2 minute read

Vores Forventningsundersøgelse runder 10-års jubilæum

Next Article
Definitioner

Definitioner

Kære læser

Årets anden udgave af Market Insight er på gaden – som altid på såvel dansk som engelsk. I magasinet zoomer vi ind på aktuelle tendenser og de største sager på erhvervsejendomsmarkedet. I midten af magasinet finder du den seneste udgave af Market Update, hvor du kan følge den økonomiske udvikling og de vigtigste nøgletal i ejendomsbranchen.

For 10. år i træk har vi gennemført vores store Forventningsundersøgelse. Det hele startede med en idé på et stykke papir, som heldigvis har vist sig at holde stik, da vi nu for 10. gang står med branchens største og mest omfattende undersøgelse. Vi ser i denne udgave bl.a. tilbage i tiden og ser på, hvordan respondenterne over årene har svaret sammenlignet med svarene i vores seneste undersøgelse.

Den 27. november 2024 inviterer vi indenfor i Industriens Hus, hvor vi foran mere end 300 personer med tilknytning til ejendomsbranchen offentliggør resultaterne for forventningerne til det kommende år. Derudover har vi inviteret en række spændende aktører med synspunkter om ejendomsbranchen til en snak om, hvordan de ser udviklingen i markedet fra en række forskellige vinkler. En af dem er ejendomsdirektør i Velliv, Solveig Rannje, som fortæller om arbejdet med ESG og bæredygtighed i deres virksomhed.

I magasinet kan du også læse mere om vores samarbejde med en af verdens største ejendomsmæglervirksomheder, JLL (Jones Long LaSalle), hvor vi bl.a. bidrager med de danske markedstal i bl.a. Nordic Outlook, der udkommer to gange om året. JLL har også udgivet en rapport om hotelejendomsmarkedet, som også er et område, hvor vi mærker en øget interesse, og hvor vi har oprettet en landsdækkende hotel-gruppe for at sikre en mere struktureret rådgivnings- og salgsproces inden for hoteller, kroer og andre overnatningsmuligheder.

Rigtig god læselyst!

Med venlig hilsen

Poul Erik Bech

This article is from: