Magasinet Arbejdsgiverne nr. 10

MAGASINET Nr. 10 · 17. oktober 2018 109. årgang

Web-anmeldelser kan koste dig kunder Hver tredje kunde tjekker andre kunders anmeldelser af håndværkerfirmaer online, før de ringer. Det kan koste kunder – eller få din virksomhed til at blomstre.

Læs om tre firmaers erfaringer. Få fem gode råd.

LÆS SIDE 4

Kommunikation Aftale Pris Tilfredshed Oprydning

Samlet vurdering

Super resultat! Fik monteret ny radiator og udskiftet rør på aftalt tidspunkt og til særdeles rimelig pris. Bedste VVS oplevelse jeg har haft :-)

Super Carport...

Meget tilfreds hele vejen igennem. Hurtig levering.

Hurtig montering. Kan godt anbefales til alle Jer andre..

Find nogle andre!

Har oprettet en profil her på trustpilot, blot for at advare mod firmaet, som efter (ulovligt) elektrikerog vvs arbejde i vores lejlighed har vist sig være inkompetente og uærlige.

Fusionsgrundlag for Tekniq og Arbejdsgiverne bygges op i efteråret HE Marine får Arbejds­ givernes Energipris 2018 for energibesparelser på tankskibe Skærp kontrol af CEmærkning – riv bygninger ned om nødvendigt

oktober KUNDE-ANMELDELSE

4

38

ROYAL DØRÅBNING I FINLAND

kontroller BLEV DER I 2018 LAVET AF CE-MÆRKNING

14

ORDBLIND OG VINDER AF METALINDUSTRIENS LÆRLINGE PRIS 2 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

6 7 8 9

Kunde-anmeldelser på web kan give eller koste kunder Brugeranmeldelser fik Sørens vvs-firma til at brage frem Fem gode råd om brugeranmeldelser Værsgo – to flasker rødvin for en anmeldelse Storbykunder finder håndværkere på nettet

10 De korte nyheder 12 JURA: Krypterede mails bliver et krav 14 Kasper bagerst i skolen – forrest i håndværkerfeltet 16 Jan svejser sin egen fremtid sammen 17 Frederik kan bygge alt ud af jern 18 Forældremøde på værkstedet 20 Ulrik og Martins tips til at holde en normal arbejdsuge 23 Kommune kan ikke beregne lovet million-besparelse 24 Ingen kontrol af CE-mærkning i halvandet år 25 EKSPERT: Kom nu op af stolen – der er behov for kontrolbesøg 26 Stærkere kontrol af CE-mærkningen – tak!

28 Blikkenslagere samlet for at få ændret uddannelsen 29 Arbejdsgiverne i medierne 30 Neddrosling giver store besparelser til søs 32 Kurser – efterårets kursustilbud 2018 33 Tårnbyggere må bygge to tårne for at skabe udsigtstårn 34 Tårnbyggerne i skoven 36 Foreningsnyt – Grundlag for fusion bygges op 38 En kronprinsesse kan skaffe ordrer 40 Navnenyt 42 Leverandører & partnere 44 Ærlig talt!!

Lad os få håndværkere ind i folkeskolen

STÆRKERE ORGANISATION TIL FORDEL FOR DIN VIRKSOMHED Værdi og vækst hos medlemsvirksomhederne. Det er det over­ ordnede mål i den strategi, som vi i 2018 har vedtaget og nu implementerer i Arbejdsgiverne.

Værdi og vækst for din virksomhed er også det overordnede mål, når vi i disse måneder undersøger, analyserer og forbereder et beslutningsgrundlag for en fusion med vores mangeårige konkurrent Tekniq. Jeg er stærkt optaget af, at Arbejdsgiverne skal kunne give den højest mulige værdi for kontingentet både i dag, i morgen og om fem og ti år.

En enig hovedbestyrelse tror på, at en fusioneret fælles organisation kan gøre det bedre end de to nuværende organisationer hver for sig. Arbejdsgivernes og Tekniqs medlemsvirksomheder har mange ligheder og trækker på mange områder på de samme ydelser hos eksperter i organisationerne. Begge organisationers medlemmer arbejder inden for byggeri og industri med tekniske løsninger som speciale.

Begge organisationer er stærkt forankrede lokalt med aktive lokalafdelinger.

Sammen har vi alle muligheder for at skabe mere værdi for medlemmerne med en stærkere ny organisation i Odense og Glostrup med flere faglige, juridiske og digitale kompetencer og kraftigere gennemslagskraft i medierne og i det politiske spil. Jeg har sammen med næstformanden og direktøren været rundt på samtlige regionsmøder for at præsentere visioner-

MAGASINET ARBEJDSGIVERNE ISSN 2596-6367

UDGIVER: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jan Kristensen Mobil: 21606929 jak@arbejdsgiverne.dk REDAKTION Morten Ravn mra@arbejdsgiverne.dk Amalie Klitgaard akl@arbejdsgiverne.dk

ANNONCESALG Rosendahls Mediaservice Mediakonsulent Kasper Kristensen Tlf.: 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

TRYK Rosendahls a/s

Abonnement Kr. 480,00 ex. moms.

Forside Illustration, Rikke Marie Nielsen

Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2485.

LAYOUT: Rikke Marie Nielsen, Rosendahls a/s

“

JEG ER STÆRKT OPTA­ GET AF, AT ARBEJDS­ GIVERNE SKAL KUNNE GIVE DEN HØJEST MULIGE VÆRDI FOR KONTINGENTET BÅDE I DAG, I MORGEN OG OM FEM OG TI ÅR. FLEMING FREDERIKSEN

ne og tankerne bag fusionsforslaget.

Det er vigtigt for mig som formand, at vi får vendt alle plusser og minusser i debatten inden en beslutning på generalforsamlingen.

Jeg har på disse møder mødt spørgsmål om industrivirksomhedernes rolle i en samlet organisation. Som industrimand er jeg garant for, at industrimedlemmer også kan glæde sig til markante fordele og værdi for kontingentet i en samlet organisation.

Fleming Frederiksen formand for Arbejdsgiverne

En elektronisk udgave af dette magasin og tidligere udgaver kan læses på: www.magasinetarbejdsgiverne.dk Følg Arbejdsgiverne på LinkedIn og Facebook

#10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 3

KUNDE-ANMELDELSER PÅ WEB KAN GIVE ELLER KOSTE KUNDER Brugeranmeldelser på nettet vokser med høj hast. De har stigende betydning for håndværkerfirmaers omdømme og omsætning, siger både firmaer og eksperter.

TEKST: AMALIE KLITGAARD

”Skandaløs kundeservice” og ”Stol ikke på firmaet, hold jer væk!”

Sådan står der om det første håndværkerfirma, du søger efter på nettet.

Søgningen på næste firma siger ”Jeg er 100 % tilfreds” og ”Glimrende handel.”

Hvem ville du vælge?

Så konkret er den nye digitale virkelighed for de mange kunder, der leder efter vvs’ere og el-installatører via web. Med et par søgninger kan kunderne hurtigt finde andres vurderinger på brugeranmeldelseshjemmesider - og vælge deres håndværker.

33 procent af alle finder deres håndværkere via internettet, viser en Bolius-undersøgelse.

- Det har helt klart en betydning for vores virksomhed med brugeranmeldelser.

Folk har behov for at læne sig op ad andres udtalelser, understreger Glen Olsson fra firmaet Olsson & Pedersen, der laver carporte og overdækninger.

Afspejler virkeligheden Egentligt er de fysiske og online anbefalinger én side af samme mønt, fortæller Antonia Erz, postdoc ved Institut for Afsætningsøkonomi ved CBS. - Vi er afhængige af mund-til-mund-metoden med alle de services, som ikke Glen Olsson

4 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

er håndfaste produkter. Sådan har det altid været, men meget af det bevæger sig online til sociale medier og brugeranmeldelseshjemmesider. Især med ”niche-services”, folk ikke har megen erfaring med eller ikke bruger ofte – som en håndværker til sin bolig. Dér bruger vi andres holdninger til at tage et valg, siger hun.

“

DET HAR EN KOLOSSAL BETYD­ NING MED BRUGER­ ANMELDELSER, NÅR FORBRUGERE FØRSTE GANG VÆLGER ET FIRMA

- Det har en kolossal betydning med brugeranmeldelser, når forbrugere første gang vælger en ny butik. Hvis man er det mindste i tvivl om, at det er en troværdig butik, googler man dem eller går på en brugeranmeldelseshjemmeside. Hvis det er dårligt anmeldt, kontakter man nok ikke firmaet.

FDIH’s medlemmer er hovedsageligt webshops, men han er sikker på, at fysiske håndværkerfirmaer også kan rammes på deres økonomi, hvis deres omdømme har det skidt på internettet.

- Det, du sælger som håndværker, er ikke standardvarer. Derfor vil mange af os enten spørge nogle, vi kender, eller kigge på internettet. Derfor er det en god idé at lægge anmeldelserne op på sin hjemmeside, så man kan vise, at man er et ordentligt firma, understreger han.

Der er dog et par gråzoner, man skal være opmærksomme på med brugeranmeldelserne.

Skævvridende testsider Faktisk ville 70 procent af de adspurgte danskere i en undersøgelse fra 2014 fravælge at handle hos en virksomhed, hvis der lå dårlig omtale online. Samme undersøgelse viser, at 39 procent af alle danskere altid eller ofte søger efter omtale af en virksomhed online.

Det kan Henrik Theil, kommunikationschef i Foreningen for Dansk Internethandel genkende.

Håndværkerfirmaer, der betaler til Trustpilot, får en betydeligt bedre score end dem, der ikke betaler. En undersøgelse fra netbureauet Dwarf viser, at de firmaer, der ikke betaler, i snit har en score på 5,8, mens de betalende firmaer har et gennemsnit på 8,6.

Forskellen er, at brugeranmeldelseshjemmesiden sender de betalendes firmaers kunder en mail med en opfordring til at skrive en vurdering efter endt handel.

KUNDE-ANMELDELSER

Det samme kan virksomheder selv vælge at gøre.

Det betyder, at der er flere tilfredse kunder end negative, der skriver en anmeldelse, da andre normalt kun reagerer, hvis de er sure og vil brokke sig, fortæller Henrik Theil fra FDIH. Selve menneskets psyke gør, at denne skævhed bliver endnu større. Antonia Erz fra CBS forklarer, at vi har en tendens til at stole mere på negative anmeldelser end på positive.

Alle registrerede cvr-numre er med, men som abonne­ rede firma kan man tilkoble en opfordring til anmeldelse til en faktura-mail. Alle kan anmelde firmaerne, men fleste firmaers anmeldelser bliver verificeret med faktu­ raer. Anmeldelser kan ikke ændres af kunden og kan kun slettes, hvis de er falske.

Usande spejlbilleder Historier om falske negative anmeldelser fra konkurrerende virksomheder og falske positive anmeldelser fra familie og venner har flere gange været oppe i medierne. Der findes dog ingen tal på dette.

For at komme det til livs udstedte forbrugerombudsmanden i 2015 regler om falske anmeldelser.

Det er Forbrugerrådet Tænks indtryk, at det har haft en god effekt. Alligevel skal

Alle håndværkere i Danmark baggrunds­ tjekkes og overvåges i forhold til konkurs-ri­ siko, garantiordninger og autorisationer. Alle kan anmelde firmaet, og anmeldelser kan kun slettes, hvis de er falske eller bryder retningslinjerne.

Firmaer skal melde sig ind i Håndværker, og de skal selv invitere kunder til at skrive en anmeldelse. Det opfordrer Hånd­ værker til, så længe opfordringerne ikke sker selektivt. Alle kan anmelde firmaet, og anmeldelser kan ikke slettes af virksom­ heder, medmindre de er falske. Dog kan kunder slette deres anmeldelser.

man ikke lade brugeranmeldelser stå alene, selvom de er et godt pejlemærke, siger jurist ved Forbrugerrådet Tænk, Paula Brammann: - Brugeranmeldelser bliver helt klart brugt af forbrugerne, især når det kommer til nye virksomheder eller tvivlspørgsmål. Der kan dog stadig findes falske anmeldelser, og opfordringer til kunder om at anmelde virksomheden kan skabe et forkert og mere positivt billede. Derfor opfordrer vi forbrugerne til at kigge efter kvalifikationsordninger hos firmaerne.

Kunder af virksomhe­ der, der er abonnen­ ter hos Trustpilot, får ofte tilsendt opfor­ dringer til at skrive en anmeldelse. Alle kan anmelde firmaet, og anmeldelser kan ikke slettes af virksomhe­ der, medmindre de er falske eller bryder retningslinjerne. De kan dog redigeres og slettes af anmelderen.

Alle kan anmelde virksomheder, men der er ikke en kon­ trolinstans som på brugeranmeldel­ seshjemmesider.

Falske anmeldelser kan meldes til Go­ ogle eller Facebook og derefter slettes.

#10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 5

BRUGERANMELDELSER FIK SØRENS VVS-FIRMA TIL AT BRAGE FREM Da Søren Iver Nissen startede sin virksomhed i 2013 valgte han at oprette en bruger på Anmeld-håndværker.dk. Det har givet kunder.

TEKST: AMALIE KLITGAARD

Når du er helt ny virksomhed inden for branchen, ligger det første store stykke arbejde i at få kunder i butikken. Her betyder et godt omdømme og høj troværdighed meget. Men hvordan får man lige det?

lave en anmeldelse efter endt handel.

Det synes håndværkere er troværdigt, fordi alle anmeldelserne bliver verificeret af brugeranmeldelseshjemmesiden, og dermed kan det ikke være hans familie, der skriver de positive anmeldelser.

Brugeranmeldelseshjemmesider, mener Søren Iver Nissen, der siden opstarten af sin enkeltmandsvirksomhed har været en del af Anmeld-håndværker.dk.

- Det var en god måde at få firmaets navn spredt på ved at skabe synlighed og vise kunder, at man er ordentlig. Det er nemt nok at sige til en kunde, at man er dygtig, men de stoler ikke altid på én. Der kan anmeldelser hjælpe, fortæller han.

Derfor er den høje vurderingsrate ifølge Søren Iver Nissen et tegn på, at han har en god forretning. De viser dog ikke hele sandheden, da det især er yngre menneske i København, der anmelder Søren’s Vvs, der ligger på Sydsjælland: - I lokalsamfundet her omkring Præstø kører det meget mund-til-mund, men i Københavnsområdet bruger de unge medierne utroligt meget. Man kan også se, at firmaerne i København har mange flere anmeldelser end os andre.

Hans score på anmeldelseshjemmesiden har hele tiden ligget helt i top. Da han i 2018 vælger at skifte navn på sit vvs-firma fra Service Søren til nuværende Søren’s Vvs, var han derfor bange for at skulle vinke farvel til sit gode omdømme på internettet.

Heldigvis kunne anmeldelserne overføres til det nye firma.

Ærlighed er god forretning Det er Søren Iver Nissen glad for, fordi han synes, at Anmeld-håndværker.dk er den mest troværdige hjemmeside.

- Nogle af de andre virkede useriøse, fordi man kunne slette dårlige anmeldelser.

Det er noget fis. Det kan man ikke her, og så kan man se, om vi kommer til tiden, overholder priserne og alt muligt. Hvis jeg skulle have en håndværker, vil jeg ikke have en med dårlige anmeldelser, men man skal da kunne stole på det.

Mor kan ikke anmelde Anmeld-håndværker.dk sender opfordringer ud til hans nye kunder om, at 6 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

SØREN’S VVS Abonnent på Anmeld-håndvær­ ker.dk siden 2017 (hed tidligere Service Søren) Ejer: Søren Iver Nissen Ansatte: 1 Hjemsted: Præstø, Sjælland Hjemmeside: sorens-vvs.dk

KUNDE-ANMELDELSER

FEM GODE RÅD OM BRUGERANMELDELSER

En positiv anmeldelse kan du bruge aktivt i din kundepleje. Reager positivt på din kundes tilfreds­ hed. Det virker positivt på kommende kunder, at du sætter dig ind i kundens oplevelse, takker og skriver et personligt svar under anmeldelsen. Får du man­ ge anmeldelser, så kan sva­ ret være helt kort – måske bare et ”like”.

n negativ anmeldelse kan du stadig gøre noget ved.

E Du kan for eksempel tage direkte kontakt til kunden, tilbyde en løsning - og bede personen om at fjerne el­ ler ændre anmeldelsen. Hvis personen ikke vil eller kan det, kan det være en god idé kort og faktuelt at besvare anmeldelsen på mediet.

usk, at nye potentielle kunder H læser med. Derfor skal du ved en negativ anmeldelse ikke diskutere med kunden.

vad skal jeg så skrive?

H Det er en god idé at tage ansvar, være ærlig og tilpasse svaret til kunden.

Undskyld, hvis der er lavet egentlige fejl.

n negativ, falsk anmeldelse kan både være skrevet E af en person, der aldrig har været kunde, eller indehol­ de helt eller delvist usande oplysninger, falske anklager eller injurierende beskyldninger. Her er der kun en vej frem – straks at rapportere anmeldelsen til udbyderen af brugeranmeldelseshjemmesiden – eller klage til for­ brugerombudsmanden.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

De fem gode råd er udformet ud fra guiden ”Sådan besvarer du dine online anmeldelser” af SafeOnNet . #10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 7

VÆRSGO – TO FLASKER RØDVIN FOR EN ANMELDELSE Hvordan får man branchens bedste score over flere år på Trustpilot?

Det gør man hos Olsson & Pedersen ved at sende to flasker rødvin til kunden efterfulgt af en mail, hvor de pænt spørger, om kunden kunne have lyst til at anmelde firmaet.

TEKST: AMALIE KLITGAARD

- Jo flere opgaver, jo flere anmeldelser. Jo flere anmeldelser, jo flere opgaver. Det gør godt og er med til at skabe ringe i vandet og få virksomheden til at vokse.

Sådan fortæller Glen Olsson, den ene ejer af firmaet Olsson & Pedersen, som laver carporte og overdækninger i galvaniseret stål. Siden firmaet skiftede navn i 2015 har de haft en strategi med brugeranmeldelser på Trustpilot i fokus – og det med god effekt. I det første halvår af 2018 er firmaet vækstet med 30 procent.

Men i stedet for at betale flere tusinde kroner til Trustpilot for at få dem til at sende en opfordring om at skrive en anmeldelse til kunderne efter en opgave, sender de selv to flasker rødvin kvit og frit med en opfordring til at bruge fem minutter på at lave en anmeldelse.

- Vi tænkte, at vi skulle distancere os fra vores konkurrenter. Det har virket over al forventning. De sidste to år har vi haft den bedste score i branchen på Trustpilot, og det har helt klart motiveret vores kunder til at købe hos os, siger Glen Olsson.

Høj pris kræver kundetillid Ifølge Glenn Olsson er det især på grund af firmaets profil, at Trustpilot virker godt. En overdækning koster 40.000 kroner og opefter, og derfor er det i høj grad en tillidssag mellem virksomheden og kunden. Her skaber brugeranmeldelser tryghed.

- En ting er at have en pæn hjemmeside med gode billeder og tekster, men kunderne tjekker os ud på brugeranmeldelseshjemmesiderne. Den gode score har bestemt en effekt, fordi det skaber noget ekstra tryghed for mine kunder.

8 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

Hvis du er en ny virksomhed eller har mange private kunder, vil han derfor stærkt anbefale andre at opfordre kunder til at skrive anmeldelser på Trustpilot eller andre steder.

- Folk har behov for at læne sig op ad andres udtalelser.

OLSSON & PEDERSEN Har brugt Trustpilot.dk siden 2015, abonnerer ikke Ejer: Glen Olsson og Leif Peder­ sen Ansatte: 2 Hjemsted: Hadsund og Randers Hjemmeside: olssonogpeder­ sen.dk

KUNDE-ANMELDELSER

STORBYKUNDER FINDER HÅNDVÆRKERE PÅ NETTET Når fynske Falch VVS Teknik får henvendelser fra kunder på baggrund af brugeranmeldelser, bor de for det meste i Odense. I mindre byer bruges mund-til-mund-metoden.

TEKST: AMALIE KLITGAARD

Michael Falch startede sin virksomhed for tre år siden, og han så straks fordelen ved at være på håndværker.dk - især i Odense-området. En årsag var, at han var nyetableret, og derfor endnu ikke havde en fast kundeskare. En anden årsag var, at storby-kunderne i Odense var og er mere tilbøjelige til at vælge en vvs’er ud fra brugeranmeldelser.

- I Svendborg oplever jeg, at kunderne er meget lokale og vælger firmaer, som de eller deres forældre altid har brugt.

I Odense er de vant til et større udvalg og kigger derfor lidt mere udad, siger Michael Falch.

Når de første gode anmeldelser er rullet ind, behøver man generelt ikke tænke mere over brugeranmeldelser, siger han.

I Michal Falchs optik gør det nemlig ingen forskel, om man har 30 eller 50.

- Jeg har nok nu, så nu gør jeg ikke mere.

Men det er helt klart en fordel i starten, fordi det er en måde at blive fundet på.

En slags reklame.

FALCH VVS TEKNIK Abonnent på Håndværker.dk siden 2014 Ejer: Michael Falch Ansatte: 1 Hjemsted: Odense Hjemmeside: falchvvsteknik.dk

Derfor bruger han især brugeranmeldelser til at komme i kontakt med andre eller nye kunder.

Skønt valget af lige netop håndværker. dk var lidt tilfældigt, var valget af en håndværker-anmeldelsesside ikke: - Det er en fordel, at håndværkerne er samlet. Hvis en kunde har brugt en murer og er tilfreds, så er personen mere tilbøjelige til at vælge en vvs’er fra samme hjemmeside, fordi de stoler på den.

De første er de vigtigste Helt overordnet er det vigtigt med gode anmeldelser. Michael Falch mener dog ikke, at de kommer ved at komme med en opfordring, selvom han har gjort det et par gange. I stedet for virker det at gøre et godt stykke arbejde og holde sine aftaler så godt som muligt.

#10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 9

DE KORTE NYHEDER ROBOTTER I LØVENS HULE Der er et stort ønske hos både produktionsselskabet og fra ’Løverne ’ om at få flere tech-virksomheder med i Løvens Hule på DR, når der optages til november. De to serieiværk­ sættere Christian Stadil og Jesper Buch har allerede tidligere vist stor interesse for og investeret i tech-virksomheder, men med tilføjelsen af den nye ’Løve’, Peter Warnøe, er inte­ ressen yderligere skærpet. Peter Warnøe er administreren­ de direktør i Nordic Eye, der investerer i tech-virksomheder i Norden og Californien.

Derfor havde casterne fra Løvens Hule en stand på robot­ messen R18 i Odense hvor både udstillere og besøgende kunne henvende sig for at fortælle om deres virksomhed.

Her er de nye løver i Løvens Hule. Det er Peter Warnøe (tv.) og Jan Dal Lehrmann (th.), der fremover skal være med til at vurdere iværksætternes ideer i ’Løvens Hule’ på DR1.

ER ROBOTTER EN GOD IDE I DIN VIRKSOMHED? Industrikonsulent Edvard Lorentzen var blandt robotter og droner, da Arbejdsgiverne ind­ tog robotmessen R-18 i Odense i september.

Sammen med samarbejdspartneren Gain & Co tilbydes en screening af automationspo­ tentialet i en virksomhed – herunder robotter.

Dette tilbud var med på hylderne til eventuelt kommende medlemmer på messen. Langt de fleste fremstillingsvirksomheder har manuelle processor, som kan overtages af robotter. For medlemmer er screeningen i øvrigt et gratis tilbud med besøg på virksomheden, analyse og notat samt opfølgende møde. For Arbejds­ giverne gav robot-messen en række henven­ delser, der nu skal arbejdes videre med.

DROP

BESPARELSERNE! Dansk Metal var med til at lægge pres på regeringen med helsides annoncer i en række landsdækkende dagblade lige op til regeringens fremlæggelse af et udspil omkring erhvervsuddan­ nelserne i uge 37. Drop besparelserne, lød hovedbudskabet. De kommende politiske forhandlinger vil vise, hvor sagen lander. I udspillet er der lagt op til at tilføre to milliarder kroner til området.

10 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

FLERE STRESSER RUNDT – OG DET KOSTER Der var næsten 300.000 flere stressede danskere i 2017, end der var 2010. Det er en stigning på 4,3 procent, hvilket en ny undersøgelse fra Mikonomi.dk viser. Husk selv at holde øje med dine medarbejdere, for hvis de går ned med stress og i den forbindelse må langtidssygemel­ des, kan det koste virksomheden og medarbejderen dyrt. En god måde at undgå stress er, at planlægge og strukturere tiden, acceptere at alt ikke kan nås og til slut have et arbejdsmiljø, hvor det er acceptabelt at gå til chefen og sige, at man er for presset til at tage en opgave.

DANSKERNE HANDLER FOR SVIMLENDE 133,5 MIA. KR. PÅ NETTET Den årlige, toneangivende rapport Dansk E-handel stiller i 2018 skarpt på danskernes samlede forbrug på nettet, der er stærkt stigende omend præget af stadigt større konkurrence fra udlandet. Knapt halvdelen af danskerne handler nu på nettet i lande som Kina, Tyskland, USA og Storbritannien – og det er flere end nogensinde før. For­ delingstallene viser imidlertid det samme under den nye målingsmetode. ‘Rejser’ er stadig danskernes største forbrugspost med 50 pro­ cent eller op imod 67 mia. kr. af det samlede online­ forbrug, mens kategorien ‘varer’ på andenpladsen udgør 35 procent med 46 mia. kr. På tredjepladsen finder vi kategorien ‘tjene­ ster’ med 15 procent eller 20 mia. kr. af det samlede onlineforbrug.

HEJ HÅNDVÆRKER, HAR DU ET GODT RÅD? 45 procent at boligejerne bruger deres håndværker, når de søger råd, før de går i gang med et byggeprojekt, viser en ny analyse fra Bolius. Derfor er det vigtigt, at du har styr på lovgivning, håndværket og byggetekniske regler.

1.100 ELEVER FÅR KLOGERE HÆNDER Hele 30 håndværks-, produktions- og industrivirksomhe­ der slog i oktober dørene op for 1.100 elever fra Silkeborg Kommune indenfor. Det skete som en del af initiativet ”Kloge Hænder”, hvor skoleeleverne får en introduktion til håndværks­ fagene. Idéen var at åbne deres øjne for, hvor mange spændende muligheder brancherne indeholder.

BVADRR – SÅ HELLERE VÆRE SMED! Den unge mand på billedet ser ikke særlig begejstret ud med udsigt til l… i bleen.

Det kaldes Skills-stafet, når 300 elever fra 8.-klasser dyster i områder inden for erhvervsuddannelserne. Målet er på en sjov måde at få flere til at interessere sig for en fremtid uden for gymnasierne.

I grupper af tre dyster 8. klasses-elever inden for syv for­ skellige erhvervsuddannelser fra EUC Sjælland og ZBC – her får de fagene mellem hænderne og prøver dem af i sjove og anderledes rammer, mens de udforsker egne interesser inden deres forstående valg af ungdomsuddannelse.

GRATIS SKRÅTFOTOS OVER ALLE EJENDOMME Står du lige og skal tjekke en ejendoms facade, før du afgiver et tilbud? Så prøv kortforsyningen.dk. Her er 1,3 mio. billeder af danske ejendomme tilgængelige fra fire forskellige vinkler. Det er såkaldte skråtfotos, som det offentlige skal bruge til eksempelvis byggesagsbe­ handling. Disse fotos er nu ganske gratis til rådighed for private og for virksomheder. Billederne er taget i år og i 2017. Igen i 2019 bliver Danmark fotograferet, således at mate­ rialet er opdate­ ret. Kan du gætte, hvilken ejendom der ses på bille­ det?

#10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 11

JURA BJØRN BALTZER CARLSEN Juridisk Chef bbc@arbejdsgiverne.dk

KRYPTEREDE MAILS BLIVER ET KRAV Fra 1. januar 2019 bliver det et krav at kryptere en række mails.

Det kræves eksempelvis, når private virksomheder fremsender e-mails, der indeholder personfølsomme og fortrolige oplysninger som f.eks. om medarbejderes fagforbund og cpr.nr.

Datatilsynet har herved skærpet kra­ vene. Tidligere har det for den private sektor alene været en anbefaling, men ikke et krav. Den offentlige sektor har derimod siden 2000 levet med krav til kryptering af disse mails. Stramningen er en følge af Databeskyttelsesforord­ ningen, som kræver, at der foretages en risikovurdering af det, der er for­ bundet med behandling af personop­ lysninger i bred forstand.

“

DERMED BLIVER KRYPTERING AF MAILS ET EGENTLIGT KRAV OG IKKE BLOT EN ANBEFALING. Da brugen af e-mails i dag nærmest er de facto standarden for skriftlig kommunikation, indebærer det også, at kommunikationsformen har meget stor interesse for aktører, der ønsker en uretmæssig adgang til personop­ lysninger. Det har vi efterhånden set mange tilfælde af. Risikoen for, at en mail havner i de forkerte hænder via ukrypterede mails, vurderes derfor nok med rette i den høje ende af skalaen.

Da der efter databeskyttelsesreglerne stilles krav til stor omhu ved behand­ 12 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

lingen af personfølsomme og fortrolige oplysninger, er det derfor Datatilsy­ nets opfattelse, at der skal anvendes krypterede mails ved fremsendelse af personfølsomme og fortrolige oplys­ ninger. Dermed bliver det et egentligt krav og ikke blot en anbefaling.

Da medlemmernes henvendelse til juri­ disk afdeling om hjælp til løsning af en ansættelsesretlig sag meget ofte invol­ verer cpr.nr., fagforeningsoplysninger eller oplysninger om en medarbejders helbred, så er vi meget hurtigt i katego­ rien personfølsomme og fortrolige op­ lysninger. Det betyder, at fremsendelse af en mail med disse oplysninger til Arbejdsgiverne skal ske med krypteret mail. Derfor får de skærpede regler re­ levans for alle medlemmer med blot én ansat. For medlemmer med ingen an­ satte kan det vel heller ikke på forhånd udelukkes, at virksomhedsdriften på et tidspunkt nødvendiggør fremsendelse af mails indeholdende oplysninger af personfølsom og fortrolig karakter.

Så alle virksomheder bliver ramt af de skærpede krav.

Indførelse af regler og procedurer samt opsætning af de rette it-redskaber som følge af Databeskyttelsesforordningen har kostet alle virksomheder både tid og penge. Opsætning til brug for kryp­ terede mails er endnu en af slagsen.

Der findes heldigvis på markedet en løsning, som gør det enkelt og nemt med et enkelt klik at kunne fremsende en krypteret mail.

SPØRGSMÅL OM JURA? Kontakt juridisk afdeling i Arbejdsgiverne.

Vi sidder klar til at levere råd­ givning til dig som medlem.

Ring direkte til eksperterne på 6617 3333.

Mail: jura@arbejdsgiverne.dk

Da brug af krypterede mails kræver tilpasning og forberedelse, håndhæves reglerne ikke før 1. januar 2019.

Arbejdsgiverne vil derfor anbefale alle medlemmer i god tid inden årsskiftet at få styr på brugen af krypterede mails.

Pension og forsikringer samlet ét sted Så får du sparet op til pension – og du er sikret en varig indtægt, hvis du mister din erhvervsevne.

Og med indbetalingsgaranti er du sikret, at der uanset hvad betales ind på din pension helt frem til din pensionsalder.

Pakken med pensionsindbetaling og forsikringer kan fås fra 1.350 kr. efter skat.

Forsikringerne indeholder i udgangspunktet: – 111.100-222.200 kr. i Tab af Erhvervsevne (kan forhøjes op til 1.500.000 kr.)

– 300.000 kr. i livsforsikring (kan forhøjes op til 1.500.000 kr.)

– 50.000 kr. i livsforsikring ægtefælle (kan forhøjes op til 100.000 kr.)

– 150.000 kr. ved kritisk sygdom (kan forhøjes op til 450.000 kr.)

– Udvidet dækning på sundhedssikring #10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 13

KASPER BAGERST I SKOLEN – FORREST I HÅNDVÆRKERFELTET At man som ordblind klarer sig dårligt i folkeskolen betyder ikke, at man klarer sig dårligt i livet. Det er klejnsmeden Kasper Obel Andersen fra ECM Industries et stjerneeksempel på. Han har fået Metalindustriens Lærlingepris – og er i gang med to iværksættervirksomheder.

TEKST + FOTO: AMALIE KLITGAARD

Hele folkeskolen har været en lang kamp, fordi Kasper Obel Andersen er ordblind. Men nu kører det på skinner for den 21-årige mand fra Billund. Selvom ord volder ham besvær, har han tæft for at svejse.

Derfor har han modtaget Metalindustriens Lærlingepris efter at have fået 12 i sin svendeprøve som klejnsmed. Desuden har han modtaget et rejselegat fra Familien Hede Nielsens Fond og Insero Horsens til en tur til Boston.

- Jeg føler mig sindssygt stolt. Jeg havde slet ikke overvejet, at det var noget, jeg kunne vinde, siger han.

Succeserne har nemlig ikke altid ligget i kortene hos Kasper Obel Andersen.

Udenfor rammerne De første 15 år af Kaspers liv var præget af at føle sig dårligere end andre og en general irritation over folkeskolen. Det

forværredes af, at Kasper Obel Andersens ordblindhed først blev opdaget sent, så han fik ikke den hjælp, han havde brug for.

- Det var kedeligt og trælst at gå i skole.

Jeg gad ikke, fordi jeg ikke kunne finde ud af det, og så kunne jeg ikke forstå, hvad jeg skulle bruge meget af det til. Så jeg blev rastløs og sur.

Sidenhen har han flere gange tænkt over, hvorfor han skulle dunkes oven i hovedet med noveller og kommatester, når han havde et par hænder, der var skruet rigtigt på.

- Det er nederen, at det er ens barndom, som bliver brugt på en træls skolegang.

Jeg synes personligt, at folkeskolerne skulle have mere undervisning til elever, som er mere praktisk anlagt.

Heldigvis tog Kasper Obel Andersen sin skæbne i egne hænder og fik med sine forældres hjælp lov til at i at bruge hver

METALINDUSTRIENS LÆRLINGEPRIS Prisen uddeles til 25 svende indenfor hvert deres felt, der er udvalgt blandt flere hundrede indstillede. De har alle opnået karakteren 12 til svendeprøven og er indstillet af både virksom­ heden og erhvervsskolen. Prisen uddeles på Den Sorte Diamant.

I dag arbejder Kasper Obel Andersen på sin gamle lærlinge-virksomhed ECM Industries i Egtved, hvor han fortsætter med at dygtiggøre sig som klejnsmed.

torsdag og fredag på at følge serviceteknikerne i Lalandia i slutningen af 8. klasse i stedet for at sidde på en skolebænk, der ikke var lavet til ham.

Ridder på en bølge

Kasper Obel Andersen (tv.) var en af tre lærlinge fra Arbejdsgiverne, som den 27. september fik overrakt ML-prisen i Den Sorte Diamant i København. Her ses han sammen med Jan Henrik Jensen (mf.) og Frederik Carstensen (th.).

14 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

Nu ligger verden åben for Kasper Obel Andersens fødder efter 3,5 år i lære på ECM Industries, hvor han nu er ansat.

- Jeg har haft nogle supergode kollegaer, som har ført mig rundt i det hele.

Både TIG-svejse, MAG-svejse i rustfri, aluminium og sort stål. Jeg kan godt lide at få opgaver, hvor jeg selv konstruerer og finder en løsning. Jeg har fået blod på tanden, fortæller han.

BLÅ BOG

Til januar udskifter han den faste grund med bølgen blå, når han skal han aftjene sin værnepligt på Kongeskibet. Derefter er planen at flytte til Norge eller arbejde på en boreplatform for at tjene penge.

samt Univice, der producerer tablet- og mobilholdere til virksomheder.

Kasper Obel Andersen er ikke til at stoppe.

- Det har været nedtur på nedtur, lige

Hvordan han får tid, kan være svært at

indtil jeg stoppede i folkeskolen. Nu er

se. For her i Danmark har han allerede

det ren optur. Aldrig mere skole. Fra nu

meget at se til.

af skal jeg bare arbejde og have det fedt,

Kasper Obel Andersen 21 år og vokset op i Billund Uddannet klejnsmed fra Syd­ dansk Erhvervsskole.

Var 3,5 år i lære hos ECM Indu­ stries, hvor han i dag arbejder.

Modtager af Metalindustriens Lærlingepris.

Har to virksomheder – Black Eagle Productions og Univice.

griner han.

Foruden at arbejde som klejnsmed hos ECM Industries er han handicapmedhjælper et par gange om måneden og har to iværksættervirksomheder med sin kammerat: Black Eagle Production, som specialiserer sig i droneoptagelser,

KASPERS GODE RÅD TIL ANDRE FOLKESKOLEELEVER

Søg ud i praktik. Hvis man har en idé om, at det kunne være sjovt at være tømrer eller smed eller elektriker, så find nogen, der er det. Og så spørg, om du kan komme i praktik for at følge en svend i en uges tid for at se, hvordan hans arbejdsuge er. #10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 15

JAN SVEJSER SIN EGEN FREMTID SAMMEN Med et 12-tal og Metalindustriens Lærlingepris på CV’et håber den nyligt uddannede rustfast smed Jan Henrik Jensen, at han kan vælge den karrierevej, som passer ham bedst.

TEKST + FOTO: AMALIE KLITGAARD

Jan Henrik Jensen fra Terslev har altid vidst, at han skulle være håndværker.

Både hans far og farfar er nemlig uddannet maskinarbejder.

Derfor var han i 8. klasse i praktik hos en flymekaniker og en entreprenørmekaniker, men det var ikke ham. Derfor tog han på eget initiativ fat i den lokale virksomhed Herfølge Kleinsmedie i 9. klasse for at komme i praktik. Han var nemlig som mange andre folkeskoleelever i 2013 blevet ramt af lærerlockouten.

- Jeg tænkte, at jeg skulle udnytte tiden.

Det synes Herfølge var et fint initiativ.

Det gik godt, så da jeg tog på efterskole,

sagde de, at der ventede en læreplads på mig hos dem, fortæller Jan Henrik Jensen.

til svendeprøven og er blevet indstillet af både sin praktikvirksomhed og sin tekniske skole.

De holdt, hvad de lovede – og mere til.

- Det har været et godt sted at være, fordi vi laver meget forskelligt. Hvis man vil, får man lov til en hel masse, så man sætter selv grænsen for, hvor meget man vil lære.

I dag er han i værnepligt på Bornholm for at få et afbræk.

- Smedearbejdet var begyndt at blive hverdag, men jeg skal arbejde som smed igen. Jeg vil også gerne læse projektleder, så jeg har noget i baghånden, hvis min krop ikke kan holde til smedearbejdet, indtil jeg engang skal på pension.

Et klap på skulderen Det alsidige arbejde på lærepladsen har båret frugt. Forleden modtog Jan Henrik Jensen Metalindustriens Lærlingepris, der uddeles til danskere, som har fået 12

BLÅ BOG Jan Henrik Jensen 20 år og vokset op i Terslev.

Er uddannet smed (rustfast) fra EUC Sjælland.

Var 3,5 år i lære hos Herfølge Kleinsmedie.

Er i dag i værnepligt på Born­ holm.

Når Jan Henrik Jensen er færdig i som værnepligtig til november, vil han ud og arbejde som smed.

16 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

Smed og lærermester Poul Erik Poulsen (tv.), nyudlært smed Frederik Carstensen og Adam Love, diplomingeniør og ejer af Kibsgaard Special­ produktion, som han overtog for tre år siden.

FREDERIK KAN BYGGE ALT UD AF JERN

BLÅ BOG Frederik Carstensen Fra Thisted.

Er nyudlært klejnsmed i Kibs­ gaard Specialproduktion ved Erslev på Mors.

Nu ansat som smed i samme firma.

Frederik Carstensen fra Thisted er nyudlært klejnsmed.

Den 27. september modtog han Metalindustriens Lærlingepris.

- Jeg har altid makket med biler, hvor jeg svejsede dele på. Jeg har bygget utallige hjemmelavede gokarts, markracere og sidevogne til motocrossmaskiner. Jeg har altid skilt ting ad og samlet ting, fortæller Frederik Carstensen, der er nyudlært klejnsmed i Kibsgaard Specialproduktion ved Erslev på Mors.

Han gik egentlig på Thy Produktionsskole, da en lærer fik øje på, at han var usædvanlig god til at svejse og spurgte ham, om det ikke var noget at blive smed. Derefter startede han på grundforløbet på EUC Nordvest Hans erfaring i at arbejde med jern og maskiner gav ham en god start på både skoleforløb og læretid. Han sluttede med et 12-tal for sit svendestykke.

- Der er ikke noget, man ikke kan bygge ud af jern. Det er modellervoks. At få en hel dynge forskelligt jern og modellere det sammen til noget, man slet ikke havde forstillet sig. Du går fra ingenting til den mest mystiske ting, du har set, fortæller han.

Mange specialopgaver Virksomhedens ejer Adam Love fortæller, at hans tilgang har været at investere i Frederik, så han efterfølgende kunne bidrage i virksomheden, da der er stor mangel på smede. Han sendte ham eksempelvis hurtigt på et svejsekursus, hvor han var væk i to uger. Herefter havde han certifikat på, at han må arbejde med bygningstål.

- Det er en stor investering for en lille virksomhed. Vores tilgang har været at få ham gjort dygtig hurtigt, siger Adam Love, der kun har rosende ord om den nyudlærte svend.

- Han tager en ære i sit arbejde. Det skal være helt rigtigt det, han laver, siger han.

Frederik Carstensen vil gerne blive i virksomheden en del år frem.

- Det er noget nyt, vi laver hver dag, da vi er et lille firma. Du kommer ud og ser en masse ting og laver alt lige fra en skovl til et klokketårn. Det er varieret arbejde, og så er det nogle lidt mystiske mennesker der har lidt personlighed, siger han.

TEKST OG FOTO: MORTEN RAVN

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

#10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 17

FORÆLDREMØDE PÅ VÆRKSTEDET Hvordan får vi flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse?

Det handler om forældrene, mener Yding Smedie & Maskiner i Horsens – og inviterede til forældremøde på værkstedet.

TEKST OG FOTO: AMALIE KLITGAARD

Når forældrene til eleverne på Gedved Skole kører på hovedvejen Egebjergvej mod Horsens, kører de lige forbi et stort industriområde. Måske skænker de firmaerne en tanke. Måske ræser de forbi.

En aften i august blev de dog tvunget til at dreje fra. For her havde virksomheden Yding Smedie & Maskiner i samarbejde med Horsens Kommune inviteret forældrene fra 7., 8. og 9. klasse på Gedved Skole til forældremøde blandt landbrugsmaskiner og i kontorlandskaber.

Af med skyklapperne Formålet var at flå skyklapperne af forældrene og få dem til at overveje, om deres børn måske selv skal dreje af ved erhvervsuddannelserne på den uddannelsesmotorvej, som for de fleste fører direkte til gymnasiet.

18 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

- Jeg tror, at det ofte bunder i uvidenhed og forudindtagethed, at vi rådgiver vores børn til det, erkender Charlotte Bay Kronow, der er selvstændig akupunktør og fysioterapeut og mor til et barn på Gedved Skole.

Det kan aftenens forældremøde på Yding Smedie & Maskiner dog have rykket ved, siger hun.

- Det her er et smaddergodt initiativ, for jeg har lært noget om, at der er mange uddannelser samlet på et sted. Og så har jeg set, hvad det egentlig handler om. Jeg ville intet have imod, hvis mine børn tog en erhvervsuddannelse.

Gymnasial fastlåsning En anden mor, Malene Bendix Maaberg, som er teamleder i et forsikringsselskab, har også fået åbnet sin verden.

- Jeg vil gerne have mine børn til at tænke over mulighederne, så de ikke låser

YDING SMEDIE & MASKINER Ejer og direktør: Jeppe Rasmus­ sen.

Ansatte: 50 Speciale: Maskinhandel, sme­ devirksomhed, vvs-arbejde og reparation af entreprenør- og landbrugsmaskiner.

Hjemsted: Gedved ved Horsens Hjemmeside: www.ysm.dk

sig fast på gymnasiet, fordi deres venner gør det. Fordi deres forældre har gjort det. Fordi de skal. Men jeg har svært ved at få mine børn til at gå i den retning på grund af min baggrund. Så det her er godt.

Flere undersøgelser viser, at de unges uddannelsesvalg bliver påvirket af deres nære relationer som familie, venner og skolekammerater - og en helt ny undersøgelse fra tænketanken DEA viser, at kun 5 procent af forældrene til unge i

9. klasse anbefaler deres børn at tage en erhvervsuddannelse.

Så måske er Yding Smedie & Maskiner ikke helt forkert på den ved at invitere forældrene ind.

Alle valgte gymnasiet Mens noget af aftenen for forældrene fra Gedved Skole foregår på helt klassisk vis med lærere, der gennemgår karaktersystemer og klassefester, foregår meget også i Yding Smedie & Maskiners produktionshal.

Her er den ene af rundviserne, direktør Jeppe Rassmussen, i sit es, dømt ud fra hans begejstrede ordstrøm.

- Her til aften har vi fået en reservedel til en maskine, som kommer fra Tyskland.

Den skal vi sætte på en maskine i morgen, og så …

I Horsens Kommune kommer alle elever fra 5. klasse og op på virksomhedsbesøg, så de kan se, hvilke jobmuligheder der findes. Denne gang var det som noget helt specielt forældrenes tur. Jesper Rasmussen viste rundt.

Et halvt år tidligere havde han hørt, at stort set ingen af eleverne fra den 9. klasse på Gedved Skole, der gik ud i 2018, tog en erhvervsrettet uddannelse.

Det kunne ikke passe, tænkte han. Men i stedet for at ryste på hovedet, tog han

aktion og inviterede forældre indenfor i virksomheden.

- De unge mennesker bliver præget af deres forældre, og hvis de tror, en mekaniker er en, der bare ligger og hamrer …

Det er jo forkert. Der skal IT-kundskab til. Jeg tænkte, at det ikke kunne være andet en manglende information.

Åben dit værksted Yding Smedie & Maskiner har en international profil med mange karrieremuligheder og et utal af forskellige stillinger – som lagerdisponent, revisor, jordbrugsteknolog, landmand og produktionsteknolog.

Det budskab har både politikere, medier og skoler forsøgt at få ud til befolkningen – uden stor slagkraft. Derfor tror direktøren Jeppe Rasmusen på, at der skal andre løsninger på bordet for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Som forældremøder på virksomhederne.

- Flere virksomheder burde gøre det samme, og det tror jeg kommer til at ske.

Vi er i samme højde som forældrene, og det tror jeg hjælper, siger han.

KUN HVER FEMTE ELEV ØNSKER AT STARTE PÅ EN ERHVERVSUDDANNELSE

STU Øvrigt = 1,4 % = 6,1 % Erhvervsuddannelse = 19,4 %

Mens forældrene blev vist rundt i Yding Smedie & Maskiner var to montører i sving for næsen af dem med at reparere en kartoffeloptager, som skulle være færdig til morgenen efter.

Gymnasial uddannelse = 73,1 % #10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 19

ULRIK OG MARTINS TIPS TIL AT HOLDE EN NORMAL ARBEJDSUGE I snit arbejder en selvstændig to dage mere per uge end sine svende – og holder mindre ferie. Sådan behøver det ikke være. Læs interviewet med to ejere, der gør en indsats for en kortere arbejdsuge med plads til familien.

TEKST: JAN KRISTENSEN

Ulrik Skov Med en typisk arbejdsuge på under 40 timer har vvs-installatør Ulrik Skov en ganske atypisk arbejdsuge for en selvstændig. Tre dage om ugen henter Svendborg-mesteren – med tre ansatte svende og en lærling – sine børn omkring klokken 15.

- Jeg lavede en forretningsplan på installatøruddannelsen i 2005. Her skrev jeg også ind, at jeg ville have en normal arbejdsuge, den dag jeg fik børn. Og det er lykkes. Det er undtagelsen, at jeg arbejder mere end 40 timer – og det er sjældent, at jeg arbejder i weekenden, siger Ulrik Skov.

- Virksomheden og vores privatbolig ligger tæt ved hinanden. Det gør, at man kan lægge børnene i seng og så gå på kontoret og arbejde videre med tilbud eller fakturering. Jeg føler egentlig ikke, at jeg er voldsomt fraværende, selvom der går mange timer med arbejdet. Man kan jo også tænke på en løsning på en opgave hjemme i sofaen, siger Martin Mikkelsen.

Martin Mikkelsen Med en typisk arbejdsuge omkring 48 - 50 timer har Martin Mikkelsen fra Thorup Smed A/S, en virksomhed med 19 ansatte, den mest almindelige arbejdsuge for en ejer af en mindre virksomhed i Danmark.

Er det nødvendigt at arbejde mere end 37 timer om ugen som en svend?

Ulrik Skov: - Nej, det er det ikke. Men du skal have de rette folk ansat. Folk du kan give ansvar og opgaver, så det hele ikke hænger på dig med ti forskellige kasketter. Så skal du have kontorhjælp, så du ikke bruger din tid på det, som en blæksprutte på kontoret kan klare. Og så skal du have en forretning, der kan løbe rundt, selvom du ikke arbejder ti timer ekstra om ugen, som ellers kunne faktureres.

20 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

Martin Mikkelsen: - Jeg kunne godt drive virksomheden med en normal arbejdsuge. Så skulle jeg dog formentlig af med nogle medarbejdere, for det er mig, der sælger og skaffer opgaverne hjem.

Men jeg bliver bedre til at sortere i henvendelser og fokuserer på de gode henvendelser som kan blive til gode ordre. Det sparer timer, og der er arbejdsuger, hvor jeg møder kl. 7 og går hjem kl. 16. Men som regel arbejder jeg længere.

Hvad betyder balancen imellem arbejde og familieliv?

De fleste selvstændige holder fire ugers ferie på et helt år. Hvad gør du?

Ulrik Skov: - Jeg besluttede som sagt for 13 år siden, at jeg ville give den en skalle med lange arbejdsdage i opstarten af min virksomhed. Så ville jeg gå ned i tid, så jeg kunne være der, når vi havde stiftet familie. Det betyder, at jeg i dag har tid til at gå til fodbold med knægten. Tirsdag er min eneste lange dag – og der er jeg som regel hjemme kl 17.3018.00.

Ulrik Skov: - Vi skulle egentlig have holdt to ugers sommerferie i år, men jeg forlængede den med en uge i det gode vejr. Og så tager vi på skiferie hvert år, så jeg føler, at vi er gode til at holde ferie.

Da jeg startede virksomheden, var telefonen tændt hele ferien. Det er også slut.

Martin Mikkelsen: - Min kone arbejder også i firmaet med ansvar for økonomi, certificeringer og markedsføring. Vi har prioriteret, at hun har en kortere arbejdsuge. Vi har jo små børn, og det dur jo ikke at fortryde senere, at vi ikke har set børnene nok som små. Og så synes jeg, at det er vigtigt, at være hjemme-hjemme. Man skal ikke være på arbejde i hovedet – eller i telefonen. Man skal så vidt mulig prøve at være til stede.

Martin Mikkelsen: - Ferie kan vi ikke holde hjemme. Så kommer der medarbejdere og spørger – og jeg kan heller ikke lade være med at gå på virksomheden. Derfor kører vi i sommerhuset. I foråret var vi i Afrika i 11 dage. Samlet holder jeg ikke seks uger. Nok nærmere fire uger, når det går højest for sig. Men så er familien måske i sommerhus en uge, hvor jeg så kører derfra på arbejde.

fortsættes... >

HVOR MANGE TIMER LÆGGER DU I GENNEMSNIT PER UGE I DIN VIRKSOMHED?

HVOR MEGET FERIE HAR DU PÅ ET KALENDERÅR? 30%

40% 35%

25%

30%

20%

25%

15%

10%

10%

5%

5% 0%

0% 0­30

31­40 41­50 51­60 61­70 71­81+

timer

0­1

2

3

4

5

6

7­8+

uger

Kilde: SMVDanmark

15%

20%

#10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 21

> Er de lange arbejdsdage sliddet værd?

Urik Skov: - Jeg har en sund virksomhed på en normal arbejdsuge. Jeg kunne selvfølgelig tjene endnu mere ved at knokle ti timer mere om ugen, som kunne faktureres. Men jeg har set håndværksmestre, som er helt slidt ned som 60-årig. Flere dør kort efter, at de er stoppet. Der vil jeg ikke ende.

Familie Fritidsaktiviteter Markedsføring og salg Venner Administration og medarbejderudvikling Egen efteruddannelse Udvikling af produkter, services og processer Rejser Nej, jeg når det jeg skal Fagligt foreningsarbejde (brancheforening mv.)

0%

Har du også svært ved at overskue arbejdsmiljøarbejdet?

Vi sørger blandt andet for:

· Gennemførsel af APV · Årlig arbejdsmiljødrøftelse · Gennemgang af sikkerheden i virksomheden

· Styr på kemiske produkter · Andre aktuelle opgaver lige fra maskin­ sikkerhed til trivsel og sundhed

Kontakt os på tlf. 66173455 eller mail info@avidenz.dk Du kan også læse mere på www.avidenz.dk 22 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

10%

20%

30%

40%

50%

Kilde: SMVDanmark

Martin Mikkelsen: - Det er jo ikke alene selvstændige, der knokler 50-60 timer om ugen. Jeg kender andre civilingeniører i store danske koncerner, der gør det samme for deres karriere. Min drivkraft er at være med i projekter, hvor vi skaber løsninger, der virker. Og jeg vil ikke lægge skjul på, at der er og skal være penge i det. Også selvom du dividerer indtjening ud på mange timer.

ER DER AKTIVITETER, DU MANGLER TID TIL?

f yens s tif t s tidende M a n d a g 1. o k t o b e r 2 0 18

08

Business-Fyn.

Blikkenslager Gert Hansen fra Paarup VVs er blandt de mindre håndværkere, som har mistet opgaver, efter at Odense Kommune har sendt serviceopgaverne i udbud. foto: nils svalebøg

KOMMUNE KAN IKKE BEREGNE LOVET MILLION-BESPARELSE Er der sparet penge i Odense Kommune ved at give samtlige mindre el- og vvs-opgaver til et enkelt firma fire år frem i tiden?

Det kan kommunen ikke svare på.

Nyt udbud gav ikke millionbesparelser

Det undrer både organisationen Arbejdsgiverne og flere mindre håndværksmestre, at Odense Kommune ikke kan påvise forventede millionbesparelser, efter at mindre serviceopgaver i kommunen for to år siden blev sendt i samlet udbud. Det ramte håndværkerne, som i dag siger nej til at sponsorere de lokale idrætsforeninger eller tage kommunale praktikanter ind.

Jakob Haugaard Christiansen arbejde i det for os. jhc@fyens.dk Sådan lyder det fra vvs’er Kent Nielsen fra firmaet KrüForventede millionbesparel- ger VVS i Seden. ser kan ikke dokumenteres, 8 { FyensStiftstidende I januar 2016 forsvandt de og samtidigt har beslutnin- småopgaver hos bl.a. Fjordagen om at at samle mindre ger Idrætsforening og på det kommunale vedligeholdel- lokale kulturhus, som Kent ses- og serviceopgaver på sko- Nielsen ellers var blevet rinler, idrætshaller og plejecentre get op for at ordne, når der betydet, at mindre håndvær- gik et rør eller en toiletvask kere i dag siger nej til spon- skulle skiftes. sorater i den lokale idrætsfor- Samtidigt vil de jo gerening og nej til kommunale ne have os til at tage praktipraktikforløb for ledige. kanter ind i firmaet. De rin- Det kan vi jo ikke, når vi gede så sent som i sidste uge, ikke længere får de opgaver men der siger jeg nej nu, siger i idrætsforeningen eller den Kent Nielsen. kommunale opgave på pleI stedet blev alle de mindre jecentret, der skal også være opgaver på vvs, ligesom fag-

Den samme store virksomhed løb for to år siden med alle el- og vvs-opgaver fra 0 - 50.000 kr. for Odense Kommune i fire år frem. Det var virkeligheden, som el- og vvs-virksomhederne i Odense stod overfor i midten af 2016. Vinder-virksomheden hed Blitek, og de havde vundet opgaven med en i branchen hidtil uhørt lav timepris.

I Arbejdsgiverne undrede man sig over, at kommunen havde indrettet udbuddet, så én virksomhed kunne få alle opgaver, og at virksomhederne skulle have mindst seks ansatte for at kunne byde.

I den forbindelse opfordrede Arbejdsgiverne Fyens Stiftstidende til at skrive om problemstillingen og havde også kontakt til By- og Kulturforvaltningen.

En del af kommunens begrundelse for at indrette udbuddet på denne måde var, at kommunen kunne spare tre millioner kroner årligt.

FAKTA Vedligeholdelsesudgifter til Elog VVS i Odense Kommune 2016 17.862.913 2017 17.642.327 2018 (til og med juli) 7.240.834

- Alt er kørt i fuld åbenhed og dialog

Udokumenteret To år senere har Arbejdsgiverne søgt aktindsigt i udgifterne til el- og vvs, hvor man har bedt forvaltningen svare på, om kommunen har opnået besparelsen.

Der er blevet brugt færre penge, men om det skyldes andre forhold, eksempelvis, at man har haft færre opgaver, kan ikke vurderes. ”Odense Kommune har ikke beregnet en præcis gevinst ved de nye kontrakter,” skriver kommunen blandt andet i svaret.

Det undrer Steen Hoeck Klausen, branchechef for byggeri i Arbejdsgiverne.

- Hvis jeg havde lovet min bestyrelse, at jeg kunne spare virksomheden for en del penge ved at gøre tingene på en ny måde, ville jeg da have travlt med at dokumentere, at jeg faktisk havde opnået denne besparelse, siger Steen Hoeck Klausen.

Harme i virksomheder Odense Kommunes udbudspolitik vækker harme i de virksomheder, som Arbejdsgiverne har talt med. Kent Nielsen fra Krüger VVS mener, at kommunen udviser stor ligegyldighed i forhold til de mindre virksomheder.

Også ved Paarup VVS- og Blikkenslagerforretning er utilfredsheden stor. Her havde de tidligere en skole, som Blitek nu har overtaget.

Kulturforvaltningen i Odense Kommune redegøre for den økonomiske gevinst i den nye måde at udbyde serviceopgaverne på.

- Nu har de haft nogle år til at Redaktør: få det til at køre og de Jørgen Volmer har draget sig nogle erfarin65så 45tænker 51 46, jvo@fyens.dk ger, og vi, at de må stå på mål for de 12 millioner Souschef: kroner i besparelser, Jakob H. Christiansenpolitikerne65havde sagt, der skulle 45 52 00 opnås over fire år, siger branchechef for byggeri i Arbejdsgiverne, Steen Klausen.

Han har i en aktindsigt i august bedt By- og Kulturforvaltningen bedt om en ”status på den estimerede økonomiske gevinst ved udbud

Business-Fyn ➤Konfrontation

TEKST: MORTEN RAVN

områderne tømrer, maler og glas samlet i en række distrikter og udbudt som fire-årige rammeaftaler. Kent Nielsen bød ikke på opgaven, som var for stor for hans firma.

■ Thomas Østergaard Jørgensen, afdelingschef i by- og kulturforvaltningen, mener, at kommunen har gjort, hvad den kan for at inddrage alle parter ■ Hvorfor har I udbudt alle håndværker-ydelser i Odense Kommune?

- Fordi byrådet har besluttet, at der skal være en ensrettet praksis for indkøb i Odense Kommune. Det er simpelt hen et opdrag fra byrådet.

■ En hel masse små og mellemstore håndværkere er vrede over, at ét firma kan vinde samtlige rammeaftaler på et område. Hvad siger du til det?

- Vi har kørt en fuldstændig åben udbudsforretning, hvor vi bl.a. har været i dialog med brancheforeningerne, og vi har virkelig forsøgt sammen med branchen at skrue det bedste udbudsgrundlag sammen i en åben dialog. Der er heller ingen, der har klaget til Klagenævnet for udbud, hverken i prækvalifikationen, i udbudsforretningen eller ved tildelingsprocessen.

■ Men er det ok, at ét firma kan vinde alle rammeaftaler?

- Vi har lavet udbud og tildeling efter tre vægtede kriterier. Økonomi har vægtet 75 procent, kvalitet har vægtet 15 procent og samarbejde har vægtet 10 procent. Vi har ved

hvert eneste bud kigget på de tre kriterier og på, hvem der har givet det bedste bud. På nogle områder har forskellige firmaer vundet, på andre er det samme firma, som har vundet flere eller alle delaftaler. Sådan er det i udbudsforretninger, men når det er sagt, evaluerer vi jo løbende. Det vil vi også gøre her.

■ Nogle virksomheder undrer sig over de lave bud, der er vundet med og tvivler på, at medarbejderne får den rigtige løn. Hvordan sikrer I jer, at medarbejderne får løn efter overenskomsten.

- Når man skriver under på en kontrakt med Odense Kommune, skriver man også under på vores arbejdsklausul, og alle ved vidst, at i Odense Kommune har vi ikke blot en arbejdsklausul, men også en kontrolenhed, der tjekker,om vores leverandører lever op til den.

Aktindsig giver ikke svar

I dag to år efter undrer han sig over, at den varslede besparelse ikke kan dokumenteres. Forventningen var, at man kunne spare 12 millioner kroner samlet over den fire-årige periode, men kommunen kan ikke påvise besparelsen.

Det viser en aktindsigt fra organisationen Arbejdsgiverne, som har bedt By- og

af håndværkerydelser fra 1. elt er blevet billigere med det januar 2016.” nuværende udbud på vedliDet er dog ikke muligt, ly- geholdsopgaver,” svarer forder svaret til Arbejdsgiverne valtningen i en mail til Arfra forvaltningen, som skri- bejdsgiverne den 14. august.

Mandag 20.

2016 ver således: I mailen skriverjuni forvalt”Odense Journalister:Kommune har ningen Fax: 65videre, 45 52 88at en beregJesper Beenfeldten Nielsen ikke beregnet 65 45 Mail: 51 34ning præcis gevilerhverv@fyens.dk være ”behæftet med Christine Brasch vinst ved de nyeAndersen kontrakter. så stor usikkerhed, at det 65 45 51 36 Redigeret af: Ved forrige udbud hånd- grundlæggende gør beregCharlotte Pedersen 65af 45 51 35 Martin Juul Madsen værkerydelser var det ikke Thomas Bach-Laursen 65 45 51 03 ningen uanvendelig.” muligt gennemføre en reLouiseat Hos Arbejdsgiverne giver Enstrøm 65 45 51 81 el gevinstberegning på davæ- Steen Klausen ikke meget rende aftaler. Det skyldes op- for det svar. gavernes meget komplekse - Vi vil gerne, have at komsammensætning ud fra ma- munen køber fornuftig ind. terialer, arbejdsløn, kørsel, Jeg bor også selv i kommutillæg og meget andet. Der- nen, men når de argumenfor er det ikke muligt at be- ter på forhånd for at spare regne, hvorvidt en opgave re- 12 millioner kroner, så skal

de også helst kunne vise det.

Hvis man opfront kan beregne, at man kan spare 12 mio. kroner ved at udbyde opgaverne i rammeaftaler, så skal man også gerne kunne dokumentere det efterfølgende, siger branchechefen.

Ligesom sin kollega i Seden har blikkenslager Gert Hansen fra Paarup VVS og Blikkenslagerarbejde også fået mere tid til andre opgaver de seneste to år, efter at han fra januar 2016 måtte vinke farvel til opgaver på de lokale skoler og plejecentre.

Mandag 20. juni 2016 Han kom ofte på Rosengårdsskolen og flere lokale plejecentre, siger han.

- Det var den slags opgaver, vi havde haft i en femseks år, og det var nok til at give arbejde til en halv mand hos os, så det har haft betydning, at det forsvandt, siger Gert Hansen, der har haft firmaet siden 1988.

Han er uforstående for, at forvaltningen ikke kan påvise de økonomiske fordele ved en model, som har flyt-

tet opgaver ma. Det har at takke ne sponsorate ser fra kom de praktikfo - De vil jo skal tage led tik. Den sid svarede jeg, ikke, I har fje fra mig, som ham til, sige Hos Arbe der branche sen at hjæl med at bere penge, de ha Gert Hansen sens vvs-opg - Enten ha get eller ogs Politikerne h forventede a millioner kr argument, m at fjerne opg 50 og 100 sm der rundt om Jeg hjælper d at beregne de raketvidensk

Små håndværkere i oprør

■ VVS- og elinstallatører undrer sig over Odense Kommunes udbud af serviceopgaver og over at ét firma har vundet alle opgaver

Små og mellemstore vvs- og elinstallatører i Odense er rasende på Odense Kommune, som de beskylder for at tage brødet ud af munden på de små virksomheder, som politikerne plejer at hylde.

■ Så I kontrollerer de virksomVreden, som håndværkerheder, der har vundet? ne deler med arbejdsgiver og - Ja, det gør vi. brancheforeningen Arbejdsgiverne, skyldes den måde, ■ Der er i nogle tilfælde et kommunen har udbudt alle meget stort spring mellem sine serviceopgaver på. buddene fra den vindende virkDet er sket i fire-årige somhed og virksomheder, vi rammeaftaler, der løber fra har talt med - nogle steder er 2016-2019. På el- og vvsdet en million. Lyder det ikke området var der udbudt fire vildt? rammeaftaler for fire distrik- Vi ser ofte meget stor spred- ter, og ét firma - Blitek A/S, ning i udbudsforretninger. har vundet samtlige opgaver.

Det kan skyldes mange ting - Vi har intet mod konkur- en billigere forretningsrence, men udbuddene har model, iver efter at vinde været tilrettelagt, så ét firma entreprisen. Hvad det end er, har kunnet vinde alle opgaer der et krav om at overholver fra nul til 50.000 kroner de arbejdsklausulen. i Odense Kommune i fire år, siger Steen Hoeck Klausen, ■ Et kritikpunkt er også, at branchechef i ArbejdsgiverI mister en masse knowhow, ne. fordi virksomheder har ser- Man kunne og burde have viceret bestemte skoler i 15-25 tilrettelagt det, så man kun år. Er det ikke tosset at smide kunne vinde ét område - for så meget knowhow ud? det her betyder, at bunker af - Knowhow er netop en af de små håndværkere mister livsting, vi har drøftet i forhold vigtige opgaver. Nogle håndtil længden af de rammeværkere har serviceret en skoaftaler, vi har lavet. Det er le i 20 år - nu er der ét firma, derfor de er fire-årige. Og der er rendt med det hele, lydilemmaet kan også vendes der det fra Klausen.

■ Jesper Jensen synes, at kommunens måde at inddele udbudet i fire store distrikter, er den anden vej - har man som uhensigtsmæssig. - Det gør jo, at rigtig mange af de helt små virksomheder, som førhen håndværker en hævdvunden Korup-firma ramt havde måske en enkelt børnehave, slet ikke kan være med længere, siger han. ret på en skole i al fremtid?

Jesper Jensen, indehaver af Andre firmaer kan spørge, Korup VVS, er en af de hånd- Det har indtil videre be- ikke, at man kan tilbyde at tror, de betaler for, siger Jørhvorfor de ikke må komme værkere, der har mistet opga- tydet, at vi har mistet en til gøre det for 625.550 kroner. gen Hansen og fortsætter: med tilbud på den skole. ver. to mand på serviceopgaver, Jeg kan slet ikke se, hvordan - Ved udbud er det selvfølDerfor har vi lavet de her udIndtil årsskiftet udfør- og så betyder det, at vi ikke man kan få det til at hænge gelig meget normalt, at der er budsforretninger så gennem- te hans firma fast VVS- har mulighed for at tage flere sammen, det må jeg indrøm- en væsentlig forskel på de dysigtige som muligt. Og det arbejde for fem kommunale lærlinge ind, lyder det fra in- me, siger Jesper Jensen. reste og dem, der vinder, men er jo i øvrigt en vigtig pointe plejecentre i lokalområdet, og stallatøren, der til daglig har at der er i omegnen af 30 proat fremhæve, at vi taler om at de ikke længere er blandt ti mand fastansat og ellers - Urealistisk bud cents prisforskel på vinderen opgaver op til 50.000 kroner. virksomhedens kunder, kan hyrer folk ind til forefaldende Han bakkes op af Jørgen og andenpladsen, det er altså Opgaver fra 50.000 kroner til mærkes. opgaver.

Hansen, der ejer Lumby ikke normalt, siger han. tre millioner er ikke en del af Smede og VVS A/S, og som rammeaftalerne - de bliver Forskel på knap en million bød på - og tabte - de samme Konkurrencedygtige indhentet ved tilbudsgivning, Jesper Jensens virksomhed to distrikter som Korup VVS. Både Jesper Jensen og Jørgen og alt over tre millioner kom- [ Det har indtil videre bød på to af de fire udbudte - Anden- og tredjepladser- Hansen afviser, at det, at de mer i EU-udbud. Og så er det betydet, at vi har mistet distrikter, men skulle have ne, som har budt cirka 950.00 har tabt udbuddet, ganske envigtigt at slå fast, at alle hånd- en til to mand på ser1,46 million kroner mod vin- kroner for opgaven, havde kelt bare er et resultat af, at de værkere, der registrerer sig derfirmaets 625.550 kroner måske kunnet udføre den ved ikke viceopgaver. Og så beer konkurrencedygtige på Odense Kommunes porog var derfor ikke i nærheden virkelig at skære ind til benet, nok. tal, kan komme i betragtning tyder det, at vi ikke har af at vinde nogle af dem. men at vinderfirmaet skulle - Jeg kan godt se, at det ser mulighed for at tage til at afgive bud på opgaver.

- Når man - som det stod kunne gøre det for den pris, helt forkert ud, at vi har budt flere lærlinge ind, fordi beskrevet - skal levere matede har vundet med, dét, har over det dobbelte af vinderen. der jo er en indtjening, rialer for en værdi af cirka en jeg svært ved at se, hvordan Det ligner jo, at vi har tjent Af Charlotte Pedersen million kroner og derudover skulle kunne hænge sammen. godt der er røget. og grundigt på det førog Louise Enstrøm skal levere flere hundrede Jeg tror simpelthen ikke på, at hen, men det har vi altså ikke, Jesper Jensen, vvs-installatør chap@fyens.dk, luen@fyens.dk mandetimer, så forstår jeg kommunen får den ydelse, de og hvis vi ikke var konkurren-

■ Thomas Østergaard Jørgensen, afdelingschef i by- og kulturforvaltningen i Odense Kommune.

- Man kan da sige sig selv, at det ikke kan hænge sammen til den timepris. Det kan enhver da gennemskue, siger ejeren Gert Hansen.

Afdelingschef i By- og Kulturforvaltningen Thomas Østergaard Jørgensen fastholder overfor Magasinet Arbejdsgiverne, at man ikke kan beregne en besparelse.

- For at kunne beregne, om man har opnået den forudsatte besparelse, skal forholdene og sammensætningen af arbejdsløn, materialer, kørsel, tillæg med videre være de samme. Disse forhold er ændret mellem første udbud og nærværende udbud. Endvidere gælder dette udbud alle håndværkeropgaverne i Odense i dag. Tidligere var det kun en del af området, der var udbudt, skriver han i en mail.

#10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 23

cedygtige, ville vi ikke have en masse andre store opgaver.

Vi samarbejder med samtlige store entreprenørfirmaer i landet, og det siger noget om, at vi er konkurrencedygtige, og at det, vi laver, er ordentligt. Ellers stopper sådanne samarbejder hurtigt, siger Jesper Jensen.

Han håber, at det at han og nogle af hans kollegaer står frem, kan åbne for en dialog med kommunen, og at den vil overveje at vende tilbage til den gamle måde at lave udbud på.

- Kommunen og Anker Boye bliver ved med at sige, at der skal være lidt til både store og små virksomheder. Nu gør de det på en måde, der har resulteret i det stik modsatte ved at give en enkelt det hele.

Det er en skam, og det udelukker flere fra at komme ind i faget, og det forhindrer flere i at tage flere lærlinge.

QR-kode

SCAN QR-koden og se e hvor meget de enkelte v budt VVS-opgaven i to a i alt fire distrikter.

Af Charlotte Pederse og Louise Enstrøm Foto: Birgitte Carol H chap@fyens.dk, loen bch@fyens.dk

NYT FRA

VIRKSOMHEDERNE

INGEN KONTROL AF CE-MÆRKNING I HALVANDET ÅR Siden foråret 2017 har Trafik- Bolig- og Byggestyrelsen ikke udført opsøgende kontrol af bærende stålkonstruktioner. Styrelsen satser på information.

TEKST: JAN KRISTENSEN

Stålbranchens ønsker om en systematisk, opsøgende kontrol af stålkonstruktioner efter EN1090 er ikke på trapperne. Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen vurderer på baggrund af en kontrol af syv sager i starten af 2017, at der ikke er specielle problemer omkring EN1090.

“

VI SKAL IKKE PYNTE OS MED LÅNTE FJER OG PÅSTÅ, AT VI LAVER LØBENDE KONTROLLER. - Undersøgelsen af syv sager er selvfølgelig ikke den helt store kontrol. Men det er ikke muligt fysisk at kontrollere alle byggevarer, og derfor er den medfølgende informationsindsats af stor betydning.

Vi vil hellere orientere end løbe ud og slå virksomhederne i hovedet med reglerne i store kontroller, siger fuldmægtig Emil Engel Magnussen fra TrafikBygge- og Boligstyrelsen.

Kontrollen flyttes til Esbjerg Styrelsen har netop offentliggjort en rapport om resultaterne fra undersøgelsen i 2017-2018 med konklusioner omkring det fremadrettede kontrolarbejde. Fra oktober overgår markedskontrollen af det CE-mærkede stål i øvrigt til Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg.

24 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

- Vi skal ikke pynte os med lånte fjer og påstå, at vi laver løbende kontroller. I forbindelse med markedskontroller gennemføres der altid en omfattende informationsindsats, så hele branchen får forbedret deres viden om, hvordan produkterne skal leve op til reglerne. Vi mener, at vi har lagt et solidt fundament for en forståelse af reglerne, som kan bidrage til at sikre, at de bærende stålkonstruktioner lever op til kravene,” siger Emil Engel Magnussen.

Der findes i dag omkring 600 byggevarer, som løbende skal kontrolleres. På hjemmesiden byggevareinfo.dk kan man søge information om EN1090 – og efterspørgslen er stor. Omkring 30 procent af samtlige spørgsmål på hjemmesiden siden 2017 handler om EN1090.

- Vi arbejder løbende på at forbedre det materiale, der ligger på vores hjemmeside. Vi laver blandt andet FAQ’er, hvis vi oplever, at der er problemstillinger, der går igen. Mange spørgsmål vedrørende EN 1090 handler eksempelvis om CE-mærkningen i relation til euro-codes og bygningsreglementet,” siger specialkonsulent Jeanne Rosenberg.

Fire anmeldte konkurrenter Alle kan anmelde forkert brug eller misbrug af EN 1090 og CE-mærkning. Det sker ved at indgive en anmeldelse via Trafik- Bygge- og Boligstyrelsens webside. Anmeldelsen skal være navngivet. I 2017 klagede fire over overtrædelser af reglerne. I 2018 er der indgivet en enkelt klage.

- Det er ikke chikane-anmeldelser. Klagerne er velbegrundede og dokumenterede. De kommer typisk fra konkurrerende virksomheder. En klage blev til en politianmeldelse. En anden var også en politisag, men virksomheden gik konkurs. Kun en sag blev afvist, siger Emil Engel Magnussen.

DIN EKSPERT SVEND BONDO Industrikonsulent T 6317 3361 E sbo@arbejdsgiverne.dk

KOM NU OP AF STOLEN – DER ER BEHOV FOR KONTROLBESØG Hvis en virksomhed modtager 30 procent af alle henvendelser på et produkt ud af et sortiment på 600, vil det få enhver ansvarlig ledelse til at sætte ekstra fokus på området. Så er det ”det kunden vil have.” Sådan tænker de bare ikke i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som fokuserer på papirarbejde frem for selve stålproduktet.

Arbejdsgiverne og Industriudvalget tager CE-mærkning i henhold til EN 1090 meget alvorligt. Vi arbejder på at påvirke positivt, og for at alle følger reglerne. Arbejdsgivernes CE-net­ værk er et forum, hvor CE-mærkning og især forhold om certificering debatteres. Via netværket har vi en samlet stemme, som vi gerne lader Styrelsen høre. Netværket tæller op mod 200 aktører, så der er masser af ekspertise. Altså en specifik fokus fra branchen og aktører på EN 1090 bygningsstål.

Der er et problem med kontrollen.

Det er min opfattelse, at der har være manglende fokus og dermed ressour­ cer fra statens side. Staten har ikke fundet ”den rette hylde” til EN 1090.

CE-mærkning efter EN 1090, og især forankringen af CE-certificering af EN 1090 producenter, har været kastet rundt i fire forskellige styrelser. Styrel­ serne er alle bekendt med CE-mærk­ ning af eksempelvis maskiner, hvor kontrollen henvises til Arbejdstilsynet.

Ligeledes er det en generel opfattelse, at CE-mærkning af traditionelle bygge­ varer – så som tagdækning, vinduer, mursten, installationer og stikkontak­ ter alle er CE-mærket for at opfylde standarder.

Der hvor alle styrelser hidtil har fejlet, er en manglende erkendelse af, at CE-mærkning efter EN 1090 dertil kræ­ ver en certificering af producenten.

Opgaven med at kontrollere er efter min opfattelse ”landet mellem to stole,” hvor styrelsen henviser til de certifi­ cerede organers kontrol af producen­ ten. Der er et vacuum i kontrollen på byggepladsen, hvor det primært er arbejdssikkerhed der kontrolleres.

Styrelsens ”kontrol” kan sammenlig­ nes med, at du får et kørekort til at føre et køretøj, men at der ikke er af­ sat midler til politi eller fartkontroller til at sikre at fartgrænser overholdes.

Det fjollede er så samtidig, at de der overholder loven tages til hyppige kørekontroller – de betaler dyrt for (re-certificering af EN 1090-certifi­ katet) – mens der ikke er nogen, der ”kontrollerer” dem uden kørekort (certifikat).

I realiteten har branchen selv taget initiativ til øget kontrol af EN1090 ved at indgive navngivne og dokumente­ rede anmeldelser til styrelsen. Fem anmeldelser fra virksomheder er der kommet i 2017 og 2018, hvilket også burde få en ansvarlig styrelse til at prioritere kontrol højere.

FAKTA: Arbejdsgiverne har haft et EN 1090 CE-netværk siden 2016.

Der er små 200 aktører i net­ værket, som også har sit eget website på Arbejdsgiverne.dk Netværket mødes fire gange om året, hvor to er opsamling fra de andre to.

Næste gang netværket mødes er ved en kampagne Arbejdsgi­ verne kører i november-decem­ ber. Kampagnens primære mål er netop at ”slå på tromme”, og informere bygherrer og rådgi­ vere samt slutkøberen eller for­ brugeren om byggevarer, BR18, forsikrings- og bankforhold og eventuelle konsekvenser for bygherre, hvis lovgivning ikke overholdes, herunder EN 1090.

Nu hvor kontrollen overgår til endnu en ny styrelse – Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg - håber jeg på et gensidigt ønske om samarbejde, hvor især netværkets ekspertisers ord kan blive omsat til handling.

#10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 25

STÆRKERE KONTROL AF CE-MÆRKNINGEN – TAK! Det koster at levere den høje kvalitet bag CE-mærkningen. Kontrollen burde derfor være systematisk og med hård konsekvens over for overtrædelser. Riv bygninger ned om nødvendigt, mener Søren Christiansen fra ECM Industries.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

En række virksomheder CE-mærker deres produkter – uden at kvaliteten fra plade over tråd til kvalitetskontrol og dataopsamling i sidste ende lever op til kravene. Det giver ulige konkurrence på markedet.

Det oplever direktør Søren Christiansen fra ECM Industries ved Kolding, som selv blev certificeret i 2014.

- Da vi blev certificeret og kunne sætte det eftertragtede klistermærke på vore produkter, så væltede ordrerne ind. Vi fik ekstra travlt. Men dybest set havde vi ikke gennemskuet, hvad CE-mærkningen indebar af dokumentation og kontrol. Vi havde ikke hævet prisen – og det kostede dyrt på bundlinjen, siger Søren Christiansen med et let overbærende smil i dag.

Den usynlige kvalitet Erfaringen i dag er, at det kan koste betydelige ekstra omkostninger for en stålordre på en million kroner at levere efter EN 1090.

- Rent visuelt får en køber jo det samme i dag som tidligere. Derfor kan det være svært at få prisen op.

Men reelt får man som køber fra en seriøs CE-mærket leverandør et produkt, der ikke bare er skåret op, svejset og efterbehandlet efter alle regler. Det er også dokumenteret og sporbart, hvis der opstår en situation om 25 år med en terrasse. Vi leverer et helt andet produkt, siger Søren Christiansen.

ECM Industries ser ikke konkurrenter, der snyder sig til mærkningen. Men der er en gruppe af mindre og mellemstore leverandører, der leverer med CE-mærkningen – men som ikke burde have sat klistermærket på det bærende stålelement.

- Jeg er ikke interesseret i, at vores organisation skal gå og melde virksomheder i de her sager. Men der skal slås mere på tromme for dem, der holder 26 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

reglerne og leverer kvaliteten. Vi skal have hævet opfattelsen af CE-mærkningen til samme niveau som autorisationerne for eksempelvis el og vvs.

- Ingen ville jo drømme om at få lavet el fra et firma, der ikke var autoriseret. Og ingen vover at påstå, at de er autoriserede uden at være det, siger Søren Christiansen.

Kræv nedrivning!

Hos ECM i Egtved er indførelsen af CE-mærkningen blevet vendt til en fordel i sidste ende – på trods af omkostningerne. Først og fremmest er ledelsen nu sikre på, at der leveres den kvalitet, som man har tilbudt til kunden.

- Jeg er nu helt sikker på, at vore varer lever op til det, jeg vil med min faglige stolthed. Det er besværligt. Det er krævende. Men det er et system, der hjælper os med at holde kvaliteten i hver eneste ordre, siger Søren Christiansen.

Han er stærkt irriteret over den begrænsede kontrol fra styrelsens side af CE-mærkningen.

CE-klistermærket og kvalitetskontrollen er påkrævet på bygningsstål. Men ikke alle leverandører kan leve op til kravene.

Skærp kontrollen med CE mærkningen.

Riv en bygning ned om nødvendigt, siger Søren Christiansen fra ECM Industries

FAKTA:

- Der er jo altid nogle, der vil snyde – også med CE-mærkningen. Det skal vi kontrollere, ligesom vi laver fartkontroller på landevejen. Og hvis vi for alvor skal have skabt respekt, så skal hammeren falde hårdt. Vi bør se sager, hvor det kræves at et byggeri pilles ned på grund af ukontrolleret stål. Så må det koste en konkurs, hvis det er nødvendigt.

- Hvis en hel branche skal følge skrappe regler, så skal alle følge dem, siger Søren Christiansen.

Kunder kender ikke CE Men der skal ikke alene sættes ind på kontrol. ECM oplever også, at kunderne – selv de allerstørste i dansk erhvervsliv mangler elementær indsigt i CE-mærkningen.

- Vi har lige lavet tilbud til en stor koncern på byggestål sammen med fire konkurrenter, efter EN 1090 bad kunden.

Men der var ikke sat Execution Class på.

Det havde kunden ikke defineret, før vi spurgte. Da måtte to bydere hoppe fra.

De var ikke certificerede.

- Der er altså en stor opgave med at gøre kunderne lige så bevidste om CE-mærkningen, som vi leverandører, siger Søren Christiansen.

Han ser også gerne Arbejdsgiverne spille en stærk og aktiv rolle i arbejdet med CE-mærkningen.

- Myndighederne skal sikre, at loven overholdes. Foreningen kan spille en rolle i at vi, der overholder reglerne, også bliver set. Gå ud og informer bygherrer og rådgivere om CE-mærkningen. Lad os få det hævet til et niveau som autorisationer har. Vi skal have kunderne ind i en nøglerolle.

CE-mærkningen af byggevarer betyder, at fabrikanten står inde for, at byggevarens ydeevne er bestemt ud fra en harmoniseret standard eller en ETA (European Technical Assessment / Europæ­ isk Teknisk Godkendelse), og at varen er underlagt en produkti­ onskontrol, der skal sikre, at den deklarerede ydeevne er til stede.

CE-mærkningen sikrer samtidig byggevarernes frie bevægelig­ hed i den europæiske union.

Formålet med CE-mærkningen er at vise, at fabrikanten har påtaget sig ansvaret for, at byggevaren opfylder europæisk lovgivning.

#10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 27

BLIKKENSLAGERE SAMLET FOR AT FÅ ÆNDRET UDDANNELSEN TEKST: JAN KRISTENSEN FOTO: EVA MARIA JØRGENSEN

Der stod blik og uddannelse på menuen, da 11 blikkenslagerfirmaer og repræsentanter fra Blik & Rør, Tekniq, Arbejdsgiverne og uddannelsesverdenen mødtes i Grindsted sidst i september for at diskutere en mere målrettet uddannelse.

Mødet foregik hos virksomheden Blik­ tuden.

- Vi har taget det første skridt på vejen til at få ændret uddannelsen. Vores mål er stadig en ren blikkenslageruddannelse helt uden vvs-indhold. Det har vi brug for, når vi skal tiltrække de unge og fastholde dem under uddannelsen. Men det er en lang proces, siger Ruby Østergaard fra Søren Østergaard A/S i Grindsted, der havde taget initiativet til mødet.

Virksomheden tæller 40 medarbejdere heraf fem lærlinge – en af dem sønnen Jacob Østergaard, der med et indlæg

“

VI HAR FÅET TILSAGN OM, AT BLIKKEN­ SLAGERFIRMAERNES FORSLAG NU BLIVER TAGET OP I DET FAGLIGE UDVALG I EVU OG DISKUTERET MED ORGANISATIONERNE. fortalte de fremmødte om det forstyrrende element, som vvs er i blikkenslageruddannelsen. Han ville eksempelvis langt hellere undervises i underliggende konstruktioner end i rør og fittings på uddannelsen.

250 danske lærlinge Uddannelseschef Finn Kyed fra Arbejdsgiverne var med på mødet i Grindsted.

- Det var godt at høre de ”rene” blikkenslagerfirmaer fortælle om deres syn på uddannelsen – og deres ønsker til ændringer. Det blev godt beskrevet på mødet. Men vi må ikke glemme, at der uddannes flest blikkenslagere i virksomheder, der har både blik og vvs, siger Finn Kyed.

28 virksomheder i Danmark er rene blikkenslagere. 16 af disse har samlet 24 lærlinge. Men de øvrige firmaer med både blik og vvs har 230 lærlinge.

- Vi har fået tilsagn om, at blikkenslagerfirmaernes forslag nu bliver taget op i det faglige udvalg i EVU og diskuteret med organisationerne. Nu afventer vi en melding på, hvordan uddannelsen kan give mere fokus på blikkenslageruddannelsen, siger Ruby Østergaard.

Flere af de 11 deltagende virksomheder efterspurgte en mulighed for at få en egentlig autorisation som blikkenslager og derved gøre faget mere interessant.

Det vil samtidig stoppe de faggrupper, som i det daglige laver dårlig kvalitet og giver faget et dårligt omdømme.

Ruby Østergaard havde arrangeret mødet om blikkenslageruddannelsen, som hun har betydelig erfaring med: Alle hendes tre børn tager uddannelsen.

28 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

i

“

Sammen vil Arbejdsgiverne og Tekniq kunne yde et endnu højere serviceniveau til medlemsvirksom­ hederne.

Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne.

“

Hvorfor skal et energiselskab som Verdo med forbrugernes kapital i ryggen udkonkurrere sunde danske virksomheder? Det giver ingen me­ ning.

20.9.2018

Direktør Mads Graves Larsen.

19.9.2018

“

Arbejdsgiverne håber bare, at Energi­styrelsen og ministeriet tager de konkurrenceforvriden­ de statsstøtte­ordninger på varmepumper op til genovervejelse og i ste­ det indretter dem, så de kommer flere virksom­ heder til gavn.

Anders Mortensen, byggeriudvalget 24.9.2018

“

Vi får altså ikke lige håndværkeren til at springe på tog og bus med alt sit værktøj.

Derfor er vi også nødt til at have et bedre vejnet.

“

Arbejdskraften bliver dyrere, men automation bliver billigere. Det er et godt afsæt til at investe­ re i robotter.

Edward Lorentzen, industrikonsulent, Arbejdsgiverne 20.9.2018

Steen Hoeck Klausen, branchechef for byggeri 25.9.2018 #10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 29

NEDDROSLING GIVER STORE BESPARELSER TIL SØS HE Marine A/S får Arbejdsgivernes Energipris for imponerende energibesparelser på tankskibenes fuel-forbrug. Investeringen er ofte betalt tilbage på et år.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

De store tankere og containerskibe på verdenshavene udleder alvorlige mængder CO2 under deres sejlads. Skibsfarten står for fem procent af CO2-udledningen på verdensplan. Men på Lindø på Fyn ligger HE Marine, der har lavet en teknisk løsning på 23 tankere, der har givet helt op til 30 procents besparelse på det belastende heavy fuel.

- Vi laver en løsning med meget stor økonomisk og miljømæssig effekt, men i virkeligheden er det ikke raketteknologi. Populært sagt neddrosler vi skibets hovedmotor, optimerer positionen for skibets propel og driver skibets elsystem på en variabel frekvens, hvor det er muligt.

Det siger afdelingsleder Henrik Bjørn Petersen fra HE Marine, da vi møder ham på kontoret på det gamle Lindø-værft på Fyn, der i dag blomstrer som hjemsted for en lang række virksomheder som reparationsværftet Fayard, Vestas og Bladt Industries.

30 procent besparelse Men kunderne er godt tilfredse. Den svenske koncern Furetank har fået teknologien på de første 18 skibe. Endnu to installationer er på vej. Det hollandske MF Shipping Group Netherlands er også blandt de begejstrede kunder.

- I tiden efter installationen har vi set besparelser på energi på op til 30 procent.

Indtil nu har vi fået installationen på fem skibe, og vi planlægger at installere det på alle vores skibe. Vi ser det som oplagt at implementere det i hele flåden på grund af de store besparelser, sagde superintendent Claas Vis fra MF Shipping Group efter de første installationer.

30 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

Henrik Bjørn Petersen peger på tre vindere ved energioptimeringen: 1. Skibets ejere – der opnår fra 15 til 30 procent samlet besparelse på heavy fuel under sejlads. Det giver en tilbagebetalingstid på et til halvandet år i de fleste projekter.

2. Miljøet, der bliver belastet af langt mindre CO2, når skibet forbruger langt mindre heavy fuel.

3. HE Marine som leverandør, der laver gode resultater på ingeniørarbejde og installation.

Henrik Bjørn Petersen henter ordrerne ind til HE Marines afdeling på Lindø på Fyn

FAKTABOKS HE Marine A/S Ejer: TS Tech Esbjerg Ansatte: 12 på Lindø, 55 samlet Afdelingsleder: Henrik Bjørn Petersen Web: he-as.dk

OPTIMERING AF SKIBSDRIFT

HOVEDTAVLE:

HOVEDMOTOR: Neddrosles – og kører langsomme­ re. (Foretages af producenten) Giver 15-30 pct’s besparelse på fuel

AKSELGENERATOR: Leverer energi til elektriske installati­ oner som pumper i skibet.

Installationerne kører langsommere med lavere frekvens. Overdimensio­ nering af installationer gør, at skibet alligevel kan driftes normalt.

Mindsker samtidig slitage på installa­ tionerne.

DIESELGENERATOR: Frakobles i rum sø

INSTALLATIONSPERIODE: Omkring fem arbejdsdage PROPEL: Pitches og optimeres.

Minimerer tab i fart til 3-4 procent

Danske skibe på vej HE Marines løsning egner sig især til transatlantisk skibsdrift med lange farter. Teknologien er kendt og kan ikke patenteres. Det er den samlede løsning, som HE Marine har udviklet og systematiseret til et stærkt tilbud inden for energioptimering.

- I virkeligheden burde rederierne jo holde i kø foran virksomheden her på Lindø. Det er trods alt få investeringer, der så hurtigt betaler sig ind. Men nogle rederier tøver, fordi investeringen i energioptimering ligger på en til to millioner kroner. Der er et stort stykke ingeniørarbejde at lave, inden vi sender rejsemontørerne afsted, siger Henrik Bjørn Petersen.

Lige nu har han det første tilbud på to skibe liggende hos et dansk rederi. Det kan bane vejen for samlet set 15 danske skibe. På Lindø har HE Marine i alt 12 ansatte – primært marine-elektrikere.

Netop nu ansættes der, og styrken er på vej op imod 17-18 mand. Energioptimeringen kan forberedes og delvist laves under sejlads. Den endelige installation kræver dog en tur i havn, hvor hoved-

ARBEJDSGIVERNES ENERGIPRIS Gives til en person eller en virksomhed i Danmark, der har udviklet et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse eller fremmer brugen af vedvarende energikilder.

strømmen skal slukkes. De svenske skibe er primært blevet optimeret under planlagte ophold i dok.

Miljøet er den store vinder - Der sejler enorme mængder af skibe igennem danske farvande og udleder CO2. Når jeg kører over Storebæltsbroen og ser deres udledninger fra skorstenene, så tænker jeg på, hvor oplagt det er at få optimeret alle skibes motorer. Det handler jo ikke bare om vores virksomhed. Det handler jo om vores fælles miljø, siger Henrik Bjørn Petersen.

Medarbejderne på Lindø blev lidt stolte, da de fik nyheden om Arbejdsgivernes Energipris 2018. Og faktisk mente de, at chefen med fordel kunne blive hjemme på Lindø og lade dem hente prisen hos energiministeren på Christiansborg.

#10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 31

KURSER INDUSTRI/SMEDE Håndværkerens Hygiejnediplom

EFTERÅRETS KURSUSTILBUD 2018

AL EFTERUDDANNELSE

Risikovurdering og CE-mærkning under Maskindirektivet

Diplomet giver dig alt det, du har brug for at vide for at kunne arbejde kvalificeret i produk­ tionsvirksomheder inden for fødevare, biotek og farmaci.

Kurset tager udgangspunkt i risikovurdering og risikonedsæt­ telse af standarderne DS/ISO 12100:2011 og DS/ISO 141212:2012, og den del af indsatsen på området maskinsikkerhed.

Tid og Sted:

Tid og Sted:

23. oktober, Odense

Sagkyndig, kursus i lovpligtig eftersyn af lastbilkran for medarbejdere Alle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil.

Tid og Sted: 1.november, Odense

Certifikatkursus, flyvning med droner På kurset kommer man bl.a. ind på sikkerhedszoner, luftrum, flyvehøjde, muligheder og be­ grænsninger for både hobby- og erhvervsdrone med mere. Det er et krav, at man kan dokumen­ tere mindst fem timers praktisk erfaring.

Tid og Sted: 7. – 9. november, Hans Christian Andersen Airport, Odense

Tænk nye tanker – og skab endnu bedre resultater

NYHED

27. november, Odense

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på blandt andet el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rulle­ stillads og løfteborde.

Tid og Sted:

6. december, Silkeborg

Lovpligtige eftersyn af virksomhedens eget brandmateriel NYHED Medarbejderen bliver klædt på til at kunne udføre det årlige lovpligtige tilsyn med alt brand­ materiel i egen virksomhed.

Tid og Sted:

10. januar 2019, Odense

BYGGERI/VVS Regler for vandinstallationer i BR18 I BR18, der trådte i kraft januar 2018, vil reglerne for vandsin­ stallationer være ændret. Kurset vil gennemgå, hvordan BR18 skal anvendes sammen med de forskellige normer og vejled­ ninger.

>>> Du får mentale værktøjer, som du kan bruge på jobbet omkring jeres arbejdsoppaver, så I sammen kan blive bedre til at realisere mål og effektivitet.

Tid og Sted:

15. november, Ringsted

Visuel kontrol, svejsning

Du får grundlæggende kend­ skab med kontrol af svejsninger, kvalitetsniveauer og almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion.

Tid og Sted:

20. – 21. november, Aalborg

Tid og Sted:

11. oktober, Odense

VPO-kursus, basis varmepumpeteknik Du får basisviden om mindre varmepumper, så virksomheden kan dimensionere, installere og servicere mindre eldrevne varmepumpeanlæg. Et kursus, der skal betås for at kunne blive optaget som medlem af Varme­ PumpeOrdningen.

Tid og Sted:

10.11. oktober, Aarhus 32 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

Håndværkerens Hygiejnediplom Diplomet giver dig alt det, du har brug for at vide for at kunne arbejde kvalificeret i produk­ tionsvirksomheder inden for fødevare, biotek og farmaci.

Tid og Sted: 23. oktober, Odense

Indregulering og service af ventilationsanlæg Du lærer om indregulering af nyinstallationer, de nødvendi­ ge målinger i forbindelse med fejlfinding og service, målinger på testbænk og større in hou­ se-ventilationsanlæg med mere.

Tid & Sted: 24. oktober, Odense

Brush Up på A-certifikatet

NYHED

Blik, Tag og Facade, lær at udføre korrekt blikkenslagerarbejde Kurset indeholder en gennem­ gang af krav og regler ved tagog facadearbejde.

Tid og Sted: 13. – 14. november, Odense

Tænk nye tanker – og skab endnu bedre resultater

NYHED Du får mentale værktøjer, som du kan bruge på jobbet omkring jeres arbejdsoppaver, så I sammen kan blive bedre til at realisere mål og effektivitet.

Tid og Sted: 15. november, Ringsted

F-gas kursus

Dette kursus er en opfrisk­ ning af reglerne for opstart af gasforbrugende apparater op til 135 KW.

Du får en grundlæggende viden om F-gas, og vi kommer blandt andet ind på tæthedsprøvning, gasflaskers placering, apparat­ lære, mærkninger, ventilation med mere.

Tid og Sted:

Tid og Sted:

30. – 31. oktober, Odense

Styr på varmeinstallationer?

Varmenormen DS 469:2013 er den norm, der er gældende, når man skal lave varmeanlæg i dag.

Og en ny bestemmelse i BR 18 betyder, at normen er lovgivning.

Krav og regler vil blive gennem­ gået.

Tid og Sted: 6. november, Taastrup

Certifikatkursus, flyvning med droner På kurset kommer man bland andet ind på sikkerhedszoner, luftrum, flyvehøjde, muligheder og begrænsninger for både hobby- og erhvervsdrone med mere. Det er et krav, at man kan dokumentere mindst fem timers praktisk erfaring.

Tid og Sted:

7. – 9. november, Hans Christian Andersen Airport, Odense

22. november, Odense

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på blandt andet el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rulle­ stillads og løfteborde.

Tid og Sted:

6. december, Silkeborg

Lovpligtige eftersyn af virksomhedens eget brandmateriel NYHED Medarbejderen bliver klædt på til at kunne udføre det årlige lovpligtige tilsyn med alt brand­ materiel i egen virksomhed.

Tid og Sted: 10. januar 2019, Odense

Tilmelding via www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

NYT FRA

VIRKSOMHEDERNE

Indehaverne af Stål & Design, Michael Knudsen og Bo Bendix, er begge dybt involveret i tårnbyggeriet. Bo sidder på byggepladsen som montagechef, Michael har stået for indkøb.

TÅRNBYGGERE MÅ BYGGE TO TÅRNE FOR AT SKABE UDSIGTSTÅRN Arkitektens kreative ide er entreprenørernes store udfordring ved bygningen af et 45 meter højt udsigtstårn på Camp Adventure i Gisselfeld Klosters skove. Det kræver iderigdom og helt nye tekniske løsninger.

I skovens dybe stille ro tæt ved Haslev skyder et ståltårn i vejret. Medarbejderne fra Stål & Design arbejder i 15 meters højde på platforme af træ, hvor svejserne senere skal samle 15 meter lange elementer af Corten-stål.

- Det her er en Rolls Royce-model af et tårn . Alt er i topklasse. Både arkitektoniske, ingeniørmæssigt, og når det gælder materialevalg. Der findes ikke hyldevarer i dette projekt. Alt er specialproduceret.

Højest to elementer er ens. Alt andet er forskelligt, og det tager tid.

- Men hvorfor skal det også være nemt, siger Michael Knudsen fra Stål & Design med et stort smil.

Ingen standardløsninger Træplatforme til svejserne er anbragt på et ståltårn inde i det kommende udsigts­ tårn. Planerne om at arbejde fra mobile lifte og hængende stilladser har måttet opgives undervejs. Der bygges nu to tårne.

- Vi har simpelthen måttet tænke helt ud af boksens undervejs i dette projekt. Her er absolut ingen standardløsninger. En af de gode ideer er et indre tårn til sikker opbygning af udsigtstårnet. Det piller vi fra hinanden og fjerner bagefter.

- Samtidig har vi fundet på at lave svejsekabiner i træ, der kan sættes uden på platformen og gøre det nemt og sikkert at svejse i Corten-stålet.

Det siger Michael Knudsen fra Design & Stål, der bygger tårnet sammen med ingeniørfirmaet Levi Jensen. Der bliver tre niveauer i tårnet. Hvert niveau opdeles i 18 elementer med en længde på 15 meter.

Elementerne svejses på en danskejet virksomhed i Stettin i Polen og fragtes til Sydsjælland på lastbiler. Her ligger de nu langs skovvejene klar til montering.

I fundamentet ligger der 500 tons beton og 30 tons armeringsstål.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Stål & Design har tre-fire mand gående på tårnbyggeriet. Derudover er der lejet polske svejsere med de rette certifikater ind til at samle elementerne på byggepladsen.

FAKTA: Højde: 45 m Diameter: 14-28 m Rampens længde: 600 m Stigning: 7,5 % (gns) Højde over havets overflade: 135 m Vægt: ca. 600 tons Maksimal kapacitet: 10.000 mennesker Udsigt: 25 km Bygherre: Camp Adventure Arkitektfirmaet: EFFEKT Entreprenør: LEVI Jensen Web: campadventure.dk fortsættes... > #10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 33

>

Tårnet rejser sig i skoven. Men det er endnu kun det indre tårn, der ses. 15 meter høje tårnelementer vil læne sig imod byggetårnet.

Første element ses til venstre. Træplatforme vil gøre det muligt for svejserne at samle elementerne. Det indre tårn fjernes efterfølgende.

TÅRNBYGGERNE I SKOVEN Stål & Design må opfinde og skaber nye løsninger for at kunne levere unikt stål til et udsigtstårn ved Gisselfeldt Kloster. 45 meters højde – 500 tons stål.

Se fotoreportagen fra byggepladsen – og se flere af opfindelserne.

FOTOREPORTAGE: JAN KRISTENSEN

>

Corten-stål vil give stålet en rustbrun farve, der glider ind i skovens farver. Tårnet skal kunne holde til 10.000 gæster på en gang.

Diameteren på rørene er 457 mm x 12,5 mm i bunden.

> De 15 meter lange elementer svejses af virksomheden JVP Steel på et tidligere værft i Stettin i Polen. De køres på specialtransporter til Sydsjælland. Montagen er netop startet.

Ifølge tidsplanen er udsigtstårnet bygget færdigt i november.

34 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

Under hvert af de 18 bærende ben i konstruktionen er der piloteret med en betonpille i en længde af 16 meter under selve fundamentet. Boltene sidder med en nøjagtighed på 5 millimeter til det enkelte elements huller.

>

>

To ender fra det første element læner sig let op ad det inde byggetårn. Her skal svejserne stå og samle elementer i stedet for på mere ustabile lifte og hængende stilladser.

>

I træ og stål er der også bygget 18 svejsebokse, der sættes uden på det indre tårn hele vejen rundt og giver gode og sikre arbejdsforhold for svejserne.

>

Der monteres gribere, som fastholder elementerne inden svejsning. Landmålere sikrer nøjagtigheden i hele projektet.

Sådan ender det unikke tårn med at præsentere sig i 45 meters højde og en udsigt på 25 km i klart vejr

>

> Der er lavet omfattende ingeniør-beregninger på tårnet sammen med entreprenøren Levi Jensen. Og der er lavet fysiske modeller.

Næsten alle elementer har specielle mål i projektet.

#10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 35

FORENINGSNYT

36 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

GRUNDLAG FOR FUSION BYGGES OP Formandskabet fra både Arbejdsgiverne og Tekniq samlet i Odense i forarbejdet til fusionsgrundlag.

TEKST: JAN KRISTENSEN FOTO: ALEX TRAN

Der arbejdes på sekretariatsniveau, i direktionerne og i de to formandskaber med at udarbejde en fuld belysning af mulighederne ved en fusion af Arbejdsgiverne og Tekniq. Senest var direktionerne og de to formænd, Fleming Frederiksen og Henrik Fugmann, til møde i Odense sidst i september.

- Det er en omfattende proces at udarbejde et fusionsgrundlag. Selvom der er mange ligheder imellem vore organisationer, så er der mange emner at bearbejde og koordinere, før vi kan fremlægge et forslag for vore respektive beslutningstagere.

Men det skrider planmæssigt fremad, siger Fleming Frederiksen.

Der er udpeget ikke mindre end 19 forhandlingstemaer, som skal undersøges og analyseres, inden der fremlægges forslag for en mulig ny fælles organisation. Til mødet i Odense var der eksempelvis emner som overenskomster, kontingentstruktur, uddannelsesfonde og datterselskaber, der blev vurderet og analyseret.

Mange af de 19 forhandlingstemaer bliver først bearbejdet i mindre grupper af ansatte på tværs af sekretariaterne.

Umiddelbart efter offentliggørelsen af planerne om en fusion sidst i august tog formand Fleming Frederiksen, næstformand Martin Frederiksen og direktør Mads Graves landet rundt og deltog i møder om fusionen i samtlige regioner for at fremlægge fakta og svare på spørgsmål.

Der er nu planlagt en ny runde af besøg i samtlige fem regioner i løbet af november. Her vil der blive orienteret om, hvordan arbejdet med fusionsgrundlaget skrider fremad. Undervejs i efteråret er Arbejdsgivernes formandskab og direktør også inviteret til at møde Tekniq’s bestyrelse i oktober.

Der planlægges et genvisit i december.

Den endelige beslutning om en fusion skal tages på en generalforsamling hos Arbejdsgiverne. Hos Tekniq træffes afgørelsen ved en afstemning blandt medlemmerne.

FAKTA OM DE TO ORGANISATIONER:

INSTALLATIONSBRANCHEN

Fleming Frederiksen og Henrik Fugmann mødtes i Odense sidst i september med bl.a overenskomster, datterselskaber og uddannelsesfonde på programmet.

TEKNIQ er en arbejdsgiver- og brancheorgani­ sation for installationsbranchen og repræsen­ terer cirka 2.700 tekniske installationsvirksom­ heder med i alt 36.100 medarbejdere.

Arbejdsgiverne er en arbejdsgiver- og bran­ cheforening for 2.000 industri-, maskin-, sme­ de-, el-, og vvs-virksomheder med i alt 16.500 medarbejdere.

Hjemsted: Glostrup Medarbejdere: 60 Direktør: Niels Jørgen Hansen Formand: Henrik Fugmann Lokalafdelinger: 32

Hjemsted: Odense Medarbejdere: 37 Direktør: Mads Graves Formand: Fleming Frederiksen Lokalafdelinger: 16 #10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 37

EN KRONPRINSESSE KAN SKAFFE ORDRER De første tilbud på ordrer var sendt til Finland mindre end to uger efter en erhvervs­delegation havde været på besøg med kronprinsesse Mary i spidsen.

Tre virksomheder fra Arbejdsgiverne var blandt de 30 deltagere.

TEKST: JAN KRISTENSEN

Vi kender de royale erhvervsbesøg fra tv-nyhederne.

De kongelige smiler. Pressefotograferne blitzer og kameraerne ruller, imens der besøges virksomheder og fremvises fine projekter, hvor små piger giver flotte buketter til de kongelige.

mulighed for at pitche vore kompetencer og specialer for en stor gruppe. Det kan være en åbning til det finske marked, siger Martin Bank Knudsen, der var afsted sammen med produktionstekniker Michael Hildingberg.

Men som erhvervsleder kan det give rigtig god mening at investere tid og penge i at deltage i de erhvervsdelegationer, der følger lige i slipstrømmen af de royale. Det er erfaringen fra eksempelvis Dan Vals fra Haderslev, der var med i Finland, da Kronprinsesse Mary var med til at markere og fejre 100 året for dansk-finske diplomatiske forbindelser midt i september.

Kontakter under middagen

Tilbud til krydstogtskibe - Vi eksporterer omkring 25 procent af vores produktion. Finland ser vi som et interessant nyt marked, og da vi kunne komme tæt på Meyer-værftet i Turku, så vi det som en god mulighed for at få nye muligheder. De første tilbud er faktisk allerede sendt afsted til underleverandører til værftet deroppe, siger produktionstekniker Martin Bank Knudsen.

Meyer-værftet i både Tyskland og Finland er eksperter i at bygge de allerstørste krydstogtskibe til verdensmarkedet. Dan Vals valser produkter i den mere komplekse ende af skalaen – og er derfor ikke i den skarpeste priskonkurrence. Nu afventer firmaet reaktionerne fra det finske marked.

- Vi var to afsted fra vores virksomhed. Vi fik hilst på den adm. direktør fra Tyskland, Jan Meyer, der var kommet til Finland for at vise kronprinsessen rundt. Og så fik vi hilst på Kronprinsessen. Som det ser ud nu, så har det været investeringen værd i tid og penge at deltage i denne delegation, hvor vi fik

Hjortkær Maskinfabrik var før det royale besøg i gang med at undersøge det finske marked og eksportpotentialet for virksomhedens materiale og produkter inden for afvanding. Finlands-besøget midt i september gav offensiven et godt skub.

-Vi havde en rigtig god og udbytterig tur til Finland ved deltagelse i Royal Visit Finland med temaet ”Engage the Future”. Hjortkær Maskinfabrik har gennem de sidste syv måneder haft et forløb kørende med ambassaden i Helsinki og været i Finland et par gange i maj måned. Vi fik under det royale besøg nogle gode kontakter, har lært en del mere om landets kultur og forretningsmentalitet, hvilket også er et vigtig parameter, hvis man vil ind på et nyt marked. Jeg havde specielt under den officielle middag muligheden for en dialog med flere potentielle indgange til markedet, siger direktør Alf Sand Simonsen.

Første tilbud på vej Hjortkær Maskinfabrik har allerede fået den første forespørgsel fra en rådgiver på vegne af en finsk kunde. Der er via ambassaden yderligere aftalt kundebesøg i november måned for opfølgning.

- Det bliver meget spændende at følge udviklingen på det finske marked fremover, men vore erfaringer i både Sverige og Norge gennem de seneste år har været positive, så forventningerne til Finland er gode, siger Alf Sand Simonsen.

Danvals har allerede sendt de første tilbud afsted til potentielle finske kunder – efter besøget, hvor Kronprinsessen også var forbi virksomhedens præsentation. Her er det Martin Bank Knudsen i midten af billedet og Michael Hildingberg, der møder den royale døråbner.

38 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

Royal døråbner Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, var også med i erhvervsdelegationen med sin virksomhed Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S. - Det glæder mig at opleve, hvordan vi igennem Arbejdsgiverne kan give medlemsvirksomheder mulighed for at komme ind på nye markeder i

forbindelse med de kongeliges besøg i interessante eksportlande. Kronprinsessens besøg i Finland har været en døråbner. Arbejdsgiverne deltager helt sikkert med medlemsvirksomheder ved kommende royale besøg, hvis mulighederne byder sig, siger Fleming Frederiksen.

ERHVERVSDELEGATION TIL FINLAND Tid: 13.-14. september i Helsinki og Turku.

Deltagere: H.K.H. Kronprinsesse Mary samt repræsentanter for 30 danske virksomheder.

Fra Arbejdsgiverne: Dans Vals A/S, Svend Frederiksen Maskin­ fabrik A/S, Hjortkær Maskinfa­ brik A/S. Anledning: 100-året for Finlands uafhængighed.

Fokus: Maritim sektor, bæredyg­ tig byløsninger og det nordiske køkken.

#10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 39

FARVEL OG GODDAG TIL EN JURIDISK CHEF Både den afgående og tiltrædende juridiske chef var til stede på Magnoliavej, da der blev holdt afskeds­ reception for Anne Vibeke Gregersen sidst i september.

Bjørn Carlsen er nemlig ny juridisk chef ved Arbejdsgiverne, hvor han skal rådgive og bistå foreningens medlemmer i spørgsmål, forhandlinger og retssagsførelse primært inden for arbejds- og ansættelsesretten. Og som bekendt var Bjørn allerede ansat som jurist i sommer. Nu bliver det som leder af afdelingen.

Bjørn kommer fra en stilling som chefjurist hos arbejdsgiverforeningen KA, hvor han har været de sidste seks år. Sammen med sin ægtefælle og to store børn vender Bjørn Carlsen dermed tilbage til Fyn, hvor han er opvokset, efter seks år i Østjylland.

Han er uddannet jurist i 2008. Han har flere års erfaring fra en lønmodtagerorganisation, og har tidligere været ansat i Arbejdsgiverne som jurist.

JAK

SUNE GÅR ON-SITE AVOS A/S udvider kompetencerne til at omfatte On-site projektledelse og montage arbejde. Sune Svendsen er ansat som ansvarlig for den nye afdeling. AVOS er i branchen kendt for at fremstille alle former for konstruktioner, reservedele og maskiner hovedsageligt i rustfrit og sort stål. Nu tilføjer virksomheden så en afdeling baseret på at arbejdet sker ude hos kunderne. Kompetencerne er i orden fra starten med Sune Svendesen som erfaren projektleder og montør.

Målgruppen er industrielle kunder med procesanlæg og rådgivere som skal have hjælp til implementering af systemer hos deres kunder. Avos råder over to afdelinger med tilsammen 5.000m2 i havnebyen Kalundborg på Vestsjælland.

JAK

WEBREDAKTØREN GÅR OFFLINE Webredaktør cand. It Jesper Burgdorff Johansen skifter job efter ni år hos Arbejdsgiverne.

Jesper har valgt at søge nye udfordringer i et job som webredaktør i Socialstyrelsen per 1. oktober 2018. Styrelsen har hovedsæde i Odense. Utallige medlemmer har nydt godt af både tålmodighed og pædagogisk sans hos webredaktøren, når de igennem årene har ringet med ind forskellige udfordringer omkring Arbejdsgivernes digitale tilbud.

Ny webredaktør bliver per 1. november 2018 Tine Lund.

Tine præsenteres i næste nummer af magasinet.

JAK

40 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

NAVNENYT

NY BARSELSVIKAR I KOMMUNIKATION Du har måske set en kvinde med rødt, krøllet hår gå på gangene i Arbejdsgiverne. Hun hedder Amalie Klitgaard og har i august og september været journalist på Magasinet Arbejdsgiverne. Nu fortsætter hun lidt endnu, rettere sagt til 1. september 2019 - dels som barselsvikar for kommunikationsmedarbejder Maria Duerlund Bergholm, dels som journalist på magasinet. Dog først fra 1. december 2018, da hun rejser til Israel og Palæstina for at lave sit afsluttende projekt på sin bachelor i journalistik ved Syddansk Universitet.

JAK

FORMANDEN ER BLEVET PRÆSIDENT Fleming Frederiksen er nyvalgt formand for EMU. EMU står for European Metal Union og er en sammenslutning af europæiske organisationer, der varetager metalbranchens interesser i EU. EMU består af nogle arbejdsgrupper, hvor emner som kvalificeret arbejdskraft er på dagsordenen, samt normer og teknik – herunder blandt andet hvilke regler, der er relevante og væsentlige for metalvirksomheder i EU. I posten som præsident vil formanden især dyrke samarbejdet og motivere til, at der skabes tættere relationer mellem landene, som kan være med til at placere Europa stærkere på verdenskortet.

Fleming Frederiksen er her sammen med sin vicepræsident i EMU fotograferet lige efter valget i september.

JAK

#10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 41

MAGASINET

LEVERANDØRER Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

& PARTNERE

Energioptimering

Hydraulik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Honing

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:info@bctechnic.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Bygningsautomatik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Få styr på energiforbruget til varme, ventilation & lys med et komplet CTS-anlæg

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Overfladebehandling

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • L anghulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kurser & uddannelse

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfab­ rikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Syddansk Erhvervsskole Risingvej 60 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

42 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #10 - 2018

Plast- og certifikatsvejsning

Kvalitetsstyring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Leverandører & Partnere – vises også på Magasinet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Regnskab

Transportanlæg

VVS

JTT Conveying A/S

Solid økonomisk

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Vandskæring

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

Revision

Deloitte rådgiver danske SME’er inden for alle aspekter af privat- og virksomhedsøkonomi. Gennem skarp 360 graders rådgivning opnår ejerledere tryghed og en sund forretning, der skaber værdi – år efter år.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

Web: Deloitte.dk

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Rustfrit

Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Web: www.chrisjensen.dk Specialopgaver i rustfrit stål.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Svejseudsugning Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Optagelse – kontakt: Rosendahls Mediaservice Kasper Kristensen Tlf. 7610 1144 kk@rosendahls.dk

#10 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 43

Magasinpost SMP ID-nr 42386

ÆRLIG TALT!!

Da børnene kom retur og skulle save pindene og træet til, stod de bare og flagrede med træet ud i luften og prøvede at save.

Så gik jeg rundt og viste dem, hvordan man bruger en skruetvinge. Læreren stod bare og kiggede.

Bethina Hansen Virksomhedsejer

Ida Skiaker Knudsen Faglig sekretær

Skolereformen gør det også svært at finde fritidsjob i erhvervslivet. I vores vvs-forretning vil vi gerne have en eller to unge mennesker, der kunne komme og hjælpe os om eftermiddagen enten på værkstedet eller ”ude i marken”. Men de har jo først fri klokken 15.00, så dette kan ikke nåes inden fyraften. Lav den skolereform om igen, så vi igen kan få arbejdsdrenge- og piger.

Lange skoledage til klokken 15.00 gør de unge mennesker fantasiløse. Mange sidder bare og røvkeder sig på deres stole sidst på dagen. Politikere - se at få den skolereform lavet om.

Gitte Saaby Bogholder, rengøring, HR- og indkøbschef

Lise Daldorph Afdelingsleder

ISSN 1602-7213

Jeg var til åben skole hos min datter i 5. klasse. Jeg valgte at møde op i de to lektioner, hvor de havde håndværk og design.

Børnene kom ind i sløjd-lokalet og fik at vide, de skulle ud at skære i træerne og finde en pind, der skulle afbarkes og sættes på et tykkere stykke træ. Det havde de allerede lavet året forinden. Nå, men vi blev sendt ud med en meget fin-tandet mini fukssvans, som overhovedet ikke egner sig til at save i frisk træ. Jeg havde sådan lyst til at hente noget ordentlig værktøj hjemme i mit skur.

Hvis læreren ikke er engageret, så giver faget ”Håndværk og design” jo ikke noget positivt videre til børnene. Så bliver det bare endnu et hadefag, der skal overstås.

Det giver ingen inspiration.

Ændring vedr. abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Folkeskolen er jo den første uddannelsesinstitution vores børn møder. Her skal børnene undervises af dygtige og inspirerende lærere, som virkelig brænder for de kreative fag. Er det muligt, at det kunne blive en lærer ude fra det virkelig liv - en uddannet håndværker? Det ville være en god ide.

GITTE SAABY 45 ÅR. 3 BØRN. UDDANNET VÆKST­ HUSGARTNER/DRIFTSLEDER JOB: BOGHOLDER-INDKØB-PERSO­ NALEPLEJE-OPRYDNING/RENGØRING HOS SØREN JESPERSEN VVS FRITID: FODBOLDTRÆNER, HAVE, NATUR, SVØMNING

AFSENDER: Magasinet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

LAD OS FÅ HÅNDVÆRKE­ RE IND I FOLKESKOLEN