Anæstesikurset Anæstesikurset ved Carsten Grøndahl hos E-Vet i Haderslev gentages 4. november.
– det gælder dobbelt, når det drejer sig om anæstesi, og firedobbelt, når det er en gammel patient, der er på bordet. Vi var små 30 personer i E-Vets kursuslokale, og det ville hurtigt kunne gå ud over koncentrationen, men Carsten Grøndahl holder os på tæerne – bogstaveligt talt. Der var højst 20 minutter mellem de korte pauser, og det var en stor hjælp til at bevare fokus. Det var bestemt også nødvendigt, for der er mange interessante informationer. Vi fik for eksempel defineret, hvornår en hund eller kat er gammel, og hvilken virkning aldringen har på organerne og den deraf følgende ændrede farmakodynamik og -kinetik. Vi diskuterede procedurer i forbindelse med induktion, vedligehold, og monitorering samt den postanæstetiske smertemodulering af den gamle patient, og vi gennemgik en række cases, som vi havde haft mulighed for at se på inden kurset. Undervejs fik vi desuden demonstreret en praktisk gennemgang af anæstesiapparatur og monitorer. High lights Jeg skal ikke forsøge at gengive alle eller bare en fjerdedel af Carsten Grøndahls råd og anvisninger, for han ville kunne tale om emnet i en uge uden at komme til at gentage sig selv. Et par direkte anvendelige high lights vil jeg dog ikke undlade: • Reducer dosis og husk at alt tager længere tid for de gamle, også virkningsindsættelse og -varighed. Propofol kan være to minutter om at nå fuld effekt! • Vælg stoffer med omhu. Undgå α2-agonister, undgå acepromazin, brug kun NSAIDs, der er godkendt til præ-OP
Chefdyrlæge fra Zoo, Carsten Grøndahl holdt tidligere på året oplæg om anæstesi på gamle hunde og katte.
brug. Undgå øgning af sympaticus-tonus (undgå stress/ smerte). • Hold patienten varm. Kulderystelser firedobler iltbehovet, hvilket øger risikoen for hypoxi i opvågningen. • Præoxygener. Ilt, ilt, ilt – giv ilt før, under, og efter anæstesien! De gamle dyr tåler hypoxi meget dårligt (hjerte- og nyreskader). • Ekstra grundig anamnese og forundersøgelse. Spørg til hundens kondi. Informer ejer bedst muligt. • Hold anæstesien så let og så kort som muligt. Brug lokalanalgesi hvor det er muligt.
Dyrlæge Carsten Grøndahl beskrev blandt andet, hvilken virkning aldringen har på organerne og den deraf følgende ændrede farmakodynamik og -kinetik.
DYRLÆGEN • 4/2016
33