NYT fra Danske Sømands- og Udlandskirker

Page 1

NYT

Danske Sømandsog Udlandskirker

NR. 1 FEBRUAR 2020 17. ÅRGANG

I M I N FA R S H U S E R D E R MANGE BOLIGER J O H A N N E S 14:2

1

NYT februar 2020


NYT

I skal ikke blive glemt

NYT udgives tre gange årligt af: Danske Sømands- og Udlandskirker Oplag | 8.000 eksemplarer ISSN 1603-6689 Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk Redaktion Pia Sundbøll, ansvarshavende redaktør Anne Meldgaard, redaktør og layout Tlf | +45 7026 1828 E-mail | nyt@dsuk.dk Tryk Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern Annoncer Eva Brøsted E-mail | eb@dsuk.dk Forsidefoto Letitzia Bordoni, Unsplash Information Danske Bank Reg. nr | 4400 Konto | 4525 2100 49 SWIFT-BIC DABADKKK IBAN nr. | DK 91 3000 4525 2100 49 MobilePay | 11 980 Protektor Dronning Margrethe II af Danmark Foto Torben Eskerod

Tekst: Anne E. Jensen, formand DSUK Foto: Anne Meldgaard

G

enforeningsåret 2020 bringer mange arrangementer og fejringer af det glædelige, at mange danske kom tilbage til Danmark. Men for dansksindede i Sydslesvig har begivenheden en anden betydning. 2020 er en anledning til at fortælle om at være dansk mindretal syd for grænsen, om det arbejde, der gøres, og reflektere over, hvad det er at være dansksindet i dag. Forsoning, tiden og samarbejde på tværs af grænsen gør, at skellene ikke er så hårde i dag. Men det er fortsat vigtigt at mindes det gamle løfte til danskerne syd for grænsen: ”I skal ikke blive glemt”. En del af dette er udsendelsen af præster til dansk kirke i Sydslesvig, så der fortsat er dansk forkyndelse og et vigtigt kulturelt arbejde. Men udsagnet gælder for så vidt også andre danskere i udlandet, om end på en anden baggrund. Danskere, som frivilligt er rejst ud, konstaterer, at der er et behov for at have en kirkelig og kulturel forbindelse hjem til. Færre danske søfolk sejler på havene verden over. Men det betyder ikke, at behovet for sømandskirkens indsats er blevet mindre. Hvor sømandskirken i sin tid blev etableret for at rette op på social elendighed, er de danske søfarende i dag ressourcestærke og veluddannede. Dengang som nu er vilkårene på havet langt væk fra familien et grundvilkår, men der er stor forskel på arbejdsmiljøet før og nu. Danske Sømands- og Udlandskirker oplever en engageret, stærk og kontant opbakning fra rederierhvervet til arbejdet i sømandskirken. En opbakning, som hviler på forståelsen af, at medarbejdere langt væk har behov for det fællesskab og den samtale, som kirken kan levere.

Den opbakning er vi meget taknemmelig for. Det har ikke været muligt at opbygge den samme relation til det øvrige erhvervsliv. Der bakkes op, men det er primært lokalt, hvor virksomhedens udstationerede medarbejdere er. Det gælder både den økonomiske støtte og medarbejderes og ægtefællers frivillige arbejde for kirken. Udsendte danskere oplever kirken som et vigtigt fællesskab. De medfølgende ægtefæller er ofte grundstammen i det frivillige arbejde, der underbygger økonomien for kirkerne og skaber de samlende aktiviteter. Den indsats er uvurderlig. De danske kirker verden over er etableret, hvor en menighed kalder en præst. Derfor er menighedens ønsker og indsats central for kirkens arbejde. Andre opgaver kræver kontant støtte via DSUK for at udvikle fællesskabet. Det gælder arbejdet rettet mod unge, som kommer forbi. De er ikke en fast del af menigheden, men det er trygt for dem og deres familie at vide, at der er et sted, de kan gå hen. Det gælder, når den enkelte har behov for støtte af personlige årsager, og det gælder i de ekstreme situationer med vold og uro, som vi har set det i Frankrig og senest i Hong Kong. Vi oplever også, at menigheder i folkekirken og andre, der samler ind til vort arbejde, understreger ungdomsarbejdet som en vigtig faktor for støtten. Det gælder også arbejdet med diakoni, hvor DSUK fortsat har en ret tilbagetrukket rolle. Særligt i Thailand er der danskere, som har behov for hjælp til at blive samlet op. En opgave, som den lokale menighed hverken kan eller skal løfte. Her må fællesskabet i Danmark understøtte, at der kan etableres en sådan indsats og sikre, at de, der lever på bunden, ikke bliver glemt.


I n d h ol d Biskoppen om Genforeningsåret

7 Lancering hos Danske Rederier Vi er i godt selskab, når vi lancerer søfartsrap-

porten om de søfarendes udfordringer. Bl.a. erhvervsminister Simon Kollerup er på talerlisten.

10 Oberst i NATO bruger kirken Vor Frue Kirke i Bruxelles er et hus med mange

side 5

forskellige brugere. Oberst Thorsten Lyhne Jørgensen fra NATOs hovedkvarter er en af dem.

14-15,21 Nye måder at støtte DSUK Vil du med på en skøn gå- eller løbetur i

København i den gode sags tjeneste? Tanker du brændstof til din bil, kan du støtte DSUKs arbejde uden omkostninger for dig selv.

17 Medlem nummer 1.000 Et af landets mindste sogne blev vores medlem

nummer 1.000. Slagelse Provsti gik foran.

26-27 Glimt fra verden 2019 En række kirker har bidraget med året-der-gik

input. De største, bedste eller mest pudsige begivenheder.

Uro i Hong Kong

Faste dele:

side 12

Formandens leder 2, Nyt fra udlandsprovsten 25 Ungderude 12-13, Til- og fratrædelser 28 Kirkeoversigt 32-33, Nyt fra stifter, kredse og komiteer 35 Mini-prædiken 36 3

NYT februar 2020


Fælles fejringer

Dansk-tysk venskabsår

Der er utallige planer for fejring af Genforeningen året igennem. Ikke kun i grænselandet, men i hele Danmark og i Tyskland.

Danmark og Tyskland fejrer i hele 2020 et kulturelt venskabsår.

Se alle begivenhederne på: www.genforeningen2020.dk Sydslesvigprovst Hasse Neldeberg Jørgensen og biskop Marianne Christiansen er begge involveret i det store forarbejde, som er et samarbejde mellem Dansk Kirke i Sydslesvig, Haderslev Stift, Ribe Stift, Nordschleswigsche Gemeinde og Sprengel Schleswig-Holstein.

Venskabsåret bliver markeret med kunst-, kultur- og debatarrangementer overalt i Danmark og Tyskland. Det kulturelle venskabsår omfatter 12 fyrtårnsprojekter og mere end 100 enkeltarrangementer i begge lande. Se mere her: www.ddkultur2020.dk

I dagene 21.-24. maj afholdes ”Et Folkemøde i Ribe”, hvor der er: slesvigsk folkekøkken, sangarrangementer, stærke fortællinger, sproglaboratorier, udstillinger, film- og litteraturarrangementer, sønderjysk kaffebord og meget andet.

Hør Lis Suhrs historie om livet i grænselandet som dansksindet tysker. Du finder den sammen med ni andre spændende fortællinger på Eksistensen podcast i serien: ”Langt væk, men ikke alene” eller på forsiden af www.dsuk.dk.

www.folkemødeiribe.dk

Kong Christian X rider over den nye grænse 10. juli 1920. Foto: Museum Sønderjylland.

HM Dronningen besøger grænselandet i september 2019. Foto: Jytte Nickelsen, Dansk Kirke i Sydslesvig.

HKH Kronprinsen starter Royal Run 2020 1. juni i Sønderbrog. Foto: Lasse Olsson.


Gen forenin ge n er h åb f or f remtiden Tekst | Biskop Marianne Christiansen, Haderslev Stift Foto | Lene Esthave

I

år fejrer vi 100-året for Genforeningen. Det er der mange og gode grunde til.

Både glæden over, at en landsdel, Sønderjylland/Nordslesvig, med overvejende dansktalende befolkning kunne blive forenet med Kongeriget Danmark, og glæden over, at det kunne foregå på baggrund af en folkeafstemning. Og endnu en grund er, at mindes sorgen over adskillelsen: Den nye grænse skilte mennesker og familier, der før havde hørt sammen; den efterlod mindretal på begge sider. Og lige så meget som minderne om fortiden er der grund til at fejre nutiden: Tænk, at de 100 år har givet os et grænseland i fred, med venskaber og samarbejde henover grænsen, med forsoning også efter 2. verdenskrigs splittelser og afstand mellem dansk og tysk. Erindringen om fortiden præger altid den måde, vi betragter vores nutid og vores håb for fremtiden. Derfor er det vigtigt at huske og blive ved med at forske i historien og dens mange sider, og vigtigt at fejre! Markeringen af 2020, 100-året for grænsedragningen og genforeningen og Slesvigs deling – alt efter perspektiv – er en vigtig anledning til at bliver opmærksom på grænselandet.

Hvad betyder grænselandets ”delta” af forskellige sprog og kulturer, der flyder sammen og alligevel forbliver forskellige? Hvad betyder det, at der altid er sproglige og kulturelle mindretal, og hvordan er det at være mindretal? Det er jo ikke kun et historisk fænomen ved den dansk-tyske grænse, men i høj grad et aktuelt vilkår i en tid, hvor vi måske kan blive opmærksomme på, at ”vi” er mange mindretal, der udgør flertalsbefolkningen. Der er stor inspiration at hente i grænselandet til, hvordan nationalitet og sprog ikke nødvendigvis er et ”enten-eller”, men for mange et ”både-og”: Unge (og såmænd også ældre) i mindretallene insisterer på at være både dansk og tysk og sønderjysk eller sydslesvigsk. Mon man så ikke også kan være både ukrainsk, pakistansk, iransk, palæstinensisk, dansk og østjysk? En stor del af æren for, at grænselandet i løbet af de 100 år er blevet et frodigt og fredeligt sted, tilkommer København-Bonn-erklæringerne fra 1955, som sikrede mindretallenes ret til at erklære deres nationale identitet og udfolde sig sprogligt og kulturelt. Det har betydet, at dansk kirke-, skoleog foreningsliv kan trives syd for grænsen, og tilsvarende tysk nord for.

Dansk kirke i Sydslesvig har der været i mange hundrede år. Lige siden 1588 er der blevet prædiket på dansk i Helligåndskirken i Flensborg. I hundreder af år var den danske stemme en del af landskirken. Men efter Genforeningen dannedes den første frie danske menighed i Flensborg. Det blev begyndelsen på Dansk Kirke i Sydslesvig som sammenslutningen af frie danske menigheder, der voksede frem i årene efter Genforeningen og ikke mindst efter 2. verdenskrig, og hvis præster var ansat ved Dansk Kirke i Udlandet, senere Danske Sømands- og Udlandskirker. Så fejringen af 2020 er også en fejring af mindretallene og deres betydning som brobyggere mellem lande og sprog - og altså af Dansk Kirke i Sydslesvig og Danske Sømands- og Udlandskirkers støtte til den. Vi har i grænselandet den glæde at kunne fejre 2020 sammen med mindretallene og sammen med vores tyske naboer. Afstemningsdagene 10. februar og 14. marts markeres i år bl.a. med fælles dansk-tyske gudstjenester i Aabenraa og i Flensborg, og i løbet af sommeren bliver der sat borde op på tværs af grænsen til fællesspisning og gudstjenestefejringer. For 100 år siden havde man nok ikke forestillet sig det muligt. Det giver håb for fremtiden.

Derfor har vi i dag tyske frimenigheder og tyske folkekirkepræster i Sønderjylland, og vi har Dansk Kirke i Sydslesvig – også den er der grund til at fejre i genforeningsåret.

5

NYT februar 2020


SØFART

S k ib sbesøg i Dubai Tekst & foto | Carl Bjarkam, dansk præst i Dubai og vikarpræst i Singapore

P

ort Jebel Ali er den største og travleste havn i Den Arabiske Golf, grundlagt i 70’erne som aflastning til den gamle havn, Port Rashid. Den gamle havn bruges nu kun til krydstogtskibe og som ankerplads for skuden Queen Elizabeth II, der er omdannet til hotel. Anderledes er det med Jebel Ali, der pt. er verdens 9. travleste havn. Havnen er nu flyttet til den anden side af byen, og det tager 45 minutter i bil at nå derud. Søfolkenes besøg i sømandscenteret er i dag helt ophørt. Det skyldes mest af alt, at deres arbejdsliv har ændret sig markant ift. tid i havnen. Men kan Muhammed ikke komme til bjerget, må bjerget komme til Muhammed!

Det er devisen hernede, og da jeg for et år siden blev fast udstationeret i Dubai og fik papir på dette, blev de mægtige porte til Jebel Alis havneområde åbnet, med hjælp fra både vores danske kontakt i havnens administrative del, Dubai Ports World, og naturligvis Mærsk. Nu besøger jeg de danske skibe i havnen. Hovedsageligt skibe fra Mærsk lægger til her. Jeg bliver altid taget godt imod, og jeg fornemmer, at søfolkene, uanset nationalitet, er glade for besøg og en snak, samt bøger og aviser, som jeg bringer om bord. Besøget er på flere måder et friskt pust. Det, vi ofte glemmer i vores behagelige og magelige hverdag, er, at vi kun kan leve den, fordi nogen andre arbejder

Foto: Mathilde Mærsk med Dubai by i baggrunden. Carl Bjarkam var tidligere præst i Nice. Billedet er fra en bisættelse til søs.

hårdt for at forbinde de fjerne afkroge af verden med hinanden. Og her ombord på de store skibe, der forcerer verdenshavene, er der ikke kun tale om en arbejdsplads, men også et hjem. Danske søfolk er gerne ude i 3 måneder ad gangen, men andre nationaliteter kan sagtens være afsted i op til 9 måneder. Den tid, vi fra sømandskirkene rundt om i verden, giver til de søfolk, bliver derfor endnu vigtigere. Muligheden for at snakke med et andet menneske, der træder ombord uden fordomme og med åbne ører, kan være en lettelse. At kunne italesætte sit savn, sine bekymringer eller andre tanker til præsten, når han eller hun lægger vejen forbi skibet, kan give fornyet energi til den næste sejlads. På den måde fyldes jeg også af en ydmyghed, når jeg sætter mig i bilen og kører de 45 min. retur til sømandscenteret, som jeg lige nu kalder mit hjem, mens jeg tænker på, hvor langt dem, jeg lige har besøgt, har hjem. Når jeg læser mine nyheder på mobilen, inden jeg lukker for arbejdsdagen, glædes jeg over, at nogen vælger et liv på havet for at fragte alverdens artefakter rundt om kloden. De er grunden til, at både min seng, min bil og min telefon er en fast del af min hverdag.


SØFART

Erhvervsminister Simon Kollerup Foto | Steen Brogaard Tekst | Anne Meldgaard

L an cerin g i ma rt s h os Dan ske Red e ri e r

V

i har løbende fortalt om den rapport om ensomhed og mistrivsel til søs, der er udarbejdet med støtte fra Torm Fonden.

yderligere om de tiltag Danske Sømands- og Udlandskirker vil arbejde på at iværksætte i forlængelse af rapportens konklusioner.

I slutningen af marts ser vi frem til, sammen med Danske Rederier, at lancere rapporten blandt en udvalgt skare fra Det Blå Danmark og fra politisk hold.

Livet til søs har ændret sig, derfor må sømandskirkerne også udvikle sig, for bedre at kunne svare på de udfordringer, de søfarende møder i dag.

Erhvervsminister Simon Kollerup deltager ved lanceringen med et oplæg, såvel som blandt andre direktør Anne H. Steffensen fra Danske Rederier og formand for Danske Sømands- og Udlandskirker, Anne E. Jensen. Rapporten peger på tendenser inden for de søfarendes arbejdsliv, herunder isolation, mistrivsel og sågar selvmord, og foreslår mulige løsninger, hvori Danske Sømands- og Udlandskirker kan indgå. Ved lanceringen ser vi frem til at fortælle

Vores vision for 2020 er at supplere skibsbesøgene i havn med muligheden for en fortrolig online kontakt mellem søfolk og sømandspræster. Det er den bedste måde, vi kan være med til at tage yderligere hånd om at afhjælpe ensomhed og mistrivsel blandt de danske sømænd. Vi arbejder hårdt på at finde de økonomiske midler til at søsætte et chat-tilbud under navnet “Samtaler til søs” i løbet af 2020.

7

NYT februar 2020


I m i n f ar s h us e r d e r m a nge bo lige r Tekst | Anne Meldgaard Foto | Torben Toft & Anne Meldgaard

Kollegiet danner løbende en tryg ramme for 20 unge danskere, som arbejder eller er praktikanter i byen.

Vil du opleve en alsidig dansk kirke, kan du med fordel kigge forbi Bruxelles. Her, som i alle danske kirker i udlandet, arbejdes på utrolig mange fronter.

Europaskolen Præsten har en særlig opgave på Europaskolen, hvor børn af ansatte i EU og ved de faste repræsentationer undervises i religion. Siden følger konfirmandforberedelser og konfirmation for mange af børnene.

Der er naturligvis gudstjenester, kirkelige handlinger og fejring af danske højtider. Men kirken danner også ramme om meget andet. Byens store EU-institutioner og NATO-hovedkvarteret huser mange danskere. For dem og deres familier er kirken et hus, man mødes i. Til foredrag, musikalske oplevelser, netværk, filmaftner m.m. At kirken er en travl adresse, er ingen hemmelighed. Præstefamilien bor på toppen af kirkens kollegiebygning.

8

NYT februar 2020

Pastor Mogens Bering Rasmussen siger, ”Jeg har det bedste job, i den skønneste by. Min familie og jeg nyder at leve her, hvor hele verden er til stede.” Au pairs Danske au pairs nyder også godt af kirkens netværksaktiviteter, som juniorassistent Joakim Steiner-Johnsen primært står for.

Ambassade og NATO Samarbejde med ambassaden er en tilbagevendende opgave, både når danskere er i krise, og præsten fungerer som social attaché, og når dansk kultur skal promoveres. Med til kirkens pulserende liv hører også feltpræst-opgaver for Danmarks militære repræsentation ved NATO-hovedkvarteret. Læs, hvordan oberst i NATO, Thorsten Lyhne Jørgensen oplever Den Danske Kirke i byen på side 10. Livet omkring kirken er aldrig stille, og arbejdsugen er flydende. Det sidste nye projekt, kirken har sat sig for, er en opgradering af kirkesalen, herunder en ny altertavle. Den anerkendte danske billedhugger Peter Brandes har lavet et forslag, der også betyder udskiftning af nedslidt alterbord, døbefont, prædikestol og et flytbart knæfald. Projektet er endnu ikke fuldt finansieret.


BRUXELLES

Kirken trækker på de unge mennesker, fx ved julebasaren, hvor de forventes at levere en frivillig indsats, og hvor kollegiets køkken også inddrages for at servicere de mange besøgende. Kollegianerne, som gennemsnitligt er 25 år, bliver flere og flere, de slår sig ned i spisestuen med deres take-away, en øl, og snakken går lystigt.

Anne er lidt af en ”go-to-woman” på kollegiet, da hun har en masse viden fra sit første ophold. Blandt andet er hun godt kendt i byen, som også blev udfoldet, da au pairs fra Den Danske Kirke i Luxembourg kom på besøg.

En af de yngste i flokken er 20-årige Anne fra Støvring. Anne studerer Social Sciences på det flamske universitet, hvor der går 70 forskellige nationaliteter. ”Jeg har altid gerne villet ud og opleve noget, komme væk fra Danmark og bo i en ny by. Af denne grund tog jeg for to år siden til Bruxelles for at være au pair. Jeg forelskede mig hurtigt i byen og vidste, at jeg måtte tilbage.”

Kollegiet – trygt hjem for unge danskere Da menigheden i Bruxelles erhvervede sig det tidligere kloster, blev der samtidig mulighed for at etablere et kollegie med +20 beboere. En indtægtskilde såvel som en oplagt chance for at støtte danske unge i byen. Også forskellige repræsentationer lejer fast værelser på kollegiet, så medarbejdere nemmere kan få arbejdslivet til at fungerer mellem København og Bruxelles.

Som au pair kom Anne i kirken og blev derigennem gjort opmærksom på muligheden for at bo der. Samtidig ville det give hendes forældre ro i maven, at hun ikke ville være helt alene i en ny by. ”Det er trygt for mine forældre, at jeg bor her, da der altid er mennesker at snakke med. Samtidig er det også en stor fordel for mig selv, da adressen er super central og værelset er til en god pris, så alt hænger rigtig godt sammen. Oveni er det også et frirum for mig, da det er et sted, hvor jeg kan koble af og tale dansk. Det kan til tider være hårdt arbejde at tale engelsk hele tiden.”

Fotos: På venstre side kirkebygningen set fra haven på venstre side af gyngen. Til højre ses kollegiebygningen. Siddende på stol: Anne fra Støvring. Herover: Pastor Mogens Bering Rasmussen. Herunder: Kollegianerne Tine og Andrea.

En septemberaften har samtlige ”kollegianere”, som de kærligt kaldes, været til foredrag i kirken. Margrethe Vestager er ”hot” blandt de unge, og deres spørgsmål efter foredraget er opvakte og mange. Hvert år er et stort antal unge danskere i praktik ved EU-repræsentationerne, flere af dem bor på kirkens kollegie. Efter foredraget skal der laves aftensmad i det tilhørende fælleskøkken. Tine og Andrea kokkererer på en hjemmelavet suppe, mens andre beboere kommer og går. De unge kvinder er begge praktikanter i fem måneder ved EU-repræsentationen, den ene indenfor Klima og Energi, den anden ved Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Muligheden for at bo på kollegiet passer dem rigtig godt. ”Her er styr på tingene”, siger de samstemmende.

9

NYT februar 2020


BRUXELLES

Et åbent og inkluderende hus Tekst & foto | Anne Meldgaard

T

horsten Lyhne Jørgensen tager imod i camouflageuniform på NATO’s hovedkvarter i Bruxelles.

Han er en del af Danmarks delegation i NATO og har været på det nye, imponerende domicil siden november 2018. Delegationen består af personel og medarbejdere fra udenrigs- og forsvarsministeriet samt forsvaret. Thorsten hører, som uniformen afslører, til i forsvarsbenet. Delegationen arbejder som en fælles division, dvs. på tværs af de tre ben. Thorsten har rang af oberst og fungerer under to generaler som teamkoordinator for det militære hold. De er 35 personer i den danske delegation. På hovedkvarteret som helhed er der 3.500-4.000 personer, både civile og militære. Med til Bruxelles har Thorsten sin hustru og deres to døtre: Liv på 13 år og Ida på 11 år. Familien har tidligere været udstationeret i USA, og Thorsten har været udsendt til Afghanistan, Irak og Balkan. På spørgsmålet om, hvor han har hjemme, lyder svaret: ”Der, hvor min familie er, min kone og vores døtre. Jeg er ikke afhængig af et bestemt geografisk sted, og vi vil formentlige blive ved at rejse rundt i verden, så længe jeg er i uniform”. Om hans forhold til kirken, siger han: ”Jeg er ikke den store kirkegænger hjemmefra, men på mine udstationeringer har jeg altid deltaget i gudstjenesterne, og i øvrigt haft et godt forhold til feltpræsterne. 10

NYT februar 2020

Der kommer en stemning ved en gudstjeneste, som giver meget mening i det miljø og i den situation. Der er en speciel alvorlig virkelighed for dem, der er draget ud til krigszoner, som feltpræsten både kan være behjælpelig i og med til at afmontere.

Vi taler faktisk en del om kristendom og om Gud ved middagsbordet, og mine døtre udfordrer mig med spørgsmål, jeg ikke rigtig kan svare på. Det kommer både fra deres kristendomsundervisning på skolen og fra ungdomsklubben i kirken. Jeg synes helt klart, at det har sat tanker i gang hos børnene, som trigger gode samtaler i familien.” Om at være dansker i udlandet siger obersten: ”Som lille nation er vi opdraget til at være del af noget større. Under vores udstationeringer har vores danskhed forandret sig undervejs! På nogle punkter kan man blive mere dansk, og på andre punkter får man udvidet sin horisont og bliver mindre ”selvfed”. Danmark er et smørhul i verden! Det burde vi sætte større pris på. ” Til foråret skal den yngste datter, Ida, konfirmeres i Bruxelles af Mogens Bering Rasmussen. Det ser familien frem til, ligesom de glæder sig over at have deres gang i ”huset” på Rue Washington.

Præsten har nogle særlige værktøjer, og jeg har oplevet, at feltpræsterne altid har været godt besøgt. Angsten og håbløsheden håndteres meget soldaterne imellem, hvorimod hustruen kan have svært ved at sætte sig ind i det liv.” Trods erfaringerne fra sine udstationeringer er det alligevel kommet bag på Thorsten, at Den Danske Kirke i Bruxelles har fået en stor betydning for ham og familien. ”Det har været lidt af en oplevelse at blive introduceret til Den Danske Kirke her i Bruxelles. Kirken har en tilgang til danskerne, som minder mig om den amerikanske kirke. Et meget åbent og inkluderende hus, hvor både børn og voksne kommer.” Det har aldrig været væsentligt for familien at opsøge andre danskere, men præsten (red: Mogens Bering Rasmussen) har åbnet op for en masse af det, der udgår fra kirken. ”Kirken - huset er et samlingspunkt med en god kvalitet. Det er det, vi kommer efter. Forbindelsen er selvfølgelig traditionen hjemmefra”, siger Thorsten. ”Der er kommet mere ”kirke” i mig – hvilket er en helt uventet oplevelse!

Information Præsten i Bruxelles er feltpræst og holder gudstjenester på NATOs anden destination, SHAPE, som ligger i Mons. Den uddannelse, der følger med funktionen feltpræst, giver en faglig styrke iflg. Mogens Bering Rasmussen. Som præst er man vant til krisesituationer, fx at give dødsbud. Det kan en officer også komme ud for. Som præst i Bruxelles og med sin gang ved NATO giver det god mening at have kompetencerne fra feltpræstegerningen.


BRUXELLES

”N u taler v i om G u d ve d m idda gs b ord e t ” T H O R S T E N LY H N E J Ø R G E N S E N O B E R S T, N A T O

11

NYT februar 2020


Tekst & foto | Elisabeth Stubgaard Til venstre demonstranter/studerende fra universitetet. Herover Elisabeth i campus supermarked. Til højre øverst barrikade og kasteskyts på skolens sportsanlæg. Til højre nederst kaotiske tilstande på skolens områder.

U ro l ige H o n g Kong

E

lisabeth har fortalt NYT om de dage, hun gennemlevede med sine medstuderende i Hong Kong og om opholdet hos Den Danske Sømandskirke. Hun studerer International Business i Asien på Copenhagen Business School og tog derfor på udveksling til Hong Kong i starten af august 2019. Studieopholdet skulle strække sig til december, men på grund af de voldsomme uroligheder, som hele verden har fulgt med i, demonstrationer og politiets belejring af universitetet, forandredes hele forløbet – og de fik sig en oplevelse, de aldrig vil glemme.

11 22

NY YT T ff ee b b rr u u aa rr 22 00 22 00 N

“Da vi ankom til Hong Kong, var urolighederne allerede i fuld gang, men jeg var faktisk ikke bekymret. Jeg tænkte, at det ville stoppe inden længe. Den første uge var jeg i den indre by, hvor jeg fik mange spørgsmål om min holdning til problemstillingerne. Fx hvis man stod i en taxa-kø, kunne lokale finde på at spørge, hvad man mente om Hong Kong vs. Kina. Vi sørgede hele tiden for at svare så neutralt så muligt, for man aner jo ikke, hvem man står overfor! Jeg håber at skulle arbejde med det asiatiske marked engang, og jeg har også familie i Kina, da min mor er kinesisk, så jeg var meget forsigtig med ikke at træde nogen over tæerne.”

Elisabeth skulle studere på det største universitet i byen, The Chinese University of Hong Kong. Nærmest en by-i-byen med et kæmpe campus. Trods møder på campus om urolighederne var det mest de lokale studerende, der var nervøse. Elisabeth fortsatte ubekymret. “I midten af november døde en demonstrant under en politijagt, som I måske husker fra medierne. Det affødte strejker på vores skole, og warden (red: inspektøren) på vores kollegie fortalte os, at alting på skolen blev aflyst. Dernæst lukkede politiet skolen udefra, og vi var nærmest fanget på campus.” Supermarkedet på campus blev rippet, og uroen begyndte at brede sig. Elever brød ind i køkkenet, så der kunne laves mad af det, der var i køleskabe og frysere. Da politiet trængte ind på skolen, kom det til kampe med tåregas og molotovcocktails. Demonstranter fra andre skoler deltog også, og politiet skød med gummikugler. “Det var helt vildt at være vidne til,” siger Elisabeth.


#UNGDERUDE

“Vi fik en whatsapp-besked fra skolen, hvor der kort stod: ”Semestret er slut! Tag hjem.” Folk fra forskellige konsulater og ambassader begyndte at møde op for at få de udenlandske studerende ud.“ På campus herskede krigslignende forhold. Demonstranter øvede sig i at kaste med flasker, skyde med bue og pil og samlede alt muligt andet, der kunne styrke dem i deres forsvar. Om aftenen ringede en ven på skolen til Elisabeth og sagde ”Skynd jer ud, politiet stormer os kl. 06.30”. Kl. 02.00 om natten blev der holdt krisemøde af de lokale studerende, og Elisabeth og hendes venner blev rådet til at pakke deres tasker og komme væk! Folk begyndte at købe flybilletter hjem. “På et tidspunkt tog vi til et andet kollegie på campus og hentede de andre studerende (Christian, Johan og Gustav), og der fandt Johan en løsning til os. Nemlig, at Den Danske Sømandskirke ville tage imod os. Præstens kone havde lavet et opslag i Facebookgruppen ”Danskere i Hong Kong” og skrevet, at vi skulle give lyd, hvis vi havde brug for hjælp. Og det havde vi jo!

Det var en stor lettelse for de unge at komme væk fra universitetet og have et sted at tage hen. Nu skulle de bare dertil, hvilket var lettere sagt end gjort.

De blev kørt så tæt på en station, som det var muligt. Herfra måtte de selv komme videre til sømandskirken. De fik penge til taxa og mad med.

Metroen var lukket ned, men heldigvis gik skolens rektor og inspektør i gang med at evakuere alle udenlandske studerende, som de bedst kunne.

“Vi blev taget godt imod af blandt andre kirkens juniorassistent og kirkerådsmanden. Vi var seks danske studerende, der blev indlogeret i en assistentbolig.

De kørte hele natten i rutefart, og også Elisabeth og hendes venner blev kørt ud af campus.

Vi kom fra en utrolig stresset og chokerende situation og havnede så midt i kirkens danske julebasar. Det var noget af en kontrast, men vi gav en hånd med, så godt vi kunne!” Elisabeth blev selv en uges tid, hvorefter hun rejste til Shanghai og var hos nogle venner. Hendes semester var aflyst, men eksaminerne stod stadig ved magt! Det lykkedes Elisabeth at tage sin eksamen online fra Shanghai og Hong Kong, selvom det ikke var på optimale betingelser. “Den 3. december rejste jeg retur til Danmark efter et ophold, der på alle måder blev noget helt andet, end jeg havde forestillet mig. Mine kammerater og jeg var taknemmelige for at kunne søge ly hos kirken. Godt, at den var der!”

13

r uTa fr e2b0r 2u 0a r 2 0 2 0 1N3Y T f eNbY


STØT OS VED YOURUN

Gå eller løb for os søndag 26. april i København Tekst | Eva Brødsted, fundraiser DSUK

Nogle gange skal man prøve noget nyt, og det gælder naturligvis også for Danske Sømands- og Udlandskirker. I år har vi derfor meldt os på banen til YOURUN, der er et velgørenhedsarrangement, hvor du som deltagende enkeltperson, hold eller virksomhed starter en onlineindsamling til fordel for den organisation, du ønsker at støtte. Det er ikke kun løb, det gælder. Du kan også gå. Vælg mellem 5 km ”WALK” eller 5 eller 10 km ”LØB” på en strækning omkring Københavns Inderhavn søndag 26. april 2020.

Når du melder dig til YOURUN, får du din egen onlineindsamling med en indsamlingsside, hvor du samler ind til Danske Sømands- og Udlandskirker. Den side deler du selv på Facebook eller andre sociale medier, og beder dit netværk støtte op om din sag. Det sker altsammen inden selve dagen, og intet beløb er for småt. Venner, familie og kollegaer hjælper dig med at hjælpe, og deres donationer går ubeskåret til DSUK.

Hvem kan være med? Vi håber, at gode folk fra vores bagland, stiftsbestyrelser, kredse og komiteer med flere har lyst til bakke op ved en hyggelig dag i København. Gå, løb eller hils på i teltet. Vi vil glæde os over alle, der møder op!

En smuk og spændende tur Der er start og mål ved Det Kgl. Bibliotek på Søren Kierkegaards Plads. Ruten går forbi: Inderhavnen, Christians Brygge, Havnegade og Nyhavn, Inderhavnsbroen og Trangravsbroen, Operaen, Strandgade, Knippelsbro, Christianshavns Torv, Langebro, Islands Brygge, Bryggebroen og tilbage langs Kalvebod Brygge, Kalvebod Bølge og derefter retur til Søren Kierkegaards Plads.

Ikke bare et løb Uanset om man vælger at gå eller løbe, samler alle deltagerne ind til den organisation, de gerne vil støtte.

Underholdning og oplevelser Undervejs på løberuten og i start-/ målområdet kan du forvente musik, underholdning og forplejning.

14

NYT februar 2020

Tilmelding For at deltage i YOURUN skal du tilmelde dig på:

www.youruncopenhagen.dk Deltagergebyr er imellem kr. 215–345, afhængig af hvilken distance du tilmelder dig. Kom og gør en forskel for os Bak op om Danske Sømands- og Udlandskirker søndag 26. april, og lad os få en sjov dag sammen i den gode sags tjeneste. Spørgsmål? Kontakt mig gerne på eb@dsuk.dk | 7026 1828.

Tidligere juniorassistenter og frivillige fra sømands- og udlandskirker hjælper til! Vi er så heldige, at Kirstine Rasmussen og Andrea Larsen, tidl. assistenter i Sydney. Kristian Sørensen, Rotterdam og Melina Bruun, frivillig i Paris er med til at sprede budskabet om YOURUN ud til deres studier på KU, AU og KEA.


STØT OS MED OK

Få et OK Benzinkort og støt Danske Sømands- og Udlandskirker hver gang du tanker Få et OK Benzinkort med en sponsoraftale, så kan du støtte Danske Sømands- og Udlandskirker med 5 øre, hver gang du tanker en liter benzin eller diesel. Det koster ikke dig ekstra – OK betaler hele beløbet.

Støt med OK Mobil

Støt med el fra OK

Kom hurtigt i gang med OK’s app

Med et OK Benzinkort med en sponsoraftale kan du ved også at få el fordoble din støtte fra 5 øre til 10 øre for hver liter benzin eller diesel, du tanker.

Du kan også bare hente OK’s gratis app. Så kan du støtte med Dankortet, hver gang du tanker med appen.

Du kan også forhøje støtten med OK Mobil. Vælg den OK Mobil-pakke, der passer dig bedst. Så støtter OK med ekstra 5 øre pr. abonnement for hver liter benzin eller diesel, du tanker.

Støt Danske Sømands- og Udlandskirker på www.ok.dk/lokalsporten 15

NYT februar 2020


ARBEJDET I DANMARK

Slage ls e P r o v s t i o p f o r d r e r Tekst & foto fra Agersø Kirke | Ulla Thorbjørn

F

olkekirkens Mission i Slagelse er et fælles udvalg i Slagelse Provsti, som igennem mange år har arbejdet for at fremme menighedernes forståelse for mission lokalt og globalt. Da vi for et par år siden skulle vælge, hvilket projekt vi skulle støtte de næste to år, foreslog jeg, at vi for en gangs skyld støttede DSUK og det nye arbejde i Thailand med opstart af en dansk kirke i Thailand og ungecafé i Bangkok. Jeg har selv haft stor glæde af at komme i Den Danske Kirke i Australien, medens jeg studerede teologi i Sydney, og ved hvor afgørende det kan være for et ungt menneske at møde andre danskere og ikke mindst en dansk præst, som man kan have fortrolige og fornuftige samtaler med på sit modersmål, selvom man befinder sig langt hjemmefra. Og jeg ved, at DSUK har brug for økonomisk støtte fra Danmark for at kunne fortsætte det gode arbejde ude omkring i verden. Der var hurtigt opbakning og interesse 16

NYT februar 2020

for sagen i provstiet, og vi glæder os til at følge det vigtige arbejde.

Velkommen til forårsmøde på Agersø.

Udvalgets projekt i 2019 og 2020 er at støtte kirken i Thailand og især den sociale indsats, som der er stort behov for blandt de mange danskere, der enten bor eller besøger landet i kortere eller længere tid.

Søndag 26. april inviterer Agersø menighedsråd og Folkekirkens Mission til gudstjeneste i Agersø kirke kl. 14.00.

Pengene kommer ind ved løbende indsamlinger i provstiets kirker til ”provstiets missionsprojekt” og ved donationer og indsamlinger i forbindelse med de møder, der afholdes om projektet.

Færgen til Agersø sejler mellem Stigsnæs og Agersø. Overfartstid 15 min.

Man kan også betale til projektet via MobilePay 11980. I tekstfeltet skrives: ”Slagelse Thailand”.

Se nærmere om arrangementet på www. slagelseprovsti.dk

Bagefter er der foredrag om DSUK’s arbejde i Thailand.

Oplysning og pladsbestilling: T: +45 58 19 53 11.


ARBEJDET I DANMARK

Ulla Thorbjørn, provst i Slagelse Provsti, Sognepræst Sct. Peders-Havrebjerg pastorat Ledende beredskabspræst, Folkekirkens Katastrofeberedskab (FKK)Region Sjælland samt leder af det nationale Forum for FKK

Medlem nummer 1.000 Tekst | Anne Meldgaard Foto | Agersøportalen

A

gersø er en lille ø i Storebælt med 186 beboere, heraf 167 medlemmer af folkekirken. Og opbakningen rækker ikke kun til den stedlige kirke, men også til alle de danske kirker i udlandet. Agersø hører til Slagelse Provsti, og i 2019 blev de medlem nr. 1.000 hos Danske Sømands- og Udlandskirker. På et møde arrangeret af Fællesudvalget Folkekirkens Mission Slagelse blev der fortalt om det indsamlingsprojekt, man har taget på sig i provstiet: at støtte Dansk Kirke i Thailand, herunder ungdomscaféen som fungerer i Bangkok, og hvor unge backpackere og rejsende i øvrigt kan mødes, få en snak med den danske præst og hinanden. På et efterfølgende menighedsrådsmøde i Agersø blev der talt om og ytret opbakning til opfordringen fra provst Ulla Thorbjørn om at indmelde sig i DSUK.

I menighedsrådet sad desuden et medlem med familie i Bruxelles, som kunne fortælle om den danske kirkes betydning der. ”Og ja, så blev vi enige om at melde os ind,” fortæller Kirsten Holst Larsen, som er formand for menighedsrådet på Agersø.

Kirken er blevet kalket, og vores kalkog freskomalerier, der er i skønvirkestil og fra 1921 og er den eneste af sin slags i landet, er restaureret af Nationalmuseet. Udvendigt er vi i gang med at skifte furer og beskadigede sten ud.”

Formanden fortæller desuden om kirkelivet på Agersø: ”Vi har egen præst på øen, som også arbejder på naboøen Omø og i Skælskør. Stillingen opslås i nær fremtid, og vi glæder os til at tage imod en ny præst. Der er gudstjeneste på øerne ca. hver anden søndag. Ud over gudstjenesterne har vi forskellige arrangementer, ofte i samarbejde med beboerforeningen, fx ved jul og fastelavn, foredrag, sangeftermiddag, koncert m.m. Vi er i gang med en større restaurering af kirken. Vi er færdige indvendigt.

DSUK sender stor tak til Agersø Sogn, til provst Ulla Thorbjørn, til Folkekirkens Mission Slagelse og til alle øvrige 999 medlemmer for opbakningen. Har du lyst til at støtte DSUKs arbejde, så se de mange forskellige muligheder på www.dsuk.dk/støt.

17

NYT februar 2020


P R A K T I K F O R T E O LO G I ST U D E R E N D E

M org endage ns s øm a nds- og u d l andspræ s te r

Tekst | Anne Meldgaard, Sofie Lystlund, teologistuderende og Susanne Ivalo Rasmussen, præst ved Den Danske Kirke i Vancouver Fotos | Benediktekirken, Hamborg og privat

E

n opgave for sekretariatet på Smallegade handler om at synliggøre muligheden for et præstevirke i udlandet for de teologistuderende. Det gør vi primært ved at være på pletten, når fakulteterne holder ”karrieredage” og ”company dating”. Det foregår lidt forskelligt på universiteterne, men målet er det samme: at gøre positivt opmærksom på sin organisation eller virksomhed over for de studerende. En attraktiv mulighed, som Danske Sømands- og Udlandskirker kan stille op med, er chancen for et praktikophold ved en udlandskirke. Det er en hel del interesserede i. Dels vil de gerne ud og have luft under vingerne, dels ser de måske sig selv som fremtidige sømandsog udlandspræster. Vi trækker på ”dem, der har prøvet det selv”. Sidst var Else Hviid, tidligere udlandspræst i London, tilstede på Københavns Universitet, og tidligere har blandt andre Signe Helbo og Kirstine Rasmussen, begge tidligere juniorassistenter bemandet en stand på Aarhus Universitet. En, som lige er kommet retur fra et praktikophold, er Sofie Lystlund, som har været fire måneder ved Benediktekirken i Hamborg og har indtrykkene frisk i erindring. Her fortæller Sofie om sit ophold:

18

NYT februar 2020

”Da jeg startede på teologi for snart seks år siden, var jeg allerede fast besluttet på, at når jeg fik muligheden, ville jeg undersøge foreningen af teori og praksis i et praktikforløb, hvor jeg ville skabe egne erfaringer med kirkelivet, inden jeg stod som færdiguddannet. Hvis muligt ville jeg også gerne kombinere det med at komme ud i verden. Desuden havde jeg ikke stiftet bekendtskab med Danske Sømands- og Udlandskirker før, så det var også min motivation for opholdet at finde ud af, hvordan man også kan være kirke for søfolk og danskere, der har bosat sig i udlandet. Hamborg var et oplagt valg på mange måder. Tyskland er højborg for teologer, og jeg havde i gymnasiet haft tysk på højniveau, der efterhånden kaldte på en genopfriskning. Derudover havde jeg undervejs i studiet stiftet familie, således at rejse ud ikke kun indebar mig selv men også min mand og datter, så det var trygt ikke at flytte om på den anden side af jorden. Hamborg var et drømmescenarie, især fordi kirkens bygning rummede to bofællesskaber. Her kunne min familie have hverdag i det ene, samtidig med at kirken summede af en slags højskolestemning, hvor man aldrig var alene, masser af fællesspisning og en kalender fyldt med arrangementer af både kirkelig og kulturel karakter. Jeg fik masser af adrenalin-kicks i løbet af de fire måneder. Jeg blev fagligt

udfordret ved at få ansvaret for selv at stå for gudstjenester, fik oplevelser ved at tage på skibsbesøg og socialt lære en stærk frivillig menighed at kende, som sørger for, at kirken består og afholder unikke begivenheder såsom julebasar og nordisk julekoncert. Jeg kan kun anbefale andre at rejse ud, finde fodfæste i det ukendte og få en mindeværdig oplevelse for livet. De første dage går typisk med at spørge sig selv, hvorfor man har valgt at forlade trygheden for en stund, næste skridt er at nyde sin hverdag for slutteligt at føle at have blinket med øjnene, og så er opholdet slut.”

Også Susanne Ivalo Rasmussen på billedet til højre, udlandspræst i Vancouver, har været praktikant i udlandet. Der er 20 år imellem hendes og Sofie Lystlunds ophold. Meget er det samme, og meget er forandret. Læs Susannes anbefaling her:


P R A K T I K F O R T E O LO G I ST U D E R E N D E

Da jeg havde afsluttet mine kandidateksaminer på teologi og blev indskrevet på pastoralseminariet, mente jeg, at jeg havde et temmelig godt kendskab til folkekirken; jeg tror ikke, der findes et kirkegulv på Amager, jeg ikke har skrubbet, og man kan finde mine kragetæer i temmelig mange kirkebøger. Derfor syntes jeg ærlig talt, at jeg trængte til at komme ud og se det hele lidt fra oven i løbet af min praktikperiode. Jeg skrev til sømandspræsten i New York og købte en billet for mine sidste sparepenge, og så vinkede jeg farvel til pastoralseminariet. Jeg havde altid drømt om at komme ud i den store verden, og præsteparret Torben og Merete tog hjerteligt imod mig i The Big Apple. Jeg havde taget mig god tid på universitetet, det kunne man, dengang jeg studerede, og når man løb tør for SU, kunne man bare arbejde. Så i løbet af mine ti år på teologistudiet arbejdede jeg som kirketjener og konfirmandunderviser, og senere tog jeg kordegneuddannelse og kunne derefter tjene til studierne ved at være kordegnevikar; så jeg trængte virkelig til at komme ud og blive luftet udenfor folkekirken!

Og det var en stor og fantastisk oplevelse at komme til det store udland; omend jeg blev noget overrasket over, at kirken drev købmandsbutik med danske varer og bagte leverpostej til søndagens kirkefrokost. Nu var jeg endelig kommet ud af andedammen i lille Danmark, og så skulle vi tale om pålægschokolade og leverpostej?! Det var ikke lige det, jeg havde forventet; men heldigvis var der naturligvis også kirkeligt arbejde, der skulle passes. Der var ingen tvivl om, at danskere i New York havde stor glæde af deres danske kirke! Det var tiden før Facebook og billig mobiltelefoni, og folk kørte langt for at komme i kirke om søndagen. Og sådan er det stadigvæk! Folk kører stadig gerne langt bare for at komme i kirken i Brooklyn. Jeg kan jo følge med på sociale medier og konstatere, at kirken i New York på mange måder er den samme danske kirke, og så er der alligevel sket meget på 20 år. Én ting, der ikke har ændret sig, er: danskerne elsker deres kirke! Nu er jeg selv blevet præst i det store udland, og det er på én og samme tid som at være præst i en landsby og en storby.

Efter at have været forkælet med både ansatte og skattekroner som præst i København er det meget anderledes at komme til et sted, hvor menigheden (red: emigrantmenigheder) selv betaler ALT: strømregning, præstens løn, håndværkere og istandsættelse af præstegården etc. Her er lister over, hvem der tager blomster med til alteret om søndagen, der er lister over, hvem der er kordegne, og hvem der vasker gulvet, hvem der laver kaffe til begravelser og broderer dåbsservietter, og hvem der hejser flag og ringer med klokkerne og skovler sne osv. Man bliver meget ydmyg og taknemmelig over at være en del af en dansk kirke i udlandet, og alle studerende burde opleve den glæde, det er at være i praktik uden for Danmark; det er både utrolig inspirerende og lærerigt. Så, se at komme ud og se det hele lidt fra oven og bliv klædt endnu bedre på til at være præst i gode gamle Danmark. Det er min varmeste anbefaling til alle, der læser til præst!

19

NYT februar 2020


L A N D S - & R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E

REPRÆSENTANTSKABSMØDE LØRDAG 22. AUGUST 10.00 - 16.00 Repræsentantskabsmøde Information om overnatning, pris for deltagelse m.m. vil være at finde på vores hjemmeside i slutningen af maj under ”Landsmøde 2020”. Forslag til dagsordenen skal jf. vedtægterne være formanden i hænde senest 6 uger før repræsentantskabsmødet, dvs. lørdag 11. juli. Forslag sendes til formanden på mail: kontor@dsuk.dk eller pr. post: DSUK, Smallegade 47, 2000 Frederiksberg.

Lands- og repræsentantskabsmøde 2020 Velkommen til årets store DSUK-træf på Hotel Nyborg Strand.

Det fulde program vil fremgå af næste NYT, som udkommer 2. uge i juni.

Vi gentager formen fra sidste år med LANDSMØDE om fredagen og REPRÆSENTANTSKABSMØDE om lørdagen.

Sæt kryds i kalenderen, hvis du gerne vil med, og meld dig evt. ind, hvis du ønsker en direkte invitation.

I år er temaet ved landsmødet: De danske sømands- og udlandskirker som kulturbærere, og der vil være forskellige spændende moduler, du kan tilmelde dig. Repræsentantskabsmøde lørdag afholdes iht. vedtægterne.

LANDSMØDE FREDAG 21. AUGUST

Kandidatforslag til bestyrelsesvalget skal ligeledes indsendes til formanden 6 uger før på ovennævnte mail eller adresse. Et kandidatforslag skal være tiltrådt af mindst 6 medlemmer af repræsentantskabet. Hvert medlem kan kun tiltræde et kandidatforslag. En liste over repræsentantskabets medlemmer kan ses på www.dsuk.dk. På valg er: Per Poulsen-Hansen Ole Stevns Anders Vestergaard Vi glæder os til udbytterige dage med møder på kryds og tværs af organisationen og verden.

13.00 - 17.00 Landsmøde med fælles oplæg og valgfrie moduler 18.30 - 21.00 Middag med indslag

HJEMVE.DK GLÆDER HVER UGE RIGTIG MANGE DANSKERE I HELE VERDEN VED AT SENDE DEM DANSKE PRODUKTER. INDKØBT OG PAKKET FRA DANMARK

20

NYT februar 2020


STØT OS MED OK BENZINKORT

S tø t os n em t o g gratis!

Tekst | Eva Brøsted Foto | Anne Meldgaard

N

u er det blevet muligt at bakke op om Danske Sømands- og Udlandskirkers arbejde - helt uden at det koster noget. En sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte, hver gang der tankes. Vores tilstedeværelse i store dele af verden er vigtig for tusindvis af danskere i udlandet. Men det er ikke gratis, og derfor er det vores håb, at mange bilister vil benytte sig af muligheden for at støtte vores arbejde via et benzinkort fra OK. ”Danske Sømands- og Udlandskirker er en fri, kirkelig organisation, som fundraiser mere end 65 procent af sine midler. Det har derfor været oplagt at indgå en aftale med OK, så vores støtter nemt kan give opbakning til arbejdet i udlandet,” forklarer Eva Brøsted, som er ansvarlig for indsamlinger.

Danske Sømands- og Udlandskirker får fem øre ekstra for den samme liter, hvis man også køber sin el hos OK. Og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte med i alt 15 øre, hver gang man tanker en enkelt liter. Lokale aktiviteter er OK OK har igennem mange år støttet det danske foreningsliv. Støtten går til mange forskellige foreninger, lige fra sportsklubber til spejdere og mange andre, som tager ansvar og gør en forskel. ”Lige nu har mere end 1.700 forskellige foreninger over hele landet en sponsoraftale med OK. Sponsorkronerne bliver omsat til mange gode projekter og initiativer og er med til at gøre en forskel og løfte det store arbejde, som mange ildsjæle udfører,” siger Steffen Toft Spiele, CSR-ansvarlig i OK.

Sådan gør du Bestil et OK Benzinkort på OK’s website www.ok.dk/privat/ok-og-sporten eller hent OK’s app i App Store eller Google Play. Hvis du allerede har et OK Benzinkort Ring til OK på 7010 2033 og fortæl dem, at du gerne vil støtte Danske Sømandsog Udlandskirker. Så sørger de for at registrere dit ønske. Eller du kan selv registrere det direkte i app’en. Dobbelt støtte, stadig gratis for dig Hvis du benytter en af OK’s mobilpakker eller OK El, fordobles støtten. Du kan se alle OK’s mobilpakker og OK El på www.ok.dk/privat/ok-og-sporten eller ringe til OK på 7010 2033, hvis du vil skifte elselskab.

OK betaler støtten for dig Aftalen er simpel. Man kan støtte Danske Sømands- og Udlandskirker med fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og selskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare huske at melde sit OK Benzinkort til Danske Sømandsog Udlandskirkers sponsoraftale. Så gives støtten, uanset om betalingen sker med benzinkortet, betalingskort eller i Tank & Betal-app’en.

VELKOMMEN HJEM ! Stor morgenbuffet inkluderet i prisen · Gratis internet Mødelokaler op til 40 personer ·Medlem af Green Key Helgolandsgade 4, 1653 Kbh. V +45 33 31 69 06 www.hebron.dk 21

NYT februar 2020


LUXEMBOURG

V o res børn e r eu ropæer e

Den Danske Kirke i Luxembourg fejrede sit 25 års-jubilæum i 2019. Menigheden ejer en præstebolig, hvor der er tilhørende menighedslokale til brug for møder, konfirmationsforberedelse etc. Til afholdelse af gudstjenester og kirkelige handlinger lejer man sig ind blandt andet i den protestantiske Treenighedskirke centralt i Luxembourg.

Tekst & foto | Anne Meldgaard

F

ødt i Nigeria, gift med en finne og med tidligere adresser i blandt andet London og Schweiz, bor Peder Gervin og hans familie nu i Luxembourg. Peder er kosmopolit – verdensborger, og han skal ikke retur for at bo i Danmark, siger han uden tøven. ”Luxembourg er både et smartere og dygtigere land, og vores børn er europæere, mere end de er danske eller finske”. Når det er sagt, så er der masser af kærlighed til Danmark gemt i Peder, og han lægger, sammen med sin hustru, vægt på at få både det danske og det finske værdigods indpodet i de to teenagebørn. Sønnen Oscar og datteren Sini går på den lokale skole, hvor der ikke er mere end 18 elever pr. klasse. Familien nyder hvert år at holde jul i Danmark, og de bøvler som andre blandede familier med udfordringen om et manglende fælles sprog. ”Det foregår mest på luxembourgsk og engelsk, og jeg tror ikke, vores børn nogensinde vil vælge at bosætte sig i hverken Finland eller Danmark”, fortæller han. ”Vores søn er for eksempel finsk/luxembourgsk statsborger, døbt i Helsinki og konfirmeret i Den danske kirke i Luxembourg.” Selv gik Peder i dansk skole fra 1. til 5. klasse i 1970’erne, og dansk er tydeligvis hans modersmål trods de mange år i udlandet. Peders udlandsliv og formentlig hans verdenssyn hænger sammen med faderens udstationeringer for WHO.

22

NYT februar 2020

På spørgsmålet om det sociale med andre danskere spiller ind, svarer han: ”Det handler 80/20 om troen kontra det sociale. Og de danske salmer er helt i top hos mig. Det har betydet, at jeg nu indimellem tager til gudstjeneste, når det kan passes ind. Det er en glæde, og vi ser frem til vores datters konfirmation i 2020.”

Han er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har senere taget en MBA i London. Peder har taget tid ud en lørdag formiddag i september for at fortælle om sit forholdsvis nye forhold til Den Danske Kirke i Luxembourg og om sit liv i storhertugdømmet. Siden sønnen Oscars konfirmation er der dukket en glæde op, som Peder dels ikke havde forudset, dels dyrker uden for familiens skød. Som porteføljeansvarlig hos en stor finansaktør er hans liv travlt: Han stortrives i storbyen, hvor ”der er plads til alle, og hvor der lugter af karry, koriander og alt muligt”. Danmark udrejste han fra i 1991, og han har som nævnt ikke tænkt sig at vende tilbage. Så hvorfor dette nye forhold til Den Danske Kirke, kan man tænke? Og det har Peder også selv reflekteret over. Konfirmationsforberedelserne for Oscar betød deltagelse i flere gudstjenester, præcis som det gør i Danmark, og farmand tog med. Oplevelsen var god, og Peder blev overrasket over, at det bed sådan på ham, for kirkegang er ikke en disciplin, han har begivet sig af med tidligere. ”Det var noget med rummet, ordene og helt sikkert også noget med modersmålet. Og så er det jo simpelthen gode historier, der bliver fortalt”, siger Peder.

Den danske præst, Marie Ørgaard, er den 6. præst i rækken. Også udlandsprovst Pia Sundbøll og sømandspræst i Hamborg, Vicky Popp Fredslund, har været udsendt til Luxembourg af DSUK.

Foto: Treenighedskirken centralt i Luxembourg er den kirke, Den Fanske Kirke oftest lejer sig ind i. På billedet ses Karina Sillesen Elmquist, som indtil fornylig har været formand for kirkerådet gennem 16 år. Karina er desuden medlem af DSUKs bestyrelse.


LUXEMBOURG

“En storb y s k a l l u gt e af kar ry, k ori a n d e r og alt m u l i gt ” PEDER GERVIN KIRKEGÆNGER I LUXEMBOURG

23

NYT februar 2020


2. Hvis du er gift og lever i en sammensat familie med dine-mine-vores-børn, arver dine børn så mindre, hvis du dør før din ægtefælle? o Ja o Nej 3. Når dine børn arver dig, SKAL de så i tilfælde af separation/skilsmisse dele arven med deres ægtefæller (dine svigerbørn)? o Nej, arveloven siger ikke noget om, at mit barn skal dele med sin ægtefælle o Ja, mit barn skal dele sin arv med sin ægtefælle. Kun ved at oprette testamente med bestemmelse om særeje, kan jeg sikre, at mit barn ikke skal dele sin arv 4. Hvilke af følgende slægtninge er ikke arvinger i henhold til arveloven? o Fætre o Farbrødre o Bedsteforældre 5. Hvis du ikke har arvinger i henhold til arveloven – og ikke har oprettet testamente – hvem arver dig så? o En meget fjern slægtning o Staten o Den bank hvor fx din opsparing står 6. Er det altid en fordel at sidde i uskiftet bo? (Uskiftet bo betyder, at den overlevende ægtefælle ikke behøver at gøre arven op og udbetale arv til børnene. Børnene får først deres arv, når den sidste af ægtefællerne dør) o Ja, det er altid en fordel o Nej, det kan i mange tilfælde være en bedre løsning at oprette et testamente med min ægtefælle og skifte med børnene, når den første af os dør 7. Kan du sidde i uskiftet bo med din ægtefælles særbørn? o Ja, det har jeg krav på, fordi vi er ægtefæller og har formuefællesskab (fælleseje) i vores ægteskab o Nej, ikke automatisk – kun hvis de børn, som min ægtefælle har uden for vores ægteskab, giver samtykke 8. Kan man testamentere både til sine slægtninge og en velgørende organisation? o Nej, det ene udelukker det andet o Ja, det kan man sagtens (og det er der mange, der gør)

Få op til 5.000 kr. i

Skriv til eller bliv ringet op

tilskud til at skrive

af en advokat og få svar

testamente

på dine spørgsmål

www.detgodetestamente.dk faa-5000-kroner-i-tilskud

www.detgodetestamente.dk /kontakt-advokat

24

NYT februar 2020

Svar: 1 = Nej, 2 = Ja, 3 = Ja, 4 = Fætre, 5 = Staten, 6 = Nej, 7 = Nej, 8 = Ja

1. Arver du som ugift samlevende automatisk din samlever? o Ja, jeg arver min samlever, også selv om vi ikke har oprettet testamente o Nej, jeg arver ikke automatisk min samlever, heller ikke selv om vi har levet sammen i 25 år og har børn


UDLANDSPROVSTEN

O m a t tag e afsk ed Tekst | Pia Sundbøll, udlandsprovst Foto | Sille Arendt

“Hvor heldig er jeg, at jeg har noget, der gør det svært at sige farvel.” Citat af Peter Plys Livet igennem bliver vi alle udsat for situationer, hvor vi må sige farvel. Hos Danske Sømands- og udlandskirker har vi dagligt kontakt med mennesker, der har valgt at drage ud i verden. Det kan være for at bosætte sig i et andet land for resten af livet. Fx ved vores kirker i Canada og Argentina møder man mennesker, hvis forældre drog ud til nyt ukendt land med den viden, at de næppe ville komme tilbage til familie og venner hjemme i Danmark. Det må have været nogle meget stærke og svære ”farveller”. I dag lever ca. 250.000 danskere for en kortere eller længere periode i udlandet, men man siger farvel på en mindre radikal måde. Man ved, man kommer tilbage, man kan både Skype og ringe. Og alligevel kan det godt være svært. Flere gange om året sender vi præster ud, alene eller med en hel familie. Selv om det kun er for en kortere årrække, ved vi, at det kan fremkalde stærke følelser. Børnene skal sige farvel til deres klassekammerater, der er måske familie, som er kede af, at deres børn og børnebørn rejser langt væk, der er venner, som man ikke længere lige kan ses med. Dit særlige farvel Hver af os har sin egen historie med afskeder i vores liv, præget af tidligere afskeder, vi har oplevet. Hvordan så vi fx vores forældre tage afsked?

Det betyder ofte noget for, hvordan vi i dag selv vælger at tage afsked? Når jeg forlader et selskab, når jeg forlader et job, et land eller et mennesker, jeg har været nært knyttet til. Nogle af os reagerer med at forsøge at undgå det smertefulde ved et farvel – vi smutter ud ad bagdøren ved selskabet, eller en dag kommer vi bare ikke længere på jobbet. Andre finder noget at blive vrede over, så føles det måske ikke helt så smertefuldt. Atter andre bliver hængende i det, der var, og kommer ligesom aldrig helt videre. At sige farvel er forbundet med smertelige følelser som frygt, vrede eller sorg. Vi har som mennesker en iboende trang til at søge at undgå smerte, hvilket nok er noget af grunden til, at vi tit ikke får sagt ordentligt farvel. Dertil kommer, at vi lever i en tid, hvor alt skal gå hurtigt; vi skal hele tiden være effektive og skynde os videre. Der er ofte ikke tid til at dvæle og reflektere over det, vi oplever. Det betyder desværre, at mange mennesker flytter rundt, skifter job, partnere og venner - med andre ord lever et liv med mange brud, men hvor de aldrig rigtig får taget afsked med det, der var. Det gode farvel En central opgave for enhver kirke og enhver præst er at hjælpe mennesker til at tage en god og værdig afsked i forbindelse med dødsfald. Ritualet ved begravelsen i kirken rummer en række vigtige elementer i den gode afsked: At man mindes, at man taler sammen om smerten og tabet og om glæden og alt det gode, der også var.

Elementer, der også er vigtige ved de andre små og store afskeder i livet. Og her er de danske kirker rundt om i verden centrale. De kan være med til at give rum for og plads til at minde os alle om det vigtige ved et ordentligt farvel. Personligt I skrivende stund har jeg netop sendt min opsigelse til arbejdet som udlandsprovst/generalsekretær hos DSUK. Jeg ville gerne være blevet ved et par år til, for det er både en givende, udfordrende og utrolig vigtig opgave at arbejde for de danske kirker og præster ude i verden. Men jeg har desværre pådraget mig en hjernerystelse, som er svær at komme sig over, når der hører mange og lange arbejdsdage og rejser med til jobbet. Jeg ser tilbage med stor glæde på de godt 3 år, jeg fik. Samarbejdet med de dedikerede medarbejdere på sekretariatet har været en glæde. Der har været gode besøg hos kirkerne ude i verden. Det har været en fornøjelse at opleve de mange engagerede frivillige ude og hjemme og de dygtige og arbejdsomme præster og bestyrelsen ikke mindst. Jeg vil gerne sige ordentligt farvel og stå ved sorgen over at skulle forlade noget så spændende og ved at erindre alle de gode stunder ude i verden og hjemme på Smallegade. TAK til jer alle - ”hvor heldig er jeg, at jeg har noget, der gør det svært at sige farvel!”

25

NYT februar 2020


KORT NYT

G l imt f ra 20 1 9

NEW YORK Her i Sømandskirken kan vi slet ikke vælge en enkelt begivenhed ud, som har været den allerbedste! Der har været så mange, og 2019 har været et forrygende år. Det vi med sikkerhed kan sige er, at året har været fantastisk takket være Sømandskirkens mange skønne frivillige, kirkerådet og kirkens medarbejdere. I fællesskab får vi Sømandskirkens hjerte til at banke.

SYDSLESVIG

SCHWEIZ Arrangement “Under åben himmel” 22. september sammen med Børneklubben ved valfartskapellet i Riantmont i Jurabjergene var en af årets bedste begivenheder. Efter en kort andagt var der mulighed for at spadsere en tur i området med den storslåede udsigt til Mont Blanc. De yngre årgange forsøge sig med en klatretur på en af de lodrette klipper under vejledning af nogle kyndige klatrere i menighedsrådet. Og så var der naturligvis kage til kaffen eller sodavanden til slut. En rigtig hyggelig og fornøjelig eftermiddag.

26

NYT februar 2020

Dagene i september, hvor HM Dronningen besøgte grænselandet forud for Genforeningsåret 2020, var fulde af glædelige begivenheder. Ved gudstjenesten i Helligåndskirken i Flensborg var alle 26 danske menigheder repræsenteret. Majestæten var desuden på besøg ved den danske menighed i Fredrikstad, blandt andre i selskab med ministerpræsidenten for SchleswigHolstein, Daniel Günther.


KORT NYT

VANCOUVER Årets højdepunkter er de kirkelige handlinger! Mange familier kommer i årets løb for særligt at markere deres danske tilhørsforhold. Lille Jacob på billedet begyndte med at komme i kirke for første gang i foråret 2019 til sin egen barnedåb. Senere på sommeren havde han lært at gå og stavrede selv op ad kirkegulvet som brudesvend til sin onkels bryllup, og i november deltog lille Jacob i sin oldemors begravelse.

PARIS

Det betyder alverden for en familie at have et sted at gå hen, når både de glædelige og de svære stunder i livet skal markeres. Langt fra Danmark bliver kirken til ens udvidede familie, det bliver stedet, hvor man finder sit hjertehjem, et særligt Home Sweet Home.

I Paris fik vi i juni 2019 ny altertavle af Jesper Christiansen. Altertavlen hedder Skyggeflor - Getsemane Have, Det var en festlig dag med gudstjeneste og reception. H.K.H. Kronprinsesse Mary var med, og sammen med kunstneren, og fra DSUK formand, biskop og udlandsprovst, kastede de alle glans over vores store dag. GÖTEBORG Den bedste, største, herligste og gladeste begivenhed i 2019 var “Grisefesten”. Da sommeren gik på hæld, holdt vi klassisk dansk grisefest med helstegt pattegris og Mallorca-tema i haven hos Dansk Sømandskirke i Göteborg.

ØST FOR MÁLAGA I marts 2019 havde vi et ugelangt besøg fra Langelands Brassband, som seniorpræst Annalise Bager har samarbejdet med gennem mange år. 27 musikere, dirigent og leder rejste for egne midler til Solkysten, hvor de gav 2 koncerter under deres ophold

BRUXELLES For første gang blev det årlige julemarked henlagt til kirkens egne lokaler og vores skønne have. Markedet forløb denne gang over to dage, og vi havde 3-4.000 besøgende. Ambassadør Lars Bo Larsen åbnede markedet. TORONTO

BERLIN Christianskirken har mange traditioner. En af dem er den årlige jazzaften, hvor kirkens eget husorkester Blue Closet Jazzband siden 1977 har spillet op, mens de mange gæster indtager det klassisk store kolde bord.

I samarbejde med den danske ambassade i Ottawa inviterede kirken i Toronto til valgaften i 2019. En aften om danskernes folketingsvalg. Blandt andet holdt ambassadøren et oplæg om den politiske situation i Danmark, og der var god tid til at netværke.

27

NYT februar 2020


N Y T O M N AV N E

T i l- og f ratræ d e l s e r Velkommen

Hjertelig velkommen i DSUK og held og lykke i jeres gerning.

Sydslesvig, Nordvest danske Menighed

Rotterdam

Sanne Dahlin tiltræder pr. 1. april 2020 som præst for Nordvest danske Menighed.

Elisa Hørby Jensen er pr. 1. januar 2020 tiltrådt som juniorassistent ved Sømandskirken i Rotterdam.

Sydslesvig, Flensborg Helligåndskirken Mai-Britt Josephsen Knudsen, Varnæs, er pr. 1. februar 2020 tiltrådt som præst ved Helligåndskirken i Flensborg, Sydslesvig.

På gensyn

Sydslesvig, Husum og Frederiksstad

Singapore

Henriette Helene Heide-Jørgensen, Nordborg, er pr. 1. januar 2020 tiltrådt som præst for de danske menigheder Husum og Frederikstad, Sydslesvig.

Sydney Anja Grønne Mathiassen, hjælpepræst i New Zealand, er pr. 1. januar 2020 tiltrådt som præst ved den danske kirke i Australien, Frederikskirken i Sydney.

Singapore Camilla Bianca Berg er pr. 1. januar 2020 tiltrådt som juniorassistent ved Sømandskirken i Singapore.

28

NYT februar 2020

Hjertelig tak for jeres indsats i DSUK gennem kortere eller længere tid.

Pastor Sussie Foged fratræder pr. 31. juli 2020 stillingen som sømandspræst ved Sømandskirken i Singapore.

Hong Kong Pastor Lars Emil Bolt er pr. 28. februar 2020 fratrådt stillingen som sømandspræst ved Sømandskirken i Hong Kong.

Frederiksberg Udlandsprovst Pia Sundbøll fratræder pr. 30. april 2020 sin stilling som udlandsprovst og generalsekretær for Danske Sømands- og Udlandskirker. Der vil blive lejlighed til at tage afsked med udlandsprovsten i løbet af foråret.


KORT NYT

40 år Øst for Málaga

Ny præstegård på vej

D

er er forventningsglæde i Midt- og Sydangel, hvor der skal bygges ny præstegård tæt på kirkebygningen og fællesskolen, hvilket er i tråd med kirkerådets tankegang om, at nærhed styrker fællesskabet og giver muligheder.

25. januar var der stor fest i menigheden Øst for Málaga, da man fejrede sit 40-års jubilæum. Blandt andre deltog den danske ambassadør i Spanien, Jens Kisling og den danske konsul i Málaga, Marisa Moreno. Også nabomenighederne fra Algeciras og Mijas var med til fest, som foruden gudstjeneste bød på middag og underholdning.

Byggeriet kan realiseres, da man samtidig har besluttet at sælge præstebolig og tilhørende menighedslokale i Satrup. Den danske Menighed i Midt- og Sydangel er fremkommet ved en fusion af de fhv. menigheder ”Midtangels danske menighed” og ”Den danske Menighed i Sønder Brarup”.

I 1975 fik entusiastiske danskere i området en rejsepræstaftale med Dansk Kirke i Udlandet, og 5 år senere blev det til en såkaldt vintermenighed med betjening fra 1. november til 1. april. Og sådan er det fortsat, pt. med Annalise Bager som seniorpræst. Kirken låner sig ind hos lokale kirkesamfund, fx det Katolske Fiskerkapel i Almuñecar og det Økumeniske Center ” LUX MUNDI ” i Torre del Mar, samt enkelte gudstjenester i den katolske kirke i Maro.

Menighedens nye præst, Preben Kortnum Mogensen, kan se frem til at bebo et rødt træhus, som passer til kirkebygningen.

Foto Kira Kutcher: Preben Kortnum Mogensen ved sin indsættelse.

Foto Jacques Borggild: Festgudstjeneste i i kirken i La Herradura

Det handler ikke om at blive til noget, men om at blive til nogen

Fællesskab med plads til dig. 19 og 22 ugers højskoleophold i Danmark. KUNST, IDRÆT & VANDSPORT, MUSIK, POLITIK & DEBAT, FRILUFTSLIV, CHANGE MAKERS - og alt derimellem. www.silkeborghojskole.dk

29

NYT februar 2020


G aver hjemm e f ra Vancouver IT-opgradering – 7.000 kr.

DUBAI – Konfirmandundervisning 30 konfirmandbibler – 4.700 kr.

Vores kirke har flere digitale projekter, som vi trænger til at få løftet. Men vi har brug for hjælp af IT-kyndige hænder. Vi håber at kunne hyre en ungdomsmedarbejder til opgaverne.

Mange børn og unge vokser op i Dubai. Siden den danske kirkes etablering i 2017 er godt 60 danskere blevet konfirmeret. Pastor Carl Bjarkam ønsker sig gode materialer til undervisningen. Kr. 2.500 er allerede doneret. Foto: Konfirmander 2019

Calgary Konvent i Calgary – 15.000 kr. Vores kirke afholder hvert 4. år et konvent for præster og menighedsrådsformænd med ægtefæller fra de danske kirker i Nordamerika. I maj måned løber det af stablen igen, og vi har i den sammenhæng brug for hjælp til leje af bus til ekskursion.

Rotterdam Transportabelt rejsealtersæt – 4-6.000 kr.

Singapore Alterbøger og koralbogen – 1.600 kr. Salmebøger, nodesæt mv. – 4.600 kr.

Præsten tager fra tid til anden ud på skibene for at holde gudstjeneste eller på sygebesøg, hvor der ofte ønskes altergang. Også ved besøg i fængsler og privat er det et ønske at kunne medbringe et rejsealtersæt til formålet.

Kirkens alterbøger og koralbogen er meget slidt, og vi vil være glade for en fornyelse. Til sær- og musikgudstjenester vil vi gerne udvide vores udvalg med både 100 salmer og kirkesangbogen.

Foto: Kirkemester.dk

Skåne 12 salmebøger – 3.600 kr. Til daglig har den danske kirke i Skåne salmebøger nok, men ved højtiderne er det udfordrende. Derfor har præsten og menigheden et stort ønske om 12 nye salmebøger. Man kan nemlig sagtens sidde to og to, men det kniber, når man skal være tre personer om samme bog.

30

NYT februar 2020


Ønsker du eller din kirke at hjælpe med et af ønskerne her på siderne, kan det ske ved overførelse til reg. nr. 4400 konto nr. 45 25 2100 49. Angiv gavens navn fx ”Salmebøger, Skåne”. Er du privat giver, kan du få skattefradrag. Kontakt gerne sekretariatet på 70 26 18 28. Berlin Renovering af badeværelser – 3.000 kr.

Tak til kirker og private, der støtter op om de danske kirker i udlandet. Fra Vancouver fortæller præsten fx:

Kirken har fire kollegieboliger, som udlejes til danske studerende. Værelserne og fællesrummet er blevet istandsat takket være private donationer, og nu ønsker vi at renovere badeværelserne fra 1994. Det drejer sig om udskiftning af toilet, bruseniche, håndvask og ventilation.

Bærbar Thorvaldsen Kristusfigur Vi har fået en bærbar figur til at tage med til gudstjenester på vores tre alderdomshjem og til andre gudstjenester fx på Vancouver Island, i medborgerhuse etc. Kristusfiguren er doneret af Frederiksberg Sogns Pigekor ved deres besøg i 2018. Oblater I Vancouver kan vi ikke få gode oblater, sammenlignet med de sprøde danske fra Diakonissestiftelsen. Vi får ofte oblater af gæster som donation til kirken. Salmebøger med stor skrift Skelgårdskirken på Amager har doneret 3 salmebøger med stor skrift. Disse benyttes flittigt af svagtseende (bl.a. præsten).

Rotterdam Interactive whiteboard – 18.200 kr. Vi har ofte brug for et whiteboard til klubber, film, møder - både internt og til udlejning, fjernsynsaftener for sømændene og de fastboende danskere i Holland, og ikke mindst konfirmandundervisning. Et arbejdsredsskab, der kan bruges i utallige sammenhænge.

Sydney – Australien Air conditioner – 19.000 kr. I heden har vores kirke brug for en air conditioner. Vi fik sidste år doneret en, men vi skal bruge et par stykker, for at det virker optimalt.

New York Industrikøleskab – 10.000 kr.

Hamborg Stor havegrill – 10.000 kr.

Sømandskirken ønsker sig støtte til et nyt industrikøleskab. Køkkenet er en central del af det sociale liv i kirken. Det er her, al mad tilberedes f.eks. ved konfirmandweekender, julemarked, juleaften, påskefrokoster og de mange netværksarrangementer i huset. Men vi har al for lidt køleplads.

Kirken er ramme om mange sociale stunder. Når unge studerende, børnefamilier og ældre mødes i forbindelse med gudstjeneste, højskoleeftermiddag eller noget tredje. Vi ønsker os rigtig meget at kunne købe en stor og god grill til brug ved fællesspisninger i haven.

31

NYT februar 2020


OVERSIGT

D S UKs u dse ndte fi n d e r du h er EUROPA

Luxembourg

Tyskland

Belgien

LUXEMBOURG Den Danske Kirke 28, rue Paul Wilwertz L-2738 Luxembourg tlf +352 691 325 035 www.dankirke.lu

BERLIN Den Danske Kirke Brienner Strasse 12 D-10713 Berlin tlf +49 30 873 4430 www.christianskirken.de

Schweiz

HAMBORG Den Danske Sømandskirke Ditmar Koel Strasse 2 D-20459 Hamborg tlf +49 40 37 13 00 www.dankirke.de

BRUXELLES Den Danske Kirke Rue Washington 27 B-1050 Bruxelles tlf +32 2 666 93 34 www.dankirke.be

England LONDON Den Danske Kirke 4 St. Katharine’s Precinct, Regent’s Park London NW1 4HH tlf +44 20 7935 7584 www.danskekirke.org

Frankrig NICE Den Danske Kirke i Sydfrankrig 154 Avenue de la Colle, Villa 8 F-06800 Cagnes sur Mer tlf +33 4 93 29 08 44 www.eglisedanoise.org PARIS Den Danske Kirke 17, rue Lord Byron F-75008 Paris tlf +33 1 42 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk

Holland ROTTERDAM Den Danske Sømandskirke Coolhaven 1 NL-3015 GC Rotterdam tlf +31 10 714 2626 www.kirken.nl

Folkekirke i udlandet

GENÈVE Den Danske Kirke i Schweiz 2, Ch. Taverny CH-1218 Grand Saconnex, GE tlf +41 22 798 8018 www.dankirke.ch

Spanien ALGECIRAS Den Danske Sømandskirke International Seaman’s Center Av. Virgen Del Carmen 15,3. E-11201 Algeciras tlf +34 601 097 034 www.margrethekirken.com MALAGA Den Danske Kirke Øst for Màlaga Los Girasoles II 48B Las Palomas E-18697 La Herradura tlf + 34 609 825 899 www.margrethekirken.com MIJAS Den Danske Kirke Avda. de Dinamarca 2 Las Lagunas E-29649 Mijas Costa tlf +34 952 587 481 www.margrethekirken.com

Sverige GØTEBORG Den Danske Sømandskirke Thorild Wulffsgatan 8 S-413 19 Gøteborg tlf +46 72 037 2811 www.dkig.se

SYDSLESVIG 22 præster er ansat i Sydslesvig Kirkekontoret, Südergraben 36a D-24937 Flensborg tlf +49 461 529 25 www.dks-folkekirken.dk www.praestisydslesvig.dk

MELLEMØSTEN Dubai DUBAI Det Danske Kultur- og Sømandcenter i Emiraterne Norwegian Seamen’s Center 252 Oud Metha Road P.O. Box 2404, Dubai, U.A.E tlf +971 50 119 0368 www.dksc.dk

ASIEN Hong Kong + Kina HONG KONG Den Danske Sømandskirke Danish Room, Mariner’s Club, 3/F 2 Container Port Rd., Kwai Chung tlf +852 9490 8562 www.soemandskirken.org


OVERSIGT

Singapore/Malaysia

OCEANIEN

NORDAMERIKA

PELEPAS International Seamen Centre Port of Tanjung Pelepas, Johor tlf +65 86 89 66 70 www.churchsg.dk

Australien

Canada

SYDNEY Den Danske Kirke 33-35 Hillcrest Road Pennant Hills, NSW 1715 tlf +61 299 80 82 23 www.danishchurch.org.au

CALGARY Danish Lutheran Church 210 10 Avenue NE Calgary, Alberta T2E 0W9 tlf +1 403 719 3832 www.danishlutheranchurch.ca

New Zealand

EDMONTON Danish Lutheran Church 9554-108 A Avenue Edmonton, Alberta T5H 1C1 tlf +1 780 422 8777 www.ansgar.ca

SINGAPORE Den Danske Sømandskirke 10 Pender Road Singapore 099171 tlf +65 6274 6344 www.churchsg.dk

Thailand BANGKOK Dansk Kirke Thailand Christ Church of Thailand 328 Phaya Thai Road, 3rd floor Ratchathewi, 10400 Bangkok tlf +66 82 251 0039 www.danishchurch.in.th

DUNEDIN Den Danske Lutherske kirke 18 Greenhill Avenue Wakari, Dunedin 9010 tlf +64 3 464 0218 www.danishchurchnz.org

SURREY Danish Lutheran Church 15144-92 A Avenue Surrey, British Columbia V3R 7A6 tlf +1 604 581 0628 www.granlychurch.ca TORONTO Danish Lutheran Church 72 Finch Ave. West Toronto, Ontario M2N 2H4 tlf +1 416 222 2494 www.danishchurchtoronto.ca VANCOUVER Danish Lutheran Church 6010 Kincaid Street Burnaby, British Columbia V5G 4N3 tlf +1 604 298 6112 www.danishchurch.vancouver.bc.ca

USA NEW YORK Den Danske Sømandskirke 102 Willow Street Brooklyn NY 11201 tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org Dansk præst/assistent Besøgsmenighed Sydslesvig 22 præster 33

NYT februar 2020


OVERSIGT

Dan ske gud s t j e n e s t e r an d re stede r i ve rd e n EUROPA England

www.danishchurchhull.co.uk

SYDAMERIKA Argentina

www.iglesiadanesa.com.ar BUENOS AIRES

HULL

Schweiz

NECOCHEA

www.dankirke.ch

TANDIL

BERN

TRES ARROYOS

BASEL ZÜRICH CHÂTEL-ST-DENIS

Sverige

www.dkig.se SKÅNE SMÅLAND STOCKHOLM

MELLEMØSTEN Israel

www.israel.dk JERUSALEM

OCEANIEN Australien

www.danishchurch.org.au BRISBANE MELBOURNE

HØJTIDSGUDSTJENESTER

DANSK KFUK I LONDON Af historiske årsager er Dansk KFUK i London organiseret hos DSUK. Her bor gennemsnitligt 60 danske, unge mennesker under deres ophold i London. “K” ligger tæt på den danske kirke, St Katharine’s. www.kfuk.co.uk 43 Maresfield Gardens, Hampstead London NW3 5TF tlf. +44 207 435 7232

Köln München Wien Mons Brunssum Groningen Waterloo Newcastle Oxfordshire Norwich Rom Madrid Portland Arlington Minneapolis Seattle Washington Victoria Nanaimo Ottawa Sao Paolo Kuala Lumpur Shanghai Ho Chi Minh City Hanoi Tokyo Canberra Perth Adelaide Wellington Hamilton Auckland Papamoa

Listen opdateres løbende

34

NYT februar 2020


ARBEJDET I DANMARK

Ny t fra stif t e r, k re d s e & ko miteer Onsdag d. 11. marts kl. 17.30 Årsmøde Ribe Stift Sognehuset, Zions Kirke. Nygårdsvej 103, 6700 Esbjerg

Søndag 15. marts kl. 10.00 Årsmøde i Viborg Stift

Søndag 15. marts kl. 10.30 Årsmøde Københavns Stift

Hedeager Kirke, Gl. Kirkevej 33, 7400 Herning

Frihavnskirken, Willemoesgade 68, 2100 København Ø.

Kl. 10.00 Gudstjeneste Efter en frokost i fælleskab er der foredrag ved Aage Gildam. Herefter årsmøde og lotteri.

Sognepræst Anders Vestergaard har gudstjenesten og vil senere fortælle om sin tid i Hull, som præst for DSUK. Derefter frokost/kaffe/te.

Onsdag 18. marts 2020 kl. 14.00 Årsmøde Haderslev Stift

Onsdag 18. marts kl. 15.00 Foredrag i Oure-kredsen

Bramdrup Sognegård Kirkely 17, Bramdrupdam, 6000 Kolding

Albjergvej 30, 5883 Oure

Fredag 20. marts kl. 16.30 Årsmøde Aalborg Stift Brønderslev Kirke, Bredgade 102, 9700 Brønderslev Gudstjeneste og rundvisning i kirken. Spisning og foredrag ved sømandspræst Lars Ulrich Kofoed. Generalforsamling, amerikansk lotteri og kaffebord. Pris kr. 150. Tilmelding 12. marts til mail: birgithjortlund@hotmail.com eller mobil: 2942 9652.

Kl. 18.00 Fællesspisning. Tilmelding til tlf. 75 14 47 55 / mail: ansgar@esenet.dk senest 7. marts. (Pris 50 kr.) Kl. 19.00 Sognepræst Bodil Toftdahl, holder foredrag: ”Billeder og fortælling fra Argentinas danske menigheder”.

Foredrag v. sognepræst Barbara Jensen. “Min danske kirke i udlandet”. Kaffe og kagebord. Lotteri og auktion. Aftenen slutter med andagt.

Onsdag 25. marts 2020 kl. 19.00 Årsmøde Helsingør Stift Lindehøj Kirke, Tvedvangen 175, 2730 Herlev Foredrag ”Sognepræst Down Under” ved Jesper Engholm, udlandspræst i Sydney 2005 til 2012.

Journalist Bjarne Bekker fortæller om skipper på skonnerten Fulton, Mogens Frohn Nilsen. Om hans konsekvenspædagogik og forfatterskab. Desuden lotteri til fordel for Sømandskirken i Rotterdam.

Torsdag 26. marts 2020 kl. 18.00-21.00 Årsmøde Roskilde Stift Konventhuset, Domkirkestræde 10, 4000 Roskilde Kl. 18.00 Middag 80 kr. Tilmelding til jens.arendt@live.dk senest 20. marts Kl. 19 Årsmøde Kl. 19.30 Foredrag (uden middag 20 kr.) v. Siegfried Matlok, bl.a. fhv. chefredaktør, Der Nordsleschwiger

Søndag 26. april kl. 11.30 Årsmøde i Aarhus Stift

Mandag 27. april kl. 19.00 Årsmøde Lolland-Falster Stift

Frederikskirken, Hørhavevej, Højbjerg

Arsmøde afholdes i Sognets Hus, Kirkestræde 6, Maribo

Gudstjeneste v. tidl. DSUK-præst Eskild Pedersen. Årsmøde kl. 13.00. Efter gudstjenesten let frokost i sognegården m. tilmelding: 4258 3112/ gu.ka.han@privat.dk

Tidligere kirkeminister og tidligere formand for DSUK, A. O. Andersen, taler om den danske kirke i Sydslesvig

Søndag 19. april Årsmøde Fyens Stift Tidspunkt. se www.sctjoergens.dk Gudstjeneste i Sct. Jørgens Kirke, Brydegaardsvej 17, Svendborg Derefter frokost og årsmøde i sognegården. Foredragsholder er Svendborgs nye provst, Bente Holdgaard, der er vendt hjem fra en stilling som præst ved Den Danske Kirke i Sydney.

Aarhus- og Viborg Stiftsudvalg arrangerer julekoncert-tur til Hamburg 14. og 15. december Forhåndstilmelding gerne til: Kate Hornbek, Aarhus tlf. 2175 4465 katehornbek@hotmail.com eller Ane-Marie Fuglsang tlf. 2324 6221 amfuglsang@mail.dk

35

NYT februar 2020


Vi sk al hjem t i l D a n ma rk Tekst | Pastor Simon Kangas Larsen, præst ved Den Danske Kirke i Toronto Foto | Lars Salomonsen

J

eg har hørt den sætning mange gange her i Toronto: ”Vi skal hjem til Danmark”. Det er danskerne, der bor her i Toronto, der siger det, når de skal til Danmark på ferie, for at fejre jul, eller for at arbejde. Det er både danske expats og mange af de danske immigranter, der har boet i Canada i 50 og 60 år, som siger ”Vi skal hjem til Danmark”. Jeg har spurgt danskerne om, hvorfor de siger ”hjem til Danmark”, når de nu bor i Canada. De smiler og svarer oftest, at det har de ikke tænkt over. De siger det bare. ”Og når vi så er i Danmark, siger vi, at vi skal hjem til Canada”.

På gaderne i Toronto er der, som i alle andre store byer, hjemløse. De får varmen på subway’ens riste rundt i byen og søger ly under broer og ved foden af de høje skyskrabere. En hjemløs er et menneske med mange brudte relationer.

Finurligt er det, især for mig og min familie, der er nye i Canada og har boet i det store land i et år. Vi har rykket teltpælene op fra Aarhus, for at jeg kunne arbejde som præst ved Den Danske Kirke i Toronto, og nu forsøger vi at skabe et hjem i den millionstore by.

Vi kan også føle os hjemløse i vores eget liv og hjem, når vi oplever vores relationer bliver brudt: Når en, man elsker, dør, kærligheden hører op og en familie brydes eller ens eget liv bliver ramt af meningsløshed, brud, stress eller angst. En følelse, der kan vare i kort eller lang tid. For nogen forsvinder den aldrig.

Og hvad er det egentlig, der skal til, for at et hjem er et hjem? Jeg tænker, det har noget med rammer at gøre, de ting vi omgiver os med, og de traditioner vi er en del af. Men mest af alt handler det om de mennesker, vi deler vores liv med og er forbundet med. Sammen med dem kan vi skabe et hjem, og jeg tror mange vil føle sig hjemme de fleste steder, når blot de mennesker og måske kæledyr og særligt betydningsfulde ting er i nærheden. Hjem handler med andre ord om relationer.

Når en dør, taler vi om, at han eller hun tog hjem til Gud. I Ny Testamente siger Jesus: ”I min fars hus er der mange boliger”. Hos Gud kan vi have hjemme. Guds hjem er i Himlen; men Guds hjem er også på jorden blandt os mennesker, der lever her lige nu. Hver dag. I Guds hus kan vi føle os hjemme og have hjem, også hvis og når vores eget liv ramler, for hjem handler om relationer - både til Gud og til de mennesker, vi er forbundet med.

Vi siger, at kirken er Guds hus på jorden; en kirke, der er global og tilstede over alt på jorden. I Toronto er der nærmest kirker på hvert et gadehjørne. En af dem er dansk og med rødder i den folkekirkelige, lutherske tradition. De øvrige kirker er med rødder i alverdens andre lande og kirkelige traditioner, for Guds hus har virkeligt mange former og farver. Men at danskere kan have hjemme i en dansk kirke i udlandet, har en stor værdi. At vi holder gudstjeneste på dansk, beder fadervor på dansk, synger danske salmer og hører bibelens tekster på dansk – i Canada – gør, at man som dansker føler sig mere hjemme; også når man føler sig hjemløs i sit liv.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.