Page 1

FORÅR 2019 NR. 1

K AT T E S K A B ER G L ÆD E PÅ P L E J EH J EM s. 6

T U S IN DV I S A F G RI S E D Ø R U N D ER T R A N S P O R T s. 19

P O R T R Æ T T E T: V IC K I B ERL IN s. 28

TEMA

DYREUNGER I NATUREN

s. 8-17


L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

PL ADS TIL ALLE Vi mennesker kommer af naturen, og vi er dybt af hængige af den. Vi kan ikke leve uden hverken ilten, maden eller de andre ressourcer, naturen giver os. Derfor er det vigtigt, at vi lever i balance med naturen og ikke driver rovdrift på hverken naturens ressourcer eller det mangfoldige dyreliv, der udspiller sig på hele kloden. Et velaf balanceret forhold til naturen er et forhold, hvor der er plads til alle, både mennesker og dyr. Det betyder, der skal være levesteder til dyrene, så de kan udleve deres naturlige adfærd. Vi må aldrig fælde skoven, hvis det betyder, at dyrelivet bliver truet, ligesom vi heller ikke skal opdyrke jorden i så høj grad, at al natur tvinges væk. Dyrene har krav på at have den plads, de har brug for. Det betyder, at vi i høj grad skal passe på den mangfoldighed af dyrearter, der findes i naturen, så mennesket ikke trænger naturen og dyrene væk. Alle dyr har ret til et værdigt og naturligt liv, og hvert eneste dyr udgør en vigtig brik i det store puslespil, naturen består

B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R I D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

af. Ethvert dyr uanset størrelse, facon og farve udfylder en essentiel rolle, og hver gang vi mister et dyr, mister vi en lille del af naturens skønhed. Og det betyder, at vi skal tage hensyn til dyrene ved at tage højde for deres levevis og adfærd og ikke blande os unødigt i deres liv.

For mange år siden gik jeg og “ tænkte på, hvad jeg skulle med mit liv. Men nu har jeg fundet det. Man bliver gladere af det og får en tilfredsstillelse ved at se, man gør en masse gode ting. 

Maria Holm Kragh, frivillig vildtplejer på Våbensted Vildtplejestation

s. 22

s. 04

Den frivillige

s. 08

Tema: Dyreunger i naturen

s. 20

Et valg for dyrene

s. 06 s. 16

Plejehjem adopterer katte

Kom med på hjortesafari

s. 22

De vilde dyr gav mening

s. 26

Året der gik

s. 25

Guiden: Sådan hjælper du dyreungerne

s. 30 Brevkassen

s. 31 Gadekrydset

DYRENES BESK Y T TELSE


KO R T N Y T

VIDSTE DU?

SIDSTE NYT

AT MUSVIT TER K AN L ÆRE ...

DÅRLIGE ROT TEFÆNGERE

VIDSTE DU?

AT DE GAMLE EGYP TERE ...

mumificerede dyr? Dyrene, der menes at være blevet ofret til guderne for ca. 2.500 år siden, er blevet fundet i syv ældgamle gravkamre nær Egyptens hovedstad Kairo. Her har arkæologerne blandt andet fundet verdens første skarabæmumie. Skarabæen er en bille, der blev anset af fortidens egyptere for at være hellig. I gravkamrene er desuden fundet ti kattemumier, en mumificeret kobraslange og en mumificeret krokodille. De sidste to var endda begravet i deres egne sarkofager. DYRENES BESK Y T TELSE

af hinanden? Tilbage i 1920'erne i England havde nogle musvitter lært at hakke hul i mælkeflaskernes kapsler for at stjæle mælken. Den idé spredte sig hurtigt til andre musvitter, og snart blev der hakket hul på de engelske mælkeflasker i stor stil.

TA L O G F A K TA

6.495

Så mange arter pattedyr kender man nu til på verdensplan. Her står gnaverne for langt størstedelen af antallet af forskellige arter, nemlig 2.552. På andenpladsen kommer flagermusene med hele 1.386 forskellige arter. Flagermusen er samtidig det eneste pattedyr, der kan flyve ved egen muskelkraft. Af de 17 forskellige arter flagermus herhjemme er den mest udbredte dværgflagermusen.

SIDSTE NYT

POTE AF TRYK PÅ FINANSLOVEN

Der var glædelige nyheder til de mange dyr, der hver dag får hjælp gennem Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, da finansloven blev fremlagt i november 2018. Der blev nemlig afsat 6 mio. kr. til det store arbejde, som medarbejdere og frivillige udfører med at hjælpe dyr i nød. Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 modtog i 2018 over 118.000 opkald og håndterede over 70.000 sager om dyr i nød. I finansloven blev der også afsat penge til at oprette tre regionale enheder i politiet med fokus på dyreværnsarbejdet. De politimænd, der skal arbejde i dyreværnsenhederne, vil være uddannede i både dyrevelfærd og dyreværnsloven, så de kan gribe ind, når det bliver nødvendigt. Enhederne vil kunne efterforske dyreværnssager, så de kan opfange flere dyreværnssager i opløbet. I 2019 bliver der afsat 6 mio. til formålet, i 2020-21 10 mio. kr. årligt og i 2022 12 mio. kr.

Svar på Quizzen på side 31: 1. Flere end 118.000 2. En basset og to ruhårede miniature gravhunde

Det er kattens leg med musen snarere end med rotten, der gælder, når katte går på jagt. Ny forskning viser nemlig, at kattene groft sagt ikke gider jage de større rotter, men hellere går efter mus, fugle og andre mindre byttedyr. Forskerne overvågede en rottekoloni på en genbrugsstation i New York i 79 dage. Det gav dem i alt 306 videooptagelser, som de undersøgte nøje efterfølgende. På trods af, at der var katte ved kolonien flere gange om dage, fangede kattene kun to rotter. Kattene forsøgte kun at snige sig ind på en rotte 20 gange.

3


KO R T N Y T

MINIPORTRÆT

Den frivillige Anne Mau, frivillig på Roskilde Internat

HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE FRIVILLIG I DYRENES BESKYTTELSE? Jeg holder meget af dyr og har altid haft dyr omkring mig både som barn og voksen. Jeg adopterede to cockerhvalpe fra Cockersagen, og i den forbindelse lærte jeg internatet at kende som et dejligt og professionelt sted og tænkte dengang, at når jeg gik på efterløn, ville jeg gerne bruge tid dér på at være frivillig. HVAD GÅR DIT FRIVILLIGE ARBEJDE UD PÅ? Jeg er praktisk medhjælp på internatet, hvor jeg går tur med hundene, gør rent ved kaniner og fugle og har praktiske og sociale opgaver, der sikrer dyrenes trivsel. Jeg er ofte også plejemor for killinger.

HVAD KAN DU GODT LIDE VED ARBEJDET? Den primære glæde ved arbejdet er omgangen med dyrene og at se dem gå fra at være trykkede og mishandlede til at blive tillidsfulde og glade. Det er en kæmpe gevinst at se et dyr gå fra at være trykket til at have tillid til mennesker igen. Derudover giver arbejdet masser af frisk luft og motion, og man er sammen med andre mennesker, der også går op i det samme.

HVAD HÅBER DU, DU KAN BIDRAGE MED? Jeg håber, at mit bidrag kan være med til at gøre en stor forskel for de dyr, vi hjælper. Nogle af kattene er så skravlede, at de ville være gået til, hvis det ikke havde været for os. Det er en stor glæde at være med til at sikre, at de bliver rettet op og får et godt liv. Der kommer nogle tillidsfulde glade dyr ud af det, og det er det hele værd.

KENDER DU

DEN LILLE VANDSALAMANDER?

Det lille dyr på kun 7-9 cm er faktisk en af Danmarks mest almindelige paddearter – og en habil danser. Den lille vandsalamander kan især kendes på sine mørke pletter, der er fordelt på siderne og bugen. Føden finder den både i vand og på land, og den består af insekter, dafnier, orme, snegle og edderkopper. Når det er parringstid, bliver den lille vandsalamanders brun-orange farver kraftigere, og der vokser en rygkam frem på hannens ryg. For at imponere hunnen danser hansalamanderen for hende i vandet. Den lille vandsalamander kan blive op til 12 år gammel.

4

DYRENES BESK Y T TELSE


BLIV DYREMAKKER: www.dyrenesbeskyttelse.dk/ dyremakker

ER DINE BØRN VILDE MED DYR? Så meld dem ind som dyremakkere og giv dem adgang til spændende events, sjove aktiviteter og et lærerigt dyreunivers. Dyremakker indeholder: Dyremakkerbamse, 50 siders aktivitetsbog, informationsfolder, juniormedlemskab, invitationer til gratis events og to årlige trykte nyhedsbreve. Juniormedlemskab inklusive dyremakkergave koster 400 kr. Juniormedlemskabet fortsætter til 125 kr. om året.

dyremakker.indd 1

11-02-2019 11:11:56

GØR DIN HUND KLAR TIL FORÅRET MED EN SKØN SELE

KØB PÅ: shop.dyrenesbeskyttelse.dk Selen koster fra 300 kr. og fås i mange lækre farver


P L E J E H J E M S K AT T E

KATTE PÅ PLEJEHJEM HJÆLPER ÆLDRE UD AF ENSOMHED Svanedammen Plejecenter i Nyborg har adopteret seks killinger fra Fyns Internat. Det har de, fordi det hjælper beboerne ud af ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, og det har vist sig at være til stor glæde for beboere, pårørende og personale.

TEKST ANNA DALGA ARD / FOTO LINE A ANDERSEN/F YNS STIF TSTIDENDE

Svanedammens Plejecenter har fået seks nye beboere, men modsat de andre har de nye beboere fire ben, en blød pels og knurhår. Der er tale om seks katte, som alle er adopteret fra Dyrenes Beskyttelses internat på Fyn. For personalet på plejehjemmet gav det sig selv, at de skulle adoptere kattene fra et internat. – Vi har alle et omsorgsgen her på plejehjemmet, så det var bare en selvfølge at tilgodese nogen, der var blevet efterladt. Og så er man også sikret, at det hele er i orden med vacciner og neutralisering, når man adopterer et dyr fra et internat, fortæller Connie Østergaard, medarbejder på Svanedammens Plejecenter. Idéen med at få kæledyr på plejehjemmet kom, efter at personalet havde været på kursus, hvor de fik øjnene op for, at man som ældre ikke skal være tilskuer, men medvirkende til sit eget liv. Her blev de også introduceret til tre piner: kedsomhed, hjælpeløshed og ensomhed, som mennesker kan opleve, når de bliver ældre. Men det er til gengæld bevist, at dyr, børn og natur kan være med til at af hjælpe det. 6

– På Svanedammen har vi allerede naturen omkring os, og vi får besøg af en masse børn fra byens institutioner en gang imellem, men vi manglede dyrene, så derfor har vi valgt at adoptere seks katte, siger Connie Østergaard. KATTENE GIVER BEBOERNE FORNYET LIVSGLÆDE

Udover personalet var også to beboere med ude på internatet for at hente de seks katte. En af dem var Nanny Mortensen, og hun forelskede sig øjeblikkeligt i en sort kat. – Det gør mig tryg at have kat, fordi vi havde en kat i hjemmet, da jeg var barn, så det er dejligt at få en sort kat igen, fortæller Nanny Mortensen. På Svanedammens Plejecenter bor en del borgere med demens, og det betyder, at de kan have svært ved at udøve omsorg for andre. Men at have fået katte i hjemmet har i den grad lavet om på det. – Når man er meget dement, er det svært at udleve omsorg, men nu kan vi se, at de stadigvæk kan udleve DYRENES BESK Y T TELSE


P L E J E H J E M S K AT T E

Indekatte har brug for ekstra “ aktivitet og kontakt, så derfor

er et plejehjem, hvor der altid er nogen hjemme, et ideelt sted at være indekat. 

Lene Frahm, internatleder på Fyns Internat

omsorg overfor kattene fx ved at minde mig om, at katten mangler mad. Så kattene har givet mere liv til hjemmet, siger Connie Østergaard. Derudover fortæller Connie, at selv beboere, der tidligere ikke har kunnet lide katte, nu viser stor glæde ved at kæle med kattene. DYRENES BESK Y T TELSE

ET IDEELT STED AT VÆRE INDEKAT

Katte er meget nysgerrige og ofte legesyge dyr, der har brug for aktivering. Så hvis en kat holdes indendøre, er det vigtigt, at man stimulerer den ekstra meget, for at den trives og får tilgodeset sine naturlige behov. Og det bliver kattene i høj grad på et plejehjem: – Indekatte har brug for ekstra aktivitet og kontakt, så derfor er et plejehjem, hvor der altid er nogen hjemme, et ideelt sted at være indekat, fortæller Lene Frahm, der er internatleder på Fyns Internat og nøje har udvalgt de seks katte til Svanedammens Plejecenter. Sidenhen er kattene faldet godt til på plejehjemmet. De underholder både beboere, pårørende og personale og er en god indgangsvinkel til en samtale.

7


T E M A N/ AV P LI AG DATSI OT INL A L L E

8

DYRENES BESK Y T TELSE


T E M A /N AV P LIAGDAT S I TOINL A L L E

SÆSON FOR DYREUNGER Med foråret begynder ikke kun spirer at kigge frem, også dyreungerne kommer til verden, når dagene bliver lysere. De nuttede dyreunger har krav på deres plads i naturen, og ofte klarer de sig fint uden menneskelig indblanding. Størstedelen af de dyreunger, man finder i naturen, er nemlig ikke i nød. FOTO ISTOCK

DYRENES BESK Y T TELSE

9


TEMA / PL ADS TIL ALLE

DYREUNGER GIVER TRAVLHED I 2018 var der 11.444 sager om dyreunger i Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, hvilket svarer til 16 pct. af alle sagerne. Fugleungerne gav størst travlhed.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO DYRENES BESK Y T TELSE

En natugleunge uden uglemor, et rålam, der trykker sig i græsset eller en pindsvineunge alene på tur. Mange af de opkald, der kommer til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, kommer fra bekymrede borgere, der har set en dyreunge i nød. – Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 har i den grad indlejret sig i danskernes bevidsthed som det nummer, man skal ringe til, hvis man ser et dyr i nød, og heldigvis er mange meget opmærksomme, når dyreungerne begynder at komme frem, siger Camilla Jensen, leder af Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Opkaldene om dyreunger står for 16 pct. af det samlede antal sager til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, og det høje tal viser, at dyreungernes ve og vel i den grad står danskernes hjerte nær.

ofte ude på egen hånd, og det kan man nemt forveksle med, at ungen er i nød. DYREUNGER PÅ SOLOTUR ER IKKE I NØD

Mange af opkaldene til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 om dyreunger handler om, at dyreungerne ligger alene i græsset eller er på solotur. Men unger, der er alene, er ofte ikke i nød. En hare har fx ikke nogen hule eller rede, og harekillingen ligger derfor det meste af døgnet på et tørt beskyttet sted omgivet af højt græs. Den ser kun sin mor én gang i døgnet, nemlig når den går hen til et mødested, hvor moren ammer harekillingen og dens søskende. Moren ser kun sine unger få minutter hvert døgn, for det er hendes måde at beskytte dem for farer.

I mange tilfælde kan medarbejderen i vagtcentralen hjælpe den bekymrede borger med at finde den rette løsning, og hvis dyreungen skal plejes, kommer den på en af Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer. Her tager dygtige frivillige sig af at hjælpe de nødstedte unger så hurtigt som muligt tilbage i naturen.

– Harekillingen tilbringer størstedelen af døgnet alene, hvilket får velmenende folk til at tro, den er forladt. Men moren beskytter derimod ungen ved ikke at lede eventuelle farer hen til den på andre tidspunkter, end når den skal die. En enlig harekilling er derfor ikke i nød, men venter på at skulle mødes med moren, forklarer Michael Carlsen.

Men i lige så mange andre tilfælde har dyreungerne ikke brug for menneskelig hjælp, forklarer biolog i Dyrenes Beskyttelse Michael Carlsen:

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 havde i 2018 601 sager om harekillinger i nød. Og en stor del af dem handlede om, at harekillingen lå alene i græsset.

– Langt størstedelen af de dyreunger, der ligger alene, er ikke i nød. De ligger og gemmer sig, mens de venter på, at deres mor kommer tilbage. Mange dyreunger er

Ikke kun harekillinger, men også rålam ligger ofte alene i græsset. Det gør de i april, maj og juni, hvor de stadig er lidt ustabile på benene og derfor ligger og

10

DYRENES BESK Y T TELSE


DYREUNGERNES HITLISTE Disse dyreunger henvender folk sig mest om til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 Småfugleunger.................... 2.450 Skader og kragefugleunger.... 1.730 Dueunger............................. 1.700 Måger, vadefugle, hønsefugle, vandhønseunger.........1.589 Rålam/kalv............................1.107 Ællinger..................................617

Mange dyreunger er ofte ude på “ egen hånd, og det kan man nemt

forveksle med, at ungen er i nød.   Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse

venter på deres mor, som er ude at lede efter mad. En gang imellem kan rålammet kalde på moren, og det kan vi mennesker tolke, som at ungen er i nød: – Mange bekymrede borgere tror, de hjælper ungen ved at holde øje med den, indtil moren kommer tilbage. Men hun vil kun sjældent nærme sig sin unge, hvis der er mennesker i nærheden. Derfor hjælper man rålammet bedst ved ikke at komme mellem ungen og moren, siger Michael Carlsen.

På de danske strande kan man en gang imellem møde en sælunge, der ligger alene. Sælungen er højst sandsynligt blevet væk fra sin mor, men de finder næsten altid hinanden igen, og sælungen er derfor ikke i nød. Ligesom moren til rålammet vil sælmoren også holde sig væk fra ungen, hvis der er mennesker omkring ungen. Sæler er følsomme overfor menneskers støj og tilnærmelser, når de skal hvile sig. Derfor er det vigtigt at give sælungen og moren fred og ro til at finde hinanden igen.

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 havde i 2018 160 sager om rålam, der lå alene. DYRENES BESK Y T TELSE

11


TEMA / PL ADS TIL ALLE

ÅRET MED DYREUNGER Der er dyreunger en stor del af året. Sæsonen for dyreunger begynder nemlig med harekillingerne allerede i de første februardage, mens ringduer kan få unger helt frem til november.

T E K S T M A R I E H O U G A A R D / F O T O G E T T Y I M A G E S , P I X A B AY, D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

HARER Harekillingerne er de tidligste dyreunger på året. De første små harekillinger kommer til verden i februars kulde og ligger ofte og putter sig i det høje græs, mens deres mor er ude for at finde føde. En enlig harekilling er altså ikke forladt, men venter på solnedgang, hvorefter den skal ud og mødes med sin mor.

EGERN Egernungerne vejer 10 gram, når de bliver født i reden. De første par måneder dier de hos moderen, men begynder efterhånden at spise det samme som de voksne egern. Mange opkald om egernunger til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 handler om egernunger, der ligger alene på jorden. De er enten faldet ud af reden eller blevet tabt, mens moren flyttede dem. Michael Carlsen anbefaler, at man afventer situationen og på den måde giver moren en chance for at hente sin unge igen.

RÆVE I april måned kommer rævehvalpene til verden. Allerede en måned gamle begynder de at tumle udenfor rævegraven, og to måneder gamle begynder de at strejfe og komme med mor på jagt. En enlig rævehvalp er derfor højst sandsynligt på tur i det grønne. Møder man derimod et helt kuld hvalpe, der kravler rystende rundt, er de højst sandsynligt forladt, og man skal derfor ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

APR

MAR

RU FEB

12

AR

IL

TS

NATUGLER Natugleunger bliver klækket i det tidlige forår og bevæger sig ofte væk fra redehullet, inden de er klar til at gå på vingerne. Derfor sidder de og gemmer sig i træer og buske eller på jorden under reden. Finder man en natugleunge, er det en god idé at sætte den så højt som muligt op i et træ eller en busk. Her vil natugleungen kalde på sine forældre, der så kan begynde at fodre den igen. DYRENES BESK Y T TELSE


RÅDYR Rådyrets unge, rålammet, tilbringer i de første fire uger af dens liv meget tid alene. Moren placerer ungen et sikkert sted i græsset, og her ligger den i 19-20 ud af døgnets 24 timer og venter på, hun kommer tilbage. Et rålam, der ligger alene i græsset, er derfor ofte ikke forladt, men venter på moren. Det bedste, man kan gøre, er derfor at lade ungen ligge og selv gå langt væk.

SMÅFUGLE Musvitter og spurve er nogle af de mange småfugle, der hvert år får fugleunger i de danske haver. Småfuglene er udsatte og med mange fjender. En fugleunge, der enten flygter fra reden, fordi den bliver angrebet, eller er faldet ud af reden, vil skjule sig under en busk. Her kalder den på sine forældre, der nok skal finde den og fodre den igen.

FLAGERMUS Flagermus får ofte kun en eller to unger, og både mor, far og unger er fredede i Danmark. Det flyvende pattedyr kan finde på at indlogere sig i huse, men da de ikke gnaver i isolation eller murværk som mus og rotter, bør man acceptere dem og glæde sig over de logerende gæster. Finder man en flagermusunge i huset eller på jorden, er det højst sandsynligt en unge, der ikke har lært at flyve endnu. Man hjælper den bedst i sikkerhed ved at sætte den tilbage i kolonien, hvis man kan finde den. Alternativt sættes den afskærmet lidt op i højden, hvor den er fundet. Det er vigtigt at huske handsker, da flagermus kan have rabies.

JUL

JUN

I

I

MAJ

ÆNDER Altankasser, under buske og på tagrygge af stråtage er ikke ualmindelige steder for en gråand at udse sig som redested. Gråænderne er tillidsfulde og har helt styr på situationen. Når ællingerne ser dagens lys, venter moren til næste morgen, hvor turen går mod vandet, selvom det kan være en lang spadseretur. Anden og ællinger på tur er altså ikke som udgangspunkt i nød, men på vej til andedammen. Ser man til gengæld, at de er fanget i en gård eller aflukke, hvor de ikke kan komme ud, skal man ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. DYRENES BESK Y T TELSE

SPÆT TEDE SÆLER Det sene forår og den tidlige sommer er højtid for dyreunger, og det er også her, sælungerne kommer til verden. Sælunger har brug for at tage meget vægt på hurtigt, og moren er derfor ofte travlt beskæftiget med at fange føde i følgeskab med ungen. Ligger den alene, er den som oftest kommet væk fra moren ved et uheld, men de skal nok finde hinanden igen, hvis man lader ungen i fred.

PINDSVIN Pindsvin er nogle af de dyreunger, der kommer sent i sæsonen for dyreunger. Pindsvineunger skal lære at være aktive om natten, så hvis man møder pindsvineunger, der om dagen mosler rundt inde i et bed, kan det være, de ikke har den del helt på plads endnu. Pindsvineunger vejer kun 250 gram, når de flytter hjemmefra, og en god huskeregel er, at hvis de sammenrullede er på størrelse med en tennisbold, skal de nok klare sig. Møder man en kold pindsvineunge, der virker passiv og måske ligger frit fremme, er den højst sandsynligt forladt, og man skal derfor ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

13


TEMA / PL ADS TIL ALLE

PELSET NUTTETHED Sæler, hundehvalpe og kattekillinger. Vi mennesker synes, dyreunger er nuttede – og det er der en helt bestemt grund til.

T E K S T M A R I E H O U G A A R D / F O T O M A R I E H O U G A A R D, D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

De store øjne, den runde snude, de klodsede poter og det store hoved i forhold til kroppen. Hundehvalpe appellerer, ligesom en række andre dyrebørn, i høj grad til mennesker. Hvorfor vi synes, dyreunger er så nuttede, prøver Dyrenes Beskyttelse her at opklare. Derfor ringer vi til Jill Byrnit, der er evolutionspsykolog og primatolog, altså ekspert i aber, og får et bud på, hvorfor vi mennesker synes, andre arter er nuttede: – Man taler om de her babytræk inden for psykologien, nemlig de runde kinder, runde hoveder og store øjne, og fordi vi mennesker har god fantasi, overfører vi babytrækkene til de dyr, der minder om menneskebabyer, forklarer Jill Byrnit. Der er ikke lavet meget forskning på området om menneskers psykologi i forhold til dyreunger, men Jill Byrnit vurderer, at man kan forestille sig, at vi mennesker synes dyreunger er nuttede, fordi de minder os om babyer. Det er ikke alle dyr, der minder lige meget om babyer, og det er derfor, vi synes hundehvalpe er mere nuttede end fx flagermusunger. Sæler med deres store øjne og kattekillinger er også noget, mennesker typisk vil synes er nuttede. – Vi kan se en menneskebaby i dyreungerne, og selvom en komodovaranunge sikkert er vældig sød, så får det ikke beskyttertrangen op i os på samme måde. Fugleunger får det også frem i os på grund af deres hjælpeløshed, siger Jill Byrnit. LIGGER I OS MENNESKER

Og der er en rigtig god grund til, at vi skal synes, menneskebabyer er nuttede. Mennesket har nemlig den længste yngelpleje af alle dyr, og vi tager os af og 14

passer på vores børn i årevis. Det kræver, at vi knytter os til vores børn i udtalt grad. Menneskebørn er ekstremt krævende, og ved fødslen er hjernen kun 20 pct. udviklet, hvor det gælder 40 pct. for en chimpanseunge. Med så lav en hjerneudvikling giver det meget krævende babyer. Alternativet er, at kvinder skulle være gravide i årevis og få babyer, der var mere udviklede, men nu har naturen fundet en opskrift, der dur for mennesker. – Man skal virkelig gå langt på literen som forælder, og mennesket skal være i stand til ikke at give slip på børnene. Det er bedre at have den mekanisme en gang for lidt end en gang for meget, og derfor har vi den også overfor nogle af dyreungerne, siger Jill Byrnit. Igennem menneskets lange udviklingshistorie har det at kunne tage sig af hjælpeløse væsener vist sig at være det bedste, og derfor er det træk blevet nedarvet gennem generationer. Det betyder, at mennesker generelt synes babyer og dyreunger er nuttede: – Den her tilknytningslyst overfører vi til noget, der minder os om menneskebabyer. Vi skal knytte os til babyer, også dem, der ikke er vores egne, og det gør, at der er en såkaldt spill over-effekt, hvor vi også synes dyreunger er søde. Træk, der gør skade på arten, bliver som regel fjernet i løbet af evolutionen, og fordi det ikke gør nogen skade at kunne lide dyreunger, synes mennesker stadig dyreunger er nuttede. Hvis det havde skadet os som mennesker, var det træk blevet fjernet. DYRENES BESK Y T TELSE


T E M A / H J Æ L P I E N S VÆ R T I D

DYR SKELNER MELLEM UNGER OG VOKSNE Rigtig mange dyr, især pattedyr, er fuldt ud i stand til at skelne, om et andet dyr er en unge eller en voksen. Og mange dyr ville angribe, hvis der kom en anden voksen ind på deres territorie, mens de godt kan acceptere en unge.

– I naturen får dyreungerne en grad af minimumsbeskyttelse. De får mad og beskyttelse af deres forældre, og det kan altså godt betale sig at være unge, fordi der bliver sørget for dig. Derimod må du fra forældrenes synspunkt ikke være unge for længe, for så får de ikke flere unger, forklarer Jill Byrnit. DYRENES BESK Y T TELSE

Menneskets forkærlighed for babytræk er også noget, underholdningsindustrien har opfanget. Det er derfor Disney-figurer ofte har så store øjne. Og derfor turistfælder lokker intetanende turister til at tage billeder af fx en tigerunge på armen.

15


TEMA / PL ADS TIL ALLE

← Det handler om at have øjnene på stilke, hvis man skal spotte de godt kamuflerede dyr i skoven

PÅ HJORTESAFARI I DYREHAVEN Hjorteunger dier hos deres mor i næsten et år og går derfor længe sammen med hende. Dyrenes Beskyttelse tog på hjortesafari for at spotte ungerne med deres mor.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO THOMAS DEGNER

Vinterens sene morgenskumring ligger endnu grålig over de åbne vidder, da vi drejer ind i et stykke skov. Kikkerten hænger klar om halsen på biolog i Dyrenes Beskyttelse Michael Carlsen, der er parat til at spotte de krondyr, dådyr og sikaer, der går i Dyrehaven nord for København. Det knaser under støvlerne, da vi går hen ad stien. Indtil videre er der ikke tegn på hverken de voksne hjorte eller deres unger. Michael Carlsen sætter kikkerten op for øjnene og spejder ind i skoven: – Der er ikke nogen bevoksning mellem kronerne og 16

skovbunden. Man kan se, hvordan hjortene har ædt alt det grønne, der ellers ville have fyldt ud i skoven, observerer biologen. Der er stille i skoven, og en enlig fugl kvidrer i vinteren. Men ingen hjorte i kikkerten. Kronhjorten er med en kampvægt på op til 230 kilo sværvægteren blandt de danske hjorte, hvor rådyret kun vejer det samme som en middelstor hund, nemlig 15-30 kg. Dådyret og sikahjorten har indvejning på henholdsvis 30-100 kg DYRENES BESK Y T TELSE


kalvene fortsætter med at die “ såNårlænge, har det en social funktion,

der knytter kalven til moren.   Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse

og 28-55 kg. Alle hjortene er godt kamufleret, men der skulle være god mulighed for at se dem i Dyrehaven. Michael Carlsen går ind i skovbunden, hvor han finder en bunke små lorte. – De er lidt små til at være kronhjorte, jeg vil tro, det er dådyr, noterer han. Der er altså hjorte i skoven, vi skal bare finde dem. SPOR AF HJORTE

Hos alle fire danske hjortearter er det kun hannerne, der får gevir. Kronhjortene får de karakteristiske gevirer med de såkaldte ender, takker, mens dåhjortenes gevir er skovlformet. Allerede i hannernes første leveår vokser et lille gevir ud, og en ung hjort med gevir kalder man for en spidshjort. En gang om året kaster hannerne geviret, og der vokser et nyt ud efter nogle måneder. Geviret bliver typisk større år for år, og det er derfor, man kan se fx kronhjorte med de mange takker. Et stort kronhjortegevir kan veje helt op til 10 kilo. Geviret bliver blandt andet brugt til kamp mellem hannerne og til at imponere hunnerne, men biologer mener også, det er afgørende for dyrets status. Vintermorgenen er stadig stille uden tegn på hverken gevir eller hjorte. Michael Carlsen går hen til en tue med siv, som han studerer: – Det er lysesiv, som både hjorte og markmus er meget glade for at spise. Hjortene bider dem af i højden, mens musen kun kan nå dem længere nede ved jorden, forklarer han. Det er tydeligt at se på sivene, at de er blevet bidt midt over, og der har altså været hjorte. Både krondyr, dådyr og sikaer er drøvtyggere og såkaldte græssere, der spiser græs, urter, skud, knopper, bark og agern. Dådyrene går typisk i flokke og æder sammen. Det gør, at der er flere øjne og ører til at holde øje med fjender, og de kan derfor virke roligere end rådyr, der oftere går alene og altid skal være på vagt. DYRENES BESK Y T TELSE

HJORTE PÅ FÆRDE

I skoven ligger efterårets brunlige blade stadig i skovbunden, og en musvåge letter og sætter sig i et træ, idet vi går ud på de åbne sletter i Dyrehaven. Over os suser det, da en flok knopsvaner trækker forbi. De er lette at kende på vingernes susen modsat sangsvanerne, hvis vinger er stille. Vi fortsætter safarien efter hjortene. – Hvis man gerne vil se dådyr, kan det være en god idé at gå ind i skoven og stå stille. Dådyrene ser nemlig bevægelser meget tydeligt, mens de ikke er så gode til at se former og omrids af fx et menneske, forklarer Michael Carlsen. Ungerne går typisk sammen med moren i mere end et år. Hos dådyrene dier kalvene i omkring ni måneder, men allerede efter et par måneder er det rent faktisk unødvendigt, fordi de også spiser almindelig mad. – Når kalvene fortsætter med at die så længe, har det en social funktion, der knytter kalven til moren, siger Michael Carlsen. Vi går hen over en åben mark og ind i et skovstykke. Michael Carlsens kikkert er slidt i remmen af alle de dyr, han har kigget på gennem tiden. Endelig er der skygger i skoven, og vi går lidt nærmere. Inde i skoven kan vi skimte en flok på 15-20 hjorte, som biologen vurderer til at være dådyr. Det er en blandet flok, og der er en ung han med en enkelt opsats og en lille hunkalv, der står skulder ved skulder med moren. De kigger lidt, inden de hopper videre ind i skoven med fjedrende spring. Til sommer kommer der nye kuld af hjorteunger i Dyrehaven. Og i resten af landet. 17


TRANSPORT

LUNKEN AF TALE I december indgik miljøminister Jacob Ellemann-Jensen en aftale med Dansk Folkeparti om kontrol af dyretransporter i Danmark. En aftale, som får en blandet modtagelse hos Dyrenes Beskyttelse.

TEKST MARIE HOUGA ARD

I foråret 2018 afslørede Dyrenes Beskyttelse, at antallet af lange transporter over otte timer med levende danske grise ud af Danmark var steget eksplosivt til mere end ni millioner grise i 2017. Efter Dyrenes Beskyttelse havde søgt en aktindsigt, kom det endvidere frem, at kontrollen med transporterne ud af Danmark var særdeles mangelfuld. Afsløringerne gav dønninger i det politiske landskab, og i december landede regeringen og Dansk Folkeparti en ny aftale om kontrol af dyretransporter. Dyrenes Beskyttelse er både skeptisk og optimistisk i forhold til aftalens indhold. – Danske myndigheder har en stærkt kritisabel og fuldstændig utidssvarende kontrol med dyretransporter til trods for, at Danmark er EU’s suverænt største eksportør af smågrise. Det er utilfredsstillende, at man ikke sikrer sig en bredere politisk aftale og bruger den tid, der skal til, for at arbejde sig hele vejen rundt om denne komplicerede sag, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis. Aftalen er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti og ikke de andre partier. MERE KONTROL

Aftalen indebærer blandt andet, at antallet af kontroller øges med omkring 30 gange i anden halvdel af 2019, nemlig fra 1. august og året ud. Tidligere har der været 100 kontroller af grisetransporter ud af landet, men det tal mangedobles altså senere på året. I Dyrenes Beskyttelse havde man gerne set et højere omfang af kontrol: 18

Danske myndigheder har en stærkt “ kritisabel og fuldstændig utidssvarende kontrol med dyretransporter til trods for, at Danmark er EU’s suverænt største eksportør af smågrise.    Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse

– Vi havde gerne set, at politikerne havde taget konsekvensen og indført et markant højere kontroltryk over en længere periode for at afdække de evt. brodne kar i branchen, før man indskærper kontrollen over for dem, der bryder reglerne regelmæssigt. Det er ærgerligt, at man ikke har grebet muligheden nu, hvor den bød sig, og der faktisk tegnede sig et flertal uden om regeringen for markant mere kontrol, siger Britta Riis. Aftalen indebærer også, at de dyrlæger, der skal sikre, at grisene er egnede til transport, får bedre tid til arbejdet. I tre måneder bliver tiden til syn øget med 50 pct., og efterfølgende fastholder man den øgede tid for brodne kar i branchen. Desuden kommer der helt klare krav til, hvor meget plads og højde grisene skal have på transporten. – Det er positivt, at krav til plads og højde bliver skrevet direkte ind i bekendtgørelsen, så det bliver lettere at konstatere, hvornår reglerne overtrædes. Dette bør dog følges op af hårde sanktioner for dem, som overtræder reglerne, hvilket den nuværende aftale ikke garanterer, siger Britta Riis. DYRENES BESK Y T TELSE


TRANSPORT

FØDE VA REST YREL SEN FEJLER IGEN Nu kan Dyrenes Beskyttelse afsløre, at Fødevarestyrelsens årlige rapporter om dansk dyrevelfærd er mangelfulde. Hvert år dør eller aflives op mod 9.000 smågrise under transport til udlandet – vel at mærke inden lastbilen overhovedet har forladt Danmark. Alligevel blev der kun registreret to overtrædelser i Fødevarestyrelsens rapporter om dyrevelfærd i 2015-2017.

KORT OM TRANSPORT T E K S T M A R I E H O U G A A R D / F O T O C A R S T E N A N D R E A S E N , R I T Z A U/S C A N P I X

Det er ikke engang et år siden, at Dyrenes Beskyttelse kunne afsløre, at Fødevarestyrelsen havde store huller i deres kontrol af dyretransporter ud af Danmark. Alligevel er Fødevarestyrelsen igen kommet i offentlighedens søgelys, efter det er kommet frem, at der er fejl i de rapporter om dansk dyrevelfærd, styrelsen udgiver en gang om året. Dyrenes Beskyttelse kunne i januar afsløre, at 8- 9.000 danske eksportgrise dør eller aflives hvert år, allerede inden de forlader landet til eksport. Det vidner om de utroligt barske forhold, grisene udsættes for før, under og efter transporten: – Det skriger til himlen, at 8-9.000 danske eksportgrise hvert år dør, allerede inden de har forladt landet, og jeg er stærkt bekymret for, hvordan det ser ud for de mange millioner grise, som den danske svinebranche hvert år sender levende på lastbiler til udlandet, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis. Dyrevelfærdsrapporten er en årlig udgivelse, hvor Fødevarestyrelsen tager pulsen på dyrevelfærden i Danmark. Ifølge rapporten har der kun været to anmeldelser i form af politianmeldelser for overtrædelser af reglerne fra 2015-2017. Rapporten for 2018 er ikke udkommet endnu. DYRENES BESK Y T TELSE

• I 2017 blev mere end 14 millioner grise, primært smågrise, eksporteret til udlandet • 9,4 millioner af de eksporterede grise kom på lange transporter over otte timer • Smågrise bliver transporteret på lastvogne med ca. 500-600 (men op til 800) grise på hver lastvogn i op til fem etager.

– Endnu en gang vidner det om, at Fødevarestyrelsen som ansvarshavende myndighed slet ikke lever op til deres opgave med at passe på dyrene. Det er endnu en sag i en lang række af møgsager, som Dyrenes Beskyttelse gang på gang må grave frem, fordi styrelsen ikke har styr på sit eget resort, siger Britta Riis. Fødevarestyrelsen udtaler i en artikel til DR, at de erkender, at man burde have sanktioneret landmænd og vognmænd i flere tilfælde. 19


F O L K E T I N G S VA L G

HVOR SÆTTER DU DIT DYREVELFÆRDSKRYDS? Folketingsvalget er lige om hjørnet. I 2019 skal danskerne sætte kryds til folketingsvalget, og vi har sat ordførerne fra de p.t. tre største partier i stævne om deres partiers holdning til nogle af de dyrevelfærdsproblemer, der optager danskerne mest.

T E K S T M A R I E H O U G A A R D / F O T O S T E E N B R O G A A R D, E R L I N G B O N N E S E N . D K , W W W. S I M O N KO L L E R U P. D K

Hvis du gerne vil vide mere om alle partiernes holdning til dyrevelfærd, kan du følge med på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside: dyrenesbeskyttelse.dk/valg

1

K ARINA DUE DYREVELFÆRDSORDFØRER FOR DANSK FOLKEPARTI

2

ERLING BONNESEN ORDFØRER FOR D Y R E V E L F Æ R D, L A N D B R U G , F Ø D E VA R E R , F I S K E R I O G MILJØ I VENSTRE

3

SIMON KOLLERUP ORDFØRER FOR D Y R E V E L F Æ R D, L A N D B R U G , F Ø D E VA R E R O G F I S K E R I I S O C I A L D E M O K R AT I E T

4

Vil I arbejde for at forbyde produktion af buræg?

Vil I støtte en lov om obligatorisk mærkning, registrering og neutralisering af katte?

Vil I forbyde transport af spædekalve med henvisning til denne dyregruppes særlige sårbarhed?

Vil I forbyde fiksering af søer i farestalde?

1. I disse år ser vi en helt naturlig udfasning af buræg i flere butikker, og det er meget positivt. Jeg mener derfor ikke, at der er behov for at forbyde produktionen af disse æg.

2. Ja. Vi ser gerne, at der er flere, som udviser ansvar for deres katte ved at mærke og registrere dem via chip og/eller øremærke.

3. Ja. Jeg mener, at det er uetisk at sende spædekalve til udlandet, så de kan blive opdrættet på en måde, som er forbudt i Danmark. Jeg er derfor allerede i dialog med fødevareministeren om dette.

4. Jeg ønsker bestemt ikke, at en so skal være fikseret i størstedelen af dens liv. Derfor mener jeg, at søer kun bør ligge fikseret i kortere perioder i de særlige tilfælde, hvor der er risiko for, at de kan ligge smågrisene ihjel.

20

DYRENES BESK Y T TELSE


F O L K E T I N G S VA L G

1. Jeg er grundlæggende ikke tilhænger af, at vi som politikere skal bestemme, hvad folk skal spise. Det skal forbrugerne selv. Og jeg synes netop, at udviklingen med en faldende produktion af buræg viser, at markedet og forbrugerne er de mest effektive til at ændre produktionen. Når først detailhandel og forbruger vælger at sætte kursen, så er produktionen utrolig hurtig og dygtig til at omstille sig. Jeg er derfor sikker på, at de resterende burægproducenter selv finder ud af at omstille deres produktion i takt med, at markedet udvikler sig. 2. Det vil medføre alt for meget bøvl, hvis man skal til at mærke og registrere alle katte, tænk bare på alle de gårdkatte, som lever på landet. Katten spiller en vigtig rolle i forhold til at holde mus nede. Hvis der indføres en omfattende pligt til at mærke og registrere de katte, som lever som udekatte, så er der helt sikkert mange, der vil afholde sig fra at have katte. Det vil være skidt i forhold til at holde mus nede. Jeg foretrækker, at det er katte, som holder mus nede, fremfor at der bliver brugt gift. Det fungerer fint, som det er i dag – der er absolut ingen grund til at blande sig i udekattenes liv.

3. Vi er en del af EU’s Indre Marked og godt for det. Det betyder, at vi har fælles regler. Derfor skal vi ikke have et forbud eller andre former for nationale særregler, og det er der i øvrigt heller ikke hjemmel til i hverken transportforordningen eller samhandelsdirektivet. Når det så er sagt, så skal der naturligvis være gode forhold for kalvene på transporten, og det er også vigtigt, at EU´s regler overholdes i de lande, som vi eksporterer levende dyr til. 4. Jeg ser ingen grund til at lovgive, når erhvervet selv er rigtig godt på vej ad frivillighedens vej. Næsten 25 pct. af de farestier, der er etableret de sidste fem år, er allerede indrettet til løse søer. Det er en markant udvikling, som er sket på frivilligt initiativ i erhvervet. Alene i 2018 har regeringen afsat 62,4 mio. kr. til den tilskudsordning, der skal sætte yderligere skub i etableringen af farestalde med løsdrift. Forbrugerne kan aktivt spille en rolle i den udvikling ved at vælge at købe grisekød fra hjertegrise. Så er man som forbruger aktivt med til at støtte den udvikling.

DYRENES BESK Y T TELSE

1. Jeg mener, det er en glædelig tendens, at produktionen af buræg er for nedadgående, og jeg synes, at ambitionen skal være, at vi helt får udfaset produktionen af buræg i Danmark. Jeg mener derfor, man bør indlede en dialog med erhvervet for at se, om vi ikke kan finde en løsning, der gør, at produktionen af buræg ophører i Danmark. Jeg vil ikke afvise, at et forbud kan komme på tale, men jeg er mere en samarbejdets mand end en forbudspolitiker. Så samarbejdet skal have lov at stå sin prøve først. 2. Jeg er helt enig i, at vi har et problem i forhold til herreløse katte. Det er noget forbandet svineri, for nu at udtrykke mig lidt direkte, når folk efterlader deres katte, og det skal altså stoppes. Derfor er der brug for, at vi tager hånd om problemet. For at være ærlig er jeg usikker på, om lovgivning er den bedste løsning. Jeg kunne godt frygte, at det vil ramme skævt sådan, at det kun bliver de mest velstillede, der får mærket deres katte, mens de katteejere, der ikke har ressourcerne, ikke får mærket deres katte. Dyrenes Beskyttelse spiller i min politiske virkelighed en vigtig rolle i at hjælpe med at konkretisere en brugbar model.

3. Det er en helt uacceptabel måde at producere på, og det skal der sættes ind over for. Jeg mener, at EU skal tage ansvar og sikre, at der ikke produceres sødmælkskalve i EU. Det løser ikke problemet, hvis vi i Danmark lukker for eksporten. Så bliver det bare kalve fra andre lande, det går ud over. Derfor mener jeg, at der skal et forbud til, så vi trækker nælden op med roden. 4. Sidst Socialdemokratiet havde regeringsmagten, vedtog vi en handlingsplan, hvor det helt klart fremgik, at alle søer på sigt skal gå i løsdrift. Det var erhvervet med på. Det er stadig Socialdemokratiets holdning, som vi arbejder for, og jeg mener, at det er på tide, at vi ser på området igen for at finde ud af, om der bliver gjort tilstrækkeligt for at sikre, at vi kan realisere målsætningen. Erhvervet har chancen for at levere frivilligt, men hvis det ikke lykkes, må vi tage andre midler i brug.

21


VILDTPLEJE

HJERTE FOR DE VILDE DYR En natugle, en pindsvineunge og en svanemor med unger. Der er travlhed på Våbensted Vildtplejestation, hvor Maria og Leon Holm Kragh arbejder for de nødstedte vilde dyr.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO MARIE HOUGA ARD

Maria Holm Kragh løfter varsomt uglen op af transportkassen. Uglen er stille med let lukkede øjne. Med forsigtige og rolige hænder undersøger hun uglens ben, gribemekanisme, vinger, øjne og kranie. – Den er højst sandsynligt blevet påkørt eller er fløjet ind i noget, lyder vurderingen. Der er ingen synlige tegn på brud eller sår. Uglen, der hurtigt bliver klassificeret til at være en natugle, bliver placeret i en af Våbensted Vildtplejestations volierer, hvor den kan sidde og komme sig i trygge rammer. ET MYLDER AF DYR

Maria og Leon Holm Kragh har stået for Våbensted Vildtplejestation i tre år. Beslutningen om at starte en vildtplejestation kom, da Maria Holm Kragh havde været frivillig kredsformand i Dyrenes Beskyttelse nogle år. – Jeg har altid interesseret mig rigtig meget for dyr, og jeg synes, det kunne være spændende at komme tættere på faunadyrene. Det var faunasagerne, jeg nød som kredsformand, husker Maria Holm Kragh. 22

I begyndelsen var det meningen, at Maria Holm Kragh skulle stå for vildtplejestationen alene. Men en dag var Leon Holm Kragh med til at fodre og genudsætte nogle svaner, og langsomt begyndte han at sætte sig ind i dyrene. Det blev efterhånden til en stor nysgerrighed og interesse for de vilde dyr. Researchen af dyrene begynder på Google – og pludselig er Leon Holm Kragh i gang med videnskabelige artikler: – Jeg synes, det er drønspændende at sætte sig ind i et dyr, jeg ikke ved så meget om. Jeg bliver nørdet med viden om dyrene, og for 10 år siden havde jeg aldrig troet, jeg skulle studere flagermus. Maria og Leon Holm Kragh regnede med, at der det første år ville komme omkring 20 dyr ind på vildtplejestationen for at få hjælp. Der kom 120 dyr. Snart havde parret mere end travlt. PÅ RETTE HYLDE

Den hvide svane ligger stille med det orange næb begravet i fjerene, mens de grå svaneunger snadrer i vandet. I volieren er der installeret et vandbassin, hvor den nødstedte svanemor ligger. Leon Holm Kragh er i gang med at finde tang frem til den lille familie.

DYRENES BESK Y T TELSE


VILDTPLEJE

Det er dét at hjælpe “ dyrene, jeg godt kan lide.

Mange af dyrene er ofre for menneskeskabte problemer som fx påkørsler eller en fiskekrog i næbbet, så på den måde giver man naturen lidt tilbage.

Leon Holm Kragh, Våbensted Vildtplejestation

Svanemoren med unger er kommet på vildtplejestationen, fordi en bekymret borger så, at hun havde været oppe at slås med andre svaner. Leon Holm Kragh kørte over til lystbådehavnen, hvor svanemoren lå passiv med ungerne tæt på sig. Senere på eftermiddagen skal hun til dyrlæge for at tjekke, om hun har fået skader på kroppen. Og svanemoren er bare ét af de mange dyr, Leon og Maria Holm Kragh hjælper hver dag. – Det er dét at hjælpe dyrene, jeg godt kan lide. Mange af dyrene er ofre for menneskeskabte problemer som fx påkørsler eller en fiskekrog i næbbet, så på den måde giver man naturen lidt tilbage, siger Leon Holm Kragh.

DYRENES BESK Y T TELSE

23


VILDTPLEJE

For mange år siden gik “ jeg og tænkte på, hvad jeg skulle med mit liv. Men nu har jeg fundet det. Man bliver gladere af det og får en tilfredsstillelse ved at se, man gør en masse gode ting.

Maria Holm Kragh, Våbensted Vildtplejestation

For Maria Holm Kragh handler arbejdet på vildtplejestationen også i høj grad om at have fundet sin rette hylde: – For mange år siden gik jeg og tænkte på, hvad jeg skulle med mit liv. Men nu har jeg fundet det. Man bliver gladere af det og får en tilfredsstillelse ved at se, man gør en masse gode ting.

øjne, da han kom på vildtplejestationen. Han har fået modermælkserstatning og ligget under varmelampe og har taget godt på. Det piggede dyr skal snart over i en voliere med bedre plads til at løbe, inden han skal sættes ud i naturen igen. Ikke kun pindsvin, men alle de vilde dyr optager Leon og Maria Holm Kragh.

Sagerne med de vilde dyr kommer til vildtplejestationen gennem Dyrenes Vagtcentral 1812, via Facebook eller fordi folk ringer direkte.

– Faunadyrene er spændende, og der er ikke to dyr, der er ens. Dét med at se dem komme sig og sætte dem ud – det er bare dejligt, siger Maria Holm Kragh.

IKKE TO ENS

Natuglen kom sig og blev efterfølgende sat ud i naturen igen. Svanemoren døde desværre af sine skader, men ungerne blev sat ud et sted med tilpas meget naturlig mad. Der var desuden fire pindsvineunger i voliere udenfor, og de er alle sat ud i naturen.

Det er næsten ikke til at se det lille pindsvin, der gemmer sig i avisstrimlerne, men det titter frem med hovedet, inden det tager en runde i det store bur. Pindsvineungen blev fundet alene midt på en græsplæne. Ungen vejede kun 54 gram og havde ingen 24

DYRENES BESK Y T TELSE


GUIDEN

SÅDAN HJÆLPER DU DYREUNGERNE Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 får årligt tusindvis af opkald om dyreunger, som bekymrede borgere mener er i nød. Her guider vi til, hvordan man bedst hjælper dyreungerne.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO DYRENES BESK Y T TELSE

Dyreunger ligger ofte alene i naturen, og det betyder ikke nødvendigvis, de er i nød. TIP

Harekillinger, rålam og fugleunger. Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 får i løbet af foråret, sommeren og efteråret mange opkald om dyreunger. Og dyreunger, der ligger alene i naturen, kan få os til at tro, de er forladte og i nød. Men ofte venter de bare på deres mor. – Dyreunger ligger ofte alene i naturen, og det betyder ikke, de er i nød. Moren er tit ude at finde føde, og ungen ligger og venter på, hun kommer tilbage. Derfor kan man komme i vejen for, at moren kommer hen til sin dyreunge, hvis man går mellem ungen og moren, forklarer biolog i Dyrenes Beskyttelse Michael Carlsen. Man kan selv gøre meget for at hjælpe dyreungerne: DYRENES BESK Y T TELSE

• Lad dyreungen ligge, den er oftest

ikke i nød, men gemmer sig for farer og venter på sin mor. Gå langt væk fra ungen!

• Dyreungen er ikke forladt, fordi den kalder på sin mor. Det er en måde at kommunikere til hende, hvor den er.

• Hvis dyreungen er kommet til skade eller forladt, skal du ikke tage ungen med hjem.

• Hvis dyreungen er kommet til

skade, skal du ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, hvor du vil få rådgivning til at hjælpe ungen bedst muligt. 25


ÅRET DER GIK

ÅRET DER GIK 2018 var året, hvor det blev afsløret, at kontrollen med dyretransporter haltede, 113 hunde blev reddet i fire store hundesager, og der blev sat fokus på de danske slagtekyllingers velfærd.

T E K S T M A R I E H O U G A A R D / F O T O C A R S T E N A N D R E A S E N , R I T Z A U/S C A N P I X , D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

EKSPLOSION I LANGE DYRETRANSPORTER I maj kunne Dyrenes Beskyttelse via en aktindsigt afsløre, at antallet af lange dyretransporter med levende grise ud af Danmark var eksploderet de seneste år. I løbet af de seneste 10 år er antallet af lange transporter ud af Danmark med levende grise over otte timer nemlig steget med mere end 300 pct. Mere end ni millioner danske grise kørte i 2017 på lange opslidende transporter til udlandet. Historien rullede i alle store medier og fik Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialdemokratiet til at kalde ministeren i samråd. Det kom frem, at kontrollen af transporterne havde været mangelfuld, og et flertal ville tvinge regeringen til mere kontrol med dyretransporter. Efter endnu et samråd i november indkaldte ministeren partierne til forhandlinger på området. I december indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti. Trods nogle positive takter i aftalen havde Dyrenes Beskyttelse regnet med en væsentlig mere ambitiøs aftale og vil fortsat arbejde på at få bedre forhold og stærkere kontrol med dyretransporterne. 26

113 HUNDE OVERDRAGET I løbet af kun tre uger i vinteren 2018 kom der 113 hunde ind fra fire forskellige sager. Hundene var i forskellig stand, nogle hunde måtte klippes og have pelsen ordnet, enkelte blev aflivet på grund af sygdom, men de fleste var i fin stand. Mange af de voksne hunde var dog sky og tilbageholdende, så det var et stort arbejde at socialisere hundene ude på Dyrenes Beskyttelses internater. I alle fire sager var opgaven med de mange hunde vokset ejer over hovedet, og der blev indgået frivillige aftaler om at overdrage hundene til Dyrenes Beskyttelse.

FRA INDUSTRIKYLLING TIL FRIKYLLING Kampagnen om forholdene for de industrielle slagtekyllinger ”Fra industrikylling til frikylling” satte i 2018 fokus på slagtekyllingernes manglende dyrevelfærd. Industrielle slagtekyllinger vokser i dag hurtigere end nogensinde før og er i dag klar til slagtning tre dage tidligere end i 2008. Slagtekyllinger har ikke adgang til det fri, en stor del går ikke normalt og er indendørs i store haller hele deres korte liv. Her holdes lyset tændt så stor en del af døgnet som tilladt, så kyllingerne spiser mere og derfor vokser hurtigere. Kampagnen blev dækket af både landsdækkende og lokale medier. DYRENES BESK Y T TELSE


ÅRET DER GIK

CIRKUSELEFANTERNES FREMTID De fire cirkuselefanter i Danmark, Lara, Djungla, Jenny og Ramboline kan formentlig se frem til at nyde deres otium i Knuthenborg Safaripark. Det er i hvert fald forventningen, efter Dyrenes Beskyttelse har indledt et samarbejde med parken om et nyt stort elefantanlæg, hvor elefanterne kan gå, når vilde dyr i cirkus højst sandsynligt bliver forbudt. Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat midler til at frikøbe elefanterne fra Cirkus Trapez og Cirkus Arena, og Dyrenes Beskyttelse har undersøgt, hvordan elefanterne kan sikres en god overgang fra livet som cirkusdyr til de nye omgivelser.

1.000.000

DOM I DANMARKSHISTORIENS NÆSTSTØRSTE HUNDESAG I efteråret 2018 faldt der dom i Danmarkshistoriens næststørste hundesag, den såkaldte Randerssag. I februar 2017 fandt Dyrenes Beskyttelse sammen med Østjyllands politi 61 hunde på en ejendom udenfor Randers. 16 af hundene var døde og lå i plastiksække på ejendommen, resten af hundene gik under kummerlige forhold. Den anklagede kvinde blev idømt et års betinget fængsel og frakendt retten til at have med dyr at gøre i 10 år. – Der er tale om en meget forfærdelig sag med hunde, som er blevet behandlet helt uacceptabelt og ualmindeligt groft. Jeg kan ikke huske, at der har været fortilfælde, hvor der er givet så hård en dom i en sag som denne. Vi kunne dog godt have ønsket os, at dommen havde været endnu hårdere, som dyreværnsloven giver mulighed for. Men forhåbentlig åbner det op for langt strengere straffe i vanrøgtsager, end der før har været givet i Danmark, siger Yvonne Johansen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse. DYRENES BESK Y T TELSE

SAMLET EUROPA MOD BURGRISE Mere end 1 million europæere havde i 2018 skrevet under på, at grise skal have bedre forhold. Dyrenes Beskyttelse har sammen med 63 andre europæiske dyrevelfærdsorganisationer sat fokus på grisenes velfærd, og i Danmark skete det med kampagnen ”Burgris – Nej Tak”. Underskrifterne hjælper med at gøre EU-Kommissionen opmærksom på grisenes velfærd.

SMILEY-ORDNING TIL KAMP MOD HVALPEFABRIKKER Kampen mod hvalpefabrikker fortsatte i 2018, hvor der kom en ny smiley-ordning til erhvervsmæssige kenneler, hundehandlere og hundepensioner. Det er en kamp, Dyrenes Beskyttelse har taget i mange år for at komme hvalpefabrikkerne til livs. – Det er et skridt i den rigtige retning, at der nu er kommet mere gennemsigtighed for at få standset hvalpefabrikkerne, hvor hunde lever under utilgivelige forhold. Men vi er ikke i mål endnu. Der strømmer i tusindvis af ulovlige hvalpe fra udenlandske hvalpefabrikker ind i landet, og handlen med hvalpe online er stort set ude af kontrol. Mange bliver snydt af online annoncer og får købt syge og mentalt svage hvalpe fra udlandet, siger chef for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen. I alt omkring 230 erhvervsmæssige hundehandlere, kenneler og hundepensioner bliver årligt kontrolleret i den nye ordning.

27


FAKTA

• Født d. 16. november 1977 • Skuespiller, komiker og • • • •

manuskriptforfatter S log igennem på P3's satirehold ”Tjenesten” i 2004 Har medvirket i flere revyer blandt andet Cirkusrevyen, Odense Sommerrevy og Nykøbing Falster Revyen M edvirkede i Vild med Dans i 2007 M odtog i 2011 prisen ”Årets Dirch”


PORTRÆT

DEN FØDTE DYREVEN Med tre hunde i husstanden er Vicki Berlin en stor dyreven, der ikke vil have kød eller andre animalske produkter på spisebordet.

T E K S T M A R I E H O U G A A R D / F O T O M O G E N S F L I N D T, R I T Z A U/S C A N P I X

Billedet af Vicki Berlin er meget sigende. Hun er i USA for at besøge nogle venner, og de skal ud i sumpen bag vennernes hus for at skyde. På billedet står vennerne med geværer og pistoler, mens Vicki Berlin står med en græshoppe, som hun er bange for, er kommet til skade. – Jeg går op i dyrevelfærd, fordi jeg mener, vi alle har ret til at være her. Hvis jeg ser nogen, der er kommet til skade eller ser uretfærdighed, så handler jeg. Det er ikke en mulighed for mig at lade være, fortæller skuespilleren. Vicki Berlin er født dyreven, og omsorgen for dyrene har altid været en vigtig del af hende. Når hun spiller Odense Sommerrevy, flakser der ofte oldenborrer ind i teltet, hvor de sætter sig på fortæppet. Inden hver forestilling fanger Vicki Berlin billerne, som hun bærer ud i det fri. – Dyr betyder meget for mig, og det er meget hårdt for mig at se, hvordan vi mennesker behandler dyr. Det er en stor daglig smerte. For mig er dyr lige med os. De har lige så meget ret til liv, og at blive mindet dagligt om, hvordan vi mennesker mishandler dem, det skærer mig i hjertet. Nogle dage så meget, at jeg næsten ikke kan fungere, siger Vicki Berlin. HUNDENE EN DEL AF FAMILIEN

Vicki Berlin og manden Nikolaj Tarp er også dyrevenner, når det kommer til privaten, hvor de har tre DYRENES BESK Y T TELSE

betyder meget for mig, og det “ erDyrmeget hårdt for mig at se, hvor-

dan vi mennesker behandler dyr.   Vicki Berlin

hunde: en basset på 10 år og to ruhårede miniature gravhunde på syv og tre år. Og hundene fylder en stor del for Vicki Berlin: – Mine hunde betyder alt for mig. De er en del af familien, de er mine tre drenge, og jeg elsker dem overalt på jorden. Det er en helt unik kærlighed, hvor jeg ikke behøver være nervøs for, at de gør én ting og mener noget andet. Og det elsker jeg, siger Vicki Berlin om sine tre hunde. Spisebordet hos Vicki Berlin bærer i dén grad også præg af, at der bor en stor dyreven. Der er nemlig hverken kød eller andre animalske produkter, for hun er veganer: – Jeg spiser intet fra dyr, og jeg bruger heller ikke noget, der indeholder dyr. Jeg mener, vi sagtens kan klare os uden, og den frygtelige måde, dyrene bliver behandlet på i fødevareindustrien, vil jeg ikke være med til at støtte. Skuespilleren gør i stedet en masse for at sprede budskabet om, at fremtiden ligger i den plantebaserede mad. 29


BREVK ASSEN

DILEMMA MED DYR S O M M EN N ES K E S Å RE G N O RM

TRICKY SPØRGSMÅL

K L O G E K Y L L I N G ER

Jeg har hørt, at en regnorm kan leve videre, hvis man skulle komme til at skære dem over. Passer det? /Sarah

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om man kan lære en gammel hund nye tricks? /Pernille

Høns har ikke ry for at have den største hjerne, men hvor intelligente er høns egentlig? / Mille

Kære Sarah

Kære Pernille

Kære Mille

Nej, det passer ikke, men historien om, at regnorme kan leve videre, hvis de bliver skåret over, var også sådan noget, vi sagde til hinanden, da jeg var dreng. En regnorm er bygget op af alle mulige elementer fra hoved til hale. Den har et hoved, blodsystem, fem hjerter og en haleende, hvor dens anus sidder. Og selvom en regnorm måske ser ens ud i begge ender, er det ikke tilfældet. Skærer man den over, vil man derfor skade dyret voldsomt, og den vil dø. Her i brevkassen kan vi altså aflive den myte: regnorme kan ikke overleve at blive skåret over – ligesom vi heller ikke kan overleve det.

Ja, det kan man sagtens. Det er aldrig for sent at gå i gang med at træne. Klikkertræning virker sådan, at man arbejder med belønning af ønsket adfærd og ignorerer uønsket adfærd. Det samarbejde er hundene særdeles motiverede for, og belønningen er ofte godbidder eller andet, som motiverer hunden. Det er aldrig for sent at gå i gang, men man skal passe på, man ikke træner for meget. 5-10 minutter er meget at træne ad gangen for en hund. Det styrker båndet mellem ejer og hund, og man vil se en livsglæde og begejstring hos hundene, selv hos en gammel hund. Det er bare med at komme i gang.

Høns er faktisk klogere end deres ry, og deres hjerne er ikke så forskellig fra et pattedyrs. Hønen har sin egen personlighed, nogle er sky og andre nysgerrige, men de forstår alle alarmkaldet for, at der er en rovfugl i nærheden. Hønen kan genkende omkring 100 andre høns, og i hønseflokken etableres komplekse sociale hierarkier, som vi lidt forsimplet kalder for en hakkeorden. De kan lære, hvor de finder den største belønning, der er gemt for dem, og at det nogle gange kan betale sig at vente på en endnu større belønning. En selvkontrol man ikke umiddelbart forventer af en høne, og som viser, at de også har en fornemmelse. De har også evnen til at tænke logisk, så hvis de lærer at A>B og B>C, ved de at A>C. Ikke dårligt af en kyllingehjerne.

/ Michael Carlsen

/ Jens Jokumsen

/ Pernille Fraas Johnsen

VIND EN MULEPOSE Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER FOR FAUNADYR

30

JENS JOKUMSEN CHEF FOR FAMILIEDYR

PERNILLE FRA AS JOHNSEN CHEFKONSULENT FOR L ANDBRUGSDYR OG FJERKRÆ

DYRENES BESK Y T TELSE


G A D E K RY D S E T

VAND­ HUND?

NÆRE

STAND

TYSKLAND

STORE ØJNE OG RUNDE SNUDER FÅR OS TIL AT SYNES, AT DYREBØRN ER

BETALING DØDT DYR?

ANMÆRK­ NING

DV 01/19 ©ULLA

UDBRUD

VÆGT

DØDE FUGLE­ UNGER?

FARTØJ

FUGLE, DER ER LÆNGE OPPE?

SKRIVEREN BELGIEN MODERNE

ITALIEN

START

STJERNE

TONE

GUD

GL. MÅL

ARTER

STEDORD

FART

DYR

PIGENAVN

3

MATE­ RIALET DYR, DER PASSER PÅ PENGENE?

HEDELAG

KLUD

TON STEDORD DÅRLIGT

MISSIONÆR

HELLIGER LITER

5

MYSTE­ RIUM

DØDT DYR?

ØSTRIG

VOKAL

DREVEN TONE

VERDENS LØN

PLADE VANDLØB

DYR

FÅRE­ KLÆDER?

RETNING

SNAVSET

ANONYM

KONSO­ NANT

HUNDE­ STED?

TYSKLAND

FRYGTET BILMÆRKE

POL

RAGE

RYGER

BILDEL

TONE

GLAD

BOR

BUNDT

HURTIG

ANTAL

SPIDS

SMERTE TRÆER

TO ENS

HØJSÆDER

KUE

PARAT

SPANIEN

KURS

GRÆDENDE KAT?

R

A

F

Å

R

E

A

R

E

N

E

S

R

S

A M E

I

V

F

K

Y

A

A

R

V

I

D

A

E

S

O

F

E

S

S

E

N

S

T

L

A

S

A

F

N

T

G

S

E

K D

A

N

G

Y

L

R E

L

I

I

R

N

G T

R

V M K

S

R

U

O

S

S

A

E

R

D

Ø

B

T

U M D

E

A

L P

A

R

K

VOKAL

Skriv kodeordet på et postkort og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds Senest den: 24. april 2019

QU IZ

A

S

A

8 FARVE

D

H

VANDLØB

9

← Løsningen fra nr. 4/2018.

I

TÅRER

7

HAVNE­ ANLÆG

SVERIGE

C

Løsningen var: Kragetæer

TYRANNI­ SERE

KRIKKE

N

KURS

VINDER

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo Vindere nr. 4/2018: Inger Jensen, Hvide Sande / Nils Henrik Wyke, Herning / Simone BertramNielsen, Faaborg. Jeres præmie er på vej!

4

BAR

6

.

NYVASKET DYR?

VAND

KALIUM

2

KUE

YTRER

TOBAKS­ PRODUKT

DV 04/18 ©ULLA

1

Vind

VICKI BERLIN ER EN STOR DYREVEN, OG HUN SPISER ALDRIG

I

E T

O

S

R

I

O

E

S

I

G

E

I

J

H

E

S

E

L D

T

E

I

E

S L

L

Æ

I

N

G

D

E

E

G Æ R

R

R G

B

B

R N

I

Æ N

T

1: Hvor mange opkald fik Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 i 2018? 2: : Hvilke hunde har Vicki Berlin?

R H

Ø

S

E

L

L

E

Å

E

R

J

DYRENES BESK Y T TELSE

31


SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE Dyr er vigtige for os mennesker – glæden ved at hygge med sin kat, gå tur med sin hund eller se en hjort i skovbrynet. Men dyr er også afhængige af, at vi mennesker behandler dem ordentligt. Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, er du med til at sikre, at der også i fremtiden altid er hjælp klar, når dyr kommer i nød og har brug for hjælp. Det har været vores opgave i 143 år, og det vil det også være i fremtiden. Det er gratis at lave et testamente, uanset om du vælger at testamentere et beløb eller en andel af din arv til dyrene. Alle donationer kommer dyrene til gavn.

Kolofon:

testamente.indd 1

SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 3328 7000 db@dyrenesbeskyttelse.dk

KONTINGENT Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

ANSVARSHAVENDE Per Jensen, præsident REDAKTØR Marie Hougaard mho@dyrenesbeskyttelse.dk LAYOUT Pernille Stokholm FORSIDEFOTO Getty Images OPLAG 54.844 KONTROLLERET AF FMK (Fagpressens Medie Kontrol TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions

NÆSTE BLAD Omdeles uge 21 Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041 0004

ISSN: 2596-5158

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

E 11-02-2019 11:14:55

T

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen Præsident Per Jensen Direktør Britta Riis

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 3328 7025. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

S

Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 3328 7009 og hør mere.

Profile for Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse 1 2019  

Dyrenes Beskyttelse 1 2019