20
Reportage
Lørdag, 13. marts 2021
I 2010 blev de danske menigheder og kirker i Sydslesvig rent formelt og ved en kongelig resolution lagt ind under biskoppen i Haderslev. Her ser biskop Marianne Christiansen de sydslesvigske menigheder som et uvurderligt aktiv for den danske folkekirke. Foto: Lene Esthave
Sydslesvigs biskop: Mindretallets kirker er brobyggere Biskoppen for Haderslev Stift, Marianne Christiansen, er også Sydslesvigs biskop. Det er hun glad for. Ved at se til Sydslesvig kan vi bedre få øje på det danske og på kirkens opgaver, siger hun.
100 år med Dansk Kirke i Sydslesvig Dansk Kirke i Sydslesvig kan den 13. maj fejre 100-års jubilæum, men der har været dansktalende præster i Sydslesvig siden 1588. Kirkehistorien i Sydslesvig er også historien om århundreders sproglig og kulturel rivalisering mellem de forskellige kulturer og sprog i Slesvig. 100-ÅRS JUBILÆUM Kasper Skovse ks@fla.de
RELIGION
Kasper Skovse ks@fla.de
Haderslev. – Jeg er meget stolt over og taler meget gerne med andre danske præster om at være Sydslesvigs biskop, for menighederne i Sydslesvig er berigende for både folkekirken og mig personligt, siger biskop ved Haderslev Stift, Marianne Christiansen, der også er dansk biskop for Sydslesvig. Da grænseafstemningen i 1920 delte Nord- og Sydslesvig, deltes samtidig det tidligere Slesvig Stift. Den nordlige del indgik i det nyoprettede Haderslev stift, der blev dannet som et kirkeligt integrationsprojekt mellem Kongeriget Danmark og Nordslesvig, der fremover skulle indgå i den danske kirkeordning, mens den sydlige del forblev Slesvig stift, hvor de danske menigheder efterhånden etablerede sig som frie menigheder. På begge sider af grænsen fejres der 100 års jubilæum disse år. I år i syd for Dansk Kirke i Sydslesvig, næste år i Haderslev Stift i nord. De to halvdele af det gamle Slesvig Stift har alle årene samarbejdet på tværs af grænsen, men det var først i 2010, at de danske menigheder og præster i Sydslesvig rent formelt og ved en kongelig resolution blev underlagt den til en hver tid siddende biskop ved Haderslev stift. Det er biskop Marianne Christiansen glad for.
Folkelig kirke Ikke alene ynder hun at prale lidt med, at hun er den eneste danske biskop, der når ned til Ejderen. Mere vigtigt er, at hun ser Dansk Kirke i Sydslesvig som et meget værdifuldt aktiv for folkekirken. - For folkekirken er der en stadig inspiration at hente i Sydslesvig. At vi kan spejle
os i Sydslesvig er måske et forkert ord, men ved at se til Sydslesvig, kan vi bedre få øje på det danske og på kirkens opgaver, siger hun. Dansk kirke i Sydslesvig er en helt særegen kirkedannelse, der er sin egen og samtidig forbundet med folkekirken, og mindretalskirkerne i Sydslesvig har ganske andre vilkår end dem, flertalskirkerne i folkekirken har nord for grænsen. - De sproglige omgivelser er anderledes, måden at være kirke på er anderledes, og det er et selvfølgeligt vilkår, at bygningerne også er anderledes, siger biskoppen. Hun henviser til den i Sydslesvig synlige sammenhæng mellem kirke, skole og forsamlingshus, og hvad det betyder for kirkens identitet. - Det folkelige er mere nært, mere synligt. Den kristne forkyndelse har altid været åben for alle, og den udvikles gennem sproget og traditioner, og det synliggøres i Sydslesvig. Det kan vi lære af, for forkyndelsen sker i det fælles rum, og det sker ikke mindst i Sydslesvig, siger biskoppen.
Brobyggere Kirker og trosretninger over hele Europa taber i disse år medlemmer. Årsagerne er mange og det skyldes ikke mindst en omsiggribende sekularisering, hvor stat og kirke adskilles mere og mere. Det mærkes i Nordkirche i Slesvig-Holsten, det mærkes i folkekirken i Danmark, men det mærkes knap så meget i Dansk Kirke i Sydslesvig, hvor medlemstallet ligger ret stabilt. - Det kan skyldes, at Dansk Kirke i Sydslesvig er et aktivt tilvalg. At være mindretalskirke betyder, at man har en skarpere profil, en skarpere identitet, og det giver et øget fællesskab, og det kan vi også lære af nord for grænsen. I er brobyggere, siger Marianne Christiansen.
Ifølge biskoppen kan Danmark lære meget af de tyske dyder fra Sydslesvig og det gamle Slesvig Stift. Dyder, som der også stadig findes en del af i Haderslev Stift. Det gælder især det tyske fokus på diakonien, med større blik for social uretfærdighed og større omsorg for samfundets svageste. - I Danmark er der stor nervøsitet fra kirkens side omkring det at optræde politisk, mens der ikke er samme nervøsitet i syd, siger Marianne Christiansen. - I Tyskland blander kirken og præsterne sig oftere sig i samfundsdebatten på svage og udsattes side. Diakonien står stærkt i Sydslesvig og i Sønderjylland, og det kan vi være stolte af og lære af.
Samarbejde Det er man klar over på begge sider af grænsen, hvor samarbejdet mellem den nordtyske og den danske kirke ikke har været større og stærkere end i disse år. - Det gode forhold har været undervejs længe, men det kom især i gang efter den store gestus, da Slesvig Stift overdrog Helligåndskirken til Dansk Kirke i Sydslesvig. Nu mødes vi, biskopperne fra Ribe, Haderslev og Nordkirches biskop i Slesvig flere gange årligt til et fælles dansk-tysk samtaleforum om fælles arrangementer, hvor vi også taler om fælles problematikker og opgaver, siger biskoppen. Dertil kommer årlige præstekonventer og andet kirkeligt samarbejde på tværs af grænsen. - Rent arbejdsmæssigt er Sydslesvig for mig et provsti på lige fod med provstierne under Haderslev Stift, men I har en anden selvstændighed, en anden vinkel, en anden historie, som gør mig taknemmelig og beæret over at være Sydslesvigs biskop, siger biskop Marianne Christiansen.
Flensborg. Dansk Kirke i Sydslesvig kan den 13. maj 2021 fejre 100-års jubilæum, men det danske kirkesamfund i landsdelen er flere århundreder ældre. Det fortælles glimrende i magasinet Nyt fra Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), der i det seneste nummer fortæller om Sydslesvigs særlige danske kirkehistorie. En kirkehistorie, der også er historien om århundreders sproglige og kulturelle rivalisering mellem de forskellige kulturer og sprog i Slesvig, hvor der blev talt dansk, tysk, frisisk, plattysk og sønderjysk.
Kirke i et grænseland Der har altid været dansksindede menigheder i grænselandet, men kirkesproget og dermed også undervisningssproget i skolerne var først latin og efter reformationen tysk. Det danske kom først ind i kirkerne, da bystyret i Flensborg i 1588 bestemte, at der skulle oprettes et dansksproget præsteembede ved Helligåndskirken, dog stadig som del af den tyske kirke. Rivaliseringen mellem dansk og tysk som folkesprog og kirkesprog var, fortæller Sydslesvigprovst Hasse Neldeberg Jørgensen i DSUK, ikke kun et kirkeligt anliggende. »Det blev også del af en dansk-tysk sproglig-kulturel kappestrid i 1800-tallet, hvor særligt perioden 1864-1920 bød på mange udfordringer«,
fortæller provsten i DSUK. »Det handlede blandt andet om en balance mellem at danne egentlige danske frimenigheder, som man oplevede det i Nordslesvig, og så at lade mindretallet i Sydslesvig betjene af en dansktalende præst fra den tyske Landskirke.« Således fungerede en dansktalende præst fra den tyske St. Marienkirche i Flensborg i flere årtier som fast præst for mindretallet, men de danske i menighederne ønskede mere. I 1905 stiftede de »Kirkeligt Samfund for Flensborg og Omegn« med det formål at arbejde for flere dansksprogede gudstjenester. Dog stadig inden for rammerne af den tyske kirke.
Nye tider i Sydslesvig Første og senere Anden Verdenskrig ændrede interessen og rammerne for det danske kirkeliv i Sydslesvig markant. I årene op til afstemningen i 1920 blomstrede dansk nationalisme i Slesvig og dermed også i kirkerne, der var det kulturelle og spirituelle centrum i mange lokalsamfund. Så da Slesvig blev delt efter afstemningen, foregik der intense forhandlinger mellem det nyoprettede Dansk Kirke i Udlandet (nu Danske Sømands- og Udlandskirker/ red.), Kirkeligt Samfund og den tyske kirke om dannelse af frie, danske menigheder inden for de kendte rammer. Overvejelserne nåede sit højdepunkt ved et møde den 13. maj 1921, hvor man besluttede at oprette »Den danske menighed i Flensborg«. En fri, dansk menighed uden tilknytning til den tyske kirke, men tilknyttet Dansk Kir-
Die dänische Kirche in Südschleswig kann am 13. Mai ihr 100-jähriges Bestehen feiern, aber seit 1588 gibt es in Südschleswig dänischsprachige Priester. Die Kirchengeschichte in Südschleswig ist auch die Geschichte jahrhundertelanger sprachlicher und kultureller Rivalität zwischen den verschiedenen Kulturen und Sprachen in Schleswig und wie dieser Rivalität eine kirchliche Zusammenarbeit zwischen deutschen und dänischen Kirchen geworden ist.
ke i Udlandet. Grundstenen var lagt til Dansk Kirke i Sydslesvig. Geografisk og kirkehistorisk opstod der et tæt og særligt bånd mellem de to jævnaldrende børn af Genforeningen, Haderslev stift og Dansk Kirke i Sydslesvig, der begge bar præg af Slesvig stift. Et særegent kirkeligt præg, som der stadig findes spor af både nord og syd for grænsen. I 1921 udsendte Dansk Kirke i Udlandet den første præst til Flensborg, præsten Carl Wulff Noack, som senere blev Haderslev stifts biskop i årene 1936-1955. Han var pioner, og han er gennem årtierne blevet fulgt af mange andre udsendte danske præster, hvilket har gjort Sydslesvig til den største del af Danske Sømandsog Udlandskirkers virkeområde. Ingen andre steder i verden uden for Danmark er der tilsvarende antal danske menigheder.
Alteret bag forhænget Tilbage i 1921 blev der afholdt gudstjenester to steder i Flensborg; i den nyindrettede kirkesal, »Ansgar« og i den gamle, danske kirkebastion Helligåndskirken. Fra 1922 blev der holdt gudstjenester i de mindre byer omkring Flensborg, som fandt sted i både private hjem og forsamlingshuse. I de følgende år blev aktiviteten udvidet til at omfatte store dele af Sydslesvig, hvor de nyopførte danske skoler også blev benyttet til møder og gudstjenester. Det ses stadig i mange skoler i dag, hvor alter, prædikestol og døbefont bogstavelig blev indbygget som del af skolestuen. Til daglig dækket af en skydedør eller et forhæng, mens der blev undervist. Om søndagen kunne man så på kort tid omdanne skolestuen eller forsamlingshuset til kirkesal. En mulighed, der stadig benyttes af mange menigheder. Kirkehistorien i Sydslesvig har altid afspejlet det danske mindretal. Så da mindretallet oplevede en voldsom til-
Reportage
Lørdag, 13. marts 2021
21
Forandring og kompleksitet præger Sydslesvigs kirker Dansk Kirke i Sydslesvig er en sprællevende 100-årig, der på mange måder aldrig har haft det bedre. Alligevel kan tidens samfundstendenser med generationsskifter og færre døbte også mærkes i de sydslesvigske kirker. KIRKE
Kasper Skovse ks@fla.de
Da Slesvig blev delt i 1920, skiltes kirkerne også. I år har kirkerne i Sydslesvig 100-års jubilæum, næste år er det Haderslev Stift. I anledning af de to 100-års jubilæer fik maleren Jacob Herskind til opgave at »kortlægge« både Haderslev stift og Sydslesvig på to store malerier, som han tilsammen har kaldt »Centurium Værket«. Foto: Jacob Herskind
Flensborg. Kirken er altid i forandring. Sådan sagde den berømte schweiziske teolog Karl Barth i 1947. Det kristne budskab er det samme, men kirken skal aldrig stå stille. Der skal altid være tid til reflektion, og kirken skal altid være en kirke i den tid, den er i. Det budskab har Dansk Kirke i Sydslesvig taget til sig. I hundrede år har mindretallets kirker levet i et skæbnefællesskab med de danske og tyske flertalskirker nord og syd for grænsen, og det gode forhold bliver hele tiden bedre, fortæller Sydslesvigprovst Hasse Neldeberg Jørgensen.
Gode naboer strømning og opblomstring i tiden efter Anden Verdenskrig, skød der både nye danske skoler og nye danske menigheder op over hele landsdelen. Der er i dag 22 præster og en provst fordelt over 62 prædikesteder og 27 menigheder ved Dansk Kirke i Sydslesvig.
Foranderligt naboskab Det store antal nye danske menigheder rundt om i lokalsamfundene skabte indimellem uro, hvis de tyske menigheder ikke gav lov til at benytte de lokale tyske kirker, og naboskabet til den tyske kirke var gennem mange år temmelig kompliceret. »Det gjaldt anerkendelse af de danske præster, muligheden for at benytte tyske kir-
ker, kirkesprog og registrering af kirkelige handlinger«, skriver Hasse Neldeberg Jørgensen i DSUK. København-Bonn-erklæringerne fra 1955 skabte nye vinde i Sydslesvig, og i begyndelsen af 1960erne begyndte der også at lyde mere forsonlige toner mellem de kirkelige naboer. Det førte frem til en ny slesvig-holstensk kirkelov i 1969 om gensidighed og samarbejde, der stadig gælder mellem den tyske og den danske kirke. Dansk Kirke i Sydslesvig hører stadig under Haderslev Stift, men nye præster i Sydslesvig følges altid med Sydslesvigprovsten til Slesvig og bliver præsenteret for den tyske biskop. Og i det daglige
samarbejder den tyske Nordkirche, den danske Folkekirke og Dansk Kirke i Sydslesvig om kirker på begge sider af grænsen og holder dansktyske præstekonventer. Forbindelsen er dog stærkest nordpå, hvor præsterne laver teologisk udveksling, hvor danske og sydslesvigske menigheder plejer venskabsbånd, hvor sydslesvigske menigheder inviteres med til alle stiftets arrangementer og har repræsentanter i stiftsudvalgene, og hvor Sydslesvigprovsten er en del af provstekollegiet i Haderslev stift. Dansk Kirke i Sydslesvig har knap 5500 medlemmer, og før corona var der 40.000 kirkegængere til de cirka 1400 årlige gudstjenester.
Flertals- og mindretalspræsterne fra Sydslesvig mødes jævnligt med de danske kolleger, og der er et godt samarbejde på tværs af lande- og sproglige grænser. Det samme gælder i menighederne. - Folkekirken i Danmark har en folkelig naturlighed over sig, som vi også oplever hernede. Der er en bred accept af og tillid til kirken blandt mindretallet i Sydslesvig, siger provsten. - Og samtidig er vi begunstiget af en opmærksomhed fra Danmark, der betaler vore præster. Så Dansk Kirke i Sydslesvig er en sprællevende 100-årig, der på mange måder aldrig har haft det bedre. Alligevel kan tidens samfundstendenser også mærkes i de sydslesvigske kirker. - Vores fremtid er i høj grad
Dansk Kirke i Sydslesvig kan i år fejre 100-års jubilæum i en tid med pandemirestriktioner og kontaktbegrænsninger. Kirken har dog overlevet krig og geografisk spredning, og med initiativer som for eksempel denne udendørs gudstjeneste i bil ved Harreslev Kirke holdes gejsten oppe hos menighederne. Arkivfoto: Lars Salomonsen
lige så kompleks som vore tyske naboers. Demografien har ændret sig, og vi lever i en tid, hvor efterspørgslen efter kirkelige handlinger er dalende, siger provsten. Der har de seneste år været et markant fald i antallet af dåbshandlinger, og selv når børn døbes, bliver de ikke automatisk medlem af kirken, da tysk lov har en »religiøs myndighedsalder« på 14 år.
Færre frivillige - Der er et efterslæb, som vi bliver påvirket af, og vi har kun en kirke, hvis vi også har en menighed. Samtidig er stor brug for nye frivillige, når vi for eksempel oplever generationsskifter. Og rigtig meget af vores arbejde hviler på frivillige, siger Hasse Neldeberg Jørgensen. Den igangværende pandemi trækker også sine spor i kirkerne. For selv om præsterne er iderige og onlinegudstjenester rækker et stykke, så kan det fysiske sam-
vær kan ikke erstattes. For en kirke er andet og mere end gudstjenester. Det er også sjælesorg og socialt samvær. - Vi kan mærke tydeligt savnet, når vi ikke kan synge sammen. Og det har ikke været tilladt i et år. Salmesangen bærer i høj grad gudstjenesten og menighedens medleven, siger provst Hasse Neldeberg Jørgensen. Heldigvis er Dansk Kirke i Sydslesvig en sej størrelse, der har overlevet en krig og eksisteret som mindretalskirke i en region, hvor flertalsbefolkningen engang så skævt til mindretallet. Det giver en indre styrke, der stadig mærkes. Også i dagligdagen, hvor 26 menigheder fordelt ud over cirka 5500 kvadratkilometer Sydslesvig formår at samarbejde trods de store afstande. - Der er langt fra Holtenå til Kappel, men der er stadig et stort folkeligt engagement. Folk har ikke glemt, at der er en kirke, siger provsten.
100-års kirkejubilæum med prinsessebesøg og SSW-valg Prinsesse Benedikte og biskop Marianne Christiansen er blandt gæsterne ved 100-års jubilæet for Dansk Kirke i Sydslesvig, der finder sted den 26. september. SSWs præstation i valgkampen samme dag vil også blive fulgt ved receptionen. JUBILÆUM Kasper Skovse ks@fla.de
Provst Hasse Neldeberg Jørgensen har skrevet om Dansk Kirke i Sydslesvig. Arkivfoto: Martin Ziemer
Flensborg. Dansk Kirke i Sydslesvig fejrer 100-års jubilæum den 13. maj 2021, men Kirkerådet har efter nøje overvejelse af coronapandemiens mulige indflydelse på fejringen besluttet, at fejringen af jubilæet udskydes til søndag den 26. september. Med i overvejelserne har været tidsperspektivet for coronavaccinationerne i Tyskland og Danmark, så flest mulige kan deltage, sommerog efterårsferier samt valget
til forbundsdagen samme dag den 26. september, hvor SSW stiller op. - Det er vores håb, at også de danske gæster i dagens videre forløb vil have en interesse i at følge med i arrangementer omkring dagens valgresultat, fortæller provst Hasse Neldeberg Jørgensen. Jubilæumsfesten den 26. september indledes med en festgudstjeneste og efterfølgende reception, hvor der vil blive taget hensyn til de på det tidspunkt gældende corona-regler. Som udgangspunkt er planen at fejre gudstjenesten i et telt ved A.P. Møller Skolen i Slesvig.
Blandt de inviterede er prinsesse Benedikte, biskop Marianne Christiansen og generalkonsul Kim Andersen, der alle har givet tilsagn om at komme. Derudover inviteres repræsentanter fra mindretallets organisationer, Nordkirche, kirkeministeren samt Sydslesvigudvalget og kirkeudvalget. Op til selve jubilæet præsenteres Dansk Kirke i Sydslesvigs jubilæumsbog ved et arrangement for en indbudt kreds i Helligåndskirken den 12. maj.