__MAIN_TEXT__

Page 19

P R A K T I K F O R T E O LO G I ST U D E R E N D E

Da jeg havde afsluttet mine kandidateksaminer på teologi og blev indskrevet på pastoralseminariet, mente jeg, at jeg havde et temmelig godt kendskab til folkekirken; jeg tror ikke, der findes et kirkegulv på Amager, jeg ikke har skrubbet, og man kan finde mine kragetæer i temmelig mange kirkebøger. Derfor syntes jeg ærlig talt, at jeg trængte til at komme ud og se det hele lidt fra oven i løbet af min praktikperiode. Jeg skrev til sømandspræsten i New York og købte en billet for mine sidste sparepenge, og så vinkede jeg farvel til pastoralseminariet. Jeg havde altid drømt om at komme ud i den store verden, og præsteparret Torben og Merete tog hjerteligt imod mig i The Big Apple. Jeg havde taget mig god tid på universitetet, det kunne man, dengang jeg studerede, og når man løb tør for SU, kunne man bare arbejde. Så i løbet af mine ti år på teologistudiet arbejdede jeg som kirketjener og konfirmandunderviser, og senere tog jeg kordegneuddannelse og kunne derefter tjene til studierne ved at være kordegnevikar; så jeg trængte virkelig til at komme ud og blive luftet udenfor folkekirken!

Og det var en stor og fantastisk oplevelse at komme til det store udland; omend jeg blev noget overrasket over, at kirken drev købmandsbutik med danske varer og bagte leverpostej til søndagens kirkefrokost. Nu var jeg endelig kommet ud af andedammen i lille Danmark, og så skulle vi tale om pålægschokolade og leverpostej?! Det var ikke lige det, jeg havde forventet; men heldigvis var der naturligvis også kirkeligt arbejde, der skulle passes. Der var ingen tvivl om, at danskere i New York havde stor glæde af deres danske kirke! Det var tiden før Facebook og billig mobiltelefoni, og folk kørte langt for at komme i kirke om søndagen. Og sådan er det stadigvæk! Folk kører stadig gerne langt bare for at komme i kirken i Brooklyn. Jeg kan jo følge med på sociale medier og konstatere, at kirken i New York på mange måder er den samme danske kirke, og så er der alligevel sket meget på 20 år. Én ting, der ikke har ændret sig, er: danskerne elsker deres kirke! Nu er jeg selv blevet præst i det store udland, og det er på én og samme tid som at være præst i en landsby og en storby.

Efter at have været forkælet med både ansatte og skattekroner som præst i København er det meget anderledes at komme til et sted, hvor menigheden (red: emigrantmenigheder) selv betaler ALT: strømregning, præstens løn, håndværkere og istandsættelse af præstegården etc. Her er lister over, hvem der tager blomster med til alteret om søndagen, der er lister over, hvem der er kordegne, og hvem der vasker gulvet, hvem der laver kaffe til begravelser og broderer dåbsservietter, og hvem der hejser flag og ringer med klokkerne og skovler sne osv. Man bliver meget ydmyg og taknemmelig over at være en del af en dansk kirke i udlandet, og alle studerende burde opleve den glæde, det er at være i praktik uden for Danmark; det er både utrolig inspirerende og lærerigt. Så, se at komme ud og se det hele lidt fra oven og bliv klædt endnu bedre på til at være præst i gode gamle Danmark. Det er min varmeste anbefaling til alle, der læser til præst!

19

NYT februar 2020

Profile for DSUK

NYT fra Danske Sømands- og Udlandskirker  

Læs blandt andet om skibsbesøg i Dubai, lancering af søfartsrapport med deltagelse af erhvervsminister Simon Kollerup og om de unge danskere...

NYT fra Danske Sømands- og Udlandskirker  

Læs blandt andet om skibsbesøg i Dubai, lancering af søfartsrapport med deltagelse af erhvervsminister Simon Kollerup og om de unge danskere...

Profile for dsukdk
Advertisement