20
Reportage
Lørdag, 13. marts 2021
I 2010 blev de danske menigheder og kirker i Sydslesvig rent formelt og ved en kongelig resolution lagt ind under biskoppen i Haderslev. Her ser biskop Marianne Christiansen de sydslesvigske menigheder som et uvurderligt aktiv for den danske folkekirke. Foto: Lene Esthave
Sydslesvigs biskop: Mindretallets kirker er brobyggere Biskoppen for Haderslev Stift, Marianne Christiansen, er også Sydslesvigs biskop. Det er hun glad for. Ved at se til Sydslesvig kan vi bedre få øje på det danske og på kirkens opgaver, siger hun.
100 år med Dansk Kirke i Sydslesvig Dansk Kirke i Sydslesvig kan den 13. maj fejre 100-års jubilæum, men der har været dansktalende præster i Sydslesvig siden 1588. Kirkehistorien i Sydslesvig er også historien om århundreders sproglig og kulturel rivalisering mellem de forskellige kulturer og sprog i Slesvig. 100-ÅRS JUBILÆUM Kasper Skovse ks@fla.de
RELIGION
Kasper Skovse ks@fla.de
Haderslev. – Jeg er meget stolt over og taler meget gerne med andre danske præster om at være Sydslesvigs biskop, for menighederne i Sydslesvig er berigende for både folkekirken og mig personligt, siger biskop ved Haderslev Stift, Marianne Christiansen, der også er dansk biskop for Sydslesvig. Da grænseafstemningen i 1920 delte Nord- og Sydslesvig, deltes samtidig det tidligere Slesvig Stift. Den nordlige del indgik i det nyoprettede Haderslev stift, der blev dannet som et kirkeligt integrationsprojekt mellem Kongeriget Danmark og Nordslesvig, der fremover skulle indgå i den danske kirkeordning, mens den sydlige del forblev Slesvig stift, hvor de danske menigheder efterhånden etablerede sig som frie menigheder. På begge sider af grænsen fejres der 100 års jubilæum disse år. I år i syd for Dansk Kirke i Sydslesvig, næste år i Haderslev Stift i nord. De to halvdele af det gamle Slesvig Stift har alle årene samarbejdet på tværs af grænsen, men det var først i 2010, at de danske menigheder og præster i Sydslesvig rent formelt og ved en kongelig resolution blev underlagt den til en hver tid siddende biskop ved Haderslev stift. Det er biskop Marianne Christiansen glad for.
Folkelig kirke Ikke alene ynder hun at prale lidt med, at hun er den eneste danske biskop, der når ned til Ejderen. Mere vigtigt er, at hun ser Dansk Kirke i Sydslesvig som et meget værdifuldt aktiv for folkekirken. - For folkekirken er der en stadig inspiration at hente i Sydslesvig. At vi kan spejle
os i Sydslesvig er måske et forkert ord, men ved at se til Sydslesvig, kan vi bedre få øje på det danske og på kirkens opgaver, siger hun. Dansk kirke i Sydslesvig er en helt særegen kirkedannelse, der er sin egen og samtidig forbundet med folkekirken, og mindretalskirkerne i Sydslesvig har ganske andre vilkår end dem, flertalskirkerne i folkekirken har nord for grænsen. - De sproglige omgivelser er anderledes, måden at være kirke på er anderledes, og det er et selvfølgeligt vilkår, at bygningerne også er anderledes, siger biskoppen. Hun henviser til den i Sydslesvig synlige sammenhæng mellem kirke, skole og forsamlingshus, og hvad det betyder for kirkens identitet. - Det folkelige er mere nært, mere synligt. Den kristne forkyndelse har altid været åben for alle, og den udvikles gennem sproget og traditioner, og det synliggøres i Sydslesvig. Det kan vi lære af, for forkyndelsen sker i det fælles rum, og det sker ikke mindst i Sydslesvig, siger biskoppen.
Brobyggere Kirker og trosretninger over hele Europa taber i disse år medlemmer. Årsagerne er mange og det skyldes ikke mindst en omsiggribende sekularisering, hvor stat og kirke adskilles mere og mere. Det mærkes i Nordkirche i Slesvig-Holsten, det mærkes i folkekirken i Danmark, men det mærkes knap så meget i Dansk Kirke i Sydslesvig, hvor medlemstallet ligger ret stabilt. - Det kan skyldes, at Dansk Kirke i Sydslesvig er et aktivt tilvalg. At være mindretalskirke betyder, at man har en skarpere profil, en skarpere identitet, og det giver et øget fællesskab, og det kan vi også lære af nord for grænsen. I er brobyggere, siger Marianne Christiansen.
Ifølge biskoppen kan Danmark lære meget af de tyske dyder fra Sydslesvig og det gamle Slesvig Stift. Dyder, som der også stadig findes en del af i Haderslev Stift. Det gælder især det tyske fokus på diakonien, med større blik for social uretfærdighed og større omsorg for samfundets svageste. - I Danmark er der stor nervøsitet fra kirkens side omkring det at optræde politisk, mens der ikke er samme nervøsitet i syd, siger Marianne Christiansen. - I Tyskland blander kirken og præsterne sig oftere sig i samfundsdebatten på svage og udsattes side. Diakonien står stærkt i Sydslesvig og i Sønderjylland, og det kan vi være stolte af og lære af.
Samarbejde Det er man klar over på begge sider af grænsen, hvor samarbejdet mellem den nordtyske og den danske kirke ikke har været større og stærkere end i disse år. - Det gode forhold har været undervejs længe, men det kom især i gang efter den store gestus, da Slesvig Stift overdrog Helligåndskirken til Dansk Kirke i Sydslesvig. Nu mødes vi, biskopperne fra Ribe, Haderslev og Nordkirches biskop i Slesvig flere gange årligt til et fælles dansk-tysk samtaleforum om fælles arrangementer, hvor vi også taler om fælles problematikker og opgaver, siger biskoppen. Dertil kommer årlige præstekonventer og andet kirkeligt samarbejde på tværs af grænsen. - Rent arbejdsmæssigt er Sydslesvig for mig et provsti på lige fod med provstierne under Haderslev Stift, men I har en anden selvstændighed, en anden vinkel, en anden historie, som gør mig taknemmelig og beæret over at være Sydslesvigs biskop, siger biskop Marianne Christiansen.
Flensborg. Dansk Kirke i Sydslesvig kan den 13. maj 2021 fejre 100-års jubilæum, men det danske kirkesamfund i landsdelen er flere århundreder ældre. Det fortælles glimrende i magasinet Nyt fra Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), der i det seneste nummer fortæller om Sydslesvigs særlige danske kirkehistorie. En kirkehistorie, der også er historien om århundreders sproglige og kulturelle rivalisering mellem de forskellige kulturer og sprog i Slesvig, hvor der blev talt dansk, tysk, frisisk, plattysk og sønderjysk.
Kirke i et grænseland Der har altid været dansksindede menigheder i grænselandet, men kirkesproget og dermed også undervisningssproget i skolerne var først latin og efter reformationen tysk. Det danske kom først ind i kirkerne, da bystyret i Flensborg i 1588 bestemte, at der skulle oprettes et dansksproget præsteembede ved Helligåndskirken, dog stadig som del af den tyske kirke. Rivaliseringen mellem dansk og tysk som folkesprog og kirkesprog var, fortæller Sydslesvigprovst Hasse Neldeberg Jørgensen i DSUK, ikke kun et kirkeligt anliggende. »Det blev også del af en dansk-tysk sproglig-kulturel kappestrid i 1800-tallet, hvor særligt perioden 1864-1920 bød på mange udfordringer«,
fortæller provsten i DSUK. »Det handlede blandt andet om en balance mellem at danne egentlige danske frimenigheder, som man oplevede det i Nordslesvig, og så at lade mindretallet i Sydslesvig betjene af en dansktalende præst fra den tyske Landskirke.« Således fungerede en dansktalende præst fra den tyske St. Marienkirche i Flensborg i flere årtier som fast præst for mindretallet, men de danske i menighederne ønskede mere. I 1905 stiftede de »Kirkeligt Samfund for Flensborg og Omegn« med det formål at arbejde for flere dansksprogede gudstjenester. Dog stadig inden for rammerne af den tyske kirke.
Nye tider i Sydslesvig Første og senere Anden Verdenskrig ændrede interessen og rammerne for det danske kirkeliv i Sydslesvig markant. I årene op til afstemningen i 1920 blomstrede dansk nationalisme i Slesvig og dermed også i kirkerne, der var det kulturelle og spirituelle centrum i mange lokalsamfund. Så da Slesvig blev delt efter afstemningen, foregik der intense forhandlinger mellem det nyoprettede Dansk Kirke i Udlandet (nu Danske Sømands- og Udlandskirker/ red.), Kirkeligt Samfund og den tyske kirke om dannelse af frie, danske menigheder inden for de kendte rammer. Overvejelserne nåede sit højdepunkt ved et møde den 13. maj 1921, hvor man besluttede at oprette »Den danske menighed i Flensborg«. En fri, dansk menighed uden tilknytning til den tyske kirke, men tilknyttet Dansk Kir-
Die dänische Kirche in Südschleswig kann am 13. Mai ihr 100-jähriges Bestehen feiern, aber seit 1588 gibt es in Südschleswig dänischsprachige Priester. Die Kirchengeschichte in Südschleswig ist auch die Geschichte jahrhundertelanger sprachlicher und kultureller Rivalität zwischen den verschiedenen Kulturen und Sprachen in Schleswig und wie dieser Rivalität eine kirchliche Zusammenarbeit zwischen deutschen und dänischen Kirchen geworden ist.
ke i Udlandet. Grundstenen var lagt til Dansk Kirke i Sydslesvig. Geografisk og kirkehistorisk opstod der et tæt og særligt bånd mellem de to jævnaldrende børn af Genforeningen, Haderslev stift og Dansk Kirke i Sydslesvig, der begge bar præg af Slesvig stift. Et særegent kirkeligt præg, som der stadig findes spor af både nord og syd for grænsen. I 1921 udsendte Dansk Kirke i Udlandet den første præst til Flensborg, præsten Carl Wulff Noack, som senere blev Haderslev stifts biskop i årene 1936-1955. Han var pioner, og han er gennem årtierne blevet fulgt af mange andre udsendte danske præster, hvilket har gjort Sydslesvig til den største del af Danske Sømandsog Udlandskirkers virkeområde. Ingen andre steder i verden uden for Danmark er der tilsvarende antal danske menigheder.
Alteret bag forhænget Tilbage i 1921 blev der afholdt gudstjenester to steder i Flensborg; i den nyindrettede kirkesal, »Ansgar« og i den gamle, danske kirkebastion Helligåndskirken. Fra 1922 blev der holdt gudstjenester i de mindre byer omkring Flensborg, som fandt sted i både private hjem og forsamlingshuse. I de følgende år blev aktiviteten udvidet til at omfatte store dele af Sydslesvig, hvor de nyopførte danske skoler også blev benyttet til møder og gudstjenester. Det ses stadig i mange skoler i dag, hvor alter, prædikestol og døbefont bogstavelig blev indbygget som del af skolestuen. Til daglig dækket af en skydedør eller et forhæng, mens der blev undervist. Om søndagen kunne man så på kort tid omdanne skolestuen eller forsamlingshuset til kirkesal. En mulighed, der stadig benyttes af mange menigheder. Kirkehistorien i Sydslesvig har altid afspejlet det danske mindretal. Så da mindretallet oplevede en voldsom til-