Industri & Teknik nr. 6

INDUSTRI & TEKNIK TEKNIQ ARBEJDSGIVERNES MAGASIN FOR INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

Arbejdsmiljø

Enkle råd giver færre uheld Side 4

15

STORT FAGFORENINGSKRAV ENDTE I ET NUL

18

NY INVESTOR BETYDER NY CEO I WILA

22

NY KUNDE KRÆVEDE EN NY FABRIK

INDHOLD

2 INDHOLD

3 LEDER

TEMA: ARBEJDSMILJØ

4 DER ER BUNDLINJE I SIKKERHED

6 FORSIKRINGSMÆGLER INVESTERER I FÆRRE ARBEJDSSKADER

TEMA

8 VINDER LANG KAMP MOD ARBEJDSTILSYNET

12 NU KAN HÅRD TONE GIVE BØDER

15 FAGFORENINGSKRAV PÅ 414.000 KR. BLEV TIL ET RUNDT NUL

16 DE KORTE NYHEDER

18 KAPITALFOND, KOMPETENCER OG NY CEO SKAL

LØFTE WILA

20 INDUSTRIKONSULENTEN: FILM DINE

JEG HAR VÆRET FOR FLINK For Britta Priisholm har det været nødvendigt at træde lidt i karakter og kommunikere tydeligere som produktionschef for ti montører og to smede i virksomheden Sax Lift. Det har hun nu lært på TEKNIQ Arbejdsgivernes Produktions- og driftslederuddannelse.

28

PROCESSER

21 FOLKEMØDE 2019

22 EN NY FABRIK TIL EN NY ORDRE

24 STÆRKE TEKNIKERE PÅ VIRKSOMHEDSBESØG

26 JURA: NÅR SYGDOM BLIVER TIL HANDICAP

27 NYT INDUSTRIPANEL SKAL RÅDGIVE OG

INSPIRERE

28 BRITTA LEDER SIN KOLLEGAER I ØJENHØJDE

30 VIRKSOMHEDERNE HAR KONKRETE ØNSKER TIL

DEN NYE REGERING

32 DEN DAG DET POLITISKE CIRKUS BESØGTE

MASKINFABRIKKEN

Efter mere end et års forhandlinger fandt Jette og Lars Lauridsen den rette medinvestor til deres virksomhed Wila.

Læs om processen og deres erfaringer.

SIDE 18 2 | INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

34 INDUSTRIPORTRÆTTET: MEKANIKEREN

SKIFTEDE TIL SMEDEFAGET

35 NAVNE

39 INDUSTRIXPERTEN: DEN BEDSTE

ROBOTLØSNING ER IKKE ALTID DEN NYESTE

LEDER T E K S T: N I E L S J Ø R G E N H A N S E N , A D M I N I S T R E R E N D E D I R E KT Ø R , T E K N I Q A R B E J D S G I V E R N E FOTO : J E P P E CA R L S E N

Udgiver: TEKNIQ Arbejdsgiverne Industri & Installation

INDTJENING FØR FORBRUG

Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Paul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup Tlf. 43436000 www.tekniq.dk Ansvarshavende redaktør: Jan Kristensen Mobil: 21606929 jak@arbejdsgiverne.dk Redaktion: Amalie Klitgaard akl@arbejdsgiverne.dk Layout: Karin Winther kwi@tekniq.dk Annoncesalg: Louise Andersen annonce@tekniq.dk Tlf.: 31 90 11 55 Abonnement: Kr. 490,00 ex. moms Oplag: Kontrolleret af Danske Medier: 1.300

analt? Ja, men det er alligevel nødvendigt at sige: Pengene skal tjenes, før man bruger dem.

Op til folketingsvalget blev der talt meget om flere penge til det ene og det andet – og alt for lidt om, hvordan man tjener de penge, der skal betale for velfærden.

En ny regering bliver nødt til at forholde sig til realiteterne: Erhvervslivet skal have vækst og fremgang, hvis Danmark skal have råd til øget velfærd.

Og en fortsat vækst kræver bl.a., at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for. Ellers kan arbejdskraftmanglen blive den mest alvorlige bremse på dansk økonomi. Allerede nu viser TEKNIQ Arbejdsgivernes undersøgelse, at hver fjerde installatørvirksomhed og hver femte industrivirksomhed forgæves har søgt medarbejdere i løbet af den seneste måned.

Det skal tages alvorligt. Regeringen og folketinget skal lægge sig i selen for, at det bliver mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet – og ikke gøre det mere attraktivt at forlade arbejdslivet. Samtidig skal vi gøre en indsats for, at de unge uddannes til fremtidens job i erhvervslivet. Erhvervsuddannelserne skal være endnu mere attraktive.

Vi opfordrer til, at regeringen tager tingene i den rigtige rækkefølge: Begynd med at sikre, at forudsætningerne for vækst er i orden. Når det er sket, kan man begynde at tale om, hvad der kan bruges flere penge til.

Fra TEKNIQ Arbejdsgivernes side bidrager vi gerne med konstruktive forslag til, hvordan vi kan fastholde og udvikle fremgang og vækst i den tekniske branche. 

Tryk: Rosendahls a/s Forsidefoto: Jan Kristensen En elektronisk udgave af dette magsin og tidligere udgaver kan læses på: www.tekniq.dk Følg TEKNIQ Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook

Regeringen og folketinget skal lægge sig i selen for, at det bliver mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet – og ikke gøre det mere attraktivt at forlade arbejdslivet.

N I E L S J Ø R G E N H A N S E N , A D M I N I S T R E R E N D E D I R E KT Ø R , TEKNIQ ARBEJDSGIVERNE

INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019 | 3

ARBEJDSMILJØ T E K S T + FOTO : J A N K R I S T E N S E N

4 | INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

DER ER BUNDLINJE I AT ARBEJDE MED

sikkerhed Industrivirksomheden Hydra-Comp i Skive har løftet hele sikkerheden i arbejdsmiljøet efter et projekt med forsikringsmægler og arbejdsmiljørådgiver. Det koster, men det sparer mere.

etalspånerne i Hydra-Comps produktion er skarpere end den skarpeste kokkekniv. Og når der går hverdag og travlhed i produktion, så kan operatørens finger eller håndflade være snittet dybt på et splitsekund, hvis medarbejderen ”lige” glemmer at få en handske på, når et element skal håndteres.

Så venter der medarbejderen en tur på skadestuen, smerter og irritation – og måske nogle sygedage, hvor arbejdskraften mangler.

–Disse spånskader har vi tidligere haft en del af, selvom vi husker alle medarbejderne på at bruge handsker. Problemet er, at man ”bare lige” skal et eller andet og glemmer sikkerheden for at spare nogle få sekunder i arbejdet.

Men det manglende fokus har vi for alvor fået rettet op på efter at have haft rådgivere på besøg omkring sikkerhed.

–Sikkerheden er ganske enkelt højere for vore medarbejdere i dag end tidligere. Vi tænker sikkerhed ind på en helt anden måde nu, siger direktør og medindehaver Jørgen Jacobsen fra Hydra-Comp i Skive.

Ja tak til rådgivning

Med metalspånerne i baghovedet takkede direktøren ja, da rådgivningsfirmaet Avidenz og forsikringsmæglerne Willis tilbød en pakke med udvidet rådgivning på hele arbejdsmiljøet i en produktionsvirksomhed. Rådgivningen var finansieret af Willis og gratis for virksomheden– bortset fra den tid, som virksomhedens medarbejdere skulle deltage.

– Vi ville gerne være mere på forkant med sikkerhed, så det var et interessant tilbud at få Både medarbejdere og ledelse er blevet mere bevidste om sikkerhed i hverdagen på Hydra-Comp.

Direktør Jørgen Jacobsen taler sikkerhed med medarbejderne ved alle nye opgaver.

en rådgiver ind i produktionen i stedet for en kontrollør. Når Arbejdstilsynet ellers tidligere kom på kontrol, så var der altid et eller andet, de kunne pege på. Og vi har tidligere ikke set alle sikkerhedsemner i en travl hverdag.

– Da Arbejdstilsynet var her efter vores rådgivning, var der ingen punkter at kritisere. Det har givet mere ro i maven for os, at vi løbende arbejder med sikkerhed på en anden måde, siger Jørgen Jacobsen.

Inspiration og huskeseddel

Under besøget fra de to rådgivere fra Avidenz blev virksomhedens eget sikkerhedsarbejde først talt igennem og vurderet efter lovens krav.

Herefter blev produktionen gennemgået med

lovgivningsbriller, og der blev lavet en enkel sikkerhedsvurdering af virksomheden.

For Hydra-Comp blev den samlede rapport en liste over emner om sikkerhedsarbejdet.

Den rapport har nu ligget som inspiration og huskeseddel for arbejdet i sikkerhedsudvalget på Hydra-Comp. Men Avidenz peger ikke alene på forebyggelse af ulykker i deres rapporter.

Rådgiverne peger også på vigtigheden af at arbejde med ”hændelser.” Det er begivenheder, som ikke nødvendigvis har givet skader på personer eller materialer.

Nær-ved-ulykker

– Det er en vigtig del af sikkerhedsarbejdet at kigge på hændelser, selvom der ikke skete INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019 | 5

ARBEJDSMILJØ

noget alvorligt. Hvis det bliver en del af rutinen at analysere, hvad og hvordan det eksempelvis kunne gå til, at en medarbejder fik ødelagt sine briller, så kan man måske forebygge en alvorligere ulykke. Næste gang kunne det være, at det var et øje i stedet for en brille, der blev ramt i den samme situation i produktionen, siger Rene Florczak, souschef i Avidenz.

Det er imidlertid ikke altid nemt at få en medarbejder til at ”indrømme” en hændelse, fordi de ofte føler, at de selv lavede en ”bøf” under arbejdet. Derfor er det vigtigt, at ledelsen taler og arbejder med sikkerhed, så sikkerhedsemner altid kommer på bordet. Det kan både være værktøjet eller en forkert instruks, der giver en hændelse. Erfaringen hos Avidenz er, at de egentlige ulykker kun er toppen af et isbjerg med mange uheld og hændelser i. Ledelse og medarbejdere skal derfor arbejde på at få en rutine, hvor man lærer af hændelser, før de bliver til alvor.

Medarbejdere tænker sikkerhed

–Men vi kan virkelig mærke en forskel omkring sikkerhed hos vore medarbejdere i dag. Hvis vi flytter maskiner, så bliver der straks stribet op på gulvet. Hvis vi flytter reoler, så bliver der som det første sat truck-beskyttelse på reolerne, siger HR-medarbejder Hanne Kloster, der står for sikkerhedsarbejdet i Hydra-Comp med 35 medarbejdere i Skive og fem medarbejdere i Kolding.

Men risikoen ligger der hele tiden – at der går hverdag i sikkerhedsarbejdet. Den fare kender de til hos Avidenz.

– Derfor er det afgørende, at både ledelse og medarbejdere tænker sikkerhed og forebyggelse ind i dagligdagen – i alle aspekter. Sikkerhed skal ganske enkelt forankres i hverdagen. Både når der vælges maskiner og materialer og værktøj, og hvad man ellers træffer af beslutninger løbende, siger René Florczak fra Avidenz.

I Skive har Avidenz været på genbesøg et år efter det første besøg og den første rapport.

– Denne rådgivning har helt sikkert sænket risikoen for, at vi bliver ramt af uheld og ulykker på Hydra-Comp. Jeg er slet ikke i tvivl om, at sikkerheden for vores medarbejdere i dag er højere end for et år siden. Vi har samtidig fået en ny liste af emner fra rådgiverne, som kan inspirere og løfte vores arbejde med sikkerhed.

– Jeg kan kun anbefale mine kolleger at tage en ekstern rådgiver ind på arbejdsmiljø, siger Jørgen Jacobsen.

Overskud på sikkerhed

Willis Tower Watson har som forsikringsmægler været sponsor på rådgivningen. Men Jørgen Jacobsen er med sin nuværende erfaring ikke i tvivl om, at det også ville være en god forretning at finansiere en rådgivning på arbejdsmiljø af virksomhedens egen kasse.

– Der skal ikke mange sparede sygedage hos en enkelt medarbejder til at dække udgifterne til dette projekt. Nu er vi i gang med sikkerhedsrådgivning og har fået fulgt op på vores indsats. Fremover overvejer jeg, at vi skal have rådgivere på besøg og kigge på sikkerhed hvert andet år. Det er og bliver en god investering at arbejde mere med sikkerhed, siger direktør Jørgen Jacobsen.  6 | INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

Forsikringsmægler investerer i færre arbejdsskader Willis inviterer 20 industri-kunder i TEKNIQ Arbejdgiverne med i et projekt med fokus på rådgivning, som skal forebygge og stoppe uheld og skader. Ekstra rådgivning gør både ledelse og medarbejdere mere bevidste om sikkerhed, viser de første projekter. n sparet hændelse, uheld eller ulykke i arbejdsmiljøet er sparede menneskelige og økonomiske omkostninger – for medarbejdere, forsikringsselskab og virksomhed. Forsikringsmægleren Willis Towers Watson investerer derfor i et projekt, der skal vise, hvor meget ekstra målrettet rådgivning i sikkerhed og arbejdsmiljø kan øge sikkerheden i forskellige typer virksomheder i aftalen med TEKNIQ Arbejdsgiverne.

– Det er en stor del af vores filosofi i Willis, at vi meget gerne vil tale forebyggelse af skader. Risikostyring og risikoafdækning i almindelige skader er vi meget erfarne i.

Men vi har gerne villet prøve nye samarbejder af på arbejdsmiljø. Derfor kører vi projekter omkring arbejdsskader og hændelser med forskellige typer virksomheder og rådgiverne i Avidenz – og vi vil meget gerne i kontakt med flere virksomheder, siger Lars Borgholm, account director i Willis.

Sparede uheld – sparede omkostninger

Willis-aftalen med TEKNIQ Arbejdsgiverne dækker over 800 virksomheder. En håndfuld virksomheder deltog i den første runde af rådgivningen.

Projektet blev udarbejdet sammen med Avidenz i Odense, der er eksperter i arbejdsmiljø. De deltagende virksomheder har været forskellige i deres arbejde med sikkerhed. Nogle havde aktuelle udfordringer i form af en historik med arbejdsskadesager, der skulle arbejdes med. Andre virksomheder havde ikke deciderede udfordringer, men ønskede at undersøge, om de generelt kunne øge sikkerheden ved at få ekstra vejledning.

– I en travl hverdag kan det nok være svært som leder at se udbyttet med at tænke sikkerhed ind i alle processer i virksomheden, hvis man kun sjældent har uheld og skader. Et mål har derfor også været at vise virksomheder uden de store udfordringer, at bedre og mere systematisk sikkerhedsarbejde kan kapitaliseres. Sparede hændelser er sparede omkostninger i sidste ende for virksomheden – og for os som forsikringsmæglere, siger Lars Borgholm.

Sparede hændelser er sparede omkostninger i sidste ende for virksomheden – og for os som forsikringsmæglere.

Bøder på 25.000 kr

Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne er der opbakning til Willisprojektet.

– Denne indsats forebygger både skader på medarbejderne og ekstra udgifter for virksomheden som eksempelvis sygeløn. Tungere sager udløser derudover ofte bødeforlæg fra Arbejdstilsynet, og selv mindre forseelser koster bøder fra 25.000 kr., viser vore erfaringer, siger Frederik Sauerberg, advokat i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Frederik Sauerberg er også medlem af det fælles miljøudvalg med Dansk Metal, Blik & Rør samt 3F. – Min erfaring er også, at et godt arbejdsmiljø med systematisk sikkerhedsarbejde giver en anden vigtig effekt for en virksomhed. Det gode arbejdsmiljø fastholder medarbejdere og gør det nemmere at rekruttere.

Det sker ofte via medarbejdernes netværk og Facebook, siger Frederik Sauerberg.

Rapport til inspiration

Tilbuddet fra Willis er gratis besøg fra to eksperter fra Avidenz i virksomheden. Sammen med ledelsen og arbejdsmiljørepræsentanten gennemgår rådgiverne hele produktionen, virksomheden og arbejdsmiljøsamarbejdet. Avidenz laver efterfølgende en kort rapport til virksomheden med forslag. I rapporten peger rådgiverne både på de steder, hvor love og regler ikke er opfyldt – og hvor Arbejdstilsynet måske ville reagere på forholdene.

Gratis rådgivning på sikkerhed

Fakta

Willis Tower Watson tilbyder op til 20 virksomheder med forsikringsaftale at få gratis rådgivning på sikkerhed i deres industrivirksomhed. Rådgivningen udføres af Avidenz i Odense og afsluttes med en rapport med forslag og inspiration på sikkerhedsarbejde.

Kontakt: Lars Borgsted, Lars.Borgholm@ WillisTowersWatson.com

Derudover peger rapporten fra Avidenz på en række områder, hvor sikkerhed mere systematisk kan tænkes ind i dagligdagen – og mindske risikoen for skader. Der er en konkret afrapportering, som virksomheden umiddelbart kan arbejde videre ud fra eksempelvis i et arbejdsmiljøudvalg.

– Forsikringen dækker jo, når vore kunder får uheld og skader. Men alle ved også, at det koster ledelsen tid og bekymringer med arbejdsskader.

Derfor vil vi gerne have fokus på hændelser – altså når det ikke går galt, men var nær ved. De situationer kan man lære meget af at få analyseret.

Den slags erfaringer gør, at man kan undgå arbejdsskaber med menneskelige udgifter og driftstab. Derfor fortsætter vi med at indsamle erfaringer og tilbyder nu en ny række virksomheder at deltage gratis, siger Lars Borgholm.  INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019 | 7

ARBEJDSMILJØ T E K S T: MIK K E L S V IN T H R Ø D G A A R D FOTO : L A R S H O R N

LANG KAMP EFTER UHELD MED KANTBUKKER Virksomheden Uggerly er blevet frifundet i en arbejdsulykkessag i retten, der blev rejst efter en medarbejder klemte fingrene i en kantbukkemaskine. Men sagen, som har været mere end halvandet år undervejs og har kostet rigtig mange ressourcer, burde aldrig være blevet rejst, mener både TEKNIQ Arbejdsgiverne og Uggerly selv. juni 2017 skete der et uheld ved en kantbukkemaskine hos Uggerly Installation i Aalborg. En svend falder og får sine fingre i klemme i maskinen. Han karakteriserer efterfølgende selv hændelsen som et hændeligt uheld, og det er også ledelsens opfattelse.

– Vi har en medarbejder, der fik seks fingre i klemme i en bukkemaskine. Det er selvfølgelig tragisk, og det må ikke kunne ske, men 8 | INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

det sker ved, at han simpelthen snubler og får fingrene ind der, hvor den klemmer sammen.

Samtidig trykker han på pedalen med den forkerte fod, så han får den ned over fingrene på sig selv. Det er uheld på uheld, siger administrationschef i Uggerly Installation, Michael Seerup.

– Vi kører ham straks på skadestuen til behandling, og så tager vi maskinen ud af drift

Fakta: Fakta

Arbejdstilsynet lægger vægt på følgende, når de skal vurdere, om arbejdsmiljøloven er overtrådt:

1 2 3 4 5 6

Har arbejdsgiveren udarbejdet en arbejdspladsvurdering?

Har arbejdsgiveren sørget for, at der er en arbejdsmiljøorganisation?

Har arbejdsgiveren sørget for, at de konkrete arbejdsforhold er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige?

Har arbejdsgiveren planlagt og tilrettelagt arbejdet sådan, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt?

Har arbejdsgiveren sørget for, at de ansatte har fået nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde?

Har arbejdsgiveren ført effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres forsvarligt?

TEKNIQ Arbejdsgiverne anbefaler, at man fra virksomhedens side også er meget opmærksom på de ovenstående seks punkter. Specielt skal man lægge vægt på instruktion og adgang til brugsanvisning af maskiner.

og gennemgår den selv for fejl og mangler. Og vi konstaterer, at der ikke er nogen problemer med maskinen. Så tænker vi, at den sag er ude af verden, siger han.

Men sagen var ikke ude af verden. Langt fra.

Uheldet blev starten på et langt og tidskrævende forløb, som først for nylig blev afgjort i Retten i Aalborg. Det endte dog med, at Uggerly blev frifundet for en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, og de slap derfor for at betale en bøde på 60.000 kroner. Svenden var sygemeldt i seks uger, men har i dag ingen mén af ulykken.

Arbejdsmiljø vigtigt for virksomheden

I Uggerly er de lettede over dommens udfald, fordi arbejdsmiljø faktisk er noget, som virksomheden bryster sig af at gå meget op i.

– Vi føler selv, at vi har godt styr på arbejdsmiljøet, og vi har aldrig fået en bøde før af Arbejdstilsynet. Vi har et eksternt firma, som kommer og uddanner vores arbejdsledere i arbejdsmiljøloven, så de har et arbejdsmiljøcertifikat. Det er ikke noget, de skal have, men det er noget, vi stiller krav om, at de har. Vores underviser har sagt til os, at vi burde indstille os selv til arbejdsmiljøprisen for de resultater, vi

har skabt. Derfor synes vi jo egentlig, at vi er en af branchens dygtige drenge lige på det område. Og der har den her sag jo været en torn i øjet, siger Michael Seerup.

Den torn er så møjsommeligt blevet trukket ud igen, og Uggerly Installation kan stadig bryste sig af aldrig at have overtrådt arbejdsmiljøloven. Men det har også krævet tid og ressourcer.

– Vi føler jo, at vi har spildt en hel masse tid.

Men vi syntes jo også, at det var en sag, der var værd at kæmpe, selvom det måske havde været billigere bare at betale bøden. Men vi bliver ramt på stoltheden, for vi har aldrig fået en bøde fra Arbejdstilsynet før. Derfor var det værd at kæmpe kampen. Samtidig syntes vi også, at sagen var så langt ude i hampen, at det da ikke kunne passe, siger han.

Huller i Arbejdstilsynets sag

Der er en række årsager til, at Michael Seerup synes, at sagen er langt ude i hampen: Først og fremmest er både virksomhed og svend af den klare opfattelse, at der var tale om et hændeligt uheld, og at alle sikkerhedsprocedurer var overholdt. Svenden var også

tilstrækkeligt instrueret i brugen af maskinen, som i øvrigt er et helt almindeligt arbejdsredskab for en blikkenslager.

Derudover var Arbejdstilsynet meget længe om at rykke ud, hvorfor Arbejdstilsynets beviser ikke gælder, mener Michael Seerup: – I tilsvarende sager kommer Arbejdstilsynet eller politiet inden for kort tid. Og ofte samme dag. I dette tilfælde gik der tre måneder. Ulykken skete midt i juni, og Arbejdstilsynet kom sidst i september og gennemgik maskinen. Der fandt de så en fejl på maskinen den dag, og der fik vi så et strakspåbud. Det strakspåbud var helt fair, men så kædede de den fejl, de fandt i september, sammen med den arbejdsulykke, der skete i juni måned, og der er jo ingen sammenhæng overhovedet, siger Michael Seerup.

Han fortæller endvidere, at den pågældende maskine blev kontrolleret uden fejl umiddelbart efter ulykken, og den havde været i brug siden.

Desuden er Arbejdstilsynet ikke klar over, hvilken type maskine ulykken skete på. Ulykken skete på en kantbukkemaskine, men Arbejdstilsynet har taget udgangspunkt i de skærpede sikkerhedsregler, som gælder for en kantpressemaskine. Og det er ikke det eneste INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019 | 9

ARBEJDSSMILJØ

sted, der har været forvirring i forhold til maskinen.

– Den eksterne konsulent, som laver eftersyn på maskinerne, bruger det samme skema til begge type maskiner. Han har en række steder i skemaet, hvor han sætter en streg. Den streg betyder så ”Ikke relevant”, men Arbejdstilsynet tolker det som ”Ikke i orden”, siger Michael Seerup.

TEKNIQ Arbejdsgiverne, som på det tidspunkt bistår Uggerly i sagen, kommer med skriftlig og dokumenteret indsigelse overfor både politiet og Arbejdstilsynet, men lige lidt hjælper det.

Uanset, hvor mange huller der er i Arbejdstilsynets sagsfremstilling, så ruller sagen videre.

– Der sker en eller anden indberetning inde hos Arbejdstilsynet. En medarbejder tager ud og kigger og får ikke sagsbehandlet ordentligt. Nogle andre skal så tage sagen op og kigger ikke ordentligt på det – og så ruller lavinen bare. Så er der ikke nogen, som formår at trække håndbremsen i det her system igen. Jeg kan simpelthen ikke se, hvad der sker bag gardinet i Arbejdstilsynet. Men der er et eller andet, som får det her til at spinne fuldstændig ud af kontrol. Måske ser de det som et nederlag at stoppe en sag igen, når de først har trykket på knappen, siger Michael Seerup.

I februar var sagen i Retten i Aalborg, og Uggerly blev som skrevet frifundet. Trods lettelsen over udfaldet har det været et frustrerende og tidskrævende forløb.

Vi føler jo, at vi har spildt en hel masse tid. Men vi syntes jo også, at det var en sag, der var værd at kæmpe, selvom det måske havde været billigere bare at betale bøden.

En principiel sag

Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne har man også fundet sagen bemærkelsesværdig. Som udgangspunkt giver organisationen ikke advokatbistand i bødesager om overtrædelser af arbejdsmiljøloven, medmindre man efter en konkret vurdering finder dem principielle.

– Det vurderede vi i denne sag. Den var principiel, fordi den var så mangelfuld, ringe oplyst, langsommeligt behandlet, og fordi der simpelthen ikke var taget konkret stilling til, at det var et hændeligt uheld, som både vi og virksomheden vurderede,

M I C H A E L S E E R U P, A D M I N I S T R AT I O N S C H E F, U G G E R LY I N S TA L L AT I O N

siger Tina Lind-Larsen, advokat i TEKNIQ Arbejdsgivernes arbejdsmarkedsafdeling.

På baggrund af denne, og en række andre igangværende, lignende sager, deler hun Michael Seerups opfattelse af, at det er meget svært at undgå lange og ressourcekrævende sagsforløb, når Arbejdstilsynet har sat en sag i gang: – Det er også vores opfattelse, at når Arbejdstilsynet først har givet et strakspåbud, så kører maskinen. Så er der ikke rigtig nogen, som går ind og vurderer sagen igen, og så bliver den ofte per automatik overgivet til politiet efter fremsættelse af et administrativt bødeforlæg. Det er samtidig sjældent, at anklagemyndigheden ikke læner sig kraftigt op ad Arbejdstilsynets indstilling. Når Arbejdstilsynet først har sat sagen i gang, så er der ikke så meget at gøre, siger Tina Lind-Larsen.

Firkantet kontrol

Denne sag i Uggerly Installation og andre lignende bekræfter hende desuden i, at det er vigtigt at indskærpe vigtigheden af hele tiden at være opmærksom på arbejdsmiljøloven, og at man bliver nødt til at tage lovgivningen meget bogstaveligt. For Arbejdstilsynet fortolker loven meget firkantet, og når de først har sat maskineriet i gang, er det svært at stoppe igen. Heller ikke selvom, man føler, at man åbenlyst har retten på sin side.

– Denne her konkrete sag, vurderede vi, var så mangelfuldt behandlet og ikke realitetsbehandlet heller, og derfor gik vi ind i den. Vi blev jo så også frifundet, så det giver jo mening at gå hele vejen en gang i mellem. Men det er jo desværre en lang proces, man skal igennem i den her type sager.

Og vi måtte også lægge os i selen for at bevise Uggerlys uskyld. Heldigvis havde Uggerly fremskaffet en ordentlig dokumentation blandt andet med videosekvenser. Ellers kunne vi godt have tabt sagen, siger Tina Lind-Larsen. 

Kommentar fra Arbejdstilsynet Electra har forelagt Arbejdstilsynet kritikken. Arbejdstilsynet har sendt følgende skriftlige kommentar: ”Arbejdstilsynet har i den konkrete sag afgivet et strakspåbud i forbindelse med en klar overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Det strakspåbud har Uggerly Installation anerkendt og valgt at efterkomme. Når Arbejdstilsynet konstaterer overtrædelser af arbejdsmiljøloven, så vurderer vi efterfølgende, hvorvidt der er grundlag for at rejse straftiltale. I den konkrete sag vurderede Arbejdstilsynet, bl.a. ud fra oplysninger fra skadelidte, at der var grundlag for at indstille til anklagemyndigheden, at der rejses tiltale med krav om en bøde til den pågældende virksomhed.

Herefter inddrages politi som anklagemyndighed i sagen. I forbindelse med retssagen kom der nye oplysninger frem, som hverken Arbejdstilsynet eller politiet havde fået i den indledende efterforskning. Disse oplysninger har været afgørende for udfaldet af selve straffesagen,” siger tilsynschef Martin Skåning. Arbejdstilsynet vil tage dommen til efterretning.

10 | INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

NATIONAL SVEJSEKOORDINATOR Vi starter nyt forløb d. 2. september 2019

Den nationale svejsekoordinatoruddannelse er et tilbud til alle, som arbejder med koordination af svejsning, og som skal fremstille blivende bygnings- og konstruktionskomponenter, der skal CE-mærkes i henhold til EN 1090.

Forløbet henvender sig til alle, der arbejder indenfor stålbranchen i forhold til bygningsreglementet BR 18.

Kursusrækkefølgen består af 9 moduler, som i alt varer 33 kursusdage. Der udstedes AMU-bevis efter hvert modul og et samlet bevis på gennemført uddannelse i national svejsekoordinator.

Få yderligere information om modulerne samt tilmeld dig på www.amu-fyn.dk Uddannelsens moduler: 1. Kvalitetsstyring af svejsearbejde (46981 - 5 dage) 2 Grundlæggende faglig regning og matematik Anvendt svejseteknisk beregning og måling (45215 + 48746 - 5 dage) 3. Materialelære, stål (45118 - 3 dage) 4. Svejseprocesser og kontrol af svejsearbejde (46980 - 5 dage) 5. Materialelære, rustfri stål (45117- 3 dage) 6. Skæreprocesser og fugeformer (46979 - 3 dage) 7. Materialeforståelse, aluminium (46483 - 3 dage) 8. Udarbejdelse af WPS (48350 - 3 dage) 9. Kvalitetsstyringssystem og svejsekoordination (46978-3 dage) Den anbefalede rækkefølge er at starte med modul 1 og tage modulerne fortløbende. Du har også mulighed for at vælge enkelte moduler. Der udstedes AMU-bevis efter hvert enkelt modul.

NÆSTE FORLØB STARTER D. 2/9 2019 yderligere information og tilmelding Mette Nielsen tlf. 63 135 102 AMU-FYN AFVIKLER OGSÅ KURSER I: • TIG-svejsning • Lysbuesvejsning • MAG-svejsning • Gas-svejsning • MIG-svejsning • § 17

BLIV CERTIFICERET INDENFOR ALUMINIUMSSVEJSNING

For tilmelding og yderligere information kontakt kursussekretær Mette Nielsen, tlf. 63 135 / mn@amu-fyn.dk AMU-Fyn • Petersmindevej 50 • 5100 Odense C AMU-Fyn • C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70

Vi uddanner folk www.amu-fyn.dk

ARBEJDSMILJØ A F A M A L I E K L I TG A A R D TEGNING: NIELS POULSEN

TÆNK FØR DU TALER:

Nu kan hård tone give bøder Hvis ikke din virksomhed retter ind efter ny vejledning fra Arbejdstilsynet om krænkende adfærd på arbejdspladsen, kan det i værste fald resultere i bøder. Det var netop, hvad der hændte en af TEKNIQ Arbejdsgivernes små virksomheder med opgaver indenfor industrien.

12 | INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

argonen i produktionen har længe haft ry for at være hård og ærlig, men mange steder også alment accepteret.

Men nu kan en rå omgangstone ikke længere bruges som en nem undskyldning for eksempelvis mobning eller sexchikane.

For i en ny vejledning om krænkende adfærd på arbejdspladsen fra Arbejdstilsynet bliver krænkende handlinger, herunder mobning og sexchikane, defineret som: ”[…] når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, som af disse personer opfattes som nedværdigende.”

Det nye heri er, at Arbejdstilsynet nu kan gribe ind langt tidligere – allerede efter en enkelt grov krænkelse, hvorimod der tidligere skulle være tale om systematik og varighed i krænkelserne. Og så er det personens oplevelse af de krænkede handlinger, der er central.

Det betyder, at hvis en person oplever en enkelt ironisk kommentar eller halv-sjofel joke som krænkende, så er den potentielt nok til at give et påbud fra Arbejdstilsynet – uanset om den er sagt for sjov, i ubetænksomhed eller med et ønske om at krænke.

Endelig pålægger den nye vejledning også virksomheder at forebygge krænkende handlinger, hvor de tidligere kun skulle håndtere dem.

Mulig bøde for krænkelser

Arbejdsgivere bør nærlæse den nye vejledning, mener jurist i TEKNIQ Arbejdsgiverne, Katrine Bruun.

– Som arbejdsgiver har man egentlig hele tiden skullet sikre, at arbejdet ikke medfører

risiko for fysiske og psykiske helbredsforringelser. Men i den nye vejledning er det konkretiseret yderligere.

Hun fortæller også, at man risikerer at blive ramt på pengepungen, hvis man ikke følger Arbejdstilsynets vejledning.

– Arbejdsgivere risikerer en bøde, hvis ikke de sikrer, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af krænkende handlinger. Derudover kan der i afskedigelsessager blive tale om godtgørelser på grund af krænkende handlinger.

Tjat blev opfattet som chikane

I en nylig sag var det tæt på, at en af TEKNIQ Arbejdsgivernes smedevirksomheder skulle punge ud med et femcifret beløb på grund af Arbejdstilsynets nye vejledning. Det skete i en sag, hvor en lærling efter en enkelt hændelse krævede godtgørelse, fordi han følte sig chikaneret og oplevede vold i en enkelt hændelse.

Trods boden endte på 7.500 kroner og en øjeblikkelig ophævelse af lærlingekontrakten efter endt forlig, har det stadig påvirket virksomhedens indehaver. Ejeren har ønsket at være anonym.

– Man føler sig knækket på midten. Det kom ud af det blå, siger en tydeligt påvirket indehaver af virksomheden.

Hans oplevelse af hændelserne har været, at lærlingen og de øvrige medarbejdere har haft det godt og sjovt sammen, når de har serviceret industrien med trucks og lifte. Det er langt fra lærlingens oplevelse, som har resulteret i, at denne har krævet godtgørelse for vold og chikane.

– Det kom fuldstændig som et chok, for det

Må vi så ikke grine mere?, kan nogen måske tænke. Jo for pokker, det skal vi. Men vi skal tale om, om alle synes, det er sjovt, når vi griner.

M I L L E M O R T E N S E N , CA N D. M A G . I P SY K O LO G I , K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T ET

var efter min oplevelse fis og ballade, siger indehaveren, tøver et kort øjeblik, og fortsætter: – Sagen piner mig stadigvæk.

Dialog som værktøj

Lærlinge er netop en af de grupper, som er mere udsatte end andre, fordi de ofte må finde sig i mere end de uddannede kollegaer.

Her kan Arbejdstilsynets vejledning gøre en forskel, mener forsker i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Jeppe Ajslev: – Hvis man ikke kan tilpasse sig tonen, og som lærling måske bliver uvenner med en svend eller mester, tror jeg vejledningen vil få en betydning, fordi der er noget at hænge følelserne op på.

Og det er der måske en sandhed i, hvilket

Mobning på arbejdspladsen Én ud ni føler, at de har været udsat for mobning på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder. Dén gruppe oplever, at mobningen kommer fra disse personer:

67% oplever, at de bliver mobbet af deres kolleger

37% føler sig mobbet af deres leder

13%

oplever mobning fra patienter, klienter eller elever INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019 | 13

ARBEJDSMILJØ

ses i sagen med den mindre virksomhed, der skulle betale en bod på 7.500 kroner. Men hvordan får man så lige implementeret vejledningen på arbejdspladsen?

Gennem dialog, mener cand.mag. i psykologi fra Københavns Universitet, Mille Mortensen. Hun forsker blandt andet i krænkende adfærd på arbejdspladsen og har rådgivet Arbejdstilsynet i forbindelse med tilblivelsen af den nye vejledning.

– Det vigtige er at få etableret et trygt rum i arbejdsfællesskabet, hvor det bliver legitimt at sige fra. Især i mandsdominerede brancher, hvor sårbarhed kan blive set som en svaghed i stedet for en styrke, siger hun.

Dialog er også vigtig på arbejdspladser med en overvægt af det ene køn, idet forskning viser, at der på disse arbejdspladser foregår mere mobning end på arbejdspladser, hvor kønsfordelingen er mere lige, fortæller Mille Mortensen.

Sådan overholder du reglerne om krænkende adfærd

Humor er ikke en undskyldning

Det er en god idé at lave en personalepolitik om forebyggelse og håndtering, og så skal man udarbejde retningslinjer for egen virksomhed, hvor man udtrykker sin klare holdning til krænkende handlinger. Ved at skabe fælles værdier og normer på arbejdspladsen sikres det, at alle er enige om, hvad der forventes på arbejdspladsen, og hvilken adfærd man ikke tolererer. I retningslinjerne skal der også skrives, hvad man som medarbejder skal gøre, hvis man oplever mobning, sexchikane eller anden krænkende adfærd – og hvor man skal gå hen. Det kan hjælpes på vej ved at have en god dialog og kommunikere et trygt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan komme til lederen.

Vejledningen maler billedet af en generel udvikling i samfundet med større fokus på psykisk arbejdsmiljø – i politik, danske medier og på sociale medier. Men betyder det så, at håndværkerjargonen skal lægges på hylden? At man skal udøve selvcensur og droppe de venskabelige drillerier af frygt for at overtræde arbejdsmiljøloven?

Det er nok at tage den lidt for langt, mener Mille Mortensen. For en god kultur med høj trivsel kan sagtens indeholde sarkasme og drillerier, så længe der er plads til at sige fra: – Må vi så ikke grine mere? kan nogen måske tænke. Jo for pokker, det skal vi. Men vi skal tale om, om alle synes, det er sjovt, når vi griner.

Den hårde omgangstone inden for byggeriet kan faktisk endda være positiv, fordi den skaber sammenhold og gør, at man kan klare hårdt fysisk arbejde. Det konkluderede arbejdsmiljøforskeren Jeppe Ajslev i sin ph.d.-afhandling.

– På den ene side kan håndværkerjargonen være krænkende og have en ekskluderende tone. På den anden side bidrager det til, at folk kan klare fysisk hårdt arbejde ved at opføre sig traditionelt maskulint. Og så kan humor skabe rigtig meget arbejdsglæde, konstaterer han.

Men man skal stadig passe på humoren, for i den nye vejledning er det ligegyldigt, om den krænkende adfærd er pakket ind i humor eller ej – en oplevet krænkelse er og bliver en krænkelse, fortæller Mille Mortensen: – Humor kan være indpakket mobning, hvis den er systematisk og varig, og den enkelte ikke oplever at kunne forsvare sig mod den. Især steder, hvor det bliver oplevet som et grundvilkår, at man skal kunne ”klare mosten”, eller at der er en ”rå, men kærlige tone”, understreger hun. 

Jurist i TEKNIQ Arbejdsgiverne Katrine Bruun forklarer her, hvordan du skal forholde dig til Arbejdstilsynets nye retningslinjer.

1. Retningslinjer

2. Undersøgelse

Ved mistanke om mobning, sexchikane eller anden krænkende adfærd skal der igangsættes en undersøgelse, som skal forsøge at afdække de faktiske omstændigheder og de involverede personers opfattelse af handlingerne. For eksempel ved at tale med vidner som kollegaer, om der har været små bemærkninger i hverdagen, der kunne være mobning. Desuden er det et godt princip ifølge Arbejdstilsynet, at konflikter bliver taget og løst på et så lavt niveau som muligt og gennem nærmeste overordnede. Man kan vælge at uddanne personale til at håndtere krænkende handlinger, konflikthåndtering og kommunikation.

3. Sanktioner

Man bør udarbejde retningslinjer for sanktioner over for uacceptabel adfærd. Hvis en undersøgelse fastlægger, at en medarbejder har krænket en anden, skal det gøres klart, at det er uacceptabel adfærd, helst med en skriftlig advarsel. Nogle sager kan dog være så slemme, at man skrider til opsigelse. Men man skal også have retningslinjer for falske anklager, som også er en uacceptabel adfærd.

4. Anmeldelse som arbejdsulykke

Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde krænkende handlinger som en arbejdsulykke, hvis den medfører fravær ud over den dag, hvor det fandt sted.

14 | INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

LØNSTRID T E K S T: J A N K R I S T E N S E N FOTO : C H R I S J E N S E N K A L U N D B O R G

Arbejdet med at fastholde en medarbejder endte i en lang, lang løn-sag med fagforeningen hos Chris Jensen Kalundborg.

FAGFORENINGSKRAV PÅ 414.000 KR BLEV TIL ET RUNDT NUL Krav fra fagforeninger skal altid analyseres, vurderes juridisk og gennemregnes. Og husk at gemme løn- og arbejdssedler. Det er erfaringen fra virksomheden Chris Jensen Kalundborg K/S efter overraskende krav fra en medarbejders fagforening. dgangspunktet var positivt. Virksomheden Chris Jensen Kalundborg K/S var i samarbejde med det kommunale jobcenter og Dansk Metal i efteråret 2018 ved at finde en løsning og måske et fleksjob til en mangeårig medarbejder med helbredsproblemer.

Bentøjet var slidt, og det var svært at kravle på stiger og gå på trapper hos kunderne. Derfor var virksomheden ved at udtænke et job med færre timer på værkstedet, som kunne fastholde medarbejderen, der havde været 20 år i virksomheden.

I den forbindelse fattede fagforeningen interesse for medarbejderens lønsedler – og mente, at lønsedlerne var fyldt med mangler, fejl og forkerte udbetalinger. Der manglede både løn, feriepenge, søgnehelligdage og andre løndele ifølge en beregning fra det lokale fagforeningskontor.

Betal eller inkasso!

Det samlede krav fra Dansk Metal var på ikke mindre end 414.000 kroner for fire års lønperiode. Det blev fremsat med et krav om indbetaling inden for 10 dage, hvis sagen ikke skulle sendes til inkasso!

– Selvom vi er en lidt større virksomhed, så gør det ondt i maven pludselig at stå over for så stort et krav. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvad der var sket, hvis det havde været en mindre mester, der var kommet i denne type konflikt med en fagforening. Vi klarede sagen, men jeg vil gerne råbe vagt i gevær i forhold til andre mindre virksomheder, der ikke har tid og mulighed for at holde fast på, at de har ret i sådan en sag.

Det siger økonomichef Tina Jensen fra Chris Jensen Kalundborg K/S, der i alt beskæftiger 43 medarbejdere i virksomheden i Kalundborg på Sjælland. Tina Jensen gennemregnede samtlige krav fra fagforeningen og

kunne ikke komme til andre resultater, end at medarbejderen igennem årene havde fået den helt korrekte løn. TEKNIQ Arbejdsgivernes jurister blev involveret i sagen, som Tina Jensen kunne dokumentere alt via arkiv og syv års løn- og arbejdssedler. Sagen måtte drøftes på flere mæglingsmøder, hvor Dansk Metals hovedforbund, lokalafdeling og TEKNIQ Arbejdsgiverne deltog.

– Den her sag har både kostet mig søvnløse nætter og mindst en måneds arbejde at udrede og dokumentere. Det er hårdt at blive udsat for denne række af uberettigede krav, som i sidste ende også blev opgivet af den lokale afdeling, siger Tina Jensen.

På det sidste mæglingsmøde imellem organisationerne blev det aftalt, at virksomhedens økonomichef og lokalafdelingen sammen skulle gennemgå Dansk Metals’ krav og den løn, der gennem de sidste fire år var udbetalt til medarbejderen. Men inden da valgte Dansk Metals lokalafdeling at trække deres krav tilbage.

Gem dokumentation

Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne er anbefalingen, at virksomhederne skal tage sig tid til at gennemgå og efterregne hele sagen, hvis man som arbejdsgiver bliver mødt af et krav om manglende løn til en medarbejder.

– Denne sag illustrerer, hvor vigtigt det er at gemme dokumentation i form af timesedler og -registreringer. På den måde kan man dokumentere, at lønnen, man har udbetalt, har været korrekt i forhold til medarbejderens timer og overenskomsten i øvrigt, siger jurist Katrine Bruun fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.  INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019 | 15

DE KORTE NYHEDER AF JAN KRISTENSEN

HAR DU LIKED ”TEKNIQ ARBEJDSGIVERNE” PÅ LINKEDIN? De to organisationers profiler er fusionerede – og det er nødvendigt at like det nye site for tidligere medlemmer af ”Arbejdsgiverne” for at følge med i nyhedsstrømmen. TEKNIQ Arbejdsgiverne har i dag 6.096 følgere på LinkedIn og 2019 følgere på Facebook.

16 | INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

Verdensmål giver rabat i banken Som det første danske pengeinstitut sender Folkesparekassen et nyt lån på gaden, der skal gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at leve op til FN’s verdensmål om at sikre en mere bæredygtig udvikling, skriver Finans. Virksomheder, der understøtter et eller flere af FN’s 17 verdensmål i deres primære aktiviteter, kan få et verdensmålslån med en rente på 5,5 pct. Formålet er at gøre det mere økonomisk attraktivt for erhvervslivet at tænke i bæredygtige investeringer og løsninger, fordi jordens ressourcer ikke er uudtømmelige. »Danske virksomheder skal have et endnu større incitament til at tage ansvar og vende udviklingen, og det skal vores nye verdensmålslån være med til at give dem,« siger Martha Petersen, direktør for Folkesparekassen, hvis mål er en balanceret økonomisk udvikling, der ikke driver rovdrift på naturen.

Leverandøren styrer råvarelageret JKF Industri i Nordjylland står ikke selv for råvarelager og indkøb af stål. Det er overladt til leverandøren Lemvigh-Müller. ”Vi har ikke forstand på, hvornår man skal købe eller vente. Hvis vi hele tiden skulle holde øje med og spekulere i stålpriserne, ville der være fare for at tabe i hastighed og effektivitet. Vores leverandør ved, hvornår vi bør lægge en ekstra ordre eller reservere kapacitet hos værkerne, og det giver os ro til at passe vores kerneforretning,” siger Jacob Bøhme Christensen, VP Supply Chain & Manufacturing i en pressemeddelelse.

Stats-job i de store byer Samlet kan de fire store byområder i Danmark, hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, notere en fremgang på knap 10.000 statslige arbejdspladser fra 2008 til 2018, mens resten af Danmark i samme periode oplevede et fald på mere end 1.000 statslige arbejdspladser.

"Vi er i en situation, hvor hovedstaden, på trods af Danmarkshistoriens største samlede flytning af statslige arbejdspladser, har oplevet en markant stigning i antallet af statslige arbejdspladser de sidste ti år. Det viser blot, at der er behov for at fortsætte flytningerne, samtidig med at Folketinget som udgangspunkt altid skal placere nye statslige styrelser og institutioner uden for hovedstaden," siger Kim Ruberg, formand for Balance Danmark.

Industriteknikere savner lærepladser i nord Industritekniker-uddannelsen stiger i popularitet til glæde for industrien. Men lige nu er der opstået en mangel på lærepladser.

Organisationen ”Industritekniker.nu” har ringet rundt til en række jyske erhvervsskoler, hvor optaget af elever er størst. Godt 30 unge mangler netop nu en læreplads – især hos Tech College i Aalborg.

Ifølge uddannelseskonsulent Preben Nyhus fra ”Industritekniker. nu” er det især de store virksomheder, der undlader at tage lærlinge for tiden. Mangler du en lærling, så giv din lokale erhvervsskole et kald.

Sygehusrobot vinder international pris En robot, der kan fjerne 99,9 procent af alle bakterier på en patientstue – det er en dansk robot, der giver international opmærksomhed. Det er odenseanske Blue Ocean Robotics, som fremstiller servicerobotter indenfor sundhed, hotel, byggeri og landbrug, der har vundet en af verdens mest prestigefyldte priser indenfor robotbranchen, IERA Award 2019. Hospitaler kan med UV desinfektionsrobotten garantere 99,99% desinficerede patientstuer og dermed en markant lavere risiko for infektioner for patienter, personale og pårørende. Den danske robotindustri forventer samlet at have skabt 25.000 job i 2025 hos industrien og underleverandører.

SMV tilbyder banklån Under overskriften ”Træt af banker, som bare ikke forstår din virksomhed” udfordrer SMVdanmark den danske bankverden med en ny digital låneplatform, SMVerhvervslån.dk, der tilbyder lån til at indfri virksomhedernes ambitioner. ”Det er lån til virksomhedernes udvikling og vækst. Der er ingen årlig genforhandling, der er fast rente i hele lånets løbetid, og der er de samme vilkår i hele perioden. Er man medlem af SMVdanmark, får man som låntager også en andel af overskuddet – såkaldte SMVkroner. Derfor kalder vi det også SMV-venlige erhvervslån,” siger vicedirektør i SMVdanmark Jakob Brandt om den nye låneplatform.

SMVerhvervslån er en låneplatform udviklet af SMVdanmark i samarbejde med Flex Funding A/S, som står for driften – herunder lånegodkendelser, transaktioner, administration, support m.m.

procent af alle under uddannelse inden for vvs-teknik er mænd. Omvendt er 99 pct af alle under uddannelse som sundhedsservicesekretær kvinder. Kønsrollerne er stadig tydelige i uddannelsesvalget, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik på de 25 største erhvervsuddannelser.

Uddannelse inden for maskinteknik har næsten balance imellem kønnene.

Krav for et SMV-erhvervslån: CVR-nummer Positiv egenkapital Positivt resultat før skat i seneste regnskabsår Nystartede virksomheder skal stille fuld sikkerhed

INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019 | 17

VIRKSOMHEDSSALG T E K S T + FOTO : J A N K R I S T E N S E N

Fra venstre Wilas nye bestyrelsesformand Poul Erik Schou-Pedersen, bisidder Jette Wittrup, bestyrelsesmedlem Lars Lauridsen, Dan Højgaard Jensen, Niels Otto Andersen og bisidder Sune Fraes Diernæs.

KAPITALFOND, KOMPETENCER OG NY CEO SKAL LØFTE WILA Har du overvejet at tage en professionel medejer ind i din virksomhed?

Læs interview her med Wila-direktør Lars Lauridsen – og hør om erfaringer, tanker og ambitiøse vækstmål efter at have solgt 40 procent af aktierne til kapitalfonden Industriel Udvikling.

18 | INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

sætning i virksomheden. Endelig skal der også etableres en egentlig salgsorganisation, der kan være med til at skabe væksten. Salg har jeg jo nærmest klaret sammen med et par andre medarbejdere indtil nu.

jeg glæder mig til at lære en masse om strategi, visioner og vækst fra den kommende direktør.

Vi går i gang med ansættelsesproceduren nu og forventer en ansættelse i andet halvår af 2019.

Hvordan kom I i gang med at søge de rette partnere til at udvikle Wila?

Vi startede arbejdet allerede i januar sidste år. Som maskinarbejder erkendte jeg fra starten, at vi skulle have professionel hjælp til denne fase, hvor vi skulle finde den rette at føre vore forhandlinger. Det skal være rådgivere, der kan matche medarbejderne i en kapitalfond, når der skal forhandles i detaljen om værdiansættelse, betingelser, strategier, bestyrelser og meget andet. Det har været dyrt, men afgørende for os. Vi valgte virksomheden Dealhaus.

Var der med dine og Jettes tre børn ikke en mulighed for, at I beholdt ejerskabet i familien og lod en af de unge overtage virksomheden om nogle år?

Nej – vore børn har IKKE været en del af overvejelserne om Wilas fremtid. Vore børn skal prøve et andet liv end at være ejerledere. De er også uddannelsesmæssigt i helt andre verdener. Vores ældste datter er advokat. Den anden datter er uddannet sygeplejerske, og så har vi en søn på 16, som er på vej på efterskole for at dyrke sin interesse for fodbold.

Hvad betyder det helt konkret?

For det første skal vi have ansat en CEO med helt andre kompetencer, end dem vi har haft som ledere af Wila. For den rette direktør ligger der også en mulighed for at købe 20 procent af aktierne og være med til at indfri de ambitiøse planer om at fordoble omsætningen på fem til seks år. Det bliver altså en direktør med hånden på kogepladen.

I endte med en aftale med Industriel Udvikling. Har der været flere inde i billedet?

Ja, der har været en række mulige investorer på besøg her i Silkeborg. Vi gjorde os hurtigt klart, at vi ikke skulle starte med at sælge aktiemajoriteten. Vi kunne hurtigt mærke, at den type investor også har tænkt sig at benytte ejerskabet. De vil bestemme. Det er helt fair, men det passede ikke til vores situation. Vi ville hellere holde fast i aktiemajoriteten, men benytte en medinvestor til at få helt nye kompetencer, viden og strategi ind i Wila. Her fandt vi Industriel Udvikling interessante.

Er det trods alt lidt vemodigt at overgive ejerskabet?

Ejerledernes største risiko er, at de ikke erkender deres svagheder og styrker. Jette og jeg har erkendt, hvor vi kunne nå til som maskinarbejder og pædagog. Nu skal vi have den rette kaptajn ombord på Wila, og det er rart, at vi har taget det første skridt i den retning. Det var fantastisk, da vi var i mål og kunne fortælle medarbejderne om det for nylig. Det har været en lang vej fra januar 2018 til nu. Der har været mange aftenmøder de sidste par måneder, men nu er vi i havn – og glade.

Hvordan vil det ellers blive synligt for de ansatte?

Vi skal frigøre kapacitet i produktionen. Derfor er der en række produktioner, som vi vil lægge ud til leverandører til glæde for dem og for os. Vi startede selv som en mindre smed i garagen for de større. Nu er vi selv blevet store. Samtidig skal der også ansættes flere ingeniører. Det skaber værdi, udvikling og om-

Havde I andre ufravigelige krav?

Det var fra starten et ”must” for os, at den nye investor skulle tilføre en moderne CEO til Wila. Det er jo nærmest ”livsfarligt” at være ejerleder i en større virksomhed som vores. Man tænker altid på virksomheden uanset om man holder fri, ferie eller er lige er ved at falde i søvn. Vi skal have givet lederskabet videre til en med helt nye kompetencer, og

er var fri pølsevogn, da medarbejderne hos Wila i Silkeborg troede, at de skulle fejre virksomhedens rekordstore overskud lige før Kr. Himmelfartsdag. Men direktørparret Jette og Lars Lauridsens havde en anden stor nyhed til medarbejderne: Den professionelle kapitalfond Industriel udvikling har købt 40 procent af virksomheden – og Wila skal med nye ledelseskompetencer både i direktørkontoret og i bestyrelsen vokse til dobbelt størrelse på fem år.

Hvorfor sælge aktier netop nu. Wila har netop lavet et rekordoverskud på 11,5 mio. kr. ?

Jeg er uddannet maskinarbejder. Min kone og meddirektør Jette er uddannet pædagog. På 21 år har vi skabt en virksomhed, som vi er stolte af. Men det gælder som ejerleder om at erkende sine styrker og svagheder. Der skal helt andre kompetencer til at udvikle Wila til næste trin. Dem får vi ind med Industriel Udvikling i ejerkredsen.

?

?

?

?

?

?

?

?

Er det planlagt, hvilke positioner vil du og Jette have i den nye organisation?

Jeg skal tage mig af salg og produktudvikling i fremtidens setup på Wila. Jette skal fra direktørarbejdet tilbage til økonomi, ejendom og HR-arbejdet. 

?

Industriel Udvikling om Wila – Vi ser Wila som en stærk, veldrevet virksomhed med en god historie, en god kultur og et stort potentiale. Wila har ambitioner om at fortsætte de seneste mange års vækst som leverandør af højkvalitetsløsninger til blandt andet fødevare-, pharma- og målingsindustrien. Den rejse vil vi gerne være en del af og bidrage til. Vi glæder os meget til samarbejdet med Wila om udvikling af virksomheden til næste niveau, siger Dan Højgaard Jensen, administrerende direktør i Industri Udvikling.

INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019 | 19

INDUSTRIKONSULENTEN FOTO : A L E X T RA N

FILM DINE PROCESSER – OG SE VIDEOEN MED MEDARBEJDERNE er er atter fremgang i antallet af industriarbejdspladser i Danmark.

Iflg. Professor ved Aarhus Universitet, Phillipp Schröder, er 2018 det femte år i træk, hvor antallet af industriarbejdspladser i Danmark er steget. Væksten er på ca. 17.000, så antallet nu er oppe på 294.755. Det højeste antal i et årti.

Vi kan også se det, når vi taler med og besøger vores medlemsvirksomheder i TEKNIQ Arbejdsgiverne. De har travlt, og de ansætter nye medarbejdere og investerer. Hvordan fastholder vi så den positive

gere at programmere, men også i helt nye produktionslinjer og måden de håndterer ordrer på.

En hjælp til at finde ud af, hvor man skal starte med at investere, kan for nogle virksomheder være at starte med at anvende nogle af værktøjerne fra LEAN værktøjskassen. Men er det blevet kedeligt at snakke 5S, værdistrøms-analyse, flow og løbende forbedringer nu, hvor alle snakker Industri 4.0, automation og digitalisering?

Det handler om at finde ud af, hvad der skaber værdi for dine kunder, lave en analyse af værdistrømmen, fokusere på de værdiskabende aktiviteter og skære så mange ikke-værdiskabende aktiviteter væk som muligt.

Start med et af dine kendte produkter, og følg det hele vejen gennem produktionen. Registrer hvad der sker, og registrer hvor du har aktiviteter, kunden vil betale for. Hvor har du bevægelse i processen, der fremmer effektiviteten – og hvor du har flaskehalse.

Du kan også med fordel filme en proces og se den igennem sammen med dine medarbejdere. Det er et godt værktøj for at se, hvor i processen man skaber værdi, og hvor der er spild. Det kan være ventetid, unødig transport, uhensigtsmæssige bevægelser, søgning efter oplysninger, værktøj o. lign.

En video af arbejdet kan være med til at synliggøre, hvilke processer der med fordel kan automatisere ved hjælp af robotter eller digitalisering.

Hvis du ikke allerede er i gang, eller du skal videre i arbejdet med at automatisere, så kan du få hjælp hos TEKNIQ Arbejdsgiverne. Meld dig ind i vore netværk eller få hjælp gennem nogle af vores samarbejdspartnere. Vi er klar til at assistere din virksomhed. 

Skær så mange ikke-værdiskabende aktiviteter væk som muligt!

E DWA R D LO R E N TZ E N I N D U ST R I K O N S U L E N T E LO @ A R B E J D S G I V E R N E . D K

20 | INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

fremgang? En af de store udfordringer for virksomhederne er fortsat at kunne få kvalificerede medarbejdere.

Mange virksomheder ansætter medarbejdere fra andre EU-lande, men rigtigt mange investerer også i den nyeste teknologi for at blive mere produktive og kompensere for de manglende kvalificerede medarbejdere. Men investeringerne sker også for at gøre det mere interessant for de nye generationer at arbejde i industrien.

Det er vigtigt for de danske virksomheder fortsat at investere i automation, robotter og digitalisering for at opretholde konkurrenceevnen. Rigtig mange er i gang. 70 % af de virksomheder, jeg har besøgt det sidste år, har investeret for nyligt eller har planer om det.

Det er i svejserobotter og håndteringsrobotter ved kantbukkere og bearbejdningscentre samt de nyeste laserskærer og kantbukkere, der er nemmere og hurti-

FOLKEMØDE T E K S T + FOTO : ´ A N N E BIR K E L U N D

Til venstre: Tina Voldby, Anne Glad og Barbara Saitta i MeningsMinisteriet. Til højre: Walk & Talk med Fleming Frederiksen og René Nielsen, næstformand i Dansk Metal.

TEKNIQ ARBEJDSGIVERNE VISTE FLAGET PÅ FOLKEMØDET Robotter, erhvervsuddannelser og elektrificering var på programmet, da TEKNIQ Arbejdsgiverne deltog på årets Folkemøde for første gang som ny fælles organisation. eg lærer faktisk noget af at være med i jeres quizzer.

Det fastslog tidligere transportminister Magnus Heunicke (S), da han for tredje år i træk deltog i ”Energy Special: Hvem vil være millionær”, der var arrangeret af TEKNIQ Arbejdsgiverne sammen med Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk El-Forbund med Jes Dorph som vært.

Emnerne var energieffektiviseringer, grøn omstilling og ikke mindst indeklima i folkeskolen, som Magnus Heunicke sagde, at han var blevet langt mere opmærksom på efter sidste års quiz.

Igen i år dystede han mod fungerende energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt med de tre organisationers formænd som medkombattanter og livliner. Der var kamp til stregen, og det var en både lettet og særdeles glad Heunicke, der endte som årets vinder.

Men der var også mange andre emner på

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Jesper Hansen

TEKNIQ Arbejdsgivernes Folkemøde-dagsorden: I Ingeniørforeningens telt deltog blandt andre Mads Graves Larsen, direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, i en debat om, hvor robotteknologien er på vej hen.

Der var her enighed om, at automatisering og brugen af robotter er nøglen til god vækst for produktions-Danmark. Men som Mads Graves Larsen pegede på, kræver det, at virksomheder har nogle ordentlige rammer at arbejde indenfor.

"Vi er i fuld gang med automatiseringen ude i virksomheden og har været det længe. Men vi skal sikre, at der også fremover er politisk fokus på området," sagde han.

Walk & Talk om arbejdskraftsmangel

Senere på dagen rykkede debatten ud på gaden i Allinge med et Walk & Talk-arrangement med næstformand i TEKNIQ Arbejdsgiverne Fleming Frederiksen og næstformand i Dansk

Karsten Søberg

Kim Nyrup

Morten Sunekær

Metal René Nielsen. Det var en gentagelse af sidste års succes, og der kom masser af både indspark og spørgsmål fra de omkringgående deltagere. Denne gang handlede det om, hvordan vi får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og sikrer, at der er nok arbejdskraft i fremtiden.

Uddannelsestypen

Uddannelse var også emnet på ”Kender du (uddannelses-)typen” med Anne Glad som vært.

Var der noget, som deltagerne fra både de røde og blå ungdomspartier og organisationerne var enige om, var det, at der skal gøres betydeligt mere for at tale erhvervsuddannelserne op end samtlige tidligere regeringer har gjort.

Derudover var TEKNIQ Arbejdsgiverne vært for et netværksarrangement med deltagelse af knap 30 organisationer, politikere og andre interessenter, som diskuterede elektrificeringens betydning for Danmark og branchen. 

Orla Andersen

Thomas Danielsen

Thomas Pihl

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregnergruppen.dk

INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019 | 21

PRODUKTION T E K ST + FOTO : J A N K R I ST E N S E N

Svejserobotten er færdig – og boksen kvalitetssikres før overfladebehandling.

EN NY FABRIK TIL EN NY ORDRE

22 | INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

Nicolaj Bøjlund Andersen lader LEAN, automation og robotter spille sammen i en produktion, der vil løbe over fem år hos TRECO i Aalestrup.

vor tit får man som fabrikschef en tom hal og mulighed for at indrette produktionen med maksimal automation og effektivitet? Nicolaj Bøjlund Andersen har haft fornøjelsen – og udfordringen – i Aalestrup, hvor virksomheden TRECO valgte at etablere en særskilt, dedikeret produktion på bokse til en stor international kunde.

– På vores hovedfabrik længere henne ad vejen er der stort set ingen dage, der ligner hinanden. Der er fleksibiliteten vores kvalitet. Vi er en dygtig underleverandør, der sætter en ære i at hjælpe en kunde i en presset situation. Forskellige opgaver til forskellige kunder, der skifter hele tiden.

– Når man så vinder en stor og flerårig ordre, der er ren samlebåndsproduktion af ens emner, så så vi ideen i at opbygge en produktion i en anden bygning, der alene er dedikeret til denne ene kunde, siger Nicolaj Bøjlund Andersen.

TRECO er produktionspartner for nationale og internationale kunder. En ny ordre på bokse blev så stor, at det har krævet en særskilt fabrik med 50 ansatte. Endnu en ny fabrik er på vej – målrettet en storkunde.

Hemmelig kunde

TRECO er forpligtet til ikke at omtale navnet på den internationale virksomhed, der har placeret ordren i Aalestrup i det nordjyske.

Der er tale om en produktion af bokse på ikke mindre end 21.500 elementer i to variationer alene i 2019. Ordren på bokse løber samlet over fem år.

Layoutet på produktionen er lavet ud fra LEAN-principper og med maksimal automation og robot-produktion. Fabrikschefen startede med fire mand i de tomme nedslidte fabrikslokaler på Bjergegaardsvej i Aalestrup. Lokalerne havde stået tomme i årevis efter at den kendte lokale virksomhed Horn Belysning var lukket. I 2017 blev de første produkter af den store serie leveret til godkendelse til kunden.

Travle robotter

– Nu er vi gearet op til 48 mand og den årlige produktion på 21.500 enheder. Vi styrer materialeflow og personale på en langt mere effektiv måde i en serieproduktion.

Fakta HVEM: TRECO A/S, Aalestrup EKSPERTISE: Pladebearbejdning www.treco.dk Adm. direktør Preben Pedersen 110 ansatte – heraf 48 i den nye produktion TRECO blev stiftet i 1992.

Hele tiden får vi ideer til at trimme og forbedre, fordi dagen i dag er den samme som i morgen i produktionen. Det er optimalt, siger Nicolaj Bøjlund Andersen, imens han viser rundt i produktionslokalerne.

En transportrobot ruller forbi os med grønt forlys og otte tomme paller, der bliver kørt ud til personalet på lageret. Bag et beskyttende orange plastdække kan vi se robotsvejserne arbejde effektivt og systematisk på svejsning af endnu en boks.

Med en vakuumløfter håndterer en medarbejder endnu en svejset boks i mandshøjde. Robotsvejsningerne kvalitetssikres og ruller så ad båndet ud i sidelokalet – klar til overfladebehandling. Dele af produktionen males i nabobygningen hos underleverandøren J-Coating, imens andre dele behandles hos en anden leverandør.

I montagen arbejdes der fokuseret og effektivt på dagsskiftet, hvor det færdige produkt samles og testes – inden pakning til afskibning til kunden.

Berolige gamle kunder

– Jeg er ikke i tvivl om, at det har været det helt rigtige for os at lave en kontraktbaseret produktion både af hensyn til effektivitet og af hensyn til alle vore ”gamle” kunder. Vi tog beslutningen for at holde fokus på vores eksisterende kunder og sikre, at de ikke følte sig tilsidesat grundet den store ordre, siger fabrikschefen.

Virksomheden har samlet rundet 110 ansatte, og den dedikerede produktion med 48 ansatte er således ved at overhale modervirksomheden i størrelse. Det sker nu uden at kunne mærkes på moderfabrikken.

Samtidig er der oparbejdet en erfaring, der vil kunne bruges på andre større ordrer, hvor man med fordel kan lave separat produktion i egen fabrikshal. En ny model for industri-ekspansion.

Ny ordre kræver ny fabrik

– Faktisk er vi på vej med at planlægge produktion til en ordre på et nyt bokssystem, hvor forventningerne er meget store. Her vil vi igen opbygge en separat fabriksproduktion, der vil kunne komme til at beskæftige omkring 25 mand, siger Nicolaj Bøjlund Andersen, der kan leje de ledige kvadratmeter i det samme fabrikskompleks i Aalestrup.

– Det giver fleksibilitet, at vi bor til leje – og maskinparken kan i princippet pilles ned og bruges andre steder i TRECO efter afsluttet ordre. Det er en særdeles interessant måde at ekspandere på, som vi får erfaringer med i disse år, siger fabrikschefen.  INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019 | 23

UDDANNELSE T E K S T + FOTO : A M A L I E K L I TG A A R D

Foruden NC Jensen Maskinfabrik, som ses her på billedet, besøgte de studerende fra produktionsteknologi-uddannelsen også FLK Cabin, Aquagain Folding Smede og Dansk Rustfri.

Stærke teknikere på På en studietur lærte en gruppe produktionsteknologi-studerende fra Erhvervsakademi Sydvest en række industrivirksomheder i Sønderjylland at kende. Samtidig kunne virksomhederne sige goddag til en ny type medarbejdere med ekspertise inden for både drift og konstruktion.

eknisk Landsforbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne arrangerede i foråret en studietur, hvor cirka 10 studerende på en todages tur besøgte fire industrivirksomheder Formålet var for det første, at de studerende fik øje på nogle af de mindre industri- og smedevirksomheder. For det andet, at virksomhederne fik øjnene op for produktionsteknolog-uddannelsen.

– Jeg tror simpelthen, at mange ikke tænker på produktionsteknologer i første omgang. De skal vide, at man ikke behøver ansætte en ingeniør, men kan ansætte en analytisk stærk tekniker, understreger Aino Lene Faurbye, Teknisk Landsforbund.

Maskinfabrik søger kombi-medarbejder

Da bussen triller ind i Sønder Vilstrup, en sønderjysk landsby med 408 indbyggere, udbryder en af de studerende: – Er det bare sådan en garage eller hva’? hvortil en anden skæmter: – Det er rigtig nok en lille virksomhed.

24 | INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

Industrivirksomheden hedder NC Jensen Maskinfabrik og er faktisk ikke så lille igen med sine 13 ansatte. Godt nok er de stadig lidt landsbysmede, hvor private kommer ind fra gaden, men de er også en topmoderne smedevirksomhed, som laver metal- og stålkonstruktioner til større byggerier lokalt, regionalt og nationalt.

Til det arbejde kunne virksomheden i høj grad have brug for en blanding af teknisk tegner og konstruktør, fortæller ejeren Christian Platz. Årsagen er, at de laver tegninger i et 3D-program, som derefter bliver laserskåret ved underleverandører, hvorefter NC Jensen Maskinfabrik svejser, overfladebehandler og monterer.

– Det er væsentligt, at tingene er målt og tegnet rigtigt. For hvis vi på stedet skal tilpasse det og måske overfladebehandle igen, bliver det enten et dårligere produkt eller har økonomiske omkostninger for kunden, siger Christian Platz og fortsætter: – Ud fra, hvordan jeg forstår uddannelsen, kunne vi potentielt ansætte en produktionsteknolog. 

Om uddannelsen til produktionsteknolog Uddannelsen er målrettet fabrikation og produktion.

De studerende beskæftiger sig bl.a. med design, udvikling og konstruktion af maskiner og anlæg, produktionsplanlægning og kvalitetsstyring.

Uddannelsen tager to år og kræver en gymnasial eksamen, adgangseksamen til ingeniøruddannelserne eller en erhvervsuddannelse.

Færdiguddannede bliver typisk ansat i en industrivirksomhed som driftsleder, kvalitetsmedarbejder eller produktudvikler.

virksomhedsbesøg HAM DER VIL DRIFTE

– OG HAM DER VIL VÆRE KONSTRUKTØR

N AV N : S Ø R E N M E LC H EO R ALDER: 27 ÅR

N AV N : M O RT E N A N D R E S E N ALDER: 29 ÅR

Hvad er din baggrund?

Langt væk fra det. Jeg har taget studentereksamenen ved HHX, hvorefter jeg kom i mesterlære på et slagteri som tarmrenser for at lave pølser.

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet klejnsmed, hvor jeg mest har arbejdet som grov, sort smed.

Hvordan er det ikke at have en erhvervsuddannelse?

Som ejeren i NC Jensen Maskinfabrik siger, så vil han gerne have erhvervserfaring. På den front mangler jeg noget i forhold til dem, der eksempelvis har taget svejseuddannelsen. De har nemmere ved fremstillingsprocessen. Jeg skal gå mere i dybden for at nå op på samme niveau som dem, så det giver lidt ekstra læsning.

Hvad synes du om studieturen?

Det har været rigtig godt, og man har kunnet trække en rød tråd direkte fra klasseværelset og ud til erhvervslivet. Vi har haft meget LEAN-undervisning, som man virkelig kunne se, hvad det gjorde ved en virksomhed, da vi besøgte FLK Cabin i Toftlund. Vi besøgte også nogle virksomheder, som ikke havde gjort så meget ud af det, og det lignede jo ikke det bedste. Men de får det jo til at løbe rundt.

Hvilken vej skal du i fremtiden?

Det ender jeg nok med at tage drift-vejen, fordi konstruktørpladser bliver givet til dem, som har mere relevant erfaring inden for eksempelvis fremstillingsprocesser. Hvis jeg tager drift-vejen, kan jeg mere arbejde med LEAN, og hvordan de forskellige ting er opbygget. Det er mere mig. 

Har du mere at bidrage med på grund af din baggrund?

Det er da klart, som ejeren af NC Jensen Maskinfabrik nævnte, at hvis man har indblik i processerne på gulvet, så er det måske lidt nemmere at drage paralleller fra tegninger til de videre konstruktioner frem for nogen, der ikke har erfaring. På den måde har man måske en lille fordel. På virksomheden efterlyste de bygningskonstruktion og generelt stålkonstruktion. Generelt er det konstruktion, jeg gerne vil i fremtiden.  INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019 | 25

JURA FOTO : A L E X T RA N

NÅR SYGDOM BLIVER TIL HANDICAP Som tommelfingerregel bliver sygdom til handicap efter et års tid. Det er konklusionen på baggrund af den seneste tids retspraksis. Men man bør som arbejdsgiver altid sigte efter en afklaring efter 4-6 måneders sygefravær. Da handicappede er særligt beskyttede, anbefales det, at man søger konkret rådgivning ved længerevarende sygefravær.

B J Ø R N B A LTZ E R CA R LS E N J U R I D I S K C H E F, A D V O K AT E-MAIL: BBC@ARBEJDSGIVERNE.DK

SPØRGSMÅL OM JURA? K O N TA KT J U R I D I S K A F D E L I N G I TEKNIQ ARBEJDSGIVERNE. V I S I D D E R K L A R T I L AT L EV E R E RÅDGIVNING TIL DIG SOM MEDLEM. R I N G T I L E K S P E RT E R N E P Å 43436000.

EMAIL: JURA@ARABEJDSGIVERNE.DK 26 | INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

om de fleste efterhånden ved, skal man passe gevaldigt på, når man opsiger sygemeldte medarbejdere. Den lønmodtagerbeskyttelse i forbindelse med sygdom, som tidligere hovedsageligt fandtes i overenskomsterne, er blevet udvidet betragteligt gennem den EU-retlige lovgivning og retspraksis de seneste 10 år. Godtgørelsesniveauet i handicap-sagerne har fået mange arbejdsgivere til at ryste på hånden, når opsigelsen skal skrives, og i dag er det ikke længere så enkelt.

For hvornår er det sygdom, og hvornår er det handicap?

Spørgsmålet er vigtigt, for efter den EU-retlige praksis, som Danmark også er bundet af, skal der nemlig tages særlige hensyn til handicappede. Hvis medarbejderen har en langvarig funktionsbegrænsning, som hindrer den pågældende i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre medarbejdere, skal man således afklare behovet for eventuelle skånehensyn, inden man beslutter sig. Om nødvendigt skal man derudover foretage rimelige tilpasningsforanstaltninger for at fastholde den pågældende i jobbet. Tilpasningsforanstaltninger kan være tekniske hjælpemidler, ændrede arbejdsgange eller ændret arbejdstid.

Særligt de seneste års afgørelser fra landsretterne har bidraget til at fastlægge, hvornår en funktionsbegrænsning må anses for langvarig og dermed udgøre et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Bl.a. på baggrund af disse afgørelser konkluderer jeg, at funktionsbegrænsninger bliver langvarige, når de strækker sig eller forventes at strække sig ud over cirka et år, og som tommelfingerregel er det jo let at huske.

Vores klare anbefaling er imidlertid, at man

Særligt de seneste års afgørelser fra landsretterne har bidraget til at fastlægge, hvornår en funktionsbegrænsning må anses for langvarig og dermed udgøre et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

BJ Ø R N B A LTZ E R CA R L S E N

ikke venter så længe med at beslutte sig mht. sygemeldte medarbejdere. Der bør altid foretages løbende opfølgning ved sygdom, og afklaring bør efter min mening foreligge senest 4-6 måneder efter sygemeldingen, afhængig af de konkrete omstændigheder.

I øvrigt anbefales det altid, at man søger juridisk bistand ved længerevarende sygefravær.

For en funktionsbegrænsning kan jo godt være langvarig, selv om det aktuelle sygefravær ikke er det. Hvis man træder ved siden af, koster det hurtigt 9-12 måneders ekstra løn, og de penge kan de fleste virksomheder bruge mere fornuftigt på anden vis. Sygdom eller handicap? Det er kompliceret, men vi sidder klar ved telefonerne. Og med rettidig omhu kan man sagtens begå sig. 

INDUSTRIPANEL T E K S T + FOTO : J A N K R I S T E N S E N

Nyt industripanel

Jens Jørgen Jeppesen fra VJ Rørteknik skal rådgive TEKNIQ Arbejdsgiverne.

skal rådgive og inspirere TEKNIQ Arbejdsgiverne nedsætter et rådgivende panel bestående af ledere og ejere fra en række førende industri- og smedevirksomheder. Målet er at sikre de mest relevante, inspirerende og aktuelle tilbud til industriens medlemmer.

– Vi har heldigvis mødt stor opbakning til panelet. De fleste, af de virksomheder vi opsøgte, har faktisk været interesseret i at sidde med omkring bordet. Jeg har store forventninger til, at vi kan få panelet til at fungere som sparringspartner, der både kan vurdere ideer og forslag og selv bringe ideer i spil vores indsats for industrivirksomhederne, siger Lise Daldorph, chef for konsulentafdelingen.

Panelet vil få otte medlemmer, og på det første møde d. 12. juni, som foregik hos Welcon A/S i Give, skulle panelet blandt andet fastsætte rammerne for arbejdet. Møderne vil blive placeret rundt på medlemmernes virksomheder.

Mere værdi

– Møderne kan suppleres med ad hoc-møder eller sparring på mail og telefon, hvis der opstår en aktuel situation, hvor vi vil være helt sikre på, at vi som organisation får målrettet aktiviteterne optimalt til medlemmerne. Målet er, at sikre værdiskabelse i alt, vi tilbyder medlemmerne, siger Lise Daldorph, der vil facilitere arbejdet i industripanelet.

Medlemmerne af industripanelet er sammensat af forskellige typer virksomheder for at få så bred en inspiration som muligt. Et af medlemmerne i det nye industripanel er Jens Jørgen Jeppesen, der er medejer af VJ Rørteknik i Esbjerg med 84 ansatte.

Godt initiativ

–Jeg bidrager gerne i industripanelet med min viden om, hvad vi finder vigtigt og relevant ude i industrien lige nu og her. På den måde kan vi i virksomhederne selv være med til at gøre organisationens tilbud bedre og mere værdifulde for en virksomhed som VJ Rørteknik. Jeg synes, at industripanelet er et godt initiativ, som jeg gerne vil bruge tid på at deltage i, siger Jens Jørgen Jeppesen. 

INDUSTRIPANELET M A RT I N A R B E R G , L I N AT E C H JENS RIISVIG, W E LC O N KA J J E N S E N , MT STÅLINDUSTRI MADS RASMUSSEN, ODIN ENGINEERING A/S JENS JØRGEN JEPPESEN, VJ R Ø R T E K N I K A / S J E P P E B E R G M A N N RA S M U S S E N , FJ O R D V E J S M A S K I N FA B R I K A / S B O U LS Ø E , B LU N I C O S Ø R E N H U ST E D , K . P. K O M P O N E N T E R

INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019 | 27

LEDELSE T E K S T & FOTO : A M A L I E K L I TG A A R D

BRITTA LEDER SINE KOLLEGER I ØJENHØJDE Da Britta Priisholm gik fra at være medarbejder til leder i Sax Lift, var det svært. Men med en produktions- og driftslederuddannelse fik hun en platform, hvorfra hun kunne udvikle sig som leder. eg har måske været lidt for flink. For mig har det været nødvendigt at træde lidt i karakter og kommunikere tydeligere. Det går faktisk rigtig fint, især fordi jeg havde en god snak med hver enkelt medarbejder, og fordi jeg nu kan sætte rammerne.

Sådan fortæller Britta Priisholm, der efter at have været ordremodtager i Sax Lift i syv år blev produktionschef for 10 montører og to smede. 12 mennesker i alt, som hun tidligere havde været ligeværdig med, skulle hun nu lede. Det var lettere sagt end gjort.

–Jeg er blevet leder for mine tidligere kollegaer. Derfor var jeg ret spændt på det i starten. Samtidig havde jeg ingen lederuddannelse. Men med en uddannelse føler jeg mig endnu mere sikker i rollen, fortæller Britta Priisholm.

Kort til toppen

I den mindre industrivirksomhed, som leverer løfteborde og løftebordsvogne til hele Europa, har der aldrig været langt fra top til bund. Alligevel har det hjulpet med et par nye initiativer, som Britta Priisholm har taget til sig, efter at hun over det sidste halve år har brugt 10 dage på at tage TEKNIQ Arbejdsgivernes Produktions- og driftslederuddannelse.

De to initiativer er simple MUS-samtaler og ugentlige tavlemøder, hvor medarbejderne personligt og i plenum kan dele deres problematikker, idéer og tanker. Det synes den 45-årige montør, Torben Lauridsen, er en rigtig god idé: –Hvis man har noget, kan man let komme frem med det. Under MUSsamtalerne kan jeg komme frem med ting, som ikke vedrører andre.

Tavlemøderne kan bruges til at løse ting i hverdagen. Det er ganske udmærket, siger han.

God ledelse giver god performance

Det er ikke helt ligegyldigt, om lederne i en virksomhed er gode eller ej.

Stress blandt medarbejdere falder til en fjerdedel og sygefraværet til det halve, når de oplever god ledelse, viste en undersøgelse fra 2018 foretaget af COWI for det tidligere FTF – nu Fagbevægelsens Hovedorganisation.

28 | INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

Samtidig viser flere undersøgelser, at der er en direkte forbindelse mellem arbejdsglæde, trivsel og tillid – og så virksomhedens indtjeningsevne og formåen. Det kan Edward Lorentzen, industrikonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne og tovholder på uddannelsen, nikke genkende til: – Det kan mærkes på medarbejdertilfredsheden. Hvis man lærer medarbejdertyper at kende, kan man også sammensætte et team, hvor de performer rigtigt. Det er virkelig vigtigt.

Kort sagt kan man med teori og praktisk læring i bagagen blive bedre til at tackle de udfordringer, man som leder kan komme ud for i hverdagen, siger Edward Lorentzen.

Ved at vide mere om sig selv som leder kan man bedre lede andre.

En glad chef er en god chef

Britta Priisholm er helt sikker på, at hun er blevet en bedre leder af at tage TEKNIQ Arbejdsgivernes Produktions- og driftsuddannelse. Den er skræddersyet til nuværende og kommende ledere i håndværks- og industrivirksomheder – og skræddersyet til Britta Priisholms behov for at finde sit leder-DNA og kommunikere bedre.

Nu er hun tilbage på gulvet i Sax Lift, hvor hendes dagligdag går med at modtage ordrer og lede sit 12 mand høje medarbejderhold.

–Jeg har virkelig fået meget ud af det. Det er virkelig godt. Jeg ville ikke have været uddannelsen foruden. 

Fakta HVEM: Sax Lift, som sælger løfteborde og løftebordsvogne, har cirka 17 medarbejdere i Danmark og afdelinger i hele Europa. Eksportandelen er på cirka 80 procent.

HVAD: Leverandørvirksomheden er en af de førende udbydere af løfteborde og løftebordsvogne i Nordeuropa og har en eksportandel på cirka 80 procent.

HVOR: Hovedsædet er placeret i Vejen i Sydjylland.

Nyt kursus i august.

Modul 1: 29. – 30. august 2019 Modul 2: 26. – 27. september 2019

Produktionslederuddannelsen God ledelse kommer ikke af sig selv; det skal læres. Det er teten bag produktion- og driftslederuddannelsen, som er en praktisk orienteret lederuddannelse, hvor du lærer at skabe gode resultater sammen med dine medarbejdere.

Uddannelsen er relevant for produktionsledere, værkførere, arbejdsledere, driftsledere, mellemledere og medarbejdere, der ønsker at dygtiggøre sig til en af de funktioner. Du får viden om din lederprofil, kommunikation, produktionsstyring og værktøjer, samarbejde og team performance samt forandringsledelse.

”Jeg ville ikke arbejde her, hvis ikke det var for hende,” siger montøren Petru Dumitrache, som været et år ansat som montør hos Sax Lift i et år med Britta Priisholm som produktionschef.

Modul 3: 24. – 25. oktober 2019 Modul 4: 21. – 22. november 2019 Modul 5: 12. – 13. december 2019 Tilmeldingsfrist er den 26. juli 2019.

Læs mere på www.arbejdsgiverne.dk/kalender

Det er vigtigt for Britta Priisholm, at hendes medarbejdere accepterer hende – men ligeså vigtigt, at de respekterer hende.

INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019 | 29

FOLKETINGSVALG T E K ST: J E S P E R M E LG A A R D

De nyvalgte danske politikere blev ved morgenkaffen den 6. juni budt velkommen af TEKNIQ Arbejdsgiverne i deres morgenavis. TEKNIQ Arbejdsgiverne havde indrykket denne annonce i de regionale danske aviser samt de nationale for at sikre medlemmers interesser en markant plads pĂĽ den danske dagsorden.

30 | INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

MEDLEMS-ØNSKER TIL DEN NYE REGERING Bedre mulighed for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, mere gang i den grønne omstilling og mindre administrativt bøvl. Det er nogle af de ønsker, virksomhederne har til en kommende regering, viser en medlemsundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne. elvom den danske økonomi har været i fremgang de senere år, er der brug for en bred pallette af politiske tiltag, hvis væksten skal fortsætte. Det fremgår tydeligt af svarene i den medlemsundersøgelse, som TEKNIQ Arbejdsgiverne netop har gennemført.

Her giver virksomhederne deres samlede bud på, hvilke ønsker de har til en kommende regering, efter valgtrommerne er faldet til ro.

Blandt topscorerne på virksomhedernes ”ønskeliste” er flere initiativer, der kan øge muligheden for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.

– Det kan siges meget enkelt: Uden den nødvendige arbejdsstyrke, bliver der ingen vækst. Derfor er det også afgørende, at den nye regering sørger for at søsætte en række konkrete initiativer, som for eksempel kan øge tilstrømningen til erhvervsskolerne, fastslår Niels Jørgen Hansen.

Også når det gælder sammensætningen af hele pensionssystemet er der ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne brug for en politisk kursændring.

– Her under valgkampen får man nærmest indtryk af, at det skal være så let som muligt at gå tidligt på pension. Men det er et meget uheldigt signal at sende i en tid, hvor der er så hårdt brug for arbejdskraft. Selvfølgelig skal nedslidte have mulighed for at forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde, men det er mindst lige så vigtigt, at man fra politisk hold arbejder for at indføre velfungerende seniorordninger, der kan motivere ældre medarbejdere til at blive i virksomhederne og bidrage med deres viden og erfaring, understreger Niels Jørgen Hansen.

Fra grøn tanke til handling

Blandt TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemmer er der også et udbredt ønske om, at man fra regeringens side arbejder for at gennemføre tiltag, der styrker energieffektivitet og klimadagsordenen – både hos hr. og fru Danmark og ude i landets virksomheder.

– Medlemsundersøgelsen viser tydeligt, at det er et emne, der fylder meget i virksomhedernes bevidsthed (og mindre i deres ordrebø-

Medlemmernes ønsker til den nye regering Tiltag der styrker energieffektivitet og klimadagsordenen

27% 60% 83%

Tiltag som styrker muligheden for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft Færre økonomiske og administrative byrder

Kilde: Medlemsundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne Note: Virksomhederne har haft mulighed for at sætte flere krydser. TEKNIQ Arbejdsgiverne har slået svarkategorier sammen. I spørgeskemaet har virksomhederne for eksempel haft mulighed for at afkrydse økonomiske og administrative byrder separat.

ger). Derfor bør regeringen sikre, at der sættes yderligere gang i den grønne omstilling.

– Det gælder ikke mindst i den største energisluger, bygninger, hvor man jo kunne starte med at udvide BoligJobordningen, så den også kommer til at omfatte materialer og dermed understøtter danskernes lyst til at omsætte de grønne tanker til handling. Det kunne samtidig være et positivt skub til de virksomheder, som har valgt at bruge deres kompetencer indenfor netop dette område, foreslår Niels Jørgen Hansen.

Han håber i det hele taget, at regeringen er klar til at sætte øget fokus på at forbedre vilkårene for dansk erhvervsliv.

– Jeg synes, vi har været igennem en valgkamp, som i høj grad har handlet om, hvordan man poster flere penge i velfærdssamfundet.

Til gengæld har man ikke talt om, hvor pengene skal komme fra – nemlig fra de virksomheder, der skaber den økonomiske vækst, vi alle nyder godt af. Hvis ikke vi skaber det nødvendige grundlag for vækst og fremgang, ja, så er der ikke penge til, at politikerne kan indfri de løfter, de har givet. Så tag tingene i den rigtige

rækkefølge – og begynd med at fremtidssikre væksten, siger Niels Jørgen Hansen.

Mindre bøvl

Et tredje emne, der står højt på virksomhedernes politiske ønskeliste til den nyvalgte regering, er tiltag, der reducerer de administrative og økonomiske benspænd, mange virksomhedsledere oplever under den daglige drift.

– Til trods for, at man fra politisk hold har lovet det modsatte, så er faktum, at man de seneste år har lanceret en række nye regler og forordninger, der blot øger de administrative byrder. Det gælder eksempelvis beslutningen om, at alle varebiler på over to tons skal indregistreres igen eller det mulige krav om obligatoriske id-kort på byggepladserne, siger Niels Jørgen Hansen og uddyber: – Også økonomisk er der en række byrder, den nye regering bør arbejde på at få lempet.

Det kunne blandt andet være en fjernelse af arbejdsskadeafgiften eller en ændring af de skatteregler, der hæmmer hele processen ved generationsskifter.  INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019 | 31

FOLKETINGSVALG T E K S T + FOTO : A M A LIE K LI T G A A R D

1

DEN DAG DET POLITISKE CIRKUS BESØGTE MASKINFABRIKKEN starten af valgkampen i maj kom den familieejede landbrugsmaskinfabrik Fransgård Maskinfabrik i søgelyset en tidlig tirsdag morgen.

Her besøgte en jakkesætsklædt flok, deriblandt Det Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen, fabrikkens gulve, der ikke just er bonede som på Christiansborg.

Landbrugsmaskinfabrikken er nemlig et godt eksempel på, hvordan erhvervslivet er en vigtig brik til at skabe et godt liv på landet, fortæller Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer, som havde arrangeret turen under valgkampen.

– Her er det et lokalt udgangspunkt, som leverer til og servicerer det danske landbrug – og samtidig eksporterer til hele verden. Basissen i lokalsamfundet skaber en fantastisk stabilitet og engagement omkring virksomheden, og det er jo væsentligt, siger han.

– Direktøren i Fransgård Maskinfabrik kunne ikke være mere enig.

Jørgen Frandsgård fortæller, at de i virksomheden gør meget for at tage socialt lokalt ansvar – som for eksempel at ansætte lokale, give dem en god løn og holde sociale arrangementer i og udenfor arbejdstiden for medarbejdere, deres familier, skoler og hele lokalbefolkningen.

32 | INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

Derudover opfordrer han alle direktører og ledere til at komme helt ud i afkrogene på produktionen. Det gør han selv på den 10.000 kvadratmeter store landbrugsmaskinfabrik: – Det er helt vildt vigtigt at have et nært forhold til medarbejderne ved at tale med dem i dagligdagen, men også ved at have MUS-samtaler, siger direktøren.

Sammenhørighed skaber hårdtarbejdende folk

Det sikrer gode medarbejdere at være lokalt forankret og tage lokalt ansvar, slår Jørgen Fransgård fast med det eksempel, at de har flere anden generations-medarbejdere ansat: – Det er et udtryk for at hele familien ved, hvad vi står for. At virksomheden er ligesom en stor familie, hvor vi ved, hvad der sker i medarbejdernes liv. Det hænger nok sammen med lokalområdet, for sådan er vi også sammen med naboerne og vennerne, siger han med et smil.

Ikke kun fastholdelse er et positivt aspekt af at tage lokalt ansvar.

Virksomheden får også en større produktionsfrihed, hvilket er vigtigt, når 80-90 % af omsætningen eksporteres:

1. maj fik Fransgård Maskinfabrik besøg af Det Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen, Landbrug & Fødevarer samt Landdistrikternes Fællesråd. Jan Kristensen demonstrerede produktionen.

2. Adm. direktør i Fransgård Maskinfrabrik, Jørgen Fransgård, til venstre, fik i løbet af morgenen fortalt om, hvordan hans virksomhed skaber vækst, beskæftigelse og liv på landet.

3. På trods af politikere, journalister og fotografer blev der arbejdet videre under besøget af Ivan Kristensen, der har været mere end 50 år i virksomheden.

2 Fakta HVEM: Fransgård Maskinfabrik blev grundlagt i 1967 af Thorkild B. Fransgaard som smede- og maskinværksted. I dag er det en topmoderne landbrugsmaskinfabrik med grundlæggerens nevø som adm. direktør, Jørgen Fransgård. De har 50 ansatte, seks lærlinge og eksportere 80-90 % af omsætningen.

HVAD: Den 10.000 kvadratmeter store fabrik producerer et bredt udvalg af niche- og specialmaskiner til mark, skov og vej.

3

HVOR: Landbrugsmaskinfabrikken ligger lunt i svinget i landsbyen Fredbjerg i Himmerland.

Selvom 80-90 % af Fransgård Maskinfabriks omsætning bliver eksporteret til hele verden, forbliver produktionen i landsbyen Fredbjerg i Himmerland. Her er medarbejderne nemlig loyale – og de gjorde et stort indtryk på en af valgets senere vindere, Søren Pape, under et besøg i maj.

– Det er en klar fordel, at medarbejderne er villige til at arbejde ekstra meget, når vi har ekstra travlt. Det får man kun, hvis man tager socialt ansvar, siger Jørgen Fransgård.

En af de medarbejdere er 24-årige Søren Aldahl, som har arbejdet ved Fransgård Maskinfabrik i over otte år. Han startede i lære og er sidenhen blevet videreuddannet til laseroperatør.

– Det er en rigtig god arbejdsplads, fordi der er gode kollegaer. De arrangerer ture, plejer det sociale uden for arbejdstiden, og det skaber et sammenhold. Det gør noget for arbejdsmoralen, fortæller Søren Aldahl.

Pape imponeret

Alt er dog ikke helt godt på landet. For i Fredbjerg er der meget dårlig bredbåndsforbindelse, som skaber problemer, hvis en af maskinerne går i stykker, eller der sker en arbejdsulykke. Desuden er adgangen til motorvejsnettet besværlig, og rent logistisk er det svært at fastholde medarbejdere, som har over 25-30 kilometer på arbejde. Det fik Søren Pape også med hjem til Christiansborg fra det jyske besøg.

Alligevel kunne Jørgen Fransgård ikke forestille sig at rykke produktio-

nen andetsteds hen i landet eller for den sags skyld til udlandet: – Vores medarbejdere er klar på at gøre en ekstra indsats. Det er helt specielt, og det får man ikke andre steder, hvor man ikke tager socialt ansvar.

Fransgård Maskinfabriks evne til at give noget tilbage til lokalsamfundet gjorde især stort indtryk på Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti, kunne man samme aften forstå, da han tonede frem på DR1 i bedste sendetid.

Om det var den storsmilende unge laseroperatør Søren Aldahl, eller direktør Jørgen Fransgårds passionerede fortælling om den internationale familievirksomhed fra den lille flække Fredbjerg, er svært at sige.

Men da tv-vært Kåre Quist midt i bedste sendetid spørger: ”Hvad er det bedste, du har oplevet i dag,” svarer Søren Pape Poulse prompte: – Det var at være på Fransgård Maskinfabrik i Nordjylland, hvor vi endelig begyndte at tale om, hvordan vi skaber værdierne i det her samfund. 

INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019 | 33

INDUSTRIPORTRÆT TET T E K S T + FOTO : J A N K R I S T E N S E N

Mekanikeren skiftede til smedefaget Efter otte år på lærlingeløn ser den nyuddannede rustfaste klejnsmed Nicklas Holmbo Hansen frem til en gage som svend. Uddannelsen er taget med topkarakter hos Chris Jensen A/S – samme sted som den unge smeds far fik sit svendebrev i 80’erne. iler, motorer, kubik. Det var det fedeste i verden.

Som teenager havde Nicklas Holmbo Hansen en drøm og en plan: Den unge sjællænder fra Slagelse skulle have et arbejdsliv med biler som uddannet mekaniker lige som en masse af sine kammerater. Med en målrettet indsats stod han derfor allerede som 21-årig med et svendebrev som personvognsmekaniker – og et fast job hos Peugeot i Slagelse.

INDUSTRIPORTRÆT TET HVER MÅNED P O R T R Æ T T E R E R V I ET INTERESSANT MENNESKE F R A I N D U ST R I E N .

H A R D U E N I D E E L L E R ET FO R S L A G , S Å S E N D G E R N E EN MAIL TIL JAK@ARBEJDSGIVERNE.DK 34 | INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

Men drømmen om et arbejdsliv i bilverdenen falmede efterhånden, som tiden gik. Indholdet i arbejdsdagen hos en autoriseret bilforhandler var domineret af servicearbejde. Alt var målt op på tid ned til den mindste detalje, og det var ikke hver dag, at man fik lov til det mere komplekse mekanikerarbejde som at skifte en tandrem eller en kobling. Arbejdslivet blev trivielt – og fars timeløn som klejnsmed var langt højere end som mekaniker.

– Allerede da jeg valgte mekanikeruddannelsen anbefalede min far mig at vælge smedeuddannelsen. Det har så kostet mig otte år på lærlingeløn, at jeg ikke fulgte det råd – men til gengæld har jeg så to svendebreve, siger Nicklas Holmbo med et skævt smil.

Han gik målrettet efter at få en læreplads hos Chris Jensen A/S i Stenlille 25 km fra Slagelse.

Det skete på anbefaling fra kolleger hos Slagelse Rørservice, hvor Nicklas Holmbo Hansen havde fået job som ufaglært smed – og 40 kroner mere i timen end som mekaniker.

Lærlingeløn kostede lejligheden

Hos Chris Jensen A/S kendte produktionschef Allan Guldborg udmærket familienavnet Holmbo Hansen fra faderen Peter Holmbo Hansen, der både var uddannet og havde arbejdet på virksomheden tidligere. Og med månedlige opkald og en god ansøgning lykkedes det at få en læreplads.

Prisen var, at Nicklas måtte sige sin lejlighed op og flytte hjem igen for at få råd til bil og andre udgifter på en lærlingeløn. Lønnen var faldet fra 185 til 75 kr i timen. Først for et halvt år siden kunne Nicklas igen rykke ud hjemmefra for at flytte i lejlighed med kæresten. Med svende-

Blå bog

NICKLAS HOLMBO HANSEN 27 ÅR SLAGELSE U D D A N N E T A U T O M E KA N I K E R O G R U S T FA S T K L E J N S M E D CHRIS JENSENS A/S, STENLILLE K A R A KT E R S V E N D E P R Ø V E : 1 2

brevet i hånden er der nu udsigt til fast arbejde og god hyre hos Chris Jensen A/S.

Vildmarksbad til topkarakter

Som lærling har Nicklas i over to år nydt arbejdet som montør hos medico-kunder som Novo og Lundbeck. Og han kan sit håndværk, viser svendeprøven. En vandvarmer til et vildmarksbad blev konstrueret og bygget til et 12-tal. Det flotte håndværk møder besøgende hos Chris Jensen i virksomhedens reception, hvor det er udstillet. Og med en gage som svend håber Nicklas Holmbo Hansen på et tidspunkt også at få bygget det vildmarksbad, som svendestykket kan levere varmt vand til. 

NAVNE R E D I G E R ET A F J A N K R I ST E N S E N

Hørup Maskiner vinder ELFORSK prisen

Sportsstjerner i arbejdstøjet Wila-lærlingen Rune Lautrup ser lidt genert ud, men han er også kommet i både smukt og veltrænet selskab på sin arbejdsplads i Silkeborg. Virksomheden er sponsor i flere lokale eliteklubber herunder for Silkeborg-Voels håndboldpiger. Flere klubber var på besøg med stjernerne den 28. maj, hvor de prøvede kræfter med håndværk hos Wila. På billedet er det ud over Rune Lautrup håndboldpigerne Rikke Iversen, Sofie Bæk og Lea Hansen med resultatet af deres arbejde på værkstedet.

Frysehusene kan med bedre styring spare op til 86 procent af deres elforbrug til indblæsning af kold luft, viser et nyt projekt, som for nylig blev kåret som modtager af ELFORSK prisen 2019. Bag projektet står Teknologisk Institut og virksomhederne Claus Sørensen, Günther og TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomhed Hørup Maskiner. I en pressemeddelelse siger direktør i Hørup Maskiner, Søren Melgaard: ”Der står en række traditionelle frysetuneller rundt om i landet, og en del af dem kan ombygges til den nye teknologi.” På billedet overrækker Lars-Peter Søbye (tv) fra regeringens vækstteam ELFORSK Prisen 2019 til direktør Søren Melgaard fra Hørup Maskiner, projektleder Jóhannes Kristófersson fra Teknologisk Institut og teknisk leder Michael Glering fra Claus Sørensen A/S. Foto: Jeppe Carlsen/Dansk Energi.

Fra sommerferiejob til 40 års jubilar Det startede med et sommerferiejob for Jens Schou for 40 år siden i svigerfars smedevirksomhed i Ishøj. I dag er virksomheden udviklet til Trans-Lift, der producerer og sælger el-vogne til intern logistik i virksomheder – og Jens Schou har i 15 år været medejer. Den anden ejer af virksomheden er Annette Jonsson, og sammen indbyder de to ejere til reception den 1. september i Ishøj. Trans-Lift beskæftiger i dag otte medarbejdere.

Nye industri-medlemmer siden sidst: l l

TSM Customer Service ApS Complete Coaching v/ Tania Jensen

Mathias løb med guldet Det blev Mathias Selchau Nielsen fra Sydhavnens Smede & Maskinværksted i Vordingborg, der løb med guldpræmien ved TEKNIQ Arbejdsgivernes svendeprøve-præmieringer. Præmien var et flot ur, da Mathias blev kaldt på podiet under fusionsfesten i Odense. 12-tallet blev sikret til svendeprøven, og Mikkel Albrechtsen tøvede ikke med at kalde arbejdet fra den unge smed for ”1. klasses arbejde” i sin indstilling.

Smedefaglærer Mikael Kleiter fra EUC Syd har også fundet de flotteste tillægsord frem for at beskrive den 24-årige smed, som nu er ansat hos sin læremester.

– Mathias’ tekniske dokumentation vidner om stor forståelse og er udført med akkuratesse, som kun er de færreste forundt. Samtidig har han med sit rare væsen været set som et forbillede af de andre elever, lyder udtalelsen fra skolen.

INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019 | 35

LEVERANDØRER

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

& PARTNERE Honing

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • L anghulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Lønservice

Rustfrit

Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Web: www.chrisjensen.dk Specialopgaver i rustfrit stål.

Svejseudsugning

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk / www.sosweb-info.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:info@bctechnic.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Bygningsautomatik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Få styr på energiforbruget til varme, ventilation & lys med et komplet CTS-anlæg

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kurser & uddannelse

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. e-mail: info@pfs.dk www.pfs.dk

Revision

Energioptimering

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energi­optimering

36 | INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

Syddansk Erhvervsskole Risingvej 60 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Deloitte rådgiver danske SME’er inden for alle aspekter af privat- og virksomhedsøkonomi. Gennem skarp 360 graders rådgivning opnår ejerledere tryghed og en sund forretning, der skaber værdi – år efter år.

Web: Deloitte.dk

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

VVS

Optagelse – kontakt: Louise Andersen annonce@tekniq.dk Tlf. 31 90 11 55

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

TRANSPORTSNEGLE

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019 | 37

KURSER T E K ST: J A N K R I S T E N S E N

AL Efteruddannelse – udpluk af kursustilbud 2. halvår 2019 Industri/smede  B liv ajour på arbejdsmiljøet i praksis Bliv opdateret på ansvar, pligter og roller for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. Henvender sig især til repræsentanter, hvor det er mere en 2 år, siden de har deltaget i den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse.

 T ænk nye tanker – og skab endnu bedre resultater " Få værktøjer til af udvikle din tankegang og få nye måder at gøre tingene på.

Tid og Sted: 17. september 2019, Silkeborg

Nyhed

Tid og Sted: 12. september 2019, Odense

 P as på din krop – og sikker adfærd Ved forskellige arbejdsstillinger og løft belastes kroppens muskler og led. Få goder input til vaner, kultut og sikker adfærd samt god brug af tekniske hjælpemidler.

 N etværkskursus ”Tænk nye tanker og

skab endnu bedre resultater

Målrettet de der har deltaget i kurset ”Tænk nye tanker – og skab endnu bedre resultater." Sparring med øvrige deltagere. Vilje til at udvikle/fastholde nye måder at gøre tingene på.

Tid og Sted: 19. september 2019, Odense Opfølgningsdage: 1. oktober, 11. oktober, 22. oktober samt 7. november.

Nyhed

 S agkyndig – eftersyn af teksniske hjælpemidler Gennemgang af lovgivning og reglerne på området samt hvad det vil sige at være sagkyndig. Der gives eksempler på mærkning af tekniske hjælpemidler i forbindelse med eftersyn, og du lærer at udarbejds egne kontrolskemaer.

Tid og Sted: 25. september 2019, Odense  I nnovation i produktionen Hvordan sætter man mål og motiverer medarbejdere til innovation? Hvilke faldgruber bør man undgå og hvordan vedligeholdes innovationsprocessen?

Tid og Sted: 8. oktober 2019, Odense

Nyhed

Tid og Sted: 26. september 2019, Odense

 R isikovurdering og CE-mærkning under

 S tyrk din kommunikation med kolleger og kunder Få gode værktøjer til hvordan du kommunikerer ligeværdigt og respektfuldt samt aktiv lytning, kropssprog og adfærd.

Maskindirektivet

Direktiver, standarder og bekendtgørelser, hvordan hænger det sammen? Hvad skal der til for at opnå CE-mærkning?

Tid og Sted: 5. november 2019, Silkeborg

 T avlestyring Gennemgang af tavlemøder, herunder hvordan de skal indrettes og placeres. Hvem kører tavlemøderne, og hvordan holdes der liv i tavlemøderne?

Nyhed

Nyhed

Tid og Sted: 30. oktober 2019, Odense

 T WI – sidemandsoplæring Bliv klædt på til at oplære kolleger ved hjælp af en standardiseret metode. Herunder værktøjer til effektiv oplæring.

Tid og Sted: 6. november 2019, Odense

Tid og Sted: 12. november 2019, Odense

 M askindirektivet i praksis Afgrænsning af maskindirektivet, hvad kræves og hvorfor? Relevante normer og standarder samt praktisk eksempel med sikkerhedskomponenter.

Tid og Sted: 21. november 2019, Odense

Tilmelding via www.aleu.dk/kalender

38 | INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019

Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

INDUSTRIXPERTEN

DEN BEDSTE ROBOTLØSNING ER IKKE ALTID DEN NYESTE Det kan være fristende at kaste sig over ny robotteknologi. Men inden man lader fascinationen råde, bør man undersøge sine behov og krav til løsningerne.

MIKKEL VIAGER A U TO M AT I O N S R Å D G I V E R , GAIN & CO MV@GAINCO.DK

Som dansk virksomhed bliver man konstant præsenteret for nye smarte teknologier, som gør det muligt at anvende automation og robotter til at effektivisere processer og arbejdsgange. Der er ingen tvivl om, at vi lever i en ekstremt spændende tid med rivende teknologisk udvikling.

Bagsiden af medaljen er dog, at der hele tiden udvikles så mange nye løsninger og muligheder, at det er svært at vurdere, hvornår man skal hoppe med på automationsbølgen.

I virkeligheden giver det sjældent mening at købe en robot, blot fordi der er tale om ny teknologi. Men hvilke overvejelser bør man egentlig gøre sig, før man finder en smart løsning, som man forestiller sig kan anvendes i ens egen virksomhed?

Her kommer en håndfuld simple regler og fremgangsmåder baseret på vores erfaringer med at rådgive over hundrede produktionsvirksomheder:

1

Vælg ikke teknologien først – for derefter at finde et godt sted at bruge den i virksomheden. Start med at finde de processer i virksomheden, som har størst potentiale for automatisering. Når en proces er udvalgt, kan man bagefter gå i gang med at finde den bedste løsning.

2

Optimér arbejdsgangene omkring den udvalgte proces med fx LEAN, før behov og krav til en teknologisk løsning vurderes. Ofte kan ændring af arbejdsgange medføre, at potentialet ændrer sig, fx ved at processen tager kortere tid at udføre. Først når flowet omkring processen er optimeret, er det muligt at vurdere det egentlige potentiale for automatisering.

3

Konkretisér potentialet for at automatisere processen. Kan der opnås højere produktivitet og dermed penge på bundlinjen? Højere og mere ensartet kvalitet? Bedre arbejdsmiljø?

Erfaringsopbygning med nye teknologier og metoder? En klar definition af potentialet giver et godt beslutningsgrundlag før en investering.

4

Beskriv kravene til løsningen, så alle parter er enige om funktionaliteten af fx en robot. Hvor mange forskellige varianter af emner skal robotten kunne håndtere? Hvor hurtigt skal omstilling kunne udføres? Skal operatøren selv kunne oplære eller programmere robotten til nye opgaver? Med klart definerede krav, bliver det meget nemmere at finde den rigtige løsning.

5

Sørg for at få tilbud fra mere end én leverandør inden en investering. Det virker måske logisk, men mange virksomheder glemmer det. Enten fordi man tror, at kun én leverandør kan levere løsningen, eller fordi det er nemmest at handle med den leverandør, man i forvejen er kunde hos. Desværre betyder dette ofte, at løsningen købes for dyrt. Tre tilbud kan spare både tid og penge.

Disse tommelfingerregler har erfaringsmæssigt hjulpet virksomheder til en høj grad af succes i deres teknologiinvesteringer. Med en velovervejet fremgangsmåde kan risikoen ved at købe ny teknologi reduceres væsentligt, og der kan ofte opnås en langt bedre indkøbspris. Især fordi det konkrete behov er gennemtænkt og veldefineret, så man er sikker på at få den optimale automationsløsning.  INDUSTRI & TEKNIK | #6 | 2019 | 39

rigtigtlys.dk Din helt rigtige værktøjskasse til belysningsopgaven

Få inspiration til løsninger

Magasinpost SMP ID-nr 42386

Opret og del produktlister

Brug værktøjerne i rigtigtlys.dk til at skabe gode belysningsløsninger til dine kunder – og få flere opgaver.

ISSN 1602-7213

Find armaturer

Ændring vedr. abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Skab præsentationer

AFSENDER: Magasinet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Lav lysberegninger