DTUAvisen august 2019

A Hvis DTU vil tage

Ingeniør fagets Videnskabsteori alvorligt, bør der ikke tyndes ud i bemandingen, men snarere ansættes flere undervisere.

UDDANNELSE S. 17

DTU Roadrunners kørte 429 kilometer på literen

REKORD Shell Ecomarathon i London endte med en ny sejr for DTU­bilen ’Dynamo’, der slog sin egen rekord og kørte 50 km mere pr. liter bioethanol end sidste år.

INNOVATION S. 10

Infrarød teknologi skal hindre ulykker

SIKKERHED Opstartsvirksomheden LuxC håber at kunne forhindre hvert femte trafikdrab. Første trin er nyt system til udrykningskøretøjer.

af de 18.000 trafikdrab hvert år i EU kan undgås, mener LuxC

FORSKNING S. 9

ANSÆTTELSESVILKÅR Efter årsskiftet bliver tenure track indført som en formaliseret del af DTU’s karrierestruktur.

Anders Bjarklev, rektor, DTU

Bjarklev skriver / President's letter

Velkommen

til et studie i bæredygtighed

STUDIESTART De nye DTU­studerende bliver en del af kampen for en bæredygtig verden.

Det er glædeligt at se, hvordan den grønne dagsorden vinder fodfæste, både hos den danske befolkning og helt op på regeringsniveau. Unge mennesker presser på for mere handling, og den nye regering stiler højt, når den går efter at reducere Danmarks CO2­udslip med 70 procent inden 2030.

De mange nye studerende, vi siger velkommen til i denne tid, kommer til et universitet, hvor der er 100 procent fokus på at skabe forudsætningerne for at opfylde målet om en bæredygtig fremtid.

A Vi sørger i det hele taget for, at de ingeniører, der skal arbejde i samfundet de næste 50 år, helt naturligt vil tænke bæredygtighed ind i alt, hvad de laver.

Alle medarbejdere på DTU arbejder på at gøre verden bedre og mere bæredygtig, og over 1000 ansatte har grøn energi som deres hovedfokus. Vi har verdens bedste vindenergiinstitut, vi har folk, der arbejder med at forbedre forbrændingsprocesser, med solenergi, varmepumper og andre bæredygtige teknologier, og vi har forskere, der fokuserer på livscyklusanalyser og miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Bæredygtighed er integreret i alle vores uddannelser, og mange studerende engagerer sig i særlige projekter, som munder ud i innovative og bæredygtige produkter. Nogle laver nulenergihuse, nogle arbejder med at køre længere på en liter brændstof, og andre eksperimenterer med bæredygtige fødevarer. Vi sørger for, at de ingeniører, der skal arbejde i samfundet de næste 50 år, helt naturligt vil tænke bæredygtighed ind i alt, hvad de laver.

Men vi har ikke kun næsen rettet mod bæredygtighed i forskningen og uddannelserne, vi føler os også forpligtede til at se på vores egne handlinger. Teknisk forskning er i udgangspunktet stærkt energikrævende, og vi arbejder konstant på at effektivisere, så vi kan sænke energiforbruget.

Vi har for eksempel udskiftet alle vores stinkskabe, som tidligere hver især brugte lige så meget energi som en villa, og alle vores mange nybyggerier er certificeret efter de højeste miljøstandarder. Vi investerer betydeligt i et bæredygtigt campus og opfordrer alle medarbejdere og studerende til at tage et ansvar for at agere mere bæredygtigt i det daglige.

Vi overvejer også, hvordan vi kan forblive et stærkt internationalt universitet uden at rejse helt så meget. Men samspillet med andre lande er vigtigt, både for os og for samfundet.

Så jeg kan love alle jer nye studerende, at I kan glæde jer til at begynde på et studie, der vil give jer muligheder for at forme vores fremtid. Jeg kan også love, at det bliver både hårdt og sjovt. Det er nemlig, hvad der skal til, hvis man vil lave verden om. Velkommen.

Welcome to a sustainable university

n Dag for dag Månedens begivenheder

Sol over Danmark

29 aug Ved et netværksmøde for solenergibranchen om den aktuelle udvikling inden for solenergi indvies en ny produktionsfacilitet for solpaneler, som er etableret på Risø Campus. Læs mere om det s. 21. Risø Campus kl. 1316.30. Tilmelding nødvendig, se kortlink.dk/ypna

Studiestart

02 sep Semesteret på DTU begynder.

Kulturel intelligens

05 sep Koncern HR organiserer en åben workshop om kulturelle forskelle mellem danskere og italienere.

5. september kl. 17­19 i biblioteket, Lyngby Campus. Kontakt Mikkel Orlovski, mihor@adm.dtu.dk

Sensommerfest

06 sep Et brag af en fest, der sparker efterårssemesteret i gang. PF afholder festen i samarbejde med DTU. Festen foregår i kæmpe telte udendørs, hvor studieretningerne laver forskellige temafester med middag.

Novo Nordisk case competition

10 sep Novo Nordisk leder efter studerende med gode idéer til, hvordan man motiverer patienter til at holde fast i deres behandling. Hør mere om konkurrencen ved arrangementet 10. september 12.10­13 i biblioteket, Lyngby Campus.

RusJoint

20 sep Koncert arrangeret af PF hovedsageligt for nyoptagne studerende.

Study Abroad Event

08 okt Kom forbi DTU Bibliotek, Lyngby Campus kl. 12­13, og hør om mulighederne for at tage en kandidatuddannelse på en af DTU’s internationale fællesuddannelser. Se også Facebook, Study Abroad.

Oi­X introduktion og frokost

09 okt Få en introduktion til dette semesters Open Innovation X om grøn mobilitet. 9. oktober kl. 12.10­12.30 i biblioteket, Lyngby Campus. Gratis frokost.

Oi­X Webinar

09 okt Kl. 16­22 er der webinar, hvor man får mere information om de fire udfordringer, dataset og platforme.

Læs i udlandet

REJSER I løbet af efteråret er der flere events om udvekslingsophold i udlandet.

Af Brit Bille Albrektsen

Kom og hør om de mange muligheder, der er for at tage på udveksling som en del af uddannelsen, ved efterårets Study Abroad­events, som holdes både på Lyngby og Ballerup Campus.

Der kan du blive klogere på ansøgningsprocessen og høre hjemvendte DTUstuderende fortælle om deres personlige erfaringer. Tjek DTU Study Abroad på Facebook for specifikke events.

n Om arrangementerne

Sted: Glassalen, Lyngby Campus

Tid: 30. september kl. 12­13

Adgang: Alle er velkomne. Tilmeld, og læs mere på Facebook ­ DTU Study Abroad

Sted: Seminarrum D. 1.72, Ballerup Campus

Tid: 1. oktober kl. 12­13

Adgang: Alle er velkomne. Tilmeld, og læs mere på Facebook ­ DTU Study Abroad

Uddannelsesog forskningspolitisk topmøde

POLITISK 2. oktober holdes der uddannelses­ og forskningspolitisk topmøde på DTU.

Af Kasper Dam Schultz

På årets topmøde vil den nye regerings forståelsespapir blive diskuteret, og de nye uddannelses­ og forskningsordførere får muligheden for at fremlægge og debattere deres visioner for dansk uddannelses­ og forskningspolitik. Forskning set i relation til klima og den grønne omstilling bliver et tema.

Ordførerne deltager i paneldebatter, og uddannelses­ og forskningsministeren holder en tale og svarer på spørgsmål sidst i programmet. Samtidig vil der være indspil fra relevante interessenter.

n Om arrangementerne

Sted: Glassalen, Lyngby Campus

Tid: 2. oktober kl. 9­13

Adgang: Alle er velkomne. Tilmelding fra 2. september på tilmeld.dk/topmoede2019

n Day by day

STUDY START It is gratifying to see how the green agenda is gaining a foothold—both with the Danish population as well as at government level. Young people are pushing for more action and the new government has set itself high ambitions with its commitment to a 70 per cent reduction of Denmark’s CO2 emissions by 2030. The many new students we bid welcome to during this time will be studying at a university fully committed to creating the conditions for achieving a sustainable future. Sun shines on Denmark · Study start · Cultural intelligence · Late summer party · Novo Nordisk case competition · Freshers’ joint · Study Abroad Event · Oi­X

Study abroad

TRAVEL This autumn features several events on exchange programmes abroad.

Education and Research Policy Summit

POLITICAL This year’s summit on an education and research policy on 2 October.

Girls’ Day in Science

REKRUTTERING DTU inviterer indenfor i anledning af Girls’ Day in Science den 2. oktober.

Af Marianne Vang Ryde

DTU holder også i år forskellige arrangementer for gymnasiepiger, der vil snuse til de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser og se, om det kunne være noget for dem at læse på DTU.

På Lyngby Campus kan man i ni forskellige workshops blive klogere på bl.a. klimaforandringer, computer science, energisystemer og 3D­print – og høre mere om, hvordan ingeniører arbejder.

På Ballerup Campus er der en workshop, hvor pigerne bliver introduceret til – og selv prøver kræfter med – diplomingeniørens studie­ og arbejdsmetoder.

På Risø Campus kan man komme tæt på vindmøllerne, lave forsøg og blive klogere på, hvordan man kan beregne de kræfter, som vindmøllens vinger er udsat for.

DTU Mekanik holder et aftenarrangement for 8. og 9.­klassepiger med

100 STUDERENDE TIL PRIDE

deres forældre. Her kan man høre kvinder fortælle, hvordan de arbejder med at designe fremtidens grønne energi og udvikler bæredygtige og innovative produkter – og bagefter lave sjove øvelser.

n Om arrangementet

Sted: Lyngby, Ballerup og Risø Campus Tid: 2. oktober kl. 9.00­15.30

Adgang: Piger i gymnasiet med deres lærer og piger i 8./9. klasse med deres forældre. Tilmelding, se kortlink.dk/ype5

PF og DTU deltog for andet år i træk i Copenhagen Pride Parade lørdag den 17. august. Mere end 100 studerende og ansatte var mødt op for at vise deres støtte til diversitet og mangfoldighed. De første 100 tilmeldte fik t­shirts, og alle dansede med fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen.

Reservér datoerne til DTU High Tech Summit

TOPMØDE DTU High Tech Summit 2019 finder i år sted den 30. og 31. oktober.

DTU bringer erhverv, forskning og organisationer sammen for at drøfte og tænke nyt om, hvad digitalisering, kunstig intelligens, robotter og industri 4.0. kan bidrage med i forhold til klima, bæredygtig energi og miljø, som er temaet ved dette års High Tech Summit.

Deltagelse er gratis og åben for alle, så reserver datoerne allerede nu. Der åbnes for tilmeldinger i midten af september, hvor også det fulde program bliver offentliggjort, men allerede nu kan man læse om topmødets emner i High Tech Summit­avisen, som deles rundt på hele DTU. Man kan også tilmelde sig nyhedsbrevet og følge med på hightechsummit.dk. High Tech Summit forventes at tiltrække 6.000 besøgende, 1.000 virksomheder, 300 startups og over 250 indlægsholdere.

n Om arrangementet

Sted: Lyngby Campus bygning 101 og 202 Tid: 30. oktober kl. 9­18 og 31. oktober kl. 9­21

Adgang: Gratis adgang for alle

Girls’ Day in Science

RECRUITMENT DTU is once again hosting various events for high school girls who want to get a sense of the natural science and technical study programmes.

Among other things, the girls can learn more about climate change, computer science, energy systems and 3D printing in nine different workshops at Lyngby Campus— and discover more about how engineers work. Ballerup Campus offers a workshop where the girls are introduced to—and even try their hand at—BEng study and working methods. At Risø Campus, the girls get close to wind turbines, perform experiments, and learn about how to calculate the forces that wind turbine blades are exposed to.

Book your place at DTU High Tech Summit

SUMMIT DTU Summit brings business, research, and organizations together to discuss and think innovatively about the role of digitization, artificial intelligence, robots, and industry 4.0. in relation to climate, sustainable energy, and the environment—which is

the theme of this year’s High Tech Summit. Participation is free and open to everyone, so book now. DTU will be accepting bookings in mid­September, when the full programme will be published, but you can read about the topics now in the High Tech Summit newspaper.

Af Tine Naja Berg

n Kort nyt

Forskere og resultater

DTU­dekan skal rådgive EU Forskningsdekan Katrine Krogh Andersen er blevet optaget som medlem af EU’s nye Mission Board for Climate­Neutral and Smart Cities, hvor hun bl.a. skal rådgive Europa­Kommissionen om, hvordan klimaneutrale og smarte byer i højere grad kan udnytte deres potentiale for produktion af vedvarende energi og energibesparelser. Der er i alt oprettet fem Mission Boards under Horizon Europe – EU’s næste store program for forskning og innovation.

Rumforsker får

H.C. Ørsted Forskerpris

H.C. Ørsted Forskerpris på kr. 50.000 bliver i år tildelt DTU­forsker Torsten Neubert, der arbejder med lynfænomener og står i spidsen for den videnskabelige del af rumobservatoriet, ASIM (The Atmosphere­Space Interactions Monitor). Projektet, som er Danmarks hidtil største rumprojekt, har til formål at give en ny og bedre forståelse af, hvordan der skabes lyn over skyerne, og hvordan tordenstorme påvirker stratosfæren og klimaet. Formålet med prisen er at hylde H.C. Ørsteds indflydelse på kultur, kunstnere, tænkere og videnskabsfolk i hele verden.

Interaktivt kunstværk på DTU Space

Et nyt kunstværk på DTU markerer 50­året for det første menneske på månen og inspirerer til refleksion over universet. Onsdag den 17. juli blev kunstværket Mirror Stage præsenteret på DTU Space – en skulptur, der er blevet produceret i tæt samarbejde mellem rumeksperter på DTU Space og kunstner Honey Biba Beckerlee med støtte fra Statens Kunstfond. Mirror Stage er udviklet med inspiration i de spejle (retro­reflectorer), der blev sat på månen under NASA’s bemandede Apollo 11­mission i 1969.

EU­bevilling til udvikling af medicinsk sensor

Professor Anja Boisen fra DTU Sundhedsteknologi modtager en ’Proof of Concept’­bevilling på 1,1 mio. kr. fra Det Europæiske Forskningsråd, ERC, til at udvikle en sensor, som hurtigere, end det i dag er muligt, kan spore rester af medicin i kroppen. Det er f.eks. nødvendigt, når man efter kemobehandling ønsker at stoppe medicinens virkning ved hjælp af modgift. Anja Boisens har allerede en Advanced Grant­bevilling til projektet HERMES, som hun modtog i 2012. Det er tredje gang, forskning fra HERMES danner baggrund for en Proof of Concept­bevilling.

Nutidens alkymister bruger atomnumre i stedet for magi

MEDICINMAND 2019 er udnævnt til internationalt år for det periodiske system. Professor Mikael Jensen bruger sin viden om grundstofferne til at skabe radioaktive lægemidler.

Af Marianne Vang Ryde

I år er det 150 år siden, at russeren Dmitrij Mendelejev for første gang opstillede grundstofferne efter atomnummer, det vil sige antal protoner i atomkernen, og grupperede dem efter deres kemiske egenskaber i det periodiske system.

Hos DTU Nutech, hvor forskerne udnytter deres viden om radioaktive stoffer og ioniserende stråling, spiller det periodiske system så stor en rolle, at gulvet foran mødelokalet ligefrem er udsmykket med symbolerne for de første ti grundstoffer. Og på mange af centerets vægge ser man kernekortet, som viser alle de udgaver (isotoper), der findes af hvert grundstof. Professor Mikael Jensens kontor er ingen undtagelse.

„I Nutech Hevesy Laboratoriet fremstiller vi radioaktive isotoper, som bruges til diagnoser og behandling af alvorlige sygdomme. Stofferne sprøjtes ind i patienten og kan lokalisere svulster og endda slå cancerceller ihjel. De kan vise blodgennemstrømning, fordøjelsesaktivitet, udskillelse af enzymer fra galden –ja, alverdens ting. Og grundlaget for at

skabe disse radioaktive stoffer er netop kernekortet.

Mange af de kortlivede isotoper er for længst henfaldet og findes ikke mere i naturen; men i vores cyklotron kan vi skabe kernereaktioner, som ellers kun sker i meget varme stjerner eller supernovaer. Vi bruger de stabile isotoper som trædesten og kan ved at sætte fart på dem komme ud i de ustabile områder. På den måde kan vi lave grundstoffer om – vi snyder så at sige det periodiske system og omdanner et grundstof til et andet,“ fortæller han.

Kernekortet er forskernes landkort, men alle veje er ikke lige farbare. Det gælder om at finde den letteste og navnlig den reneste vej for at undgå, at patienterne får en unødig stråledosis.

„Når vi f.eks. laver kulstof 11, er udgangspunktet kvælstof. Vi tager det reneste kvælstof, vi kan købe, og beskyder det med protoner, så vi kan separere det radioaktive kulstof fra. Vi omdanner neutroner til protoner og laver på den måde kernen om, så vi får en radioaktiv udgave af kulilte. Det er en alkymistisk proces,“ siger Mikael Jensen med henvisning til

den kemiske og naturfilosofiske praksis, som i middelalderen blandt andet blev dyrket med det formål at fremstille guld fra uædle metaller.

Små ufarlige doser

Kulilte er ifølge Mikael Jensen et fantastisk stof, hvis man vil mærke blodet. Det binder til hæmoglobinet – det er derfor, det er farligt.

„Men den kemiske mængde kulilte, jeg bruger, er mindre end den, man får ved at inhalere luften på Nørrebrogade. Man har selvfølgelig fået noget stråling, men risikoen er lille, fordi radioaktiviteten kun er kort tid i kroppen,“ siger han.

„I hele min 40 år lange karriere har jeg heller aldrig mødt en syg patient, som var bange for radioaktiviteten. Det er mere raske mennesker, der er bange. Men der er ioniserende stråling alle vegne, og vi er også selv fyldt med radioaktive stoffer. Mit laboratorium har faktisk meget lavere baggrundsstråling, når der ikke er personale derinde.

DTU Dean to advise EU · H.C. Ørsted Research Award 2019 goes to DTU space scientist · Interactive work of art at DTU Space · EU grant for development of medical sensor

Den strålingsdosis, man får ved en PET­skanning, svarer cirka til to års baggrundsstråling. Men man kan blive 1000 år strålingsmæssigt, uden at der sker noget. Den cancerrisiko, vi er udsat for, har ikke noget med baggrundsstrålingen at gøre. Da livet opstod på Jorden, var baggrundsstrålingen meget højere end nu. Og det ser ud til, at vores reparationsmekanisme nu kører hurtigere end nødvendigt. Selvfølgelig er stråling ikke ufarligt, men naturen har sørget for, at vi er relativt gode til at reparere skader.“

Alkymi med visse begrænsninger Ved særlige lejligheder kan Mikael Jensen godt finde på at lave sit eget periodiske system ved at stille små glas op i et skab. Et glas med kalium her, et glas med calcium der, scandium, titan, wolfram, kryptongas osv.

„Så leder folk altid efter guld – det står næsten midt i, lidt nede og lidt til højre, mellem kviksølv og platin. Med vores cyklotron kan jeg uden videre lave guld, men jeg skal bruge så meget elektricitet, at det ikke kan betale sig, og det er endda ikke det værste. Jeg er nemlig nødt til at starte med platin, som jo er meget dyrere, og det guld, jeg laver, vil også være svært radioaktivt.

Så nok er jeg alkymist, men ikke i Christian IV’s forstand.“

n Få mere at vide

Mikael Jensen, professor, DTU Nutech, kmje@dtu.dk Læs mere om det periodiske system på kortlink.dk/yddy

Today’s alchemists use atomic numbers instead of magic

MEDICINE MAN This year marks 150 years since Russian Dmitrij Mendelejev for the first time identified the elements according to their atomic weight—i.e. the number of protons in the nucleus—and grouped them according to their chemical properties in the periodic table.

At DTU Nutech, where researchers use their knowledge about radioactive substances

and ionizing radiation, the periodic table plays such an important role that the floor in front of the meeting room is decorated with the symbols of the first ten elements. And many of the centre’s walls feature the chart of nuclides, which displays all the isotopes of each element. Professor Mikael Jensen’s office is no exception.

“At Nutech Hevesy laboratory, we produce radioactive isotopes that are used for diagnosis and treating serious diseases. The substances, which are injected into the patient, can locate tumours and even destroy cancer cells. They can show blood flow, activity, secretion of digestive enzymes from the gallbladder—all manner of things in fact.

Mikael Jensen ændrer grundstoffers kerne - det kan kaldes en alkymistisk proces. Mikael Jensen converts neutrons into protons and calls it an alchemical process.

Er dine øjne studieklar? Få et gratis synstjek

– et sikkert valg fra 298,-

DER ER MANGE GODE GRUNDE

TIL AT VÆLGE THIELE

På kontaktlinser får du eksempelvis indtil 30. juni 2020:

3 MÅNEDERS RABAT PÅ ET 12 MÅNEDERS ABONNEMENT – forudsætter gyldigt studiekort

MULIGHED FOR EN “LINSE ERSTATNINGSBRILLE” TIL KR. 240,25% PÅ MARKEDETS STØRSTE UDVALG AF MÆRKEVARE SOLBRILLER, STEL OG BRILLEGLAS

– OG THIELE SERVICE

1 dags kontaktlinser fra kr. 149,- pr. mdr.

Offentligheden skal have fri adgang til forskningsartikler

PUBLICERING Næsten to tredjedele af forskningsartiklerne fra DTU gøres tilgængelige for offentligheden. Det glæder forskningsdekanen, men den sidste tredjedel er en udfordring.

Som nation har Danmark et mål for forskningsartikler fra de danske universiteter: Mindst 45 procent af artiklerne skal udgives som open access i 2019. Og for 2025 skal dette tal være 100 procent. I år og næste år indfrier DTU meget mere end den nationale målsætning.

„Vi er kommet rigtig langt, men i 2025 skal open acces altså gælde for samtlige af universiteternes publikationer,“ siger forskningsdekan Katrine Krogh Andersen, der understreger, at det er DTU’s ambition at leve op til de nationale mål.

„Men da der er karensperiode på nogle af publikationerne, bliver det måske reelt først fra 2026,“ korrigerer hun.

Forskning skal være tilgængelig Med 64,3 procent ligger DTU således væsentligt over den nationale strategi for danske universiteters udgivelser i open access. Målet for næste år er 54 procent, og her øger DTU målsætningen til 70 procent.

„Der er to gode grunde til, at forskningsresultater bør være åbne og tilgængelige,“ understreger forskningsdekanen.

„Vi skal gøre forskningen tilgængelig. Alle borgere, forskere og virksomheder skal have fri adgang til forskning fra danske institutioner, der er finansieret af offentlige eller private fonde.

Når publikationerne bliver tilgængelige for en større kreds, giver det mulighed for, at også virksomheder, eller forskningsinstitutioner i andre lande, hvor pengene ikke er så store, kan få adgang til den seneste forskning. Det beriger samarbejdet – og det er til gavn for samfundet.

Den anden grund er, at man kan spørge, hvorfor forlagene skal sidde på det guld, forskerne har produceret.“

Det, som forskningsdekanen hentyder til, er, at de videnskabelige tidsskrifter lever af, at universiteter og andre betaler abonnement for at få adgang til artikler,

DEN NATIONALE STRATEGI

Målsætningen i Danmarks Nationale Strategi for open access er, at der fra 2025 og frem er uhindret, digital adgang for alle til alle fagfællebedømte forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner ­ med maksimalt 12 måneders forsinkelse.

som universiteterne selv leverer. Nogle tidsskrifter gør artiklerne tilgængelige efter en karensperiode. Hvis artiklerne derimod skal være tilgængelige med det samme, taler man om ’gylden open access’.

Udfordringer

De to væsentligste grunde til, at det er en udfordring for DTU at komme op på 100 procent open access, er dels, at de videnskabelige tidsskrifter vil have penge for at gøre artiklerne tilgængelige – med eller uden karensperiode – og dels at det ikke er alle universitetets artikler, der er blevet registreret i DTU´s artikeldatabase, Orbit.

Af de 3.528 artikler, som DTU udgav sidste år, er der således 515 artikler, som måske/måske ikke er udgivet som open access.

„Vi er afhængige af, at forskerne sender os deres manuskripter i postprint, som er den version, vi må lægge ud som open access. Det går heldigvis bedre og bedre med det fra år til år,“ siger bibliotekschef Gitte Bruun Jensen.

Biblioteket sørger også for at gøre artiklerne tilgængelige efter karensperioden. Den enkelte forsker kan altså med en beskeden indsats gøre en forskel. Den store udfordring ligger imidlertid i de klausulerede publikationer. Flere end hver femte af DTU’s publikationer er blokeret fra forlagene, så her skal der ske en drastisk ændring de kommende år.

„Vi tilbyder ikke at betale for ’gylden open access’ til tidsskrifterne,“ understreger forskningsdekanen.

FAKTA OM DTU’S PUBLIKATIONER

Af de 3.528 DTU ­ publikationer, der blev registreret i 2018, var

• 2.270 artikler i open access = 64,3 procent (ITU opnåede 100 procent med 115 artikler)

• 515 artikler med uudnyttede open accessrettigheder (en del mangler at blive indgivet til biblioteket)

• 743 artikler pt. blokeret fra at opnå open access

„I stedet samarbejder vi med de andre universiteter i Danmark på at få kortere karensperioder og i det hele taget så gode betingelse som muligt. Vi samarbejder også om det på EU­plan. Der sker mange ting på det her område for tiden. Hele markedet for forskningspublikationer er i opbrud. Der er f.eks. en bevægelse i retning af, at forskerne selv udgiver frit tilgængeligt.“

Det er forskningsdekanens indstilling, at DTU skal bidrage til den udvikling.

„Vi skal være en del af bevægelsen væk fra bindingerne gennem traditionelle tidsskrifter og dermed gøre forskning bredt tilgængeligt globalt.“

n Få mere at vide Katrine Krogh-Andersen, forskningsdekan, rdean@dtu.dk

Flere og flere af DTU’s forskningsresultater bliver offentliggjort som open access. More and more of DTU’s research results will be published as open access.

Klimatilpasset elektronik giver besparelser

FØLSOMT Nyt samarbejde med elektronikvirksomheder skal nedbringe antallet af fejl med big data.

Af Anne Kirsten Frederiksen

Danske virksomheder producerer elektronik, der sælges verden over til brug i blandt andet vindmøller, solcelleanlæg, pumper og industriproduktion. Det er produkter fra f.eks. Vestas, Danfoss og Grundfos, der skal kunne anvendes under alle klimaforhold, både i ekstrem kulde, fugtig varme og i tørre sandfyldte områder.

Et nyt projekt skal give elektronikvirksomhederne bedre viden om, hvad klimaforholdene betyder for deres produkter, og på sigt spare hundredevis af millioner kroner på udgifter til vedligehold og reparation af elektronik. Innovationsfonden investerer 17,4 mio. kroner i projektet, som ledes af professor Rajan Ambat fra DTU Mekanik, der gennem mange år har arbejdet med området.

I løbet af de kommende fire år skal projektet skabe to nye værktøjer, der skal anvendes af virksomheder i deres fremtidige design af produkter.

„Vi skal først og fremmest udvikle en klimatransferfunktion. Den bliver skabt med input af to forskellige typer data. Vi vil anvende big data om klimaet verden over til at udvikle en række klimazoner med fokus på temperaturer, fugtighed og forurening, der er de tre parametre, som særligt kan påvirke elektronikken. Og det kobler vi med data fra overvågning af elektronikken i produkter fra danske virksomheder opstillet forskellige steder i verden, så vi kan se, hvordan de fungerer under de forskellige klimaforhold,“ siger Rajan Ambat. Det nye klimatransferværktøj skal gøre det muligt for virksomhederne i fremtiden at tænke viden om klima ind i design af deres elektronik fra starten. I dag er mange elektronikprodukter overdimensioneret for at sikre, at de kan klare mest muligt. Men med det nye værktøj bliver det muligt at fremstille mere bæredygtige produkter, der kan fungere pålideligt under varierende klimaforhold, og som samtidig kan sælges til konkurrencedygtige priser og sikre, at Danmark kan fastholde sin verdensførende position inden for smart elektronik.

n Få mere at vide Rajan Ambat, professor, DTU Mekanik, ram@mek.dtu.dk

Public must have free access to research articles

PUBLICATION Denmark has set a national target for research articles from Danish universities—at least 45 per cent of the articles must be published as open access in 2019— and for 2025 this figure rises to 100 per cent. This year and the following year, DTU will far exceed the national target.

“We’ve come a long way, but in 2025 open

access will apply to all Danish university publications” says Katrine Krogh Andersen, who emphasizes that DTU’s ambition is to fully live up to the national targets.

“But as there is a waiting period for some of the publications, this target may first be achievable from 2026,” she adds.

At 64.3 per cent, DTU is significantly higher

than the national strategy for Danish universities’ open access publications. The national target for next year is 54 per cent, and here DTU is increasing its own target to 70 per cent.

“There are two good reasons for making research results open and accessible,” emphazises the dean of research.

Climate-adapted electronics give savings

SENSITIVE Danish companies manufacture electronics for use in wind turbines, solar power plants, pumps, and industrial production around the world —e.g. products from Vestas, Danfoss, and Grundfos. These products must perform well under all climatic conditions.

Af Tom Nervil

Vandet stiger støt i Arktis bekræfter DTU­forskning

KLIMA Vandstanden i de arktiske have er steget gennemsnitligt 2,2 millimeter årligt de seneste 22 år. Det viser et nyt studie udført af forskere fra DTU Space og TUM.

DANSK-TYSK FORSKNINGSSAMARBEJDE

n Aktuel ph.d.

Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU

Redigeret af Tore Vind Jensen

Bedre risikovurdering af vandløbsforurening

Nogle af Danmarks over 35.000 forurenede grunde udgør en risiko for mennesker og miljø, bl.a. fordi stoffer kan sive ned til grundvandet og videre ud i vandløb. Tæt på vandløb kan forholdene nogle steder være så gunstige at stofferne nedbrydes fuldstændig, inden de kommer ud i vandløbet, mens der andre steder kun sker en delvis nedbrydning.

For at styrke og udvikle de værktøjer, som bruges til at vurdere risikoen på bestemte lokaliteter, udførte Vinni Rønde fra DTU Miljø feltundersøgelser nær det tidligere Grindstedværk. Her er nedbrydningen meget langsom, og hvert år strømmer ca. 200 kg vinylklorid ud i Grindsted Å og forurener den på en strækning over flere kilometer.

Hun sammenlignede med andre lokaliteter (fra litteraturen) og udviklede fire modeller, som viser, hvilke processer, der dominerer under forskellige forhold. Modellerne kan medvirke til at forbedre risikovurdering af forurenede grunde, der påvirker vandløb.

De arktiske have har været en slags hvide pletter på kort over havstigninger. Det skyldes blandt andet dårlig satellit­dækning i denne region, og at isdækket varierer meget gennem året, hvilket gør havniveauerne sværere at måle.

Men det rådes der bod på med et nyt studie, hvor forskerne fra DTU Space og det Tyske Geodætiske Forskningsinstitut ved München Tekniske Universitet (TUM) har analyseret meget omfattende datamængder, der rækker over mange år.

Undersøgelsen dækker perioden 1991 til 2018, og den dokumenterer, at de arktiske have er steget med 2,2 millimeter om året i gennemsnit over de seneste 22 år, i en periode fra 1996 til 2018. De nye resultater er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Remote Sensing.

„Denne undersøgelse er baseret på højdemålinger fra rummet via satellitter og strækker sig samlet over perioden 1991 til 2018. Vi har nu det hidtil mest komplette og præcise overblik over havstigningerne i det arktiske ocean,” siger Stine Kildegaard Rose, der er forsker ved DTU Space og førsteforfatter til artiklen om de nye data.

„Det er information, der er vigtig i forhold til at kende den faktiske udvikling og kunne estimere fremtidige havstigninger i forbindelse med klimaforandringer.“

Algoritmer finder vandet

De enorme mængder vand, der frigives til de arktiske have, når isen på Grønland smelter som følge af stigende temperaturer, bidrager ikke alene til havstigninger. De har også potentiale til at ændre på de globale havstrømme og dermed klimaet på Jorden. Samtidig mindskes havisen i Arktis.

„Arktis er et hotspot for klimaforandringer,“ siger professor Florian Seitz fra TUM.

Forskerne har udviklet særlige algoritmer til at analysere de radarsignaler, der reflekteres fra havets overflade, når vandstanden skal fastsættes.

Forskningen er udført i et samarbejde mellem DTU Space og det Tyske Geodætiske Forskningsinstitut ved München Tekniske Universitet (TUM).

Der er behandlet over 1,5 milliarder radarmålinger fra satellitter, som er hentet via jordobservationsmissionerne ERS ­2, Envisat og CryoSat.

Forskningen er finansieret af Det Europæiske Rumagentur ESA via Climate Change Initiative (ESA CCI).

„Udfordringen består i at finde signalet fra vandet i de målte data. Radarsatellitterne måler kun afstanden til overfladen, men store dele af Arktis’ have er fyldt med is, der så at sige dækker for havvandet,“ siger Dr. Marcello Passaro fra TUM, som har udviklet algoritmer til forskningsprojektet.

I alt har forskerne brugt over 1,5 mia. målinger fra radarsatellitter i deres analyser.

Store regionale forskelle

Der er store regionale forskelle på, hvor meget havniveauet er steget, viser det sig.

I området nord for Grønland, Canada og Alaska – Beaufort Gyre­området – er stigingerne mere end dobbelt så store som gennemsnittet. Her er vandstanden steget med 100 millimeter på 22 år. Det skyldes, at smeltevand med lavt saltindhold samles i området, mens en stadig østenvind skaber strømme, der hindrer smeltevandet i at blive opblandet med andre vandmasser og havstrømme.

Langs Grønlands vestkyst falder vandstanden derimod med cirka 5 millimeter årligt. Det sker, fordi landmasserne trækker mindre i havet, når indlandsisen smelter, og gravitationskraften fra land dermed mindskes.

n Få mere at vide

Stine Kildegaard Rose, postdoc, DTU Space, stine@space.dtu.dk Ole Baltazar Andersen, professor, DTU Space, oa@space.dtu.dk

New study underlines sea level rise in the Arctic ocean

CLIMATE Sea levels in the Arctic oceans have risen an average of 2.2 millimeters per year over the last 22 years.

This is the conclusion reached by a Danish­German research team after analysing 1.5 billion radar measurements from satellites.

Stort potentiale for genbrug af tøj Hver dansker smider i snit 2,4 kg tøj og 1,1 kg husholdningstekstiler ud om året. Det svarer til, at knap 23 procent af nye tekstiler årligt kasseres via restaffaldet. Heri er ikke medregnet tekstiler, der kasseres som småt brændbart, som et estimat viser kan være yderligere 2,7 kg. Det viser Nynne Nørups ph.d.­afhandling fra DTU Miljø. Undersøgelserne viser også, at 65­69 procent af tekstiler fundet i husholdningsaffaldet kunne have været genbrugt, og yderligere 1219 procent genanvendt. En analyse af miljøeffekten ved at sortere de tekstiler, der i dag smides ud, viste, at blot ved genbrug af kasserede karklude kan man opnå en forbedring på 1,4 kg CO2­ækvivalent per person, hvilket svarer til en besparelse på 7.899 tons CO2­ækvivalent for den danske befolkning. Det fulde potentiale i at genbruge tekstilaffaldet er 30,4 kg CO2­ækvivalent per person ved den bedst mulige håndtering (172.104 tons for hele befolkningen).

Undersøgelserne understøtter et behov for EU­krav om obligatorisk separat indsamling af tekstiler og mere viden til borgere, kommuner, og affaldsselskaber om korrekt håndtering af tekstiler. Gamle fiskenet kan kontrollere revnedannelse i beton

Brugen af plastikaffald til fiberarmering i byggematerialer har fået stigende opmærksomhed på grund af de mange anvendelsesmuligheder, den lave pris og flere bæredygtighedsaspekter.

Ida Maria Gieysztor Bertelsen fra DTU Byg har undersøgt mulighederne for at genanvende kasserede fiskenet. Hovedfokus i projektet har været på at anvende fiskenetfibre til at hindre tidlig revnedannelse i beton, som sænker betonens holdbarhed.

Hun har derudover udviklet en metode til anvendelse af en billedanalyseteknik (DIC), der kan afsløre ændringer og revnedannelser i betonoverflader. Metoden gør det lettere at sammenligne cementbaserede blandinger, der indeholder forskellige typer fibre.

De kasserede fiskenet, som er af plasttypen polyethylen, viser sig at have gode egenskaber i forhold til at forhindre tidlig revnedannelse. Der skal dog tilsættes mere, end hvis man bruger de kommercielt tilgængelige fibre af polypropylen.

n Current PhD

SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1905

In a collaborative effort, researchers from DTU and from the TUM have now documented sea­level changes in the Arctic over a 22­year period. By analysing data for the period between 1996 and 2018 the research team have revealed the long­term trend: The Arctic sea level rose by an average of 2.2 millimeters per year.

The Arctic ocean are often not included in the global sea level estimation. This is partly due to seasonal changes in the sea­ice cover and insufficient satellite coverage. But a new study now provides this overview by looking at extensive amounts of data volumes over many years.

A selection of the most recent PhD theses at DTU

Better risk assessment of watercourse pollution · Great potential for clothes recycling · Old fishing nets can prevent cracking in concrete

Af Morten Garly Andersen

Ifølge Stefan Kragh Nielsen, seniorforsker på DTU Fysik, giver DTU’s tokamak frihed til at afprøve anderledes og skæve idéer.

According to Senior Researcher Stefan Kragh Nielsen, DTU physics, DTU’s tokamak provides the University with the freedom to try out different and quirky ideas.

TOKAMAK

Ordet tokamak er russisk, af to(roidalnaja) kam(era s) ak(sialnym magnitnym polem), altså et ‘toroidalt (donutformet) kammer med magnetfelt’.

FAKTA OM FUSIONSENERGI

Fusionsenergi sker ved sammensmeltning af atomkerner i modsætning til den spaltning, der finder sted i atomkraftværker. En tokamak indeholder plasma, der kan opnå en temperatur på langt over 100 mio. grader celcius. Temperaturen i solens centrum er ca. 15 mio. grader.

Plasma dannes ved ekstrem opvarmning af gas, og i fusionsplasmaer dannes helium af brint­ isotoper i en fusionsproces. Det er den samme proces som solens energikilde og den, der frigør energi.

DTU får egen tokamak til forskning i fusionsenergi

FORSKNINGSUDSTYR Som det eneste nordeuropæiske universitet har DTU nu egen tokamak til forskning i fusionsenergi.

I en af DTU’s kældre står en såkaldt tokamak, et usædvanligt instrument, der kan vise sig at få en væsentlig betydning for universitetets forskning i mikrobølgefysik og fusionsenergi. Tokamakken består af en reaktor og en række tilknyttede måleinstrumenter. De sidste er bygget af DTU selv, bl.a. i flere projekter udført af studerende.

Det har krævet et par års arbejde af professor og sektionsleder Volker Naulin at få tokamakken til Danmark. Det er forskningsudstyr i ti millioner kroner­

SE VIDEO OM

kortlink.dk/ygc6

klassen, som det er lykkedes af få en permanent låneaftale om med den engelske startup­virksomhed Tokamak Energy, der har bygget instrumentet.

„Tokamakken kom til DTU i slutningen af 2018, og allerede i begyndelsen af foråret lykkedes det os at lave det første plasma. Det betyder, at tokamakken virker og kan anvendes i vores forskning, så snart vi har færdiggjort udviklingen af alle måleinstrumenter, der skal knyttes til den,“ siger Stefan Kragh Nielsen, der er seniorforsker på DTU Fysik.

I øjeblikket arbejdes der på at gøre betjeningen af tokamakken automatisk, så den kan anvendes ved blot at trykke på en enkelt knap. Dermed vil også studerende, der er interesserede i fusionsenergi, kunne arbejde med den.

„Med tokamakken kan vi give vores studerende mulighed for at opleve, hvordan forsøg i den type reaktorer foregår, før de skal udføre dem på de store internationale forskningsanlæg som eksempelvis JET i England, Max Planck­instituttet i Tyskland og det kommende ITER i Frankrig,“ siger Stefan Kragh Nielsen.

„Derudover kan en del af vores egne forsøg fremover gennemføres i tokamak­

DTU’s own tokamak for fusion energy research

EQUIPMENT In one of DTU’s basements stands a so­called tokamak—a unique device that may well play a pivotal role in the University’s research in microwave physics and fusion energy.. The tokamak consists of a reactor and a number of associated measuring instruments—the latter built by DTU itself via, among other things, several student projects.

Getting the tokamak to Denmark has required two years’ intense effort by Professor and Head of Section Volker Naulin. The equipment, which costs in the region of DKK 10 million, was built by UK start­up Tokamak Energy and is on permanent loan to DTU.

“The tokamak arrived at DTU at the end of 2018, and in the early spring, we succeeded in

ken, så vi undgår at skulle vente på at få tid på de store forskningsinfrastrukturer, ligesom det giver os frihed til at afprøve anderledes og måske lidt skæve idéer,“ siger Stefan Kragh Nielsen.

Instrumenter fra studerende En række DTU­studerende har været med til at opbygge de instrumenter, der fremover skal bruges til at foretage målinger i plasma, når tokamakken anvendes. Det gælder eksempelvis måling af tæthed, temperatur og mikrobølger. Et af måleinstrumenterne har Stefan Kei Akazawa udarbejdet i forbindelse med sin bacheloropgave.

„Jeg har udviklet et instrument, der kan måle tætheden af elektroner i plasmaet. Det har været en utrolig spændende opgave, men også hårdt. Hvis der i fremtiden skal kunne opnås gode eksperimentelle data fra tokamakken, kræver det jo, at mit instrument er velfungerende,“ siger Stefan Kei Akazawa og roser muligheden for som studerende at få lov til at arbejde med tokamakken.

Tre andetårsstuderende har også arbejdet med tokamakken i forbindelse med et projekt, hvor de målte magnetfelter.

„Det var utrolig spændende at få adgang til et så kostbart måleinstrument, selvom vi næsten kun lige var startet på vores studie,“ siger Mathias Timmer Sutherland.

„Samtidig var det et stort ansvar at skulle levere resultater, der er nødvendige for, at forskerne kan vurdere, hvordan plasma bliver skabt i tokamakken. Det endte da også med, at vi brugte mange flere timer, end man typisk gør i den slags projekter, fordi det var så spændende,“ siger Asbjørn Clod Pedersen. Alle tre studerende er enige om, at de godt kan blive fristet til fortsat at arbejde med fusionsenergi som et bud på en fremtidig grøn energikilde. Stefan Kragh Nielsen forsikrer da også om, at der allerede nu er en lang række andre studenterprojekter, som bare venter på at blive løst. DTU’s tokamak bliver officielt indviet den 23. august og får navnet North Tokamak.

n Få mere at vide

Stefan Kragh Nielsen, seniorforsker, DTU Fysik, skni@fysik.dtu.dk

producing the first plasma. This shows that the tokamak is fit for purpose and can be used in our research as soon as we have finished developing all the necessary measuring equipment,” says Senior Researcher Stefan Kragh Nielsen, DTU Physics.

Currently, work is underway to fully automate the tokamak, so it can be used by simply pressing a button, thus enabling students interested in fusion energy to work with it.

“The tokamak will give our students the opportunity to see how experiments take place in this type of reactor before having to perform similar experiments at the major international research facilities—e.g. JET in the UK, and the Max Planck Institute in Germany.

Af Anne Kirsten Frederiksen

Fra 2020 indføres tenure track på DTU

KARRIERE Ny karrierestruktur

Når ledige job som forsker eller adjunkt på DTU slås op i 2020, vil stillingsopslagene se anderledes ud end i dag. Efter årsskiftet indfører DTU nemlig det såkaldte tenure track i karrierestrukturen.

Tenure track er en betegnelse for en karrierestruktur, hvor akademiske medarbejdere i universitetsverdenen garanteres mulighed for at opnå fastansættelse. Ifølge forskningsdekan Katrine Krogh Andersen har DTU fulgt dele af tenure track­konceptet siden 2015, idet forskere og adjunkter som udgangspunkt ansættes med mulighed for overgang til stillinger som henholdsvis seniorforsker eller lektor efter en positiv bedømmelse. Fra 2020 bliver tenure track indført som en formaliseret del af ansættelsesvilkårene på hele DTU.

Mange andre danske og udenlandske universiteter har indført tenure track eller arbejder på det. Det sker ifølge forskningsdekanen især af to årsager:

„Den ene er branding, fordi tenure track giver bredere og bedre ansøgerfelter med folk, som vi ikke kender i forvejen, simpelthen fordi tenure track­stillinger er mere attraktive. Den anden er, at univer­

siteterne gerne vil sikre attraktive karriereforløb. Jeg ser det som et led i vores bestræbelser på at være et europæisk topuniversitet, at vi kan tiltrække de bedste ansøgere.“

Tenure track­ordningen skal ligeledes sikre, at stillingsopslagene bliver bredere og mindre specifikke, så ansøgerfeltet bredes ud.

„Så kan vi tage en oplyst beslutning om, hvem der er den bedste kandidat, og det må meget gerne være en, vi ikke kendte i forvejen. Bredere ansøgerfelter skal sikre, at vi kan ansætte de dygtigste og største talenter inden for alle DTU’s fire ben: Forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning.

Ikke fordi alle skal kunne det hele, men fordi åbenheden ud mod samfundet bliver stadig vigtigere.“

Ens vilkår for alle Som led i tenure track­ansættelser vil der ske en midtvejsevaluering af den ansatte efter to­tre års ansættelse og senere en bedømmelse af, om man kan forfremmes til seniorforsker eller lektor. Konceptet indebærer ifølge Katrine Krogh Andersen et større topledelsesfokus på de yngre an­

satte og større opfølgning gennem mentorordninger og sparring end i dag.

„Man vil få mulighed for at trække på en mentor, der ikke direkte indgår i ens ledelseshierarki, men som er i ens fagområde og kan give sparring i forhold til, hvordan man kan udvikle sin karriere. Det findes allerede på nogle institutter, men vil blive indbygget som et fast element i tenure track­ansættelserne,“ siger forskningsdekanen.

En yderligere fordel for ansøgerne er, at vilkårene for ansættelserne bliver tydeligere og mere ensartede på tværs af DTU, så ansøgere nemt kan få viden om spillereglerne, og hvad det betyder at blive ansat i den pågældende type stilling; hvad der forventes, hvad man får til gengæld, hvordan man bliver bedømt i forhold til at få en seniorforsker­ eller lektorstilling på DTU og så videre.

Øget diversitet

Nogle universiteter, heriblandt schweiziske EPFL, der er et af DTU’s partneruniversiteter, kræver, at man ikke i forvejen må

Tenure track to be introduced at DTU from 2020

CAREER When researcher or assistant professor vacancies at DTU are advertised in 2020, they will look different to those of today. At the start of the new year, DTU will introduce the so­called tenure track scheme as part of its career structure.

Tenure track is a term for a career structure whereby academic employees from the

university community are guaranteed the possibility of permanent tenure. According to Dean of Research Katrine Krogh Andersen, DTU has introduced parts of the tenure track concept since 2015, as researchers and assistant professors generally are employed with the possibility of transition to posts as associate professor or senior researcher, respectively,

være ansat på universitetet, hvis man søger tenure track­stillinger. Så langt vil DTU ikke gå, siger Katrine Krogh Andersen.

„Men vi lægger vægt på, at man har sørget for at høste erfaringer uden for universitetet.“

DTU’s finske allianceuniversitet Aalto har som et resultat af tenure track­ordningen opnået en øget andel af kvinder blandt de nyansatte, og Katrine Krogh Andersen håber, at resultatet bliver det samme på DTU.

„Vi sætter ikke tal på, hvor mange kvinder/mænd eller danskere/udlændinge vi vil have, men det er erfaringen hos vores samarbejdspartnere, at et bredere ansøgerfelt medfører større diversitet blandt de nyansatte.“

following positive assessment. From 2020, tenure track will be introduced as a formalized part of DTU’s conditions of employment.

Many other Danish and foreign universities have implemented the tenure track scheme or are in the process of doing so. According to the dean of research, this is done for two main reasons:

“One is branding, as the tenure track system gives wider and better fields of applicants that we don’t know in advance simply because tenure track positions are more attractive. The other is that the universities want to ensure attractive career tracks. I see our ability to attract the best applicants as part of our ongoing efforts to become a top European university.”

Af Henrik Larsen

Katrine Krogh Andersen, forskningsdekan

n Kort nyt

Idéer og forretning

Til kamp mod engangsplastik

Et hold af diplomingeniørstuderende fra DTU har udviklet en ny proces, som gør det nemt og billigt at genanvende plastikkopper, og det kan reducere brugen af engangskopper markant. Systemet har fået navnet Blue Cup, og selve koppen er fremstillet af materialet polypropylen, også kendt som PPplast, der gør kopperne stærke nok til, at de kan vaskes og genbruges op til ti gange. Det vil koste arrangører nogenlunde det samme at købe og anvende de bæredygtige Blue Cup’er, som det vil koste dem at indkøbe nye engangskopper til deres event.

Læs mere på kortlink.dk/ymmf

Nyt EU­program for innovatører

To nye støtteordninger – EIC Accelerator og EIC Pathfinder – skal sikre bedre fundingmuligheder for forskere og startups. De nye støtteordninger formidles af European Innovation Council, EIC, som eksempelvis kan yde investeringer på op til 15 mio. euro per projekt til videnbaserede startups. EU’s forskningskommissær Carlos Moedas markerede lanceringen af de nye fundingmuligheder med et besøg på DTU i juni. Læs mere på kortlink.dk/ymng

Førsteplads i imageundersøgelse

DTU har erobret førstepladsen blandt studerende i Ingeniørens imageundersøgelse 2019. Det er første gang siden 2013, at tiltroen til DTU som et karrierefremmende og udviklende sted har været så stærk blandt de studerende. Årsagen er ifølge Ingeniøren et målrettet fokus på innovation og bæredygtighed. DTU scorer førstepladsen på 11 ud af 12 parametre.

Med realtidsinformation i form af holografiske billeder på ruden kan udrykningskøretøjer komme hurtigere og sikrere frem. With real-time information in the form of holographic images on the windscreen, emergency vehicles can get faster and safer to the scene.

Nyudviklet teknologi skal redde trafikliv

SIKKERHED DTU­studerende er med i nystartet virksomhed, der udvikler en særlig infrarød sensorteknologi til at give bilister bedre nattesyn.

Af Christina Tækker

En ny dansk opstartsvirksomhed er i gang med at udvikle et produkt, der kombinerer teknologien fra AR­briller (Augumented Reality) med en infrarød sensorteknologi, der gengiver verden i 3D. I første omgang skal produktet give reddere og politi bedre udsyn om natten og forbedre trafiksikkerheden.

Teknologien fungerer ved hjælp af et holografisk billede, der bliver projekteret op på bilens forrude. Her kan chaufføren bl.a. se, om der kommer forhindringer på vejen i mørket.

Som et ekstra lag oven på det holografiske billede kan chaufføren samtidig modtage beskeder med livsnødvendige informationer som f.eks. tilstanden på en tilskadekommet eller adressen til nærmeste sygehus. Via en mobil­app kan chaufføren også kommunikere direkte med en hovedcentral.

VIL DU UDVIKLE NY TEKNOLOGI?

„Det særlige ved produktet er et såkaldt ’night vision’, der er en speciel infrarød sensorteknologi, som vi selv udvikler med udgangspunkt i lidar­teknologien,“ siger Mirvais Yousefi, der er direktør i virksomheden LuxC.

„Teknologien fungerer ved hjælp af en sensor, der måler afstanden til objekter, som laserlyset fanger på vejen. Det kan være et træ, en ræv eller et menneske. Idéen er, at systemet fortæller, hvad det ser, lang tid inden vi selv ser det. Chaufføren får informationerne på foruden i stedet for at kigge på et display ved siden af rattet. Det skal være med til at forhindre trafikuheld.“

Det første produkt forventes at være ude at køre i slutningen af 2020.

„Jeg fik idéen, da jeg flyttede til Skandinavien midt om vinteren for fem måneder siden,“ fortæller Mirvais Yousefi.

„Jeg kørte rundt uden for Malmø, og der var absolut ingen lys om aftenen. Jeg tænkte ’wauw, det kan nemt gå galt’. Og så begyndte jeg at undersøge, hvor mange trafikuheld, der egentlig sker. Jeg fandt ud af, at trafikulykker især er et problem i Skandinavien, hvor det er mørkt en stor del af året. Og der sker særlig mange uheld blandt politi og beredskab, der skal rykke hurtigt frem til et ulykkessted.“

patentidéer er indberettet på DTU fra årsskiftet og frem til 5. august 2019. I samme periode sidste år blev der indberettet 68 patentidéer.

n News in brief

Battling disposable plastic · New EU programme for innovators · First place in image survey

LuxC søger omkring seks DTU ­studerende til at være med til at udvikle deres nye produkt. Der er både brug for studerende, som har kompetencer inden for software og hardware. Interesserede kan kontakte direktør Mirvais Yousefi på mirvais.yousefi@luxc.tech

Udvikler i FutureBox Mirvais Yousefi har de seneste 20 år bl.a. arbejdet med lasere, sensorer og optiske kommunikationsteknologier. I marts 2019 stiftede han virksomheden LuxC, som holder til i innovationshuset FutureBox i DTU Science Park. Her arbejder Mirvais Yousefi sammen med Dariusz Bernad, der har studeret på DTU, og Vice Rancovicto, der er kandidatstuderende på DTU.

I øjeblikket får virksomheden faglig sparring fra Politiskolen til at udvikle produktet. Efter planen vil den første prototype være klar til test senere i år.

New technology to improve traffic safety

SAFETY A DTU student is part of a new start­up which is developing a special infrared sensor technology to give drivers better night vision.

A new Danish start­up company is developing a product that combines technology from AR (Augmented Reality) glasses with an infrared sensor technology which represents the

world in 3D. Initially, the product will provide paramedics and police with better visibility at night and improve traffic safety.

The technology works by means of a holographic image projected onto the vehicle’s windscreen, enabling the driver to, e.g., see obstacles on the road in the dark.

As an additional layer on top of the holo­

Ifølge Mirvais Yousefi bliver der alene i EU dræbt omkring 18.000 mennesker i trafikken om året. Med den nye teknologi håber han at forhindre 20 procent af trafikulykkerne. Det er over 1.000 liv om året.

„I første omgang satser vi på markedet inden for beredskabskøretøjer. Men produktet kan let udvides med andre funktioner, så det kan bruges til f.eks. taxakørsel, delebiler og privatbilister.“

n Få mere at vide Mirvais Yousefi, direktør, LuxC, mirvais.yousefi@luxc.tech Læs mere på www.luxc.tech

graphic image, the driver can also receive messages carrying vital information such as the condition of an injured person or the address of the nearest hospital. Via a mobile app, the driver can also communicate directly with an operations centre.

Studerende sikrer mere præcise skanningsbilleder

MR-SKANNING To studenterprojekter vil give lægerne på Hvidovre Hospital billeder af lever og hjernevæv i langt bedre opløsning end i dag.

To studerende fra DTU Elektro med speciale i højfrekvenselektronik har de seneste måneder arbejdet på hver sit projekt, der i sidste ende skal bidrage til at gøre billeder fra MR­skanninger mere præcise. Det er sket i tæt samarbejde med Hvidovre Hospitals forskningsenhed Danish Research Center for Magnetic Resonance, DRCMR, der har Danmarks kraftigste MR­skanner, som udelukkende anvendes til forskning.

Alajdin Rustemi og Marios Masouridis har arbejdet med sammenhængen mellem magnettæthed og frekvenser som en ny metode til at forbedre billeddannelsen fra MR­skanneren. Lidt forenklet sagt har de udviklet sensorer, der ligesom en transistorradio kan indstilles på den rigtige frekvens for at fange en radiokanal. Sensorerne optager de informationer, de modtager på denne frekvens, der for MR­skannerens vedkommende er 300 MHz, og genererer efterfølgende billeder af det skannede.

Alajdin Rustemi har udviklet en ny spole, som er en slags ’ramme’, der bliver placeret over kroppen, før skanningen af leveren gennemføres. Leveren er interessant i forbindelse med flere sygdomme, ikke mindst diabetes, hvor dens omdannelse af glukose er helt central for forståelsen af sygdommen. Den nye spole er todelt og giver dermed mulighed for at

Ny teknologi fra to DTU-studerende vil give forskerne øget viden om sygdomme.

New technology developed by two DTU students will provide researchers with increased knowledge of diseases.

se leveren fra to sider – i modsætning til de nuværende spoler, som kun kan skabe billeder af leveren fra én side.

„Samtidig sikrer den metode, jeg anvender, at opløsningen af billederne bliver mindst tre gange bedre, end det i øjeblikket er muligt,“ siger Alajdin Rustemi, der har gennemført opgaven på andet semester af sin kandidatuddannelse.

Alajdin Rustemi har fremstillet og designet spolen på DTU og efterfølgende testet den på MR­skanneren hos DRCMR på Hvidovre Hospital, hvor man er meget glad for samarbejdet.

„Meget af det udstyr, vi anvender i vores skanner, skal udvikles og fremstilles til vores specifikke formål. I den forbindelse er det fantastisk at arbejde sammen med de studerende fra DTU, der har indsigt i det snævre felt, som billeddannelse fra MR­skanninger er,“ siger Anouk Marsman, Research Fellow hos DRCMR.

Øget viden om hjernen

Magnettæthed og frekvenser er også udgangspunktet for Marios Masouridis’ projekt med at udarbejde bedre sensorer til brug for en helt anden type skanninger. Marios Masouridis har udviklet en meget lille spole på 5 mm i diameter til brug for skanning af små animalske vævsprøver.

Spolen skal indeholde små prøver af hjernevæv fra eksempelvis mus og bruges til at udvikle bedre biofysiske modeller af celler og nervebaner i hjernen. Størrelsen er væsentlig i den forbindelse, da billedet forbedres kraftigt, jo mindre spolen er.

„En af de største udfordringer har været at sikre mekanisk stabilitet, så den lille spole ikke bevæger sig under skanningen, og billederne dermed bliver ødelagt. Det har Marios Masouridis sikret på bedste vis, så vi nu er i besiddelse af en meget lille spole, som kan anvendes i arbejdet med at øge vores viden om hjernen,“ siger lektor Tim Dyrby, DRCMR. Alajdin Rustemi og Marios Masouridis er enige om, at det har været spændende at arbejde med projekter, der i sidste ende kan finde anvendelse og bidrage til bedre diagnosticering ­ og på sigt sundhed ­ hos eksempelvis diabetespatienter.

„Det er fantastisk, at vi som studerende får adgang til at arbejde med Danmarks stærkeste MRskanner og udvikle sensorer, der kan fremme den fremtidige forskning,“ siger Marios Masouridis, der er på tredje semester af kandidatuddannelsen.

Det er da heller ikke umuligt, at de to studerende vil arbejde videre med sundhedsteknologiske løsninger i den sidste del af deres uddannelse.

n Få mere at vide

Marios Masouridis, hjælpelærer, DTU Elektro, mamas@dtu.dk

Vitaliy Zhurbenko, vejleder, lektor, vz@elektro.dtu.dk

Students ensure more precise scanning images

MRI In recent months, two students from DTU Electrical Engineering with high­frequency electronics as their area of specialization have been working on separate projects that will ultimately contribute to making MRIs more precise. This has been achieved in close collaboration with Hvidovre Hospital’s research unit—Danish Research Centre for Magnetic Resonance, DRCMR—which has Denmark’s most powerful MRI scanner used solely for research.

Alajdin Rustemi and Marios Masouridis have worked on the correlation between magnetic density and frequencies as a new method of improving the MRI scanner’s imaging. Put simply, they have developed sensors that can tune into the right frequency just like a radio in order to pick up a given radio channel.

n Over grænsen

Nyt fra DTU’s partnere

Redigeret af Henrik Larsen

Ansatte vil hellere erstattes af robotter De fleste synes, at det generelt er værre, at arbejdstagere erstattes af robotter eller software end af andre arbejdstagere. Men når ens eget job står på spil, vil folk hellere blive arbejdsløse på grund af automatisering, viser en undersøgelse fra tyske TUM og Erasmusuniversitetet i Rotterdam, der testede forskellige scenarier med over 2.000 europæere og nordamerikanere. Ifølge forskerne sammenligner mennesket sig mindre med maskiner end med andre mennesker, og derfor føles tanken om at blive erstattet af en robot eller software mindre som en trussel mod følelsen af selvværd. Læs mere på kortlink.dk/ynn9.

Foldetårn skal erstatte diesel

Forskere og ti virksomheder ved hollandske TU/e har udviklet et 21 meter højt udfoldeligt tårn med solfangere og en vindmølle. Næsten alle festivaler i Europa bruger forurenende dieselgeneratorer som deres strømforsyning. Og det har været en torn i øjet på lektor i innovativ strukturel design Faas Moonen i årevis. Med et tilskud fra Interreg Europe begyndte han i 2017 at arbejde på et bæredygtigt alternativ, og bl.a. festivalarrangørerne Pukkelpop og Eurosonic Noorderslag er nu klar til de første prøver af hans tårn. Læs mere på kortlink.dk/ynna.

Søvnapnø kan diagnosticeres med AI Et forskerteam ledet af israelske Technion har udviklet en AI­baseret teknologi til overvågning af obstruktiv søvnapnø, der er karakteriseret ved åndedrætsstop, der varer i 10 sekunder eller mere i løbet af natten. Diagnosen blev stillet på grundlag af biomarkører som iltmætning under søvn, demografisk information (såsom alder, højde og vægt) og information om patienten som f.eks. halsdimension. Systemet er langt mindre kompliceret end normale undersøgelsesmetoder og var i stand til at identificere alle vigtige kliniske tilfælde af medium eller svær søvnapnø. Læs mere på kortlink.dk/ynnb.

App skal øge miljøvenlig transport

To kandidatstuderende på svenske Chalmers har i samarbejde med Parkeringsselskabet Göteborg designet et forslag til en ny funktion i appen Parking Gothenburg, hvor luftforurening vises i realtid som en sky over byen. Jo mere grå skyen er, jo mere luftforurening. Appen kan så foreslå, hvordan man kan undgå at bidrage til mere forurening, og hvor meget det vil koste at tage f.eks. offentlig transport. Luftmålere kan placeres i p­selskabets automater, og de studerende overvejer, om det er muligt at lave et belønningssystem for miljøvenlige rejser. Læs mere på kortlink.dk/ynnc.

Stormvarsler med machine learning

Software­arkitekt Roope Tervo og ph.d.­forsker ved finske Aalto University har udviklet en maskinlæringsmetode til at forudsige alvorligheden af storme. Data om mængden af strømafbrydelser fra tre finske energiselskaber i det stormudsatte centrale Finland blev sorteret i fire klasser, og disse data blev gjort lette for computeren at forstå. Ved at gruppere 16 forskellige kendetegn i hver storm kunne computeren trænes til at forudsige, hvornår storme vil gøre skade. Læs mere på kortlink.dk/ynnd.

n Cross borders

News from DTU partners

Employees would rather be replaced by robots · Folding tower to replace diesel · Sleep apnoea can be diagnosed with AI · App to increase eco­friendly transport · Storm warnings with machine learning

Af Anne Kirsten Frederiksen

n Kort nyt

Studier og navne

Vær med i Klimainnovations Camp

For andet år i træk samler Klimainnovations Camp 2019 idérige studerende fra forskellige fagområder. De studerende skal gennem en todages workshop i Helsingør komme med idéer til at håndtere fremtidens klimaudfordringer. Det sker den 5.­ 6. oktober. Der efterlyses studerende, som kan komme med input inden for vandteknologier, konstruktion/bygning og miljø. Målet er at skabe løsninger, der kan håndtere regnvand på en teknisk og miljømæssigt fornuftig måde.

Læs mere på kortlink.dk/yn96

Legat til Berkeley

Spar Nord Fonden sender hvert semester fem danske elitestuderende til Berkeley University i Californien, hvor de gennemgår et program, der skal hjælpe dem med at gøre deres iværksætteridéer til virkelighed. Næste hold sendes af sted i januar 2020, og deadline for ansøgning om at komme i betragtning er 10. september 2019. Læs mere på fintechscholarship.dk

Udveksling med Indien

DTU har i 2019 formaliseret samarbejdet med de indiske eliteuniversiteter Indian Institute of Technology Delhi, IIT Bombay og IIT Madras. De seneste seks år har Henning Holck Larsen Fonden/Novozymes og DTU samarbejdet om at udveksle studerende og forskere mellem Danmark og Indien. Frem til 2021 er der hvert år afsat 1,4 mio. kr. til at sende studerende og forskere fra DTU på ophold i Indien. Her kan de enten deltage i kurser, forske eller tage et praktikophold.

Læs mere på kortlink.dk/ymmb

Plastindustriens talentkonkurrence

Plastindustriens talentkonkurrence for innovative studerende, Project Plastic 2019, er i gang, og fristen for tilmelding er 26. september. Et dommerpanel bestående af ledere i plastbranchen nominerer fem mulige vindere. Panelet vægter projekter, der kan hjælpe virksomheder med at finde løsninger på aktuelle udfordringer – fra idéer om at opnå øget genanvendelse og bæredygtig produktion til projekter, der demonstrer plastens unikke egenskaber. Vinderne kåres til Plastic Engineering Day 2019, som holdes på DTU 24. oktober. Læs mere på kortlink.dk/yn9c

Alle kan få brug for en mentor

SPARRING I foråret 2019 var der kickoff på et nyt mentorprogram for DTU­studerende startet af to bachelorstuderende.

Af Marianne Vang Ryde

Forelæsninger, pensum, opgaver, eksaminer – som studerende kan man let miste overblikket og komme i tvivl om, hvor man egentlig er på vej hen. Men bare nogle få samtaler med en, der er nået ud på den anden side, kan ofte hjælpe en til at blive mere afklaret og få ro i maven.

På DTU har det i flere år kun været studerende, der startede egen virksomhed, kom fra andre lande eller var på ph.d.­niveau, som kunne få en mentor. Men alle kan have glæde af en erfaren sparringspartner, mener Deina Kellezi og Christian Bøgelund, der læser Softwareteknologi på sjette semester. Derfor har de startet mentorprogrammet Conflux. Og 9. april i år kunne de første 23 studerende mødes med hver deres mentor ved et stort kickoff­arrangement.

På forhånd havde mange advaret Deina og Christian om, at det kunne blive svært at finde nogen, som ville bruge tid på at være mentor. Men advarslerne holdt overhovedet ikke stik. I løbet af to måneder lykkedes det de to bachelorstuderende at finde 23 mentorer, som de parrede med deres medstuderende og sig selv. For de vil også på egen krop mærke, hvordan mentorprogrammet fungerer.

„Vi fandt mentorerne gennem vores netværk, tidligere arbejdsgivere, vores forældre osv. Vi ringede for eksempel til en pensioneret chef for byggeafdelingen i Cowi. Han gav os navnet på en, som vi skrev til, og en uge senere ringede de og sagde, at Cowi ville stille med tre perso­

ner fra topledelsen. Ni ud af ti af vores mentorer har selv haft en mentor, og nu vil de hjælpe andre, ligesom de selv blev hjulpet,“ fortæller Christian. Ved kickoff­arrangementet skulle alle mentorparrene lægge en plan for, hvor mange gange de vil mødes i løbet af det næste halve år. Deina og Christian forestiller sig tre til fire møder i alt, men tilbagemeldingerne tyder på, at parrene har aftalt alt fra to til otte møder. Programmet slutter officielt til september, men det behøver jo ikke betyde, at man helt dropper kontakten.

„Jeg kan ikke forestille mig, at man bare sletter hinanden fra kontaktlisten. Vi tænker også at holde et afslutningsarrangement, hvor man kan aftale, hvordan relationen kan fortsætte,“ siger Deina.

Nu skal det vokse

Tilbagemeldingerne fra det første møde tyder på, at Deina og Christian har fat i noget meget værdifuldt, og de har allerede øjnene rettet mod et nyt program næste år, hvor de regner med at kunne matche 150 studerende med en mentor. Planlægningsgruppen er blevet udvidet til ni personer, og programmet bliver struktureret i tre faggrupper: Technology and data, Life science og Construction manufacturing.

Måske vil Conflux med tiden tilbyde flere programmer om året, og Deina og Christian kunne også tænke sig at få et samarbejde i gang med andre universiteter som ITU og CBS. Men det må ikke ske på bekostning af kvaliteten.

n News in brief

Join the Climate Innovation Camp · Scholarship for Berkeley · India exchange · Plastic industry’s talent competition

Everyone can benefit from a mentor

MENTORING Lectures, syllabus, assignments, exams—as a student it is easy to feel overwhelmed and lose your way. But just a few conversations with someone who has been though it all can often help others to become focused and find peace of mind.

At DTU, for several years it was only students who started their own business, came

from other countries, or were studying at PhD level, who had access to a mentor. But Deina Kellezi and Christian Bøgelund—both students on their sixth semester of the BEng programme in Software Technology—believe that everyone can benefit from an experienced mentor, which is why they have set up the Conflux mentor programme On 9 April

Conflux­ mentorprogrammet er for alle DTUstuderende, uanset hvor langt man er på studiet. Gå ind på conflux.dk, hvor du kan se en liste over mentorer og finde en ansøgningsformular. Det er vigtigt, at du giver nogle stikord til dine egne interesser og behov, så matchet kan blive så godt som muligt.

„Kvalitet er sindssygt vigtigt, kommunikationen skal være i orden og rammerne gennemtænkte,“ siger Deina. Pengene til arrangementer, transport, hjemmeside osv. kommer fra virksomhedssponsorater. Stakeholder Management i DTU’s administration hjælper med at skaffe kontakt til DTU’s alumner, og Deina og Christian regner i det hele taget med et mere formaliseret samarbejde med DTU.

„Det er et kæmpe arbejde for os, men også virkelig sjovt, og jeg er sikker på, at Conflux er kommet for at blive. Målet er, at det skal holde langt ud over vores tid her på universitetet,“ siger Christian.

n Få mere at vide

Deina Kellezi, bachelorstuderende, Softwareteknologi, deina@conflux.dk

Christian Bøgelund bachelorstuderende, Softwareteknologi, christian@conflux.dk

Christian Bøgelund og Deina Kellezi startede mentorprogrammet Conflux for 23 medstuderende 9. april.

Deina Kellezi and Christian Bøgelund started the Conflux mentor programme for 23 fellow students on 9 April.

this year the first 23 students each met with each their respective mentor at a major kickoff event.

Many people had warned Deina and Christian of the difficulty of finding anyone who would take the time to be a mentor—but the warnings proved unfounded. Within two months the two students found 23 mentors.

Mange af mentorerne har selv som yngre haft en mentor. Many of the mentors had a mentor themselves when they were starting out.

HVIS DU VIL HAVE EN MENTOR

Højdespringeren Rikke vil til OL efter studierne

AMBITIONER Rikke Andersen er beviset på, at man med en god portion viljestyrke både kan dyrke idræt på topniveau og gennemføre et studium på normeret tid.

Juni nærmede sig sin afslutning, og Rikke Andersen havde netop været oppe til sin sidste eksamen og dermed afsluttet det andet år af sin bachelor i fysik og nanoteknologi. Det betød dog ikke sommerferie – tværtimod var det nu, hendes egentlige sæson startede. For i juli og august skulle hun deltage i 13 konkurrencer i højdespring på topniveau. I juni kvalificerede Rikke sig til EM U23. Kravet var, at hun skulle springe minimum 178 cm. Kun to­tre kvinder i Danmark kan springe så højt, og de deltager i det, man kan sammenligne med et dansk landshold for atletikudøvere. Rikke startede med at springe højdespring, da hun var 11 år, og siden 8.­9. klasse har idrætten udgjort en stor del af hendes liv. Så meget, at hun valgte at flytte til København og gå i gymnasiet dér for bedre at kunne følge træningen i atletik­

klubben Sparta, hvor en af Danmarks tre førende højdespringstrænere hører til. Her træner hun fortsat.

„Mit mål er at kunne springe de 193 cm, som er kravet for at deltage i OL. Det regner jeg med at kunne nå i løbet af de kommende år, men måske først, når jeg er færdig med studierne. I modsætning til mange andre sportsgrene topper de fleste højdespringere først, når de er i 30’erne,” siger Rikke.

Træner seks dage om ugen Rikke træner mellem to og fire timer seks dage om ugen året rundt for at kunne opnå de præstationer, der gør hende til en af landets bedste højdespringere. Om sommeren er det udetræning, hvor teknikken er i fokus. Om vinteren er det primært grund­ og styrketræning.

Den videnskabelige tilgang fra studiet anvender Rikke også i sin sport. Alle hendes spring bliver eksempelvis videofil­

met, så hun efterfølgende kan analysere, hvad hun kunne have forbedret. Derudover studerer hun litteratur og forskning om biomekanik, der blandt andet kan give svar på, hvilken hældning kroppen ideelt bør have for at kunne springe højest muligt.

Mentalt krævende

Højdespring kræver dog ikke kun den rette fysik og teknik. Mentalt er det også en meget krævende sport.

„Hvert eneste spring er som at være til eksamen og kræver, at man præsterer sit optimale nu og her,“ siger Rikke.

Hun foretrækker af den grund også de mundtlige eksaminer på studiet, der giver god mulighed for at trække på erfaringerne fra sportsverdenen. Samtidig har hun på studiet også haft god brug for den fighterånd, sporten har givet hende. Hun er nemlig ordblind og bruger derfor ekstra tid på både at skrive og læse,

High jumper Rikke wants to compete at Olympics after graduation

HIGH AMBITIONS June was drawing to a close and Rikke Andersen had just sat her final examination, thus completing the second year of her BSc in Physics and Nanotechnology at DTU. This, however, did not herald the start of her summer holidays—on the contrary, it signalled the start of her athletics season, as in July and August she was set to compete in 13

high jump competitions at top level. In June, Rikke qualified for the European Athletics U23 Championships. The minimum qualification requirement was a height of 178 cm. Only two or three women in Denmark can clear this height and they are part of what can best be described as a Danish national athletics team.

Rikke began high jumping when she was 11 and since eighth and ninth grade, sport has played a major role in her life. So much so that she decided to move to Copenhagen and attend high school there in order to better follow training at the athletics club Sparta, where one of Denmark’s three leading track and field coaches works. Rikke continues to train here.

men har alligevel gennemført studiet på normeret tid.

„Jeg må dog undlade at følge de sommerkurser, der udbydes på DTU. I den periode er jeg i stedet nødt til at koncentrere mig 100 procent om at springe,“ siger Rikke.

n Få mere at vide Rikke Andersen studerende, s173993@student.dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1905

“My goal is to be able to clear 193 cm—the entry requirement for the Olympic Games. I expect to be able to achieve this in the next couple of years, but probably only after I’ve completed my studies. Unlike many other sports, most high jumpers peak in their 30s,” says Rikke, who trains between two and four hours, six days a week all year round.

Af Anne Kirsten Frederiksen

Kun to-tre kvinder i Danmark kan springe så højt som Rikke fra DTU. Only two or three women in Denmark can jump as high as Rikke from DTU.

På festival for 10. gang

ROSKILDE DTU­studerende deltog i Roskilde Festival med over 20 projekter, som gjorde festivalen mere bæredygtig, mere effektiv og endnu sjovere.

Af Tore Vind Jensen

Omkring 100 studerende fra DTU var igen i år på Roskilde Festival for at bidrage til at gøre festivalen mere bæredygtig og sjovere for gæsterne.

Blandt projekterne var vindmøllen på billedet. Den er udviklet af Jonathan Nielsen, Christian Haagerup, Mathias Pender Nielsen og Line Folkersen, der alle læser til diplomingeniør på Maskinteknikretningen. Møllen kan med sin teleskopstang hurtigt stilles op og pakkes ned og er derfor særlig anvendelig i områder, hvor der ellers ikke er adgang til strøm, som f.eks. campingområdet Dream City.

Møllen er en videreudvikling af en prototype, som de studerende havde med

på festivalen i 2018. De håber, at deres resultater fra dette års prototype kan bringe dem frem mod en færdig version, som de kan sætte i produktion.

Det vil i så fald ikke være første gang, at et studenterprojekt fra Roskilde Festival ender som studenter­startup. Samarbejdet mellem DTU og Roskilde Festival, som har eksisteret siden 2010, har tidligere været medvirkende til opstart af fem levedygtige virksomheder.

Langt de fleste studerende var med til festivalen som del af 3­ugersperioden, hvor de sammen med en vejleder fra DTU og en kontakt på festivalen skulle udvikle et projekt. Projektet munder ud i en rapport, som giver den enkelte studerende fem ECTS­point.

SE VIDEO OM ROSKILDEPROJEKTER

Bintelligent: kortlink.dk/ymxt

Peakshaving: kortlink.dk/ymxu

Mellow Pod: kortlink.dk/ymxv

n Få mere at vide Gå til bit.ly/31xq3CJ og læs om projekterne.

Videnskabsteori bør fylde mere

ETIK Ingeniørfagets Videnskabsteori er underprioriteret, og der bør ansættes flere undervisere.

Af Anjila Hjalsted, kandidatstuderende i miljøteknologi

Hvad skal der til for, at en DTU­studerende sætter foden ned og siger, at nu er det nok? Den nylige massefyring på DTU Management var det, der fik bægeret til at flyde over for mig. Faget Miljø og Økonomi, som er obligatorisk for kandidatstuderende i miljøteknologi, blev nedlagt i den sammenhæng og er endnu ikke blevet erstattet. Ingeniørfagets Videnskabsteori, som er et obligatorisk bachelorkursus, blev også ramt, da en ud af to undervisere og filosoffer på faget blev fyret.

A DTU kalder sig med god grund et eliteuniversitet – men er vi virkelig det, hvis vi uddanner ingeniører uden fornuftig videnskabsteoretisk baggrund?

I fire semestre har jeg været hjælpelærer på Ingeniørfagets Videnskabsteori – et job, som jeg har nydt og lært utroligt meget af. Men jeg har også fået indblik i de enorme udfordringer, der ligger i at lære ingeniørstuderende at tænke metavidenskabeligt. Det er ingen nem opgave – underviserne skal have dybdegående filosofisk skoling for at kunne løse den. Og det er et kæmpe tab for DTU, at der nu kun er én filosof tilbage til at løfte opgaven.

Ingeniørfagets Videnskabsteori kører 200300 studerende igennem per semester, og nu også i august som 3­ugerskursus. Få, om nogen, fag på DTU har flere studerende per under viser. At undervise så mange studerende på et fornuftigt niveau kræver selvsagt væsentlige ressourcer.

DTU kalder sig med god grund et eliteuniversitet – men er vi virkelig det, hvis vi uddanner ingeniører uden fornuftig videnskabsteoretisk baggrund? Hvem vil hyre en ingeniør, som ikke er i stand til at reflektere over sin models begrænsninger eller sine metoders bias? Som aldrig har hørt om falske negativer og ikke kan forklare, hvornår noget kan siges at være videnskabeligt lødigt? Hvem vil hyre en ingeniør, for hvem begreberne moral og etik er fremmede?

Hvis DTU vil tage Ingeniørfagets Videnskabsteori alvorligt, bør der ikke tyndes ud i bemandingen, men snarere ansættes flere undervisere. Og måske skulle man tage de studerendes gentagne efterspørgsler alvorligt og oprette retningsspecifikke videnskabsteorikurser i stedet for at køre alle igennem den samme, alt for generelle mølle. Heldigvis er studerende på DTU i stand til at blive vrede og indignerede. Det har jeg set, når jeg som hjælpelærer har læst kursusevalueringerne af Ingeniørfagets Videnskabsteori. Spørgsmålet er bare, om DTU er villig til at investere i faget, og om vi studerende er i stand til at tage vores vrede videre i systemet, så den ikke ender i kursusevalueringer, som der efter min erfaring ikke er ressourcer til at handle på.

Science theory needs higher priority

ETHICS If DTU intends to take engineering science theory seriously, it should employ more—not fewer—lecturers. And perhaps we should take the students’ repeated requests seriously and create field­specific science theory courses instead of putting everyone through the same mill.

Svar fra Mette Wier

Kære Anjila

Tak for dit indlæg. Det et er dejligt, at vores studerende er aktive og giver udtryk for deres holdninger. Bliv ved med det. Ingeniørfagets Videnskabsteori er et helt centralt kursus for DTU. Det er jeg helt enig med dig i. Kurset fortsætter naturligvis, men det er nødvendigt med en pause her i efteråret, fordi det delvist skal genbemandes og videreudvikles. Udviklingen vil ikke mindst tage udgangspunkt i kursusevalueringerne. Det udbydes igen fra januar og kan følges flere gange årligt.

I videreudviklingen investerer vi i kurset, og vores mål er at løfte kvaliteten, så vi giver jer de bedst mulige kompetencer, som kræves af en ingeniør i fremtidens samfund. I den proces har vi særligt fokus

på bæredygtighed, etik og ansvarlig teknologi, forståelse for de tekniske videnskabers grundlag og deres betydning for mennesker og samfund, kritisk tænkning og refleksion.

DTU Management bemander kurset med to førende professorer og en lektor til at løfte opgaven. Alle undervisere er centrale for de emner, der tages op. Disse ting kunne du jo ikke vide, og det kunne vi godt have formidlet tydeligere. Vi glæder os til at folde det ud for de kommende studerende, følge modtagelsen af kurset og tage dialogen med jer, så vi fortsat kan blive bedre.

Venlig hilsen

Mette Wier

Institutdirektør, DTU Management

Sommerjob i Nepal

UDVEKSLING Organisationen Engineering World Health sender ingeniørstuderende til Nepal og Mongoliet for at hjælpe med at reparere hospitalsudstyr.

Af Nanna Bild

Der er lang vej fra et dansk supersygehus med masser af velfungerende udstyr til et nepalesisk hospital, hvor der måske er en ultralydskanner og et mikroskop af ældre dato. Og det er virkelig lærerigt at komme ud og opleve den helt anderledes virkelighed på tæt hold – og bruge sine ingeniørkompetencer til at gøre den en lille smule bedre.

Det får man mulighed for, hvis man melder sig til DTU­afdelingen af den amerikanske non profit­organisation Engineering World Health, som hvert år sender studerende til små hospitaler i Nepal eller Mongoliet for at reparere deres medicinske udstyr og optræne personalet i at bruge og vedligeholde det.

De studerende, som ofte går på retningen Medicin og Teknologi, starter på treugerskurset Medicoteknisk instrumentering, hvor de i mindre grupper skal ud på i alt 20 poster og reparere forskellige

maskiner under vilkår, som ligner det, de bliver sendt ud til. Det handler selvfølgelig om klassisk ingeniørviden, men lige så meget om kreativ problemløsning og stor tålmodighed.

Herefter går turen til det valgte land, hvor de unge først får et fælles introkursus i sprog og kulturforståelse og derefter to og to drager ud til de små landsbyhospitaler, hvor de skal tilbringe fire uger på lige fod med de lokale.

Sådan et ophold handler ikke kun om hjælp til ulandene. De studerende kommer også hjem med en masse personlige og faglige erfaringer, som de kan bruge i deres senere karriere. En udsendelse med Engineering World Health kan ligefrem ifølge organisationen give en ekstra stjerne på cv’et.

n Få mere at vide Patrick Janowski, bestyrelsesformand for EWH DTU, patrick.janowski.6@gmail.com Se også årets EWH­udsendtes blog på ewh.dtu.dk.

Answer from Mette Wier

Dear Anjila, Thank you for your comments. I totally agree that engineering science theory is a key course for DTU. The course will of course continue, but we need to take a break here in the autumn partly due to restaffing issues and the need for further course development—not least in relation to course evaluations.

Bestyrelsesformand for EWH DTU, Patrick Janowski, installerer en operationslampe på det lokale hospital i Janakpur, Nepal. Board President of EWH DTU, Patrick Janowski, installing an operating light in the local hospital in Janakpur, Nepal.

Summer job in Nepal

EXCHANGE There is a long way from a Danish super hospital with lots of modern equipment to a Nepalese hospital equipped with an ultrasound scanner and an outdated microscope. Such an opportunity is open to anyone registering for EWH DTU—the official DTU department of the American non­profit organization Engineering World Health.

Holdet bag årets udgave af DTU’s økobil nåede at køre 429 km på en liter brændstof. he team behind this year’s DTU eco car managed to drive 429 km on a single litre of fuel.

DTU Roadrunners forsvarer førsteplads

KONKURRENCE DTU­studerende vandt igen den internationale studenterkonkurrence om at køre længst på literen.

Af Marianne Vang ryde

Årets Shell Eco­marathon i London endte med en ny sejr for DTU­bilen ’Dynamo’. I dagene 2.­5. juli lykkedes det at køre hele 429 kilometer på literen, hvilket var 90 km bedre end bilen på andenpladsen og 50 km bedre end DTU­rekorden sidste år. Dynamo kører på bioethanol og deltager i kategorien ICE (internal combustion engine) Urban Concept, hvor der konkurreres om at køre længst på literen i noget, der minder om bykørsel med mange stop. Det gode resultat betød

også, at DTU­holdet kvalificerede sig til konkurrencen Drivers World Championships, som blev kørt den sidste dag. Her endte de på en 3.­plads.

Bag sejren i London ligger et kæmpe arbejde med at optimere bilen. To studerende har f.eks. lavet et helt nyt motorstyringsprogram, der betyder, at bilen hele tiden kører med den optimale brændstofmængde.

„Sidste år havde vi en del problemer med vores ECU, som styrer al elektronikken. Den gik hele tiden ud og skulle resættes. Men det fungerede perfekt i år, og

motoren kørte væsentligt bedre end før,“ fortæller årets teammanager, Christoffer Bohn Ebert.

Andre studerende har arbejdet på at minimere friktionen i bremsen, og der er også blevet lavet et nyt rat. I alt har flere end 30 studerende været involveret i at gøre bilen endnu bedre, dels på økobilkurset DTU Roadrunners, dels på forskellige specialkurser.

Men det stopper ikke her; Dynamo kan stadig forbedres. Næste år vil der blandt andet blive arbejdet med at reducere vægten fra 128 kg til 100 kg eller derunder.

DTU Roadrunners defends first place at Shell ECO­marathon

COMPETITION This year’s Shell ECO­marathon saw a new victory for the DTU ‘Dynamo’ car. In the period 2­5 July, the car managed to drive 429 km on a single litre of fuel—90 km more than the car in second place and 50 km more than DTU last year’s record.

The Dynamo car, which runs on bioethanol, was entered in the category ICE (internal

combustion engine) Urban Concept, where teams compete to drive as far as possible on a single litre of fuel in urban­like conditions with numerous stops. The win also meant that the DTU team qualified for the competition Drivers World Championships which was held on the last day of the event. Here the team secured third place.

The victory in London was in no small part due to a massive effort to optimize the car. For example, two students created a brand new engine management program so that the car always uses the optimum amount of fuel.

“Last year we had some problems with our ECU, which controls all the electronics. It kept on cutting out and had to be reset. But this

Det vil også blive emnet for Christoffers bachelorprojekt, som han laver sammen med årets Dynamo­chauffør, Sarah Conradsen. De går begge på studielinjen Produktion og Konstruktion.

n Få mere at vide

Claus Suldrup Nielsen, laboratorieingeniør, DTU Mekanik, csn@mek.dtu.dk

Christoffer Bohn Ebert, studerende, chris.bohn.ebert@gmail.com

SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1905

year it worked perfectly, and the engine ran much better than before,” says this year’s team manager, Christoffer Bohn Ebert. Other students worked on minimizing brake friction and building a new steering wheel. More than 30 students have been involved in making car improvements—partly on the eco car course DTU Roadrunners.

FOTO ED ROBINSON, AP, FOR SHELL

n Kort nyt

Rådgivning og projekter

Nyt center for cybersikkerhed

For at imødegå truslen om cyberangreb på det globale marked har Industriens Fond finansieret et nyt dansk center for cybersikkerhed, der skal sikre en tæt kontakt mellem forskningsinstitutioner og danske SMV’er og startups. Projektansvarlig er Christian D. Jensen, og sekretariatet for Danish Hub for Cybersecurity ligger på DTU Compute.

Nyt klimapanel

Danmarks Innovationsfond vil sikre sig, at Danmark og resten af verden får den størst mulige effekt af de milliarder af kroner, som fonden forventer at skulle investere i klimarelaterede projekter. Derfor har fonden samlet et bredt klimapanel bestående af virksomheder og forskere til at rådgive dem. Panelet skal også være med til at anspore forskere, iværksættere og erhvervslivet til at øge satsningerne på forskning og teknologisk udvikling. Professor Jens Kehlet Nørskov er et af klimapanelets 37 medlemmer.

Mere viden om luftforurening i København Københavns sundheds­ og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling, har nedsat en ekspertgruppe, der skal øge kommunens viden om de sundhedsskadelige virkninger af luftforurening i København. Ekspertgruppen skal arbejde i perioden fra 2019­2022, og seniorforsker Teis Nørgaard Mikkelsen, DTU Miljø, er et af de otte medlemmer.

Faldvildtundersøgelser fortsætter på DTU

Efter en udbudsrunde er det besluttet, at et konsortium bestående af DTU’s Center for Diagnostik og Aalborg Universitet de næste fire år skal rådgive Miljø­ og Fødevareministeriet om sundhedstilstanden hos vilde fugle, land­ og havpattedyr. DTU står således stadig blandt andet for at undersøge dødfundne eller trafikdræbte dyr, som indsendes på grund af mistanke om sygdom.

DTU Fødevareinstituttet fylder 60 i år

5. juni 1959 blev det besluttet at etablere et nationalt fødevareinstitut i Danmark med fokus på kemiske analyser, og hvad kemiske stoffer betyder for madens sundhed. I dag forsker DTU Fødevareinstituttet også i kemikaliecocktails, antibiotikaresistens, bæredygtighed og tarmsundhed, og nye forskningsfelter som fødevareallergi, helhedsvurderinger, bæredygtig kost og fødevareteknologi kommer til. Instituttet rådgiver nationale og internationale myndigheder og hjælper også industrien med at udvikle bedre og sundere produkter.

n News in brief

New centre for cyber security · New climate panel · More knowledge about air pollution in Copenhagen · Fallen wild game studies continue at DTU · DTU Food celebrates 60th anniversary

Mange gode idéer realiseres i DTU Link

INKUBATOR Tæt på 30 mindre opstartsvirksomheder har i et års tid været tilknyttet DTU Link og fået værdifuld hjælp i form af forskertimer, værkstedstid og gode råd.

Af Marianne Vang Ryde

Let adgang til forskere, et værksted med topklasseudstyr, kontorfaciliteter i et åbent og imødekommende miljø og administrative medarbejdere, som ved, hvad små innovative virksomheder har brug for af hjælp – og har de rette kontakter til at skaffe den. Sådan beskriver tre af virksomhederne i DTU Link det inkubationsmiljø, som for halvandet år siden blev skabt på Risø Campus med midler fra Region Sjælland.

En af de senest tilkomne er Nordic Algae, som er startet af studerende på diplomuddannelsen Proces og Innovation. De vil bidrage til at løse problemet med at skaffe mad til stadig flere mennesker på Jorden ved at udvikle udstyr til dyrkning og høst af tang.

„Vi har aftalt et innovationsforløb, hvor vi får finansieret kontorplads, værksteds­ og forskertimer. For os handler det om at få produceret nogle prototyper, og så er det en ekstra gevinst, at vi her fra Risø har direkte adgang til at teste vores

dyrknings­ og høstsystem i Roskilde Fjord,“ siger Eske Emil Mørkedal.

Han og to medstuderende blev færdige med uddannelsen denne sommer, så nu kan de hellige sig virksomheden. Men de vil gerne bevare tilknytningen til DTU og den lette vej til værksted og forskere.

Mandagsmøder I forbindelse med opstarten af firmaet Snapform, der vil digitalisere design og produktion af proteser til benamputerede, kom Bo Esbech og hans makker til et af DTU Links månedlige mandagsmøder. Her er både morgenmad, oplæg om iværksætteri og god gammeldags networking.

„Efter foredraget blev vi vist rundt i faciliteterne og så straks, at det var lige, hvad vi manglede. Vi laver mange prototyper af benproteser, og værkstedet har en virkelig god 3D­printer. Det er et kæmpe plus, at vi bare kan gå over og sætte maskinen i gang med at printe protesen, i stedet for at vi hver gang skal sende opgaven i byen,“ siger Bo Esbech.

Eske Emil Mørkedal i midten flankeret af kollegerne Mathias Skovdam Busk Andersen til venstre og Oscar Schmeltzer i det nystartede firma Nordic Algae, som bor i DTU Link. Eske Emil Mørkedal centre, flanked by his colleagues Mathias Skovdam Busk Andersen left, and Oscar Schmeltzer in the newly established company Nordic Algae housed at DTU Link.

Many good ideas at DTU Link

INCUBATOR Easy access to researchers, a workshop with top­class equipment, office facilities in an open and welcoming environment, and administrative staff who understand the help small innovative businesses need to succeed—and have the right contacts to obtain it. This is how three of the companies in the DTU Link incubation describe the

environment created with funds from Region Zealand eighteen months ago at Risø Campus.

SE VIDEO OM DTU LINK kortlink.dk/ypce

Han har også haft glæde af at møde andre mindre virksomheder og udveksle erfaringer, blandt andet med fundraising, ligesom DTU Link­personalet har været gode til at hjælpe med praktiske løsninger.

Kvalitetsstempel

For firmaet Nordic Firefly, som med udgangspunkt i forskning fra DTU Elektro har udviklet en effektiv elektronikenhed til at styre solcellelamper, har det været alfa og omega, at forskere i DTU Fotonik har testet udstyret igennem.

„Med et uvildigt stempel fra DTU kunne vi dokumentere, at vi kan sikre ordentligt lys i solcellelamper både sommer og vinter. Og med det i hånden fik vi mulighed for at indgå i et projekt med TrygFonden om at udvikle en redningsstige med indbygget solcellelys til havne, hvor alt for mange er druknet, fordi de ikke kunne se, hvor de kunne komme op,“ fortæller firmaets stifter Jørgen Kejlberg. Nordic Firefly deltog i Danish Tech Challenge i 2017 og har fået styr på de første udfordringer med jura, kontrakter og patenter. Men Jørgen fremhæver, at personalet i DTU Link har været rigtig gode til at se, hvilke behov de har nu. Blandt andet har de fået hjælp til at komme videre med salget. Forskertimer bliver der også stadig brug for, for de er ved at starte et nyt projekt med gadelamper, der udelukkende kører på sollys. DTU Link har i første omgang fået midler til tre års virksomhed indtil 2020, og de har formået at tiltrække mange mindre virksomheder til regionen med deres blanding af gode faciliteter, praktisk hjælp og let adgang til forskere på hele DTU. Derfor håber de også, at de kan skaffe midler til en forlængelse.

n Få mere at vide Jacob Aabroe, projektleder, Afdeling for Innovation og Sektorudvikling, jabroe@dtu.dk Læs mere om virksomhederne på link.dtu.dk

One of the most recent arrivals is Nordic Algae established by students on the BEng Process and Innovation study programme. They want to help solve the problem of producing food for more of the world’s population by developing equipment for the cultivation and harvesting of seaweed.

“We’ve agreed an innovation process whereby our office space, workshop, and research hours are all financed. For us, it’s about producing some prototypes, and it’s an added bonus that we have direct access to test our cultivation and harvesting system in Roskilde Fjord from Risø,” says Eske Emil Mørkedal.

Nordic Fireflys teknologi sørger for, at solcellelyset virker i al slags vejr, så man altid kan se redningsstigen.

De forvandler dagslys til LED ­lys

STARTUP Nordic Firefly har udviklet en teknologi, der gør solcellelamper mere effektive. Løsningerne kan være med til at redde liv og skabe tryghed.

Med en omsætning på en mio. kr. er den to år gamle DTU­startup Nordic Firefly kommet godt fra start. Virksomheden lever af at udvikle elektronik, der på en effektiv måde hiver energi ud af solcellelamper, når solen skinner, og gemmer den i et batteri. Teknologien er udviklet på en måde, så man undgår det store tab af energi, der ofte sker i forbindelse med konvertering af solenergi.

„Udfordringen med mange soldrevne lamper er, at de ikke tager højde for lange perioder med overskyet vejr, har ringe holdbarhed og ikke giver nok lys. Vores teknologi er så effektiv, at lamperne fungerer selv i perioder med begrænset dagslys og på lange vinternætter,“ fortæller Jørgen Kejlberg, der er direktør i Nordic Firefly.

Lys på redningsstige

Nordic Firefly er funderet på en DTUpatenteret teknologi og en solid teknisk viden om elektronik, solpaneler, batterier og LED. Til daglig holder virksomheden til på DTU Risø i DTU Link, et inkubatormiljø, som bl.a. hjælper med at finansiere samarbejder mellem forskere og virksomheder i region Sjælland (læs

Studerende udvikler diamant-røntgenlinser

LASER På en virksomhedsdag kom Steffen Sloth i kontakt med en dansk high tech­virksomhed. Det endte med et masterprojekt.

Af Tom Nervil

Steffen Sloth skal fremstille diamantlinser til verdens kraftigste røntgenudstyr til forskningsbrug – et rent ønskeprojekt for en studerende.

„DTU Fysik tilbød en virksomhedsdag, hvor blandt andre JJ X­Ray kom på besøg. Her mødte jeg Paw Kristensen, som fortalte om hele processen. Det tiltalte mig meget, at projektet handlede om at udvikle et reelt produkt,“ fortæller Steffen Sloth.

Nordic Firefly’s technology ensures that solar cell light works in all kinds of weather so that a new rescue ladder is always visible. Advanced

Virksomheden JJ X­Ray, der udvikler højt specialiserede komponenter til røntgen, synkrotron­stråling og neutroninstrumenter, har været med til at formulere projektet.

SE VIDEO OM HAVNESTIGEN kortlink.dk/ymxy

mere om det på modsatte side). Virksomheden er i dag et aktieselskab med Sparekassen Sjælland som medejer. Nordic Firefly har blandt andet for TrygFonden udviklet en solcelledrevet lysenhed, der udgør det øverste trin på en nyudviklet redningsstige. Solcellekonceptet gør redningsstigen uafhængig af strømkilder. Den kan lyse året rundt, fra skumringstid til daggry, og kan derfor være med til at forhindre drukneulykker. Stigen er nu sat op i mere end 300 havne over hele Danmark.

Trafiksikkerhed i Afrika

I øjeblikket udvikler Nordic Firefly elektronikken til en solcelledrevet gadelampe for Living Energy Lightning. I lampen er der integreret fire solpaneler på hver sin side af masten samt et solpanel på toppen. Det skal få solcellerne til at fange så meget energi som muligt. Lampen bliver testet på Risø Campus i samarbejde med DTU Fotonik, inden den skal indgå i et demonstrationsprojekt i Lagos. Her er el­nettet ofte ustabilt, så solcellelampen kan være med til at skabe tryghed og trafiksikkerhed.

Ifølge Jørgen Kejlberg er der i det hele taget uanede muligheder for at anvende Nordic Fireflys bæredygtige løsning:

„Teknologien er oplagt til at bruge i områder, hvor der ikke er strøm, og hvor man vil undgå at lægge elkabler. Det kan være i form af solcelledrevne lamper, der f.eks. er integreret i udendørs bænke eller i andre produkter, som kan lyse op i mørke områder. Men i princippet er det kun fantasien, der sætter grænser.”

n Få mere at vide Jørgen Kejlberg, direktør, Nordic Firefly, jk@nordicfirefly.com www.nordicfirefly.com

They transform daylight into LED light

START­UP

With a turnover of DKK 1 million, the two­year­old DTU start­up Nordic Firefly has got off to a glowing start. The company develops electronics which extract energy effectively from solar cell lamps when the sun is shining and store it in a battery. The technology is developed in such a way as to avoid the significant energy loss often as­

sociated with the conversion of solar energy.

“The problem with many solar­powered lights is that they don’t factor in cloudy weather, they have poor durability, and they don’t produce enough light. Our technology is so efficient that the lamps function well even during periods of limited daylight,” says Nordic Firefly CEO, Jørgen Kejlberg.

Produktet er en diamantlinse, som skal anvendes i verdens mest avancerede røntgenapparater. For at lykkes med det skal Steffen Sloth optimere ætsningsprocessen, så laseren kan slibe de kunstige diamanter med så minimale ujævnheder i overfladen som muligt. Det sker i samarbejde med DTU Nanolab, som har helt unikke faciliteter til denne type fremstilling.

„Vi har både udstyr og erfaring med Compound Reflective Lenses (CRL), hvor vi ætser i diamanter. Nu skal vi tage metoden et skridt videre, så linserne får den mest optimale kohærente stråle (en forstærket lysstråle, hvor lysbølgerne er ’i takt’ med hinanden, red.),“ forklarer Jesper Hanberg, der er supervisor på DTU Nanolab.

Diamantlinserne skal optimeres ved simulering (design og beregning) med et computerværktøj, der er udviklet på DTU Fysik, og derefter skal de fremstilles fysisk.

„Jeg har ikke lavet fabrikation tidligere, men har deltaget på kurser og har også lavet projekter med neutronspredning og røntgenspredning, så det er spændende at fremstille noget til den virkelige verden,“ siger Steffen Sloth.

„Vi har tidligere arbejdet sammen med DTU Innovation og DTU Link, så vi har et rigtig godt indtryk af DTU. Det har derfor været ret naturligt for os at formulere et masterprojekt med et helt klart formål. Der skal udvikles linser i enkelt­krystallisk materiale, så den stråle, der ledes igennem linsen, er kohærent,“ fortæller Paw Kristensen, der er supervisor hos JJ X­Ray.

Tre uger til Chicago

Som en del af sit masterprojekt skal Steffen Sloth til The Advanced Photon Source i Chicago, der drives af det amerikanske energiministerium. Her skal diamantlinserne testes, måles, efterprøves og karakteriseres ved hjælp af røntgenstråler. Projektet er bevilget stråletid i synkrotronen, mod at Steffen Sloth efterfølgende udgiver en videnskabelig artikel om det. Det er dermed et masterprojekt, som ikke bare resulterer i et anvendeligt produkt, men som også formidler resultaterne til omverden. Selv om det virker omfattende, er Steffen Sloth fortrøstningsfuld:

„Det er et presset forløb med mange ting, der skal læres, og der skal helt sikkert være progression i processen for at nå i mål, men jeg tror på det!“

n Få mere at vide

Henning Friis Poulsen, professor, DTU Fysik, hfpo@fysik.dtu.dk Jesper Hanberg, Leder af Fabrikations Support, ph.d., DTU Nanolab, jehan@dtu.dk

Student develops diamonds X­ray lenses

LASER Steffen Sloth is to produce diamond lenses for the world’s most powerful researchbased X­ray equipment—a dream project for a student.

“DTU Physics offered an open business day at the University—and JJ X­ray was one of the companies in attendance. Here I met

Paw Kristensen, who described the whole process. It really appealed to me that the project involved developing a real product,” says Steffen Sloth. The product is a diamond lens to be used in the world’s most advanced X­ray equipment units.

Af Christina Tækker

Photon Source i Chicago, hvor Steffen Sloth skal teste sit masterprojekt. Advanced Photon Source in Chicago, where Steffen Sloth will test his MSc project.

Steffen Sloth

Fra efterårssemestret tager

From

Nu bliver der

sat strøm til

tirsdag aften

AFTENMODUL Dette efterår vil der som noget nyt være kurser tirsdag aften mellem kl. 18 og 22.

Af Marianne Vang Ryde

Antallet af studerende stiger år for år, og selv om bygningsmassen også er udvidet, bliver det stadig sværere at rumme alle inden for de normale rammer. De eksisterende bygninger må simpelthen udnyttes bedre, og derfor starter der i dette semester et forsøg med aftenundervisning, i første omgang om tirsdagen.

Alle institutter udbyder mindst et kursus hver, og omkring 700 studerende vil skulle deltage i dem. I første omgang ligger aftenkurserne på Lyngby Campus i 3. kvadrant og på Ballerup Campus, så her vil der blive liv og aktivitet fra morgen til aften, både indenfor og udenfor.

Efterhånden som lyset svinder, vil der blive etableret hyggebelysning i de områder på Lyngby Campus, hvor der er undervisning. Og man vil i nærområdet kunne købe varme og kolde drikke, snacks og små lune overraskelser, der passer til sæsonen. Vil man have et lidt større måltid før undervisningen, er der også mulighed for det både i Lyngby og Ballerup.

Mange hensyn

Planlægningen af aftenmodulet begyndte sidste sommer, og siden er der blevet arbejdet intenst med at imødekomme ønsker fra både medarbejdere og studerende. For de studerende var det f.eks. vigtigt, at ingen skulle have timer til kl. 22 tirsdag aften og så møde kl. 8 næste morgen. Det

Dynamic

ønske er ikke så nemt at opfylde, som det lyder, da mange kurser udbydes på flere uddannelsesretninger, og der desuden er mange valgfrie kurser. Ved planlægningen er der dog taget hensyn til, at de anbefalede studieforløb ikke skal have et uhensigtsmæssigt skema.

„Det er også vigtigt for mig at understrege, at ingen kommer til at arbejde mere – hverken studerende eller medarbejdere – når der indføres aftenundervisning. Arbejdet bliver bare fordelt lidt anderledes,“ siger dekan Philip Binning.

Aftenmodulet vil selvfølgelig kunne komme til at presse både familie­ og foreningsliv, men Philip Binning ser ikke andre muligheder for at få lokalekabalen til at gå op. Aftenundervisningen vil også give universitetet flere muligheder for at tilbyde efteruddannelse via enkeltfagsordningen.

„Jeg kan se, at det fungerer på universiteter mange steder i verden, og det håber og tror jeg også, det kommer til her, når vi får det rigtigt indarbejdet,“ siger han.

Pilotprojekt varer hele dette studieår, men efterårssemestret bliver evalueret allerede i januar 2020, så eventuelle ændringer kan blive implementeret næste efterår.

n Få mere at vide

Philip Binning, dekan for kandidat­ og ph.d.­uddannelserne, dtu­graduatedean@dtu.dk

Tuesday evenings

EVENING MODULE As something entirely new, this autumn DTU will hold evening courses from 6.00 to 10.00 p.m.

By Marianne Vang Ryde

Student intake is increasing every year and despite the addition of campus buildings, it is becoming increasingly difficult to accommodate everyone within the existing framework.

Varm mad og fællesspisning

FOLKEKØKKEN Campus Service udvider åbningstider og tilbyder et varmt aftensmåltid om tirsdagen, både på Lyngby og Ballerup Campus.

Af Marianne Vang Ryde

Med det nye aftenmodul vil der være mange, som opholder sig på DTU ved aftensmadstid. Caféerne i bygning 101 og 202 er selvfølgelig åbne som alle andre dage med det almindelige sortiment. Og i bygning 202 vil der som noget nyt være åbent helt til kl. 22 om tirsdagen.

Men nu bliver der også mulighed for at få noget mere solidt end en sandwich og en salat. Med flere mennesker på campus om tirsdagen har Campus Service fået mulighed for at komme med et helt nyt tilbud om fællesspisning i kantinen bygning 202 mellem kl. 17 og 18.30.

„Vi forestiller os noget i retning af det klassiske folkekøkken; et varmt aftensmåltid, der kan spises sammen med kolleger, medstuderende eller måske familien, hvis man bor tæt på,“ siger service controller i Campus Service Dennis Andersen.

„Folkekøkkenet er et tilbud til hele DTU – forskere, TAP’er og studerende. Vi håber, mange vil få lyst til at mødes til en snak og et måltid mad tirsdag, enten

som afslutning på arbejdsdagen eller som optakt til aftenundervisning eller andet aftenarbejde.“

For at undgå madspild skal man købe billet til folkekøkkenet på forhånd. I første omgang vil det være åbent i 13­ugersperioden, men hvis det bliver en succes, kan Dennis sagtens forestille sig, at tilbuddet bliver udvidet.

Varm mad på Ballerup Campus

Også på Ballerup Campus bliver der mulighed for at købe et varmt aftenmåltid ved et pop op­salgssted i nærheden af kantinen. Salgsstedet vil have åbent imellem kl. 17 og 18, og menuen vil være retter, der let kan tages med ud i bygningen. Det vil også være muligt at hente en ret og tage den med hjem.

n Få mere at vide

Dennis Andersen, service controller, Campus Service, dennisa@dtu.dk Billetter til folkekøkkenet købes på shop.fazerfoodco.dk/5179. Man kan vælge et måltid med eller uden kød (vegetarisk).

Kom og syng med i DTU­koret

Eneste forudsætning for at være med i DTU’s kor er, at man har lyst til at synge. Her er plads til både medarbejdere og studerende, danske og internationale og ingen formelle krav til stemme eller nodekendskab. Her gælder det bare om at have det sjovt – der er højt til loftet og plads til at lave fejl. Og så er det gratis. Koret synger et blandet repertoire af rock, blues, gospel, pop og klassisk – fra Beatles, Abba og Queen til Robbie Williams, Bruno Mars og Adele – og så lidt dansk julemusik. Alt, hvad man ind­

DTU simply has to make better use of the existing portfolio, which is why it is introducing an evening class pilot scheme this semester—initially on Tuesdays.

All departments will offer at least one course each and around 700 students will take part. Initially, the evening courses will be held in the third quadrant at Lyngby and at Ballerup

Campus, so these areas will be buzzing with activity from early morning to late evening— indoors and out. As darkness falls, cosy lighting will come on in those areas of Lyngby Campus where classes are being held, and hot and cold drinks, snacks, and hot seasonal delights will be on sale in the immediate area.

øver, bliver brugt foran et publikum, når koret optræder ved forskellige arrangementer på DTU, f.eks. årsfest, DTU­stafet og dimittendreceptioner. Men man kommer også ud af huset og møder andre kor, f.eks. til Choir Battle, Copenhagen Marathon og kordag i Tivoli; og julekoncerten er en årlig tradition. Korets dirigent er Peter Spies, som har komponeret flere musicals, herunder ’Atlantis’, og desuden er udøvende musiker og korleder for adskillige andre kor. Koret øver hver torsdag kl. 17­18.30 i bygning 101, som regel i Glassalen, og er man interesseret i at finde ud om af, om det er noget man har lyst til, møder man blot op. Første øvegang i dette semester er 5. september kl. 17. Ønsker man at blive medlem, sender man en anmodning til Facebook­gruppen ’DTU University choir’. Her kan man også se, hvor og hvornår, der er koncert, og hvilke sange, der skal øves. Koret har p.t. omkring 70 medlemmer.

Come and sing along in the DTU Choir

LOVE OF SINGING The only requirement for joining DTU’s choir is a love of singing. No special musical ability or music sheet reading skills are required in a choir that welcomes staff and students—Danish and international alike. Here it is all about having fun.

FOTO DTU

FOTO DTU

Af Marianne Vang Ryde

SANGGLÆDE Der er plads til alle, som kan lide at synge.

DTU tirsdag aften til hjælp for at få plads til de mange studerende og udnytte lokalerne bedre.

the autumn semester, DTU will introduce Tuesday evening classes to help accommodate the many students and make better use of space.

Nyt laboratorium fuldender undervisningen i solcellesystemer

BYG SELV 12 studerende indviede på 3­ugerskurset Anvendt Solcelleteknologi et nyt laboratorium, hvor man kan bygge og teste solcellemoduler i fuld størrelse.

Der hamres og bankes, loddes, limes og lamineres til den store guldmedalje, når tre grupper af studerende kæmper om at lave det bedste solcellepanel til et campingkøleskab.

„Den, der kan sørge for de koldeste øl, vinder,“ lyder det fra Rasmus Nielsen, mens han stolt fremviser resultatet af sin gruppes anstrengelser: Et solcellemodul med 36 solceller sat i serie og monteret under glas. Teamet kalder sig Vive la France, selv om der kun er én franskmand i gruppen, som ellers omfatter en italiener og to danskere.

Det er tredje dag på 3­ugerskurset Anvendt Solcelleteknologi, som holdes i de splinternye laboratorier, DTU Fotonik har fået indrettet på Risø Campus. Her er skabe fyldt af kasser med solceller, et stort bord med loddeudstyr og masser af plads til, at et helt hold studerende kan prøve kræfter med solcelleteknologien.

De næste dage skal deres moduler testes og karakteriseres. Det foregår bl.a. i billedrummet, hvor man kan sætte strøm til dem, så de begynder at lyse. Her kan man med forskellige billeddiagnosticeringsværktøjer se, hvor der eventuelt er fejl på dem. Og i karakteriseringsfløjen er der to store apparater med kraftige lamper, som gør det ud for solen. Her kan man måle, hvor meget energi, de giver.

Den nye solcellefacilitet fuldender DTU’s undervisningspakke inden for solcellesystemer:

„I foråret kørte vi det teoretiske kursus Solcellesystemer, hvor de studerende regnede på komponenter, systemer og installationer, og nu får de så direkte føling med det hele i den fysiske verden,“ siger en af underviserne, leder af studielinjen Solenergi, Sune Thorsteinsson.

Funktion og æstetik

Rasmus Nielsen afslutter første år af kandidatuddannelsen Bæredygtig Energi med dette 3­ugerskursus, mens gruppekammeraten Lasse Wahlgreen tager kurset som en del af en såkaldt fleksibel master, hvor man sammensætter sin egen efteruddannelse på tværs af de fastlagte studieretninger. Han underviser på Maskinmesterskolen og har sat sig for at få opgraderet sin viden inden for brændselsceller, solceller og elforsyning. De er begge begejstrede for, at man nu kan komme hele vejen rundt om solcelleteknologien, fra planlægning over praktisk produktion til installation. Rasmus har også tænkt sig til efteråret at tage kurset i bygningsintegrerede solcellesystemer, som drives i samarbejde mellem DTU Fotonik og DTU Byg. Et andet vigtigt formål med det nye laboratorium er nemlig, at man i samarbejde med industrien skal eksperimentere med at integrere solcellerne forskellige steder, hvor man gerne vil have direkte adgang til sollysets energi. Det kan f.eks. være på bygningstage, i lamper eller sensorer og i forbindelse med Internet of Things.

New lab completes course in solar cell systems

DIY Three groups of students are working hard with hammers and glue to make the best solar panel for a camping fridge.

“The winner will be the team that can deliver the coldest beer,” says Rasmus Nielsen, proudly showing off the result of his own group’s efforts: A solar panel with 36 solar cells in series mounted under glass. The team members have

Adm. direktør i MG Solar Michael Graversen (tv.) hjælper Lasse Wahlgreen og Rasmus Nielsen med produktionen af deres solcellepanel. CEO at MG Solar Michael Graversen (left) helps Lasse Wahlgreen and Rasmus Nielsen with the production of their solar panel.

„De standardmoduler, man kan købe f.eks. i Kina, passer sjældent særlig godt rent æstetisk i dansk byggeri. I det nye laboratorium kan vi eksperimentere os frem til prototyper, der både kan gøre arkitekten glad og samtidig producere energi nok. På den måde kan vi være med til at støtte en dansk industri. Danmark kan ikke konkurrere med den billige kinesiske produktion af selve cellerne; men vi kan være med til at udvikle og demonstrere systemer, der også lever op til nogle æstetiske krav, og på den baggrund eventuelt skabe basis for en dansk produktion,“ siger Sune.

Vive la France

De tre grupper af solcellemodulbyggere har grebet opgaven lidt forskelligt an. To af dem har valgt den oplagte model, hvor cellerne er sat sammen på højkant i fire rækker med ni i hver. Men Rasmus’ og Lasses gruppe kastede sig ud i landscape­versionen, hvor cellerne sidder i seks gange seks rækker.

„Det kan godt være, at vores modul ikke passer på en køleskabsdør, men vi ville prøve denne løsning, som vi synes, er mere æstetisk, og vi regner med, at den vil have nogle fordele i forhold til mindre skyggevirkning,“ siger Lasse og håber, at modulet også kommer til at virke.

„Det er virkelig et pillearbejde, og der er meget, som kan gå galt. Man kan let komme til at beskadige de tynde solceller eller lave fejl i lodningerne. Hvis bare én celle ikke virker, dør hele systemet. Normalt bliver modulerne selvfølgelig ikke lavet i hånden. Men det er rart at prøve, for man får en god indsigt i industrien og en idé om, hvordan man kan optimere processen. Og så er det bare supersjovt selv at lave noget.“

n Få mere at vide Sune Thorsteinsson, studielinjeleder for Solenergi, DTU Fotonik, sunth@fotonik.dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1905

chosen the name Vive la France, even though there is only one Frenchman in the group, which also comprises an Italian and two Danes. It is day three of the three­week Applied Photovoltaics course, which is held in the brand new DTU Fotonik laboratories at Risø Campus.

n Kort nyt Navne og karriere

Jubilæer

Ole Christensen, professor, DTU Compute, 25 år 1/8

Karin Grønlund Jakobsen, chefkonsulent, Afdeling for Campus Service, 25 år 1/8

Gregers Jungersen, professor, DTU Sundhedsteknologi, 25 år 1/8

Jesper Lægsgaard, lektor, DTU Fotonik, 25 år 1/8

Tina Elisabeth Barenscheer, specialkonsulent, Afdeling for Uddannelse og Studerende, 25 år 1/8

Poul Hummelshøj, sektionsleder, DTU Vindenergi, 25 år 1/9

Hanne Moos Bille, chefkonsulent, DTU Aqua, 25 år 5/9

Henning Engelbrecht Larsen, seniorudviklingsingeniør, DTU Fotonik, 25 år 7/9

Milan Møller Pavlovic, it­medarbejder, DTU Aqua, 25 år 15/9

Priser og udnævnelser

Ridderkorset af Dannebrogordenen er tildelt: Forskningsdekan

Katrine Krogh Andersen, professor Leonardo de Chiffre, professor Ida Lykke Fabricius, professor Jane Hvolbæk Nielsen og professor Jens Bredal Nielsen

Professor Henrik Hautop Lund, DTU Elektro, fik prisen som

‘The Most Outstanding Healthcare Innovator in the World in 2019’, og hans opfindelse Moto Tiles fik SilverEco and Ageing Well International Award.

Rektor Anders Bjarklev er valgt som præsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber fra næste år og er nu med i ATV’s præsidium.

Professor Tejs Vegge er udnævnt til en af Mission Innovations 19 Champions.

Goddag

Maskinlæring er overskriften på Jes Frellsens karriere. Han startede på KU med maskinlæring anvendt på biologiske problemer, men fandt ud af, at maskinlæringen interesserede ham mere end biologien og tog så til Cambridge i England, hvor han fik en postdoc­stilling i en af Europas bedste maskinlærings­grupper. De seneste tre år har han været lektor i maskinlæring på ITUniversitetet, og nu er han så kommet til det tredje hovedstadsuniversitet som lektor på DTU Compute.

„Jeg glæder mig til at blive en del af sektionen Kognitive Systemer, som er meget stærk inden for maskinlæring og på mange måder minder om gruppen i Cambridge,“ siger han. Noget af det, der interesserer ham, er, hvordan man kan kombinere statistiske modeller med dybe neurale netværk til såkaldte generative modeller. Han er specielt interesseret i, hvordan de kan bruges til at fylde manglende oplysninger ud. Det kunne f.eks. være i sundhedsdata, hvor patienter ikke har svaret på alle spørgsmål i et spørgeskema, eller læger ikke har noteret al den relevante information.

Farvel

Efter 16 år på Forskningscenter Risø og senere DTU Energi flytter chefkonsulent Anders Smith til Villum Fonden, hvor han som programchef skal være med til at behandle ansøgninger inden for det teknisk­/naturvidenskabelige område. Anders er uddannet fysiker og har i mange år både fungeret som administrativ medarbejder, der hjalp forskerne med ansøgninger og var kommunikationsansvarlig, og haft et ben i forskningen inden for bl.a. magnetisk køling. Før han kom til Risø, var han redaktør på Den Store Danske Encyklopædi, og gennem det arbejde blev hans interesse for at skrive og fortælle om naturvidenskab virkelig vakt. Det kom ikke kun DTU til gavn, men resulterede også i bogen ’Alt er relativt ­ eller er det nu også det?’, hvor han og en biolog med glimt i øjet giver en rundtur i hele naturvidenskaben.

„Nu glæder jeg mig til at se tingene fra den anden side af bordet, men jeg bliver jo i de samme kredse og vil nok også af og til komme til DTU for at fortælle om fondens opslag.“

n News in brief

Anniversaries · Prizes and appointments · Hello · Goodbye

Af Marianne Vang Ryde

Kunstig intelligens er benhård matematik og ny erkendelse

OPLYST Et af professor Thomas Bolanders foredrag om kunstig intelligens slog benene så meget væk under Selskabet for Naturlærens Udbredelse, at de besluttede at give ham H.C. Ørsted Medaljen i sølv for fremragende formidling.

Af Marianne Vang Ryde

Er kunstig intelligens svaret på alle vores bønner eller begyndelsen til enden på menneskets herredømme i verden? Thomas Bolander har selvfølgelig ikke det endelige svar, men han ved en hel del om, hvor langt vi er nået i udviklingen af fænomenet. Og det er ikke så langt, som mange tror – eller frygter.

Thomas begyndte at interessere sig for kunstig intelligens længe før, emnet kom på mediernes dagsorden. Han har arbejdet med det i 20 år, så han ved, hvad han taler om – og han taler gerne om det. Det er vigtigt, at nogen afbalancerer de mange forestillinger om robotternes muligheder og evner, mener han, og så synes han i øvrigt også, det er sjovt at give sin egen fascination videre.

„Det populærvidenskabelige har altid kunnet holde mig i gang. Når jeg har zoomet ind på et snævert hjørne, som man jo gør i forskningen, kan det være

svært at se det store billede, og så bliver det mindre interessant for mig. Det er ligesom at være en myre, der kravler frem og tilbage ad den samme sti og henter grannåle uden at kunne se, hvad pointen er. Så er det rart indimellem at flyve ud og se hele myretuen og få mulighed for at forstå, hvad der egentlig sker,“ forklarer han.

Thomas Bolander er som en fisk i vandet, når han står på scenen med sine rekvisitter i form af klodser, dukker eller legetøjsrobotter og en imponerende samling af slides med sjove eksempler på, hvordan robotter virker – og i mange tilfælde ikke virker, som man regnede med. Han læser aldrig op fra noget manuskript, men vandrer veloplagt rundt og deler ud af sin viden med humor og stort overskud.

Det ser faktisk legende let ud, men det kommer ikke af sig selv. Thomas er perfektionist, indrømmer han, og der ligger mange timers planlægning bag hvert foredrag.

„Når jeg er i noget, har jeg det med at synes, at det er supervigtigt og skal være helt perfekt. Jeg har også brugt utrolig lang tid på at udvikle mine kurser og sørge for, at de fungerer godt, og at de studerende lærer noget. Men det tager selvfølgelig længst tid første gang. Senere bygger man ovenpå og kan levere noget med høj kvalitet, men lavere tidsforbrug,” siger han.

„Som forsker er man jo en enmandshær med mange forskellige forpligtelser. Nogle har den strategi, at de satser benhårdt på en af tingene og er mere ligeglade med de andre. Men der er jeg altså en, der prøver at komme på højt niveau i det hele. Jeg kunne måske have stukket mere ud på nogle af punkterne, hvis jeg havde givet dem mere opmærksomhed og syltet nogle andre.“

Thomas er en forsker, der formidler –ikke omvendt, og det er et kæmpe privilegium, føler han. Han siger aldrig ja til så mange foredrag, at det går ud over forskningen, for det er jo den, der er kernen i det hele og og grundlaget for alt det andet. Matematik, filosofi og kunst

Da Thomas gik i første klasse, startede han som så mange andre drenge til fodbold. Men i modsætning til de andre syntes han, det var ret forfærdeligt. Han ville gerne stoppe, men var bange for, at hans mor skulle blive sur over det. Så fandt han på at spørge, om han måtte spille klaver i stedet, og det blev moren faktisk himmelråbende glad for.

Det var ikke et tilfældigt valg – Thomas havde tit siddet og klimpret på familiens klaver, og han har også spillet lige siden – blandt andet til ungdomsteater og forskellige arrangementer. Og på DTU Compute har han sammen med tre kolleger ved flere lejligheder underholdt med jazzorkesteret ’Department of Jazz’.

Efter gymnasiet overvejede Thomas stærkt, om han skulle på DTU eller forsøge at komme ind på konservatoriet. Men han valgte altså DTU, hvor han i første omgang satsede på at blive elektroingeniør, mest fordi han ville være danmarksmester i at bygge forstærkere.

Artificial intelligence is relentless mathematics and new realizations

INFORMED Is artificial intelligence the answer to all our prayers—or the beginning of the end of human supremacy? Clearly, Thomas Bolander does not have the final answer, but he knows a great deal about how far we have come with AI development—and it is not as far as many people believe—or indeed fear. Thomas began taking an interest in AI long

before the topic came to the attention of the media. Having worked with AI for 20 years, he knows what he is talking about—and he is very happy to share his knowledge. He feels it is important to balance the many ideas about robotic abilities and potential—on top of which he enjoys passing on his own fascination with the subject.

“I’ve always found popular science a source of inspiration. When you focus on a specific area—as you do in research—it can be hard seeing the big picture, which makes the subject less interesting to me. It’s like being an ant crawling back and forth along the same path, retrieving pine needles without understanding what they’re for. Sometimes it’s nice

„Det var på en måde også spændende, men jeg blev lidt skuffet over al den teori, der kom oven i byggeriet. Jeg manglede at forstå, hvor den teori kom fra. Derfor begyndte jeg at læse en masse matematik og tænke over, hvad baggrunden for den var, og hvordan den var bygget op.“ Thomas blev også interesseret i at forstå, hvordan vores hjerne fungerer, og hvad der sker, når vi mennesker lærer noget nyt. Og da han fik fat i bogen ’Gödel, Escher, Bach: An Eternal Golden Braid’ af Douglas Hofstadter, var han solgt. Gödel var en berømt matematiker, Escher den kunstner, der har excelleret i billeder af umulige konstruktioner, og Bach kender de fleste som en sublim barokkomponist. Over 2000 sider skaber bogen gennem disse tre personer forbindelser mellem matematik, kunst og musik, kunstig intelligens og hjerneforskning.

„Den samlede alle de ting, jeg interesserede mig for, i et. Jeg kunne mærke,

PRISOVERRÆKKELSE OG NY BOG

Thomas Bolander modtager til september Selskabet for Naturlærens Udbredelses H.C. Ørsted Medalje – sølv for fremragende formidling. I den forbindelse holder han et foredrag med titlen ‘Socialt intelligente robot ter’, hvor han vil blive assisteret af robot ten R2DTU.

Til efteråret udkommer Thomas Bolanders bog ’Hvor er kunstig intelligens på vej hen?’ i serien Moderne Idéer på Informations Forlag.

to fly up and view the whole ant colony from above so you can see what’s really going on,” he explains.

Thomas Bolander is in his element when he stands on stage with his props—blocks, dolls or toy robots, and an impressive collection of slides with fun examples that show how robots work—and in many cases do not work as in­

SE VIDEO

Se video med Thomas Bolander om kunstig intelligens: kortlink.dk/yfhs

Thomas Bolander på en af sine mange formidlingsopgaver.

Thomas Bolander giving one of his many lectures.

BLÅ BOG

Født 20. oktober, 1972. Bor på Frederiksberg med sin kone og to børn på hhv. 9 og 16 år.

• 2019: Får H.C. Ørsted Medaljen – sølv, som kun har været uddelt en gang siden 2000.

• 2019 ­: Professor på DTU Compute.

• 2019 ­: Medlem af Djøf­ kommissionen TechDK.

• 2018 ­: Medlem af bestyrelsen og national repræsentant for Scandinavian Logic Society.

• 2018 ­: I bestyrelsen for Matematikcenter (lektiehjælp i matematik).

• 2018 ­: Ambassadør for ForskerZonen, en del af videnskab.dk.

• 2016 ­: Medlem af SIRI­ kommissionen om kunstig intelligens og digitalisering.

• 2014 ­: Videnskabelig rådgiver for og medarrangør af Science & Cocktails.

• 2011­2015: Pædagogisk udvikler på LearningLab DTU (deltid).

• 2007­2019: Lektor på DTU Compute.

• 2006: Udnævnt til Årets Underviser (også nomineret i 2007, 2008, 2010 og 2018).

• 2006 ­: Leder af iMARS Lab på DTU Compute.

• 2004: Ph.d. fra Informatics and Mathematical Modelling (IMM), DTU.

• 1999: Cand.polyt. fra Institut for Matematik, DTU.

• 1997­1999: Udvekslingsstudent, matematik ved Oslo Universitet.

hvordan endorfinerne pumpede ud i hjernen ved at se de nye sammenhænge; det var en åbenbaring. Jeg blev meget interesseret i logik og kunstig intelligens, og ’the rest is history’,“ siger han.

Filosofi er for upræcist

En overgang overvejede Thomas også, om han skulle gå i retning af filosofi. Han tog kurser under åben uddannelse og deltog i seminarer om analytisk filosofi. Men i sid ste ende var det ikke præcist nok til ham.

„Der er rigtig mange ord i filosofi. Man sværmer omkring problemet uden at komme ind i midten af det. Nu lyder det, som om jeg basher filosofi, men det var bare ikke min force. Jeg savnede sim pelthen matematikken. Jeg kan godt lide at ende med en meget præcis matematisk model.“

„Kunstig intelligens viste sig at være perfekt, for der er masser af benhård matematik i det, men det bidrager også til ny erkendelse. Når vi forstår mere om, hvordan computere tænker, forstår vi også mere om, hvordan vi selv tænker. Det bygger på hardcore teknik, men ska ber samtidig en dybere forståelse af de mere bløde sider af tilværelsen.“

Svimlende mange virkeligheder Thomas har især interesseret sig for, hvor dan man udstyrer robotter med social intelligens. Mennesker kan allerede tid ligt i livet sætte sig i andres sted, men det er faktisk en virkelig kompliceret proces, som det endnu ikke helt er lykkedes at overføre til en maskine.

video med Department of Jazz: kortlink.dk/yg52

A Bogen ‘Gödel, Escher, Bach’ samlede alle de ting, jeg interesserede mig for, i et. Jeg kunne mærke, hvordan endorfinerne pumpede ud i hjernen ved at se de nye sammenhænge; det var en åbenbaring.

Thomas Bolander

tended. He never reads from a script, preferring instead to move freely about the stage, sharing his knowledge with a dash of humour and genuine enthusiasm.

It all looks deceptively easy, but in truth his performances belie a great deal of preparation and hard work. Thomas admits to being a perfectionist and spending many hours planning each lecture.

“When I’m involved in something, I take it very seriously and everything has to be absolutely perfect. I’ve spent an incredible amount of time developing my courses so that the students really learn something. But of course it takes longer the first time you create a course. Later you build on top to provide high quality

with less time invested,” he says.

“As a researcher, you are a one­man army with many different responsibilities. Some people employ a strategy of focusing solely on one thing and are less concerned about other areas, but I’m someone who’s interested in maintaining a high level in all areas. I might have been able to delve deeper into some areas

if I’d devoted more time to them than others.” Thomas is first and foremost a researcher who communicates knowledge—not vice versa—which he feels is a great privilege. He never agrees to so many lectures that it affects his research, as research provides the foundation for everything else that follows.

Flere kvinder optaget

Natten til 26. juli sad mange spændte ansøgere parat til at finde ud af, om de fik plads på ønskestudiet. På DTU kunne man i år tilbyde plads til 2.426 nye studerende. En stigning på i alt 4 procent. Desuden kunne DTU glæde sig over, at hele 37 procent af de tilbudte pladser på civilbacheloruddannelserne gik til kvinder; det er det højeste antal, DTU har oplevet. Også diplomingeniøruddannelserne så en stigning i kvindelige studerende.

Hørt i auditoriet / Heard in the auditorium

A Regel nr. 2: Lad være med at opfinde noget, der ikke er der. Sagt af en underviser. Citat indsamlet af PF.

Mastermind

Der er givet et sæt af ligninger og uligheder med syv ubekendte: A, B, C, D, E, F og G. Hver af de ubekendte har en værdi mellem 1 og 7, og to ubekendte kan ikke have samme værdi. Opgaven løses nemmest ved at afkrydse umulige værdier i skemaet, indtil kun en løsning er tilbage. Afgør værdierne, idet følgende udsagn skal være opfyldte:

Se løsningen på dtu.dk/1906

Bag projektet sår Mads Hesseldahl og Christian Lundberg, der læser på 3. semester af kandidatuddannelsen Design og Innovation. Fortalt til Uffe Frandsen.

„Idéen bag vores robot er at gøre robotteknologi mere tilgængelig.

Normalt skal robotter programmeres, hvilket kan tage tid at lære, men vores robot kan gentage de bevægelser, man lærer den, ved simpelthen at bevæge den. Senere vil vi dele planerne for robotten online, så alle kan bygge og eksperimentere med en kopi, hvis de har lyst. Vi har bygget robotten på et specialkursus med hjælp fra DTU Fotonik og værkstederne på DTU Skylab, hvor vi opholder os en del. I dag er vi ved at optage videodemonstrationer, der viser hvad robotten kan.“

Memory Lane / Memory Lane

De første polyteknikerstuderende

Til semesterstart på den nyindviede Polytekniske Læreanstalt i 1829 stod i alt 22 mandlige studerende og syv nyansatte lærere klar.

Blandt de studerende var der flere med universitetsbaggrund, deriblandt tre jurister, to farmaceuter samt nogle med bestået filosofikum, desuden fire officerer, et par studenter og otte med bestået adgangsprøve.

Kravene til den studerende var ifølge en af lærerne, Adolph Steen: „Han skal kunne udtrykke sine tanker ordentlig og rigtig på modersmålet, forstå en tysk og en fransk bog, ikke være uvidende om historie og geografi, og have grundig kundskab i arithmetik, plangeometri, stereometri, trigonometri, og algebra så vidt, at han kan opløse ligninger af anden grad, kende logaritmernes teori og være øvet i deres brug. Og desuden besidde en almindelig dannelse og være 18 år.“

Studiestræde. Polyteknisk Læreanstalt lå fra 1829 til 1890 i bygningen midt i billedet.

1 Manden der knuste kalenderen for at gøre sine medarbejdere lykkelige. Af Pernille Garde Abildgaard på Frydenlund, 2019.

2 I’m Afraid Debbie From Marketing Has Left for the day. Af Morten Münster på Gyldendal, 2019.

3 De renfærdige. Af Hanne Sindbæk på Politikens Forlag, 2019.

4 Sapiens. Af Yuval Noah Harari på Penguin Random House, 2015.

5 Book of Why. Af Judea Pearl og Dana Mackenzie på Penguin Books, Limited, 2019.

Listen indeholder primært bøger inden for de emner, som studerende og medarbejdere på DTU beskæftiger sig med. Lærebøger er ikke med, da salget af disse er ret konstant og blot afspejler kursernes størrelse. Listen omfatter perioden 1. juni 2019 til 30. juli 2019.

Udgivelse / Publication Syv gange årligt / Seven times a year

Ansvarshavende redaktør / Editor in chief Tine Kjær Hassager (tkh@adm.dtu.dk) Redaktør / Editor Henrik Larsen (hkln@adm.dtu.dk) Redaktion / Editorial staff Tine Naja Berg (tinab@adm.dtu.dk), Peter Aagaard Brixen (pbrix@adm.dtu.dk), Anne Frederiksen (anfred@adm.dtu.dk), Tore Vind Jensen (tovi@adm.dtu.dk), Katrine Krogh-Jeppesen (kjep@adm.dtu.dk), Lotte Krull (lkru@adm.dtu.dk), Tom Nervil (nervil@adm.dtu.dk), Jesper Spangsmark Nielsen (jesni@adm.dtu.dk), Marianne Vang Ryde (mach@.dtu.dk), og Christina Tækker (chrit@adm.dtu.dk). Annoncer / Ads DG Media. Telefon/Phone: +45 70 27 11 55. Mail:

De bedste fotos på Instagram.

Anette Grimm @andtomik Lonely flower among others #flowers #flowers #bygning304 #dtu #dtudk @dtudk #nature #natures #naturephotography #danish girl #visitdenmark @govisitdenmark #nature_ good #campus #campuslife #university #universitylife #lovemyjob #lovemywork #inlovewithlife #inlovewithmyjob #inlovewithmylife

DTU Skylab @dtuskylab Today outside DTU Skylab: Cool students from @danstardtu making a launch ramp for the rocket they are developing and building inside. #dtudk #rocketscience #studentlife #stemeducation #rocket #skylabprototypes

Ewh.dtu @ewh.dtu SI NEPAL 2019 || Sanjay (EWH coordinator) helping Agnete, Teitur and me to fix an infant warmer. // Kevser #ewh #engineeringworldhealth #ewhdtu #bmedtu #dtudk #biomedical #hospital #nepal #infantwarmer #repairing

DTU Skylab @dtuskylab Work in progress: Mads Hesseldahl and Christian Lundberg from Design and Innovation are building a robotic arm that programs itself by mimicking movements. Parts made by lasercutter at @ dtu_skylab_workshops #dtudk #robotic #robotarm #lasercutter