Det sker i 9220 januar-april

Page 7

FEBRUAR

KNALLERTDRENGE med FREMTIDSHÅB

Torsdag 2/2

19.30 Trekanten Koncert Klondyke E:85,-

Fredag 3/2

kl. 13-16 Gigantium Is træningshal: Offentligt Skøjteløb -også lør. 14-18 og søn. 10-14

Lørdag 4 – søndag 5/2

Gigantium Arena Herrehåndbold event: Final 4 Se mere info på www.final4.dk

Mandag 6/2

kl. 19:30 Gigantium Isarena Ishockey Liga: AaB Ishockey – Frederikshavn Whitehawks Se mere info på /ishockey. aabsport.dk/

Onsdag 8/2

kl. 19:30 Gigantium Arena Herrehåndbold: Aalborg Håndbold – AG København Se mere info på /aalborghaandbold.dk/

Torsdag 9/2

14-16 Trekanten Koncert med Marianne Mortensen og Michael Vesterskov E: 110,-

Vi er ved Trekanten midt i Aalborg Ø. Jeg står og venter på at komme ind. Inde i Cafeen sidder to vilde knallertdrenge og venter på mig. Jeg var noget nervøs - tænkte på alle de gange, jeg har måttet springe for livet på stierne herude, når knallerterne kommer fræsende ned af stierne med 130 i timen. Jeg var spændt på, hvad det her var for noget - også noget bange. Jeg regnede med at møde to forhærdede drenge, som ikke har èn fornuftig tanke i hovedet og som kun tænker på at køre ræs og chikanere folk på deres knallerter… Alle de frygtelige historier fra aviserne kørte rundt i hovedet på mig. Jeg så frygten i øjnene… og gik ind. Mødet med drengene Der var de. Ingen vej tilbage. De rejste sig – og de viste sig at være venlige, smilende, imødekommende. De gav hånd, præsenterede sig og havde i det hele taget en meget åben og velformuleret attitude - langt fra min egen forestilling og mediernes historier om dem. ”Vi har sagt ja til det her interview, fordi vi er trætte af den negative omtale i medierne af os, siger Kenneth, den ene af drengene. ”Vi er andet og mere end nogle vilde drenge, der kører stærkt. Vi er i gang med uddannelse, har fritidsjob i en dagligvareforretning som flaskedrenge og bor sammen med vores familie i Aalborg Øst”, fortsætter han. Kenneth går på Tech College og satser på at blive mekaniker og Thomas går på Amu Centret og er i gang med en uddannelse indenfor lager og logistik. Deres drømme om fremtiden ligner de fleste andre unge menneskers: arbejde, uddannelse, familie - i det hele taget at få et godt liv. De håber på at få læreplads og senere hen job, så de kan forsørge sig selv. Sammenhold og motorkraft I Aalborg Øst er der ”en kultur for at køre stærkt” - dvs. at det er normalt at køre stærkt. Det gør de så, selvom de godt er klar over at det er farligt. De kan nemlig ikke lade være. ”Følelsen af maskinens kraft er det fedeste – at mærke maskinens hestekræfter” siger Thomas. ”men vi prøver at tage hensyn til andre mennesker ved at tage farten af, når vi møder dem”, fortsætter han. Det er ikke kun at køre stærkt, der betyder meget for drengene: ”Man er der for hinanden i gruppen – og jeg synes også, at det er bedre at have få rigtig gode venner end mange tilfældige. Vi hjælper hinanden med at lave knallerterne og er en vigtig del af hinandens familier. Vi er der for hinanden”, siger Kenneth ”Vi mangler bare et mødested, hvor vi kan lave knallerter og hygge os, og det håber vi meget på, kan lade sig gøre,” fortsætter Thomas. (Drengenes navne er opdigtede, redaktionen kender deres rigtige navne. Vi skriver om mødestedet i næste nummer.) Af borgerjournalist Lone Kjær


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.