nulationsvæv) kan en eller to topikale applikationer af steroid/antibiotika salve være med til at dæmpe inflammationen, ligesom bortskæring af den inflammerede overflade af granulationsvævet kan have særdeles gavnlig effekt. Remodelleringsfasen Under remodelleringsfasen lukkes såret helt ved reepitelialisering og kontraktion. Epitelialisering og kontraktion bremses af kronisk inflammation og excessivt granulationsvæv, derfor er det vigtigt, at man opretholder det sunde sårmiljø, til såret er helt dækket af hud. Man kan fortsat anvende en skum eller skifte til en silikonegel, der ifølge studier kan reducere størrelsen af excessive arvævsdan-
nelser. Alternativt kan man anvende film eller folier. Tabel 1 og 2 giver en oversigt over de mest anvendte primærlag, samt virkningsmekanismen for de hyppigst anvendte antimikrobielle midler i primærlag.
2. En bioaktiv molekylær teknik, hvor der implanteres for eksempel vækstfaktorer eller cytokiner i såret. 3. En gitter-baseret teknik, hvor extracellulær matrix, der kan være udvundet fra forskellige organer, appliceres i såret.
Nye behandlingsstrategier vinder indpas Der er en fortsat udvikling af teknologier for at fremme sårheling og de seneste orienterer sig mod stimulering af vævsrekonstruktion ved brug af biologiske lægemidler. Denne teknologi kan opdeles i: 1. En cellebaseret teknik, hvor værtsceller, for eksempel keratinocytter og stamceller implanteres i såret.
De videnskabelige studier der foreligger med heste og smådyr viser svigende evidens for virkningen og de fleste publikationer er case-baserede studier uden en kontrolgruppe. Et eksempel på en bioaktiv molekylær teknik er anvendelse af Platelet Rich Plasma (PRP), der er et autologt koncentrat af blodplader, koagulationsfaktorer, cytokiner og vækstfaktorer. I et eksperimentelt sårstudie med brandsår bilateralt på bagparten af fire heste blev det fundet, at PRP fremmede helingen (Maciel et al. 2012, Burns). Et andet sårstudie med tre eksperimentelle sår på begge metacarpus af seks heste viste, at sår behandlet med PRP dannede mere excessivt granulationsvæv og helede signifikant langsommere (Monteiro et al. 2009, Am J Vet Res). Laserterapi er en anden metode, der er blevet vidt udbredt i dyrlægepraksis til behandling af sår. Der er mange positive tilbagemeldinger fra dyrlæger, der anvender laserterapi, men igen er de fleste publiceringer mindre case-baserede studier. I to eksperimentelle studier på heste blev der ikke fundet en signifikant fremmende effekt på sårhelingen ved brug af laser (Fretz et al. 1992, Can Vet J; Petersen et al. 1999, Eq Vet J). Udviklingen indenfor sårbehandling hos mennesker er den primære inspirationskilde til nye behandlingsprincipper hos husdyr. Vacuum assisted closure (VAC) er en teknologi, hvor der anvendes undertryk til at fremme dannelse af granulationsvæv. VAC anvendes med stor succes hos mennesker og har også været anvendt med god succes veterinært. Et studie på hunde med eksperimentelle sår bilateralt på antebrachium viste en hurtigere forekomst af sundt granulationsvæv i sår behandlet med VAC (Demaria et al. 2011, Vet Surg). Udfordringen med VAC er at få appliceret udstyret på dyret, så man opnår den ønskede effekt. Det er sandsynligt at yderligere optimering af behandlingsstrategien for de enkelte teknologier vil vise en gavnlig indvirkning på sårheling, og at flere af dem vil blive foretrukne principper ved behandling af sår i fremtiden.
Billede 2. Et sår i proliferationsfasen. Granulationsvævet har en lidt mat, usund overflade, som tegn på fibrinaflejring (evt. biofilm) (Privatfoto Professor Stine Jacobsen).
30
DYRLÆGEN • 1/2016