Klassisk pattegrisdiarré er fortsat et problem Under grisens første timer sker en eksplosiv udvikling i tarmen. Derfor kan det let gå galt, og i stedet for at grisen får en normal fungerende tarmflora, dør af diarré. Johanna Fjelkner, svinedyrlæge, Gård & Djurhälsan – oversat af Finn Gade Knudsen, HYO juni 2015.
Den nyfødte gris bruger meget energi på udviklingen af mave-tarmkanalen. Når grisen bliver født, går tarmkanalen fra at være – relativ – uden betydning til at være altafgørende på meget kort tid. I løbet af grisens første uger vil omkring 25 procent af føden gå til at udvikle mavetarmkanalen. Tarmens længde øges med omkring en meter gennem de første levedøgn, og når den fravænnes, er den hele 10 meter lang. Bakterierne ved pattegrisediarré er en del af den normale flora i tarmen. Men når grisen har diarré, så har de sygdomsfremkaldende typer af bakterierne fået overtaget i tarmfloraen. Hvis ikke miljøet i farestalden er optimal, eller hvis grisen ikke får nok råmælk, øges risikoen for, at grisen får en forstyrrelse af tarmens mikroflora og derfor bliver syg. Almindelige bakterier kan blive grimme bakterier Normalt forekommende bakterier i tarmfloraen kan give store problemer med diarré. 1. Escherichia coli (E. coli) En af de bakterier er E. coli. Bakterien har flere forskellige serotyper, hvor visse typer er mere almindelige at finde i forbindelse med diarré end andre. For at grisen får sygdommen, skal E. coli kunne fastgøres til tarmvæggen. Dette kan for eksempel ske ved hjælp af forskellige såkaldte adhæsionsfaktorer (molekyler der gør det muligt for bakterierne at sætte sig fast på tarmvæggen). Bakterierne skal også være i stand til at producere enterotoksin, der påvirker de intestinale celler, således at grisen får diarré. Enterotoksiner er forskellige måder at påvirke celler til at forårsage diarré
18
DYRLÆGEN • 5/2015
og i sidste ende dehydrering. De kan enten forårsage, at tarmcellerne begynder at udskille en masse elektrolytter i tarmen, eller de kan forhindre absorptionen af elektrolytter. Derfor er det vigtigt, at en gris med diarré modtager en form for oral elektrolyttilskud, ud over en eventuel antibiotisk behandling. 2. Clostridium perfringens (C. perf) C. perf er også normale bakterier i tarmfloraen. Der er fem forskellige typer af C. pref., som klassificeres efter den type toksinformular de har. Den mest markante og aggressive type er C. perf. typen C. Det forårsager en såkaldt tarmbrand, der giver stor skade på tarmcellerne og fører til at tarmceller dør, hvorefter grisen dør af blodig diarré. Andre typer af C. perf. er blevet diskuteret som mulig sygdomsudvikler. Det har nogle gange været let at se en sammenhæng mellem tarmskade og infektion med C. perf type A. I den nuværende situation er det svært at sige, at det netop er denne type bakterie, der er den eneste årsag til skaden – det kan også være forårsaget af et samarbejde mellem flere forskellige bakterier. Forebygge sygdom Ved hjælp af forskellige vacciner har klassiske pattegrisediarré forårsaget af E. coli gået fra at være en meget almindeligt forekommende sygdom til en mere sjælden en af slagsen. Ved at vaccinere søerne før faring, beskyttes smågrisene gennem råmælken, de får fra soen. De E. coli-vacciner der er til rådighed i dag, giver et værn mod de kendte vedhæftningsfaktorer og giftstoffer, som bakterierne kan skelne imellem. Der er også kombinationsvacciner, som vaccinerer mod både E. coli og imod C. perf.
Der er en konstant udvikling blandt tarmbakterierne og de produktionsforhold, vore grise går i, hvilket kan føre til, at vi få nye årsager til diarré. Både i Sverige og andre steder i udlandet har vi de seneste år set problemerne med pattegrisdiarré, på trods af at grise bliver vaccineret. For nylig er det blevet opdaget, at E. coli har flere måder til fastgørelse på tarmen, end dem vi tidligere har kendt, hvilket kan føre til problemer trods vacccination. Forskning er også langt omkring. New Neonatal Svine Diarré (NNPD) er en ny pattegrisediarré, hvor årsagen fortsat er usikker. Sammenfattende er der i øjeblikket flere forskellige årsager til diarré hos smågrise. Gennem øget kendskab til både den intestinale udvikling af de bakterier og vira, der er tilstede i tarmfloraen hos pattegrise, kan vi bedre forstå og forebygge sygdommen.
Ved diarré er det de mest sygdomsfremkaldende bakterier, der har overtaget over den normale tarmflora.