__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

19. maj 2016

Nr. 10

Nawid Yusufi lærte dansk kultur på efterskolen Det er godt for samfundet, at flygtninge kommer på efterskole 16

Lærringstyranni Iben Valentin har skrevet et gravskrift over den professionelle lærerfaglighed, som er afløst af måltal og dekreter. 12

Flygtninge diskrimineres For en lille gruppe uledsagede børn er statstilskuddet væk. 14

Løn til formænd Forslag om at formænd for efterskoler kan få et honorar. 38


Indhold

Efterskolen 19. maj 2016 Nr. 10 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 48. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 12

Lærere sat under administration

5 hurtige spørgsmål til forfatter bag bog om læringstyranni.

26

Målsætning udfordres

Trods politisk konsensus om 95 procentmålsætningen, vil regeringen udfordre den. 30

Semesterlæsning

Med et skoleår opdelt i semestre kan eleverne i 9. klasse få et bedre skoleår, lyder erfaringen fra Fårevejle Efterskole.

14

Skæv flygtningeaftale Nyt lovforslag fjerner statstilskud fra uledsagede flygtninge. 16

Lærte dansk kultur

Nawid Yusufi flygtede som 12-årig til Danmark. På efterskolen lærte han dansk kultur. 22

Stævne i Esbjerg

Energifestival fik opbakning fra 1000 efterskoleelever. 24

10. klasse i fokus

Minister vil evaluere før eventuelle forandringer.

34

Debat om ny sangbog 36

Debat: Lærerløn 38

Skal formændene have løn? 40

Kamp mod frafald 8 strategier til øget motivation. 42

Kurser


Nyheder

Replik

Lærerne behøver ikke rette sig efter læringsmålstyret undervisning siger folketingsmedlem Marianne Jelved til folkeskolen.dk:

I styrer selv metoderne. Det andet er metodetvang. I skal undervise med metodefrihed. Ellers er I systemfunktionærer. Så gør I bare som systemet siger, uden at bruge jeres professionelle viden om, hvad en lærer er.

”Mål er tilsyneladende vigtigere end lærernes kompetencer. Hvis blot undervisningen er målstyret, er alt andet underordnet – uanset målenes kvalitet. Mål har i sig selv en kvalitet, der gør dem værd at styre efter, og som tilmed kan kompensere for manglen på andre kvaliteter i undervisningen. F.eks. tilkendes lærernes kompetencer mindre betydning end målsætning af undervisningen, og man skal altså forestille sig, at selv mindre kompetente lærere kan gennemføre god undervisning, blot der er sat mål for den.” Keld Skovmand i bogen ”Uden mål og med”, hvor han ser kritisk på aktuel skolepolitik, forenklede mål og folkeskolereformen.

Keld Skovmand ”Uden mål og med” 285 sider, 300 kr. Hans Reitzels Forlag

Efterskole DM i Rytme Ti efterskoler fra hele landet deltog den 19. maj i Efterskole DM i Rytme. Konkurrencen foregik på Gymnastikefterskolen

Stevns, hvor 18 hold stillede op i fri serie, og 8 hold stillede op i redskabsserie. Konkurrencen blev live streamet. Efterskolen · 19. maj 2016

3


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Ny iværksætter-efterskole Folkene bag en kommende iværksætterefterskole, New Nordic Youth, har ifølge Frederiksborg Amts Avis netop fået opbakning fra en enig kommunalbestyrelse i Halsnæs Kommune. Samtlige byrådsmedlemmer står bag en lånegaranti, så gruppen bag den kommende efterskole kan gå i realitetsforhandlinger om at købe Toruplund. »Vi kvittterer for den velvilje et samlet byråd har vist os, og vi glæder os til at arbejde positivt videre i Halsnæs Kommune, det er her vores hjerte banker,« sagde Jane Holstein fra gruppen bag den kommende efterskole. Gruppen understreger, at der stadig ligger meget arbejde der skal gøres, før skolen efter planen kan åbne for elever i august 2017.

Musikalsk udveksling over landegrænserne Øse efterskoles musiklinie er netop hjemkommet fra den årlige studietur, som i år gik til Prag og dens mange jazz og blues scener samt besøg og koncert på konservatoriet. Men Øse eleverne havde også selv pakket tour bussen med instrumenter og anlæg for at spille i alt tre koncerter. Først en stor udendørs koncert foran 750 tjekkiske skoleelever, derefter en auditorie koncert for et mere kræsent gymnasiepublikum og endeligt en aftenkoncert i en ægte tjekkisk jazzrock klub foran betalende gæster. Det blev til en spændende og succesfuld oplevelse, der lærte musiklinie eleverne noget om turné livet og den store oplevelse af at skulle vinde et publikum over med energi, spilleglæde og charme og lækkert hår! Cirka halvdelen af det timelange sæt bestod af dansk komponerede sange af bl.a. Mads Langer, Medina og så selvfølgelig Lukas Graham. Han var også i Prag det helt store hit og alle sang med på Seven Years, Drunk In The Morning og Strip No More.

Genvej til karriere som kok Horne Efterskole starter en kokkelinje kaldet horneFoodlab. Linjen har et tæt samarbejde med Aalborg Food College, og en 10. klasse elev kan tage de nødvendige kurser på horneFoodlab, og på den måde springe grundforløbet på Food College over og være klar til at starte i Ny Mesterlære som kok lige efter efterskolen. Den ny linje har focus på den håndværksmæssige del af kokkefaget, og eleverne skal i løbet af året arbejde med events og blandt andet lave en pop-up restaurant et sted i Danmark, arbejde med madkemi, jordovne, anretning, det bæredygtige køkken og meget andet. Underviserne på linjen er begge kokkeuddannet. 4

Efterskolen · 19. maj 2016

Jeg forarges over, at gymnasierektorerne lader det ske; er påfaldende svage i deres udmeldinger og ikke tager et dannelsesmæssigt ansvar. Der vaskes hænder… Vi bør være sippede på de unges vegne og møde dem i ordentlig dialog og samtale omkring, hvordan vi passer på hinanden i et fællesskab og er ordentlige over for hinanden… Når unge mennesker er sammen, går til elevfester, laver skoleblade, sladrer osv. kan alt ske. Også på en efterskole. Men vi ville på efterskolerne reagere på det, have dybe meninger om det, tage det på os på forskellige måder, men aldrig på en sådan, at eleverne ville være i tvivl om, at vi vil dem. Erik Junker, forstander på Hald Ege Efterskole, om gymnasierektorernes laden stå til, da eleverne skrev om sex og sladder i skolebladene.


Er I klar til at få besøg af nye fremadstormende musiknavne, som jeres elever kan opleve helt tæt på? Wafande, Turboweekend, Panamah og Karl William hører til de 44 navne som gennem de sidste ni sæsoner er blevet præsenteret ved ROSAs foreløbige 373 efterskole-koncerter i intime inspirerende koncerter. E-tur kalder vi det. Skal I være med i E-Turs 10 års jubilæum? For blot 3000 kr. får I både band, anlæg og produktion kørt lige til døren. Det eneste i skal gøre er at lægge lokale til og fortælle jeres elever om koncerten. Resten klarer vi. Kontakt ROSAs Anders Ovesen for yderligere information: ovesen@rosa.org - tlf: 86 12 84 44 www.rosa.org/e-tur

Efterskolen · 19. maj 2016

5


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

1500 Dårligt vejr ingen hindring Eleverne fra Vostrup Efterskole lod sig ikke slå ud af det lunefulde danske vejr, da de underholdt til Open by Night i Ringkøbing. Vejret diskede op med både regn, sne, slud, hagl, blæst og en smule sol, da efterskoleeleverne underholdt med et to timer langt program. Underholdningen foregik i pavillonen på torvet, og eleverne gav den hele armen

med masser af musik, dans og stomp. Trods det skiftende vejrlig var der masser af osere, der denne aften stoppede op og lod sig underholde på vej fra den ene butik til den anden. Men det var også nemt at lade sig fange ind, for eleverne præsenterede dygtigt rigtig mange genrer lige fra rock til eftertænksom singer-songwriting.

tilskuere mødte frem da Arena Næstved lagde gulv til en oplevelsesrig gymnastikaften først i maj. Gymnastikhøjskolen i Ollerup og Gymnastikefterskolen Stevns, var gået sammen om arrangementet og havde inviteret Københavns Repræsentationshold og elevholdene på Gørlev Idrætsefterskole og Gunslevholm Idrætsefterskole. Sammen skabte de mange gymnaster med hver deres opvisning en fremragende oplevelse og stemning for de fremmødte tilskuere.

Jubilæum Sdr. Bork Efterskole har 25 års jubilæum i år og valgte at fejre det sidst i april med en stor fest. Gamle elever, forældre, ansatte og skolens grundlæggere Niels og Hansa Vestergård var inviteret, men også lokale borgere, folk fra kommunen, netværksskoler og forretningsforbindelser fik en invitation. Sdr Bork Efterskole er en specialefterskole, som gennem årene har virket til gavn for rigtig mange unge, der har trængt til at få noget positivt ind i deres skolegang og fritidsdel.

6

Efterskolen · 19. maj 2016

Skadeforebyggende træning Ingstrup Efterskole har fra kommende skoleåret etableret et samarbejde med fysioterapiklinikken BeneFiT i Dronninglund. Formålet er et større fokus på skadesforbyggende træning for den enkelte sportsudøver og den specifikke idrætsgren. Samarbejdet omhandler to dele:  en generel undervisningsdel til alle idrætselever og  en individuel fysisk screening af den enkelte sportsudøver indenfor sin idrætsgren. Under efterskoleopholdet vil fysioterapeuter også komme og undervise i bl.a. akut skadesbehandling.


Fåreklipning på efterskolen Når de mange moderfår på den lille Vestfyns Efterskole bliver klippet får eleverne en grundig instruktion i brug af maskinen inden den bliver sat i pelsen. Efter en lang vinter er det godt at få overfrakken af inden fårene sammen med lammene bliver sendt på sommergræs . Vestfyns Efterskole har bevaringscenter for de gamle husdyrracer og har enaftale med genressourceudvalget, fortæller forstander Marie klit, om bevarelse af generne fra de gamle racer der efterhånden er sjældne. Udover De danske landracefår har efterskolen Røde Danske Malkekøer, landgrise, høns og ænder. »Vi får gennem året mange besøgende - både skolebørn som kommer klassevis og familier der lige kommer forbi. Det er vi meget glade for. Isæri denne tid hvor fårene får lam, er der meget liv på Tommerup Nørremark. Tidligere kunne vi sælge ulden til et uldspinderi. Nu forærer vi det væk. Så hvis nogle af læserne kunne tænke sig en pose uld, er de meget Velkomne,« siger forstanderen.

Håndværkerlinje hjælper elever til praktikplads Fire elever fra Blidstrup Efterskole har sikret sig en læreplads og skal således ikke som mange af de kammerater, de møder, når de efter ferien starter på EUDs grundforløb, bekymre sig om, hvorvidt de kan gå videre på hovedforløbet, fordi de allerede har den nødvendige lærepladsaftale. De fire drenge har på efterskolen valgt Håndværkerlinjen, og der skabt sig erfaringer inden for både tømrer-, murer-, smede- og elektrikerfaget. Linjen har haft stor succes, og tiltrækker mange unge, som har lyst til at bruge hænderne og måske drømmer om en fremtid som håndværker.

»Jeg har valgt håndværkerlinjen gennem hele min skoleperiode på Blidstrup. Jeg har været omkring alt lige fra flisenedlægning og murerarbejde til svejsning og makke i motorer. Jeg har taget svejsecertifikatet, hvilket jeg tror var en fordel, da jeg skulle ud i min erhvervspraktik,« siger Morten, som glæder sig til en fremtid som smed Efterskolen er stolt over at kunne sende fire drenge afsted fra skolen med en billet til en drømmefremtid, og synes det er en ret god statistik, og et klart bevis på, at erhvervspraktikken er vigtig og faktisk batter.

7

drenge er ifølge Frederiksborg Amts Avis blevet sendt hjem fra Gribskov Efterskole, fordi de blandt andet har røget hash på skolen. »Vi har nultollerance på Gribskov Efterskole i forhold til hash. Det er en klar regel, at hvis man ryger hash, så kan man blive bortvist, og det skriver eleverne under på inden de starter på skolen,« udtaler formand for Gribskv Efterskole Torben Nyegaard Olesen til det nordsjællandske medie. Drengene får lov til at gå til de afsluttende prøver.

Efterskolen · 19. maj 2016

7


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Studietur til troldmandsskole Næste års studietur bliver noget usædvanlig for eleverne på Østerskov Efterskole. De skal nemlig i ægte Harry Potter stil af sted for at lære magi på et fantastisk slot i Polen. College of Wizardry hedder magiskolen og den er inspireret af Harry Potters Hogwarts, men foregår i sit eget univers. På samme måde som i Harry Potter bøgerne skal eleverne på Østerskov Efterskole i en uge leve livet som magistuderende på skolen, som ligger i et vaskeægte middelalder slot midt i Polen. Det hele er naturligvis bare et stort rollespil, men der er ingen tvivl om at det bliver en stor oplevelse, fra blot det at bo på et ægte slot med skjulte gange og hemmelige rum til undervisning i så eksotiske fag som magiske miksturer og magikamp. College of Wizardry er blevet et kult rollespil, hvor folk fra hele verden valfarter til slottet i Polen for at opleve en uge som studerende på en troldmandsskole. Rollespillet blev så populært, at det blev omtalt i People Magazine, TIME Magazine, USA Today.

Humble i New York Humble Musikefterskole er netop hjemvendt fra en tur til New York hvor de opførte skolens roadshow på ”the Jacob Riis settlement”. Musicalholdet og lillekor var på ”the danish home”, mens indie spillede til åbningen af en ny ”tiger” butik. Sidst men ikke mindst lavede vi roadshow og kor foran city hall og i selveste Central park med en tidligere kulturminister - Uffe

8

Efterskolen · 19. maj 2016

Elbæk - som stolt tilskuer. Det var skolens første gang i New York men såvel lærere som elever er enige om, at en sådan rejse har perspektiver og giver mening: Skolen rejser nemlig aldrig ”kun” som turister. Tværtimod rejser de altid for - med musikken - at møde andre mennesker. Det lykkedes også i New York.

40.000

kroner tjente Emil Nissen ifølge Metroexpress på at sælge slik til sine kammerater, da han gik et år på efterskole. »Jeg fandt frem til at det kunne være en ide at sælge slik, eftersom der var stor efterspørgsel på det blandt eleverne, og der ikke var nogle slikbutikker i omegnen,« siger Emil Nissen og fortæller, at han købte billigt ind i Lidl og andre billige supermarkeder og solgte det videre på skolen med en fortjeneste på 80 til 100 procent. Det må da siges at være rigtig iværksætterånd.


Redskaber af høj kvalitet PE-Redskaber har gennem mange år haft et tæt samarbejde med mange efterskoler. Det tætte samarbejde bevirker, at vi sammen kan udvikle og designe redskaber, som løfter gymnasterne op til nye højder. Vi specialdesigner gerne redskaber til de enkelte efterskoler, ligesom vi også kan påsætte skolens eget logo og farver på gymnastikredskaberne. I er altid velkommen til at kontakte os Tlf.: 73 84 51 00 www.trampolin.dk Trampoliner

Landingsmåtter

Springbaner

Mød os på

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

Efterskolen · 19. maj 2016

9


Højskolesangbogen Alle tiders efterskolesangbog med 572 sange til hele livet

“Der ligger et stærkt dannelsesideal i at møde både ældre og nyere sange i Højskolesangbogen. Det skaber et kulturelt fundament.”

”Højskolesangbogen er stadig skoleformens foretrukne.” Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Rasmus Skov Borring, pianist og komponist til bl.a.“Gi’ os lyset tilbage”

Normalpris kr. 215,-

Rabatpris kr. 183,- pr. stk. ved køb af mindst 20 højskolesangbøger

+ tilsvarende antal GRATIS sanghæfter

med 17 nye sange

Normalpris kr. 25,- pr. stk. Særtilbuddet gælder frem til 1. juni 2016

App med sangene

BØGERNE KAN KØBES PÅ:

webshop.hojskolerne.dk

Hent app med Højskolesangbogen og Det blå sanghæfte i Google Play eller App Store. App’en rummer sangtekster, melodier, noder og baggrundstekster, og du kan lave din egen liste over favoritter. Med AirPlay kan du vise sangenepå storskærmen. www.hojskolesangbogen.dk/app

OBS! T IL JUN UDKO I M MED A MER CD K MENT KOMPAGN E V SKOV ED RASMU BORR S ING


Rundt om folk

Hellebjergs nye forstander er fundet. Han hedder Sten Muff, er 52 år og bor i Juelsminde. Sten Muff var lærer på Hellebjerg fra 1992 til 1999, og siden har han arbejdet med ledelse indenfor undervisningsverdenen. I øjeblikket som leder på VIA Pædagoguddannelsen i Ikast. »Når jeg søger jobbet som forstander, er det i erkendelse af, at Hellebjerg er en moderne skole, der er gået i blodet på mig. Det havde betydning for mit valg, at der er en velfungerende og professionel bestyrelse med gode relationer ud i idrættens verden og til baglandet i øvrigt.«

Kasper Schmeichel nyslået engelsk fodboldmester fik først øje på en karriere mellem stængerne, da han kom på Oure Idrætsefterskole. Her blev han tvunget til at opgive en position på banen, og så blev det målmand. »Fordi det nok var det, at jeg følte, at jeg kunne nå længst med,«, som han tidligere har fortalt til Euroman.

Torben Teglgaard starter efter sommerferien som forstander på Øse Efterskole. Den ny forstander er 57 år og uddannet lærer, har studeret dramaturgi i Aarhus og har en uddannelse som proceskonsulent. Den ny forstander har i de sidste mange år, med afsæt i det Midtjyske, været dybt engageret i de musiske områder som teater, musik og kunst. Han har siden 2011 været leder af Musical Talentskole Viborg, som er en talentskole i professionelle rammer med sang, dans og teater for unge fra 14 – 20 år. Der var 18 ansøgere til forstanderstillingen.

Idet Tolne Efterskoles nuværende forstander, Jens Kjær, har valgt at gå på pension med udgangen af indeværende skoleår, tiltræder Anne-Mette Reeckmann pr. 1.august 2016 stillingen som forstander. Anne-Mette har i de seneste fem år været ansat som viceforstander ved Efterskolen Helle.

Viby Efterskole har ansat en gammel kending af skolen som ny forstander. René Holm Hansen, der var skolens forstander fra 2006 til 2015 vender tilbage i stillingen efter en afstikker som leder af Dansk Talent Akademi i Holstebro. Kari Holm, der har været konstitueret forstander, fortsætter som viceforstander, som hun var tidligere.

Efter 20 år som forstander på Eisbjerghus Internationale Efterskole på Fyn har skolens leder og grundlægger, Lars Tegen, valgt at træde tilbage. Der holdes afskedsreception på skolen mandag den 13. juni kl. 15.00 til 17.00. Ny på posten er Mads Poulsen, som kommer fra en stilling som skoleleder på Ejby Skole. Han er godt kendt i byen. Som helt nyuddannet lærer var han ansat et par år på Eisbjerghus. Mads Poulsen tiltræder 1.august. I overgangsperioden er viceforstander Kåre Kramer konstitueret som forstander.

Vind hovedtelefoner fra JVC Vi trækker lod om en præmie blandt de bedste navnenyheder, som sendes til redaktionen. Næste gang kan du vinde elegante on-ear høretelefoner, som er udloddet af www.tjeckshop.dk. Alle navnenyheder har vores interesse: jobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage osv. Send redaktionen et tip og et foto. Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 19. maj 2016

11


Læringstyranni

5 hurtige

Lærerne er sat under administration Iben Benedikte Valentin Jensen, underviser på UC Syddanmark, tager i bogen ”Tag ansvar” et opgør med læringstyranniet. Bogen er et gravskrift over en skolekultur, hvor lærerne havde metodefrihed og plads til at udøve professionalisme

?: Hvad mener du, når du skriver, at en flok embedsmænd i løbet af det sidste årti har slået en hel praksiskultur ihjel Folkeskolen har af gode grunde altid haft en flad struktur. Enhver ordentlig skoleleder har vidst, at skolen ikke var bedre, end de lærere, der arbejder i den. Og at lærere er fagpersonligheder, der hele tiden også må tage skøn, personligt ansvar og fastholde den didaktiske fantasi. Det vil sige, kunne eksperimentere, erkende egne ”fejl” som et professionelt grundvilkår, og sammen med kolleger undersøge hvad der er muligt og ikke muligt lige nu og her med de her konkrete børn. Eneste kriterier må være, om lærerne er orienteret af et pædagogisk formål. Skolekulturen var derfor præget af mundtlighed, kropslighed, fantasi, sanselighed, personligheder, fællesskabet, øjeblikket, troen, håbet osv. I dag er alt dette suspektgjort som uprofessionelt og forældet. Til trods for at alt dette er forudsætningen for en pædagogisk praksis og har taget mange 100 år at udvikle.

12

Efterskolen · 19. maj 2016

?: D  u er stærk kritiker af folkeskolereformen, hvorfor Fordi reformen grundlæggende ikke er orienteret mod et pædagogiske formål, det vil sige muligheden for at skabe selvstændige, myndige mennesker gennem viden og kunnen. Reformen reducerede skolen til et teknisk apparat, så politikere kan justere på håndtag, og lærere gribe til værktøjskasser. Begreber som synlig læring, læringsmålstyret undervisning og metoder-der-virker er tydeligt et bureaukratisk embedsmandsarbejde. Det vidste enhver, der ved noget om almenpædagogik helt fra starten. Men den kritik var umulig at formidle til politikere og forældre, fordi det kræver en indføring i det pædagogiske fag. Man kan ikke formidle et fag i en tv-debat. Så havde vi ikke brug for en 4-årig læreruddannelse, men alene en utubevideo om howto-teach. Så en hver kritik var umuliggjort på forhånd.

?: Er underviserne efter din opfattelse sat under administration Ja. Når der ingen resurser er til forberedelse og evaluering, så kommer man automatisk under administration. Kommuner distribuerer fælles-kompendier, så der er planlagt for læreren. Konsulenter trænes til at formulere alt som manualer med tre-trins-faser og smarte modeller osv., så lærere bare skal følge opskriften punkt for punkt. Og gudhjælpemig om ikke fagfolk taler om pensum og eksamen, selvom folkeskolen i stedet har fællesmål og prøver. Netop fordi skolen er en dannelsesinstitution, ikke en uddannelsesinstitution. Det er da banalt. Lærere er uddannet til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen samt udøve selv- og samfundskritik. Uden, ville de ikke være lærere, men noget helt andet. Lærere er ansat til at se sammenhænge og søge mening, det kræver en høj grad af autonomi. Det er jo ikke raketvidenskab. Men i dag er det fortid.


?: H  vor ser du efterskolerne/de frie skoler i den udvikling Specielt efterskolerne, men mange andre frie skoler også, tror, at de er frie i forhold til et samfundsansvar. Men de er i stedet frie til at skabe alternative skoleformer, så længe de står mål med folkeskolen. Men for at tiltrække kunder-i-butikken, eller fordi de misforstår udtrykket ”stå mål med”, følger mange frie skoler blindt i hælene folkeskolereformens implementering. Men i så fald kunne de lige så godt være en folkeskole. Det er alene formålsparagraffen, de skal stå mål med, og de har netop et samfundsansvar i forhold til at være et kritisk alternativ til udviklingen i folkeskolen. Her fejler de i øjeblikket grufuldt, og bliver hermed reduceret til forkælede blinde autoritetstro naive privatskoler.

?: Du har skrevet en bog. Men hvad kan vi ellers gøre, og hvem skal gøre noget? Jeg skrev min bog i ren kærlighed til den pædagogiske profession. Som en hyldest til det folk, der var engang, og som en trøst til alle de lærere, der lider under teknificeringen, og forvandlingen af folkeskolen til en statsskole. Jeg ville minde os om, at vi stadig er her, selvom vi ingen magt har. Jeg skrev den også som en personlig anklage mod alle de professorer, konsulenter, politikere og embedsfolk, der trods deres titler og u-videnhed stadig er personligt ansvarlige for at have ødelagt en skolekultur, der var fundamentet for vores demokrati og vores fælles

referencepunkt på godt og ondt. Jeg siger ikke, at alle lærere er perfekte, men jeg siger, at hvis de ikke var gode nok, så var det skolelederens ansvar, fordi de ansatte dem. Og at når vi taler om perfekt i skolesammenhænge, så skal vi tale om at være pædagogisk professionel: At have mod til at tro på og tage ansvar for elevens mulighed for at lære og understøtte det didaktisk. Her findes ikke sikker viden. Det er en proces, der behøver tryghed og frirum. Men egentlig ville jeg sætte en gravsten for folkeskolen. Når uddannelser, journalister, professorer, forlag, politikere, embedsmænd finder sammen om at slå en kultur ihjel, som de ikke forstår, så er der kun gravøl og salmer tilbage. Dem må vi have lov at have! ●

Iben Benedikte Valentin Jensen, Tag ansvar - opgør med læringstyranniet 166 sider, 189 kr. Forlaget Fjordager. www.fjordager.com


EfetrskoleLIV

Flygtninge

Flygtningeaftaler risikerer at sende efterskoler ud på sidespor Der er bred enighed om, at efterskolerne har gode muligheder for at løfte opgaven med at integrere de uledsagede flygtninge, men nyt lovforslag fjerner statstilskuddet og gør finansieringen til en kommunal opgave. Efterskoleforeningen frygter, det vil betyde, at efterskolerne får en perifer betydning i forhold til opgaven

Mere end 2000 uledsagede flygtningebørn kom til landet i 2015, og tallene for første kvartal tyder ikke på, at der kommer færre i år. Integrationsopgaven er således påtrængende, og i den forbindelse er der bred enighed om, at efterskolerne vil være et rigtig godt tilbud. »På efterskolerne vil de unge flygtninge møde danske unge, rummelighed og forståelse, få kendskab til dansk kultur og danske værdier, samtidig med at de kan gå i skole,« siger uddannelsesord-

fører for Venstre, Anni Matthiesen. Friskole- og efterskoleordfører, Marianne Jelved (RV) er enig. »Efterskolen er fantastisk til at løse integrationsudfordringerne. Der er ikke noget som det tætte samvær med andre unge i et forpligtende fællesskab, som kan lære flygtninge at tale dansk og give dem indblik i dansk kultur,« siger hun og synes, at et nyt forslag fra regeringen om, at finansieringen af de uledsagede flygtninges eventuelle efterskoleophold fremover udelukkede skal være en kommunal opgave, er en dårlig ide. »Jeg frygter, at forslaget og en pris på 200.000 pr. flygtning vil gøre, at kommunerne finder andre tilbud, og det er ærgerligt,« siger hun.

Marianne Jelved (RV). Foto: Steen Brogaard

Prisen risikerer at skræmme kommunerne Formand for Efterskoleforeningen Troels Borring ærgrer sig ligeledes. »Vi vil meget gerne spille en central rolle i denne sammenhæng, men vi vurderer, at prisen på de 200.000 kroner vil afholde en lang række kommuner fra at benytte efterskolerne,« siger han. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby, men Venstres uddannelsesfører Anni Matthiesen vurderer, at det vil være meget forskelligt i hvor høj grad kommunerne vil benytte efterskolerne. »For nogle kommuner er det måske en høj pris, for andre kommuner vil det

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

POLITIK

14

Efterskolen · 19. maj 2016

være en væsentlig billigere løsning end det, som kommunen selv kan tilbyde,« siger hun, mens Marianne Jelved er mere skeptisk og er bange for, at økonomien vil få stor betydning for kommunernes beslutninger. »Jeg ser flere og flere tegn på, at økonomi også på socialområdet er noget, man kigger meget nøje på, så jeg er bange for, at det vil være et væsentligt para-

? Lovforslagets indhold: Med lovforslaget fjerner staten den nuværende ret som uledsagede flygtningeunge under Integrationsloven har til statslig elevstøtte til efterskoleophold. Samtidig fjerner regeringen med lovforslaget de statstilskud, som efterskolerne kan indhente for uledsagede unge under Integrationsloven. Lovforslaget åbner endelig mulighed for at kommunerne kan give driftstilskud til efterskoleophold for uledsagede flygtningeunge under Integrationsloven, hvilket betyder, at alle tidligere statslige tilskud til efterskoleophold for målgruppen fremover skal afholdes af kommunerne.


tror at den nugældende lovgivning ville give en bedre og mere effektiv integration. »Og så har jeg det ikke godt med, at regeringen grundlæggende foreslår at fratage en særskilt og sårbar gruppe unge rettigheder på efterskoleområdet, som alle andre i aldersgruppen er sikret. Det er principielt forkert,« siger han og støttes af Marianne Jelved, der synes det er diskrimination og meget trist.

Anni Matthiesen (V). Foto: Steen Brogaard

meter for kommunerne,« siger hun og nævner i den forbindelse, at hun kender til en kommune, der har afsat 200.000 kroner til at sende særligt udfordrede unge på efterskole og højskole. »Med det nye forslag vil de penge hurtigt være brugt,« siger hun. Landsformanden for Foreningen af Socialchefer i Danmark, Helle Linnet, fortæller, at økonomi generelt har betydning for de beslutninger, der foretages i kommunerne. »Og i disse tider er der mange knivskarpe prioriteringer, vi er nødt til at lave, men hvis vi vurderer, at et efterskoleophold er det rigtige tilbud, vil vi benytte det. Vi er bare nødt til at lade alle parametre indgå i beslutningerne,« siger hun. Forskelsbehandling af unge Troels Borring håber, at der også med den nye finansiering vil komme uledsagede flygtninge på efterskolerne, men

Indgår hensigtserklæring »Jeg synes, det er trist, at vi ikke kan bære et større ansvar i denne sammenhæng, men det handler ikke om, at vi ikke vil være med,« siger Troels Borring og fortæller, at foreningen er ved at indgå en hensigtserklæring med regeringen. »Vi indgår gerne en hensigtserklæring, men vil helst undgå at sætte tal på, hvor mange elever skoleformen kan stille til rådighed for kommunerne,« siger han. Med erklæringen forpligter den enkelte skole sig ikke til at optage uledsagede flygtninge, prisen på et efterskoleophold aftales mellem den enkelte skole og kommune, og flygtningebørnenes undervisning skal følge bestemmelserne i lov om efterskoler og frie fagskoler herunder også gældende bestemmelser om tilsyn. »Regeringen ville gerne have os til at indgå et måltal, men det har vi sagt nej til, da det fulde initiativ til at benytte vores skoletilbud på dette område jo nu ligger hos kommunerne,« siger han og ærgrer sig over, at det bliver sådan. »Men vi skal videre, og vi stiller os til rådighed og håber, at vi kan være med til at give nogle af de uledsagede flygtninge en god start på integrationen,« siger han. ●

Jeg har det ikke godt med, at regeringen grundlæggende foreslår at fratage en særskilt og sårbar gruppe unge rettigheder på efterskoleområdet, som alle andre i aldersgruppen er sikret. Det er principielt forkert. Troels Borring

Efterskolen · 19. maj 2016

15


EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Nawid Yusufi kommer en gang om ugen i en klub, hvor han møder andre uledsagede flygtninge og også får tid til en snak med de ansatte.

16

Efterskolen · 19. maj 2016


Uledsagede flygtninge har godt af et efterskoleophold Nawid Yusufi flygtede som 12årig alene fra Afghanistan til Danmark. Et år på efterskole har lært ham om dansk kultur, har udviklet hans sprog og givet ham en faglig ballast, som han blandt andet bygger ovenpå på handelsskolen, hvor han er i gang med en HHX Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Han sidder helt alene på en bænk på Københavns Hovedbanegård. Nawid Yusufi er 12 år gammel og netop steget af toget fra Hamburg. En måned lang rejse fra Kabul i Afghanistan ender her i ankomsthallen. Nawid Yusufi er flygtning, uledsaget flygtning. Hans familie har solgt noget jord i hjemlandet og på den måde skaffet de 10.000 amerikanske dollars, som en menneskesmugler skulle have for at hjælpe drengen til Danmark. Menneskesmugleren har netop forladt ham, angiveligt for at købe nogle smøger, men Nawid Yusufi ser ham ikke igen. Han ved, at han skal henvende sig i en slags boghandel, og der spørge efter politiet, men da han gør det, bliver han venligt men bestemt bedt om at forlade butikken. Heldigvis har han set nogle politibetjente i et lille kontor i den ene ende af ankomsthallen. Det er med bange anelser han tager i dørhåndtaget og åbner døren til den lille politistation. Det er jo ikke til at vide, hvordan politiet vil reagere. Skal de for eksempel bestikkes, og vil de behandle ham ordentligt. Usikkerheden og en lille frygt sidder i ham, men hans bekymringer bliver gjort til skamme. Politiet kører ham til hovedstationen, hvor han får noget mad og skal svare på en række spørgsmål, og derefter bliver han kørt til Gribskov, hvor der er et asylcenter for uledsagede flygtninge.

Flugten En måneds tid tidligere havde menneskesmugleren, som han aldrig før havde set, hentet Nawid Yusufi og i bil kørt ham over bjergene til Pakistan. »Jeg var meget nervøs under turen, for jeg havde hørt, at Taleban kidnappede børn og unge for at indoktrinere dem til at blive selvmordsbombere,« siger den nu 19 årige handelsskoleelev. Men alt gik som det skulle og efter en god uge i Pakistan gik turen med fly til Dubai, senere videre til Paris og derfra til Hamburg, hvor han tog toget til Danmark. »Her bag efter kan jeg jo se, at der ikke var de store problemer under flugten, og menneskesmugleren viste sig at være fin nok, men dengang var jeg bange og nervøs for, hvad der skulle ske,« siger han og fortæller, at han forlod Afghanistan på grund af krigen og manglende fremtidsudsigter. Taleban og selvmordsbomber »Min far var død, og min mor og jeg boede hos nogle slægtninge,« siger Nawid Yusufi. Krigen var meget nærværende for den 12-årige dreng, der flere gange oplevede selvmordsbombere tæt på. »Man hørte ofte eksplosioner nær ved, man frygtede konstant Taleban, og man kunne ikke gå i skole, fordi skolerne var lukkede, så det var svært at forstille sig en fremtid,« siger han og •

Efterskolen · 19. maj 2016

17


EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

fortæller, at det derfor blev besluttet, at han skulle flygte til Danmark, hvor han havde en noget ældre fætter, som kunne hjælpe ham. »Min mor skulle ikke med, hun er analfabet og ville have svært ved at klare sig i et fremmed land, så hun blev boende hos slægtningene,« siger han og er glad for, at hun har det godt. Høje ambitioner Selv har han det rigtig godt. Bor i en studielejlighed med en roomie og går på HHX på Roskilde Handelsskole. Fritiden bruger han i fitnesslokalet og sammen med vennerne. Han er meget ambitiøs med studierne og bruger megen tid på dem. »Når man har et navn som mit, skal man jo klare sig bedre end de danske kammerater, så jeg prioriterer mit studie meget højt, og synes det er spændende,« siger Nawid Yusufi og håber at kunne læse videre på universitetet, hvor han gerne vil studere noget økonomisk eller noget samfundsvidenskabeligt. »Jeg klarer mig faktisk meget fint på studiet, men jeg har stadig nogle problemer med specielt det skriftlige danske,« siger han og fortæller, at det danske sprog tager tid at lære. Dansk læres bedst blandt danskere »Man lærer helt klart bedst sproget, når

18

Efterskolen · 19. maj 2016

På Faxehus var der virkelig mange forskellige typer unge, og jeg opdagede, at der for eksempel ikke er nogen grund til at være bange for folk, som er piercede og har mærkelige frisurer. Typer jeg før efterskolen kunne være lidt nervøs ved at møde.

man er sammen med nogle, der taler det,« siger Nawid Yusufi og fortæller, at han efter en måneds tid i asylcenteret fik sin opholdstilladelse og flyttede til fætteren i Sønderborg, hvor han kom i modtageklasse og begyndte at lære dansk.

»Da jeg kom i en almindelig folkeskoleklasse, blev det lidt lettere med sproget og med at forstå den danske kultur, og langsomt fik jeg nogle rigtig gode venner, som jeg stadig har kontakt til,« siger han og tilføjer, at det største udviklingsspring dog kom, da han tog 10. klasse på efterskole. På efterskole »Min skolevejleder mente, at det ville være bedst for mig at tage 10. klasse med, så jeg kunne blive bedre både til sproget og det faglige, inden jeg fortsatte på en gymnasieuddannelse, og hun spurgte, om ikke efterskole ville være godt,« siger Nawid Yusufi. Og da han havde talt med forstanderen på Faxehus Efterskole og blandt andet fundet ud af, at han ville få mulighed for ekstra timer, så han kunne blive dygtigere, var det et let valg. »Jeg havde også en ven, der gik på efterskole, og han anbefalede mig at gøre det samme,« siger han og er meget glad for valget. Efterskolen styrker integrationen »Det var fantastisk at gå på efterskolen, og det er rigtig godt for integrationen,« siger Nawid Yusufi. Han fik en masse venner på efterskolen, og mange af dem ser han endnu. Han forbedrede sit faglige niveau og udviklede sig personligt.


Nawid Yusufi er i gang med en HHX på Roskilde Handelsskole. Han er ambitiøs og bruger megen tid på studiet. Dels fordi han synes, det er spændende, men også fordi han ved, at han med sin baggrund skal være bedre uddannet end sine danske kammerater, når han søger job.

Efterskolen er helt sikkert god for flygtninge, men det er også godt for samfundet, fordi flygtningen på efterskolen meget hurtigt bliver integreret.

kultur under huden, når man i døgndrift er sammen med unge, der har vidt forskellig baggrund og tænker forskelligt. Og så bliver man hurtigt bedre til sproget.

Fik højere selvværd og lærte at se sine styrker og svagheder. »Men det, der virkelig gjorde en forskel for mig, var mødet med en masse andre unge, som kom med vidt forskellig baggrund,« siger han og forklarer, at en masse af hans fordomme blev skudt ned, når han i mødet med de andre unge oplevede, at der er personer bag alle facader. »På Faxehus var der virkelig mange forskellige typer unge, og jeg opdagede, at der for eksempel ikke er nogen grund til at være bange for folk, som er piercede og har mærkelige frisurer. Typer jeg før efterskolen kunne være lidt nervøs ved at møde,« siger han og forklarer, at det bliver meget lettere at få den danske

Sprog handler også om nuancer »Sproget handler jo ikke kun om at sige de rigtige ord på den rigtige måde, og det kan i øvrigt være svært nok, men man skal jo også finde ud af at kommunikere med sproget og lære alle nuancerne,« siger Nawid Yusufi og påpeger, at det kun kan lade sig gøre, hvis man er sammen med danskere. »Jo tættere man er sammen, jo bedre er det. Og på efterskolen er man tæt sammen hele døgnet,« siger han og nævner i den sammenhæng det tætte forhold til sin roomie, som han ofte havde lange samtaler med, når lyset var slukket på værelset. »Men der var mange andre, man kom meget tæt på, og man følte virkelig, at man var en del af et stort fællesskab,« siger han og synes, at han udviklede sig som person. Selvstændighed »Jeg fik mere selvtillid og blev klar over, hvad jeg er god til,« siger Nawid Yusufi og fortæller, at mange andre ofte taler om, at man bliver mere ansvarlig og selvstændig af at gå på efterskole.

»Jeg tror måske, at jeg meget tidligt gennem blandt andet krigsoplevelser og min flugt blev selvstændig og ansvarlig. Så det er ikke det, jeg først tænker på, når man taler om personlig udvikling. »Men det var tydeligt hos mine kammerater. Mange af dem vidste for eksempel ikke, hvordan man gør rent eller vasker tøj, så der havde de noget at lære,« siger han. Efterskolen god for flygtninge »Jeg lærte utroligt meget på efterskole, og jeg vil klart anbefale, at andre flygtninge, både uledsagede og andre, tager et år på en efterskole,« siger Nawid Yusufi og opfordrer til, at kommunen og staten går ind og støtter op om, at flere flygtninge kan komme på et efterskoleophold. »Det er helt sikkert godt for flygtningen, men det er også godt for samfundet, fordi flygtningen på efterskolen meget hurtigt bliver integreret,« siger han og tilføjer, at han er meget glad for at være i Danmark, at han ikke forstiller sig at skulle tilbage til Afghanistan, og at han håber at få en permanent opholdstilladelse og søge om statsborgerskab. »Danmark er et dejligt land, meget trygt og med gode muligheder for at få en uddannelse, og jeg synes, det er fantastisk, at man har sådan noget som efterskoler,« siger han. ●

Efterskolen · 19. maj 2016

19


Gode råd

Flygtninge

Uledsagede flygtningeunge på efterskole Opmærksomhedspunkter • Overvej hvem I tager ind – nogle flygtningeunge kan profitere meget af et efterskoleophold, for andre vil det være for stor en udfordring. Orienter jer om den unge før opholdet hos baglandet, og lad f.eks. den unge komme på ’praktik’ på skolen i en uges tid. • Optag gerne min. 2 flygtningeunge ad gangen – skaber mindre isolation og større tryghed for de unge, så de har overskud til at blive på skolen. • Sørg for et godt samarbejde med baglandet – typisk et bofællesskab, værge, plejefamilie el. i hjemkommunen. • Sørg for at kontaktlæreren har eller får en indsigt i flygtningeunges situation og en god kontakt til den unges bagland i hjemkommunen – bofællesskab, midlertidig værge, aflastningsfamilie, plejefamilie eller andet. • Giv undervisning i dansk som andetsprog ud fra den unges behov. Husk at det talte sprog kan narre. Trods et godt talesprog vil en uledsaget ung altid have behov for at arbejde med det skriftlige, hvis han eller hun skal have mulighed for at komme videre på en ungdomsuddannelse. • Tænk over at den unge får nogle pusterum, hvor han eller hun ikke er så meget ’på’ – heller ikke sprogligt. Bekymringerne om familien i hjemlandet fylder ofte meget i den unges sind, og det tager energi, som gør at overskuddet nogle gange ikke er så stort. En del unge kommer desuden med større eller mindre krigstraumer eller traumer fra flugt m.m. Læs gerne lidt om PTSD og overvej, hvordan I kan aflaste den unge ind imellem. • Tænk over hvordan den unge får nogle små eller store succesoplevelser – gerne andre steder end i klasseværelset, måske på fodboldbanen, i musiklokalet eller noget helt tredje.

• Overvej værelsesforholdene – flygtningeunge kan have svært ved at sove om natten, og kan føle de forstyrrer. Samtidig skal de helst ikke bo alene. Tal, i samråd med den unge, åbent med værelseskammeraten om det. • Overvej fleksible muligheder for at en ung kan få lov at gå en tur op om natten ved søvnløshed – uden at det bliver påtalt som ’natterend’. • Det er en god idé med klare rammer og strukturer omkring den unge, så der ikke er for mange uforudsete ting, de skal forholde sig til. • Beskriv skolens regler – både de skrevne og de uskrevne så meget som muligt for den unge. Der kan være meget i dansk ungdomskultur bl.a. omkring relationerne lærerelev, relationerne mellem kønnene, humor og andet, som opleves som indforstået for den unge. • Hvis der er tale om en ung, der er religiøst praktiserende f.eks. indenfor Islam, så overvej hvordan han eller hun kan få mulighed for det i hverdagen. Hvor kan han/hun bede, hvordan er det muligt at faste etc. • Vær opmærksom på hvordan I kan nedbryde det store efterskole-fællesskab i små mere overskuelige fællesskaber som f.eks. kontaktgruppen for den unge. Måske gør I det allerede på jeres skole. Men hvis ikke så overvej hvordan I kunne gøre det på en enkel måde. • Det kan være svært for de unge at komme tilbage til efterskolen søndag aften efter hjemmeweekend i mere rolige rammer. Sørg evt. for at der er en kontaktlærer, værelseskammerat eller en anden, der modtager den unge med en kop te og en lille snak, så der er en god, rolig og tryg overgang inden ugen begynder igen. Hvis I har behov for at vide mere om gruppen af uledsagede flygtningeunge, om regler og lovgivning omkring de unge, finansiering af ophold m.m. så kontakt Efterskoleforeningen og konsulent Maren Ottar Hessner på moh@efterskoleforeningen.dk eller 3317 95 89.

20

Efterskolen · 19. maj 2016


Bliv klar til de digitale prøver med Clio Onlines interaktive og selvrettende opgavesystem PRØV GRATIS

Træningsøvelser

Evalueringsopgaver

Vælg mellem mere end 1.500 selvrettende opgavesæt til alle kulturfag, naturfag og sprogfag. Du har også mulighed for at skabe dine egne interaktive opgaver og differentiere opgavesæt fra elev til elev eller ud fra klassens behov. Med Clio Onlines opgavesystem sikres det bedst mulige grundlag for den praktiske prøveforberedelse.

Prøv gratis i 30 dage på clioonline.dk

Prøver


Stævne

Energifestival samlede 1000 efterskoleelever I et samarbejde mellem Efterskoleforeningen og flere kulturinstitutioner i Esbjerg blev den nye Energifestival indviet med deltagelse fra knap 1000 elever og 32 workshops, der strakte sig fra taekwondo over orienteringsløb til gospel, tv-produktion og papirflet Tekst: Christian Tegllund, journalist christian@magasinhuset.dk

Kampsport var blot et af mange tilbud på ny festival for efterskoleelever i Esbjerg.

REPORTAGE

Oppe under taget i den store hal lyder der flere høje skrig. Ikke råb, men gennemtrængende og kraftfulde skrig. Taekwondoworkshoppen er i fuld gang, og det kan høres. »Vi er igang med nogle basale slag og spark, og bagefter skal vi lære selvforsvar. Det er ret fedt,« siger Thanakit Andersen fra Øse Efterskole. Den efterfølgende sætning skæres brat over i to, da taekwondoinstruktøren i den hvide dragt flænser rummet med endnu et skrig. Der skal lyd på, når et slag sendes afsted mod makkerens pude. Thanakit prøver igen. »Der er virkelig en fed energi. Jeg synes, det er et godt koncept, og så er det bare en rigtig god oplevelse at være med til. Det giver et større fællesskab om det at gå på efterskole,« siger han, inden han sendes tilbage på gulvet. Idéen bag Energifestival Officielt hedder det sig, at formålet med

Energifestivalen bliver kun bedre af at afholde den over flere dage med mange flere mennesker og flere lokationer. Louise Liberty Svenningsen 22

Efterskolen · 19. maj 2016

Energifestivalen er at lade efterskoleelevernes energier mødes på tværs af interesser og sociale baggrunde. Sagt på en anden måde: At give dem en ordentlig en på opleveren i helt nye rammer. Ideen opstod i forbindelse med DGI Landsstævnet 2013, hvor Esbjerg oplevede den magi, der altid strømmer ud fra det kæmpemæssige arrangement. »Vi kunne jo ikke lade være med at tænke på, hvor stort det kunne være at stable noget på benene, som kunne skabe den samme energi,« siger Louise Liberty Svenningsen, der er koordinator ved Sport og Event Park Esbjerg og

tovholder på Energifestivalen. »Der var simpelthen en summen af liv og glæde i hele byen under Landsstævnet. Den ville vi gerne genskabe, men der skulle være et andet fokus. Her handler det ikke om idræt, men om fællesskabet. Her kan de kreative og boglige efterskoler også være med. Det kræver bare, at eleverne er indstillet på at lave noget sammen med andre,« siger hun, og forklarer, at festivalen er skabt med et klart ønske om at vokse sig større de kommende år. »Vi håber på at kunne inddrage hele Esbjerg i fremtiden. Energifestivalen bliver kun bedre af at afholde den over flere


Idrætsefterskolerne har alle deres stævner, hvor de mødes, men det her er ligesom for alle os, der ikke har fokus på idræt. Valdemar Rosenkrands

dage med mange flere mennesker og flere lokationer,« siger hun. Borgmesteren er positiv På borgmesterkontoret i Esbjerg er der også kun rosende ord til de lokale arrangører og efterskolernes store engagement. »Når det lykkes for lokale aktører at tiltrække nye events, som bygger oven på forbindelser skabt ved tidligere værtsskaber, kommer vi i mål med vores strategi for at huse de store begivenheder i Kommunen. Efterskoleeleverne og EnergiMetropolen Esbjerg er et godt match. Efterskoleeleverne imponerede gang på gang ved DGI Landsstævnet i Forstander Bian O. Bastiansen håber at Energifestivalen vil vokse de kommende år.

2013, og tydeligst husker jeg deres medrivende begejstring. Det vil jeg glæde mig til at opleve igen ved Energifestivalen«, siger Johnny Søtrup, borgmester i Esbjerg. Til rollespil i skoven En gruppe vagter kommer til syne og drejer ind på stien. De er iført blå dragter og har sværd hængende i siden. De har sat kursen mod frokost efter et mislykket forsøg på at forsvare deres by. »Det var virkelig sjovt, men det gik vidst ikke helt efter planen. Vi skulle holde dem med de grønne dragter ude, men det er altså svært at lade være med at grine, når du skal forhindre en af dine

venner i at komme ind i en by, du skal forsvare,« siger Valdemar Rosenkrands, der går på den kreative Øse Efterskole. »Idrætsefterskolerne har alle deres stævner, hvor de mødes, men det her er ligesom for alle os, der ikke har fokus på idræt. Det er fedt, at der er kommet noget, hvor vi også kan være sammen om en masse ting,« siger han. Det synspunkt kunne forstander på Rejsby Europæiske Efterskole, Brian O. Bastiansen, ikke være mere enig i. »Vi er en Europæisk Efterskole med fokus på sprog og samfundsfag, og derfor har vi overhovedet ikke kunnet se os selv på Landsstævnet. Energifestivalen er en kærkommen mulighed for at samles med en række andre efterskoler, så vores elever kan komme ud og møde en masse andre ligesindede.« Ifølge Brian O. Bastiansen vil Energifestivalen give eleverne et klart indtryk af, at man som efterskole er en del af noget større, og så skader det jo aldrig, at eleverne bliver rystet yderligere sammen i aktiviteter udenfor skolen. »Jeg kunne godt tænke mig at se Energifestivalen vokse, og vi regner da bestemt med at være faste deltagere. Det er helt klart mit håb,« slutter han. ●

Planen er at afholde Energifestival hvert 2. år for ikke at komme i konflikt med DGI Landsstævnet, der ligger hvert 4. år


Nyheder

Der bliver ikke foretaget ændringer af 10. klasse, før området er blevet evalueret yderligere. Det slår undervisningsminister Ellen Trane Nørby fast i kølvandet på, at gymnasierne har ønsket at få lov til at udbyde 10. klasse. I et svar til Altinget Uddannelse skriver Ellen Trane Nørby: ”Som bebudet vil jeg ovenpå den evaluering af de kommunale 10. klasses tilbud, som viste massive problemer med den type 10. klasse, iværksætte en evaluering af såvel 10. klasses centre, 10. klasse på efterskoler og eud10. Jeg vil afvente de evalueringer, før jeg forholder mig til, hvad der er behov for at justeringer.” Dermed afviser undervisningsministeren indtil videre gymnasiernes ønskes om på lige fod med erhvervsskolerne at gå ind i konkurrencen om de elever, der ønsker et 10. skoleår.

Ministeren hæfter sig ved, at 10. klasse spiller en rolle i forhold til at bygge bro til videre uddannelse. ”I dag er der mulighed for, at kommunerne kan indgå aftale med erhvervsskoler, så de kan varetage undervisningen af 10. klasse, ligesom der er indført den erhvervsrettede eud10, der umiddelbart fungerer godt,” skriver ministeren. At 10. klasse indtil videre er fredet understeges også i kommissoriet til det ekspertudvalg, der i øjeblikket arbejder med uddannelse og overgange. Udvalgets formand, rektor for professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann siger: »Der står direkte i kommissoriet, at vi ikke skal foreslå grundlæggende ændringer af 10. klasse. Det betyder ikke, at 10. klasse er 100 pct. fredet. Vi må godt forholde os til 10. klasse, men det bliver ikke et spørgsmål om grundlæggende

Foto: Flemming Leitorp

Minister bebuder ny evaluering af efterskolernes 10. klasse

forandringer i form af om 10. klasse skal eksistere. Jeg tror, den politiske erfaring er, at hvis man tager 10. klasse med, vil alt komme til at handle om det.« ●

Elever vil ikke kede sig i historietimen Ny undersøgelse fra det nationale viden-center, HistorieLab, tager temperaturen på historiefaget på landets grundskoler. Her tegner sig et billede af engagerede historie-lærere, der dog ofte har vanskeligt ved at omsætte intentionerne i historiefagets mål. En udfordring for lærerne er bl.a., at elever måske nok synes faget er spændende engang imellem, men hovedsagelig lægger vægt på, at det ikke kan bruges til noget, med mindre man ønsker at uddanne sig til lærer, arkæolog eller historiker. Undersøgelsen tegner et billede af, at elever ofte opfatter historie som et teksttungt fag, hvor det drejer sig om at kunne huske årstal, vigtige personer og begivenheder, hvilket for manges 24

Efterskolen · 19. maj 2016

vedkommende gør faget svært og fjernt. En del elever mener derfor, at det er afgørende, at undervisningen ikke er for kedelig. De tillægger undervisningsvariation og lærerens personlighed stor betydning for udbyttet af faget. Ifølge en af de to forskere bag undersøgelsen, Heidi Eskelund Knudsen, knytter der sig en række problemer til dette. »Mange historielærere forsøger at variere undervisningen, for at undgå at eleverne ”keder sig”. Man må nærmest for alt i verden ikke kede sig i historietimerne. Parallelt med det kræver det meget tid af lærerne at sammensætte læremidler til undervisningen. Faget opleves som meget videnstungt, især for yngre historielærere og historielærere uden

undervisningskompetence. Vi ser også i undersøgelsen, at der gør sig en kultur gældende blandt historielærere generelt, hvor læreplanerne (forenklede Fælles Mål) spiller en ganske begrænset rolle i lærernes planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Det bliver derfor i praksis ofte forlagsproducerede læremidler, der styrer undervisningens indhold.« Det er HistorieLabs centrale opgave at medvirke til at styrke undervisningen i historie og andre kulturfag. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen har HistorieLab igangsat en række initiativer for at udvikle fagdidaktik og fremgangsmåder, der kan øge elevernes interesse for faget. ●


AKTIV ÅRET RUNDT Sjov, sang og dans med Sebastian Klein og Jacob Riising

Alle børn får en bold!* Inspiration til 45 min. daglig bevægelse Sjove konkurrencer og flotte præmier!

Brug bolden

26. september til 14. oktober 2016 Få en masse sjove & sunde oplevelser med temaet: Brug bolden! Det er gratis at være med!

Tilmeldingen er åben på

aktivåretrundt.dk *Der er til de første 300.000 tilmeldte

Sidste år deltog flere end 250.000 elever i sundhedsugerne (Sidste frist er 14. sep. 2016)

99%

af lærerne mener, at Aktiv rundt i Danmark er et godt projekt, som skal fortsætte med at være et tilbud til skolerne

Arrangør:

Projektet støttes af:

Skolernes sundhedsuger


Nyheder

Efterskoler inddrager elever i bortvisningssager

95 procent målsætningen står for fald Fokus skal i stedet være, om de unge på kort sigt får en uddannelse eller kommer i job

eva rapport EVA har kortlagt frie skolers praksis i bortvisningssager. Rapporten viser, at efterskolerne i høj grad inddrager eleverne, inden skolen beslutter at afbryde opholdet, men for få skoler kender til FN-konventionens bestemmelser om børns ret til inddragelse. Efterskolerne inddrager flere elever i beslutningsprocessen end de frie grundskoler. Alder og årsagen til udskrivningen har betydning for, hvor meget eleven involveres. Hele 82 % af efterskoleeleverne er blevet inddraget i de sager, der endte med, at skolen besluttede at afbryde opholdet. 73 % af de adspurgte forstandere vurderer, at eleven i høj grad har haft mulighed for at fremlægge sit syn på beslutningen. 70 % af efterskolerne har faste procedurer for afbrydelse af opholdet, og 80 % af forstanderne synes, at deres seneste udskrivning er forløbet hensigtsmæssigt. Læs hele nyheden på www.efterskoleforeningen.dk

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Siden 1993 har det været en politisk ambition at sikre uddannelse til alle gennem det, der senere blev formuleret som 95 procent målsætningen. Men måske har den politiske ambition nu udlevet sig selv og skal erstattes af nye mål. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby siger til Efterskolen, at regeringen på ingen måde ønsker at slække på ambitionerne, men gerne ser langt mere målrettede tilbud til de unge. »For de unge, der står uden for både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, er der behov for at få genantændt

eSport med i top tre Boldspil Fodboldlinje, musik og eSport er de tre mest populære søgeord på efterskole.dk i øjeblikket. Det er ellers først for ganske nyligt, at en række efterskoler er begyndt at markedsføre eSport som profilfag, men at faget topper på søgeordslisten siger måske noget om interessen. På www.efterskoleforeningen.dk kan du se de mest søgte ord på efterskole.dk – og dermed få et indblik i, hvad der rører sig blandt kommende elever lige nu.

26

Efterskolen · 19. maj 2016

Børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby på besøg på produktionsskolen i Greve, hvor hun for nylig hørte om de forberedende tilbud.

motivationen, og det kan lige godt være i et job med et uddannelsesperspektiv. For nogle af de unge tror jeg mesterlære er en bedre løsning end at komme ind i en traditionel uddannelse.« Det ekspertudvalg, som i øjeblikket beskæftiger sig med uddannelse og overgange for regeringen, arbejder helt konkret på at evaluere 95 procent målsætningen, og formanden for udvalget, rektor Stefan Hermann er klar til at komme med bud på nye målsætninger. »95 procent målsætningen har været en stærk drivende kraft i at få flere i uddannelse. Og det har virket. I 1977 fik 77 procent en ungdomsuddannelse og i dag er tallet 93 procent målt over


den 25-årige periode i profilmodellen, som ligger bag 95 procent procentmålsætningen. Men vi er nødt til at spørge os selv, om vi har puttet uddannelse ned i halsen på de unge uden at sikre et arbejdsperspektiv,« sagde Stefan Hermann, da Efterskoleforeningen og tænketanken DEA for nylig i fællesskab havde inviteret til Vidensalon om bedre overgange fra grundskolen til ungdomsuddannelse. Bag det ræsonnement ligger, at det er længe at vente 25 år på at vurdere om ”de unge” har fået en ungdomsuddannelse. Derfor overvejes nu i stedet et nyt fokus, som tager afsæt i, hvordan det er gået syv år efter grundskolen. For Stefan Hermann skal der ikke kun være ensidigt fokus på, om de unge har fået en uddannelse, men også på om de er kommet ud i et arbejdsfællesskab. »Jeg deler ikke billedet af kun at få flere unge ud på arbejdsmarkedet for produktionens skyld, men vil hellere fokusere på det arbejdsliv, hvor unge også kan opleve at være del af et fællesskab, og hvor de kan opleve en dannelsesproces. Dannelse er ikke isoleret til at foregå i uddannelse. For nogle unge kan det med større held foregå som del af deres arbejdsliv,« siger Stefan Hermann. Mangler fokus på overgangen Udvalget fokuserer i høj grad på overgangen fra grundskole til uddannelse og arbejdsliv. For mange unge går denne overgang igennem de forberedende tilbud i form af produktionsskoler, TAMU, kombineret ungdomsuddannelse osv. En meget broget buket af tilbud. »Det er et meget fragmenteret område, som savner sammenhæng og politisk ejerskab. Vi har ordførere for folkeskolen, efterskoler, frie skoler og gymnasier, men ingen politiske partier har ordførere for de forberedende tilbud. Der er et stort behov for at få nyt fokus på det her område,« siger Stefan Hermann, som gerne ser, at de forberedende tilbud i højere grad bliver integreret fremfor at stå som selvstændige tilbud mellem grundskolen og erhvervsskolerne. »Der er behov for, at vi bliver bedre til

For unge uden for både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, er der behov for at få genantændt motivationen. Det kan lige godt ske i et job med et uddannelsesperspektiv som i en uddannelse. Ellen Trane Nørby, børne- og undervisningsminister

at koble grundskolen bedre med ungdomsuddannelsen,« siger han. Viser forventningerne Det gav efterskoleforstander Sven Primdal fra Skals Efterskole et bud på. Som en gymnasieforberedende efterskole har Skals i stedet for 9. og 10. klasse valgt at køre aldersintegreret undervisning under betegnelsen 0.g. »Det er et signal til eleverne om, at de skal ud af børneboblen og ind i et dannelsesprojekt, hvor de bliver klar til en ungdomsuddannelse. Ved at bruge betegnelserne 0.g og studieretninger i stedet for klasser, bruger vi et sprogbrug, som taler eleverne op. De kommer til at føle sig som studerende, og det virker,« sagde Svend Primdal. ●

07. - 08. SEP 2016 KURSET FOR TYSKLÆRERE I UDSKOLINGEN

PRAKSISORIENTERET

INSPIRATION

FAGLIGT

UANSET OM DU ER NY I FAGET ELLER OM DU HAR BRUG FOR INSPIRATION TIL AT FORNY DIN UNDERVISNING – SÅ ER ”DEUTSCH DUSCHE” KURSET FOR DIG!

NETVÆRKSSKABENDE

TIDLIG SPROGSTART FÅR STOR BETYDNING FOR TYSKFAGET, OGSÅ I UDSKOLINGEN. MENS DE FLESTE KURSER OG EFTERUDDANNELSER FOKUSERER PÅ INDSKOLINGEN OG MELLEMTRINET, ER ”DEUTSCH DUSCHE” TILRETTELAGT SPECIFIKT TIL UDSKOLINGEN. ”DEUTSCH DUSCHE” BYDER PÅ ET INSPIRERENDE UDBUD AF WORKSHOPS, HVOR DU KAN FYLDE DIN MATERIALEBANK OP OG FÅ VIDEN OM MULIGHEDER, UDFORDRINGER OG TILGANGE TIL FREMTIDENS TYSKFAG I UDSKOLINGEN. FLERE INFORMATIONER:

WWW.DEUTSCH-DUSCHE.DE

Efterskolen · 19. maj 2016

27


Løst og fast

Frikvarter

Børn skal hjælpes til at fastholde vægttab Overvægtige børn, der har været på julemærkehjem, føler sig sundere, får bedre selvværd og taber sig. Et nyt projekt sætter derfor fokus på at øge samarbejdet mellem julemærkehjem, forældrene og kommunerne for at øge udbyttet af et ophold på et julemærkehjem. Evalueringen af projektet, som SFI har lavet for Sundhedsstyrelsen, viser, at forældrene og personalet på julemærkehjemmet har fået større kendskab til hinanden og en fælles viden om barnets udfordringer. Der opstår også netværk mellem forældrene, hvilket betyder, at de ikke føler, at de står alene.

Brok er skadeligt for hjernen Brok og negativitet er direkte skadeligt for vores hjerneceller og gør os dummere. Det viser ny forskning fra Institut for Personaleudvikling. Da hjernen virker som en muskel, betyder det, at det at lytte til en person, som brokker sig, øger sandsynligheden for, at vi bliver smittede, og selv opfører os på samme måde. Fire gode råd kan holde dig brok-fri:

1. Skab afstand - Din hjerne vil takke dig, hvis du kan komme på afstand af brokkeri. 2. Hvad har du tænkt dig at gøre ved det? Spørgsmålet kan måske få personen til at reflektere over, hvordan vedkommende kan gøre noget ved sit problem. 3. Osteklokke - Er du fanget i et selskab af brok, som du ikke kan gå fra, så træk den mentale osteklokke ned over hovedet. Meditér dig væk fra situationen. 4. Vær positiv - Vær det gode eksempel, drop brokken og skab en positiv virkning på dine omgivelser – du får det med garanti returneret!

App gør skoleelever bedre til at læse Over 10.000 elever har deltaget i et træningsforløb med læsetræningskonceptet fra FrontRead, og i gennemsnit er deres læsehastighed steget med 56 procent. App’en, der både træner læsehastighed og forståelse, har løftet elevernes niveau i dansk læsning med en hel karakter. Ifølge læsekonsulent Nicolina Binzer er en del af hemmeligheden bag de gode resultater, at læsetræningen motiverer skoleeleverne. “De unge bruger ikke automatisk en masse tid på læsning. Derfor er det vigtigt, at eleverne bliver motiverede af læsetræningen. Mange synes, det er sjovt at få feedback med det samme – det motiverer dem til at lære mere”. 28

Efterskolen · 19. maj 2016


Mere end 9.500 var på et lang højskolekursus i det forgangne skoleår, viser tal fra Danmarks Statistik og Folkehøjskolernes Forening. Det er største antal i 10 år.

International konference om værdien af fællesskab Når danske skoler bruges som model for andre uddannelsessystemer i verden, er det fordi ’fælleskab’ som begreb er et slagkraftigt værktøj. Med formålet om at præsentere og dele både teoretiske og praktiske overvejelser om begrebet fællesskab – både fra dansk og international synsvinkel – afholdes konferencen i et samarbejde mellem Dansk Friskoleforening, Den Frie Læreskole og Efterskoleforeningen. Konferencen vil særligt fokusere på fællesskab som kilde til motivation i læringssammenhænge, undervisning og uddannelse. Oplæg ved blandt andre Yuri Belfali fra OECD, den berømte professor i Pædagogik Thomas Ziehe og professor Ove Korsgaard fra DPU. Dato: 24. november 2016, Sted: Den Frie Læreskole, Svendborgvej 15, 5762 Vester Skerninge, Denmark. Tilmelding: efterskoleforeningen.dk senest 1. juli 2016. Øvrig kontakt: Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk, 2236 1153

Undervisning bryder tabu omkring sexmisbrug af børn Der er ca. et misbrugt eller krænket barn i hver skoleklasse, men sexmisbrug af børn er et emne, som meget få lærere tager op, fordi det er svært at tale om. U-landsforeningen Stairway Danmark lancerer en færdig undervisningspakke rettet mod grundskolens ældste klasser, som giver danske lærere mulighed for at bryde tabuet omkring sexmisbrug af børn. Materialet, der kan bestilles i gratis klassesæt, kan anvendes i engelsk eller samfundsfag i folkeskoler og efterskoler.

www.stairwaydanmark.dk/ 14439/

Story book

A story of child pornography and child sex trafficking

Jeg mener, det er udtryk for forkælelse, når man ikke vil underlægge sig et demokratisk flertal og en økonomi med begrænsede ressourcer. Det forskrækker mig, at de offentligt ansatte ikke kan se, at det ikke er onde mennesker, der har insisteret på økonomistyring, og at der også er gode grunde til, at befolkningen ikke vil vise dem den tillid at styre den offentlige sektor ud fra deres faglige interesser. Den manglende respekt for politiske prioriteringer underminerer tilliden til de offentligt ansatte og især til deres organisationer. Ove Kaj Pedersen, professor og forfatter til ”Konkurrencestaten” i dagbladet Politiken.

1

1

Efterskolen · 19. maj 2016

29


Projektets fokus p氓 relationerne har skabt et fantastik sammenhold blandt eleverne i 9. klasse, som er aktive i efterskolelivet og tager ansvar for forskellige aktiviteter og arrangementer.

30

Efterskolen 路 19. maj 2016


Udvikling

9. klasse

Semesterlæsning hæver fagligheden og styrker relationerne På Fårevejle Efterskole er undervisningen semesteropdelt for 9. klasserne, og et semester afsluttes med folkeskolens afgangsprøver. Målet er at styrke fagligheden og relationerne, så 9. klasse får et bedre efterskoleophold. Det ser ud til at målene nås. Projektet har samtidigt sat gang i skoleudviklingen

Fårevejle Efterskole er en almen efterskole med plads til 140 elever fordelt på 9. og 10. klasse. Skolen tilbyder syv linjefag: Film/ medie, Fodbold, Friluftsliv, Musik, Teater, Materiel design og Volleyball. Desuden kan eleverne vælge mellem 17 forskellige valgfag blandt andet fransk, tysk og spansk. I 9. klasse praktiseres semesteropdelt undervsining. Første halvår står i naturfagenes tegn, og andet halvår har eleverne kun humanistiske fag.

Tekst: S vend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

På Fårevejle Efterskole er sommerens afgangsprøver ikke så stressende en faktor, som de har været tidligere. Eleverne i skolens 9. klasse skal kun til afgangsprøver i de humanistiske fag. Skolen har nemlig opdelt skoleåret i to semestre. Fra sommer til jul koncentrerede eleverne sig om de naturvidenskabelige fag og gik op til prøver i januar. I foråret har skoledagen været fyldt af de humanistiske fag, og eleverne aflægger prøve i disse fag i juni. Semesterlæsningen er en del af skolens deltagelse i Efterskoleforeningens 9. klasseprojekt; ”9. klasse på efterskole” og det ser ud som om, det er lykkedes at skabe en 9 klasse, som forbedrer elevernes faglige standpunkt, skaber tætte relationer mellem lærere og elever og mellem eleverne indbyrdes, og som eleverne finder spændende. »Vi kan se på interessen for vores kommende 9. klasse, at mange vælger os netop på grund af semesterlæsningen,« siger forstander Frank Ørndrup Elzer. Det er han meget tilfreds med, blandt andet fordi et af målene med 9. klasseprojektet har været at få flere til aktivt at vælge 9. klasse på efterskole frem for at vælge folkeskolen fra. »Vi vil gerne lave en 9. klasse, der er lige så god og tillokkende som vores 10.

klasse, og det ser ud til, at vi er på rette vej,« siger han og er imponeret over, hvor godt eleverne klarede sig i naturfagene til prøverne. Gode prøveresultater »Vores elever stressede ikke op på samme måde som tidligere, og de klarede sig fantastisk til prøverne i januar,« siger Frank Ørndrup Elzer og forklarer, at det både gælder de elever, der traditionelt klarer sig godt i naturfagene, men også dem der kan have svært ved at se det interessante i for eksempel fysik og biologi. »Jeg har altid haft svært ved de naturvidenskabelige fag, men det gik helt fantastisk og overraskende godt til prøverne,« siger Sara Kofod, der er elev i 9. klasse. Hun er sikker på, at det hænger sammen med, at semesterlæsningen giver et mere koncentreret arbejde med fagene. »Man skal ikke starte forfra, hver gang en ny time starter, og man glemmer ikke så meget, så pludselig er det lettere at forstå, hvad det handler om. Faktisk er jeg blevet glad for de naturvidenskabelige fag, og det har jeg aldrig været før,« siger hun. Hendes klassekammeret Felix Korgaaard fortæller, at han altid har • Efterskolen · 19. maj 2016

31


Udvikling

9. klasse

holdt af naturfagene, og har været glad for den mulighed semesterlæsning har givet for at fordybe sig. »Man har haft god tid til at gå i dybden og nørde lidt med de ting, der har interesseret en,« siger han og tilføjer, at semesterlæsningen også har gjort, at man er kommet til at kende lærerne bedre.

»Jeg kan godt savne fysik her i foråret, men til gengæld er det mindre stressende at arbejde på den her måde, og man får et tæt forhold til sin lærer og kan mærke, hvordan hun brænder for sit fag. Så alt i alt er jeg meget fint tilfreds med at gå i den her 9. klasse,« siger Felix Korgaard.

Tættere relationer »Vi har indført teamlærere på 9. klassetrin, og nedsat antallet af lærere omkring klassen. Det betyder, at lærere og elever får mere tid sammen,« siger lærer René Sørensen. Han er sikker på, at den tættere relation betyder meget for, hvor godt eleverne klarer sig, men også for deres menneskelige og sociale udvikling. »Vi er jo ikke kun optaget af det faglige udbytte, men ønsker også at styrke dannelsesprocessen, og det synes, jeg er lykkedes meget fint,« siger han og peger på, at den tættere relation til en voksen for eksempel gør det lettere at tale om de ting, som den unge er optaget af. »Men projektet har også styrket relationen mellem eleverne. Både i klassen og på skolen som sådan,« siger han og 32

Efterskolen · 19. maj 2016

fortæller, at projektet for eksempel har frigivet mere tid til samvær for 9. klasseeleverne. »Vi oplever, at 9. klasserne i højere grad end tidligere tager ansvar i samværet med resten af skolens elever, og at de deltager aktivt i det, vi kalder efterskoletiden,« siger han og ser mange fordele ved semesterlæsningen. Energien smitter »Semesterlæsningen har også betydet, at lærersamarbejde er blevet tættere og har fået tildelt mere tid,« siger lærer, vejleder og forstander Lone Ørndrup Tietze. Skolen har udpeget teamlærere omkring 9. klasserne, og til det kommende skoleår er der planer om, at det også skal ske for 10. klasserne. »Den energi, der følger af semesterprojektet, har smittet af på hele skolen, og nogle lærere ser for eksempel gerne, at vi udvikler en prøvefri 10. projektklasse,« siger hun og fortæller at deltagelsen i Efterskoleforeningens 9. klasseprojekt sker under overskrifterne relationer og overgange, og at vejledningen på skolen er under forandring med projektet. Integreret vejledning »Vores 9. klasseprojekt har betydet, at vi nu arbejder med integreret vejledning. Vi laver en årsplan for vejledningen, og det er ikke kun vejlederne, der tager sig af vejledningsopgaven,« siger Lone Ørndrup Tietze og forklarer, at forandringen er kommet som en naturlig følge af, at relationsarbejdet er blevet styrket, og at lærerne samarbejder tættere omkring klassen. »Som vejledere har vi tidligere talt en del om at få integreret vejledning til at fungere på skolen, men det er først nu med 9. klasseprojektet, at det er kommet på plads,« siger hun og tilføjer, at projektet har sat gang i skoleudviklingen generelt, men at der selvfølgelig også er udfordringer. Fravær et problem »Den største udfordring er helt klart fravær, både elevernes og lærernes,«

siger lærer Heidi Koch. På grund af semesterlæsningen mister en elev, der for eksempel er syg i en uge, mange af et fags timer. »Det betyder, at vi skal være endnu mere tydelige i forhold til, at fravær er noget skidt, og at vi skal sikre os, at forældrene er klar over, hvor stor betyd-

Det her kræver, at man tilrettelægger en meget afvekslende undervisning, og det har taget tid at forberede. Heidi Koch

ning en uges fri kan få for eleven,« siger hun og fortæller, at semesterlæsningen også gør det problematisk, hvis læreren er fraværende. »Sygdom er aldrig godt, men nu er det ekstra problematisk, fordi der er så meget, man så skal samle op på,« siger hun. Det samme gælder for kurser, som man nok kunne profitere af at deltage i, men som man er nødt til at overveje på ny i lyset af semesterlæsningen. Savner yndlings fagene For eleverne kan den ny organisering af undervisningen betyde, at de kommer til at savne et fag, som de er glade for. »Vi har jo slet ikke naturvidenskabelige fag her i foråret, og jeg synes, det er lidt hårdt kun at have de humanistiske fag,« siger Felix Korgaard, der aldrig har været helt glad for et fag som dansk og synes, at det fylder meget i det halvår,


hvor man har fokus på det humanistiske. »Jeg savner fag som fysik og biologi, der altid har været mine yndlingsfag,« siger han, men glæder sig over at lærere er gode til at variere undervisningen. Forberedelsen tager tid »Jeg er sikker på, at semesteropdelingen gør, at eleverne lettere får en forståelse for den røde tråd i fagene, men det stiller nye krav til min planlægning,« siger Heidi Koch. Mange sammenhængene timer i et fag betyder, at det ikke giver mening at gøre, som man hidtil har gjort. »Det her kræver, at man tilrettelægger en meget afvekslende undervisning, og det har taget tid at forberede,« siger hun, og synes det har været sundt at se nærmere på sin egen undervisningspraksis. »Det har for eksempel været nødvendigt at skabe mere rum for leg og læring i min tyskundervisning. På den måde har semesterlæsningen været en motivation for min egen faglige udvikling, og det har været en god oplevelse,« siger hun, men ærgrer sig lidt over, at semesterlæsningen også har betydet, at det ikke har været muligt for hende også at have dansk i 9. klasse. Så gerne en anden fordeling af fagene »Hvis Heidi skulle have både dansk og tysk i 9. klasse ville hun få en voldsom arbejdsbyrde i foråret. Noget der ville være svært at forene med også at have et familieliv,« siger René Sørensen og forklarer, at det problem ville kunne løses, hvis det var tilladt at dele fagene på anden vis end i humanistiske og naturvidenskabelige. »Det er ministeriet, der har besluttet opdelingen af fagene i semestrene, og det styres af, at vi i vores model benytter sygeprøverne i januar,« siger han og så gerne, at der kunne laves en anden opdeling. »Hvis vi kunne dele fagene på en anden måde, kunne vi få endnu færre lærere i teamet, og vi kunne i endnu

højere grad planlægge ud fra pædagogiske overvejelser,« siger han og håber at Ollerup Efterskole, der også er med i 9. klasseprojektet får held med at udvikle andre prøveformer. »Hvis de får lov til at gøre det, de gerne vil, kan det måske også åbne for nye muligheder her,« siger han.

9. klasse på efterskole Efterskoleforeningen ønsker at udvikle og styrke 9. klasse på efterskoler med henblik på at forbedre 9. klasseelevernes overgang til og gennemførelse af ungdomsuddannelse. 9. klassesprojektet skal på den baggrund dels skabe vidensgrundlag om efterskolernes aktuelle rammer og tiltag i arbejdet med 9. klasse og dels igangsætte et antal uddannelseseksperimenter med henblik på at skabe og vurdere nye tiltag og pædagogiske handlemuligheder i arbejdet med 9. klasse på efterskolerne.

Nikoline Molin Nefling er glad for semesterlæsningen og den mulighed det giver for at fordybe sig. Projektet har blandt andet betydet, at hun når hun skal i gymnasiet vælger mere naturvidenskabeligt, end hun ville have gjort før, hun startede på Fårevejle Efterskole.

Inspirerende videndeling Netværksdannelsen, den gensidige inspiration og videndeling, som er en del af 9. klasseprojektet, er noget både ledelse og lærere på Fårevejle Efterskole værdsætter »Det er spændende at udvikle vores egen 9. klasse, men også utroligt motiverende og lærerigt at møde de andre skoler i projektet,« siger René Sørensen, som også har været glad for de meget brugbare oplæg, der har været en del af projektet, og for de diskussioner der har været både mellem lærerne indbyrdes og mellem ledere og lærere. »Det er spændende at være med i projektet, og det er dejligt at opleve, at meget af det, vi gerne vil opnå, ser ud til at lykkes,« siger han. ●

12 efterskoler deltager i udviklingsarbejdet, der har fokus på fem områder: • Efterskolernes udnyttelse af sin status som fri skole • Udvikling af lærer-elev relationen • Udvikling af fællesskaber • Unge med særlige udfordringer • Overgang mellem efterskole og ungdomsuddannelse De 12 deltagende efterskoler er: Askov Efterskole, Brejninggaard Efterskole, Ollerup Efterskole, Osted Fri- og Efterskole, Faarevejle Fri- og Efterskole, Faaborgegnens Efterskole, Ladelund Efterskole, Rejsby Europæiske Efterskole, Ågaard Efterskole, Vandel Efterskole, Vesterdal Efterskole og Bjergsnæs Efterskole.

Efterskolen · 19. maj 2016

33


Debat

Sangbog

Dejligt med en ny sangbog

Lone Primdahl, forstander, Farsø Efterskole

34

Efterskolen · 19. maj 2016

I søndags gik jeg og plantede forårsfrø. Solen skinnede, og jeg nynnede på Halfdan Rasmussens dejlige sang ”Livet er en morgengave”. Da jeg var færdig lavede jeg en kop kaffe og satte mig for at læse det nye efterskoleblad. På side 9 så jeg annoncen for Efterskolesangbogen, og da jeg læste, at den var forudbestilt af 50 efterskoler, blev jeg helt glad. For en tid siden blev jeg nemlig spurgt af KFUM-KFUK, om jeg ville anmelde sangbogen. Det ville jeg gerne - uden betænkning. Dejligt med en ny sangbog, som suppement til Højskolesangbogen, og som erstatning for de sanghæfter, vi selv forsøger at holde sammen på. Ja - sådan tænkte jeg uden overhovedet at tænke på krig. Senere i bladet kom så annoncen for Højskolesangbogen - helt okay og naturligt. Men det der overraskede mig var vores formands bemærkning: ”Højskolesangbogen er stadig skoleformens foretrukne”. Som om der nu var grund til at banke det på plads. Hvorfor kan vi ikke bare være glade for, at der kommer en ny sangbog, der er målrettet efterskoleelever? Jeg er vild med Højskolesangbogen, og på Farsø Efterskole starter vi hvert møde - både medarbejdermøde og andre møder med en sang fra Højskolesangbogen - det fortsætter vi med. Men når vi synger med eleverne ved bålet og i bussen, så bliver det dejligt med Efterskolesangbogen.

Og så kom krigen på sidste side i efterskolebladet. ”Sangbogskrigen” skriver redaktøren. Jamen dog. Hvem vil i krig? Jeg har ikke lyst. Jeg vil bare gerne synge sammen med eleverne på Farsø Efterskole. ”En stor del af miseren om den nye udgivelse skyldes, at ”Efterskolesangbogen” smykker sig med lånte fjer”, står der skrevet. Handler det mon om sure rønnebær? - tænker jeg. KFUM-KFUK kunne godt havde skrevet tydeligere, at de var udgiver af sangbogen - det synes jeg faktisk også. Men gad vist om de så var blevet beskyldt for at reklamere for deres egen organisation, fremfor at have et ædelt ønske om at bidrage til sangglæde rundt på efterskolerne? ”Ordet skaber hvad det nævner”, det er vist en anerkendt sandhed. Derfor er jeg ærgerlig over, at udgivelsen af Efterskolesangbogen, skal omtales med ordet krig. ”Hvorfor skal man slå på tæven Eller bruge tæveord? Jeg vil trykke folk på næven. Jeg er ingen Tævedor Lad dem tæve på hinanden Der har tæv behov endnu Jeg vil ikke klinke kanden Før jeg ser den er itu” Højskolesangbogen nr. 187.


Snik-snak om sangbogskrig

Overflødig og dyr

Jørgen Kvist, generalsekretær, KFUM og KFUK i Danmark

Kaj Andersen, forhenværende efterskolelærer og medlem af Efterskoleforeningens styrelse

Efterskolen brugte i sidste nummer lederplads og overskrift på en såkaldt ’Sangbogskrig’. Ifølge lederen skulle KFUM og KFUK være en del af krigen. Det var vi ikke klar over. Men det er rigtigt, at vi er i kamp for, at unge på efterskolerne kommer til at synge endnu mere sammen. Det er derfor, vi er i gang med at udgive Efterskolesangbogen, som til juni lander hos de mange skoler, der allerede har bestilt den. Sangbogen består ikke kun af sange, men også af citaler, spørgsmål, refleksioner m.m. som kan være med til at give unge et tæt og godt forhold til vores fælles sange. Lederen påstår, at vi ’skjuler, hvem der er den egentlige afsender’. Sludder! Men jeg vil gerne understrege, at Efterskolesangbogen ikke er et organisations-brandings-projekt, og alene har til formål at give efterskoleeleverne i Danmark en sangbog, der passer til deres efterskoleliv. Det er vores mål, hverken at komme til at stå i vejen for eller at tage æren for Efterskolesangbogen. Jeg glæder mig til, at Efterskolesangbogen snart er på gaden, så der kan blive fokus på indhold fremfor udenoms sniksnak. I landets store byer har KFUM og KFUK jævnlige højskolesangaftener, hvor hundredevis af unge mødes og synger. Vi elsker Højskolesangbogen. Vores drøm for Efterskolesangbogen har Marianne Jelved fanget ind i sin anbefaling af sangbogen: ’Det er nogle fine valg til alderstrinnet, og de unge får en forsmag på Højskolesangbogen. Det er en af årets bedste ideer!’

Det var med nogen undren, at jeg så opslaget i Efterskolebladet om ”Efterskolesangbogen”. For 15- 16 år siden, da 18. udgave af Højskolesangbogen var i sin vorden, blev det netop diskuteret, om det ville være rigtigt at ”Efterskoleforeningen” lavede en efterskolesangbog. Foreningen afstod fra tanken. For første gang blev efterskolen til gengæld direkte repræsenteret i ”Højskolesangbogsudvalget”. Jeg var selv, som efterskolerepræsentant, med til at skrive kommissoriet for 18. udgave af Højskolesangbogen. I kommissoriet står der, at ”de traditionelle målgrupper skal fastholdes… der skal dog tage behørigt hensyn til aldersgruppen 16 – 25 årige”. Der skulle være tale om tradition og fornyelse. Blandt andet derfor udskiftede man 166 gamle sange med tilsvarende nye / nyere. I Efterskoleforeningen var der fem personer, der søgte om at blive foreningens medlem i sangbogsudvalget. Den vi valgte, fik støtte af de øvrige fire – alle musiklærere ved efterskoler – idet vi dannede en ”backing gruppe”, der kritisk løbende vurderede sangbogsudvalgets arbejde. Jeg er stadig overbevist om, at det var rigtigt at afstå fra at lave en ”lillebrorsangbog” til Højskolesangbogen. Men nu er den der så. Ikke udgivet af Efterskoleforeningen. Og man skal lede

længe, før man bliver klar over, hvem der i det hele taget står bag udgivelsen af bogen. Bogen indeholder et lille udvalg af de samme sange, som er i højskolesangbogen. Desuden er der en del andre nye sange. På de kendte titler at dømme ganske udmærkede sange og tilsyneladende også nogle af en noget lettere genre, hvilket sikkert er med overlæg. Da vi i sin tid diskuterede, hvorvidt Efterskoleforeningen skulle udgive egen sangbog, var det for at matche DGI’s sangbog – også prismæssigt. Højskolesangbogen er forholdsvis dyr. Men det er den nye Efterskolesangbog så sandelig også. Hvis man forholder sig til pris i forhold til antal numre (175 i Efterskolesangbogen og 572 i Højskolesangbogen) skulle Efterskolesangbogen med Højskolesangbogens store antal sange koste 647 kr. Det er naturligvis i orden at udgive sangbogen, men den kan dog synes at være ganske overflødig, når den på en måde både vil ligne både Højskolesangbogen og DGI sangbogen, uden at leve op til nogle af dem. Den adskiller sig dog væsentligt fra begge på prisen. Og den skaber næppe det kulturelle fundament som både ældre og nyere sange i samme bog vil gøre. Der ligger et stærkt dannelseselement i den historiske spændvidde med sange til generationer på tværs, som er Højskolesangbogens fordel. Denne samhørighed på tværs af alle forskelle, er det netop vigtigt at holde fast i netop nu, hvor det letkøbte ellers kan få for gode kår.

Efterskolen · 19. maj 2016

35


Debat

Løn

En efterskolelærer er lige så meget værd som en folkeskolelærer Men lønnen halter, og det bør både FSL og Efterskoleforeningen forsøge at gøre bedre ved de centrale forhandlinger FSL kører i øjeblikket en lønkampagne, som gør opmærksom på, at frie skolers lærere, og Kirsten Bruun, TR særligt efterskolelærere, har og Jan Coermann, forstander på Flaket betydeligt lønefterslæb i forkebjerg Efterskole hold til folkeskolelærerne. Vi ser den i vores mailboks, i bladene og på busserne rundt omkring. Kampagnen har stærke grafiske pointer, udpeger skoler der gør det godt (og dermed også dem der gør det mindre godt) og appellerer til skolernes brugere, elever og forældre, med patosbaserede budskaber, som understreger kampagnens fokus på fairness. Det sætter naturligvis sindene i bevægelse hos både lærere, ledere og bestyrelser. Desværre ikke hos Efterskoleforeningen, hvis vi har forstået formand Troels Borrings respons på det forgangne årsmøde rigtigt. Vi har nu analyseret lidt på tallene for vores egen skole. I 2016 er vores pulje til decentral løn nået op på 6,8 % af den samlede løn. Dermed ligger vi en smule over gennemsnittet ifølge Efterskoleforeningens analyse af 2015. I en sammenligning med den lokale folkeskole, viser det sig, at vi i runde tal giver mellem 150 og 470 kr. mere i decentral løn end i folkeskolen, varierende over løntrinene, når man udelader deres undervisningstillæg for over 750 undervisningstimer. De er steget med ca. 20% i undervisningstid i forbindelse med lov 409, en effektivisering vores lærere helt har undgået. 36

Efterskolen · 19. maj 2016

Ingen af vore lærere underviser så meget, at det udløser undervisningstillæg. De centrale grundlønninger ligger derimod mellem 1500 og 2200 kr. under folkeskolelærerlønnen, og dermed har FSL helt ret i, at der er et lønefterslæb. Ikke fair Men der er en afgørende pointe i, at dette lønefterslæb opstår som følge af de centrale lønforhandlinger mellem LC og Finansministeriet og ikke som følge af løntilbageholdenhed ude på den enkelte skole. FSL’s kampagne rammer mål forbi, når den forsøger at placere ansvaret for lønefterslæbet ude på den enkelte skole. Det underminerer tvært imod den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler en fair overenskomst for deres område. Det er ikke fair, at vi decentralt skal udligne en manglende central lønudvikling. I modsætning til kommunerne føres decentrale forhandlingerne på vores område om det samme bord, hvor midler til undervisning, udgifter til lån og vedligehold af bygninger skal prioriteres. TR og forstander på en økonomisk presset skole har dermed helt andre vilkår for deres lønforhandlinger end de samme på rigere skoler. En forskel FSL må anerkende. Hvis lønforskellen mellem efterskole- og folkeskolelærere alene skal udlignes med de decentrale

lønmidler, vil man i mange kommuner skulle opbygge puljer på 11-12 % af de samlede lønmidler. Det er et voldsomt ledelsesværktøj, som vi ikke ønsker os. Lærere står mål med folkeskolen Vi ved, at der ikke er evidens for, at dyre overenskomstresultater også fører til øgede tilskud til skolerne, men ved at slippe af sted med at gøre lønudviklingen til en lokal opgave, har Finansministeriet fået alt for let spil. Vi mener, at en efterskolelærers værdi fuldt ud står mål med en folkeskolelærers, og at de centrale lønaftaler derfor bør være på niveau med hinanden. Hvordan kommuner og frie skoler derefter prioriterer decentrale lønmidler er en decentral opgave. Da vi anser det som Efterskoleforeningens opgave at sikre skolerne en fair og gennemskuelig sammenhæng mellem udgifter og indtægter, ser vi gerne, at Efterskoleforeningen bakker op om dette synspunkt og udmønter dette i deres råd og anbefalinger til Finansministeriet op til overenskomstforhandlingerne i 2017. Både FSL og Efterskoleforeningen ynder at undskylde deres manglende formåen på området med, at de jo kun er små fisk i et stort og komplekst spil. Det anerkender vi, men minder så mindeligt om, at vi ude på den enkelte skole er mindre endnu. ●


adventure

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Gode til at finde linjen... I løbet af en lille uge i Italien kørte eleverne fra Aabybro Efterskole på mountainbike, besøgte kulturelle byer som Pisa og Lucca, klatrede i huler med vand iført våddragter og bagte selv italiensk pizza til et af måltiderne! ‘Vi er en skole med en bred elevgruppe med mange forskelligheder, og vi fik en rejse med mange forskellige aktiviteter. Man får aldrig et nej og at vide: ’Det er ikke med i pakken’... Der er fleksibilitet, og Unitas Rejser laver et særligt produkt til hver enkelt skole - og fra gang til gang, når vi rejser. Unitas Rejser er rigtig gode til at finde linjen i, hvad vi gerne vil som skole’. Birgitte Nielsen, viceforstander på Aabybro Efterskole

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Adventure og friluftsture Norge, TrollAktiv Tjekkiet, Spindl * Tyskland, Harzen * Italien, Lombardiet Italien, Toscana

fra kr. 1.015 fra kr. 1.425 fra kr. 1.475 fra kr. 1.545 fra kr. 1.595

Se flere rejseforslag og priseksempler på www.unitasrejser.dk/skolerejser * inklusiv helpension


Debat

Pro Et Contra: Skal formanden have løn? Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Børge Jørgensen, bestyrelsesformand på BGI Akademiet: Det er et stort ansvar at være formand for en efterskole. Derfor rimeligt med et honorar.

Bestyrelsens for en efterskole sidder med det endelige ansvar, og der er et stort tidsforbrug forbundet med opgaven. Derfor vil det være helt rimeligt, hvis efterskolernes formænd kan få et honorar for opgaven. Sådan mener formanden for BGI Akademiet Børge Jørgensen, der har siddet i bestyrelsen siden 2002 og har bebudet sin afgang indenfor de næste to år. »Jeg vil ikke beskyldes for at foreslå det her for min egen vindings skyld. Derfor siger jeg det nu, hvor jeg er på vej ud. Men jeg synes, det vil være helt rimeligt, at både formænd og næstformænd og meget gerne også gerne menige bestyrelsesmedlemmer kan få et honorar for arbejdet i bestyrelserne,« siger han. Spørgsmålet er aktuelt nu, hvor Efterskoleforeningen i samarbejde med Undervisningsministeriet kigger på ændringer i Efterskoleloven.

38

Efterskolen · 19. maj 2016

»Det er blevet mere krævende at sidde i bestyrelsen for en efterskole. Der er stort tidsforbrug med møder ,kurser og strategiprocesser. Vores skole har også været ude i en lønkonflikt, hvor jeg som formand fremlagde bestyrelsens holdning for medarbejderne. Det er mentalt krævende, og det kræver forberedelse. I andre virksomhedsbestyrelser ville det være normalt, at bestyrelsen fik et honorar,«siger Børge Jørgensen. Han har livet igennem været aktiv i det frivillige foreningsliv, og kender således ganske godt til det folkelige og frivillige engagement. »Men en efterskole er ikke en forening. Det er en virksomhed. Vi har også set, at bestyrelserne på universiteter, gymnasier og professionshøjskoler får honorar. Jeg vil gerne sætte en proces i gang, så den enkelte efterskole får mulighed for at drøfte, om den vil give et honorar. I dag er det ikke muligt. Man burde give bestyrelsen friheden til inden for nogle rammer at beslutte, om man vil udbetale honorar. På BGI Akademiet sidder bestyrelsen med ansvar for en omsætning på 80 mio. kroner og en arbejdsplads, som beskæftiger 60-70 medarbejdere. Vi har en god

daglig ledelse, men i sidste ende ligger ansvaret på bestyrelsen, og det synes jeg, man bør honorere. Ellers frygter jeg, at det bliver sværere at rekruttere bestyrelsesmedlemmer i fremtiden.« Børge Jørgensen lægger vægt på, at et honorar aldrig må blive udslagsgivende for, om man siger ja til en plads i en bestyrelse. Men da BGI for nylig spurgte en aktiv kvinde i 40érne, om hun ville træde ind spillede spørgsmålet om honorar ind som en del blandt flere andre elementer, da hun takkede nej. Børge Jørgensen forestiller sig, at hver enkelte efterskole kunne fastlægge sit honorar eller helt vælge det fra. Men han peger på, at et formandshonorar på en stor skole som BGI Akademiet kunne ligge i niveauet 50-100.000 kr. »En tilsvarende erhvervsvirksomhed ville formentlig have formandshonorar på 100-150.000 kroner, så mit forslag ville ikke være ublu. Det ville være rimeligt og et signal om, at alle tager det helt alvorligt, at vi skal drive en virksomhed. Jeg synes, man burde give hver enkelt efterskole frihed til inden for nogle maksimumsrammer at fastlægge at niveau.«


Et lille honorar er ok

Pengene har det bedre på skolen

Lennart Simonsen, formand, Svendborg Medie- og Sportsefterskole (tidligere Rantzausminde Efterskole):

Laura Gylden-Damgaard, formand, Klank Efterskole:

Principielt finder jeg ideen spændende. Som udgangspunkt tænker jeg dog, at det stadig skal være interessen for den enkelte skole, der skal være det afgørende element i at påtage sig ansvaret og arbejdet. Aflønningen må således ikke blive større end på niveau med et ”weekendophold”. Derudover kunne aflønningen måske gradueres i takt med størrelsen på skolen – efter samme principper som aflønning af forstander. Der er store forskelle skolerne imellem, både hvad angår størrelse og arbejdsfordeling mellem bestyrelse og forstander. Herudover kan der være perioder, kortere eller længere, hvor det er nødvendigt, at formanden i et vist omfang træder ind og løser forstanderopgaver.

Jeg synes såmænd, det er en fin idé, at formanden kan få et mindre symbolsk beløb. Nogle steder er det jo store skoler, og stort økonomisk ansvar formanden står i spidsen for. På vores skole med 90 elever, hvor økonomien ofte er trængt, kunne jeg ikke forestille mig, at det ville komme på tale. Jeg ville i hvert fald selv tale imod det, da jeg mener pengene er bedre brugt på skolen, og jeg arbejder frivilligt af ideologisk grunde – ikke for at få noget ud af det økonomisk.

Erhvervsmand siger nej til honorar Idealer vigtigere end løn Anne Kirstine Primdahl, formand for Ollerup Efterskole – Sang og Musik: Jeg har været efterlønner/pensionist i min tid som formand. Derfor har tid til bestyrelsesarbejde ikke været et problem. Egentlig synes jeg, at det er bedst uden aflønning, for så er det idealister og dedikerede skolekredsmedlemmer, der stiller op til bestyrelsen. Det skal ikke være en aflønning, der styrer lysten til at blive formand, men skolens værdigrundlag. Modsat kan jeg også se, at yngre formænd midt i deres arbejdsliv godt vil have lidt kompensation for forbrugt tid. Jeg kan frygte, at der med aflønning inde i billedet kan udvikle sig en tendens til at drive efterskole som en produktionsvirksomhed . Vi skal fortsat have efterskoler, der er værdibårne.

Keld Rosenbæk Demant, formand, Strib Idrætsefterskole. Er desuden direktør for en større international erhvervsvirksomhed: Jeg mener helt klart ikke, at man skal aflønne formanden for en efterskole. Hvis man ikke går ind i dette af interesse, så holder det ikke alligevel. Jeg er så naiv, at jeg tror, at der stadig er mange, der gerne vil bidrage med en frivillig indsats i lokalsamfundet. Det er min holdning, at bestyrelsesarbejdet på en efterskole – selvom mange opgaver er de samme som i en erhvervsvirksomhed – kan udføres af interesse på lige fod med foreningsarbejde. Derfor mener jeg, en efterskole skal honorere en formand med et symbolsk beløb på 25.000 kr. om året, og jeg kan slet ikke se, at de skal til at konkurrere med virksomhederne om formænd, der koster en hel del mere. Mit gæt vil være, at ikke så få endda, har en fortid som formænd i idrætsforeninger og børnehaver. Personligt bruger jeg tid på dette, fordi jeg her kan bidrage til lokalsamfundet, samt får et touch med den idrætsverden, som jeg selv har både nydt af og bidraget til i mange år. Både som forældre og erhvervsmand er det en glæde konstant at have en føling med, hvad der rører sig blandet nutidens unge, som er Danmarks fremtid.

Efterskolen · 19. maj 2016

39


Kronik

Motivation

Til kamp mod fra fa 8 strategier til øget motivation Tekst: Marie Neergaard, sprogpsykolog og indehaver af foredrags- og kursusvirksomheden Læringslaboratoriet.

I den danske uddannelsesverden gives der ofte og i stigende grad udtryk for, at det er svært at engagere og fastholde eleverne. Nogen kalder det en motivationskrise. Krisen har to komponenter. For det første oplever mange lærere problematisk adfærd hos eleverne, som kommer til udtryk i fravær, manglende forberedelse og manglende fagligt engagement i undervisningen. For det andet er tallene for frafald højere end nogensinde før. I folkeskolen daler elevernes motivation fra 5. til 9. klasse markant (Ramussen og Due, 2011). I efterskolen forlader hver ottende skolen i utide (efterskolebladet, dec.) og frafaldsprocenten er 13% på STX, 23% på HHX, 25 % på HTX og op mod 40 % på HF (Ågård, 2014). Desuden rapporteres der om en stigende grad af mistrivsel i form af stress, angst og depression, og antallet af elever med selvskadende adfærd er steget eksplosivt. Det er noget galt! I den offentlige diskurs knyttes problematikken til de unge og til deres manglende vilje og evne til at tage sig sammen. Derimod er der mindre fokus på, hvilken betydning læreren og undervisningen har på elevens motivation. Heri kunne ligge et udviklingspotentiale. Derfor vil denne artikel rette lyset mod, hvilke strategier lærerne kan anvende i kampen mod mistrivsel, manglende motivation og frafald. Det vil den 40

Efterskolen · 19. maj 2016

l d

gøre ud fra den antagelse, at motivation ikke er et fait accompli og noget, som man enten har eller ikke har, men noget, der skabes af de situationer og relationer, der finder sted i hverdagen i elevernes daglige møde med lærerne, med undervisningen og med konkrete opgaver. Teoretisk set er dette en bevægelse fra en behavioristisk og personlighedsorienteret tilgang, som repræsenterer den ældre motivationsforståelse og til en socialkognitivitisk tilgang, som dækker over et nyere teorikompleks. 8 strategier om motivation Her følger 8 strategier til arbejdet med elevernes motivation for læring: 1) U  nderstøt en læringskultur: Eleverne forholder sig ofte både komparativt og kompetetivt til hinanden og ser derfor ikke altid deres egen progression. Sæt derfor mål for læring, ikke for præstation. Vurder eleven i fht. til de mål, ikke i fht. til andre elever. Giv hyppig feedback, ikke på hvad som helst, men på hvordan eleven kan nærme sig målet, og vis på den måde eleven deres læringsfremskridt. 2) Indret klasseværelset hensigtsmæssigt: Personlig kontakt med læreren har stor relationel betydning for eleven og for elevens motivation for faget. Sørg for, at du kan komme rundt i klassen, så du har mulighed for god og tæt kontakt med ALLE elever. Fjern fysiske barrierer, der svækker kontakten f.eks. opslåede computerskærme, uoverskuelige bordopstillinger, rækker af borde, der for-

hindrer adgang til nogle elever, elektriske ledninger, tasker/tøj etc. 3) Fokuser på mestringsstrategier: Der er langt fra, at en elev beslutter sig for at gå igang med en opgave, til at eleven omsætter beslutningen til en handling. Sørg derfor for, at eleven kender til den metode, strategi eller proces, der fører til at opgaven løses. Understøt elevens forventning om mestring ved at spørge dig selv: "Ved eleven præcis, hvad han skal gøre for at løse opgaven?". Elevens forventning om mestring øger motivationen, koncentrationen, indsatsen og udholdenheden og er faktisk mere afgørende for, om eleven løser opgaven end elevens IQ. 4) Skab professionelle relationer: Giv oplevelser af, at du støtter med både emotionel og instrumentel støtte. Den emotionelle støtte handler om at opmuntre eleven, vise respekt, omsorg, varme, interesse og skabe tryghed. Den instrumentelle støtte handler om faglig hjælp og vejledning, konstruktive tilbagemeldinger og forslag til fremgangsmåder og hjælpemidler. Det, der skaber motivation er dels elevens oplevelse af støtte og ikke lærerens, dels at den emotionelle og instrumentelle støtte går hånd i hånd. 5) Giv hjælp til selvregulering: Giv eleverne hjælp, støtte og strategier til at blive selvregulerende med andre ord at blive i stand til at tage ansvar for egen læring. Mange elever giver f.eks. udtryk for, at de er kede af den afhængighed de har til Facebook. Brug f.eks.


app'en SelfControl til at lære eleverne at kontrollere deres brug af sociale medier, så de kan lægge deres energi i at involvere og engagere sig personligt i det faglige fællesskab. 6) Opbyg solide klassefællesskaber: "Først være, så lære". Ingen elever kan lære uden at føle sig tryg. Skab derfor klasserum, hvor eleverne møder en verden, hvor de føler sig velkomne, og hvor de tør deltage både i fællesskabet og de faglige lærerprocesser. Skift f.eks. plenumspørgsmål ud med Cooperative Learning strukturer, indlæg fællesskabende aktiviteter i stedet for konkurrencer og fejr, når eleverne har arbejdet godt sammen. 7) S  kab en kultur, hvor fejl er en naturlighed: Det er en forudsætning for læring at lave fejl. Stimuler eleverne til at se fejl som en naturlig del af læringsprocessen og understøt elevernes forståelse af, at faglig kritik er både en mulighed og nødvendighed for at lære. Italesæt f.eks. "dagens mest lærerige fejl". 8) G  iv autonomistøttende undervisning: Skru op for de elevaktiverende undervisningsmetoder, så eleverne føler sig personligt involverede og engagerede i læringsprojektet, og så de får ejerskab af deres arbejde og dermed følelsen af at have aktier i egen læring. Autonomi skal ikke forveksles med frihed, uafhængighed eller "at gøre, hvad man vil". Rammesætningen for autonomistøttende undervisning er afgørende. ●

Kilder:

Rasmussen, M. & Due, P. (2011): "Skolebørnsundersøgelsen 2010". København: Center for Folkesundhedsvidenskab. Skaalvik & Skaalvik (2015): "Motivation for læring". Dafolo. Ågard, Dorte (2014): "Motiverende relationer". Systime. Ågard, Dorte (2015): "Motivation". Frydenlund. Hein, Helle (2009): "Motivation". Hans Reitzels forlag. Hattie, John (2013): "Synlig læring". Dafolo Efterskolebladet, dec. 2015.

Efterskolen · 19. maj 2016

41


Kalender

Kurser og møder

Flygtningebørn og -unge på fri, privat- og efterskoler Skoleforeningerne og FSL er gået sammen om at arrangere en temadag om flygtningebørn. På temadagen møder du repræsentanter fra flygtningeorganisationer, uddannelsesinstitutioner og andre, som giver kvalificeret sparring på, hvordan det er at møde flygtningebørn og -unge i skolen. Der vil være appetitvækkere på kursustilbud, som understøtter de nødvendige kompetencer hos lærerne, således at skolerne er rustede til at varetage arbejdet med asylansøgere og flygtningebørn. Tid: 31. maj kl. 10:00- 14:00 Sted: Hornstrup Kursuscenter ved Vejle Arrangører: Frie Skolers Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Efterskoleforeningen og Foreningen af Kristne Friskoler Tilmeldingsfrist: 24. maj, 2016

Debatuddannelse for medlemmer af DFS Har du lyst til at blande dig i samfundsdebatten? Vil du gerne blive bedre til det? Dansk Folkeoplysnings Samråd tilbyder ansatte, tillidsvalgte eller frivillige i Efterskoleforeningen – og i DFS’ øvrige medlemsorganisationer - kurset ”Folkeoplysningens Debatuddannelse”. Kurset kvalificerer deltagerne til at deltage i den offentlige debat med egne synspunkter, organisationssynspunkter og fælles folkeoplysende værdier. Kurset indledes med et internat. Derefter følger tre hele kursusdage. Tid: 23. august kl. 11:00 - 24. august 16:00 Arrangør: Dansk Folkeoplysnings Samråd

42

Efterskolen · 19. maj 2016

Inklusion i efterskolen (Diplommodul) Kostskoleformen giver nogle særlige muligheder for at skabe fællesskaber om også de udsatte elever, og nu kan et nyt uddannelsestilbud give viden og metoder til det daglige arbejde i med inklusion i efterskolens særlige rammer. Tid: 1. september - 11. november Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2016

Basiskursus for nye vejledere i Efterskolen Efterskolens vejledning indgår som en integreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre. Den tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden. Tid: 5. oktober - 2. december Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2016

Vejledning i efterskolen (Diplommodul) Efterskolens vejledning er en integreret dimension i arbejdet med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre. Den tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden. Modulet kan tages i forlængelse af Basiskurset som overbygning eller som efter/videreuddannelse for den erfarne. Tid: 1. september - 11. november Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2016

Konference Kreativitet og dannelse

Tid: 29. september kl. 09:30- 15:30 Sted: Vartov, København K Arrangør: Det Kreative Skolenetværk

Medicinhåndteringskursus 1 Medicinhåndteringskursus 1 har til formål at skabe forståelse for opgavens kompleksitet, opmærksomhed på hvor fejl og utilsigtede hændelser kan opstå og løsningsmuligheder både i dagligdagen og når uheldet sker. Tid: 6. oktober kl. 09:00- 15:30 Sted: Vordingborgskolen, Vordingborg Arrangør: Ligeværd Tilmeldingsfrist: 9. september, 2016

Praktisk inklusion af alle unge på efterskole - hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge? Kurset består af 2 gange internat den 24. -26. oktober og den 28. - 30. november samt opsamlingsdag den 13. marts 2017 Tid: 24. oktober - 26. oktober Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 6. september, 2016


Kursus for nye efterskolelærere Kurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag. Du får sammen med de andre kursister mulighed for at fordybe dig i din egen og de andres hverdag, de formelle rammebetingelser, som efterskolelærere har i dag, og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra. Tid: 14. november kl. 11:00 - 16. november 13:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen

International conference: Togetherness as motivation - a 21st century skill? With speakers like Yuri Belfali from OECD and the famous professor of pedagogy Thomas Ziehe, and many others, the conference will address the topic “togetherness” in a Danish and an international context, and discuss how togetherness can be used as a potential source of inspiration for learning. Tid: 24. november kl. 08:30- 17:00 Tilmeldingsfrist: 1 juli 2016

Fantasi eller virkelighed? Først kom Ondskaben, Jan Guillous roman om ondskab og magtkampe på en svensk kostskole i 1959. Så kom Godhavnsrapporten, en undersøgelse af en række anklager om overgreb, vanrøgt og medicinske forsøg med psykofarmaka på et Drenge- og Skolehjem. Det gav inspiration til filmen Der kommer en dag, om hverdagen på et drengehjem med tæsk, vanrøgt og lejlighedsvis misbrug af de anbragte drenge. Nu er Et år i Helvede om et dansk drengehjem i 1969 udkommet. Her er dårlig mad, slidt tøj, hårdt arbejde, øretæver og selvjustits. Her står natpisserne for tur, når de om morgenen står og tørrer deres lagner i vinden.

Få redskaber til at forstå og imødekomme unge med ADHD og ADHD-lignende adfærd Dette kursus er målrettet arbejdet med unge med ADHD og ADHD-lignende adfærd, men metoderne kan med fordel bruges til alle unge. Der vil være en grundig introduktion til viden om ADHD og til konkrete pædagogiske redskaber og metoder, der er virksomme i forhold til at udvikle og samarbejde med unge som udfordrer vores pædagogiske praksis. Tid: 3. november - 4. november Sted: BALLE Kursus & Læring, Vejle Arrangør: ADHD-foreningen og BALLE Kursus & Læring Tilmeldingsfrist: 1. oktober, 2016    

Vingeskudt En medrivende ungdomsroman om et meget følsomt emne: seksuelle overgreb og voldtægt blandt unge. Bogen er skrevet med respekt og stor indlevelse i de unges verden. Hvad sker der med Amalie, og hvordan kommer hun videre? Er der nogen, der kan hjælpe hende? Kan hun komme fri af selvbebrejdelserne og få talt om den forfærdelige hændelse? Hardbackbog kr 140,e-bog kr 105,-

Hardbackbog kr 135,e-bog kr 99,-

Special-pædagogisk forlag

PRISER EXCL MOMS

Birk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk · www.spf-herning.dk · www.spfappsandbooks.dk

Efterskolen · 19. maj 2016

43


Nyhed

Stort kulturbyggeri på Efterskolen for Scenekunst

Eriksminde Efterskole søger køkkenleder pr. 1/8 2016

Eriksminde er en grundtvig/koldsk efterskole med stor vægt på den personlige dannelse og udvikling i fællesskabet med et skabende, kunstnerisk og samfundsengageret afsæt. I køkkenet laver vi alsidig og velsmagende mad til 130 mennesker, hvor ca. en fjerdedel er vegetarer. Vi søger en køkkenleder, som synes det er spændende og har lyst til at arbejde sammen med eleverne og det øvrige køkkenpersonale i frembringelsen af maden, med et tæt samarbejde med skolens øvrige personale. Du kan være enten kok, køkkenleder eller have en anden relevant køkkenfaglig uddannelse og have lyst til at indgå som den ene halvdel af ledelsen i køkkenet. Vi laver mad fra bunden og vægter årstidernes frugt og grønt. Ligeledes er vi et køkken og en skole med udsyn til verden og det at være verdensborger og har som følge deraf en klar holdning til både miljø, økologi, madspild og bæredygtighed. Stillingen er fuldtids med 37 timer om ugen og aflønnes i forhold til kvalifikationer. Ansøgningen sendes til: post@eriksmindeefterskole.dk, eller Eriksmindevej 40, 8300 Odder Ansøgningsfrist d. 30. maj kl. 12.00, med samtaler i uge 23. Yderligere information kan fås ved henvendelse til: Køkkenleder Helle Ljungdahl tlf. 60676506 Forstander Søren Kristensen tlf. 61305418

Fondsdonationer gør det muligt for Efterskolen for Scenekunst at bygge ny professionel teater-, koncert- og dansesal. Hermed styrker efterskolen sin position som kulturelt kraftcenter i Østjylland Til efteråret påbegynder Efterskolen for Scenekunst i Malling syd for Aarhus et ambitiøst kultur- og teaterbyggeri på 650 kvadratmeter og med plads til 450 publikummer. Donationer fra Ole Kirk’s Fond og Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond gør det muligt for Efterskolen for Scenekunst at virkeliggøre drømmen om en stor professionel teater-, koncert- og dansesal, der med sin størrelse og sit udstyr kan rumme de største af skolens egne produktioner foruden den række af offentlige koncerter og forestillinger med professionelle kunstnere, som skolen hvert år lægger hus til. Med denne nye sal råder skolen over tre veludstyrede teater-, koncert- og dansesale, som eleverne bruger til de mange større og mindre produktioner, der udgør kernen i skolens profil. Hen over de sidste års tid har musikere som Peter AG, Poul Dissing, Alberte Winding, Mike Anderson og Uffe Steen med flere lagt vejen forbi efterskolen, der vil være et kulturelt omdrejningspunkt for lokalsamfundet og for Østjylland. ●

44

Efterskolen · 19. maj 2016

CSV Kolding søger afdelingsleder - Stort ledelsesrum, fagligt dygtige og erfarne medarbejdere og en del af et lederteam, der tænker på tværs og ud af egen forvaltning. Stillingen som afdelingsleder for Kommunikation og Voksenspecialundervisning er ledig og kan blive din. Vi søger en afdelingsleder med en grunduddannelse som underviser eller bred erfaring med undervisning inden for specialområdet. Herudover vil det være en fordel med ledelsesfaglig uddannelse på diplomniveau. Du kan blive klogere på CSV på www.csv.dk Læs hele stillingsopslaget på www.ofir.dk CSV Kolding, Skovvejen 1b, 6000 Kolding


Hellebjerg Idrætsefterskole

Er du vores nye idrætslærer?

Eller rettere lærere, for vi søger faktisk to kolleger Én lærer til pigehåndbold og én lærer til drengegymnastik Vi er Danmarks ældste idrætsefterskole, men vi er langt fra gamle og trætte. Vi er i konstant bevægelse, og vi formår at forene vores store passion for idræt med et højt fagligt niveau. Vi bor på en bakketop i Juelsminde med udkig over skoven og Kattegat.

Udgangspunkt

• 37 piger, der elsker håndbold, og som gerne vil blive dygtigere • En flok drenge, der ved siden af deres respektive linjeidræt er, eller i hvert fald bliver, glade for at dyrke gymnastik i vinterhalvåret • Faglig undervisning – gerne naturvidenskabelige fag og engelsk, men lad os høre, hvad du kan

Kompetenceprofil

• Du har en træneruddannelse eller erfaring på højt plan med træning af ambitiøse unge håndboldspillere (håndboldlærer) og/eller gymnaster (gymnastiklærer) • Du har en læreruddannelse eller en anden relevant uddannelse/baggrund (begge stillinger)

Personprofil

• Du er ambitiøs og kan brænde igennem over for eleverne • Du kan rumme og motivere både de dygtige og de mindre dygtige elever • Du er fuld af ideer, du er innovativ, og du evner i et konstruktivt samarbejde med andre at videreudbygge en traditionsrig linje (håndboldlærer) • Du er vild med gymnastik og kan motivere selv den mest hardcore fodbolddreng (gymnastiklærer) • Du er socialt begavet og kan møde eleverne i øjenhøjde • Du har et positivt livssyn, humoristisk sans, og du kan identificere dig med skolens værdigrundlag og omsætte det i praksis

Vi er fleksible

Det primære for os er at finde to kolleger, der er motiverede, dygtige og kan identificere sig med Hellebjergs rammer og visioner – nedenstående er derfor sekundært: • Ansættelsesgraden - 50% eller 100%? • Yderligere idrætsundervisning – lad os høre, hvad du kan, og hvad du brænder for • Kostskolearbejde og vagter

Vi tilbyder

• En veldreven skole med gode faciliteter • Engagerede kolleger, der løfter i flok Lær os bedre at kende på Facebook og på www.hellebjerg.dk For yderligere information kontakt Finn Kristensen (afdelingsleder idræt) på fk@hellebjerg.dk eller Marianne Clemmensen (afdelingsleder pædagogik) på mc@hellebjerg.dk Ansættelse pr. 1. august 2016 Ansøgningsfrist: 25. maj og samtaler forventes afholdt den 30. maj Send din ansøgning, CV og eventuelt andet relevant til: kontoret@hellebjerg.dk eller Hellebjerg Idrætsefterskole, Jens Engbergs Allé 4, 7130 Juelsminde Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC

Du ma rigtig gerne v re med…

Hellebjerg Idrætsefterskole - Jens Engbergs Allé 4 - 7130 Juelsminde - 75 69 39 66 - www.hellebjerg.dk


Annoncer

Løgumkloster Friskole søger

Skoleleder pr. 1.8.16 Vi søger en leder, der kan samle og rumme Løgumkloster Friskole med alle dens facetter og ritualer. En markant, robust og empatisk personlighed som vil tage ansvaret for at udvikle og fortsætte en skolekultur, der får elever, medarbejdere og forældre til at trives. Løgumkloster Friskole har relationskompetence som sit centrale omdrejningspunkt. Indsigt og erfaring med dette er derfor en forudsætning, for at du kan bringe skolen videre. Desuden er vi en skole, hvor læring og trivsel er hinandens forudsætning. Vi arbejder hver dag for et højt niveau såvel fagligt som socialt. Der er knyttet både undervisning og klasselærerfunktion til stillingen, så du må meget gerne angive de fag, hvor du har høj faglighed. Til gengæld har skolen både en viceleder og en skolesekretær til at løfte de administrative opgaver. Dem kan du også få hilst på, hvis du, som forventet, besøger skolen inden du ansøger. Løgumkloster Friskole er en næsten 30 år gammel grundtvig-koldsk friskole, der ligger midt i Løgumkloster by. Det er en del af vores pædagogik, at vi samlæser vores børn i Lille-, Mellemog Storeklassen.

Vi vil gerne have besøg af dig, inden du søger, så ring og aftal det med os. Ansøgningsfrist: Den 6. juni 2016, vi forventer at afholde løbende samtaler. Send din ansøgning til Løgumkloster Friskole, Markedsgade 35, 6240 Løgumkloster, att. Bestyrelsesformand Linda Dam Havmøller eller på mail til skolen@loegumklosterfriskole.dk. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning sker efter aftale i intervallet 379.300-451.247 (april 2016-niveau).

Læs mere på www.loegumklosterfriskole.dk Markedsgade 33-35, 6240 Løgumkloster Tlf.: 74 74 52 20, e-mail: skolen@loegumklosterfriskole.dk www.loegumklosterfriskole.dk

46

Efterskolen · 19. maj 2016


Afdelingsledere til Efterskolen Helle på Djursland Efterskolen Helle søger to afdelingsledere til nyt ledelsesteam med reference til Forstander. Der er tale om to ny-oprettede og ny-definerede stillinger, som får hver deres ansvarsområde, henholdsvis Pædagogisk ledelse af unge og personale henholdsvis Personaleledelse med fokus på personalets trivsel. Den ene afdelingsleder vil få ekstra kompetence som viceforstander/stedfortræder for forstander, når forstander er bortrejst. Se stillingsopslaget på: www.efterskolenhelle.dk

Tiltrædelse Den 1. august 2016. Send ansøgning samt CV og relevante bilag som en PDF eller word-fil på mail til forstander@efterskolenhelle.dk mærket ”Pædagogisk Afdelingsleder” eller ”Personale Afdelingsleder” senest den 1. juni 2016 kl. 12.00. Yderligere informationer om stillingen kan fås ved Forstander Poul Bang på telefon 23114466, der ligeledes kan kontaktes vedr. besøg på Efterskolen.

Ansættelse og løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løn aftales inden for intervallet 351.257 – 438.154 kr. årligt. Afdelingslederen med viceforstanderfunktion vil få et tillæg på 19.300 kr. årligt.

Efterskolen Helle er en specialefterskole, der henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har ca. 75-90 elever og 30 ansatte. Skolen ligger nær skov og strand i Gjerrild 12 km nord for Grenå.

AMBITIØS OG HUMORISTISK

ILDSJÆL

FYSIK- OG MATEMATIKLÆRER Er du en ambitiøs og humoristisk ildsjæl, der brænder for efterskoleformen? Er du fagligt velkvalificeret, holder du af unge mennesker, og er du opsat på at blive en del af et velfungerende og passioneret medarbejderteam?

med at føre til prøve, er det en stor fordel. Du har helt sikkert andet, du også vil byde ind med – det glæder vi os til at høre nærmere om.

Så er du måske vores ny lærerkollega på Svenstrup Efterskole beliggende i naturskønne omgivelser i udkanten af Næstved.

For yderligere information se www.svenstrup-efterskole.dk eller følg med på vores facebookprofil. Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte forstander Gitte Edelgaard eller viceforstander Martin Nielsen på tlf.: 55752050.

Vi tilbyder: • En dynamisk skole, hvor viljen til udvikling og fællesskab er i centrum • En boglig skole, hvor faglighed vægtes højt • 135 dejlige, søde elever fordelt på 6 klasser • 25 inspirerende, ansvarlige og humoristiske kollegaer • En velfungerende skole med god søgning og et godt elevgrundlag • En skole med gode faciliteter og sund økonomi • En skole for ikke-rygere Vi hører meget gerne fra dig, hvis du kan undervise i fysik og matematik i 9. og 10. klasse. Har du erfaring

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. august 2016.

Send din ansøgning til os senest torsdag d. 26. maj 2016 kl. 12.00. Samtalerne forventes afholdt i uge 23/24. Ansøgningen sendes pr. post eller mail til: Svenstrup Efterskole Dybsøvej 64, 4700 Næstved Gitte@svenstrup-efterskole.dk Ansættelse efter overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

SVENSTRUP EFTERSKOLE SVENSTRUP EFTERSKOLE

Er du vores nye idrætslærer? Fenskær Efterskole er en specialefterskole for unge med særlige behov i alderen 14-18 år. Vores undervisning er baseret på musiske, praktiske og kreative fag. Skolen er prøvefri. Vi skaber i samarbejde med vores elever et godt fundament til deres videre uddannelse og til deres voksenliv.

Vi søger: � En lærer til idræt, der i samarbejde med vores andre idrætslærere kan videreudvikle faget. � Du må meget gerne have erfaring med sejlads inden for kajak, kano, surfing. Hvis ikke du er svømmelærer, vil du få uddannelsen tilbudt. � Ud over hovedfagene i idræt, skal du kunne indgå i det almindelige efterskolearbejde, hvor kontaktlærerrollen har en central placering. Vi tilbyder: � Et åbent og udviklende miljø, hvor du både i fællesskabet og individuelt har gode udviklingsmuligheder. � Vi har 85 elever. � Der er 21 lærere inklusiv ledelse ansat. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Niels Kirk tlf.: 97 89 11 77 eller på hjemmesiden www.fenskaer.dk Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgningsfrist d. 2. juni 2016. Samtaler forventes afholdt d. 6. og 7. juni. Ansøgningen sendes til: Niels Kirk Fenskær Efterskole Kollegievej 5 b, Nr. Nissum 7620 Lemvig post@fenskaer.dk

Efterskolen · 19. maj 2016

47


Annoncer

Skolerejser med bus

Ring eller mail efter uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

N E Y B S E N set perle i Norge ! - en over

PRISEN INKLUDERER:  4 overnatninger på hotel fra søndag til torsdag  HELPENSION  Transport i 4* bus  Færgetransport t/r  Daglig transfer til alpincenteret  Leje af alpinski inkl. udstyrsforsikring  Liftkort i 4 dage pris fra

3.095,-

Kontakt Mette Marie på tlf: 7587 2344 eller mm@jellingrejser.dk, www.jellingrejser.dk

48

Efterskolen · 19. maj 2016

tornvigs.dk

Ring og hør nærmere – eller spørg til vores andre skidestinationer


BLIV KLOG PÅ

NEW YORK

KONTAKT OS I DAG PÅ 8020 8870 Går studierejsen 2017 til “The Big Apple”? Lad os stå for planlægningen af studierejsen til New York - vi er specialister i grupperejser for efterskoler. Unikt tilbud: New York fra kun kr. 5.498,-: -Flyrejse t/r og indkvartering -7 dage/5 nætter Grib chancen for at opleve nogle af de nedenstående seværdigheder til en yderst fordelagtig pris. -Wall Street: Centrum for USAs finansverden -Metropolitan Museum of Art: 5000 års kunst -FN bygningen: Hovedkvarter for FN -Broadway: Amerikansk showbusiness -Empire State Building: Udsigten i sig selv! -Central Park: Byens grønne åndehul -Frihedsgudinden: Det berømte monument HUSK! At vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere rejsedrømmene. Ring eller skriv til os og få et gratis tilbud!

BILLIGST FRA KUN

5.498,-

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

STUDIEREJSER EUROPA UDSYN MED INDSIGT

BERLIN..............fra kr. 995 KRAKOW..........fra kr. 1395 PRAG.................fra kr. 1285 HAMBORG.......fra kr. 1295 BRUXELLES.....fra kr. 1550 BUDAPEST.......fra kr. 1395 AMSTERDAM...fra kr. 1485

PRAG fra kr.

tlf. 4494 6090 |

1285

mail: info@grupperejsebureauet.dk | www.grupperejsebureauet.dk

Efterskolen · 19. maj 2016

49


185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Annoncer

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 januar 2010

pr. person

januar januar2010 2010

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Markedspladsen køb -salg - bytte - gives væk

FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Kanoer og trailer sælges Osgian Aluminium kano 17’’ med komplet udstyr til 2 personer. Pris 10.500 Trailer med nummerplade. Pris 12.500. Der er 10 kanoer til salg, men de kan også købes enkeltvis. Henvendelse til: kirsten@ksbrink.dk - mobil 2297 3006

50

Efterskolen · 19. maj 2016

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet. Ring og hør nærmere.

MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIER Biltlf. 30 98 13 70 man.-fre. kl. 8-9


Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Særlov ”Det var fantastisk at gå på efterskolen, og det er rigtig godt for integrationen.” Sådan siger Nawid Yusufi i dette nummer af Efterskolen. Han kom som 12-årig til Danmark som uledsaget flygtningebarn og tog 10. klasse på efterskole, inden han begyndte på HHX. Nawid Yusufi er historien om en flygtningedreng, der trods tragiske oplevelser, har klaret sig godt. Og med blandt andet efterskolen som et godt springbræt til det danske samfund. I øjeblikket behandler Folketinget et lovforslag, som fjerner de uledsagede flygtningeunges ret til statslig elevstøtte til et efterskoleophold. I stedet er det meningen, at kommunerne skal betale hele udgiften. Det er der flere problemer i, selvom regeringen forsøger at dække sig ind under, at det er kommunernes opgave at stå for integration af flygtninge. Argumentationen holder ikke. Det er også kommunernes opgave at lære børn at læse i folkeskolen. At tage sig af børn, der ikke trives i folkeskolen. At sørge for, at børn i belastede hjem får støtte og hjælp. Men disse grupper af børn får naturligvis også statsstøtte til deres efterskoleophold på lige fod med alle andre. Når man nu forsøger at skrive de uledsagede flygtningeunge ud af loven om statslig støtte til et efterskoleophold, kan det kun ses som en særlov, der fratager en lille minoritet de rettigheder, som alle andre har. Hvis man gjorde det samme i forhold til børn af alkoholikere, handicappede børn eller ordblinde, ville der lyde et ramaskrig. Fordi vi i Danmark har principper om lighed for loven og

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

lige adgang og ret til alle. Det er bekymrende, at vi bøjer principperne og indfører særlovgivning, når det handler om en lille gruppe af de mest udsatte flygtninge. Nemlig de uledsagede børn og unge. Konsekvensen bliver så ydermere, at det bliver op til hver enkelt kommune ud fra nogle økonomiske overvejelser at afgøre om disse unge skal på efterskole. Der bliver altså 97 forskellige udlægninger af, hvad de uledsagede kan tilbydes. I et svar til Efterskolen siger Venstres uddannelsesordfører Anni Matthiesen, at efterskolerne er et rigtig godt sted at være for mange uledsagede flygtninge: ”På efterskolerne vil de møde danske unge, rummelighed og forståelse, få kendskab til dansk kultur og danske værdier, samtidig med at de går i skole.” Det kan ikke siges bedre. Det kan godt være, at de unge møder danske værdier på efterskolen. Men konsekvensen af lovforsalget er, at netop disse unge først og fremmest møder en særlov, som siger, at de ikke har samme rettigheder som andre. Det er ikke kønt. Når nu regeringen lægger vægt på danske værdier, burde den også holde fast i, at alle har samme rettigheder – og dermed mulighed for at få statstilskud til efterskoleopholdet. Trods et kedeligt afsæt i form af en særlov, så har kommuner og efterskoler nu en fælles opgave i at få integrationen af de uledsagede til at fungere. Alene af den årsag som Nawid Yusufi nævner: ”Det var fantastisk at gå på efterskolen, og det er rigtig godt for integrationen.”

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410


Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

HARRACHOV I KRKONOSE BJERGENE SKOLEREJSER I TJEKKIET Holtum Rejser er specialister i at lave Adventure rejser til Harrachov & Krkonose Bjergene. Den smukke by danner rammerne for en lang række af spændende udfordringer der blot venter på Jeres besøg. Vores rejser styrker et godt sammenhold i klassen. De grænseoverskridende udfordringer udfordrer alle deltagers mod. I vil bevæge Jer igennem unik natur og komme tæt på Tjekkiets historie.

RING TIL OS Få råd og vejledning af erfarende konsulenter. De kender området og alle muligheder. Vi kan også implementerer Jeres linjefag på turen. Fx ved turnering mod lokal sportsforening.

Tlf.: 75 72 22 00

Vedelsgade 85A • 7100 Vejle www.holtum-rejser.dk • info@holtum-rejser.dk Rejsegarantifond: 2661

Vi glæder os til at høre fra Jer!

Profile for Efterskoleforeningen Efterskoleforeningen

Efterskolen 10-2016  

Efterskolebladet henvender sig til ansatte og bestyrelsesmedlemmer i efterskoleverdenen Efterskole, undervisning, pædagogik, debat, oplysni...

Efterskolen 10-2016  

Efterskolebladet henvender sig til ansatte og bestyrelsesmedlemmer i efterskoleverdenen Efterskole, undervisning, pædagogik, debat, oplysni...

Advertisement