DS-bladet nr.13 by Magasinet "Industri & Teknik"

20. oktober | 2010 I 101. årgang

bladet

Metalbranchen i bevægelse DS Håndværk & Industri tror på en lukrativ fremtid for metalbranchen i Danmark. Derfor er organisationen centralt placeret i en ny offensiv skabt af producenter, underleverandører og andre aktører i metalbranchen.

Installationsbranchen slås hårdt for at komme ud af krisen 28-29

10-14

Glimt fra DS-bladets 100 års fødselsdag

INDHOLD

4 Næse til Trefor for urent trav 5 Vækstpris til Trefor Entreprise A/S 6 Alle unge skal have et liv

30 Indb@kken 31 Siden sidst 32 Temamøde:

7 Energi på havet 8 Regeringen vil skaffe

34 ML-prisen 38 Milliardinvesteringer i biomasse 40 Intelligent brug af biomasse 42 Efteruddannelse 43 Foreningsnyt 44 Navne 45 Leverandørregisteret

med uddannelse eller job

VVS-branchen i forandring

knap 9.000 ekstra praktikpladser

10 Metalbranchen i bevægelse 12 Nyt center vil redde dansk industri 14 Konference: Metalbranchen i bevægelse

16 Bornholm

– forbillede for klyngesamarbejde

18 Kort nyt 20 Vvs-virksomhed får penge

DS-bladet 100 år

til udvikling af energiløsninger

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

2 | DS-bladet nr. 13 2010

bladet

22 Ansæt en produktionsteknolog 24 Videndag om rustfrit stål 26 DS-pris til solvarme-virksomhed 28 Finanskrisen fik installatører til at se rødt

27. januar

| 2010

I 101.

årgang

t blade

s Organisationerne eget blad bladet

100 år du kommer Sådan med eksport i gang på vej EU-krav Skrappe til vvs-installatører

7 & 10-12 gør status: skygge Formanden i krisens Et år

22-24

19. maj | 2010

I 101. årgang

bladet

produktion en effektiv vejen til deres 14-19 Her ervirksomheder kan effektiviserenye maskiner i De fleste uden at investere produktion markant i DS Generalforsamling Industri Håndværk &

8-10

må ikke Portræt: Hovedstaden virksomheder overse de små

bladet

ISBN 87-990264-5-7

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: LT MEDIAFORMIDLING, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle. Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702. E-mail: ltmedia@email.dk

Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk E-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Forside: Colourbox

Oplag: 3500 eksemp. ISSN nr: 1602-7213

Læs mere inde i bladet.

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 14 Udgivelse den 10. november 2010. Deadline den 25. oktober 2010. Nr. 15 Udgivelse den 1. december 2010. Deadline den 15. november 2010. Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere. NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

LEDER

Vi vil (stadig) have færre administrative byrder At drive egen virksomhed er en helt særlig livsstil. Nogle ville sige et kald. Friheden til selv at bestemme retningen, glæden ved at have foden under eget bord og begejstringen ved at udvikle og opfinde bliver en livsnødvendighed, vi faktisk slet ikke kan leve uden… De små og mellemstore virksomheder og deres ejerledere driver Danmark frem. Det er i meget høj grad vores virksomheder, der uddanner de unge, det er os, der skaber arbejdspladserne, og det er vores virksomheder, der skal sikre, at Danmark kommer tilbage på vækstsporet. Det ved regeringen heldigvis godt. Og ofte mærker vi da også regeringens hjælpende hånd med lovgivning, støtteprogrammer og andre tiltag til gavn for de små og mellemstore virksomheder. Men ind imellem bliver det desværre ved de fine ord… Som nu f.eks. de administrative byrder. Da regeringens afbureaukratiseringsplan kom i marts 2009, så det godt ud – nu ville der for alvor ske en lettelse af de administrative byrder. 25 % lettere skulle det blive, så de små og mellemstore virksomheder kunne bruge deres tid og ressourcer på at producere og servicere. Det ser desværre ud til, at det stadig halter med de reelle resultater af planen. Vores medlemsvirksomheder oplever stadig at modtage mange og lange indberetningsskemaer om dette og hint med uforståelige følgebreve og korte tidsfrister. Derfor er det tvingende nødvendigt, at regeringen tager hårdere fat om problemet med de administrative byrder i de små og mellemstore virksomheder. Det er blevet bedre, men det er stadig ikke godt nok. Der skal altså ske noget nu. Vi skal have resultater i virkelighedens verden. Det kan ikke være rigtigt, at virksomhederne belastes så hårdt af udefrakommende administrative byrder, at det bliver en uoverkommelig opgave i dagligdagen. Kunne man mon ikke se endnu grundigere på behovet for data? Og kunne man måske oven i købet se på mulighederne for at hente data fra andre registre, så vi undgår dobbeltarbejde? Vi vil så gerne følge vores kald, men det er ikke for sjov, vi driver virksomhed – vi skal også overleve. Og vi skal kunne mærke opbakning hele vejen rundt. Også i forhold til lempelse af de administrative byrder, som stadig er for store.

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri

Vores medlemsvirksomheder er grundstammen i dansk erhvervsliv, de har brug for opbakning og medvind – ikke belastende administration og benspænd.

DS-bladet nr. 13 2010 | 3

NYHEDER

Næse til Trefor for urent trav Energitilsynet har slået ned på sammenblanding af energi selskabet Trefors forsyningsog kommercielle interesser.

Det jyske energiselskab Trefor havde for mange forskellige kasketter på, da virksomhedens el-forsyningsselskab udskiftede el-målere og samtidig reklamerede for koncernens kommercielle selskab, Trefor Entreprise. Det har Energitilsynet slået fast. Foreløbig er afgørelsen sendt ud til Trefor som et udkast til Energitilsynets endelige afgørelse, men Trefor har ifølge Fyens Stiftstidende straks besluttet sig for at rette sig efter Energitilsynet. »Det er korrekt, at vi i forbindelse med opsætning af elmålere har vedlagt brochurer om Trefor Entreprise. Det er der blevet klaget over til Energitilsynet, som har sagt, at vi overtræder reglerne.

29. september

| 2010 I 101.

årg ang

Derfor har vi stoppet den praksis øjeblikkeligt,« siger administrerende direktør i Trefor Knud Steen Larsen. Forsyningsselskaberne må ikke udføre diskriminerende og konkurrenceforvridende adfærd. Derfor skal der være vandtætte skotter mellem de forsyningsselskaber, der udfører opgaver for forbrugerne, i dette tilfælde Trefor Elnet, og de kommercielle selskaber i koncernen. Det er i denne sammenhæng Trefor Entreprise. Det er el-installatørfirmaet Lindpros afdelingsdirektør i Fredericia, Sten Jensen, der undrede sig over, at han fik en mappe med gode og billige tilbud fra Trefor En-

bladet ENERGI

rpet tilsyn Krav om skæ elskaberne med energis talstærke Landets kapi yningsselskaber rs fo og energi chen. allationsbran presser inst

Hvem holder ø forsyningssels je med kaberne?

10-18

De store forsyni ngs til de private virk selskaber er blevet væsen tlige konkurren somheder i vvs ter deres priser er -, el- og ventila ofte i bund. Me tionsbranchen n . Og man både ska l drive et forsyni hvordan hænger det samme n, når ngsmonopol og hvervsvirksom hed. Og føres en kommercie der et tilstrække l erforsyningssel skaber, spørge ligt tilsyn med r direktør Jørgen dis onsgruppen A/S Larsen, GK Ven se . tilati-

Af Jørgen Larse n Direktør GK Ventilationsgru

ppen A/S

Tema i DS-bladet nr. 12 29. september 2010. ny lder 100 år – DS-bladet fy ad enes eget bl ed sm om g bo

4 | DS-bladet nr. 13 2010

28-29

t Pension er de Industriens ionsselskab bedste pens

32-34 Ventilationsgrup pen A/S med hovedsæde i Ode nse er en del af den norske GK Kon sern, der leve rer indeklimaløsninge r til nybyggeri og eksisterende byggeri. 10 | DS-blade t nr.

12 2010

For nogle år side n blev Konkurr encestyrelsen bedt om at ligesom Trefor undersøge, om også opkøber priv de halvoffentlige forsynin ate virksom heder på Fyn gsselskaber udsa . tte især private vvs- og Den jyske fors el-virksomheder yningsvirksomhe for unfair konkurrence. d skal være velkomm Dengang var det en på det private mar værksrådet, der Håndmen det skal ked, tvivlede på, om naturligvis vær disse store forsyningsse e på almindelige og norm lskaber kunne ale markedsvilk holde deres pengekasser adsk år. Det ilt, så kapital er vores og and fra deres monopolagtig res vurd ering i branchen, at e virksom hed Trefor ofte ligg ikke blev brugt i direkte er mellem 20-30 procent konkurrence med under markeds private virksom heder. prisen. På Sjælland har De private insta vi for ikke så læng llatør-virksom heder er som den oplevet en e sibekendt overladt pris fra Trefor, frie markedsvilk til de der ligger under vores kost år. pris, hvilket selv Om der kom noge følgelig giver den priv t ud af konkurre ate bygherre en styrelsens unde ncestor konkurrencefordel rsøgelse, ved jeg i dennes mar ikke. Men hvis det var tilfæ ked. Det er mig en gåde, at ldet, kan der mås det kan lade sig ke alligevel være behov gøre, og hvordan selskab for at se på forh et får deres øko oldene igen. I GK Ventilations nomi til at hæn ge sammen. gruppen undrer ofte over den konk vi os I Odense har urrence og de Trefor afgivet priser, vi møder fra fors tilbud på energimærk ning yningsselskabet af kommunens Trefor, der er et af landets bygninger til en pris, største forsynin der er mere end gsselskaber som leverand 35 procent under deres nær ør af elektrici meste konkurr tet, vand og fjernvarme enter. I Århus har i det jyske trek vi ligeledes mød antområde. Samtidig oper ser, der mildt t prierer selskabet sagt har skabt også som en privat erhvervs forundring i installationsbra virksom hed inde nchen. Da jeg n for el, vvs og ventilati ikke kan gennemskue, on, og de gør hvordan peng det med en betydelig grad estrømmen i Trefor-koncernen af aggressivitet. s foregår, skal Også uden for deres forsynin jeg naturligvis ikke gsom råde. På påstå, at der fore Fyn synes Trefor også at have går noget utilsigtet. set et forretnin gspotentiale for deres Derfor er mit kommercielle helt virk som generelle spør som ny storspons hed mål: Skal de gsor i fodboldklubb store forsynin en OB, gsselskaber konkurrere i det private marked? Hvis de

skal det bør det nat le markedsvilk år. Samtidig kan m om der i dag føre se med disse fors ynin tiviteter spreder sig disse år siden energ liberaliseret: Hvem kontroll erer ikke sker en samme monopol- og kom mer Det er ubestride lig ningsselskaber står sæ private konkurr ence. le og regiona le forsy har hele kundeka rtotek fjernaflæsning. Her ka sidde og kontroll ere og get ude i virksom hedern fru Jensen. Bru ges der e ligt strøm et sted , kan m pågældende kun de og sp ge man skal kigg e forbi get.

Uanset adsk illel sen af virksom heder, har den ko vel fået tilført egenkapital for at udføre sine private tiviteter. Det er vigtigt for mig ovennævnte ikke skal ses s stød til en kon kurrent af onsgruppen A/S . Vi har ku i mindre end fem procent budsmængde. Jeg giver alen en almindelig frustration i b frustrationer ne er stigende. Trefor har indg ået spons for mere end 30 millioner kr må igen udtr ykk e min frust for den manglen de gennems om, hvorvidt det er forsynin eller den kom mercielle del, so nævnte sponsora ter. Der skal form for mersalg til for at dette hjem til egenkapi tal. Der er behov for et eftersyn dentligt tilsyn med forsyningsse l

NYHEDER

treprise, da han fik udskiftet målere i privaten og i sit sommerhus. »Jeg ringede straks op til Trefor Elnet. For Lindpro ville gerne betale for at få brochurer med ud, når Trefor satte nye målere op andre steder i Trekantområdet. Det kunne desværre ikke lade sig gøre, og så klagede vi til konkurrencemyndighederne,« siger Sten Jensen til avisen. Ifølge Knud Steen Larsen har El-Net fået underentreprenøren Elteco til at installere de fleste af el-målerne. »Når vi lagde brochurerne med i forbindelse med måleropsætningen, var det for at informere om, at der var mulighed for at tilkøbe udstyr som alarm og overvågning i

andet regi end Trefor Elnet. Vi har nu taget til efterretning, at Energitilsynet mener, det er i strid med reglerne, og vi har stoppet aktiviteten,« siger Knud Steen Larsen. Flere virksomheder og håndværkere i det jyske trekantområde har henvendt sig til Fyens Stiftstidende med klage over, at Trefor Entreprise, der er et datterselskab i Trefor-koncernen, byder langt under kostprisen på opgaver, der er i licitation. Trefor er et energiselskab, der bl. a. driver et bredbåndsselskab og entrepriseselskab på kommercielle vilkår. Lovgivningen forbyder, at de kommercielle selskaber stilles gunstigere i konkurrencen ved at blive understøttet af de ikke

kommercielle aktiviteter i koncernen, bl.a. el-, varme-og vandforsyning. I sidste udgave af DS-bladet, der udkom den 29. september (www.ds-bladet.dk) krævede direktør Jørgen Larsen, GK Ventilationsgruppen, at tilsynet med Trefor og andre af landets store energiselskaber skærpes. Samtidig gav han udtryk for sin forundring over de meget lave priser, Trefor Entreprise vinder opgaver med i markedet. DS Håndværk & Industri har på den baggrund rejst sagen politisk og over for tilsynsmyndigheder.

Vækstpris til Trefor Entreprise A/S Positive vækst i Trefors entrepriseselskab blev i sidste måned belønnet med dagbladet Børsens gazelle-pris. For 16. år i træk har har dagbladet Børsen gennemført en undersøgelse med Greens Analyse-institut af de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazellerne. Denne gang var Trefor Entreprise A/S på Børsens gazelle-liste. En gazelle er en virksomhed som i løbet af de seneste fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst i omsætningen eller bruttoresultatet og som samlet set har fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden. Gazellerne i Danmark har vist sig at føre an i væksten og være særdeles jobskabende. »Den anerkendelse, som ligger i at blive fremhævet som gazelle, ser vi som et bevis

på, at vi har fokus på de rigtige ting. Vi er stolte over at vores strategi virker og at vi trods de økonomisk svære tider, har skabt pæne resultater i perioden 2006-2009, som analysen dækker,« siger administrerende direktør Knud Steen Larsen. Som et led i Trefor koncernens vækststrategi er selskabet netop - via købet af to fynske virk-somheder, der har supplerende kerneområder til Trefor Entreprise – ved at etablere en afdeling i Odense. »Trefor har igennem længere tid haft aktiviteter og udført entreprise-opgaver for kunder på Fyn, men det er først nu, vi har etableret en afdeling, hvorfra vi kan servicere vores kunder endnu bedre og væ-

re synlige i nærområdet,« fortæller Knud Steen Larsen. Selskabet har en ambition om at skabe vækst i koncernens kommercielle områder – og med afdelingen i Odense ønsker man også at udvide de øvrige forretningsområder, som blandt andet tæller energirådgivning til husstande og virksomheder samt handel med el til erhvervsvirksomheder, offentlige virksomheder og private boliger.

DS-bladet nr. 13 2010 | 5

NYHEDER

Alle unge skal have et liv med uddannelse eller job Fra den 1. januar 2011 har alle unge mellem 15-17 år pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse eller deltage i aktiviteter, der sigter mod, at den unge bliver parat til en ungdomsuddannelse. Den unge opfylder pligten ved at følge sin uddannelsesplan. Af Finn Kyed Uddannelseschef DS Håndværk & Industri

Aftalen mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om »Flere unge i uddannelse og job (Ungepakke 2)« er i sommeren 2010 fulgt op af en række lovændringer, der blandt andet skal medvirke til at nå dette mål. Uddannelsesplanen – et pædagogisk og administrativt værktøj Alle elever skal have udarbejdet en uddannelsesplan ved udgangen af 9. og 10. klasse. I de fleste tilfælde er det Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der har ansvaret for, at eleven udarbejder sin uddannelsesplan. Forældrene skal inddrages og alle parter, elev, forældre samt UU, skal skrive planen under. Uddannelsesplanen har flere funktioner. Under processen med at udarbejde

planen er den et vejledningsværktøj, der motiverer eleven til at reflektere over sine ønsker, sine kompetencer og sine muligheder. Planen indgår i et samspil med skolens uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) og UU’s vejledning af eleven. Uddannelsesplanen bliver samtidig det dokument, der skal indeholde vurderingen af, om eleven er parat til at gennemføre en erhvervsuddannelse og/eller en gymnasial uddannelse. Til sidst bliver uddannelsesplanen til det ansøgningsskema, som UU skal sende videre til den uddannelsesinstitution, som eleven har valgt som sin første prioritet. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger, der giver uddannelsesstedet bedre muligheder for at modtage og fastholde eleven i uddannelse. Det gælder blandt andet elevens mål for uddannelsen,

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6 | DS-bladet nr. 13 2010

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

NYHEDER

behov for specialundervisning, særlig vejledning i overgangen, behov for mentorstøtte m.v. Fra den 1. januar 2011 har alle 15-17-årige pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse eller deltage i aktiviteter, der sigter mod, at den unge bliver parat til en ungdomsuddannelse. Den unge opfylder pligten ved at følge sin uddannelsesplan. Uddannelsesparathed Uddannelsesparathed er et nyt begreb i lovgivningen. En elev i 9. eller 10. klasse er uddannelsesparat, når eleven har de faglige, personlige og sociale kompetencer, der skal til for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Uddannelsesparathed skal vurderes generelt i forhold til henholdsvis erhvervs-

uddannelser og gymnasiale uddannelser. Der er altså ikke tale om, at elevens specifikke faglige kompetencer i forhold til en bestemt erhvervsuddannelse eller en bestemt gymnasial uddannelse skal vurderes. En elevs uddannelsesparathed skal vurderes, når mindst ét af elevens uddannelsesønsker er en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Vurderingen foretages af UU eller den ansvarlige skole (fri grundskole, efterskole etc. hvor UU ikke varetager vejledningen) og vurderingen skal begrundes. Det skal ske samtidig med, at man udarbejder uddannelsesplanen i 9. eller 10. klasse. Hvis forældrene ikke er enige i UU’s vurdering af, at en elev ikke er uddannelsesparat, er hovedreglen, at uddannelsesinstitutionen, som eleven har som første prioritet, skal vurdere om eleven er ud-

dannelsesparat. En elev kan have op til fem prioriterede uddannelsesønsker på sin uddannelsesplan. En elev som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed efter lov om erhvervsuddannelser, anses for uddannelsesparat og der foretages ingen vurdering af elevens uddannelsesparathed. Ansvar for at opsøge og følge op Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune skal løbende revidere planen sammen med den unge, hvis der sker ændringer. UU skal også opsøge og vejlede unge, der er gået ud af grundskolen og som hverken er i gang med – eller har gennemført – en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Energi på havet DS Håndværk & Industri er partner i stor strategisk satsning, der skal være med til at understøtte udviklingen af offshore branchen. Projektet er forankret ved Offshore Center Danmark og hedder Energi på havet. Projektet har et samlet budget på 36 mio. kroner. Heraf har Vækstforum Syddanmark finansieret 27 mio. kr. Formålet med projektet er at bidrage til en videreudvikling af offshorebranchen og derved skabe fornyet vækst. Branchen beskæftiger ca. 13.000 i Danmark i dag og vækstmålene, som projektet søger at understøtte, er 20.000 ansatte i 2020. DS Håndværk & Industri har store ambitioner på projektets vegne. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen har været med til at designe projektet i samarbejde med Offshore Center Danmark. DS håndværk & Industri har specielt fokus på de små og mellemstore virksomheder og deres muligheder inden for offshore branchen. Helt konkret skal projektet øge SMV’ernes muligheder for at blive leverandører til branchen samt hjælpe eksisterende leverandører ud på eksportmarkederne. Projektet er opdelt i fem delprojekter. Udvikling og fremdrift i delprojekterne koordineres i et overordnet projekt. Derved sikres sammenhæng mellem delprojekterne gennem hele projektforløbet.

I forløbet indgår bl.a.: • Fokus på udvikling af SMV-virksomheder inden for Off shore Olie & Gas. • Opbygning af et uddannelsesmiljø i området, der kan understøtte virksomhederne. Med udgangspunkt i virksomhedernes behov etableres et samarbejde på tværs af institutionerne. Rådgivningsenhed, internationalisering af uddannelser m.m.. • Rekruttering af fremtidens medarbejdere til offshore branchen.

Sådan bliver du leverandør Projektet søger 20-30 virksomheder som ingen eller beskeden omsætning inden for branchen som ønsker at blive leverandør til branchen Kontakt Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & Industri, på tlf. 66 17 33 33 el. email: skl@ds-net.dk

DS-bladet nr. 13 2010 | 7

NYHEDER

Regeringen vil skaffe 9.000 ekstra praktikpladser Nyt udspil fra regeringen skal med en saltvandsindsprøjtning på 2,4 milliarder kroner fortsætte den positive udvikling på praktikpladsområdet. Med udspillet vil regeringen skaffe næsten 9.000 ekstra praktikpladser ved blandt andet at hæve praktikpladsbonussen og øge kvoterne til skolepraktik. Af Finn Kyed Uddannelseschef DS Håndværk & Industri

8 | DS-bladet nr. 13 2010

Det går fremad på praktikpladsområdet. I første halvår af 2010 er det lykkedes at skaffe cirka 3.400 ud af de 5.000 ekstra pladser, der var målsætningen med praktikpladsindsatsen for 2010. For at fortsætte den positive udvikling på praktikpladsområdet har regeringen den 8. oktober 2010 fremlagt sit samlede udspil til en yderligere forstærket praktikpladsindsats. Målet er at skaffe 8.900 ekstra praktikpladser i 2011. Der er blandt andet følgende tre centrale elementer i udspillet: • At videreføre og forbedre den hidtidige præmierings- og bonusordning, så arbejdsgiverne fremadrettet til og med 2011 kan modtage op til 70.000 kroner per nyindgåede aftale og ikke 50.000 kroner som hidtil i 2010. • At øge kvoten for adgang til skolepraktik til fordeling på de 10 erhvervsuddannelser med adgangsbegrænsning til skolepraktik med 1.500 pladser i 2011, svarende til niveauet i 2010. Der vil fortsat være fri adgang til skolepraktik på de øvrige 32 erhvervsuddannelser med skolepraktik. • At videreføre den midlertidige udvidelse af adgangen til skolepraktik i trin 2 i et år, så også elever, der i 2011 optages i en uddannelses trin 1 med skolepraktik, kan fortsætte i uddannelsens trin 2 med skolepraktik.

De samlede udgifter ved forslagene i regeringens udspil udgør i alt 2,4 milliarder kroner til og med 2013, hvoraf de cirka 150 millioner kroner foreslås finansieret med statslige midler, mens det resterende beløb finansieres af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER).

Fakta om praktikpladsindsatsen Regeringen har sammen med globaliseringsforligskredsen taget initiativer til ekstraordinære indsatser i 2009 og 2010 for at skaffe flere praktikpladser. Den seneste positive udvikling på praktikpladsområdet indikerer, at indsatsen virker efter hensigten. Den seneste praktikpladsstatistik viser, at der samlet er indgået 22.526 uddannelsesaftaler i årets første otte måneder. Det svarer til en stigning på 18 procent i forhold til antallet af indgåede uddannelsesaftaler i de første otte måneder af 2009. Det samlede udspil for indsatsen i 2011 skal forhandles med globaliseringsforligskredsen i forbindelse med de forestående finanslovsforhandlinger.

MOLA NDER.DK

Vi kan hjælpe dig med at omdanne CO2 til ren samvittighed. Lavere energiforbrug og reduktion af CO2-udslip er et emne, som ikke kun fylder meget i den offentlige debat - det kommer også til at fylde ordrebøgerne i fremtiden. Hos Lemvigh-Müller har vi en praktisk og konkret tilgang til udfordringen, hvad enten der er

tale om rådgivning om dagligdagens produktvalg eller om teknisk support i forbindelse med større projekter som kræver intelligente og integrerede løsninger, der omfatter el, varme, ventilation, vedvarende energi og styringskomponenter.

KOM VIDERE PÅ WWW.LEMU.DK Stål & Metal

Te k n i s k e I n s t a l l a t i o n e r

Industriteknik

INDUSTRI

Metalbranchen i bevægelse De første resultater blandt de initiativtagende virksomheder i projektet »Metalbranchen i bevægelse« har allerede vist sig i form af konkrete projekter mellem virksomheder. Vi tror på en lukrativ fremtid for metalbranchen i Danmark.

Af Jani Lykke Methmann Underdirektør DS Håndværk & Industri

»Metalbranchen i bevægelse« er et nyt tiltag i Danmark, som er skabt af producenter, underleverandører og andre interessenter i metalbranchen. DS Håndværk & Industri har været med helt fra starten repræsenteret ved såvel medlemmer som ansatte i DS Håndværk & Industri. Vi har set det som et meget vigtigt initiativ og dermed bidraget til bevægelsens indhold, rammer og aktiviteter. Udgangspunktet har været, at vi sammen i bevægelsen er overbeviste om, at der er en lukrativ fremtid for metalbranchen i Danmark. Vi tror på, at den måde vi uddanner, arbejder sammen og leder på er unik og medvirkende til, at vi fortsat kan have en konkurrencemæssig fordel. Vi tror også, at dette forspring kan sættes over styr, hvis vi ikke værner om det. Vi er enige om, at bevægelsen vil medvirke til at gøre danske produktionsvirksomheder og underleverandører mere konkurrencedygtige i et internationalt perspektiv. Ved at fokusere på konkurrencekraft, vil vi gøre en forskel, der skaber flere nye arbejdspladser og bedre forretning i danske produktionsvirksomheder.

en generel produktivitetsfremmende indsats med fortsat produktionsmæssigt afsæt i Danmark. Det handler om teknologi, automatisering, effektivisering, optimerede samarbejdsformer m.v. Målgruppen er alle inden for metalbranchen.

Kortfattet konkluderer vi, at danske virksomheders konkurrencekraft inden for metalbranchen primært styrkes gennem nedenstående fire spor:

Politiske rammer (alle) Det er målet at gennemføre et 360 graders eftersyn af, hvilke barrierer der hindrer, herunder incitamenterne for, at virksomheder kan gennemføre (flere) produktivitetsfremmende aktiviteter i Danmark. Målgruppen er alle inden for metalbranchen.

Produktivitet Det er målet at frembringe og formidle eksempler fra branchen, som medfører 10 | DS-bladet nr. 13 2010

Total cost (produktionsvirksomheder) Det er målet at frembringe og formidle økonomiske analyser og modeller, der mere tilbundsgående end hidtil påpeger de samlede total cost ved hhv. produktivitetsfremmende aktiviteter i forhold til outsourcing og beregning af total cost frem for stykpris ved outsourcing. Målgruppen er primært produktionsvirksomheder. Merværdi (underleverandører) Det er målet at frembringe og formidle såvel gode casebaserede eksempler fra branchen, behov fra produktionsvirksomheder som budskaber om underleverandørers konkurrencemæssige styrkeforhold og positionering. Det handler om innovation, salgsparametre og international konkurrence. Målgruppen er primært underleverandører.

INDUSTRI

»Metalbranchen i bevægelse« skal omfatte netværk, videndeling og formidling af cases og modeller. Det vil ske gennem de fire netværk, som hver repræsenterer ovennævnte spor samt ved afholdelse af konferencer og pressedækning af såvel selve bevægelsen som de gode eksempler. Arbejdet i bevægelsen er kommet rigtig godt i gang. Den første konference afholdes den 3. november kl. 15.00 hos Grundfos. De omtalte spor er allerede etableret og er alle åbne for flere deltagere, og bevægelsen har fået sin egen hjemmeside. Derudover har bevægelsen allerede udvist de første resultater blandt de initiativtagende virksomheder, hvor konkrete projekter mellem virksomheder er etableret uden for selve arbejdet i bevægelsen. Bevægelsen består af et sekretariat, de fire spor og et repræsentantskab. Sidstnævnte består af sekretariatet samt formændene for de 4 spor. DS Håndværk & Industri sidder i sekretariatet sammen med DI og en repræsentant for virksomhederne. Er du interesseret i at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Jani Lykke Methmann eller se nærmere på bevægelsens hjemmeside www.mbib.org

DS-bladet nr. 13 2010 | 11

INDUSTRI

Nyt center vil redde dansk in Danske virksomheders konkurrenceevne og vækstmuligheder skal styrkes. Det mener initiativtagerne bag DAMRC – et nyt videnscenter for avanceret teknologi og produktionsmetoder. Derfor vil centeret arbejde hen imod et tættere samarbejde mellem forskning og produktion. På længere sigt er målet at sikre danske produktionsvirksomheders fortsatte eksistens i Danmark.

Af Mariann Gade Espensen

»Vi kan ikke undvære produktion i Danmark. Vores gode håndværkstradition har bragt os hertil, men hvis vi skal videre frem, skal universiteterne være en del af udviklingen i industrien.« Ordene kommer fra Klaus Bonde Ørskov. Han er daglig leder af DAMRC (Danish Advanced Manufacturing and Research Center), mens Ole M. Lauridsen, der er professor og CTO i virksomhedenTerma, sidder som bestyrelsesformand. DAMRC er det første og eneste videnscenter af sin art i Danmark. »Vi vil sikre, at danske produktionsvirksomheder bliver i Danmark og er konkurrencedygtige på det globale plan. Det kan vi kun gøre ved at lade videnskab og produktion arbejde sammen mod fælles mål. Som det ser ud nu, kan man frygte, at vi er på vej mod et videnssamfund, der skal fungere uden den praktiske viden. Det er ikke ønskeligt, for vi har brug for at afprøve teorier i praksis, så vi kan udvikle os og følge med, der hvor det sker. Ellers får vi som samfund ikke gavn af universi-

En af Klaus Bonde Ørskovs opgaver som daglig leder af DAMRC bliver, med egne ord, at bygge bro mellem industrien og universiteterne og dermed udligne det modsætningsforhold, der er mellem videnskab og håndværk.

INDUSTRI

ndustri

DAMRC er en forkortelse for Danish Advanced Manufacturing and Research Center. Det er et konsortium af danske virksomheder, offentlige myndigheder og forskningsinstitutioner og er dannet i samarbejde med Boeing og det engelske AMRC center i Sheffield.

Stifterne af DAMRC er Boeing, Multicut, Unimerco, VESTAS Nacelles, Danish Aerotech, Terma, Århus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen, CenCec, Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande, Herning Kommune samt Region Midtjylland samt University of Sheffield (AMRC).

DAMRC har sæde i Herning, Midtjylland.

ternes forskningsresultater, og innovationen vil ganske enkelt forsvinde,« pointerer Klaus Bonde Ørskov videre. Optimeringer på op mod 30 procent Ifølge Klaus Bonde Ørskov er det manglende samarbejde mellem videnskab og håndværk årsagen til, at 10 virksomheder og organisationer inden for dansk industri, offentlige myndigheder og forskningsverdenen er gået sammen om at danne organisationen DAMRC. De bidrager med hver deres specifikke viden og ønsker om forbedring af produktionen. Det har blandt andet ledt til et projekt om optimering af fræsning af metalemner, som allerede nu har vist muligheder for en forøget effektivitet på op mod 30 procent. Den nye viden kommer fra forskningsforsøg med måling af vibrationer i forbindelse med metalbearbejdning. »Som udgangspunkt skal man søge om medlemsskab i centeret, men også ikke-medlemmer kan få rådgivning hos os. Hensigten er, at vi kan kanalisere den nyeste viden om produktionsoptimering ud til virksomhederne. Vi samarbejder tæt med vores søsterorganisation, AMRC, der ligger i Sheffield, England. De ved alt om den nyeste forskning inden for metalbearbejdning, og vi har fået tilknyttet to af deres bedste eksperter på området. Det er i tæt parløb med dem, at vi har gennemført fræsningsprojektet,« forklarer Klaus Bonde Ørskov. Boeing støtter centeret økonomisk Det var da også i Sheffield, selve idéen til DAMRC opstod. En ansat ved det midtjy-

ske firma Multicut var på besøg hos AMRC, hvor han blev så begejstret, at han efterfølgende opsøgte det lokale erhvervsråd. Han ville oprette et lignende center i Danmark, hvor man skulle samle og udvikle viden om avanceret teknologi og produktionsmetoder. Med sig havde han et ønske fra flygiganten Boeing om at støtte oprettelsen af et sådan center. Det førte til, at Boeing samt 10 danske virksomheder og instanser indledte samarbejde om DAMRC. Det skete ved underskrivelsen af et MoU (memorandum of understanding) i september 2009. »Erhvervslivet har vist stor interesse for os. Allerede nu er medlemstallet oppe på 14, og vi forventer at optage endnu flere i den nærmeste fremtid,« siger Klaus Bonde Ørskov. Regionskonsulent bakker op om centeret Steen Hoeck Klausen, der er regionskonsulent og ansat ved DS Håndværk og Industri er glad for, at folkene bag DAMRC har taget initiativ til at kigge de danske virksomheder efter i sømmene og hjælpe dem til at optimere produktionen. »Konkurrencen er mere skærpet nu end nogensinde. Vi er i global konkurrence. Fjernøsten kan producere med et lavt lønniveau og god kvalitet – så derfor skal vi gøre det endnu smartere end de andre lande. Kravet er derfor at effektivisere produktionen og hele tiden være bevidste om at levere værdi-tilvækst til kunden,« fastslår han. Steen Hoeck Klausen er overbevist om, at små og mellemstore virksomheder

kan få meget ud af at bruge et center som DAMRC: »Det er ikke længere tilstrækkeligt at have nok i sig selv. Helt friske tal fra Børsen viser, at små virksomheder klarer sig markant dårligere igennem krisen end store. Derfor er det så vigtigt, at de mindre lærer af de større virksomheder og desuden øger vidensnivauet hos sig selv. Alle har til fælles, at man konstant skal tænke i værdi- og produktionsoptimering for fortsat at være konkurrencedygtige. Helt konkret kan de gode eksempler være med til at bane vejen for nye måder at drive virksomhed på.« DAMRC’s visioner Ifølge DAMRC’s daglige leder Klaus Bonde Ørskov forventer centeret at være med til at skaffe mange nye arbejdspladser i de danske produktionsvirksomheder. Det skal realiseres ved at udvikle og opgradere virksomhederne, så de kan bevæge sig ind i andre brancher ved hjælp af deres udvidede kompetenceområder. »For at nå vores mål vil vi både samarbejde med AMRC Sheffield, men vi har også selv uddannet nogle teknikere, der tager rundt til virksomhederne for at implementere de nye metoder. Engang i fremtiden er vores mål at være med til at uddanne ingeniører og erhvervs-phd’er indenfor feltet,« slutter Klaus Bonde Ørskov. LÆS MERE: www.damrc.com

DS-bladet nr. 13 2010 | 13

■ Metalbranchen i Bevægelse arbejder for at få danske metalvirksomheder tilbage på vækstsporet. Men hvordan

får vi sat produktiviteten op i gear, og hvordan får vi fremmet investeringerne i dansk metalfremstilling? Hvordan styrker vi branchens konkurrenceevne, og hvordan fremmer vi beskæftigelsen i en stadig mere intensiv global konkurrence?

■ Metalbranchen i Bevægelse er et tværgående initiativ, der handler om at fremme den danske branches

produktionsog produktivitetsmuligheder. Bag Metalbranchen i Bevægelse står virksomheder og organisationer.

■ Initiativet til Metalbranchen i Bevægelse er taget på baggrund af flere projekter, der har vist, at vi kan opnå

endog meget store fordele ved at investere massivt i den danske metalfremstilling. Det gælder både investeringer generelt i fremadrettet produkt- og produktionsudvikling og i særdeleshed i automatisering og øvrige højteknologiske løsninger.

Kom og bliv inspireret! Hør om konkrete virksomheders cases og deltag i debatten om fremtiden for dansk metal- og maskinindustri. Metalbranchen i Bevægelse holder konference

Onsdag den 3. november 2010 kl. 15.00-19.30 Auditoriet, Grundfos Centret, Grundfos A/S Poul Due Jensens Vej 23, 8850 Bjerringbro

PROGRAM 14.30: Registrering og kaffe 15.00: Velkommen til Metalbranchen i Bevægelse v/ formand Finn Visgaard 15.15: Samspillet mellem Grundfos og danske underleverandører v/ indkøbschef Henrik R. Rasmussen, Grundfos 15.45: Konkret virksomhedseksempel: Sådan gør vi for at fremme virksomhedernes merværdi v/ Peter Lambæk, Lem Beslagfabrik 16.05: Fremstilling, udvikling og vækst v/ viceadministrerende direktør Ole Krog, DI 16.35:

Pause

17.00:

Danmark som produktionsland v/ formand Thorkild E. Jensen, Dansk Metal

17.30: Konkret virksomhedseksempel: Vores veje til styrket produktivitet v/ Carsten Stubkjær Mumm, KP Komponenter 17.50:

Konkret virksomhedseksempel: Sådan indregner vi total cost v/ Michael S. Jensen, LINAK

18.10: Produktion 2025: Fem fremtidsbilleder for danske produktionsvirksomheder v/ professor John Johansen, Aalborg Universitet, Center for Industriel Produktion 18.40: Tak for i dag – den videre proces v/ formand Finn Visgaard 19.00: Networking, sandwich og forfriskninger

Tilmelding på konf@mbib.org senest den 1. november – husk at skrive dit navn, virksomhed og e-mail-adresse, postadresse og telefonnummer. Pris: 150 kr. pr. deltager, som opkræves senere. Vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser. Læs mere om Metalbranchen i Bevægelse på http://www.mbib.org/ (Her kan du også finde vejviser/kort over Grundfos)

14 | DS-bladet nr. 13 2010

3”

80 mm

4”

100 mm

5”

130 mm

6”

150 mm

7”

180 mm

8”

200 mm

10”

250 mm

Multianvendelse med Metalbestos ®

Metalbestos Multi50 med 50 mm isolering er et højteknologisk skorstens-system med multi-funktion. Skorstenen kan anvendes i forbindelse med traditionelle olie- og gaskedler samt pejse og brændeovne. Den nye konstruktion gør det muligt at montere skorstenen med en kondenspakning, således at den samme skorsten også kan anvendes til lavtemperatur- og kondenserende kedler. Til modulerende- eller to-trinsbrændere vil VVS-installatøren kunne vurdere risikoen for kondensdannelse og ændre skorstenen til en vand- og tryktæt skorsten ved montering af kondens-pakning i skorstenens muffeender.

· 50mm t CMS e r le o ratur Højis etempe uden SKAKT d a fl r e tage Lav ov til mon t d n e k God

Metalbestos ® Multi50 ® er udført helt i rustfrit stål... - indvendig og udvendig.

Under Metalbestos -paraplyen finder du bl.a. følgende produkter... ®

Med 25 mm isolering. Anvendes til større kedler (+120kW) samt industrielle anlæg. Dimensioner: 80 - 700 mm

Uisoleret foring i rustfrit stål til eksisterende skorstene og røgkanaler. Dimensioner: 80 - 700 mm

Balanceret aftræk udført i rustfrit stål til oliekedler med lav røggastemperatur. Dimension: 80 /125 mm

Uisoleret røg-rør til fastbrændselsog oliefyrskedler. Dimensioner: 130 - 250 mm

Nordre Løkkebyvej 3 · 5953 Tranekær Telefon: 62 50 11 50 · Telefax: 62 50 20 93 Mail: kierulff@kierulff.dk · Web: www.kierulff.dk

På lager hos din VVS-grossist

Hanne Nisbeth, klyngetovholder på Bornholm.

16 | DS-bladet nr. 13 2010

INDUSTRI

Bornholm – forbillede for klyngesamarbejde De fem virksomheder i Steel Tech Solutions Bornholm har store ambitioner om at blive store på landsplan. Region Hovedstaden på besøg ude i Østersøen.

Af Ole Andersen

DS Region Hovedstaden afholdte regionudvalgsmøde på Bornholm midt i september eller den tid på året, hvor lavtrykkene har det med at stå i kø og sende deres kastevinde ind over bl.a. Østersøen. Helt i tråd med denne sædvanlige vejrudsigt for årstiden kæmpede en gruppe mennesker fra DS Håndværk & Industri, bestyrelsesmedlemmer i Nordsjælland sig til og fra energi- og klippeøen. Indsatsen til søs blev belønnet med række virksomhedsbesøg på Krogh Hansens Maskinværksted i Rønne, Business Center Bornholm med fokus på erhvervsudvikling og navnlig klyngesamarbejde mellem virksomheder, besøg i en vvs-virksomhed og et virksomhedsbesøg hos Brødrene Anker i Hasle, der bl.a. leverede et unikt foredrag om den udbredte brug af bjergvarme på Bornholm. Samme niveau leverede Biokraft i Åkirkeby, om fordele og problemer, i forbindelse med biomasse-anlæg. Netop klyngesamarbejdet på Bornholm har på kaldt sig landsdækkende interesse. Bas selskabet Steel Tech Solutions står fem af øens maskin- og teknikvirksomheder, der har sluttet sig sammen i bestræbelserne på at vinde opgaver rundt om i Danmark De involverede virksomheder forventer, at samarbejdet om tre år vil skabe en omsætning uden for Bornholm på omkring 45 mio. kroner. Bag Steel Tech Solutions står virksomhederne Ole Almeborg, Krogh Hansens

Maskinværksted, Borntek Industri, Maskinfabrikken Trio Nexø og Brødrene Anker Hasle. De har alle givet hinanden håndslag på et åbent og konstruktivt samarbejde, hvilket også er nødvendigt. Ikke mindst fordi de fem virksomheder hver især også er konkurrenter på Bornholm og andre steder. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & Industri, mener, at Bornholms klyngesamarbejde bør være et forbillede for andre i Danmark. »Det viser, at erhvervspolitik og erhvervsrådene kan støtte op om virksomhedernes vækstpotentiale. Men det kræver, at politikerne understøtter virksomheder i deres lokalområder og har fokus på de traditionelle erhverv som dem, der driver væksten. De skal være med til at skabe rammerne for samarbejde mellem virksomheder, skubbe til virksomhedernes ambitioner og bistå med det praktiske og jordnære som f.eks. mødeindkaldelser,« siger Steen Hoeck Klausen: »En lang række kommuner bør lægge vejen forbi Bornholm og høre om virksomhedernes praktiske tilgang til klyngesamarbejdet. Det er ikke så akademisk og kompliceret. Hold det nede på jorden. Det virker.« Bornholm har sit eget Vækstforum – der findes i alt seks i Danmark – og det ledes af erhvervschef Lene Grønning:

»Det betyder, at vi i dag har nogle midler til rådighed til vækst og udvikling i vores virksomheder. Bornholms udfordring er, at vi ligger en lille smule væk fra vores eget land, men kun 37 kilometer fra Sverige. Men vi har en fantastisk beliggenhed med ni nabolande med i alt 85 mio. mennesker. Så vi har alle tiders muligheder for at have rigtigt mange kunder i butikken. Vi har store markeder tættere på end resten af vores eget land.« En stor del af markedsføringen af Bornholm er i dag rettet mod udlandet. Klyngesamarbejdet på Bornholm har Hanne Nisbeth fra Business Center Bornholm som såkaldt klyngetovholder. Klyngesamarbejdet er kun en del af Bornholms ambitioner om at udvikle erhvervslivet på øen, der har stærkt fokus på tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft og ikke mindst udviklingen af Bornholm. »I virkeligheden startede vi med klyngesamarbejde tilbage i 2006 i forsøget på at skabe vækst inden for en række området landbrug, maskiner og teknik, fødevarer, turisme og andre områder,« siger Hanne Nisbeth. Bag arbejdet ligger en række analyser rettet mod de specifikke brancher, og som i dag er grundlaget for Bornholms erhvervsstrategi.

DS-bladet nr. 13 2010 | 17

KORT NYT

Flugt fra fagforeninger Aldrig før har så mange danskere valgt et arbejdsliv uden medlemskab af en akasse og en fagforening, der forhandler overenskomster om løn, barsel og pension. I dag er halvanden million lønmodtagere gennem deres faglige medlemskab med til at sikre vilkårene på arbejdsmarkedet. Men en million er uorganiserede eller medlemmer af »gule« fagforeninger, som ikke forhandler kollektive overenskomster. Det skriver Ugebrevet A4 Udviklingen truer den danske model, konkluderer en omfattende analyse udarbejdet for LO af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet. Professor Jesper Due er en af de tre forskere, der har været med til at udarbejde analysen, og han fastslår, at flere danske lønmodtagere end nogensinde »lukrerer« på de overenskomster, som de traditionelle fagforeninger forhandler sig frem til. Det er især unge mænd i den private servicesektor, som udfordrer den danske aftalemodel. De såkaldte ’gratister’ vender ryggen til de traditionelle fagforeninger, ligesom de heller ikke betaler til a-kassen. I dag er kun godt halvdelen af arbejdsstyrken – helt præcist 54 procent – både medlemmer af en overenskomstbærende fagforening og a-kasse på samme tid, fremgår det af analysen.

18 | DS-bladet nr. 13 2010

Byrderne

Det koster årligt de danske virksomheder 104 millioner kroner at indberette lovpligtig statistik. Det får aldrig en ende, mener administrerende direktør Karin Christiansen fra maskinfabrikken ECM Industries A/S ved Kolding – en af de mange virksomheder, der er godt træt af de mange lovpligtige indberetninger fra Danmarks Statistik. Ifølge ErhvervsBladet lider 60.000 virksomheder i Danmark under, da de hver 14. dag, hver måned, hvert kvartal og årligt skal indberette bunkevis af tal til Danmarks Statistik. En opgørelse viser, at Karin Christiansens firma med omkring 100 ansatte årligt bruger op mod 100 timer om året på at indberette oplysninger. Med en timeløn på 400 kroner bliver det en lønbyrde på omkring 40.000 kroner om året, som firmaet overhovedet ingen gavn har af. »Tager man fraværsstatistikken, som vi skal aflevere hver 14. dag, er det rent idioti, at vi skal opdele medarbejdernes fravær i utallige kategorier, som vi ikke en gang selv har kendskab til. Jeg har svært ved at se meningen med det,« siger hun. De små og mellemstore virksomheders organisationer kender alt for godt til problemstillingen. Ofte henvender virksomheder sig til dem med nødråbet om, hvorvidt de ikke kan slippe for indberetningerne. Men det kan de ikke, da loven om Danmarks Statistik ganske enkelt foreskriver, at de skal aflevere tallene. Hvis ikke de gør det, ender det i sidste ende med dagbøder fra politiet. Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, er parat til via Håndværksrådet at tage byrdediskussionen op med fornyet kraft: »Det er tvingende nødvendigt, at regeringen tager hårdere fat om problemet med de administrative byrder i de små og mellemstore virksomheder. Vores medlemsvirksomheder er grundstammen i dansk erhvervsliv, de har brug for opbakning og medvind – ikke belastende administration og benspænd,« siger han.

KORT NYT

Arbejdsløse metalarbejdere Hver gang landets tekniske skoler sender fem nye metalarbejdere ud af døren med et svendebrev, kan en af dem forvente at være uden job et år efter. Det viser tal fra Dansk Metal. »Situationen ser ulykkelig ud for vores nyuddannede. Arbejdsløsheden bliver ved med at ligge omkring 20 procent for dem, selv om den generelt er faldende for metalfaget,« siger Allan Lyngsø Madsen, leder af Dansk Metals arbejdsmarkedsafdeling, til Politiken. Ifølge undersøgelsen har Region Hovedstaden den højeste arbejdsløshed for nyudlærte metalarbejdere på 22,7 procent, mens Midt- og Nordjyllands Regioner ligger bedst med 14,6 procent. Dansk Metal foreslår, at man gør mere brug af opkvalificering i stedet for at sende de unge i virksomhedspraktik eller se dem sive over i ufaglærte job i industrien. »Vi bliver nødt til at tage de nyudlærte i hånden. Ellers ryger de på gulvet for os, og det er spild af kvalificeret arbejdskraft, at faglærte skal arbejde ufaglært eller gå uden job,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Firmaer dropper fastnettelefon De danske virksomheder vil være mobile og forventer i stigende grad at sige farvel til fastnettelefonen for i stedet for at satse alene på mobile løsninger. Det er konklusionen i en analyse fra teleselskabet Telenor. Ifølge undersøgelsen, som analysevirksomheden Userneeds har foretaget for teleselskabet Telenor blandt 558 ledere i danske virksomheder, svarer hver anden, at de er helt eller delvist enige i, at størstedelen af danske virksomheder om tre år har skrottet fastnettelefonerne, oplyser Telenor. Samme tendens oplever teleanalytiker og direktør i Netplan, Torben Rune, i rådgivningen af danske virksomheder. »Virksomhederne tager i stigende grad tager afsæt i mobiltelefonen, og de muligheder den giver, og så bygger de øvrige it- og teleløsninger op om dette. Og jeg tror faktisk, at der går mindre end tre år, før størstedelen af danske virksomheder enten er gået over til rent mobile løsninger eller primært mobile løsninger,« vurderer Torben Rune ifølge en pressemeddelelse fra Telenor.

r Fabrik fyrer 60 og flytte produktion tilafsukeddigelar 60nmeddarebejt dere

rsens Nissens Kølerfabrik i Ho iver Horktionen til Slovak iet, skr og flytter en del af produ sens Folkeblad. t om, at Horsens er blevet varsle De 440 medarbejdere i ktiofun e ott et fra nytår. Heraf er 60 ansatte vil miste arbejd . nærer, resten timelønnede et kriaf produktionen er ikke del den af en ing ytn »Udfl tninfly Ud bedre end i flere år. setegn. Tværtimod går det Horen re væ sens er på vej fra af gen er et udtryk for, at Nis base d me ed re en global virksomh sens-virksom hed til at væ r til øje tilf og ndirektør Alan Nissen i Horsens,« siger koncer re. fle e ikke er planer om at fyr den østjyske avis, at der

DS-bladet nr. 13 2010 | 19

VVS

Vvs-virksomhed får penge til udvikling af energiløsninger Af Knud Erik Hilding-Hamann Teknologiske institut

SILOER TILBEHØR FLEXSNEGLE CELLESLUSER

Orla Hansen A/S Smedesvinget 15 DK-6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33 Fax 97 37 15 74 orlahansen.dk

20 | DS-bladet nr. 13 2010

I Voel i Midtjylland har Silkeborg VVS Teknik ApS (SVT) etableret en veludrustet udstilling af bæredygtige energi og varmeløsninger (Pillefyr, jord og solvarme, snart vindenergi og ikke mindst kombinationer af disse). Virksomhedens hjemmeside fortæller vidt og bredt om teknologiernes formåen, forskellige andre markedsføringstiltag er forsøgt, men SVT har ikke oplevet den store efterspørgsel efter bæredygtige løsninger. Via regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & Industri, blev Jens Mogensen, ejer af Silkeborg VVS Teknik, opmærksom på videnkupon-ordningen. I samarbejde med Teknologisk Institut ansøgte Jens Mogensen om en videnkupon og fik godkendt 100.000 kr. i konsulentstøtte over ca. 9-10 måneder mod en egenfinansiering på 150.000 kr. i egne timer og udlæg. Sammen med konsulenten fra Teknologisk Institut, Knud Erik Hilding-Hamann har SVT lagt en plan som går ud på at: • Lære den eksisterende kundebase på ca. 2200 kunder bedre at kende med henblik på at kunne identificere relevante behov for bæredygtige løsninger • Identificere nye mulige kunder med henblik på at kunne formidle bæredygtige løsninger til dem. • Beskrive og formidle de gevinster der følger med SVT’s bæredygtige løsninger baseret på faktiske kundeløsninger. Det gik hurtigt op for Jens Mogensen, at den eksisterende kundebase kan være en guldgrube. Det handler om at behandle kunderne ordentligt, så de kommer igen,

og så handler det om at kende deres behov og kunne opdele dem i forhold til hvilke ydelser de efterspørger. Men det kræver at disse oplysninger bliver registreret for hver af kunderne og gøres søgbar i systemerne. SVT har også bedt konsulenten om at interviewe specielt kritiske kunder, så virksomheden kan lære, hvilke områder den kan forbedre sig på. I udvælgelsen af mulige nye kundeemner tages udgangspunkt i de emner, som kan have en speciel interesse i bæredygtige løsninger. Det er for eksempel ingeniører og arkitekter med fokus på området og byggeselskaber, der søger alternative energi- og varmeløsninger. I sidste ende er det naturligvis væsentligt for kunder, at de opnår målbare gevinster ved de alternative løsninger. For mange leverandører og installatører kan det være svært at dokumentere disse gevinster, men Jens har en række kunder, som har købt løsninger, der viser særdeles positive resultater og er villig til at dele ud af deres erfaringer. Sammen med konsulenten, er SVT i færd med at beskrive disse erfaringer og dokumentere de gevinster og besparelser, som kunderne opnår. En af disse kunder er et husbyggeri i Hinnerup, hvor SVT har installeret jord, solvarme og ventilationsanlæg, centralstøvsuger, opsamling af regnvand og varme i væggene på badeværelserne. Videnkuponforløbet er kun lige igangsat og denne artikel vil blive fulgt op af endnu en artikel mod slutningen af forløbet.

VVS

Få støtte til produktudvikling og strategi-arbejde Ny Videnkupon er et tilbud til små og mellemstore virksomheder uden eller med begrænsede erfaringer fra samarbejde med videninstitutioner. Virksomheder kan få op til 100.000 kr. i tilskud til køb af rådgivning/sparring hos et GTS institut – Teknologisk, Force, Deltag m.fl. Midlerne skal benyttes til aktiviteter, der omhandler: • Produktudvikling og kvalitetsforbedring • Hjemføring og implementering af nye teknologier • Udvikling af markedsføringsstrategier og opdyrkning af nye markeder • Strategiudvikling, strategisk ledelse og medarbejderudvikling

• Optimering af produktionsprocesser, arbejdsgange og organisationsudvikling • Løsning af tekniske problemer • Nye innovationsformer Mandag den 1. november 2010 åbner Rådet for Teknologi og Innovation igen for, at små og mellemstore virksomheder kan ansøge om støtte til Videnkupon-projekter. En lang række af DS Håndværk & Industri’s medlemsvirksomheder har gode erfaringer med ordningen. Det er let at ansøge, og vi hjælper gerne virksomhederne med at komme i gang.

Kontakt regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & Industri på tlf. 66 17 33 33 eller email: skl@ds-net.dk

DS-bladet nr. 13 2010 | 21

UDDANNELSE

Ansæt en produktionsteknolog Uddannelses- og udviklingsordningen mellem Teknisk Landsforbund og DS Håndværk & Industri har søsat et projekt, der gerne skulle få nogle af vores medlemsvirksomheder til at tage de studerende produktionsteknologer og vvs-installatører i en 10 ugers praktik.

Af Lars Knudsen Uddannelseskonsulent DS Håndværk & Industri

Derfor … De studerende på Produktionsteknolog og VVS-Installatør-uddannelsen skal som afslutning på deres uddannelse i et praktik forløb, inden de påbegynder det afsluttende projekt. De virksomheder, der vælger at modtage en studerende i praktik bidrager til, at den vigtige dialog mellem virksomhed og uddannelsesinstitution bliver tættere. 22 | DS-bladet nr. 13 2010

En uddannelse som produktionsteknolog giver mulighed for at arbejde såvel nationalt som internationalt med rådgivning og løsning af konstruktions- og produktionsopgaver i såvel store som små industrivirksomheder. Endvidere giver uddannelsen baggrund for at varetage problemløsning i et bredt perspektiv og i samarbejde med personer med forskellig sproglig og uddannelsesmæssig baggrund. Produktionsteknologen er uddannet til at indgå i samarbejde med forskellige faggrupper i hele tilvirkningsprocessen med produktdesign, produktudvikling, maskinkonstruktion, produktion, driftsplanlægning, indkøb og salg. Produktionsteknologen er god til at samarbejde og kan forklare sine ideer, så andre kan arbejde videre med dem. Den dygtige produktionsteknolog har flair for teknik og praktiske løsninger – og er samtidig en inspirerende leder og koordinator, der trives med at have daglig kontakt med en masse forskellige mennesker. Produktionsteknologen finder typisk produktionsteknologer i virksomheder, hvor de bestrider stillinger indenfor konstruktion,

produktudvikling, teknisk salg og indkøb, produktionsstyring, planlægning og ledelse. Arbejdsområderne er mange. Produktionsteknologen med speciale i produktionsog procesoptimering kan arbejde som den driftsansvarlige mellemleder, der har flair for både tekniske og praktiske løsninger på driftsproblemer. Hvis specialet er produktudvikling, kan produktionsteknologen arbejde som maskinkonstruktør eller produktudvikler inden for både træ-, plast-, jern- og metalindustrien. Inden for specialet teknisk salg og indkøb kan arbejdet bestå af teknisk og økonomisk vejledning, styring af forsyningskæden og markedsvurderinger. Uddannelsen forbereder de studerende til at gå ind i mellemlederfunktioner på virksomhederne. Den er fremtidsorienteret med gode jobmuligheder, også hvis du planlægger en international karriere.

Gennem praktikanter modtager virksomhederne de nyeste impulser, og de har samtidig også mulighed for at præge de studerendes interesser og forståelse for erhvervslivets konkrete udfordringer. De studerende mærker under praktikforløbet erhvervslivets daglige rytme og arbejdsopgaver på egen krop. Ofte finder de ud af, at de kan meget mere end de tror.

Praktikken skal gøre de nye studerende endnu bedre. Praktikperioden er også en rigtig god mulighed for at se en kommende medarbejdere lidt an. Et praktiksamarbejde kan være en god indgangsvinkel for fremtidig rekruttering. Ved et samarbejde, så har virksomheden gode muligheder for at præsentere virksomheden for praktikanten og dennes netværk.

Uddannelses- og udviklingsordningen får lavet en folder med information om uddannelserne og praktikken. I folderen vil alle de studerende der søger praktik optræde i form af et »visitkort« med billede.

Info om VVS-installatøren VVS-installatøren har ansvaret for, at installationer og anlæg fungerer og opfylder alle krav. Installatøren arbejder meget ofte sammen med andre inden for byggeri, industriel produktion og forsyning. Mange VVS-installatører vælger også at etablere egen virksomhed. Den studerende lærer selvstændigt at kunne projektere, installere og varetage driften af systemer inden for kedelcentraler, varme- og ventilationsanlæg, vand- og afløbsinstallationer samt gassystemer. Den uddannede skal kunne opnå viden om tekniske, organisatoriske, økonomiske og miljømæssige forhold med metodiske overvejelser i forbindelse med projektering, dimensionering, installation og drift af ovennævnte installationer. Den uddannede skal kunne vurdere og anvende tidssvarende teknologier og me-

toder og kunne tilegne sig ny viden inden for området samt tilgrænsende områder. VVS-installatøren vil arbejde med tekniske discipliner på mange områder, arbejde sammen med kolleger i teams hvor samarbejdet styrker kreativiteten i forbindelse med projekteringen. VVSinstallatøren kommer også til at anvende forskellige metoder til at planlægge og styre projekter fra den gode idé til det færdige projekt. VVS-installatøren kan dimensionere og beregne samt konstruere og tegne den nødvendige tekniske dokumentation for vvs-projekter. Efter den fulde uddannelse til GVSmester er du kvalificeret til selvstændigt at projektere, installere samt varetage driften af systemer inden for gas og VVS. VVS-installatøren kan integrere viden om tekniske, organisatoriske,

økonomiske, miljømæssige, kvalitetsstyrings- og metodiske forhold i forbindelse med projektering, dimensionering, installation og drift af systemer inden for gas og VVS. VVS-installatøren kan anvende tidssvarende teknologier og metoder, og har metoder til at tilegne vedkommende ny viden i relation til området. Endelig bliver VVS-installatøren i stand til at indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre, herunder myndigheder. VVS-Installatøren kan både arbejde i installatørvirksomheder, hos producenter af installationstekniske komponenter, hos VVS grossister og rådgivende ingeniørfirmaer eller som selvstændige.

DS-bladet nr. 13 2010 | 23

Region Sjælland

Videndag om

RUSTFRIT STÅL Kom til en spændende dag og få den nyeste viden, der kan styrke kvalitet, konkurrenceevne og innovation i din virksomhed. Se alle relevante oplysninger om arrangementet her: www.staalcentrum. dk/Kalender/rustfrit_ staal_28._oktober_10

DS Håndværk & Industri inviterer i samarbejde med Stålcentrum, Damstahl, Migatronic, Preben Z og EUC Sjælland til inspirationsmøde torsdag den 28. oktober, kl. 8.30-15.00 EUC Sjælland, Boholtevej 95, 4600 Køge PROGRAM Rustfri ståltyper og korrosion af rustfrit stål Claus Qvist Jessen, kemiingeniør, ph.d, Damstahl a/s. Svejsning af rustfrit stål Torben Henriksen, product manager, Migatronic A/S.

Spørgsmål kan rettes til: Stålcentrum, Jon J. Kold jon.kold@staalcentrum.dk tlf. 8870 7515

Slibning og overfladefinish af rustfrit stål Jesper Nielsen, Preben Z Jensen A/S.

DS Håndværk & Industri Steen Hoeck Klausen skl@ds-net.dk

Uddannelse er nøglen til fremtiden... Michael Elbo, teamleder, EUC Sjælland

Bearbejdning og overfladebehandling Claus Qvist Jessen, kemiingeniør, ph.d, Damstahl a/s.

Hygiejnisk design hvad er det? Jon J. Kold, Stålcentrum. Tilmelding på www.staalcentrum.dk – hurtigst muligt.

VARMFORZINKNING

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

e d a l f Over

Maling med mobilanlæg tilbydes 24 | DS-bladet nr. 13 2010

www

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse. Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

DENNE VAREVOGN ER ORANGE

Se din nye varevogns energimærkning på kørgrønt.dk Hvis du er på udkig efter en ny varevogn, så kan det godt betale sig at holde øje med energiklasserne. Kører du f.eks. 25.000 km om året i en varevogn i energiklasse G og skifter til en ny varevogn i energiklasse E, så vil du på fem år spare 30.000 kr. alene i udgifter til brændstof. På den måde kan du gøre noget godt – både for miljøet og din pengepung.

Alt andet er helt sort

ENERGI

DS-pris til solvarme-virksomhed SolarVenti producerer solvarmeanlæg og har i dag et verdensomspændende patent på luftsolvarme-system i mere end 40 lande verden over.

Virksomheden Solarventi A/S i Thorsø, der siden 1981 har udviklet, markedsført og installeret solvarmeprodukter, har fået DS Miljø- og Energipris 2010. Prisen blev uddelt på den såkaldte Energipolitiske Åbningsdebat på Christiansborg den 6. oktober. I 2001 påbegyndte virksomheden en systematisk udvikling og afprøvning af So-

larVenti produkter. Virksomheden satte sig det mål, at de ville producere og sælge en idé de havde til en effektiv luft-solfanger, der udelukkende skulle drives af solen uden tilslutning til el-net. Gennem produktudvikling har SolarVenti opnået optimal ydelse og minimal vedligeholdelse på panelerne. SolarVenti luftsolfangerkonstruktionen er i dag pa-

Energi- og klimaminister Lykke Friis, næstformand i DS Håndværk & Industri Henning Nielsen og prismodtager Hans Jørgen Christensen, SolarV enti. 26 | DS-bladet nr. 13 2010

ENERGI

tenteret i bl.a. Kina, Japan, Australien og USA – foruden Europa. I 2006 blev SolarVenti A/S udnævnt som http://solarventi.dk/firmaet/gazelle. htm gazellevirksomhed, og den er i dag næsten udelukkende beskæftiger sig med at sælge, montere og forbedre det patenterede luftsolfanger-system SolarVenti og SolarVentiAW. Systemet eksporteres til 24 lande verden over. Det blev først og fremmest hos kunder med sommer- og fritidshuse SolarVenti slog an. Her er brugen af SolarVenti meget oplagt, fordi det typiske behov for sommerhusejeren er at holde bygningsværk og interiør fugtfrit uden for sæsonen sammen med behovet for at komme til et tørt og velduftende indeklima, når sæsonen starter. Samtidig giver luftsolfangeren huset et gratis varmetilskud.

Globalt patent SolarVenti producerer solvarmeanlæg og har i dag et verdensomspændende patent på luftsolvarme-system i mere end 40 lande verden over. SolaVenti har modtaget projekt støtte fra EnergiTEKmidt som bl.a. Region Midtjylland står bag. Projektet skal bl.a. sikre virksomhedens fortsatte udvikling på helt nye markeder. Virksomheden finder stadig nye kundesegmenter, bl.a. montering i forbindelse med garager, helårshuse, lagerbygninger, skibe, campingvogne og containerbygninger m.m. Virksomheden, der har hjemsted i Thorsø, beskæftiger ca. 20 medarbejdere, en blanding af højtuddannede og ufaglærte. Som et bevidst valg har direktør Hans Jørgen Christensen gennem en årrække

ansat handicappede, ordblinde og ældremedarbejdere. »Jeg håber, at SolarVenti fortsat vil få den succes, du og dine medarbejdere fortjener. Og jeg håber, at denne pris vil inspirere jer til at fortsætte arbejdet med at skabe innovative produkter til gavn for både dansk erhvervsliv og vores fælles miljø,« sagde næstformand i DS Håndværk & Industri, Henning Nielsen, da han overrakte prisen til Hans Jørgen Christensen. Det skete sammen med energi- og klimaminister Lykke Friis (V). Læs mere på www.solarventi.dk

Kæmpe energipotentiale i små virksomheder De små og mellemstore virksomheder i Danmark er stærkt involveret i energi- og miljøudvikling. Og der er et stort potentiale for mere, fastslog Henning Nielsen, næstformand i DS Håndværk & Industri, i sit indlæg under den energipolitiske åbningsdebat i Fællessalen på Christiansborg. »De mindre virksomheder er helt enkelt optaget af at finde gode økonomiske løsninger for deres kunder. Og de ser de tekniske problemstillinger i den forbindelse som spændende udfordringer. Disse virksomheder lever og arbejder i den virkelige verden, hvor noget virker, og resten bare venter på at blive løst. Og løsninger finder de jo. Ofte tekniske genialiteter. Det er isoleret godt for virksomheden og kunden, men alt for ofte ikke godt nok for Danmark,« understregede Henning Nielsen:

»Den gode idé i den lille virksomhed viser sig gang på gang at være rigtig. Og nogle gange kan virksomhederne heldigvis selv løfte en kommercialisering, eller de bliver opkøbt af større virksomheder, der har ressourcerne til at videreføre ideen,« sagde Henning Nielsen. Men han beklagede, at de gode løsninger og potentialerne alt for ofte ikke kommer videre. Derved går en masse god innovation og forretningspotentiale tabt. »Problemet er, at disse løsninger kun i meget begrænset omfang kommer bredere ud i nationalt eller internationalt perspektiv og får tilført den input via forskningen, som gør, at der reelt bliver tale om kommercielle succeser. Vi skal sikre, at udviklingen i virksomhederne styrkes og omsættes til vækst. Vi skal skabe sammenhæng mellem forskning og praktik.«

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

DS-bladet nr. 13 2010 | 27

grad ejer ultat. e redu ucere

sbrant.kr. for

mært e større

VVS

Finanskrisen fik installatører til at se rødt Den bratte opbremsning i byggeriet ramte VVS- og el installatørerne hårdt, næsten hver tredje virksomhed fik underskud i 2009. Især de små installatører har haft det svært. De virksomheder, som hurtigt har tilpasset deres virksomhed til et lavere aktivitetsniveau, har klaret sig bedst.

Indtjening

Vi har analyseret udviklingen i branchens indtjening med udgangspunkt i primært resultat, som er resultat før finansielle poster. Herved korrigeres der delvist for den givne kapitalstruktur i de enkelte virksomheder. Ved at anvende primært resultat kan den nystartede virksom hed sammenlignes med den velkonsoliderede virksom Primært resultat hed.

El- og VVS-installatørerne lever af, at få vand og elektrisk strøm til at løbe i den rigtige retning – men mens installatørerne er gode til at styre el og vand, kniber det noget mere med at styre pengestrømmen i virksomhederne. 2009 blev et historisk dårligt år for de danske VVS- og elinstallatører. Næsten en tredjedel af branchen kom ud af kriseåret med underskud. Det viser en brancheundersøgelse fra Deloitte baseret på regnskabstal for mere end 1.600 virksomheder. Branchens største virksomheder klarede sig bedst. Blandt virksomheder med over 40 ansatte var det kun hver sjette, som havde underskud i 2009. »I en voldsom krise er det afgørende, at man formår at reducere sine omkostninNøgletallene vil dog være påvirket af, i hvor stor grad ger. Det kræver god økonomistyring og bygninger og biler lejes eller ejes. Såfremt man lejer aktiver vil hele lejeudgiften reducere primært resultat. Såfremt man ejer aktiver vil alene afskrivningerne redu cere primært resultat, mens renterne ikke vil reducere primært resultat.

pr. ansat (t.kr.) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2005 Primært resultat

2006

2007 Primært resultat, el

2008

2009 Primært resultat, vvs

Det gennemsnitlige resultat pr. ansat i 2009 er faldet drastisk i forhold til 2008. For den samlede installationsbranche udgør det gennemsnitlige resultat pr. ansat 36 t.kr., mens det for vvs-virksomheder udgør 40 t.kr. og 31 t.kr. for el-virksomheder.

28 | DS-bladet nr. 13 2010

Den globale afmatning i økonomien, der indtraf i 2008, satte for alvor sine spor på regnskabstallene i installa tionsbranchen i 2009, hvilket bl.a. blev synligt ved en kraftig stigning i arbejdsløshedstallene i 1. halvår af

t.kr. pr. ansat for elbranchen. Forskellen kan primært henføres til forskelle i produktmix, hvor materiale andelen hos vvsvirksomheder gennemsnitligt er større end materialeandelen hos elvirksomheder samtidig

rapportering. Det er positivt at se, at især branchens store virksomheder har haft den nødvendige økonomistyring og rapportering og derfor har været i stand til at reagere hurtigere. Til gengæld er det vigtigt, at de mindre virksomheder forbedrer deres økonomistyring fremadrettet,« siger partner Bo Odgaard fra Deloitte. Installationsbranchen har haft en samlet omsætningsnedgang på 15 procent, men medarbejderstaben er ikke reduceret tilsvarende. Omsætningen per medarbejder er faldet med otte procent, hvilket sammen med den meget pressede markedssituation er en af de afgørende forklaringer på det dårlige år »Intern styring og optimering er vejen frem. De ikke-fakturerbare timer er én af de største faste omkostninger. Her er der et oplagt forbedringspotentiale. Samtidig savner en del af virksomhederne indsigt i hvor, deres indtjening skabes. Hvis man ved hvilke opgavetyper, som giver den bedste indtjening – og hvilke der ikke gør – så har man en rettesnor for, hvilke opgaverresultat man skal løbe langt for at få,« siger Primært Bo Odgaard. pr. ansat (t.kr.) Som tommelfingerregel skal en virksomhed give et afkast på 10 procent af den investerede kapital for at virksomhedsejeren får betaling for risikoen ved sin investering. I 2009 havde mere end halvdelen af installatørerne imidlertid et lavere afkast. »Det er skræmmende at over halvdelen havde et utilfredsstillende afkast. For næsten hver femte virksomhed har man både et utilfredsstillende afkast og en lav soliditet. Disse virksomheder kan meget nemt ende i en ren overlevelseskamp. Derfor bør de gå i gang med at vende hver sten i virksomheden, så de kan skære underskudsgivende aktiviteter væk og få tilpasset organisationen,« siger Bo Odgaard.

VVS

Primært resultat pr. ansat for vvs (t.kr.)

100 (t.kr.)

100 90 80

Bo Odgaard, Deloitte. 2005

0 2005 Virksomheder med 1-4 ansatte

2006 Virksomheder med 5-10 ansatte

2007 Virksomheder med 11-20 ansatte

2008 Virksomheder med 21-40 ansatte

Virksomheder med 41-100 ansatte

2009 Virksomheder med > 100 ansatte

Vvs-virksomheder med mindre end 20 ansatte har været hårdest ramt af nedgangen i aktivitetsniveauet, og forskellen i indtjeningsniveauet er formindsket i 2009.

Det fremgår af ovenstående graf, at vvsvirksomheder med mindre end 20 ansatte har haft den største til Økonomikonsulent Ole pr.Simmelholt, bagegang i det primære resultat ansat i 2009. DeDS mindre virksomheder klarede sig klart ibedst i 2008, Håndværk & Industri, siger en kommenmens indtjeningen i 2009 er på niveau med de store tar til vvs-analysen, at han ikke tror, at en virksomheder. I gruppen med mere end 100 ansatte større stikprøve vil ændre trenden ret metrækker de helt store virksomheder gruppen ned. Uden get de helt store virksomheder ville gruppen med mere end 100»Men ansatte noget, have en indtjening på niveau de øvrige der virkelig er med afgørende grupper. for resultatet er, at 1.831 af vvs-virksom-

hederne kun har maksimalt fire ansatte.

Virksomheder med 1-4 ansatte

For virksomheder med 14 ansatte er der alene med Detregnskabstal vil sige, for at 2009 én afskediget taget og 2008. Det medarbejder fremgår oven betyder, at arbejdskraften reduceres for, at denne gruppe har det laveste primære resultat med pr. ansat t.kr. pr. ansat) modderfor det højeste resultat pr. 25 (30 procent. Der vil være et alvorligt ansat i 2008 (86 t.kr.). Denne gruppe er alene medtaget problem, hvis omsætningen falder med 10i denne graf.

15 procent, som den har gjort. Man afskediger ikke af frygt for, at man ikke ser medarbejderen igen, og desuden har byggebranchen altid været fuld af fluktuationer. Man håber det bedste, og beholder fol-

2006

Virksomheder med 5-10 ansatte

2007 Virksomheder med 11-20 ansatte

Vvs-virksomheder med mindre end 20 ansatte har været hårdest ramt af nedg len i indtjeningsniveauet er formindsket i 2009.

Det fremgår af ovenstående graf, at vvsvirksomheder For virksomheder med mindre end 20 ansatte har haft den største til taget regnskabsta bagegang i det primære resultat pr. ansat i 2009. De for, at denne grup mindre virksomheder klarede sig klart bedst i 2008, ansat (30 t.kr. pr. kene,« siger Ole Simmelholt. mens indtjeningen i 2009 er på niveau med de store ansat i 2008 (86 virksomheder. I gruppen at medtallene mere end 100 ansatte i denne graf. Han tilføjer, i analysen skal trækker de helt store virksomheder gruppen ned. Uden det ses i sammenhæng med, at alene inden de helt store virksomheder ville gruppen med mere end foransatte de sidste 10indtjening år er 847 startet et per100 have en på niveau med med de øvrige grupper. sonligt firma inden for vvs. Det betyder,

at der er mange unge firmaer, som måske ikke har så meget at stå i mod med i deres første virkelige krise.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet

Analyse af installationsbranchen

Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Virksomhed med 21-40 ansatte

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

DS-bladet nr. 13 2010 | 29

INDB@KKEN ROOL Maskinfabrik køber op i Indien – og skifter navn

I 2003 startede ROOL Maskinfabrik, EC Maskinfabrik A/S og LSJ Sourcing & Consulting et fælles selskab med det formål at drive en maskinfabrik i Indien. Fabrikken blev åbnet i 2004 med et produktionsareal på 1800 m2 og en administration på 400m2. Efter en lidt vanskelig start har fabrikken Danish Steel Cluster Pvt. Ltd., Bangalore, udviklet sig meget positivt, og er i år blevet udvidet med yderligere 500 kvadratmeter. Kundeporteføljen spænder bredt, lige fra inventarbranchen til vindmølleindustrien, og senest er også jernbanesektoren kommet med på listen over kunder. I 2007 købte ROOL Maskinfabrik og LSJ Sourcing & Consulting EC Maskinfabriks andel af fabrikken, og i september i år har John Roth (ROOL Maskinfabrik) købt LSJs andel af den indiske fabrik. Dermed står ROOL som eneejer af fabrikken. »Jeg har store forventninger til udviklingen i vores indiske selskab og ser store muligheder for ROOL international. Vores fabrikker i Indien og Kina styrker vores konkurrenceevne, især fordi den kvalitet, som vi kan levere fra Indien og Kina, er fuldt på højde med den kvalitet, som vi leverer fra vores danske fabrik. Det vil helt sikkert have en positiv effekt for ROOL – og ikke mindst for vores kunder,« siger direktør John Roth. ROOL Maskinfabrik har i september skiftet navn og selskabsform til ROOL DENMARK AS. Samtidig har man samlet alle selskaberne under det fælles navn ROOL GROUP. Navneskiftet sker med baggrund i det øgede fokus på det internationale marked.

Varmt arbejde – En brandrisiko i hverdagen!

Der er hvert år ca. 1.000 brande eller tilløb til brande, hvor brandårsagen er varmt arbejde. 50-100 af disse brande udvikler sig til storbrande, hvor der sker alvorlige skader på bygninger og inventar. Varmt arbejde er en betegnelse for arbejdsprocesser, hvor der arbejdes med varmeudviklende værktøj, eller hvor der arbejdes med eller frembringes flammer, gnister og brandfarlig opvarmning. Varmt arbejde er tagdækning, svejsning, skæring, lodning, tørring, opvarmning og ukrudtsafbrænding. Varmt arbejde kan forekomme i andre processer, hvorfor den førnævnte opremsning ikke er udtømmende. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) står bag vejledninger i forbindelse med udførelse af varmt arbejde. DBI har netop revideret vejledningerne på området, som blandt andet beskriver brandrisici og sikkerhedsforholds- reglerne nærmere. Vejledningerne er opdelt i 3 dele. Brandtekniske Vejledninger Entreprenører og arbejdsledere mfl. har, ifølge arbejdsmiljølovgivningen, pligt til at instruere egne håndværkere om brandrisikoforhold og sikring mod brands opståen og udvikling. Tilsidesættelse af vejledningernes retningslinier kan medføre erstatningsansvar og forøget selvrisiko. Ønskes nærmere information vedrørende varmt arbejde, kan vejledningerne rekvireres hos DBI.

Køb ind sammen med andre virksomheder og få rabat Mængderabat er nemmere at få hvis man køber stort ind, men det kan være svært at gøre, hvis man er en lille virksomhed. Af Katja Petersen Håndværksrådet

Køb 3 betal for 2. Mange steder kan det bedst svare sig at købe stort ind. Derfor går små og mellemstore virksomheder ofte glip af de gode rabatter. Det er ikke fair. Derfor tilbyder Håndværksrådet sine medlemmer at stå sammen i flok og hente gode rabatter hjem ved hjælp af internetportalen Rabatportalen, som du kan læse om på www.hvr.dk/medlem. På den måde er det 20.000 virksomheder, der forhandler, og ikke blot en enkelt – det giver gode rabatter! Din brancheorganisation er medlem af Håndværksrådet for primært at få mest mulig politisk indflydelse ved

30 | DS-bladet nr. 13 2010

at stå sammen med andre brancher. Men det kan også betale sig at stå sammen i andre sammenhænge – nemlig når der skal købes ind. Som medlem af din brancheorganisation er du også medlem af Håndværksrådet. Det betyder, at du får helt gratis adgang til Rabatportalen – så hvorfor ikke bare benytte sig af den? Rabatportalen har i øjeblikket 55 leverandører fx telefon, benzin/diesel, lønsystemer, kontorartikler, fitness, rejser og hoteller, gaver, transport og sikkerhed – og der kommer løbende nye til. »Vi arbejder på at skabe store fordele indenfor alle relevante områder, så virksomhederne blot skal koncentrere sig om at udføre deres håndværk,« siger Michael Petersen, direktør i Rabatportalen, og understreger, at det er både let og gratis at bruge rabatportalen. Rabatportalen har eksisteret i et års tid, og i første omgang har fokus væ-

ret på at skaffe en masse gode tilbud til virksomhederne. Men i fremtiden vil de ansatte i virksomhederne også få gavn af en lang række rabatter. »Det sker i lille skala allerede i dag med billige rejser og vin, men det er virksomhedernes budgetter, der kommer i første række«, fortæller Michael Petersen. I disse tider betyder hver en krone i udgift noget, så kig forbi Rabatportalen og se, om der ikke er et eller andet sted, hvor du og din virksomhed kan spare. Hvis du ikke længere har det invitationsbrev, som tidligere er blevet sendt ud til de virksomheder, der kan bruge Rabatportalen, så kontant Lisette Møller i Håndværksrådet på tlf. 33 93 20 00. Du kan også læse mere om Rabatportalen ved at gå ind på www.hvr.dk/ medlem.

”

Siden sidst …

Garanti for bank-indeståender løber ud

Første oktober udløb Bankpakke 1 og dermed garantien for indeståender i alle danske banker undtagen Eik Bank og Eik Banki. De seneste to år har indeståender være 100 pct. dækket, men fra første oktober dækker staten kun indeståender op til 750.000 kr. i tilfælde af, at en bank går konkurs. Det betyder, at det kan være en fordel at holde sig orienteret omkring sin banks sundhedstilstand, men det kan være en særdeles kompliceret affære. Derfor kan en anden løsning være, at virksomheder er meget opmærksomme på, om de fx i kortere perioder har store indeståender i deres bank. Hvis man lejlighedsvis har mere end 750.000 kr. på sin konto, kan det vær en god ide at have engagement med to banker og fordele sit indestående, så det aldrig overstiger 750.000 kr., i den enkelte bank. Det ville jo være ærgerligt om ens bank måtte dreje nøglen om lige som der kom betaling ind fra et stort arbejde og beløbet på kontoen derfor var oppe over de 750.000 kr. Før finanskrisen dækkede statens garanti indskud op til 350.000 kr. Kunderne i Eik Banki og Eik Bank Danmark kan ifølge økonomi- og erhvervsministeriet være helt trygge. Den ubegrænsede statsgaranti, der dækker indskydernes og andre simple kreditorers krav, gælder fortsat og indeståender er derfor sikret 100 procent, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Strategisk samarbejde åbner flere døre Migatronic-koncernen og Lemvigh-Müller A/S indleder et strategisk samarbejde for at styrke markedspositionen inden for svejsebranchen. Migatronic-koncernen med hovedsæde i Fjerritslev er markedsledende inden for svejsemaskiner og svejseautomatisering og er en af markedets stærkeste producenter af svejsemaskiner og robotbaserede svejseløsninger. Lemvigh-Müller med hovedsæde i Herlev er Danmarks største stål- og teknikgrossist og er som logistik- og kompetencepartner førende inden for branchen – også hvad angår svejse- og maskinkompetencer. Desuden tilbyder Lemvigh-Müller et komplet SCM set-up til produktion, drift og vedligehold i danske industrivirksomheder samt kompetencer inden for industriel automatisering. »Både Lemvigh-Müller og Migatronic venter sig meget af det nye samarbejde. Lemvigh-Müllers spidskompetence på afsætnings- og logistiksiden understøttet af Migatronics svejseekspertise er en klar styrkelse af begge virksomheders platforme på det danske marked,« siger adm. direktør for Migatronic, Peter Roed. »Med det nye samarbejde åbnes der endnu flere døre for kunderne, som nu også via Lemvigh-Müllers afsætningssystem får adgang til Migatronics brede svejseprogram og mange svejsekompetencer,« forklarer divisionsdirektør i Lemvigh-Müller, John Winther.

»Det kan ikke passe, at store virksomheder i den økonomiske situation, som vi har lige nu, skal trække betalingen i langdrag. Jeg synes, at det er direkte uartigt.« Flemming Mouritzen, økonomichef, AquaTec, I ErhvervsBladet. Mens EU barsler med regler om betalingsfrister på 30 dage for blandt andre store virksomheder, betaler Dong Energy stadig først regningerne, når de vil. AquaTec Aps i Odder fik for nylig et brev fra en af de store virksomheder, de betjener som leverandør. Dong Energy har forlænget sin betalingsfrist til 60 dage, før koncernen betaler sine regninger. »Væksten i dansk økonomi skal komme fra de private virksomheder, og det kunne have været spændende at få en pejling på, hvilke initiativer ud over finansiering Lars Løkke Rasmussen har på tegnebrættet. Her er åbningstalen bemærkelsesværdig kortfattet. Vækstforum har identificeret 10 udfordringer, som efterhånden er velkendte og velbeskrevne. NU er det på tide, at regeringen kommer på banen med konkrete initiativer.« Ane Buch, adm. direktør, Håndværksrådet. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lovede i sin åbningstale i Folketinget bedre finansieringsvilkår for de mange mindre virksomheder. »De små og mellemstore virksomheder er helt enkelt optaget af at finde gode økonomiske løsninger for deres kunder. Og de ser de tekniske problemstillinger i den forbindelse som spændende udfordringer. Disse virksomheder lever og arbejder i den virkelige verden, hvor noget virker, og resten bare venter på at blive løst.« Henning Nielsen, næstformand, DS Håndværk & Industri, Energipolitisk Åbningsdebat. De små og mellemstore virksomheder arbejder i stort omfang med nye energi- og miljøløsninger. Men de er ikke så gode til at få udviklingen kommercialiseret, og derved går en masse god innovation og forretningspotentiale tabt. »Det får aldrig en ende. Tager man fraværsstatistikken, som vi skal aflevere hver 14. dag, er det rent idioti, at vi skal opdele medarbejdernes fravær i utallige kategorier, som vi ikke en gang selv har kendskab til. Jeg har svært ved at se meningen med det.« Karin Christiansen, adm. direktør, ECM Industries, i Erhvervsbladet. Sidste år belastede det offentlige system de danske virksomheder med byrder for omkring 24,2 milliarder kroner. Regeringens målsætning har været at nedsætte byrderne med 25 procent fra 2001 til 2010. Det er foreløbig kun lykkedes med 20 procent.

DS-bladet nr. 13 2010 | 31

Temamøde – Region Sjælland

VVS-branchen i forandring

DS Håndværk & Industri inviterer til temamøde tirsdag den 26. oktober 2010, kl. 14.00-17.00 SOLAR A/S, Gammelager 14, 2605 Brøndby PROGRAM 14.00 Velkomst v/Johnny Bendsen, vvs-konsulent, DS Håndværk & Industri 14.15 Vvs-branchens udfordringer – anno 2010 Hvad sker der i branchen – hvordan tænker forbrugerne og hvornår kommer væksten? v/Jimmi Berg, salgsdirektør, Solar og Johnny Bendsen, vvs-konsulent, DS Håndværk & Industri 14.45 Hvordan bliver din virksomhed mere lønsom? v/Jimmi Berg, salgsdirektør, Solar 15.15

Kaffe og kage

15.30 Energi og klima – kan give nye markedsmuligheder v/Jimmi Berg, salgsdirektør, Solar 16.00 Hvilke tekniske løsninger vil vi se i fremtiden? v/ Peer Hansen og Michael Pålson, Solar 16.45

Afrunding på eftermiddagen og sandwich

Tilmelding til DS Håndværk & Industris uddannelsesafdeling onsdag den 20. oktober 2010. Kursus nr. 10522 pr. mail på tilmelding@ds-net.dk eller tlf. 66 17 33 33 Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte regionsformand John Nielsen eller regionskonsulent Steen Hoeck Klausen.

Lignende arrangementer afholdes i: Region Nordjylland 28.10.10 (Svendstrup) Region Hovedstaden 03.11.10 (Brøndby)

32 | DS-bladet nr. 13 2010

Bosch sætter standarden

Med den nye energieffektive EuroPur-Unit naturgaskedel

Energimærke

Elforbrug

Miljøbelastning

Nu kan du fylde badekarret med god samvittighed Med den nye EuroPur-Unit fra Bosch med A/A/A mærke (Forbrug, El og Miljøbelastning) er du sikker på et lavt energiforbrug, og med en varmtvandsbeholder på 150l. løber du ikke tør for varmt vand. EuroPur-Unit er endvidere kendt

www.bosch-climate.dk

for ekstremt lave service- og vedligeholdelsesomkostninger og stor driftsikkerhed. Samtidig har kedlen den velkendte varmestyring Heatronic III, som er et nemt, stabilt og overskueligt styresystem, både hvad angår styring, økonomi og miljø.

ML-PRISEN 2010

ML-prisen ML-prisen, metalindustriens lærlingepris, er indstiftet af Industriens Uddannelser, som DI (Dansk Industri), Dansk Metal og DS Håndværk & Industri står bag. Prisen uddeles blandt de mange tusinde lærlinge, som hvert år gennemfører en af de mange uddannelser under metalindustrien. For at kvalificere sig skal man have bestået svendeprøven med topkarakter, men samtidig også have udvist et sjældent engagement og været en god kollega under hele uddannelsesforløbet. For at blive udvalgt til at modtage ML-prisen skal man således gennem et meget lille nåleøje.

34 | DS-bladet nr. 13 2010

Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, lykønsker Lasse René N

Nielsen, uddannet klejnsmed hos Alfred Priess A/S i Vinderup.

ML-PRISEN 2010

Lærlinge modtager ML-prisen Fem nyuddannede håndværkere fra DS Håndværk & Industrivirksomheder har modtaget ML-prisen.

26 forventningsfulde lærlinge fik den 1. oktober 2010 overrakt den eftertragtede lærlingepris i Den Sorte Diamant i København. Undervisningsminister Tina Nedergaard indledte prisoverrækkelsen med en festtale, mens priserne blev overrakt af direktør i DI, Lars Goldschmidt, og forbundssekretær i Dansk Metal, Per Påskesen. De fem lærlinge og nyuddannede hårdværkere fra medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri er: • Morten Hammerstoft fra Skave ved Holstebro er uddannet entreprenørmaskinmekaniker hos Scantruck A/S i Skive • Thorstein Christian Lyder Troest er uddannet bådebygger hos Gilleleje Bådebyggeri ApS • Anders Noer Christiansen fra Esbjerg er uddannet klejnsmed hos HSM Industri A/S i Grenaa • Mads Anders Rasmussen er uddannet klejnsmed hos Ellinge Smedie A/S i Ullerslev på Fyn • Lasse René Nielsen er uddannet klejnsmed hos Alfred Priess A/S i Vinderup

ML-prisen uddeles af Metalindustriens Uddannelsesudvalg til unge, som med særligt godt resultat har gennemført en erhvervsuddannelse inden for det industrielle område, og som af praktikvirksomheden eller teknisk skole vurderes til at have gjort sig fortjent til en særlig anerkendelse. Prismodtagerne skal have opnået karakteren 12 i deres svendeprøve. Det er især de små og mellemstore virksomheder, som påtager sig opgaven med og ansvaret for uddannelse af lærlinge. Under 10 procent af samtlige virksomheder i Danmark uddanner lærlinge, mens hele 40 procent af medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri uddanner lærlinge. »Uddelingen af ML-prisen til disse fem unge viser, at de mindre virksomheder uddanner rigtig dygtige unge mennesker, som vi kan være meget stolte af. Jeg er utroligt stolt over, at vores medlemsvirksomheder i så høj grad er med til at uddanne vores unge. Det viser om noget, at de små og mellemstore virksomheder føler både et socialt ansvar og et ansvar for erhvervsudviklingen i Danmark,« siger Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri.

DS-bladet nr. 13 2010 | 35

1. Johnny Pedersen 2. Morten Egeskov Storgaard 3. Nicolai Kilde Johansen

Guld og sølv Industritekniker Johnny Pedersen fra Videbæk vandt den gyldne statuette. Den 35-årige udlærte lærling har brugt sin erhvervsuddannelse som springbræt og læser i øjeblikket videre til produktionsteknolog. Bagefter vil Johnny gerne finde et job med konstruktion som speciale. Hans fremtidsdrøm er at skabe et innovativt center som i USA, hvor folk kan komme med deres gode ideer og føre dem ud i livet. Fire af lærlingene blev hædret med statuetten i sølv. En af dem er 24-årige Morten Egeskov Storgaard fra Ganløse, som har gennemført mekanikeruddannelsen. Morten blev udnævnt til årets Volvo-lærling i sin praktikvirksomhed sidste år og planlægger om nogle år at læse videre til maskinmester. I sin fritid er han med til at vedligeholde de gamle busser på Sporvejsmuseet på Skjoldenæsholm. Sølvstatuetten blev også overrakt til den 20-årige klejnsmed Nicolai Kilde Johansen fra Hvide Sande. Nicolai er blevet fastansat på værftet, hvor han stod i lære. Han synes, det er spændende med nye udfordringer på jobbet og kan lide at hjælpe sine kolleger i smede-afdelingen. På langt sigt vil han gerne være maskinmester. Helst på en boreplatform. Med guld-og sølvprisen fulgte også et legat fra Henry og Mary Skovs Fond.

36 | DS-bladet nr. 13 2010

Foto: Martin Dyrlov

ML-PRISEN 2010

Foto: Martin Dyrlov

ML-PRISEN 2010

4. Den 37-årige entreprenørmaskinmekaniker, Morten Hammerstoft, Holstebro. Morten er uddannet landmand, men ville hellere skrue på maskinerne end køre i dem. Lærerne på erhvervsskolen bruger i dag hans opgaver i undervisningen. Han overvejer at læse til erhvervsskolelærer eller maskinmester. Men først vil han have erfaring i sit job som montør. 5. Anders Noer Christiansen er uddannet klejnsmed hos HSM Industri A/ S i Grenaa, og læser nu videre til maskinmester i Esbjerg.

Foto: Martin Dyrlov

6. Thorstein Christian Lyder Troest har efter sin uddannelse arbejdet på Gilleleje Bådebyggeri, men han læser nu videre til maskinmester. 7. Mads Anders Rasmussen er uddannet klejnsmed hos Ellinge Smedie A/S i Ullerslev på Fyn. 8. Lasse René Nielsen er uddannet klejnsmed hos Alfred Priess A/S i Vinderup.

DS-bladet nr. 13 2010 | 37

ENERGI

Milliardinvesteringer i biomasse Af Torben Skøtt Journalist

EU vil skrue voldsomt op for brugen af biomasse frem mod 2020, hvor 20 procent af energiforsyningen skal være baseret på vedvarende energi. Det kan betyde investeringer på op imod 1.000 milliarder kroner i nye energianlæg. Frem mod 2020 vil alene Storbritannien øge deres forbrug af biomasse med, hvad der svarer til hele Danmarks energiforbrug. Det viser en udredning som Force Technology har lavet for Dansk Energi, og som blev præsenteret på en temadag om biomasse den 13. september på Axelborg. »I Danmark er vindkraft blevet synonym med vedvarende energi, men det er altså biomassen, der trækker det store læs«, sagde projektleder Anders Evald fra Force Technology på temadagen, der var arrangeret af Dansk Energi, tænketanken

38 | DS-bladet nr. 13 2010

Concito samt Landbrug og Fødevarer. Han har beregnet, at EU får brug for ekstra 4.000 PJ biomasse om året fra 2020. Det svarer til 220 millioner tons tørt træ til en pris, der formentlig vil ligge i omegnen af 200 milliarder kroner. Og dertil kommer de investeringer, som skal til for at udnytte biomassen. Hvis man forestiller sig, at den ekstra biomasse skal brændes af på kraftvarmeværker magen til det anlæg, der er opført i Maribo-Sakskøbing, vil det kræve 5.000 af den slags anlæg til en samlet investering på omkring 1.000 milliarder kroner.

ENERGI

EU: 2005 og 2020 efterspørgsel efter VE

3000

EU: 2005 og 2020 efterspørgsel efter VE. Kilde: Scenarie v. Anders Evald, FORCE Technology, 2010.

Enhed: PJ

Other

2500

Biomass & waste Wind

2000

Hydro 1500

1000

500

Kilde: Scenarie v. Anders Evald, FORCE Technology, 2010 Stigende import Set i europæisk perspektiv er Danmark forholdsvist godt stillet i kraft af, at vi allerede bruger en del biomasse i energisektoren. Vi skal således »kun« øge vores forbrug med omkring 60 PJ frem mod 2020 eller nogenlunde det samme, som 80 anlæg på størrelse med Maribo-Sakskøbing kan aftage. Teoretisk set vil det kræve investeringer på omkring 16 milliarder kroner frem mod 2020, men i praksis vil tallet formentlig blive noget lavere. Der bliver efter alt at dømme tale om en kombination af nye anlæg, ombygninger samt udskiftning af kul med træpiller på eksisterende kraftværker. »Danmark vil blive storimportør af biomasse. Allerede i dag importerer vi store mængder flis og 80 procent af de træpiller, der anvendes i Danmark, stammer fra import. Den tendens vil fortsætte i årene fremover«, sagde Anders Evald. Danske landmænd skal dog næppe forvente den store gevinst på grund af øget efterspørgsel på biomasse. Halm er ikke nær så godt et brændsel som træ, det er forholdsvist dyrt, og det brændes ofte sammen med kul, som efter planen skal udfases. En mulig løsning kan dog være forgasning af halm. DONG Energy opfører for tiden et stort demonstrationsanlæg i Kalundborg, der skal omsætte halm til gas, hvorefter gassen skal fyres ind på et kulfyret kraftværk. Hvis det bliver en succes kan det få efterspørgslen på halm til at stige markant.

'20

Others '05

'20

Denmark '05

'20

Belgium '05

Portugal '05

Romania '05 '20

'20

Netherlands '05

Austria '05 '20

'20

Finland '05

'20

Poland '05 '20

Sweden '05

Spain '05 '20

'20

Italy '05

UK '05

'20

Germany '05

'20

France '05

...er I klar til den arbejdsmiljølov Avidenz er...

Avidenz er en landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver - vi er klar til at hjælpe jer med: • Den nye arbejdsmiljøorganisation. • Den nye årlige drøftelse og lovpligtige årsplan. • Den nye arbejdsmiljøuddannelse. Se mere på www.avidenz.dk

Tlf.: 66 17 34 55 · www.avidenz.dk

DS-bladet nr. 13 2010 | 39

ENERGI

Intelligent brug af biomasse Biomasse er uundværlig i det fossilfrie samfund, men biomasse er også en begrænset resurse, der skal bruges med omtanke – ellers går det galt for både klimaet, naturen og fødevareforsyningen.

40 | DS-bladet nr. 13 2010

ENERGI

Vind • Sol El Biomasse

Ilt

Kraftvarmeværk Aske

Elektrolyse

Kulstof + brint

El Varme

Oparbejdning

Af Torben Skøtt Journalist

Biomasse kan blive en alvorlig flaskehals i et fremtidigt energisystem, og der er behov for en langt mere intelligent udnyttelse af resurserne end tilfældet er i dag. Det er konklusionen i en ny rapport, som professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet har udarbejdet for tænketanken Concito. Vi kan nå langt med energibesparelser, sol og vind, men uden biomasse går det ikke. Når det handler om flybrændstof, langturstransport, fleksibel elproduktion og fremstilling af kemikalier er der ingen vej uden om biomassen. Men biomasse er en begrænset resurse, og der bliver rift om resurserne i de kommende år. Energisektoren bliver storforbruger af bioenergi, og vi skal bruge mere biomasse til fødevarer, i takt med at verdens befolkning vokser, og i takt med at stadig flere mennesker vil have kød på menuen. Det kræver inddragelse af nye arealer, og det sætter verdens landbrugsproduktion under et stort pres. Ifølge Henrik Wenzel vil verdens samlede produktion af biomasse til energiformål nå op på cirka 50 EJ i 2030 – det vil

Vand

Kemisk syntese Flydende brændsler Kemikalier

Gødning

sige, når behovet for biomasse til fødevarer og foder er dækket. Hvis det bliver brugt til fremstilling af flydende biobrændstoffer, på den måde som det sker i dag, vil det give en samlet energiproduktion på omkring 25 EJ. Det svarer til, hvad flytrafikken alene forventes at aftage i 2030. Kemikaliesektoren aftager lidt mere end 25 EJ, og netop de to sektorer kan ikke undvære kulstofholdige brændsler som biomasse. CO2 er en resurse – ikke et problem Det handler altså om at få de kulstofholdige brændsler som biomasse til at strække længere, og det kræver blandt andet, at vi begynder at betragte CO2 som en resurse i stedet for et problem. Det kaldes »Carbon, Capture and Recycling« (CCR) – ikke at forveksle med »Carbon, Capture and Storage« (CCS), som de store energiselskaber bruger enorme resurser på at udvikle, og som går ud på at lagre CO2 i undergrunden. I CCR-visionen skal kulstoffet fra CO2 genbruges i en kemisk syntese med brint, som kan produceres ved hjælp af sol og vind. Brint og kulstof er nemlig hovedkomponenterne i syntetisk gas, og det kan konverteres til forskellige former for flydende brændsler, ligesom det kan bruges i den kemiske industri. Et biprodukt ved elektrolyse er ilt,

der kan være med til at sikre en mere ren forbrænding af biomasse. »På lang sigt kan CCR forlænge biomasseresurserne med en faktor fire, og vi løser den gordiske knude med at lagre energien fra sol og vind. Det sker, fordi den overskydende elproduktion kan konverteres til kulstofholdige brændsler, der både er lettere at lagre og transportere end brint, forklarer«, Henrik Wenzel. Han er helt på det rene med, at det vil tage årtier at indføre et nyt energisystem baseret på CCR, men at vi allerede nu kan gøre noget for at sikre en mere effektiv udnyttelse af resurserne. »Vi kan »veksle« biomassen til transportbrændsler ved at bruge naturgas til transport og biomasse til el og varme. På den måde får vi dobbelt så meget energi ud af biomassen, og det er markant billigere end at bruge biomasse til produktion af brændstoffer. Det må da være positivt – også for landbruget«, siger Henrik Wenzel med henvisning til landbrugets nye energistrategi, hvor biobrændstoffer har fået en central placering.

DS-bladet nr. 13 2010 | 41

El – fejlfinding

Biobrændsel

Kursets mål er at... • Deltageren opnår viden om sammenhængen mellem strøm, spænding, modstand og effekt samt kendskab til forsyningsnet og elektromagnetisme. • Deltageren kan udføre relevante målinger med multimeter og kan foretage beregning af de enkelte måleresultater. Endvidere opnår deltageren viden om anvendelsen af kondensatorer og dioder. • Deltageren kan anvende de mekaniske endestop og induktive aftastere der forefindes på en PLC styring samt tabeller for dimensionering af mindre motorinstallationer. • Deltageren kan arbejde efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med el-arbejder samt overholde stærkstrømsbekendtgørelsens krav til personlig sikkerhed

Kursets mål er at... • Deltageren kan installere biobrændselsanlæg som enkeltstående anlæg og i kombination med andre varmeproducerende anlægstyper i henhold til myndighedsbestemmelser. Endvidere kan deltageren funktionsafprøve, indregulere, fejlrette og servicere biobrændselsanlæg i henhold til myndighedsbestemmelser, forbrændingskvalitet, nyttevirkning og levetid. • Deltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver.

AMU ID: 44648 Kursus info: Kursus ID: AM100230 Sted: Odense Tidspunkt: 29-11-2010 Pris: kr. 580,Antal dage: 5 Minimum antal deltagere: 12

AMU ID: 42042 Kursus info: Kursus ID: AM100222 Sted: Aalborg Tidspunkt: 08-11-2010 Pris: kr. 348,Antal dage: 3 Minimum antal deltagere: 12 Kursus ID: AM100229 Sted: Næstved Tidspunkt: 22-11-2010 Pris: kr. 348,Antal dage: 3 Minimum antal deltagere: 12

Rulle- og bukkestilads – opstilling Kursets mål er at... • Deltagerne kan opstille, ændre og nedtage rulle- og bukkestilladser i henhold til brugsanvisningen for den pågældende stilladsopstilling samt gældende lovgrundlag, således at stilladset er sikkert at arbejde på for de medarbejdere, der efterfølgende skal anvende stilladset. • Deltagerne kan foretage en vurdering af, om stilladset som helhed er planlagt opstillet forsvarligt, set i relation til opgaven, dvs. hvilket arbejde der skal udføres fra stilladset, instruktionen fra arbejdsgiveren, leverandørbrugsanvisningen og opstillingsvejledningen. • Deltagerne kan varetage egen og andres sikkerhed ved opstillingen, og sikre at det udleverede materiel og værktøj anvendes korrekt AMU ID: 45566

Du kan tilmelde dig på www.dseu.dk, hvor du også kan finde andre spændende kurser

42 | DS-bladet nr. 13 2010

Kursus info: Kursus ID: AM100231 Sted: Aalborg Tidspunkt: 30-11-2010 Pris: kr. 116,Antal dage: 1 Minimum antal deltagere: 12

FORENINGSNYT

Turen gik til Prag for afdeling MidtVest Fredag d. 10.september kl. 08.00 blev de sidste af i alt 40 deltagere samlet op i Herning. Derefter gik turen sydpå, og efter nogle pauser og 15 km kø ankom vi kl. ca. 20.30 til vores overnatning i Jena. Det var dejligt at få et godt måltid mad og få strakt ryggen på Marxx Hotel Jena. Lørdag afgang fra hotellet kl. 08.00 og ved 14-tiden stod vi foran Hotel Majestic Plaza i Prag - klar til indkvartering. Et hyggeligt hotel renoveret for få år siden og tip top i orden. Efter indkvartering var vores lokale dansktalende guide ankommet, og vi fik en tur rundt i byen – først i bus, derefter på gåben med rigtig mange informationer af vores dygtige guide. Vi så bl.a. »Det dansende hus« den Jødiske bydel, Prags Eiffeltårn, og gik over den 700 år gamle Karlsbro. Lørdag aften blev aftensmaden kombineret med en flot sejltur på floden Moldau. Søndag besøgte vi Theresienstadt, som blev brugt af Gestapo i Prag under krigen. I de fem år, krigen varede, passerede næsten

32.000 fanger igennem. Langt de fleste var arresteret for diverse former for modstand imod det nazistiske regime – et helt igennem usselt og forfærdeligt sted. Som modpol til eftermiddagens oplevelse, besøgte vi vinslottet Melnik, hvor vi smagte deres gode vine og indtog aftensmaden. Mandag måtte vores fantastiske buschauffør Ivan ikke træde på pedalerne, så dagen var afsat til at se nærmere på Prag på egen hånd. Prag har ca. 1,5 mill indbyggere, 120 kirker, 15 broer og rigtig mange forretninger, så der var rigeligt at gå i gang med, hvilket alle deltagerne benyttede sig af. Alle kom tilbage med mange gode indtryk og kunne berette om hyggelige spisesteder og landets gode øl. Tirsdag udflugt til Skoda-fabrikken ca. 50 km nord for Prag. Her fik vi en god rundvisning i fabrikkens museum, og så monteringen af Skodas Ovtavia model – fra karosseri til køreklar. Om aftenen nød vi den gode lokale underholdning og middag på Restaurant U Mar-

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter... 27. januar | 2010 I

bladet

17. februar |

2010 I 101. årgang

101. årgang

canu, som åbenbart er et yndet sted for udenlandske gæster, der denne aften desuden havde besøg fra Californien og Portugal. Onsdag kl. 09.45 måtte vi så sige farvel til Prag. Igen med et dejligt måltid mad og overnatning på hjemturen, denne gang i den lille by Oberthulba. Torsdag aften kl. 20.15 landede vi i god behold i Holstebro, hvor alle gav udtryk for den fine tur, den positive holdning og gode stemning, deltagerne havde med undervejs. En stor tak skal lyde til Jens Allan Busch, Kibæk Rejser, for en veltilrettelagt tur med indlagt »stuegang« om formiddagen, og mange informationer undervejs, samt til fru Ulla, der forkælede os med frisklavet kaffe. Ligeledes en stor tak til Ivan Hansen, Kibæk Turisttrafik, for at gennemføre den lange køretur samt den til tider besværlige tur rundt i Prag med kun én U-vending. Maren Margrethe Rohde Kasserer, DS MidtVest

MAFA systemløsninger - et sikkert og bekvemt valg

bladet

6. april | 2010

I 101. årgang

»Vi kan slå kineserne«

Sådan kommer du i gang med eksport Skrappe EU-krav på vej til vvs-installatører

e ejendomme 0 Ny energi i stor iard-marked 4 & 18-2 mill kan blive et i rk & Industr DS Håndvæ fremtid drøfter sin egen

skab: Styr, sigt og To bud på 2010

24-28

10-11

under10 sider om leverandører

7 & 10-12 Formanden gør status: Et år i krisens skygge

22-24

»Mange forældre stort set ingen stiller krav De har ikke hjulpet til deres børn. slår et søm i eller til med noget, og de aner ikke, hvordan man det er vigtigt at reparerer en cykel, og de har møde til tiden, ikke lært, hvorfor når de kommer i lære.« Overenskomst 2010: Et fornuftig t resultat

Vvs-installatører har nøglen til fremtidens energimarked

bladet 32-34

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

MAFA er førende i Sverige på markedet for træpilleopbevaring til større anlæg. MAFA har siloer der passer til kommunale bygninger, ﬂerfamiliehuse, boligblokke og andre større opbevaringsbehov. Kontakt os eller nogle af vore forhandlere. Vi håndterer træpiller bedre end nogen anden! Besøg: www.mafa.dk Tilfredse kunder er det bedste vi ved

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

Tlf. 5478 8685 • www.mafa.se

DS-bladet nr. 13 2010 | 43

NAVNE

Håndværksrådet ansætter Frank Korsholm som politisk chef Håndværksrådet har ansat Frank Korsholm som ny leder af Håndværksrådets politiske afdeling. Frank Korsholm skal som ny leder af Håndværksrådets politiske afdeling være en ledende drivkraft i arbejdet på at forbedre vilkårene for grundstammen i Danmarks erhvervsliv, de små og mellemstore virksomheder. »Frank Korsholm har en bred erhvervspolitisk, journalistisk og ledelsesmæssig erfaring, som nu vil komme den lille håndværksmester til gavn. Som ledende figur i Danmarks eneste hovederhvervsorganisation, der alene kæmper for de små og mellemstore virksomheder, er der ingen tvivl om, at Frank får hænderne fulde«, siger Håndværksrådets adm. direktør Ane Buch. »De seneste år har budt på betydelige forandringer i de rammevilkår, Danmarks små og mellemstore virksomheder eksi-

sterer under, men også på en voksende forståelse for den store betydning, SMV’erne har for Danmarks økonomi. Franks stærke kompetencer inden for kommunikation og store indsigt i de politiske beslutningsprocesser vil være en betydelig styrkelse i Håndværksrådet arbejde, og som vil styrke dialogen med medlemmerne og samtidig følge Folketingets dagsorden tæt«, siger Ane Buch. Frank Korsholm, 52 år, cand. oecon. og MBA-lederdiplom, har været særlig rådgiver for henholdsvis den tidligere sundhedsminister Jacob Axel Nielsen og den tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. Frank Korsholm har herudover været Konservativ presse- og sekretariatschef på Christiansborg samt politisk redaktør og lederskribent på Dagbladet Børsen. Frank Korsholm tiltræder sin stilling i Håndværksrådet den 1. november 2010.

Ingeniør, der stiller skarpt på ledelse i industrien Søger lederjob i lille eller mellemstor industrivirksomhed – teknisk chef, produktionschef, fabrikschef, teknisk salgschef eller tilsvarende. Har 20 års solid erfaring fra industrien og mange års ledererfaring fra produktionsog fremstillingsvirksomheder. Uddannet maskiningeniør og industritekniker. Kort og godt om mig: • Nye forretningsområder eller produkter – det kan jeg sætte fokus på • Innovation og udvikling – det brænder jeg for • ’Hands on’ og struktur – det er min måde at arbejde på • Synlig og uformel – det er min ledelsesstil • Salg og (international)kundekontakt • Forhandlingsvant på engelsk og kendskab til tysk Muligheder: Jeg er interesseret i at blive kontaktet om muligheder for leder/chef job på Sjælland inden for industri/produktion eller? Henvendelse til Thomas på: 24 26 50 60.

44 | DS-bladet nr. 13 2010

Frank Korsholm.

Bliv medlem af Håndværksrådets SMV-panel Svar på spørgeskemaer om din egen virksomheds situation og giv Håndværksrådet skyts til det politiske arbejde for bedre forhold for SMV’erne Ved at give din mening til kende kan du styrke Håndværksrådets erhvervspolitiske arbejde. Dermed gavner du din egen og de 20.000 andre små og mellemstore virksomheder i Håndværksrådet. Håndværksrådet har etableret et panel af foreløbig næsten 1500 virksomheder, som 4 gange årligt vil besvare spørgsmål om virksomhedens økonomiske situation og om holdninger til aktuelle politiske emner. Giv os et overblik og få indflydelse! Læs mere på www.hvr.dk

Vi leverer varerne... Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Brændstoffer og smøreolier

Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg. 30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumuleringstanke, i alle størrelser - sort eller rustfri. SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader.

Hydraulik

Alcon A/S Alcon Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu www.skorsten.eu Kedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri/-træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast. Akkumuleringsbeholdere. 28 års erfaring med fyringsanlæg.

LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70. E-mail: post@liagro.dk Internet: w ww.liagro.dk Helårsstoker

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Indkøb

Bedre Bundlinie Maglemølle 90 - 4700 Næstved T. 70 255 235 - F. 55 77 52 32 www.bedrebundlinie.dk mail@bedrebundlinie.dk

Kvalitetsstyring

Gaskedler

EDB

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Fyringsanlæg

EG Byg & Installation Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev. Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Husk optagelse i

Leverandørregistret... KONTAKT Lise Tylvad · Tlf. 75 83 38 33 Mail: ltmedia@email.dk

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Ollerup Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

DS-bladet nr. 13 2010 | 45

Vi leverer varerne... Lækagesporing

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varmeanlæg og brugsvandsinstallationer. Udlejning af bad/toiletvogn.

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930. 30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95 proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Malerkabiner

Markedsføring

Dansk MesterService Enghavevej 12, 6700 Esbjerg T: 70 22 90 54. M: 60 80 90 54 www.danskmesterservice.dk kontakt@danskmesterservice.dk Over 18 års erfaring i håndværksbranchen! Udarbejdelse af markedsføringsplan Udvikling af nye forretningsområder Kontakte nye kunder Skrive salgsbreve Udsende salgsbreve / brochure Kundetilfredshedsanalyser Kendskabsanalyser

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

Husk optagelse i

Leverandørregistret... Pr. år (15 gange). Grundpris kr. 1575,- for 4 linier Ekstra linie kr. 150,-. Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise Tylvad · Tlf. 75 83 38 33 · Mail: ltmedia@email.dk

46 | DS-bladet nr. 13 2010

Metalbearbejdning

Overfladebehandling

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os... Vi kan bygge dine konstruktioner. Vi kan laserskære - klippe - bukke. Vi kan robotsvejse - løfte opgaven. Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og pas sivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24. Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

Olietågeudskillere

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmfor zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

NV3

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

NV3 ApS varmforzinkning ApS Industrivej 12 • Varmforzinkning • 4700 Næstved Tlf. 55 72 10 88 – Fax : 55 73 10 88 Mail: mail@nv3.dk Hjemmeside: www.nv3.dk Overfladebehandling/ varmforzinkning Motto: »Vi holder, hvad vi lover«

PENSION

Overfladebehandling Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

Fyns Galvanisering a/ NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@email.dk

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Skurvogne Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

SOLVARME Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Strålevarme VSM THY A/S Åsvej 50, Helge Frandsen A/S 7700 Thisted CELSIUS VEST 7568 8033. Tlf. 97 93 11 33 ØST 4585 3611 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 E-mail: hfas@hfas.dk sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk www.vsm.dk FREMTIDSSIKRET Certifikatsvejsning. Industrivarme der dur! Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Strålevarme – luftvarme - på gas Fremstilling af bøjninger, max 315 mm eller vand. Mere end 20 års erfaring! Tanke og specialopgaver.

360

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål. Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57. Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør. Eget bejdseanlæg.

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Stålkonstruktioner A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål. Efter Deres tegning og ønske. Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller. Vi glæder os til at give dem et tilbud.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Svejseudsugning

Vedvarende energi

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Renergi Skarndalsvej 16, 3630 Jægerspris Tlf. 43582424 - kontakt@renergi.dk Træpillefyr, pilleovne og solvarme, samt komplette varmecentraler. www.renergi.dk

Termisk sprøjtning HRS Korsør Lilleøvej 14, CELSIUS 4220 Korsør Tlf.360 40 27 97 98 Fax 58 37 04 33 www.hrs.as tom@hrs.as Varm- & Koldsprøjtning på nedslidte maskindele. Forebyggende på sprøjtning imod slid og korrosion. INDUSTRIVARME

Ventilation HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18. Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m. Service aftaler på ventilationsanlæg. Rådgivning og økonomiberegning.

Transportbånd CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd. Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

DS-bladet nr. 13 2010 | 47

Gør oliefyring bedre og nemmere med produkter

AN tilbehør til oliefyring

OILON originale olieslanger for sikkerhed og lang levetid

Forhandles af de førende grossister i branchen

AN rådgivning om alt i oliefyring

ISSN 1602-7213

AN antihævertventil extra sikkerhed for olieudslip

Oilon oliebrændere og energisystemer

AN røggaslyddæmpere for lydsvag forbrænding

AN trykprøvesæt for trykprøvning af olierør og mindre VVS installationer

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

AN olietransportsystemer for bolig og industri

AN genbestillingsalarm for sikkerhed mod tørløb

AN manometerventil for udluftning og effektiv kontrol af olietryk

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

AN prøveslange med manovakummeter for kontrol af sugeledning

Magasinpost-UMM ID-nr 42386