__MAIN_TEXT__

Page 1

n www.dtu.dk/dtuavisen n redaktion@dtuavisen.dk n  (+45) 45 25 78 78  n

PRIVATFOTO

NO. 5 · AUGUST 2019

AA Hvis DTU vil tage

Ingeniør­fagets Videnskabs­teori alvorligt, bør der ikke tyndes ud i bemandingen, men snarere ansættes flere undervisere. Af Anjila Hjalsted, kandidatstuderende i miljøteknologi

DTU Roadrunners kørte 429 kilometer på literen

FOTO MARK PAIN, SHELL

UDDANNELSE S. 17

16 22

REKORD Shell Ecomarathon i London endte med en ny sejr for DTU-bilen ’Dynamo’, der slog sin egen rekord og kørte 50 km mere pr. liter bioethanol end sidste år.

Infrarød teknologi skal hindre ulykker SIKKERHED Opstarts­ virksomheden LuxC håber at kunne forhindre hvert femte trafikdrab. Første trin er nyt system til udrykningskøretøjer.

20%

af de 18.000 trafikdrab hvert år i EU kan undgås, mener LuxC

FORSKNING S. 9

Fra 2020 indføres ny karriere­ struktur på DTU ANSÆTTELSESVILKÅR Efter årsskiftet bliver tenure track indført som en formaliseret del af DTU’s karrierestruktur.

SCAN THE QR CODE TO READ IN ENGLISH

FOTO MIKKEL ADSBØL

INNOVATION S. 10


2 | DET SKER / COMING UP  | 

NR. 5·2019

■ Dag for dag Månedens begivenheder

Anders Bjarklev, rektor, DTU

Bjarklev skriver / President's letter

Velkommen til et studie i bæredygtighed STUDIESTART De nye DTU-studerende bliver

en del af kampen for en bæredygtig verden. Det er glædeligt at se, hvordan den grønne dagsorden vinder fodfæste, både hos den danske befolkning og helt op på rege­ ringsniveau. Unge mennesker presser på for mere handling, og den nye regering stiler højt, når den går efter at reducere Danmarks CO2-udslip med 70 procent ­inden 2030. De mange nye studerende, vi siger velkommen til i denne tid, kommer til et universitet, hvor der er 100 procent f­ okus på at skabe forudsætningerne for at opfylde målet om en bære­dygtig fremtid. Alle medarbejdere på DTU arbejder på at gøre verden bed­ re og mere bæredygtig, og over 1000 ansatte har grøn energi som deres hovedfokus. Vi har verdens bedste vindenergiin­ stitut, vi har folk, der arbejder med at forbedre for­ AA Vi sørger i det brændingsprocesser, med solenergi, varmepumper hele taget for, at de og andre bæredygtige teknologier, og vi har forskere, ingeniører, der skal der fokuserer på livscyklusanalyser og miljømæssig, arbejde i samfundet økonomisk og social bæredygtighed. Bæredygtighed er integreret i alle vores uddannel­ de næste 50 år, helt naturligt vil tænke ser, og mange studerende engagerer sig i særlige pro­ bæredygtighed ind i jekter, som munder ud i innovative og bæredygtige alt, hvad de laver. produkter. Nogle l­ aver nulenergihuse, nogle arbej­der med at køre længere på en liter brændstof, og andre eksperimenterer med bæredygtige fødevarer. Vi sørger for, at de ingeniører, der skal arbejde i samfundet de næste 50 år, helt naturligt vil tænke bæredygtighed ind i alt, hvad de laver. Men vi har ikke kun næsen rettet mod bæredygtighed i forskningen og uddannelserne, vi føler os også forpligtede til at se på vores egne handlinger. Teknisk forskning er i ud­ gangspunktet stærkt energikrævende, og vi arbejder konstant på at effektivisere, så vi kan sænke energiforbruget. Vi har for eksempel udskiftet alle vores stinkskabe, som tidligere hver især brugte lige så meget energi som en villa, og alle vores mange nybyggerier er certificeret efter de høje­ ste miljøstandarder. Vi investerer betydeligt i et bæredygtigt campus og opfordrer alle medarbejdere og studerende til at tage et ansvar for at agere mere bæredygtigt i det daglige. Vi overvejer også, hvordan vi kan forblive et stærkt inter­ nationalt universitet uden at rejse helt så meget. Men samspil­ let med andre lande er vigtigt, både for os og for samfundet. Så jeg kan love alle jer nye studerende, at I kan glæde jer til at begynde på et studie, der vil give jer muligheder for at forme vores fremtid. Jeg kan også love, at det bliver både hårdt og sjovt. Det er nemlig, hvad der skal til, hvis man vil lave verden om. Velkommen.

Welcome to a sustainable university STUDY START It is gratifying to see how the green agenda is gaining a

foothold—both with the Danish population as well as at government level. Young people are pushing for more action and the new government has set itself high ambitions with its commitment to a 70 per cent reduction of Denmark’s CO2 emissions by 2030. The many new students we bid wel­ come to during this time will be studying at a university fully committed to creating the conditions for achieving a sustainable future.

Sol over Danmark Ved et netværksmøde for sol­ 29 aug

energi­branchen om den aktuelle udvikling inden for solenergi indvies en ny produktionsfacilitet for solpaneler, som er etableret på Risø Campus. Læs mere om det s. 21. Risø Campus kl. 1316.30. Tilmelding nødvendig, se kortlink.dk/ypna

Studiestart Semesteret på DTU begynder. 02 sep Kulturel intelligens Koncern HR organiserer en åben 05 sep

workshop om kulturelle forskelle mellem danskere og italienere. 5. september kl. 17-19 i biblioteket, Lyngby Campus. Kontakt Mikkel Orlov­ski, mihor@adm.dtu.dk

Sensommerfest Et brag af en fest, der sparker 06 sep efter­årssemesteret i gang. PF af­ holder festen i samarbejde med DTU. ­Festen foregår i kæmpe telte udendørs, hvor studieretningerne laver forskellige temafester med middag.

Novo Nordisk case competition Novo Nordisk leder efter stude­ 10 sep

rende med gode idéer til, hvordan man motiverer patienter til at holde fast i deres behandling. Hør mere om kon­ kurrencen ved arrangementet 10. sep­ tember 12.10-13 i biblioteket, Lyngby Campus.

RusJoint Koncert arrangeret af PF hoved­ 20 sep

sageligt for nyoptagne studerende.

Study Abroad Event Kom forbi DTU Bibliotek, Lyngby 08 okt Campus kl. 12-13, og hør om mu­ lighederne for at tage en kandidatud­ dannelse på en af DTU’s internationale fællesuddannelser. Se også Facebook, Study Abroad.

Oi-X introduktion og frokost Få en introduktion til dette seme­ 09 okt

sters Open Innovation X om grøn mobilitet. 9. oktober kl. 12.10-12.30 i biblioteket, Lyngby Campus. Gratis fro­ kost.

Oi-X Webinar Kl. 16-22 er der webinar, hvor 09 okt

man får mere information om de fire udfordringer, dataset og platforme.

Læs i udlandet REJSER I løbet af efteråret er der flere events om udvekslingsophold i udlandet. Af Brit Bille Albrektsen

Kom og hør om de mange muligheder, der er for at tage på udveksling som en del af uddannelsen, ved efterårets Study Abroad-events, som holdes både på Lyngby og Ballerup Campus. Der kan du blive klogere på ansøg­ ningsprocessen og høre hjemvendte DTUstuderende fortælle om deres personlige erfaringer. Tjek DTU Study Abroad på Facebook for specifikke events. ■■Om arrangementerne Sted: Glassalen, Lyngby Campus Tid: 30. september kl. 12-13 Adgang: Alle er velkomne. Tilmeld, og læs mere på Facebook - DTU Study Abroad Sted: Seminarrum D. 1.72, Ballerup Campus Tid: 1. oktober kl. 12-13 Adgang: Alle er velkomne. Tilmeld, og læs mere på Facebook - DTU Study Abroad

Uddannelsesog forsknings­ politisk topmøde POLITISK 2. oktober holdes der uddannelses- og forsknings­politisk topmøde på DTU. Af Kasper Dam Schultz

På årets topmøde vil den nye regerings forståelsespapir blive diskuteret, og de nye uddannelses- og forskningsordfø­ rere får muligheden for at fremlægge og debattere deres visioner for dansk uddan­ nelses- og forskningspolitik. Forskning set i relation til klima og den grønne om­ stilling bliver et tema. Ordførerne deltager i paneldebatter, og uddannelses- og forskningsministe­ ren holder en tale og svarer på spørgsmål sidst i programmet. Samtidig vil der være indspil fra relevante interessenter. ■■Om arrangementerne Sted: Glassalen, Lyngby Campus

Se flere arrangementer i kalenderen på dtu.dk

■ Day by day Sun shines on Denmark · Study start · Cultural intelligence · Late summer party · Novo Nordisk case competition · Freshers’ joint · Study Abroad Event · Oi-X introduction and lunch · Oi-X Webinar

Tid: 2. oktober kl. 9-13 Adgang: Alle er velkomne. Tilmelding fra 2. septem­ ber på tilmeld.dk/topmoede2019

Study abroad TRAVEL This autumn features several events on exchange programmes abroad.

Education and Research Policy Summit POLITICAL This year’s summit on an edu­ cation and research policy on 2 October.


Reservér datoerne til DTU High Tech Summit

Girls’ Day in Science REKRUTTERING DTU inviterer indenfor i anledning af Girls’

Day in Science den 2. oktober.

Summit 2019 finder i år sted den 30. og 31. oktober.

deres forældre. Her kan man høre kvin­ der fortælle, hvordan de arbejder med at designe fremtidens grønne energi og udvikler bæredygtige og innovative pro­ dukter – og bagefter lave sjove øvelser. ■■Om arrangementet Sted: Lyngby, Ballerup og Risø Campus Tid: 2. oktober kl. 9.00-15.30

Af Tine Naja Berg

DTU bringer erhverv, forskning og orga­ nisationer sammen for at drøfte og tænke nyt om, hvad digitalisering, kunstig intel­ ligens, robotter og industri 4.0. kan bi­ drage med i forhold til klima, bære­dygtig energi og miljø, som er temaet ved dette års High Tech Summit. Deltagelse er gratis og åben for alle, så reserver datoerne allerede nu. Der åbnes FOTO MIKAL SCHLOSSER

DTU holder også i år forskellige ar­ rangementer for gymnasiepiger, der vil snuse til de naturvidenskabelige og tek­ niske uddannelser og se, om det kunne være noget for dem at læse på DTU. På Lyngby Campus kan man i ni for­ skellige workshops blive klogere på bl.a. klimaforandringer, computer science, energisystemer og 3D-print – og høre mere om, hvordan ingeniører arbejder. På Ballerup Campus er der en work­ shop, hvor pigerne bliver introduceret til – og selv prøver kræfter med – di­ plomingeniørens studie- og arbejdsme­ toder. På Risø Campus kan man komme tæt på vindmøllerne, lave forsøg og blive klogere på, hvordan man kan be­ regne de kræfter, som vindmøllens vin­ ger er udsat for. DTU Mekanik holder et aften­ arrangement for 8. og 9.-klassepiger med

TOPMØDE DTU High Tech

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Af Marianne Vang Ryde

 | DET SKER / COMING UP  | 3

NR. 5·2019

for tilmeldinger i midten af september, hvor også det fulde program bliver offent­ liggjort, men allerede nu kan man læse om topmødets emner i High Tech Sum­ mit-avisen, som deles rundt på hele DTU. Man kan også tilmelde sig nyhedsbrevet og følge med på hightechsummit.dk. High Tech Summit forventes at til­ trække 6.000 besøgende, 1.000 virksom­ heder, 300 startups og over 250 indlægs­ holdere. ■■Om arrangementet Sted: Lyngby Campus bygning 101 og 202

Adgang: Piger i gymnasiet med deres lærer og pi­ ger i 8./9. klasse med deres forældre. Tilmelding, se kortlink.dk/ype5

Tid: 30. oktober kl. 9-18 og 31. oktober kl. 9-21 Adgang: Gratis adgang for alle

FOTO MIKAL SCHLOSSER

100 STUDERENDE TIL PRIDE PF og DTU deltog for andet år i træk i Copenhagen Pride Parade lørdag den 17. august. Mere end 100 studerende og ansatte var mødt op for at vise deres støtte til diversitet og mangfoldighed. De første 100 tilmeldte fik t-shirts, og alle dansede med fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

Girls’ Day in Science RECRUITMENT DTU is once again hosting

various events for high school girls who want to get a sense of the natural science and tech­ nical study programmes. Among other things, the girls can learn more about climate change, computer sci­ ence, energy systems and 3D printing in nine different workshops at Lyngby Campus—

and discover more about how engineers work. Ballerup Campus offers a workshop where the girls are introduced to—and even try their hand at—BEng study and working methods. At Risø Campus, the girls get close to wind turbines, perform experiments, and learn about how to calculate the forces that wind turbine blades are exposed to.

Book your place at DTU High Tech Summit SUMMIT DTU Summit brings business, re­

search, and organizations together to discuss and think innovatively about the role of digi­ tization, artificial intelligence, robots, and industry 4.0. in relation to climate, sustain­ able energy, and the environment—which is

dtu.dk/1905

the theme of this year’s High Tech Summit. Participation is free and open to everyone, so book now. DTU will be accepting bookings in mid-September, when the full programme will be published, but you can read about the top­ ics now in the High Tech Summit newspaper.


4 | FORSKNING / RESEARCH  | 

NR. 5·2019

Nutidens alkymister bruger atomnumre i stedet for magi

■ Kort nyt Forskere og resultater DTU-dekan skal rådgive EU Forskningsdekan Katrine Krogh Ander­sen er blevet optaget som med­ lem af EU’s nye Mission Board for Cli­ mate-Neutral and Smart Cities, hvor hun bl.a. skal rådgive Europa-Kom­ missionen om, hvordan klimaneutrale og smarte byer i højere grad kan ud­ nytte deres poten­tiale for produktion af vedvarende energi og energibespa­ relser. Der er i alt oprettet fem Mission Boards under Horizon Europe – EU’s næste store program for forskning og innovation.

MEDICINMAND 2019 er udnævnt til internationalt år for det periodiske system. Professor Mikael Jensen bruger sin viden om grundstofferne til at skabe radioaktive lægemidler. Af Marianne Vang Ryde

I år er det 150 år siden, at russeren Dmitrij Mendelejev for første gang opstil­ lede grundstofferne efter atomnummer, det vil sige antal protoner i atomkernen, og grupperede dem efter deres kemiske egenskaber i det periodiske system. Hos DTU Nutech, hvor forskerne ud­ nytter deres viden om radioaktive stof­ fer og ioniserende stråling, spiller det perio­diske system så stor en rolle, at gulvet foran mødelokalet ligefrem er ud­ smykket med symbolerne for de første ti grundstoffer. Og på mange af centerets vægge ser man kernekortet, som viser alle de udgaver (isotoper), der findes af hvert grundstof. Professor Mikael Jensens kontor er ingen undtagelse. „I Nutech Hevesy Laboratoriet frem­ stiller vi radioaktive isotoper, som bru­ ges til diagnoser og behandling af alvor­ lige sygdomme. Stofferne sprøjtes ind i patienten og kan lokalisere svulster og endda slå cancerceller ihjel. De kan vise blodgennemstrømning, fordøjelsesakti­ vitet, udskillelse af enzymer fra galden – ja, alverdens ting. Og grundlaget for at

Rumforsker får H.C. Ørsted Forskerpris H.C. Ørsted Forskerpris på kr. 50.000 bliver i år tildelt DTU-forsker Torsten Neubert, der arbejder med lynfænome­ ner og står i spidsen for den videnska­ belige del af rumobservatoriet, ASIM (The Atmosphere-Space Interactions Monitor). Projektet, som er Danmarks hidtil største rumprojekt, har til for­ mål at give en ny og bedre forståelse af, hvordan der skabes lyn over skyerne, og hvordan tordenstorme påvirker stratosfæren og klimaet. Formålet med prisen er at hylde H.C. Ørsteds indfly­ delse på kultur, kunstnere, tænkere og videnskabsfolk i hele verden.

skabe disse radioaktive stoffer er netop kernekortet. Mange af de kortlivede isotoper er for længst henfaldet og findes ikke mere i naturen; men i vores cyklotron kan vi skabe kernereaktioner, som ellers kun sker i meget varme stjerner eller super­ novaer. Vi bruger de stabile isotoper som trædesten og kan ved at sætte fart på dem komme ud i de ustabile områder. På den måde kan vi lave grundstoffer om – vi snyder så at sige det periodiske system og omdanner et grundstof til et andet,“ fortæller han. Kernekortet er forskernes landkort, men alle veje er ikke lige farbare. Det gæl­ der om at finde den letteste og navnlig den reneste vej for at undgå, at patien­ terne får en unødig stråledosis. „Når vi f.eks. laver kulstof 11, er ud­ gangspunktet kvælstof. Vi tager det rene­ ste kvælstof, vi kan købe, og beskyder det med protoner, så vi kan separere det ra­ dioaktive kulstof fra. Vi omdanner neu­ troner til protoner og laver på den måde kernen om, så vi får en radioaktiv udgave af kulilte. Det er en alkymistisk proces,“ siger Mikael Jensen med henvisning til

FOTO MIKAEL SCHLOSSER

Interaktivt kunstværk på DTU Space Et nyt kunstværk på DTU markerer 50-året for det første menneske på må­ nen og inspirerer til refleksion over universet. Onsdag den 17. juli blev kunstværket Mirror Stage præsenteret på DTU Space – en skulptur, der er ble­ vet produceret i tæt samarbejde mellem rumeksperter på DTU Space og kunst­ ner Honey Biba Beckerlee med støtte fra Statens Kunstfond. Mirror Stage er udviklet med inspiration i de spejle (retro-reflectorer), der blev sat på må­ nen under NASA’s bemandede Apollo 11-mission i 1969.

■ News in brief DTU Dean to advise EU · H.C. Ørsted Research Award 2019 goes to DTU space scientist · Interactive work of art at DTU Space · EU grant for development of medical sensor

Små ufarlige doser Kulilte er ifølge Mikael Jensen et fanta­ stisk stof, hvis man vil mærke blodet. Det binder til hæmoglobinet – det er derfor, det er farligt. „Men den kemiske mængde kulilte, jeg bruger, er mindre end den, man får ved at inhalere luften på Nørrebrogade. Man har selvfølgelig fået noget stråling, men risikoen er lille, fordi radioaktivite­ ten kun er kort tid i kroppen,“ siger han. „I hele min 40 år lange karriere har jeg heller aldrig mødt en syg patient, som var bange for radioaktiviteten. Det er mere raske mennesker, der er bange. Men der er ioniserende stråling alle vegne, og vi er også selv fyldt med radioaktive stof­ fer. Mit laboratorium har faktisk meget lavere baggrundsstråling, når der ikke er personale derinde. Den strålingsdosis, man får ved en PET-skanning, svarer cirka til to års bag­ grundsstråling. Men man kan blive 1000 år strålingsmæssigt, uden at der sker ­noget. Den cancerrisiko, vi er udsat for, har ikke noget med baggrundsstrålin­ gen at gøre. Da livet opstod på Jorden, var baggrundsstrålingen meget højere end nu. Og det ser ud til, at vores repara­ tionsmekanisme nu kører hurtigere end nødvendigt. Selvfølgelig er stråling ikke ufarligt, men naturen har sørget for, at vi er relativt gode til at reparere skader.“ Alkymi med visse begrænsninger Ved særlige lejligheder kan Mikael Jen­ sen godt finde på at lave sit eget perio­ diske system ved at stille små glas op i et skab. Et glas med kalium her, et glas med calcium der, scandium, titan, wolfram, kryptongas osv. „Så leder folk altid efter guld – det står næsten midt i, lidt nede og lidt til højre, mellem kviksølv og platin. Med vores cyklotron kan jeg uden videre lave guld, men jeg skal bruge så meget elektricitet, at det ikke kan betale sig, og det er endda ikke det værste. Jeg er nemlig nødt til at starte med platin, som jo er meget dyrere, og det guld, jeg laver, vil også være svært radioaktivt. Så nok er jeg alkymist, men ikke i Christian IV’s forstand.“

EU-bevilling til udvikling af medicinsk sensor Professor Anja Boisen fra DTU Sund­ hedsteknologi modtager en ’Proof of Concept’-bevilling på 1,1 mio. kr. fra Det Europæiske Forskningsråd, ERC, til at udvikle en sensor, som hurtigere, end det i dag er muligt, kan spore rester af medicin i kroppen. Det er f.eks. nød­ vendigt, når man efter kemobehandling ønsker at stoppe medicinens virkning ved hjælp af modgift. Anja Boisens har allerede en Advanced Grant-bevilling til projektet HERMES, som hun mod­ tog i 2012. Det er tredje gang, forskning fra HERMES danner baggrund for en Proof of Concept-bevilling.

den kemiske og naturfilosofiske praksis, som i middelalderen blandt andet blev dyrket med det formål at fremstille guld fra uædle metaller.

■■Få mere at vide Mikael Jensen ændrer grundstoffers kerne - det kan kaldes en alkymistisk proces. Mikael Jensen converts neutrons into protons and calls it an alchemical process.

Mikael Jensen, professor, DTU Nutech, kmje@dtu.dk Læs mere om det periodiske system på kortlink.dk/yddy

Today’s alchemists use atomic numbers instead of magic MEDICINE MAN This year marks 150 years

since Russian Dmitrij Mendelejev for the first time identified the elements according to their atomic weight—i.e. the number of protons in the nucleus—and grouped them according to their chemical properties in the periodic table. At DTU Nutech, where researchers use their knowledge about radioactive substances

and ionizing radiation, the periodic table plays such an important role that the floor in front of the meeting room is decorated with the symbols of the first ten elements. And many of the centre’s walls feature the chart of nu­ clides, which displays all the isotopes of each element. Professor Mikael Jensen’s office is no exception.

“At Nutech Hevesy laboratory, we produce radioactive isotopes that are used for diagnosis and treating serious diseases. The substances, which are injected into the patient, can locate tumours and even destroy cancer cells. They can show blood flow, activity, secretion of digestive enzymes from the gallbladder—all manner of things in fact.


Er dine øjne studieklar? Få et gratis synstjek

– et sikkert valg fra 298,-

DER ER MANGE GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE THIELE På kontaktlinser får du eksempelvis indtil 30. juni 2020: 3 MÅNEDERS RABAT PÅ ET 12 MÅNEDERS ABONNEMENT – forudsætter gyldigt studiekort MULIGHED FOR EN “LINSE ERSTATNINGSBRILLE” TIL KR. 240,25% PÅ MARKEDETS STØRSTE UDVALG AF MÆRKEVARE SOLBRILLER, STEL OG BRILLEGLAS – OG THIELE SERVICE 1 dags kontaktlinser fra kr. 149,- pr. mdr.

Tilbuddet gælder alle studerende der ikke har haft linseabonnement hos Thiele inden for de sidste 3 måneder og kan ikke kombineres med andre rabatter.


6 | FORSKNING / RESEARCH  | 

NR. 5·2019

Offentligheden skal have fri adgang til forskningsartikler

Klima­tilpasset elektronik giver besparelser FØLSOMT Nyt samarbejde

med elektronik­ virksomheder skal nedbringe antallet af fejl med big data.

PUBLICERING Næsten to tredjedele af forskningsartiklerne fra DTU gøres tilgængelige for offentligheden. Det glæder forskningsdekanen, men den sidste tredjedel er en udfordring. Af Tom Nervil

Som nation har Danmark et mål for forskningsartikler fra de danske univer­ siteter: Mindst 45 procent af artiklerne skal udgives som open access i 2019. Og for 2025 skal dette tal være 100 procent. I år og næste år indfrier DTU meget mere end den nationale målsætning. „Vi er kommet rigtig langt, men i 2025 skal open acces altså gælde for samtlige af universiteternes publikationer,“ siger forskningsdekan Katrine Krogh Ander­ sen, der understreger, at det er DTU’s ambition at leve op til de nationale mål. „Men da der er karensperiode på nogle af publikationerne, bliver det ­måske reelt først fra 2026,“ korrigerer hun.

Udfordringer De to væsentligste grunde til, at det er en udfordring for DTU at komme op på 100 procent open access, er dels, at de viden­ skabelige tidsskrifter vil have penge for at gøre artiklerne tilgængelige – med eller uden karensperiode – og dels at det ikke er alle universitetets artikler, der er blevet registreret i DTU´s artikeldatabase, Orbit. Af de 3.528 artikler, som DTU udgav sidste år, er der således 515 artikler, som måske/måske ikke er udgivet som open access. „Vi er afhængige af, at forskerne sen­ der os deres manuskripter i postprint, som er den version, vi må lægge ud som open access. Det går heldigvis bedre og bedre med det fra år til år,“ siger biblio­ tekschef Gitte Bruun Jensen. Biblioteket sørger også for at gøre artik­lerne tilgængelige efter karenspe­ rioden. Den enkelte forsker kan altså med en beskeden indsats gøre en forskel. Den store udfordring ligger imidlertid i de klausulerede publikationer. Flere end hver femte af DTU’s publikationer er blo­ keret fra forlagene, så her skal der ske en drastisk ændring de kommende år. „Vi tilbyder ikke at betale for ’gylden open access’ til tidsskrifterne,“ understre­ ger forskningsdekanen.

FAKTA OM DTU’S PUBLIKATIONER Af de 3.528 DTU-publikationer, der blev regi­ streret i 2018, var • 2.270 artikler i open access = 64,3 procent (ITU opnåede 100 procent med 115 artikler) • 515 artikler med uudnyttede open accessrettigheder (en del mangler at blive indgivet til biblioteket) • 743 artikler pt. blokeret fra at opnå open access

„I stedet samarbejder vi med de andre universiteter i Danmark på at få kortere karensperioder og i det hele taget så gode betingelse som muligt. Vi sam­arbejder også om det på EU-plan. Der sker mange ting på det her område for tiden. Hele markedet for forskningspublikationer er i opbrud. Der er f.eks. en bevægelse i retning af, at forskerne selv udgiver frit tilgængeligt.“ Det er forskningsdekanens indstilling, at DTU skal bidrage til den udvikling. „Vi skal være en del af bevægelsen væk fra bindingerne gennem traditionelle tidsskrifter og dermed gøre forskning bredt tilgængeligt globalt.“

■■Få mere at vide Katrine Krogh-Andersen, forskningsdekan, rdean@dtu.dk

FOTO DTU

Forskning skal være tilgængelig Med 64,3 procent ligger DTU således væsentligt over den nationale strategi for danske universiteters udgivelser i open access. Målet for næste år er 54 procent, og her øger DTU målsætningen til 70 procent. „Der er to gode grunde til, at forsk­ ningsresultater bør være åbne og tilgæn­ gelige,“ understreger forskningsdekanen. „Vi skal gøre forskningen tilgænge­ lig. Alle borgere, forskere og virksomhe­ der skal have fri adgang til forskning fra danske institutioner, der er finansieret af offent­lige eller private fonde. Når publikationerne bliver tilgænge­ lige for en større kreds, giver det mulig­ hed for, at også virksomheder, eller forsk­ ningsinstitutioner i andre lande, hvor pengene ikke er så store, kan få adgang til den seneste forskning. Det beriger samar­ bejdet – og det er til gavn for samfundet. Den anden grund er, at man kan spørge, hvorfor forlagene skal sidde på det guld, forskerne har produceret.“ Det, som forskningsdekanen henty­ der til, er, at de videnskabelige tidsskrifter ­lever af, at universiteter og andre betaler abonnement for at få adgang til artikler,

som universiteterne selv leverer. Nogle tidsskrifter gør artiklerne tilgængelige efter en karensperiode. Hvis artiklerne derimod skal være tilgængelige med det samme, taler man om ’gylden open access’.

DEN NATIONALE STRATEGI Målsætningen i Danmarks Nationale Strategi for open access er, at der fra 2025 og frem er uhindret, digital adgang for alle til alle fag­ fællebedømte forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner - med maksimalt 12 måneders forsinkelse.

Flere og flere af DTU’s forskningsresultater bliver offentliggjort som open access. More and more of DTU’s research results will be published as open access.

Public must have free access to research articles PUBLICATION Denmark has set a national

target for research articles from Danish uni­ versities—at least 45 per cent of the articles must be published as open access in 2019— and for 2025 this figure rises to 100 per cent. This year and the following year, DTU will far exceed the national target. “We’ve come a long way, but in 2025 open

Af Anne Kirsten Frederiksen

access will apply to all Danish university pub­ lications” says Katrine Krogh Andersen, who emphasizes that DTU’s ambition is to fully live up to the national targets. “But as there is a waiting period for some of the publications, this target may first be achievable from 2026,” she adds. At 64.3 per cent, DTU is significantly higher

than the national strategy for Danish univer­ sities’ open access publications. The national target for next year is 54 per cent, and here DTU is increasing its own target to 70 per cent. “There are two good reasons for making re­ search results open and accessible,” emphaz­ ises the dean of research.

Danske virksomheder producerer elek­ tronik, der sælges verden over til brug i blandt andet vindmøller, sol­celle­anlæg, pumper og industriproduktion. Det er produkter fra f.eks. Vestas, Danfoss og Grundfos, der skal kunne anven­ des under alle klimaforhold, både i ekstrem kulde, fugtig varme og i tørre sandfyldte områder. Et nyt projekt skal give elektro­ nikvirksomhederne bedre viden om, hvad klimaforholdene betyder for de­ res produkter, og på sigt spare hundre­ devis af millioner kroner på udgifter til vedligehold og reparation af elek­ tronik. Innovationsfonden investerer 17,4 mio. kroner i projektet, som le­ des af professor Rajan Ambat fra DTU Mekanik, der gennem mange år har arbejdet med området. I løbet af de kommende fire år skal projektet skabe to nye værktøjer, der skal anvendes af virksomheder i deres fremtidige design af produkter. „Vi skal først og fremmest udvikle en klimatransferfunktion. Den bliver skabt med input af to forskellige ty­ per data. Vi vil anvende big data om klimaet verden over til at udvikle en række klimazoner med fokus på tem­ peraturer, fugtighed og forurening, der er de tre parametre, som særligt kan påvirke elektronikken. Og det kobler vi med data fra overvågning af elektronikken i produkter fra danske virksomheder opstillet forskellige ste­ der i verden, så vi kan se, hvordan de fungerer under de forskellige klima­ forhold,“ siger Rajan Ambat. Det nye klimatransferværktøj skal gøre det muligt for virksomhederne i fremtiden at tænke viden om klima ind i design af deres elektronik fra starten. I dag er mange elektronikpro­ dukter overdimensioneret for at sikre, at de kan klare mest muligt. Men med det nye værktøj bliver det muligt at fremstille mere bæredygtige produk­ ter, der kan fungere pålideligt under varierende klimaforhold, og som sam­ tidig kan sælges til konkurrencedyg­ tige priser og sikre, at Danmark kan fastholde sin verdensførende position inden for smart elektronik. ■■Få mere at vide Rajan Ambat, professor, DTU Mekanik, ram@mek.dtu.dk

Climate-adapted electronics give savings

SENSITIVE Danish companies manufac­

ture electronics for use in wind turbines, solar power plants, pumps, and industrial production around the world —e.g. prod­ ucts from Vestas, Danfoss, and Grundfos. These products must perform well under all climatic conditions.


| FORSKNING / RESEARCH  | 7

NR. 5·2019

■ Aktuel ph.d. Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU Redigeret af Tore Vind Jensen

Vandet stiger støt i Arktis bekræfter DTU-forskning KLIMA Vandstanden i de arktiske have er steget gennemsnitligt

2,2 millimeter årligt de seneste 22 år. Det viser et nyt studie udført af forskere fra DTU Space og TUM. DANSK-TYSK FORSKNINGSSAMARBEJDE

De arktiske have har været en slags hvide pletter på kort over havstigninger. Det skyldes blandt andet dårlig satellit-dækning i denne region, og at isdæk­ ket varierer meget gennem året, hvilket gør hav­ niveauerne sværere at måle. Men det rådes der bod på med et nyt studie, hvor forskerne fra DTU Space og det Tyske Geodætiske Forskningsinstitut ved München Tekniske Univer­ sitet (TUM) har analyseret meget omfattende data­ mængder, der rækker over mange år. Undersøgelsen dækker perioden 1991 til 2018, og den dokumenterer, at de arktiske have er steget med 2,2 millimeter om året i gennemsnit over de seneste 22 år, i en periode fra 1996 til 2018. De nye resulta­ ter er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Remote Sensing. „Denne undersøgelse er baseret på højdemålin­ ger fra rummet via satellitter og strækker sig samlet over perioden 1991 til 2018. Vi har nu det hidtil mest komplette og præcise overblik over havstigningerne i det arktiske ocean,” siger Stine Kildegaard Rose, der er forsker ved DTU Space og førsteforfatter til artiklen om de nye data. „Det er information, der er vigtig i forhold til at kende den faktiske udvikling og kunne estimere fremtidige havstigninger i forbindelse med klima­ forandringer.“

Forskningen er udført i et samarbejde mellem DTU Space og det Tyske Geodætiske Forskningsinstitut ved München Tekniske Universitet (TUM). Der er behandlet over 1,5 milliarder radarmålinger fra satellitter, som er hentet via jordobservationsmissionerne ERS-2, Envisat og CryoSat. Forskningen er finansieret af Det Europæiske Rum­ agentur ESA via Climate Change Initiative (ESA CCI).

Algoritmer finder vandet De enorme mængder vand, der frigives til de arkti­ ske have, når isen på Grønland smelter som følge af stigende temperaturer, bidrager ikke alene til hav­ stigninger. De har også potentiale til at ændre på de globale havstrømme og dermed klimaet på Jorden. Samtidig mindskes havisen i Arktis. „Arktis er et hotspot for klimaforandringer,“ siger professor Florian Seitz fra TUM. Forskerne har udviklet særlige algoritmer til at analysere de radarsignaler, der reflekteres fra havets overflade, når vandstanden skal fastsættes.

„Udfordringen består i at finde signalet fra vandet i de målte data. Radarsatellitterne måler kun afstan­ den til overfladen, men store dele af Arktis’ have er fyldt med is, der så at sige dækker for havvandet,“ siger Dr. Marcello Passaro fra TUM, som har udvik­ let algoritmer til forskningsprojektet. I alt har forskerne brugt over 1,5 mia. målinger fra radarsatellitter i deres analyser. Store regionale forskelle Der er store regionale forskelle på, hvor meget hav­ niveauet er steget, viser det sig. I området nord for Grønland, Canada og Alaska – Beaufort Gyre-området – er stigingerne mere end dobbelt så store som gennemsnittet. Her er vand­ standen steget med 100 millimeter på 22 år. Det skyldes, at smeltevand med lavt saltindhold samles i området, mens en stadig østenvind skaber strømme, der hindrer smeltevandet i at blive opblan­ det med andre vandmasser og havstrømme. Langs Grønlands vestkyst falder vandstanden derimod med cirka 5 millimeter årligt. Det sker, fordi landmasserne trækker mindre i havet, når indlandsisen smelter, og gravitationskraften fra land dermed mindskes. ■■Få mere at vide Stine Kildegaard Rose, postdoc, DTU Space, stine@space.dtu.dk

age of 2.2 millimeters per year over the last 22 years. This is the conclusion reached by a Danish-German re­ search team after analysing 1.5 billion radar measurements from satellites. The Arctic ocean are often not included in the global sea level estimation. This is partly due to seasonal changes in the sea-ice cover and insufficient satellite coverage. But a

Stort potentiale for genbrug af tøj Hver dansker smider i snit 2,4 kg tøj og 1,1 kg husholdningstekstiler ud om året. Det svarer til, at knap 23 procent af nye tekstiler årligt kasseres via restaffaldet. Heri er ikke medregnet tekstiler, der kas­ seres som småt brændbart, som et estimat viser kan være yderligere 2,7 kg. Det viser Nynne Nørups ph.d.-afhandling fra DTU Miljø. Undersøgelserne viser også, at 65-69 procent af tekstiler fundet i husholdningsaffaldet kunne have været genbrugt, og yderligere 1219 procent genanvendt. En analyse af miljøeffekten ved at sortere de tekstiler, der i dag smides ud, viste, at blot ved genbrug af kasserede karklude kan man opnå en forbedring på 1,4 kg CO2-ækvivalent per person, hvilket svarer til en besparelse på 7.899 tons CO2-ækvivalent for den danske befolkning. Det fulde potentiale i at genbruge tekstil­ affaldet er 30,4 kg CO2-ækvivalent per person ved den bedst mulige håndtering (172.104 tons for hele befolkningen). Undersøgelserne understøtter et behov for EU-krav om obli­ gatorisk separat indsamling af tekstiler og mere viden til borgere, kommuner, og affaldsselskaber om korrekt håndtering af tekstiler.

Gamle fiskenet kan kontrollere revnedannelse i beton Brugen af plastikaffald til fiberarmering i byggematerialer har fået stigende opmærksomhed på grund af de mange anvendelsesmulig­ heder, den lave pris og flere bæredygtighedsaspekter. Ida Maria Gieysztor Bertelsen fra DTU Byg har undersøgt mulig­ hederne for at genanvende kasserede fiskenet. Hovedfokus i projek­ tet har været på at anvende fiskenetfibre til at hindre tidlig revne­ dannelse i beton, som sænker betonens holdbarhed. Hun har derudover udviklet en metode til anvendelse af en bil­ ledanalyseteknik (DIC), der kan afsløre ændringer og revnedan­ nelser i betonoverflader. Metoden gør det lettere at sammenligne cement­baserede blandin­ ger, der indeholder forskel­ lige t­ yper fibre. De kasserede fiskenet, som er af plasttypen poly­ ethylen, viser sig at have gode egenskaber i forhold til at forhindre tidlig revne­ dannelse. Der skal dog til­ sættes mere, end hvis man bruger de kommercielt til­ gængelige fibre af polypro­ pylen.

Ole Baltazar Andersen, professor, DTU Space, oa@space.dtu.dk

New study underlines sea level rise in the Arctic ocean CLIMATE Sea levels in the Arctic oceans have risen an aver­

Nogle af Danmarks over 35.000 forurenede grunde udgør en risiko for mennesker og miljø, bl.a. fordi stoffer kan sive ned til grundvan­ det og videre ud i vandløb. Tæt på vandløb kan forholdene nogle steder være så gunstige at stofferne nedbrydes fuldstændig, inden de kommer ud i vandløbet, mens der andre steder kun sker en del­ vis nedbrydning. For at styrke og udvikle de værktøjer, som bruges til at vurdere risikoen på bestemte lokaliteter, udførte Vinni Rønde fra DTU Miljø feltundersøgelser nær det tidligere Grindstedværk. Her er nedbryd­ ningen meget langsom, og hvert år strømmer ca. 200 kg vinylklo­ rid ud i Grindsted Å og forurener den på en strækning over flere kilometer. Hun sammenlignede med andre lokaliteter (fra litteratu­ ren) og udviklede fire model­ ler, som viser, hvilke processer, der dominerer under forskellige forhold. Modellerne kan med­ virke til at forbedre risikovur­ dering af forurenede grunde, der påvirker vandløb.

new study now provides this overview by looking at exten­ sive amounts of data volumes over many years. In a collaborative effort, researchers from DTU and from the TUM have now documented sea-level changes in the Arctic over a 22-year period. By analysing data for the period between 1996 and 2018 the research team have revealed the long-term trend: The Arctic sea level rose by an average of 2.2 millimeters per year.

■ Current PhD

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1905

A selection of the most recent PhD theses at DTU Better risk assessment of watercourse pollution · Great potential for clothes recycling · Old fishing nets can prevent cracking in concrete

FOTO PANTHERMEDIA

Af Morten Garly Andersen

FOTO JENS SCHAARUP SØRENSEN

Bedre risikovurdering af vandløbsforurening


8 | FORSKNING / RESEARCH  | 

NR. 5·2019

FOTO JOACHIM RODE

TOKAMAK Ordet tokamak er russisk, af to(roidalnaja) kam(era s) ak(sialnym magnitnym polem), altså et ‘toroidalt (donutformet) kammer med magnetfelt’.

FAKTA OM FUSIONSENERGI Fusionsenergi sker ved sammensmeltning af atomkerner i modsætning til den spaltning, der finder sted i atomkraftværker. En tokamak indeholder plasma, der kan opnå en temperatur på langt over 100 mio. grader celcius. Temperaturen i solens cen­ trum er ca. 15 mio. grader. Plasma dannes ved ekstrem opvarmning af gas, og i fusionsplasmaer dannes helium af brint-isotoper i en fusionsproces. Det er den samme proces som solens energikilde og den, der frigør energi.

Ifølge Stefan Kragh Nielsen, seniorforsker på DTU Fysik, giver DTU’s tokamak frihed til at afprøve anderledes og skæve idéer. According to Senior Researcher Stefan Kragh Nielsen, DTU physics, DTU’s tokamak provides the University with the freedom to try out different and quirky ideas.

DTU får egen tokamak til forskning i fusionsenergi FORSKNINGSUDSTYR Som det eneste nordeuropæiske universitet har DTU nu egen tokamak til forskning i fusionsenergi. Af Anne Kirsten Frederiksen

I en af DTU’s kældre står en såkaldt toka­ mak, et usædvanligt instrument, der kan vise sig at få en væsentlig betydning for universitetets forskning i mikrobølge­ fysik og fusionsenergi. Tokamakken be­ står af en reaktor og en række tilknyttede måleinstrumenter. De sidste er bygget af DTU selv, bl.a. i flere projekter udført af studerende. Det har krævet et par års arbejde af professor og sektionsleder Volker Nau­ lin at få tokamakken til Danmark. Det er forskningsudstyr i ti millioner kroner-

SE VIDEO OM TOKAMAKKEN kortlink.dk/ygc6

klassen, som det er lykkedes af få en per­ manent låneaftale om med den engelske startup-virksomhed Tokamak Energy, der har bygget instrumentet. „Tokamakken kom til DTU i slutnin­ gen af 2018, og allerede i begyndelsen af foråret lykkedes det os at lave det første plasma. Det betyder, at tokamakken vir­ ker og kan anvendes i vores forskning, så snart vi har færdiggjort udviklingen af alle måleinstrumenter, der skal knyttes til den,“ siger Stefan Kragh Nielsen, der er seniorforsker på DTU Fysik. I øjeblikket arbejdes der på at gøre betjeningen af tokamakken automatisk, så den kan anvendes ved blot at trykke på en enkelt knap. Dermed vil også stu­ derende, der er interesserede i fusions­ energi, kunne arbejde med den. „Med tokamakken kan vi give vores studerende mulighed for at opleve, hvor­ dan forsøg i den type reaktorer foregår, før de skal udføre dem på de store inter­ nationale forskningsanlæg som eksem­ pelvis JET i England, Max Planck-insti­ tuttet i Tyskland og det kommende ITER i Frankrig,“ siger Stefan Kragh Nielsen. „Derudover kan en del af vores egne forsøg fremover gennemføres i tokamak­

ken, så vi undgår at skulle vente på at få tid på de store forskningsinfrastrukturer, ligesom det giver os frihed til at afprøve anderledes og måske lidt skæve idéer,“ ­siger Stefan Kragh Nielsen. Instrumenter fra studerende En række DTU-studerende har været med til at opbygge de instrumenter, der fremover skal bruges til at foretage målin­ ger i plasma, når tokamakken anvendes. Det gælder eksempelvis måling af tæthed, temperatur og mikrobølger. Et af måle­ instrumenterne har Stefan Kei Akazawa udarbejdet i forbindelse med sin bache­ loropgave. „Jeg har udviklet et instrument, der kan måle tætheden af elektroner i plas­ maet. Det har været en utrolig spæn­ dende opgave, men også hårdt. Hvis der i fremtiden skal kunne opnås gode eks­ perimentelle data fra tokamakken, kræ­ ver det jo, at mit instrument er velfunge­ rende,“ siger Stefan Kei Akazawa og roser muligheden for som studerende at få lov til at arbejde med tokamakken. Tre andetårsstuderende har også arbej­ det med tokamakken i forbindelse med et projekt, hvor de målte magnetfelter.

„Det var utrolig spændende at få ad­ gang til et så kostbart måleinstrument, selvom vi næsten kun lige var startet på vores studie,“ siger Mathias Timmer Sutherland. „Samtidig var det et stort ansvar at skulle levere resultater, der er nødvendige for, at forskerne kan vurdere, hvordan plasma bliver skabt i tokamakken. Det endte da også med, at vi brugte mange flere timer, end man typisk gør i den slags projekter, fordi det var så spændende,“ ­siger Asbjørn Clod Pedersen. Alle tre studerende er enige om, at de godt kan blive fristet til fortsat at arbejde med fusionsenergi som et bud på en fremtidig grøn energikilde. Stefan Kragh Nielsen forsikrer da også om, at der alle­ rede nu er en lang række andre studenter­ projekter, som bare venter på at blive løst. DTU’s tokamak bliver officielt indviet den 23. august og får navnet North Toka­ mak.

■■Få mere at vide Stefan Kragh Nielsen, seniorforsker, DTU Fysik, skni@fysik.dtu.dk

DTU’s own tokamak for fusion energy research EQUIPMENT In one of DTU’s basements

stands a so-called tokamak—a unique device that may well play a pivotal role in the Uni­ versity’s research in microwave physics and fusion energy.. The tokamak consists of a re­ actor and a number of associated measuring instruments—the latter built by DTU itself via, among other things, several student projects.

Getting the tokamak to Denmark has re­ quired two years’ intense effort by Professor and Head of Section Volker Naulin. The equip­ ment, which costs in the region of DKK 10 million, was built by UK start-up Tokamak Energy and is on permanent loan to DTU. “The tokamak arrived at DTU at the end of 2018, and in the early spring, we succeeded in

producing the first plasma. This shows that the tokamak is fit for purpose and can be used in our research as soon as we have finished devel­ oping all the necessary measuring equipment,” says Senior Researcher Stefan Kragh Nielsen, DTU Physics. Currently, work is underway to fully auto­ mate the tokamak, so it can be used by simply

pressing a button, thus enabling students in­ terested in fusion energy to work with it. “The tokamak will give our students the op­ portunity to see how experiments take place in this type of reactor before having to perform similar experiments at the major international research facilities—e.g. JET in the UK, and the Max Planck Institute in Germany.


| FORSKNING / RESEARCH  | 9

NR. 5·2019

Fra 2020 indføres tenure track på DTU KARRIERE Ny karrierestruktur skal sikre bredere og bedre ansøgerfelter til forsker- og adjunkt-stillinger. Af Henrik Larsen

siteterne gerne vil sikre attraktive karri­ ereforløb. Jeg ser det som et led i vores bestræbelser på at være et europæisk top­ universitet, at vi kan tiltrække de bedste ansøgere.“ Tenure track-ordningen skal ligeledes sikre, at stillingsopslagene bliver bredere og mindre specifikke, så ansøgerfeltet bredes ud. „Så kan vi tage en oplyst beslutning om, hvem der er den bedste kandidat, og det må meget gerne være en, vi ikke kendte i forvejen. Bredere ansøgerfelter skal sikre, at vi kan ansætte de dygtigste og største talenter inden for alle DTU’s fire ben: Forskning, uddannelse, inno­ vation og forskningsbaseret rådgivning. Ikke fordi alle skal kunne det hele, men fordi åbenheden ud mod samfundet bli­ ver stadig vigtigere.“ Ens vilkår for alle Som led i tenure track-ansættelser vil der ske en midtvejsevaluering af den ansatte efter to-tre års ansættelse og senere en be­ dømmelse af, om man kan forfremmes til seniorforsker eller lektor. Konceptet inde­ bærer ifølge Katrine Krogh Andersen et større topledelsesfokus på de yngre an­

satte og større opfølgning gen­ være ansat på universitetet, hvis man søger tenure track-stillin­ nem mentorordninger og spar­ ger. Så langt vil DTU ikke gå, ring end i dag. siger Katrine Krogh Andersen. „Man vil få mulighed for at trække på en mentor, der ikke „Men vi lægger vægt på, direkte indgår i ens ledelses­ at man har sørget for at høste hierarki, men som er i ens fag­ erfaringer uden for universite­ område og kan give sparring i tet.“ forhold til, hvordan man kan Katrine Krogh DTU’s finske allianceuni­ udvikle sin karriere. Det findes Andersen, versitet Aalto har som et resul­ allerede på nogle institutter, forsknings­dekan tat af tenure track-ordningen opnået en øget andel af kvin­ men vil blive indbygget som et fast element i tenure track-ansættel­ der blandt de nyansatte, og Katrine Krogh serne,“ siger forskningsdekanen. Andersen håber, at resultatet bliver det En yderligere fordel for ansøgerne er, samme på DTU. at vilkårene for ansættelserne bliver tyde­ „Vi sætter ikke tal på, hvor mange ligere og mere ensartede på tværs af DTU, kvinder/mænd eller danskere/udlæn­ så ansøgere nemt kan få viden om spille­ dinge vi vil have, men det er erfaringen reglerne, og hvad det betyder at blive an­ hos vores samarbejdspartnere, at et bre­ sat i den pågældende type stilling; hvad dere ansøgerfelt medfører større diversi­ der forventes, hvad man får til gengæld, tet blandt de nyansatte.“ hvordan man bliver bedømt i forhold til at få en seniorforsker- eller lektorstilling på DTU og så videre. FOTO JOACHIM RODE

Når ledige job som forsker eller adjunkt på DTU slås op i 2020, vil stillingsopsla­ gene se anderledes ud end i dag. Efter års­ skiftet indfører DTU nemlig det såkaldte tenure track i karrierestrukturen. Tenure track er en betegnelse for en karrierestruktur, hvor akademiske med­ arbejdere i universitetsverdenen garante­ res mulighed for at opnå fastansættelse. Ifølge forskningsdekan Katrine Krogh Andersen har DTU fulgt dele af tenure track-konceptet siden 2015, idet forskere og adjunkter som udgangspunkt ansæt­ tes med mulighed for overgang til stillin­ ger som henholdsvis seniorforsker eller lektor efter en positiv bedømmelse. Fra 2020 bliver tenure track indført som en formaliseret del af ansættelsesvilkårene på hele DTU. Mange andre danske og udenlandske universiteter har indført tenure track e­ ller arbejder på det. Det sker ifølge forsk­ ningsdekanen især af to årsager: „Den ene er branding, fordi tenure track giver bredere og bedre ansøgerfelter med folk, som vi ikke kender i forvejen, simpelthen fordi tenure track-stillinger er mere attraktive. Den anden er, at univer­

Øget diversitet Nogle universiteter, heriblandt schweiziske EPFL, der er et af DTU’s partneruniver­ siteter, kræver, at man ikke i forvejen må

■■Få mere at vide Katrine Krogh Andersen, forskningsdekan, rdean@dtu.dk

FOTO MIKKEL ADSBØL

Tenure track-ordningen skal blandt andet sikre mindre specifikke stillingsopslag, så ansøgerfeltet bredes ud. Among other things, the tenure track scheme aims to ensure less specific job advertisements in order to widen the field of applicants. SCAN TO READ FULL ARTICLES

Tenure track to be introduced at DTU from 2020 CAREER When researcher or assistant profes­

sor vacancies at DTU are advertised in 2020, they will look different to those of today. At the start of the new year, DTU will introduce the so-called tenure track scheme as part of its career structure. Tenure track is a term for a career struc­ ture whereby academic employees from the

university community are guaranteed the possibility of permanent tenure. According to Dean of Research Katrine Krogh Andersen, DTU has introduced parts of the tenure track concept since 2015, as researchers and assis­ tant professors generally are employed with the possibility of transition to posts as associ­ ate professor or senior researcher, respectively,

dtu.dk/1905 following positive assessment. From 2020, ten­ ure track will be introduced as a formalized part of DTU’s conditions of employment. Many other Danish and foreign universities have implemented the tenure track scheme or are in the process of doing so. According to the dean of research, this is done for two main reasons:

“One is branding, as the tenure track sys­ tem gives wider and better fields of applicants that we don’t know in advance simply because tenure track positions are more attractive. The other is that the universities want to ensure attractive career tracks. I see our ability to at­ tract the best applicants as part of our ongoing efforts to become a top European university.”


10 | INNOVATION / INNOVATION  | 

NR. 5·2019

FOTO RIPPLES.DK (OLE TAKAI)

■ Kort nyt Idéer og forretning Til kamp mod engangsplastik Et hold af diplomingeniørstuderende fra DTU har udviklet en ny proces, som gør det nemt og billigt at genan­ vende plastikkopper, og det kan redu­ cere brugen af engangskopper markant. Systemet har fået navnet Blue Cup, og selve koppen er fremstillet af materia­ let polypropylen, også kendt som PPplast, der gør kopperne stærke nok til, at de kan vaskes og genbruges op til ti ­gange. Det vil koste arrangører nogen­ lunde det samme at købe og anvende de bæredygtige Blue Cup’er, som det vil koste dem at indkøbe nye engangskop­ per til deres event. Læs mere på kortlink.dk/ymmf

Nyt EU-program for innovatører To nye støtteordninger – EIC Acce­ lerator og EIC Pathfinder – skal sikre bedre fundingmuligheder for forskere og startups. De nye støtteordninger for­ midles af European Innovation Coun­ cil, EIC, som eksempelvis kan yde inves­teringer på op til 15 mio. euro per projekt til videnbaserede startups. EU’s forskningskommissær Carlos Moedas markerede lanceringen af de nye fun­ dingmuligheder med et besøg på DTU i juni. Læs mere på kortlink.dk/ymng

Førsteplads i imageundersøgelse DTU har erobret førstepladsen blandt studerende i Ingeniørens imageunder­ søgelse 2019. Det er første gang siden 2013, at tiltroen til DTU som et karri­ erefremmende og udviklende sted har været så stærk blandt de studerende. Årsagen er ifølge Ingeniøren et målret­ tet fokus på innovation og bæredygtig­ hed. DTU scorer førstepladsen på 11 ud af 12 parametre.

70

patentidéer er indberettet på DTU fra årsskiftet og frem til 5. august 2019. I samme periode sidste år blev der indberettet 68 patentidéer.

■ News in brief Battling disposable plastic · New EU programme for innovators · First place in image survey

Med realtidsinformation i form af holografiske billeder på ruden kan udrykningskøretøjer komme hurtigere og sikrere frem. With real-time information in the form of holographic images on the windscreen, emergency vehicles can get faster and safer to the scene.

Nyudviklet teknologi skal redde trafikliv SIKKERHED DTU-studerende er med i nystartet virksomhed, der udvikler en særlig infrarød

sensorteknologi til at give bilister bedre nattesyn.

Af Christina Tækker

En ny dansk opstartsvirksomhed er i gang med at udvikle et produkt, der kombinerer teknologien fra AR-briller (Augumented Reality) med en infrarød sensorteknologi, der gengiver verden i 3D. I første omgang skal produktet give reddere og politi bedre udsyn om natten og forbedre trafiksikkerheden. Teknologien fungerer ved hjælp af et holografisk billede, der bliver projekteret op på bilens forrude. Her kan chaufføren bl.a. se, om der kommer forhindringer på vejen i mørket. Som et ekstra lag oven på det holo­ grafiske billede kan chaufføren samtidig modtage beskeder med livsnødvendige informationer som f.eks. tilstanden på en tilskadekommet eller adressen til nærme­ ste sygehus. Via en mobil-app kan chauf­ føren også kommunikere direkte med en hovedcentral.

VIL DU UDVIKLE NY TEKNOLOGI? LuxC søger omkring seks DTU-studerende til at være med til at udvikle deres nye produkt. Der er både brug for studerende, som har kompetencer inden for software og hard­ ware. Interesserede kan kontakte direktør Mirvais Yousefi på mirvais.yousefi@luxc.tech

„Det særlige ved produktet er et så­ kaldt ’night vision’, der er en speciel infra­ rød sensorteknologi, som vi selv udvikler med udgangspunkt i lidar-teknologien,“ siger Mirvais Yousefi, der er direktør i virksomheden LuxC. „Teknologien fungerer ved hjælp af en sensor, der måler afstanden til objekter, som laserlyset fanger på vejen. Det kan være et træ, en ræv eller et menneske. Idéen er, at systemet fortæller, hvad det ser, lang tid inden vi selv ser det. Chauf­ føren får informationerne på foruden i stedet for at kigge på et display ved siden af rattet. Det skal være med til at forhin­ dre trafikuheld.“ Udvikler i FutureBox Mirvais Yousefi har de seneste 20 år bl.a. arbejdet med lasere, sensorer og optiske kommunikationsteknologier. I marts 2019 stiftede han virksomheden LuxC, som holder til i innovationshuset Futu­ reBox i DTU Science Park. Her arbejder Mirvais Yousefi sammen med Dariusz Bernad, der har studeret på DTU, og Vice Rancovicto, der er kandidatstude­ rende på DTU. I øjeblikket får virksomheden faglig sparring fra Politiskolen til at udvikle produktet. Efter planen vil den første proto­type være klar til test senere i år.

Det første produkt forventes at være ude at køre i slutningen af 2020. „Jeg fik idéen, da jeg flyttede til Skan­ dinavien midt om vinteren for fem må­ neder siden,“ fortæller Mirvais Yousefi. „Jeg kørte rundt uden for Malmø, og der var absolut ingen lys om aftenen. Jeg tænkte ’wauw, det kan nemt gå galt’. Og så begyndte jeg at undersøge, hvor mange trafikuheld, der egentlig sker. Jeg fandt ud af, at trafikulykker især er et problem i Skandinavien, hvor det er mørkt en stor del af året. Og der sker særlig mange uheld blandt politi og beredskab, der skal rykke hurtigt frem til et ulykkessted.“ Ifølge Mirvais Yousefi bliver der alene i EU dræbt omkring 18.000 mennesker i trafikken om året. Med den nye tekno­ logi håber han at forhindre 20 procent af trafikulykkerne. Det er over 1.000 liv om året. „I første omgang satser vi på markedet inden for beredskabskøretøjer. Men pro­ duktet kan let udvides med andre funk­ tioner, så det kan bruges til f.eks. taxakør­ sel, delebiler og privatbilister.“ ■■Få mere at vide Mirvais Yousefi, direktør, LuxC, mirvais.yousefi@luxc.tech Læs mere på www.luxc.tech

New technology to improve traffic safety SAFETY A DTU student is part of a new

start-up which is developing a special infra­ red sensor technology to give drivers better night vision. A new Danish start-up company is develop­ ing a product that combines technology from AR (Augmented Reality) glasses with an in­ frared sensor technology which represents the

world in 3D. Initially, the product will provide paramedics and police with better visibility at night and improve traffic safety. The technology works by means of a ho­ lographic image projected onto the vehicle’s windscreen, enabling the driver to, e.g., see obstacles on the road in the dark. As an additional layer on top of the holo­

graphic image, the driver can also receive mes­ sages carrying vital information such as the condition of an injured person or the address of the nearest hospital. Via a mobile app, the driver can also com­ municate directly with an operations centre.


| INNOVATION / INNOVATION  | 11

NR. 5·2019

Studerende sikrer mere præcise skanningsbilleder MR-SKANNING To studenterprojekter vil give lægerne på Hvidovre Hospital billeder af lever og hjernevæv i langt bedre opløsning end i dag.

PRIVATFOTO

To studerende fra DTU Elektro med speciale i høj­ frekvenselektronik har de seneste måneder arbejdet på hver sit projekt, der i sidste ende skal bidrage til at gøre billeder fra MR-skanninger mere præcise. Det er sket i tæt samarbejde med Hvidovre Hospi­ tals forskningsenhed Danish Research Center for Magnetic Resonance, DRCMR, der har Danmarks kraftigste MR-skanner, som udelukkende anvendes til forskning. Alajdin Rustemi og Marios Masouridis har arbej­ det med sammenhængen mellem magnettæthed og frekvenser som en ny metode til at forbedre billed­ dannelsen fra MR-skanneren. Lidt forenklet sagt har de udviklet sensorer, der ligesom en transistorradio kan indstilles på den rigtige frekvens for at fange en radiokanal. Sensorerne optager de informationer, de modtager på denne frekvens, der for MR-skannerens vedkommende er 300 MHz, og genererer efterføl­ gende billeder af det skannede. Alajdin Rustemi har udviklet en ny spole, som er en slags ’ramme’, der bliver placeret over kroppen, før skanningen af leveren gennemføres. Leveren er interessant i forbindelse med flere sygdomme, ikke mindst diabetes, hvor dens omdannelse af glukose er helt central for forståelsen af sygdommen. Den nye spole er todelt og giver dermed mulighed for at

Ny teknologi fra to DTU-studerende vil give forskerne øget viden om sygdomme. New technology developed by two DTU students will provide researchers with increased knowledge of diseases.

se leveren fra to sider – i modsætning til de nuvæ­ rende spoler, som kun kan skabe billeder af leveren fra én side. „Samtidig sikrer den metode, jeg anvender, at opløsningen af billederne bliver mindst tre gange bedre, end det i øjeblikket er muligt,“ siger Alaj­ din Rustemi, der har gennemført opgaven på andet semes­ter af sin kandidatuddannelse. Alajdin Rustemi har fremstillet og designet spo­ len på DTU og efterfølgende testet den på MR-skan­ neren hos DRCMR på Hvidovre Hospital, hvor man er meget glad for samarbejdet. „Meget af det udstyr, vi anvender i vores skan­ ner, skal udvikles og fremstilles til vores specifikke formål. I den forbindelse er det fantastisk at arbejde sammen med de studerende fra DTU, der har indsigt i det snævre felt, som billeddannelse fra MR-skan­ ninger er,“ siger Anouk Marsman, Research Fellow hos DRCMR. Øget viden om hjernen Magnettæthed og frekvenser er også udgangspunk­ tet for Marios Masouridis’ projekt med at udarbejde bedre sensorer til brug for en helt anden type skan­ ninger. Marios Masouridis har udviklet en meget lille spole på 5 mm i diameter til brug for skanning af små animalske vævsprøver. Spolen skal indeholde små prøver af hjernevæv fra eksempelvis mus og bruges til at udvikle bedre biofysiske modeller af celler og nervebaner i hjernen. Størrelsen er væsentlig i den forbindelse, da billedet forbedres kraftigt, jo mindre spolen er. „En af de største udfordringer har været at sikre mekanisk stabilitet, så den lille spole ikke bevæger sig under skanningen, og billederne dermed bliver ødelagt. Det har Marios Masouridis sikret på bedste vis, så vi nu er i besiddelse af en meget lille spole, som kan anvendes i arbejdet med at øge vores viden om hjernen,“ siger lektor Tim Dyrby, DRCMR. Alajdin Rustemi og Marios Masouridis er enige om, at det har været spændende at arbejde med pro­ jekter, der i sidste ende kan finde anvendelse og bi­ drage til bedre diagnosticering - og på sigt sundhed - hos eksempelvis diabetespatienter. „Det er fantastisk, at vi som studerende får ad­ gang til at arbejde med Danmarks stærkeste MRskanner og udvikle sensorer, der kan fremme den fremtidige forskning,“ siger Marios Masouridis, der er på tredje semester af kandidatuddannelsen. Det er da heller ikke umuligt, at de to studerende vil arbejde videre med sundhedsteknologiske løsnin­ ger i den sidste del af deres uddannelse.

Nyt fra DTU’s partnere Redigeret af Henrik Larsen

Ansatte vil hellere erstattes af robotter De fleste synes, at det generelt er værre, at arbejdstagere erstattes af robotter eller software end af andre arbejdstagere. Men når ens eget job står på spil, vil folk hellere blive arbejdsløse på grund af automatisering, viser en undersøgelse fra tyske TUM og Erasmusuniversitetet i Rotterdam, der testede forskellige scenarier med over 2.000 europæere og nordamerikanere. Ifølge forskerne sammen­ ligner mennesket sig mindre med maskiner end med andre men­ nesker, og derfor føles tanken om at blive erstattet af en robot eller software mindre som en trussel mod følelsen af selvværd. Læs mere på kortlink.dk/ynn9.

Foldetårn skal erstatte diesel Forskere og ti virksomhe­ der ved hollandske TU/e har udviklet et 21 meter højt ud­ foldeligt tårn med solfangere og en vindmølle. Næsten alle festivaler i Europa bruger for­ urenende dieselgeneratorer som deres strømforsyning. Og det har været en torn i øjet på lektor i innovativ strukturel design Faas Moonen i årevis. Med et tilskud fra Interreg Europe begyndte han i 2017 at arbejde på et bæredygtigt alternativ, og bl.a. festival­ arran­ gørerne Pukkelpop og Eurosonic Noorderslag er nu klar til de første prøver af hans tårn. Læs mere på kortlink.dk/ynna.

Søvnapnø kan diagnosticeres med AI Et forskerteam ledet af israelske Technion har udviklet en AI-baseret teknologi til overvågning af obstruktiv søvnapnø, der er karakterise­ ret ved åndedrætsstop, der varer i 10 sekunder eller mere i løbet af natten. Diagnosen blev stillet på grundlag af biomarkører som ilt­ mætning under søvn, demografisk information (såsom alder, højde og vægt) og information om patienten som f.eks. halsdimension. Systemet er langt mindre kompliceret end normale undersøgelses­ metoder og var i stand til at identificere alle vigtige kliniske tilfælde af medium eller svær søvnapnø. Læs mere på kortlink.dk/ynnb.

App skal øge miljøvenlig transport To kandidatstuderende på svenske Chalmers har i samarbejde med Parkeringsselskabet Göteborg designet et forslag til en ny funk­tion i appen Parking Gothenburg, hvor luftforurening vises i realtid som en sky over byen. Jo mere grå skyen er, jo mere luftforure­ ning. ­Appen kan så foreslå, hvordan man kan undgå at bidrage til mere forurening, og hvor meget det vil koste at tage f.eks. offentlig transport. Luftmålere kan placeres i p-selskabets automater, og de studerende overvejer, om det er muligt at lave et belønningssystem for miljøvenlige rejser. Læs mere på kortlink.dk/ynnc.

Stormvarsler med machine learning Software-arkitekt Roope Tervo og ph.d.-forsker ved finske Aalto University har udviklet en maskinlæringsmetode til at forudsige alvorligheden af storme. Data om mængden af strømafbrydelser fra tre finske energiselskaber i det stormudsatte centrale Finland blev sorteret i fire klasser, og disse data blev gjort lette for computeren at forstå. Ved at gruppere 16 forskellige kendetegn i hver storm kunne computeren trænes til at forudsige, hvornår storme vil gøre skade. Læs mere på kortlink.dk/ynnd.

■■Få mere at vide Marios Masouridis, hjælpelærer, DTU Elektro, mamas@dtu.dk Vitaliy Zhurbenko, vejleder, lektor, vz@elektro.dtu.dk

Students ensure more precise scanning images

■ Cross borders

MRI In recent months, two students from DTU Electrical

News from DTU partners

Engineering with high-frequency electronics as their area of specialization have been working on separate projects that will ultimately contribute to making MRIs more precise. This has been achieved in close collaboration with Hvi­ dovre Hospital’s research unit—Danish Research Centre for Magnetic Resonance, DRCMR—which has Denmark’s most powerful MRI scanner used solely for research.

Alajdin Rustemi and Marios Masouridis have worked on the correlation between magnetic density and frequencies as a new method of improving the MRI scanner’s imaging. Put simply, they have developed sensors that can tune into the right frequency just like a radio in order to pick up a given radio channel.

Employees would rather be replaced by robots · Folding tower to replace diesel · Sleep apnoea can be diagnosed with AI · App to increase eco-friendly transport · Storm warnings with machine learning

FOTO BART VAN OVERBEEKE

Af Anne Kirsten Frederiksen

■ Over grænsen


12 | UDDANNELSE / EDUCATION  | 

NR. 5·2019

Alle kan få brug for en mentor

■ Kort nyt Studier og navne Vær med i Klimainnovations Camp For andet år i træk samler Klimainno­ vations Camp 2019 idérige studerende fra forskellige fagområder. De stude­ rende skal gennem en todages work­ shop i Helsingør komme med idéer til at håndtere fremtidens klimaudfor­ dringer. Det sker den 5.- 6. oktober. Der efterlyses studerende, som kan komme med input inden for vandteknologier, konstruktion/bygning og miljø. Målet er at skabe løsninger, der kan håndtere regnvand på en teknisk og miljømæs­ sigt fornuftig måde. Læs mere på kortlink.dk/yn96

SPARRING I foråret 2019 var der kickoff på et nyt mentorprogram for

DTU-studerende startet af to bachelorstuderende.

Af Marianne Vang Ryde

Forelæsninger, pensum, opgaver, eksami­ ner – som studerende kan man let miste overblikket og komme i tvivl om, hvor man egentlig er på vej hen. Men bare nogle få samtaler med en, der er nået ud på den anden side, kan ofte hjælpe en til at blive mere afklaret og få ro i maven. På DTU har det i flere år kun været studerende, der startede egen virksom­ hed, kom fra andre lande eller var på ph.d.-niveau, som kunne få en mentor. Men alle kan have glæde af en erfaren sparringspartner, mener Deina Kellezi og Christian Bøgelund, der læser Software­ teknologi på sjette semester. Derfor har de startet mentorprogrammet Conflux. Og 9. april i år kunne de første 23 stude­ rende mødes med hver deres mentor ved et stort kickoff-arrangement. På forhånd havde mange advaret​ Deina og Christian om, at det kunne blive svært at finde nogen, som ville bruge tid på at være mentor. Men advarslerne holdt overhovedet ikke stik. I løbet af to måne­ der lykkedes det de to bachelorstuderende at finde 23 mentorer, som de parrede med deres medstuderende og sig selv. For de vil også på egen krop mærke, hvordan mentorprogrammet fungerer. „Vi fandt mentorerne gennem vores netværk, tidligere arbejdsgivere, vores forældre osv. Vi ringede for eksempel til en pensioneret chef for byggeafdelingen i Cowi. Han gav os navnet på en, som vi skrev til, og en uge senere ringede de og sagde, at Cowi ville stille med tre perso­

Legat til Berkeley Spar Nord Fonden sender hvert se­ mester fem danske elitestuderende til Berkeley University i Californien, hvor de gennemgår et program, der skal hjælpe dem med at gøre deres iværk­ sætteridéer til virkelighed. Næste hold sendes af sted i januar 2020, og deadline for ansøgning om at komme i betragt­ ning er 10. september 2019. Læs mere på ­fintechscholarship.dk

Udveksling med Indien DTU har i 2019 formaliseret samarbej­ det med de indiske eliteuniversiteter Indian Institute of Technology Delhi, IIT Bombay og IIT Madras. De seneste seks år har Henning Holck Larsen Fon­ den/Novozymes og DTU samarbejdet om at udveksle studerende og forskere mellem Danmark og Indien. Frem til 2021 er der hvert år afsat 1,4 mio. kr. til at sende studerende og forskere fra DTU på ophold i Indien. Her kan de enten deltage i kurser, forske eller tage et praktikophold. Læs mere på kortlink.dk/ymmb

ner fra topledelsen. Ni ud af ti af vores mentorer har selv haft en mentor, og nu vil de hjælpe andre, ligesom de selv blev hjulpet,“ fortæller Christian. Ved kickoff-arrangementet skulle alle mentorparrene lægge en plan for, hvor mange gange de vil mødes i løbet af det næste halve år. Deina og Christian fore­ stiller sig tre til fire møder i alt, men til­ bagemeldingerne tyder på, at parrene har aftalt alt fra to til otte møder. Programmet slutter officielt til september, men det be­ høver jo ikke betyde, at man helt dropper kontakten. „Jeg kan ikke forestille mig, at man bare sletter hinanden fra kontaktlisten. Vi tænker også at holde et afslutnings­ arrangement, hvor man kan aftale, hvor­ dan relationen kan fortsætte,“ siger Deina. Nu skal det vokse Tilbagemeldingerne fra det første møde tyder på, at Deina og Christian har fat i noget meget værdifuldt, og de har alle­ rede øjnene rettet mod et nyt program næste år, hvor de regner med at kunne matche 150 studerende med en mentor. Planlægningsgruppen er blevet udvidet til ni personer, og programmet bliver struktureret i tre faggrupper: Technology and data, Life science og Construction manufacturing. Måske vil Conflux med tiden tilbyde flere programmer om året, og Deina og Christian kunne også tænke sig at få et samarbejde i gang med andre universi­ teter som ITU og CBS. Men det må ikke ske på bekostning af kvaliteten.

Mange af mentorerne har selv som yngre haft en mentor. Many of the mentors had a mentor themselves when they were starting out.

■ News in brief Join the Climate Innovation Camp · Scholarship for Berkeley · India exchange · Plastic industry’s talent competition

HVIS DU VIL HAVE EN MENTOR Conflux-mentorprogrammet er for alle DTUstuderende, uanset hvor langt man er på stu­ diet. Gå ind på conflux.dk, hvor du kan se en liste over mentorer og finde en ansøgnings­ formular. Det er vigtigt, at du giver nogle stikord til dine egne interesser og behov, så matchet kan blive så godt som muligt.

„Kvalitet er sindssygt vigtigt, kom­ munikationen skal være i orden og ram­ merne gennemtænkte,“ siger Deina. Pengene til arrangementer, transport, hjemmeside osv. kommer fra virksom­ hedssponsorater. Stakeholder Manage­ ment i DTU’s administration hjælper med at skaffe kontakt til DTU’s alum­ ner, og Deina og Christian regner i det hele ­taget med et mere formaliseret sam­ arbejde med DTU. „Det er et kæmpe arbejde for os, men også virkelig sjovt, og jeg er sikker på, at Conflux er kommet for at blive. Målet er, at det skal holde langt ud over vores tid her på universitetet,“ siger Christian. ■■Få mere at vide Deina Kellezi, bachelorstuderende, Softwareteknologi, deina@conflux.dk Christian Bøgelund, bachelorstuderende, Softwareteknologi, christian@conflux.dk

FOTO NICOLAS ASANOS

Plastindustriens talentkonkurrence Plastindustriens talentkonkurrence for innovative studerende, Project Plastic 2019, er i gang, og fristen for tilmel­ ding er 26. september. Et dommerpa­ nel bestående af ledere i plastbranchen nominerer fem mulige vindere. Panelet vægter projekter, der kan hjælpe virk­ somheder med at finde løsninger på aktuelle udfordringer – fra idéer om at opnå øget genanvendelse og bæredyg­ tig produktion til projekter, der demon­ strer plastens unikke egenskaber. Vin­ derne kåres til Plastic Engineering Day 2019, som holdes på DTU 24. oktober. Læs mere på kortlink.dk/yn9c

Christian Bøgelund og Deina Kellezi startede mentorprogrammet Conflux for 23 medstuderende 9. april. Deina Kellezi and Christian Bøgelund started the Conflux mentor programme for 23 fellow students on 9 April.

Everyone can benefit from a mentor MENTORING Lectures, syllabus, assign­

ments, exams—as a student it is easy to feel overwhelmed and lose your way. But just a few conversations with someone who has been though it all can often help others to become focused and find peace of mind. At DTU, for several years it was only stu­ dents who started their own business, came

from other countries, or were studying at PhD level, who had access to a mentor. But Deina Kellezi and Christian Bøgelund—both students on their sixth semester of the BEng programme in Software Technology—believe that everyone can benefit from an experi­ enced mentor, which is why they have set up the Conflux mentor programme On 9 April

this year the first 23 students each met with each their respective mentor at a major kickoff event. Many people had warned Deina and Chris­ tian of the difficulty of finding anyone who would take the time to be a mentor—but the warnings proved unfounded. Within two months the two students found 23 mentors.


| UDDANNELSE / EDUCATION  | 13

NR. 5·2019

Kun to-tre kvinder i Danmark kan springe så højt som Rikke fra DTU. Only two or three women in Denmark can jump as high as Rikke from DTU.

FOTO JOACHIM RODE

Højdespringeren Rikke vil til OL efter studierne AMBITIONER Rikke Andersen er beviset på, at man med en god portion viljestyrke både kan

dyrke idræt på topniveau og gennemføre et studium på normeret tid.

Af Anne Kirsten Frederiksen

Juni nærmede sig sin afslutning, og Rikke Andersen havde netop været oppe til sin sidste eksamen og dermed afsluttet det andet år af sin bachelor i fysik og nano­ teknologi. Det betød dog ikke sommer­ ferie – tværtimod var det nu, hendes egentlige sæson startede. For i juli og august skulle hun deltage i 13 konkur­ rencer i højdespring på topniveau. I juni kvalificerede Rikke sig til EM U23. Kravet var, at hun skulle springe minimum 178 cm. Kun to-tre kvinder i Danmark kan springe så højt, og de del­ tager i det, man kan sammenligne med et dansk landshold for atletikudøvere. Rikke startede med at springe højde­ spring, da hun var 11 år, og siden 8.-9. klasse har idrætten udgjort en stor del af hendes liv. Så meget, at hun valgte at flytte til København og gå i gymnasiet dér for bedre at kunne følge træningen i atletik­

klubben Sparta, hvor en af Danmarks tre førende højdespringstrænere hører til. Her træner hun fortsat. „Mit mål er at kunne springe de 193 cm, som er kravet for at deltage i OL. Det regner jeg med at kunne nå i løbet af de kommende år, men måske først, når jeg er færdig med studierne. I modsæt­ ning til mange andre sportsgrene topper de fleste højdespringere først, når de er i 30’erne,” siger Rikke. Træner seks dage om ugen Rikke træner mellem to og fire timer seks dage om ugen året rundt for at kunne opnå de præstationer, der gør hende til en af landets bedste højdespringere. Om sommeren er det udetræning, hvor tek­ nikken er i fokus. Om vinteren er det pri­ mært grund- og styrketræning. Den videnskabelige tilgang fra studiet anvender Rikke også i sin sport. Alle hen­ des spring bliver eksempelvis videofil­

met, så hun efterfølgende kan analysere, hvad hun kunne have forbedret. Derud­ over studerer hun litteratur og forskning om biomekanik, der blandt andet kan give svar på, hvilken hældning kroppen ideelt bør have for at kunne springe h ­ øjest muligt. Mentalt krævende Højdespring kræver dog ikke kun den rette fysik og teknik. Mentalt er det også en meget krævende sport. „Hvert eneste spring er som at være til eksamen og kræver, at man præsterer sit optimale nu og her,“ siger Rikke. Hun foretrækker af den grund også de mundtlige eksaminer på studiet, der giver god mulighed for at trække på er­ faringerne fra sportsverdenen. Samtidig har hun på studiet også haft god brug for den fighterånd, sporten har givet hende. Hun er nemlig ordblind og bruger der­ for ekstra tid på både at skrive og læse,

High jumper Rikke wants to compete at Olympics after graduation HIGH AMBITIONS June was drawing to a

close and Rikke Andersen had just sat her final examination, thus completing the second year of her BSc in Physics and Nanotechnology at DTU. This, however, did not herald the start of her summer holidays—on the contrary, it signalled the start of her athletics season, as in July and August she was set to compete in 13

high jump competitions at top level. In June, Rikke qualified for the European Athletics U23 Championships. The minimum qualification requirement was a height of 178 cm. Only two or three women in Denmark can clear this height and they are part of what can best be described as a Danish national athlet­ ics team.

Rikke began high jumping when she was 11 and since eighth and ninth grade, sport has played a major role in her life. So much so that she decided to move to Copenhagen and at­ tend high school there in order to better fol­ low training at the athletics club Sparta, where one of Denmark’s three leading track and field coaches works. Rikke continues to train here.

men har alligevel gennemført studiet på normeret tid. „Jeg må dog undlade at følge de som­ merkurser, der udbydes på DTU. I den periode er jeg i stedet nødt til at koncen­ trere mig 100 procent om at springe,“ ­siger Rikke. ■■Få mere at vide Rikke Andersen, studerende, s173993@student.dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1905 “My goal is to be able to clear 193 cm—the entry requirement for the Olympic Games. I expect to be able to achieve this in the next couple of years, but probably only after I’ve completed my studies. Unlike many other sports, most high jumpers peak in their 30s,” says Rikke, who trains between two and four hours, six days a week all year round.


14 | UDDANNELSE / EDUCATION  | 

NR. 5·2019

På festival for 10. gang ROSKILDE DTU-studerende deltog i Roskilde Festival med

over 20 projekter, som gjorde festivalen mere bæredygtig, mere effektiv og endnu sjovere.

Af Tore Vind Jensen

Omkring 100 studerende fra DTU var igen i år på Roskilde Festival for at bi­ drage til at gøre festivalen mere bæredyg­ tig og sjovere for gæsterne. Blandt projekterne var vindmøllen på billedet. Den er udviklet af Jonathan Niel­ sen, Christian Haagerup, Mathias Pender Nielsen og Line Folkersen, der alle læser til diplomingeniør på Maskinteknikret­ ningen. Møllen kan med sin teleskop­ stang hurtigt stilles op og pakkes ned og er derfor særlig anvendelig i områder, hvor der ellers ikke er adgang til strøm, som f.eks. campingområdet Dream City. Møllen er en videreudvikling af en prototype, som de studerende havde med

på festivalen i 2018. De håber, at deres re­ sultater fra dette års prototype kan bringe dem frem mod en færdig version, som de kan sætte i produktion. Det vil i så fald ikke være første gang, at et studenterprojekt fra Roskilde Festi­ val ender som studenter-startup. Sam­ arbejdet mellem DTU og Roskilde Festi­ val, som har eksisteret siden 2010, har tidligere været medvirkende til opstart af fem levedygtige virksomheder. Langt de fleste studerende var med til festivalen som del af 3-ugersperioden, hvor de sammen med en vejleder fra DTU og en kontakt på festivalen skulle udvikle et projekt. Projektet munder ud i en rapport, som giver den enkelte stude­ rende fem ECTS-point.


| UDDANNELSE / EDUCATION  | 15

NR. 5·2019

FOTO DITTE VALENTE

SE VIDEO OM ROSKILDEPROJEKTER Bintelligent: kortlink.dk/ymxt Peakshaving: kortlink.dk/ymxu Mellow Pod: kortlink.dk/ymxv

■■Få mere at vide Gå til bit.ly/31xq3CJ og læs om projekterne.


16 | UDDANNELSE / EDUCATION  | 

NR. 5·2019

Svar fra Mette Wier

Min mening / My opinion

Kære Anjila

Videnskabsteori bør fylde mere

Tak for dit indlæg. Det et er dejligt, at ­vores studerende er aktive og giver udtryk for deres holdninger. Bliv ved med det. Ingeniørfagets Videnskabsteori er et helt centralt kursus for DTU. Det er jeg helt enig med dig i. Kurset fortsætter natur­ligvis, men det er nødvendigt med en pause her i efteråret, fordi det delvist skal genbemandes og videreudvikles. Udvik­ lingen vil ikke mindst tage udgangspunkt i kursusevalueringerne. Det udbydes igen fra januar og kan følges flere gange årligt. I videreudviklingen investerer vi i kur­ set, og vores mål er at løfte kvaliteten, så vi giver jer de bedst mulige kompetencer, som kræves af en ingeniør i fremtidens samfund. I den proces har vi særligt fokus

ETIK Ingeniørfagets Videnskabsteori er under­prioriteret, og der bør ansættes flere undervisere.

Hvad skal der til for, at en DTU-studerende sætter foden ned og siger, at nu er det nok? Den nylige massefyring på DTU Management var det, der fik bægeret til at flyde over for mig. Faget Miljø og Økonomi, som er obligatorisk for kandidatstuderende i miljøteknologi, blev nedlagt i den sammenhæng og er endnu ikke blevet erstattet. Inge­niørfagets Videnskabsteori, som er et obli­ gatorisk bachelorkursus, blev også ramt, da en ud af to undervisere og filosoffer på faget blev fyret. I fire semestre har jeg været hjælpelærer på Ingeniørfagets Videnskabsteori – et job, som jeg har nydt og lært utroligt meget af. Men jeg har også fået indblik i de enorme udfordringer, der ligger i at lære ingeniørstuderende at tænke metavidenskabeligt. Det er ingen nem opgave AA DTU kalder sig – underviserne skal have dybdegående filoso­ med god grund et eliteuniversitet – men fisk skoling for at kunne løse den. Og det er et kæmpe tab for DTU, at der nu kun er én filosof er vi virkelig det, tilbage til at løfte opgaven. hvis vi uddanner Ingeniørfagets Videnskabsteori kører 200ingeniører uden 300 studerende igennem per semester, og nu fornuftig videnskabs­ også i august som 3-ugerskursus. Få, om nogen, teoretisk baggrund? fag på DTU har flere studerende per under­viser. At undervise så mange studerende på et fornuf­ tigt niveau kræver selvsagt væsentlige ressourcer. DTU kalder sig med god grund et eliteuniversitet – men er vi virkelig det, hvis vi uddanner ingeniører uden fornuftig videnskabsteoretisk baggrund? Hvem vil hyre en ingeniør, som ikke er i stand til at reflektere over sin models begræns­ ninger eller sine metoders bias? Som aldrig har hørt om fal­ ske negativer og ikke kan forklare, hvornår noget kan siges at være videnskabeligt lødigt? Hvem vil hyre en ingeniør, for hvem begreberne moral og etik er fremmede? Hvis DTU vil tage Ingeniørfagets Videnskabsteori al­ vorligt, bør der ikke tyndes ud i bemandingen, men sna­ rere ansættes flere undervisere. Og måske skulle man tage de studerendes gentagne efterspørgsler alvorligt og oprette retningsspecifikke videnskabsteorikurser i stedet for at køre alle igennem den samme, alt for generelle mølle. Heldigvis er studerende på DTU i stand til at blive vrede og indignerede. Det har jeg set, når jeg som hjælpelærer har læst kursusevalueringerne af Ingeniørfagets Videnskabste­ ori. Spørgsmålet er bare, om DTU er villig til at investere i faget, og om vi studerende er i stand til at tage vores vrede videre i systemet, så den ikke ender i kursusevalueringer, som der efter min erfaring ikke er ressourcer til at handle på.

Venlig hilsen Mette Wier Institutdirektør, DTU Management

Sommer­job i Nepal UDVEKSLING Organisationen Engineering World Health

sender ingeniørstuderende til Nepal og Mongoliet for at hjælpe med at reparere hospitalsudstyr.

Af Nanna Bild

Der er lang vej fra et dansk supersyge­ hus med masser af velfungerende udstyr til et nepalesisk hospital, hvor der måske er en ultralydskanner og et mikroskop af ældre dato. Og det er virkelig lærerigt at komme ud og opleve den helt anderledes virkelighed på tæt hold – og bruge sine ingeniørkompetencer til at gøre den en lille smule bedre. Det får man mulighed for, hvis man melder sig til DTU-afdelingen af den amerikanske non profit-organisation Engineering World Health, som hvert år sender studerende til små hospitaler i ­Nepal eller Mongoliet for at reparere de­ res medicinske udstyr og optræne perso­ nalet i at bruge og vedligeholde det. De studerende, som ofte går på retnin­ gen Medicin og Teknologi, starter på tre­ ugerskurset Medicoteknisk instrumente­ ring, hvor de i mindre grupper skal ud på i alt 20 poster og reparere forskellige

maskiner under vilkår, som ligner det, de bliver sendt ud til. Det handler selvfølge­ lig om klassisk ingeniørviden, men lige så meget om kreativ problemløsning og stor tålmodighed. Herefter går turen til det valgte land, hvor de unge først får et fælles introkur­ sus i sprog og kulturforståelse og der­efter to og to drager ud til de små landsby­ hospitaler, hvor de skal tilbringe fire uger på lige fod med de lokale. Sådan et ophold handler ikke kun om hjælp til ulandene. De studerende kom­ mer også hjem med en masse personlige og faglige erfaringer, som de kan bruge i deres senere karriere. En udsendelse med Engineering World Health kan lige­ frem ifølge organisationen give en ekstra stjerne på cv’et. ■■Få mere at vide Patrick Janowski, bestyrelsesformand for EWH DTU, patrick.janowski.6@gmail.com Se også årets EWH-udsendtes blog på ewh.dtu.dk.

PRIVATFOTO

FOTO DTU

Af Anjila Hjalsted, kandidatstuderende i miljøteknologi

på bæredygtighed, etik og ansvarlig tek­ nologi, forståelse for de tekniske viden­ skabers grundlag og deres betydning for mennesker og samfund, kritisk tænkning og refleksion. DTU Management bemander kurset med to førende professorer og en lektor til at løfte opgaven. Alle undervisere er centrale for de emner, der tages op. Disse ting kunne du jo ikke vide, og det kunne vi godt have formidlet tydeli­ gere. Vi glæder os til at folde det ud for de kommende studerende, følge modta­ gelsen af kurset og tage dialogen med jer, så vi fortsat kan blive bedre.

Bestyrelses­formand for EWH DTU, Patrick ­Janowski, installerer en operations­lampe på det lokale hospital i Janakpur, Nepal. Board President of EWH DTU, Patrick Janowski, installing an operating light in the local hospital in Janakpur, Nepal.

Science theory needs higher priority

Answer from Mette Wier

Summer job in Nepal

ETHICS If DTU intends to take engineering science theory seriously, it

Dear Anjila, Thank you for your com­ ments. I totally agree that engineering sci­ ence theory is a key course for DTU. The course will of course continue, but we need to take a break here in the autumn partly due to restaffing issues and the need for further course development—not least in relation to course evaluations.

EXCHANGE There is a long way from a Danish

should employ more—not fewer—lecturers. And perhaps we should take the students’ repeated requests seriously and create field-specific science theory courses instead of putting everyone through the same mill.

super hospital with lots of modern equipment to a Nepalese hospital equipped with an ultra­ sound scanner and an outdated microscope. Such an opportunity is open to anyone reg­ istering for EWH DTU—the official DTU de­ partment of the American non-profit organi­ zation Engineering World Health.


| UDDANNELSE / EDUCATION  | 17

NR. 5·2019

FOTO ED ROBINSON, AP, FOR SHELL

Holdet bag årets udgave af DTU’s økobil nåede at køre 429 km på en liter brændstof. he team behind this year’s DTU eco car managed to drive 429 km on a single litre of fuel.

DTU Roadrunners forsvarer førsteplads KONKURRENCE DTU-studerende vandt igen den internationale studenterkonkurrence om at køre længst på literen. Af Marianne Vang ryde

Årets Shell Eco-marathon i London endte med en ny sejr for DTU-bilen ’Dynamo’. I dagene 2.-5. juli lykkedes det at køre hele 429 kilometer på literen, hvilket var 90 km bedre end bilen på andenpladsen og 50 km bedre end DTU-rekorden sidste år. Dynamo kører på bioethanol og del­ tager i kategorien ICE (internal com­ bustion engine) Urban Concept, hvor der konkurreres om at køre længst på literen i noget, der minder om bykørsel med mange stop. Det gode resultat betød

også, at DTU-holdet kvalificerede sig til konkurrencen Drivers World Champion­ ships, som blev kørt den sidste dag. Her endte de på en 3.-plads. Bag sejren i London ligger et kæmpe arbejde med at optimere bilen. To stude­ rende har f.eks. lavet et helt nyt motor­ styringsprogram, der betyder, at ­bilen hele tiden kører med den optimale brændstofmængde. „Sidste år havde vi en del problemer med vores ECU, som styrer al elektronik­ ken. Den gik hele tiden ud og skulle re­ sættes. Men det fungerede perfekt i år, og

motoren kørte væsentligt bedre end før,“ fortæller årets teammanager, Christoffer Bohn Ebert. Andre studerende har arbejdet på at minimere friktionen i bremsen, og der er også blevet lavet et nyt rat. I alt har flere end 30 studerende været involveret i at gøre bilen endnu bedre, dels på økobilkurset DTU Roadrunners, dels på for­ skellige specialkurser. Men det stopper ikke her; Dynamo kan stadig forbedres. Næste år vil der blandt andet blive arbejdet med at redu­cere væg­ ten fra 128 kg til 100 kg eller derunder.

DTU Roadrunners defends first place at Shell ECO-marathon COMPETITION This year’s Shell ECO-mara­

thon saw a new victory for the DTU ‘Dynamo’ car. In the period 2-5 July, the car managed to drive 429 km on a single litre of fuel—90 km more than the car in second place and 50 km more than DTU last year’s record. The Dynamo car, which runs on bioetha­ nol, was entered in the category ICE (internal

combustion engine) Urban Concept, where teams compete to drive as far as possible on a single litre of fuel in urban-like conditions with numerous stops. The win also meant that the DTU team qualified for the competition Drivers World Championships which was held on the last day of the event. Here the team se­ cured third place.

The victory in London was in no small part due to a massive effort to optimize the car. For example, two students created a brand new en­ gine management program so that the car al­ ways uses the optimum amount of fuel. “Last year we had some problems with our ECU, which controls all the electronics. It kept on cutting out and had to be reset. But this

Det vil også blive emnet for Christof­ fers bachelorprojekt, som han laver sam­ men med årets Dynamo-chauffør, Sarah Conradsen. De går begge på studielinjen Produktion og Konstruktion.

■■Få mere at vide Claus Suldrup Nielsen, laboratorieingeniør, DTU Mekanik, csn@mek.dtu.dk Christoffer Bohn Ebert, studerende, chris.bohn.ebert@gmail.com

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1905 year it worked perfectly, and the engine ran much better than before,” says this year’s team manager, Christoffer Bohn Ebert. Other students worked on minimizing brake friction and building a new steering wheel. More than 30 students have been in­ volved in making car improvements—partly on the eco car course DTU Roadrunners.


18 | SAMFUND / SOCIETY  | 

Rådgivning og projekter Nyt center for cybersikkerhed For at imødegå truslen om cyberangreb på det globale marked har Industriens Fond finansieret et nyt dansk center for cybersikkerhed, der skal sikre en tæt kontakt mellem forskningsinstitu­ tioner og danske SMV’er og startups. Projektansvarlig er Christian D. Jen­ sen, og sekretariatet for Danish Hub for Cyber­security ligger på DTU Compute.

INKUBATOR Tæt på 30 mindre opstartsvirksomheder har i et års tid været tilknyttet DTU Link og fået værdifuld hjælp i form af forskertimer, værkstedstid og gode råd. Af Marianne Vang Ryde

Let adgang til forskere, et værksted med topklasseudstyr, kontorfaciliteter i et åbent og imødekommende miljø og administrative medarbejdere, som ved, hvad små innovative virksomheder har brug for af hjælp – og har de rette kon­ takter til at skaffe den. Sådan beskriver tre af virksomhederne i DTU Link det inku­ bationsmiljø, som for halvandet år siden blev skabt på Risø Campus med midler fra Region Sjælland. En af de senest tilkomne er Nordic Algae, som er startet af studerende på diplom­uddannelsen Proces og Innova­ tion. De vil bidrage til at løse problemet med at skaffe mad til stadig flere men­ nesker på Jorden ved at udvikle udstyr til dyrkning og høst af tang. „Vi har aftalt et innovationsforløb, hvor vi får finansieret kontorplads, værk­ steds- og forskertimer. For os handler det om at få produceret nogle prototyper, og så er det en ekstra gevinst, at vi her fra Risø har direkte adgang til at teste v­ ores

Nyt klimapanel Danmarks Innovationsfond vil sikre sig, at Danmark og resten af verden får den størst mulige effekt af de milliarder af kroner, som fonden forventer at skul­ le investere i klimarelaterede projek­ ter. Derfor har fonden samlet et bredt klima­panel bestående af virksomheder og forskere til at rådgive dem. Pane­let skal også være med til at anspore for­ skere, iværksættere og erhvervslivet til at øge satsningerne på forskning og teknologisk udvikling. Professor Jens Kehlet Nørskov er et af klimapanelets 37 medlemmer.

dyrknings- og høstsystem i Roskilde Fjord,“ siger Eske Emil Mørkedal. Han og to medstuderende blev fær­ dige med uddannelsen denne sommer, så nu kan de hellige sig virksomheden. Men de vil gerne bevare tilknytningen til DTU og den lette vej til værksted og forskere. Mandagsmøder I forbindelse med opstarten af firmaet Snapform, der vil digitalisere design og produktion af proteser til benampute­ rede, kom Bo Esbech og hans makker til et af DTU Links månedlige mandags­ møder. Her er både morgenmad, oplæg om iværksætteri og god gammeldags net­ working. „Efter foredraget blev vi vist rundt i faciliteterne og så straks, at det var lige, hvad vi manglede. Vi laver mange proto­ typer af benproteser, og værkstedet har en virkelig god 3D-printer. Det er et kæmpe plus, at vi bare kan gå over og sætte maski­nen i gang med at printe protesen, i stedet for at vi hver gang skal sende op­ gaven i byen,“ siger Bo Esbech.

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Mere viden om luft­ forurening i København

Faldvildtundersøgelser fortsætter på DTU

NR. 5·2019

Mange gode idéer realiseres i DTU Link

■ Kort nyt

Københavns sundheds- og omsorgs­ borgmester, Sisse Marie Welling, har nedsat en ekspertgruppe, der skal øge kommunens viden om de sundheds­ skadelige virkninger af luftforurening i København. Ekspertgruppen skal arbejde i perioden fra 2019-2022, og senior­forsker Teis Nørgaard Mikkelsen, DTU Miljø, er et af de otte medlemmer.

Efter en udbudsrunde er det besluttet, at et konsortium bestående af DTU’s Cen­ ter for Diagnostik og Aalborg Universi­ tet de næste fire år skal rådgive Miljø- og Fødevareministeriet om sundhedstil­ standen hos vilde fugle, land- og hav­ pattedyr. DTU står således stadig blandt andet for at undersøge dødfundne el­ ler trafikdræbte dyr, som indsendes på grund af mistanke om sygdom.

DTU Fødevareinstituttet fylder 60 i år 5. juni 1959 blev det besluttet at etablere et nationalt fødevareinstitut i Danmark med fokus på kemiske analyser, og hvad kemiske stoffer betyder for madens sundhed. I dag forsker DTU Fødevare­ instituttet også i kemikaliecocktails, antibiotikaresistens, bæredygtighed og tarmsundhed, og nye forskningsfelter som fødevareallergi, helhedsvurderin­ ger, bæredygtig kost og fødevaretek­ nologi kommer til. Instituttet rådgiver nationale og internationale myndighe­ der og hjælper også industrien med at udvikle bedre og sundere produkter.

■ News in brief New centre for cyber security · New climate panel · More knowledge about air pollution in Copenhagen · Fallen wild game studies continue at DTU · DTU Food celebrates 60th anniversary

Eske Emil Mørkedal i midten flankeret af kollegerne Mathias Skovdam Busk Andersen til venstre og Oscar Schmeltzer i det nystartede firma Nordic Algae, som bor i DTU Link. Eske Emil Mørkedal centre, flanked by his colleagues Mathias Skovdam Busk Andersen left, and Oscar Schmeltzer in the newly established company Nordic Algae housed at DTU Link.

SE VIDEO OM DTU LINK kortlink.dk/ypce

Han har også haft glæde af at møde andre mindre virksomheder og udveksle erfaringer, blandt andet med fundraising, ligesom DTU Link-personalet har været gode til at hjælpe med praktiske løsninger. Kvalitetsstempel For firmaet Nordic Firefly, som med ud­ gangspunkt i forskning fra DTU Elektro har udviklet en effektiv elektronikenhed til at styre solcellelamper, har det været alfa og omega, at forskere i DTU Fotonik har testet udstyret igennem. „Med et uvildigt stempel fra DTU kunne vi dokumentere, at vi kan sikre ordentligt lys i solcellelamper både som­ mer og vinter. Og med det i hånden fik vi mulig­hed for at indgå i et projekt med TrygFonden om at udvikle en rednings­ stige med indbygget solcellelys til havne, hvor alt for mange er druknet, fordi de ikke kunne se, hvor de kunne komme op,“ fortæller firmaets stifter Jørgen Kejlberg. Nordic Firefly deltog i Danish Tech Challenge i 2017 og har fået styr på de første udfordringer med jura, kontrakter og patenter. Men Jørgen fremhæver, at personalet i DTU Link har været rigtig gode til at se, hvilke behov de har nu. Blandt andet har de fået hjælp til at komme videre med salget. Forskertimer bliver der også stadig brug for, for de er ved at starte et nyt projekt med gadelam­ per, der udelukkende kører på sollys. DTU Link har i første omgang fået midler til tre års virksomhed indtil 2020, og de har formået at tiltrække mange mindre virksomheder til regionen med deres blanding af gode faciliteter, praktisk hjælp og let adgang til forskere på hele DTU. Derfor håber de også, at de kan skaffe midler til en forlængelse. ■■Få mere at vide Jacob Aabroe, projektleder, Afdeling for Innovation og Sektorudvikling, jabroe@dtu.dk Læs mere om virksomhederne på link.dtu.dk

Many good ideas at DTU Link INCUBATOR Easy access to researchers, a

workshop with top-class equipment, office facilities in an open and welcoming environ­ ment, and administrative staff who under­ stand the help small innovative businesses need to succeed—and have the right contacts to obtain it. This is how three of the compa­ nies in the DTU Link incubation describe the

environment created with funds from Region Zealand eighteen months ago at Risø Campus. One of the most recent arrivals is Nordic Algae established by students on the BEng Process and Innovation study programme. They want to help solve the problem of pro­ ducing food for more of the world’s population by developing equipment for the cultivation

and harvesting of seaweed. “We’ve agreed an innovation process where­ by our office space, workshop, and research hours are all financed. For us, it’s about pro­ ducing some prototypes, and it’s an added bonus that we have direct access to test our cultivation and harvesting system in Roskilde Fjord from Risø,” says Eske Emil Mørkedal.


| SAMFUND / SOCIETY  | 19

NR. 5·2019

PRIVATFOTO

Studerende udvikler diamant-røntgenlinser LASER På en virksomhedsdag kom Steffen Sloth i kontakt med en dansk high tech-virksomhed. Det endte med et masterprojekt.

Nordic Fireflys teknologi sørger for, at solcellelyset virker i al slags vejr, så man altid kan se redningsstigen. Nordic Firefly’s technology ensures that solar cell light works in all kinds of weather so that a new rescue ladder is always visible.

Virksomheden JJ X-Ray, der udvikler højt specialise­ Steffen Sloth skal fremstille rede komponenter til røntgen, diamantlinser til verdens kraf­ synkrotron-stråling og neutro­ tigste røntgenudstyr til forsk­ ninstrumenter, har været med ningsbrug – et rent ønskepro­ til at formulere projektet. jekt for en studerende. „Vi har tidligere arbejdet sammen med DTU Innovation „DTU Fysik tilbød en virk­ Steffen Sloth somhedsdag, hvor blandt andre og DTU Link, så vi har et rig­ JJ X-Ray kom på besøg. Her mødte jeg tig godt indtryk af DTU. Det har derfor Paw Kristensen, som fortalte om hele været ret naturligt for os at formulere et processen. Det tiltalte mig meget, at masterprojekt med et helt klart formål. projektet handlede om at udvikle et reelt Der skal udvikles linser i enkelt-krystal­ produkt,“ fortæller Steffen Sloth. lisk materiale, så den stråle, der ledes Produktet er en diamantlinse, som igennem linsen, er kohærent,“ fortæller skal anvendes i verdens mest avancerede Paw Kristensen, der er supervisor hos JJ røntgenapparater. For at lykkes med det X-Ray. skal Steffen Sloth optimere ætsningspro­ cessen, så laseren kan slibe de kunstige Tre uger til Chicago diamanter med så minimale ujævnhe­ Som en del af sit masterprojekt skal der i overfladen som muligt. Det sker Steffen Sloth til The Advanced Photon i samarbejde med DTU Nanolab, som Source i Chicago, der drives af det ame­ har helt unikke faciliteter til denne type rikanske energiministerium. Her skal diamantlinserne testes, måles, efterprø­ fremstilling. „Vi har både udstyr og erfaring med ves og karakteriseres ved hjælp af rønt­ Compound Reflective Lenses (CRL), genstråler. Projektet er bevilget stråletid i hvor vi ætser i diamanter. Nu skal vi tage synkrotronen, mod at Steffen Sloth efter­ metoden et skridt videre, så linserne får følgende udgiver en videnskabelig arti­ den mest optimale kohærente stråle (en kel om det. Det er dermed et masterpro­ forstærket lysstråle, hvor lysbølgerne er ’i jekt, som ikke bare resulterer i et anven­ takt’ med hinanden, red.),“ forklarer Jes­ deligt produkt, men som også formidler per Hanberg, der er supervisor på DTU resultaterne til omverden. Selv om det virker omfattende, er Steffen Sloth for­ Nanolab. Diamantlinserne skal optimeres ved trøstningsfuld: simulering (design og beregning) med „Det er et presset forløb med mange et computerværktøj, der er udviklet på ting, der skal læres, og der skal helt sik­ DTU Fysik, og derefter skal de fremstil­ kert være progression i processen for at les fysisk. nå i mål, men jeg tror på det!“ „Jeg har ikke lavet fabrikation tidli­ gere, men har deltaget på kurser og har ■■Få mere at vide også lavet projekter med neutronspred­ Friis Poulsen, professor, DTU Fysik, ning og røntgenspredning, så det er Henning hfpo@fysik.dtu.dk spændende at fremstille noget til den Jesper Hanberg, Leder af Fabrikations Support, virkelige verden,“ siger Steffen Sloth. ph.d., DTU Nanolab, jehan@dtu.dk Af Tom Nervil

De forvandler dagslys til LED-lys STARTUP Nordic Firefly har udviklet en teknologi, der gør

solcellelamper mere effektive. Løsningerne kan være med til at redde liv og skabe tryghed.

Med en omsætning på en mio. kr. er den to år gamle DTU-startup Nordic Firefly kommet godt fra start. Virksomheden lever af at udvikle elektronik, der på en effektiv måde hiver energi ud af solcelle­ lamper, når solen skinner, og gemmer den i et batteri. Teknologien er udviklet på en måde, så man undgår det store tab af energi, der ofte sker i forbindelse med konvertering af solenergi. „Udfordringen med mange soldrevne lamper er, at de ikke tager højde for lange perioder med overskyet vejr, har ringe holdbarhed og ikke giver nok lys. V ­ ores teknologi er så effektiv, at lamperne fungerer selv i perioder med begrænset dagslys og på lange vinternætter,“ for­ tæller Jørgen Kejlberg, der er direktør i Nordic Firefly. Lys på redningsstige Nordic Firefly er funderet på en DTUpatenteret teknologi og en solid teknisk viden om elektronik, solpaneler, batte­ rier og LED. Til daglig holder virksom­ heden til på DTU Risø i DTU Link, et inkubatormiljø, som bl.a. hjælper med at finansiere samarbejder mellem forskere og virksomheder i region Sjælland (læs

mere om det på modsatte side). Virk­ somheden er i dag et aktieselskab med Sparekassen Sjælland som medejer. Nordic Firefly har blandt andet for TrygFonden udviklet en solcelledrevet lysenhed, der udgør det øverste trin på en nyudviklet redningsstige. Solcelle­ konceptet gør redningsstigen uafhængig af strømkilder. Den kan lyse året rundt, fra skumringstid til daggry, og kan der­ for være med til at forhindre drukne­ ulykker. Stigen er nu sat op i mere end 300 havne over hele Danmark. Trafiksikkerhed i Afrika I øjeblikket udvikler Nordic Firefly elektronikken til en solcelledrevet gade­ lampe for Living Energy Lightning. I lampen er der integreret fire solpaneler på hver sin side af masten samt et sol­ panel på toppen. Det skal få solcellerne til at fange så meget energi som muligt. Lampen bliver testet på Risø Campus i samarbejde med DTU Fotonik, inden den skal indgå i et demonstrationspro­ jekt i Lagos. Her er el-nettet ofte usta­ bilt, så solcellelampen kan være med til at skabe tryghed og trafiksikkerhed. Ifølge Jørgen Kejlberg er der i det hele taget uanede muligheder for at anvende Nordic Fireflys bæredygtige løsning: „Teknologien er oplagt til at bruge i områder, hvor der ikke er strøm, og hvor man vil undgå at lægge elkabler. Det kan være i form af solcelledrevne lamper, der f.eks. er integreret i udendørs bænke ­eller i andre produkter, som kan lyse op i mørke områder. Men i princippet er det kun fantasien, der sætter grænser.”

SE VIDEO OM HAVNESTIGEN

■■Få mere at vide

kortlink.dk/ymxy

Jørgen Kejlberg, direktør, Nordic Firefly, jk@nordicfirefly.com

FOTO ARGONNE NATIONAL LABORATORY

Af Christina Tækker

Advanced Photon Source i Chicago, hvor Steffen Sloth skal teste sit master­projekt. Advanced Photon Source in Chicago, where Steffen Sloth will test his MSc project.

www.nordicfirefly.com

They transform daylight into LED light START-UP With a turnover of DKK 1 mil­

lion, the two-year-old DTU start-up Nordic Firefly has got off to a glowing start. The com­ pany develops electronics which extract en­ ergy effectively from solar cell lamps when the sun is shining and store it in a battery. The technology is developed in such a way as to avoid the significant energy loss often as­

sociated with the conversion of solar energy. “The problem with many solar-powered lights is that they don’t factor in cloudy weather, they have poor durability, and they don’t produce enough light. Our technology is so efficient that the lamps function well even during periods of limited daylight,” says Nordic Firefly CEO, Jørgen Kejlberg.

Student develops diamonds X-ray lenses LASER Steffen Sloth is to produce diamond

lenses for the world’s most powerful researchbased X-ray equipment—a dream project for a student. “DTU Physics offered an open business day at the University—and JJ X-ray was one of the companies in attendance. Here I met

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1905 Paw Kristensen, who described the whole process. It really appealed to me that the pro­ ject involved developing a real product,” says Steffen Sloth. The product is a diamond lens to be used in the world’s most advanced X-ray equip­ ment units.


20 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 

NR. 5·2019

FOTO DTU

Varm mad og fællesspisning FOLKEKØKKEN Campus Service udvider åbningstider og tilbyder et varmt aftensmåltid om tirsdagen, både på Lyngby og Ballerup Campus. Af Marianne Vang Ryde

Med det nye aftenmodul vil der være mange, som opholder sig på DTU ved aftensmadstid. Caféerne i bygning 101 og 202 er selvfølgelig åbne som alle a­ ndre dage med det almindelige sortiment. Og i bygning 202 vil der som noget nyt være åbent helt til kl. 22 om tirsdagen. Men nu bliver der også mulighed for at få noget mere solidt end en sandwich og en salat. Med flere mennesker på campus om tirsdagen har Campus Ser­ vice fået mulighed for at komme med et helt nyt tilbud om fællesspisning i kanti­ nen bygning 202 mellem kl. 17 og 18.30. „Vi forestiller os noget i retning af det klassiske folkekøkken; et varmt aftens­ måltid, der kan spises sammen med kol­ leger, medstuderende eller måske fami­ lien, hvis man bor tæt på,“ siger service controller i Campus Service Dennis Ander­sen. „Folkekøkkenet er et tilbud til hele DTU – forskere, TAP’er og studerende. Vi håber, mange vil få lyst til at mødes til en snak og et måltid mad tirsdag, enten

Fra efterårssemestret tager DTU tirsdag aften til hjælp for at få plads til de mange studerende og udnytte lokalerne bedre. From the autumn semester, DTU will introduce Tuesday evening classes to help accommodate the many students and make better use of space.

Nu bliver der sat strøm til tirsdag aften AFTENMODUL Dette efterår vil der som noget nyt være kurser tirsdag aften mellem kl. 18 og 22.

Antallet af studerende stiger år for år, og selv om bygningsmassen også er udvidet, bliver det stadig sværere at rumme alle inden for de normale rammer. De eksiste­ rende bygninger må simpelthen udnyttes bedre, og derfor starter der i dette seme­ ster et forsøg med aftenundervisning, i første omgang om tirsdagen. Alle institutter udbyder mindst et kur­ sus hver, og omkring 700 studerende vil skulle deltage i dem. I første omgang lig­ ger aftenkurserne på Lyngby Campus i 3. kvadrant og på Ballerup Campus, så her vil der blive liv og aktivitet fra morgen til aften, både indenfor og udenfor. Efterhånden som lyset svinder, vil der blive etableret hyggebelysning i de om­ råder på Lyngby Campus, hvor der er undervisning. Og man vil i nærområdet kunne købe varme og kolde drikke, snacks og små lune overraskelser, der passer til sæsonen. Vil man have et lidt større mål­ tid før undervisningen, er der også mu­ lighed for det både i Lyngby og Ballerup. Mange hensyn Planlægningen af aftenmodulet begyndte sidste sommer, og siden er der blevet arbej­ det intenst med at imødekomme ø ­ nsker fra både medarbejdere og studerende. For de studerende var det f.eks. vigtigt, at ingen skulle have timer til kl. 22 tirsdag aften og så møde kl. 8 næste morgen. Det

ønske er ikke så nemt at opfylde, som det lyder, da mange kurser udbydes på flere uddannelsesretninger, og der desuden er mange valgfrie kurser. Ved planlæg­ ningen er der dog taget hensyn til, at de anbefalede studieforløb ikke skal have et uhensigtsmæssigt skema. „Det er også vigtigt for mig at under­ strege, at ingen kommer til at arbejde mere – hverken studerende eller med­ arbejdere – når der indføres aftenunder­ visning. Arbejdet bliver bare fordelt lidt anderledes,“ siger dekan Philip Binning. Aftenmodulet vil selvfølgelig kunne komme til at presse både familie- og for­ eningsliv, men Philip Binning ser ikke andre muligheder for at få lokalekabalen til at gå op. Aftenundervisningen vil også give universitetet flere muligheder for at tilbyde efteruddannelse via enkeltfags­ ordningen. „Jeg kan se, at det fungerer på universi­ teter mange steder i verden, og det håber og tror jeg også, det kommer til her, når vi får det rigtigt indarbejdet,“ siger han. Pilotprojekt varer hele dette studieår, men efterårssemestret bliver evalueret allerede i januar 2020, så eventuelle æn­ dringer kan blive implementeret næste efterår.

new, this autumn DTU will hold evening cours­ es from 6.00 to 10.00 p.m. By Marianne Vang Ryde Student intake is increasing every year and despite the addition of campus buildings, it is becoming increasingly difficult to accommo­ date everyone within the existing framework.

Af Marianne Vang Ryde

Eneste forudsætning for at være med i DTU’s kor er, at man har lyst til at synge. Her er plads til både medarbejdere og studerende, danske og internationale og ingen formelle krav til stemme eller nodekendskab. Her gælder det bare om at have det sjovt – der er højt til loftet og plads til at lave fejl. Og så er det gratis. Koret synger et blandet repertoire af rock, blues, gospel, pop og klassisk – fra Beatles, Abba og Queen til Robbie Williams, Bruno Mars og Adele – og så lidt dansk julemusik. Alt, hvad man ind­

■■Få mere at vide Philip Binning, dekan for kandidat- og ph.d.-uddannelserne, dtu-graduatedean@dtu.dk

DTU simply has to make better use of the exist­ ing portfolio, which is why it is introducing an evening class pilot scheme this semester—ini­ tially on Tuesdays. All departments will offer at least one course each and around 700 students will take part. Initially, the evening courses will be held in the third quadrant at Lyngby and at Ballerup

■■Få mere at vide Dennis Andersen, service controller, Campus Service, dennisa@dtu.dk Billetter til folkekøkkenet købes på shop.fazerfoodco.dk/5179. Man kan vælge et måltid med eller uden kød (vegetarisk).

SANGGLÆDE Der er plads til alle, som kan lide at synge.

Dynamic Tuesday evenings EVENING MODULE As something entirely

Varm mad på Ballerup Campus Også på Ballerup Campus bliver der mulighed for at købe et varmt aften­ måltid ved et pop op-salgssted i nær­ heden af kantinen. Salgsstedet vil have åbent imellem kl. 17 og 18, og menuen vil være retter, der let kan tages med ud i bygningen. Det vil også være muligt at hente en ret og tage den med hjem.

Kom og syng med i DTU-koret

FOTO DTU

Af Marianne Vang Ryde

som afslutning på arbejdsdagen eller som optakt til aftenundervisning eller andet aftenarbejde.“ For at undgå madspild skal man købe billet til folkekøkkenet på for­ hånd. I første omgang vil det være åbent i 13-ugersperioden, men hvis det bliver en succes, kan Dennis sagtens forestille sig, at tilbuddet bliver udvidet.

Campus, so these areas will be buzzing with activity from early morning to late evening— indoors and out. As darkness falls, cosy lighting will come on in those areas of Lyngby Campus where classes are being held, and hot and cold drinks, snacks, and hot seasonal delights will be on sale in the immediate area.

øver, bliver brugt foran et publikum, når koret optræder ved forskellige arrange­ menter på DTU, f.eks. årsfest, DTU-sta­ fet og dimittendreceptioner. Men man kommer også ud af huset og møder an­ dre kor, f.eks. til Choir Battle, Copen­ hagen Marathon og kordag i Tivoli; og julekoncerten er en årlig tradition. Korets dirigent er Peter Spies, som har komponeret flere musicals, herunder ’Atlantis’, og desuden er udøvende musi­ ker og korleder for adskillige andre kor. Koret øver hver torsdag kl. 17-18.30 i bygning 101, som regel i Glassalen, og er man interesseret i at finde ud om af, om det er noget man har lyst til, m ­ øder man blot op. Første øvegang i dette se­ mester er 5. september kl. 17. Ønsker man at blive medlem, sender man en anmodning til Facebook-gruppen ’DTU University choir’. Her kan man også se, hvor og hvornår, der er koncert, og hvilke sange, der skal øves. Koret har p.t. omkring 70 medlem­ mer.

Come and sing along in the DTU Choir LOVE OF SINGING The only require­

ment for joining DTU’s choir is a love of singing. No special musical ability or music sheet reading skills are required in a choir that welcomes staff and stu­ dents—Danish and international alike. Here it is all about having fun.


| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 21

NR. 5·2019

Nyt laboratorium fuldender undervisningen i solcellesystemer

■ Kort nyt Navne og karriere Jubilæer Ole Christensen, professor, DTU Compute, 25 år 1/8 Karin Grønlund Jakobsen, chefkonsulent, Afdeling for Campus

Service, 25 år 1/8

BYG SELV 12 studerende indviede på 3-ugerskurset Anvendt Solcelle­

Gregers Jungersen, professor, DTU Sundhedsteknologi, 25 år 1/8 Jesper Lægsgaard, lektor, DTU Fotonik, 25 år 1/8 Tina Elisabeth Barenscheer, specialkonsulent, Afdeling for

teknologi et nyt laboratorium, hvor man kan bygge og teste solcellemoduler i fuld størrelse. Af Marianne Vang Ryde

DIY Three groups of students are working hard with ham­

mers and glue to make the best solar panel for a camping fridge. “The winner will be the team that can deliver the coldest beer,” says Rasmus Nielsen, proudly showing off the result of his own group’s efforts: A solar panel with 36 solar cells in series mounted under glass. The team members have

„De standardmoduler, man kan købe f.eks. i Kina, passer sjældent særlig godt rent æstetisk i dansk byg­ geri. I det nye laboratorium kan vi eksperimentere os frem til prototyper, der både kan gøre arkitekten glad og samtidig producere energi nok. På den måde kan vi være med til at støtte en dansk industri. Danmark kan ikke konkurrere med den billige kinesiske pro­ duktion af selve cellerne; men vi kan være med til at udvikle og demonstrere systemer, der også lever op til nogle æstetiske krav, og på den baggrund eventu­ elt skabe basis for en dansk produktion,“ siger Sune. Vive la France De tre grupper af solcellemodulbyggere har grebet opgaven lidt forskelligt an. To af dem har valgt den oplagte model, hvor cellerne er sat sammen på høj­ kant i fire rækker med ni i hver. Men Rasmus’ og Lasses gruppe kastede sig ud i landscape-versionen, hvor cellerne sidder i seks gange seks rækker. „Det kan godt være, at vores modul ikke passer på en køleskabsdør, men vi ville prøve denne løsning, som vi synes, er mere æstetisk, og vi regner med, at den vil have nogle fordele i forhold til mindre skyg­ gevirkning,“ siger Lasse og håber, at modulet også kommer til at virke. „Det er virkelig et pillearbejde, og der er meget, som kan gå galt. Man kan let komme til at beskadige de tynde solceller eller lave fejl i lodningerne. Hvis bare én celle ikke virker, dør hele systemet. Normalt bliver modulerne selvfølgelig ikke lavet i hånden. Men det er rart at prøve, for man får en god indsigt i industrien og en idé om, hvordan man kan opti­ mere processen. Og så er det bare supersjovt selv at lave noget.“ ■■Få mere at vide Sune Thorsteinsson, studielinjeleder for Solenergi, DTU Fotonik, sunth@fotonik.dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1905 chosen the name Vive la France, even though there is only one Frenchman in the group, which also comprises an Ital­ ian and two Danes. It is day three of the three-week Applied Photovoltaics course, which is held in the brand new DTU Fotonik labo­ ratories at Risø Campus.

Ridderkorset af Dannebrogordenen er tildelt: Forskningsdekan Katrine Krogh Andersen, professor Leonardo de Chiffre, pro­ fessor Ida Lykke Fabricius, professor Jane Hvolbæk Nielsen og professor Jens Bredal Nielsen. Professor Henrik Hautop Lund, DTU Elektro, fik prisen som ‘The Most Outstanding Healthcare Innovator in the World in 2019’, og hans opfindelse Moto Tiles fik SilverEco and Ageing Well International Award. Rektor Anders Bjarklev er valgt som præsident for Akade­ miet for de Tekniske Videnskaber fra næste år og er nu med i ATV’s præsidium. Professor Tejs Vegge er udnævnt til en af Mission Innovations 19 Champions.

Goddag Maskinlæring er overskriften på Jes Frellsens karriere. Han star­ tede på KU med maskinlæring anvendt på biologiske proble­ mer, men fandt ud af, at maskinlæringen interesserede ham mere end biologien og tog så til Cambridge i England, hvor han fik en postdoc-stilling i en af Europas bedste maskinlærings-grupper. De seneste tre år har han været lektor i maskinlæring på ITUniversitetet, og nu er han så kommet til det tredje hovedstadsuniversitet som lektor på DTU Compute. „Jeg glæder mig til at blive en del af sektionen Kog­ nitive Systemer, som er meget stærk inden for maskinlæring og på mange måder minder om gruppen i Cambridge,“ siger han. Noget af det, der interesserer ham, er, hvordan man kan kombi­ nere statistiske modeller med dybe neurale netværk til såkaldte generative modeller. Han er specielt interesseret i, hvordan de kan bruges til at fylde manglende oplysninger ud. Det kunne f.eks. være i sundhedsdata, hvor patienter ikke har svaret på alle spørgsmål i et spørgeskema, eller læger ikke har noteret al den relevante information.

Farvel Efter 16 år på Forskningscenter Risø og senere DTU Energi flyt­ ter chefkonsulent Anders Smith til Villum Fonden, hvor han som programchef skal være med til at behandle ansøgninger inden for det teknisk-/naturvidenskabelige område. Anders er uddannet fysiker og har i mange år både fungeret som administrativ medarbejder, der hjalp forskerne med ansøgninger og var kommunika­ tions­ansvarlig, og haft et ben i forskningen inden for bl.a. magnetisk køling. Før han kom til Risø, var han redaktør på Den Store Danske Encyklopædi, og gennem det arbejde blev hans interesse for at skrive og fortælle om naturvidenskab virkelig vakt. Det kom ikke kun DTU til gavn, men resulterede også i bogen ’Alt er relativt - eller er det nu også det?’, hvor han og en biolog med glimt i øjet giver en rundtur i hele naturvidenskaben. „Nu glæder jeg mig til at se tingene fra den anden side af bor­ det, men jeg bliver jo i de samme kredse og vil nok også af og til komme til DTU for at fortælle om fondens opslag.“

■ News in brief Anniversaries · Prizes and appointments · Hello · Goodbye

FOTO JOACHIM RODE

New lab completes course in solar cell systems

Adm. direktør i MG Solar Michael Graversen (tv.) hjælper Lasse Wahlgreen og Rasmus Nielsen med produktionen af deres solcellepanel. CEO at MG Solar Michael Graversen (left) helps Lasse Wahlgreen and Rasmus Nielsen with the production of their solar panel.

Priser og udnævnelser

PRIIVATFOTO

Funktion og æstetik Rasmus Nielsen afslutter første år af kandi­ datuddannelsen Bæredygtig Energi med dette 3-ugerskursus, mens gruppe­ kammeraten Lasse Wahlgreen tager kurset som en del af en såkaldt fleksibel master, hvor man sammensætter sin egen efteruddannelse på tværs af de fastlagte studieret­ ninger. Han underviser på Maskin­mesterskolen og har sat sig for at få opgraderet sin viden inden for brændselsceller, solceller og elforsyning. De er begge begejstrede for, at man nu kan komme hele vejen rundt om solcelleteknologien, fra planlægning over praktisk produktion til installation. Rasmus har også tænkt sig til efteråret at tage kurset i bygningsintegrerede solcellesystemer, som drives i samarbejde mellem DTU Fotonik og DTU Byg. Et andet vigtigt formål med det nye laboratorium er nemlig, at man i samarbejde med industrien skal eksperimentere med at integrere solcellerne forskel­ lige steder, hvor man gerne vil have direkte adgang til sollysets energi. Det kan f.eks. være på bygningstage, i lamper eller sensorer og i forbindelse med Internet of Things.

FOTO BAX LINDHARDT

Der hamres og bankes, loddes, limes og lamineres til den store guldmedalje, når tre grupper af stude­ rende kæmper om at lave det bedste solcellepanel til et campingkøleskab. „Den, der kan sørge for de koldeste øl, vinder,“ lyder det fra Rasmus Nielsen, mens han stolt frem­ viser resultatet af sin gruppes anstrengelser: Et sol­ cellemodul med 36 solceller sat i serie og monteret under glas. Teamet kalder sig Vive la France, selv om der kun er én franskmand i gruppen, som ellers omfatter en italiener og to danskere. Det er tredje dag på 3-ugerskurset Anvendt Sol­ celleteknologi, som holdes i de splinternye laborato­ rier, DTU Fotonik har fået indrettet på Risø Campus. Her er skabe fyldt af kasser med solceller, et stort bord med loddeudstyr og masser af plads til, at et helt hold studerende kan prøve kræfter med solcel­ leteknologien. De næste dage skal deres moduler testes og ka­ rakteriseres. Det foregår bl.a. i billedrummet, hvor man kan sætte strøm til dem, så de begynder at lyse. Her kan man med forskellige billeddiagnosticerings­ værktøjer se, hvor der eventuelt er fejl på dem. Og i karakteriseringsfløjen er der to store apparater med kraftige lamper, som gør det ud for solen. Her kan man måle, hvor meget energi, de giver. Den nye solcellefacilitet fuldender DTU’s under­ visningspakke inden for solcellesystemer: „I foråret kørte vi det teoretiske kursus Solcellesy­ stemer, hvor de studerende regnede på komponen­ ter, systemer og installationer, og nu får de så direkte føling med det hele i den fysiske verden,“ siger en af underviserne, leder af studielinjen Solenergi, Sune Thorsteinsson.

Uddannelse og Studerende, 25 år 1/8 Poul Hummelshøj, sektionsleder, DTU Vindenergi, 25 år 1/9 Hanne Moos Bille, chefkonsulent, DTU Aqua, 25 år 5/9 Henning Engelbrecht Larsen, seniorudviklingsingeniør, DTU Fotonik, 25 år 7/9 Milan Møller Pavlovic, it-medarbejder, DTU Aqua, 25 år 15/9


22 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 

NR. 5·2019

Kunstig intelligens er benhård matematik og ny erkendelse OPLYST Et af professor Thomas Bolanders foredrag om kunstig intelligens slog benene så meget væk under Selskabet

for Naturlærens Udbredelse, at de besluttede at give ham H.C. Ørsted Medaljen i sølv for fremragende formidling.

Af Marianne Vang Ryde

Er kunstig intelligens svaret på alle ­vores bønner eller begyndelsen til enden på menneskets herredømme i verden? Tho­ mas Bolander har selvfølgelig ikke det endelige svar, men han ved en hel del om, hvor langt vi er nået i udviklingen af fænomenet. Og det er ikke så langt, som mange tror – eller frygter. Thomas begyndte at interessere sig for kunstig intelligens længe før, emnet kom på mediernes dagsorden. Han har arbej­ det med det i 20 år, så han ved, hvad han taler om – og han taler gerne om det. Det er vigtigt, at nogen afbalancerer de mange forestillinger om robotternes muligheder og evner, mener han, og så synes han i øvrigt også, det er sjovt at give sin egen fascination videre. „Det populærvidenskabelige har al­ tid kunnet holde mig i gang. Når jeg har zoomet ind på et snævert hjørne, som man jo gør i forskningen, kan det være

svært at se det store billede, og så bli­ ver det mindre interessant for mig. Det er lige­som at være en myre, der kravler frem og tilbage ad den samme sti og hen­ ter grannåle uden at kunne se, hvad poin­ ten er. Så er det rart indimellem at flyve ud og se hele myretuen og få mulighed for at forstå, hvad der egentlig sker,“ for­ klarer han. Thomas Bolander er som en fisk i vandet, når han står på scenen med sine rekvisitter i form af klodser, dukker el­ ler legetøjsrobotter og en imponerende samling af slides med sjove eksempler på, hvordan robotter virker – og i mange til­ fælde ikke virker, som man regnede med. Han læser aldrig op fra noget manu­skript, men vandrer veloplagt rundt og deler ud af sin viden med humor og stort overskud. Det ser faktisk legende let ud, men det kommer ikke af sig selv. Thomas er perfektionist, indrømmer han, og der lig­ ger mange timers planlægning bag hvert foredrag.

Thomas Bolander på en af sine mange formidlingsopgaver. Thomas Bolander giving one of his many lectures.

„Når jeg er i noget, har jeg det med at synes, at det er supervigtigt og skal være helt perfekt. Jeg har også brugt utrolig lang tid på at udvikle mine kurser og sørge for, at de fungerer godt, og at de studerende lærer noget. Men det tager selvfølgelig længst tid første gang. Senere bygger man ovenpå og kan levere noget med høj kvalitet, men lavere tidsforbrug,” siger han. „Som forsker er man jo en enmands­ hær med mange forskellige forpligtelser. Nogle har den strategi, at de satser ben­ hårdt på en af tingene og er mere lige­ glade med de andre. Men der er jeg altså en, der prøver at komme på højt niveau i det hele. Jeg kunne måske have stukket mere ud på nogle af punkterne, hvis jeg havde givet dem mere opmærksomhed og syltet nogle andre.“ Thomas er en forsker, der formidler – ikke omvendt, og det er et kæmpe privi­ legium, føler han. Han siger aldrig ja til så mange foredrag, at det går ud over forsk­ ningen, for det er jo den, der er kernen i det hele og og grundlaget for alt det andet. Matematik, filosofi og kunst Da Thomas gik i første klasse, startede han som så mange andre drenge til fod­ bold. Men i modsætning til de andre syn­ tes han, det var ret forfærdeligt. Han ville gerne stoppe, men var bange for, at hans mor skulle blive sur over det. Så fandt han på at spørge, om han måtte spille klaver i stedet, og det blev moren faktisk him­ melråbende glad for. Det var ikke et tilfældigt valg – Tho­ mas havde tit siddet og klimpret på fami­ liens klaver, og han har også spillet lige siden – blandt andet til ungdomsteater og forskellige arrangementer. Og på DTU Compute har han sammen med tre kolle­ ger ved flere lejligheder underholdt med jazzorkesteret ’Department of Jazz’. Efter gymnasiet overvejede Thomas stærkt, om han skulle på DTU eller for­ søge at komme ind på konservatoriet. Men han valgte altså DTU, hvor han i første omgang satsede på at blive elek­ troingeniør, mest fordi han ville være danmarksmester i at bygge forstærkere.

SE VIDEO Se video med Thomas Bolander om kun­ stig intelligens: kortlink.dk/yfhs

„Det var på en måde også spændende, men jeg blev lidt skuffet over al den teori, der kom oven i byggeriet. Jeg manglede at forstå, hvor den teori kom fra. Derfor begyndte jeg at læse en masse matematik og tænke over, hvad baggrunden for den var, og hvordan den var bygget op.“ Thomas blev også interesseret i at for­ stå, hvordan vores hjerne fungerer, og hvad der sker, når vi mennesker ­lærer ­noget nyt. Og da han fik fat i bogen ’­Gödel, Escher, Bach: An Eternal Golden Braid’ af Douglas Hofstadter, var han solgt. Gödel var en berømt matematiker, Escher den kunstner, der har excelleret i billeder af umulige konstruktioner, og Bach kender de fleste som en sublim barokkomponist. Over 2000 sider skaber bogen gennem disse tre personer forbindelser mellem matematik, kunst og musik, kunstig intel­ ligens og hjerneforskning. „Den samlede alle de ting, jeg inte­ resserede mig for, i et. Jeg kunne mærke,

PRISOVERRÆKKELSE OG NY BOG Thomas Bolander modtager til september Selskabet for Naturlærens Udbredelses H.C. Ørsted Medalje – sølv for fremragende for­ midling. I den forbindelse holder han et fore­ drag med titlen ‘Socialt intelligente robot­ter’, hvor han vil blive assisteret af robot­ten R2DTU. Til efteråret udkommer Thomas Bolan­ ders bog ’Hvor er kunstig intelligens på vej hen?’ i serien Moderne Idéer på Informations Forlag.

Artificial intelligence is relentless mathematics and new realizations INFORMED Is artificial intelligence the an­

swer to all our prayers—or the beginning of the end of human supremacy? Clearly, Thom­ as Bolander does not have the final answer, but he knows a great deal about how far we have come with AI development—and it is not as far as many people believe—or indeed fear. Thomas began taking an interest in AI long

before the topic came to the attention of the media. Having worked with AI for 20 years, he knows what he is talking about—and he is very happy to share his knowledge. He feels it is important to balance the many ideas about robotic abilities and potential—on top of which he enjoys passing on his own fascina­ tion with the subject.

“I’ve always found popular science a source of inspiration. When you focus on a specific area—as you do in research—it can be hard seeing the big picture, which makes the sub­ ject less interesting to me. It’s like being an ant crawling back and forth along the same path, retrieving pine needles without under­ standing what they’re for. Sometimes it’s nice

to fly up and view the whole ant colony from above so you can see what’s really going on,” he explains. Thomas Bolander is in his element when he stands on stage with his props—blocks, dolls or toy robots, and an impressive collection of slides with fun examples that show how robots work—and in many cases do not work as in­


BLÅ BOG Født 20. oktober, 1972. Bor på Frederiksberg med sin kone og to børn på hhv. 9 og 16 år. • 2019: Får H.C. Ørsted Medaljen – sølv, som kun har været uddelt en gang siden 2000. • 2019 -: Professor på DTU Compute. • 2019 -: Medlem af Djøf-kommissionen TechDK. • 2018-: Medlem af bestyrelsen og national repræsentant for Scandinavian Logic Society. • 2018-: I bestyrelsen for Matematikcenter (lektiehjælp i matematik). • 2018 -: Ambassadør for ForskerZonen, en del af videnskab.dk. • 2016 -: Medlem af SIRI-kommissionen om kunstig intelligens og digitalisering. • 2014 -: Videnskabelig rådgiver for og medarrangør af Science & Cocktails. • 2011-2015: Pædagogisk udvikler på LearningLab DTU (deltid). • 2007-2019: Lektor på DTU Compute. • 2006: Udnævnt til Årets Underviser (også nomineret i 2007, 2008, 2010 og 2018). • 2006 -: Leder af iMARS Lab på DTU Compute. • 2004: Ph.d. fra Informatics and Mathematical Modelling (IMM), DTU. • 1999: Cand.polyt. fra Institut for Matematik, DTU. • 1997-1999: Udvekslingsstudent, matematik ved Oslo Universitet.

hvordan endorfinerne pumpede ud i hjernen ved at se de nye sammenhænge; det var en åbenbaring. Jeg blev meget inter­esseret i logik og kunstig intelligens, og ’the rest is history’,“ siger han. Filosofi er for upræcist En overgang overvejede Thomas også, om han skulle gå i retning af filosofi. Han tog kurser under åben uddannelse og deltog i seminarer om analytisk filosofi. Men i sid­ ste ende var det ikke præcist nok til ham. „Der er rigtig mange ord i filosofi. Man sværmer omkring problemet uden at komme ind i midten af det. Nu lyder det, som om jeg basher filosofi, men det var bare ikke min force. Jeg savnede sim­ pelthen matematikken. Jeg kan godt lide at ende med en meget præcis matematisk model.“ „Kunstig intelligens viste sig at være perfekt, for der er masser af benhård mate­matik i det, men det bidrager også til ny erkendelse. Når vi forstår mere om, hvordan computere tænker, forstår vi også mere om, hvordan vi selv tænker. Det bygger på hardcore teknik, men ska­ ber samtidig en dybere forståelse af de mere bløde sider af tilværelsen.“ Svimlende mange virkeligheder Thomas har især interesseret sig for, hvor­ dan man udstyrer robotter med social intel­ligens. Mennesker kan allerede tid­ ligt i livet sætte sig i andres sted, men det er faktisk en virkelig kompliceret proces, som det endnu ikke helt er lykkedes at overføre til en maskine.

Se video med Department of Jazz: kortlink.dk/yg52

AA Bogen ‘Gödel, Escher, Bach’ samlede alle de ting, jeg interesserede mig for, i et. Jeg kunne mærke, hvordan endorfinerne pumpede ud i hjernen ved at se de nye sammenhænge; det var en åbenbaring. Thomas Bolander

Hvis robotten står i en døråbning, skal den forstå, at den er nødt til at flytte sig, hvis andre skal kunne komme forbi. Det kræver helt andre og mere komplicerede modeller, end hvis den f.eks. bare skal gennemsøge et stort antal mulige skak­ træk og vælge det bedste. „Robotten skal kunne skabe en ­model af sig selv og indlejre den i den store ­model af, hvordan verden ser ud. Det er virkelig spændende at forsøge at sætte den kompleksitet på matematisk formel,“ siger Thomas. Man bliver lidt svimmel ved tanken om alle de indlejrede virkeligheder og forstår pludselig, hvorfor Thomas har brug for et whiteboard, der er tre gange så stort som alle andres og fyldt til randen med formler og ord bundet sammen af pile og tegninger. Lange udsigter for robotterne Der foregår tydeligvis meget i pro­ fessorens hoved, og det er ikke svært at få ham til at fortælle om det. Men kan han også lære ro­ botter at tænke? „Det kommer an på, hvad det betyder at tænke. Vi har ikke en præcis definition. For nogle er det at ræsonnere, f.eks. finde en rute fra a til b. Der er en kæmpe filosofisk diskussion omkring definitionen på kunstig intelli­ gens. Det er meget kompliceret og langhåret. Jeg har ikke et godt bud. Robotter kan løse opgaver, men om de kan komme til at tænke ligesom mennesker, det er der ikke nogen, der ved. Vi har in­ gen stærke beviser på, at det ikke skulle kunne lade sig gøre, men hel­ ler ikke på det modsatte. Jeg er dog ret sikker på, at det ligger længere end 30 år ud i fremtiden, som nogle har spået.“ I forskerkredse joker man med, at noget af det sværeste at få robotter til, vil være at forske i kunstig intelligens. Så Thomas bliver nok i hvert fald ikke arbejdsløs lige foreløbig.

FOTO JOACHIM RODE

SE VIDEO

 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 23

NR. 5·2019

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1905 tended. He never reads from a script, prefer­ ring instead to move freely about the stage, sharing his knowledge with a dash of humour and genuine enthusiasm. It all looks deceptively easy, but in truth his performances belie a great deal of preparation and hard work. Thomas admits to being a per­ fectionist and spending many hours planning

each lecture. “When I’m involved in something, I take it very seriously and everything has to be abso­ lutely perfect. I’ve spent an incredible amount of time developing my courses so that the stu­ dents really learn something. But of course it takes longer the first time you create a course. Later you build on top to provide high quality

with less time invested,” he says. “As a researcher, you are a one-man army with many different responsibilities. Some people employ a strategy of focusing solely on one thing and are less concerned about other areas, but I’m someone who’s interested in maintaining a high level in all areas. I might have been able to delve deeper into some areas

if I’d devoted more time to them than others.” Thomas is first and foremost a researcher who communicates knowledge—not vice versa—which he feels is a great privilege. He never agrees to so many lectures that it affects his research, as research provides the founda­ tion for everything else that follows.


24 | BAGSIDEN / THE BACK  | 

NR. 5·2019

Siden sidst på SoMe / SoMe since the last time Flere kvinder optaget Natten til 26. juli sad mange spændte ansøgere parat til at finde ud af, om de fik plads på ønskestudiet. På DTU kunne man i år tilbyde plads til 2.426 nye studerende. En stigning på i alt 4 procent. Desuden kunne DTU glæde sig over, at hele 37 procent af de tilbudte pladser på civil­bacheloruddannelserne gik til kvinder; det er det højeste antal, DTU har oplevet. Også diplomin­ geniøruddannelserne så en stig­ ning i kvindelige studerende.

#DTUdk

Mastermind

De bedste fotos på Instagram.

Der er givet et sæt af ligninger og uligheder med syv ubekendte: A, B, C, D, E, F og G. Hver af de ubekendte har en værdi mellem 1 og 7, og to ubekendte kan ikke have samme værdi. Opgaven løses nemmest ved at afkrydse umulige værdier i skemaet, indtil kun en løsning er tilbage. Afgør værdierne, idet følgende udsagn skal være opfyldte: C+G=D+A A+2<D A+B=G 2E = C + 2

Anette Grimm @andtomik Lonely flower among others #flowers #flowers ­#bygning304 #dtu #dtudk @dtudk #nature ­#natures #nature­photography #danish­girl #visitdenmark @govisitdenmark #nature_ good #campus #campuslife #university #universitylife #lovemyjob #lovemywork #inlovewithlife #inlovewithmyjob #inlovewithmylife

Se løsningen på dtu.dk/1906 1

2

3

4

5

6

7

A B C D E

Hørt i auditoriet / Heard in the auditorium AA Regel nr. 2: Lad være med at opfinde noget, der ikke er der.

F G

Sagt af en underviser. Citat indsamlet af PF.

Bag projektet sår Mads Hesseldahl og Christian Lundberg, der læser på 3. semester af kandidat­ uddannelsen Design og Innovation. Fortalt til Uffe Frandsen.

De første polytekniker­studerende

„Idéen bag vores robot er at gøre robotteknologi mere tilgængelig. Normalt skal robot­ ter programmeres, hvilket kan tage tid at lære, men vores robot kan gentage de bevægelser, man lærer den, ved simpelthen at bevæge den. Senere vil vi dele planerne for robotten online, så alle kan bygge og eksperimentere med en kopi, hvis de har lyst. Vi har bygget robot­ ten på et specialkursus med hjælp fra DTU Fotonik og værkstederne på DTU Skylab, hvor vi opholder os en del. I dag er vi ved at optage videodemonstrationer, der viser hvad robotten kan.“

Til semesterstart på den nyindviede Polytekniske Lære­anstalt i 1829 stod i alt 22 mandlige studerende og syv nyansatte lærere klar. Blandt de studerende var der flere med universitetsbaggrund, deriblandt tre jurister, to farmaceuter samt nogle med bestået filosofikum, desuden fire officerer, et par studenter og otte med bestået adgangsprøve. Kravene til den studerende var ifølge en af lærerne, Adolph Steen: „Han skal kunne udtrykke sine tan­ ker ordentlig og rigtig på modersmålet, forstå en tysk og en fransk bog, ikke være uvidende om historie og geografi, og have grundig kundskab i arithmetik, plangeometri, stereometri, trigono­ metri, og algebra så vidt, at han kan opløse ligninger af anden grad, kende logaritmernes teori og være øvet i deres brug. Og desuden besidde en almindelig dannelse og være 18 år.“

ARKIVFOTO

Memory Lane / Memory Lane FOTO UFFE FRANDSEN

Hvad er der gang i? / What’s up?

DTU Skylab @dtuskylab Today outside DTU Skylab: Cool students from @danstardtu making a launch ramp for the rocket they are developing and building inside. #dtudk #rocketscience #studentlife #stemeducation #rocket #skylabprototypes

Studiestræde. Polyteknisk Lære­ anstalt lå fra 1829 til 1890 i bygningen midt i billedet.

Ewh.dtu @ewh.dtu SI NEPAL 2019 || Sanjay (EWH coordinator) helping ­A gnete, Teitur and me to fix an infant warmer. // Kevser #ewh #engineeringworldhealth #ewhdtu #bmedtu #dtudk #biomedical #hospital #nepal #infantwarmer #repairing

Bestsellerlisten De mest solgte fagbøger hos Polyteknisk Boghandel 1 Manden der knuste kalenderen for at gøre sine medarbejdere lykkelige. Af Pernille Garde

Abildgaard på Frydenlund, 2019.

2 I’m Afraid Debbie From Marketing Has Left for the day. Af Morten Münster på Gyldendal, 2019. 3 De renfærdige. Af Hanne Sindbæk på Politikens Forlag, 2019. 4 Sapiens. Af Yuval Noah Harari på Penguin Random House, 2015. 5 Book of Why. Af Judea Pearl og Dana Mackenzie på Penguin Books, Limited, 2019.

Listen indeholder primært bøger inden for de emner, som studerende og medarbejdere på DTU beskæftiger sig med. Lærebøger er ikke med, da salget af disse er ret konstant og blot afspejler kursernes størrelse. Listen omfatter perioden 1. juni 2019 til 30. juli 2019.

Udgiver / Publisher Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby Telefon / Phone +45 45 25 25 25 www.dtu.dk

Telefon / Phone  45 25 78 78 Mail presse@dtu.dk Næste nummer / Next issue  14. oktober 2019 Deadline: Redaktionelt stof og annoncebestilling / Editorial text and ad booking 17. september 2019 Trykt / printed ISSN 1604-1232 Online / online ISSN 2596-9188

Udgivelse / Publication  Syv gange årligt / Seven times a year Ansvarshavende redaktør / Editor in chief  Tine Kjær Hassager (tkh@adm.dtu.dk) Redaktør / Editor  Henrik Larsen (hkln@adm.dtu.dk) Redaktion / Editorial staff  Tine Naja Berg (tinab@adm.dtu.dk), Peter Aagaard Brixen (pbrix@adm.dtu.dk), Anne Frederiksen (anfred@adm.dtu.dk), Tore Vind Jensen (tovi@adm.dtu.dk), Katrine Krogh-Jeppesen (kjep@adm.dtu.dk), Lotte Krull (lkru@adm.dtu.dk), Tom Nervil (nervil@adm.dtu.dk), Jesper Spangsmark Nielsen (jesni@adm.dtu.dk), Marianne Vang Ryde (mach@.dtu.dk), og Christina Tækker (chrit@adm.dtu.dk). Annoncer / Ads  DG Media. Telefon/Phone: +45 70 27 11 55. Mail: epost@dgmedia.dk. Web: www.dgmedia.dk

DTU Skylab @dtuskylab Work in progress: Mads Hesseldahl and Christian Lundberg from Design and ­Innovation are building a robotic arm that programs itself by mimicking movements. Parts made by lasercutter at @ dtu_skylab_workshops #dtudk #robotic #robotarm #lasercutter

Oversættelse /Translation Semantix Design og tryk / Design and print  OTW A/S Oplag / Circulation  8.295 ex.

Profile for DTUdk

DTUAvisen august 2019  

DTUAvisen for medarbejdere og studerende på Danmarks Tekniske Universitet

DTUAvisen august 2019  

DTUAvisen for medarbejdere og studerende på Danmarks Tekniske Universitet

Profile for dtudk