Issuu on Google+

Nr. 11

12

Foto: Peter Klode

25. april 2013

Direkte i gymnasiet Nye tal fra tænketanken DEA viser, at mere end to tredjedele af de dygtige elever går direkte på gymnasiet efter 9. klasse 10

Dropper sejlads Præstø-ulykken sætter stadig spor på mange efterskoler. 16

Farlige udfordringer Du lærer ikke noget af at springe ud fra en klippe, siger psykolog. 23


Indhold

Efterskolen 25. april 2013 Nr. 11 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolen.com Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 10 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Rounborgs Grafiske Hus Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 45. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

6

Nyt fra efterskolerne 8

Dygtige direkte videre Mere end to tredjedele af de dygtige elever går direkte fra 9. klasse til gymnasiet. 10

Nedslag i lockouten 16

Dropper sejlads

Flere efterskoler har valgt at droppe aktiviteter på vandet. 24

Sikre udfordringer

Det behøver ikke være kedeligt, selvom skoler strammer op på de risikobetonede aktiviteter.

28

Pro et contra

En forstander og en psykolog om at udfordre de unges fysiske grænser. 32

Knækker læsekoden

Ordblindeefterskoler løfter de unge fagligt og giver dem selvtillid. 37

Til kamp mod madspild Tonsvis af mad ryger i skraldespanden. Køkkenfolk sætter fokus på madspild. 44

Læserdebat 46

Mange ledige stillinger 12 sider med ledige job på fri- og efterskolerne.


Nyheder

Replik

Efterskolernes 10. klasser vokser med 550 flere elever til næste år

Q&A: Oplever du, at I har madspild i køkkenet?

ELEVTAL

De unge strømmer stadig til efterskolernes 10. klasse. Lige nu ser det ud til, at skolerne samlet vil få knap 550 flere 10. klasse elever til næste år. Det er det højeste antal i tre år. »Det er glædeligt at se, at vores 10. klasser bliver ved med at være et attraktivt tilbud til de unge,« siger sekretariatsleder i Efterskoleforeningen, Sophus Bang Nielsen Tallene stammer fra en analyse på baggrund af tilmeldingstal til uddannelserne for næste skoleår.

Karina Meinung Køkkenleder på Klejtrup Musikefterskole ved Hobro »Ja, det er især et problem, når vi har tagselv-bord, hvor mange elever ofte øser for meget op. Vi forsøger at arbejde med holdningerne til mad ved at fortælle eleverne, at ingen er døde af sult. Desuden arbejder vi på at udnytte rester, og vi sorterer køkkenaffald, så det der skal smides ud leveres til et biogasanlæg.«

Hanne Nielsen Ernæringsassistent på Ladelund Efterskole ved Brørup

Kunsten stiger på Helle Efterskolen Helle i Gjerrild har med en investering i billedkunst sat den sidste prik på et nyt byggeri. Da efterskolen for et halvt år siden indviede en ny multisal, blev gæster og elever aktiveret i en maleproces. Processen blev styret af kunstmaleren Hans Clausen. Gæster og elever hjalp ham med at få konkretiseret nogle af de værdier, skolen står for, på en stor billedtavle. Efter indvielsen kom det påbegyndte billede med maleren hjem på værkstedet for at få en omgang til med penslen. Billedet

understøtter i sine motiver Efterskolen Helles profil som et sted, hvor fællesskab, livsglæde og udvikling vægtes højt, og hvor forankringen i Gjerrild og det gode samspil med byens borgere ønskes bevaret og udbygget. Nu er billedet færdigt og er blevet hængt op i skolens nye foyer. Men efterskolen blev undervejs i projektet så begejstret for Hans Clausens kunst, at man nu har investeret i yderligere to billeder, som hænger i skolens nye foyer.

»Vi arbejder bevidst på, at minimere det affald, der kommer i skraldespanden. Vi er begyndt at tænke meget mere over spild og hvordan rester kan genanvendes. Kød og kartofler kan næsten altid anvendes i nye retter. Desuden er det et pædagogisk projekt at lære eleverne at spise op, og vi har besluttet, at vi ikke vil se, at de levner så meget. Vi er gået ind i et forsøg med DAKA om vores affald, således at det bruges i et biogasanlæg.«

Køkkenmedarbejdere satte fokus på madspild på to kurser i foråret

Læs mere på side 30

Efterskolen · 25. april 2013

3


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Askov Efterskole bygger for over 20 millioner

Sydafrika - En oplevelse for livet Tretten elever og fem lærere fra Rudehøj Efterskole var i begyndelsen af året i Sydafrika. I to uger hjalp de unge til i et fattigt township. To uger med hårdt arbejde og sved på panden. Med en masse udfor-

dringer, op- og nedture og med plads til grinet. Alle elever er enige om at det har været en fantastisk oplevelse – en oplevelse for livet.

Askov Højskole og Efterskole går nu i gang med det største byggeri siden slutningen af 1950’erne. Skolerne har netop modtaget et tilsagn fra A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formål om 10 mio. kr. Og da skolerne allerede i efteråret 2012 fik tilsagn om en donation fra Johan Schrøders Erhvers- og Familiefond på andre 10 mio. kr., er man nu i alt oppe på at have modtaget 20 mio. kr. A.P. Møller fondens donation er øremærket en ny værelsesfløj til 28 elever. Og pengene fra Johan Schrøders Erhvervs- og Familiefond skal gå til renovering og ombygning af Hvide Hus, opført i 1898.

Nybyggeri skal tiltrække ny gruppe elever

Geo kom som en gave

BGI akademiets mere end 5000 m2 store nybyggeri med blandt andet et stort parkouranlæg er netop blevet indviet officielt. Baggrunden for skolens investering skal findes i den stigende urbanisering. Af Danmarks 216000 unge mellem 15 og 17 bor en tredjedel i hovedstadsområdet, men denne gruppe udgør kun 9 procent af eleverne på de danske efterskoler. Denne situation må efterskolerne ifølge forstan4

Efterskolen · 25. april 2013

der Helle Vestergaard tage bestik af. »Udover at vi synes, det er fantastisk at have verdens største parkour-anlæg, er målsætningen med at tage parkour på skemaet at øge mangfoldigheden i vores elevgruppe og tiltrække unge, der ikke umiddelbart ville have valgt at tage på efterskole. Det må vi i høj grad sige er lykkedes,« siger hun.

En usædvanlig gave fik eleverne på Midtjysk Efterskole til at bryde sammen i latterkrampe. Gaven var den populære stand-up komiker, Geo. Det var Dansk Flygtningehjælp, der var giveren. Og gaven var en tak for elevernes indsats ved indsamlingen i november. Geo er én af tidens mest populære stand-up komikere. Det meste af tiden stod han ganske rigtigt også op. Til andre tider fløj han gennem luften, lå på gulvet eller lod sig løfte op som en gris på ryggen af en af skolens elever.


Rundt om folk

Bestyrelsen for Kongeådalens Efterskole har ansat Tina Mätzke Knudsen, som ny forstander fra 1. august 2013. Tina Mätzke Knudsen er uddannet lærer fra CVU Jelling og har i 9 år været lærer på en anden FDF-efterskole, Pederstrup Efterskole. Senest har hun været projektkoordinator på Krumsø Fri- & Kostskole.

På halvandet ben ned af den blå løjpe På Nordborg Slots Efterskole går der en helt særlig pige, Alma Sørensen. Hun tænker normalt ikke på, at hun er handicappet og ønsker heller ikke at blive opfattet sådan. Alma Sørensen mangler det ene underben, og i hverdagen er det ikke noget, der betyder det store, men da skolen skulle på skitur, gav det hende en række udfordringer. Hun var dog ikke i tvivl om, at hun skulle med på turen. »Jeg kan godt lide udfordringer, så jeg kastede mig ud i det,« siger Alma Sørensen og fortæller, at den første udfordring allerede kom, da hun skulle have skistøvlerne på. Da hendes protese ikke kan bøje i fodleddet viste det sig at være en noget vanskelig øvelse at få støvlen på. På skibakken var det også svært at få skiene til at til at lystre. »Man bruger jo benene hver gang man drejer og bremser,« siger hun og fortæller, at hun var totalt smadret efter den første dag på ski. Det hjalp dog at opdage, at også de andre nybegyndere havde ondt over det hele. »Jeg kløede på, for når der er noget jeg virkelig vil, så kæmper jeg for det, også selv om jeg skal kæmpe mere end de fleste« siger Alma Sørensen og tilføjer, at hun er stolt af sin indsats. Det samme gælder skolens lærere. »Vi var virkelig i tvivl, om det kunne lykkes at få Alma på ski. Men hun knokler på uden at klynke. Alle lærerne jublede, da vi så Alma på vej ned af den blå piste i fin stil,« siger lærer på efterskolen, Peter Kapke.

Efterskoleforeningen ansætter nu en projektkoordinator til igennem næste skoleår at koordinere projektet "Røgfri efterskole". Lucca Nymand, 43, kommer fra en stilling som lærer på Bråskovgård Efterskole. Hun tiltræder stillingen på halv tid 1. august.

Tidligere forstander ved Balle Fri- og Ungdomsskole, Max Kramer, sov stille ind 17. marts. Han var i årerne 1975-2002 forstander på Balle Fri- og Ungdomsskole. Max Kramer var et anerkendt og markant ansigt i skoleverdenen, dynamisk, visionær og synlig forstander. Minderod på www.efterskolen.com Lars S. Hansen, forretningsfører gennem 15 år på Flakkebjerg Efterskole, sov stille ind efter 3 ugers kamp mod leukæmien. Lars S. Hansen var i efterskolekredse særligt kendt blandt mennesker, som arbejder med administration. Lars havde et stort engagement i at sikre skolernes økonomiske fundament og var igennem de seneste år formand for EDB-Brugsen. Læs nekrologen på www.efterskolen.com

Bent Christensen, forhenværende forstander på Skyum Idrætsefterskole, er død 74 år gammel. Bent Christensen var fra 1980-2005 den ene halvdel af det første forstanderpar på landets første grundtvigske idrætsefterskole. Læs minderod på www.efterskolen.com

Dansk Friskoleforening henter sin nye sekretariatsleder i høj- og efterskoleverdenen. Foreningen har ansat Søren Stein Brinck, der kommer fra en stilling som forretningsfører på Vejle Idrætsefterskole og Vejle Idrætshøjskole.

Jesper Wæver Mather, 40 år, er fra 1. april ansat som forstander ved Brøderup Ungdomsskole. Han har været ansat på Idrætsefterskolen Grønsund siden 1998, først som lærer og senere som souschef.

Rundt om folk Dette er den nye navnespalte i Efterskolen, hvor vi omtaler folk, der rykker til nyt job. Eller en kollega, der har jubilæum eller rund fødselsdag. Måske har skolen skiftet ud i bestyrelsen eller måske er der en iblandt jer, som involverer sig særligt i et projekt. Redaktionen vil gerne have små navnenoter og portrætfoto. Så hold jer ikke tilbage, men mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 25. april 2013

5


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Gamle briller og ny indsigt Klem, drej, klem - og slut håndtrykket med et knips. 83 unge på Djurslands Efterskole går stadig rundt og hilser på liberiansk facon, sådan som de lærte det af fire unge fra Liberia, der besøgte efterskolen i weekenden før påskeugen. Men hilsenen er langt fra den eneste læring, de har taget til sig. Især 10. Give Away-klasserne, som har speciel fokus på diakoni og omsorg for mennesker i nød, har lagt et kæmpe engagement i efterskolens Liberia-projekt. Eleverne har selv haft ansvar for at lave projekter for at rejse penge til at betale forældreløse børns skolegang i Liberia. For eksempel har de optrådt som 'børnesoldater' på gågaden, arrangeret "bedsteforældredag" og auktion over donerede varer

- samt indsamlet to kasser gamle briller, som nu sidder på liberianske næser. Men ikke mindst har Give Away i "mediefag" lavet en hjemmeside, hvor deres viden om Liberia er omsat til oplysning. »Det har udviklet dem personligt, og vi har set en læringsproces, hvor de unge har brugt deres teoretiske og faglige kundskaber til at tage ansvar og løse praktiske opgaver,« siger skoleleder Anders Christensen og uddyber: »I forhold til for eksempel en dansk stil har projektet her gjort eleverne helt anderledes motiveret for at skrive korrekt dansk. At skrive til Liberia-hjemmesiden giver mening, har et formål, og så er den offentlig og ikke bare skrevet for lærerens skyld.« De unge liberianere, der besøgte Djurslands Efterskole, er udstødt af familie og lokalsamfund, fordi deres forældre er syge eller døde af aids. »Et par af de unge havde selv passet deres aids-syge mor, indtil hun døde, og alle fortalte nogle traumatiske oplevelser om sygdom, diskriminering og fattigdom, som gjorde et stort indtryk på vores elever,« fortæller viceskoleleder Tom Skuldbøl. Se her, hvad efterskolens elever fik ud af projektet: www.giveawayliberia.dk og www.djurslands.dk

Roning på skemaet Fra august kan ungdomsroere kombinere et efterskoleophold med deres rotræning. To efterskoler sætter nemlig roning på skemaet, oplyser Dansk Forening for Rosport på deres hjemmesider. Lindenborg Efterskole på Sjælland er den ene skole, og Idrætsefterskolen Lægården ved Hostebro den anden. »Et organiseret efterskoletilbud med roning på højt niveau har længe været en mangelvare. Det har kostet dyrt for dansk roning,« udtaler sportschef i Dansk Rocenter, Lars Balle Christensen.

Fuld fart på floorball

Indisk udvekslingstur Elever fra Eisbjerghus Efterskole har været en tur i Østen. 29 unge var på udvekslingstur til Tumkur i Indien. En oplevelse ud over det sædvanlige, hvor de 6

Efterskolen · 25. april 2013

unge i ti dage så og oplevede et fremmed land og en fremmed kultur. Eleverne var på en række udflugter og specielt turen til Mysore gjorde et stort indtryk på dem.

Der var intens stemning og masser af fart og tempo, da Hørby Efterskole stod som arrangør af de Nordjyske Mesterskaber i floorball Ni forskellige skoler var repræsenteret med i alt 13 hold ved stævnet. Finalerne i såvel drenge- som pigerækken stod mellem værtsskolen Hørby og Himmerlandscentrets Idrætsefterskole (HCI). Pigernes kamp måtte afgøres i straffeslag, hvor Hørby var skarpest og sikrede sig guldet med en sejr på 3-2. Også hos drengene var finalen meget tæt. Det så ud til, at man også her skulle ud i straffeslag, indtil 7 sekunder før tid, hvor Hørby satte den forløsende scoring i nettet. Herefter brød jubelscenerne løs i hallen. Det var tredje gang Hørby stod som arrangør af NM i floorball, og man er klar til at gentage succes'en i 2014.


5 hurtige

Andreas Vind, 27 år, lærer på Flemming Efterskole ved Horsens. I gang med sit første år som lærer.

Ny lærer føler sig magtesøs under lockouten. Efterskoleelever leverer løsninger til lokale virksomheder Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole har projektledelse som en del af valgfagsrækken. De unge projektledere er netop i færd med at løse konkrete opgaver for lokale virksomheder og foreninger. De unge giver bud på vidt forskellige udfordringer, som stiller krav til deres kreativitet. For eksempel skal en gruppe give bud på, hvad den lokale virksomhed, Creative Company, skal stille op med en gammel bogbus, som den netop har anskaffet. Projektledelse på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, er en del af et samarbejde mellem DGI og 13 efterskoler, der hedder IIL: Innovation, Iværksætteri og ledelse, hvis formål er at udvikle nye undervisningsmaterialer og -metoder, der bedre ruster eleverne til den virkelighed, der møder dem efter deres uddannelse. »Jeg tror, at eleverne gennem arbejdet med projektledelse får redskaber, som de kan anvende på deres kommende ungdomsuddannelse og igen senere, når de skal læse videre,« fortæller Lise Hadrup, som underviser på projektledelse.

?: Hvordan har det været at være vist uden for døren

Dybt frustrerende. Jeg har lyst til at være sammen med eleverne og undervise. Men det er jeg forhindret i, så det føles virkelig som at være holdt uden for døren.

?: Hvad har været det værste

At jeg ikke kan gøre noget. Det er andre, der skal blive enige om en aftale. Jeg føler mig magtesløs.

?: Har du forstået, hvad konflikten går ud på

Ja, det synes jeg. Men den er ikke så sort hvid som KL og fagforeningerne gør den til. De trækker det alt for hårdt op og de står stejlt på deres. Jeg synes, det er mere nuanceret, og jeg kan godt se, at der er fornuftige synspunkter på begge sider.

?: Hvad har du nået under konflikten, som du ellers ikke når på almindelige hverdage Mine løbeture er kommet op i et nyt gear og så har jeg fået tid til nogle små byggeprojekter. Jeg har for eksempel lige lavet en reol. Men det er ufrivilligt og jeg føler det virkelig ikke som en ferie. Desuden har jeg været med til nogle demonstrationer.

?: Bliver du inspireret af det nye frie rum, du har fået under konflikten Hvis der er noget positivt, er det, at jeg er kommet tættere på mine kolleger, fordi vi har spist morgenmad sammen flere gange og har lavet aktiviteter uden for skolen. Jeg har lært kollegerne at kende på nye måder, og det kan vi sikkert bruge, når vi vender tilbage til skolen. Men konflikten har tynget mere, end den har givet ny energi.

Efterskolen · 25. april 2013

7


4 1 0 2 Billigt på ski – bo på pisten

4 dage langrend

Valdres

© Nils-Erik Bjørnholt - Visitnorway.com

1.495

Aurdal Fjellpark Valdres ligger 1.030 m o.h. flot på fjeldet i Aurdal. 15 km gode og velpræparerede pister gennem flot skov- og fjeldterræn og desuden terrænpark og off pistemuligheder. 175 km gode langrendsmuligheder. Pisterne er velegnede både til nybegyndere på ski og til erfarne skiløbere, der gerne vil have udfordringer. Overnatning i hytter af god standard. Boligerne ligger få meter fra pisten med ski in/ski out. Alle hytter er indrettet med køkken/alrum, komfortable soverum samt bad.

4 dage alpin

Du får:

1.995

Ophold søndag-torsdag i ugerne 2-5 og 9-12.

• 4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i hytter i Valdres • Bo på pisten • 4 dages liftkort ved alpin • 4 dages skileje • Funpark • Lysløjper • 15 km pister, grøn-sort • Offpist • 175 km langrend lige ved hytten • Erfarent personale på destinationen • Fællesrum • Grill ved pisten • Rejsegaranti

For yderligere information, spørgsmål og tilmelding, kontakt gruppeansvarlig Mette Nielsen på direkte tlf.

46 95 58 41


l a d e s Hem 2.595 Priser p.p. fra Du får: • Færge fra Jylland • 4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i lejligheder • Rengøring ved afrejse • Bo i gå afstand til pisten • 4 dages liftkort • 4 dages skileje • Funpark • Lysløjper • 43 km pister, grøn-sort • Offpist • 210 km langrend lige ved lejligheden • Erfarent personale på destinationen • Grill ved pisten • Gratis skredkursus • Gratis skibus i Hemsedal • Rejsegaranti

© Terje Rakke/Nordic Life - Visitnorway.c

Geilo

2.595

Priser p.p. fra Du får: • Færge fra Jylland • 4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i hytter i Geilo, ved Bardøla Hotel • Ski in • Wi-fi • Rengøring ved afrejse • 4 dages liftkort • 4 dages skileje • 3 dages skiskole á 80 min • Funpark • Selftimer • Lysløjper • 34 km pister, grøn-sort • Offpist • 220 km langrend lige ved hytten • Grill ved pisten • Erfarent personale på destinationen • Fællesrum • Rejsegaranti

© Terje Rakke/Nordic Life - Visitnorway.c

Se mere på

besttravel.dk/grupperejser BEST TRAVEL • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • tlf.: 70 20 98 99 • mail: grupperejser@besttravel.dk


Baggrund

De fleste dygtige går direkte i gymnasiet Mere end to tredjedele af de dygtige elever vælger at gå direkte fra 9. klasse til gymnasiet. Efterskolen er et stærkt tilbud til den resterende del af disse elever og har mulighed for at vise nye veje i uddannelsessystemet Tekst: Svend Krogsgaard Jensen svend@magasinhuset.dk

Fjumreår kalder mange politikere det, når dygtige elever vælger at tage 10. klasse frem for at gå direkte på gymnasiet fra niende. Noget tyder på, at mange har forstået budskabet og fulgt politikernes ønske om at være mere målrettede i forhold til uddannelse. Nye tal fra tænketanken DEA, som Efterskolen nu kan offentliggøre, viser nemlig, at mere end to tredjedel af de dygtige elever går direkte på gymnasiet, når de er færdige med 9. klasse. Tallene viser, at 69,2 procent af de elever, der har mere end otte i karaktergennemsnit vælger en gymnasial uddannelse, mens 29,7 procent af samme gruppe vælger 10. klasse. »Som det fremgår af tallene, er det en meget stor gruppe af de dygtige i 9. klasse, som går direkte i gymnasiet,« siger sekretariatsleder i Efterskoleforeningen Sophus Bang Nielsen og tilføjer, at langt de fleste dygtige unge således er opmærksomme på at komme hurtigt videre i uddannelsessystemet. 10

Efterskolen · 25. april 2013

Efterskolen attraktiv også for de dygtige For den gruppe af de dygtige, som vælger tiende, ser efterskolerne ud til at have et særdeles attraktivt tilbud. 77 procent af dem med mere end otte i gennemsnit som tager 10. klasse med, gør det på en efterskole. »Efterskolerne har haft stor succes med at tiltrække også de dygtige elever,« siger Sophus Bang Nielsen. Han peger på den pædagogiske frihed, der er forbundet med efterskolerne, og på den dannelsesmæssige styrke, de unge får med fra et efterskoleophold, som en del af forklaringen. »Man skal ikke kimse ad den samfundsmæssige nytte af, at unge i en alder, hvor de kan være usikre, bruger et år på at beskæftige sig med noget, de brænder for, og bliver mere modne og afklarede,« siger han og tilføjer, at undersøgelser desuden viser, at efterskoleelever har lavere frafald senere i uddannelsessystemet.

Vi skal jo ikke straffe efterskolerne for at være attraktive og dygtige til at tiltrække fagligt stærke unge. Bjarne Lundager Jensen


Bjarne Lundager Jensen opfordrer til samarbejde mellem efterskolerne og de kommunale skoler.

»Tiende på en efterskole er altså et rigtig godt tilbud også til de dygtige,« siger Sophus Bang Nielsen og peger på, at de knap 5000 fagligt dygtige elever, der vælger at bruge deres tiende skoleår på en efterskole, er et forholdsvis lille antal. »Undersøgelser viser, at disse fagligt stærke elever er med til trække de fagligt svage op, og på den måde er et relativt lille antal elever med til at gavne hele samfundet gennem det, vi kalder kammeratskabseffekten,« siger han. Man bør ikke straffes for en succes Bjarne Lundager Jensen, der er vicedirektør i tænketanken DEA, ser også efterskolerne som et godt tilbud. »Jeg synes, efterskolerne er noget af det mest spændende og udviklende i det danske skolesystem. Noget som resten af skolesystemet kunne lære af,« siger han og forklarer, at selvom der er politiske interesser, som arbejder for, at flere

unge skal endnu hurtigere igennem systemet, er han ikke tilhænger af at straffe nogen politisk, der har gjort det godt. »Vi skal jo ikke straffe efterskolerne for at være attraktive og dygtige til at tiltrække fagligt stærke unge,« siger han og tilføjer, at det ikke i sig selv er et problem med de dygtige, der vælger tiende på efterskolen. Upstairs and downstairs Ifølge Bjarne Lundager Jensen kan der være et problem, hvis de fagligt stærke elevers valg dræner folkeskolens 10. klasse for ressourcer. Det kan føre til en upstairs og downstairs udgave af tiende klasse. En udvikling han gerne er foruden. »Man er derfor nødt til at se på kammeratskabseffekten i et samfundsmæssigt perspektiv, så man ikke kun kigger på den indenfor efterskolereservatet,« siger han og opfordrer til at etablere et samarbejde mellem efterskolerne og det kommunale tilbud.

»Jeg ser gerne et sådant samarbejde og ønsker desuden, at efterskolerne orienterer sig mod andre skoler, der arbejder med aldersgruppen,« siger Bjarne Lundager Jensen, der mener, at succes forpligter. Alternative uddannelsestilbud »Efterskolerne bør tage mere ansvar i forhold til de ressourcesvage elever, og for i det hele taget at gå ind og få lavet en god palet omkring 10. klasse i Danmark, og det ser jeg allerede tegn på,« siger han og peger i den forbindelse på foreningens beslutning vedrørende socialt taxameter, og på projekter hvor efterskoler samarbejder med lokale erhvervsuddannelser og tekniske skoler. »Efterskolerne har et godt tilbud til de unge, men også noget at byde på i forhold til at vise spændende alternativer til det nuværende uddannelsesudbud for unge,« siger Bjarne Lundager Jensen.

Efterskolen · 25. april 2013

11


EfterskoleLIV

Lockoutet fra sit hjem

Stine Pehrsson, der er elev på Flakkebjerg Efterskole, under sig i et læserbrev bragt 9. april i Politiken over, at hun nu er lockoutet fra sit hjem. ”Jeg kunne ikke komme hjem i søndags, for mit hjem var lukket. Pludselig har de ”højere magter” bestemt, at vores lærere ikke gør deres arbejde godt nok, og derfor har de smidt dem udenfor døren. Mit hjem gennem de sidste syv måneder, Flakkebjerg Efterskole, er ramt af den landsomspændende lockout… Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at disse forhandlinger handler om så meget andet end forberedelses- og arbejdstider, det handler om rigtige mennesker og om rigtige menneskers liv,”  skriver hun.

Lockout giver travlhed på Danfoss Universe Mange efterskoler har under lockouten benyttet sig af tilbuddet fra Danfoss Universe om en skoledag. Universe tilbyder et undervisningstilbud, hvor de unge kan prøve kræfter med opfinderverdenen, arbejde med miljøet eller lære om liv og død i krydsfeltet mellem biologi, fysik og kemi. Mette Sørensen, Brand- og kommunikationschef, fortæller at Universe i denne tid oplever større interesse end normalt fra efterskolerne side. Syv efterskoler og i alt 781 elever har således afholdt en skoledag på Danfoss Universe.

12

Efterskolen · 25. april 2013

Elevprotest på Youtube

Elever fra Vostrup Efterskole har lavet en protestsang og lagt den ud på Youtube. Mathias Nielsen, der er en af de elever, der har været med til at skrive og synge sangen fortæller til JydskeVestkysten, at eleverne føler sig oversete. »Alle spørger Kommunernes Landsforening og lærerne, men der er sjældent nogen, der spørger eleverne. Og lockouten påvirker også os,« siger han. Youtube videoen er meget populær. Ved middagstid tirsdag den 15. april

havde knap 51000 således været inde og se videoen, som eleverne kalder ”Ikke mere fornuft”. Link til videoen:

Lærerne fra Eriksminde Efterskole vandrer fra Østerbro mod Christiansborg Slotsplads, hvor de skal deltage i en stor demonstration med lærere fra både folkeskolen og de frie skoler.

Foto: Peter Klode


Den 15. april havde knap 51.000 været inde og se videoen ”Ikke mere fornuft”. Mathias Nielsen, elev fra Vostrup Efterskole

Frokost foran rådhuset

Lærerne fra Frøstruplejrens Efterskole savner deres frokostpause under lockouten. De tog derfor initiativ til at spise en fælles frokost foran rådhuset i Kolding. Jacob Hermansen fra efterskolen fortæller til dr.dk at godt 300 lærere var samlet om frokostbordet. I en pressemeddelelse skriver efterskolelærerne: ”Efterskolen skal være synlig, for vi er en del af en konflikt, der foregår hen over hovederne på os. Konsekvenserne af udfaldet af den her strid er mange og store for den enkelte efterskole og for hele efterskoleverdenen. Derfor synes vi, at det er vigtigt at gøre opmærksom på vores side af sagen, at markere, at vi er et fællesskab og vise, at vi kan stå sammen.”

Efterskolen · 25. april 2013

13


EfterskoleLIV

Efterskoler sender eleverne hjem

Foto: Peter Klode

Lockouten rammer meget forskelligt på landets efterskoler. Nogle steder beholder man eleverne på skolen og gennemfører undervisning i den udtrækning, det er muligt. Andre steder har man set sig nødsaget til at

14

Efterskolen · 25. april 2013

sende de unge hjem. Efterskoleforeningen har spurgt skolerne, hvordan de håndterer den ekstraordinære situation, og 162 skoler har svaret. I lockoutens anden uge havde 26 skoler af lyst al undervisning og lukket

skolen. Det svarer til 16 procent af de skoler, som har svaret. I tredje lockout uge har 18 skoler meddelt, at de har lukket. Ni skoler har ifølge besvarelserne valgt at genåbne skolen.


Savner sin seng På Idrætsefterskolen Ubby mangler man otte lærere på grund af lockouten, men har alle elever på skolen. Det betyder, at forstander og viceforstander tager alle nattevagter. »Jeg ser frem til at komme hjem og

sove i min egen seng,« siger viceforstander Søren Hansen og tilføjer, at han hellere ser lockouten slutte i går frem for i morgen. To lærere, som ikke er lockoutet, og skolens tre ledere står for undervisningen, og Søren Hansen fortæller, at

den store udfordring består i at aktivere de unge på en ordentlig måde. »Vi gennemfører den undervisning vi kan, men vi bliver nødt til at etablere erstatningsundervisning, når konflikten er overstået,« siger han.

Ikke rimeligt at gennemføre undervisning På Høng Efterskole er alle elever sendt hjem. Skolen vurderer, at det ikke er muligt at give eleverne et ordentligt tilbud. »Vi mangler ti lærere og synes ikke, at det er rimeligt hverken overfor elever, forældre eller de få ansatte, der er tilbage på skolen at gennemføre en almindelig hverdag,« siger forstander Bente Johnsen og tilføjer, at hun meget gerne ser, at konflikten snart slutter. Den elevløse skole giver skolen en økonomisk udfordring, men Bente Johnsen har sammen med bestyrelsen vurderet, at det ikke skal gå ud over kvaliteten i skoletilbuddet.

Efterskole på deltid

Efterskolelærere deltog i et arrangement i Horsens, hvor lærere fra de frie skoler ville ”gå langt for en aftale”. Konkret gik lærerne ti kilometer rundt i Horsens by.

Elbæk Efterskole kører på halv kraft under lockouten. Den første uge gennemførte skolens ledelse og to en halv lærere undervisningen for skolens 134 elever. »Vi brugte så mange ressourcer på den første uge, at vi i uge to var nødt til at sende eleverne hjem,« siger forstander Rasmus Clausen og fortæller, at man i tredje uge igen har eleverne på skolen. Men hvis konflikten fortsætter, er man nødt til at sende de unge hjem igen i uge 4. »Vi gør det, så godt vi kan, men man har en smule dårlig samvittighed over, at eleverne ikke får det optimale tilbud,« siger han. Efterskolen · 25. april 2013

15


Sikkerhed

Hver sjette efterskole dropper sejlaktiviteter efter Præstø-ulykken Flere efterskoler har valgt at stryge aktiviteter som windsurfing, havkajak eller kanosejlads af skemaet. De begrunder det med øget bevågenhed efter Lundby-sagen og nye regler fra Søfartsstyrelsen Tekst: Sally Hilden, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

FRILUFTSLIV

På knap hver sjette efterskole må eleverne fremover vinke farvel til aktiviteter som windsurfing, havkajak eller kanosejlads, viser en rundspørge blandt samtlige efterskoleforstandere foretaget af Efterskolen. Skoler med mange forskellige sejlaktiviteter har droppet de mest risikofyldte, mens skoler med meget lidt sejllads helt har vinket farvel til søsport, lyder meldingen fra de efterskoler, der har tilkendegivet at de har skruet ned for vandaktiviteterne indenfor det sidste år. Og det er kommende formand for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, ganske glad for at høre: »Det er et udtryk for, at skolerne har fået fokus på sikkerheden. Det er selvfølgelig rigtig trist, at der skulle en ulykke til, men det har fået os til at gå vores procedurer igennem og skære fra, hvor det har været nødvendigt,« siger han. Formand for Efterskoleforeningen 16

Efterskolen · 25. april 2013

Troels Borring er heller ikke overrasket over tallene: »Jeg tror, det er en sund og naturlig reaktion, at man som skole tænker sig rigtig godt om ovenpå på den voldsomme og traumatiske sag. Forstanderne skal bruge lidt tid til at lære de nye regler at kende, og så tror jeg, at vi vil se, at der igen kommer fuld tryk på friluftslivsaktiviteterne,« siger han. Sikkerheden var også i orden før Skolernes stramninger er også resultat af de nye regler, som Søfartsstyrelsen indførte sidste oktober, viser undersøgelsen. Regelsættet slår fast, at efterskolers sejlaktiviteter også i elevernes fritid hører under reglerne for erhverssejlads. Det betyder, at sejlads på efterskoler ikke kan kategoriseres som fritidssejlads, hvor reglerne er mere lempelige. Reglerne, der er lavet på baggrund af Præstø-ulykken, indebærer

104 forstandere har svaret på spørgeskemaet. 17 procent svarer ja til, at de har indstillet aktiviteter efter ulykken på Præstø Fjord. 70 procent har ændret på deres sikkerhedsprocedurer. Primært ved at udarbejde skriftlige sikkerhedsinstrukser og efteruddanne medarbejdere. 25 procent mener, at de nye regler fra Søfartsstyrelsen er blevet lettere at forstå. 61 procent har svaret ”ved ikke”. Læs mere om Søfartsstyrelsens regler og hvordan, man laver en god sikkerhedsinstruks på www.efterskoleforeningen.dk


Foto: Colorbox

Forstanderne skal bruge lidt tid til at lære de nye regler at kende, og så tror jeg, at vi vil se, at der igen kommer fuld tryk på friluftslivsaktiviteterne. En del efterskoler har lagt kanoer og kajakker på land efter ulykken på Præstø Fjord.

blandt andet, at skolerne fremover skal udfylde en udførlig, skriftlig sikkerhedsinstruks for al sejlads. Og det er en god idé, mener lektor på Syddansk Universitet, Søren Andkjær, der har forsket i sikkerhedskultur på friluftlivsområdet. »Der er kommet nogle klare og konkrete retningslinjer. Det er blevet nemmere for den enkelte skole at gennemskue, hvilke tiltag der skal til for at

undgå, at det går galt,« siger han. Han tror ikke, at skolernes stramninger er udtryk for, at sikkerheden på efterskolerne indtil nu har været dårlig. »Jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at der er enkelte skoler, hvor sikkerhedskulturen ikke har været i orden, men heldigvis sker der forholdsvis få ulykker i friluftslivet,« siger Søren Andkjær. Heller ikke Rud Nielsen har haft indtryk af, at efterskolerne har skaltet med

elevernes sikkerhed. Men han er stadig glad for det nye regelsæt fra Søfartsstyrelsen: »Det – og ulykken – har givet anledning til, at skolerne har fået talt deres procedurer grundigt igennem, og det, tror jeg, har været nødvendigt. Vi har ikke overtrådt regler eller været uansvarlige. Men der har været områder, hvor vi har måske overset nogle ting, og det er der blevet rettet op på nu.« Efterskolen · 25. april 2013

17


Det handler om at finde de udfordringer, naturen giver af sig selv, i stedet for at opsøge unødig risiko.

Foto: Colourbox

18

Efterskolen ¡ 25. april 2013


Sikkerhed

”Den dygtige underviser giver sine elever sikre udfordringer, der føles farlige” Ulykken på Præstø Fjord har sparket gang i en principiel diskussion omkring de såkaldte risikobetonede aktiviteter på landets efterskoler Tekst: Sally Hilden, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

Du kæntrer i en kajak, for bølgerne er høje i dag, og vandet lukker sig om dig. Du når toppen af klippen og mærker et sug i maven, når du kigger ned. Du løber og leder efter poster i en nattesort skov, benene værker og lungerne skriger, men målet er langt forude. Hjertet banker og kroppen pumper adrenalin ud i alle årer. Men du klarer det. Selvfølgelig. Nogle gange med kammeraters hjælp, andre gange alene. Bagefter er du en erfaring rigere og en smule stærkere, både i krop og sjæl. Var det en farlig oplevelse? Hvis man spørger eleven, vil han givetvis sige ja. Spørger man hans lærer, vil hun smile og sige nej. Og dér findes tricket i den vellykkede friluftslivsundervisning. Det mener i hvert fald naturvejleder Lars Borch, der i mange år har undervist blandt andet efterskolelærere i kajaksejlads og andre friluftsaktiviteter. »Der er i dele af friluftslivet en stærk udfordringskultur, hvor det handler om at få pulsen op og prøve nogle grænser af. Men jeg mener ikke, det betyder, at man som lærer og skole behøver at give køb på sikkerheden. Snarere tværtimod,« siger han. En brækket arm er i orden Det kan ellers være en svær balancegang at undervise i friluftsliv. På den ene side skal man være sikker på, at sikkerheden er fuldstændig i orden. På den anden side skal undervisningen stadig være udfordrende, siger lektor i Forskningsenheden Active på Syddansk Universitet, Søren Andkjær:

"Det er i orden, hvis man risikerer at brække en arm, men det er ikke i orden, hvis man risikerer at brække halsen". Søren Andkjær

»Forskning viser, at det har positive effekter, når man bliver udfordret. Både for krop, psyke, sociale færdigheder med videre. Vi skal til hver en tid have styr på sikkerheden, det er klart. Men vi behøver ikke at blive overforsigtige. Det er i orden, hvis man risikerer at brække en arm, men det er ikke i orden, hvis man risikerer at brække halsen,« siger han. Står valget i sidste ende mellem en sikker, men kedelig aktivitet og en udfordrende, men risikabel aktivitet, bliver man som lærer naturligvis nødt til at vælge den første. Men kedelige aktiviteter behøver ikke at være konsekvensen af skrappe sikkerhedsforanstaltninger. »Jeg ved, det kan lade sig gøre at lave spændende og udfordrende aktiviteter, der har sikkerheden i højsædet. Men det kræver, at man tænker sig om, og at man blandt andet har en god og opdateret uddannelse,« siger Søren Andkjær.

Overbookede sikkerhedskurser Men kan man være i skarp vind på havet og kæntre i kajakken eller falde ned fra surfboardet, uden at man kan tale om en farlig situation, hvis man er et ungt menneske uden årelang erfaring? Hvis der er pålandsvind og lunt vand, hvis der er følgebåd og en opmærksom lærer. Hvis eleven kan svømme og hvis hun har påvist, at hun mestrer de grundlæggende teknikker, ja, så kan man godt, mener Lars Borch: »Det handler om at finde de udfordringer, naturen giver af sig selv, i stedet for at opsøge unødig risiko. Det handler om at kende forskellen på den følte risiko og den reelle risiko,« siger han. Men det kræver, at man som lærer har styr på regler, teori og praksis. »Jeg kan godt forstå, at de skoler, der for eksempel meget sjældent sejler havkajak, måske vælger at lukke helt ned for det nu, hvis de ikke har ressourcerne til at uddanne deres lærere. Men jeg synes, det er en ærgerlig udvikling,« siger han. Indtil videre er det dog ikke den tendens, Lars Borch har oplevet i sit eget virke. Han underviser blandt andet i kajaksejlads og i de nye regler fra Søfartsstyrelsen. Og interessen det sidste år været massiv. »Kurser, der før har været halvtomme, er nu overbookede. Der er sikkert skoler, der her og nu har reageret med overforsigtighed efter Præstø-ulykken. Men i sidste ende oplever jeg, at den øgede fokus på området er en positiv ting, fordi jeg tror, vi vil få bedre og tryggere friluftlivsaktiviteter.« Efterskolen · 25. april 2013

19


Sikkerhed

Meninger

Ulykken på Præstø Fjord. Hvilken betydning har ulykken og retssagen haft for bestyrelsesarbejdet og jeres efterskole

?

Venø efterskole Bestyrelsesformand - Peter Petersen Dommen som sådan har ikke overrasket mig. Jeg var helt klar over, at man både som skole og bestyrelse har et ansvar også omkring sikkerheden. Det var noget, vi også havde fokus på før ulykken og dommen. Men vi har fået en langt større grad af formalisering omkring det sikkerhedsmæssige. Vi har fået nedskrevne instrukser for alle aktiviteter, som indebærer en sikkerhedsrisiko, ikke kun for aktiviteter på vand. Og vi har opdateret de ansattes viden og kompetencer på området. Vi synes, at de unge får rigtig meget ud af at prøve

kræfter med sejlads, klatring og de andre fysiske udfordringer, vi giver dem her på skolen. Og den mulighed skal også være der fremover. Vi har ikke indskrænket vores tilbud og ønsker heller ikke at gøre det. Men vi har givet alle aktiviteter et eftersyn, og for sejladsens vedkommende har vi været i tæt kontakt med søfartsstyrelsen. I juridisk forstand kan man vel sige, at vi føler os mere sikre nu, men jeg har hele tiden følt, at sikkerheden var i orden og aldrig følt mig utryg ved om ledelse og lærerne levede op til deres ansvar.

Kerteminde Efterskole Bestyrelsesformand – Kirsten Hansen Lundby ulykken har ikke ændret det store ved vores måde at arbejde på som bestyrelse. Vi har altid haft fuld tillid til, at skolens ledelse og lærere har arbejdet ansvarligt og sørget for at alt er foregået på sikreste vis. Den tillid har vi fortsat. Så på den måde har Lundby sagen ikke ændret noget, men det er klart, at en sådan ulykke gør, at man gennemgår alt en ekstra gang. Vi har været inde og gardere os og gennemgået og strammet op på alle sikkerheds-

20

Efterskolen · 25. april 2013

procedurerne. Bestyrelsens rolle har været at sikre, at det blev sat i værk og efterfølgende godkende det arbejde, ledelse og lærere har gjort. Vi har ikke ændret på de fag og aktiviteter, vi udbyder som følge af Lundby sagen og har heller ikke planer om det. Vi synes, at sejlads og dykning, som er nogle af de fysiske udfordringer, de unge kan møde hos os, er med til at profilere skolen på den måde, vi ønsker.


Det er vigtigt, at vi ikke bliver så frygtsomme, at hele det pædagogiske projekt kuldsejler.

Sportsefterskolen Sjælsølund Bestyrelsesformand - Søren Barlebo Lundbysagen har rystet os. Jeg kender kun sagen fra medierne, men på mig virker det som om, al fornuft er blevet efterladt på land. Og fornuft er måske det vigtigste at huske på, når man taler om sikkerheden til søs. Hos os er vi meget bevidste og opmærksomme på sikkerheden. Vi har arbejdet med sejlads i mange år, så dommen har ikke ændret vores måde at arbejde på. Jeg er sømand og ved, hvor vigtig sikkerheden til søs er, måske derfor følger jeg det meget tæt. Det gjorde jeg før ulykken i Lundby, og det vil jeg fortsat gøre. Det er forstanderen, der har ansvaret for den daglige drift, men bestyrelsen føler

et stort ansvar for, at tingene foregår forsvarligt. Vi opdaterer hele tiden omkring sikkerheden, og vi sikrer, at lærerne er klædt på til at løse opgaven på forsvarlig vis. Hos os tager man ikke på vandet, hvis det er under 10 grader, så skal eleverne i hvert fald have overlevelsesdragter på, og dem der er på havet, har altid kommunikationsudstyr med. Bare for at nævne et par ting, som skal være på plads. Hvis der er noget, som vi har ændret kunne det være, at vi er blevet mere opmærksomme på at få fortalt forældrene om, hvordan vi arbejder med deres børns sikkerhed.

Nordborg Slots Efterskole Bestyrelsesformand – Bjarne Kjær Christensen For mig har ulykken givet anledning til at overveje, hvordan man finder den rigtige balance mellem på den ene side at give medarbejderne frihed til at udføre deres arbejde, og på den anden side sikre, at alle procedurer bliver overholdt. Vi skal undgå, at lærerne hele tiden føler, at de skal spørge om lov. Jeg regner med, at vi på et kommende pædagogisk arrangement skal diskutere det. Jeg forstiller mig ikke, at vi kommer til at ændre på den måde, vi arbejder i bestyrelsen. Vi har hele

tiden haft tillid til lærere og ledelse, og det har vi fortsat. Men det er klart, at ulykken har gjort, at vi har kigget alle sikkerhedsprocedurer igennem. Og det var da dejligt, men ikke overraskende at konstatere, at vi havde klare nedskrevne retningslinjer på alle områderne. Dommen kender jeg kun fra medierne, men det er ikke overraskende for mig at både ledelse og skole kan gøres ansvarlig.

Bjergsnæs Efterskole Bestyrelsesformand – Anders Buhl Ulykken på Præstø Fjord har fungeret som en påmindelse om at være specielt opmærksom på de sikkerhedsmæssige forhold. Det er jo unge mennesker vi har med at gøre, så det er indlysende, at vi også som bestyrelse har et ansvar. Bestyrelsen har spurgt specifikt til en række af skolens sikkerhedsprocedurer. Men det har ikke ændret ved vores grundlæggende tillid til lærerne og ledelsen. Den var der før, og er der stadig. Alle lærere på Bjergsnæs Efterskole har et førstehjælpskursus. Men de mangler det omfattende

førstehjælpskursus, som kræves, hvis man skal lave vandaktiviteter. Og selv om vi ikke har så mange af den slags aktiviteter, påtænker vi at efteruddanne de ansatte, så de er bedre klædt på til at yde førstehjælp, hvis uheldet er ude i nogle af vore andre aktiviteter. Det er indlysende, at sikkerheden skal være i orden, og vi skal selvfølgelig have respekt for risikoen ved det, der foregår. Men det er også vigtigt, at vi ikke bliver så frygtsomme, at hele det pædagogiske projekt kuldsejler.


Sikkerhed

Meninger

Pro Et Contra:

At udfordre de unges Henrik Hartvig: Du bliver et større menneske af at udfordre dine grænser I eventyret møder man altid en eller flere udfordringer. Farer som skal overvindes for at komme videre med livet. Hovedpersonerne kastes ud i det uvisse og bliver i processen klogere på, hvem de er, og hvad de kan. »Hos os udfordrer vi dem fysisk. Adventure betyder jo bare eventyr, og som i eventyret sender vi dem på en rejse, hvor de ikke kender slutningen,« siger forstander på Adventure Efterskolen, Henrik Hartvig. Han fortæller, at det er mødet med det ukendte og uvisse, der er interessant, og at det er det, de unge møder, når de bliver sendt ud på et race, hvor klatring og kajaksejlads blandt andet indgår. »Udfordringen er vigtig, når man gerne vil flytte hinanden, og hos os er det et spørgsmål om at skubbe til de unge også i forhold til det fysiske,« siger han og tilføjer, at skolen tror på, at den læring, man får ved hele tiden at bryde grænser og møde udfordringer, gør de unge til større og bedre mennesker. »De bliver mere sociale, favnende og rummende mennesker, når de har prøvet at være ved grænsen af deres formåen, og undersøgelser peger på, at også det faglige udbytte bliver større, når eleverne er fysisk aktive« siger han og forklarer, at de unge får en række sejre, og at nederlagene kan vendes til vigtig læring. Nederlag bliver til sejre »Sejre er der mange af, men nogle oplever også nederlag, som jo i virkeligheden slet ikke er nederlag,« siger Henrik 22

Efterskolen · 25. april 2013

Hartvig og forklarer, at hvis en elev bliver nødt til at opgive i en eller anden aktivitet, er det ikke et nederlag, men et udtryk for, at der er noget, den unge endnu ikke kan. »Den unge lærer sin egen grænse at kende, både psykisk og fysisk. Lærer at respektere den og kan se, hvad der skal arbejdes med for at komme videre,« siger han og tilføjer, at spændingen og udfordringen er vigtig i den sammenhæng, men at det ikke er det samme som fare. Faren og risikoen »Vi dyrker ikke faremomentet, men spændingen ved at udfordre egne grænser,« siger Henrik Hartvig og forklarer, at lærerne konstant er opmærksomme på eventuelle farer ved aktiviteterne. Og at sikkerheden spiller en meget væsentlig rolle i skolens hverdag. »Men det er også vigtigt, at vi ikke pakker de unge for meget ind i vat og fratager dem muligheden for at foretage sig noget med en vis risiko,« siger han og peger på, at de unge jo netop vælger efterskolen på grund af muligheden for at udfordre sig selv fysisk og psykisk. Mudder i nakken »Når man kommer her, skal man være parat til få mudder i nakken. Parat til at cykle rundt i naturen midt om natten i al slags vejr. Ellers skal man blive væk,« siger Henrik Hartvig. Han påpeger, at skolen ikke har en militær tilgang til arbejdet, og at ”macho” ikke spiller en rolle i hverdagen. »Det afgørende er, at den enkelte ud-

Det er et spørgsmål om at skubbe til de unge også i forhold til det fysiske.

vikler sig gennem mødet med det uvisse, og at det sker for at styrke fællesskabet,« siger han og fortæller, at samarbejdet er en integreret del af adventure sporten. »Vi prædiker fællesskab, men giver plads til individets udvikling,« siger han. Arbejdet med at udfordre de unges grænser stiller således høje krav til skole og lærere. Ikke ud over kanten »Vi tager de unge meget seriøst. Vi skal jo vide, hvor den enkeltes grænse er for at stille passende udfordringer. Når Peter klager over ondt i fødderne, skal lærerne vide, om det er fordi, han har ondt, eller det er fordi, han har brug for omsorg,« siger Henrik Hartvig og tilføjer, at det ikke altid er lige let. »Vi skal jo ikke rykke de unge ud over kanten, men rykkes skal de. De skal udfordres, så de føler, at de får noget for pengene,« siger han.


fysiske grænser

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Jacob Freil: Du lærer ikke nødvendigvis noget af at springe ud fra en klippe Rappelling fra høje bygninger, faldskærmsudspring, lange strabadserende orienteringsløb eller andre fysiske udfordringer er ikke noget de unge automatisk lærer noget af. Det er derfor afgørende, at efterskolerne spørger sig selv, hvad formålet er, hvis man presser de unge fysisk. »Efter min mening er det overvurderet det der med at udfordre de unges grænser. Man lærer jo ikke i sig selv noget ved at hoppe ud fra en klippe,« siger Jakob Freil. Han er psykolog og jævnligt i kontakt med efterskoleelever. Han mener, at det afgørende for læringen er den måde, der følges op på. »Man lærer noget af den opfølgning, der er på en grænseoverskridelse, af nogle handlinger og sociale konsekvenser i forhold til den og af en pædagogik, der bevidst forholder sig til det,« siger han. Efterskolerne bør derfor have nogle væsentlige bud på, hvad grænseoverskridelsen skal føre med sig. »Der skal være et mål med at udfordre de unges grænser,« siger han og tilføjer, at det desuden er vigtigt at forstå, at ikke alle elever vil profitere af fysiske udfordringer. Mange har behov for tryghed »Det er meget individuelt, hvem der har brug for sådan noget. Jeg kender mange unge, som har rigelig udfordring i bare at være en del af det sociale,» siger Jakob Freil og peger på, at disse unge sjældent vil profitere af at blive sendt ud til grænsen af deres formåen. Men i langt højere

grad har brug for at kunne overskue de aktiviteter, de deltager i. »Jeg tror, at rigtig mange kommer på efterskole for at udfordre deres sociale grænser, kommer for at konsolidere sig selv som mennesker og arbejde med deres egen identitet i det sociale fællesskab. I den sammenhæng kan velstrukturerede og trygge aktiviteter være vigtigere end vilde fysiske udforinger,« siger han.

Det er overvurderet det der med at udfordre de unges grænser. Man lærer jo ikke i sig selv noget af at hoppe ud fra en klippe.

Musikken kan også udfordre Det er således ikke kun ekstreme fysiske oplevelser, der kan hjælpe den unge videre i sin udvikling. »Mange unge vil lære meget mere om sig selv i en dansktime eller i musiklokalet,« siger Jakob Freil og peger på, at det handler om, hvilke grænser, man leder efter. »Enhver efterskole vil i sig selv indeholde et stort grænseudvidelses potentiale, for eksempel som identitetsskaber eller i forhold til den sociale dimension. Så man skal spørge, hvorfor og hvordan man vil udfordre de unge. Og man skal sørge for, at elevernes og skolens behov stemmer overens,« siger han. Når det er på plads, er mange forskellige aktiviteter i princippet egnede. Tidstypisk tegn »At overskride grænser og søge adrenalin kicket er tidstypisk. Og derfor er det logisk, at efterskolerne også melder ind på den bane,« siger Jakob Freil og tilføjer, at der bestemt er unge der vil få rigtig meget ud af at udfordre sig selv fysisk. »For mig at se ligger efterskolernes styrke i det stærke sociale fællesskab. Skolerne skal derfor være opmærksomme på, at de grænser, man søger, bør ligge indenfor det sociale felt, lige gyldigt om det drejer sig om klatring sejlads eller andre aktiviteter. Det afgørende er, at man ikke forledes til at tro, at en fysisk udfordring helt af sig selv fører til læring,« siger han.

Efterskolen · 25. april 2013

23


Foreningsnyt

Studie rabat Som lærerstuderende kan du blive medlem af Efterskoleforeningen til halv pris. Som en del af medlemskabet modtager du 11 gange om året bladet Efterskolen. Studierabat: For studerende er prisen 125 kr. om året.

har i styr på budgettet? Læs mere på bdo.dk/skoler

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne.

Send mail til hs@efterskoleforeningen.dk

Information og tilmelding: Karavane Rejser Tlf.nr. 40 62 83 47/24 45 71 69

BAG OM

11 dages læserrejse med Karavane Rejser & Efterskolen Med Lise Kloch, antropolog og Indienekspert Lille gruppe: maksimalt 22 deltagere Afrejse: 24. september - 4. oktober 2013 Pris: DKK 15.900 per person Rid på elefantryg, se verdensberømte Taj Mahal og gå på opdagelse i Indiens farverige basarer. På denne eventyrlige rundrejse skræddersyet til Efterskolens læsere får du alt det, Indien har at byde på som rejsemål og et unikt indblik i det indiske skolesystem. Vi oplever historiens vingesus, når vi overnatter på Deogarh kongepalads og kommer helt tæt på indisk hverdagskultur, når vi besøger SOS-børnebyen i Jaipur og skoler og organisationer, der arbejder for landets udsatte børn. Rejs med fagfæller til Indien på denne unikke rundrejse og få en oplevelse helt udover det sædvanlige.

24

Efterskolen · 25. april 2013

www.karavanerejser.dk - info@karavanerejser.dk

INDIEN


GO Kort

Danmarks største kortportal til undervisning GO Kort til overbygningen er en pædagogisk tilrette­ lagt digital korportal med over 330 kort og 280 inter­ aktive aktiviteter, quizzer og opgaver. GO Kort erstatter skolens traditionelle vægkort og er elevens eget interaktive atlas. InteraktIve opgaver GO Kort træner eleven i at læse og forstå kort, kort­ typer, målestok og signaturer. Eleven kan arbejde interaktivt med kortøvelser og opgaver samt prøve quizzer om regioner, lande og byer. Hovedparten af de interaktive opgaver giver eleven direkte respons. Med funktionen “Min side” kan eleven gemme op­ gaver, noter, kort og sider til sin egen side, så det altid er nemt at arbejde videre.

temaer og kortværktøjer I GO Kort findes temaer om fx kortlære, regioner og geografiske emner. Temaerne indeholder tematiske kort, videoer, fakta og illustrationer. Kortportalen indeholder også værktøjer som en inter­ aktiv målestok, fullscreenvisning og zoomfunktion, så der kan zoomes dybt i kortene.

go kort tIl overBygnIngen sælges I årsaBonnement Indeholder kort til brug i geografi, historie, samfundsfag, kristendomskundskab og biologi. PrIs: 14 kr. pr. elev pr. år. Der betales for antal elever i 7.­10. klasse.

GO Kort er webbaseret, opdateres automatisk og kan bruges på iwb, pc, mac, Android-tablets og iPad.

Bestil en måneds gratis prøveabonnement på www.geografforlaget.dk/prøveabonnement

www.geografforlaget.dk Efterskolen · 25. april 2013

25


EfterskoleLandskab

Ordblinde

De knækker læsekoden Et ophold på en ordblindeefterskole giver et stort fagligt spring, viser ny forskning Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Mange af de unge, som hvert år kommer til ordblindeefterskolerne, har dårlige oplevelser af at gå i skole med sig i bagagen. De føler sig dumme, tør ikke række hånden op i timerne og har været overset. Men skiftet fra folkeskole til efterskole får stor betydning for mange af eleverne, viser nyt forskningsprojekt fra Center for Ungdomsforsksning. 90 procent af de unge på ordblindeefterskolerne oplever, at de har udviklet sig i både dansk og andre fag. »Det er markant så stor betydning et ophold på en efterskole får for disse

unge. Der sker en eksplosiv udvikling i deres læsefærdigheder,« siger Tilde Mette Juul, der er en af forskerne bag undersøgelsen, som blev præsenteret på et stort arrangement med 240 deltagere midt i marts på Gylling Efterskole. »For mange af de unge er opholdet et vendepunkt i deres liv,« siger forskeren. Halvdelen af de unge har slet ikke eller kun i mindre grad oplevet, at lærerne i grundskolen kunne hjælpe dem med at blive bedre læsere. Samtidig har en stor del oplevet, at de blev mobbet i grundskolen.

Ordblinde unges vurdering af selvtillid

Bedre liv 40 procent af eleverne oplevede inden efterskoleopholdet, at deres selvtillid var lav eller meget lav. I slutningen af skoleåret var det kun 7 procent. Samtidig vurderede 21,7 procent før efterskoleopholdet, at deres liv var dårligt eller meget dårligt. I slutningen af opholdet var tallet kun 4,4 procent.

26

Efterskolen · 25. april 2013

De vil lære noget Det kendetegner de unge på ordlbindeefterskolerne, at de er meget motiverede for at lære noget. »Ofte hører vi unge sige, at de gerne vil have nye venner eller prøve andre sider af sig selv af, når de skal på efterskole. Men for de unge på ordblindeefterskolerne skinner det igennem, at de har meget fokus på at blive bedre rent fagligt. Det er deres primære motiv,« siger Tilde Mette Juul. Motivationen underbygges ganske givet af, at de unge ved, at deres forældre betaler meget for, at de får en ny chance for at knække læsekoden. En elev siger således i forskningsrapporten, at han læste rigtig meget på efterskolen, fordi han vidste, at ”forældrene havde gjort meget for mig. Derfor skulle jeg rykke”. Kompetente lærere Stor betydning har også lærernes tilgang til eleverne og det faglige stof. De unge oplever således, at lærerne er fagligt kompetente og menneskeligt nærværende, hvilket har stor betydning for en elevgruppe, hvoraf mange føler, at de har været hægtet af i grundskolen. En elev siger således i undersøgelsen, at ”lærerne har langt mere erfaring med ordblinde og at man kan mærke, at det er langt mere professionelt på et højere plan.” »Eleverne tillægger det stor betydning, at de for første gang i deres sko-


Faktorer i den den ordblinde elevs udvikling

legang ikke behøver føle sig forkerte. På ordblindeefterskolen kommer de til at gå sammen med unge, som har det samme problem som dem selv, og de får mulighed for at få hjælp 24/7. Efterskolen betegnes som et trygt læringsmiljø, hvor eleverne samtidig får undervisning på små hold. Det er med til at rykke de unge,« siger Tilde Mette Juul. Mudret begreb Forskerne er forundrede over, at ordblindebegrebet er ret mudret. »Flere elever betragter sig ikke som sådan som ordblinde og de mangler diagnoser. Det skyldes. at der er meget stor forskel på, hvem der får en diagnose og hvordan kommunerne håndterer de ordblinde,« siger Tilde Mette Juul. Hun peger samtidig på, at der er mange unge, som ikke har fået en it-rygsæk, som kan hjælpe dem. »Det er samtidig et stort problem, at it-rygsækken ikke følger den enkelte. Derfor oplever mange, at de skal testes og have bevilget en ny it-rygsæk, når de skifter uddannelse. Det går der megen tid og mange frustrationer med,« siger Tilde Mette Juul.

Rapporten ”Efterskolens betydning for unge ordblindes liv og uddannelse” kan findes på www.ordbl.dk

96% oplever at de er blevet bedre læsere

Vi følte os anderledes Ordblinde elever har ikke alene problemer med at følge med og forstå teksterne. De føler sig ofte anderledes, fordi de skiller sig ud i klassen. Det kender både Katrine Højland Lorentzen og Camilla Kraack Vognsen begge alt for godt fra deres tid i folkeskolen. »Jeg var den eneste ordblinde i min folkeskoleklasse. Man kunne tro, det var sejt at skulle have en computer frem hele tiden, men jeg følte, at jeg skilte mig ud i klassen, og det var ikke særlig behageligt,« fortæller Katrine Højland Lorentzen om sine oplevelser med it-rygsækken. Pigerne fungerede fint med kammeraterne, men i timerne var det hele tiden et tema, at de ikke kunne det samme som de øvrige elever. Begge piger går nu på Gylling Efterskole ved Odder, som er specialiseret i elever med læsevanskeligheder. De to piger husker tilbage på en skolegang med udfordringer. Katrine Højland Lorentzen fik således specialundervisning fra 1. klasse og blev diagnosticeret som ordblind i 3. klasse. Men først nogle år senere fik hun en it-rygsæk. »Men det var svært at få computeren med ind i undervisningen, for lærerne var ikke uddannet i at hjælpe med, hvordan jeg kunne få udbytte af it-rygsækken,« fortæller hun. De to piger er enige om, at de store faglige spring er sket i løbet af de to år på ordblindeefterskolen. »Her er lærerne vant til at arbejde med elever, som har læse- og indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at de møder os som vi er. Vi arbejder på hold, som er delt op efter niveau, og vi får materialer, der passer til os. Lærerne har også mere tid til at hjælpe os,« siger Camilla Kraack Vognsen, der ikke sagde meget i timerne i folkeskolen, fordi hun frygtede at sige noget forkert. Det kender Katrine Højland Lorentzen også. »På efterskolen er det nemmere at sige noget, fordi alle elever har problemer på den ene eller anden måde. Det betyder, at man ikke er så bange for at dumme sig,« siger Katrine Højland Lorenzen, der i næste skoleår skal gå på 10. klassecenter og derefter gerne vil i gymnasiet. »Jeg har rykket helt vildt fagligt på efterskolen. Var jeg ikke kommet på efterskole, havde jeg siddet med de små tynde bøger stadig væk, er jeg bange for.«

Efterskolen · 25. april 2013

27


Løst og fast

Frikvarter

Ny forskning i børns trivsel

Kærlighed topper på BørneTelefonen

Kr. Støtte til pædagogiske projekter

Børn og unges spørgelyst er stor, når det drejer sig om kærlighed og forelskelse. Så stor, at knap hver 7. opkald til Børns Vilkårs BørneTelefon i 2012 drejede sig om emnet. Børnene søger råd om alt fra ordlyden i den sms, som den forelskede ønsker at sende til drømmepigen til mere alvorlige emner som hvordan man tackler spirende vold i kæresteforholdet – eller forholdet til en meget ældre fyr. Det er især muligheden for at kunne tale fortroligt med en voksen – helt anonymt, der appellerer til børnene. Det fine gamle nyklassicistiske hus ”Borgen” på Den frie Lærerskole var den første lokalitet for Ollerup Folkehøjskole under Niels Bucks ledelse. I dag hører huset til Den frie Lærerskole og skalfremover fungere som kursuscenter. I forbindelse med åbningen af ”Borgen” som kursuscenter har Jens Bilgrav-Nielsen, tidligere lærerskoleelev, arrangeret en udstilling af maleren Anders Sarus Nielsen. En skattet maler, som hørte til den gruppe af fynske malere, der kom efter Fritz Syberg, Peter Hansen og Johannes Larsen. Sarus Nielsen var tilknyttet Lærerskolen fra dens start i 1949 og indtil han flyttede fra Fyn i 1968. 42 af hans malerier kan ses frem til 5. maj.

28

Efterskolen · 25. april 2013

LB-fonden uddeler i år en million kroner til forskellige kulturelle og uddannelsesmæssige formål. Hovedtemaerne er i år ”diffentieret undervisning”. Så har du ideer til projekter, hvor it kan integreres i fagene, så elevernes kompetencer og faglige udbytte af undervisningen øges, er der god grund til at søge om støtte inden 15. september. Øvrige projekter kan også komme i betragtning. Se mere på lbforeningen.dk

Med en bevilling på 60 millioner kroner har Trygfonden taget initiativ til et nyt forskningscenter, som etableres på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences. Forskningscenteret skal gå foran og vise, at det er muligt at opbygge solid viden om, hvad der virker og ikke virker, når børn og unges trivsel skal forbedres. Håbet er, at man ved at hæve niveauet for evaluering af indsatser på børneog ungeområdet i Danmark, kan blive mere effektive i den offentlige sektor, kan skabe bedre børnevelfærd og få både dygtigere og gladere børn.

Efterskoleevent i volleyball

Fra den 20. – 29. september er Danmark sammen med Polen værter for Europamesterskaberne i volleyball for herre. I den forbindelse tilbyder Dansk Volleyball Forbund to events for efterskoler, som både giver anledning til at spille volleyball og derefter komme ind og se to volleyballkampe med Europas bedste volleyballspillere. Det er gratis at deltage i efterskoleturneringen og der uddeles fribilletter til de to kampe i Herning og Århus . Kontakt Lina Johansen på tlf. 28 87 80 76 eller mail: lij@volleyball.dk for yderligere informationer. Tilmelding senest den 1. september 2013. Se om EM på www.eurovolley2013.dk


Søren Kierkegaard

"Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt."

“Debat og samtale er vigtig, fordi det jo er en måde at overvinde forestillingen om, at vi er helt alene med de store spørgsmål. Det er vi jo på en måde – men ikke kun, vi indgår også i sammenhænge og ved at tale sammen bliver man jo klogere både på sig selv og andre. Selv om man ikke vil flytte hinanden, så går man jo lidt ændret fra enhver ordentlig samtale.” Birgitte Stoklund Larsen, Akademileder, Grundtvigsk Forum Vil du selv udfordres? Se mere på www.debatderbatter.dk

Energi til scienceundervisningen Få energiniveauet i din scienceundervisning op i det røde felt med Dansk Naturvidenskabsfestival, som i år har temaet ”Energi til livet”. Brug temaet som springbræt til at lave sjov, anderledes, lærerig og inspirerende naturvidenskab. Med festivalen kan du bl.a. deltage i årets Masseeksperiment, bestille et gratis foredrag eller være med i konkurrencen om at blive Årets Festivalaktivitet, hvor præmien er et science-show for hele klassen eller skolen. Gennem Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje kan du også søge om økonomisk støtte til at afvikle dit festivalprojekt.

Dansk Naturvidenskabsfestival har til formål at skabe begejstring for naturvidenskab blandt børn og unge i Danmark og løber af stablen hvert år i uge 39. Festivalen danner ramme om talrige tilbud til undervisere på fx efterskoler til, hvordan de kan stille skarpt på naturvidenskaben sammen med eleverne bl.a. gennem virksomheds- og museumsbesøg, eksperimenter, konkurrencer og spændende foredrag, og så er den en oplagt mulighed for tværfagligt arbejde og brobygning. I Festivalkalenderen kan du se, hvilke spændende aktiviteter der finder sted i din skoles lokalområde. Tilmeld aktiviteter, bliv inspireret på www.naturvidenskabsfestival.dk.

Unge og privatøkonomi LARS ERIK SKOVGAARD

NOM I UNGE OGFOPRSRTÅIVDIANTØEGENKOØKONOMI IN D I SAM FU NDSFAG

ET

Mange unge har problemer med at styre deres private økonomi. Gruppen af unge med gældsproblemer og overforbrug er stigende. Emnet privat økonomi bør derfor især styrkes i folkeskolen, mener Lars Erik Skovgaard, der er forfatter til bogen Unge og privatøkonomi. Forstå din egen økonomi, som er udkommet på Alinea.

Man ved fra forskning, at børns udvikling bedst foregår i relationer. Derfor skal man både som forældre, pædagog og lærer satse mere og være mere personligt nærværende. Helle Jensen, psykolog i bladet Danske Kommuner

Efterskolen · 25. april 2013

29


EfterskoleLIV

Madspild

Græd over spildt mælk Det er spild af ressourcer, når storkøkkenerne smider tonsvis af mad i skraldespanden. Efterskolerne sætter fokus på madspild Storkøkkener smider 140.000 ton madaffald ud hvert år i Danmark. De 46.000 ton kunne være brugt. Også i efterskolernes køkkener ryger en del i skraldespanden. På kurser her i foråret har de køkkenansatte således været på skolebænken for blandt andet at høre om, hvad der kan gøres. »Jeg oplever ikke, at efterskolekøkkenerne er de værste til at producere madspild, men selv i efterskolekøkkener er der meget at hente. Udnytter I grøntsagerne fuldt ud eller ryger der for meget ud. Vi skal tilbage til bedstemors dyder om at udnytte råvarerne fuldt ud,« siger madvejleder Lise Faurschou Hastrup, der holdt oplæg på kurserne. Der er mange penge at spare ved at begrænse madspildet. Men rent pædagogisk er der også gode muligheder for at arbejde med madspild over for eleverne, fordi det rejser mange vinkler, som kan indgå i de andre skolefag. »Op imod en tredjedel af vores CO2udslip kommer fra produktionen af vores fødevarer. En anden vinkel er at arbejde med, hvor mange mennesker der kan brødfødes for de madressourcer, vi bare smider ud.« Lise Faurschou Hastrup opfordrer ikke til at lave begrænsninger over for eleverne, men i stedet gøre det spændende at arbejde med de muligheder, der ligger i sund mad og i at spare på ressourcerne. »Madkulturen på en efterskole skifter fra elevhold til elevhold. Nogle år kører pizzabilen hele tiden, fordi børn og forældre har fået sat en kultur om, at det er i orden. Jeg ser også en cola-kultur på mange efterskoler, hvor forældrene tager en ramme cola med til eleverne – selvfølgelig fordi de skal have lidt ekstra, når de nu ikke bor hjemme.« Start 1. skoledag Hvis skolen vil have en ny madkultur er det lettest at sætte rammerne fra skole30

Efterskolen · 25. april 2013

årets start, inden der bliver indarbejdet dårlige vaner. En skole skal tænke over måltidet og skabe en kultur om, hvad der er sejt at spise og hvordan man spiser. En efterskole i Nordjylland havde alt for meget madspild, men fik det minimeret kraftigt ved at købe mindre tallerkener. Det betød at eleverne øste mindre op og dermed fik mindre spild. »På nogle skoler råber eleverne ”hvor mange er der til hver”. Hvis man går med på det og svarer 2 eller 3, så holder det aldrig op. Det handler om dannelse og dermed ikke om, hvor meget man kan skovle op. Så læg linjen med sunde produkter og vaner allerede fra den første uge af skoleåret,« lyder et råd fra madvejlederen. Det handler også om at skabe en kultur, hvor der er respekt for måltidet. »Nogle gør det ved, at maden præsenterer sig flot og ved, at de køkkenansatte fortæller om, hvad de har lagt vægt på, da de lavede den. Det sender et signal, som er anderledes end det der sendes, hvis det kun handler om, hvorvidt man kan få to eller tre frikadeller. Der kan også arbejdes med at skabe en stemning af ro og nærvær omkring måltidet i stedet for larm. Nogle steder har jeg set, at de spiller klassik musik i baggrunden.«

Tekst Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Jeg ser en cola-kultur på mange efterskoler. Lise Faurschou Hastrup madvejleder

En god madkultur skal skabes allerede i den første uge af skoleåret, mener madvejleder Lise Faurschou Hastrup.


TAK!

Et år med mere end 4000 skoleelever på ski til otte forskellige destinationer i Østrig er veloverstået. Elever og lærere er blevet beriget med masser af sne og gode oplevelser på ski. Vi vil gerne takke jer alle for et godt samarbejde, og glæder os til at fortsætte! Vi er allerede nu i gang med at planlægge næste års rejser. Ønsker I derfor at modtage et uforpligtende tilbud, er I mere end velkomne til at ringe eller skrive til os på info@connseb.eu.

Vi ser frem til at høre fra jer!

Connseb Travels ApS Medlem af rejsegarantifonden 1961 +45 4249 4580 // info@connseb.eu www.connseb.eu


EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Tekst: Sabrina Ejstrup Vig, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

Når musikken fører mennesker sammen Rasmus Skov Borring Har udgivet tre albums. Har komponeret musikken til ”Gi’ os lyset tilbage” – efterskolernes sang til Landsstævnet 2009

Kirsten Pram Har siden 1993 været lærer på Bernstorffsminde Efterskole. Var i 1998 med i lærerteamet omkring Efterskoleholdet til Landsstævnet i Silkeborg 32

Efterskolen · 25. april 2013

Kirsten Pram og Rasmus Skov Borring kom tilfældigt til at sidde ved siden af hinanden til en forårsopvisning i Svendborg. Kirsten Pram har for mange år siden arbejdet sammen med Rasmus Skov Borrings forældre, så de kendte lidt til hinanden. Derfor falder snakken på de mellemliggende år. »Vi talte om, at han komponerede musik, og jeg fortalte, at jeg godt kunne lide at skrive tekster. Han foreslog, at jeg skulle sende nogle tekster for at finde ud af, om vi eventuelt kunne skabe et samarbejde,« siger Kirsten Pram. Kirsten Pram er efterskolelærer i dansk, tysk og bevægelse på Bernstorffsminde Efterskole og Rasmus Skov Borring var indtil sommeren 2012 efterskolelærer på Bjergsnæs Efterskole. Efter fem år som lærer tog han springet fra trygge omgivelser i Viborg og flyttede til København for at læse musik på universitetet og udvikle sit musikarbejde. Efterskoleværdierne ind med modermælken Hænderne nærmest danser på tangenterne på pianoet i stuen, da fotografen vil tage et billede af Rasmus Skov Borring mens han spiller.

Han er opvokset med den danske sangskat og efterskoleværdierne helt inde på livet, da hans forældre har været forstanderpar på en efterskole det meste af Rasmus’ barndom. I dag er faderen formand for Efterskoleforeningen. Derfor er det også helt naturligt, at Rasmus Skov Borrings kærlighed inden for musik er faldet på moderne fortolkninger af de traditionelle danske højskolesange. Og han har store ambitioner. »Jeg håber, at jeg kan sætte mit præg på, hvordan den danske sangskat udvikles fremover,« siger den 31-årige musiker. Tekster til skrivebordsskuffen For Kirsten Pram er det helt anderledes. Hun er dansklærer og har det danske sprog som sin helt store passion. Udover det har hun en stor interesse for fællessangen, som er en stor del af hendes hverdag på efterskolen. Indtil hun for 3-4 år siden mødte Rasmus Skov Borring havde hun mest skrevet essays og digte, der bare røg ned i skrivebordsskuffen derhjemme. »Jeg skriver ofte i rim og rytme, og havde leget med tanken om, at der kunne sættes musik til noget af det,« siger Kirsten Pram.


De mødtes til en gymnastikopvisning i Svendborg for 3-4 år siden. Nu har de sammen lavet den officielle sang ”Livsuret” til DGI’s Landsstævne i Esbjerg En landsstævnesang tager form Rasmus Skov Borring var i 2011 taget til Los Angeles for at få inspiration og komme lidt væk fra de dansksprogede sange. Til gengæld komponerede han en melodi, der senere skulle blive til ”Livsuret”. Efter han kom hjem, indgik han aftale med DGI om at lave sangen til landsstævnet i Esbjerg 2013, og kontaktede derefter Kirsten Pram for at høre, om hun ville lave en tekst til melodien. »Det var vigtigt for mig, at sangen fik den helt rigtige landsstævneånd og samtidig blev moderne og tro mod de traditioner, som et landsstævne har. Tekstforfatteren skal have den helt rigtige forståelse af konteksten, og det har Kirsten,« siger Rasmus Skov Borring. Og Kirsten Pram har også god erfaring i netop dén stemning, idet hun siden landsstævnet i 1981 i Slagelse har været med til de fleste landsstævner. »Jeg har forsøgt at fremkalde de stemninger og følelser, som jeg har haft, når jeg har deltaget i landsstævner. For eksempel de sommerfugle, der er i maven, når man sammen går ind på stadion,« siger hun. ”Livsuret” får stemmer Sangen gik i nogle måneder lidt frem og tilbage mellem de to efterskolelærere,

og til sidst kom produktet ”Livsuret” ud af det. De blev enige om en duet, og Rasmus Skov Borring var ikke i tvivl om, at det skulle være de to fynboer Mette Uhrnfeldt og Jakob Sveistrup, der skulle lægge stemmer til sangen. De er begge kendte fra flere tv shows – Mette Uhrnfeldt fra talentprogrammet ”Voice” og Jakob Sveistrup fra Melodi Grand Prix og ”Stjerne for en aften”.

Download sangen, teksten og noderne gratis på www.L2013.dk/livsuret

Flere tusinde i fællessang Fordi Kirsten Pram selv har deltaget i mange landsstævner, er en helt særlig opgave at skulle skrive en sang, der skal synges af så mange tusinde mennesker. »Jeg tror stadig ikke helt, det er gået op for mig. Jeg er stadig meget ydmyg omkring det, men jeg tænkte det som en leg, og jeg vidste, at jeg ville fortryde, hvis jeg sagde nej. Så kastede jeg mig ud i det,« siger Kirsten Pram. For Rasmus Skov Borring har det altid været en drøm at skrive en landsstævnesang, og det er vigtigt for ham, at det er en sang alle kan synge med på. »Sangen går først rigtig op i en større enhed, når de mange tusinde mennesker skal synge den sammen til landsstævnes åbning i Esbjerg den 4. juli. Det er det, jeg glæder mig allermest til,« siger Rasmus Skov Borring.

Efterskolen · 25. april 2013

33


EfterskoleLandskab

Industri

Virksomheder søger arbejdskraft på efterskolerne Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Flere penge på vej til industriprojekt Industriens Fond støtter Efterskoleforeningens industriprojekt med 4 millioner kroner i år. Projektet omfatter Flakkebjerg, Han Herreders og Dejbjerglund Efterskoler. »Industriens Fond kan ikke yde penge til drift. Vi støtter udvikling. Men vi vil gerne se på, hvordan vi til næste år kan afdække nye vinkler og dermed fortsætte støtten til projektet,« siger Mads Lebech, direktør i Industriens Fond.

Trine Anneberg har haft lange sygdomsforløb i sin folkeskole. Hendes mål var før projektet at tage en uddannelse som tjener eller kok. Men kombinationen af teoretisk arbejde på et højt niveau i de naturvidenskabelige fag og hendes forløb hos Vestas har gjort, at hun søger ind på HTX, idet hun har fundet ud af, at hun har gode forudsætninger indenfor det naturvidenskabelige projektarbejde.

34

Efterskolen · 25. april 2013

Jonas Hjorthus er som han siger bedst til at arbejde med hænderne. Han bliver nemt skoletræt, når der ikke er sammenhæng mellem teori og praksis. Gennem industriprojektet fik han mulighed for at beregne, tegne og svejse. Han har gennem forløbet besluttet at søge ind på landbrugsuddannelsen.


Industriprojekt skal få unge til at vælge tekniske uddannelser ERHVERVSLIV

Når store industrivirksomheder som Vestas i år har involveret sig i efterskolernes industriprojekt, er det med afsæt i en ret dyster baggrund. Nemlig at alt for få unge vælger de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Men når virksomheder, tekniske ungdomsuddannelser og efterskolerne går sammen om at tilbyde linjer, er det i et håb om at vende udviklingen. For industrivirksomheden IPL Group er det en kombination af samfundsansvar og sikring af arbejdskraft, der er motivationen for at bruge ressourcer på samarbejdet med efterskolerne. »Vi ligger i Udkantsdanmark og kan se, at de unge flytter væk for at få uddannelse. Vi er derfor gået ind i projektet, fordi det er vigtigt at vise de unge, at der også er uddannelses- og erhvervsmuligheder i Vestjylland. For os er det også en vej til at holde på arbejdskraften, så vi har medarbejdere i fremtiden. Vi fortsætter i projektet, fordi vi er nødt til at uddanne vores egne medarbejdere, hvis vi skal have arbejdskraft i fremtiden,« siger driftsleder Michael Haahr, der har haft et hold elever fra Dejbjerglund Efterskole ude på virksomheden flere gange i løbet af året. Samme tankegang ligger der bag Vestas interesse for projektet. Bjarne Sandager Nielsen, der er senior vice president, vil gerne åbne virksomheden for unge for at vise de forskellige muligheder for en erhvervskarriere. »Mange unge tror måske, det er trivielt sam-

lebåndsarbejde, men ved at invitere de unge ind i nogle forløb, kan vi også vise, hvilke udfordringer og muligheder, der ligger i vindmølleindustrien. Som virksomhed har vi en interesse i at tiltrække unge, for vi har brug for kvalificeret arbejdskraft og for talenter,« siger han. Bjarne Sandager Nielsen er klar over, at der kan være langt fra et elevbesøg til, at de unge vælger en teknisk uddannelse. »Men så er der kommet det ud af det, at de unge på et kvalificeret grundlag kan vælge, og det er vigtigt for os,« siger han. Vestas har udelukkende haft positive oplevelser med industriprojektet, men mangler at foretage en intern evaluering, inden man er klar til at melde sig på banen fremover. På de involverede industrivirksomheder lægger man ikke skjul på, at det har været krævende at tilrettelægge uddannelsesforløb, der både involverer efterskolen, praktik i virksomheder, faglige og teoretiske kurser på Skjern tekniske skole og HTX. »Men nu har vi gjort det store udviklingsarbejde, så jeg forventer, det vil blive lettere fremover. Og arbejdet opvejes af vores overordnede mission om, at få flere til at søge de tekniske uddannelser. Vi har brug for både de faglærte medarbejdere og ingeniørerne, for hvis ikke vi kan opretholde produktion her i landet, så vil udviklingsafdelingerne også flytte ud. Derfor har vi som virksomhed og som samfund brug for at sikre hele fødekæden,« siger Bjarne Sandager Nielsen.

Janni Kragh følte sig før to år på efterskole ikke så fagligt dygtig. I industriprojektet har hun arbejdet i IPL’s kvalitetsstyring og hun har lært at svejse og dreje. Hun har rykket sig fagligt både i de boglige og de praktiske fag. Søger ind på HF. Hendes mål er nu at blive sygeplejerske.

Kvikke hoveder Industriens Fond har støttet projektet med 4 millioner kroner i år, fordi man vil åbne de unges øjne for fremtidsmulighederne i industrien. »Vi må erkende at nogle erhvervsuddannelser er brugt – og jeg bruger et frækt ord – som skraldespand - når nogle vejledere og lærere skulle have nogle unge videre. Men vi er nødt til at vise de unge, at der kræves kvikke hoveder og at det er nødvendigt med ambitioner, hvis man vil arbejde i industrien. For os handler det om at sikre den rigtige arbejdskraft, så vi kan styrke dansk konkurrenceevne,« siger Mads Lebech, direktør i Industriens Fond. »Derfor er jeg også glad for, at efterskoler er gået ind i projektet, og jeg håber, at det kan sprede sig til endnu flere.« Minister begejstret Undervisningsminister Christine Antorini fik præsenteret industriprojektet på en rundtur til Dejbjerglund Efterskole og virksomhederne for et par uger siden. Hun var tydeligt begejstret for det, hun så. »Jeg er optaget af, hvordan vi understøtter de unges positive tilvalg af de tekniske uddannelser, for det virker langt bedre, end når voksne fortæller dem, hvad de bør vælge. Industriprojektet giver de unge mulighed for at opleve i praksis, hvad der foregår i virksomhederne, og det tror jeg giver merværdi,« sagde Christine Antorini på sin rundtur.

Simon Gaasdal lært meget i et forløb Vestas, hvor han så, hvordan teorierne fra matematik og fysik kan bruges i praksis. Han har valgt at søge ind på EUX og vil gerne være elektriker.

Efterskolen · 25. april 2013

35


Debat

Læserbrev

Alle har ressourcer Gry Tybjerg Holm Tidl. efterskolelærer, specialestuderende i pædagogisk psykologi, DPU

Definerer vi vores elever som ”ressourcesvage” vil det påvirke vores møde med dem. Gry Tybjerg Holm

36

Jeg har med glæde læst indlæg her på siderne om at stoppe den ”pinlige og skingre debat” om at kunne blive ”fri” for de unge, der ikke passer ind i det normale billede på en ungdomsgeneration. Jeg er helt på linje med dem, der plæderer for, at en af efterskolernes fornemste samfundsmæssige forpligtigelser handler om at være medvirkende til ikke blindt at reproducere tidens sorteringsmaskine, der udstøder mennesker. Ved at ville og turde en mangfoldighed i elevsammensætning, tror jeg på, at man øger ALLE elevers muligheder for læring og dannelse. Her i bladet og i Efterskoleforeningens rapport ”Socialt ansvar”, hvor tilskudsordningen præsenteres, har jeg gentagende gange kunne læse de sproglige kategoriseringer om på den ene side at være en ”ressourcesvag” ELLER en ”ressourcestærk” elev. Også i Politikkens temaserie om eliteghettoer i Danmark henover efteråret er disse kategoriseringer ofte anvendt og ofte med den implicitte præmis, at det er de ”ressourcesvage”, der skal lære af de ”ressourcestærke”, og at det er synd for de ”svage” børn, når ”eliten” samler sig i klynger, og ”de svage” ikke får glæde af dem i skolen. Aldrig omvendt. For mig at se lugter hele retorikken af et syn på mennesket, hvor man kan måle og veje ressourcer, og hvor normative standarder sætter etiket på, hvad de ”rigtige” ressourcer er. Jeg er bange for, at disse kategorier og denne tænkemåde er gået hen og blevet legitime talemåder, som vi alle anvender. Denne tendens er farlig, og som jeg ser det, har den bredt sig langt ind i efterskolediskursen. Jeg tror, at retorikken om de ”svage” og ”stærke” elever kan være med til at undergrave skoleformens oprindelige formål om mangfoldighed i elevsammensætningen for at fremme et alment dannelsesideal. Ungdommens dannelsesprojekt er blevet et individuelt uddannelsesprojekt. Denne bevægelse, tror jeg, kan være medvirkende til, at retorikken om den ”svage” og ”stærke” elev inden for skolekonteksten får talt sig ind i alle de andre kontekster, eleven færdes i. Dette med udgangspunkt i en tænkning, der anskuer det at være ”svag” som en iboende individuel egenskab, snarere end noget man socialt bliver gjort til og mødt som i skolen, fordi man ikke lever op til de normer og

Efterskolen · 25. april 2013

præstationskrav, der forventes. I denne optik bliver elevens ressourcer inden for skole-læring lig elevens forskelligartede ressourcer i efterskolelivets andre lærings- og dannelsesrum uden hensyn til alle de andre ting, denne elev kan bidrage med til fællesskabet. Her rummer efterskolen netop så mange særlige muligheder i kraft af de mange forskellige kontekster, eleverne færdes i sammen. Måske er det som den gode og omsorgsfulde ven, den arbejdsomme og ansvarlige køkkenelev, den sjove værelseskammerat, den dygtige fortæller eller rapper m.v. denne elev bidrager til den gensidige dannelse i flokken. Med andre ord; det er svært for de forskelligartede ressourcer at få en chance, hvis uddannelsesprojektet blokerer for dannelsesprojektet. Selvom tidens uddannelsesdiskurs peger på et snævert læringssyn, hvor elevernes evner objektivt kan vurderes og dermed kategoriseres, må vi holde fast i et bredere og mere socialt læringssyn, der rækker langt ud over det fagfaglige element, og hvor ALLE har ressourcer at bidrage med til fællesskabet. Ressourcetænkning som modstemplingsproces I 50’erne opstod begrebet modstempling som et oprør mod den stempling, der i samfundet definerede normalitet og havde til funktion at opretholde en social orden. På samme måde kunne jeg ønske mig, at efterskolens tale- og handlemåde over for denne diskurs ville udspille sig. Netop at man bryder med stemplingsfunktionen ved at modsige sig at definere elever med udgangspunkt i individuelle fejl og mangler og i stedet bidrager med et syn på eleverne, som nogle der ALLE har ressourcer. Legitimerer vi (fortsat) at italesætte og definere vores elever som ”ressourcesvage” eller ”ressourcestærke”, vil det uden tvivl komme til at påvirke vores møde med dem som en selvforstærkende kraft, der i sidste ende vil få indflydelse på den enkelte elevs egen selvforståelse og muligheder i livet. Denne dikotomiske tænkning tror jeg, medvirker til at skabe ”firkantede” rum på efterskolerne, hvor kategorierne får lov at skabe rammerne for ekskluderende fællesskaber og dermed begrænse mangfoldigheden og alle elevers mulighed for læring og almendannelse.


Debat

Indspark

Af Merete Riisager, børne- og undervisningsordfører, Liberal Alliance

Efterskoler giver plads til forskellighed Børne- og undervisningsministeren vil indføre men det er frivilligt og det er lokalt drevet – det er heldagsskole med skolegang fra morgen til efterdet, der gør hele forskellen. middag, som skal trækkes ned over hovedet på Hvorfor ikke tage ved lære af efterskolernes måde samtlige folkeskoler. Dermed fjernes en væsentlig at drive skole på? Her er der plads til at gøre det fantadel af skolernes frihed til selv at vælge, hvordan stisk på sin egen måde. Hvorfor skal alle elever gå i den skoledagen skal se ud. Den ensretning af folkeskosamme slags skole, når vi ved, at eleverne er forskellen, som regeringen er i gang med at rulle ud over lige? Både efterskolerne, friskolerne og højskolerne samtlige skoler, er forfejlet, for elever er ikke én dyrker det at være forskellige og have egne profiler, og stor ensartet masse. Elever det vil vi i Liberal Alliance gerer individer med forskellige ne have udbredt til hele uddanønsker og behov. Og de indnelsesområdet. Folkeskoler og læringsvanskeligheder, nogefterskoler skal stå på mål for de le elever har, kan ikke løses faglige resultater, de skaber. De ved at udskrive den samme professionelle skal have mere medicin til alle. plads til at drive skole og forælHvis det stod til Liberal Aldre og børn skal have noget at liance, skulle folkeskolerne vælge imellem. være endnu mere forskellige, Frihed og forskellighed bør end de er i dag. De skal have være kernen i det danske udmulighed for at skabe deres dannelsessystem, så elever og egen faglige og pædagogiske forældre kan vælge lige præcis profil i stedet for at presses det tilbud, den skole og underind i en tvungen heldagsvisningsform, der passer dem skole. Antorini burde derfor bedst. Derfor skal vi også sikre have kigget på efterskolerne, fortsat gode vilkår for efterda den nye folkeskolereform skolerne, selvom 10. klasse er blev strikket sammen, for blevet kritiseret for at være Merete Riisager efterskoler er skoler, der dyrspild af tid og penge, for eleker forskelligheden og derver er ikke ens. Nogle er klar med giver plads til alle typer til at hoppe direkte videre på unge mennesker: De sporty, en videregående uddannelse Tendensen til der elsker at dyrke idræt og efter 9. klasse, men der er også at ensrette bevæge sig. De kreative, der elever for hvem efterskolen er elsker at tegne, spille musik den rigtige løsning, som kan grundskolen og opføre teater. De boglige, klæde dem på – både fagligt er mærkelig i et land, der elsker at skrive, fordybe og personligt – til at vælge den hvor vi bryster os af sig og nørde med et særligt rette hylde senere i livet. mangfoldigheden. område over en længere periTendensen med at ensrette ode. Der er også plads til unge grundskolen er sørgelig og med indlæringsproblemer eller svage, utilpassede ikke mindst mærkelig i et land som Danmark, hvor unge, der enten har problemer på hjemmefronten vi bryster os af at hylde mangfoldigheden og forskeleller med skolearbejdet. Kort sagt er der plads til ligheden. Derfor håber jeg for alt i verden, at Antoalle, fordi efterskolerne netop har friheden til at rinis makeover af grundskolen, hvor alle elever skal indrette sig forskelligt. Efterskolerne giver en have samme det samme, ikke breder sig til andre steramme for både faglighed og fritidsaktiviteter, der i undervisnings- og uddannelsessystemet. Efterskolen · 25. april 2013

37


LOCKOUT ELLER EJ

– HUSK AKTIV RUNDT I DANMARK TIL EFTERÅRET!

AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEP. 2013 TIL 11. OKT. 2013 Tilmelding på aktivrundti.dk

EN KONKURRENCE FOR ALLE KLASSER Tilmeld jer nu! Det bliver sjovt at være sund Masser af lodtrækningspræmier

Gratis t-shirt til lærere, der tilmelder deres klasser Tilmelder du din klasse inden d. 6. maj 2013, deltager du i lodtrækningen om 200 præmier. Sidste frist for tilmelding er d. 9. september 2013 Læs mere og bestil foldere på aktivrundt.dk

Arrangør UC Syddanmark

38

Efterskolen · 25. april 2013

Støttet af Nordea-fonden

Leverandør af udstyr Tress


Debat

Hvorfor taler vi ikke om tillid

Fyr opsynsmanden – hav tillid For mig er det første gang, jeg skal stifte bekendtskab med noget, der ikke er “fri skole”. Jeg er sådan en type, der hele mit liv kun har bevæget mig i den frie skoleverden. Friskole, efterskole, fri lærerskole, Jacob Tybjerg højskole. lærer på Uldum Højskole og Så jeg er nok lige så spændt bestyrelsesmedsom min datter, der lige nu er lem på Vostrup begyndt i brobygning, inden Efterskole, Skole for musik og teater den helt rigtige skole holder sit indtog efter sommerferien. Hvordan skal det nu gå? Jeg er på vej ind på fremmed grund, ind i ukendt land - ind i folkeskolen. Men omdrejningspunktet er jo trods alt det samme, som det jeg kommer fra, og det jeg er en del af i mit arbejde. Nemlig undervisning. Jeg glæder mig til at opleve om sangen og fortællingen, de skøre indfald og de lange frikvarterer også er tilstede i folkeskolen og for den sags skyld i de frie skoler, sådan som jeg husker det fra min egen skoletid. En tid, som har betydet meget for det skolesyn, jeg har i dag. Dengang hvor inklusion var en selvfølge og klassekvotienter på over 20 var noget, man var nødt til at sammenlægge tre klasser for at opnå. Dengang hvor morgensang var en væsentlig del af skoledagen, hvor heldagsskole var en fleksibel størrelse, da man bare kunne blive på skolen, hvis man havde lyst, men ikke pine død skulle tvinges. Dengang lærergerningen var et kald og man var villig til at give den fuld skrue, selvom timerne var brugt op. Dengang da det at komme på kursus var en eksklusivitet og forstyrrede undervisningen og dagligdagen mindst muligt. Dengang lederen ikke druknede i admini-

strative opgaver, fordi personalet selv tog ansvar og der ikke var brug for viceledere og souschefer. Dengang MUS og GRUS var samtaler, der var en del af hverdagen og ikke skemalagte og tidsrøvende årligt tilbagevendende stunder af tidsspilde på lederens kontor. Dengang

Dengang lærergerningen var et kald og man var villig til at give den fuld skrue, selvom timerne var brugt op. Jacob Tybjerg

man snakkede sammen og ordnede ting i fællesskab og havde ansvar for det sted, man var en del af, så også børnene kunne mærke det og lære at tage ansvar for den skole, der var indrettet til læring og undervisning. Dengang eleven også blev set som et menneske ikke blot som elev og dengang da læreren også var et menneske og ikke blot ekspert i undervisning. Dengang da uddannelse også indbefattede dannelse. Dengang friheden til at undervise

og lære blev sat højere end nødvendigheden. Det er gode folk, der er på den lokale folkeskole og de bedriver undervisning og skole, der holder, så vidt jeg fornemmer. Dog har det altid undret mig, at folkeskolen ikke tog lidt ved lære af de frie skolers måde at drive skole på og her tænker jeg nok mest på dem, der udarbejder reformer, laver arbejdstidsaftaler og leder skolerne. Dem der underviser har jeg stor respekt for. Og ja, der er sikkert nogle, der ikke laver noget eller laver nok, men sådan er det i alle brancher. Når en lærer har så meget tid til at forberede sig, er det netop fordi, forberedelsen foregår kontinuerligt og altid - som lærer forsøger man at inddrage sig selv som menneske i undervisningen, i formidlingen. At forberede sig til undervisning er ikke noget man lægger fra sig - det foregår i døgndrift. Jeg synes, man skal give lærerne fred og ro til at undervise og forberede sig. Tro på, at de godt kan tænke selv. Tro på, at de er i stand til selv at løfte de faglige mål, der er sat. Tro på, at det hele nok skal gå - der behøver ikke at stå en opsynsmand med et test- og evalueringsskema ved udgangen af klasselokalet efter hver time. Tro på, at lærerne besidder så megen empati og forståelse for de mennesker, de er sammen med, at de er i stand til at skelne, vurdere, tage hånd om det. Tro på, at samtale mellem mennesker virker og er frugtbart. Ja, i det hele taget bare give de stakkels mennesker, der arbejder på skolerne, fred og ro til deres arbejde og have tillid til, at de kan det, de skal. Nemlig undervise. Efterskolen · 25. april 2013

39


Kronik

Peter Bundgaard

lærer i fagene livsforståelse, filosofi og kristendom på Tølløse Privatog Efterskole.

Bliv den, du er Et mini essay om eksistens i anledning af Søren Kierkegaards 200 års jubilæum En af de største tænkere Danmark har fostret, er filosoffen Søren Kierkegaard. Selvom Kierkegaard levede i første halvdel af 1800-tallet, overraskes man faktisk over, hvor moderne en tænker han er, når man læser ham i dag. I efterskolesammenhæng er det oftest Grundtvigs navn, der tales om og med rette; men mon ikke Søren Kierkegaard også fortjener at blive støvet lidt af her i jubilæumsåret. Et centralt begreb hos Kierkegaard er begrebet eksistens. Ordet betyder egentlig: at træde frem, at blive virkelig og synlig for sig selv såvel som for andre. Altså det forhold, at vi som mennesker er bevidsthedsvæsener, der reflekterer over livet og os selv. Kierkegaard siger, at mennesket er noget helt specielt, fordi vi altid står i et bevidst forhold til os selv. Anderledes med dyr og planter, siger han, de eksisterer ikke, de er bare. En ræv er jo en ræv fra snude til halespids, og for at den kan klare sig, skal den bare gøre det som ræve gør, nemlig følge sine naturlige instinkter. Anderledes med mennesket og det liv, vi er sat til at leve. Her følger der ingen brugsanvisning med, vi må hele tiden reflektere og vælge. Menneskets pro40

Efterskolen · 25. april 2013

blem er, at dets liv ikke uden videre lever sig selv som hos dyr og planter, men skal leves. I vort daglige liv sættes vi i utallige situationer, hvor vi tvinges til at vælge mellem forskellige måder at leve og reagere på. Enhver kender på sin egen krop hvor frustrerende og anstrengende, det kan være. Holde livet fra livet Derfor, siger Kierkegaard, gemmer vi os ofte i ”gennemsnitslivet”, i flokken, hvor vi søger lidt læ, ligesom folk, der skal krydse ørkener, færdes i karavaner for at værge sig mod røvere og banditter. Vi fristes let til at flyde med strømmen, og gøre, som man gør, og lade de andre vælge for os. Eller vi vælger alternativt at forsvinde ned i travlheden, eller i alle mulige slags adspredelser, underholdning og forbrug, for at holde livet fra livet. Men vi glemmer ofte, at det ikke at vælge, også er et valg. Og så kan man jo godt spørge: Ja, og hvad så? En klog mand har sagt, at smerten er den torn, som skaber en uro i os og tvinger os til at tænke over vort liv. Og ingen af os kommer igennem livet

uden smerte, fortvivlelse, uro og sorg. Den eksistentielle smerte og uro er med andre ord den kontrasterfaring, som får os til at standse op, tænke og stille spørgsmål til tilværelsen. Det personlige valg Hvem er jeg? Hvad er meningen med det hele? Hvorfor lige mig? Hvordan får jeg mit liv til at hænge sammen? Det mærkelige ved den slags spørgsmål er, at dem kan man ikke svare på sådan i al almindelighed. Men kun ved at tage stilling og træffe sine egne valg. Kierkegaard siger, at det kun er i det personlige valg, at mennesket overtager ansvaret for sig selv og sit liv, og at det er der mennesket bliver sandt menneske. At overtage sig selv betyder, at man nøgternt ser på sig selv, som den man er. Man erkender sine gode og svage sider og vedkender sig billedligt talt arv og gæld. Det vil sige, at man skal ville og vælge sig selv og erkende, at der er plads til forbedringer! Kierkegaard var en stor menneskekender og vidste, at valget ikke er en engangsforestilling, men en stadig dialektisk proces, en stadig bliven til eller vorden, som han ville sige det, med rige muligheder for tilbagefald.


! Man kunne vove det ene øje og påstå, at store dele af Kierkegaards filosofi og forfatterskab for så vidt går ud på, at menneskets opgave er altid at være på vej til at blive sig selv, eller formuleret i bydeform: Bliv den du er. Eksistens og efterskolen ”Bliv den du er” er vel egentlig en meget god overskrift på, hvad der er substansen i det at holde efterskole. Efterskolen er et fantastisk eksperimentarium, et sted hvor man kan øve sig i den kunst, det er at blive sig selv. Her kan man i et åbent og stimulerende miljø prøve sig selv af, lege lidt med forskellige identiteter: Her kan man gro, få selvtillid og opleve, at vingerne kan bære. Her kan man suge næring i fællesskabets muld og få livsmod og kræfter, så man tør tage de første skridt ud af geleddet: at træde i karakter eller eksistens. På efterskolen vil man opleve det paradoks, at man bliver sig selv ved at være sammen med andre. ”I mødet med det anderledes, det fremmede, det som ikke er mig, lærer jeg noget vigtigt om mig selv.” ”At blive sig selv, er at blive en anden,” sagde Søren Kierkegaard. Det er derfor, det giver mening at sige til den nye efterskoleelev: ”Efter et år her på skolen, vil du stadig være ”dig”, men du vil være forandret for livet”.

Om Søren Kierkegaard Søren Kierkegaards forfatterskab kredser om, hvad det vil sige at være et menneske på modernitetens vilkår. I digterisk form opstiller Kierkegaard de forskellige stadier eller livsmuligheder, som mennesket kan vælge at realisere. Kierkegaards (sokratiske) intention er, at han ikke ønsker en intellektuel, men en eksistentiel reaktion af sin læser. Med sine tanker ønsker han primært at vække læseren til sand eksistens, altså hvordan bliver jeg mig selv. Kierkegaard beskæftiger sig hele sit liv med, hvad man kunne kalde evige problemer. Problemer der findes hos alle mennesker til alle tider, som for eksempel at komme til rette med sig selv, sin skæbne, sin død, sin frihed og sin religiøsitet.

Kierkegaard for teenagere Den 5. maj er det 200 år siden Søren Kierkegaard blev født. Overalt i landet vil der være arrangementer i forbindelse med jubilæet. I jubilæumsåret er der udgivet en undervisnings-DVD med titlen: ”Kierkegaard for konfirmander og teenagere”. Den er produceret af Krithfilm med støtte fra den folkekirkelige udviklingsfond. Filmen varer en lille halv times tid og er optaget på Tølløse Privat- og Efterskole. En veloplagt Johannes Møllehave fortæller i skolens foredragssal elevflokken om Søren Kierkegaard og hans tænkning. Efterfølgende gør eleverne sig tanker om de begreber og udsagn, som de er blevet præsenteret for. DVD'en introducerer Søren Kierkegaards tanker til en yngre målgruppe. Filmen er inddelt i kapitler af en 4-5 minutters varighed, hvor Johannes Møllehave fortæller om at være på vej som menneske, frygt og angst, livets mening, fortvivlelse og tro og endelig lidenskab. Filmen forsøger at pille lidt ved den aura af utilgængelighed, der omgiver Søren Kierkegaard og hans tankeverden. Den inviterer til gode samtaler om nogle af de eksistentielle problemer, som vore elever går og tumler med. En trailer kan ses på www.tpoe.dk Filmen sælges ved henvendelse til Krithfilm på www.krithfilm.dk eller send mail til kristine@krithfilm.dk Efterskolen · 25. april 2013

41


Socialt

10 Trin hjalp Christoffer – nu er det andres tur Det er ikke let at være ung, udsat og på efterskole. Derfor er det vigtigt, at skoler og forvaltninger bliver bedre til at arbejde sammen om de unge. Konsulent i Efterskoleforeningen Maren Ottar Hessner håber, at publikationen 10 Trin kan være et skridt på vejen Tekst: Sally Hilden, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

Måske kan du huske Christoffer Kier Chodklay, en 17-årig københavnerknægt med thailandske rødder og vanskeligheder derhjemme, tog til Jylland for at gå på BGI Akademiet som en del af projekt Mønsterbrud? Efterskolen har skrevet om ham før: At han fik frisk luft og fodboldlår, nye venner og vaner af at gå på efterskole. Men også, at efterskoleopholdet ikke var lutter lagkage, og at Christoffers mentor i perioder kæmpede en brav kamp for at få den unge københavner til at blive på fastlandet skoleåret ud. Og at Christoffer nok ikke var blevet på efterskolen, hvis det ikke var fordi, at skolen og kommunen havde talt en del om hans situation, inden han startede. Skole og kommune i hver sit ringhjørne I dag, et år efter efterskoleopholdet, er Christoffer igen i centrum. Han sidder på et podie i festsalen på Københavns Rådhus foran et fornemt publikum. Griner lidt forlegent og fortæller sin historie i anledningen af publikationen ”10 Trin”, der netop er blevet offentliggjort. Socialminister Karen Hækkerup, socialborgmester i Københavns Kommune Mikkel Warming og andre poli42

Efterskolen · 25. april 2013

tiske pinger lytter opmærksomt med, mens Christoffer med dæmpet stemme fortæller. »Det er en historie om en dreng, der var rigtig dårligt stillet, og som havde brug for den nye start, som han fik på efterskolen,« siger Karen Hækkerup efter talerne, da der er rådhuspandekager og kaffe. Det er konsulent i Efterskoleforeningen, Maren Ottar Hessner, der står bag publikationen. Hun er selvfølgelig glad for, at Christoffers historie har gjort indtryk: »Det er vigtigt at vise både skoler og kommuner, at det er muligt at arbejde sammen om de unge på en god og konstruktiv måde. Alt for ofte er det endt med at kommunen er stået i det ene ringhjørne og skolen i det andet – og begge har de skudt skylden for et mislykket efterskoleophold på den anden. Men sådan behøver det jo ikke at være,« siger hun. ”Det er ikke raketvidenskab” Maren Ottar Hessner har i samarbejde med Københavns Kommune udviklet publikation baseret på erfaringerne fra Projekt Mønsterbrud. ”10 Trin” er en vejledning i, hvordan kommuner og ef-

terskoler skal etablere et sundt samarbejde omkring de udsatte unge. »Det handler om at arbejde sammen om den unge, både før og under efterskoleopholdet. Det er også vigtigt, at man medtænker de unges forældre og i det hele taget sørger for, at alle spiller sammen og at der er klare aftale omkring kommunikationen,« siger hun. Det er ikke raketvidenskab. Men det er nødvendigt. »Vores projekt viste, at det kan være konkrete, praktiske ting, der kan få et samarbejde til at gå i stå. Hvilke oplysninger kan vi få og hvorfra? Hvem skal vi sende en mail og hvornår? Skal vi overhovedet sende en mail, men ringe i stedet? Det er den slags, der skal give udfordringer, når der ikke er nogle faste rammer og klare forventninger til dialogen mellem kommune og skole,« siger hun. Medarbejderne står ofte alene Mange unge starter på efterskole uden at der er blevet redegjort for deres situation inden. Som skole bliver arbejdet med den unge til en gætteleg. Og ofte er det op til den enkelte medarbejder at løfte opgaven - alene. »Der er ikke nogen, der kan se på så-


Kalender

Kurser og møder

Hands on international coorporation 11. november - 14. november Fire dages seminar sammen med lærere fra hele Europa med henblik på internationalt samarbejde samt viden om hvordan den internationale dimension kan varetages i undervisningen. Målgruppe: Lærere og ledere. Sted: Riga, Letland Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2013

Drama og teater Pædagogisk diplomuddannelse University College Lillebælt og Den frie Lærerskole i Ollerup udbyder fra efteråret 2013 tre dramamoduler under overskriften: 1) Teaterteori, dramaturgi og teaterproduktion, 2) Dramapædagogik og

dan en ung her og føle, at man ikke skal gøre et eller andet. Men det er en stor opgave, hvis man står alene med den,« siger Maren Ottar Hessner. »Jeg håber publikationen kan være en håndsrækning til, at man som enkeltindivid kan gå til sin leder og sige: - Hey, er det ikke sådan her, vi skal gøre? Så skal man ikke sidde og opfinde den dybe tallerken fra ny hver eneste gang, uanset om man er sagsbehandler eller efterskolelærer,« siger hun. I sidste ende håber Maren Ottar Hessner også, at det vil give plads til flere udsatte unge på efterskolerne. Flere succesoplevelser hos de potentielle mønsterbryder-elever, der går på skolerne nu. Og færre frustrationer hos de professionelle, der er ansat til at hjælpe de unge. I dag ved Christoffer ikke helt, hvad skal bruge sin fremtid på. Han overvejer HF. Eller militæret. Eller noget i den retning, men lige nu laver han ikke så meget. Som en af gæsterne til receptionen på rådhuset bemærker: »Ja, det illustrerer hvor vigtigt det er, at der også er nogle til at følge op på de unge, når de så kommer hjem fra efterskolen.« Men det er en helt anden historie.

! Publikationen 10 Trin er udarbejdet af Efterskoleforeningen og bygger på erfaringerne fra Projekt Mønsterbrud, der er omtalt i Efterskolen nr. 5, maj 2012. Publikationen er blevet sendt til samtlige efterskoler og UUcentre, samt udvalgte forvaltninger. 10 Trin kan desuden findes på Efterskoleforeningens hjemmeside.

3) Drama/teater og børne-ungdomskultur. Fokus på den reflekterende drama- og teaterpædagogiske praktiker. Målet er, at de studerende skal opøve en bevidst æstetikholdning og blive i stand til at navigere på et højt drampædagogisk og teaterfagligt niveau. Du kan læse mere på www.dfl-ollerup.dk

Sekretærkursus 3 2. oktober - 3. oktober Personlig effektivitet: Få mere ud af din tid samt inspiration til at bryde daglige vaner og mønstre. Indsigt og træning i konkrete kommunikative værktøjer og persontypologi. Netværk med andre sekretærer. Arbejdsret og personaleadministration. Sekretærernes egne ansættelsesforhold. Sted. Brogaarden i Strib Arrangør: Efterskoleforeningen

Se flere kurser på

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

Efterskolen · 25. april 2013

43


Annoncer

5g Læringskurve på

nYHeD i 2013: moDtag unDervisning af skoLetjenesten i tivoLi HeLe sæsonen

Faglige Dage i Tivoli giver sTejl læringskurve hos Dine elever 4.-6. klasser: 6/5-31/5 2013 · 7.-10. klasser og gymnasier: 26/8-20/9 2013 Hvad sker der med din puls, når du suser 63 meter ned i det Gyldne Tårn? Vejer du det samme på vej op i Ballongyngen, som du vejer på vej ned? Hvor hurtigt svømmer fiskene og hvor meget energi bruger forlystelserne?

Dét og meget andet skal dine elever udforske, måle sig til og gøre rede for til Faglige Dage i Tivoli. Opgaverne lever op til Undervisningsministeriets Fælles Mål. Faglige Dage i Tivoli bliver til i samarbejde med Skoletjenesten.

Pris 50 kr. Pr. elev inkl. entré og turPas tilmeld din klasse og læs mere På www.tivoli.dk/skoler

Brøderup Ungdomsskole Brøderup Ungdomsskole Søger musiklærer Brøderup Ungdomsskole Søger musiklærer Annonce_181x119_Gymnasieskolen.indd 1

Søger musiklærer

Brøderup Ungdomsskole er en traditionsrig efterskole, der er solidtUngdomsskole forankret i deergrundtvigske værdier med Brøderup en traditionsrig efterskole, plads til og respekt for alle, der har lyst til at deltage aktivt der er solidt forankret i de grundtvigske værdier med Brøderup Ungdomsskole er en traditionsrig efterskole, plads til og respekt for alle, der har lyst til at deltage aktivt i der et forpligtende fællesskab. er solidt forankret i de grundtvigske værdier med i et forpligtende fællesskab. plads til og respekt for alle, der har lyst til at deltage aktivt Vii et erforpligtende en almen efterskole, som ud over de boglige fag fællesskab. Vi er enen almen somog udvalgfag over deinden boglige tilbyder bredefterskole, vifte af linjeforfag idræt, tilbyder enmusik, bred vifte af linjevalgfag inden forfag idræt, friluftsfag, drama ogsom detog kreativt Vi er en almen efterskole, ud over deskabende boglige friluftsfag, drama og det område. tilbyder enmusik, bred vifte af linjeogkreativt valgfag skabende inden for idræt, område. friluftsfag, musik, drama og det kreativt skabende Se det fulde stillingsopslag på: område. Se det fulde stillingsopslag på: www.b-u.dk/ledige-stillinger www.b-u.dk/ledige-stillinger Se det fulde stillingsopslag på: Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet www.b-u.dk/ledige-stillinger Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. og LC. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningen sendes til forstander@b-u.dk Ansøgningen sendes til forstander@b-u.dk Senest d. 15. maj. Senest d. 15. maj. Ansøgningen sendes til forstander@b-u.dk Senest d. 15. maj.

44

Efterskolen · 25. april 2013

13/03/13 11.18

ForretningsFører søges til Flakkebjerg efterskole

· Du er dygtig til økonomi og administration. · Du er analytisk og strategisk. · Du er kommunikerende og præcis. · Du kan arbejde selvstændigt og i team. · Du vil lede og have ansvar i en værdibåren organisation. · Du er optaget af dannelse og uddannelse af fremtidens medborgere. · Du er måske vores kommende forretningsfører? Se stillingsopslaget på www.flakkebjergefterskole.dk


Jobannoncer

Ølgod Efterskole

3-4 lærere søges til næste skoleår Pige og drengegymnastik samt tysk og matematik Er du glad for udfordringer og tør du være en stor del af 116 teenageres liv? Vil du være med til at skabe en spændende og afvekslende hverdag sammen med en engageret lærerstab? Så søg en stilling på Ølgod Efterskole. Vi søger pr. 1. august 3 - 4 lærere, til matematik, tysk, fysik, biologi, geografi, pige- og drengegymnastik. Stillingerne indeholder både aften- og weekendtilsyn udover den boglige undervisning. Ligeledes forventer vi, at du deltager i skolens rejser og øvrige aktiviteter. Ølgod Efterskole er en Grundtvig-Koldsk efterskole med rødder i traditionen og et godt tag i fremtiden. Vi har til næste skoleår fyldt vores 116 pladser med elever fordelt på 8., 9. og 10. klasse. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Jytte Aggeboe på tlf. 7524 4522. Tjek os ud på www.oelgodefterskole.dk Interesserede ansøgere kan modtage en rundvisning på skolen torsdag d. 2. maj kl. 18 – 20 efter aftale. Ansøgningen skal være skolen i hænde senest onsdag den 12. maj kl. 12.00 og sendes til: Ølgod Efterskole, Efterskolevej 8, 6870 Ølgod eller pr. mail: info@oelgodefterskole.dk

Galtrup Musik- og Idrætsefterskole Søger lærere Pr 1/8 2013 Vi er landets ældste efterskole, grundlagt i 1879. Skolen er Grundtvig-Koldsk, mønstrer 110 elever i 8. 9. og 10. klasse og byder på gode faciliteter med nybyggede undervisningslokaler, musikafdeling, springcenter og foredragssal. Vores linjefag er: gymnastik, musik, fodbold, skydning samt bold- og slagboldlinje. Vi mangler lærere med kompetencer indenfor: Drengegymnastik, pigegymnastik og musik. Øvrige fag efter aftale. Desuden indebærer stillingerne aften- og weekend-tilsyn. Vi forventer at du er fagligt kompetent og kan lide at arbejde med unge mennesker. Desuden ønsker vi, at ansøgerne er uddannede lærere eller har undervisningserfaring.

Blidstrup Efterskole To årsvikarer søges To af vore dygtige og engagerede medarbejdere har søgt uddannelsesorlov i skoleåret 13/14. Derfor søger vi to årsvikarer pr. 1. august 2013.04.15 Blidstrup Efterskole ligger på Mors, 15 km. fra Nykøbing. Vi har 80 elever fordelt på 9. og 10.klassetrin Vore elever er sproglige eller sportslige, til rockspade eller møggreb, mekanik eller matematik, håndværk eller kunstværk – eller noget helt andet. Kort sagt: en pragtfuld flok forskellige unge mennesker. Ud fra et kristent livs- og menneskesyn ønsker vi at give vores elever faglige udfordringer, oplevelser og skabe et trygt og ligeværdigt fællesskab. Vi skal have dækket fagene tysk, engelsk. Andre fag kunne være: samfundsfag, historie, kristendom, billedkunst og idrætsfag. Men vi er meget fleksible. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander Karsten Madsen på tlf. 97 76 41 28, privat 97 76 42 08, mail: post@blidstrup.dk eller på skolens hjemmeside: www.blidstrup.dk. Du/I er meget velkommen til at komme og se skolen og møde os. Ansættelser sker i henhold til gældende overenskomst mellem finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgning sendes til

Blidstrup Efterskole Blidstrup Mark 23, 7990 Øster Assels senest søndag den 12. maj 2013. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 21.

Ansøgningsfrist: 25/4 2013 til forstander Jens Hvid Skouboe Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Læs mere på www.galtrup.dk eller kontakt skolen.

Poulsen Dalsvej 17, Øster Jølby 7950 Erslev 97 74 11 06 galtrup@galtrup.dk

Efterskolen · 25. april 2013

45


Vi er en skole med meget på gymnastik og6.andre gerne ansøgere med lyst tilfokus det sportslige. Ansøgningsfrist maj former 2013 Ansøgningsfrist maj 2013 ansøgere lyst tilhøre det sportslige. I gerne det hele taget vilmed vi gerne om alle de og6.områder, Ansøgning kanfag sendes pr. mail du til Ansøgning kan sendes pr. maildu til Efterskolelærere søges til Bramming I det hele taget vil vi gerne høre om alle de fag og områder, ogtilkompetencer Efterskolelærere søges Bramming indenfor. ogvil kompetencer indenfor. Du indgå i fagteams med kolleger og i fællesskab være med Yderlige oplysninger kan fås ved h Dujob vil iindgå i skolen. fagteams med kolleger og fællesskab med Yderlige oplysninger fås Har dudu lyst tiltiletetudfordrende med masser af glade ogFlyvbjerg. Jobannoncer videreudvikle Udover undervisningen skal kan duvære indgå i skh Tygesen og iPer Tlf.:ved 751 Har lyst udfordrende job iefterskolen efterskolen med masser af glade og videreudvikle skolen. Udover undervisningen skal du indgå sk Tygesen og fællesskab? Per Flyvbjerg. Tlf.: i75 forventningsfulde etetdynamisk og kollegialt fællesskab? efterskoleliv med arrangementer, vagter, kontaktlærer-funktio forventningsfuldeelever eleverog og dynamisk oginspirerende inspirerende kollegialt efterskoleliv med arrangementer, vagter, Vi er en Grundtvig/Koldsk efterskole med kontaktlærer-funktio 134 elever. Vi har en Vi er en Grundtvig/Koldsk efterskole med 134 Vi har en ViVi tilbyder totostillinger, stilling og stilling medarbejderstab og en veludbygget skole medelever. to idrætshaller tilbyder stillinger,en enfast fast stilling ogen entidsbegrænset tidsbegrænset stilling medarbejderstab og enVi veludbygget skole med to idrætshaller (barselsvikariat) 1.1.august ønsker fortrinsvis følgende gode undervisningslokaler med bl.a. nye naturfagslokaler. (barselsvikariat)med medansættelse ansættelse august2013. 2013. Vi ønsker fortrinsvis følgende gode undervisningslokaler bl.a. naturfagslokaler. Skolens værdigrundlag mm.med findes pånye vores hjemmeside fag dækket : klaverspil mm., dansk, fag dækket : klaverspiltiltilmorgensang morgensang mm.,tysk, tysk, engelsk, engelsk, dansk, Skolens værdigrundlag mm. findes på vores hjemmeside www.bgi-e.dk kristendomskundskab kristendomskundskabog oggeografi. geografi. www.bgi-e.dk ViVi erer enen skole på idræt og ogser ser skolemed medmeget megetfokus fokus pågymnastik gymnastikog og andre andre former for idræt gerne ansøgere med Har du lyst til et udfordrende job i efterskolen med masser aflyst glade ogsportslige. forventningsfulde gerne ansøgere med lysttilAnsøgningsfrist tildet det sportslige. 6. maj 2013 Ansøgningsfrist maj 2013til du kan sendes pr. mail kt@bramming-efterskole.dk I det hele taget høre de fag og områder, interesser I det hele tagetvilvilvivigerne gerneAnsøgning høreom omalle alle de fag6. og områder, har interesser elever og et dynamisk og inspirerende kollegialt fællesskab? Ansøgning kan sendes pr. mail til kt@bramming-efterskole.dk ogog kompetencer kompetencerindenfor. indenfor. Yderlige oplysninger kan fås ved med henvendelse til skolens ledels indgå fagteamsmed med kolleger ogiifællesskab fællesskab være til at DuDu vilvil indgå i ifagteams kolleger og være at Yderlige oplysninger kandu fås ved henvendelse til skolens ledels Tygesen og Per Flyvbjerg. 75173833. videreudvikle skolen. Udover undervisningen skal videreudvikle undervisningen skal duTlf.: indgå i skolens skolens øvrige øvrige Vi tilbyder to stillinger, en fast stilling og en tidsbegrænset ningen skalskolen. du indgåUdover i skolens øvrige efterskoleliv med Tygesen og Per Flyvbjerg. Tlf.: 75173833. efterskolelivmed medarrangementer, arrangementer,vagter, vagter,kontaktlærer-funktion kontaktlærer-funktion mm. efterskoleliv mm. stilling (barselsvikariat) med ansættelse 1. august 2013. arrangementer, vagter, kontaktlærerfunktion mm. Grundtvig/Koldskefterskole efterskolemed med134 134elever. elever. Vi Vi har en velfungerende ViVi erer enen Grundtvig/Koldsk velfungerende medarbejderstabog ogen enveludbygget veludbyggetskole skolemed med to to idrætshaller, idrætshaller, en springsal medarbejderstab springsalog og Vi ønsker fortrinsvis følgende fag dækket: Klaverspil til gode Vi undervisningslokaler er en Grundtvig/Koldsk efterskole med 134 elever. gode medbl.a. bl.a. nye naturfagslokaler. undervisningslokaler med nye naturfagslokaler. morgensang mm., tysk, engelsk, dansk, kristendomskundVi har en velfungerendemm. medarbejderstab og en hjemmeside veludSkolens værdigrundlag mm. findespå påvores vores hjemmeside Skolens værdigrundlag findes www.bgi-e.dk skab og geografi. bygget skole med to idrætshaller, en springsal og gode www.bgi-e.dk

Efterskolelærere søges til BrAmming

undervisningslokaler med bl.a. nye naturfagslokaler. Ansøgningsfrist maj 2013 Vi er en skole med meget fokus på gymnastik og andreAnsøgningsfrist Skolens værdigrundlag mm. findes på vores hjemmeside 6.6.maj 2013 Ansøgning kansendes sendespr. pr.mail mailtiltilkt@bramming-efterskole.dk kt@bramming-efterskole.dk former for idræt og ser gerne ansøgere med lyst til det Ansøgning kan www.bgi-e.dk sportslige. I det hele taget vil vi gerne høre om alle de fag Yderlige oplysningerkan kan fåsved vedhenvendelse henvendelse til til skolens ledelsesteam ledelsesteam Kirsten oplysninger Kirsten og områder, du har interesser og kompetencer indenfor.Yderlige Ansøgningsfrist 6. maj fås 2013. kan sendesskolens pr. Tygesen og Per Flyvbjerg. Tlf.:Ansøgning 75173833. Tygesen Per Flyvbjerg. Tlf.: 75173833. mailog til kt@bramming-efterskole.dk Du vil indgå i fagteams med kolleger og i fællesskab Yderligere oplysninger kan fås hos skolens ledelsesteam være med til at videreudvikle skolen. Udover undervisKirsten Tygesen og Per Flyvbjerg, tlf. 75 17 38 33.

Efterskolelærere søges til Bramming Har du lyst til et udfordrende job i efterskolen med masser af glade og forventningsfulde elever og et dynamisk og inspirerende kollegialt fællesskab?

Viceforstander

Skyum Emmerske Vi tilbyder to stillinger, en fast stilling og en tidsbegrænset stilling Efterskole søger ny viceforstander (barselsvikariat) med ansættelse 1. august 2013. Vi ønsker fortrinsvis følgende Idrætsefterskole Emmerske fag dækket : klaverspil til morgensang mm., tysk, engelsk, dansk, Efterskole er en specialefterskole for normaltbegavede unge med læse- og kristendomskundskab og geografi. søger lærere skrivevanskeligheder. Vi har 85 elevpladser.

Vi er en skole med meget fokus på gymnastik og andre former for idræt og ser gerne ansøgere med lyst til det sportslige. om skolen og stillingen på I det hele taget vil vi gerne høre om alle de fag og områder, duLæs har mere interesser www.eeskole.dk og kompetencer indenfor. Du vil indgå i fagteams med kolleger og i fællesskab være med til at Ansøgningsfrist 15.05.13 kl. 1200 • Heraf videreudvikle to barselsvikarer fra henholdsvis primo august og medioskal du indgå i skolens skolen. Udover undervisningen øvrige Samtaler afholdes 22.05.13 september efterskoleliv med arrangementer, vagter, kontaktlærer-funktion mm. Ansættelse sker pr. 01.08.2013 Vi er pr. en1/8-2013, Grundtvig/Koldsk efterskole • To stillinger hvoraf den ene vil være påmed 134 elever. Vi har en velfungerende medarbejderstab og en veludbygget skole med to idrætshaller, en springsal og reduceret tid Ansættelsen sker ifølge overenskomst med gode undervisningslokaler med bl.a. nye naturfagslokaler. Finansministeriet og LC Skolens værdigrundlag mm. findes på vores hjemmeside Lønnen fastsættes i intervallet Vi søger lærere til pigeog drengegymnastik, musik, dansk, enwww.bgi-e.dk kr. 399.653 – kr. 431.714,76 (1. april, 2012)

gelsk, tysk mv.; se mere på www.skyum.dk Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem FinansminiAnsøgningsfrist 6. maj 2013 Send din ansøgning med relevante bilag til: kan sendes pr. mail til kt@bramming-efterskole.dk steriet ogAnsøgning LC. Send din ansøgning vedlagt relevante bilag, så vi Formand Marianne Garder, Tonagervej 1, 6270 Tønder, garderjensen@bbsyd.dk. har den senest mandag den 29/4. Ansættelsessamtaler forventes Yderlige Kirsten Tlf. 7473 4494/2496 0174 efter 18.00 afholdt i uge 18/19. oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens ledelsesteam

Tygesen og Per Flyvbjerg. Tlf.: 75173833.

Vi ses på Skyum…

Tøttrupvej 15, 7752 Snedsted, tlf. 97936888, hanne@skyum.dk Emmerske Efterskole ▪ Åbenråvej 14 ▪ 6270 Tønder ▪ ee@eeskole.dk

46

Efterskolen · 25. april 2013


Vejle Idrætsefterskole søger

Fysik- og håndboldlærer Vejle Idrætsefterskole søger pr. 1. august 2013 en faglig kompetent fysiklærer. Vi søger en dygtig og engageret lærer, der skal kunne indgå i udviklingen af vores fysikundervisning. Ligeledes ønsker vi en lærer, der i samarbejde med skolens øvrige dygtige håndboldtrænere samt i samarbejde med Vejle Håndbold, kan styrke skolens håndboldprofil. Desuden hører vi gerne, hvilke øvrige kompetencer du kan tilbyde vores efterskole. Stillingen er en fastansættelse på fuld tid.

Vi søger en lærer, • der kan se muligheder i at være en del af selvstyrende teams med mulighed for stor indflydelse på tilrettelæggelsen af egen hverdag samt for at præge udviklingen på vores skole. • der er initiativrig og selvledende. • der kan motivere samt sætte rammer for unge mennesker. • der ser humor som en motiverende faktor i dagligdagen. • der vil lade sig inspirere og være inspirator for vores strategimål: Udlev drømmen på Vejle Idrætsefterskole der kan se sig selv i et eliteorienteret miljø både fagligt, sportsligt og i det frie rum.

Ansøgning og information: Ansættelse sker iflg. overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Yderligere oplysninger hos Forstander Frank Rasmussen på tlf. 7582 0811/2440 6811- Frank@vies.dk eller Viceforstander Rikke Bonde Haugen 25120510-Rikke@Vies.dk. Ansøgningen sendes til Vejle Idrætsefterskole, Ørnebjergvej 28, 7100 Vejle eller til Frank@vies.dk- senest den 25. marts 2013.

Vejle Idrætsefterskole startede i august 2007, og har 140 elever. Vi har en markant boglig og idrætslig profil. Skolen deler idrætsfaciliteter med Vejle Idrætshøjskole og er beliggende i den smukke Nørreskov i Vejle. Yderligere oplysninger om skolen kan findes på www.vies.dk.

Klejtrup Musikefterskole søger musiklærer pr. 1. august

På toppen af Musikbakken med udsigt ud ud over Klejtrup sø sø finder dudu Danmarks På toppen af Musikbakken med udsigt over Klejtrup finder Danmarks mest progressive Musikefterskole. Klejtrup Musikefterskole mest progressive Musikefterskole. Klejtrup Musikefterskoleereren en16 16årårgammel gammel efterskole med super gode faciliteter 118 musikelskendeelever, elever,fordelt fordeltpå på55 efterskole med super gode faciliteter ogog 118 musikelskende hold. hold. Vi forventer at at du: Vi forventer du: • har til at undervise en flokenengagerede elever elever i rytmisk • kvalifikationer har kvalifikationer til at undervise flok engagerede i rytmisk sammenspil på begynder somsom højthøjt niveau sammenspilsåvel på såvel begynder niveau • har viden til at undervise i et eller følgende fag: Biologi, • lyst harog lyst og viden til at undervise i et flere eller af flere af følgende fag: Biologi, geografi, samfundsog kulturfag geografi, samfundsog kulturfag • har og til interesse i at indgå det eksisterende musiskemusiske miljø ogmiljø og • lyst hartillyst og interesse i at iindgå i det eksisterende samtidig gerne gerne brænde for et mere interesseområde, f.eks. f.eks. samtidig brænde for etpersonligt mere personligt interesseområde, Hip-Hop, elektronisk musikmusik eller eller noget helt helt tredje. Hip-Hop, elektronisk noget tredje. • lyst hartil lyst at arbejde mennesker det forpligtende fællesskab, • har at til arbejde med med ungeunge mennesker i deti forpligtende fællesskab, der findes en efterskole ogrækker som rækker langt de egentlige der findes på enpå efterskole og som langt ud overuddeover egentlige undervisningstimer undervisningstimer Vi kan tilbyde dig: Vi kan tilbyde dig: et levende og spændende pædagogisk miljø under stadig forandring • et •levende og spændende pædagogisk miljø under stadig forandring • medindflydelse på egen arbejdssituation • medindflydelse på egen arbejdssituation • et spændende og kreativt miljø med gode kollegaer der • et spændende og kreativt miljø med gode kollegaer og elever,og derelever, brænder brænder for musikken for musikken • 5 veludstyrede musiklokaler professionelt studie studieudstyr • 5 veludstyrede musiklokaler samtsamt professionelt studie og og studieudstyr • koncertsal stor koncertsal professionelt og lydudstyr • stor med med professionelt lys- lysog lydudstyr Ansættelse finder sted i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet Ansættelse finder sted i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC. og LC. Yderligere oplysninger kan ved henvendelsetiltilskolens skolensforstander forstander Yderligere oplysninger kan fåsfås ved henvendelse Finn Jægersdorf, mobil 16 Finn Jægersdorf, tlf.tlf. 98 98 5454 6262 00,00, mobil 4040 1717 676716. eventuelt skolens hjemmeside på: www.klejtrupmusikefterskole.dk Se Se eventuelt skolens hjemmeside på: www.klejtrupmusikefterskole.dk Skriftlig ansøgning stiles til Klejtrup Musikefterskole, Musikbakken 2, Hobro, 9500 Skriftlig ansøgning stiles til Klejtrup Musikefterskole, Musikbakken 2, 9500 att. Finn Jægersdorf, eller på fj@klejtrupmusikefterskole.dk att.Hobro, Finn Jægersdorf, eller sendes påsendes fj@klejtrupmusikefterskole.dk Ansøgningen skal være i hænde senest Ansøgningen skal være os os i hænde senest mandag, den 13. maj 2013.

Gudenaadalens Efterskole søger en barselsvikar Vi har brug for en dygtig og engageret lærer, der kan indgå i vores lærerteam fra 1. august 2013. Der er tale om et barselsvikariat på fuld tid gældende skoleåret 2013-14. Du skal kunne undervise i dansk (FSA), engelsk (FS10) og være en del af vores kreative linje. Derudover kunne biologi være en mulighed. Vi hører gerne om andre ting, du brænder for. Gudenaadalens Efterskole er en Grundtvig/ Koldsk efterskole med 168 elever i 9. og 10. klasse. Vi er et godt og velfungerende medarbejderteam på 35 ansatte. Vi har en veludbygget skole med gode faciliteter som hal, springsal med springgrav, et helt nyt springcenter og gode undervisningslokaler beliggende i et naturskønt område med Gudenåen som nærmeste nabo.

Du kan se mere på www.gudenaadalen.dk Ansættelse vil ske efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås hos skolens forstander Jesper Emil Sørensen eller viceforstander Torben Stampe på 8646 3133. Du kan besøge skolen mandag den 29. april kl. 1900 – 2100, hvor du kan høre mere om skolen. Ansøgningen skal være skolen i hænde senest den 6. maj 2013 kl 12.00 og sendes eller mailes (je@gudenaadalen. dk eller st@gudenaadalen.dk) til: Gudenaadalens Efterskole Hovedgaden 2 8860 Ulstrup Att: Jesper Emil Sørensen/ Torben Stampe.

fredag, den 13.maj 2013

Efterskolen · 25. april 2013

47


Jobannoncer

Forstander

Skolen ligger i et åbent naturområde og har fine fysiske rammer med bl.a. gode elevboliger, nye stalde, veludstyrede værksteder samt en ny idrætshal.

Da vores forstander har søgt nye udfordringer, søger Mejlby Efterskole, der er en special efterskole midt i Himmerland en ny forstander, som kan inspirere og vise vejen for engagerede elever og lærere, der i fællesskab skaber en indholdsrig og spændende dagligdag. Eleverne på Mejlby Efterskole er unge, der har svært ved at læse og stave. På skolen sætter man derfor fokus på elevernes stærke sider i en boglig og praktisk/ kreativ hverdag. Skolen tilbyder folkeskolens afgangsprøver. Mejlby Efterskole er veldrevet og velrenommeret. Skolen, som i øvrigt var en af de første af sin slags, har en stolt tradition for at være specialiseret og dygtig indenfor undervisningen af ordblinde.

Pædagogisk spydspids Dine hovedopgaver som ny forstander bliver pædagogisk udvikling, ledelse af et hold dygtige medarbejdere samt administration på et overordnet plan. Du skal kunne inspirere, vise vejen og tage ansvar for at videreudvikle fagligheden, styrke fællesskabet mellem elever, medarbejdere og skolekreds, og gennem din daglige ledelse sikre, at eleverne vokser og går berigede fra Mejlby Efterskole. Om dig Vi søger en fleksibel og tålmodig person med en pædagogisk uddannelse og ledelseserfaring. Vi ser gerne, at du har økonomisk indsigt. Erfaring med processtyring vægtes højt, ligesom det er vigtigt, at du som skolens ansigt udadtil, besidder personlig udstråling og gode kommunikative evner. Synlighed i hverdagen

og en anerkendende tilgang til både elever og medarbejdere er nogle af de værdier, vi lægger stor vægt på. Ansættelse sker efter overenskomst med Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Løn forhandles indenfor intervallet kr. 462.057,67 – 535.481,80. Til stillingen er der bopælspligt i moderne fritliggende tjenestebolig på 150 m2. Læs mere om Mejlby Efterskole på www.mejlbyefterskole.dk. Du er velkommen til at kontakte viceforstander Jørn Frank på telefon 98651155 eller 21665329, bestyrelsesformand Thyge Trads på telefon 98651224. Du er naturligvis meget velkommen til at aflægge skolen et besøg. Kontakt venligst Jørn Frank for nærmere aftale. Ansøgning sendes til kontor@mejlbyefterskole.dk Ansøgningsfrist mandag d. 3/5 kl. 12.00. Der afholdes ansættelsessamtaler i ugerne 20 og 21. Tiltrædelse 1. august 2013.

Smorupvej 1-3· Mejlby · 9610 Nørager · Tlf.nr. 9865 1155 · kontor@mejlbyefterskole.dk · www.mejlbyefterskole.dk Jersie_Trio-annonce_Efterskolebladet.pdf 1 4/8/2013 12:21:15 PM

Vi søger en skoleleder og en musiklærer til Klim Friskole

Jersie Privatskole

- glade børn lærer bedst

Kunne du tænke dig at lede en ny privatskole? Jersie Privatskole søger leder pr. 1. august 2013 C

M

Y

• • •

Brænder du for friskolen? Er du god til at se muligheder og føre ideer ud i livet? Har du en skoleleder i maven eller rytme helt ud i fingerspidserne?

CM

MY

CY

Jersie Privatskole er en ny privatskole i Solrød Kommune, der fokuserer på sundhed, trivsel og alsidig personlig udvikling ved at omsætte de nyeste teorier og forskningsresultater på området til pædagogisk praksis. Der lægges vægt på en nuanceret fagrække, hvor de boglige og kreative/musiske fagområder fremmer barnets udvikling samtidig med, at der vil være særligt fokus på kost, bevægelse, miljø og udeliv.

CMY

Så er du måske vores nye skoleleder eller musiklærer på Klim Friskole Kig ind på vores hjemmeside og læs vores stillingsopslag!

K

Vi søger en visionær og engageret leder, der både kan undervise og forestå den pædagogiske, strategiske og administrative ledelse af skolen. Vi ønsker en kulturskabende og udviklingsorienteret leder, der kan omsætte skolens profil og de bagvedliggende teorier til daglig praksis på skolen. Vi forventer, at du bliver en samlende og synlig leder, der vægter forældresamarbejde samt et højt informationsniveau både internt og eksternt. Læs mere om stillingen på www.jersieprivatskole.dk Ansøgningsfrist d. 10. maj 2013. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

48

Efterskolen · 25. april 2013


Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole søger en fastansat engelsklærer pr. 1. august. Elevtallet stiger, og vi søger derfor en ny kollega – en kompetenceperson i engelsk. Højt fagligt niveau, fart over feltet og herlige elever, der gerne vil udfordres. Vi forventer at: • Du er læreruddannet, universitetsuddannet eller har en anden relevant faglig baggrund • Du brænder for dit fag, er fagligt velfunderet og har lyst til at formidle dit fag til 14-17årige • Du ønsker at undervise motiverede, målbevidste og fagligt stærke elever • Du har humoristisk sans og mod på nye udfordringer • Du har lyst til at samarbejde med dine kollegaer og indgå i et tæt samarbejde om skolens udvikling • Du kan tiltræde 1. august 2013 • Du skal primært undervise i engelsk, men det er også interessant, hvis du også kan undervise i idræt, dansk, matematik, projektledelse, bioteknologi eller andre fag.

Vi kan tilbyde en dynamisk skole med engagerede kollegaer, en humoristisk og lun omgangstone, indflydelse på dagligdagen og dygtige, imødekommende elever. Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole er beliggende 4 km. øst for Varde i naturskønne omgivelser. Vi har linjefag i musik, kunst og teater. Skolen er røgfri. Se mere om skolen på www.vge.dk. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Vi ser frem til at høre fra dig. Vi vil meget gerne vise dig vores skole og fortælle mere om den ledige stilling, vores fag og værdier. Kontakt: Forstander Rasmus Andersen, Tlf.: 72 22 11 93, Mobil: 23 10 19 94, ra@vge.dk. Ansøgning sendes til Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, Gellerup Skolevej 10, 6800 Varde eller mailes til ra@ vge.dk, så vi har den i hænde senest fredag d. 3. maj.

Thorsgaard Efterskole søger lærer til vores teknikværksted Vi søger fra 1.august 2013 en initiativrig lærer til vores delvis nyoprettede teknikværksted. ansvar og ved at eleverne oplever, at de Synes du, at storenørd-konceptet er bliver taget alvorligt og tages med på råd. både underholdende og indeholder Vi har store forventninger til vores elevers uanede mængder af god undervisning? udvikling og derfor også store forventninSå er jobbet måske lige noget for dig. Vi ger til hinanden og vores samarbejde. forestiller os du har en teknisk uddanDerfor regner vi med at du føler dig ramt nelse, som eksempelvis mekaniker eller af følgende: ingeniør, en læreruddannelse eller begge • At noget i dig siger JA når du læser dele. Du skal have lyst til at udvikle vores vores værdigrundlag. nuværende motorværksted i retning af • At du har et passioneret forhold til dit ovennævnte koncept. Så dit indre legearbejde. barn skal være intakt, og du skal sætte • At du værdsætter efterskoleformen. pris på eksplosioner, programmering, • At du har pionerånd og nyder at bygge luftskibe og ting der lugter af olie. Hvis Efterskole barselsvikarnoget snarest op framuligt. bunden. duThorsgaard oven i dette er i stand til, atsøger undervise Thorsgaard Efterskole er inspireret af det Grundtvig/Koldske skole- og menneskesyn. Vi ligger smukt place• At du er veluddannet. i fysik, matematik eller tysk er du rigtig ret nord for Mariager Fjord, blot 3 km fra Hobro centrum. Vi råder bl.a. over islandske heste, veludstyrede • rammer At du har høj kreative arbejdsmoral er en godt stillet. dans og drama faciliteter, samt gode musiklokaler, foren såvel fag ogog outdoor. god kollega. Thorsgaard efterskole er en Skolen er en boglig skole med et ikke stort kreativt og praktisk islæt. Inden du søger jobbet skal du have specialiseret grundtvigsk inspireret efterVi har et godt kollegialt samarbejde og vi er en moderne skole i stabil udvikling. skolen,med fåetcaen100 rundvisning ogi 9. haft skole pladsder til 80 elever.for Vi at arbejder Er dumed læreren, brænder undervise ogbesøgt være sammen dejlige unge og 10. kl. ? snak med forstander Morten Budde. bevidst at har tiltrække eleverhøjt med forskelLærerepå der gå-på-mod, humør, livsmod en og indlevelsesevne står højt på vores ønskeliste. Træf aftale ligVibaggrund, og at mener atundervise mødet mellem har brug for, du kan i nogle af følgende fag: om besøg på tlf. 98523233 eller 29654980. Se mere om skolen på dem og et engageret kollegium af ansatHestelinie og engelsk, evt. dansk. forhold til hestelinie fokuserer vi på islandske heste, turridning og horsemannsship www.thorsgaardefterskole.dk. Ansøgte,I der har noget på hjerte er det absolut ninger være skolen i hænde senest centrale i efterskoleopholdet. Detteudfordret, møde samt Har du lyst til at udfordre og blive lystskal til arbejdet med efterskoleformen, så vil vi gerne modtagevedkommende din ansøgning senest onsdag d. 21. mandag d. oktober 13 maj. 2009 med morgenposten eller mail. skal være humørfyldt, Ansættelse sker efterNiels overenskomst ogFor demokratisk, og sikres blandt andet yderligere oplysninger og aftale om besøg, kan du ringe til forstander Kjær på tlf. 98 52 32 33. mellem Finansministeriet og LC. igennem et meget bredt overenskomst fagudbud, fælles Ansættelse sker efter mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Thorsgaa

Wiegaardsv www.thorsgaard.n

Hårslev Efterskole Hårslev Efterskole 1 lærer til 1. august søgersøger 1 lærer til 1. august 2013 2013 Hårslev Efterskole er en moderne, velfungerende og veludbygget efterskoHårslev Efterskole moderne, velfungerende og veludbygget efterskole med er 80en elever, beliggende mellem Næstved og Slagelse. Vi vægter et le med 80 elever, mellem Næstved Slagelse. vægter et positivtbeliggende og udviklende samvær medog vores eleverVihøjt i et levende kreativt positivt og udviklende samvær med vores elever højt i et levende kreativt milø, og vi synes, at det er vigtigt, at eleverne får en grundig og spændenmilø, og vi synes, at det er vigtigt, at eleverne får en grundig og spændende undervisning. de undervisning. Vi har fra det kommende skoleår brug for en lærer til vores: Vi har fra det kommende skoleår brug for en lærer til vores: IDRÆTSLINJE IDRÆTSLINJE - og også meget gerne til fagene fysik og matematik. Hvis der er andre fag - og også meget gerne til fagene fysik og matematik. Hvis der er andre fag du brænder for, både af skolemæssig og mere interessebetonet karakter, du brænder for, både af skolemæssig og mere interessebetonet karakter, er vi åbne for dine ønsker, og vi er interesserede i at lave et godt skema til er vi åbne for dine ønsker, og vi er interesserede i at lave et godt skema til dig. dig. Vi søger en lærer, der har lyst til efterskolelivet og lyst til at være sammen Vi søger en lærer, der har lyst til efterskolelivet og lyst til at være sammen med unge og udfordre dem. Vi lægger stor vægt på positiv indstilling, og med unge og udfordre dem. Vi lægger stor vægt på positiv indstilling, og ønsker et godt samarbejde præget af humor, tillid, stor grad af frihed, medønsker et godt samarbejde præget af humor, tillid, stor grad af frihed, medansvar og medindflydelse. ansvar og medindflydelse. er en fuldtidsstilling og overenskomst sker efter overenskomst mellem AnsættelsenAnsættelsen er en fuldtidsstilling og sker efter mellem Finansministeriet ogmulighed LC. Der er for tjenestebolig. Finansministeriet og LC. Der er formulighed tjenestebolig. d. 8. maj 2013 AnsøgningAnsøgning senest d. 8.senest maj 2013 og hør nærmere. Ring og hørRing nærmere. Hårslev •Efterskole Hårslevvej 33 • 4262 Sandved Hårslev Efterskole Hårslevvej•33 • 4262 Sandved • rb@haarslevefterskole.dk Tlf. •5545 6266 • www.haarslevefterskole.dk • rb@haarslevefterskole.dk Tlf. 5545 6266 www.haarslevefterskole.dk På Hårslev vegne Efterskoles vegne På Hårslev Efterskoles Rasmus Biørn, forstander Rasmus Biørn, forstander

Efterskolen · 25. april 2013

49


Jobannoncer

KUNST • MUSIK • TEATER • FILM • ANIMATION • IT

Øse Efterskole Efterskole søger Kunstlærer! Kunstlærer! Øvrige faghar harogså også interesse: Øvrige fag interesse: Tysk, fysik,geografi, geografi, samfundsTysk, fysik, samfundsog kulturfag. og kulturfag. Tjekmere mere om om stillingen stillingen og vores værdier Tjek værdier på på www.oese.dk www.oese.dk

BABYBOOM PÅ BJERGSNÆS

VI SØGER 4 BARSELSVIKARER TIL SKOLEÅRET 2013/14

ing Mind-blow Creativit y!

BJERGSNÆS EFTERSKOLE Se mere på: w w w.bjergsnaes.dk 13_4_Bjergsnæs-efterskole_ann_210x140.indd 1

50

Efterskolen · 25. april 2013

12/04/13 10.19


Efterskolerne er det bedste springbræt til en ungdomsuddannelse

L I V S O P LY S N I N G · F O L k e L I G O P LY S N I N G · d e M O k r at I S k d a N N e L S e

Efterskoleforeningen søger:

direktør

Drivkraft søges til attraktivt udsigtskontor på Vartov. Sindet er hos de unge. Mennesket kan lede. Hjernen kan administrere. Den er analytisk og strategisk. Figuren kan træde frem og til siden. Munden er kommunikerende og præcis. Ansigtet er tydeligt og tilgængeligt. Personen vil. Se mere på www.efterskoleforeningen.dk/direktor Ansøgningsfrist 10. maj 2013

Efterskolen · 25. april 2013

51


Jobannoncer

Baunehøj Efterskole søger lærere Fra 1. august 2013 har vi brug for 1-2 nye kolleger, der på baggrund af relevant uddannelse og erfaring kan brænde igennem i både boglige fag og i efterskolelivets praktiske og sociale dimensioner. Du skal dække matematik og/eller engelsk, samt et eller flere af vores øvrige fag - fx medborgerskab, friluftsliv, havebrug, design eller et andet praktisk-musisk fag. Se vores fagudbud på vores hjemmeside: www.baunehoej.dk. Baunehøj Efterskole er en naturskøn, grundtvigsk efterskole med 100 elever på 10. klasses niveau. Vi er meget stolte af vores skole, som er kendetegnet ved tillidsfulde relationer og god kommunikation mellem medarbejdere og elever. Skolen lægger vægt på, at det som er rigtigt, ikke nødvendigvis også er moderigtigt, og vi er ikke bange for at blive opfattet som modkultur. Til trods for det – eller måske netop derfor – har vi glade elever og en stabil søgning de kommende skoleår. For yderligere oplysninger og aftale om besøg på skolen kontaktes forstander Ulrik Goos Iversen på 4753 0023. Ansøgning med CV og referencer sendes til ugi@baunehoej.dk senest den 8.maj. Samtaler gennemføres i uge 20 og 21. Løn - og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Skoleleder søges Thorsted friskole er en Grundtvig/Koldsk friskole med det menneskesyn, at hvert menneskes liv er enestående, og skolen bygger på tillid og på anerkendelse af det enkelte menneske i et ligeværdigt fællesskab. I forlængelse af vore historiske og kulturelle arv, skabes der med glæde og begejstring en levende skole, som i fællesskab med forældrene varetager børnenes dannelse og undervisning. Skolen bestræber sig på at give børnene livsmod, kundskaber og færdigheder, så de kan tage del såvel i fremtiden som i nuet og få handlekraft til forandring. Thorsted Friskole er: - Knap 100 børn, fordelt på 0. - 8. kl. - 30 børn i børnehaven - Skolefritidsordning

- 20 ansatte - Engagerede forældre og støttekreds - 140 år i den frie tankes tjeneste

Ansættelse sker i henhold til ”fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”. Aflønning sker i intervallet 373.098 – 443.868 kr. (april 2012) Ansøgning sendes til formand Benne Holwerda, Skovstedvej 4, 7700 Thisted, Tlf: 29361840, mail: bho@thorstedfriskole.dk senest 3. maj kl 12:00. For besøg på skolen, kontakt Karina Pedersen Tlf: 97971305

Thorsted Friskole . Thorstedvej 152, 7700 Thisted . Tlf.: 97 97 13 05 . www.thorstedfriskole.dk

52

Efterskolen · 25. april 2013


Efterskolen 路 25. april 2013

53


Jobannoncer

Ryslinge Efterskole skaber Ja-power!

Østhimmerlands Ungdomsskole søger en heltids- og evt. en deltidsårsvikar pr. 1. august 2013 Vi er en grundtvigsk efterskole der satser på det kreative og skabende med linjer i Musik, Teater, Kunst, Tekstildesign, Film & medier og Spiludvikling. Skolen har 104 elever og 20 medarbejdere. Nøgleordene for skolens liv og undervisning er frihed under ansvar, tillid, tolerance, udvikling, selvstændighed og åbenhed. Vores kollegiale samvær og sammenhold er præget af humor, glæde, seriøsitet, kompetence og medbestemmelse. Vi er spændt på at byde nye kolleger velkommen. Du skal være indstillet på fuldt ud at indgå i alle efterskolelivets facetter. Vi har brug for at få dækket fagene, tysk og geografi, og vil gerne have en person der kan undervise i dans. Resten af skemaet bygger vi op sammen.

Ryslinge Efterskole søger lærere og barselsvikar til følgende fag: Science, engelsk, fransk, Kunst og design, dansk og tysk. Deadline: Torsdag den 2. maj 2013 kl. 12.00 Tiltrædelse pr. 1. august 2013 Læs mere her: www.ryslinge-efterskole.dk

Vi vil lidt mere...

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Berno Jacobsen (privat tlf. 4037 7273). Se også www.oeu.dk. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt, dog senest fredag, den 10. maj. Ansøgning sendes til: Østhimmerlands Ungdomsskole Skolevej 10, 9574 Bælum Tlf. 9833 7075, oeu@oeu.dk

Få øjenkontakt

Højskolen 1 · 5856 Ryslinge · 6267 1020 · mail@ryslinge-efterskole.dk

Sekretariatsleder søges til Grundtvigsk Forum i Vartov Vi søger en leder med interesse for grundtvigske idéer om samfund, skole og kirke, gerne med erfaring fra folkeoplysning, organisationsarbejde eller lignende. Vi forventer en udadvendt, initiativog idérig person med gode formidlings- og samarbejdsevner, sans for økonomi og evner til at føre beslutninger ud i livet. ARBEJDSOPGAVER > Udvikling af Vartov som et særligt miljø – et mødested for folkeoplysning og kultur. > Ansvar for drift og udlejning af Vartovs bygninger og møde- og konferencelokaler.

VI TILBYDER Engagerede kolleger og et inspirerende arbejdsmiljø med en høj grad af frihed til at sætte sit personlige præg på stillingen. Løn efter kvalifikationer og embedsbolig i Vartov. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til formand Torsten Johannessen telefon 4092 3112 og sekretariatsleder i Vartov Hans Grishauge, telefon 2014 5471. Ansøgningsfrist den 17. maj 2013. Ansættelsessamtaler den 3. og 10. juni. Ansøgning pr. mail til gth@vartov.dk eller pr. post mrk. ”Sekretariatsleder” til: Grundtvigsk Forum, Vartov Farvergade 27, 1463 København K.

> Ledelse af Grundtvigsk Forums sekretariat med ansvar for personale, økonomi, bibliotek og bygninger. > Sekretariatsfunktion for Grundtvigsk Forums styrelse og ansvarlig for kontakt til foreningens medlemmer. Grundtvigsk Forum er et landsdækkende netværk af foreninger, kredse og enkeltmedlemmer, hvis formål er at bringe Grundtvigs tanker om frihed, ånd og fællesskab i spil i nutiden. Foreningen ejer Vartov, et sammenhængende, større bygningskompleks midt i København, med faste lejemål og lokaler til møde- og konferencevirksomhed. Grundtvigsk Forums sekretariat har til huse på Vartov og har ni faste medarbejdere inklusiv sekretariatslederen. Vartov er tillige hjemsted for foreningens tidsskrift ‘Dansk Kirketidende’ og Grundtvig-Akademiet. Sekretariatsleder og akademileder indgår i et tæt samarbejde om foreningens aktiviteter på Vartov. Læs mere på grundtvig.dk

54

Efterskolen · 25. april 2013


Skoleleder til Rudme Friskole Rudme Friskole er en lille velfungerende Grundtvig-Koldsk friskole på Midtfyn med 84 elever på klassetrin fra 0. indtil 7. kl. og en børnehave med 23 børn. Til at værne om skolens værdier og historie søger vi en: - Der er uddannet lærer, og som kan undervise i musik - Kollega som har de frie skolers værdier og ideologi under huden - Der har flair for økonomi, ledelse og kan stå for skolens daglige drift - Der vil være ansvarlig leder for en velfungerende lærergruppe - Der indgå i den daglige undervisning - Der er god til at lytte og får det bedste frem i kolleger - Der er i øjenhøjde med børn og nærværende i skolens dagligdag Skolen er stærkt forankret i lokalsamfundet med en stor forældreopbakning. Skolen vægter, foruden det boglige, de kreative og musiske fag højt og har teater flere gange årligt. Morgensang og fortælling danner rammen om vores skole dag. Moderne undervisningsformer, IT, læringsstile og undervisning på tværs af klassetrin har slået rødder i vores friskoletradition. En engagereret lærergruppe ønsker en leder, som står i spidsen for et team, som kan føre denne skoleform videre. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 373.098 - 443.868 (april 12). Ansøgnings frist d.14.maj 2013. Læs mere om stillingen og ansættelses forhold på www.rudmefriskole.dk. Ønsker du at se skolen eller har du yderligere spørgsmål, så kontakt skolens formand Jesper Damgaard tlf. 2143 9807.

søger lærere Vi søger nye kollegaer, der holdningsmæssigt og fagligt vil være med til at skabe udfordringer og udvikling for skolens 150 elever i deres efterskoleophold. • Du ønsker at indgå i positive relationer med unge mennesker. • Du er engageret og inspirerende som lærer. • Du har lyst til at udfordre de unge i deres dannelsesproces. • Du har en vid horisont og et godt humør. • Du har mod på efterskolelivet med fleksible arbejdstider og særlige oplevelser og opgaver. • Du har lyst til, at indgå i et forpligtende fællesskab. • Du er faglig kompetent.

Vi søger pr. 1. august 2013 en fastansat lærer og vikarer, der blandt andet kan dække: • Fysik • Matematik • Håndbold • Klatring • Motor- metal • evt. Tysk Skriv gerne hvilke andre fag og kompetenceområder du kan byde ind med. Vi kan tilbyde dig et udfordrende arbejde i et dynamisk og velfungerende lærerteam, hvor vi vægter dialog, samarbejde og kvalitet. Der er gode muligheder for efteruddannelse. Nørre Nissum Efterskole bygger værdimæssigt på et folkekirkeligt grundlag.

Vi tror på ansvarlighed i fællesskabet, omsorg for hinanden og fordomsfri samtale om livets store spørgsmål. Vi lægger vægt på faglighed og et bredt valgfagstilbud med idræt og musik på højt niveau. Yderligere oplysninger om skolen ved forstander Brian Hoff Larsen på telefon 97 89 10 04 / 23 62 00 19 og på skolens hjemmeside www.nissum.dk Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgning til stillingerne sendes til Nørre Nissum Efterskole, Kirkebyen 16, 7620 Lemvig og skal være skolen i hænde senest torsdag den 14. maj.

Efterskolen · 25. april 2013

55


Annoncer

 

Bestil næste års skolerejse i god tid - og få flere valgmuligheder! Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Adventurerejser: Tjekkiet og Østrig

Ring eller mail efter et uforpligtende tilbud!

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow …

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway? Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595

Studl heielerevejsrdener

Pr. pers. i en gruppe

ti

Andre eksempler på studierejser m/fly

London, 6 dage Prag, 5 dage Beijing, 8 dage Delhi, 7 dage

1.995 fra kun kr. 1.995 fra kun kr. 5.995 fra kun kr. 4.995 fra kun kr.

Priserne er pr. pers., hvis man rejser i en samlet gruppe.

Læs mere på jr.dk

62632_JR_ann_HA1_Efterskolen_181x119mm_r2.indd 1

56

Efterskolen · 25. april 2013

Rejsekonsulent

Thomas Smidt-Kjærby

har over 10 års branche erfaring og har speciale i studierejser. Kontakt Thomas og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov. Kontakt: 86 20 77 83 / thkc@jr.dk

70 20 19 15

www.jr.dk

08/04/13 14.37


På med skien

Mere end rejser! tryghed • erfaring én kontaktperson faglighed • service

Kreativ supervision Et træningskursus i kollegial supervision Se mere på:

hostgaard.dk

HØsTGAArD

FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen. Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet. Ring og hør nærmere.

MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIER Biltlf. 30 98 13 70 man.-fre. kl. 8-9

Hej Vini Du skal have tusinde tak for hjælpen med den bus – det var en kæmpe hjælp at vide, at vi kunne fortsætte vores program (næsten) som planlagt, takket være din hurtige indsats! Vi skal nok skamrose Unitas og dig i særdeleshed til højre og venstre! Med venlig hilsen Torsten Rudd Odsherreds Efterskole Tlf. 87 231 245 Glarmestervej 20A 8600 Silkeborg www.skoleungdomsrejser.dk • rejser@unitas.dk

BERLINSPECIALISTEN Skiferie.

Eget hotel med storkøkken 150 under samme tag Store fællesarealer og egen svømmehal Langrend og alpin Priser fra kr. 1.395,For hotel og transport 5 Skidage

Ring på tlf 86153599 www.Ruby-Rejser.dk

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

Efterskolen · 25. april 2013

57


Annoncer

Skolerejser til alle europæiske storbyer Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skræddersyede studierejser til alle europæiske storbyer.

44 94 60 90 info@grupperejsebureauet.dk

toP 5 destinationer:

berlin: TV-tårnet og Stasifængsel ............ Prag: sort teater og gult marked ............ bruxelles: EU og Waterloo ...................

KontaKt os og få et tilbud:

Krakow: saltmine og Auschwitz ............ budapest: Donau og thermalbade ..........

eller se alle vores rejsemål på

grupperejsebureauet.dk ...... det er os, du kommer tilbage til

MINDEORD om Max Kramer

tidligere forstander på Balle Fri- og Ungdomsskole Ved Max Kramers død skriver Forstanderparret Dorthe & Jan Fredsted, tidligere bestyrelsesformand Ingvardt Johansen og bestyrelsesformand Dorte Svane Peschardt fra Balle Friskole, Balle Musik- & Idrætsefterskole, følgende mindeord: Søndag aften den 17. marts 2013 sov tidligere forstander Max Kramer stille ind omgivet af sine nærmeste i hjemmet i Balle. Max Kramer var i årerne 1975-2002 forstander på Balle Fri- og Ungdomsskole. Max var anerkendt og et markant ansigt i skoleverdenen. Max var en dynamisk, visionær og synlig forstander. Fra dag et tog han ansvar og påvirkede debatten om de frie skolers virke. Hans kærlighed til børnene var stor og han ville lave hele mennesker. Max og Mettes sidste ønske da de efter 27 år takkede af som forstanderpar på Balle Fri- og Ungdomsskole var, at ”I kære børn vil engagere jer i et fællesskab, der har betydning både for jer, men mere for andre”. Max ville denne medleven og forpligtigelse på at bevare traditionerne i et fælles folkeliv. Max skabte fællesskaber og oplevelser. Skole og valgmenighed hånd i hånd. Han ville fremme det bedste i mennesket. På rejsen i de 27 år som forstander med skolebyggeri, indvielser, Børnehaven Solstrålen, resultater, foredrag, sang, fortællinger, natløb,

58

Efterskolen · 25. april 2013

folkedans, gymnastikopvisninger, skuespil, krybbespil med Guds kære børn, familieudflugter, lejrture, konfirmation, morgensang, høstfest, emnedage, buschauffør, afsluttende prøver, nattevagt og meget mere gik Max altid forrest med stor entusiasme. Hans vid, hans lune og hans energi vil blive savnet af alle os, der kendte ham. Han var udstyret med utallige kvaliteter og egenskaber, der gjorde samværet med ham spændende, berigende og overraskende. Max havde en ganske særlig evne til at begejstres. Over småt som stort. Man kunne se begejstringen i hans øjne og høre det i hans stemme. Sygdom svækkede ham i de senere år, men hans tilgang til livet og hans mangfoldighed levede. Så sent som til Balle Musik- & Idrætsefterskoles 50 års jubilæum den 28. april 2012 deltog Max og medvirkede med en hyldest på smukkeste vis til skolen. Med Max Kramers død må vi glædes over, alt det han gav til de mange børn, unge og BALLE igennem tiden som forstander – det

har beriget vores liv. Vi er mange, der kommer til at savne ham som menneske og idémager. Men mest tænker vi på Mette, de fire sønner, svigerpigerne og børnebørnene. Vi vil bevare mindet om Max Kramer med stor respekt og i taknemmelighed.

Æret være Max Kramers minde. Ja, tal nu sandt om småt og stort og jævnt om alt det høje! Thi godt er alt, hvad Gud har gjort, og klart er barnets øje.


Efterspil

Af Svend Krogsgaard Jensen, Journalist

Skæbnefællesskab kan måske gøre op med fordomme og selvfedme »Jeg fornemmer en stor selvfedme,« sagde Peter Bastian, da han holdt oplæg på Efterskoleforeningens årsmøde. Måske er det bare naturligt, for hvis ikke et årsmøde skulle emme af selvtilfredshed, hvad skulle så. Måske tager han fejl. Og måske kan han have ret. For en som mig, der har en solid baggrund i folkeskolen, giver udsagnet i hvert fald en vis genklang. De sidste par år har jeg besøgt en række efterskoler og talt med mange lærere og ledere. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at efterskolerne kan noget helt specielt. At skoleformen har rigtig meget at byde på. Og jeg er enig med Bjarne Lundager Jensen, som et andet sted i dette blad udtaler, at efterskolerne er noget af det mest spændende og udviklende i det danske skolesystem. Noget som resten af skolesystemet kunne lære af. Bjarne Lundager Jensen opfordrer blandt andet til en højere grad af samarbejde mellem efterskolerne og de kommunale skoletilbud. En tanke jeg finder særdeles interessant specielt i lyset af den evigt tilbagevendende diskussion for og imod 10. klasse. Men det er her, selvfedmen kan komme i vejen. For som Peter Bastian også sagde på årsmødet, så er selvfedme et rigtig dårligt udgangspunkt for at etablere fællesskaber.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

Jeg vil ikke afvise, at jeg qua min baggrund har ører, som er specielt indstillet på at høre, når nogen taler mindre pænt om folkeskolen. Men det, de har hørt, har i hvert fald efterladt et indtryk af, at Peter Bastian kan have ret. At efterskolefolk af og til kan føle sig bedre end kollegerne i folkeskolen. Samtidigt må jeg vedstå, at jeg i folkeskolen også har mødt udsagn, som fremstiller efterskolerne på en lidet flatterende måde. Hørt folkeskolefolk lufte fordomme af en overraskende tyngde. Og heller ikke det kan føre til særlig meget konstruktivt samarbejde. Det handler derfor om, at både efterskoler og folkeskoler fokuserer på det, der kan samle og ikke bruger tid på alt det, der skiller. Og selv om guderne skal vide, at det er svært at synes om lockouten, kunne man håbe, at den kan skabe større forståelse mellem skoleformerne. I disse dage er det i hvert fald tydeligt, at lærere på efterskoler, folkeskoler og de frie skoler er forbundet i et skæbnefællesskab. Et skæbnefællesskab som måske kan føre til et udvidet og respektfuld samarbejde. Et samarbejde, der kan gøre op med fordomme og med Peter Bastians ord, kan føre til, at der opstår noget, der er større end summen af det, de deltagende lægger i det.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels· 25. Borring, tlf. 21792410 Efterskolen april 2013 59


Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

5 -7 K .D L A D øb l r N o E f LD snings Y G vi K. r S e L d E n ENG plette u m – ko 8672

Scan koden eller gå ind på engelsk5-7.gyldendal.dk og få et gratis prøvelogin!

ENGELSK5-7.GYLDENDAL.DK er et nyt omfattende digtalt materiale til engelsk i 5.-7. klasse. Sitet byder på komplette undervisningsforløb, et omfangsrigt frilæsningsbibliotek, en basisgrammatik med opgaver og meget mere. TOPICS indeholder færdige forløb, der er lige til at gå til. Home Base handler om familiestrukturer og hjemløshed. Tales of the Unknown sætter fokus på mystik og eventyr. Fame and Fortune tager fat på berømmelse på godt og ondt. Extremes ser på ekstreme levemåder. GRAMMAR er en enkel og lettilgængelig basisgrammatik med tilknyttede, selvrettende opgaver. LIBRARY rummer et væld af varierede tekster samt et stort udvalg af frilæsningsbøger.

Skoleabonnement, pr. år. pr. klasse kr. 700,- ex moms

SPOT ON rummer nyttige redskaber til eleven, fx opslagsværket Country Cubes om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og værktøjet A Helping Hand.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


Efterskolen11 2013