Erhverv Danmark issue 15

Page 90

42

ERHVERVSBILER

Privatbilen på job - benzin eller diesel, køb eller leasing? TEKST: Knud Erik Jensen

Benzin eller diesel? Køb eller leasing? Det er to store spørgsmål ved valg af privatbil. Hos FDM understreges det, at man skal tage udgangspunkt i sit kørselsmønster, før man begynder at overveje økonomien i en dieselbil. En del bilkøbere ser først og fremmest på økonomien, når de vælger dieselbil. Dieselbiler kører længere på literen, og diesel er billigere end benzin, men en dieselbil kan blive en dyr investering, hvis ens kørselsmønster ikke passer til en dieselbil, siger Allan Skytte Christensen, forbrugerøkonom hos FDM, og fortsætter: Grundreglen er: Kører man primært korte ture, køkørsel eller kørsel i byer, bør man vælge benzin. Pendler man derimod over lange afstande uden køkørsel, kan man vælge diesel. Tidligere var det et spørgsmål om motorens konstruktion og holdbarhed. I dag er det mere et spørgsmål om tilsodning af bl.a. indsugningssystem og hensynet til partikelfilteret, der gør, at man skal undgå de korte ture og tomgangskørsel i en dieselbil. I sidste ende kan det have afgørende betydning for pengepungen i form af dyre reparationer. Tre regler FDM peger på tre regler for den primære kørsel, når man vil tjekke, om man har det rette kørselsmønster til at have dieselbil:

1) Minimum 30 km pr. køretur om dagen. Dieselmotoren skal nå at blive gennemvarm. Om sommeren skal der minimum køres 30 km pr. tur, før det sker. Om vinteren skal der køres længere for at opnå drifttemperatur alt afhængig af den aktuelle udetemperatur. 2)De primære køreture skal have en varighed på minimum 30 minutter om dagen. Igen handler det om, at motoren skal blive gennemvarm. 3) Minimal kø- eller tomgangskørsel på de primære ture. Selv om der er 50 km til jobbet hver vej, er ens kørselsmønster ikke til en dieselbil, hvis man primært triller af sted på motorvejen i kø. Motoren vil sode til ved den slags kørsel.

”Dieselbiler kører længere på literen, og diesel er billigere end benzin, men en dieselbil kan blive en dyr investering, hvis ens kørselsmønster ikke passer til en dieselbil.” Peter M. Møller

Rådgiver om valget Vi rådgiver vores medlemmer om valget mellem benzin og diesel, giver en konkret vurdering og vejledning ud fra den enkeltes kørselsmønster, siger Allan Skytte Christensen og erindrer om, at ejere af dieselbiler betaler udligningsafgift, som udligner afgiftsforskellen mellem benzin og diesel. Han tilføjer, at man på FDM’s hjemmeside kan finde en beregner, som man selv kan bruge til at sammenligne og få beregnet de årlige udgifter for benzin- og dieselbiler. At forudse sit kørselsbehov At kunne forudse sit kørselsbehov i hele leasingperioden er en væsentlig forudsætning for at vælge privatleasing,

der - pointerer Allan Skytte Christensen - ikke må sammenlignes med erhvervsleasing. Man kan sige, at privatleasing er forbeholdt dem med et stabilt liv. Er der ikke forandringer i udsigt, vil man normalt kunne forudsige sit kørselsbehov meget præcist. At privatlease kan være et alternativ til at købe bil - ny eller brugt. Under alle omstændigheder vil det kunne betale sig at undersøge bilmarkedet grundigt, før der vælges. En stor rabat på en ny bil eller en god brugtbilhandel kan gøre det til en økonomisk bedre løsning at købe, siger FDM-forbrugerøkonomen og tilføjer: Ny bil ofte Hvis man prioriterer at få ny bil ofte, cirka hvert tredje år eller oftere, kan privatleasing være at foretrække. Vil man derimod beholde bilen i måske fire til seks år, bør det overvejes at købe. Den største ulempe ved at privatlease er, at der ikke gælder den samme forbrugerbeskyttelse som ved køb. Det er et spørgsmål om at få leasingkontrakten udformet rigtigt. De fleste leasingkontrakter omfatter ud over en førstegangsydelse, et fast månedligt beløb og et bestemt antal kilometer, der må køres i leasingperioden - også løbende vedligeholdelse og service. Desuden kan f.eks. autohjælp, benzinkort og forsikring indgå. Holdningen hos FDM er helt klar. Vi fraråder at privatlease en bil, hvor der ikke er en løbende vedligeholdelsesaftale, slutter Allan Skytte Christensen. www.fdm.dk

INFO

Privatbilen spiller en stor rolle for mange i forbindelse med det daglige arbejde. Dels når det gælder kørsel mellem hjem og arbejdsplads, og dels bliver privatbilen brugt til arbejdskørsel for firmaet. Ofte løber det op i et anseeligt antal kilometer og påvirker således den enkeltes valg af bil ret markant.

FDM er Danmarks største interesseorganisation for bilejere. 239.000 husstande er medlemmer. FDM driver test- og bilsynscentre, køretekniske anlæg, rejsebureau og campingpladser over hele landet. Desuden driver man forsikringsselskab og tilbyder vejhjælp. Der er knap 400 medarbejdere.

”Grundreglen er: Kører man primært korte ture, køkørsel eller kørsel i byer, bør man vælge benzin. Pendler man derimod over lange afstande uden køkørsel, kan man vælge diesel”, siger Allan Skytte Christensen.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.