Erhverv Danmark Maj 2016

Page 1

MAJ 2016

CHRISTIAN STADIL

XXXX

CHRISTIAN STADIL

PASSIONEN DRIVER MIG

TEMA: BYGGERI Fremtidens banker

TEMA: ODENSE Talenter skal trækkes til Fyn


2

ERHVERV-DANMARK

ROBOTTER PÅ SYGEHUSENE - SIDE 34

Erhvervsmagasinet Erhverv-Danmark udgives af Syddanske Medier A/S, Norgesgade 1, 6700 Esbjerg. Telefon 79 12 45 00 tema@erhverv-danmark.dk www.erhverv-danmark.dk Oplag: 46.790 Distribueres til alle små, mellemstore og store virksomheder i Danmark TRYK: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors REDAKTION: Ansvarhavende chefredaktør: Per Westergård Redaktør: Per Guldberg Klausen, pgk@erhverv-danmark.dk

VELKOMMEN HOS SDU - SIDE 38

GOLFSPORT I FREMGANG - SIDE 18

PRÆSTENS KLÆDER - SIDE 4 Redigering og layout: Bente Pedersen Kirsten Purkær Gomes Lars Stokbro Forsidefoto: Thomas Brolyng Steen SALG: Mogens Jensen, moj@erhverv-danmark.dk Henrik Juul Kristensen, hjk@erhverv-danmark.dk

DANSKE SPIL ER POPULÆRE - SIDE 15

Erhverv-Danmark Kommende udgivelser: 21. juni 2016 27. september 2016 6. december 2016 ISSN: 2245-8301

FRA RUTEBILSTATION TIL TEATERBYGNING - SIDE 10


.

Frugtkurven.dk - Firmafrugt og frugtordning

Tid til ny firmafrugt? Vælg Frugtkurven idag! Hos Frugtkurven.dk får du 20 % mere frugt for pengene, personlig service og fast leveringstid - båret helt op på kontoret.

alitet

Frugtkurven byder altid på et sæsonog årstidstilpasset indhold i alle vores mange firmafrugtordninger, frugtkurve og frugtkasser

Variation Flest bananer

Firm afru gt fr a

Få et friskt tilbud på jeres firmafrugt idag! Kontakt os og lad os sammen finde den helt rette e løsning til netop jeres virksomhed.

kr. 9 0; om u g en

Frugtkurven Firmafrugt og frugtordning www.frugtkurven.dk

Tlf: 5150 1195


4 Skrædder Karin Mathisen lægger sidste hånd på den røde uniform, så den kan blive lige så flot som den på ginen bag hende. Uniformen skal blandt andet have en krave, så det gule stof ikke ses.

Hver en præstekjole skal leveres uden den mindste fejl. Her er det Heidi Moisen, direktør og medindehaver af Atelier 2000 Uniformsskrædderi A/S, der fjerner det mindste fnug. Denne kjole mangler dog et par småting, før den er helt færdig.

I Sønderborg bliver præstens klæder til Alle landets præstekjoler bliver syet af Atelier 2000 Uniformsskrædderi A/S i Sønderborg. Og her skal arbejdet følge traditionerne og være ens hver gang.

Tekst: Kate Frank Pommer Foto: Timo Battefeld

S

å snart den første fod er sat inden for på Grundtvigs Allé 161 i Sønderborg, høres den insisterende lyd af flere symaskiner blandet med lyden af skarpe sakse, der skaber vej gennem stoffet som en kniv i blødt smør. Koncentrationen lyser ud af øjnene hen over brilleglasset, som er gledet ned på næsetippen på de mange skræddere. Når en nyuddannet præst skal have sin første præstekjole, bliver den syet her i Atelier 2000 Uniformsskrædderi A/S, som har lavet præstekjoler siden 1996. De mange skræddere har mange års erfaring, og hvis man gik herind med en forestilling om, at en præstekjole er let at sy, så tager man fejl.

Susanne Matzen tegner nænsomt med kridt på det sorte stof rundt om skabelonerne. Det har hun gjort i 11 år. På skabelonerne ligger der små lod, så skabelonen ikke rykker sig. Hun finder den store saks frem. Det store stykke stof bliver nu til mange dele. Stykkerne sendes videre til en eller flere skræddere i rummet ved siden af, som syr de forskellige stykker sammen. Dernæst skal den pågældende præst prøve kjolen, og den sys derefter helt færdig. Når den sidste knap er syet i, er der gået en lille uge, og pibekraven sættes på. At der er flere skræddere om den samme præstekjole, er der en god grund til. – Hvis der kun skulle være én skrædder om hver præstekjole, ville vi ikke kunne være effektive nok, siger Heidi Moisen, direktør og med-

indehaver af Atelier 2000 Uniformsskrædderi A/S. Skrædder for forsvaret Atelier 2000 Uniformsskrædderi A/S har flere niche-opgaver. Her bliver der ud over præstekjoler til alle landets præster og biskopper også syet uniformer til forsvaret. Og det er ikke kun, når uniformerne er på, at der er militær præcision: Det gælder for både uniformer og præstekjoler, at de skal laves ens hver gang. Her er ensartethed og præcision uhyre vigtigt. Det er ikke her, man som skrædder pludselig får en ny idé til, hvordan tingene skal sys. Præstekjolerne er af 100 procent uld med et tyndt lag viskose inderst og syv centimeter til gulvet. Selvom hver præstekjole er tilpasset efter den enkelte præsts mål, er der nogle ting, som skal følge en

Præstekjolen En præstekjole kaldes også en embedsdragt eller ornat. Meningen med en præstekjole er at skjule præstens private klæder og fremhæve præstens funktion. 1. januar 2016 var 76,9 procent af den danske befolkning medlem af Folkekirken.


5

skabelon eller være et eksakt mål. Hver gang. På ryggen af præstekjolen – mellem skulderbladene – sidder et stykke kaldet en smock, som skal være 12 centimeter, når det er trukket sammen. Smocken er en gammel håndværkstradition, der har været en del af præstekjolerne meget længe. Faglig stolthed Systuen emmer af faglig stolthed. Ofte finder skrædderne linealen for at kontrollere – og dobbelttjekke – at målene passer. For når præstekjolen afleveres, skal der ikke kunne sættes en finger på håndværket. Hvert fjerde år går syningen af landets præstekjoler i udbud. Kirkeministeriet opstiller kravene, og der

Fortsættes side 6

Ikke alle kan lave en flot pibekrave. Det kræver øvelse. Kraven bliver syet i tre lag, hvorefter den får en omgang risstivelse, og til sidst bruges et pibejern.

Smocken som sidder på ryggen mellem skulderbladene skal være 12 centimeter, når den er trukket sammen, som vist på billedet.


6

I Sønderborg bliver præstens klæder til Fortsat fra side 5

er fokus på både pris og kvalitet. Men præstekjolen har ikke ændret udseende i mange år. Atelier 2000 Uniformsskrædderis skræddere har kreeret præstekjoler siden 1996. På nuværende tidspunkt er Atelier 2000 Uniformsskrædderi det eneste firma i Danmark, der laver præstekjoler. Den enkelte præst har en bestillingsseddel med i hånden, når der skal sys en ny præstekjole. Hvert ottende år har landets præster mulighed for at få en ny præstekjole. Men selvom de kan få en ny hvert ottende år, er det ikke alle, der benytter sig af muligheden. Ingen kender dagen – Vi ved aldrig, hvor mange vi skal lave, siger Heidi Moisen. Hvornår, bestillingerne kommer, er heller ikke til at vide. Nogle gange ramler de oven i hinanden. – Det er kunst at få det til at gå op, og det er svært at planlægge. Vi kunne måske bruge to skræddere mere lige nu, men hvad så om tre måneder? spørger Heidi Moisen retorisk. Alle, som får et stykke stof i hånden, er uddannede skræddere, men dette arbejde er alligevel anderledes end så mange andre steder. – Tit skal vi lære dem op selv, og det er en lang process, for det her er en niche, siger Heidi Moisen. Prikken over i´et Pibekraven er prikken over i´et. Og dem er der heller ikke mange, der kan lave. Kraven bliver syet i tre lag, hvorefter den får en omgang risstivelse, og til sidst bruges et pibejern, som med sit tynde, varme hoved af metal føres ind i alle hullerne. Jernet må ikke sidde i hullerne for længe, for så bliver kraven brun, og så kan den ikke bruges. Og hvis pibekraven får regn, når den er taget i brug, klasker den sammen og må pibes på ny. Atelier 2000 Uniformsskrædderi A/S syr også kjoler til landets biskopper, men det er naturligvis ikke så tit, at der er brug for det. Præsterne kan få taget mål til deres præstekjole og prøve dem i Sønderborg, København, Vissenbjerg, Aarhus og Aalborg, men det er altså kun i Sønderborg, at de bliver syet. Præstekjolerne skal også dampes undervejs, og det foregår gerne med høreværn for musikkens skyld, for larmen er til at overhøre.


Konferencer & Møder Hotel Propellen i Billund

· · · · · ·

14 kursuslokaler og grupperum Døgnbemanding i reception 94 værelser Konferencesekretariat Hyggelige restauranter og bar Swimmingpool, fitness, sauna og boblebade

Hotel Propellen ligger midt i Jyllands hjerte. Små 3 kilometer fra Billund Airport, 20 min. fra motorvej E45, E20 og Midtjyske Motorvej samt en halv times kørsel i bus fra Vejle.

DAGSMØDE kr. 425,DØGNKURSUS kr. 1.425,-

Propel - Park - Plane Når du flyver fra Billund Lufthavn · · · ·

Overnatning Morgenmad i restauranten eller “to go” Parkering mens du er væk Taxa fra Hotel Propellen til Billund Lufthavn Fast pakkepris:

Enkeltværelse

kr.

775,-

Tillæg for dobbeltværelse kr. 200,Begrænset antal værelser hver dag

NY APP: “Hotel Propellen” Propel - Smart - Booking

Download “Hotel Propellen”s app til iPhone eller Android. Med vores nye App “Hotel Propellen” sikrer vi dig den absolut nemmeste vej til booking af værelser og med vores prisgaranti, dagens bedste pris.

Nordmarksvej 3 · DK-7190 Billund · Tlf.: 75 33 81 33 · www.propellen.dk · mail@propellen.dk


8

Ingeniør og medstifter Mickey Madsen fik sit gennembrud i forbindelse med sin Ph.D. afhandling på Danmarks Tekniske Universitet. De førende forskerhold i verden inden for powerelektronik sidder blandt andet på Danmarks Tekniske Universitet og MIT i Boston.

Nordic Power Converters var i 2015 nomineret til Ivækstprisen i kategorien Årets Væksteventyr. Virksomheden forventer årligt at fordoble antallet af ansatte fra de nuværende 12.

Om fem år har vi en milliard-omsætning Den danske ingeniør Mickey Madsen har fået et gennembrud i sin forskning og forstået at kommercialisere det i virksomheden Nordic Power Converters. Selvom der endnu kun er én større ordre i bogen, er den unge virksomhed på vej mod anden investeringsrunde.

Tekst: Mette Hvistendahl Munch Foto: Thomas Brolyng Steen

H

vis man tænker på hvor meget, der er sket med computere og tablets de seneste 30 år, og hvor lidt der er sket med strømforsyninger og opladere i samme periode, så giver det et godt billede af, hvor stille denne teknologi har stået, siger Regnar Paaske, Chief Commercial Officer i Nordic Power Converters. Han er en del af den danske virksomhed med 12 medarbejdere, der producerer den kommende generation af strømforsyninger med ingeniør Mickey Madsen i spidsen. For få år siden lykkedes det Mickey Madsen at sætte den såkaldte switchingfrekvens i en strømfor-

syning op, uden at den brænder sammen på grund af varme fra et stort effekttab. Ideen om at øge frekvensen var ikke ny, men det var evnen til at kunne gøre det, og i praksis betyder det, at strømforsyninger fremover kan holde i mange flere år, ligesom de kan blive langt mindre og lettere, end de er i dag. – En strømforsyning er en basal funktion, som findes i alt fra el-tandbørster til fjernsyn, men det er ikke noget, man tænker over som forbruger, medmindre man skal slæbe rundt på en oplader i sin computertaske eller har købt LED-lys, der fejler længe før forventet. Strømforsyningen har dog stor betydning for, hvor lang levetid produktet har, og derfor er der et kæmpe marked for

den nye teknologi, forklarer Regnar Paaske. Særligt på LED-markedet satser Nordic Power Converters på at vinde indpas, for ofte er det strømforsyningen, der begrænser levetiden for LED-lys, som forbrugeren ellers har fået at vide har en levetid på mange år. Af samme årsag har Nordic Power Converters valgt at gå efter kunder, for hvem det er særligt vigtigt, at lyset ikke fejler i utide, fordi den er besværlig at komme til. Den danske gazelle-virksomhed HeSaLight, der netop sælger LEDbelysning til denne type kunder, er således Nordic Power Converters første og hidtil eneste kunde. Den har til gengæld lagt en ordre på 50.000 enheder, som skal være klar til foråret, og Regnar Paaske forud-

ser, at der er mange flere ordre på vej også fra andre sider. Han forventer, at Nordic Power Converters vil have en omsætning på over en milliard om bare fem år. Går det mindre godt er der tale om en omsætning i nogle 100 millioner klassen, men går det rigtig godt vil virksomhedens omsætning ligge langt over en milliard. – Så taler vi om eventyrlige beløb, siger han med et smil. Europæiske prisvindere Omverdenens interesse for den danske virksomhed tyder da også på, at der er tale om et gennembrud med kommercielt potentiale. I 2015 vandt virksomheden Danish Tech Challenge med en dertil hørende check på 500.000 kroner den europæiske pris


9

Regnar Paaske er virksomhedens Chief Commercial Officer og startede med nogle timers konsulentarbejde om ugen i den tidlige start, indtil han og Mickey Madsen sammen med fire ingeniører stiftede Nordic Power Converters.

EIT Venture Award samt Nordic Cleantech Open. Desuden har virksomheden også modtaget støtte fra Markedsmodningsfonden, Innovationsfonden og EUDP. – Mickey er en dygtig ingeniør, fordi han tænker kommercielt, og han har tidligt i forskningsforløbet talt med potentielle samarbejdspartnere, kunder og andre interessenter. Men han har også været klar over, at vi skal være flere for at udvikle virksomheden, og derfor er blandt andre jeg tidligt blevet en del af teamet, fortæller Regnar Paaske. En af hans større opgaver er at lede virksomheden mod anden investeringsrunde, der skal give midler til at etablere forretningen, så den er gearet til det internationale marked i vente.

Alene på medarbejdersiden forventer virksomheden at blive dobbelt så mange ansatte i 2016. Den grønne vinkel – I den første investeringsrunde var de fleste investorer danskere. I næste runde vil der formodentlig blive tale om større beløb, og derfor kigger vi også mod Silicon Valley og Europa. For en lille, nystartet virksomhed er det svært at komme igennem, fordi afstandene er så store. De er ligesom landmænd. De vil kunne køre ud og se på marken. Men nu er vi mere etablerede, vi har seriøse investorer og derfor kunne næste rundes kapital meget vel også komme fra udlandet, siger Regnar Paaske. Som det seneste rygstød er den danske virksomhed netop blevet

Vi har både en direkte og en afledt grøn effekt af, at vores produkt forlænger strømforsyningens og andre produkters levetid. Regnar Paaske Nordic Power Converters

optaget som "one to watch"-listen af det internationale Cleantech Group, der hvert år udgiver den prestigefulde liste over de ifølge organisationen 100 mest interessante cleantechvirksomheder. – Vi har både en direkte og en afledt grøn effekt af, at vores produkt forlænger strømforsyningens og andre produkters levetid, forklarer Regner Paaske, som skal til London for at modtage anerkendelsen og knytte nye kontakter. I mellemtiden arbejder det teknologiske team i Danmark på hele tiden at gøre de kommende strømforsyninger mindre og mindre. De er allerede blevet halv størrelse af dem, vi kender i dag, men ambitionen er at få dem ned i en femtedel størrelse og på sigt mindre.


10

Teaterbygningen får store glaspartier, som åbner og inviterer indenfor. Det er ambitionen, at hele landsdelen vil bruge bygningen, der både skal rumme teater, musik og andre kulturelle begivenheder.

Teatret består af fem bygninger under fælles tag. Det giver mange opholdssteder og aktivitetsmuligheder.

Imposant og folkeligt En teaterbygning, der arkitektonisk gør sin by ære og samtidig er så folkelig, at folk virkelig får lyst til at bruge den. Det var visionen for Vendsyssel Teater i Hjørring, som lige nu skyder op på den tidligere rutebilstation.

Tekst: Hans Sejlund Foto: Axel Søgaard Illustrationer: Schmidt Hammer Lassen Architects

D

a arkitekt John Foldberg Lassen fra Schmidt Hammer Lassen Architects i Aarhus gik i gang med at tegne det ny teater i Hjørring, var hans ambition at skabe en bygning, der både tilpasser sig den omkringliggende by og samtidig manifesterer sig som en ny levende organisme i bybilledet. Teaterbygningen på 4200 kvadratmeter ville være for dominerende i bydelen, der blandt andet rummer nogle smukke, gamle rødstenshuse. Derfor opstod ideen om at opløse den tidligere rutebil-holdeplads til et torv med flere huse og overdækkede områder imellem. Ud over forankringen i byen er der lagt vægt på åbenhed, funktionalitet

og fleksibilitet – samt på et materialevalg, der understøtte disse egenskaber. Stål og glas – Vi har valgt to meget karakterfulde facadematerialer, nemlig cortenstål og malet beton bag silketrykt glas. Cortenstålet vil med sin rustrøde farve harmonere med de omkringliggende rødstensbygninger, og glasfacaderne giver et fantastisk farvespil og mulighed for at udnytte fladerne kunstnerisk og informativt. Glasset placeres 15 centimeter ud fra facaden, hvilket dels giver dagslyset et farvespil hen over dagen, dels giver mulighed for at arbejde med LED-lys i mellemrummet, forklarer John Foldberg Lassen. Huset kommer til at rumme fire sale samt et stort værksted med plads til opbevaring af kulisser. Den store sal er designet sådan, at den kan rumme både traditionel

scene og "in-the-round"-forestillinger med plads til 250-350 tilskuere – i største opstilling 430 pladser. Blackboxen kan rumme op til 150 personer. Musiksalen er optimeret til kammermusik og rummer 190 pladser. Herudover er der en øvesal, som også kan bruges til eksempelvis børneforestillinger. Aktive overflader Mange steder arbejder arkitekten med aktive overflader. Blackboxen er også sort udvendig, men her er den malet med tavlelak, så alle har mulighed for at udtrykke sig med kridt. – Det er i det hele taget vores håb, at bygningen vil fremstå så uhøjtidelig, at folk virkelig tager den til sig og bruger den. Det var jo også en af visionerne i konkurrenceoplægget, at bygningen skal fungere som samlingssted og vækstlag for både det organiserede og ikke-organiserede

kulturliv i Hjørring. Derfor har vi skabt mange nicher og opholdssteder – både i forbindelse med det centralt placerede café-område og andre steder i teater-komplekset, der nærmest bliver en by i byen, siger John Foldberg Lassen. Teaterbygningen får en hovedindgang og en forplads, men da det er et ønske, at bygningen skal være så åben og tilgængelig som muligt, er der i alt tre indgange. I hvilket omfang indgangene vil være åbne, afhænger af den aktuelle aktivitet i huset, da nogle indendørs passager i perioder fungerer som back stageområder og derfor afspærres af sikkerhedsmæssige årsager. Grænsen mellem de offentligt tilgængelige rum og teatrets traditionelle rum vil i det hele taget være flydende. International opsigt Teaterbyggeriet i Hjørring har også fået international opmærksomhed.


11

, og nhedfår e b å r nisk lerer lade igna enstålp g harmo s e iern d cort føje si lse. t e e part Glas derne m gen til a bebygg n e a i c d n n g fa give erby teat den om ind i

Vendsyssel Teater Bygherre: Hjørring Kommune og Realdania. Arkitektteam: schmidt hammer lassen architects og Arkitektfirmaet Finn Østergaard A/S Areal: 4.200 kvadratmeter. Totalrådgiver: Schmidt Hammer Lassen Architects Ingeniører: Brix & Kamp A/S og Alectia A/S Landskabsarkitekt: LIW Planning Aps Andre rådgivere: Gade & Mortensen Akustik A/S, AIX Arkitekter AB, og Filippa Berglund, scenograf, arkitekt maa.

Det britiske arkitektur- og designtidsskrift "De Zeen Magazine" har udråbt Vendsyssel Teater som et af 12 bygningsværker, som magasinet vil følge tæt i 2016. Her er Hjørring Teater i fornemt selskab med spektakulære bygninger i hele verden, bl.a. et boligprojekt i USA tegnet af danske Bjarke Ingels. Huset kommer til at styrke udviklingen af både byen Hjørring og hele Hjørring Kommune, og det forventes samtidig at fungere som en dynamo for kulturlivet i hele Nordjylland. Hjørring har med Vendsyssel Teater et succesrigt teaterliv, hvilket har været udgangspunktet for, at huset er kommet til verden. Hjørring Kommune og Realdania står som bygherrer, og der er endvidere støtte fra ENV-fonden og Den Obelske Familiefond. Projektet har et anlægsbudget på 173 millioner kr.

er r. er arve d f a fac rme e va gl No let i a m

Vends Hjørrin yssel Teat er g Ban egård ligger lige og bu o sterm ver for inal.

Den store teatersal.


12

Smagsprøverne på Royal Copenhagen-tallerkenerne er Christian Stadils seneste nye forretningsprojekt, proteinbarer under varemærket Mät.

Det begynder med en idé, man ikke kan holde tilbage Christian Stadil står i spidsen for et net af 120 virksomheder, hvis omsætning i løbet af 17 år er vokset til milliarder af kroner. Nu er han sammen med sin forlovede i færd med at lancere et ny selskab. Hvad driver ham til at konstant at udvide koncernen? Tekst: Peder Bjerge Foto: Thomas Brolyng Steen

D

et sorte, slidte langbord er dækket med papirer, et musselmalet fad belagt med morgenbrød og tre mindre tallerkener hver med tre firkantede mørkebrune et-eller-andet. Smagsprøverne på Royal Copenhagen-tallerkenerne er Christian Stadils seneste nye forretningsprojekt. Men inden vi kommer til det, skal der lige kaffe på bordet i det store åbne køkkenalrum.

Først da kruset damper foran journalisten, sætter Christian Stadil sig på den anden side af bordet. Det stik modsatte Den 44-årige erhvervsmand styrer noget, der for en management-konsulent må synes som et virvar af 120 forskellige virksomheder, som spænder over alt fra skibsfart og fødevarer over modetøj til tatoveringer. Men lige inden den samme konsulent – forestiller vi os – rømmer sig og powerpointer, at det er langt me-

re hensigtsmæssigt at koncentrere sig om én kerneforretning, skal vi lige have med, at Thornico-koncernen i dagens penge har en omsætning på flere milliarder kroner. Så uanset Christian Stadil bevæger sig i den stik modsatte retning af de fleste erhvervsfolk, ser han ud til at gå i den rigtige retning. Og for ham har de mange virksomheder et til fælles: – Det begynder med en idé, som man ikke kan holde tilbage. Tit er det svært ikke at følge en idé. Og vi

er drevet af opportunisme i forhold til de ideer, vi ser i markedet, siger Christian Stadil. Christian Stadil fastholder øjenkontakt, når han svarer på spørgsmålene. Han taler hurtigt, men velovervejet. Brillerne ligger foran ham på den sorte bordplade, hvor ridser og et par klistermærker antyder, at der er børn i huset. Dog er det en anden del af den nære familie, Christian Stadil bringer på banen i sin udlægning af, hvorfor han gør tingene lidt anderledes.


13

Sammen med sin forlovede Alice Brunsø og Sofie Bentzen, til venstre, arbejder Christian Stadil på at lancere et nyt produkt, Mät, til de danske supermarkeder.

Kort om Christian Stadil

– Vores forretning, Thornico Gruppen, har eksisteret i 17 år. Jeg startede virksomheden sammen med min far (Thor Stadil, red.). I dag er vi stadig sammen om den. Jeg er CEO, og han er som formand stadig mere end "still going strong". Han er super stærk til at forhandle. Han har forretningstæft. Jeg kalder ham den danske Warren Buffet. Så i dag går det godt. Vi har en omsætning, der nærmer sig de ti milliarder kroner, siger han. Og selv om gruppens overskud i

forhold til omsætning skal øges fra de nuværende seks til ti procent, vil det ikke kræve noget med at skære de mange forretningsområder ned. Tværtimod. – Havde vi spurgt de store, dyre konsulenthuse Boston Consulting Group eller McKinseys & Company, om det var en god idé at have et konglomerat som vores, ville de nok have sagt, at man skal fokusere sin forretning på få brancher eller produktområder. Vi er gået den anden vej. Og det har vist sig, at krisen har

set med relativt milde øjne på konglomerater. Det er lidt som med gyngerne og karrusellerne. Hvis nogle virksomheder har det lidt sværere – som for eksempel i dag shipping med de lave fragtrater – har vi nogle virksomheder – som fødevarer – der er mere modstandsdygtige over for kriser, siger Christian Stadil. Ny virksomhed på vej Og her bevæger samtalen sig ind på Fortsætes side 14

Født 1971 i Gentofte Forældre: Thor og Kirsten Malling Stadil. Student fra Herlufsholm Kostskole i 1989. Værnepligtig og sergent i Den Kongelige Livgarde fra 1990 til 1992. Efter Livgarden læste han jura på Aarhus Universitet i tre år, mens han arbejdede ved siden af studierne. Sammen med sin far stiftede han i slutningen af 90'erne Thornico-koncernen, der kontrollerer virksomheder som Hummel, Brdr. Hartmann og Tattodoo. Ud over blandt andet at være adjungeret professor på Copenhagen Business School (CBS) er han også med i panelet i fjernsynsprogrammet "Løvens Hule", der sendes på DR1. Privat danner Christian Stadil par med Alice Brunsø. Parret har to børn med et tredje på vej. KILDE: WIKIPEDIA OG CHRISTIAN STADIL


14

Thornico-koncernen i dagens penge har en omsætning på flere milliarder kroner. Så uanset Christian Stadil bevæger sig i den stik modsatte retning af de fleste erhvervsfolk, ser han ud til at gå i den rigtige retning.

Christian Stadil og ideerne Fortsat fra side 13

de tre musselmalede tallerkener med smagsprøver, der er sat frem på bordet. – Nye tal viser, at vi måske bliver 11 milliarder mennesker på kloden, når vi nærmer os 2050. Så det at arbejde med sunde fødevarer som proteinbarer i vores nye virksomhed og produktserien Mät er utrolig interessant, siger Christian Stadil. Han gør en håndbevægelse mod tallerkenerne. Projektet er et hjertebarn for hans forlovede, Alice Brunsø, der sammen med en veninde, bloggeren Sofie Bentzen, har svedt i familiens køkken og eksperimenteret med ingredienserne. Målet er at skabe et økologisk og sundt alternativ til en række forskellige madvarer som for eksempel proteinbarer, grød og snacks. Alle bliver de fremstillet uden sukker og består af mere end 20 procent protein fra æg. – Det, der er sjovt for mig, er sådan noget som det her. Selv om jeg har været involveret i forretning i mere end 20 år, er jeg drevet af sådan noget som Mät. Om lidt skal jeg ned på kontoret til pigerne (Alice Brunsø og Sofie Bentzen, red.), hvor

jeg skal tilbage i skyttegraven, fortæller Christian Stadil. Passionen driver mig Det at holde alle bolde i luften med møder med supermarkedskæden Irma, godkendelse af emballagen og smagsprøverne til en messe i Polen, er det, som får adrenalinen op at køre hos ham. – Det er det hektiske – lidt lige som dengang, vi overtog Hummel. Det er det med at bruge din viden og netværk til at få sat noget nyt i gang. Det er det med at finde ud af, hvordan vi skiller os ud blandt alle de mange andre, som også laver proteinbarer. Det er passionen, der driver mig. Og det ved jeg godt er generisk og fortærsket. Men det handler om at finde på og innovere i nye virksomheder, siger Christian Stadil. Hastigheden i sætningerne stiger og stiger. Han lader sig ikke forstyrre af fotografen, der læner sig lidt hen over bordet for at få billeder af ham. Christian Stadil holder øjenkontakten, mens han fortsætter med at tale. Han er ved at nærme sig sin centrale pointe, nemlig at det handler om at nærme sig en ny idé til en virksomhed ved at spørge sig selv, hvorfor netop denne virksomhed eller dette produkt er interessant.

– Alt for mange begynder med den del, der handler om, hvad de producerer, i stedet for hvorfor de gør det. For eksempel: Hvorfor laver vi Mät? Det gør vi, fordi ét ud af tre 11-årige børn i Europa er overvægtige eller fede. I den tredje verden lider børn af sygdommen kwashiorkor, fordi de ikke får nok protein, siger Christian Stadil. Hvis ideen er god nok Og da de ældste dele af Thornico Gruppen har specialiseret sig i at behandle æg, lå der nogle muligheder i at skabe et nyt produkt skabt af æggehvider uden brug af sukker, gluten og kunstige smagsstoffer. Samtidig bliver den nye produktserie koblet sammen med et projekt, der hedder "Heart for Africa", hvor formålet er at hjælpe i Swaziland. – Hver gang du køber en proteinbar, sender vi et æg til Swaziland i Afrika. Så det handler om at finde ud af, hvorfor vi gør det. Og så derefter handler det om at skabe den rigtige fortælling om det nye produkt, siger Christian Stadil. Den rigtige idé og den gode fortælling sælger. Og det synes at være en del af historien om, hvorfor Christian Stadil i dag styrer mere end 120 forskellige virksomheder i Thornico

Gruppen. Og der synes hele tiden at være plads til én til. Hvis ideen er god nok.

”Jeg er måske lidt mere farverig”

I

følge Christian Stadil har det aldrig været en bevidst strategi at bruge ham til at markedsføre Hummel. – Men jeg er måske lidt mere farverig end så mange andre virksomhedsejere, men det er jo ikke noget, jeg gør bevidst. I udlandet bruger vi dog mig mere bevidst, da Hummel dér er oppe mod nogle store krabater, som alle er børsnoterede, hvorfor de ikke har en tydelig ejer. Det har vi jo, siger Christian Stadil. Han fortsætter: – Det er en måde, hvorpå vi kan differentiere os ved at være anderledes. Vi kan gøre det ved at gøre en indsats for Afrika eller Afghanistan, men vi kan også gøre det ved at anvende mig i et ekstremt svært marked.


15

Danske spilproducenter skaber store værdier Selv om de danske producenter af computerspil er pygmæer sammenlignet med de største udenlandske konkurrenter, kan de alligevel få succes. Af Peder Bjerge

D

rengedrømme om at få international succes med at skabe computerspil, kan synes nogenlunde lige så realistiske som at blive den nye Brad Pitt, Angelina Jolie eller en anden superstjerne i Hollywoods glimmerverden. – Hvad eneste dag bliver der udgivet 500 nye spil alene på Apples App Store. Branchen bliver stadig hårdere dag for dag, siger Jan Neiiendam, bestyrelsesformand i Interactive Denmark, der har til formål at skabe en klynge af danske spilvirksomheder og andre digitale indholdsproducenter.

Ifølge Jan Neiiendam, bestyrelsesformand for Interactive Denmark, er der store muligheder for danske spiludviklere på det internationale marked. Privatfoto

Småt kan blive stort Og selv om drømmene om succes i et så råt marked kan synes uopnåelige for de danske spiludviklere, er det ikke umuligt. I dag har en række unge danske virksomheder præsteret at slå igennem. – Vi ser små danske virksomheder, der på kort tid får skabt store værdier på det internationale marked, siger Jan Neiiendam. Den seneste analyse fra Interactive Denmark er fra 2014, hvor branchens 266 virksomheder beskæftigede 1383 medarbejdere. Og disse medarbejdere omsatte for 1,1 milliarder kroner, hvilket var en stigning på 35 procent i forhold til året før. Og selv om disse tal ser nydelige ud, er der meget mere at hente. – I 2018 forventes det globale marked at nå mere end 100 milliarder dollars (godt 666,1 milliarder kroner, red.) vel at mærke. Markedet har præsteret vækst – selv gennem en

finanskrise – så der er mange penge at tjene, også for danske producenter, siger Jan Neiiendam. Nye forretningsmuligheder Men han pointerer også, at der er tale om et marked, som hele tiden udvikler sig, og hvor det er svært at navigere. Nye teknologier skubber hele tiden de gamle til side for at åbne nye muligheder eller faldgruber. En gang skulle spilproducenter udvikle deres spil i forskellige versioner til mange forskellige maskiner – fra Xbox til pc. Og ingen havde tænkt på, at deres Nokia eller Ericsson mobiltelefoner kunne bruges til meget mere end sms'er og opkald. I dag er verden forandret. Ofte er der ingen grund til at gå ned i en butik for at købe et spil. I stedet kan det hentes direkte over nettet til for eksempel PlayStation, pc eller det nye Apple tv. Og mængden af spil til smartphones' farveskærme vokser voldsomt hvert eneste år. – Vi ser en række nye forretningsmuligheder, som spiludviklerne i for eksempel Press Play har udnyttet. Vi har jo længe kunnet se danske film klare sig godt i udlandet. Selv om de ikke syner af meget ved siden af de helt store, har vi fået opmærksomhed i udlandet. Den danske spilindustri har de samme muligheder for succes som deres konkurrenter, siger Jan Neiiendam. Kan godt begå sig Han peger på, at virksomheder som Sybo sammen med Kiloo og Playdead har leveret spil som Subway Surfers og Limbo, som har fået succes både i Danmark og udlandet. – De viser, at de danske producenter godt kan begå sig i det marked, der før har været kæmpernes land. Hvis man spørger udlændinge, så kan danske producenter noget med at lege og har høj kvalitet, som vi kender fra Lego, siger Jan Neiiendam.

Læs mere på side 16-17


16

Succes med Subway Surfers Med spillet Subway Surfers har spilproducenten Sybo præsteret, hvad konkurrenterne kun kan drømme om. Spillet er downloadet mere end en milliard gange, og det er kun begyndelsen.

Af Peder Bjerge

V

ores første spil har rundet en milliard downloads. Og det er der kun tre andre spil i verden, der har nået. Ifølge Mathias Gredal Nørvig, direktør for Sybo, er virksomheden med i en lille, eksklusiv klub af spilproducenter, der har fået hul igennem til det store massemarked. Men det er ikke hele historien. Sybo er knap fem år gammel og beskæftiger allerede et halvt hundrede medarbejdere. Bag succesen gemmer sig historien om to unge studerende, der fandt sammen om spiluniverset Subway Surfers. Her skal en skateboarder med togvogne-graffiti på samvittigheden undgå at blive fanget af lovens lange arm. Og efter spillets succes er en tv-serie og salg af merchandise også på vej ud på markedet. Subway Surfers er blevet fulgt op med et nyt spil, Blades of Brim, der udkom i begyndelsen af juni 2015, og som også har fået succes med millioner af downloads. – Og vi har tilmed opnået at blive udpeget af Apple som blandt de bedste spil i 2015. Så selvom det første spil, Subway Surfers, er dér, hvor vi tjener de fleste penge, så har vi fundet en god plads i markedet. Vores spil er sjove, flotte og populære, siger Mathias Gredal Nørvig. Noget rigtigt fedt På trods af sin unge alder har virksomheden fået en solid fod inden for på det internationale marked for spil. Og direktøren fremhæver, at ryet som en anderledes og nyskabende producent er noget, som der værnes om. – Vi har sat penge til side, så vi er et solidt firma. Vi kan ikke garantere, at vi kun vil levere succeser, men vi kan skabe rammerne for, at vi får chancen til at gøre det igen. Og så har vi en stærk tyrkertro på, at vi har kompetencerne til at finde på noget rigtig fedt, siger Mathias Gredal Nørvig.

Sybo Virksomheden blev i 2011 stiftet af to studerende, Bodie Jahn-Mulliner og Sylvester Rishøj Jensen, der begge læste på animationsskolen i Viborg. I dag beskæftiger virksomheden 52 medarbejdere i det centrale København, der til dato har produceret spillene Blades of Brim og Subway Surfers. Og direktør Mathias Gredal Nørvig understreger, at virksomheden hele tiden er på udkig efter flere folk.

Ifølge Mathias Gredal Nørvig, direktør for Sybo, er virksomheden med i en lille, eksklusiv klub af spilproducenter, der har fået hul igennem til det store massemarked. Foto: Thomas Brolyng Steen


17

Kreativ frihed med Microsoft som ejer Af Peder Bjerge I dag er de 32 medarbejdere i spilproducenten Press Play en del af giganten Microsoft. Men selv om den danske virksomhed med opkøbet har mistet sin uafhængighed, oplever chef Rune Dittmer at have en større kreativ frihed end tidligere. Den lader vi stå et øjeblik, inden Rune Dittmer forklarer, hvad han mener. – Selvfølgelig har man en masse frihed som uafhængig virksomhed, men vi var reelt afhængige af løbende at finde finansiering til vores produkter fra eksterne investorer. Og så bliver uafhængighed mere en filosofisk størrelse end reel, og jeg oplever klart, at vi har en større kreativ frihed med Microsoft end før, siger Rune Dittmer. I stedet for at skulle jagte investorer, nye kontrakter og andre livsfornødenheder kan han og medarbej-

Ifølge chefen Rune Dittmer har Microsofts opkøb af spilproducenten Press Play givet udviklerne mere kreativ frihed. Foto: Thomas Brolyng Steen

derne i stedet for koncentrere sig om det primære, nemlig at udvikle nye spil til Microsofts spillekonsol, Xbox. Ifølge Rune Dittmer har Microsoft kunnet tilføre nogle finansielle biceps, der giver nogle helt andre muligheder, end da virksomheden var en selvstændig forretning. – Kommer vi med den rigtige idé, og har vi ellers styr på vores forretning, så er der utroligt højt til loftet. Og så er der ikke nogle grænser for de muligheder, som vi har på marke-

det. Her er Microsoft en fantastisk virksomhed at arbejde for, siger Rune Dittmer og fortsætter: – Samtidig har Microsoft en enorm markedsføringsmaskine, men den har vi endnu ikke arbejdet så meget sammen med i forhold til de spil, som vi har produceret indtil nu. Hele det set-up giver os en lang række muligheder, vi ikke havde som selvstændig.

Press Play Virksomheden er stiftet i 2006 og blev opkøbt af Microsoft i 2012. I dag beskæftiger Press Play 32 medarbejdere og har adresse i København. Forretningen har produceret fem computerspil som for eksempel Kalimba, mens produktion nummer seks – spillet Knoxville – er i en meget tidlig produktionsfase.

Virksomheden Bedtime Digital Games i Aalborg er i fuld gang med at producere sit andet spil, fortæller Klaus Pedersen. Foto: Axel Søgaard

Kommerciel forretning med søvngænger Af Peder Bjerge Egentlig begyndte det hele som et studieprojekt på Aalborg Universitet. Et par studerende gik sammen om at konstruere et computerspil. Med inspiration fra surrealistiske kunstnere som Salvador Dali blev det til Back To Bed, hvor man i et drømmeunivers skal forsøge at få en stakkels søvngænger sikkert tilbage i sin seng. Efter studiet valgte de studerende at lancere spillet som en kommerciel forretning med en venture-investor til at finansiere den første spilproduktion med 2,6 millioner kroner. Og med direktøren Klaus Pedersens ord gik det, "ok med det". Han betegner det første spil som en moderat succes. Ifølge ham har det første spil indtil videre indtjent godt det tredobbelte af, hvad det kostede at producere. Overskuddet bliver investeret i at

producere de næste spil sammen med eksterne investorer, der er med til at tage risikoen for de nye produktioner. – I dag tjener det første spil ikke nok til at dække, hvad vi har af lønudgifter. Sådan er vores verden ikke. Vi har jo mange udgifter, mens vi producerer det næste spil, der så skal give os de næste indtægter, siger Klaus Pedersen. Bedtime Digital Games mangler endnu et stykke vej til at få et økono-

misk fundament, så den kan finansiere sine produkter helt selv. Men egentlig er det heller ikke et mål i sig selv at blive en økonomisk succes, understreger han. – Jeg arbejder med det, jeg allerhelst vil lave. Virksomheden er ikke skabt med det formål at nå et bestemt økonomisk mål. I dag arbejder vi med det, som vi har drømt om at gøre, siger Klaus Pedersen.

Bedtime Digital Games Virksomheden begyndte som et samarbejde mellem en række studerende i 2011 og blev et selskab i 2013. I dag beskæftiger Bedtime Digital Games ni medarbejdere på sin adresse i Aalborg. Forretningen har produceret sit første spil, Back To Bed.


18

Bettina Jakobsen bliver ved Golfens Dag instrueret af Kenneth Frøkjær Rasmussen i Birkemose Golfklub ved Kolding.

Foto: Mikkel Berg Pedersen

Golf flirter med nye medlemmer De fleste danske golfklubber er ved at komme sig oven på finanskrisen. Dansk Golf Union konstaterer med tilfredshed, at der er en lille, omend beskeden, vækst i medlemstallet. Af Jørgen Schultz

I

midten af april var 160 af de danske golfklubber med i den årlige Golfens Dag. Det var niende år i træk, at langt størstedelen af golfklubberne åbnede dørene for at få flere til at få øjnene op for golfsporten. I år var overskriften "Livslang kærlighed", fordi en flirt med golfen kan vare resten af livet. Det er i hvert fald livslang kærlighed, som mange golfspillere får, når de tager fat og bliver fanget af spillet med jern, køller og putter. Hvor mange nye medlemmer Golfens Dag kaster af sig, er der endnu ikke tal på. Men selv om det er en konstant kamp for golfklubberne at hverve nye medlemmer, så er der optimisme vidt omkring. Hør blot Dansk Golf Unions formand Jim Staffensen: – Vi er glade for, at vi oplever en vækst i medlemstallet. Ganske vist beskeden, men det går den rigtige

vej. Klubberne har iværksat rigtig mange tiltag, og vi kan se, at der er gang i aktiviteterne i de danske klubberne, sagde Jim Staffensen, da DGU afviklede det årlige repræsentantskabsmøde. Nye initiativer Dansk Golf Union har et mål om at tage initiativer og hjælpe klubberne med at holde og gerne forøge medlemstallet. Visionen for Dansk Golf Union er at være den førende interesseorganisation inden for sportens verden, der skaber succesfulde klubber og sportslige resultater. DGU har samtidig søsat et løfte til at understøtte arbejdet i forhold til de danske golfklubber og andre interessenter. Løftet er en række tiltag gennem 2016, der skal vise, hvordan Dansk Golf Union agerer indbydende overfor omverdenen. Initiativerne skal samtidig bruges til at synliggøre, at golf en sport, der kan dyrkes hele livet af alle uanset alder.

I den sammenhæng spiller det en ganske væsentlig rolle, at flere af de danske professionelle spillere både hos kvinderne og mændene skaber gode resultater ude omkring i verden. Senest var den 40-årige Søren Kjeldsen med helt fremme ved den prestigefyldte Masters-turnering på Augusta National i Georgia i USA. Til sommer kommer der yderligere fokus på golfen, når to mandlige og to kvindelige spillere skal repræsentere de rød/hvide farver ved OL i Rio de Janeiro. Det er første gang siden 1904, at golfen igen er på det olympiske program. Stemningen på repræsentantskabsmødet var ganske positiv, hvor det var tydeligt, at der efter en periode med svære år og fald i medlemstallet i en del klubber nu blæser mildere vinde. De fleste klubber er ved at komme sig oven på finanskrisen. Med den optimisme i ryggen fortsætter flirten for at tiltrække nye golfspillere.

Beskeden vækst Medlemstallet i Danmark steg beskedent 0,1 procent til 150.916 medlemmer fra 2014 til 2015. På europæisk plan er Danmark blandt de lande, hvor medlemstallet betragtes som stabilt. Store golfnationer som England, Irland og Spanien er fortsat i fald, mens eksempelvis Sverige har fået vendt udviklingen og lige nu er i vækst.


BYGGERI ERHVERV-DANMARK LENE ESPERSEN:

ARKITEKTER SKAL IND OVER BYGGERIET


20

BYGGERI

Lene Espersen advarer mod svenske tilstande i dansk byggeri Arkitekterne får flere og flere opgaver i takt med, at det danske byggemarked er ved at ryste sig fri af finanskrisens eftervirkninger. Men arkitekterne har tabt terræn på et marked, hvor bygherrerne fokuserer mere på dokumentation og økonomi. Og danskerne risikerer derfor at skulle leve med kedeligt standardbyggeri som for eksempel i Sverige, advarer Lene Espersen, direktør for brancheforeningen.

Af Peder Bjerge

D

en sorte Diamant på Slotsholmen. Operaen på Holmen. Museet Arken i Ishøj. Mens de store kendte byggerier omkring hovedstaden er kendte i udlandet, er god arkitektur ikke forbeholdt København. Danske arkitekter sætter deres præg på byggerier over hele landet. Men selv om de danske arkitekter leverer kvalitet, og det danske byggemarked synes at være på vej op efter den økonomiske krise, udestår der en række problemer. I hvert fald hvis man spørger Lene Espersen, direktør for brancheforeningen Danske Arkitektvirksomheder. Hun advarer mod, at arkitekterne risikerer at blive skubbet til

side af andre på byggemarkedet. I værste fald kan det betyde, at det danske byggemarked går samme vej som i Sverige. – Sporerne skæmmer rigtig meget i Sverige, hvor arkitekterne er blevet presset af entreprenører og ingeniører. Man kan se det på de store svenske byggerier. De ser ikke pæne ud. Men det er ikke kun æstetikken, der går tabt. Den merværdi, der skabes af arkitekterne i designprocessen, og som giver samfundet langsigtede gevinster, bliver ikke høstet, hvis man alene fokuserer på at bygge billigt, frem for at bygge kvalitet. Hvis man ønsker det gode design og bæredygtigheden, så skal arkitekterne med ind over byggeprojekterne, siger Lene Espersen.

Udviklingen er ikke isoleret til Sverige. Også de danske arkitekter har mærket konkurrencen fra blandt andre entreprenørerne. – Vi oplever, at entreprenørerne bevæger sig mere og mere ind på vores område. Det er ikke en ny tendens. Gennem de seneste 20 år har arkitektvirksomhederne set, at andre tager de opgaver, som ellers har været deres, siger Lene Espersen. Hun fortsætter: – I en verden, hvor mere og mere bliver digitaliseret, kan entreprenørerne i en tidlig fase af byggeriet køre en række modeller, der viser bygherrer, hvad der sker med prisen, og hvor meget ændringer forlænger en byggeproces. Det er helt naturligt,

at entreprenørerne går den vej, men det må bare ikke skubbe arkitekterne til side, siger Lene Espersen. Tilfører noget unikt Og her understreger hun en central pointe, nemlig at uanset hvor nyttige disse digitale redskaber end måtte være, så kan de ikke erstatte arkitekternes kompetencer i forhold til design og brugervenlighed. Lene Espersen tilføjer dog, at hun fuldt ud anerkender, at entreprenører og ingeniører er vigtige bidragydere under et byggeri. Det vigtige er blot, at man opnår den rigtige symbiose mellem de forskellige faggrupper, herunder – vel at mærke – arkitekterne. Hun peger på, at danske arkitekter


BYGGERI

Kort om Danske Arkitektvirksomheder Brancheforeningen Danske Arkitektvirksomheder har godt 700 virksomheder som medlemmer. De beskæftiger tilsammen omkring 5000 arkitekter, landskabsarkitekter, bygningskonstruktører samt øvrigt teknisk og administrativt personale. Virksomhederne spænder fra mange enkeltmandsvirksomheder uden ansatte til Danmarks største arkitektvirksomheder, som hver beskæftiger omkring 350 ansatte i ind- og udland. Et eksempel er virksomheden Arkitema med godt 450 medarbejdere fordelt på kontorer rundt i Norden. KILDE: DANSKEARK.DK

Kort om Lene Espersen Lene Espersen er født 26. september 1965. Hun er uddannet økonom fra Aarhus Universitet med afgangseksamen i 1990, hvorefter hun blandt andet var ansat som systemkonstruktør i Bankernes EDB Central i Roskilde frem til 1994. Lene Espersen blev samme år valgt ind i Folketinget for Det Konservative Folkeparti, hvor hun har varetaget en række ordførerskaber. Hun har bestridt posterne som justitsminister, økonomi- og erhvervsminister samt udenrigsminister. De sidste to hverv efter at hun blev formand for sit parti. Den 4. november 2014 forlod hun dansk politik for at overtage stillingen som direktør for Danske Arkitektvirksomheder. Hun er gift og har to børn. KILDE: WIKIPEDIA OG DIVERSE MEDIER

Lene Espersen, direktør for brancheforeningen Danske Arkitektvirksomheder, mener, at der er kommet et helt andet fokus på økonomien ved byggerierne. Foto: Scanpix

som for eksempel Bjarke Ingels Group og Gehl Architecs har stor succes i udlandet. Og det er langt fra tilfældigt. De danske arkitekter har meget at byde på, understreger Lene Espersen. – Hvis man ønsker det gode design og bæredygtighed, så skal arkitekterne ind over byggeriet. En af grundene til, at vores medlemmer har succes, er, at de tilfører noget unikt, der skaber reel merværdi. Og det er afgørende, at arkitekterne kommer så tidligt ind i byggeprocessen som muligt, siger hun. Lene Espersen lægger ikke skjul på, at arkitekterne igen kommer til at sidde for bordenden i de store byggeprojekter. Men når der er meget

store summer på spil, vil andre faggrupper uden byggeteknisk baggrund ofte få en stærkere rolle, simpelthen fordi der er et ønske om at holde omkostningerne i ro. – Typisk er der bygherrerådgivere og jurister, der taler med bygherrer meget lang tid før, arkitekterne overhovedet kommer ind i forløbet. Da jeg begyndte som direktør, blev jeg meget overrasket over, at man taler med alle mulige andre end dem, der har uddannelsen til at give overblikket over et byggeri. Det virker ikke optimalt, sagt på nordjysk, siger Lene Espersen og fortsætter: – Men det er jo en konsekvens af, at der efterspørges alt muligt andet end den bedste byggeproces. Man fokuserer på massive dokumenta-

tionskrav og så lav en pris som muligt, men det kan i den sidste ende ofte være dyrt at vælge efter pris frem for kvalitet, fordi man mister den merværdi – som for eksempel lavere sygefravær, bedre indlæring, og lavere driftsudgifter – som mine medlemmer tilføjer byggeriet. Selv mener hun, at en af årsagerne til dette, er, at der er kommet et helt andet fokus på økonomien. Samtidig er de offentlige bygherrer omgivet af jurister og økonomer, der har tiltaget sig mere og mere indflydelse på byggeprojekterne. – Og det gør, at der bliver mere fokus på nul-fejl og dokumentation end på selve byggeriet, siger Lene Espersen.

21


22

BYGGERI

Kolding får to bygninger, der ifølge arkitekterne er et bud på, hvordan fremtidens bank vil tage sig ud.

Danske Bank i Kolding får samme udtryk, som bankens domicil i Aarhus.

Fremtidens banker Med et nyt finanscenter til Sydbank og Danske Bank i Koldingbydelen Design City er arkitektfirmaet Arkitema gået efter at tegne to bud på fremtidens bank.

Af Peder Bjerge

I

kke alene får Kolding en række nye arbejdspladser, når Danske Bank og Sydbank indtager deres nye adresser i bydelen Design City. Byen får også to bygninger, der ifølge arkitekterne er bud på, hvordan fremtidens bank vil tage sig ud. Selv om stadig flere forbrugere vælger at anvende deres netbank til de mest almindelige ærinder i banker, har bankerne stadig brug for at være fysisk tilgængelige for deres kunder. Når erhvervsfolk skal forhandle kreditter, vil de tale med deres bankmand. Og forbrugere vil tit sidde over for et rigtigt levende mennesker, når de overvejer at købe deres første hus. – Vi har udviklet projektet i et udviklingsforløb med Danske Bank og Sydbank, hvor også entreprenører og andre har bidraget aktivt. Vi har skabt bygningerne i en helhed, hvor de harmonerer med hinanden, siger Mette Julie Skibsholt, som er Arkitekt MAA og associeret partner hos Arkitema Architects. Forskellige virkemidler Ifølge hende har det været vigtigt for begge banker, at bygningerne kommer til at signalere åbenhed og imødekommenhed. Selv om de to virksomheder har forskellige kulturer og strategier i forhold til markedet, ønsker begge banker at vise sig selv som åbne over for omverdenen.

– Vi har brugt forskellige virkemidler i de to bygninger for at nå det mål. I Sydbanks domicil arbejder vi meget med lodrette motiver, mens vi Danske Bank anvender horisontale motiver, siger Mette Julie Skibsholt. Sydbanks bygning, der ligger mod øst i forhold til Danske Bank, vil have et rum, der vil være i tre etagers højde. – Det kommer til at syne af meget udefra, og det vil visuelt invitere ind i bygningen. Facaden består af nogle lameller, der står lodret i forskellige dybder og størrelser. I Sydbanks hus vil der ud over banken være erhvervslejemål, som vi endnu ikke kan sætte navne på. Det åbne udtryk gør sig mest gældende ud mod pladsen ud mod syd, siger Mette Julie Skibsholt. Mest muligt lys Ifølge hende vil det vertikale motiv også være indbydende ved de andre indgange, som er beregnet for de andre lejere, men have et andet mere robust udtryk. Det vil udtrykke soliditet, hvilket jo også er vigtigt for virksomheder som disse, lyder det fra Mette Julie Skibsholt. – Med Danske Bank anvender vi et stakket motiv, der er placeret oven på hinanden i forskellige størrelser. Det motiv viser sig mod pladsen foran og mod vest ud mod vejkrydset. Stueplanet er trukket lidt ind for at give mest muligt lys dagen igennem, siger hun.

Danske Banks bygning i Kolding kommer til at nå det samme udtryk, som bankens domicil i Aarhus, hvor også Arkitema er involveret. Begge byggeprojekter er blevet holdt tæt ind til kroppen, indtil man havde arbejdet sig frem til et udtryk, som banken opfattede som det rigtige i forhold til dens virksomhed. Det samme gør sig gældende for Sydbank, hvor byggeprojektet er det første store domicilbyggeri i mange år. – Selvfølgelig arbejder man i et forløb, hvor man afprøver forskellige retninger, men det har været meget målrettet på den måde, at de to bygninger har skullet harmonere med hinanden. Meget arbejde i den proces handler om at sætte ord på, og andet kan være svært at konkretisere, fordi det løber ud af fingrene på mig, siger hun. Som arkitekt på byggeprojektet har det for Mette Julie Skibsholt været meget spændende at skulle konstruere to bygninger, der på en gang har skullet fremstå som forskellige i deres udtryk og alligevel være i en form for harmoni. Dette er opnået ved at anvende de samme materialer og farvetoner, mens bygningernes motiv er blevet forskellige. – De vil jo udefra blive vurderet i forhold til hinanden, siger Mette Julie Skibsholt.

Bygningerne i Koldings nye finanscenter Den ene bygning har Danske Bank som bygherre. Og de 4000 kvadratmeter skal huse forskellige dele af Danske Banks forretninger, herunder Realkredit Danmark, Home, Nordania og Danica. Også den del af banken, der i dag tager sig af landbrugskunder i Vojens og Vejle, bliver rykket til Kolding. Bankens områdedirektør, Laurids Kusk, har tidligere til JydskeVestkysten givet udtryk for, at Kolding rent strategisk har den rigtige beliggenhed. Den anden bygning har investeringsselskabet Bjert Invest som bygherre, hvor Sydbank har lejet sig ind på store dele af de 7700 kvadratmeter. Dertil kommer en 2500 kvadratmeter stor parkeringskælder under bygningerne. Byggeriet vil blive påbegyndt i august 2016 med planlagt levering i april 2018, skriver totalentreprenøren KPC, der er bestilt til at opføre de to nye bygninger i Koldingbydelen Design City. KILDE: ARKITEMA, KPC OG BJERT INVEST

Kort om Arkitema Virksomheden er en af Skandinaviens største arkitektfirmaer med kontorer i Aarhus, København, Malmø, Oslo og Stockholm. Arkitema har godt 450 medarbejdere, hvoraf 14 er senior partnere og seks associerede partnere som Mette Julie Skibsholt. Virksomheden blev grundlagt i 1969 af fem studerende fra Arkitektskolen i Aarhus, da de fik den første store opgave, nemlig Køge Rådhus.



24

BYGGERI


BYGGERI

Byggebranchen på vej op efter dårlige år Cheføkonom i Dansk Byggeri ser lyst på fremtiden for dansk byggeri. De større byer tegner sig for den største del af væksten inden for byggeriet, hvor beskæftigelsen er vokset med 11.000 medarbejdere fra 2013 til 2015. Denne udvikling vil fortsætte i 2016 og 2017.

Af Peder Bjerge

F

lere og flere danskere flytter ind til de store byer. Antallet af boliger, der skal energirenoveres, vokser. Og klimaforandringerne giver kraftigere regn og stigende grundvand. Disse tre langsigtede tendenser vil, ifølge Dansk Byggeris seneste analyse, give vækst på det danske byggemarked de kommende år. Men danskerne behøver ikke vente år på at se vækst i de danske byggevirksomheder til trods for, at de økonomiske nøgletal ikke imponerer. Dansk økonomi vakler nemlig mellem lys og skygge. På den ene siden har vi sagt farvel til den økonomiske krise, men på den anden side har vi endnu ikke rigtigt sagt goddag og velkommen til et opsving i økonomien. Alligevel er Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri, ikke en mand præget af sortsyn. – Byggeriet er en af de brancher, der har været hårdest ramt af finanskrisen, men nu begynder det at gå godt igen. Man har været nede i et hul, men branchen er ved at klatre op i ganske pænt tempo, Vi har haft to ret gode år med 2014 og 2015, og nu nærmer vi os det, som vi i Dansk Byggeri vil betegne som en normal situation. Og ser vi hen over godt to årtier med op- og nedture, så er normaltilstanden, at man har godt 160.000 mennesker beskæftiget inden for byggeriet. Vi regner med, at man kommer derop, når vi kommer ind i 2017, siger han. Men der var jo langt flere ansatte i byggeriet lige inden finanskrisen? – Ja, men de opture var ikke noget at stræbe efter. Selv om man i den periode havde godt 190.000 be-

Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri, er positiv i forhold til, at det går i den rigtige retning for byggebranchen. Beskæftigelsen er steget med 11.000 ansatte de seneste to år. Foto: Ricky John Molloy

Vi har lagt krisen bag os, men vi har ikke nødvendigvis hænderne oppe over hovedet. Bo Sandberg, cheføkonom, Dansk Byggeri skæftiget i byggeriet, ender de perioder typisk med et brag, siger Bo Sandberg. Hvad driver efterspørgslen for tiden for dansk byggeri? – Det er både reparationsmarkedet og nybyggeri af bolig. Vi har fået en bedring på arbejdsmarkedet og på boligmarkedet. Og da vi har en lav inflation, har folk også fået flere penge mellem hænderne. Ser vi på boligmarkedet, er priserne steget, mens der også er kommet flere bolighandler. Og det har betydning for byggebranchen specielt for renovering i forbindelse med til- og fraflytning. Sælgere sætter ofte boliger i stand for at få en højere pris på markedet, men købere typisk gerne vil sætte deres eget præg på deres nye bolig Det har også i de senere år været understøttet af den såkaldte BoligJob-Ordning, hvor der er tilskud til boligrenovering. Det holdt hånden under markedet i de hårdere år. Nybyggeri på vej op Hvordan ser det ud med nybyggeriet? – Jo, det er også så småt på vej opefter. Det har ligget meget lavt i perioden lige efter finanskrisen, men er nu i de store byer – ikke mindst i hovedstadsområdet – ved at komme meget godt i gang. I Dansk Byggeri mener vi dog, at der ikke bliver bygget boliger nok til at modsvare det behov, der egentlig er. Hvad med større byggerier? – De store offentlige anlægspro-

jekter med metro, jernbaneudbygning og super-hospitalerne ligger på et meget højt niveau. Selv om de aktiviteter toppede sidste år, ligger de stadigvæk på et forholdsvist højt stade. Bortset fra hospitalsbyggerierne vil det nok tage af. I Dansk Byggeri havde vi forventet, at byggeriet med Femern-forbindelsen vil være i gang fra andet halvår, men det er jo forsinket. Ser vi på erhvervsbyggeriet, så sker der ikke så meget på dette marked. Der er rigtigt mange tomme kontorer for øjeblikket. Ser man samfundsøkonomisk på det, så har det knebet med erhvervsmæssige investeringer, og det smitter af på erhvervsbyggeriet. Der sker lidt i Københavnsområdet inden for serviceerhvervene, men ser man på industri og detailhandel, ligger aktiviteten lav. Men generelt ser Dansk Byggeri optimistisk på udviklingen? – Jeg vil sige det på den måde, at vi er positive i forhold til, at det går i den rigtige retning. Beskæftigelsen er steget med 11.000 ansatte de seneste to år. Men som sagt er byggeriet en konjunkturfølsom branche, og vi har været nede, hvor vi nu er på vej op. Vi har lagt krisen bag os, men vi har ikke nødvendigvis hænderne oppe over hovedet. Vi må jo konstatere, at der er store forskelle på de forskellige del af landet. Man skal passe på, når man sidder her på et kontor i det indre København, hvor man kan kigge ud over byggepladser i hovedstadsregionen. Det jo mest omkring de store byer, hvor man har mest at lave. Og det er derfor, at vi har svært ved at råbe politikerne op. De har jo typisk deres verdensbillede fra Christiansborg og omegn, og der kan man jo ikke gå uden for en dør uden at støde ind i en byggekran. Vi skal bare huske på, at der er en verden uden for Valby Bakke, hvor der ikke sker ret meget for tiden, siger Bo Sandberg. Hvordan ser fremtiden ud? – Jeg synes, at fremtiden ser lys ud, fordi bygge- og anlægsaktiviteterne er kommet for at blive. Jeg ville være

mere bekymret, hvis jeg var ansat i industrien eller landbruget. Her ser vi en tendens til, at man beskæftiger færre og færre mennesker, og at opgaver bliver outsourcet til andre lande.

Tre tendenser er afgørende for fremtidens byggeri Tre langsigtede udviklingstendenser vil få afgørende betydning for aktiviteten i dansk byggeri i årene fremover: 1. Urbanisering: Indbyggertallet i de store byer vil vokse, mens der bliver færre mennesker i provinsen. I de store byer vil der blive behov for flere boliger og en stærkere infrastruktur. 2. Energirenovering: Gennemsnitsalderen for boliger, erhvervsbygninger og offentlige bygninger vil stige, og det vil øge behovet for energirenovering. 3. Klimaudfordringerne: Højere vandstand ved kysterne, kraftigere regn og stigende grundvand vil give oversvømmelser, hvis ikke infrastrukturen tilpasses de nye forhold. KILDE: DANSK BYGGERIS KONJUNKTURANALYSE FEBRUAR 2016

25


26

ØRESTAD COPENHAGEN BUSINESS CLASS

Is it a tie? CPH CITY

Is

? e n a l p a it

MED VERDEN SOM NABO Spænd sikkerhedsbæltet og land sikkert i Ørestad – Skandinaviens bedste destination for internationalt orienterede virksomheder. Ørestad ligger 10 minutter fra CPH lufthavn – og der er samme korte afstand fra Købehavn City. Der er direkte adgang til motorvejen og Øresundstoget, og metroen kører døgnet rundt. Hele året. Derfor er Ørestad den mest begavede beliggenhed i Øresundsregionen. Oplev ægte Copenhagen Business Class i Ørestad og bliv en del af hovedstadens mest dynamiske, internationale miljø, hvor en lang række virksomheder særligt inden for IT-, farma- og konsulentbranchen allerede er landet og har lokaliseret sig. Og flere virksomheder ankommer hele tiden.

BY & HAVN By & Havn udvikler og sælger nogle af Københavns mest eftertragtede områder langs Københavns havn og i Ørestad. Alle grundene ligger centralt med optimal infrastruktur og kollektiv trafikbetjening. Når du handler med By & Havn, handler du med Danmarks største udviklingsselskab. Vi følger de nye bydele fra udviklingsområde til færdig by, sørger for infrastrukturen og sikrer, at der er plads til videre udvikling. Kontakt By & Havns salgsafdeling og hør meget mere om mulighederne.

www.byoghavn.dk

Træd ind i cockpittet og se dronefilmen fra Ørestad!

No It’s restad

CPH LUFTHAVN


ODENSE ERHVERV-DANMARK ANETTE PIHL, ERHVERVSKONTAKTEN:

FOKUS GIVER GODE RESULTATER


28

ODENSE

Kæmpe byfest Odense&Co har været med til at redefinere den tidligere studiestart-fest den første torsdag i september. For to år siden blev den døbt om til Karrusel og varer nu tre dage. Den arrangeres i et partnerskab med Albani og i samarbejde med Studenterhuset og uddannelsesinstitutionerne. Den første dag er der koncerter på flere scener. Fredag er Odense

Robotter og events trækker Odense frem i lyset Odense har taget hul på en meget ambitiøs vækststrategi. Den omfatter både robotter, uddannelser og store events. Målet er at få byen ind på radaren hos investorer, iværksættere og arbejdskraften. Odense&Co skal sørge for, at det ikke kun bliver snak. Tekst: Anette Jorsal Foto: Tim Kildeborg Jensen

H

vis man tror, at Odense er sådan en nuttet eventyrby, der lever i læ af byens verdensberømte søn, H. C. Andersen, så må man her i 2016 tro om. Sådan har det måske været, og

væksten var overladt til andre dynamoer som Trekant-området, Aarhus og København. Det er der nu fuldstændig lavet om på. Byen er i den grad vågnet op. Ikke kun i form af store byggerier i midtbyen, på havnen og i det store campus-område, hvor der også skal være et nyt supersygehus. Bystyret har lagt en strategi, og ambitionerne

fejler ikke noget. Der skal skabes 10.000 flere arbejdspladser i det private erhvervsliv. Der skal ske en vækst i produktivitet og realindkomst på to procent. Indbyggerne i Odense skal være stolte af deres by, og byen skal være meget mere synlig. Odense Kommune har sat intet færre end 100 millioner kroner af om året for at gøre strategi og mål til andet end snak. Odense&Co En vigtig grundpille i hele udviklingen er, at der skal arbejdes på tværs, og der skal rykkes i fællesskab. Erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og det offentlige skal arbejde sammen, og samtidig skal der skabes

nogle oplevelser, som både tiltrækker opmærksomhed, deltagere og på sigt flere indbyggere. For at nå målene er Odense&Co dannet. Det er i sig selv et partnerskab, nemlig mellem Odense Kommune, det private erhvervsliv og offentlige institutioner. – Odense har valgt en mere moderne tilgang i sin vækststrategi end den traditionelle ved både at arbejde med tiltrækning, iværksætteri og events i sin strategi. – Odense skal være et område, der er så attraktivt, at det tiltrækker de knappe ressourcer, som virksomhederne efterspørger – nemlig velkvalificeret arbejdskraft. – Når de kommer, så kommer virksomhederne også. Sådan gik det


ODENSE

ved studiestart en stor gadefest. Der udpeges over hele byen gadeværter, som sørger for festen i sin gade. I en gade er der en langbordsmiddag med 400 deltagere. Lørdag sluttes der af med en stor fest. De tre dage med fest skal give de unge et indtryk af en by, der også er værd at bo i, når studierne er afsluttet. Sidste år var der omkring 29.000 deltagere.

Odense&Co er et partnerskab mellem Odense Kommune, det private erhvervsliv og offentlige institutioner.

– Odense&Co forsøger at få noget ind, som kan løfte og brande Odense som et sted med et meget højt niveau og et godt sted at bo og arbejde, siger vækstchef Bjarke Wolmar (th), som her ses med de to andre chefer i Odense&Co – Mads Wojtynka (i midten), der er tiltrækningschef og chef for Invest in Odense, og Ronnie Hansen, chef for oplevelsesøkonomi. Foto: Tim Kildeborg Jensen

i Silicon Valley, siger Bjarke Wolmar, der er vækstchef og leder af Odense&Co. Robotic Valley Odense er døbt Robotic Valley, og navnet er ved at slå sig fast, for der er ikke færre end 2300 personer, der er beskæftiget med robot-teknologi, fordelt på 83 virksomheder. Dertil kommer, at Odense har flere end 31 uddannelser inden for robotteknologi. Teknologisk Institut har en afdeling i Odense, Her åbnede man i 2015 en robot-innovationshal, hvor robot-iværksættere kan teste deres ideer sammen med uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og eksperter. Målet er, at det skal fostre fem

nye robotvirksomheder om året. Tiltaget bliver betalt af de 100 millioner, der er sat af til vækststrategien. Alle disse tiltag er noget, der passer godt ind i tiltrækningschef Mads Wojtynkas arbejde. Han er ansvarlig for to af Odense&Co’s indsatsområder – nemlig tiltrækning og iværksætteri. – Vi har først været gennem en positioneringsøvelse, hvor vi skulle finde ud af, hvordan vi kunne adskille os fra de 97 andre kommuner i Danmark. – Vi ville gerne være både ærlige og ambitiøse og se på, hvor vi kunne være med i den globale superliga. Det eneste område, hvor vi reelt er det, er inden for robotteknologi med grene ind i it-teknologi. Det er en

position, hvor vi adskiller os, siger Mads Wojtynka. Mads Wojtynka er også chef for Invest in Odense, og han har kontakter fra Tokyo over Shanghai til Silicon Valley med henblik at gøre opmærksom på, at Odense har et stærkt robotmiljø, som er interessant at investere i. – Når jeg kigger i pipelinen, så er vi i dialog med dem, som vi gerne vil tale med, og der er fremdrift, siger Mads Wojtynka. Events skal trække folk til Et finsk firma inden for sundhedsteknologi har efter et langt forarbejde besluttet at åbne en afdeling i Odense. Men der skal også arbejdskraft til,

og godt nok har Odense mange uddannelser, men det gælder også om at kunne holde på de studerende, når de har afsluttet studierne. Det skal ske gennem det tredje ben, som Ronnie Hansen står for. Oplevelsesøkonomien. Gennem store events skal Odense vække opmærksomhed i hele landet og lidt til, og det skal samtidig gøre borgerne i Odense glade og stolte. – Der er tale om større events, som har gennemslagskraft og er så unikke, at man vil rejse efter dem. Det skal både give positiv synlighed i omverdenen og gøre folk i byen stolte, siger Ronnie Hansen. Sidste år blev Odenses nye musikfestival Tinderbox afviklet med hjælp fra Odense&Co. – Det er den største succes, vi har haft med omkring dagligt 23.000 gæster. Det gav massiv omtale og synlighed langt ud over bygrænsen. Det skal gerne give folk en oplevelse af en by, hvor der sker noget, og hvor det er værd at bo, siger Ronnie Hansen. De mange events, som Odense&Co var med til at skabe i 2015, havde over 300.000 gæster. – Så vi mener absolut ikke bare, at vi er kommet godt i gang. Vi er kommet virkelig godt i gang i forhold til målsætningen, siger Ronnie Hansen.

29


30

ODENSE

ABBs globale robotviden kan bruges i Odense

ABB robotter

ABB har mange års erfaring med robotter og har ”robotfolk” siddende i hele verden. Den viden kan ABB Robotics i Odense bidrage med lokalt og samtidig sende lokal robotviden ud globalt. Men der mangler folk med robotviden.

Tekst: Anette Jorsal Foto: Birgitte Heiberg

ABB

er stor. Megastor. Den globale koncern med svenske rødder har 160.000 medarbejdere på verdensplan. ABB er også stor, når det gælder robotter. Alene i Danmark står der flere end 2.000 ABB-robotter ude i industrivirksomhederne. Og robotter er efterhånden en gammel nyhed i ABB. Det er godt 40 år siden, at ABB introducerede den første elektriske robot til industrien. Siden har virksomheden leveret flere end 250.000 robotter i hele verden – bl.a. rigtig mange robotter til bilindustrien. I disse år sendes der på verdensplan masser af robotløsninger til Asien, hvor automatiseringen går rigtig stærkt. På verdensplan arbejder 5.500 af ABB's medarbejdere med robotteknologi. En lille del af dem sidder i Odense. De er med til at finde de rette robotløsninger til kunder i Danmark. Medarbejderne i ABB Robotic i Odense samarbejder med kolleger worldwide efter behov. Med andre ord er de kun et museklik fra global viden. Stærkt robotmiljø i Odense Det betyder, at ABB i Odense kan

tilbyde robotmiljøet i Odense en hel del global viden. Omvendt kan ABB så trække på den viden, der udvikles i det lokale robotmiljø og bringe den videre internationalt. Omkring 1.800 personer i Odenses robotmiljø, som er døbt Robotic Valley, er beskæftiget med at udvikle og implementere robotteknologier. – Der har i flere år været et stærkt robotmiljø i Odense, og i al beskedenhed har vi været med til at gøre Robotic Valley til det stærke robotnetværk, det er i dag, siger Steffen Enemark, direktør for ABB Robotics i Odense. ABB Robotics i Odense samarbejder med mange i Robotic Valley, f.eks. samarbejdes der med Teknologisk Institut i Odense, hvor virksomheden tester mange af sine robotløsninger af. – Der er et stærkt netværk i robotmiljøet i Odense, og det er rigtig godt, for det løfter niveauet hele vejen rundt i arbejdet med de nyeste teknologier. Det betyder også, at vi konkurrencemæssigt hele tiden udvikler os. Endelig er det muligt at samarbejde mellem private virksomheder og uddannelsesinstitutioner, hvilket er meget vigtigt, for vi har hele tiden brug for at finde nye forretningsmuligheder, og vi har lige så meget brug for at være med til at rekruttere de nye robotautomationsfolk, siger Steffen Enemark.

Steffen Enemark, direktør, har været otte år hos ABB, og der er sket meget.

Der er nemlig brug for flere folk inden for automation og robotteknologi. Der er ifølge Steffen Enemark både for få, der kan arbejde med anvendt robotteknologi, og der er også for få systemintegratorer, som er de virksomheder, som ABB ofte arbejder sammen med. De finder sammen med slutkunderne frem til de automationsløsninger, der skal udvikles til den givne opgave. Herefter samarbejder de med f.eks. ABB om at udvikle den teknologisk mest optimale løsning. ABB Robotics i Odense har travlt og oplever selv, at det er svært at finde medarbejdere. – Det er lidt besynderligt, at der er mangel på folk i en branche, der er så meget ”future”, men det har nok i for mange år været for meget niche, siger Steffen Enemark. Travlhed hos ABB ABB Robotics, der udvikler robotter til implementering i flere segmenter bl.a. medicinal-, fødevare-, plast- og metalbranchen, har travlt på flere fronter. – Det segment, der vokser rigtig meget i øjeblikket, er medicinalbranchen, men vi ser også et øget fokus på robotløsninger inden for føde-

For godt 40 år siden introducerede ABB den første elektriske robot i Borås i Sverige. Siden har ABB leveret flere end 250.000 robotløsninger til verdensmarkedet. De første mange år var den helt store aftager bilbranchen. I Danmark sælger ABB Robotic robotløsninger til medicinalbranchen, fødevarebranchen, plast- og maskinindustrien. ABB's nye YuMi-robot repræsenterer en stor udvikling inden for robotter. Den vejer kun 38 kilo, den har to arme og 14 akser og er verdens første samarbejdende robot. Den har en præcision på 2/100 og kan med Steffen Enemarks ord tråde en nål. Den er oprindeligt udviklet til montagearbejde i elektronikindustrien f.eks. til at lægge små enheder ned i printplader. ABB har været til stede i Odense i mange år. ABB er en meget aktiv spiller i hele robotmiljøet i Robotic Valley i Odense. Steffen Enemark har tidligere været formand for DIRA – Dansk Robot Netværk - som har valgt at placere sit sekretariat i Odense, hvor robotmiljøet er i rivende vækst.

vare-, plast- og metalindustrien. Det er, som om der i mange år har været en mangel på lyst til at investere i brancherne, men inden for de seneste tre år har vi set en øget vækst, så lige nu løfter alle sig, siger Steffen Enemark. Han har været med i otte år hos ABB, og der er sket meget: – Det er sket sindssygt meget inden for robotautomation i de otte år med nye produkter og teknologier. Det øgede fokus på, hvordan robotter kan bidrage positivt til konkurrenceevnen, og den faldende pris på automation betyder, at der er åbnet mere op for interessen for robotløsninger.


31

ACTIV T-SHIRT Pr. stk. ved optil 50 stk. 119,Pr. stk. ved 51 – 100 stk. 109,-

99,-

Pr. stk. ved over 100 stk. 99,-

fra

Alle priser er excl. moms

LØBETØJ TIL HELE FIRMAHOLDET Dame

Herre

Sport Direct tilbyder løbe T-shirts i mange farver og kvaliteter til priser fra kr. 49,- excl. moms. med mulighed for alle former for professionelt tryk.

Find nærmeste forhandler på www.sport-direct.dk .


32

ODENSE

Talenterne skal trækkes til Fyn Peter Revsbech fra Ordbogen.dk Foto: Michael Bager

Der er vækst i Odenses it-verden, men der mangler folk. Foreningen Technology Denmark vil tiltrække it-talenter.

Af Anette Jorsal

D

a Peter Revsbech for otte år siden kom til Fyn, undrede han sig en hel del. De var så tilfredse på Fyn. Som om det bare gik så godt. – Det er vi heldigvis ved at gøre op med. Vi vil mere. Vi vil ud af Odense og ud i verden, siger Peter Revsbech, der er direktør for Ordbogen.com – én af Odenses it-succeser – etableret af unge, der havde studeret på SDU, og som nu har flere end 100 ansatte. Odense har i dag lagt selvtilfredsheden på hylder og i stedet valgt at tage vækst-vanterne på med en lang række initiativer. Peter Revsbech er selv formand for ét initiativ, som en række it-virksomheder er gået sammen om – Technology Denmark. – It er et af de områder, som Odense har valgt at satse på med 180 kilometer i timen, og med Technology Denmark er vi for alvor ved at skabe et ægte fundament for et triple helix, hvor kommune, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner arbejder sammen. – Vi kan tilbyde eliteuddannelser inden for it. Vi kan tilbyde de studerende praktikpladser og fritidsjob, og vi kan love, at der er job til alle de dygtige unge mennesker, når de har bestået eksamen, siger Peter Revsbech og tilføjer:

– Og i stedet for at havne i en stor it-virksomhed, hvor de får en opgave at udføre, kan de komme i en mindre eller mellemstor virksomhed med ti til 50 medarbejdere, hvor de fra starten får et langt større ansvar.

– Vi har allerede etableret et særligt talentforløb for unge på datamatikeruddannelsen. 10-12 unge studerende er screenet til at deltage i forløbet, hvor talentet skal realiseres. – Til gengæld lover vi dem praktikplads og job, når de består, fortæller Peter Revsbech. Eleverne på talentholdet undervises både af lærere og undervisere fra SDU samt folk fra it-virksomhederne.

Mangel på it-folk Technology Denmark er godt et halvt år gammel, og 30 virksomheder har allerede meldt sig som medlemmer. Fælles for mange af it-virksomhederne er nemlig, at det går så godt, at de mangler arbejdskraft. Der er med Peter Revsbechs ord ”så megen slåskamp” om at få fat i de allerdygtigste it-folk i Danmark, men mange af de helt store it-virksomheder i København løber med mange af talenterne. Det skal ifølge Technology Denmark ændre sig. Foreningen har som mål at tiltrække, udvikle og fastholde talenterne. – Det handler om at tiltrække talent fra den øverste hylde eller at producere talent til den øverste hylde. – Det skal være sådan, at de unge, der har et talent for it skal tænke – ”jeg vil til Odense”. – Vi er ved at skabe et akademi sammen med SDU, SDE (Syddansk Erhvervsakademi) og EAL (Erhvervsakademi Lillebælt), hvor vi kan opdrage vore egne talenter.

Fat i folk fra udlandet Technology Denmark kigger også uden for landets grænser, for mange virksomheder har et behov for folk her og nu. – Vi er så idérige i Danmark, at der mangler ”arkitekter” og ”ingeniører” til at få nogle af alle de ideer praktiseret. Derfor har Technology Denmark været ude i verden og har indgået aftale om et samarbejde med universiteter og business schools i bl.a. Californien, München og Canada i håb om, at dygtige studerende vil søge til Danmark enten for at få arbejde eller gøre deres studie færdig i Danmark med mulighed for at blive her. Ifølge Peter Revsbech er det ikke svært at tiltrække udlændinge til it-studierne og arbejdspladserne i Danmark. Han har selv 10-15 nationaliteter på Ordbogen.com – hans egen personlige assistent er tysker. – Danmark er et smørhul. Her er fred og ro og ingen krige. Her er et velfærdssystem med børnehave og skoler til deres børn. Her er en for-

Ordbogen.com Ordbogen.com blev etableret for ti år siden af fire studerende fra SDU. De to af dem, Michael Walther og Bjarni Thor Norddahl, er stadig med som henholdsvis it-direktør og bestyrelsesformand. De udviklede en digital ordbog, og de ramte et behov i markedet. Ordbogen.com er seks gange kåret som Gazelle. I dag er der godt 100 ansatte i virksomheden. Ordbogen.com er ved at internationalisere sit produkt og gør klar til at gå ind på det tyske marked. Ud over ordbøger har Ordbogen.com også udviklet undervisningsportaler til bl.a. folkeskolen og til sprogundervisning. Ordbogen.com mangler også it-folk og har som en konsekvens heraf dels ansat sin egen headhunter, dels etableret sit eget akademi Seed. Her kan autodidakte inden for it eller f.eks. introverte få et kursusforløb på tre måneder i virksomheden. De fire første er ved at gennemføre kurset, og det ser ifølge Peter Revsbech ud til, at de to, muligvis alle fire, kan får arbejde hos Ordbogen.com.

nuftig løn, og en balance mellem arbejdsliv og fritidsliv, som er helt uhørt. Derudover kan vi give dem faglige udfordringer, som de kan hjælpe med at løse. Vi er vældig attraktive for it-folk, siger Peter Revsbech. Han tror, at Technology Denmark om fire-fem år er en landsdækkende forening, som arbejder på at udvikle talenterne i et samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne i et samarbejde med kommunerne. – I Danmark har vi i mange år malet med den brede pensel, for at alle skal være med og være lige dygtige. Nu har vi taget en lidt smallere pensel for at satse på A-holdet og gøre dem til de bedste it-folk, siger Peter Revsbech.


33

Alt under ét tag … Vi er din one stop samarbejdspartner Uanset hvilken retning du ønsker at give din markedsføring, så har vi den nødvendige erfaring og knowhow til at rådgive, så du kommer i mål med dit budskab. GraphicCo er en grafisk one stop leverandør, der kan løfte de fleste markedsføringsopgaver under ét tag. Tryksager, facadeskilte, storformat print, messesystemer, online løsninger og meget mere. Som en del af Jysk Fynske Medier har vi direkte adgang til endnu flere kompetencer indenfor grafisk produktion, medieplatforme og kommunikationsværktøjer. Kig forbi vores hjemmeside, giv os et ring – eller kom ind til en snak!

Østergade 3-5 · 7323 Give 75 73 22 44 · tryk@grafisk-hus.dk

Cikorievej 24 · 5220 Odense SØ 70 10 12 13 . info@graphicco.dk www.graphicco.dk

Ryttermarken 17 A · 5700 Svendborg 70 10 12 13 . info@graphicco.dk


34

ODENSE

Henrik Anker har været med i Gibotech siden 2000, da han blev ansat som salgschef. Nu er han medejer og direktør og kan glæde sig over en imponerede vækst.

De sender robotterne ind på sygehusene Gibotech har travlt med at konstruere robotløsninger til sygehusene. Det forventes at medarbejderstaben fordobles i løbet af to til tre år. Dyr udviklingsproces har givet pote.

Tekst: Anette Jorsal Foto: Michael Bager

N

år Jensen skal gennemgå en knæoperation, er det slet ikke sikkert, at alt udstyr er samlet af menneskehænder. En væsentlig del af det kan lige så godt være klargjort af en robot fra Gibotech i Odense. Virksomheden har leveret en robotstyret sterilcentral til Gentofte Sygehus. En sygeplejerske kan via computeren bestille det operationsudstyr, der skal bruges næste dag, og det automatiserede robotanlæg sørger for at plukke det rigtige udstyr, lægge det i kurve og få det frem til

operationsstuen. Det er såmænd højlagerteknikken, der kombineret med en robot er omsat til sterilcentralen på et sygehus. Sterilcentralen i Gentofte var den første af sin art fra Gibotech, og siden har virksomheden fået travlt. Mægtig travlt. Der er kommet rigtig mange ordrer ind, blandt andet til de nye supersygehuse, og omsætningen forventes at vokse væsentligt fra 2015 til 2016. I løbet af få år forventes medarbejderstaben at blive fordoblet. Fra 2013 til nu er antallet af medarbejdere fordoblet fra 22 til godt 45. Succesen er egentlig støbt i beton og skåret i træ. Gibotech, der er etableret i 1982, leverede nemlig

løsninger til træindustrien, bl.a. mange møbelvirksomheder. I slutningen af 90’erne satte virksomheden fokus på robotter inden for håndtering og palletering og logistikløsninger. Tip fra Teknologisk Institut Med stor succes konstruerede Gibotech løsninger til både det danske marked og til eksport til Europa, USA og Canada. Det var forbundet med meget udviklingsarbejde, og Gibotech havde en del projekter med Teknologisk Institut i Forskerparken i Odense. Blandt andet et projekt, hvor de med EU-støtte udviklede en robot, hvor man med robothjælp kan fræse i polystyren og skabe nogle støbeforme og dermed støbe unikke betonkonstruktioner. En dag kom de fra Teknologisk Institut og fortalte om planerne på Gentofte Sygehus, hvor de gerne ville have en automatiseret løsning i deres sterilcentral bl.a. for at undgå tunge løft.

Opgaven var i offentligt udbud, og var det ikke noget for Gibotech at byde ind? Jo da, og den fynske virksomhed fik opgaven. – Vi brugte mange ressourcer og udviklingskroner på at løse opgaven. Det gjorde ondt økonomisk, men det har siden haft den effekt, at vi med den viden, vi fik i det projekt, kan lave andre anlæg, og det er derfor, vi har så travlt i dag, fortæller Henrik Anker, direktør og medejer. Brug for mere automatisering Halvdelen af butikken i dag handler om løsninger til hospitaler, og Henrik Anker ser et stort eksportpotentiale. Virksomheden bygger ikke selv robotter eller de enkelte dele. De køber de enkelte dele hjem og bygger så de anlæg op, som er tegnet og konstrueret i Gibotech. Derudover leverer Gibotech robotløsninger til plastbranchen, til teglværker, til logistikbranchen – ja, til alle, der har behov for automatisering.


ODENSE

Gibotechs robotløsninger bruges på hospitaler.

Operationsudstyr i en bakke. Når det er steriliseret og pakket, klarer Gibotechs robotanlæg at lægge det på rette hylder og finde det, når det skal ud på operationsstuen.

– Behovet for automatisering er stort. Det er gået op for mange, at de skal automatisere, hvis de vil fastholde konkurrenceevnen. Inden for de næste ti år vil der ske en omfattende automatisering i alle industrier, siger Henrik Anker. Godt at ligge i robotby Fremtiden ser derfor lys ud for Gibotech. Det kræver flere medarbejdere, og indtil videre har Gibotech kunnet få de medarbejdere, der har været behov for, men det bliver ifølge direktøren ikke ved. – Vi nyder godt af, at Odense er en robotby og en uddannelsesby. Vi kan få assistance fra andre robotvirksomheder, og vi kan få datamatikere, civilingeniører og maskiningeniører fra byens uddannelsesinstitutioner, og heldigvis ser vi flere unge, der godt vil blive i byen. – Vi har indtil videre nemt nok ved at få folk, fordi vi er en spændende virksomhed, og vi ser, at de unge

Gibotech A/S …blev etableret i 1982 og solgte bl.a. pladesave og CNC-maskiner til træindustrien. Dengang hed virksomheden Giben Scandinavia, opkaldt efter den italienske medejer. I 2008 blev den italienske medejer købt ud, og virksomheden gik mere all-in for robotløsninger. Henrik Anker er i dag medejer. Han kom til Gibotech i 2000 som salgschef og blev direktør i 2013 i forbindelse med et generationsskifte. Salgsdirektør Mikkel Bjerregaard er medejer. Omsætningen opgives ikke. Overskuddet i 2015 var 6,1 millioner kroner før skat mod 3,7 året før.

Henrik Anker pakker en robotarm ud, som er kommet hjem fra Japan. Den skal indgå i en ny robotløsning på et sygehus.

gerne vil være et sted, hvor de kan sparre med kolleger og lære mere. – Flere og flere unge siger: ”Hvad kan I tilbyde mig?” De ser deres egen dygtiggørelse som meget vigtig, og vi har den fordel, at vi har en konstruktionsafdeling med otte medarbejdere, som de kan sparre med, siger Henrik Anker. Han forventer, at det med virksomhedens vækstambitioner bliver sværere at få medarbejdere, og han er derfor aktiv i en taskforce på beskæftigelsesområdet, hvor deltagerne skal se, hvordan man kan sikre de ressourcer, der er behov for i virksomhederne. – Det værste er, hvis vi begynder at stjæle fra hinanden. Så forringer vi jo bare konkurrencemulighederne for hinanden, siger Henrik Anker.

35


36

ODENSE

Iværksætteri skal skabe mere vækst i Odense Omkring 2600 var i 2015 igennem et af kommunens mange iværksættertilbud. Samme år blev Odense Kommune kåret som Årets Iværksætterkommune.

Af Anette Jorsal

D

er er grøde i iværksættermiljøet i Odense Kommune. Sidste år var omkring 2600 iværksætter-aspiranter gennem ét af kommunens tilbud til iværksættere. Alene ved den årlige festival for iværksættere deltog små 800 iværksættere i et eller flere af de mange festivaltilbud som for eksempel 14 workshops og café-arrangementer. Iværksætteri er ét af de tre ben, der er særligt fokus på fra Odense Kommunes side i forhold til at skabe vækst. Det sker blandt andet i et partnerskab med private og byens uddannelsesinstitutioner, og det var netop dette samarbejde, som betød, at Odense Kommune sidste år blev Årets Iværksætterkommune, kåret af Dansk Erhvervsfremme. – Uden de private partnere kunne vi for eksempel ikke gennemføre vores iværksætter-cafeer. Vi trækker på advokater, revisorer, salgsfolk og så videre. I april havde vi for eksempel et café-arrangement, hvor en iværksætter fortalte om markedsføring på Facebook, fortæller Anette Pihl Nielsen, chef for Erhvervskontakten, som iværksætterindsatsen hører under. Odense Kommune har en række tilbud til iværksættere. Ud over den klassiske iværksætterydelse med sparring under fire øjne, er der også kurser med titlen Iværksætterhjulet. Siden 2009 har omkring 900 iværksættere været gennem dette start-opkursus på 21 timer over seks aftener. Her handler det om den enkeltes produkt, målgruppe, søgning efter kunder, regnskab, de rette kompetencer med mere. Stjerneskibet Dertil kommer den omtalte Iværksætter-café. I 2015 var der 17 caféarrangementer a tre timer hver, og her kan det for eksempel handle om Facebook-markedsføring og mere klassiske emner som afsætning og udvikle sine egne kompetencer. Hvert år er der festival for iværksættere, og i år bliver der sat fuld skrue på kompetenceudvikling i løbet af den uge, festivalen varer. Stjerneskibet er kommunens eget iværksætterhus, der ligger på hav-

Iværksætteri

– Det er vigtigt, at vi hjælper folk med at afklare, om de skal begynde for sig selv eller ej, lyder det fra Anette Pihl fra Erhvervskontakten. Foto: Jens Wognsen

Sammen med iværksættere, uddannelsesog erhvervsorganisationer har vi virkelig fået en strategi, som har et greb i Odenses virkelighed og aktørkreds. Anette Pihl Nielsen, chef for Erhvervskontakten nen. Her ligger alle de ydelser, som kommunen tilbyder iværksættere, og her er lokaler og skrivebordspladser, hvor iværksættere kan være i startfasen. Der er i snit 25 virksomheder i huset. Ud over kommunens eget iværksætterhus er der en lang række private iværksætterhuse i Odense. Resultatet af tilbud Spørgsmålet er så hvad, der kommer ud af indsatsen for iværksættere. Hvor mange bliver til noget? Hvor mange forsvinder igen? – Vores seneste måling viser, at der ud af 350 vejledninger på et år opstod 135 virksomheder. Altså 35-

40 procent, der har fået rådgivning, vælger at starte. – Vi kan også se, at mange af de iværksættere, som vi har haft kontakt til over tid, lever godt, siger Anette Pihl Nielsen, der oplyser, at Odense Kommune har fat i 15-20 procent af de iværksættere, som etablerer sig. Og hun tilføjer: – Det er vigtigt, at vi hjælper folk med at afklare, om de skal begynde for sig selv eller ej. Nogle finder ud af gennem vores sparring, at de ikke er klar, eller at de skal arbejde videre med deres idé, og den afklaring er jo også meget vigtig. Anette Pihl Nielsen kan allerede mærke, at den øgede fokus på iværksætteri som en vækst-driver giver resultater. – Omkring 300 mennesker har været med til at generere ideer for at formulere den rette talent- og iværksætterstrategi. Her kom det frem, at det for mange iværksættere er vigtigt med fede miljøer og et overblik over, hvor de kan gå hen. Nogle ønskede også mere fokuserede og specialiserede tilbud. – Sammen med iværksættere, uddannelses- og erhvervsorganisationer har vi virkelig fået en strategi, som har et greb i Odenses virkelighed og aktørkreds. Og det var blandt andet det stærke samarbejde, der gjorde, at vi blev Årets Iværksætterkommune. Vi går alle i samme retning.

…. er et af de tre såkaldt faglige spor, som Odense&Co arbejder med for at nå målet om bl.a. 10.000 flere private arbejdspladser, øget vækst og øget synlighed. De to andre faglige spor er oplevelsesøkonomi og tiltrækning. Odense Kommune blev i 2015 kåret som Årets Iværksætterkommune. Odense fik også prisen i 2009. I begrundelsen sidste år blev samarbejdet mellem kommune, det private erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne fremhævet. Som eksempel blev nævnt den robot-innovationshal, som er etableret i et samarbejde mellem kommune, Teknologisk Institut og branchefællesskabet Odense Robotics. I Robot-innovationshallen kan fem robot-iværksættere om året få hjælp af Teknologisk Institut, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Iværksætterindsatsen hører ind under Erhvervskontakten, som Anette Pihl Nielsen er chef for. Erhvervskontakten er Odense-virksomhedernes indgang til kommunen og sørger for, at de kan finde rundt i de forskellige typer tilladelser og godkendelser. Derudover er Erhvervskontakten også indgang til det offentlige vejlednings- og erhvervsfremmesystem generelt, og medarbejderne besøger løbende virksomheder.



38

ODENSE

Glasset i de mange projektrum gør ikke kun rummene transparente, men bliver også brugt som tavle af eleverne. Foto: Marie Krull

Kobbertrappen bliver brugt til passage og mødested. Foto: Tine Harden

Fremtidens ingeniører bag en blondebort Nye bygninger skyder op på Campus Odense, og uddannelser flytter rundt. SDU's tekniske fakultet har fået en arkitektonisk imponerende og iøjnefaldende bygning. Af Anette Jorsal

B

ygningen springer straks i øjnene og skiller sig ud, men alligevel passer den til sin "gamle" nabo – Syddansk Universitet i Odense. Der bliver bygget nyt og flyttet rundt i stor stil i campus i Odenses sydlige bydel, hvor blandt andet SDU har ligget i mange år. Universitetets tekniske fakultet er rykket et par kilometer længere op ad gaden, så det nu ligger som en del af SDU. Og man kan tænke meget, når man ser den bemærkelsesværdige facade – fra bobler og molekyler til broderibort og huller i osten. Firkantet opgave Opgaven var lidt firkantet, da den berømte arkitekt fra C.F. Møller, Anna Maria Indrio, skulle tegne det nye fakultet. Der var en temmelig firkantet grund til rådighed med en fredskov mod syd, en vold mod øst og eksisterende universitetsbygninger på de to andre sider. Fra universitetets side havde man ikke et ønske om at få en kasernebygning med lange gange. Det skulle være en bygning præget af åbenhed og transparens. Men derudover havde uni-

Trappens øverste plan bliver flittigt brugt som møde- og arbejdssted. Ovenlyset hentes ned gennem store, runde ovenlysvinduer, hvor de største er seks meter brede. De er konstrueret i en særlig form og materiale for dels at undgå sprosser og dels voldsom varme fra solen. Foto: Marie Krull

versitetet fokus på funktionerne, for der skulle være intet mindre end 70 laboratorier. Mogens Brabech, afdelingsleder, har været med i projektet siden 2008. Som brugerkoordinator mellem brugere og bygherre var han med til brugermøderne, hvor behovet for rum og laboratorier blev beskrevet. Der var i alt fem-seks runder med brugerne i løbet af 2009. I sommeren 2015 blev byggeriet afsluttet, og de studerende, underviserne, forskerne og administrationen kunne rykke ind i en bygning, der er 65 meter bred og 100 meter lang og går tre etager i højden. – Opgaven for arkitekten var blandt andet at få lys ned til de rum, som ikke har vinduer til verden udenfor. Resultatet er blevet en bygning, der er skåret i fem dele med tre lysskakter ned gennem bygningen, fortæller Mogens Brabech. Trappe som en skulptur Ned gennem den midterste skakt går der en kæmpe trappe, som er en helt kunstinstallation i sig selv. Den kringler sig op gennem de tre etager og bliver ikke kun brugt til "transport", men også som siddeplads og

mødested. På toppen af trappen er der en stor plads med siddehjørner, og der er en bemærkelsesværdig god akustik til trods for, at det faktisk er toppen af et kæmpe trapperum. Det skyldes loftspladerne, som er specialpudset og malet med speciel maling, som kan dæmpe lyden. Trappens sider er belagt med kobber, som spiller sammen med den cortenstål, de gamle universitetsbygninger er belagt med. Det er en ståltype, som giver en rusten overflade uden, at stålet bliver gennemtæret. Under trappen er der mødelokaler – det gule, det røde og det grønne mødelokale. Der er ingen undervisningslokaler i bygningen. De ligger i den nye nabobygning, som stod klar i november 2015, og som er tegnet af Cubo-arkitekterne. Masser af projektrum I Det Tekniske Fakultets bygning er der forsknings- og øvelseslaboratorier. I et hjørne af bygningen holder


ODENSE Arkitekt Anna Maria Indrio, der blandt andet har tegnet den nye fløj ved Statens Museum for Kunst, ville med facaden vise, at beton kan andet end at være tungt i sit udtryk. Det kan også være elegant med et eksklusivt udtryk. Resultatet er broderiborten – eller hvordan man nu vælger at se facaden. Foto: Marie Krull

robotudviklerne til i et stort laboratorium. De 3000 studerende på Det Tekniske Fakultet får en meget projektorienteret undervisning, og i den nye bygning er der en lang række projektrum. De studerende har et rum for et semester ad gangen. Et hold har rummet om formiddagen, et andet hold har det om eftermiddagen. Der er 600 pladser, som giver plads til 1200 studerende pr. dag. De studerende sidder bag glas – hvad enten de er i projektrum eller laboratorium, og det blev for mange FOR transparent. De følte sig nærmest udstillet. Derfor har man fundet en folie, som er sat på glasset ind til mange af rummene. Nu har brugerne haft tid til at vænne sig til det nye hus, og der bliver peget på flere fordele ved bygningen. – For det første er vi kommet under ét tag, og vi er nu tæt på de andre institutter på universitetet. For det andet er det meget synligt. Vi er kommet fra et byggeri fra 60'erne

Chefkonsulent Mogens Brabech, der har været brugerkoordinator i forbindelse med byggeriet, ses her ved et kunstrelief, som er inspireret af Niels Bohrs skitse til metanmolekylet. Foto: Martin Borup Mogensen

præget af lukkede gange med lukkede døre. Nu kan man se, om der er nogen eller ej, siger Mogens Brabech. Bo T. Andersen, afdelingsleder for fakultetets kommunikationsafdeling, har denne betragtning: – Fordelen ved denne arkitektur er, at den kombinerer storrums-effekten med fordybelsesrum. For trefire årtier siden brød man mange

steder fuldstændig op med de almindelige små kontorrum og lavede storrum. Det var godt for de udadvendte, men rigtig usundt for de indadvendte. Inden for de senere år er arkitekterne så begyndt at genoverveje, hvordan man kan tilgodese alle og få oplevelsen af fællesskab gennem de transparente rumdelinger.

Det Tekniske Fakultets nye bygning Byggeriet har kostet omkring en halv milliard kroner. Staten har bygget, og universitetet lejer sig ind. Byggeriet var delt op i ti fagentrepriser. 18.500 kvadratmeter. Arkitekt – C.F.Møllers Tegnestues Københavnsafdeling med Anna Maria Indrio som hovedarkitekt. C.F.Møllers Tegnestue har også tegnet de verdensberømte bygninger, der rummer Aarhus Universitet. Taget i brug sommeren 2015. Ca. 3.000 studerende på Det Tekniske Fakultet. Fakultetets tidligere bygninger er ved at blive sat i stand, for de skal nu rumme University College Lillebælt.

39


40

I ODENSE KAN DIN VIRKSOMHED VOKSE Odense&Co er omdrejningspunktet for et ambitiøst partnerskab, hvor Odense Kommune, det private erhvervsliv og offentlige institutioner arbejder sammen om målrettet at løfte vækst, aktiviteter og innovation til et helt nyt niveau. Odense&Co har fokus på tre platforme, der skal sikre fortsat og fremtidig vækst i Odense: Viden, acceleratorer og netværk. Der er kraftig vækst i robot- og automations der nu er mere end 80 virksomheder. Disse i fremtiden, ligesom der ventes at komme fle udvikling løber utrolig stærkt, og Odense er Læs mere om vores tre platforme på odenseco.dk/treplatforme

Vil du vide mere om mulighederne i Kontakt Vækstchef Bjarke Wolmar p eller Tiltrækningschef Mads Wojtyn


MAJ 2016

ERHVERV-DANMARK

TRANSPORT & LOGISTIK

NATKØRSEL GIVER PLUS PÅ BUNDLINJEN 16 Hirtshals er hovedvejen over Skagerak

20 Den personlige kontakt er i højsædet hos Uni-way


2

TRANSPORT & LOGISTIK

DET GÅR FREMAD - SIDE 4

NORDJYSK SPEDITØR MED SUCCES - SIDE 20

HIRTSHALS SOM KNUDEPUNKT - SIDE 16

NATKØRSEL ER SAGEN - SIDE 6

TRANSPORTUDDANNELSER Lastbil kørekort AK 47854

kr.

Roskilde

3.240

Vogntog kørekort AK 45114

kr. Køge

2.160

ADR – Farligt gods AK 46905

kr.

324

NYE KURSER HVER UGE

AMU Juul A/S · Tlf. 46 32 10 22 · mail: info@amujuul.dk · www.amujuul.dk Kurserne udbydes og afholdes som AMU kurser efter den til enhver tid gældende lovgivning


3

VORES YNDLINGSDISCIPLIN:


4

TRANSPORT & LOGISTIK

Vognmænd oplever en beskeden fremgang i omsætningen og antal biler. Men usikkerheden lurer stadig i forhold til fremtiden, vurderer Morten Pernø, økonom i brancheforeningen Dansk Transport og Logistik. Generelt viste analysen foretaget af DTL (Dansk Transport og Logistik) en svag forbedret indtjeningsevne hos vognmandsvirksomhederne. Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix

Det går langsomt fremad for vognmænd Af Peder Bjerge

N

år forbrugerne holder igen med at svinge deres Dankort, har vognmændene færre varer at køre ud til butikkerne. Når ordrerne svigter i industrivirksomheder, skal de bruge færre lastbiler til at fragte gods ud til kunderne. – Når væksten i industrien falder, falder også efterspørgslen efter transport. Men omvendt er vognmændene også blandt de første til at mærke en øget efterspørgsel, når det begynder at gå fremad, siger Morten Pernø, økonom i brancheforeningen DTL (Dansk Transport og Logistik). Kort sagt er de danske vognmænd de første, der mærker krisers kommen og gåen. Og lige nu er de behersket positive i forhold til markedet. Faldende brændstofpriser Mens faldet i oliepriserne har skadet energiselskabernes indtægter fra Nordsøen, har det nemlig gavnet vognmændene ved at lette lidt på omkostningerne. Morten Pernø kan dog ikke afvise, at kunderne har fået del i den gevinst. – Det kan jeg ikke afvise, men jeg har ikke set dokumentation for dette. Konkurrencelovgivningen sætter begrænsninger for, hvad vi kan følge. Den umiddelbare effekt på kort sigt af de faldende brændstofpriser har dog været positiv for vores medlemmer, siger Morten Pernø. Ifølge ham har flertallet af trans-

portvirksomhederne ifølge Danmarks Statistiks seneste tal oplevet en stigende omsætning i de forløbne tre måneder af året. Men skal vognmandsvirksomhederne se tre måneder frem i tiden, er de mere forbeholdne. Her er optimister og pessimister blandt de adspurgte virksomheder nogenlunde ligeligt fordelt i forhold til, om de forventer fremgang eller det modsatte. – Uroen på de internationale markeder giver nogen usikkerhed trods fremgangen. De seneste nye tal fra Danmarks Statistik viser dog, at der er sket en ganske lille fremgang på 0,8 procent i antallet af biler brugt til vognmandskørsel fra 2015 til 2016 målt pr. 1. januar, siger Morten Pernø. Den enes død er den andens brød Trods usikkerheden om fremtiden, viser de fleste nøgletal en fremgang eller en forventning om fremgang på markedet. Morten Pernøe arbejder lige nu på en konjunkturanalyse af det forløbne år, men selv om han ikke kan sige noget klart om, hvilken vej det går, forventer han dog generelt fortsat fremgang, om end i et lidt lavere omfang end sidste år. – Men man skal dog huske på, at fremgangen blandt andet er skabt på baggrund af en række konkurser. Der er altså mange, der er faldet bort, hvorfor de tilbageværende har fået mere at lave. Den enes død er den andens brød, siger han. Og ikke sjældent kommer konkur-

serne, der er faldet i løbet af 2015 for at stige i begyndelsen af 2016, de udenlandske transportvirksomheder til gode. Siden 2007 er antallet af vognmandsvirksomheder faldet fra lidt over 6300 til i 2015 at ligge omkring 4900. Antallet af vognmandstilladelser er faldet i samme periode fra knap 41.000 til under 35.000 tilladelser, viser tal fra Trafik- og Byggestyrelsen. Morten Pernø fremhæver, at der er en markant stigning i det, som kaldes tredjelandskørsel. Det kan for eksempel være en rumænsk chaufør, der kører mellem Danmark og Sverige. Her kan det være meget svært for danske vognmænd at konkurrere. – De udenlandske chauffører kører med lønninger, der er markant lavere end de danske, siger Morten Pernø. Men konkurrencen fra udenlandske chauffører er ikke det eneste problem. Branchen har generelt svært ved at tiltrække unge mennesker til erhvervet, påpeger Morten Pernø. – Ikke alene er der generelt brug for flere chauffører, der er også behov for arbejdskraft, der kan tage sig af transporter, der kræver specialviden. Netop disse er det svært for udenlandske vognmænd at trænge ind på markedet for. Men det kan være et spørgsmål om tid, hvis ikke man forbedrer rammevilkårene for de danske vognmænd, siger han.

Forsigtig optimisme Generelt viste analysen foretaget af DTL (Dansk Transport og Logistik) en svag forbedret indtjeningsevne hos vognmandsvirksomhederne. Det gennemsnitlige resultat pr. beskæftiget var steget fra 49.835 kroner i 2013 til 58.047 kroner i 2014. Dette er mere end tre gange det tilsvarende tal under kriseåret 2009, og det bedste resultat siden de gode år før den globale finanskrise slog igennem Den økonomiske udvikling så positiv ud i 2014, mens de fleste af de adspurgte vognmænd ikke havde den store tiltro til vækst i 2015. Vognmandsbranchen er generelt karakteriseret ved et stort antal virksomheder med en eller meget få beskæftigede og et lille antal virksomheder med mange medarbejdere. De sidste står for den største andel af folk beskæftiget i branchen. Kilde: Konjunkturanalyse af vognmandserhverver i Danmark 2015, DTL Unødigt papirarbejde Vil politikerne hjælpe vognmændene, kunne de begynde med at lette de administrative byrder. I brancheforeningen DTL (Dansk Transport og Logistik) samarbejder man for eksempel med Danmarks Statistik om at gøre det muligt, at deres medlemmers indberetninger af deres transporter til statistikken kan foregå elektronisk via for eksempel det digitale kontrolapparat, tachografen, der registrerer køre-/hviletiden, frem for, at det skal gøres manuelt.



6

TRANSPORT & LOGISTIK

Kørsel om natten giver plus på bundlinjen

Mange lastbiler kan med fordel køre om natten i stedet for om dagen, hvor alle andre trafikanter også er på vejene. Foto: Jacob Schultz

At køre distribution i myldretiden er ikke optimalt og giver chaufførerne stress. Derfor er flere firmaer begyndt at køre distribution om natten. Så undgår de bløde trafikanter og kan nå flere butikker på en vagt. Af Kate Frank Pommer

Å

bningstiderne i dagligvarebutikkerne udvides som aldrig før. Og nogle steder kan du klare dine indkøb hele døgnet, og det stiller større krav til leverandørerne. Også trafikken er udfordret. Antallet af biler på vejene stiger, og det giver lange køer – især i myldretidstrafikken. Lange bilkøer koster dyrt både i kroner og ører og for miljøet. Derfor er mange interesserede i at få blandt andet lastbilerne væk fra vejene i myldretidstrafikken. Et stigende antal lastbiler kører om natten, for ellers kan de slet ikke følge med deres kunders og forbrugernes krav. Men en lastbil er ikke altid støjfri, og det giver sure naboer. Stress og frygt kan reduceres At køre om natten giver færre kørte

kilometer, besparelse i brændstof, mindre stressede chauffører – og så går det bare hurtigere, når lastbilchaufførerne stort set har vejene for sig selv om natten. Lastbilchaufførerne bliver mindre stressede af at køre om natten end af at køre i myldretidstrafikken, for der er konstant en overhængende fare for at blive en del af statistikken for trafikulykker med bløde trafikanter. Samtidig med at bekymringen om ikke at nå et bestemt sted hen fylder meget. – Stressniveauet er lavere om natten, fordi der er et bedre flow i trafikken, men der er rigtig mange regler, og chaufførerne skal være meget omhyggelige med ikke at støje, siger Kjeld Hougaard Jensen, miljøkonsulent i transportgruppen hos 3F. Kjeld Hougaard Jensen er ikke i tvivl om, at natdistribution er kom-

met for at blive, men det er ikke for alle. – Nogle elsker det, og andre kan ikke holde det ud. Jeg tror, at nogle er bedre indrettet til det end andre. Mange af dem, der kører natdistribution, har det godt og vil ikke lave andet, siger Kjeld Hougaard Jensen. Statsstøtte til natdistributionen Trafikstyrelsen støttede i 2013 et projekt kaldet DYT – Distribution i YderTimerne – med hjælp fra Incentive og Teknologisk Institut. Forsøget gik ud på at undersøge muligheden for at reducere støjen ved distribution i aften- og nattetimerne samt at reducere CO2-udslip og optimere kørslen. Et andet, lignende projekt – kaldet 24T Transport – blev gennemført med hjælp fra Væksthus Syddan-

mark. Lastbilchaufførerne må ikke larme, når der køres om natten. Både rullebure og palleløftere bliver i stigende grad skiftet ud med en mere støjsvag udgave. På rulleburene er metalhjulene skiftet ud med gummihjul, og palleløfterne har fået støjsvage motorer. Når der anlægges en ny butik, tænkes der hele tiden i portenes afstand til sovende naboer samt støjsvage underlag. Også bunden i lastbilernes vognrum har fået en overhaling, og metalskinner på tværs er blevet fjernet. Hydraulikmotoren på lastbilens bagsmæk er også blevet mere støjsvag og isoleret, så støjen minimeres. Renovationsfirmaer samt Carlsberg og Lantmännen Schulstad har været med i et eller flere af projekterne for at blive mere støjsvage.



8

TRANSPORT & LOGISTIK

Sten Andreassen er en af Lantmännen Schulstads nat-chauffører. Han har sin faste rute.

KUNSTEN AT VÆRE STILLE SOM EN MUS når man kører lastbil om natten Lantmännen Schulstad leverer primært brød om natten, for forbrugerne kræver frisk brød. Det stiller store krav til virksomheden og chaufførerne, for der må ikke larmes om natten.

Tekst: Kate Frank Pommer Foto: Jacob Schultz

F

or virksomheden Lantmännen Schulstad, som blandt andet står bag brødmærkerne Schulstad og Hatting, er det ikke noget nyt at levere brød om natten. Men det er forholdsvis nyt for firmaet at gå op i støj om natten. Både placeringen af butikkerne og folks tolerance over for støj har ændret sig. – Nabotolerancen er enormt lav om natten, siger Niels Holm, der er supply chain manager hos Lantmännen Schulstad. Brødvirksomheden har kørt med glatte bunde i deres bilers lastrum i fire-fem år, for riller i bunden giver unødig støj. Lantmännen Schulstad var med i DYT-projektet, og det gav

gode resultater, så gode, at det har givet blod på tanden for at reducere støjen så meget som muligt. – Vi skal så langt ned, som vi overhovedet kan komme, siger Niels Holm. Palleløfterne skulle alligevel udskiftes, og så var det oplagt at vælge den støjsvage model med gummihjul. – El-palleløftere har en anden hjulstilling, som gør, at de ikke larmer, når de kører på ujævn belægning, så vi har gjort meget for at reducere støjen på alle leder og kanter, siger Niels Holm og uddyber: – Vi har pillet bakalarmerne af alle vores biler og monteret bakkamera, så vi ikke larmer, når vi bakker. I og med at vi har monteret nogle rimeligt gode bakkameraer, så har chauf-

førerne fuld udsigt, og nu kan de rent faktisk se, om der er nogle mennesker. Bakalarm fortæller jo bare folk, at de skal passe på, så chaufførerne er faktisk rigtig glade for kameraet, for samtidig kan det betyde, at de manøvrer bedre på plads, siger Niels Holm. Chauffør-stress kan undgås Når der er mange biler, er der også mange cyklister og fodgængere. Og frygten for at køre en blød trafikant ned er stor i dagtimerne. – Når chaufførerne skal levere i myldretidstrafikken, når de ikke så mange butikker, og stressniveauet er højt. Især i de større byer, fordi der er mange cyklister, og en del af dem er uforudsigelige og til tider svære at få øje på, siger Niels Holm.

– Vores begrundelse for at gå ind i det her er, at vi skal levere brød til butikkerne inden klokken ni, og hvis der er miljøpåbud, og vi først må komme efter klokken syv, så har vi to timer i den værste trafik, hvor alle de bløde trafikanter er ude. Og det er en væsentlig stressfaktor for chaufføren. Så det handler dels om noget økonomi, dels om levering til butikkerne og samtidig om at tage hensyn til vores personale, siger Niels Holm. Støjsvag certificering I Holland er der lavet en en mærkning af materiellet, der indikerer, om det er særligt støjsvagt. Hvis produktet har en PIEK-certificering, holder det sig under en støjgrænse på 60 decibel. – Lige nu er jeg ved at indhente


TRANSPORT & LOGISTIK

Det er planen, at alle Lantmännen Schulstads lastbiler skal være støjsvage fremover.

Nabotolerancen er enormt lav om natten. Niels Holm, supply chain manager hos Lantmännen Schulstad

tilbud på fuldstændig PIEK-certificeret materiel, og så vil vi teste det, og prøve, om vi kan isolere motoren på bilen og så se, hvor langt kan vi komme ned i decibel, siger Niels Holm.

Selvom der allerede er sket meget, er det slet ikke enden. For alt skal helst være PIEK-certificeret, hvilket vil sige, at det lever op til den hollandske mærkning for produkter, der højest støjer med 60 decibel. – Vi skal i gang med en større udskiftning i løbet af 2016 og 2017, og vi vil tage to biler ind og teste, om vi kan få støjen så langt ned, at vi kan tilgodese de her støjgrænser. For hvis man skal gå ind i det her, så skal det være hele bilen, som er PIEK-certificeret – ellers nytter det ikke noget, siger Niels Holm. Hybridbil i byen I forsøget blev der indsat en hybridlastbil, der skulle køre i København. Det blev så stor en succes, at den stadig kører.

– Vi har aftalt med København Kommune, at vi vil køre med hybridbil, så længe vi kan få lov til det, siger Niels Holm. Lantmännen Unibake investerede i en Volvo-hybridlastbil, som kører på el, og den har nu været testet i et år ved miljøbutikker. – Vi fik lov til at teste på de butikker, som havde støjgenerne. Når hybridbilen kører under 30 kilometer i timen, slår den over på el, og så er den totalt lydsvag. Vi har samarbejdet med kommunen om det, og der har ikke været nogen klager fra beboere, siger Niels Holm. Særligt én kommune har i Niels Holms optik været samarbejdsvillig: – Københavns Kommune har været meget progressiv med det her, da den jo selvfølgelig ønsker, at vi får

trafikken væk fra København og især får lastbilerne ud af København i myldretiden. Det er utopi at tro, at vi kan køre med hybridbil overalt i landet, for det er en meget dyr teknologi, men vi vil arbejde på, hvordan kan vi reducere støjen fra bilen og få PIEK-certificerede materiel, siger Niels Holm. Ét er nattetimerne, noget andet den dag, hvor størstedelen af danskerne har fri. – Jeg tror på, at hvis vi kan vise, at vi godt kan reducere støjen, så bliver der en accept af, at selvfølgelig skal butikkerne have varer om søndagen, siger Niels Holm. Niels Holm vil ikke komme med et konkret tal, på hvor langt SchulFortsættes side 10

9


10

TRANSPORT & LOGISTIK

Når man kører natdistribution, oplever man morgengry hver dag.

... når man kører lastbil om natten Fortsat fra side 9

stads lastbiler er nede i decibel, men ifølge 24T-rapporten har Lantmännen Schulstad reduceret støjen med op til 85 procent i forhold til traditionelle distributionsformer. Og arbejdet med at reducere støjen stopper aldrig. For Lantmännen Schulstad er det nødvendigt at reducere støjen om natten, for myldretidstrafikken skal undgås, og aftentimerne er udelukket. – Det er utopi at køre om aftenen, for brødet skal være så frisk som muligt, og meget af det brød, vi kører ud, er først klar efter midnat. Der kan være andre vareområder, hvor det giver god mening at køre om aftenen, men med brød går det ikke. Hvis du skal have et frisk rundstykke, skal det jo ikke være bagt i går, siger Niels Holm. Godt for miljøet Schulstad leaser sine 70 lastbiler og har egne chauffører. Alle lastbiler kører om natten, og i omegnen af 30 kører også en tur i dagtimerne. Ved at køre effektivt har Lantmännen Schulstad kunnet gå fra at have 85 til

nu 70 lastbiler. For ved at køre mere støjsvagt om natten kan leverandørerne få lov til at køre i tæt bebyggede områder og endda også til butikker, som tidligere har været erklæret som miljøbutikker, hvilket vil sige, at der først må leveres til dem efter klokken syv. Det giver en optimering af turene, for så kan chaufførerne nå alle butikkerne på samme tur. – Vi kører ind i byen først på natten, og så kører vi tilbage og henter brød til de butikker, som vi først må levere til senere, og så kører vi tilbage til byen. På den måde kører vi alt for mange kilometer. Jeg har regnet ud, at vi kunne spare 17 procent i CO2, hvis vi kunne køre optimalt, så det er jo også en miljøbelastning, man taler om her, siger Niels Holm. Lastbiler, der kører på gas, er også en miljøgevinst, men dér holder Schulstad igen. – Vi har talt om gas, men det er begrænset, hvor stor en forskel det gør, og vores problem er, at hvis du skal køre for langt for at tanke, så udleder du faktisk mere. Lige nu kan vi fylde dieselolie umiddelbart dér, hvor vi kører, siger Niels Holm.

Transporterhvervets Uddannelser har udviklet et to-dages kursus kaldet Natdistribution for godschauffører i byområder. Her kan chauffører blandt andet lære at arbejde mere stille om natten og forebygge overfald. Kurset har været tilgængeligt siden 2013 hos AMU-kurser. Kurset er bare ikke særlig populært og har næsten ikke nogen deltagere på trods af det stigende antal af chauffører, der kører om natten. I stedet vælger nogle firmaer selv at stå for dele af undervisningen. I begyndelsen brugte Lantmännen Schulstad AMU-kurset, men virksomheden er i højere grad begyndt selv at undervise sine chauffører i at være stille om natten. Informationer går nemt i glemmebogen, så et enkelt kursus er ikke nok. – Vi kører fortløbende undervisning og coaching af vores chauffører, så de er på dupperne hele tiden. Det er ikke nok at sige det én gang. Det er en kulturændring, der skal til, Niels Holm Chaufførerne bliver også instrueret i at slukke for radioen ved ud- og indstigning, ikke at tale i mobiltelefon og ikke at smække med døre

eller lave andre former for unødig støj, der kan forstyrre naboers nattesøvn. – Vi skal vise hensyn, når vi arbejder, mens andre sover. Vi skal sørge for, at de, der skal sove, kan få lov til at sove, siger Niels Holm. Fem minutter hvert sted Brødbilerne er cirka fem minutter ved hvert leveringssted. Tomme kasser i rullebure bliver også tapet fast, så de ikke larmer. For hvis der kommer klager over larm ved levering, er der nogle kommuner, som er hurtige til at lave butikken om til en miljøbutik, og så må der ikke leveres før efter klokken 7. Der er tre muligheder for levering i nattetimerne. Den første er, at der er en medarbejder fra leveringsstedet på arbejde, men chaufføren kan også få udleveret en nøgle eller sætte varerne i et aflåst skab. Nogle steder bakker lastbilen hen mod en rampe, der slutter tæt om lastbilens bagende. Derved er der ikke nogen uvedkommende, der kommer ind, og samtidig begrænser det støjen betragteligt.


Vejen til arbejdet er enten transporttid eller kvalitetstid Audi A4 Avant. Beskatningsgrundlag fra 394.447 kr.* Der er ikke noget så effektivt som fuldkommen arbejdsro, og det får du uden tvivl i den nye Audi A4. Den akustiske forrude – evt. suppleret med akustiske sideruder – sikrer en nærmest støjfri kabine, og derfor kan du konvertere irriterende transporttid til effektiv arbejdstid. Du kan også vælge mellem en lang række assistentsystemer og få det perfekte

overblik med det virtuelle cockpit og head up display. Derudover får du en bil fyldt med avanceret teknologi, der både gør køreoplevelsen unik og sikrer dig dynamiske og sportslige præstationer. Lyder det som en Audi for dig? Så vent til du hører om de tusindvis af muligheder, du har for at skræddersy den nye Audi A4, så den passer præcis til dig.

Find den firmabil der passer til dit behov hos din Audi forhandler eller på audi.dk/firmabil A

* Audi A4 Avant 1.4 TFSI 150 HK: Lev. omk.: 3.880 kr. Halvårlig grøn ejerafgift: 600 kr. Ekstraordinær førstegangsydelse: 25.000 kr. ekskl. moms. Månedlig ydelse: 4.078 kr. ekskl. moms. Løbetid: 36 mdr. 15.000 km/år. Forbrug v/bl. kørsel: 18,9 km/l. C02: 128 g/km. Finansiering tilbydes af Audi Finans v/Nordania Finans A/S. Bilerne er vist med ekstraudstyr.


12

TRANSPORT & LOGISTIK

Når der skal bakkes i kælderen er det uden tvivl en fordel med bakkamera for pladsen er trang, og hverken ramper eller vægge har det med at flytte sig ved en insisterende bip-lyd.

Sten sørger for friskt morgenbrød til butikkerne For lastbilchaufføren Sten Andreassen er natarbejde blevet hverdag. Hans arbejdsdag begynder klokken 01.30.

Tekst: Kate Frank Pommer Foto: Jacob Schultz

S

tøvregnen og mørket dominerer, og kun de to lyskegler fra lastbilens front giver lys hen over parkeringspladsen. De fleste ligger og sover, men Sten Andreassen har allerede været i gang i flere timer. Arbejdsdagen begyndte klokken 01.30, som den plejer. For danskerne

skal vågne op til friskbagt brød i butikkerne, og Sten Andreassen er en af de mange chauffører, der kører brød for Lantmännen Schulstad om natten. Igen i nat kører han sin faste rute, så der er ingen grund til at bruge gps. Der var én, der var to cyklister... Radioen bliver skruet helt ned, og bilnøglen tages ud af tændingen.

– Motoren skal være slukket, mens vi læsser af. For det larmer, siger han og uddyber: – Det bliver bare mere besværligt for os selv, hvis vi larmer. Og på hver en lagerdør er dette budskab også helt tydeligt – samt at begge døre skal åbnes, når der leveres varer. For kommer der først en klage, kan levering om natten i lige præcis den butik blive fortid.

Desto færre butikker, der må leveres til om natten, desto større er antallet af tunge køretøjer i myldretidstrafikken. Og frygt for at køre nogen ned både fylder og stresser. Den stress vil chaufførerne gerne undgå. – Enhver chaufførs største skræk er højresvingsulykker, siger Sten. Når de store køretøjer kører om natten, er der færre bløde trafikanter


TRANSPORT & LOGISTIK

I et supermarkeds vareleveringskælder går Sten Andreassen ikke ubemærket rundt. Og da han ringer for at fortælle, at han kører igen bliver der hurtigt spurgt om de to fremmede på overvågningen, der følger lastbilchaufføren er ansatte, der er mødt ind allerede. Her kommmer ingen ubemærket ind.

i forhold til, når alle skal på job eller i skole. – Jeg tæller altid cyklisterne på vej hen til krydset, og mange cyklister er da også begyndt at placere sig helt oppe foran eller helt bagude, så vi kan se dem, siger Sten Andreassen. Hurtighed og snilde Næste stop er tæt på. Straks tastes der på den lille skærm. Let og ele-

gant kravler Steen Andreassen ud af førerrummet og får sænket bagsmækken. Og pallen med varer køres ud på bagsmækken, som sænkes ned. Butikkens ansatte er endnu ikke mødt ind. Så ved lagerdøren skal der bruges både nøgle og kodeord for at komme ind på det aflåste lager. – De første par timer går jeg jo bare for mig selv, så jeg kan godt

være lige ved at dø af skræk, når den første medarbejder møder ind ved fem-halvsekstiden og siger godmorgen, fortæller Sten Andreassen. Han finder hurtigt den rette plads til den fyldte palle og tager straks en palle med tomme kasser retur. I højre side af lastbilens lagerrum står de tomme, og til venstre står de fyldte kasser. Bevægelserne er hurtige og kontrollerede.

– Vi skal maksimalt være syv minutter ved hvert sted, siger Sten. Han har sine egne vaner og sin faste rutine, og han opdager det hurtigt, hvis der er noget, der er anderledes på ruten. – Derinde plejer fjernsynet at være tændt, når jeg kører forbi, siger han Fortsættes side 14

13


14

TRANSPORT & LOGISTIK

Her er ingen ludende skuldre og sure miner. Sten Andreassen er sprængfyldt med energi og godt humør. At være sur og i dårligt humør virker fremmed for manden bag rattet.

Sten sørger for friskt morgenbrød Fortsat fra side 13

og peger på det mørklagte hus længere henne ad vejen. Når der skal bakkes i kælderen Den store bil bakkes ind, som var det en olympisk disciplin. Bakalarmerne er fjernet, og i stedet er der roterblink og bakkamera, som giver et bedre udsyn. – Jeg er virkelig glad for bakkameraet, siger Sten Andreassen med lettelse i stemmen. Og bakkameraet får han da også hurtigt brug for, da han skal bakke ned i noget, der minder om en stor kælder. Her er det med at holde tungen lige i munden, for det begynder bredt, men ender smalt. Lastbilen er indendøre, og straks sætter sætter Sten Andreassen i småløb op ad bakken. – Så nu får jeg også lidt bakketræning, siger han med et stort smil, mens han lukker porten.

Sten Andreassen og de andre chauffører har kun adgang til butikkernes lager og altså ikke selve butikken.

Derefter lunter han tilbage, så han kan læsse af, uden at fremmede på hverken to eller fire ben forvilder sig ind. På vej op ad den stejle bakke i "kælderen" skal man både have styr på koblingspunktet og ikke have alt for travlt. Man skal helst køre roligt og jævnt, så der ikke er noget, der støder på. Sten Andreassen skulle ringe til en medarbejder for at blive lukket ind, og nu ringer han igen for

at sige, at han er færdig med at læsse af. Omsorg eller kontrol? Fuglene begynder at synge, og det kan så småt fornemmes, at lyset kæmper mod mørket. En ny dag venter forude. På en lille skærm i lastbilens førerrum noterer Sten Andreassen alle oplysninger ned. På terminalen kan de hele tiden se, hvad Steen An-

dreassen og de andre chauffører taster ind. Men det giver ikke anledning til mistænkeliggørelse. – Jeg føler det ikke som overvågning. Hvis der sker et eller andet, så kan de jo se, at jeg har holdt stille lidt længe, og så kan de jo kontakte mig, siger Sten Andreassen. Bilen er tom for varer. Og turen går tilbage til terminalen i Vejle, der nærmest ikke kan ligge tættere på motorvejstilkørslen. De tomme kasser skal læsses af, og nye varer skal køres ud til de butikker, der først må få leveret varer efter klokken syv. Dernæst går turen hjem for at sove tre timer. Og i aften skal de sidste fire timer hentes. For Sten Andersen fungerer det bedst at dele søvnen op i to og arbejde to gange seks dage og så have den tredje uge helt fri. Så er der både tid til ridning og til at tage ud at fiske. På det 10.000 kvadratmeter store brødlager er der brødkasser, så langt øjet rækker. Men det er ikke kun blå Schulstad-kasser. Både brune Kohberg-kasser og udenlandske kasser står stablet i lagerhallen. For i brødverdenen har man indset, at det er smartere at deles om leveringen i stedet for at køre to lastbiler hen til det samme sted.



16

TRANSPORT & LOGISTIK

Travlhed hos Color Line Cargo i Hirtshals Transport Center. Med toldkontoret som nabo og alle servicevirksomheder samlet kan chaufførerne få ordnet alle papirer og serviceret bilen på samme sted.

Hovedvejen over Skagerrak Hirtshals er blevet knudepunkt for godstransporten mellem Norge og kontinentet, for her mødes motorvej, jernbane og et net af færgeruter. Men det er ikke naturgivet – mange forhold spiller ind, og der er blevet kæmpet for positionen.

Tekst: Hans Sejlund Foto: Axel Søgaard

D

en korteste vej mellem Danmark og Norge går via Hirtshals. Allerede i middelalderen var der livlig skudehandel over Skagerrak med korn til Norge og jern og tømmer den anden vej. Skuderne blev senere udkonkurreret af større skibe, der til gengæld krævede dybere vand, så trafikken flyttede til de jyske østkysthavne. Fremsynede politikere besluttede efter første verdenskrig at bygge en havn i Hirtshals, dels af hensyn til fiskeriet, dels for at give passager- og godstrafikken kortere sejltid til Norge. Hirtshals Havn blev taget i brug i 1929, og fra 1937 var der fast færgetrafik mellem Hirtshals og Arendal. Siden er stadig mere trafik flyttet til Hirtshals-korridoren, der i dag har forbindelse til fem norske havne. Herudover er der kun én daglig afgang fra Frederikshavn og en fra København til Oslo. Motorvej og nye færger Omkring årtusindskiftet besluttede

Color Line at skifte de langsomme cruisefærger ud med de hurtige og effektive Superspeed-færger, blandt andet som følge af øget konkurrence fra billige flybilletter. Sejltiden blev næsten halveret og døgnkapaciteten fordoblet. Men det var næppe sket, hvis ikke fremsynede politikere år i forvejen havde sørget for, at motorvejen blev ført igennem til Hirtshals, og at der blev etableret et transportcenter, så infrastrukturen kunne klare den øgede trafik. Siden er flere rederier kommet til, og trafikken steget betydeligt. Det er imidlertid en stadig kamp at tiltrække og fastholde trafik. Hirtshals er i hård konkurrence på mange parametre. Infrastrukturen i Norge er sådan, at de fleste konsoliderings- og distributionslagre ligger omkring Oslo, og derfor vælger mange transportører at sejle Frederikshavn-Gøteborg eller køre hele vejen op gennem Sverige. Ofte bliver der regnet på, om det er billigere at have lastbil og chauffør rullende på de svenske veje, end det er at tage færgen til Danmark, selv om det er hurtigere. Samtidig er samhandelen mellem Danmark og Nor-

ge skæv, så det er svært for speditørerne at fylde bilerne på tilbageturen. Det får nogle til at køre via Sverige hjem for at få læs. Logistik og service Omkring færgerne og godstransporten er skabt en omfattende servicesektor i Hirtshals, en udvikling, der fik ekstra fart, da man i 2008 etablerede Hirtshals Transport Center i direkte tilknytning til motorvejen. Her findes tankanlæg med alle olieselskaber repræsenteret, her er faciliteter for chauffører, her kan tolddokumenter håndteres, og her findes de værksteder med videre, der kan holde flåden af lastbiler kørende. – Vi har omkring 500 lastbiler i døgnet her, og det er en stor fordel, at alle faciliteter er samlet ét sted. Også at vi ligger så tæt på havnen – mange vognmænd vælger at få serviceret deres biler her, mens de alligevel venter på færgen, siger direktør Tonni Sørensen, Hirtshals Transport Center. Han tilføjer, at trafikken over Hirtshals Havn er vokset hvert år, siden transportcentret blev opført, og

selv om fremgangen lige nu er lidt under prognosen, så er der fortsat fremgang, og det gør direktøren optimistisk for fremtiden. Optimismen bunder også i, at kommunen i disse år investerer massivt i udvidelse af Hirtshals Havn og byggemodning af erhvervsgrunde i Hirtshals Transport Center. – Det er lidt lige som hønen og ægget – hvad kom først – men nu har kommunen altså anskaffet en høne, og så tror jeg på, den begynder at lægge æg, siger Tonni Sørensen. Gods på bane, bil og skib Senest har de lokale politikere og erhvervslivet presset på for at få etableret en kombi-terminal. Den står ganske vist gabende tom, for jernbanen kan endnu ikke tage et godstog ned gennem Jylland på under 11 timer, og så er det svært at konkurrere med vejtransport. Men den dag, Folketinget sætter handling bag ordene om at flytte gods fra vej til bane, så er Hirtshals klar. En af dem, der glæder sig over kombi-terminalen, selv om den kritiseres i pressen, er Color Lines danske fragtchef, Allan Rishøj:


TRANSPORT & LOGISTIK

Siden 1937 har der været fast færgetrafik mellem Hirtshals og Norge. I dag opererer tre rederier på ruter til fem norske havne samt Færøerne og Island. Senest har godsruten Zeebrugge-Gøteborg føjet Hirtshals til sin ruteplan.

– Det er beklageligt, at kombiterminalen ikke er i drift fra starten, men jeg er overbevist om, at den på sigt vil kunne tiltrække gods til Hirtshals-korridoren, som vi ikke har i dag. Allan Rishøj er også glad for, at det er lykkedes Hirtshals Havn at tiltrække anløb af rederiet CLdN’s godsrute Zeebrugge-Gøteborg. Han ser spændende muligheder i, at gods fra Belgien kan sejles til Hirtshals og distribueres videre til Norge og Danmark herfra. Det kunne for eksempel være noget af det affald, som danske kraftvarmeværker importerer fra England, og som kommer via London-Zeebrugge. Vejskat kan få stor betydning for, hvilken vej varestrømmene løber. Sverige overvejer at indføre vejskat, og i Danmark har emnet også været oppe at vende. En vejskat i det ene eller andet land vil hurtigt kunne flytte meget gods. Det samme kan toldtariffer og valutakurser. Nordmændene mærker krisen Norges-trafikken har hidtil været forholdsvis uberørt af kriserne, fordi den norske økonomi bare har buld-

ret frem. Det har ændret sig i 2015. Der er blevet meget stille i norsk industri. Mange nordmænd havde investeret i oliesektoren og er ramt af afmatningen. Samtidig er valutakursen forringet, og mange norske familier oplever at have færre penge mellem hænderne. Det mærkes meget tydeligt hos Ingvardsen Spedition, der siden 1989 har drevet stykgodsruten DanmarkNordnorge. I dag kører Jens Ingvardsen med 15 biler på hele Norge med ugentlig dør til dør-levering. Typisk tørlast op og fisk på køl på returen. En betydelig del af godset har været danske køkkener til norske boliger, men nordmændene vælger i stigende grad at beholde deres gamle køkken lidt endnu. Jens Ingvardsen kunne beskæftige ti biler mere, hvis han kørte med østeuropæiske chauffører, men det vil han ikke, for det vil næppe forbedre bundlinjen. I stedet satser han på danske chauffører, faste ruter og omhyggelig levering, hvor som helst kunden ønsker det. Og så håber han, nordmændene snart kommer oven på igen.

Vognmand Jens Ingvardsen startede fragtruten Danmark-Nordnorge for 17 år siden og kører i dag med 15 lastbiler på hele Norge. Han kan dog mærke, at norsk økonomi har det knap så godt for tiden.

– Vi har op mod 500 lastbiler her igennem hvert døgn, og aktiviteten har været stigende, siden vi startede i 2008, siger direktør Tonni Sørensen fra Hirtshals Transport Center.

– Superspeed-færgerne er hurtig og effektive. De kan tage 110 lastbiler og løstrailere, så vi skal være effektive på kajen, når færgerne skal tømmes og fyldes på tre kvarter, lyder det fra Color Lines fragtchef, Allan Rishøj.

17




20

TRANSPORT & LOGISTIK

Bestyrelsesformand Bo Lysegaard, til venstre, og adm. direktør Claus Madsen har succes med at holde fast i høj kvalitet og personlig betjening af kunderne.

Speditører har succes med Tekst: Hans Sejlund Foto: Axel Søgaard

I

en tid, hvor mange i branchen presses til at udflage biler og benytte dårligt betalte østeuropæiske chauffører, så holder Uni-way fast i at benytte danske vognmænd med danske chauffører på alle transporter i Skandinavien. Og det har Uni-way succes med. Danske vognmænd og chauffører kan nemlig præstere en bedre kvalitet og service, og det vil kunderne godt betale lidt ekstra for, lyder det fra firmaet. – Vi forsøger hele tiden at forædle vores produkt og servicere kunderne optimalt. Vi adviserer altid dagen før

Uni-way i Aalborg er en klassisk speditionsforretning med fokus på at udvikle og rendyrke det, det hele handler om: At transportere varer fra dør til dør effektivt, sikkert og med høj service. levering og igen et par timer før ankomst, og vi leverer på det sted og den måde, kunden ønsker, hvad enten det er med kran på byggepladsen eller direkte på stilladset. Hovedparten af vores trailere har baglift og løftevogn eller medbringer truck, og vi er behjælpelige med aflæsning. Samtidig sørger vi for, at vores

chauffører og biler opfylder alle sikkerhedskrav til at færdes på byggepladser og i virksomheder. Den form for individuel service kan vi kun yde med erfarne og veluddannede dansktalende chauffører. Mange af dem har kørt for os i årevis og færdes hjemmevant hos vores kunder. Det giver tryghed hos kunderne

og forebygger misforståelser, siger adm. direktør Claus Madsen. Dedikerede speditører Uni-way er specialist på de nordiske lande, en position, der blev yderligere styrket ved overtagelsen af Starfragt i Aarhus tidligere i år. Virksomheden har nu 22 ansatte


TRANSPORT & LOGISTIK

Et hold af dedikerede speditører giver kunderne en personlig betjening og finder løsninger på selv de mest komplicerede transporter.

Outsourcing af logistik og lager - giver dig frihed til at fokusere på din kerneforretning

Aalborg ligger centralt mellem Skandinavien og Europa, og al omladning foregår på Uni-ways egen plads lige ved motorvejen.

DTK varetager alle opgaver i logistikkæden afhængig af jeres behov og vi har lagre i Padborg og Flensborg.

kerneydelsen og opererer 80-90 trailere. Det sker i faste samarbejder med danske vognmænd. En særlig niche hos Uni-way er specialtransporter med overdimensioneret gods. Det stiller særlige krav til biler, udstyr og chaufførernes uddannelse, og det kræver ekspertise med hensyn til ruteplanlægning, følgebiler og tilladelser. På dette felt løser Uni-way også opgaver for andre speditører. Nøglen til Uni-ways succes ligger nok især i medarbejdernes tilgang til opgaverne. Alle er garvede speditører og brænder for faget, fortæller direktøren. Uni-way er en klassisk speditions-

virksomhed, hvor den personlige kontakt er i højsædet. Kunderne har samme kontaktperson fra ordre til faktura og kan derfor altid få svar på spørgsmål. Alt gods køres fra dør til dør på egne biler, således at speditøren altid har kontrol med godset. – Derfor har vi også verdens hurtigste og mest præcise track & trace – kunden ringer til os, vi ringer til chaufføren og kan straks fortælle, præcist hvor godset befinder sig, og hvornår det vil være fremme. Mere kompliceret behøver det ikke være, siger Claus Madsen.

Opgaverne spænder over enkeltopgaver til totale logistikløsninger, hvor vi bliver jeres tætte partner i et forpligtende 3 PL-samarbejde. Vi er desuden AEO-certificeret og dermed klassificeret som en sikker og sikret partner i forsyningskæden. Lyder det interessant?

www.dtk.dk www.dtk-logistics.de +45 74 67 08 00 info@dtk.dk

Kontakt os for en uforpligtende samtale omkring mulighederne og se mere på vores hjemmeside.

21


Nu behøver du ikke lede længg Kære virksomhed! Nu kan din virksomhed og dine ansatte få relevant og inspirerende information – helt gratis! Få Danmarks spændende erhvervs-magasin direkte med posten. Et magasin der målrettet fokuserer på erhvervslivet, succes, karriere, markedsføring, produktion og salg.

Registrer dig ved at gå ind på erhverv-danmark.dk og indtaste kontaktdata eller scan QR-koden. Husk – det er helt gratis!

Scan QR-koden og modtag Erhverv-Danmark gratis!