2 minute read

Udviklingen på industriejendomme

Udviklingen på industriejendomme

Høj efterspørgsel fra investorer, men stigende tomgang

Industri- og logistiksegmentet har de seneste år været præget af fortsat fornuftig efterspørgsel, hvilket understreges af, at segmentet i 2024 har haft det næststørste transaktionsvolumen på 6,5 mia. kr. år til dato, svarende til 28% af den samlede transaktionsvolumen.

Efterspørgslen er primært fokuseret på nyere og moderne logistikejendomme med placering tæt på essentiel infrastruktur såsom motorveje. Øget fokus på forsyningskæder er en medvirkende faktor til den sunde aktivitet, da efterspørgslen blandt brugerne på lager- og logistikejendommene stiger i Vesten.

Det er fortrinsvis højloftede lagerejendomme med gode tilkørselsforhold og ramper der er meget eftertragtede, og som imødekommer nutidens behov. Ligeledes opleves der voksende fokus på bæredygtige og energieffektive ejendomme – gerne certificerede.

Udbuddet af de mest eftertragtede ejendomme er dog ikke fulgt med, hvilket bl.a. kan tilskrives, at bynære industri- og logistikområder i høj grad konverteres til boligområder. Samtidigt bliver det i stadig stigende grad svært at skaffe egnede arealer til logistikejendomme på de bedste placeringer, da der til en vis grænse er mangel på kommunal velvillighed til at udlægge egnede arealer til lager- og logistikejendomme.

Industrisegmentet har ligeledes oplevet høj efterspørgsel de senere år, hvilken dog primært drives af brugerne og i mindre grad investorerne omend, der er handlet en større portefølje af industriejendomme det senere år.

Tomgangen på industri- og logistikejendomme har været kraftigt stigende det seneste år, hvor tomgangen for hele landet er steget med 67% til 2,9% i 3. kvartal 2024. Afkastkravene vurderes stabile i det kommende år, hvilket også gør sig gældende for markedslejen

This article is from: