Nogle hunde kan bedre lide hinanden end andre, og de vil ikke altid parre. Det må vi respektere, sagde Kathrine Kirchhoff på sit oplæg om det optimale parringstidspunkt for tæver.
har blødt i syv-otte dage – fem, hvis hun skal insemineres med frostsæd,« sagde Kathrine Kirchhoff. Når østrogenniveauet falder hen mod ovulationen, begynder progesteronniveauet at stige, og ægløsningen vil finde sted, når koncentrationen af progesteron ligger på cirka 5 ng/ml. Den præovulatoriske stigning i progesteron kan fastsættes ved vaginalcytologi – og som Kathrine Kirchhoff udtrykte det: Tag et rigtigt godt smear. Hun understregede vigtigheden af at nå helt op i tævens vaginale hule med vatpinden og i det hele taget at være opmærksom på, at hundens vagina er meget lang og spændt, især under løbetiden. »Brug de længste vatpinde, I kan få fat på, og husk endelig at bruge dem, der ikke kan knække. Vi bruger en lille, blød børste, som ikke irriterer tæven,« fortalte Kathrine Kirchhoff og viste en langskaftet, gul, mascaralignende børste op for salen. Klinikeren skal mikroskopiere for antallet af superficialceller. På det optimale parringstidspunkt ses over 80 procent superficialceller i smearet, men allerede ved 60 procent superficialceller anbefaler Kathrine Kirchhoff at begynde at måle progesteron. Mål progesteron Progesteronbestemmelse er den sidste nøgle. Semikvantitative progesteronmålinger som ELISA-tests kan udføres inhouse i klinikken med svar inden for en time, men de er knap så præcise som laboratoriemålingerne. »Vi er ikke så glade for den slags tests, for vi har oplevet, at de svigter, så tæven bliver sendt for sent til parring. Send hellere testen ind til et centrallaboratorium. Svaret kan de fleste gange godt vente et døgn,« anbefalede Kathrine Kirchhoff. Når progesteron er på cirka 10-12 ng/ml og der ses anguleret mukosa og 80 procent superficialceller i smearet, er parringstidspunktet optimalt. Hvis tæven kun kan parres én gang, bør det dog foregå, når progesteronniveauet er cirka 8-10 ng/ml eller typisk på andendagen efter ovulation. Hvis der parres to gange, anbefaler Kathrine Kirchhoff, at første parring finder sted på dag 1 efter ovulation og anden parring på dag 3 om
morgenen. Hun er mest tilhænger af at lade parringen foregå naturligt og acceptere, at hundene kan have en holdning til sagen. »Nogle hunde kan bedre lide hinanden end andre, og de vil ikke altid parre. Det er egentlig meget godt, at der er noget, vi ikke kan kontrollere.« LH-test ved insemination Klinikeren bør bestemme både den fertile periode og fertilisationsperioden for at kunne fastsætte det optimale parringstidspunkt. Da sæden fra en avlshan med god sædkvalitet kan overleve i uterus i op til syv dage efter parring, er tævens fertile periode længere end selve fertilisationsperioden. Den fertile periode strækker sig fra fem dage før til fem dage efter ovulationen, hvor selve fertilisationsperioden som regel er mellem to og fem dage efter ovulationen (dog helt op til otte dage efter). Hvis opdrætteren eksempelvis skal planlægge parring i udlandet eller hjemtage sæd med henblik på inseminering, vil det vil være fordelagtigt med et varsel på nogle dage, hvilket kan opnås ved tæt undersøgelse af tæven. Det luteiniserende hormon (LH) peaker omkring to dage før ovulationen og falder derefter hen imod denne. Ved at følge LH-niveauet kan dyrlægen derfor give opdrætteren tid til at reagere, og Katrine Kirchhoff anbefalede derfor især LH-tests, hvis tæven skal insemineres med frostsæd.
Laboklin_ZE.indd 1
DYRLÆGEN • 6/2015
10.02.12 10:09
23