Dyrlægen 2/2017 by Fagmagasinet DYRLÆGEN

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

2/2017 · April 10. årgang

En dag hver anden uge skifter dyrlæge Anders Damgaard arbejdsplads. Hans arbejdsplads Højgård Hestehospital og Svendborg Dyrehospital bytter dyrlæger hver 14. dag. Det betyder, at de to involverede dyrlæger får lov at udvikle sig.

Bedste venner passer på hinanden

HVALPE OG KILLINGER FÅR

10 % RABAT Nem og hurtig skadebehandling. Vi behandler 90 % af alle skader inden for en uge og laver gerne direkte skadesrefusion. Kontakt os for materiale eller klinikbesøg på tlf. 63 57 11 11 eller dyrekassen.dk

Dansk dyrlæge skriver ny udgave af ’Equitation Science’ Lektor Janne Winther Christensen fra Aarhus Universitet er blevet bedt om at udarbejde en revideret udgave af bogen ’Equitation Science’. Bogen, som udkommer senere på året, henvender sig blandt andet til dyrlæger, rådgivere og myndigheder.

updayz

KONFERENCE 10. juni 2017 / GRAM SLOT SPEAKERS OG MEGET MERE

www.updayz.dk

uSA TREnDS

speak fra Dr. stephen DeVincent, Ma, DVM. Usa

KURSUS FORÅR 2017 KURSeR SmådyR:

Den første udgave af bogen ’Equitation Science’ blev udgivet i 2010, forfattet af to anerkendte forskere indenfor træning af heste, Dr. Andrew McLean og Prof. Paul McGreevy, Australien. De to forfattere har inviteret lektor Janne Winther Christensen, Aarhus Universitet, og Dr. Uta König von Borstel, Göttingen Universitet, Tyskland, til at udarbejde en revideret udgave af bogen som forventes i handlen i løbet af 2017. Skal bygge bro Den nye udgave af bogen ’Equitation Science’ har til formål at bygge bro mellem videnskabelige forskningsresultater og praktisk hestetræning. Bogen formidler principperne for dyrs indlæring med mange praktiske eksempler. Desuden indeholder bogen et opdateret review af videnskabelige artikler inden for hestetræning og ridning, etologi og kognition, stress, træningsudstyr og biomekanik. Bogen kan understøtte debatten om hestevelfærd og træning med videnskabelig dokumentation og forventes at være med til at sætte fokus på korrekt anvendelse af læringsteori, samt uddannelse af hest og rytter under hensyntagen til hestevelfærd. Bogen sætter endvidere fokus på noget af det traditionelle udstyr, som anvendes i hestesport, og som kan udgøre en risiko for hestevelfærden. Desuden fungerer bogen som et opslagsværk med en ordliste og forklaring af de meste anvendte termer inden for læringsteori. Bogen henvender sig til dyrlæger, rådgivere, myndigheder, ryttere, trænere, studerende og forskere med interesse for træning af heste og konsekvenserne for hestens velfærd.

16. maj 2017 Sygdomsdiæter – hvad skal vi kræve og forvente af dem? 18-19. maj 2017 Radiologi for veterinærsygeplejersker 31. maj 2017 Kunder, klinik og konflikter 10. juni Updayz

KURSeR heSt: 10. maj 2017 Embryo Transfer 31. maj 2017 Kunder, klinik og konflikter 10. juni Updayz Se alle de spændende kurser på: www.evet.dk/kursuskalender

Genudgivelsen af ’Equitation Science’ er støttet af Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) samt Foreningen Kustos af 1881.

DYRLÆGEN • 2/2017

INDHOLD

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk ISSN 1903-153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste

DYRLÆGEN • 2/2017

Dyrlæger bytter arbejdsplads hver anden uge

Døvhed hos hunde og katte

Tarmsundhed hos svin

Termisk kamera til at identificere feber hos søer

Afslører CT-skanning ukendt hvalart?

Gigantvisioner på det globale veterinærmarked

Online-konsultationer og brevkasser er ikke kun gratis arbejde

Fremtidens dyrlæge – fokus på det gode liv i praksis!

Sådan gør du din klinik kattevenlig

Blik fra VSP-dagen 2017

ØKONOMI: Hvordan ser din klinik ud om 5 år?

Fra veterinærgrossist til udvikler og rådgiver

Leasing er Det Vilde Vesten

Kom med til VIP Event

48 DYREETISK KLUMME: Bulldog-paradokset – Det er med racehunde som med racerbiler

fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker. Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation. Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 29. maj Deadline for indlæg er 28. april Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Layout: JJ Kommunikation ApS Forsidefoto: Højgård Hestehospital Tryk: Jørn Thomsen Elbo

Bundsolid Professionel Personlig

Hvad med en bank, som ved alt om dine udfordringer? Lån & Spar har dyrket den bundsolide bankforretning siden 1880. Fundamentet bygger på sund fornuft, omhyggelig risikovurdering og personlig rådgivning. Hele tiden med up-to-date værktøjer og fokus på dine behov som professionel kunde.

Er du etableret dyrlæge, eller måske på vej mod egen praksis og har behov for finansiering, vil du få udbytte af en snak med Lån & Spar.

Sejr Andreas Jensen Erhvervsdirektør, Lån & Spar

ECIALIS SPLæ s

ET ER

Som dyrlæge er du interessant for os. Og vi går langt for at du skal få succes: Hurtige beslutninger, individuelle fleksible løsninger, brancheindsigt og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Og vi står klar til sparring de fleste af døgnets timer.

Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på lsb.dk/erhverv

L S B mere på .D K

I DIT

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Hvis din nuværende bank kun fungerer som pengeflytter, så er det måske på tide at skifte. Du har brug for en aktiv medspiller.

H V E RV

DYRLÆGEBYTTE

Dyrlæger bytter arbejdsplads hver anden uge To hospitaler på Fyn bytter dyrlæger hver 14. dag. Det betyder, at hospitalerne har bedre tilbud til deres kunder, at de to involverede dyrlæger får lov at udvikle sig – og ikke mindst nyder dyrlægernes kolleger godt af at kunne lære fra flere specialister.

Af Lotte Overbjerg – Foto Højgård Hestehospital

På Højgård Hestehospital ved Odense arbejder dyrlæge Anders Damgaard. Han er særligt interesseret i hestes og smådyrs bevægeapparat og er uddannet kiropraktor. Han ville gerne arbejde med bevæ-

gelsesproblematikker og have flere kiropraktiske patienter. Men Højgård Hestehospital havde lige knap klienter nok til, at Anders Damgaard kunne udfylde sine dage med sit speciale. Cirka 40 kilometer væk på Svendborg Dyrehospital arbejder dyrlæge Nicolaj

Konceptet med at bytte dyrlæger fungerer rigtig godt, og jeg håber, andre klinikker kan drage fordel af vores erfaringer. Dyrlæge Nicolaj Bach Sørensen

Bach Sørensen. Han har specialiseret sig i hestetandproblemer, som han gerne vil blive endnu dygtigere til. Derfor har Højgård Hestehospital og Svendborg Dyrehospital indgået en aftale, der gavner både Anders Damgaard, Nicolaj Bach Sørensen og deres klienter og kolleger. En dag hver anden uge bytter de to dyrlæger nemlig arbejdsplads, så Anders Damgaard behandler kiropraktiske patienter på Svendborg Dyrehospital, og Nicolaj Bach Sørensen arbejder med tandproblemer på Højgård Hestehospital.

Nicolaj Bach Sørensen flytter én dag hver anden uge sin tandekspertise til Højgård Hestehospital. »Mit case-grundlag er blevet udvidet betydeligt, og jeg føler, jeg udvikler mig meget ved at have så mange forskellige patienter mellem hænderne.«

DYRLÆGEN • 2/2017

Flere cases giver udvikling Bytteordningen har kørt siden efteråret 2016, og alle er glade og tilfredse med arrangementet. »Det fungerer rigtig godt, og jeg håber, andre klinikker kan drage fordel af vores erfaringer. Jeg var straks med på idéen, da jeg blev kontaktet af Højgård, og det er jeg glad for,« fortæller Nicolaj Bach Sørensen.

Denne plads er reserveret: merial.dk

Dyrlæge Anders Damgaard fra Højgård Hestehospital er uddannet kiropraktor og er nu er med til at opbygge et kiropraktikklientel på Svendborg Dyrehospital.

Han har fået mulighed for udelukkende at fokusere på tandpleje, når han pakker dyrlægetasken og kører til Højgård hver anden uge. »Mit case-grundlag er blevet udvidet betydeligt, og jeg føler, jeg udvikler mig meget ved at have så mange forskellige patienter mellem hænderne. Jeg ville aldrig kunne opbygge en kundekreds, hvor jeg kunne lære lige så meget hjemme i Svendborg, fordi vi har en stor andel af

DYRLÆGEN • 2/2017

smådyr blandt vores klienter,« siger dyrlægen. Manglede en specialist Idéen med at to dyrlæger bytter arbejdsplads opstod, da Højgaard Hestehospital gerne ville løfte niveauet for deres tilbud inden for tandbehandling. »Vi havde brug for en specialist på området for at få vores tandbehandling op på samme niveau som eksempelvis vores

kompetencer inden for halthed, reproduktion og operation og intern medicin. Derfor undersøgte vi mulighederne og fandt hurtigt Nicolaj i Svendborg, som er en af de førende på sit felt. Men han var glad for sit job, og vi kunne fint nøjes med at låne ham en gang imellem,« fortæller medejer af Højgård Hestehospital, Michael Hansen, som oprindeligt fik idéen til dyrlægebyttet. Han lægger vægt på, at de to pågældende dyrlæger får lov at

Efter behov hjælper Nicolaj Bach Sørensen også til i Højgård-afdelinger i Jylland og på Sjælland. Til gengæld har Højgård Hestehospital en fremragende kiropraktor i Anders Damgaard, som nu er med til at opbygge et kiropraktikklientel i Svendborg, hvilket højner niveauet på det sydfynske dyrehospital. Lærer videre til kollega Nicolaj Bach Sørensen har ikke kun ansvar for Højgård Hestehospitals avancerede hestecases – han er også med til at løfte niveauet hos hospitalets øvrige dyrlæger. »Så vidt muligt er den dyrlæge, der har henvist patienten til Nicolaj med ved behandlingen for at lære. Dette er en mulighed for, at vi allesammen kan blive dygtigere, og det er vores mål at højne niveauet helt fra den initiale mundhuleundersøgelse til blandt andet at kunne lave fyldninger, som ikke rigtig er introduceret på det danske marked for hest endnu,« siger Michael Hansen. Økonomien Rent økonomisk er der helt klare linjer mellem Højgård Hestehospital og Svendborg Dyrehospital, der hver især har reklameret med deres udvidede kompetencer. »De to dyrlæger fakturerer for den virksomhed, de arbejder hos. Altså når Anders er på arbejde i Svendborg, er det dér, klienterne betaler og omvendt. Til gen-

Medejer af Højgård Hestehospital, Michael Hansen, fik idéen med at bytte dyrlæge med et andet dyrehospital, og konceptet fungerer til alles tilfredshed.

gæld er det så op til begge hospitaler at få planlagt opgaver til den dag, den eksterne specialist er på besøg, og det fungerer godt, og det har ikke været noget problem at udfylde timerne,« fortæller Michael Hansen. Han håber, at andre klinikker rundt om i landet kan få inspiration til at højne deres niveau og forbedre de ansattes muligheder.

• Dyrlæge Nicolaj Bach Sørensen, ansat på Svendborg Dyrehospital og udlånes én dag hver anden uge til Højgård Hestehospital.

arbejde med det, de brænder for, og at det er med til at bevare deres arbejdsglæde. Højgård Hestehospital er landets største hestehospital, og når Nicolaj Bach Sørensen kommer hver anden uge, er hestehospitalets tandpleje-tilbud også i top. »Vi kan tilbyde vores klienter en af landets bedste kompetencer på tandområdet – det er vi rigtig godt tilfredse med,« fortæller Michael Hansen.

• Han interesserer sig meget for tandpleje og tandkorrektion hos hest og efteruddanner sig inden for avanceret diagnostik, kirurgi og behandling af hestetænder. Han arbejder også med reproduktion, halthedsdiagnostik og medicinske sygdomme hos heste. • Dyrlæge Anders Damgaard, ansat på Højgård Hestehospital og udlånes én dag hver anden uge til Svendborg Dyrehospital. • Uddannet kiropraktor og interesserer sig både for alternative og konventionelle behandlingsmetoder af bevægeapparatet. Desuden arbejder han med haltheder og tænder.

DYRLÆGEN • 2/2017

Jan Birch, der her undersøger en hund for artrose, fortæller, at et stigende antal kæledyrsejere ønsker at få testet deres dyrs hørelse.

DYRLÆGEN • 2/2017

HØRELSE

Døvhed hos hunde og katte Høretab og medfødt døvhed hos hund og kat er en lidelse, som får stadig større opmærksomhed. Dyrlæge Jan Birch anbefaler, at dyr der er født døve aflives, da det kan forringe dyrets livskvalitet væsentligt.

Af Jan Birch, dyrlæge, Odde Dyreklinik – Foto Boehringer Ingelheim – Canosan

mellemøret, tumores, degenerative forandringer i nerver og medikamenter som antibiotika og antiseptiske midler.

Døvhed har længe været kendt blandt hunde og katte. Døvhed kan såvel være medfødt som erhvervet. Den medfødte døvhed ses typisk hos dyr, der er hvide eller har hvide aftegn, da døvhed ofte er associeret med to pigmentgener, nemlig merle-gener, som er kendt hos collier, shetlandsheepdog og harlekin grand danois, og piebald-genet, som man ser hos dalmatiner, bull terrier, samojede og engelsk setter. Den erhvervede døvhed kan forekomme hos alle racer. Årsagen til den erhvervede døvhed kan være infektion i det ydre øre og

Medfødt døvhed eller tab af høreevne Den medfødte døvhed er en tilstand, der kan konstateres fra seks-syv-ugers alderen. Øregangen udvikles i de første to-tre uger (ørekanalen åbnes, når hunden er 12-13 dage gammel), hvorefter hunden har hørevene i nogle uger, før høreevnen tabes igen. Tab af høreevne: Lydens bevægelse fra det ydre øre til det indre øre er ret kompliceret. Lyden passerer fra det ydre øre gennem det luftfyldte mellemøre, der blandt andet inkluderer

Ved en BAER-test bliver dyret udsat for lydstyrker i varierende styrke igennem ørepropper i dyrets ører, hvorved vi får testdyrets hørelse i det fulde spektrum. Via elektroder påsat dyrets hoved vil lydene blive opfanget og dyrets respons på disse registreres.

DYRLÆGEN • 2/2017

Dyr til undersøgelse kan være såvel voksne dyr som unge. I mange tilfælde kommer hele kuld til undersøgelse, så man får afklaret status på alle og ikke kun dyr udvalgt til avl. Dette giver et bedre overblik af avlsgangen. Den praktiske fremgangsmåde ved udførelse af BAERtests er: • Dyrene sederes let efter en helbredsstatus. • ID-nummer kontrolleres, så en attest efterfølgende kan udstedes. • Begge ører otoskoperes for tilstande, der kan forklare evt. manglende hørelse. • Herefter placeres fire elektroder under huden samt øreprop i begge øre, hvorigennem der sendes lyd i forskellige db-niveauer. • Høreevnen afspejles grafisk for hvert øre, så man kan konkludere, hvorvidt dyret er døvt, unilateralt hørende eller bilateralt hørende. • Efterfølgende udstedes attest. Ejer har mulighed for at være tilstede under hele undersøgelsen. Dyrlæge Jan Birch, Odder Dyreklinik, har stor erfaring i at teste hørelse hos hund og kat.

trommehinde og øreknoglerne. Videre passerer lyden det ovale vindues membran til det indre øre, der står som overgang til cochlea. Cochlea indeholder tre væskefyldte kamre, som er adskilt af membraner. Lydimpulser giver vibrationer til cilierne på det cortiske organ, hvor cilier har stor betydning for lydbølgernes bevægelse. I cochlea findes laget stria vascularis, der er basis for cilierne. I dette lag findes melanocytter, som er væsentlig for stria vascularis og dermed cilier. Dyr med det hvide pigment kan mangle melanocytter, og dette betyder tab af cilier og dermed høreevne. Mangel på melanocytter medfører degeneration af blodforsyning til stria vascularis og efterfølgende tab af cilier. BAER-tests Hvorvidt de unge individer er hørende eller ej kan undersøges ved BAER-test-metoden efter fem-seksugersalderen for hunde og en syv-otte ugers-alderen hos kattene. En BAER-test er en elektrodiagnose af høreevne. Den mest udbredte elektroniske undersøgelsesmetode af høreevne er BAER-test (Brain Auditory Evoked Response), som har været anvendt veterinært siden starten af 1970’erne. Testen afslører den elektroniske aktivitet i cochlea og hørebanerne i hjernen på samme måde, som EKG aflæser hjertets aktivitet. Aflæsning af BAER-test udløser fem bølger/toppe computergrafisk, der indikerer signaler fra 8. hjernenerve, extramedullære intracraniale respons og hjernestammen. Dyrene er let sederede til metoden, da det er nødvendigt, at de er helt i ro for at fastholde en elektrode, som er placeret på deres hovedet.

DYRLÆGEN • 2/2017

Som hovedregel anbefales døve individer aflivet, da udfordringen med manglende hørelse kan betyde nedsat livskvalitet. Døve dyr kan igennem opvæksten blive usikre og blandt andet begynde at angstbide på grund af mangel på denne sans. Ensidigt hørende individer har generelt ingen problemer med at begå sig, da mange ikke vil notere sig, de kun hører på det ene øre. Ensidig høreevne har oftest størst betydning avlsmæssigt. Føres denne evne videre i avl, og der eventuelt parres med anden hund med unilateral høreevne, kan dette få stor betydning. Den præcise arvegang er desværre endnu ikke kendt, hvilket gør, at det er vigtigt at kende historik blandt de udvalgte avlsdyr. Baggrund for anvendelse af BAER-testmetoden er dels at få afklaring af udvalgte avlsdyrs status med hensyn til høreevne, dels afklaring af et individs adfærd, hvorvidt den er relateret til høreevne eller mangel på samme.

Medfødt døvhed • Døvhed kan forekomme hos cirka 80 hunderacer og 14 katteracer. • De hyppigst undersøgte racer herhjemme er dalmatiner, bull terrier, foxterrier og norsk skovkat.

Denne plads er reserveret: IDT Biologika

CLOSTRIDIUM BUTYRICUM – HUVEPHARMA

Tarmsundhed hos svin Clostridium butyricum – Miya-Gold® – et nyt værktøj til stabilisering af tarmsundheden hos svin Tekst Lars Kunstmann1, Leif Meedom1, Veerle Hautekiet2, Jens Bach3 1 Dyrlæge, Huvepharma NV, Antwerpen, Belgien, 2 Produktchef, Huvepharma NV, Antwerpen, Belgien, 3 Dyrlæge, Danvet.

Rask tyktarm

Siden efteråret 2015 har Danish Crown og Videnscenter for Svineproduktion (SEGES) observeret en stigning i prævalensen af positive kødsaftsprøver for Salmonella spp. hos slagtesvin på 13-15 procent (Anon. 1, Anon. 2). Årsagen er ikke afdækket, men der kan være flere faktorer, som påvirker grisene generelle mavetarmsundhed. Eksempler kunne være de senere års indsnævring af råderummet for terapeutiske behandlinger mod infektiøse lidelser, erhvervets manglende indtjening kombineret med stadig produktivitetsfremgang og øget belægningsgrad i eksisterende staldanlæg samt dalende kornkvalitet med faldende råproteinindhold (Tybirk). Et nyt foderadditiv til grise (Miya-

Postantibiotisk opformering af patogener

Gold®) baseret på sporer af Clostridium butyricum er siden taget i anvendelse i en lang række svinebesætninger med blandt andet salmonellahistorik – og med gode resultater til følge. Resultater Dataopsamling fra de første besætninger blev præsenteret på IPVS-kongressen i Dublin i juni 2016. Data viste signifikant reduktion (halvering) i antibiotikaforbrug (aldersgruppen 7-30 kg) til gastrointestinale lidelser, fald i dødelighed, forbedret tilvækst op til + 85 g/dag og forbedret foderforbrug på -0,18 FEs/kg tilvækst. Resultaterne perspektiveres her i forhold til ny viden om Clostridium butyri-

Salmonella induceret colitis

Antibiotika Komplekse kulhydrater - polysakkarider (stivelse og fordøjelige fibre)

Clostridier

Udskillelse

T3SS1+2 Clostridier

Clostridier

S. Typhimurium

Butyrat S. Typhimurium

Butyrat

H2O

Butyrat

H2O CO2

Blodkar

Tarm krypter

0,1%

Butyrat

O2 1%

Na+

Blodkar

ADP ATP Na+

bd oxidase Laktat

Laktat

Na+

CO2

Tarm krypter

Blodkar

Butyrat

Ilt spænding

Tarm krypter

T3SS1+2: Invasions associeret type III sekretionssystem type 1 og type 2, fremmer cyxAB: Salmonella typhimurium Operon (samling af bakterielt DNA, hvor generne samlet koder for et enzymkompleks) i tarmepithelet –etablering her Salmonella typhimurium cytochrom

cyxAB invasion

cyxAB: Operon (samling af bakterielt DNA, hvor generne samlet koder for et enzymkompleks) – her Salmonella typhimurium cytochrom bd oxidase

ATP O2

ADP

ATP Glc

Glc

ADP

Glc

ATP: T3SS1+2:

Adenosintrifosfat

Invasions associeret type III sekretionssystem type 1 og type 2, fremmer Salmonella typhimurium etablering i tarmepithelet

ADP: ATP: O2

Glc

Adenosindifosfat

Adenosintrifosfat

ADP:

Adenosindifosfat 10%

Figur 1. Mikrobiotaens betydning for anaerobt stofskifte hhv. aerobt stofskifte i colon (Rivera-Chávez 2016).

DYRLÆGEN • 2/2017

Glc: Glucose

Glc:

Glucose

Periode

31.12.15-30.03.16

01.10.15-30.12.15

25.06.15-30.09.15

26.03.15-24.06.15

11.12.14-25.03.15

Antal dage

105

Døde i %

2,5

3,0

3,3

10,5

4,0

Producerede grise

8362

8230

9474

7996

9512

Daglig tilvækst/g

463

448

428

402

433

Fes/kg tilvækst

1,76

2,03

1,81

1,77

1,88

Tabel 1. Effektivitetsdata kvartalsvis besætning 1.

cums effekt på Salmonella og positive påvirkning på mave-tarmkanalens generelle mikrobiota forklaret ved endogen produktion af butyrat. Probiotika Virkningsmekanismerne for probiotika beskrives ofte generelt og overordnet. Fire gængse teorier er fremherskende: 1) Vækstmæssig udkonkurrering af patogener, 2) Kompetitiv eksklusion, hvor receptorer for patogeners adhærence blokeres i tarmen, 3) Produktion af antibakterielle komponenter (baktericiner, antitoxiner, organiske syrer) og 4) Antiinflammatorisk effekt og positive effekter på immunforsvaret (Liu, Cho, Guilloteau). Kortkædede fede syrers indvirkning på tarmepithelet Acetat, propionat og butyrat hører til de vigtigste kortkædede fede syrer (SCFA) med en række positive funktioner i mavetarmkanalen. Med Pka ≤ 4,8 er anionformen af butyrat dominerende i mavetarmkanalen, og traditionel tilsætning af butyrat direkte i foderet sker oftest som et coatet salt for at nedsætte metabolisering i ventrikel og tyndtarm. Målet er at opnå positive effekter distalt i tarmkanalen, som ses hos grise og gnavere (Guilloteau). Butyrat er colonocytternes foretrukne metaboliske energikilde, nedsætter apoptosis og har antiinflammatoriske egenskaber. Butyrat har en vækstfremmende effekt i så lave doser som 100-500 ppm (Guilloteau). Endogen produktion af butyrat afhænger blandt andet af tarmindholdets kemiske sammensætning, mængden af butyrogene substrater og mikrobiotaen (Guilloteau). SCFA stimulerer også celledeling og vækst af mucosa i tyndtarmen. Virkningen er sandsynligvis indirekte via en systemisk mekanisme og ikke som følge af en direkte kontakt (Liu, Guilloteau).

Energiomsætning og Salmonellaforekomst Ny viden om interaktion mellem Clostridium spp., butyratproduktion og Salmonella spp.’s koloniseringsevne er beskrevet ved eksperimentelt arbejde i musemodeller. En detaljeret redegørelse for det epitheliale stofskifte i tarmkanalen ligger uden for denne artikels formål, men hovedpointerne er beskrevet i figur 1. Når kommensale butyratproducerende clostridier forsvinder fra lumen i ileum/ colon øges iltspændingen henover tarmepithelet. Et butyratdrevet anaerobt stofskifte med produktion af kuldioxid (CO2) ændres til et aerobt stofskifte med produktion af ilt (O2). Den øgede iltspænding muliggør, at eksempelsvis Salmonella typhimurium kan invadere tarmepithelet. Den heraf følgende enterocolitis hos værten fremmer Salmonellas muligheder for videre infektion, opformering og udskillelse. Det sker ved omdannelse af reaktive nitrogenforbindelser til nitrat som elektronreceptor ved hjælp af nitratreduktase. Nitratreduktase foretrækkes af Salmonella typhimurium under aerobe forhold i synergi med cytochrom bd oxidase – som elektronacceptor, der fungerer ved lave iltspændinger på 3-10 procent (21 procent ilt ved atmosfærisk tryk). Denne synergistiske effekt fremmer den orofækale transmission af Salmonella (Rivera-Chávez). Salmonella i danske svinebesætninger EFSA estimerede på baggrund af stibundsprøver prævalensen af Salmonella spp. i danske avls-, opformerings- og produktionsbesætninger til 41,1 procent i 2008 (EFSA 2009). Prævalensen af positive kødsaftprøver ved slagtning er rapporteret stigende i niveauet 13-15 procent (Anon. 1, Anon. 2). Serologiske data fra kødsaft og even-

tuelt serum danner grundlag for beregning af besætningens Salmonellaindeks og niveautildeling. Salmonellaniveau 2 (>40 -64,9 i Salmonella-indeks) i slagtesvinebesætninger medfører fradrag på 2 procent. Niveau 3 (65-100 i Salmonellaindeks) giver fradrag på 4 procent, 6 procent eller 8 procent afhængigt af tid og hyppighed i niveau 3. Herudover er der særslagtning, og eventuelt særlige tillæg kan ikke opretholdes (Møgelmose). Salmonellaniveauet i svinebesætninger har således væsentlig økonomisk og afsætningsmæssig betydning. Dyrkningsfund af Salmonella i stibundsprøver eller fra grise medfører oplysningspligt og deklaration. Mindre hyppigt kan klinisk salmonellose forekomme, som er omfattet af anmeldepligt (Miljø- og Fødevareministeriet). Clostridier som probiotika Clostridium spp. er grampositive, obligat anaerobe, sporedannende bakterier. I et probiotisk perspektiv er sporeformen interessant, idet sporen er naturligt modstandsdygtig over for eksempelvis mavesyre, enzymatisk nedbrydning samt tungmetaller som kobber og zink, der anvendes som foderadditiver og endelig til en vis grad varmebehandling (pelletering) (EFSA 2011). Clostridier er kommensaler i tarmen. De seneste år har Clostridium perfringens type A været genstand for øget opmærksomhed specielt i forhold til spædgrisediarré (Kongsted), selvom ætiologien endnu er uafklaret og multifaktoriel. Udbredt vaccinationspraksis og lejlighedsvise antibiotiske enkeltdyrsbehandlinger af besætningsudbrud af spædgrisediarré indikerer en mulig ubalance i tarmfloraen (Hermann-Bank). Tilsætning af Clostridium butyricum i sporeform til foderet gør bakterien modstandsdygtig

DYRLÆGEN • 2/2017

Ordina oner ADD/100 dyr/dag 25

Start Myia-Gold® S

20 A 15 D D 10

Led, lemmer etc. Lu vejslidelser

Tarmlidelser 01-12-2015

01-11-2015

01-10-2015

01-09-2015

01-08-2015

01-07-2015

01-06-2015

01-05-2015

01-04-2015

01-03-2015

01-02-2015

01-01-2015

01-12-2014

01-11-2014

01-10-2014

Måned Figur 2. Antibiotika ordinationer 9 måneder før og 6 måneder efter intervention.

for nedbrydning i foderet, ventrikel og tyndtarm. Sporen kommer først i sin vegetative fase i de distale tarmafsnit under anaerobe forhold. Butyrat-produktion stimulerer det anaerobe stofskifte, og den producerede CO2 vil nedsætte iltspændingen (Rivera-Chávez 2016). Herved beskyttes tarmepithelet mod invasion og kolonisering af for eksempel Salmonella. Data fra intervention i to besætninger Data er opgjort før og efter tildeling af Miya-Gold® til foderet. Før- og efter-periodernes længde blev defineret ud fra besætningens tilgængelige data og en ellers uændret fodersammensætning. Tilsætning af Miya-Gold® S til fravænningsblandinger til grise i Danmark begyndte i juli 2015. Den første besætning var fravænningssite til en 1.100 sobesætning med sundhedsstatus blå SPF med MYC og AP 12. Der blev vaccineret for Mycoplasmae hyopneumoniae samt Porcine circovirus type 2. Besætningen anvender vådfoder baseret på indkøbt melfoder. Der tilsættes organiske syrer i henhold til gældende foderstoflovgivning. Foderet tilsættes zin-

Periode

Gram

kg foder

FEs

dgl. tilvækst

/kg tilvækst

01.05.14 – 31.07.15

414

1,86

2,06

01.08.15 – 30.11.15

499

1,81

1,88

Tabel 2. Effektivitetsdata før og efter tilsætning af Miya-Gold S®

DYRLÆGEN • 2/2017

koxid 3.000 ppm de første 14 dage efter fravænning for at forebygge E. coli-associeret diarré. Besætningen havde oplevet stigende dødelighed og manglende klinisk effekt af antibiotiske interventioner i forhold til resistensundersøgelser. Besætningen var deklareret positiv fra tidligere lejlighedsfund af Salmonella. Alle procedurer beskrevet i ”Vejledning til svineproducenter om Salmonella“ var indført. Laboratorieindsendelser af grise havde vist varierende resultater med enteritis forårsaget af bakterier i gruppen Enterobactericea, og massiv klinisk forekomst af diarré var almindeligt forekommende. Effektivitetsdata Tabel 1 viser effektivitetsdata fra to kvartaler op til uge 27, hvor inklusion af Miya-Gold® S til foderet begyndte. Antallet af døde grise faldt fra 88 i uge 27 til 19 i uge 28. Det blev besluttet at inkludere 2 kg Miya-Gold® S per ton foder i startblandingen, 1 kg Miya-Gold® S per ton foder i blanding 2 og 0,5 kg Miya-Gold® S per ton foder i blanding 3. Foderet ændrede ellers ikke sammensætning. Den ugentlige mortalitetsrate faldt fra 2,5 procent op til inklusionstidspunktet til 0,4 procent de efterfølgende 22 uger (P<0,0009) (Bach 2016). Antibiotikaforbruget målt i ordinerede ADD (Average Daily Dose) per 100 dyr per dag 9 måneder før intervention og 6 måneder efter er illustreret i figur 2. Totalforbruget af antibiotika faldt fra et månedligt gennemsnit på 16,55 ADD per måned 9 måneder før til gennemsnitligt 7,94 ADD per måned 6 måneder efter (P<0,0002).

Denne plads er reserveret: www.elanco.dk

Antibiotikaforbrug i sig selv kan have negativ indflydelse på tarmens mikrobiota. I denne besætning synes en stabilisering af tarmfloraen at gavne produktiviteten samt mindske behovet for antibiotikaterapi (Bach 2016). Besætning 2 er en 600 sobesætning med produktion af 22.000 fravænningsgrise på samme site. Sundhedsstatus er Blå SPF, og der vaccineres imod Porcine circovirus type 2. Besætningen var tidligere fundet positiv for Salmonella Spp. ved stibundsprøver. Besætningen anvender hjemmeblandet tørfoder med undtagelse af en pelleteret fravænningsblanding (Piggy meal 4, Danish Agro) som startblanding i farestalden og lige efter fravænning. Besætningens dødelighed efter fravænning i juni og juli inden inklusion af Miya-Gold® S lå på 3,0 procent. Besætningen ønskede at udfase Zinkoxid om muligt. Det blev besluttet at inkludere 2 kg Miya-Gold® S per ton foder i startblandingen, 1 kg Miya-Gold® S per ton foder i blanding 2 og 0,5 kg Miya-Gold® S per ton foder i blanding 3. Den pelleterede fravænningsblanding forblev uændret. Tabel 2 viser et nedsat foderforbrug på 0,05 kg foder/ kg tilvækst og et reduceret energiforbrug på 0,18 FEs/ kg tilvækst. Grisene åd forholdsvis mindre af startblandingerne, som indeholder en mere skånsom men også dyrere råvaresammensætning (eksempelvis sojaproteinkoncentrat) og forholdsvis mere af hvede, byg og sojaskrå-baserede slutblandinger (Kunstmann 2016). Klinisk diarré fremstod mindre hyppigt, og zinkoxid 3.000 ppm i de første 14 dage efter fravænning blev udfaset i begyndelsen af oktober 2015. Diskussion Data opsamlet fra besætningerne viser en positiv effekt på fodereffektivitet, daglig tilvækst og grisenes generelle tarmsundhed. Grise, der er sundhedsmæssigt udfordrede, viser større respons. Udeladelse af for eksempel zinkoxid i terapeutiske doser kan hos velfungerende grise tilsyneladende fungere uden produktionsmæssig nedgang. Begge de beskrevne besætninger har tidligere haft dyrkningsfund af Salmonella Spp. Samspillet mellem tilstedeværelsen af Salmonella i grisenes nærmiljø samt forekomst af enteritis forårsaget af E. coli eller andre tarmpatogener er komplekst, og kausaliteten kan ikke fuldt belyses i kasuistikkerne. Data fra andre besætninger bekræfter dog vores konklusioner, beskrevet her. Under eksperimentelle forhold vil grise ofte ikke være underlagt de samme udfordringer som i et besætningsmiljø, men omvendt vil parallelle grupper med kontrol af én enkelt eksponeringsfaktor være mulig. Formålet har her været at opsamle data på en praksisrelevant måde over tid og således illustrere betydningen af stabilisering af tarmfloraen hos fravænnede grise. Vores observationer er i overensstemmelse med eksperimentelle data, der viser nedsat evne til kolonisering, opformering og udskillelse af Salmonella spp. I begge besætninger har der været anvendt – og anvendes fortsat – organiske syrer i foder og vand, men

DYRLÆGEN • 2/2017

vi fandt en yderligere effekt ved at tilsætte et probiotika med produktion af SCFA i colon. Det kunne tyde på, at en del af de SCFA, som tilsættes direkte i foderet, metaboliseres undervejs i mave-tarmkanalen. Indkapsling i fedt (coatning) af for eksempel butyrat er kendt i praksis for at beskytte mod metabolisering forrest i tarmkanalen, men naturlig endogen produktion af butyrat i de distale tarmafsnit via fermentering synes mere optimalt. Den ordinerede mængde antibiotika faldt i begge besætninger som følge af bedre tarmsundhed. Den beskrevne udvikling i besætningerne støtter således op og bygger videre på eksisterende kendte tiltag, der skal mindske Salmonella i svinebesætninger. Konklusion 41 procent af avls- og produktionsbesætningerne kunne erklæres Salmonella-positive ved dyrkningsfund (EFSA 2009). De kendte Salmonellatiltag på fodersiden følges normalt af produktivitetsnedgang (Møgelmose). Vores data stammer fra to besætninger, hvor tilsætning af Miya-Gold® S til fravænningsfoderet viste potentiale for signifikant reduktion i antibiotikaforbrug (aldersgruppen 7-30 kg), fald i dødelighed, forbedret tilvækst, forbedret foderforbrug og potentiale for produktion uden tilsætning af terapeutisk zinkoxid de første 14 dage efter fravænning. Endogen produktionen af butyrat ved tilsætning af Miya-Gold® S kan forklare den observerede gode kliniske- og produktivitetsfremmende effekt. Lokal mikrobiel produktion af butyrat i grisens distale tarmafsnit udgør et lovende supplement til kendte tiltag for Salmonellakontrol i svinebesætninger. Referencer 1. Anon. 1: Stigning i positive kødsaftprøver, Nyhedsbrev fra Videncenter for Svineproduktion, 28. juni 2016 [http://link.globasemail.com/webversion.php?390956d8-1f31d151-9864db63] 2. Anon. 2: Stigning i procent positive kødsaftprøver 14. juli 2016 [http://www.danishcrown.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/Nyheder-2016/Stigning-i-procent-positive-koedsaftproever.aspx] 3. Tybirk P: Øget protein i korn ved øget gødskning, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar 2016: 27. april; Billund. http://vsp.lf.dk/Om_os/Plancher%20fra%20seminarer/ Fodringsseminar%202016.aspx?utm_source=Nyhedsbrev&utm_ medium=E-mail_Globase&utm_campaign=Nyhedsbrev_ uge17_2016: SEGES Videncenter for Svineproduktion; 2016. 4. Liu Y: Fatty acids, inflammation and intestinal health in pigs. Journal of Animal Science and Biotechnology 2015, 6(1):41. 5. Cho JH, Zhao PY, Kim IH: Probiotics as a Dietary Additive for Pigs: A Review. Journal of Animal and Veterinary Advances 2011, 10(16):2127-2134. 6. Guilloteau P, Martin L, Eeckhaut V, Ducatelle R, Zabielski R, Van Immerseel F: From the gut to the peripheral tissues: the multiple effects of butyrate. Nutr Res Rev 2010, 23(2):366-384. 7. Rivera-Chavez F, Zhang LF, Faber F, Lopez CA, Byndloss MX, Olsan EE, Xu G, Velazquez EM, Lebrilla CB, Winter SE, Baumler AJ: Depletion of Butyrate-Producing Clostridia from the Gut Microbiota Drives anaerobic Luminal Expansion of Salmonella. Cell Host Microbe 2016, 19(4):443-454.

8. EFSA: Analysis of the baseline survey on the prevalence of Salmonella in holdings with breeding pigs in the EU, 2008 – Part A: Salmonella prevalence estimates. EFSA Journal 2009, 7(12):1377. 9. Møgelmose V, Ingrisch B: Vejledning til svineproducenter om Salmonella 2014 [http://vsp.lf.dk/~/media/Files/Pjecer/Vejledning%20til%20 svineproducenter%20om%20Salmonella.pdf] 10. Miljø- og Fødevareministeriet: Bekendtgørelse om salmonella hos svin. BEK nr. 539 AF 01/06/2016 2016. 11. Kongsted H, Jonach B, Haugegaard S, Angen O, Jorsal SE, Kokotovic B, Larsen LE, Jensen TK, Nielsen JP: Microbiological, pathological and histological findings in four Danish pig herds affected by a new neonatal diarrhoea syndrome. BMC Vet Res 2013, 9:206-6148-9-206. 12. Hermann-Bank ML, Skovgaard K, Stockmarr A, Strube ML, Larsen N, Kongsted H, Ingerslev HC, Molbak L, Boye M: Characterization of the bacterial gut microbiota of piglets suffering from new neonatal porcine diarrhoea. BMC Vet Res 2015, 11:139015-0419-4. 13. EFSA Additives EPo, Feed,Products or Substances used in Animal: Scientific Opinion on MiyaGold® (Clostridium butyricum) as a feed additive for weaned piglets, minor weaned porcine species and minor avian species. EFSA Journal 2011, 9(1):1951. 14. Bach J, Meedom L, Kunstmann L, Hautekiet V: Clinical Salmonella Reduction with Clostridium Butyricum (Miya-Gold® S): 7-10 June; Dublin. Book of abstracts p. 281: 24th International Pig Veterinary Congress; 2016. 15. Bach J, Meedom L, Kunstmann L, Hautekeit V: Supplementation with Clostridium Butyricum (Miya-Gold® S) Reduces Antimicrobial Consumption: 7-10 June 2016; Dublin. Book of abstracts p.193: 24th International Pig Veterinary Congress; 2016. 16. Kunstmann L, Bach J, Meedom L, Hautekeit V: Supplementation with Clostridium Butyricum (Miya-Gold®-S) Improves Feed Conversion and Daily Gain: 7-10 June; Dublin. Book of abstracts p. 643: 24th International Pig Veterinary Congress; 2016.

Tilbyder flere muligheder for god mundhygiejne

Aptus® BUCADOG og BUCACAT er velsmagende og enzymbaserede tandpastaer til henholdsvis hunde og katte. De virksomme stoffer bidrager til at mindske forekomsten af skadelige plakbelægninger. Hvis hunden/katten har tendens til tandsten, anbefales det at børste dyrets tænder dagligt. I tilfælde hvor tandbørstning ikke kan lade sig gøre, påføres pastaen langs tandkødsranden.

Aptus® BUCADOG TYGGELAPPER indeholder enzymer, som styrker mundhulens naturlige rensning. De virksomme stoffer bidrager til at mindske forekomsten af skadelige plakbelægninger. Kollagen giver desuden en naturlig tyggemodstand, som medvirker til mekanisk rensning af tænder og tandkød. Tyggelapperne findes I to størrelser, og anbefales dagligt til hunde, der har tendens til tandsten.

Instruktionsfilm Orion Pharma Animal Health | Ørestads Boulevard 73 | 2300 København S | Tlf. 86 14 00 00 orionvet@orionpharma.com | aptuspet.com

DYRLÆGEN • 2/2017

TERMISK KAMERA

Termisk kamera til at identificere feber hos søer En svensk undersøgelse viser, at termisk billeddannelse med et varmekamera kan være et værdifuldt redskab til tidlig påvisning af søer med feber, hvor det er vigtigt at sætte ind med de rigtige foranstaltninger hurtigt. Af Carl-Johan Ehlorsson, Gård & Djurhälsan og Leif Göransson, Grisfoderspecialisten - oversat af Trine Lund

Et forsøg på at diagnosticere PDS med infrarødt kamera har vist, at varmekameraet kan være en god hjælp. Feber eller PDS (postpartum dysgalactia syndrom), der ofte bruges til at henvise til forstyrrelsen, er ikke specifikt defineret som sygdom. Soen bliver sløv, mister appetit og mælkeproduktionen er reduceret eller fraværende. Det er ikke alle søer, der er tydeligt syge, men den lavere produktion afspejles i højere dødelighed og lavere vækst i kuldet. Den mest almindelige årsag til PDS anses for at være yverbetændelse forårsaget af coliforme bakterier. Ved feber eller PDS (postpartum dysgalactia syndrom) bliver soen sløv, mister deres appetit, og mælkeproduktionen er reduceret eller fraværende. Lavere vækst i kuldet er en almindelig konsekvens af PDS. Foto: Thinkstock.

Hvor almindelig er PDS? Der er ingen undersøgelser, der forklarer, hvordan nutidens høje forekomst af PDS er, men tidlige undersøgelser har vist, at mellem 10 og 15 procent af søerne i de nordiske lande bliver behandlet. Variationen mellem farehastighed på besætningerne er stor, men vores vurdering er, at antallet af behandlinger er stigende i stedet for faldende. Når det gælder de usynlige forstyrrelser, der giver højere dødelighed og lavere vækst, er tilstedeværelsen ukendt. En af grundene er, at den ikke så tydelige lidelse er svær at finde. I kontrollerede forsøg har rektaltemperaturen været anvendt som markør, og dette har vist sig at være associeret med dødelighed i kuldet selv hos søer, der anses for at være sunde.

af yveret registreres på faringsdagen og dagen efter faring. Forskellen mellem den gennemsnitlige temperatur og yverdelen med maksimal temperatur bliver beregnet og betegnet DYT, forskellen i yverets temperatur. Syge søer påvirkede ikke produktionen Af de 25 blev 15 søer behandlet med antibiotika, se tabel 1. De behandlede vænnede dog lige så mange per kuld, som de ubehandlede gjorde. Væksten i bakkerne var også den samme. De behandlede søer havde signifikant højere rektaltemperatur dagen efter faring og signifikant højere DYT på faringsdagen, se figur 2 og 3. Der var også forskelle i både den rektale temperatur på faringsdagen og DYT dagen efter faring, men disse var ikke statistisk signifikante. Det tyder på, at forskellen i yverets temperatur viser PDS tidligere end rektaltemperatur gør.

Kan varmekamera opdage PDS? I denne pilotundersøgelse, der blev finansieret af den svenske landbrugsstyrelse, fulgtes 25 søer. Deres yver blev varmefotograferet under faring, og i øvrigt blev der registreret rektaltemperatur, behandling af syge dyr og produktionsresultater. Varmekamera af modellen Flir E8 blev anvendt sammen med et program til at behandle information fra billederne. Yverets gennemsnitlige temperatur og temperaturen af den varmeste del Behandling med antibiotika

Antal søer

Klar effekt af PDS på smågrisenes vækst PDS kan påvirke soens mælkeproduktion og dermed pattegrisenes vækst. I denne faringsomgang var forholdet mellem DYT

Antal grise i kuldet Levendefødte1)

Dødfødte

Fravænnede

Dødelighed i procent

Tilvækst, g/dag

Nej

13,6

1,2

10,8

283

14,0

1,2

10,7

273

Tabel 1. Antal behandlinger med antibiotika samt produktionsresultat.

DYRLÆGEN • 2/2017

Her indgår grise som flyttes til eller fra kuldet.

dagen efter faring og smågrisenes vækst betydeligt som vist i figur 4. Rektaltemperaturen kunne imidlertid ikke være knyttet til væksten af grisene. Den stærke sammenhæng mellem DYT og kuldenes vækst i denne relativt lille gruppe af søer er en indikation af, hvor stort tabet af produktionen på grund af PDS kan være. Dette til trods for at personalet var opmærksomme og behandlede søer med symptomer tidligt. Varmekameraet kan være et effektivt hjælpemiddel Denne pilotundersøgelse viser, at den høje temperatur i en del af yveret (DYT) på faringsdagen og dagen efter kan være en god indikator for PDS (feber). Ændringen i yverets temperatur indikerer en risiko for forstyrrelse tidligere end rektaltemperaturen gør. Desuden er det interessant at bemærke den klare sammenhæng mellem DYT hos søerne dagen efter faring og vægtforøgelsen hos smågrise. Dette er det første forsøg på at diagnosticere PDS med infrarødt kamera, og antallet af søer der er undersøgt er ret begrænset. Alligevel er resultaterne meget lovende og peger på muligheden for at udvikle teknologien i forsøg med et større antal dyr. Hvis det viser sig, som denne undersøgelse indikerer, at yverets temperaturforskelle tydeligere viser PDS end rektaltemperaturen gør, kan varmekameraet blive en effektiv hjælp i svineproduktionen. Det gælder både for at finde dyr med mindre symptomer tidligere og at studere forskellige faktorer af PDS. Sådanne faktorer kunne også omfatte fodersammensætning, foderstofhygiejne, fodringsteknikker, husdyrhold før og under faring eller bygningsdesign.

2,5

Behandlede

2 1,5 1

Faringsdagen

Dagen e er faring

Figur 2. DYT for ubehandlede kontra behandlede søer. De behandlede søer havde signifikant højere DYT, differens i yvertemperatur, mellem yverets gennemsnitstemperatur og den yverdel, som havde den højeste temperatur på faringsdagen.

°C

Ubehandlede 39,6 39,4 39,2 39 38,8 38,6 38,4 38,2

Behandlede

Faringsdagen

Dagen e er faring

Figur 3. Rektaltemperaturer for behandlede kontra ubehandlede søer. De behandlede søer havde signifikant højere rektaltemperatur dagen efter faring.

Tilvækst g/dag

Varmekamera giver et billede af, hvor varmt yveret er, hvilket kan være en hjælp til tidligt at opdage feber. Det her er et eksempel på, hvordan kameraets billeder kan se ud. Foto: Gård & Djurhälsan.

Ubehandlede

350 330 310 290 270 250 230 210 190 170 150

dJT i grade Figur 4. Samhæng mellem DYT og smågrisenes tilvækst.

DYRLÆGEN • 2/2017

NÆBHVALER

Afslører CT-skanning ukendt hvalart? CT-skannere er brugbare redskaber til undersøgelser af uddøde hvalarter. Dels kan skanningerne give indsigt i fossilernes indre anatomi, og dels kan de være nyttige, når konservatorerne efterfølgende skal præparere knoglerne frem. CT-skanningerne kan endvidere dokumentere knoglernes placering i sedimentet. Her præsenterer vi fundet af en mulig ny art af næbhval, der levede for små 11-12 millioner år siden.

Af dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup, PET-centret ved Aarhus Universitetshospital, palæontolog, ph.d. Benjamin Fernand Guy Ramassamy, Naturhistorie og Palæontologisk Afdeling, Museum Sønderjylland, fysiker, ph.d. Ole Lajord Munk, PET-centret ved Aarhus Universitetshospital og æreskurator Klaas Post, Natuurhistorisch Museum Rotterdam.

En klinisk CT (Computer Tomografi)-skanner har et røntgenrør, som roterer omkring et leje og sender røntgenstråler gennem patienten fra alle vinkler. Målingerne afhænger af, hvor meget strålerne svækkes ved passage gennem kroppens forskellige væv og benyttes til at beregne et tredimensionelt (3D) billede af kroppens indre struktur. CT-skannere har vundet stor udbredelse på hospitaler, men de kan bruges til andet og mere end diagnosticering af sygdomme hos dyr og mennesker. I de seneste to år har vi således på PET-centret i Aarhus forsøgsvis CT-skannet fossiler fra bardehvaler og tandhvaler. Vi har blandt andet CT-skannet hele hvalkranier, fragmenter af hvalkranier, ribben og andre knoglestykker, der alle har været mellem otte og 30 millioner år gamle. Arbejdet har været en fortsættelse af skanninger af organer fra nulevende hvalarter. Arts- og slægtsbestemmelse De fossile skanninger bliver primært foretaget for at undersøge knoglernes anatomi, idet denne ellers kun kan iagttages på ydersiden. Suturerne mellem kranieknoglerne har således stor

Billede 1: Fossilet blev sammen med en række andre fossiler indsamlet i 2014. Indsamlingen foregik i flodmundingen af Westerschelde i det sydvestlige Holland, hvor der fra tidligere indsamlinger blev beskrevet tre andre nye arter af næbhvaler.

DYRLÆGEN • 2/2017

betydning for arts- og slægtsbestemmelse. Fossiler er ofte ufuldstændige og med en fragmenteret ydre overflade. Derimod er den indre knogleanatomi ofte mere velbevaret, hvorved suturerne lettere kan identificeres. For kraniefragmenternes vedkommende har CT-skanningerne skulle bruges til at skabe overblik, således at kraniet kan samles som brikker i et puslespil. Endelig kan CT-skanningerne bruges under konserveringen af fossiler, idet et 3D-billede kan give konservatoren indblik i, hvordan fossilet er lejret inde i klumpen af materialet, der omgiver fossilet. Fordelen ved en foreløbig CT-skanning er at kunne kortlægge de interessante dele, som skal bevares. Samtidigt dokumenterer CT-skanningen knoglernes oprindelige placering i sedimentet. I det følgende vil vi som et eksempel berette om CT-skanning af kraniet fra en formodet ubeskrevet ny hvalart. Hollandsk tandhval I efteråret 2016 CT-skannede vi et hvalfossil, som to år tidligere var blevet fundet i flodmundingen af Westerschelde i det sydvestlige Holland (se billede 1). Det geologiske lag er tidligere blevet aldersbestemt til at være 11-12 millioner år gammelt. Faunaen i området har mange fællestræk med Gram-havet, der er opkaldt efter den geologiske lokalitet Gram i Sønderjylland, som dog er noget yngre, idet ler-aflejringerne stammer fra 7,2 til 9,9 millioner år gammelt kystnært hav. Både i Westerschelde og i Gram er fundet fossile hvaler (næbhvaler, delfiner og bardehvaler), læderskildpadder, kæmpehajer (megalodon) og andre dyr. Der er tidligere beskrevet adskillige nye arter af hvaler i de geologiske lag fra Westerschelde. Hvalfossilet blev sikret af forskere og konservatorer på Naturhistorisk Museum i Rotterdam for senere at blive transporteret i bil til Aarhus for at blive CT-skannet. CT-skanningen blev foretaget på en klinisk PET/CT-skanner (se billede 2), idet der først blev eksperimenteret en del med indstillingerne, eftersom objektet var en udfordring at CT-skanne på grund af sin størrelse og massivitet. Fossilet er nu kommet tilbage til Rotterdam for videre studier og konservering. Hvad CT-billederne viste CT-skanningen viste, at kraniet var næsten komplet, og at fossilet tillige indeholdt dele af underkæben (se billede 3). Rønt-

genstrålerne kunne knapt skyde igennem de tykkeste lag af den basale del af kraniet, og disse områder kan derfor først undersøges, når kraniet er blevet færdigkonserveret. Baseret på en række kendetegn ved kranieknoglernes størrelse og form er der sandsynligvis tale om en næbhval tilhørende familien Ziphiidae. Dens rostrum (næb) består således af kraftige knogler, som det er karakteristisk for denne familie af næbhvaler. Lignende fund af Ziphiidae er gjort i Gram i Sønderjylland, hvor en 7,2 til 9,9 millioner år gammel art sidste år blev opkaldt efter det sønderjysk hilseord: Dagonodum mojnum. Mulig ny næbhval-art? Som nævnt er hvalfossilet endnu ikke færdigundersøgt. Blandt andet mangler det stadig at blive færdigkonserveret, hvorved knoglerne renses for omgivende sediment. De foreløbige undersøgelser viser dog, at der kan være tale om en ubeskrevet ny næbhval-art. Nulevende næbhvalers biologi er ret ukendt, da de lever det meste af deres liv neddykket i de dybe oceaner. Næbhvalen er således den gruppe af hvaler, der kan dykke dybest (ned til 3.000 meters dybde) og i længst tid (over to timer). I disse dybder jager de primært blæksprutter. Det er dog ikke sikkert, at den fossile hval, som vi undersøger, har kunnet dykke nær så dybt. Nyere forskning tyder nemlig på, at basale, langsnudede næbhvaler tidligere levede af fisk, der befandt sig langt højere oppe i havene, og at moderne næbhvaler muligvis i de seneste få millioner år er søgt i dybden for at jage den store diversitet af blæksprutter, som findes i dybder på over 1.000 meter.

Billede 2: Her er fossilet placeret i CT-skanneren (Siemens Biograph 64 Truepoint PET/CT) på PET-centret ved Aarhus Universitetshospital. Udefra er det muligt at skimte konturen af næbet til venstre og det basale kranium til højre. Knoglerne er omgivet med sediment, som stammer fra fundstedet.

Mindst 22 arter Næbhvaler repræsenterer en yderst artsrig gruppe af tandhvaler. Der findes således i dag mindst 22 arter af næbhvaler, som er fordelt i forskellige underfamilier og seks slægter. I Nordat-

lanten findes den almindelige næbhval (Mesoplodon bidens), som der strandede et eksemplar af sidste år (se billede 4) ved Limfjorden. I alt er der siden 1880 kun strandet ti eksemplarer af næbhvaler i Danmark. Hovedet af den strandede næbhval vil i øvrigt blive skannet for at opnå in situ-viden om kraniets anatomi – noget der er vanskeligt at opnå gennem almindelig dissektion. Den kommende tids undersøgelser vil vise, om den fossile hval reelt er en ubeskrevet næbhval, eller om den tilhører en anden gruppe af hvaler. Hvis der er tale om en helt ny art af næbhval, er det den fjerde, der er fundet igennem årene i det samme område i Holland. Dette understreger, at næbhvaler sandsynligvis også tidligere var inddelt i mange forskellige arter.

Billede 3: CT-skanningsbillede af hvalkraniet med angivelse af nogle af de vigtigste anatomiske kendingsmærker. Skanningsbilledet viser, at kraniet er ret komplet. Det undersøges i øjeblikket, om hvalen er en hidtil ubeskrevet art tilhørende Ziphiidae-familien af næbhvaler. Her er særligt de rostrale strukturer af betydning for identifikation. Fossilet er cirka 11-12 millioner år gammelt og fundet i Holland.

Billede 4: Obduktionen af en almindelig næbhval, som strandede ved Ferring syd for Limfjorden i 2016. Bemærk det tydelige næb, der har lagt navn til gruppen. Dette er en unge, som vejede 240 kg og målte 270 cm. Artsbestemmelsen blev foretaget med DNA, da der efter obduktionen stadig var usikkerhed herom. Selvom tænderne er meget reducerede, henregnes næbhvaler under tandhvaler. Foto: Mille Hedayat.

DYRLÆGEN • 2/2017

PRESSEKONFERENCE

Gigantvisioner på det globale veterinærmarked Med opkøbet af Merial har medicinalvirksomheden Boehringer Ingelheim sat gang i en rokade af veterinærbrands og nye markedsområder.

Af Signe Lund – Foto Signe Lund og Boehringer Ingelheim

Omkring 100 journalister var fløjet ind fra alle dele af verden, da Boehringer Ingelheim 5. april holdt deres årlige pressekonference, hvor årets resultat og de kommende strategier blev præsenteret. Boehringer Ingelheim har overtaget franske Merial, som indtil årsskiftet var den veterinære division af Sanofi-koncernen med en omsætning på 19 milliarder kroner. Med opkøbet bliver den tyske medicinalkoncern verdens næststørste spiller på det veterinære område efter amerikanske Zoetis.

Stærkere veterinærfokus Selv om humandelen stadig udgør størstedelen af koncernens omsætning, retter Boehringer Ingelheim med overtagelsen af Merial et langt større strategisk fokus mod det veterinære område. »Vi er nu én virksomhed med styrken fra to, og vi deler lidenskaben for at forbedre dyresundheden. Dels spiller kæledyrene en vigtig følelsesmæssig og sundhedsmæssig rolle for deres familier i mange samfund. Dels bidrager husdyrsundheden afgørende til at sørge for sikre fødevarer. Hvis dyrene er sunde, styrker det også menneskers sundhed,« sagde økonomidirektør Simone Menne til det

fremmødte pressekorps, som sad med høretelefoner og simultantolke. I konkrete tal har Boehringer Ingelheim haft en nettoomsætning på 118 milliarder kroner i 2016. Heraf udgør animal health 11 milliarder kroner eller ni procent af koncernens nettoomsætning – altså inden den officielle overtagelse af Merial. Den veterinære andel af koncernens samlede omsætning forventes med integrationen af Merial i 2017 at stige til mindst 20 procent, fortalte Simone Menne på pressekonferencen. Svinevacciner bliver ensrettet Overtagelsen af Merial betyder, at Boeh-

Direktionen – Boehringer Ingelheims årlige pressekonference. I midten CEO Hubertus von Baumbach og til højre økonomidirektør Simone Menne.

DYRLÆGEN • 2/2017

ringer Ingelheim kommer til at brede sig ud over flere nye områder og – understregede direktør for Animal Health, Joachim Hasenmaier, – fastholde det stærke fokus på forebyggelse snarere end behandling. Koncernen har gennem flere år været førende inden for husdyr og især svin, hvor Circoflex- og PRRS-vaccinerne var de to stærkeste brands i 2016 med omsætninger på henholdsvis 2,1 milliarder kroner og 848 millioner kroner. Merial har samtidig været stærke inden for kæledyr, og sammenlægningen af virksomhederne betyder, at Boehringer Ingelheim bliver markedsledende inden for både kæledyr, svin, heste og veterinær folkesundhed. Merials produkter til produktionsdyr skifter hænder og forsvinder som selvstændige brands. Ceva Animal Health har købt rettighederne til ni tidligere Merialprodukter, herunder de etablerede brands Parvoruvax Vet., Circovac og Progressis Vet. Kina er vækstcentrum De tre største markedsregioner for lægemidler og produkter til dyr er fortsat Europa, Asien og Nordamerika, men sammensætningen er godt på vej til at ændre sig. Nordamerika udgør 32 procent af omsætningen og er faldende, mens Asien udgør 33 procent og er stigende. »Det kinesiske marked er et af de nye interessante vækstområder. Vi var allerede førende på det kinesiske marked inden for svin og på vej ind på markedet for kvæg. Merial var stærkt repræsenteret inden for fjerkræ og godt på vej inden for kæledyr. Produktporteføljen komplementerer hinanden perfekt,« sagde Joachim Hasenmaier. En indisk journalist spurgte til, om Indien også ville komme i fokus, men som Joachim Hasenmaier formulerede det, er Indien endnu ikke på et dyresundhedsmæssigt niveau, hvor det er interessant for Boehringer Ingelheim. Det store vækstcentrum bliver Kina. »Det er kun et spørgsmål om tid, før Kina overhaler det amerikanske marked. Kina har rejst sig betydeligt de seneste årtier og har fået en helt anden levestandard end tidligere,« sagde Joachim Hasenmaier. De talrige tilstedeværende kinesiske journalister nikkede ivrigt. Yoghurt til kyllingerne Et udviklingsområde bliver biopharma som eksempelvis probiotika, altså levende bakteriekulturer som kendes fra Cultura-

Head of Animal Health Joachim Hasenmaier holdt oplæg om det nye strategiske fokus på veterinærområdet.

yoghurt. Boehringer Ingelheim har netop indgået et strategisk samarbejde med danske Novozymes om at udvikle probiotika til den amerikanske fjerkræindustri. Idéen er at udfase antibiotiske vækstfremmere til fordel for levende bakteriekulturer. »Dyresundheden bliver en af vores strategiske langtidsinvesteringer. Vi kommer til at fokusere på vacciner og forebyggelse og bekæmpelse af parasitter, og det er vores hensigt at investere betydeligt i forskning og udviklingen inden for disse områder,« sagde Joachim Hasenmaier. Vækstperspektiverne inden for det veterinære område er betydelige, forklarede Boehringer Ingelheims Animal Healthdirektør. Verdensmarkedet for parasiticider, vacciner, antibiotika og andre lægemidler udgør på nuværende tidspunkt godt 200 milliarder kroner og forventes i koncernens fremskrivning at stige til næsten 400 milliarder kroner i 2030.

Tre globale væksttrends De tre store trends, som driver udviklingen inden for veterinærfarmaceutiske produkter er dels, at jordens befolkning bliver større og mere velstillet og i stigende grad efterspørger kød. Dels bliver kæledyr verden over i stigende grad betragtet som familiemedlemmer – hvilket for Boehringer Ingelheim eksempelvis har været en god forretning i form af hvalpevaccinen Duramune. Endelig vil zoonoser som fugleinfluenza og den veterinære folkesundhed være et stigende fokusområde på verdensmarkedet. »Zoonoser er et temmelig stort problem mange steder i verden, eksempelvis i Asien, hvor mund- og klovsyge er udbredt. Det vil være stigende i fremtiden på grund af blandt andet klimaforandringer,« sagde Joachim Hasenmaier. DYRLÆGEN fik i løbet af Boeheringer Ingelheims pressekonference et af de få solointerviews med Joachim Hasenmaier. Interviewet bliver bragt i DYRLÆGEN nr. 3.

Økonomidirektør Simone Menne, Boehringer Ingelheim: Den veterinære andel forventes at stige til mindst 20 procent af koncernens samlede omsætning.

DYRLÆGEN • 2/2017

Endnu flere kvalitetsprodukter til faste lave priser Mediq er det nye alternativ i markedet, og hos os finder du et stort udvalg af kvalitetsprodukter til faste lave priser. Over 100 dyrlæger nyder allerede godt af det. Sortimentet er specielt sammensat til dyrlæger ud fra vores totale produktsortiment på over 20.000 varer. Og der kommer hele tiden nye spændende produkter til.

Nyheder

Mediqs sortiment udvikler sig hele tiden. Blandt de seneste nyheder er:

Kattekrave

FionID

Curavet

Beskyttelseskrave til katte, blød, 14 cm

Microtransponder, standard, dansk kode, steril, Ø 2,1 x 12,6 mm

Operationsafdækning, PE, grøn, steril, 60 x 90 cm

Varenr.: 4214107

Varenr.: 4214112

Varenr.: 4214132

www.mediqdanmark.dk

Find hele sortimentet OG ALLE NYHEDER PÅ

mediqdanmark.dk

Sådan får du adgang til de gode priser

Kundeservice er i højsædet

I Mediqs webshop har du let adgang til sortimentet og de faste lave priser. Webshoppen er brugervenlig, og genbestil lingsfunktionen husker dine køb, så du let finder de ting, du bruger, igen.

Mediqs kunder er glade og tilfredse, og det er essentielt for os. Derfor har vi både en dedikeret konsulent og et dedikeret kundeserviceteam.

Har du ikke allerede et login og et password til webshop pen – så ring til Mediqs kunde service på 36 37 91 10. Husk: Bestiller du dine varer i webshoppen inden kl. 12.00 – så har du dem næste dag.

Vores konsulent, Caroline Holse, besøger en lang række af vores kunder, hvor hun vej leder og hjælper ift. produkt sortiment, webshop m.m. Caroline er uddannet veterinærsygeplejerske og har flere års erfaring fra praksis.

Caroline Holse Veterinærkonsulent – Mediq Danmark Tlf. 52 13 11 09

ONLINE-DYRLÆGER

Online-konsultationer og brevkasser er ikke kun gratis arbejde For dyrlæge Søren Drimer Pejstrup er internettet og de sociale medier vigtige arbejdsredskaber både til at skaffe og til at bibeholde kunder. Han vurderer, at medierne bliver uundværlige i fremtidens praksisdrift, og han forudser, at kolleger, der ikke er med på den digitale bølge, får det svært. Af dyrlæge Søren Drimer Pejstrup og Lotte Overbjerg

Søren Drimer Pejstrup har pæn succes med internetsiden SpørgDyrlægen.dk. Her poster han gode råd til kæledyrsejere om aktuelle emner. Desuden lægger han jævnligt videoer op af sig selv, der svarer på spørgsmål fra seerne, eller han producerer deciderede online-foredrag, som frit kan ses. Han oprettede SpørgDyrlægen. dk i 2009 som et hobbyprojekt, men det har siden udviklet sig til meget mere, blandt andet en Facebook-side med omkring 4000 følgere. Søren Drimer Pejstrup fortæller nu, at han er overbevist om, at online-konsultationer og kommunikation med klienter på de sociale medier bliver hverdag i størstedelen af fremtidens praksisser. »Siden jeg startede SpørgDyrlægen.dk, har jeg fået en masse viden om medier, som jeg er sikker på vil gavne mig i fremtiden. En af de vigtigste sidegevinster er, at jeg har fået erfaringer med blogging og online markedsføring. Erfaringer som de fleste i vores branche ikke har eller måske ikke interesserer sig for,« siger Søren Drimer Pejstrup.

Dyrlæge Søren Drimer Pejstrup er meget aktiv både på Facebook, Twitter og hjemmesider, og han vurderer, at dyrlæger, der ikke forstår at gøre sig tilgængelige digitalt, vil få det svært fremover.

DYRLÆGEN • 2/2017

Dyrlæger må følge klienterne Hans vurdering er helt klart, at forbrugerne bevæger sig i en retning, der kræver, at forretningsdrivende har færdigheder inden for digitale medier. Det samme gælder for dyrlæger – de er nødt til at møde klienterne, hvor de er, og her

Søren Drimer Pejstrup Søren Drimer Pejstrup driver blandt andet hjemmesiden SpørgDyrlægen.dk, Facebook-siden SpørgDyrlægen.dk og Twitter-profilen @SpoergDyrlaegen.

AGRIA SAFE SYGEFORSIKRING + SAFE LIV & UANVENDELIGHED 10% RABAT NG I HERNI

vil en vigtig fællesnævner i fremtiden være de digitale medier. »Jeg tror ikke længere, det bliver et valg, som det er i dag, om man er på nettet eller ej. De digitale medier bliver et fundament for små virksomheder som eksempelvis dyrlægeklinikker,« fortæller dyrlægen. Han forklarer, at nettet og de sociale medier har fået skyld for at gøre os kolde og mindre sociale, når vi altid bruger tiden med snuden i en telefon. Samtidig har det også gjort forbrugerne mere kritiske, fordi de nu har adgang til viden fra hele verden med et par enkelte klik. Søren Drimer Pejstrup mener, at online-tendensen paradoksalt nok har skubbet forbrugerne tættere på vennerne og deres ”ligemænd”. Googler selv diagnosen »Vi kan som autoriteter ikke længere regne med, at klienterne fortsat kommer til klinikken og blot følger vores anvisninger. De vil lige vende vores ordinerede behandling med de andre på træningspladsen eller i Facebook-gruppen, og de vil formentlig allerede have googlet dyrets symptomer, inden de kommer til os. Det kommer til at give os helt særlige udfordringer i forhold til at holde forretningen flydende, og klienternes adgang til information kan også give faglige udfordringer for os. For hvad nu hvis anbefalingen i Facebook-gruppen ikke stemmer med dyrlægens, får patienten så kun den halve medicin? Og hvad kommer det til at betyde for kæledyrenes velfærd og medicinsikkerhed?,« spørger Søren Drimer Pejstrup. Han mener derfor, at dyrlæger som minimum skal være bevidste om, hvilke informationer klienterne kan tilegne sig på nettet, så de kan sætte ind, hvis det ikke er korrekt – og

Livslang trygh

ed!

Agria Safe kan tegnes fra dit føl er et døgn gammelt. Tegnes den inden føllet bliver 30 dage får du Agria Ekstra med uden ekstra omkostninger (dækning til skjulte fejl og medfødte lidelser, samt genoptræning). Kan tegnes til og med det år din hest fylder 15 år. Livslang dækning på sygeforsikringen og ny ejer kan overtage forsikringen og ancienniteten når du sælger føllet/hesten.

Ring 7010 1065 Læs mere på www.agria.dk

DYRLÆGEN • 2/2017 Laboklin_ZE.indd 1

10.02.12 10:09

i bedste fald bør dyrlæger selv lægge viden ud til glæde for dyreejere, sådan som Søren Drimer Pejstrup selv gør på Spørg Dyrlægen.dk. Tilgængelighed og tillid Søren Drimer Pejstrup mener, at der ligger en stor opgave foran os, der groft kan deles i to, og de to dele er tilgængelighed og tillid. »De dyrlæger der formår at løfte den opgave bedst uden, at det kommer til at tage den vigtige tid væk fra arbejdet på klinikken og privatlivet, bliver dem hvis forretning trives i de kommende år,« siger dyrlægen. Han fortæller, at både tilgængelighed og tillid naturligvis allerede ses som vigtige mål i branchen i dag, men hvis man formår at bruge de nye medier fornuftigt, bliver det nemmere både at være tilgængelig og at skabe tillid hos klienterne i fremtiden. »Tilgængelighed og tillid er to meget vigtige parametre for os dyrlæger, men måden, vi håndterer dem på, bliver anderledes. Og på den måde kan nyere og ukendte medier pludselig være redskaber til velkendte værdier,« siger Søren Drimer Pejstrup. Skab tillid via sociale medier Den medievante dyrlæge forklarer, at dyrlæger og veterinærsygeplejersker via sociale medier og hjemmesider nu har et endnu bedre redskab til at skabe tillid hos deres klienter. »Hvis klienterne har stor tillid til dig, bliver din konkurrence mindre. Nok er naboen måske billigere, men han har måske ikke arbejdet så hårdt for at opbygge tillid. Vi kommer aldrig til at holde på 100 procent af vores klienter, men risikoen for at de skifter bliver mindre, hvis du har deres tillid,« siger Søren Drimer Pejstrup. Han bruger selv i høj grad medierne til at skabe tillid, når han eksempelvis lægger videosvar og billeder ud på Facebook. Det er på en måde ekstra gratis arbejde, da SpørgDyrlægen.dk ikke giver mere indtægt end nogle håndører fra annoncer. Til gengæld er afkastet den dyrebare tillid. »Vi skal være tilstede på den telefon, som vores (yngre) klienter hele tiden har snuden nede i. Det betyder blandt andet, at dyrlægen skal være synlig på søgninger i Google, han eller hun skal være en aktiv del af lokalmiljøet i Facebook-grupper og hurtigt kunne svare på spørgsmål i ny-

DYRLÆGEN • 2/2017

Dyrlæge Søren Drimer Pejstrup producerer web-foredrag og laver live-chats på de sociale medier.

hedsstrømmen, så klienterne kommer til dig næste gang,« forklarer Søren Drimer Pejstrup, og dermed bringer han selv det andet store parameter, tilgængelighed, i spil.

linje forventer de også, at vi som serviceleverandører tilpasser os deres behov og planlægning,« siger Søren Drimer Pejstrup. Han mener, at de mobile dyrlæger har Tilgængelighed fanget forkanten af Dyrlægen forudser, at den bølge, hvor de tiltelefonen på landets byder noget, større dyrlægeklinikker vil klinikker typisk ikke ringe mindre i fremti- Jeg tror ikke længere, det gør eller kan: Hjemden. »Vores yngre og bliver et valg, som det er i mebesøg når klienten kommende klienter vil dag, om man er på nettet har tid. altså ringe mindre til »Jeg er overbevist eller ej. De digitale medier os, om vi så kan lide om, at de mobile klibliver et fundament for små nikkers primære kondet eller ej. Men yngre generationer betrag- virksomheder som eksemkurrenceparametre ter mere og mere klas- pelvis dyrlægeklinikker. ikke kun er den lavere siske telefonopkald Søren Drimer Pejstrup, Dyrlæge. pris men i lige så høj som anmassende, og grad tilgængelighedet kommer også til den. Uden at have at gælde os som dyrlæger. Paradoksalt direkte erfaring med online-konsultationok forventer de unge og fremtidige dy- ner vil jeg tro, at klienterne mere og mere reejere samtidig, at vi smider alt, vi har trækker os i netop den retning – de vil i hænderne og svarer lige så snart deres have fleksibilitet, og de dyrlæger, der spørgsmål tikker ind. Det er nemlig det efterlever dette, vil klare sig bedst i fremvigtigste lige nu – for dem. Lidt i samme tiden,« mener Søren Drimer Pejstrup.

Søren Drimer Pejstrup om SpørgDyrlægen.dk • Jeg bruger aktivt SpørgDyrlægen.dk og brandet omkring det til at opnå den nødvendige tillid og til at blive mere synlig i Google. • I starten tog jeg basalt set bare de spørgsmål klienterne stillede oftest i klinikken og lavede kortere artikler og videoer om dem. • Det ligger også meget hjælp at hente i søgemaskineoptimering og de nøgleord, man kan hive ud den vej. • Søren Drimer Pejstrup har netop lanceret SuccesIVetPraksis.dk, der er en hjemmeside for dyrlæger.

KRUUSE

Fast lav pris

Vi fejrer foråret med endnu flere produkter til FAST LAV PRIS Konceptet FAST LAV PRIS blev introduceret i starten af året, og I har taget rigtig godt imod det – TAK for det! n n

FAST LAV PRIS på mere end 500 af vores mest populære varer Du opnår storkøbspris uden at handle stort ind Du sparer op til 68% i forhold til varens normalpris

Se udvalget af varer på FAST LAV PRIS på www.kruuse.com

Gitte Kaalbye 40 80 45 17

Morten Larssen 40 80 45 15

Birgitte Hede 40 80 45 85

Johnny Panduro 40 80 45 22

U LE NT S E KO N S U U R K T D IN DE T TE KO NTAK MERE OM R Ø H G O CE P T PR ISKO N STÆ R K E

Gitte Madsen 40 80 45 24

Pia Bährentz 40 80 45 26 www.kruuse.com

SEMINAR

Fremtidens dyrlæge – fokus på det gode liv i praksis! Boehringer Ingelheim Vetmedica havde samlet en gruppe kvindelige dyrlæger fra produktionsdyrspraksis til et seminar under overskriften ’Fremtidens Dyrlæge – en kvinde M/K med balance i livet’.

snak er også vigtig – og det var en del af baggrunden for Boehringer Ingelheims initiativ med at samle kvindelige dyrlæger.

indhold i hverdagen, at man bliver træt af alt papirarbejdet, eller at man bare har lyst til at prøve noget andet. Men der er Ideen bag det utraditionelle initiativ, der også dyrlæger, der stadig rigtigt godt kan fandt sted i november 2016, var at sætte lide at være i produktionsdyrspraksis, men fokus på ’Det Gode Liv i praksis’. Hvad For mange falder fra som falder fra, fordi de ikke trives af anmener dyrlægen af i dag, der er vigtigt Den dyrlæge, der kører rundt i stordyrs- dre årsager. for arbejdsglæden? Hvad skal der til, for praksis idag – og måske endnu mere de, Det er en skam for den enkelte og en at vi vil have lyst til at tilbringe de næste der kommer til at køre her i fremtiden – er belastning for praksis, der bruger tid og 20, 30 eller 40 år i produktionsdyrsprak- på mange punkter ganske anderledes end resurser på at oplære nye assistenter, og sis? som mister både talent og viMed den realitet i mente – at den, hvis assistenten senere det i de kommende år overveforlader praksis. jende, bliver kvindelige dyrlæDet gælder alle – uanset om ger, der skal befolke praksis og man er mand eller kvinde. Men forme den fremtidige arbejdseftersom kønsfordelingen på Som dyrlæger bryder vi os ikke om, at nogen struktur – blev disse spørgsmål dyrlægestudiet de sidste mange vendt i form af foredrag, grupår har været 80-90 procent påpeger, at der er forskel på mænd og kvinder pearbejde samt udveksling af kvinder – så er der, alt andet – i hvert fald ikke i faglige sammenhænge. erfaring og inspiration mellem lige, flere kvindelige dyrlæger i Men vi tillod os alligevel at lave dette eksperideltagerne. praksis nu, end der nogensinde ment med at samle kvinderne uden mandlige har været før. Derfor er det også kolleger for at få mulighed for, at en anden Skal køre glade på arbejde overvejende kvindelige dyrlæsnak ville opstå, når der kun var kvinder I dyrlægefaget har vi stolte ger, der i de kommende år komtilstede. traditioner for at samles om mer til at tegne praksis, forme Anne Mette Danscher, dyrlæge og tovholder. diverse faglige og sociale arog udvikle struktur, organiserangementer – at snakke om ring og prioriteringer – inkluyverbetændelse og diarre, synge ’Koen dyrlægen, man mødte for 20-30-40 år sive at skulle balancere arbejdslivet med Maren’ og ’Fulbert og Beatrice’ og danse siden. Der er forskelle i familiemønster, alt det andet, som livet er fyldt med. til den lyse morgen. Det er vigtigt, og det generation, holdninger, prioriteringer og plejer vi at være rigtigt gode til. en hel masse andre ting. Men strukturen Ingen brok – masser af fortrolighed Men måske har vi været knapt så gode i praksis og på arbejdet har ikke ændret Som dyrlæger bryder vi os traditionelt set til at samles og snakke om andre vigtige sig i helt samme grad. ikke om, at nogen påpeger, at der er noting – som for eksempel hvad det er for En del dyrlæger vælger – efter en kor- gen som helst forskel på mænd og kvinder et arbejdsliv, vi ønsker os, så vi kører tere eller længere årrække – praksislivet – i hvert fald ikke i faglige sammenglade på arbejde om morgenen og ser fra og søger andre græsgange. Det kan hænge. Men vi tillod os alligevel at gøre frem til at blive gamle og grå sammen der være mange årsager til. Det kan være, dette eksperiment med at samle kvinmed køer, grise og landmænd. Men denne at man bliver skuffet over det faglige derne uden mandlige kolleger – at give Af Anne Mette Danscher, dyrlæge, technical key account manager, Boehringer Ingelheim

DYRLÆGEN • 2/2017

Denne plads er reserveret: www.bayer.dk

mulighed for at en anden snak ville opstå, når der kun var kvinder tilstede. Fokus for seminaret var derfor ’Det Gode Liv i praksis’. Hvad er det for et arbejdsliv, vi gerne vil have? Hvordan skal det indrettes? Og hvordan kommer vi derhen? Brok var bandlyst og fortrolighed i højsædet. Forskellige prioriteter Sanne Udsen, forfatter, cand.polit, og ph.d. i erhvervsøkonomi, havde fået til opgave at sætte vores situation som erhverv ind i en større sammenhæng – sociologisk, historisk, og samfundsmæssigt. Hun bemærkede, at dyrlægefaget langt fra er det eneste, der har oplevet et stort skifte fra mands- til kvindedominans – men det er sket over nogle få årtier, og skiftet er meget markant. Et fags arbejdsvilkår hænger sammen med dets kultur, og kulturen i et fag hænger til dels sammen med hvilket køn, der er dominerende. Når faget ’skifter køn’ vil kulturen i en periode stadig være bestemt af det ’gamle’ køn. Det kan give anledning til kultursammenstød mellem gamle og nye jobindehavere, fordi det er vanskeligt og tager lang tid at ændre på kulturen – selvom man bevist forsøger. Også når det gælder arbejdsglæde og trivsel, er fagets ’kønsskifte’ centralt, fordi mænds og kvinders opfattelse af ’det gode arbejdsliv’ ikke nødvendigvis er det samme. Generelt set prioriterer kvinder faglige udviklingsmuligheder, gode relationer og balance med privatlivet højt, mens mænd prioriterer succes, prestige og indtjening. Faglig fordybelse, ledelse og struktur Fra vores egen verden gav kvægfagdyrlæge Line Fruergaard-Roed fra Nørager Dyrehospital i sit indlæg et indblik i, hvordan hun har tilrettelagt sit arbejdsliv – med basis i praksis med et stort tværfagligt islæt og med meget bevidste valg i forhold til familieliv og strukturering af hverdagen. Line og hendes kompagnoner på Nørager Dyrehospital har forsøgt at få deres forskellige interesser og prioriteringer til at gå op i en højere enhed ved at lave en meget direkte sammenhæng mellem arbejdstid og indtjening. Man kan således godt være medejer og – generelt eller i en periode – arbejde væsentligt mindre end de andre for eksempel på grund af barsel, små børn eller faglige projekter. Deltagerne i samlingen fik også mulighed for at komme på banen. De livlige

DYRLÆGEN • 2/2017

I de kommende år bliver det overvejende kvindelige dyrlæger, der skal befolke praksis og forme den fremtidige arbejdsstruktur.

diskussioner mundede ud i, at ønskerne til ’det gode liv i praksis’ groft set kunne samles under overskrifterne faglig fordybelse, ledelse og struktur. Muligheder for specialisering og efteruddannelse var centrale emner, men også klar og anerkendende ledelse samt fleksibilitet og frihed under ansvar blev fremhævet som afgørende for arbejdsglæden. En anden form for staldskole En del af tanken bag seminaret var at introducere idéen bag den såkaldte ’staldskole’- dels som et fagligt værktøj og dels som en kommunikationsform. Seniorforsker Mette Vaarst fra Aarhus Universitet har været med til at udvikle staldskolen, og hun fortalte forsamlingen om sine tanker og erfaringer med konceptet. Staldskolekonceptet går kort sagt ud på, at landmanden i fokus selv udvælger et givet problem, som han gerne vil have inputs til, og hans kolleger kommer med forslag til, hvordan det kan gribes an og løses. Dette foregår ved hjælp af en ’styret samtale’, hvor en moderator sørger for, at alle deltagere får ordet efter tur. Der er opnået gode resultater med staldskolen blandt andet hos en gruppe mælkeproducenter fra Thiese Mejeri. De

gode resultater tilskrev Mette Vaarst blandt andet to centrale elementer: Ejerskab – at man arbejder med et problem, man selv har defineret og Ligeværdighed – at råd og løsningsforslag kommer fra ligesindende fremfor en udefrakommende rådgiver. Skab stjernestunder ud af hverdagen Efter et inspirerende indlæg fra Mette Vaarst afprøvede vi teorierne i praksis og fik et fint indtryk af, at den form for ’styret samtale’ og erfaringsudveksling også har potentiale i arbejdet hen mod det gode liv for dyrlæger. Afslutningsvis leverede Lisbeth G. Petersen, tidligere sygeplejerske og nu ’livsglæde-spredende forfatter’, en inspirerende opsang om at tage hånd om sit eget liv og skabe flere stjernestunder ud af hverdagen. Dermed blev der bundet en fin sløjfe på et intenst døgn med det gode liv i fokus, og der var meget for deltagerne at tage med hjem – både i form af netværk, inpiration og konkrete værktøjer. Der var stemning for at forsætte initiativet på forskellig vis, og vi har allerede mange gode ideer til fremtidige arrangementer.

På Boehringer Ingelheims seminar ’Det Gode Liv i praksis’ var en række kvindelige dyrlæger fra produktionsdyrspraksis samlet for at forsøge at skabe et billede af det arbejdsmiljø, der skal til for at holde flere dyrlæger i jobbet. Hvad er det for et arbejdsliv, de gerne vil have? Hvordan skal det indrettes? Og hvordan kommer vi derhen?

vet

club

styrker din professionelle karakter

VETCLUB EN KLUB FOR DYRLÆGER

TILMELD DIG PÅ VETCLUB.DK I VETCLUB FÅR DU Videnskabelige magasiner og artikler. Anatomi værktøj til anvendelse i praksis. Den nyeste viden om ernæring, som kan styrke din behandling. De nyeste landvindinger inden for udvikling af diæter. Rekvisitioner og bestillingsark. Produktbogen – altid opdateret. Som medlem af VetClub får du også invitationer til adskillige kongresser, både i Danmark og på verdensplan.

Kommende kongresser i 2017 – eksklusivt for VetClub medlemmer. Prekongres & Galla middag på WSAWA.

Ligeledes er vores Facebook-side, VetClub Danmark, en side for dig og dine kollegaer i branchen, hvor I bl.a. kan stille spørgsmål, lægge billeder op og dele viden.



Følg os på Facebook – VetClub Danmark

Royal Canin A/S Ørestads Boulevard 67, 2300 København S

DELTAGER PÅ ROYAL CANIN VET SYMPOSIUM, MARTS 2017

Jeg har hygget mig, moret mig kosteligt og lært en masse nyttige ting til brug i klinikken. Claus Klinik Christensen, Ejer Buddinge Dyreklinik

KATTEVENLIG KLINIK

Sådan gør du din klinik kattevenlig Der holdes efterhånden flere katte end hunde som kæledyr i Danmark. Det betyder dog ikke, at der kommer flere katte end hunde til dyrlægen. En af årsagerne er nok, at det kan være en udfordring for ejer at tage katten til dyrlægen. Af Karina Dillon, veterinærsygeplejerske, AniCura Københavns Dyrehospital.

Mange katte bliver så stressede af transport og besøg ved dyrlægen, at ejer vælger kun at tage af sted, hvis katten er alvorligt syg. Dette kan betyde, at katten ikke får den nødvendige forebyggende pleje, eller at sygdomme bliver

opdaget så sent, at katten ikke kan hjælpes. Heldigvis er flere dyreklinikker begyndt at tænke over, hvad der kan gøres for at gøre dyrlægebesøget nemmere for katten og ejer. Den internationale katteorgani-

De færreste katte bryder sig om at være sammen med fremmede hunde. Derfor kan det være en fordel at adskille hunde og kattes bure, hvis det er muligt.

DYRLÆGEN • 2/2017

sation, International Cat Care, har iværksat et program, Cat Friendly Clinic, hvor dyreklinikker og -hospitaler kan godkendes som kattevenlige. Godkendelsen kan være bronze, sølv eller guld alt efter hvilke faciliteter, stedet har. Der er i øjeblikket fire klinikker/hospitaler i Danmark, der er godkendt. Hvad kan stresse en kat ved dyrlægebesøg? • Katten er skabt til at overleve for sig selv ved at gå på jagt og passe sit territorium. • Katten overlever ved at have kontrol over enhver situation. • Katten vil altid vælge at flygte fra en trussel, hvis den kan. • Katten er territorial og kender blandt andet sit territorium på de duftmarkeringer, den afsætter. • Katten vil forsøge at gemme sig og komme op i højden for at føle sig tryg. • Katten er sensitiv over for fremmede dufte og lyde. • Katten bryder sig ikke altid om at blive håndteret. • Katten har måske tidligere haft dårlige oplevelser hos dyrlægen. Når katten skal til dyrlæge, bliver den fjernet fra sit territorium og sine velkendte duftmarkeringer. På dyreklinikken er der mange mærkelige lyde og dufte. Katten bliver håndteret på en måde, den måske ikke bryder sig om. Al kontrol over situationen bliver taget fra katten, og den kan ikke flygte, så selvom vi forsøger at hjælpe katten på klinikken, gør vi alt det forkerte. Hvordan kan man hjælpe katten hjemmefra? På klinikken kan vi informere ejer om træning af håndtering. Ejer kan se katten i ørene og munden, røre ved dens poter, løfte halen og kigge den bagi. Katten skal have en godbid for at acceptere denne håndtering. Man kan også informere om tilvænning til transportkassen og anbefale, at ejer har transportkassen stående fremme altid, så katten kan bruge den som hule/sovested. Derved bliver katten ikke helt så stresset ved selve transporten, og den har en del af sit trygge territorium med til dyrlægen. Man kan også anbefale brug af Feliway/Kalm/Zylkene op til et besøg på klinikken. Al denne info kan være på klinikkens hjemmeside eller i brochure, der uddeles på klinikken. Ved at give denne information til ejer, viser man interesse og omsorg for deres kat. Hvad kan vi gøre på klinikken? I venteværelset Det kan stresse katte at skulle være tæt på hunde i venteværelset. Selvom katten er vant til hunde hjemme, vil hundene i venteværelset være fremmede. Ved at have et separat katte-venteværelse eller et afskærmet område til kattene kan man nedsætte den stress, både kat og ejer kan føle, når de sidder og venter. I venteværelset kan der være hylder, ejer kan stille kattens transportkasse på. Det at komme op i højden er en stress-regulerende adfærd for katte. Man kan også have tæpper/håndklæder til rådighed, som ejer kan lægge over transportkassen, eller man kan anbefale ejer selv at medbringe et tæppe. Ceva har lavet nogle små pap-katte, man kan sprøjte angstdæmpende spray på og hænge op på kattens transportkasse. Dette kan være med til at øge kattens tryghed.

Det kan lette kattens stress, hvis der er mulighed for, at den kan gemme sig lidt i venteværelset.

Vet-Allergy Heska® Allercept® test

præcis Ige test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse. Benytter høj affinitets Fc receptor med specifik binding til Ige. NB!! KUN 1 Ml SerUM

Hund og Kat:

Hest:

• Screening panel (indendørs, græspollen, ukrudtspollen og træpollen) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Indendørs paneltest (12 allergener incl. Malassezia) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik Ige test

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insektpanel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold. prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat løbende kvalitetskontrol fra HeSKA i Schweiz · Dermatologisk rådgivning for kollegaer

www.vet-allergy.com · info@vet-allergy.com · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

DYRLÆGEN • 2/2017

I konsultationen Hvis man har muligheden for det, kan et konsultationsrum kun til katte være en god idé. Derved mindsker man kattens stress ved duften af hunde, men katte kan selvfølgelig også blive stressede ved duften af andre katte. Derfor kan en duftdispenser øge kattens tryghed ved det miljø, den er i. Den kan også bruges i et konsultationsrum, der bruges både til hunde og katte. I konsultationsrummet til katte kan man også have udstyr i katte-størrelse: en lille vægt, et lille stetoskop, lille termometer og så videre plus – selvfølgelig – katte-godbidder. Det er godt at have hylder, vindueskarme og lignende, som katten kan springe op på. På den måde er den ikke tvunget til at undersøge rummet i gulv-

højde, men kan føle sig mere tryg ved at være oppe i højden. I konsultationen er det en god idé at tage toppen af transportkassen og lade katten vælge, om den vil blive i kassen eller gå rundt og undersøge rummet. På denne måde får katten en følelse af kontrol og vil føle sig mindre stresset. Det at gemme sig er en stress-regulerende adfærd for katte. Så hvis det er en kat, der gerne vil gemme sig, kan man lægget tæppet fra transportkassen over katten eller lade katten gemme sit hoved i ejers hånd. Det vil hjælpe til at gøre katten mere tryg. I bur-rummet Det optimale er et bur-rum kun til katte. Det vil altid give mere ro ikke at have hunde i bur-rummet. Dette kan desværre ikke altid lade sig gøre, og så må man se på, hvad der kan gøres for at gøre opholdet så lidt stressende som muligt for katten. En Feliway-dispenser kan sættes op – hvis man sprayer med Feliway i buret, skal man huske, det kun holder et par timer. I buret skal der være noget, katten kan gemme sig i og noget, den kan sætte sig op på. Hvis der er plads til det, kan det være kattens transportkasse, så der er noget, der dufter af hjemme. Nogle katte vil gerne have buret endnu mere som en hule. Her kan man hænge et gardin eller håndklæde op for buret. Dette er også en god idé at gøre, hvis katten kan se hunde eller andre katte. Hvorfor arbejde kattevenligt? Der er flere fordele ved at arbejde og tænke kattevenligt: • Det vil gøre arbejdet med katten nemmere og mere sikkert for personalet. • Der er mindre risiko for stress-påvirkning af blodprøvesvar, blodtryksmålinger og narkose. • Katten får en bedre behandling ved, at den rent faktisk kan undersøges. • Mange katteejere sætter pris på, at vi drager omsorg for deres kat.

Sørg for, at katten kan komme op i højden, da det kan gøre den mindre stresset.

DYRLÆGEN • 2/2017

Hvis vi – ved at arbejde kattevenligt – kan gøre oplevelsen bedre for kat og ejer, vil de vælge at komme til vores klinik igen, og vil også vælge at anbefale os til andre. Dette er bare en kort inspiration til, hvad man kan gøre for at gøre klinikken kattevenlig. Læs mere på www.icatcare.org.

Karina Dillon er veterinærsygeplejerske på AniCura Københavns Dyrehospital – en af kun fire danske klinikker og dyrehospitaler, der er godkendt som Cat Friendly Clinic.

AniCura Københavns Dyrehospital AniCura Københavns Dyrehospital er et af fire danske dyrehospitaler og – klinikker, der er certificeret som kattevenlig klinik af den internationale katteorganisation, International Cat Care.

A Complete Urinalysis is an integral part of the Minimum DataBase and can now be performed in only 3 minutes with the new SediVue Dx™ and the IDEXX VetLab® UA analyzer.

Complete Urinalysis Complete Electrolytes

See completely Complete Chemistry

with the Minimum DataBase IDEXX VetLab® UA and SediVue Dx™

Find out more on www.idexx.eu/minimum-database Complete Solutions

1605024-0516-UK

Complete Blood Count

VETERINÆRSYGEPLEJERSKERNES DAG

Blik fra VSP-dagen 2017 Knapt 100 veterinærsygeplejersker og -elever var lørdag 4. marts samlet til Veterinærsygeplejerskernes Dag på Vranderup Østergård i Kolding.

Deltagerne kunne selv sammensætte deres program og blandt andet vælge at høre nogle af de fem forskellige oplæg. Dyrlæge Anne Krogh fortalte om hæmatologiske og biokemiske analyser, dyrlæge, EMSAVM, Niels Henrik Lund holdt oplæg om intern medicin for veterinærsygeplejersker, og ved Solveig Schmidts oplæg ’Få det sagt og bliv hørt’ var kommunikation i fokus. Desuden fortalte Christina Vildershøj om indlagte marsvin og kaniner – hvordan vi får dem til at overleve, og Anja Styhm

DYRLÆGEN • 2/2017

Olesen leverede en interessant gennemgang om anæstesi på heste. Malene Brendorp Meyer fra Veterinærsygeplejerskernes Fagforening fortæller, at foredragene var af højt fagligt niveau, og at deltagerne lyttede interesserede. »Det var en rigtig god dag, og vi havde gjort meget ud af at følge de forslag, vi fik til ændringer ved sidste års arrangement. Så alt i alt var det en rigtig vellykket dag – både rent fagligt og socialt,« fortæller Malene Brendorp Meyer.

DYRLÆGEN • 2/2017

ØKONOMI

Hvordan ser din klinik ud om 5 år? Det er helt normalt at have store planer, når man starter egen virksomhed. Lige så normalt er det, at de gode intentioner drukner i en travl hverdag. Vi har talt med Lån & Spar om at tage temperaturen på virksomheden.

Én ting er at sætte sig mål. En anden er at føre dem ud i livet. Når først hverdagen kører, og der knokles for at få enderne til at mødes, kan man hurtigt miste overblikket. Så hvordan tager man løbende temperaturen på virksomheden og sikrer, at man er på rette vej? Kristian Ebdrup, erhvervskundechef hos Lån & Spar, har tre gode råd: Sæt nogle klare delmål, lyt til virksomheden og forstå sammenhængskraften.

Kristian Ebdrup

Erhvervskundechef Lån & Spar Direkte nr. 3378 2356 kreb@lsb.dk

DYRLÆGEN • 2/2017

»Som virksomhedsejer har man rigeligt at se til i det daglige, og man skubber ofte de langsigtede mål foran sig. Deles målene op i mindre bidder, er de ofte mere overskuelige, mindre tidskrævende – og dermed lettere at tage temperaturen på. Om du vil ekspandere eller effektivisere? Tjene flere penge eller gøre en forskel? Vejen dertil er ofte den samme. Men delmålene gør det synligt, hvor meget områder egentlig hænger sammen,« siger Kristian Ebdrup. Gode oplevelser er god forretning I 2013 satte Lån & Spar sig for en specifik strategisk målsætning. På fem år ville de øge indtjeningen og styrke kundetilfredsheden. Det skulle blandt andet ske ved at optimere processerne. Papirarbejdet skulle fylde mindre, og der skulle være mere tid til at tale med kunderne. Der skulle skrues op for antallet af kundemøder – uden at slide unødigt på medarbejderne. »Vi er i konstant kapløb om de gode kundeoplevelser. I dag er det alment kendt, at glade medarbejdere er effektive medarbejdere. At tilfredse kunder er gode kunder,« siger Kristian Ebdrup, og fortsætter: »I 2013 afholdt vi to kundemøder om dagen. I 2016 var vi oppe på 2,6. Målet er fire møder om dagen uden at gå på kompromis med kundeoplevelsen.« Lån & Spars femårsplan har betydet massive investeringer i it-systemer, måleudstyr og nye rådgivningsværktøjer. I dag suppleres møderne i banken med digitale mailmøder. Og i 2017 introduceres net-møder, hvor kunden og rådgiveren kan mødes i det virtuelle rum. Lyt til virksomheden Vil man have det optimale ud af sin virksomhed, skal man være opmærksom på

de konkrete og kortsigtede delmål. Og vi ved det godt. Vi får det bare ikke gjort. Men det er en god idé jævnligt at tage temperaturen. Spørge ind – og lytte. De ærlige svar kan sætte nye spændende ting i gang – eller sætte en stopper for spildtid, ineffektivitet eller bare dårlige vaner. 6 hurtige til klinikken 1. Udvikling: Har vi en plan – og følger vi den? Har vi sat de rette delmål? 2. Medarbejdere: Er vi gode nok til at anerkende? Giver vi plads? Er vi nok? 3. Kundeoplevelsen: Er vi med hele vejen? Følger vi op? Skal vi gøre mere, andet? 4. Ressourcer: Bruges de rigtigt? Er der stor aktivitet? Er vi effektive? Skal der optimeres? 5. Økonomi: Tjener vi penge? Matcher omkostningerne? Skal der spares op eller nedjusteres? 6. Investeringer: Hvad er forventningerne til fremtiden? Mere plads? Smartere løsninger? Styrk virksomheden indefra »Det er et sundhedstegn at kunne italesætte eventuelle problemstillinger i virksomheden. At man som virksomhedsejer er opmærksom på både medarbejdere og bundlinje. Ja, jeg ved det. Det er altid nemt at komme udefra og pege på, hvad der kunne gøres bedre. Men vil man have en sund, en større, en smartere forretning, er man nødt til at kigge lidt indad fra tid til anden. Få engageret medarbejderne omkring virksomhedens mål. Sådan så der skabes et fælles ejerskab, hvor der løftes i flok og gøres en fælles indsats. Det er motoren i virksomheden – en drivkraft, der i sidste ende ses på bundlinjen,« afslutter Kristian Ebdrup.

Denne plads er reserveret: www.boehringeringelheim.dk

STRATEGISK RÅDGIVNING

Fra veterinærgrossist til udvikler og rådgiver Konkurrencen på det veterinære marked er skærpet, og KRUUSE udvikler i stigende grad nye produkter og arbejder med rådgivning af klinikkerne. Dyrlæger skal både brænde for deres fag og være dygtige købmænd for at klare sig i konkurrencen på det veterinære marked. Der er ingen tvivl om, at der er behov for nytænkning og for nye løsninger. Sammen med den konsolidering, der på få år er sket i markedet, er der også sket en markant ændring i klinikkernes behov for konsulentbistand. Sådan lyder ordene fra Pia Bährentz, landechef i Jørgen Kruuse A/S. I løbet af de seneste fem år har KRUUSE bevæget sig fra at være veterinærgrossist til også at yde rådgivning med en række konsulenter i marken. »Vi hjælper klinikkerne med at kigge på hvilke investeringer, der skal til, for at udvikle klinikken i den retning, den ønsker. På den måde hjælper vi jo også klinikkerne til at tænke strategisk og tage stilling til, hvilke ydelser de ønsker at tilbyde, og hvilket kundesegment de går efter,« siger Pia Bährentz. Rådgivning KRUUSE har 16.000 produkter i porteføljen, og en typisk klinik bruger omkring 3.000 af dem. Det er væsentligt for KRUUSE at udvikle sig for at følge med efterspørgslen fra klinikkerne og deres kunder. »Hvis en klinik eksempelvis fortæller, at de ser mange hunde med dårlige tænder, kan det være relevant både at udvide kompetencerne inden for området og investere i nyt dentaludstyr og dentalrøntgen for at kunne tilbyde en høj grad af faglighed. Her kan vi rådgive om muligheder, som klinikkerne måske ikke selv havde overvejet,« siger Pia Bährentz. Veterinærbranchen benytter sig i stigende grad af loyalitetsprogrammer og

KRUUSE udvikler i stigende grad nye produkter til det veterinære marked og rådgiver klinikkerne strategisk.

DYRLÆGEN • 2/2017

komplette healthcare-planer, hvor kæledyrene bliver fulgt fra fertilitetsbehandling til krematorium. »Dyrlægen er ikke længere bare en dyrlæge, som behandler, når dyret er sygt, men i høj grad også en samarbejdspartner, som skal arbejde for sundheden. Det betyder, at vi også skal udvikle forebyggelsen og de produktløsninger, der understøtter den,« siger Pia Bährentz. Produktudvikling Målt i procent udgør forbrugsvareindkøb i de fleste klinikkers budget blot nogle få procent af klinikkens samlede driftsomkostninger, så det er blot ét af en række områder, klinikken kan optimere på, siger Pia Bährentz. »Det kan være dyre timer, der anvendes på, at shoppe rundt

for at finde ugens tilbud på en bestemt vare, fremfor at bruge tiden på ydelser i klinikken, som kan udfaktureres. Vi gør det enkelt og tidsbesparende at handle ét sted, og samtidig har vi investeret i konsulentsupport til klinikkerne,« siger Pia Bährentz. Den tætte kontakt til klinikkerne fremmer desuden arbejdet med produktudviklingen. Det fortæller Martin Lassen, der har ansvaret for at etablere KRUUSEs nye videns- og udviklingscenter. »Vi kommer i stigende grad til at udvikle nye produkter og ikke kun være distributør. Her må vi lytte til branchen og inddrage både specialister fra klinikkerne og designere til at udvikle løsninger,« siger Martin Lassen. Et eksempel er KRUUSEs Xlifter-bord, som netop er blevet lanceret. »Klinikkerne oplever problemer med mange tunge løft i løbet af en arbejdsdag med risiko for personalets rygge og patienternes sikkerhed, og det problem satte vi os for at løse,« siger Martin Lassen. Humanisering Den stigende humanisering af kæledyr øger behovet for specialiserede kliniske og medicinske produkter i veterinærbranchen, fortæller Martin Lassen. »Man benytter mange af de samme produkter som i den humane sundhedspleje, og de kliniske standarder følger også med op. En række af de produkter, der anvendes, er i princippet de samme – eksempelvis IV-katetre, og derfor har det været helt oplagt for humanaktørerne at gå ind på dette marked,« siger Martin Lassen. Veterinærmarkedet er på få år blevet langt mere dynamisk, og priserne på generiske varer er udsat for stor konkurrence. »Konkurrencen kommer klinikkerne til gode, fordi det betyder bedre priser. For os som virksomhed betyder det, at vi må skærpe udviklings- og innovationsdelen, samtidig med at vi har de rigtige priser i markedet. Udviklingen af veterinærspecifikke produkter sker jo heller ikke på humansiden, og vi mener faktisk, at vi med vores nye udviklingscenter kan gøre en forskel i samarbejde med branchen,« siger Martin Lassen.

Tag en værdig afsked med dit kæledyr

Miljøvej 10 • 9800 Hjørring • Tlf 9623 6680 www.kaeledyrskrematoriet.dk

DYRLÆGEN • 2/2017

JURIDISK VEJLEDNING

Leasing er Det Vilde Vesten Leasing er ikke bare finansiering uden bekymringer. Derfor er det vigtigt at læse sine kontrakter godt igennem og eventuelt søge juridisk råd og vejledning, inden man skriver under på sin leasingkontrakt til klinikken. Af Cecillie Fabritius Andersen

maskinerne, og mange gange alt for meget. Der er ofte tale om fire til 20 gange så meget, som prisen burde være – eller endnu mere. Jeg har sågar set sager om priser helt op til 200 gange så meget,« siger Anders Rynkebjerg.

Leasing har vundet stort indpas de seneste par år. Alt fra biler til print- og kopimaskiner og kaffemaskiner til digitalt røntgen og operationsudstyr kan leases. For mange dyrlæger kan det være fri- Slørede aftaler stende at lease nyt udstyr til klinikken En kopimaskine, der burde koste 25.000 frem for at købe udstyret. Økonomisk kan kroner over en leasingperiode, kan altså det også være et fornuftigt alternativ, da nemt ende med at koste dyrlægen op mod leasingydelsen er en fradragsberettiget 200.000 kroner, fordi man som forbruger driftsudgift i modsætning til afdrag på lån i banken. Et stadigt stigende antal dyrlæger vælger derfor at lease. Desværre glemmer alt for mange at fokusere på kontraktens indhold, påpeger partner og advokat hos Jeg vil gerne møde mine klienter, TVC Advokatfirma i Roskilde, Aninden de har skrevet under på deres ders Rynkebjerg, der til dagligt leasingkontrakter, for her kan de stort rådgiver om leasingkontrakter. set altid spare mange penge. Jeg møder »Problemet med eksempelvis desværre alt for ofte mine klienter, når print- og kopimarkedet er, at der de har underskrevet leasingaftalen og ikke er nogle der umiddelbart ved, blevet snydt til at indgå en alt for dyr hvad en kopimaskine koster, og leasingaftale. der er ikke prislister tilgængelige,« siger Anders Rynkebjerg. Anders Rynkebjerg, partner og advokat Uigennemskuelige leasingkontrakter Advokaten forklarer, at det er vanskeligt at være leasingtager og forbruger, fordi man ikke har faste priser eller gennemskuelige aftaler at forholde sig til. Man ved derfor ikke, om prisen på maskinen til klinikken er høj eller lav, som hvis man eksempelvis leasede en bil, hvor man kan sammenligne bilens offentligt tilgængelige pris med leasingaftalen. »Leasingtagerne kommer ofte galt afsted, fordi leasingkontrakten er uigennemskuelig. Leverandørerne tager så meget, som de kan slippe afsted med, for

DYRLÆGEN • 2/2017

erhvervsdrivende dyrlæger til at søge rådgivning hos en advokat med kompetencer inden for området, inden de skriver under. Omkostningen ved den juridiske rådgivning er forsvindende lille i forhold til udgifterne ved efterfølgende at skulle gennemføre en retssag eller sidde fast i en alt for dyr kontrakt. »Jeg vil gerne møde mine klienter, inden de har skrevet under på deres leasingkontrakter, for her kan de stort set altid spare mange penge. Jeg møder desværre alt for ofte mine klienter, når de har underskrevet leasingaftalen og blevet snydt til at indgå en alt for dyr leasingaftale, så det er nødvendigt at gennemføre en bekostelig retssag for at få tabet erstattet,« fortæller Anders Rynkebjerg.

Welcome to the Wild West Som virksomhedsejer skal du overveje flere forhold, når du leaser udstyr til kontoret. »Hvis kontrakten er svær at tyde, bør du blive opmærksom. I de særligt uigennemskuelige sager, er prisen på service og prisen på maskinen ofte blandet sammen. Det kalder leasinghos TVC Advokatfirma i Roskilde. selskaberne for ’all in-aftaler’ eller ’driftsaftaler’,« forklarer Anders Rynikke kan gennemskue prisfastsættelsen, kebjerg. da der kan være blandet betaling for serNår beløbene i kontrakten ikke er udvice ind i leasingkontrakten. specificeret, skal man som leasingtager »Det er et marked, hvor der betales alt selv gætte sig til, hvor meget der går til for meget på grund af, at prisfastsæt- service, og hvor meget der går til finantelsen sløres med uigennemskuelige af- siering af maskinen, og på den måde taler. Det virker som om, at nogle af prøve at gætte sig frem til, hvad maskileasingselskaberne er ligeglade med, om nen sammenlagt ender med at koste, frem maskinerne er det værd, som kunderne til leasingperioden slutter – og det er ofte kommer til at betale for dem, så længe alt for meget. de tjener penge ved at finansiere dem,« Anders Rynkebjerg pointerer, at han siger Anders Rynkebjerg. ofte ser, at klinikker, som har en aftale Advokat Anders Rynkebjerg råder alle med et leasingselskab, bliver kontaktet

med et godt tilbud om en ny og mere moderne maskine til klinikken, også selvom leasingperioden ikke er udløbet, og maskinen ikke fejler noget. Mange hopper i fælden, når leverandøren oplyser, at en udskiftning ikke kommer til at koste dem noget, og indgår en ny aftale, hvor de først efterfølgende finder ud af, at de kommer til at betale alt for meget i forhold til tidligere. »Når man som leasingtager siger ja til en ny all in-aftale, får man ofte ikke at vide, hvad ens restgæld er. Når leverandøren kommer og fjerner den gamle maskine og sætter den nye op, lægger de blot restgælden fra den gamle aftale oven i den nye leasingaftale, som har en anden ydelse, og så skal man som virksomhedsejer igen gætte sig til, hvad der er maskine, service og restgæld,« forklarer Anders Rynkebjerg. Ifølge advokat Anders Rynkebjerg er det op mod 80 procent af leasingaftalerne, hvor leasingperioden ikke er udløbet, før den bliver fornyet af en ny leasingaftale. Det kan der være forskellige årsager til, vurderer han. »Aftalerne bliver hyppigt fornyet fordi, det giver leverandørerne en mulighed for at tjene endnu flere penge på leasingtagerne. Her har de altså også mulighed for at få pålagt leasingtagerne yderligere omkostninger og gøre kontrakterne endnu mere uigennemskuelige for leasingtagerne,« siger Anders Rynkebjerg.

Anders Rynkebjerg er partner og advokat hos TVC Advokatfirma i Roskilde.

Undgå at blive snydt Ifølge Anders Rynkebjerg ser det ud som om, at mange af leverandørerne og leasingselskaberne bevidst gør leasingaftalerne uigennemskuelige, så de på den måde kan gøre dem så dyre som muligt. »Print- og kopibranchen er det rene vilde vesten. Hvis man får en kontrakt eller et leasingstilbud til klinikken, der virker for godt til at være sandt, er mit bedste råd, at man skal holde

sig langt væk for at undgå at blive snydt,« siger Anders Rynkebjerg. Advokaten vurderer, at der i 90 procent af alle leasingaftaler vedrørende print- og kopi vil være problemer i kontrakten. »Det er et kæmpestort marked. Et meget godt bud er, at hvis jeg får 100 forskellige leasingaftaler ind, så er der misforhold mellem værdi af udstyr og den pris, man som leasingtager betaler herfor i 90 af dem,« siger Anders Rynkebjerg.

Kom med til VIP Event I september 2017 er Danmark vært for WSAVA og FECAVA kongressen, som afvikles i Bella Center Copenhagen. Samtidig afvikles det danske smådyrsårsmøde. Bronz e spons or of the 42 nd

WSAV

c o n g r e sA s

JØRGEN KRUUSE A/S er stolt bronze-sponsor af WSAVA og har i den forbindelse sat alle sejl til for at skabe en unik event forud for kongressen for de deltagende dyrlæger og veterinærsygeplejersker. »Vi har sammensat et program, som byder på præsentationer på højt fagligt niveau, og vi har krydret det med fest og farver,« udtaler Pia Bährentz, Country Manager for KRUUSE i Danmark. »Normalt ville vi have været involveret i SvHKs, så for os, har det været helt naturligt at gå aktivt ind for at trække gæster med til WSAVA i København.« Det er første gang, kongressen afvikles i Danmark, og det er i dagene fra 25. til 28. september, det foregår. Forud herfor afvikler KRUUSE som nævnt en VIP pre-event, til hvilken

invitationer for længst er sendt ud. »Der har været en utrolig opbakning til vores event, og vi kan melde alt udsolgt, men ”what´s not to like” i et VIPkoncept med høj faglighed, kollegialt samvær, god forplejning, og et tilbud om at se København fra søsiden?”. Eventen foregår fra den 23. til 24. september på Hotel Bella Sky.

Gå ikke glip

U N IK OPLE

af en helt

VELSE

DYRLÆGEN • 2/2017

DYREETISK KLUMME

Bulldog-paradokset – Det er med racehunde som med racerbiler Hidtil har det været en udbredt opfattelse, at problemer med usunde racehunde alene skyldes kyniske avlere. Resultater fra en dansk undersøgelse peger dog på, at ansvaret for problemet også ligger hos dem, der efterspørger de usunde racehunde.

Peter Sandøe

Professor Københavns Universitet ette er den 31. i en serie af D klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

DYRLÆGEN • 2/2017

Selv om det er almindeligt kendt, at en stor del af de franske bulldogs lider af arveligt betingede sundhedsproblemer – herunder en høj forekomst af invaliderende vejrtrækningsproblemer relateret til deres ekstremt flade snuder – er disse hunde meget populære blandt hundeelskere verden over. Dette er umiddelbart et paradoks. På en international konference sammenlignede jeg engang efterspørgslen efter franske bulldogs med efterspørgslen efter biler og spurgte: »Kan man forestille sig en stor og voksende efterspørgsel efter en bil, som er dyr i anskaffelse og forsikring, som ofte skal til mekanikeren, og som ikke holder ret længe?« En deltager rakte hånden i vejret og sagde: »Jeg er fra Italien, og sådan en bil har vi allerede; den hedder Alfa Romeo.« Deltageren ramte hovedet på sømmet. Hvorfor vil ejerne have bulldogs? En række studier har foreslået forskellige årsager til, hvorfor kommende hundeejere føler sig tiltrukket af bulldogs og andre hunderacer med ekstreme karaktertræk. Nogle studier peger på, at mediernes dyrkelse af specifikke hunderacer, for eksempel bulldogs, der som italienske sportsvogne hyppigt optræder i reklamer og film, giver dem et image af at være smarte og moderne og derfor attråværdige. Andre studier viser endvidere, at hundes særprægede udseende kan understøtte den enkelte ejers mere eller mindre

bevidste ønske om at sætte sig selv i scene som en interessant person. Endelig er der psykologisk forskning, som peger på, at mennesker bliver tiltrukket af ansigter, der som bulldoggens har infantile træk i form af et rundt hoved, en flad snude og store øjne. Hidtil er det dog ikke blevet undersøgt, hvilke motiver kommende hundeejere faktisk har for at anskaffe sig en hund af en bestemt race, og hvilken relation og tilknytning de har til deres hund. Det har jeg, sammen med en række kolleger, forsøgt at råde bod på i form af en undersøgelse, som for nylig blev offentliggjort i det internationale tidsskrift PLOS ONE. (Artiklen kan findes på dyreetik.dk). Undersøgelse af fire racer Kravet om at alle danske hunde skal registreres i et samlet register, Dansk Hunderegister, gav os en enestående mulighed for at indsamle data. Ved brug af et spørgeskema, som blev distribueret til et repræsentativt udsnit af ejere af franske bulldogs, chihuahuaer, cavalier king charles spaniels og cairn terriere i Danmark, baseret på oplysningerne i Dansk Hunderegister, undersøgte vi blandt andet ejernes motivationer forud for anskaffelsen af deres hund. Vi undersøgte desuden sammenhængen mellem ejernes oplevelser af hundens sundhedsog velfærdsproblemer og deres tilknytning til hunden, samt ejernes intentioner om at anskaffe sig en ny hund af samme race. De fire racer, der indgik i undersøgelsen, er alle små familiehunde.

Denne plads er reserveret: merial.dk

Det har længe været kendt, at franske bulldogs og andre hunde med et rundt hoved, store runde øjne og flad snude virker tiltrækkende på mennesker. Ny dansk forskning dokumenterer, at det er udseendet og ikke sundheden, som tæller, når kommende hundeejere vælger at købe en fransk bulldog. Foto: Colourbox.

negativ effekt på deres ønske om at anskaffe sig en hund af samme race igen – snarere tværtimod. Dog viste det sig, at ejere af franske bulldogs var mindre tilbøjelige til at købe en fransk bulldog igen, jo mere syg hunden var. Dette giver dog ikke grund til at tro, at efterspørgslen efter franske bulldogs vil falde over tid, da ejere af disse hunde i gennemsnit var dem, der var mest sikre på, at de ville købe en hund af samme race igen.

Fælles for tre af de valgte racer – franske bulldogs, chihuahuaer og cavalier king charles spaniels – er, at de på forskellig måde lider under avlsrelaterede velfærdsproblemer. Franske bulldogs har som nævnt en øget risiko for at få vejrtrækningsproblemer og har en række andre arvelige defekter, som betyder, at de i henhold til data fra det svenske forsikringsselskab Agria i gennemsnit har dobbelt så stor risiko for at skulle til dyrlægen som andre hunde. Chihuahua er en modehund, der er ekstremt lille, og den har som følge heraf forskellige velfærdsmæssige udfordringer; mens cavialier king charles spaniels i kraft af indavl lider af en øget forekomst af blandt andet en livstruende hjertesygdom. Cairn terriere blev valgt som en slags kontrolgruppe, da de hverken har et fladt hoved eller er specielt små eller nuttede, og da de ifølge data fra Agria er relativt sunde og lever relativt længe sammenlignet med de andre racer. Sundhedsstatus, udseende og personlighed Vores undersøgelse viste interessante forskelle mellem, hvad der havde motiveret ejere af de fire racer til at anskaffe sig deres hund. Således angav ejere af både franske bulldogs og cavalier king

DYRLÆGEN • 2/2017

charles spaniels i høj grad at være motiveret af hundens udseende og personlighed. Når det kom til racens egenskaber, herunder dens sundhed, så scorede ejere af cairn terriere derimod højt, mens ejere af franske bulldogs og chihuahuaer scorede lavt. Det viste sig – som forventet i forhold til de data, vi i forvejen havde fra Agria – at ejere af cairn terriere oplevede færre sundhedsproblemer hos deres hunde og brugte færre penge på dyrlægeregninger end ejere af de andre racer. Også som forventet scorede franske bulldogs højest på begge punkter. Ingen fortrydelse På den baggrund kunne man forledes til at tro, at der var stor fortrydelse hos ejerne af de mindre sunde hunde. Det var dog ingenlunde tilfældet. Således fandt vi, at de ejere af cavalier king charles spaniels og chihuahuaer, som oplevede højere niveauer af sundhedsog velfærdsproblemer hos deres hunde, samtidig havde en stærkere tilknytning til dem end ejere af mere sunde hunde af samme race. Samtidig viste det sig, at oplevelser med sundhedsog velfærdsproblemer hos hundene for ejere af cavalier king charles spaniels og chihuahuaer ikke havde en

Brug for indsats Som det fremgår, giver vores forskning en forklaring på det såkaldte bulldogparadoks: Franske bulldogs er populære, selvom racen plages af flere sundhedsproblemer, end der findes hos de fleste andre racer. Og de er populære, fordi ejere af franske bulldogs simpelthen sætter så stor pris på deres hundes udseende og personlighed, at det i udgangspunktet opvejer de ulemper, der eventuelt måtte være forbundet med racen. Vores resultater har også betydning for dem, der som jeg synes, at det er en skam, at der ikke bliver gjort noget mere for at sikre avl af sunde hunde. Ser man det fra hundenes perspektiv, er der jo virkelig noget at hente, hvis man kunne sikre, at alle hunde blev avlet til at være lige så sunde, som cairn terriere er i dag. Hidtil har indsatsen på dette område i høj grad været rettet mod avlerne, ud fra en antagelse om at det var kyniske avlere, som narrede uskyldige ejere til at anskaffe sig usunde hunde; men som det fremgår af vores undersøgelse, synes ansvaret for problemet i høj grad at ligge hos de kommende hundeejere. Derfor er der efter min opfattelse særligt behov for at påvirke kommende hundeejere – og der skal mere end information til. Det drejer sig også om at ramme ned i hjertet af de holdninger og følelser, som knytter sig til billedet af en sød lille fransk bulldog.

Denne plads er reserveret: www.boehringeringelheim.dk

DON’T LET OTHERS

SPEAK YOUR MIND

LET VIDEO SPEAK FOR ITSELF

Fortæl dit budskab på få sekunder med en video JJ Kommunikation får dine produkter ud over rampen til de rigtige målgrupper, på de rigtige kanaler og på de rigtige tidspunkter.

Så tøv ikke med at tage kontakt til os og hør mere om mulighederne med video.

Vi afklarer sammen med jer, hvad der giver jer størst værdi for forretningen, og vi udvikler og producerer alle slags videoer. Jan Jensen Chefrådgiver jj@jjkommunikation.dk

Vi hjælper med at finde locations og målretter budskabet i videoen.

Vi hjælper også gerne med…

Er du klar til en uforpligtende samtale om video, og hvad vi kan gøre for din virksomhed?

• Strategisk kommunikation og rådgivning • Journalistik • Sociale medier, web og foto • Grafisk design

Tlf. 4659 0550 jjkommunikation.dk

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

2011 8550

Sorteret magasinpost ID NR 42603

Vi rådgiver om den kommunikative proces og fører jer med igennem fra kreativ idé til færdig produktion.