dem et nyt perspektiv på nogle af de faglige udfordringer,« siger Henrik Nyby. Han ser desuden projektet som en mulighed for at åbne de unges øjne for de muligheder, der ligger i HTX uddannelsen. Bedre rekruttering Også Keld Jensen fra Scaniro er optaget af at åbne de unges øjne. Han vil gerne rekruttere flere dygtige medarbejdere til sin virksomhed. »I vores område har vi svært ved at tiltrække uddannet personale, og samarbejdet med efterskolen giver en mu-


Jens Sørensen forstander

lighed for at åbne de unges øjne for, hvordan det kan være at arbejde i industrien,« siger han og fortæller, at der ikke er indgået konkrete aftaler for det kommende år, men at han forestiller sig, at der skal være et samarbejde i en eller anden form. »Det kan godt være, at der skal ændres på nogle ting, men vi vil gerne fortsætte næste år,« siger han og fortæller, at hans virksomhed som en konsekvens af projektet har fået gode kontakter til EUC Nordvest. »Jeg har mødt folkene fra Thisted gennem dette projekt, og vi har lavet en efteruddannelsesplan for mit personale. Det var ikke nødvendigvis kommet i stand ellers,« siger Keld Jensen Skolen som en del af det lokale Forstander på Han Herreders Efterskole Jens Sørensen er glad for den kontakt der er skabt mellem Scaniro og EUC Nordvest. »Jeg har altid syntes, at skolen skal spille en rolle i det lokale samfund. Så det er fantastisk, at vores projekt har været med til at hjælpe virksomheden med noget helt konkret,« siger han og glæder sig til det kommende samarbejde med Scaniro og EUC Nordvest. Flere erfaringer nødvendige »Vi håber, at Industriens Fond vil hjælpe med finansieringen også næste år,« siger Jens Sørensen. De tre millioner, der var bevilget, er ikke alle blevet brugt, så der arbejdes i skrivende stund på at videreføre projekterne. Hvis ikke pengene kommer, vil Han Herreders Ungdomsskole dog stadig tilbyde en sciencelinje, måske bare med et lidt lavere aktivitetsniveau. »Vi har fat i noget af det rigtige her. Noget vi kan udvikle. Men et år er jo for lidt til at afgøre, om det her er en succes eller ej, så det er vigtigt, at vi fortsætter,« siger Jens Sørensen. •

Ansigtsløftning

Det her projekt kan vise vejen, så der bliver større sammenhæng mellem, hvad der sker på efterskolerne og på ungdomsuddannelserne.

det gamle bureau i nye klæder • flere rejsemål • lavere priser • klik ind på unitasrejser.dk

Mere end 65 år gammel - et af Danmarks ældste rejsebureauer besluttede vi os for en ansigtsløftning. Og det har vi fået! Du kan måske ikke umiddelbart kende os ved første besøg. Men kvaliteten, trygheden og vores høje service har vi ikke rørt ved - den er stadig inklusiv i prisen! Derimod har vi valgt at udvide antallet af rejsemål og kan tilbyde nye, lavere priser til skolens fordel. Og du får et hurtigt overblik! Mød os på www.unitasrejser.dk, og se om du kan kende os. Vini og Niels Skoleafdelingen

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Efterskolen · 6. junil 2013

25


Lockout

Meninger

Efter lockouten. Hvordan har det været at komme tilbage på skolen og igang med arbejdet efter lockoutven?

?

Jesper Wæver Mather, forstander på Brøderup Ungdomsskole Det har været spændende og godt at komme i gang. Vores medarbejdere har været savnede, så det har været en uge med stor glæde og megen opsamling. De største udfordringer har været at få talt med medarbejderne om, hvad

der har ligget gemt i dem under lockouten, hvad de har følt og hvordan vi kommer videre. Det synes jeg egentlig, vi i fællesskab har fået klaret rigtig fint.

Dagmar Jonasdottir, elev på Midtsjællands Efterskole Har været rigtig skønt at få vores lærere tilbage. Men det har også været hårdt, fordi der er meget undervisning, der skal indhentes og vi skal forbedrede os til de skriftelige og mundtlige prøver. Det betyder, at der er meget lidt tid til overs til de kreative fag, og det synes jeg er enormt ærgerligt. Jeg synes også, os elever

26

Efterskolen · 6. juni 2013

har fået et andet sammenhold, fordi vi har skullet løfte i flok, men for mange har det været psykisk hårdt. Og så skal vi lige falde på plads sammen med de lærere, der ikke har været her. Men nu er det blevet forår og solen skinner, så det hjælper selvfølgelig på det.


Vi har været identitetsløse i fire uger, fordi vi lægger meget identitet i vores arbejde. Det har været rigtig hårdt. Hårdere end jeg havde forestillet mig, det ville blive.

Jacob Steensen, lockoutramt lærer på Brøderup Ungdomsskole Det har været hårdt at komme i gang. Selvfølgelig har det været fedt at komme tilbage til eleverne og ens kollegaer. Men det har også været med en følelse af afmagt. Vi har været identitetsløse i fire uger, fordi vi lægger meget identitet i vores arbejde, og når det så bliver taget fra os … Det var været rigtig, rigtig hårdt. Mere,

end jeg havde forestillet mig, det ville blive, og jeg blev mere og mere vred, men havde ingen steder at rette det hen. Så ja, det er dejligt at komme tilbage. Vi har holdt møder, hvor vi fået luft for vores følelser og frustrationer. Det er også derfor, vi næsten alle sammen er mødt op i dag; det er vigtigt at få talt om de her ting.

Suzette Munksgaard, lockoutramt lærer på Midtsjælland Efterskole Det har først og fremmest været dejligt. Men det har også været meget frustrerede. Vi har elever, som vi er bagefter med, og vi har kolleger, vi er bagefter. Det er en følelse af afmagt over, at vi generelt set bare er bagefter. Den her

konflikt har været et kæmpe spild af ressourcer. Men vi går ind i det med oprejst pande og tager kampen op med at få tingene til at køre igen, for vores elever skal ikke lide under den her konflikt.

Helen Mikkelsen viceforstander på Skovbo Efterskole Vi har ikke mærket lockouten i væsentlig grad hos os, da mange af vores medarbejdere er organiseret i Krifa eller forskellige akademikerforbund. Vi har kun haft fire lockoutramte lærere, og det har kun været to, der er blevet låst ude, fordi en lærer allerede var hjemme på barsel og en anden langtidssygemeldt.

Vi har haft tæt kontakt med vores to medarbejdere, fordi vi ikke bryder os om, at der er nogle, der bliver holdt udenfor. Vi føler stor sympati med de medarbejdere, der har været lockoutede, og med de skoler og forstandere, der har kæmpet rigtig hårdt for at få det til at hænge sammen.

Efterskolen · 6. junil 2013

27


Foreningsnyt

FRATRÆDELSE

Tekst: S  ally Hilden, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

Efter 32 år på posten tror Sophus Bang Nielsen stadig på efterskolerne. Men nu er det tid til at sige farvel til Vartov. Til sommer går Efterskoleforeningens uddannelsesidealistiske sekretariatsleder på pension. Knap 100 efterskoler og mange tusinde "friere unge" rigere. 28

Efterskolen · 6. juni 2013

Foto: Peter Klode

”At være god er ikke det samme som at være selvfed” Hver dag kl. 12:15 er der frokostpause i Efterskoleforeningens sekretariat på Vartov i København. I løbet af foråret er ét særligt spørgsmål med regelmæssige mellemrum dukket op blandt madpakker, kollegialt sludder og kaffekopper. »Sophus, efter sommerferien kan vi vel stadig ringe til dig, hvis der er noget vi ikke ved?« Sekretariatets medarbejdere spørger for sjov - men der er alvor bag ordene. Til sommer går sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen over til det, han med et karakteristisk, skævt smil kalder `fuld egentid´.


Sophus Bang Nielsen i et særligt øjeblik: Da 1000 deltagere til Efterskoleforeningens årsmøde i marts bød sekretariatslederen farvel med stående, larmende bifald.

Han har siddet på posten i 32 år. En hel generation. Og det siger sig selv, at sekretariatslederen i årenes løb har indsamlet en betragtelig mænge viden om efterskoleformen. Han har i mange år været den, man ringede til, hvis man ville vide noget om efterskoler. Om eleverne, lærerne, forstanderne. Om historien, statistikkerne, lovforslagene og tilskudsordningerne. Det hele. Men direkte adspurgt benægter han, at han er den i landet, der ved mest om efterskoler. »Det, man kan sige er, at det er Arne Kristiansen (tidligere konsulent i foreningen, red.) og jeg, der ved mest om

efterskolerne historisk, elevmæssigt og så videre,« siger han så, efter en pause. Vi sidder på hans kontor med udsigt til Vartovs statue af en knælende Grundtvig. På opslagstavlen er billede af en efterskole tilbage i 1950’erne, hvor Sophus Bang Nielsens svigerfamilie var forstandere. På væggene efterskolekampagneplakater fra mange årtier. Et kontor med historie. Så du er en af de to, der ved mest? »Ja. Ja, det kan jeg godt gå med til at sige,« siger han alvorligt. Sophus Bang Nielsen er ikke en mand, der skryder med skråsikre statements. Heller ikke ved udgangen af sit arbejds-

liv, hvor det ellers kunne have været nemt at trutte i hornet over sin egen fortræffelighed, når nu journalisten ligefrem fisker efter det. Han foretrækker at holde sig til fakta. Det ved man, hvis man har arbejdet sammen med ham: »En af mine opgaver som sekretariatsleder har været at sikre, at vores styrelsesmedlemmer og politikere, journalister og andre med interesse for efterskolerne, har kunnet få solid, evidensbaseret viden om, hvad det er, der foregår på efterskolerne,« siger han. •

Efterskolen · 6. junil 2013

29


Foreningsnyt

Fra serviceorgan til talerør Det er Sophus Bang Nielsen, der har stået klar med de faktuelle kasteskyts, når det politiske søgelys har ramt efterskolerne. Når 10. klasse med jævne mellemrum har været til debat, da den frivillige kommunestøtte skulle justeres, når efterskoletilskud stod for at blive beskåret. Det har for eksempel været sekretariaters dokumentation, der ad flere omgange har overbevist politikere og embedsmænd om behovet for mere socialt retfærdige støtteordninger til eleverne. Men der har også været strenge perioder, hvor skolepengene er steget og steget og steget, ikke mindst fordi tilskuddet til skolerne har været ramt af besparelser, beretter Sophus Bang Nielsen. For eksempel var der dengang i starten af 90erne, hvor efterskolerne sammen med højskolerne for en kort periode blev flyttet fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet. »Det betød, at vi pludselig kom til at fylde enormt meget på kulturministeriets forholdsvis beskedne budget. Og så fik finansministeriet øje på, hvor mange ressourcer det offentlige egentlig brugte på at holde efterskolerne kørende,« siger Sophus Bang Nilsen. Det var et hektisk år. Finansministeriet oprettede en særlig taskforce, der skulle se på efterskolernes mange støtteordninger, og det første til de stren-

30

Efterskolen · 6. juni 2013

Sophus Bang Nielsens blå bog Født 1948 og ansat som sekretariatsleder siden 1981. Dengang bestod Efterskoleforeningen sekretariat af sammenlagt tre medarbejdere og én leder. I dag har foreningen en sekretariatsleder, en souschef, ni konsulenter, fem HR-medarbejdere, en regnskabschef, en journalist og en student ansat på Vartov, samt flere eksterne konsulenter tilknyttet foreningen. Sophus Bang Nielsen er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og har en næsten færdiggjort Ph.d. i uddannelsessociologi fra Chicago University. Han har arbejdet sammen med fem af foreningens 17 formænd og knap halvdelen af samtlige styrelsesmedlemmer. Medinitiativtager til De frie Skolers Edb-Brugs og i en årrække ”uddeler” i denne ved siden af stillingen som sekretariatsleder. Har gennem årene set efterskolerne vokse og vokse: I 1981 var der 158 efterskoler. I 2011, da der var flest, fandtes der 261 efterskoler, mens elevtallet i samme årrække er steget fra 11.605 til 28.400 elever. Sophus Bang Nielsen bor i Bagsværd med sin kone Solveig. De har to børn og to børnebørn.

geste besparelser, skoleformen endnu har oplevet. Men selvom det hverken har været første eller sidste gang, staten har strammet løkken om efterskolerne, mener Sophus Bang Nielsen alligevel, at efterskolerne på mange måder er og har været privilegerede. »Hvis vi ser på det i perspektiv har vi været forskånede for ret megen offentlig opmærksomhed. Du kan sammenligne med folkeskolen og alt det, den må lægge ryg til. Måske handler det om, at vi er så små, at vi går under den politiske radar eller måske skyldes det den folkelige opbakning til vores skoleform,« siger Sophus Bang Nielsen og tilføjer, efter lidt betænkningstid: »Det er nok også fordi Efterskoleforeningen hidtil holdt sig tilbage fra at blande sig alt for meget i uddannelsesog andre samfundsforhold. Men sådan er det ikke længere. Den mest spændende udvikling, jeg har været en del af, har været foreningens rolleskift fra at være skolernes serviceorgan til at være talerør for skoleformen.« Fremtidens udfordringer er demografiske Men selvom politiske kampe om efterskolernes tilskud naturligvis har fyldt en stor del af Sophus Bang Nielsens arbejdsliv, tror han ikke nødvendigvis på, at de største udfordringer forude kommer fra Christiansborg. For for ek-


sempel tilskudsspørgsmål kan ret beset være ligegyldige, hvis der ikke er unge til at fylde skolerne. »I Skjern, der er et område med en stærk efterskoletradition, falder fødselstallet drastisk de her år. Og det er ikke en udvikling, der ser ud til at vende foreløbig. Det siger sig selv, at når børnefamilierne flygter fra yderområderne, vil det gå ud over skolerne i de områder,« siger han. Sekretariatslederen tror, at det vil betyde færre efterskoler, men med flere elever. Måske helt op i mod 1000. Udviklingen er så småt startet, og Sophus Bang Nielsen tror, at man vil se de første mega-efterskoler inden for de næste fem eller ti år. Men er det nødvendigvis en dårlig ting? »Som udviklingsstudent var jeg i USA, hvor jeg stiftede bekendtskab med kæmpeskoler. Det, jeg kunne se var, at det dannede en masse subkulturer i stedet for ét samlende fællesskab. Det er ikke fordi jeg er nostalgisk, men dét, der kendetegner vores skoleform er fællesskabet. Og jeg tror, vores unge har brug for det mere end nogensinde før. Hvorfor det? »Der er mange muligheder for at leve isoleret i dag. Når vores unge starter på skolen, kommer de fra en tilværelse, hvor de har fået lov til at gemme sig på deres værelser med en masse elektronisk udstyr. Det får de ikke lov til på ef-

terskolen, hvor det bliver krævet, at de er fysisk til stede i skolens fællesskab.«

Afskedsreception

”De unge er friere mennesker i dag” Der er ingen tvivl om, at Sophus Bang Nielsen er troende. Han tror på efterskolerne. På dét, de kan og den store betydning, de har. »Vores skoleform bliver af og til beskyldt for at være selvfed og navlebeskuende. Men det er noget pjat. Vi er gode og vi er engagerede, og det står vi ved. Det er ikke det samme som at være selvfed,« siger han. Sekretariatslederen kommer fra et uddannelsesfremmed hjem. Og det har nok været med til at påvirke hans interesse for uddannelse og social mobilitet, mener han. Hans uddannelsesidealisme. Som ung forskede Sophus Bang Nielsen i netop social mobilitet og uddannelsens betydning. Her læste han blandt andet det skoledannende værk ”Vejen til livet” af den russiske pædagog Anton Semjonowitch Makarenko’s, der mente at man gennem uddannelse kan sikre større lighed i samfundet. »Jeg var meget optaget af tanken om, at særligt kostskolemiljøer havde potentiale til at præge eleverne politisk og socialt,« siger Sophus Bang Nielsen. Nu håber han, at andre vil føre kampen for uddannelsesfrihed videre, og at andre vil være med til at sikre, at børn

Efter 32 års ansættelse i Efterskoleforeningen har sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen valgt at gå på fuld egentid pr. 15. august i år. I den anledning inviteres venner og samarbejdspartnere til reception i den store sal på Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1. sal, torsdag den 15. august kl. 14 – 17.

fra alle samfundslag får mulighed for et efterskoleophold. Han siger det ikke direkte, men det ligger mellem linjerne. At den kamp, som han og andre uddannelsesidealister gennem mange år har ført, har båret frugt: »Jeg bliver stolt, når jeg ser, hvordan unge mennesker agerer i dag. Når jeg ser en ungdomspolitiker på talerstolen eller læser et debatindlæg fra en efterskoleelev i avisen. De unge står ikke og træder sig usikkert over tæerne sådan som vi gjorde. De unge i dag, de er friere mennesker.« •

Efterskolen · 6. junil 2013

31


Løst og fast

Frikvarter

På grænsen Nyhedsugen 2013 lægger op til en masse debat og grænsesøgning på det personlige, politiske, etiske og æstetiske område. Året emne ’På Grænsen’ skal opfattes bredt, og dommerne håber som altid på at blive overrasket af skæve, sjove, lokale og spændende artikler, som beskriver elevernes virkelighed i alle dens mange facetter. Tilmeldingen til nyhedsugen er netop åbnet på www.aiu.dk.

Arbejdet slider på psyken Danskernes arbejde slider nu så meget på sind og sjæl, at psykiske sygdomme topper listen over anmeldte erhvervssygdomme. Den nyeste opgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at psykiske sygdomme for længst har overhalet alle andre sygdomme og nu ligger på en trist førsteplads. Hans Hvenegaard, der er arbejdslivsforsker og arbejdsmiljørådgiver, mener, at besparelser i det offentlige presser den faglige stolthed. »Vi kan vi se, at nogle jobtyper har fået et stigende arbejdspres. Det kan især ramme hårdt på folk med høj faglig selvforståelse.«

De kompetencer, børn lærer gennem æstetiske aktiviteter, er af afgørende betydning for deres udvikling, fordi al anden læring bygger på dem ikke mindst selve lysten til at lære. Bennyé Düranc Austring projektleder, University College Sjælland

32

Efterskolen · 6. juni 2013

Skjuler sorgen

Over 40 pct. af de unge, som har haft alvorlig sygdom eller død helt tæt inde på livet, skjuler deres sorg for forældrene. Mere end to ud af tre taler aldrig eller sjældent med andre om, hvordan de har det. Og mange påtager sig et stort og voksent ansvar, der rækker langt ud over et normalt ungdomsliv. Det viser en ny og omfattende undersøgelse baseret på 2.700 personer. Den dokumenterer, at store faggrupper som lærere, læger og sygeplejersker kan blive langt bedre til at tackle unges sorg. Det samme kan forældre og de unges egne venner. Skolen er en slags helle for mange børn og unge, når der er kaos derhjemme, og forældrene ikke har overskud til at tage sig af dem, fordi de selv er ramt af sorg. Lærerne har et indgående kendskab til børnene og har et særligt ansvar for at få øje på de børn og unge, som har det svært. De sorgerfarne børn og unge giver deres klasselærer meget blandede karakterer. Hele 37 pct. af dem mener, at klasselæreren ikke har været god til at tale med dem, og 28 pct. ville ønske, at klasselæreren spurgte mere ind til, hvordan de havde det. På den positive side er en tredjedel af børnene enige i, at klasselæreren har taget sig meget af dem, og 43 pct. synes, at klasselæreren har været god til at tale med dem. Den nye undersøgelse peger også på, at lærerne kan være til stor hjælp for både børn og forældre ved at tage større ansvar og tale med familien om, hvordan dødsfaldet eller sygdommen skal håndteres. Ganske vist har næsten alle skoler efterhånden fået en sorgplan, som lærerne kan støtte sig til. Men én ting er et stykke papir. Den største udfordring er den svære samtale og løbende opfølgning med de sorgramte unge og deres forældre.


Bryd tabuer og styrk fagligheden

I foråret 2014 kan elever være nyhedsredaktion i en uge og tale om svære emner i familien som vold, skilsmisse, alkoholmisbrug, seksuelle overgreb og psykisk sygdom, når Politiken, Ekstra Bladet og Red Barnet holder ’Mediekonkurrence for skoler’. Temaet er ’Kaos i familien – bryd tavsheden’. Når eleverne deltager i konkurrencen producerer de deres helt egen avis trykt i 1.000 eksemplarer eller/og deres eget nyhedssite, hvor de kan integrere film, musik, sociale medier og meget mere. I løbet af ugen dykker eleverne ned i journalistiske genrer, leger nyhedsredaktion og samarbejder om at skabe et unikt produkt. Samarbejdet med Red Barnet giver både elever og lærere anledning til at dykke ned i nogle af de emner, der er allersværest at tale om: vold, skilsmisse, psykisk sygdom, alkoholmisbrug og seksuelle overgreb. Det er gratis at deltage i mediekonkurrencen. www.politiken.dk/skole eller www.ekstrabladet.dk/skole.

Prøver i idræt får eleverne til at deltage
 Hvis der indføres prøver i idræt på linje med f.eks. dansk og matematik, vil det få eleverne til at deltage i idrætsundervisningen i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. Det viser en rapport fra det nationale videncenter for kost, motion og sundhed – KOSMOS. Udviklingsarbejdets resultater viser en positiv tendens i forhold til at mindske fraværet i et fag, hvor fraværet i udskolingen oplevelse som en problematik.

6 ud af de 7 deltagende skoler fortæller samstemmende, at fraværet faldt. I evalueringen peges der også på, at idrætsfaget får højere status blandt forældre og elever, hvis der afholdes prøver i faget. Konklusionen fra KOSMOS er, at hvis sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring skal styrkes, bør idræt som det tredje største fag i folkeskolen med i de nye 9. klasses prøveformer.

At miste sine forældre forandrer dig ikke kun. Du bliver en anden. Du går fra at være barn til at være voksen. Dine forældre står mellem dig og døden.

Kunst på efterskolen

Knud Romer, forfatter, i Politiken.

Statens Kunstfond har en eksperimenterende ordning, hvor skoler og institutioner kan søge om at få performancekunstnere ud. Der er tale om et gratis tilbud under deponeringsordningen, hvor fonden låner samtidskunst af høj kvalitet til institutioner (herunder også efterskoler). Tilbuddet retter sig særligt mod børn og unge. Målgruppen er folkeskoler, gymnasier, efterskoler og højskoler. Der er ansøgningsfrist den 15 juni og derefter endnu en frist den 15. januar. www.kunst.dk Efterskolen · 6. junil 2013

33


Prøver

Meninger

Pro Et Contra: Afgangsprøver Dansk Erhverv: 9. klasses afgangsprøve skal bestås Der er opstået fornyet debat om afgangsprøvernes betydning. Jannik Schack Linnemann, der er forskningsog uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, mener, det er uforståeligt, at afgangsprøverne ikke har nogen praktisk betydning for elevernes videre valg af løbebane. ”Det er både meningsløst på det personlige plan for eleverne, og det er udtryk for et samfundsmæssigt ressourcespild af dimensioner”, skriver han i Politiken. Derfor vil han vende systemet på hovedet og tage eleverne alvorligt ved, at de skal bestå eksamenen for at kunne rykke op. ”Jeg vil stille det kætterske spørgsmål: Hvorfor skal danske folkeskole elever i udskolingen – fra 7. klasse og op – ikke bestå deres eksamener for at rykke op på næste klassetrin? Kombineret med progressive pædagogiske metoder, digitale læringsmidler og et forpligtende skole/hjem-samarbejde kan det bidrage gevaldigt til at øge elevernes motivation for at lære og deres muligheder for at komme godt videre i livet,” skriver han. Jannik Schack Linnemann mener, eleverne skal stilles over for forpligtende mål for at yde det bedste. Også Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har meldt ud, at eleverne skal have mindst karakteren 2 i dansk og matematik for at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse. Ellers skal de på ekstrakurser og bestå en omeksamen, før de kan fortsætte på en ungdomsuddannelse. • 34

Efterskolen · 6. juni 2013

Som situationen er i dag, er der for mange, der klarer de afsluttende prøver rigtig skidt og har store faglige problemer. Men det har ingen konsekvenser. Det skal ændres. Karen Ellemann.
 Venstres undervisningsordfører.

Afgangsprøven skal betyde noget. Som minimum bør man forlange, at eleverne består afgangsprøven, hvis de vil i gymnasiet. Det er helt rimeligt, at eleverne skal bestå alle de fag, der er prøver i.

Afgangsprøven i dag er formålsløs. Allerede når eleverne går til mundtlige prøver i juni, ved de, om de er kommet ind på en ungdomsuddannelse.

Alex Ahrendtsen. Dansk Folkepartis undervisningsordfører

Vera Rosenbeck Tidligere formand for Danske Skoleelever


Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Kim Thavi Albrecht, forstander: Prøverne styrer undervisningen for meget De mundtlige prøver minder tit om et skuespil og tager megen god tid fra den egentlige undervisning, mener forstander Kim Thavi Albrecht fra Osted Fri- og Efterskole, som dermed vender sig imod at give prøverne endnu mere plads. »Undervisningen styres allerede i dag meget af prøverne, og jeg oplever, at en stor del af skoleåret i 9. klasse går med, at eleverne specifikt undervises frem mod, at de skal til prøve. Det er ærgerligt og betyder, at eleverne går glip af megen god læring i den periode,« siger Kim Thavi Albrecht. Han har problemstillingen helt inde under huden i det daglige, idet han er øverste leder af en friskole, som er prøvefri, og en efterskole hvor eleverne til gengæld tilbydes at gå op til afgangsprøven. På friskolen er der en helt anden ro, hvor eleverne kan fordybe sig i de næsten ti uger, hvor der ellers er dømt prøver og forberedelse. På efterskolen derimod er der et klart fokus på prøverne, og det giver en helt anden stemning præget af stress. »Friskolen er forældrebåret og her er ønsket at skabe et godt og spændende læringsrum med plads til fordybelse. Elevernes udbytte skal ikke kun være afhængigt af en prøve. Det tager tid at bygge disse værdier op, og det kan vi ikke på samme måde gøre i en forældrekreds på efterskolen, som kun har kontakt med os et enkelt år. På efterskolen oplever jeg, at forældre og elever er præget af det, de kommer fra og dermed har en forventning om at afslutte skolegangen med en prøve,« siger forstanderen.

Men begejstret for konsekvensen af prøverne er han ikke, for de har stor indflydelse på tilrettelæggelse af skoleåret, som også gerne skulle indeholde alternativ undervisning og sociale aktiviteter, for ellers ender efterskolen blot som en folkeskole med internat. »Jeg synes grundlæggende, det er forkert at vurdere ti års skolegang på en prøve, der overstås i løbet af 20 minutter. Det er bedre at give eleven en standpunktskarakter, som bygger på en samlet præstation og større tværfaglige projektopgaver gennem et skoleforløb og samtidig udarbejde en omfattende udtalelse, hvor det er muligt at vurdere det hele menneske, og ikke kun de færdigheder, som bliver belyst i en prøve. Vi ved jo alle, at prøver er stærkt påvirket af mange indre og ydre faktorer.« Kim Albrecht mener, prøverne optager for megen tid og energi i foråret. »Jeg hører tit lærere sige, at de har meget svært ved at kunne leve op til fælles mål, fordi de er nødt til at koncentrere sig om det pensum, eleverne skal til prøve i. Som beskikket censor i fysik/ kemi har jeg de senere år været ude på skoler i hele landet og må konstatere, at prøverne har alt for stor indflydelse på, hvad eleverne præsenteres for i undervisningen. Lærerne er pressede og har få lektioner i faget. Det betyder, at lærerne ikke tør gå ud over det, der er godt prøvepensum. Eleverne går glip af fordybelse og stifter ikke bekendtskab med en række andre vigtige emner, som også kunne være med til at give læring. Men det er klart, den enkelte lærer vil gerne forberede sine elever godt til prøven

og det ligger vel også i kortene, at man gerne vil have, at ens elever får gode karakterer.« Kan prøverne ikke give et fag status? »Jeg tror, læreren er den afgørende faktor for om et fag har status og fænger hos eleverne. Den engagerede lærer, der brænder for sit fag og kan sælge det, kan skabe en undervisning, hvor eleverne fordyber sig. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der venter en prøve forude.« Der er forslag fremme om, at eleverne skal bestå afgangsprøven for at komme videre til en ungdomsuddannelse. Hvilken effekt vil det forslag have? »Det vil skabe en kæmpe kløft imellem de elever, der er dygtige til at gå til prøve, og dem der ikke mestrer det. Vi vil tabe en stor gruppe af unge, som får hæftet på sig, at de ikke er gode nok. Det er sørgeligt og direkte usmageligt, at vi er nået så vidt. « Men så vil man give disse elever et kursus i sommerferien, så de får løftet deres faglighed! »Det er ikke sagligt, for man interesserer sig ikke for, hvad den dybere årsag er til, at nogle unge mangler de fornødne færdigheder. Det svarer til, at lægen stiller diagnosen anoreksi og så siger, at der bare skal stilles mere mad frem til pigen. Det er jo ikke den behandling, der hjælper hende. På samme måde er det ikke sikkert, det hjælper at stille op med mere dansk og matematik i 6 uger til de elever, som ikke har fået nok ud af de første ti års skolegang.« • Efterskolen · 6. junil 2013

35


Læserbrev

Debat

Modenhed – vejen til forrådnelse Mads Andersen Blogger på Raatforusodet.dk

Allerede inden, at jeg med rimelighed kunne kaldes en ung mand, irriterede én bestemt diskussion mig grænseløst. Diskussionen om modenhed. I det hele taget er udtrykket modenhed underligt. For en frugt er modenhed udtryk for det ultimative og vejen mod det endelige. Er du moden bliver du spist eller er godt på vej mod forrådnelse. Hos mennesker er modenhed derimod udtryk for parathed til ansvar og en ny start som et mere fuldendt dig selv. Altid har jeg skulle høre på, at piger bliver hurtigere modne end drenge. Jeg kan huske tiden, hvor man begyndte at gå i ungdomsklub og til fester. Der var nogle – hvilket mest var piger – som begyndte at gå med ældre fyre, få kærester og dyrke sex. De blev betragtet som meget modne og fremme i skoene. Disse aktiviteter gav samtidig prestige, så disse piger havde status. Når man ser tilbage, kan man konstatere, at de, der var meget fremme i skoene dengang, typisk også er dem, der aldrig fik en uddannelse, dyrkede stoffer og fik børn meget tidligt. Når jeg nu ser tilbage, betragter jeg ikke deres daværende adfærd som værende et tegn på modenhed – tværtimod.

Det værste var, at man skulle høre på, hvor moden de blev af at være på efterskole. Mads Andersen

36

Da jeg så blev lidt ældre, var det meget moderne at tage et år og nogle gange to på en efterskole. Når folk var på efterskole og lige efter, at de kom hjem igen, var man ustandseligt indlagt til at høre om, hvor fantastisk, udviklende og enestående det havde været og ikke mindst om alle de venner for livet, man havde fået. Det var dog ikke det værste. Det værste var, at man skulle høre på, hvor moden man blev af at være på efterskole. Man

Efterskolen · 6. juni 2013

lærte at bo selv, tage af bordet og omgås mange forskellige mennesker. Man måtte nærmest forstå at uden et sådan ophold, var det svært at blive et helt menneske og man havde i hvert fald et meget betydende forspring i forhold til de stakler, der aldrig havde været på efterskole. Det gik dog hurtigt op for mig, da jeg startede på gymnasiet, hvilket jeg gjorde direkte efter niende klasse, at det ikke var til at kende forskel på de, der havde været på efterskole, og de der ikke havde. Man hørte højst om, at de engang imellem skulle til fest ”med dem fra efterskolen” eller så dem med en trøje hvorpå, at der var trykt ”Brøderup 2000/2001”. De fleste, jeg kender, der har været på efterskole, har i dag faktisk meget sparsomt kontakt med deres gamle efterskolevenner. Det er mere vennerne fra folkeskole og tiden på gymnasiet, der hænger ved. Nu er jeg blevet så gammel, at jeg er blevet far og har fast arbejde. Men jeg vil stadig ikke betragte mig selv som moden. Jeg er faktisk ret umoden på mange områder, og det samme er mine venner. Jeg tror faktisk, at det er en af grundene til, at jeg synes, at de er sjove at være sammen med. Alle de ting, jeg igennem tiden er blevet tudet ørerne fulde om, gør mig moden, de har alle hver for sig begrænset betydning. Vi må stoppe med at snakke om modenhed og i stedet anerkende, at der er ligeså mange forskellige veje til at blive lige præcis den, man er, som der er mennesker. Jeg vil ikke være moden, for når jeg først er helt moden, så ved jeg, at der ikke er langt igen. •


Debat

Indspark

Af Svend Thorhauge, sparringspartner for kultur og (ud)dannelse

Det er ikke nok at være med, man skal være med med noget Jeg var for nylig på besøg hos rengøringsfirmaet Det forudsætter to egenskaber hos fremtidens BarutRen, der gør rent ud fra et princip om at tage medarbejder. På den ene side en høj faglighed, på den mennesker seriøst, lære at sige tak og gøre verden anden en høj grad af selvmotivering og evne til at til et bedre sted. Det betyder blandt andet, at medsætte sig selv i sammenhæng. For når et forpligtende arbejderne er med til møderne, når samarbejdet fællesskab har succes, er det den enkelte, der lykkes. med kunderne skal etableres. Det betyder også, at de I drøftelsen af skolen, senest i eksempelvis tvsamme medarbejdere står for udsendelsen 9z mod Kina, er opfølgningen på deres arbejde det igen blevet til et enten eller ude hos kunderne. BarutRen mellem faglighed og personer et mangfoldigt firma med lig dannelse. Men modstilmere end otte nationalitelingen er forkert. Den enkelte ter ansat, og da ejeren, Ihsan er nødt til at kunne byde ind i Barut, sendte en fuldpiercet fællesskabet med kundskaber pige i byen, måtte han lige tage og færdigheder for at kunne en holmgang med kunden og mærke suset, når projektet forklare, at også her var der lykkes. Det er ikke nok at være tale om et menneske, der skulmed, man skal være med med le tages seriøst. noget. BarutRen er et glimrende Derfor går faglighed og daneksempel på to markante tennelse hånd i hånd, hvis vi skal denser på det vestlige arbejdstilbyde de kommende genemarked generelt og det danske rationer et fodfæste på både især. Som medarbejdere er vi arbejdsmarked og i livet. Menikke længere blot en arbejdsnesket er ingen abekat, skrev kraft med bestemte kvalifikaGrundtvig, skabt til at efterSvend Thorhauge tioner, men hele mennesker, abe hinanden og siden sig selv. www.thorhauge.dk som tager vores forskellige Mennesket er et vidunderligt personligheder aktivt med på projekt, og i hver eneste af os arbejde. Det har længe været spirer drømmen om at udfolde sådan i vidensvirksomheder, os i en samskabelse og samMennesket er ingen hvor kvalifikationer og perledelse med vores omverden. abekat, skrev sonlighed er stærkt forbundet, Denne skabertrang og virkeGrundtvig, skabt til at men som vi kan se, breder det spire har dannet os som menefterabe hinanden og sig også ud i de mere manuelle nesker og dermed gjort os til siden sig selv. fag. Og det skyldes den anden dannede mennesker. tendens, den som Lars Kolind Når vi har selvværd til at kalder Unboss, nemlig at virkbyde ind og faglighed at byde somheder i højere og højere grad er blevet til forpligind med, har vi hele unge mennesker med mod på tende fællesskaber, hvor den enkelte forholder sig livet og forankringsmuligheder på det moderne arrefleksivt til sit eget bidrag til det fælles. Det er ikke bejdsmarked. virksomheder uden ledelse, men det er virksomheMen det har vi jo længe vidst ... i Efterskolen. • der uden chefer. Efterskolen · 6. junil 2013

37


Debat

Læserbrev

Efterskoleforeningens demokratiske paradoks Henrik Bormlund Thomsen indsendt på vegne af bestyrelsen for Bernstorffsminde Efterskole.

Årsmødet i Efterskoleforeningen i marts gav anstød til at overveje om foreningens vedtægtsbestemte afstemningsregler afspejler medlemsskolernes forholdsmæssige vægt i foreningen. Vi var en del nye bestyrelsesmedlemmer, som under og efter årsmødet har drøftet dette efter vores opfattelse demokratiske paradoks. Formålet med denne artikel er at rejse spørgsmålet om ikke Efterskoleforeningens vedtægter skal justeres så de i højere grad afpasses: 1: én skole én stemme princippet, evt. justeret for antallet af elever, som den enkelte skole repræsenterer (et andelsprincip). 2: en kontingentopkrævning som er afstemt med det tilskudsbillede, som blev vedtaget på årsmødet, altså en opdeling af kontingentet i en fast del og en del som afhænger af antallet af årselever. Første paradoks optræder, når vi af foreningens vedtægter kan læse, at den enkelte skoles stemme i afstemningsprocessen er næsten ubetydelig i forhold til det samlede antal stemmeberettigede i forsamlingen. En skole har én stemme ved sin formand, her ud over har øvrige medlemmer hver en stemme. Stemmeretterne kan ikke overdrages ved fuldmagt, med undtagelse af den stemme som er givet til formanden for skolen. Øvrige medlemmer omfatter alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer på de skoler, som er medlemmer af foreningen. Dermed er mængden af mulige stemmeberettigede for det første ikke synkroniseret med skolernes antal eller skolernes størrelse målt i antal elever. For det andet er tildelingen af stemmer medvirkende til, at det reelle antal stemmeberettigede på den enkelte forsamling, kan risikere at være tilfældigt bestemt af antal fremmødte. Uenig i referat På årsmødet gav dette sig til udtryk på følgende paradoksale måde, udledt af referatet på hjemmesiden. “Længere tids debat om efterskolernes fremtidige tilskud nåede en milepæl, da deltagerne i foreningens årsmøde vedtog et dobbeltmandat, som forpligter styrelsen på at arbejde for både

38

Efterskolen · 6. juni 2013

en genopretning af grundtilskuddet og samtidig undersøge mulighederne for, at der indføres et socialt taxameter. Forslaget fik massiv opbakning fra 690 årsmødedeltagere, mens 151 stemte imod.” I henhold til det omdelte deltagerblad kunne optælles 978 deltagere fra tilmeldte skoler. Det må formodes, at alle disse deltagere hermed er stemmeberettigede. Der blev afgivet 841 stemmer – eller optalt 841 stemmer – idet der ikke af den udviste stemmeindsamling eller optælling fremgik nogen nærmere revision med om alle stemmer blev registreret eller talt op. Selv om der måtte være smuttet nogle stemmer i optællingen, kan der dog ikke stilles spørgsmålstegn ved, at der er afgivet et flertal af stemmer til fordel for det af bestyrelsen stillede forslag. Om 690 stemmer ud af 978 stemmeberettigede kan betragtes som et massivt flertal kan man være enig eller uenig i. Men ubehageligt paradoksalt kunne det have været, hvis stemmefordelingen havde ligget en smule mere tæt, så det kunne betvivles om optællingsresultatet var i overensstemmelse med flertallets holdning. Videre skrives i referatet: “Mandatet til at genoprette grundtilskuddet er en imødekommelse af de mindste efterskoler, som har været hårdest ramt af, at grundtilskuddet ikke har været reguleret siden det blev indført i 2004.” At mandatet er en imødekommelse af de mindste skoler, er ikke nogen overraskelse, efter som disse skoler, som relativt beskæftiger et større antal ansatte end gennemsnittet af skoler, netop var de skoler der var massivt repræsenteret i afstemningsprocessen. Om afstemningen skal tolkes som en imødekommelse af de mindre skoler vil vi dermed tillade os at mene er en fejlfortolkning. Mandatet er nærmere et udtryk for, at foreningens vedtægtsbestemte stemmeregler forfordeler mindre skoler med en relativt højere medarbejderårsværk pr. elev end gennemsnittet. Ikke overbevisende flertal Hvis vi drager paralleller til den verden, hvoraf efterskoleformen oprindeligt udspringer, og ser


på udøvelsen af demokrati i andelsbevægelserne, ville stemmefordelingen være fordelt uden hensyntagen til stor eller lille. Måske ville så et større antal end 171 af 265 skoler være repræsenteret. Konklusionen på dette første paradoks er derfor, at det mandat, som er givet til bestyrelsen for Efterskoleforeningen, er givet af et i vores øjne ikke overbevisende flertal blandt de 65 pct. af skolerne, som var mødt frem til dette årsmøde. Fast skolebidrag Andet paradoks optræder når vi sammenholder det mandat som styrelsen skal arbejde videre ud fra med selv samme styrelses forslag til fortsat at indkræve kontingentet baseret på antal årselever. Styrelsen skal altså arbejde for eventuelt at omfordele statstilskuddet blandt efterskolerne (det er jo det der ligger i dobbeltmandatet) til fordel for mindre skoler med et relativt højere medarbejderårsværk. Dette på bekostning af efterskoler, som i henhold til foreningens egen

analyse, er drevet væsentligt mere effektivt og omkostningsbevidst. Samtidig ønsker styrelsen fortsat, at foreningen skal finansieres med kontingent udmålt på grundlag af antal årselever, uden at gøre nogen del af dette kontingent til et fast skolebidrag. Der er dermed efter vores opfattelse ikke ligevægt mellem det mandat, som foreningen har ønsket at arbejde ud fra, i relation til finansiering af medlemsskolerne, og den måde som foreningen selv finansieres på. Det ville være mere rimeligt, om også medlemskontingentet blev opdelt i et fast bidrag per skole – som naturligvis skal reguleres i takt med den del af kontingentet, som udregnes på grundlag af antallet af årselever. Konklusionen på dette andet paradoks er, at forholdet mellem finansiering og indflydelse er rykket endnu et skridt i retning af de mindre skoler på bekostning af de større, bredere og mere alment favnende efterskoler. Dermed er også risikoen for en sprængning af foreningen rykket et skridt nærmere. •

Information og tilmelding: Karavane Rejser Tlf.nr. 40 62 83 47/24 45 71 69

BAG OM

11 dages læserrejse med Karavane Rejser & Efterskolen

Forholdet mellem kontingent og indflydelse er rykket endnu et skridt i retning af de mindre skoler på bekostning af de større. Dermed er også risikoen for en sprængning af foreningen rykket et skridt nærmere.

www.karavanerejser.dk - info@karavanerejser.dk

INDIEN

Med Lise Kloch, antropolog og Indienekspert Lille gruppe: maksimalt 22 deltagere Afrejse: 24. september - 4. oktober 2013 Pris: DKK 15.900 per person Rid på elefantryg, se verdensberømte Taj Mahal og gå på opdagelse i Indiens farverige basarer. På denne eventyrlige rundrejse skræddersyet til Efterskolens læsere får du alt det, Indien har at byde på som rejsemål og et unikt indblik i det indiske skolesystem. Vi oplever historiens vingesus, når vi overnatter på Deogarh kongepalads og kommer helt tæt på indisk hverdagskultur, når vi besøger SOS-børnebyen i Jaipur og skoler og organisationer, der arbejder for landets udsatte børn. Rejs med fagfæller til Indien på denne unikke rundrejse og få en oplevelse helt udover det sædvanlige.

Efterskolen · 6. junil 2013

39


5g Læringskurve på

nYHeD i 2013: moDtag unDervisning af skoLetjenesten i tivoLi HeLe sæsonen

Faglige dage i Tivoli giver sTejl læringskurve hos dine elever

For 4.-6. klasser, 7.-10. klasser samt gymnasieklasser i perioden 26. august - 20. september Hvordan oplever du tyngdekraften i Rutschebanen, når du har bind for øjnene og propper i ørerne? Eller hvordan ved du, at det går opad i Ballongyngen, når du ikke kan se? Mærk og duft din vej frem i Haven.

Dét og meget andet skal elever på 4.-6. klassetrin måle, regne og lege sig til, når Tivoli holder Faglige Dage. Opgaverne lever op til Undervisningsministeriets Fælles Mål.

pris 50 kr. pr. elev inkl. enTré og Turpas

Tilmeld din klasse og læs mere på www.Tivoli.dk/skoler


Debat

Hvorfor taler vi ikke om socialt ansvar

Efterskolerne – mere end en god oplevelse

Helle Christensen formand for Bisnapgård Efterskolen DUI Leg & Virke

Efterskolerne bør påtage sig et større socialt ansvar. Vi skal bruge vores særlige muligheder for at påvirke eleverne positivt bevidst. Vi skal blive til mere end en god oplevelse. ”Få en oplevelse for livet”. En eller anden variant af den sætning er slogan for et utal af efterskoler i Danmark. Et ophold på en efterskole markedsføres som ”et år, man aldrig glemmer” eller ”en fantastisk oplevelse”. Noget man bruger et år på for herefter at vende tilbage til sit gamle liv en stor oplevelse og nogle stærke venskaber rigere. Som et alternativ til et ophold som udvekslingsstudent. Det er fint for en del unge, men for 25 procent af hver eneste ungdomsårgang er det slet ikke nok. Mange efterskoler forsømmer den enestående mulighed, de har for at ændre nogle menneskers fremtid på en måde, som rækker langt ud over blot at kunne tilbyde deltagelse i gammel-elev-fester. Vi skal udnytte muligheden for at kunne hjælpe ikke-uddannelsesparate unge med at få en kompetencegivende uddannelse. Ikke-uddannelsesparate er unge mennesker, som har brug for en ekstra hånd. Som er fanget i en dårlig spiral, er havnet i dårligt selskab, er blevet fastlåst i dårlige roller som klassens klovn eller den, som aldrig laver noget og aldrig overholder aftaler. Det er unge mennesker, som

forældre, lærere og klassekammerater ikke har ret store forventninger til i hverdagen og som ofte behandles derefter. For disse unge mennesker er et ophold på en efterskole muligheden for en frisk start. For at bryde den dårlige spiral og de dårlige vaner i nye rammer blandt nye mennesker. For at opdage deres egne stærke sider, samt opleve at der er ting, de er gode til og vinde motivationen tilbage.

Mange efterskoler forsømmer den enestående mulighed for at hjælpe ikkeuddannelsesparate unge med at få en kompetencegivende uddannelse. Helle Christensen

Det kommer bare ikke af sig selv, for de fleste ikke-uddannelsesparate er så fastlåste i deres mønstre, at de skal have en håndsrækning for at komme videre. Det er her, efterskolerne har en enestående mulighed. For hvor ellers er lærerne sammen med eleverne 24 timer i døgnet? Hvor ellers får man en mulighed for i den grad at vejlede og hjælpe de unge ind i faste livsrytmer, som ofte er en forudsætning for at få en kompetencegivende uddannelse. Hvis vi ser et ophold på en efterskole som et enkelt skoleår, en god oplevelse, et lukket forløb med en startog en slutdato, så risikerer vi, at de unge falder tilbage i de samme dårlige mønstre og uheldige selskaber. Hvis vi derimod fortsætter den vejledning og hjælp, som bliver begyndt under efterskoleopholdet, når eleven kommer videre i uddannelsessystemet, har vi en mulighed for at fortsætte den positive udvikling, som opholdet gerne skulle have sat i gang. På Bisnapgård har vi søsat projektet ”Uddannelse til Alle”, hvor vi netop gør dette. Vi har lavet et forløb rettet mod de unge, der gerne vil have en håndværksmæssig uddannelse. Her hjælper vi dem videre i uddannelsessystemet og sørger for, at de får et grundforløb på Teknisk Skole. Gennemfører de grundforløbet, har vi en uddannelsesaftale til dem. På den måde giver vi dem en livsændrende oplevelse og ikke bare en oplevelse for livet. •

Efterskolen · 6. junil 2013

41


EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Oplevelsen er ubeskrivelig Tina Mailil har ansvaret, når 4600 elever og 530 lærere repræsenterer efterskolerne ved DGI's landsstævne denne sommer

Tekst: Torben Elsig-Pedersen torben@magasinhuset.dk

Nakkehårene rejser sig. Selv hårde drenge får gåsehud. Symptomerne er mange, når fællesskabsfølelsen folder sig ud hos de mange deltagere på efterskolernes landsstævnehold. Og netop følelsen er en af de vigtigste grunde til, at stævnet får så stor betydning for deltagerne gang på gang. I år er forberedelsen af efterskolernes deltagelse lagt i hænderne på den tidligere efterskolelærer Tina Mailil Søndergaard. Selv for hende er det udsigten til at kunne levere en god oplevelse, der kan mærkes i både hjerte og maveregion, som er drivkraften. Op i mod 50 instruktører, praktiske hjælpere, koregrafer, musikere og mange andre arbejder på at give det rekordstore antal efterskoleelever en god oplevelse, når de deltager i efterskolernes fælles landsstævnehold den første uge i juli. Det er selvsagt et stort koordinationsarbejde at få 4600 efterskoleelever og 530 lærere til at være fælles om projektet. Så for Tina Mailil Søndergaard er der som projektleder gået to års forberedelse forud, når de mange deltagere stiller op til indmarchen sammen med i nærheden af 20.000 andre landsstævnedeltagere. Drømmejob »For mig er det et drømmejob. Jeg får lov til at kombinere min interesse for gymnastik og foreningsliv med et arbejde for efterskolerne,« siger Tina Mailil Søndergaard, der tog springet til projektleder for efterskoleholdet efter 24 års ansættelse som lærer på

42

Efterskolen · 6. juni 2013

Hammerum Fri- og Efterskole. »Jeg har gået til idræt siden jeg var tre år og blev gymnastikinstruktør første gang, da jeg gik i 9. klasse,« fortæller Tina Mailil Søndergaard, der især er fascineret af det fællesskab, der opstår i gymnastikken. Det er den oplevelse, hun brænder for at formidle videre til de mange efterskoleelever. »Følelsen er ubeskrivelig. Oplevelsen er uden sidestykke,« siger Tina Mailil Søndergaard, der selv har haft efterskoleelever med til landsstævne flere gange, ligesom hun har været involveret i foreningslivet på flere niveauer. Hun har tidligere været med til at arrangere åbningen af landsstævnet på Bornholm i 2002 og var med som instruktør på efterskoleholdet, da landsstævnet blev holdt i Svendborg i 1994. Hun har desuden været instruktør i foreningslivet og selv været aktiv på rep.-hold og eliteholdet under Ollerup Gymnastikhøjskole. »Jeg har fået så mange gode oplevelser gennem gymnastikken, og det er en væsentlig motivation, når jeg arbejder med planlægningen denne gang. Jeg vil gerne være med til at åbne elevernes øjne for de værdier og muligheder, der ligger i DGI og foreningslivet. Som deltager på efterskoleholdet får hver eneste elev en forståelse for, hvad der kan lade sig gøre, hvis man løfter i fælles flok,«siger projektlederen. Hun mener samtidig, det er unikt, at et landsstævne er for idrætsudøvere på alle niveauer.


Jeg vil nyde hver en dag i jobbet, for det er verdens bedste job for mig Tina Mailil

»Alle kan være med, og det er et af de eneste idrætsstævner, hvor deltagerne mødes om en fælles interesse på tværs af generationer.« Opmærksomhed til hele skoleformen 48 efterskoler deltager i landsstævnet denne gang, og for Tina Mailil Søndergaard er der ingen tvivl om, at både skolerne og hele skoleformen får masser af opmærksomhed til gengæld. »Jeg er fuldt ud bevidst om, at der nogle gange opstår undren og kritik af, at Efterskoleforeningen involverer sig i landsstævnet. Men jeg synes alle burde sige tak til de skoler, som bruger ressourcer på at deltage, for det giver en positiv omtale og opmærksomhed, som vi ikke kan få andre steder. Det smitter af på hele skoleformen,« siger Tina Mailil Søndergaard. Hun minder samtidig om, at det er en stor opgave for de lærere, der involverer sig i landsstævnet. Denne gang har styregruppen, som foruden Tina Mailil Søndergaard, består af Helle Hansen fra Agerskov Ungdomsskole og Kasper Overgaard fra Bjergsnæs Efterskole, opfordret skolerne til at sende så mange lærere med til stævnet, at medarbejderne også selv får lejlighed til at opleve stemningen. »Jeg håber, vi får et stævne, hvor lærerne synes, det er sjovt, så de glæder sig til næste gang. Det må ikke blive sådan, at de tænker, ”det gør jeg ikke igen.”« Efter 24 års tryg ansættelse i det første job, hun fik efter seminariet, har

jobbet som projektleder været en øjenåbner for Tina Mailil Søndergaard. »Tænk, jeg har fundet ud af, at jeg kan andet end at undervise. Arbejdet som projektleder er meget afvekslende, og jeg har i høj grad selv kunnet forme opgaverne og min dagligdag. I begyndelsen skulle jeg lige vænne mig til tanken om, at jeg er sprunget ud på dybt vand, for jeg aner ganske enkelt ikke, hvad jeg skal lave, når kontrakten udløber 1. august. Men jeg har sat mig for, at jeg vil nyde hver en dag i jobbet, for det er verdens bedste job for mig lige nu,« siger Tina Mailil Søndergaard. Hun kommer bogstavelig talt til at stå i et helt åbent felt i efteråret. Efter otte år i Herning Byråd har hun nemlig også valgt ikke at genopstille til kommunalvalget i november. Det betyder, at der også på den front bliver mange frie timer. »Både det at være efterskolelærer og byrådsmedlem giver identitet. Det giver naturligvis en tryghed at have et fast job. Men jeg har mindet mig om, at en murer jo heller ikke nødvendigvis ved, hvad han skal lave, når han er færdig med at bygge et hus. Jeg har gennem projektlederjobbet fået nye kompetencer i spil og tænker, at der nok skal dukke noget spændende op for mig,« lyder det fra Tina Mailil Søndergaard. •

Efterskolen · 6. junil 2013

43


Fag & pædagogik

Filosofi

Har du prøvet at filosofere med dine elever? Foto: Colourbox

Brug tvivlen som drivkraft i væsentlige diskussioner om eksistens og samliv

Mette Sanggaard Schultz efterskolelærer www.efterskolefilosoffen.dk

Dengang jeg i sidste århundrede læste filosofi på et fransk universitet, truede regeringen med at fjerne det ellers obligatoriske fag filosofi fra de franske skoleelevers skemaer. Det medførte en større opstand blandt mine medstuderende, som jeg iagttog med største interesse. Der blev indkaldt til "fagligt møde", hvor man drøftede situationen. Jeg ventede nysgerrigt på, at de skulle italesatte vores fags essens og følgelig forsvare filosofiens berettigelse gennem elevernes dannelsesmæssige og uddannelsesmæssige udbytte. Jeg måtte gå skuffet derfra. Det altoverskyggende argument for at beholde faget var tilsyne44

Efterskolen · 6. juni 2013

ladende udsigten til de mange arbejdsløse filosoffer. Tragikomisk. For der er så mange andre og langt mere overbevisende grunde til at have filosofi i skolen. Ikke nødvendigvis som et selvstændigt fag, men som en arbejdsmåde, man med mellemrum kan hive frem. Ikke som en tør fortælling om, hvad fordums filosoffer har tænkt og skrevet, men som en disciplin, der praktiseres i undervisningen. Filosofisk praksis i skolen kræver ikke en filosofisk uddannet lærer. Men det kræver en voksen, der tør slippe rollen som den bedrevidende og i stedet lede en samtale om væsentlige spørgsmål, der ikke gives noget endegyldigt svar på, og hvor lærer og elever er ligeværdige. Det betyder ikke, at alle svar er lige gode, for den filosofiske disciplin fordrer og udvikler dermed også en kritisk tilgang - blot ikke i en debatterende argumentationskrig, men derimod i et undersøgende fællesskab, hvor man øver sig i at begrunde sine synspunkter,

hvor tvivl er en dyd, og hvor det er tilladt - ja faktisk uundgåeligt - at blive klogere undervejs. Udvikler færdigheder Min erfaring er, at denne proces udvikler en lang række akademiske færdigheder på ganske effektiv vis. Færdigheder, der kan bruges i enhver faglig sammenhæng, og hvor nogle af de væsentligste er sproglig opmærksomhed, logisk ræsonnement og abstraktionsevne. Og så er det i øvrigt frustrerende at filosofere. Den filosofiske tilgang åbner flere nye spørgsmål end den afføder egentlige svar. Vi stilles overfor vores egen uformåenhed i forhold til at overskue argumenter, vinkler, begreber, og vi møder kompleksitet, fordi formålet ikke er at forenkle, men at udfolde. Dette møde skaber frustration, fordi vi i langt højere grad er vant til finde svar - vant til at lukke. I skolen forventer eleverne umiddelbart at finde svar og overskuelighed. Til gengæld udstyrer den praktiske filosofi dens deltagere med en ydmyghed


Filosofi I undervisningen 1) Svaret er altid et godt spørgsmål! Hav derfor fokus på, at et svar altid genererer nye spørgsmål. Bed eleverne formulere gode spørgsmål, der udfordrer et muligt svar. Bed dem starte med “Ja, men hvad nu hvis …” og slutte med et spørgsmål. 2) Lad eleverne hjælpe hinanden. Det er en rigtig god øvelse at hjælpe en kammerat med at spidsformulere en begrundelse eller et synspunkt – det tvinger dem nemlig til at se bort fra deres egne meninger og et øjeblik fordybe sig i en andens “tråd”. Ofte spærrer vores egne meninger, der står på spring, for at vi kan se den andens pointer.

i form af en kile, der holder døren på klem - der giver en iboende åbenhed for nye svar og spørgsmål. Denne sprække styrker for eksempel eleverne i projektarbejde, hvor de ellers kan have rigeligt travlt med at besvare opgaven, lukke emnet og blive færdige. Derudover er det naturligvis heller ikke uvæsentligt, at vi, når vi filosoferer, beskæftiger os med spørgsmål, der er vigtige for vores eksistens og samliv. At vi gennem indblik i egne og andres tanker derom opnår større bevidsthed om egen identitet og ståsted. Filosofi i skolen Man kan derfor med beklagelse konstatere, at den filosofiske praksis desværre ikke har vundet lige så stort indpas i de danske skoler, som i for eksempel Norge, hvor den lærer, der ønsker at filosofere med sine elever, finder en skatkiste af brugbar litteratur. På dansk har vi en årrække primært haft Helle Hinges og Henrik Juuls "Brug Filosofien" (Gyldendal 2006), hvis ressourcebog indeholder

3 velbeskrevne og let tilgængelige metoder til filosofisk samtale i et klasselokale. Nyligt er der dog udkommet flere materialer. Forlaget Mindspace, der har praktisk filosofi som et fokusområde, udgav i 2011 Oscar Brenifiers "Filosofi med børn i skolen". Den franske pædagog og filosof er blandt mine personlige favoritter, og han har gennem årene udviklet en knivskarp metode i samtalebaseret filosofi, der er særdeles velegnet til teenagere. Metoden har provokeret mange, og skulle man komme i nærheden af et af hans demonstrationsseminarer, kan jeg kun anbefale at gå om bord - omend man helt sikkert ikke er den samme, når man forlader skibet! Anbefalingen gælder også "Filosofi med børn i skolen", der er en forholdsvis enkel indføring i hans metode og tankerne bag, efterfulgt af 45 øvelser, der indeholder instruktioner til læreren og spørgsmål til eleverne. Øvelserne, der er opdelt efter sværhedsgrad, fører den filosofiske samtale gennem vidt •

3) Lav definitionsarbejde undervejs. Bed jævnligt eleverne “definere” centrale termer i samtalen. Enten skriftligt eller mundtligt med sidemanden. Spørg om nogen har fundet en god definition. Stem eventuelt for at vælge mellem flere forskellige definitioner. Tag definitionerne med videre i samtalen: Når vi nu forudsætter, at frihed er XX, hvad skal vi så forstå ved udsagnet YY? Juster om nødvendigt definitionerne med eleverne, når uklarheder eller mangler i den efterfølgende samtale bliver tydelige. Til læreren: Den bedste undREvisning opstår, når også du forholder dig tvivlende og undrende. Hold dine egne meninger og domme lidt tilbage, lyt åbent til eleverne og spørg oprigtigt nysgerrigt ind. Man bliver som lærer ALTID klogere og får nye perspektiver på sagen! Det er en gave, man ikke bør unddrage sig, bare fordi man har flere år på bagen end dem! Besøg undREvisnings-portalen http://vaerdierihverdagen.skoleblogs. dk/til-undreviseren/kneb-og-greb-isamtalen/

Efterskolen · 6. junil 2013

45


Fag & pædagogik

forskellige emner, som for eksempel meningen med livet, ansvar, egoisme, døden og forskellen mellem objektiv og subjektiv. En af de store kvaliteter ved Brenifiers metode er, at den i kraft af sit fokus på stringens og logisk ræsonnement, som regel får drengene op af stolene og ind i samtalen! Dugfrisk på hylderne er Henrik Krog Nilsens "Filosofi i praksis". Bogen er ment som en arbejdsbog/elevbog til grundskolens ældste klaser og introducerer med inspiration i Platon fire filosofimetoder, anvendt på en bred vifte af filosofiske emneområder. Platon var dialogens og samtalens filosof og man må derfor undres over, at metoderne præsenteres som refleksionsveje for den enkelte, og at bogens opgaver tilsyneladende primært er tiltænkt skriftlig besvarelse. Når det så er sagt, er der dog alligevel megen inspiration at hente. Bogen spidsformulerer

væsentlige spørgsmål og dilemmaer, for eksempel inden for etikkens område - og indeholder også anvendelige introduktioner og forklaringer. Hvis man ønsker at arbejde skriftligt, i for eksempel danskundervisningen, er der også mange spændende opgaveformuleringer og tilhørende instruktioner i fremgangsmåde. Bogens metoder kan endvidere, så vidt jeg kan vurdere, forholdsvist let udvikles og bruges i den samtalebaseret klasserumsfilosofi. Marx er guld Jeg startede min smøre med at dømme de tørre fortællinger om gamle filosoffer ude. Som om det ikke skulle være gavnligt at vide noget om, hvad andre har tænkt? Det er det naturligvis! Så for at råde bod på uretfærdigheden, vil jeg slutte med at gøre opmærksom på oversættelsen af en serie af illustrere-

de filosofibøger for alle mellem 9 og 99 (som det danske forlag skriver i sin introduktion til bøgerne), der i dramatiseret form gør os bekendt med historiens mest betydningsfulde tænkere én for én. Foreløbig er 3 udkommet - om Marx, Descartes og Einstein. Marx vil være guld, når der i samfundsfag og historie skal undervises i det 19. århundredes store ideologier og partiernes programmer. Dem alle, når først den filosofiske interesse er vakt. Så hænder det nemlig, at eleverne selv spørger til filosoffernes svar på de spørgsmål, de netop selv har prøvet kræfter med. Og her er de små bøger en gave. De er så velskrevne, let forståelige og fint illustrerede, at min computernørd af en 12-årig søn slugte dem med ordene "Øh, er der ikke flere?". Og gav derefter stof til flere interessante og samfundsrelevante samtaler omkring middagsbordet. •

! Litteratur Helle Hinge & Henrik Juul: Brug filosofien - en ressourcebog, Gyldendal 2006. Oscar Brenifier: Filosofi med børn i skolen - 45 øvelser. Forlaget Mindspace 2011. Ronan de Calan & Donatien Mary: Karl Marx' genfærd. Forlaget Mindspace 2012. Jean Paul Mongin & Francois Schwoebel: Descartes' onde dæmon, Forlaget Mindspace 2012. Anne-Margot Ramstein & Frédéric Morlot: Albert Einsteins lysshow, Forlaget Mindspace 2012. Henrik Krog Nielsen: Filosofi i praksis - 4 filosofimetoder, Forlaget X 2013.

www.thorsoe-moebler.dk 46

thEftf_2.indd 1

Efterskolen · 6. juni 2013

21/05/13 09.29


Kalender

Kurser og møder

Religionernes Dag

Se flere kurser på

5. September, Vartov Årets tema er "Kierkegaard - 200 års jubilæum. Yderligere oplysninger:isa@ucc.dk Arrangør.: Religionslærerforeningen

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

Inspirationskursus for idrætslærere 18. september - 20. september Formålet med kurset er at formidle ny inspiration til idrætslærere, der med egne teoretiske, praktiske og undervisningsmæssige erfaringer vil indgå i et gensidigt samspil. Sted: Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg Arrangør: Efterskoleforeningen og Dansk Friskoleforening Tilmeldingsfrist: 15. august, 2013

Kursus for Træklatringsinstruktører 23. september - 25. september På kurset gennemgås teorien og de praktiske teknikker omkring træklatring. Med afsæt i Dansk Træklatre Forenings retningslinjer arbejder vi teoretisk og praktisk med henblik på en efterfølgende instruktøreksamen. Kurset er kun prøveforberedende Sted: Knøsgården mellem Ry og Silkeborg Arrangør: Ungdomsringen Tilmeldingsfrist: 6. september, 2013

Tyskkursus i Schwerin 26.-29. september Kurset indeholder skolebesøg, seminarer om sprog og kultur Als Westdeutscher im Osten samt workshop: Musik im Deutschunterricht. Hotelindkvartering i enkeltværelse. Pris 3300 kr. Se detaljer: Sproglæreren nr.2/2013 eller Skolekomkonferencen: Sproglærerforeningen eller Tysk FSK Tilmelding og kontakt: annette.d.soerensen@mail.dk eller tlf.44 99 26 56 Tysk Fagudvalg/Sproglærerforeningen

Sekretærkursus 3 2. oktober - 3. oktober Personlig effektivitet: Få mere ud af din tid samt inspiration til at bryde daglige vaner og mønstre. Indsigt og træning i konkrete kommunikative værktøjer og persontypologi. Netværk med andre sekretærer. Arbejdsret og personaleadministration. Sekretærernes egne ansættelsesforhold. Sted. Brogaarden i Strib Arrangør: Efterskoleforeningen

Kursus for køkkenansatte 30. oktober - 31. oktober Kursets formål er at give køkkenansatte inspiration til at gennemføre forandringer i køkkenerne, der kan gøre arbejdsgangene mere effektive og frigøre tid til udvikling og tid til at lave endnu bedre mad. Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 26. september, 2013

Kursus for nye efterskolelærere 4. november - 5. november Kurset sætter fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag. Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 3. oktober, 2013

Hands on international coorporation 11. november - 14. November Fire dages seminar sammen med lærere fra hele Europa med henblik på internationalt samarbejde samt viden om hvordan den internationale dimension kan varetages i undervisningen. Målgruppe: Lærere og ledere. Sted: Riga, Letland Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2013

Konference for sundhedsfremme 18. november kl. 10:00- 16:00 Med sundhedskonferencen 2013 ønsker vi at inspirere, skabe refleksion og debat og udfordre deltagernes opfattelser om sundhed. Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 18. oktober, 2013 Efterskolen · 6. junil 2013

47


Jobannoncer

Forstander hed, respekt og nysgerrighed. Gennem dette vil skolen give livsmod og livsoplysning. Den lægger vægt på boglig undervisning af høj kvalitet med mange kreative valgmuligheder. Som idrætsskole dyrkes især fodbold, håndbold og gymnastik. Idrætsefterskolen Lægården er beliggende i naturskønne omgivelser i udkanten af Holstebro – på landet i bykanten. Skolen har 165 elever fordelt på 8. - 9. -10. klassetrin. Skolen har en god og sund økonomi samt meget gode fysiske rammer og faciliteter - bl.a. har den nybyggede og nyrenoverede elevværelser, stort springcenter, gymnastiksal, helt ny idrætshal, egne boldbaner og moderne faglokaler. Der er tilknyttet 33 dygtige og loyale medarbejdere, som fungerer i en hverdag med humor og høj faglighed. Der er et sundt og velfungerende ledelsesteam. Der er tilknyttet forstanderbolig – det ses helst, at forstanderen benytter denne. Lægården er en almen idrætsefterskole, der i 1969 blev oprettet af Metodistkirken i Danmark. - Det er ikke en forudsætning at forstanderen er medlem af Metodistkirken. Fra skolens værdigrundlag kan fremhæves, at man søger at styrke eleverne selvværd, ansvarlig-

Vi kan tilbyde dig: • Stor indflydelse på skolens vision og udvikling – frihed til ledelse • En levende arbejdsplads med en sund og humørfyldt hverdag • En dygtig, engageret og loyal personalegruppe med et godt, ligeværdigt samarbejde • En skole med tidssvarende undervisningsfaciliteter og fremtidsvisioner – god økonomi • En skole hvor det personlige og ligeværdige møde mellem unge og voksne vægtes højt • En skole med en positiv og velfungerende bestyrelse, som bakker op om skolen og ledelsen Vi søger en forstander som: • er synlig i hverdagen - internt som eksternt – skolens frontfigur • forstår at agere i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse • har pædagogisk indsigt og erfaring, samt er god til skriftlig og mundtlig kommunikation

• har økonomisk forståelse og er en god personaleleder • som tager udgangspunkt i samarbejde, motivation og personaleledelse • har personlig udstråling, overblik og god situationsfornemmelse • er initiativrig, anerkendende, engageret og god til at tage ansvar og beslutninger Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905) eller skolens formand, Eivind Triel (40615935). Du er også velkommen til at besøge skolen – kontakt viceforstander Inger Kudsk (61227377). Se mere om skolen på dens hjemmeside www.lægården.dk. Tiltrædelse 1. september – eller efter aftale. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 456.110 – 528.589 (grundbeløb pr. 2012-03-31). Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på mail til: MB@bogetorp.com senest den 24.juni kl.12.00. Første jobsamtaler afholdes 26. juni. Anden og forventelig sidste afholdes 4. juli.

Jobannoncer Efterskolelærer Matematik Drengegymnastik og opvisninger Spring/parkour-linje Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger fås ved forstander Henrik Dahl, tlf. 58 85 91 00. Ansøgning sendes på mail til hd@vhfe.dk Ansøgningsfrist 14/6-2013

Læs hele stillingsopslaget på www.efterskole.nu

48

Efterskolen · 6. juni 2013

Bladet Efterskolen holder sommerferie. Men jobannoncer kan både indrykkes på hjemmesiden www.efterskolebladet.dk og i det elektroniske nyhedsbrev ”Efterskolelandskabet”. Se deadline og priser på www.efterskolebladet.dk under annoncering. Annoncer til hjemmesiden lægges på løbende. Send jobteksten til annonce@efterskoleforeningen.dk

God sommer


Skolesekretær søges

Tænder du på

STRATEGI, LEDELSE OG EFTERSKOLELIV? Hestlund Efterskole er en skole i stor udvikling. Det skal vi blive ved med at være. Derfor søger vi nu en person, som vil indgå i skolens ledelsesteam. Du skal skabe engagement, motivation og begejstring blandt skolens elever og medarbejdere. Du skal være målbevidst og vedholdende, og du skal være i besiddelse af et stort overblik. Du skal brænde for livet på efterskole, skolens værdigrundlag, og du skal være med til at tegne en skarp profil af skolen udadtil og i skolens bagland. Stillingen er en kombineret leder- og lærerstilling. Vi har meget mere vi gerne vil fortælle om stillingen og om skolen. Se stillings­ opslag på www.hest­ lund.dk.

Ansættelse sker som viceforstander i henhold til "Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation". Lønnen vil ligge i intervallet 31.091,46 - 36.988,96 kr. Ansøgningsfrist: Fredag den 14. juni. Ansøgning og relevante bilag sendes på E-mail: jp@hestlund.dk. Tiltrædelse: 1. august, men vi venter gerne på den rette. For yderlig information kontakt forstander Johannes Fomsgaard Pedersen, tlf.: 8686 2111 (skolen) eller 6060 6546 (privat) E-mail: jp@hestlund.dk Hestlund Efterskole er tilknyttet KFUM og KFUK og Indre Mission. Vi har 82 elever fordelt i fire klasser. Vi har niveaudelt undervisning, fordi vi satser på et godt fagligt miljø med plads til forskellighed. Vi er Mac-Partnerskole. Vi har et særligt tilbud til 10. klasse: Innova10. Vi er en linje-efterskole med tre linjefag: Idræt & Adventure, Musik & Teater og Kunst & Design.

Skyggevej 21 · 7441 Bording www.hestlund.dk

Flakkebjerg Efterskole søger en dygtig skolesekretær til en deltidsstilling på 32 timer ugentligt. Der er tale om en alsidig stilling med opgaver indenfor bogholderi, elevadministration, alm. sekretærarbejde, telefonhåndtering og en del kontakt med skolens elever, forældre og personale. Vi forventer af dig: - at du kan arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde - at du har regnskabserfaring - at du arbejder systematisk og bevarer overblikket i en foranderlig hverdag - at du er servicemindet og positiv af natur - at du er erfaren bruger af Office-pakken og gerne EDB-Brugsen - at du kan bakke op omkring skolens værdigrundlag

Vi søger den rette person og den helt rette person er: • En person, der brænder for efterskolen og de unge mennesker • En person, der kan påtage sig ledelsesopgaver • En person, der kan stå for markedsføring og evt. linjefaget Medie og Journalistik • En person, der kan sparre med forstanderen • En person, der vil indgå i pædagogisk udvikling af skolen

Ansøgningen sendes til Flakkebjerg Efterskole Slagelsevej 13 4200 Slagelse mrk: sekretær

Vi kan tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med et levende miljø, en afslappet omgangstone og værdierne i spil hver

Ladelund Efterskole søger viceforstander Ladelund Efterskole er en velfungerende skole, der bygger på Grundtvigs skoletanker. Skolen er en bred skole med mange muligheder og fag. Netop når det går godt, vil vi sikre, at skolen er i fortsat udvikling – det skal vi blandt andet bruge en viceforstander til.

eneste dag. Administrationen består desuden af forretningsfører, som bliver din nærmeste leder og kollega, viceforstander og forstander. Løn efter aftale og kvalifikationer. Ansættelsestidspunkt 1. august. Du er velkommen til at kontakte skolens forstander, Jan Coermann, på 58 18 61 00 hvis du gerne vil hilse på os før ansøgning eller har yderligere spørgsmål til stillingen. Ansøgningsfrist er mandag d. 14. juni kl. 12.

EN BRED SKOLE

Udvikling Nærvær ansvar

Vi tilbyder: • • • • • •

En moderne skole med fyldt hold til næste skoleår Gode muligheder for at påvirke den pædagogiske udvikling af skolen Dynamiske og dygtige kolleger, der alle brænder for at lave god skole Gode faciliteter og udstyr En spændende lærerbolig Ansættelsen sker ifølge overenskomst med Finansministeriet og LC Lønnen fastsættes i intervallet kr. 399.653 – kr. – 463.784 kr. (1. april, 2012)

Vi forventer: • At du kommer på besøg for at se skolen og blive vist rundt • At du sætter dig ind i og bakker op om skolens værdigrundlag • At du bor i nærheden af skolen og gerne i en af skolens boliger Yderligere oplysninger ved forstander Steffen Bendix Pedersen 7538 1006 / 2447 6006 Ansøgning på mail til steffen@ladelundefterskole.dk senest tirsdag den 18. juni. Se skolens hjemmeside www.ladelundefterskole.dk Eller Vores facebookside www.facebook.com/ladelundlive

Ladelundvej 75 - 6600 Vejen - 75381006

Efterskolen · 6. juni 2013

49


Jobannoncer

søger bevægelsesog danselærer pr. 1.8.2013 Pr. 1.8.2013 søger vi 1 fuldtidsansat efterskolelærer. Vi skal have dækket følgende fag: obligatorisk bevægelse for hele efterskolen. Valgfag indenfor dans og eventuelt rytmisk gymnastik. Kan du supplere med andre fag, er vi også interesserede I at høre om det. Derudover skal vores nye lærer indgå i tilsyn og vagtplan sammen med det øvrige lærerkollegium. Vi forestiller os at du kan have forskellige baggrunde. Måske har du en danse-uddannelse, en uddannelse fra RMB, en læreruddannelse eller noget helt andet. Vigtigst er det, at du brænder for bevægelse, da du være med til at tegne og udvikle dette vigtige område for skolen. Vores bevægelsestilbud er bredt funderet med gymnastik og idræt på mange fronter. Musikken spiller en stor rolle på skolen og vores bevægelsesopvisnin-

Lærer til Sport-linjen ved Flakkebjerg Efterskole

ger er altid akkompagneret af live-musik. Du skal være med til at udvikle vores bevægelsestilbud generelt men i særdeleshed koblingen mellem musik, dans og bevægelse. Mellerup Efterskole har 125 elever og ligger smukt ved Randers Fjord. Vi er en grundtvig-koldsk efterskole, som vægter den almene dannelse, og kendetegnende for vores elevflok er den store interesse for musik. Det er vigtigt, at du er åben, kreativ og har lyst til at engagere dig i livet på efterskolen. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolen på tlf. 86441339.

• • • • • • •

Du er teamplayer. Du er dygtig til idræt i teori og praksis. Du kan undervise i fysik/kemi og biologi. Du kan lede og skabe motivation i klassen. Du er hjemme i den projektorienterede undervisningsform. Du er optaget af dannelse og uddannelse af fremtidens medborgere. Du er måske vores kommende lærer på sport-linjen?

Se stillingsopslaget på www.flakkebjergefterskole.dk

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgning sendes senest fredag den 14. juni til kontor@ mellerupefterskole.dk eller til nedenstående adresse. Samtaler vil blive afholdt onsdag den 19. juni.

Mellerup efterskole · AlMisbAkken 19 · 8930 rAnders nØ

Sundeved Efterskole søger en dygtig lærer til fysik og tysk Sundeved Efterskole er en boglig efterskole, som bygger på Grundtvigs skoletanker, og vi har 130 nysgerrige, glade og engagerede elever. ”Det hele menneske,” engagement, krav og konsekvens er vigtige begreber i vort skolearbejde. Alle elever har gymnastik og fortælling, sang og daglige pligter er også en naturlig del af hverdagen på skolen. Følgende fag og opgaver skal dækkes af vores nye kollega: Tysk og fysikundervisning på 9. og 10. klasses niveau. Øvrige fag og opgaver: Vi hører gerne om, hvilke fag du i øvrigt kan byde ind på. Til stillingen er der tilknyttet almindelige kostskoleopgaver. Vi kan være behjælpelige med at finde egnet bolig. Løn og ansættelsesforhold sker efter overenskomst mellem LC og finansministeriet. Ansættelse pr. 1. august 2013. Ansøgningsfrist: 10. juni 2013. Øvrige oplysninger og ansøgning stiles til forstander Bjarne Ebbesen, Bovrup Storegade 5, 6200 Åbenrå. Tlf. 74 68 03 11 Mail: forstander@sundeved-efterskole.dk - Hjemmeside: www.sundeved-efterskole.dk

Sundeved Efterskole blev oprettet i 1957 og ligger i landsbyen Bovrup mellem Åbenrå og Sønderborg. Skolen er røgfri for elever og ansatte. Der er meget gode skole- og børnepasningsmuligheder i byen.

50

Efterskolen · 6. juni 2013

Friskolekonsulent Dansk Friskoleforening søger en konsulent, som helt eller delvis kan varetage følgende funktioner: • Rådgivning til skolerne i almene skolespørgsmål • Rådgivning af friskoler i spørgsmål vedr. økonomi og ansættelsesjura • Skoleudviklingsprocesser Det forventes, at ansøgere har kendskab til friskolernes lovgrundlag, administration og hverdag, idet konsulenten også skal kunne medvirke ved udvikling af administrativt værktøj og indgå som instruktør ved kurser og møder. Stillingen aflønnes efter nærmere aftale og har tilknyttet pensionsordning. Mødevirksomhed uden for arbejdsstedet samt aften- og weekendarbejde vil forekomme. Stillingen ønskes besat den 1. august 2013 eller snarest derefter. Yderligere oplysninger kan indhentes hos landsformand Ebbe Lilliendal på telefon 2172 3380. På www.friskoler.dk finder du oplysninger om foreningen samt stillingsbeskrivelsen. Ansøgning med relevante bilag og referencer sendes på mail til job@friskoler.dk senest onsdag den 12. juni 2013 kl. 12.00.


FODBOLDTRÆNER

Sydøstsjællands Idrætsefterskole

1. august 2013

Vi har • en spændende og udfordrende stilling på en velfungerende og progressiv idrætsefterskole med et højt aktivitetsniveau • et dynamisk medarbejderteam og 124 forventningsfulde elever Vi håber, at • du brænder for fodbold og har træneruddannelse og fodbolderfaring • du også kan undervise i et eller flere af følgende fag på FS10 niveau: tysk, engelsk og/eller fysik Ansættelse sker efter gældende regler og overenskomsten mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgningsfrist: 12. juni 2013

Samtaler gennemføres umiddelbart herefter. Yderligere oplysninger kan fås på www.soes-idraet.dk eller ved henvendelse til forstander Lissi Braae, tlf. 56 31 20 90.

Sydøstsjællands Idrætsefterskole Tingvej 30 4690 Haslev

Kastanievej Efterskole Søger lærer til barselsvikariat med ansættelse pr.1/8 2013 til 30/6 2014 Brænder du for at undervise, er du kreativ og har du hang til kultur og storbyen, så har vi en ledig stilling. Vi har brug for en lærer, der har lyst til at undervise unge i alderen 16 til 18 år i et afvekslende og udfordrende efterskolemiljø. En lærer der har mod på og lyst til at bruge sin faglige og personlige viden i et tæt pædagogisk samarbejde med skolens øvrige lærere. Du skal kunne undervise på vores tekstildesign linje og i dansk 10 kl.. Hvis du også kan undervise i fransk er det bare super. Udover det, hører vi gerne om, hvad du kan tilbyde af boglige fag og valgfag. Som ansøger skal du have lyst til at arbejde i en helhedspræget efterskolehverdag og være indstillet på en aktiv deltagelse i kostskolelivets mangeartede opgaver. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og lærernes Centralorganisation Ansøgningsfrist er onsdag d. 14. juni. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 25 Skriftlig ansøgning sendes til Kastanievej Efterskole, Kastanievej 2, 1876 Frederiksberg C. Yderlige oplysninger og aftale om besøg fås ved henvendelse til skolens forstander Dorthe Frimann Nielsen tlf. 33 31 08 08 eller 23 42 59 85.

Kastanievej Efterskole Kastanievej 2, 1876 Frederiksberg C. · www.kastanie.dk Kastanievej Efterskole ligger i et roligt villakvarter på Frederiksberg. Gennem en højskolepræget undervisning, ønsker vi at give eleverne praktiske færdigheder, teoretiske kundskaber og social forståelse. Vi ønsker, at undervisningen skal foregå i et fordomsfrit miljø, hvor tillid, samtalen og ordet er de bærende elementer, og hvor der lægges stor vægt på den kreative udfoldelse. Vi ønsker desuden i videst mulige omfang, at inddrage storbyens muligheder i undervisningen, således at der skabes en levende skole.

SKOLELEDER TIL GUDENÅDALENS FRISKOLE Gudenådalens Friskole og Fribørnehaven Yggdrasil ved Bjerringbro bobler af nye initiativer, ideer og erfaring med afsæt i det grundtvig-koldske skolesyn. I fællesskab ønsker vi at give vores børn et fundament af selvværd, kreativitet, livsglæde og gode sociale kompetencer, så de kan mestre de udfordringer, deres fremtid bringer. Vi søger en inspirerende, dialogisk og visionær leder, der i samarbejde med ansatte, forældre og bestyrelse kan sikre, at de nye initiativer og ideer foldes ud. Den kommende leder skal desuden tænke langsigtet og strategisk for, at den gode pædagogiske udvikling fortsætter. HVEM ER VI? Vi stiller med et stærkt hold der har en klar sans for hvordan skolens, SFO’ens og børnehavens samlede virke kan nå ind til det, børnene indeholder. Teater, musik, fællessang, fortælling og lejrskole er centrale elementer, der understøtter det faglige. Skolen har i dag ca. 120 børn fra 0. til 9. kl., hvor 9. klasse er kommet til for 2 år siden. Den 2 år gamle børnehave har ca. 40 børn, og med reference til skolelederen har børnehavens leder ansvaret for SFO’en. Vi har nu brug for at konsolidere og sikre de rammer, der passer til vores størrelse og fremtidige udvikling. Dette arbejde er startet og vil udgøre en væsentlig del af dit arbejde i den kommende tid.

Tlf.: 56 31 20 90 kontor@soes-idraet.dk

HVEM ER DU? Du vil være fællesskabets krumtap, der sikrer en god synergi mellem skole, SFO, børnehave og hjem. • • • •

Du er glad for børn og har lyst til at indgå i undervisning. Du kan demonstrere evner og erfaring med ledelse. Du har den nødvendige økonomiske forståelse. Du har erfaring med de frie skoler og den tradition de er rundet af. • Du kommunikerer velovervejet, klart og tydeligt med ansatte, børn og forældre. • Du arbejder bevidst med medinddragelse. Vi ønsker ansættelse pr. 1. august 2013 eller snarest derefter. Yderligere oplysninger fås ved at kontakte bestyrelsesformand Grete Glerup Knudsen på 2040 1198 og på www.gufs.dk Ser du dig selv som Gudenådalens Friskoles kommende leder, send venligst din ansøgning, CV og relevante bilag til grete.glerup.knudsen@skolekom.dk senest den 14. juni. Samtalerne afholdes i uge 26. Ansættelse sker iht. overenskomst imellem FM og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 408.947 - 490.339 GUDENÅDALENS FRISKOLE Bjerring Hede 13B I 8850 Bjerringbro Tlf.: 8668 2582 I www.gufs.dk

Efterskolen · 6. juni 2013

51


Annoncer

50

Team benns Jubilæumstilbud til Prag, london & istanbul

år

1963 2013

T0 PRAG Tilbud 1: 6 fordele - vælg 1 • 2: Gratis enkeltværelse for 2 lærere 1 • GRATIS cykel-byrundtur m. guide, værdi kr. 185/pers. Max. 25 pers./grp.

• GRATIS entré/guide til Theresienstadt i 2013, værdi kr. 75/pers. Max. 30 pers./grp. • GRATIS rundvisning på SKODA i 2013, værdi kr. 50/pers. Max. 30 pers./grp.

5 dg./4 nt.

• GRATIS lufthavnstransfer, værdi kr. 2.600 max. Max. 45 pers./grp. • 2t. foredrag m. Mr. Poslusny, eget emne, værdi kr. 2.035 • 2t. guidet rundtur i den gamle bydel, værdi kr. 535 For 2 grp.

2 GRATIS indkvar. i enkeltværelse for 2 lærere. Gælder på udv. hoteller fra 21.10 2013 - 15.3 2014 (min 20 pers/grp.)

T0 london Tilbud

1: 10 gratis billetter • 2: Gratis tillæg for enkeltværelse/lærer

1 Få 10 GRATIS billetter til en af flg. aktiviteter*: • Musical • London Eye • Madame Tussauds • London Dungeon • Sealife London Aquarium • OBS! Betingelse at resten af gruppen køber billetter til samme aktivitet gennem Team Benns og med indkvartering på udv. hostels og hoteller Dagskort til Hop-ON / Hop-OFF busserne 2 GRATIS tillæg for enkeltværelse til 2 lærere/gruppe på udvalgte hoteller

Gælder for nye bookinger med hjemkomst senest 31.12 2013

T0 iSTAnbul Tilbud 1: Fordel på lufthavnstransfer • 2: Gratis tillæg for enkeltværelse/lærer 1 GRATIS lufthavnstransfer til/fra Atatürk lufthavn, værdi kr. 4.260 max. ELLER

50% RABAT på lufthavnstransfer til/fra Sabiha Gokcen lufthavn, værdi kr. 4.165 max. 2 Indkvartering for max. 2 lærere pr. gruppe i enkeltværelse uden tillæg

Kontakt Karen Jette på tlf: 46 91 02 49

kaho@team-benns.com www.team-benns.com

OBS! Først-til-mølle princip på alle tilbud pga. begrænset antal.

fra kr.

1.660 pr. person inkl. fly+ophold

5 dg./4 nt. fra kr.

2.245 pr. person inkl. fly+ophold

6 dg./5 nt. fra kr.

2.295 pr. person inkl. fly+ophold

Skolerejser til alle europæiske storbyer Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skræddersyede studierejser til alle europæiske storbyer.

44 94 60 90 info@grupperejsebureauet.dk

toP 5 destinationer:

berlin: TV-tårnet og Stasifængsel ............ Prag: sort teater og gult marked ............ bruxelles: EU og Waterloo ...................

KontaKt os og få et tilbud:

Krakow: saltmine og Auschwitz ............ budapest: Donau og thermalbade ..........

eller se alle vores rejsemål på

grupperejsebureauet.dk ...... det er os, du kommer tilbage til

52

Efterskolen · 6. juni 2013


Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway? Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen – fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595

Studl heielerevejsrdener

Pr. pers. i en gruppe

ti

Andre eksempler på studierejser m/fly

London, 6 dage Prag, 5 dage Beijing, 8 dage Delhi, 7 dage

1.995 fra kun kr. 1.995 fra kun kr. 5.995 fra kun kr. 4.995 fra kun kr.

Priserne er pr. pers., hvis man rejser i en samlet gruppe.

Læs mere på jr.dk

62680_JR_ann_HA1_Efterskolen_181x119mm.indd 1

Rejsekonsulent

Carsten Banke Hansen

har over 12 års branche erfaring og har speciale i studierejser. Kontakt Carsten og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov. Kontakt: 86 20 77 80 / cabh@jr.dk

70 20 19 15

www.jr.dk

15/05/13 15.29

SKOLEREJSER MED BUS! Adventurerejser: Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

Efterskolen · 6. juni 2013

53


Annoncer

Kreativ supervision Et træningskursus i kollegial supervision Se mere på:

hostgaard.dk

RING GRATIS 80 20 88 70 ....se også www.alfatravel.dk

VENEDIGERHOF

HØsTGAArD

2.498,-

(normalpris kr. 2.698,-)

FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen. Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet. Ring og hør nærmere.

RABAT KR. 200,NEUKIRCHEN UGE 6

Alle priser til Østrig er inkl. liftkort, skileje, halvpension, indkvartering og busrejse.

MATREI - 6 dage/ 3 nætter og 4 skidage fra kr. ..................................... 2.798,NEUKIRCHEN - Steigerhof - 6 dage/ 3 nætter og 4 skidage fra kr. ...2.498,NEUKIRCHEN - Köchl - 6 dage/ 3 nætter og 4 skidage fra kr. ...........2.698,-

MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIER

“Vores skirejser til Østrig er super-populære! Specielt de lave priser i kombination med hyggelig indkvartering og rigtig gode skiforhold på vores rejsemål er medvirkende til dette. Vi har allerflest grupper til Neukirchen, hvor der er skiløb for både øvede og begyndere. Vi tilbyder lige nu et begrænset antal pladser i uge 6 til RABAT-pris. I uge 6 får I 4 skidage for kun kr. 2.498,- pr. person. Pladserne sælges efter første til mølle.”

Biltlf. 30 98 13 70 man.-fre. kl. 8-9

Lise Sloth Pedersen, din kontaktperson ved rejser til Østrig

Ring GRATIS 8020 8870 info@alfatavel.dk www.alfatravel.dk

SKOLEREJSE TIL

budapest 5 dage/4 nætter Fly, fra kr.

2.070

MARKEDS PLADSEN Skiferie.

Eget hotel med storkøkken 150 under samme tag Store fællesarealer og egen svømmehal Langrend og alpin Priser fra kr. 1.395,For hotel og transport 5 Skidage

Ring på tlf 86153599 www.Ruby-Rejser.dk

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

kilroygroups.com Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

Forslag til skolebesøg: • Skole-/institutionsbesøg • Virksomhedsbesøg • Foredrag om sigøjnere Kontakt os for mere information: • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

54

Efterskolen · 6. juni 2013

Sommerhus i vandkanten udlejes

Havnsø, Kalundborg Info på: www.bricksite.com/ sommerhusihavnsoe/ velkommen Kontakt: lhojstrup@gmail. com

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

KØB-SALG-BYTTE-GIVES VÆK Små ikke-erhvervsmæssige annoncer kan indrykkes i markedspladsen. Send tekst til hs@efterskoleforeningen.dk

gør skolerejsen en klasse bedre


Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, Redaktør

En skole for erhvervslivet Vi har her i landet en lang tradition for, at skolen uddanner og danner frie tænkende individer, der kan stå imod og agere i de udfordringer, livet byder. Altså en skole, der ruster eleverne til livets mange facetter – og altså ikke kun ruster dem til erhvervslivet. Men de senere år er det som om vi under konkurrencestatens evindelige pres har indtaget en frygtsom position for, at kinesere, markedet og finanskrisen vil udradere os som nation. Derfor er logikken, at vi skal måle os med andre lande og indrette vores uddannelsessystem nøjagtigt som dem. Nyttetænkningen har fået sit tag i os. Ofte er argumentet, at det er en nødvendighed, hvis dansk erhvervsliv skal klare sig. Og ja, vi er inde i en helt forkert udvikling, når stadig flere unge falder fra ungdomsuddannelser – især erhvervsuddannelserne. Vi er inde i en forkert udvikling, når de fleste unge vælger en gymnasial uddannelse og lader erhvervsskolerne tage de sidste. Derfor er det et godt initiativ, tænketanken DEA netop har taget ved at nedsætte en ungdomsuddannelseskommission, som skal komme med et forslag til en ”New Deal”. Slut med lappeløsninger og go’daw til ”et ungdomsuddannelsessystem, der sikrer, at flere unge tager en uddannelse, som både matcher egne evner og motivation såvel som arbejdsmarkedets behov”. Det er et godt initiativ, selvom der allerede ved lanceringen blev sat et meget snævert fokus på erhvervslivets behov. Altså nyttetænkningen. Således sagde Mads Lebech, direktør I Industriens Fond, som er med til at finansiere kommissionens

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

arbejde, at “unge skal tage en uddannelse, der kvalificerer dem til et job.” Ingen kan være uenig i, at uddannelse skal kvalificere til arbejdslivet og åbne muligheder for de unge. Men mange af de problemer, de unge møder, har ikke kun skolefaglig karakter. De unge kæmper med deres identitetsdannelse, de er sårbare og porøse, de savner almen dannelse og søger efter værdier. Disse aspekter bør med i kommissionens arbejde. Derfor savnes også psykologer, psykoterapeuter, ungdomsforskere, uddannelsesvejledere, almindelige lærere og pædagoger i kommissionen, som er sammensat af professorer, organisationsfolk og øvrige gode folk fra ledelseslaget. Trods dette er det er et lønligt håb, at en kommission kan se mere frit på de komplekse problemstillinger, end det er muligt for politikere, som hurtigt ryger ind i strategiske overvejelser om mandat-maksimering ved næste valg. Det sidste har vi set et uskønt billede på i forhandlingerne om en folkeskolereform, som i skrivende stund ser ud til at ende i nogle små justeringer – aboslut ikke en reform – fordi det hele er endt i ideologiske pseudokampe om afgangsprøver, aktivitetstimer og om pædagoger har noget at bidrage med til børns udvikling og læring. Vi kan håbe, at en kommission for ungdomsuddannelserne kan slippe for disse forsimplede udmeldinger. Men kommissionen må så tage et større blik på de unge, end den nyttetænkning, der allerede ved lanceringen kom til at skinne så klart igennem.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410 Efterskolen · 6. juni 2013 55


Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

GEOGRAFI

I au F A ive GR

tn O j ø E h G ligt g a f å p

8751

uddrag af bøgerne Se på

sebogen.dk

GEOS af Niels Kjeldsen og Ove Pedersen. GEOS er et nyt system til geografiundervisningen. GEOS er kendetegnende ved et højt fagligt niveau. De faglige begreber, metoder og arbejdsmåder er præsenteret gennem eksemplariske temaer. GEOS er skrevet med udgangspunkt i Fælles Mål 2009, hvorfor der er lagt vægt på faglig læsning, samarbejdet mellem naturfagene, fokus på et hensigtsmæssigt fagsprog, undersøgelser, aktiviteter og feltarbejde samt i-bøger som enintegreret del af systemet. Med i-bog plus får man en digital udgave af bogen som lærer og elever kan bruge både på den interaktive tavle og på computeren. Herudover får man adgang til bl.a. animationer, opgaver, illustrationer, tests, videoer med mere. GEOS er et supergodt materiale, der bearbejder faget geografi yderst grundigt og tager fat i den svære overgang fra natur/teknik og hen til faget geografi …

Folkeskolen

Grundbøger : 128/180 sider. Kopimapper : 128 sider. Lærerresurser: 196 sider. i-bøger plus: pr. år pr. klasse

Kr. 195,Kr. 750,Kr. 525,Kr. 319,- Alle priser er ex moms

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Udkommer til skolestart!

Efterskolen 12-2013  

Efterskolebladet henvender sig til ansatte og bestyrelsesmedlemmer i efterskoleverdenen

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you