Bladet Arbejdsgiverne nr. 9 by Magasinet "Industri & Teknik"

Nr. 9 | 22. september 2017 | 108. årgang

Bladet

Erhvervsskoler skal spare Farvel til håndværkerfradraget Beskæftigelsestillid på højeste niveau

Mennesker og robotter mødes Tema om hi-messen i Herning

Indhold

September 2017 34

30 4

Nyansatte skal have ret til ferie

Farvel til Håndværkerfradraget

Regeringens pakke til erhvervslivet

Erhvervsskoler skal spare 400 mio. kr.

8 22 23 24

Virksomhedsejer: Får vi nu erstatning?

Flere og flere vil være maskinmester

Studerende på studietur

Casper vil have mere ansvar

Kort nyt

Tilbud om udviklingsdag til Arbejdsgivernes medlemmer EV Metalværk: Vi har fået gode værktøjer NG Zink: Udviklingsdagen har løftet os

Herning-messe har rekord i nyheder

Oplevelsesunivers om teknologisk fremtid

Utraditionel reklame for erhvervsuddannelser

Både debutanter og gengangere på messen

Jubilæer Søes Maskinforretning og Aasum Smedie

FK Trådindustri er med hver gang

Business & branche

Kjellerup Hydraulik er med for første gang

Barometer Beskæftigelsestillid på højeste niveau

Skarp konkurrence om automatiseringspris

Premiere for banebrydende 3D-printer

Danfoss i front med 3D-print

DSM: A3-værktøjet er det vigtigste 25

Jagt

AL Efteruddannelse

Social dumping er udbredt på sjællandske villaveje

Foreningsnyt/navne

Nye regler for el-installationer

Leverandører & partnere

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

TEMA: HI17 10 Automatisering sætter præg på hi-messen

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Abonnement Kr. 470,00 ex. moms. Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2528. ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto Deutsche Messe En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook

Regeringens planer lover godt for dansk erhvervsliv Regeringen er med skattereform, erhvervsudspil samt forslag til finansloven kommet ind i kampen for at sikre, at virksomhederne har den tilstrækkelige arbejdskraft i fremtiden. Mangel på arbejdskraft er et alvorligt problem for industrien og mange håndværksvirksomheder. Her ser vi i Arbejdsgiverne ofte, at virksomhederne ikke kan rekruttere de folk, de skal bruge. Det koster på både landets produktivitet og konkurrenceevne. Derfor ser vi i Arbejdsgiverne med tilfredshed på, at regeringen kommer med en række initiativer, der øger arbejdsudbuddet. Der indføres et nyt jobfradrag, som er målrettet fuldtidsbeskæftigede med relativt lave arbejdsindkomster. Det øger gevinsten ved at arbejde for disse grupper. Regeringen vil også fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget og hurtigere tage hul på den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen. Det tilskynder også til at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Det skal kunne betale sig at arbejde. Derudover ser vi med stor tilfredshed, at regeringen vil sænke brotaksten på Storebælt, som længe har været en stor hindring for mobiliteten på arbejdsmarkedet. Her vil mange håndværks- og industrivirksomheder lettere kunne tiltrække den arbejdskraft, der ofte befinder sig lige på den anden side af broen. Det er derfor helt afgørende, at man ikke bruger Storebælt som finansieringskilde for andre infrastrukturprojekter, som mindst et parti har luftet i forbindelse med etableringen af det tredje spor på E20. Endelig er udspillet omkring iværksætteri, hvor det gøres mere fordelagtigt at være investor en meget velkommen opprioritering af rammevilkår for iværksætteri. Regeringens forslag er alle gode skridt på vejen til at sikre virksomhederne et højt og kvalificeret udbud af arbejdskraft og dermed gøre Danmark klar til fremtiden. Dog er det ærgerligt, at man dropper håndværkerfradraget, som ellers var en af statsministeren store valgløfter. Det kunne have vekslet sort arbejde og gør-det-selv-arbejde til et øget arbejdsudbud – hvor vi hver især gør det, vi er bedst til. Som sagt er planen et positivt skridt i den gode retning. Men det er samtidig klart, at en forøgelse af arbejdsudbuddet med mindre end 8000 personer er alt for lidt til at lukke de huller, der opleves i både industrien og byggeriet. Der skal mange værktøjer i brug. Noget af det helt centrale bliver den fortsatte indsats for at få endnu flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Og i den forbindelse sikre ansættelse af endnu flere lærlinge ude i virksomhederne. Noget vi i Arbejdsgiverne i flere år har haft fokus på og har – hvis vi skal sige det selv – ret gode resultater med. Af Mads Graves, Adm. direktør i Arbejdsgiverne Regeringens pakke til erhvervslivet præsenteres på side 6.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 3

Nyansatte skal have ret til ferie Ny ferielov ventes at blive vedtaget i løbet af det kommende folketingsår og træder i kraft om tre år.

Af Jens Holme

Nyansatte skal have ret til ferie allerede i det første arbejdsår. Sådan lyder anbefalingen fra ferielovsudvalget, der har afgivet en række bud på, hvordan regeringen kan ændre den danske ferielov. Udvalget foreslår, at den danske model med forskudt ferie ændres til samtidighedsferie. På den måde får lønmodtagere ret til at holde ferie lø-

Nuværende ferielov

Forslag til ny lov

bende, mens de optjener den. Udvalget anbefaler, at loven træder i kraft fra september 2020 med en overgangsperiode med start i 2019. »Samtidighedsferie indebærer, at vi får ferie, når vi har brug for det, nemlig mens vi arbejder. Overgangen fra forskudt ferie til samtidighedsferie er søgt tilrettelagt, så alle kan holde ferie, helt som de plejer,« skriver formanden

for udvalget, tidligere højesteretspræsident Børge Dahl. En svær øvelse Overgangsperioden betyder, at der vil ske en »indefrysning« af den ferie lønmodtagerne optjener fra 1. september 2019 til 31. august 2020. De feriepenge kan således først udbetales, når lønmodtageren helt forlader arbejdsmarkedet. Alligevel kan de fleste ifølge Ferielovsudvalget holde ferie, præcis som de plejer. Det skyldes, at den ferie, der optjenes i mellem 1. januar og 31. august 2019, kan afholdes i perioden fra 1. maj til 30. september 2020, hvorefter den nye ordning træder i kraft. Og det glæder formand Børge Dahl, at man er kommet i mål med løsningen: »At det er lykkedes, er udtryk for, at den danske model lever og har det godt og er i stand til at nå resultater, som kommer os alle til gode. Der er al mulig grund til at takke arbejdsmarkedets parter for deres store indsats og samarbejde for at nå i mål med opgaven,« skriver han. Glad minister Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) forventer, at forslaget vil

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

Farvel til Håndværkerfradraget Regeringen vil indskrænke boligjob-ordningen til service i hjemmet. Af Jens Holme

møde bred opbakning i Folketingssalen: »Det er lykkedes arbejdsmarkedets parter at nå til enighed om en ny ferieordning, der både er til gavn for lønmodtagere og arbejdsgivere, og som samtidig lever op til Danmarks internationale forpligtelser i forhold til EUretten. Det er et resultat, der fortjener stor anerkendelse og respekt. Den danske model har endnu engang bevist sit værd,« skriver ministeren i en pressemeddelelse. Ferielovsudvalget blev nedsat efter, at EU i en åbningsskrivelse i 2014 kritiserede Danmarks ferieregler. De betyder, at nyansatte kan risikere at vente næsten halvandet år fra deres ansættelse til første feriedag. Det skyldes, at den danske optjeningsperiode går fra 1. januar til 1. januar, mens feriepengene først udbetales 1. maj i det andet arbejdsår. Den model flugter ikke med EUlovgivningen, og derfor så den daværende Venstre-regering i 2015 sig nødsaget til at begynde de indledende øvelser op til en harmonisering af de danske og europæiske regler. LO, FTF, Akademikerne og Dansk Arbejdsgiverforening har været repræsenteret i udvalget, men ikke Håndværksrådet.

Hvis det står til regeringen forsvinder håndværkerfradraget til nytår. Det er muligheden for at få fradrag for håndværkeres arbejdsløn i forbindelse med energiforbedringer i hjemmet, der forsvinder. Boligjob-ordningen skal ifølge regeringen ændres, så skatteyderne alene kan få fradrag for serviceydelser i hjemmet – eksempelvis rengøring, græsslåning og vinduespudsning. Dermed giver det ikke længere mening at kalde det et håndværkerfradrag. Til gengæld vil regeringen hæve fradragssatsen fra de nuværende cirka 27 procent til 40 procent. Samtidig fastholdes det maksimale fradragsberettigede beløb på 6000 kroner. »Målretningen afspejler blandt andet, at en evaluering af lignende ordninger i Sverige har vist, at boligjob-ordningen kan indrettes mere hensigtsmæssigt ved, at fradraget målrettes serviceydelser,« hedder det i finanslovsforslaget. Finansministeren har desuden tilkendegivet, at der nu er så meget fart i bygge- og anlægssektoren, at det ikke giver mening at bevare det nuværende håndværkerfradrag. Det er en række organisationer – inklusive Arbejdsgiverne – helt uenige i. I Håndværksrådet siger direktør Ane Buch: »Regeringen sætter mange fine vækstinitiativer i gang, men vi må desværre frygte, at den mest iøjnefaldende vækst, vi kommer til at opleve på den korte bane, nu bliver den uundgåelige vækst i det sorte arbejde. Det er meget skuffende for små og mellemstore virksomheder i byggeriet, der hver dag er i skarp konkurrence med velorganiseret sort arbejde.« Om regeringen kommer igennem med sit forslag ser ud til at afhænge af, hvor hårdt Dansk Folkeparti under de videre forhandlinger vil stå partiets på ønske om en fortsættelse af boligjob-ordningen i sin nuværende form.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 5

Regeringens pakke til erhvervslivet »Det skal være nemmere for danske virksomheder at vokse sig store. Og flere danskere skal investere i fremtidens danske erhvervssucceser.« Sådan lyder det i regeringens erhvervsudspil, der blev lanceret i slutningen af august under overskriften »Sammen om fremtidens virksomheder«. Læs også lederen side 3.

Ny aktiesparekonto Efter svensk model vil regeringen indføre en såkaldt aktiesparekonto, der skal gøre det billigere for danskerne at købe aktier. Skattelettelse på aktiegevinster Lettelse af skatten på aktieindkomster uden for kontoen. Fradrag til private investorer Fradrag for privatpersoner, der investerer i små og mellemstore virksomheder. Mere løn kan udbetales i aktier Alle virksomheder skal kunne udbetale op til 20 procent af lønnen i medarbejderaktier. Mindre virksomheder skal have mulighed for at udbetale hele lønnen i aktier. Ændrede skatteregler for investeringsforeninger Mere symmetriske skatteregler for kapitalforvaltning, så det ikke er dyrere for danskerne at investere via uden landske investeringsinstitutter end de danske. Skattelettelser for udenlandsk kapital Udlændinge skal fritages for at betale udbytteskat af udlodninger fra danske investeringsinstitutter. Flere pensionskroner skal investeres i aktier Grænsen for, hvor meget der mindst skal placeres i et enkelt selskab, sættes ned fra 100.000 kroner til 50.000. Pensionsselskabernes aktieinvesteringer skal være gennemsigtige Billigere over Storebælt Over tre år vil regeringen sætte prisen for at krydse Storebælt ned med cirka 25 procent. Farvel til nøddeafgifterne Væk med bøvlede afgifter Regeringen har i februar 2016 nedsat et såkaldt Saneringsudvalg, der skal kigge på, hvilke afgifter der kan afskaffes for at lette administrative byrder hos små virksomheder. Lavere kapitalkrav for aktieselskaber Fra nuværende 500.000 kroner til 400.000 kroner. Skattefradrag for forskning og udvikling hæves Omlægning af forskerskatteordning Ordningen udvides til syv år og bruttobeskatningen hæves til 27 procent. Udvidelse af sømandsbeskatningslov Den skal også omfatte søfolk, der arbejder om bord på specialskibe, som vagt- og supplyskibe, rørlægningsog kabelskibe, vindmølle- og konstruktionsskibe, ishåndteringsskibe og hotelskibe.

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

Erhvervsskoler skal spare 400 mio. kr. Regeringen sænker ambitionen om, at hver fjerde skal vælge en erhvervsuddannelse. På trods af, at de gerne skal lokke flere elever til sig, skal erhvervsskolerne spare omkring 400 mio. kr. på deres budgetter i 2018. Skolerne er omfattet af det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent, fremgår det af regeringens forslag til finanslov for næste år. I 2016 var erhvervsskolerne undtaget fra sparekravene. I år skulle skolerne spare 120 mio. kr. I 2018 falder hammeren, og skolerne skal bløde den halve milliard kr. Vanvittigt »Det er vanvid at tro, at man kan tiltrække flere unge og samtidig skære ned på uddannelserne,« lyder kommentaren fra Arbejdsgivernes uddannelseschef, Finn Kyed. »Regeringen har officielt et mål om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020. Den ambition har de tilsyneladende opgivet nu,« tilføjer Finn Kyed. Han henviser til, at dykker man længere ned i tabellerne i forslaget til finanslov, er det især tilskuddene til de tekniske uddannelser, som får en ordentlig tur med sparekniven.

Det hænger blandt andet sammen med, at regeringen forventer et fald på hele 12,6 procent i antallet af elever på de tekniske uddannelser. Mens der i 2017 er budgetteret med 48.404 årselever på de tekniske uddannelser, er næste års finanslov beregnet ud fra 41.221 årselever. En katastrofe Uanset hvordan man vender regnestykket, er det en katastrofe, erklærer direktøren for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Lars Kunov. »Vi står i en situation, hvor alle råber op om manglen på faglært arbejdskraft, og samtidig fratager man os muligheden for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Det er fint nok at give skattelettelser, men jeg kan love for, at håndværkerregningen til mekanikeren, vvs’eren og elektrikeren bliver dyrere, hvis vi mangler faglært arbejdskraft. Det skal nok udhule skattelettelserne,« pointerer Lars Kunov.

Lars Kunov: »Erhvervsskolernes muligheder for at bryde ud af den onde cirkel forsvinder.«

Finn Kyed, Uddannelseschef hos Arbejdsgiverne: Umuligt situation for erhvervsskolerne.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 7

Danmark kan ikke klare sig uden industri Danmark er videnssamfund – ikke længere et industrisamfund. Sådan hed det i den offentlige debat indtil for mindre end ti år siden. Industriproduktion hørte til i lande med væsentligt lavere lønninger end i Danmark. I dag er holdningen en anden. Det fremgår af en meningsmåling foretaget af Danmarks Statistik for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) i juni i år. Blandt 1226 adspurgte danskere svarer blot tre procent, at Danmark »i høj grad« kan klare sig uden industriproduktion på dansk grund. I modsætning hertil står, at 22 procent me-

ner, at Danmark »slet ikke« kan klare sig uden industriproduktion. Der er dog også en relativt stor gruppe, der placerer sig midt imellem de to yderpunkter. 30 procent har svaret, at Danmark »i nogen grad« kan klare sig uden industriproduktion, mens 44 procent har svaret »i ringe grad«. De resterende har svaret »ved ikke«. Meningsmålingen fra Danmarks Statistik viser også, at der er markante forskelle i synet på industriens rolle på tværs af landet. Hvor 78 procent af nordjyderne mener, at Danmark enten »slet ikke« eller »i ringe grad« kan klare sig uden indu-

Et flertal af danskere mener ikke, at Danmark kan klare sig uden industrien.

striproduktion herhjemme, er det kun 50 procent af indbyggerne i hovedstaden, der har den holdning.

Skyskrabere i Brande og København Tøjkoncernen Bestseller, hjemmehørende i midtjyske Brande, vil bygge et stort område med butikker, kontorer, hotel, grønne områder og uddannelsesinstitutioner. Blikfanget for området, der ligger ud til den midtjyske motorvej, skal være et højhus på over 200 meter. Det er noget mere end Danmarks i dag højeste bygning, det 120 meter høje Herlev Hospital. Byggeriet vil tidligst gå i gang i 2019, men vil næppe komme til at stå længe som Danmarks højeste bygning. I København er to indbyrdes stridende projekter nemlig på tegnebrættet. Et bredt flertal i Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget i Københavns Kommune har principielt sagt »ja tak« til to mulige skyskraberprojekter i Nordhavnsområdet. Det ene går ud på at opføre en 280 meter høj skyskraber – H.C. Andersen Adventure Tower – med en omkringliggende H.C. Andersen-tematiseret forlystelsespark. Det andet projekt med overskriften Great Northern drejer sig om at opføre ikke mindre end Vesteuropas højeste

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

Great Northern-tårnene skal danne indgangsport til København og er tydeligvis inspireret af Burj Al Arab hotellet i Dubai.

bygning med hotel, shoppingcenter og beboelse. Faktisk er der tale om hele to sejlformede skyskrabere på 330 meter og 190 meter. Hvem der står bag Great Northern Tower er ikke oplyst. Til gengæld foreligger en færdig design idé. Bag H.C.

Andersen Adventure Tower står en række partnere, og stjernearkitekten Bjarke Ingels og BIG-gruppen er udpeget til at levere tegningerne. Begge projekter er planlagt til at blive opført ved Oceankaj i den nye bydel i Københavns Nordhavn.

Skarpere kontrol af SMV’er Skattekontrollen med små og mellemstore virksomheder og Opgørelser har vist, at cirka halvdelen af de mindre virkindsatsen mod organiseret skatte- og momssvindel skal væsomheder i Danmark har fejl i skattebetalingen, mens flere re stærkere. Derfor foreslår regeringen at afsætte 400 millioog flere virksomheder har en oplevelse af, at det er blevet ner kroner over fire år i forbindelse med de kommende finemmere at snyde i skat uden at blive opdaget. nanslovsforhandlinger. Skylder i skat »Vi skal sørge for, at dem, der ikke betaler den skat, de skal, komDanske virksomheder anslås at Danske mer til det. Og det er særligt på skylde over 26 milliarder kroner til virksomheder momsområdet og for de små og statskassen. I 2013 var beløbet ommellemstore virksomheder, hvor kring 16 milliarder kroner. Der er skylder 26 mia. kr. der er nogen, der bevidst svindler,« altså tale om, at gælden er vokset til statskassen. siger skatteminister Karsten Lauritmed 60 procent på tre år. Derfor vil zen (V). Skatteministeren erkender, at det nuværende kontrolniveau fra Skats skatteministeren Pålæg fra oppositionen side er for lavt. gribe ind. »Og den oplevelse, der er ude Ideen med øget skattekontrol er ikblandt de små og mellemstore virkke udtænkt i regeringskontorerne. I somheder er desværre også, at man forsommeren blev regeringen af et ikke tror, at skattevæsenet kontrollere dem. Det bliver jeg flertal i Folketinget pålagt at indkalde til forhandlinger om nødt til at reagere på,« siger Karsten Lauritzen. flere ressourcer til Skats kontrolindsats. Allerede i 2015 udkom Rigsrevisionen med en rapport, Regeringen tilsluttede sig efterfølgende flertallets besluthvori Skats kontrolindsats blev karakteriseret som »ikke tilningsforslag og kommer nu på banen med et konkret udfredsstillende«. spil.

Kort fortalt SAMARBEJDE – En undersøgelse blandt 305 skoleledere viser, at virksomheder og humanitære organisationer er blandt de aktører, som skolerne samarbejder mindst med. Kun 29 procent har i høj grad eller i meget høj grad samarbejdet med virksomheder gennem det seneste år. Det er i stedet idrætsforeninger og kulturinstitutioner, som landets skoler typisk samarbejder med.

DIESEL – Danskerne kører mere og mere i deres biler – især i dieselbilerne. Trods en mere effektiv bilpark har det fået det samlede dieselforbrug til at stige med 2,2 pct. i første halvår 2017 sammenlignet med dieselforbruget i første halvår sidste år.

BELYSNING – Detailbutikker kan på landsplan skære 53.000 tons af CO2 udledningen og samtidig spare 249 millioner kroner ved at skifte alle lyskilder ud med LED-belysning, viser nye tal fra Energistyrelsen.

DELTID – Hver fjerde lønmodtager arbejder nu på deltid. Andelen af lønmodtagere på deltid nemlig vokset fra 20 procent i 2000 til 25 procent i 2015. Den udvikling vækker bekymring i fagbevægelsen, da langt fra alle er frivilligt på deltid, og man frygter et nyt ’løsarbejdersystem’, skriver Ugebrevet A4.

A.O. JOHANSEN – Glemt er de dage, da grossistfirmaet blev truet af boykot på grund af købet af Billig VVS. I hvert fald kan A.O. Johansen notere en omsætningsfremgang på 15 procent i første halvår 2017.

AFFALD – Kommunerne kan årligt spare 229 millioner kroner, hvis de bestræber sig på at have en mere ens praksis for indsamling af affald. Eksempelvis er der på landsplan 30 forskellige metoder til at indsamle plast,

fremgår det af endnu ikke offentliggjort rapport fra Miljøstyrelsen. MARKEDSMODNINGSFONDEN støtter virksomheder med tilskud til at teste produkter og serviceydelser i samarbejde med potentielle kunder. Der er netop åbnet for en ny ansøgningsrunde med deadline den 13. oktober. Det samlede budget skal være på min. 3 mio. kr. Fonden støtter med op til 45 pct. Projektet skal senest være afsluttet efter 3 år. KONKURSLOVEN ændres fra 1. januar og vil livet af den såkaldte »konefinte«, hvor en person i økonomiske problemer overdrager særligt værdifulde aktiver som fx hus og bil til sin ægtefælle for at undgå, at kreditorerne kan få fat i værdierne. Ændringen sker for at kreditorer i et konkursbo nemmere skal kunne få dækket deres økonomiske krav.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 9

TEMA | HI17

Der bliver nok at se på for de omkring 16.000 gæster på hi-messen i Herning. Billedet her er fra den tilsvarende messe i 2015.

Automatisering sætter præg på hi-messen Af Jens Holme

Flere end 16.000 fagfolk fra ind- og udland indtager Herning i dagene fra den 3. til 5. oktober for at deltage i teknologi- og industrimessen i MCH – Messecenter Herning. Den fjerde industrielle revolution, Industri 4.0, sætter for alvor sit præg på hi-messen, der er inddelt i seks delmesser: ’Automation’, ’Værktøj og Produktionsudstyr’, ’Innovation’, ’Energi’, ’Underleverandører’ og ’Logistik’. De seks delmesser og forskellige andre arrangementer og konferencer er fordelt på 12 messehaller på tilsammen over 100.000 kvadratmeter. Antallet af udstillere overstiger 600, og ’Automation’ er den absolut største delmesse, og både inden for industriel automatisering og procesautomatisering præsenterer ud10 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

stillerne en lang række nyheder. Det store boom i automatisering og robotudvikling øger industriens behov for at demonstrere og udforske de nyeste teknologier. Derfor præsenterer udstillerne robotter af enhver slags – særligt de små fleksible kollaborative robotter – cobotter – vinder frem. Men også 3D-print og digitalisering står i forgrunden. Det gælder eksempelvis cloud-baserede løsninger, digitaliseret engineering, trådløs kommunikation og anvendelse af Big Data. Teknologi- og industrimessen i Herning er Skandinaviens største af sin art og holdes hvert andet år. Messen arrangeres af MCH – Messecenter Herning i samarbejde med 20 brancheforeninger, bl.a. Arbejdsgiverne. Adgang til messen er gratis.

Herning-messe har rekord i nyheder Et dommerpanel har forud for hi 2017 udpeget 284 nyheder, hvoraf 41 er verdensnyheder. Af Jens Holme

En klatrende robot, der med ultralyd og HD-kamera kan afsløre, om der er revner i overfladen på indersiden af for eksempel en høj, rustfri stålsilo. Det er en af de 41 tre-stjernede verdensnyheder på hi 2017 i MCH Messecenter Herning. Messen præsenterer i år rekordmange nyheder. I 2015 bød udstillerne på 227 godkendte nyheder, men i år kan messens besøgende se frem til at gå på opdagelse blandt 284 nyheder – herunder 69 trestjernede nyheder, hvoraf de 41 er verdensnyheder. Hurtig inspektion Den klarende robot bliver præsenteret af GEA A/S. At inspicere for eksempel en høj mælkesilo har hidtil været en meget vanskelig opgave, for siloens struktur gør, at det er umuligt at inspicere den i mere end to-tre meters højde uden stillads. Med robotten kan en inspektion af en silo med plads til 300.000 liter inspiceres på en time og et kvarter. Robotten benytter en avanceret sugekopteknologi, der gør det muligt for den at bevæge sig

Den klatrende robot fra GEA kan inspicere en stor silo på fem kvarter.

rundt på en rustfri eller ikke-jernholdig overflade. Det påmonterede ultralydsudstyr kan finde defekter i overfladen på helt ned til 0,1- 5 mm. Fagligt dommerpanel Det er i det hele taget automatisering, der fylder blandt nyhederne på himessen. Nyheder inden for automatisering tegner sig for 165 ud af de 284 godkendte nyheder. Herunder er der 39 trestjernede nyheder og 26 verdensnyheder. I 2015 var der 141 nyheder om automatisering. For at komme i betragtning til en placering i nyhedssystemet hi MARKS har alle udstillerne på den kommende hi-messe haft mulighed for at tilmelde deres nyheder til bedømmelse. Nyhederne er først blevet opdelt indenfor kategorierne produkt, løsning eller proces, og herefter har et professionelt udvalg bestående af faglige branche-

folk, rådgivere og specialister tildelt nyhederne en, to eller tre stjerner afhængig af innovationsværdien. Værdifuld branding Tre stjerner tildeles kun produkter af særlig innovativ karakter. Verdensnyheder er nyheder, som ikke har været vist på internationale udstillinger eller messer før den 24. april i år. »Vores nyhedskoncept hi MARKS giver værdifuld branding for udstillerne og deres nyheder, men samtidig er konceptet også med til at give et nyttigt overblik til de besøgende. Derfor er vi stolte over, at udstillerne endnu en gang har gjort sig umage for at kunne præsentere rekordmange nyheder på hi-messen og dermed løfte nyhedsniveauet for både udstillere og besøgende,« siger Mona Jakobsen, projektchef i MCH Messecenter Herning, som arrangerer hi.

Besøgende på hi-messen i Herning i oktober kan opleve 284 nyheder, hvoraf 41 er tre-stjernede verdensnyheder. (Foto: Tony Brøchner/MCH.) Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 11

TEMA | HI17

Oplevelsesunivers om teknologisk fremtid Delmesser på hi 2017 går i dybden med bl.a. Industri 4.0, vindteknologi og fødevarer. Af Jens Holme

Samtidig med hi 2017 holdes flere andre delarrangementer i tilknytning til hovedmessen. Størst interesse er der nok omkring Technomania den 4. og 5. oktober. Her kan besøgende komme helt tæt på fremtidens teknologier. Technomania er et 3386 kvadratmeter stort oplevelsesunivers i Messecenter Hernings Hal F. Der er fri adgang til at hente ny viden fra både ind- og udland inden for blandt andet Industri 4.0, robotter og droner, design og i det hele taget fremtidens teknologier, virtual reality, augmented reality, kunstig intelligens og ledelse og karriere. Det er Ingeniørforeningen, IDA, der arrangerer, ligesom det var tilfældet

for to år siden. Men alt er skabt gennem et samarbejde med en bred vifte af aktører, som i sig selv borger for, at der bliver noget at kigge på og høre om for – næsten – enhver smag, lover Aase Rhode, som er direktør for Teknologi og Netværk i Ingeniørforeningen, IDA: »Vi har mødt utrolig stor interesse for at bidrage til dette års Technomania. Alene på udstillersiden forventer vi at fordoble antallet af udstillere og partnere i hal F fra de 20, vi havde ved Technomania-premieren i 2015 til nu over 40 spændende og meget forskellige udstillere, ligesom vi har et omfattende konferenceprogram med mere end 20 indlæg fordelt

på de to Technomania-dage,« fortæller Aase Rhode Vind og eksport Wind Energy Denmark er et to-dags arrangement for deltagere, der har deres daglige og faglige færden i vindindustrien. Det starter med en målrettet, eksklusiv dag mandag den 2. oktober. Om tirsdagen, den 3. oktober, åbnes arrangementet for alle besøgende i forlængelse af åbningen af hi-messen 2017. Også dette arrangement finder sted i Hal F. Væksthus Midtjylland afholder sammen med hi – Veje til Vækst – Dansk Eksportdag med hovedtemaerne Internationalisering, Digitalisering og Industri 4.0. Det sker tirsdag den 3 oktober i Hal K. Endelig holdes på alle tre messedage fødevarekonkurrencen International Food Contest. Det er fødevarebranchen, der dyster i godt håndværk fordelt på forskellige kategorier. Også fødevaremesse Når International Food Contest i år finder sted samtidig med hi-messen giver det anledning til, at mennesker mødes på tværs af arbejdsområder, siger arrangørerne. »Her kommer mejeriprodukter og andre fødevarer til at inspirere til for-

»IDA har mødt stor interesse for at deltage i Technomania 2017,« fortæller Aase Rhode, der er direktør for Teknologi og netværk i Ingeniørforeningen, IDA. (Foto: IDA)

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

Hvordan ser livet ud 100 år fra nu, og hvilke udfordringer vil vi møde i 2117? Hvordan vil livet være for kommende generationer? Danfoss har sin egen scene på Technomania og sætter fokus på, hvordan de teknologiløsninger, vi udvikler i dag, får betydning om 100 år.

Come help engineer tomorrow - at Technomania 2017

nyelse side om side med maskiner og udstyr, der kan gøre gavn i fødevarebranchen. Således kan udstillere og besøgende fra industrien og teknologiens verden blive inspireret af fødevareproducenternes evner og behov, og deltagere i konkurrencen kan omvendt blive klogere på de tekniske muligheder, der kan tilbydes deres produktion.«

Vil du have flere ordrer og mindre papirarbejde? Autoriseret arbejdsmiljørådgiver, Avidenz, står bag online systemet SOSWEB, hvor I kan samle alt om virksomhedens arbejdsmiljø, miljø og kvalitet. I sparer tid og holder let styr på den dokumentation, som kunder, arbejdstilsynet og andre myndigheder efterspørger. SOSWEB er velegnet til alle størrelser af virksomheder.

Kontakt os på tlf. 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk. Du kan også læse mere på www.sosweb-info.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 13

TEMA | HI17

N.C. Nielsen gør et fremstød for sin egenproduktion af Lithium-ION batterier til alle typer el-trucks.

Både debutanter og gengangere på messen Flere af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder udstiller i Herning. Af Jens Holme

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

Adskillige af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder er med på hi-messen i Herning, og flere er gengangere fra hi 15. Årets virksomhed hos Arbejdsgiverne, N.C. Nielsen i Balling, er til stede både indendørs i hal H (6216) og udendørs i område F. Begge steder vil man bl.a. fremvise sit store udvalg af trucks til ethvert formål. N.C. Nielsen er desuden på messen med en komplet serie af egenudviklede og -producerede Lithium-ION batterier, der kan bruges til alle mærker, modeller og størrelser af el-trucks. De nye batterier er et resultat en længere proces, hvor N.C. Nielsen har udviklet, gennemtestet og markedsmodnet en batteriteknologi, der forventes at

erobre en stor del af markedet de kommende år. Underleverandørernes messe I hal J – underleverandørernes område – er der gensyn med Løsning Maskinfabrik (7140). Den østjyske maskinfabrik er underleverandør indenfor CNC fræsning, CNC drejning og smedeopgaver og har været med på himessen flere gange. Det samme gælder ECM Industries i Øster Starup mellem Kolding og Vejle (7308), genganger fra 2015 og en fremtrædende underleverandørvirksomhed. I øvrigt tidligere modtager af titlen som årets virksomhed hos Arbejdsgiverne. Skælskør-virksomheden Jan Bach Maskinfabrik (J7230) vil blandt mange

Henrik Siig, Handy Transportvogne, er på messen med mobile robotter og andre hel- og halvautomatiske transportløsninger.

Løsning Maskinfabrik med Henrik Møller Poulsen i spidsen kan tælles blandt de faste udstillere på hi-messen.

nyheder præsentere firmaets nyeste investering – endnu et 5-akset fræsecenter fra Mazak. De nu to maskiner har 36 paletter og fire opstillerstationer til rådighed. Det er også i hal J man finder østfynske SMEL Industry (7224), en højteknologisk Maskinfabrik med egenproduktion af bl.a. cellesluser og stor erfaring med 3D-fræsning i alle metaller mest aluminium samt fremstilling af kulfiberprodukter. SP Industry (J7364) er specialist i laserskæring af både store og små emner. Processen foregår på Vojens-virksomhedens tre laserskæremaskiner, som er nogle af de hurtigste på markedet. Panelbukning og lasersvejsning er blandt SP Industrys øvrige specialiteter.

se og neddeling af industrielt affald og spildproduktion. Pehama Productions var med i 2015. Det gik så godt, at man gentager succesen i år. Det sker i hal L (9022). Virksomheden med adresse i Nordborg har fokus på konstruktion af avanceret LEAN produktionsudstyr, specialmaskiner og robotløsninger. GEA i hal C (2518) er den danske afdeling af en af verdens førende leverandører af teknologi og produktionsudstyr til fødevareindustrien. Leverancerne spænder fra individuelle komponenter og procestrin til komplette produktions- og pakkelinjer til produktion af mejeri- og fødevareprodukter, ingredienser og drikkevarer.

Logik og logistik Handy Transportvogne A/S befinder sig i logistikhallen – (H6256) – med sine mange hel- og halvautomatiske transportløsninger. Kolding-virksomheden har bl.a. for nylig udviklet nye transportvogne til udbringning af mad på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg. Sygehusets nye transportvogne består hver især af en såkaldt translet – en trehjulet scooterlignende trækker – samt en ladvogn, der kobles efter. Også ReTec Miljø ApS er at finde i hal H (6266). Virksomheden i Haderslev har på hi17 fokus på genanvendel-

Nyt om arbejdsmiljø Endelig skal det nævnes, at arbejdsmiljøvirksomheden Avidenz A/S findes i hal J (7208). Her fremviser man en ny udgave af SOSWEB - et onlinesystem, hvor virksomheder kan samle alt omkring deres arbejdsmiljø, miljø og kvalitet ét sted. Systemet er velegnet til både store, mellemstore og små virksomheder. Det rummer et utal af muligheder, men det er let at tilpasse til den enkelte virksomheds behov. Systemet har eksisteret i flere år, men for nylig er det blevet moderniseret væsentligt og tilpasset både faste og mobile arbejdspladser. Til det formål har Avidenz fået udviklet en app, der gør mange funktioner endnu hurtigere og mere effektive.

Jan Bach var med på hi-messen for første gang i 2015. I år vil han bl.a. præsentere firmaets nyeste investering: endnu et 5-akset fræsecenter.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 15

TEMA | HI17

FK Trådindustri er med hver gang Gitre og tråd er specialet for FK Trådindustri. Salgsansvarlig Henrik Buch står her med leverance til køleindustrien.

Virksomheden ved Grindsted har lært at sprede risikoen og har hele tiden være på jagt efter nye kundeemner. FK Trådindustri i Filskov ved Grindsted er blandt de virksomheder, der altid er på deltagerlisten, når det ringer ind til hi-messe i Herning. Salgsansvarlig Henrik Buch forklarer hvorfor: »Jeg ser i høj grad messen som en mulighed for kundepleje. Mange af vore kunder kommer forbi for at sige hej og få en kop kaffe og en sludder. Desuden får jeg nogle nye kundeemner blandt folk, der er ude og kigge efter muligheder for nye underleverandører. Det menneskelige aspekt og den sociale kontakt skal man absolut ikke underkende.« Pludseligt stop FK Trådindustri er en familiejet virksomhed, grundlagt i 1982 og ejet af Kjeld R. Larsen. Han koncentrerer sig om produktionen, mens Henrik Buch varetager salget. Allerede for mere end 30 år siden overtog Kjeld R. Larsen halvdelen af det firma, hans far, Hans H. Larsen, etablerede nogle år forinden. Far og søn satsede alt på at levere trådvarer til burfabrikker inden for pelsdyravlen. I 1989 fik de chokket, da priserne på minkskind styrtdykkede. Ordrerne standsede øjeblikkeligt, og i løbet af få uger var der intet arbejde til 15 medarbejdere. 16 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

»Jeg og min far tog på fisketur, mens fabrikken lå helt stille. Men det kunne vi jo ikke blive ved med. Vi måtte finde på noget,« lyder det tørt fra Kjeld Larsen, der for længe siden helt og holdent har taget over efter sin far. En bredere platform Det blev besluttet, at virksomheden skulle have en bredere platform at eksistere på. Nye kundegrupper blev opdyrket, og virksomheden fik gang i leverancerne til ventilationsbranchen, betonelementfabrikker og Odder Barnevogne. I dag er den midtjyske virksomhed kendt som en moderne og effektiv underleverandør af tråd- og trådvarer til industrien. FK Trådindustri har 3400 kvadratmeter at brede sig på, men de er i årerne blevet fyldt godt op med automatik. »Vi har nok de mest moderne maskiner inden for vores branche. Det har medført, at vi er meget konkurrencedygtige også i forhold til Østen. Og med hensyn til kvalitet og leveringssikkerhed er vi uovertrufne,« forsikrer virksomhedens ansvarlige for salget siden 1997, Henrik Buch. »Vi bukker tråd fra 3 til 10 mm og kun i rundt materiale. Det kan eksempelvis være bøjler og andre dele til møbelindustrien, metalindustri-

en, elementfabrikker og mange andre. Det er ikke færdigvarer, vi laver. Det er typisk større eller mindre dele til et produkt,« siger Henrik Buch og fortsætter: »Vi laver stadig en del trådnet og gitre, og vi har et speciale i form af filterposeholdere til udsugningsanlæg. Vores succes er bygget på, at vi er rene underleverandør. Vi er ikke ude og konkurrere med vore egne kunder, men er klar til at levere når vore kunder behøver det,« understreger Henrik Buch. »Det sker ikke sjældent, at vi bliver bedt om at køre hasteordrer igennem, vi har måttet overtage opgaver, som ellers skulle være produceret i Kina, men som blev kasseret på grund af for ringe kvalitet. Det klarer vi alt sammen, fordi vi har fleksible og meget loyale medarbejdere, der har været her i en årrække.« FK Trådindustri har 24 medarbejdere, som i for tiden har rigeligt at lave. »Vi mærker, at krisen er helt forbi. Vi har fået nogle nye, meget store kunder ind. Virksomheden er gearet til en masse nye udfordringer,« siger Henrik Buch, der er manden på standen i Herning.

René Bjerre Pedersen, ejer af Kjellerup Hydraulik, ser deltagelsen på Herning-messen som et forsøg.

Kjellerup Hydraulik er med for første gang Følges med søstervirksomhed på messen og ser det som et forsøg. Af Jens Holme

Kjellerup Hydraulik i Thorning mellem Viborg og Silkeborg at med på himessen i Herning for første gang, og mest fordi man kan dele stand med søstervirksomheden AR Systems, som Kjellerup Hydraulik også deler adresse med. »AR Systems har et agentur på salg og service af tyske radiofjernbetjeninger til bl.a. byggekraner og forskellige specialkøretøjer. De er nødt til at være på et sted som hi-messen. Og da de to virksomheder hænger ret meget sammen, og der er et stort overlap af kunder, besluttede vi at tage hydraulikken med,« siger René Bjerre Pedersen, ejer og direktør for Kjellerup Hydraulik. »Jeg ser vores deltagelse på messen som et forsøg. Hos Kjellerup Hydraulik beskæftiger vi os typisk med udegående service, reparationer, fejlfinding og rørmontage til hydrauliske systemer. En anden del af forretnin-

gen beskæftiger sig med rørbukning af først og fremmest hydraulikrør,« tilføjer direktøren og fortsætter: »Jeg har hørt fra andre, der har været med på messen, at der selv med en lille stand kommer resultater hen ad vejen. Man bliver set, og nogle husker én. I sagens natur har vi ikke så meget at vise frem, men jeg forventer, at vi vil møde nogle interessante kundeemner.« Moderne værksted Kjellerup Hydraulik blev grundlagt hjemme i privaten hos Rene Pedersen i 2005. I 2013 flyttede virksomheden fra Kjellerup til de nuværende lokaler med et stort og moderne værksted i Thorning. Med indkøbet af en ny 7-akset rørbukker har Kjellerup Hydraulik i væsentlig grad styrket sig i konkurrencen. »Desuden får vi forhåbentlig et nyt savecenter i løbet af efteråret. Vi opgraderer maskinparken, fordi det hidtil har været svært at følge med i pris især på de store serier,« siger Rene Bjerre Pedersen. Kjellerup Hydraulik har kunder i vindmøllebranchen, blandt maskin-

byggere og i industrien generelt. To fuldt udstyrede servicebiler betjener kunder over det meste af landet. »Vi laver også en smule arbejde for private og for lokale, der kommer ind og får lavet slanger til deres biler og traktorer, men ellers finder vi hovedsageligt vore kunder blandt de store virksomheder,« fastslår René Bjerre Pedersen. Fleksible medarbejdere Kjellerup Hydraulik har i alt seks medarbejdere, som anvendes fleksibelt og efter behov hos de to Thorningvirksomheder. Dertil kommer, at Kjellerup Hydraulik og AR Systems har faste aftaler om folk, de lejer ind ved spidsbelastninger. AR Systems blev udskilt i et selvstændigt ApS i 2015 sidste år, da man fik overdraget salg og service af Abitron fjernebetjeningsløsninger i Danmark og Norge. Samtidig tilbyder AR-Systems andre tjenester, for eksempel reparation af industriel elektronik, service og fejlfinding på elektriske systemer på bånd- og pumpebiler i betonindustrien.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 17

TEMA | HI17

Anders Sørensen (tv.) og Andreas Ydesen fik idéen til en gps-robot, som opkridter sportsbaner, da de gik i klasse sammen på handelsskolen. (Foto: Nicolai Tobias/Polfoto.)

Skarp konkurrence om automatiseringspris Tre robotprojekter er indstillet til robotnetværket DIRAs automatiseringspris, som uddeles på hi-messen. Af Jens Holme

Som efterhånden en tradition uddeles robotnetværket DIRAs automatiseringspris på hi-messen i Herning. Prismodtageren udvælges efter indstilling fra netværkets medlemmer. I år kom der 10 indstillinger, hvoraf tre er nomineret. Prisen går til en person eller et team, der har bidraget væsentligt til at øge én eller flere danske virksomheders konkurrenceevne og gerne fastholdelse af arbejdspladser gennem automatisering baseret på robotteknologi på en banebrydende måde eller ved at ha18 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

ve bidraget innovativt til udvikling af robotteknologien. Robotgriber Firmaet On Robot er nomineret for sin robotgriber RG2, som er verdens første og gennemførte kollaborative robotgriber, der hverken kræver kabling eller installations-kit. Bag firmaet i Odense står bl.a. den tidligere ejer af Universal Robots, Enrico Krog Iversen. RG2 kan monteres på robotarme fra Universal Robots og let programmeres via samme interface som selve armen. Griberen er udviklet af stifterne Bilge Jacob Christiansen, der selv tidligere har været ansat hos Universal Robots, og Ebbe Overgaard Fuglsang. »De traditionelle løsninger på det her område fungerer blandt andet ved hjælp af trykluft, hvilket kræver meget plads, er energikrævende og alt for kompliceret for mange bru-

gere. Med vores kollaborative griber har vi udviklet en elektrisk løsning, der er let at montere, er meget fleksibel og kan modificeres af en medarbejder i fx en produktionshal uden brug af en programmør,« fortæller Bilge Jacob Christiansen, der på sigt forventer, at virksomheden vil udvide sortimentet til også at fungere i samspil med andre kollaborative robotter. On Robot har netop introduceret en storebror RG2 med det charmerende navn RG6. Den nye version er den griber på markedet, der kan præstere den største løfteevne i forhold til andre tofinger-gribere. Affaldssortering Nordtec-Optomatic i Ikast er nomineret til DIRAs automatiseringspris for sin automatiske affaldssortering, som frasorterer plastaffald med henblik på at genanvende det.

RG2 fra On Robot er verdens første og gennemførte kollaborative robotgriber, der hverken kræver kabling eller installations-kit. (Foto: On Robot.)

Projektet er en del af et nyt automatiske affaldssorteringsanlæg hos det fælleskommunale affaldssorteringsanlæg NOMI4s i Holstebro. Anlægget blev indviet den 20. marts i år. Nordtec-Optomatic har stået for programmeringen af de i alt seks robotter. Andre deltagere i projektet er Linatech A/S og RobotSort ApS. Virksomhederne og affaldsselskabet har sammen udviklet og opbygget et unikt robotsorteringsanlæg, der ved hjælp af avancerede sensorer og specialudviklet robotteknologi identificerer og sorterer de forskellige plasttyper i affaldet. Nordtec-Optomatic deltager i øvrigt med en trestjernet Danmarks-nyhed på hi-messen. Det drejer sig om NTOlink, en ny cloudløsning til opsamling af produktions- og forbrugsdata fra anlæg fordelt over store geografiske områder. Streger på foldboldbanen Den tredje nominerede er Intelligent Marking for verdens første og hidtil eneste fuldautomatiske robot til opstregning af sportsanlæg. Stifterne af iværksættervirksomheden, Anders Ulrik Sørensen og Andreas Ydesen, har udviklet Intelligent One, der ved hjælp af GPS-signaler

Danmarks første robotstyrede affaldsanlæg i Holstebro blev indviet i marts. Robotterne finsorterer og metal. (Foto: Henning Bagger/Scanpix.)

optegner streger på fodboldbaner med to centimeters nøjagtighed. Robotten kan tegne en fodboldbane op på 35 minutter. Manuelt tager det fire timer. De to unge iværksættere har store ambitioner. Med et indtog på det amerikanske marked er det planen, at Hjørring-virksomheden skal 60-doble deres salg fra 2016. I 2019 regner indehaverne med at sælge 1000 robotter svarende til en omsætning på omkring 185 mio. kr. På sigt mener Anders Ulrik Sørensen og Andreas Ydesen, at deres virksomhed har potentiale til at blive den største i Nordjylland. Hvem der får DIRAs automatiseringspris afsløres kl. 08.00 den 3. oktober, når hi-messen åbner. Afgørelsen træffes af en jury bestående af Ole Madsen, professor ved Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet (Juryformand), Peter Krogh, teknisk chef ved Vola A/S, Bjørn Godske, journalist ved Ingeniøren, Nigel Edmondson, direktør ved MADE samt Mads Sørensen, produktionsleder ved Welltec A/S og gæstemedlem af juryen som vinder af DIRA Automatiseringsprisen 2016.

DIRA kort fortalt DIRA står for ’Danish Industrial Robot Association’ og er et netværk for danske virksomheder og vidensinstitutioner, der er interesserede i robotteknologi og automatisering. Flere har allerede robotter i drift i dag, andre er med i netværket for at blive klogere på dette område, som forberedelse til fremtidig investering i teknologien Hvert andet år tager DIRAs medlemmer rundt i landet for at vise de nyeste robotløsninger frem og inspirere besøgende til at tænke i automation og Danmarks konkurrenceevne. Programmet for DIRA Roadshow 2017 ser ud således: 13. november: København – Dansk Metal, 14. november: Aarhus, Ridehuset, 15. november: Odense, Forskerparken, Teknologisk Institut.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 19

TEMA | HI17

Premiere for banebrydende 3D-printer Printteknologien sætter præg på industri- og teknologimessen i Herning. Af Jens Holme

3D-printere er nu så langt i udviklingen, at de i stigende grad bruges til produktionsformål. På verdensplan spår Deloitte at markedet for 3Dprint vil stige til mere end 20 mia. dollars i 2020. Og det kan ses på udvalget af produktnyheder og udstillere på hi-messen i Herning. Davinchi Development A/S præsenterer således som en trestjernet nyhed en ny banebrydende HP Jet Fusion 3D printer i Danmark. Ifølge udstilleren er det med HP Jet Fusion 3Dteknologien er det muligt på kortere tid at producere stærkere og mere præcise emner. Det er allerede nu muligt at opnå besparelser på op til 50 procent sammenlignet med den direkte konkurrerende SLS-teknologi, som i dag er en af de mest anvendte 3D-print teknologier.

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

Den nye Jet Fusion 3D baner vejen for nogle hidtil usete muligheder på materialesiden. Teknologien gør det muligt at udvikle materialer med elektriske egenskaber, transparens, forskellige stivheder, overfladestrukturer og med multifarver samt en kombination af disse egenskaber. Hvor 3D-print hidtil oftest har været anvendt til prototyper, skuemodeller og produktion af små seriestørrelser, rykker HP Jet Fusion 3D markant ved anvendelsesmulighederne i form af størrelsen på produktionsserier, der bliver økonomisk rentable at producere via 3D-print, understreger Davinchi Development, der har hovedkvarter i Billund.

Danfoss i front med 3D-print

Danfoss’ koncernchef, Kim Fausing, i det nye 3D-center. Første led i en digital transformation. (Foto: Danfoss)

Med åbningen af tre globale centre for 3D-printerteknologi tager Danfoss endnu et stort skridt på vejen i den digitale transformation. Af Jens Holme

Danfoss vil være digital frontløber, og virksomheden tager endnu et stort skridt på et af de vigtige områder af sin digitale transformation. Den 29. august åbnede Danfoss det første af tre globale 3D-printercentre. Centret er placeret i Nordborg og giver mulighed for, at alle fra de forskellige forretninger i EU-regionen kan få prototyper og komponenter 3D-printet. Der vil også blive mulighed for at hente eksperthjælp i centret. Ud over dette center er der også et undervejs i Nordamerika, ligesom Danfoss har planer om at åbne et i Asien. Det nye 3D-printercenter har tiltrukket stor interesse fra medarbejdere i alle Danfoss’ R&D afdelinger. Før den officielle åbning har centret allerede en stor pipeline af projekter. Digital fremtid Danfoss’ koncernchef Kim Fausing understreger, at 3D-print er en vigtig del af Danfoss’ digitale transformation, og han har store forventninger til de mange muligheder, teknologien åbner op for. »Den viden og det udstyr, som vi har at tilbyde, er i verdensklasse, og jeg ser frem til, at vi kan anvende de nye digitale teknologier til at styrke vores tilbud til kunderne. Med det første af vores ADM-centre tager vi endnu et stort skridt fremad,« siger Kim Fausing.

ADM centrene i Europa, Nordamerika og Asien bliver frontløberne for Danfoss’ digitale transformation på 3D-print-området og vil være udstyret med den førende teknologi inden for 3D-print. HP4200 er den første af sin slags til at blive installeret hos en slutbruger i Skandinavien. Den er ti gange hurtigere end andre pulverbaserede 3D-printere, og teknologien vil sætte en ny standard inden for høj volumen produktion. Sætter farten op »Centrene vil hjælpe os til at speede vores R&D og udviklingsprocesser op og derved tiden til, at vi rammer markedet, optimere produktionseffektiviteten og gøre os i stand til at skabe morgendagens produkter hurtigere,« siger Danfoss’ teknologidirektør Andre Borouchaki. De fleste konventionelle produktionsmetoder går basalt set ud på at fjerne lag fra enheden, indtil den ønskede form er opnået. 3D-print involverer tilføjelsen af lag. Industrieksperter refererer til dette som additiv manufacturing. Det foregår typisk ved at tilføje lag på lag, indtil den ønskede form er opnået. ADM materialer inkluderer en bred vifte af termoplastik, harpiks såvel som keramiske materialer, metaller, kompositter og beton.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 21

Dansk Produktions Univers har som mål at være landsdækkende center for udvikling og udveksling af viden om produktion og holder til i en nedlagt fabriksbygning i Hedensted mellem Vejle og Horsens.

Tilbud om udviklingsdag til Arbejdsgivernes medlemmer Samarbejde med Dansk Produktions Univers om intensivt udviklingsforløb, der skaber vækst.

Prisen for arrangementet er normalt 25.000 kr. Medlemmer af Arbejdsgiverne skal kun betale 15.000 kr. Yderligere oplysninger kan fås hos industrikonsulent Henrik Nørskov Hamann Juul hos Arbejdsgiverne. På de to følgende sider kan du læse om, hvad andre virksomheder har fået ud af udviklingsdagen. Det er uddrag af interviews i den kommende udgave af »Drivkraft«, Dansk Produktions Univers digitale tidsskrift.

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

Alle produktionsvirksomheder i Arbejdsgivernes medlemskreds tilbydes nu at være med i et udviklingsforløb og investere en dag sammen med konsulenter fra Dansk Produktions Univers i Hedensted og få sparring og dialog omkring virksomhedens udfordringer. Formålet er at give virksomhedens ledelse nogle konkrete værktøjer til at løfte virksomhedens top- og bundlinje og få virksomheden til at vokse. Første led i udviklingsforløbet er et digitalt spørgeskema, som udfyldes af nøglepersoner i virksomheden, og har til formål at klarlægge virksomhedens ambitioner og de udfordringer, ledelsen ser for sig. Resultaterne fra spørgeskemaerne bliver brugt i en såkaldt »modenhedsanalyse« og udgør også et vigtigt element i udvælgelsen af temaer til udviklingsdagen. Besøg og nøgletal Det næste, der sker, er, at virksomheden får besøg af en konsulent fra Dansk Produktions Univers. Det sker for at konsulenten kan få en fornemmelse af virksomhedens fysiske rammer. Konsulenten interviewer sam-

tidig de udvalgte nøglepersoner i virksomheden for at spørge ind til de emner, der er angivet i spørgeskemaundersøgelsen. Det sidste delelement i forberedelserne til udviklingsdagen er en analyse af virksomhedens nøgletal, som også bliver fortaget af Dansk Produktions Univers. Fokus og handling Indholdet af selve udviklingsdagen bliver prioriteret i forhold til, hvor virksomhedens ledelse og Dansk Produktions Univers ser de vigtigste muligheder og udfordringer. Virksomheden og konsulenten fra Dansk Produktions Univers med at finde den kombination af centrale temaer, der skal arbejdes i dybden med. Der er typisk 10 til 15 emner, der træder frem. Men herfra skal der yderligere prioriteres. På udviklingsdagens workshopdel arbejdes der helt i dybden med det vigtigste emne. For at sikre fremdrift inden for det tema, der er udvalgt, bruger Dansk Produktions Univers et oversigts- og styringsværktøj, der hedder »A3 mo-

dellen«. Deltagerne i udviklingsdagen bliver præsenteret for modellens metoder og indhold, og hvordan den kan anvendes gennem konkrete eksempler. Efter udviklingsdagen har virksomheden ifølge Dansk Produktions Univers et komplet værktøj, der dækker fra analyse til implementering, og som den efterfølgende kan bruge til at arbejde med de resterende relevante temaer. Hele forløbet slutter med en evaluering, som samler op på løse ender og kigger fremad. Udbyttet af forløbet er, at virksomhedens ledelse sidder tilbage med en strategi og en handlingsplan for, hvad skal gøres fremover, og i hvilken rækkefølge.

Dansk Produktions Univers Dansk Produktions Univers (DPU) er et inspirations-, produktions- og videnscenter organiseret som en almennyttig medlemsforening med udgangspunkt og adresse i Hedensted Kommune. Formålet er at være et lokalt og nationalt kraftcenter med henblik på at fastholde og udvikle produktionsarbejdspladser i Danmark. DPU har navnlig sigte på små og mellemstore virksomheder og hjælper bl.a. med rådgivning og sparring og har kontakt til relevante netværk inden for produktion, kapital og knowhow. Dansk Produktion Univers blev oprettet for tre år siden med støtte fra Hedensted Kommune. Den kommunale støtte er ved at blive udfaset, og centrets indtægter skal fremover bestå af kontingent fra medlemmer, salg af ydelser til virksomheder og projektpenge, der søges hjem.

Adm. direktør Thomas Bisgaard Thomsen, økonomichef Klaus Agger, teknisk chef Erling Tofting.

EV Metalværk:

Vi har fået gode værktøjer Hos EV Metalværk i Ringkøbing har ledelsen bestående af adm. direktør Thomas Bisgaard Thomsen, økonomichef Klaus Agger og teknisk chef Erling Tofting deltaget i udviklingsdagen. De svarede efterfølgende på spørgsmål om udbyttet: Hvad synes I om initiativet med udviklingsdagen og hvorfor sagde I ja til at deltage? »Vi sagde ja, da det var fint i tråd med det, vi var i gang med. Normalt når vi får gode tilbud, siger vi nej, da det ofte forstyrrer det, vi ellers er i gang med. Men lige her passede det fint med, at vi skal til at lave en ny strategi for de kommende tre år. Det var det fint at få nye indspark.« Hvad synes I om forløbet? »Det var utroligt effektivt. Vi var omkring mange forskellige ting, og forløbet var rigtig godt faciliteret. Ikke for meget sniksnak, for det var der ikke tid til. Vi kunne gå hjem og sætte resultaterne ind i det, som vi ellers arbejder med, blandt andet at vi skulle udvikle vores salg mere målrettet og udvikle salgsområdet som helhed.« Hvilken oplevelse sidder I tilbage med efter udviklingsdagen? »Vi har fået nogle værktøjer, som vi kan gå direkte hjem og bruge. Det er lige til at gå til. Simple værktøjer. Samtidigt blev vi afstemt i ledergruppen. Vi blev hurtigt enige om, hvad det var, der skulle fokus på. Og det var selvom, vi tolkede spørgsmålene forskelligt og ind i mellem svarede forskelligt.« Hvad er det bedste og vigtigste, I kan pege på, at I tager med fra udviklingsdagen? »Vi fik noget ro og et overblik over, hvad vi skulle gøre. Nu skal vi så til at finde ud af, hvordan vi gør det på den bedste måde. Det var fint lige at bruge en dag på. Og vi bruger allerede værktøjerne. Vi kan godt lide at man får et eller andet med hjem, som man kan arbejde videre med. Det skal være produktivt, ikke bare en masse snak og analyser.«

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 23

NG Zink:

Udviklingsdagen har løftet os »Grunden til, at vi brugte tid på udviklingsdagen var, at vi gerne ville have øjne på udefra. Vi er helt klar over, at det er sundt for os som virksomhed at få input og en udviklingsproces der er styret udefra,« siger Christian Johansen, ejerleder af NG Zink i Horsens. »I forløbet fik vi italesat hvilke udfordringer vi ser. Og vi fik talt om dem, så vi i dag har en fælles opfattelse af, hvad der skal løses. Noget af det, vi fik fokus på, var at skabe fælles prioriteringer, som vi er enige om,« siger Christian Johansen og fortsætter: »Vi har fået sat tid af til at få opgaverne løst. Det bliver nemt sådan, at når vi ser en opgave tænker vi, at det kan vi gøre senere eller om et halvt eller et helt år. Det bliver for nemt at leve i nuet og ikke tænke på, hvad vi har brug for om et eller tre år. Nu er opgaverne prioriteret og det har mindsket spredningen af, hvad vi syntes, der skal løses. Der er sat deadlines på opgaverne, og der er ingen undskyldninger for, at vi ikke får løst opgaverne.

Christian Johansen er den ene af tre indehavere af NG Zink i Horsens. Virksomheden har 17 ansatte og leverer råmateriale og færdigt producerede produkter inden for tag og tagrender i zink, kobber og aluminium. (Foto: Per Algren/Horsens Kommune)

Det betyder også, at det er i orden at bruge den tid, der er afsat. Så i stedet for at have ti opgaver, der aldrig rigtig bliver færdige, så får vi afsluttet tingene. Fordi, der er kommet mere fokus på prioriteringer, og vi er kommet i gang med at kigge på den lange bane, får vi løftet blikket på ledelsesniveau, og det vil helt sikkert give synlige resultater. Udviklingsdagen har også en afsmitning ind i virksomheden på mellemlederniveau. At der kommer klarere prioriteringer gør, at det er nemmere at løse de opgaver, vi har i NG Zink. På den måde har det betydning i hele organisationen.«

DSM:

A3-værktøjet er det vigtigste

»Hvis jeg skal pege på det, der var det vigtigste på udviklingsdagen, så er det A3 værktøjet, som vi nu bruger i DSM. Desuden at vi fik tid at reflektere over og prioritere, hvilke opgaver der er vigtigst for os,« siger Villy Beblein, Fabrikschef DSM – Dansk Smede og Maskinteknik i Vejen. Han siger om målene med virksomhedens deltagelse i forløbet med Dansk Produktions Univers: »Vi ville gerne have input udefra. I hverdagen går vi nemt og bliver for enige om tingene. Så vi havde brug for, at der kom nogen der kvalificeret kunne være »Djævelens Advokat«. At der er lidt tid mellem »forundersøgelserne« og selve udviklingsdagen var en god ting. Spørgsmålene, interviews og besøget af konsulenten startede tankerne hos os. Fem vigtigste emner var vi stort set enige om. Og det var godt at komme i dybden med et enkelt emne på udviklingsdagen.« Flere fokuspunkter »Der var to konsulenter på opgaven; Søren fra Dansk Produktions Univers og Claus fra Udvikling Vejen. Det var et super match. De var skarpe på hver deres område og gav masser af gode inputs. I forløbet kom der flere fokuspunkter frem. Noget af det, vi hurtigt fik øje på, var vores interne informationsflow.

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

Vi har rigtig mange produkter, vi leverer til rigtig mange kunder. Som produktionsvirksomhed siger man ikke nej til opgaver. Det gør, at vi har en kompliceret produktion med rigtig mange forskellige projekter. Det gør det hurtigt svært i produktionen, at få de rigtige informationer de rigtige steder hen. Så det arbejder vi på at forbedre. Vi vil være med selektive omkring, hvem vi har som kunder. Nu har vi opdelt vores kunder i kategorier. Vi har lavet en prioriteret liste og har fået fokus på dem, vi helst vil have som kunder. Vi arbejder på bedre sammenhæng mellem sælgere, kunder og teknikere. En anden videreudvikling er et konkret spørgeark, som sælgerne har med, når de skal definere opgaver for vores kunder. Det viser sig nogle gange, at det ikke altid er alt i spørgearket, der kan udfyldes. Vi har indført A3-værktøjet fra udviklingsdagen i vores produktion. Teknikere var enige i, at det er et godt værktøj, og det har givet gode afklaringer omkring procedurer, og hvem forventer hvad af hvem. A3 værktøjet er med til at definere opgaverne meget mere præcist. Det gør også, at det er sværere at springe fra, når vi har defineret opgaverne i fællesskab. A3 værktøjet giver os på den måde en mere stabil og målrettet produktion.«

GOLF

MOTORSPORT

JAGT

CYKLING

MOTORCYKEL

JAGT fredag den 3. november 2017

KOM MED PÅ JAGT I SKØNNE OMGIVELSER Som altid byder Arbejdsgiverne i slutningen af efteråret dig, dine kollegaer og samarbejdspartnere til at deltage i årets jagtarrangement.

Fredag den 3. november 2017 kl. 9.00-16.00 hos Aakjær Gods Du tilmelder dig på Arbejdsgivernes hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/ kalender/17055. Prisen for deltagelse er 2.900 kroner pr. deltager ekskl. moms. Tilmelding er bindende. Du er dog velkommen til at give din plads til en kollega – i så fald skal du blot orientere os om ændringen.

Det er de altid idylliske omgivelser ved Aakjær Gods, som også i år lægger rammerne til årets jagt hos Arbejdsgiverne. Turen rundt i landskabet giver mulighed for at skyde primært fasaner, mens der er mulighed for at socialisere både før og efter jagten. Der skal både medbringes stål- og skovhagl. Undervejs i jagten vil der være en pause ved bålet, hvor der vil være suppe at styrke sig på. PROGRAM 09.00 Vi mødes ved Bilsbækvej 200, 8350 Hundslund. Der er morgenkaffe og rundstykker i jagthytten. 10.00 Parole – herefter går jagten i gang. 16.00 Parade – bagefter slutter vi dagen af med varm mad i jagthytten.

Se også Arbejdsgivernes øvrige netværksarrangementer på vores hjemmeside www.arbejdsgiverne.dk/netvaerk.

NETVÆRK FOR MEDLEMMER

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 25

Social dumping er udbredt på sjællandske villaveje

Arbejdstilsynet gav 37 strakspåbud og afslørede seks illegale personer efter besøg hos 39 villaejere.

Af Jens Holme

Det står tilsyneladende galt til med lovligheden af byggeopgaver for private. Arbejdstilsynet gennemførte i sidst i august en kontrolaktion mod social dumping på Sjælland. Det førte til afsløring af seks illegale personer

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

Social dumping og overtrædelser af arbejdsmiljøloven er tilsyneladende ikke noget særsyn på sjællandske villaveje. (Modelfoto).

samt 37 strakspåbud på de i alt 39 besøg, fremgår det af en pressemeddelelse fra tilsynet. Resultatet viser, at hverken arbejdsmiljøet eller den lovpligtige anmeldelse i Registret for Udenlandske Tjenesteydelser (RUT) bliver prioriteret, når udenlandske håndværkere bygger for private. I 51 tilfælde gav Arbejdstilsynet reaktioner til virksomheder, der arbejder for private bygherrer, fordi arbejdet ikke var sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt tilrettelagt. Ved aktionen blev der også fundet 19 tilfælde, hvor udenlandske virksomheder enten havde indgivet en mangelfuld anmeldelse eller slet ikke havde anmeldt sig til RUT. Kender ikke reglerne »Aktionens resultater viser, at mange private bygherrer ikke kender reglerne for arbejdsmiljø, og at de i nogle tilfælde bruger håndværkere, der ikke overholder arbejdsmiljøreglerne. Vi så ofte eksempler på, at udenlandske virksomheder ikke var anmeldt i RUT, som de ellers har pligt til. I alt var der 19 RUT-overtrædelser på 39 gennemførte besøg,« siger Brian Brink Larsen, der er tilsynschef for social dumping i Arbejdstilsynet. Ved Arbejdstilsynets kontrol fandt man også seks personer, der opholdte

sig illegalt i landet. De seks personer blev anmeldt til politiet. Dårligt arbejdsmiljø Nogle af de typiske overtrædelser af arbejdsmiljøloven, som Arbejdstilsynet konstaterede i aktionsugen, er fx håndværkere, der arbejder på villatagene uden sikring mod nedstyrtning, eller som manuelt håndterer mange hundrede kilo byggematerialer uden hjælpemidler. Arbejdstilsynet har herudover ved flere lejligheder set håndværkere, som anvender hjemmelavede stilladser, eller som nedtager asbesttage uden de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Brian Brink Larsen gør opmærksom på, at hvis villaejere hyrer en udenlandsk håndværker til at arbejde i sin bolig, skal man se dokumentation for, at håndværkeren er anmeldt RUT. Også selvstændige håndværkere uden ansatte skal anmelde sig i RUT. Hvis man ikke får denne dokumentation, skal man give besked til Arbejdstilsynet senest tre dage efter, at arbejdet er gået i gang. Ellers kan man risikere en bøde på 10.000 kr. Arbejdstilsynet sammenfatter resultaterne således: 39 gennemførte besøg, 37 strakspåbud, 11 påbud med frist, to forbud, et vejledningspåbud, 19 overtrædelser af anmeldepligten til RUT.

NYE REGLER FOR

EL-INSTALLATIONER På kurset får du indsigt i de nye regler for elektriske installationer. Kurset henvender sig til alle, der arbejder med drift og udførelse af elektriske installationer inden for industrien, institutioner, bygninger, ejendomme, boliger med mere. Der tages afsæt i de nye regler for el-installationer, der trådte i kraft den 1. juli 2017. • Lov nr. 525 – El-sikkerhedsloven • BEK nr. 1082 – Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer, Installationsbekendtgørelsen. • DS/HD 60364 (SIK) – standardserien, der knytter sig til Installationsbekendtgørelsen. Vi gennemgår • Overgang fra Stærkstrømslov til El-sikkerhedslov. • Sikkerhedsstyrelsens nye rolle. • Overgang fra SB6 til ny bekendtgørelse nr. 1082. • Opbygning og praktisk anvendelse af Standardserien DS/HD 60364 (SIK). • Ny autorisationslov og KLS (KvalitetsLedelsesSystem). • Nyt Fællesregulativ. • Udvalgte emner fra DS/HD 60364 (SIK) – ledningssystemer, dimensionering, beskyttelse mod elektriske stød, nye L-aus-regler samt eftersyn, afprøvning og rapportering. Målgruppe El-installatører og elektrikere eller andre, der er beskæftiget inden for el-faget. Pris Deltagerpris: 2.395 kroner – inklusiv forplejning og kursusmateriale (500 kroners rabat til medlemmer af Arbejdsgiverne). Kursussted og tilmelding Alle kurserne afholdes hos Lemvigh-Müller i deres kursuslokaler. Du tilmelder dig det enkelte kursus ved at skrive en mail til kursustilmelding@sde.dk eller ringe til Camilla Mølgaard Andersen på telefon 6317 6412. DATO

STED

ADRESSE

TIDSPUNKT

12. september 2017

LM Kolding

Nordager 1, 6000 Kolding

08.30-16.00

12. oktober 2017

LM Kolding

Nordager 1, 6000 Kolding

08.30-16.00

18. oktober 2017

LM Århus

Tomsagervej 4, 8230 Åbyhøj

08.30-16.00

23. oktober 2017

LM Århus

Tomsagervej 4, 8230 Åbyhøj

Udsolgt

26. oktober 2017

LM Herlev

Stationsalleen 40, 2730 Herlev

08.30-16.00

16. november 2017

LM Århus

Tomsagervej 4, 8230 Åbyhøj

08.30-16.00

29. november 2017

LM Århus

Tomsagervej 4, 8230 Åbyhøj

Udsolgt

5. december 2017

LM Herlev

Stationsalleen 40, 2730 Herlev

08.30-16.00

11. december 2017

LM Kolding

Nordager 1, 6000 Kolding

08.30-16.00

Virksomhedsejer: Får vi nu erstatning? Maskinfabrikken bcm transtech så sig nødsaget til at investere over 40.000 kr. i fartskrivere. De penge er nu spildt.

Myndigheder ophæver krav om fartskriver

Færdselsst yrelsen nu ind åd, SKAD og Håndværksrådet retter Efter pres fra Dansk Bilbrancher rregel. og ændrer den såkaldte håndværke

ndværkere »Køreregler for hå er hul i hovedet«

nu vælge mellem en Cormall A/S, må langfart. leder af maskinfabrikk at bruge trailer på Jens J. Hansen, daglig eller holde op med ivere i varebilerne at installere fartskr

glende af bøde for man bitter på grund i Sønderborg er rikken Cormall A/S Leder af maskinfab r. traile bil med over for landmanfartskriver i vare at dokumentere Af Jens Holme

med et. Det har intet »Det hul i hoved bare at gøre. Det er trafiksikkerhed hånd, man pålægger endnu en udgift værkere.« leder og medJens J. Hansen, daglig kken Cormall A/S ejer af maskinfabri rborg, er bitter. i Ragebøl ved Sønde netop måttet betaVirksomheden har alls fordi en af Corm le 6000 kr. i bøde, blev spottet af varebiler med trailer km fra hjem100 politiet mere end adressen.

Ingen fartskriver rer: Jens J. Hansen forkla foservicerer bl.a. »Vi leverer og

ruget. I den forderblandere til landb vi udføre en større bindelse skulle i e på et landbrug renoveringsopgav og havde et svejse Måtte koble af nærheden af Hobro På vejen hjem en. ten imidlertid ikke »Det ville betjen værk med på trailer e kun kørt få rigtige udstyr. Han bejder medar godtage som det havde vore om, moovertrådt reglen blev stoppet af en de før ter, mente, vi havde minut sig 100 malt må bevæge maksi man at torcykelbetjent. og en trailer bag se deres papirer hjemmefra med væk Han ville gerne km der er installeret Vores folk forkla en varebil, uden på bilens fartsk river. Jur river, som det hedde i havde en fartsk et kontrolapparat, rede, at de ikke en gps installeret, bekendtgørelse. stitsministeriets men at bilen har medarbejdere bedt registreret, hvorDerfor blev vore hvormed det bliver den på har kørt, stille og bilen af en meget om at koble trailer når, hvor og hvor Dér hvor den har holdt ads i nærheden. en parkeringspl samt hvornår og det på nden over ude i sammen aflæses stod den så weeke stille. Det kan alt maat svejseværket blev som der ikke kan fri og med fare for en hjemmeside, ogbruger gps’en til nipuleres med. Vi

der af A.P. Hansen, grundlagt i 1961 dag Cormall A/S blev i Sønderborg. I var borgmester fra 1997 til 2005 ation, Peter E. en af anden gener ledes virksomhed n. Hanse J. Hansen og Jens li1970’erne specia begyndelsen af Cormall har siden til kvæg foder samt ruere blandere seret sig i at konst

32 | Bladet Arbejds

så har hvor længe, vi den, hvornår og været hos ham.«

15 giverne | 7/20

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

halm. Bl.a. har til håndtering af diverse teknologier indus trianlæg liseret sig i store virksomheden specia biomasse til strøaf halm og anden til forarbejdning k indus tri. plader og kemis else, foder, bygge Sønøl lidt uden for i landsbyen Rageb Virksomheden medarbejdere. derborg har 15

FærdDet er en sejr for fornuften, at en selsstyrelsen afkriminaliserer lyder række medlemsvirksomheder, i det ærksrå Håndv kommentaren fra har anledning af, at Færdselsstyrelsen håndi ivere ændret kravene til fartskr værkerbiler. rt, »Ændringen betyder, at transpo som der sker mellem to virksom heder en led i udførelsen af en opgave for ikunde, ikke længere kræver fartskr virkver i bilen, uanset hvilken af rten,« transpo for står somhederne der siger jurist Jeppe Rosenmejer, Håndværksrådet, der har arbejdet politisk med sagen gennem flere år. »Mange års kamp for at få den danske fortolk ning af EU’s bestemmelser øvfor køre/hviletid til at svare til det ende. rige EU’s har nu endelig fået en satioDet er en stor sejr for de organi for ner, der har deltaget i arbejdet og ikke de mange virksom heder, der nu alikrimin blive at længere risikerer regelseret af et uklart og misforstået sæt,« siger Jeppe Rosenmejer. Slutter fem års kamp båDen nye vejledning er godt nyt for sde virksom heder i autoreparation

Torben Christiansen, ejer og direktør for maskinfabrikken bcm transtech i Broby på Fyn gjorde store øjne, da han i augustnummeret af Bladet Arbejdsgiverne læste, at myndighederne har besluttet at ophæve kravet om fartskrivere i håndværkerbiler, der kører med trailer. Det fik ham til at skrive til chefkonsulent Jeppe Rosenmejer i Håndværksrådet og spørge om han nu kan forvente, at få erstatning for udgifterne til kontrolapparater i firmaets biler. ådet forve Justitsministeriet og »Vierhåber, rksfag, forRosenmejer den, der hele ve-værksr andre håndvæ disse virksom hed branchen ogJeppe spare Rigspolitiet en anden gang vil ling enterin Implem di Færdselsstyrelsen efter henstil besvær og reagere alle en masse osstået jen det, igennem i spidsen for en de sig, at den dan Dansk Bilbranhar fra Håndværksrå re på de input, vi som SMV’ercheråd og SKAD har valgt at ændre len, fortolk ningen af håndværkerreg så den nu fortolkes korrekt. Det er fem år siden, at organisatioksom nerne første gang gjorde opmær på problemet med den danske fortolk end ere stramm ning. Den var meget d, i det øvrige EU, specielt i Tysklan gælhvor kravet om fartskriver kun der, hvis man fragter andres gods. de I årene efter fulgte møder med irelevante myndigheder og adskill de ge breve til Justitsministeriet og vores hvor inistre, skiftende justitsm ing Håndværksrådets juridiske vurder blev ignoreret på trods af, at fortolk op ningen allerede tidligt blev bakket af EU-Kommissionen.

hurtige komnes hovederhvervsorganisation mere mer med. Det vil være langt åbenfrugtbart end at holde fast i en Jeppe siger lys fejlagtig fortolk ning,« Rosenmejer.

Krav skal frafaldes da et Der kom først skred i tingene, e enigt Implementeringsråd bakked og Håndværksrådets indstilling op enteimplem gens anbefalede regerin forringsudvalg at ændre den danske tolkning. I mellemtiden blev flere af Håndr værksrådets medlemsvirksomhede t og fanget i det mangelfulde regelsæ kunne risikere store bøder. Hånd-

le bringes i ove den tyske fortol den vejledning, danske fortolk n tyske, så mangel problemerne for Det påpeged råd, SKAD og H møde med Færd grund af dette m dokumentation nu ændret den den stemmer ov ning, som de tre den har hævdet

VELKOMMEN TIL ADM. DIREKTØR MADS GR AVES Det vil glæde os at se medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset til velkomstreception hos Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV

st Færdselsstyrelsen den 24. augu Torben Christiansen: »Vil torsdag 14-17 klok mon 2017 holdes osken skadesløse?« Tilmelding til adn@arbejdsgiverne.dk

org er Maskinfabrikken Cormall i Sønderb reblandt dem, der blev ramt af det tidligere 6000 på bøde en fik heden Virksom gelsæt. trailer, kr. fordi en af firmaets varebiler med politimen uden fartskriver blev standset af et mere end 100 km fra hjemadressen.

Bla

Ikke helt så enkelt kampagne imod de nu tidligere krav om fartskrivere. »Jeg har med interesse læst artiklen »Myndigheder ophæver krav om fartskriver« i Bladet ARBEJDSGIVERNE Nr. 8 2017,« indleder Torben Christiansen og fortsætter sin henvendelse til Jeppe Rosenmejer: »Da reglen i sin tid blev håndhævet, og vi begyndte at læse om bødeudstedelser, havde jeg mange samtaler og e-mails kørende med både politiets tungvognscenter og Jeppe Rosenmejer fra Håndværksrådet. Dette resulterede i, at vi installerede elektroniske kontrolapparater i to af vore biler, da vi har flere store trailere, som vi benytter til transport af egne produkter til og fra underleverandører. Omkostningerne til installering af disse, – inkl. omkostninger til førerkort til vore medarbejdere, udlæsnings udstyr til arkivering af data fra kontrolapparater og førerkort m.m. er løbet op i over. kr. 40.000 ekskl. moms. Hertil kommer alt det bøvl vi har haft med kontrolapparaterne, da disse kun bruges periodevis – altså når man har en trailer med. Kontrolapparaterne går nemlig »i sort« når der ikke er en sammenhæn-

gende historik i kørsel, pause, andet arbejde og hvile/sove! – fordi de er konstrueret til store lastvogne, som skal bruge kontrolapparaterne kontinuerligt. Jeg kan forstå på ovennævnte artikel, at man forventer tiltalefrafald i de sager, hvor der er udstedt bøder for manglende kontrolapparater. Hvad så med os der har fulgt loven, og har investeret relativt mange penge i kontrolapparater m.m.? Mon Færdselsstyrelsen vil holde os skadesløse i denne sag?« spørger direktøren for bcm transtech. Men nej, det skal Torben Christiansen ikke forvente, lyder svaret fra Jeppe Rosenmejer i Håndværksrådet. »Jeg forstår din store frustration, hvis du har investeret penge for at leve op til den dagældende fortolkning af reglerne og det nu viser sig, at det alligevel ikke var nødvendigt. Det er dog ikke min forventning, at myndighederne vil kompensere for disse udgifter, selvom de måtte frafalde tiltaler i sager, der nu viser sig ikke at have udgjort en overtrædelse af reglerne. Det ville være højst usædvanligt,« hedder det i svaret fra Håndværksrådets chefkonsulent.

I forbindelse med artiklen i Bladet Arbejdsgiverne nr. 8, »Myndigheder ophæver krav om fartskriver« gør Håndværksrådets chefkonsulent, Jeppe Ro sen mejer, opmærksom på, at den omtalte regelændring ingenlunde betyder, at håndværkere er fritaget for alle krav om fartskrivere. Fritagelsen gælder kun, når håndværkerbilen befinder sig maksimalt 100 km. fra hjemadressen, og kun når en medarbejder i firmaet selv sidder bag rattet for at transportere materialer til brug for sit eget arbejde. Det er således kun fortolkningen af begrebet »materialer til brug for eget arbejde«, der justeres en smule. De øvrige krav til undtagelsen gælder stadig fuldt ud. Ved artiklen blev gengivet en omtale af maskinfabrikken Cormall, som fik en bøde fordi en af virksomhedens biler med anhænger var blevet stoppet af politiet i nærheden af Hobro. En sådan kørsel er fortsat omfattet af kravet om fartskriver – eller kontrolapparat som det hedder i det justitsministerielle sprog – fordi vognen befandt sig mere end 100 km fra hjemadressen i Sønderborg.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 29

Flere og flere vil være maskinmester At være maskinmester er meget andet end at stå til søs. Her er det en maskinmester på Avedøreværket ved København, der overvåger elforsyningen og fjernvarmen til ca. en halv million husstande. (Foto: David Høgsholt/Scanpix)

Antallet af studerende er næsten firedoblet siden uddannelsen blev lagt om i 2004.

Siden 2004 er antallet af studerende på maskinmesteruddannelsen steget fra 800 til 3000. De færdiguddannede maskinmestre får hurtigt arbejde. Deres uddannelse passer tilsyneladende godt til erhvervslivets behov. »Over halvdelen af vores afgangshold fra juni havde job, inden de var færdige, og jeg tror behovet vil fortsætte med at vokse,« siger rektor Anders Hanberg Sørensen fra Aarhus Maskinmesterskole til bladet Jern & Maskinindustrien. Bred uddannelse Maskinmestre får en bred teknisk uddannelse og får viden inden for såvel maskinteknik som el-teknik og automation. Det er modsat ingeniører, som typisk specialiserer sig inden for et begrænset teknisk område. Derfor er der også nogle af maskinmesterskolerne, der kalder det for »Danmarks bredeste tekniske uddannelse«. Andre kalder det for en »polyteknisk uddannelse«. »Jeg tror primært, at succesen skyldes, at maskinmester-uddannelsen blev en professionsbachelor for 10 år siden, og det faglige niveau blev hævet,« siger Torben Dahl, rektor på Fredericia Maskinmesterskole til Jern & Maskinindustrien.

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

Vejen til at blive maskinmester Maskinmesteruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der favner bredt. Man kan enten læse til maskinmester med de maritime fag, eller de studerende kan specialisere sig i fag, der er rettet mod job på land. Som maskinmester til søs vil du have ansvar for skibets maskineri og alt det tekniske udstyr ombord. Som maskinmester til lands vil du kunne arbejde i virksomheder, der bruger store tekniske maskiner og anlæg. I løbet af uddannelsen får de studerende undervisning i fag som informationsteknologi, engelsk, metodelære, hydraulik og pneumatik, pumpe- og kompressorteknik, maskininstallationer, kemi, klimateknik, materiale- og styrketeknik. Der er desuden undervisning i tekniske fag som maskinteknik, el-teknik og automation og i samfundsfaglige fag som erhvervsjura, økonomi og sikkerhed. Da maskinmestre ofte arbejder som ledere eller har mindre ledelsesopgaver, vil du også have fag i ledelse og samarbejde. Sidst i uddannelsen skal du i praktik i en virksomhed i tre måneder. Du afslutter uddannelsen med et større bachelorprojekt.

»I dag fokuserer uddannelsen på teknik og ledelse. Maskinmestre arbejder alle steder, hvor der er drift og vedligehold. Man kan godt kalde uddannelsen for en drifts- og vedligeholdelsesingeniør,« siger Torben Dahl. Både teoretisk og praktisk Maskinmesteruddannelsen optager traditionelt stort set lige så mange håndværkere som studenter. Håndværkerne gennemgår et teoretisk forløb, mens studenterne gennemgår halvandet års praktisk forløb, før selve uddannelsen går i gang. Maskinmesteruddannelsen kan bruges i mange tekniske virksomheder og ikke bare inden for skibsfart. I dag er det faktisk kun 20 procent af maskinmestrene, der arbejder på havet. Resten arbejder på land. De arbejder i industri, kraftværker og også hos rådgivende ingeniører og maskinbyggere og andet.

Uddannelsen er normeret til tre år, hvis den studerende både har en gymnasial baggrund og en godkendt erhvervsuddannelse. Studerende med en erhvervsuddannelse, men ingen gymnasial baggrund først gennemgå et halvt års adgangskursus. Med en erhvervsuddannelse inden for jern og metal kan man ofte få merit, så selve maskinmesteruddannelsen vil vare tre år. For studerende med en gymnasial baggrund, men ingen erhvervsuddannelse, er uddannelsen normeret til 4½ år inklusiv ni måneder på værkstedsskole og ni måneder i praktik. Uddannelsen foregår i Esbjerg, Fredericia, Frederikshavn, Kongens Lyngby, Svendborg og Aarhus.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 31

Øjnene stod på stilke og ørerne var vidt åbne Studerende fra uddannelsen til produktionsteknolog var på studietur til Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder. Spørgsmålene var mange, og niveauet var højt. Der var i det hele taget tale om gensidig kiggen hinanden an, da 17 produktionsteknologstuderende i august var på studietur til nogle af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder. De studerende kom fra erhvervsakademiet IBA i Kolding. Målene for besøgene var ECM Industries A/S i Øster Starup mellem Kolding og Egtved, tårnfabrikken Welcon A/S i Give, maskinfabrikken K.S.M. Kragelund ApS nord for Vejle samt Linddana A/S – en af Europas førende producenter af flishuggere. Vil øge eksport Hos Linddana i Tørring tog administrerende direktør Hans Anker Holm

imod de studerende og gengav TPflishuggerens historie fra da Svend Lind i 1980 begyndte som iværksætter og frem til i dag, hvor Linddana har 35-40 medarbejdere, en årsomsætning på omkring en milliard kr. og eksporterer til omkring 40 lande. Virksomheden afsætter omkring 75 procent af sin produktion uden for landets grænser. En eksportandel, som den administrerende direktør betegnede som for lille og for skæv. »Det hjemlige marked er ved at være mættet, bl.a. fordi der i mindre grad bruges flis til opvarmning. Ser vi på udlandet går langt hovedparten af vores eksport til fire store lande. Den øvrige eksport er fordelt på en række lande. Her skal vi op i gear,« sagde Hans Anker Holm. Han nævnte en række forskellige og for de enkelte lande specifikke krav og godkendelser, som Linddanas flishuggere – ikke mindst de mobile – skal opfylde for at kunne sælges.

Spørgelysten var stor, da maskiningeniør og konstruktør Anders Bentsen(tv.) gav de studerende en rundvisning på virksomheden.

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

Hans Anker Holm, administrerende direktør for Linddana, fortalte om virksomhedens udfordringer på trods af jævnt stigende omsætning.

Producerer klogt Blandt Linddanas øvrige udfordringer nævnte Hans Anker Holm, at skærpede miljøkrav i de europæiske storbyer medfører, at Linddana på sigt må udfase de dieseldrevne flishuggere og udvikle nye motorer. Linddana befinder desuden i en skarp priskonkurrence, som gør det svært at hæve priserne. »Det prøver vi at kompensere for ved at producere mere klogt,« sagde Linddanas administrerende direktør og gjorde de studerende opmærksom på, at virksomheden netop under besøget var ved at installere en ny svejserobot. Herefter blev de studerede inddelt i to hold og var rundt og se alle hjørner og kroge i virksomheden. Der blev stillet masser af spørgsmål omkring tilrettelæggelsen af produktionen i de enkelte led. Direktør Hans Henrik Holm udtrykte sig efterfølgende begejstret om besøget. »Vi åbner gerne dørene for ikke mindst studerende. Måske får vi brug for nogle af dem i fremtiden.« Studiebesøgene var arrangeret af Teknisk Landsforbund i samarbejde med Arbejdsgiverne. Lidt senere i uddannelsen skal de studerende i 12 ugers praktik i en virksomhed.

Casper vil have mere ansvar »Det var for at få større ansvar, mere personlig udvikling og i det hele taget for at få et mere spændende arbejdsliv.« Sådan begrunder 25-årige Casper Adamsen sin beslutning om at begynde på uddannelsen til produktionsteknolog hos IBA – International Business Academy – i Kolding. Midtvejs i forløbet har han absolut ikke fortrudt. Overvejede maskinmester Casper Adamsen blev i 2015 udlært som industritekniker hos L. Østergaards Maskinfabrik i Fredericia og Syddansk Erhvervsskole, men besluttede ret hurtigt, at han ville læse videre. »Jeg ville gerne lære noget mere om at styre projekter i stedet for bare at

være et enkelt led i en lang kæde. Da jeg kiggede mig omkring, fandt jeg en række spændende elementer i uddannelsen til produktionsteknolog,« siger Casper Adamsen og fortsætter: »Jeg overvejede også maskinmesteruddannelsen, men den kræver, at man vælger speciale med det samme. Det var jeg ikke parat til, og jeg syntes i det hele taget ikke, at den uddannelse var noget for mig. Derfor sprang jeg på uddannelsen til produktionsteknolog først på Via University College i Horsens, men da jeg bor i Fredericia, er det nemmere for mig at tage til Kolding. Derfor skiftede jeg studiested i sommerferien.« Casper har endnu ikke gjort sig store tanker om, hvilken virksomhed han

Casper Adamsen uddanner sig til produktionsteknolog for at få større ansvar og mere helhed i tingene.

gerne vil arbejde i, når han er færdiguddannet til sommer. »Men det skal naturligvis være en produktionsvirksomhed og gerne én, der er meget projektorienteret.«

Vejen til at blive produktionsteknolog Under uddannelsen til produktionsteknolog lærer de studerende at kunne planlægge, organisere og udføre opgaver inden for konstruktion, produktudvikling og produktion i virksomheder, der har med produktion at gøre. Uddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse og varer to år, heraf 12 ugers praktik i en virksomhed. Forudsætningen for at kunne gå i gang er en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller en adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. Undervisningen består af obligatoriske uddannelseselementer, valgfrie elementer, en kortere praktikperiode og et afsluttende eksamensprojekt. Den obligatoriske del er tilrettelagt inden for følgende emneområder: • Metode, herunder teknologiforståelse, internationalisering, analytisk problemløsning og it. • Produktudvikling, herunder produktudvikling og livscyklusanalyse.

• Konstruktion, herunder statik og styrkelære, konstruktionselementer, strømningsteknik, termodynamik og konstruktionsmetodik. • Teknisk dokumentation, herunder teknisk tegning, tegningssystemer og teknisk marketing • Materiale- og fremstillingsteknologi, herunder materialer, fremstillingsprocesser, materialeprøvning samt måleteknik og udstyr. • Automatisering, herunder styring og regulering samt automatiske anlæg. • Virksomhedsteknik, herunder ledelse og samarbejde, organisation, virksomhedsøkonomi, projektstyring, kvalitetsstyring, miljøstyring samt salg og service. • Produktionsteknik, herunder produktionssystemer, metodestyring og logistik. Valgdelen består af et specialeforløb og et afsluttende eksamensprojekt i samarbejde med en virksomhed. Man

kan vælge mellem specialerne: teknisk salg og indkøb, produktudvikling eller produktions- og procesoptimering. Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen produktionsteknolog AK. Den engelske titel er AP Graduate in Production Technology. Den foregår i Esbjerg, Herning, Horsens, Kolding, København, Odense, Randers, Skive, Slagelse, Sønderborg, Aalborg og Aarhus. De studerende afslutter uddannelsen med et eksamensprojekt i samarbejde med en virksomhed. Eksamen indeholder også en mundtlig fremlæggelse. Produktionsteknologer vil typisk finde beskæftigelse i industrivirksomheder med opgaver inden for planlægning, konstruktion og produktudvikling. Det største beskæftigelsesområde er fremstilling af maskiner og metalvareindustri.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 33

Lennart Emil Nielsen på vej til at vinde el-lærlingenes konkurrence.

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

Utraditionel reklame for erhvervsuddannelser

Der blev dystet i 11 fag, da EUC Sjælland holdt skolemesterskaber i Næstved Storcenter.

EUC Sjællands skolemesterskaber i Skills bragte høj faglighed og konkurrencepuls ud til et nysgerrigt publikum i Næstved Storcenter. Af Jens Holme

»Et alletiders arrangement. Det er den slags ting, der skal til for at øge interessen for håndværksfagene!« Sagt af Lennart Aakjær, Aakjær El-Service i Fuglebjerg på Sydvestsjælland og medlem hos Arbejdsgiverne. Lennart Aakjær var dommer i konkurrencen for el-lærlinge, da EUC Sjælland holdt skolemesterskaber i august. Og vel at mærke under helt usædvanlige omstændigheder: For første gang nogensinde havde skolen nemlig samlet skolemesterskaberne i 11 fag og under sloganet »Håndværkerguld« flyttet dem uden

for skolens normale undervisningslokaler i Køge, Næstved og Haslev. I stedet blev mesterskaberne afviklet i og uden for Næstved Storcenter og under væsentligt mere opmærksomhed end normalt. Vil vise sig frem Det sidste var en stor del af årsagen til, at mesterskaberne i år blev afviklet ved storcentret. »Vi vil gerne vise vores uddannelser og vores faglighed frem. Ved at gøre det på denne måde, så flytter vi vores skole, og det vi kan, ud til borgerne i regionen. Ikke bare som et udstillingsvindue, men også som en ramme, hvor der kan snakkes erhvervsuddannelse mellem os og alle de nysgerrige, der har kigget forbi hen over de to dage,« forklarer direktør på EUC Sjælland, John Norman, der selv tog en tjans i Næstved Storcenter for at snakke erhvervsuddannelse med publikum.

Øget synlighed omkring erhvervsuddannelserne er dog ikke den eneste tanke bag udflytningen af skolemesterskaberne. For EUC Sjælland har det også handlet om første skridt frem mod DM i Skills på hjemmebane i Næstved i 2019. Her er ambitionen at stå stærkest muligt, og talentarbejdet er startet allerede i år med de elever, der stillede op i Næstved Storcenter. Meget anderledes »Det er fedt, at stå her sammen med alle de andre fag. Det er helt anderledes end det, vi er vant til på skolen,« sagde Benjamin Vessel Kristoffersen, der er elev på VVS-energiuddannelsen. Han nød at dyste i teltet uden for Næstved Storcenter. Nogle meter derfra var der også glæde i stemmen hos Philip Skovsgaard Gevad. Den 19-årige murer-elev nød muligheden for at vise sin kunnen frem i anderledes rammer.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 35

»Jeg kan godt lide den her udfordring, og jeg synes, at det giver lidt ekstra, at det er med publikum på. »Jeg tror, at det er sådan noget her, der skal til. Vi skal ud og vise fagene frem, vise at det også handler om faglighed og sans for detaljer,« mente han. Elinstallatør Lennart Aakjær bedømte tre el-lærlinge, hvoriblandt den ene kun var så kort henne i sin uddannelse, at han kun var med for lære manegen at kende, inden han måske kan være med for alvor, når DM i Skills kommer til Næstved om to år. »Jeg synes, niveauet var fint, og skolen skal have stor tak for det her initiativ. Det er et eksempel til efterfølgelse,« siger el-installatøren fra Fuglebjerg.

Sune Bjergsted Hansen vandt smedenes konkurrence.

PÅ LANDSHOLDET - I alt 15 unge elever og lærlinge fra lige så mange forskellige fag repræsenterer Danmark ved WorldSkills i Abu Dhabi, De Forenede Arabiske Emirater, fra den 14. til 19. oktober. Unge fra i alt 77 nationer samles for at konkurrere om at være de bedste inden for 51 forskellige erhvervsuddannelser. Hovedparten af de danske deltagere er vindere af DM i Skills i Aalborg tidligere i år. 36 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

JUBILÆUM

Gerhard Søe Larsen (tv.) driver Søes Maskinforretning med sin ægtefælle, Inge, og sønnen Mikael. Det desuden har firmaet ansat en halvtidsmedarbejder.

Jinma traktoren har fire-hjuls-træk og en trecylindret dieselmotor. Den udfylder springet mellem havetraktorer og de store landbrugstraktorer.

Succes med salg af små traktorer Søes Maskinforretning i Thy holder 40-års jubilæum med arvefølgen på plads. Af Jens Holme

Import og forhandling af små, slidstærke Jinma-traktorer fra Kina er blevet en stor del af indtægtsgrundlaget for Søes Maskinforretning I/S i Hørdum. Thy-virksomheden har 40 års jubilæum den 1. oktober og er i fuld sving med mange forskellige aktiviteter. Grundlæggeren, Gerhard Søe Larsen, i dag 64 år, er især godt tilfreds med at arvefølgen er på plads. Det er fem år siden, at sønnen, Mikael, trådte ind som medejer. »Men jeg regner da med at blive ved mange år endnu,« understreger Gerhard Søe Larsen. Også fru Inge er med i forretningen. Hun er den, der holder sammen på tingene på kontoret. Da ægteparret i 1977 overtog den daværende Villerslev Smede og Maskinforretning var det med henblik på at drive den som en landsbysmedje. Men der gik ikke mange år, før forretningen mere og mere kom til at dreje sig om forhandling af traktorer. I 1990 opkøbte ægteparret Hørdum Auto & Traktor og flyttede forretningen til nærliggende Hørdum og skiftede navnet til Søes Maskinforretning. Siden har specialet været forhandling af plænetraktorer og andre havebrugsmaskiner. De små Jinma traktorer fra Kina er kommet til siden, og her har firmaet for alvor fundet en niche med stort potentiale og ikke ret megen konkurrence. Attraktiv pris »Vi sælger til hele landet, og det går ganske godt. Det hænger sammen med at prisen er attraktiv, omkring 50.000 kr. Minitraktorer fra mere anerkendte mærker har en begyndelsespris på omkring 200.000 kr. Vores kunder er overve-

jende private, som har hestehold eller et mindre fritidslandbrug. Også rideskoler og gartnerier efterspørger de små traktorer,« siger Gerhard Søe Larsen. Han fortæller, at de kinesiske traktorer er helt enkle og uden enhver form for elektronik. De kan forsynes med frontlæsser, harve og andre redskaber. »Vi kan levere redskaber, der er specielt tilpassede til traktor på 25-30 hestekræfter. Det gælder både vogne, harver, plove og fræsere,« fremhæver Gerhard Søe Larsen. Han anslår, at der kører omkring 1500 Jinma-traktorer i Danmark og Norge, og firmaet i Hørdum leverer reservedele til begge lande. Kommer i container Traktorerne ankommer fra Kina i adskilt stand, otte af gangen i en container. Det tager et par dage at samle dem i Hørdum, og der er altid nok på lager til at kunne levere i løbet af maksimalt tre dage. Bestillingerne kommer ofte på nettet, som Gerhard Søe Larsen betegner som virksomhedens væsentligste salgskanal ved siden af telefonen. Og han har erfaret, at sjællændere som regel er de nemmeste at handle med: »De beslutter sig som regel med det samme uden at diskutere prisen, hvorimod mange heroppe mageligt kan bruge 14 dage eller mere på at beslutte sig,« siger Gerhard Søe Larsen. Virksomhedens jubilæum fejres fredag den 29. september, hvor alle er velkomne i Villerslev Forsamlingshus mellem 10.00 og 15.00.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 37

Smedje i 200 år og ejet af samme familie Kreativiteten er stor i Aasum Smedie, hvor Jens Peder Jensen er sjette generation ved roret. Af Jens Holme

Det hører absolut til sjældenhederne at en virksomhed kan skrive sin historie 200 år tilbage og hele vejen har været ejet af den samme familie. Men det kunne Aasum Smedie fejre med pomp, pragt og borgmestertale i midten af august. Ejeren, Jens Peder Jensen, er sjette generation i spidsen for virksomheden i den østlige udkant af Odense. Det siger sig selv, at Aasum Smedie i dag er meget anderledes end den landsbysmedje, som Jens Peder Jensens tip-tip oldefar, Hans Jensen, grundlagde i 1817. At den har overlevet så længe og stadig er i vækst skyldes netop evnen at se fremad og være i en overensstemmelse med kundernes

ønsker og behov. Lægger man dertil Jens Peder Jensens dygtighed og finurlige tankevirksomhed, har man kortlagt en stordel af hemmeligheden bag virksomhedens fortsatte beståen og de senere års succes.

ler hyldevarer. Med det udgangspunkt er vi blevet bestilt til at lave alverdens forskellige ting. Og det må jo være fordi, at det er rygtedes, at vi er gode til at finde løsninger,« fastslår Jens Peder Jensen.

Byggede containere Allerede under forrige generation slog Aasum Smedie sig op på at fremstille containere i serier. Men det marked forsvandt, da jerntæppet faldt og konkurrencen fra Østeuropa blev for hård. Nu er specialcontainere til mange forskellige formål en stor del af forretningsgrundlaget. Samtidig har virksomheden kastet sig over – eller er blevet kastet ud i – meget andet. Lidt ved held og tilfældighed, mener Jens Peder Jensen. Og man kan roligt tilsætte endnu yderligere nogle tillægsord: et højt fagligt niveau og evnen til at finde kreative løsninger. »Vores speciale er, at vi laver det, kunden gerne vil have fremstillet. Vi har således ingen egenproduktion el-

H.C. Andersen Ikoniske og kendt af det ganske land er H.C. Andersens papirklip udført i metal. I forbindelse med fejringen af 200-året for digterens fødsel i 2005 fik den næsten lige så gamle smedje mulighed for at sætte sit præg på Odenses bybillede. Kommunen bestilte Aasum Smedie til at fremstille H.C. Andersens papirklip »Solen som ansigt«, der blev sat op forskellige steder i byen og stadig kan ses i H.C. Andersen-skoven. Siden er fulgt opgaver med at lave legepladser bl.a. i Vollsmose, crossfit bane på Stige Ø, bænke, borde og andet udstyr til parker og byrum i Odense og på det meste af Fyn, senest bl.a. et klokketårn til kirkegården i Nyborg. Inden for de seneste år har Aasum Smedie også været en del af udviklin-

Aasum Smedie 1817-2017 1817: Aasum Smedie opføres af Hans Johansen. 1847: Hans Johansen overdrager smedjen til sin søsters søn, Hans Hansen. Han bliver indkaldt til hæren i 1848 i forbindelse med Treårskrigen, og han dør på et lazaret i Bogense i juni 1848. Smedjen overtages i november af hans bror, Jens Hansen. 1893: Niels Jensen, søn af Jens Hansen, køber smedjen. 1940: Thorvald Jensen, søn af Niels Jensen, overtager smedjen. 1961: Thorvald Jensens to sønner, Niels Jensen og Peter Jensen, overtager smedjen. 1997: Jens Peder Jensen overtager smedjen efter sin far, Niels Jensen. Gitte Lundtoft og Jens Peder Jensen har ledet Aasum Smedie siden 1991 og overtog ejerskabet i 1997.

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

Jens Peder Jensen og Gitte Lundtoft har to sønner, 29-årige Niels Christian, der er civilingeniør, og 27-årige Poul Martin, som er smed og ansat i Aasum Smedie.

JUBILÆUM

gen af Odense under sloganet »Fra stor dansk by til dansk storby«, idet man blandt andet har fremstillet alt jernarbejdet i det nye Odense Havnebad, ligesom man har stået for aptering af første del af parkeringskælderen under Thomas B. Thriges Gade og leveret borde og bænkesæt til bydelen Cortex Park. Som det mest aktuelle har Aasum Smedie færdiggjort et udspringstårn til Vandsportcenter Korsør i den tidligere Halsskov Færgehavn. Tårnet består af tre karrygule containere oven på hinanden, så de badende kan springe i havnen fra forskellige niveauer. I den højeste klasse Men ambitionerne rækker til meget mere. Aasum Smedie har forberedt sit indtog i vindmølle- og offshorebranchen ved at blive EN 1090-certificeret til CE-mærkning af byggestål og aluminium i den højeste udførelsesklasse, EXC 4. »Vi har ikke leveret til vindmøllebranchen endnu, men vi banker på til at komme indenfor,« siger Jens Peder Jensen. Et parløb Han har en baggrund som produktionsingeniør. Den samme har hustruen, Gitte Lundtoft. Parret mødte hinanden på Odense Teknikum og har fulgtes ad siden privat og i deres fælles virksomhed. Og der er i høj grad tale om et parløb. Gitte Lundtoft residerer på kontoret for virksomhedens i alt 30 medarbejdere, hvoraf to lærlinge. Om virksomheden til sin tid vil blive givet videre til en syvende generation er endnu ikke afgjort. Gitte og Jens Peder har to sønner, hvor af den ene er beskæftiget som smed i Aasum Smedie. Men uanset, hvad der skal ske, har Gitte Lundtoft og Jens Pedersen i god tid truffet forberedelser til, at de kan trække sig tilbage, uden at det går ud over medarbejdernes beskæftigelse. »Vi har ansat en professionel bestyrelsesformand og ændret selskabsstruktur som første skridt til at geare organisationen til et generationsskifte. Hvem der så skal overtage en dag, det har vi endnu ikke taget stilling til,« fastslår Jens Peder Jensen, 58 år.

I samarbejde med arkitekt Michael Finke har Aasum Smedie lavet disse bænke og ståborde på Klingenberg i Odense. De tre containere er det nye udspringstårn til vandsportscentret i Halsskov.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 39

BRANCHE

Vestkystens VVS satser på biomasse Henrik Nielsen, ny biomasseekspert hos Vestkystens VVS.

Vestkystens VVS har ansat Henrik Nielsen som projektleder og servicetekniker. Det sker som led i en satsning på biomasseløsninger til små og mellemstore kraftvarmeværker. Den nye medarbejder kommer fra en stilling hos Passat Energy. I den forbindelse har han været projektleder på flere entrepriser ledet af Vestkystens VVS. Bekendtskabet er derfor ikke nyt. Indehaver af Vestkystens VVS i Bedsted, Thy, Torben Flye Jensen forklarer, at det har været naturligt at ansætte Henrik Nielsen: »Ansættelsen styrker den knowhow omkring små kraftvarmeværker, der allerede er i virksomheden,« siger Torben Flye Jensen og tilføjer: »Ikke mange virksomheder i Dan-

mark har så stor erfaring med at lave biomasseløsninger til barmarksværker som vi. Henrik kommer til at styrke os både i projekteringsfasen samtidigt med, at han kan varetage eventuelle serviceaftale.« Torben Flye Jensen anslår, at der et stort potentiale i de små naturgasfyrede kraftvarmeværker. Værkerne har fået lov til at supplere naturgassen med biomasse. Det giver billigere drift på værkerne og nedsætter udledningen af CO2. Har sat mål Vestkystens VVS med base i Bedsted i Thy har i flere år haft fokus på biomasseløsninger til små og mellemstore kraftvarmeværker. Seneste har man leveret biomasseanlæg til kraftvarme-

værkerne i Vorupør og Ramsing-LemLihme. »Biomasseløsninger fylder en tredjedel af vores omsætning og mandskabsmæssig omkring 10 procent af vores forretning i øjeblikket,« fortæller direktør Torben Flye Jensen og tilføjer: »Vores mål er 1-2 entrepriser på årsbasis udover almindelig service og vedligehold på eksisterende varmeværker.« De fjernvarmeanlæg, Vestkystens VVS har installeret indtil nu, er fuldautomatiserede og kan køre med minimal bemanding på anlæggene. Både i Vorupør og Ramsing-Lem-Lihme har Passat Energy været maskinleverandør, men på sigt vil Vestkystens VVS være lidt mere selvkørende.

Aalsrode på spil med flydende boreplatform Aalsrode Smede og Maskinfabriks afdeling i Randers har efter mere end et halvt års arbejde afleveret en ordre på et ankerspil til en flydende boreplatform i Nordsøen. Ifølge en pressemeddelelse fra Aalsrode Smede & Maskinfabrik vejer ankerspillet 15,2 tons. Det skal holde boreplatformen på plads og er derfor et kritisk emne, hvor der er strenge krav til materialer, svejsning og ikke mindst dokumentationen. Ankerspillet er

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

monteret gennem skibets skrog, og selve kædehjulet og noget af konstruktionen er placeret under vandlinjen. Den norske kunde har Aalsrode Smede og Maskinfabriks haft et godt og langvarigt samarbejde med. Ordren kom i hus, da Aalsrode Smede & Maskinfabrik blev bedt om at overtage opgaven fra en anden producent, der gik konkurs. Dokumentationsgraden på projektet har været enorm.

»Det har til tider været vanskeligt at holde styr på de mange standarder, ASME, DNVGL, NORSOK, EN ISO, som indgår i opgaven. Vi har fået utrolig god hjælp af DNVGL Surveyor og fra NSK (Nordisk Svejsekontrol) og har lært en masse af denne opgave. DNVGL og NSK har formået at holde tingene enkle og gøre de svære specifikationer forståelige, sådan at folkene i værkstedet har forstået, hvad de skal være opmærksomme på og dokumen-

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Fasterholt Maskinfabrik på vandoffensiv i Afrika Fasterholt Maskinfabrik i nærheden af Brande har indledt et samarbejde med selskabet Alt Africa om salget af vandingsmaskiner i Uganda. De første maskiner er allerede blevet leveret, og håbet er, at den midtjyske virksomhed kan skabe et marked i Afrika. »De er virkelig positive og er interesserede i at få vanding dernede, så de kan få noget mere ud af deres afgrøder. Men problemet er selvfølgelig, at mange af farmene ikke har nogen penge,« siger salgschef Steen Alexandersen til Herning Folkeblad. Steen Alexandersen og Rikke Kjær Pedersen fra Fasterholt Maskinfabrik var i juni begge i Uganda for at se på forretningsmulighederne. De beskriver turen som spændende og lærerig

og ser perspektiver i på sigt at sælge vandingsanlæg til mange afrikanske farme. Som næste skridt har Fasterholt Maskinfabrik søgt om støtte hos Da-

nida til at starte en egentlig produktion i Uganda. Planen er at producere de enkelte dele til vandingsmaskinerne i Danmark, men selve montagen skal foregå i Uganda.

Fasterholt Maskinfabrik har speciale i vandingsanlæg og har mange forskellige maskiner at byde på.

tere,« lyder det fra Aalsrode Smede & Maskinfabrik. Alt i alt afleverede underleverandøren cirka 700 siders dokumentation ved afslutningen af projektet.

Færdigt arbejde: Ankerspillet før afsendelsen til Norge. (Foto: Ålsrode Smede- og Maskinfabrik.)

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 41

BAROMETER

til 12. Industribranchen faldt med 3 nettotal fra 17 til 14. Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne forventer flere nyansættelser om tre måneder sammenlignet med nu. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhederne forventer at få færre medarbejdere i virksomheden i den kommende tid.

Håndværksrådets sæsonkorrigerede beskæftigelsestillid steg med to nettotal fra 5 til 7 i andet kvartal i år. Det er det højest målte niveau i Håndværksrådets historie. Men for både industri og byggeri er beskæftigelsestilliden faldet en smule. Stigningen skyldes specielt butiksbranchen. Den stiger med hele otte nettotal fra til 9. Også servicebranchen oplever en stigning, dog en mindre en af slagsen, idet servicebranchens nettotal stiger fra 3 til 4. Både bygge- og industribranchens beskæftigelsestillid er faldet i andet kvartal, men er stadig på høje niveauer langt over både butiks- og servicebrancherne. Byggebranchen oplevede det største fald på fem nettotal fra 17

»Stadig flere virksomheder giver udtryk for, at de begrænses af mangel på kvalificeret arbejdskraft, og derfor kan en virksomhed være tilbøjelig til at holde på sine ansatte. Også selvom der ikke er opgaver lige nu, men en forventning om at det kommer i nærmeste fremtid.« I perioden 19. maj - 6. juni 2017 har 817 SMV’er svaret på følgende spørgsmål: »Hvordan vurderer du, at medarbejdersituationen i din virksomhed vil se ud om 3 måneder sammenlignet med i dag?«

Hyrer mere end de fyrer »Væksten har fået godt tag i virksomhederne, hvilket det høje niveau af beskæftigelsestillid er et udtryk for. Virksomhederne hyrer dermed i højere grad end de fyrer,« forklarer Håndværksrådets cheføkonom Lars Magnus Christensen. Han fortsætter:

Håndværksrådets Beskæftigelsestillid Nettotal 12 8 4 0 -4

Sæsonkorrigeret beskæftigelsestillid

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

Faktisk beskæftigelsestillid

2017.2

2017.1

2016.4

2016.3

2016.2

2016.1

2015.4

2015.3

2015.2

2015.1

2014.4

2014.3

2014.2

2014.1

2013.4

2013.3

-12

2013.2

-8

KURSER

Efterårets kursustilbud 2017

AL EFTERUDDANNELSE

INDUSTRI/SMEDE Håndværkerens Hygiejnediplom NYHED Kurset giver dig alt hvad du har behov for at vide, for at kunne arbejde kvalificeret i produktionsvirksomheder inden for fødevare, biotek og farmaci.

Autodesk inventor, stålkonstruktioner Introduktion til opbygning af stålkonstruktioner samt dimensionering og beregning af disse i 3D-programmet Autodesk Inventor 2017.

Tid & Sted: 10. oktober, Odense Tilmeldingsfrist: 28. september

Tid & Sted: 27. november, Aalborg Tilmeldingsfrist: 13. november

Sagkyndig, kursus i lovpligtig eftersyn af lastbilkraner Alle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil.

Flammeretning af konstruktionsstål Du lærer om flammeretning af konstruktionsstål i henhold til de gældende standarder samt arbejdsmiljø og sikkerhedsregler.

Tid & Sted: 11. oktober, Odense Tilmeldingsfrist: 27. september Visuel kontrol, svejsning Du opnår grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger samt almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion. Tid & Sted: 31. oktober – 1. november, Aalborg Tilmeldingsfrist: 17. oktober Sagkyndig, kursus i lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion Formålet er at efterse om maskinen og andre hjælpemidler er i forsvarlig stand. Du lærer bl.a. om lovgrundlag, regler for eftersyn og hvordan et kontrolskema skal opbygges. Tid & Sted: 8. november, Odense Tilmeldingsfrist: 24. oktober Sikkerhedskrav til maskiner, nye og brugte Lær Arbejdstilsynets krav til indretning af industrimaskiner at kende samt kort gennemgang af regler og metoder til den lovpligtige ibrugtagningskontrol. Tid & Sted: 14. november, Odense Tilmeldingsfrist: 17. oktober Risikovurdering af ombygning og ændringer på maskiner Du lærer at lave skriftlig risikovurdering samt nem og hurtig dokumentation, så du kan bruge risikovurderingen til at bygge rigtigt og gennemtænkt fra start.

Tid & Sted: 28. – 29. november, Aalborg Tilmeldingsfrist: 14. november

BYGGERI/VVS Håndværkerens Hygiejnediplom NYHED Kurset giver dig alt hvad du har behov for at vide, for at kunne arbejde kvalificeret i produktionsvirksomheder inden for fødevare, biotek og farmaci. Tid & Sted: 10. oktober, Odense Tilmeldingsfrist: 28. september Vådrum, gulvvarme og skjulte samlinger NYHED På kurset får styr på, hvordan vådrum og installationer skal planlægges og udføres – både i nybyggeri og ved renovering. Tid & Sted: 31. oktober, Roskilde Tilmeldingsfrist: 17. oktober 7. november, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 24. oktober Krav til udførelse og regulering af varmeinstallationer, rev. På kurset kommer vi ind på DS 469’s lovmæssige grundlag, pumper og isolering af varmeinstallationer – krav i BR15 og DS 452 m.m. Tid & Sted: 28. november, Odense Tilmeldingsfrist: 14. november

Tid & Sted: 22. november, Odense Tilmeldingsfrist: 8. november

>>>

Tilmelding via www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 43

FORENINGSNYT/NAVNE

Mads Graves båret ind på sin post Der var gæster fra nær og fjern, da Arbejdsgivernes nye administrerende direktør Mads Graves officielt blev hilst velkommen i sit nye hverv. Det skete ved en reception i Arbejdsgivernes Hus i slutningen af august. »Efter at prøvetiden og de første 100 dage var overstået,« som direktøren selv bemærkede i sin takketale til de mange gæster, som talte familie, venner, forretningsforbindelser og et udvalg af Arbejdsgivernes medlemmer. Mads Graves begyndte som direktør den 1. maj. Før Mads Graves fik lejlighed til at takke, havde Arbejdsgivernes formanden, Fleming Frederiksen, budt den nye direktør velkommen.

»Jeg vil tro, at mange af jer vil give mig ret i, at Mads er sådan en type, som man ikke sådan glemmer lige med det samme, når man har mødt ham,« sagde Fleming Frederiksen og fortsatte: »Og der er næppe nogen af dem, der først har mødt dig inden for de sidste par måneder, der har været i tvivl om, at Arbejdsgiverne har fået ny direktør. Du fylder rummet ud, og du gør indtryk på de folk, du møder på den positive måde. Og det er der også brug for i en verden som den, Arbejdsgiverne befinder sig i. Der er masser af politikere, embedsfolk, organisationer og mange andre, som gerne vil stjæle rampelyset. Der

er brug for gennemslagskraft i den her verden, og det er jeg slet ikke i tvivl om, at du har.« Fleming Frederiksen opremsede, hvad Mads Graves har nået allerede i prøvetiden: »Du ligger ikke på den lade side. Du får sat ting i gang, og du får tingene gjort. På de knap fire måneder du har været her, har du både gennemført en trivselsundersøgelse blandt medarbejderne her i huset og sat gang i et større strategiarbejde – ud over alt det det andet, som en direktør selvfølgelig også laver. Jeg er helt sikker på, du er den helt rigtige for Arbejdsgiverne.«

Mads Graves måtte lægge øre til, at formanden kaldte ham en type, man ikke glemmer lige med det samme. | Den nye direktør havde sin nærmeste familie med. Siddende ved bordet til venstre hans kone, Stine Rosenkilde Larsen og døtrene Maja og Nana. | Gæsterne kom og gik, da Arbejdsgiverne holdt tiltrædelsesreception for Mads Graves. Her er det Jørgen Hansen fra Lumby Smede & VVS, i samtale med Håndværksrådets direktør.

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Fyn VVS Service Fyn ApS, Ulrik Stensdal Jensen, Fangelvej 7, 5672 Broby.

Lokalafdeling Vest LS-Trapper og Stål A/S, Kristian Klemmensen, Industrivej 4, 6870 Ølgod.

Lokalafdeling Sønderjylland Thomsens Beslagsmedie, Thomas Thomsen, Sønderløkke 12, 6400 Sønderborg.

Lokalafdeling Nordvestjylland Vandvagt ApS, Mona Lisa Jensen, Sejlhøjvej 3, 7700 Thisted.

Lokalafdeling Hovedstaden SK VVS & Co. ApS, Domenico Giordano, Svanevej 4, 3650 Ølstykke.

Lokalafdeling Himmerland H. Kirch og Søn ApS, c/o Hasse Zimmer Kirch, Hegnet 5 Salling, 9670 Løgstør.

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

De to vindere, Edith Lydersen og Mogens Skaaning Madsen, med nogle af deltagerne i Arbejdsgivernes golfturnering bag sig. Yderst til venstre Sine Marie Holm, Dejbjerg Golfklub, som fik vinflasker for at komme nærmest hullet på sit udslag et udvalgt sted på banen.

Golf i sol og blæst Der var høj himmel, og vinden var frisk, da Arbejdsgivernes golfturnering traditionen tro blev afviklet den sidste fredag i august. Det var 10. gang turneringen fandt sted. Derfor var den i år henlagt til samme sted, hvor den første turnering i Arbejdsgivernes regi fandt sted i 2007, nemlig Holmsland Klit Golfklub i Søndervig nord for Ringkøbing. Her – næsten på kanten af Vesterhavet – spiller vinden en afgørende rolle. Derfor var det ikke overraskende, at hjemmebanefordelen blev afgørende i både A- og B- rækken. I A-rækken blev Mogens Skaaning Madsen, Holmsland Klit Golfklub og salgschef i Lind Jensens Maskinfabrik, en overlegen vinder foran Ib Birk Poulsen, Trehøje Golfklub og medejer af Timring VVS, Smede- og Maskinforretning A/S, med 31 point. I B-rækken vandt Edith Lydersen, Holmsland Klit Golfklub, med 34 point foran klubveninden Anna Sørensen med 31 point. Efter dysten på grønsværen mødtes vindere og tabere over en god frokost og var enige om, at de havde haft en dejlig dag. Næste år, den sidste fredag i august, er det tid til revanche.

Fokus på

FINANSIERING Finansiering, strategi og generationsskifte er nogle af de emner, Bladet Arbejdsgiverne går i dybden med i nr. 10/2017, der udkommer den 20. oktober. Bladet har desuden reportager fra uddelingen af Metalindustriens Lærlingepriser i Den Sorte Diamant i København, fra den energipolitiske åbningsdebat på Christiansborg og fra hi-messen i Herning. Bladet har sidste frist for redaktionelt stof og annoncer den 2. oktober. I den efterfølgende udgave af bladet er der fokus på installatøren – el og vvs. Bladet Arbejdsgiverne nr. 11 udkommer den 17. november og har deadline den 30. oktober.

PÅ CYKELTUR – Arbejdsgivernes administrerende direktør Mads Graves (nr. 3 fra venstre) havde overtaget stafetten fra sin forgænger, Jani Lykke Methmann, da han i slutningen af august var anfører for Arbejdsgivernes årlige cykelarrangement. Herregården Gl. Brydegaard på Sydvestfyn var udgangspunkt og endemål for turen og dannede rammen for den efterfølgende middag.

Bladet

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 45

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Energioptimering

Hydraulik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m. Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Honing

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Specialister indenfor håndværk og industri. Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beklædning

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster! GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Kurser & uddannelse

Her er der plads til din annonce Pris pr. udgivelse • Rep. af store hydraulik cylindre. • Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring. • Udvikling af store special cylindre. • Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

KUN 395,Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Kvalitetsstyring

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

Laserskæring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

+ moms

Overﬂadebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Fyn

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og ﬂammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Svejseudsugning

Regnskab

Solid økonomisk

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Stålkonstruktioner

Plast- og certiﬁkatsvejsning

ns Galvanisering a/s

Vandskæring

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2017 | 47

2017 | 10 Nr. 7 | 7. juli

8. årgang

Bladet

Nr. 8 | 25. augu

ort Tema: Transp r fo r re kø et D A /S N.C. Nielsen eller eje je le g, in Leas

8. årgang

Magasinpost SMP ID-nr 42386

Håndværkerfra drag igen i tynd tråd Kommuner bry der udbudsloven Nr. 9 | 22. septemb

Krav om fart skriver er ophævet

er 2017 | 108. årgang

Bladet

Beslagsmede t op har ikke give

ned Direktør gik med stress

ling Generalforsam så fremad

st 2017 | 10

Tema om ener gi:

Udlandet vil lære af

Samsø

Udgivelsesplan for Bladet Arbejdsgiveren 2018 TEMA

24. januar

8. januar

VVS

21. februar

5. februar

Uddannelse

21. marts

5. marts

Køl & ventilation

18. april

26. marts

Internationalisering & eksport

9. maj

23. april

El & teknik

30. maj

14. maj

Kvalitetssikring og stål

27. juni

11. juni

Installatør

22. august

6. august

Automatisering og digitalisering

19. september

3. september

Energi

17. oktober

1. oktober

Ledelse og finansiering

21. november

5. oktober

Agromek og landbrug

19. december

3. november

Installatør

Bladet er tilgængeligt på www.arbejdsgiverne.dk mandag før udgivelsesdagen.

Bladet

ISSN 1602-7213

DEADLINE

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

UDGIVELSE

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

UDGAVE