den 25-årige periode i profilmodellen, som ligger bag 95 procent procentmålsætningen. Men vi er nødt til at spørge os selv, om vi har puttet uddannelse ned i halsen på de unge uden at sikre et arbejdsperspektiv,« sagde Stefan Hermann, da Efterskoleforeningen og tænketanken DEA for nylig i fællesskab havde inviteret til Vidensalon om bedre overgange fra grundskolen til ungdomsuddannelse. Bag det ræsonnement ligger, at det er længe at vente 25 år på at vurdere om ”de unge” har fået en ungdomsuddannelse. Derfor overvejes nu i stedet et nyt fokus, som tager afsæt i, hvordan det er gået syv år efter grundskolen. For Stefan Hermann skal der ikke kun være ensidigt fokus på, om de unge har fået en uddannelse, men også på om de er kommet ud i et arbejdsfællesskab. »Jeg deler ikke billedet af kun at få flere unge ud på arbejdsmarkedet for produktionens skyld, men vil hellere fokusere på det arbejdsliv, hvor unge også kan opleve at være del af et fællesskab, og hvor de kan opleve en dannelsesproces. Dannelse er ikke isoleret til at foregå i uddannelse. For nogle unge kan det med større held foregå som del af deres arbejdsliv,« siger Stefan Hermann. Mangler fokus på overgangen Udvalget fokuserer i høj grad på overgangen fra grundskole til uddannelse og arbejdsliv. For mange unge går denne overgang igennem de forberedende tilbud i form af produktionsskoler, TAMU, kombineret ungdomsuddannelse osv. En meget broget buket af tilbud. »Det er et meget fragmenteret område, som savner sammenhæng og politisk ejerskab. Vi har ordførere for folkeskolen, efterskoler, frie skoler og gymnasier, men ingen politiske partier har ordførere for de forberedende tilbud. Der er et stort behov for at få nyt fokus på det her område,« siger Stefan Hermann, som gerne ser, at de forberedende tilbud i højere grad bliver integreret fremfor at stå som selvstændige tilbud mellem grundskolen og erhvervsskolerne. »Der er behov for, at vi bliver bedre til
For unge uden for både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, er der behov for at få genantændt motivationen. Det kan lige godt ske i et job med et uddannelsesperspektiv som i en uddannelse. Ellen Trane Nørby, børne- og undervisningsminister
at koble grundskolen bedre med ungdomsuddannelsen,« siger han. Viser forventningerne Det gav efterskoleforstander Sven Primdal fra Skals Efterskole et bud på. Som en gymnasieforberedende efterskole har Skals i stedet for 9. og 10. klasse valgt at køre aldersintegreret undervisning under betegnelsen 0.g. »Det er et signal til eleverne om, at de skal ud af børneboblen og ind i et dannelsesprojekt, hvor de bliver klar til en ungdomsuddannelse. Ved at bruge betegnelserne 0.g og studieretninger i stedet for klasser, bruger vi et sprogbrug, som taler eleverne op. De kommer til at føle sig som studerende, og det virker,« sagde Svend Primdal. ●
07. - 08. SEP 2016 KURSET FOR TYSKLÆRERE I UDSKOLINGEN
PRAKSISORIENTERET
INSPIRATION
FAGLIGT
UANSET OM DU ER NY I FAGET ELLER OM DU HAR BRUG FOR INSPIRATION TIL AT FORNY DIN UNDERVISNING – SÅ ER ”DEUTSCH DUSCHE” KURSET FOR DIG!
NETVÆRKSSKABENDE
TIDLIG SPROGSTART FÅR STOR BETYDNING FOR TYSKFAGET, OGSÅ I UDSKOLINGEN. MENS DE FLESTE KURSER OG EFTERUDDANNELSER FOKUSERER PÅ INDSKOLINGEN OG MELLEMTRINET, ER ”DEUTSCH DUSCHE” TILRETTELAGT SPECIFIKT TIL UDSKOLINGEN. ”DEUTSCH DUSCHE” BYDER PÅ ET INSPIRERENDE UDBUD AF WORKSHOPS, HVOR DU KAN FYLDE DIN MATERIALEBANK OP OG FÅ VIDEN OM MULIGHEDER, UDFORDRINGER OG TILGANGE TIL FREMTIDENS TYSKFAG I UDSKOLINGEN. FLERE INFORMATIONER:
WWW.DEUTSCH-DUSCHE.DE
Efterskolen · 19. maj 2016
27