Nr. 2 - Juni 2022 - 19. årgang
Unges udlængsel vil altid bestå
Tekst:
Foto:
Anne E. Jensen, formand DSUK
Anne Meldgaard
baliseret verden. Helt fra barndom men er de en del af det globale via internettet. De er vant til, at man let kan rejse ud og fysisk møde andre kulturer – som turist, som studerende og som en del af en professionel karriere. Det ser vi som noget positivt, der bringer mennesker sammen og gør os klogere og stærkere.
Unge vil gerne tage ud, og de danske kirker i udlandet har altid stillet op som et mødested og holdepunkt for danske unge. Det sker gennem særlige arrangementer for unge, gennem netværk fysisk og digitalt, og gennem støtte med personlig samtale og sjælesorg. For selv om man, som
NYT udgives tre gange årligt af:
Danske Sømandsog Udlandskirker
Oplag | 8.500 eksemplarer ISSN 1603-6689
Danske Sømandsog Udlandskirker
Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk
ung i udlandet i dag, let kan være i stadig kontakt med familie og venner hjemme i Danmark, er der også behov for at kunne mødes med levende mennesker og tale eget sprog.
Ungdomsarbejdet varetages af præsten, af ansatte assistenter og frivillige, og møder ofte stor opbakning både lokalt og i den danske offentlighed. En del af den støtte, DSUK får fra den danske stat, er således udtrykkeligt begrundet i ungdomsarbejdet. Og når DSUK samler ind i Danmark, ønsker mange særligt at støtte ungdomsarbejdet, der er med til at sikre en tryg base langt væk hjemmefra.
Tidligere var ungdomsarbejdet ofte rettet mod au pairs, der tog en periode i udlandet hos en familie. I dag er det i højere grad studerende og unge i arbejde, der rejser ud.
I London er DSUK repræsenteret med en særlig indsats gennem Dansk KFUK, der driver et hostel for unge og samtidig er en bredere ramme for et dansk fællesskab i det fremmede: ”A home away from home”. Unge på videregående uddannelse kan desuden
Redaktion
Selma Ravn, ansvarshavende redaktør
Anne Meldgaard, redaktør Tlf | +45 7026 1828
E-mail | nyt@dsuk.dk
Layout
Pernille Picherit www.pernillepicherit.fr
Tryk
Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern
Annoncer Eva Brøsted | eb@dsuk.dk
søge Dronning Ingrids kollegieboliger, som er mindre, møblerede lejligheder. Alt er etableret med finansiering via indsamlede midler, og DSUK bidrager med støtte til den administrative ledelse. Begge muligheder er attraktive, men også konfronteret med nye vilkår for arbejdet efter Brexit.
Sådanne politiske ændringer, og senest Covid19-pandemien, har lært os, at globaliseringen ikke er noget, man kan tage for givet, og at verden på den front for en tid er blevet mere usikker.
Men unges udlængsel vil altid bestå, og ungdomsarbejdet vil altid være en central del af kirkernes arbejde. DSUK har i en periode haft en ungdomspulje til at understøtte en særlig indsats for at udvikle ungdomsarbejdet i storbykirkerne, men vi har for tiden ikke penge til at fortsætte denne pulje. Alligevel vil vi gerne kunne gøre mere. Det er derfor et område, hvor vi har brug for al den støtte og opbakning, vi kan få fra den danske stat, fra folkekirken, fonde og indsamlinger blandt private for at kunne komme videre.
Forsidefoto
Den Danske Kirke i Paris
lnformation Danske Bank
Reg. nr | 4400 Konto | 4525 2100 49
SWIFT-BIC DABADKKK
IBAN nr. DK 91 3000 4525 2100 49
MobilePay 11980
Protektor
Dronning Margrethe ll af Danmark Foto | Torben Eskerod
Danskefavoritter
INDHOLD
PH.D. STUDERENDE I
DRONNING INGRIDS KOLLEGIEBOLIGER 10-11
Magnus Jensen forsker i banebrydende biopsi behandling lige nu i London. En rimelig husleje i det danske kollegie hjælper ham på vej.
REPRÆSENTANTSKABSMØDE 13
Vi mødes igen på det dejlige Hotel Nyborg Strand til andagt, dialog, sang og god frokost. Vil du med?
SANJA ER DANSK-SVENSK
MED ET TWIST 16-17
Hør den unge kvinde fortælle om sit forhold til både danske og svenske kirker og om hendes konfirmation i Malmø.
THEA VAR FRIVILLIG I LONDON
”Den bedste måned i mit liv”, sådan beskriver Thea Bach Ramsdal sit ophold som frivillig på Dansk KFUK i London.
FÅ VORES NYE FORTÆLLINGS-
20-21
OG OPSKRIFTSHÆFTE 23
Vores kultur hænger nøje sammen med vores sanser, og dansk mad er i høj kurs hos danskere i udlandet.
Vi har samlet en række ”danske favoritter” i et hæfte.
Læs, hvordan du kan få et af dem. 70-ÅRIG
Endelig blev det muligt at fejre Benediktekirkens 70 år.
Det skete med deltagelse af HKH Prinsesse Benedikte, som kirken er opkaldt efter.
Himmelske dage
Når du læser dette blad, sidder en masse mennesker med benene oppe og hviler ud ovenpå Himmelske Dage i Roskilde. I fire travle dage har kirkelige organisationer, foreninger og andet godtfolk holdt kirkefestival i og omkring Roskildes kirker, på torve og i kulturhuse.
Målet har været at sætte fokus på livets store spørgsmål gennem debatter, musik, kunst, andagter og gudstjenester.
Danske Sømands- og Udlandskirker har også været med. Desværre er bladet sendt i tryk umiddelbart forinden, så du må vente med billederne til næste blad.
Vores medvirken foregik på ”Mulighedernes Marked”, hvor vi, sammen med næsten 100 andre, mødte festivalens besøgende fra telte placeret omkring Domkirken.
Frivillige har fortalt om deres oplevelser med sømandsog udlandskirker, og vi har skænket en masse kirkekaffe.
Alle, der var interesserede, fik mulighed for at få vores fortællings- og opskriftshæfte ”Danske Favoritter”, og den mulighed har du også. Se mere på side 23.
SVENDBORG SØFARTSSKOLE
SVENDBORG SØFARTSSKOLE
Med kurs mod styrmand og maskinmester
Med kurs mod styrmand og maskinmester
HF-Søfart (3 år)
HF-Søfart (3 år)
Ubefaren skibsassistent (20 uger)
Ubefaren skibsassistent (20 uger)
Befaren skibsassistent (20 uger)
Befaren skibsassistent (20 uger)
Overgade 6, 5700 Svendborg
STCW-kurser
STCW-kurser
Grundkursus i røgdykning
Genopfriskning af røgdykning
Grundkursus i røgdykning Genopfriskning af røgdykning
Brandleder
Brandleder
Brandbekæmpelse for skibsofficerer Søsikkerhed
Brandbekæmpelse for skibsofficerer Søsikkerhed
Min datter befinder sig i disse dage i Tanzania, hvor hun er i praktik. Hun har, som så mange af vores unge, appetit på verden og lyst til at udforske en virkelighed, der ikke nødvendigvis ligner den, vi kender ud og ind. På en måde ville jeg ønske, der var en dansk kirke der. Et trygt og godt sted, hvor man uden forklaring bliver forstået og uden forberedelse indgår i et fællesskab.
I min tid i Danske Sømands- og Udlandskirker har jeg fået mange tilkendegivelser fra taknemmelige forældre, der fandt trøst i, at de danske kirker ude i verden ville gribe deres børn, hvis og når behovet opstod. Og jeg har været med
Vi er der
Af Selma Ravn, udlandsprovst Foto: Sille Arendt
til netop at gribe deres børn, når terroren rystede deres verden, når ”de gule vestes” frustrerede vold gjorde dem bange, og tåregassen sved i deres øjne.
Ungdommen er modig og eventyrlysten, men ligesom os andre rammes de af usikkerhed, ensomhed og længsel. Og ligesom os andre har de brug for en sikker havn at sejle ind i, et genkendeligt pusterum, hvor de kan mærke, hvor de kommer fra.
Arbejdet med de unge er en indlysende og væsentlig del af vores virke. De unge, som vi kalder fremtiden, de unge, der fylder os med håb og glæde. De unge, der måske endnu ikke har evigheden som perspektiv og derfor er så intenst til stede i tiden. Der er ikke noget bedre end den ungdommelige pludren, der fylder vores lokaler derude. For vel handler det om at være til stede, når det er svært, men det handler lige så meget om at være det sted, hvor både hverdagsglæden og den store fryd hører hjemme. Det handler om at mødes og blive klogere på det nye, man har begivet sig ud i, og om at holde fast i det ophav, vi ikke vil slippe.
Jeg er ganske stolt af det arbejde, der gøres for vores unge, hvad enten de er rejst ud selv eller er del af en familie, der har slået sig ned i længere eller kortere tid i udlandet. Dygtige medarbejdere gør en stor indsats, og de frivillige, der er med til at sætte rammerne, bakker op med fokus og ressourcer. Vi bliver mere synlige af det, og det er måske dér, den største gevinst er i forhold til at være ambassadører for folkekirken. Vi er med til at sænke tærsklen og tydeliggøre alt det, kirken er til for.
Så lad de unge vide, vi er der, for vi ER der…
Overgange
Af Marie Ørgaard, dansk præst i Luxembourg
Foto: Oliver Hannibal
Mure og porte er billeder på overgange i myter og eventyr, og også inden for drømmetydning tolker man bymure og porte sådan. Vi er på overgangen mellem to faser, identiteter eller i grænselandet mellem livet og de dødes rige, når vi vandrer langs mure og går gennem porte.
Sådan bruger de bibelske forfattere også billedet. Her kan man læse om porte og ældgamle døre, der åbner sig for ærens konge, ny og frelsende. I fortællingen fra Det nye Testamente om enken i byen Nain, hvis søn nu også er død fra hende, møder Jesus den nedbrudte kvinde og hendes følge ved bymuren. Alt har hun mistet til den anden side, og Jesus bringer hendes søn tilbage til livet lige der på grænsen til det ukendte land. Også fortællingen om Jesus, der rider ind i Jerusalem gennem byporten Palmesøndag, spiller på samme tanker. Han kommer ikke ud igen. Han vil blive fanget på den anden side af muren. Det gamle lukker sig bag ham.
Ritualer
I kirken markeres overgangene i livet gennem ritualer. Mennesker har brug for ritualer og rytme i livet. Vi har brug for noget at bygge vores liv op omkring, noget rituelt, der bringer os videre: Ind i livet ved dåben, over dørtrinnet til den voksne tilværelse ved konfirmationen, ind i ægteskabet og samlivet med et andet menneske ved brylluppet og over i dødens ukendte ved begravelsen.
Selvom man er irreligiøs, kan trangen til ritualer være så stor,
at man indfører nogle ikke-religiøse ritualer, som er skåret over samme religiøse læst, for der er ikke rigtig andre. Så bliver man non-firmeret i stedet for bare at lade være, og det giver i bund og grund lige så lidt mening som at holde sin ikke-fødselsdag. På samme måde er der taler ved kisten og fællessang til en borgerlig begravelse, for den rituelle afsked med et elsket menneske kan vi ikke undvære.
Ritualer virker. Det er vel i bund og grund derfor, vi har dem. De giver ikke mening for fornuften. Hvad er rationalet bag de tre håndfulde vand i dåben eller de tre skovlfulde jord ved begravelsen? I en strengt fornuftig verden er her dybest set tale om meningsløse handlinger. Men ritualer kan noget andet end fornuften. De bringer os over tærskler og trin, gennem døre og porte. De er kun tilgængelige for det uerkendte, for troen, for håbet. De bringer ny livskraft og nyt udsyn.
Vi mærker ritualernes nødvendighed for os, når det kendte sættes ud af kraft. Når hverdagen ændres og ikke er, som den plejer – som da verden var lukket ned under Corona. Vi har brug for faste holdepunkter, struktur, noget kendt at se frem til både i det små i dagligdagen og i et større perspektiv. Vi bliver frustrerede og demotiverede uden.
Ny kirke
Også kirker har brug for ritualer, når noget nyt sker. I Luxembourg har vi endelig fået en egen kirke-
bygning. Det har skiftende menighedsråd arbejdet på i mange år. Det er dejligt, det er lykkedes. Samtidig skal vores vaner nu til at ændres. Vi skal til at køre et nyt sted hen, når der er gudstjenester og arrangementer i kirken, og vi skal vænne os til at have helt andre muligheder for udfoldelse, end vi havde før.
Der er brug for et ritual til at markere overgangen. Jeg glæder mig til indvielsesritualet denne sommer, hvor dåbsfad og kande, kalk og disk, lysestager og messehagler skal bæres ind i den nye kirke. Det vil bringe menigheden sikkert gennem lågen i kirkegårdsmuren og over dørtærsklen til det nye hus.
Børn og unge i udlandskirken
Af Anne Meldgaard, redaktør
Arbejdet med børn og unge er en stor del af præstens hverdag i både ind- og udland.
Som religionspædagogisk konsulent i Københavns Stift tilbyder Annette Molin Brautsch nu også DSUK’s præster sparring på dette vigtige stykke præstearbejde.
Annette Molin Brautsch fortæller om sit konsulentarbejde ”Opgaverne er mange og tager hele tiden nye former, men det er spændende og sjovt og et super vigtigt fokus for folkekirken.
Jeg er tilknyttet som konsulent for og samarbejder med ”Børn i kirken”, som er navnet på det religionspædagogiske stiftsudvalg. Vi driver en hjemmeside, der hedder www. bornikirken.dk. Det er ”en værktøjskasse” med idéer og information til dem, der arbejder med børn i kirken. Der er også tilknyttet en Facebookgruppe: Netværket Børn i kirken –som har knapt 900 medlemmer fra alle stifter i hele Danmark.
Formålet er, at du kan ”fiske” idéer og sparre, spørge og lade dig inspirere på tværs af faglighed, stift og landegrænser! Hjemmesiden og Facebooknetværket er alletiders platform for inspiration, uanset hvor man er.
Derudover tilrettelægger jeg fem kurser og netværksdage årligt med fokus på tværfaglig sparring mellem særligt teologisk og musikalsk ansatte samt frivillige. Der er altid mange deltagere, fordi det er et emne, der optager os som kirke, og ofte arbejder vi i teams omkring forkyndelsen til børnene.
Jeg superviserer også nyansatte præster herhjemme i forhold til deres arbejdsopgaver indenfor det religionspædagogiske felt: Særligt
konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning, men også børnegudstjenesten fylder meget i præsters hverdag.
Da arbejdet med børn og unge generelt fylder meget, har der været en efterspørgsel på kollegial sparring på konfirmander etc., som jeg har taget til efterretning og nu lavet et skræddersyet tilbud til.
Det, jeg specifikt kan tilbyde DSUK’s udsendte, er en samtale, hvor jeg stiller mig til rådighed som kollega med særligt indblik i det religionspædagogiske felt. Jeg har flere gange været i kontakt via mail, Teams og Facebooknetværket. Præsterne kan kontakte mig og lave en aftale om at ses til en virtuel samtale.
Børn og unge i udlandet
Det er en kerneopgave, og mit indtryk er, at den danske kirke får en meget mere central rolle, når man er bosat ude i verden. Derfor skal arbejdet i udlandet også passes og plejes. Det kræver tid og kræfter, og der skal skabes rum for eftertanke
ANNETTE MOLIN BRAUTSCH
over praksis. Der skal genereres ny inspiration og skabes fornyet energi i arbejdet.
Glad udlandsprovst Aftalen er indgået for nylig, og – som det fremgår af billedet – er det en glad udlandsprovst, der nu kan give sine udsendte medarbejdere det gode tilbud om sparring.
Selma Ravn siger: ”Det kan være godt at tale om det religionspædagogiske arbejde med én, der har netop dét som særligt felt, og det har Annette om nogen, og jeg er meget glad for, at vi kan trække på Københavns Stift i denne sammenhæng.”
Annette Molin Brautsch er sognepræst i Flintholm Kirke på Frederiksberg og religionspædagogisk konsulent i Københavns Stift. Desuden forfatter til bøgerne ”Samtaler i den blå sofa”, en sjælesørgerisk indføring i kristendom, og ”Rollespil i kirken”, som er et konfirmandmateriale. Til sommer udkommer desuden et meditativt minikonfirmand-materiale på Eksistensens forlag.
Den Danske Sommerskole Lær dansk og få venner fra
hele verden
Sommerskolen
På Sommerskolen tilbyder vi undervisning i dansk sprog og kultur til børn og unge i alderen
10-17 år, som til dagligt bor uden for Danmarks grænser. Det er en enestående mulighed for at styrke kendskabet til Danmark og det danske sprog samt danne netværk med andre danske
børn i samme situation. Opholdet inkluderer
75 lektioner i dansk sprog og kultur, samt sjove aktiviteter og udflugter.
6.-22. juli 2022
Familie-Sommerskolen
Familie-Sommerskolen er for udlandsdanske børn i alderen 6-9 år og 10-13 år i følgeskab med op til to voksne.
Vi sætter fokus på dansk sprog og kultur gennem undervisning, aktiviteter og ekskursioner. I får mulighed for at hygge jer og have det sjovt, samtidig med at alle får en sproglig og kulturel saltvandsindsprøjtning.
9.-17. juli 2022
Fire unge på vej ud
Af Anne Meldgaard, redaktør
”Juniorassistenter”
“Skibsassistenter”
“Kirkeassistenter”
“Ungdomsrådgivere”
Kært barn, mange navne! Og ganske ofte ender vores udsendelse af et ungt menneske til en dansk kirke i udlandet med et kært og nært forhold mellem den udsendte og menigheden såvel som kirkens ansatte.
De fleste, der bliver junior-, skibs- eller kirkeassistenter, er et sted i start-midt tyverne. For mange er det deres første længere udlandsophold på egne ben, og de vil formentlig alle sige, at de blev mødt med mange opgaver og skønne oplevelser.
Lige nu er HR-sekretær, Margareta Bærentzen, i fuld gang med at ansætte fire unge til udsendelse i juni og juli. De skal til hhv. Hamborg, Paris, Bruxelles og Rotterdam.
Der venter dem forskellige opgaver afhængig af kirken og dens geografiske placering. I Rotterdam og Hamborg er det med at komme i god form lidt hurtigt, så man kan klare de flere hundrede trin op ad lejderen til containerskibene. I Bruxelles og Paris er der opgaver sammen med ambassader og danske organisationer.
Margareta siger:
”Jeg elsker at ansætte og udsende disse unge mennesker. Der venter
Foto: Pernille Ovesen, tidl. ungdomsrådgiver, Lulu Leonhardt Strube, tidl. kirkeassistent og Maria Skuratovskaia Jensen tidl. organist ved Frederikskirken i Paris.
Skoene symboliserer, at de hverken var de første eller de sidste til at have deres gang i kirken.
dem en oplevelse for livet, og de vokser ofte enormt undervejs. Indimellem kan der opstå et problem eller en stor hjemve. Det forsøger vi at løse sammen med præst og kirkeråd.”
Når man udsendes af DSUK som assistent, er det i udgangspunktet en volontørmulighed. Dvs. man modtager ikke løn, men skattefri diæter på godt 10.000 kr./md. Samtidig stilles bolig til rådighed, ligesom rejse, forsikring m.m. er betalt. Udsendelserne varer lige under et år.
De seneste par år har vi gjort en aktiv indsats omkring praktikanter. Forstået på den måde, at en assistent har kunnet bruge en del af udsendelses-
perioden til et aktuelt praktikophold i forbindelse med sit studie. Der har fx været flere teologistuderende, studerende fra 3K-uddannelsen* og et par humaniorastuderende afsted. Vi kan også bryste os af, at indtil flere assistenter er begyndt på teologistudiet, efter de har været udsendt.
De fire nye assistenter kan vi ikke sætte ansigter på endnu, men vi kan på forhånd ønske dem alt mulig held og lykke.
*3K-uddannelsen er en Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation.
Magnus forsker i lys
Af Anne Meldgaard, redaktør
Måske bliver Magnus´ forskning til gavn for dig en dag: En biopsi uden vævsprøve og med mulighed for hurtigere diagnosticering og igangsætning af behandling. Herfra hepper vi på Magnus og hans forskerkollegaer i London.
Magnus Jensen bor og uddanner sig for tiden i London. Han er fra Midtjylland, og da han var dreng, drømte han om at blive opfinder. Men lige nu sker tingene altså langt fra Hornsyld.
Den 27-årige civilingeniør i fysik og teknologi tager del i et større europæisk projekt, der handler om ”optisk biopsi”. Hvad det betyder, vender vi tilbage til.
Det er 3. år, at Magnus bor i det, han kalder en fantastisk by at forske i. Han fortæller:
”I slutningen af min ingeniøruddannelse fik jeg muligheden for at komme til London og bruge mine færdigheder og interesse indenfor lys og optik til at løse et problem, der kan have stor betydning for mange mennesker. Det kunne jeg kun takke ja til.
Her er et kæmpe forskningsmiljø med nogle af de bedste forskere fra alle grene af videnskaben samlet tæt på hinanden. Det betyder fx, at vi kan arbejde med udstyr, der er svært –hvis ikke nærmest umuligt – at finde andre steder.”
Til efteråret afslutter Magnus sin ph.d. og vender hjem til Danmark. Men lige nu er det udvikling af det, der kaldes optisk biopsi, de vågne timer går med.
Han forklarer:
”Vi arbejder på at udvikle et værktøj, der kan lave biopsi uden at fjerne væv. Ved at lyse en laserstråle på vævet, kan vi tolke på det lys, der kommer tilbage. Min forskning fokuserer på, hvordan vi, med kunstig intelligens, kan oversætte det til information om vævet, fx om der er kræft eller ej.”
Forskningen har, iflg. Magnus, stort potentiale, for optisk biopsi vil kunne løse mange problemer indenfor
diagnosticering. Med traditionel biopsi kan det være svært at være sikker på, at man har taget præcist det væv, man vil undersøge. Med optisk biopsi vil man kunne lave adskillige målinger forskellige steder, så sandsynlighed for fejldiagnosticering mindskes. Optisk biopsi vil også kunne reducere tiden mellem biopsien og diagnosticering drastisk, da diagnosticering sker samtidig med biopsien. Og som allerede nævnt kan det altså ske uden at fjerne væv fra patienten.
Magnus bor i én af ti kollegielejligheder, som unge danskere på videregående uddannelser har mulighed for at blive tildelt og leje på gunstige vilkår. Dronning Ingrids Kollegieboliger hedder de, og det er dem, der giver os forbindelsen til denne fortælling.
”Det, at jeg har fået boligen, har givet mig mere ro på økonomien, da man jo skal betale uddannelsesafgift på mange tusind kroner om året her i England.
Kollegieboligen ligger fantastisk i forhold til undergrundsbanen, og så er jeg også superheldig at have fået en lejlighed, der ligger i et stille kvarter på øverste etage og med vindue mod haverne.”
Dronning Ingrids Kollegieboliger er skabt gennem hårdt arbejde og fundraising ved danskere bosat i London. Gode folk, som har deres gang og frivillige virke hos Dansk KFUK i London. Et dansk hostel, der er organiseret hos Danske Sømands- og
Udlandskirker og i daglig tale blot omtales som ”K”. Der eksisterer en nær forbindelse mellem Den Danske Kirke i London, ”K” og Danske Sømands- og Udlandskirker på Frederiksberg.
Magnus benytter sig også af ”K”. Han fortæller:
”De tilbyder et fantastisk dansk miljø i midten af London. Jeg snakker jævnligt med nogen derfra. Jeg har også lært flere beboere i kollegieboligerne at kende igennem de begivenheder, ”K” afholder. Og vi har selvfølgelig også været en tur på pub sammen.
For mig har det været vigtigt at have nogle at snakke med om dét at være dansk studerende i England. Det har jeg kunnet med de studerende, jeg møder til begivenhederne. Folk hos Dansk KFUK er nogle fantastisk søde mennesker. Man føler sig aldrig alene i den store by.
Udover det sociale er der selvfølgelig det økonomiske. Det er meget dyrt at studere i England, både i form af uddannelsesafgifter, men også husleje. Her hjælper kollegieboligerne utrolig meget med at holde huslejen på et fornuftigt niveau. Samtidig giver det tryghed at vide, at udlejer er til at stole på. Jeg vil helt sikkert anbefale andre, der ønsker at studere i London, at henvende sig til ”K”, hvis de er interesserede i at søge en kollegiebolig.”
Magnus glæder sig til at komme hjem til kæresten og familien i Danmark, som har bakket ham op hele vejen, også når corona gjorde det besværligt. Han siger slutteligt:
”Jeg har fået en masse ud af at forske på et højt plan i London og glæder mig til at kunne bringe den erfaring til Danmark.”
Velkommen til Repræsentantskabsmøde
I år er repræsentantskabsmødet igen retur på Hotel Nyborg Strand, og vi glæder os til at mødes med alle fra udland, Grænseland og Danmark.
PROGRAM FOR LØRDAG 20. AUGUST
Sted:
Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg
Program:
Kl. 10.00 Morgenandagt ved biskop Peter Skov-Jakobsen Velkomst ved formand Anne E. Jensen
Kl. 10.30 - 12.00 Repræsentantskabsmøde
Kl. 12.00 - 13.00 Frokost
kl. 13.00 - 16.00 Repræsentantskabsmøde genoptages
kl. 16.00 Tak for i år
VI FORVENTER, AT DET FORMELLE PROGRAM KAN VÆRE AFSLUTTET I SÅ GOD TID, AT ALLE KAN VÆRE MED TIL TRE KORTE OG SPÆNDENDE OPLÆG OM OG FRA KIRKERNE UDE I VERDEN.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Godkendelse af bestyrelsens beretning for arbejdet i det forløbne år
3. Godkendelse af det reviderede årsregnskab
4. Indkomne forslag
5. Godkendelse af handlingsplan for kommende år og rammebudget
6. Valg af formand samt øvrige medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
7. Valg af statsautoriseret revisor
8. Eventuelt
På valg er: Per Poulsen-Hansen
Anders Vestergaard
Ole Stevns
Heraf ønsker alene Anders Vestergaard genvalg.
FRIST FOR OPSTILLING AF KANDIDATER OG FORSLAG TIL VEDTAGELSE:
Kandidatforslag til bestyrelsesvalg og til valg af formand skal indsendes til formanden senest 6 uger før repræsentantskabsmødet, dvs. fredag den 8. juli. Kandidatforslag skal være tiltrådt af mindst 6 medlemmer af repræsentantskabet. Hvert medlem af repræsentantskabet kan kun tiltræde et kandidatforslag. Øvrige forslag skal ligeledes indsendes 6 uger før.
Af Anne Meldgaard, redaktør
VIL DU MED?
Har du lyst at blive klogere på Danske Sømands- og Udlandskirker og møde vores udsendte præster samt frivillige fra både udland og indland, er du meget velkommen til repræsentantskabsmødet lørdag 20. august.
Pris pr. person* inkl. frokost kr. 300,-
Hvis du ikke har modtaget en mail med invitation, men ønsker at deltag, så kontakt gerne:
Anne Marie Kraul Tlf.: 7026 1828 Mail: kontor@dsuk.dk.
*Medlemmer af DSUK deltager gratis lørdag.
VÆR MED
I VORES FÆLLESSKAB
Danskefavoritter
BLIV PRIVAT MEDLEM OG FÅ
l Velkomstpakke med smukke kunstkort og et opskriftshæfte
l Bladet NYT direkte i din postkasse tre gange årligt
l 4 årlige nyhedsmails med historier om danskere i udlandet og på søen
l Mulighed for at deltage i foredrag m.m. i din lokale, frivillige DSUK-stiftsbestyrelse
l Invitation til det lokale DSUK årsmøde
Et medlemskab koster 350 kr. for enkeltpersoner og 450 kr. for familier og par.
PRIVATE MEDLEMMER ER VIGTIGE FORDI
l Dit kontingent er med til at finansiere udsendelsen af danske præster og assistenter
l Dit medlemskab gør DSUK til en bred, folkelig organisation
l Vi berettiges til at søge om Tips- og Lottomidler
l Vi kan blive fritaget for en række skatter og afgifter
l DU STØTTER DANSKE BØRN, UNGE, VOKSNE, GAMLE & SØFARENDE
Du kan melde dig ind på vores hjemmeside: www.dsuk.dk. Udfyld blot formularen under fanen STØT.
Find vores stiftsbestyrelser på www.dsuk.dk under fanen I DANMARK
KIRKELIV
48 steder i verden finder du en dansk præst, der kan døbe og konfirmere børn og unge, vie elle velsigne et brudepar, begrave eller bisætte én, der er gået bort.
UNGE
I kirkerne finder man fx au pair træf, ungdomscafé, fællesspisninger, udflugter, rådgivning og hjælp i et fremmed land, netværk og andre danske unge.
Danske Sømands- og Udlandskirker er en privat, medlemsbaseret forening, der gør en forskel for danskere uden for Danmarks grænser, på søen og for mindretallet i Sydslesvig.
Mød os rundt om i landet
LANDSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅDS ÅRSMØDE
Fredag 10. juni kl. 15.00 og lørdag 11. juni kl. 9.00
Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg
Mens NYT distribueres, er der i slutningen af ugen årsmøde hos Landsforeningen af Menighedsråd. Her kan du også møde Danske Sømands- og Udlandskirker, repræsenteret af tre frivillige og vores udlandsprovst.
Ved denne lejlighed taler vi med en masse menighedsrødder fra hele Danmark, og der er altid god og positiv opmærksomhed på vores stand. Omkring 1.000 menighedsråd er medlemmer af DSUK, og vi arbejder på at få alle med.
Deltager du, vil vi blive glade for dit besøg.
OUREKREDSEN INVITERER TIL BASAR
Søndag 18. september kl. 14.00
Oure Præstegård, Albjergvej 30, 5883 Oure i konfirmandsalen
Vi sælger ting i håndarbejde, syltede lækkerier og hjemmebagt brød. Der kan købes kaffe, the og brød. Kom og gør en god handel, samtidig med at du støtter et godt formål.
Overskuddet går til Den danske Sømandskirke i Rotterdam.
SØMANDSKREDSEN I VESTER SKERNINGE INVITERER TIL HØSTGILDE
Søndag 25. september 2022
Efter gudstjenesten er der frokost i Sognehuset.
Efterfølgende hyggeligt samvær, kaffebord og salg af hjemmelavede kranse, blomster, m.v. fra sømandskredsens nørklegruppe.
Pris for deltagelse i frokost og kaffebord 100 kr. Tilmelding senest 20.9. til kirkekontoret, tlf.: 6224 1109 tirsdag og torsdag kl. 14-16.
Høstgildet er arrangeret i samarbejde med menighedsrådet for Vester Skerninge, Ulbølle og Hundstrup sogne. Overskuddet går til Den danske Sømandskirke i Rotterdam.
VIBORG STIFTSBESTYRELSE ARRANGERER JULEKONCERT-TUR TIL HAMBORG
Mandag-tirsdag 12.-13. december 2022
Koncerten arrangeres af de 4 nordiske sømands-kirker og foregår i den imponerende St. Michaelis Kirche.
Alle er velkomne til at deltage. Nærmere info i næste NYT
Tilmelding senest 30. september hos: Kate Hornbek, tlf.: 2175 4465 | mail: katehornbek@hotmail.com
Ane-Marie Fuglsang, tlf.: 2324 6221 | mail: amfuglsang@mail.dk
Dansk-svensk med en grønlandsk twist
Sanja Hastrup er en 19-årig gymnasieelev i Malmø. Lige nu har hun travlt med sine eksaminer i 3 g. Hun er halvt svensk, halvt dansk og født i Grønland. I 2006 flyttede hun fra Grønland til Sverige sammen med sin familie. Sanja interesserer sig for politik og frivillighed, venner og familie. Hun løber, hun læser og så er hun glad for at komme til gudstjeneste i Den Danske Kirke i Skåne.
”I 2017 blev jeg konfirmeret af den danske præst i Malmø. Jeg havde deltaget i danske konfirmationer hos kusiner og fætre og min families venners unge i Danmark. Jeg ønskede ikke at blive konfirmeret i den svenske kirke, da jeg synes bedre om måden, en konfirmation foregår på i Danmark.
Min mor og jeg undersøgte, hvilke muligheder der var, fandt Den Danske Kirke i Skåne og kom i kontakt med Oluf (red.: Oluf Steinlein, dansk præst i Sverige).
Jeg gik til konfirmationsforberedelse ved Oluf i månederne, inden jeg blev konfirmeret. Det var rigtig spændende, og vi havde nogen gode diskussioner. Det er jo fordelen, når man kun er én konfirmand. Samtidig var jeg heldig at have en præst, der formåede at formidle det kristne budskab på en moderne måde.
Det var en super dejlig dag! Kirken i Malmø* er så hyggelig og var fyldt op med gæster. Vi holdt en konfirmation på dansk med en lille grønlandsk twist, da jeg
Af Anne Meldgaard, redaktør
havde grønlandsk nationaldragt på. Konfirmationen blev en god blanding af mig: dansk, svensk og grønlandsk.”
Sanja kommer mere i kirke end de fleste 19-årige skandinaver. Hun er frivillig i Den Svenske Kirke i Fossie, hvor hun hjælper til ved børnearrangementer, og hun har deltaget i et seminar samme sted. Men gudstjenester, de skal være i Den Danske Kirke. Sanja siger:
” Jeg kommer til alle de danske gudstjenester, jeg kan, og til jul læser jeg juleevangeliet. Oluf spurgte, om jeg ville. Jeg synes, det er sjovt at hjælpe til og være med til at formidle det kristne budskab. Og det er dejligt med et fællesskab på tværs af alle aldre og hyggeligt med gudstjenesten først og kaffe og snak bagefter. Jeg går i øvrigt også til messe i den katolske kirke i Italien, når jeg besøger min tante, som bor der.”
Sanja er for det meste i Sverige, men kommer jævnligt til Danmark. Til august starter hun sin værnepligt** i det svenske forsvar. Sanja er indkaldt og vil gerne aftjene værnepligt. Når det er klaret, planlægger hun at rejse og opleve verden, inden hun begynder på universitetet i Sverige. Drømmen er lige nu at læse jura i Uppsala.
*Den svenske kirke udlåner venligst
St. Nikolai Kapell i centrum af Malmø til danske gudstjenester.
Den danske menighed i Malmø og omegn betjenes af Oluf Steinlein og Maria Brink Hesel, som begge er frivillige og ulønnede danske præster.
**I Sverige er der kønsneutral værnepligt. Det betyder, at man først fylder op med frivillige, og hvis dette ikke er nok, indkaldes unge uafhængigt af køn.
”Multikulti” i Berlin
Af Anders Gudmann Bang Jensen, beboer på kollegiet ved Christianskirken
Jeg rejste til Berlin i begyndelsen af oktober 2021 for at studere en Master som energi-ingeniør på det tekniske universitet. Forinden havde jeg taget et semester online hjemme fra Danmark. Selvom det meste af undervisningen stadig foregik online, ville jeg gerne møde mine medstuderende og øve mit tysk. Jeg tilbragte min første måned i Berlin på forskellige hostels rundt omkring i byen, mens jeg søgte efter bolig. Her mødte jeg virkelig mange forskellige og interessante mennesker. Mange var boligsøgende som mig, mens andre var strandet i Berlin på deres rejser, mens de prøvede at finde ud af, hvor de kunne rejse hen under de omskiftelige Coronarestriktioner. Det var en måned af mit liv, jeg aldrig vil glemme. Men livet som ”hjemløs” og studerende er ikke holdbart i længden, så jeg var yderst taknemmelig, da jeg blev tilbudt et værelse på kollegiet i Christianskirken.
Jeg flyttede ind i et tomt kollegie i begyndelsen af november, så jeg havde den store 4-værelses lejlighed i kælderen mere eller mindre for mig selv. Christianskirken lå stille hen. Den nye præst skulle først ankomme med sin familie i midten af december, og på grund af Corona var det store julemarked aflyst. Heldigvis blev det muligt at holde en lille udendørs julekomsammen med gløgg og hjemmelavede æbleskiver.
Det var mit første møde med Christianskirkens mangfoldige menighed. Mit indtryk er, at mange forskellige mennesker benytter Christianskirken: Tilflyttere fra Danmark og
deres børn, turister, men også en del tyskere, som har et forhold til Danmark, og som finder glæde i den tilgang, danskere har til kirken. En anden ting, jeg erindrer fra den tid, er løvfaldet fra de mange lindetræer langs vejene i Berlin. I et par dage var alle veje og fortove farvet fuldstændig orange af de våde blade. Det var virkeligt smukt.
I begyndelsen af december flyttede to pædagogstuderende ind i kollegiet, og min tid som ensom trold i kælderen var slut. Senere på måneden flyttede Thomas, Mette, Bertel og nyfødte Otto ind. (red.: præsten og hans familie) Jeg nåede dog ikke at møde dem før det nye år, da jeg allerede var taget hjem for at holde jul med min mor og far.
Det var dejligt at komme hjem til Berlin efter jul og nytår til en kirke, som var begyndt at live op. Nu var vi pludselig otte personer i de tre lejligheder, som ligger i forlængelse af kirken.
Når man bor på kollegiet i Christianskirken, hjælper man til, når der brug for det. Indtil videre er det blevet til hjælp ved en fastelavnsgudstjeneste samt en mindre forårsoprydning.
Meget af min undervisning foregår stadig online, så jeg sætter pris på muligheden for at give en hånd med. Det er et dejligt afbræk fra storbylivet og eksaminerne at få lov at slå græs - der er intet, der slår duften af nyklippet græs - for en nordjysk landmandssøn som mig. Det er også spændende at hjælpe Mette og Thomas med at puste liv i kirken, som
har ligget stille længe grundet den hårde coronanedlukning.
Jeg er ikke i tvivl om, at de nok skal finde på nogle spændende arrangementer i den kommende tid - de er i hvert fald fulde af ambitioner og ideer - for kirken og deres nye liv her i byen.
Nu er sommeren så småt ved at komme til Berlin. Solskin klæder virkelig byen, når de mange pladser og parker fyldes af mennesker, og man rigtig kan nyde den mangfoldighed, som er Berlins vartegn.
Berlin er i sandhed ”multikulti”, som de siger hernede (red.: Multikulturel).
Det midlertidige fællesskab
Af Thomas Buelund, dansk præst i Berlin
I skrivende stund er vi i slutningen af april. Anders og jeg sidder og drikker kaffe under kirkens gamle æbletræer, som min midlertidige forgænger, vikarpræst Christian Madsen, befriede fra vedbend sidste år, og som måske derfor allerede nu hilser os med et taknemmeligt blomsterflor, vi kan søge i skygge under. Foråret er for alvor over os – og for os begge er det første gang, vi som bosiddende i Berlin oplever overgangen, hvilket derfor fylder helt naturligt meget i vores samtale – i fascinationen af naturens kontrast til byens beton og i den let komiske konstatering af, hvordan man år efter år, uanset alder, overvældes ved synet deraf.
Ganske tæt på kirken, bag Wilmersdorf kirkegård, snor Wilmersdorf Volkspark sig i V-formation hele vejen til Schöneberg Rådhus. I vintertiden var der relativt stille. Man så sporadiske grupper af forældre, forsamlet rundt på legepladserne i dynejakker, tålmodigt varmende deres
hænder på papkrus, mens børnene var optaget i leg, og enkelte motionsløbere strøg forbi. Nu er parkens græsplæner beklædt med picnictæpper, og picnictæpperne beklædt med folk, som har skiftet de varme papkrus ud med kolde øl, mens de nyder godt af hinandens samvær og de mange milde solstrejf.
På sin vis er der ikke noget forsømt over dette forår, i hvert fald ikke mere end der ifølge Scherfigs klassiker altid er. De studerende er rykket tilbage på deres studier. Mundbindene er næsten væk fra bybilledet, bortset fra i den offentlige trafik. Smilene og latteren er tilbage – og alt virker på en måde endelig til at være tilbage ved det gamle, hvis altså man kan abstrahere fra krigen i Ukraine. Der er noget evigt håbefuldt over foråret; i det altid tilbagevendende, spirende, selvom vi, som årene går, må erfare, at vi står uden for dens evige genkomst. Den gælder udelukkende for naturens cykliske gang, mens vi med vores menneskelige natur må affinde os med at være blevet et år ældre.
Derfor er det selvfølgelig heller ikke den samme ungdom som er her nu, der var her før corona, selvom parkerne vrimler med unge mennesker. For de unge blev ældre, mens nye unge kom til – og sådan er det selvfølgelig også i kirkens fællesskab. Det er et midlertidigt fællesskab, som bæres af de mennesker, der konstituerer det nu og her, og med det samme de ikke er her mere, vil fællesskabet forandres. Det mærker man helt tydeligt, når talen falder på det ungdomsarbejde, som har været i kirken. For et sådant kirkeligt engagement er i høj grad båret af et midlertidigt fællesskab, som udgøres af unge, der for langt størstedelen kun er her i kirken for en ganske lille stund - måske kun et forår og en sommer, før de vender tilbage til Danmark. Men det gør bestemt ikke behovet for et sted at høre til midt i al det nye og ukendte mindre. Et sted til at spire; et sted til at gro. Et sted til at skabe fest, farver, fordybelse og nærvær.
Tilbage ved havebordet under kirkens gamle æbletræer har vi knap nok fået tømt vores kaffekopper, før en let brise får de mest skrøbelige af æbletræets blomsterblade til at dale ned til os, hvor de nu ligger som tiltagende bordpynt. Foråret er så utrolig kortvarigt, men stemningerne fra det kan vi tænke tilbage på år efter år. Tænk, hvis de midlertidige fællesskaber, vi skaber i kirken, kunne være på samme måde.
Foto: Anders og Thomas under ælbetræerne.
”Den bedste måned i mit liv”
Af Anne Meldgaard, redaktør
”Da jeg tog til London, var det første gang i mit liv, at jeg rejste alene et sted hen, hvor jeg ikke kendte nogen, og - ærlig talt - har jeg aldrig følt mig mere fri. Jeg boede i Norge i mit første sabbatår og følte mig lidt ensom der, så jeg havde sikret mig, at der var et socialt fællesskab, da jeg drog til udlandet igen. Og om jeg fik det!
Det var så nemt at række ud og blive grebet på ”K”, og det var helt magisk at opleve London, og ikke mindst Hampstead, i solrige august med så mange søde mennesker. Jeg fik mere ud af det, end jeg kunne forestille mig.
Det vigtigste, jeg opdagede, var, at jeg kan være selvstændig og selvsikker, og at jeg kan tage ansvar for mig selv og andre på en måde, jeg ikke har kunnet før. Det var utroligt opløftende at møde den version af mig selv.”
Sådan fortæller 22-årige Thea Bach Ramsdal fra Åbyhøj. Thea har været frivillig på Dansk KFUK i en måned, hvor hun blandt andet lavede en masse mad til beboerne og løste andre praktiske opgaver i det store, flotte hus i Hampstead.
Og hun fortsætter:
”Det er et stort hus, det er en organisation, et hostel, men først og fremmest er det et hjem. “Spiser du hjemme i aften?”, “Ses vi til morgenmad?” og “Bagedysten i TV-stuen om 5!”, sådan lyder det på ”K”.
Dit frivillige bidrag på stedet virker måske trivielt, men tro mig, før du får sat kosten tilbage i kosteskabet, vil du indse, at du er en del af et fællesskab,
man næppe finder andre steder. Som frivillig får du en unik mulighed for at bo gratis i ét af Londons hyggeligste kvarterer, og du behøver ikke engang betale for mad og drikke. Arbejdet er lærerigt, og du bliver mødt, hvor du er, af en meget tålmodig køkkenchef.
Hvis det hele virker uoverskueligt, startes højttaleren op, og der skråles med, mens de gode søndagsboller dufter fra ovnen, og bestillingslisten bliver gennemgået.
Der danses, mens der stryges duge til den fine søndagsmiddag, og hvis vejret er til det, spises der frokost i haven, hvor egern kan spottes, og kongespilskegler bliver kastet.
Arbejdet som frivillig er meget meningsfuldt, da man ikke er der for at blive finansielt rigere, men nærmere for at blive rigere på oplevelser, at få nye erfaringer og indgå i meningsfulde relationer. Jeg
oplever, at man brokker sig mindre over arbejde, man selv tilvælger, og at arbejdet i langt højere grad bliver værdsat, når det er frivilligt.
”Somfrivillig
fårduenunikmulighed foratbogratis i ét af Londons hyggeligstekvarterer”
Jeg synes, det er sjovt, at lille Danmark har et hostel bare for os danskere i London. Det er en tryg base og føles utrolig hjemligt. Det er altid dejligt at komme hjem til efter at have været ude i storbyen hele dagen. Så er der også nogle at dele historier om kulturforskellene med. Derudover var det sjovt at forklare englænderne, at jeg oprigtigt kun boede og arbejdede med danskere, selvom jeg var bosat midt i London.
Begge mine forældre har arbejdet for Danske Sømands- og Udlandskirker i hhv. Hong Kong og Hamborg, så jeg er vokset op med fortællinger fra deres tid i kirkerne. Det har nok præget mig. Men jeg tror da ikke, at der er nogen, der ikke synes, at det er fedt at få tilbudt et fællesskab og et trygt rum i udlandet. Især på steder hvor hjemve og kulturforskelle rammer
hårdere, end man måske havde forventet.”
Thea har fortsat udlængsel og vil gerne afsted som assistent i en kirke i udlandet. Hun har tidligere arbejdet tre måneder i Norge og er nu på højskole i Ry. Hun slutter sin fortælling om at være ”ung derude” med en hilsen til ”K’s” faste stab af medarbejdere:
”Connie, Lea og Simone var altid tilgængelige, imødekommende, tålmodige og mere end kompetente. De satte rammerne på en god måde, som sørgede for, at alle havde det godt. Connie selv (red.: forstander Connie Yilmaz Jantzen) hentede mig ved stationen den første dag, og det betød virkelig meget for min opfattelse af ”K” som et hjem.”
www.facebook.com/DSUK.DK
www.linkedin.com/company/dsuk
Instagram www.instagram.com/ungderude
Få vores nyhedsmail Tilmelding på dsuk.dk
Børn og unges psykosociale udfordringer ved pandemien
Ovenstående emne var ét af mange på dagsordenen, da Dansk Kirke i Sydslesvig (DKS) holdt konvent i slutningen af marts. Ovenpå lang tids nedlukning og begrænsninger som følge af pandemien, var der stor glæde over at tilbringe et døgn med hinanden i kollegialt samvær samt byde varmt velkommen til hele seks nye kollegaer, fortæller Sydslesvigprovst Hasse Neldeberg Jørgensen.
De psykosociale udfordringer, der har ramt også det danske mindretals børn og unge under corona, blev diskuteret, og DKS´ relationer til og samarbejde med Dansk Skoleforenings psykologtjeneste og socialrådgivere i Dansk Sundhedstjeneste blev vendt. Præsterne er i øvrigt indbudt til et besøg på Sundhedstjenestens rekreationscenter for børn på det gl. Kysthospital i Hjerting ved Esbjerg.
Et andet fokus var på ukrainske flygtninge, og hvordan et pastoralt engagement kan udspille sig. De danske præster er inviteret til at melde sig og stå til rådighed, på lige fod med de tyske, i en sjælesorgstjeneste organiseret og administreret af Nordkirche. Det sker primært på flygtningecenteret på Friesische Lücke i Flensborg, hvor der i denne tid ankommer mange ukrainske flygtninge.
”Vi kan stå til rådighed i en tilkaldetjeneste“, siger Hasse Neldeberg Jørgensen og fortsætter ”hvis nogen har ønske om en andagt eller gerne vil tale med en præst”.
To foredrag satte fokus på gudstjenesten: Sognepræst Tine Illum og organist Søren Mathiesen fra Sdr. Bjert fortalte om deres arbejde med de
Af Anne Meldgaard, redaktør
såkaldt små gudstjenester, musik og liturgi. ”Glæden ved kun at være fem til gudstjeneste”, som de udtrykte det. Der var fokus på nye danske salmer i mødet med komponisten og højskolelæreren Kristian La Cour fra Askov. Han fortalte om sit samarbejde med salmedigteren Iben Krogsdal, og der blev sunget rigtig meget. Konventet sluttede med en længe imødeset samtale med udlandsprovst Selma Ravn.
Konventet, der afholdtes på Chr. Jensen Kolleg i Breklum nord for Husum, bød også på emner af aktuel og principiel karakter, fx arbejdspladsvurdering og IT-udfordringer. Programmet var tilrettelagt i et samarbejde mellem provsten, præsternes tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.
Bageste række fra venstre:
Finn Egeris Petersen, Preben Kortnum Mogensen, Birgitte Thun, Cecilie Brask, Thomas Hougesen Midterste række fra venstre: Henriette Heide-Jørgensen, Selma Ravn, Gunver Birgitte Nielsen, Merethe og Hasse Neldeberg Jørgensen, Mai-Britt Josephsen Knudsen, Ulrich Vogel, Ulla Schou, Jon Hardon, Charlotte Falkenberg Sloth, Sanne Dahlin, Susanne Bramsen Böll Forrest: Alena Strelow
Præsterne er indbudt til et besøg på Sundhedstjenestens rekreationscenter for børn i Hjertinge.
Danskefavoritter
Unge
Den Danske Kirke i Paris
Louise Tougaard, ungdomsrådgiver
Vi er en tryg base for de danske unge i verdensbyen Paris. Her er mulighed for at sænke skuldrene og udveksle erfaringer og oplevelser med andre i samme situation, som indimellem er fjernt fra virkeligheden i Danmark.
Mange gymnasieklasser kommer forbi for at høre, hvilke aktiviteter og sociale tiltag kirken har, hvis man har mod på at studere eller arbejde i det franske.
Arrangementer, særlig møntet på unge, er blandt andet sprogcafé, foredrag, film, koncerter, brætspil og fortælling fra andre unge i byen.
Huset rummer også franskundervisning, og om onsdagen er her dansk skole- og børnehavedag. Her er det ofte danske unge, som hjælper til og tjener en skilling.
Den årlige julebasar holdes oppe af frivillige hjælpere i alle aldre. De unge løfter her en kæmpestor og broget praktisk opgave med at bygge basaren op, være hjælpere undervejs og tage den ned igen.
Kirken har en ungdomsrådgiver, der fungerer som en praktisk og tilgængelig hjælper i forhold til de udfordringer, et liv i udlandet byder på: Arbejdsforhold, studievalg, sprogkurser, netværk, kærestesorg eller hjemvé!
Hotdogs
Let opskrift på lækre hjemmelavede hotdogs.
Det er nem aftensmad og et kæmpe hit i de danske kirker i udlandet.
HOTDOGBRØD
l 2,5 dl. mælk
l 25 g. gær
l 1 dl. raps- eller solsikkeolie
l 3 spsk. creme fraiche
l 0,5 tsk. salt
l 1 spsk. sukker
l 700 g. hvedemel
TILBEHØR
l 10 stk. pølser
l 100 g. ristede løg
l 50 g. syltede rødløg
l 50 g. syltede agurker
l 100 g. remoulade, 100 g. ketchup, 100 g. sød sennep
SÅDAN GØR DU
1 Mælk lunes i en gryde.
2 Mælk hældes over i en skål og herefter tilsættes gær.
3 Olie, salt, creme fraiche og sukker tilsættes.
4 Mel tilsættes lidt efter lidt, imens der æltes. Æltes, til du har en glat og smidig dej. Tilsæt evt. lidt mere mel.
5 Dejen deles i ca. 20 stykker af 70 g. stykket. Tril dem til lange pølser.
6 Placeres på en bage
plade beklædt med bagepapir, hvorefter de hæver i 1,5 time.
7 Brødene pensles forsigtigt med sammenpisket æg og bages ved 200 grader i cirka 15 min.
8 Afkøles på en bagerist.
9 Steg pølserne i lidt olie på panden eller grill dem.
10 Brød samles med pølse, ketchup, remoulade, sennep, ristede løg og syltede rødløg.
Sådan får du hele hæftet
Du kan rekvirere et gratis hæfte i vores webshop på www.dsuk.dk
Du finder den i øverste højre hjørne.
Opskrifter på de tre særlige danske favoritter herunder finder du samme sted.
OBS!
Hvis du er privat medlem af DSUK eller har givet et bidrag i 2021/2022, så modtager du automatisk et hæfte med posten.
KOLDSKÅL
Smagen af sommer og udlandsprovstens favorit.
Ummmm….
Kærnemælk kan være svær at opdrive i udlandet, men det er nemt at lave koldskål, når først man har ingredienserne.
KARTOFFELSALAT
En dansk klassiker til frikadellerne, men også god til alt muligt andet. Kan laves over hele verden.
Men hvordan kommer den til at smage som mormors.
Brug mummum’s opskrift.
REMOULADE
Den mest danske dip eller sauce af alle og ret umulig at købe udenfor fædrelandet.
Lav den selv med Mummum.dk’s nemme opskrift.
Ungeaften i Paris
Der er mange unge knyttet til Frederikskirken i Paris. Nogle er au pairs, andre arbejder på Den Danske Ambassade, som ligger ryg-mod-ryg ved kirken. Andre igen er i Paris for at arbejde og opleve. Kirken har en ungdomsrådgiver tilknyttet, som er behjælpelig med alt lige fra kontakt med sundhedssystemet til at skabe sociale kontakter. Hver tirsdag er der ungeaften, hvor man kan møde andre og skabe sig et netværk.
En tilbagevendende tradition med de unge er ”Store æbledag”, hvor der produceres æblemos til brug for æblekage ved kirkens julebasar. Her kommer opskriften:
Hvert år donerer danske
Charlotte Jakobsen
Dumont og hendes franske mand, som driver gården Ferme d’Epritel nær Braine, omkring 70 kg. æbler til kirken. De unge kaldes sammen på en tirsdagsaften, og så går det løs!
Udstyret med forklæder og skrælleværktøj skræller de æblerne og fjerner kernehus, stilke m.m. Æblerne skæres i både og koges med lidt vand, tilsat sukker og meget gerne vaniljestænger.
Mængden af sukker og vanilje er en smagssag, så smag dig frem.
Æblemosen fryses i poser og gemmes til julebasarweekenden. Her tøs de op, kommes i glasskåle med et knasende sprødt rasp-nødde-mandel-lag på toppen og herover et tykt lag flødeskum… evt. pyntet med geléklatter.
En himmelsk smag fra de flestes barndom… og meget dansk.
Velbekomme/ Bon appetit!
PS. Du behøver ikke lave æblemos af 70 kg. æbler, og de behøver heller ikke være fra Frankrig!
Camilla-Elisa og Klara ved en tidligere æbleskræller-dag.
Stor fryd og glæde
Af Sune Haubek, sømandspræst i Hamborg
Ordene fra Marias Lovsang - ”Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud min frelser”klingede med under gudstjenesten, da vi endelig søndag 3. april, Maria Bebudelsesdag, kunne fejre Benediktekirkens 70-års jubilæum.
Det blev en dag for stor fryd og ekstra megen glæde. Endelig kunne vi samles og fejre det hus og den kirke, som har været rammen om menighedens gudstjenesteliv og folkelige liv gennem en menneskealder. Samtidig var det, som om de sidste to års corona-åg blev løftet af os alle, da vi endelig kunne få lov at være samlet som menighed igen.
Det blev en gudstjeneste, som ikke bare skuede bagud mod menighedens lange historie, der ikke kun går tilbage til Benediktekirkens indvielse 3. februar 1952, men helt tilbage til 1875, hvor den første danske sømandspræst kom til havnebyen Altona* i Hamborg. Gudstjenesten pegede i endnu højere grad fremad mod en tid uden corona, hvor vi atter kan være menighed uden begrænsninger og samles frit til kirkens mange aktiviteter.
Hvor har vi set frem til det så længe! Og hvor blev jubilæumsdagen netop fyldt med fællesskab, sang, taler og lykønskninger fra nær og fjern. Det blev en festdag, som hele menigheden vil huske i mange år fremover.
Der skal lyde en stor og hjertelig tak til hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte for hendes del -
tagelse i festligholdelsen af kirkens jubilæum. Vi er meget glade og taknemmelige for, at prinsessen atter havde lyst til at komme til Hamborg og fejre endnu en milepæl i kirkens historie.
Vi er, som alle menigheder i Danske Sømands- og Udlandskirker, meget taknemmelige for den store interesse og opbakning, vi mærker fra Kongehuset.
Tak til Danske Sømands- og Udlandskirkers formand Anne E. Jensen, udlandsprovst Selma Ravn og præsten i Berlin, Thomas Buelund, for deltagelse i jubilæumsgudstjenesten. Tak for lykønskningerne og ordene, vi fik med på sømandskirkens videre færd.
Sømandspræst Sune Haubek, HKH Prinsesse Benedikte, næstformand i menighedsrådet Bruno Bedholm, udlandsprovst Selma Ravn og formand for DSUK, Anne E. Jensen.
Den korrekte jubilæumsdato er 3. februar, men pga. coronasituationen måtte festlighederne udskydes.
*Altona var indtil 1864 en af det danske monarkis vigtigste havnebyer. Tabet af Altona førte til bygningen af Esbjerg Havn.
”Nu er kirken lige så godt din, som den er min”
På hjørnet af Ditmar-Koel Strasse, tæt på bydelen Sct. Pauli i Hamborg, ligger et lille stykke Danmark. Da jeg var helt ung, var stedet en sikker havn, både for de søfarende såvel som for os unge, fastboende danskere. Når man gik ind ad hoveddøren til kirken, var man i Danmark.
Jeg blev au pair i Hamborg i 1964, 20 år gammel. Efter en uge opsøgte jeg sømandskirken. Her blev jeg mødt af Peder Nielsen. Han bød mig velkommen med ordene: ”Velkommen, nu er kirken lige så godt din, som den er min”. Og det var den så. Man kunne komme og gå, som man havde lyst hver dag fra 9.00-22.00. Der var bibliotek og et par stuer, hvor man kunne hygge sig. Pølser og kaffe med dansk hjemmebag kunne bestilles.
Peder Nielsen var sømandspræst og boede der med sin hustru Grete. Derudover boede der en kordegn, en vicevært og en husmor*. Tre værelser blev lejet ud til danske kvinder under uddannelse. Efter et år som au pair blev jeg ansat i et shipping- og transportfirma.
Sømandspræsten var meget afholdt blandt vi unge og blandt sømændene. Han sørgede for, at alle følte sig velkommen, og at kirken var et hyggeligt sted at være. Det var ikke usædvanligt, at der dukkede 30 unge mennesker op til højmessen. Aftensangen søndag var endnu mere populær. Kirken var for det meste fuld. Bagefter var der kaffe og hjemmebag, og kirkebøssen gik rundt. Man lagde 1 Mark, men det hændte, at præsten også fandt en bukseknap i bøssen! Der blev spillet billard og bordtennis, og præsten fortalte vittigheder. Vi unge følte os godt underholdt. Om onsdagen var der film
i kirken. Vi var vel i 1964 omkring 100 unge fastboende i byen.
Så var der jo sømændene. Dengang anløb 5-600 danske skibe havnen årligt. Den første, sømændene mødte i havnen, var sømandspræsten. Han kom med danske blade og aviser og tilbød hjælp med praktiske ting. Endvidere fik de invitation til at komme til kaffe og hygge i kirken, og det gjorde mange af dem. Vi danske fastboende tog godt imod. Vi spillede billard og bordtennis med dem og sørgede også for, at de kom med ud på en af de nærliggende knejper, når kirken lukkede.
Mange af dem anløb regelmæssigt Hamborg havn. De blev vores venner, og vi hjalp hinanden i det lille danske samfund.
Der var ingen af os, der levede i sus og dus. Vi fik en lille løn for vores arbejde og måtte nøje overveje, hvordan pengene skulle slå til. En overgang boede jeg på værelse hos en krigsenke, som lejede tre værelser ud til unge piger. Der var strenge regler, og værtinden lurede på gangen, om alt gik rigtigt til. Kun et bad om ugen! Men så snart hun var ude ad døren, var vi alle tre i bad.
På et tidspunkt fik jeg et værelse i Sømandskirken. Jeg skrev for præsten 2 aftener om ugen. Om vinteren indbød fru Nielsen os piger til kaffe og kage plus stramajsyning til julebasaren. Håndarbejdet gav en god indtjening til kirken, og vi unge hyggede os. Det var gode tider, hvor der blev fortalt historier, mens vi var flittige med nål og tråd. Havde nogen problemer, så talte vi om tingene. Der var altid trøst at hente i kirken.
Ved julebasaren blev jeg ”doneret” af mit firma til at hjælpe i de 3 dage, basa-
Af Anne Margrethe Rasmussen, au pair i Hamborg 1964
Foto: Anne Margrethe og hendes udkårne Per.
ren varede. Det samme gjorde andre firmaer, der havde danske volontører.
Vi unge tog sammen på udflugter. Vi fyldte bilerne, og mødestedet var altid Sømandskirken. I 1966 var vi fire, der besluttede os for en tur til Berlin. En af deltagerne var min bordtennisven Per Busk. Det var hans sidste weekend i Hamborg, inden han skulle hjem og aftjene værnepligt i garden.
Turen til Berlin blev skæbnesvanger for os, for vi blev kærester. I januar 1967 rejste jeg hjem, og i 1968 blev vi gift. Vi købte hus i Solrød og boede der indtil 2015. I skrivende stund har vi tre døtre, svigersønner og 6 børnebørn.
Jeg arbejdede i IBM, indtil jeg blev pensioneret. Herefter gik jeg ind i menighedsrådet i Solrød. Vores pensionisttilværelse nyder vi nu på Vemmetofte Kloster i en dejlig lejlighed med en lille
have. Jeg har været formand for Vemmetofte menighedsråd og er nu aktiv suppleant.
Jeg tænker stadig tilbage på min tid i Hamborg, og der er ingen tvivl om, at det er Den danske Sømandskirke, der giver mig alle de gode ungdomsminder. Jeg tænker tit, ”gid, at de danske kirker kunne samle ungdommen på samme måde”. Men her er Danmark større, end det var på Ditmar-Koel Strasse, og en Peder Nielsen til at samle flokken, hænger ikke på træerne.
*husmorbegrebet eksisterede i mange år i kirkerne i udlandet og dækker over en ansat, som stod for husførelse og madlavning.
Digt til den Danske Sømandskirke i Hamborg
Vi kom og vi gik.
Da vi kom, var vi unge. Vi blev taget godt imod.
Vi dansede og lo. Vi hjalp, og vi lærte.
Vi savnede og fik trøst. Vi levede og forstod.
Da vi gik, var vi stærke. Et samspil med kirken og os selv.
Et blomstrende sted med positiv energi.
En tak til et lille dansk samfund i fremmed havn, der gjorde verden til et godt sted at være.
“Jeg kiggede tilbage på det, der har betydet noget for mig og min familie, og så er det blevet de ting, jeg har valgt at støtte.”
37 af landets velgørende organisationer er gået sammen om at gøre det lettere for alle, der overvejer at testamentere til et godt formål. Få overblik, inspiration, gratis advokatrådgivning og mulighed for tilskud til at oprette dit testamente på detgodetestamente.dk
Yrsa lever i nuet, men
tænker også på eftertiden
I en hyggelig lejlighed i Aalborg bor Yrsa Mortensen. Yrsa kan godt lide at møde og hjælpe andre, og hun er derfor med i mange foreninger.
Det der med at støtte organisationer er en god ting
“Det har altid ligget naturligt for mig at hjælpe til, hvor jeg kan. Der er så mange områder, hvor der er brug for hjælp, så derfor synes jeg, det er vigtigt at betænke velgørende organisationer i testamentet.”
Bliv klogere på de danske arveregler
Prøv Arvetesten og se om det er relevant for dig at skrive et testamente.
Ta’ Arvetesten her: detgodetestamente.dk/arvetesten
Yrsa har fordelt sin arv ligeligt mellem tre organisationer og giver et godt råd med på vejen. “Jeg vil anbefale, at man kigger på, hvad man har lavet gennem livet – finde det vigtigste og så tage det videre i testamentet.”
En god følelse
“Jeg forsøger at leve i nuet – og selvom jeg ikke bryder mig om at tænke på, at livet får en ende, så giver det en god følelse at have skrevet velgørenhed ind i mit testamente.”
Gennemgribende renovering
i Toronto
I Den Danske kirke i Toronto var påskemorgen i år ekstra festlig, for her blev det nyrenoverede kirkerum indviet. Års planlægning og måneders arbejder blev afsluttet med festgudstjeneste, en ny salme og smørrebrød i lange baner.
Menighedsrådsformand Sune Overgaard var særligt stolt, for han har været med alle 56 år, den danske kirke har haft egen bygning. Det var hans far, Provst Poul OvergaardThomsen, der i sin tid stod for indsamling og byggeriet af kirken.
”Den danske kirke i Toronto er tegnet af en dansk arkitekt og bygget af danske immigranter i 1960’erne. Siden da er kirken blevet brugt flittigt af de mange danskere i Toronto og omegn, og vi har længe trængt til at forny møbler og gulvet, der er blevet slidt”, siger Sune Overgaard og fortsætter:
”Det er helt i min fars ånd, at vi renoverer kirken og sikrer den til fremtiden og kommende generationer.”
Kunst fragtet 6000 km fra Rønde til Toronto Et vigtigt element er ny kirkekunst, malet af den danske kirkekunster Simon Aaen.
”Det er første gang, jeg skal udsmykke en kirke uden for Danmarks grænser. Det har været en spændende opgave med en noget anderledes proces. Der er mere end 6000 km fra Rønde til Toronto, og al kontakt er foregået via Zoom, da jeg ikke har kunnet rejse på grund af Corona”, fortæller Simon Aaen. Han har
Af Anne Meldgaard, redaktør
arbejdet på billederne i et års tid i sit atelier i Rønde nord for Aarhus.
”Jeg har malet Jesus, der går på vandet, og disciplene, der sidder i båden i den stormende sø. Det er to motiver, der taler ind i menighedens egen historie; migranter som kom sejlende - og til alle mennesker, der kan opleve, at livet er som et stormvejr”, siger Simon Aaen.
Kirken har fået Danske 7-er stole samt PH-lamper. Det er dansk design fra samme periode, hvor kirken er bygget.
Du kan hente noder og tekst til den omtalte salme på hhv. dansk og engelsk på www.danchurch.ca/hymn.
Ny salme binder kirke, kunst og menighed sammen Kirkens præst, Simon Kangas Larsen, har sammen med kirkens organist, Mark Fenger, sat ord på det nye
kirkerum og kirkekunst i en salme, der havde premiere påskemorgen.
”En del af fortællingen handler om disciplen Peter, der selv vil prøve
at gå på vandet, men oplever at hans tro svigter, og han synker. Den tvivl rammes alle mennesker af, men Jesus rækker sin hånd frem og siger, at han aldrig vil slippe os. Derfor er det to stærke billeder, der kommer til at åbne vores nye kirkerum endnu mere op”, siger Simon Kangas Larsen. Han fortæller videre:
”De meget tydelige danske fingeraftryk på kirkerummet har været en prioritet. Jeg synes, vi har fået et rum, der både rummer historien og traditionerne, men samtidigt kigger fremad. De danske migrantkirker står med udfordringer for fremtiden, men at renovere vores kirke har givet ny energi til menigheden.”
I TOTONTO
Kirken i Toronto drives økonomisk uafhængigt af Danmark, og midlerne til renoveringen er fra donationer fra menigheden, en arv samt fra Den Danske Kirke i Grimsby nær Niagara Falls, der lukkede for nogle år siden.
Kirken holder gudstjeneste på skiftevis dansk og engelsk.
Menigheden blev stiftet i 1957 og kirken indviet i 1966.
KIRKEN
Til- og fratrædelser
Hjertelig velkommen i Danske Sømands- og Udlandskirker og held og lykke i jeres gerning.
SYDSLESVIG
Susanne Ivalo Rasmussen tiltræder som præst for Den Danske Menighed på Sild pr. 1. august 2022.
SYDFRANKRIG
Niels Grymer er tiltrådt som vikarpræst for Den Danske Kirke i Sydfrankrig pr. 1. april 2022
SEKRETARIATET
Lisbeth Johansen, tidligere økonomimedarbejder ved Den Danske Kirke i Singapore, er tiltrådt som HR-assistent/lønbogholder pr. 1. maj 2022.
Hjertelig tak for jeres indsats i Danske Sømandsog Udlandskirker gennem kortere eller længere tid.
SYDSLESVIG
Jon Hardon Hansen er fratrådt sin stilling som præst på Sild pr. 30. april 2022.
CANADA
Susanne Ivalo Rasmussen fratræder som præst for Den Danske Kirke i Vancouver, Burnaby, Canada, pr. 31. juli 2022.
SYDSLESVIG
Gunver Nielsen er fratrådt sin stilling som præst for Kappel Pastorat pr. 31. maj 2022.
SEKRETARIATET
Pia Frederiksen er fratrådt sin stilling som lønbogholder pr. 31. marts 2022.
Dødsfald
Christian Dickmeiss er død 81 år gammel.
I årene 1981 til 1995 var Christian Dickmeiss formand for Dansk Kirke i Udlandet, den ene af de to gamle organisationer, som i dag udgør Danske Sømands- og Udlandskirker.
I 1971 og fire år frem var han desuden dansk præst i Toronto, og fra disse år forstod han, at folkekirken rækker ud over landets grænser. Christian Dickmeiss arbejdede vedholdende for større forståelse for de danske menigheder i udlandet.
Christian Dickmeiss fulgte sin fars teologiske spor og blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1966. Året efter blev han sognepræst ved Arninge Kirke på Lolland, inden han i 1971 tog det store spring og blev præst ved Den Danske Kirke i Toronto. Opholdet i Canada varede i fire år, men det prægede efterfølgende hans måde at tænke på. Efter årene i Canada kom han i 1975 til Thomas Kingos Kirke i Odense, og i 1994 blev han sognepræst ved Sankt Knuds Kirke og domprovst for Fyens Stift.
Æret være hans minde
Find os...
EUROPA
Belgien
BRUXELLES
Tlf +32 2 660 93 34 www.dankirke.be
England HULL
www.danchurchhull.co.uk
LONDON
Tlf +44 207 935 7584 www.danskekirke.org
LONDON, DANSK KFUK*
Tlf +44 207 435 7232 www.kfuk.co.uk
Frankrig
NICE
Tlf +33 6 60 81 64 48 www.eglisedanoise.org
PARIS
Tlf +33 1 42 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk
Holland
ROTTERDAM
Tlf +31 10 714 2626 www.kirken.nl
Luxembourg
LUXEMBOURG
Tlf +352 691 325 035 www.dankirke.lu
Schweiz
GENÈVE
Tlf +41 22 798 8018 www.dankirke.ch
BERN
BASEL
CHÂTLET ST-DENIS
ZÜRICH
Spanien
ALGECIRAS
Tlf +34 601 097 034
MALAGA ØST
Tlf + 34 609 825 899
MIJAS
Tlf +34 952 587 481 www.dsuk-spanien.dk
Sverige
GØTEBORG
www.folkekirken.se
STOCKHOLM
Tlf +46 72 037 2811 www.dkig.se
SKÅNE
Tlf. +45 31 47 69 47
SMÅLAND
Tlf +45 3113 2216 www.berggrensson.dk
Tyskland
BERLIN
Tlf +49 30 873 4430 www.christianskirken.de
HAMBORG
Tlf +49 40 37 13 00 www.dankirke.de
SYDSLESVIG
Tlf +49 461 529 25
www.dks-folkekirken.dk www.praestisydslesvig.dk
MELLEMØSTEN
Israel
JERUSALEM** www.israel.dk
ASIEN
Hong Kong + Kina
HONG KONG
Tlf +852 9490 8562 www.soemandskirken.org
Malaysia
PELEPAS
Tlf +6011 6127 8920 www.churchsg.dk
Singapore
SINGAPORE
Tlf +65 6274 6344 www.churchsg.dk
Thailand
BANGKOK
PATTAYA
Tlf +66 82 251 0039 www.danishchurch.in.th
OCEANIEN
Australien
SYDNEY
BRISBANE
MELBOURNE
Tlf +61 299 80 82 23 www.danishchurch.org.au
SYDAMERIKA
Argentina
BUENOS AIRES
NECOCHEA
TANDIL
TRES ARROYOS www.iglesiadanesa.com.ar
NORDAMERIKA
USA
NEW YORK
Tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org
Canada
CALGARY
Tlf +1 403 719 3832
www.danishlutheranchurch.ca
EDMONTON
Tlf +1 780 422 8777
www.ansgar.ca
SURREY
Tlf +1 604 581 0628 www.granlychurch.ca
TORONTO
Tlf +1 416 222 2494
www.danishchurchtoronto.ca
VANCOUVER
Tlf +1 604 298 6112
www.danishchurch.vancouver.
bc.ca
Her finder du danske præster og kirker.
I disse byer besøger vi danske søfarende på havnen.
Her er der en dansk menighed, og der holdes gudstjenester med fast interval.
Højtidsgudstjenester holdes desuden mange andre steder.
*Dansk KFUK i London er et hostel for unge, organiseret hos DSUK.
**Kirken i Jerusalem hører under Israelsmissionen.
STØT UNGE DANSKE I UDLANDET
Tak, fordi du hjælper til en tryg havn, når unge er på farten
DANSKE KIRKER I UDLANDET HOLDER HÅNDEN UNDER UNGE PÅ FARTEN
FÆLLESSKAB
Ungeaften, fællesspisning, Au pair netværk, udflugter
Digitale portaler
KULTUR
Netværk af andre unge, hjemlig hygge, danskundervisning
BEREDSKAB
Hjælp ved vanskeligheder, kontakt til forældre, fortrolig samtale på dansk
4525 2100 49 Få vores nyhedsmail
Tilmeld dig på www.dsuk.dk
