Industri & Teknik nr. 7

INDUSTRI & TEKNIK TEKNIQ ARBEJDSGIVERNES MAGASIN FOR INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019

Tålmodig indsats giver loyale medarbejdere:

Fra kontanthjælp til kernemedarbejder Side 4

10

KUNSTEN AT LEDE DE UNGE

30

LÆRLINGE SIKRER REKRUTTERINGEN

39

DROP VENSKABET MED DINE ANSATTE

INDHOLD

32

500 KRANER I ORDREBOGEN

Hvide Sande Shipyard har bygget en hel ny produktion op i Ringkøbing. Med effektiv industrimontage skal der samles kraner til vindmøller. 500 er allerede i ordrebogen.

LÆS OGSÅ: Rigtige kvinder smeder sort, siger Charlotte Steen med et smil. Hun er medstifter af virksomheden Kvindesmedien, der lever af at lave design - og specialopgaver. 13 kvindelige smede og blot to mænd er ansat i virksomheden på Christiania. Side 26 2 | INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019

2 INDHOLD

3 LEDER

4 FIND DIN ARBEJDSKRAFT I KONTANTHJÆLPSKØEN

6 SMÅ-JOB HJÆLPER UNGE I FAST ARBEJDE

8 DE KORTE NYHEDER

10 DEN UNGE GENERATION KRÆVER MERE

TEMA 12 HELLO CHEF!

14 LEDEREN SKABER DEN GODE KULTUR

16 DET ER ALTID SJOVT AT UDVIKLE…

18 SKILLS PÅ EFTERSKOLE

20 FÅ DIN SYGE MEDARBEJDER HURTIGT RETUR

21 NOGLE GANGE MÅ MAN RINGE TRE GANGE….

24 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT KOSTER ORDRER

26 RIGTIGE KVINDER SMEDER SORT

28 INDUSTRI OG SMEDE TAGER MANGE EKSTRA LÆRLINGE

30 23 LÆRLINGE SIKRER ARBEJDSKRAFTEN I VEST

31 Industriportræt: CARL ERIK KRISTENSEN

32 500 KRANER I ORDREBOGEN

34 Jura: 130 DAGE ER FOR SENT

35 Industriklummen: CE-MÆRKNING EN FORDEL VED ARBEJDSTILSYNS-SAGER

37 KURSER 38 NAVNE

39 IndustriXperten: KAN MAN VÆRE VENNER MED SINE MEDARBEJDERE? NEJ!

LEDER T E K S T: M A D S G R AV E S , T E K N I Q A R B E J D S G I V E R N E FOTO : A L E X T RA N

Udgiver: TEKNIQ Arbejdsgiverne Industri & Installation Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk

DIN LÆRLING ER DIN FREMTID – TAG EN EKSTRA

Paul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup Tlf. 43436000 www.tekniq.dk Ansvarshavende redaktør: Jan Kristensen Mobil: 21606929 jak@arbejdsgiverne.dk Redaktion: Amalie Klitgaard akl@arbejdsgiverne.dk Layout: Karin Winther kwi@tekniq.dk Annoncesalg: Louise Andersen annonce@tekniq.dk Tlf.: 31 90 11 55 Abonnement: Kr. 490,00 ex. moms Oplag: Kontrolleret af Danske Medier: 1.200 Tryk: Rosendahls a/s

Tak til vore industri- og smedevirksomheder. Vi har igennem de seneste fem år øget antallet af lærlinge på de fire vigtigste uddannelser med over 60 procent. Det kan du læse mere om i dette magasin, hvor vi er dykket ned tallene i en helt ny analyse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Udviklingen i antallet af lærlinge er vigtigt og imponerende.

Det er vigtigt at øge antallet af lærlinge, fordi de unge mennesker er fremtidens arbejdskraft.

Det siger I medlemmer i vores seneste arbejdskraftundersøgelse, der også omtales i dette magasin. Flere lærlinge er virksomhedernes højest prioriterede indsats for at skaffe kvalificeret arbejdskraft til fremtidens vækst.

Næsten hver femte virksomhed oplyser i undersøgelsen, at de har måttet sige nej til ordrer på grund af manglende arbejdskraft. Det er et spild af vækstpotentiale, som vi i TEKNIQ Arbejdsgiverne ser på med stor alvor. Med de mange ekstra lærlinge har vores virksomheder leveret en stor indsats og betydelig ansvar-

lighed ved at uddanne nye unge talenter til arbejdsmarkedet.

Det er stærkt – ikke mindst set i forhold til de samlede danske antal uddannelsesaftaler på de fire vigtigste uddannelser: Smede, industritekniker, entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen og skibsmontør. Medlemmerne i TEKNIQ Arbejdsgiverne har øget antallet af lærlinge på disse uddannelser med mere end tre gange så mange som resten af industrien.

Så gælder det bare om at holde fast på det høje antal af lærlinge, selvom der kommer krusninger i konjunkturerne. Læs artiklen om Hvide Sande Shipyard med 23 lærlinge. Direktør Carl Erik Kristensen har truffet en principbeslutning om, at det antal skal holdes hvert år. Det er den eneste måde at sikre rekrutteringen år for år, konkluderer direktøren.

Dine lærlinge er din fremtidige arbejdskraft.

Kunne der blive plads til at tage en ekstra, så vil du være med til at sikre fremtiden for både din egen virksomhed og branchen. 

Forsidefoto: Jan Kristiansen En elektronisk udgave af dette magsin og tidligere udgaver kan læses på: www.magasinetarbejdsgiverne.dk Følg TEKNIQ Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook

Dine lærlinge er din fremtidige arbejdskraft. Kunne der blive plads til at tage en ekstra?

M A D S G RAV E S , D I R E KT Ø R , T E K N I Q A R B E J D S G I V E R N E

INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019 | 3

ARBEJDSKRAFT T E K S T O G FOTO : J A N K R I S T E N S E N

FIND DIN ARBEJDSKRAFT I J-Coating sluser folk fra kanten af arbejdsmarkedet ind i virksomheden. Virksomheden bliver belønnet med stor loyalitet og fleksibilitet. Men det kræver forståelse, tålmodighed og plads til fejltrin. eter Frederiksen holder både øje med sprog og kropssprog, når de lokale virksomhedskonsulenter kommer på besøg med en kontanthjælpsmodtager, der gerne vil i job. Direktøren i J-Coating lytter til mandens beskrivelse af sin egen situation.

– Jeg er faktisk ligeglad med deres fortid.

Men jeg vil gerne høre deres egen forklaring på, hvorfor de er endt på kontanthjælp. Og så vil jeg gerne se, at de har et mål med at komme her.

At de har et ”drive.” At de eksempelvis har en familie, de gerne vil gøre noget for.

– Og så aflæser jeg kropssproget, når vi går rundt i produktionen. Kroppen lyver ikke. Den viser hurtigt, om de ser en arbejdsplads, de

godt kunne se sig selv i, siger Peter Frederiksen.

Fast job efter fem år

En af dem, der har har siddet til samtale på Peter Frederiksens lille direktørkontor, er 32-årige Ulrik Jakobsen. I fem år i 20’erne hang han fast i kontanthjælp og småjobs. Det var ikke det nemmeste med to børn, kone og hus og bil. Et bank på døren hos J-Coating i Aalestrup og en god snak med direktøren blev første skridt på vejen fra kontanthjælp til kernemedarbejder som sprøjtemaler på den travle virksomhed.

– Først var jeg 13 uger i praktik. Efter et halvt år med løntilskud fik jeg fast arbejde – og nu

Vidar Lind-Handsen Kristensen fik aldrig job som web-integrator. Nu er han i praktik på J-Coating – og håber på fast job efterfølgende hos direktør Peter Frederiksen.

4 | INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019

har jeg været her i over tre år. Det her er et godt sted at komme tilbage i arbejde igen, siger Ulrik Jakobsen, der i dag sprøjtemaler de elementer, der ikke kan køre med i den fuldautomatiserede produktion i J-Coating.

Men praktik og løntilskud er ikke en simpel vej til en ny medarbejder. Peter Frederiksen har en coach-uddannelse med sig ind i direktørstolen. Den kommer ofte på arbejde i samspillet med de nye medarbejdere.

Plads til fejl

Kæft, trit og retning er den direkte vej til fiasko, når man arbejder med folk på kanten af arbejdsmarkedet.

KONTANTHJÆLPSKØEN – Man må ikke forvente, at man kan sende en mand direkte fra sofaen og så ind i et job, hvor man skal møde klokken 7 om morgenen.

Jeg giver dem firmatøj på fra dag ét for at få dem til at føle sig som en del af virksomheden.

Så skal vi sammen planlægge, hvordan vi kommer i gang. For nogle kan det være ti timer de første uger – og så nærmer man sig efterhånden en arbejdsuge.

– Mange har flere udfordringer eksempelvis i familien. Så gælder det om at få dem til at forstå, at tingene ikke bliver bedre af, at man også får problemer på jobbet, fordi man måske ikke møder. Jeg prøver at se situationen fra medarbejderens side. Og så skal der altså også være plads til en fejltagelse, siger Peter Frederiksen.

Vidar håber på ansættelse Ulrik Jakobsen – gemt inde bag masken – fik fast job på J-Coating efter fem år på kontanthjælp.

Tre gode råd:

1 2 3

Få dine medarbejdere med på ideen Find en kollega til at tage ansvaret for den nye mand.

Gør det for at sikre din virksomhed medarbejdere frem i tiden

Fem ud af 16 medarbejdere i J-Coating har Peter Frederiksen sluset i fast job fra kontanthjælp. En af de seneste ankomne er Vidar Lind-Handsen Kristensen. Han er uddannet webintegrator – og har også taget en programmør-uddannelse.

Ingen af uddannelserne har givet Vidar noget fast job. Efter praktik er han nu startet i job med løntilskud – og da vi møder ham i produktionen, pakker han færdigtmalede elementer til forsendelse til kunderne.

– Jeg havde aldrig været i en produktion, før jeg kom her i praktik. Men jeg har ikke fortrudt en eneste dag på arbejde her. Vi arbejder i et fint tempo, hvor man kan følge med. Kollegerne tager godt imod dig, og jeg håber kun på en ting: At få fast arbejde bagefter, siger Vidar LindHandsen Kristensen.

Fastansættelse er rent faktisk målet for Peter Frederiksen, hver gang han sætter sig ved bordet med en ny mand fra kanten af arbejdsmarkedet.

– Jeg har en plan lige fra første møde: De skal lykkes og blive fastansatte – og få et arbejde, så de kan få kone, børn og bil. De medarbejdere, jeg har kunnet fastansætte, er både mere loyale og fleksible end almindelige ansatte. De går langt for virksomheden, når vi lige har brug

for et kvarter mere – eller en anden hjælp, siger Peter Frederiksen.

Belønning er loyale medarbejdere

Fleksibilitet er Ulrik Jakobsen et eksempel på.

En lørdag formiddag var han lige forbi med sine børn for at hilse på produktionschefen. Chefen gik selv og malede elementer for at nå en ordre.

– Så tog jeg lige et par timer, imens børnene var med på jobbet. Nu ved de, hvad jeg laver på arbejde, siger Ulrik Jakobsen og smiler.

Peter Frederiksen anbefaler gerne kolleger i produktions-Danmark at gøre plads til ansatte, der ikke kan gå direkte ind i et job.

– Men du skal være bevidst om, at det ikke bare er gratis praktikanter eller billig arbejdskraft med tilskud. Det tager tid og koster opmærksomhed og indsats, hvis du vil lykkes og udvikle en ny medarbejder på den her måde. Til gengæld er det en medarbejder, du kan forvente at have i fremtiden. De skifter ikke bare lige til en anden virksomhed, siger Peter Frederiksen. 

J-Coating, Aalestrup Fakta



J-Coating, Aalestrup



Overfladebehandling



www.j-coating.dk/



Direktør: Peter Fredriksen



Ansatte: 16 INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019 | 5

ARBEJDSKRAFT T E K S T + FOTO J A N K R I S T E N S E N

Søren Stilling Pedersen renser elementer i produktionen hos Hydra-Comp.

Han startede med at møde klokken ti og arbejde til kl. 14 tre dage i ugen.

Små-job hjælper unge fra kontanthjælp ud i fast arbejde I Skive har en gruppe virksomheder og kommunen i tæt samspil hjulpet helt unge på kontanthjælp ud i arbejdslivet. Alle skal have en chance til – lyder filosofien. Til gengæld får virksomhederne ny arbejdskraft.

Stakeholders i Code of Care: SAMFUNDET har ikke råd til 500.000 borgere på kanten af arbejdsmarkedet 6 | INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019

VIRKSOMHEDEN får adgang til ny arbejdskraft

MEDARBEJDEREN får chancen på arbejdsmarkedet

– Det er så vigtigt for os, at virksomhederne åbner døren og tager et socialt ansvar. Når en ung kontanthjælpsmodtager møder virkeligheden ude i en virksomhed, så er det bare noget helt andet end at sidde over for en jobkonsulent. Det er rigtigt arbejde. Det er noget, man får løn for. Der er en kollega og en virksomhed, der er afhængig af det arbejde man laver.

Det gør en stor forskel, siger Dorte Hamrum.

Direktørens borgerpligt

Code of Care Fakta



Hjemsted: Holstebro



Web: codeofcare.dk

Samarbejder med følgende kommuner: Holstebro, Skive, Fredericia, Kolding, Horsens, Aalborg, København, Greve, Hedensted, Thisted, Favrskov, Silkeborg, Viborg- og Fredericia og Nyborg er på vej. 

 Code of Care arbejder for at virksomheden

kan øge det sociale ansvar ved at ansætte mennesker med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer i livet

et tager tid.

Det koster tålmodighed og forståelse.

Det er med sikkerhed ikke en nem opgave.

Alligevel har en gruppe lokale virksomheder i Skive påtaget sig en rolle i indsatsen for at flytte over 400 ganske unge kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdsmarkedet, hvor man kan tjene sine egne penge. Det sker i et projekt med organisationen Code of Care. 75 unge gik fra kanten til en job-åbning i 2018.

– Virksomhederne får unge ud i praktik, der har deres udfordringer.

Det kan variere fra manglende selvtillid til forskellige misbrug, og det er ikke altid en nem opgave at få sådan et ungt menneske ind i virksomheden. Men vi er i et jobcenter helt afhængig af, at virksomhederne vil tilbyde de unge en chance for at komme ud i en virkelig job-verden. Vi ved, at det kan flytte de unge på sigt, når de pludselig kan tjene deres egne penge.

Det siger arbejdsmarkedschef Dorte Hamrum fra Skive Kommune, der i et par år har kørt projektet med fokus på de 18-29-årige kontanthjælpsmodtagere. Målgruppen er valgt, fordi der lurer en lang karriere på passiv forsørgelse, hvis man som ung ikke får en plads på arbejdsmarkedet.

DE ANDRE MEDARBEJDERE bliver meget stolte af deres virksomhed.

Hydra-Comp er en af de virksomheder, som har deltaget i arbejdet med de yngste kontanthjælpsmodtagere.

–Jeg ser det lidt som en borgerpligt at give en hånd med i arbejdet med at få nogle af de unge i kommunen i gang. Vores virksomhed har igennem årene erfaringer med at sluse folk med lidt udfordringer ind i virksomheden, og derfor er vi gået med i ”Code of Care,” siger direktør Jørgen Jacobsen.

En af de unge er nu i en fast stilling på HydraComp efter et forløb over et år. Søren Stilling Pedersen startede med at møde klokken ti og arbejde til Jørgen Jacobsen kl. 14 tre dage i ugen. Efterhånden begyndte han at dukke op klokken ni, fordi han alligevel var vågen.

Så blev aftalen, at Søren ville få mindsteløn for alle de timer, som han arbejdede ud over de 16 timer på kontanthjælp. I løbet af et par måneder blev det til fuld tid.

–Vi har fået en rar og villig medarbejder. Af og til skal han lige guides eller have et lille skub, hvis der kommer mandagssyge. Så kører det igen.

Ofte hjælper de andre kolleger også med lidt gode råd. Flere af dem har selv prøvet lidt af hvert. Det er rart at kunne hjælpe sådan en mand videre i livet. Det koster lidt krudt i dagligdagen, men det er godt at se en mand, der går glad på arbejde og passer sit job ved vaskemaskinen i produktionen, siger Jørgen Jacobsen fra Hydra-Comp, der har været aktiv i Code of Care i Skive fra starten.

Identitet i jobbet

Virksomhedslederne i Code of Care ser sig selv som en velfærds-alliance – en task force, som er med til at tage et ansvar i deres egen virksomhed for, at folk uden for arbejdsmarkedet får en chance på arbejdsmarkedet.

Midlet er etablering af de små-jobs, der skal åbne for en egentlig ansættelse.

–Job-identitet er vigtig for os alle. Der betyder meget at gå fra at være arbejdsløs og udenfor til at trække i firmatøjet med logo på og være en del af et fællesskab på en virksomhed, hvor man får løn for en indsats. Vi har omkring 500.000 i Danmark, der har brug for at få foden indenfor. Det kan vi gøre noget ved som virksomhedsledere, siger Tommy Wølk, der arbejder for Code of Care ved siden af sit job som marketing- og kommunikationschef i entreprenørvirksomheden Gråkjær i Holstebro. 

VIRKSOMHEDSLEDEREN sover bedre om natten ved at gøre noget for andre mennesker INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019 | 7

DE KORTE NYHEDER AF JAN KRISTENSEN

Verdens længste møllevinge

A R K I V FOTO

Flere faglærte læser videre

Svimlende

Den enorme vinge til GE’s HaliadeX 12 MW-vindmølle er nu blevet rullet ud af LM Wind Powers fabrik i franske Cherbourg. Det oplyser LM Wind Power på sin hjemmeside.

Haliade, der er GE’s prestigeprojekt, er en 12 MW stor havvindmølle med en rotordiameter på 220 meter.

En prototype skal efter planen installeres i Rotterdam og testes over en femårig periode.

Vingerne skal nu have den sidste finish i Cherbourg og stresstestes, inden de installeres på prototype-møllen.

8 | INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019

meter

Grønne støttekroner virker

Rundetårn: 41,5 meter

lang er verdens længste vinge til en vindmølle.

Læng de: 10 7

107m

Hver femte faglært læser videre, efter de har taget en erhvervsuddannelse. Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget.

Dermed er det endnu engang dokumenteret, at erhvervsuddannelserne ikke lukker af for mulighederne for en højere uddannelse på et senere tidspunkt.

3,4 milliarder kroner.

Så mange penge har Energiteknologiske Udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP) siden 2008 uddelt til 591 grønne projekter udført af danske virksomheder.

Penge, som en evaluering af programmet viser, er godt givet ud. For virksomhedernes omsætning er steget med næsten tre gange så meget, som der er givet i støtte, ligesom der er skabt 3.200 nye arbejdspladser. I 2019 vil der gennem ordningen blive uddelt mere end 400 millioner kroner.

1090-overspring stadig muligt Der har været forlydender om, at medlemmer skulle have et ekstraordinært audit af deres 1090-1 certificering. Det skulle ske på baggrund af den opdaterede standard 1090-2: version 2018.

Efter TEKNIQ Arbejdsgivernes granskning af sagen samt et møde med implicerede parter er kravet trukket tilbage – overspring er fortsat muligt.

Det skal derfor præciseres, at audit alene foregår efter 1090-1, som er den eneste harmoniserede standard. Det er alene harmoniserede standarder, der henvises til i byggevareforordningen REGULATION (EU) No 305/2011, som er loven, der dækker alle byggevarers CE-mærkning, herunder bygningstål.

Emnet bliver således også et emne til kommende CE-netværksmøder, der i øvrigt omdøbes og vil hedde 1090-netværket fremover.

I forlængelse af netværksmødet vil der være Brush-up for svejsekoordinatorer samt information om NDT (Non Destructive Testing) i praksis. Møderne afholdes som ens møder rundt om i landet.

Lego satser en milliard på bæredygtig plast Lego har afsat 1 mia. kr. til udvikling af nye plastprodukter.

Men der er ét ufravigeligt krav: Produkterne skal kunne holde til det samme, som de almindelige klodser kan.

De skal så at sige kunne holde formen, selv om de udsættes for leg, barnesavl, sved og vand gennem flere generationer.

Legetøjskoncernen har derfor entreret med forskere fra Aarhus for at kortlægge mulighederne.

– I over 60 år har vi brugt den plastik, vi stadig i dag bruger i de fleste af vores Lego-produkter.

– Vi ved, det virker, og vi ved, det holder, men vi vil gerne være endnu bedre til at analysere holdbarheden af vores produkter, siger René Mikkelsen, der er projektleder hos Lego i en pressemeddelelse.

De første forskningsresultater er ifølge projektlederen et "skridt på vejen mod målet".

– Det er en første milepæl, der viser os, hvordan nye materialer opfører sig i en Lego-kontekst. Der er stadig et stykke vej igen i bestræbelserne på at finde de rette materialer, siger René Mikkelsen.

Lego lancerede i 2018 sine første produkter af plastik lavet af sukkerrør.

Målet er, at alle produkter - inklusive emballage - skal være produceret af bæredygtig plastik i 2030.

FOTO : D A N A D Y N A M I C S

Droner kan også sejle I halvandet år har de to ejere af DanaDynamics, Lasse Skriver Møller og Martin Stockholm, arbejdet på at udvikle en 100% dansk maritim drone, der skal anvendes til ubemandede søopmålinger. Med otte ansatte og en færdig drone er virksomheden i Svendborg nu klar til at indtage markedet. De første positive tilkendegivelser er allerede givet fra flere danske havne, der vil benytte dronen til opmåling af bundforholdene, og på sigt er det planen, at dronen skal indtage havne i hele Europa.

INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019 | 9

TEMA : LEDER DU MED OMTANKE? T E K S T: A M A L I E K L I TG A A R D I L LU ST R AT I O N : N I E L S P O U L S E N

DEN UNGE GENERATION AF MEDARBEJDERE KRÆVER MERE END GOD LØN Hvis du tror, at lønbonusser og jobsikkerhed får dig som leder og din virksomhed til at fremstå mest attraktiv for de unge, skal du tro om igen. Unge stiller krav om de mere menneskelige værdier. gentlig er der mange ting, som er ens for de yngre og de ældre arbejdsgenerationer. Vi værdsætter alle de gode relationer. Vi synes alle, det er givende at udføre et stykke arbejde, der giver mening. Have autonomi til at styre vores dagligdag. Mulighed for at udvikle vores faglighed.

Men der er noget, som alligevel adskiller unge medarbejdere fra de ældre, fortæller Mikkel Sandal Hansen. Han er partner i rådgivningsfirmaet YoungConsult, der siden 2016 har udført ledelsesrådgivning med unge perspektiver.

– Generelt er der ikke forskel på, hvad yngre og ældre vil have i et arbejdsliv. Forskellen er, at det er noget, de unge stiller krav til.

Han forklarer forskellen med, at de ældre generationer trådte ud på arbejdsmarkedet med ét for øje: Find et arbejde, måske en karriere, men gør det for at tjene gode penge. De nye generationer derimod har fået at vide meget af

deres liv, at de skal følge deres passion.

Derfor kan de unge medarbejdere fremstå utålmodige eller flyvske, hvilket i virkeligheden drejer sig om, at de er blevet flasket op med, at en virksomhed skal være trinbræt til deres drøm. Derfor er det vigtigt, at virksomheden og lederen opleves som autentiske af den unge – at arbejdspladsen giver mening.

– Det sætter lederen på prøve, for de skal ikke kun fokusere på de faglige faktorer, men også på mennesket bag. Hvis du skal have succes med yngre medarbejdere, skal du arbejde med deres indre motivation, altså den motivation, som er drevet af interesse eller glæde ved selve opgaven. Det hjælper ikke nødvendigvis at give dem mere i løn, understreger Mikkel Sandal Hansen.

Fleksibilitet under faste rammer

Den største fejlfortolkning af den yngre genera-

tioner er ifølge Mikkel Sandal Hansen, at behovet for autonomi og fleksibilitet bliver set som et behov for at leve grænseløst.

– Hele vores liv har der været trygge rammer om os i uddannelsessystemet, som andre sætter for os. Derfor kan det være sindssygt svært at orientere sig på arbejdsmarkedet, hvor man i høj grad er overladt til sig selv.

Det gør dem ikke til en svagere generation, mener han. De har blot brug for en leder, der kan skabe trygge rammer og et arbejdsfællesskab.

Men samtidig skal arbejdspladsen være så fleksibel, at de oplever autonomi i deres dagligdag. Hvis du kan begge dele – så har du bedre forudsætninger for at få succes med de næste generationer af smede og industriteknikere.

Det er Karen Christina Rasmussen, lektor på Cphbusiness, meget enig i. Hun er projektleder på forsknings- og udviklingsprojektet Ledelse af unge II fra 2018, hvor en af konklusionerne netop var, at de unge søger autoriteter, og de er usikre. Simpelthen fordi de er unge: – Når du kommer ud på arbejdsmarkedet uden erfaring og overblik, har du brug for et anker.

Det anker er lederen, som de unge lærlinge spejler sig i professionelt. Dygtige unge hænger ikke på træerne, og derfor skal du lære at motivere dem, støtte dem og hjælpe dem til at lykkes fagligt og menneskeligt – ellers smutter de igen. 

3 konkrete råd til ledelse af unge: Fakta

1

TAL SAMMEN. Spørg direkte: Trives du?

Synes du, at dit arbejde er sjovt? Gør jeg det godt som leder?

10 | INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019

2

INTERAGÉR MERE – gerne hver dag. Unge har brug for hurtigere respons, fordi de er vokset op i en hurtigere verden.

3

FAGLIG UDVIKLING er alfa og omega. Det bedste, du kan gøre, er at give de unge muligheden for at udvikle sig. Omvendt er det værste, du kan gøre, at give løfter om udviklingsmuligheder, du ikke kan leve op til.

INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019 | 11

TEMA : LEDER DU MED OMTANKE? T E K S T: A M A L I E K L I TG A A R D

HELLO CHEF! SÅDAN VIL VI UNGE LÆRLINGE GERNE LEDES

Den leder, der overser sine lærlinge – i stedet for at se dem i øjnene – nyder ingen respekt. Den nye generation sætter dialog, mulighed for selvstændighed og feedback i højsæde.

12 | INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019

NAVN: DANIEL VESTERGAARD CHRISTENSEN ALDER: 20 ÅR BOR: KVÆRNDRUP UDDANNELSE: KLEJNSMED FRA SVENDBORG ERHVERVSSKOLE & GYMNASIER – ET HALVT ÅR INDE PRAKTIKPLADS: SVEND FREDERIKSEN MASKINFABRIK Hvad betyder feedback for dig?

Det betyder, at det er meget rart at få feedback på det, man laver, så man ved, det er i orden. At det er godkendt. Og at man er god til det, man laver.

Hvor meget betyder faglig udvikling på arbejdspladsen på en skala fra 1-10?

Det er en 10’er. Faglig udvikling er vigtigt, altså at jeg udvikler mig fagligt ude i firmaet og bliver bedre til tingene.

Jeg har først været lærling under min erhvervsgrunduddannelse i et år, hvor det har været små opgaver. Der har jeg ikke udviklet mig specielt meget, men det er meget rart at komme rundt over det hele og kende firmaet. Nu glæder jeg mig til nogle andre opgaver og især til at skulle svejse.

Hvad skal din leder gøre for at fastholde dig?

Han skal behandle mig ordentligt, snakke ordentligt til mig og være fair.

Det gør min chef, Fleming Frederiksen.

Han siger godmorgen hver morgen og har kontakt til medarbejderne. Det er ikke et specielt stort firma, så han er i øjenhøjde på en naturlig måde. Det er fedt, at han snakker med og hører på medarbejderne. Jeg kunne godt forestille mig at blive.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

NAVN: JONAS FJORD RINDOM ALDER: 27 ÅR BOR: HOLSTEBRO UDDANNELSE: INDUSTRITEKNIKER FRA HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE – FÆRDIG TIL DECEMBER PRAKTIKPLADS: KP KOMPONENTER

Hvad betyder feedback for dig?

Det betyder en hel del. Det er fedt. Det er altid rarest at få ros, da det giver én bekræftelse i, at man gør det godt.

Samtidig er det rart nok at få at vide, hvis man har lavet en fejl. Især fordi der i håndværkerfag er en vis stolthed i at lave et godt stykke håndværk.

Har du behov for anerkendelse fra din leder?

Helt sikkert. Personligt har jeg et stort behov for at få en form for anerkendelse, for det driver mig i min hverdag og på mit arbejde. Personligt higer jeg efter, at få den der: ”Det er sgu godt gået”. Naturligvis kun, hvis det er gået godt – selvfølgelig.

Hvis du var leder, hvordan ville du så lede unge medarbejdere på din arbejdsplads?

Jeg er et godt sted med meget frihed og ansvar, og det virker for mig. Som leder ville jeg lægge en masse ansvar over på den person, jeg leder. Derudover skal man være god til at have fingeren på pulsen og mærke efter, hvor de ansatte er henne fagligt og personligt. Personligt skal jeg udfordres fagligt og have så meget ansvar som muligt.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

TEMA : LEDER DU MED OMTANKE? T E K S T: L A S S E A N D E R S E N FOTO : K A R I N M A J L A N D

LEDEREN SKABER DEN GODE VIRKSOMHEDSKULTUR Hvis man vil skabe en sund virksomhedskultur, er det afgørende, at lederen løbende giver anerkendende feedback fremfor blot at påpege, når der sker fejl.

alrige undersøgelser viser, at gode kolleger og et godt fællesskab er afgørende for, om danske lønmodtagere er glade for deres arbejde. Ofte bliver det kollegiale sammenhold og følelsen af, at arbejdspladsen er ”et rart sted at være” vægtet langt højere end både løn og fleksible arbejdstider.

Men hvad er det egentlig for håndtag, man som leder kan dreje på, hvis man gerne vil skabe et miljø, hvor medarbejderne er glade, har det godt og hjælper hinanden?

Det har Pernille Hjortkjær et bud på. Til daglig er hun direktør i virksomheden PE3A BusinessAntropologi, som hjælper virksomheder med at udvikle en sund virksomhedskultur.

Hun starter med at fastslå, at ansvaret for at skabe den gode virksomhedskultur hviler tungt på lederen selv, fordi medarbejderne altid vil være tilbøjelige til at følge chefens eksempel.

– Ledelse er i virkeligheden ikke anderledes end at være forælder. Og det siger jeg ikke, fordi jeg synes, at alle medarbejdere er nogle børn. Jeg tænker mere på, at børn gør det, vi gør, og ikke det vi siger. Det samme gør dine medarbejdere, så hvis du altid kommer fem minutter for sent og altid er småstresset og kort for hovedet, jamen så kan du godt forvente, at medarbejderne finder det okay at have samme adfærd – både i virksomheden og ude hos kunderne, siger Pernille Hjortkjær.

Så hvis man som leder vil skabe en god virksomhedskultur, skal man ifølge Pernille Hjortkjær turde holde et spejl op foran sig selv og se nærmere på, om man er en god rollemodel, eller om man måske har nogle uheldige vaner, der påvirker kulturen negativt.

– Hvis dine gode medarbejdere hele tiden forsvinder ud ad svingdøren, så er det som regel fordi, der er et eller andet, du ikke gør godt nok. Jeg plejer at foreslå, at man giver de nyansatte en notesbog, når de starter, og beder dem om at notere alt det, de undrer sig over de første tre måneder. Det 14 | INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019

er en god måde at få feedback på. Man kan også bede en kollega fra branchen om at følge en på arbejdet i nogle dage og få ham til at give feedback på ens ledelsesstil. Det kan være meget givtigt, hvis personen er klar på at være 100 procent ærlig, siger Pernille Hjortkjær.

Ledelse er i Din anerkendelse er afgørende virkeligheden Når hun selv er ude og hjælpe virksomheder med at skabe kulturændringer, kigger hun altid på, hvilke mønstre og vaikke anderner der eksisterer i virksomheden. Én af de uheldige vaner, ledes end at som hun ofte møder, er, at lederen kun giver medarbejderne være forælder. feedback i det øjeblik, de har lavet en fejl.

– Det er en uheldig klassiker, som ofte opstår, når der er Og det siger travlt. Konsekvensen er, at man får en fejlfinderkultur, som jeg ikke, fordi breder sig ned gennem organisationen, og pludselig er jeg synes, at dine medarbejdere meget optaget af at finde fejl hos deres alle medarbej- kolleger eller de andre faggrupper på byggepladsen. De dere er nogle skubber ansvaret fra sig, og hver gang noget går skævt, er det nogen andres skyld. Det er selvsagt ikke et konstruktivt børn. miljø, konstaterer hun.

PERNILLE HJORTKJÆR, D I R E KT Ø R , PE3A BUSINESSA N T R O P O LO G I

Derfor handler det naturligvis om at gøre det modsatte.

– Lederen skal ind i en vane, hvor han anerkender succeserne løbende. Det kræver ikke så meget at sige: ”hey, det var fan’me godt, at du løste problemet ude hos fru Jensen i dag, hun blev glad”. Hvis man indarbejder den anerkendende tilgang til feedback, vil det sprede sig, og med tiden får du en kultur, hvor medarbejderne bygger hinanden op i stedet for at trække hinanden ned. Og dét er en kultur, der gør, at dine medarbejdere har lyst til at blive hos dig, selv om de måske kunne få ti kroner mere i timen ovre hos konkurrenten, siger Pernille Hjortkjær.

I forlængelse af pointerne om anerkendelse understreger hun, at det er vigtigt at tænke over, hvad man anerkender og ikke anerkender.

– Man skal spørge sig selv, hvad det er for en

+

❤

medarbejderadfærd, man gerne vil fremme med anerkendelse. Er det, at en medarbejder fik klaret en opgave i en fart, så den ikke fylder mere i dit hoved, eller er det, at en medarbejder har gjort en ekstra indsats og hjulpet sine kolleger i mål med en kompliceret sag? Jeg har ikke det rigtige svar, men hvis man gerne vil fremme en kultur, hvor man hjælper hinanden, er det nok den hjælpsomme medarbejder, der skal have rosen, konstaterer Pernille Hjortkjær.

Brug mindre tid på kulturbærerne

Når man ønsker at skabe en god virksomhedskultur, kommer man ikke uden om at tale om kulturbærerne i virksomheden. De erfarne medarbejdere, som går forrest og er tro mod virksomhedens værdier. De er vigtige at identificere, siger Pernille Hjortkjær, men faktisk mener hun ikke, at det er de medarbejdere, som lederen skal bruge mest tid på.

– Mange ledere har en tendens til at dyrke de gode medarbejdere, fordi de ofte ligner lederen selv og dermed er sjovere at drikke en øl med efter arbejdstid. Men i virkeligheden behøver man ikke at pleje den gruppe medarbejdere ret meget, fordi de allerede er loyale tropper. Det er bedre at bruge tid på den gruppe af medarbejdere, som måske er lidt negative eller lidt på kant. Dem kan lederen nemlig lære noget af, fordi de typisk vil påpege nogle af de ting, som lederen kan gøre bedre, siger Pernille Hjortkjær.

Og hvis det først lykkes at få den negative gruppe af medarbejdere med på vognen, kan de blive meget værdifulde for virksomheden, påpeger hun.

– Det er samme mekanisme, som man kan opleve med sure kunder. Hvis man giver dem en rigtig god reklamationsservice, så kan de faktisk ende med at blive mere loyale kunder end ”almindelige gode kunder”. På samme måde kan du få nogle medarbejdere, der vil gå gennem ild og vand for dig, hvis du formår at vinde deres tillid og får dem integreret i kulturen, konstaterer Pernille Hjortkjær.

=

Hvis dine gode medarbejdere hele tiden forsvinder ud ad svingdøren, så er det som regel fordi, der er et eller andet, du ikke gør godt nok.

P E R N I L L E H J O R TK J Æ R , D I R E KT Ø R , PE3A BUSINESSA N T R O P O LO G I

Når der er travlt, har mange ledere en tendens til kun at give medarbejderne feedback, når de har lavet en fejl.

Det er uheldigt, for det skaber en fejlfinderkultur i hele virksomheden, siger Pernille Hjortkjær, der er direktør i virksomheden PE3A BusinessAntropologi.

Hun understreger, at når først man har skabt en god virksomhedskultur med glade medarbejdere, så vil rygtet typisk blive spredt helt af sig selv.

– Kultur er alt det, vi siger og gør – også når vi ikke er på arbejde. Så hvis din virksomhed er et godt sted at være, så kan du være sikker på, at dine medarbejdere fortæller om det, når de er til fødselsdag, konfirmationsfest eller andre sociale sammenhænge. Modsat vil du også få negativ omtale, hvis de er trætte af virksomheden og leder efter nyt job.  INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019 | 15

UDVIKLING T E K S T & FOTO : A M A LIE K LI T G A A R D

PRISVINDER:

Det er altid sjovt at udvikle…

I 20 år har Søren Melgaard beskæftiget sig med service, salg og optimering af trucks, båndanlæg og transportudstyr. Nu har deltagelse i et stort udviklingsprojekt om energioptimering af frysetunneler udløst vigtige erfaringer – og en kendt pris. a direktøren i Hørup Maskiner A/S blev ringet op af Teknologisk Institut og frysehuskæden Claus Sørensen, om de ville være med til at udvikle en mere energieffektiv metode til indfrysning af kød, kylling og pølser – så kunne Søren Melgaard ikke andet end sige ja.

– Der var ikke penge i det, selvom vi fik vores udgifter betalt. Men jeg tænkte, at det kunne være meget sjovt. Og så skal man jo udvikle også som mindre virksomhed.

Hørup Maskiner A/S har i mange år leveret frysetunneler til flere af de største frysehus16 | INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019

kæder, og derfor lå det lige til højrebenet, at de skulle levere en testfryser til Teknologisk Institut. Her testede de blandt andet vindhastigheder med det resultat, at frysehusene med bedre styring kan spare op til 86 procent af deres elforbrug til indblæsning af kold luft.

Projektet har nu modtaget ELFORSK Prisen 2019, som uddeles på Energiens Topmøde. For projektet skaber muligheder for energioptimering i fødevareindustrien.

Gør det for udviklingen

For Søren Melgaard fra Hørup Maskiner A/S

handlede deltagelsen i projektet ikke så meget om penge. Selve frysetunnel-markedet er småt, og derfor bliver der kun købt frysetunneler, når der er behov for det.

– Det er en stor investering at skifte indfrysningstunneler. Ikke kun i tunnelerne, men også i køleanlæggene, som er mindst lige så store som tunnelerne, fortæller Søren Melgaard.

Derimod handlede det om at optimere på produktet og udvikle for udviklingens skyld, siger han: – Vi har bygget og monteret indfrysere på den måde, vi regnede med, var den bedste.

ELFORSK Prisen 2019 ELFORSK er Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram, som støtter forskning og udvikling inden for effektiv energianvendelse hos slutbrugeren.

ELFORSK Prisen 2019 gik til et projekt mellem Teknologisk Institut og virksomhederne Claus Sørensen, Hørup Maskiner og Günther for at udvikle en mere energieffektiv metode til indfrysning af kød, kyllinger og pølser.

Projektet med mere energieffektive frysetunneler er støttet af Dansk Energis ELFORSK-pulje med godt 1,3 millioner kroner ud af et samlet budget på ca. 2,5 millioner kroner.

Hørup Maskiner blev der lyttet til i udviklingsprojektet, selvom de er en mindre virksomhed, fortæller ejeren Søren Melgaard: ”Men nu er vi jo fra Jylland, så det er ikke, fordi vi går så meget op i det da.”

Men det er ikke blevet testet sytematisk. Derfor kunne det være sjovt at få dokumentation på, hvad der er det mest optimale.

Blod på tanden

Søren Melgaard kan helt klart anbefale andre virksomheder at gå ind i et projekt med større aktører. Det kræver tid og giver ikke nødvendigvis et direkte afkast. Til gengæld kan det blive et afbræk i hverdagen og kaste nye forretningsidéer af sig.

– Den almindelige daglige gænge er ikke altid lige interessant. Det at finde gode løsnin-

ger til kunderne, det er det mest interessante og giver et kick hver dag.

Derfor stoppede Søren Melgaard ikke ved projektet med Teknologisk Institut. Han begyndte sit eget. Under projektforløbet har han nemlig udviklet en helt ny type indfryser.

I dag bliver pallerne kørt ind, frosset i et antal time og kørt ud igen – uanset hvilken vare det er. Søren Melgaard har nu udviklet en flow-fryser, hvor pallerne kører igennem og kommer ud på den anden ende.

Dermed kan varer med et større behov for at blive nedfrosset køre langsommere igennem frysetunnelen, mens produkter med mindre behov kører hurtigere igennem.

– Det er ikke noget, jeg har installeret endnu.

Jeg har det bare på tegnebrættet. Men det er altid sjovt at udvikle, griner Søren Melgaard.

Teknologien er installeret

Maskinmester, teknisk leder Michael Glering, fra virksomheden Claus Sørensen fortæller, at den prisbelønnede fryseteknologi allerede er indført på to af de ni frysetunneller på virksomhedens terminal i Vejle. Når kunder som Danish Crown eller Danpo over 24-36 timer skal have frosset deres fødevarer ned til minus 18

Her ses testfrysetunnellen fra udviklingsprojektet, som banede vejen til fødevareindustrien – og en stor pris.

Fakta HVEM: Hørup Maskiner blev grundlagt i 1999 af Søren Melgaard med fokus på gaffeltrucks. I dag tilbyder de totalløsninger inden for alle former for maskiner og har 16 mand ansat.

HVAD: Totalløsninger inden for maskiner, altså både reparation, vedligeholdelse, salg og udlejning. Hørup Maskiner har især erfaring med fuldautomatiske lagersystemer indenfor frysebranchen samt trucks.

HVOR: Ligger i Hørup lidt uden for Jelling, men vedligeholder, leverer og monterer i hele Danmark.

grader, kan det altså ske mere energieffektivt end tidligere.

– Vi sparer energi og penge, ligesom der er en tilfredsstillelse i, at vi gør en forskel for klima og miljø. Grøn energi og energibesparelser er en vane for os, og vi vil blive ved med at udfordre os selv, lover Michael Glering, der var på podiet sammen med Søren Meldgaard for at modtage ELFORSK-prisen i forsommeren.  INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019 | 17

UDDANNELSE T E K S T: A M A L I E K L I TG A A R D FOTO : S K I L L S D E N M A R K

Skills tager på efterskole Med 1,9 millioner kroner i støtte fra Nordea-fonden er SkillsDenmark klar til at rykke ind på landets efterskoler for at øge interessen for erhvervsuddannelserne. ele 68 procent af de unge i 10. klasse regner med, at de skal videre i gymnasiet – især de unge, som går i 10. klasse på efterskole. Det viser en undersøgelse fra 2018 lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Det tal vil formentlig ændre sig, for de næste to år sætter SkillsDenmark og Efterskoleforeningen ekstra fokus på erhvervsuddannelserne på efterskolerne. Håbet er at øge interessen hos landets 29.000 efterskoleelever.

Netop fordi efterskoleeleverne oftere vælger gymnasiet end en erhvervsuddannelse, er det et godt sted at sætte ind, mener underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tina Voldby, – Jeg ved, at mange efterskoler allerede arbejder med at øge interessen for erhvervsuddannelserne hos eleverne, men alligevel vælger efterskoleelever ofte gymnasiet. Derfor er det fantastisk, at der nu bliver gjort en ekstra indsats for at vise de unge, at erhvervsuddannelserne er et rigtig godt alternativ, hvor der er udsigt til mange spændende job og karrieremuligheder, lige som mulighederne for at læse videre er gode, siger hun.

Smagsprøve med stafet

Det nye landsdækkende koncept er baseret 18 | INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019

Fakta

HVEM: SkillsDenmark er en nonprofitorganisation, der arbejder for øget fokus på erhvervsuddannelserne gennem konkurrencer som Skills Stafetten og DM i Skills.

Efterskoleforeningen er foreningen for Danmarks 244 efterskoler.

HVAD: Efterskole Skills skal klæde efterskoleeleverne bedre på til at træffe deres uddannelsesvalg efter endt skolegang.

Det sker gennem konkurrencer, vejledning, rollemodeller og en praktisk del.

HVOR: I 2018-19 rulles aktiviteterne ud på Sjælland inklusive Hovedstaden. I 2019-20 i Region Syddanmark. Aktiviteterne i Midtjylland og Nordjylland fortsætter.

på Skills Stafetten, som er en konkurrence, hvor eleverne på tid gennemfører forskellige håndværksprægede opgaver. Meningen med stafetten er at give de unge mod på uddannelsesvalg, hvor de både bruger hoved og hænder.

Mange elever i grundskolens 8. klasser kender allerede Skills Stafetten. Det samme gælder de nordjyske efterskoler, hvor stafetten er blevet afprøvet siden 2016. Sidenhen har efterskolerne afholdt deres egen DM-finale i forbindelse med DM i Skills.

Med støtten på 1,9 millioner kroner fra Nordea-fonden går Efterskoleforeningen og SkillsDenmark skridtet videre og får altså nu efterskoleelever landet over med på konceptet.

Konceptet omfatter særlige introdage på skolerne, hvor eleverne møder konkurrencedelen, vil få vejledning med deltagelse af unge rollemodeller fra erhvervsuddannelserne og derudover har mulighed for at arbejde praktisk med forskellige håndværk.

– Efterskolerne er optagede af, at alle unge skal have den bedst mulige vejledning om uddannelses- og karrierevalg. Derfor er vi stolte af og glade for samarbejdet med SkillsDenmark og støtten fra Nordea-fonden, siger direktør i Efterskoleforeningen, Bjarne Lundager Jensen. 

EnErgitilskud - via tEkniQ ArBEJdsgiVErnE EnErgiCEntEr

tEkniQ ArBEJdsgiVErnE EnErgiCEntEr kan hjælpe dig og dine kunder til at få et af landets højeste energitilskud. der er to muligheder, alt efter om du vil lave lidt af arbejdet eller blot være formidler: 1. du ansøger for kunden (højeste tilskud) i tEkniQ ArBEJdsgiVErnE EnEgiCEntErs onlineløsning: søg til erhvervs- og privatkunder. alt samlet ét sted – alle typer energitilskud, der kan ansøges, er med i løsningen. kunden godkender overdragelse af energiforbedringen online. mulighed for fordeling af tilskud mellem dig selv og kunden – vi sørger for udbetaling til begge.

hjælpeværktøjer til beregning af specifikke sager. rådgivning pr. telefon og mail: alle hverdage kl. 9 – 15. nYHEd: du kan vælge hurtig udbetaling (maks. 7 dage for et mindre gebyr), hvis du ikke vil vente på vores normale udbetalingstid (op til 60 dage). læs mere på www.tekniq.dk/tilskud

2. Vi ansøger for kunden (du slipper for arbejdet, men tilskuddet er lidt mindre): TEKNIQ ARBEJDSGIVERNE ENERGICENTER sørger for at håndtere kundens ansøgninger om energitilskud fra start til slut.

Det eneste, du skal gøre, er at sende en mail til tilskud@energysolution.dk med slutkundens navn, telefonnr., adresse (evt. firma) og kort beskrive tiltaget eller ring på tlf. 70 707 101.

Husk at sige, at du er medlem af TEKNIQ ARBEJDSGIVERNE. Så tager vi fat i slutkunden og sørger for alt det praktiske.

ARBEJDSKRAFT T E K S T O G FOTO : A M A L I E K L I TG A A R D

FÅ DIN SYGE MEDARBEJDER HURTIGT RETUR Et nyt koncept fra Arbejdstilsynet skal hjælpe virksomhederne med at holde kontakt til syge medarbejdere, så de kommer godt tilbage til jobbet. tress, ulykker, depression eller sygdom. Der er mange måder, hvorpå dine medarbejdere kan komme til skade, og lige så mange måder du kan hjælpe dem til at komme ovenpå efter et sygdomsforløb og godt tilbage i arbejde.

Men hvornår må du egentlig ringe til din syge medarbejder?

Hvad må du spørge om? Og hvad skal du sige til dine andre medarbejdere?

Gode råd kan virke dyre i sådan en situation; men ikke længere.

For Arbejdstilsynet har lanceret et nyt koncept med få, konkrete råd til, hvordan man som arbejdsgiver skal bære sig ad for at holde en god kontakt. Det sker på baggrund af et pilotprojekt, som viste, at arbejdsgivere ofte er i tvivl om, hvordan og hvornår de må kontakte en sygemeldt medarbejder, hvis de er blevet ramt af en arbejdsskade.

– En god kontakt mellem arbejdsgiveren og den syge medarbejder er helt afgørende for, at den enkelte kommer godt tilbage i jobbet igen, siger Helle Klostergaard Christensen, kontorchef i Arbejdstilsynet.

Hun fortæller desuden, at de oplever, at arbejdsgiveren kan være nervøs for at sige noget forkert eller at presse medarbejderen for tidligt i gang – og at det kan betyde, at nogle af dem ender med ikke at gøre noget. Det betyder, at medarbejderen dermed ikke får den nødvendige ledelsesmæssige støtte.

Helt konkret må du gerne spørge om, hvornår din medarbejder forventer at kunne komme tilbage i jobbet, og om der måske er arbejdsopgaver, medarbejderen ikke kan klare.

Du må ikke spørge din sygemeldte medarbejder om, hvad han eller hun fejler – medarbejderen må til gengæld gerne af sig selv fortælle dig om, hvad han eller hun fejler.  20 | INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019

– NOGLE GANGE MÅ MAN RINGE TRE GANGE...

Direktør i Nordtec-Optomatic i Ikast, Preben Jakobsen, har overvejende gode erfaringer med medarbejdere, der har været sygemeldt på grund af psykiske helbredsproblemer.

INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019 | 21

ARBEJDSKRAFT T E K S T O G FOTO : A M A L I E K L I TG A A R D

elefonen ringer én gang hjemme hos medarbejderen– intet svar. Anden gang ringer den også ud. Men tredje gang løfter medarbejderen endelig røret og svarer.

– Nogle gange sagde han nej, jeg kan ikke i dag, men så prøvede jeg at overtale ham. Bare til at kigge indenfor, og så måske gå hjem igen, hvis det var for hårdt.

Det er et af de mange eksempler, administrerende direktør i Nordtec-Optomatic Preben Jakobsen har på, hvordan man kan håndtere sygemeldte medarbejdere, der har psykiske helbredsproblemer som stress eller depression.

Selvom der ikke findes to ens tilfælde, så er det helt kort en kombination af to faktorer, som har fået sygemeldte medarbejdere i Nordtec-Optomatic tilbage i job.

Virksomheden har 60 ansatte. For det første skal man have dialog med den sygemeldte, og for det andet skal

Fakta HVEM: Nordtec-Optomatic blev etableret i 2003 ved en sammenlægning, hvor Kurt Nordholt, Harly Thomsen og Preben Jakobsen blev lige ejere. Preben Jakobsen leder i dag virksomheden med cirka 60 ansatte.

HVAD: Udfører komplette automations- og softwareløsninger til industrien. og private.

HVOR: Virksomheden har hovedkontor i Ikast, men har også en afdeling i Hillerød.

Nogle gange sagde han nej, jeg kan ikke i dag, men så prøvede jeg at overtale ham.

Bare til at kigge indenfor, og så måske gå hjem igen, hvis det var for hårdt.

PREBEN JAKOBSEN, A D M I N I ST R E R E N D E D I R E KT Ø R I N O R DT EC- O P TO M AT I C

22 | INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019

der laves aftaler i samarbejde med Ikast-Brande Kommune, hvor virksomheden ligger.

– Ved at lave en aftale, hvor medarbejdere kommer gradvist tilbage, så bliver personen hurtigere rask. Det er helt klart min erfaring, fortæller Preben Jakobsen.

Arbejde er nøglen til hurtig retur

Både dansk og international forskning viser, at hvis man vil have sygemeldte hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, så skal det ske i en kombination af tilbud fra jobcentrene og i samarbejde med arbejdsgiverne.

Faktisk kan støttende tilbud ligefrem have en negativ effekt på beskæftigelsen, fordi de sygemeldte venter på tilbuddene. Derimod går det langt hurtigere med at vende tilbage til jobbet ved gradvis tilbagevending, fx gennem deltid.

Det viser et forskningsprojekt fra 2018, som Michael

Rosholm, professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, var en af forskerne bag: – Under et senere studie fandt vi ud af, at international litteratur om folk med mentale helbredsproblemer entydigt viser, at indsatser med en form for kontakt til arbejdspladsen virker, siger han.

Kort sagt: Arbejdspladserne holder selv nøglen til at få sygemeldte medarbejdere tilbage i job.

Dialog, dialog, dialog

Men hvad kan man tillade sig at sige som arbejdsgiver?

Hvornår overskrider man en grænse og presser sine medarbejdere for meget?

Det var nogle af de tanker, som Preben Jakobsen gjorde sig, da han første gang stødte på psykisk sygdom. I dag ved han, at dialog er vejen frem.

– Det er svært med det psykiske, for man kan ikke se det på samme måde som en brækket hånd. Man er altid lidt varsom, men jeg ved, at man skal insistere på at være i dialog med den sygemeldte.

Dialog om sygdommen er noget af det allervigtigste ved både fysiske og psykiske helbredsproblemer, mener Tina Lind-Larsen, overenskomstchef og advokat i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Her modtager vi mange henvendelser fra medlemsvirksomheder, som har udfordringer med medarbejdere, der er fraværende på grund af stress og psykiske lidelser: – Der er det samme behov for dialog, som når folk brækker benet. For du er nødsaget til at finde ud af, hvor personen er henne – og det gør du kun ved at tale med dem, understreger hun.

Tina Lind-Larsen anbefaler arbejdsgivere at benytte mulighedserklæringen til at få syge medarbejdere tilbage i job. Med den kan man anmode sygemeldte om at få afklaret mulighederne for at komme tilbage i arbejde.

3 gode råd fra Arbejdstilsynets nye koncept Fakta

1 2 3

Den bedste måde at få din medarbejder hurtigere og nemmere tilbage i jobbet sker ved, at du hurtigt taler med din medarbejder, og at du holder kontakten jævnligt under sygefraværet. Du kan godt ringe et par gange om ugen og høre status, hvis det giver mening for dig og din medarbejder.

Det er en god idé, at du og din medarbejder sammen aftaler, hvornår og hvordan medarbejderen kommer tilbage, når det er muligt.

Det er også en god idé, at du inddrager de andre medarbejdere, når aftalen får betydning for deres arbejde.

Læs mere på amid.dk

Kontakt til og samtale med sygemeldte virker. Gennem undersøgelser og erfaringer ved man, at jo længere tid folk er fraværende fra deres arbejdsplads, jo sværere er det for dem at komme tilbage.

Både i forhold til samarbejdet med ledelsen og kollegaerne.

T I N A L I N D - L A R S E N , O V E R E N S K O M STC H E F O G A D V O K AT, T E K N I Q A R B E J D S G I V E R N E

Fastholdelse gevinst for virksomheden

En gang i mellem spørger Preben Jakobsen fra Nordtec-Optomatic sig selv, hvorfor han forsøger at fastholde sygemeldte medarbejdere. For det er langt fra altid, at det giver mening for virksomheden i den tid, hvor medarbejderen gradvist optrapper sin arbejdstid.

Men for Preben Jakobsen giver det mening – personligt, økonomisk og etisk. 

Gode spørgsmål til sygemeldt medarbejder Hvordan går det?

Er der noget, vi kan hjælpe med?

Er der arbejdsopgaver, som vi skal tage os af?

Hvornår snakker vi sammen igen?

Hvornår tror du, du kommer tilbage?

K I L D E : A R B E J D S T I L S Y N ET INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019 | 23

ARBEJDSKRAFTUNDERSØGELSE AF JAN KRISTENSEN

NY UNDERSØGELSE:

Mangel på arbejdskraft koster ordrer hos industrivirksomheder 60%

50%

50%

40%

40%

Næsten hver femte industri- eller smedevirksomhed hos TEKNIQ Arbejdsgiverne har i foråret måttet sige nej til ordrer på grund af manglende arbejdskraft. Klejnsmede er de sværeste at 30% rekruttere. Det viser en ny arbejdskraftundersøgelse.

30%

20%

maskin.

Faggrupper, som er blevet sværere at rekruttere (procent)

Kompetencer, som er blevet sværere at rekruttere (procent)

60%

50% 80% 70%

50%

80%

40% 60%

70%

40% 50% 30% 30%

50%

20% 30%

40%

20% 10%

10%

30%

10%

70%

24 | INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019

80%

10% 0%

Løn, pension og bonus

80%

Andet Andet

0% 0%

Karriereudvikle Projektledelse medarbejdere

Lærlinge

Efteruddanne medarbejdere Kvalitet, dokumentation og måleteknik Øge indsats for at fasholde...

Tekniske tegninger til industrianlæg, produkter, maskiner,...

Sige nej til potentielle ordrer Maskinteknologi/service m. hydraulik, pneumatik Ansætte arbejdsmænd/ufaglærte

Entrepr.og landbrugsmaskin.

Robotbetjening Ansætte udenlandsk arbejdskraft Skæring (laser, vand mv.)

Ansætte tidligere vikarer Fræsning/drejning CNC-programmering Ansætte vikarer

Industriteknikere

Montageledige Ansætte

Klejnsmede

Svejsningnyuddannede svende Ansætte

Smede, rustfaste

20% Ansætte lærlinge Pladebearbejdning

0%

60%

40%

20%

Ansætte lærlinge

er er travlt i industri- og smedebranchen, hvor flere medlemmer 20% – Problemerne med at rekruttere de rette medarbejdere og de rette hyrer end fyrer. Og virksomhederne ville kunne have ansat flere kompetencer er en betydelig udfordring for hver femte af industri- og og produceret flere ordrer, hvis arbejdskraften havde været til smedevirksomhederne. Det er alvorligt. Vi kan se af medlemmernes svar, rådighed. 18 procent af virksomhederne har måttet sige nej til ordrer på at det betyder mistede ordrer og dermed mistet omsætning for mange 10% 10%virksomheder. Vækstpotentialet forbliver uudnyttet på grund af mangel grund af mangel på arbejdskraft.

Det viser tallene i en helt ny arbejdskraftundersøgelse, som TEKNIQ på arbejdskraft, siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Arbejdsgiverne har lavet blandt industri- og smedevirksomhederne. 33 0% procent af virksomhederne har rekrutteret nye medarbejdere. 20 procent 0%Mangler smede Smede, KlejnIndustriEntrepr.Lærlinge har afskediget medarbejdere.

Mangel på arbejdskraft aktuel i og enlandbrugslængere periode i industrien. rustfaste smede har været teknikere

50%

60%

Men her i foråret 2019 oplever hver tredje virksomhed, at rekrutteringen Den indsats i hverdagen tager toppen af lønpresset og udfordringen med er blevet sværere end tidligere. 62 procent oplever, at rekrutteringen er rekrutteringen, siger underdirektør Tina Voldby, TEKNIQ Arbejdsgiverne. lige så svær som tidligere. Kun fire procent mener, at det er blevet nemUdenlandsk arbejdskraft er også en løsning, som virksomhederne har 50%mere at skaffe de rette medarbejdere i år. grebet til. 20 procent ser det som et muligt redskab, når arbejdskraften 40% I den gruppe af virksomheder, der har svaret, at de oplever en sværere mangler. 19 procent har i undersøgelsen oplyst, at de har ansat udenrekruttering, mangler virksomhederne især smede. 52 procent mangler landsk arbejdskraft i en rekruttering.  klejnsmede, imens 22 procent har brug for at rekruttere flere rustfaste 40% smede. 20 procent mangler industriteknikere.

30% I industri- og smedevirksomhederne er der taget en række initiativer til at imødegå problemet med rekrutteringen. Ansættelse af ekstra lærlinge 30%er den løsning, som de fleste virksomheder vælger. Det peger 45 procent på som en mulig løsning. 32 procent vil ansætte vikarer og 31 procent 20%  T EKNIQ Arbejdsgiverne har nu for første gang lavet en peger på, at det er vigtigt at gøre en indsats for at fastholde de nuvæsystematisk arbejdskraftundersøgelse af behovet hos 20%rende medarbejdere. vore industri- og smedevirksomheder. Mere end hver femte virksomhed har deltaget. Tak for den indsats.

Fastholdes er afgørende 10% – Jeg glæder mig over at kunne se i undersøgelsen, hvor systematisk 10%  A rbejdskraftundersøgelsen er årlig tilbagevendende. Vi og idérigt der arbejdes med fastholdelse af medarbejderne ude i virkvil gerne opfordre alle virksomheder til at deltage i de somhederne. Det er afgørende i en situation med mangel på kvalificeret kommende års undersøgelser. Jo mere viden, jo stærkere arbejdskraft, at man ikke for ofte skal genbesætte job i produktionen og 0% 0%administrationen. værktøj bliver den årlige undersøgelse af et vitalt område, Smede, KlejnIndustriEntrepr.Lærlinge rustfaste smede og landbrugsder afgør væksten i virksomhederne.

– Undersøgelsen viser klart,teknikere at gode kolleger, godt fællesskab, udmaskin. fordrende arbejdsopgaver og gode karrieremuligheder er lige så vigtige indsatser som løn. Fastholdelse er i dag langt mere end timelønnen, og  D en samlede undersøgelse fra 2019 kan læses på det har virksomhederne taget til sig og arbejdet med på mange områder. www.tekniq.dk/arbejdskraft/industri-smede

Del din viden med os

Andet

Karriereudvikle medarbejdere

Efteruddanne medarbejdere

Øge indsats for at fasholde...

Sige nej til potentielle ordrer

Ansætte arbejdsmænd/ufaglærte

Ansætte udenlandsk arbejdskraft

Ansætte tidligere vikarer

70%

40% 50%

60%

40%

50%

30% 30%

40%

20% 20%

30%

10%

20% Andet

10%

Virksomheden har ingen medarbejdere

Virksomhedsværdier og omdømme

Forhold til ledelse

Ansættelsestryghed

Gode kolleger og godt fællesskab

Arbejdstid og fleksibilitet

Udfordrende og spændende opgaver

Faglig og personlig udvikling

Karrieremuligheder (fx mere ansvar og...)

Personalegoder (fx servicebil)

0%

Løn, pension og bonus

Andet

Projektledelse Karriereudvikle medarbejdere

Efteruddanne medarbejdere Kvalitet, dokumentation og måleteknik Øge indsats for at fasholde...

Tekniske tegninger til industrianlæg, produkter, maskiner,...

Sige nej til potentielle ordrer Maskinteknologi/service m. hydraulik, pneumatik Ansætte arbejdsmænd/ufaglærte

Robotbetjening Ansætte udenlandsk arbejdskraft Skæring (laser, vand mv.)

Ansætte tidligere vikarer

Ansætte ledige

Fræsning/drejning CNC-programmering Ansætte vikarer

Montage

Ansætte nyuddannede svende

80%

Svejsning

Ansætte lærlinge Pladebearbejdning

0%

Hvilke parametre der er vigtigst for fastholdelse af medarbejdere (procent) 80%

60%

10% 0%

Ansætte vikarer

70% 50%

Ansætte ledige

Hvordan virksomhederne forventer at løse rekrutteringsudfordringer (procent)

Ansætte nyuddannede svende

Ansætte lærlinge

80%

INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019 | 25

SMEDEFAGET

RIGTIGE KVINDER SMEDER

SORT Kvindesmedien er Danmarks eneste værksted med 13 kvindelige sortsmede.

år du træder ind i Kvindesmedien på Christiania, træder du ind i en smedebranchens parallelverden.

Her er også larm, snavs og grov humor, men kønsstatistikken er vendt fuldstændigt på hovedet.

Journalist Amalie Klitgaard har været på besøg med pen og ikke mindst med kamera i det usædvanlige smedefirma, der har eksisteret siden 1997. Det var dengang, mænd og kvinder i Christiania gik hver for sig i hvert sit smedefirma.

Kvindesmedien laver i dag specialopgaver indenfor indretning og interiør for private og virksomheder. Mød nogle af de 13 kvindelige smede i denne fotoreportage.

Sofie Storm Heuckendorff har været i lære ved en større smedje, hvor kollegaerne var mænd, produktionen var i fokus og arbejdet var ensidigt. Nu har hun arbejdet ved Kvindesmedien i halvandet år, hvor der er ”mere plads til det kreative”.

26 | INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019

Kvinder vil hellere indretning, arkitektur og prototyper end store broer og metervarer, tror Charlotte Steen, fordi det kræver personlig kontakt med kunden. Men reklame-kalendere med nøgne damer og mænd er et must – også i Kvindesmedien, hvor der igennem årene har været lesbiske ansatte.

Det sværeste i Kvindesmedien er at prissætte specialopgaverne, som der er mange af. New Yorker-vægge er gode at lave, fordi de er lettere at prissætte, og samtidig er deres rå stil meget populær.

2

Grundlæggeren Charlotte Steen, leverer i dag alle former for specialopgaver indenfor indretning og interiør for private og virksomheder. Fra alt i råt industrielt design som New Yorker-vægge og dertil-inspirerede køkkener til kunst og kirkekunst.

INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019 | 27

LÆRLINGEANALYSE AF JAN KRISTENSEN

Industri og smede tager mange ekstra lærlinge 500

400

Smed Industritekniker Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Skibsmontør

TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder300 har indgået uddannelsesaftaler med 67 procent flere lærlinge på fem år. Den markante stigning er tre gange så stor som industrien i gennemsnit. Flere uddannelsesaftaler kan afhjælpe mangel på arbejdskraft.

200

ntallet af indgåede uddannelsesaftaler på smede-, industritekniker-, entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelserne samt skibsmontør er steget fra 1454 aftaler i 2014 til 1765 aftaler i 2018. Det svarer til en stigning på 21%.

Den tilsvarende stigning hos TEKNIQ Arbejdsgiverne er på 67%.

Netop nu er der 785 lærlinge i gang på TEKNIQ Arbejdsgivernes virksomheder. Af denne gruppe er de 724 lærlinge, svarende til 90% i gang med en af de 4 nævnte uddannelser.

Antallet af uddannelsesaftaler for industriteknikere er vokset med 133 procent på fem år i industri- og smedevirksomhederne i TEKNIQ Arbejdsgiverne. I samme periode er der indgået 60 procent flere aftaler på smede-uddannelsen og 100 procent flere på entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen, mens der på skibsmontøruddannelsen er et min-

dre fald, fremgår det af den undersøgelse, som TEKNIQ Arbejdsgiverne netop har lavet på uddannelsesområdet.

100 – Denne undersøgelse dokumenterer tydeligt, hvor stærk en rolle TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemmer spiller i arbejdet med at uddanne fremtidens arbejdskraft. Det er ganske imponerende, at vi leverer en stigning på 67% eller tre gange så mange nye lærlinge som på industri0 området generelt. Det er da også helt nødvendigt i en tid, hvor mange 2014 2015 2016 2017 2018 virksomheder har ubesatte job, siger underdirektør Tina Voldby, TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Indgåede uddannelsesaftaler for de industriuddannelser med stærkest relation til TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgivernes andel af det samlede antal igangværende aftaler

500

400

500 uddannelsesaftaler

I 2018 indgik TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder 500 uddannelsesaftaler. Ud af denne gruppe er 452 aftaler indgået inden for

25%

Smed Industritekniker Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Skibsmontør

20%

300

15%

200

10%

100

5%

0

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde: Industriens Uddannelser. Figuren viser antal registrerede navne med en uddannelsesaftale på en virksomhed fra TEKNIQ Arbejdsgiverne. Antal registrerede navne er lig med antal uddannelsesaftaler.

28 | INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019

0%

Smed

Industritekniker

Entreprenør

Skibsmontør

Kilde: Industriens Uddannelser og egne beregninger, opgjort maj 2019.

Igangværende uddannelsesaftaler for industri- og smedeområdet mv. under TEKNIQ Arbejdsgiverne Uddannelse

Antal aftaler

Smed 514 Industriteknikeruddannelsen 110 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 63 Skibsmontør 37 Beslagsmed 19 Køletekniker 14 Maritime håndværksfag 8 Automatik- og procesuddannelsen 7 Værktøjsuddannelsen 5 Personvognsmekaniker 3 Bådmekaniker 2 Data- og kommunikationsuddannelsen 1 Lastvognsmekaniker 1 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 1 Total 785 Kilde: Industriens Uddannelser og egne beregninger, opgjort maj 2019.

smede, industritekniker, entreprenør- og landbrugsmaskiner og skibsmontører.

– Industriteknikerne er et af de områder, hvor vi kan se, at virksomhederne har haft størst succes med at tiltrække flere unge og indgå flere uddannelsesaftaler. Det er glædeligt, at virksomhederne tager ansvar. Nu bærer den store indsats over flere år for alvor frugt. Det betyder nye medarbejdere til industrien, som er vigtige og vil være meget efterspurgte, siger Tina Voldby.

Den største uddannelsesgruppe er dog stadig smedeområdet. Analysen af tallene fra 2018 viser, at hver fjerde uddannelsesaftale på smedeområdet på landsplan er indgået med en virksomhed, der er medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne. Denne andel er steget fra 19 procent i 2014 til 25 procent i 2018. Medlemmerne har været så flittige til at indgå aftaler på industriteknikerområdet, at andelen af de uddannede på landsplan er steget fra 9 til 13 procent.

Få i skolepraktik

Tal fra Undervisningsministeriet viser også, at de travle tider har givet et betydeligt fald i brugen af skolepraktikaftaler for unge, der ikke har fået en aftale med en virksomhed. Antallet af skolepraktikaftaler steg helt frem til 2015. Siden er tallet faldet til et niveau som i 2010 eller derunder.

Her skiller smedeområdet sig ud. I 2015 var ikke mindre end 276 på smedeuddannelsen i praktik på erhvervsskoler rundt i landet. Det tal er nu dalet til 91 i skolepraktik.

– Vi har kunnet se i arbejdskraftanalysen fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, at netop smede er der stor mangel på hos industri- og smedevirksomhederne. Derfor er det ærgerligt, at der er så stort et antal tilbage på skolerne, selvom medlemmerne indgår flere uddannelsesaftaler, siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne. 

Antal skolepraktikaftaler

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Industriteknikeruddannelsen Skibsmontør Smedeuddannelsen

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 7 5 13 13 18 28 21 8 7 54 30 44 94 88 106 90 57 38 5 0 0 13 9 15 8 4 0 176 146 156 205 225 276 170 129 91 Kilde: UVM. Note: Antal skolepraktikaftaler opgjort ultimo perioden.

Vi har kunnet se i arbejdskraftanalysen fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, at netop smede er der stor mangel på hos industri- og smedevirksomhederne. Derfor er det ærgerligt, at der er så stort et antal tilbage på skolerne, selvom medlemmerne indgår flere uddannelsesaftaler.

T I N A V O L D B Y, U N D E R D I R E KT Ø R I TEKNIQ ARBEJDSGIVERNE. INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019 | 29

ARBEJDSKRAFT T E K S T O G FOTO : J A N K R I S T E N S E N

23

LÆRLINGE SIKRER ARBEJDSKRAFTEN I VEST

Med blot 3.500 indbyggere i Hvide Sande skal der ekstraordinær indsats til at sikre kvalificeret arbejdskraft på værftet. En lærlingegruppe på over 20 er det bedste middel. De bliver tiltrukket af flere lokale indsatser.

å Hvide Sande Shipyard er der truffet en principiel beslutning om at holde fast på en gruppe af lærlinge inden for smede, skibstømrer og skibsmontør på omkring 20 personer – også når der er bølgegang i konjunkturerne.

– Lærlingene er vores fremtid. Det er her, vi rekrutterer nye, dygtige unge mennesker.

Hvis vi ikke får de unge ansat, så har vi ikke arbejdskraften til nye ordrer. Tidligere har vi skåret lidt ned her, når der ikke var så meget at lave. Det gør vi ikke mere. Pludselig står vi bare og mangler nye svende, når ordrerne kommer ind, siger Carl Erik Kristensen, adm. direktør på Hvide Sande Shipyard.

Direktøren ved, hvor vigtig læretiden er. Han er selv uddannet skibstømrer i familievirksomheden, da hans far var direktør i virksomheden.

Som produktionsvirksomhed i en af landets største turistkommuner skal der gøres en indsats for at sikre sig lærlinge.

Fra faglært til kontoret

Hvide Sande er for lille til at levere de nødvendige lærlinge til byens samlede erhvervsliv.

Der gøres derfor et stykke arbejde sammen med byens andre virksomheder for at gøre opmærksom på de faglige uddannelser i forhold til automatvalget – gymnasiet.

Hvert andet år afvikles der en fælles uddannelsesdag for de unge i folkeskolen – og deres forældre – på værftet, hvor byens bager, restauranter, mekanikere og værftet fortæller om deres uddannelsesmuligheder. Her gør værftsdirektøren meget ud af at få fat på mødrene.

– Jeg fortæller dem også, at halvdelen af

Lærling møder direktøren – her på den kommende Ærø-færge.

Carl Erik Kristensen har 23 lærlinge. Mikkel Fahl er i lære som skibsmontør.

vore 50 funktionærer er startet som faglært. Nu sidder de i nye job som funktionær på værftet.

Mødrene betyder jo meget for de unges valg af uddannelse, siger Carl Erik Kristensen.

Ungdomsskole-hold med mulighed for at skrue i motorer, knallerter og plænetraktorer er et andet hit blandt de lokale unge. De foregår på skift hos den lokale mekaniker og på værftet i rigtige værksteds-miljøer om aftenen.

De sidste to lærlinge fik værftet kontakt med på den måde.

Fed lærerplads

Når lærlingekontrakten er indgået, så skal der gøres en fortsat indsats for at sikre de unges trivsel og udvikling i læretiden. Derfor er der en lærlingeklub samt tre lærlinge-koordinatorer, som de unge kan gå til og få vejledning og råd fra.

– Værftet er bare et godt sted at være i lære som skibsmontør. Jeg har været her i to år og glæder mig bare hver morgen. Og så laver vi jo også arrangementer sammen fire gange om året i fritiden. Det er rigtig godt, siger lærlingen Mikkel Fahl, da vi møder ham under arbejdet på den nye Ærø-færge i havnebassinet.

Mikkel Fahl er selv fra Hvide Sande, men lærlingene kommer også fra andre byer. Lærlingene har netop holdt bowlingaften sammen.

Næste gang er der kano-tur i en weekend kombineret med mark-ræs. Med over 20 lærlinge kan man med lærlingeklubben også sikre, at de tilflyttede lærlinge ikke bliver ensomme, når turisterne er væk og vinterens mørke sænker sig.

Fast antal lærlinge

– Nogle lærlinge bliver hos os efter endt uddannelse. Andre skal lige ud og prøve noget nyt – og vender så tilbage. Så er der selvfølgelig en gruppe, som andre virksomheder får glæde af. Til gengæld får vi selvfølgelig glæde af uddannede fra andre virksomhed. Men vi fortsætter med at satse på lærlinge – også under dårligere konjunkturer i fremtiden, siger Carl Erik Kristensen. 

30 | INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019

INDUSTRIPORTRÆT TET T E K S T + FOTO : J A N K R I ST E N S E N

En skibstømrer i direktørstolen For anden gang sidder der en Carl Erik Kristensen i direktørstolen i Hvide Sande Shipyard. Han startede med en kost i hånden på værftet som 10-årig. Nu har direktøren en MBA-uddannelse i ryggen som leder af en vestjysk virksomhed med over 160 ansatte. ver morgen tager Carl Erik Kristensen en runde og hilser på i alle afdelinger i virksomheden for lige at få en status og fornemme stemningen. Alle er på fornavn med Carl Erik. Og direktøren sætter en ære i at kunne fornavnene på samtlige godt 160 ansatte på Hvide Sande Shipyard. Flere gange i ugen bliver frokosten spist sammen med folkene på værftet.

Virksomheden startede som det lokale værft i Hvide Sande med farfaren Carl Erik Kristensen som ejer og direktør i 1950. I dag er den lille lokale virksomhed blevet til en virksomhed med et internationalt fokus – og en direktør med en international MBA. Den unge Carl Erik Kristensen startede med at lære et fag – skibstømrer. Han blev uddannet på værftet i 2000 og havde tanker om forskellige uddannelser. Men kærligheden spillede ind, og han blev i Hvide Sande på værftet, hvor hans far – populært kaldet HP – var direktør og udviklede virksomheden sammen med sin søster Inge Line.

Blå bog

CA R L E R I K K R I S T E N S E N A D M . D I R E KT Ø R H V I D E S A N D E S H I P YA R D SKIBSTØMRER, EMBA I SHIPPING O G LO G I S T I K .

39 ÅR TRE BØRN B O S AT I H V I D E S A N D E

Fætter ledelse

Nu er det næste generation, der driver virksomheden sammen: Carl Erik Kristensen som direktør og hans fætter Anders Madsen som leder af serviceafdelingen. Generationsskiftet er sket igennem en plan, der betød en glidende overgang fra 2007 til 2017.

Første erfaringer med ledelse fik Carl Erik Kristensen som nyuddannet skibstømrer. Han tog med på opgaven, da værftet i Japan skulle bygge en fregat i Tokyo Disney Sea – en stor japansk forlystelsespark til søs. Her havde han ansvaret for opbygningen af fregatten med de udsendte danske medarbejdere. Fregatten var i øvrigt ikke særlig sødygtig. Det var et jordskælvsikret fundament, der fik bygget en fregat i træ uden på. Efter hjemkomsten prøvede skibstømreren for første gang kræfter med en efterkalkulation på projektet. Det blev vejen ind i ledelse.

International EMBA

En projektlederuddannelse, en diplomuddannelse i ledelse fra Aarhus Universitet og endelig

en EMBA i Shipping og logistik fra CBS med undervisning i Hamburg og London har klædt den 39-årige jyde på til jobbet. Et netværk med shippingfolk fra 17 nationaliteter er en af gevinsterne. Lokalt kan man også tale virksomhed hjemme ved spisebordet. Ægtefællen er også ansat på Hvide Sande Shipyard.

Nu er virksomheden også rykket ud af Hvide Sande og til Ringkjøbing, hvor der skal bygges kraner til vindmølleindustrien i en ny industriproduktion. Her kommer Carl Erik også. To gange om ugen er han i Ringkøbing hos datterselskabet Seasight Davits, så direktøren også kan være på fornavn med folkene i denne del af virksomheden.

I øvrigt siger den jyske direktør oftest Michael på sine runder til sine medarbejdere. Det hedder fem medarbejdere nemlig til fornavn. 

INDUSTRIPORTRÆT TET HVER MÅNED P O R T R Æ T T E R E R V I ET INTERESSANT MENNESKE FRA INDUSTRIEN. H A R D U E N I D E E L L E R ET FO R SLAG, SÅ SEND GERNE EN MAIL TIL JAK@ARBEJDSGIVERNE.DK INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019 | 31

INDUSTRIMONTAGE T E K S T + FOTO J A N K R I S T E N S E N

kraner i ordrebogen 32 | INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019

Hvide Sande Shipyard har på otte år skabt et stærkt internationalt kran-produkt til offshore vindmøller. 500 Davit-kraner er lige nu i ordrebogen til kunder over hele verden. Ny fabrik er indrettet til industrimontage.

– Vi er faktisk tæt på at kunne sige, at vores Davit-kraner er endt som ”best-case scenario.”

Strategisk har vi ønsket at få et stærkt eget produkt til at supplere produktionen på skibsværftet. Det er lykkedes nu.

Direktør Carl Erik Kristensen fra Hvide Sande Shipyard er ikke den type, der slynger om sig med store ord. Men gennembruddet med Davit-kranerne får smilet frem på læberne i direktørkontoret i Hvide Sande. Otte års tålmodigt og systematisk udviklings- og salgsarbejde giver nu pote. Nu skal der produceres.

– En del af vores arbejde består mest af ”dumt” stål. Hver gang vi så har lavet spændende nye produkter til kunder, så har vi ikke fået ordren, når fasen er gået fra prototype til serieproduktion. Der har vi i Danmark ikke kunnet konkurrere på løndelen.

Med Davit-kranen er strategien om at skabe vores eget samlede produkt lykkedes, siger Carl Erik Kristensen.

Kristensen. Senest har selskabet fået en ordre på 72 Davit-kraner til Danmarks største vindmøllepark – Kriegers Flak. Ordren er afgivet af Bladt.

Lige nu har Seasight Davits en samlet ordrebeholdning på over 500 kraner fra kunder i Europa, Taiwan, Korea og som noget nyt også fra USA. Så stor en produktion kan ikke rummes i lokalerne ved havnen i Hvide Sande.

Derfor var der indgået en byggekontrakt på en ny hal på Mamrelund i Hvide Sande, der skulle stå færdig i august 2019. Det byggeri endte Den fynske fagmand i Davit-ordren er Jimmy imidlertid med at blive stoppet.

Staal. Nyt patent giver store forventninger.

– Jeg hørte, at der kunne være mulighed for at overtage gode bygninger fra den konkursramte Solid, der producerede Fakta vindmøller i Ringkøbing. Vi hasteindkaldte bestyrelsen, bød på lokalerne en tirsdag – og var enige en fredag. Da havde vi på HVEM: forhånd sikret os, at vi kunne komme ud af Seasight Davits byggekontrakten, siger Carl Erik Kristensen.

Lige nu arbejder der 20 mand i RingkøHVAD: bing, hvor samle-produktionen er under Fynsk fagmand Produktion af service-kraner til offshore opbygning. Her skal maksimal effektivitet Tilbage i 2011 etablerede virksomheden 4.600 kv.meter fabrik sikre den gode økonomi i kranordrerne. en produktion af Davit-kraner med en fynsk 12.000 kv meter grund Beskæftigelse Ringkøbing: Forventet 32 Bemandingen er primært ansatte fra Hvide fagmand, Jimmy Staal. Han havde erfarinDirektion Seasight Davits: Jimmy Staal Sande, der i forvejen boede omkring Ringger med fra sin tidligere arbejdsplads Acta i og HP Kristensen købing og derfor nu sparer pendling. Endnu Odense, hvor han havde været servicechef www.seasight-Davits.com 12 skal arbejde i Ringkøbing herunder på kraner. I det nye selskab, Seasight Daledelsen fra Seasight Davits. Samlet bliver vits, blev han medejer.

HVOR: der opnormeret med omkring 10 mand.

På det tidspunkt kunne værftsledelsen Ringkøbing – Produktionen bliver skalérbar i Ringkømed egen tegnestue og teknikere se mubing afhængig af de aktuelle ordrer. Ordren på 72 kraner til Kriegers Flak lighederne i at udvikle, bygge og sælge denne kran til vindmølleindustriskal eksempelvis leveres over et halvt år, siger Carl Erik Kristensen. en. Samtidig var der et samarbejde på andre fronter med det daværende Vestas Offshore, som kunne bringes i spil i udviklingsfasen.

Patent på ny kran Med det tætte samspil med Vestas kom der i 2011 en produktion op at køre på værftet på havnen i Hvide Sande. Ståldelen af kranerne blev Davit-kranerne er en type, der kan løfte op til 990 kg. Davit-kranen er produceret og overfladebehandlet i værftets produktion. Alt styring, gear, placeret på møllens fundament. Her bruges kranen til at løfte materiale el-tavler og teknik blev indkøbt fra underleverandører – og kranerne sam- og reservedele fra servicebåde op til servicering af møllerne. Med denne let i en af handlerne. vægtgrænse under et tons skal kranen alene efterses en gang årligt.

– Vestas viste os stor tillid i denne fase og gav os mulighed for at prøve Seasight Davits har imidlertid dimensioneret kranen til at tåle et løft på produktet af. Efterfølgende var Vestas derudover en god reference at tre tons. I den forbindelse har Jimmy Staal og hans mandskab udviklet have, da vi skulle ud og sælge kranerne i konkurrencen med de øvrige på et mobilt power-unit, der kan monteres på kranen og gøre løft på tre tons det internationale marked, siger Carl Erik Kristensen. muligt, hvis det kræves. Derved kan de store reparationer på en vindmølle klares med den normale servicekran Udflytning til Ringkøbing – Vi har taget patent på denne teknik, der kan spare ejerne af møllerne I dag er Jimmy Staal direktør i Seasight Davits sammen med HP Kristenfor driftsudgifter. Det bringer os lige lidt foran på markedet. For kunderne sen – tidligere direktør på Hvide Sande Shipyard og i øvrigt far til Carl Erik er det helt afgørende, at vores kran-løsninger kan være med til at sikre, at vindmøllerne er oppe og kørende så hurtigt som muligt, selvom der skal skiftes vitale og meget tunge dele i møllen, siger Carl Erik Kristensen.

Visionen i Hvide Sande er at skabe vindindustriens foretrukne ingeniørhus – med egen produktion. Kran-produktionen er det første gode En effektiv industrimontage af kraner er opbygget i eksempel.  en ny fabrik i Ringkøbing INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019 | 33

JURA FOTO : A L E X T RA N

OPSIGELSE EFTER 130 DAGE ER FOR SENT En kontormedarbejder i en medlemsvirksomhed havde været syg i en længere periode med stress. Virksomheden havde gennem sygeperioden haft kontakt til kontormedarbejderen, blandt andet ved sygefraværssamtaler. Ved disse samtaler stod det klart, at medarbejderen formentlig ikke ville vende tilbage på arbejde foreløbigt. Virksomheden kontaktede derfor TEKNIQ Arbejdsgiverne for at høre, om det var muligt at opsige den sygemeldte kontormedarbejder.

JURIST KAT R I N E B R U U N TEKNIQ ARBEJDSGIVERNE

SPØRGSMÅL OM JURA? K O N TA KT J U R I D I S K A F D E L I N G I TEKNIQ ARBEJDSGIVERNE. V I S I D D E R K L A R T I L AT L EV E R E RÅDGIVNING TIL DIG SOM MEDLEM. R I N G T I L E K S P E RT E R N E P Å 43436000.

EMAIL: JURA@ARBEJDSGIVERNE.DK 34 | INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019

irksomheder kan for funktionærer og funktionærlignende ansatte i ansættelsesbeviset aftale med medarbejderen at indsætte 120-dages-reglen, som giver virksomheden mulighed for at opsige medarbejderen med et forkortet varsel, hvis medarbejderen har været syg i 120 dage inden for de sidste 12 måneder.

Opsigelsesperioden er herefter en måned til en måneds udgang.

For at kunne anvende bestemmelsen om 120-dages-reglen, er der nogle krav, der skal være opfyldt.

120-dages-reglen skal klart stå anført i ansættelseskontrakten, ellers kan virksomheden i modsat fald ikke benytte sig af bestemmelsen.

De 120 sygedage skal endvidere ligge inden for en periode af 12 måneder. De 120 sygedage behøver dermed ikke ligge i direkte forlængelse af hinanden, og alle sygedage de sidste 12 måneder tæller med ved optællingen.

Det sidste krav er, at virksomheden skal opsige medarbejderen i tilknytning til de 120 dage, og kan dermed ikke opsige, når der er gået 130 dage.

Opsigelsen efter 120-dages-reglen ske mellem 121 og 129 sygedage. Har medarbejderen været syg i mindre end 121 dage eller mere end 129 dage, skal medarbejderen opsiges med almindeligt opsigelsesvarsel.

Ved optællingen tæller weekender, helligdage og andre fridage med, hvis der har ligget en hel sygedag i dagen op til og dagen efter. Har medarbejderen været delvist sygemeldt, tælles alene de timer, medarbejderen har været syg.

120-dages-reglen skal klart stå anført i ansættelseskontrakten, ellers kan virksomheden i modsat fald ikke benytte sig af bestemmelsen.

K AT R I N E B R U U N

Som virksomhed skal man dog være særligt opmærksom på, at sygdom, der efter ligebehandlingsloven må karakteriseres som et handicap for medarbejderen, ikke kan medgå i optælling af sygdom efter 120-dages-reglen.

Bestemmelsen om 120 dages-reglen følger af funktionærloven, og man kan derfor ikke aftale, at bestemmelsen skal gælde for timelønnede ansatte i virksomheden.

I den konkrete sag var medarbejderen funktionær, og 120-dages-reglen var aftalt i ansættelseskontrakten. Kontormedarbejderen nærmede sig 120 sygedage, når alle sygedage de seneste 12 måneder blev talt med. Vi anbefalede derfor virksomheden at opsige på dag 123 eller 124. Dermed har virksomheden et par dage at give af, hvis der skulle være en fejl i optællingen.

Juridisk afdeling anbefaler, at man retter henvendelse, inden man opsiger efter 120-dages-reglen, for at få en vurdering af sagen. 

INDUSTRIKONSULENTEN FOTO : A L E X T RA N

CE-MÆRKNING EN FORDEL VED ARBEJSTILSYNS-SAGER Producenter CE-mærker deres produkter for at signalere, at produktet er produceret efter love og standarder. CE-mærkningen giver samtidig den fordel, at Arbejdstilsynet eller i sidste instans Ankestyrelsen, oftere vil lade en afgørelse falde ud til producentens fordel.

SV E N D B O N D O I N D U ST R I - K O N S U L E N T SBO@ARBEJDSGIVERNE.DK

år producenten CE-mærker produkter, gennemføres en risikovurdering og en egenkontrol som det vigtigste. Egenkontrollen sikrer, at specifikationer overholdes. Begge dele er selvfølgelig relateret til anvendelsen af produktet, og det afspejler derfor de sikkerhedsrisici og krav, der stilles til produktet.

Af den grund vil CE-mærkede produkter nemmere få evt. tvister til at falde ud til producentens fordel.

Ankestyrelsen offentliggør jævnligt afgørelser i deres nyhedsbreve omhandlende sager, Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet.

Seneste udgave af Ankestyrelsens nyhedsbrev giver netop eksempler på afgørelser, der er faldet ud til producentens fordel – med henvisning til CE-mærkning af produktet. ”Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn ophævede afgørelsen. Nævnet fandt, at der ikke var hjemmel til at afgive et sådan påbud.

Nævnet vurderede, at Arbejdstilsynets påbud vedrører selve indretningen og konstruktionen af anlægget.”

Arbejdstilsynet havde således givet et påbud til en virksomhed om at sikre, at der ved et maskinanlæg var et tilstrækkeligt antal forsvarlige adgangs- og flugtveje af en sådan dimensionering og udformning, at anlægget kunne passeres uden risiko – særlig under hensyn til at der rundt om anlægget kan opstå eksplosiv atmosfære.

Nævnet lagde herved vægt på, at anlægget består af fuldt integrerede CE-mærkede maskiner. Der er derfor en formodning om, at disse i deres helhed opfylder de væsentligste sikkerheds- og sundhedsmæssige krav til indretning af disse efter arbejdsmiljøreglerne.

Nævnet henviste til Arbejdstilsynets

mulighed for at påbyde den, der har leveret eller markedsført en CE-mærket maskine, at træffe nødvendige foranstaltninger til afværgelse af fare for sikkerhed eller sundhed. Det kan herunder påbydes, at levering eller markedsføring standses, og at maskinen tilbagekaldes fra markedet.

Med andre ord ville et sådant påbud og dermed omkostninger kunne pålægges producenten af anlægget – hvis ikke afgørelsen havde været begrundet i, at maskinanlægget var dimensioneret og udformet, så det kan passeres uden risiko [CE-mærkede maskiner].

Ankestyrelsens nyhedsbreve oplister også fastholdelser af Arbejdstilsynets påbud. ”Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder afslag på ansøgning om dispensation for indretningskrav til et eksisterende anlæg, med hovedvægten lagt på, at anlægget ikke ses dokumenteret beskyttet mod forudseelige farlige påvirkninger og indgreb udefra.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke er oplyst om særlige forhold, der i dette tilfælde gør en dispensation rimelig og forsvarlig.”

I det her tilfælde, vil påbuddet og dermed omkostninger til sikring af anlægget blive fastholdt og pålagt ejeren af anlægget – et sådant krav videreføres ofte til producenten, der lavede ændringer på anlægget. Det samme gælder driftstab, mens udbedring foretages. Begge dele ifølge lovens §-er, idet producenter ikke har sikret overensstemmelse med love og standarder.

CE-mærkning af anlægget kan fjerne disse risici. 

INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019 | 35

LEVERANDØRER & PARTNERE Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Honing

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • L anghulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Kvalitetsledelse

Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@tekniqkvalitet.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Lønservice

Rustfrit

Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Web: www.chrisjensen.dk Specialopgaver i rustfrit stål.

Svejseudsugning

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk / www.sosweb-info.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:info@bctechnic.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Bygningsautomatik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Få styr på energiforbruget til varme, ventilation & lys med et komplet CTS-anlæg

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kurser & uddannelse

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. e-mail: info@pfs.dk www.pfs.dk

Revision

Energioptimering

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energi­optimering

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Syddansk Erhvervsskole Risingvej 60 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Deloitte rådgiver danske SME’er inden for alle aspekter af privat- og virksomhedsøkonomi. Gennem skarp 360 graders rådgivning opnår ejerledere tryghed og en sund forretning, der skaber værdi – år efter år.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Web: Deloitte.dk

VVS

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Optagelse – kontakt: Louise Andersen annonce@tekniq.dk Tlf. 31 90 11 55

KURSER T E K S T: J A N K R I ST E N S E N

AL Efteruddannelse – udpluk af kursustilbud 2. halvår 2019 Industri/smede  B liv ajour på arbejdsmiljøet i praksis Bliv opdateret på ansvar, pligter og roller for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. Henvender sig især til repræsentanter, hvor det er mere en 2 år, siden de har deltaget i den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse.

 T ænk nye tanker – og skab endnu bedre resultater " Få værktøjer til af udvikle din tankegang og få nye måder at gøre tingene på.

Nyhed

Tid og Sted: 12. september 2019, Odense

Tid og Sted: 17. september 2019, Silkeborg

 N etværkskursus ”Tænk nye tanker og

 P as på din krop – og sikker adfærd Ved forskellige arbejdsstillinger og løft belastes kroppens muskler og led. Få goder input til vaner, kultur og sikker adfærd samt god brug af tekniske hjælpemidler.

skab endnu bedre resultater

Målrettet de der har deltaget i kurset ”Tænk nye tanker – og skab endnu bedre resultater." Sparring med øvrige deltagere. Vilje til at udvikle/fastholde nye måder at gøre tingene på.

Tid og Sted: 19. september 2019, Odense Opfølgningsdage: 1. oktober, 11. oktober, 22. oktober samt 7. november.

Nyhed

 S agkyndig – eftersyn af teksniske hjælpemidler Gennemgang af lovgivning og reglerne på området samt hvad det vil sige at være sagkyndig. Der gives eksempler på mærkning af tekniske hjælpemidler i forbindelse med eftersyn, og du lærer at udarbejde egne kontrolskemaer.

Tid og Sted: 25. september 2019, Odense  I nnovation i produktionen Hvordan sætter man mål og motiverer medarbejdere til innovation? Hvilke faldgruber bør man undgå, og hvordan vedligeholdes innovationsprocessen?

Nyhed

Tid og Sted: 26. september 2019, Odense

Tid og Sted: 8. oktober 2019, Odense

 S tyrk din kommunikation med kolleger og kunder Få gode værktøjer til, hvordan du kommunikerer ligeværdigt og respektfuldt samt aktiv lytning, kropssprog og adfærd.

 R isikovurdering og CE-mærkning under

Maskindirektivet

Direktiver, standarder og bekendtgørelser, hvordan hænger det sammen? Hvad skal der til for at opnå CE-mærkning?

 T avlestyring Gennemgang af tavlemøder, herunder hvordan de skal indrettes og placeres. Hvem kører tavlemøderne, og hvordan holdes der liv i tavlemøderne?

Tid og Sted: 5. november 2019, Silkeborg Nyhed

Nyhed

Tid og Sted: 30. oktober 2019, Odense

 T WI – sidemandsoplæring Bliv klædt på til at oplære kolleger ved hjælp af en standardiseret metode. Herunder værktøjer til effektiv oplæring.

Tid og Sted: 6. november 2019, Odense

Tid og Sted: 12. november 2019, Odense

 M askindirektivet i praksis Afgrænsning af maskindirektivet, hvad kræves og hvorfor? Relevante normer og standarder samt praktisk eksempel med sikkerhedskomponenter.

Tid og Sted: 21. november 2019, Odense

Tilmelding via www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019 | 37

NAVNE R E D I G E R ET A F: J A N K R I S T E N S E N

Svend Hansen & Søn overtaget af Brimas

Dødsfald: Smedemester Verner Stensgaard, Kolt

Maskinfabrikken Svend Hansen & Søn i Horsens er blevet købt af en lokal kollega – den østjyske smede- og maskinfabrik Brimas A/S med 50 ansatte. Virksomheden Svend Hansen & Søn er 70 år gammel og blev grundlagt af Svend Hansen i Smedegade i Horsens.

Forretningsgrundlaget var dengang cykelsmed, men aktiviteterne blev udvidet og har gennem årene omfattet produktion af skoleinventar, værktøjsfremstilling, specialmaskiner og underleverandørarbejde som maskinfabrikfabrik i form af fræse- og drejearbejde.

Medejer og 3. generation af Svend Hansen & søn A/S, Morten Vilmund Hansen, fortsætter sammen med sin kompagnon Kim Due Jacobsen i den nye virksomhed. Adm. direktør for Brimas, Thomas Iversen, har i flere år kikket efter en mulighed for at tilkøbe kompetencer og maskineri indenfor den spåntagende bearbejdning. Det lykkes med det nye opkøb, som også betyder en samling af virksomhederne hos Brimas i Horsens.

Tidligere smedemester og vvs-installatør Verner Stensgaard, Kolt, er død, 80 år.

Verner Stensgaard var en ihærdig og aktiv mand -også i foreningsarbejde. I en årrække var han formand for Dansk Smedemesterforenings lokalafdeling i Østjylland, hvor han lagde et stort stykke arbejde. Senere var han med til at oprette en seniorklub for østjyske smedemestre. Her var han sekretær til sin død.

Med hjælp fra håndværkerkolleger byggede Verner Stenmsgaard et hus i Hasselager, og i 1972 kunne han flytte ind sammen med Dorrit og hendes to børn, Michael og Helle.

Verner Stensgaard havde købt sin læreplads og bygget nyt vvs-værksted over for smedeforretningen.

Han arbejdede også som vvs-mand under sin gamle læremester, mens han læste til autoriseret vvs-installatør om aftenen. Han drev firmaet under navnet Kolt VVS, til han som 67-årig gik på pension og solgte til en af sine tidligere svende.

HAR DU STYR PÅ ELUDRUSTNING PÅ MASKINER? Som maskinbygger har du ansvaret, når der laves el-arbejder på maskiner og maskinanlæg.

Har du styr på love og regler på området? Og ved du, hvor du kan søge den viden der er nødvendig for at løse opgaven forsvarligt?

Det afholder TEKNIQ Arbejdsgiverne i samarbejde med virksomheden Funktionssikre Maskiner og Per Juul en kursusrække om for maskinbyggere og el-installatører. Her kan man tilegne sig den viden, der er nødOplysninger vendig for at arbejde med eludrustning og sikkerhed på maskiner. om kursusindhold,

sted, dato og tilmelding: arbejdsgiverne.dk/elkursus

38 | INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019

INDUSTRIEKSPERTEN T E K S T: D I T T E H A S LU N D

KAN MAN VÆRE VENNER MED SINE MEDARBEJDERE? NEJ! Der kan være mange grunde til, at der opstår et venskab mellem en leder og en medarbejder.

Mange har arbejdet sammen i adskillelige år og oplevet både dårlige og gode tider i firmaet.

Det har givet en fælles historie og stor, indbyrdes tillid. Men jeg kan ikke anbefale denne type venskaber.

DIT TE HASLUND LEDELSESKONSULENT H A S LU N D & A L ST E D EMAIL: D H @ H A S LU N D A L ST E D. D K

ange venskaber imellem leder og medarbejder er begyndt, mens begge var medarbejdere. Venskabet er så bare fortsat, uden at man har tænkt nærmere over, at den ene nu er leder.

Jamen, hvad skulle være problematisk ved dette? To mennesker, der kan lide hinanden og som har et velfungerende, tillidsbåret samarbejde – det må vel være positivt? Svaret er: ikke nødvendigvis, hvis den ene er leder for den anden. Om det er positivt afhænger af, hvor gode parterne er til at håndtere deres roller som henholdsvis leder og medarbejder, og hvor bevidste de er om, at der er en indbygget ulighed i forholdet.

Med lederrollen følger ansvar og rettigheder, som rækker ud over, hvad en medarbejder har. Blandt meget andet har lederen ansvaret for løbende at vurdere medarbejderens indsats set i forhold til virksomhedens opgaver og mål. Hvis lederen er kritisk i sin vurdering, kan dette få omfattende konsekvenser for medarbejderen, især hvis lederen i sidste instans vælger at afskedige medarbejderen/vennen.

En virksomhed er nemlig en særlig form for menneskeligt fællesskab, som i sin form kan ligne en familie eller en vennegruppe, men som i sin grundlæggende præmis ikke er det. En virksomhed er derimod en målrettet enhed, hvilket bl.a. betyder, at der er et formål med hver enkelt medarbejders tilknytning til virksomheden.

Det er opfyldelsen af dette formål, lederen har ansvaret for at udvikle og vurdere – i tæt samarbejde med medarbejderen.

For at opretholde et venskab mellem en

I en fyringsrunde kan en leder blive nødt til at afskedige sin ven D I T T E H A S LU N D

leder og en medarbejder kræves det, at begge parter gør sig klart, at der er denne indbyggede ulighed i relationen, som kan komme til udtryk på mangfoldige måder i det daglige arbejde såvel som i fx en fyringsrunde, hvor lederen kan blive nødt til at afskedige sin ven.

Som leder kan man desuden overveje, om man har andre motiver for at opretholde venskabelige relationer med en medarbejder? Ubevidst kan lederen komme til at bruge venskabet som en tryg base, hvorfra lederen modtager ukritisk loyalitet. Det er uhyre menneskeligt, hvis lederen har dette behov, men det er ikke godt for nogle af parterne, fordi begge bliver spundet ind i en relation, hvor det bliver svært at opretholde en professionel, opgavefokuseret holdning til jobbet.

Af disse forskellige årsager er det min erfaring, at det ofte ikke er en god ide at være personlig ven med sine medarbejdere.  INDUSTRI & TEKNIK | #7 | 2019 | 39

rigtigtlys.dk Din helt rigtige værktøjskasse til belysningsopgaven

Få inspiration til løsninger

Magasinpost SMP ID-nr 42386

Opret og del produktlister

Brug værktøjerne i rigtigtlys.dk til at skabe gode belysningsløsninger til dine kunder – og få flere opgaver.

ISSN 1602-7213

Find armaturer

Ændring vedr. abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Skab præsentationer

AFSENDER: Magasinet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Lav lysberegninger