Page 1

FOTO JOACHIM RODE

AA Hvis vi skal sætte det bedste hold NO. 7 · DECEMBER 2019

n www.dtu.dk/dtuavisen n redaktion@dtuavisen.dk n  (+45) 45 25 78 78  n

til at løse udfordringer med klima, digitalisering og bæredygtighed, er det vigtigt, at vi ikke overser de bedste kandidater, fordi vi har skjulte fordomme eller bias omkring, hvem der er bedst til hvilke opgaver.

Christine ­Ipsen, lektor, DTU Managemen

FOTO BAX LINDHARDT

CAMPUSLIV S. 10

Lyngby Campus after dark

CAMPUSLIV Folkekøkken og aftenstemning en tirsdag på Lyngby Campus.

CAMPUSLIV S. 17

Mikro-robotter samler celler i kroppen SUNDHED Forskere fra DTU Sundhedsteknologi har udviklet mikro­ robotter med en højde på kun 220 mikrometer. BYGNING 310 Hele byggeriet blev styret fra en skærm – og alt blev færdigt til tiden og prisen.

DTU blandt de første med digital byggeproces SCAN THE QR CODE TO READ IN ENGLISH

FOTO MIKAL SCHLOSSER

INNOVATION S. 7

18 22


2 | DET SKER / COMING UP  | 

NR. 7·2019

■ Dag for dag Månedens begivenheder

Anders Bjarklev, rektor, DTU

Bjarklev skriver / President's letter

2019 var et godt år – 2020 kan blive endnu bedre JULEGLÆDE Med udgangen af 2019 slutter også en succesrig strategiperiode, hvor DTU har leveret på alle mål. Og vi er nærmest ude af startblokken, før den nye periode er skudt i gang. I begyndelsen af november vedtog et enigt folketing at afsætte 1,5 mia. kr. til forskning, som kan bidrage til opfyldelsen af regeringens mål om 70 procents reduktion af udledningen af drivhusgasser. Det er et glædeligt julebudskab – for Danmark, men så sandelig også for DTU, for vi vil kunne bidrage med mange af de løsninger, der skal til for at skabe en grøn omstilling af samfundet. Og det fornemmer jeg også, at mange politikere er klar over. Så lige nu står DTU på et ekstremt spændende sted. Vi er på vej med en ny strategi, der er mindst lige så ambitiøs som den foregående. Og når vi gør regnskabet op, ser vi, at vi på de fleste punkter har nået de mål, vi satte os i AA Vores viden den gamle. Vi er langt fremme i feltet med hensyn og teknologier til anerkendelse, både nationalt og internationalt. rammer lige ind i Vi uddanner flere ingeniører og bidrager mere til de investeringer, det danske samfund med forskning, innovation og som fondene og perspektivrige aftaler med erhvervslivet end nogensamfundet er klar til sinde før. at støtte, og DTU er Og der er mere på vej. På tegnebrættet er blandt klar til at levere. andet nye tiltag omkring digital pædagogik og en kommunikations­strategi for DTU’s bæredygtighedsinitiativer, som peger ind i den nye strategiperiode. Vi er nærmest ude af startblokken, før skuddet har lydt. Derfor vil jeg her på tærsklen til 2020 takke alle medarbejdere for en kolossalt flot indsats. Nogle steder har vi desværre i løbet af året måttet sige farvel til gode kolleger. Det er vi kede af, men på en stor arbejdsplads som DTU vil der altid være brug for omrokeringer og deraf følgende ændringer i medarbejderstaben. Det er trist, hver gang det sker, og vi ved desværre også, at det vil ske igen. Men på hele DTU’s vegne er jeg optimistisk med hensyn til fremtiden. Vi har al mulig grund til at forvente, at den nye strategi får en flyvende start. Vores viden og teknologier rammer lige ind i de investeringer, som fondene og samfundet er klar til at støtte, og DTU er klar til at levere. Meget burde kunne falde DTU’s vej, så jeg tror, at vores økonomi vil vokse, og dermed vil vi kunne lave mere teknologi for mennesker og være til mere gavn for samfundet. Jeg ønsker alle en god juleferie, hvor I kan lade op til et nyt år med nye høje mål.

2019 was a good year —2020 can be even better

CHRISTMAS DELIGHT At the beginning of November, a united Parlia-

ment agreed to allocate EUR 1.5 billion towards research which can help to achieve the government’s target of 70 per cent reduction in greenhouse gas emissions. This is merry Christmas news—not just for Denmark, but indeed for DTU too, as we will be able to develop many of the solutions needed to ensure a green transformation of society.

Julekort 2019 DTU’s institutter 1-24 dec

har bestilt trykte julekort til at sende ud. Hvis man ikke vil sende fysiske julekort, kan man i stedet downloade et lille billede og sætte det ind i sin emailsignatur. Vejledning og download på DTU Inside. Season’s greetings

International Karaoke 4 PF International Committee holdec

der karaoke-aften i Pejsestuen i S-Huset, Lyngby Campus, kl. 17.3019.30. Se mere på Facebook.

Campus Wellness Seminar 4 Det sidste af en række seminarer dec

om forskellige måder at mestre en kompleks og stressende hverdag. Her fokuseres på meditation, vejrtrækningsøvelser, mindfullness og sociale relationer. Kl. 17.30-18.30 i S-Huset bygning 101E, første sal, Lyngby Campus. Se mere på Facebook.

Afsked med Katrine Krogh Andersen Alle er velkomne til afskedsrecep16 dec

tion for forskningsdekan Katrine Krogh Andersen. Kl. 15-16.30 i loungen i mødecentret, bygning 101, Lyngby Campus. (Læs ’Farvel’ s. 17)

Swing Dance på Studenterhuset Trænger du til at få gang i kroppen 17 dec

med et smil på læben? Så kig forbi Studenterhuset tirsdag aften, hvor der er Swing Dance. Der er introduktion til swing-dansens grundtrin fra kl. 19.3020.00, og derefter er der fri leg på danse­ gulvet. Det er gratis, og alle er velkomne. Se Facebook for datoer i det nye år.

Nytårskur på alle campusser Rektor inviterer til nytårskure 6-7-8 jan

med kransekage og bobler 6. januar kl. 14.30-15.30 på Lyngby Campus, 7. januar kl. 14.30-15.30 på Ballerup Campus og 9. januar kl. 13.0014.00 på Risø Campus.

Akademisk informationssøgning Skal du til at skrive projekt? Så er 8-9 jan

der hjælp at hente i DTU Biblioteks kursus om at søge litteratur, udnytte bibliotekets ressourcer og udforme en korrekt litteraturliste. Kurset findes i kursusbasen under nummeret 88383.

Se flere arrangementer i kalenderen på dtu.dk

■ Day by day Christmas card 2019 · Karaoke Night · Campus Wellness Seminar · Farewell to Katrine Krogh Andersen · Swing Dance at Studenterhuset · New Year’s reception on all campuses · Academic information searches

Julekoncert med Bobo Moreno SANG DTU inviterer til

julekoncert for studerende og ansatte 17. december i Oticon Salen på Lyngby Campus. Af Christina Tækker

Tirsdag 17. december vil sangeren Bobo Moreno gøre sit for at sprede julestemning på DTU. Han fortolker klassiske og nyere amerikanske julesange akkompagneret af en rytmegruppe under ledelse af pianisten Morten Vestergaard. Det sker ved den årlige julekoncert på DTU. Koncerten begynder kl. 17 og varer ca. en time. Efterfølgende byder DTU på et lille glas og skåler for en glædelig jul til alle. Koncerten er for DTU-ansatte og -studerende, men man må gerne tage en ledsager med. ■■Om arrangementet Sted: Oticon Salen, Lyngby Campus Tid: Kl. 17 Adgang: Tilmelding på tilmeld.dk/julekoncert2019

Download app og deltag i test TRAVELVIEWER En stor transportundersøgelse skal give forskerne indblik i, hvordan befolkningen rejser, og input til en smartere planlægning af transportsystemet. Alle kan bidrage indtil 20. december. Af Marianne Vang Ryde

Som en del af Climate-KIC-projektet TravelViewer tester Center for Transport Analytics på DTU Management ­appen TravelVu til at indsamle transportdata. Man kan bidrage ved at downloade a­ ppen, som vil få ens smartphone til at indsamle information om, hvordan man rejser. TravelVu er udviklet af svenske Tri­ vector både til iPhone og Android-telefoner. Da den også skal teste rekrutterings­ metoder, bedes man angive ’Intranet eller hjemmeside’ under invitations-spørgsmålet i appen. Invitationen må også ­meget gerne deles med venner og bekendte. Undersøgelsen foregår mellem 6. novem­ber og 20. december. Man vælger selv, hvornår i løbet af perioden man vil starte, men skal mindst deltage i tre dage. Læs mere på cta.man.dtu.dk

Concert with Bobo Moreno SONGS On 17 December, DTU invites students and staff to a Christmas concert in the Oticon Hall at Lyngby Campus.

Download the app and test TRAVEL A major transport survey shall provide insight into travel patterns.


| DET SKER / COMING UP  | 3

NR. 7·2019

PF deltager i debat i Bruxelles Ny institut­direktør EUROTECH Hvordan kan ingeniørstuderende medvirke til en

bæredygtig udvikling af samfundet? Det er et af emnerne for EuroTech-alliancens årlige high level-event i Bruxelles. Af Louise Simonsen

■■Om arrangementet Sted: TownHall Europe, Bruxelles Tid: 12. december kl. 18 Adgang: Se mere, og tilmeld på eurotech-universities-hle.eu

Stubkjær som direktør for DTU Elektro. Af Anne Frederiksen

Preben Jørgensen er uddannet civilingeniør og har en ph.d. inden for elforsyning fra DTU Elektro. Derudover har han en HD i organisation og ­ledelse fra CBS. Han har bestredet en række leder­ stillinger inden for el- og energisektoren, bl.a. i HOFOR, Vattenfall, Elkraft og DEFU (Dansk Energi, Forskning og Udvikling). Derudover har han som medlem af forskellige forskningsråd og fonde foretaget en lang række forskningsfaglige vurderinger af projekter inden for energi og miljø. Han har også haft flere tillidsposter på DTU, bl.a. har han været formand for styrekomiteen for PowerLabDK, medlem af DTU Energis advisory board, universitetets repræsentantskab og udpegningskomité. „DTU har altid stået mig nær, og jeg ser frem til at skulle stå i spidsen for den fortsatte udvikling af DTU Elektro. Instituttet indtager en stærk position på mange felter, som jeg glæder mig til at bidrage til at skærpe yderligere,“ siger han.

PRIVATFOTO

Ved eventen ’Engineering (for) E ­ urope’s Future Programme’ sættes fokus på ingeniør­uddannelserne og den vigtige rolle, de ingeniørstuderende kommer til at spille i fremtiden, når der skal findes løsninger på store samfundsmæssige udfordringer som klimaforandringer, energi­forsyning og digitalisering. Et hovedindslag på eventen er, at næstformand for Polyteknisk Forening, Andreas Goll Rossau, sammen med den nyudnævnte rektor for TUM (Technische Universität München), Thomas F. Hofmann, vil debattere, hvordan de ingeniørstuderende kan sættes i spil i forhold til en bæredygtig udvikling af samfundet. Andre debatemner er mulig­ heden for internationalt samarbejde mellem studerende – og de studerendes trivsel under studiet.

„At de studerende får ondt i livet af at læse, er et meget stort problem flere steder i verden. Jeg tror, samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af landegrænser kan være en del af løsningen,“ siger Andreas Goll Rossau. Blandt de øvrige deltagere i eventen er en række ledere inden for industrien og centrale EU-repræsentanter, ligesom der fra alle alliancens universiteter er studenterteam, der har deltaget i internationale konkurrencer. Fra DTU er det DTU Biobuilders, som netop har vundet guldmedalje i verdens største konkurrence for syntetisk biologi, iGEM.

VAGTSKIFTE 1. december afløste Preben Jørgensen Kristian

FOTO THOMAS HJORT JENSEN

INDVIELSE En af Europas største betonprintere er flyttet ind hos DTU Diplom i Ballerup. Printeren er den første af sin art i det danske uddannelsessystem. Med printeren får studerende, fagfolk og branche et unikt redskab til at modne og udvikle fremtidens byggeteknologi. COBOD gantry-printeren kan printe 12 meter i bredden og 3,5 meter i højden med en hastighed på op til 30 m/min. Erhvervelsen er gjort mulig via støtte fra Johan Hoffmanns Mindefond.

PF participates in Brussels debate

New Head of Department

EUROTECH How can engineering students

CHANGING OF THE GUARD On 1 Decem-

contribute to sustainable societal development? This is one of the topics of the EuroTech Alliance’s annual high-level event in Brussels. The event ‘Engineering (for) Europe’s Future Programme’ focuses on engi-

neering education and the important role that engineering students will play in the future when solutions to major societal challenges such as climate change, energy supply, and digitization are to be found.

ber, Preben Jørgensen replaced Kristian Stubkjær as head of department of DTU Electrical Engineering. Preben Jørgensen has a Master of Science in Engineering (MSc Eng) and a PhD in Electrical Systems from DTU Electrical Engineering. In addition, he holds a Graduate Diploma in Business Administra-

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1907

tion from CBS. Preben Jørgensen has held a number of managerial positions in the electricity and energy sectors, including HOFOR, Vattenfall, Elkraft, and DEFU (Danish energy, research and development). He has carried out a wide range of research scientific assessments of projects in the fields of energy and the environment.


4 | FORSKNING / RESEARCH  | 

Forskere og resultater Tarmbakteriers rolle i kost og sundhed Novo Nordisk Fonden har gennem sit Challenge Programme bevilget næsten 60 mio. kroner til et forskningsprojekt, der skal undersøge tarmbakteriernes rolle i kostens betydning for vores indi­viduelle sundhed. Projektet ledes af professor Tine Rask Licht fra DTU Føde­vareinstituttet.

KLIMAFORDEL Forskere udvikler et mobilt anlæg, der kan fange CO2, inden den slippes ud i atmosfæren. I stedet skal den uønskede drivhusgas udnyttes til nye produkter. Af Lotte Krull

60 mio. til forskning i længerevarende infektioner

I løbet af vinteren vil DTU-forskere begynde opbygningen af et mobilt anlæg, der kan fange CO2. I første omgang skal anlægget testes på biogasanlæg, fortæller lektor Philip L. Fosbøl fra DTU Kemiteknik, som koordinerer aktiviteterne inden for CO2-fjernelse. „Biogas fremstilles ved at fermentere biomasse, og gassen består primært af drivhusgasserne metan og CO2. Biogas kan brændes af for at skabe varme, men det er også muligt at opgradere biogassen for at få fat i metanen, der er et mere værdifuldt produkt, som kan udnyttes i naturgasforsyningen. Ved en opgradering skiller man CO2 fra biogassen. I dag betragtes CO2 som et spildprodukt, som man kommer af med ved at lukke den ud i omgivelserne. Vi undersøger, hvordan vi i stedet effektivt kan indfange den og genbruge den.“ Verden over har der i mange år været interesse for CO2-fangst. Interessen har nået nye højder, siden FN’s klimapanel i 2018 i deres specialrapport ’Global Warming of 1.5 °C’ gik ud med budskabet om, at CO2-fangst ikke er til at komme udenom, hvis det globale samfund skal begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.

Novo Nordisk Fonden bevilger 60 mio. kr. til projektet PERFECTION, som skal undersøge, hvordan såkaldt persisterende infektioner opstår, udvikler sig og i mange tilfælde ender med at blive kroniske. Bakterier, der forårsager længerevarende infektioner, danner o ­ fte såkaldte biofilm, der gør det muligt for dem at skjule sig for patientens immunforsvar, og som betyder, at infektionen ikke kan behandles effektivt med antibiotika. Bevillingen gives til professor og overlæge ved Rigshospitalet og DTU Biosustain, Helle Krogh Johansen.

Det internationale konsortium North Sea Wind Power Hub undersøger for tiden, hvordan man kan optimere indvinding af vindenergi i Nordsøen. Poten­tialet er op til 180 GW. For at kunne høste de mange bæredygtige gigawatt er det visionen at øge antallet af havvindmøller, der forbindes til såkaldte energi-hubs, f.eks. i form af en kunstig ø. Derved kan man opsamle og omforme vindenergien fra de omkringliggende havvindmølleparker og sende den på tværs af Europa – primært i form af elektricitet. I projektet multiDC udvikler DTU bl.a. intelligente, digitale løsninger til, hvordan man styrer elektricitet over lange distancer uden strømsvigt.

■ News in brief Role of intestinal bacteria in diet and health · DKK 60 million for research into chronic infections · DKK 70 million for MRI scanning and insight into · Energy islands require new digital solutions metabolic processes

FOTO: MIKAL SCHLOSSER

70 mio. til forbedring af MR-skanningsmetoder

Energiøer kræver nye digitale løsninger

NR. 7·2019

CO2 skal fanges – og udnyttes

■ Kort nyt

Professor Jan Ardenkjær-Larsen fra DTU Sundhedsteknologi modtager sammen med fysikprofessorerne Martin Plenio og Fedor Jelezko fra Ulm Universitet det prestigefyldte ERC Synergy Grant på 70 mio. kr. over seks år, der gives til tværdisciplinære forskningsprojekter. Jan Ardenkjær-Larsen har opfundet en metode, der kaldes for Hyperpolarized Metabolic MR. Hyperpolarisering kan magnetisere sukkerstoffet pyruvat, så det kan bruges som sporstof ved MR-skanninger. Når det bliver injiceret i en patient før en MRskanning, bliver MR-signalet forbedret op til 20.000 gange.

I projektet BioCO2 har Philip L. Fos- OM BIOCO2 bøl sammen med kolleger, studerende og partnere undersøgt forskellige måder at Det fireårige projekt BioCO2 er et demonstra­ effektivisere CO2-fangsten på. Selvom de tionsprojekt med støtte fra EUDP. Foruden DTU Kemiteknik er Dansk Gas­ arbejder med CO2-fangst i forbindelse teknisk Center (DGC) og Pentair Union part­ med opgradering af biogas, så er tekno- nere i projektet. logien generisk, så den kan i princippet implementeres i andre virksomheder eller kraftværker, der ønsker at mindske deres CO2-udledning. Her stopper ambitionerne dog ikke, for man ønsker at kunne udvinde den igen CO2 fanges i en væske i en renere form, dvs. uden svovl og anNår biogas i dag opgraderes med stan- dre rester fra biogassen. Højrent CO2 kan dardmetoder, udledes der en anseelig betragtes som en ressource – et produkt, mængde CO2 – den udgør ca. 40 procent som kan sælges videre for at blive udnytaf biogassen. Men det kan helt undgås tet til andre formål. med den nye opgraderingsteknologi. „I stedet for at opfatte CO2 som et Først skal gassen ’skrubbes’. Det er uønsket spildprodukt kan vi se på den en proces, hvor CO2’en bliver ført gen- som en råvare. I dag bliver CO2 allerede nem lange rør og kommer i kontakt med udnyttet til mange formål, bl.a. til brus i en væske, som består af bl.a. forskellige sodavand og til svejsning og andre indutilsætningsstoffer, der hjælper med at strielle processer samt i fødevare- og meoptage CO2’en i væsken. Tilsætnings- dicinalindustrien. På DTU Kemiteknik stofferne kan være forskellige kemika- undersøger vi, om CO2 også kan bruges lier, men i et forskningsprojekt mellem til produktion af syntetisk flybrændstof,“ Novozymes og DTU Kemiteknik ser man siger Philip L. Fosbøl. på, om enzymer kan hjælpe CO2’en over Reduktion af energiforbruget i væsken. Når CO2’en er optaget i væsken, er den CO2-fangst er blot en del af projektet, fanget, og forskerne har allerede demon- som også skal se på, om opgraderingen streret denne nye og mere effektive måde af biogassen kan ske ved brug af meget at fange CO2 på i mindre forsøgsanlæg. mindre energi. „Med vores metode har vi potentialet til at reducere energiforbruget med op til 45 procent i forhold til den standardproces, man anvender i dag til opgradering af biogas. Om vi når den store reduktion, kan vi først demonstrere, når vi har bygget vores store anlæg,“ siger Philip L. Fosbøl, der regner med, at det nye anlæg, som er i størrelsesordenen 15 procent af fuld skala, står klar i foråret 2020. CO2-fangst lyder enkelt, og det er det egentlig også, medgiver han. Alligevel er det ikke særlig udbredt. „Det er stadig billigere for virksomheder og kraftværker at sende CO2 ud i atmosfæren end at investere i et anlæg, der kan indfange den. Men hvis man ud over at fange den også kan udvinde den igen, så den kan sælges videre, så er CO2-fangst ikke længere kun en udgift, men også en ny måde for virksomheder og kraftværker at tjene penge på.“

Den CO2, som forskerne på DTU Kemiteknik ’fanger’ i laboratoriet, er så rent, at det i princippet kan drikkes, siger lektor Philip L. Fosbøl. The CO2 which the researchers at DTU Chemical Engineering’s laboratory ‘capture’ is so clean that, in principle, you can drink it, says Associate Professor Philip L. Fosbøl.

■■Få mere at vide Philip L. Fosbøl, lektor, DTU Kemiteknik, plf@kt.dtu.dk dtu.dk/bioco2

CO2 must be captured—and exploited CLIMATE BENEFIT This winter, DTU research-

ers will begin building a mobile plant that can capture CO2. Initially, the plant will be tested at biogas plants, says Associate Professor Philip L. Fosbøl from DTU Chemical Engineering, which is coordinating the CO2. capturing process. “Biogas is produced by fermenting biomass, and the gas consists primarily of the green-

house gases methane and CO2.. Biogas can be burned to produce heat, but it is also possible to upgrade the biogases to obtain methane—a more valuable product that can be exploited in the natural gas supply. In the upgrading process, the CO2. is separated from the biogas. Today, CO2. is considered a waste product that is disposed of through release into the environ-

ment. Instead, we’re examining how we can effectively capture and reuse it.” For many years, there has been a global interest in CO2. capture. This interest has reached new heights since the UN’s Intergovernmental Panel on Climate Change published its special 2018 ‘Global Warming of 1.5°C’ with the message that CO2 capture is a must.


BIOMIMETIK Ved at genskabe mikroskopiske strukturer som dem, der giver

natsværmerøjne deres særlige egenskaber, kan der skabes overflader til ultrahøjopløselig medicinsk billeddannelse.

Hvis man vil skabe sort, der er sortere end sort – helt uden refleksioner fra omgivelserne – skal man kigge dybt i natsværmerens øjne. De mikroskopiske strukturer i natsværmerøjne skaber nemlig en unik overflade, som absorberer alt lys. Forskere fra DTU Nanolab har genskabt sådanne strukturer i laboratoriet og påvist, at de kan anvendes til at optimere optisk kohærent laserlys. Optisk kohærenstomografi kan potentielt anvendes til at diagnosticere cancer. Strukturerne vil ligeledes kunne bruges i ultrahurtige spektroskopisystemer til sporing og kemisk analyse af bl.a. drivhusgasser.

De smukke farver kommer, når lyset brydes på overfladerne med antireflekterende mønstre i det infrarøde område. The beautiful colours are produced when the light is broken on the surfaces with anti-reflective patterns in the infrared spectrum.

„Natsværmeren har anti-refleksive mønstre kaldet moth eye structures i øjnene, som sørger for, at intet lys reflekteres, så den ikke så nemt kan ses af rovdyr. Og det kamuflagetrick har vi kopieret til at få mere infrarødt lys igennem en bestemt type optiske fibre,“ forklarer Mikkel Berri Lotz, som har skrevet ph.d.afhandling om dette forskningsprojekt. Det er tidligere blevet påvist, hvordan strukturen i kunstige natsværmerøjne kan optimere solceller, men Mikkel Berri Lotz har nu vist, at lignende overfladestrukturer hurtigt og effektivt kan overføres til optiske fibre. De fleste kender laserstråler som en kraftig lysstråle med kun én farve. Med en superkontinuumlaser er det muligt – ved at sende laserstrålen gennem optiske krystalfibre – at tage det kraftige laserlys med kun én farve og omforme det til hvidt lys med alle farver. I krystalfiberen spredes lyset, dvs. at lyset går fra én bølgelængde (én farve) til hele spektret (alle farver). Ud over at indeholde alle synlige farver indeholder det hvide lys også det usynlige infrarøde lys. Og det er dette spekter af lys, som Mikkel Berri Lots har optimeret ved hjælp af strukturer, som de ses i natsværmerens sorte øjne. „Derved kan der kobles mere lys ind i fiberen, hvilket potentielt set kan bruges til at generere et bredere spektrum af lys med en betydelig højere intensitet end tidligere,“ forklarer Mikkel Berri Lotz. ■■Få mere at vide Rafael J. Taboryski, lektor, DTU Nanolab, rata@dtu.dk

Nocturnal moth’s eyes are the new black BIOMIMETICS If you want to create the blackest black without reflections from the surroundings—you need to look deep in the eyes of the nocturnal moth. The microscopic structures of the nocturnal moth’s eyes create a unique surface that absorbs all light. Researchers from DTU Nanolab have reproduced such structures in the laboratory and demonstrated that they can be used to optimize optical coherent laser light.

Optical coherence tomography can potentially be used to diagnose cancer. The structures will also be able to find application in ultra-fast spectroscopic systems for the tracing and chemical analysis of—among other things—greenhouse gases. The nocturnal moth has anti-reflective patterns called moth eye structures in its eyes which ensure that no light is reflected so that it is not easily detected by predators.

■ Aktuel ph.d. Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU Redigeret af Tore Vind Jensen

Ny viden om stålfiberforstærket beton Beton, som er forstærket med stålfibre, bruges i stigende grad til infrastruktur, f.eks. borede tunneler. Stålfibre af kulstofstål bruges som et alternativ til konventionelle stålstænger, da de får færre korrosionsskader i beton uden revner. Men yderligere brug af stålfiberforstærket beton (SFRC) begrænses af faglig uenighed om bl.a. holdbarheden og designretningslinjer. Derfor har Victor Marcos Meson fra DTU Byg i et erhvervsph.d.samarbejde med COWI A/S og VIA University College udført eksperimenter, som fokuserer på omfanget af fiberkorrosion i revnet SFRC under eksponering for klorid og kulsyre. Resultaterne viste, at korrosionsbeskadigelse af stålfibre inde i revner, som er mindre end 0,3 mm, ikke var kritiske og ikke påvirkede den mekaniske ydeevne væsentligt. Ikke desto mindre var der væsentlige ændringer i den mekaniske ydeevne af den revnede SFRC efter eksponering, fordi betonen omkring stålfibrene ændrede sig. Han udviklede derudover en konceptuel model, der forklarer processerne. Konklusionerne supplerer resultater fra tidligere undersøgelser og kan bidrage til designretningslinjer og anbefalinger til anvendelsen af SFRC.

Kobber og sølv kan give færre hospitalsinfektioner Sygdomsfremkaldende mikroorganismer klæber let til forskellige overflader og spiller en vigtig rolle i f.eks. hospitalsinfektioner. Derfor bruger man i stigende grad overflader, som kan forhindre, at bakterier sætter sig fast, eller som kan dræbe mikrober. Især kobberlegeringer har vist potentiale. Derfor har Nicole Ciacotich fra DTU Bioengineering i sit erhvervsph.d.-projekt med Elplatek A/S undersøgt en nyudviklet kobber-sølvlegeringsbelægning. Den reducerede bakterier mere end rent kobber eller sølv under våde forhold. Under tørre forhold viste legeringen en reduktion af bakterietallet på over 99,9 procent sammenlignet med rustfrit stål. Derudover blev dørhåndtag med en belægning af kobber-sølvlegering installeret i to kliniske omgivelser, hvor det blev demonstreret, at de havde færre bakterier end konventionelle overflader. Kobber-sølvlegeringsbelægningen er derfor lovende i forhold til at reducere overførslen af bakterier fra overflader og begrænse hospitalsinfektioner.

Bedre forsvar mod antibiotikaresistens Bakterier er i stand til at kolonisere stort set alle økologiske nicher og reagere på drastiske ændringer i deres omgivelser på grund af en enorm genetisk plasticitet og tilpasningsevne. Den fleksibilitet udgør en vigtig genetisk ressource inden for bioteknologi, men kan også sætte menneskers sundhed i fare, f.eks. når patogene bakterier tilpasser sig til antibiotika og bliver resistente. Leonie Johanna Jahn fra DTU Biosustain har udviklet nye værktøjer til at studere evolution af antibiotikaresistens på en mere systematisk og effektiv facon end hidtil. Værktøjerne blev udnyttet til at karakterisere de genetiske udviklingsmønstre i antibiotikaresistensudvikling – især i E. coli-bakterier. Genetiske begrænsninger blev identificeret og udnyttet til at skabe rammer for design af lægemiddelkombinationer, der kan begrænse udviklingen af resistens. En undersøgelse af genetiske tilpasninger som respons på nye CRISPR-baserede antibiotika førte derudover til, at systemets antibiotiske effektivitet blev optimeret. Afhandlingen øger vores forståelse for udviklingen af antibiotikaresistens og foreslår nye og forbedrede behandlingsmuligheder, som sandsynligvis kan bidrage til at begrænse udviklingen af resistens og behandling af resistente bakterier.

■ Current PhD

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1907

A selection of the most recent PhD theses at DTU New knowledge of steel fibre reinforced concrete · Copper and silver can reduce hospital infections · Better defence against antimicrobial resistance

FOTO NICOLE CIACOTICH

Natsværmerens øjne er det nye sort

FOTO PANTHERMEDIA

Natsværmerens øjne reflekterer ikke lys. Det ‘trick’ kan bruges til optiske fibre. The nocturnal moth’s eyes do not reflect light. This trick can be used to improve optical fibres.

Af Tom Nervil

 | FORSKNING / RESEARCH  | 5

NR. 7·2019


6 | INNOVATION / INNOVATION  | 

NR. 7·2019

I Slylab Digital skal der udvikles digitale løsninger til eksterne samarbejdspartnere. Skylab Digital is set to develop digital solutions for external partners.

Idéer og forretning Nordens mest innovative universitet På ranglisten Reuters Top 100: ’The World’s Most Innovative Universities – 2019’ går DTU i år ni pladser frem fra nummer 57 til nummer 48 i verden og fra nummer 13 til nummer 9 i Europa. DTU har fastholdt sin placering som nummer et i Norden, siden ranglisten første gang så dagens lys i 2015. Det bedst placerede europæiske universitet er KU Leuven, som ligger nummer syv på listen. Den globale førsteplads indtages – også for femte gang – af Stanford University.

Forskningssamarbejde skaber værdi Én samlet indgang til forskningsbaseret viden og strategisk samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder giver pote. Det viser erhvervstilbuddet ViiRS (Viden der styrker virksomheder i Region Sjælland). På to år har 85 små og mellemstore sjællandske virksomheder fået løftet deres produktivitet og innovation. Virksomheders samarbejde med DTU-forskere og studerende har bl.a. udmøntet sig i en intelligent robot til at slibe og svejse maskiner i kød­ industrien.

Samarbejde forstærkes med australsk universitet Med en ny strategisk aftale mellem DTU og det australske University of Queensland forstærkes partnerskabet mellem de to universiteter inden for uddannelse, forskning og innovation. DTU har allerede en række velforan­ krede forskningssamarbejder med University of Queensland inden for bl.a. kvantefysik og bioteknologi. Aftalen betyder, at de to universiteter over de næste tre år bl.a. forpligter sig til at udvide ph.d.-samarbejdet og fremme samarbejdet inden for innovation og entreprenørskab. Desuden øger man det dansk-australske forskningssamarbejde ved hjælp af workshops inden for fælles forskningsområder.

104

patentidéer er indberettet på DTU fra årsskiftet til 13. november 2019. I samme periode sidste år blev der indberettet 104 patentidéer.

■ News in brief Most innovative university in Nordic region · Collaborative research creates value · Cooperation enhanced with Australian university

Skylab åbner nyt laboratorium for digital innovation STUDENTERINNOVATION DTU Skylab vokser og udvider aktiviteterne – senest er et nyt

digitalt laboratorium kommet til.

Af Peter Aagaard Brixen

DTU Skylab udvider igen – denne gang med et nyt laboratorium for digital innovation, som skal bidrage til Skylabs position som en hub i verdensklasse for teknologibaseret innovation. I DTU Skylab Digital kan studerende med digitale kompetencer møde virksomheder, der leder efter digitale løsninger på specifikke problemer. „DTU har mange dygtige udviklere blandt de studerende. Vores opgave er at løfte dem ind i konkrete samarbejder med virksomheder, hvor de kan udvikle digitale løsninger. Det skaber innovation i virksomhederne og åbner for, at de studerende kan få vejledning eller måske ligefrem ansættelser i erhvervslivet i forlængelse af projekterne,“ siger innova­

tionsmedarbejder og leder af DTU Skylab Digital, Ben Cahill. Samtidig med at kontakterne til omverdenen bliver skabt, er Ben Cahill optaget af at opdyrke nye samarbejder med stærke faglige miljøer på DTU, f.eks. inden for brug af computerkraft til at behandle store datamængder ved brug af kunstig intelligens, anvendelse af computere i tekniske løsninger, embedded computing og apps inden for mobiludvikling. „Vi har valgt disse områder, fordi de er velunderstøttede på DTU’s institutter. Der er for eksempel et stort antal studerende på det nye AI-kursus, og det giver et stærkt afsæt for at invitere virksomheder ind i konkurrencer eller innovationsprojekter, hvor de studerende kan udvikle forslag til digitale løsninger på konkrete problemer,“ siger Ben Cahill.

Et af de første projekter i DTU Skylab Digital var konkurrencen Digi DiveX, som var sat op i samarbejde med Region Hovedstaden. Her skulle de studerende finde digitale løsninger på problemstillinger fra hverdagen på hospitalerne. Ben Cahill arbejder også på at få aftaler med andre samarbejdspartnere inden for det offentlige, f.eks. Københavns Kommune, der kunne bede de studerende om at arbejde med digitale løsninger på trafikproblemer. Og et projekt udviklet i samarbejde med DTU Føde­vare­instituttet handler om at afsøge mulig­hederne for at bruge blockchain mod fødevaresvindel. ■■Få mere at vide Ben Cahill, innovationsmedarbejder, Afdeling for ­Innovation og Sektorudvikling, benca@dtu.dk

Skylab opens new laboratory for digital innovation STUDENT INNOVATION DTU Skylab is ex-

panding again—this time with a new laboratory for digital innovation which will help to cement Skylab’s position as a world-class hub for technology-based innovation. At DTU Skylab Digital, students with digital competences can meet companies looking for digital solutions to specific problems.

“DTU has many competent developers among its students. Our task is to involve them in specific collaborations with businesses where they can develop digital solutions. This creates innovation in the businesses, provides guidance for the students, and may even pave the way for employment in the corporate sector in continuation of the projects,” says Ben

Cahill, Innovation Officer and Head of DTU Skylab Digital. In addition to establishing contacts with the outside world, Ben Cahill is engaged in cultivating new collaborations with strong professional environments at DTU—e.g. harnessing computing power to process large amounts of data using artificial intelligence.

FOTO UFFE FRANDSEN

■ Kort nyt


| INNOVATION / INNOVATION  | 7

NR. 7·2019

Mikrorobotter kan fange og transportere levende celler

■ Over grænsen

SUNDHED Forskere fra DTU Sundhedsteknologi har udviklet mikrorobotter, som kan bevæge sig rundt og opsamle celler i kroppen.

Bananfluers sult kan give viden om menneskers afhængighed

Af Majken Lerche Møller

FORSKERNE BAG MIKRO­ROBOTTERNE

Selvom den praktiske anvendelse i sundhedsvæsnet ligger et godt stykke ude i fremtiden, er det allerede nu muligt se et stort potentiale i en helt ny generation af mikrorobotter, som er udviklet på DTU Sundhedsteknologi. Robotterne vil f.eks. kunne ­levere medicin direkte til en kræftknude i kroppen og dermed sørge for en meget mere præcis behandling, der giver patienterne færre bivirkninger, fordi lægerne kan nøjes med en lavere dosis af den ofte meget stærke medicin. Mikrorobotten er konstrueret ved hjælp af en avanceret litografiproces i renrummet, DTU Nanolab. Selve containeren er lavet af polymer og måler kun 220 mikrometer i højden. Det særlige ved den er, at den danner en slags hale, når den kommer i berøring med væske. Og det er netop denne netagtige hale, der kan fange og transportere celler. Det har nemlig vist sig, at celler trives rigtig godt inde i robottens hale, fordi den skaber et miljø, som ligner det, cellerne er vant til fra kroppen. Her er de fuldstændig omsluttede af materiale til forskel fra traditionelle celledyrkningsmedier som en petri­ skål, hvor kun noget af cellen er i kontakt med en overflade. „Med flere syv dages-test har vi vist, at cellerne trives i mikrorobotternes hydrogel-hale. Det beviser mikrorobotternes biokompatibilitet, som er en grundlæggende forudsætning for, at mikrorobotterne kan bruges inden for sundhedsforskningen,“ siger postdoc Sarvesh Kumar Srivastava.

De to forskere bag mikrorobotterne, postdoc Sarvesh ­Kumar S ­ rivastava og forsker Fatemeh Ajalloueian, arbej­ der på DTU Sundhedsteknologi i forskningssektionen IDUN ledet af professor Anja Boisen.

OM DTU SUNDHEDSTEKNOLOGI

Redigeret af Søren Ravnsborg

Vedholdenhed anses for en vigtig egenskab for at nå de mål, man måtte sætte sig. For at få en større forståelse af, hvad der motiverer til vedholdenhed, har et internationalt forskerhold under ledelse af professor Ilona C. Grunwald Kadow fra Technical University of Munich i et forsøg studeret banan­fluers anstrengelser for at komme i nærheden af mad. Sultne fluer knokler på til udmattelsens rand, mens mætte fluer hurtigt giver op. Forskerne får med forsøget viden om hjerner, der er uhyre simple sammenlignet med den menneskelige hjerne. Men de grundlæggende funktioner i de neurale netværk i hjernen kan overføres til mere komplekse hjerner og dermed mulig­vis tilføje ny viden om, hvorfor mennesker bliver afhængige. Læs mere på kortlink.dk/23fb9

Mikrorobotterne er desuden hverken skadelige eller giftige for levende væv. Selvstyrende og styrbare En anden væsentlig egenskab ved mikrorobotterne er, at de kan bevæge sig ved egen kraft. I det øjeblik halen vokser frem, skabes der så meget energi, at mikrorobotten bevæger sig fremad af sig selv. Det tager kun et par sekunder. Efter den er færdig med at vokse, vil mikrorobotten dog fortsætte med at glide lidt fremad, og den kan bevæge sig op til omkring to millimeter, hvilket er meget inden for biologiens verden. Således kan man forestille sig, at robotten selv kan bevæge sig inde i kroppen og målrettes til at fange en specifik celle. Inde i robotten er der lagt et tyndt lag metal, som giver mulighed for også at manøvrere den med magneter. Dermed vil man kunne bevæge den præcist hen til den ønskede lokation i kroppen. Forskerne bag mikrorobotterne ser en lang række anvendelsesmuligheder. Ud over at levere medicin specifikke steder i kroppen, eksempelvis direkte til en tumor, kan robotterne anvendes som celledyrkningsmedie, hvor man efterfølgende kan høste mikro­robotterne sammen med de dyrkede celler, der hænger fast i halen, med en magnet.

Smartphonen genkender genstande ved berøring

■■Få mere at vide

’Knocker’ er navnet på en ny teknologi, som forskere ved Kaist i Seoul har udviklet. Den går ud på, at en smartphone kan identificere en genstand ved berøring. Man dasker til genstanden med sin telefon, og telefonen kan så både genkende genstanden og udføre en handling. Hvis den bankes mod en tom vandflaske, kan den eksempelvis via en app bestille nye vandflakser fra en leverandør. Knocker udmærker sig ved en særlig sensor, der forener lyd og bevægelse. Den er således ikke afhængig af lysforhold som et kamera. Og træfsikkerheden er så høj som 98 procent i stille omgivelser, men n ­ oget mindre i larmende. Når softwaren integreres med IoT, vil det være muligt at banke telefonen mod sit sengegærde, før man tørner ind, og i samme bevægelse slukke ­lyset og stille telefonens alarm til vækning. Læs mere på kortlink.dk/23fbc

Sarvesh Kumar Srivastava, forsker, DTU Sundhedsteknologi, sksr@dtu.dk

Youtube i en teskefuld DNA

FOTO KAIST

På DTU’s nyeste institut udvikler man nye teknologier ved at kombinere, hvad der populært benævnes det tørre, det våde og det digitale, det vil sige fysik, kemi/ biologi og data. Og det er netop i dette krydsfelt, mikro­ robotterne er opstået.

Nyt fra DTU’s partnere

FOTO SARVESH KUMAR SRIVASTAVA

Mængden af digital information svulmer bestandigt, og udfordringer – af teknisk, økonomisk og miljømæssig karakter – med opbevaring følger trop. De senere år har forskere eksperimenteret med at udvikle opbevaringsmuligheder i syntetisk DNA, og nu har forskere ved Technicon-Israel Institute of Technology i Haifa gjort betydelige fremskridt i form af mere effektiv opbevaring i DNA. Teknologien medfører ikke kun en markant minimalisering, men også en billig og energibesparende vedligeholdelse. Forskerne har opnået at opbevare information i et omfang af 10 petabytes i et enkelt gram DNA. Det vil teoretisk betyde, at al information på Youtube kan rummes i en teskefuld DNA. Læs mere på kortlink.dk/23fba

Cement i lag på lag

Mikrorobot med hydrogelhale, der kan fange og transportere levende celler. Mikro-robotterne har en højde på 220 mikrometer, og en indre diameter på 190 mikrometer. Microrobot with hydrogel tail that can capture and transport living cells. The microrobots have a height of 220 micrometres and an inner diameter of 190 micrometres.

Mikrorobottens netagtige hale ses tydeligt her. Selve mikrorobotten er så lille i sammenligning med halen, at den knap kan ses. The net-like tail of the microrobot is clearly visible here. The microrobot itself is so small in comparison with the tail that it is barely visible.

At bygge i 3D-printet cement indebærer nærmest uendelige mulig­ heder for fiasko. Den printede cement skal opbygges i lag på lag, men cementen er stadig blød, så cementen skal derfor størkne hurtigt men ikke for hurtigt. Og for at gøre det ydermere udfordrende er processen forskellig for hver form, der printes. Det er lykkedes forskeren Rob Wolfs fra Eindhoven University of Technology at knække koden til, hvordan processen kan styres, og under hvilke betingelser printeren kan levere stabile elementer af cement. Det første hus bygget af 3D-printet cement er – så at sige – i støbeskeen. Læs mere på kortlink.dk/23fbd

Microrobots can capture and transport living cells

■ Cross borders

HEALTH Despite the distant practical application of micro­

News from DTU partners

robotics in the healthcare sector, it is already possible to see great potential in a whole new generation of microrobots developed at DTU Health Tech. For example, the microrobots could potentially deliver medication directly to a cancerous tumour in the body, thus providing a much more precise treatment that results in fewer side effects in the patient because doctors can make do with a lower dose

of the often very strong medication. The microrobots are constructed using an advanced lithography process in the cleanroom at DTU Nanolab. Made of polymer and measuring only 220 micrometres in height, the container is special in that it forms a kind of tail when coming into contact with liquid. And it is precisely this net-like tail that can capture and transport cells. It has been shown that cells thrive inside the tail of the robot.

Banana flies’ hunger can provide knowledge of human dependence · Smartphone recognizes objects through touch · YouTube in a teaspoon of DNA · Layered cement


8 | UDDANNELSE / EDUCATION  | 

■ Kort nyt Studier og navne Husk reglerne for deling af studiemateriale Det er ulovligt at dele digitale studiebøger, og man risikerer både fængselsstraf og erstatningskrav, hvis man gør det. Man må godt tage 1-2 fotokopier af en trykt studiebog til privat brug. Man må også skanne en trykt studiebog, som man har købt til sig selv. Og man må printe og kopiere en e-bog, som man har købt. Men man må ikke kopiere studiebøger i kopibutikker – dele sine e-bøger eller indskannede bøger med nogen uden for sin husstand – ­eller anskaffe sig gratis e-bøger, f.eks. på Facebook eller i Dropbox, medmindre forlaget eller forfatteren udtrykkeligt har tilladt gratis deling af e-bogen. Læs mere på osderelskerviden.dk

Studerende skal også registrere ulykker Mange tror, at studerende ikke skal regi­ strere ulykker, men det skal de helt på linje med medarbejderne. Hvis man har været ude for en ulykke ­eller nærvedhændelse i forbindelse med studiet, skal man registrere det i systemet DTU Injury. En nærvedhændelse er, når det var lige ved at gå galt. Både små og store ulykker skal registreres, og det er ligegyldigt, om man oplever, man selv var skyld i ulykken. Det vigtige er at forebygge, at det sker (igen). DTU Injury kan tilgås via DTU Inside eller downloades gratis i App Store eller Google Play. Den er både på dansk og engelsk. Læs mere på DTU Inside, kortlink.dk/2397r

SU-bot er i luften SU-teamet har lanceret en ny chatbot, der besvarer henvendelser om SU og ungdomskort. SU-bot er baseret på kunstig intelligens og stadig under oplæring, men jo mere man spørger den, jo bedre bliver den til at svare. Hvis man ikke får det rette svar, har man mulighed for at videresende samtalen og eventuelle filer til SU-kontoret i slutningen af chatten. SU-bot findes på DTU Inside og på su-bot.dtu.dk.

Ny folder om uddannelses­ processen på DTU DTU skal institutions­akkrediteres i 2020. Det betyder, at Danmarks Akkredi­ terings­institution skal vurdere, hvorvidt DTU fortsat har et velfungerende kvalitetssystem, der gør os i stand til at sikre og udvikle uddannelsernes kvalitet og relevans. Derfor har Afdelingen for Uddannelse og Studerende udgivet folderen ’Uddannelsesprocessen på DTU – En introduktion til kvalitetssystem og kultur’, der giver overblik over centrale aktørers roller i uddannelsesprocessen og det samlede kvalitetssystem. Find folderen på DTU Inside, kortlink.dk/237qu

■ News in brief Remember rules for sharing study material · Students must record accidents · New SU Bot · New leaflet on DTU education process

NR. 7·2019

Da den sorte mamba kom til Rødovre REPORTAGE Book en ph.d.-studerende til at fortælle om sit forskningsarbejde, og hvordan

det bidrager til FN’s Verdensmål. Det er DTU’s nye tilbud til landets gymnasier.

Af Søren Ravnsborg

Det er en rimelig antagelse, at de færreste – og heldigvis for det – af de godt 40 gymnasieelever, der er samlet i det tætpakkede biologilokale på Rødovre Gymnasium denne tirsdag eftermiddag i oktober, nogensinde selv vil komme i nærkontakt med et potentielt dødbringende slangebid. Men det afholder dem ikke fra at følge fascinerede med, mens ph.d.-studerende Cecilie Knudsen i en god times tid fortæller om sin forskning i at finde modgifte til slangegift og en effektiv metode til at diagnosticere slangebid, og om sin egen vej fra student i 2012 fra netop Rødovre Gymnasium og til nu, hvor hun er erhvervs-ph.d. på DTU. Cecilie er velforberedt med både detaljerede og farverige illustrationer til at understøtte ordene. Og for at understrege omfanget af det problem, hun og hendes ’giftgruppe’ har sat sig for at løse, får vi først nogle tankevækkende og skræmmende facts: Hvert 6. sekund bliver et menneske bidt af en slange. Når foredraget er forbi, vil 800 mennesker altså være blevet bidt – med uforudsigelige konsekvenser for både dem selv og deres familier. Hvert år kommer cirka 400.000 mennesker til at leve med varige mén som følge af slangegift. 125.000 dør af giften. Og det sker i nogle af verdens fattigste områder, hvor adgangen til hjælp er mest begrænset. Så er alvoren slået fast, og der bliver stille på rækkerne.

Herfra bevæger hun sig videre og dose­rer undervejs, så der også er plads til at krydre foredraget med indslag, som kalder på smilebåndet, om de alternative metoder, der har været anvendt i behandlingen af slangebid. De strækker sig fra whisky (i betragtelige mængder) over frysning, ætsning og stød til selv at bide hul og suge giften ud. De hører i dag historien til, men medicinmænd og magiske slangesten, der siges at kunne suge giften ud, eksisterer stadig. En giftig cocktail En slangegift er en unik cocktail af op til flere end 100 toksiner, fortsætter Cecilie og viser på en video, hvordan en dråbe gift på kort tid får blod til at størkne. Vi hører om cytotoksiner, hæmotoksiner og fibrin, vi hører om neurotoksiner og transmittere og får en introduktion til den sorte mamba, der blandt hundredevis af slange­typer er hendes primære fokusområde. Det er ikke første gang, Cecilie er på gymnasiebesøg. Hver gang skal hun forsøge at greje, hvor snittet skal lægges i forhold til sværhedsgraden, fortæller hun efter foredraget. Men i dag er hun inden for skiven. Eleverne, der er fordelt på en 2.G-klasse og en 3.G-klasse, har alle valgt bioteknologi som linjefag og er hjemme i stoffet. Et element i forskningen er forsøg på dyr, og her gyser det i nogle af eleverne, når der vises billeder af mus med injiceret gift i hjernen. På samme vis pirker det til følelserne at høre om brugen af små doser gift i heste for at få dem

PH.D.-AMBASSADØRER FOR VERDENSMÅL På DTU skal alle ph.d.-studerende gennem­ føre et kortere kursus i videnskabsformidling og verdensmål som en del af deres ph.d. På kurset får de undervisning i formidlingstek­ nikker og udvikler undervejs en præsentation. Og de bliver bevidste om, hvilket eller hvilke bæredygtighedsperspektiver, deres forskning indebærer, og hvordan det kan tænkes ind et eller flere af FN’s Verdensmål. Bagefter kan de frivilligt tilmelde sig et katalog over ph.d.studerende, som gerne vil besøge gymnasier og fortælle om den forskning, de brænder for. Formålet er dels at udbrede kendskabet til og skærpe interessen for teknik og natur­ videnskab blandt gymnasieelever og dels at tydeliggøre, hvordan ingeniørvidenskaberne rummer uundværlig viden i bestræbelsen på at realisere de 17 Verdensmål.

til at producere antistoffer, og det afføder spørgsmål fra eleverne. Undervejs løsnes der op med en quiz, hvor eleverne skal gætte slanger ud fra billeder. Vi ser et close-up af den relativt harmløse og velkendte hugorm, en skovkobra, en indian sawsacked viper (slangetypen med flest bid på samvittigheden) og naturligvis den sorte mamba. Sikre diagnoser Cecilie Knudsens aktuelle forskning handler om at finde en ny metode til at afsløre, hvilken type slange en patient er blevet bidt af. Metoden skal være billig, hurtig og effektiv. Eleverne spidser ører, mens hun dykker

CECILIE KNUDSEN Cecilie Knudsen er erhvervs-ph.d. ved In­ stitut for Bioteknologi og Biomedicin på DTU. Hun er levende optaget af dødbringende slangegifte og af at forbedre menneskers muligheder for at overleve slangebid. Hendes arbejde relaterer således til Verdens­ mål 3, Sundhed og trivsel, og specielt delmål 3.3, som handler om at bekæmpe en alvorlig, negligeret tropesygdom. I sit speciale arbejdede hun med at op­ finde en ny type modgift, der skulle være både bedre og billigere og have færre bivirk­ ninger end de nuværende modgifte. På ph.d.studiet forsker hun nu i at udvikle et diagno­ stisk apparat, som kan afsløre, præcis hvilken type slange en patient er blevet bidt af. Det vil gøre det muligt straks at starte behandlingen med modgift, hvor man i dag må vente, til man ser, hvilke symptomer giften forårsager.

The black mamba came to Rødovre REPORTAGE Book a PhD student is a new

service offered by DTU to Danish high schools. It is a chance for students to learn about the ideas of young researchers, how they work, and how their research is contributing to the UN Sustainable Development Goals. It is a reasonable assumption that, thankfully, most of the 40 high school students as-

sembled in a densely packed biology room at Rødovre Gymnasium this Tuesday afternoon in October are unlikely to ever suffer a potentially fatal snakebite. But this doesn’t dampen their fascination as they listen attentively to PhD student Cecilie Knudsen talking about her research into finding antivenoms for snakebites and an effective

way of diagnosing snakebites, and about her own route into an academic career as an industrial PhD student at DTU, having herself graduated from Rødovre Gymnasium back in 2012. Cecilie has prepared detailed and colourful illustrations to go with her presentation. And to make clear the extent of the problem


| UDDANNELSE / EDUCATION  | 9

NR. 7·2019

FOTOS BAX LINDHARDT

Verdensmålene på skemaet INSPIRATION Ansatte og studerende på tværs af DTU Diplom har i efteråret arbejdet med, hvordan de 17 verdensmål kan integreres i undervisningen og dagligdagen på campus. Af Line Reeh

Der lyttes intenst til Cecilies fortælling om forskning, der gør noget godt for sundhed og trivsel i verden. The audience listens intently to Cecilie’s account of research which benefits global health and well-being.

Verdensmålene Som afslutning på en intens time i selskab med frygtindgydende slanger og fascinerende videnskab, skal eleverne give ­deres bud på, hvordan bioteknologien kan under­støtte kampen for verdens­målene. Og her kan flere trække på viden ­­ fra egne projekter. Der p ­ eges blandt andet på sult og ernæring, hvor forskning i alger spås vital betydning. En pige påpeger, at ligestilling mellem kønnene også er et vigtigt verdensmål, men lige på det punkt skal der stadig arbejdes med koblingen til bioteknologien.

■■Få mere at vide

Anna Timm Sørensen, 3G bioteklinjen „Det var ret spændende at følge, hvordan Cecilie er gået i dybden med sit arbejde. Jeg vil selv gerne læse medicin, fordi det interesserer mig, hvordan kroppen reagerer i forhold til vacciner og modgifte som her i fore­ draget. Og så er det inspirerende at se, hvordan en forskningsproces har et forløb, hvor man undersøger noget, finder fejl og eliminerer undervejs mod et resultat. Jeg havde nok et billede af, at det kun foregik i et laboratorium, men det er fedt, at der også er rejser og konkurrencer.

Solbritt Christiansen, lektor, DTU Diplom, solb@dtu.dk

Marcus Lund, 3G bioteklinjen „Slangegift er et ret eksotisk forsk­ ningsområde, som jeg ikke havde noget forhold til forinden. Men det var interessant at se, hvordan en idé kan udvikle sig til et færdigt produkt og blive til et reelt arbejde. Og så er det megafedt at få mulighed for at høre, hvordan hun arbejder med at finde midler til at fortsætte forskningen. Min egen plan lige nu er at læse psy­ kologi og det er blandt andet, fordi jeg gerne vil arbejde med hjerneforskning.

Taja Brenneche, kommunikationsmedarbejder, Afdeling for Forskning og Relationer, tajab@dtu.dk

which she and her ‘venom team’ have set out to resolve, we are first presented with some thought-provoking and scary facts: Every six seconds, somebody somewhere is bitten by a snake. So, by the end of the presentation, 800 people will have been bitten – with unpredictable consequences for both them and their families.

■■Få mere at vide

FOTO LINE REEH

ned i nørderiet og beskriver sin forskning i praksis; hvordan de eksperimenterer sig frem, fejler og prøver igen, fejler og prøver igen – og så lykkes. Enhver forsknings grundvilkår. Forude venter en rejse til Brasilien for yderligere test af deres metode. Den består af en slags testpind, en ’lateral flow attay’, ikke ulig en graviditetstest, som nok syner simpel og skal være simpel at bruge, men er baseret på lang tids grundige analyser og forsøg. Målet er, at hvis testpinden påføres blot en dråbe blod fra en patient, der har fået et slangebid, kan den hurtigt fortælle, hvilken slange, der er tale om. Og derpå kan man hurtigt beslutte sig for den rigtige modgift. For Cecilie Knudsen er det en vigtig pointe, at bioteknologi favner bredt og har utallige anvendelsesområder. Ser man på FN’s 17 Verdensmål, lyser sundhed og helbred op som det mest åbenlyse felt, men det kan ingenlunde begrænses dertil.

„Det er ikke nok med en pin i reverset. Det handler om at ’walk the talk’, og at der er initiativer, som vi selv kan sætte i gang – som ansatte, som studerende og som organisation – så vi kan være med til at implementere verdensmålene. Det ville vi gerne diskutere og inspirere hinanden til,“ siger lektor Solbritt Christiansen, Afdelingen for Byggeri, Miljø og Infrastruktur, DTU Diplom. Hun er del af en gruppe kolleger på tværs af hele DTU Diplom, som i efteråret har arrangeret og afviklet fire velbesøgte events på Ballerup Campus om, hvordan man kan arbejde med og for verdensmålene. Et af møderne var en frokost-workshop for alle undervisere om, hvordan man kan integrere verdensmålene direkte i sin undervisning og tænke dem ind i studieordninger og i læringsmål og indholdsbeskrivelser for kurserne. På workshoppen var der oplæg fra Arkitektskolen KADK og fra studerende og undervisere fra egne rækker. Lektor Gitte Mellemgaard, DTU Diplom, som også var en del af arrangementsgruppen, forklarer:

„Verdensmålene er noget, der er stort fokus på i de virksomheder, som aftager vores studerende. Og vores studerende glæder sig til at kunne gøre en forskel netop i forhold til de problemstillinger, som verdensmålene sætter fokus på. Det er oplagt at ruste dem ved også at inddrage verdensmålene direkte, når vi under­viser.“ De øvrige medarbejdermøder satte spot på verdensmålene og virksomheder med oplæg fra Rambøll og Haldor Topsøe, på verdensmålene og DTU og på verdensmålene og bæredygtigt campusliv i Ballerup. I løbet af møderne har deltagerne givet og diskuteret forslag til indsatser og prioriteringer i forhold til udvikling af studieprogrammer, undervisning, efteruddannelse af undervisere og til udvikling af Campus Ballerup. Som et konkret redskab er der l­avet PowerPoint-slides for hver af de 17 hoved­mål og delmål, som alle kan hente og bruge i deres egen undervisning. Find dem på DTU Inside, kortlink.dk/23fsu

Every year, approximately 400,000 suffer permanent disability following snakebites, and 125,000 deaths occur annually. And this is happening in some of the world’s poorest areas where access to treatment and health care is limited. The figures help to emphasize the severity of the problem, and the students go very quiet.

Lektor Solbritt Christiansen, kolleger og studerende fra DTU Diplom dyster i verdensmåls-bezzerwizzer.’ Associate Professor Solbritt Christiansen, colleagues, and students from DTU Diplom compete in the UN’s SDG bezzerwizzer.’

UN Sustainable Development Goals on the curriculum INSPIRATION “It’s not enough to wear a la-

pel pin It’s about ‘walking the talk’ and having initiatives that we can set in motion—as employees, as students, and as an organization—so that we can help to implement the UN’s Sustainable Development Goals (SDGs). We would like to discuss this and

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1907

inspire each other to take action,” says Associate Professor Solbritt Christiansen, Department of Construction, Environment and Infrastructure, DTU Diplom. She is part of a group of colleagues across DTU Diplom who in the autumn organized and held four well-attended events at Ballerup Campus.


10 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 

NR. 7·2019

DTU skal leve døgnet rundt CAMPUSLIV: Med det nye aftenmodul er der mange, som opholder sig på DTU ved aftensmadstid. Her er fællesspisning,

oplyste tuk-tukker med lette lækkerier og studerende med varm kaffe i bægeret.

Af Christina Tækker og Marianne Vang Ryde

Mørket kommer hurtigt på denne regnvåde tirsdag i november. Vi har meldt os til fællesspisning i bygning 202 på Lyngby Campus og er spændte på, hvor mange andre, der dukker op i Folkekøkkenet, hvor der er blevet serveret varm mad hver tirsdag kl.17 siden semesterets start. Langbordet langs café-disken er smukt pyntet med årstidens kål og store kandelabre med levende lys. Der er dækket op

til 30 personer i aften – og langsomt bliver bordet fyldt op med folk. Som i enhver anden god restaurant præsenterer kokken aftenens menu, der bl.a. står på tandoori tikka masala med gulerødder, tomater og squash – i en udgave med kylling og en med linser. Hyggen breder sig, og snakken går. Det er typisk studerende, som benytter sig af Folkekøkkenet, der er kommet godt fra start med 20–30 tilmeldinger pr. gang. Denne aften møder vi både studerende,

tidligere studerende og en enkelt ansat, som har taget en ven med, inden de skal i biografen. Vi hører også, at der af og til kommer familier med børn. Og det glæder dekan Philip Binning: „Over tid har vi set, at DTU er blevet et meget mere levende campus om dagen – og nu ser vi også, at der kommer mere liv om aftenen.“ „Den øgede aktivitet om aftenen er en sidegevinst af aftenmodulet, som vi har oprettet på grund af manglende lokaler,

foreløbig en gang om ugen. Det bidrager til, at DTU bliver et rart og trygt sted at være også om aftenen. Ingen har lyst til at være på campus, når der ikke er andre mennesker.“

The table has been set for up to 30 and slowly the table starts filling up with people. As in any quality restaurant, the chef presents the evening menu, which includes tandoori tikka masala with carrots, tomatoes, and squash— either with chicken or lentils. People relax is a cosy atmosphere and soon everyone is chatting.

Typically it is the students who use the people’s kitchen, which has got off to a positive start with 20-30 bookings per sitting. On this particular evening we meet both students, former students, and a single member of staff who has brought a friend along before heading off to the cinema. We also hear that families with children sometimes drop by. And this de-

Fællesspisning er en tradition På aftenmodulet udbyder de fleste institutter mindst et kursus, og omkring 700 studerende deltager i dem. Aftenkurserne afvikles dels på DTU Lyngby Campus i 3. kvadrant og dels på DTU Ballerup Campus.

DTU open around the clock CAMPUS LIFE With the introduction of the

new evening module, there will be many who will be on campus at dinner time. Fortunately, on offer are communal dining, delicious light meals from illuminated Tuk Tuk takeaways, and hot mugs of coffee for students. Darkness falls quickly on this rainy Tuesday evening in November. We have signed up for

communal dining in Building 202 at Lyngby Campus and are excited to see how many others show up in the people’s kitchen which since the start of the semester serves hot food every Tuesday at 5.00 p.m. The long table running along the café counter is attractively decorated with seasonal cabbage and large candlelight candelabra.


| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 11

NR. 7·2019

FOTO BAX LINDHARDT

Særligt et af aftenkurserne er blevet populært. På DTU Byg er antallet af deltagere på ’Computational Fluid Dynamics vedrørende bygninger’ steget fra 77 i efteråret 2018, da samme kursus lå i dagtimerne, til 107 i dette efterår. En del af stigningen kan tilskrives, at der nu er 18 enkeltfagsstuderende mod blot en enkelt i fjor. Enkeltfagsstuderende er folk, der er i arbejde og følger et enkelt kursus. I Folkekøkkenet møder vi Nilas Schüsler, der læser Bioinformatik og Systembiologi. Han skal videre til to timers

BESTIL MÅLTID I FOLKEKØKKENET Et aftensmåltid om tirsdagen i kantinen bygning 202 bestilles senest mandag kl. 12 på shop.fazerfoodco.dk/5179. Måltidet kan spises i kantinen fra kl. 17 og er for både stu­ derende, medarbejdere og familier.

forelæsning og derefter to timers grupperegning. „Nogle gange må jeg gå lidt før tid, fordi jeg simpelthen er for træt. Jeg har været i gang hele dagen, og i morgen skal jeg op kl. 5 for at komme på arbejde. Men det hjælper på det hele, at der er mulighed for at spise et ordentligt måltid mad i Folkekøkkenet. Det er måske lidt til den dyre side, men det er det hele værd.“ Dan Ethan Herlev Hvid læser Kemi og Teknik på første semester. Han begyndte at komme i Folkekøkkenet, da nogle af hans medstuderende inviterede til fællesspisning, efter de havde haft timer. Nu er det blevet en tradition, at de mødes fra forskellige retninger, hygger og får lidt af spise. Line Andresen læser Bioinformatik og Systembiologi. Hun skal ikke til under­ visning, men det skal hendes medstuderende, som hun spiser sammen med i aften:

„Jeg har slet ikke noget aftenundervisning. Det ville være ok, men det passede ikke lige i studieplanen. Det er hyggeligt at spise sammen – det gør vi ellers ikke så ofte. Der er også ekstra mad – tre af de andre havde ikke bestilt noget, men de betalte bare, da de kom. Det var helt i orden. Køkkenet laver tit ekstra, det fandt vi ud af i sidste uge. Og det er god mad.“ Et universitet der lever hele døgnet Klokken nærmer sig 18, og alle skal videre i aftenens program. Der er mange på gaden, og på Matematiktorvet finder vi to tuk-tukker med oplyste lyskæder på taget og en lang kø af studerende, der skal nå at have en kop kaffe og måske en snack, inden undervisningen begynder. Her kan man få både sandwich, wraps, kaffe, chips og chokolade. Ifølge Philip Binning har studiemiljøet udviklet sig markant, siden han kom til

DTU for 16 år siden, hvor han oplevede, at der var stendødt efter kl. 17. I dag er der dobbelt så mange studerende på DTU som for ti år siden, langt flere bor på campus, og der er DøgnNetto, Folkekøkken og street food om aftenen: „Hvis man besøger nogle af de bedste amerikanske og australske universiteter, oplever man et levende campusmiljø 24/7. Om sommeren ser man måske folk, der synger sammen i grupper om aftenen eller kaster frisbee. Andre sidder udenfor og drikker kaffe. Det er min vision, at DTU skal bevæge sig derhen, hvor universitetet lever døgnet rundt.“

■■Få mere at vide Philip Binning, dekan, DTU-GraduateDean@dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1907 lights Philip Binning, Dean of Graduate Studies and International Affairs: “Over time, we have watched DTU become a much more vibrant campus during the daytime—and now we’re seeing it come more alive in the evening as well.” “The increased activity in the evening is a side-benefit of the evening module we intro-

duced—initially once a week— due to lack of premises. It helps to ensure that DTU is a pleasant and safe place to be—also in the evening. Nobody wants to be on campus when there’s no one else about.” Most departments offer at least one course in the evening module and approximately 700 students participate in the courses. The even-

ing courses are held in Quadrant 3 at DTU Lyngby Campus and at DTU Ballerup Campus. One of the evening courses in particular has become popular. At DTU Civil Engineering, the number of participants in ‘Computational Fluid Dynamics for buildings’ has risen from 77 in autumn 2018 (daytime course) to

107 this autumn. Part of the increase can be attributed to the current 18 single subject students—compared with just one last year. Single subject students are those who are in employment and who follow a single course. In the people’s kitchen we meet Nilas Schüsler who is studying Bioinformatics and Systems Biology.


12 | SAMFUND / SOCIETY  | 

Rådgivning og projekter

NR. 7·2019

GYMNASIEPIGERS ASSOCIATIONER TIL ORDENE MEKANIK OG ELEKTRO

FOTO MIKAL SCHLOSSER

■ Kort nyt

„Jeg tænker, at man meget hurtigt kommer til at associere mekanik med ordet mekaniker og noget med håndværkerfaget. Og når det er elektro, så tænker man hurtigt på, om det handler om at være elektriker“.

DTU kåret til årets itarbejdsplads DTU var i år for første gang med i Ver­ sion2’s image-undersøgelse, IT Company Rank, og strøg direkte ind på en førsteplads foran it-giganter som Microsoft og IBM. DTU indtog førstepladsen på alle parametre undtagen Løn og goder, hvor vi kun lå som nummer 57. Og på Balance mellem arbejde og fritid var vi nummer to. Der er ikke mange it-arbejdspladser, som kan bryste sig af så stor alsidighed, innovation og specialiseret viden som DTU, lyder en forklaring fra Version2. Læs artiklen på kortlink.dk/23he7

Ny tænketank ser nærmere på automatisering Professor Helle Rootzén er med i en ny tænketank etableret af Finansforbundet og interesseorganisationen Dansk IT, som skal se nærmere på effekterne af automatiseringen for finansansatte. Det forventes, at opgaver som informationssøgning, kundeservice og simpel sagsbehandling i fremtiden vil blive løst af teknologien, til gengæld vil de resterende opgaver blive mere komplekse og tidkrævende. I det perspektiv skal tænketanken se på it-kompetencer og digital dannelse, it-uddannelsespolitik og digitalisering.

Hjælp til kontrol af biogasanlæg Tab af metan fra biogasanlæg kan både reducere indtægten og klimafordelen ved biogasproduktion. Derfor har Energi­ styrelsen i samarbejde med Biogasbranchen igangsat en målrettet indsats for at kortlægge og mindske tabene. Over de seneste år har DTU Miljø målt på mere end 23 biogasanlæg og spildevandsrenseanlæg med en nyudviklet målemetode og konstateret et metantab på 4,6 procent af produktionen. Det vil man gerne have reduceret til under 1 procent. DTU Miljø deltager sammen Rambøll, Force og TI og bidrager med rådgivning, udvikling og kvalitetssikring af målemetoder.

Nyt videncenter om tang på vej Virksomheden Dansk Tang planlægger at etablere et nyt videncenter om tang i Anneberg Kulturpark, Nykøbing Sjælland. Som bestyrelsesmedlem er lektor Susan Løvstad Holdt fra DTU Føde­ vareinstituttet en del af projektet. Fore­ løbig er der købt et stort hus til tangcenteret, som skal rumme både gastronomer og forskere samt et udstillingsområde, hvor de kan formidle al deres viden om tang til besøgende. Læs mere på annebergkulturpark.dk

■ News in brief DTU named IT workplace of the year · New think tank takes closer look at automation · Help for control of biogas plants · New seaweed knowledge centre on the way

„Jeg havde en fordom om, at elektro var me­ get med strøm og ledninger og sådan noget med at bygge computerne, som datalogerne så kan sidde og kode på“. „Jeg havde ikke lige regnet med, at de bære­ dygtige processer ville komme ind i det her. Jeg havde nok troet, at det mest handlede om at bruge computeren“.

Mange piger har evner for teknologi og naturvidenskab, men bliver påvirket af omgivelserne til at tvivle på sig selv. Many girls have abilities in technology and science, but are taught to doubt themselves.

„Jeg tænker, at det nemt kunne blive meget drenget, fordi det primært er drenge, der vælger sådan en uddannelse. Og det er ikke, at det er noget negativt, men det kan godt være, at man ville savne, at der også var nogle andre piger“.

Morgendagens studerende møder DTU på mange måder REKRUTTERING DTU har to nye camps for kvindelige gymnasieelever i støbeskeen. For

det har vist sig, at især det personlige møde med DTU-studerende bidrager til at aflive fordomme og stimulere interessen for it og teknologi.

Af Søren Ravnsborg

Kan man overhovedet vække kvindelige gymnasieelevers interesse for elektro og mekanik? Ja, man kan i hvert fald vove forsøget, og det agter DTU nu at gøre. En ny fondsbevilling på 700.000 kroner fra Widex Filantropiudvalg skal blandt andet udmønte sig i to engineering camps med fokus på netop elektro og mekanik henholdsvis i foråret og efteråret 2020. Inspirationen kommer fra de allerede etablerede og vellykkede it-camps for kvindelige gymnasieelever. Og de to nye camps er seneste skud på DTU’s flerstrengede indsats for at udbrede kendskabet til DTU og få flere gymnasieelever til at vælge at uddanne sig her. Arbejdet er forankret hos rekrutteringsteamet i Afdelingen for Forskning og Relationer. Marie Dinesen er team­ leder, og hun er på det rene med, at gymnasiepigerne umiddelbart vil have lidt diffuse forestillinger om, hvad studier i elektro og mekanik indebærer og kan føre til af jobmuligheder senere i livet. „I begyndelsen kan det givetvis blive svært at skabe interesse. Vi ved, at især pigerne kan have svært ved at identificere sig med uddannelser på fagområder, der traditionelt har været domineret af mænd. Men vi ved også, at mange af

dem er engageret i bæredygtighed. Så indholdet af de to camps vil i samarbejde med institutterne blive koblet op på FN’s Verdensmål og vise, hvordan man også på studierne inden for elektro og mekanik arbejder med bæredygtige løsninger på aktuelle globale udfordringer,“ fortæller hun. DTU spiller på mange strenge Konkurrencen om at tiltrække studerende bliver skærpet år for år, så også DTU anvender en bred vifte af metoder for at oplyse og overbevise de unge studiesøgende. Der er dels information i form af kampagner og kontinuerlig markedsføring. Det kan dreje sig om studiekataloger og informative foldere, der deles ud til eleverne ved besøg på gymnasierne, eller når eleverne besøger DTU. De senere år er indsatsen dog i stigende grad flyttet til digitale platforme og sociale medier, hvor film og animationer er de foretrukne formater. Et andet højt prioriteret spor er de mange events og aktiviteter, der finder sted på DTU. Der er åbent hus og studiepraktik, som henvender sig til alle gymnasieelever. Førnævnte it-camp på DTU Compute er for gymnasiepiger, og så er der Girls Day in Science. Endelig er der et

nyt initiativ, hvor ph.d.-studerende tager ud på gymnasier og holder foredrag. (Læs mere om det s. 11) Hvad er så mest effektivt? Rekrutteringsteamet gennemfører løbende analyser og laver interviews med fokusgrupper for at have så nøje et kendskab til diverse barrierer som muligt. „For især pigerne handler det stadig meget om omgivelsernes forventninger til dem – det være sig forældre, venner ­eller lærere. Mange har interesse i og e­ vner for teknologi og naturvidenskab, men de er i tvivl om, hvorvidt det er noget for dem. Her kan det personlige møde være afgørende. De fortæller, at de er meget glade for at være på besøg og møde vores studerende, der jo blot er få år ældre end dem. Her får de afkræftet fordommene om at studere på DTU, for eksempel at man hoved­sageligt arbejder alene foran en computer det meste af t­iden. De finder ud af, at der er rigtig meget gruppe­ arbejde, og de snakker med studerende, der brænder for deres fag og gerne vil fortælle om det. Og det har en positiv e­ ffekt,“ siger Marie Dinesen. ■■Få mere at vide Marie Dinesen, chefkonsulent, Afdelingen for Forskning og Relationer, mardi@adm.dtu.dk

Tomorrow’s students come into contact with DTU in numerous ways RECRUITMENT Is it possible to make female high school pupils interested in electrical and mechanical engineering? DTU is certainly willing to give it a go. A new grant of DKK 700,000 kroner from Widex Filantropiudvalg (the Widex Philanthropy Committee) will be used to establish two engineering camps focusing on electrical and mechanical engineer-

ing, respectively, in spring and autumn 2020. The inspiration comes from the successful and well-established IT camps for female high school students. The two new camps are the latest multi-tier initiatives from DTU in its efforts to spread knowledge of the University and get more high school students to study here.

The work is anchored in the recruitment team at the Office for Research and Relations. Team leader Marie Dinesen fully accepts that the high school girls will have some confused ideas about what studies in electrical and mechanical engineering involve and what they can lead to in terms of job opportunities later in life.


| SAMFUND / SOCIETY  | 13

NR. 7·2019

H.C. Ørsted fejres over hele landet

Grøn film­ produktion BÆREDYGTIG Produktions­

selskabet Produced By optager film på DTU med et minimums­forbrug af CO2.

JUBILÆUM I 2020 fejres 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af

elektromagnetismen med en lang række begivenheder.

I 2020 er det 200 år siden, at H.C. ­Ørsted opdagede og beskrev elektromagnetismen. Det bliver fejret over hele landet med 12 store signaturprojekter inden for kultur, undervisning og videnskab. Derudover er der planlagt en lang række andre begivenheder, udstillinger, forsøg, undervisning, foredrag og debatter. De mange aktiviteter vil blandt andet svare på, om elektromagnetismen fortsat vil kunne hjælpe med at løse nogle af verdens udfordringer. Man kan også blive klogere på, hvem H.C. Ørsted var, hvad elektromagnetisme er, og hvad opdagelsen har betydet for samfundet. Bag aktiviteterne står det landsdækkende konsortium HCØ2020, der ledes af DTU i samarbejde med Astra, det nationale naturfagscenter, Experimentarium, Danske Universiteter og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. „H.C Ørsted har betydet meget for mange mennesker og institutioner,“ siger Rasmus Larsen, der er formand for HCØ2020-styregruppen og prorektor på DTU. „Derfor har vi sat os et ambitiøst mål om at nå ud til 1,6 mio. mennesker med det program, vi har sat i søen. Når 2020 er slut, vil alle disse mennesker have mødt Ørsted og hans opdagelse af elektromagnetismen og være blevet lidt klogere på, hvordan naturvidenskab og teknisk videnskab forandrer verden.“ Samtidig forventer styregruppen, at de mange arrangementer vil få flere unge til at søge ind på uddannelser inden for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering and Mathematics). Nysgerrigt menneske Ifølge Rasmus Larsen er der mindst to gode grunde til at fejre året, hvor H.C. Ørsted opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. For det første

HVAD ER ELEKTROMAGNETISME?

Fingeraftryk på DTU H.C. Ørsted var også fremsynet, når det gjaldt uddannelse. På en af sine dannelsesrejser besøgte han nemlig den franske École Polytechnique, som var verdens første tekniske universitet. Visionen om den polytekniske læreanstalt tog han med hjem til København, og det blev grund­ laget for beslutningen om at oprette DTU som Den Polytekniske Læreanstalt i Køben­havn i 1829. Men H.C. Ørsted bragte ikke alene visionen om DTU til Danmark. Han formulerede også DTU’s mission, som ifølge Rasmus Larsen er lige så aktuel i dag som dengang: „H.C. Ørsteds vigtigste fingeraftryk på DTU er formuleringen af vores mission. At DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU stræber efter at udvikle værdiskabende teknologi for mennesker med et minimeret forbrug af naturressourcer og miljøbelastning.“

■■Få mere at vide HCØ2020-sekretariatet hco2020.dk

H.C. Ørsted celebrated around the country ANNIVERSARY 2020 will mark the 200th

anniversary of H.C. Ørsted’s discovery and description of electromagnetism. Twelve major signature projects in the fields of culture, education, and science will be held across the country to mark the occasion. A wide range of other events, exhibitions, experiments, lessons, lectures, and debates are also planned.

Among other things, the many activities will provide an answer as to whether electromagnetism will continue to help solve some of the world’s challenges. You can also learn who H.C. Ørsted was, what electromagnetism is, and what the discovery has meant for society. Behind the activities is the nationwide consortium HCØ 2020, headed by DTU in

C.W. Eckersbergs portræt af Ørsted fra 1822. C.W. Eckersberg’s portrait of Ørsted from 1822.

UDVALGTE DTUAKTIVITETER UNDER PLANLÆGNING • H.C. Ørsted Vandring: Lydfortællinger, der leder besøgende rundt på DTU Lyngby Campus via en app. Intentionen er, at fortællingerne også kan få liv som podcast. • ’Talks’, debatter og åbent hus-arrangementer • Børnebog om H.C. Ørsted: Polyteknisk Forlag arbejder på en børnebog, der skal formidle historien om H.C. Ørsted og hans arbejde. • EuCAP 2020: DTU Elektro er vært for den 14. ’European Conference on Antennas and Propagation’ i marts 2020, hvor H.C. Ørsteds opdagelse bliver særligt markeret. • Ørsted Lecture: I oktober holder fysiker og nobelprismodtager Gerard Mourou fra École Polytechnique en Ørstedforelæsning. • Nytårslounge: DTU Elektro er vært ved en nytårslounge for alumner i 2020. Her vil være særligt fokus på H.C. Ørsted og elektromagnetisme.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1907 collaboration with Astra, the national Centre for Learning in Science, Experimentarium, the Universities Denmark, and the Royal Danish Academy of Sciences and Letters. “H.C. Ørsted has meant a great deal to many people and institutions,” says Provost Rasmus Larsen, chairman of the HCØ2020 steering committee.

Bæredygtighed tænkes ind i mange sammenhænge. Nu er tiden kommet til grøn filmproduktion. Produktionsselskabet Produced By er sammen med Afdelingen for Forskning og Relationer og Afdelingen for Uddannelse og Studerende i gang med at producere en film, der er målrettet udenlandske studerende med interesse for DTU. Filmen adskiller sig fra traditionel filmproduktion ved, at der er tænkt bære­ dygtighed ind i så mange arbejdsgange som muligt. Filmholdet forpligter sig bl.a. til at anvende den mest bæredygtige transportform, der kan lade sig gøre; det vil sige gang, cykling, offentlig transport eller elbil. Der bliver også brugt transportable solpaneler til at oplade batterier og købt CO2-neutrale el-kvoter til kontoret, ligesom man sørger for at undgå plastik i form engangsflasker og engangsservice på optagelserne. Der er desuden vegetarisk forplejning under optagelserne, og filmholdet støtter klimavenlige projekter i ulande med fem ton CO2-kvoter. Drivkraft for bæredygtig forandring „DTU ønsker at være drivkraft for en bære­dygtig forandring af verden. Det skal vi selvfølgelig gennem vores forskning og de ingeniører, vi uddanner, men også ved at agere bæredygtigt i vores dagligdag på DTU. Derfor var det en interessant mulighed for os at vælge en ’grøn’ filmproduktion,“ siger kommunikationschef Tine Kjær Hassager. Filmen er et led i en styrket markedsførings- og rekrutteringsindsats rettet mod internationale studerende. Den bliver optaget med et 360-graders kamera og skal præsentere DTU’s forskningsinfrastruktur, undervisningsformer, faciliteter og sociale liv. Filmen forventes publiceret i begyndelsen af 2020. ■■Få mere at vide Ida Nielsen, international recruitment officer, idani@adm.dtu.dk FOTO EGE HECKMANN

Elektromagnetismen er forbindelsen mellem elektricitet og magnetisme og udgør det viden­ skabelige grundlag for en stor del af elektro­ teknologien, især for mikrobølgeteknologien. Ørsteds opdagelse af elektromagnetis­ men gjorde det muligt senere i 1800-tallet at påvise de elektromagnetiske bølger, der i dag omgiver os og udnyttes på et utal af måder til trådløs kommunikation i bl.a. mobiltelefo­ ner, satellitter, medicinsk udstyr, sikkerheds­ systemer og radar.

er det et eksempel på, at der kan tegnes en lige linje fra den naturvidenskabelige erkendelse over teknisk videnskab og industriel foretagsomhed til en fundamental og positiv forandring af vores samfund. I dag er sammenhængen mellem elektricitet og mekanisk kraft stadig et af forskernes store fokusområder. Blandt nutidens centrale udfordringer er f.eks. at udvikle bedre batterier, så vi kan lagre den vind-elektricitet, vi producerer, i længere tid, eller producere CO2-neutral energi i endnu større skala. For det andet er det vigtigt at hylde mennesket H.C. Ørsted, mener Rasmus Larsen: „H.C. Ørsted er en repræsentant for det nysgerrige menneske og en rolle­ model for nutiden. Han viser, at man kan forandre verden, hvis man er nysgerrig på naturen. Han interesserede sig for naturens egenskaber og udførte et eksperiment, hvor han så noget, han ikke forventede. Han undersøgte det uventede fænomen nærmere og beskrev det på en sådan måde, at andre kunne reproducere hans eksperiment. Dermed kom opdagelsen ud af hans laboratorium og påvirkede hele den videnskabelige verden.“

FOTO DANMARKS TEKNISKE MUSEUM

Af Christina Tækker

Af Christina Tækker

Green film production SUSTAINABLE Sustainability is being incor-

porated into numerous contexts. Now it is now the turn of green film production. The production company Produced By is working with the Office for Research and Relations and the Office for Study Programmes and Student Affairs to produce a film aimed at foreign students with an interest in DTU.


14 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 

NR. 7·2019

Risø Campus lever og er fuld af spændende infrastruktur CAMPUSNYT Der er masser af planer og fuld gang i aktiviteterne på Risø-halvøen ved Roskilde Fjord, selv

om DTU Energi nu flytter til Lyngby, og DTU Nutechs aktiviteter tilknyttes tre forskellige institutter. FOTO HEIDI LEHMANN

Af Marianne Vang Ryde

FOTO SINE FIIG

En 49 meter lang vindmøllevinge på ti ton fra Siemens Gamesa ligger klar til at blive hængt op og testet i Large Scale Facility. A 49-metre wind turbine blade weighing ten tonnes from Siemens Gamesa is ready to be suspended and tested in the Large Scale Facility.

Ossabaw-grisene skal bidrage til forskningen i fedmerelaterede sygdomme. The Ossabaw pigs will take part in a research project focusing on obesity-related diseases.

med den opføres en ny værkstedsfacilitet til instituttet. Risø-området huser ikke udelukkende avancerede teknologiske anlæg. I en nybygget stald går 32 grise af racen Ossabaw og hygger sig. De ti grise, DTU modtog i 2018, har formeret sig og tager planmæssigt på. De skal nemlig indgå i forskning om fedmerelaterede sygdomme. Grisene opdrættes af Center for Diagnostik i samarbejde med DTU Bioengineering. Og uden for porten har DTU Miljø et stort område med pile-, poppel- og elletræer, som bruges til at undersøge kulstofbinding og miljøeffekter af biomasse­ produktion.

Nutech-medarbejdere bliver på Risø 1. januar overgår DTU Nutechs aktiviteter til tre institutter. Medarbejderne bliver dog på stedet, tæt på de avancerede laboratoriefaciliteter, som de arbejder med: I Hevesy Laboratoriet udvikles radioaktive isotoper, som bruges til industrielle og medicinske formål, blandt andet diagnosticering af kræftsygdomme. Det sker ved hjælp af en cyklotron, hvor man beskyder grundstoffer med protoner, hvorefter radioaktive isotoper skilles fra. Et andet laboratorium rummer avanceret udstyr, hvor man kan måle og standardisere den dosis, der gives i forbindelse med strålebehandling af kræft. Begge disse faciliteter kommer nu til at høre under DTU Sundhedsteknologi, mens den radioøkologiske forskning, som udvikler metoder og instrumenter til at undersøge radioaktivitet i miljøet, bliver en del af DTU Miljø. Endelig kommer gruppen Strålings­ fysik samt Mekanisk Værksted & Konstruktion til at høre under DTU Fysik. Værkstedet bistår forskningsenheder fra hele DTU med fremstilling og udvikling

af mekaniske komponenter. Det er desuden en væsentlig brik i inkubationsmiljøet, DTU Link, hvor mindre virksomheder i Region Sjælland kan etablere sig i direkte tilknytning til forskermiljøet. De gamle nukleare anlæg er i fuld gang med at blive dekommissioneret, men Risø-området huser stadig et lager af lavog mellemaktivt affald, der både stammer fra Risø og eksterne brugere som hospitaler og laboratorier. Folketinget har besluttet at forlænge den midlertidige oplagring op til 50 år, derfor vil Dansk Dekommissionering i løbet af de næste par år opføre en større, opgraderet lagerfacilitet på Risø-området. Det bliver på 6-10.000 kvadratmeter og op til 15 meter i højden plus fire meter til højvandssikring. FOTO JOACHIM RODE

Vindmøllerækken er det første, man lægger mærke til, når man nærmer sig Risø Campus fra Roskildesiden. Og DTU Vindenergi er da også det institut, der fylder mest på den smukke grund ved Roskilde Fjord. De seneste år har instituttet taget to nye store faciliteter i brug. Med Danmarks Nationale Vindtunnel og Large Scale Faci­ lity kan møllevingerne nu testes under alle tænkelige forhold. I den gamle administrationsbygning er kontorerne ved at blive renoveret, og foran den bliver der bygget en ny forskningsfacilitet til DTU Vindenergis arbejde med materialer. I størstedelen af portvagtbygningen er al indmaden forsvundet, så der kan blive plads til et nyt elektronikog laserlaboratorium, og i sammenhæng

I det nordøstlige hjørne bag hegn og lås står supercomputeren Computerome, som hører til det nationale computercenter for life sciences. Den rummer en stadig voksende mængde biologisk data, som bruges i forbindelse med den danske sundhedssektor. Computerome er forankret på DTU Bioengineering.

Laborant Helle Demant Rasmussen ved tavlen på Hevesy Laboratoriet. Laboratory Technician Helle Demant Rasmussen at the control panel in the Hevesy Laboratory.

Risø Campus is very much alive and full of exciting infrastructure CAMPUS NEWS Despite DTU Energy relo-

cating to Lyngby and DTU Nutech’s staff moving to different departments, there are lots of plans and activities in the pipeline for the Risø peninsula by Roskilde Fjord. The rows of wind turbines are the first thing you notice when approaching Risø Campus from the Roskilde side. And DTU Wind En-

ergy is also the department that takes up most of the beautiful site next to Roskilde Fjord. In recent years, the department has commissioned two new major facilities. With Denmark’s National Wind Tunnel and Large Scale Facility, the wind turbine blades can now be tested under all conceivable conditions. In the old administration building, the of-

fices are being renovated and a new research facility for DTU Wind Energy’s work on materials is being built in front of it. In most of the gate security building, nearly all the building interior has been removed to make way for a new electronics and laser laboratory, and in that connection a workshop facility for the department.

The Risø area is not only home to advanced technology facilities. A newly built barn is home to 32 Ossabaw pigs. The ten pigs that DTU received in 2018 have multiplied and are putting on weight according to plan. They are to form part of a research project on obesityrelated diseases. And outside the gate, DTU Environment


| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 15

NR. 7·2019

FOTO SINE FIIG

■ Kort nyt Navne og karriere Jubilæer Gartner Zecir Elmazi, Campus Service, 25 år 3/10 Forskningstekniker Henrik Paulsen, DTU Energi, 40 år 1/12 Laborant Annette Landin, DTU Fødevareinstituttet, 40 år 1/12

Priser og udnævnelser Professor Olav Breinbjerg, DTU Elektro, fik Edmond S. Gillespie Fellowship 2019 for “outstanding and pioneering contributions to the theory, practice and art of antenna measurements”. Professor Torsten Dau, DTU Sundhedsteknologi, fik Dansk Lydpris. Ph.d.-studerende Franz Heuchel og Diego Nozal, DTU Elektro, vandt pitch battle på Danish Sound Day med deres oplæg ‘Sound Field Control for Outdoor Concerts’. 10 studerende fra DTU Biobuilders fik guldmedalje i den internationale IGEM Foundation-konkurrence og vandt samtidig prisen for bedste software. Professor Leonardo De Chiffre, DTU Mekanik, institutdirektør Jane Hvolbæk Nielsen, DTU Fysik, og forskningsdekan Katrine Krogh Andersen er udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen. Professor Maja Horst, DTU Management, er udpeget som medlem af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond.

På Prototypeværkstedet i Mekanisk Værksted & Konstruktion kan mindre virksomheder tilknyttet DTU Link få 3D-printet stort og småt. In the Prototype workshop in Mechanical Workshop & Construction, small companies affiliated to DTU Link can have their 3D printed requirements met—whether they be large or small.

Goddag Thomas Bligaard, der for nylig blev ansat som professor på DTU

European Energys solcellepark høster energi fra to sider. The European Energy solar farm harvests energy from two sides.

FOTO SINE FIIG

Energi, er langt fra ny på DTU, hvor han både har studeret og været ansat. Men de seneste otte år har han arbejdet på Slac National Accelerator Laboratory, et energilaboratorium drevet af Stanford University. Men Thomas savner altid Europa, når han ikke er her, og nu har han grebet chancen for at vende tilbage til DTU. Det er Thomas’ kompetencer inden for elektronsimuleringer af katalysatorer, som er efterspurgt på DTU, og han er også blevet tilknyttet katalysecenteret under Jens Nørskov. Thomas og hans kolleger regner på, hvordan katalyseprocesser, f.eks. i brændselsceller og batterier, foregår, og leder samtidig efter materialer, som måske kan gøre arbejdet hurtigere eller mere selektivt. Han har særlig fokus på maskinlæring og kunstig intelligens for at finde smarte veje til at mindske antallet af beregninger og er også i gang med at udvikle et nyt kursus om maskinlæring på materialesimuleringer, ligesom han videreudvikler et kursus i heterogen katalyse, som har kørt nogle år på Stanford.

PRIIVATFOTO

DTU Fotonik DTU Fotonik har også aktiviteter på Risø Campus. I fire laboratorier under navnet DOLL (Danish Outdoor Lighting Laboratory) udvikles og testes nye LED-belysningsløsninger med høj designkvalitet til offentlige steder. I efteråret åbnede et nyt solcellelaboratorium, hvor forskere, studerende og

industri kan udvikle, bygge og teste sol­ cellemoduler i alle typer og størrelser. Og ved Risø-områdets nordligste grænse ligger solcelleparken, som European Energy etablerede sidste efterår for i samarbejde med forskerne på DTU Foto­nik at få mere viden om solceller, der ­høster energi fra to sider. FOTO PETER POULSEN

DTU Energi flytter Mange af medarbejderne på DTU Energi har siddet i barakbygninger, hvilket hverken har været en køn eller bæredygtig løsning. Nu er lejemålet sagt op, og barak­byen forsvinder ved årsskiftet. De øvrige fraflyttede bygninger vil for nogles vedkommende blive over­taget af folk fra DTU Vindenergi. Andre overgår til Aarhus Universitets Institut for Miljø­ videnskab, som har hjemme på Risø Campus. Og endelig bliver der plads til flere små virksomheder, blandt andet i forbindelse med DTU Link.

Farvel DTU’s forskningsdekan gennem tre et halvt år, Katrine Krogh Andersen, flytter pr. 1. januar til KU. „Jeg havde på ingen måde

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1907 has a large area with willow, poplar, and alder trees, which is used to investigate carbon sequestration and the environmental effects of biomass production. Behind locked fences in the northeast corner is the Computerome supercomputer which belongs to the Danish National Life Science Supercomputing Center. The super-

computer contains a growing volume of biological data used in connection with the Danish health sector. Computerome is anchored at DTU Bioengineering. On 1 January, DTU Nutech’s activities will be transferred to three departments. However, employees will remain on site, close to the advanced laboratory facilities they work with.

■ News in brief Anniversaries · Prizes and appointments · Hello · Goodbye

FOTO MIKAL SCHLOSSER

forestillet mig at forlade DTU så hurtigt,“ siger hun, „men stillingen som dekan på KU Science var en spændende mulighed for mig.“ Stillingen som forskningsdekan på DTU blev oprettet samtidig med en ny forskningsstøtteenhed for at øge hjemtaget af især EU-forskningsmidler. Og det er lykkedes, ligesom DTU også de seneste år har fået flere excellenceorienterede midler, blandt andet gennem ERC, Grundforskningsfonden og de private danske fonde. Et andet fokusområde for Katrine har været de store forskningsfaciliteter som 3D Imaging Centeret, Bio Facililty og Large Scale Facililty, som hun mener, det er vigtigt, både bliver til gavn for DTU’s forskning og undervisning og samtidig stilles til rådighed for forskere og virksomheder udefra. „Der er så meget god og stærk forskning på DTU, som DTU bliver anerkendt for, og som kommer rigtig meget i spil, fordi man er så løsningsorienteret. Jeg vil komme til at savne DTU – det har været helt fantastisk og meget lærerigt.“


16 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 

Get a head start on your future career

NR. 7·2019

Master’s programmes International Food Quality and Health

Water and Environment

Chemical and Biochemical Engineering

Nanoscience and Technology

Take your Master’s degree at SDC in Beijing and boost your profile with a double degree SDC offers you access to a diverse network of Danish and Chinese research environments and businesses in China, giving you the opportunity to build bridge between your studies and your future professional career. The Master’s programmes are designed and taught by Danish and Chinese researchers. Studying at SDC you will have the chance to participate in cutting-edge research projects and work with state-of-the-art equipment in your field.

What is SDC?

Contact us

Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) is a university partnership between the eight Danish universities and the University of Chinese Academy of Sciences.

www.sdc.university contact@sdc.university

Life Science Engineering and Informatics

Neuroscience and Neuroimaging

Follow us on facebook.com/sinodanishcenter instagram.com/sinodanishcenter

SDC_ann_DTUavisen_228x157_mm_v3.indd 1

25-09-2019 13:04:26

ILLUSTRATION STAMERS KONTOR

Ny strategisk campusplan åbner Ballerup Campus GRØNNERE Den nye campusplan for DTU Ballerup Campus skal blandt andet være med

til at sikre, at omverdenen inviteres til endnu mere samarbejde med universitetet. Af Line Juul Greisen

Ballerup Campus skal udstråle en praksisorienteret og grøn identitet. Ballerup Campus must reflect the University’s green, practice-oriented identity.

Med placeringen i en af Danmarks fø­ rende erhvervskommuner ligger DTU Ballerup Campus i det helt rigtige område. De danske og internationale udviklingsvirksomheder kan nemlig se en værdi i DTU’s diplomingeniøruddannelsers fokus, som er praksisnær innovation og samarbejde med virksomheder. I en ny campusplan for Ballerup har Campus Service arbejdet med optimering af de eksisterende arealer, bedre mobi­litet og styrkelse af landskabet. „Vi tager blandt andet fat på, hvordan vi kan styrke campus’ grønne identitet i

et sammenhængende landskab mellem universitetsbygning, de kommende studie- og familieboliger og det naturskønne område mod Sømosen. Den grønne identitet skal sættes meget mere i spil med varierede, tilgængelige og inviterende landskabs- og uderum og øget biodiversitet til gavn for både natur og mennesker,“ siger Bettina Mylin, DTU Bygherre, der er projektleder på den nye campusplan. Værksteder i særklasse En af de særlige kvaliteter på DTU Ballerup Campus er DesignBuildLab, som er værkstedsfaciliteter i særklasse og som hele tiden udvides og udvikles. Blandt an-

det med et nyt state-of-the-art-prototypelab, der er en døgnåben legeplads til produktudvikling og prototype-produktion. Og det skal campusplanen understøtte. „Vi skal skabe et udstillingsvindue for de mangfoldige innovative aktiviteter, der er med til at styrke Ballerup Campus’ identitet som praksisorienteret uddannelsescampus. Det kan blandt andet ske ved etablering af udendørs undervisningsfaciliteter, testområder for 1:1-test og udstillingsområder,“ siger Bettina Mylin. ■■Få mere at vide Bettina Mylin, projektleder, CAS Bygherre, bettm@dtu.dk

New strategic campus plan opens up Ballerup campus GREENER Located in one of Denmark’s leading

business municipalities, DTU Ballerup Campus is ideally situated. Danish and international development companies can see a value in the focus of DTU’s BEng programmes as practical innovation and cooperation with companies. In a new campus plan for Ballerup, Campus Service has worked to optimize the existing

areas, improve mobility, and strengthen the landscape. “Among other things, we’re addressing how we can strengthen the campus’s green identity in a cohesive landscape between university building, the upcoming study and family homes, and the scenic area towards Sømosen. The green identity needs to be much more

in play with varied, accessible, and inviting landscape and leisure spaces and increased biodiversity for the benefit of both nature and people,” says Bettina Mylin, DTU Campus Service, which is project managing the new campus plan. One of the special qualities at DTU Ballerup Campus is DesignBuildLab, which is a

first-rate workshop facility that is constantly expanding and evolving—among other things with a new state-of-the-art prototype lab—a 24-hour play area for product development and prototype production. And the campus plan must support this.


| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 17

NR. 7·2019

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Digitalt byggeri vækker opsigt BYGNING 310 DTU Bygherre har for første gang gennemført en komplet digital byggeproces. Resultatet overgår alle forventninger. Af Søren Ravnsborg

FOTO DTU

Francois Svend Court-Payen skal ikke grave dybt efter ordene, når han bliver spurgt til bygning 310 og den gennem­ digitalisede byggeproces, der er gået forud. Han er i træning. Flere end 30 gange har der den seneste tid fra bygherrer og andre interesserede – herunder Stanford University – været bud efter projekt­chefen fra Campus Service for at få ham til at uddybe de metoder, udfordringer og gevin­ ster, der er forbundet med at gå all in digi­ talt fra start til slut. „Vi har ramt noget, der er interessant for andre at lære af. Digitalt byggeri har været på agendaen mange steder i nogle år nu, så vi er ikke de eneste. Men timingen er god. Det skyldes formentlig, at vi er blandt de første til at gennemføre så digitaliseret en byggeproces i en større skala, som tilmed også har været vellykket på samtlige parametre,“ siger han. Vi møder ham en eftermiddag i okto­ ber i den stadig temmelig tomme bygning, der tårner sig op midt på Mate­ matiktorvet. Forskerne og medarbejdere fra DTU Energi vil gradvist rykke ind i løbet af novem­ber. Ved første øjekast stikker den seks etager høje bygning ikke synderligt ud fra ­andet nyere byggeri på

Campus Lyngby, hvor der bygges højere og tættere i disse år. Men dels har byggeprocessen som sagt været bemærkelsesværdig. Og dels lever resultatet op til enhver bygherrers højeste ønske: Bygningen blev afleveret til tiden og til prisen. Den blev afleveret stort set uden fejl og mangler og materialespild undervejs og uden behov for nævneværdige udbedringer. Derfor var der heller ingen uforudsete merudgifter og ingen efterfølgende konflikter mellem bygherre og entreprenør, som der ofte er ved store byggeprojekter. „Jeg har arbejdet med byggeri i over 25 år, og det er første gang, jeg har oplevet, at alt var færdigt fuldstændig som aftalt. Det har givet os mulighed for nu i flere måneder at teste bygningen på en lang række områder, før forskerne flytter ind, hvilket er uvurderligt, når der er tale om et teknisk komplekst byggeri som dette. Tid er afgørende, for det er det eneste i processen, man ikke kan købe eller vinde tilbage. Og samtidig har vi kunnet fastholde kvaliteten, hvilket ellers kan være det punkt, der må fires på til sidst, hvis økonomien skrider. Når man lykkes med det, bliver omverdenen nysgerrig.“ Samarbejde ved skærmen Styrket digitalisering er ikke det eneste strategiske indsatsområde for CAS. Også nye samarbejdsformer er højt prioriteret. Og i arbejdet med bygning 310 er de to gået hånd i hånd.

BYGNING 310

De kommende brugere blev udstyret med VR-briller, og i 3D-modellen kunne de virtuelt gå rundt og teste deres laboratorier og andre faciliteter. Future users were equipped with VR glasses, and in the 3D model they could go on a virtual walkabout and test their laboratories and other facilities.

Nybyggeriet er beliggende midt på Mate­ matiktorvet og skal huse forskere og med­ arbejdere fra især DTU Energi, men også DTU Fysik og DTU Compute. Det er et af de første større byggerier, der har være næsten 100 procent digitalt i samtlige faser af byggeriet. Der er således ikke trykt én eneste tegning undervejs, og en startpjece til 17.000 kroner er den sam­ lede omkostning til papir. Til sammenligning satte man tidligere 1,5 millioner kroner af til tryk og tegninger undervejs i forbindelse med projektering og ændringer. Byggeriet er på 9.500 kvm. Samlet pris er 260 millioner kroner. Præmieret I slutningen af oktober modtog MT Højgaard og DTU prisen Special Distinction Award for byggeriet af bygning 310 i forbindelse med, at BuildingSMART International Awards 2019 blev uddelt i Beijing.

„Det er første gang i de mere end 25 år, jeg har arbejdet med byggeri, at alt var færdigt fuldstændig som aftalt,” siger Francois Svend Court-Payen. “This is the first time in the more than 25 years that I’ve worked with construction that everything was completed exactly as agreed,” says Francois Svend Court-Payen.

For det første er samarbejdspartnerne i projektet, fra arkitekter over ingeniører til entreprenører, nøje valgt, fordi de alle har arbejdet seriøst med den digitale omstilling og har erfaringer på et højt digitalt niveau. Dernæst har kontraktformen sikret, at alle fra første færd har haft samme inci­ tament og fælles succeskriterier. Hver ­anden måned har man holdt status­møder og sikret, at tiden og den økonomiske ramme holder vand. Der har konstant været styr på processen, logistikken og økonomien, forklarer han. Det vigtigste forskel var dog den daglige arbejdspraksis. „Parterne i projektet har siddet i samme rum og fulgt byggeriet på en skærm. Den digitale tilgang og en åben informationsmodel betød, at man kunne se konsekvenserne for brugerne med det samme. Hvis håndværkerne blev i tvivl om noget, kunne de sende besked videre, og i samme øjeblik ville beslutningsgruppen i det fælles projektkontor kunne tage stilling. Alle kunne kommentere direkte ind i modellen, så alle kommentarer – og det var flere end tusinde – lå samlet ét sted,“ fortæller han. Modellen tillod også, at de kommende brugere, primært forskere, blev inddraget tidligt i planlægningsfasen. De blev udstyret med VR-briller, og i 3D-modellen kunne de virtuelt gå rundt og teste deres laboratorier og andre faciliteter. Dermed kunne man optimere byggeriet allerede i planlægningsfasen.

manager from Campus Service to get him to elaborate on the methods, challenges, and benefits associated with going digital from start to finish. “We’ve done something that others are interested in learning from. Digital construction has been on the agenda in many places for some years now, so we are not the only

Bæredygtighed bliver et forpligtende princip for DTU i forbindelse med alle byggeprojek­ ter, hvad enten det er nedrivning, renovering eller nybyggeri. Fremover skal al nybyggeri certificeres efter bæredygtighedsstan­ darden DGNB Guld, der angiver graden af bæredygtighed i såvel byggefasen som driftsfasen. Samtidig skal hele Lyngby Cam­ pus præcertificeres som DGNB-byområde med Rambøll som rådgiver i forbindelse med omstillingen. Ønsket er, at DTU som en betydelig bygherre med selveje og egen drift med en portefølje på ca. 400.000 kvadratmeter og en forventet årlig investering på mellem 500 og 800 millioner kroner sætter et eksempel for bæredygtig forandring. De første tre nybyggerier, der skal opnå DGNB Guld, bliver den nye bygning til DTU Skylab, der ventes at stå færdig i sommeren 2020. De næste bliver en bygning til DTU Elektro og en forskningsbygning til DTU Miljø. De skal stå klar til indvielse i 2021.

„Vi har nu en stor bunke brugbare erfaringer, som vi kan drage nytte af i kommende byggeprocesser. Digitalisering er i bund og grund kommunikation. Og når kommunikationen er optimal, opnår vi resultater. Så den digitale samarbejdsform vil vi også se i fremtidigt DTU-byggeri.“ ■■Få mere at vide Francois Svend Court-Payen, projektchef, CAS Bygherre, fraco@dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

Digital construction attracts attention BUILDING 310 Francois Svend Court-Payen does not have to search for words when asked about building 310 and the fully digitized building process behind it. He has had plenty of practice. On more than 30 occasions in recent months, clients and other interested parties—including Stanford University—have contacted the project

BÆREDYGTIGT BYGGERI

dtu.dk/1907 ones—but the timing is good. It’s probably because we’re among the first to implement so digitized a building process on a larger scale, which also has been successful across all parameters,” he says. We meet him one afternoon in October in the still rather empty building towering up in the middle of Matematiktorvet. DTU En-

ergy researchers and employees will gradually move into the building in the course of November. At first glance, the six-storey building does not stand out from the other newer buildings at Campus Lyngby where the trend is towards ever taller and denser development. But in this case the construction process has been remarkable.


18 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 

NR. 7·2019

’Vi når længere med ENGAGEMENT Lektor Christine Ipsen vil gøre DTU til

en endnu bedre arbejdsplads ved at sætte fokus på, hvordan vi kan udnytte forskelligheden. 20’erne, fik hun første gang ledelsesansvar og blev bl.a. bestyrelsesmedlem. I dag er Da DTU åbnede dørene for 336 unge kvin- hun engageret i at gøre DTU til en endnu der i forbindelse med Girls’ Day in Science bedre arbejdsplads. i oktober, sad lektor Christine ­Ipsen fra Det gør hun bl.a. ved at være rolle­model DTU Management med i en panel­debat for sine kvindelige kolleger, så de kan se, at om kvinder i de naturvidenskabelige fag det kan lade sig gøre at være både kvinde (STEM). Her fik hun mulig­hed for at for- og leder. tælle om den begejstring, hun selv har „Jeg forsøger at respektere vores forskelved at arbejde på DTU. Samtidig fik hun ligheder og behov i hverdagen. Det kan kolvist, hvad en kvindelig ingeniør og lektor legerne forhåbentlig mærke ved, at jeg f.eks. arbej­der med. Der er nemlig fortsat alt for undgår at lægge møder efter kl. 16, så der er mange unge, som har vanskeligt ved at tid til at hente børn. Men der ligger også en forestille sig, hvordan man kan være både frihed i DTU’s selv­ledelse, hvor man hver især må finde sin egen vej for, hvordan ens kvinde og ingeniør, mener hun: „Jeg blev lidt ærgerlig over det billede, arbejdsliv ser ud.“ som nogle af de unge kvinder tegnede af en „Samtidig er det helt centralt for mig, at ingeniør som en pizzaspisende ung mand, man også tænker på, hvordan man bidrader sidder i kælderen, nørder med it og ger til fællesskabet, både i undervisningen drikker cola. Det er et meget snævert bil- og forskningen. Vi når mere, når vi står lede. Jeg vil gerne bidrage med at fortælle, sammen.“ at der også er plads til kvinder, og at der Når hun ser tilbage på sin egen studietid bliver forsket i alt muligt forskelligt, for på DTU, hvor hun gik på miljøretningen, eksempel mikrofoner og lyd, vindmøller mødte hun nemlig kun få kvindelige under­ og rensningsanlæg. Der er stor variation.“ visere. En af dem var professor på DTU Til daglig forsker ChriCompute, Helle Rootzén, som stine Ipsen i forebyggelse af AA Målet for mig er, dengang underviste i statistik. arbejdsrelateret stress i for- at dem, der har lyst Hun gjorde et stort indtryk på bindelse med viden­arbejde. til at blive ingeniør, Christine ­Ipsen, fordi hun var superdygtig og inspirerende Her fokuserer hun bl.a. på, hvordan man leder arbejds- skal have mulighed og viste stor glæde ved sit fag. processer, så man kan nå for at blive det. Men det kneb igen med virksomhedens mål, samti- Christine Ipsen at finde kvindelige ledere at dig med at medarbejderne spejle sig i, da Christine ­Ipsen ikke bliver overbelastede. blev ansat på DTU som adjunkt. Så hun Derudover er hun daglig leder af en valgte at få sparring både fra en mandlig forskergruppe inden for ledelse af imple- og en kvindelig mentor. Her drøftede hun menteringsprocesser, ansvarlig for kurset bl.a., hvordan man får arbejde og familieTEMO (Technology, Management Orga- liv til at hænge sammen, og hvordan man nization & Business Models) og medstifter kan udvikle sig som lektor og udfylde rolaf ’Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv’, len som leder. som ønsker at præge stressdebatten i en forskningsbaseret retning. De sidste tre år Sæt det bedste hold har hun været medlem af DTU’s ’Commit- Når Christine Ipsen deltager ved arran­ tee for Inclusion and Diversity’, hvor hun gementer som Girls’ Day in Science, eller har givet input til, hvordan man skaber talen falder på emner som diversitet, rumden bedste arbejdsplads ved at blande køn, melighed og ligestilling, undrer det hende, aldre og nationaliteter. at man oftest taler om køn. Ifølge hende er det nemlig mindst lige så vigtigt at være Stort drive opmærksom på fordomme omkring alder, De mange arbejdsopgaver kræver et stort seksualitet og nationalitet. drive, som Christine Ipsen mener, stamHun anerkender dog vigtigheden af at mer fra hendes familie, hvor alle er meget se på kønsbalancen i forhold til bemanding engagede. Allerede som teenager var hun af stillinger, da nogle i forskningsverdenen en del af foreningslivet og havde mange måske kan have svært ved at se, at man både idéer til at gøre tingene anderledes, hur- kan være kvinde og gøre karriere på et unitigere og bedre. Da hun var i midten af versitet. I administrative afdelinger, hvor der Af Christina Tækker

BLÅ BOG Christine Ipsen, 48 år, bor i Gentofte, er gift med Jens Chr. Ipsen og har to børn. • 2014 -: Leder af gruppen ’Implementation and Performance Management’, DTU Management • 2012- 2015: Leder af ph.d.-skole, DTU Management • 2012 -: Lektor på DTU Management • 2007 – 2011: Adjunkt, DTU Management • 2006 – 2007: Tilsynsførende i Arbejdstilsynet • 2002 – 2006: Ph.d. på DTU Management • 2001: Civilingeniør fra DTU Management Medstifter af ’Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv’, næstformand i Scandinavian Academy of Industrial Engineering & Management. Forfatter til bogen ’Forebyg stress i en fælles proces’.

‘We achieve more through diversity’ COMMITMENT When DTU opened its doors

to 336 young women in connection with Girls’ Day in Science in October, Associate Professor Christine Ipsen from DTU Management participated in a panel debate on women in the Natural Sciences (STEM). Here she had the opportunity to share the enthusiasm she feels working at DTU. At the same time she was

able to explain the work of a female engineer and associate professor. She feels there are still too many young people who find it difficult to imagine being a woman and an engineer: “I was a little frustrated by the picture that some of the young women have of the typical engineer, namely a geeky, IT-obsessed, pizza-eating young man who sits in the base-

ment drinking Coca Cola. This is a cliche. I would like to play my part by showing them that there is also room for women who want to research into all manner of things—e.g. microphones and sound, wind turbines, and sewage treatment plants. There’s a lot of variation.” Christine Ipsen’s remit is knowledge work and the prevention of work-related stress.

Here, among other things. she focuses on how to lead processes to reach company goals without overburdening employees. She also heads up a research group in management of implementation processes, she is responsible for the course TEMO—Technology, Management Organization & Business Models— and she is co-founder of the ‘Think


| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 19

NR. 7·2019

mangfoldighed’ FOTO JOACHIM RODE

ofte er flest kvinder ansat, kan udfordringen være den modsatte. Her kan det måske være svært at forestille sig en mandlig sekretær. Den ulige balance mellem køn har også været diskuteret i DTU’s ’Committee for Inclusion and Diversity’, hvor man bl.a. har diskuteret, hvordan man kan få en bedre balance i fordelingen af mænd og kvinder i VIP-stillinger på DTU. Mens der i 2018 var to mænd for hver kvindelig ph.d.-studerende, var der samme år ni mandlige professorer, hver gang der var en kvindelig professor. „Hvis vi skal sætte det bedste hold til at løse udfordringer med klima, digitalisering og bæredygtighed, er det vigtigt, at vi har de rigtige mennesker. Vi skal sikre os, at vi ikke overser de bedste kandidater, fordi vi har skjulte fordomme eller bias omkring, hvem der er bedst til hvilke opgaver,“ siger Christine Ipsen. Kvinder bliver fravalgt Hun peger på, at studier inden for især de naturvidenskabelige fag viser, at alene fordi man er kvinde, er der en større ­risiko for, at man ikke får jobbet: „I et studie fra Yale University i USA sendte forskere enslydende ansøgninger fra de fiktive studerende ’John’ og ’Jennifer’ til en række professorer. Men ’John’ blev af dem alle vurderet som den bedst kvalificerede. Man kan vælge at sige, at det er for galt. Det er det, jeg kalder offerrollen. Men man kan også vende den om og sige, at det er ærgerligt, de alle vælger John, hvis John og Jennifer er lige dygtige. Jeg mener ikke, at der partout skal være en fifty-fifty-fordeling af mænd og kvinder. Men vi misser nogle muligheder, hvis Jennifer bliver fravalgt alene på grund af, at hun er kvinde.“ Hvordan kommer man så vores ubevidste bias til livs? Efter Christine ­Ipsens mening handler det i første omgang om at blive bevidst om den. I praksis behøver man hverken at kende køn, alder eller nationalitet, når man ansætter en ny medarbejder eller bedømmer en opgave. På TEMO-kurset har hun derfor besluttet at fjerne de studerendes navne på opgaverne, så man kun ser studienumre. På den måde prøver hun at forebygge en mulig bias i forbindelse med karaktergivningen. „Målet for mig er, at dem, der har lyst til at blive ingeniør, skal have mulighed for det. Det er ærgerligt, hvis man har alle kompetencerne og drømmer om at løse problemer ved hjælp af teknologi og så fravælger DTU, fordi man har dannet sig et forkert billede af, hvad det vil sige at være ingeniør. Det er de billeder, vi i fællesskab skal udfordre, så vi fortsat får flere ingeniørstuderende af begge køn.“ SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1907 Tank Sustainable Working Life’, which wants to move the stress debate in a research-based direction. For the last three years, she has been a member of the ‘Committee for Inclusion and Diversity’ where she has provided input on how to create the best workplace by mixing gender, age, and nationality. Her many work assignments require con-

siderable drive, which Christine Ipsen believes is a consequence of her family upbringing where everyone was highly committed. Even as a teenager, she took active part in association work and had many ideas about how to do things differently, faster, and better. Her first encounter with leadership responsibilities came in her mid-20s when, among other

things, she became a board member. Today, she is committed to making DTU an even better place to work. One way of doing this is by being a role model for her female colleagues, so that they can see that it is possible to be both a woman and a manager. “I try to respect our everyday differences

and needs. I hope that my colleagues notice— e.g. that I avoid scheduling meetings after 4.00 p.m. so there is time to pick up the children. But there is also a freedom in DTU’s self-management where each person has to find their own work-life balance.”


20 | BAGSIDEN / THE BACK  | 

NR. 7·2019

Siden sidst på SoMe / SoMe since the last time

#DTUdk

Find et ord

De bedste fotos på Instagram.

Nedenstående ledetråde leder til hver deres ord. ­Antallet af bogstaver i ordet er angivet i parentes efter ledetråden. Hvad har disse ord tilfælles? 1. Hver af de fem aflange, bevægelige dele, der sidder for enden af hånden. (6) 2. Forholdsvis tyndt, aflangt, hvirvelløst dyr uden lemmer. (3) 3. Bane gennem et område, hvor færdsel med bil, cykel eller lignende kan foregå. (3) 4. Karakteristisk kendetegn, evt. med påskrift, der kan tjene som identifikation. (5) 5. Mellemstor fugl med kort hals, korte ben og blågrå, grå, brun eller hvid fjerdragt. Findes ofte på gågaden eller togstationen. (3) 6. Bygningsdel af sten, beton eller lignende, der udgør siden af en bygning eller et rum. (3) 7. Bog, som er en del af et stort værk, f.eks. et leksikon, eller som indgår i en romanserie. (4)

Smukt efterår Efterårsferien viste sig fra sin pæne side, og med relativ ro på campus, var der tid til at tage et par billeder af de smukke efterårsfarver ved 101. Det kunne I godt lide. Faktisk gav 987 postet et like på Instagram. Det er det højeste antal likes, vi har fået på et en­ kelt post. Så tak for det. Husk, at du selv kan dele dine billeder fra DTU på #dtudk. Vi spørger nemlig om lov til at dele de bedste skud på DTU’s Instagram @dtudk og på bagsiden her i DTUavisen. @dtudk Autumn holiday at #dtudk #fall #campuslife #engineerstudent

Hint: Løsningerne kan alle sættes efter et alminde­ ligt ord på 4 bogstaver. Hvilket? Se løsningen på dtu.dk/1907

Hvad er der gang i? / What’s up?

Memory Lane / Memory Lane

Fortalt til Uffe Frandsen

Bag enhver stor mand står en pligtopfyldende kvinde

EJER AF FOTO: LISBETH ORLA-JENSEN

DTU Skylab @dtuskylab Say hi to Jytte, Helen and Marianne They are producing fruit juice @skylab_ _foodlab from the Cashew fruit, which is found in Tanzania. Follow their startup journey towards up cycling agricultural waste in Africa @ fruitup_dk #dtuskylab #dtudk #dtuskylabfoodlab #foodwaste #tanzania

FOTO UFFE FRANDSEN

Anna Dorothea Orla-Jensen var cand. polyt. i kemi og ansat som assistent på sin mands, professor Sigurd Orla-Jensens Laboratorium for gærings­ fysiologi og landboteknisk kemi på Polyteknisk Læreanstalt. Anna Dorothea forskede på deltid i bakterie­ kulturer og vitaminer ved bagningsprocesser og udgav 11 videnskabelige artikler om emnet. Men som tiderne foreskrev, kunne hun ikke bare give los med karrieren. Hun delte derfor sin tid mellem fire timers forskning i laboratoriet om formid­ dagen og resten af tiden som husmor i hjemmet med to børn. Hun fortæller i et interview fra 1932, at det huslige var hendes ansvar, og at en kvinde må være klar til at ofre sig alene for sit hjem. Sigurd Orla-Jensen drev det vidt med udviklin­ gen af dansk osteproduktion og den landbrugs­ kemiske industri.

„Vi studerer alle Medicin og Teknologi og er en del af kur­ set ’Medikoteknisk Prototyping’ på DTU. I boksen er 3. iteration af et konfokalt lasermikroskop, som vi har bygget på kurset med hjælp fra værkstederne på DTU Skylab. På kurset er vi delt op i team, der hver især har stået for forskellige elementer, for eksempel optik, brugergrænseflade, mekanik og programmering. Et konfokalt lasermikroskop kan bruges til at give et fingerpeg om, hvordan proteiner i celler arbejder, noget man blandt andet kan bruge til at vise, hvordan forskellige typer medicin påvirker cellerne i kroppen.“

Ben Cahill @benfromdtuskylab Yesterday, our Laboratory Technician @laborant.poul and I were out at the Danish Technological Institute to hear about and see new ­developments in printed electronics. Using nanomaterials, researchers are able to inkjet print conductive traces onto almost any surface. #dtuskylab #teknologiskinstitut #nanotech #nano #rfid #nanomaterials #embedded #innovation #inkjet #dtudk

Hørt i auditoriet / Heard in the auditorium AA Det er kun rigtigt, hvis det er rigtigt, og det er det jo ikke. Sagt af en underviser. Citat indsamlet af PF.

Bestsellerlisten De mest solgte fagbøger hos Polyteknisk Boghandel 1  How To af Randall Munroe på Hodder & Stoughton, 2019. 2  De renfærdige af Hanne Sindbæk på Politikens Forlag, 2019.

Simone Isling Pærregaard @isling Still beautiful autumn on DTUs running path #DTU #dtudk #autumn #dtu­ runningpath #lyngby #tree_magic #nordsjælland #visitscandinavia #danmark

3  Teorien om alt af Jonas Kuld Rathje og Holger Bech Nielsen på Gyldendal, 2019. 4  Sapiens af Yuval Noah Harari på Penguin Random House, 2015. 5  The Magic of Maths af Arthur Benjamin på Basic Books, 2015.

Listen indeholder primært bøger inden for de emner, som studerende og medarbejdere på DTU beskæftiger sig med. Lærebøger er ikke med, da salget af disse er ret konstant og blot afspejler kursernes størrelse. Listen omfatter perioden 17. september 2019 til 5. november 2019.

Udgiver / Publisher Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby Telefon / Phone +45 45 25 25 25 www.dtu.dk

Telefon / Phone  45 25 78 78 Mail presse@dtu.dk Næste nummer / Next issue  20. januar 2020 Deadline: Redaktionelt stof og annoncebestilling / Editorial text and ad booking 2. december 2019 Trykt / printed ISSN 1604-1232 Online / online ISSN 2596-9188

Udgivelse / Publication  Syv gange årligt / Seven times a year Ansvarshavende redaktør / Editor in chief  Tine Kjær Hassager (tkh@adm.dtu.dk) Redaktør / Editor  Henrik Larsen (hkln@adm.dtu.dk) Redaktion / Editorial staff  Tine Naja Berg (tinab@adm.dtu.dk), Peter Aagaard Brixen (pbrix@adm.dtu.dk), Anne Frederiksen (anfred@adm.dtu.dk), Tore Vind Jensen (tovi@adm.dtu.dk), Katrine Krogh-Jeppesen (kjep@adm.dtu.dk), Lotte Krull (lkru@adm.dtu.dk), Tom Nervil (nervil@adm.dtu.dk), Jesper Spangsmark Nielsen (jesni@adm.dtu.dk), Marianne Vang Ryde (mach@.dtu.dk), og Christina Tækker (chrit@adm.dtu.dk). Annoncer / Ads  DG Media. Telefon/Phone: +45 70 27 11 55. Mail: epost@dgmedia.dk. Web: www.dgmedia.dk

Oversættelse /Translation Semantix Design og tryk / Design and print  OTW A/S Oplag / Circulation  8.295 ex.

Profile for DTUdk

DTUavisen nr 7 2019  

DTUavisen for studerende og ansatte på Danmarks Tekniske Universitet

DTUavisen nr 7 2019  

DTUavisen for studerende og ansatte på Danmarks Tekniske Universitet

Profile for dtudk